L 55. Referat af 3. behandlingen den 2. marts 2017. Vedtaget.

Vist 0 gange. Den 2. marts 2017 havde Folketinget 3. behandling af lovforslag L 55 – Samling: 2015-16 – om forslag til lov om udstedelse af legitimationskort. Lovforslaget blev vedtaget og træder i kraft den 1. juli 2017.

Kl. 1002
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Der er ikke stillet ændringsforslag.
Er der nogen, der ønsker at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.
Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.
Afstemningen er slut.

For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

* * *
Folketingets journal med referat af 3. behandlingen.

* * *
Lovforslaget blev udmøntet i lov nr. 236 af 15. marts 2017 om udstedelse af legitimationskort.

L 55. Referat af 2. behandlingen den 28. februar 2017.

Vist 0 gange. Den 28. februar 2017 havde Folketinget 2. behandling af lovforslag L 55 – Samling: 2015-16 – om forslag til lov om udstedelse af legitimationskort.

Kl. 1445
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

* * *
Folketingets journal med referat af 2. behandlingen.

L 55. Bilag 11. Betænkning af 23. februar 2017 fra SUU over forslag til lov om udstedelse af legitimationskort.

Vist 0 gange. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afgav den 23. februar 2017 betænkning over lovforslag L 55 bilag 11 – Samling: 2016-17 – forslag til lov om udstedelse af legitimationskort.

* * *
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 23. februar 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]

1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var til 1. behandling den 2. december 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 14. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 405 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016 sendte social- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Herning Kommune,
LGBT [1a] og
Paul W. Ryan.
Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget kommenteret 2 af de skriftlige henvendelser til udvalget.
Det forventes, at ministeren vil kommentere de øvrige henvendelser inden 2. behandling.

Deputationer
Endvidere har Herning Kommune mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret 2 spørgsmål. Spørgsmål 3 og 4 forventes besvaret inden 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Udvalget finder det glædeligt, at der med det nye legitimationskort bliver mulighed for, at alle borgere på 15 år eller derover, der er bopælsregistreret i CPR, fremover vil kunne legitimere sig med gyldig billedlegitimation – også selv om disse borgere ikke er i besiddelse af pas eller kørekort. Legitimationskortet løser dermed et praktisk og reelt problem for en lang række borgere, for hvem det ikke giver mening, eller som ikke har mulighed for at erhverve f.eks. kørekort. Med lovforslaget bemyndiges økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte de nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet. Udvalget opfordrer i den forbindelse økonomi- og indenrigsministeren til, at det i den konkrete realisering af kortet sikres, at legitimationskortet bliver nemt at producere, billigt at udstede og billigt at erhverve sig, og at kortet får en høj sikkerhed, således at risikoen for identitetstyveri minimeres. Udvalget opfordrer desuden økonomi- og indenrigsministeren til, at man i det videre arbejde med at realisere legitimationskortet inddrager erfaringer fra landets kommuner vedrørende udstedelsen af id-kort.

Alternativets medlem af udvalget ønsker i tillæg til det fælles betænkningsbidrag at imødekomme den kritik, som LGBT Danmark i deres breve [1b] til udvalget retter mod, at kortet skal indeholde kortindehaverens cpr-nummer i lyset af, at det sidste ciffer i en persons cpr-nummer afslører kortholderens biologiske køn. Da der kan være et misforhold mellem transpersoners umiddelbare kønsudtryk og personnummerets kønsangivelse, vil transpersoners brug af kortet potentielt føre til, at de mod deres vilje får afsløret deres kønsidentitet. Dette problem eksisterer imidlertid også for de eksisterende legitimationsmuligheder, idet cpr-nummeret fremgår af både pas og kørekort. ALT vil derfor fremsætte et beslutningsforslag med henblik på at få Folketingets opbakning til, at cpr-numre i fremtiden skal gøres kønsneutrale. Derved løses problemet mere grundlæggende og med betydning for samtlige situationer, hvor der er behov for identifikationkation ved cpr-numre.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

* * *
Folketingets journal over bilag 11, betænkningen.

Folketingets journal over betænkningen.
Betænkningen i pdf-format i Folketingstidende B.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur til 1a] [Retur til 1b] Høringsskrivelser fra LGBT Danmark
    1. L 55. Bilag 4. Spgsm. 1. Høringsskr. af 19. december 2016 fra LGBT Danmark om at undlade personnummeret i legitimationskort. Svar 20. januar 2017.
    2. L 55. Bilag 5. Spgsm. 2. Høringsskr. af 22. januar 2017 fra LGBT Danmark om ministerens bemærkninger til LGBT Danmarks høringsskrivelse af 19. december 2016 (den herover nævnte henvendelse (L 55. Bilag 4.)) om at undlade personnummeret i legitimationskort. Svar 2. februar 2017.

L 55. Bilag 10. Spgsm. 4. Præsentationer fra Herning Kommunes foretræde for udvalget 23. feb. 2017 og spgsm. til ministeren derom. Svar 23. februar 2017.

Vist 0 gange. Herning Kommune havde torsdag den 23. feb. 2017 foretræde for Social-, Indenrigs- og Børneudvalget vedrørede lovforslag L 55 – Samling 2016-17 bilag 8 – og præsenterede herunder kommunens nuværende system med udstedelse af legitimationskort til unge under 18 år (alkokort), og foreslog systemet indført i det i lovforslaget omhandlede legitimationskort.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget stillede den 23. februar 2017 spørgsmål nr. 4 om at kommentere henvendelsen fra Herning Kommune og det under samrådet udleverede materiale til økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, der svarede den 23. februar 2017.

Henvendelsen og det udleverede materiale
Henvendelsen beskriver Herning Kommunes nuværende system til udstedelse af legitimationskort til unge.
Systemet beskrives nærmere i det samtidig udleverede bilag fra Biometric Solutions, herunder hvordan systemet også vil kunne anvendes til det i lovforslaget foreslåede legitimationskort.

Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen henvendelsen af 1/2-17 fra Herning Kommune
samt materiale udleveret ved foretræde for udvalget den 23/2-17, L 55 – bilag 10.

Svar
Jeg er glad for den interesse, som Herning Kommune har vist for lovforslaget. Jeg synes, det viser, at lovforslaget kan være med til at gøre en forskel for de borgere, der ikke har pas eller kørekort, og at der i kommunerne er et stort ønske om at yde en god service for disse borgere.

Det fremgår bl.a. af afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der foreslås en tilpasning af legitimationskortet til personer på 16 år og derover, der indebærer, at det fortsat er kommunerne, som har ansvar for og administrerer udstedelsen af legiti-mationskortet. Herved kan man i vidt omfang tage udgangspunkt i det eksisterende decentrale system i kommunerne til produktion og administration heraf.

Den foreslåede § 2, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren (nu økonomi- og indenrigsministeren) til at fastsætte nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Arbejdet med udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil gå i gang, så snart lovforslaget er vedtaget. Jeg kan oplyse, at Herning Kommunes henvendelse vil indgå som en nyttig del af grundlaget for udarbejdelsen af bekendtgørelsen. Ministeriet vil i den forbindelse arbejde for, at kommunerne – som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – som udgangspunkt kan benytte eksisterende systemer, herunder systemet i Herning.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Bilaget fra Biometric Solutions i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 55. Bilag 8. Spgsm. 3. Høringsskr. af 21. februar 2017 fra Paul W. Ryan om at bruge en app, NemID og mobiltelefon som billedlegitimation og spgsm. derom til ministeren. Svar 21. februar 2017.

Vist 0 gange. Paul W. Ryan skrev den 21. februar 2017 til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget med bemærkninger til lovforslag L 55 – Samling 2016-17 bilag 8 – om at udvikle en billedlegitimations app, der via mobiltelefon og NemID kan bekræfte en persons identitet.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget stillede den 22. februar spørgsmål nr. 3 om at kommentere høringsskrivelsen til økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA), der svarede den 21. februar 2017.

Indhold
Høringsskrivelsen
Spørgsmålet
Svar

[Til indhold] Høringsskrivelsen fra Paul W. Ryan

Sendt: 21. februar 2017 23:19
Til: Linda Kubasiak Johansen <Linda.Johansen@ft.dk>; Folketingets Oplysning <Folketinget@ft.dk>
Emne: Vedr. Digitalt Billed id (Eller Billed på gult sygesikringsbevis)

Der er i disse digitale tider brug for en form for Digital billed-id løsning til folk over 18 år

Der findes i forvejen den app til folk under 18, som hedder “Smart ID” – som kan bruges til at verificere unges alder ved køb af alkohol – men der mangler en lignende billed-id løsning til folk over 18

Det kunne være rigtig rart for folk som ikke vil slæbe deres pas med sig rundt alle vegne, og folk som ikke har kørekort, at kunne fremvise en anden form for billled-legitimation ved. f.eks grænsekontrollen ved Sverige m.v

Derfor fik jeg tanken om ikke man kunne udvikle en billed-legitimations app (som man kunne logge på via nemID) til folk, som nemt og hurtigt kunne bruges på mobilen? En app som det offentlige kan udvikle, eller som kan sendes i udbud i den private sektor

Alle andre papirting digitaliseres for tiden (såsom pendlerkort), så hvorfor ikke også vores pas, eller et billed-id?

Alternativt er der en noget billigere og nemmere løsning på problemet: At komme billede på det eksisterende gule sygesikringsbevis, som folk stort set altid har på sig alligevel (ligesom man havde billede på sit Dankort i gamle dage). Sygesikringsbeviset fungerer i forvejen som id, så hvis en digital løsning ikke bliver aktuel, så kan man lige så godt gå skridtet fuldt ud og gøre sygesikringsbeviset til et billede-id også – på den måde er alt samlet på ét sted.

Venlig hilsen/Best regards
Paul W. Ryan
https://dk.linkedin.com/in/thedaydreamer

[Til indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21/2-17 fra Paul W. Ryan, jf. L 55 – bilag 8.

[Til indhold] Svar
Paul W. Ryan foreslår, at der i stedet for det foreslåede legitimationskort indføres en app, der minder om ”Smart ID”, der udbydes af Danske Spil A/S.

Jeg kan i den forbindelse henvise til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og høringsnotatets afsnit 2.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget om udstedelse af legitimationskort har som formål at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort.

