Spgsm. 362 den 17. januar 2017 om en juridisk kønsskiftet kan påtage sig forældreskab og godkendes som forælder. Svar 2. februar 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 17. januar 2017 efter ønske fra Pernille
Skipper (EL) spørgsmål nr. 362 – SUU Alm. del 2016-17 – om en person efter et juridisk kønsskifte kan påtage sig forældreskab og godkendes som forælder i overensstemmelse med det gældende juridiske køn, til økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, der svarede den 2. februar 2017.

Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om L 182 Lov om ændring af lov om det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer der føler sig som tilhørende det andet køn) (folketingsåret 2013-14) samt den opfølgende L 189 Forslag til lov om ændring af Sundhedsloven og Lov om assisteret reproduktion (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v) (folketingsåret 2013-14) indebærer undtagelser til muligheden for et komplet juridisk kønsskifte, herunder særligt om lovgivningen konkret forhindrer, at en person efter et juridisk kønsskifte påtager sig forældreskab i overensstemmelse med det gældende juridiske køn? Ministeren bedes samtidig oplyse, om loven skal fortolkes således, at personer som har skiftet juridisk køn ikke kan godkendes som forældre i det køn de har skiftet til og som alle juridiske dokumenter, herunder pas, er ændret i henhold til?

Svar
Ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister blev der indført hjemmel i lovens § 3, stk. 6, til, at personer, som oplever at tilhøre det andet køn efter nærmere fastsatte betingelser af Økonomi- og Indenrigsministeriet kan tildeles nyt personnummer svarende til det oplevede køn.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 182), at det ved forslaget bliver muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte først og fremmest i form af tildeling af nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at når en person har fået tildelt nyt personnummer i overensstemmelse med det oplevede køn, vil den pågældende automatisk modtage nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer. Det fremgår også, at det nye personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Den pågældendes fornavn skal om nødvendigt ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn, jf. § 13, stk. 2, i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1.maj 2012 med senere ændringer. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. (L 182 (Folketingstidende 2013-14, 1. samling, Tillæg A, side 2).

Forældrebegrebet er fastlagt i børneloven. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Økonomi- og Indenrigsministeriet derfor indhentet et bidrag fra Børne- og Socialministeriet, som har oplyst følgende:

”I børnelovens forstand er det forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der bestemmer, om de i retlig henseende efter loven betegnes som far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil således efter loven være barnets mor, og en person, der biologisk er mand, og som har gjort moren gravid på naturlig vis, vil efter loven være barnets far.”

Dette betyder, at et juridisk kønsskifte ikke ændrer på, om man i børnelovens retlige forstand betragtes som mor eller far.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmarks reception på Christiansborg den 11. juni 2014 i anledning af vedtagelsen af L 182 og L 189 om juridisk kønsskifte mv.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark holdt den 11. juni 2014 kl. 1130 til 1330 en reception på Christiansborg i anledning af vedtagelse af lovforslagene 182 og L 189juridisk kønsskifte og følgeændringer i Sundhedsloven mv.

Ved receptionen deltog godt 20 medlemmer af LGBT Danmark og enkelte politikere – Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Rasmus Horn Langhoff (S), Stine Brix (EL), Liv Holm Andersen (RV), Lone Loklindt (RV), Mogens Jensen (S), Mette Gjerskov (S).

Karen Klint (S) lagde for med talerne og gav LGBT Danmark en lille gave fra socialdemokraterne.
Derefter holdt Søren Laursen (forperson for LGBT Danmark) tale efterfulgt af Flemming Møller Mortensen (S) og Vibe Grevsen (transpolitisk talsperson for LGBT Danmark).

* * *
Tale af Søren Laursen

Mit navn er Søren Laursen. Jeg er forperson for LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Og jeg er en glad mand i dag.

I Danmark bryster vi os ofte af at være foregangsland på LGBT-området, altså i forhold, der vedrører seksuel orientering og kønsidentitet. For 25 år siden – i 1989 – var vi det første land i verden, der gjorde det muligt for et par af samme køn at få papir på hinanden, nemlig gennem indførelsen af det registrerede partnerskab. I 1999 var vi det første land i verden til at gøre det muligt for et barn at have to juridiske forældre af samme køn, nemlig ved indførelsen af stedbarnsadoption i det registrerede partnerskab. Men så gik tingene i stå, og i slutningen af 2011 var Danmark sakket håbløst bagud i forhold til andre mere progressive lande.

Med regeringsskiftet i 2011 kom en nyskabelse: Regeringsgrundlaget indeholdt, for første gang, et LGBT-afsnit. Det var bredt, men det var også malet med brede penselstrøg, der var rigeligt rum til fortolkning. Man ville se på ægteskab og kirkelig vielse, man ville se på børneloven og man ville se på kønsskifte. Men hvordan ville man udmønte det fine program? Nu, tre folketingssamlinger senere, ved vi det. Man kunne have valgt en minimalløsning – men dét gjorde man ikke.

Det startede med Karen Hækkerup, der som Socialminister gav os den kønsneutrale ægteskabslov. Det var ingen nyskabelse, tvært imod. Danmark var sakket pinligt bagud siden Holland som de første indførte det i 2001. Lande som Norge, Sverige og Island, men også fx Spanien, Sydafrika og Argentina kom før os. Så det var på høje tid, Danmark kom på niveau.

Med lovændringen fik trossamfund adgang til at vie par af samme køn. Manu Sareen fulgte som kirkeminister op og så til, at vore ubetinget største trossamfund, Folkekirken, kom til at benytte den nye mulighed, således par af samme køn nu kan blive viet i Folkekirken. Så i forhold til indgåelse af ægteskab valgte regeringen altså den fulde ligestilling.

Som det næste kom Karen Hækkerup igen på banen og gav os verdens bedste børnelov for regnbuefamilier. Regeringsgrundlaget havde ikke lovet meget, kun noget i forhold til medmødre i lesbiske par. Men man endte med et meget mere ambitiøst resultat, hvor man har taget udgangspunkt i den større kompleksitet, der er i mange regnbuefamilier med flere voksne involveret i barnet. Det var der ingen, der havde gjort før, her satte vi – igen, som i 1989 og 1999 – en ny standard.

Det bringer os frem til i dag, hvor I har ændret lovgivningen vedrørende kønsskifte. Bestemmelserne om juridisk kønsskifte er i verdensklasse og matches kun af to andre lande, Argentina og Uruguay. Den eksisterende lov er dybt forældet. Jeg var aldrig i tvivl om, at kastrationskravet ville falde bort – det er allerede antydet i regeringsgrundlaget. Men hvad ville man sætte i stedet – der er mange modeller.

De to love, I har vedtaget i dag, har været noget af det sværeste. De har grebet ind over adskillige ressortområder. Det er Margrethe Vestager, der med sit CPR-ressort har fremsat 182 om juridisk kønsskifte, og Nick Hækkerup, der med sit sundhedsressort har fremsat L 189 mv., men også Karen Hækkerup, nu som justitsminister, og Manu Sareen med sit ligestillingsressort, har været med i udviklingen af regeringsforslagene.

Der har siddet en tværministeriel arbejdsgruppe og arbejdet i halvandet år. Jeg ved, de har været ude på en lang rejse. For de fleste var området kønsidentitet i begyndelsen ukendt, og det ér komplekst. Og her viste embedsværket sig fra sin mest formidable side. Man satte sig ind i området, lyttede opmærksomt, overvejede grundigt, og afgav en rapport til regeringen, hvor man opridsede tre løsningsmodeller. Ræsonnementerne i rapporten er hele vejen rettighedsbaserede – væk med systemtankegangen, væk med sygeliggørelsen, væk med formynderiet. Det er alt andet end trivielt, det er et grundlæggende andet udgangspunkt for lovgivning om juridisk kønsskifte. Og regeringen tøvede ikke: Man valgte prompte den mest progressive model, den der giver den største frihed til den enkelte. Den, der siger: Din kønsidentitet er din egen, du bestemmer.

Denne lovgivning er blevet til i ministerierne, men den er ikke udsprunget af ministerierne. Den er udsprunget i dette hus, hvor mange af jer utrætteligt gennem mange år har arbejdet med LGBT-området. Det er kun gennem dette arbejde der opnås den viden og den forståelse der skal til, det er kun gennem dette arbejde temaet holdes på lystavlen. Så da det gjaldt, var I parate. I har leveret tankegods, I har forhandlet. Den indsats er uvurderlig.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er signallovgivning. For os som LGBT-personer handler det om at løse konkrete problemer i dagligdagen. Og så handler det helt grundlæggende om at være en del af vores samfund. Jeg siger med vilje vores: Det samfund vi udvikler sammen og til hinanden.

Hvor er jeg stolt af, og glad for, at leve i et land, hvor lovgiverne – embedsværket, regeringen og Folketinget – har evne, og ikke mindst vilje til at skabe disse lovforslag. Hvor er jeg stolt af og glad for, at vi har et Folketing, der kan mønstre et flertal for at gøre disse forslag til lov. Embedsværket har leveret. Regeringen har leveret. Folketinget har leveret. Til alle jer vil jeg sige: I dag skal I ranke ryggen og glæde jer over jeres værk. På blot tre folketingssamlinger har I formået at vende billedet fuldstændigt – flyttet os fra at være fodslæbere til at være frontløbere: Nu er det os, de andre kigger på, når de skal vide, hvilken vej udviklingen går.

Og vi andre, vi har, som borgere i almindelighed og som LGBT-personer i særdeleshed, kun ét at sige: TAK!

* * *
Talen af Søren Laursen på Panbloggen – LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer.

L 189. Referat af 3. behandling den 11. juni 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg


Christiansborg

Den 11. juni 2014 havde Folketinget 3. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 0923 og sluttede kl. 0931.

Lovforslaget blev vedtaget med stemmetallene: For 62. Imod 47. Hverken for eller imod 0.

Herunder vises Folketingets videooptagelse af forhandlingerne og forhandlingerne
i skriftlig form.

Punkt 20) 3. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

Kl. 0923. Formanden, Mogens Lykketoft:
Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Kl. 0923. Flemming Møller Mortensen (S). Ordfører:
Mange tak. Det her er et væsentligt lovforslag, som fortjener en markering også her ved tredjebehandlingen. Jeg plejer meget ofte at sige, at et lands demokratis dybde kendes på måden, hvorpå man behandler landets minoriteter. Transkønnede har haltet bagefter, når det gælder rettigheder og vilkår her i vores samfund. Derfor glæder det mig rigtig meget som socialdemokrat, at det blev indskrevet i regeringsgrundlaget, og at der nu bliver handlet i forhold til transkønnedes rettigheder og vilkår her i Danmark. Det er en lovændring, som opleves særdeles markant og værdig af gruppen af transkønnede.
Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, hvem der er flertallet bag det her lovforslag i dag.

Kl. 0924. Formanden, Mogens Lykketoft:
Fru Özlem Sara Cekic som ordfører. (Özlem Sara Cekic (SF) siger noget fra sin plads uden mikrofon) . Var det en kort bemærkning og ikke en ordførertale? Det kunne jeg ikke regne ud, så henter vi den socialdemokratiske ordfører igen. En kort bemærkning til fru Özlem Sara Cekic.

Kl. 0925. Özlem Sara Cekic (SF):
Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til den røde fløj her i Folketinget, der i den grad kommer til at sikre ligestilling af mennesker, som er transkønnede. Det er den optimale frihed, man kan give mennesker, at sige, at den måde, de definerer sig selv på, faktisk også er det, der afspejles i cpr-nummeret. Derfor: stort tillykke.

Vi har jo fra SF’s side stillet et ændringsforslag, for vi mener ikke, transkønnethed er en psykisk sygdom, ligesom man for 30 år siden tog det væk, at homoseksualitet var en psykisk sygdom. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre: Mener regeringen heller ikke, at transkønnethed er en psykisk sygdom, og vil derfor stemme for SF’s ændringsforslag?

Kl. 0925. Formanden, Mogens Lykketoft:
Ordføreren

Kl. 0925. Flemming Møller Mortensen (S). Ordfører:
Transkønnethed er ikke nogen sygdom.

Kl. 0926. Formanden, Mogens Lykketoft:
Fru Özlem Sara Cekic.

Kl. 0926. Özlem Sara Cekic (SF):
Så undrer det mig, hvorfor regeringen ikke har imødekommet ønsket om, at man skulle fjerne det fra diagnoselisten, altså den psykiatriske diagnoseliste. Vi har ikke haft et problem med, at man kunne give det en eller anden kode, når man skal ind i sundhedsvæsenet og have f.eks. hormonbehandling. Stort set alle har en kode, når man skal have en ydelse i sundhedsvæsenet, det gælder også ved fødsler. Men vi kan ikke forstå, hvorfor regeringen insisterer på, at de ikke vil flytte det fra diagnoselisten under psykiske lidelser.

Kl. 0925. Formanden, Mogens Lykketoft:
Ordføreren

Kl. 0926. Flemming Møller Mortensen (S). Ordfører:
Det er fuldstændig korrekt, som ordføreren siger, at diagnoser og diagnosekoder er givet, for at man kan lave en registrering i sundhedsvæsenet, uanset hvad det er man bliver behandlet med og for i sundhedsvæsenet. Men det er sådan, at diagnoselisterne også er bundet op på WHO, altså FN’s kategorisering i forhold til at registrere sygdomme, og der arbejdes markant i det regi på at ændre, og jeg har slået det fast med syvtommersøm, at transkønnethed ikke er nogen sygdom.

Kl. 0927. Formanden, Mogens Lykketoft:
Vil fru Jane Heitmann have en kort bemærkning her? Ja.

Kl. 0927. Jane Heitmann (V):
Tak for det. Jeg vil da sige til ordføreren, at et langt stykke hen ad vejen deler Venstre sådan set regeringens opfattelse omkring et juridisk kønsskifte, som vi på alle måder principielt kan bakke op. Det, som vi ikke kan bakke op, er, at regeringen har valgt at lave en ren ansøgningsmodel via nettet. Det synes vi er for vidtgående. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren: Vi har fra Venstres side peget på, at vi gerne vil have en lægefaglig vurdering, som også skal lægges til grund, inden et juridisk kønsskifte kan træde i kraft. Det er sådan set et synspunkt, som Foreningen af Transkønnede deler med Venstre. Hvad er ordførerens svar på, at man har valgt at sidde det ønske fra foreningen overhørig?

Kl. 0927. Formanden, Mogens Lykketoft:
Ordføreren

Kl. 0927. Flemming Møller Mortensen (S). Ordfører:
Nu er der forskellige grupperinger af transkønnede, og den gruppe, som ordføreren nævner, er blot en af grupperne. Og årsagen til, at vi som regeringspartier ikke ønsker at lave andet, end at man skal erklære, at man ønsker et juridisk kønsskifte, er, at vi lige nøjagtig ønsker at give den enkelte friheden og ikke gøre det til et spørgsmål om, at det skal vurderes fagligt af andre. Det kan den enkelte gøre. Vi har også lagt en evaluering ind af det her, så vi er sikre på, at lovgivningen ikke endnu bare sættes i søen, men også evalueres som værende en god lov, også når der er gået nogle år.

Kl. 0927. Formanden, Mogens Lykketoft:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 0928. Jane Heitmann (V):
Nu er fakta jo, at det ikke bare er Foreningen af Transkønnede, det er jo sådan set også den arbejdsgruppe, som har lavet hele det grundlag, som lovgivningen hviler på. Det er faktisk også den arbejdsgruppe, der peger på, at det kan være hensigtsmæssigt med en lægefaglig vurdering.

Men jeg kan forstå, at ordføreren her sådan gør sig til smagsdommer i forhold til, at den ene forening skulle være bedre end den anden. Jeg hører ordføreren sige, at der er forskellige grupperinger. Hvad er det så, der har vægtet den forening, som regeringen har valgt at lytte til, hvad er det, der gør den forening bedre eller mere troværdig, eller hvad er det for nogle parametre, regeringen lægger til grund, når den skal vælge, hvilke foreninger den vælger at lytte til?

Kl. 0929. Formanden, Mogens Lykketoft:
Ordføreren

Kl. 0929. Flemming Møller Mortensen (S). Ordfører:
Den diskussion synes jeg slet ikke er egnet til Folketingssalen. Vi har haft diskussionen under første og andenbehandlingen, og jeg synes ikke, at Venstre eller den borgerlige flok som helhed har kastet sig konstruktivt ind i at finde en løsning. Det tolker jeg ene og alene på den måde, at det her med at ville kæmpe for den enkeltes frihed til at leve, som man vil, er ganske begrænset i den borgerlige flok.

Kl. 0929. Formanden, Mogens Lykketoft:
Så har fru Özlem Sara Cekic bedt om ordet som ordfører.

Kl. 0929. Özlem Sara Cekic (SF). Ordfører:
I dag behandler vi to lovforslag fra regeringen, som alt i alt går ud på, at mennesker, som er transkønnede, får ligestilling. Det vil sige, at man ændrer deres cpr-nummer til det, der svarer til det køn, som de føler sig som. Det synes jeg værdipolitisk er en kæmpe sejr, og derfor vil jeg også gerne takke regeringen herfra for, at man faktisk lige præcis på det punkt har valgt at leve op til regeringsgrundlaget.

Grunden til, at jeg tager ordet, er, at vi ikke mener, det alene er nok – når man nu egentlig mener, at der skal være ligestilling af mennesker, som er transkønnede – at ordføreren for Socialdemokraterne står her på talerstolen og afgiver en hensigtserklæring om, at man ikke mener, at det at være transkønnet er en psykisk sygdom, men at man faktisk også skulle sætte lidt handling bag ordene. Derfor har vi i SF i årevis kæmpet for, at transkønnethed skulle væk fra diagnoselisten over psykiske sygdomme, så man på den måde gik ind og sagde: Vi betragter ikke mennesker, som har en transkønnethed, som psykisk syge. Argumentet er, at det arbejdes der for i WHO-regi. Men hvorfor udelukker det ene det andet?

Hvorfor er det sådan, at Danmark ikke kan være et foregangsland, ligesom man har været i forhold til homoseksuelle, og sikret den fulde ligestilling, har været en kæmpe rollemodel for omverdenen, samtidig med at man har kæmpet for, at man i WHO-regi også kunne lave det om, så transkønnethed ikke blev betragtet som en psykisk sygdom. Det er mig stadig væk uafklaret, hvorfor regeringen har valgt ikke at gå hele vejen. Derfor vil jeg gerne også herfra benytte lejligheden til at sige stort tillykke til de transkønnede, som jeg ved har ventet på det her i årevis: Diskriminationen af jer stopper nu.

Kl. 0929. Formanden, Mogens Lykketoft:
Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse.
Jeg slutter afstemningen.

For stemte 62 (S, RV, SF, EL og LA), imod stemte 45 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

* * *
Afstemningen
Parti For Imod Hverken for
eller imod
Fraværende
Socialdemokratiet (S) 31 0 0 16
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 0 29 0 18
Dansk Folkeparti (DF) 0 13 0 9
Det Radikale Venstre (RV) 10 0 0 7
Enhedslisten (EL) 8 0 0 4
Socialistisk Folkeparti (SF) 8 0 0 4
Liberal Alliance (LA) 5 0 0 4
Det Konservative Folkeparti (KF) 0 5 0 3
Inuit Ataqatigiit (IA) 0 0 0 1
Javnaðarflokkurin (JF) 0 0 0 1
Siumut (SIU) 0 0 0 1
Sambandsflokkurin (SP) 0 0 0 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 0 0 0 1

* * *
Folketingets journal med forhandlingen.
Folketingets journal vedrørende lovforslaget som vedtaget.
Det vedtagne lovforslag som vedtaget i Folketingstidende C.
Folketingets journal vedrørende afstemningsresultatet.
Afstemningsresultatet fordelt på de enkelte partier og de enkelte folketingsmedlemmer.

L 189. Tredjebehandling den 11. juni 2014. Referat af Tina Thranesen.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 11. juni 2014 havde Folketinget 3. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 0923 og sluttede kl. 0931.

Lovforslaget var anført som pkt. 20 på dagsordenen for Folketinget.

Lovforslaget blev vedtaget med stemmetallene: For 62. Imod 47. Hverken for eller imod 0.

Folketingets officielle referat med de fremførte bemærkninger og afstemningsresultatet fordelt på de enkelte partier og de enkelte folketingsmedlemmer.

L 189. Lovforslaget efter 2. behandlingen den 4. juni 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion. (Ændringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 4. juni 2014 havde Folketinget 2. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 1343 og sluttede kl. 1345.

Herunder gengives lovforslaget, som det ser ud efter afstemning om ændringsforslag ved 2. behandlingen den 4. juni 2014.

Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 653 af 12. juni 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 519 af 26. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 61, stk. 1, ændres »kvinder ved graviditet.« til: »gravide.«.

2. I § 85, stk. 1, affattes således:
»Personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk. 9.«.

3. I § 92 ændres »kvinde« til: »gravid«, og »kvinden« ændres til: »den gravide«.

4. I § 93 ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder ændres »hendes« ændres til: »dennes«.

5. I § 94, stk. 1, ændres »kvinde« til: »gravid«.

6. I § 94, stk. 1, nr. 1, ændres »kvindens« til: »den gravides«, og »hendes« ændres til: »dennes«.

7. I § 94, stk. 1, nr. 4 og 5 og to steder i nr. 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«

8. I § 94, stk. 1, nr. 6, ændres »kvindens« til: »den gravides«.

9. I § 94, stk. 2, ændres »kvinden« til: »den gravide«.

10. I § 95, stk. 1, ændres »kvinde« til: »person«, »kvinden« ændres til: »den gravide«, og to steder ændres »kvindens« til: »den gravides«.

11. I 95§ , stk. 2 og 3, ændres: »kvinde« til: »gravid«.

12. I § 96 ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder ændres »hendes« til: »dennes«.

13. I § 98, stk. 1 og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »kvinden« til: »den gravide«.

14. I § 99, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »kvinden« til: »den gravide«, og i stk. 1 ændres »hun« til: »denne«.

15. I § 100, stk. 2, ændres to steder »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« ændres til: »denne«.

16. I § 100, stk. 3, ændres Kkvinden« til: »Den gravide«.

17. I § 100, stk. 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.

18. I § 106, affattes således:
»§ 106. En person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.«

19. § 115, stk. 1, affattes således:
”En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.”

20. § 115, stk. 3, ændres »21 år« til: »18 år«, og », medmindre ganske særlige grunde taler derfor« udgår.

21. I § 116 ændres »ministeren for sundhed og forebyggelse« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 2

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1546 af 21. december 2010, § 47 i lov nr. 593 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 602 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.«

2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: En person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: En person med mindst en testikel.«

§ 3

I lov nr. 653 af 12. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og vævsloven (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 8, ophæves.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 31. august 2014.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

* * *
Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende lovforslaget efter 2. behandlingen.
Lovforslaget efter 2. behandlingen hos Folketinget i pdf-format.

L 189. Referat af 2. behandlingen den 4. juni 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 4. juni 2014 havde Folketinget 2. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 1343 og sluttede kl. 1345.

Kl. 1343. Formanden (Mogens Lykketoft):
Ønsker nogen her at udtale sig?
Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Venstre)?
De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (SF), tiltrådt af et andet mindretal (Enhedslisten), og der kan stemmes nu.
Jeg slutter afstemningen.
For stemte 15 (SF og EL), imod stemte 90 (V, S, DF, RV, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Venstre), eller om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.

Jeg foreslår derefter, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal med referat af 2. behandlingen.

L 189. Andenbehandling den 4. juni 2014. kort referat af Tina Thranesen.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 4. juni 2014 havde Folketinget 2. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 1343 og sluttede kl. 1345.

Der var ingen, der ønskede at udtale sig.

Behandling af ændringsforslag til lovforslaget

Ændringsforslag (vedrørende sundhedsloven)
Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V):
Ændringsforslag 1
Efter nr. 8 i lovforslaget indsættes som et nyt nummer:
I § 94, stk. 2, ændres »kvinden« til: »den gravide«.
Ændringsforslag 2
Nr. 14 affattes således:
I § 100, stk. 2, ændres to steder »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.
Ændringsforslag 3
Efter nr. 14 indsættes som et nyt nummer:
I § 100, stk. 3, ændres »Kvinden« til: »Den gravide«.
Ændringsforslag 4
Nr. 15 affattes således:
»I § 100, stk. 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.
Ændringsforslag 1 – 4 vedtaget uden afstemning.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af af et mindretal (EL):
Ændringsforslag 5:
Efter nr. 18 indsættes som et nyt nummer:
Efter § 115 indsættes:
»§ 115 a. En person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes tværfaglig rådgivning herom.«
Afstemning:
For: 15. Imod: 90. Hverken for eller imod: 0.
Forkastet.

Ændringsforslag (vedrørende lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.)
Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af af et flertal (udvalget med undtagelse af V):
Ændringsforslag 6:
I det under nr. 2 forslåede § 1, stk. 3, indsættes i nr. 1 efter »livmoder«: »eller æggestoksvæv«.
Vedtaget uden afstemning.

Lovforslaget gik herefter direkte til 3. behandling uden yderlig udvalgsbehandling.

L 189. Bilag 10. Betænkning af 3. juni 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afgav den 3. juni 2014 betænkning over L 189 – Samling: 2013-14 – lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Betænkning
over
lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 7. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1. behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 2. behandling af lovforslaget ikke må finde sted før 2 dage efter, at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 3. marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 297. Den 30. april 2014 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra LGBT Danmark.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Lukket ekspertmøde
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt den 15. maj 2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark. Programmet for ekspertmødet er omdelt som bilag 2.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, RV og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 7 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 1-6 stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at regeringen med lovforslagene L 189 og L 182 ønsker at indføre mulighed for juridisk kønsskifte uden behandling i sundhedsvæsenet. V finder, at de to lovforslag i vid udtrækning hænger sammen og skal ses i en sammenhæng, da L 189 følger op på lovforslaget om ændring af lov om Det Centrale Personregister. På den baggrund havde V gerne set, at regeringen ikke havde delt lovforslagene mellem to ministerier.

Den personlige frihed og dermed også retten til at bestemme over eget liv og egen krop, er for V fuldstændig afgørende. Alle mennesker skal have ret til at leve sit liv i frihed, gå sine egne veje og frit vælge livsform. Venstre finder, at uanset hvilket køn, hvilken kønsidentitet eller hvilken seksuel orientering man har, skal man behandles med respekt.

På den baggrund kan V også grundlæggende støtte, at der bliver bedre mulighed for personer – som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med – til at opnå juridisk kønsskifte og dermed få tildelt et nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb ved at indgive ansøgning herom. V finder dog, at foruden at der i ansøgningen skal vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, skal der også vedlægges en lægefaglig udtalelse fra egen læge. En sådan udtalelse skal sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte alene skyldes transseksualitet, og ikke andre årsager, herunder ubehandlet psykisk sygdom. V deler regeringens opfattelse af, at der er behov for at etablere et mere retvisende kriterium for kastration i forbindelse med kønsskifte og kan således støtte, at der med lovforslaget foreslås ændrede kriterier for kastration som led i kønsskifte.

V konstaterer, at regeringen foreslår en række sproglige ændringer i sundhedsloven for at tilgodese det faktum, at med de foreslåede lovændringer i lovforslaget kan biologisk fødte kvinder i fremtiden føde børn som juridisk kønsskiftede mænd. V finder, at ændringer af den karakter er helt unødvendige fordi den »gravide« pr. definition altid vil være en kvinde. Dette argument henholder regeringen sig i øvrigt til i forhold til Børneloven, som ikke ændres.

Regeringen foreslår, at personer der har foretaget juridisk kønsskifte til mænd mister retten til automatisk indkaldelse til screenings- og vaccinationstilbud. V er enig med regeringen i, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør indebære, at personer med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud, der relaterer sig til deres biologiske køn. V kan også støtte, at personer efter juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, selvfølgelig fortsat har ret til sundhedsydelser som f.eks. gynækologiske undersøgelser m.v., uanset at den enkelte har gennemført et juridisk kønsskifte.

V konstaterer, at regeringen foreslår, at en person, der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret livmoderen, med lovforslaget har krav på gratis at modtage assisteret reproduktion i offentligt og privat regi, inden for bestemmelserne herfor. Dette er V ikke enig i. V finder eksempelvis ikke, at det er en væsentlig offentlig opgave at finansiere gratis behandling med doneret sæd til en person, der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret livmoderen.

Et tredje mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men det sker med en klar forventning om, at regeringen fortsætter arbejdet for at få flyttet transkønnethed væk fra listen over psykiatriske diagnoser, både i Danmark og internationalt. SF og EL er kritisk over for, at transkønnede fortsat skal diagnosticeres med en psykiatrisk lidelse for at kunne få foretaget en kastration.

Det er positivt, at sundhedsloven med lovforslaget ændres, så den er i overensstemmelse med loven om juridisk kønsskifte. Det er også positivt, at transkønnede sikres rettigheder i forhold til deres sundhed, selv om deres juridiske køn ændres. Og endelig er den nye formulering vedrørende kastration bedre end den nuværende. Derfor støtter SF og EL lovforslaget.

SF og EL beklager dog, at man ikke er åben over for at gøre op med Sexologisk Kliniks monopol, så den geografiske ulighed kunne reduceres – ligesom man kunne ønske større åbenhed i forhold til internationalt samarbejde omkring udførelsen af kastrationer.

SF har stillet ændringsforslag nr. 5, som EL størrer, med henblik på at sikre, at transkønnede efter eget ønske derom, tilbydes kvalificeret vejledning og støtte i udlevelsen af deres nye køn og i håndteringen af de udfordringer, dette medfører.
Som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udformet ændringsforslaget, giver det i første omgang kun den ret til mennesker, der søger om kastration, men forslagsstillerne har desuden et ønske om, at en lignende mulighed for sundhedsfaglig støtte også gives til transkønnede, der søger om juridisk kønsskifte.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag og imod det af SF stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et åbent og tolerant samfund, hvor transkønnede såvel som alle andre kan føle sig, klæde sig og opføre sig som de vil, så længe de ikke er til skade for andre.

DF og KF finder derimod ikke, at det er til nogens gavn at forsøge at lovgive sig ud af det biologiske faktum, som vores køn er. Uanset om vi er glade for eller kede af vores biologiske køn, så er det et faktum, som kun kan ændre ved en kønsskifteoperation.

Med de to lovforslag (L 182 om nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn og dette) opstår der en række dilemmaer, hvor mennesker fanges i juridisk ingenmandsland. DF og KF noterer sig, at indenrigs- og økonomiministeren ikke under udvalgsbehandlingen af L 182 har kunnet give svar på, hvordan transpersoners juridiske stilling vil være i en række situationer, f.eks. i forbindelse med valg af omklædningsfaciliteter, indlæggelse på flersengsstuer, indkvartering under værnepligt etc. Ministeren giver udtryk for, at disse ting skal klares ved dialog. Og det vil også være det bedste. Men DF og KF finder det aldeles uhensigtsmæssigt, at der ikke findes klare retningslinjer, hvis der skulle opstå tvister. Hermed efterlades gruppen af transkønnede i juridisk ingenmandsland.

DF og KF finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at transkønnede ikke vil have lige adgang til sundhedsydelser, men selv aktivt skal opsøge de tilbud, som vi ved har livreddende effekt, hvis man får indkaldelser.

DF og KF finder det desuden ganske usympatisk, at sundhedsloven fremover skal definere mennesker som henholdsvis »en person med livmoder« og »en person med mindst en testikel«. DF og KF finder, at køn er væsentlig for mange mennesker, uanset om de er transkønnede eller ej.
Derfor finder partierne det ikke hensigtsmæssigt at tage alle som gidsler i dette forsøg på at definere sig ud af begreberne kvinde/mand. Samtidig stiller det personer, der af sygdomsmæssige årsager f.eks. har mistet livmoderenen i den situation, at de ikke længere i sundhedsloven er defineret som kvinder. Ligesom et kønsskifte ikke kan rette op på, at man er født uden livmoder, hvorfor en mand, der juridisk og fysisk skifter køn til kvinde, derfor heller ikke vil være kvinde i sundhedslovens forstand. Dermed finder DF og KF, at de to lovforslag tilsammen alene er udtryk for et søgt forsøg på at kalde biologien noget andet – og med et ret uheldigt udfald.

Endelig er der spørgsmålet om at lade juridiske mænd få hjælp til assisteret reproduktion. Dette forslag synes at virke stik imod hensigten. Hvis man netop har bedt om at blive betragtet som en mand, er det vel næppe for at blive gravid.
DF og KF stiller sig derfor undrende over for, hvilken persongruppe denne ændring skal laves for.

Endelig er DF og KF bekymret for, om lovforslagene kan have negative konsekvenser for vores fælles frihed og for sikkerheden i f.eks. lufthavne.

DF og KF noterer sig i den sammenhæng, at ministeren for sundhed og forebyggelse, tidligere forsvarsminister, Nick Hækkerup under 1. behandling af lovforslaget sagde følgende, da han blev adspurgt om muligheden for at ændre sin faktiske højde i passet: »… netop det der med at skulle give et pas, ville jo være at give frihed på bekostning af nogle andre, nemlig på bekostning af flysikkerheden og på bekostning af folks mulighed for at færdes sikkert. Derfor er vi her nået dertil, at kæden knækker. Hvis man giver den frihed, tager man friheden fra nogle andre, nemlig os alle sammen i fællesskab«.

Når ministeren for sundhed og forebyggelse har denne bekymring omkring ændret højde i passet, er DF og KF blevet bekræftet i, at en sådan sikkerhedsrisiko formentlig også vil være forbundet med ændret cpr-nummer i passet. DF og KF noterer sig desuden, at det i dag er ganske svært at skifte cpr-nummer i forbindelse med identitetstyveri netop af sikkerheds- og identifikationsmæssige årsager. DF og KF forestiller sig, at de samme problemstillinger må være gældende i forbindelse med skift af cpr-nummer af andre årsager.

DF og KF kan på den baggrund ikke støtte lovforslagene, men finder i stedet, at et grundigt arbejde for mere social accept af transkønnedes valg af levevis, påklædning og andet vil være langt mere hjælpsomt og brugbart end dette uheldige forsøg på at fjerne koblingen mellem biologi og cpr-nummer.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V):

1) Efter nr. 8 indsættes som et nyt nummer:
»01. I § 94, stk. 2, ændres »kvinden« til: »den gravide«.«
[Korrektion]

2) Nr. 14 affattes således:
»14. I § 100, stk. 2, ændres to steder »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.«
[Korrektion]

3) Efter nr. 14 indsættes som et nyt nummer:
»02. I § 100, stk. 3, ændres »Kvinden« til: »Den gravide«.«
[Korrektion]

4) Nr. 15 affattes således:
»15. I § 100, stk. 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.«
[Korrektion som følge af nyt nummer vedr. § 100, stk. 3]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af af et mindretal (EL):
5) Efter nr. 18 indsættes som et nyt nummer:
»03. Efter § 115 indsættes:
»§ 115 a. En person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes tværfaglig rådgivning herom.««
[Rådgivning til transkønnede]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af af et flertal (udvalget med undtagelse af V):

Til § 2

6) I det under nr. 2 forslåede § 1, stk. 3, indsættes i nr. 1 efter »livmoder«: »eller æggestoksvæv«.
[Præcisering af definitionsbestemmelse]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:

Til § 4

7) Paragraffen affattes således:

Ȥ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 31. august 2014.«
[Korrektion]

B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, således at kvinden også i § 94, stk. 2, benævnes den gravide.

Til nr. 2

Idet § 102, stk. 2, alene indeholder to punktummer, foreslås § 1, nr. 14, ændret således, at det blot fremgår, at kvinden to steder i § 102, stk. 2, ændres til den gravide, og hun to steder i § 102, stk. 2, ændres til denne. Der er således tale om ændringer af teknisk karakter.

Til nr. 3

Idet ordet Kvinden i § 100, stk. 3, er angivet med stort bogstav, foreslås betegnelse ændret til »Den gravide« ligeledes med stort begyndelsesbogstav. Der er tale om en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 4

Som en konsekvens af det nye nummer vedrørende § 100, stk. 3, jf. ændringsforslagets nr. 3, foreslås det, at justeringen af § 100, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 15, udgår.

