L. 86. Lovforslaget vedtaget den 1. marts 2011. Ikrafttrædelse den 15. marts 2011.

Vist 39 gange. Lovforslag L 86 – Samling: 2010-11 – om udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte kønblev vedtaget ved Folketingets 3. behandling den 1. marts 2011 med ikrafttrædelse den 15. marts 2011.

Forud var der den 1. februar 2011 udsendt – bilag 4 – 1. udkast til betænkning. Den endelige betænkning – bilag 5 – blev afgivet den 10. februar 2011.
Den 24. februar 2011 var der 2. behandling af lovforslaget. Der var kun fire indlæg. Lovforslaget gik direkte til 3. behandling, der som nævnt fandt sted den 1. marts 2011. Der var ingen indlæg under 3. behandlingen, så det gik direkte til afstemning.
Hverken udkastet til betænkning eller betænkningen, 2. behandlingen eller 3. behandlingen indeholdet noget om transkønnede eller kønsidentitet.
Trans-Danmaks ønsker, som anført i foreningens høringssvar, blev ikke kommenteret og dermed slet ikke imødekommet.

Afstemning under 3. behandlingen
For 87
Imod 19
Hverken for eller imod 0
Fraværende 73

Parti For Imod Hverken for
eller imod
Fraværende
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 31 0 0 16
Socialdemokratiet (S) 0 18 0 6
Dansk Folkeparti (DF) 0 18 0 6
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 0 0 11
Det Konservative Folkeparti (KF) 10 0 0 7
Radikale Venstre (RV) 5 0 0 4
Enhedslisten (EL) 2 0 0 2
Liberal Alliance (LA) 1 0 0 2
Inuit Ataqatigiit (IA) 0 0 0 1
Kristendemokraterne (KD) 0 0 0 1
Siumut (SIU) 0 0 0 1
Sambandsflokkurin (SP) 0 0 0 1
Tjóðveldi (T) 0 0 0 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 0 1 0 1

* * *
Folketingets journal vedrørende 1. udkast til betænkning – bilag 4.
1. udkast til betænkning i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende betænkningen – bilag 5.
Betænkningen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal med referat af 2. behandlingen.
Folketingets journal med referat af 3. behandlingen.
Afstemningsresultatet hos Folketinget.
Forslaget som vedtaget i pdf-format iFolketingstidende C.

L 86. Spgsm. 6 af 5. januar 2011 fra PØU om gennemførelsen af ligebehandlings- og kønsligestillingsdirektivet i andre lande. Svar 28. Januar 2011.

Vist 6 gange. Det Politisk-Økonomiske Udvalg stillede den 5. januar 2011 under behandling af lovforslag L 86 spørgsmål nr. 6 – 2010-11 – om eksempler fra de nordiske lande eller andre EU medlemslande på konkret og konstruktiv gennemførelse af forpligtelsen af art. 20 i ligebehandlingsdirektivet og art. 12 i kønsligestillingsdirektivet , til Beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), der svarede den 28. Januar 2011.

Spørgsmål
Har ministeren eksempler fra de nordiske lande eller andre EU medlemslande på konkret og konstruktiv gennemførelse af forpligtelsen til at
1. bistå klagere,
2. foretage undersøgelser,
3. offentliggøre rapporter og
4. fremsætte henstillinger?
Er der i disse tiltag indeholdt opfordringer til konkrete aktiviteter?

Svar
De ønskede oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige. Institut for Menneskerettigheder har i kraft af sit medlemskab af Equinet, det europæiske netværk for ligestillingsorganer, kendskab til, hvordan andre EU-lande løser opgaver i deres uafhængige ligestillingsorganer. Jeg har derfor bedt Instituttet om at bidrage til at afdække den måde Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har gennemført art. 20 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54/EF og art. 12 i kønsligestillingsdirektivet
om varer og tjenesteydelser 2004/113/EF.
Instituttet har oplyst følgende:

Sverige
I 2009 oprettede Sverige et samlet ligestillingsorgan – diskrimineringsombudsmannen, som har til opgave at overvåge forskelsbehandling vedrørende syv beskyttelseskriterier (køn, transseksuel identitet og udtryk, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering og alder), der er beskyttet i den svenske lov om forskelsbehandling.
Ombudsmannens opgaver i den forbindelse er beskrevet i loven om ligestillingsombudsmannen (2008:568) og loven om forskelsbehandlingsloven (2008:567). Med de to love blev de hidtidige organer om forskelsbehandling nedlagt.

* * *
I svaret følger herefter nærmere beskrivelse af den svenske diskrimineringsombudsmannens kompetancer.
På tilsvarende måde beskrives forholdene for Likestillings-og diskrimineringsombudet i Norge, det federale tyske organ for bekæmpelse af forskelsbehandling – AGG – i Tyskland og The Equality and Human Rights Commission – EHRC – i Storbritannien.

Det er kun i Sverige, at transkønnede er nævnt som et af beskyttelseskriterierne.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Hele besvarelsen af spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

L 86. Referat af 1. behandling den 10. december 2010.

Vist 79 gange. Folketinget havde fredag den 10. december 2010 1. behandling af lovforslag L 86 om udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn.

Dateret den 2. oktober 2010 indsendte Trans-Danmark høringssvar til Beskæftigelsesministeriet vedrørende det fremsatte udkast til det nu fremsatte lovforslag om at ordet “køn,” ændres til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,”,
hvilket ikke blev imødekommet.

Den eneste, som omtalte transkønnede under 1. behandlingen af lovforslaget, var Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der i sin orførertale udtalte “at transkønnede bør skrives ind i lovgrundlaget, det er der jo også kommet et meget langt høringssvar fra de transkønnedes forening om” [1].

Forhandlingen
  1. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1100
    Kort bemærkning
    Forhandlingen er åbnet.
    Fru Ellen Trane Nørby som ordfører for Venstre.

  2. Ellen Trane Nørby (V)
    Kl. 1100
    Ordførertale
    Det her lovforslag har været længe undervejs, er der nok nogen der vil sige. I Venstre vil vi hellere glæde os over, at vi i dag endelig kan behandle L 86 om en udvidelse af kompetencerne for Institut for Menneskerettigheder til fremover også at omfatte køn, herunder varetagelsen af forpligtelserne i artikel 20 i EU’s ligebehandlingsdirektiv.
    Dermed får vi forhåbentlig sat punktum i en flerårig dialog mellem Europa-Kommissionen og Danmark om Danmarks implementering af EU’s ligebehandlingsdirektiv og spørgsmålet om et uafhængigt ligestillingsorgan for køn i Danmark. L 86 følger de forpligtelser, der fremgår af EU’s
    direktiv, meget tæt, og derfor vil der også ske en understregning af instituttets kompetencer på kønsområdet i såvel ligebehandlingsloven som ligestillingsloven.

    I Venstre støtter vi udvidelsen af Institut for Menneskerettigheders kompetencer, og vi er af den klare opfattelse, at det vil styrke ligestillingsdebatten i Danmark, at der nu sker en styrkelse af hele overvågningen af området. Det bliver Institut for Menneskerettigheder, der fremover vil foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn og offentliggøre uafhængige rapporter om udviklingen af situationen på ligestillingsområdet i Danmark. Det vil efter vores opfattelse helt klart løfte vidensniveauet og hele debatten på ligestillingsområdet. Derudover giver lovforslaget jo også instituttet mulighed for at fremsætte henstillinger på
    ligestillingsområdet, og der vil sikkert komme en række værdifulde anbefalinger fra den kant.

    I Venstre har vi været meget optaget af, at kravene fra EU om implementeringen af ligebehandlingsdirektivets artikel 20 ikke endte med at underminere de mange stærke og velfungerende institutioner på ligestillingsområdet, som man har her i Danmark. Her tænker jeg ikke mindst på KVINFO, som det har været meget vigtigt for os i Venstre at få tænkt aktivt ind i hele arbejdet og forløbet. Det er vigtigt, at vi med L 86 bygger videre på den viden og de mange kompetencer, vi allerede har på området, og at vi ikke kommer til at træde dem over tæerne.