Lovforslaget vil dermed bl.a. løse et praktisk problem ved at gøre det muligt for borgere, der hverken har kørekort eller pas, at erhverve billedlegitimation, der størrelsesmæssigt minder om et kørekort. På den baggrund ligger det uden for rammerne af dette lovforslag at udvikle en ny digital legitimationsform.

I forlængelse heraf bemærker jeg, at det også under 1. behandlingen af lovforslaget blev drøftet, om der på et tidspunkt skal indføres en form for elektronisk legitimation, evt. på en måde så det samlede antal af offentlige udstedte kort, f.eks. sundhedskort og kørekort, kan reduceres. Ordførerne var umiddelbart interesserede i idéen, men der var samtidig enighed om, at det ikke skal ske i regi af dette lovforslag.

Paul W. Ryan foreslår alternativt, at sundhedskortet påføres et billede. I den anledning kan jeg henvise til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at sundhedskortet som følge af sit formål ikke kan betegnes som et legitimationskort. Som følge heraf vurderer ministeriet ikke, at det i denne sammenhæng kunne være en hensigtsmæssig løsning at sætte et foto af indehaveren på sundhedskortet for derved at skabe et generelt legitimationskort.

Som der også var enighed om blandt Folketingets partier i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget, mener jeg, at vi med det foreslåede legitimationskort sikrer en fornuftlig løsning for bl.a. personer med handicap og ældre uden kørekort eller pas. Lovforslaget vil således gøre det muligt for alle personer over 15 år at erhverve billedlegitimation på en enkel og billig måde og forudsætter ikke, at man er indehaver af en smart-phone.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Folketingets journal vedr. høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 55. Bilag 5. Spgsm. 2. Høringsskr. af 22. januar 2017 fra LGBT Danmark om ministerens bemærkninger til LGBT Danmarks høringsskrivelse af 19. december 2016 om at undlade personnummer i legitimationskort. Svar 2. februar 2017.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

Økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll kommenterede den 20. januar 2017 høringsskrivelsen af 19. december 2016 fra LGBT Danmark.
Kommentarerne var af en art, at LGBT Danmark har indsendt sin høringsskrivelse nr. 2 med bemærkninger og korrektioner til Simon Emil Ammitzbølls kommentarer.

LGBT Danmarks høringsskrivelse nr. 2 er registreret hos Social-, Indenrigs- og Børneudvalget som bilag 5 til L 55.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har den 24. januar 2017 som spørgsmål nr. 2 – samling 2016-17 – bedt økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA) om at kommentere høringsskrivelsen, hvilket skete den 2. februar 2017..

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og følger op på Folketingets Social- og Indenrigsudvalgs beretning fra den 3. marts 2016 over beslutningsforslag B 31 om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark

Søndag den 22. januar 2017.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Vedr.: Høringsskrivelse til L 55 Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner vil med denne supplerende høringsskrivelse kommentere økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbølls besvarelse af spørgsmål 1 – kommentarer til LGBT Danmarks høringsskrivelse af 19. december 2016.

  1. Ministeren anførte:
    “Jeg forstår LGBT Danmarks bekymring, men jeg deler ikke opfattelsen af, at det er problematisk, at legitimationskortet påføres indehaverens personnummer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at legitimationskortet er et tilbud og ikke en obligatorisk ordning”.
    At det er et tilbud og ikke en obligatorisk ordning ændrer jo ikke på, at transpersoner ved anvendelse af legitimationskortet til stadighed får deres kønsidentitet afsløret og udstillet i et utal af dagligdagssituationer, hvor det er helt irrelevant.

  2. Ministeren anførte:
    “Årsagen til, at det foreslåede legitimationskort skal indeholde indehaverens personnummer, er bl.a., at det fremgår af den såkaldte hvidvasklov (lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme), at legitimation for en fysisk person bl.a. i forbindelse med oprettelse af et fast kundeforhold i et pengeinstitut, skal omfatte navn, adresse og personnummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et personnummer“.
    Ministeren henvisning til hvidvaskloven er til:
    § 12, stk.2. Hvis kunden er en fysisk person, skal legitimationen omfatte navn, adresse og cpr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et cpr-nr.
    Som det fremgår, så er kravet om personnummer (cpr-nr.) ikke ultimativt).

    Som anført i LGBT Danmarks høringsskrivelse af 19. december 2016, så har Karen Ellemann som svar på spgsm. 3 til beslutningsforslag B 31 anført, at:
    “Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse oplyst, at et legitimationskort, som indeholder både navn, adresse og cpr.nr., vil leve op til de basale krav i hvidvaskloven. Legitimation skal dog foretages ud fra en risikovurdering”.
    I og med, at det i lovforslaget specifikt er anført, at adresse ikke skal anføres på legitimationskortet, så følges allerede på det punkt ikke anbefalingerne fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

  3. Karen Ellemann har i sit svar på spgsm. 3 til beslutningsforslag B 31 endvidere oplyst, at Erhvervs- og Vækstministeriet også anfører, at:
    “Det kan derfor ikke udelukkes, at en person skal legitimere sig yderligere”.
    LGBT Danmark vil dertil påpege, at når Erhvervs- og Vækstministeriet nævner, at det ikke kan udelukkes, at en person skal legitimere sig yderligere, så er der så meget mindre grund til, at personnummeret behøver anført på legitimationskortet.

    Som anført i LGBT Danmarks høringsskrivelse af 19. december 2016, så kan yderligere legitimation som f.eks. sundhedskortet dokumentere en persons personnummer i de situationer, hvor det vurderes nødvendigt.
    Der er dermed intet i hvidvaskloven, der begrunder, at det foreslåede legitimationskort skal være påført personnummer.

  4. Ministeren anførte:
    “Af samme årsag mener jeg ikke, at LGBT Danmarks forslag om, at legitimationskortet i stedet for indehaverens personnummer påføres et kortnummer, der henviser til personen i Det Centrale Personregister (CPR), er en anvendelig løsning.

    I tilknytning hertil gør jeg opmærksom på, at indehaverens personnummer allerede i dag også findes på f.eks. sundhedskort og pas”.

    LGBT Danmark vil hertil bemærke, at det jo ikke ændrer på, at transpersoner ved anvendelse af et legitimationskortet med personnummer påført til stadighed få deres kønsidentitet afsløret og udstillet i et utal af dagligdagssituationer, hvor det er helt irrelevant.
    At der er personnummer på andre legitimationsformer er ikke i sig selv en gyldig grund til også at anføre personnummer på et nyt identitetskort, når det ikke er nødvendigt.

    LGBT Danmark har i sit høringssvar af 19. december 2016 fremført, at i stedet for personnummer, kan der påføres et kortnummer på legitimationskiortet. Dette kortnummer kan være NemID-nummeret, hvorved der let vil kunne ske verificering af personens identitet.

  5. Ministeren anførte:
    “Med hensyn til LGBT Danmarks bekymring for risikoen for identitetstyveri kan jeg desuden oplyse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i særlige tilfælde efter skriftlig anmodning herom kan tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet, jf. § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister“.
    Dette vil LGBT Danmark ikke bestride.
    LGBT Danmark mener imidlertid, at det da må være bedre at undgå et identitetstyveri begået med baggrund i tyveri af et identitetskort med personnummer påført, end at skulle udbedre en sket skade. Både identitetstyveri og tildeling af et nyt personnummer påfører borgeren væsentlige ulemper, og det er en besværlig proces at få tildelt et nyt personnummer pga. identitetstyveri.

    LGBT Danmark vil nævne, at manglende overførsel af sundhedsoplysninger er en af ulemperne. På trods af, at juridisk kønsskifte og dermed tildeling af nyt personnummer blev indført i 2014, så er problemerne med overførsel af sundhedsoplysninger fortsat uløste.

  6. Ministeren anførte:
    “Jeg kan i øvrigt henvise til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, hvor det er anført, at ministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, at ansøgerens identitet kan anses for godtgjort, […]”.
    LGBT Danmark vil dertil bemærke, at dét, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet jo ikke ændrer ved de ulemper, som transpersoner vil blive påført, hvis det bliver lovbestemt, at legitimationskortet skal være påført personnummer.

  7. 7. Ministeren anførte videre i fortsættelse af forannævnte punkt:
    “[…] og høringsnotatet, som den tidligere social- og indenrigsminister har oversendt til udvalget den 9. november 2016″
    I høringsnotatet, som ministeren henviste til er der ikke anført noget om behovet for personnummer på legitimationskortet.
    At der ikke fra dem, der har indgivet høringssvar, er argumenteret for ikke at påføre personnummer på legitimationskortet, kan meget vel skyldes, at ingen af dem repræsenterer transpersoner og derfor næppe har været opmærksomme på de problemer, som transpersoner vil blive udsat for ved anvendelse af legitimationskortet.

LGBT Danmark vil afslutningsvis anføre, at der i ministerens kommentarer til LGBT Danmarks høringsskrivelse af 19. december 2016 reelt ikke er noget, som taler imod at undlade at påføre personnummer på legitimationskortet.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

* * *
Svar den 2. februar 2017.
LGBT Danmark anfører bl.a. i sit brev af 22. januar 2017, at der i mit svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg af 20. januar 2017 (bilag 1) reelt ikke er noget, der taler imod at undlade at påføre legitimationskortet indehaverens personnummer. Det synspunkt er jeg ikke enig i.

Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at en del af baggrunden for, at den tidligere social- og indenrigsminister har fremsat lovforslaget netop er, at der ikke i dag findes et legitimationskort, der har som sit hovedformål at fungere som generel legitimation. Det er navnlig blevet oplevet som et problem for borgere, der ikke har et pas eller kørekort.

Det fremgår derfor bl.a. af afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er tale om en samlet vurdering, hvorefter et legitimationskort, der indeholder indehaverens fulde navn, foto og personnummer, vil kunne anvendes som legitimation i en række hverdagsdagssituationer, ligesom pas og kørekort også i dag anvendes som legitimation i andre situationer end ved rejse og kørsel.

Det er således fortsat min opfattelse, at legitimationskortet skal påføres indehaverens personnummer for bedst muligt at understøtte kortets formål med at dokumentere indehaverens identitet.

Jeg kan derfor henholde mig til mit svar på spørgsmål 1 ad L55 af 20. januar 2017.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

Bilag 1:
Endeligt svar af 20. januar 2017 på spørgsmål 1 ad L55 til Folketingets Social-, Inden-rigs- og Børneudvalg.

