Spgsm. 92 den 8. november 2013 til JM om EU-dom i asylsag får konsekvenser for Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets praksis, hvor forfølgelse pga. seksuel orientering eller kønsidentitet indgår.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI) har den 8. november 2013 på vegne af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) stillet spørgsmål 92 – Alm. del 2013-14, om EU-Domstolens afgørelse i sagerne C-199/12, C-200/12 og C-201/12 får direkte eller indirekte konsekvenser for Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets praksis i asylsager, hvor forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet indgår, til justitsminister, Morten Bødskov (S).

Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere EU-domstolens afgørelse i sagerne C-199/12, C-200/12 og C-201/12, og vurdere, om afgørelsen får direkte eller indirekte konsekvenser for Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets praksis i asylsager, hvor forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet indgår. http://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2013-11/cp130145en.pdf

Svar
Den 7. november 2013 afsagde EU-Domstolen dom i de forenede sager EU-Domstolen, C-200/12 og C-201/12, X og Y og Z mod Minister voor Immigratie en Asiel.

Dommen vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse. Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

X, Y og Z havde til støtte for deres asylansøgninger gjort gældende, at de burde meddeles flygtningestatus med den begrundelse, at de nærede velbegrundet frygt for forfølgelse i deres respektive hjemlande på grund af deres homoseksualitet.

Af dommen fremgår det blandt andet, at asylmyndighederne ikke med rette kan forvente, at en asylansøger for at undgå risikoen for forfølgelse holder sin homoseksualitet skjult i sit hjemland eller udviser tilbageholdenhed i forhold til at give udtryk for sin seksuelle orientering.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
  Flygtningenævnet inddrager ved anvendelsen af flygtningekonventionen fortolkningsbidrag fra andre nationale og internationale organer på området, hvis retsopfattelse vil kunne indgå i grundlaget for Flygtningenævnets afgørelser.

EU-domstolens dom har været drøftet på møder i Flygtningenævnets formandskab og koordinationsudvalg.

Endvidere er der linket til dommen på Flygtningenævnets hjemmeside. Den retsopfattelse, som kommer til udtryk i EU-domstolens afgørelse, er efter nævnets opfattelse i overensstemmelse med den praksis, som Flygtningenævnet allerede følger i lignende sager, se herved Flygtningenævnets formandskabs 21. beretning, 2012, afsnit 5.9.2.5, seksuel orientering og kønsidentitet (LGBT), side 263ff.

Flygtningenævnet har i 2013 indtil 22. november truffet afgørelse i ialt 38 sager, hvori ansøgeren som asylmotiv har henvist til sin seksuelle orientering eller kønsidentitet. I 14 sager er der meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus). I 24 sager er der meddelt afslag på asyl. I ingen af disse sager har nævnet som begrundelse for afslaget henvist ansøger til at skjule sin seksuelle orientering ved en tilbagevenden til hjemlandet.

Flygtningenævnet har endvidere foretaget en manuel gennemgang af nævnets afgørelser fra 2011 og 2012, hvor homoseksualitet er indgået som et væsentligt element i asylmotivet. Der ses ej heller hér eksempler på sager, hvori nævnet som begrundelse for et afslag, har henvist ansøger til at skjule sin seksuelle orientering ved en tilbagevenden til hjemlandet.”

Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at styrelsens retsopfattelse, således som den kommer til udtryk i asylsager, hvor forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet indgår, er i overensstemmelse med EU-domstolens dom.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

X-i pas. Hvor mange har fået X som kønsbetegnelse i deres pas. Spgsm. 98 til JM den 30. oktober 2013. Svar 8. november 2013.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, SUU har den 30. oktober 2013 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Louise Schack Elholm (V) stillet spørgsmål 98 – Alm. del 2013-14 – om, hvor mange, der har fået et X i sit pas som kønsbetegnelse, til justitsminister, Morten Bødskov (S), der svarede den 8. november 2013.

Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse hvor mange, der har et x i sit pas, som angiver at man er transkønnet. [1]

Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

“Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet har modtaget 22 ansøgninger om, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X i passet.

Rigspolitiet har givet tilladelse i 20 sager, afslag i 1 sag, mens 1 sag er under behandling.”

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at ordningen om, at Rigspolitiet kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel, betegnes X i passet, blev indført med virkning fra den 1. juli 2009, jf. bekendtgørelse nr. 357 af 4. maj 2009. Ordningen blev med virkning fra den 1. august 2010 udvidet til også at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes at være ganske ligestillet med transseksuelle, jf. bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] X i pas
    Et X i et pas angiver ikke, at pasindehaveren er transkønnet, som det er anført i spørgsmålet. Et X som kønsbetegnelse i passet angiver, at pasindehaverens køn er uspecificeret.
    ICAO-standarden om maskinlæsbare rejsedokumenter og pas indeholder bestemmelserne om, at et pas skal være forsynet med oplysning om pasindehaverens køn bestående af et enkelt stort bogstav i form af F (female (kvinde)), M (male (mand)) eller X (unspecified (uspecificeret)).