    Når vi i Venstre har været optaget af bl.a. KVINFO’s position fremover, gælder det jo også om, at vi sikrer, at den viden og det stærke arbejde, der foregår i det regi, ikke blev justeret på baggrund af de aktiviteter og de ændringer, der nu kommer på området som følge af EU’skrav og dialog med Danmark. Vi opfatter i Venstre KVINFO som et stærkt videncenter på ligestillingsområdet og må jo erkende, at det i den proces, der har været, også har været klart, at KVINFO ingen ansatte har med juridisk ekspertise, og at det derfor efter dialogen med EU har været mere naturligt at forankre det i Institut for Menneskerettigheder. I Venstre forventer vi fremover et tæt samarbejde mellem
    det nye ligestillingsorgan og de øvrige aktører på området, og derfor er vi også tilfredse med, at der nu årligt tilføres 6 mio. kr. ekstra til at løfte hele ligestillingsområdet

    Det er efter vores mening et ikke uvæsentligt løft til hele området, fordi det kommer oven på de mange bevillinger, der i forvejen ligger til ligestillingsaktørerne som Ligebehandlingsnævnet og KVINFO.

    Også Ligebehandlingsnævnet vil fortsat bevare sin klare opgave med at afgøre klager og konkrete sager. Det ændres der ikke på med vedtagelsen af L 86. Vi mener også, det er vigtigt, at de konkrete klager fortsat finder vej i et fagretligt system og ved domstolene og ikke i en anden form, sådan som der er nogen der har foreslået. Det nye organ vil på den anden side kunne tage egne sager op, herunder principielle eller mere generelle problemstillinger, og dermed løfte nogle af de konkrete klager til også at handle om generelle tendenser.

    Kritikerne vil måske nok påstå, at 6 mio. kr. årligt ikke er nok. I Venstre noterer vi os, at det var det tilsvarende beløb, som Institut for Menneskerettigheder fik tilført, dengang de fik forpligtelsen med at følge opgaverne på det etniske område som følge af et andet EU-direktiv. Dermed er de midler, der tilføres nu, af samme størrelse som hele det område, der handler om den etniske overvågning, som jo på mange måder kan sammenlignes med den opgave, der med L 86 tilføres Institut for Menneskerettigheder. Det nye ligestillingsorgan får
    med L 86 tilsvarende frihed til selv at organisere arbejdet og prioritere de 6 mio. kr. til ligestillingsopgaven. For os har det været vigtigt, at den frihed ligger hos instituttet, for det er dem, der også bedst kan vurdere, hvad det er for nogle sager, de skal tage op, og hvad det er, de åbent ønsker at belyse for at opfylde ligebehandlingsdirektivet og ligestillingsdirektivet, og ikke noget, vi fra Folketingets side ligesom skal pege ud efter, hvad vi mener er vigtigst.

    Vi ser frem til, at deres fremtidige analyser og rapporter helt sikkert vil skabe debat og vil være med til at bearbejde holdningerne i Danmark og helt sikkert også vil løfte vidensniveauet for ligestillingsdebatten i Danmark. Alt i alt synes vi i Venstre, at der er fundet en rigtig god model for implementeringen af opgaven, og derfor bakker vi op om L 86 og håber på, at vi kan få det vedtaget snarest muligt, sådan at aktørerne på området også kan komme i gang med arbejdet, og sådan at den væsentlige opgave, de har med at løfte ligestillingsområdet, kan fortsættes.

  3. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1105
    Tak til ordføreren.
    Jeg skal lige oplyse, at der var en tilhører, der helt åbenbart blev dårlig for et stykke tid siden, og det var et epileptisk anfald. Det er helt under kontrol; der kom også et sundhedsfagligt personale, som er medlemmer af Folketinget, til stede. Så det er bare den oplysning, jeg vil komme med.

    Fru Julie Rademacher som ordfører for Socialdemokraterne.

  4. Julie Rademacher (S)
    Kl. 1105
    Ordførertale
    Mange tak. Det er jo glædeligt, at der bliver taget godt hånd om dette, også i Folketingssalen. Det var en lidt chokerende oplevelse.

    Men om L 86 vil jeg sige, at jeg er glad i dag; jeg er rigtig glad i den her uge, ikke kun på mine egne vegne men også på hele ligestillingens vegne. Ministeren har flere gange sagt, at jeg måtte komme i bedre humør, og jeg må indrømme, at i den her uge er det rent faktisk lykkedes ministeren at gøre mig i bedre humør. Så tillykke med det, kunne man sige. Hvorfor? Jeg ved godt, at det ikke altid er nemt at være ligestillingsminister i Danmark, det har ikke altid været nemt, og i min tid herinde, siden 2007 – det er jo trods alt kun 3 år – har vi allerede haft tre, fru Karen Jespersen, den siddende beskæftigelsesminister, fru Inger Støjberg, og så klimaministeren, fru Lykke Friis, der nu er ligestillingsminister. Så jeg tænker: O.k., vi har nu haft en lang kamp for ligestilling siden 2007, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået, eller rettere sagt, at
    det nu ser ud til, at vi får et ligestillingsudvalg i Folketinget. For det er afgørende, at vi netop har de organer, så vi kan mødes på tværs af partierne for at sikre ligestilling i Danmark.

    Vi har nu i 8 år, desværre, haft en pinlig sag for Danmark, og er, at vi ikke har levet op til EU’s ligebehandlingsdirektiv. Jeg er opdraget med, at ligestillingen altid har været en dansk kerneværdi; det har været en kerneværdi for det danske velfærdssamfund, og det har været noget, som vi har været rigtig gode til, og også noget, som vores udviklingsminister netop profilerer os på i udlandet. Derfor er det jo rigtig pinligt, når EU gang på gang har måttet minde os om, at vi ikke har haft et uafhængigt organ, der kunne vurdere ligestilling i Danmark. For det er jo rigtig
    vigtigt, at vi netop har organer, som kan sikre, at vi på tværs af partipolitiske skel få sat en dagsorden om ligestilling. Derfor er vi glade for, at regeringen nu endelig efter over 8 år imødekommer dette EU-ligebehandlingsdirektiv og nu udvider Institut for Menneskerettigheder til også at inkludere overvågning af ligestilling med hensyn til køn.

    Men vi er ikke helt ukritiske i forhold til det forslag, der ligger. Vi mener, at det er lidt problematisk, at man ikke selv kan rejse sager og også kritisere indsatsen inden for ligestilling på nødvendige områder i hele Danmark. Vi finder også, at på visse punkter kunne teksten i det her godt ligge endnu tættere på EU’s ord. Samtidig vil jeg også pege på, at det er et helt andet forslag, vi ser, end det, som vi havde engang i Danmark, netop med et videncenter. Der ligger altså ikke en stor videndel i det her, og man må også sige, at den spinkle lønsum på 2,6 mio. kr. jo ikke sådan er prangende.

    Så vi er meget, meget glade for, at vi endelig får noget, der kan fremme ligestillingen i Danmark, men vi vil ikke gå helt ukritisk til værks, og vi vil sammen med den øvrige opposition overveje at stille nogle ændringsforslag undervejs.

  5. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1109
    Tak til ordføreren.
    Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

  6. Pia Adelsteen (DF)
    Kl. 1109
    Ordførertale
    Med forslaget får Institut for Menneskerettigheder bl.a. kompetence til at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling på grund af køn, at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn, at offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på kønsområdet.

    Forslaget er fremkommet, fordi EU har fastholdt, at Danmark ikke har implementeret EU’s ligebehandlingsdirektiv korrekt, og her har beskæftigelsesministeren så valgt – i øvrigt med egne ord – at klappe hælene sammen og gøre det, som EU siger. Og det vælger beskæftigelsesministeren at gøre, på trods af at det hele tiden har været regeringens opfattelse, at direktivet var korrekt gennemført i dansk lov, idet Institut
    for Menneskerettigheder
    , universiteter, sektorforskningsinstitutioner og KVINFO kan foretage uafhængige undersøgelser, fremsætte henstillinger og offentliggøre uafhængige rapporter. Og på trods af at Ligebehandlingsnævnet, som er en administrativ og uafhængig klageinstans, som behandler klager over kønsrelateret forskelsbehandling og bistår klagerne med rådgivning om, hvor og hvordan en sag om forskelsbehandling kan anlægges og føres, ja, så klapper beskæftigelsesministeren hælene sammen og føjer EU.

