LGBT Danmark skrev den 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 27. marts til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) og Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion.
Skrivelsen er registreret hos:
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) som SOU, Alm. del 2016-17: bilag 188.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) har endvidere tilknyttet henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling 2016-17 – om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.
Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) som SUU, Alm. del 2016-17: bilag 523.

Baggrunden er, at Information fredag den 23. marts 2017 omtalte, at en transmand var blevet forhindret i at registrere sig som far til sit barn, men er i stedet var blevet henvist til at lade sig registrere som medmor.
Det var LGBT Danmarksk opfattelse, at dette beroede på en misforståelse og har derfor udarbejdet den herunder gengivne analyse og sendt den til Sundhedsministeriet for at få bekræftet analysen.

Skrivelsen gengives herunder.

Til.
Børne- og socialministeriet
27. marts 2017

I artikler i Information 23. marts 2017 berettes om en sag, hvor en kvinde og en transmand får et barns sammen, og hvor manden efter nedkomsten ikke kan blive anerkendt som far:
  • Kvinden bliver gravid ved insemination med donorsæd, da manden som transmand ikke har sædceller
  • Manden er på befrugtningstidspunktet juridisk mand efter juridisk kønsskifte
  • Der anvendes kendt donor
  • Statsforvaltningen oplyser, at der ikke kan søges faderskab, men medmoderskab
  • Artiklerne kredser om et citat om, at ”i børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med”
  • Børne- og socialministeren udtaler skriftligt til avisen, at hun ikke agter at ændre loven

Det er LGBT Danmark, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners opfattelse, at det hele beror på en misforståelse, og at manden skal anerkendes som far.

Sagen rejser en række principielle spørgsmål, som LGBT Danmark ønsker afklaret af hensyn til vores mulighed for at udføre vores arbejde, herunder vores rådgivningsaktiviteter.

Indledningsvis skal knyttes nogle bemærkninger – i brede træk – om funktionen af lovgivningen. Børnelovens § 27 indeholder bestemmelser om, hvilke erklæringer, der skal afgives forud for assisteret reproduktion. Med erklæringerne fastlægges, hvem der kan udlægges som juridiske forældre til et eventuelt kommende barn. Dermed bestemmes, hvem der kan idømmes forælderskab ved retten. Børnelovens §§ 1, 2, 3 og 14 indeholder bestemmelser om, hvordan et konkret barns juridiske forældre bestemmes: Den, der føder barnet er barnets mor, og den anden forælder vil være enten dennes ægtefælle eller en, der anerkender barnet gennem en omsorgs- og ansvarserklæring. Det kan også være en, der idømmes forælderskab ved retten.

Børneloven og det reproduktive køn

Det i avisartiklen nævnte citat om at i ”børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig …” stammer ikke fra børneloven, men til forarbejderne til lovforslag L 189 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. i forbindelse med indførelse af juridisk kønsskifte (2013-14 L 189 / LOV nr 744 af 25/06/2014), nærmere bestemt fra høringsnotatet:

Det Etiske Råd konstaterer, at ændringer i børneloven ikke indgår i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foreslåede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlæggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske Råd anledning til at fremkomme medbemærkninger herom. Således henviser Det Etiske Råd til børneloven §§ 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af børneloven, så f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske Råd spørger desuden, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte? Rådet finder, at dette vil være en logisk følge af en holdning, hvorefter de lovgivningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn.

Under alle omstændigheder finder Rådet, at børnelovens § 1 og § 30 i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhængigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfælde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:

Idet børneloven henhører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:
”I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid på naturlig vis – uanset at personen juridisk er en kvinde – være barnets far i børnelovens forstand.

Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at gøre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige forældreskab, der da også er dækkende for langt størstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder børnelovens udgangspunkt, blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af problemstillingen (man anslår, at et sted mellem 15 og 70 personer vil få foretaget et juridisk kønsskifte om året), og den omfattende ændring af børneloven og relateret lovgivning, der vil være påkrævet, såfremt udgangspunktet ændres.

Ministeriet bemærker desuden, at en juridisk kønsskiftet person efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige køn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne ændringer af det retlige forældreskab medmanglende kontinuitet for barnet til følge.

Det primære sigte for lovforslaget er at sikre transkønnede mulighed for at blive anerkendt som tilhørende det køn, de føler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk kønsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet børneloven. En gennemskrivning af børneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk kønsskifte opståede problemstillinger, vil være et tidskrævende og omfattende arbejde, der vil kræve nedsættelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk løsning, hvilket vil være at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil følge udviklingen på området og løbende vurdere behovet for en præcisering eller ændring af børneloven også i relation til andre spørgsmål om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afgørende for ministeriet, at der med fastholdelsen af børnelovens udgangspunkt ikke lægges hindringer i vejen for, at juridisk kønsskiftede kan få børn og blive registreret som retlige forældre til deres børn.”

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l189/bilag/1/1363528/index.htm
(LGBT Danmarks fremhævelser)

Den arbejdsgruppe, der henvises til er den tværministerielle arbejdsgruppe, der arbejdede forud for fremsættelsen af lovforslaget om juridisk kønsskifte. Den udgav Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte, Justitsministeriet, 27. februar 2014. Heri finder man en uddybning vedrørende fortolkningen af forældreskab:

9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil være påkrævet, et det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/
2014/Rapport%20om%20juridisk%20kønsskifte.pdf

(LGBT Danmarks fremhævelser)

Her fremgår tydeligt, at det er de fertile parters biologiske køn, der tillægges betydning. Den, der føder et barn, er mor uanset juridisk køn, og som det er uddybet i høringsnotatet fra L 189 er en person, der har gjort sin partner gravid på naturlig vis at betragte som far uanset juridisk køn.

Der skal en sædcelle og en ægcelle til at undfange et barn, og derfor kan man i høringsnotatet anføre, at der ikke vil være fortolkningstvivl. Men den infertile person bruger ikke sit køn til at forplante sig med, og teksten i høringsnotatet er følgelig ikke møntet på denne.

Man kan undre sig over, at arbejdsgruppen mener, at ”personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig [vil] være fertile”. Det er jo indlysende forkert. I nogle tilfælde vil de være fertile, i andre tilfælde ikke, som det også eksemplificeres i nærværende sag: Transmanden er infertil, da han ikke har sædceller til at gøre partneren gravid. Det ændrer dog ikke på, at intentionen i forarbejderne tydeligvis er, at børneloven for fertile (trans-)personer sætter lighedstegn mellem forældrekøn og reproduktivt køn.

Opsamlende kan det konkluderes, at det i den nærværende sag omtalte afsnit om ”det køn, man bruger til at forplante sig med” ingen betydning har for sagen.

Assisteret reproduktion
Et par kan få hjælp til at få børn, hvis det er ramt af infertilitet. Det er også tilfældet, hvis infertiliteten skyldes den ene parts mangel på sædceller herunder, at partneren er kvinde eller transmand.

I lov om assisteret reproduktion (2013-14 L 189 / LBK nr 93 af 19/01/2015) anføres

Stk. 3. I denne lov forstås ved:
1) Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
2) Mand: en person med mindst en testikel.

Men som det også fremgår af loven, er den mand, der omtales, den person, der leverer sædcellerne. Der er ingen specifikke henvisninger til kvindens infertile partners køn, idet der blot refereres til ”eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner”.

Af bemærkningerne til lovforslag L 189 fremgår

Det foreslåede § 1, stk. 3, fastlægger lovens definition af kvinder og mænd. Det foreslås således med § 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen indsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion.
Tilsvarende foreslås der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mænd i lovens forstand, hvorefter det fremgår, at der ved en mand forstås en person med mindst en testikel.

Lov om assisteret reproduktion giver således ingen fortolkningsbidrag til den juridiske forståelse af den infertile partners køn.

Som beskrevet i det foregående afsnit, vil fertile forældre, der får børn med egne kønsceller, blive betragtet som henholdsvis far og mor i forhold til deres reproduktive køn. Hvis parret imidlertid ikke råder over egnede kønsceller, må det ty til donation.

