B 119. Spgsm. 1 den 9. maj 2017 om LGBT Danmarks skr. af 27. marts 2017 om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion. Svar 11. maj 2017.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 9. maj 2017 efter ønske fra Pernille Skipper (EL) spørgsmål 1 til beslutningsforslag B 119 – Samling: 2016-17 – om kommentarer til og besvarelse af en spørgsmål om LGBT Danmarks skrivelse af 27. marts 2017 til Sundhedsministeriet og Børne- og Socialministeriet med kopi til SOU og SUU om familieretlige forhold for transmænd ifm. assisteret reproduktion, herunder om en person, der har fået juridisk kønsskifte til mand, skal tillægges faderskab til et barn, som den kvinde, han er gift med føder, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 11. maj 2017.

Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. marts 2017 fra LGBT Danmark, jf. B 119 – bilag 1, og herunder specifikt svare på følgende tre spørgsmål:
  1. Er ministeriet enig i, at en person, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand
    • som får et barn med en kvinde ved hjælp af donorsæd, og
    • har givet samtykke til fertilitetsbehandling, i og med, at han er mandlig juridisk partner til moderen vil skulle tillægges faderskab til barnet ved ægteskab, anerkendelse eller dom?
  2. Er ministeriet enig i, at i en situation,
    • hvor der ved en fertilitetsklinik er afgivet samtykke til behandling,
    • og hvor der er modtaget information og vejledning om familieretlige forhold på klinikken,
    • og hvor der anvendes donorsæd leveret gennem godkendt vævscenter, er betingelserne til stede for anvendelse af børnelovens bestemmelser om fastlæggelse af juridisk forældreskab ved ægteskab eller anerkendelse?
  3. Er ministeriet enig i, at Statsforvaltningen i forbindelse med registrering af forælderskab ikke har nogen retlig interesse i en forælders eventuelle tidligere juridiske køn?

Svaret
LGBT Danmark har den 27. marts 2017 skrevet til Børne- og Socialministeriet med kopi til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget. Henvendelsen er sendt på baggrund af en sag, der har været omtalt i artikler i Informationen, hvor et par får et barn, men hvor manden ikke anerkendes som far, idet han biologisk er kvinde og har fået et juridisk kønsskifte til mand.

I henvendelsen redegør LGBT Danmark for baggrunden for de gældende regler i primært børneloven og i lov om assisteret reproduktion, som er relevante for foreningens medlemmer. Foreningen perspektiverer bl.a. dette i forhold til lovgivningens sprogbrug omkring køn og kønsrelaterede roller, som foreningen finder uklar. Foreningen stiller desuden en række opklarende spørgsmål til lovgivningen. Disse spørgsmål er gengivet af spørgeren i dette udvalgsspørgsmål.

Generelt skal jeg bemærke, at LGBT Danmark er en vigtig aktør på området, og at foreningen i høj grad er med til at sætte dagsorden på området bl.a. ved at rejse relevante problemstillinger i den løbende debat om, hvordan vi indretter vores lovgivning, sådan at den rummer mangfoldigheden og de mange familieformer vi har i dag.

Henset til, at udvalget ønsker spørgsmålet besvaret inden 1. behandlingen af beslutningsforslaget samt det forhold, at LGBT Danmarks generelle bemærkninger også er materialiseret ved de tre stillede konkrete spørgsmål, vil jeg herefter svare på disse:

1. I børneloven er det det biologiske køn, der er udslagsgivende for, hvornår der kan fastsættet et retligt moderskab, et retligt faderskab og et retligt medmoderskab.

En mulig forælders biologiske køn samt dennes relation til barnets mor er desuden bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har således i sin struktur afsæt i, at der skal anvendes kønsceller fra både en mand og en kvinde til undfangelsen af et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion. Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en person, der ikke føder et barn, kan blive forælder som henholdsvis far eller medmor alt afhængig af personens biologiske køn.
Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af LIU alm. del spørgsmål 75 (vedlagt).

2. Børneloven regulerer ikke, hvor behandlingen (inseminationen) kan finde sted, men alene at behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, hvis børnelovens regler om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion skal finde anvendelse.

Hvis det ikke er muligt at anvende bestemmelserne i børnelovens kapitel 5 om faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion, vil det ikke være muligt, at fastsætte et medmoderskab. Derimod vil børnelovens øvrige faderskabsregler blive anvendt. Det betyder i udgangspunktet, at hvis moren er gift med en mand, så registreres ægtemanden som far til barnet. Er moren derimod ugift, kan hun sammen med en mand skriftligt erklære, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, hvorefter manden kan registreres som far til barnet.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del. spørgsmål 363 (vedlagt).

3. Som det fremgår indledningsvist af mit svar, så indeholder børneloven kønsbestemte regler, der tager udgangspunkt i det biologiske køn. Det vil derfor både kunne være legitimt og relevant, hvis myndighederne søger oplysninger, om en parts tidligere juridiske køn i forbindelse med behandlingen af en sag om faderskab eller medmoderskab.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 76 den 24. marts 2017 om det er ligestilling, når en transmand skal ansøge om forældreskab efter regler for medmoderskab. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 24. marts 2017 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) spørgsmål 76 – Alm. del Samling: 2016-17 – om der fuldt ud er ligestilling, når en transmand i henhold til Børnekonvention skal ansøge om forældreskab efter regler for medmoderskab, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 31. marts 2017.
Spørgsmålet blev den 12. april 2017 tilknyttet som bilag 2 til beslutningsforslag B 119 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Spørgsmål
Mener ministeren, at der fuldt ud er ligestilling, når en mand, der har fået juridisk kønsskifte, i henhold til Børnekonvention skal ansøge om forældreskab efter regler for medmoderskab? Der henvises til artiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far for sin søn” bragt i Information den 23. marts 2017.

Svar
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 75 (alm. del) til Folketingets Ligestillingsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 75 den 24. marts 2017 om en transkønnet far er ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 24. marts 2017 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) spørgsmål 75 – Alm. del Samling: 2016-17 – om en transkønnet far er ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 31. marts 2017.
Spørgsmålet blev den 12. april 2017 tilknyttet som bilag 2 til beslutningsforslag B 119 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Spørgsmål
Mener ministeren, at den i artiklen omtalte transkønnede far er fuldt ud ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn? Der henvises til artiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten må han ikke være far for sin søn” bragt i Information den 23. marts 2017.

Svar
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der forud for loven om juridisk kønsskifte, lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig om tilhørende det andet køn), var nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der afgav sin rapport den 27. februar 2014. I det tilhørende lovforslag, 2013/1 LF 182, henvises der i punkt 2 i de almindelige bemærkninger til denne rapport som baggrund for det fremsatte lovforslag.

Ifølge den tværministerielle arbejdsgruppes kommissorium, havde arbejdsgruppen bl.a. til opgave at opstille forskellige modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes juridisk samt at beskrive og vurdere administrative og økonomiske konsekvenser af de enkelte modeller. Arbejdsgruppen havde også til at opgave at angive de etiske overvejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse måtte give anledning til.

Følgende fremgår af punkt 9.3.2. i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om betydningen for børnelovens bestemmeler om faderskab, moderskab og medmoderskab:
”Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor.
Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn, der afgør deres roller i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der fødet et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og forældreansvarsloven.

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt at dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relaterede lovgivning, der vil være påkrævet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.
[…]”

Arbejdsgruppens anbefaling er fulgt, og der er således ikke foretaget ændringer i børneloven som konsekvens af muligheden for at opnå et juridisk kønsskifte.

En mulig forælders køn samt dennes relation til barnets mor er fortsat bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har således i sin struktur stadig afsæt i, at der skal anvendes både en sædcelle og et æg til at lave et barn, også når der anvendes assisteret reproduktion.
Det køn, man bruger til at forplante sig med, er således udslagsgivende for det retlige forældreskab i loven. At en donor træder i stedet, eller at en forælder efterfølgende ændrer sit juridiske køn, får ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en mand og en kvinde, der ikke føder et barn, kan blive forælder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forælder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.
Børneloven er således i vid udstrækning indrettet til at imødekomme forskellige familieformer, samtidig med at vi har et fast retligt afsæt.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 622 den 3. marts 2017 om dokumentation for, hvorfor kønshormonhandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål 622 – Alm. del Samling: 2016-17 – om hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som Karen Ellemann specialiseret.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen finder, at den sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling ikke kan løses monofagligt. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. De involverede sundhedspersoner skal have erfaring og særlige kompetencer ift. rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold, og det faglige samarbejde kan med fordel forankres i et fast multidisciplinært team med jævnlige konferencer.

Kønsmodificerende medicinsk behandling (kønshormonbehandling) kan have irreversible effekter og potentielle skadevirkninger, og forudsætter derfor en grundig faglig vurdering af indikation og evt. kontraindikationer. Denne vurdering skal varetages af fagpersoner, med særlig erfaring og kompetencer, og i et tværfagligt regi som beskrevet. Ud fra et fastlagt opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandlingen og kontrollen varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge. Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng taget udgangspunkt i såvel videnskabelig litteratur som gældende praksis i andre lande, vi sammenligner os med. Væsentligst at nævne er den faglige retningslinje ’Standards of Care’ (SOC) som er udsendt af the World Professional Association for Transgender Health (WPATH)). Sundhedsstyrelsen har desuden inddraget faglige anbefalinger fra lande som Storbritannien og Sverige.

I henhold til SOC bør hormonbehandling af transkønnede ske med udgangspunkt i et helhedsorienteret tilgang til den person, der skal behandles og i en tværfaglig kontekst, så det sikres, at de ændringer der vil ske med personen som følge af hormonbehandlingen kan understøttes såvel fysisk som psykisk og socialt. Videre anbefaler SOC, at der er foretaget både somatisk, psykisk og social udredning, før hormonbehandling iværksættes.

For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører, fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger [1].

Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld gælder generelt både for offentligt finansierede sygehusydelser, for sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæge, privathospital, klinik m.v. Bestemmelserne om omhu og samvittighedsfuldhed er præciseret i Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger, herunder vejledning vedr. kønsidentitetsforhold. Privatklinikker m.v. vil således kunne varetage kønsmodificerende medicinsk behandling indenfor rammer, som defineret i vejledningen.

Fsva. de offentligt finansierede sygehustilbud er et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen, at ”øvelse gør mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet at behandlinger samles.

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en revideret specialeplan, som træder i kraft juni 2017, og som har defineret følgende specialfunktion i specialet gynækologi og obstetrik, med godkendelse af Rigshospitalet og Ålborg Universitetshospital:

Kønsidentitetsforhold hos personer med ønske om sundhedsfaglig vurdering og behandling, herunder ønske om kønsmodificerende behandling. Omfatter også fjernelse af livmoder og æggestokke samt andre indgreb på kønsorganer der foretages mhp. kønsskifte.

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens godkendelse af specialfunktioner er regionernes ansøgninger, og ved godkendelse af de to sygehuse har Sundhedsstyrelsen bl.a. taget hensyn til behovet for geografisk spredning af tilbud samtidig med, at styrelsen har bemærket, at der for denne højtspecialiserede funktion vurderes at være ca. 200 ny-henviste personer pr. år. Såfremt antallet af ny-henviste personer stiger kan styrelsen, på lige fod med øvrige specialfunktioner, udvide antallet af godkendte sygehusmatrikler eller nedgradere specialiseringsniveauet.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] “de til enhver tid gældende specialevejledninger
    Specialeplan 2010 med specialevejledninger.
    Specialeplan 2017 med specialevejledninger.

Spgsm. 621 den 3. marts 2017 om myndighederne har fundet grundlag for kritik af privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål 621 – Alm. del Samling: 2016-17 – om der er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse sager, samt indholdet af afgørelserne?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
Styrelsen for Patientsikkerheds har ikke mulighed for i sit journalsystem systematisk at fremsøge tilsynssager med det efterspurgte tema. Styrelsen har dog fundet de 2 nedenstående sager.

1.
Tilsynet i den daværende Sundhedsstyrelse har i forbindelse med en gennemgang i 2011 af journalerne fra en privatpraktiserende speciallæge i gynækologi og obstetrik samt plastikkirurgi fundet, at lægens kønshormonbehandling af bl.a. fire transseksuelle patienter i perioden 1998-2006 har været mangelfuld.

Styrelsen sendte derefter sagerne vedr. disse fire patienter til Patientombuddet til videre foranstaltning. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 620 vedr. Patientombuddets afgørelse af disse sager.

2.
Herudover har tilsynet i daværende Sundhedsstyrelse vurderet patientjournaler for piger under 18 år, som en speciallæge i gynækologi og obstetrik havde ordineret kønshormonbehandling til i 2011. Sundhedsstyrelsen vurderede, at speciallægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udredning og diagnosticering af patienterne, inden kønshormonbehandlingen blev iværksat og indkaldte derfor speciallægen til et møde med henblik på en drøftelse af hans faglige virke.

Mødet blev aflyst, da speciallægen oplyste, at han havde indstillet enhver form for behandling af transseksuelle patienter, og henvist alle sine patienter til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Da Sundhedsstyrelsen da vægtede den fremadrettede risiko for patienterne, blev speciallægen i stedet indkaldt til møde for at drøfte de faktiske forhold om hormonbehandling af transseksuelle udenfor det højtspecialiserede behandlingstilbud.