* * *
Folketingets journal vedr. høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet om at kommentere høringsskrivelsen og svaret.
Spørgsmåletog svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 55. Bilag 4. Spgsm. 1. Høringsskr. af 19. december 2016 fra LGBT Danmark om at undlade personnummer i legitimationskort. Svar 20. januar 2017.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark indsendte den 19. december 2016 høringsskrivelse til lovforslag L 55 – samling 2016-17 – om udstedelse af legitimationskort med anbefaling om, at personnummer ikke påføres legitimationskortet, idet det bl.a. afslører indehaverens køn.
Høringsskrivelsen er registreret hos Social-, Indenrigs- og Børneudvalget som bilag 4 til L 55.

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har den 20. december 2016 som spørgsmål nr. 1 – samling 2016-17 – bedt økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA) om at kommentere høringsskrivelsen hvilket skete den 20. januar 2017.

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og følger op på Folketingets Social- og Indenrigsudvalgs beretning fra den 3. marts 2016 over beslutningsforslag B 31 om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort.

Indhold
Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark
Spørgsmålet til økonomi- og indenrigsministeren
Svaret fra økonomi- og indenrigsministeren

[Indhold] Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Mandag den 19. december 2016.

Vedr.: Høringsskrivelse til L 55 Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ser overordnet positivt på lovforslaget.

LGBT Danmark finder det imidlertid meget uheldigt – og også unødvendigt at anføre personnummeret på legitimationskortet.

Kønsidentitet
Da der kan være et misforhold mellem transpersoners fremtræden (kønsudtryk) og personnummerets kønsangivelse, vil transpersoner ved anvendelse af legitimationskortet til stadighed få deres kønsidentitet afsløret og udstillet i et utal af dagligdagssituationer, hvor det er helt irrelevant.

Europarådets ministerkomités anbefaling CM/Rec(2010)5 [1] LGBT Danmark minder om, at Europarådets ministerkomité den 31. marts 2010 vedtog anbefaling CM/Rec(2010)5 om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, hvor det i bilaget under pkt. 19 anføres:
Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.

Gennem ministerkomitéens anbefaling har Danmark tilkendegivet, at transpersoners ret til privatliv betyder, at oplysninger om deres kønsidentitet ikke må anvendes af offentlige institutioner, hvor sådanne oplysninger er irrelevante.

LGBT Danmark henstiller, at Folketinget følger Europarådets ministerkomités anbefaling og beslutter, at personnummeret ikke påføres legitimationskortet, da det er unødvendigt og vil være til stor gene for transpersoner.

LGBT Danmark finder det yderst beklageligt, hvis Folketinget ikke efterlever de anbefalinger, Danmark har været med til at lave i Europarådets ministerkomité.

Persondataloven [2] Ifølge persondatalovens § 7 må der ikke behandles oplysninger om bl.a. seksuelle forhold.
LGBT Danmark påpeger, at kønsidentitet ikke er et seksuelt forhold, men i og med at kønsidentitet i dansk diskriminationslovgivning henføres under seksuel orientering, vil det være ulovligt efter Persondatalovens § 7 at anføre personnummeret på legitimationskortet, da en persons kønsidentitet dermed behandles og afsløres.

Ifølge persondatalovens § 8 må der ikke behandles oplysninger om “andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver”.
LGBT Danmark påpeger, at i og med, at det ikke er nødvendigt, at personnummeret anføres på legitimationskortet, vil det være ulovligt efter persondatalovens § 8, hvis det sker.

Ifølge persondatalovens § 11, stk. 3 må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.
LGBT Danmark påpeger, at hvis personnummeret anføres på et legitimationskort, så må det betegnes som en offentliggørelse af personnummeret, idet legitimationskortet jo netop er tænkt brugt over for både det offentlige og over for private.

LGBT Danmark vil også fremføre følgende forhold.

Identificering
Legitimationskortet skal gøre det muligt for en person at dokumentere sin identitet.
De væsentlige elementer dertil er, at kortet er udstedt af en offentlig myndighed, at fotoet svarer til personen, og at fødselsåret svarer til personens alder.
De sidste fire tal i personnummeret bidrager i sig selv ikke til identificering af en person og er derfor unødvendige.

I nogle situationer kan der være behov for også at dokumentere personnummeret. Det kan ske ved, at den pågældende legitimerer sig yderligere – f.eks. ved fremvisning af sit sundhedskort.
Kombinationen af legitimationskortet og f.eks. sundhedskortet dokumenterer personens personnummer.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres det til § 2:
Men hensyn til forslagets krav om, at legitimationskortet skal indeholde personnummer bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at der alene anføres ansøgerens fødselsdato.
Der er i bemærkningerne ikke anført nogen begrundelse for, at det ikke findes tilstrækkeligt alene at anføre fødselsdato.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres det til § 1:

Legitimationskortet skal således ikke kunne stå alene i enhver situation.

Karen Ellemann svarede på spørgsmål 3 til beslutningsforslag B 31, som danner baggrund for lovforslaget, bl.a.:
Det er min opfattelse, at legitimationskortet som minimum bør indeholde de oplysninger, som kræves i hvidvaskloven.
Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse oplyst, at et legitimationskort, som indeholder både navn, adresse og cpr.nr., vil leve op til de basale krav i hvidvaskloven. Legitimation skal dog foretages ud fra en risikovurdering. Det kan derfor ikke udelukkes, at en person skal legitimere sig yderligere.
Henset til bemærkningerne til lovforslaget og oplysningerne fra Erhvervs- og Vækstministeriet kan der ikke være betænkeligheder ved at undlade personnummer på legitimationskortet. I de situationer, hvor det vurderes nødvendigt, kan yderligere legitimation som f.eks. sundhedskortet dokumentere en persons personnummer.

Identitetstyveri
Identitetstyveri er et stigende problem.
For at gennemføre et identitetstyveri er personnummeret et væsentligt element.
Da identitetstyveri ofte sker med baggrund i tyveri/afluring af legitimationspapirer, bør legitimationspapirer ikke være påført personnummer.

Legitimationskortet bør derfor ikke påføres personnummer.

Kortnummer
LGBT Danmark anbefaler, at legitimationskortet i stedet for personnummer påføres et kortnummer, som refererer til personen i CPR-registret.

Linda Thor Pedersen.
Transpolitisk talsperson.

Noter
  1. [Retur] CM/Rec(2010)5
    1. CM/Rec(2010)5 i Justitsministeriets danske oversættelse
      http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomit%E9ens%20rekommandation.pdf
    2. CM/Rec(2010)5 i den originale engeske udgave hos Council of Europe
      https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cf40a
  2. [Retur] Persondataloven
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=828
    § 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.
    § 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
    § 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
    Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når
    1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
    2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller
    3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.
    Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.

[Indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19/12-16 fra LGBT Danmark, jf. L 55 – bilag 4.

[Indhold] Svar
LGBT Danmark anfører i henvendelsen, at det er uheldigt og unødvendigt, at det foreslåede legitimationskort påføres indehaverens personnummer. Som årsag hertil anføres bl.a., at transpersoner vil få deres kønsidentitet afsløret og udstillet i et utal af dagligdagssituationer, hvor det er helt irrelevant.

Jeg forstår LGBT Danmarks bekymring, men jeg deler ikke opfattelsen af, at det er problematisk, at legitimationskortet påføres indehaverens personnummer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at legitimationskortet er et tilbud og ikke en obligatorisk ordning.

Årsagen til, at det foreslåede legitimationskort skal indeholde indehaverens personnummer, er bl.a., at det fremgår af den såkaldte hvidvasklov (lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme), at legitimation for en fysisk person bl.a. i forbindelse med oprettelse af et fast kundeforhold i et pengeinstitut, skal omfatte navn, adresse og personnummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et personnummer.

Af samme årsag mener jeg ikke, at LGBT Danmarks forslag om, at legitimationskortet i stedet for indehaverens personnummer påføres et kortnummer, der henviser til personen i Det Centrale Personregister (CPR), er en anvendelig løsning.

I tilknytning hertil gør jeg opmærksom på, at indehaverens personnummer allerede i dag også findes på f.eks. sundhedskort og pas.

Med hensyn til LGBT Danmarks bekymring for risikoen for identitetstyveri kan jeg desuden oplyse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i særlige tilfælde efter skriftlig anmodning herom kan tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet, jf. § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister.

Jeg kan i øvrigt henvise til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, hvor det er anført, at ministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, at ansøgerens identitet kan anses for godtgjort, og høringsnotatet, som den tidligere social- og indenrigsminister har oversendt til udvalget den 9. november 2016.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Høringsskrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedr. høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

L 55. Referat af 1. behandlingen den 2. december 2016.

Vist 0 gange. Den 2. december 2016 havde Folketinget 1. behandling af lovforslag L 55 – Samling: 2015-16 – om forslag til lov om udstedelse af legitimationskort.

Kl. 1037
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kl. 1037
Magnus Heunicke (S) (Ordfører):
Tak for det, fru formand. Det er jo egentlig takket være partiet SF, at vi har det her beslutningsforslag på dagsordenen. Det synes jeg vi skal starte med at anerkendte. Det er nemlig SF, som i starten af året kom med et beslutningsforslag, hvor man adresserede den problemstilling, at vi jo herindefra i større og større udstrækning kræver, at borgerne skal identificere sig, når de skal møde myndigheder, når de skal have et rejsekort, når de skal til Bornholm, når man skal købe en mobiltelefon. Man skal identificere sig alle mulige steder.

Sagen er den, at de id-muligheder, vi har, er et kørekort eller et pas. Et kørekort er af gode grund en dyr fornøjelse, og det er jo ikke alle, der har brug for et kørekort, lige så vel som at det ikke er alle, der kan få et kørekort. Det gælder f.eks., hvis man er synshandicappet, blind, så kan man ikke få kørekort. Så er der spørgsmålet med pas. Vi ved jo, at det kan være en dyr fornøjelse at få et pas, som i hvert fald krydser de 700 kr. Det vil sige, at der er brug for et id-kort, som man kan have i baglommen, og som ikke er så voldsomt dyrt at få fat i.