Til nr. 5

Med den nye bestemmelsen foreslås det, at en person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.

Rådgivningen skal støtte i udforskningen og udlevelsen af deres nye køn og i håndteringen af de udfordringer dette medfører. Rådgivningen må ikke have indflydelse på muligheden for at modtage kønskorrigerende behandling.

Til nr. 6

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 2, præciseres det, at også personer, der har æggestoksvæv, er omfattet af den foreslåede definition af kvinder i lovens forstand. Præciseringen foreslås, idet personer, som ikke har en livmoder, men som stadig har æggestokke eller æggestoksvæv i princippet kan fungere som ægdonorer, hvorfor disse tillige bør omfattes af lovens bestemmelser. Det bemærkes samtidig for god ordens skyld, at den foreslåede definition af køn i lovens forstand alene har til formål at sikre, at personer, der har skiftet juridisk, men ikke biologisk køn, og som ønsker behandling med assisteret reproduktion, har mulighed herfor.

Til nr. 7

Idet 1. september 2014 er ikrafttrædelsesdato for § 1, nr. 8, i lov nr. 653 af 12. juni 2013, der justerer sundhedslovens § 106, og 1. september 2014 desuden er ikrafttrædelsesdatoen for nærværende lovforslag L 189, hvori der også foreslås ændringer af § 106, foreslås det med henblik på at sikre klarhed over ordlyden af sundhedslovens § 106, at lovforslagets § 3, der indeholder de vedtagne, men ikke ikrafttrådte ændringer af § 106, træder i kraft den 31. august 2014.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende bilag 10 – Betænkningen.
Betænkningen i Folketingstidende B i pdf-format.

Udkast af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Vejledningen knytter sig også til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte, jf. L189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.), der indeholder ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte.

Vejledningsudkastet er sendt i høring til de på vedlagte høringsliste anførte myndigheder og organisationer m.v. Materialet bliver også offentliggjort på Høringsportalen.

Spørgsmål til vejledningsudkastet kan rettes til undertegnede på jevb@sst.dk eller på 72 22 7514.

Sundhedsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til vejledningsudkastet snarest belejligt og senest den 1. juli 2014. Høringssvarene bedes sendt pr. e-mail til jevb@sst.dk.

Med venlig hilsen
Jette Vind Blichfeldt

* * *
Sundhedsstyrelsen
Dato 2. juni 2014
Sagsnr. 5-1010-230/1

UDKAST – Høringsversion

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven [1] ved udredning og behandling af transkønnede patienter, som ønsker kønsmodificerende behandling og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen knytter sig også til Sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte [2].

Ved kønsidentitetsproblemer forstås i denne vejledning en uoverensstemmelse mellem den oplevede kønsidentitet og det biologiske køn.

Den sundhedsfaglige udredning af kønsidentitetsproblemer er alene relevant, når der er et ønske om kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration. Udredning og eventuel behandling skal foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for denne vejlednings rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vejledningens afsnit 1-3 indeholder en beskrivelse af udrednings- og observationsforløb og behandling af voksne, udredning og behandling af børn og unge under 18 år og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

1 Udrednings og observationsforløb, henvisning til behandling og behandling af voksne over 18 år samt opfølgning
Udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Det er væsentligt for, at der kan være en kontinuerlig koordineret indsats omkring patienten. En psykiater i teamet skal have ansvaret for patientens forløb. Det drejer sig om den indledende udredning, observationsforløbet og koordineringen af den øvrige udredning og behandling samt efterforløb i form af opfølgning på behandlingen, som er beskrevet i nedenstående.

1.1 Det psykiatriske udrednings- og observationsforløb
Den psykiatriske udredning omfatter en indledende udredning og et eventuelt observationsforløb, eventuel behandling og eventuel viderehenvisning af transseksuelle, som ønsker kønsmodificerende indgreb.

Hvis patienten helt eller delvis har fået foretaget en udredning, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om den kan indgå som en del af udredningen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i det samlede udrednings- og observationsforløb.

1.1.1 Udrednings- og observationsforløbets tre hovedformål
  • En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet forud for behandling
  • At patienten gives mulighed for refleksion med henblik på, om vedkommende har et vedholdende ønske om kønsmodificerende behandling
  • En vurdering af om patienten kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer.
1.1.2 Udrednings- og observationsforløb
Efter en eventuel visitation skal den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater i udrednings- og observationsforløbet sikre:
  • En psykosocial vurdering af patientens kønsidentitetsproblem med henblik på baggrund og svarhedsgrad, herunder en psykologisk vurdering og inddragelse af pårørende eller andre som er tæt knyttede til patienten, som har kendt patienten gennem længere tid
  • En vurdering af om der foreligger en psykisk eller legemlig lidelse, og en vurdering af om lidelsen let i givet fald kontraindicerer kønsmodificerende behandling
  • En somatisk undersøgelse af patienten, kromosomanalyse, måling af kønshormonniveau m.v.
  • At patienten ved første konsultation bliver informeret om det forventede forløb
  • At patienten får information om mulighederne for hormonbehandling og kirurgi
  • En tentativ behandlingsplan med et udredningsforløb samt oplysning om hvornår i forløbet de enkelte beslutninger forventes taget.
1.1.3 Status for udrednings- og observationsforløb forud for kønsmodificerende behandling
Den for behandlingen ansvarlige psykiater skal sikre, at der afholdes et statusmøde mellem de involverede speciallæger, og at der foreligger en status over udrednings- og observationsforløbet, når dette er gennemført, som skal indeholde følgende elementer:
  • Resultaterne af den psykosociale vurdering, herunder eventuelle diagnoser
  • Varigheden af den behandlende læges kendskab til patienten, herunder oplysning om hvilken type evaluering og terapi/rådgivning lægen har gennemført
  • En vurdering af om patientens ønske om kønsskifte er vedholdende, og om patienten kan overskue konsekvenserne heraf
  • En beskrivelse af patientens “real life experience
  • At kriterierne for at iværksætte hormonbehandling/kirurgi er opfyldt, herunder en kort beskrivelse af indikationen for at understøtte patientens anmodning om hormonbehandling/kirurgi

Der er skærpede krav til informationen forud for samtykket og den givne information og samtykket skal fremgå af status. Forud for operative indgreb som led i kønsskifte skal der ydereligere foreligge en aktuel og fornyet status i henvisningen, som indeholder de samme elementer som ved start af hormonbehandling. Status kan udarbejdes som referat af statusmøde i det multidisciplinære team.

Patienter – som efter endt udredning og observation, ikke ønsker yderligere medicinsk eller kirurgisk behandling, eller som ikke vurderes egnede til medicinsk eller kirurgisk behandling, fordi de ikke er diagnosticeret transseksuelle eller på grund af kontraindikationer til behandlingen – skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler.

Den videre gynækologiske og/eller plastikkirurgiske behandling forudsætter, at der er gennemført et observationsforløb, og at den for observationsforløbet ansvarlige psykiater i en status vurderer:
  • At patienten har levet et halvt år som det modsatte køn, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil. Lægen kan herefter også henvise patienten til gynækolog med henblik på hormonbehandling
  • At patienten vurderes at være egnet til kønsskiftekirurgi, har et vedholdende ønske om kønsskifte, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil
  • At det multidisciplinære team er enigt i behandlingstilbuddet.

Det er hensigtsmassigt, at patienten i udrednings- og observationsforløbet indgår i et psykoterapeutisk forløb som hjælp til udvikling af eget kønsidentitetsudtryk.

For at modtage kønshormonbehandling er det ikke et krav, at patienten har udtrykt ønske om at gennemgå et fuldt kønsskifte med kastration.

Patienter, der kun ønsker hormonbehandling og/eller ikke opfylder kriterier for transseksualitet eller “real life” kriteriet, kan efter endt udredning henvises til videre gynækologisk hormonbehandling forudsat, at den for udredningsforløbet ansvarlige psykiater i en status vurderer:
  • At patienten har et vedholdende ønske om hormonbehandling, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil
  • At der ikke er væsentlige faktorer (somatiske, psykiatriske, sociale mv.), der taler imod hormonbehandling
  • At det multidiciplinare team er enigt i behandlingstilbuddet.

1.2 Hormonbehandling
En speciallæge med erfaring i behandling af transseksuelle i gynækologi fra det multidisciplinære team varetager start og kontrol af kønshormonbehandling.

Gynækologen skal inden behandling med kønshormoner sikre sig, at der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3. gynækologen skal foretage en vurdering af patientens forventninger til kønsskiftet, vurdere patientens sygehistorie, foretage en somatisk undersøgelse, en risikovurdering og relevante laboratorieundersøgelser.

Endelig skal gynækologen orientere patienten om de forventede effekter af feminiserende/maskuliniserende kønshormonbehandling, bivirkninger og mulige sundhedsskadelige virkninger, herunder at forandringerne kan være irreversible samt, at der kan opstå en reduktion i fertiliteten og de reproduktive muligheder.

Gynækologen skal efter opstart af behandling:
  • Foretage en opfølgning på behandlingens virkning, bivirkninger og eventuelle komplikationer, herunder relevante regelmæssige somatiske- og parakliniske undersøgelser
  • Fortsætte samarbejdet med det multidisciplinære team og eventuelt patientens egen læge, hvor der er behov for dette.

Hvis gynækologen vurderer, at der ikke er komplicerende faktorer, kan gynækologen lade vedligeholdelsesbehandlingen med kønshormoner varetage på et lokalt sygehus, hos en praktiserende gynækolog, eller hos egen læge, efter konkret aftale lægerne imellem om shared care.

1.3 Behandling af adamsæble, stemmelæber m.v.
Der kan ved behov foretages henvisning til indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvakst. Endvidere kan der foretages henvisning til deponering og nedfrysning af sædceller med henblik på senere assisteret reproduktion af en kvinde. Der kan kun deponeres ægceller, hvis det er muligt at lægge disse tilbage til samme kvinde på et senere tidspunkt [3].

1.4 Den kirurgiske behandling
Sundhedsstyrelsen skal i henhold til sundhedsloven godkende kastration som led i kønsskifte, det vil sige fjernelse af æggestokke og livmoder hos kvinder og fjernelse af testikler hos mænd.

De gynækologiske og plastikkirurgiske indgreb på genitalier forudsætter indgående specialisterfaring med kirurgiske indgrebtransseksuelle.

Den for det kirurgiske indgreb ansvarlige læge skal forud for indgreb på genitalier deltage i et møde med det mulitdisciplinare team og sikre, at:
  • Der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen, jf. afsnit 3 vedrørende betingelser og fremgangsmåde.
  • Der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3.

Forud for fjernelse af livmoder og æggestokke (kvinde til mand) og for fjernelse af testikler (mand til kvinde), skal lægen desuden sikre, at der er gennemført 12 måneders kontinuerlig kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn (medmindre der foreligger en kontraindikation herfor). Målet med hormonbehandling forud for kastrationen er primært at indføre en periode med mulighed for delvis reversibel hormonbehandling, før patienten gennemgår det irreversible kirurgiske indgreb.

Den for det kirurgiske indgreb ansvarlige læge skal forud for indgreb på mammae/thorax sikre, at
  • Der foreligger en aktuel opdateret status i henhold til afsnit 3.1.3.
Inden tildannelse af neopenis (kvinde til mand) og tildannelse af neovagina (mand til kvinde) skal plastikkirurgen desuden:
  • Sikre, at der er gennemført en kastration, eller såfremt operation planlægges i et forløb, at der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre, at der er gennemført 12 måneders kontinuerlig kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn, medmindre der foreligger en medicinsk kontraindikation eller anden årsag
  • Vurdere, at patienten i 12 sammenhængende måneder har levet som det ønskede køn, “real life experience“, hvor patienten har haft mulighed for at opleve og socialt justere sin ønskede kønsrolle, og som i perioden er fulgt af den for behandlingen ansvarlige psykiater.

1.4.1 Den gynækologiske kirurgiske behandling
Den kønsmodificerende kirurgiske behandling af kvinde til mand omfatter fjernelse af livmoder, æggeledere, æggestokke og vagina.

1.4.2 Den plastikkirurgiske behandling
Som led i den kønsmodificerende behandling af kvinde til mand, kan patienten få udført en fjernelse af brysterne og genplacering af brystvorterne.

Patienten kan også tilbydes samtale og vurdering af mulighederne for tildannelse af mandligt udseende kønsorganer, enten som tildannelse af neopenis eller tildannelse af neopenis fra klitoris og tildannelse af pung. Den kønsmodificerende kirurgiske behandling af mand til kvinde omfatter fjernelse af testikler, penisamputation og tildannelse af kvindeligt udseende kønsorganer.

Ved kønsmodificerende behandling af mand til kvinde kan lægen vurdere, at der er indikation for operation med indlæggelse af brystimplantater, hvis hormonbehandling ikke eller i ringe grad har medvirket til udvikling af kvindelig brystform.

1.5 Opfølgning efter kønsmodificerende behandling
Den behandlingsansvarlige læge skal tilbyde, at den transseksuelle, som har gennemgået kønsmodificerende behandling som led i kønsskifte, følges i det multidisciplinære team i mindst et år efter, at indgrebet er gennemført.

Efter det første år kan opfølgningen efter aftale med patienten, foregå på lokal gynækologisk sygehusafdeling, hos en speciallæge i gynækologi, eller hos egen læge efter konkret aftale med det mulitdisciplinære teams gynækolog. Den læge der er ansvarlig for den videre behandling af den transseksuelle, skal sikre en forebyggende indsats for den transseksuelle, som har gennemført et kønsskifte, og er i kontinuerlig hormonbehandling. Den forebyggende indsats skal have fokus på særlige risikoområder, bl.a. de øgede kardiovaskulære risikofaktorer, knogleskørhed og visse kræftformer (bryst-, livmoderhals, æggestokke, livmoder og prostata), hvor kontrol og forebyggende tiltag skal tilpasses den enkelte patient.

2 Rådgivning, udredning, observation, henvisning til behandling og behandling af unge under 18 år
Udredning og behandling af transseksuelle unge under 18 år kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om transseksualitet samt speciallæger i pædiatri (pædiatrisk endokrinologi), gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle børn og unge. Det er væsentligt for, at der kan være en kontinuerlig koordineret indsats omkring den unge. En psykiater eller børneungdomspsykiater i teamet skal have det samlede ansvar for den unges forløb; det drejer sig om den indledende udredning, observationsforløbet, og koordineringen af den øvrige udredning og eventuel behandling samt efterforløb i form af opfølgning på behandlingen, som er beskrevet i nedenstående. Udredning og behandling af transseksuelle unge med kønsidentitetsproblemer kræver særlig fokus på den unges vækst og udvikling samt familie og sociale forhold.

Unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer og deres forældre skal have tilbud om rådgivende og støttende samtaler, indtil de eventuelt kan på begynde et udrednings, observations- og behandlingsforløb. Hvornår den unge kan indgå i et udrednings- og observationsforløb, beror på en individuel lægelig vurdering, men inden opstart af supprimerende hormonterapi, skal et udrednings- og observationsforløb være gennemført, og det multidisciplinære team skal lave en indstilling herom, der ligger som en status i journalen.

Den medicinske behandling af unge transeksuelle omfatter reversibel behandling med supprimerende hormonterapi og delvist reversibel behandling med kønshormoner.

2.1 Den psykiatriske udredning
2.1.1 Udrednings- og observationsforløbets to hovedformål
Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater skal sikre, at den unge udredes i et multidisciplinært team, herunder får vurderet eventuel samtidig legemlig eller psykisk lidelse. Forud for behandling skal det multidisciplinære team afklare, om der er indikation for behandling. Det er den for behandlingsforløbet ansvarlige børne- og ungdomspsykiater, som skal sikre, at der udarbejdes en status før start af medicinsk behandling. Børne- og ungdomspsykiateren skal desuden sikre, at den unge får mulighed for refleksion med henblik på, om der er et vedholdende ønske om kønsskifte, og om den unge kan overskue konsekvenserne heraf. Det refleksive formål er særligt vigtigt hos unge i observationsforløb.

2.1.2 Udrednings- og observationsforløb
Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater, skal tilpasse udrednings- og observationsforløbet til den unges alder. Det har fire hovedformål:

Specifikt for den unge skal den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater sikre familierådgivning og støttende psykoterapi, henvisning til støttegruppe efter behov og en vurdering af de sociale forhold.

Den for behandlingen ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater skal i udrednings/observationsforløbet sikre:
  • En grundig psykosocial vurdering af patienten indeholdende en børne- og ungdomspsykiatrisk udredning
  • En vurdering af patientens kønsidentitetsproblem med henblik på baggrund og svarhedsgrad, herunder inddragelse af forældre (værge)
  • En somatisk undersøgelse indeholdende kromosomanalyse og måling af kønshormonniveauer mv.
  • En vurdering af om der foreligger en psykisk eller legemlig lidelse, eller sociale forhold, der taler imod kønsmodificerende behandling
  • At patienten og forældre (værge) efter reglerne i sundhedsloven ved første konsultation informeres om det forventede forløb
  • At der udarbejdes en tentativ behandlingsplan efter de første konsultationer, der skal omfatte detaljerne i udredningen, oplysninger om det skønnede tidsforløb samt oplysning om hvornår de enkelte beslutninger i forløbet forventes taget
  • Vurdering af om der er behov for støtte eller yderligere information til familie og sociale netvark.
2.1.3 Status over udrednings- og observationsforløbet forud for kønsmodificerende behandling
Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater skal sikre, at det multidisciplinære team udarbejder en status over udrednings- og observationsforløbet, når dette er gennemført, som skal indeholde følgende:
  • Udrednings- og observationsforløbets statuspunkter for voksnes udredning, jf. afsnit 1.1.3
  • At kriterierne for at iværksætte behandling med supprimerende hormon/kønshormon er opfyldt, som under 1.1.3
  • Det informerede samtykke skal fremgå af status og skal i øvrigt tilpasses patientens alder under iagttagelse af lovgivningens skærpede krav herom [4]. Informationen forud for samtykket, skal omfatte oplysninger om følgerne af behandlingen, som infertilitet og problemer med senere kirurgi på genitalier. Lægen skal også informere om, at behandlingen er ny og kendskabet til virkninger og bivirkninger er begrænset. Den givne information skal fremgå af status.

Den pædiatriske endokrinologiske behandling forudsætter, at der er gennemført et udrednings- og observationsforløb – herunder at de nodvendige somatiske undersøgelser er udført og, at den for forløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater i den unges status vurderer:

For så vidt angår supprimerende hormonterapi:
  • At den unge er eller anses efter overvejende sandsynlighed at være transseksuel
  • At den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende ønske herom
  • At den unge og dennes forældre eller eventuel værge kan overskue konsekvenserne af behandlingen, herunder kan give samtykke til behandlingen. Lægen kan henvise til pædiatrisk endokrinolog (vækst og reproduktion)
  • At der ikke er somatiske, psykiatriske eller sociale forhold, der taler imod.
For så vidt angår kønshormonbehandling:
  • At den unge er transseksuel
  • At den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende ønske herom, herunder at den pågældende har levet mindst et år som det modsatte køn
  • At den unge kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil. (Lægen kan herefter henvise til børneendokrinolog)
  • At der ikke er somatiske, psykiatriske eller sociale forhold, der taler imod.

2.2 Den padiatriske endokrinologiske behandling
Den pædiatriske endokrinolog skal sikre formålet med hormonsuppressionsbehandlingen som er, at stoppe den unges udvikling af kønskarakteristika for at give den unge tid til refleksion og til at udforske sin kønsidentitet.

Behandling med supprimerende hormonterapi skal almindeligvis ikke anvendes, for den unge har nået Tanner stadie 2-4.

For start med supprimerende hormonterapi skal dette behandlingstrin være besluttet af det multidisciplinære team og den pædiatriske endokrinolog skal sikre, at der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3, og at patienten har veldokumenteret ønske om at være det andet køn.

Under behandling med supprimerende hormonterapi skal den unges fysiske udvikling følges nøje af den pædiatriske endokrinolog (vækst og reproduktion), og de behandlingsmassige tilbud til den unge skal tilpasses den unges udviklingsmassige forandringer igennem puberteten.

Ved behandling af unge med kønshormoner skal kriterierne for behandling af unge med supprimerende hormonterapi være opfyldt.

3 Tilladelse til kastration som led i kønsskifte
Kastration som led i kønsskifte må ikke foretages uden Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil, jf. sundhedsloven [5].

Ved kastration forstås efter loven indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke og livmoder) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sattes ud af funktion, jf. sundhedsloven [6].

Efter sundhedsloven kan en ansøger, der er fyldt 18 år, få tilladelse af Sundhedsstyrelsen til kastration som led i kønsskifte, hvis vedkommende har fået stillet diagnosen transseksuel, har et vedholdende ønske herom og kan overskue konsekvenserne.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens gældende specialevejledning, hvilke højt specialiserede sygehusafdelinger der er godkendt til at varetage behandlingen indenfor det offentlige sygehusvæsen.

3.1 Fremgangsmåden ved ansøgning om kastration som led i kønsskifte
Ansøgning om kastration som led i kønsskifte, skal sendes til Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Patientsikkerhed, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Ansøgningen skal være dateret og underskrevet og indeholde følgende oplysninger:

3.2 Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgningen
Når Sundhedsstyrelsen har modtaget en ansøgning, indhenter styrelsen en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling, hvor ansøgeren har været i et udrednings- og observationsforløb. Erklæringen skal indeholde en redegørelse for udrednings- og observationsforløbet og angive, om der efter afdelingens opfattelse er grundlag for at gå i mod ansøgningen. Hvis erklæringen giver anledning til tvivl herom, forelægger Sundhedsstyrelsen den for Retslægerådet

Herefter tager Sundhedsstyrelsen stilling til ansøgningen. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå kastration som led i kønsskifte, giver Sundhedsstyrelsen ansøgeren en tilladelse til kastration og meddeler det samtidigt til den afdeling, som har udarbejdet erklæringen. Vurderer Sundhedsstyrelsen,
at betingelserne ikke er opfyldt, partshører Sundhedsstyrelsen ansøgeren, inden styrelsen træffer endelig afgørelse.

3.2.1 Erklæring fra afdelingen, som har foretaget udrednings- og observationsforløbet
Erklæringen fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget, skal indeholde oplysninger om:
  • Navnet på den for udrednings- og observationsforløbet ansvarlige læge og på de andre behandlere i det multidisciplinære team og varigheden af ansøgerens kontakt med disse
  • Ansøgerens kontakt med andre sygehusafdelinger og andre relevante behandlere
  • Ansøgerens sociale forhold
  • Ansøgerens legemlige sygdomme, herunder om den objektive legemlige undersøgelse
  • Ansøgerens seksuelle udvikling
  • Ansøgerens psykiske og fysiske reaktion på kønshormonbehandling
  • Den objektive psykiske undersøgelse, herunder oplysning om ansøgerens tidligere og nuværende psykiske tilstand samt forbrug af medicin, alkohol og eventuelt stofmisbrug
  • De psykologiske undersøgelser af ansøgeren, herunder det testpsykologiske og kliniske indtryk, med kommentarer og konklusion
  • Hvad der taler for og imod kastration som led i kønsskifte, og hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling eller afslag herpå, herunder ansøgerens mentale ressourcer

Erklæringen skal indeholde et resume af disse oplysninger og en samlet konklusion på udrednings- og observationsforløbet med indstilling om, hvorvidt der efter afdelingens vurdering er grundlag for at gå mod ansøgerens ønske om kastration som led i kønsskifte.

4 Ophævelse
Denne vejledning ophæver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen, den xx. 2014

Noter
  1. [Retur] Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspatienter og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)
  2. [Retur] Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, jf. lov nr. xxx om ændring af sundhedsloven, kapitel 33 om kastration som led i kønsskifte
  3. [Retur] Jf. § 13 i lov om assisteret reproduktion.
  4. [Retur] Sundhedsloven § 17 om patienters medinddragelse i beslutninger – mindreårige
  5. [Retur] Sundhedsloven § 116
  6. [Retur] Sundhedsloven § 104 og §§ 115 ff.

* * *
Kildehenvisninger
Høringsportalens journal vedrørende vejledningsudkastet.
Vejledningsudkastet hos Høringsportalen i pdf-format.
Høringsbrev om høringen hos Høringsportalen i pdf-format.
Høringsliste hos Høringsportalen i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende vejledningsudkastet – bilag 8 til lovforslag L 189.
Vejledningsudkastet hos Folketinget i pdf-format.
Høringsbrev om høringen hos Folketinget i pdf-format – bilag 8 til lovforslag L 189.

Folketingets journal vedrørende vejledningsudkastet – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.
Vejledningsudkastet hos Folketinget i pdf-format – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.
Høringsbrev om høringen hos Folketinget i pdf-format – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.

L 189. Bilag 9. 2. udkast til betænkning den 2. juni 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afgav den 2. juni 2014 andet udkast til beretning over L 189 – Samling: 2013-14 – lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Udkast
til
Betænkning
over
lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 7. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1. behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 2. behandling af lovforslaget ikke må finde sted før 2 dage efter, at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 3. marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 297. Den 30. april 2014 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra LGBT Danmark.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Lukket ekspertmøde
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt den 15. maj 2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark. Programmet for ekspertmødet er omdelt som bilag 2.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men det sker med en klar forventning om, at regeringen fortsætter arbejdet for at få flyttet transkønnethed væk fra listen over psykiatriske diagnoser, både i Danmark og internationalt. SF og EL er kritisk over for, at transkønnede fortsat skal diagnosticeres med en psykiatrisk lidelse for at kunne få foretaget en kastration.

Det er positivt, at sundhedsloven med lovforslaget ændres, så den er i overensstemmelse med loven om juridisk kønsskifte. Det er også positivt, at transkønnede sikres rettigheder i forhold til deres sundhed, selv om deres juridiske køn ændres. Og endelig er den nye formulering vedrørende kastration bedre end den nuværende. Derfor støtter SF og EL lovforslaget.

SF og EL beklager dog, at man ikke er åben over for at gøre op med Sexologisk Kliniks monopol, så den geografiske ulighed kunne reduceres – ligesom man kunne ønske større åbenhed i forhold til internationalt samarbejde omkring udførelsen af kastrationer.

Men SF har stillet ændringsforslag nr. 5, som EL størrer, med henblik på at sikre, at transkønnede efter eget ønske derom, tilbydes kvalificeret vejledning og støtte i udlevelsen af deres nye køn og i håndteringen af de udfordringer, dette medfører.
Som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udformet ændringsforslaget, giver det i første omgang kun den ret til mennesker, der søger om kastration, men forslagsstillerne har desuden et ønske om, at en lignende mulighed for sundhedsfaglig støtte også gives til transkønnede, der søger om juridisk kønsskifte.

Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et åbent og tolerant samfund, hvor transkønnede såvel som alle andre kan føle sig, klæde sig og opføre sig som de vil, så længe de ikke er til skade for andre.

DF og KF finder derimod ikke, at det er til nogens gavn at forsøge at lovgive sig ud af det biologiske faktum, som vores køn er. Uanset om vi er glade for eller kede af vores biologiske køn, så er det et faktum, som kun kan ændre ved en kønsskifteoperation.

Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at regeringen med lovforslagene L 189 og L 182 ønsker at indføre mulighed for juridisk kønsskifte uden behandling i sundhedsvæsenet. V finder, at de to lovforslag i vid udtrækning hænger sammen og skal ses i en sammenhæng, da L 189 følger op på lovforslaget om ændring af lov om Det Centrale Personregister. På den baggrund havde V gerne set, at regeringen ikke havde delt lovforslagene mellem to ministerier.

Den personlige frihed og dermed også retten til at bestemme over eget liv og egen krop, er for V fuldstændig afgørende. Alle mennesker skal have ret til at leve sit liv i frihed, gå sine egne veje og frit vælge livsform. Venstre finder, at uanset hvilket køn, hvilken kønsidentitet eller hvilken seksuel orientering man har, skal man behandles med respekt.

På den baggrund kan V også grundlæggende støtte, at der bliver bedre mulighed for personer – som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med – til at opnå juridisk kønsskifte og dermed få tildelt et nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb ved at indgive ansøgning herom. V finder dog, at foruden at der i ansøgningen skal vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, skal der også vedlægges en lægefaglig udtalelse fra egen læge. En sådan udtalelse skal sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte alene skyldes transseksualitet, og ikke andre årsager, herunder ubehandlet psykisk sygdom. V deler regeringens opfattelse af, at der er behov for at etablere et mere retvisende kriterium for kastration i forbindelse med kønsskifte
og kan således støtte, at der med lovforslaget foreslås ændrede kriterier for kastration som led i kønsskifte.

V konstaterer, at regeringen foreslår en række sproglige ændringer i sundhedsloven for at tilgodese det faktum, at med de foreslåede lovændringer i lovforslaget kan biologisk fødte kvinder i fremtiden føde børn som juridisk kønsskiftede mænd. V finder, at ændringer af den karakter er helt unødvendige fordi den »gravide« pr. definition altid vil være en kvinde. Dette argument henholder regeringen sig i øvrigt til i forhold til Børneloven, som ikke ændres.

Regeringen foreslår, at personer der har foretaget juridisk kønsskifte til mænd mister retten til automatisk indkaldelse til screenings- og vaccinationstilbud. V er enig med regeringen i, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør indebære, at personer med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud, der relaterer sig til deres biologiske
køn
. V kan også støtte, at personer efter juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, selvfølgelig fortsat har ret til sundhedsydelser som f.eks. gynækologiske undersøgelser m.v., uanset at den enkelte har gennemført et juridisk kønsskifte.

V konstaterer, at regeringen foreslår, at en person, der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret livmoderen, med lovforslaget har krav på gratis at modtage assisteret reproduktion i offentligt og privat regi, inden for bestemmelserne herfor. Dette er V ikke enig i. V finder eksempelvis ikke, at det er en væsentlig offentlig opgave at finansiere gratis behandling med doneret sæd til en person, der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret livmoderen.

Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et åbent og tolerant samfund, hvor transkønnede såvel som alle andre kan føle sig, klæde sig og opføre sig som de vil, så længe de ikke er til skade for andre.

DF og KF finder derimod ikke, at det er til nogens gavn at forsøge at lovgive sig ud af det biologiske faktum, som vores køn er. Uanset om vi er glade for eller kede af vores biologiske køn, så er det et faktum, som kun kan ændre ved en kønsskifteoperation.

Med de to lovforslag (L 182 om nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn og dette) opstår der en række dilemmaer, hvor mennesker fanges i juridisk ingenmandsland. DF og KF noterer sig, at indenrigs- og økonomiministeren ikke under udvalgsbehandlingen af L 182 har kunnet give svar på, hvordan transpersoners juridiske stilling vil være i en række situationer, f.eks. i forbindelse med valg af omklædningsfaciliteter, indlæggelse på flersengsstuer, indkvartering under værnepligt etc. Ministeren giver udtryk for, at disse ting skal klares ved dialog.
Og det vil også være det bedste. Men DF og KF finder det aldeles uhensigtsmæssigt, at der ikke findes klare retningslinjer, hvis der skulle opstå tvister. Hermed efterlades gruppen af transkønnede i juridisk ingenmandsland.

DF og KF finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at transkønnede ikke vil have lige adgang til sundhedsydelser, men selv aktivt skal opsøge de tilbud, som vi ved har livreddende effekt, hvis man får indkaldelser.

DF og KF finder det desuden ganske usympatisk, at sundhedsloven fremover skal definere mennesker som henholdsvis »en person med livmoder« og »en person med mindst en testikel«. DF og KF finder, at køn er væsentlig for mange mennesker, uanset om de er transkønnede eller ej.
Derfor finder partierne det ikke hensigtsmæssigt at tage alle som gidsler i dette forsøg på at definere sig ud af kvinde/mand. Samtidig stiller det personer, der af sygdomsmæssige årsager f.eks. har mistet livmoderenen i den situation, at de ikke længere i sundhedsloven er defineret som kvinder. Ligesom et kønsskifte ikke kan rette op på, at man er født uden livmoder, hvorfor en mand, der juridisk og fysisk skifter køn til kvinde, derfor heller ikke vil være kvinde i sundhedslovens forstand. Dermed finder DF og KF, at de to lovforslag tilsammen alene er udtryk for et søgt forsøg på at kalde biologien noget andet – og med et ret uheldigt udfald.

Endelig er der spørgsmålet om at lade juridiske mænd få hjælp til assisteret reproduktion. Dette forslag synes at virke stik imod hensigten. Hvis man netop har bedt om at blive betragtet som en mand, er det vel næppe for at blive gravid.
DF og KF stiller sig derfor undrende over for, hvilken persongruppe denne ændring skal laves for.

Endelig er DF og KF bekymret for, om lovforslagene kan have negative konsekvenser for vores fælles frihed og for sikkerheden i f.eks. lufthavne.

DF og KF noterer sig i den sammenhæng, at ministeren for sundhed og forebyggelse, tidligere forsvarsminister, Nick Hækkerup under 1. behandling af lovforslaget sagde følgende, da han blev adspurgt om muligheden for at ændre sin faktiske højde i passet: »netop det der med at skulle give et pas, ville jo være at give frihed på bekostning af nogle andre, nemlig på bekostning af flysikkerheden og på bekostning af folks mulighed for at færdes sikkert. Derfor er vi her nået dertil, at kæden knækker. Hvis man giver den frihed, tager man friheden fra nogle andre, nemlig os alle sammen i fællesskab«.

Når ministeren for sundhed og forebyggelse har denne bekymring omkring ændret højde i passet, er DF og KF blevet bekræftet i, at en sådan sikkerhedsrisiko formentlig også vil være forbundet med ændret cpr-nummer i passet. DF og KF noterer sig desuden, at det i dag er ganske svært at skifte cpr-nummer i forbindelse med identitetstyveri netop af sikkerheds- og identifikationsmæssige årsager. DF og KF forestiller sig, at de samme problemstillinger må være gældende i forbindelse med skift af cpr-nummer af andre årsager.

DF og KF kan på den baggrund ikke støtte lovforslagene, men finder i stedet, at et grundigt arbejde for mere social accept af transkønnedes valg af levevis, påklædning og andet vil være langt mere hjælpsomt og brugbart end dette uheldige forsøg på at fjerne koblingen mellem biologi og cpr-nummer.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af <>:

1) Efter nr. 8 indsættes som et nyt nummer:
»01. I § 94, stk. 2, ændres »kvinden« til: »den gravide«.«
[Korrektion]

2) Nr. 14 affattes således:
»14. I § 100, stk. 2, ændres to steder »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.«
[Korrektion]

3) Efter nr. 14 indsættes som et nyt nummer:
»02. I § 100, stk. 3, ændres »Kvinden« til: »Den gravide«.«
[Korrektion]

4) Nr. 15 affattes således:
»15. I § 100, stk. 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.«
[Korrektion som følge af nyt nummer vedr. § 100, stk. 3]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
5) Efter nr. 18 indsættes som et nyt nummer:
»03. Efter § 115 indsættes som ny paragraf:
»§ 115 a. En person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes tværfaglig rådgivning herom.««
[Rådgivning til transkønnede]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af <>:

Til § 2

6) I det under nr. 2 forslåede § 1, stk. 3, indsættes i nr. 1 efter »livmoder«: »eller æggestoksvæv«.
[Præcisering af definitionsbestemmelse]

Til § 4

7) Paragraffen affattes således:

Ȥ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 31. august 2014.«
[Korrektion]

B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, således at kvinden også i § 94, stk. 2, benævnes den gravide.

Til nr. 2

Idet § 102, stk. 2, alene indeholder to punktummer, foreslås § 1, nr. 14, ændret således, at det blot fremgår, at kvinden to steder i § 102, stk. 2, ændres til den gravide, og hun to steder i § 102, stk. 2, ændres til denne. Der er således tale om ændringer af teknisk karakter.

Til nr. 3

Idet ordet Kvinden i § 100, stk. 3, er angivet med stort bogstav, foreslås betegnelse ændret til Den gravide ligeledes med stort begyndelsesbogstav. Der er tale om en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 4

Som en konsekvens af det nye nummer vedr. § 100, stk. 3, jf. ændringsforslagets nr. 3, foreslås det, at justeringen af § 100, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 15, udgår.

Til nr. 5

Med den nye bestemmelsen foreslås det, at en person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.