Styrelsen understregede her, at det kun er Sexologisk Klinik, der har kompetencen til at initiere behandling af transseksuelle under 18 år, hvilket skal ske i tæt samarbejde mellem børne- ungepsykiatere, endokrinologer og pædiatere.

Det blev endvidere blandt andet pointeret, at andre patienter, der ønskede behandling med det modsatte køns hormoner, som minimum skulle udredes efter kriterierne i Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health, indtil styrelsens nye vejledning om behandling af transkønnede forelå, hvorefter den ville være gældende.

Styrelsen har også efter den 23. november 2012 ført tilsyn med lægen pga. dennes kønshormonbehandling af transseksuelle.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 620 den 3. marts 2017 om klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål 620 – Alm. del Samling: 2016-17 – om om klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er indgivet klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald hvor mange klager der dels er indgivet og dels er behandlet, klagernes indhold og indholdet af afgørelserne.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
Styrelsen for Patientsikkerheds sagsregister indeholder ikke en så detaljeret registrering i de enkelte klagesager om klagernes indhold, at det er muligt at søge på det efterspurgte klagetema.

Styrelsens har derfor ikke kunnet finde frem til andre klagesager, end de fire sager, som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 621.

I disse fire sager har disciplinærnævnet fundet anledning til kritik med indskærpelse over for lægen.

Det er ikke muligt at søge længere tilbage end 2004 i Klagecentrets elektroniske system.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 545 den 22. februar 2017 om transpersoners forældremyndighed efter et kønsskifte. Svar 13. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. februar 2017 efter ønske fra Pernille
Skipper (EL) spørgsmål nr. 545 – SUU Alm. del 2016-17 – om, hvilken betydning det får for en transpersons forældremyndighed, hvis personen får foretaget et komplet kønsskifte efter barnets fødsel, til børne- og socialminister, Mai Mercado, der svarede den 13. marts 2013.

Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 362 og 363 oplyse, hvilken betydning det får for en transpersons forældremyndighed, hvis personen efter indstilling fra Sexologisk Klinik og via Sundhedsstyrelsen får foretaget et komplet kønsskifte efter barnets fødsel? Ministeren bedes herunder bl.a. oplyse, om personens forældreskab kan ændres fra medmoderskab til faderskab eller omvendt, samt om personen herefter kan tildeles forældremyndighed ifølge det køn, der er skiftet til, og ikke længere som ved juridisk kønsskifte via L 182 er tvunget til at påtage sig forældremyndighed i overensstemmelse med det medfødte/biologiske køn?

Svar
Jeg henviser til økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 362, som Børne- og Socialministeriet har afgivet bidrag til. Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at det i børnelovens forstand er forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der bestemmer, om de i retlig henseende efter loven betegnes som far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil således efter loven være barnets mor, og en person, der har gjort moren gravid på naturlig vis, vil efter loven være barnets far.

Dette betyder, at et kønsskifte ved kastration eller et juridisk kønsskifte ikke ændrer på, om man i børnelovens retlige forstand betragtes som mor eller far.

Har en forælder del i forældremyndigheden over et barn, ændrer et efterfølgende kønsskifte ikke herved. Etablering af forældremyndighed er således i sådanne tilfælde ikke afhængig af forældremyndighedsindehaverens køn.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 464 den 1. februar 2017 om ventetid på kønsskifteoperation. Svar 17. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 1. februar 2017 efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF) spørgsmål 464 – Alm. del Samling: 2016-17 – om nedbringelse afventetiden for kønsskifteoperation, til sundhedsminister, Ellen Trane Nørby. På grund af Ellen Thrane Nørbys barsel, blev spørgsmålet endeligt besvaret af fungerende sundhedsminister Karen Ellemann den 17. marts 2017.

Spørgsmål
Hvad vil ministeren helt konkret gøre for at nedbringe ventetiden for borgere, der er henvist til en kønsskifteoperation, så de ikke skal vente mere end 1 år på en operation?

Forløbigt svar den 8. februar 2017
Jeg vil til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhente bidrag fra Danske Regioner og forventer at kunne besvare spørgsmålet endeligt medio marts.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Endeligt svar den 17. marts 2017.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regioner, hvor Region Hovedstaden har skønnet ventetiderne for transkønnede, der ønsker kirurgisk kønsskifte.

Af bidraget fremgår det bl.a., at der gennem de sidste par måneder er opereret en del transkønnede patienter med ønske om kønsskifte fra kvinde til mand, hvor de har ønsket fjernelse af brystet, og at antallet af patienter, der venter på denne operation, således er nedbragt væsentligt. Jeg hæfter mig dog ved, at der er op til 18 måneders ventetid, som spørger også har konstateret i spørgsmålet.

Det glæder mig derfor, at der med Sundhedsstyrelsens nye specialeplan gives mulighed for, at Region Nordjylland kan forestå udredning og opstart på behandling. Det forventes imidlertid ikke at løse hele udfordringen med ventetider på området, og jeg vil derfor gå i dialog med Region Hovedstaden om sagen.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

Bidraget fra Danske Regioner

NOTAT
1. marts 2017.

Bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål nr. 464 vedrørende ventetid for borgere henvist til kønsskifteoperation

Sundheds- og Ældreministeriet har den 9. februar 2017 anmodet Danske Regioner om bidrag til besvarelsen af SUU alm. del – spm. 464 vedrørende ventetid for borgere, der er henvist til en kønsskifteoperation. Spørgsmålet lyder:

Hvad vil ministeren helt konkret gøre for at nedbringe ventetiden for borgere, der er henvist til en kønsskifteoperation, så de ikke skal vente mere end 1 år på en operation?

Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne, som har oplyst følgende. Borgere, der ønsker kønsmodificerende behandling, skal i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning henvises til udredning og behandling af et multidisciplinært team, som bl.a. omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Borgere kan for nuværende kun henvises til udredning og behandling på Rigshospitalet, Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden skønner, at ventetiderne for transkønnede, der ønsker kirurgisk kønsskifte, er som følger:

Mastectomi (fjernelse af bryst) 3-6 måneders ventetid
Kastration (fjernelse af vagina, uterus, tubae og ovarier) 6-8 ugers ventetid
Nedre kønsskifte (metoidioplastik) 6-18 måneders ventetid
Falloplastik 6-18 måneders ventetid

Mand til kvinde
Kastration og vaginoplastik (fjernelse af testikler og tildannelse af neovagina) 6-18 måneders ventetid

Når patienter har opnået tilladelse til kirurgisk kønsskifte fra Sundhedsstyrelsen, indgår de i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandlings daglige prioritering af patientbehandlingen på Rigshospitalet. Patienter med livsturende og førlighedstruende tilstande prioriteres.

Der er gennem de sidste par måneder opereret en del transkønnede patienter med ønske om kønsskifte fra kvinde til mand, hvor de har ønsket fjernelse af brystet. Antallet af patienter, der venter på denne operation, er således nedbragt væsentligt. Der er dog ikke iværksat specielle tiltag ved Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet for at nedbringe ventetiderne for denne patientgruppe.

Region Nordjylland har en godkendt samarbejdsaftale, som giver mulighed for udførelse af vedligeholdelsesbehandling på Aalborg Universitetshospital. Aftalen er søgt i samarbejde med Rigshospitalet på baggrund af, at de faglige kompetencer er tilstede i Aalborg, og at der have været flere henvendelser fra nordjyske borgere, som har forespurgt muligheden.

Region Nordjylland har desuden ansøgt om tildeling af funktioner relateret til udredning og opstart på behandling – eksklusiv den nedre kønsmodificerede kirurgi og plastikkirurgi – i den kommende specialeplan med henblik på implementering inden for en overskuelig fremtid. Dette kan være med til at nedbringe ventetiden på tværs af landet.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og det foreløbige svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.
Notatet fra Danske Regioner hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 383 den 18. januar 2017 om status på ændring af Sundhedsstyrelsens “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”. Svar 15. februar 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 17. januar 2017 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 383 – SUU Alm. del 2016-17 – om SundhedsstyrelsensVejledning om udredning og behandling af transkønnede” som lovet er blevet ændret, hvad ændringerne i givet fald går ud på, og hvis ikke, hvornår det forventes at ske, til sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, der svarede den 15. februar 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om de ændringer i SundhedsstyrelsensVejledning til udredning og behandling af transkønnede’, der blev lovet [1] i forbindelse med, at transkønnethed blev fjernet fra listen over psykiske diagnoser, er blevet foretaget? I givet fald bedes ministeren redegøre for de konkrete ændringer.
Hvis ændringerne ikke er blevet foretaget, bedes ministeren oplyse, hvornår det forventes at ske.

Svar
Med flytning af koderne for transkønnethed væk fra kapitlet med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser markerede vi i Danmark, at det at være transkønnet ikke i sig selv er en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og ikke skal behandles, helbredes eller undertrykkes.

Det blev i udvalgets beretning til B 7 (2015/2016) oplyst, at det er udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.

Dét er jeg selvfølgelig helt enig i. Derfor er det helt centralt, at vi sikrer en åben proces omkring de retningslinjer, der skal gælde på området. Det er vigtigt, at alle interessenter på området kommer til orde og får mulighed for at tilkendegive deres holdninger og erfaringer på området, ligesom det er vigtigt, at vi er åbne for at lære af de internationale erfaringer på området. Ønsket om en åben og dialogbaseret proces er også baggrunden for, at vejledningen endnu ikke er udsendt. Jeg har nemlig bedt Sundhedsstyrelsen om at sikre, at der i løbet af foråret skabes en proces, hvor sagen belyses både af organisationer og faglige selskaber, så vi åbent kan få belyst de mange nuancer, der er. Jeg forventer, at Sundhedsstyrelsen herefter kan udsende en ny vejledning medio 2017.

Herudover skal der tages hånd om de udfordringer, det skaber, at der kun er ét sted i landet, som varetager behandlingen. Jeg forventer, at der med den nye specialeplan sikres mulighed for, at transkønnede personer også kan få specialiseret behandling andre steder end i Region Hovedstaden.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] De nævnte løfter findes i:

Spgsm. 362 den 17. januar 2017 om en juridisk kønsskiftet kan påtage sig forældreskab og godkendes som forælder. Svar 2. februar 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 17. januar 2017 efter ønske fra Pernille
Skipper (EL) spørgsmål nr. 362 – SUU Alm. del 2016-17 – om en person efter et juridisk kønsskifte kan påtage sig forældreskab og godkendes som forælder i overensstemmelse med det gældende juridiske køn, til økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, der svarede den 2. februar 2017.

Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om L 182 Lov om ændring af lov om det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer der føler sig som tilhørende det andet køn) (folketingsåret 2013-14) samt den opfølgende L 189 Forslag til lov om ændring af Sundhedsloven og Lov om assisteret reproduktion (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v) (folketingsåret 2013-14) indebærer undtagelser til muligheden for et komplet juridisk kønsskifte, herunder særligt om lovgivningen konkret forhindrer, at en person efter et juridisk kønsskifte påtager sig forældreskab i overensstemmelse med det gældende juridiske køn? Ministeren bedes samtidig oplyse, om loven skal fortolkes således, at personer som har skiftet juridisk køn ikke kan godkendes som forældre i det køn de har skiftet til og som alle juridiske dokumenter, herunder pas, er ændret i henhold til?

Svar
Ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister blev der indført hjemmel i lovens § 3, stk. 6, til, at personer, som oplever at tilhøre det andet køn efter nærmere fastsatte betingelser af Økonomi- og Indenrigsministeriet kan tildeles nyt personnummer svarende til det oplevede køn.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 182), at det ved forslaget bliver muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte først og fremmest i form af tildeling af nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at når en person har fået tildelt nyt personnummer i overensstemmelse med det oplevede køn, vil den pågældende automatisk modtage nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer. Det fremgår også, at det nye personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Den pågældendes fornavn skal om nødvendigt ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn, jf. § 13, stk. 2, i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1.maj 2012 med senere ændringer. Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. (L 182 (Folketingstidende 2013-14, 1. samling, Tillæg A, side 2).

Forældrebegrebet er fastlagt i børneloven. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Økonomi- og Indenrigsministeriet derfor indhentet et bidrag fra Børne- og Socialministeriet, som har oplyst følgende:

”I børnelovens forstand er det forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der bestemmer, om de i retlig henseende efter loven betegnes som far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil således efter loven være barnets mor, og en person, der biologisk er mand, og som har gjort moren gravid på naturlig vis, vil efter loven være barnets far.”

Dette betyder, at et juridisk kønsskifte ikke ændrer på, om man i børnelovens retlige forstand betragtes som mor eller far.

Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 989 den 29. august 2016 om patienters egen import af medicin. Svar 26. september 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 29. august 2016 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål nr. 989 – SUU Alm. del 2015-16 – om reglerne for patienters egen import af medicin, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 26. september 2016.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for lovgivningen mht. patienternes egen import af
medicin fra lande både inden og uden for EU og EØS.

