L 119. 1., 2. og 3. behandling af lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet og vedtagelsen den 24. maj 2012 med ikrafttrædelse den 1. juli 2012.

Vist 0 gange. Lovforslag L 119 – Samling: 2011-12 – om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet blev fremsat den 28. marts 2012.

1. behandlingen af lovforslaget fandt sted den 19. april 2012.
Efter behandlingen blev lovforslaget henvist til Beskæftigelsesudvalget.
Referat af 1. behandlingen hos Folketinget.

2. behandlingen af lovforslaget fandt sted den 22. maj 2012.
Det fremgår af referatet, at Jørgen Arbo-Bæhr (EL) har fremsat to ændringsforslag, som indarbejder kønsidentitet som et selvstændigt antidiskriminationsgrundlag. Kategorien understreger, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet, idet kønsidentiteten bør anskues adskilt fra personens seksualitet. Ej heller er transpersoner dækket af begrebet køn, idet transkønnethed ikke udgør et selvstændigt køn, men derimod en identitetskategori.
Afstemningen om ændringsforslag 1:
For stemte 8 (EL), imod stemte 99 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet af samme mindretal, bortfaldet.
Lovforslaget gik herefter til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Ændringsforslagene findes ikke tilgængelige som selvstændige dokumenter.
Referat af 2. behandlingen hos Folketinget.

3. behandlingen af lovforslaget fandt sted den 24. maj 2012.
Der var ingen, der ønskede at udtale sig.
Afstemningen om lovforslaget:
For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Lovforslaget er hermed vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.
Referat af 3. behandlingen hos Folketinget.

Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Lovforslaget – L 119 – blev herefter til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet – LOV nr. 530 af 11. juni 2012.
Loven hos Retsinformation.

Betænkning over L 119 afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. maj 2012.

Vist 65 gange. Beskæftigelsesudvalget afgav den 16. maj 2012 betænkning over L 119 – Samling: 2011-12 – om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Betænkningen gengives herunder

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. maj 2012

1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2012 og var til 1. behandling den 19. april 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 10. februar 2012 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 95. Den 28. marts 2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig lovforslaget, som det foreligger. V og KF finder det dog ikke tilstrækkeligt oplyst, hvordan Ligebehandlingsnævnet forventer at kunne opfylde de opsatte mål for reducering af sagsbehandlingstiderne med nævnets nuværende ressourcer, sådan som det også er påpeget i høringssvarene fra bl.a. Ankestyrelsen og Institut for Menneskerettigheder.

V og KF er enige i, at der i fremtiden bør være større åbenhed i Ligebehandlingsnævnets afgørelser, herunder afgørelser om afvisning af klagesager, sådan som det ønskes i høringssvarene fra bl.a. Akademikernes Centralorganisation og FTF.

V og KF mener endvidere, at der bør ses på ideen med såkaldte formalitetsafgørelser, således at det på forhånd vurderes, om en konkret sag er egnet til behandling ved nævnet, sådan som DA fremfører det i sit høringssvar.

Endelig finder V og KF det bekymrende, at regeringen ønsker, at Ligebehandlingsnævnet i fremtiden skal have mulighed for at tage sager op af egen drift. V og KF mener, at Folketinget bør være lydhør over for høringssvarene fra KL og DA, hvori det påpeges, at en sådan ændring vil svække Ligebehandlingsnævnets objektivitet og dermed retssikkerheden generelt.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget. I forlængelse af dette har EL stillet to ændringsforslag, som betyder, at »kønsidentitet« tages med som antidiskriminatorisk beskyttelsesgrundlag.

EL støtter på linje med LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i deres høringssvar af 29. februar 2012 definitionen af kønsidentitet som en selvstændig og fyldestgørende kategori for transpersoner. Kategorien understreger, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet, idet kønsidentiteten bør anskues adskilt fra personens seksualitet, ej heller er transpersoner dækket af begrebet køn, idet transkønnethed ikke udgør et selvstændigt (biologisk) køn, men derimod er en identitetskategori. Ved tidligere fremsættelser af lignende krav er dette blevet afvist, med henvisning til at transpersoner er beskyttet af den eksisterende lovgivning, men EL anser dette for at være utilstrækkeligt, ikke mindst idet de få prøvede sager har været ført under forskellige lovgivninger. Dette burde bevise, at retsstillingen for transpersoner er præget af tilfældighed og skiftende klassifikationer, jf. LGBT Danmarks høringssvar af 29. februar 2012.

Indføjelsen bør ske for at bringe Danmark på linje med andre europæiske lande, der allerede har indføjet kønsidentitet i deres antidiskriminationslovgivning, og for at følge den aktuelle udvikling i EU-lovgivningen, hvor man i Europa-Parlamentets ligestillingsdirektiv [1] og i Parlamentets asyldirektiv [2] har indføjet kønsidentitet som diskriminations- og forfølgelsesårsag. Desuden har EU’s menneskerettighedskommissær [3], Thomas Hammarberg, i 2010 anbefalet alle Europarådets medlemslande at implementere kønsidentitet som en selvstændig kategori i relevante nationale lovgivninger.

EL ønsker på sigt at få indføjet kategorien kønsidentitet i alle relevante antidiskriminatoriske lovgivninger og vil i efteråret stille et overordnet forslag herom.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag
Til § 1

Af et mindretal (EL):
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 1, stk. 1, indsættes efter køn: », kønsidentitet«.«
[Ligebehandlingsnævnet behandler klager over diskrimination på grund af kønsidentitet]

Af et mindretal (EL):
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 1, stk. 3, indsættes efter seksuel orientering: », kønsidentitet«.«
[Konsekvensændring]

Bemærkninger
Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene indebærer, at kategorien kønsidentitet inkluderes som antidiskriminatorisk beskyttelsesgrund på linje med kategorierne køn og seksualitet [4].