Hvad så med alle de id-kort, vi egentlig har? Vi har jo en del id-kort i Danmark. Vi har f.eks. vores sundhedskort, altså det gamle sygesikringsbevis. Problemet er der, at der ikke er foto på. Når jeg har læst i den her sag, er det, som om politikere har haft emnet på dagsordenen mange gange, og hver gang er der kommet et nyt kort op. Senest var det alkoholkortet, som det populært bliver kaldt. Det hedder det vist ikke reelt i lovgivningen. Det har unge mellem 16 og 18 år brugt til at kunne købe alkohol. Det er et nyt kort med billede på, man har opfundet. Det nye og kloge i det her lovforslag på baggrund af den problemstilling, som SF har rejst, er, at man indfører et nyt kort, men også fjerner et kort. Og det er altså det alkoholkort, som man fra regeringens side foreslår at fjerne og lave om til et generelt id-kort. Det synes jeg lyder fornuftigt og klogt. Det er et id-kort med billede og cpr-nummer, som kan være i baglommen, og med hvilket man meget billigere og nemmere end et pas og selvfølgelig langt, langt billigere og nemmere end et kørekort kan bevise sin identitet, når der er brug for det.

Derfor må jeg sige, at vi kan støtte det her forslag, ligesom vi støttede tankerne i SF’s forslag. Jeg synes kun, det er blevet bedre siden da, fordi man altså tager et eksisterende kort og laver om.

Så vil jeg sige noget til os alle sammen her. Nu har vi efterhånden så mange kort i Danmark. Var der ikke noget fornuftigt i, at vi på et tidspunkt får set på, hvor mange kort vi skal have? Jeg kan forstå, at der oven i købet er udnævnt en minister for offentlig innovation. Vi skal have to sygesikringskort, vi skal have et id-kort her, man skal have pas og kørekort, og man skal have digital signatur. Der er efterhånden så mange kort, og alle er vel lavet i den bedste mening. Kunne det ikke lade sig gøre at lave det her lidt smartere? Jeg tror, at næste gang, vi mødes om det her emne, bliver, når der kommer større pres på at få et elektronisk identifikationskort, eventuelt på forskellige mobiltelefoner og andet, så man bedre kan identificere sig på nettet, når man færdes der. Det vil sige, at den her debat slet ikke er slut. Jeg kan frygte, at vi næste gang skal have endnu et kort, endnu en ting i vores baglomme, så den bliver helt fyldt med forskellige id-kort. Jeg tror, at danskerne undrer sig lidt over det. Det kan godt være, at man ud fra en lidt gammeldags ministeriel silotankegang synes, at det kan være smartere end at løse det her problem. Men set fra borgernes synspunkt tror jeg, det kunne være lidt smartere frem for at have tre-fire-fem-seks kort til offentlige myndigheder, hvis man havde bare et, som så også havde et billede, som så også havde adresse, som så også havde cpr-nummer, og som også havde noget digital signatur indbygget. Det er ikke det, lovforslaget her handler om. Det er bare for at anmelde, at det er vores overordnede politiske linje på det her område. Det er et arbejde, vi meget gerne vil deltage i.

Det her lovforslag kan vi støtte.

Kl. 1042
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak for det. Fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Kl. 1042
Susanne Eilersen (DF) (Ordfører):
Tak for det, formand. Det, vi lige har hørt fra Socialdemokratiets ordfører, lyder jo meget lovende, så jeg tænker, at vi allerede nu kan lave et ændringsforslag og i den grad også få flertal for det, for man skulle sådan set tro, at ordføreren har været inde at kigge i min computer og læst min ordførertale. Dansk Folkeparti er fuldstændig enig i udsagnet om, hvad vi dog skal med alle de her kort.

Nu er det her godt nok et forslag, som udspringer af et beslutningsforslag, som vi også var positive over for den gang. Men vi har jo også før sagt, at man skal få et billede på det her sygesikringskort, som alle har, uanset om de er svagtseende, handicappede eller andre ting og ikke kan erhverve sig et kørekort. Alle har altså et sygesikringskort. Så jeg synes, vi skal kigge på at få lavet et kort for alle, også set i lyset af at flere og flere steder ønsker man at have billedlegitimation. Det gælder både ved henvendelse til banken, på rejsekort og med andre ting. Det skal også ses i lyset af den her terrorsituation, der er blevet mere og mere tilspidset over de senere år, hvidvaskningsloven og alt muligt andet, der gør, at man oftere og oftere skal vise legitimation, hvor der er et billede på.

I den forbindelse kan jeg som medlem af Dansk Folkeparti til det her knytte en bemærkning om, at problematikken med mangel på et forbud mod burkaer bliver større og større. Jeg kan undre mig lidt over, hvordan et billede på et kort med en kvinde, der bruger burka, skal se ud. Kan man få kvinden til at tage burkaen af, hvis hun har brug for at skulle legitimere sig nogle steder? Det er ikke en del af det her lovforslag, men det er i hvert fald en problematik, der vender tilbage, hver gang vi har sådan noget med billedlegitimation.

Men Dansk Folkeparti er også enig i, at det her kort er et skridt på vejen. Og så må vi måske tage det i to etaper, men det synes jeg da vi skal have en snak om, også set i lyset af at det har været et stort ønske fra mange handicaporganisationer, som jeg sagde før. Der er handicappede, der måske ikke kan erhverve sig et kørekort og skal gå rundt med deres pas. Et plastikkort har dog en bedre størrelse, der passer til en pung eller baglomme. Så Dansk Folkeparti er også enig i det, og vi er også glade for, at prisen på det her er fornuftig, så alle kan være med.

Så Dansk Folkeparti støtter også det her forslag.

Kl. 1045
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Så er det hr. Carl Holst, Venstre.

Kl. 1045
Carl Holst (V) (Ordfører):
Tak for det, formand. Jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de kan støtte det her forslag. Det kan Venstre også.

Der er et praktisk problem for borgere uden pas og kørekort. Det er det, lovforslaget drejer sig om, og det støtter vi. Så har der været rigtige og velmenende bemærkninger om, hvorvidt vi i fremtiden skal have et samlet kort. Det er en interessant problemstilling, som vi jo skal arbejde på eventuelt som supplement til den digitaliseringsstrategi, som er blev lavet bredt og med kommunerne og regionerne løbende frem til 2020. Det er lidt en anden problemstilling. Men alt, der kan understøtte digitaliseringsdelen, skal vi selvfølgelig i en anden sammenhæng med et andet forslag være villige til at se på. Det vil Venstre også være. Tak.

Kl. 1046
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak for det. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Kl. 1046
Pernille Skipper (EL) (Ordfører):
Enhedslisten var rigtig glade, da SF fremsatte beslutningsforslaget. Det er noget, vi har hørt rigtig mange gange fra borgerne, nemlig at det er besværligt i hverdagen. Vi var rigtig glade, da SF fik det stemt igennem, og nu er vi rigtig glade for, at det er blevet fremsat. Så Enhedslisten stemmer for.

Kl. 1046
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak for det. Hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance. Værsgo.

Kl. 1046
Danny K. Malkowski (LA) (Ordfører):
I Liberal Alliance synes vi, at det er fornuftigt, at man kan få et identifikationskort med foto fra det offentlige. I mange sammenhænge skal man bruge billede-id, og det er ikke optimalt, at alle danskere, som ikke har kørekort, skal slæbe rundt med deres pas. Når borgerne samtidig selv skal betale omkostningerne, har vi meget svært ved at se nogle negative konsekvenser ved det. Derfor synes jeg også, det er meget interessant at få en diskussion af, om vi skal prøve at koble digitalisering ind i den her form for identifikation, men det må vi tage på et senere tidspunkt.

Liberal Alliance støtter også lovforslaget.

Kl. 1047
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Kl. 1047
Torsten Gejl (ALT) (Ordfører):
Tak. I Alternativet synes vi, det er glædeligt, at man får et nyt identifikationskort, som gør det muligt at identificere sig i en lang række situationer uden at skulle tage sit pas med. Det betyder f.eks., at mennesker, der på grund af deres særlige behov ikke har kørekort, kan få lettere ved at tage et lån i banken eller købe en mobiltelefon. Vi er glade for, at SF har set behovet for et nyt identifikationskort og fundet flertal for det i Folketinget. Vi er også glade for de få gange, det er lykkedes oppositionen at få flertal for et forslaget til vedtagelse i Folketinget i de her år med en regering, der benytter sit flertal på et mandat til at føre en politik, der efter vores smag er utrolig ensidigt borgerlig-liberal.

Men mere om det en anden gang, for i dag glæder vi os over at stemme ja til det her lovforslag.

Kl. 1048
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak for det. Fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Kl. 1048
Marianne Jelved (RV) (Ordfører):
Da vores ordfører, Andreas Steenberg, ikke kan være her, siger jeg et par ord om forslaget og indleder med at rose ministeren, fordi der her er en fin imødekommelse af et ønske, som et flertal i Folketinget har haft. Man laver et id-kort som alternativ til kørekort og pas. I Radikale Venstre er vi glade for, at regeringen tager initiativet, og vi synes, det er god parlamentarisk skik, at man kan finde løsninger sammen. Det er sådan noget, der kan glæde en gammel tilhænger af folkestyret.

Der findes personer, som på grund af alder eller handicap ikke har kørekort. Når man skal vise id med billede, eksempelvis når man rejser til og fra Bornholm eller Sverige, hvor der jo desværre er grænsekontrol, skal de mennesker have pas med. Det er ganske dyrt at skaffe sig et pas, især for at skulle tage til Bornholm. Det er lidt langt ude, at man skal vise pas for at rejse til en anden del af Danmark. Med loven her får ældre, unge og mennesker med handicap muligheden for at erhverve sig et id-kort til billigere penge, som de kan bruge, når de skal vise billede-id.

Det er vi stærke tilhængere af.

Kl. 1049
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak for det. Fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

Kl. 1049
Trine Torp (SF) (Ordfører):
Det er en god dag i dag. I SF hilser vi selvfølgelig det her lovforslag meget velkommen. Som flere ordførere har sagt, er det på baggrund af det beslutningsforslag, som vi i SF fremsatte for Folketinget sidste år, at vi nu i dag skal førstebehandle det her lovforslag, som handler om at tilpasse et eksisterende legitimationskort. Jeg er godt tilfreds med, at vores forslag nu er anledning til, at regeringen og Folketingets partier bakker op om, at der skal findes en løsning, så det bliver bare en lille smule lettere for borgere med handicap, hjemløse, ældre og andre medborgere at kunne legitimere sig. Derfor vil jeg gerne sige tak til både regeringen og udvalget for velvilligheden i forhold til beslutningsforslag– det er vi meget tilfredse med.