Svar
Det fremgår af § 39, stk. 1, i lægemiddelloven (lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013 med senere ændringer), at bl.a. indførsel af lægemidler kun må ske med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Dog følger det af lovens § 39, stk. 3, at dette blandt andet ikke gælder private personers indførsel til eget forbrug af lægemidler til mennesker. Det fremgår desuden af lovens § 39, stk. 4, at der kan fastsættes regler for bl.a. privates håndtering af lægemidler efter stk. 3.

Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1224 af 7. december 2005 om privates indførsel af lægemidler. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at privatpersoner ikke må indføre lægemidler, med mindre andet er bestemt i bekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen sondres mellem indførsel her i landet ved indrejse eller ved forsendelse.

Ved indrejse fremgår det således af bekendtgørelsens § 4, at privatpersoner til personligt brug til sygdomsforebyggelse eller behandling kan medbringe lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse, dog således at der ved indrejse fra lande uden for EU eller EØS højst kan medbringes lægemidler til 3 måneders forbrug.

Er der tale om forsendelse af lægemidler her til landet, fremgår det af bekendtgørelsens § 5, at privatpersoner til personligt brug til sygdomsforebyggelse eller behandling kan indføre lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse pr. post, kurerforsendelse o.l. fra lande, som er medlem af EU eller EØS.

Jeg har i mit svar på SUU alm. del – spørgsmål 887 [1] nærmere redegjort for baggrunden for reglerne.

Der er fastsat særlige regler om tilskud til medicin købt i et andet EU/EØS-land i bekendtgørelse nr. 470 af 23. maj 2016 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande, som har hjemmel i sundhedslovens § 168, stk. 1, 3 og 4.

Betingelserne for, at en patient kan få tilskud til medicin købt i et andet EU/EØS-land, er de samme, som hvis patienten køber sin medicin i Danmark. Hvis patienten ikke har ret til tilskud i Danmark, kan patienten heller ikke få tilskud til medicinen, hvis det er købt i et andet EU/EØS-land.

For at få udbetalt tilskud til medicin købt i et andet EU/EØS-land, skal patienten søge om det i Lægemiddelstyrelsen. Tilskuddet beregnes som udgangspunkt på samme måde, som hvis patienten havde købt sin medicin på et dansk apotek.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] SUU alm. del – spørgsmål 887
    Spørgsmål den 29. august 2016 – Alm. del 2015-16 – om, hvilke forhold der taler hhv. for og imod at lovliggøre,
    at danske patienter på egen hånd over internettet kan købe eksempelvis medicin
    mod hepatitis C i lande uden for EU/EØS, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 26. september 2016.
    Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
    Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 865 af 25. august 2016 om processen for administreringen af behandlingen for DSD. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 865 – Samling: 2015-16 – omprocessen for administreringen af behandlingen af Disorders of Sexual Development for voksne, som selv henvender sig med ønske om behandling, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for processen for administreringen af behandlingen af Disorders of Sexual Development (DSD) for voksne, som selv henvender sig med ønske om behandling?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Patienter med DSD (Klinefelter, Turner syndrom, AGS etc.) følges i børneårene på klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, samt på børnekirurgisk klinik (ved behov). Alle DSD tilfælde tilbydes livslang kontrol. I voksenlivet følges DSD patienter på hhv. afdeling for Vækst og Reproduktion (mænd med Klinefelter syndrom, AGS, PAIS, hypogonadotrop hypogonadisme), gynækologisk afdeling (kvinder med Turner syndrom, AGS, CAIS) og voksenendokrinologisk afdeling PE (kvinder med Turner syndrom, AGS). Behandlingen indebærer hormonbehandling og evt. fertilitetsbehandling.

På gynækologisk samt endokrinologisk afdeling, OUH, følges voksne patienter diagnosticeret med DSD i barne- og ungdomsårene. Endvidere kan der være tilfælde med milde former for late-onset AGS, der først bliver diagnosticeret i voksenalderen. Behandlingen i voksenalderen er koncentreret omkring fortsat hormonsubstitutions behandling samt evt. fertilitetsfremmende behandling.

På Aarhus Universitetshospital følges voksne med DSD typisk af gynækologer og/eller endokrinologer. Ved nye tilfælde vil udredningen (som også involverer genetikerne) og en evt. medicinsk behandling af tilstanden varetages af de samme læger. Hvis der er et ønske om kirurgisk behandling, varetages denne på AUH af børneurologerne efter grundig samtale omkring fordele og ulemper ved en sådan behandling.

Samme kirurger foretager hypospadioperationer på voksne, som dels kan være operationer på baggrund af komplikationer til operationer foretaget i barnealderen, men også kan være et ønske fra den enkelte om at få korrigeret en let grad af hypospadi for første gang.

Proximale hypospadier og redo-hypospadier gennemgår en 2-stadie operation. Øvrige operationer foretages i èt stadie.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 864 af 25. august 2016 hvem, der er ansvarlige for diagnosticering og behandling for DSD. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 864 – Samling: 2015-16 – om, hvilke medicinske institutioner og afdelinger, som er ansvarlige for diagnosticeringen og behandlingen af voksne med Disorders of Sexual Development, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke medicinske institutioner og afdelinger, som er ansvarlige for diagnosticeringen og behandlingen af voksne med Disorders of Sexual Development (DSD)?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”I specialevejledningerne for Specialevejledning for pædiatri[1] og endokrinologi [2] har Sundhedsstyrelsen fastlagt, at udredning og behandling af DSD-tilstande er specialfunktioner. Dette for at sikre, at disse børn og voksne får den støtte, behandling og kontrol som de måtte have behov for igennem opvækst og voksenliv.

Udredning og behandling af DSD-tilstande er således centraliseret på tre højt-specialiserede afdelinger på hhv. Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

  1. [Retur] Specialevejledning for pædiatri
  2. [Retur] Specialevejledning for endokrinologi

Spgsm. 863 af 25. august 2016 om antal hormonel behandling for DSD. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 863 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange hhv. nyfødte, spædbørn og børn som er blevet tildelt hormonel behandling for behandling af deres Disorders of Sexual Developmentst type, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde der svarede den 4. november 2016, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange hhv. nyfødte, spædbørn og børn som er blevet tildelt hormonel behandling for behandling af deres Disorders of Sexual Development (DSD) type (for eksempel testosteron behandling for spædbørn med micropenis).

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Nyfødte med DSD tilstanden AdrenoGenitalt Syndrom (AGS), for hvilke alle danske børn screenes, behandles, så snart diagnosen stilles (1. leveuge) med hydrokortison tre gange dagligt samt mineralokortikoid (2 gange dagligt). Denne behandling er livreddende og fortsætter resten af livet. Stilles diagnosen sent, og opstartes hormonbehandling dermed for sent, er der stor risiko for død.

Nyfødte med DSD tilstande såsom hypogonadotrop hypogonadisme eller manglende testikler kan tilbydes kortvarig (3-6 måneder) testosteronbehandling pga. mikropenis i de første leveår, da kønshormonproduktionen i fosterlivet og spædbarnsalder hos sådanne patienter er insufficient. Størrelsen af penis kan nærnormaliseres hos sådanne drenge. Behandlingen genoptages i 11 års alderen for at fremme normal pubertetsudvikling.

Der findes ikke præcise registreringer af, hvor mange børn som behandles medicinsk, men der diagnosticeres ca. 5-8 børn med AGS om året, og de sættes alle i behandling med hydrokortison. Hormonbehandling registreres ikke systematisk i registre. Der diagnosticeres ca. 1 dreng årligt med dobbeltsidig manglende testikler.

Væksthormonbehandling tilbydes til patienter med Turner syndrom, såfremt der er risiko for at de vil opnå en meget lav sluthøjde.

Kønshormonbehandling tilbydes til forskellige kategorier af DSD-patienter mhp. at opnå en normal pubertetsudvikling. Hos piger tilbydes østrogenbehandling eksempelvis til patienter med Turner syndrom, gonadedysgenesi eller CAIS (såfremt de intraabdominale gonader er fjernet). Hos drenge tilbydes kønshormonbehandling til patienter med eksempelvis Klinefelter syndrom, PAIS eller androgensyntesedefekt.

Behandling med kønshormoner opstartes først i puberteten eller senere og varetages af børneendokrinologer og i voksentilværelsen af gynækologer og endokrinologer.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 862 af 25. august 2016 om antal operationer for behandling af DSD jan. 2011 og dec. 2015. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 862 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange operationer for behandling af Disorders of Sexual Development er gennemført imellem januar 2011 og december 2015 på hhv. nyfødte, spædbørn og ældre børn, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Hvor mange operationer for behandling af Disorders of Sexual Development (DSD) er gennemført imellem januar 2011 og december 2015 på hhv. nyfødte, spædbørn og ældre børn. Her tænkes på genitale operationer så som: ’feminiserende’ operationer: Formindskelse af klitoris, recession, clitoroplasty, clitorectomy Vaginoplasty Gonadectomy og ’Maskuliniserende’ operationer: Phallosplastik, Hysterektomi, Micropenis forøgelse, Udbedring af Hypospadia (inklusiv chordee) og urogenital lukning samt Gonadectomy?

Hvor mange af disse hhv. nyfødte, spædbørn og ældre børn har været underlagt flere operationer end en?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der henvises til bidrag til besvarelse af spm. 857-859. [1]

Sundhedsdatastyrelsen kan oplyse, at for så vidt angår operationer af de nævnte typer på genitalier, så er der ikke umiddelbart specifikke koder for de nævnte operationer på eksempelvis klitoris, og flere af de øvrige operationskoder anvendes i forbindelse med andre sygdomme – f.eks. hysterektomi (fjernelse af livmoderen) i forbindelse med kræftsygdom.

./. Bilag 6 viser en dataopgørelse, hvor der er trukket på de i spørgsmålet nævnte operationskoder i det omfang, det har kunnet lade sig gøre. Således er Phallosplastik KKGH99 og Micropenis forøgelse KKGW 99, som ikke findes i klassifikationen, undladt. Derudover er der heller ikke lavet udtræk vedr. ”Urogenital lukning”, hvor der ikke er defineret en kode. For alle koder gælder, at der er betinget med, at kontakternes aktionsdiagnose skal tilhøre de anførte diagnoser.

Fra de involverede specialafdelinger (se svar på spm. 864) er følgende oplyst:
Klitorektomi (fjernelse af klitoris) foretages ikke i Danmark. På Rigshospitalet foretages ikke klitorisreduktion. På Odense Universitetshospital er i perioden foretaget 1 klitorisreduktionsplastik.
Vaginoplastik udføres hos spædbørn kun ved fælles sinus urogenitalis (sammenvækst af urinrørsudmundingen) og vagina, som adskilles.

Gonadektomi (fjernelse af æggestokke) foretages kun, når cancerrisiko er høj.
Phallosplastik udføres ikke på spædbørn.
Hysterektomi (fjernelse af livmoderen) udføres kun hos drenge med Persi-stent Müllerian duct syndrom (ofte nødvendig for at kunne operere testiklen på plads). At der fjernes livmoder på drenge kan lyde mærkeligt, men skyldes, at de første uger i fosterlivet, er der hos alle fostre både anlæg til kvindelige og mandlige kønsorganer. Almindeligvis sørger naturen omkring gestationsuge 8-10 for, at de kvindelige anlæg går til grunde hos drenge og omvendt. DSD-tilstande kan medføre forstyrrelsen i netop denne proces, så derfor findes der drenge, som har en hel eller halv livmoder, evt. med tilhørende æggeleder. Det er disse, der fjernes ved hysterektomi.

Der findes ikke operationer, som forøger penisstørrelse. Der udføres hypospadioperationer og chordae operationer af funktionel årsag, ’Urogenital lukning’ er ikke et begreb, der er kendt.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 6.

  1. Retur
    Spgsm. 857.
    Spgsm. 858.
    Spgsm. 859.

Spgsm. 861 af 25. august 2016 om antal DSD-tilfælde henvist til genitial operation jan. 2011 og dec. 2015. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 861 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange henvisninger til genitale operationer for behandling af Disorders of Sexual Development er givet af de multidisiplinære DSD teams på Rigshospitalet, Odense og Århus hospitaler i mellem januar 2011 og december 2015, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Hvor mange henvisninger til genitale operationer for behandling af Disorders of Sexual Development (DSD) er givet af de multidisiplinære DSD teams på Rigshospitalet, Odense og Århus hospitaler i mellem januar 2011 og december 2015 (opdelt i år)?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
./. ”LPR indeholder ikke henvisninger til specifikke operationer, men kun selve henvisningsdiagnosen. Derudover indeholder LPR de foretagne operationer.
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har derfor udarbejdet et udtræk for hysterektomi og hypospadi for de diagnoser, der er listet i Bilag 1 tilknyttet spørgsmål 857 (og markeret med gult i bilaget).

./. Ovennævnte data fremgår af bilag 4

Det skal anføres, at Isoleret hypospadi ikke anses for at være en DSD diagnose. Svære hypospadier kan dog indgå som en del af sygdomsbilledet ved nogle DSD tilstande. Majoriteten af børnene opereres i 12-18 måneders alderen. Distale (lette grader af hypospadi) opereres i et stadium, mens proximale (svære) hypospadier typisk opereres i 2 stadier med 6-9 måneders interval.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 1.
Bilag 4.