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006.
  2. [Retur] Asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 Europa-Parlamentet om minimumsstandarder for anerkendelse asyl.
  3. [Retur] Der er rettelig tale om Europarådets menneskerettighedskommissær.
  4. [Retur] Der er rettelig tale om og burde have stået: seksuel orientering.

* * *
Folketingets journal vedrørende betænkningen.
Betænkningen i pdf-format hos Folketinget.

L 119. Bilag 1. 28. marts 2012. Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat fra Beskæftigelsesministeriet.

Vist 70 gange. Beskæftigelsesministeriet har i høringsnotatet vedrørende lovforslag L 119 om ændring af Lov om Ligebehandlingsnævnet – Samling: 2011-12: Bilag 1 – knyttet bemærkninger til de indkomne høringssvar.

Herunder gengives alene de bemærkninger, som har relation til transkønnethed.
Nederst link til samtlige indgivne høringssvar samlet i et pdf-fokument.

Høringsnotat – revision af Lov om Ligebehandlingsnævnet – af 28. marts 2012 fra Beskæftigelsesministeriet
Side 6
LGBT og Institut for Menneskerettigheder ønsker et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og transkønnethed, og LGBT foreslår konkret, at det i lovens § 1 tilføjes, at nævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet.

Kommentar: Nævnets kompetence følger den lovgivning, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling. Det betyder i praksis og i forhold til gældende ret, at beskyttelsen mod forskelsbehandling ikke er ens for alle kriterierne. Det er ministeriets opfattelse, at en ændring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ikke bør ske ved en ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnets kompetence bør alene afspejle det bagvedliggende lovgrundlag.

I forhold til en særlig beskyttelse af de transkønnede bemærkes, at diskrimination af transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Ligebehandlingsnævnet i sin behandling af konkrete sager – når det er relevant – inddrager de bagvedliggende internationale bestemmelser, der ligger til grund for de danske regler om forbud mod diskrimination. Ministeriet skal bl.a. henvise til nævnets sager 7100172-12 og 2500182-10,
hvor nævnet i afgørelsen specifikt inddrager de bagvedliggende direktiver. Ministeriet finder således ikke grundlag for, at det særligt indskrives i loven, at nævnet skal forholde sig til både national lovgivning og relevante EU-direktiver.

* * *
Folketingets journal vedrørende bilag 1 – høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat fra Beskæftigelsesministeriet.
Høringsnotat af 28. marts 2012 fra Beskæftigelsesministeriet i pdf-format hos Folketinget indeholdende bl.a. bemærkninger til høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark.
Høringssvarene i deres helhed fra Beskæftigelsesministeriet i pdf-format hos Folketinget indeholdende bl.a. høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder af 5. marts 2012 og 16. juni 2011 og LGBT Danmark af 29. februar 2012 i pdf-format.

* * *
Bemærkning af Tina Thranesen.
De to afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet (7100172-12 og 2500182-10), som Beskæftigelsesministeriet henviser til vedrører ikke transkønnethed.

L 119. 28. marts 2012. Lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 72 gange. Den 28. marts 2012 fremsatte beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S) lovforslag, L 119 – Samling: 2011-12 – forslag til lov om ændring af Lov om Ligebehandlingsnævnet (Chikanesager, udpegning af formandskabet m.m.).

Lovforslaget indeholder kun mindre ændringer i forhold til den nugældende lov.

De væsentligste ændringer er:
  1. en præcisering af, at sexchikane er omfattet af loven, og
  2. en præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager.

Ønsket, om at kønsidentitet bør indføres som beskyttelsesgrund i loven som fremsat i høringssvar af 10. juni 2011 og af 29. februar 2012 fra LGBT Danmark, er derimod ikke medtaget i lovforslaget, og argumentationen, om at det af hensyn til EU-retten er nødvendigt at kønsidentitet indføres i lovteksten som fremført af LGBT Danmark i det sidste høringssvar, er også negligeret i lovforslaget jf. bemærkningerne under pkt. 7.

Resumé
Ifølge § 18 i Lov om Ligebehandlingsnævnet skal der i folketingsåret 2011-12 fremsættes forslag til revision af loven. På baggrund af indkomne input i forbindelse med revision af loven præciseres det i loven, at nævnet kan behandle sager om chikane og sexchikane. Dette sker for at tydeliggøre nævnets kompetence.
Desuden skal formanden for nævnet fremover udpeges blandt landsdommere og præsidenten og vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten. Endelig samles bestemmelserne om afvisning af sager i en ny bestemmelse. Dette sker for at tydeliggøre, at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, ligger hos nævnet.

Efter 1. behandlingen den 19. april 2012 henvistes lovforslaget til behandling i Beskæftigelsesudvalget, der afgav betænkning den 16. maj 2012.
Efter 2. behandlingen den 22. maj 2012 gik lovforslaget direkte til 3. behandling.
Ved 3. behandlingen den 24. maj 2012 blev lovforslaget vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF), 0 stemmer imod forslaget og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

De præcise ændringer til loven anføres ikke her, da der alene er tale om mindre ændringer og præciseringer af nogle tekster. Der henvises til lovforslaget.
Derimod gengives bemærkningerne til lovforslaget, der nærmere begrunder de forskellige punkter i lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Ligebehandlingsnævnet blev etableret ved lov om Ligebehandlingsnævnet (jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008) med det formål at give borgere en let og gratis adgang til at få behandlet en klage over forskelsbehandling. Nævnet har virket siden 1. januar 2009. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.

Efter loven behandler nævnet klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse om forhold på arbejdsmarkedet, og klager over forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse om forhold uden for arbejdsmarkedet.