Som vores samfund har udviklet sig, står mange danskere ofte i en situation, hvor de skal kunne legitimere sig med billedlegitimation. Langt de fleste borgere løser det problem ved at fremvise et gyldigt førerbevis eller et pas. For nogle medborgere, f.eks. blinde, stærkt svagsynede og mennesker med epilepsi, er der ikke mulighed for det, da de ikke kan erhverve sig et kørekort på grund af deres handicap. Derfor har der allerede længe været udtrykt ønske fra Danske Handicaporganisationers side om, at man skal have mulighed for at anskaffe sig billig billedlegitimation. Som det også fremgår af høringssvarene, hilser både Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen lovforslaget velkommen. Det er jeg glad for, og det ser jeg som et udtryk for, at der har været et reelt behov for en tilpasning af legitimationskortet.

Som jeg også nævnte, da vi behandlede beslutningsforslaget i januar, havde vi i SF ikke nogen særlige formkrav til det nye legitimationskort. Den foreslåede løsning er en tilpasning af et allerede eksisterende legitimationskort, og det skal kunne anvendes som generel dokumentation for en bredere målgruppe og på et større anvendelsesområde. Det synes vi lyder som en fornuftig udformning. Det har også været et mål for os, at billedlegitimation kunne være billigere. I forbindelse med beslutningsforslaget erfarede vi i SF, at mange borgere efterlyste billigere billedlegitimation. Det handlede om hjemløse, der blev afkrævet legitimation, når de skulle afgive deres stemme, hæve penge i banken eller blot skulle oprette en konto, så de kunne få overført penge. Det handlede om borgere, især fra Bornholm, som i forbindelse med deres arbejde, besøg eller behandling på Rigshospitalet skulle passere svensk område, hvor man som følge af transportøransvaret skal legitimere sig. Derfor håber vi, og det læser jeg sådan set også af både lovforslag og høringssvar, fortsat, at det her nye legitimationskort vil være væsentlig billigere end f.eks. pas og kørekort.

Ud over at jeg selvfølgelig skal takke regeringen og Folketinget for deres velvillighed, skylder jeg også at sende en særlig hilsen til Jytte, som jeg blev kontaktet af, kort inden vi behandlede beslutningsforslaget for et lille års tid siden. Jytte er i midten af halvfjerdserne, og hun skrev, fordi hun var begejstret for forslaget. Hun fortalte mig, at hun hverken havde pas eller kørekort og heller ikke havde behov for det. Hun havde i flere situationer oplevet, at det nærmest var lovpligtigt at have et billed-id, og derfor havde hun forhørt sig om mulighederne hos borgerservice, hvor hun havde fået beskeden, at så kunne hun få et knallertkørekort. Og som hun selv skrev dengang: Jeg er altså midt i halvfjerdserne. Til dig, Jytte: Nu sker der noget, og vi får sikret, at du ikke behøver at få et knallertkørekort. Nu bliver der et ordentligt legitimationskort, et Jyttekort.

Nogle vil jo nok mene, at sådan et lovforslag her i det store billede kan virke som en meget lille sag, som ikke er af særlig stor betydning, men for de borgere, det berører, som f.eks. Jytte, har det stor betydning, at de rent faktisk kan erhverve sig et kort. Det synes jeg er vigtigt at huske, når vi i dag behandler det her lovforslag. På den baggrund kan det selvfølgelig ikke overraske nogen, at SF støtter op om lovforslaget.

Kl. 1053
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak til fru Trine Torp. Så har Venstre talt på vegne af De Konservative, og derfor er det økonomi- og indenrigsministeren. Tillykke med hvervet.

Kl. 1053
Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll):
Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke for den brede opbakning til forslaget, som der har været her i Folketinget, til det, som SF’s ordfører kaldte Jyttekortet. Jeg synes jo, det er rart, at vi kan finde løsninger i bred enighed og fordragelighed, og jeg vil tilstræbe så vidt muligt at inddrage alle Folketingets partier i det lovarbejde, der er på mit ministerområde.

Jeg er helt overbevist om, at vi med det her forslag og med det her legitimationskort får en rigtig god løsning på det, som jo i virkeligheden er et praktisk problem for mange mennesker, som ikke har pas eller kørekort, men kommer i situationer, hvor de skal legitimere sig. Det er især bornholmerproblematikken, som der også har været talt om, hvor danske borgere skal tage fra en del af det danske rige til en anden del. Der er det i dag for nogles vedkommende sådan, at de er nødt til at have et pas. Jeg synes, det er en rigtig god ting, at de fremover kan nøjes med det her legitimationskort og kan få det til en billigere pris. Jeg synes også, det er værd at lægge mærke til det her spørgsmål om et kort ind og et kort ud. Det synes jeg egentlig er et rigtig fint princip, at man altså dermed sørger for, at bunken ikke bliver endnu større. Så på den måde får vi også gjort det på en rigtig fin måde.

Så er der en del, der nævner, at man kunne gå endnu videre: Kunne man forestille sig at bruge elektroniske løsninger? Kunne man samlet reducere antallet af kort i det offentlige? Der vil jeg bare sige, at det i hvert fald er noget, som jeg vil se utrolig positivt på og gå videre med for at se på, om man også fremadrettet kan forenkle endnu mere. Det kan jeg selvfølgelig ikke love på stående fod at man kan, men jeg vil i hvert fald gøre mit for, at vi får gennemført nogle af de ønsker, der kom fra ordførerne. Men jeg vil først og fremmest takke for den velvillige behandling og selvfølgelig især takke SF for at være dem, der tog initiativet. Lad det være en opfordring til at komme med initiativer, som vi også kan vedtage i fællesskab, hvis det er muligt at gøre det. Jeg har i hvert fald ikke lukket nogen dør for nogen.

Kl. 1056
Formanden (Pia Kjærsgaard):
Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

* * *
Folketingets journal med referat af 1. behandlingen.

L 55. Tidsplan.

Vist 0 gange. Tidsplan for L 55
Forslag af 9. november 2016 til lov om udstedelse af legitimationskort.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 9. november 2016  
1. behandling 26. marts 2010 Henvist til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Frist for spørgsmål 12. januar 2017  
Frist for svar 24. januar 2017  
Frist for ændringsforslag 31. januar 2017  
1. udkast til betænkning 7. februar 2017 Bilag nr. 7. Indeholder ikke indstillinger eller politiske bemærkninger, da udkastet først behandles af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 9. februar 2017 jf. nedenstående.
Folketingets journal vedr. udkastet – bilag 7.
Udkastet i pdf-format hos Folketinget.
Politisk drøftelse 9. februar 2017
  1. Gennemgang af svar og politisk drøftelse over følgende lovforslag:
    1. L 55 (om udstedelse af legitimationskort), jf. L 55 – svar på spm. 12. Udkast til betænkning omdeles senere.
Frist for politiske bemærkninger 21. februar 2017  
Afgivelse af betænkning 23. februar 2017 Møde i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget kl. 1200.
Dagsordenens pkt. 2 c: Eventuel afgivelse af betænkninger.
2. behandling 28. februar 2017  
3. behandling 2. marts 2017  

Tidsplanen hos Folketinget.

L 55. Forslag af 9. november 2016 til lov om udstedelse af legitimationskort.

Vist 0 gange. Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V) fremsatte den 9. november 2016 lovforslag L 55 – samling 2016-17 – om udstedelse af legitimationskort.

Inden fremsættelse som lovforslag blev et udkast til forslag til lov om udstedelse af legitimationskort den 14. september 2016 sendt i høring på Høringsportalen.

Lovforslaget

Resumé
Lovforslaget skal sikre, at personer på 15 år og derover, som er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan få et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer. Med forslaget får børne- og socialministeren tilladelse til at fastsætte de nærmere regler for at udstede og udforme legitimationskortet.

Forslaget følger op på Folketingets Social- og Indenrigsudvalgs beretning fra den 3. marts 2016 over beslutningsforslag B 31 om indførelse af gyldig billedlegitimation ud over pas og kørekort. I beretningen opfordrer hele udvalget regeringen til at fremsætte lovforslag om at indføre et sådant gyldigt legitimationskort senest i efteråret 2016, så borgere uden pas eller kørekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation.

Loven skal træde i kraft den 1. juli 2017.

* * *
Fremsættelsestalen den 9. november 2016 af social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V).
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort
(Lovforslag nr. L 55)

Lovforslaget har til formål at sikre, at personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer. Lovforslaget giver en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte de nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav til, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort samt regler om gebyrfastsættelse.

Lovforslaget indebærer en række tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til personer på 16 år og derover (alkoholkort), således at legitimationskortet bl.a. får et nyt formål, en bredere målgruppe og et større anvendelsesområde.

Det foreslåede legitimationskort får en gyldighedsperiode på 10 år. Legitimationskortet skal i en række situationer kunne anvendes som generel legitimation, men der vil ikke blive knyttet rettigheder til legitimationskortet. Legitimationskortet giver således alene mulighed for at kunne dokumentere indehaverens identitet.

Den foreslåede ordning indebærer desuden, at de gældende regler om alkoholkort i sundhedslovgivningen ophæves, da formålet med alkoholkortet er indeholdt i det nye foreslåede legitimationskort.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

* * *
Lovforslaget

Forslag
til
Lov om udstedelse af legitimationskort

§ 1. Loven har til formål at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort.

§ 2. Personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Legitimationskortet udstedes med en gyldighedsperiode på 10 år.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om betaling af et gebyr for udstedelse af legitimationskortet, jf. stk. 1.