Rådgivningen skal støtte i udforskningen og udlevelsen af deres nye køn og i håndteringen af de udfordringer dette medfører. Rådgivningen må ikke have indflydelse på muligheden for at modtage kønskorrigerende behandling.

Til nr. 6

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 2, præciseres det, at også personer, der har æggestoksvæv, er omfattet af den foreslåede definition af kvinder i lovens forstand. Præciseringen foreslås, idet personer, som ikke har en livmoder, men som stadig har æggestokke eller æggestoksvæv i princippet kan fungere som ægdonorer, hvorfor disse tillige bør omfattes af lovens bestemmelser. Det bemærkes samtidig for god ordens skyld, at den foreslåede definition af køn i lovens forstand alene har til formål at sikre, at personer, der har skiftet juridisk, men ikke biologisk køn, og som ønsker behandling med assisteret reproduktion, har mulighed herfor.

Til nr. 7

Idet 1. september 2014 er ikrafttrædelsesdato for § 1, nr. 8, i lov nr. 653 af 12. juni 2013, der justerer sundhedslovens § 106, og 1. september 2014 desuden er ikrafttrædelsesdatoen for nærværende lovforslag L 189, hvori der også foreslås ændringer af § 106, foreslås det med henblik på at sikre klarhed over ordlyden af sundhedslovens § 106, at lovforslagets § 3, der indeholder de vedtagne, men ikke ikrafttrådte ændringer af § 106, træder i kraft den 31. august 2014.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende bilag 9 – 2. betænkningsudkast.
2. betænkningsudkast i Folketingstidende B i pdf-format.

L 189. Bilag 7. 1. udkast til betænkning den 2. juni 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afgav den 2. juni 2014 første udkast til beretning over L 189 – Samling: 2013-14 – lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Udkast
til
Betænkning
over
lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 7. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1. behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 2. behandling af lovforslaget ikke må finde sted før 2 dage efter, at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 3. marts 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 297. Den 30. april 2014 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra LGBT Danmark.
[Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. ]

Lukket ekspertmøde
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt den 15. maj 2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark. Programmet for ekspertmødet er omdelt som bilag 2.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.]

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men det sker med en klar forventning om, at regeringen fortsætter arbejdet for at få flyttet transkønnethed væk fra listen over psykiatriske diagnoser, både i Danmark og internationalt. SF er kritisk over for, at transkønnede fortsat skal diagnosticeres med en psykiatrisk lidelse for at kunne få foretaget en kastration.

Det er positivt, at sundhedsloven med lovforslaget ændres, så den er i overensstemmelse med loven om juridisk kønsskifte. Det er også positivt, at transkønnede sikres rettigheder i forhold til deres sundhed, selv om deres juridiske køn ændres. Og endelig er den nye formulering vedrørende kastration bedre end den nuværende. Derfor støtter SF lovforslaget.

SF beklager dog, at man ikke er åben over for at gøre op med Sexologisk kliniks monopol, så den geografiske ulighed kunne reduceres – ligesom man kunne ønske større åbenhed i forhold til internationalt samarbejde omkring udførelsen af kastrationer.

Men SF har stillet ændringsforslag nr. 5 med henblik på at sikre, at transkønnede efter eget ønske derom, tilbydes kvalificeret vejledning og støtte i udlevelsen af deres nye køn og i håndteringen af de udfordringer, dette medfører.
Som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udformet ændringsforslaget, giver det i første omgang kun den ret til mennesker, der søger om kastration, men forslagsstillerne har desuden et ønske om, at en lignende mulighed for sundhedsfaglig støtte også gives til transkønnede, der søger om juridisk kønsskifte.

Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et åbent og tolerant samfund, hvor transkønnede såvel som alle andre kan føle sig, klæde sig og opføre sig som de vil, så længe de ikke er til skade for andre.

DF og KF finder derimod ikke, at det er til nogens gavn at forsøge at lovgive sig ud af det biologiske faktum, som vores køn er. Uanset om vi er glade for eller kede af vores biologiske køn, så er det et faktum, som kun kan ændre ved en kønsskifteoperation.

Med de to lovforslag (L 182 om nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn og dette) opstår der en række dilemmaer, hvor mennesker fanges i juridisk ingenmandsland. DF og KF noterer sig, at indenrigs- og økonomiministeren ikke under udvalgsbehandlingen af L 182 har kunnet give svar på, hvordan transpersoners juridiske stilling vil være i en række situationer, f.eks. i forbindelse med valg af omklædningsfaciliteter, indlæggelse på flersengsstuer, indkvartering under værnepligt etc. Ministeren giver udtryk for, at disse ting skal klares ved dialog.
Og det vil også være det bedste. Men DF og KF finder det aldeles uhensigtsmæssigt, at der ikke findes klare retningslinjer, hvis der skulle opstå tvister. Hermed efterlades gruppen af transkønnede i juridisk ingenmandsland.

DF og KF finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at transkønnede ikke vil have lige adgang til sundhedsydelser, men selv aktivt skal opsøge de tilbud, som vi ved har livreddende effekt, hvis man får indkaldelser.

DF og KF finder det desuden ganske usympatisk, at sundhedsloven fremover skal definere mennesker som henholdsvis »en person med livmoder« og »en person med mindst en testikel«. DF og KF finder, at køn er væsentlig for mange mennesker, uanset om de er transkønnede eller ej.
Derfor finder partierne det ikke hensigtsmæssigt at tage alle som gidsler i dette forsøg på at definere sig ud af kvinde/mand. Samtidig stiller det personer, der af sygdomsmæssige årsager f.eks. har mistet livmoderen i den situation, at de ikke længere i sundhedsloven er defineret som kvinder. Ligesom et kønsskifte ikke kan rette op på, at man er født uden livmoder, hvorfor en mand, der juridisk og fysisk skifter køn til kvinde, derfor heller ikke vil
være kvinde i sundhedslovens forstand. Dermed finder DF og KF, at de to lovforslag tilsammen alene er udtryk for et søgt forsøg på at kalde biologien noget andet – og med et ret uheldigt udfald.

Endelig er der spørgsmålet om at lade juridiske mænd få hjælp til assisteret reproduktion. Dette forslag synes at virke stik imod hensigten. Hvis man netop har bedt om at blive betragtet som en mand, er det vel næppe for at blive gravid.
DF og KF stiller sig derfor undrende over for, hvilken persongruppe denne ændring skal laves for.

Endelig er DF og KF bekymret for, om lovforslagene kan have negative konsekvenser for vores fælles frihed og for sikkerheden i f.eks. lufthavne.

DF og KF noterer sig i den sammenhæng, at ministeren for sundhed og forebyggelse, tidligere forsvarsminister, Nick Hækkerup under 1. behandling af lovforslaget sagde følgende, da han blev adspurgt om muligheden for at ændre sin faktiske højde i passet: »netop det der med at skulle give et pas, ville jo være at give frihed på bekostning af nogle andre, nemlig på bekostning af flysikkerheden og på bekostning af folks mulighed for at færdes sikkert. Derfor er vi her nået dertil, at kæden knækker. Hvis man giver den frihed, tager man friheden fra nogle andre, nemlig os alle sammen i fællesskab«.

Når ministeren for sundhed og forebyggelse har denne bekymring omkring ændret højde i passet, er DF og KF blevet bekræftet i, at en sådan sikkerhedsrisiko formentlig også vil være forbundet med ændret cpr-nummer i passet. DF og KF noterer sig desuden, at det i dag er ganske svært at skifte cpr-nummer i forbindelse med identitetstyveri netop af sikkerheds- og identifikationsmæssige årsager. DF og KF forestiller sig, at de samme problemstillinger må være gældende i forbindelse med skift af cpr-nummer af andre årsager.

DF og KF kan på den baggrund ikke støtte lovforslagene, men finder i stedet, at et grundigt arbejde for mere social accept af transkønnedes valg af levevis, påklædning og andet vil være langt mere hjælpsomt og brugbart end dette uheldige forsøg på at fjerne koblingen mellem biologi og cpr-nummer.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af <>:

1) Efter nr. 8 indsættes som et nyt nummer:
»01. I § 94, stk. 2, ændres »kvinden« til: »den gravide«.«
[Korrektion]

2) Nr. 14 affattes således:
»14. I § 100, stk. 2, ændres to steder »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.«
[Korrektion]

3) Efter nr. 14 indsættes som et nyt nummer:
»02. I § 100, stk. 3, ændres »Kvinden« til: »Den gravide«.«
[Korrektion]

4) Nr. 15 affattes således:
»15. I § 100, stk. 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.«
[Korrektion som følge af nyt nummer vedr. § 100, stk. 3]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
5) Efter nr. 18 indsættes som et nyt nummer:
»01. Efter § 115 indsættes som ny paragraf:
»§ 115 a. En person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes tværfaglig rådgivning herom.««
[Rådgivning til transkønnede]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af <>:

Til § 2

6) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: En person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: En person med mindst en testikel.««
[Præcisering af definitionsbestemmelse]

Til § 4

7) Paragraffen affattes således:

Ȥ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 31. august 2014.«
[Korrektion]

B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, således at kvinden også i § 94, stk. 2, benævnes den gravide.

Til nr. 2

Idet § 102, stk. 2, alene indeholder to punktummer, foreslås § 1, nr. 14, ændret således, at det blot fremgår, at kvinden to steder i § 102, stk. 2, ændres til den gravide, og hun to steder i § 102, stk. 2, ændres til denne. Der er således tale om ændringer af teknisk karakter.

Til nr. 3

Idet ordet Kvinden i § 100, stk. 3, er angivet med stort bogstav, foreslås betegnelse ændret til Den gravide ligeledes med stort begyndelsesbogstav. Der er tale om en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 4

Som en konsekvens af det nye nummer vedr. § 100, stk. 3, jf. ændringsforslagets nr. 3 til § 1, foreslås det, at justeringen af § 100, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 15, udgår.

Til nr. 5

Med den nye bestemmelsen foreslås det, at en person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.

Rådgivningen skal støtte i udforskningen og udlevelsen af deres nye køn og i håndteringen af de udfordringer dette medfører. Rådgivningen må ikke have indflydelse på muligheden for at modtage kønskorrigerende behandling.

Til nr. 6

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 5, præciseres det, at også personer, der har æggestoksvæv, er omfattet af den foreslåede definition af kvinder i lovens forstand. Præciseringen foreslås, idet personer, som ikke har en livmoder, men som stadig har æggestokke eller æggestoksvæv i princippet kan fungere som ægdonorer, hvorfor disse tillige bør omfattes af lovens bestemmelser. Det bemærkes samtidig for god ordens skyld, at den foreslåede definition af køn i lovens forstand alene har til formål at sikre, at personer, der har skiftet juridisk, men ikke biologisk køn, og som ønsker behandling med assisteret reproduktion, har mulighed herfor.

Til nr. 7

Idet 1. september 2014 er ikrafttrædelsesdato for § 1, nr. 8, i lov nr. 653 af 12. juni 2013, der justerer sundhedslovens § 106, og 1. september 2014 desuden er ikrafttrædelsesdatoen for nærværende lovforslag L 189, hvori der også foreslås ændringer af § 106, foreslås det med henblik på at sikre klarhed over ordlyden af sundhedslovens § 106, at lovforslagets § 3, der indeholder de vedtagne, men ikke ikrafttrådte ændringer af § 106, træder i kraft den 31. august 2014.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende bilag 7 – betænkningsudkastet.
Betænkningsudkast i Folketingstidende B i pdf-format.

L 189. Bilag 6. Ændringsforslag af den 1. juni 2014 fra Sundheds- og Forebyggelsesministeren.

Vist 0 gange.
Ændringsforslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af …:

Til § 1

1) Efter nr. 8 indsættes som et nyt nummer:
01. I § 94, stk. 2, ændres ”kvinden” til: ”den gravide”.”
[Korrektion]

2) Nr. 14 affattes således:
14. I § 100, stk. 2, ændres to steder »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.”
[Korrektion]

3) Efter nr. 14 indsættes som et nyt nummer:
02. I § 100, stk. 3, ændres ”Kvinden” til: ”Den gravide”.”
[Korrektion]

4) Nr. 15 affattes således:
15. I § 100, stk. 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.”
[Korrektion som følge af nyt nummer vedr. § 100, stk. 3]

Til § 2

5) Nr. 2 affattes således:
2. I § 1 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. I denne lov
forstås ved: 1) Kvinde: En person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: En person med mindst en testikel.«”
[Præcisering af definitionsbestemmelse]

Til § 4

6) Paragraffen affattes således:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 31. august 2014.”
[Korrektion]

Bemærkninger

Til § 1
Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, således at kvinden også i § 94, stk. 2, benævnes den gravide.

Til nr. 2

Idet § 102, stk. 2, alene indeholder to punktummer, foreslås § 1, nr. 14, ændret således, at det blot fremgår, at kvinden to steder i § 102, stk. 2, ændres til den gravide, og hun to steder i § 102, stk. 2, ændres til denne. Der er således tale om ændringer af tekniske karakter.

Til nr. 3

Idet ordet Kvinden i § 100, stk. 3, er angivet med stort bogstav, foreslås betegnelse ændret til Den gravide ligeledes med stort begyndelsesbogstav. Der er tale om en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 4

Som en konsekvens af det nye nummer vedr. § 100, stk. 3, jf. ændringsforslagets nr. 3 til § 1, foreslås det, at justeringen af § 100, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 15, udgår.

Til § 2
Til nr. 5

Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 5, præciseres det, at også personer, der har æggestoksvæv, er omfattet af den foreslåede definition af kvinder i lovens forstand. Præciseringen foreslås, idet personer, som ikke har en livmoder, men som stadig har æggestokke eller æggestoksvæv i princippet kan fungere som ægdonorer, hvorfor disse tillige bør omfattes af lovens bestemmelser. Det bemærkes samtidig for god ordens skyld, at den foreslåede definition af køn i lovens forstand alene har til formål at sikre, at personer, der har skiftet juridisk, men ikke biologisk køn, og som ønsker behandling med assisteret reproduktion, har mulighed herfor.

Til § 4
Til nr. 6

Idet 1. september 2014 er ikrafttrædelsesdato for § 1, nr. 8, i lov nr. 653 af 12. juni 2013, der justerer sundhedslovens § 106, og 1. september 2014 desuden er ikrafttrædelsesdatoen for nærværende lovforslag L 189, hvori der også foreslås ændringer af § 106, foreslås det med henblik på at sikre klarhed over ordlyden af sundhedslovens § 106, at lovforslagets § 3, der indeholder de vedtagne, men ikke ikrafttrådte ændringer af § 106, træder i kraft den 31. august 2014.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende ændringsforslaget.
Ændringsforslaget hos Folketinget i pdf-format.

L 189. Spgsm. 23. Bilag 5. LGBT Danmarks skrivelse af 27. maj 2014 med kommentarer til lovforslaget. Spgsm. den 28. maj 2014. Svar den 2. juni 2014.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 27. maj 2014 til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget med kopi direkte til samtlige udvalgsmedlemmer med bemærkninger til lovforslag – L 189 Samling: 2013-14.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 28. maj 2014 spørgsmål 23 om henvendelsen til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup, der svarede den 2. juni 2014.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmåletden 2. juni 2014
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen fra LGBT Danmark

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Den 27. maj 2014

Vedrørende lovforslag L 189 om ændring af Sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion. (Ændringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, glæder sig over fremsættelsen af lovforslaget og har med interesse læst de indkomne høringsskrivelser, fulgt 1. behandlingen af lovforslaget og de stillede spørgsmål til ministeren.
På den baggrund vil landsforeningen fremføre følgende bemærkninger.

Oplysninger, der taler imod en kønsskifteoperation
Landsforeningen finder ikke grund til at følge de af Dansk Psykiatrisk Selskab og Danske Regioner foreslåede tydeliggørelser af Sundhedslovens § 115.
Psykiatriske, sociale eller somatiske grunde kan ikke i sig selv begrunde et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation.
Der kan tværtimod være gode grunde til at en persons psykiatriske, sociale eller somatiske problemer vil kunne forbedres ved at bringe overensstemmelse mellem en person indre kønsidentitet og ydre fysiske kønsfremtoning.

Typer af kønsskifte
Landsforeningen er bekendt med, at der rent lovteknisk ikke er behov for at bruge betegnelsen “operativt kønsskifte” i Sundhedsloven.
Da der imidlertid i lovforslaget om ændring af lov om Det Centrale Personregister anvendes begrebet “juridisk kønsskifte“, finder landsforeningen alligevel, at det for tydelighedens skyld og for at undgå misforståelser vil være en fordel at bruge betegnelsen “operativt kønsskifte” i Sundhedsloven.

Diagnosticering
Landsforeningen er enig i, at det er krænkende og sygeliggørende for transpersoner, at de skal gennem en psykiatrisk vurdering for at få den diagnose, som er nødvendig for, at de kan få tilladelse til en kønsskifteoperation og/eller anden kønsmodificerende behandling.

Landsforeningen skal bemærke, at ved den nuværende praksis, så strækker udredningsforløbet sig ikke “over omkring 2 år”, men typisk over adskillige år, hvilket landsforeningen adskillige gange har påpeget.

Overordnet finder landsforeningen det unødvendigt med et udredningsforløb med henblik på at konstatere, om en person er transseksuel. Det er alene personen selv, som kan afgøre det.

Vejledning
I stedet for et udredningsforløb ønsker landsforeningen, at der tilbydes transkønnede støtte og vejledning.
Vejledningen skal ikke udmunde i nogen erklæring, men alene have til formål at informere om tilgængelige behandlingsmuligheder og virkningen heraf således, at den transkønnede kan træffe beslutning om eventuel behandling på et informeret grundlag.
Transkønnede skal derudover efter eget ønske derom, tilbydes kvalificeret vejledning og støtte i udforskningen og udlevelsen af deres kønsidentitet og i håndteringen af de udfordringer, dette medfører.
Vejledningen må ikke være en betingelse for eller have indflydelse på muligheden for at modtage kønskorrigerende behandling.
Denne adskillelse er afgørende vigtig, idet danske såvel som internationale erfaringer viser, at de dynamikker, der opstår, når de professionelle har magt til at afgøre, om den transkønnede tilbydes behandling, gør det endog særdeles vanskeligt at opnå en fri og uafhængig refleksion og vanskeliggør transkønnedes erkendelses- og udviklingsprocesser.

Ord og begreber
Landsforeningen må påpege, at brugen af ordene “transkønnet” og “transseksuel” i umiddelbar sammenhæng, som det er tilfældet i lovforslaget, skaber uklarhed om ordenes betydning.

Landsforeningen finder det væsentligt for forståelse og fortolkning af lovgivningen, for behandling i sundhedsvæsenet, for forskning og for den almene forståelse, at ord/begreber er klart forståelige og anvendes ensartet med samme betydning.
Landsforeningen vil derfor henstille til, at der i loven laves en tilføjelse, som definerer betydningen af de anvendte ord.
Landsforeningen er enig med ministeren for sundhed og forebyggelse som anført i høringsnotatet af 7. april 2014 (L 189 bilag 1, side 7), at begrebet transkønnet vedrører en bredere målgruppe end begrebet transseksuel.
(http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/1/1363528.pdf)
Landsforeningen opfordrer derfor til, at begreberne transkønnet og transseksuel fastholdes i lovforslaget.

Ændringsforslag
Hvis ændringsforslaget, der lægges op til med spørgsmål 1 under L 189, om at ændre ordene “transseksuel” og “transseksualitet” til “transkønnet” og “transkønnethed” bliver vedtaget, indebærer det, at § 115, stk. 1 får følgende formulering ”En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren
har fået stillet diagnosen transkønnethed, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.”
Landsforeningen ønsker ved en sådan eventuel ændring at få bekræftet, at anden form for kønskorrigerende behandling vil være til rådighed for transkønnede, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske køn og det oplevede køn, uden diagnosen transkønnethed, således at der ikke sker nogen indskrænkelse i adgangen til anden form for kønskorrigerende behandling.

WHO’s sygdomsklassifikation
Landsforeningen anerkender, at der selvfølgelig skal være en diagnose i forbindelse med behandling ved kønsskifteoperationer og anden kønsmodificerende behandling.
Landsforeningen har ved tidligere lejligheder påpeget, at transkønnede ikke behøver at være klassificeret i afsnittet ”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” i sygdomsfortegnelsen. Der eksisterer allerede somatiske betegnelser for behandlinger tilsvarende dem, som transkønnede gennemgår, og disse betegnelser kan udmærket anvendes i behandlingen af transkønnede.
Landsforeningen vil også påpege, at Danmark ikke er mere bundet af WHO’s sygdomsklassifikation, end at Danmark kan lave afvigelser fra den. Det er der adskillige eksempler på allerede er sket.

Specialeplanlægning
Landsforeningen kan tilslutte sig det hensigtsmæssige i en specialeplanlægning.
Landsforeningen finder imidlertid ikke, at udredning for transseksualitet kan betegnes som et højt specialiseret område, da der ikke findes belæg for at kræve gynækologiske og kirurgiske kompetencer til stede i umiddelbar nærhed af de personer, der varetager en evt. udredning.
Landsforeningen finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at udredning for transseksualitet kun kan foretaget et sted i landet, men heller ikke hensigtsmæssigt at oprette flere klinikker rundt om i landet.

Såfremt det fastholdes, at der skal laves et udredningsforløb for at vurdere, om en person er transseksuel, så henstilles det, at udredningen kan foregå både i offentligt og privat regi.
Der findes rundt om i landet adskillige læger både i offentligt og privat regi, som har mindst lige så gode kvalifikationer, som på Sexologisk Klinik.

Biologisk køn
Under førstebehandlingen blev der flere gange henvist til det biologiske køn som ‘det rigtige’, et absolut køn. Men dette er forkert: Ved operativt kønsskifte fjernes kønskirtlerne og de ydre kropslige kønstegn justeres. Det er derfor ukorrekt at tale om et absolut, biologisk køn.

Afsluttende bemærkninger
Der er flere grunde til at ønske juridisk kønsskifte. Dels for at opnå anerkendelsen af sit køn, altså at bringe overensstemmelse mellem ens oplevede køn og det køn, samfundet anser man har; dels at bringe overensstemmelse mellem ens udtrykte køn og det køn, samfundet anser, man har. Man må spørge, hvilken gevinst samfundet har af at anse en person for et andet køn, end hvad vedkommende føler og udtrykker.

Med venlig hilsen

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2014 fra LGBT Danmark, jf. L L 189 – bilag 5.

[Til indhold] Svaret
Indledningsvis bemærkes det, at LGBT Danmark i skrivelsen udtrykker glæde over fremsættelsen af L 189. Dét, synes jeg, i sig selv er værd at fremhæve, idet lovforslaget netop har til formål at forbedre transkønnede vilkår i Danmark.

Ift. de nærmere bemærkninger kan jeg bemærke følgende:

Oplysninger, der taler imod kastration som led i kønsskifte, jf. § 115, stk. 1
LGBT Danmark anfører, at psykiatriske, sociale eller somatiske grunde ikke i sig selv bør kunne begrunde et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation, idet foreningen finder, at der kan være gode grunde til at en persons psykiatriske, sociale eller somatiske problemer vil kunne forbedres ved at bringe overensstemmelse mellem en person indre kønsidentitet og ydre fysiske kønsfremtoning.

Hertil bemærkes det, at Sundhedsstyrelsen – på samme vis som i dag – vil påse, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod kastration. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger kan der eksempelvis være tale om situationer, hvor det grundet patientens øvrige sundhedstilstand ikke er tilrådeligt at gennemføre en kastration af sundhedsfaglige årsager. Dette skal ses i lyset af, at en patient på dette område – som ved alle andre behandlinger efter sundhedsloven – ikke har ret til en ydelse i sundhedsvæsenet, hvis der er omstændigheder, der gør behandlingen lægefagligt uegnet eller uforsvarlig. Der henvises i den forbindelse til autorisationslovens § 17, hvorefter læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Af dette følger, at der sædvanligvis ikke udføres behandling, der er lægefagligt kontraindiceret.

Juridisk kønsskifte og kastration som led i kønsskifte
LGBT Danmark foreslår, at betegnelsen operativt kønsskifte anvendes i sundhedsloven, så dette tydelig udsondres fra det juridiske kønsskifte.

I den forbindelse kan der henvises til høringsnotatet s. 6, hvor det fremgår, at der ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. sundhedslovens § 104.

Diagnosticering, vejledning og ændringsforslag
LGBT Danmark finder det krænkende og sygeliggørende for transpersoner, at de skal gennem en psykiatrisk vurdering for at få den diagnose, som er nødvendig for, at de kan få tilladelse til en kønsskifteoperation og/eller anden kønsmodificerende behandling. Foreningen finder det unødvendigt med et udredningsforløb med henblik på at konstatere, om en person er transseksuel.
Det er alene personen selv, som kan afgøre det. Foreningen foreslår desuden, at man i stedet for et udredningsforløb tilbyder transkønnede støtte og vejledning med det formål at informere om tilgængelige behandlingsmuligheder og virkningen heraf således, at den transkønnede kan træffe beslutning om eventuel behandling på et informeret grundlag.

Endvidere foreslår foreningen, at der stilles ændringsforslag, så det både fremgår tydeligt, at man alene skal være transkønnet uden diagnose for at kunne modtage kastration som led i kønsskifte. Foreningen foreslår desuden, at det bekræftes, at anden form for kønskorrigerende behandling vil være til rådighed for transkønnede, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske køn og det oplevede køn, uden diagnosen transkønnethed, således at der ikke sker nogen indskrænkelse i adgangen til anden form for kønskorrigerende behandling.

Hertil skal det bemærkes, at det kun er den enkelte person, der kan forholde sig til spørgsmålet om egen kønsidentitet. Herunder om vedkommende identificerer sig med sit biologiske køn eller ej, og hvorvidt og i hvilken grad vedkommende ønsker at fremtræde og leve som det køn, som vedkommende identificerer sig med.

Heraf følger ikke, at den enkelte selv kan vælge, hvilken medicinsk eller anden kirurgisk behandling vedkommende skal have. Kønsmodificerende behandling kan have en række bivirkninger, og er ofte irreversibel. Som for anden behandling forudsætter det en lægefaglig vurdering at ordinere en sådan behandling. Af hensyn til de pågældende selv er det derfor vigtigt, at kønsmodificerende behandling tilrettelægges på et sundhedsfagligt forsvarligt grundlag under respekt for den enkeltes overbevisning.

For så vidt angår selve indholdet af udredningen for transseksualitet bemærkes det i øvrigt, at L 189 og de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 115 ikke vedrører selve det sundhedsfaglige indhold af udredning og behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende behandling. Jeg vil dog gerne bemærke, at jeg er uforstående over for, at det efter LGBT Danmarks opfattelse er krænkende for personer, der søger kønsmodificerende behandling, at man påser, hvorvidt der samtidig foreligger psykiatriske lidelser. Jeg tager afstand fra den stigmatisering, det indebærer af psykisk sygdom.

Begreber
LGBT Danmark påpeger, at brugen af ordene “transkønnet” og “transseksuel” i umiddelbar sammenhæng skaber uklarhed om ordenes betydning. Landsforeningen foreslår derfor, at der i lovforslaget indsættes en tilføjelse, som definerer betydningen af de anvendte ord. Landsforeningen udtrykker desuden enighed i høringsnotatets tilkendegivelse om, at begrebet transkønnet vedrører en bredere målgruppe end begrebet transseksuel.

Hertil skal det bemærkes, at det ikke vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt at introducere en nærmere definition af transkønnet i sundhedsloven, idet begrebet ikke anvendes i loven. Der henvises i øvrigt til høringsnotatets s. 7.

WHO’s sygdomsklassifikation
LGBT Danmark anerkender, at der skal være en diagnose i forbindelse med behandling ved kønsskifteoperationer og anden kønsmodificerende behandling, men finder at diagnosekode ikke behøver at være klassificeret i afsnittet ”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”, og henviser til, at foreningen har foreslået andre mulige registreringsmåder.

For så vidt angår LGBT Danmarks betragtninger om WHO’s sygdomsklassifikation henvises til høringsnotatets side 11-12, idet det samtidig bemærkes, at der er opmærksomhed på området ifm. den pågående revision af WHO’s klassifikationssystem.

Specialeplanlægning
LGBT Danmark udtrykker opbakning til det hensigtsmæssige i en specialeplanlægning, men finder ikke, at udredning for transseksualitet kan betegnes som et højt specialiseret område, da der ikke findes belæg for at kræve gynækologiske og kirurgiske kompetencer til stede i umiddelbar nærhed af de personer, der varetager en evt. udredning. Landsforeningen finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at udredning for transseksualitet kun kan foretages et sted i landet, men heller ikke hensigtsmæssigt at oprette flere klinikker rundt om i landet. Foreningen foreslår, at såfremt det fastholdes, at der skal laves et udredningsforløb for at vurdere, om en person er transseksuel, så bør udredningen både kunne foregå både i offentligt og privat regi.

For så vidt angår betragtninger om Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning i forhold til området for udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer henvises til høringsnotatets side 10 og 11.

I forhold til foreningens betragtninger om behandling i privat regi bemærkes det, at det følger af sundhedslovens § 208 at Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning omfatter de offentligt finansierede opgaver på sygehusområdet, og således vedrører varetagelsen af patientbehandling for offentlige midler i såvel offentligt som privat regi.

Måtte et privat sygehus have ønske om at tilbyde udredning eller behandling af transseksualitet mod egenbetaling fra en patient – dvs. helt uden om det offentlige sygehusvæsen – vil dette ikke være omfattet af sundhedslovens § 208. Det tilbud, som et privat sygehus eventuelt måtte ønske at tilbyde, vil dog fortsat skulle være i overensstemmelse med autorisationslovens regler om omhu og samvittighedsfuldhed og desuden være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning på området, bl.a. ift. sikring af grundig udredning og inddragelse af tværfaglige specialiserede lægefaglige kompetencer.

Biologisk køn mv.
LGBT Danmark bemærker, at der under førstebehandlingen blev henvist til det biologiske køn som ‘det rigtige’, et absolut køn. Foreningen anfører, at dette er forkert, idet man ved et operativt kønsskifte fjerner kønskirtler og de ydre kropslige kønstegn justeres. Foreningen finder det således ukorrekt at tale om et absolut, biologisk køn. Endvidere bemærker foreningen, at der er flere grunde til at ønske juridisk kønsskifte, og at man må spørge om, hvilken gevinst samfundet har af at anse en person for et andet køn, end hvad vedkommende føler og udtrykker.

Hertil kan jeg bemærke, at jeg deler foreningens synspunkter i den henseende, at jeg bestemt også er uforstående over for, hvilken gevinst samfundet har af at anse en person for en andet køn, end hvad vedkommende føler og udtrykker sig som.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 5.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 22 af 26. maj 2014 om hvorfor Danmark har haltet bagefter andre lande i behandlingen af transseksuelle. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 22 – L 189 Samling: 2013-14 – om hvorfor Danmark har haltet bagefter andre lande i behandlingen af transseksuelle
til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, hvorfor Danmark lovgivningsmæssigt har haltet bagefter andre lande i forhold til behandlingen af transseksuelle, og oplyse hvordan Danmark konkret med lovforslagene L 182 og L 189 evt. nærmer sig de lande, som vi normalt sammenligner os med?

Svar
Ift. sammenligninger med andre lande skal jeg henvise til min besvarelse af SUU spørgsmål nr. 6 vedr. L 189.

Om baggrunden for, at Danmark har haltet bagefter lovgivningsmæssigt, kan jeg oplyse, at regeringen tog sagen op i regeringsgrundlaget fra 2011 og nedsatte den arbejdsgruppe, hvis rapport er grundlag for lovforslagene. Det er udtryk for, at regeringen har prioriteret området, og jeg vil gerne understrege, at tiden efter min opfattelse er moden til en revision af reglerne som foreslået.
Det er således min opfattelse, at der ikke bør lægges unødige hindringer i vejen for juridisk kønsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de oplever at tilhøre og identificerer sig med.

At der ikke skete noget på dette område i de forudgående ti år, da holdningerne gradvist ændredes i andre lande, finder jeg må være den tidligere regerings ansvar.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 21 af 26. maj 2014 om regionerne vil modtage ekstra midler via DUT. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 21 – L 189 Samling: 2013-14 – om regionerne vil modtage ekstra midler via DUT til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, om regionerne modtager ekstra midler via det udvidede totalbalanceprincip (DUT) når lovforslaget er gennemført?

Svar
Jeg henviser til min besvarelse af SUU spørgsmål nr. 7 vedr. L 189.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] DUT – Det Udvidede Totalbalanceprincip
    Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver.
    Yderligere informtion om DUT hos Finansministeriet.

L 189. Spgsm. 20 af 26. maj 2014 om udredning mv. for unge under 18 år. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 20 – L 189 Samling: 2013-14 – omudredning mv. for unge under 18 år til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Planlægger ministeren initiativer for så vidt angår udredning, rådgivning og behandling af unge transpersoner under 18 år?

Svar
L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion mv. omhandler justeringer som følge af følge af indførelse af juridisk kønsskifte og omformulerede kriterier for kastration. Lovforslaget vedrører således ikke selve det sundhedsfaglige indhold af undersøgelse og behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende behandling.

Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer vil også omhandle personer under 18 år. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedr. L 189.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 19 af 26. maj 2014 om lovforslag om operativt kønsskifte for unge under 18 år. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 19 – L 189 Samling: 2013-14 – om lovforslag om operativt kønsskifte for unge under 18 år til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Forventer ministeren at fremsætte lovforslag rettet mod unge under 18 år for så vidt angår operativt kønsskifte?

Svar
Nej.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 18 af 26. maj 2014 om operativt kønsskifte for unge under 18 år. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 18 – L 189 Samling: 2013-14 – om operativt kønsskifte for unge under 18 år til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Hvilke overvejelser har ministeren i forhold til mulighederne for operativt kønsskifte for unge under 18 år?

Svar
Der er pt. ikke overvejelser om yderligere ændringer af reglerne for kastration ud over de i L 189 berørte. Heraf fremgår det bl.a., at den foreslåede ændring af § 115, stk. 3, indebærer, at den generelle aldersgrænse for kastration nedsættes fra 21 år til 18 år. Set i lyset af nedsættelsen af aldersgrænsen foreslås det samtidig, at mulighed for at meddele tilladelse til kastration af personer under den i loven fastsatte aldersgrænse, hvor ganske særlige grunde taler derfor, ophæves.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 17 af 26. maj 2014 om erstatning fra Patientklagenævnet. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 17 – L 189 Samling: 2013-14 – om erstatning fra Patientklagenævnet
til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, om en juridisk kønsskiftet biologisk kvinde, som mister retten til automatisk indkaldelse til f.eks. screeningstilbud, stadigvæk kan modtage erstatning fra Patientklagenævnet hvis personen f.eks. får livmoderhalskræft?

Svar
Jeg kan henvise til høringsnotatet oversendt til Folketingets Sundhedsudvalg den 30. april 2014, hvoraf det fremgår, at skader som følge af selve frameldingen fra screeningsprogrammet (f.eks. forsinket diagnose med forringet overlevelsesmuligheder til følge) ikke giver grundlag for erstatning, idet borgeren har valgt ikke at lade sig undersøge. Dog kan evt. andre skader i behandlingsforløbet, f.eks. behandlingsforsinkelser som følge af fejltolkning af smearpræparater (falsk negative prøvesvar), være erstatningsberettigende.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 16 af 26. maj 2014 om Sexologisk Kliniks udrednings- og behandlingstilbud til unge. Svar 2. juni 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 16 – L 189 Samling: 2013-14 -om Sexologisk Kliniks udrednings- og behandlingstilbud til unge til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 2. juni 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvornår Sexologisk Klinik har færdigudviklet, de i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe nævnte, udrednings- og behandlingstilbud til unge?

Svar
Til brug for besvarelsen har Sundhedsstyrelsen indhentet oplysninger fra Region Hovedstaden, som jeg kan henholde mig til. Region Hovedstaden har oplyst, at Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet pt. samarbejder om at udforme ansøgning om etablering af ny specialfunktion vedr. behandling af kønsidentitetsproblematikker hos børn og unge samt hos voksne. Regionen har oplyst, at der er holdt et kvalificerende møde med Sundhedsstyrelsen, og at regionen arbejder på at fastlægge den rette dimensionering vedr. målgruppeomfang og behov, idet dette ikke på forhånd er kendt. Regionen har desuden bemærket, at afklaring ift. finansiering udestår.

