Skr. fra Lisa Andersen den 17. maj 2017 om SST’s faglige begrundelse for behandlingsvejledning og kvaliteten af dens bidrag til ministres svar på spgsm. m.m.

Vist 0 gange. Lisa Andersen, professor emeritus har den 17. maj 2017 skrevet til Sundheds- og Ældreudvalget med kommentarer til Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.
I skrivelsen krittiserer hun skarpt udkastet, Sundhedsstyrelsens fastholdelse af, at behandling af transpersoner er højt specialiseret, og kvaliteten af Sundhedsstyrelsens bidrag til ministres besvarelse af spørgsmål.

Skrivelsen gengives herunder.

København maj 2017

Lisa Andersen (Prof. Emer.)

Til Sundheds- og ældreudvalget

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål vedrørende faglige
begrundelser for behandlingsvejledningen for transkønnede og for at klassificere
behandlingen af disse som ’højt specialiseret’.

Sundhedsstyrelsen (SST) har, på vegne af Sundheds- og ældreministeren, besvaret et konkret spørgsmål stillet af Sundheds- og ældreudvalget ved Flemming Møller Mortensen, som anmoder ministeren om at oplyse, ”hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret” (spørgsmål nr. 622 med tilhørende svar).

Et lignende spørgsmål blev stillet i april 2016 vedr. den faglige baggrund for behandlingsvejledningen fra 2014 (spørgsmål nr. 490 med tilhørende svar).

I begge tilfælde er svarene indholdsmæssigt nærmeste enslydende og meget lidt konkrete:

Kønsmodificerende medicinsk behandling (kønshormonbehandling) kan have irreversible
effekter og potentielle skadevirkninger, og forudsætter derfor en grundig faglig vurdering af
indikation og evt. kontraindikationer.

Dette gælder vel stort set alt behandling – selv vitaminer kan man få for mange af. Men er ikke i sig selv begrundelse for at behandlingen anses for ’højt specialiseret’.

Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng taget udgangspunkt i såvel videnskabelig
litteratur som gældende praksis i andre lande, vi sammenligner os med. Væsentligst at
nævne er den faglige retningslinje ’Standards of Care’ (SOC)
.

Så kan man selv læse videre og i øvrigt stole på SST udlægning af SOC [I] og selv finde argumenter i den videnskabelige litteratur.

Videre hedder det så, hvad også blev fremført i 2014, at ”øvelse gør mester”, hvilket må siges at være en temmelig triviel og ikke særligt velbegrundet argumentation – hvor mange års øvelser skal der mon til? Resten er hvad man sædvanligvis og populært betegner som ”varm luft”:
helhedsorienteret, omhu og samvittighedsfuldhed, hensyn og respekt for den transkønnede, team-arbejde og tværfaglighed i sundhedsregi, irreversibilitet og meget kompliceret behandling, potentielle skadevirkninger osv.

Behandlingen fastholdes som højt specialiseret uden nogen som helst faglig dokumentation, hverken i svar til ministeren og sundhedsudvalg, i deres eksisterende vejledning fra 2014 eller i udkastet til den nye vejledning (noget må være galt siden man allerede finder en ny vejledning nødvendig). Desværre gentager SST (og Sexologisk Klinik (SK)) naturligvis) ekkoagtigt deres egne indholdstomme svar i endnu en skrivelse til Sundheds- og ældreudvalget (af 16. maj 2017 [II]) som svar på en række spørgsmål stillet af LGBT. På spørgsmålet om at overføre behandlingen af transkønnede til de respektive specialer anføres rutineagtigt og helt uden faglige begrundelser, at ’man synes’ at

det væsentligste ifm med udredning og kønsmodificerende behandling, både medicinsk
og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige faglige
kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at
der i teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at
teamet – ved kirurgisk behandling – suppleres med speciallæge i plastikkirurgi
.”

Og sundhedsministeren (uafhængigt af parti) nikker også som sædvanligt. At man har fjernet transkønnethed fra de psykiatriske sygdomsklassifikationslister, betyder for psykiateren ikke at der ikke á priori er tale om psykiske patienter – den behandlingskultur omdanner man ikke med et pennestrøg, hvis man troede det.

Om man ikke vil eller ikke kan besvare spørgsmålene, må man i dag, som i 2016, gætte sig til.

Noget pragmatisk og lidet fagligt begrundet, anføres dog, at ”såfremt antallet af ny-henviste personer stiger, kan styrelsen…..nedgradere specialiseringsniveauet”. Der synes således ikke at være nogen tvingende faglige begrundelser for at behandlingen fastholdes som højtspecialiseret.

Problemstilling

Hvis man fagligt skal begrunde, at behandling af normale (ikke psykisk syge) transpersoner er så kompliceret, at den må kategoriseres som ’højt specialiseret’, altså det højeste specialiseringsniveau i Danmark, må det bero på:
  • At diagnosticeringen er meget kompliceret og omfatter flere fagområder
  • At behandlingen er meget risikabel og vanskelig
  • At den fortsatte monitorering er kompliceret og omfatter flere faglige specialer

Diagnose. Eftersom personen á priori ikke er psykisk syg eller i øvrigt lider af en sygdom ifølge SST egen fremstilling, er der ikke behov overhovedet for at stille en diagnose. Opgaven består i at undersøge om personen der henvender sig, skulle lide af en psykisk sygdom som kunne medføre ønsket om behandling rettet mod en ændring af den fysiske fremtoning – spørgsmålet om forekomsten af comorbiditet (upræcist eftersom transpersonen jo ikke er syg – hvorfor der ikke kan være tale om co-morbiditet).

Dette forekommer meget sjældent, og det er ikke et højtspecialiseret område indenfor sundhedsvidenskaberne, at afgrænse og afgøre om dette er tilfældet eller ej, men kan foretages af en psykiater eller en klinisk psykolog hvis der var mistanke herom.

Keine hexerei nur behändigskeit“.

Det ville dog være naivt at tro, at lægerne kan behandle transpersoner uden en diagnose, men da den er slettet i Danmark (populært sagt ved en folketingsbeslutning), må der i det skjulte tales om kønsdysfori (som er betegnelsen i den amerikanske sygdomsklassifikationsliste over psykiske sygdomme, DSM 5 ’Gender dysphoria in adolescents and adults’) [III], som forudsætning for behandling, hvilket fremgår af det udkast til behandlingsvejledning [IV] SST har frigivet.

Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af … skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:
– At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om kønsmodificerende medicinsk behandling (udkast til Vejledning 2017, si 6)

For at blive i den traditionelle terminologi, må det konstateres, at det ikke er vanskeligt at stille ’diagnosen’ – i dybeste forstand beror den på den transkønnedes egen oplevelse – der findes ikke diagnostiske redskaber der kan bestemme tilstanden, som er en subjektiv selvforståelse og erkendelse af, at den kønslige fremtoning ikke er kongruent med det subjektive køn. Støtter man sig videre til DSM 5 skal tilstanden være vedvarende og af mindst 6 måneders varighed (ikke seks år som er behandlingstiden på SK). [V]

Behandlingen er heller ikke hverken vanskelig at igangsætte eller monitorere når det gælder behandling med kønshormoner. Risici er efter eksisterende undersøgelser små og begrænsede (se Lisa Andersen: Notat. Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. [VI]) Desuden er behandlingen reversibel indenfor mindst det første år, også i flg. SST, så der er god tid til at følge personen og undersøge om behandlingen understøtter personen i sit liv, hvilket vil gælde for langt de fleste der søger behandling. Øvre kirurgi er normal behandling, der også anvendes af ikke transpersoner og kan ikke beskrives som specialiseret på højt niveau. Dette gælder alene nedre kirurgi, hvor danske læger, ifølge udsagn fra mange transpersoner der søger operation i udlandet, ikke er på højt specialist niveau.

Forsats monitorering og efterfølgende behandling drejer sig først og fremmest om behandlingen med kønshormoner, men dette er så enkelt, at selv SST anfører at personens praktiserende læge kan varetage dette.

Det derfor vanskelig at forstå, at SST fortsat mener at behandlingen af transpersoner skal betragtes som højt specialiseret og kun kan foregå på to klinikker i landet.

Dette synspunkt kan, som anført nedenfor, heller ikke begrundes sundhedsfagligt udfra hverken den videnskabelige litteratur eller anerkendte behandlingsformer andre steder i verdenen.
Tværtimod ses en bevægelse væk fra centraliserede og specialiserede enheder i kontrast til den danske specialelægning og SST’s insisteren på, at kun ganske få sundhedsfaglige personer, samlet i et team, er i stand til at løse denne opgave.

Hertil kommer yderlig den anakronistiske bestemmelse i Sundhedsloven om, at kastration med henblik på kønsskifte skal godkendes af Sundhedsstyrelsen – hvilket naturligvis ikke er tilfældet ved andre indikationer herfor, selv om resultatet bliver det samme.

De nedenfor beskrevne udenlandske behandlinger tager i stedet udgangspunkt hos den transkønnedes egen læge og man kan ikke tale om ’højt specialiseret’ behandling som det gælder i de danske specialeplaner – højst som ’specialiseret’. Selv om de forskellige specialer inddrages efter behov, er der ikke tale om, at behandlingen kun kan gennemføres på en central klinik, og at ”Det samlede sundhedsfaglige tilbud … forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde” som det formuleres i udkast til den nye vejledning. Der er jo ingen der ønsker en dårlig behandling, men man kan insistere så meget på ”helhedsorientering …. og stærkt fagligt samarbejde” at det unødigt vanskeliggører og forlænger behandlingen for de fleste klienter, hvilket behandlingspraksissen på SK desværre er et alt for tydeligt eksempel på.

Desværre til skade for de transkønnede som unødvendigt udsættes for diskriminerende og årelange udrednings- og behandlingsforløb(-forsøg?).


UDDYBNING:  ALTERNATIVE  TILGANGE

IN  CANADA  AND  THE  US,  THERE  IS  INCREASING  RECOGNITION  THAT  TRANS  PEOPLE
CAN   BE  WELL-SERVED  IN  PRIMARY  CARE  SETTINGS  AND  THAT  WITH  SOME  ADDITIONAL
TRAINING  FAMILY  PHYSICIANS  AND  NURSE  PRACTITIONERS  CAN  PROVIDE  MANY
ASPECTS  OF  GENDER  AFFIRMING  CARE.

(VANCOUVER  COASTAL  HEALTH,  CANADA  2017)

It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first and
foremost the client’s decisions. (SOC, si. 25)

I et notat [VII] fra sidste år, fremsendte jeg, med kopi til SST, en række uddybende kommentarer til Vejledningen til behandlingen af transkønnede fra 2014 – en vejledning som man allerede to år senere måtte igangsætte en revision af – den nye version er pt netop udsendt i et foreløbigt udkast og forventes færdig til sommer. At dømme efter dette udkast forbliver alt ved det samme.

En central del i mit notat var en sammenligning mellem Vejledningen fra 2014 og Standards of Care, som også dengang blev nævnt som eneste faglige rettesnor af SST. Resultatet heraf var bl.a., at vejledningen fra 2014, i lighed med tidligere vejledninger og åbenbart også den kommende, er meget mere restriktiv end det der anføres i SOC. Det konkluderedes således i notatet, at

”Hvor SOC ikke angiver særlig præcise tidshorisonter for udredning og behandling, synes forskellene dog klare, og SK kan ikke begrunde deres lange udrednings- og behandlingstider i SOC. Hertil kommer, at SOC henviser til mere konkrete udformninger af behandlingsprotokoller, som er i overensstemmelse med SOC, og betegnes som ”Informed Consent Model Protocols”, der beskrives som fleksible kliniske guidelines. Det anføres således, at ”In the Informed Consent Model, the focus is on obtaining informed consent as the threshold for the initiation of hormone therapy …” Som det fremgår af det foranstående, eksisterer der i dag valid videnskabelig dokumentation om såvel behandlingsformer som behandlingsresultater, der peger på at behandlingen af transkønnede kunne foregå langt mere smidigt og klientorienteret end tilfældet er i Danmark. Endvidere at udrednings- og behandlingstiden i overensstemmelse med internationale anvisninger kan reduceres betydeligt.”

Hvad angår den faglige begrundelse for at anse hormonbehandling af transkønnede som ’højt specialiseret’ kan man heller ikke finde begrundelser herfor i SOC – snarere tværtimod:

“Clinical training may occur within any discipline that prepares mental health professionals for clinical practice, such as psychology, psychiatry, social work, mental health counseling, marriage and family therapy, nursing, or family medicine with specific training in behavioral health and counseling” (side 22).
Hvad angår de faglige forudsætninger for behandleren anføres, at vedkommende skal have hvad der svarer til en kandidatgrad indenfor det sundhedsvidenskabelige område, fx læge eller psykolog i Danmark, som altså ville kunne henvise til en gynækolog for behandling med kønshormoner. Endvidere fremføres det, at udredning og behandling:

“instead [can] be conducted by another type of health professional who has appropriate training in behavioral health and is competent in the assessment of gender dysphoria ….
This professional may be the prescribing hormone therapy provider or a member of that provider’s health care team…… It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first and foremost the client’s decisions …Clients should receive prompt and attentive evaluation, with the goal of alleviating their gender dysphoria and providing them with appropriate medical services.” (side 24-25).

I betragtning af, at alle faglige aktører på området, fra SST til SOC, ikke ser kønsinkongruens eller kønsdysfori som hverken en legemlig eller en psykisk sygdom, så er der tale om faglige forudsætninger enhver læge, gynækolog eller klinisk psykolog let kan erhverve sig med fx et kort supplerende kursus og/eller med støtte i kortfattede udrednings- og behandlingsprotokoller (se nedenfor) – hvis blot SST i samarbejde med Sexologisk Klinik udbød sådanne. Tilsvarende hvad angår iværksættelse af hormonbehandling– retningslinjerne for forundersøgelser, doseringer og monitorering findes tilgængeligt adskillige steder, bl.a. i SOC. Administrationen er ikke mere kompliceret end at en alment praktiserende læge, måske med en mindre faglig opdatering, kan varetage det – og er ikke mere kompliceret, eller potentiel skadelig, end behandling af kvinder i klimakteriet med hormoner eller udskrivning af p-piller.

Der er ikke begrundelser i SOC for at behandlingen er højt specialiseret således som SST anfører – og de fremfører ej heller andre videnskabelige resultater eller betragtninger som understøtter synspunktet.

Internationale vejledninger og behandlingsprotokoller

SST henviser til, at de har orienteret sig internationalt hvad angår praksisformer og behandlingsprotokoller, selv om de ikke anfører eksempler herpå. Ikke desto mindre findes der eksempler på alternative tilgange med baggrund i SOC som afviger betydeligt fra den tilgang SK hidtil, og fremover åbenbart med baggrund i den kommende bekendtgørelse, vil anvende.

Callen Lorde Community Health Center

Callen Lorde Community Health Center [VIII], fremhæves i SOC som et blandt flere eksempler på klinikker, der arbejder med meget enkle og korterevarende procedurer for udskrivning af hormoner til transkønnede, baseret på informeret samtykke. På baggrund af 2-3 møder udredes og undersøges transpersoner og der igangsættes hormonbehandling baseret på informeret samtykke – altså behandlingsprotokoller under SOC, men som i løbet af kort tid vil kunne udskrive hormoner – og hvis klienten allerede har brugt/bruger hormoner, fortsætte behandlingen samtidigt med udredningen.

Guidance for GPs, other clinicians and health professionals on the care of gender variant people (NHS 2008)

Allerede i 2008 udgav det engelske sundhedsministerium en vejledning [IX] om behandling af transkønnede personer rettet mod den alment praktiserende læge:
GPs are usually at the centre of treatment for trans people, often in a shared care arrangement with other clinicians. GPs may prescribe hormones and make referrals to other clinicians or services, depending on the needs of the particular service user.
Sometimes a GP has, or may develop, a special interest in gender treatment and may be able to initiate treatment, making such local referrals as necessary. Otherwise referrals may be made to a specialist Gender Identity Clinic (GIC) where there are multidisciplinary teams of professionals. Private treatment with a gender specialist may be preferred by the service user. (side 5, mine fremhævninger).

Som det fremgår, anses den privatpraktiserende læge som central I behandlingen og kan selv igangsætte behandling med kønshormoner. Det fremgår videre, at klinikker rettet mod behandling af transkønnede, med multifaglige teams fungerer fint for mange, man at de ikke passer alle, hvorfor mindre centraliserede tilbud er en mulighed:
GICs provide several services in-house… Many service users do very well under the GIC regimes, but others have found that these are too inflexible to meet their needs….It is, therefore, desirable that service users are offered the choice of a local service, …. Although severe gender discomfort raises some complex issues, most elements of the treatment are relatively straightforward and can be sourced locally. … It is not essential that all services are under one roof. This approach to treatment may be less traumatic for the service user since it usually results in more flexibility of treatments, less travelling to appointments, and shorter waiting times. ( side 8, mine fremhævelser).

Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit (2017)
Tilsvarende tilgange til behandling af kønsinkongruens ses også i en vejledning udgivet af Vancouver Coastal Health, Canada i 2017:
Transgender people are an underserved population who continue to face societal stigma and discrimination in many areas including health care settings. … As primary care providers, nurse practitioners (NPs) and family physicians (GPs) are uniquely well positioned to address these health disparities and increase access to gender affirming health care.

Samtidigt gøres op med den traditionelle psykiatriske tilgang til behandling af transkønnede, og som andre steder i verdenen har været på retur I de sidste årtier:
Historically, transgender care was provided in highly specialized gender clinics, but in the last decade there has been a shift toward distributed care models. In Canada and the US, there is increasing recognition that trans people can be well-served in primary care settings and that with some additional training family physicians and nurse practitioners can provide many aspects of gender affirming care.

Og man går imod den traditionelle behandlingsmodel, som så tydeligt har præget den danske psykiatri i 50 år og som SK og SST åbenbart ønsker at fortsætte I fremtiden.
Trans people have the right to respectful, dignified, gender affirming health care in their home communities, … this Primary Care Toolkit is intended to support GPs and NPs who are relatively new to providing care to trans people. It includes some basic information about gender-affirming treatment options and tools to assist with initiating and/or maintaining hormone therapy. … This toolkit has been informed by the collective clinical expertise of the members of our Primary Care Working group and by existing guidelines from Canada and the US. (side 1)

Her kunne SST lære noget.

Som det fremgår, er der internationalt flere eksempler på, at behandlingen af transpersoner med baggrund i SOC kan foregå lokalt og kan varetages af det almindelige eller let specialiseret sundhedspersonale. Med større vægt på patientens samtykke som tærskel for igangsættelse af behandlingen end på årelange udrednings- og observationstider, som er sædvanen på SK.

Konklusion

Havde SST set sig lidt mere omkring i verdenen ville de ikke kunne hævde, at behandlingen må anses som højt specialiseret med baggrund i internationale erfaringer, ligeså lidt som de kan begrunde det udfra SOC. Når SST således, uden faglige eller videnskabelige begrundelser, fastholder behandlingen som højt specialiseret, kan man alene tale om, at man ønsker at fastholde praksis uafhængigt af udviklingen i international praksis og videnskabelig dokumentation.

Informeret samtykke er blevet centralt i internationale behandlingsprotokoller og fremhæves også af interesseorganisationer i Danmark som forudsætning for behandling. Dette er også blevet klart for SST og SK, som anfører mange almindeligheder herom i deres nye udkast til behandlingsvejledning, men med den modsatte pointe end man sædvanligvis møder indenfor diskussioner af forudsætninger for behandling af transkønnede: patienten har ikke ret til behandling selv om vedkommende forstår konsekvenserne af behandlingen, den ret tilfalder alene psykiateren som stadig er den bestemmende person i SST og SK’s system. Informeret samtykke er altså at være enig med psykiateren om behandlingen, ifølge SST – psykiatrisk diagnose eller ej.

At SST gentagne gange besvarer Sundheds- og ældreudvalget og ministerens legitime spørgsmål som de gør, må skyldes enten ukendskab til eksisterende litteratur på området, eller at man ignorerer denne viden, hvilket bidrager til en forståelse af, hvorfor den kommende Vejledning til behandling af transkønnede tilsyneladende kun bliver omskrevet tekstligt, men ikke indholdsmæssigt.

So, if gender is a biological phenomenon, treating transgenderism medically rather than as a psychological issue represents the “best treatment option” and is “fabulously successful. [X]

Noter
  1. [Retur] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010.
    [www.wpath.org]
  2. [Retur] http://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b83/spm/1/svar/1407225/1757613.pdf
  3. [Retur] ”For a person to be diagnosed with gender dysphoria, there must be a marked difference between the individual’s expressed/experienced gender and the gender others would assign him or her, and it must continue for at least six months. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5)
  4. [Retur] Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Udkast 06-03- 2017.
  5. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013.
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
  6. [Retur] Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
    http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
  7. [Retur] Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
    http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
  8. [Retur] Protocols for providing hormone therapy.
    http://callen-lorde.org/transhealth/.
    Guidance for GPs and other clinicians on the treatment of gender variant people. London Department of Health: GIRES. 2008.
    www.dh.gov.uk/publications
  9. [Retur] Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit. Vancouver Coastal Health, Canada i 2017.
    http://www.vch.ca/public-health/health-topics-a-z/topics/lgbt2q+
  10. [Retur] Joshua Safer, MD, director of endocrinology education at Boston University School of Medicine, Massachusetts, speaking here at the recent Endocrine Society Hormones & Health Science Writers Conference – citeret efter:
    Medscape Medical News > Conference News
    Veronica Hackethal, MD: Paradigm Shift Occurring in Transgender Care. December 21, 2015
    http://www.medscape.com/viewarticle/856234.

* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

Skr. fra transorganisationer den 16. maj 2017 om processen for udarbejdelse af en vejledning for behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Transpolitisk Forum, Amnesty International, Copenhagen Pride, FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, LGBT+ Ungdom og LGBT Danmark har dateret den 16. maj 2017 sendt en skrivelse til sundhedsministeren og partiernes sundhedsordførere med en appel om politisk indgriben i forhold til proces og indhold af Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.
Skrivelsen registreret hos Sundheds- og Ældreudvalget som bilag 322 – Alm. del 2016-17.

Skrivelsen gengives herunder.

Tirsdag den 16. maj 2017
Kære Sundhedsminister og Sundhedsordførere

Appel om politisk indgriben i forhold til proces og indhold af Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.

I, beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. maj 2016, anfører udvalget:
”Et enigt udvalg konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedrørende behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.

En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Det betyder, at et samlet udvalg støtter, at det, forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget, nu bliver til virkelighed og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder. Såfremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed Danmark, som ønsket af udvalget, vil gå forrest på dette område. På den baggrund er det også udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.”

Ændringen af koderne har stor betydning for mange transpersoner, som ikke finder de nye koder stigmatiserende.

Vi vil gerne takke Sundheds- og Ældreudvalget samt Sundheds- og Ældreministeren for jeres indsats.
Samtidig vil vi rose Sundhedsdatastyrelsen for at følge vores folkevalgtes ønsker, som respekterer både beretningen og ministerens udtalelser.

På baggrund af nedennævnte beskrivelse samt vedhæftede indsigelser til Sundhedsstyrelsens vejledningsudkast, er det derfor vores ønske at der fra politisk side gribes ind nu for at sikre at såvel arbejdsproces som vejledningsindhold reelt afspejler LGBTI-rettigheder samt konkret og faktuel ny viden således at vi her i Danmark som minimum lever op til dette, hvilket for nuværende IKKE er tilfældet.

Processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede.
Sundhedsstyrelsen indkaldte organisationer (undtaget FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn) til to timers møde tirsdag den 21. marts 2017 om den ny vejledning.

Sundhedsstyrelsen afholdt tirsdag den 28. marts 2017 en offentlig konference (på engelsk) ”GENDER IDENTITY AND HEALTH CARE”. Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning, blev hverken offentliggjort eller blev præsenteret på denne konference.

Sundhedsstyrelsen indkaldte organisationer samt fagpersoner til to timers møde tirsdag den 2. maj 2017.
Forinden afholdelse af mødet havde transorganisationerne indgivet vedlagte kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejdsudkast til vejledning.

Dagsorden til mødet blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og udsendt dagen før mødeafholdelse.
Vedhæftet var Sundhedsstyrelsens arbejdsudkast, som var uforandret og dateret den 6. marts 2017.

Vi oplystes på mødet om at vores kommentarer er blevet læst og at vejledningen vil komme i høring om ca. 14 dage. Ligeledes fastholdes det fra Sundhedsstyrelsens side, at behandling på børneområdet vil indgå i denne vejledning.

Sundhedsstyrelsen har flere gange i 2016 tilkendegivet, at revisionen af behandling af transkønnede børn og unge skulle være en separat proces, nu har styrelsen imidlertid valgt at inddrage børn og unge i revisionen. B – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn er først blevet inddraget i revision af vejledningen i april 2017 og har derfor ikke haft mulighed for at bidrage nævneværdigt med deres erfaringer.

Region Hovedstaden udgiver en rapport om behandling af transkønnede børn og unge til efteråret.
Afsnittet vedrørende behandling af børn og unge vil derfor være forældet når vejledningen træder i kraft eller kort efter.

Samtlige organisationer indgav derfor, i deres tilsendte kommentarer, ønske om at revision af afsnittet vedrørende børn og unge udsættes til efteråret således at den nyeste viden på området foreligger og at vi får mulighed for at bidrage til afsnittet. Dette ønske er trods tidligere lovning fra Sundhedsstyrelsen altså ikke efterkommet.

Ønsker til en ny vejledning.
Kønsidentitetsforhold er hverken en somatisk eller psykiatrisk sygdom og en ny vejledning må nødvendigvis afspejle dette. Vi har derfor følgende ønsker til en ny vejledning:
  • At sproget i vejledningen hverken må direkte eller indirekte antyde, at der tale om en sygdom.
  • At der må ikke stilles krav om psykiatrisk udredning for behandling uden at der er en begrundet mistanke om at ønsket om behandling skyldes psykiatriske forhold.
  • At den velfungerende praksis vedrørende kønshormonbehandling fra før Sundhedsstyrelsens stramning af 23. november 2012 genindføres.
  • At nedre kirurgi, med undtagelse af rutine operationer, varetages i et internationalt samarbejde da der i Danmark ikke findes den fornødne ekspertise.
  • At afsnittet vedrørende børn og unge revideres når Region Hovedstaden har udgivet deres rapport om behandling af børn og unge (forventes til efteråret 2017).
Sundhedsstyrelsens arbejdsdokument til en ny vejledning.
Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning er endnu ikke sendt i høring og dets indhold er derfor fortsat ukendt, men på baggrund af de afholdte møder med Sundhedsstyrelsen finder vi det bekymrende at:

Kønshormonbehandling.
Tidligere kunne en transperson henvende sig til egen læge, få en henvisning til en speciallæge og få adgang til lægekontrolleret kønshormonbehandling. En praksis der har fungeret i tre årtier uden nævneværdige problemer.

Sundhedsstyrelsen har over for os anført, at denne praksis var uforsvarlig da mange personer, som led af en psykisk sygdom fejlagtigt fik kønshormoner. Vi har gentagne gange udbedt os oplysninger om omfanget af fejlbehandlinger, men vores spørgsmål er forblevet ubesvaret.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har stillet tre spørgsmål til sundhedsministeren:
Spørgsmål 620:
”Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er indgivet klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald hvor mange klager der dels er indgivet og dels er behandlet, klagernes indhold og indholdet af afgørelserne.”

”Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse sager, sa..t indholdet af afgørelserne?”

Svarerne på disse to spørgsmål bekræfter at der ikke tidligere har være nævneværdige problemer.
Derimod har vi kendskab til mange forhold hvor behandlingen, i det såkaldt højt specialiserede tilbud, er mangelfuld eller uforsvarlig.

”Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret?”

Sundhedsstyrelsen har i deres bidrag til ministerens svar blandt andet anført:
”Væsentligst at nævne er den faglige retningslinje ’Standards of Care’ (SOC) som er udsendt af the World Professional Association for Transgender Health (WPATH)

Standards of Care beskriver to tilgange til behandling med kønshormoner, den traditionelle psykiatriske udredning med oprindelse i halvtredserne og den mere moderne tilgang udviklet i halvfemserne.
Sundhedsstyrelsen har valgt ensidigt, at anføre den restriktive model i deres bidrag til svaret fra ministerens svar.
Vi er forundrede over, at den langt mindre restriktive tilgang, ikke er nævnt i Sundhedsstyrelsens bidrag. En tilgang, som vi ikke finder optimal, men som er langt tættere på vores ønsker.