§ 3. I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. § 4 ophæves.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§ 5. Legitimationskort, der ved ikrafttrædelsen af denne lov er udstedt efter § 4, stk. 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, forbliver gyldige indtil udløbet af disse korts gyldighedsperiode.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
  1. Indledning og baggrund
  2. Lovforslagets hovedindhold
    1. Gældende ret
      1. Legitimationskort til personer på 16 år og derover (alkoholkort)
      2. Pas
      3. Kørekort
      4. Sundhedskort
      5. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
    2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
      1. Behovet for tilpasninger af legitimationskortet til personer på 16 år og derover 2.2.2. Anvendelse af andre legitimationsformer
      2. Anvendelse af andre legitimationsformer
        1. Pas
        2. Kørekort
        3. Sundhedskort
        4. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
        5. Digital legitimation
      3. Tilvejebringelse af hjemmel til et nyt legitimationskort
      4. Adresseoplysninger
      5. Gyldighedsperiode
      6. Gebyrfastsættelse
      7. Ophævelse af lovgivning om legitimationskort til personer på 16 år og derover
    3. Den foreslåede ordning
  3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
  4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
  5. De administrative konsekvenser for borgerne
  6. De miljømæssige konsekvenser
  7. Forholdet til EU-retten
  8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
  9. Sammenfattende skema

[Indholdsfortegnelse] 1. Indledning og baggrund
Lovforslaget har til formål at sikre, at alle borgere over 15 år, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), har mulighed for at erhverve legitimation ud over pas og kørekort.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg afgav den 3. marts 2016 beretning over forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gyldig billedlegitimation udover pas og kørekort (B 31, Folketingstidende 2015-2016, 2. samling, A). Det fremgår af beretningen, at udvalget i sin helhed opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag herom senest i efteråret 2016, så det sikres, at borgere uden pas eller kørekort kan legitimere sig ved gyldig billedlegitimation. Legitimationen skal være udstedt af en offentlig myndighed og opfylde de nødvendige krav, herunder til datasikkerhed, så kortet godtages de steder, hvor man i dag ikke godtager andre typer af legitimation end pas og kørekort. Beslutningsforslaget blev ikke undergivet 2. behandling.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til B 31, at det som følge af skærpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge igennem de senere år er blevet nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegitimation. Forslagsstillerne anførte bl.a., at de fleste borgere løser dette ved at fremvise kørekort eller pas, men at det for nogle borgere, f.eks. synshandicappede, epileptikere m.fl., ikke er muligt at erhverve kørekort pga. deres handicap. Disse borgere skal i stedet f.eks. fremvise pas, hvilket forslagsstillerne mente, er uhensigtsmæssigt. Forslagsstillerne anførte bl.a. i forlængelse heraf, at alle borgere skal kunne erhverve billedlegitimation, der minder om et kørekort.

Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 26. januar 2016 tilkendegav social- og indenrigsministeren, at regeringen var indstillet på at undersøge, om det eksisterende legitimationskort der udstedes med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004, kan anvendes som generelt legitimationskort med nogle tilpasninger.

[Indholdsfortegnelse] 2. Lovforslagets indhold
[Indholdsfortegnelse] 2.1. Gældende ret
I dag findes der ikke et offentligt udstedt legitimationskort, der alene har til formål at fungere som generel legitimation, og som ikke varetager andre formål, som f.eks. at tjene som bevis for en førerret eller som rejselegitimation.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.1. Legitimationskort til personer på 16 år og derover (alkoholkort)
Der kan med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013 udstedes et legitimationskort.

De nærmere regler om legitimationskortet er fastsat i bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004.

Legitimationskortet har primært haft til formål, at unge på 16 år og derover skal kunne legitimere sig ved køb af alkohol og tobak.

Legitimationskortet er imidlertid ikke begrænset til udelukkende at kunne udstedes til unge mellem 16 og 18 år, men kan efter bekendtgørelsens ordlyd udstedes til personer på 16 år og derover. Legitimationskortet er heller ikke begrænset til kun at kunne anvendes som legitimation i forbindelse med køb af tobak og alkohol.

Det følger af § 3 i bekendtgørelsen, at kortet påføres ansøgerens fulde navn, fødselsdato samt et vellignende foto. Endvidere påføres nummeret på den udstedende kommune. Kommunen kan opkræve et gebyr på højst 150 kr. for udstedelsen af kortet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Det er kommunerne, som har ansvaret for at udstede legitimationskortet til personer på 16 år og derover i overensstemmelse med de betingelser, der følger af ovennævnte bekendtgørelse.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.2. Pas
Reglerne om udstedelse af pas findes i lov om pas til danske statsborgere mv. (lovbekendtgørelse nr. 900 af 8. september 2008 med senere ændringer) og bekendtgørelse om pas mv. (bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 med senere ændringer).

Formålet med passet er, at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med rejser til og fra udlandet.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.3. Kørekort
De gældende regler om kørekort, herunder vedrørende betingelserne for erhvervelse af kørekort, findes i kørekortbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort med senere ændringer). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 med senere ændringer.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort med senere ændringer (3. kørekortdirektiv). Direktivet fastsætter bl.a. en række mindstekrav til udstedelse af kørekort og til udformningen af kørekortet. Direktivet forudsætter, at et kørekort giver førerret til én eller flere kategorier af motordrevne køretøjer, samt at indehaveren består en forudgående teoretisk og praktisk prøve.

Kørekortet har til formål at dokumentere førerret til et motordrevet køretøj. Ved 3. kørekortdirektiv er der bl.a. indført en enhedsmodel til kørekort i medlemslandene (EU-kreditkortmodellen). Formålet hermed er bl.a. at give mulighed for at forbedre beskyttelsen mod forfalskninger.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.4. Sundhedskort
De gældende regler om udformningen af sundhedskortet findes i bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort mv. (bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015). Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014.

Ifølge § 7 i ovennævnte bekendtgørelse skal sundhedskortet indeholde oplysninger om personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede den valgte læge (eller lægekompagniskab) og bopæls- eller opholdskommune

Formålet med sundhedskortet er at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1, og kan ikke i sin nuværende form betragtes som et legitimationskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.1.5. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
Enhver tredjelandsstatsborger, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7-9 f, bortset fra udlændinge under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, får udstedt opholdskort med biometriske kendetegn (fotografi og fingeraftryk). De biometriske kendetegn lagres på en chip i kortet. Opholdskortet er dokumentation for, at den pågældende har en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

En tredjelandsstatsborger skal under ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sin opholdstilladelse, jf. bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 (udlændingebekendtgørelsen) § 38.

Det følger af CPR-lovens § 17 (lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer), at udlændinge med opholdstilladelse eller -bevis registreres i Det Centrale Personregister (CPR).

En asylansøger har ikke opholdstilladelse i Danmark og får derfor heller ikke udstedt et opholdskort, ligesom en asylansøger heller ikke bopælsregistreres i CPR. En asylansøger modtager et asylansøgerkort som bevis på, at den pågældende har ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles. Hvis en asylansøger meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7 (asyl), modtager den pågældende et opholdskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
[Indholdsfortegnelse] 2.2.1. Behov for tilpasninger af legitimationskortet til personer på 16 år og derover
Legitimationskortet til personer på 16 år og derover har primært haft til formål, at unge på 16 år og derover skal kunne legitimere sig ved køb af alkohol og tobak. Selv om den nuværende lovgivning ikke udelukker, at kortet kan udstedes til andre end unge mellem 16 og 18 år, bør formålet med udstedelsen af legitimationskortet ændres til at omfatte en bredere personkreds.

Muligheden for anvendelse af kortet som generel legitimation vil endvidere kræve nogle ændringer af indholdet af det eksisterende legitimationskort. Social- og Indenrigsministeriet [1] har ved overvejelserne herom bl.a. taget udgangspunkt i de legitimationsoplysninger, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter benævnt hvidvaskloven).

§ 12, stk. 2, i hvidvaskloven fastsætter, at legitimation for en fysisk person bl.a. i forbindelse med oprettelse af et fast kundeforhold i et pengeinstitut, skal omfatte navn, adresse og personnummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et personnummer.

Hvidvaskloven indeholder imidlertid ikke krav om billedlegitimation. Social- og Indenrigsministeriet har alligevel foreslået, at legitimationskortet skal indeholde et billede af indehaveren, jf. nærmere pkt. 57 i vejledning nr. 9184 af 24. april 2013 til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter benævnt hvidvaskvejledningen).

Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke foreslået at anføre indehaverens adresse på legitimationskortet, jf. nærmere nedenfor under 2.3.

På den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at legitimationskortet til unge i dets nuværende form ikke kan anvendes som generel legitimation, fordi kortet i dag kun indeholder indehaverens navn, fødselsdato og billede, men ikke personnummer.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2. Anvendelse af andre legitimationsformer
[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.1. Pas
Passet har til formål, at indehaveren skal kunne legitimere sig i forbindelse med rejser til og fra udlandet, jf. afsnit 2.1.2. Passet kan derfor ikke karakteriseres som et generelt legitimationskort i den forstand, at det har som sit hovedformål at fungere som generelt legitimationskort. Praktiske hensyn, såsom passets fysiske størrelse, taler desuden imod anvendelsen som generelt legitimationskort.

Efter en samlet vurdering er det således Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at passet ikke er den bedst egnede legitimationsform til at fungere som generel legitimation.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.2 Kørekort
Som det fremgår af afsnit 2.1.3, har kørekortet til formål at dokumentere førerret til et motordrevet køretøj. Kørekortet har således heller ikke til hovedformål at fungere som et generelt legitimationskort.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer desuden ikke, at det inden for rammerne af gældende ret er muligt at gennemføre det forslag, som fremkom under 1. behandlingen af B 31 (Folketingstidende 2015-2016, 2. samling, A), om at indføre et kørekort uden kategori i den forstand, at der udstedes et kørekort, der ikke giver ret til at køre bil, men som kun kan bruges til at identificere sig med. Baggrunden herfor er, at et kørekort som nævnt er knyttet til retten til at føre motordrevet køretøj og alene kan erhverves under visse betingelser.
Praktiske hensyn, herunder bl.a. risikoen for forveksling med kørekort med førerret, taler ligeledes imod en sådan ordning.

Efter en samlet vurdering er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kørekortet ikke egner sig som generelt legitimationskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.3 Sundhedskort
Som anført i afsnit 2.1.4, er formålet med sundhedskortet at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1. Der er således ikke tale om et legitimationskort. Da sundhedskortet som følge af sit formål ikke kan betegnes som et legitimationskort, vurderer Social- og Indenrigsministeriet heller ikke, at det i denne sammenhæng kunne være en hensigtsmæssig løsning at sætte et foto af indehaveren på sundhedskortet for derved at skabe et generelt legitimationskort.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.4. Opholdskort til tredjelandsstatsborgere
Henset til den begrænsede målgruppe for opholdskortet til tredjelandsstatsborgere egner det sig ikke som generelt legitimationskort, der kan anvendes af alle.