Det fremgår af § 18 i Lov om Ligebehandlingsnævnet, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 2011/2012.

Af forarbejderne til loven og udskrifter fra Folketingets behandling fremgår ikke, hvad revisionen nærmere skal indeholde.

Revisionen er herefter en generel opfølgning på nævnets virke, og herunder en vurdering af, om der er behov for at justere på kompetence, organisation, klagesagsbehandling eller andet.

Beskæftigelsesministeriet har i sommeren 2011 anmodet arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og en lang række organer og organisationer om bidrag til brug for overvejelserne om lovrevisionen.

Det er på baggrund af de forskellige bidrag regeringens opfattelse, at nævnet generelt er respekteret blandt borgere, virksomheder og organisationer, og at nævnet således har levet op til den rolle, det var tiltænkt. Regeringen foreslår derfor kun enkelte ændringer.

Det foreslås, at nævnets kompetence til at behandle sager om chikane på grund af køn i sager uden for arbejdsmarkedet præciseres.

Det foreslås endvidere, at der ændres i bestemmelsen om formandskabet, således at formanden fremover skal være landsdommer, præsident eller vicepræsident for Sø- og Handelsretten.

Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager, samt en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af lov om børnepasningsorlov.

2. Lovforslaget
2.1. Ændring af formandskabsbestemmelsen
Efter den nugældende formulering skal formanden og næstformændene være dommere. Formanden og næstformændene udpeges af retspræsidenten. Udpegningen følger reglerne i retsplejelovens § 47 a, og sker således på baggrund af en indstilling fra Dommerforeningen. Reglerne om dommeres bibeskæftigelse betyder, at der kun udpeges byretsdommere.

Formuleringen om, at formanden og næstformændene skal være dommere, betyder imidlertid ikke, at deltagelse af dommere fra overordnede retter ikke er mulig. Det kræver dog en tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har, idet den nuværende formand i forbindelse med sin udpegning som landsdommer måtte anmode om en dispensation fra Bibeskæftigelsesnævnet, foreslået, at loven blev ændret, således at det fremgår, at formanden for nævnet skal være landsdommer.

Det er regeringens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre loven, således at det fremgår, at formanden skal være landsdommer, præsident eller vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan omfatte principielle spørgsmål og have videregående betydning for såvel arbejdsmarkedet som samfundet i øvrigt, og de omhandlede forbud mod forskelsbehandling bygger endvidere i vidt omfang på EU-ret og internationale konventioner.

I forbindelse med at der ændres i bestemmelsen, foreslås endvidere en præcisering i loven af, at det er beskæftigelsesministeren, der beskikker dommerne til hvervet som formand og/eller næstformand.

2.2. Præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager
Det fremgår af loven, at sekretariatet kan afvise klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Det fremgår videre, at nævnet kan afvise klager, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold. Denne kompetence er i nævnets forretningsorden delegeret til sekretariatet.

Ligebehandlingsnævnet har ønsket en præcisering af henholdsvis nævnets og sekretariatets kompetence. Arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiversiden) har udtrykt ønske om, at det præciseres, at sekretariatet forlods skal afvise sager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, således at en egentlig sagsoplysning først påbegyndes, efter at der er taget stilling til, om sagen skal realitetsbehandles.

Der er således rejst tvivl om forståelsen af den nuværende formulering, herunder i hvilket omfang sagerne skal oplyses forud for en evt. afvisning. For at tydeliggøre, at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, ligger hos nævnet, og at sekretariatet i det hele afleder sin kompetence fra nævnet, foreslår regeringen at ophæve bestemmelsen i § 5, stk. 4, og samle afvisningskompetencen hos nævnet i en ny affattelse af § 8. § 8 vil herefter omfatte afvisning som følge af, at sagen er uegnet til nævnsbehandling, og afvisning som følge af, at det er åbenbart, at klager ikke vil få medhold. Det foreslås endvidere, at nævnets mulighed for at delegere sin kompetence til sekretariatet fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen.

2.3. Præcisering af nævnets kompetence til at behandle sager om chikane på grund af køn
Det følger af nævnets praksis, at nævnet ikke mener at have kompetence til at behandle sager, der vedrører chikane i medfør af ligestillingsloven. Det har ikke været lovgivers hensigt, at chikane ikke skulle være omfattet af nævnets kompetence.

Det følger af ligestillingsloven og direktiv 2004/113/EF, at chikane er indeholdt i definitionen af forskelsbehandling på grund af køn og dermed allerede omfattet af den generelle forbudsbestemmelse. Derfor indføjes det direkte i loven, at nævnet har kompetence til at behandle sager om chikane jf. ligestillingslovens § 2 a, således at der ikke længere er uklarhed om nævnets kompetence på dette område.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer.
Akademikernes Centralorganisation
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Dansk Arbejdsgiverforening
Danske Regioner
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
FTF
KL
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Ledernes Hovedorganisation
Landsorganisationen i Danmark og>
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Derudover har forslaget været sendt i høring hos
Advokatrådet
Amnesty International
Ankestyrelsen
AOF Danmark
Beskæftigelsesrådet
Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (Erhvervsstyrelsen
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Oplysningsforbund
Dansk Retspolitisk Forening
Dansk Røde Kors
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Advokater
Danske Handicaporganisationer
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Centrale Handicapråd
Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination
Dommerfuldmægtigforeningen
Finansrådet
Flygtningenævnet
FOF's Landsorganisation
Foreningen af Politimestre i Danmark
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Foreningen af statsforvaltningsdirektører
Foreningen Dadman
Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet
Frivilligrådet
Institut for Menneskerettigheder
Jobrådgivernes Brancheforening
Koordinationen for Kønsforskning
Kvinderådet
Kvinfo
Landsforeningen Adoption og Samfund
Landsforeningen for bøsser og lesbiske
Liberalt Oplysningsforbund
Ligebehandlingsnævnet
Mellemfolkeligt Samvirke
Netværk for Forskning om mænd
Politidirektøren i København
Politiforbundet i Danmark
Politifuldmægtigforeningen
Retssikkerhedsfonden
Rigsadvokaten
Rigspolitichefen
Rådet for Etniske Minoriteter
Vestre Landsret og Sø- og Handelsretten
Ældremobiliseringen
Ældresagen
Østre Landsret
Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget i Folketingstidende A i pdf-format.