Nedre kønsmodificerende kirurgi
Nedre kønsmodificerende kirurgi foretages kun i begrænset omfang i Danmark. Det vil derfor aldrig blive muligt at opnå den fornødne ekspertise og rutine.
Belgien og Holland, som har en befolkning der er henholdsvis to og tre gange større end Danmarks har valgt at samarbejde om operationerne for at sikre en høj faglig standard.

Fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi) samt fjernelse af testikler (orkiektomi) kan ikke betragtes som højt specialiserede, da disse indgreb foretages rutinemæssigt ved forskellige sygdomme. Disse operationer må derfor kunne udføres i borgerens egen region.

Vores appel.
Vi har bedt Sundhedsstyrelsen afholde endnu et møde med os inden et udkast til en vejledning sendes i høring. Arbejdsdokumentet har kun i yders beskedent omfang taget hensyn til vores bidrag indsendt i august 2016. Sundhedsstyrelsen meddelte os at dette næppe kan nås da det haster med at vejledningen gjort færdig.

Det er vores opfattelse, at vi reelt ikke er blevet inddraget i revisionen og vi frygter en ny vejledning som er mindst lige så ringe som den gældende.

Vi er bekymrede over den stigende anvendelse af selvmedicinering, siden Sundhedsstyrelsen stramning i 2012. Særligt da selvmedicinering nu også forekommer blandt børn og unge. Vi frygter at stigningen vil fortsætte indtil de problemer, som er i den gældende vejledning, løses.

Vi appellerer derfor til politisk indgriben i udarbejdelse af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.

Med venlig hilsen

Transpolitisk Forum

FSTB – Foreningen for Støtte
til Transkønnede Børn

Amnesty International

LGBT+ Ungdom

Copenhagen Pride

LGBT Danmark

Bilag:
Sundhedsstyrelsen arbejdsdokument af 6. marts 2017.
Transpolitisk Forums og Amnesty Internationals brev af den 17. april 2017.
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns brev af den 17. april 2017.
LGBT Danmarks brev af den 18. april 2017.

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. nr. 204 den 18. november 2014 om at sikre, at transkønnede i hormonbehandling ikke risikerer at få deres behandling afbrudt på grund af ventetider. Svar 11. december 2014.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget stillede den 18. november 2014 efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF) spørgsmål 204 – SUU, Alm. del. Samling: 2014-15 – om hvordan ministeren vil sikre, at transkønnede i hormonbehandling ikke risikerer at få deres behandling afbrudt på grund af ventetider, til ministeren for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), der svarede den 11. december 2014.

Spørgsmålet
I forlængelse af SUU alm. del – spørgsmål 133, bedes ministeren særligt belyse følgende aspekter i forhold til henvendelsen vedr. transpersoners ret til informeret samtykke, jf. SUU alm. del – bilag 65: – Hvordan vil ministeren sikre, at transkønnede i hormonbehandling ikke risikerer at få deres behandling afbrudt på grund af ventetider? – Er det korrekt, at konsekvensen af den nye vejledning om behandling af transkønnede, der er i høring nu, vil være, at der kun er mulighed for ét behandlingstilbud (sexologisk klinik), og dermed ingen valgmuligheder? – Hvilke muligheder får transkønnede ifølge udkastet til ny vejlednin for at anvende andre behandlingstilbud til hhv. hormonbehandling og kønsskifteoperationer? – Hvilke planer har ministeren om at udvide antallet af mulige behandlingstilbud? – Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at sikre bedre geografisk tilgængelighed af behandlingstilbud? – Hvad skal der til, for at et nyt behandlingstilbud kan godkendes som højtspecialiseret?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

Sundhedsstyrelsen forstår første spørgsmål som foranlediget af, at en praktiserende speciallæge i september 2014 meddelte offentligt, at han har valgt at ophøre med at behandle transpersoner med kønshormoner. Hertil skal Sundhedsstyrelsen henvise til Sundhedsstyrelsens udmelding af 23. november 2012, hvoraf det fremgår, at læger,
der har myndige transpersoner i hormonbehandling, indtil videre kan fortsætte behandling af de patienter, de allerede behandler.

Under hensyn til patienterne opfordrede Sundhedsstyrelsen derfor endvidere med skrivelse af 29. september 2014 Region Hovedstaden inden for rammerne af den forsyningsforpligtelse, der er tilknyttet højtspecialiserede funktioner i sygehusvæsenet, om at sikre, at disse patienter i givet fald kan få en hurtig vurdering og et relevant behandlingstilbud ved den højtspecialiserede teamfunktion.

I forbindelse med spørgsmålene kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af transpersoner vil præcisere lægers omhu og samvittighedsfuldhed ved udredning og behandling af transpersoner, som ønsker kønsmodificerende behandling, ligesom den vil fastlægge ansvarsfordelingen mellem
de involverede sundheds-personer. Vejledningen vil stille en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for transpersoner i forbindelse med udredning og behandling. Den kommende vejledning tager endvidere udgangspunkt i den nu reviderede lovgivning på området.

Den sundhedsfaglige udredning af kønsidentitetsproblemer er alene relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration. Udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for denne vejlednings rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Jo mere indgribende en behandling er, jo større krav stilles der af patientsikkerhedsmæssige hensyn til den udredning, der lægges til grund for det givne behandlingstilbud. Det er således Sundhedsstyrelsens generelle vurdering, at der kan være tale om manglende omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationsloven § 17, hvis en læge ordinerer en behandling med et lægemiddel, f.eks. en behandling med kønshormon, på baggrund af patientens ønske og uden yderligere sundhedsfaglig vurdering. Dette gælder helt generelt, og ikke kun i forbindelse med kønsmodificerende behandling.

I dag er den højtspecialiserede teamfunktion, som omfatter Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København samt de gynækologiske og plastikkirurgiske klinikker på Rigshospitalet, det eneste sted, som i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan kan varetage udredning og behandling af transpersoner, som ønsker at opstarte kønsmodificerende behandling.

Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af transpersoner vil præcisere rammerne for, at en patient efter udredning i det højtspecialiserede multidisciplinære team vil kunne fortsætte vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner andre steder, f.eks. på lokalt sygehus eller hos praktiserende gynækolog.

Der vil således fortsat være mulighed for geografisk tilgængelig varetagelse af vedligeholdelsesbehandling for transkønnede.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der skal til for godkendelse af et højt specialiseret behandlingstilbud kan Sundhedsstyrelsen generelt oplyse, at Sundhedsstyrelsen fastsætter de højtspecialiserede funktioner under hensyn til faglige krav til kvalitet og volumen, herunder bl.a. behovet for multidisciplinært teamsamarbejde og behovet for rutine og erfaring i henhold til princippet om, at ”øvelse gør mester”.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

SUU spgsm. 133 den 30. oktober 2014 til sundhedsmin om at kommentere SUU bilag 65 skrivelse af 30. oktober 2014 fra Magnild & Elvin om transpersoners ret til informeret samtykke. Svar den 17. november 2014.

Vist 0 gange. Magnild & Elvin skrev den 30. oktober 2014 til Sundhedsudvalget om transpersoners ret til informeret samtykkeSSU, Alm. del 2014-15 – bilag 65.
Özlem Sara Cekic (SF) stillede den 30. oktober 2014 spørgsmål 133 – Samling: 2014-15 – om at kommentere henvendelsen fra Magnild & Elvin, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 17. november 2014.

Indhold
[Til indhold] Skrivelsen fra Magnild & Elvin
D. 15 september meddelte en praktiserende speciallæge, at han med øjeblikkelig virkning stopper behandlingen af transpersoner. Udover Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er han den læge der, under den offentlige sygesikring, har behandlet flest transpersoner.

Denne udmelding kom efter en artikel i Politiken D. 6 september (læs artiklen her: http://politiken.dk/indland/ECE2388147/styrelse-reglerne-beskytter-mod-fejl/) og efter Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning, der fremover medfører at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet får eneret til at yde behandling til transpersoner. (Læs vejledningen her: http://www.thranesen.dk/udkast-sst-vejl-udredning/)

For os som transpersoner betyder det en kæmpe forringelse af vores situation.

Den pågældende læge har indtil d. 15 september haft den holdning og arbejdet efter den overbevisning, at vi som transpersoner selv er i stand til at beslutte hvad der skal ske med vores kroppe.
Hans rolle som læge var at informere, rådgive og derefter, i samarbjde med den enkelte transperson, at starte en hormonbehandling – og ikke stille spørgsmål eller gøre sig til dommer over hvad den enkelte ønskede at gøre med sin krop og sit kønsudtryk.

Denne lægehjælp har for os som transpersoner betydet, at vi kunne starte på en behandling i samarbejde med en professionel læge uden at skulle forsvare vores kønsidentitet. Vi havde selvbestemmelse. Vi kom i behandling inden for en måned. Vi blev set som eksperterne over vores egen krop og det var en selvfølge, at vi bedst selv vidste, hvad vi havde brug for. Den pågældende læge hjalp os med en meget konkret og nødvendig ting: han udskrev hormoner.

Efter at den pågældende læge har følt sig tvunget til at stoppe sin behandling, har vi nu kun ét sted at henvende os; Sexologisk Klinik, som følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af transkønnede. Retningslinjer som vi mener er under al kritik.

Sexologisk Klinik er ikke en reel mulighed for mange af os, da de fratager os vores selvbestemmelse og klinikken har i årevis været under hård kritik pga. deres procedurer og mangel på ressourcer. Som transperson skal man gennemgå et omstændigt og langtrukkent udredningsforløb, der har til formål at vurdere, om man i deres øjne er transkønnet og dermed berettiget til behandling.

Men vi mener ikke at Sexologisk Klinik (eller nogen andre instanser) skal bestemme over vores kroppe – vi mener, at vi skal bestemme over vores kroppe. Vi er eksperterne, og vi skal bestemme.

Udover at vi har mistet retten til at bestemme over vores egen krop, har Sexologisk Klinik lige nu uoverskueligt lange ventetider og hvis Sundhedsstyrelsens udkast bliver vedtaget, står vi som transpersoner uden behandlingsgaranti. For os der allerede er startet i en hormonbehandling betyder det, at vi ikke ved hvornår det er muligt at fortsætte med den nødvendige lægehjælp. For os, der ikke er startet i behandling endnu, betyder det, at ingen ved hvor lang tid der går, før det er muligt at starte på den nødvendige behandling.

Situationen vi står i nu kan betyde, at nogle af os bliver tvunget til at stoppe vores hormonbehandling – hvilket ikke er ufarligt. Udover de fysiske konsekvenser kan det have alvorlige psykiske konsekvenser. Det er heller ikke ufarligt at fortsætte en hormonbehandling uden regelmæssige lægetjek. Denne situation er dybt uansvarlig.

For os betyder hormonbehandling, at vi kan leve i den krop og blive genkendt som det køn, vi føler os som. Det er en behandling, der gør det muligt at leve et sundt liv på lige fod med resten af samfundet. Beslutningen om at starte i hormonbehandling er altid en individuel og velovervejet beslutning taget på baggrund af et liv i en krop, der føles forkert og ikke stemmer overens med ens selvopfattelse. Det er umuligt at forklare alle de mange grunde vi som transpersoner har til at vælge hormonbehandling. Og pointen er vi ikke skal forklare os. For det er os – og os alene – der bedst ved hvad vi har brug for, for at kunne leve et værdigt liv.

Ligesom med alle andre former for sundhedsfaglig behandling, så har vi brug for læger og brug for et sundhedssystem, som kan hjælpe os med adgangen til den nødvendige behandling – som i dette tilfælde er hormoner. Og ikke et system, der som nu, fratager os en mulighed for en professionel behandling. Vi har som alle andre borgere krav på adgang til lægehjælp og behandlingsgaranti.
Ventetiden og uvisheden er stressende og ubehagelig for alle transpersoner, der har behov for hormonbehandling og for nogle af os betyder det, at vi finder andre måder at skaffe livsnødvendig medicin på. Nogle af os skaffer potentielt skadelige hormoner på illegal vis og har ikke adgang til de nødvendige lægetjek. At man er villig til at gå så usikre veje, velvidende hvor farligt det er, viser hvor nødvendige hormoner er for transkønnede personer.

Som transpersoner står vi i en urimelig, magtesløs og sårbar position. Som vi ser det, er løsningen på dette problem enkel: Vi har brug for behandlingstilbud, der anerkender, at det er os der bedst ved hvad vi vil med vores kroppe. Vi har brug for retten til selv at bestemme over vores kroppe. Vi har brug for behandling inden for en rimelig tidshorisont. Kort sagt: vi har brug flere behandlingsmuligheder end én klinik, der lige nu ikke kan give os den hjælp vi har brug for.

Den her tekst er ment som et råb om hjælp. Vi er en lille, marginaliseret og sårbar gruppe, der er afhængige af et system, der lige nu svigter os. De eneste, der lige nu ved hvad der sker, er os, der er direkte berørt af Sundhedsstyrelsens udkast. Vi er efterladt med en meget stor kamp som vi ikke er i stand til at tage alene. Vi er ikke i en position hvor vi kan skabe nok synlighed og opmærksomhed til at råbe politikerne og medierne op alene og forhindre, at udkastet bliver vedtaget. Vi har brug for jeres hjælp til at få den nødvendige opmærksomhed. Til at få den debat, der er så nødvendig lige nu.

Det vi beder jer om, er at sprede denne viden til så mange mennesker som overhovedet muligt og derudover skrive under på, at transkønnede, ligesom alle andre, har krav på retten til at bestemme over egen krop. Og har krav på den nødvendige lægefaglige behandling som Sundhedsstyrelsens udkast vil fratage en i forvejen udsat gruppe mennesker.

Magnild & Elvin
Med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten, Queer gruppen i Internationalt Forum og alle de transpersoner, der lige nu står i en urimelig og sårbar situation.

http://www.skrivunder.net/informeret_samtykke_nu!

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet fra Özlem Sara Cekic (SF)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen vedr. transpersoners ret til informeret samtykke, jf. SUU alm. del – bilag 65.

[Til indhold] Svar
Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmålene S 87-89 [1].

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
[Til indhold] Henvisninger
Folketingets journal henvendelsen fra Magnild og Elvin – SUU bilag 65.
Henvendelsen fra Magnild og Elvin – SUU bilag 65 – i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret
hos Folketinget i pdf-format.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Spørgsmålene S 87-89
    • § 20-spørgsmål S 87 den 10. oktober 2014 om LGBT Danmarks pjece: Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling. Fra Stine Brix til sundhedsmin. Svar 20. oktober 2014.
    • § 20-spørgsmål S 88 den 10. oktober 2014 om bekymringen for unge transpersoner. Fra Stine Brix til sundhedsmin. Svar den 20. oktober 2014.
    • § 20-spørgsmål S 89 den 10. oktober 2014 om retningslinjer på transområdet. Fra Stine Brix til sundhedsmin. Svar den 20. oktober 2014.

Tonny P. spurgte den 29. oktober 2014 sundhedsmin. om Sundhedsstyrelsen overholder sundhedsloven ved at kræve udredning af allerede diagnosticerede patienter. Svar den 13. januar 2015.

Vist 0 gange. Tonny P., der er praktiserende psykoterapeut, spurgte i en skriftlig henvendelse den 29. oktober 2014 til til Sundhedsudvalget og sundhedsminister, Nick Hækkerup, om ministeren mener, at Sundhedsstyrelsen overholder sundhedsloven, når den kræver, at diagnosticerede patienter skal have en ny udredning ved lægeskift.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svarede Tonny P. den 13. januar 2015 i svaret på en anden skrivelse fra ham, hvortil der henvises.

Skrivelsen gengives herunder.

Til Sundhedsminister Nick Hækkerup
29.10.2014

Vil du venligst forklare om du mener at Sundhedsstyrelsen overholder den nye sundhedslov når den på sin hjemmeside redegør for følgende praksis med at forlange at allerede diagnosticerede psykiatriske patienter skal have foretaget en ny udredning ved skift af læge og ny henvisning?

Sundhedsstyrelsen skriver:
  Fortsat hormonbehandling til transkønnede
8. oktober 2014

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at en speciallæge, der hidtil har varetaget hormonbehandling af et antal transkønnede, nu er ophørt med dette. Det kan umiddelbart efterlade disse personer uden behandlingstilbud.

Sundhedsstyrelsen har opfordret Region Hovedstaden til at sikre, at transkønnede i hormonbehandling kan få en hurtig vurdering og relevant behandling”.
Kilde: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/fortsat-hormonbehandling-til-transkoennede

Den nye sundhedslov:
”Patienter, som allerede har en klar diagnose, når de bliver henvist, skal ikke udredes yderligere, men visiteres direkte til behandling.”
Kilde: http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/VEJLEDNING+OG+RETTIGHEDER/Udredningsogbehandlingsret/Udrednings-+og+behandlingsret+i+psykiatrien/

MVH Psykoterapeut
Tonny P.

* * *
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svarede Tonny P. den 13. januar 2015 i svaret på en anden skrivelse fra ham, hvortil der henvises.

* * *
Skrivelsen til ministeren fra Tonny P. i pdf-format.
Svaret af 8. januar 2015 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Tonny P. i pdf-format.

SUU bilag 72. Spgsm. 353. Tonny P. klage af 29. oktober 2014 til Sundhedsudv. og sundhedsmin. om, at sundhedsmin. ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen. Svar den 13. januar 2015.

Vist 0 gange. Tonny P., der er praktiserende psykoterapeut, har den 29. oktober 2014 sendt en klageskrivelse til Sundhedsudvalget og sundhedsminister, Nick Hækkerup om, at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen af transkønnede.
Skrivelsen registreret hos Folketinget som SUU – Alm.del 2014-15 – bilag 72.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. december 2014 på foranledning af Liselott Blixt (DF) spørgsmål 353 – Samling: 2014-15 – om skrivelsen, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 13. januar 2015.

Indhold
[Til indhold] Skrivelsen gengives herunder.

Til sundhedsminister Nick Hækkerup

29.10.2014

Klage over at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om kønsskifte for transkønnede.

Behandlings TILBUD eller TVANG’s behandling!

1. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om patienters selvbestemmelsesret ved at tvangshenvise til Sexologisk Klinik.
Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om “at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres”. Sundhedsstyrelsen tvinger de transkønnede borgere til få deres udredning/hormonbehandling foretaget ved Sexologisk Klinik (SK). Der gives kun ret til ET enkelt behandlingstilbud/sted og således ikke mulighed for at vælge alternative behandlingssteder/læger.
Der er derfor tale om “et tilbud man ikke kan sige nej til” eller “frivillig tvang“.
Der er tale om tvangshenvisning!

Det kan konstateres at Sundhedsstyrelsen er velvidende om og har sanktioneret at en stor gruppe transkønnede borgere i en årerække har benyttet sig af deres selvbestemmelsesret ved at frekventere andre speciallæger bl.a. gynækolog Peter Bagger, for hormonbehandling, fordi de netop IKKE vil lade sig tvangshenvise/tvangsbehandle hos Sexologisk Klinik. Hos Peter Bagger har de derimod oplevet at blive behandlet med respekt, “værdighed, integritet”.

  Personer med transseksualitet skal have adgang til et sundhedsfagligt behandlingstilbud af høj kvalitet og behandling af transseksualisme,..”
Kilde: Behandling af transseksuelle 23. november 2012

2. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede borgere for tvangsbehandling og overgreb.
Når Sundhedsstyrelsen i sit såkaldte ” behandlingstilbud” ikke tillader/forbyder andre behandlingsmuligheder end Sk. og fordi hormonbehandling og kønsskifteoperation er livsnødvendig for de transkønnede borgere – så må der i sagens natur være tale om tvangsbehandling!

Sundhedsstyrelsens “Behandlingstilbud” italesættes hos SK. som “behandling”. Behandling kræver to deltagere: en behandler og en patient som skal udsættes for behandling.
Adskillige voksne, myndige transkønnede medborgere har hverken har lyst eller behov for behandling hos SK. De er allerede personligt afklaret og meget langt i deres udviklingsproces når de henvender sig for at få et kønsskifte. De er raske velfungerende mennesker som derfor kun kan opfatte Sundhedsstyrelsens såkaldte “behandlingstilbud” som tvangsbehandling og overgreb på deres personlige “værdighed, integritet”.

Fagligt overskrides det mest basale grundlag for AL terapi når den transkønnede borger – som ikke lider, ikke har ønsker om behandling og ikke ønsker at blive helbredt – tvinges til behandling hos SK.

  Den umiddelbare motor i terapien er patientens lidelse og det ønske om helbredelse, der udspringer af denne
Kilde: Sigmund Freud 1913. Steen Visholm: “Overflade og dybde”.

Psykoterapi tjener i hovedsagen to formål: 1. Behandling af psykisk lidelse“.
Kilde: “Psykoterapi” Jørgen Nystrup Psykiatri Fondens forlag redaktion Jes Gerlach

De transkønnede borgere har ikke nogen lidelse som de vil behandles/helbredes for!
De er tværtimod tilfredse med at de nu er som voksne har fået forståelse for deres egen kønsidentitet og er parate til de fysiske forandringer, som handler om hormonbehandling og kønsskifte i al sin enkelhed.

Det er uetisk at forlange en behandling som der ikke er brug for og som er uønsket. Det er et levn fra den tid hvor homoseksualitet også blev betegnet som en psykisk lidelse og havde en diagnose. Hvor man behandlede den lidelse som behandlere antog at de homoseksuelle led af!

Det er uforståeligt at sundhedsministeren/Sundhedsstyrelsen/SK. ikke har indsigt til at se at historien gentager sig! Dette på trods af blandt andre LGBT gør et stort stykke arbejde med netop at forsøge at oplyse om disse forhold!

Etisk råd udtaler:

  Anvendelse af tvang er et indgreb i en persons grundlæggende ret til selvbestemmelse over eget liv og legeme. Der skal derfor være meget tungtvejende grunde til, at samfundet griber til tvangsmæssige indgreb i denne rettighed.”

Citat: PSYKIATRI OG TVANG I EN JURIDISK KONTEKST – MAGT OG AFMAGT I PSYKIATRIEN

Etisk råd kritiserer Sundhedsstyrelsen i deres høringssvar:

  Patientens inddragelse
Rådet finder generelt, at patientens inddragelse i behandlingsplaner m.v. i højere grad bør fremgå af vejledningen.

Det anføres i indledningen af vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker. Dette kan Rådet i høj grad tilslutte sig, men det er Rådets opfattelse, at denne tilgang ikke konkret kommer til udtryk i vejledningens retningslinjer.”

På Det Etiske Råds vegne Jacob Birkler Formand

Jeg vil tilføje at det virker som om ” inddragelse af patientens synspunkter og ønsker” overhovedet ikke er implementeret hos Sundhedsstyrelsen og SK.

Når der ikke er tale om frivillighed for den transkønnede borger må det i sagens natur være tvang og når en behandling således ikke er indgået frivilligt så forvandles det der skulle være en samtale sig til en forhørslignende situation!

  LGBT fortæller endvidere om de transkønnedes dilemma med hensyn til at der reelt ikke findes et frit og uafhængigt forløb et andet sted hen, fordi SK kan bede om at få journalindsigt, hvis de har modtaget behandlinger andre steder hen end på SK. Dette kan være med til at de transkønnede ikke kan føle at de kan dele frit og ærligt omkring sin situation, hvor de stadig ville prøve at fremstå mere i overensstemmelse med den herskende diskurs om køn og seksualitet. Denne vurderingsproces de transkønnede er i opleves som en overvågning, hvor alt hvad de siger, kan blive brugt mod dem til sidst.
Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik

3. Sundhedsstyrelsen udfører en form for “splitting” og “idealisering” når de påstår at personalet på SK. er de eneste kompetente fagfolk i Danmark som kan stå for udredning og hormonbehandling.
Ved splitting spaltes et objekt eller individ i “godt” og “ondt.” – ” Vi er de gode og de andre de onde” – Begrebet Idealisering giver vist sig selv!

Sundhedsstyrelsen benytter sig af rationelle forklaringer, selvretfærdiggørelse og fremsætter tilsyneladende logiske forklaringer og bruger argumentet: “fordi de andre også gør det” når Sundhedsstyrelsen forsøger at legitimere sin monopolisering af SK:

  På baggrund af medieomtale af aktuelle sager om behandling af transseksuelle ønsker Sundhedsstyrelsen at præcisere, at placeringen af behandlingen ét sted i landet er sket på linje med andre højt specialiserede funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen.

Det er sket ud fra en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at sundhedsfagligt personale har særlig viden og kompetencer og et tilstrækkeligt patient- og erfaringsgrundlag
Kilde Behandling af transseksuelle 23. november 2012

Hvis det således, ifølge Sundhedsstyrelsen, kun er de ansatte på SK der kan stå for udredningen og hormonbehandling, hvad vil SK. så gøre når det nuværende personale efterhånden holder op og der er brug for nye psykologer/psykiatere?
SK. vil selvfølgelig søge medarbejdere uden for SK, – blandt de kollegaer som har særlig viden og kompetencer og hermed fuldt ud ligeså kvalificeret som de kollegaer der allerede arbejder i SK. Og så bliver de selvsamme kollegaer der før ikke var kompetente nok til at stå for en udredningsprocedure nu anerkendt som kompetente!

Selvom Sundhedsstyrelsen ihærdigt (!) forsøger at retfærdiggøre denne monopolisering ved at opremse disse kvalifikationer på medarbejderne ved SK,- ændrer det selvfølgelig heller ikke på de transkønnede medborgeres opfattelse af at blive udsat for tvangsbehandling og tvangstildeling af behandlere læs psykologer/psykiatere uanset, hvor højt Sundhedsstyrelsen roser deres kompetencer!

4. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om at : “Understøtte tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patienterne og sundhedsvæsenet og de forskellige personalegrupper, som patienterne møder i forbindelse med behandling.”

Når Sundhedsstyrelsen udvælger ET behandlingssted/Sexologisk Klinik fratager Sundhedsstyrelsen netop de transkønnede medborgere enhver mulighed for at kunne møde forskellige personalegrupper. De møder kun EN personalegruppe og det er den som er ansat på Sexologisk Klinik.

Sundhedsstyrelsen bærer ansvaret for at så mistillid hos de transkønnede borgere! Fordi det naturligvis må fremme en helt nødvendig mistillid hos de transkønnede borgere når samtlige øvrige psykologer/psykiatere i Danmark – som ikke er ansat på Sexologisk Klinik – herved er blevet fravalgt. De bliver (mere eller mindre) indirekte erklæret for inkompetente til at forestå udredningsproceduren med de transkønnede medborgere fordi Sundhedsstyrelsen nægter dem at forestå en udredning / hormonbehandling.

  Magtrelationen de transkønnede og SK er i, kommer bl.a.til udtryk i det at de transkønnede ikke kan gå andre steder hen end på SK. SK har en særlig magtposition inden for dette område grundet deres monopol.

SK’s magt er også defineret ved at de kan godkende eller benægte behandling, hvor SK vurderes samtidig af det øvrige sundhedssystem, som havende den nødvendige ekspertise inden for dette speciale.”
Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik

4 Sundhedsstyrelsen accepter at det mest elementære grundlag for terapeutisk behandling overtrædes af SK. ved tvangstildeling af behandler læs: psykolog/psykiater.
Når de transkønnede borgere er tvunget til at søge “behandling” hos SK for at få et kønskifte bliver det mest grundlæggende etiske princip for al terapeutisk behandling overtrådt idet SK. tvangstildeler en psykolog/psykiater.

Det er elementær viden på terapeutiske grunduddannelser at det personlige valg af terapeut/behandler på baggrund af tillid til vedkommende er alt afgørende for udfaldet af terapien.
Der er undersøgelser som viser at det er kemien mellem patient og behandler som er den mest betydningsfulde faktor i terapien – terapiens retning er af mindre betydning.