Når en tredjelandsstatsborger meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7-9 f, udstedes et opholdskort med biometri (fotografi og fingeraftryk) lagret på en chip. Opholdskortet er dokumentation for, at udlændingen har opholdstilladelse i Danmark og tjener samtidig som identifikation. Denne persongruppe er i kraft af bopælsregistreringen i CPR omfattet af den persongruppe, der kan få udstedt det foreslåede legitimationskort.

En opholdstilladelse udstedes for en tidsbegrænset periode, indtil tredjelandsstatsborgeren evt. søger og opfylder betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdskortet udstedes for en periode, der svarer til tilladelsens gyldighed, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16. Eksempelvis vil en udlænding, som er familiesammenført med en herboende ægtefælle, blive meddelt opholdstilladelse for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2. Legitimationskortet foreslås derimod udstedt for en periode på 10 år.

For at undgå usikkerhed om afgrænsningen mellem et legitimationskort og et opholdskort til en tredjelandsstatsborger skal det ved fastsættelsen af de nærmere regler for udformningen af legitimationskortet i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2, sikres, at det på alle udstedte legitimationskort tydeligt fremgår, at legitimationskortet ikke dokumenterer opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2.

Asylansøgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR, jf. afsnit 2.1.5., er ikke omfattet af den persongruppe, der kan få udstedt det foreslåede legitimationskort. Denne persongruppe har heller ikke behov for at kunne få udstedt et generelt legitimationskort, da disse personer i stedet har et asylansøgerkort til brug for legitimation og som bevis på ret til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.2.5. Digital legitimation
Lovforslaget om udstedelse af legitimationskort har som formål at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort. Lovforslaget vil dermed bl.a. løse et praktisk problem ved at gøre det muligt for borgere, der hverken har kørekort eller pas, at erhverve billedlegitimation, der størrelsesmæssigt minder om et kørekort.

På den baggrund ligger det uden for rammerne af dette lovforslag at udvikle en ny digital legitimationsform.

Regeringen, KL og Danske Regioner har vedtaget Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020. Strategien indeholder en række initiativer, der skal udvikle den offentlige digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af Digitaliseringsstrategien, der bl.a. indeholder initiativer vedrørende digitale identiteter og rettighedsstyring, bedre sikkerhed på ID-løsninger målrettet børn og unge samt udvikling af nye generationer af NemID, NemLog-in og Digital Post.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.3. Tilvejebringelse af hjemmel til et nyt legitimationskort
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et offentligt udstedt legitimationskort, der har som sit hovedformål at fungere som generel legitimation.

Som anført under afsnit 2.2.1, er der behov for tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til personer på 16 år og derover, og som det fremgår af afsnit 2.2.2, er der ikke andre eksisterende offentligt udstedte legitimationsformer, der bør anvendes som generelt legitimationskort.

Der bør således tilvejebringes en hjemmel til udstedelsen af legitimationskortet, da hjemmelsgrundlaget i dag administreres af Sundheds- og Ældreministeriet [2] og er givet med henblik på et afgrænset formål, nemlig med henblik på håndhævelse af forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. ovenfor pkt. 2.1.1.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.4. Adresseoplysninger
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, om legitimationskortet også bør indeholde oplysninger om indehaverens adresse, således at legitimationskortet indeholder alle de ovennævnte legitimationsoplysninger.

Efter en samlet vurdering finder Social- og Indenrigsministeriet imidlertid, at dette er uhensigtsmæssigt.

Social- og Indenrigsministeriet har ved vurderingen heraf bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af pkt. 55 i hvidvaskvejledningen, at hvor meget og hvilken type legitimation, der skal indhentes, afhænger af en konkret risikovurdering. Det kan således ikke udelukkes, at der i en konkret situation skal fremvises yderligere legitimation, selvom der af legitimationskortet også fremgår adresseoplysninger. Der henvises til social- og indenrigsministerens besvarelse af 1. marts 2016 af Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål 3 ad B31 (Folketingstidende 2015-2016, 2. samling, A).

Social- og Indenrigsministeriet har desuden lagt vægt på, at hverken pas eller kørekort indeholder adresseoplysninger.
Disse dokumenter vil således i en række situationer også skulle fremvises i kombination med et andet dokument, der indeholder adresseoplysninger, f.eks. et sundhedskort.

Social- og Indenrigsministeriet har yderligere lagt vægt på, at såfremt legitimationskortet også skulle indeholde indehaverens adresse, ville dette medføre, at legitimationskortet ville skulle udskiftes, hver gang indehaveren får ny adresse.

Hensynet til, at legitimationskortet i et vist omfang også må antages at skulle udstedes til personer uden fast adresse, er tillige indgået i Social- og Indenrigsministeriets overvejelser. I disse tilfælde nævner hvidvaskvejledningen, at det kan accepteres, at kundeforholdet oprettes, selvom adresseoplysninger ikke foreligger. Kunden kan i stedet indhente dokumentation fra kommunen, som bekræfter, at kunden er hjemløs.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.5. Gyldighedsperiode
Legitimationskortets gyldighedsperiode bør ikke være længere, end at det er sikret mod eksempelvis forfalskning i hele gyldighedsperioden. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at et billedlegitimationskort med en gyldighedsperiode på 10 år og med et sikkerhedsniveau svarende til et kørekort vil være tilstrækkeligt sikret mod forfalskning i gyldighedsperioden.

Til sammenligning udstedes et kørekort til kategori B (almindelig bil) med en gyldighedsperiode på 15 år, dog højst til indehaverens fyldte 75. år, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 23. marts 2015 om kørekort med senere ændringer. Pas har for personer over 18 år normalt en gyldighedstid på 10 år og for personer mellem 2 og 18 år normalt en gyldighedstid på 5 år, jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

På denne baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det foreslåede nye legitimationskort bør kunne udstedes med en gyldighedsperiode på 10 år.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.6. Gebyrfastsættelse
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der ud fra et princip om, at udstedelsen af legitimationskortet skal holdes udgiftsneutralt, skal være hjemmel til at fastsætte et gebyr om betaling for udstedelsen af legitimationskortet.

Gebyret skal fastsættes ud fra et princip om, at det skal være omkostningsdækkende. Gebyrets størrelse vil blive fastsat som et maksimalt beløb i bekendtgørelsen i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets til enhver tid gældende budgetvejledning og Økonomisk-Administrative Vejledning (ØAV). Den enkelte kommune fastsætter prisen for udstedelse af legitimationskortet inden for rammerne af det beløb, som ministeren fastsætter som det maksimale.

I medfør af den gældende budgetvejledning indebærer dette, at gebyret fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de forbundne omkostninger inkl. administrationsomkostninger, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Mindst en gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres, eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance. Dette indebærer, at ministeren kan regulere det maksimale gebyr i opadgående- eller nedadgående retning, såfremt omkostningsniveauet forbundet med udstedelsen af legitimationskortet ændres. På baggrund af disse principper fastsætter de enkelte kommuner selv den konkrete pris for udstedelsen af legitimationskortet.

Legitimationskortet, som efter forslaget indeholder indehaverens fulde navn, foto og personnummer, vil kunne anvendes i en række hverdagsdagssituationer som legitimation.
For enkelte kommuner vil det efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse kunne medføre en forenklet sagsgang i forhold til i dag, hvor kommunerne ikke kan udstede et generelt legitimationskort med personnummer og derfor i nogle tilfælde skal anvende ressourcer på at medvirke til, at borgere uden pas og/eller kørekort kan identificere sig ved f.eks. bankforretninger mv.

Da gebyret som nævnt ikke må overstige de omkostninger, som den udstedende kommune har i forbindelse med udstedelsen af legitimationskortet, er der således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Det er Social- og Indenrigsministeriets forventning, at gebyret kan fastsættes lavere end det, som opkræves for udstedelse af pas og kørekort.

Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

[Indholdsfortegnelse] 2.2.7. Ophævelse af lovgivning om legitimationskort til personer på 16 år og derover
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det specielle formål med og oplysningerne i legitimationskortet til personer på 16 år og derover vil kunne rummes i det foreslåede legitimationskorts generelle formål og de oplysninger, som kortet efter forslaget skal indeholde. På denne baggrund vil der således ikke fremover være behov for de eksisterende regler om legitimationskort til personer over 16 år.

[Indholdsfortegnelse] 2.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget har til hensigt, at personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer. Lovforslaget giver en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte de nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav til, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort samt regler om gebyrfastsættelse, jf. lovforslagets bemærkninger til § 2. Betingelserne for udstedelse af legitimationskortet foreslås fastsat ved lov, hvorfor der i bekendtgørelsen bliver tale om regler af teknisk karakter.

Lovforslaget indebærer en række tilpasninger af det eksisterende legitimationskort til personer på 16 år og derover, således at legitimationskortet bl.a. får et nyt formål, en bredere målgruppe og et større anvendelsesområde.

Endvidere afstemmes minimumsalderen for udstedelse af legitimationskortet med minimumsalderen for udstedelse af NemID (15 år). Herved vurderes legitimationskortet at kunne få bredere anvendelse og større effekt, f.eks. vil kortet kunne indgå som supplerende legitimation i forbindelse med udstedelse af NemID til borgere, som ikke har (og for de unges vedkommende ikke kan få) kørekort.

Lovforslaget tager således udgangspunkt i et eksisterende legitimationskort til personer på 16 år og derover – det såkaldte alkoholkort – der udstedes med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af 23. marts 2013 med tilhørende bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004.

Med lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås det, at personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), med en gyldighedsperiode på 10 år.
Legitimationskortet skal i en række situationer kunne anvendes som generel legitimation, men der vil ikke blive knyttet rettigheder til legitimationskortet, som det f.eks., er tilfældet med sundhedskortet, der dokumenterer retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. afsnit 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Legitimationskortet giver således alene mulighed for at kunne dokumentere indehaverens identitet.

Social- og Indenrigsministeriet foreslår således, at der sker en tilpasning af legitimationskortet til personer på 16 år og derover, der indebærer, at det fortsat er kommunerne, som har ansvar for og administrerer udstedelsen af legitimationskortet. Herved kan man i vidt omfang tage udgangspunkt i det eksisterende decentrale system i kommunerne til produktion og administration heraf.

