Spgsm. 622 den 3. marts 2017 om dokumentation for, hvorfor kønshormonhandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål 622 – Alm. del Samling: 2016-17 – om hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som Karen Ellemann specialiseret.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen finder, at den sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling ikke kan løses monofagligt. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. De involverede sundhedspersoner skal have erfaring og særlige kompetencer ift. rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold, og det faglige samarbejde kan med fordel forankres i et fast multidisciplinært team med jævnlige konferencer.

Kønsmodificerende medicinsk behandling (kønshormonbehandling) kan have irreversible effekter og potentielle skadevirkninger, og forudsætter derfor en grundig faglig vurdering af indikation og evt. kontraindikationer. Denne vurdering skal varetages af fagpersoner, med særlig erfaring og kompetencer, og i et tværfagligt regi som beskrevet. Ud fra et fastlagt opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandlingen og kontrollen varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge. Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng taget udgangspunkt i såvel videnskabelig litteratur som gældende praksis i andre lande, vi sammenligner os med. Væsentligst at nævne er den faglige retningslinje ’Standards of Care’ (SOC) som er udsendt af the World Professional Association for Transgender Health (WPATH)). Sundhedsstyrelsen har desuden inddraget faglige anbefalinger fra lande som Storbritannien og Sverige.

I henhold til SOC bør hormonbehandling af transkønnede ske med udgangspunkt i et helhedsorienteret tilgang til den person, der skal behandles og i en tværfaglig kontekst, så det sikres, at de ændringer der vil ske med personen som følge af hormonbehandlingen kan understøttes såvel fysisk som psykisk og socialt. Videre anbefaler SOC, at der er foretaget både somatisk, psykisk og social udredning, før hormonbehandling iværksættes.

For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører, fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger [1].

Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld gælder generelt både for offentligt finansierede sygehusydelser, for sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæge, privathospital, klinik m.v. Bestemmelserne om omhu og samvittighedsfuldhed er præciseret i Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger, herunder vejledning vedr. kønsidentitetsforhold. Privatklinikker m.v. vil således kunne varetage kønsmodificerende medicinsk behandling indenfor rammer, som defineret i vejledningen.

Fsva. de offentligt finansierede sygehustilbud er et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen, at ”øvelse gør mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet at behandlinger samles.

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en revideret specialeplan, som træder i kraft juni 2017, og som har defineret følgende specialfunktion i specialet gynækologi og obstetrik, med godkendelse af Rigshospitalet og Ålborg Universitetshospital:

Kønsidentitetsforhold hos personer med ønske om sundhedsfaglig vurdering og behandling, herunder ønske om kønsmodificerende behandling. Omfatter også fjernelse af livmoder og æggestokke samt andre indgreb på kønsorganer der foretages mhp. kønsskifte.

Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens godkendelse af specialfunktioner er regionernes ansøgninger, og ved godkendelse af de to sygehuse har Sundhedsstyrelsen bl.a. taget hensyn til behovet for geografisk spredning af tilbud samtidig med, at styrelsen har bemærket, at der for denne højtspecialiserede funktion vurderes at være ca. 200 ny-henviste personer pr. år. Såfremt antallet af ny-henviste personer stiger kan styrelsen, på lige fod med øvrige specialfunktioner, udvide antallet af godkendte sygehusmatrikler eller nedgradere specialiseringsniveauet.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] “de til enhver tid gældende specialevejledninger
    Specialeplan 2010 med specialevejledninger.
    Specialeplan 2017 med specialevejledninger.

Spgsm. 621 den 3. marts 2017 om myndighederne har fundet grundlag for kritik af privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål 621 – Alm. del Samling: 2016-17 – om der er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse sager, samt indholdet af afgørelserne?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
Styrelsen for Patientsikkerheds har ikke mulighed for i sit journalsystem systematisk at fremsøge tilsynssager med det efterspurgte tema. Styrelsen har dog fundet de 2 nedenstående sager.