Ift. den videre proces kan jeg oplyse, at en ny funktion vil være omfattet af reglerne for specialeplanlægning, hvorfor Sundhedsstyrelsen skal godkende funktionen, jf. sundhedsloven § 208.

Ift. regionens overvejelser om finansiering skal jeg bemærke, at det er et regionalt ansvar at sikre udredning, behandling og at udvikle området. Men som på øvrige områder stiller jeg mig naturligvis åben for videre drøftelser med regionerne, såfremt der måtte være behov herfor.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 15 af 26. maj 2014 om hvornår vejledning sendes i høring. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 15 – L 189 Samling: 2013-14 -om hvornår vejledning sendes i høring til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, hvornår den nye vejledning angående udredning og behandling af transpersoner sendes i høring?

Svar
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedr. L 189.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 14 af 26. maj 2014 om at blive behandlet med respekt. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 14 – L 189 Samling: 2013-14 -om at blive behandlet med respekt til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Deler ministeren den opfattelse, at uanset hvilket køn, hvilken kønsidentitet, hvilken seksuel orientering, hvilken hudfarve eller politisk overbevisning man har, så har man krav på at blive behandlet med respekt – både i ord og handling?

Svar
Ja.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 13 af 26. maj 2014 om hvad V, DF, LA og KF bør skamme sig over. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 13 – L 189 Samling: 2013-14 – om hvad V, DF, LA og KF bør skamme sig over til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj
2014..

Spørgsmålet
Ministeren brugte under ministerens tale fra Folketingets talerstol under 1. behandling af lovforslaget den 20. maj 2014 udtrykket ”Skam Jer”, om partierne V, DF, LA og KF – vil ministeren uddybe, hvad ministeren helt præcist mener det er, at partierne bør skamme sig over?

Svar
Med lovforslagene L 182 og L 189 ønsker regeringen at give transkønnede bedre vilkår. Der bør ikke lægges unødige hindringer i vejen for juridisk kønsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de oplever at tilhøre og identificerer sig med.

Efter min opfattelse er lovforslagene udtryk for åbenhed, værdighed og respekt for en minoritetsgruppe, som vi i Danmark bør og uden samfundsmæssige risici kan give bedre vilkår ved de foreslåede ændringer.

Jeg er derfor uforstående over for, hvorfor V, DF, LA og KF ikke vil støtte de foreslåede muligheder, der giver de transkønnede personlig frihed uden at det omgivende samfund stilles ringere, og mine tilkendegivelser i forbindelse med 1. behandlingen afspejlede dette.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 12 af 26. maj 2014 om at undlade sproglige ændringer i sundhedsloven. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 12 – L 189 Samling: 2013-14 – om at undlade sproglige ændringer i sundhedsloven
til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Har ministeren overvejet at trække de foreslåede sproglige ændringer i Sundhedsloven tilbage og fastholde den nuværende terminologi for at sikre ensartet sprogbrug i f.eks. Sundhedslov og Børnelov?

Svar
Nej.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 11 af 26. maj 2014 om at tilpasse børneloven, så der bliver konsistent i formuleringerne. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 11 – L 189 Samling: 2013-14 – om at tilpasse børneloven, så der bliver konsistent i formuleringerne til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
I og med at Børneloven ikke hører under ministerens ressortområde, overvejer ministeren da at kontakte den relevante minister med henblik på at tilpasse Børneloven således, at der opnås konsistente formuleringer, angivelser og betegnelser i lovgivningens udtryk?

Svar
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har bidraget til rapporten om juridisk kønsskifte, ligesom ministeriet også har bidraget til høringsnotatet vedr. L 189 oversendt til Folketingets Sundhedsudvalg den 30. april 2014. Jeg kan henvise hertil og oplyse, at det ikke umiddelbart findes relevant at foretage yderligere i denne sammenhæng.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 10 af 26. maj 2014 om omtale af “kvinden” og “gravide” i forskellige love. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 10 – L 189 Samling: 2013-14 – om omtale af “kvinden” og “gravide” i forskellige love til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes oplyse, om ministeren anser det for inkluderende og hensigtsmæssigt, at der anvendes forskellige betegnelser i forskellige love for den eller det samme, f.eks. ”den gravide” i Sundhedsloven og ”kvinden” i Børneloven.

Svar
Efter min opfattelse er det centrale, at personer, der har behov for svangreomsorg, har ret til dette, ligesom at der ikke bør være hindringer for, at juridisk kønsskiftede personer kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn. Jeg finder det derfor ikke problematisk, at man i børneloven anvender betegnelsen kvinde, mens man i sundhedsloven anvender betegnelsen den gravide.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 9 af 26. maj 2014 om omtale af “kvinden” i forskellige love. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 9 – L 189 Samling: 2013-14 – om omtale af “kvinden” i forskellige love til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes forklare, hvorfor ministeren mener, at det er fuldt ud acceptabelt, at omtale ”kvinden” som mor til et barn i Børneloven (§ 30), men uacceptabelt i Sundhedsloven at omtale en gravid som ”kvinde” og dermed med lovforslaget at foreslå, at ændre betegnelsen til ”den gravide”?

Svar
Det fremgår af bemærkninger til L 189, at forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn, i lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister giver anledning til en række ordensmæssige rettelser i sundhedsloven. Således foreslås det, at de bestemmelser, der vedrører svangreomsorg, svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, ændres til at omhandle personens tilstand, nemlig graviditet. På den baggrund foreslås det at anvende benævnelsen »gravid« i stedet for »kvinde«.

For så vidt angår overvejelser vedrørende børneloven kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 8.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 8 af 22. maj 2014 om hvorfor børneloven ikke behøves ændret. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 på foranledning af Jane Heitmann (V) spørgsmål 8 – L 189 Samling: 2013-14 – om hvorfor børneloven ikke behøves ændret til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes uddybe, hvorfor ministeren ikke finder det påkrævet at ændre Børneloven, således at der sikres konsistent sprogbrug?

Svar
Jeg kan henvise til høringsnotatet oversendt den 30. april 2014, hvoraf det bl.a. fremgår, at man i børnelovens forstand har ”køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.”

Det fremgår desuden, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ”vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og medmoderskab. Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 7 af 22. maj 2014 om lovforslaget har økonomiske konsekvenser for det offentlige. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 26. maj 2014 spørgsmål 7 – L 189 Samling: 2013-14 – om lovforslaget har økonomiske konsekvenser for det offentlige til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Ministeren bedes bekræfte, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Svar
Lovforslagets økonomiske konsekvenser har været forhandlet med Danske Regioner og KL, og der var enighed om, at L 189 ikke giver anledning til økonomisk kompensation til kommuner og regioner.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 6 af 22. maj 2014 om andre lande er gået så langt, som Danmark nu gør vedr. juridisk kønsskifte. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 spørgsmål 6 – L 189 Samling: 2013-14 -om andre lande er gået så langt, som Danmark nu gør vedr. juridisk kønsskifte til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Er der nogen udenlandske fortilfælde, hvor man er gået så langt, som man nu gør i Danmark i forhold til juridisk kønsskifte?

Svar
Af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte fremgår der en række oplysninger om reglerne for juridisk kønsskifte i Argentina, Island, Nederlandene, Norge, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Der henvises hertil for nærmere gennemgang, idet det samtidig bemærkes, at der internationalt ses en tendens, der går i retning af at lempe betingelserne for juridisk kønsskifte. Blandt andet stiller man i Sverige og Tyskland ikke længere krav om operative indgreb som betingelse for juridisk kønsskifte, mens man i Argentina giver mulighed for juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb, medicinsk eller psykologisk behandling eller rådgivning.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 5 af 22. maj 2014 om vejledningen vil indskrænke transkønnedes mulighed for behandling hos gynækolog. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 spørgsmål 5 – L 189 Samling: 2013-14 – om vejledningen vil indskrænke transkønnedes mulighed for behandling hos gynækolog til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Vil den kommende vejledning indskrænke transkønnedes nuværende mulighed for at blive behandlet af gynækolog/psykolog teams?

Svar
Jeg henviser til min besvarelse af SUU spørgsmål nr. 3 (L 189).

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 4 af 22. maj 2014 om erfaringer i New Zeeland ved behandling af transkønnede. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 spørgsmål 4 – L 189 Samling: 2013-14 – erfaringer i New Zeeland ved behandling af transkønnede
til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Hvilke udenlandske erfaringer er der fra f.eks. New Zealand i forhold til behandling af transkønnede?

Svar
Jeg har ikke nærmere kendskab til erfaringer fra New Zealand vedr. behandling af transkønnede. Idet spørgsmålet er stillet i tilknytning til L 189, bemærkes det samtidig, at L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion mv. omhandler justeringer som følge af følge af indførelse af juridisk kønsskifte og omformulerede kriterier for kastration. Lovforslaget vedrører således ikke selve det sundhedsfaglige indhold af udredning og behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende behandling.

Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en vejledning om netop udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer, jf. også min besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 189).

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 3 af 22. maj 2014 om den kommende vejledning vil følge Standards of Care. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 spørgsmål 3 – L 189 Samling: 2013-14 – om den kommende vejledning vil følge Standards of Care til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmålet
Vil den kommende vejledning følge de internationale “standards of care“?

Svar
L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion mv. omhandler dels justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte og dels omformulerede kriterier for kastration. Lovforslaget vedrører således ikke selve det sundhedsfaglige indhold af udredning og behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende behandling.

Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer.
Som orienteret om i min besvarelse af spørgsmål nr. 791 af 20. maj 2014 er Sundhedsstyrelsens kommende udkast til vejledning fortsat under udarbejdelse. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning forventes sendt i høring senest primo juni 2014. Når høringen iværksættes, vil materialet samtidig blive oversendt til Sundhedsudvalgets orientering.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Spgsm. 2 af 22. maj 2014 om ændringsforslag om ændringsforslag om rådigivning og støtte ved kønsskifte. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 på foranledning af Özlem Sara Cekic (SF) spørgsmål 2 – L 189 Samling: 2013-14 – ændringsforslag om rådigivning og støtte ved kønsskifte til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer rådgivning og støtte i forbindelse med kønsskifte?

Svar
Idet spørgsmålet er stillet i tilknytning L 189, der vedrører ændringer af sundhedsloven og loven om assisteret reproduktion, forstår jeg spørgsmålet således, at der er ønskes teknisk bistand til et rådgivningstilbud i forbindelse med kastration som led i kønsskifte. Vedlagt er derfor ændringsforslag herom. Jeg skal samtidig bemærke, at jeg ikke kan tilslutte mig ændringsforslaget, idet der efter min opfattelse allerede i dag er en selvfølge, at der ydes støtte og rådgivning i forbindelse de udrednings- og behandlingsforløb, der finder sted, inden et kirurgisk kønsskifte.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke af spørgsmålet fremgår, hvilken type af rådgivning og støtte der med ændringsforslaget tilsigtes, i hvilket regi dette eventuelt skal leveres og i hvilket omfang, hvorfor ændringsforslagets bemærkninger ikke vedrører dette. Dette bør præciseres, såfremt der arbejdes videre med ændringsforslaget.

Såfremt spørgsmålet måtte vedrøre teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer rådgivning og støtte i forbindelse med et juridisk kønsskifte, bør ske ved et ændringsforslag til L 182 (forslag til ændring af CPR-loven).

Ift. rådgivning i forbindelse med juridisk kønsskifte skal jeg i øvrigt henvise til økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 oversendt til Ligestillingsudvalget den 26. maj 2014. Heraf fremgår det bl.a., at det er hensigten, at der udarbejdes skriftligt vejledende materiale, som udleveres til de personer, der ansøger om nyt personnummer efter L 182. Materialet vil indeholde oplysning om, at tildeling af nyt personnummer efter lovforslaget indebærer, at pågældende juridisk betragtes som en person tilhørende det andet køn. Der vil således blive informeret om modtagelse af nyt sundhedskort og informeret om, hvilke konsekvenser et juridisk kønsskifte har i forhold til indkaldelse henholdsvis deltagelse i kønsspecifikke screeningsundersøgelser m.v. Hertil kommer, at man naturligvis har mulighed for at søge nærmere vejledning i sundhedsvæsenet, herunder ved egen læge, hvis man måtte have ønske om nærmere sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med overvejelser om et juridisk kønsskifte, eksempelvis spørgsmål ift. screeningsprogrammer.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

Ændringsforslaget

Bilag til besvarelse af SUU spørgsmål nr. 2 (L 189)
Teknisk bistand til ændringsforslag

Ændringsforslag
til
(forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Til § 1

2) Efter nr. 18 indsættes som et nyt nummer:

»01. § 115 a. En person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.«

Bemærkninger til ændringsforslaget

Til nr. 2

Med den nye bestemmelsen foreslås det, at en person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Ændringsforslaget hos Folketinget i pdf-format.

L 189. Spgsm. 1 af 22. maj 2014 om ændringsforslag om ændring af ordet transseksuel til transkønnet. Svar 28. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 på foranledning af Fatma Øktem (V) spørgsmål 1 – L 189 Samling: 2013-14 – ændringsforslag om ændring af ordene transseksuel
og transseksualitet til transkønnet og transkønnethed til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at ordene transseksuel og transseksualitet til transkønnet og transkønnethed?

Svar
Som teknisk bistand er vedlagte ændringsforslag udarbejdet. Jeg skal samtidig bemærke, at jeg ikke kan tilslutte mig ændringsforslaget, idet forslaget vil indebære, at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ansøgning ikke påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet.

Diagnosen transseksualitet karakteriseres i WHO’s ICD-10 klassifikation ved ”et ønske om at leve og blive anerkendt som et medlem af det modsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at ændre disse i retning af det foretrukne køn”.

I arbejdsgruppens rapport er ”transkønnet” anvendt som en betegnelse for personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske køn og det oplevede køn (det køn, som de identificerer sig med). Der er imidlertid ikke en nærmere sundhedsfaglig definition af transkønnethed, hvorfor det i ændringsforslaget er lagt til grund, at spørgeren ønsker, at transkønnethed konstateres ved ansøgerens egen erklæring.

Jeg vil gerne fremhæve, at baggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til kastration, og at man allerede i dag påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Jeg synes derfor, at det er rimeligt at værne om, at indgrebet alene foretages, hvor der er sket en lægefaglig vurdering af indikationen for behandlingen, så tilfælde, hvor en person måtte fortryde kastrationen, i videst muligt omfang undgås.

Dette er også i overensstemmelse med det vanlige krav om, at en læge skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i behandlingen af patienter, og det forudsætter, at der er indikation for behandlingen

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

Ændringsforslaget

Bilag til besvarelse af SUU spørgsmål nr. 1 (L 189)
Teknisk bistand til ændringsforslag

Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Til § 1

2) Nr. 17 affattes således:

§ 115, stk. 1, affattes således:

»En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.«”

Bemærkninger til ændringsforslaget

Til nr. 2

Med bestemmelsen foreslås det, at en person efter ansøgning kan få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

Dette vil medføre, at Sundhedsstyrelsen – modsat i dag – ved behandling af en ansøgning ikke påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet. Hvorvidt en person er transkønnet, må således vurderes ud fra personens egen erklæring herom.

Sundhedsstyrelsen vil i medfør af bestemmelsen fortsat påse, at ansøgerens ønske har været vedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Ændringsforslaget hos Folketinget i pdf-format.

L 189. Referat af 1. behandlingen den 20. maj 2014.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af lovforslag L 189 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 1930 og sluttede kl. 2036.
Forud var der 1. behandling af lovforslag L 182 og i fortsættelse 1. behandling af beslutningsforslag B 85.

De enkelte partiers holdning til lovforslaget
  • Venstre: Kan støtte nogle elementer i lovforslaget, men ikke alle.
  • Socialdemokraterne: Støtter forslaget.
  • Dansk Folkeparti: Støtter ikke forslaget.
  • Radikale Venstre: Støtter forslaget.
  • SF: Støtter forslaget.
  • Enhedslisten: Støtter forslaget.
  • Liberal Alliance: Støtter forslaget.
  • Konservativt Folkeparti: Støtter ikke forslaget.

Herunder vises Folketingets videooptagelse af forhandlingerne og forhandlingerne i skriftlig form.

30) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).
Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).
(Fremsættelse 30.04.2014).

Kl. 1930
Forhandling
Formanden:
Forhandlingen er åbnet. Fru Jane Heitmann som Venstres ordfører.

Kl. 1931
(Ordfører)
Jane Heitmann (V):
I dag behandler vi L 189, nye kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte. Lovforslaget hænger uløseligt sammen med L 182 omhandlende tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn.
Egentlig undrer det mig, at regeringen vælger at behandle de to lovforslag hver for sig, for det ene hænger jo sammen med det andet.

Lad det være sagt med det samme: Der er elementer i lovforslaget, som vi kan støtte, ligesom der er elementer, vi ikke kan støtte.
Uanset hvem man er, hvilket køn man har, hvilken kønsidentitet eller hvilken seksuel orientering man har, har man krav på at blive behandlet med respekt. Det gælder naturligvis også de mennesker, som ulykkeligvis oplever at være mennesker, der er fanget i forkerte kroppe, som vi har hørt transpersoner udtrykke det.

Venstre ønsker, at transpersoner behandles med lige respekt og lige rettigheder. Retten til selv at bestemme, hvordan man vil leve, hvordan man vil se ud, hvordan man omgås andre mennesker, ja kort sagt, den personlige frihed er essentiel for Venstre. Derfor kan vi grundlæggende støtte, at der bliver bedre muligheder for personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, til at opnå juridisk kønsskifte og dermed få tildelt et nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb.

Der er ingen tvivl om, at transpersoner netop nu oplever en slags positiv opmærksomhed, både nationalt og internationalt – tænk bare på forrige weekends Melodi Grand Prix, hvor Østrig på fornemste vis blev repræsenteret af en transperson og vandt grandprixet. Der er meget symbolik forbundet med netop den sejr, fordi det i bund og grund handler om at kunne leve det liv, man ønsker, på de præmisser, man har valgt inden for en given ramme og måske vigtigst af alt med omverdenens accept.

I Danmark er myndighedsalderen 18 år. Derfor giver det god mening at ændre aldersgrænsen fra 21 til 18 år for kønsskifteoperationer, således at aldersgrænsen følger myndighedsgrænsen, ligesom det giver god mening at ændre det gældende kriterium fra 1913, betydelige sjælelige lidelser, så det ophæves, fordi det er utidssvarende.
I stedet indføres fire nye kriterier, som vi fra Venstres side kan bakke op om.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der aldrig er andre klinikker end Sexologisk Klinik, som har søgt om lov til at lave kønsskifteoperationer.
Venstre støtter op om specialeplanlægningen, og såfremt der skal ske ændringer, mener vi, at det skal ske på baggrund af indstillinger fra Sundhedsstyrelsen. Vi har noteret os, at det netop fremadrettet er Sundhedsstyrelsen, som giver tilladelse til kønsskifteoperation, og jeg kan forstå, at der er nye vejledninger på vej.

Vi deler regeringens opfattelse i forhold til vaccinations- og screeningstilbud til kvinder, som juridisk skifter køn, tilbud, som bortfalder med juridisk kønsskifte, således at man er i fremtiden selv skal opsøge de aktuelle tilbud. Af lovforslaget fremgår det, at kvinder, som har foretaget juridisk kønsskifte, efterfølgende kan opnå betalt hjælp til kunstig befrugtning på det offentliges regning. Jeg vil gerne her sætte spørgsmålstegn ved, om det en opgave for samfundet at finansiere kunstig befrugtning til en gruppe mænd, som aktivt har valgt deres biologisk kvindelige køn fra. Det mener jeg ikke det er.
Har man sagt A, må man også sige B. Venstre vil opfordre regeringen til at trække den del af lovforslaget ud.
Det samme gør sig gældende i forhold til ændringerne i sundhedsloven, for så vidt angår de sproglige korrektioner af kvinde, som ændres til den gravide og til dennes. Altså enten er man mand eller kvinde. Det må være sådan, at den, der føder, pr. definition er en kvinde. Det argumenterer regeringen jo i øvrigt selv for i forhold til børneloven, som regeringen ifølge det kommenterede høringsnotat ikke påtænker at revidere. I børnelovens § 13 står f.eks.: Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet.

Såfremt regeringen er villig til at justere lovforslaget på de to her nævnte punkter, er vi fra Venstres side indstillet på at stemme for.
Lovforslaget som det foreligger kan vi ikke støtte.

Kl. 1935
Formanden:
Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Kl. 1935
Flemming Møller Mortensen (S):
Mange tak. Jeg vil gerne spørge fru Jane Heitmann, om hun er enig i, at transkønnethed primært er et spørgsmål om kønsidentitet langt mere, end det er et spørgsmål om seksualitet.

Kl. 1935
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1935
Jane Heitmann (V):
Jeg tror sådan set, at man ikke nødvendigvis kan udelukke det ene eller det andet. Jeg tror, at det, det i virkeligheden handler om, er, hvordan man oplever sig selv, hvordan man oplever den krop med det sind, man nu har. Nogle gange er der et misforhold, og andre gange stemmer tingene overens. Jeg tror, at det i stor udstrækning handler om, hvad man selv oplever.

Kl. 1936
Formanden:
Hr. Flemming Møller Mortensen.

Kl. 1936
Flemming Møller Mortensen (S):
Jeg spørger bare for at blive en lille smule klogere på det der ultimative krav, som Venstres stiller om, at man ikke skal kunne give reproduktiv hjælp til transkønnede. Det er jo præcis det, det drejer sig om. Det kan godt være rigtigt for en transmand at blive gravid. Det kan i hvert fald være en konsekvens af den seksualitet, som kan være den rigtige for personen, hvis det nu måtte være en naturlig graviditet, der kom. Jeg synes bare, der ligger en blokering fra Venstres side, som jeg synes er en lille smule underlig.

Kl. 1936
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1936
Jane Heitmann (V):
Jeg synes, at det giver god mening at sige, hvis man aktivt har valgt ens juridiske køn fra, at der jo følger nogle konsekvenser med. Det er regeringen selv inde på, hvad angår vaccinations- og screeningstilbud, som man selv aktivt skal opsøge. Jeg har det da sådan, at har man skiftet køn juridisk fra at være kvinde til at være mand, og vil man gerne befrugtes kunstigt, står det jo en frit for at søge hjælp andre steder. Jeg kan bare ikke se, at det er en opgave for det offentlige.

Kl. 1937
Formanden:
Tak til Venstres ordfører. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Kl. 1937
(Ordfører)
Flemming Møller Mortensen (S):
Tak. Det er meget glædeligt for mig at stå her som Socialdemokraternes sundhedsordfører. Jeg er rigtig glad for, at vi har efterlevet det, der er skrevet i regeringsgrundlaget, nemlig at vi vil komme de transkønnede i Danmark i møde med en vurdering af deres forhold, deres rettigheder, deres muligheder i samfundet for at leve i overensstemmelse med den kønsidentitet, de har.

Jeg har sagt det mange gange i forskellige sammenhænge: Jeg har det billede, at et lands demokratiske dybde kendes på, hvordan man behandler landets minoriteter. Transkønnede har haltet bagefter, når det gælder rettigheder og vilkår i vores samfund. Derfor glæder det mig rigtig meget som socialdemokrat, at vi nu kan sikre den her ændring. Det er en ændring, som opleves som meget markant, gunstig, og den udtrykker værdighed for de transkønnede.

Der er nogle konsekvenser i den her lovgivning i sundhedsloven og med hensyn til reproduktiv sundhed, der skal justeres, som følge af at vi netop har drøftet det lovforslag om cpr-lovgivningen. Det er jo sådan, at vi bliver nødt til at se i øjnene, at den transmand, som altså har en livmoder, kan have behov for i sundhedsvæsenet at komme ind og få de screeninger, de undersøgelser, der skal til. Og hvad angår assisteret reproduktion – det var sådan, det hed; det var det begreb, jeg mistede lige før – kan der også være nogle behov for den person. På samme måde er det med en transkvinde, der kan få prostatakræft eller testikelkræft. Der skal selvfølgelig være de tilbud i sundhedsvæsenet, som er helt naturlige for at kunne tilbyde sundhed af højeste kvalitet.

Vi har allerede nu fået nævnt flere gange i fremlæggelsen af det her og de foregående lovforslag, at der bliver udarbejdet og udleveret vejledninger til de transkønnede, og at de selv skal sørge for at få sig tilmeldt eksempelvis screeningsprogrammer, som de ellers er gledet ud af, hvis de ønsker at følge dem.

En anden ændring er ændringen af kriterierne for varig kastration i forbindelse med kønsskifte. Den ene ændring er, at man ændrer aldersgrænsen fra 21 år til 18 år. 18 år er den almindelige grænse for myndighed. Det giver rigtig god mening. En anden ting, som har været diskuteret rigtig meget igennem årene, er, at for at få en kønsskifteoperation skulle personen have det, der i lægelige kredse betegnes som betydelig sjælelig lidelse. Det bliver nu afløst af nogle helt andre kriterier. Der skal nu stilles en diagnose om transseksualitet; det skal være et vedholdende ønske fra den enkelte person om et kønsskifte; det skal også være sådan, at man via råd og vejledning har givet udtryk for, at man kan overskue konsekvenserne af en kønsskifteoperation.

Jeg synes, der er høringssvar, som udtrykker meget stor tydelighed af, hvordan man ude i de faglige miljøer oplever den her problemstilling.
Således har både Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab givet udtryk for, at de synes, at den lovgivning her følger den udvikling, man ser både nationalt og internationalt på det her område. Det synes jeg er rigtig godt.

Jeg vil slutte af med at sige det, jeg startede med at sige, med glæde i stemmen. Jeg synes, det her er et rigtig godt lovforslag, og jeg synes rent faktisk, at den debat, vi haft her i Folketingssalen med baggrund i det foregående lovforslag om ændring af cpr-nummer, gør min glæde endnu større, for jeg troede faktisk, det ville være lettere politisk at få et meget bredt flertal for en lovændring som den her end det, der viser sig, i kraft af at alle de borgerlige partier vægrer sig ved væsentlige elementer i den her lovgivning. Det er jeg faktisk personligt, men også politisk rigtig ærgerlig over.

Kl. 1942
Formanden:
Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Jane Heitmann.

Kl. 1942
Jane Heitmann (V):
Tak for det. Jeg vil egentlig bare gerne spørge ordføreren, om han mener, det er hensigtsmæssigt, at man arbejder med én måde at italesætte tingene på i sundhedsloven, og at man arbejder med en anden måde at italesætte tingene på i børneloven.

Kl. 1942
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1942
Flemming Møller Mortensen (S):
Det er komplekst at lave lovgivning, og jeg synes, man skal forsøge at lave en harmonisering på tværs. Det giver den bedste forståelse af lovgivningen i befolkningen.

Kl. 1942
Formanden:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 1942
Jane Heitmann (V):
Så kunne jeg da godt tænke mig at spørge om noget andet. I det kommenterede høringsnotat står jo, at regeringen ikke ønsker at lave børneloven om. Hvad er så argumentet for, at man ikke ønsker det, når jeg nu hører ordføreren her sige, at han synes, man skal søge at harmonisere?

Kl. 1943
Flemming Møller Mortensen (S):
Jeg ved godt, at det med at tage love op gør man en gang imellem, og så laver man de justeringer, der er nødvendige.

Kl. 1943
Formanden:
Fru Özlem Sara Cekic for en kort bemærkning.

Kl. 1943
Özlem Sara Cekic (SF):
Tak. Jeg synes, det er rigtig positivt, at sundhedsloven ændres nu, og den her nye formulering om kastration er også bedre end den nuværende, men der står også, at nu skal man have stillet diagnosen transseksuel.
Vi er fuldstændig i tråd med alle de organisationer, der påpeger, at det er urimeligt, at de transkønnede skal diagnosticeres med en psykisk lidelse for at kunne få foretaget en kastration. Er ordføreren enig med mig i det?

Kl. 1943
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1943
Flemming Møller Mortensen (S):
Jeg er enig i, at problematikken med diagnoseplacering, diagnosekoder, som vi har diskuteret rigtig meget i den her sammenhæng, skal man forsøge at få ændret. Vi relaterer jo rigtig meget til WHO, og jeg ved også, at WHO forsøger at lave et helt kapitel for sig selv, sådan at man får det væk fra det, der måtte relatere til psykiske lidelser.

Kl. 1944
Formanden:
Fru Özlem Sara Cekic.

Kl. 1944
Özlem Sara Cekic (SF):
Vi var til et samråd i dag, og der mente sundhedsministeren jo ikke, at det, at man i WHO-regi havde en bestemt diagnose, kunne afholde Danmark fra at have sit eget system. Men åbenbart er det ikke de samme regler, der gælder for transkønnede; det er, alt efter hvor det er. Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at Danmark bliver ved med at fastholde, at de her mennesker skal diagnosticeres som psykisk syge for at kunne få en kastration. Hvad er det, der hindrer, at de i WHO-regi kan arbejde for at ændre diagnosesystemet, samtidig med at man her – ligesom vi hørte det i den lukkede eksperthøring, som åbenbart ikke er lukket, for alle refererer fra den – kan gøre det, at man simpelt hen flytter diagnosen til en x-liste ligesom mange andre diagnoser, som ikke kan kategoriseres?

Kl. 1944
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1944
Flemming Møller Mortensen (S):
Jeg mener, at fru Özlem Sara Cekic begår en fejl ved at sige, at det er en psykisk lidelse, for jeg synes lige nøjagtig, at den kompleksitet, der har vist sig både i Danmark, i EU og i WHO, går på, at man rent faktisk ikke anser transkønnethed for at være en sygdom, men at grunden til, at der gives en diagnose, er, at folk kommer ind i et sundhedsvæsen, og der får de behandling. Jeg har givet udtryk for, at hvis det er det, der stilles spørgsmål til, så synes jeg, at målet er det, som WHO også arbejder på at nå, og det er at lave et kapitel helt for sig selv, hvor man ligesom kommer fri af at pådutte nogen noget, der ikke giver mening i den her sammenhæng, eksempelvis at det skulle være en psykisk lidelse at være transkønnet.

Kl. 1945
Formanden:
Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som Dansk Folkepartis ordfører.

Kl. 1945
(Ordfører)
Pia Adelsteen (DF):
Tak for det. Jeg tror, jeg vil gøre det forholdsvis kort. Det her er jo en konsekvens af, at der er et flertal for det foregående forslag, og derfor er man nødt til at lave nogle konsekvensændringer i forhold til sundhedsloven, og det giver jo mening, når man nu vedtager det tidligere forslag. Af samme årsag siger vi i Dansk Folkeparti også nej, fordi vi er uenige i det foregående forslag, og derfor mener vi heller ikke, at det her burde blive vedtaget.

Noget, vi tidligere har diskuteret, også i forbindelse med det tidligere forslag, og som der også ofte bliver spurgt om, er det her med den psykiske diagnose i forhold til transkønnede eller folk, der føler, at de har et andet køn end det, de lige er født med. Den synes jeg skal væk. Altså, der er jeg sådan set enig med de tidligere ordførere i, at det ikke er en psykisk sygdom, og det vil jeg gerne lige pointere, fordi jeg synes, det er vigtigt at sige, at der er nogle elementer i det her forslag, der sagtens skal være gode, som gør, at det er nemmere.

Jeg vil godt sige, at det i hvert for mig altså umiddelbart er lidt underligt at læse, at man, hvis man som kvinde ønsker at blive mand og har fået et juridisk kønsskifte, ud over at man stadig væk har lov til at få undersøgt sin livmoder, fordi man stadig væk har den, da der er tale om et juridisk kønsskifte, altså også har lov til at få fertilitetsbehandling.
Og det er måske der, hvor jeg en gang imellem ikke lige forstår inde i mit hoved, at det er noget, man har mulighed for, for mænd føder ikke børn, og hvis man føler sig som mand, er det for mig at se mærkeligt. Men det har man altså også lov til her i forslaget, sådan som jeg læser det. Men sådan er det, sådan er forslaget.

Jeg vil blot sige, at i Dansk Folkeparti støtter vi det ikke.

Kl. 1947
Formanden:
Tak til ordføreren. Fru Sanne Bjørn som radikal ordfører.

Kl. 1948
(Ordfører)
Sanne Bjørn (RV):
Tak for det. Nærværende lovforslag hænger sammen med det lovforslag, L 182, som økonomi- og indenrigsministeren har foreslået om cpr-loven, hvor man vil gøre det muligt for mennesker, der ikke føler, at deres biologiske køn korresponderer med det køn, de oplever at tilhøre, at opnå et juridisk kønsskifte. Den ændring, der foreslås i cpr-loven, betyder også, at det er nødvendigt at foretage nogle ændringer i sundhedsloven. Det er det, vi gør med det her forslag.

Med det foreliggende lovforslag vil det ikke længere være nødvendigt at få fjernet kønskirtlerne, hvis man vil opnå kønsskifte, som det er kravet i dag. På den baggrund er man nødt til at redigere i loven om assisteret reproduktion og i sundhedsloven, fordi vi vil sikre, at en person med en livmoder, altså en biologisk kvinde, også i fremtiden skal kunne få abort, svangreomsorg, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion. Desuden vil dette lovforslag også betyde, at vi ændrer reglerne om kastration i en, synes vi, noget mere moderne retning.

Tidligere har det været et krav, at man skulle lide af en såkaldt sjælelig sygdom for at kunne blive kastreret som led i kønsskifte, og det mener vi naturligvis bør ændres, så det bliver mere tidssvarende.
Således vil det med forslaget kræve en diagnose som transseksuel for at opnå kastration som en del af et kønsskifte. Sidst, men ikke mindst, gør forslaget, at aldersgrænsen for kastration nedsættes fra de nuværende 21 år til 18 år, fordi det også er den aldersgrænse, der foreslås for juridisk kønsskifte, og fordi det er den normale myndighedsgrænse.
På den måde bliver grænserne sammenlignelige.

Som radikale er jeg glad for det her forslag, for det giver transkønnede nogle muligheder, som de har efterspurgt. I Radikale Venstre har vi alle dage kæmpet for grundlæggende værdier som ret til forskellighed og ligeværd, og det fremsatte lovforslag passer godt ind her. Vi ser det som en helt naturlig ting, at vi får kigget en gammeldags lovgivning efter i sømmene og rettet til på de steder, hvor vi mener, at vi i fællesskab kan sikre, at det bliver lettere for transkønnede at leve deres liv som dem, de er. Derfor er vi også varme tilhængere af nærværende lovforslag og kan naturligvis støtte det.

Kl. 1950
Formanden:
Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Kl. 1950
Jane Heitmann (V):
Tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at man gerne vil se gammeldags lovgivning efter i sømmene, og jeg synes jo, at jeg igen bliver nødt til at spørge – jeg har ikke tidligere fået svar fra et af de andre regeringsbærende partier: Hvorfor er det, man gerne vil ændre i sundhedsloven, men ikke tilsvarende i børneloven?

Kl. 1950
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1950
Sanne Bjørn (RV):
Som ordføreren lige før mig rigtigt nok besvarede, er det, at man skal have lavet nogle korresponderende ændringer, så man løbende synkroniserer dem.

Kl. 1951
Formanden:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 1951
Jane Heitmann (V):
Synes ordføreren virkelig, med hånden på hjertet og helt oprigtig talt, at det er at vise respekt for andre mennesker, at man ikke har konsistens i lovgivningen, men at man sådan tager tingene lidt ad hoc? Synes ordføreren ikke, det er et signal at sende om, at man i virkeligheden ikke tager det særlig højtideligt eller alvorligt?

Kl. 1951
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1951
Sanne Bjørn (RV):
Jeg synes, det er at tage det rigtig alvorligt, at man løbende forbedrer de ting, der er at forbedre. Og jeg må bare sige, at til det her er der jo et klart ønske fra gruppen om, at man ændrer i den her retning, som vi gør nu.

Kl. 1951
Formanden:
Tak til ordføreren. Fru Özlem Sara Cekic som SF’s ordfører.