Der blev ved en lovrevision i 2012 (2011-12 L 138 / LOV nr 602 af 18/06/2012) åbnet op for, at par af modsat køn kunne anvende kendt sæddonor. Revisionen indeholdt blandt andet revidering af børneloven, og udgangspunktet er, at ægtemanden, der skal give samtykke til behandlingen, automatisk er juridisk forælder.

Året efter revideredes loven igen (2012-13 L 207 / LOV nr 1313 af 27/11/2013), idet der blev åbnet op for, at et par bestående af to kvinder, kan anvende en kendt donor. Her fik de tre parter imidlertid mulighed for selv at bestemme, om det skulle være moderens partner eller manden, der skulle være den anden juridiske forælder.

Moderen er her den, der føder barnet. Hendes partners køn afgør donors retsstilling. Er det en mand, bliver denne anset som far, og de kan ikke vælge, at donor skal være far. Hvis det er en kvinde, kan de tre i forening beslutte, at donor skal være far.

I nærværende sag er der anvendt kendt donor. Ville parterne her have haft mulighed for at lade donor registrere som far? Iflg. børnelovens § 27 a, stk. 1 fordrer det, at kvinden er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner. Der er en lang og entydig retstradition for, at ægteskabet følger det juridiske køn. Indtil ægteskabet blev åbent for alle, kunne en kvinde kun gifte sig med en transmand, såfremt han havde fået juridisk kønsskifte. Det må således konkluderes, at familien i nærværende sag ikke ville kunne have benyttet bestemmelsen i § 27 a, stk. 1. Tilsvarende er bestemmelsen i § 27 a, stk. 2 – bestemmelsen om medmoderskab – ikke tilgængelig for familien. Deres situation vil følgelig være omfattet af hovedbestemmelsen § 27, stk. 1. Med andre ord: Moderens partner vil ikke kunne udlægges som medmor, men som far.

Herefter forestår opgaven at finde ud af efter hvilken bestemmelse, forældreskabet til det resulterende barn skal anerkendes. Også bestemmelserne om anerkendelse refererer til moderens partner, gift (ægteskab/registreret partnerskab) eller ugift. Igen er der ikke tvivl om, at ægteskab og registreret partnerskab referer til juridisk køn, ikke til reproduktivt køn. Derfor er det i nærværende sag udelukket, at bestemmelserne i kapitel 1 a om medmoderskab kan bringes i anvendelse. Dermed falder situationen ind under § 14, stk. 3. Med andre ord: Hvis den mandlige partner i den nærværende sag ikke anerkender barnet, vil han skulle idømmes faderskab ved retten.

Hjemmeinsemination i forlængelse af klinisk insemination
I den nærværende sag er der yderligere aspekter, der må tages i betragtning:
  • Parret har i første omgang forsøgt sig med assisteret reproduktion på klinik
  • Efterfølgende har parret forsøgt hjemmeinsemination, hvilket førte til graviditet
  • Ved hjemmeinseminationen er anvendt sæd fra donor via sædbanken
  • Den kvindelige part er sundhedsperson (jordemoder)

Dette rejser spørgsmålet om, hvilke dele af børneloven, der skal bringes i anvendelse. Lovgiver har i sin tid besluttet, at de samtykkeerklæringer, der ligger til grund for børnelovens tillæggelse af faderskab og medmoderskab alene kan afgives til en behandlende fertilitetsklinik og ikke fx til en notar. Det betyder, at hjemmeinsemination i udgangspunktet ikke er omfattet af børnelovens bestemmelser i forhold til assisteret reproduktion. Lovgivers intention har været, at de kommende forældre skal rådgives om de familieretlige implikationer af deres valg i forbindelse med assisteret reproduktion. Denne intention er ligefrem lovhjemlet (lov om assisteret reproduktion § 24).

Da jordemoder Nina Stork i 1999 åbnede sin inseminationsklinik, var hun ikke omfattet af lov om kunstig befrugtning. Der gennemførtes en række prøvesager ved retten for at afgøre, hvordan de resulterende børn skulle ses i forhold til børneloven:

Det er på denne baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge og stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt at henlægge sagen.

Cirkulæreskrivelse af 11. juni 2003, J.nr. 03-7109-00002
https://panbloggen.files.wordpress.com/2012/08/2003_juni_cirkulaere_faderskab.pdf

Essensen er, at selvom børnene blev til udenfor fertilitetsklinikkerne og dermed udenfor lov om assisteret reproduktions regi, kunne man alligevel benytte børnelovens bestemmelser vedr. børn undfanget ved assisteret reproduktion, såfremt sæden var leveret som til fertilitetsklinikker.

I nærværende sag er der modtaget information og afgivet de nødvendige samtykker til en klinik, hvorfor forudsætningen for behandling er opfyldt. Sæden, der er anvendt, er doneret til et vævscenter jfr. børnelovens § 28. Det er LGBT Danmarls opfattelse, at betingelserne for anerkendelse efter børnelovens § 14, stk. 3 dermed er opfyldt, og at transmanden dermed kan anerkendes som far til barnet.

Statsforvaltningens adkomst til oplysninger om tidligere juridisk køn
I nærværende sag, har statsforvaltningen stillet spørgsmål om en forælders tidligere juridiske køn.

Når man får et barn og går til myndighederne for at registrere forældreskab, oplyser man ikke om barnets tilblivelseshistorie. Man oplyser fx ikke, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion. Børneloven sikrer, at parter, der har en retlig interesse i barnet, kan beskytte denne interesse fx ved at starte en forælderskabssag ved retten.

Det er LGBT Danmarks opfattelse, at statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab (faderskab/medmoderskab) ikke har nogen retlig interesse i at kende forældres eventuelle tidligere juridiske køn, hvorfor der i nærværende sag er sket et rettighedsbrud. Dette sker blandt andet i forhold til Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet:

19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/
ministerkomitéens%20rekommandation.pdf

Sprogbrug
Hele denne diskussion og forvirringen omkring den nærværende sag skyldes, at lovgivningen har en meget uklar sprogbrug i forhold til køn og kønsrelaterede roller. Af hensyn til den videre diskussion skal her præciseres de roller, der er omfattet af eksisterende dansk lovgivning. Bemærk, at disse forskellige køn i udgangspunktet er uafhængige, men gennem lovgivning og retspraksis bindes sammen.

Juridisk partnerkøn

Juridisk forælderkøn (forælderskab, medforælderskab)
  • Mandlig juridisk forælder
    • Den, der efter børneloven er far ved ægteskab, anerkendelse eller dom
    • Den juridiske mand, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forælderskab
    • Den juridiske mand, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber et juridisk forælderskab
  • Kvindelig juridisk forælder
    • Den, der efter børneloven er mor, dvs. den, der har født barnet
    • Den juridiske kvinde, der ved adoption har overtaget et mandligt eller kvindeligt juridisk forælderskab
    • Den juridiske kvinde, der ved stedbarnsadoption af barn med én juridisk forælder, skaber et juridisk forælderskab
  • Kvindelig juridisk medforælder

Reproduktivt køn (genetisk ophav, fødselsforælder)
  • Mandligt genetisk ophav: Den, hvis sæd er indgået ved undfangelse
  • Kvindeligt genetisk ophav: Den, hvis æg er indgået ved undfangelse
  • Kvindelig fødselsforælder: Den juridiske kvinde, der gennemfører svangerskab og føder barnet
  • Mandlig fødselsforælder: Den juridiske mand, der gennemfører svangerskab og føder barnet

Juridisk intentionsforælderkøn
  • Mandlig intentionsforælder: Den juridiske mand, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges juridisk mandligt forælderskab (faderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.
  • Kvindelig intentionsforælder: Den juridiske kvinde, der ved samtykke giver sin partner ret til at modtage assisteret reproduktion og dermed kan tillægges kvindeligt juridisk medforælderskab (medmoderskab) ved ægteskab, anerkendelse eller dom.

Med dette vokabular kan familiedannelser diskuteres mere præcist.

Eksempler
I de følgende eksempler opføres kønnene for de forskellige roller for forskellige forældrekonstellationer. ”K” og ”M” står for henholdsvis kvindelig og mandlig, mens ”-” anvendes, hvor rollen ikke er udfyldt. Hvor kombinationen af rolle og forældretype (fødende/ikkefødende) aldrig eksisterer, er feltet gennemstreget.