1.
Tilsynet i den daværende Sundhedsstyrelse har i forbindelse med en gennemgang i 2011 af journalerne fra en privatpraktiserende speciallæge i gynækologi og obstetrik samt plastikkirurgi fundet, at lægens kønshormonbehandling af bl.a. fire transseksuelle patienter i perioden 1998-2006 har været mangelfuld.

Styrelsen sendte derefter sagerne vedr. disse fire patienter til Patientombuddet til videre foranstaltning. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 620 vedr. Patientombuddets afgørelse af disse sager.

2.
Herudover har tilsynet i daværende Sundhedsstyrelse vurderet patientjournaler for piger under 18 år, som en speciallæge i gynækologi og obstetrik havde ordineret kønshormonbehandling til i 2011. Sundhedsstyrelsen vurderede, at speciallægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udredning og diagnosticering af patienterne, inden kønshormonbehandlingen blev iværksat og indkaldte derfor speciallægen til et møde med henblik på en drøftelse af hans faglige virke.

Mødet blev aflyst, da speciallægen oplyste, at han havde indstillet enhver form for behandling af transseksuelle patienter, og henvist alle sine patienter til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Da Sundhedsstyrelsen da vægtede den fremadrettede risiko for patienterne, blev speciallægen i stedet indkaldt til møde for at drøfte de faktiske forhold om hormonbehandling af transseksuelle udenfor det højtspecialiserede behandlingstilbud.

Styrelsen understregede her, at det kun er Sexologisk Klinik, der har kompetencen til at initiere behandling af transseksuelle under 18 år, hvilket skal ske i tæt samarbejde mellem børne- ungepsykiatere, endokrinologer og pædiatere.

Det blev endvidere blandt andet pointeret, at andre patienter, der ønskede behandling med det modsatte køns hormoner, som minimum skulle udredes efter kriterierne i Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health, indtil styrelsens nye vejledning om behandling af transkønnede forelå, hvorefter den ville være gældende.

Styrelsen har også efter den 23. november 2012 ført tilsyn med lægen pga. dennes kønshormonbehandling af transseksuelle.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 620 den 3. marts 2017 om klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner. Svar 31. marts 2017.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmål 620 – Alm. del Samling: 2016-17 – om om klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.

Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er indgivet klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald hvor mange klager der dels er indgivet og dels er behandlet, klagernes indhold og indholdet af afgørelserne.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
Styrelsen for Patientsikkerheds sagsregister indeholder ikke en så detaljeret registrering i de enkelte klagesager om klagernes indhold, at det er muligt at søge på det efterspurgte klagetema.

Styrelsens har derfor ikke kunnet finde frem til andre klagesager, end de fire sager, som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 621.

I disse fire sager har disciplinærnævnet fundet anledning til kritik med indskærpelse over for lægen.

Det er ikke muligt at søge længere tilbage end 2004 i Klagecentrets elektroniske system.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen
Karen Ellemann

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 700 af 16. juni 2016 om processen for revidering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 5. juli 2016

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 16. juni 2016 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) spørgsmål 700 – Samling: 2015-16 – om processen for revidering af “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“, til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, der svarede den 5. juli 2016.

Spørgsmål
Aktuelt er i gangsat en proces for Sundhedsstyrelsens revidering af den faglige vejledning for behandling af transkønnede (Vejledning nr. 10353 af 19/12/2014). Vil ministeren oplyse, hvad grundlaget og formålet er med revideringen, hvilke interessenter og eventuelle enkeltpersoner som inddrages i processen samt hvad tidsplanen er for revideringen af vejledningen?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsen har været i dialog med såvel fagfolk som brugere, og har på denne baggrund besluttet at revidere ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”. Formålet er at gennemgå vejledningen – bl.a. i lyset af den kritik, der har været rejst i relation til udredning og behandling af transkønnede.