Kl. 1951
(Ordfører)
Özlem Sara Cekic (SF):
Det er positivt, at sundhedsloven ændres, så den er i overensstemmelse med loven om juridisk kønsskifte. Det er ligeledes positivt, at de transkønnede sikres rettigheder i forhold til deres sundhed, selv om deres juridiske køn ændres. Den nye formulering i forhold til kastration er bedre end den nuværende, men vi havde gerne set, at sætningen “har fået stillet diagnosen transseksualitet” var udeladt fra lovforslaget, da vi i tråd med de fleste organisationer ikke mener, at det er rimeligt, at transkønnede skal diagnosticeres med en psykisk lidelse for at kunne få foretaget en kastration. Det er jo muligt, at man i dag faktisk kunne flytte det fra den psykiatriske liste over til en anden, hvis der var en reel vilje fra regeringen. Det er rigtigt, at man arbejder på det i WHO-regi, men det ene udelukker vel ikke det andet. Hvor L 182, det andet lovforslag vedrørende juridisk kønsskifte, giver den enkelte valget i forhold til eget liv, lægger denne formulering op til en fortsat bevarelse af transkønnethed som en psykiatrisk diagnose, ligesom man fastholder, at det skal være Sexologisk Klinik, der vurderer, hvem der kan få kastration, og det er vi kritiske over for. De to sidste kritikpunkter vil vi også lave ændringsforslag til.

Kl. 1953
Formanden:
Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Kl. 1953
Flemming Møller Mortensen (S):
Mange tak. Jeg vil gerne spørge fru Özlem Sara Cekic i forhold til Sexologisk Klinik og specialeplanlægningen. Der er det jo sådan, at det er ved specialeplanlægningen, det bestemmes, hvor man gør tingene i Danmark, og det her er jo vurderet til at være et højt specialiseret område. Men er det ikke også rigtigt, at man, hvis man eksempelvis på Aalborg Universitet, på Aalborg Universitetshospital, har kompetencerne, så vil kunne søge om at få den funktion? Det er sådan, vi har bygget det op, i respekten for det, hvor vi på en eller anden måde politisk har lagt ansvaret fra os og har lagt det over til Sundhedsstyrelsen, til specialeplanlægningsudvalget.

Kl. 1953
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1953
Özlem Sara Cekic (SF):
Det, at man har lagt det ovre i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægningsudvalg, er jo ikke ensbetydende med, at man fra Folketingets side gerne vil gøre det let at have lige adgang til sundhed. Jeg synes ikke, det er at have lige adgang til sundhed, hvis der er den geografiske ulighed. Jeg kan faktisk ikke se, hvad det rimelige er i, at folk fra Vestjylland, Sønderjylland Nordjylland skal transportere sig til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet en til to gange om måneden. Det mener jeg er ikke rimeligt, og derfor mener jeg også godt, at vi fra politisk side kan kigge på, hvad vi kan gøre for, at der faktisk er en lige adgang – og nu skal vi jo om lidt også diskutere Enhedslistens beslutningsforslag. Den specialekspertise, som Sexologisk Klinik har, kan man jo også godt vælge at lægge et andet sted rent geografisk.

Kl. 1954
Formanden:
Hr. Flemming Møller Mortensen.

Kl. 1955
Flemming Møller Mortensen (S):
Jo, men nu rejste ordføreren det jo i sin ordførertale, og derfor tillader jeg mig også at stille spørgsmål om det. Altså, det, vi har gjort i forhold til specialeplanlægningen, er jo, at vi har villet have den højeste kvalitet. Og hvis den højeste kvalitet kun kan være ét sted i landet – sådan er det, der er landsfunktioner, som kun er placeret ét sted i landet, og det behøver ikke altid være på Rigshospitalet eller i København, det kan såmænd også være i Aarhus – så er det det, man går efter. Men hvis der er kompetencer flere andre steder, og hvis man kan få nok patienter, borgere, igennem til at få erfaring med det dér, så kan man også gøre det dér. Er det ikke korrekt?

Kl. 1955
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 1955
Özlem Sara Cekic (SF):
Jo, jo, men man kan jo også godt vælge at sige, at det ikke behøver at blive placeret ét sted geografisk. Altså, jeg kan mindes, at man i forhold til personer med anoreksi og dem over 18 år i sin tid startede med at sige, at det kun kunne være på Rigshospitalet – det var der, de havde ekspertisen – og så nogle rigtig få andre steder; man kan da bare vælge at sige, at den kompetence sikrer man også er til stede i Nordjylland. Det burde da ikke være så svært. Men jeg synes også bare nogle gange, vi som politikere lidt lægger ansvaret fra os, vel vidende at der er rigtig mange mennesker, der har et praktisk problem i hverdagen, ved at sige, at der er andre, der tager sig af det.
Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal transportere sig ind til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet to gange om året, hvis man bor oppe i Nordjylland, og jeg kan heller ikke se, at det er lighed i sundhed, hvis der er den geografiske ulighed.

Kl. 1956
Formanden:
Tak til SF’s ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Kl. 1956
(Ordfører)
Stine Brix (EL):
Tak for det. L 189 er, som flere har sagt, en tilpasning af sundhedsloven i forhold til det lovforslag, vi lige har behandlet, som handler om at indføre muligheden for juridisk kønsskifte. Det indeholder flere forskellige ting.

For det første er der en række konsekvensrettelser i forbindelse med det juridisk kønsskifte, hvor man ændrer ordlyden, så det passer til det med det nye juridisk kønsskifte. For det andet fjernes udtrykket om, at det skal medføre betydelige sjælelige lidelser som en del af kravet for, at man kan få en kastration og dermed det fulde kirurgiske kønsskifte. For det tredje nedsætter man aldersgrænsen fra 21 år til 18 år for at kunne få det fulde kirurgiske kønsskifte. Det er nogle forbedringer, som vi godt kan støtte. Men vi står ikke med armene over hovedet, når det gælder det her lovforslag, og det er af nogle af de samme årsager, som SF’s ordfører lige har været inde på.

Nu skriver man så, at et kriterie for, at nogen kan få et kirurgisk kønsskifte, skal være den her diagnose, der hedder transseksualitet.
Men som det anfører fra Aalborg Universitets side, hvor de jo har en sexologisk forskningsenhed, så findes der ingen eksakt objektiv lægefaglig viden eller lægefaglig diagnostik vedrørende transseksualitet – det kan man simpelt hen aldrig opnå – alene af den grund at transkønnethed i definitionen af begrebet er et subjektivt fænomen, som man dermed ikke kan diagnosticere sig frem til. Og derfor mener vi, at kriterierne for at kunne få adgang til behandling burde være, at man opfatter sig selv som transkønnet, altså at man lever op til det her subjektive kriterie, at det er et vedholdende ønske, og at der ikke er nogen kontraindikationer for behandlingen, det kunne f.eks. være psykiatriske kontraindikationer eller somatiske kontraindikationer, som der også kan være, hvis det handler om hormonbehandling eller kirurgisk behandling. Det burde sådan set være tilstrækkeligt for at kunne få adgang til behandling.

Som det også fremgår af ministeriets kommentarer til høringssvarene, altså af høringsnotatet, er det også allerede i dag sådan, at ikke alle transkønnede kan opfylde kriterierne for at blive diagnosticeret.
Vi har altså en gruppe, som man anerkender som transkønnede, men som alligevel ikke kan få adgang til behandling, fordi de ikke lever op til kriterierne for diagnosen og det system, man har sat op om overhovedet at kunne leve op til det.

Det bemærkes i lovforslaget også, at det skal være et længerevarende forløb. Og som man også anfører det fra Aalborg Universitets side, er det jo specielt for sundhedsvæsenet; der taler man jo normalt om korte behandlingstider og korte udredningstider, men her er det altså et mål i sig selv, at det er et langtvarigt forløb. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke bliver sat en grænse for, hvor lang tid det må tage – der er ingen øvre grænse her. Vi ser allerede i dag nogle meget, meget lange forløb – 2 år, 4 år, 6 år – før folk får enten tilsagn eller afslag på, at de kan få adgang til behandling. Så hvad blev der af udredningsretten og af behandlingsgarantien for de transkønnede?

Vi er også enige i, at det bør være muligt at få behandling andre steder end på Sexologisk Klinik, men det drejer sig primært om hormonbehandlingen og den kirurgiske behandling, som ikke har med kastration at gøre. Når det gælder de egentlige kirurgiske indgreb i forhold til kønsorganer og kønskirtler, mener vi faktisk, at man burde overveje at lave et nordisk samarbejde for at kunne hæve kvaliteten ad den vej. Det er jo i dag ganske, ganske få operationer, der bliver udført på Sexologisk Klinik, så at tale om kvalitet i den sammenhæng synes jeg godt nok er at stramme den en hel del. Ja, det er vores kommentarer til det.

Vi støtter det som sagt, men der er lang vej endnu, før behandlingen for transkønnede efter vores mening er i orden.

Kl. 2000
Formanden:
Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Kl. 2000
(Ordfører)
Joachim B. Olsen (LA):
På vegne af hr. Simon Emil Ammitzbøll skal jeg holde følgende tale:
Som bekendt indeholder det forslag, vi behandler nu, to overordnede elementer, der vedrører transkønnedes rettigheder i sundhedsvæsenet.
For det første konsekvensændres sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af cpr-reglerne, så personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn, kan få tildelt et nyt personnummer.
For det andet ændres kriterierne for, hvornår der tillades varig kastration med henblik på kønsskifte.

For at tage det første først er det jo helt klart for dem, der fulgte debatten om L 182 for lidt siden, at det kunne Liberal Alliance ikke være med til. Jeg skal ikke her gentage det, der netop er fremført om det synspunkt. Til gengæld vil jeg godt understrege, at vi ikke har nogen som helst ambition om at tage de borgere, der vælger at ændre deres cpr-nummer, som gidsler i sundhedssystemet. De skal selvfølgelig ligesom alle andre, der har brug for sundhedsvæsenets assistance, kunne få den nødvendige hjælp. Helt konkret skal en person med en livmoder således fortsat kunne modtage svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion. Alt andet ville være manglende respekt for borgernes helt basale rettigheder.

Til den del af forslaget, der handler om kriterierne for, hvornår der tillades varig kastration med henblik på kønsskifte, må jeg også straks konstatere, at det er noget, vi kan støtte. Det nuværende kriterium i sundhedslovens § 115, stk. 1, hvorefter ansøgerens kønsdrift skal medføre betydelige sjælelige lidelser eller sociale forringelser, for at der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, er ikke bare oldnordisk af ordlyd; det er også udtryk for en absurd moralisering og et formynderiske menneskesyn. Selvfølgelig skal frie borgere oplyst kunne træffe valg om kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksuel og har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af valget.

Liberal Alliance støtter således dette lovforslag.

Kl. 2002
Formanden:
Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som konservativ ordfører.

Kl. 2003
(Ordfører)
Charlotte Dyremose (KF):
Som jeg også var inde på under behandlingen af det sidste forslag, mener vi Konservative naturligvis, at man må føle sig og udtrykke sig, som man har lyst til. Men problemet med den løsning, regeringen lægger frem, er, at den jo netop ikke kun berører de transkønnede og deres egen selvforståelse, men griber ind i hele samfundet og pludselig bliver definerende for hele vores måde at opfatte køn på.

Det er vi som sagt modstandere af, og derfor er vi også modstandere af det her lovforslag, for det er som sagt nødvendigt i et samfund at opretholde visse normer og definitioner. Køn er rigtig vigtigt, og igen: Det er den her diskussion jo et ganske klart udtryk for at det er.
Det er det i forhold til selvopfattelse, men det her lovforslag viser jo på ganske tydelig vis, synes vi, hvordan det ikke bare juridisk, men også praktisk og fysisk jo altså har en ret afgørende betydning, hvilken krop man nu engang er endt i.

Derfor finder vi det direkte problematisk, at loven nu skal ændres, så sundhedsloven fremadrettet ikke længere må indeholde ordet kvinde i en række bestemmelser, men at det nu skal erstattes af ordet person. Vi er ikke tilhængere af et multikønsligt samfund med mange kønslige kategorier. For os er man enten kvinde eller mand, og derfor vender vi os imod, at ordet kvinde nu erstattes af “person med livmoder”, mens ordet mand erstattes af “person med mindst en testikel”. Altså, undskyld, men jeg vil ikke karakteriseres som en person med livmoder. Jeg vil gerne karakteriseres som kvinde. Og man kunne fristes til at tilføje, at det jo lige præcis også er det, der er tilfældet for transpersoner, så hvem er det egentlig, man glæder ved at udviske det begreb her fuldstændig? Og hvad med de kvinder, der har fået fjernet livmoderen på grund af cancer eller andre sygdomme?
Ja, de har jo så ikke den identifikation, hverken som kvinde eller som person med livmoder. Og får de så heller ikke længere indkaldelser til lægeundersøgelser, altså dvs. sådan i virkeligheden?

Nå, med det her lovforslag har man nu i sundhedsloven reduceret kvinden til en person med en livmoder. Dermed tager man pludselig alle kvinder som gidsler i et forsøg på at tilgodese en lille gruppe i vores samfund, som allerede i dag har mulighed for at skifte køn.
Det mener jeg ikke bare er forkert, det er undergravende for hele vores samfund. Som konservative tror vi på institutioner, også i overført betydning. Vi tror på kvinden, og vi tror på manden, og vi kan ikke forstå den uhåndgribelige, udefinerbare betydning, som køn pludselig får med det her lovforslag.

Så bliver det ikke bare udefinerbart og uhåndgribeligt, men decideret grotesk, når transpersoner, der er blevet til mænd på papiret, får adgang til kunstig befrugtning og dermed bliver mødre. Det må give en del forvirring for barnet at vokse op med en far, der har født en og egentlig er mor, og hvordan er det? Men helt ærligt: Hvis man har et indgående ønske om at være mand, skal man så reelt stadig væk have adgang til kunstig befrugtning og blive mor?

Når der i sundhedsloven står, at kvinder sikres tilbud om brystundersøgelse, ændres det nu til, at personer tilbydes brystundersøgelse, fordi personen er en mand på papiret, men fysisk en kvinde, der intet fysisk kønsskifte har fået. Det er så i øvrigt problematisk, at transpersoner pludselig bliver diskrimineret, hvis de ikke får et kønsskifte, for fremover vil transpersoner, der fra naturens hånd er født som kvinder og får juridisk kønsskifte, ikke blive indkaldt til kønsspecifikke screeninger og vaccinationstilbud. Argumentationen fra ministeren er, at det er, fordi man skal fremstå som det køn, man er skiftet til – fremstå som det køn, man er skiftet til – jeg gentager lige.
Men det gælder så kun for helbredsundersøgelser, for man vil stadig væk have ret til kunstig befrugtning, og så fremstår man jo altså helt ærligt ikke som det køn, man er skiftet til.

Det er problematisk, at regeringen lader en gruppe mennesker komplet i stikken, for man har jo ikke en reduceret risiko for eksempelvis livmoderhalskræft, blot fordi man har fået juridisk kønsskifte.
Når nu regeringen vælger at fremsætte det her lovforslag, kunne man da som minimum sørge for, at transpersoner med lovforslaget ikke stilles ringere end andre i forhold til helbredsundersøgelser.

Hvis ikke det er fremgået klart, kan jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget.

Kl. 2007
Formanden:
Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.

Kl. 2007
Stine Brix (EL):
Fru Charlotte Dyremose bruger meget af tiden på at tale om virkeligheden, og i fru Charlotte Dyremoses virkelighed er der kun mænd og kvinder. Men i den virkelighed, som jeg lever i, findes der også nogle, der er transkønnede. Og jeg vil bare spørge fru Charlotte Dyremose, om man f.eks. ikke kunne forestille sig, at man kunne indrette et system med mulighed for juridisk kønsskifte med de ændringer af sundhedsloven, der følger, som også afspejler den virkelighed, at der faktisk findes mennesker, der er transkønnede.

Kl. 2008
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 2008
Charlotte Dyremose (KF):
Jamen virkeligheden er jo, at køn, også for de transkønnede, er ret vigtigt, for ellers ville man jo heller ikke have behovet for at være, optræde som, føle sig som eller skifte til et andet køn – alt efter, hvor langt man nu vil gå. Det er jo netop, fordi køn er væsentligt i den sammenhæng. Men køn er også væsentligt og afgørende i fysisk forstand i forhold til sundhedsloven, sådan som vi f.eks. nu ser det her.
Og det har altså faktisk nogle konsekvenser, når man vælger ikke at se virkeligheden i øjnene. Uanset hvor ærgerlig og tragisk den virkelighed så måtte være for det enkelte menneske, har det altså fysiske konsekvenser, hvis man ændrer på det. Og så må man jo f.eks. i forhold til det her forslag beslutte sig for, om det skal respekteres, at man føler sig som mand og derfor ikke skal indkaldes til sundhedsundersøgelser, eller om det netop ikke skal respekteres, at man føler sig som mand, og at der dermed tilbydes kunstig befrugtning. Altså, det er jo sådan en underlig dobbelthed, der ligger i det her forslag, og det illustrerer i virkeligheden ganske godt, hvor fuldstændig problematisk og dermed umuligt det her projekt er.

Kl. 2009
Formanden:
Fru Stine Brix.

Kl. 2009
Stine Brix (EL):
Jeg har ikke sagt, at køn ikke er vigtigt, for jeg tror, fru Charlotte Dyremose har ret i, at køn er vigtigt også i den her sammenhæng.
Men nu taler fru Charlotte Dyremose igen om virkeligheden, og vi forstår, at det i fru Charlotte Dyremoses virkelighed er sådan, at der kun findes mænd og kvinder. Jeg prøver bare at gøre opmærksom på – ordføreren sagde det faktisk tidligere selv – at der i alle kulturer og til alle tider er og har været mennesker, der er transkønnede. Det har vores lovgivning bare ikke været indrettet til tidligere. Nu prøver vi at gøre det. Hvorfor skal vi ikke lade vores lovgivning afspejle den virkelighed, at der faktisk findes mennesker, der er transkønnede?

Det forstår jeg simpelt hen ikke hvordan kan blive et problem.

Kl. 2010
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 2010
Charlotte Dyremose (KF):
Men det har vi netop også gjort, ved at de personer f.eks. kan få lov til at skifte navn og dermed også leve med en anden navnemæssig identitet. Men uanset hvad, ændrer det faktum, at man er transkønnet, jo ikke på, at man har et fysisk køn. Og det fysiske køn har bl.a. konsekvenser for, hvad man har brug for af tilbud i sundhedssektoren. Altså, så må vi tale om at ophæve køn, og det mener jeg bare ikke vi skal. Jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt, og jeg har heller ikke lyst til det. Jeg har ikke lyst til, at vi ikke længere kan definere os som mænd og kvinder. Og så kunne man overveje at definere sådan et tredje køn, men det er jeg heller ikke sikker på at der er nogen der er interesseret i. Derfor må vi bare forholde os til, at der er en virkelighed, hvor vi, uanset om vi er glade for det eller ej, er født med et fysisk køn.

Kl. 2011
Formanden:
Så er det hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Kl. 2011
Flemming Møller Mortensen (S):
Tak for det. Jeg vil godt prøve sådan at skære det lidt tydeligt ud.
Hvis vi nu forestiller os en transkvinde: det er en person, der er født som mand, og som har lyst til og behov for at få en anden kønsidentitet, nemlig som kvinde. Den person kan have det helt fantastisk fint med sine mandlige kønsorganer, altså det at være mand. Det synes jeg bare ikke afspejles i det, der er Det Konservative Folkepartis holdning, fordi det jo er her, vi gerne vil komme de personer i møde, sådan at det er kønsidentiten, der er det, vi laver om på. Det er en meget lille og let justering, der skal laves.

I forhold til det omkring sundhedsvæsenet synes jeg også – jf. den lovgivning, der ligger her – at vi sagtens kan praktisere det. Men det ønsker Det Konservative Folkeparti ikke.

Kl. 2012
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 2012
Charlotte Dyremose (KF):
Som virkeligheden er i dag, har man jo netop mulighed for, hvis man er den person, der bliver beskrevet, altså har det fint med sin krop, at leve som kvinde, hvis man ønsker det, selv om man fysisk er mand.
Det har man mulighed for i dag; man har oven i købet mulighed for at få et kvindenavn. Men det ændrer jo ikke på, at man i forhold til sundhedsloven ikke har brug for en livmoderhalskræftscreening, og det ændrer ikke på, at man ikke har brug for kunstig befrugtning. Det ændrer heller ikke på, at jeg synes, det er meget underligt, at vi så for at prøve at imødekomme det, som jeg helt og fuldt anerkender som et problem, nu skal gøre op med kønsdefinitionen, så jeg skal til at defineres som en person med livmor – den, som ikke har en livmor, hvad skal den person defineres som? – og at en mand skal defineres som en person med mindst en testikel.

Altså, undskyld mig. Skal vi virkelig forfladige kønsdiskussionen og kønsdefinitionen så meget for at prøve at imødekomme det, at man jo alligevel står i en situation, hvor man ikke fuldt og helt og hele vejen er ét køn, uanset hvor trist man måtte synes, det er?

Kl. 2013
Formanden:
Hr. Flemming Møller Mortensen for en kort bemærkning.

Kl. 2013
Flemming Møller Mortensen (S):
Jeg synes i og for sig, at det der med at bruge ordet forfladige egentlig passer meget godt her, men jeg synes jo, at det er Det Konservative Folkeparti, der forfladiger behovet og ønsket hos de transkønnede.
De har et behov, og det er det, der er blevet lyttet til i forhold til de her to lovgivninger, vi nu diskuterer. De har behov for – for at kunne udleve den identitet, de gerne vil – at der bliver lavet nogle justeringer.

Her er det altså, at Det Konservative Folkeparti holder fast i systemerne.
For der er da intet til hinder for, at almindelige kvinder er almindelige kvinder, og at der bliver taget nogle særlige hensyn til den person, der er transkvinde, altså til den lillebitte minoritet i vores sundhedsvæsen, som vi synes vi med lovgivningen her tager højde for og gør operationelt let.

Kl. 2014
Formanden:
Ordføreren.

Kl. 2014
Charlotte Dyremose (KF):
Det er sådan set ikke systemet, men virkeligheden og det fysiske faktum, vi holder fast i. At der så ikke er noget til hinder for, at kvinder kan blive ved med at være kvinder, er jo lige præcis det, vi er i gang med at behandle nu, hvor vi reducerer kvinder til en person med livmor. Altså, undskyld mig, det er da ikke at fastholde, at kvinder fortsat er kvinder. Det er at gøre mig til en omvandrende livmor – det mener jeg helt ærligt er noget af en forfladigelse.

Kl. 2015
Formanden:
Tak til den konservative ordfører. Har vi en minister?
Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Kl. 2015
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Som det allerede er blevet nævnt af nogle af ordførerne, der har været heroppe, er forslaget, som vi behandler nu, jo i sammenhæng med, forlængelse af og en konsekvens af det forslag, som blev behandlet forud for dette her, nemlig ændring af cpr-loven, som gør det muligt for de personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, at opnå et juridisk kønsskifte.

Den foreslåede ændring af cpr-loven er udtryk for, at der efter regeringens opfattelse ikke bør være unødige hindringer i vejen for et juridisk kønsskifte for personer, der oplever det misforhold, og lovforslaget imødekommer på den måde et stort og i øvrigt mangeårigt ønske.

De foreslåede ændringer i cpr-loven indebærer, at man ikke som i dag skal have fjernet kønskirtlerne for at få foretaget kønsskifte.
Derfor er det så nødvendigt, som det også er blevet nævnt, at foretage rettelser i sundhedsloven og loven om assisteret reproduktion, så det sikres, at en biologisk kvinde fortsat kan få tilbudt ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion. Det er den ene del af forslaget.

Den anden del af forslaget er en modernisering af reglerne om kastration. Det tidligere kriterium om, at man skulle have en sjælelig lidelse for at få tilladelse til kastration, foreslås nu erstattet med det mere nutidig og retvisende kriterium om, at man efter ansøgning får tilladelse til kastration som led i et kønsskifte, hvis man har fået stillet diagnosen transseksuel og har et vedvarende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af det.

Så foreslås det, og det synes jeg er helt naturligt, aldersgrænsen nedsat fra 21 år til 18 år, så den svarer til den almindelige myndighedsgrænse, og den bliver så også parallelt med den foreslåede aldersgrænse for det juridisk kønsskifte.

Det er mit håb, at de her ændringer vil være med til at styrke vilkårene for transkønnede her i landet. Jeg ser frem til den videre debat.
Der er rejst nogle spørgsmål, og dem kommer vi til at arbejde med hen ad vejen. Men helt grundlæggende bevæger vi os med forslaget og med det foregående forslag i retning af et samfund med større tolerance, vidsyn og udsyn. Det synes jeg kun at vi kan være tilfredse med.

Kl. 2018
Formanden:
Fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning.

Kl. 2018
Charlotte Dyremose (KF):
Nu kunne jeg så høre, at ministeren jo i virkeligheden ender med også at forholde sig til virkeligheden. Det er jeg jo glad for, for nu får vi så et nyt begreb. Nu har vi så den fysiske kvinde, den juridiske kvinde og den biologiske kvinde. Og den biologiske kvinde, som altså juridisk er en mand, skal ikke tilbydes indkaldelse til brystscreening, fordi man er mand. Men hvorfor skal man have assisteret reproduktion, hvis man juridisk har bedt om at være en mand? Er der andre mænd, der har mulighed for assisteret reproduktion i deres livmoder?
Altså, skulle man ikke træffe en beslutning om, hvorvidt man følger det biologiske eller det juridiske køn på sundhedsområdet? Det synes jeg måske ville være lidt hensigtsmæssigt.

Kl. 2019
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2019
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jeg vil kalde det et spørgsmål, der ligger lige i forlængelse af den tale, vi hørte før. Det er, synes jeg, i virkeligheden meget tro mod identiteten i den konservative tale, vi hørte før, om gamle dyder og samfundets normer osv. Min grundlæggende holdning er den, når det kommer til spørgsmål om kunstig befrugtning, at hvis vi kigger ud i virkeligheden, er der mange andre og anderledes familiemønstre end dem, som fru Charlotte Dyremose kunne ønske sig. Der er homoseksuelle; der er oven i købet familier, der bliver skilt. Jeg ved godt, at det lyder hårdt, men så er der papmor og papfar, som også skal ind over i forskellige sammenhænge, og så er der de transkønnede.
Jeg synes i virkeligheden, at det, vi gør her, er at forholde os til moderne familiemønstre, nemlig den måde, man lever sammen på i år 2014. Og jeg tror i virkeligheden, at det vigtigste for os her i Folketinget i forbindelse med det her med børnene og den assisterede reproduktion vel er at forholde os til, om dem, der skal være forældre til børnene, er kærlige og omsorgsfulde og vil behandle de børn ordentligt, og ikke hvilken kasse man kunne have lyst til at putte dem i.

Kl. 2020
Formanden:
Fru Charlotte Dyremose.

Kl. 2020
Charlotte Dyremose (KF):
Nu synes jeg måske, at ministeren skulle passe en lille smule på med at definere, hvad jeg kunne ønske mig. For nu sætter ministeren det at være homoseksuel i samme kategori som at være fraskilt. Altså, jeg forestiller mig, at de fleste homoseksuelle par er rigtig glade for det samliv, de har, hvorimod de fraskilte formentlig er ret kede af, at familien er gået i stykker. Så jeg synes, at det var en meget urimelig sammenligning, der kom der.

Man hvis ministeren synes, at alt det her kønsrelativisme skal kastes op i luften, og at det derfor er fint nok, at far på det offentliges regning bliver mor, hvorfor er det så, at de her biologiske kvinder, som jeg nu kan forstå er et begreb, ikke skal have den her indkaldelse til brystscreening og den slags? Det synes jeg faktisk ville være ret vigtigt, for det kunne være livsreddende.

Kl. 2021
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2021
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Men sådan, som det er lagt til rette i lovforslaget, bevarer man jo præcis rettighederne, altså ret til brystundersøgelse, ret til screening og vaccinetilbud, ret til reproduktion og til fertilitet. Det, som er den eneste forskel, er det med den automatiske indkaldelse, hvilket igen peger tilbage til det, som flere i øvrigt har påpeget, nemlig spørgsmålet om den valgte identitet.

Kl. 2021
Formanden:
Fru Sophie Løhde for en kort bemærkning.

Kl. 2021
Sophie Løhde (V):
Tak for det. Nu havde jeg jo fornøjelsen af ministeren lidt tidligere i dag, hvor jeg blev belært om, at man ikke måtte være forudindtaget i forhold til, hvad ministeren agtede at svare på nogle bestemte spørgsmål, på trods af at de blev stillet et par gange. Så nu agter jeg at stille spørgsmålet igen, og så må vi på samrådet efterfølgende se, hvem der har fået ret.

Agter regeringen at fremsætte forslag i Folketinget om at få ændret den danske udgave af WHO’s diagnoseregister, sådan at transkønnede ikke optræder inden for samme kategori som psykiske lidelser?

Kl. 2022
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2022
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Som det er i dag, betyder WHO’s kode for transkønnede, at de i WHO-regi placeres i kapitlet om psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser, og der er også fra dansk side et ønske om at flytte det i den kommende revision. For man må sige, at det virker stødende, at der tales om forstyrrelser. Så det er regeringens position.

Kl. 2022
Formanden:
Fru Sophie Løhde.

Kl. 2022
Sophie Løhde (V):
Det tænkte jeg jo nok det var. Men i Venstre holder vi jo vores ord, og derfor står jeg selvfølgelig her og må igen stille det spørgsmål, som vi fortsat ikke har fået et svar på: Når nu regeringen siger, at det her er meget vanskeligt, og at det har frygtelig lange tidsperspektiver at ændre det, så transkønnede ikke optræder sammen med personer med psykiske diagnoser, kan ministeren så ikke forklare mig, hvorfor man – når det arbejde er så svært og kun kan lade sig gøre på den virkelig lang bane – i en dansk sammenhæng stadig kan tage en række af WHO’s fysiske sygdomme og pulje dem alle sammen som funktionelle lidelser? Altså, hvorfor kan man det ene på det ene område, men ikke det andet på det andet område? Der er da noget, der ikke helt hænger sammen i ministerens argumentation.

Kl. 2023
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2023
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jamen det kan man heller ikke, og funktionelle lidelser findes ikke som diagnose. De enkelte tilstande, som kan være omfattet af funktionelle lidelser, har diagnoser og koder, hvilket jo er en forudsætning for behandling i sygehusvæsenet og den efterfølgende registrering til Landspatientregisteret og de internationale sammenligninger osv.

Det, der er det særlige ved de funktionelle lidelser, er bare, at man på forskningsklinikkerne har valgt at bruge en samlet betegnelse, som så kaldes funktionelle lidelser, hvad der jo dybest set er udtryk for, at man vil samle begreberne, så mulighederne for at forske og udvikle og hjælpe dem, der lider af funktionelle lidelser, kan blive bedre.

Kl. 2024
Formanden:
Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Kl. 2024
Jane Heitmann (V):
Tak for det og tak til ministeren. Jeg synes, at jeg hørte, at omdrejningspunktet for ministerens tale handlede om accept, og der er jeg jo fuldstændig på linje med ministeren omkring det at acceptere, at mennesker er forskellige, og at vi hver især skal have lov at vælge den måde, vi vil leve på, og at gå klædt, som vi har lyst til, og at omgås de mennesker, vi vil. I det hele taget tror jeg, at den personlige frihed også vægtes højt hos ministeren.

I min terminologi ligger der i det, at man accepterer, også, at man accepterer på hele paletten. Nu har jeg spurgt de to tidligere ordførere fra henholdsvis ministerens eget parti, Socialdemokraterne, og Det Radikale Venstre, hvad det er, der gør, at man ikke vil ændre i børneloven, men at man gerne vil ændre i sundhedsloven. Jeg synes ikke, jeg har fået noget klart svar på, hvad det er, der gør, at man med den ene lovgivning gerne vil insistere på den her accept ved at kalde en kvinde for den gravide, men at man i børneloven ikke synes, det er vigtigt at inkludere en gruppe. Kan ministeren komme med et godt svar?

Kl. 2025
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2025
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jeg har noteret mig – nu er børneloven jo ikke under mit ressort – at Socialministeriet i udtalelser om samme emne lægger vægt på, at der ikke skal lægges hindringer i vejen for juridisk kønsskifte, for mulighederne for at få børn eller at blive registreret som retlige forældre til sine børn, og så har jeg noteret mig, at ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere, om en præcisering eller ændring af børneloven – også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og medmoderskab – er det, der skal til.

Jeg forstår godt spørgsmålet, men man må også sige, at hvis man nu skræller det ydre lag af, kommer vi jo ind og står tilbage med, at det spørgsmål, der rejst, jo dybest set er et spørgsmål. som entydigt er af teknisk karakter og derfor absolut håndterbart. Det, der er det grundlæggende spørgsmål, er, om man synes, det er en god idé at sikre det her udsyn og vidsyn og den mulighed for at leve det liv som den, man føler at man er.

Kl. 2026
Formanden:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 2027
Jane Heitmann (V):
Jeg synes jo stadig væk ikke, at jeg får noget svar fra ministeren, andet end at ministeren sparker bolden over til en anden ministers ressortområde.
Jeg synes, hånden på hjertet, at det svar er sådan en lille smule letkøbt. Jeg havde gerne hørt ministeren sige, at regeringen ønsker et inkluderende sprogbrug på alle lovgivningsmæssige parametre, men jeg synes ikke, det er det jeg hører. Jeg synes bare, jeg hører ministeren sparke bolden over til et andet ressortområde med en besked om, at man vil følge området.

Jeg havde faktisk håbet på, at ministeren havde åbnet lidt op i forhold til måske at mene det, som vi har hørt flere regeringsordførere sige, nemlig at vi gerne vil være dem, der er helt i front på inklusionsområdet.
Jeg synes desværre ikke, at det er det, jeg hører fra ministeren.
Jeg har noteret mig, at der er nye vejledninger på vej omkring kønsskifte, og jeg vil gerne her spørge, om ministeren vil oversende de vejledninger til udvalget.

Kl. 2027
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2027
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det vil jeg i hvert fald gerne gøre, men jeg synes alligevel, at der er grund til at holde fast i kernen her, nemlig at vi her står med et forslag, som vil give nogle mennesker en frihed til at leve det liv, som de gerne vil, en frihed, som vi giver dem, ikke på bekostning af nogle andre. Jeg har simpelt hen svært ved at forstå, hvad det er, der får den borgerlige side af salen til at sige: De mennesker må ikke få den frihed, de mennesker må ikke få den mulighed for selv at bestemme, de mennesker skal ikke have den mulighed for at leve det liv, som de gerne vil. Det er mig uforståeligt.

Kl. 2028
Formanden:
Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Kl. 2028
Pia Adelsteen (DF):
Når nu der i lovforslaget er udtryk som person med livmoder og person med en testikel, som lige pludselig er blevet definitionen på henholdsvis kvinde og mand, vil jeg bare spørge ministeren, om ministeren ønsker et kønsneutralt samfund.

Kl. 2028
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2028
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Nej, det ønsker jeg mig bestemt ikke, af så mange grunde – jeg kan faktisk stå her og komme i tanke om en hel del. Men jeg ønsker mig et samfund, hvor vi har respekt, hvor vi har tolerance, hvor vi har vidsyn, og hvor det er i orden at have andre seksuelle orienteringer, hvor man er lige gode, også som homoseksuel, hvor vi accepterer, at mor og far godt kan blive skilt, hvor der er papmor og papfar og papmorfar, og hvor der er transkønnede, og hvor vi alle sammen respekterer hinanden med ligeværdighed og ser hinanden som de mennesker, vi er.

Kl. 2029
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang.

Kl. 2029
Pia Adelsteen (DF):
Det har jeg fuld forståelse for. Jeg synes egentlig også, at det, ministeren lige sagde, afspejler virkeligheden, for det tror jeg faktisk de fleste mennesker har, nemlig respekt for den forskellighed, der er ude i virkeligheden, bag Christiansborgs mure, sådan er det. Men i og med man fjerner udtryk som kvinde og mand i lovgivningen, er det så ikke manglende respekt netop for kvinder og mænd?