Spgsm. 860 af 25. august 2016 om hvordan DSD-tilfælde registreret mellem jan. 2011 og dec. 2015 fordeler sig rent typemæssigt. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 860 – Samling: 2015-16 – om, hvordan antallet af Disorders of Sexual Development tilfælde, registreret mellem januar 2011 og december 2015, fordeler sig rent typemæssigt, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan antallet af Disorders of Sexual Development (DSD) tilfælde, registreret mellem januar 2011 og december 2015, fordeler sig rent typemæssigt? Her tænkes på kromosomale, endokrine og genitale med følgende eksempler:
– 46 XX, 46 XY
– 45X- Turner’s syndrom
– 47 XXY- Klinefelter’s syndrom
– Swyer syndrome
– 45,X/46,XY mosaicism
– Congenital Adrenal Hyperplasia (CAH) eller Androgenital syndrom (AGS): klassisk salttabende, den simple viriliserende og Ikke klassisk
Androgen Insensivitets Syndrom (AIS): Komplet (CAIS/Morris) og Delvist (PAIS)
– 5-alpha reductase
– Vaginal Atresia
– Micropenis
– Gonadal dysgenesis (including Mixed Gonatal Dysgenesi
Hypospadia.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der henvises til bidrag til besvarelse af spm. 857-859. [1]

./. Sundhedsdatastyrelsen har foretaget vedhæftede udtræk (Bilag 3 og Bilag 3A) fra Landspatientregisteret, hvoraf det fremgår hvordan de efterlyste grupper fordeler sig rent typemæssigt. I Bilag 3A er kromosomanomalier markeret med gul, endokrine sygdomme med blå og genitale misdannelser med lyserød markering.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 3
Bilag 3A

  1. [Retur] Spgsm. 857.
    Spgsm. 858.
    Spgsm. 859.

Spgsm. 859 af 25. august 2016 om antal tilfælde af DSD fr jan. 2011 til dec. 2015. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 859 – Samling: 2015-16 – om, hvor mange tilfælde omhandlende Disorders of Sexual Development – inklusiv alle lidelser og syndromer, også Hypospadia – som er registreret mellem januar 2011 og december 2015, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvor mange tilfælde omhandlende Disorders of Sexual Development (DSD) – inklusiv alle lidelser og syndromer, også Hypospadia – som er registreret mellem januar 2011 og december 2015, gerne opdelt i årstal og hospital? Vil ministeren herunder oplyse, om DSD er konstateret ved hhv. prænatal screening, ved fødslen eller hos ældre børn f.eks. ved puberteten?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 857858 vedr. identifikation og klassifikationen Disorders of Sexual Development (DSD) i det danske sundhedssystem.

Der er så vidt vides ikke international konsensus om, hvad begrebet ”Disorders of Sex(ual) Ddevelopment” dækker over, men i det aktuelle spørgsmål, er valgt de koder og kodetekster, som er indeholdt i Sygdomsklassifikationen samt nedenstående afgrænsninger.

./. I de vedhæftede udtræk fra LPR (Bilag 2) er anvendt de koder med tilhørende tekster, som svarer til inddelingen i Sygdomsklassifikationen (ICD-10) og viser alle de tilfælde af DSD, som er registreret mellem januar 2011 og december 2015 listet efter diagnosekode og opdelt efter dels årstal og dels hospital.

Angående hvor mange personer med ”DSD (der) er konstateret ved hhv. prænatal screening, ved fødslen eller hos ældre børn f.eks. ved puberteten”, så kan udtræk i LPR ikke umiddelbart give svar på de stillede spørgsmål, men aldersafgrænsningerne i tabellerne viser, hvilken aldersgruppe patienten har tilhørt omkring registreringstidspunktet. Dette kan give et fingerpeg om, hvilken alder patienten har haft på tidspunktet for den første sygehuskontakt med den pågældende aktions-diagnose.

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 2

Spgsm. 858 af 25. august 2016 om hvilke sygdomme og syndromer, der er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 858 – Samling: 2015-16 – om, hvilke sygdomme og syndromer er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development i det danske sundhedssystem, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Præcis hvilke sygdomme og syndromer er inkluderet i klassifikationen Disorders of Sexual Development (DSD) i det danske sundhedssystem?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der eksisterer ikke systematiske registre over patienter med DSD.
Disorders of Sex Development indgår ikke i WHO’s Classification of Diseases and Related Health Problems, 10th Revision (ICD-10), der danner grundlag for den danske oversættelse: Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande (Sygdomsklassifikationen), som anvendes ved indberetning til Landspatientregisteret (LPR).

I den kommende specialevejledning for pædiatri fra Sundhedsstyrelsen, som forventes at træde i kraft i løbet af 2017, anvendes følgende inddeling af DSD tilstandene:
(1) Kønskromosomanomalier (fx Turner og Klinefelter syndrom)
(2) Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion (dannelse og funktion af kønshormoner)
(3) Gonade-dysgenesi (mangelfund udvikling af kønskirtler)
(4) Andre forstyrrelser i ovarie– eller testikelfunktion.

./. Sundhedsdatastyrelsen kan supplerende oplyse, at i ICD-10 er de ovennævnte sygdomme og/eller sygdomsgrupper placeret i forskellige kapitler. I den vedhæftede kodeliste (Bilag 1) er anvendt de koder med tilhørende kodetekster, som svarer til inddelingen i (Sygdomsklassifikationen ICD-10).
Med gul er markeret de koder, der er relevante i forhold til ovenstående grupper af diagnoser.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Bilag 1.

Spgsm. 857 af 25. august 2016 om der på børn født med DSD foretages kønskorrigerende behandlinger helt ned i spædbørnsalderen. Svar 4. november 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 25. august 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 857 – Samling: 2015-16 – om der i Danmark foretages operationer og kønskorrigerende behandlinger på børn helt ned i spædbørnsalderen i fald børnene er født med DSDDisorders of Sexual Development, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 4. november 2016.

Spørgsmål
Det er Enhedslistens forståelse, at der i Danmark foretages operationer og kønskorrigerende behandlinger på børn helt ned i spædbørnsalderen i fald børnene er født med DSDDisorders of Sexual Development. Kan ministeren bekræfte dette og sende udvalget fakta og data på området, særligt om operationer og andre medicinske behandlinger, udført af medicinsk fagpersonale i Danmark.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen kan generelt oplyse følgende:

Om DSD tilstande
For at undgå misforståelser refererer DSD i det følgende til Disorders of Sex Development (og ikke til Disorders of Sexual Development).
DSD-området udgør en variation af tilstande, som også har mange undergrupper.

I den kommende specialevejledning for pædiatri fra Sundhedsstyrelsen,
som forventes at træde i kraft i løbet af 2017, anvendes følgende inddeling
af DSD tilstandene:
  1. Kønskromosomanomalier (fx Turner og Klinefelter syndrom)
  2. Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion (dannelse og funktion af kønshormoner)
  3. Gonade-dysgenesi (mangelfund udvikling af kønskirtler)
  4. Andre forstyrrelser i ovarie– eller testikelfunktion.

Diagnoserne hos DSD patienter kan stilles på forskellige tidspunkter:

Hvornår diagnosen stilles, kommer an på, hvilken DSD-tilstand det drejer sig om, og dermed hvordan symptomerne præsenterer sig.

Behandlingen af DSD tilstande
Konstatering af et nyfødt barns køn sker typisk ved fødslen ved fødselshjælperens iagttagelse af barnets ydre kønsorganer, og barnet får umiddelbart herefter tildelt et cpr-nummer, som er kønsspecifikt. Der kan i enkeltstående tilfælde være uklarhed eller umiddelbar tvivl om barnets køn ved fødslen. Der kan fx være tale om misdannelse af de ydre kønsorganer eller andre forhold, der medfører behov for afklaring. Her vil en børnelæge foretage undersøgelse af de ydre kønsorganer, som kan suppleres med billediagnostiske undersøgelser af de indre kønsorganer, med kromosomundersøgelser mv. Således kan man oftest komme frem til en entydig afklaring af det biologiske og genetiske køn samt de anatomiske og andre forhold, der kan forklare, hvorfor der initialt opstod tvivl om kønnet.

Kønsbestemmelsen foretages i tæt samråd med forældrene. Sådanne børn vil blive fulgt tæt af børnelæger med særlig ekspertise. Viser det sig i forløbet, og efter dialog med familie og senere med barnet selv, at der er foretaget en forkert eller problematisk beslutning, vil et skift af cpr-nr. kunne ske ved meddelelse fra Sundhedsstyrelsen til CPR-kontoret i Social- og Indenrigsministeriet om, at cpr-nummeret er fejlagtigt.

Der udføres ikke kønskorrigerende operationer på spædbørn.
Behandlingerne er helt overvejende individualiseret medicinsk behandling, afhængigt af den specifikke årsag til DSD. Nogle børn skal behandles medicinsk fra neonatal perioden. Få tilstande opereres.

Piger med Adrenogenitalt syndrom (AGS: en medfødt, arvelig sygdom, som bl.a. medfører en overproduktion af mandlige kønshormoner) kan fødes med viriliserede kønsorganer, dvs. forstørret klitoris, sammenvoksning mellem urinrør og skede, og sammenvoksede skamlæber. Dette kan i sjældne tilfælde kræve mindre kirurgisk korrektion mhp. at forebygge svære urinvejsinfektioner mv.

Nogle syndromer medfører anden sygelighed (co-mobiditet), fx hjertemisdannelser hos Turner patienter, som også kan kræver operation. Nogle få DSD-tilstande har stærkt øget risiko for cancerudvikling i kønskirtlerne, hvorfor disse anbefales fjernet.

Børn, som har ændret anatomi i urinvejene eller kønsorganer, opereres. Heraf udgør kryptorkisme (manglende nedstigning af testis i pungen) og hypospadi (udmunding af urinrøret på undersiden af penis) en stor del.

Enhver operation tilstræber at bevare så meget funktionalitet som muligt og begrænses til et minimum. Fx har man ikke i Danmark foretaget klitorisreduktion hos piger med Adrenogenitalt syndrom i flere årtier – hvilket tidligere var international praksis. En tilstand som kryptorkisme (manglende nedstigning af testiklerne i pungen) opereres tidligt, for at bevare så meget fertilitet som muligt.

Yderligere fakta og data på området fremgår af besvarelserne på spørgsmål 858-865.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 700 af 16. juni 2016 om processen for revidering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 5. juli 2016

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 16. juni 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 700 – Samling: 2015-16 – om processen for revidering af “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 5. juli 2016.

Spørgsmål
Aktuelt er i gangsat en proces for Sundhedsstyrelsens revidering af den faglige vejledning for behandling af transkønnede (Vejledning nr. 10353 af 19/12/2014). Vil ministeren oplyse, hvad grundlaget og formålet er med revideringen, hvilke interessenter og eventuelle enkeltpersoner som inddrages i processen samt hvad tidsplanen er for revideringen af vejledningen?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen har været i dialog med såvel fagfolk som brugere, og har på denne baggrund besluttet at revidere ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”. Formålet er at gennemgå vejledningen – bl.a. i lyset af den kritik, der har været rejst i relation til udredning og behandling af transkønnede.

Da Sundhedsstyrelsen ønsker at sikre, at såvel brugeraspekter som faglige aspekter bliver inddraget i overvejelserne ved revision af vejledningen, har Sundhedsstyrelsen anmodet nedenstående interessenter om skriftlige bidrag med ønsker til revision af vejledningen.

Interessenter:

Amnesty International
Børne- og Unge-psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik
Dansk Plastikkirurgisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Pædiatrisk Selskab
FATID
LGBT
Transmedium
Transpolitisk Forum
Region Hovedstaden, Region Hovedstadens Psykiatri, Sexologisk klinik, Gynækologi,
Pædiatri og Plastikkirurgi
Region Nordjylland, Psykiatri og Gynækologi

Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de modtagne bidrag udarbejde et udkast til en revideret vejledning.

Den reviderede vejledning vil komme i bred offentlig høring før offentliggørelsen, hvilket, Sundhedsstyrelsen forventer, vil ske inden udgangen af 2016.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående og kan i øvrigt henvise til besvarelserne af SUU alm. del spm. 97, 98, 99, 491, 492, 493 og 494, der ligeledes belyser en række af de problemstillinger, der har været rejst i relation til udredning og behandling af transkønnede.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Sprgsm. 716 af 15. juni 2016 om antal homoseksuelle, der de senere år er blevet udsat for hadforbrydelser og hvilken type mennesker, der begår disse hadforbrydelser. Svar 1. september 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 15. juni 2016 efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF) spørgsmål 716 – Samling: 2015-16 – om antal homoseksuelle, der de senere år er blevet udsat for hadforbrydelser, og hvilken type mennesker, der typisk udsætter homoseksuelle for hadforbrydelser, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 1. september 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange homoseksuelle, der igennem de senere år, er blevet udsat for hate crimes og ligeledes hvilken type mennesker, der typisk udsætter homoseksuelle for hate crimes?

Svar
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesområdet fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). I tilknytning hertil har Rigspolitiet indført en moniteringsordning på området.