    Lovforslaget bærer da også præg af, at beskæftigelsesministeren egentlig er af den opfattelse, at direktivet er ordentligt implementeret i Danmark. Det understreges af bemærkningen om, at gennemførelsen af ligebehandlingsdirektivet tydeliggøres ved at udpege Institut for Menneskerettigheder som specialiseret ligebehandlingsorgan. Og man kan stille spørgsmålene: Hvorfor have en ekstraudgift på 6 mio. kr. hvert år fremover på noget, som allerede eksisterer? Og hvorfor beholder de institutioner, som efter regeringens opfattelse allerede varetager opgaverne, deres bevillinger?

    Dansk Folkeparti støtter ikke forslaget, da vi er af den opfattelse, at direktivet allerede er implementeret korrekt, og vi havde ønsket, at man havde knoklet for sagen.

  7. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1111
    Tak til ordføreren.Ordførertale
    Jeg ser ikke nogen ordfører for Socialistisk Folkeparti i salen, nej. Fru Helle Sjelle som konservativ ordfører.

  8. Helle Sjelle (KF)
    Kl. 1112
    Ordførertale
    Lovforslag nr. L 86 fra beskæftigelsesministeren har til formål at implementere to EU-direktiver, der handler om ligebehandling og kønsligestilling. Jeg må sige, at i Danmark er vi jo nået rigtig langt med ligestillingen mellem mænd og kvinder. Danske kvinder er blandt de kvinder i hele verden, som er mest aktive på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til vækst og velstand, og det skal vi være stolte af.

    Vi skal dog også være opmærksomme på, at reel ligestilling mener vi ikke at vi skaber gennem kvindekvoter og andre tvangsmekanismer. Reel ligestilling skaber vi derimod ved at ændre holdninger, normer og værdier. Det tager tid, men det virker.

    Hvis vi vedtager lovforslaget, vil det betyde, at Institut for Menneskerettigheder får en række vigtige opgaver på ligestillingsområdet, og jeg vil her fremhæve tre af dem.

    For det første skal instituttet overvåge, hvordan det går med ligestillingen i Danmark. Det skal ske ved at udarbejde rapporter og iværksætte undersøgelser. I dag har instituttet samme opgave i forhold til diskrimination på baggrund af race og etnicitet. Fremover vil instituttet derfor også skulle fremsætte henstillinger på ligestillingsområdet ud fra de undersøgelser, som de laver. Et centralt formål er i den forbindelse at opbygge viden, som andre aktører i det danske samfund kan benytte.

    For det andet vil instituttet kunne yde bistand til personer, der har været udsat for forskelsbehandling på grund af deres køn. Det kan eksempelvis være bistand til at formulere klager. Det er dog fortsat Ligebehandlingsnævnet, der har kompetence til at afgøre sagerne om kønbaseret diskrimination, men instituttet vil få mulighed for at hjælpe dem på vej, ligesom instituttet også vil få mulighed for at tage sager op af egen drift.

    For det tredje skal instituttet fremme den offentlige debat og dialog om ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er en meget interessant og nyttig opgave, som vi Konservative ser meget frem til at Institut for Menneskerettigheder vil løfte. Vi mener som sagt, at reel ligestilling skabes ved hjælp af gode argumenter, som ændrer holdninger, normer og værdier, og ikke gennem statslig tvang og indblanding i private virksomheder.

    Samlet set kan vi Konservative støtte forslaget, der giver Institut for Menneskerettigheder nogle nye spændende opgaver på ligestillingsområdet, og derved sikrer vi jo også, at Danmark lever op til de to EU-direktiver, og det var så sandelig også på tide, fristes man til at sige, men vi sikrer, og det er endnu vigtigere, et grundlag for, at ligestillingen i Danmark bliver endnu bedre, og at det sker gennem gode argumenter frem for statslig tvang. Tak.

  9. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1115
    Tak til ordføreren.
    Fru Lone Dybkjær som radikal ordfører.

  10. Lone Dybkjær (RV)
    Kl. 1115
    Ordførertale
    Jeg skal starte med lige at give udtryk for SF’s holdning. SF’s ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, beklager, at hun ikke kan være til stede her i dag. Hun støtter overordnet set forslaget, men vil selvfølgelig stille nogle spørgsmål og arbejde videre med det i udvalget og nærmere redegøre for sine synspunkter ved andenbehandlingen. Nogle af os kan måske sige det om tredjebehandlingen, men det vil jo så vise sig, alt efter hvordan forløbet bliver.

    Så skal jeg gå over til Det Radikale Venstre, og jeg tror, at jeg vil starte med at sige: Godt, vi har EU. Det siger vi i mange forskellige sammenhænge, men det gør vi sandelig også på ligestillingsområdet. EU har gjort mange gode ting for Danmark på dette og andre områder. Jeg kan se, at fru Pia Adelsteen smiler bejaende. Spøg til side, jeg er helt med på, at fru Pia Adelsteen markerede, at hun var lodret uenig. Men jeg synes, at EU har gjort meget godt på det her område, og jeg skal bare nævne, at uden EU havde vi jo ikke fået ligeløn på det tidspunkt, vi fik det. Det kan godt undre, men sådan
    var det. Vi havde heller ikke haft den omvendte bevisbyrde, som jeg i hvert fald i nogle sammenhænge er stærk tilhænger af, når det drejer sig om at beskytte den svage over for den stærke.

    Nu har vi altså også endelig fået et institut, og jeg skal sådan set rose ministeren, fordi ministeren har været i stand til at tage nogle af alle sine ord tilbage og sige: O.k., nu bøjer jeg mig for, at EU synes, det er rigtigt. Det mente ministeren ikke på et tidligere tidspunkt, så jeg vil sådan set sige tak for det, og så skal jeg ikke tvære meget mere i det og sige bedre sent end aldrig. Sådan er det.

    Vi har i modsætning til fru Pia Adelsteen ikke den opfattelse, at alt kan lade sig gøre i øjeblikket i Danmark. Det handler jo altså også om, at der et eller andet sted er en rimelig koncentreret indsats med nogle ressourcer, hvor man i stand til at lave nogle programmer og følge nogle mål. Det bliver selvfølgelig en lidt anden indsats, når man har et sådant institut, hvilket ministeren også siger, og det synes jeg er fint og en fin erkendelse. Alt andet lige tilføres der altså midler til området, og det tror vi altså også vil hjælpe. Så jeg tror, at det her institut alt andet lige vil være godt. Jeg kalder det et vidensinstitut, selv om jeg godt er klar over, at betegnelsen er en anden.

    Det er jo så henlagt til Institut for Menneskerettigheder. Man kan sige meget om dem og også meget godt, men de har altså ikke ekspertise på køn. Det er problemet for dem. Omvendt kunne vi, der gerne ville have lagt det i KVINFO, måske også sige, at der kan siges meget godt om dem, men at jura måske ikke er deres stærkeste side. Det kunne jo så meget klart indikere, og det står heldigvis også i bemærkningerne, at der skal være et samarbejde mellem instituttet og KVINFO, og så må vi jo spørge nærmere ind til, hvordan man forestiller sig at det samarbejde kan blive. Det tror jeg er fuldstændig afgørende, for der er ingen af os, der har nogen som helst lyst til at starte totalt fra scratch, og det kan vi jo godt risikere, hvis ikke instituttet får en vis støtte. Lad mig sige
    det på den måde. Det håber jeg så vil lykkes, og jeg håber også, at instituttet er åbent over for et bredere samarbejde, men det er vel også noget, de i hvert fald til en vis grad har indikeret.

    Så vil vi under udvalgsarbejdet selvfølgelig også spørge ind til nogle ting. Bl.a. vil vi gerne spørge ind til, hvordan det beløb, der nu er på 6 mio. kr., egentlig er fremkommet, og hvordan man tager en del af det – 2,9 mio. kr., eller hvor meget det nu er – til lønsummen. Hvad er det for nogle beregninger, der ligger bag? Det vil vi selvfølgelig gå lidt nærmere ind i i forbindelse med udvalgsarbejdet.