5. Sundhedsstyrelsen medvirker til stigmatisering af de transkønnede borgere
Jeg vil gerne vide hvordan sundhedsministeren vil forklare at en transkønnet borger skal kunne have tillid til at blive mødt med åbent og fordomsfrit sind af behandlere på Sexologisk Klinik?

En institution og behandlere som på forhånd har opsat rammer og færdige forklaringsmodeller og meget tydeligt har demonstreret en forudindtaget holdning til f.ek.s stereotype og forældede kønsopfattelser:

  Klinikken forsøger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er “betydelig sjælelig lidelse” forbundet med tilstanden, som ordlyden er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som primært transseksuelle, ægte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle, og er beskrevet for både mænd og kvinder.

Mændene er i Thorkil Sørensens afhandling fra 1987 beskrevet som:
seksuelt tilbageholdende, med en passiv overfeminiseret karakter mens kvinderne er beskrevet som dominerende og med en seksuelt aktiv karakter
.”
Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen

“Normalitet”
Ifølge talspersonen fra LGBT hersker der en heteronormativ kønsforståelse på SK. Gennem matgeriale fra SK giver LGBT udtryk for nogle af de posistioneringer, der er på spil i behandlingssystemet:

LGBT: (…) og der skriver de [SK] at… transkvinder skal helst være passive og overfeminiserede og lidt socialt tilbageholdende og transmænd må gerne være lidt dominerende og lidt seksuelt aktive og… man skal helst være,have haft et vedvarende stabilt ønske om og at leve som det køn man man, man ønsker at leve som siden man var lillebitte…(Bilag 2:linje 412-416).

Disse opfattelser af køn understøttes også af Laurits’ erfaringer med systemet, idet han oplevede, at der fra SK var et højnet fokus på at transkvinder skal være mere seksuelt passive, hvor transmænd helst skal være meget seksuelt aktive (Bilag 1:linje 993-996). Der kan herved siges at være nogle klare normative forventninger til hvordan køn bør gøres, og man bør derfor leve op til disse kendetegn hvis man vil opfattes som henholdsvis kvinde eller mand. i og med at SK er underlagt sådanne kønsnormer synes det være udfordrende og måske endda problematisk at skulle forholde sig til patienter, der bryder med de sædvanlige kønsnormer på flere områder. Transkønnethed synes
Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik

  Kønsskifteindstilling
Efter yderligere et observationsforløb, hvor patienten lever, som det ønskede køn, tager Sexologisk Klinik stilling til, om patienten skal indstilles til kønsskifte“.
http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Juliane+Marie+Centret/Klinikker/
Gynaekologisk+Klinik/Sygdom+og+behandling/Transseksualitet_og_koensidentitet/

Som det fremgår af ovenstående citat forlanger SK. / tvinger SK. den transkønnede medborger til at nedværdige sig til at udstille sig som et “observations – objekt” og bevise at de lever op til behandlernes forudindtagede forestillinger om, hvordan man lever/klæder sig som henholdsvis “rigtig” kvinde eller mand.

6. Sundhedsstyrelsen udsætter ved tvangsbehandlingen de transkønnede medborgere for at få traumatiske oplevelser og sandsynligheden for at de påføres et Stockholmsyndrom er til stede.
Sundhedsstyrelsen og SK. har i årevis blandet to funktioner sammen – SK’s psykologer/psykiatere har 2 kasketter på:
  • Psykologen/psykiater fungerer først som “lytter”, når den transkønnede i udredningsforløbet skal fortælle om sin meget personlige følelsesmæssige situation mm.
  • Den samme psykolog/psykiater fungerer bagefter som dommer idet den samme person skal være med til afgøre om den transkønnede medborger bliver godkendt til kønskifte.

Det giver psykologen/psykiateren en magtposition som både terapeutisk og moralsk set er helt uacceptabel og uetisk.
Når en transkønnet borger således tvinges til at lade sig behandle hos SK. har psykologen/psykiateren magten til at afgøre den transkønnedes skæbne og bliver derfor til aggressor og den transkønnede bliver offer. (“Transaktionsanalyse” af Eric Bernes).

  LGBT fortæller også om, hvordan de transkønnede kommer i klemme med hensyn til at klage over en igangværende behandling på SK, da en “klage kan … stille dem i et negativt lys over for de behandlere der skal vurdere deres sag” (Bilag 2: linje 54-55).”
Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik

Hvis den transkønnede medborger siger psykologen/psykiateren på SK. imod, ikke passer ind de på forhånd fastlagte kønsrollestereotyper mm. så risikerer vedkommende at få afslag på kønskifte.

  Hvis de transkønnedes udtalelser ikke opnår status som legitime, kan de nemt blive problematiseret og afsluttet på klinikken. SKs måde at møde de transkønnede på fortæller om deres definitionsmagt med hensyn til transkønnethed, hvor de transkønnede er afhængige af at modtage en psykiatrisk diagnose for at opnå en position som behandlingskrævende.

De er også afhængige af SKs vurdering af dem, idet det er SK der har monopol på at stille diagnosen og give dem behandling.”
Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik

7. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede medborgere for nedværdigende behandling og umyndiggørelse ved at sanktionere at SK. indkalder forældre og pårørende i udredningsprocessen.
Det er komplet uforståeligt hvilke faglige overvejelser der ligger bag at indkalde forældre, pårørende i en udredningsproces hos voksne og myndige personer?

  Der laves en somatisk undersøgelse, pårørendesamtale, samt yderligere psykologiske testninger.”
Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen

Nu er der jo ikke ligefrem tale om famileterapi med mindreårige børn! Det forekommer som yderst grænseoverskridende, nedværdigende og som et overgreb at indkalde forældre, pårørende i det det hele taget, – når en voksen, myndig transkønnet medborger ønsker et kønskifte.

  LGBT Danmark finder det således helt utilstedeligt at kræve, at f.eks. en 45-årig transkønnets forældre skal inddrages i det være sig et udredningsforløb eller en forundersøgelse.”
Kilde. LGBT Danmarks høringssvar vedrørende Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Det kan ALDRIG være faglig relevant for en psykolog/psykiater, hvad forældre til et transkønnet medborger måtte mene om denne anden voksens kønsidentitet!

Uanset hvilken barndom den transkønnede medborger har haft, uanset hvilke pige/drenge lege, der har været leget eller ikke leget og uanset hvilket kønsoplevelse barnet har oplevet/levet – så er det FORTID!
Forældre og deres forældrerolle er en del af denne fortid og deres meninger og holdninger er fuldstændig uvedkommende. Det er grotesk at det forekommer overhovedet!!
Forældrene bliver ikke indkaldt til samtale hvis en voksen kvinde vil have foretaget en brystforøgelse eller en voksen mand ønsker penisforlængelse. De bliver heller ikke indkaldt når et ægtepar går i parterapi! Osv…

Fagligt vil jeg antage at de såkaldte “kompetente behandlere” på SK. selv må bære rundt på nogle uforløste forældrebindinger siden de overfører disse til deres patienter.

Det er uforståeligt at dette etiske problem ikke er blevet påtalt i den supervision af personalet som forhåbentlig foregår hos SK? Såfremt personalet på SK.deltager rent faktisk modtager supervision må jeg desværre forholde mig skeptisk over den faglige standart? Forældrebindinger er noget af det første som studerende – på private psykoterapeut uddannelser – arbejder med og forholder sig til i deres egenterapi.

8. Sundhedsstyrelsen sanktionerer at SK. udnytter en magtposition til at provokere et mistillidsforhold frem hos de transkønnede medborgere.
Ved at indkalde forældrene til samtale provokerer psykologerne/psykiaterne ved SK.et mistillidsforhold frem hos de transkønnede borgere når disse IKKE ønsker forældrene indddraget! Psykologerne/psykiaterne benytter sig af deres behandlerposition til at bruge magt og således sætte de transkønnede medborgere i en afmagt / gidsel situation, fordi de transkønnede borgere ikke kan sige nej til dette uhyrlige overgreb.

  Sexologisk Klinik bliver de transkønnedes forældre blandt andet indkaldt til en samtale, hvor de skal redegøre for deres datters eller søns opvækst.
Og det er meget grænseoverskridende forklarer tre transkønnede, som DR har talt med
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/04/000243.htm

2. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede borgere for stigmatisering ved at acceptere og bruge diagnosen/begrebet “transseksuel“.
Sundhedsstyrelsen har i en årrække har benyttet og bruger stadig begrebet “transseksuel” hvor de burde bruge “transkønnet” evt. “transkønnet person“. Hvad der mest passende kan Sundhedsstyrelsen rådføre sig med LGBT om.

  1.1.1 Udrednings- og observationsforløbets tre hovedformål
En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet forud for behandling
Kilde: UDKAST Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Det er mangel på respekt at definere, omtale en gruppe borgere udfra deres seksualiet.
At være transkønnet har intet med seksuel orientering at gøre!
Der er tale om hele mennesker og det seksuelle aspekt er kun en del af deres og i øvrigt alle menneskers personlighed! Mange transkønnede borgere har et glimrende seksualliv!

Når vi som borgere har brug for sparring omkring vores personlighed, følelsliv, identitet opsøger vi en psykolog/psykoterapeut – som vi har tillid til – for at få støtte til den proces vi er i. Vi går da overhovedet IKKE til en sexolog!

Det er derfor fagligt stærkt betænkeligt at Sundhedsstyrelsen indtil nu har videreført den fejlagtige og forældede antagelse at transkønnede borgere skal udreddes på en “SEX-ologisk klinik” hvor seksuelle dysfunktioner er udgangspunkt for behandlingen!

  Sexologisk Klinik tilbyder behandling til dig, der har forskellige sexologiske problemer.”
Kilde: http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Kobenhavn/Center/
Undersoegelse+og+behandling/Afdelinger+og+klinikker/Sexologisk+klinik/
  Noget af den kritik der ytres gennem disse medier er at sundhedssystemet patologiserer de transkønnede ved at definere transkønnethed som en psykisk lidelse. Transkønnethed går under diagnosen “kønsidentitetsforstyrrelse“, og herved indikeres at transkønnethed er en psykisk sygdom.”
Kilde: s. 4 Transkøn. En socialkonstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes møde med Sexologisk Klinik

Efter de fleste transkønnedes mening er der ikke er tale om en “kønsidentitetsforstyrrelse“, men en diskrepans” ! Det at to ting eller forhold ikke stemmer overens eller passer sammen”. I de transkønnede medborgeres tilfælde stemmer den fysiske krop ikke sammen med den indre kønsidentitet.

Derfor er det fagligt ukorrekt og stigmatiserende når myndighederne insisterer på at kalde transkønnethed det for en “pykiatrisk lidelse”.
De transkønnede medborgeres problematik vedrører først og fremmest deres personlighed og identitet og det er ikke seksualiteten, men kønsidentiteten, der er det centrale når et kønskifte ønskes.

  Da behandlingen foregår på Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum.
Ligesom alle andre patienter på klinikken, der til forskel fra de transkønnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transkønnede inden første visitationssamtale skriftligt svare på et udførligt, særdeles grænseoverskridende og stødende standardskema angående deres seksualitet
.”
citat Cand.psych. Simon Gjerløv
Kilde http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1433590/forstaa-dog-de-transkoennede/

12. Sundhedsstyrelsen har vedholdende undladt inddrage patientens synspunkter og ønsker.
Mange transkønnede borgere er forståeligt nok, “afskåret” fra selv at komme med kritik/kritiske spørgsmål til Sexologisk Klinik fordi den har monopol på udredningen. Det må undre at Sundhedsstyrelsen ikke har haft forståelse for den problematik at de transkønnede borgere “har haft mundkurv på”.

Det er foruroligende at Sundhedsstyrelsen IKKE har lyttet til og reageret aktivt på den kritik som transkønnede borgere via de sociale medier, aviser, Tv, L.G.B.T og Amnesty vedholdende har fremført gennem mange år.

Der er selvfølgelig en væsentlig grund til at Sundhedsstyrelsen netop HAR fået HÅRD kritik på 57 punkter.

Det tyder i høj grad på manglende faglig selvindsigt og supervision når der uddeles en så graverende kritik!

I anledning af Sexologisk Kliniks 25 år jubilæum udkom et jubilæumsskrift med følgende indledning i kap 10, skrevet af bl.a. Ellids Kristensen, overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik:

  Kønsidentitet er den følelse det enkelte menneske har af sig selv som kvinde eller mand.
Hvis kønsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale køn, kan der opstå kønsidentitetsproblemer.”
KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen

Jeg mener at SK. bruger en forkert definition på kønsidentitet. Kønsidentitet er den opfattelse, som et menneske har af sit eget køn og ikke en følelse. Der er knyttet en intellektuel forståelse, bevidsthed til identitet. Der er den fundamentale forskel på følelser og bevidsthed at følelser opstår spontant og forsvinder igen – kønsidentiteten hører til bevidstheden.
Følelse defineres i som:

  et menneskes øjeblikkelige psykiske tilstand, bestemt af personens vilkår, humør eller forhold til andre mennesker fx raseri, begejstring, frygt, kærlighed, misundelse eller selvtillid
Kilde: nudansk ordbog

1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre.
2) Personen oplever at være sig selv, at være den samme på tværs af sin livshistoriske udvikling og som værende i stand til at reflektere over sin udvikling, sin fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet.
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

Når jeg tager i betragtning at Ellids Kristensen, er overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik, med al den kompetence og erfaring som hun måtte formodes at have, – undrer jeg mig over hendes vage udsagn: “Hvis kønsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale køn, KAN der opstå kønsidentitetsproblemer.

Jeg kan ikke forestille mig nogen som helst der ikke HAR kønsidentitetsproblemer med denne diskrepans!

  BESKRIVELSE AF DEN TRANSSEKSUELLE GRUPPE
Gennem årene har et stigende antal personer ønsket helt eller delvis kønsskifte. I dag er adgangen til internettet og den øgede kontakt mellem patienter en faktor, som påvirker den enkelte patient, og til tider gør det vanskeligt at få et klart billede af det enkelte menneske, som ønsker behandling
.”

 
  • Her “forskyder” Ellids Kristensen, overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik (fralægger sig sit eget ansvar – skyder skylden over på andre populært sagt) sit eget problem med at få et klart billede af det enkelte menneske som ønsker behandling. Hun lægger ansvaret over på Internettet og det at patienter har kontakt med hinanden.
  • En kompetent terapeut tager selv ansvar for om vedkommende er i stand til at få et klart billede af sine patienter – det kan ALDRIG være andres skyld/ansvar hvis terapeuten har et uklart billede.

Hun forsætter:

  En del personer har sider af både det ene og det andet køn i sig, og er derfor i en position, hvor de aldrig vil blive virkelig tilfredse.”

Det at være kompetent indebærer faglig nysgerrighed, omstillingsparathed og åbenhed overfor andre opfattelser af den menneskelige psyke. Carl G. Jung som var samarbejdspartner med Freud har for mange år siden skabt den analytiske psykologi – hvor han bruger begreberne Anima og Animus for henholdsvis mandens indre billede af en kvinde og kvindens indre billede af en mand. Det betyder at ALLE mennesker bærer det modsatte køn i sig.

Jeg vil mene at det som leder af Sexologisk Klinik nærmest måtte være umuligt ikke at have hørt om Jung’s personlighedmodel! MEN det er så min forestilling!

Uanset hvad… er der tale om at Ellids her forestiller sig at det kun er nogle mennesker der har denne inde oplevelse. Jeg kender mange som arbejder udfra CG. Jungs personlighedmodel og de accepterer at have det ene køns identitet og samtidig være i aldeles glimrende kontakt med det indre modsatrettede køn. Disse er ALLE virkelig tilfredse med deres tilværelse. Jeg ved at der World wide er mange psykoterapeuter der arbejder ud fra CG.Jungs personlighedsmodel.

Ole Vedfeldt skriver i “Manden og hans indre kvinder”:

  Bogens overordnede synspunkt er netop, at alle mennesker også rummer de egenskaber, som de tillægger det andet køn, de bruges blot ikke så intenst og bevidst som de kønsspecifikke egenskaber.”

Ole Vedfeldt er uddannet jungiansk psykoanalytiker i København og Zürich. Han var medstifter af C.G. Jung-Instituttet i København, er godkendt som supervisor af Dansk Psykologforening.

Det kunne da måske ligefrem være at Ellids Kristensen kunne have glæde af at få supervision af Ole Vedfeldt!

  • Jeg vil slutte af med at forslå at ministeren nedsætter et fordomsfrit udvalg bestående af medlemmer fra LGBT, transkønnede borgere og kvalificerede fagfolk uden for SK.
    Udvalget skal belyse hvordan sundhedstyrelsen kan være mest mulig behjælpelig for de transkønnede borgere når de ønsker hormonbehandling og kønsskifte. Således at Sundhedsstyrelsen bliver til et serviceorgan for de transkønnede medborgere og ikke en modspiller!

"Du er vejet på vægten og fundet for let". Daniel i løvekulen

“Du er vejet på vægten og fundet for let”. Daniel i løvekulen

Vi har en god lang tradition for patientindflydelse og græsrodsarbejde i Danmark lad os i holde fast i det!

Med venlige hilsener
Psykoterapeut Tonny P.

* * *
[Til indhold] Spørgsmål nr. 353
Vil ministeren sende udvalget ministerens svar på henvendelsen af 29. oktober 2014 fra Tonny P., jf. SUU alm. del – bilag 72.

[Til indhold] Svar fra ministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Den 8. januar 2015.

Tonny P.
Særløsevej 7
4330 Hvalsø

Kære Tonny P.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget dine henvendelser af 29. oktober 2014.

Den ene henvendelse vedrører en klage over, at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om kønsskifte for transkønnede. I den anden henvendelse efterlyses en forklaring på, om sundhedsministeren mener, at Sundhedsstyrelsens overholder den nye sundhedslov, når Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside redegør for praksis med at forlange, at allerede diagnosticerede psykiatriske patienter skal have foretaget en ny udredning ved skift af læge og ny henvisning. Den anden henvendelse indeholder endvidere en lang række holdninger til og opfattelser af udredningen og behandlingen af transkønnede.

Til brug for besvarelsen af dine henvendelser har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.

Sundhedsstyrelsen har generelt henvist til styrelsens netop udsendte Vejledning om udredning om udredning og behandling af transkønnede (vejledning nr. 10353 af 19. december 2014), som kan findes på Retsinformation via dette link: vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Sundhedsstyrelsen har endvidere udtalt følgende:

”Mange interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og enkeltpersoner m.fl., herunder Tonny P., har afgivet detaljerede høringssvar til udkastet til vejledning om udredning og behandling af transkønnede. I nogle tilfælde er der tale om modsatrettede høringssvar og synspunkter.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af høringssvarene præciseret, udbygget og ændret vejledningen på en række punkter.

Eksempelvis er det nu præciseret i vejledningen, at diagnosen transeksualitet ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand. Det er endvidere præciseret, at der i udrednings- og observationsforløbet med patientens samtykke eventuelt kan inddrages pårørende eller andre, som er tæt knyttede til patienten, og som har kendt patienten gennemlængere tid.

Det er fastlagt, at patienter skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler, hvis de efter endt udredning og observation ikke ønsker behandling eller ikke vurderes egnede til det.

Det er klarificeret, at voksne patienter, der efter udredning kommer i hormonbehandling, kan følges og kontrolleres på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge eller hos egen læge. Det er endvidere præciseret, at når patienter allerede ved henvisningen, gennem nogen tid har været i kønshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforløbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre.

Nogle af disse præciseringer og ændringer omhandler også problemstillinger, som Tonny P. rejser.

Helt overordnet og generelt skal Sundhedsstyrelsen fastslå, at udredning og kønsmodificerende behandling kun kan iværksættes efter ønske fra og i tæt dialog med patienten og under iagttagelse af de skærpede krav til information og samtykke.

Sundhedsstyrelsen skal særligt bemærke, at vejledningen præciserer, at den sundhedsfaglige udredning af personer med kønsidentitetsproblemer alene er relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration.

Det er endvidere helt grundlæggende understreget i vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker.

Det fremgår også af vejledningen, at hvis patienten allerede helt eller delvist har fået foretaget en udredning, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om denne kan indgå som en del af udredningen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i det samlede udrednings- og observationsforløb.

Endvidere fremgår, at såfremt patienter allerede ved henvisningen, gennem nogen tid har været i kønshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforløbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Ophør af kønshormonbehandling skal som hovedregel kun ske, når behandlingen vurderes at væres kontraindiceret på baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold. Det beror på en konkret lægefaglig vurdering i det multidisciplinære team, om der foreligger omstændigheder, som begrunder, at en patient kan tilbydes et forkortet udredningsforløb.

Vejledningen har til formål at præcisere dels den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling og dels at fastlægge ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen knytter sig endvidere til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning for sygehusvæsenet, hvor udredning og behandling af transkønnede for offentlig betaling kan foregå.

Endelig fremhæver vejledningen, at den for forløbet ansvarlige speciallæge i psykiatri skal sikre, at den transseksuelle, som har gennemgået kønsmodificerende behandling som led i kønsskifte, tilbydes at blive fulgt i det multidisciplinære team i mindst et år efter, at indgrebet er gennemført.

Efter det første år kan opfølgningen, inklusiv den vedligeholdende hormonbehandling, efter aftale med patienten eventuelt foregå på en gynækologisk sygehusafdeling, hos en speciallæge i gynækologi, eller hos egen læge efter konkret aftale med det multidisciplinære team, herunder dettes speciallæge i gynækologi.

Vejledningen præciserer, at voksne patienter, der efter udredning kommer i hormonbehandling, kan følges og kontrolleres på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge eller hos egen læge.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan henholde sig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Det sene svar på dine henvendelser beklages.

Med venlig hilsen
Kirstine F. Hindsberger

* * *
[Til indhold] Henvisninger
Skrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedr. skrivelsen fra Tonny P., SUU bilag 72.
Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedr. spgsm. 353.
Svaret af 8. januar 2015 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Tonny P. i pdf-format.

Marie-Louise Holm sendte den 27. oktober 2014 en kritisk skrivelse til Sundhedsstyrelsen om dennes udkast til Vejledning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Marie-Louise Holm sendte den 27. oktober 2014 en kritisk skrivelse til Sundhedsstyrelsen om dennes udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Skrivelsen var foranlediget af LGBT Danmarks pjece Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling.

Marie-Louise Holm har oplyst, at ph.d.-projektet, som hun i skrivelsen henviser til, ikke er afsluttet, og at der ikke er udgivet nogle publikationer i forbindelse med det.

Henvendelsen fra Marie-Louise Holm til Sundhedsstyrelsen gengives herunder.

Til Sundhedsstyrelsen, sst@sst.dk
Kopi til LGBT Danmark, lgbt@lgbt.dk

27/10 2014

Angående udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede:

Som forsker i transkønnedes historie i Danmark har jeg i forbindelse med arbejdet med mit ph.d.-projekt om transkønnedes historie i Danmark fået indblik i transkønnedes journaler fra 1950’erne til midten af 1990’erne fra Retslægerådets og Justitsministeriets arkiver. Disse journaler, der indeholder både transpersoners egne beretninger, lægejournaler og referater af diskussioner i Retslægerådet og Justitsministeriet om behandlingen af transkønnede bærer vidnesbyrd om, hvordan behandlingen af transpersoner i Danmark i 195O’erne i vid udstrækning tog stilling til transpersoners individuelle kønsidentifikation, behov, ønsker og sociale situation i behandlingen, men gradvist igennem tiden blev mere og mere standardiseret ud fra diagnosekriterier, der er baseret på en meget snæver opfattelse af, hvad en transseksuel person er, og hvilken behandling, der er bedst for en sådan person. For at en person kan blive diagnosticeret som transseksuel og få adgang til kønskorrigerende behandling i Danmark i dag er det således nødvendigt, at en person fortæller en livshistorie, der overbeviser en behandler om, at personen stort set hele livet igennem har identificeret sig med det køn, vedkommende ønsker at skifte til, og derudover ser ud og agerer på en sådan måde, at behandleren bliver overbevist om, at personen er blevet og/eller i fremtiden vil blive genkendt af andre som tilhørende dette køn. Denne vurdering kan i høj grad siges at bygge på en række stereotype forestillinger om, hvordan mænd og kvinder ser ud, klæder sig, hvilke interesser og arbejdsområder og hvilke seksuelle orienteringer og praksisser, de har, der ikke stemmer overens med den mangfoldighed af måder, hvorpå biologisk fødte mænd og kvinder i nutidens Danmark lever deres liv som kønnede individer. Transpersoner er således de eneste personer, der afkræves en meget specifik psykiatrisk reguleret måde at fremføre deres køn på, for at få lov til at leve som det køn, de identificerer sig med, og særligt for at få adgang til medicinske behandlinger, der tydeliggør deres køn for omverdenen og dem selv.

Danmark har for nyligt indført en ny lovgivning om juridisk kønsskifte, som anerkender, at den enkelte person er den eneste, der kan afgøre sit køn. Dette er et vigtigt skridt, men kun det første for at forbedre transkønnedes vilkår. Både historisk og nutidig dansk og international forskning viser, at det er af afgørende betydning for transpersoners psykiske og fysiske helbred og velbefindende, og deres muligheder for et velfungerende socialt liv, herunder arbejdsliv, at de bliver mødt med åbenhed og lydhørhed overfor deres individuelle ønsker og behov af det sundhedspersonale, som behandler dem og deres sag, og at de får adgang til de behandlinger i form af kønshormoner og kønskorrigerende operationer, de selv ønsker, så hurtigt som muligt, efter de har henvendt sig til sundhedssystemet. Jeg tilslutter mig derfor, at transkønnede i Danmark ligesom i f.eks. Sverige og Argentina skal have ret til at modtage behandling baseret på informeret samtykke, og at behandlingen ikke må betinges af behandlerens oplevelse af patientens køn frem for personens egen.

Med venlig hilsen

Marie-Louise Holm
Ph.d.-studerende ved Tema Genus, Linköpings universitet, Sverige

* * *
Skrivelsen af 27. oktober 2014 fra Marie-Louise Holm til Sundhedsstyrelsen.

* * *
Marie-Louise Holm har sammen med Morten Hillgaard Bülow skrevet Det stof, mænd er gjort af.
Hun deltog i høringen om transkønnedes forhold. den 14. marts 2011 på Christiansborg.

Spgsm. nr. 31 den 10. oktober 2014 om hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har underbygget vejledningsudkastet med anerkendte anbefalinger eller undersøgelser. Svar 12. november 2014.

Vist 0 gange. Uffe Elbæk (UFG) stillede den 10. oktober 2014 spørgsmål 31 – SUU, Alm. del. Samling: 2014-15 – om hvorfor Sundhedsstyrelsen udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede ikke er underbygget med anerkendte anbefalinger eller undersøgelser og på mange punkter er i modstrid med Standards of Care fra WPATH – World Professional Association For Transgender Health, til ministeren for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), der svarede den 12. november 2014.

Spørgsmålet
MFU spm. om årsagerne til, at Sundhedsstyrelsen ikke har underbygget vejledningsudkastet med anerkendte anbefalinger eller undersøgelser, samtidig med at udkastet på mange punkter er i modstrid med de mest internationalt anerkendte på området, f.eks. World Professional Association for Transgender Health, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Svaret
I forbindelse med besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsens om en udtalelse.

Sundhedsstyrelsen udtaler:
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at vejledningen om udredning og behandling af transkønnede baserer sig på faglige anbefalinger og principper i World Professional Association for Transgender Healths Standards of Care, der er guidelines til sundhedspersonale.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. nr. 30 den 10. oktober 2014 ministerens holdning til at SST’s nye vejledning vil øge ventetiden for transkønnede til sundhedsmin. Svar 12. november 2014.

Vist 0 gange. Uffe Elbæk (UFG) stillede den 10. oktober 2014 spørgsmål 30 – SUU, Slm. del. Samling: 2014-15 – om ministerens holdning til, at Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede vil øge ventetiden betragteligt for en patientgruppe, som i forvejen er tilfreds med den behandling de får hos de praktiserende læger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), der svarede den 12. november 2014.

Spørgsmålet
Hvad er ministerens holdning til, at den nye praksis for behandling af transkønnede vil øge ventetiden betragteligt for en patientgruppe, som i forvejen er tilfreds med den behandling de får hos de praktiserende læger?