Eks. 1: En cismand og en ciskvinde får et barn sammen ved samleje (majoritetsbefolkningen)
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Mand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder
Genetisk ophav K K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K M
Juridisk medforælder ———————

Eks. 2: Et par bestående af to ciskvinder får et barn sammen under anvendelse af anonym sæddonation
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Kvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
Intentionsforælder K
Genetisk ophav K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K
Juridisk medforælder ———————

Eks. 3: En person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, får et barn med en kvinde ved anvendelse af donorsæd
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Transmand)
Juridisk køn K M
Juridisk partner K M
Intentionsforælder M
Genetisk ophav K
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K M
Juridisk medforælder ———————

Eks. 4: En transmand, der har gennemført juridisk kønsskifte får et barn med en mand ved anvendelse af dennes sæd og egne æg og egen livmoder
  Fødende forælder
(Transmand)
Ikkefødende forælder
(Mand)
Juridisk køn M M
Juridisk partner M M
Intentionsforælder (M)
Genetisk ophav K M
Fødselsforælder M ————————–
Juridisk forælder K ————————–
Juridisk medforælder ———————

Det vil formentligt kræve fertilitetsbehandling, og i så fald vil den ikkefødende forælder skulle give samtykke – derfor står intentionsforælder i parentes. Efter børneloven er den fødende forælder at betragte som mor. Derfor er den juridiske, fødende forælder her opført som K. LGBT Danmark finder dette utilfredsstillende.

Eks. 5: En transkvinde får et barn med en kvinde under anvendelse af egen opbevaret sæd
  Fødende forælder
(Kvinde)
Ikkefødende forælder
(Transkvinde)
Juridisk køn K K
Juridisk partner K K
Intentionsforælder K
Genetisk ophav K M
Fødselsforælder K ————————–
Juridisk forælder K
Juridisk medforælder ——————— K

LGBT Danmark ønsker også, at der åbnes op for partnerdonation af æg, således en infertil kvinde i et par bestående af to kvinder kan modtage et æg fra sin partner, og så en transmand kan donere et opbevaret æg til sin partner.

Forståelse af eksisterende lovgivning
På baggrund af denne analyse ønsker LGBT Danmark at stille følgende afklarende spørgsmål:

Spørgsmål 1

Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
  • som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
  • har givet samtykke til fertilitetsbehandling,
i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendelse eller dom?

Spørgsmål 2

Er ministeriet enig i, at i en situation,

  • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
  • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold på klinikken,
  • og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter,
er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juridisk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?

Spørgsmål 3
Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU).
Henvendelsen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) i pdf-format.
Folketingets journal vedr. tilknytningen af henvendelsen til beslutningsforslag B 119.
Henvendelsen som bilag 1 til beslutningsforslag B 119.
Folketingets journal vedr. henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU).
Henvendelsen til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) i pdf-format.
Omtale af henvendelsen hos LGBT Danmark.
Henvendelsen (her til Børne- og socialministeriet) i pdf-format hos LGBT Danmark.

FATID’s åbne brev til sundhedsministeren om ventetid på at få foretaget kønskorrigerende indgreb. SUU 8. januar 2017, bilag 134.

Vist 0 gange. Foreningen af Transkønnede I Danmark – FATID har i et udateret åbent brev sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som er modtaget hos Sundheds- og Ældreudvalget den 8. januar 2016, stillet en række spørgsmål om ventetid på at få foretaget selve det kønskorrigerende indgreb.

Det åbne brev gengives herunder

Åben brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby

I Danmark er det fra d.1/1 2017 vedtaget af transkønnede ikke længere skal diagnosticeres som psykisk syge hvilket har stor betydning for den enkelte.

Det der idag kan påvirke de transkønnede er den helt urimelige lange ventetid på at få foretaget selve det kønskorrigerende indgreb efter godkendelse fra Sundhedsstyrelsen til fuld kastration mand til kvinde. Det er ganske opslidende at sidde i uvished for den enkelte transkønnet.

FATID er bekendt med den danske regering har som et af sine mål, at få nedbragt ventelister i det danske sundhedsvæsen. Men på dette specifikke området lader det til det ikke er tilfældet. FATID har en række spørgsmål i forbindelse med denne alvorlige problematik.

  • Det er alm. kendt at der er en lang række transkønnede der har ventet på selve indgrebet i mere end 2 ar og undertegnet har i januar 2016 fået besked om jeg var øverst i bunken. Dette i lighed med mange andre i samme situation. Hvor i ligger rimeligheden i at en transkønnet skal sidde fast på en venteliste så lang tid ?
  • Hvis der ikke er foretaget nævnevardige indgreb i hele 2016 hvordan kan en transkønnet så være sikker på at den pågældende kirurg har den nødvendige rutine i et så omfattende indgreb ?
  • Har sundhedsministeren overvejet at få foretaget disse indgreb med hjælp fra udenlandske kirurger for at få nedbragt ventelisterne så en transkønnet ikke skal vente i op til et halvt årti ?
  • Der sidder en del transkønnede som har fået Sundhedsstyrelsen’s godkendelse til kastration ( m til k) men så at sige har mistet tålmodigheden med det danske sundhedssystem og søger at få foretaget indgrebet feks. i ex – Jugoslavien. Er der mulighed for den enkelte kan få finansieret dette eller vil sundhedsministeren rejse problematikken i Folketinget ?
  • Mange transkønnede er udpræget skeptisk over for manglen på rutinen i dette indgreb foretages i Danmark. Har sundhedsministeren overvejet at få lavet en aftale med f.eks. Sava Perovic Foundation i ex- Jugoslavien ?
  • FATID vil gerne vide om der i skrivende stund gøres tiltag til at den ansvarlige kirurg Michael Westergaard, Riget bliver videreuddannet så indgrebet kan udføres mere regelmassigt, med et langt bedre kosmetisk resultat, og derved opnås rutine som der er gældende i udlandet ?

Venlig hilsen

Lotte Dersgaard
Næstformand
F.A.T.I.D
Foreningen af Transkønnede I Danmark

Tlf.31716013
N.B : dette brev er også blevet sendt til udvalgte medier i Danmark

* * *
Folketingets journal vedrørende det åbne brev.
Det åbne brev i pdf-format hos Folketinget.

Eksamens- og kursusbeviser kan genudstedes og det uden gebyr meddelte børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby (V) den 14. oktober 2016 til LGBT Danmark.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark skrev den 3. oktober 2016 til uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og børne- undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby om at drage omsorg for, at personer, der har fået juridisk kønsskifte kan få udstedt nye eksamens- og kursusbeviser uden gebyr.
I dag kan uddannelsesinstitutioner udstede nye eksamensbeviser, men har ikke pligt til det. Ministrene vil derfor tage initiativ til at ændre reglerne, så uddannelsesinstitutionerne fremover bliver forpligtet til at udstede nye eksamensbeviser i disse situationer.
Lovgivningen giver ikke mulighed for opkrævning af gebyr, så Ellen Trane Nørby har foreslået LGBT Danmark at råde personer, der efter juridisk kønsskifte er blevet opkrævet gebyr for genudstedelse af sådanne beviser, til at kontakte uddannelsesinstitutionen for at få tilbagebetalt evt. indbetalte beløb

Herunder gengives:
Henvendelsen til ministrene, Ulla Tørnæs og Ellen Trane Nørby
Svaret fra Ellen Trane Nørby

[Til top] Henvendelsen til ministrene

Ulla Tørnæs, Uddannelses- og forskningsminister, ufm@ufm.dk
Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling, uvm@uvm.dk

Vedr.: Problemer med ændring af navn og cpr-nummer på eksamens-, kursus- og lignende beviser efter juridisk kønsskifte

3. oktober 2016.

Kære Ulla Tørnæs og Ellen Trane Nørby

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner erfarer, at der er personer, som efter deres juridiske kønsskifte har fået afslag på at få udstedt nye eksamens-, kursus- og lignende beviser med deres nye identitetsoplysninger. Der er forskel fra den ene uddannelsesinstitution til den anden; nogle kan uden videre lave nye dokumenter, andre vil ikke.