I forhold til antallet af hadforbrydelsessager mod homoseksuelle i 2015 henvises der til Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser i 2015, der udkom den 30. juni 2016, og som kan findes på www.politi.dk. Heraf fremgår det, at der i 2015 blev identificeret i alt 26 hadforbrydelser mod homoseksuelle.

For så vidt angår antallet af hadforbrydelser mod homoseksuelle i de forudgående år henvises til ”RACI-rapporterne”, som PET har udgivet senest i 2013.

RACI-rapporterne omhandler kriminelle forhold med mulig ekstremistisk, religiøs eller racistisk baggrund. RACI-rapporterne indeholder ikke en isoleret opgørelse over hadforbrydelser mod homoseksuelle, men alene en opgørelse over forbrydelser, hvor motivet er seksuelt orienteret – dvs. forhold, hvor der er ageret mod personer på baggrund af deres seksuelt orienteret.

Endvidere bemærkes det, at der ikke udkom en RACI-rapport i 2014. Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til justitsministerens besvarelse af 11. januar 2016 af spørgsmål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

I relation til spørgsmålet om, hvilken type mennesker der typisk udsætter homoseksuelle for hadforbrydelser, finder Rigspolitiet det – på baggrund af det begrænsede antal sager og det dermed meget spinkle datagrundlag – ikke muligt at redegøre herfor.”

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 116 af 1. juni 2016 om tilføjelse af kønsidentitet som diskriminationsforbud i lovgivning. Svar 21. juni 2016.

Vist 0 gange. Ligestillingsudvalget stillede den 1. juni 2016 efter ønske fra Mogens Jensen (S) spørgsmål 116 – Samling: 2015-16 – om tilføjelse af kønsidentitet som diskriminationsforbud i lovgivning, til børne- undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby, der svarede den 21. juni 2016.

Spørgsmål
På baggrund af eksaminationen af Danmark ved FN’s Menneskerettighedsråd i januar 2016, og de anbefalinger som Danmark fik med fra de andre lande i forhold til at indarbejde diskriminationsforbud mere eksplicit i den danske lovgivning – anbefalinger som den danske stat principielt godkendte, bedes ministeren svare på følgende:
1) Vil regeringen tage initiativ til at sætte kønsidentitet ind i ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivningen, så det fremgår, at diskrimination på baggrund af kønsidentitet er ulovlig og strafbar?
2) Vil regeringen inkludere et generelt forbud mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet udenfor arbejdsmarkedet i relevant dansk lovgivning, herunder også henset til, at ligebehandlingsnævnet er afskåret fra at føre sager vedrørende diskrimination på baggrund af seksuel orientering, når det er udenfor arbejdsmarkedet?”

Svar
Da ansvaret for lovgivning om diskrimination er fordelt på flere ministeriers ressortområder er der til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra henholdsvis justitsministeren, beskæftigelsesministeren og social- og indenrigsministeren.

Justitsministeriet har svaret følgende:
”Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 266 b må med baggrund i bestemmelsens forarbejder [1] fortolkes sådan, at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller lignende”.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Som det fremgår lige oven for må bestemmelsen i straffelovens § 266 b fortolkes sådan, at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet, selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. Bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

Justitsministeriet kan endelig oplyse, at det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandlings på grund af race m.v., at den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, må tillige med baggrund i bestemmelsens forarbejder fortolkes sådan, at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Justitsministeren finder på den baggrund ikke anledning til, at kønsidentitet udtrykkeligt bør nævnes i de bestemmelser, der er redegjort for oven for.”

Beskæftigelsesministeriet har svaret følgende:
Kønsidentitet vurderes at være sikret i eksisterende ligestillings- og antidiskriminationslovgivning.

Denne vurdering baserer sig særligt på to afgørelser fra EU-Domstolen, som fastslår, at personer, der har gennemgået kønsskifte [2], er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af køn.

Juridisk er der derfor ikke behov for at tilføje kønsidentitet som selvstændig kategori i antidiskriminations- og ligestillingslovgivningen, hvorfor beskæftigelsesministeren ikke vurderer, at der er behov for at ændre lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område.

Det bemærkes i den forbindelse, at den socialdemokratisk ledede regering i januar 2013 afviste et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at indføre begrebet i antidiskriminationslovgivningen netop med henvisning til, at kønsidentitet allerede er beskyttet i ligestillingslovgivningen.”

Jeg kan oplyse, at også for så vidt angår lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven), vurderes kønsidentitet omfattet af begrebet køn i loven, og dermed ligeledes beskyttet af forbudsbestemmelsen mod forskelsbehandling på grund af køn. Vurderingen af dette baserer sig på fem afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet [3], som nævnet har afgjort ud fra henholdsvis lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven) og lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). På den baggrund har jeg ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om at tage initiativ til at ændre ligestillingsloven.

Endelig oplyser Social- og Indenrigsministeriet, at:
Forslag om Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” blev fremsat af Kommissionen i 2008 [4]. Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling på grund af tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gennemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. De skiftende EU-formandskaber har siden fremsættelsen alle behandlet direktivforslaget, men der er ikke opnået væsentlige fremskridt. Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepterer idéen om et direktiv på området. Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Endvidere er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges. Forslaget er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 16. juni 2016 i form af en fremskridtsrapport. [5]”

Som nævnt ovenfor er seksuel orientering og kønsidentitet omfattet af straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b. Endvidere er seksuel orientering beskyttet i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. og kønsidentitet fortolkes som omfattet af loven. Endelig vurderes kønsidentitet at være omfattet af begrebet køn i ligebehandlingsloven og i ligestillingsloven. På den baggrund har regeringen ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om at tage initiativ til at ændre den danske ligestilling- og antidiskriminationslovgivning.

Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Bestemmelsen i straffelovens § 266 b må med baggrund i bestemmelsens forarbejder fortolkes […]
    Vedrørende forarbejderne, så henvises til rederørelsen den 13. maj 2013 af Tina Thranesen:
    Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering, og at transkønnede derfor allerede er omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6 og ligestillingsloven.
  2. [Retur] Med hensyn til ministerens bemærkning: “Denne vurdering baserer sig særligt på to afgørelser fra EU-Domstolen, som fastslår, at personer, der har gennemgået kønsskifte“.
    Denne bemærkning er anvendt tidligere, hvilket LGBT Danmark anførte i en skrivelse af 27. maj 2013 til til justitsminister Morten Bødskov med kopi til ligestillingsminister Manu Sareen, hvor ligestillingsminister Manu Sareen svarede den 9. juni 2013.
    Se nærmere i LGBT Danmarks skrivelse i afsnittet: EU-domstolen, og den tilhørende note 5.
  3. [Retur] Med hensyn til ministerens bemærkning: “Vurderingen af dette baserer sig på fem afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet".
    Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.
  4. [Retur] Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
    Forslaget (KOM(2008) 426) hos EUR-LEX.
    Forslaget i
    pdf-format hos EUR-LEX.
    Køreplan for forslaget.
  5. [Retur] Forslaget er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 16. juni 2016 i form af en fremskridtsrapport.
    EPSCO er forkortelse for: Employment, Social Policy, Health and Consumer Affairs Council configuration.
    På dansk: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik.
    Folketingets journal vedr. bilag 213 hos beskæftigelsesudvalget – Alm. del 2015-16 – Samlenotat vedrørende EPSCO-rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 16. juni 2016, fra beskæftigelsesministeren.
    Samlenotatet i pdf-format hos Folketinget. Se afsnit 4, side 37 – 47.

Spgsm. 584 den 9. maj 2016 om IMR’s anbefaling om en national handlingsplan for bekæmpelse af hadforbrydelser. Svar 6. juni 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 9. maj 2016 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål 584 – Samling: 2015-16 – om hvordan regeringen vil leve op til Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaling nr. 7 “National handlingsplan for bekæmpelse af hadforbrydelser“, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 6. juni 2016.
Spørgsmålet omfatter de af de 10 vigtigste anbefalinger på side 5 i Institut for Menneskerettigheders “Beretning 2015-16”, som hører under Justitsministeriet.
Af svaret fremgår, at der var 3 anbefalinger, som hører under Justitsministeriet, hvoraf anbefaling nr. 7 var den eneste transrelaterede.

Spørgsmål
Vil ministeren give en udførlig redegørelse for, om og hvordan regeringen vil leve op til ”Menneskerettighedsrådets 10 vigtigste anbefalinger”, jf. ”Menneskerettigheder på dagsordenen – Beretning 2015-16” (side 5) fra Institut for Menneskerettigheder, på de punkter, der hører under ministerens ressortområde?

Svar (Anbefaling nr. 7. Anført som pkt. 4 på side 5 i svaret).
Vedrørende anbefalingen om en national handlingsplan for bekæmpelse af hadforbrydelser kan Justitsministeriet oplyse om den politimæssige indsats, at Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for indsatsen mod hadforbrydelser fra Politiets Efterretningstjeneste, herunder ansvaret for udarbejdelse af årlige opgørelser over antallet af hadforbrydelser. I den forbindelse har Rigspolitiet overvejet, hvordan monitorering af området fremadrettet kan styrkes.

På den baggrund har Rigspolitiet etableret en landsdækkende monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser, der trådte i kraft den 2. november 2015. Monitoreringsordningen har til formål at tilvejebringe mere viden om problemets reelle omfang og udvikling samt at sikre den rigtige håndtering af sagerne. Samtidig vil monitoreringsordningen kunne danne grundlag for overvejelser om, hvordan den nationale politimæssige og forebyggelsesmæssige indsats på hadforbrydelsesområdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og udføres.

Jeg ser på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart behov for at udarbejde en særskilt national handlingsplan til bekæmpelse af hadforbrydelser.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Omtale af “Menneskerettigheder på dagsordenen – beretning 2015-16” hos Institut for Menneskerettigheder.
“Menneskerettigheder på dagsordenen – beretning 2015-16” hos Institut for Menneskerettigheder i pdf-format.

Spgsm. 495 fra SUU den 18. april 2016 om vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 495 – Samling: 2015-16 – om vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig om behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der afgav et foreløbigt svar den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren sende udvalget vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig om behandling af transkønnede i de pågældende lande?

Foreløbigt svar den 25. april 2016
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag.
Sundhedsstyrelsen har hertil oplyst, at det ikke er muligt at besvare spørgsmålet inden for den angivne tidsfrist.

Jeg vil følgelig eftersende besvarelsen af spørgsmålet, så snart dette foreligger.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og det foreløbige svar.
Spørgsmålet og det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 494 fra SUU den 18. april 2016 om hormonbehandling uden for Sexologisk Klinik. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 494 – Samling: 2015-16 – om hormonbehandling uden for Sexologisk Klinik til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, om der er overvejelser om at ændre procedurerne, så transkønnede ikke behøver at skulle via Sexologisk Klinik for at få adgang til hormonbehandling ”lokalt”?

Svar
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 491 og 492 (Alm. del).

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 493 fra SUU den 18. april 2016 om udrednings- og behandlingstilbud til transkønnede udenfor Region Hovedstaden. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 493 – Samling: 2015-16 – udrednings- og behandlingstilbud til transkønnede udenfor Region Hovedstaden til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad status er for etablering af udrednings- og behandlingstilbud til transkønnede udenfor Region Hovedstaden?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
”For så vidt angår regionernes sygehusvæsen eller privathospitaler og –klinikker, der ønsker at varetage disse funktioner for offentlig betaling, vil de pågældende sygehuse og klinikker efter sundhedslovens § 208 skulle godkendes af Sundhedsstyrelsen til varetagelse af de pågældende specialfunktioner.

Sundhedsstyrelsen stiller grundlæggende de samme krav til varetagelse af funktioner på offentlige og private sygehuse. Under gældende specialeplan varetages specialfunktioner for transkønnede af Region Hovedstaden ved Sexologisk Klinik og på Rigshospitalet.

Den indledende vurdering mhp. om der er grundlag for henvisning til Sexologisk Klinik kan varetages på hovedfunktionsniveau f.eks. på lokal gynækologisk sygehusafdeling, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi eller hos egen læge. Iværksættelse af kønsmodificerende behandling forudsætter dog den særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde som præciseret i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Opfølgningen, herunder varetagelse af vedligeholdende hormonbehandling, kan foregå på f.eks. lokal gynækologisk sygehusafdeling. Der foreligger samarbejdsaftaler mellem Rigshospitalet og de gynækologiske afdelinger ved universitetshospitalerne i Odense og Ålborg vedr. varetagelse af denne opfølgning, hvilket Sundhedsstyrelsen finder meget hensigtsmæssigt ift. at sikre geografisk dækkende tilbud.

Sundhedsstyrelsen er aktuelt ved at sagsbehandle ansøgninger fra regioner og privathospitaler mhp. fremtidig varetagelse af specialfunktioner, og styrelsen vil i den forbindelse have stort fokus på at sikre både høj kvalitet og differentierede behandlingstilbud for transkønnede på tværs af landet, herunder om muligt varetagelse af dele af specialfunktioner flere steder end ved Rigshospitalet. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse noteret sig, at der er et stigende antal henvisninger til udredning og behandling af voksne transpersoner ved Sexologisk Klinik, og vil også have fokus på om der ud fra kapacitetsmæssige hensyn kan være behov for flere offentlige udrednings- og behandlingstilbud på tværs af landet.