Svaret
I forbindelse med besvarelse af spørgsmål har ministeriet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen udtaler:
Sundhedsstyrelsen har i november 2012 udmeldt, at myndige transkønnede, som da var i hormonbehandling hos praktiserende gynækologer, kunne fortsætte denne behandling til Sundhedsstyrelsens vejledning kom. Sundhedsstyrelsen har senest i en udmelding i denne måned gentaget dette på sin hjemmeside Se http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/fortsat-hormonbehandling-til-transkoennede.

Sundhedsstyrelsen forventer som udgangspunkt, at vejledningen om udredning og behandling af transkønnede ikke vil øge ventetiden for patientgrupper, der allerede i forvejen er i hormonbehandling.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. nr. 29 den 10. oktober 2014 om LGBT Danmarks kritik af Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning til sundhedsmin. Svar 12. november 2014.

Vist 0 gange. Uffe Elbæk (UFG) stillede den 10. oktober 2014 spørgsmål 29 – SUU, Slm. del. Samling: 2014-15 – LGBT Danmarks kritik af, at transkønnede vil opleve en øget umyndiggørelse som følge af Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, til ministeren for sundhed og forebyggelse, Nick Hækkerup (S), der svarede den 12. november 2014.

Spørgsmålet
Af LGBT Danmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fremgår det, at foreningen mener, at Sundhedsstyrelsens tiltag i vejledningen ikke bidrager til at fremme transkønnedes rettigheder og muligheder for at leve det liv, de ønsker. Særligt den psykiatriske udredning bidrager ifølge LGBT Danmark til en øget umyndiggørelse af transkønnede. Hvordan forholder ministeren sig til LGBT Danmarks kritik af, at transkønnede vil opleve en øget umyndiggørelse som følge af Sundhedsstyrelsens vejledning?

Svaret
I forbindelse med besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsens om en udtalelse.

Sundhedsstyrelsen udtaler:
Sundhedsstyrelsen kan hertil bemærke, at Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af transkønnede fastlægger, hvordan læger udviser omhu og samvittighedsfuldhed ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og den fastlægger ansvarsfordelingen
mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledning stiller en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for den transkønnede i forbindelse med udredning og behandling. Den kommende vejledning tager endvidere udgangspunkt i den nu reviderede lovgivning på området.

Det bliver således i vejledningen understreget, at udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker. Det vil ligeledes blive understreget, at transkønnethed eller transseksualitet ikke anses som udtryk for en somatisk eller psykiatrisk lidelse.

Vejledningen fastlægger, at den sundhedsfaglige udredning af kønsidentitetsproblemer alene er relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration. Det bliver i den forbindelse fremhævet, at kønsskiftet kan ske til den grad,som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Gennemførelse af et helt eller delvist fysisk kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser forden enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med fysisk kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible.

Det er vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Og i den forbindelse skal det bl.a. udelukkes, at der ligger en ubehandlet psykisk lidelse til grund for ønsket om kønsmodificerende behandling.
Dette forudsætter, at der sker en psykiatrisk vurdering. Tilsvarende skal der foretages en somatisk udredning, idet somatisk sygdom eventuelt kan betyde, at et helt eller delvist kønsskifte er kontraindiceret, dvs. ikke bør udføres af helbredsmæssige hensyn.

Der gælder skærpede krav til information og samtykke i forbindelse med kønsmodificerende behandling. Det skal dog fastslås, at man ikke har krav på at få et bestemt behandlingstilbud. Det vil altid afhænge af en lægefaglig vurdering, hvad den enkelte kan tilbydes.

Sundhedsstyrelsen er ved at se på høringssvarene, og hvilke tilpasninger af vejledningen de giver anledning til.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20-spørgsmål S 89 den 10. oktober 2014 om retningslinjer på transområdet. Fra Stine Brix til sundhedsmin. Svar den 20. oktober 2014.

Vist 0 gange. Stine Brix (EL) stillede den 10. oktober 2014 § 20-spørgsmål S 88 – Samling: 2014-15 – om retningslinjer på transområdet, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 20. oktober 2014.

Spørgsmålet
Hvad er – efter at gynækologen Peter Bagger efter offentliggørelsen af Sundhedsstyrelsens nye retningslinje på transområdet har måttet indstille sit meget søgte behandlingsregi af transpersoner – ministerens holdning til, at dette kan have sundhedsskadelige konsekvenser grundet afbrudte behandlinger, samtidig med at det kan presse patienterne til at søge behandling på det illegale marked for hormoner og operationer?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises bl.a. til artiklen »Gynækolog føler sig truet af sundhedsstyrelsen« i Politiken den 7. oktober 2014. samt udtalelser fra LGBT Danmark om denne problematik.

Svaret
Som nævnt i mit svar på spørgsmål S 88 er Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede endnu ikke er trådt i kraft, og derfor gælder Sundhedsstyrelsens udmelding af 23. november 2012 om hormonbehandling til transkønnede fortsat, jf. Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse herom den 8. oktober 2014.

Af pressemeddelsen fremgår endvidere, at Sundhedsstyrelsen har opfordret Region Hovedstaden til at sikre, at transkønnede i hormonbehandling kan få en hurtig vurdering og relevant behandling, efter at styrelsen er blevet bekendt med, at en speciallæge i regionen, der hidtil har varetaget hormonbehandling af et antal transkønnede, nu er ophørt med dette.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

§ 20-spørgsmål S 88 den 10. oktober 2014 om bekymringen for unge transpersoner. Fra Stine Brix til sundhedsmin. Svar den 20. oktober 2014.

Vist 0 gange. Stine Brix (EL) stillede den 10. oktober 2014 § 20-spørgsmål S 88 – Samling: 2014-15 – om bekymringen for unge transpersoner, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 20. oktober 2014.

Spørgsmålet
Hvad er ministerens holdning til bekymringen for, at unge transpersoner skubbes ud på et gråzonemarked, hvor de presses til selvmedicinering, i fald de afvises fra behandling på Sexologisk Klinik?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises bl.a. til artiklen »Gynækolog føler sig truet af sundhedsstyrelsen« i Politiken den 7. oktober 2014.

Svaret
Som nævnt i mit svar på spørgsmål S 87 beskriver Sundhedsstyrelsens vejledning, hvordan udredning og behandling af transkønnede ud fra en sundhedsfaglig vurdering tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Risikoen for, at personer selv vælger at blive behandlet andetsteds – f.eks. på ikke godkendte udrednings- og behandlingssteder eller vælger selvmedicinering – bør efter min opfattelse ikke være en begrundelse for, at man ikke opretholder eller iværksætter i øvrigt velbegrundet vejledning og regulering af et område.

Dertil kan jeg føje, at Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede endnu ikke er trådt i kraft, og derfor gælder Sundhedsstyrelsens udmelding af 23. november 2012 om hormonbehandling til transkønnede fortsat. Sundhedsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse herom den 8. oktober 2014. Af pressemeddelsen fremgår endvidere, at Sundhedsstyrelsen har opfordret Region Hovedstaden til at sikre, at transkønnede i hormonbehandling kan få en hurtig vurdering og relevant behandling, efter at styrelsen er blevet bekendt med, at en speciallæge i regionen, der hidtil har varetaget hormonbehandling af et antal transkønnede, nu er ophørt med dette.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

§ 20-spørgsmål S 87 den 10. oktober 2014 om LGBT Danmarks pjece: Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling. Fra Stine Brix til sundhedsmin. Svar 20. oktober 2014.

Vist 0 gange. Stine Brix (EL) stillede den 10. oktober 2014 § 20-spørgsmål S 87 – Samling: 2014-15 – om pjecen Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling, som LGBT Danmark offentliggjorde den 6. oktober 2014, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 20. oktober 2014.

Spørgsmålet
Hvad er ministerens holdning til den pjece, som interesseorganisationen LGBT Danmark netop har udsendt på området for behandlingen af transkønnede, og som er udsendt på baggrund af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om behandlingen af transpersoner?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til pjecen »Informeret samtykke« på LGBT Danmarks hjemmeside.

Svaret
Den omhandlede pjece fra LGBT er stærkt kritisk over for de principper, der ligger til grund for behandlingen af transkønnede i det det offentlige sundhedsvæsen – konkret i forbindelse med en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen om udredning og behandling af transkønnede.
Vejledningen har været i høring, og styrelsen er ved at færdiggøre den til forventet udsendelse i november måned.

LGBT-pjece bygger helt overordnet på det synspunkt, at transpersoner bør have ret til kønsmodificerende behandling, herunder hormonbehandling og kirurgisk behandling, inkl. kønsskifte, alene på grundlag af personernes informerede samtykke, d.v.s. hvis de selv ønsker det. I sundhedsvæsenet kendes et sådant princip kun fra kosmetisk
behandling, som i øvrigt ikke er en opgave i det offentlige sundhedsvæsen.

Til forskel herfra bygger behandlingen i Danmark både før og efter Sundhedsstyrelsens nye vejledning på det princip, at transkønnethed er en tilstand, der skal udredes, inden der iværksættes kønsmodificerende behandling, som har store konsekvenser for den pågældende og ofte er irreversibel. Det mener jeg fortsat, er det rigtige udgangspunkt, og Sundhedsstyrelsens kommende vejledning beskriver, hvordan udredning og behandling af transkønnede ud fra en sundhedsfaglig vurdering bør tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

LGBT Danmarks pressemeddelelse af 6. oktober 2014 om informeret samtykke og modstand mod Sundhedsstyrelsen.

Vist 0 gange.
LGBT Danmarks pjece: Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling.

LGBT Danmarks pjece: Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling.

Pressemeddelelse af 6. oktober 2014 fra LGBT Danmark om, at foreningen har udarbejdet en pjece – Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling – med opfordring til transkønnede og deres allierede til at informere behandlere og andre, hvis arbejde for transkønnedes sundhed bliver begrænset, hvis Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede bliver gældende.
I tilslutning til pjecen har foreningen udarbejdet et mauskript til skrivelse, som behandlerne opfordres til at sende til Sundhedsstyrelsen og dermed støtte op om kampen om, at transkønnede i Danmark skal have ret til at modtage behandling baseret på informeret samtykke, og at behandling ikke må betinges af behandlerens oplevelse af patientens køn frem for patientens egen.

* * *
Pressemeddelelsen gengives herunder. Nederst link til pjecen og manuskriptet til støtteskrivelsen.

Ny pjece klæder behandlere på til at gøre modstand mod Sundhedsstyrelsen

LGBT Danmark ser med stor bekymring på den udvikling i transkønnedes adgang til behandling, som Sundhedsstyrelsen lige nu arbejder på. Det udkast til en ny vejledning, der har været udsendt i høring, fastholder og i nogle tilfælde skærper den hidtidige praksis med langvarige, umyndiggørende forløb, hvor et behandlerteam med monopol i Danmark kan afvise at behandle patienter, uden at afgørelsen kan ankes.

LGBT Danmark mener modsat, at behandling skal være baseret på informeret samtykke og foretages af behandlere med kompetence på de enkelte behandlingsområder.

Derfor udgiver vi en pjece, med saglig oplysning til behandlerne om konsekvenserne af den igangværende udvikling med henblik på, at der også herfra kan komme modstand mod Sundhedsstyrelsens initiativ.

Det er nødvendigt, at der over en bred kam siges fra overfor denne udvikling, som fører til en videre umyndiggørelse af transkønnede, og som har meget vidtrækkende konsekvenser for den enkelte. Vi har selv helt afvist Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning og sågar kommet med vores eget forslag. Nu vil vi gerne hjælpe behandlerne til også at sige fra,” udtaler Vibe Grevsen, transpolitisk talsperson for LGBT Danmark.

– Vi opfordrer transkønnede og deres allierede til at informere om dette materiale til behandlere og andre, hvis arbejde for transkønnedes sundhed bliver begrænset af Sundhedsstyrelsens forslag.

Pjecen kan læses her, eller downloades som PDF fil, så du kan tage et print med til din behandler, når du taler med vedkommende.

Derudover har vi lavet en skabelon til en henvendelse til Sundhedsstyrelsen her. Den kan du bede din behandler og andre om at underskrive og indsende, og sende en selv.

Den kan bruges som den er, eller man kan lade sig inspirere til sin egen henvendelse. Underskriften må gerne inkludere grundlaget for at forholde sig til denne sag. F.eks. for behandlere og andre fagligt involverede; uddannelse og stilling, for pårørende; relation, skriv hvis man selv er transkønnet, eller skriv hvis man simpelthen er en bekymret medborger.

Den sendes til Sundhedsstyrelsensst@sst.dk (Eller Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S) og så beder vi om at man sender en kopi til LGBT Danmarklgbt@lgbt.dk (eller LGBT Danmark, Postbox 1023, 1007 København K).

I kopien må man gerne oplyse, om vi må offentliggøre underskriverens navn her på siden, så andre kan se hvem der tilslutter sig. Ellers er kopierne kun til vores interne brug, så vi kan rette henvendelse til Sundhedsudvalget med spørgsmål til udviklingen i sagen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til os: Vibe Grevsen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark, vibe@lgbt.dk, tlf.: 29 72 52 12.

* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.
Pressemeddelelsen og omtale af pjecen og manuskriptet hos LGBT Danmark.
Pjecen til behandlerne i pdf-format.
Manuskriptet til støtteskrivelsen.

Bilag 8. Spgsm. 8. Niels Jansens skr. af 5. oktober 2014 til sundhedsministeren og Sundhedsudvalget om medicinsk behandling af transkønnede, der har gennemgået fuldt fysisk kønsskifte. Spgsm. den 9. oktober 2014. Svar 4. november 2014.

Vist 0 gange. Niels Jansen, der er FtM transkønnet har den 5. oktober 2014 skrevet til sundhedsminister Nick Hækkerup med kopi til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om, at han er uforstående overfor, hvorfor han ifølge Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om udredning og behandlingen af transkønnede
skal vurderes af et multidiciplinært team, og hvorfor han skal have en psykiatrisk diagnose, for at fortsætte sin hormonbehandling, når han er fuldt fysisk kønsskifteopereret.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har registreret henvendelsen som bilag 8 – Samling: 2014-15 – og stillede den 9. oktober 2014 på foranledning af Stine Brix (EL) spørgsmål 8 om henvendelsen til sundheds- og forebyggelsessministerer, Nick Hækkerup, der svarede den 4. november 2014.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen fra Niels Jansen gengives i sin helhed herunder.

Til sundhedsminister Nick Hækkerup
Kopi til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Vedrørende medicinsk behandling af transkønnede, der har gennemgået fuldt fysisk kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen er kommet med et udkast til en ny vejledning for udredning og behandlingen af transkønnede. Dette udkast gør mig af mange grunde bekymret, men mest af alt fordi, der står, at alle transkønnede, der ønsker behandling med hormoner, skal udredes i et multidiciplinært team (som på nuværende tidspunkt kun findes på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet).

Jeg er transkønnet (FTM/Kvinde til mand). Jeg har hidtil været i behandling med hormoner hos en privat gynækolog, som jeg er glad for, og som jeg ønsker at fortsætte hos. Jeg er fuldt fysisk kønsskifteopereret. Jeg har fået fjernet mine bryster, min livmoder, mine æggestokke og min vagina.
Jeg har fået lavet en penis og et skrotum (pung) med testikelimplantater. Jeg har selv af egen lomme betalt for alle disse behandlinger: Konsultationerne hos gynækologen, hormonerne (uden medicin-tilskud), operationerne (3 operationer til en sammenlagt pris på ca. 150.000 kr.). Operationerne har jeg fået foretaget i Tyskland og Serbien, fordi danske kirurger ikke måtte operere mig uden psykiatrisk diagnose, og den hverken ønskede jeg eller havde behov for. Det eneste, den danske stat har betalt for, er, at min egen læge tager mine blodprøver, og at Statens Serum Institut og andre laboratorier analyserer dem.

Jeg er uforstående overfor, hvorfor jeg skal vurderes af et multidiciplinært team, og hvorfor jeg skal have en psykiatrisk diagnose, for at fortsætte min hormonbehandling. Jeg ønsker ikke at konsultere med en anden gynækolog end ham, jeg hidtil har benyttet mig af (der er en af de fremmeste eksperter på testosteronbehandling, vi har i Danmark). Jeg har intet behov for psykologisk eller psykiatrisk hjælp. En udredning er dyr og ville være spild af min tid og samfundets ressourcer. Hvorfor bliver jeg ikke betragtet som enhver anden mand? Hvad skal der egentlig til for at den danske stat betragter mig som en mand med lige adgang til den behandling, som andre mænd, hvis kroppe ikke selv kan producere testosteron, får uden at få stillet en psykiatrisk
diagnose?

Jeg mener at Sundhedsstyrelsens vejledning, der lægger op til, at jeg kun må få min medicinske behandling et sted, er diskriminerende. Derfor vil jeg gerne have, at sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen erkender og anfører, at transkønnede, der allerede har gennemgået et fuldt fysisk kønsskifte uden yderligere udredning kan få ordineret deres medicin af deres alment praktiserende læge eller hos en gynækolog. Jeg ønsker, at den danske stat
– også medicinsk – anderkender mig som mand, og at jeg må benytte mig af de samme behandlingstilbud som andre mænd med hypogonadisme (manglende egenproduktion af kønshormoner).

Mvh.
Niels Jansen

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2014 fra Niels Jansen vedr. Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning for udredning og behandlingen af transkønnede, jf. SUU alm. del – bilag 8.

* * *
[Til indhold] Svaret
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som udtaler følgende:

”I henvendelsen fra Niels Jansen giver han udtryk for bekymring for sin situation, idet han opfatter, at Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandlingen af transkønnede vil indebære, at transkønnede, der allerede har gennemgået et fuldt fysisk kønsskifte, skal gennemgå en udredning på Sexologisk Klinik for at kunne fortsætte
deres nuværende hormonbehandling hos deres alment praktiserende læge eller hos en gynækolog.

Sundhedsstyrelsen kan hertil oplyse, at Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandlingen af transkønnede omfatter transkønnede, som ønsker udredning med henblik på en kønsmodificerende behandling.

Personer, der har gennemgået et fysisk kønsskifte, og som er i hormonbehandling, vil således kunne fortsætte deres hormonbehandling uden at skulle gennemgå en fornyet udredning.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse, hvoraf det fremgår, at transkønnede, der har gennemgået et fysisk kønsskifte, og som fx er i hormonbehandling, ikke skal gennemgå en fornyet udredning i forbindelse med ikrafttrædelse af Sundhedsstyrelsens kommende vejledning på området.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Niels Jansen – bilag nr. 8.
Henvendelsen fra Niels Jansen – bilag nr. 8. – i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Hjælp transkønnede i Danmark. Video af Niels Jansen om situtation for transkønnede i forhold til hormonbehandling.

Vist 0 gange. Niels Jansen, der er transmand, har lavet videoen: Hjælp transkønnede i Danmark. Den er på 11 minutter og 52 sekunder.
Niels Jansen appelerer følelsesladet, men yderst seriøst, om, at Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede ikke vedtages, og for, at transkønnede skal have lov til behandling med kønshormoner på grundlag af informeret samtykke.
Sluttelig appelerer han til alle om at støtte de transkønnede i deres kamp for informeret samtykke.

Videoen er lavet som et element i kampagnen “Til kamp for informeret samtykke” og den tilhørende underskriftindsamling om behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet på baggrund af informeret samtykke.

Underskriftsindsamling den 24. september 2014 for behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet på baggrund af informeret samtykke.

Vist 0 gange. Facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke” har den 24. september 2014 startet en underskriftsindsamling til fordel for behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet på baggrund af informeret samtykke.

Om underskriftsindsamlingen anføres:
Som et resultat af Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning om udredning og behandling af transkønnede, står transkønnede nu i en urimelig, magtesløs og sårbar position, da vi ikke har adgang til den nødvendige hormonbehandling. Som vi ser det, er løsningen på dette problem enkel: Vi har brug for behandlingstilbud, der anerkender, at det er os der bedst ved hvad vi vil med vores kroppe. Vi har brug for retten til selv at bestemme over vores kroppe. Vi har brug for behandling inden for en rimelig tidshorisont. Vi har brug for informeret samtykke istedet for Sundhedsstyrelsens vejledning.

Facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke” har den 24. september 2014 også lavet en protest- og bønskrivelsen mod udkastet af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, som betegnes som en kæmpe forringelse af situation for transpersoner.

Til kamp for informeret samtykke. Protest- og bønskrivelse af 24. september 2014.

Vist 0 gange. Facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke” har den 24. september 2014 udsendt en protest- og bønskrivelse mod udkastet af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, som betegnes som en kæmpe forringelse af situation for transpersoner.
Protest- og bønskrivelsen, der er blevet til efter debat på facebookgruppen “Til kamp for Informeret samtykke“, er understegnet af Magnild og Elvin og har fået opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten, Queer gruppen i Internationalt Forum.

Facebookgruppen har endvidere iværksat en underskriftsindsamling: Informeret samtykke nu

Protest- og bønskrivelsen gengives i sin helhed herunder.

D. 15 september meddelte en praktiserende speciallæge, at han med øjeblikkelig virkning stopper behandlingen af transpersoner. Udover Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er han den læge der, under den offentlige sygesikring, har behandlet flest transpersoner.

Denne udmelding kom efter en artikel i Politiken D. 6 september (læs artiklen her: http://politiken.dk/indland/ECE2388147/styrelse-reglerne-beskytter-mod-fejl/) og efter Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning, der fremover medfører at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet får eneret til at yde behandling til transpersoner. (Læs vejledningen her: http://www.thranesen.dk/udkast-sstvejl-udredning)

For os som transpersoner betyder det en kæmpe forringelse af vores situation.

Den pågældende læge har indtil d. 15 september haft den holdning og arbejdet efter den overbevisning, at vi som transpersoner selv er i stand til at beslutte hvad der skal ske med vores kroppe.
Hans rolle som læge var at informere, rådgive og derefter, i samarbjde med den enkelte transperson, at starte en hormonbehandling – og ikke stille spørgsmål eller gøre sig til dommer over hvad den enkelte ønskede at gøre med sin krop og sit kønsudtryk.
Denne lægehjælp har for os som transpersoner betydet, at vi kunne starte på en behandling i samarbejde med en professionel læge uden at skulle forsvare vores kønsidentitet. Vi havde selvbestemmelse. Vi kom i behandling inden for en måned. Vi blev set som eksperterne over vores egen krop og det var en selvfølge, at vi bedst selv vidste, hvad vi havde brug for. Den pågældende læge hjalp os med en meget konkret og nødvendig ting: han udskrev hormoner.

Efter at den pågældende læge har følt sig tvunget til at stoppe sin behandling, har vi nu kun ét sted at henvende os; Sexologisk Klinik, som følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af transkønnede. Retningslinjer som vi mener er under al kritik.

Sexologisk Klinik er ikke en reel mulighed for mange af os, da de fratager os vores selvbestemmelse og klinikken har i årevis været under hård kritik pga. deres procedurer og mangel på ressourcer. Som transperson skal man gennemgå et omstændigt og langtrukkent udredningsforløb, der har til formål at vurdere, om man i deres øjne er transkønnet og dermed berettiget til behandling.

Men vi mener ikke at Sexologisk Klinik (eller nogen andre instanser) skal bestemme over vores kroppe – vi mener, at vi skal bestemme over vores kroppe. Vi er eksperterne, og vi skal bestemme.

Udover at vi har mistet retten til at bestemme over vores egen krop, har Sexologisk Klinik lige nu uoverskueligt lange ventetider og hvis Sundhedsstyrelsens udkast bliver vedtaget, står vi som transpersoner uden behandlingsgaranti. For os der allerede er startet i en hormonbehandling betyder det, at vi ikke ved hvornår det er muligt at fortsætte med den nødvendige lægehjælp. For os, der ikke er startet i behandling endnu, betyder det, at ingen ved hvor lang tid der går, før det er muligt at starte på den nødvendige behandling.

Situationen vi står i nu kan betyde, at nogle af os bliver tvunget til at stoppe vores hormonbehandling – hvilket ikke er ufarligt. Udover de fysiske konsekvenser kan det have alvorlige psykiske konsekvenser. Det er heller ikke ufarligt at fortsætte en hormonbehandling uden regelmæssige lægetjek. Denne situation er dybt uansvarlig.

For os betyder hormonbehandling, at vi kan leve i den krop og blive genkendt som det køn, vi føler os som. Det er en behandling, der gør det muligt at leve et sundt liv på lige fod med resten af samfundet. Beslutningen om at starte i hormonbehandling er altid en individuel og velovervejet beslutning taget på baggrund af et liv i en krop, der føles forkert og ikke stemmer overens med ens selvopfattelse. Det er umuligt at forklare alle de mange grunde vi som transpersoner har til at vælge hormonbehandling. Og pointen er vi ikke skal forklare os. For det er os – og os alene – der bedst ved hvad vi har brug for, for at kunne leve et værdigt liv.

Ligesom med alle andre former for sundhedsfaglig behandling, så har vi brug for læger og brug for et sundhedssystem, som kan hjælpe os med adgangen til den nødvendige behandling – som i dette tilfælde er hormoner. Og ikke et system, der som nu, fratager os en mulighed for en professionel behandling. Vi har som alle andre borgere krav på adgang til lægehjælp og behandlingsgaranti. Ventetiden og uvisheden er stressende og ubehagelig for alle transpersoner, der har behov for hormonbehandling og for nogle af os betyder det, at vi finder andre måder at skaffe livsnødvendig medicin på. Nogle af os skaffer potentielt skadelige hormoner på illegal vis og har ikke adgang til de nødvendige lægetjek. At man er villig til at gå så usikre veje, velvidende hvor farligt det er, viser hvor nødvendige hormoner er for transkønnede personer.

Som transpersoner står vi i en urimelig, magtesløs og sårbar position. Som vi ser det, er løsningen på dette problem enkel: Vi har brug for behandlingstilbud, der anerkender, at det er os der bedst ved hvad vi vil med vores kroppe. Vi har brug for retten til selv at bestemme over vores kroppe. Vi har brug for behandling inden for en rimelig tidshorisont. Kort sagt: vi har brug flere behandlingsmuligheder end én klinik, der lige nu ikke kan give os den hjælp vi har brug for.

Den her tekst er ment som et råb om hjælp. Vi er en lille, marginaliseret og sårbar gruppe, der er afhængige af et system, der lige nu svigter os. De eneste, der lige nu ved hvad der sker, er os, der er direkte berørt af Sundhedsstyrelsens udkast. Vi er efterladt med en meget stor kamp som vi ikke er i stand til at tage alene. Vi er ikke i en position hvor vi kan skabe nok synlighed og opmærksomhed til at råbe politikerne og medierne op alene og forhindre, at udkastet bliver vedtaget. Vi har brug for jeres hjælp til at få den nødvendige opmærksomhed. Til at få den debat, der er så nødvendig lige nu.

Det vi beder jer om, er at sprede denne viden til så mange mennesker som overhovedet muligt og derudover skrive under på, at transkønnede, ligesom alle andre, har krav på retten til at bestemme over egen krop. Og har krav på den nødvendige lægefaglige behandling som Sundhedsstyrelsens udkast vil fratage en i forvejen udsat gruppe mennesker.

Magnild & Elvin
Med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten, Queer gruppen i Internationalt Forum og alle de transpersoner, der lige nu står i en urimelig og sårbar situation.

* * *
Protest- og bønskrivelsen i pdf-format.

Bilag 5. Alle har lige ret. Skr. 16. september 2014 fra Tonny P. til Sundhedsministeren og Sundhedsudvalget.

Vist 0 gange. Tonny P., der er praktiserende psykoterapeut, har den 16. september 2014 skrevet til sundhedsminister Nick Hækkerup med kopi til Sundhedsudvalget og kritiseret udredningen og behandlingen af transkønnedeSexologisk klinik.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har registreret henvendelsen den 3. oktober 2014 som bilag 5 – Samling: 2014-15.

Indhold
Henvendelsen
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen fra Tonny P. gengives herunder i sin helhed

Til sundhedsminister Nick Hækkerup
16.09.2014

Alle har lige ret, men nogle har mere lige ret til frit lægevalg end andre?