L 119. Bilag 1. Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 16. juni 2011 og 5. marts 2012.

Vist 7 gange. Institut for Menneskerettigheder har den 16. juni 2011 afgivet høringssvar til brug for revision af lov om LigebehandlingsnævnetL 119 Samling: 2011-12: Bilag 1.

Høringssvaret af 16. juni 2011 gengives delvist herunder. (Side 33).

I denne skrivelse anfører instituttet bl.a. følgende anbefalinger:

  • Instituttet anbefaler fortsat, at der skabes lovgrundlag for såvel beskyttelse som klageadgang over samtlige diskriminationsgrunde og på alle samfundsområder.
  • Der bør indsættes særskilt lovhjemmel, hvorefter nævnet på eget initiativ kan inddrage de diskriminationsgrunde, som er relevante i den konkrete sag.
  • Der bør indføres et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og transkønnethed og i den forbindelse vil der være behov for at definere de omfattede grupper/begreber.
  • Det bør efter instituttets opfattelse overvejes at udpege særligt sagkyndige eller lægpersoner, som ikke er jurister, som permanente medlemmer eller som ad hoc-medlemmer af Ligebehandlingsnævnet, for derved at sikre den størst mulige viden, ekspertise og konkrete erfaring inden for de enkelte diskriminationsområder og -grunde.
  • Det bør efter instituttets opfattelse fortsat overvejes at undtage visse klagere fra det ubetingede krav om skriftlighed, således at en klager f.eks. kan indgive sin klage mundtligt ved personligt fremmøde for nævnets sekretariat og modtage vejledning med henblik på sagens videre skriftlige behandling.
  • Det bør nærmere overvejes, om Ligebehandlingsnævnet i særlige situationer bør have hjemmel til at kunne anordne mundtlig forhandling for nævnet, og/eller om der er behov for at kunne indhente vidneforklaringer til brug for nævnets behandling.
  • Organisationer bør efter omstændighederne være selvstandigt klageberettigede til Ligebehandlingsnævnet.
  • Det er instituttets opfattelse, at nævnet skal fortsætte med at yde en indsats i forhold til synlighed, og at denne indsats skal målrettes mod borgere, der er i risiko for at blive udsat for forskelsbehandling.
  • Nævnets økonomiske fundering bør generelt styrkes for at understrege vigtigheden af nævnets arbejde.

Høringssvaret af 5. marts 2012 gengives i uddrag herunder. (Side 30).

Instituttet skal samtidig bemærke, at det er instituttets opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet bør kunne behandle klager indbragt af organisationer som fx et ligebehandlingsorgan eller en interesseorganisation.

Instituttet finder, at det er afgørende for en effektiv bekæmpelse af diskrimination, at det ikke er et krav, at der er et identificerbart offer men at organisationer, der arbejder med at bekæmpe diskrimination, selv kan forfølge sager om mulig diskrimination.

Instituttet er imidlertid bekymret for, om nævnet har ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og skal derfor anmode om, at det overvejes at tilføre yderligere ressourcer til nævnet.

Instituttet noterer sig, at det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en ændring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ikke bør ske ved en ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, der alene bør afspejle det bagvedliggende lovgrundlag.
Instituttet er enigt med Beskæftigelsesministeriet i denne betragtning. Instituttet anbefaler fortsat, at der skabes de nødvendige lovændringer for at sikre såvel beskyttelse som klageadgang over samtlige diskriminationsgrunde og inden for alle samfundsområder.

* * *
Folketingets journal vedrørende høringssvarene (punkt 3 – Hoeringssvar_ligebehandlingsnaevnet).
Høringssvarene i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmarks høringssvar af 29. februar 2012 om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 84 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark har den 29. februar 2012 sendt høringssvar til Beskæftigelsesministeriet vedrørende det fremsatte udkast til lovforslag om ændring af Lov om Ligebehandlingsnævnet med ønske om, at kønsidentitet inkluderes i loven.

Høringssvaret gengives herunder:

29. februar 2012.

Beskæftigelsesministeriet
pjaicenter@bm.dk

Vedr. lovforslag om ændring af Lov om Ligebehandlingsnævnet

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner finder anledning til på ny at påpege nødvendigheden af at præcisere beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og anbefaler, at kønsidentitet inkluderes i Lov om Ligebehandlingsnævnet.

I høringsbrevet af 9. februar 2012 – Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 95 – anføres om transkønnede følgende:

I forhold til en særlig beskyttelse af de transkønnede bemærkes, at diskrimination af transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.

Det er selvfølgelig udmærket, ministeriet mener dette, men som det fremgår af vores høringssvar dateret den 16. juni 2011, der medsendes, mener vi det er faktuelt forkert.
Landsforeningen må derfor protestere over høringsbrevets banalisering af fortolkningen af kønsidentitet og insistere på, at dansk lovgivning eksplicit skal beskytte kønsidentitet, og at kønsidentitet derfor i Lov om Ligebehandlingsnævnet inkluderes i
§ 1, der lyder

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-5.

således at ordlyden bliver:

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, kønsidentitet, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-5.

og i
§ 1, stk. 3, der lyder

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

således at ordlyden bliver:

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

For så vidt ministeriet mener, at kønsidentitet allerede er omfattet, burde præciseringen være helt uproblematisk. Med samme begrundelse og i forlængelse af høringsbrevets bemærkninger om nævnets kompetence, mener Landsforeningen endvidere, at en tilsvarende præcisering bør finde sted i den øvrige lovgivning – altså, at kønsidentitet indskrives – i straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b og i andre love, der yder beskyttelse mod forskelsbehandling og diskrimination [1].