LGBT Danmark anmoder derfor om, at I, eksempelvis gennem en cirkulæreskrivelse, sikrer, at personer, der har fået juridisk kønsskifte, har ret til at få udstedt nye eksamens-, kursus- og lignende beviser med deres nye identitetsoplysninger anført.

Uoverensstemmelser mellem en persons officielle navn, køn og personnummer og identitetsoplysningerne på eksamens-, kursus- og lignende beviser, giver store problemer for eksempel ved jobansøgninger. Arbejdsgivere betvivler ganske forståeligt, at det er ansøgerens beviser. Det betyder, at ansøgeren må forklare om sit kønsskifte og indsende dokumentation fra CPR-kontoret om sit juridiske kønsskifte.

Udover at være krænkende må det desuden anses for at være diskrimination, hvis personer, der har fået juridisk kønsskifte, skal oplyse herom eller blive outet i sammenhænge, hvor det grundlæggende er irrelevant.

LGBT Danmark skal på den baggrund spørge, om I er indstillet på at imødegå problemet?

Med venlig hilsen
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til top] Svaret fra Ellen Trane Nørby

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Ministeren

14-10-2016

Søren Laursen, forperson
Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

Kære Søren Laursen og Linda Thor Pedersen

Tak for jeres brev af 3. oktober 2016 om problemer vedrørende udstedelse af nye eksamensbeviser m.v. til personer, der har foretaget juridisk kønsskifte. Efter aftale med uddannelses- og forskningsministeren, som I også har stilet brevet til, svarer jeg på vegne af os begge.

Det er beklageligt, hvis en person ikke kan få udstedt et nyt eksamensbevis efter at have fået foretaget juridisk kønsskifte. Der er aktuelt ikke noget til hinder for, at uddannelsesinstitutioner kan udstede nye eksamensbeviser, men omvendt har de ikke pligt til det. Derfor vil vi ministre tage initiativ til at ændre reglerne, så uddannelsesinstitutionerne fremover bliver forpligtet til at udstede nye eksamensbeviser i disse situationer.

Vi kan forstå, at I derudover har oplyst til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at I har kendskab til tilfælde, hvor uddannelsesinstitutionen har opkrævet gebyr for udstedelse af nyt eksamensbevis. Lovgivningen giver ikke mulighed for opkrævning af gebyr, så vi vil foreslå, at I råder pågældende til at kontakte uddannelsesinstitutionen for at få tilbagebetalt evt. indbetalte beløb.

Det er vores opfattelse, at problemerne i de fleste tilfælde opstår på grund af uddannelsesinstitutioners manglende kendskab til mulighederne inden for reglerne og ikke nødvendigvis af manglende velvilje. Derfor vil vi gøre de relevante lederforeninger og videregående uddannelsesinstitutioner opmærksomme på, at de i dag kan imødekomme ønsker om at få udstedt nye eksamensbeviser, og at vi snarest vil tage initiativ til at ændre reglerne, så dette bliver et krav for institutionerne.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Henvendelsen fra LGBT Danmark til ministrene i pdf-format.
Svaret fra børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby i pdf-format.
Omtale den 1. november 2016 af henvendelsen og svaret fra Ellen Trane Nørby hos LGBT Danmark.

LGBT Danmarks "lov"forslag af 4. oktober 2016 om juridisk kønsskifte til personer under 18 år. SOU bilag 5. LIU bilag 4.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark har udarbejdet et regulært lovforslag til ændring af lov om Det Centrale Personregister, der muliggør juridisk kønsskifte til personer under 18 år som en konsekvens af, at Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann den 6. september 2016 afslog LGBT Danmarks anmodning om at gøre det muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte.
Forslaget og en følgeskrivelse med en anmodning om foretræde for udvalgene for at præsentere foreningens forslag og uddybe baggrunden for forslaget blev den 5. oktober 2016 fremsendt til Social- og Indenrigsudvalget og Ligestillingsudvalget.

Social- og Indenrigsudvalget registrerede den 7. oktober 2016 LGBT Danmarks følgeskrivelse som SOU, Alm. del 2016-17 – bilag 5. Selve "lov"forslag er ikke offentliggjort af Folketinget.

Ligestillingsudvalget registrerede den 7. oktober 2016 LGBT Danmarks følgeskrivelse og "lov"forslag som LIU, Alm. del – 20146-17 – bilag 4.
Ligestillingsudvalget oplyste samtidig, at LGBT Danmark kommer i foretræde i Social- og Indenrigsudvalget, og at medlemmerne af Ligestillingsudvalget vil blive inviteret med hertil.

* * *
Herunder gengives:
Følgeskrivelse til udvalgene og anmodning om foretræde
Forslaget

[Til indhold] Følgeskrivelse til udvalgene og anmodning om foretræde

Onsdag den 5. oktober 2016.
Social- og Indenrigsudvalget
Ligestillingsudvalget

Vedr.: Ændring af CPR-loven og anmodning om foretræde

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anmoder om foretræde for Social- og Indenrigsudvalget og/eller Ligestillingsudvalget med henblik på at præsentere foreningens forslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister, så det bliver muligt for personer under 18 år at få juridisk kønsskifte, og uddybe baggrunden for forslaget.
Foreningens forslag er vedhæftet.

Enslydende henvendelse er sendt både til Social- og Indenrigsudvalget og Ligestillingsudvalget.

Med venlig hilsen

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
linda@lgbt.dk
[Til indhold] Forslaget

Forslag
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer til personer under 18 år,
der oplever sig som tilhørende det andet køn)

§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 15 i lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, lov nr. 545 af 29. april 2015 og § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015
foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 6 slettes “Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”

2. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
“Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. Er personen ikke fyldt 15 år, indgives ansøgningen af myndighedsindehaveren.”

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

3. I § 26, stk. 4, ændres “§ 3, stk. 8” til: “§ 3, stk. 9”.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt, at personer under 18 år, som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte. Det foreslås således, at juridisk kønsskifte kan opnås ved indgivelse af skriftlig ansøgning om nyt personnummer, hvoraf det fremgår, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

2. Lovforslagets baggrund
Forslagsstillerne ønsker med lovforslaget at gøre det muligt, at børn og unge under 18 år kan opnå juridisk kønsskifte på samme måde, som personer over 18 år i dag har mulighed for.
Dette foreslås gennemført med sletning af sidste sætning i § 3, stk. 6, der lyder: “Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”

Juridisk kønsskifte for personer over 18 år blev indført med vedtagelsen af lovforslag L 182 den 11. juni 2014 og udmøntet ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister med ikrafttrædelse den 1. september 2014.

Gennem de senere år har der været stigende opmærksomhed på og erkendelse af, at også børn og unge – ja helt ned til omkring 3-års alderen – oplever sig som tilhørende det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen. Det ses bl.a. af det stadig stigende antal af unge under 18 år, som frekventerer Sexologisk Klinik.
Disse børn og unge lider meget i dagligdagen på grund af uoverensstemmelse mellem deres officielt registrerede køn, fornavn og personnummer, og det køn, som de identificerer sig som, og deres kønsudtryk.
Den hjælp og støtte, de kan få på Sexologisk Klinik, kan hjælpe dem til at blive afklarede om deres kønsidentitet, men hjælper ikke på de daglige problemer uoverensstemmelsen medfører.

Uoverensstemmelsen mellem den officielle registrering af disse børn og unge og deres kønsudtryk medfører mange problemer og ydmygelser i dagligdagen både for børnene og de unge og for deres forældre. Igen og igen er de nødsaget til at forklare, hvorfor der er denne uoverensstemmelse. Det gælder f.eks. ved indmeldelse i sports- og ungdomsklubber, ved lægebesøg, biblioteksbesøg, rejser til udlandet m.v.
Forældrene, der jo er voksne, kan forklare om grunden til uoverensstemmelsen, men for børn og unge kan det svært og nærmest traumatisk igen og igen at skulle forklare derom. Og i mange tilfælde sker det offentligt omgivet af andre (i denne sammenhæng uvedkommende) personer.

Både hos disse børn og unge og deres forældre er det juridiske kønsskifte et stort ønske.
At det juridiske kønsskifte er en stor hjælp, synes dokumenteret alene ved, at 426 voksne pr. 31. august 2016 har fået juridisk kønsskifte siden mulighedens start den 1. september 2014.