Da Sundhedsstyrelsen ønsker at sikre, at såvel brugeraspekter som faglige aspekter bliver inddraget i overvejelserne ved revision af vejledningen, har Sundhedsstyrelsen anmodet nedenstående interessenter om skriftlige bidrag med ønsker til revision af vejledningen.

Interessenter:

Amnesty International
Børne- og Unge-psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik
Dansk Plastikkirurgisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Pædiatrisk Selskab
FATID
LGBT
Transmedium
Transpolitisk Forum
Region Hovedstaden, Region Hovedstadens Psykiatri, Sexologisk klinik, Gynækologi,
Pædiatri og Plastikkirurgi
Region Nordjylland, Psykiatri og Gynækologi

Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de modtagne bidrag udarbejde et udkast til en revideret vejledning.

Den reviderede vejledning vil komme i bred offentlig høring før offentliggørelsen, hvilket, Sundhedsstyrelsen forventer, vil ske inden udgangen af 2016.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående og kan i øvrigt henvise til besvarelserne af SUU alm. del spm. 97, 98, 99, 491, 492, 493 og 494, der ligeledes belyser en række af de problemstillinger, der har været rejst i relation til udredning og behandling af transkønnede.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 495 fra SUU den 18. april 2016 om vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 495 – Samling: 2015-16 – om vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig om behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der afgav et foreløbigt svar den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren sende udvalget vejledninger fra Malta, Sverige og Frankrig om behandling af transkønnede i de pågældende lande?

Foreløbigt svar den 25. april 2016
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag.
Sundhedsstyrelsen har hertil oplyst, at det ikke er muligt at besvare spørgsmålet inden for den angivne tidsfrist.

Jeg vil følgelig eftersende besvarelsen af spørgsmålet, så snart dette foreligger.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og det foreløbige svar.
Spørgsmålet og det foreløbige svar i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 494 fra SUU den 18. april 2016 om hormonbehandling uden for Sexologisk Klinik. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 494 – Samling: 2015-16 – om hormonbehandling uden for Sexologisk Klinik til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, om der er overvejelser om at ændre procedurerne, så transkønnede ikke behøver at skulle via Sexologisk Klinik for at få adgang til hormonbehandling ”lokalt”?

Svar
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 491 og 492 (Alm. del).

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 493 fra SUU den 18. april 2016 om udrednings- og behandlingstilbud til transkønnede udenfor Region Hovedstaden. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 493 – Samling: 2015-16 – udrednings- og behandlingstilbud til transkønnede udenfor Region Hovedstaden til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad status er for etablering af udrednings- og behandlingstilbud til transkønnede udenfor Region Hovedstaden?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
”For så vidt angår regionernes sygehusvæsen eller privathospitaler og –klinikker, der ønsker at varetage disse funktioner for offentlig betaling, vil de pågældende sygehuse og klinikker efter sundhedslovens § 208 skulle godkendes af Sundhedsstyrelsen til varetagelse af de pågældende specialfunktioner.

Sundhedsstyrelsen stiller grundlæggende de samme krav til varetagelse af funktioner på offentlige og private sygehuse. Under gældende specialeplan varetages specialfunktioner for transkønnede af Region Hovedstaden ved Sexologisk Klinik og på Rigshospitalet.

Den indledende vurdering mhp. om der er grundlag for henvisning til Sexologisk Klinik kan varetages på hovedfunktionsniveau f.eks. på lokal gynækologisk sygehusafdeling, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi eller hos egen læge. Iværksættelse af kønsmodificerende behandling forudsætter dog den særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde som præciseret i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Opfølgningen, herunder varetagelse af vedligeholdende hormonbehandling, kan foregå på f.eks. lokal gynækologisk sygehusafdeling. Der foreligger samarbejdsaftaler mellem Rigshospitalet og de gynækologiske afdelinger ved universitetshospitalerne i Odense og Ålborg vedr. varetagelse af denne opfølgning, hvilket Sundhedsstyrelsen finder meget hensigtsmæssigt ift. at sikre geografisk dækkende tilbud.