Landsforeningen vil henlede opmærksomheden på, at der var stor tilslutning i vores rundspørge til politikerne [2] før folketingsvalget den 15. september 2011 om, at kønsidentitet skal indføres som beskyttelsesgrund på lige fod med alder, handicap, køn, race og etnicitet, tro og religion, og seksuel orientering.
Rapporten, der er udfærdiget på grundlag af nævnte rundspørge, medsendes.

Forholdet til EU-retten
I høringsbrevet anføres under pkt. 7.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Set i relation til de efterhånden talrige tekster fra EU, hvori kønsidentitet og transkønnede nævnes specifikt på lige fod med seksuel orientering og køn, og i betragtning af, at transkønnethed i sig selv ikke er et køn,
men en kønsidentitet, er det nødvendigt, at kønsidentitet indføres i lovteksten for at være i overensstemmelse med intentionerne i EU-retten [3].

Med venlig hilsen
Vivi Jelstrup
Forperson

Noter

  1. [Retur] Love, der yder beskyttelse mod forskelsbehandling og diskrimination
    1. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
      LBK nr 1349 af 16/12/2008
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
      http://www.thranesen.dk/forskelsbehandling-pa-arbejdsmarkedet-lov-om-forskelsbehandlingsloven/
    2. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v.
      LBK nr 626 af 29/09/1987
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59249
      http://www.thranesen.dk/forskelsbehandling-pa-grund-af-race-m-v-lov-om/
    3. Lov om lige løn til mænd og kvinder
      LBK nr 899 af 05/09/2008
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121176
      http://www.thranesen.dk/lige-lon-til-maend-og-kvinder-lov-om-lbk-nr-899-af-5-september-2008/
    4. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
      LBK nr 645 af 08/06/2011
      https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137042
      http://www.thranesen.dk/lov-om-ligebehandling-af-maend-og-kvinder-mht-til-beskaeftigelse/
    5. Lov om ligestilling af kvinder og mænd
      LBK nr 1095 af 19/09/2007
      https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20929
      http://www.thranesen.dk/lov-om-ligestilling-af-kvinder-og-maend/
  2. [Retur] Rundspørge til politikerne
    http://www.thranesen.dk/artikler/LGBT_valgekstra_2011.pdf
  3. [Retur] Intentioner i EU-retten og anbefalinger fra Europarådet
    1. EU-direktiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse asyl
      Under pkt. 29 anføres og i artikel 10, grundene til forfølgelse, pkt. 1, d, anføres specifikt kønsidentitet.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
      http://www.thranesen.dk/eu-direktiv-p7_ta-2011-0469/
    2. Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity: Council of Europe standards. 27. juli 2011
      http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/hrpolicy/Publications/LGBT_EN.pdf
      https://book.coe.int/eur/en/human-rights-and-democracy/4734-combating-discrimination-on-grounds-of-sexual-orientation-or-gender-identity-council-of-europe-standards.html
      http://www.thranesen.dk/combating-discrimination/
    3. Diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa. 23. juni 2011
      Se ikke mindst udtalelserne i forordet af menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg
      http://www.coe.int/t/Commissioner/Source/LGBT/LGBTStudy2011_en.pdf
      http://www.thranesen.dk/discrimination-grounds-sexual-orientation-gender-identity-europe/
    4. Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
      Anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europarådet.
      http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20
      rekommandation.pdf

      http://www.thranesen.dk/anbefaling-cm-rec-2010-5/
    5. Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som bør være gældende for alle transkønnede i Europa
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1476365
      http://www.thranesen.dk/thomas-hammarbergs-issue-paper/
    6. Yogyakarta principperne om seksuel orientering og kønsidentitet af 26. marts 2007
      http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.htm
      http://www.thranesen.dk/yogyakarta-principperne-dansk/
    7. Ministerkomitéen i Europarådet vedtog den 7. april 2011 en konvention – CM(2011)49 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder.
      Konventionen er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede – LGBTI – menneskers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
      https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1772191
      http://www.thranesen.dk/konvention-cm201149-om-forebyggelse-og-bekaempelse-af-vold-mod-kvinder-og-vold-i-hjemmet/
    8. EU værktøjskasse om LGBT menneskerettigheder af 17. juni 2010
      I Rådet for Den Europæiske Union har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).
      http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2011179%202010%20INIT
      http://www.thranesen.dk/eu-vaerktojskasse/
      [Retur]

* * *
Høringssvaret i pdf-format.

Bæftigelsesministeriets høringsbrev af 9. februar 2012 vedr. lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 14 gange. Beskæftigelsesministeriet udsendte sammen med udkast til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet også et høringsbrev – Beskæftigelsesudvalget, Alm. del 2011-12: Bilag 95 – som bl.a. kommenterer de høringssvar, som indkom i sommeren 2011, da udkast til lovforslaget var i høring – herunder høringssvaret fra LGBT Danmark.
Det fremgår bl.a., under afsnittet “Udvidelse af den materielle beskyttelse”, at der var fremsat ønske om en særlig beskyttelse af transkønnede, men at Beskæftigelsesministeriet valgte ikke at imødekomme dette ønske. Gå direkte til dette afsnit.
Ønsket var fremsat af LGBT Danmark i foreningens høringssvar af 10. juni 2011.

Herunder gengives høringsbrevet fra Beskæftigelsesministeriet i sin helhed.