Sundhedsstyrelsen skal i øvrigt henvise til tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 97, 98 og 99 stillet af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 492 fra SUU den 18. april 2016 om evaluering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 492 – Samling: 2015-16 – om evaluering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Hvilke overvejelser har ministeren om evaluering af vejledningen om udredning og behandling af transkønnede? Vil ministeren oplyse, hvornår vejledningen om udredning og behandling af transkønnedee skal justeres, og om der er noget i de nuværende drøftelser, som får ministeren til at tage vejledningen op til fornyet overvejelse før?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
Sundhedsstyrelsen er aktuelt i dialog med både repræsentanter for de transkønnede, fagfolk, Region Hovedstaden og øvrige regioner mhp. forbedring og udvidelse af udrednings- og behandlingstilbuddene for transpersoner i Danmark. I denne dialog er der blevet peget på behovet for revision og præcisering af vejledningen, herunder behovet for at sikre rammer for hurtigere og mere differentierede tilbud om rådgivning, udredning og behandling. Der er samtidig peget på et behov for modernisering af sproget i vejledningen samt behov for, at Sundhedsstyrelsen i revisionsarbejdet inddrager nyere udenlandske erfaringer og ny viden på området.

Sundhedsstyrelsen forventer i anden halvdel af 2016 at kunne udsende revideret vejledning i høring. Styrelsen vil i arbejdet med revision af vejledningen inddrage relevante parter, herunder repræsentanter for transpersoner samt fagfolk på området.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 491 fra SUU den 18. april 2016 om den udbredte selvmedicinering blandt transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 491 – Samling: 2015-16 – om den udbredte selvmedicinering blandt transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Hvordan vil ministeren reducere den udbredte selvmedicinering, der finder sted blandt transkønnede?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
Statens Institut for Folkesundhed udsendte i august 2015 en rapport om ’Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner’. Rapporten belyste brugen af selvmedicinering blandt transpersoner. Undersøgelsen blev gennemført ved udsendelse af invitationer til at besvare spørgeskema gennem foreninger og organisationer, der henvender sig til transpersoner, og det er derfor usikkert, om undersøgelsen er repræsentativ som national stikprøve. Blandt 149 transpersoner, der besvarede spørgeskemaet, havde 18 % medicineret sig selv uden at konsultere en læge, eksempelvis ved køb af hormonpræparater på internettet eller i udlandet. Rapporten peger på manglende viden om årsager til selvmedicinering, men anfører samtidig en udbredt utilfredshed med mødet med sundhedsvæsenet og de behandlingstilbud, der opleves.

Selvmedicinering med kønsmodificerende hormonbehandling har potentielle skadevirkninger og irreversible effekter, hvorfor Sundhedsstyrelsen finder det bekymrende, at mange transpersoner finder anledning til at selvmedicinere.
Den væsentligste indsats for at imødegå selvmedicinering må dels være en øget informationsindsats til transpersoner omkring etablerede behandlingstilbud, dels at sikre hurtig adgang og høj kvalitet i udrednings- og behandlingstilbud, samtidig med at tilbuddene tager udgangspunkt i transpersonens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang med inddragelse af transpersonens synspunkter og ønsker.

Sundhedsstyrelsen har været i løbende dialog med Region Hovedstaden, der ved Sexologisk Klinik og ved Rigshospitalet har etableret et offentligt behandlingstilbud til transkønnede fra hele landet. I 2014 sendte Sundhedsstyrelsen en opfordring til Region Hovedstaden mhp. at sikre, at transpersoner i hormonbehandling kunne få en hurtig vurdering og et relevant behandlingstilbud.
Samtidig præciserede Sundhedsstyrelsen i vejledningen, der blev udsendt i december 2014, at man for transpersoner, der allerede ved henvisningen gennem nogen tid har været i kønshormonbehandling, i starten af udredningsforløbet skal vurdere, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Det blev desuden præciseret at ophør af kønshormonbehandling som hovedregel kun skal ske, når behandlingen vurderes at væres kontraindiceret på baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold.

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i dialog med Region Hovedstaden om en fælles informationsindsats omkring de etablerede behandlingstilbud, samtidig med at Sundhedsstyrelsen og regionen har fokus på behovet for forbedring af de eksisterende behandlingstilbud, udvidet kapacitet og mere differentierede behandlingstilbud på tværs af landet.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 490 fra SUU den 18. april 2016 om det faglige belæg for Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 490 – Samling: 2015-16 – om det faglige belæg for Vejledning om udredning og behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for hvilket fagligt belæg der ligger til grund for vejledningen om udredning og behandling af transkønnede, herunder hvilken forskning vejledningen baserer sig på?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
”Baggrunden for udsendelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede i december 2014 var at præcisere de sundhedsfaglige krav på området for at sikre ensartet og høj kvalitet for transpersoner, der søger hjælp i sundhedsvæsenet. Forud for Sundhedsstyrelsens arbejde med vejledningen var rejst bekymring om varetagelsen på området bl.a. efter sagen om en 15-årig, der havde fået kønsmodificerende hormonbehandling hos en praktiserende speciallæge og efterfølgende fået fjernet bryster på en privatklinik.

Med udgangspunkt i autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld præciserede Sundhedsstyrelsens vejledning kravene til udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og den fastlagde ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen stiller en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for den transkønnede i forbindelse med udredning og behandling.

Som noget nyt indeholdt vejledningen desuden særlige krav til rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer. Der er efterfølgende blevet etableret et højt specialiseret offentligt behandlingstilbud til transpersoner under 18 år.

Ved udarbejdelsen af vejledningen var det væsentligt for Sundhedsstyrelsen at understrege nogle centrale værdier i den sundhedsfaglige omsorg for transpersoner, og vejledningen understregede derfor, at udredning og behandling skal tage udgangspunkt i transpersonens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til personens problemstilling og med inddragelse af personens synspunkter og ønsker. For at imødegå stigmatisering af transpersoner understregede vejledningen desuden, at transkønnethed og anvendelsen af diagnosekoden transseksualitet ikke skal anses som udtryk for en somatisk eller psykiatrisk lidelse hos transpersonen.

Det faglige udgangspunkt for udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning var bl.a., at ’øvelse gør mester’, og at sundhedsfaglig udredning og behandling af transpersoner kræver særlig ekspertise og erfaring. I udarbejdelsen af vejledningen inddrog Sundhedsstyrelsen input fra hjemlige fagfolk på området, ligesom udenlandske erfaringer og internationale retningslinjer blev inddraget i arbejdet, herunder retningslinjer for kompetencer og tværfaglighed som beskrevet i ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health.

Ved udarbejdelsen af vejledningen var Sundhedsstyrelsen i løbende dialog med fagfolk og repræsentanter for transpersoner, herunder LGBT Danmark. Vejledningen var i bred høring, og Sundhedsstyrelsen modtog mange høringssvar.

På baggrund af de indkomne høringssvar foretog Sundhedsstyrelsen en række præciseringer, uddybninger og ændringer i den endelige vejledning. Det blev bl.a. præciseret, at pårørende eller andre, som er tæt knyttede til transpersonen, ikke kan inddrages uden personens samtykke, ligesom det blev indføjet, at transpersoner, der af den ene eller anden grund ikke kan tilbydes kønsmodificerende behandling, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 442 den 22. marts 2016 om om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte. Svar 19. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. marts 2016 spørgsmål nr. 442 – Samling: 2015-16 – om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte og om Sundhedsstyrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 19. april 2016.

Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for udmøntningen af L 189 om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v. (folketingsåret 2013-14), herunder for om ministeren mener, at Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede på hensigtsmæssig og tilfredsstillende vis udmønter L 189?

Svar
Samtidig med indførelsen af juridisk kønsskifte i 2014, som fandt sted ved en ændring af lov om Det Centrale Personregister, blev lov nr. 744 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (fremsat som lovforslag L 189) vedtaget.

Lov nr. 744 af 25. juni 2014 havde for det første til hensigt at foretage en række ændringer af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion – som konsekvens af indførelsen af juridisk kønsskifte – bl.a. for sikre, at en person med livmoder fortsat kan få tilbudt relevante, lovfæstede ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion.

Disse konsekvensændringer af de to loves lovtekster er efter lovens ikrafttræden fulgt op med tilsvarende justeringer af en række bekendtgørelser og vejledninger på områderne.

For det andet indførte man med loven ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte. En person kan nu få Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

For så vidt angående udmøntningen af lovens ændrede kriterier for kastration har Sundhedsstyrelsen under henvisning til styrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra december 2014 – bl.a. oplyst følgende:

”Først og fremmest er det besluttet – og det fremgår af vejledningen – at udredning og behandling af transkønnede skal foregå i en højt specialiseret funktion i sundhedsvæsenet ved et multidisciplinært team, som omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi, samt andet personale med indsigt og kompetence på området, bl.a. psykologer. Herved kan der ske en kontinuerlig koordineret indsats omkring den enkelte patient. Som følge af lovgivningen gennemføres der et udrednings- og observationsforløb med henblik på, om den pågældende opfylder diagnosen transseksualitet, og om der er sygdomme eller tilstande, der gør, at kønsmodificerende behandling er kontraindiceret.
Den pågældende skal desuden have tid til refleksion over, hvorvidt ønsket om kønsmodificerende behandling er vedvarende, samt om den pågældende kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer.

Det kirurgiske indgreb kastration forudsætter viden og specialisterfaring om transseksuelle, og indgrebet skal varetages af speciallæger i hhv. gynækologi og plastikkirurgi fra det multidisciplinære team. Forud for indgrebet skal den for indgrebet ansvarlige speciallæge deltage i drøftelser herom på møde i det multidisciplinære team, og patienten skal tilbydes samtale og vurdering af de kirurgiske muligheder. Videre er der i vejledningen opstillet følgende krav:

  • Sundhedsstyrelsen skal have givet tilladelse til kastration.
  • Der skal foreligge en aktuel status for det hidtidige udrednings- og behandlingsforløb for patienten.
  • Der skal være gennemført mindst 12 måneders kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn, medmindre dette er kontraindiceret.
  • Patienten skal have levet som det ønskede køn i 12 sammenhængende måneder

Det tidsforløb, der er en del af vejledninens krav, vil desuden give den pågældende person tid til refleksion.

På ovenstående grundlag finder Sundhedsstyrelsen, at ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” hensigtsmæssigt udmønter lovændringen.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens vurdering.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20-spgsm. S 856 den 22. marts 2016 om tilføjelse af kønsidentitet i straffelovens strafskærpelsesbestemmelse. Svar 1. april 2016.

Vist 0 gange. Pernille Skipper (EL) stillede den 22. marts 2016 § 20-spørgsmål S 856 – Samling: 2015-16 – om tilføjelse af ordet kønsidentitet i straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpelsesbestemmelsen), til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 1. april 2016.

Spørgsmål
Hvad er regeringens holdning til at tilføje ordet »kønsidentitet« til opremsningen »race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering« i straffelovens § 266 b, og agter ministeren – hvis regeringen stiller sig positivt – at fremsætte et sådant forslag til ændring af straffeloven?

Svar
Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.

Bestemmelsen i § 266 b må med baggrund i bestemmelsens forarbejder fortolkes sådan, at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. På den baggrund finder jeg ikke anledning til at fremsætte et lovforslag med det indhold, som spørgeren skitserer.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Se også spgsm. 430 fra Retsudvalget den 21. marts 2016 om kønsidentitet er omfattet af straffelovens strafskærpelsesbestemmelse.

Spgsm. 441 den 22. marts 2016 om anvendelsen af de spørgeskemaer, som Sexologisk Klinik benytter i forhold til transseksuelle. Svar 19. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. marts 2016 spørgsmål nr. 441 – Samling: 2015-16 – om de meget personlige oplysninger, som fremgår af de spørgeskemaer Sexologisk Klinik benytter ift. transseksuelle, anvendes til forskning, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 19. april 2016.

Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at de meget personlige oplysninger, som fremgår af de spørgeskemaer Sexologisk Klinik benytter ift. transseksuelle, anvendes til forskning, og kan ministeren yderligere bekræfte, at oplysningerne anvendes til forskning, uden at der indhentes samtykke hertil? Hvilke overvejelser giver det i bekræftende fald ministeren anledning til?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Region Hovedstaden, der oplyser følgende:
Sexologisk Klinik anvender ikke oplysninger fra spørgeskemaerne til forskning. Sexologisk Klinik ønsker i fremtiden at udvikle forskningsfeltet om kønsidentitetsproblemer og vil naturligvis indhente relevante tilladelser forud for igangsættelse af forskningsprojekter på området.