Sundhedsstyrelsen er aktuelt ved at sagsbehandle ansøgninger fra regioner og privathospitaler mhp. fremtidig varetagelse af specialfunktioner, og styrelsen vil i den forbindelse have stort fokus på at sikre både høj kvalitet og differentierede behandlingstilbud for transkønnede på tværs af landet, herunder om muligt varetagelse af dele af specialfunktioner flere steder end ved Rigshospitalet. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse noteret sig, at der er et stigende antal henvisninger til udredning og behandling af voksne transpersoner ved Sexologisk Klinik, og vil også have fokus på om der ud fra kapacitetsmæssige hensyn kan være behov for flere offentlige udrednings- og behandlingstilbud på tværs af landet.

Sundhedsstyrelsen skal i øvrigt henvise til tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 97, 98 og 99 stillet af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 492 fra SUU den 18. april 2016 om evaluering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 492 – Samling: 2015-16 – om evaluering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Hvilke overvejelser har ministeren om evaluering af vejledningen om udredning og behandling af transkønnede? Vil ministeren oplyse, hvornår vejledningen om udredning og behandling af transkønnedee skal justeres, og om der er noget i de nuværende drøftelser, som får ministeren til at tage vejledningen op til fornyet overvejelse før?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
Sundhedsstyrelsen er aktuelt i dialog med både repræsentanter for de transkønnede, fagfolk, Region Hovedstaden og øvrige regioner mhp. forbedring og udvidelse af udrednings- og behandlingstilbuddene for transpersoner i Danmark. I denne dialog er der blevet peget på behovet for revision og præcisering af vejledningen, herunder behovet for at sikre rammer for hurtigere og mere differentierede tilbud om rådgivning, udredning og behandling. Der er samtidig peget på et behov for modernisering af sproget i vejledningen samt behov for, at Sundhedsstyrelsen i revisionsarbejdet inddrager nyere udenlandske erfaringer og ny viden på området.

Sundhedsstyrelsen forventer i anden halvdel af 2016 at kunne udsende revideret vejledning i høring. Styrelsen vil i arbejdet med revision af vejledningen inddrage relevante parter, herunder repræsentanter for transpersoner samt fagfolk på området.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 491 fra SUU den 18. april 2016 om den udbredte selvmedicinering blandt transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 491 – Samling: 2015-16 – om den udbredte selvmedicinering blandt transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Hvordan vil ministeren reducere den udbredte selvmedicinering, der finder sted blandt transkønnede?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
Statens Institut for Folkesundhed udsendte i august 2015 en rapport om ’Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner’. Rapporten belyste brugen af selvmedicinering blandt transpersoner. Undersøgelsen blev gennemført ved udsendelse af invitationer til at besvare spørgeskema gennem foreninger og organisationer, der henvender sig til transpersoner, og det er derfor usikkert, om undersøgelsen er repræsentativ som national stikprøve. Blandt 149 transpersoner, der besvarede spørgeskemaet, havde 18 % medicineret sig selv uden at konsultere en læge, eksempelvis ved køb af hormonpræparater på internettet eller i udlandet. Rapporten peger på manglende viden om årsager til selvmedicinering, men anfører samtidig en udbredt utilfredshed med mødet med sundhedsvæsenet og de behandlingstilbud, der opleves.

Selvmedicinering med kønsmodificerende hormonbehandling har potentielle skadevirkninger og irreversible effekter, hvorfor Sundhedsstyrelsen finder det bekymrende, at mange transpersoner finder anledning til at selvmedicinere.
Den væsentligste indsats for at imødegå selvmedicinering må dels være en øget informationsindsats til transpersoner omkring etablerede behandlingstilbud, dels at sikre hurtig adgang og høj kvalitet i udrednings- og behandlingstilbud, samtidig med at tilbuddene tager udgangspunkt i transpersonens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang med inddragelse af transpersonens synspunkter og ønsker.