9. februar 2012

Høring over lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet

Beskæftigelsesministeriet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet i høring.

Efter Lov om Ligebehandlingsnævnets § 18 skal beskæftigelsesministeren fremsatte forslag til revision af loven i folketingsåret 2011-12. Derfor gav Beskæftigelsesministeriet i sommeren 2011 organisationer og myndigheder lejlighed til at byde ind med synspunkter og relevante problemstillinger med udgangspunkt i temaet:
Ligebehandlingsnævnets rolle i henhold til lovgivningen, herunder oplysning om der er tilstrækkeligt kendskab til nævnet og de muligheder, som nævnet har for at træffe afgørelser”.

Beskæftigelsesministeriet modtog en lang rakke bidrag, der er indgået i ministeriets overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag.

I det store og hele er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at nævnet lever op til målsætningen om at være et godt alternativ til de almindelige domstole, og at nævnet også i det store og hele er respekteret blandt borgere, organisationer og organer. Sagsantallet har været stigende siden etableringen i 2009, hvilket tyder på, at nævnet og dets funktion med tiden er blevet mere kendt i offentligheden.

Flere temaer er gået igen i de indkomne bidrag. Det gælder bl.a. ønske om udvidelse af nævnets generelle kompetence, herunder kompetence til at tage sager op af egen drift, samt forslag relateret til, at nævnet behandler klager på skriftligt grundlag.

[Retur] Udvidelse af den materielle beskyttelse
Flere har fremsat ønske om en udvidelse af nævnets kompetence, så nævnet gives mulighed for at behandle klager over samtlige diskriminationsgrunde og på alle samfundsområder. Endvidere er det foreslået, at der indsættes en særlig beskyttelse af transkønnede.

Beskæftigelsesministeriet har valgt ikke at imødekomme disse ønsker. Nævnets kompetence følger den lovgivning, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling. Det betyder i praksis og i forhold til gældende ret, at beskyttelsen mod forskelsbehandling ikke er ens for alle kriterierne. Det er ministeriets opfattelse, at en ændring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ikke bør ske ved en ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, der alene bør afspejle det bagvedliggende lovgrundlag.

I forhold til en særlig beskyttelse af de transkønnede bemærkes, at diskrimination af transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.

Egen drift kompetence
Flere har foreslået, at nævnet gives kompetence til at tage sager op af egen drift.
Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at det også af regeringsprogrammet fremgår, at regeringen ønsker at give Ligebehandlingsnævnets mulighed for at tage sager op af egen drift.

Ministeriet har vurderet, at der er behov for yderligere analyse af, hvordan dette ønske skal gennemføres, bl.a. set i lyset af, at Institut for Menneskerettigheder allerede har kompetence til at tage visse sagstyper op af egen drift. Derfor er det besluttet, at netop dette tema samt relaterede spørgsmål ikke medtages i dette lovforslag. Som eksempel på et relateret spørgsmål kan nævnes et ønske om, at nævnet skal kunne tage sager op, hvor der ikke nødvendigvis er en enkel forurettet, men derimod en bred kreds af personer, der bliver diskrimineret.

Udpegning af særligt sagkyndige eller lægpersoner
Flere har foreslået, at der udpeges særligt sagkyndige eller lægpersoner til nævnet for at sikre, at nævnet har størst mulig viden, ekspertise og konkret erfaring inden for de enkelte beskyttelsesområder.

Ministeriet har valgt ikke at imodekomme dette ønske. Baggrunden for, at der stilles krav om, at nævnsmedlemmerne skal have juridisk kandidateksamen, er, at nævnsmedlemmerne skal træffe afgørelser på juridisk grundlag. Endvidere bemærkes, at der fortsat er mulighed for, at nævnet indhenter udtalelser fra sagkyndige til brug for sagens behandling. Det er i øvrigt ministeriets opfattelse, at vurderingen af, om der er behov for indhentning af en sådan erklæring, skal ligge hos nævnet.

Vidner og afgivelse af mundtlig forklaring
Flere har ønsket mulighed for mundtlige forklaringer for nævnet.

Det er ministeriets opfattelse, at behandlingen af sager på skriftligt grundlag skal fastholdes for at sikre, at der fortsat vil vare tale om et hurtigt og nemt alternativ til domstolsprøvelse. Ministeriet skal i øvrigt henvise til betænkning nr. 1401 fra Retsplejerådet, hvoraf det fremgår (s. 148), at kompetencen for administrative nævn, der skal afgøre tvister mellem private bør være begrænset til sager, der ikke frembyder en bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaringer.

Der er også stillet forslag om at undtage visse klagere for kravet om skriftlighed.
Ministeriet skal hertil bemærke, at Ligebehandlingsnævnets sekretariat på opfordring fra ministeriet har oplyst, at sekretariatet er behjælpeligt med at vejlede om nævnets arbejde og brugen af klageskema, ligesom sekretariatet i tilfælde af telefoniske oplysninger til brug for sagens behandling noterer disse ned på sagen i overensstemmelse med notatpligten i offentlighedslovens § 6. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i loven.

Sekretariatets kompetence til at afvise sager
Forskellige bemærkninger om sekretariatets kompetence til at afvise sager har medført en ændring af lovens § 5, stk. 4, og lovens § 8.

Navnets sagsbehandlingstid og informationsindsats
Endelig har flere parter gjort sig bemærkninger omkring nævnets sagsbehandlingstid og behovet for at udbrede kendskabet til nævnet.

Ministeriet bemærker hertil, at nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra 9,5 måneder i 2010 til 8,7 måneder i 2011, og at målet for 2012 er 6,3 måneder. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at både sekretariatet og nævnet gør en stor indsats for at gøre omverdenen opmærksom på nævnet og nævnets muligheder.

Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder herefter følgende ændringsforslag:
  • Præcisering af nævnets kompetence til at behandle sager om chikane
  • Konsekvensændring som følge af ophavet lov om børnepasningsorlov
  • Kodificering af nævnets praksis med hensyn til at tilkende procesrenter
  • Ændring og pracisering af bestemmelsen om formandskabet
  • Konsekvensændring som følge af ressortomlægning i oktober 2011
  • Præcisering af nævnets mulighed for at afvise klager

Fristen for at komme med bemærkninger til lovudkastet er torsdag den 1. marts 2012, kl. 10. Høringssvar bedes sendt til pjaicenter@bm.dk Hvis De for fremtiden ønsker høringer fra Beskæftigelsesministeriet rettet til en anden e-mail adresse end den benyttede, bedes De venligst gøre ministeriet opmærksom på dette.

Venlig hilsen
Birgitte Buchwald Jørgensen
Fuldmagtig
Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center
T 7220 5082
E bbj@bm.dk

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsbrevet.
Høringsbrevet i pdf-format hosFolketinget.

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet udsendt af Beskæftigelsesministeriet den 9. februar 2012.

Vist 89 gange. Ifølge § 18 i Lov om Ligebehandlingsnævnet skal Beskæftigelsesministeren fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2011-12.
Den 9. februar 2012 udsendte Beskæftigelsesministeriet udkast til lovforslag om ændring af loven og den 10. februar 2012 blev udkastet offentliggjort.
Høringsfristen udløber 1. marts 2012 kl. 1000 og bedes sendt til pjaicenter@bm.dk.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2012.

Lovforslaget indeholder forslag om følgende ændringer:
  • Præcisering af nævnets kompetence til at behandle sager om chikane
  • Konsekvensændring som følge af ophævet lov om børnepasningsorlov
  • Kodificering af nævnets praksis med hensyn til at tilkende procesrenter
  • Ændring og præcisering af bestemmelsen om formandskabet
  • Konsekvensændring som følge af ressortomlægning i oktober 2011
  • Præcisering af nævnets mulighed for at afvise klager

* * *
I den nuværende lovs § 1, stk. 3, der lyder:
Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. er kønsidentitet er ikke nævnt, men er trods dette alligevel omfattet.

I det samtidig med lovforslaget udsendte høringsbrev anfører Beskæftigelsesministeriet bl.a., at et fremsat ønske om en særlig beskyttelse af transkønnede ikke var imødekommet, idet “diskrimination af transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund
af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet”.

* * *
Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget med bemærkninger i pdf-format hos Folketinget.
Høringsbrev med bemærkninger i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmarks høringskrivelse af 10. juni 2011 vedr. revision af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 30 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Dateret den 10. juni 2011 sendte LGBT Danmark høringssvar til Beskæftigelsesministeriet med bemærkning om, at kønsidentitet bør indføres som beskyttelsesgrund i Lov om Ligebehandlingsnævnet.

Skrivelsen i sin helhed

Beskæftigelsesministeriet
pjaicenter@bm.dk

Bidrag til brug for revision af Lov om Ligebehandlingsnævnet

København, 10. juni 2011

Tak for inddragelse i høringsprocessen.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner [1] finder anledning til at påpege nødvendigheden af at præcisere beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og anbefaler, at kønsidentitet inkluderes som beskyttelsesgrund i Lov om Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med lovens revision.

Ligebehandlingsnævnet har eksempelvis behandlet en sag, 14/2009 [2], hvori der i afgørelsen står:
Klubben har udøvet forskelsbehandling mellem de to køn ved at opkræve en entrè pris på 100 kr. for mænd, der ikke er transvestitter, og lade kvinder og transvestitter få fri entrè.

Hvis denne sætning skal være logisk konsistent, må “mænd” referere til biologisk køn.
Sagen blev efterfølgende afgjort i Københavns byret, BS 99-6808/2009 [3], hvori der i dommen står:
. det er i strid med ligestillingslovens § 2 [4], at sagsøgte opkræver entrépriser, der er højere for enlige mænd, der ikke er transvestitter, end for kvinder, par og transvestitter.

De to afgørelse skelner ikke blot mellem “mænd, der ikke er transvestitter” og “kvinder”, men også mellem “mænd, der ikke er transvestitter” og “kvinder og transvestitter“. Dermed fortolkes, at ligestillingsloven beskytter mod forskelsbehandling mellem “mænd, der ikke er transvestitter” og “mænd, der ér transvestitter“.
Eller med andre ord, at kønsidentitet falder ind under køn i diskriminationssammenhæng.

I sin besvarelse den 31. maj 2011 af spørgsmål 1 [5] vedrørende B 129 – Samling 2010-11, bilag 1 – afviste justitsminister, Lars Barfoed, at tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6 med begrundelsen
Baggrunden herfor er, at en fortolkning af straffelovens § 81, nr. 6, med baggrund i bestemmelsens forarbejder medfører, at bestemmelsen allerede omfatter strafbare forhold, der eksempelvis har baggrund i, at forurettede er transkønnet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Forarbejderne til bestemmelserne må på dette punkt anses for forældede, og Justitsministeren har da også undladt at oplyse nærmere om dem.

For så vidt angår straffelovens § 266 b kan Justitsministeriet oplyse, at den eksisterende antidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering. De tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart på hverken retsinformation eller Folketingets hjemmeside. Der vedlægges derfor en kopi til Deres orientering.

Som det fremgår af ovenstående, vedrører forarbejderne bestemmelserne

Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov,
kriminallov for Grønland og
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
(Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering)
LFF 1986-1987.1.196

Lovforslag nr 196 i pdf-format.