    Så selv om vi måske nok oprindelig kunne have forestillet os et nyt videncenter på linje med det tidligere videncenter, vil vi også sige, at det her selvfølgelig er et skridt på vejen, og at det alt andet lige vil styrke ligestillingsarbejdet. Så må vi, om jeg så må sige, tage den derfra. På den ene side sidder regeringen jo i den position, at den for en gangs skyld er nødt til at forhandle med andre end DF. På den anden side har regeringen selvfølgelig også den styrke, at det er os andre, der i modsætning til regeringen ønsker, at der laves noget på det her område. Det er jo de faktiske forhold i jernindustrien. Jeg vil sige til ministeren, at vi godt ved, at det her ikke var blevet til noget, hvis EU ikke havde været der. Det er ikke noget, ministeren frivilligt er gået med til. Jeg synes bare, at vi åbent skal konstatere, at sådan er forhandlingssituationen, og så må vi jo tage en snak
    ud fra det.

    Men med de her ord skal jeg give udtryk for en overordnet støtte fra Radikale Venstres side.

  11. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1120
    Tak til ordføreren.
    Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

  12. Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
    Kl. 1120
    Ordførertale
    Hvis man følger med i, hvad der sådan sker på ligestillingsområdet, tror jeg ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at både Enhedslisten og den samlede opposition længe har kæmpet for at få et egentligt selvstændigt organ, der beskæftiger sig med ligestilling, ikke bare fordi EU siger det, men fordi det er en rigtig god idé, og fordi det er helt afgørende for ligestillingsindsatsen i Danmark.

    Man kunne have brugt en model, som vi bl.a. kender fra Norge og Sverige. Vi er helt enige med de mange høringsparter, der i deres høringssvar påpeger, at det altså er et selvstændigt ligestillingsorgan, vi har brug for. Der er ikke nogen tvivl om, at det, regeringen her lægger op til, er bedre end ingenting. Det mener jeg ikke man kan sætte spørgsmålstegn ved, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det er en discountmodel. Jeg synes, at hele forløbet omkring det her ligestillingsorgan meget tydeligt viser, at den eneste årsag til, at Venstre og Konservative kommer med det her forslag, er, at EU har pålagt Danmark at gøre det.

    Vi er i Enhedslisten helt på linje med bl.a. LO og FTF og Kvinfo og Kvinderådet, Foreningen for Kønsforskning og Magisterforeningen, når de påpeger, at økonomien, altså de 6 mio. kr., der er afsat, simpelt hen ikke slår til. Beløbet ligger også betydeligt under niveauet i Norge, Island og Sverige. Ifølge Magisterforeningens høringssvar blev der – og det er bare sådan en oplysning, jeg kommer med til inspiration – afsat 400 mio. svenske kroner til ligestillingsarbejdet i år 2010 i Sverige. Det sætter jo de 6 mio. kr. i perspektiv, må man sige.

    Når Venstres ordfører i sin ordførertale siger, at ordføreren glæder sig til at se analyser og rapporter og glæder sig til, at vidensniveauet bliver løftet, vil jeg sige, at det ville jeg også ønske kunne lade sig gøre, men jeg vil tillade mig at tvivle, når det er 6 mio. kr., der er afsat. Vi er i Enhedslisten ligesom en lang række af høringsparterne bekymret for, om ligestillingsorganet udelukkende eller i hvert fald hovedsageligt kommer til at beskæftige sig med den individuelle diskrimination, simpelt hen fordi der ikke vil være ressourcer til at tage fat på opgaven med at analysere de strukturelle barrierer, der forhindrer eller står i vejen for ligestilling i vores samfund. Og man må altså også spørge sig selv, om der virkelig med så lille et budget vil være ressourcer til at foretage de her uvildige undersøgelser af forskelsbehandling på baggrund af køn, som bl.a. Venstres ordfører
    efterlyser og ser frem til.

    Institut for Menneskerettigheder får da også lige nævnt i deres høringssvar, at opgavevaretagelsen må ses i lyset af de ressourcer, der er afsat til området, og det er jo så sandt. Afslutningsvis vil jeg lige sige, at vi er meget enige med bl.a. Foreningen for Kønsforskning i, [Retur – 1] at transkønnede bør skrives ind i lovgrundlaget, det er der jo også kommet et meget langt høringssvar fra de transkønnedes forening om. Til sidst vil jeg sige, at vi naturligvis er positivt indstillet, fordi
    det er en forbedring i forhold til den nuværende situation, men vi har en lang række spørgsmål, og som bl.a. fru Julie Rademacher fra Socialdemokraterne sagde i sin ordførertale, regner vi med, at der kommer en række ændringsforslag fra oppositionen i løbet af udvalgsbehandlingen.

  13. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1124
    Kort bemærkning
    Tak til ordføreren.
    Så er det beskæftigelsesministeren.

  14. Beskæftigelsesministeren – Inger Støjberg
    Kl. 1124
    Ministertale
    Jeg vil først og fremmest gerne takke ordførerne. Jeg takker meget for, at der er forståelse for, at det er nødvendigt, at der bliver oprettet et uafhængigt ligestillingsorgan for køn. Regeringen mener, at Institut for Menneskerettigheder vil være bedst til at løse opgaven, fordi instituttet allerede har opgaven i forhold til race og etnisk oprindelse.

    Vi har fået en åbningsskrivelse fra Kommissionen og senere en begrundet udtalelse, som vi så selvfølgelig har valgt at følge. Det er det, flere ordførere fra hver deres udgangspunkt har været inde på. Med lovforslaget imødekommer vi i Kommissionens pålæg til regeringen om at sikre, at der er et uafhængigt ligestillingsorgan for køn.

    Vi giver Institut for Menneskerettigheder den nødvendige kompetence til at opfylde de forpligtelser, der følger med artikel 20 i det ligebehandlingsdirektiv, som der ligger. I artikel 20 stilles der krav om, at medlemsstaterne sikrer ofre for forskelsbehandling bistand i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling på grund af køn. Der er en tilsvarende bestemmelse i ligestillingsdirektivets artikel 12. Efter direktivet skal medlemsstaterne endvidere sikre, at der er organer, der har kompetence til at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn, offentliggøre uafhængige rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende kønsområdet.

    Med lovforslaget skal Institut for Menneskerettigheder fremover overvåge kønsområdet, på samme måde som instituttet allerede i dag har kompetence til at overvåge forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Da forpligtelserne efter artikel 20 og artikel 12 gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet, foreslås der også indsat en bestemmelse om instituttets kompetence på kønsområdet i ligebehandlingsloven og i ligestillingsloven.

    Som det er tradition i forbindelse med gennemførsel af direktiver, er der tale om en direktivnær gennemførelse, og derfor går lovforslaget ikke videre end de to direktivbestemmelser. Lovforslaget følger nøje direktivteksten, og instituttet skal derfor ikke udføre opgaver som f.eks. indsats i forhold til beskyttelse eller andre kriterier, der ikke er nævnt i direktiverne.

    Jeg ser frem til arbejdet i Det Politisk-Økonomiske Udvalg og stiller naturligvis beredvilligt op, når det gælder om at svare på spørgsmål, såvel mundtlige som skriftlige.

  15. Første næstformand – Mogens Lykketoft
    Kl. 1127
    Kort bemærkning
    Tak til ministeren.
    Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.
    Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

    Det er vedtaget.

* * *
Folketingets journal med referat af forhandlingen.

L 86. Fremsættelsestalen den 30. november 2010.

Vist 26 gange. Den 30. november 2010 fremsatte beskæftigelsesminister, Inger Støjberg lovforslag L 86 – Samling: 2010-11 (1. samling) – om udvidelse af kompetencen for Institut for Menneskerettigheder (IMR) til også at omfatte køn.

Fremsættelsestalen
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn)

(Lovforslag nr. L 86)

Lovforslaget om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love har til formål at give Institut for Menneskerettigheder kompetence til at varetage de forpligtelser, som følger af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og artikel
12 i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

I direktiverne stilles der krav om, at medlemsstaterne skal bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling på grund af køn. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at der er organer med kompetence til at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på kønsområdet. I en begrundet udtalelse fra november 2009 har EU-Kommissionen pålagt regeringen at sikre, at der er et uafhængigt ligestillingsorgan for køn. Dette uafhængige ligestillingsorgan skal have til opgave at fremme, evaluere og overvåge, samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager.