I øvrigt kan det oplyses, at Sexologisk Klinik er ved at gennemgå og revidere sine spørgeskemaer og andre undersøgelsesredskaber for at sikre, at der ikke er ord eller utilsigtede formuleringer, der kan virke stødende, uforståelige eller unødvendige af de henviste. Samtidig skal det sikres, at forløbet lever op til Sundhedsstyrelsens vejledning på området, og at relevante forhold hos den henviste undersøges grundigt nok til, at en korrekt udredning har fundet sted inden behandling igangsættes.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 430 fra Retsudvalget den 21. marts 2016 om kønsidentitet er omfattet af straffelovens strafskærpelsesbestemmelse. Svar 15. april 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 21. marts 2016 spørgsmål 430 – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Pernille Skipper (EL) formuleringen ”eller lignende” i straffelovens § 81, nr. 6, omfatter kønsidentitet, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 15. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om formuleringen ”eller lignende” i straffelovens § 81, nr. 6, omfatter kønsidentitet, og om det efter ministerens vurdering vil være ønskeligt udtrykkeligt i loven at omtale offerets kønsidentitet som baggrunden for en strafbar handling som et af de forhold, der kan indgå som en skærpende omstændighed ved straffelovsovertrædelser?

Svar
Efter straffelovens § 81, nr. 6, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller lignende”.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 266 b må med baggrund i bestemmelsens forarbejder fortolkes sådan, at den også omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af kønsidentitet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. Da anvendelsesområdet for straffelovens § 81, nr. 6, som ovenfor nævnt skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, finder jeg således ikke anledning til, at kønsidentitet udtrykkeligt bør nævnes i bestemmelsen.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Se også § 20-spørgsmålS 856 – den 22. marts 2016 om tilføjelse af kønsidentitet i straffelovens strafskærpelsesbestemmelse.

Spgsm. 414 fra Retsudvalget den 17. marts 2016 om en bedre opgørelse af hadforbrydelser. Svar 15. april 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 17. marts 2016 spørgsmål 414 – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Pernille Skipper (EL) om en bedre opgørelse af hadforbrydelser, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 15. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre en fremadrettet forbedret opgørelse over 1) antallet af hadforbrydelser, herunder mørketallene, 2) forskellen mellem oplevede hadforbrydelser og politiets vurdering af antallet af hadforbrydelser og 3) de forbrydelser, hvor der i strafudmåling indregnes hadforbrydelser som en skærpende omstændighed?”

Svar
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af delspørgsmål 1) og 2) i spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigspolitiet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Indledningsvis kan Rigspolitiet henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 278 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) angående en nærmere beskrivelse af Rigspolitiets nye nationale moniteringsordning vedrørende hadforbrydelser, der trådte i kraft den 2. november 2015. Rigspolitiet forventer, at etableringen af den nye moniteringsordning sammen med Rigspolitiets løbende arbejde med at forbedre datakvaliteten, registrering samt opfølgning på området, fremadrettet vil forbedre opgørelsen over hadforbrydelser.

Rigspolitiet kan for så vidt angår mørketal på hadforbrydelsesområdet oplyse, at Rigspolitiet har iværksat en indsats for at øge antallet af anmeldelser på området, hvorfor der er påbegyndt en dialog med en række væsentlige interessenter på området. Det er Rigspolitiets opfattelse, at denne dialog bl.a. vil kunne afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet. Endvidere er det ønsket, at dialogen vil kunne belyse mulige vanskeligheder eller barrierer i forhold til anmeldelsesprocessen. Rigspolitiet kan herom i øvrigt henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 275 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

I forhold til spørgsmålet vedrørende en forbedret opgørelse over forskellen mellem oplevede hadforbrydelser og politiets vurdering af antallet af hadforbrydelser, kan Rigspolitiet indledningsvis oplyse, at anmeldelser om strafbare forhold, herunder hadforbrydelser, registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Endvidere kan Rigspolitiet oplyse, at eventuelle divergenser mellem en anmelders og politiets vurdering af en anmeldelse, herunder hvorvidt der er tale om en hadforbrydelser, ikke registreres særskilt i POLSAS. Anmelderens oplevelse/vurdering vil dog fremgå af den politirapport, der udarbejdes i forbindelse med afhøring af denne. Det vil imidlertid forudsætte en meget ressourcekrævende manuel gennemgang af et betydeligt antal sager for at kunne identificere eventuelle divergenser. Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet grundlag for at iværksætte en sådan manuel gennemgang.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at såfremt politiet afviser en anmeldelse om en hadforbrydelser, kan afgørelsen herom påklages til den overordnede anklagemyndighed i medfør af Retsplejeloven.

Endelig kan Rigspolitiet henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 275 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at Rigspolitiet har fokus på at styrke politiets indsats mod bekæmpelse af hadforbrydelser i det daglige politiarbejde, herunder at politiet i forbindelse med afhøring af anmeldere er opmærksomme på at identificere eventuelle hadforbrydelser. Det fremgår endvidere, at Rigsadvokaten til brug herfor har udstedt retningslinjer om, at politiet i efterforskningen og sagsbehandlingen skal være opmærksomme på en række indikationer, der kan pege i retning af, at der i en given sag kan foreligge et såkaldt hadmotiv. Det kan endvidere hertil bemærkes, at Politiskolen ligeledes underviser de studerende i hadforbrydelser.

Det er således Rigspolitiets vurdering, at politiet umiddelbart har de fornødne kompetencer til at identificere og behandle sager vedrørende hadforbrydelser.”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har oplyst følgende:
”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke aktuelt har planer om iværksætte undersøgelser af hadforbrydelser. Det bemærkes imidlertid, at ministeriet løbende vil vurdere behovet for at iværksætte undersøgelser, som kan supplere Justitsministeriets monitorering af området.”

Jeg finder på den baggrund ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte nye tiltag i anledning af de emner, der er berørt i delspørgsmål 1) og 2).

2. For så vidt angår delspørgsmål 3) kan jeg henholde mig til besvarelse af 19. maj 2015 af spørgsmål 687 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg vedrørende spørgsmålet om en opgørelse over sager, hvor det ved fastsættelsen af straffen er indgået som en skærpende omstændighed, at der var tale om en hadforbrydelse.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 413 fra Retsudvalget den 17. marts 2016 om en opgørelse over de oplevede hadforbrydelser. Svar 15. april 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 17. marts 2016 spørgsmål 414 – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Pernille Skipper (EL) om en opgørelse over de oplevede hadforbrydelser, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 15. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren, under henvisning til svar REU alm. del – spørgsmål nr. 275, redegøre for, hvordan man sikrer en opgørelse over de oplevede hadforbrydelser, hvor politiet ikke nødvendigvis er enig i vurderingen og/eller ikke spørger ind til dette i forbindelse med (afhørings)dialogen?

Svar
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 414 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 412 fra Retsudvalget den 17. marts 2016 om at udvide Justitsministeriets offerundersøgelse. Svar 15. april 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 17. marts 2016 spørgsmål 412– Samling: 2015-16 – efter ønske fra Pernille Skipper (EL) om at udvide Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 15. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren, under henvisning til svar på REU alm. del – spørgsmål nr. 275, redegøre for, om ministeren vil udvide justitsministeriets årlige offerundersøgelse, til også at omhandle hadforbrydelser begået i relation til seksuel eller religiøse overbevisning.”

Svar
Justitsministeriet kan oplyse, at den offerundersøgelse, som ministeriets forskningskontor siden 2008 har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, omfatter spørgsmål om, hvorvidt de, der har været udsat for vold eller røveri, mener, at hændelsen er motiveret i racisme eller offerets (formodede) seksuelle orientering. Andelene, der mener, at det er til-fældet, fremgår af de årlige rapporter. Der er ikke umiddelbart planer om at udvide undersøgelsen med spørgsmål om religiøst motiverede hændelser.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 402 den 4. marts 2016 om artiklen i Berlingske Tidende: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 4. marts 2016 spørgsmål nr. 402 – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Stine Brix (EL) om at kommentere artiklen i Berlingske Tidende den 1. marts 2016: Gynækolog: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Gynækolog: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede” bragt i Berlingske Tidende den 1. marts 2016, jf. http://m.b.dk/nationalt/gynaekolog-jeg-bryder-mit-laegeloefte-ved-at-afvise-transkoennede?redirected=true

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen oplyser følgende:

”Før Sundhedsstyrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra 2014 trådte i kraft, foregik kønsmodificerende behandling af transkønnede ukoordineret og bl.a. med hormonbehandling hos praktiserende speciallæger i gynækologi.
Via Sundhedsstyrelsens tilsynsarbejde blev det afdækket, at udredning og behandling af transkønnede var af meget varierende kvalitet.

Med Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra 2014 har styrelsen ønsket at højne kvaliteten i den udredning og behandling, der tilbydes transkønnede personer i Danmark. Derfor blev fagområdet løftet til nu at være en højt specialiseret funktion i sygehusvæsenet. Højt specialiserede funktioner er fagområder, som har en stor kompleksitet, er sjældent forekommende og/eller kræver mange ressourcer, f.eks. samarbejde mellem flere specialer.

Gennemførelse af kønsmodificerende behandling medfører betydelige legemlige og psykiske, samt muligvis sociale, ændringer hos personen. Den kønsmodificerende behandling kan omfatte medicinsk behandling med hormoner og kønsmodificerende kirurgi. Kønsmodificerende behandling omfatter generelt irreversible indgreb. Transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling, skal i henhold til vejledningen henvises til udredning og behandling af et multidisciplinært team, som blandt andet omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. I henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger skal sådanne patienter for nuværende henvises til Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Men der er principielt ikke noget i vejen for, at andre regioner kunne etablere et tilsvarende tilbud, og søge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af en højt specialiseret funktion for udredning og behandling af transkønnede.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Ifølge vejledningen kan voksne transkønnede, der efter udredning sættes i hormonbehandling, efterfølgende kontrolleres og følges på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge i gynækologi eller hos egen læge efter nærmere aftale.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 278 fra Retsudvalget den 12. februar 2016 om indholdet af Rigspolitiet monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser. Svar 14. marts 2016.

Spgsm. 278 fra Retsudvalget den 12. februar 2016 om indholdet af Rigspolitiet monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser. Svar 14. marts 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 12. februar 2016 spørgsmål 278 – Samling: 2015-16 – om indholdet af Rigspolitiet monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 14. marts 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad Rigspolitiets nye monitoreringsordning præcist indeholder, og hvordan den adskiller sig fra PET’s opgørelsesmetoder?

Svar
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiets nationale moniteringsordning vedrørende hadforbrydelser trådte i kraft den 2. november 2015. Sager om hadforbrydelser indgik tidligere i PET’s RACI-ordning, der omhandler kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund.

Som led i den nye moniteringsordning vil hadforbrydelser fremadrettet blive registreret i politiets sagsstyringssystem POLSAS via en række søgenøgler, som kategoriserer hadforbrydelserne ud fra følgende motiver: ”Racistisk motiveret”, ”Religiøst motiveret” og ”Seksuelt orienteret”.

Søgenøglerne kan vælges inden for en lang række i forvejen definerede kriminalitetstyper (angivet ved udvalgte gerningskoder), som kan være relevante i forhold til hadforbrydelser.

Til hvert motiv er der tilføjet en række underkategorier. Søgenøglen ”Racistisk motiveret”, som kan anvendes, når et strafbart forhold har baggrund i gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, er f.eks. underopdelt i kategorierne ”Nationalitet/etnicitet”, ”Race/hudfarve” og ”Øvrige racistisk motiveret”.

Søgenøglerne påføres sagerne af de enkelte sagsbehandlere i politikredsene. Sagsbehandlerne skal således i forbindelse med registrering af sager i POLSAS inden for de udvalgte forbrydelsestyper vurdere, om der konkret kan være tale om en hadforbrydelse. Søgenøglerne kan dog også påføres sagen efterfølgende, såfremt efterforskningen viser, at en forbrydelse, der i første omgang ikke har været anset for en hadforbrydelse, rettelig viser sig at være det.

Som led i den nye moniteringsordning skal sagsbehandlerne påføre søgenøglerne via en elektronisk dropdown menu, og der vil således ikke være risiko for stave- og slåfejl, som efterfølgende kan betyde, at sager om hadforbrydelser ikke kan fremfindes i systemerne. Tidligere skulle hadforbrydelsessager forsynes med såkaldte modusord som f.eks. ”hadforbrydelse”, ”hatecrime” eller ”ekstremisme” i POLSAS.

Rigspolitiet kan generelt om politiets anvendelse af søgenøgler oplyse, at søgenøglerne bruges til at optimere de data, der ligger til grund for politiets kriminalitetsanalyser og derved medvirker til nærmere at belyse udviklingen inden for et givent kriminalitetsområde.

Selvom der er etableret særlige søgenøgler med henblik på at gøre det muligt at identificere hadforbrydelsessager, er det dog fortsat en udfordring at sikre, at alle relevante sager opdateres med disse. Rigspolitiet arbejder målrettet på at øge datakvaliteten og vil i den sammenhæng foretage løbende opfølgning med den generelle brug af søgenøgler med henblik på at sikre korrekt registrering.

Siden moniteringsordningen trådte i kraft, har Rigspolitiet endvidere på månedsbasis gennemgået de sager, der er forsynet med hadforbrydelsessøgenøgler. Denne løbende gennemgang har blandt andet til formål at foretage en kvalitetssikring af politikredsenes registrering af sagerne, ligesom Rigspolitiet på den måde kontinuerligt vil have et overblik over hadforbrydelsesområdet – både generelt, men også i relation til de enkelte underkategorier af hadforbrydelser.