Vedr.: Sexologisk klinik og dens monopol på at behandle/udrede transkønnede borgere trods sundhedslovens ord: “Alle borgere har ret til frit lægevalg”.

Jeg har i kraft af min uddannelse og praksis som psykoterapeut mødt meget hård kritik og undren over den monopol som sundhedsministeren har tildelt SK (Sexologisk klinik) bekymrer mig over sundhedsministerens og sundhedstyrelsens manglende tilsyn/indsats i forhold til lovens ånd, bogstav og de faglige helt urimelige vilkår de transkønnede medborgere udsættes for i SK, ifølge den i gennem årene fremsatte kritik.

./   Jeg vedhæfter en undersøgelse fra RUC der understøtter denne kritik.

Den grundlæggende præmis hvormed SK har monopol på at behandle/udrede de transkønnede strider imod det fakta alle borgere har ret til frit lægevælg – og man fra myndighedernes side hermed fratager dem deres ret til frit lægevalg. Jeg vil gerne pointere at det er ikke er korrekt at påstå at personalet på SK er de eneste fagfolk der kan samarbejde om en udredningsproces med de transkønnede medborgere – det vil være at nedvurdere temmelig mange andre fagfolk udenfor SK!!

Der bliver tilsidesat nogle helt elementære psykoterapeutiske og kommunikationsmæssige principper ved denne tvangs tildeling af behandlere:

1.
De transkønnede borgere/patienter nægtes eget frie valg af behandler til udredningen. Der er evidens for at en vellykket udredning/psykologisk samtale er afhængig af at patienten selv har valg sin behandler/udredder og ikke under tvang, at klienten/patienten selv kan afbryde samtalen/erne hvis man ikke har tillid til behandleren. Samt efterfølgende have ret til at vælge en anden behandler.

Hvis de transkønnede medborgere ikke er enig med SK’s faglige tilgang og SK’s generelle opfattelser af hvorledes de transkønnede borgere bør opfattes sig selv og leve som hhv. kvinde eller mand og deres valg af livvstil i det køn de vælger at leve som – så har de transkønnede borgere IKKE andre alternativer end at slutte behandlingen/udredningen såfremt de insisterer på at leve deres liv efter egne præmisser. Herefter er det så kun muligt at gennemføre deres kønsskifte via egen medicinering og kønsskifteoperation i udlandet.

2.
Umyndiggørelse af den transkønnede borger.
Når SK har monopol på udredning/behandling/afgørelse og som sådan styrer forløbet/fastlægger rammerne – har SK fra starten taget en magtposition og en styring som er en umyndiggørelse af den transkønnede medborger!

Overlæge Jørgen Nystrup, Amtssygehuset Fjorden, Roskilde skriver i “Psykoterapi” som er udgivet under redaktion af Psykiatrifonden ved Jes Gerlach:
  Samtalens start er af meget stor betydning. Hvis terapeuten fra starten styrer samtalen, kommer samtalens indhold i høj grad til at foregå på terapeutens præmisser – går ud fra (bekræfter eller modsiger) terapeutens model af verden.

3.
Stockholmsyndromet
Både i følge den ofte rejste kritik af SK og rent fagligt er den på forhånd fastlagte procedure helt uacceptabel hvor det er de samme fagfolk som styrer udredningsproceduren og som på baggrund af denne efterfølgende skal dømme om hvorvidt den transkønnede borger skal have ret til kønsskifteoperation.

De ansvarlige myndigheder tvinger en vurderingsproces ned over de transkønnede medborgere hvor der er mulighed for at fagfolk på SK pådrage de transkønnede en form for Stockholm-syndrom! De transkønnede borgere kender proceduren/magtfordelingen på forhånd idet SK b.l.a. via hjemmeside har gjort rede for fordelingen af roller som forhandlingsledere, beslutningstagere og dommere:

“Patientforløbet
Når en patient har ønske om kønsskifte, henvises han/hun i første omgang til Sexologisk Klinik, som står for udredning og observation.
Efter observationsforløbet, henvises patienten til behandling med hormoner på Gynækologisk Klinik.

Kønsskifteindstilling
Efter yderligere et observationsforløb, hvor patienten lever, som det ønskede køn, tager Sexologisk Klinik stilling til, om patienten skal indstilles til kønsskifte.

Indstillingen sendes til Sundhedstyrelsen, hvor patienten også selv skal ansøge om tilladelse.
Når patienten har fået tilladelse fra Sundhedstyrelsen, kan kønsskifteoperationen planlægges.”
Redaktør Overlæge Dorthe Hartwell Gynækologisk Klinik Rigshospitalet”

Når funktionen som dommer således er givet kan psykologen/psykiateren der står for udredningen rent fagligt ikke opfattes som andet end en slags “gidseltager” og den transkønnede borger som en slags”gidsel”. Den transkønnede er underlagt den magt som disse fagfolk har til at dømme om den transkønnede skæbne og videre forløb i behandlingen.

Der er ingen “redder” som normalt i denne typiske udgave af bøddel/offer/redder – trekant (“Hvad er det vi leger” af Eric Bernes,- om transaktionsanalyse).

Den transkønnede ved således på forhånd at det gælder om at “tale psykologen/psykiateren efter munden” – at vise sympati med “aggressor” – for uenighed med behandlerens synspunkter kan medføre at målet med udredningen vil blive afslået såfremt den transkønnede ikke findes egnet af behandlere.

Hvis man i behandlingssystemet ændrede proces – som jeg vil forerslå – og ændrer udgangspunkt radikalt ville resultatet være kendt på forhånd af begge parter: Den transkønnede borger modtager sin operation når den transkønnede og dennes proces viser at vedkommende er klar!

Det skal så være fagfolks opgave at vejlede og guide den transkønnede borger bedst muligt igennem processen og ikke agere domstol som tilfældet er nu! Når processen er slut orienteres sundhedstyrelsen som herefter læser procesbeskrivelsen igennem før den transkønnede visteres til kønsskifteoperation.

Uetisk og særdeles uhyrlig praksis i vurderingen af de transkønnede
  • Det i dag er praksis at inddrage pårørende
  • Det i dag er praksis at der indhentes: Gamle patient-, skole- og kommunale journaler

At inddrage pårørende som f.eks. forældre “mor og far” til voksne og personligt myndige transkønnede i den transkønnedes proces er fagligt uetisk og fuldkommen uacceptabelt.

Det er i enhver terapeutisk proces klientens egen opfattelse og oplevelse af sin person som er afgørende og da absolut slet ikke hvordan andre og slet ikke mor og fars oplevelse af personens kønsopfattelse.

Når det er således er tydeligt at sundhedstyrelsen tilsyn med SK ikke har fungeret godt nok bør sundhedsmninisteren efter min mening være lydhør overfor den massive kritik og selv tage initiativ til en undersøgelse og ændring af praksis således at sundhedsloven også kommer til at gælde for de transkønnede medborgere hvad anbgår frit valg af læge.

Jeg sender nogle udvalgte citater fra den vedhæftede undersøgelse som understøtter min kritik:

En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik“:

“Magtrelationen de transkønnede og SK er i, kommer bl.a.til udtryk i det at de transkønnede ikke kan gå andre steder hen end på SK. SK har en særlig magtposition inden for dette område grundet deres monopol. SK’s magt er også defineret ved at de kan godkende eller benægte behandling, hvor SK vurderes samtidig af det øvrige sundhedssystem, som havende den nødvendige ekspertise inden for dette speciale.

Dette tyder på at det kan være svært for en transkønnet at sætte sig imod den herskende diskurs om køn på SK, hvor de tilbageholder informationer fra SK af frygt for at det bliver brugt til at benægte dem et behandlingsforløb. SKs formål ser ud til at være at vurdere legitimiteten af de transkønnedes udtalelser om sig selv som transkønnede.

Hvis de transkønnedes udtalelser ikke opnår status som legitime, kan de nemt blive problematiseret og afsluttet på klinikken. SKs måde at møde de transkønnede på fortæller om deres definitionsmagt med hensyn til transkønnethed, hvor de transkønnede er afhængige af at modtage en psykiatrisk diagnose for at opnå en position som behandlingskrævende. De er også afhængige af SKs vurdering af dem, idet det er SK der har monopol på at stille diagnosen og give dem behandling.”

LGBT fortæller også om, hvordan de transkønnede kommer i klemme med hensyn til at klage over en igangværende behandling på SK, da en “klage kan … stille dem i et negativt lys over for de behandlere der skal vurdere deres sag” (Bilag 2: linje 54-55).

LGBT fortæller endvidere om de transkønnedes dilemma med hensyn til at der reelt ikke findes et frit og uafhængigt forløb et andet sted hen, fordi SK kan bede om at få journalindsigt, hvis de har modtaget behandlinger andre steder hen end på SK. Dette kan være med til at de transkønnede ikke kan føle at de kan dele frit og ærligt omkring sin situation, hvor de stadig ville prøve at fremstå mere i overensstemmelse med den herskende diskurs om køn og seksualitet. Denne vurderingsproces de transkønnede er i opleves som en overvågning, hvor alt hvad de siger, kan blive brugt mod dem til sidst.”

Med venlige hilsener

Psykoterapeut
Tonny P.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Skrivelsen fra Tonny P. i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Tonny P. – bilag nr. 5.
Henvendelsen fra Tonny P. – bilag nr. 5. – i pdf-format hos Folketinget.
RapportenEn social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik – medsendt fra Tonny P. som bilag hos Folketinget i pdf-format.

SUU bilag 555. Spgsm. 1009. LGBT Danmarks skr. af 8. august 2014 til Sundhedsudvalget om Sundhedsstyrelsens udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”. Svar 8. september 2014.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark sendte den 9. august 2014 kopi til Sundhedsudvalget af sit høringssvar til Sundhedsstyrelsen om dennes udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”.
Henvendelsen registreret hos Sundhedsudvalget som Alm. del 2013-14: bilag 555.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 11. august 2014 efter ønske fra Karen J. Klint (S) spørgsmål 1009 – Alm. del 2013-14 – om henvendelsen til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den Svar 8. september 2014.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Svaret. Bilag fra Sundhedsstyrelsen, som ministeren henviser til.
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen til Sundhedsudvalget i sin helhed

Fredag den 8. august 2014.
Sundhedsudvalget

Vedr.: Sundhedsstyrelsen udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“.

Sundhedsstyrelsen sendte den 2. juni 2014 sit udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede i høring.

Udkastet er en følge af, at Folketinget efter indstilling fra et flertal i Sundhedsudvalget den 11. juni 2014 vedtog det juridiske kønsskifte med tilhørende ændringer i sundhedsloven.

LGBT Danmark er endog meget skuffet over Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning, som på ingen måde tager udgangspunkt i den transkønnedes forhold og ønsker, og slet ikke lever op til den frihed for den enkelte, som den nye lovgivning er udtryk for.

Sundhedsstyrelsens udkast er derimod overordentligt formynderisk over for og umyndiggørende af de transpersoner, som opsøger sundhedsvæsenet.

Det virker som om Sundhedsstyrelsens udkast er skrevet ud fra betragtningen: “Vi ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig.” Det er ikke en holdning, som er værdig i dagens Danmark.

LGBT Danmark kan derfor på ingen måde acceptere Sundhedsstyrelsens udkast.

LGBT Danmark fremsender kopi af foreningens høringsskrivelse til Sundhedsstyrelsen med foreningens alternative forslag til vejledning for at gøre Sundhedsudvalget opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen med sit udkast langt fra lever op til den standard og det hensyn til den enkelte person, som må forventes i dagens Danmark.

LGBT Danmark beder samtidig Sundhedsudvalget om at tage Sundhedsstyrelsen udkast til vejledning op politisk for derigennem at få Sundhedsstyrelsen til at udforme et nyt udkast, som tager udgangspunkt i den enkelte persons situation og ønsker – gerne det udkast til vejledning, som foreningen har udfærdiget.

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. august 2014 fra LGBT Danmark, vedrørende udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede, jf. SUU, alm. del bilag 555.

[Til indhold] Svaret
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet vedlagte udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

Til indhold Bilag fra Sundhedsstyrelsen, som ministeren henviser til
Sundhedsstyrelsen
Dato 29-08-2014
Sagsnr. 3-1010-43/1

Udtalelse vedr. LGBT Danmarks høringssvar til vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (SUU-Alm. del) fra Folketingets Sundhedsudvalg, der har anmodet sundhedsministeren om at kommentere LGBT Danmarks høringssvar til vejledning om udredning og behandling af transkønnede m.v.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning udtale, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede i dialog med de transkønnede organisationer og Sexologisk Klinik.

Sundhedsstyrelsen har holdt 2 møder med de transkønnedes organisationer, ét forud for udarbejdelse af vejledningen med henblik på at afdække og drøfte organisationernes forskellige holdninger og ønsker til den ny vejledning. Sundhedsstyrelsen udarbejdede herefter et udkast til vejledning, som på en række punkter afspejlede disse ønsker. Sundhedsstyrelsen holdt herefter et møde med organisationerne, hvor dette vejledningsudkast blev drøftet, og hvor organisationerne fremlagde deres yderligere ønsker og forslag til vejledningen.
Disse blev i det omfang Sundhedsstyrelsen fandt det fagligt muligt indarbejdet i vejledningen, der efterfølgende er sendt i høring. Alle organisationerne har udtrykt sig positivt i forhold til dette samarbejde. Sundhedsstyrelsen har modtaget høringssvar til vejledningen fra flere af organisationerne for transkønnede, der også er overvejende positive i forhold til vejledningen, dog ikke LGBT.

Sundhedsstyrelsen er i gang med at behandle de mange høringssvar til vejledningen, som Sundhedsstyrelsen har modtaget, og at vurdere, hvilke præciseringer og ændringer, de giver anledning til.

Vejledningen om udredning og behandling af transkønnede præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede patienter, som ønsker kønsmodificerende behandling og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for denne vejlednings rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af udrednings- og observationsforløb og behandling af voksne, udredning og behandling af børn og unge under 18 år og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen har følgende overordnede bemærkninger til LGBT Danmarks høringssvar til vejledningen:

LGBT Danmark afviser, at der er behov for et fast multidisciplinært team, f.eks. at der skulle være behov for kirurgiske kompetencer i forhold til en person, der ønsker hormonbehandling.
Og finder ikke grundlag for at involvere de mange speciallæger, og at det er et voldsomt overdrevet krav at forlange enighed hos disse mange speciallæger.

Sundhedsstyrelsen finder, at udredning og behandling af transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team. Det er væsentligt for, at der kan være en kontinuerlig koordineret indsats omkring patienten.

I forhold til voksne transkønnede består det multidisciplinære team af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. En psykiater i teamet skal have ansvaret for patientens forløb. Det drejer sig om den indledende udredning, observationsforløbet og koordineringen af den øvrige udredning og behandling samt efterforløb i form af opfølgning på behandlingen, som er beskrevet i nedenstående.

I forhold til udredning og behandling af transseksuelle unge under 18 år består det multidisciplinære team af både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om transseksualitet samt speciallæger i pædiatri (pædiatrisk endokrinologi), gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle børn og unge. En psykiater eller børne-ungdomspsykiater i teamet skal have det samlede ansvar for den unges forløb; det drejer sig om den indledende udredning, observationsforløbet, og koordineringen af den øvrige udredning og eventuel behandling samt efterforløb i form af opfølgning på behandlingen, som er beskrevet i nedenstående. Udredning og behandling af transseksuelle unge med kønsidentitetsproblemer kræver særlig fokus på den unges vækst og udvikling samt familie og sociale forhold.

Vejledningen stiller ikke krav om enighed i blandt speciallægerne i det multidisciplinære team alle vurderinger. Hver har de ansvaret for deres del af behandlingen, men tilsammen bidrager de med deres ekspertise til en kontinuerlig, koordineret og højt kvalificeret udredning og behandling af patienten.

LGBT Danmark finder dels, at det ikke er grundlag for at involvere de mange speciallæger, og dels at der er ude af proportion at afholde alle de nævnte statusmøder og udfærdige de i vejledningen nævnte statusrapporter.

Den for behandlingen ansvarlige psykiater skal efter vejledningen sikre, at der afholdes et statusmøde mellem de involverede speciallæger, og at der foreligger en status over udrednings- og observationsforløbet, når dette er gennemført, som skal indeholde følgende elementer:
  • Resultaterne af den psykosociale vurdering, herunder eventuelle diagnoser
  • Varigheden af den behandlende læges kendskab til patienten, herunder oplysning om hvilken type evaluering og terapi/rådgivning lægen har gennemført
  • En vurdering af om patientens ønske om kønsskifte er vedholdende, og om patienten kan overskue konsekvenserne heraf
  • En beskrivelse af patientens “real life experience
  • At kriterierne for at iværksatte hormonbehandling/kirurgi er opfyldt, herunder en kort beskrivelse af indikationen for at understøtte patientens anmodning om hormonbehandling/kirurgi.

Formålet med status og statusmøder er at understøtte fremdrift i udredningen og behandlingen på et fagligt forsvarligt grundlag.

Efter vejledningen omfatter den psykiatriske udredning af den transkønnede en indledende udredning og et eventuelt observationsforløb, eventuel behandling og eventuel viderehenvisning af transseksuelle, som ønsker konsmodificerende indgreb. Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater i udrednings- og observationsforløbet skal bl.a. sikre en psykosocial vurdering af patientens kønsidentitetsproblem med henblik på baggrund og sværhedsgrad, herunder en psykologisk vurdering og inddragelse af pårørende eller andre, som er tæt knyttede til patienten, og har kendt patienten gennem længere tid.

Inddragelse af pårørende eller andre, som er tæt knyttede til patienten, skal ske i dialog med patienten, som skal samtykke heri. Der er ikke tale om at videregive oplysninger til disse uden patientens samtykke. Dette vil Sundhedsstyrelsen nu fremhæve i vejledningen.

LGBT Danmark finder, at de behandlinger, der er beskrevet i vejledningen, med få undtagelser, kræver samme psykiatriske vurdering uanset, at der er vid forskel på f.eks. henvisning til stemmetræning og på genitalkirurgi.

I vejledningen står der, at der ved behov kan foretages henvisning til indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvækst. Der er ikke angivet noget om, hvornår dette kan ske, idet det beror på en faglig vurdering af, hvornår der er behov for det.

LGBT finder, at det er et helt urimeligt krav og ulovlig forskelsbehandling af transkønnede, at der skal foretages en udredning, når biologisk fødte mænd kan få fjernet uønsket brystvakst og biologisk fødte kvinder kan få foretaget brystforstørrelse uden en psykiatrisk udredning.

I vejledningen står, at patienten som led i den kønsmodificerende behandling af kvinde til mand, kan patienten få udført en fjernelse af brysterne og genplacering af brystvorterne. Og ved kønsmodificerende behandling af mand til kvinde kan lægen vurdere, at der er indikation for operation med indlæggelse af brystimplantater, hvis hormonbehandling ikke eller i ringe grad har medvirket til udvikling af kvindelig brystform.

Der skal være indikation for at foretage en sådan behandling. Dette gælder i forhold til alle patienter, uanset hvilket køn de oplever, at de tilhører. Uden indikation, vil det være lægefagligt uforsvarligt og dermed udvisning af manglende omhu og samvittighedsfuldhed at foretage behandlingen. Der er således ikke tale om forskelsbehandling efter Sundhedsstyrelsens opfattelse, når der kræves indikation – som bl.a. kan være transeksualitet – for at fjerne brystet på raske biologisk fødte kvinder eller at lægge brystimplantater ind på raske biologisk fødte mænd.

LGBT Danmark bemærker, at der er ingen overgangsordning for transkønnede, der allerede er i hormonbehandling, eller transkønnede, der har valgt at selvmedicinere. Med den aktuelle ventetid på Sexologisk Klinik og et krav om, at alle transkønnede – uanset om de er i behandling eller ej – skal have foretaget en psykiatrisk udredning, før en læge kan behandle eller fortsætte en behandling af dem med kønshormoner, må det forventes, at en gruppe transkønnede kan stå uden behandling i en lang periode.

En speciallæge i gynækologi fra det multidisciplinære team, som har erfaring i behandling af transseksuelle, varetager start og kontrol af kønshormonbehandling. I tilfælde, hvor patienten allerede har påbegyndt hormonbehandling, eventuelt som selvmedicinering, skal gynækologen i det enkelte tilfælde vurdere om der er indikation eller kontraindikation, herunder risici ved at fortsætte eller ophøre med hormonbehandling. Det beror således på en konkret lægefaglig vurdering, om en påbegyndt hormonbehandling bør fortsættes. Sundhedsstyrelsen vil overveje behovet for at præcisere dette i vejledningen.

LGBT Danmark finder grund til at erindre om, at “Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet” her i 2014 er under revision. Specialeplanlægningen har for så vidt angår transforhold ikke undergået nogen ændring under nogen af revisionerne og må betegnes som helt ude af trit med nutiden.

Sundhedsstyrelsens specialevejledninger i henhold til Sundhedsloven § 208 blev efter en grundig forudgående dialog med såvel fagpersoner, specialeselskaber, regionerne samt det lovfæstede Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning udsendt første gang i 2011. Aktuelt pågår den regelmæssige forudsatte opdatering og revisionsproces, der forventes afsluttet ved årsskiftet 2016. Indtil da gælder de specialevejledninger, som kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og som løbende opdateres efter behov.

Dette gælder også for Sundhedsstyrelsens specialevejledninger for psykiatri, gynækologi og obstetrik og plastikkirurgi. Sundhedsstyrelsen er derfor uenig i LGBT Danmarks synspunkter.

Jette Vind Blichfeldt

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 555..
Høringssvaret til Sundhedsstyrelsen i kopi til Sundhedsudvalget hos Folketinget i pdf-format.
Forslaget til vejledning udfærdiget af LGBT Danmark til Sundhedsudvalget i kopi hos Folketinget i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende spørgsmål nr. 1009 og svaret.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Svaret, hvor ministeren henviser til bilaget fra Sundhedsstyrelsen i pdf-format hos Folketinget.
Bilaget fra Sundhedsstyrelsen, som ministeren henviser til i pdf-format hos Folketinget.

LGBT Danmarks udkast af 8. august 2014 til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark har den 8. august 2014 udfærdiget et forslag til vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.
Udkastet er udfærdiget som et alternativ til Sundhedsstyrelsens (SST) udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”, som LGBT Danmark i sit høringssvar betegnede som overordentligt formynderisk over for og umyndiggørende af de transpersoner, som opsøger sundhedsvæsenet med henblik på rådgivning om kønsidentitet og/eller kønskorrigerende behandling, og at det virker som om udkastet er skrevet ud fra betragtningen: “Vi ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig.” Det er ikke en holdning, som er værdig i dagens Danmark.

LGBT Danmarks forlag til vejledning i sin helhed.

Fredag den 8. august 2014.
LGBT Danmarks udkast til:

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede,
forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Indhold
  1. Formål
  2. Rådgivning og støtte til transkønnede
  3. Kønshormonbehandling
  4. Feminiserings-/maskuliniseringsbehandling
  5. Deponering af arvemateriale
  6. Forundersøgelse (diagnosen transseksuel hos voksne)
  7. Børn og unge under 18 år
  8. Tilladelse til kastration som led i kønsskifte
  9. Den kirurgiske behandling (kønsskifteoperationen)
  10. Opfølgning efter kønsmodificerende behandling
  11. Afslag/tilbagetrædelse
  12. Ophævelse

  1. [Til indhold] Formål
    Vejledningens formål er at præcisere hvordan sundhedsvæsenet, så vidt det er muligt, gennem kvalificeret rådgivning, støtte og eventuelt gennem behandling hjælper den transkønnede, der ønsker det, med at udforske og udleve sin kønsidentitet for derigennem at få afklaret sin kønsidentitet og sit eventuelle ønske om kønsmodificerende behandling, samt angive vilkårerne for forundersøgelse og tilladelse til kastration
    som led i et operativt kønsskifte.

    Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, læger og andre sundhedspersoner skal udvise over for transkønnede, der kontakter sundhedsvæsenet, og at dette skal foregå med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til den transkønnedes problemer, synspunkter og ønsker.

    Vejledningen fastlægger endvidere ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

    Vejledningen knytter sig til autorisationsloven og sundhedsloven.