Efter en samlet vurdering er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det foreslåede legitimationskort, som indeholder indehaverens fulde navn, foto og person nummer, vil kunne anvendes i en række hverdagsdagssituationer som legitimation, ligesom pas og kørekort også i dag anvendes som legitimation i andre situationer end ved rejse og kørsel.
Kortet vil efter ministeriets opfattelse også kunne anvendes som tilstrækkelig legitimation som følge af de svenske midlertidige kontrolforanstaltninger i forbindelse med indrejse i Sverige.

Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås det, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav til, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort.

Den foreslåede bemyndigelsesmodel er begrundet i, at indholdet af de nærmere regler om legitimationskortet, herunder regler om udstedelsen og udformningen af legitimationskortet og kravene til godtgørelse af ansøgerens identitet, bør have et så detaljeret og teknisk præg, at de mest hensigtsmæssigt kan fastsættes ved bekendtgørelse. Ved at fastsætte disse regler ved bekendtgørelse opnås desuden en smidig mulighed for løbende at evaluere et eventuelt behov for at ændre på f.eks. sikkerhedsmæssige elementer som følge af den teknologiske udvikling.

Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås det, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling af et gebyr for udstedelse af legitimationskortet. Forslaget om, at social- og indenrigsministeren fastsætter regler om betaling af et gebyr for udstedelsen af legitimationskortet, har til formål at holde udstedelsen af legitimationskortet udgiftsneutralt. Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at bl.a. hensynet til løbende overvejelser om justering af gebyrsatsen medfører, at reglerne mest hensigtsmæssigt fastsættes ved bekendtgørelse.

Den foreslåede ordning indebærer desuden, at det eksisterende hjemmelsgrundlag på Sundheds- og Ældreministeriets område om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover, som beskrevet i afsnit 2.1.1, kan ophæves, da det foreslåede legitimationskort kan erhverves af personer på 15 år og derover.

Lovforslagets § 4 indeholder således en bestemmelse, der ophæver § 4 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3.

[Indholdsfortegnelse] 3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Udstedelsesprocessen vil minde om den eksisterende for udstedelse af alkoholkort og vurderes således ikke at indebære indførelse af nye procedurer eller systemer.

Hertil kommer, at kortet fuldt ud skal brugerfinansieres.

Samlet set vurderer Social- og Indenrigsministeriet, at lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vil heller ikke medføre merudgifter for staten og regionerne.

[Indholdsfortegnelse] 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

[Indholdsfortegnelse] 5. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører, at borgerne får flere muligheder for at kunne legitimere sig med generel billedlegitimation i en række hverdagssituationer. Borgerne vil f.eks. med lovforslaget få bedre muligheder for at opfylde legitimationskrav i anden lovgivning, herunder hvidvaskloven.

Lovforslaget vurderes således samlet at have positive administrative konsekvenser for borgerne.

[Indholdsfortegnelse] 6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

[Indholdsfortegnelse] 7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

[Indholdsfortegnelse] 8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2016 til den 5. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, DSB, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Politiforbundet, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND (De hjemløses landsorganisation), Statsforvaltningen, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Trafikselskaberne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret og Ældreforum.

[Indholdsfortegnelse] 9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Flere muligheder for at kunne legitimere sig med generel billedlegitimation i en række hverdagssituationer. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Lovforslagets § 1 er en formålsbestemmelse, der har til formål at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et legitimationskort.

Lovforslaget har til hensigt at tilbyde borgerne et supplement eller alternativ til øvrige offentligt udstedte dokumenter, der indeholder legitimationsoplysninger, f.eks. pas og kørekort.

Det er ikke hensigten, at legitimationskortet skal kunne anvendes som fyldestgørende legitimation i alle tilfælde, hvor borgerne kan blive mødt med krav om legitimation, enten som følge af krav i lovgivningen eller som følge af private virksomheders retningslinjer. Legitimationskortet skal således ikke kunne stå alene i enhver situation.

Det er imidlertid Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det foreslåede legitimationskort i vidt omfang i praksis vil kunne anvendes som legitimation på samme måde, som mange anvender f.eks. et kørekort, jf. også afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter den foreslåede § 2, stk. 1, kan personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der udstedes af den kommune, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Legitimationskortet udstedes med en gyldighedsperiode på 10 år.

Den pågældende persongruppe har ret til at få udstedt det i bestemmelsen nævnte legitimationskort under de betingelser, som social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det er alene den persongruppe, som er nævnt i lovforslagets § 2, stk. 1, dvs. personer der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), der har mulighed for at få udstedt et legitimationskort. Udlændinge, herunder asylansøgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR, kan således ikke få udstedt et legitimationskort i medfør af de foreslåede regler.

Begrebet ”bopælsregistreret” skal forstås i overensstemmelse CPR-lovens principper for bopælsregistrering. Det følger således af CPR-lovens § 6, stk.1, (lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer), at kommunalbestyrelsen skal registrere enhver i CPR på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter lovens kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Efter CPR-lovens § 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kan anses for fast, skal opholdet have en vis varighed, hvorunder opholdsstedet ikke bevæges, jf. CPR-lovens § 9.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 4, skal den hidtidige bopælskommune fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse.

Med hensyn til forslaget om, at legitimationskortet skal indeholde et foto af ansøgeren bemærkes, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at der skal være tale om et portrætbillede uden hovedbeklædning. Kommunen kan, i lighed med hvad der gælder for pas og kørekort, tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det nævnte fotografi, såfremt ansøgeren af religiøse grunde fremsætter begæring herom.
De nærmere krav til fotografiets størrelse mv. fastsættes i bekendtgørelsen i medfør af de foreslåede regler. Det er hensigten, at der skal stilles samme krav til fotografiet, som der gælder for fotografier på kørekort, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 med senere ændring (kørekortbekendtgørelsen).

Legitimationskortet skal påføres ansøgerens fulde navn efter navnelovgivningen i det omfang dette er teknisk muligt, jf. CPR-lovens § 5, stk. 1. Kun mellem- og efternavne, som ansøgeren er berettiget til at føre efter navneloven, kan anføres på legitimationskortet.

Men hensyn til forslagets krav om, at legitimationskortet skal indeholde personnummer bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at der alene anføres ansøgerens fødselsdato. Der vil således kun kunne udstedes et legitimationskort i medfør af disse regler, hvis ansøgeren har et dansk personnummer, jf. CPR-lovens § 3, stk. 1 og stk. 6.

Det fremgår af den foreslåede § 2, stk. 2, at social- og indenrigsministeren i bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, at ansøgerens identitet kan anses for godtgjort. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler, der omhandler hvilken form for dokumentation, der efter en konkret vurdering er tilstrækkelig til udstedelse af legitimationskortet. Tilstrækkelig dokumentation kan f.eks. være at ansøgeren ved personligt fremmøde fremviser original dåbsnavne- eller fødselsattest, pas, kørekort eller sundhedskort.

Bekendtgørelsen vil ligeledes indeholde nærmere regulering af udformningen af kortet, herunder f.eks. størrelsesmæssige krav til det foto, som kortet skal indeholde. Der kan tillige indgå regulering af forhold, der skal sikre et ensartet udseende af legitimationskortet i alle landets kommuner. Det skal f.eks. sikres, at det på alle udstedte legitimationskort tydeligt fremgår, at legitimationskortet ikke dokumenterer opholdseller arbejdstilladelse i Danmark, jf. afsnit 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 2, stk. 3, fastsætter social- og indenrigsministeren regler om betaling af et gebyr for udstedelse af legitimationskortet. Gebyrets størrelse vil blive fastsat som et maksimalt beløb i bekendtgørelsen i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets til enhver tid gældende budgetvejledning og Økonomisk-Administrative Vejledning (ØAV). Den enkelte kommune fastsætter prisen for udstedelse af legitimationskortet indenfor rammerne af det beløb, som ministeren fastsætter som det maksimale. Den udstedende kommune opkræver gebyret. Det forudsættes, at gebyret dækker de faktiske omkostninger ved udstedelsen af kortet.

Social- og indenrigsministeren kan f.eks. også efter bemyndigelsen fastsætte regler om frister for betaling af gebyret og eventuelle konsekvenser af manglende betaling.

Der henvises til Social- og Indenrigsministeriets overvejelser om gebyrfastsættelse i afsnit 2.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Efter den foreslåede § 3 ophæves § 4 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008, som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013.

Formålet med og oplysningerne i legitimationskortet udstedt efter lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og lov nr. 327 af 23. marts 2013 med tilhørende bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover, jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004, vil fremover kunne rummes i det foreslåede legitimationskort.

Hvis en person på 16 år eller derover ønsker at legitimere sig med det foreslåede legitimationskort i forbindelse med køb af tobak eller alkohol, kan kortet således også anvendes til dette formål.

Der vil på den baggrund ikke fremover være behov for at udstede legitimationskort med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og af alkohol til personer under 16 år.

Forslaget medfører, at der efter lovens ikrafttrædelse, jf. § 4, ikke kan udstedes nye legitimationskort med hjemmel i ovennævnte lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Der henvises til afsnit 2.2. om ophævelse af lovgivning i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår legitimationskort, der allerede måtte være udstedt på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, henvises til lovforslagets § 5, hvorefter legitimationskort, der ved ikrafttrædelsen af denne lov er udstedt med hjemmel i lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og af alkohol til personer under 16 år, jf. lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008, som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013 forbliver gyldige indtil udløbet af disse korts gyldighedsperiode.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Til § 5

Efter den foreslåede § 5 bevarer legitimationskort, der ved lovens ikrafttrædelse er udstedt i medfør af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008 som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010 og ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013, deres gyldighed indtil udløbet af disse korts gyldighedsperiode.

Bestemmelsen er foreslået for at lette overgangen, således at borgerne ikke oplever vanskeligheder, der kan være forbundet med, at et allerede udstedt og betalt legitimationskort til unge, ikke længere anses som gyldig legitimation.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

* * *
Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Fremsættelsestalen i pdf-format i Folketingstidende A.
Lovforslaget i pdf-format i Folketingstidende A.

  1. [Retur] Lovforslaget er overgået til Økonomi- og Indenrigsministeriet ved regeringsændringen den 28. november 2016.
  2. [Retur] Sundheds- og Ældreministeriet blev ved regeringsændringen den 28. november 2016 opdelt til henholdsvis Sundhedsministeriet og Ældreministeriet.