    Bekendtgørelse om pas m.v. indeholder bestemmelsen om, at det er muligt at få et X som kønsbetegnelse i passet.
    Uddrag af bekendtgørelsen
    § 5, stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.

Spørgsmål om Rigspolitiet modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas. REU spgsm. 23. 14. august 2013. Svar 7. november 2013.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Retsudvalget, REU har den 14. august 2013 på vegne af Pernille Skipper (EL) stillet spørgsmål 23 – Alm. del 2012-13 – om det er korrekt, at Rigspolitiet modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas i stedet for et F eller et M, til justitsminister, Morten Bødskov (S), der svarede den 7. november 2013

Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere REU alm. del bilag 406 (2012-13) og oplyse, om det er korrekt, at Rigspolitiet som anført i henvendelsen modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas i stedet for et F eller et M. I givet fald ønskes samtidig en nærmere beskrivelse af baggrunden for denne arkivering samt for karakteren af de oplysninger, der opbevares hos Rigspolitiet. Samtidig ønskes ministerens kommentarer til forslaget om, at ansøgninger om et X i passet efter newzealandsk forbillede behandles i Borgerservice, hvor pasansøgeren blot underskriver en erklæring under strafansvar.

Svaret
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af pasbekendtgørelsens § 5, stk. 5, (bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.), at Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.

Ved modtagelse af en ansøgning om X i passet i stedet for et F eller et M anmoder Rigspolitiet ansøgeren om at underskrive en fuldmagt, hvormed Rigspolitiet kan indhente en erklæring fra Sexologisk Klinik til brug for Rigspolitiets behandling af ansøgningen.

Erklæringen fra Sexologisk Klinik indeholder oplysninger om social anamnese, familiær disposition, psykiatrisk anamnese, somatisk anamnese, medicin, kønsskifteønske, seksualitet, klinisk indtryk samt en konklusion.

Når erklæringen fra Sexologisk Klinik modtages, journaliseres den på den pågældende sag. Erklæringen indgår herefter som grundlag for Rigspolitiets afgørelse.

Erklæringen opbevares efter journalisering og afgørelse i Rigspolitiets Hovedjournals arkiv. Opbevaringen sker i overensstemmelse med reglerne i arkivlovens § 8 og arkivbekendtgørelsens § 1-3. Opbevaringen sker i lokaler, som journalmedarbejdere umiddelbart alene har adgang til.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der i januar 2013 blev nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte, som har til opgave at opstille og vurdere modeller for juridisk kønsskifte uden krav om kastration. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse blandt andet beskrive og analysere den gældende paslovgivning.

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2013, således at der i regeringen kan tages stilling til, om der som opfølgning på arbejdet skal fremsættes lovforslag i foråret 2014. Der vil i den forbindelse endvidere blive taget stilling til, om der er grundlag for at ændre pasbekendtgørelsens regler om kønsbetegnelsen i pas for transkønnede.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 486 af 14. juli 2008 om der kan indføres kønsbetegnelsen X i pas. Svar 6. august 2008.

Vist 81 gange. Sundhedsudvalget stillede den 14. juli på foranledning af Per Clausen (EL) spørgsmål 486 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – om de praktiske muligheder for at lade transseksuelle benytte betegnelsen X i stedet for F eller M i deres pas til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 6. august 2008.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke konkrete initiativer, ministeren vil tage for at følge det ønske et enigt Sundhedsudvalg fremsatte i beretningen over beslutningsforslag B 65, om at ministeren skal undersøge de praktiske muligheder for at lade transseksuelle benytte betegnelsen X i stedet for F eller M i deres pas.

Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet for tiden er ved at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at en sådan ordning forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, og at de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor vil kunne afklares inden udgangen af august 2008.

Justitsministeriet vil herefter træffe beslutning om, hvorvidt en sådan ordning skal gennemføres.

* * *
Fra beretningen, bilag 11 over beslutningsforslag B 65 af 4. juli 2008 fra Sundhedsudvalget citeres fra “2. Politiske bemærkninger”:

For så vidt angår frit valg af kønsangivelse i pas, konstaterer udvalget, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere.

De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Her fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.

Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Eftersom det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne vedrørende kønsangivelse i de danske pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.

* * *
Den 1. juli 2009 trådte en ændring af pasbekendtgørelsen i kraft, således at transseksuelle kan få et X som kønsbetegnelse i deres pas.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 226 af 14. februar 2008 om kønsbetegnelse for transseksuelle i danske pas. Svar 2. april 2008.

Vist 45 gange. Sundhedsudvalget stillede den 14. februar 2008 på foranledning af Per Clausen, Enhedslisten spørgsmål 226 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – til sundhed og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. april 2008.

Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at ACAO-reglerne giver mulighed for, at kønsbetegnelsen i et pas kan være X (unspecified) og at denne betegnelse derfor kunne anvendes af transseksuelle, der ikke har gennemført en kønsskifteoperation?