  2. [Til indhold] Rådgivning og støtte til transkønnede
    1. Transkønnede skal have tilbud om rådgivning og støtte til at udforske og udleve deres kønsidentitet.
    2. Rådgivningen er ikke en betingelse for og har ikke indflydelse på muligheden for at modtage kønskorrigerende behandling.
    3. Nære pårørende kan ligeledes tilbydes rådgivning og støtte dels til forståelse af transkønnedes kønsidentitet og de problemer, deres kønsidentitet kan medføre, og dels for at kunne støtte den transkønnede.
  3. [Til indhold] Kønshormonbehandling
    1. Behandling med kønshormoner kan ordineres og vedligeholdes af den alment praktiserende læge eller af en speciallæge med kendskab til hormonbehandling.
    2. Det er ikke en betingelse, at patienten har udtrykt ønske om kastration som led i et kønsskifte.
    3. Der kræves ikke den under pkt. 6 nævnte forundersøgelse, men den alment praktiserende læge eller speciallægen med kendskab til hormonbehandling skal:
      1. Orientere patienten om de forventede effekter af kønshormonbehandling, bivirkninger og risiko for komplikationer, herunder at forandringerne kan være irreversible samt, at der kan opstå en reduktion i fertiliteten og de reproduktive muligheder.
      2. Foretage opfølgning på behandlingens virkning, bivirkninger og eventuelle komplikationer, herunder relevante regelmæssige somatiske– og parakliniske undersøgelser og have fokus på særlige risikoområder, bl.a. hjertekarsygdomme, knogleskørhed og visse kræftformer (bryst-, livmoderhals, æggestokke, livmoder og prostata), hvor kontrol og forebyggende tiltag skal tilpasses den enkelte patient.
        Dette gælder uanset om patienterne har gennemgået operativt kønsskifte eller ej.
    4. Kastration som led i et kønsskifte forudsætter mindst 6 måneders kontinuerlig kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn, medmindre der foreligger en kontraindikation herfor.
      Formålet med hormonbehandling forud for kastration er primært at indføre en periode med mulighed for delvis reversibel hormonbehandling, før det irreversible kirurgiske indgreb.
  4. [Til indhold] Feminiserings-/maskuliniseringsbehandling
    Behandling af transkønnede kan endvidere omfatte følgende elementer, som tilbydes uden den under pkt. 6 nævnte forundersøgelse:
    1. Indgreb på adamsæble.
    2. Stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi.
    3. Epilering af uønsket hårvækst.
    4. Hårtransplantation.
    5. Tilskud til paryk efter samme regler som kvinder, der har modtaget kemoterapi.
    6. Der kan operativt indlægges brystimplantater, hvis kønshormonbehandling ikke eller i ringe grad har medvirket til udvikling af kvindelig brystform, eller hvis kønshormonbehandling af sundhedsmæssige grunde ikke kan tilrådes.
    7. Brystfjernelse med genplacering af brystvorterne (mastektomi).
    8. Feminiserings-/maskuliniseringskirurgisk behandling som f.eks. af næse og kæbe.
    9. Penisproteser.
    10. Brystbindere til transmænd, som ikke har fået mastektomi.
  5. [Til indhold] Deponering af arvemateriale
    1. Sædceller kan deponeres og nedfryses med henblik på senere assisteret reproduktion. Der kan kun deponeres ægceller, hvis det er muligt at lægge disse tilbage til samme person på et senere tidspunkt jf. § 13 i lov om assisteret reproduktion.
    2. Der skal vejledes derom.
  6. [Til indhold] Forundersøgelse (diagnosen transseksuel hos voksne)
    1. Forundersøgelsen har til formål at vurdere, om en person kan diagnosticeres som transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration som led i et kønsskifte og kan overskue konsekvenserne ved kønsmodificerende behandling.
    2. Forundersøgelsen og dermed diagnosen transseksuel stilles af en alment praktiserende læge eller en praktiserende psykiater.
    3. Hvis patienten helt eller delvis har fået foretaget en udredning/forundersøgelse, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om den kan indgå som en del af forundersøgelsen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i forundersøgelsen.
    4. Den alment praktiserende læge eller praktiserende psykiater skal:
      1. Udarbejde en tids- og vurderingsplan i samarbejde med patienten.
      2. Afklare, om patienten kan overskue konsekvenserne af kønsmodificerende behandling.
      3. Afklare om ønsket herom har været til stede i minst et halvt år.
      4. Afdække eventuelle forhold, som taler imod, at patienten er transseksuel.
    5. Diagnosen transseksualitet kan stilles, hvis patienten føler sig som tilhørende det modsatte køn.
  7. [Til indhold] Børn og unge under 18 år
    1. Fælles for unge under 15 år og unge, der er fyldt 15 år
      1. Forundersøgelse
        1. Forundersøgelsen har til formål at vurdere, om den unge kan diagnosticeres som transseksuel og som følge deraf har behov for behandling.
        2. Til denne vurdering kan tilknyttes speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om transseksualitet samt speciallæger i pædiatrisk endokrinologi og gynækologi med særlig viden om transseksuelle børn og unge.
        3. En enkelt læge skal have det overordnede ansvar.
        4. Forundersøgelsen og behandlingen skal have særlig fokus på den unges vækst og udvikling samt familie og sociale forhold.
        5. Den unge og dennes forældre skal have tilbud om rådgivende og støttende samtaler.
        6. Hvornår den unge kan starte en forundersøgelse, beror på en individuel vurdering.
      2. Der skal gives den unge tid til refleksion.
      3. Der skal efter de første konsultationer udarbejdes en tids- og behandlingsplan i samarbejde med den unge og dennes forældre.
      4. Medicinsk behandling
        1. Den medicinske behandling omfatter reversibel behandling med supprimerende hormonterapi og delvist reversibel behandling med kønshormoner.
        2. Inden opstart af medicinsk behandling, skal der være gennemført en forundersøgelse.
        3. Supprimerende hormonbehandling:
          1. Den unge er eller anses efter overvejende sandsynlighed at være transseksuel.
          2. Den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende ønske herom.
          3. Den unge og dennes forældre eller eventuel værge kan overskue konsekvenserne af behandlingen, herunder kan give samtykke til behandlingen. Lægen kan henvise til pædiatrisk endokrinolog (vækst og reproduktion).
          4. At der ikke er somatiske eller psykiatriske forhold, der taler imod.
          5. Formålet med den supprimerende hormonbehandling er at udsætte den unges pubertet og dermed udviklingen af kønskarakteristika for at give den unge tid til refleksion og til at udforske sin kønsidentitet.
          6. Behandlingen skal almindeligvis ikke anvendes, før den unge har nået Tanner stadie 2 – 4.
          7. Den unges fysiske udvikling skal følges nøje, og de behandlingsmæssige tilbud skal løbende tilpasses den unges udviklingsmæssige forandringer igennem puberteten.
        4. Kønshormonbehandling:
          1. Den unge er transseksuel.
          2. Den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende ønske herom.
          3. Den unge kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil.
          4. At der ikke er somatiske eller psykiatriske forhold, der taler imod.
    2. Unge under 15 år
      1. Forældremyndighedens indehaver skal jf. sundhedslovens § 16 inddrages.
      2. Der kræves informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
    3. Unge, der er fyldt 15 år
      1. Forældremyndighedens indehaver skal jf. sundhedslovens § 16 inddrages.
      2. Den unge kan selv give informeret samtykke.
      3. Såfremt en sundhedsperson jf. sundhedslovens § 17, stk. 2 efter en individuel vurdering skønner, at den unge ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke på den unges vegne.
  8. [Til indhold] Tilladelse til kastration som led i kønsskifte
    1. Lovgrundlag
      1. Sundhedsstyrelsen kan jf. sundhedslovens § 116 give en ansøger, der jf. sundhedslovens § 115, stk. 3 er fyldt 18 år, tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis vedkommende har fået stillet diagnosen transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration
        som led i kønsskifte og kan overskue konsekvenserne.
      2. Ved kastration forstås jf. sundhedslovens §§ 104 og 115 indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller og livmoder) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion.
    2. Fremgangsmåden ved ansøgning om kastration som led i kønsskifte
      1. Sundhedsstyrelsen skal i henhold til sundhedsloven godkende kastration som led i kønsskifte, det vil sige fjernelse af æggestokke og livmoder hos kvinder og fjernelse af testikler hos mænd.
      2. Ansøgning om kastration som led i kønsskifte, skal sendes til Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Patientsikkerhed, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
        Ansøgningen skal være dateret og underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
        1. Ansøgerens navn, adresse og personnummer.
        2. Om ansøgeren ønsker kastration som led i operativt kønsskifte fra mand til kvinde eller fra kvinde til mand.
        3. Hvem, der har foretaget forundersøgelsen og herunder stillet diagnosen transseksuel, vurderet, at ansøgeren har et vedholdende ønske om kastration som led i kønsskifte samt kan overskue konsekvenserne af indgrebet.
        4. En erklæring fra den pågældende læge derom.
        5. En tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelse fra den pågældende læge.
      3. Hvis ansøgeren opfylder betingelserne, giver Sundhedsstyrelsen tilladelse til kastration som led i operativt kønsskifte.
      4. Hvis ansøgningen giver anledning til tvivl herom, forelægger Sundhedsstyrelsen sagen for Retslægerådet.
      5. Støtter udtalelsen fra Retslægerådet ansøgerens ønske om kastration som led i operativt kønsskifte, giver Sundhedsstyrelsen tilladelse dertil.
      6. Støtter udtalelsen fra Retslægerådet ikke ansøgerens ønske, foretaget der partshøring, inden Sundhedsstyrelsen enten giver tilladelse til eller afslag på kastration som led i operativt kønsskifte.
  9. [Til indhold] Den kirurgiske behandling (kønsskifteoperationen)
    1. De gynækologiske og plastikkirurgiske indgreb på genitalier i forbindelse med operativt kønsskifte forudsætter indgående specialisterfaring med kirurgiske indgreb på transseksuelle.
    2. Kastration forudsætter desuden mindst 6 måneders kontinuerlig kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn (medmindre der foreligger en kontraindikation herfor).
    3. Inden tildannelse af neopenis (kvinde til mand) og tildannelse af neovagina (mand til kvinde) skal plastikkirurgen sikre, at der er gennemført en kastration, eller såfremt operation planlægges i ét forløb, at der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen.
    4. Kvinde til mand
      1. Det operative kønsskifte omfatter fjernelse af livmoder, æggeledere, æggestokke og vagina.
      2. Patienten skal også tilbydes samtale og vurdering af mulighederne for tildannelse af mandligt udseende kønsorganer som tildannelse af neopenis og pung.
    5. Mand til kvinde
      Det operative kønsskifte omfatter fjernelse af testikler, penisamputation og tildannelse af kvindeligt udseende kønsorganer.
  10. [Til indhold] Opfølgning efter kønsmodificerende behandling
    1. Den transseksuelle skal efter kønsmodificerende behandling tilbydes at blive fulgt af de behandlende i mindst et år efter behandlingen er gennemført.
    2. Lægen skal sikre en forebyggende indsats for den transseksuelle, som har gennemført et operativt kønsskifte, og er i kontinuerlig hormonbehandling. Den forebyggende indsats skal have fokus på særlige risikoområder, bl.a. hjertekarsygdomme, knogleskørhed og visse kræftformer (bryst-, livmoderhals, æggestokke, livmoder og prostata), hvor kontrol og forebyggende tiltag skal tilpasses den enkelte patient.
  11. [Til indhold] Afslag/tilbagetrædelse
    Personer, som efter endt forundersøgelse, ikke ønsker yderligere medicinsk eller kirurgisk behandling, eller som får afslag på behandling, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler.
  12. [Til indhold] Ophævelse
    Denne vejledning ophæver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte.

    Sundhedsstyrelsen, den xx. 2014

[Til indhold] Bilag
Definitioner
Biologiske køn
En persons biologiske køn defineres af bl.a. kromosomer, kønskirtler, kønshormoner, indre og ydre kønsorganer og sekundære kønskarakteristika.
Nyfødte børn har i de fleste tilfælde et entydigt køn og tildeles derfor enten drenge- eller pigekøn.
Endokrinologi
Læren om hormoner.
Epilering
Fjernelse af uønskede hårvækst.
Hormonterapi
Behandling med hormoner.
Juridisk kønsskifte
Tildeling af nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn.
Kønshormonbehandling
Behandling med kønshormoner for at udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, som personen identificerer sig som og ønsker at tilhøre, samt for at dæmpe det ved fødslen tildelte køns egenproduktion af kønshormoner.
Kønsidentitet
Den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af
  1. sit køn – hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn – og
  2. sin krop – hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling –
    og måder at udtrykke sit køn på herunder påklædning, tale og manerer.
Kønsmodificerende behandling
Behandling med kønshormoner, operativ ændring af kønsorganer og sekundære kønskarakterer.
Kønsskifte
Kort betegnelse for henholdsvis operativt kønsskifte og juridisk kønsskifte og for begge, når disse foregår i forlængelse af hinanden.
Kønsskifteoperation
Operative indgreb og behandling med kønshormoner for at tilpasse den transkønnedes krop, så den i størst mulig udstrækning svarer til personens oplevede køn.
  1. Fra mand til kvinde – MtK: Behandling med kvindelige kønshormoner og operativ tildannelse af en skede, hvorunder penis, pung og testikler fjernes.
  2. Fra kvinde til mand – KtM: Behandling med mandlige kønshormoner og operativ fjernelse af livmoder og æggestokke og eventuelt også af brysterne, samt muligvis tildannelse af en penis.
Operativt kønsskifte
Se: Kønsskifteoperation.
Pædiatri
Medicinsk speciale, der beskæftiger sig med børnesygdomme.
Somatisk
Legemlig.
Supprimerende
Dæmpende – bremsende.
Tanner stadie
Skala for fysisk udvikling hos børn, unge og voksne.
Transkønnet/transkønnede
Fællesbetegnelse om personer hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre.
Transperson
Se: Transkønnet/transkønnede.
Transseksuel/transseksualitet
En person, hvis kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, men som føler sig som tilhørende det modsatte køn.
Nogle, men ikke alle ønsker at leve som og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn, og nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner og/eller kirurgiske indgreb for at ændre sin krop, så den bliver så identisk som muligt med det ønskede køn.

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

* * *
Udkastet til vejledning i pdf-format.

LGBT Danmarks høringssvar af 8. august 2014 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark anfører i sit høringssvar til Sundhedsstyrelsen (SST) om dennes udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”, at foreningen ikke kan acceptere Sundhedsstyrelsens
udkast
, som foreningen finder overordentligt formynderisk over for og umyndiggørende af de transpersoner, som opsøger sundhedsvæsenet med henblik på rådgivning om kønsidentitet og/eller kønskorrigerende behandling, og at det virker som om udkastet er skrevet ud fra betragtningen: “Vi ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig.” Det er ikke en holdning, som er værdig i dagens Danmark.

LGBT Danmark har som bilag til sit høringssvar lavet sit eget forslag til, hvordan vejledningen efter foreningens mening bør udformes.

LGBT Danmark har endvidere sendt høringssvaret og foreningen forslag til vejledning til Sundhedsudvalget.

* * *
LGBT Danmarks følgeskrivelse til Sundhedsstyrelsen vedrørende foreningens høringssvar.

From: Vibe Grevsen [grevsen@gmail.com] Date: Sat, 9 Aug 2014 01:10:20 +0200
Subject: Høringssvar vedr. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
To: Jette Vind Blichfeldt [jevb@sst.dk]

Kære Jette Vind Blichfeldt

Modtag venligst LGBT Danmarks høringssvar vedrørende Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Landsforeningen vedlægger desuden vores eget udkast til en vejledning på området idet vi ikke kan tilslutte os Sundhedsstyrelsens udspil.


Venlig hilsen / Best regards

Vibe Grevsen
Talsperson for transpolitik

LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

LGBT Danmarks høringssvar i sin helhed.

Fredag den 8. august 2014.
Sundhedsstyrelsen
Att. Jette Vind Blichfeldt
jevb@sst.dk

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2014 til
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

LGBT Danmark finder, at Sundhedsstyrelsens udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” er overordentligt formynderisk over for og umyndiggørende af de transpersoner, som opsøger sundhedsvæsenet med henblik på rådgivning om kønsidentitet og/eller kønskorrigerende behandling.
Det virker som om udkastet er skrevet ud fra betragtningen: “Vi ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig.” Det er ikke en holdning, som er værdig i dagens Danmark.

Eksempler fra Sundhedsstyrelsens udkast

– Fast multidisciplinært team
I afsnit “1 Udrednings og observationsforløb, henvisning til behandling og behandling af voksne over 18 år samt opfølgning” anføres
  “Udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. […]”.

LGBT Danmark afviser, at der skal foretages en udredning, men anerkender en forundersøgelse.
LGBT Danmark afviser også, at der er behov for et fast multidisciplinært team, f.eks. at der skulle være det fjerneste behov for kirurgiske kompetencer i forhold til en person, der ønsker hormonbehandling.

– Pårørendesamtaler
I afsnit “1.1.2 Udrednings- og observationsforløb” anføres
  “[…] og inddragelse af pårørende eller andre som er tæt knyttede til patienten, som har kendt patienten gennem længere tid”.

LGBT Danmark er af den opfattelse, at det er i strid med sundhedslovens bestemmelser om informeret samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger m.v., bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende at kræve, at pårørende inddrages. Pårørende kan kun inddrages, hvis det sker efter udtrykkeligt samtykke fra den enkelte transkønnede.
LGBT Danmark finder det således helt utilstedeligt at kræve, at f.eks. en 45-årig transkønnets forældre skal inddrages i det være sig et udredningsforløb eller en forundersøgelse. Der skal foreligge konkrete årsager til at tilsidesætte den transkønnedes autonomi.

– Samme vurdering forud for vidt forskellige behandlinger
I afsnit “1.1.3 Status for udrednings- og observationsforløb forud for kønsmodificerende behandling” anføres
  Den videre gynækologiske og/eller plastikkirurgiske behandling forudsætter, at der er gennemført et observationsforløb

Dermed underlægges de behandlinger, der er beskrevet i udkastet til vejledning, med få undtagelser samme psykiatriske vurdering uanset, at der er vid forskel på f.eks. henvisning til stemmetræning og på genitalkirurgi.

– Ingen overgangsordning for transkønnede, der allerede er i hormonbehandling
Afsnittet etablerer endvidere ingen overgangsordning for transkønnede, der allerede er i hormonbehandling, eller transkønnede, der har valgt at selvmedicinere.

LGBT Danmark bemærker, at Sexologisk Klinik har meddelt, at de har otte måneders ventetid med den nuværende søgning til klinikken. Med et krav om, at alle transkønnede – uanset om de er i behandling eller ej – skal have foretaget en psykiatrisk udredning, før en læge kan behandle eller fortsætte en behandling af dem med kønshormoner, må det forventes, at en gruppe transkønnede kan stå uden behandling i en lang periode.

– Statusmøder
I afsnit “1.1.3 Status for udrednings- og observationsforløb forud for kønsmodificerende behandling” og flere andre steder i udkastet” anføres,
  at der skal afholdes statusmøder mellem de involverede speciallæger.

LGBT Danmark finder dels, at det ikke er grundlag for at involvere de mange speciallæger, og dels at der er ude af proportion at afholde alle disse statusmøder og udfærdige alle disse statusrapporter.

Real life experience
I afsnit “1.1.3 Status for udrednings- og observationsforløb forud for kønsmodificerende behandling” kræves som punkt “3”
  “En beskrivelse af patientens “real life experience“.

Mænd og kvinder – herunder transkønnede – udtrykker deres køn på et væld af forskellige måder.
LGBT Danmark finder det umuligt for behandlerne på en meningsfuld måde at definere, hvad det vil sige at leve som kvinde eller at leve som mand. Forsøg herpå viser sig i praksis at føre til forventninger om, at den enkelte skal reproducere bestemte kønsstereotyper med indskrænkning af den personlige frihed til følge.
LGBT Danmark er desuden enig med lovgiverne, der gentagne gange har udtalt, at det kun er den pågældende selv, der kan definere sin kønsidentitet, og kan derfor ikke tilslutte sig et krav om Real Life Experience.

– Enighed i det multidisciplinære team
I afsnit “1.1.3 Status for udrednings- og observationsforløb forud for kønsmodificerende behandling” anføres bl.a.
  “[…] Den videre gynækologiske og/eller plastikkirurgiske behandling forudsætter, at der er gennemført et observationsforløb, og at den for observationsforløbet ansvarlige psykiater i en status vurderer […] At det multidisciplinære team er enigt i behandlingstilbuddet”.

LGBT Danmark finder som tidligere anført, at det ikke er grundlag for at involvere de mange speciallæger, og at det er et voldsomt overdrevet krav at forlange enighed hos disse mange speciallæger.

– Krav om udredning for indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvækst
I afsnit “1.3 Behandling af adamsæble, stemmelæber m.v.” kræves der
  en udredning for at få henvisning til indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvækst.

LGBT Danmark bemærker, at her i mange tilfælde er tale om behandlinger, der i dag tilbydes transkønnede uden en psykiatrisk udredning, og finder det urimeligt og helt unødvendigt at kræve en udredning for at få en henvisning til sådanne behandlinger.
LGBT Danmark bemærker endvidere, at der er tale om behandlinger, som tilbydes ciskønnede personer uden en psykiatrisk udredning.
LGBT Danmark finder, at det er ulovlig forskelsbehandling af transkønnede at kræve psykiatrisk udredning af denne persongruppe forud for disse behandlinger.

– Brystimplantater
I afsnit “1.4.2 Den plastikkirurgiske behandling” kræves,
  at der er foretaget en udredning for at en transmand kan få tilladelse til brystfjernelse, og at en transkvinde kan få tilladelse til brystforstørende operation.

LGBT Danmark finder, at det er et helt urimeligt krav og ulovlig forskelsbehandling af transkønnede, at der skal foretages en sådan udredning, når biologisk fødte mænd kan få fjernet uønsket brystvækst og biologisk fødte kvinder kan få foretaget brystforstørelse uden en psykiatrisk udredning.

– Sociale forhold
I afsnit “3.2.1 Erklæring fra afdelingen, som har foretaget udrednings- og observationsforløbet” kræves,
  at erklæringen fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget bl.a. skal indeholde oplysninger om sociale forhold og seksuelle udvikling.

LGBT Danmark finder det problematisk, at sådanne forhold inddrages, da de i almindelighed kun må inddrages i administrative beslutninger, når særlige grunde foreligger, og finder det i strid med sundhedslovens bestemmelse om let og lige adgang til sundhedsvæsenet at forskelsbehandle på baggrund af sociale forhold og seksuel udvikling.

Der er sket en stor udvikling i holdningen til og forståelsen for transpersoner og disses vilkår.

Herhjemme har Folketinget vedtaget en yderst fremsynet lovgivning om juridisk kønsskifte, som bringer Danmark frem i front internationalt. Den respekt for individet og individets evne og ret til at definere sig selv, som kommer til udtryk her, genfindes på ingen måde i udkastet.

Sundhedsloven anfører alene, at
  en person efter ansøgning kan få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf, og at ansøgningen skal indgives til Sundhedsstyrelsen.

Politikerne har gentagne gange forud for og i forbindelse med vedtagelse af lovgivningen om juridisk kønsskifte givet udtryk for, at det kun er den enkelte selv, der kan definere sin kønsidentitet.
Da transseksualitet er betegnelsen om en person, hvis kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, men som føler sig som tilhørende det modsatte køn, er den enkelte den nærmeste til at definere sig som transseksuel.
For at opfylde sundhedslovens bestemmelse om en diagnose, og i erkendelse af, at den enkelte er den eneste, der kan definere sin kønsidentitet, og for at følge intentionerne fra lovgivningen om juridisk kønsskifte om enkelthed og overskuelighed, respekt for individet og individets evne og ret til at definere sig selv, så er det alt tilstrækkeligt, at en læge afgiver en erklæring om, at den pågældende er transseksuel,
har et vedholdende ønske om kastration som led i kønsskifte og kan overskue konsekvenserne heraf.

LGBT Danmark gør opmærksom på, at der i forbindelse med juridisk kønsskifte opereres med en refleksionsperiode på et halvt år netop med henblik på at sikre, at ansøgerens ønske er vedholdende.
LGBT Danmark anbefaler desuden, at Sundhedsstyrelsen skeler til sit eget udkast til Vejledning om sterilisation, hvori visse personer underlægges en refleksionsperiode på et halvt år forud for tilladelse til det irreversible indgreb, som sterilisation betegnes som, men i øvrigt ikke underlægges et længerevarende psykiatrisk udredningsforløb.
I udkast til Vejledning om sterilisation fremgår desuden, at den praktiserende læge vurderer om patienten er habil, eller om det er betænkeligt at lade personen selv anmode om det irreversible indgreb.

Det er således kendt indenfor lovgivningen og i Sundhedsstyrelsen at lade vedholdenhed dokumentere igennem en refleksionsperiode og lade habilitet (evnen til at overskue konsekvenserne) dokumenteres af den praktiserende læge.
LGBT Danmark finder derfor, at erklæringen forud for kønskorrigerende behandling udmærket kan udarbejdes af ansøgerens alment praktiserende læge.

LGBT Danmark finder grund til at erindre om, at “Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet” her i 2014 er under revision.
Specialeplanlægningen har for så vidt angår transforhold ikke undergået nogen ændring under nogen af revisionerne og må betegnes som helt ude af trit med nutiden.

Alene på grund af ændringen af sundhedslovens § 115, men også og ikke mindst på grund af den udvikling, der er sket i holdningen til og forståelsen for transpersoner og disses vilkår, vil det være hensigtsmæssigt at underkaste alle afsnit omkring transforhold en nytænkning og en grundig revision.

LGBT Danmark er endvidere ikke enig med Sundhedsstyrelsen i, at “Vurdering af indikation for kønsskifteoperation”, hvilket jf. sundhedsloven vil sige, “om en person er transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf”, er en højt specialiseret funktion, som anført i specialevejledningerne.
For at et behandlingssted kan opnå betegnelsen højt specialiseret indenfor områderne gynækologi, plastikkirurgi og psykiatri kræves bl.a., at behandlingsstedet har kompetencer indenfor niveau 3-anæstesi, thoraxkirurgi, hjerte/karkirurgi samt mulighed for akut psykiatrisk bistand.
LGBT Danmark finder ikke, at der er fagligt belæg for at stille sådanne krav til behandlingssteder, der ønsker at tilbyde vurdering af “om en person er transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf” og/eller ønsker at tilbyde hormonbehandling af transkønnede.

LGBT Danmark er helt opmærksom på, at der skal udvises ekstra omhu, når det drejer sig om unge under 18 år.

Vedrørende voksne myndige personer er det LGBT Danmarks klare opfattelse, at de har gjort sig store overvejelser, og at langt de fleste er afklarede om deres kønsidentitet, og hvad de ønsker.

Vejledningen skal derfor inden for gældende lovgivning tage udgangspunkt i de enkelte transpersoner, deres eventuelle problemer og deres ønsker, og i, at sundhedssystemet i videst muligt omfang skal rådgive og støtte dem.

LGBT Danmark ønsker overordnet, at transpersoner, der er afklarede om deres kønsidentitet skal have adgang til kønsmodificerende behandling herunder kastration som led i kønsskifte, hvis de ønsker det.
Personer, der ikke er afklarede eller i øvrigt har problemer med at definere deres kønsidentitet, skal tilbydes råd og vejledning med henblik på at få afklaret deres kønsidentitet, således at den enkelte selv bliver i stand til at træffe en kvalificeret beslutning om eventuelt ønske om kønsmodificerende behandling herunder kastration som led i kønsskifte.
Denne rådgivning og vejledning skal ikke udmunde i nogen erklæring, men alene bidrage til at gøre den enkelte i stand til selv at træffe kvalificeret beslutning om behandling og til overskue konsekvenserne heraf.

LGBT Danmark kan på baggrund af de beskrevne problemer ikke acceptere Sundhedsstyrelsens udkast til “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”.

./. LGBT Danmark har som følge af foranstående udformet vedlagte udkast til “Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte”, som landsforeningen ønsker erstatter Sundhedsstyrelsens udkast, og ønsker desuden at specialevejledningerne ændres i overensstemmelse hermed.

LGBT Danmark finder det også hensigtsmæssigt, at der i vejledningen er anført en ordliste, der klart og tydeligt definerer de forskellige ord/begreber.

LGBT Danmark beder Sundhedsstyrelsen oplyse, om styrelsen deler landsforeningens definitioner af de ord/begreber som er anført i medsendte bilag til landsforeningens udkast til vejledning.
Hvis dette ikke er tilfældet, ønskes Sundhedsstyrelsens definitioner oplyst.

Med venlig hilsen

Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

* * *
Høringssvaret i pdf-format.

Bilaget med foreningens udkast til vejledning.

Lisa Andersen, professor emeritus, skrev 1. juli 2014 til SUU, bilag 509 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Lisa Andersen, professor emeritus, skrev 1. juni 2014 til Sundhedsudvalget med bemærkninget til det af Sundhedsstyrelsen den 2. juni 2014 i høring udsendte udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Lisa Andersens skrivelse gengives i sin helhed herunder.

Til Sundhedsudvalget
Lisa Andersen, Prof. Emer.
Juni 2014

Som del af denne henvendelse er bagerst en række bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, fremsat til høring 2. juni 2014. Bemærkningerne er også fremsendt til Sundhedsstyrelsen.

Bemærkningerne til udkastet tager afsæt i en sammenligning mellem dette og internationale vejledninger, først og fremmest sammenlignes med den af alle eksperter anerkendte organisation World Professional Association for Transgender Health (WPATH) der gennem en længere årrække har udgivet et sæt standarder for behandling (SOC) af personer med kønsdysfori, den seneste i 2010 [1].

Når specielt denne trækkes frem, er det fordi den som nævnt er internationalt anerkendt som standard for behandling, men også fordi både Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen i flere tilfælde har henvist til, at de anerkender denne som standard for deres udredning og behandling af transkønnede. Samt at Sundhedsstyrelsen i flere tilfælde i forbindelse med denne nye vejledning har erklæret, at de ønskede at præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed i relation til lægelig behandling af transkønnede.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at udkastet til vejledning i flere tilfælde afviger markant for SOC, som det fremgår af bemærkningerne, se nedenfor.

Det konkluderes her, at:

Selv om det kan være vanskeligt at sammenlige forskellige tilgange når talen uspecificeret drejer sig om ’udredning’, ’observation’, ’diagnostiske kriterier’, så står det indtryk dog tilbage, at den danske vejledning sammenlignet med internationale vejledninger og især SOC, dels gør den kønsdysforiske problematik mere kompliceret end den egentlig er, og dels at man derfor mener at udredning og behandling kræver meget specialiserede kompetencer sammenlignet med SOC, at man stiller krav om diagnosen, ’transseksualitet’, hvor SOC primært anvender betegnelsen ’kønsdysfori’ og ikke betragter tilstanden som en psykiatrisk tilstand. Dette afspejler sig også i, at der f.eks. stilles ydmygende krav om at ’patienten’ (den psykiatriske patient som pr. definition åbenbart er umyndig og uden personligt ansvar) skal medbringe sine forældre til samtale under udredningsforløbet. Et krav der er meget lidt foreneligt med de åbenbart tomme indledende bemærkninger om ”åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling….” (si. 1).

Dette indtryk fås også af kravene om, at kastration skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og i visse tilfælde Retslægerådet.

I modsætning til SOC foretages der ikke en klar sondring mellem hormonbehandling og operativ behandling, selv om udredningskravene hertil klart er forskellige som det fremgår af SOC’s anvisninger.

Udrednings- og observationstiderne er forskellige – for hormonbehandling kræves ½ års real life erfaring før hormoner. For operative indgreb ½ års real life før hormoner plus 1 år med hormoner. I SOC stilles der ikke krav om real life inden hormonbehandling og 1 år som forudsætning for
operativ behandling.

Den danske vejledning kræver et behandlingsteam, som gennem forløbet skal være enige, bestående af en psykiater, en gynækolog og en plastikkirurg. SOC stiller krav om én sagkyndig udtalelse ved behandling med hormoner og to ved operative indgreb.