Det foreslås, at lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ændres, således at Institut for Menneskerettigheder får kompetence til at overvåge kønsområdet på samme måde, som Instituttet i dag har kompetence i forhold til race eller etnisk oprindelse. Samtidig indsættes en ny bestemmelse i Ligebehandlingsloven og i Ligestillingsloven.

Forslaget har administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de nye opgaver, indenfor kønsområdet, som Institut for Menneskerettigheder skal varetage, forventes at medføre statslige merudgifter på 6,0 mio. kr. årligt, heraf 2,6 mio. kr. i lønsum.

Lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2011.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

* * *
Folketingets journal med fremsættelsestalen.
Fremsættelsestalen i pdf-format hos Folketinget.

L 86. Bilag 2. Tidsplan.

Vist 19 gange. Tidsplan for L 86
Om udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 30. november 2010  
1. behandling 10. december 2010 Henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU
Frist for spørgsmål 14. januar 2011  
Frist for svar 28. januar 2011  
Deputation 3. februar 2011 Institut for Menneskerettigheder
Politisk drøftelse 3. februar 2011  
1. udkast til betænkning 1. februar 2011 Bilag 4.
Frist for politiske bem. og ændringsforslag 7. februar 2011  
Betænkning 10. februar 2011 Bilag 5.
2. behandling 24. februar 2011 Direkte til 3. behandling
3. behandling 1. marts 2011 Vedtaget. Træder ikraft den 15. marts 2011.

Tidsplanen hos Folketinget.

L 86. 30. november 2010. Lovforslag om udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn.

Vist 71 gange. Beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V) fremsatte den 30. november 2010 lovforslag L 86 – Samling: 2010-11 – om ændring af lov om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love. (Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn).

Inden fremsættelse af lovforslaget, havde Beskæftigelsesministeriet den 28. september 2010 udsendt et forslag i høring om forslag til lov om ændring af lov om letablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Institut for Menneskerettigheders kompetence i forhold til køn) AMU, Samling 2009-10, Alm. del, bilag 289. Høringsfristen udløb den 12. oktober 2010. Forslaget i pdf-format.
Trans-Danmark sendte den 2. oktober 2010 høringssvar til Beskæftigelsesministeriet. Det kan konstateres, at bemærkningerne fra Trans-Danmark ikke blev tilgodeset i lovforslaget.

Resumé
Lovforslaget vil give Institut for Menneskerettigheder kompetence til at overvåge kønsområdet på samme måde, som instituttet i dag har kompetence til at overvåge angående race eller etnisk oprindelse. Samtidig indsættes der en ny bestemmelse i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven om instituttets nye kompetence.
Lovforslaget blev efter 1. behandlingen den 12. december 2013 henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Der blev indgivet høringsskrivelser af bl.a Trans-Danmark.
Det Politisk-Økonomiske Udvalg afgav betænkning den 10. februar 2011.
Lovforslaget blev 2. behandlet den 24. februar 2011 og sendt direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Ved 3. behandlingen den 1. marts 2011 blev lovforslaget vedtaget 87 stemmer for forslaget (V, S, SF, KF, RV, EL, LA) 19 stemmer imod forslaget (DF, UFG) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

Forslag
til
Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1)
(Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn)

§ 1
Udenrigsministeriet

I lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder som ændret ved § 2 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af«: »køn,«.

§ 2
Beskæftigelsesministeriet
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 17 indsættes i Kapitel 7:
»§ 18. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.«

§ 3
Minister for ligestilling
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 387 af 27. maj 2008 og lov nr. 484 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
1. Efter § 13 indsættes:
»Kapitel 5
Institut for Menneskerettigheder
§ 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.«

§ 4
Loven træder i kraft den 1. februar 2011.

§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
  1. Indledning
  2. Baggrund for indførelse af et uafhængigt ligestillingsorgan for kønsområdet
  3. Gældende ret
  4. Lovforslagets udformning
    1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    2. Lovforslagets indhold
  5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
  6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
  7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
  8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
  9. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
  10. Forholdet til EU-retten
  11. Høring
  12. Sammenfattende skema
[Til indhold] 1. Indledning
Dette lovforslag har til formål at sikre, at Institut for Menneskerettigheder får kompetence til at varetage forpligtelserne i artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv 2006/54/EF og i artikel 12 i kønsligestillings direktivet om varer og tjenesteydelser 2004/113/EF.

I artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv 2006/54/EF stilles krav om, at medlemsstaterne sikrer ofre for forskelsbehandling bistand i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling på grund af køn. Kønsligestillings direktivet om varer og tjenesteydelser stiller i artikel 12 samme krav. Lovforslaget indeholder derfor også en bestemmelse, der gennemfører dette direktiv.

Efter de nævnte direktiver skal medlemsstaterne sikre, at der er organer, der har kompetence til at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling på grund af køn, offentliggøre uafhængige rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på kønsområdet.

Institut for Menneskerettigheder er oprettet ved lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder med senere ændringer. Instituttet er allerede tillagt kompetence i forbindelse med forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Henlæggelsen af kompetencen til Institut for Menneskerettigheder vil ske ved ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og lov om ligestilling af kvinder og mænd.

[Til indhold] 2. Baggrund for indførelse af et uafhængigt ligestillingsorgan for kønsområdet
I åbningsskrivelse nr. 2006/2525 K(2007)1039 af 21. marts 2007 gjorde Kommissionen gældende, at Danmark ikke havde gennemført en række bestemmelser i det ændrede ligebehandlings direktiv (2002/73) korrekt.

Kommissionen anførte bl.a., at artikel 8a i det ændrede ligebehandlings direktiv 2002/73 om udpegning af organ til fremme af ligebehandling ikke var gennemført korrekt.

Fra den 15. august 2009 er ligebehandlings direktivet 76/207/EØF, herunder det ændrede ligebehandlings direktiv 2002/73/EF ophævet, og afløst af det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54/EF. Artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv omhandler udpegning af organ til fremme af ligebehandling.

Efter forhandlinger med Kommissionen har Kommissionen frafaldet en række punkter i åbningsskrivelsen.

Imidlertid har Kommissionen ved begrundet udtalelse af 23. november 2009 fastholdt, at artikel 20, stk. 2, litra a til c, i det omarbejdede ligebehandlings direktiv 2006/54/EF ikke er korrekt implementeret i dansk ret. Kommissionen fandt, at Danmark havde tilsidesat sin forpligtelse efter det nævnte direktiv, dels ved at der ikke ydes ofre for forskelsbehandling tilstrækkelig beskyttelse i forbindelse med det nævn, der har ansvaret for ligebehandling af alle personer uden forskelsbehandling på grund af køn, dels ved ikke at sørge for, at det eller de nævn, der har ansvaret for fremme af analyse, tilsyn og støtte i forbindelse med ligebehandling af alle personer uden forskelsbehandling på grund af køn, bør foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uafhængige rapporter og fremsætte henstillinger om emner i forbindelse med en sådan forskelsbehandling.

Regeringen har meddelt Kommissionen, at den vil efterkomme den begrundede udtalelse og henlægge kompetencen efter artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv til Institut for Menneskerettigheder.

[Til indhold] 3. Gældende ret
Siden oktober 2005 har der påhvilet Danmark en forpligtelse til at udpege et eller flere organer til at fremme ligebehandling af alle uanset køn. Af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet i december 2007 fremgår, at forpligtelsen på området i praksis varetages af en række organer. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt administrativt klageorgan, der kan træffe afgørelser om forskelsbehandling på de områder, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling.

Det har været regeringens opfattelse, at artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv var gennemført, idet Institut for Menneskerettigheder, universiteter, sektorforskningsinstitutioner og KVINFO, som er et videnscenter og et forskningsbibliotek for køn, ligestilling og etnicitet, kan foretage uafhængige undersøgelser, fremsætte henstillinger og offentliggøre uafhængige rapporter.