Kl. 2030
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordføreren.

Kl. 2030
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Nej, det synes jeg ikke, det er. Jeg synes ikke, man kan sige, at der er sådan et enkelt udtryk, der binder identiteten op. Jeg noterede mig i øvrigt også den skægge forskel, der er, mellem Venstres store tolerance i forhold til at tilpasse ordsproget, at synes, det er fornuftigt, og oven i købet at synes, at man skulle gå videre ad den vej, og Det Konservative Folkepartis noget mere reaktionære holdning til, at det skulle man træde tilbage fra. Så jeg oplever sådan set ikke, at det er en diskussion, som jeg behøver at have med mig selv eller min side af salen. Jeg oplever, at det her i høj grad er en diskussion om, hvor liberal og frisindet man i virkeligheden er i den borgerlige side af salen.

Kl. 2030
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak. Den næste spørger er fru Özlem Sara Cekic fra SF, værsgo.

Kl. 2030
Özlem Sara Cekic (SF):
Tak, og tak til ministeren. Det er rigtig positivt, som jeg også nævnte i min tale, at man lægger op til nogle ændringer. Men jeg vil rigtig gerne prøve at følge op på det, som Venstres ordfører sagde. Vi var jo i fællesskab til samråd om funktionelle lidelser, hvor man ikke følger WHO’s diagnosesystem. Er det ikke korrekt, at det er sådan i diagnosesystemet, at der er nogle diagnoser, man ikke kan kategorisere, og derfor er de på en liste, som ikke er kategoriseret? Er det ikke korrekt?

Kl. 2031
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2031
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jeg synes hellere, man skal konstatere, at der er en række kategorier, man er diagnosticeret i i dag, hvor det ikke er udtryk for, at man her kan sige, at der er tale om en sygdom og den stigmatisering, som ligger i det – f.eks. at være gravid eller andet. Jeg synes, vi er godt tjent med at holde os til den kategorisering, som der grundlæggende ligger i WHO’s kategoriseringssystem. Jeg synes, der kan være behov for se på, om der er nogle af kategoriseringerne, som er stigmatiserende og kunne opfattes sådan. Og jeg synes, at en af dem, som ligger i det område, præcis er kategorien transkønnede, fordi den har en kode i et kapitel om psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser og det med personlighedsforstyrrelser og psykiske sygdomme jo kan virke stødende.

Kl. 2032
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang.

Kl. 2032
Özlem Sara Cekic (SF):
Jeg synes helt grundlæggende, det er så ærgerligt, at man simpelt hen ikke svarer på det, jeg spørger om. Jeg har jo ikke et problem med, at man kan få en diagnose. Det er jo slet ikke det, vi snakker om, og ministeren ved udmærket godt, hvad jeg spørger om (ministeren ryster på hovedet). Okay, så gentager jeg det lige igen:
I dag er det jo sådan, at der er nogle diagnoser, man ikke kan kategorisere.
Derfor har de deres egen liste. På selve høringen, som Sundhedsudvalget holdt, var der en læge, der sagde: Jamen hvis man sidder i WHO-regi og arbejder for, at transkønnet her ikke skal betegnes som psykisk sygdom, kan man jo vælge at flytte det fra den kategori til den liste, hvor der ikke er en kategorisering. Det kan man jo også godt vælge at gøre i dansk regi. Nu har ministeren jo nævnt noget i forhold til De Konservatives ordfører (Fjerde næstformand (Steen Gade): Ja tak!), men for 30 år siden var homoseksualitet også en psykisk sygdom.

Kl. 2033
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Jeg tror, vi er nået til, at ministeren skal svare. Værsgo.

Kl. 2033
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Tak for det. Jeg synes sådan set ikke, at svaret ændrer sig i den her sammenhæng, fordi spørgsmålet jo – uanset at det blev formuleret noget længere – grundlæggende er det samme, nemlig om vi i Danmark skal gøre op med WHO-systemet, eller om vi ikke skal. Det synes jeg bare ikke at vi skal.

Kl. 2033
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak. Næste spørger er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.
Værsgo.

Kl. 2033
Joachim B. Olsen (LA):
Ministeren skal simpelt hen ikke have lov til at slippe af sted med det, ministeren står og siger på talerstolen, nemlig at gøre sig til fortaler for, at fordi vi er imod, at man kan få et specifikt cpr-nummer på baggrund af, at man føler sig på en bestemt måde, betyder det, at højre side i salen skulle være mindre frisindet eller ikke have noget ønske om, at folk skal have lov til at leve deres liv, som de lyster, så længe de ikke skader andre mennesker. Det er simpelt hen noget sludder. Det har intet med liberalisme at gøre. Det har intet at gøre med at være liberal, at man kan give folk et cpr-nummer på baggrund af, at de føler sig på en bestemt måde. Det er simpelt hen noget sludder at stå og sige det. Og jeg synes i øvrigt, det er en grov beskyldning, at vi skulle være mindre frisindede eller have lyst til at bestemme, hvordan mennesker lever deres liv, fordi vi ikke vil tildele personer et cpr-nummer, som ikke knytter sig til et fysisk køn. Det skulle ministeren holde sig for god til efter min opfattelse.

Kl. 2034
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2034
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Men der er bare behov for, at vi siger sandheden. Jeg har svært ved at forstå det. Jeg kan forstå, at man skal begrænse menneskers frihed af hensyn til andre mennesker. Jeg kan forstå, at der kan være et ønske om at give størst mulig frihed i fællesskab, og det betyder, at alle ikke kan få lov gøre, hvad de vil, for så bliver deres frihedsstigning på bekostning af andre. Men her taler vi om at give en frihed til nogle mennesker, hvor det ikke er på bekostning af nogen andre. Så jeg kan ikke forstå, at et parti, som tillader sig at kalde sig liberalt, siger:
Den type frihed vil vi ikke give. Det kan kun være, fordi man står med en snævertsynethed i forhold til de mennesker, som der er tale om.

Kl. 2035
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang.

Kl. 2035
Joachim B. Olsen (LA):
Det er jo et fuldstændig relativistisk synspunkt at have. Hvis der skulle være en stringent argumentation, hvis man skulle føre det, som ministeren siger, ud i livet, skulle man jo give cpr-nummer på baggrund af alle mulige andre ting. Så kunne det jo være, at der var en hvid mand, som følte sig som en 2 m høj sort mand – han følte det. Han følte, at han var født i den forkerte krop. Det var frygteligt for ham. Derfor skulle han selvfølgelig have et pas, som afspejler den måde, han føler det. For min skyld kan folk føle det, de har lyst til. De kan føle sig og være lige præcis, hvad de har lyst til. Men det har ikke noget at gøre med, at man kan få et dokument, der ikke afspejler virkeligheden. Det har intet at gøre med at være mindre frisindet, at man har det synspunkt.

Kl. 2036
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ja tak. Så er det ministeren.

Kl. 2036
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det har det præcis. Og spørgerens eget spørgsmål og formuleringen af det illustrerer jo også, hvor tynd isen er under den liberalisme, han gør sig til talsmand for, for netop det der med at skulle give et pas, ville jo være at give frihed på bekostning af nogle andre, nemlig på bekostning af flysikkerheden og på bekostning af folks mulighed for at færdes sikkert. Derfor er vi her nået dertil, at kæden knækker.
Hvis man giver den frihed, tager man friheden fra nogle andre, nemlig os alle sammen i fællesskab.

Men her står vi med et forslag, som ikke tager friheden fra nogen.
Her står vi med et forslag, som kun giver frihed. Og alligevel oplever jeg Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og ikke mindst Liberal Alliance sige: Vi er ikke til frihed for de her mennesker. Og der har jeg lyst til sige: Skam jer!

Kl. 2036
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ministeren og spørgerne. Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Referatet i Folketingstidende F – start på side 69.

L 189. Bilag 3. Præsentation fra Vibe Grevsen, LGBT-Danmark på ekspertmødet den 15. maj 2014.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt torsdag den 15. maj 2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark, herunder kønsskifte.

Der blev vist præsentationen fra:

Herunder gengives præsentationen fra Vibe Grevsen, LGBT-Danmark

Juridisk kønsskifte og kønskorrigerende behandling

Disposition
  • Kønskorrektion
  • Transkønnede og psykiatrien
  • Informeret samtykke

Skal man gå hele vejen?
Underforstået at man bliver mere eller mindre hel og/eller rigtig mand/kvinde
Socialt skifte -> hormoner -> kirurgi -> jura
… er samme vej den rigtige for alle?

Kønskorrektion
The goals of therapy are to help the person to live more comfortably within a gender identity and to deal effectively with non-gender issues
(1, s. 12)

Kønskorrektion
  • Juridisk anerkendelse uden/fær behandling
    • 53% onsker radgivning
    • 32% onsker fysiske andringer
      (n=179) (2, s. 2)
  • Krav om behandling tvinger disse til at vælge imellem en krop, der ikke er optimal eller ikke at blive anerkendt
  • Krav om behandling strider imod retten til personlig frihed, retten til privatlivets fred og reproduktive rettigheder
Kønskorrektion
  • Behandling for og eller uden sociale og juridiske ændringer
Kønskorrektion
  • Hormonbehandling
    • Hormonbehandling kommer typisk før socialt skifte og kirurgi (1, s. 3)
    • De fleste har været på hormoner 12-18 måneder for de går fuldtid (Susan’s Place)
    • Nogle vælger rolleskifte og kirurgi fra
      (1, s. 3+13)(3, s. 11)

  • Brystkirurgi
    • Socialt skifte er ikke et krav forud for brystkirurgi
    • Hormonbehandling er ikke et krav forud for brystkirurgi (4, s. 59)
    • Nogle ønsker at få brysterne fjernet før de begynder at leve fuldtid
Konskorrektion
Kønskorrektion
  • Transkønnede er forskellige og har forskellige behov
  • Stive regler tvinger dem til at leve og handle (endda blive opereret) i strid med hvad der er optimalt for dem
Transkønnede og psykiatrien
  • Omkostninger 2,6 mio. kr i 2011
  • I perioden 1978 – 2013
    • Måske 91 mio. kr?
    • Tre personer har fortrudt en operation
    • Samme niveau som i udlandet
Transkønnede og psykiatrien
  • Dårlig mulighed for fri refleksion
    • Transkønnede lyver sig stereotype og lyver om behandlingsønsker
  • Mange klager i blandt de transkønnede
    • Otte klager indenfor et år
  • “Der er ingen evidens for det vi laver”
    (Giraldi AM, 21.5.2013)

Informeret samtykke
A number of commuity health centres in the United States have developed protocols for providing hormone therapy based on an approach which has become known as the Informed Consent Model…

Informeret samtykke
… These protocols are consistent with the guidelines presented in the WPATH Standards of Care, Version 7

Informeret samtykke
… The difference … is that the SOC puts greater emphazis on the important role that mental health professionals can play in alleviating gender dysphoria and facillitating changes in gender role and psychosocial adjustment.
(4, s. 35)

Informeret samtykke
  • Hvis der involveres en psykiater er psykiaterens funktion altså ikke at afgøre hvem der får lov at få behandling og hvem der ikke gør
  • Hvornår er det rimeligt at tvinge en hel gruppe mennesker til psykiater
Informeret samtykke
  • Hormoner tilgængelige via gynakolog i Danmark siden mindst 2006
    (Hormondagbog, Freja Nordam, 2006)
  • Brystkirurgi i privat praksis i Danmark
Informeret samtykke
  • Mindst 70 klinikker i USA og Canada
    (Catherina Mateo, Stepping Forward, 2012)
  • Gender Identity Law (Argentina, 2012)
  • Standards of Care v. 7 (WPATH, 2011)
Informeret samtykke
  • Rigtig mange mennesker har fået behandling uden psykiatrisk evaluering igennem rigtig mange år!
  • Ingen klager fra transkønnede selv heller ikke i anonyme fora
  • Sunhedsstyrelsen har ikke vurderet at igangværende behandlingsforløb skulle ophøre
Kilder

* * *
Programmet for ekspertmødet.

Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende præsentationerne – bilag 3.
Præsentationen fra Vibe Grevsen, LGBT-Danmark i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Bilag 3. Præsentation fra Annamaria Giraldi og psykolog, lektor Jørgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik på ekspertmødet den 15. maj 2014.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt torsdag den 15. maj 2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark, herunder kønsskifte.

Der blev vist præsentationer fra:

Herunder gengives præsentationen fra John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Betingelserne for juridisk kønsskifte
Ekspertmøde i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, 15. maj 2014
Konsulent John Erik Pedersen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Nuværende lovgivning
Regeringens to lovforslag

* * *
Programmet for ekspertmødet.

Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende præsentationerne – bilag 3.
Præsentationen fra John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Bilag 3. Præsentation fra John Erik Pedersen, Sundheds- og Forebyggelsesministeriet på ekspertmødet den 15. maj 2014.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt torsdag den 15. maj 2014 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark, herunder kønsskifte.

Der blev vist præsentationer fra:

Herunder gengives præsentationen fra John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Betingelserne for juridisk kønsskifte
Ekspertmøde i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, 15. maj 2014
Konsulent John Erik Pedersen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Nuværende lovgivning
Regeringens to lovforslag

* * *
Programmet for ekspertmødet.

Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende præsentationerne – bilag 3.
Præsentationen fra John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Bilag 3. Præsentationer vist på ekspertmøde den 15. maj 2014 i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om transkønnedes vilkår.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget offentliggjorde den 20. maj 2014 præsentationerne fra John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Annamaria Giraldi og Jørgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik og Vibe Grevsen, LGBT-Danmark, der blev fremvist torsdag den 15. maj 2014 på det lukkede ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark, herunder kønsskifte.

Præsentationen fra:

* * *
Programmet for ekspertmødet.

Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende præsentationerne – bilag 3.
Følgeskrivelse fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Bilag 2. Lukket ekspertmøde den 15. maj 2014 i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om transkønnedes vilkår.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afholdt torsdag den 15. maj 2014 efter afstemningerne i salen, dog tidligst kl. 1030 et lukket ekspertmøde om transkønnedes vilkår i Danmark, herunder kønsskifte.

Program
Ca. 1030: Velkomst ved mødeleder Sophie Løhde.
Tema 1: Præsentation og drøftelse af hovedkonklusionerne i arbejdsgruppens rapport, herunder hvorvidt kirurgisk indgreb skal være en forudsætning for juridisk kønsskifte.
1030 – 1040: Betingelserne for juridisk kønsskifte, som der er fremsat lovforslag om på grundlag af arbejdsgruppens rapport.
v. John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Tema 2: Behandlingen af kønsskifte og transkønnedes vilkår.
1040 – 1000: Tilbuddene til transpersoner, der søger undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet, herunder om nye retningslinjer.
v. Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen
1050 – 1100: Hvilken behandling tilbyder vi i DK til personer, der gerne vil skifte køn, og skal ønsket om kønsskifte sidestilles med en psykisk lidelse?
v. Helle Jacobsen og Claus Juul, Amnesty International
1100 – 1110: Hvilken rådgivning og behandling tilbyder vi i DK til personer, der gerne vil skifte køn, hvordan er behandlingen struktureret og skal man nødvendigvis ”gå hele vejen”?
v. Annamaria Giraldi og Jørgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik
1110 – 1130: Drøftelse.
1130 – 1140: Hvilken behandling burde vi i DK tilbyde personer, der gerne vil skifte køn, skal man nødvendigvis ”gå hele vejen” og skal ønsket om kønsskifte sidestilles med en psykisk lidelse?
v. Irene Haffner, Foreningen Af Transkønnede I Danmark – FATID
1140 – 1150: Hvilken behandling burde vi i DK tilbyde personer, der gerne vil skifte køn, skal man nødvendigvis ”gå hele vejen” og skal ønsket om kønsskifte sidestilles med en psykisk lidelse?
v. Vibe Grevsen, LGBT-DK
1150 – 1200: Hvilken behandling tilbyder vi i DK til personer, der gerne vil skifte køn og hvilken behandling kan f.eks. gynækologer tilbyde?
v. Peter Bagger gynækolog
1200 – 1220: Drøftelse
1220: Afslutning ved mødeleder Sophie Løhde

* * *
Præsentationer vist på ekspertmøde den 15. maj 2014 i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om transkønnedes vilkår.

Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende programmet for ekspertmødet.
Program for ekspertmødet i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 791 af 15. maj 2014 fra SSU om udkast til vejledning om kønsidentitetsproblemer og kønsskifte. Svar den 20. maj 2014.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 15. maj 2014 spørgsmål 791 – Samling: 2013-14 – om udkast til vejledning om kønsidentitetsproblemer og kønsskifte til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 20. maj 2014.

Spørgsmålet
Vil ministeren sende udvalget udkast til vejledning om udredning og behandling for kønsidentitetsproblemer og tilladelse til kønsskifte inden 1. behandlingen af L 189 på tirsdag den 20. maj?

Svaret
Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer er fortsat under udarbejdelse. Den forventes sendt i høring inden for 14 dage. Når høringen iværksættes, vil materialet samtidig blive oversendt til Sundhedsudvalgets orientering.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 189. Lovforslag af 30. april 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion. (Ændringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 30. april 2014 fremsatte sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) lovforslag L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. – ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af af juridisk kønsskifte m.v.

Herunder gengives lovforslaget, som det er fremsat for Folketinget.

Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som bl.a. ændret ved lov nr. 653 af 12. juni 2013og
senest ved lov nr. 171 af 26. februar 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 61, stk. 1, ændres »kvinder ved graviditet.« til: »gravide.«.

2. I § 85, stk. 1, affattes således:
»Personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk. 9.«.

3. I § 92 ændres »kvinde« til: »gravid«, og »kvinden« til: »den gravide«.

4. I § 93 ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder ændres »hendes« til: »dennes«.

5. I § 94, stk. 1, ændres »kvinde« til: »gravid«.

6. I § 94, stk. 1, nr. 1, ændres »kvindens« til: »den gravides«, og »hendes« til: »dennes«.

7. I § 94, stk. 1, nr. 4 og 5 og to steder i nr. 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«

8. I § 94, stk. 1, nr. 1 nr. 6, ændres »kvindens« til: »den gravides«.

9. I § 95, stk. 1, ændres »kvinde« til: »person«, »kvinden« ændres til: »den gravide«, og to steder ændres »kvindens« til: »den gravides«.

10. I 95§ , stk. 2 og 3, ændres: »kvinde« til: »gravid«.

11. I § 96 ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder ændres »hendes« til: »dennes«.

12. I § 98, stk. 1 og 2, 1. og 3. pkt., ændres »kvinden« til: »den gravide«.

13. I § 99 ændres »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.

14. I § 100, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »kvinden« til: »den gravide«, og »hun« ændres til: »denne«.

15. I § 100, stk. 3, 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.

16. I § 106, affattes således:
»§ 106. En person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.«

17. § 115, stk. 1, affattes således:
”En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.”

18. § 115, stk. 3, ændres »21 år« til: »18 år«, og », medmindre ganske særlige grunde taler derfor« udgår.

19. I § 116 ændres »ministeren for sundhed og forebyggelse« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 2

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1546 af 21. december 2010, § 47 i lov nr. 593 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 602 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.«

2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: En person med livmoder.
2) Mand: En person med mindst en testikel.«

§ 3

I lov nr. 653 af 12. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og vævsloven (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 8, ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. september 2014.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse

  1. Indledning
  2. Lovforslagets hovedpunkter
    1. Konsekvensrettelser som følge af indførelse af juridisk kønsskifte
      1. Gældende ret
      2. Overvejelser og forslag
    2. Kastration som led i kønsskifte
      1. Gældende ret
      2. Overvejelser og forslag
  3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
  4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
  5. Administrative konsekvenser for borgerne
  6. Miljømæssige konsekvenser
  7. Forholdet til EU-retten
  8. Hørte myndigheder og organisationer
  9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget rummer to overordnede elementer:
  1. Konsekvensændringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn).
  2. Ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte.

Konsekvensændringerne følger op på lovforslaget om ændring af lov om Det Centrale Personregister, hvori det foreslås, at personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte. Juridisk kønsskifte kan efter økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af loven om Det Centrale Personregister opnås ved skriftlig ansøgning om nyt personnummer, hvoraf det fremgår, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Hermed bliver det muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte først og fremmest i form af nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling.

Idet kirurgiske indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, således ikke vil være et kriterium for juridisk kønsskifte, vurderes det nødvendigt at foretage en række justeringer af sundhedsloven og lov om lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Herved sikres det bl.a., bl.a., at en person med livmoder fortsat kan få tilbudt relevante, lovfæstede ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion.

I forbindelse med etablering af mulighed for juridisk kønsskifte uden behandling i sundhedsvæsenet har regeringen fundet anledning til at overveje det nuværende kriterium i sundhedslovens § 115, hvorefter ansøgerens kønsdrift skal medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse for, at der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte. Idet disse kriterier har vist sig vanskelige at anvende for de læger, der skal vurdere, om kriterierne for tilladelse til kastration er til stede, og begrebet ”betydelige sjælelige lidelser” er fra en tid, hvor både termer og den lægefaglige vurdering af transseksuelle var væsentlig anderledes end i dag, foreslås der med lovforslaget ændrede kriterier for kastration som led i kønsskifte. Med henblik på at anvende et mere retvisende kriterium foreslås det således, at en person kan få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvenser som følge af indførelse af juridisk kønsskifte
2.1.1. Gældende ret
Sundhedslovens regler tager udgangspunkt i personernes biologiske køn, og derfor anvendes betegnelsen ”kvinde” i en række bestemmelser, jf. §§ 61, 85, 92-96, 98-100 og 106. Betegnelsen ”mand” anvendes ikke i sundhedslovens bestemmelser i dag.

Tilsvarende tager lovgivningen om assisteret reproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 med senere ændringer, udgangspunkt i personers biologiske køn. Således er en lang række af lovens bestemmelser knyttet til kvinden, idet behandlingen knytter sig til de kvindelige reproduktive muligheder. Hertil kommer, at der to steder i loven anvendes betegnelsen mand, jf. § 1, stk. 1, og § 23, stk. 3.

2.1.2. Overvejelser og forslag
Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn, i lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister giver anledning til en række ordensmæssige rettelser i sundhedsloven. Således foreslås det, at de bestemmelser, der vedrører svangreomsorg, svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, ændres til at omhandle personens tilstand, nemlig graviditet. På den baggrund foreslås det at anvende benævnelsen gravid i stedet for kvinde. Tilsvarende justeringer vil blive foretaget i de relevante bekendtgørelser og vejledninger på områderne.

Ift. ordlyden ”kvinde” i sundhedslovens § 85 om ret til fx brystundersøgelse foreslås bestemmelsen ændret for at sikre adgang til tilbuddet om brystundersøgelse til kvinder og personer, der efter juridisk kønsskifte fra kvinde til mand har bevaret kvindeligt brystvæv, samt til personer som efter juridisk kønsskifte fra mand til kvinde i forbindelse med hormonbehandling har fået induceret vækst af kvindeligt brystvæv.

Det bemærkes i den sammenhæng, at de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud i dag er baseret på registreringen af køn i Det Centrale Personregister (CPR). I arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte har været overvejet, om man teknisk bør ændre i cpr-registreringen, således at personer med juridisk kønsskifte kan fremfindes til f.eks. indkaldelse til brystundersøgelse. Arbejdsgruppen har vurderet, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør indebære, at personer med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud (tilbud om brystundersøgelse af kvinder mellem 50 og 69 år, screening for livmoderhalskræft, tilbud vedrørende HPV-vaccine), der relaterer sig til deres biologiske køn. Personer, som har gennemført et juridisk kønsskifte vil derfor blive gjort opmærksom på, at de ikke længere automatisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

Lovgivningen på sundhedsområdet om tilbuddene vedrørende reproduktion og fertilitet relaterer sig til den kvindelige biologi, og det bør derfor præciseres, at også personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, fortsat er omfattet af bestemmelserne. Det vil således være muligt at modtage behandling med assisteret reproduktion i offentligt og privat regi under iagttagelse af de ved lov og bekendtgørelse fastsatte kriterier, jf. bl.a. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 med senere ændringer. Eksempelvis vil det være muligt at yde behandling med doneret sæd til en person, der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret livmoderen..

2.2. Kastration med henblik på kønsskifte
2.2.1 Gældende ret
Efter sundhedslovens § 115 kan en person få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det blandt andet i praksis, at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte.

Betingelserne i § 115, stk. 1, om, at ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse blev indsat i lovgivningen ved lov nr. 176 af 11. maj 1935, hvor der før alene var adgang til kastration, hvis en persons kønsdrifts abnorme styrke eller retning udsatte denne for at begå forbrydelser. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at udvidelsen skyldes Justitsministeriets erfaringer, idet der havde foreligget i hvert fald et par tilfælde, hvor det af humane og samfundsmæssige grunde ville have været ønskeligt, om loven af 1929 havde hjemlet kastration. Der ses ikke at være angivet nærmere om, hvad betydelig sjælelige lidelser eller social forringelse omfatter. I Betænkning nr. 353 om sterilisation og kastration fra 1964 blev det af udvalget konstateret, at de ved loven fra 1935 fastsatte indikationer havde vist sig tilstrækkelige til at dække det i praksis hidtil forekommende behov og at de fastsatte indikationer afgrænsede området for den legale kastration
på en rimelig måde.

Det følger af sundhedslovens § 115, stk. 3, at kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler for det.

Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. sundhedslovens § 104. Sundhedslovens bestemmelser om kastration vedrører således ikke behandlinger, som øver indflydelse på kønsfunktioner, hvor der ikke opnås en varig ophævelse af funktionerne. For god ordens skyld bemærkes det, at medicinsk kastration er reversibel, og således ikke omfattes af sundhedslovens § 115.

Efter sundhedslovens § 116, stk. 3, jf. § 113, skal den, som skal have foretaget indgrebet, vejledes af en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.

I medfør af § 116, stk. 1, gives tilladelse til kastration af ministeren for sundhed og forebyggelse. Denne kompetence er i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte, videregivet til Sundhedsstyrelsen.

Der gælder desuden særlige retssikkerhedsmæssige regler, herunder om værgebeskikkelse ved anmodning om kastration af en person, der er omfattet af lovens § 110, eller § 111, og som opholder sig på en institution, et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdeling eller er under tilsyn heraf, jf. sundhedslovens § 116, stk. 2, 1. pkt.

I praksis indledes et forløb mod kastration med henblik på kønsskift med et observationsforløb på baggrund af en henvisning fra en læge, ofte den transseksuelles egen læge. Observationsforløbet finder i dag udelukkende sted på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, jf. sundhedslovens kapitel 64. Et typisk observationsforløb strækker sig for tiden sædvanligvis over omkring 2 år.

Selve ansøgningen om tilladelse til kastration rettes af den kastrationssøgende til Sundhedsstyrelsen før, under eller efter observationsforløbet på Sexologisk Klinik. Ansøgningen indeholder oplysninger om, at kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand, at ansøgeren ønsker ændring af personnummer i CPR, samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet. Hertil kommer, at ansøger meddeler tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra Sexologisk Klinik og Retslægerådet.

Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erklæring vedrørende ansøgeren fra Sexologisk Klinikk med henblik på en vurdering af, om ansøgeren opfylder kriterierne for at opnå tilladelse til kastration som led i kønsskifte. Udtaler Sexologisk Klinik i erklæringen sig ikke herimod, bliver erklæringen forelagt for Retslægerådet til udtalelse. Hvis Sexologisk Kliniks erklæring giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl med hensyn til, om ansøgeren opfylder kriterierne for at få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, forelægger Sundhedsstyrelsen også erklæringen for Retslægerådet.

Udtaler Retslægerådet sig heller ikke imod, at ansøgeren får tilladelse til kastration som led i kønsskifte, meddeler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis efter konkret vurdering ansøgeren tilladelse hertil.

Udtaler Sexologisk Klinik sig i sin erklæring imod kastration med henblik på kønsskifte, og er Sundhedsstyrelsen på det foreliggende enig i denne vurdering, partshører Sundhedsstyrelsen ansøgeren om udkast til afslag på ansøgningen, og herefter tager styrelsen endelig stilling til ansøgningen. Dette gælder også i situationer, hvor der foreligger oplysninger fra Sexologisk Klinik om, at kastration efter konkret lægelig vurdering er kontraindiceret i forhold til den pågældende ansøger.

Meddeler Sundhedsstyrelsen ansøgeren tilladelse til kastration, orienterer styrelsen samtidigt Sexologisk Klinik, der henviser ansøger til at få foretaget behandlingen på Rigshospitalet. Behandlingen udføres for biologiske kvinders vedkommende på Gynækologisk afdeling, og for biologiske mænds vedkommende på Plastikkirurgisk afdeling.

Kirurgisk aktivitet vedr. kønsskifte

Fra kvinde til mand på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
2007: 2 patienter (31 og 35 år)
2008: 2 patienter (29 og 45 år)
2009: 1 patient (25 år)
2010: 2 patienter (29 og 37 år)
2011: 6 patienter (23, 23, 34, 40, 41 og 52 år)
2012: 5 patienter (26, 31, 35, 36 år og 38 år)
2013: 7 patienter (22, 22, 24, 27, 30, 35 og 39 år)

Fra mand til kvinde på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet
2007: 1 patient
2008:
2009:
2010: 1 patient (32 år)
2011:
2012: 1 patient (51 år)
2013: 1 patient

Kilde: Rigshospitalet. Forbehold for registreringsfejl.

Efterfølgende er der mulighed for at tildanne ydre genitalier (kønsorganer). Behandling heraf foretages både i Danmark og i udlandet, jf. sundhedslovens § 89, stk. 2, om højt specialiseret behandling i udlandet.

Udgifterne i anledning af kastration godkendt af Sundhedsstyrelsen afholdes af staten, jf. sundhedslovens § 246.

Det bemærkes for god ordens skyld, at ovenstående regler for kastration med henblik på kønsskifte ikke angår selve de juridiske retsvirkninger af et kønsskifte. Selve anerkendelsen af kønsskifte og ændringer i CPR-registret sker på baggrund af reglerne i lov om lov om Det Centrale Personregister.

2.2.2. Overvejelser og forslag
Baggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til kastration i sundhedslovens § 115 er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Det vurderes, at der fortsat er anledning til at værne om disse hensyn uafhængigt af, at der nu indføres mulighed for juridisk kønsskifte uden varig kastration. Imidlertid har det nuværende kriterium i sundhedslovens § 115, hvorefter ansøgerens kønsdrift skal medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse for, at der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte vist sig at være vanskeligt at fortolke for de læger, der skal vurdere, om kriterierne for tilladelse til kastration er til stede. Begrebet ”betydelige sjælelige lidelser” er fra en tid, hvor både termer og den lægefaglige vurdering af transseksuelle var væsentlig anderledes end i dag.

Med henblik på at etablere et mere retvisende kriterium foreslås det, at der i § 115, stk. 1, etableres et nyt selvstændigt kriterium for kastration i forbindelse med kønsskifte, således at en person kan få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

Dette vil medføre, at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ansøgning påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.

I praksis har sundhedslovens § 115, stk. 1, alene været anvendt til brug for ansøgere, der ønsker et kirurgisk kønsskifte. På den baggrund vurderes det retvisende at lade de tidligere kriterier vedr. betydelige sjælelige lidelser og social forringelse udgå. Adgangen til kastration efter § 115, stk. 2, hvorefter en person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser, videreføres uændret.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede ændringer af § 115, stk. 1, ikke tilsigter en udvidelse af omfanget af tilladelser til kastration. Det kan dog ikke afvises, at den sundhedsfaglige udvikling på området, eksempelvis i forhold til diagnostik, på længere sigt kan medføre ændringer.

Med den foreslåede ændring af § 115, stk. 3, nedsættes aldersgrænsen fra 21 år til 18 år, da det vurderes, at reguleringen også på dette område bør afspejle den i øvrigt gældende myndighedsalder på 18 år. Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen ikke finder, at der er fagligt belæg for at opretholde en aldersgrænse på 21 år for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte. I forlængelse af den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år foreslås det samtidig, at mulighed for at meddele dispensation til aldersgrænsen, hvor ganske særlige grunde taler derfor, ophæves. Denne aldersgrænse er desuden parallel med den foreslåede aldersgrænse for juridiske kønsskifte, jf. økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn).

Endelig foreslås det i § 116, at Sundhedsstyrelsen i loven eksplicit tillægges kompetence til at give tilladelse til kastration.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne
Som nævnt under afsnit 2.2.2. er de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud i dag bundet op på CPR. Med henblik på at anerkende det juridiske kønsskifte vil en person udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til i registret. Personen vil således ikke længere modtage de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud automatisk. Lovforslaget indebærer således mindre administrative konsekvenser for personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, idet disse ikke længere automatisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden 3. marts til 28. marts 2014 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Alzheimerforeningen, Amnesty International DK, Bedre Psykiatri, Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Dental Branche Forening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Nordiske Cochrane Center, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Transkønnede i Danmark (FATID), Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, LGBT Danmark, Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, RUC, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sabaah, Scleroseforeningen, Sex & Samfund, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema

  Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Som nævnt under afsnit 2.2.2. er de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud i dag bundet op på CPR. Med henblik på at anerkende det juridiske kønsskifte vil en person udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til i registret. Personen vil således ikke længere modtage de kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud automatisk. Lovforslaget indebærer således mindre administrative konsekvenser for personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, idet disse
ikke længere automatisk vil blive indkaldt til screening eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 61, stk. 1, indebærer, at bestemmelsens personkreds benævnes som gravide frem for kvinder. Ændringen foreslås som følge af de foreslåede ændringer af lov om Det Centrale Personregister, hvor det foreslås, at personer, der oplever sig tilhørende et andet køn, kan tildeles nyt personnummer.

Til nr. 2
Det er i dag fast praksis, at regionsrådet inviterer kvinder til en gratis røntgenundersøgelse af brystet (mammografi).
Formålet med undersøgelsen er at finde kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling.
Den foreslåede ændring af § 85, stk. 1, indebærer, at personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk. 9. Nyaffattelsen understreger, at den i bestemmelsen fastsatte personkreds har ret til undersøgelsen, uanset om invitation herom udsendes fra regionsrådet. Med nyaffattelsen af bestemmelsen tilsigtes der ikke at ændre på den hidtidige praksis om udsendelse af invitation til personer mellem 50 og 69 år, der er registreret som kvinder i CPR.

Ændringen foreslås som følge af de foreslåede ændringer af lov om Det Centrale Personregister, hvor det foreslås, at personer, der oplever sig tilhørende et andet køn, kan tildeles nyt personnummer.

De personer, der efter et juridisk kønsskifte til mand har bevaret kvindeligt brystvæv, har således ret til undersøgelsen, men skal selv rette henvendelse til regionsrådet med henblik på at modtage tilbuddet om brystundersøgelse. Tilsvarende ret gælder for de personer, som efter juridisk kønsskifte fra mand til kvinde i forbindelse med hormonbehandling har fået induceret vækst af kvindeligt brystvæv.

Til nr. 3 – 15
De foreslåede ændringer af §§ 92, 93, 94, stk. 1, 95, stk. 1-3, 96, 98, stk. 1 og 2, 99, 100, stk. 2, 3, 5 og 6, er konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af lov om Det Centrale Personregister, hvor der foreslås, at personer, der oplever sig tilhørende et andet køn, kan tildeles nyt personnummer. De foreslåede ændringer indebærer, at personkredsen i bestemmelserne benævnes som gravide frem for kvinder.

Til nr. 16
I lov nr. 653 af 12. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og vævsloven (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven) blev en række bestemmelser vedr. sterilisation ændret, bl.a. sundhedslovens § 106. Idet lov nr. 653 af 12. juni 2013 er vedtaget og stadfæstet, men først træder i kraft den 1. september 2014, dvs. samme dato som ikrafttrædelsesdatoen for dette lovforslag, er det af lovtekniske årsager nødvendigt at nyaffatte § 106.

I lov nr. 653 af 12. juni 2013 er § 106 ændret som konsekvens af ændringer i § 105 om aldersgrænsen for sterilisation og indførelse af refleksionsperiode for 18-25 årige personer. Nærværende nyaffattelse har samme formål, foruden at bestemmelsens personkreds ændres fra kvinder til personer med livmoder. Bestemmelsen foreslås således at finde anvendelse for alle personer med livmoder og muliggør sterilisation, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet.