Alt i alt får man det indtryk, at denne reviderede vejledning fra Sundhedsstyrelsen mere tager afsæt i en dansk udrednings- og behandlingspraksis der ikke har skiftet nævneværdig karakter i mere end 50 år, end i en moderne, international tilgang og forståelse af den kønsdysforiske persons situation og behov. En vejledning der ubegrundet sygeliggør den transkønnede og behandler ham/hende derefter som en umyndig person som andre – sundhedsvæsenet – nok skal tage sig af.

Sundhedsstyrelsen er for nylig blevet vurderet af den Europæiske Tilsynssammenslutning, EPSO der peger på flere problemer og kommer med forslag til forbedringer af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoner. [a] Spørgsmålet er, om det ikke også i forhold til transkønnede er nødvendigt, at en international organisation undersøger og rådgiver Sundhedsstyrelsen inden for det transkønnede område, eftersom dette udkast til vejledning om udredning og behandling er ude af trit med moderne, internationale behandlingsprotokoller.

Bemærkninger til Udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.
Fremsat af Sundhedsstyrelsen 2. juni 2014

Lisa Andersen Prof. Emer.
Juni 2014

Når man gennemlæser Udkast til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede (VUT) falder det i øjnene, at der ikke noget steds henvises til internationale vejledninger, ikke mindst i betragtning af, at Sundhedsstyrelsen (ST) og Sexologisk Klinik, Rigshospitalet (SK) gentagne gange i de sidste år har henvist især til Standards of Care (SOC) der internationalt anses for at være den institution der samler viden og erfaringer mht. behandling af transkønnede [2]. Bemærkelsesværdigt også fordi VUT på afgørende punkter adskiller sig herfra og tilsyneladende fastholder en udrednings- og behandlingstradition der havde afsæt i den nu omsider fjernede § 115 i Sundhedsloven – hvilket skete på politisk initiativ og ikke på et sundhedsfagligt. Men som så ofte før, betyder en ændring af lovgivning og bestemmelser ikke nødvendigvis en ændring af praksis, hvilket alt tyder på også vil være tilfældet i dette tilfælde.

Det karakteristiske for VUT er, at tager udgangspunkt i et formål om ”at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare evt. samtidige legemlige eller psykiske lidelser…der kan kontraindicere behandlingen” (si. 1).

Denne udredning foretages efterfølgende uanset hvilke behov patienten kommer med, og består i en vurdering af om personen kan diagnosticeres som transseksuel, med afdækning af evt. komorbiditet, at patienten gives tid til refleksion og kan overskue konsekvenserne. Udredning og observation omfatter bl.a. en psykosocial vurdering af kønsidentitetsproblemet, historie og udvikling samt inddragelse af forældre eller andre tæt tilknyttede personer, en vurdering af evt. andre psykiske eller legemlig lidelser, en somatisk undersøgelse, kromosomanalyse, måling af kønshormonniveau m.v. (si. 2). Hertil kommer tilsyneladende krav om ’real life experience’ (fremgår af 1.1.3), men uden specifikation af varighed.

Desuden må det undre, at udredningen skal være så omfattende og langvarig. Sammenholdt med de diagnostiske kriterier for transseksualisme, er der i følge ICD-10 alene tale om, at “personen har et ønske om at leve og blive accepteret som et medlem af det modsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag med eller af utilstrækkelighed med ens anatomiske køn, og et ønske om at få operation og hormon behandling for at gøre sin krop så kongruent som muligt med ens foretrukne køn” (F64.0) [3]. At det skulle kræve et så omfattende udredningsforløb at stille denne diagnose kan undre. SOC taler således alene om et veldokumenteret forekomst af kønsdysfori uden nærmere diagnostiske kriterier, se nedenfor.

Standards of Care
Sammenholdes dette forløb med internationale retningslinjer ses nogle væsentlige forskelle. I SOC og andre steder skelnes således mellem udredning i forbindelse med hormonbehandling og udredning i forbindelse med kønsmodificerende operationelle indgreb.

Denne sondring er væsentlig først og fremmest fordi graderne af irreversibilitet er meget forskellige, hvilket også andetsteds fremgår af VUT. Hormonbehandling hjælper klienten til at kunne passere bedre i en real life situation, og virkningerne vil være reversible første til andet år efter igangsat behandling, ligesom risici i øvrigt er minimale. Det er derfor rimeligt at stille helt andre udredningskrav hertil end til øvrige kønsmodificerende indgreb.

Hormonbehandling
Det anføres i SOC, at “Hormone therapy must be individualized based on a patient’s goals, the risk/benefit ratio of medications, the presence of other medical conditions, and consideration of social and economic issues. Hormone therapy can provide significant comfort to patients who do not wish to make a social gender role transition or undergo surgery, or who are unable to do so. (SOC, p 33.)

Dette fremgår da også klart af SOC, der som kriterier for behandling med kønshormoner stiller langt mindre krav til udredningen end det fremgår af VUT:
1. Persistent, well-documented gender dysphoria;
2. Capacity to make a fully informed decision and to consent for treatment;
3. Age of majority in a given country (if younger, follow the SOC for children and adolescents);
4. If significant medical or mental concerns are present, they must be reasonably well-controlled. (p. 34)

Det understreges at hormonbehandling først og fremmest er klientens valg og afgørelse: “It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first and foremost the client’s decisions … mental health professionals have a responsibility to encourage, guide, and assist clients with making fully informed decisions and becoming adequately prepared.” (p. 25).
Det fremgår endvidere, at “Hormone therapy can be initiated with a referral from a qualified mental health professional. Alternatively, a health professional who is appropriately trained in behavioral health and competent in the assessment of gender dysphoria may assess eligibility, prepare, and refer the patient for hormone therapy, particularly in the absence of significant co-existing mental health concerns and when working in the context of a multidisciplinary specialty team. The referring health professional provides documentation – in the chart and/or referral letter – of the patient’s personal and treatment history, progress, and eligibility.” (p.26).

Endvidere kan hormonbehandling vedligeholdes og monitoreres i visse specielle tilfælde som når personen allerede bruger hormoner fra ’det sorte marked’ eller er veletableret i det nye køn med anvendelse af hormoner: In selected circumstances, it can be acceptable practice to provide hormones to patients who have not fulfilled these criteria. Examples include facilitating the provision of monitored therapy using hormones of known quality as an alternative to illicit or unsupervised hormone use or to patients who have already established themselves in their affirmed gender and who have a history of prior hormone use. (p. 34)

Sammenfattende stiles der således ikke krav om en diagnosticering efter de psykiatriske diagnoselister, krav om refleksion er ikke specificeret som en forudsætning, dybtgående undersøgelser af klientens psykoseksuelle udvikling siden barndommen ses ikke som nødvendig, inddragelse af forældre eller andre pårørende er ikke noget krav lige så lidt som omfattende medicinske, kromosonelle eller hormonelle undersøgelser.

Der er dog i den danske vejledning en uklar passus om, at personer ”der kun ønsker hormonbehandling og/eller ikke opfylder kriterier for transseksualitet eller ” real life” kriteriet, kan efter end udredning henvises til videre gynækologisk hormonbehandling” (si. 3).

Dette kunne jo tolkes som en anden vej til hormonbehandling, hvor der ikke stilles krav til diagnosticering eller krav om ½ års real life erfaring, en tilgang der ligger nærmere SOC’s krav til hormonbehandling, og altså også en opdeling hvad angår udredning og vurdering mellem hormonbehandling og operative indgreb. Hvis dette er tilfældet ville det være ønskeligt at dette blev formuleret langt klarere end tilfældet er, og at man konsekvent, som i SOC, gennemførte en sondring mellem hormonbehandling og kønsbekræftende operative indgreb. Herunder en mere præcis angivelse af de udrednings- og observationsmæssige forskelle.

Faglige kvalifikationer for at behandle transkønnede
Det er i den forbindelse også bemærkelsesværdigt, at VUT taler om, at udredning og behandling kræver ”særlig ekspertise” forankret i et multidisciplinært team med en psykiater som leder bistået af gynækolog og plastikkirurg (si. 2). I modsætning hertil taler SOC mere bredt om at den ”mental health professional” som skal arbejde med kønsdysforiske voksne skal have generel klinisk kompetence i vurdering, diagnose og behandling af psykiske problemer (mental health concerns) – og kan have en kandidatgrad indenfor psykologi, psykiatri, socialt arbejde, mental sundhedsrådgivning, ægteskabs- og familie terapi, sygepleje eller familie medicin. Der er ikke tale om ”højt specialiseret niveau” som kun kan varetages et sted i landet, ej heller at kastration skal over Sundhedsstyrelsen og i visse tilfælde Retslægerådet og ikke kan afgøres af de behandlende læger og den transkønnede selv.

Operation
“Surgery – particularly genital surgery – is often the last and the most considered step in the treatment process for gender dysphoria. While many transsexual, transgender, and gender nonconforming individuals find comfort with their gender identity, role, and expression without surgery, for many others surgery is essential and medically necessary to alleviate their gender dysphoria” (p. 54)

Kravene I VUT
Kravene til operation i VUT indledes som nævnt med samme udrednings- og observationsforløb som gælder for hormonbehandlingen, og forudsætter dernæst ”at patienten har levet et halvt år som det modsatte køn, kan overskue konsekvenserne af behandlingen …og lægen kan herefter også henvise patienten til gynækolog med henblik på hormonbehandling. At patienten vurderes at være egnet til kønsskiftekirurgi, har et vedholdende ønske om kønsskifte og kan overskue konsekvenserne og give informerer samtykke….At det multidisciplinære team er enigt i behandlingstilbuddet” (si. 3). Desuden stilles krav om, at lægen skal ”sikre, at der er gennemført 12 måneders kontinuerlig kørnshormonbehandling ….Målet med hormonbehandling forud for kastrationen er primært at indføre en periode med mulighed for delvis reversibel hormonbehandling, før patienten gennemgår det irreversible kirurgiske indgreb” (si. 5).

Bortset fra ventetider, skal klienten således gennemleve en real life periode på ½ år, hvorefter man vil tildele hormonbehandling, som efterfølgende skal gennemføres i yderligere 1 år inden evt. operation.

Kravene i SOC
Kravene til genital kirurgi i SOC er:
1. Persistent, well documented gender dysphoria;
2. Capacity to make a fully informed decision and to consent for treatment;
3. Age of majority in a given country;
4. If significant medical or mental health concerns are present, they must be well controlled.
5. 12 continuous months of hormone therapy as appropriate to the patient’s gender goals (un- less the patient has a medical contraindication or is otherwise unable or unwilling to take hormones).

The aim of hormone therapy prior to gonadectomy is primarily to introduce a period of reversible estrogen or testosterone suppression, before the patient undergoes irreversible surgical intervention. (p. 60).

Kravene i SOC er således de samme som i forbindelse med hormonterapi med den væsentlige forskel, at personen skal leve 12 måneder med hormonterapi og i overensstemmelse med det ønskede køn – en periode til at ”this experience provides ample opportunity for patients to experience and socially adjust in their desired gender role, before undergoing irreversible surgery.” (p. 61). Desuden kræves der en positiv vurdering fra to sagkyndige som forudsætning for kirurgiske indgreb.

Men igen fremgår det, at kravene er mindre kategoriske end i den danske vejledning, som kræver 1½ års real life erfaring ligesom den diagnostiske udredning forekommer langt mere omfattende end tilfældet er i SOC.

Sammenfatning
Selv om det kan være vanskeligt at sammenlige forskellige tilgange når talen uspecificeret drejer sig om ’udredning’, ’observation’, ’diagnostiske kriterier’, så står det indtryk dog tilbage, at den danske vejledning sammenlignet med internationale vejledninger og især SOC, dels gør den kønsdysforiske problematik mere kompliceret end den egentlig er, og dels at man derfor mener at udredning og behandling kræver meget specialiserede kompetencer sammenlignet med SOC, at man stiller krav om diagnosen, ’transseksualitet’, hvor SOC primært anvender betegnelsen ’kønsdysfori’ og ikke betragter tilstanden som en psykiatrisk tilstand. Dette afspejler sig også i, at der f.eks. stilles ydmygende krav om at ’patienten’ (den psykiatriske patient som pr. definition åbenbart er umyndig og uden personligt ansvar) skal medbringe sine forældre til samtale under udredningsforløbet. Et krav der er meget lidt foreneligt med de åbenbart tomme indledende bemærkninger om ”åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling….” (si. 1).

Dette indtryk fås også af kravene om, at kastration skal godkendes af Sundhedsstyrelsen og i visse tilfælde Retslægerådet.

I modsætning til SOC foretages der ikke en klar sondring mellem hormonbehandling og operativ behandling, selv om udredningskravene hertil klart er forskellige som det fremgår af SOC’s anvisninger.

Udrednings- og observationstiderne er forskellige – for hormonbehandling kræves ½ års life erfaring før hormoner. For operative indgreb ½ års real life før hormoner plus 1 år med hormoner. I SOC stilles der ikke krav om real life inden hormonbehandling og 1 år som forudsætning for operativ behandling.

Den danske vejledning kræver et behandlingsteam, som gennem forløbet skal være enige, bestående af en psykiater, en gynækolog og en plastikkirurg. SOC stiller krav om én sagkyndig udtalelse ved behandling med hormoner og to ved operative indgreb.

Alt i alt får man det indtryk, at denne reviderede vejledning fra Sundhedsstyrelsen mere tager afsæt i en dansk udrednings- og behandlingspraksis der ikke har skiftet nævneværdig karakter i mere end 50 år, end i en moderne, international tilgang og forståelse af den kønsdysforiske persons situation og behov. En vejledning der ubegrundet sygeliggør den transkønnede og behandler ham/hende derefter som en umyndig person som andre – sundhedsvæsenet – nok skal tage sig af.

Noter
  1. [Retur] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [www.wpath.org]
  2. [Retur] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [www.wpath.org]
  3. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.

Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur] Rapporten fra den Europæiske Tilsynssammenslutning, EPSO.
    Rapporten – Report of a peer evaluation of the Danish Health and Medicines Authority Sundhesstyrelsen – af 13. juni 2014 kan hentes hos EPSO i pdf-format.
    Omtale af rapporten hos EPSO.

Det Etiske Råds høringssvar af 20. juni 2014 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Det Etiske Råd
Holbergsgade 6
1057 København K
Tel + 45 7221 6860
vwwv.etiskraad.dk
20. juni 2014

Til
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Att: jevb@sst.dk

Vedrørende høring vedr. udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.
Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede patienter, som ønsker kønsmodificerende behandling. Vejledningen indeholder derfor først og fremmest retningslinjer af lægefaglig karakter og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Det Etiske Råd har enkelte kommentarer til vejledningen set ud fra patientens perspektiv.

Patientens inddragelse
Rådet finder generelt, at patientens inddragelse i behandlingsplaner m.v. i højere grad bør fremgå af vejledningen. Det anføres i indledningen af vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker. Dette kan Rådet i høj grad tilslutte sig, men det er Rådets opfattelse, at denne tilgang ikke konkret kommer til udtryk i vejledningens retningslinjer.

Afslag på behandling
Det anføres i vejledningen, at patienter, som ikke vurderes egnede til medicinsk eller kirurgisk behandling og derfor ikke kan få et behandlingstilbud, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler. Modtagelse af afslag på behandling af transkønnethed kan være meget indgribende i et menneskes liv.
En sådan afgørelse bør derfor efter Rådets opfattelse være omgivet af den retssikkerhed, som følger af bl.a. forvaltningslovens regler. Det bør således fremgå af vejledningen, at patienten skal modtage begrundelse, have klagevejledning m.v.

Udredning og behandling af inhabile voksne og mindreårige patienter
Behandling af voksne, der ikke selv har tilstrækkelig forståelse, samt patienter, der er under 18 år, rejser særlige dilemmaer.

Behandling for transkønnethed kan være et stærkt ønske hos disse patienter og have stor betydning for deres livskvalitet- og for unges vedkommende for deres videre vækst og udvikling i livet.

Vejledningen forholder sig ikke til rådgivning, udredning og behandling m.v. af voksne personer, der ikke selv har en tilstrækkelig forståelse. Når det gælder kastration, skal sundhedslovens regler om stedfortrædende samtykke til sterilisation følges. Hvis behandlingen består i medicinsk behandling eller anden kirurgisk behandling, er det sundhedslovens almindelige regler om stedfortrædende samtykke, der skal anvendes. Det er Rådets opfattelse, at sådanne forhold i højere grad bør fremgå af vejledningen. Uanset vejledningen er rettet til stærkt specialiserede læger, som må formodes at kende til dette komplekse samspil mellem regler, så bør en vejledning også tjene som informationskilde til patienter og deres pårørende.

Det samme gælder for mindreårige. Der henvises i vejledningen til sundhedslovens regler om inddragelse af mindreårige, men i vejledningens tekst angives fx ikke, at patienten selv ved det fyldte 15. år skal give samtykke.
Vejledningen forholder sig fx heller ikke til eventuelle uenigheder mellem den unge og forældrene. Sådanne forhold bør fremgå direkte af vejledningen. Det skal tilføjes, at Rådet finder, at det tillige bør fremgå af vejledningen, i hvilket omfang anden kønsmodificerende kirurgisk behandling end kastration kan finde sted på unge under 18 år.

Med venlig hilsen
Det Etiske Råds vegne
Jacob Birkler
Formand

* * *
Høringssvaret fra Det Etiske Råd i pdf-format.

Sexologisk Kliniks skrivelse til transpersoner, der har været i visitation og kan starte et udredningsforløb. (20. juni 2014).

Vist 0 gange. Når en person har været til visitation hos Sexologisk Klinik med henblik på ordination af kønshormoner og/eller kønsskifte, og klinikken har besluttet, at der kan indledes et udredningsforløb, modtager pågældende en skrivelse som den herunder gengivne.

* * *
[Fornavn skjult] Pedersen
[Adresse skjult]
2880 Bagsværd
Rigshospitalet
Sexologisk Klinik
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Besøgsadresse:
Tagensvej 20
opgang 7 4, 1. sal
2200 K0benhavn N
Opgang 74
Afsnit 7411
Telefon 3864 7150
Telefontid til behandler dagligt
mellem 12.30 – 13.00

Kære [navn skjult] Pedersen Dato: 20. juni 2014

Du har været til visiterende samtale på Sexologisk Klinik. På baggrund af denne samtale kan vi tilbyde dig et udredningsforøb på klinikken. Forløbet danner grundlag for en senere beslutning om, hvilken behandling vi kan anbefale og tilbyde dig.

Udredningsforløbet består af i alt 7 fremmøder på klinikken:

  • 5 samtaler med din taste behandler
    Ved disse samtaler skal der udfyldes en del spørgeskemaer, der belyser din situation. Derudover vil din behandler bede dig om at uddybe dit ønske om og forventninger til behandling. Til en af samtalerne beder vi dig om at tage en af eller begge dine forældre (hvis disse er døde, så en anden der har kendt dig hele livet samt medbringe billeder af dig selv i flere forskellige aldre, husk et billede som du ser ud i dag.
  • En fysisk helbredsundersøgelse hos læge på klinikken samt blodprøvetagning. Den fysiske undersøgelse er en almindelig helbredsundersøgelse, hvor du bliver spurgt ind til dit helbred og undersøgt. Undersøgelsen består af undersøgelse af hele kroppen inkl. hjerte og lunger samt de ydre kønsorganer. Der udføres ikke gynækologisk undersøgelse på kvinder.
  • En samtale med en overlæge på klinikken.

Efter disse samtaler og undersøgelser samler vi materialet og tager på klinikkens konference beslutning om, hvilken yderligere behandling vi eventuelt kan anbefale. Beslutningen kan blive:

  • Vi kan ikke anbefale yderligere behandling på Sexologisk Klinik, da vi finder grund til at gå imod dit ønske om kønsskifte/hormonbehandling, og du afsluttes fra klinikken. Evt. med anbefaling om anden behandling
  • Vi finder grund til at gå imod dit ønske om kønsskifte/hormonbehandling, men tilbyder rådgivende samtaler på klinikken.
  • Vi vil gerne foretage yderligere udredning, og samtaler før vi eventuelt beslutter at henvise til hormonbehandling og/eller senere kønsskifteoperation.
  • Vi forventer ikke at gå imod dit ønske om hormonbehandling/kønsskifte, og du skal derfor have foretaget psykologisk testning og oplysende samtale på Plastikkirurgisk Afdeling.

  • En samtale, hvor vi informerer dig om, hvilken beslutning vi har taget samt informerer om et eventuelt videre forløb på klinikken.

Nedenfor kan du se de tider, vi har booket til dig.

Hanne Horsbøll er din faste behandler.

Vi kan tilbyde dig følgende tider til dit videre udredningsforløb på Sexologisk Klinik efter din første samtale.

  • Samtale hos Hanne Horsbøll, d. 02.09.14, kl. 11.00, dette fremmøde varer ca. 1 time.
  • Blodprøver er bestilt til d. 02.09.14, NB! blodprøven skal tages senest en måned efter den er bestilt.
  • Samtale hos Hanne Horsbøll, d. 09.09.14, kl. 10.00, dette fremmøde varer ca. 2 timer.
    Henvend dig til sekretæren når du kommer og få skemaer til udfyldelse.
  • Samtale hos Hanne Horsbøll, d. 16.09.14, kl. 10.00, dette fremmøde varer ca. 2 timer.
    Henvend dig til sekretæren når du kommer og få skemaer til udfyldelse.
  • Samtale med pårørende hos Hanne Horsbøll, d. 23.09.14, kl. 10.00, dette fremmde varer ca. 2 timer.
    Henvend dig til sekretæren når du kommer og få skemaer til udfyldelse.
  • Samtale hos Hanne Horsbøll, d. 07.1 0.14, kl. 11.00, dette fremmøde varer ca. 1 time.
    Du bedes til dette fremmøde medbringe fotos, som aftalt, og gerne huske et billede som du ser ud i dag
  • Fysisk helbredsundersøgelse enten hos læge Carl Leffler eller Berit Tankred d. 15.09.14, kl. 09.00.
  • Overlægesamtale ved overlæge: Ellids Kristensen, d 27.1 0.14, kl. 13.00.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til din behandler eller til sekretærerne Kathrine Bjørn Hansen eller Berit Olieu på telefon 3864 7154 el. 3864 7152. Det er vigtigt for udredningen, at du kommer til de planlagte samtaler og undersøgelser. Derfor vil vi bede dig kontakte os hurtigst muligt, hvis du skulle være forhindret i at komme til de planlagte tider. Lader du være med at komme to gange uden at give os besked, vil udredningsforløbet automatisk blive afsluttet.

Med venlig hilsen

Sexologisk Klinik

* * *
Skrivelsen fra Sexologisk Klinik i pdf-format.

HoBiT-Viborgs høringssvar af 17. juni 2014 om SST’s udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Viborg, d. 17. juni 2014
Til
jevb@sst.dk
Sagsnr. 5-1010-230/1/
Reference JEVB

Høringssvar fra HoBiT-Viborg til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vi har i vores transpolitiske udvalg behandlet jeres udkast og vi opsummerer herunder de punkter, hvor vi gerne ser ordlyden af teksten ændret.

1.1.2 Udrednings- og observationsforløb:
En tentativ behandlingsplan udarbejdes efter 2 konsultationer efter en forvisitation. Behandlingsplanen skal indbefatte detaljerne i udredningen, oplysninger om det skønnede tidsforløb, samt hvornår de enkelte beslutninger i forløbet forventes taget.

Det med gult markerede afsnit mangles desværre i det nye udkast (i forhold til version 11.4.2014), hvilket vi i HoBiT-Viborg finder beklageligt, da det netop var et af de punkter vi syntes var rigtigt godt.

1.3 Behandling af adamsæble, stemmelæber m.v.
Der kan ved behov foretages henvisning til indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvækst. Endvidere kan der foretages henvisning til deponering og nedfrysning af sædceller med henblik på senere assisteret reproduktion af en kvinde.

Vi finder ordvalget uheldigt, da epilering er en meget konkret behandlingsform og desværre ikke en permanent metode til at fjerne uønsket hårvækst.

Vi, i HoBiT-Viborg, finder, at vejledningen er lavet med henblik på udredning og behandling af transkønnede der er ”nye” i sammenhængen. Vi mangler en beskrivelse af transkønnede der i længere tid har levet som det modsatte køn, og/eller har modtaget hormonbehandling uden om et højt specialiseret tilbud. Hvilken form for udredning skal disse igennem for at modtage kønsmodificerende operation? Og skal udredningen være af samme varighed, når disse personer allerede har gennemgået en egentlig ”real life expierence”?

Når den transkønnede er blevet udredt og godkendt af et højt specialiseret tilbud til kønsmodificerende operation, så bør den videre behandling af ansøgningen jo være en smal sag. Med andre ord, behøver behandlingsansøgningen jo ikke være helt op til omkring et års varighed – som det er i dag.
På andre sundhedsmæssige områder, er der f.eks. frist på behandlinger under behandlingsgarantien. Så når det lægefaglige team i et højt specialiseret tilbud har foretaget deres vurdering, så kan det vel ikke tage lang tid for Sundhedsstyrelsen at godkende behandlingen. Vi kan sagtens se nødvendigheden for at forelægge tvivlsspørgsmål omkring Retslægerådet for deres udtalelse i en konkret sag. Men en simpel godkendelse fra Sundhedsstyrelsen kan da umuligt tage et
år (hvis der kun er tale om indhentelse af en redegørelse). Så vi mangler en tidsfrist for Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger.

For en stor del af vores transkønnede medlemmer gælder det, at livet generelt vil blive nemmere at overskue, hvis de har en tidshorisont på et behandlingsforløb. Ikke et estimat – men en konkret tidshorisont indenfor en overskuelig fremtid.

Med venlig hilsen

Anita Andersen
Sekretær
Kim Damien Eriksen
Formand

* * *
Høringssvaret fra HoBiT-Viborg i pdf-format.

Præsentation den 17. juni 2014 af udkastet til vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. SUU bilag 471.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget fik den 17. juni 2014 en teknisk gennemgang af udkastet til ny vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer.

Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen viste den herunder gengivne præsentation under den tekniske gennemgang af udkastet.

Det skal bemærkes, at udkastet til vejledningen er i høring indtil den 1. juli 2014.

* * *
Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer
Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons

Den “gamle” vejledning

Den kommende vejledning
  • Hjemmel i lægens pligt til at udvise den omhu og samvittighedsfuldhed (AUT. Lovens § 17).
    Gælder alle læger
  • Omhandler både udredning og behandling af transkønnede patienter, som ønsker kønsmodificerende behandling
  • En åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker

Hvilke kompetencer?
  • Udredning og behandling af voksne transseksuelle kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team
  • Teamet skal bestå af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle.
  • Det er væsentligt en kontinuerlig koordineret indsats omkring patienten.
  • En psykiater i teamet skal have ansvaret for patientens forløb

Udredning- og observationsforløbets formål:
  • En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet forud for behandling
  • At patienten gives mulighed for refleksion med henblik på, om vedkommende har et vedholdende ønske om kønsmodificerende behandling
  • En vurdering af om patienten kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer

Gynækologisk og/eller plastikkirurgiske behandling forudsætter at patienten:
  • Har levet et ½ år som det modsatte køn
  • Kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil
  • Efter observationsforløb vurderes egnet til kønsskiftekirurgi, og det multidisciplinære team er enigt i behandlingstilbuddet
  • Har et vedholdende ønske om kønsskifte, og kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke

Differentierede patientønsker

Hvad kan læger der ikke er en del af et team?
  • Vedligeholdelsesbehandlingen med kønshormoner varetage på et lokalt sygehus, hos en praktiserende gynækolog, eller hos egen læge, efter konkret aftale lægerne imellem om
    shared care.

Øvrig behandling
  • Indgreb på mammae/thorax i teamet
  • Henvisning til indgreb på:
    • adamsæble
    • stemmelæber
    • stemme- og kommunikationsterapi
    • epilering af hårvækst.
  • Endvidere kan der foretages henvisning til deponering af arvemateriale.