Det juridiske kønsskifte vil forhindre mange problemer for disse børn og unge og for deres forældre, idet der vil blive overensstemmelse mellem disse børn og de unges kønsidentitet og kønsudtryk og oplysningerne på deres sundhedskort, pas og legitimationskort for unge under 18 år.
Tilsvarende vil der også blive overensstemmelse mellem registreringerne i børnehaver og skoler, hvilket også vil medvirke til at give disse udsatte børn og unge en lettere dagligdag.

Da det juridiske kønsskifte er uafhængigt af udredningen og behandlingen af disse børn og unge på Sexologisk Klinik, er det uden betydning hvor megen viden, der aktuelt er om børns og unges kønsidentitetsproblemer.

Hvis et barn eller en ung i løbet af barndommen, ungdommen og puberteten skulle fortryde det juridiske kønsskifte, er der ingen skade sket.
Det juridiske kønsskifte er jo fuldt reversibelt, idet de efter ansøgning kan få gentildelt deres oprindelige personnummer.

Der er derfor ikke nogen betænkeligheder ved at gøre det muligt, at personer under 18 år, som oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte.

Da det er almindeligt, at børn i Danmark inden skolestart er i børnehave, og at skolestarten begynder i 5 års alderen, bør det være muligt for få juridisk kønsskifte inden børnene starter i børnehaven og inden deres skolestart, således at der er overensstemmelse mellem deres kønsudtryk og kønsidentitet og deres officielt registrerede fornavn, køn og personnummer. Der bør derfor ikke være nogen nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte.

Unge bør fra de er fyldt 15 år selv kunne ansøge om juridisk kønsskifte.
15 år er alderen, hvor unge jf. sundhedsloven skal inddrages i deres behandling og give informeret samtykke til en behandling. Derfor synes det rimeligt, at de også selv kan ansøge om juridisk kønsskifte.

Børn og unge under 15 år skal kunne få juridisk kønsskifte, idet myndighedsindehaveren indgiver ansøgningen.

Der henvises yderligere til, at Malta og Norge, som det fremgår herunder, i henholdsvis 2015 og 2016 indførte juridisk kønsskifte for børn og unge.

Malta vedtog den 1. april 2015 en lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika uden en nedre grænse for juridisk kønsskifte:
“3. Alle personer, der borgere i Malta, har ret til
(a) anerkendelse af deres kønsidentitet,
(b) fri udvikling af deres person i henhold til deres kønsidentitet,
Mindreårige
7. De personer, der har forældremyndigheden over den mindreårige eller er vejleder for den mindreårige, kan indgive en ansøgning til civilretten (Voluntary Jurisdiction Section) med anmodning om, at retten ændrer den registrerede kønsbetegnelse og fornavnet på den mindreårige, således at de svarer til den mindreåriges kønsidentitet.”

(Oversat fra TGEU’s gengivelse af loven).
http://tgeu.org/wp-content/uploads/2015/04/Final-Gender-Identity-Gender-Expression-and-Sex-Characteristics-Act.doc

Norge vedtog den 6. juni 2016 en lov om juridisk kønsskifte med en nedre aldersgrænse 6 år, der er begrundet med, at de unge så kunne få overensstemmelse mellem deres officielle registrering og deres kønsidentitet og kønsudtryk inden de begyndte i skolen:
“§ 4 Endring av juridisk kjønn for barn
Barn som har fylt 16 år kan selv søke om endring av juridisk kjønn.
Barn mellom 6 og 16 år må søke om endring av juridisk kjønn sammen med den eller de som har foreldreansvar for barnet. Dersom foreldre har felles foreldreansvar, men søknaden fremmes sammen med bare en av dem, kan det juridiske kjønnet likevel endres dersom dette er til barnets beste.
Søknad om endring av juridisk kjønn for barn under 6 år fremmes av den eller de som har foreldreansvar for barnet. Barn som er i stand til å danne seg egne synspunkter om det saken gjelder, skal informeres og gis mulighet til å uttale seg før søknaden fremmes. Det er et vilkår for endring at barnet har en medfødt usikker somatisk kjønnsutvikling. Søker må legge frem dokumentasjon på tilstanden fra helsepersonell.”

https://www.stortinget.no/no/Saker-og-publikasjoner/Vedtak/Beslutninger/Lovvedtak/2015-2016/vedtak-201516-071/

3. Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer under 18 år, der oplever at tilhøre det andet køn
3.1. Gældende ret
Juridisk kønsskifte for personer over 18 år blev indført med vedtagelsen af lovforslag L 182 den 11. juni 2014 og udmøntet ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister med ikrafttrædelse den 1. september 2014.
“§ 3, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”

3.2. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget foreslås, at det fremover bliver muligt at tildele nyt personnummer til personer under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, ligesom personer over 18 år har mulighed for.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer under 18 år, som oplever sig selv som tilhørende det andet køn, har positive konsekvenser for de børn og unge, som ønsker et juridisk kønsskifte og disses forældre. Mange situationer vil blive lettere for dem, når der er overensstemmelse mellem disse børns og unges fornavn, køn og personnummer og deres kønsidentitet og kønsudtryk.

8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema
  Positive konsekvenser/indre udgifter Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har positive administrative konsekvenser både for børn og unge under 18 år, som ønsker et juridisk kønsskifte, og for deres forældre. Mange situationer vil således blive lettere, når der er overensstemmelse mellem deres kønsudtryk og kønsidentitet og deres officielt registrerede fornavn, køn og personnummer. Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1.
Ved sletning af den sidste sætning i § 3, stk. 6 “Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.” indføres der hjemmel til, at børn og unge under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, kan tildeles nyt personnummer på samme måde, som personer over 18 år i dag kan få tildelt nyt personnummer.

Til nr. 2.
Indsættelse af et nyt stk. 7 giver personer, der er fyldt 15 år, ret til selvstændigt at ansøge om juridisk kønsskifte, medens det for børn og unge under 15 år kræves, at det er myndighedsindehaveren, der indgiver ansøgningen.

Til nr. 3.
Ændringen i § 26 stk. 4, at § 3, stk. 8 bliver til § 3, stk. 9, er en konsekvens af indsættelsen af det nye stk. 7 i § 3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2017.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006.

Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
 
§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 15 i lov nr. 752 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, lov nr. 545 af 29. april 2015 og § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 foretages følgende ændring:

§ 3.
Stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.
1. I § 3, stk. 6slettes:
“Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”
§ 3. — 2. I § 3, indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
“Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. Er personen ikke fyldt 15 år, indgives ansøgningen af myndighedsindehaveren.”

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 26.
Stk. 4. Personer, som er tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 3, stk. 8, har ret, men ikke pligt til at få registreret en eventuel kontaktadresse her i landet eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommendes post.
3. I § 26, stk. 4, ændres “§ 3, stk. 8” til: “§ 3, stk. 9”.
 
§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2017.

 
§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

* * *
Følgeskrivelsen i pdf-format.
Forslaget i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende forslaget i pdf-format hos Social- og Indenrigsudvalget.
Følgeskrivelsen hos Social- og Indenrigsudvalget i pdf-format.
Forslaget i pdf-format hos Social- og Indenrigsudvalget.

Folketingets journal vedrørende forslaget hos Ligestillingsudvalget.
Følgeskrivelsen hos Ligestillingsudvalget i pdf-format.
Forslaget i pdf-format hos Ligestillingsudvalget.

Meddelelse i pdf-format hos Ligestillingsudvalget om, at LGBT Danmark kommer i foretræde hos udvalgene.

FATID’s skrivelse af 8. august 2016 til SUU – bilag 679 – om kønshormonbehandlingen af transkønnede.

Vist 0 gange. Dateret den 8. august 2016 har FATID sendt en skrivelse til Sundheds- og ÆldreudvalgetSUU Alm.del bilag 679. Modtaget den 18. august 2016. Samling 2015-16 – med kritik af den centralistiske måde kønshormonbehandlingen af transkønnede foregår.

Herunder gengives henvendelsen.