Til nr. 17
Den foreslåede nyaffattelse af § 115, stk. 1, indebærer etablering af et selvstændigt kriterium for varig kastration, hvorefter en person kan få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

I praksis vil dette medføre, at Sundhedsstyrelsen påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Diagnosen stilles efter en grundig udredning på højt specialiseret niveau.

Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedholdende gennem længere tid, og at det vurderes at ville være vedvarende, samt at ansøgeren kan overskue konsekvensen af det.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en person har et vedholdende ønske om kastration. En sådan vurdering beror ikke alene på selve den tidsmæssige længde af ønsket, men også på hvorvidt ønsket om kastration har været konsistent.
Ift. vurderingen af, om en person har et vedholdende ønske om kastration skal det bemærkes, at processen vedrørende diagnosticering af personen indebærer et længerevarende forløb, sædvanligvis på mindst på 2 år, og som udgangspunkt kan færdiggørelse af dette forløb også afspejle personens vedholdende ønske om kastration med henblik på kønsskifte.

Hertil kommer at Sundhedsstyrelsen i praksis påser, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet. Eksempelvis, hvor det grundet patientens øvrige sundhedstilstand ikke er tilrådeligt at gennemføre en kastration af sundhedsfaglige årsager. Dette skal ses i lyset af, at en patient på dette område – som ved alle andre behandlinger efter sundhedsloven – ikke har ret til en ydelse i sundhedsvæsenet, hvis der er omstændigheder, der gør behandlingen lægefagligt uegnet eller uforsvarlig. Der henvises i den forbindelse til autorisationslovens § 17, hvorefter læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Af dette følger, at der sædvanligvis ikke udføres behandling, der er lægefagligt kontraindiceret.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede nyaffattelse af § 115, stk. 1, vedrører irreversibel kastration. Bestemmelsen vedrører således ikke behandlinger, som øver indflydelse på kønsfunktioner, men hvor der ikke opnås en varig ophævelse af funktionerne.

I lyset af de foreslåede ændringer vil Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, jf. vejledning nr. 10077 af 27. november 2006, blive ændret.

Til nr. 18
Den foreslåede nyaffattelse af § 115, stk. 3 indebærer, at den generelle aldersgrænse for kastration nedsættes fra 21 år til 18 år. Set i lyset af nedsættelsen af aldersgrænsen foreslås det samtidig, at mulighed for at meddele tilladelse til kastration af personer under den i loven fastsatte aldersgrænse, hvor ganske særlige grunde taler derfor, ophæves.

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen ikke finder, at der er fagligt belæg for at opretholde en aldersgrænse på 21 år for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte. Det vurderes desuden, at bestemmelsens aldersgrænse bør afspejle den i øvrigt gældende aldersgrænse på 18 år, således at der skabes parallelitet hertil og til andre områder på sundhedsområdet, eksempelvis aldersgrænsen for sterilisation, der med lov nr. 653 af 12. juni 2013 er nedsat fra 25 år til 18 år med ikrafttræden pr. 1. september 2014.

Idet tilladelse til kastration alene meddeles, hvor personen har gennemgået et længere udredningsforløb, sædvanligvis på mindst på 2 år, findes der ikke behov for at fastsætte en obligatorisk refleksionsperiode i forbindelse ansøgningsprocessen.

Til nr. 19
I § 116 foreslås det, at kompetencen til at meddele tilladelse til kastration tillægges Sundhedsstyrelsen direkte. Dette svarer til i dag, hvor Sundhedsstyrelsen i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte, har fået delegeret kompetence til at meddele tilladelse til kastration.

Til § 2

Til nr. 1
Som en konsekvens af, at der i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås indsat to nye stykker i § 1, der vedrører forslag til lovens definition af kvinder og mænd, foreslås overskriften til kapitel 1 nyaffattet, således at det benævnes ”Lovens anvendelsesområde m.v.”.

Til. nr. 2
Det foreslåede § 1, stk. 3, fastlægger lovens definition af kvinder og mænd. Det foreslås således med § 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen indsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion. Tilsvarende foreslås der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mænd i lovens forstand, hvorefter det fremgår, at der ved en mand forstås en person med mindst en testikel.

Til § 3

Ved lov nr. 653 af 12. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og vævsloven (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven) blev en række bestemmelser vedr. sterilisation ændret, bl.a. sundhedslovens § 106. Idet lov nr. 653 af 12. juni 2013 er vedtaget og stadfæstet, men først træder i kraft den 1. september 2014, dvs. samme dato som ikrafttrædelsesdatoen for dette lovforslag, er det af lovtekniske årsager nødvendigt at nyaffatte § 106, jf. forslagets § 1, nr. 16. Den foreslåede ophævelse sker således af lovtekniske årsager.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2014 og således finder anvendelse for ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte, der indsendes til Sundhedsstyrelsen fra denne dato. Ansøgning indsendt før den 1. september 2014, men ikke afgjort på dette tidspunkt, behandles efter denne lov.

Til § 5

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde. Stk. 1 indebærer, at loven ikke finder anvendelse for Grønland og Færøerne. Efter bestemmelsens stk. 2 kan lovens § 1, nr. 1, vedr. ændring af sundhedslovens § 61, stk. 1, samt § 2 vedr. lovgivningen om assisteret reproduktion dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
Gældende formulering Lovforslaget
 
§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som bl.a. ændret ved lov nr. 653 af 12. juni 2013 og senest ved lov nr. 1638 af 26. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 61. Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet. 1. I § 61, stk. 1, ændres »kvinder ved graviditet.« til: »gravide.«.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk. 1.  
§ 85. Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. § 277, stk. 9.
Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi).
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.
2. I § 85, stk. 1, affattes således:
»Personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen, jf. § 277, stk. 9.«
§ 92. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. 3. I § 92 ændres »kvinde« til: »gravid«, og »kvinden« til: »den gravide«.
§ 93. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. 4. I § 93 ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder ændres »hendes« til: »dennes«.
§ 94. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis 5. I § 94, stk. 1, ændres »kvinde« til: »gravid«.
1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af kvindens helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold,
2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224,
3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,
6. I § 94, stk. 1, nr. 1, ændres »kvindens« til: »den gravides«, og »hendes« til: »dennes«.
4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde,
5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller
7. I § 94, stk. 1, nr. 4-6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.
6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.
Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.
Stk. 3. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.
8. I § 94, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, ændres »kvindens« til: »den gravides«.
Kapitel 26
Betingelser for fosterreduktion
 
§ 95. En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet. 9. I § 95, stk. 1, ændres »kvinde«: til: »person«, »kvinden«: til: »den gravide«, og »kvindens«: til: »den gravides«.
Stk. 2. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.
Stk. 4. Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.
10. I § 95, stk. 2 og 3, ændres: »kvinde«: til: »gravid«.
§ 96. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet. 11. I § 96 ændres »kvinde« til: »gravid«, og to steder »hendes« til: »dennes«.
§ 98. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af kvinden selv.
Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen.
12. Tre steder i § 98, stk. 1 og 2, ændres »kvinden« til: »den gravide«.
§ 99. Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.
Stk. 2. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af kvinden indbringes for ankenævnet.
Stk. 3. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller forældremyndighedens indehaver.
13. I § 99 ændres »kvinden« til: »den gravide«, og to steder ændres »hun« til: »denne«.
§ 100. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.  
Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på, at hun ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for et regionsråd, skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt. 14. I § 100, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »kvinden« til: »den gravide«, og »hun« ændres til: »denne«.
Stk. 3. Kvinden skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller samtykke efter § 99, stk. 1.
Stk. 4. Skønner lægen, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.
Stk. 5. Forud for og efter indgrebet skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler herom.
Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal kvinden tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.
15. I § 100, stk. 3, 5 og 6, ændres »kvinden« til: »den gravide«.
§ 106. En kvinde kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet. 16. § 106 affattes således: »§ 106. En person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan kvindens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3. Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.«
§ 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
17. § 115, stk. 1, affattes således:
”En person kan få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.”
Stk. 3. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. 18. I § 115, stk. 3, ændres »21 år« til: »18 år«, og », medmindre ganske særlige grunde taler derfor« udgår.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2. § 110 og § 111 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110 og § 111 træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog af indenrigs- og sundhedsministeren , når der er tale om en ansøgning om kastration.
Stk. 3. § 113 finder tilsvarende anvendelse ved kastration.
19. I § 116 ændres »ministeren for sundhed og forebyggelse« til: »Sundhedsstyrelsen«.
 
§ 2

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1546 af 21. december 2010, § 47 i lov nr. 593 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 602 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1313 af 27. november 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde m.v.«
§ 1. Loven gælder for kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf. dog § 18, og hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand. Loven gælder desuden for vævscentres virksomhed, for så vidt angår ydelser, der vedrører kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for biomedicinsk forskning og forsøg, hvori indgår kønsceller fra mennesker, befrugtede æg og fosteranlæg.
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: En person med livmoder.
2) Mand: En person med mindst en testikel.«
 
§ 3

I lov nr. 653 af 12. juni 2013 om ændring af sundhedsloven og vævsloven (Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 8, ophæves.

 
§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2014.

 
§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget hos Folketinget i pdf-format.

L 189. Høringsnotat af 7. april 2014. Omtale af høringssvar og Sundhed- og Forebyggelsesministeriets bemærkninger dertil.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Kommenteret høringsnotat over lovforslag L 189 – Samling: 2013-14 – om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

Kommenteret høringsnotat fra Sundhed- og Forebyggelsesministeriet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed: Sygehuspolitik

Høringsnotat

Indholdsfortegnelse
  1. Høring over udkast til lovforslag
  2. Generelle bemærkninger
  3. Konsekvensændringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)
    1. Nærmere om konsekvensændringer i sundhedsloven
    2. Nærmere om konsekvensændringer i lov om assisteret reproduktion
  4. Tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte
    1. Ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte
    2. Nedsættelse af aldersgrænse til 18 år
  5. Ikrafttræden
  6. Øvrigt
    1. Udredning og behandling af transseksualitet
    2. WHO’s sygdomsklassifikation
    3. Medicintilskud i forbindelse med ændring af personnummer
    4. Praktiske forhold vedr. indlæggelse m.v.
    5. Binær kønsopfattelse
    6. Forholdet til børneloven
  7. Økonomi

[Til indhold] 1. Høring over udkast til lovforslag
Lovforslaget har i perioden fra den 3. marts til den 28. marts 2014 været i høring hos følgende:

3F, Alzheimerforeningen, Amnesty International DK, Bedre Psykiatri, Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Dental Branche Forening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Nordiske Cochrane Center, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Transkønnede i Danmark (FATID), Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, LGBT Danmark, Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, RUC, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Sabaah, Scleroseforeningen, Sex & Samfund, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, Ældre-Forum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Der er modtaget indholdsmæssige høringssvar fra Danske Regioner, Det Etiske Råd, Sex og Samfund, LGBT Danmark, AIDS-fondet, Aalborg Universitet (Sexologisk Forskningscenter), Institut for Menneskerettigheder, Dansk Psykiatrisk Selskab (Sexologisk Klinik) og Danmarks Apotekerforening.

De øvrige høringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bemærkninger til lovudkastet.

[Til indhold] 2. Generelle bemærkninger
Der udtrykkes generelt opbakning til de foreslåede ændringer af sundhedsloven og loven om assisteret reproduktion. Bl.a. har Danske Regioner bemærket, at lovforslaget afspejler en respektfuld grundholdning over for personer med kønsidentitetsproblemer. Både Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at forslaget følger den udvikling, der både nationalt og internationalt er på området.
LGBT Danmark har bemærket, at bestemmelserne i sundhedsloven er tidssvarende, og det er tilfredsstillende, at forslaget skaber en mere inkluderende sprogbrug, også i forhold til lov om assisteret reproduktion.

Aalborg Universitet har bemærket, at lovforslaget må betragtes som en tiltrængt forbedring af danske transkønnedes autonomi, rettigheder og adgang til sundhed.

Dansk Psykiatrisk Selskab har tilkendegivet, at muligheden for at få juridisk kønsskifte uden kirurgisk kønsskifte overordnet set vil imødekomme et behov, der observeres i det daglige kliniske arbejde med personer med kønsidentitetsproblemer og berøre navnlig tre forskellige grupper:
  1. De personer, der ønsker kirurgisk kønsskifte, vil i transitionsperioden få en nemmere transition, idet de ikke til stadighed vil blive konfronteret med diskrepansen mellem det registrerede køn og det ønskede køn, og ofte den ydre fremtoning.
  2. De personer, der ikke ønsker kirurgisk behandling, men eventuelt kun hormonbehandling vil fremover ikke opleve diskrepansen mellem det registrerede køn og den ydre fremtoning og ønskede kønsfremtoning.
  3. De personer, der af somatiske eller psykiatriske årsager ikke kan få hormonel eller kirurgisk behandling, men føler sig og lever som det modsatte køn, vil fremover kunne imødekommes med juridisk kønsskifte.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at de foreslåede ændringer giver mulighed for mere nuancerede tilbud til personer med kønsidentitetsproblematikker.

[Til indhold] 3. Konsekvensændringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion følge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)

[Til indhold] 3.1. Nærmere om konsekvensændringer i sundhedsloven
Det Etiske Råd, bortset fra 4 medlemmer, anser de foreslåede konsekvensrettelser for at være helt uproblematiske. De medlemmer, der ikke finder ændringerne uproblematiske, mener, at man burde have fundet andre løsninger end at fjerne ordet kvinde fra lovteksten og henviser i øvrigt til den 4. holdningstilkendegivelse i Rådets høringssvar vedr. ændring af lov om Det Centrale Personregister. Det fremgår heraf, at nogle medlemmer mener, der for samfundet er vidtrækkende konsekvenser ved at indføre adgang til juridisk kønsskifte, uden at individets biologi følger med. Selve vurderingen og opfattelsen af, hvad der er en kvinde, og hvad der er en mand, ændres i en retning, som medlemmerne finder, gør op med, hvordan man historisk har opfattet de to køn, og det på en undergravende måde. Medlemmerne peger på, at det er en for indsnævret indfaldsvinkel at behandle og vurdere spørgsmålet om juridisk kønsskifte ift. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da denne har fokus på individet og ikke på samfundet. Desuden er spørgsmålet i sig selv ikke juridisk, det har i høj grad politiske og etiske implikationer. Disse medlemmer vil gerne præcisere, at de finder, samfundet bør være åbent over for borgernes ønsker om alternative samlivsformer og seksuel frihed og herunder sørge for, at homoseksuelle og lesbiskes rettigheder beskyttes. Men at man ikke bør lade definitionen af køn følge individets egen opfattelse eller ønsker, men følge den biologiske virkelighed.

Aalborg Universitet finder det væsentligt, at biologiske kvinder, som opnår juridisk kønsskifte, fortsat oplyses om muligheden for relevante vaccinations- og screeningstiltag, og foreslår, at dette sikres gennem registreringstekniske anordninger, således at det eksempelvis ikke påhviler vedkommendes egen læge.

Danske Regioner bemærker, at de borgere, der har fået juridisk kønsskifte, ikke automatisk bliver indkaldt til kønsspecifikke screeningsundersøgelser. Danske Regioner finder, at borgerne ved ændring af det juridiske køn bør informeres om dette. Danske Regioner finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, at der stilles krav om, at borgeren skal have rådgivning om konsekvenserne ved et juridisk kønsskifte.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det i arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte har været overvejet, om man teknisk skal ændre i cpr-registreringen, således at personer med juridisk kønsskifte kan fremfindes til f.eks. indkaldelse til brystundersøgelse. Arbejdsgruppen har vurderet, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør indebære, at personer med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, de har skiftet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikke screenings og vaccinetilbud (tilbud om brystundersøgelse af kvinder mellem 50 og 69 år, screening for livmoderhalskræft, tilbud vedrørende HPV-vaccine), der relaterer sig til deres biologiske køn.

Endvidere fremgår det, at personer, som har gennemført et juridisk kønsskifte, derfor vil blive gjort opmærksom på, at de ikke længere automatisk vil blive indkaldt til kønsspecifikke screeninger eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil udarbejde en skrivelse, der kan udleveres til de personer, der har fået et juridisk kønsskifte, bl.a. vedr. mulighederne for at deltage i screeningsprogrammer m.v.

Endvidere bemærker Danske Regioner, at det kan være vanskeligt at argumentere for, at borgeren har ret til erstatning via Patientforsikringen, hvis der opstår kønsspecifikke cancere, hvor der er et offentligt screeningstilbud, men hvor borgeren ikke følger det.

Bemærkningerne fra Danske Regioner tager sigte på den situation, hvor en borger, der har fået foretaget juridisk kønsskifte, bliver oplyst om, at vedkommende bliver frameldt de kønsspecifikke screeningstilbud, der relaterer sig til deres biologiske køn. Borgeren har dog fortsat ret til på eget initiativ at få foretaget undersøgelserne, men vælger ikke at tage initiativ hertil. Ministeriet er i den situation enig med Danske Regioner i, at skader som følge af selve frameldingen (f.eks. forsinket diagnose med forringet overlevelsesmuligheder til følge) ikke giver grundlag for erstatning, idet borgeren har valgt ikke at lade sig undersøge. Dog skal ministeriet bemærke, at evt. andre skader i behandlingsforløbet, f.eks. behandlingsforsinkelser som følge af fejltolkning af smearpræparater (falsk negative prøvesvar), kan være erstatningsberettigende.

[Til indhold] 3.2. Nærmere om konsekvensændringer i lov om assisteret reproduktion
Sex og Samfund og Aalborg Universitet udtrykker opbakning til, at personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, får mulighed for at modtage behandling med assisteret reproduktion. Sex og Samfund bemærker samtidig, at forslaget bør inkludere retten til at få nedfrosset både æg og sæd med henblik på fremtidig reproduktion.

Mulighederne for at få opbevaret enten æg og sæd med henblik på behandling med assisteret reproduktion vil ske efter samme regler, uanset om den behandlingssøgende har fået et juridisk kønsskifte, idet forslaget med ændringerne i lov om assisteret reproduktion netop har til formål at sikre lige adgang til behandling på området.

Aalborg Universitet påpeger, at foreslåede formuleringer i sundhedslovens § 106 ”kvindelige reproduktive kønsorganer” fremstår forvirrende.

De foreslåede definitioner af køn i § 1, stk. 3, i lov om assisteret reproduktion er justerede, således at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder, og en mand i lovens forstand defineres som en person med mindst en testikel.

Af høringsvaret fra Det Etiske Råd fremgår det, at 9 medlemmer anbefaler, at man fastholder det biologiske køn som udgangspunktet for tildelingen af sundhedsydelser. Dette gælder uanset, om dette af nogle kan opfattes som en manglende anerkendelse af det juridiske kønsskifte, når der i biologisk og reproduktiv henseende ikke er skiftet køn. 9 andre medlemmer [1] af Det Etiske Råd anser de nævnte tilføjelser til lov om assisteret reproduktion for helt igennem paradoksale. Efter disse medlemmers opfattelse er selve hensigten med at lovliggøre et juridisk kønsskifte, at transseksuelle personer får mulighed for at opleve, at samfundet anerkender dem som personer af det køn, de selv identificerer sig med. De 9 medlemmer anfører, at de foreslåede ændringer ikke rummer en sådan anerkendelse, men benægter definitorisk, at der har fundet et kønsskifte sted. For eksempel er en transseksuel, tidligere kvinde, der juridisk har foretaget kønsskifte til mand, i lovens forstand stadig en kvinde, hvis han stadig har kvindelige reproduktive kønsorganer. 7 medlemmer anbefaler på baggrund heraf, at der på samme måde som i sundhedsloven foretages en gennemskrivning af loven om assisteret reproduktion.

Ved indsættelse af de foreslåede definitioner af, hvad der i loven forstås ved kvinder og mænd tages der netop hensyn til de situationer, hvor en person måtte have gennemgået et juridisk kønsskifte, men fortsat ønsker behandling med assisteret reproduktion. Denne behandling tager udgangspunkt i personens biologiske forhold, hvorfor definitionen ikke har til hensigt at virke diskriminerende, men som rummende de forskelligheder, behandlingssøgende kan have.

Hvis lovforslaget om juridisk kønsskifte vedtages, finder 14 medlemmer af Det Etiske Råd det indlysende, at personer, der har fået foretaget juridisk kønsskifte, bør have adgang til assisteret reproduktion efter samme regler som alle andre borgere. Alt andet ville efter medlemmernes opfattelse udgøre diskrimination. 3 af medlemmerne mener ikke, at personer, der har fået foretaget juridisk kønsskifte uden kastration, bør have adgang til assisteret reproduktion. Medlemmerne begrunder deres synspunkt med den opløsning af begreber, roller og normer, der er beskrevet ovenfor, idet medlemmerne finder opløsningen særligt problematisk, når familiedannelsen også involverer børn. Medlemmerne er opmærksomme på, at personer, der har foretaget juridisk kønsskifte, i nogle tilfælde kan få børn gennem naturlig reproduktion, men anser ikke dette for at være en god begrundelse for at give adgang til assisteret reproduktion.

For nærmere om Det Etiske Råds overvejelser om behandling med assisteret reproduktion henvises til høringssvaret af 27. marts 2014.

[Til indhold] 4. Tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte
[Til indhold] 4.1. Ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration som led i kønsskifte
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at der i sundhedsloven etableres et nyt selvstændigt og mere retvisende kriterium for kastration. Dansk Psykiatrisk Selskab udtrykker også opbakning til de foreslåede ændringer af § 115, stk. 1, og finder forslaget bedre overensstemmende med den udvikling, der både nationalt og international har været inden for området af behandling af personer med kønsidentitetsproblematikker, hvorefter man i højere lægger vægt på personens eget vedvarende ønske om kønsskifte (princippet om” informed consent”). Dansk Psykiatrisk Selskab finder dog anledning til at bemærke, at der kan forekomme situationer, hvor en person efter den foreslåede ordlyd vil opfylde betingelserne for kastration med henblik på kønsskifte, men hvor det af for eksempel psykiatriske, sociale eller somatiske grunde ikke vil være tilrådeligt at tillade kirurgisk kastration. Selskabet påpeger, at det fremgår af bemærkningerne til § 115, at Sundhedsstyrelsen skal påse, at der ikke er øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet, og selskabet foreslår, at det overvejes, at dette tydeliggøres i udkastet til § 115. Tilsvarende bemærkes af Danske Regioner.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at Sundhedsstyrelsen – på samme vis som i dag – vil påse, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet. Det er uddybet i lovforslaget, at dette eksempelvis er relevant, hvor det grundet patientens øvrige sundhedstilstand ikke er fagligt tilrådeligt at gennemføre en kastration. At Sundhedsstyrelsen efter fast praksis påser dette, skal ses i lyset af, at en patient på dette område – som ved alle andre behandlinger efter sundhedsloven – ikke har ret til en ydelse i sundhedsvæsenet, hvis der er omstændigheder, der gør behandlingen lægefagligt uegnet eller uforsvarlig. Der henvises i den forbindelse til autorisationslovens § 17, hvorefter læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Af dette følger, at der sædvanligvis ikke udføres behandlinger, der er lægefagligt kontraindiceret.

LGBT Danmark foreslår, at det i sundhedsloven præciseres, hvilken form for kønsskifte der er tale om, således at det direkte af § 115 fremgår, at der er tale om “operativt kønsskifte“.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af sundhedslovens § 104, at der ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Som det tillige fremgår af forslagets bemærkninger vedrører sundhedslovens bestemmelser om kastration således ikke behandlinger, som øver indflydelse på kønsfunktioner, hvor der ikke opnås en varig ophævelse af funktionerne. For god ordens skyld bemærkes det, at medicinsk kastration er reversibel, og således ikke omfattes af sundhedslovens § 115.

LGBT Danmark og AIDS-Fondet anfører, at adgang til operativt kønsskifte ikke skal betinges af diagnosticering som transseksuel. AIDS-Fondet opfatter dette som krænkende og en sygeliggørelse af personkredsen.

Aalborg Universitet anfører, at en eksakt, objektiv lægelig diagnostik vedr. transseksualitet aldrig kan opnås, idet transkøn for alle praktiske formål er et subjektivt fænomen, og transpersoner udgør en stor og broget gruppe. Endvidere anfører Aalborg Universitet, at begrebet ”transseksuel” i både subkultur og sexologiske fagkredse anses som forældet, idet ordet ”transkønnet” foretrækkes. Universitetet finder således, at kriteriet om, at ansøgeren skal være transseksuel implicerer en større diagnostisk objektivitet, end man ofte har at gøre med i virkeligheden. På den baggrund foreslår Aalborg Universitet, at det i stedet er et kriterie, at personen opfatter sig selv som transkønnet eller opfatter sig selv som transperson.

Sex og Samfund finder det misvisende, når lovforslaget anvender begrebet transseksualitet, idet det er personens køn og ikke dennes seksualitet, der søges ændret. Foreningen foreslår derfor, at transseksuel erstattes med transkøn eller transperson. Foreningen finder det desuden utidssvarende at operere med psykiatrisk diagnosticering af transseksualitet, idet der ikke er tale om en psykiatrisk lidelse.

Ministeriet skal hertil bemærke, at behandling i sundhedsvæsenet forudsætter en relevant sundhedsfaglig indikation. På den baggrund foreslås det, at Sundhedsstyrelsen fortsat påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrækkelighed ved egne kønskarakteristika. Det foreslåede kriterium om, at Sundhedsstyrelsen påser, at ansøgeren er diagnosticeret transseksuel skal ses i lyset af, at kastration er et omfattende og irreversibelt indgreb.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bemærke, at der eksisterer en række forskellige begreber for personer, der i forskellig grad optræder, fremstår eller opfatter sig selv som tilhørende et andet køn end det biologiske. Arbejdsgruppens rapport om juridisk kønsskifte vedrører personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske køn og det oplevede køn (det køn, som de identificerer sig med), og anvender begrebet transkønnede om denne gruppe personer.

Som det også fremgår af rapporten, er transkønnethed primært et spørgsmål om identitet og ikke et spørgsmål om seksualitet. transkønnethed er ikke en sygdom, men mange søger lægelig behandling for at komme til at ligne det foretrukne køn mest muligt. Ofte har transkønnede en både problematisk og smertefuld oplevelse af ikke at høre til noget sted, og den heraf følgende ensomhedsfølelse kan give grundlag for depressioner og andre diagnosticerbare tilstande inden for psykiatrien.
Nogle – men ikke alle – transkønnede opfylder kriterierne for at blive diagnosticeret som transseksuel.

I forlængelse heraf bemærkes det, at de steder i lovforslaget, hvor begrebet transseksuelle anvendes, sker det i tilknytning til kastration, hvor der netop foreslås som kriterium, at ansøgeren er diagnosticeret transseksuel. For god ordens skyld bemærkes det, at en sådan diagnose ikke betyder, at der er tale om en somatisk lidelse eller psykiatrisk lidelse, og hverken diagnosen eller klassifikationen af denne indebærer, at sundhedsvæsenet betragter personer, der er diagnoseret transseksuelle, som psykisk syge.

Danske Regioner har anført, at det med forslaget ikke står klart, om en person kan få tilladelse til brystfjernelse alene eller brystimplantat alene, uden at genitalier berøres. Det anses som en fordel, hvis patienter kan tilbydes dette i regi af det offentlige sundhedsvæsen.

Kastration efter § 115 omfatter indgreb vedr. kønskirtler. Kønskirtler er for mænds vedkommende testikler, mens det for kvinders vedkommende er æggestokke og livmoder, og § 115 vedrører således indgreb eller behandlinger vedr. disse.

§ 115 udelukker ikke, at der i det offentlige sygehusvæsen kan leveres ydelser, der indebærer kønsmodificerende behandling i anden form (eksempelvis hormonbehandling eller fjernelse af bryster), uden kastration. Der er således mulighed for, at et kønsskifte kan ske til den grad, som vedkommende ønsker, når betingelserne og forudsætningerne herfor i øvrigt er opfyldt.

Aalborg Universitet anfører, at det er uhensigtsmæssig i lovforslaget at bemærke, at diagnosticering af en person indebærer et længerevarende forløb, dels da processens længde er individuel, og dels da det ikke i sig selv er et mål, at udredningstiden er lang. Aalborg Universitet påpeger samtidig, at det er afgørende, at psykisk skrøbelige eller direkte sindslidende personer ikke indstilles til kirurgisk kønsskifte.

I praksis indledes et forløb mod kastration med henblik på kønsskift med et observationsforløb på baggrund af en henvisning fra en læge, ofte den transseksuelles egen læge. Det findes relevant i lovforslaget at bemærke, at et typisk observationsforløb for tiden sædvanligvis strækker sig over omkring 2 år, idet dette afspejler den nuværende praksis på området. Dette udelukker ikke, at man på sigt i takt med den faglige udvikling på området kan anvende udredningsforløb af kortere varighed.

Af høringssvaret fra Det Etiske Råd fremgår det, at 4 rådsmedlemmer ikke finder, at der i sundhedsloven fortsat skal være et krav om forudgående tilladelse til kastration. Disse medlemmer finder ikke, at det er samfundet i form af Sundhedsstyrelsen, der skal afgøre, om en person kan få sin krop ændret i overensstemmelse med sin egen opfattelse af kønsidentitet. Medlemmerne lægger vægt på, at en tilladelse indebærer, at ansøgere skal igennem en dybtgående pligtmæssig udredning, som strækker sig over flere år. Hvis man tillader juridisk kønsskifte efter fremsendelse af erklæring, må dette efter medlemmernes mening også indebære, at den pågældende har ret til at få ændret sin krop i overensstemmelse med en sådan erklæring. At indgrebet er irreversibelt, mener medlemmerne ikke er en fyldestgørende grund til at opretholde et krav om forudgående tilladelse, da dette også gælder for mange andre indgreb, herunder kønsmodificerende indgreb, som ikke kræver myndigheders godkendelse. 9 andre medlemmer af Det Etiske Råd er af den opfattelse, at der på baggrund af indgrebets karakter bør være en ordning med forudgående tilladelse. Reproduktion er et grundlæggende aspekt af menneskelivet, og konsekvenserne af kastration kan være ødelæggende for et menneskes liv, hvis man senere fortryder indgrebet. Disse medlemmer lægger vægt på, at en ansøger gennem et længerevarende forløb med professionel hjælp kan blive afklaret omkring sin seksualitet og kønsidentitet. De 4 øvrige medlemmer af Det Etiske Råd finder, at § 115 og § 116 bør bibeholdes uændret (bortset fra ændringen til ”Sundhedsstyrelsen”), således at kriterier, krav om forudgående tilladelse og aldersgrænsen på 21 år fastholdes.

For nærmere om betragtningerne fra Det Etiske Råd henvises til Rådets høringssvar af 27. marts 2014.

[Til indhold] 4.2. Nedsættelse af aldersgrænse til 18 år
LGBT Danmark, Sex og Samfund, Aalborg Universitet, Dansk Psykiatrisk Selskab og Institut for Menneskerettigheder udtrykker opbakning til, at aldersgrænsen for kastration nedsættes fra 21 til 18 år.

Af høringssvaret fra Det Etiske Råd fremgår det, at 9 medlemmer finder nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år passende. 3 af disse medlemmer mener, at det bør overvejes at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for øvrige kønsmodificerende indgreb af irreversibel karakter, f.eks. fuldstændig fjernelse af bryster. Disse medlemmer er af den opfattelse, at et ungt menneske på 15 år ikke har opnået tilstrækkelig modenhed til en sådan indgribende beslutning. Medlemmerne er klar over, at Sundhedsstyrelsen i praksis kan fastsætte sådanne vejledende kriterier for at foretage den type indgreb på unge under 18 år, men desuagtet mener medlemmerne, at dette bør fremgå af lov.

4 andre medlemmer finder, at aldersgrænsen på 21 år bør fastholdes, mens 4 øvrige medlemmer, som i øvrigt ikke fandt behov for en tilladelsesordning for kastration, finder, at en nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år er passende, men at der i lighed med anerkendelse af det juridiske kønsskifte bør være en refleksionsperiode (hvis kravet om forudgående tilladelse ophæves).

For så vidt angår bemærkningerne fra Det Etiske Råd vedr. fjernelse af bryster har Sundhedsstyrelsen oplyst, at brystreduktion ikke kan betragtes som et kosmetisk indgreb, hvis ønsket herom er at skifte køn fra kvinde til mand. Det er i forbindelse med behandling af kønsidentitetsproblemer blandt unge mennesker særdeles vigtigt at udelukke, om patienten skulle have andre mulige differentialdiagnoser. Derudover er der hos disse patienter i mange tilfælde en psykiatrisk problematik, som det er vigtigt at forholde sig til, inden en evt. behandling iværksættes. Det vil efter styrelsens opfattelse være manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at lægen foretager irreversible operative indgreb som led i en kønsskifteproces, med mindre der forud har været et psykiatrisk og sexologisk udredningsforløb, jf. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning, og at dette er dokumenteret.

Sex og Samfund og Aalborg Universitet påpeger samtidig, at der bør udvikles særlige rådgivnings-, udrednings-, og behandlingstilbud for mindreårige, da det kan være meget smertefuldt både fysisk og psykisk at gennemleve puberteten uden mulighed for behandling.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der ikke er fremsat forslag om ændringer i forhold til adgangen til anden kønskorrigerende behandling end kastration for unge under 18 år. På baggrund af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte, hvoraf det fremgår, at Sexologisk Klinik er i færd med at udvikle udrednings- og behandlingstilbud særligt målrettet unge transkønnede, som blandt andet kan omfatte pubertetsstop behandling samt hormonbehandling for personer, som har overstået puberteten, imødeser Instituttet nærmere afklaring og yderligere behandlingstilbud for unge under 18 år.

LGBT Danmark bemærker, at hverken rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe eller lovudkastet indeholder forslag om operativt kønsskifte for unge under 18 år, og foreningen foreslår, at det bliver muligt at give unge under 18 år og ikkemyndige mulighed for operativt kønsskifte med samtykke fra forældremyndighedsindehaver/værge.

Dansk Psykiatrisk Selskab har bemærket, at det må bero på en politisk beslutning, hvorvidt personer under 18 skal kunne kastreres kirurgisk, og i den forbindelse har selskabet påpeget, at lovændringen synes at åbne for, at kastration af personer under 18 år kan tillades, såfremt ganske særlige grunde taler derfor.

Der henvises til bemærkninger under afsnit 6.1 om udredning og behandling af transseksualitet, hvoraf det fremgår, at Sundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre et udkast til vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Vejledningen vil bl.a. vedrøre udredning og behandling af personer under 18 år.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bemærke, at lovforslaget er justeret således, at det i forlængelse af den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år foreslås, at muligheden for at meddele dispensation til aldersgrænsen, hvor ganske særlige grunde taler derfor, ophæves. Den foreslåede aldersgrænse på 18 år er i øvrigt parallel med den foreslåede aldersgrænse for juridiske kønsskifte, jf. økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn).

[Til indhold] 5. Ikrafttræden
LGBT Danmark foreslår, at den foreslåede overgangsordning justeres, således at ansøgning om kastration forinden lovens ikrafttræden behandles efter de nye regler.

Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. september 2014 og således finder anvendelse på ansøgninger om kastration med henblik på kønsskifte, der indsendes til Sundhedsstyrelsen fra denne dato. Lovforslaget er justeret således, at ansøgninger, der er indgivet i perioden frem til den 1. september 2014, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttrædelse, behandles efter de foreslåede ændringer.

[Til indhold] 6. Øvrigt
[Til indhold] 6.1. Udredning og behandling af transseksualitet
Sex og Samfund finder, at personer, som ikke udviser tegn på sindslidelser, ikke bør deltage i et observationsforløb på to år for at blive indstillet til kirurgisk kønsskifte. Sex og Samfund finder det desuden problematisk, at alene Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København forestår udredning og indstilling. Det er foreningens opfattelse, at dette bør tilbydes flere steder i landet, ligesom muligheden for en opdeling i henholdsvis udredende og behandlende instans bør overvejes.
Sådanne tiltag ville også give mulighed for at få en såkaldt ”second opinion”, hvis ansøgeren om kønsskifte ikke får det bevilget.