Det kan i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet i forbindelse med etablering af moniteringsordningen har afholdt møder med repræsentanter fra politikredsenes analyseenheder med henblik på at informere om ordningen samt at sikre kendskabet til søgenøglerne og brugen af disse lokalt. Rigspolitiet har endvidere udsendt en vejledning til samtlige politikredse om, hvordan registrering med søgenøgler på hadforbrydelsesområdet nærmere skal foretages.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet – ud over iværksættelse af moniteringsordningen og arbejdet med målrettet at forbedre politiets registrering af hadforbrydelser – også har iværksat en indsats for at øge antallet af anmeldelser på området. Rigspolitiet har således påbegyndt/igangsat en dialog med en række væsentlige interessenter på området. Dialogen har til formål at etablere et tættere og løbende samarbejde med interessenterne samt at levere input til overvejelserne om tilrettelæggelsen af politiets fremadrettede indsats på området. Endvidere har dialogen som nævnt også til formål at afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Det første møde i denne dialogindsats er allerede afholdt, og de resterende møder forventes afholdt i foråret 2016.”

* * *
Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med Retsudvalgets åbne samråd den 11. februar 2016 om hadforbrydelser med justitsminister, Søren Pind og:
Samrådsspørgsmål Z om, hvorfor PET ikke offentliggør hadforbrydelsesrapporten (RACI-rapporten) for 2014.
Samrådsspørgsmål Æ om, hvorfor PET vurderer, at de hadforbrydelsestallene for 2014 (RACI-rapporten) ikke er korrekte.
Samrådsspørgsmål Ø om der fortsat vil blive udgivet en hadforbrydelsesrapport (RACI-rapporten).

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet os svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 277 fra Retsudvalget den 12. februar 2016 om oversendelse af justitsministerens talepapir til samrådsspgsm. Z – Ø. Svar 25. februar 2016.

Vist 0 gange. Retsudvalget stillede den 12. februar 2016 spørgsmål 277 – Samling: 2015-16 – om at oversende ministerens talepapir (manuskript) fra det åbne samråd den 11. februar 2016 vedrørende samrådsspørgsmål Z – Ø, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 25. februar 2016.

Indhold
  1. Spørgsmål
  2. Svar
  3. Ministerens talepapir
  4. Referencer
[Indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. februar 2016 om hadforbrydelser, jf. REU alm. del – samrådsspørgsmål Z-Ø.

* * *
Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med Retsudvalgets åbne samråd den 11. februar 2016 om hadforbrydelser med justitsminister, Søren Pind og:
Samrådsspørgsmål Z om, hvorfor PET ikke offentliggør hadforbrydelsesrapporten (RACI-rapporten) for 2014.
Samrådsspørgsmål Æ om, hvorfor PET vurderer, at de hadforbrydelsestallene for 2014 (RACI-rapporten) ikke er korrekte.
Samrådsspørgsmål Ø om der fortsat vil blive udgivet en hadforbrydelsesrapport (RACI-rapporten).

* * *
[Indhold] Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justitsministerens besvarelse den 11. februar 2016 af samrådsspørgsmål Z-Ø (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

[Indhold] Ministerens talepapir

UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Z-Ø (Alm. del)
stillet af Folketingets Retsudvalget den 15. januar 2016

Samrådsspørgsmål Z:

Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig i PET’s beslutning om ikke at offentliggøre rapporten om såkaldte hadforbrydelser i 2014, herunder redegøre for hvorfor PET har valgt, at rapporten ikke skal offentliggøres?

Samrådsspørgsmål Æ:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor PET vurderer, at de indberettede tal for hadforbrydelser i 2014 ikke er korrekte, og på den baggrund redegøre for, hvad der skal gøres for at få en retvisende rapport, og vil ministeren sikre, at tallene for hadforbrydelser i 2014 og 2015 valideres og offentliggøres?

Samrådsspørgsmål Ø:

Vil ministeren sikre, at PET eller Rigspolitiet fortsat vil fremlægge en årlig rapport om hadforbrydelser, herunder sikre, at de indberettede tal for hadforbrydelser fremover er korrekte og retvisende?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

[Indledning]

Temaet for dagens samråd er hadforbrydelser. Det er forbrydelser drevet af manglende forståelse for og accept af forskellighed og af manglende vilje til at omgås hinanden med respekt.

Hadforbrydelser rammer ikke kun den enkelte, som er udsat for overgrebet. Overgrebene er også i strid med fundamentale principper i vores samfund og den måde, hvorpå vi omgås hinanden.

Det skal være muligt at færdes trygt og sikkert i Danmark uden at behøve frygte overgreb på grund af f.eks. sin etnicitet, tro eller seksuelle orientering. Det er en grundlæggende værdi i det danske samfund, og den skal vi værne om.

Derfor er indsatsen mod hadforbrydelser helt afgørende.

Det gælder både den forebyggende indsats, men også den retshåndhævende indsats.

Så langt er vi nok alle enige.

Da de tre samrådsspørgsmål alle omhandler den årlige opgørelse over kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund og den fremadrettede indsats på hadforbrydelsesområdet, vil jeg tillade mig at besvare de tre spørgsmål samlet.

Jeg vil starte med at redegøre for, hvordan registreringen af relevante forhold i 2014 er foregået samt årsagen til, at der ikke offentliggøres en opgørelse for 2014. (Spørgsmål Z)

Derefter vil jeg redegøre for muligheden for på nuværende tidspunkt at rette op på registreringen af forhold i 2014. (Spørgsmål Æ)

Afslutningsvis vil jeg tale om de fremadrettede perspektiver på området. Jeg vil i den forbindelse bl.a. komme ind på den monitoreringsordning, som Rigspolitiet har iværksat. (Spørgsmål Z og Ø)

[Ingen offentliggørelse af en RACI-rapport for 2014 – Spørgsmål Z]

De rapporter, som dette samråd handler om, er i en længere årrække blevet udarbejdet af PET.

Ordningen er blevet udvidet flere gange og omfattede – inden Rigspolitiet primo 2015 overtog ansvaret for området – alle kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund.

Hos PET har man søgt direkte i politiets registre, og søgningen er foretaget på baggrund af politikredsenes angivelse af, om det enkelte forhold har et muligt ekstremistisk motiv.

De oplysninger, som PET har tilvejebragt, er herefter offentliggjort i en årlig rapport om kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund – den såkaldte RACI-rapport.

I 2014 er der imidlertid fremfundet et væsentligt lavere antal forhold, end tilfældet var i de forudgående år (2009 til 2013).

Som jeg også har redegjort for i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 96, vurderer PET, at det fremsøgte antal forhold i 2014 ikke er retvisende.

PET mener derfor ikke, at en opgørelse for 2014 vil give et korrekt billede af udviklingen på området.

Baggrunden for PET’s vurdering er, at den daglige monitorering af det ekstremistiske miljø og de ekstremistiske tendenser, der i øvrigt er i samfundet, ikke giver anledning til at tro, at der i 2014 skulle være sket et væsentligt fald i antallet af forhold.

På den baggrund har PET oplyst, at de ikke agter at udarbejde en RACI-rapport for 2014.

Jeg har noteret mig PET’s vurdering, og jeg mener ikke, man kan være uenig i, at der ville være en række uheldige konsekvenser forbundet med at lave en opgørelse på baggrund af tal, som der er betydelig tvivl om, er retvisende.

Ingen af os ønsker jo at sende en fejlagtig analyse på gaden. Det får man i hvert fald ikke mig til.

Formålet med opgørelsen er jo netop at skabe overblik over området og give et validt billede, som vi kan bruge til dels at vurdere effekten af den hidtidige indsats, dels at bygge kommende indsatser og tiltag på.

I værste fald kunne en misvisende rapport, der måtte vise et stort fald i antallet af forhold føre til overvejelser om at slække på indsatsen. Det ville være meget uheldigt, hvis tallene ikke svarer til den reelle udvikling.

[Hvorfor er tallene ikke korrekte? – Spørgsmål Æ]

Hvorfor er tallene for 2014 ikke korrekte?

Jeg kan forstå, at der er sket en overgang af ansvaret for registreringen af forholdene fra én enhed i politiet til en anden.

Det kan muligvis helt eller delvist forklare faldet i antallet af registrerede forhold, men noget endegyldigt svar på spørgsmålet findes desværre ikke.

[Muligheden for offentliggørelse af en RACI-rapport for 2014 – Spørgsmål Æ]

Det fører mig videre til, hvad der kan gøres for at få en retvisende opgørelse for 2014.

Som jeg har redegjort for tidligere, har man i PET foretaget søgninger i politiets sager på baggrund af politikredsenes angivelse af, om forholdet har et muligt ekstremistisk motiv.

Det vil være muligt at foretage bredere søgninger i politiets IT-systemer på baggrund af andre søgeord.

Disse søgninger vil imidlertid derfor skulle være meget brede og vil potentielt kunne indeholde tusindvis af sager, som efterfølgende skal gennemgås manuelt af politiet.

Og samtidig vil en sådan ændret metode betyde, at opgørelsen for 2014 vil være svær at sammenligne med opgørelserne for de forudgående år. Og så er vi jo næsten lige vidt.

På den baggrund er det PET’s vurdering, at de betydelige ressourcer, der vil skulle anvendes ikke vil stå i rimeligt forhold til den begrænsede værdi, som man under disse omstændigheder kan forvente at kunne få ud af en opgørelse for 2014.

Jeg mener, at det giver bedre mening at sikre, at vi fremadrettet får nogle pålidelige tal, som kan bruges til at følge udviklingen og tilpasse politiets indsats.

[Rigspolitiets monitoreringsordning]

En af de væsentligste forudsætninger for fremadrettet at sikre en retvisende rapport om omfanget af hadforbrydelser er, at der arbejdes målrettet med at forbedre politiets registrering.

I den forbindelse har Rigspolitiet som led i overtagelsen af ansvaret for hadforbrydelsesområdet etableret en monitoreringsordning, som trådte i kraft den 2. november 2015.

Monitoreringsordningen fungerer til forskel fra tidligere på den måde, at der nu er en række søgenøgler, som den enkelte betjent bliver tilskyndet til at vælge for hver enkelt sag.

Sagsbehandleren vurderer i den forbindelse, om der er tale om et strafbart forhold med et hadmotiv, dvs. et motiv, der knytter sig til ofrets race, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Tidligere blev der, som jeg har nævnt, udelukkende foretaget søgninger i politiets sager på baggrund af politikredsens angivelse af, om forholdet havde et muligt ekstremistisk motiv.

Med den nye monitoreringsordning har Rigspolitiet altså indført en mere systematisk tilgang og det er forventningen, at det vil fjerne en række potentielle fejlkilder.

[Sideløbende tiltag med monitoreringsordningen]

Men det vil stadig være afgørende for kvaliteten af oplysningerne, at registreringerne bliver foretaget korrekt.

Derfor har Rigspolitiet sideløbende med monitoreringsordningen iværksat en række tiltag:

Der er blevet udarbejdet en vejledning til politiet om, hvordan hadforbrydelser registreres i politiets systemer.

Der er afholdt en række møder med repræsentanterne fra analyseenhederne i politiet om implementeringen og brugen af monitoreringsordningen.

Derudover vil man fra Rigspolitiets side kvalitetssikre politikredsenes registreringer for at sikre en ensartet og korrekt registrering.

En anden faktor, som også kan have væsentlig betydning for at kunne se den egentlige udvikling på området, er de såkaldte mørketal, dvs. antallet af ikkeanmeldte forbrydelser.

Rigspolitiet arbejder på at mindske mørketallet ved at indgå i dialog med en række væsentlige interessenter på området, f.eks. Det Jødiske Samfund i Danmark, Muslimernes Fællesråd og Institut for Menneskerettigheder.

Formålet med dialogen er at etablere et tættere samarbejde med interessenterne og levere input til tilrettelæggelsen af politiets indsats på området.

Dialogen vil også bidrage til at afdække, hvor der er mulighed for et samarbejde for at få flere til at anmelde hadforbrydelser.

Jeg kan forstå på Rigspolitiet, at de første dialogmøder forventes at blive afholdt i foråret 2016.

[Konklusion: Rigspolitiets samlede tiltag]

Det er selvsagt utilfredsstillende, at 2014-rapporten ikke kan udarbejdes, men på baggrund af tiltagene fra Rigspolitiets side er det min klare forventning, at der fremadrettet vil være et langt bedre udgangspunkt for de årlige rapporter om hadforbrydelser.

Jeg har en forventning om, at rapporterne vil være af højere kvalitet og være retvisende for områdets egentlige udvikling.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at det er forventningen, at fremtidige opgørelser over hadforbrydelser vil kunne offentliggøres i det efterfølgende års 1. halvår.

Det betyder, at rapporten for 2015 forventes at foreligge i løbet af 1. halvår 2016.

For en god ordens skyld skal jeg understrege, at der vil være tale om en rapport, der dækker tallene for hele 2015, selv om Rigspolitiets monitoreringsordning som sagt først formelt trådte i kraft den 2. november 2015.

* * *
[Indhold] Referencer
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Udkastet til talen i pdf-format hos Folketinget.