Sundhedsstyrelsen har været i løbende dialog med Region Hovedstaden, der ved Sexologisk Klinik og ved Rigshospitalet har etableret et offentligt behandlingstilbud til transkønnede fra hele landet. I 2014 sendte Sundhedsstyrelsen en opfordring til Region Hovedstaden mhp. at sikre, at transpersoner i hormonbehandling kunne få en hurtig vurdering og et relevant behandlingstilbud.
Samtidig præciserede Sundhedsstyrelsen i vejledningen, der blev udsendt i december 2014, at man for transpersoner, der allerede ved henvisningen gennem nogen tid har været i kønshormonbehandling, i starten af udredningsforløbet skal vurdere, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Det blev desuden præciseret at ophør af kønshormonbehandling som hovedregel kun skal ske, når behandlingen vurderes at væres kontraindiceret på baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold.

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i dialog med Region Hovedstaden om en fælles informationsindsats omkring de etablerede behandlingstilbud, samtidig med at Sundhedsstyrelsen og regionen har fokus på behovet for forbedring af de eksisterende behandlingstilbud, udvidet kapacitet og mere differentierede behandlingstilbud på tværs af landet.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 490 fra SUU den 18. april 2016 om det faglige belæg for Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 490 – Samling: 2015-16 – om det faglige belæg for Vejledning om udredning og behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for hvilket fagligt belæg der ligger til grund for vejledningen om udredning og behandling af transkønnede, herunder hvilken forskning vejledningen baserer sig på?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
”Baggrunden for udsendelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede i december 2014 var at præcisere de sundhedsfaglige krav på området for at sikre ensartet og høj kvalitet for transpersoner, der søger hjælp i sundhedsvæsenet. Forud for Sundhedsstyrelsens arbejde med vejledningen var rejst bekymring om varetagelsen på området bl.a. efter sagen om en 15-årig, der havde fået kønsmodificerende hormonbehandling hos en praktiserende speciallæge og efterfølgende fået fjernet bryster på en privatklinik.

Med udgangspunkt i autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld præciserede Sundhedsstyrelsens vejledning kravene til udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og den fastlagde ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen stiller en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for den transkønnede i forbindelse med udredning og behandling.

Som noget nyt indeholdt vejledningen desuden særlige krav til rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer. Der er efterfølgende blevet etableret et højt specialiseret offentligt behandlingstilbud til transpersoner under 18 år.

Ved udarbejdelsen af vejledningen var det væsentligt for Sundhedsstyrelsen at understrege nogle centrale værdier i den sundhedsfaglige omsorg for transpersoner, og vejledningen understregede derfor, at udredning og behandling skal tage udgangspunkt i transpersonens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til personens problemstilling og med inddragelse af personens synspunkter og ønsker. For at imødegå stigmatisering af transpersoner understregede vejledningen desuden, at transkønnethed og anvendelsen af diagnosekoden transseksualitet ikke skal anses som udtryk for en somatisk eller psykiatrisk lidelse hos transpersonen.

Det faglige udgangspunkt for udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning var bl.a., at ’øvelse gør mester’, og at sundhedsfaglig udredning og behandling af transpersoner kræver særlig ekspertise og erfaring. I udarbejdelsen af vejledningen inddrog Sundhedsstyrelsen input fra hjemlige fagfolk på området, ligesom udenlandske erfaringer og internationale retningslinjer blev inddraget i arbejdet, herunder retningslinjer for kompetencer og tværfaglighed som beskrevet i ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health.

Ved udarbejdelsen af vejledningen var Sundhedsstyrelsen i løbende dialog med fagfolk og repræsentanter for transpersoner, herunder LGBT Danmark. Vejledningen var i bred høring, og Sundhedsstyrelsen modtog mange høringssvar.