Med hensyn til at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling har det været regeringens opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet (indtil 1. januar 2009 Ligestillingsnævnet) er en korrekt gennemførelse af direktivet, da det er en administrativ og uafhængig klageinstans, som behandler klager over kønsrelateret forskelsbehandling og bistår klagerne med rådgivning om, hvor og hvordan en sag om forskelsbehandling kan anlægges og føres. Civilstyrelsen kan give oplysninger om, hvordan personer, der er blevet afvist af nævnet, kan ansøge om retshjælp.

Artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv og kønsligestillings direktivet om varer og tjenesteydelser i artikel 12 stiller krav til udpegning af organ til fremme af ligebehandling på kønsområdet både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet. Der foreslås derfor, at der både indføjes en bestemmelse i ligebehandlingsloven og i ligestillingsloven, således at det klart kommer til at fremgå, at Institut for Menneskerettigheder har kompetence for så vidt angår udarbejdelse af uafhængige undersøgelser, fremsættelse af henstillinger, offentliggørelse af uafhængige rapporter og bistand til ofre for forskelsbehandling.

[Til indhold] 4. Lovforslagets udformning
[Til indhold] 4.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Regeringen har som svar på Kommissionens begrundede udtalelse i november 2009 meddelt, at gennemførelsen kunne tydeliggøres ved at udpege Institut for Menneskerettigheder som specialiseret ligebehandlingsorgan i Danmark for så vidt angår ligebehandling uanset køn. Institut for Menneskerettigheder har allerede denne kompetence i forhold til race og etnisk oprindelse. Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse af 29. juni 2000 (2000/43/EF) indeholder i artikel 13 en bestemmelse svarende til artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv og artikel 12 i kønsligestillings direktivet om varer og tjenesteydelser direktiv 2004/113/EF.

Det omarbejdede ligebehandlings direktiv svarer i vidt omfang til direktivet om ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse, hvorfor det er nærliggende at tage udgangspunkt i det hidtidige arbejde i Institut for Menneskerettigheder med at bekæmpe forskelsbehandling. Instituttets årlige statusrapporter har siden 2002 omfattet et afsnit om kvinders rettigheder.

I det hele lægger regeringen vægt på at samle bekæmpelsen af forskelsbehandling i forhold til alle beskyttede kriterier i de samme institutioner, hvilket også er sket ved oprettelsen af Ligebehandlingsnævnet. Det er i øvrigt en tendens, der gør sig gældende i flere europæiske lande. Her kan særligt fremhæves Norge og Sverige.

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution. En national menneskerettighedsinstitution skal i henhold til internationale principper vedrørende status for nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne etableres ved lov eller tilsvarende, og den skal nyde fuld uafhængighed, herunder skal institutionen sikres tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at kunne udfylde sin rolle effektivt. Udover at være uafhængig skal institutionen have pluralisme i de styrende organer. Det betyder typisk, at der i bestyrelsen eller som kommissærer er udpeget repræsentanter fra de folkelige organisationer, fra minoritetsgrupper, fra forskellige trossamfund, fagforeninger, universiteter m.v.

Det kan anføres, at nationale menneskerettighedsinstitutioner kan have ansvaret for regelmæssigt at foretage en evaluering af resultaterne af nationale politikker til forebyggelse af forskelsbehandling. Endvidere bør de regelmæssigt indgå i en fornuftig dialog med organisationer, der repræsenterer personer, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling på grund af de forhold, der er omfattet af forslaget. Det er forudsat, at Institut for Menneskerettigheder samarbejder med øvrige ligestillingsaktører, herunder KVINFO.

Henlæggelsen af kompetencen til Institut for Menneskerettigheder vil ske ved ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. og lov om ligestilling af kvinder og mænd.

[Til indhold] 4.2. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det:
  1. At lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ændres, således at Institut for Menneskerettigheder får kompetence til at overvåge kønsområdet på samme måde, som Instituttet i dag har kompetence i forhold til race eller etnisk oprindelse.
  2. At der i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006 indsættes en ny bestemmelse, der angiver, at Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling.
  3. At der i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, som senere ændret ved lov nr. 387 af 27. maj 2008 om oprettelse af Ligebehandlingsnævnet, indsættes en ny bestemmelse, der angiver, at Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme ligebehandling inden for ligestillingslovens område af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling.

Det foreslås, at ændringerne skal træde i kraft den 1. februar 2011.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger nedenfor til de enkelte bestemmelser.

[Til indhold] 5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet formålet med loven er at styrke det uafhængige ligestillingsarbejde uden for regeringens regi.

[Til indhold] 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at Institut for Menneskerettigheder skal varetage nye opgaver inden for kønsområdet, hvilket forventes at medføre statslige merudgifter på 6,0 mio. kr. årligt heraf 2,6 mio. kr. i lønsum. Der er afsat bevilling hertil på § 06.11.13. Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder på forslag til finanslov for 2011. Lovforslaget forventes derudover ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser.

[Til indhold] 7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

[Til indhold] 8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

[Til indhold] 9. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

[Til indhold] 10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er en opfølgning på en begrundet udtalelse vedrørende det ændrede ligebehandlings direktiv 2002/73/EF (nu det omarbejdede ligebehandlings direktiv 2006/54/EF) om utilstrækkelig gennemførelse af bestemmelsen om udpegning af ligestillingsorgan på kønsområdet. Da kønsligestillings direktivet om varer og tjenesteydelser i artikel 12 stiller samme krav til udpegning af organ til fremme af ligebehandling som artikel 20 i det omarbejdede ligebehandlings direktiv, indeholder lovforslaget også en bestemmelse, der gennemfører dette direktiv.

[Til indhold] 11. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Dansk Arbejdsgiverforening, Personalestyrelsen, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL, Danske Regioner, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlingsnævnet, Kvinderådet, Kvinfo, SFI og Foreningen for Kønsforskning i Danmark.

[Til indhold] 12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifterNegative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regionerIngenJa. Årlige merudgifter for staten på 6,0 mio. kr. heraf 2,6 mio. kr. i lønsum
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerIngen af betydningIngen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetIngen af betydningIngen af betydning
Administrative konsekvenser for borgerneIngenIngen
Miljømæssige konsekvenserIngenIngen
Forholdet til EU-rettenLoven indeholder bestemmelser, der gennemfører artikel 20 i Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) og artikel 12 i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
(§ 2, stk. 2, nr. 4. )
Det foreslås, at køn indsættes som nyt beskyttet kriterium i lov nr. 411 af 6. juni 2002 med senere ændringer om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, således at Institut for Menneskerettigheder ud over opgaver i forbindelse med forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse også kan behandle opgaver i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn.

Det er hensigten, at ligebehandlingsområdet skal overvåges bl.a. ved løbende at udarbejde rapporter til relevante nationale og internationale organisationer med henblik på at sikre et godt overblik over ligestillingsindsatsen på kønsområdet i lighed med, hvad der allerede sker inden for området for race eller etnisk oprindelse.

Da ligestillingsopgaverne på kønsområdet skal varetages som et led i instituttets øvrige virke vedrørende fremme af ligebehandling, er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte kønskriteriet i lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier § 2, stk. 2, nr.4.

Til § 2
(§ 18)
Med bestemmelsen sikres, at Institut for Menneskerettigheder har kompetence til at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet på kønsområdet. Derfor indsættes en særlig bestemmelse i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006. Der er tale om en gengivelse af direktivteksten. Ved at indsætte en bestemmelse i ligebehandlingsloven om Institut for Menneskerettigheders kompetence på kønsområdet på arbejdsmarkedet gøres det klart, at regeringen mener, at Institut for Menneskerettigheders øvrige opgaver viser, at Institut for Menneskerettigheder er egnet til også at løse opgaverne på kønsområdet.

Til § 3
(§ 14)
Med bestemmelsen sikres, at Institut for Menneskerettigheder har kompetence til at fremme ligestilling på kønsområdet inden for ligestillingslovens område. Derfor indsættes en særlig bestemmelse i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, som ændret ved lov nr. 387 af 27. maj 2008 og lov nr. 484 af 12. juni 2009. Der er tale om en ordret gengivelse af direktivteksten. Ved at indsætte en bestemmelse i ligestillingsloven om Institut for Menneskerettigheders kompetence på kønsområdet uden for arbejdsmarkedet gøres det klart, at regeringen mener, at Institut for Menneskerettigheders øvrige opgaver viser, at Institut for Menneskerettigheder er egnet til også at løse opgaverne på kønsområdet.

Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2011.

Til § 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Da loven om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder har en hjemmelsbestemmelse til ved kongelig anordning helt eller delvis at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland, foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat i forbindelse med lovændringen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formuleringLovforslaget
Udenrigsministeriet
§ 1
I lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, som ændret ved § 2 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, foretages følgende ændring:
§ 2. ---
Stk. 2.Institut for Menneskerettigheder skal i sin virksomhed tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FN's verdenserklæring, FN's konventioner og Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet skal fremme arbejdet med forskning i og oplysning om menneskerettighederne i fredstid og under væbnede konflikter, navnlig ved
1) --
2) --
3) --
4) at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,
5) --
1. I § 2, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af «: »køn,«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 2
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006, foretages følgende ændring:
§ 18.
(Ophævet)<
1. Efter § 17 indsættes i Kapitel 7:
»§ 18. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.«
Minister for ligestilling
§ 3
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 387 af 27. maj 2008 og lov nr. 484 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
Kapitel 5
(Ophævet)
1. Efter § 13 indsættes:
Kapitel 5
»Institut for Menneskerettigheder
§ 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. februar 2011.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
  1. [Retur] Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører artikel 20 i Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EU-Tidende, 26.7.2006 L. 204/23) og artikel 12, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. (EU-Tidende , 21.12.2004 L. 373/37).

Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget i Folketingstidende i pdf-format.

L 86. Bilag 1. Høringsskrivelse af 2. oktober 2010 fra Trans-Danmark til Beskæftigelsesministeriet og høringsnotat af 10. november 2010.

Vist 132 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU – i Folketinget gennemgår i høringsnotatet, der blev offentliggjort den 1. december 2010, de indkomne høringssvar til lovudkastet af 29. september 2010 til lovforslag L 86 og knytter bemærkninger til dem.
Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU – anfører følgende:
Af høringsberettigede organisationer mv. har følgende afgivet høringssvar:
Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KL, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Kristelig Fagbevægelse, Institut for Menneskerettigheders, Ligebehandlingsnævnet, Kvinderådet, Kvinfo, og Foreningen for Kønsforskning i Danmark.

Derudover har Dansk Magisterforening og Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle afgivet høringssvar.

Det er kun høringssvaret fra Trans-Danmark, som har et transrelateret forhold. Derfor gengives herunder alene Trans-Danmarks høringsskrivelse og udvalgets bemærkninger dertil.

Indhold
Høringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Bemærkningerne fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU til høringsskrivelsen.
Kildehenvisning

* * *
[Til indhold] Høringsskrivelsen fra Trans-Danmark
Den 10. oktober 2010 sendte Trans-Danmark der herunder gengivne høringssvar dateret den 2. oktober 2010 til Beskæftigelsesministeriet vedrørende det fremsatte udkast til ændring af tre love om ligestilling og Institut for Menneskerettigheder.

Beskæftigelsesministeriet
Att. Lise Fangel
Afdelingschef
lfa@bm.dk

Lørdag, den 2. oktober 2010

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Institut for Menneskerettigheders kompetence i forhold til køn).

Trans-Danmark kan overordnet tilslutte sig udkastet til lovforslag, men mener, at der er nogle forhold, hvor udkastet ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra førende menneskerettighedsorganisationer og -eksperter eller følger nutidig lovgivning, som det ses i andre lande.

Foreningen har følgende bemærkninger
  1. Institut for Menneskerettigheders øgede indflydelse
  2. Tilføjelsen af “køn,” ændres til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,”
  3. Unøjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
  4. Noter

1) [Indhold] Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder har ved flere lejligheder beskæftiget sig med forhold af betydning for transkønnede [1]. Foreningen ser derfor yderst positivt på, at instituttet får en endnu større rolle at spille, da det helt sikker vil medvirke til en øget forståelse for og accept af transkønnede og dermed forbedrede forholdene for transkønnede personer.

2) [Indhold] Tilføjelsen af “køn,” ændres til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,”
Trans-Danmark kan tilslutte sig intentionerne i udkastet til lovforslag om at tilføje “køn” i de omhandlede love.
Imidlertid er ordet/begrebet “køn” for snævert til på behørig vis at omfatte alle personer. At det er tilfældet bliver reelt værre ved, at det netop drejer sig om love omhandlende ligebehandling, ligestilling og menneskerettigheder.
Ved kun at anvende ordet køn, sker der reelt en diskrimination af transkønnede, hvilket i særdeleshed må siges at være yderst uheldigt i udkastet til en lov, som netop omhandler ligebehandling og ligestilling.

Ordet “køn” er ikke et dækkende ord for de kønslige forhold – at opfatte kønnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstrækkeligt. Det har det aldrig været. I de senere år er det også blevet mere og mere tydeligt, at kønnet er mangfoldigt.
Til belysning af kønnet skal følgende anføres:
Det biologiske køn kommer til udtryk både på genetisk niveau via kønskromosomerne (som ikke kan ændres), og anatomisk via kroppens kønstegn (som kan ændres) mv.
Det oplevede køn er det køn, den enkelte føler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket køn vi tilhører.
Det udtrykte køn er enhver form for kønsmanifestation: Navn, påklædning, adfærd, kropslige kønsudtryk, f.eks. hår, mmm.
Socialt køn er den kollektive forståelse af køn. Det er de normer og forståelser af køn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle kønsudtryk for at være feminine, andre for at være maskuline. På den måde er det sociale køn resultatet af alle individers kommunikation om køn med hinanden.
Transperson eller transkønnet er en fællesbetegnelse for personer, der gennem sine kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra en binær kønsnorm eller fortolker sine biologiske køn på en ikke-konventionel måde.

At ordet/begrebet “køn” ikke er tilstrækkeligt dækkende fremgår endvidere tydeligt af udtalelser og beskrivelser fra internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg anfører i sin rapport af 29. juli 2009 – Human Rights and Gender Identity [2] – at kønsidentitet bør nævnes specifikt i lovgivningen.
Yogyakarta principperne [3] blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
I principperne fastslås bl.a., at staterne skal tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger for fuldt ud respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.
Norge har indset det rimelige i, at transkønnede nævnes specifikt i diskriminationslovgivningen, hvilket vil ske i efteråret 2010.[4] Rådet for Den Europæiske Unions Menneskerettighedsgruppes værktøjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer [5] I værktøjskassen er der ikke specifikt noget om, at transkønnede direkte skal nævnes i lovgivningen, men det ligger i hele teksten, at det bør være tilfældet.

Som det ses, er det fra flere internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer anført, at transkønnedes forhold skal respekteres og beskyttelse af disse direkte anføres i lovgivningen, hvilket som anført netop er ved at ske i Norge.

Tidligere ligestillingsminister nu beskæftigelsesminister, Inger Støjberg anførte i sin skrivelse af 9. december 2009 “Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling på grund af køn“[6], at “Danmark skal blive bedre til at hjælpe borgere, der bliver uretfærdig behandlet på grund af køn” og beskæftigede sig bl.a. med at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU’s ligebehandlingsdirektiv.
Det vil derfor være et paradoks, at netop den lovgivning, hun skrev om, i sig selv skal medføre forskelsbehandling af personer på grund af deres køn – på grund af, at der ikke er overensstemmelse mellem deres fødte køn og deres kønsidentitet.
Det vil også være naturligt, at Danmark efterlever ånden i direktivet og følger de mange anbefalinger om specifikt at nævne transkønnethed i dansk lovgivning.

Trans-Danmark må derfor stærkt henstille, at foreningens forslag om at ændre tilføjelsen af ordet/begrebet “køn,” til “personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet,” bliver imødekommet.

3) [Indhold] Unøjagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet
I bemærkningerne til udkastets §§ 2 og 3 anføres afslutningsvis: “Der er tale om en ordret gengivelse af direktivteksten.“[7] Det er korrekt vedrørende § 3, men ukorrekt vedrørende § 2.
Vedrørende § 2.
Der anføres i § 18 “. herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling.”.
Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006
Der anføres i Kapitel 2, Artikel 20, nr. 2, a “. bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.
I udkastteksten mangler ordene “i forbindelse”.

