Spgsm. 865 af 4. juni 2009 om Sexologisk Kliniks praksis med at anvende personers navne. Svar 2. september 2009.

Vist 30 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 865 – Alm. del 2008-09 – om Sexologisk Kliniks praksis med at anvende personers navne til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Ministeren bedes med reference til samme afsnit indhente Sexologisk Kliniks overvejelser m.h.t. klinikkens praksis med at anvende personers cpr-registrerede navne såvel mundtligt som skriftligt, da denne kan forekomme selvmodsigende og stødende.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst, at både mundtligt og skriftligt tilstræber Sexologisk Klinik at anvende det navn, patienterne ønsker.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 864 af 4. juni 2009 om social accept ved brug af en persons kaldenavn. Svar 7. september 2009.

Vist 34 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalg på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 864 – Alm. del 2008-09 – om social accept ved brug af en persons kaldenavn til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 7. september 2009.

Spørgsmål
På klinikkens hjemmeside (den tredje af de førnævnte referencer) fremhæves det som udtryk for social accept, at f.eks. bank og bibliotek ofte tillader at bruge en persons kaldenavn. Ministeren bedes med reference til ovennævnte afsnit indhente Sexologisk Kliniks redegørelse for, om de finder denne begrænsning hensigtsmæssig.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en kommentar fra Region Hovedstaden, som på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, har oplyst nedenstående:

“Den pågældende hjemmeside opsummerer den bevægelse, der samfundsmæssigt er sket i løbet af de seneste år i retning af en større forståelse for og social accept af transseksuelle. Sexologisk Klinik betragter det som en positiv udvikling, idet der i forhold til tidligere nu er færre begrænsninger for transseksuelle.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 863 af 4. juni 2009 om hvad der hindrer SK i at tage stilling til ansøg. om navneændring inden et år. Svar 2. september 2009.

Vist 46 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 863 – Alm. del 2008-09 – om hvad der forhindrer Sexologisk Klinik i at tage stilling til ansøgning om navneændring inden et års observation til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Om navne og kønsspecifikke stedord bedes ministeren indhente Sexologisk Klinik angivelse (med kilde) af den specifikke forordning eller lov, der forhindrer dem i at tage stilling til en ansøgning om navneændring, inden der er foretaget et års observation.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, Region Hovedstaden, som oplyser nedenstående:

Sexologisk Klinik følger betingelserne som anført i bemærkninger til Forslag til Navnelov L 152: “Transseksuelle, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn,
kan få tilladelse til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn. Herudover giver forsøgsordningen adgang til, at transseksuelle, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, kan få en sådan tilladelse, hvis ønsket om at leve som det andet køn er stabilt, og ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20 spgsm. S 3121 af 23. februar 2007 om reglerne for transseksuelles fornavneskift. Svar 6. marts 2007.

Vist 0 gange. Per Clausen (EL) stillede den 23. februar 2007 § 20 spørgsmås S 3121 – Samling 2006-07 – om reglerne for transseksuelles fornavneskift til familie- og forbrugerminister, Carina Christensen, der svarede den 6. marts 2007.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for indholdet af de regler, som gør det muligt for transseksuelles at tage et fornavn, som er forbeholdt et andet køn end den pågældendes biologiske køn?

Svar
Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Det fremgår videre, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelse herfra for transseksuelle personer.

Af navnebekendtgørelsens § 13 fremgår, at for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle, kan der undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

Carina Christensen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

§ 20 spgsm. S 3294 af 31. august 2005 om fornavneskift i forbindelse med kønsskifte foretaget i udlandet. Svar 13. september 2005.

Vist 83 gange. Den 31. august 2005 stillede Louise Frevert, Dansk Folkeparti (DF) spørgsmål S 3294 – Samling: 2004-05 (2. samling) – om anerkendes af kønsskifte foretaget i udlandet til indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), der svarede den 13. september 2005.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en transseksuel udlandsdansker, som er i besiddelse af nyt navn og nyt kørekort, ikke har mulighed for at opnå anerkendelse af sin nye identitet i Danmark, fordi de danske myndigheder kræver alle nødvendige kønsskifteoperationer skal være gennemgået, før en persons nye identitet kan anerkendes, og vil ministeren oplyse, om den danske lovgivning på dette område ikke bør tages op til fornyelse set i forhold til lovgivningen i bl.a. vore nabolande og EU?

Svar
Da spørgsmålet primært vedrører forhold under navnelovgivningen, har jeg til brug for besvarelsen anmodet om et bidrag fra Familiestyrelsen.

Familiestyrelsen udtaler, at navneforandringer foretaget i udlandet, herunder navneforandring til et fornavn, der betegner det modsatte køn, som udgangspunkt anerkendes efter dansk ret, hvis den pågældende havde fast og varig tilknytning (domicil) i det pågældende land på tidspunktet for navneforandringen, og hvis navneforandringen er gyldig efter det pågældende lands regler.

Familiestyrelsen oplyser herudover, at styrelsen (dengang Civilretsdirektoratet) i 2002 i samråd med Rigshospitalets Sexologiske Klinik har etableret en forsøgsordning, hvorefter det er muligt for transseksuelle, der venter på en tilladelse til operation, samt for visse transseksuelle, der ikke kan eller vil opereres, at opnå tilladelse til at få et fornavn, der normalt kun gives til personer af det modsatte køn.

De to grupper, der kan komme ind under forsøgsordningen, kan beskrives således:

1. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.

Ansøgningen om navneforandring vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgeren er transseksuel, befinder sig i ovennævnte forløb og er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.

2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.