Det kan deraf ses, at der under “KOMMISSIONENS KONKLUSION” – i 3. sidste afsnit anføres:
Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

Andet og mere findes der ikke med relation til kønsidentitet, kønsudtryk og transkønnethed.

I “Kjole-Ole”-sagen vedtog og betalte en butiksindehaver i 2007 et bødeforlæg og erkendte sig dermed skyldig for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., ved i 2006 at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre. [6] Denne lov vedrører ikke køn men seksuel orientering.

Der hersker således stor forvirring i den juridiske verden om, hvordan diskrimination og forskelsbehandling på grund af kønsidentitet er beskyttet.

Da imidlertid netop transkønnede er i stor risiko for diskrimination og forskelsbehandling, jf. levevilkårsundersøgelsen Lige og Ulige [7], bør det præciseres særskilt, at kategorien kønsidentitet er beskyttet. Kun på den måde, vil der være en nutidig forankring af beskyttelsen.

At tilføje kønsidentitet vil også betyde en efterlevelse af Europarådets Ministerkomités anbefaling af 31. marts 2010, CM/Rec(2010)5 [8] om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel
orientering
og kønsidentitet, hvori blandt andet anføres:

V. Ansættelse. Pkt. 29.
Medlemsstaterne bør sikre, at der fastsættes og gennemføres passende foranstaltninger, der yder effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet ved ansættelse og beskæftigelse i både den offentlige og den private sektor. Disse foranstaltninger bør dække betingelserne for adgang til ansættelse og forfremmelse, afskedigelse, løn og andre arbejdsvilkår, herunder at chikane og andre former for forulempelse forebygges, bekæmpes og straffes.

VIII. Bolig. Pkt. 37.
Der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at alle effektivt og på lige fod kan få adgang til en passende bolig uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; disse foranstaltninger bør især have til formål at yde beskyttelse mod diskriminerende udsættelser og garantere lige ret til at erhverve og bevare ejerskab til jord og anden ejendom.

Der er således meget, der taler for at inkludere kønsidentitet som beskyttelsesgrund, og man bør benytte lejligheden i forbindelsen med revisionen af Lov om Ligebehandlingsnævnet til at gøre dette.

Det kan afslutningsvis bemærkes, at det må sikres, at nævnet har den tilstrækkelige viden og kompetence på de forskellige beskyttelsesområder, hvilket for eksempel kunne ske ved at have andre end jurister med i nævnet for eksempel i form af repræsentanter for foreninger. Det skal i den sammenhæng også bemærkes, at finansieringen af nævnet må betragtes som minimal.

Endelig burde funktionsbeskrivelserne i lovteksten være kønsneutrale, for eksempel forperson i stedet for formand.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
Sebastian Svegaard
Transpolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] Bemærk navneskift fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske
  2. [Retur] Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 14/2009
    http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=91&type=Afgoerelse
  3. [Retur] Københavns Byrets dom af 25. januar 2010 i sag nr. BS 999-6808/2009
    http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/page_pic/pdf/KBH_byret_2500024_09_03_06_2010_14_43.pdf
  4. [Retur] Lovbekendtgørelse om ligestilling af kvinder og mænd
    § 2, stk. 1. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20929
  5. [Retur] Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret:
    http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/b129/spm/1/svar/811171/index.htm
    Spørgsmålet og svaret i pdf?-format på Folketingets hjemmeside:
    http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/b129/spm/1/svar/811171/1005660.pdf
  6. [Retur] Rigsadvokatens redegørelse – J.nr. RA-2006-120-0033 – af april 2008 om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
    Pkt. 4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager (Side 14 – 15)
    I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så lange du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg pa 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
    http://www.anklagemyndigheden.dk/sites/vidensbase/Documents/Redegørelse%20hatecrime.pdf
  7. [Retur] Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkonnedes levevilkår, Leyla Gransell og Henning Hansen, CASA, Juni 2009
    http://www.thranesen.dk/artikler/LevevilkaarLGBTUdv240609.pdf
  8. [Retur] Justitsministeriets oversættelse
    http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
    Council of Europe
    Recommendation CM/Rec(2010)5
    https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1606669

* * *
Høringskrivelsen i pdf-format.

Beskæftigelsesministeriet anmodede den 16. maj 2011 om bidrag til brug for revision af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 4 gange. Den 16. maj 2011 anmodede Beskæftigelsesministeriet om bidrag til brug for den kommende revision af Lov om Ligebebandlingsnævnet (lov nr. 387 af 27. maj 2008).
Bidrag bedes sendt elektronisk senest fredag den 10. juni 2011 til pjaicenter@bm.dk.

Skrivelsens fulde tekst

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8,
1061 København K.

16. maj 2011

Bidrag til brug for revision af Lov om Ligebebandlingsnævnet
Beskæftigelsesministeriet skal herved bede om bidrag til brug for den kommende revision af Lov om Ligebebandlingsnævnet (lov nr. 387 af 27. maj 2008).

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Efter lovens § 18 fremsætter beskæftigelsesministeren forslag til revision af loven i folketingsåret 2011-12.

Til brug for udarbejdelse af et forslag til revision af loven gennemføres en høring.

Beskæftigelsesministeriet vil give organisationer og myndigheder lejlighed til at byde ind med synspunkter og relevante problemstillinger med udgangspunkt i temaet Nævnets rolle i henhold til lovgivningen, herunder oplysning om der er tilstrækkeligt kendskab til Nævnet og de muligheder, som Nævnet har for at træffe afgørelser.

Af hensyn til den videre proces bedes svar og evt. bidrag være Beskæftigelsesministeriet i hænde senest fredag den 10. juni 2011. Svar bedes sendt elektronisk til pjaicenter@bm.dk

Venlig hilsen

Lise Fangel
Afdelingschef

* * *
Udgivet i L 119-2012-Ligebeh.nævnet | Tagget , , ,