Endvidere er der forskel i teksterne i direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, som vedrører udkastets § 2 og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, der vedrører udkastets § 3.
Som anført herover, så er teksten i Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006″… bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager …”.
I direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, Kapitel III, Artikel 12, nr. 2, a anføres “… give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager …”.

Den engelsksprogede originaludgave af begge direktiver har følgende enslydende tekst “… providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints …”, der oversat til dansk lyder “. yde uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager.”.

Det må dermed konstateres, at teksterne i udkastet til lovforslaget hverken i § 2 eller i § 3 er en korrekt ordret gengivelse af direktivteksterne.

Trans-Danmark vil derfor henstille, at teksten i §§ 2 og 3 ændres til:

“. herunder ved at yde uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling.”, så teksterne bliver i overensstemmelse med direktivteksterne.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

[Indhold] Noter
  1. [Retur] Institut for Menneskerettigheder
    Skrivelser mm. fra Institut for Menneskerettigheder til støtte for transkønnedes forhold

    1. Institut for Menneskerettigheder støtter Trans-Danmark i deres høringssvar om navnelovsbetænkningen. (20. september 2004)
    2. Legal Study on Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation – Denmark. (Februar 2008)
    3. Høringssvar af 20. marts 2009 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. ændring af pasbekendtgørelsen.
    4. Høringssvar af 12. maj 2010 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. udkast til ændring af pasbekendtgørelsen.
    5. The social situation concerning homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark. (Marts 2009) Udarbejdet af Cowi for Institut for Menneskerettigheder.
  2. [Retur] Thomas Hammarbergs rapport – Human Rights and Gender Identity – af 29. juli 2009
    II. International Human Rights Law

    1. In order to overcome this limitation in coverage of all transgender persons, there is an opportunity to include ‘gender identity’ explicitly as a discrimination ground in future EU Directives through the review of the EU Gender Directives in 2010.
    2. The recognition of gender identity as one of the universally protected discrimination grounds has also been voiced by the UN High Commissioner for Human Rights: “Neither the existence of national laws, nor the prevalence of custom can ever justify the abuse, attacks, torture and indeed killings that gay, lesbian, bisexual, and transgender persons are subjected to because of who they are or are perceived to be. Because of the stigma attached to issues surrounding sexual orientation and gender identity, violence against LGBT persons is frequently unreported, undocumented and goes ultimately unpunished. Rarely does it provoke public debate and outrage. This shameful silence is the ultimate rejection of the fundamental principle of universality of rights”
    3. Statement of the Office of the UN High Commissioner for Human Rights to the International Conference on LGBT human rights, Montreal 26 July 2006, available at
      http://www.unhchr.ch/huricane/huricane.nsf/0/B91AE52651D33F0DC12571BE002F172C?opendocument

    III. Specific human rights issues
    “. Discrimination based on gender identity is not explicitly covered in legal frameworks in a large majority of Council of Europe member states..”, og “. This results not only in a situation of legal uncertainty as to the precise protection of transgender persons from discrimination, but also in a much lower level of protection of transgender persons..”

    V. Recommendations to Council of Europe member states
    Member states of the Council of Europe should:
    1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field.

  3. [Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
    PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
    States shall:
    b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;

  4. [Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge vil i efteråret 2010 vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver nævnt.
    [Artiklen findes ikke mere – url’en fjernet. Tina Thranesen.]
  5. [Retur] Rådet for Den Europæiske Unions Menneskerettighedsgruppes værktøjskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBT personer
    http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st11/st11179.da10.pdf

  6. [Retur] Skrivelse af 9. december 2009 fra daværende ligestillingsminister nu beskæftigelsesminister, Inger Støjberg
    Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling på grund af køn
    Danmark skal blive bedre til at hjælpe borgere, der bliver uretfærdig behandlet på grund af køn. Derfor vil minister for ligestilling, Inger Støjberg give Institut for Menneskerettigheder kompetence til at se på forskelsbehandling på grund af køn.
    Institut for Menneskerettigheder skal foretage uafhængige undersøgelser og offentliggøre rapporter og komme med henstillinger, hvis der er tale om forskelsbehandling. Instituttet varetager i forvejen de samme opgaver i forbindelse med race og etnicitet.
    EU Kommissionen har i to år set på, hvordan ligebehandlingsdirektivet er implementeret i den danske ligestillingslovgivning. Undervejs er en lang række spørgsmål og tvivlsspørgsmål blevet afklaret. Tilbage står kun, at kommissionen ikke mener, at Danmark i tilstrækkeligt omfang bistår borgere, der er ofre for forskelsbehandling og ikke har et uafhængigt organ, der kan lave undersøgelser vedrørende forskelsbehandling på grund af køn. Det følger regeringen nu op på.
    – Ved at inddrage Institut for Menneskerettigheder har vi fundet den bedste løsning på, hvordan vi kan opfylde de sidste krav i direktivet, og samtidig lægger forslaget sig op af Kommissionens egen anbefaling.
    Vi har i forvejen Ligebehandlingsnævnet, hvor man gratis kan få behandlet klager over forskelsbehandling. Nu får vi også samlet ekspertisen til en uafhængig bistand til borgere – uanset hvilken diskrimination man er udsat for.
    Samtidig får vi mulighed for at få samlet viden på flere områder. Ekspertisen til at se på diskrimination ligger allerede i Institut for Menneskerettigheder, og det er fagligt fornuftigt, at de derfor også behandler ligestillingsspørgsmål”, siger minister for ligestilling Inger Støjberg.
    http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2009/1209%20Institut%20for%20Menneskerettigheder%20
    skal%20vurdere%20forskelsbehandling%20paa%20grund%20af%20koen.aspx

  7. [Retur] Udkast til lovforslag, § 2 – lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.
    1. § 18 affattes således:
    § 18 Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.”

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/54/EF af 5. juli 2006
    KAPITEL 2 – Fremme af ligebehandling – dialog
    Artikel 20 – Ligebehandlingsorganer
    2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:
    a) at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det berører de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:da:PDF

    DIRECTIVE 2006/54/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 5 July 2006
    CHAPTER 2
    Promotion of equal treatment – dialogue
    Article 20
    Equality bodies
    2. Member States shall ensure that the competences of these
    bodies include:
    (a) without prejudice to the right of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 17(2), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:EN:PDF

    Udkast til lovforslag, § 3 – lov om ligestilling af kvinder og mænd
    1. Efter § 13 i indsættes i Kapitel 5:
    Institut for Menneskerettigheder
    § 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

    RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004
    KAPITEL III
    ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING
    Artikel 12
    2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer også har kompetence til at:
    a) give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3.
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF

    COUNCIL DIRECTIVE 2004/113/EC of 13 December 2004
    CHAPTER III
    BODIES FOR THE PROMOTION OF EQUAL TREATMENT
    Article 12
    2. Member States shall ensure that the competencies of the bodies referred to in paragraph 1 include:
    (a) without prejudice to the rights of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 8(3), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination;
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:EN:PDF

(Røde markering foretaget af Trans-Danmark for tydelighedens skyld).

* * *
[Til indhold] Bemærkninger fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg – PØU
Trans-Danmark finder overordnet, at der er nogle forhold, hvor lovforslaget ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra førende menneskerettighedsorganisationer og – eksperter eller følger nutidig lovgivning, som ses i andre lande. Trans-Danmark er yderst positiv overfor, at Instituttet får en endnu større rolle at spille og er sikre på, at det vil medvirke til en øget forståelse for og accept af transkønnede og dermed forbedre forholdene for transkønnede
personer.
Ved kun at anvende ordet køn, sker der reelt en diskriminering af transkønnede og det foreslås, at tilføjelsen “køn” ændres til personens køn, udtrykt køn eller kønsidentitet.
Kommentar:
Forskelsbehandling af transkønnede er også omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, og transkønnedes forhold vil derfor være omfattet af lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Høringssvaret i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende bilag 1 – høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat fra beskæftigelsesministeren.
Alle høringssvar herunder høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Høringsnotatet med bemærkninger til de indkomne høringssvar i pdf-format hos Folketinget.