Ansøgningen om navneforandring vil i sager under denne gruppe som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at der er tale om en transseksuel, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men som ikke ønsker at gennemgå kønsskifte. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

I tvivlstilfælde, inden for begge sagskategorier, forelægger Familiestyrelsen de konkrete sager for Retslægerådet. Ved en sådan forelæggelse vil der blive lagt afgørende vægt på Retslægerådets udtalelse.

Efter § 7, stk. 3, 2. pkt. og § 13, stk. 2, 2. pkt. i den nye navnelov (lov nr. 542 af 24. juni 2005), der træder i kraft den 1. april 2006, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender for transseksuelle gøre undtagelse fra kravet om, at et patronymnavn og et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Af forarbejderne til bestemmelserne fremgår, at disse vil blive anvendt til at videreføre den gældende forsøgsordning og eventuelt til at justere reglerne, hvis der er behov herfor.

For så vidt angår ændring af CPR-nummeret kan jeg oplyse, at der efter CPR-lovens § 3, stk. 5, kun tildeles et nyt personnummer såfremt der er fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fejl i fødselsdatoen eller kønsangivelsen.

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får først tildelt et nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet. Der vil således aldrig kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn
end det registrere de.

CPR-lovens regler er imidlertid ikke til hinder for, at personen kan skifte navn efter ovenstående regler.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 394 af 2. juli 2003 – Bilag 1200 – til Sundhedsministeren om fornavneskift i forbindelse med kønsskifte.

Vist 137 gange. Den 2. juli 2003 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 394 – Alm. del – bilag 1200 – reglerne og tidspunktet for adgang til at antage et drengenavn hhv. pigenavn efter en beslutning om skifte af kønsidentitet til Sundhedsministeren.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for reglerne og tidspunktet for adgang til at antage et drengenavn hhv. pigenavn efter en beslutning om skifte af kønsidentitet.

Svar
Efter Civilretsdirektoratets praksis får transseksuelle som hovedregel først tilladelse til at ændre fornavn til et kønsentydigt fornavn (af modsat køn), når der er sket en egentlig ændring af den pågældendes kønsstatus. Civilretsdirektoratets afgørelse træffes efter forudgående høring af Retslægerådet.

Grundlaget for Civilretsdirektoratets praksis er § 10 i navneloven, jf. lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne med senere ændringer. Ifølge navnelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., må der som fornavn ikke vælges et navn, der ikke er et egentligt fornavn, eller som kan blive til ulempe for barnet. Det følger endvidere af § 10, stk. 3, at forandring af fornavn sker ved anmeldelse til ministerialbogen.
Der er fastsat uddybende bestemmelser om fornavne i Kirkeministeriets cirkulære af 1. marts 1982 om ændring af lovgivningen om personnavne. Det følger af cirkulærets pkt. II, nr. 1, at der ikke må tillægges en dreng et pigenavn eller en pige et drengenavn.

Civilretsdirektoratet har imidlertid sammen med Rigshospitalets Sexologiske Klinik indgået aftale om en forsøgsordning for personer, der er transseksuelle, og som har kontakt med Sexologisk Klinik.

Som udgangspunkt er der to grupper af transseksuelle, som kan få mulighed for at få navneforandring, selvom et egentligt kønsskifte ikke eller endnu ikke har fundet sted.

1. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til en kønsskifteoperation.
Før Sexologisk Klinik indstiller en person til kønsskifteoperation, vil der være en observationsfase på omkring 1 år, hvor klinikken bl.a. kan ordinere kønshormoner og opfordre personen til at leve som en person af det andet køn.

Når en person går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og når Sexologisk Klinik har henvist vedkommende til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn, kan vedkommende søge Civilretsdirektoratet om navneforandring. Ansøgningen vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgeren er transseksuel, befinder sig i ovennævnte forløb og er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn. Civilretsdirektoratet vil dog eventuelt forelægge sagen for Retslægerådet.

Ansøgningen vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgeren er transseksuel, befinder sig i ovennævnte forløb og er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn. Civilretsdirektoratet vil dog eventuelt forelægge sagen for Retslægerådet.

Hvor lang tid der vil gå, før Sexologisk Klinik henviser en person, der har søgt om kønsskifte, til kønshormonbehandling og dermed hører under gruppe I i forsøgsordningen, beror på Sexologisk Kliniks konkrete vurdering af de enkelte sager.

2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker en kønsskifteoperation, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.
Sexologisk Klinik afgiver i sager under denne gruppe en udtalelse om, at der er tale om en transseksuel, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men som ikke ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

I tvivlstilfælde forelægger Civilretsdirektoratet de konkrete sager for Retslægerådet.

Som det fremgår af ovenstående, omfatter forsøgsordningen alene personer, der har kontakt med Sexologisk Klinik i et omfang, der gør Sexologisk Klinik i stand til at afgive en udtalelse til brug for Civilretsdirektoratets vurdering af ansøgningen.

I de sager, hvor der træffes afgørelse om ændring af fornavn, vil ministerialbogsføreren i den pågældendes fødesogn samt CPR-kontoret blive orienteret med henblik på ændring af fornavnet i ministerialbog samt folkeregisteret. Da der ikke er tale om et egentligt kønsskifte, vil der ikke ske en ændring af den pågældendes kønsstatus fra mand til kvinde eller omvendt.

Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet har nedsat et udvalg, der skal overveje behovet for en revision af navneloven. Ifølge udvalgets kommissorium skal udvalget bl.a. overveje, i hvilket omfang der er behov for en modernisering af reglerne om personnavne, herunder bl.a. om navneforandring ved kønsskifte. Udvalgets arbejde forventes afsluttet inden sommeren 2004.

Folketingets arkiv vedrørende spørgsmålet – bilag 1200.
Folketingets arkiv med spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketingets arkiv.