Til
Sundheds-og ældreudvalget
Christiansborg
8. august 2017

Foreningen Af Transkønnede I Danmark – FATID – har i 2 år fulgt hormonbehandlingen af Transkønnede i Danmark tæt og har på flere møder med danske sundhedsmyndigheder gjort opmærksom på at den behandling der i dag er gældende er både bureaukratisk, meget dyr og genererer lange ventetider og helt uacceptable lange returrejser igennem landet for at komme til 40 min. vurderingssamtaler i København og har desuden nogle højst uacceptable følgevirkninger.
Gældende hormonbehandling for transkønnede blev fastlagt i L 189 [1] der blev vedtaget i juni 2014. I denne lov strammede man reglerne for hormonbehandlingen på baggrund af at en københavnsk gynækolog havde udskrevet hormoner til en mindreårig. Den såkaldte Caspian sag [2]. Før denne sag, der vakte stor opsigt, havde hormonbehandlingen af transkønnede fungeret uden de store problemer. Transkønnede henvendte sig til egen læge, fik en tid hos en lokal psykiater og blev derefter sendt til en lokal gynækolog, hvoraf en del var vigtige støtter for de transkønnede.
Dette ellers velfungerende system blev med ét ændret med L189.
Nu skulle ALLE transkønnede, uanset geografisk hjemsted, til Sexologisk Klinik i København og vurderes af klinikkens psykologer ved flere samtaler før de kunne henvises til en gynækolog.
Det har givet en række problemer som vi i FATID mener er ved at være helt ude af proportioner:

I dag er der konstant 60-70 transkønnede på rejse igennem Danmark for at komme til disse samtaler. Det medfører tabt arbejdsfortjeneste, tabt studietid og koster regionerne store udgifter i rejseomkostninger. Fra de yderste områder er der ofte tale om en op til 12 timers returrejse og hvis mødetiden på Sexologisk Klinik ikke er tilpasset kommer en overnatning til.
Det er dyrt – ikke alene for den transkønnede, men også for samfundet.

En sort side af denne lov om en centraliseret hormonbehandling er den illegale tilgang til hormoner. FATID har bemærket at en del ikke orker disse lange besværlige rejser og skaffer sig hormonerne ad anden vej. Dette bifalder vi ikke, men undrer os samtidig over at man bibeholder en hormonbehandling der direkte fremmer denne praksis.

Sexologisk Klinik i København har 300-400 nye henvendelser fra transkønnede om behandling hvert år. Ventetiderne er oppe på op til 9 måneder.
Foreningen Af Transkønnede I Danmark finder forholdene uacceptable og kan kun konstatere at man skabte et fremskridt med tilladelsen til det juridiske kønsskifte (L182) men skabte samtidig et stort tilbageskridt med L 189.

Vi vil gerne opfordre udvalget til at se på en eventuel revidering af L 189 og få hormonbehandlingen af transkønnede på omgangshøjde med tidens krav om besparelser og sund fornuft og ikke mindst på omgangshøjde med udmeldingen fra Sundhedsminister Sophie Løhdes om, at transkønnede skal fjernes fra de psykiatriske sygdomslister.
Med venlig hilsen
Irene Haffner – Formand

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] L 189.
    Den gældende hormonbehandling for transkønnede blev ikke fastlagt i L 189.
    Lovforslag L 189 blev fremsat den 30. april 2014 og vedtaget under 3. behandlingen den 11. juni 2014.
    Lovforslag vedrører ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som følge af indførelse af juridisk kønsskifte.
    De nugældende regler om hormonbehandling af transkønnede er fastsat af Sundhedsstyrelsen i Vejledning om udredning og behandling af transkønnede – VEJ nr. 10353 af 19. december 2014.
  2. [Retur] “Caspian-sagen”.
    “Sagen” vedrørte ikke udskrivning af hormoner til en mindreårig.
    “Sagen” drejede sig om, at Caspian operativt fik fjernet sine bryster.

LGBT Danmarks forslag af 16. august 2016 til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann om juridisk kønsskifte for unge under 18 år. Svar 6. september 2016.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 16. august 2016 en skrivelse til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann med anmodning om, at gøre det muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte og at fjerne refleksionsperioden på 6 måneder.
Den 17. august 2016 sendtes en kopi til Ligestillingsudvalget.

Forslaget er journaliseret hos Ligestillingsudvalget som LIU bilag 90 – Alm. del 2015-16 – og hos Social- og Indenrigsudvalget som SOU bilag 364 – Alm. del 2015-16.

Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann svarede i et brev dateret den 6. september 2014.

Forslaget fra LGBT Danmark
Svaret fra ministeren

LGBT Danmark

LGBT Danmark

[Indhold] Forslaget gengives herunder.

Tirsdag den 16. august 2016.

Social- og Indenrigsministeriet
Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann
sim@sim.dk
Kopi til Ligestillingsudvalget

Vedr.: Juridisk kønsskifte til unge under 18 år
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anmoder social- og indenrigsministeren om at fremsætte forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Fjerne refleksionsperioden på 6 måneder og aldersgrænsen på 18 år for juridisk kønsskifte).
LGBT Danmark foreslår, at dette sker på følgende måde:
  1. I § 3, stk. 6 slettes, ”og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning”.
  2. I § 3, stk. 6 slettes den sidste sætning ”Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”.
  3. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: ”Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. For børn og unge under 15 år kan forældrene/værgerne med barnets/den unges samtykke ansøge om juridisk kønsskifte for barnet/den unge.”
  4. Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

Norge vedtog den 6. juni 2016 en lov om juridisk kønsskifte uden en refleksionsperiode og med en nedre aldersgrænse på 6 år. [1a]

Malta vedtog den 1. april 2015 en lov om bl.a. juridisk kønsskifte uden en refleksionsperiode og uden en nedre aldersgrænse. [2a].

Vedrørende sletning af refleksionsperioden
Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte pegede i sin rapport på, at en refleksionsperiode ville kunne sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte ikke var udtryk for en impulsiv beslutning. [3]

LGBT Danmark vurdere, at den tværministerielle arbejdsgruppes bekymringen var ubegrundet, og finder derfor ikke, at der er behov for at opretholde refleksionsperioden. Dette underbygges af de vedtagne love i Norge [1b] og Malta [2b].

Vedrørende sletning af aldersgrænsen på 18 år
Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte overvejede, om det skulle være muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte, men fandt ikke, at de havde det fornødne grundlag til at vurdere det.

Antallet af unge under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, er stigende. Det ses bl.a. af det stadig stigende antal af unge under 18 år, som frekventerer Sexologisk Klinik.

Unge under 18 år, ja selv børn, der endnu ikke er nået skolealderen, lider meget, når de oplever sig som tilhørende det andet køn. Det er i vid udstrækning begrundet i eller forstærket af uoverensstemmelsen mellem deres kønsidentitet og kønsudtryk og det køn, de er registreret som.

Et juridisk kønsskifte er en stor hjælp. Det synes dokumenteret alene ved det antal voksne, der har fået juridisk kønsskifte siden mulighedens start den 1. september 2014.

I den netop vedtagne norske lov om juridisk kønsskifte er den nedre aldersgrænse 6 år. Grænsen på 6 år er begrundet med, at de unge så kunne få overensstemmelse mellem deres officielle registrering og deres kønsidentitet og kønsudtryk inden de begyndte i skolen. [1c]

Da det er almindeligt, at børn i Danmark inden skolestart er i børnehave, og at skolestarten begynder i 5 års alderen, bør det være muligt for få juridisk kønsskifte inden børnene starter i børnehaven og inden deres skolestart.

Ansøgning fra børn og unge under 18 år
Unge bør fra de er fyldt 15 år selv kunne ansøge om juridisk kønsskifte.
15 år er alderen, hvor unge jf. sundhedsloven skal inddrages i deres behandling og give informeret samtykke til en behandling. Derfor synes det rimeligt, at de også selv kan ansøge om juridisk kønsskifte.
Børn og unge under 15 år skal kunne få juridisk kønsskifte med deres forældres/værges samtykke.

Hvis et barn eller en ung i løbet af barndommen, ungdommen og puberteten skulle fortryde det juridiske kønsskifte, så er der ingen skade sket.
Det juridiske kønsskifte er jo fuldt reversibelt, idet de efter ansøgning kan få gentildelt deres oprindelige personnummer.

Vi håber, vores forslag kan nyde fremme, og står selvfølgelig til rådighed for yderligere oplysninger.