Indgreb på kønsorganerne

Opfølgning efter kirurgi
  • Den transseksuelle, som har gennemgået kønsmodificerende behandling tilbydes at blive fulgt i det multidisciplinære team i mindst et år efter, at indgrebet er gennemført.
  • Efter det første år kan opfølgningen, foregå på lokal gynækologisk sygehusafdeling, hos en speciallæge i gynækologi, eller hos egen læge efter konkret aftale med det mulitdisciplinære teams gynækolog.
  • Lægen skal sikre den forebyggende indsats

Børn og unge – kompetancer:
  • En psykiater eller børne-ungdomspsykiater i teamet skal have det samlede ansvar for den unges forløb
  • Multidisciplinært team:
    • speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
    • speciallæger i psykiatri med særlig viden om transseksualitet
    • speciallæger i pædiatri (pædiatrisk endokrinologi)
    • gynækologi
    • plastikkirurgi
    • Alle skal have en særlig viden om transseksuelle børn og unge.

Udrednings- og observationsforløb for under 18årige:

Behandling for de under 18årige:
  • Behandling med hormon der standser puberteten
  • Behandling med det andet køns hormon
  • Informationen forud for samtykket, skal omfatte oplysninger om følgerne af behandlingen, som infertilitet og problemer med senere kirurgi på genitalier.
  • Lægen skal også informere om, at behandlingen er ny og kendskabet til virkninger og bivirkninger er begrænset.

Tilladelse til kastration

Tak for ordet!

* * *
Folketingets journal vedrørende bilag 471 om den tekniske gennemgang af udkastet.
Præsentationen af enhedschef, overlæge Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen.

Udkast af 2. juni 2014 fra Sundhedsstyrelsen til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Vejledningen knytter sig også til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte, jf. L189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.), der indeholder ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte.

Vejledningsudkastet er sendt i høring til de på vedlagte høringsliste anførte myndigheder og organisationer m.v. Materialet bliver også offentliggjort på Høringsportalen.

Spørgsmål til vejledningsudkastet kan rettes til undertegnede på jevb@sst.dk eller på 72 22 7514.

Sundhedsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til vejledningsudkastet snarest belejligt og senest den 1. juli 2014. Høringssvarene bedes sendt pr. e-mail til jevb@sst.dk.

Med venlig hilsen
Jette Vind Blichfeldt

* * *
Sundhedsstyrelsen
Dato 2. juni 2014
Sagsnr. 5-1010-230/1

UDKAST – Høringsversion

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven [1] ved udredning og behandling af transkønnede patienter, som ønsker kønsmodificerende behandling og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen knytter sig også til Sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte [2].

Ved kønsidentitetsproblemer forstås i denne vejledning en uoverensstemmelse mellem den oplevede kønsidentitet og det biologiske køn.

Den sundhedsfaglige udredning af kønsidentitetsproblemer er alene relevant, når der er et ønske om kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration. Udredning og eventuel behandling skal foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for denne vejlednings rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vejledningens afsnit 1-3 indeholder en beskrivelse af udrednings- og observationsforløb og behandling af voksne, udredning og behandling af børn og unge under 18 år og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

1 Udrednings og observationsforløb, henvisning til behandling og behandling af voksne over 18 år samt opfølgning
Udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Det er væsentligt for, at der kan være en kontinuerlig koordineret indsats omkring patienten. En psykiater i teamet skal have ansvaret for patientens forløb. Det drejer sig om den indledende udredning, observationsforløbet og koordineringen af den øvrige udredning og behandling samt efterforløb i form af opfølgning på behandlingen, som er beskrevet i nedenstående.

1.1 Det psykiatriske udrednings- og observationsforløb
Den psykiatriske udredning omfatter en indledende udredning og et eventuelt observationsforløb, eventuel behandling og eventuel viderehenvisning af transseksuelle, som ønsker kønsmodificerende indgreb.

Hvis patienten helt eller delvis har fået foretaget en udredning, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om den kan indgå som en del af udredningen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i det samlede udrednings- og observationsforløb.

1.1.1 Udrednings- og observationsforløbets tre hovedformål
  • En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet forud for behandling
  • At patienten gives mulighed for refleksion med henblik på, om vedkommende har et vedholdende ønske om kønsmodificerende behandling
  • En vurdering af om patienten kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer.
1.1.2 Udrednings- og observationsforløb
Efter en eventuel visitation skal den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater i udrednings- og observationsforløbet sikre:
  • En psykosocial vurdering af patientens kønsidentitetsproblem med henblik på baggrund og svarhedsgrad, herunder en psykologisk vurdering og inddragelse af pårørende eller andre som er tæt knyttede til patienten, som har kendt patienten gennem længere tid
  • En vurdering af om der foreligger en psykisk eller legemlig lidelse, og en vurdering af om lidelsen let i givet fald kontraindicerer kønsmodificerende behandling
  • En somatisk undersøgelse af patienten, kromosomanalyse, måling af kønshormonniveau m.v.
  • At patienten ved første konsultation bliver informeret om det forventede forløb
  • At patienten får information om mulighederne for hormonbehandling og kirurgi
  • En tentativ behandlingsplan med et udredningsforløb samt oplysning om hvornår i forløbet de enkelte beslutninger forventes taget.
1.1.3 Status for udrednings- og observationsforløb forud for kønsmodificerende behandling
Den for behandlingen ansvarlige psykiater skal sikre, at der afholdes et statusmøde mellem de involverede speciallæger, og at der foreligger en status over udrednings- og observationsforløbet, når dette er gennemført, som skal indeholde følgende elementer:
  • Resultaterne af den psykosociale vurdering, herunder eventuelle diagnoser
  • Varigheden af den behandlende læges kendskab til patienten, herunder oplysning om hvilken type evaluering og terapi/rådgivning lægen har gennemført
  • En vurdering af om patientens ønske om kønsskifte er vedholdende, og om patienten kan overskue konsekvenserne heraf
  • En beskrivelse af patientens “real life experience
  • At kriterierne for at iværksætte hormonbehandling/kirurgi er opfyldt, herunder en kort beskrivelse af indikationen for at understøtte patientens anmodning om hormonbehandling/kirurgi

Der er skærpede krav til informationen forud for samtykket og den givne information og samtykket skal fremgå af status. Forud for operative indgreb som led i kønsskifte skal der ydereligere foreligge en aktuel og fornyet status i henvisningen, som indeholder de samme elementer som ved start af hormonbehandling. Status kan udarbejdes som referat af statusmøde i det multidisciplinære team.

Patienter – som efter endt udredning og observation, ikke ønsker yderligere medicinsk eller kirurgisk behandling, eller som ikke vurderes egnede til medicinsk eller kirurgisk behandling, fordi de ikke er diagnosticeret transseksuelle eller på grund af kontraindikationer til behandlingen – skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler.

Den videre gynækologiske og/eller plastikkirurgiske behandling forudsætter, at der er gennemført et observationsforløb, og at den for observationsforløbet ansvarlige psykiater i en status vurderer:
  • At patienten har levet et halvt år som det modsatte køn, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil. Lægen kan herefter også henvise patienten til gynækolog med henblik på hormonbehandling
  • At patienten vurderes at være egnet til kønsskiftekirurgi, har et vedholdende ønske om kønsskifte, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil
  • At det multidisciplinære team er enigt i behandlingstilbuddet.

Det er hensigtsmassigt, at patienten i udrednings- og observationsforløbet indgår i et psykoterapeutisk forløb som hjælp til udvikling af eget kønsidentitetsudtryk.

For at modtage kønshormonbehandling er det ikke et krav, at patienten har udtrykt ønske om at gennemgå et fuldt kønsskifte med kastration.

Patienter, der kun ønsker hormonbehandling og/eller ikke opfylder kriterier for transseksualitet eller “real life” kriteriet, kan efter endt udredning henvises til videre gynækologisk hormonbehandling forudsat, at den for udredningsforløbet ansvarlige psykiater i en status vurderer:
  • At patienten har et vedholdende ønske om hormonbehandling, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil
  • At der ikke er væsentlige faktorer (somatiske, psykiatriske, sociale mv.), der taler imod hormonbehandling
  • At det multidiciplinare team er enigt i behandlingstilbuddet.

1.2 Hormonbehandling
En speciallæge med erfaring i behandling af transseksuelle i gynækologi fra det multidisciplinære team varetager start og kontrol af kønshormonbehandling.

Gynækologen skal inden behandling med kønshormoner sikre sig, at der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3. gynækologen skal foretage en vurdering af patientens forventninger til kønsskiftet, vurdere patientens sygehistorie, foretage en somatisk undersøgelse, en risikovurdering og relevante laboratorieundersøgelser.

Endelig skal gynækologen orientere patienten om de forventede effekter af feminiserende/maskuliniserende kønshormonbehandling, bivirkninger og mulige sundhedsskadelige virkninger, herunder at forandringerne kan være irreversible samt, at der kan opstå en reduktion i fertiliteten og de reproduktive muligheder.

Gynækologen skal efter opstart af behandling:
  • Foretage en opfølgning på behandlingens virkning, bivirkninger og eventuelle komplikationer, herunder relevante regelmæssige somatiske- og parakliniske undersøgelser
  • Fortsætte samarbejdet med det multidisciplinære team og eventuelt patientens egen læge, hvor der er behov for dette.

Hvis gynækologen vurderer, at der ikke er komplicerende faktorer, kan gynækologen lade vedligeholdelsesbehandlingen med kønshormoner varetage på et lokalt sygehus, hos en praktiserende gynækolog, eller hos egen læge, efter konkret aftale lægerne imellem om shared care.

1.3 Behandling af adamsæble, stemmelæber m.v.
Der kan ved behov foretages henvisning til indgreb på adamsæble, stemmelæber, stemme- og kommunikationsterapi samt epilering af hårvakst. Endvidere kan der foretages henvisning til deponering og nedfrysning af sædceller med henblik på senere assisteret reproduktion af en kvinde. Der kan kun deponeres ægceller, hvis det er muligt at lægge disse tilbage til samme kvinde på et senere tidspunkt [3].

1.4 Den kirurgiske behandling
Sundhedsstyrelsen skal i henhold til sundhedsloven godkende kastration som led i kønsskifte, det vil sige fjernelse af æggestokke og livmoder hos kvinder og fjernelse af testikler hos mænd.

De gynækologiske og plastikkirurgiske indgreb på genitalier forudsætter indgående specialisterfaring med kirurgiske indgrebtransseksuelle.

Den for det kirurgiske indgreb ansvarlige læge skal forud for indgreb på genitalier deltage i et møde med det mulitdisciplinare team og sikre, at:
  • Der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen, jf. afsnit 3 vedrørende betingelser og fremgangsmåde.
  • Der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3.

Forud for fjernelse af livmoder og æggestokke (kvinde til mand) og for fjernelse af testikler (mand til kvinde), skal lægen desuden sikre, at der er gennemført 12 måneders kontinuerlig kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn (medmindre der foreligger en kontraindikation herfor). Målet med hormonbehandling forud for kastrationen er primært at indføre en periode med mulighed for delvis reversibel hormonbehandling, før patienten gennemgår det irreversible kirurgiske indgreb.

Den for det kirurgiske indgreb ansvarlige læge skal forud for indgreb på mammae/thorax sikre, at
  • Der foreligger en aktuel opdateret status i henhold til afsnit 3.1.3.
Inden tildannelse af neopenis (kvinde til mand) og tildannelse af neovagina (mand til kvinde) skal plastikkirurgen desuden:
  • Sikre, at der er gennemført en kastration, eller såfremt operation planlægges i et forløb, at der foreligger tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre, at der er gennemført 12 måneders kontinuerlig kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn, medmindre der foreligger en medicinsk kontraindikation eller anden årsag
  • Vurdere, at patienten i 12 sammenhængende måneder har levet som det ønskede køn, “real life experience“, hvor patienten har haft mulighed for at opleve og socialt justere sin ønskede kønsrolle, og som i perioden er fulgt af den for behandlingen ansvarlige psykiater.

1.4.1 Den gynækologiske kirurgiske behandling
Den kønsmodificerende kirurgiske behandling af kvinde til mand omfatter fjernelse af livmoder, æggeledere, æggestokke og vagina.

1.4.2 Den plastikkirurgiske behandling
Som led i den kønsmodificerende behandling af kvinde til mand, kan patienten få udført en fjernelse af brysterne og genplacering af brystvorterne.

Patienten kan også tilbydes samtale og vurdering af mulighederne for tildannelse af mandligt udseende kønsorganer, enten som tildannelse af neopenis eller tildannelse af neopenis fra klitoris og tildannelse af pung. Den kønsmodificerende kirurgiske behandling af mand til kvinde omfatter fjernelse af testikler, penisamputation og tildannelse af kvindeligt udseende kønsorganer.

Ved kønsmodificerende behandling af mand til kvinde kan lægen vurdere, at der er indikation for operation med indlæggelse af brystimplantater, hvis hormonbehandling ikke eller i ringe grad har medvirket til udvikling af kvindelig brystform.

1.5 Opfølgning efter kønsmodificerende behandling
Den behandlingsansvarlige læge skal tilbyde, at den transseksuelle, som har gennemgået kønsmodificerende behandling som led i kønsskifte, følges i det multidisciplinære team i mindst et år efter, at indgrebet er gennemført.

Efter det første år kan opfølgningen efter aftale med patienten, foregå på lokal gynækologisk sygehusafdeling, hos en speciallæge i gynækologi, eller hos egen læge efter konkret aftale med det mulitdisciplinære teams gynækolog. Den læge der er ansvarlig for den videre behandling af den transseksuelle, skal sikre en forebyggende indsats for den transseksuelle, som har gennemført et kønsskifte, og er i kontinuerlig hormonbehandling. Den forebyggende indsats skal have fokus på særlige risikoområder, bl.a. de øgede kardiovaskulære risikofaktorer, knogleskørhed og visse kræftformer (bryst-, livmoderhals, æggestokke, livmoder og prostata), hvor kontrol og forebyggende tiltag skal tilpasses den enkelte patient.

2 Rådgivning, udredning, observation, henvisning til behandling og behandling af unge under 18 år
Udredning og behandling af transseksuelle unge under 18 år kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om transseksualitet samt speciallæger i pædiatri (pædiatrisk endokrinologi), gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle børn og unge. Det er væsentligt for, at der kan være en kontinuerlig koordineret indsats omkring den unge. En psykiater eller børneungdomspsykiater i teamet skal have det samlede ansvar for den unges forløb; det drejer sig om den indledende udredning, observationsforløbet, og koordineringen af den øvrige udredning og eventuel behandling samt efterforløb i form af opfølgning på behandlingen, som er beskrevet i nedenstående. Udredning og behandling af transseksuelle unge med kønsidentitetsproblemer kræver særlig fokus på den unges vækst og udvikling samt familie og sociale forhold.

Unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer og deres forældre skal have tilbud om rådgivende og støttende samtaler, indtil de eventuelt kan på begynde et udrednings, observations- og behandlingsforløb. Hvornår den unge kan indgå i et udrednings- og observationsforløb, beror på en individuel lægelig vurdering, men inden opstart af supprimerende hormonterapi, skal et udrednings- og observationsforløb være gennemført, og det multidisciplinære team skal lave en indstilling herom, der ligger som en status i journalen.

Den medicinske behandling af unge transeksuelle omfatter reversibel behandling med supprimerende hormonterapi og delvist reversibel behandling med kønshormoner.

2.1 Den psykiatriske udredning
2.1.1 Udrednings- og observationsforløbets to hovedformål
Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater skal sikre, at den unge udredes i et multidisciplinært team, herunder får vurderet eventuel samtidig legemlig eller psykisk lidelse. Forud for behandling skal det multidisciplinære team afklare, om der er indikation for behandling. Det er den for behandlingsforløbet ansvarlige børne- og ungdomspsykiater, som skal sikre, at der udarbejdes en status før start af medicinsk behandling. Børne- og ungdomspsykiateren skal desuden sikre, at den unge får mulighed for refleksion med henblik på, om der er et vedholdende ønske om kønsskifte, og om den unge kan overskue konsekvenserne heraf. Det refleksive formål er særligt vigtigt hos unge i observationsforløb.

2.1.2 Udrednings- og observationsforløb
Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater, skal tilpasse udrednings- og observationsforløbet til den unges alder. Det har fire hovedformål:

Specifikt for den unge skal den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater sikre familierådgivning og støttende psykoterapi, henvisning til støttegruppe efter behov og en vurdering af de sociale forhold.

Den for behandlingen ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater skal i udrednings/observationsforløbet sikre:
  • En grundig psykosocial vurdering af patienten indeholdende en børne- og ungdomspsykiatrisk udredning
  • En vurdering af patientens kønsidentitetsproblem med henblik på baggrund og svarhedsgrad, herunder inddragelse af forældre (værge)
  • En somatisk undersøgelse indeholdende kromosomanalyse og måling af kønshormonniveauer mv.
  • En vurdering af om der foreligger en psykisk eller legemlig lidelse, eller sociale forhold, der taler imod kønsmodificerende behandling
  • At patienten og forældre (værge) efter reglerne i sundhedsloven ved første konsultation informeres om det forventede forløb
  • At der udarbejdes en tentativ behandlingsplan efter de første konsultationer, der skal omfatte detaljerne i udredningen, oplysninger om det skønnede tidsforløb samt oplysning om hvornår de enkelte beslutninger i forløbet forventes taget
  • Vurdering af om der er behov for støtte eller yderligere information til familie og sociale netvark.
2.1.3 Status over udrednings- og observationsforløbet forud for kønsmodificerende behandling
Den for behandlingsforløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater skal sikre, at det multidisciplinære team udarbejder en status over udrednings- og observationsforløbet, når dette er gennemført, som skal indeholde følgende:
  • Udrednings- og observationsforløbets statuspunkter for voksnes udredning, jf. afsnit 1.1.3
  • At kriterierne for at iværksætte behandling med supprimerende hormon/kønshormon er opfyldt, som under 1.1.3
  • Det informerede samtykke skal fremgå af status og skal i øvrigt tilpasses patientens alder under iagttagelse af lovgivningens skærpede krav herom [4]. Informationen forud for samtykket, skal omfatte oplysninger om følgerne af behandlingen, som infertilitet og problemer med senere kirurgi på genitalier. Lægen skal også informere om, at behandlingen er ny og kendskabet til virkninger og bivirkninger er begrænset. Den givne information skal fremgå af status.

Den pædiatriske endokrinologiske behandling forudsætter, at der er gennemført et udrednings- og observationsforløb – herunder at de nodvendige somatiske undersøgelser er udført og, at den for forløbet ansvarlige psykiater eller børne- og ungdomspsykiater i den unges status vurderer:

For så vidt angår supprimerende hormonterapi:
  • At den unge er eller anses efter overvejende sandsynlighed at være transseksuel
  • At den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende ønske herom
  • At den unge og dennes forældre eller eventuel værge kan overskue konsekvenserne af behandlingen, herunder kan give samtykke til behandlingen. Lægen kan henvise til pædiatrisk endokrinolog (vækst og reproduktion)
  • At der ikke er somatiske, psykiatriske eller sociale forhold, der taler imod.
For så vidt angår kønshormonbehandling:
  • At den unge er transseksuel
  • At den unge er egnet til behandlingen og har et vedholdende ønske herom, herunder at den pågældende har levet mindst et år som det modsatte køn
  • At den unge kan overskue konsekvenserne af behandlingen og give sit informerede samtykke hertil. (Lægen kan herefter henvise til børneendokrinolog)
  • At der ikke er somatiske, psykiatriske eller sociale forhold, der taler imod.

2.2 Den padiatriske endokrinologiske behandling
Den pædiatriske endokrinolog skal sikre formålet med hormonsuppressionsbehandlingen som er, at stoppe den unges udvikling af kønskarakteristika for at give den unge tid til refleksion og til at udforske sin kønsidentitet.

Behandling med supprimerende hormonterapi skal almindeligvis ikke anvendes, for den unge har nået Tanner stadie 2-4.

For start med supprimerende hormonterapi skal dette behandlingstrin være besluttet af det multidisciplinære team og den pædiatriske endokrinolog skal sikre, at der foreligger en status i henhold til afsnit 1.1.3, og at patienten har veldokumenteret ønske om at være det andet køn.

Under behandling med supprimerende hormonterapi skal den unges fysiske udvikling følges nøje af den pædiatriske endokrinolog (vækst og reproduktion), og de behandlingsmassige tilbud til den unge skal tilpasses den unges udviklingsmassige forandringer igennem puberteten.

Ved behandling af unge med kønshormoner skal kriterierne for behandling af unge med supprimerende hormonterapi være opfyldt.

3 Tilladelse til kastration som led i kønsskifte
Kastration som led i kønsskifte må ikke foretages uden Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil, jf. sundhedsloven [5].

Ved kastration forstås efter loven indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke og livmoder) fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sattes ud af funktion, jf. sundhedsloven [6].

Efter sundhedsloven kan en ansøger, der er fyldt 18 år, få tilladelse af Sundhedsstyrelsen til kastration som led i kønsskifte, hvis vedkommende har fået stillet diagnosen transseksuel, har et vedholdende ønske herom og kan overskue konsekvenserne.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens gældende specialevejledning, hvilke højt specialiserede sygehusafdelinger der er godkendt til at varetage behandlingen indenfor det offentlige sygehusvæsen.

3.1 Fremgangsmåden ved ansøgning om kastration som led i kønsskifte
Ansøgning om kastration som led i kønsskifte, skal sendes til Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Patientsikkerhed, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Ansøgningen skal være dateret og underskrevet og indeholde følgende oplysninger:

3.2 Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgningen
Når Sundhedsstyrelsen har modtaget en ansøgning, indhenter styrelsen en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling, hvor ansøgeren har været i et udrednings- og observationsforløb. Erklæringen skal indeholde en redegørelse for udrednings- og observationsforløbet og angive, om der efter afdelingens opfattelse er grundlag for at gå i mod ansøgningen. Hvis erklæringen giver anledning til tvivl herom, forelægger Sundhedsstyrelsen den for Retslægerådet

Herefter tager Sundhedsstyrelsen stilling til ansøgningen. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå kastration som led i kønsskifte, giver Sundhedsstyrelsen ansøgeren en tilladelse til kastration og meddeler det samtidigt til den afdeling, som har udarbejdet erklæringen. Vurderer Sundhedsstyrelsen,
at betingelserne ikke er opfyldt, partshører Sundhedsstyrelsen ansøgeren, inden styrelsen træffer endelig afgørelse.

3.2.1 Erklæring fra afdelingen, som har foretaget udrednings- og observationsforløbet
Erklæringen fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget, skal indeholde oplysninger om:
  • Navnet på den for udrednings- og observationsforløbet ansvarlige læge og på de andre behandlere i det multidisciplinære team og varigheden af ansøgerens kontakt med disse
  • Ansøgerens kontakt med andre sygehusafdelinger og andre relevante behandlere
  • Ansøgerens sociale forhold
  • Ansøgerens legemlige sygdomme, herunder om den objektive legemlige undersøgelse
  • Ansøgerens seksuelle udvikling
  • Ansøgerens psykiske og fysiske reaktion på kønshormonbehandling
  • Den objektive psykiske undersøgelse, herunder oplysning om ansøgerens tidligere og nuværende psykiske tilstand samt forbrug af medicin, alkohol og eventuelt stofmisbrug
  • De psykologiske undersøgelser af ansøgeren, herunder det testpsykologiske og kliniske indtryk, med kommentarer og konklusion
  • Hvad der taler for og imod kastration som led i kønsskifte, og hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling eller afslag herpå, herunder ansøgerens mentale ressourcer

Erklæringen skal indeholde et resume af disse oplysninger og en samlet konklusion på udrednings- og observationsforløbet med indstilling om, hvorvidt der efter afdelingens vurdering er grundlag for at gå mod ansøgerens ønske om kastration som led i kønsskifte.

4 Ophævelse
Denne vejledning ophæver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen, den xx. 2014

Noter
  1. [Retur] Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspatienter og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)
  2. [Retur] Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, jf. lov nr. xxx om ændring af sundhedsloven, kapitel 33 om kastration som led i kønsskifte
  3. [Retur] Jf. § 13 i lov om assisteret reproduktion.
  4. [Retur] Sundhedsloven § 17 om patienters medinddragelse i beslutninger – mindreårige
  5. [Retur] Sundhedsloven § 116
  6. [Retur] Sundhedsloven § 104 og §§ 115 ff.

* * *
Kildehenvisninger
Høringsportalens journal vedrørende vejledningsudkastet.
Vejledningsudkastet hos Høringsportalen i pdf-format.
Høringsbrev om høringen hos Høringsportalen i pdf-format.
Høringsliste hos Høringsportalen i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende vejledningsudkastet – bilag 8 til lovforslag L 189.
Vejledningsudkastet hos Folketinget i pdf-format.
Høringsbrev om høringen hos Folketinget i pdf-format – bilag 8 til lovforslag L 189.

Folketingets journal vedrørende vejledningsudkastet – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.
Vejledningsudkastet hos Folketinget i pdf-format – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.
Høringsbrev om høringen hos Folketinget i pdf-format – bilag 442 hos Sundhedsudvalget.

Tidsplan for udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Tidsplan for udkast til vejledning om udredning og behandling af transkønnede fremsat af Sundhedsstyrelsen.

Handling Dato Bemærkning
Fremsat 2. juni 2014  
Høringsfristen udløber 1. juli 2014
10. august 2014
Den 23. juni 2014 meddelte Sundhedsstyrelsen, at høringsfristen var udsat til den 10. august 2014.

Spgsm. 791 af 15. maj 2014 fra SSU om udkast til vejledning om kønsidentitetsproblemer og kønsskifte. Svar den 20. maj 2014.

Vist 0 gange. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 15. maj 2014 spørgsmål 791 – Samling: 2013-14 – om udkast til vejledning om kønsidentitetsproblemer og kønsskifte til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 20. maj 2014.

Spørgsmålet
Vil ministeren sende udvalget udkast til vejledning om udredning og behandling for kønsidentitetsproblemer og tilladelse til kønsskifte inden 1. behandlingen af L 189 på tirsdag den 20. maj?

Svaret
Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer er fortsat under udarbejdelse. Den forventes sendt i høring inden for 14 dage. Når høringen iværksættes, vil materialet samtidig blive oversendt til Sundhedsudvalgets orientering.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 535. Sundhedsudvalget spurgte den 28. februar 2014 ministeren om Sundhedsstyrelsens arbejde med udredning af transseksuelle. Svar den 26. marts 2011.

Vist 0 gange. Sundhedsudvalget bad som spørgsmål nr. 235 – SUU, Alm. del – om en status for Sundhedsstyrelsens arbejde med krav til udredning og behandling af transseksuelle, herunder hormonbehandling fra sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 26. marts 2011.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for status for Sundhedsstyrelsens arbejde med krav til udredning og behandling af transseksuelle, herunder hormonbehandling?

Svar
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er ved at færdiggøre et udkast til vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som lægen skal udvise ifølge autorisationsloven [1] ved udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer.

Formålet med udredningen af kønsidentitetsproblemer at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), der kan kontraindicere behandlingen, herunder også misbrug og sociale problemer.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer for den pågældende person og mulige sociale konsekvenser. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med kønsskifte skal processen altid initieres med de ændringer, som er reversible, inden for vejledningens rammer. Hormonbehandling og kønskorrigerende kirurgi vil medføre irreversible ændringer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af henvisning til observationsforløb, udredning og behandling af voksne, udredning og behandling af børn og unge under 18 år, tilskud til behandling med kønshormoner og tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen forventer – efter drøftelse med LGBT og FATID – at sende udkastet til vejledning i høring i løbet af foråret.

For god ordens skyld bemærkes det, at der pt. er et udkast til lovforslag i høring, hvori der foreslås ændrede kriterier for kastration, da det nuværende kriterium i sundhedslovens § 115, hvorefter ansøgerens kønsdrift skal medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse for, at der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, har vist sig vanskeligt at anvende for de læger, der skal vurdere, om kriterierne for tilladelse til kastration er til stede. Hertil kommer, at begrebet ”betydelige sjælelige lidelser” er fra en tid, hvor
både termer og den lægefaglige vurdering af transseksuelle var væsentlig anderledes end i dag. Med henblik på at anvende et mere retvisende kriterium påtænkes det derfor foreslået at ændre reglerne, således at en person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgeren er transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format hos Folketinget.

Note
  1. [Retur] Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)