På baggrund af de indkomne høringssvar foretog Sundhedsstyrelsen en række præciseringer, uddybninger og ændringer i den endelige vejledning. Det blev bl.a. præciseret, at pårørende eller andre, som er tæt knyttede til transpersonen, ikke kan inddrages uden personens samtykke, ligesom det blev indføjet, at transpersoner, der af den ene eller anden grund ikke kan tilbydes kønsmodificerende behandling, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 442 den 22. marts 2016 om om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte. Svar 19. april 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. marts 2016 spørgsmål nr. 442 – Samling: 2015-16 – om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte og om Sundhedsstyrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 19. april 2016.

Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for udmøntningen af L 189 om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v. (folketingsåret 2013-14), herunder for om ministeren mener, at Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede på hensigtsmæssig og tilfredsstillende vis udmønter L 189?

Svar
Samtidig med indførelsen af juridisk kønsskifte i 2014, som fandt sted ved en ændring af lov om Det Centrale Personregister, blev lov nr. 744 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (fremsat som lovforslag L 189) vedtaget.

Lov nr. 744 af 25. juni 2014 havde for det første til hensigt at foretage en række ændringer af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion – som konsekvens af indførelsen af juridisk kønsskifte – bl.a. for sikre, at en person med livmoder fortsat kan få tilbudt relevante, lovfæstede ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion.

Disse konsekvensændringer af de to loves lovtekster er efter lovens ikrafttræden fulgt op med tilsvarende justeringer af en række bekendtgørelser og vejledninger på områderne.

For det andet indførte man med loven ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte. En person kan nu få Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

For så vidt angående udmøntningen af lovens ændrede kriterier for kastration har Sundhedsstyrelsen under henvisning til styrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra december 2014 – bl.a. oplyst følgende:

”Først og fremmest er det besluttet – og det fremgår af vejledningen – at udredning og behandling af transkønnede skal foregå i en højt specialiseret funktion i sundhedsvæsenet ved et multidisciplinært team, som omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi, samt andet personale med indsigt og kompetence på området, bl.a. psykologer. Herved kan der ske en kontinuerlig koordineret indsats omkring den enkelte patient. Som følge af lovgivningen gennemføres der et udrednings- og observationsforløb med henblik på, om den pågældende opfylder diagnosen transseksualitet, og om der er sygdomme eller tilstande, der gør, at kønsmodificerende behandling er kontraindiceret.
Den pågældende skal desuden have tid til refleksion over, hvorvidt ønsket om kønsmodificerende behandling er vedvarende, samt om den pågældende kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer.

Det kirurgiske indgreb kastration forudsætter viden og specialisterfaring om transseksuelle, og indgrebet skal varetages af speciallæger i hhv. gynækologi og plastikkirurgi fra det multidisciplinære team. Forud for indgrebet skal den for indgrebet ansvarlige speciallæge deltage i drøftelser herom på møde i det multidisciplinære team, og patienten skal tilbydes samtale og vurdering af de kirurgiske muligheder. Videre er der i vejledningen opstillet følgende krav:

  • Sundhedsstyrelsen skal have givet tilladelse til kastration.
  • Der skal foreligge en aktuel status for det hidtidige udrednings- og behandlingsforløb for patienten.
  • Der skal være gennemført mindst 12 måneders kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn, medmindre dette er kontraindiceret.
  • Patienten skal have levet som det ønskede køn i 12 sammenhængende måneder

Det tidsforløb, der er en del af vejledninens krav, vil desuden give den pågældende person tid til refleksion.

På ovenstående grundlag finder Sundhedsstyrelsen, at ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” hensigtsmæssigt udmønter lovændringen.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens vurdering.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 402 den 4. marts 2016 om artiklen i Berlingske Tidende: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede. Svar 31. marts 2016.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 4. marts 2016 spørgsmål nr. 402 – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Stine Brix (EL) om at kommentere artiklen i Berlingske Tidende den 1. marts 2016: Gynækolog: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 31. marts 2016.

Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Gynækolog: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede” bragt i Berlingske Tidende den 1. marts 2016, jf. http://m.b.dk/nationalt/gynaekolog-jeg-bryder-mit-laegeloefte-ved-at-afvise-transkoennede?redirected=true

Svar
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen oplyser følgende:

”Før Sundhedsstyrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra 2014 trådte i kraft, foregik kønsmodificerende behandling af transkønnede ukoordineret og bl.a. med hormonbehandling hos praktiserende speciallæger i gynækologi.
Via Sundhedsstyrelsens tilsynsarbejde blev det afdækket, at udredning og behandling af transkønnede var af meget varierende kvalitet.

Med Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra 2014 har styrelsen ønsket at højne kvaliteten i den udredning og behandling, der tilbydes transkønnede personer i Danmark. Derfor blev fagområdet løftet til nu at være en højt specialiseret funktion i sygehusvæsenet. Højt specialiserede funktioner er fagområder, som har en stor kompleksitet, er sjældent forekommende og/eller kræver mange ressourcer, f.eks. samarbejde mellem flere specialer.

Gennemførelse af kønsmodificerende behandling medfører betydelige legemlige og psykiske, samt muligvis sociale, ændringer hos personen. Den kønsmodificerende behandling kan omfatte medicinsk behandling med hormoner og kønsmodificerende kirurgi. Kønsmodificerende behandling omfatter generelt irreversible indgreb. Transkønnede, der ønsker kønsmodificerende behandling, skal i henhold til vejledningen henvises til udredning og behandling af et multidisciplinært team, som blandt andet omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. I henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledninger skal sådanne patienter for nuværende henvises til Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Men der er principielt ikke noget i vejen for, at andre regioner kunne etablere et tilsvarende tilbud, og søge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af en højt specialiseret funktion for udredning og behandling af transkønnede.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Ifølge vejledningen kan voksne transkønnede, der efter udredning sættes i hormonbehandling, efterfølgende kontrolleres og følges på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge i gynækologi eller hos egen læge efter nærmere aftale.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 97 den 1. september 2015 om langeventetider og risiko for selvmedicinering? Svar den 15. september 2015.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede efter ønske fra Liselott Blixt (DF) den 1. september 2015 spørgsmål 97 – SUU Alm. del 2014-15 (2. samling) – om, at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede 15. september 2015.

Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, samt ønsker ministeren at gøre noget ved det?

Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
Sundhedsstyrelsen må klart advare mod, at borgere medicinerer sig selv med kønshormoner, fx indkøbt over nettet. Det kan indebære alvorlige helbredsmæssige risici og bivirkninger, og også hormonbehandling bliver irreversibel over tid. Det er altså ikke muligt at fortryde og blive den samme som før.

Derfor er det vigtigt, at der forud for hormonbehandling sker en grundig udredning, at der er indikation for behandlingen, og at behandlingen iværksættes på et højt specialiseret ekspertniveau.

Dette er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen den 19. december 2014 udstedte en vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge efter autorisationsloven skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling. Vejledningen fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Gennemførelse af kønsmodificerende behandling er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med fysisk kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for vejledningens rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår udredning og behandling af voksne transkønnede præciserer vejledningen, at det kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde, som omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi og andet personale, herunder psykologer, med særlig viden, indsigt og kompetence på området.

Vedrørende rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af unge under 18-årige med kønsidentitetsproblemer præciserer vejledningen, at det kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde der omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge, samt speciallæger i henholdsvis pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion m.v.), gy-nækologi/obstetrik og plastikkirurgi, alle med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse og hæfter mig i den forbindelse særligt ved Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af behovet for en grundig udred-ning, inden en eventuel hormonbehandling påbegyndes.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.