LGBT Danmark henviser endvidere til:

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

Noter
1a. [Retur 1a] Norges lov om juridisk kønsskifte. Vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016.
 
1b. [Retur 1b] I “Høringsnotat” fra Helse- og omsorgsdepartementet anføres bl.a. følgende om en refleksionsperiode:
  6.1.3 Pålagt refleksjonsperiode?
Flertallet begrunner sin anbefaling slik:
“Flertallet vektlegger at personer som ønsker å endre navn i tråd med sin kjønnsidentitet, i en fremtidig ordning uten krav til diagnose eller kirurgiske inngrep, vil søke om både endring av navn og endring av juridisk kjønn samtidig. Ekspertgruppa mener at det er hensiktsmessig at endring av juridisk kjønn ikke gjøres til en uforholdsmessig lengre prosess enn det som kreves for å endre navn.

En venteperiode før innvilgelse av endring av juridisk kjønn vil kunne innebære at søkeren ser seg nødt til å utsette utdanning og arbeid, reiser eller andre aktiviteter.

Å sammenligne endring av juridisk kjønn med inngåelse og oppløsning av ekteskap har begrenset verdi, da den enkeltes valg i disse tilfellene har konsekvenser for en annen person.

Etter flertallets syn er det stor sannsynlighet for at personer som allerede har brukt tid på å reflektere rundt sitt valg om å endre juridisk kjønn, vil oppleve det som formyndersk og unødvendig med pålegg om ytterligere venting.

Flertallet vil påpeke at den største ytre forandringen for personen selv og dennes omgivelser i de fleste tilfeller er endring i kjønnsuttrykk, bruk av fornavn og ønsket pronomen. Disse endringene vil vanligvis finne sted før personen velger å endre juridisk kjønn, og ha en større direkte påvirkning på sosiale relasjoner, og liknende, enn endringen av juridisk kjønn.

Flertallet vil fremheve at det å endre juridisk kjønn i de fleste tilfeller ikke vil være resultat av et plutselig innfall, men en veloverveid og reflektert beslutning som de fleste på eget initiativ vil ha drøftet med sine nærmeste og/eller fagpersonell.

I praksis antas erklæringsmodellen uten en refleksjonsperiode å medføre en “ventetid” som tilsvarer saksbehandling, utsending av informasjonsmateriale fra vedtaksorganet, innsending av svarslipp, og utsending av vedtak.

Det vil kunne forekomme tilfeller der personer søker, og eventuelt også bekrefter, meldingen om endring av juridisk kjønn, uten fullt ut å være i stand til å forstå hva beslutningen omfatter. Flertallet i ekspertgruppa anser at dette hensynet ikke kan tillegges avgjørende vekt da endring av juridisk kjønn er en reversibel beslutning. Omgjøring av beslutninger om å endre juridisk kjønn vil, slik ekspertgruppa vurderer det, heller ikke medføre utgifter av betydning for det offentlige.”

 
1c. [Retur 1c] Norges lov om juridisk kønsskifte. Vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016.
  § 4 Endring av juridisk kjønn for barn
Barn som har fylt 16 år kan selv søke om endring av juridisk kjønn.
Barn mellom 6 og 16 år må søke om endring av juridisk kjønn sammen med den eller de som har foreldreansvar for barnet. Dersom foreldre har felles foreldreansvar, men søknaden fremmes sammen med bare en av dem, kan det juridiske kjønnet likevel endres dersom dette er til barnets beste.
Søknad om endring av juridisk kjønn for barn under 6 år fremmes av den eller de som har foreldreansvar for barnet. Barn som er i stand til å danne seg egne synspunkter om det saken gjelder, skal informeres og gis mulighet til å uttale seg før søknaden fremmes. Det er et vilkår for endring at barnet har en medfødt usikker somatisk kjønnsutvikling. Søker må legge frem dokumentasjon på tilstanden fra helsepersonell.

Den vedtagne norske lov om juridisk kønsskifte indeholder ikke bestemmelse om en refleksionsperiode.

 
2a og 2b. [Retur 2a] [Retur 2b] Maltas lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika af 1. april 2015.
  3. Alle personer, der borgere i Malta, har ret til
(a) anerkendelse af deres kønsidentitet,
(b) fri udvikling af deres person i henhold til deres kønsidentitet,
Mindreårige
7. De personer, der har forældremyndigheden over den mindreårige eller er vejleder for den mindreårige, kan indgive en ansøgning til civilretten (Voluntary Jurisdiction Section) med anmodning om, at retten ændrer den registrerede kønsbetegnelse og fornavnet på den mindreårige, således at de svarer til den mindreåriges kønsidentitet.
 
3. [Retur 3] Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport af 27. februar 2014.
 
4. [Retur 4] Institut for Menneskerettigheders høringsskrivelse af 27. marts 2014 til lovforslag L 182 indeholder bl.a. følgende:
  Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indsættes en dispensationsbestemmelse for unge under 18 år.
 
5. [Retur 5] Lovforslag L 182 blev vedtaget den 11. juni 2014 som lov nr. 752 af 25. juni 2014 og trådte i kraft den 1. september 2014.
 
6. [Retur 6] Lov om Det Centrale Personregister (LBK nr. 5 af 9. januar 2013 jf. lov nr. 752 af 25. juni 2014).
  § 3, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.
 

* * *
[Indhold] Svaret gengives herunder.

Social- og Indenrigsministeriet
06-09-2016

LGBT Danmark
Nygade 7
1007 København K

Kære Søren Laursen og Linda Thor Pedersen

Tak for jeres brev af 16. august 2016, hvori LGBT Danmark foreslår, at jeg afskaffer kravet om en refleksionsperiode på seks måneder og kravet om, at ansøgeren skal være fyldt 18 år for at kunne opnå juridisk kønsskifte.

Disse forslag var også genstand for drøftelse på vores møde den 26. januar 2016.

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg glæder mig over den succes, som den gældende ordning for juridisk kønsskifte for de over 18-årige faktisk opleves at være.

Med hensyn til kravet om en refleksionsperiode på seks måneder er det min opfattelse, at der ikke er grund til at afskaffe denne.

Som bekendt var Venstre ikke fortaler for den model for juridisk kønsskifte, som blev gennemført for personer over 18 år. Vi havde hellere set en løsning, hvor der indgik en lægelig vurdering.

Derfor er det heller ikke min opfattelse, at refleksionsperioden bør afskaffes.

Ministeriets sagsbehandling har også vist, at der er tilfælde, hvor det juridisk kønsskifte er fortrudt, ligesom der er tilfælde, hvor en indsendt ansøgning ikke bekræftes efter seks måneder.

Det er for mig at se udtryk for, at juridisk kønsskifte dækker over forskellige livssituationer – lige fra det bevidste, velovervejede valg til den lidt usikre, tøvende beslutning.
Ordningen for juridisk kønsskifte skal kunne rumme begge dele.

Samtidig er det min opfattelse, at en refleksionsperiode på seks måneder ikke er et urimeligt krav for den enkelte.

Med hensyn til juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år har jeg forstået, at der kun foreligger meget beskeden viden om børns og unges kønsidentitetsproblemer.
Det er derfor min opfattelse, at dette forhold maner til betydelig forsigtighed.

Jeg finder derfor ikke for nuværende grundlag for at arbejde videre med modeller for juridisk kønsskifte for børn og unge.

Med venlig hilsen.

Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen til Ligestillingsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Folketingets Ligestillingsudvalg.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen, der også er registreret og dermed modtaget af Social- og Indenrigsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Svaret fra social- og indenrigsminister, Karen Ellemann i pdf-format.

LGBT Danmarks skr. af 26. juli 2016 til JM om X som kønsbetegnelse i pas til unge under 18 år.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 26. juli 2016 en skrivelse til justitsminister Søren Pind, Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Tirsdag den 26. juli 2016.

Justitsminister Søren Pind,
Justitsministeriet
jm@jm.dk

Vedr.: Ændring af § 4 i pasbekendtgørelsen, så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas

LGBT Danmark anmoder Justitsministeriet om at ændre pasbekendtgørelsen så unge under 18 år kan få X som kønsbetegnelse i deres pas ved i pasbekendtgørelsens§ 4 at slette ”, der er fyldt 18 år,”.