AIDS-Fondet udtrykker kritik af udredningsforløbene på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

Aalborg Universitet bemærker, at regler og procedurer forud for tilladelse til kastration/kirurgisk kønsskifte bør standardiseres og gøre mere gennemskuelige, fleksible og brugervenlige. Aalborg Universitet bemærket desuden, at det kan overvejes, hvorvidt Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center København fortsat skal være det eneste center i landet med højt specialiseret funktion, samt i hvilket omfang vurderingen af kønsskifteansøgere kan eller bør inddrage andre faglige instanser. Desuden foreslår Aalborg Universitet, at der formuleres klare retningslinjer for hormonbehandling (herunder pubertetsudsættende behandling) samt kirurgiske fjernelse af bryster. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at instituttet imødeser Sundhedsstyrelsens kommende vejledning, der præciserer kravene til udredning og behandling af transseksuelle også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte, således at der skabes mere klarhed på området.

Det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre et udkast til vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som lægen skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Formålet med udredningen af kønsidentitetsproblemer at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser, der kan kontraindicere behandlingen, herunder også misbrug og sociale problemer.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer for den pågældende person og mulige sociale konsekvenser. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med kønsskifte skal processen altid initieres med de ændringer, som er reversible, inden for vejledningens rammer. Hormonbehandling og kønskorrigerende kirurgi vil medføre irreversible ændringer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt. Vejledningen indeholder en beskrivelse af henvisning til observationsforløb, udredning og behandling af voksne, udredning og behandling af børn og unge under 18 år, tilskud til behandling med kønshormoner og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen forventer – efter drøftelse med LGBT og FATID – at sende udkastet til vejledning i høring i løbet af maj måned.

For så vidt angår udredning og behandling af transseksualitet bemærkes det, at behandling af transseksualitet med henblik på en kønsskifteoperationsvurdering i det offentlige sundhedsvæsen er en højt specialiseret landsfunktion, som i medfør af Sundhedsstyrelsens specialeplan, jf. sundhedslovens § 208, varetages ved Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Formålet med specialeplanlægningen er bl.a. at øge kvaliteten i det danske sygehusvæsen. Planlægningen fokuserer på, at der er sammenhæng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og sygehusniveau. Borgerne skal gennem planlægningen af, hvor og på hvilket grundlag forskellige funktioner varetages, sikres ensartet behandling af høj kvalitet, uanset tid og sted. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning definerer den omhu og samvittighedsfuldhed læger skal udvise i forbindelse med behandling af transseksuelle, uanset hvor denne behandling finder sted.

[Til indhold] 6.2. WHO’s sygdomsklassifikation
LGBT Danmark bemærker, at foreningen ønsker diagnosen transseksualitet afskaffet, og behandlingen henført til andre afsnit i WHO’s WHO’s sygdomsklassifikation.

Det er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde behandling, eksempelvis kønsmodificerende behandling, at personen er udredt, og at udredningen har resulteret i en diagnose. Som i de fleste andre lande følger man i Danmark WHO’s internationale diagnoseklassifikationssystem, International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (WHO’s ICD-10), der af de professionelle betragtes som et fagligt og neutralt arbejdsredskab.

WHO’s ICD-10 er en international standard, der indeholder koder og kodetekster, der klassificerer diagnoser og andre årsager til kontakt med sundhedsvæsenet. WHO’s ICD-10 er en således oversigt over årsagerne til, at mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Systemet er opbygget i en bestemt struktur efter principielle og internationalt vedtagne faglige kriterier. Klassifikationssystemet rummer mange forskellige grupper, også grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide kvinder, raske nyfødte og indlagte, raske ledsagere.

I WHO’s ICD-10 indgår transseksualitet i kapitel V om ”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”, helt konkret i gruppe F64 om ”kønsidentitetsforstyrrelser”, i et afsnit om forskellige tilstande og adfærdsmønstre, som oftest er vedvarende og fremtræder som udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv.
Diagnosen indgår således ikke under et afsnit om sindssygdomme.

En kønsidentitetsforstyrrelse er karakteriseret ved et ønske om at leve og blive anerkendt som medlem af det modsatte køn, og er sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at ændre på tilstanden. Som bemærket i afsnit 4.1. er der altså ikke tale om en somatisk eller psykiatrisk lidelse, ligesom klassifikationen ikke indebærer, at sundhedsvæsenet betragter transkønnede som psykisk syge.

Diagnosen transseksualitet er klinisk relevant for behandling i sundhedsvæsenet, når en patient netop henvender sig til sundhedsvæsenet med henblik på kønsmodificerende behandling. I de situationer må transseksualitet angives som begrundelse for behandlingen. Det er nødvendigt for, at behandlingsindikationen, der er begrundelsen for den valgte behandling, kan angives korrekt.

Det bemærkes i øvrigt, at WHO’s ICD-10 udgives og revideres af WHO, der netop nu er i gang med at revidere klassifikationen. Aktuel status for WHO’s kommende ICD-11 er, at der arbejdes med tanken om et særligt ” Sexual Health Chapter”. Der er fra dansk – og bl.a. EU’s – side fuld opmærksomhed på, at placeringen af transseksualitet under ”forstyrrelser” og i et kapitel, der også rummer psykiske lidelser, kan give anledning til misforståelser og virke stødende på nogle. Bl.a. på den baggrund overvejes i WHO-arbejdet at etablere et eget kapitel for seksuel/reproduktiv sundhed. Begreberne vil desuden også være repræsenterede i andre kapitler, hvor de har relevans.

[Til indhold] 6.3. Medicintilskud i forbindelse med ændring af personnummer
Danmarks Apotekerforening påpeger, at det i forbindelse med juridisk kønsskifte er vigtigt, at ændringerne i køn og CPR-nummer eksekveres i form af hurtig udstedelse af nyt sundhedskort, så apoteket med udgangspunkt i kortets oplysninger kan formidle de rette medicintilskud. Apotekerforeningen bemærker samtidig, at myndighederne ved CPR-nummerskift bør sikre, at borgerens CTR-saldo med det samme overføres til det nye CPR-nummer.

Der er allerede i dag en funktion i Det Centrale TilskudsRegister (CTR) [a], som gør det muligt at skifte en persons CPR-nummer, hvorved personens saldo overføres fra det gamle til det nye CPR-nummer, så personen ikke skal starte forfra med CTR-saldoen, f.eks. ved kønsskifte. Apoteket kan gøre det og gør det også i dag, ligesom Sundhedsstyrelsen kan. Et skifte af CPR-nummer i CTR forudsætter, at personen henvender sig til apoteket eller Sundhedsstyrelsen for at få det foretaget.
Personer, der har fået juridisk kønsskifte, vil blive gjort opmærksom på mulighederne
for at få rettet CPR-nummeret
.

[Til indhold] 6.4. Praktiske forhold vedr. indlæggelse m.v.
Danske Regioner har bemærket, at der er praktiske udfordringer i forhold til, at mange funktioner på sygehusene fortsat tager hensyn til de kønslige forskelle, f.eks. i forhold til indlæggelse på flersengstuer. Der vil komme situationer, hvor sundhedspersonalet må vurdere, om en person skal betragtes som det ene eller andet køn, og der vil komme situationer, hvor det kan vække anstød hos andre patienter, hvis en patient behandles som det køn, patienten tilhører rent juridisk.

På samme vis som i dag forventer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at regionerne vil tage de nødvendige hensyn og udvise forståelse for de praktiske udfordringer, der kan opstå. Det er ministeriets opfattelse, at sådanne udfordringer bedst løses lokalt, idet håndteringen vil afhænge af faciliteter og organisering m.v.

[Til indhold] 6.5. Binær kønsopfattelse
Sex og Samfund bemærker, at lovforslag anvender en binær kønsopfattelse, hvor der fortsat refereres til mænd og kvinder, og ”det ene” og ”det andet” køn. Det vil efter foreningens opfattelse være en fordel, hvis den bagvedliggende indførelse af juridisk kønsskifte gav mulighed for et transkønnet CPR-nummer med mulighed for en sproglighed, der opererer med mand/kvinde/transperson og ”et andet køn”.
Personer, der er født med flertydige kønsorganer, rummes i øvrigt heller ikke i denne binære kønsopfattelse.

Aalborg Universitet henleder desuden opmærksomheden på patienter, som er født med flertydige kønsorganer og udtrykker tvivl om, hvorvidt disse er omfattet af sundhedslovens bestemmelser, hvor personens biologiske køn er relevant.

Ministeriet skal hertil bemærke, at såfremt en person med flertydige kønsorganer har behov for behandling i sundhedsvæsenet, vil personen naturligvis have ret til dette.

[Til indhold] 6.6. Forholdet til børneloven
Det Etiske Råd konstaterer, at ændringer i børneloven ikke indgår i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foreslåede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlæggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske Råd anledning til at fremkomme med bemærkninger herom. Således henviser Det Etiske Råd til børneloven §§ 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af børneloven, så f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Råd spørger desuden, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte? Rådet finder, at dette vil være en logisk følge af en holdning, hvorefter de lovgivningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn.

Under alle omstændigheder finder Rådet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhængigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfælde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.

Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige forældreskab, der da også er dækkende for langt størstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af problemstillingen (man anslår, at et sted mellem 15 og 70 personer vil få foretaget et juridisk kønsskifte om året), og den omfattende ændring af børneloven og relateret lovgivning, der vil være påkrævet, såfremt udgangspunktet ændres.

Ministeriet bemærker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne ændringer af det retlige forældreskab med manglende kontinuitet for barnet til følge.

Det primære sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at blive anerkendt som tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk kønsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet børneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk kønsskifte opståede problemstillinger, vil være et tidskrævende og omfattende arbejde, der vil kræve nedsættelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk løsning, hvilket vil være at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn.”

[Til indhold] 7. Økonomi
Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab anfører, at de ændrede betingelser for kirurgisk kastration må forventes at medføre en stigning i antallet af personer, der vil få mulighed for kirurgisk kastration. Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker desuden, at det må forventes, at flere personer vil søge om juridisk kønsskifte end på nuværende tidspunkt i forhold til tilladelser vedr. kirurgisk kønsskifte. Dansk Psykiatrisk Selskab forventer dog også, at en række personer fremover vil afstå fra at søge om kirurgisk kønsskifte, idet deres behov fremover vil kunne imødekommes med et juridisk kønsskifte.

Det er samlet set Danske Regioners opfattelse, at forslaget antages at have ressourcemæssige konsekvenser, idet regionerne forventer en øget efterspørgsel af sundhedsydelser, som regionerne bør kompenseres for. Tilsvarende har Dansk Psykiatrisk Selskab bemærket, at en stigning i antallet af personer, der får mulighed for kirurgisk kastration, må antages at have ikke ubetydelige ressourcemæssige konsekvenser.

Dansk Selskab for Psykiatri finder i øvrigt anledning til at bemærke, at de foreslåede ændringer af kriterierne for kirurgisk kastration, jf. § 115, vil medføre en stigning i antallet af personer, der efterfølgende fortryder de foretagne indgreb. Danske Regioner har tilsvarende bemærket, at det bør overvejes, hvorledes sundhedsvæsenet skal forholde sig til ønsker om rekonstruktiv kirurgi m.v.

Af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser for anvendelse af erklæringsmodellen vedr. juridisk kønsskifte:

Erklæringsmodellen vil indebære, at transseksuelle, som i dag får kirurgisk og derefter juridisk kønsskifte, vil kunne få det juridiske kønsskifte tidligere i forløbet.
Det har ingen økonomiske konsekvenser. Der kan i princippet tænkes at være transseksuelle, som i dag får kirurgisk kønsskifte, fordi det er en forudsætning for juridisk skifte, og som vil fravælge undersøgelse og operationen, hvis det ikke længere er et krav. Det ville i givet fald medføre en besparelse i sundhedsvæsenet.
Det må imidlertid lægges til grund, at langt de fleste – hvis ikke alle – der opereres, gør det, fordi de ønsker denne fysiske ændring af deres køn uafhængigt af det juridiske kønsskifte. Der kan derfor højst blive tale om en meget usikker mindreudgift. Derudover kan der være transkønnede, som ikke vil eller kan gennemgå kirurgisk kønsskifte, og som med erklæringsmodellen vil kunne søge juridisk kønsskifte.
Det har ingen økonomiske konsekvenser i sundhedsvæsenet. Der kan dog være nogle, som i dag får navneændring og kønsbetegnelsen X i passet efter vurdering eller diagnosticering på Sexologisk Klinik, som ikke længere vil have behov for disse undersøgelser. Det kan give en begrænset mindreudgift.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bemærke, at de foreslåede ændringer af § 115, stk. 1, om kirurgisk kastration ikke tilsigter en udvidelse af omfanget af tilladelser til kastration. Forslaget forventes således ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Det kan dog ikke afvises, at den sundhedsfaglige udvikling på området, eksempelvis i forhold til diagnostik, på længere sigt kan medføre ændringer.

Vedr. spørgsmålet om eventuel fortrydelse af kastration bemærkes det, at de foreslåede kriterier, hvor det bl.a. påses, at ansøgeren har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf, har til formål, at disse situationer i videst muligt omfang undgås. For så vidt angår de situationer, hvor en person eventuelt måtte fortryde fysiske behandlinger som led i kønsskifte, vil personen have mulighed for at modtage relevant behandling i det omfang en sådan behandling kan tilbydes, og såfremt øvrige kriterier og forudsætninger herfor er opfyldt.
[Til indhold]

Noter
  1. [Retur] Dog med en enkelt genganger, jf. side 5 og 6 i Rådets (Det Etiske Råd) høringssvar af 27. marts 2014.

* * *
Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende høringsnotatet – bilag 1.
Høringsnotatet hos Folketinget i pdf-format.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] CTR – Det Centrale Tilskudsregister
    For at sikre at apoteket trækker det rigtige tilskudsbeløb fra prisen på den medicin, du køber, findes der et landsdækkende elektronisk register, kaldet Det Centrale Tilskudsregister (CTR).
    Yderligere information om CTR hos Sundhedsstyrelsen

L 189. Bilag 1. Høringsskrivelse (udateret) fra Dansk Psykiatrisk Selskab.

Vist 0 gange. Høringsskrivelsen fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) gengives herunder

Sundhedsministeriet
Att: Anna Skat Nielsen

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v)

Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) har bedt overlæge Ellids Kristensen og overlæge Annamaria Giraldi, Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København om at udarbejde DPS‘ høringssvar ifm lovforslag om ændring af sundhedsloven med ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af juridisk kønsskifte.

DPS/Sexologisk Klinik hilser det fremsatte lovforslag velkomment, da de foreslåede ændringer følger den udvikling, der både nationalt og internationalt har været på området for behandling af personer med kønsidentitetsproblematikker.

Den foreslåede lovgivning vil således være relevant for en række personer med forskellige kønsidentitetsproblematikker.

Personer med kønsidentitetsproblematikker kan ses som en heterogen gruppe af personer, der kan have forskellige ønsker i forbindelse med deres kønsidentitetsproblematik. Den kliniske erfaring viser, at ønskerne kan omfatte mere eller mindre gennemgribende ændringer.:
Overordnet set vil muligheden for at få juridisk kønsskifte uden kirurgisk kønsskifte imødekomme et behov, der observeres i det daglige kliniske arbejde med personer med kønsidentitetsproblematikker og berøre navnlig tre forskellige grupper:
  1. De personer, der ønsker kirurgisk kønsskifte, vil i transitionsperioden få en nemmere transition, idet de ikke til stadighed vil blive konfronteret med diskrepansen mellem det registrerede køn og det ønskede køn, og ofte den ydre fremtoning.
  2. De personer, der ikke ønsker kirurgisk behandling men eventuelt kun hormonbehandling vil fremover ikke opleve diskrepans mellem det registrerede køn og den ydre fremtoning og ønskede kønsfremtoning
  3. De personer, der af somatiske eller psykiatriske årsager ikke kan få hormonel eller kirurgisk behandling, men føler sig og lever som det modsatte køn, vil fremover kunne imødekommes med juridisk kønsskifte.

Der er således tale om en juridisk ændring, der ikke findes lægelige eller psykologiske grunde til ikke at anbefale. Tværtimod vurderes det, at de foreslåede ændringer vil lette tilværelsen for en væsentlig del af personer med kønsidentitetsproblematikker. Endelig synes den nuværende ordning, hvorefter personer der ønsker navneændring og “kryds i passet” først skal vurderes og udredes af Sexologisk Klinik, både uhensigtsmæssig og ressourcekrævende.

DPS/Sexologisk Klinik finder, at de foreslåede ændringer giver mulighed for mere nuancerede tilbud til personer med kønsidentitetsproblematikker.

Der er på nuværende tidspunkt ikke erfaringer fra udlandet, der kan belyse, hvilken betydning de foreslåede ændringer må antages at medføre. Det må dog forventes, at flere personer vil søge om juridisk kønsskifte, end der på nuværende tidspunkt gives ved kirurgisk kønsskifte. Sexologisk Klinik forventer med forslaget tillige en stigning i antallet af personer, der fortsætter med kirurgiske indgreb. Endvidere forventes det dog også at, at en række personer fremover vil afstå fra at søge om kirurgisk kønsskifte, idet deres behov fremover vil kunne imødekommes med et juridisk kønsskifte.

Specifikke bemærkninger til lovforslagets forslagets § 115
Med det fremsatte forslag lægges der op til, at en person fremover kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgeren er transseksuel, har et vedvarende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

Indledningsvis bemærkes som nævnt ovenfor, at Sexologisk Klinik er meget positivt indstillet over for den foreslåede ændring af § 115, stk. l. Man finder således, at den foreslåede ændring må anses for bedre overensstemmende med den udvikling, der både nationalt og international har været indenfor området af behandling af personer med kønsidentitetsproblematikker, hvorefter man i højere lægger vægt på personens eget vedvarende ønske om kønsskifte (princippet om “informed consent”).

Sexologisk Klinik finder dog anledning til at bemærke, at der kan forekomme situationer, hvor en person efter den foreslåede ordlyd vil opfylde betingelserne for kastration med henblik på kønsskifte, men hvor det af for eksempel psykiatriske, sociale eller somatiske grunde ikke vil være tilrådeligt at tillade kirurgisk kastration.

Det fremgår af bemærkningerne til § 115, at Sundhedsstyrelsen vil skulle påse, blandt andet at ansøgerens ønske har været vedholdende gennem længere tid, og at det vurderes at ville være vedvarende, foruden at der ikke er øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet, samt at ansøgeren kan overskue konsekvensen af det.

Det er Sexologisk Kliniks opfattelse, at det bør overvejes – med henblik på at opnå en klarere regulering af de sager, hvori der af de ovennævnte grunde ikke bør meddeles tilladelse til kirurgisk kastration med henblik på kønsskifte – bør fremgår direkte af § 115, at ansøgning om kastration kan afslås, såfremt øvrige forhold taler afgørende imod.

Sexologisk Klinik finder i øvrigt anledning til at bemærke, at der med de foreslåede lempelser af betingelserne for kirurgisk kastration må forventes en stigning i antallet af personer, der vil få mulighed for kirurgisk kastration. Dette må antages at have ikke ubetydelige ressourcernæssige konsekvenser. Endvidere forventer Sexologisk Klinik, at en lempelse af betingelserne for kirurgisk kastration vil medføre en stigning i antallet af personer, der efterfølgende fortryder de foretagne indgreb.

For så vidt angår§ 115, stk. 3, hvorefter 21 år ændres til18 år, bemærkes, at Sexologisk Klinik er enig i, at muligheden for kastration med henblik på kønsskifte som udgangspunkt følger myndighedsalderen. Det beror efter Sexologisk Klinik på en politisk beslutning, hvorvidt personer under 18 skal kunne kastratreres kirurgisk. Det bemærkes dog, at lovændringen derved synes at åbne op for, at kastration
af personer under 18 år kan tillades, såfremt ganske særlige grunde taler derfor.

Med venlig hilsen
Thomas Middelboe,
overlæge, Ph.D, formand, DPS

Annamaria Giraldi
Overlæge, Ph.d, ekstern lektor
Ellids Kristensen
overlæge, daglig leder, lektor

* * *
Høringssskrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen – bilag 1.
Høringssskrivelsen sammen med de øvrige høringsskrivelser hos Folketinget – bilag 1 i pdf-format.

L 189. Bilag 1. Høringsskrivelse fra Sex & Samfund af 28. marts 2014.

Vist 0 gange. Høringsskrivelsen fra Sex & Samfund gengives herunder

HØRING VEDR. UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM ASSISTERET REPRODUKTION I FORBINDELSE MED BEHANDLING, DIAGNOSTIK OG FORSKNING MV. (ÆNDREDE KRITERIER FOR KASTRATION OG JUSTERINGER SOM FØLGE AF INDFØRELSE AF JURIDISK KØNSSKIFTE M.V.)

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Att.: Anna Skat Nielsen

København d. 28. marts, 2014

Sex og Samfund har med interesse gennemlæst det fremsendte lovændringsforslag, som vi helt generelt hilser velkommen og ser som en tiltrængt opdatering af såvel sundhedsloven som lov om assisteret reproduktion.

I vores optik har Danmark længe haltet efter lande vi almindeligvis sammenligner os med, når det drejer sig om transkønnedes autonomi, rettigheder og adgang til sundhedsydelser.

Vi har en række bemærkninger til lovændringen og den bagvedliggende indførelse af juridisk kønsskifte.
  • Binær kønsopfattelse: Lovforslaget operer med en binær kønsopfattelse, hvor der fortsat refereres til mænd og kvinder, og “det ene” og “det andet” køn. Det ville være en fordel, hvis den bagvedliggende indførelse af juridisk kønsskifte gav mulighed for et transkønnet cpr-nummer med mulighed for en sproglighed, der opererer med mand/kvinde/transperson
    og “et andet køn“. Personer, der er født med flertydige kønsorganer, rummes i øvrigt heller ikke i denne binære kønsopfattelse.
  • Transseksualitet vs. transkøn: Det er misvisende, når lovforslaget anvender det utidssvarende begreb transseksualitet, idet det er personens køn og ikke dennes seksualitet,
    der søges ændret. Lovforslaget bør konsekvent rettes igennem så transseksuel erstattes med transkøn eller transperson. Det er desuden helt utidssvarende at operere med psykiatrisk diagnosticering af såkaldt transseksualitet,
    idet der ikke er tale om en psykiatrisk lidelse.
  • Udredning og behandling: For personer, som ikke udviser tegn på sindslidelser, bør det ikke være nødvendigt med et observationsforløb på to år for at blive indstillet til kirurgisk kønsskifte. Desuden findes det problematisk, at alene Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København forestår udredning og indstilling. Ideelt set bør dette tilbydes flere steder i landet, ligesom muligheden for en opdeling i henholdsvis udredende og behandlende instans bør overvejes. Sådanne tiltag ville også give mulighed for at få en såkaldt “second opinion”, hvis ansøgeren om kønsskifte ikke får det bevilget.
  • Aldersgrænse: Det hilses velkommen, at aldersgrænsen for kønsskifte nedsættes fra 21 til 18 år. Imidlertid vil det være formålstjenstligt, hvis der samtidig udvikles særlige rådgivnings-, udrednings-, og behandlingstilbud for mindreårige i form af (som minimum) hormonbehandling og hormonblokering, da det kan være meget smertefuldt både fysisk og psykisk for transkønnede personer at gennemleve puberteten uden mulighed for behandling.
  • Assisteret reproduktion: Det hilses velkommen, at transpersoners reproduktive rettigheder i højere grad respekteres med det fremlagte lovforslag, hvor det bliver muligt at inseminere personer, der juridiske set er mænd. Forslaget bør imidlertid også inkludere retten til at få nedfrosset både æg og sæd med henblik på fremtidig reproduktion.

Sex og Samfund deltager naturligvis gerne i dialogen om det videre lovgivningsarbejde.

Med venlig hilsen
Bjarke Oxlund
Bestyrelsesformand
Sex og Samfund

* * *
Høringssskrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen – bilag 1.
Høringssskrivelsen sammen med de øvrige høringsskrivelser hos Folketinget – bilag 1 i pdf-format.

LGBT Danmarks høringsskrivelse af 28. marts 2014 til forslag om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion – juridisk kønsskifte m.v.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark gengives herunder

Anna Skat Nielsen
ani@sum.dk

28. marts 2014

Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Ændrede kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

LGBT Danmark, Landsforeningen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner er glade for det fremsatte forslag til ændring af lov om sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion.

Med forslaget gøres bestemmelserne i sundhedsloven tidssvarende, og det er endvidere tilfredsstillende, at forslaget skaber en mere inkluderende sprogbrug, også i forhold til lov om assisteret reproduktion.

Landsforeningen har følgende bemærkninger til lovforslaget.

Begrebet kønsskiftejuridisk kønsskifte og operativt kønsskifte
§ 1, punkt 18
Landsforeningen foreslår, at teksten:
  “En person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgeren er transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.”
ændres til:
  ”En person kan få tilladelse til kastration med henblik på operativt kønsskifte, hvis ansøgeren er transseksuel, har et vedholdende ønske derom, og kan overskue konsekvenserne heraf.”

I bemærkningerne til ændring af lov om Det Centrale Personregister anvendes begrebet “juridisk kønsskifte“.

I dette lovforslag anvendes begrebet “kønsskifte” – “kastration med henblik på kønsskifte“.
Der er imidlertid tale om to meget forskellige forhold i de to lovforslag.

Ved i lovforslaget om ændring af lov om Det Centrale Personregister at anvende begrebet “juridisk kønsskifte” tilkendegives, at der er forskel på “kønsskifte” og “juridisk kønsskifte“.
Derfor vil det være naturligt, at det i sundhedsloven præciseres, hvilken form for kønsskifte, der er tale om.

Dermed bliver der også sproglig overensstemmelse og system i anvendelsen af begreberne i to lovforslag med et overordnet begreb “kønsskifte” og under dette to begreber “juridisk kønsskifte” og “operativt kønsskifte“.

Landsforeningen skal bemærke, at det er vores opfattelse, at adgang til operativt kønsskifte ikke skal betinges af diagnosticering som transseksuel. Vi ønsker diagnosen afskaffet og behandlinger henført til andre afsnit i klassifikationen. Vi skal derfor henstille til, at regeringen tager skridt til at gennemføre dette, enten ved at revidere bemærkningerne til lovforslaget, eller gennem et selvstændigt initiativ.

§ 1, punkt 19
Landsforeningen hilser forslaget om nedsættelse af aldersgrænsen velkomment.

Unge under 18 år og umyndige
Landsforeningen noterer sig med beklagelse, at hverken rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe eller selve lovudkastet indeholder forslag om operativt kønsskifte for unge under 18 år og henstiller, at der efter behandlingen af indeværende lovforslag tages initiativ til at give unge under 18 år og ikke-myndige mulighed for operativt kønsskifte med samtykke fra forældremyndighedsindehaver/værge.

§ 3, stk. 2
Landsforeningen er bekymret for formuleringen af overgangsbestemmelsen:
  Stk. 2. De hidtil gældende regler om kastration efter sundhedslovens § 115 finder fortsat anvendelse for ansøgninger om kastration, der er indsendt før lovens ikrafttræden.

Landsforeningen finder formuleringen uheldig, idet den stiller personer dårligere, som inden lovens ikrafttræden havde indsendt ansøgning om operativt kønsskifte (kastration) end personer, som først indsender ansøgning derom efter lovens ikrafttrædelse.

Sundhedslovens nugældende § 115, stk. 3 lyder:
  Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Formuleringen af overgangsbestemmelsen medfører, at personer, som er fyldt 18 år, men ikke er fyldt 21 år, skal vente til de er fyldt 21 år, før de kan få tilladelse til operativt kønsskifte (kastration), hvis de allerede har ansøgt om tilladelse dertil.

Landsforeningen finder, at det er en urimelig forskelsbehandling af disse unge personer.

Landsforeningen foreslår derfor, at § 3, stk. 2 bliver slettet.
Alternativt foreslår landsforeningen, at ordlyden ændres til:
  Stk. 2. De hidtil gældende regler om kastration efter sundhedslovens § 115 finder fortsat anvendelse for ansøgninger om kastration, der er indsendt før lovens ikrafttræden, medmindre der indgives en fornyet ansøgning efter lovens ikrafttræden.

Foreningens navn
Landsforeningen har bemærket, at såvel i lovforslagets bemærkninger som i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport er foreningens navn anført som ”Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT)” og som ”LGBT”. Vi anmoder venligst om, at foreningens navn skrives korrekt ”LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner” eller i kort form ”LGBT Danmark”.

Anbefaling
Landsforeningen anbefaler med disse bemærkninger lovforslaget til vedtagelse.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

* * *
Høringsskrivelsen i pdf-format.

L 189. Bilag 1. Høringsskrivelse fra Aalborg Universitet af 28. marts 2014.

Vist 0 gange. Høringsskrivelsen fra Aalborg Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gengives herunder

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Att: Anna Skat Nielsen
ani@sum.dk

27. marts 2017

Høringssvar Aalborg Universitet. Lovudkast vedr. ændring af sundhedsloven og lov om assisteret re-produktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændre-de kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.).

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

AAU’s høringssvar er udarbejdet af Christian Graugaard, professor, Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut. Hvis der er spørgsmål eller forhold i høringssvaret, I ønsker uddybet, er I meget velkomne til at kontakte Christian Graugaard (cgr@dcm.aau.dk). Sexologisk Forskningscenter indgår naturligvis også med glæde i en dialog om det videre lovgivningsarbejde.

AAU har følgende bemærkninger til lovudkastene:
  • Generelt: Lovforslaget må betragtes som en tiltrængt forbedring af danske transkønnedes autonomi, rettigheder og adgang til sundhedsydelser.
  • Generelt: Det er væsentligt, at biologiske kvinder, som opnår juridisk kønsskifte, fortsat oplyses om muligheden for relevante vaccinations- og screeningstiltag. Dette må sikres gennem registreringstekniske anordninger og bør eksempelvis ikke være op til vedkommendes egen læge.
  • Generelt: Det er naturligvis vidtgående at tillade insemination af juridiske mænd, men en logisk følge af lovændringens intention og i god tråd med den almindelige samfundsmæssige udvikling på området.
  • Generelt: Det hilses velkommen, at aldersgrænsen for legal kastration nedsættes til 18 år. Det skal dog samtidig bemærkes, at der bør udvikles særlige rådgivnings-, udrednings- og behandlingstilbud for mindreårige patienter.
  • Generelt: Lovbemærkningernes formulering om, at ” … diagnosticering af personen indebærer et længerevarende forløb … ” er efter vores opfattelse uheldig. Det afgørende er, at psykisk skrøbelige eller direkte sindslidende personer ikke indstilles til kirurgisk kønsskifte, men hvorvidt processen er længereeller korterevarende er individuel og bør næppe fastlægges i lovbemærkninger. Det bør således ikke i sig selv være et mål, at udredningstiden er lang.
  • Ad § 106: Formuleringerne” … der har kvindelige reproduktive kønsorganer … ” og” … der har mandlige reproduktive kønsorganer … ” udtrykker en forvirrende dobbeltkonfekt, og det foreslås, at man i stedet skriver “kvindelige/mandlige reproduktive organer” eller “kvindelige/mandlige kønsorganer”. Desuden henledes opmærksomheden på intersex-patienter, som er født med flertydige kønsorganer. Det er problematisk, at denne gruppe- som formuleringerne er nu -falder uden for lovens område.
  • Ad § 115: Formuleringen ” … ansøgeren er transseksuel … ” er uheldig af to grunde: 1) Verbet “er” implicerer en større diagnostisk objektivitet, end man ofte har at gøre med i virkeligheden. Transkøn er for alle praktiske formål et subjektivt fænomen, og transpersoner udgør tilmed en stor og broget gruppe. Af samme grund er lovbemærkningernes brug af ordene “diagnosen” og “diagnosticering” problematiske, idet eksakt, objektiv lægelig diagnostik ifølge sagens natur aldrig kan opnås. 2) Begrebet “transseksuel” anses i både subkultur og sexologiske fagkredse som forældet, idet ordet “transkønnet” foretrækkes. Vi foreslår derfor følgende formulering: ” … opfatter sig selv som transkønnet … ” eller ” … opfatter sig selv som transperson … “.
  • Ad § 115: Som historisk baggrund kan det oplyses, at formuleringen om “sjælelige lidelser eller social forringelse” blev indføjet ved lovrevisionen i 1935 efter ønske fra Retslægerådet, som i perioden 1929-35 ved ganske mange lejligheder havde tilladt kastration af især homoseksuelle mænd, som reelt ikke var (eller havde været) i karambolage med sædelighedslovgivningen (kastrationslovens opkomst og tidlige administration er analyseret i Christian Graugaards ph.d.-arbejde fra 1997).
  • Ad § 116: Det hilses velkommen, at ansvaret for udredning og behandling af transkønnede overgår til Sundhedsstyrelsen. Det bemærkes dog samtidig, at regler og procedurer forud for tilladelse til kastration/kirurgisk kønsskifte bør standardiseres og gøre mere gennemskuelige, fleksible og brugervenlige, end tilfældet er i dag. l denne henseende kan det overvejes, hvorvidt Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center København fortsat skal være det eneste center i landet med højt specialiseret funktion, samt i hvilket omfang vurderingen af kønsskifteansøgere kan eller bør inddrage andre faglige instanser. Desuden bør der formuleres klare retningslinjer for hormonbehandling (herunder pubertetsudsættende behandling) samt kirurgiske fjernelse af bryster.

Venlig hilsen
Bodil Brander Christensen

* * *
Høringssskrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen – bilag 1.
Høringssskrivelsen sammen med de øvrige høringsskrivelser hos Folketinget – bilag 1 i pdf-format.

L 189. Bilag 1. Høringsskrivelse fra AIDS-Fondet af 28. marts 2014.

Vist 0 gange. Høringsskrivelsen fra AIDS-Fondet gengives herunder

Anna Skat Nielsen
ani@sum.dk
København den 28. marts 2014

HØRINGSSVAR: ÆNDREDE KRITERIER FOR KASTRATION OG JURIDISK KØNSSKIFTE MV.

AIDS-Fondet takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af sundhedsloven mv. i forbindelse med ændrede kriterier for kastration og indførelse af juridisk kønsskifte.

AIDS-Fondet anser i overvejende grad konsekvensrettelserne i lovudkast vedr. ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., som væsentlige og relevante i forhold til forslaget til ændringerne i lov om Det Centrale Personregister vedr. juridisk kønsskifte.

AIDS-Fondet er imidlertid stærkt kritisk overfor anvendelsen af ‘diagnosen’ transseksuel jf. forslag til sundhedslovens § 115, stk. l og bemærkningerne hertil navnlig afsnit 2.2.2. Vi er enige i, at beslutning om kastration skal ske på et velovervejet grundlag. Dette kan indebære et samtaleforløb som skal afklare, at kastration
er ansøgerens vedholdende ønske og at ansøgerne kan overskue konsekvenserne af en kastration herunder at ønsket ikke er fremsat som følge af en psykisk lidelse.

Det er derimod for vidtgående, at ansøgeren skal diagnosticeres som transseksuel.
Betegnelsen er efter AIDS-Fondets opfattelse krænkende og indebærer en sygeliggørelse af transpersoner. Fra AIDS-Fondets brugere er vi bekendte med, at transpersoner, som forudsætning for fysisk kønsskifte, allerede i dag gennemgår langvarige udredningsforløb, der af den enkelte opleves som krænkende og som går langt ud over, hvad der er nødvendigt for at udelukke, at et ønske om kastration
er fremsat som følge af en sindslidelse. Det er desuden vores indtryk, at disse samtaleforløb uanset, at de er meget omfattende, leder til vilkårlighed. I forslag til sundhedslovensn § 115, stk. l er der således tale om lovfæstelse af en praksis, som vi oplever, er dybt uhensigtsmæssig.

Det er således AIDS-Fondets klare anbefaling, at diagnosticering som transseksuel, som forudsætning for at opnå tilladelse til kastration, udgår af forslaget.

Til orientering vedlægges AIDS-Fondets høringssvar om lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister vedr. tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn.

Venlig hilsen
AIDS-Fondet

Henriette Laursen
Direktør

* * *
Høringssskrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende høringsskrivelsen – bilag 1.