Et stadig stigende antal unge under 18 år kommer i behandling på Sexologisk Klinik på grund af, at de oplever sig som tilhørende det andet køn i forhold til deres ved fødslen tildelte køn.

Da også unge under 18 år skal have pas ved udenlandsrejser, så vil det for en del af dem være en stor hjælp, hvis de som personer over 18 år kan få et X som kønsbetegnelse i deres pas.

Da pasbekendtgørelsens § 18 anfører, at forældremyndighedsindehaveren skal meddele samtykke til udstedelse af pas til personer under 18 år, er der ikke risiko for, at unge efter en pludselig indskydelse kan få X som kønsbetegnelse i deres pas.

LGBT Danmark håber, at Justitsministeriet ser med velvillighed på ønsket om ændring af pasbekendtgørelsen som foreslået, og imødeser ministeriets svar derpå.

Med venlig hilsen.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

LGBT Danmarks skr. af 24. juli 2016 til Rigspolitiet om årsrapporten vedrørende hadforbrydelser i 2015. Svar den 6. sept. 2016.

Vist 0 gange. LGBT Danmark sendte den 24. juli 2016 en skrivelse vedrørende Rigspolitiets rapport “Hadforbrydelser i 2015. Rigspolitiets årsrapport af 1. juli 2016” til Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), der svarede den 6. september 2016.

Herunder gengives først skrivelsen og derefter svaret.

LGBT Danmark

LGBT Danmark

Søndag den 24. juli 2016.

Rigspolitiet
Nationalt Forebyggelsescenter (NFC)
politiafd@politi.dk

Vedr.: Hadforbrydelser i 2015 – Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har med interesse studeret Rigspolitiets årsrapport om hadforbrydelser i 2015 og glæder sig over, at hadforbrydelser mod transpersoner nu registreres selvstændigt.

LGBT Danmark sendte den 16. februar 2016 en skrivelse til Rigspolitiet med landsforeningens ønsker til registrering af hadforbrydelser. På mødet hos den 25. februar 2016 hos Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) blev ønskerne gentaget og yderlig begrundet. Vi fik opfattelsen, at der var stor forståelse for ønskerne.

LGBT Danmark må desværre konstatere, at foreningens ønsker slet ikke er imødekommet. Vi vil i den sammenhæng gerne stille spørgsmål til tre områder.
  1. LGBT Danmark har foreslået kategoriseringen af hadforbrydelser under LGBT-området ændret, så sprogbrugen bliver korrekt og dækkende, hvad den ikke er nu. Hvad er årsagen til, at denne kritik helt er tilsidesat?
  2. I samme forbindelse gjorde vi opmærksom på, at kategoriseringen vedrørende seksuel orientering burde indeholde en opdeling, så biseksualitet ses som særskilt motiv, idet gruppen er udsat men usynliggjort. Hvad er begrundelsen for ikke at introducere biseksualitet som kategori?
  3. LGBT Danmark foreslog, at anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen) dels i anklageskrifter og bødeforlæg og dels i domme burde medtages i rapporten, hvilket ikke er sket. Hvad er begrundelsen for dette?

LGBT Danmark medsender og henviser til sin skrivelse af 16. februar 2016 i stedet for at gentage ønskerne og begrundelserne.

Hvis rapporten skal hjælpe med at klarlægge omfanget og karakteren af hadforbrydelser i Danmark, er det vigtigt, at begrebsapparatet er korrekt. Ellers skabes ikke gennemsigtighed. Tvært imod kommer rapporten til at cementere strukturelle problemer i arbejdet med bekæmpelse af hadforbrydelser rettet mod LGBT-segmentet.

Med venlig hilsen.

Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
Ask Ulrich Petersen
Retspolitisk talsperson [1]

Svaret den 6. september 2016 fra Rigspolitiet.
LGBT Danmark
Dato: 06. september 2016.
Sagsbehandler: Peter Steffensen

LGBT har i skrivelse til Rigspolitiet dateret søndag den 24. juli 2016, på baggrund af Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser, stillet nedennævnte 3 spørgsmål.

Rigspolitiet skal indledningsvist beklage, at svaret på Deres forespørgsel først foreligger på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 1
LGBT Danmark har foreslået kategoriseringen af hadforbrydelser under LGBT-området ændret, så sprogbrugen bliver korrekt og dækkende, hvad den ikke er nu. Hvad er årsagen til, at denne kritik helt er tilsidesat?

Spørgsmål 2
I samme forbindelse gjorde vi opmærksom på, at kategoriseringen vedrørende seksuel orientering burde indeholde en opdeling, så biseksualitet ses som særskilt motiv, idet gruppen er udsat men usynliggjort. Hvad er begrundelsen for ikke at introducere biseksualitet som kategori?

Spørgsmål 3
LGBT Danmark foreslog, at anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen) dels i anklageskrifter og bødeforlæg og dels i domme burde medtages i rapporten, hvilket ikke er sket. Hvad er begrundelsen for dette?

Rigspolitiets svar spørgsmål 1
Rigspolitiet anerkender til fulde distinktionen mellem seksualitet og kønsidentitet. I årsrapporten anføres, at kategorien ”seksuelt orienterede forbrydelser” både omfatter hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle) og personer med en bestemt kønsidentitet (f.eks. transvestitter). Formålet hermed er netop at gøre opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper af forurettede, om end begge grupper er omfattet af samme hovedkategori.

Rigspolitiet kan generelt om politiets anvendelse af søgenøgler oplyse, at søgenøglerne anvendes til at optimere de data, der ligger til grund for politiets kriminalitetsanalyser, og derved medvirker til nærmere at belyse udviklingen inden for et givent kriminalitetsområde. Det er derfor af stor betydning, at sagsbehandlerne forstår betydningen af de søgenøgler, som skal påføres under sagsbehandlingen, da der ellers kan være en risiko for at sagsbehandleren afstår fra at registrere søgenøgler på en given sag. Rigspolitiet anser det i den forbindelse for nødvendigt at tage højde for, at de sagsbehandlere som modtager anmeldelser, ikke nødvendigvis har ekspertviden inden for hadforbrydelsesområdet. På baggrund af dette har Rigspolitiet valgt få overordnede kategorier, for at nedsætte kompleksiteten samt sikre forståelsen og brugervenligheden i arbejdet med at identificere hadforbrydelser.

Rigspolitiets søgenøgler er udfærdiget ud fra den juridiske betragtning der fremlægges i Rigsadvokatens meddelelse.

Rigspolitiets svar spørgsmål 2
I forhold til at indføre en underkategori, som dækker ”biseksualitet” har Rigspolitiet valgt at bibeholde de nuværende kategorier i moniteringsordningen, for at nedsætte kompleksiteten samt sikre forståelsen og brugervenligheden i arbejdet med at identificere hadforbrydelser.

Søgenøglerne skal tage udgangspunkt gerningspersonernes motiv. Rigspolitiet vurderer, at det meget sjældent vil være muligt at identificere, hvorvidt gerningspersonen har skelnet mellem, hvorvidt forurettede er homo– eller biseksuel. Rigspolitiets vurdering er derfor, at biseksualitet som særskilt kategori vil være vanskelig at anvende i praksis.

Rigspolitiets svar spørgsmål 3
Rigspolitiet har med rapporten ”Hadforbrydelser i 2015 – Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser” beskrevet omfanget af hadforbrydelserne, deres karakter og politiets initiativer på området ud fra politiets datamateriale.

Tiltaler og domfældelser henhører under anklagermyndigheden, hvorfor disse ikke er medtaget i Rigspolitiets rapport.

LGBT Danmark er en nøgleinteressent i forhold til politiets arbejde med at forebygge og bekæmpe hadforbrydelser i Danmark og Rigspolitiet vil også i 2017 indkalde til et dialogmøde. På mødet vil vi gerne dele viden og udveksle erfaringer.

Med venlig hilsen
Peter Steffensen
politikommissær

* * *
Skrivelsen i pdf-format.
Svaret i pdf-format.

  1. [Retur] Ask Ulrich Petersen er fejagtigt anført som “Retspolitisk talsperson”. Det skulle rettelig være “Talsperson vedrørende hadforbrydelser”.