Svar
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet om et bidrag fra Justitsministeriet, som lovgivningen om pas henhører under. Justitsministeriet har i den anledning indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

“Oplysningerne i det danske pas følger specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Efter ICAO bestemmelserne skal indehaverens køn fremgå ved brug af et enkelt bogstav. Der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at kønsbetegnelsen i pas dannes automatisk på baggrund af ansøgerens cpr-nummer. Dette medfører, at personer med lige endetal bliver anført med F og personer med ulige endetal med M.

Det er efter Rigspolitiets opfattelse afgørende, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne i passet og den fysiske fremtoning. Det vil efter Rigspolitiets opfattelse kunne give anledning til problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens biologiske køn ikke er i overensstemmelse med passets kønsangivelse, som den kan udledes af det anførte personnummer.

Da transseksuelle, som ikke har gennemført en kønsskifteoperation, ikke i biologisk henseende har skiftet køn, er det Rigspolitiets opfattelse, at det er i overensstemmelse med ICAO specifikationerne at anføre kønnet med henholdsvis M for male og F for female.”

Justitsministeriet har oplyst, at Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 285 af 2. april 2007 om, hvad der kan gøre for at lette transseksuelles muligheder for at få en nemmere tilværelse. Svar 14. maj 2007.

Vist 88 gange. Justitsministeren og Indenrigs- og sundhedsministeren fik begge den 2. april 2007 stillet spørgsmål 285 – Retsudvalget. Alm. del Samling 2006-07 – om, hvad der kan gøre for at lette transseksuelles muligheder for at få en nemmere tilværelse, idet der henvistes til en i spørgsmålet vedlagt artikel, hvis indhold ikke fremgik af spørgsmålet.
Spørgsmålet blev den 14. maj 2007 samlet besvaret af indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Den “vedlagte artikel” har Folketinget tilsendt mig ordlyden af. Det var en artikel bragt i avisen.dk, men artiklen er ikke mere tilgængelig.

Det fremgår imidlertid af ordlyden i artiklen, at den drejede sig om, at transseksuelle først efter en gennemført kønsskifteoperation kan få ændret personnummer og kønsbetegnelse i deres pas, så det også svarer til det køn, de fremtræder som.

I artiklen udtalte Anne Baastrup fra SF: “Vi mangler simpelthen lovgivning på området. Det er diskriminerende, at transseksuelle ikke kan skifte personnummer som passer på deres køn“.

Helle Sjelle, Konservative udtalte i artiklen, “jeg har aldrig før hørt om, at det skulle være et problem. Men det er klart, at vi ikke ønsker en lovgivning, som er diskriminerende for transseksuelle“.

Det fremgår ligeledes af artiklen, at medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Lone Møller, Socialdemokraterne, har bedt Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre om at se på, om loven kan ændres, og udtalte: “Det er håbløst gammeldags, at vores lovgivning ikke tager højde for transseksuelle. Det er en lille gruppe mennesker, men det er et meget stort problem for disse mennesker“.

I artiklen er der fejlagtigt henvist til Lov om sterilisation og kastration fra 1932. Den er ophævet og bestemmelserne om kastration med henblik på kønsskifte findes nu i Sundhedsloven.

Tina Thranesen.

* * *
Spørgsmål
Vil ministrene med henvisning til vedlagte artikel overveje, hvad man kan gøre for at lette transseksuelles muligheder for at få en nemmere tilværelse?

Svar
Spørgsmålet er stillet til såvel indenrigs- og sundhedsministeren som justitsministeren. Efter aftale er der i det følgende foretaget en sammenskrivning af besvarelsen af spørgsmålet fra indenrigs- og sundhedsministeren henholdsvis justitsministeren.

I spørgsmålet henvises til en artikel af 9. februar 2007, som omhandler transseksuelles manglende mulighed for at få tildelt et nyt personnummer med en ændret kønsangivelse henholdsvis at få ændret kønsangivelsen i deres pas.

Med hensyn til reglerne om ændring af personnummer, som henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kan følgende oplyses:

Efter § 3, stk. 5, i CPR-loven er det kun fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fødselsdato og køn, der kan begrunde tildeling af et nyt personnummer.

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får tildelt et nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet.

Personer, som ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, har ingen fejl i deres personnummer og kan derfor ikke tildeles et nyt personnummer. Der vil således ikke kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn end det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en ændring af personnummeret
for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af statsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der ikke er kønskorrekt, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006 om navne.

For sådanne personer, der ikke har gennemgået et egentligt kønsskifte, vil der ikke ske en ændring i ministerialbogen af den pågældendes kønsstatus fra mand til kvinde eller omvendt.

Oplysningerne i CPR skal være overensstemmende med de grundregistrerende myndigheders oplysninger, f.eks. i ministerialbogen.

Kravet om overensstemmelse med registreringen i ministerialbogen er uomgængeligt. Hertil kommer, at CPR-registret har karakter af et grundregister, som altid skal være korrekt udvisende. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at ændre lovgivningen på dette punkt.

Med hensyn til reglerne om udstedelse af pas, som henhører under Justitsministeriet, kan følgende oplyses:

Justitsministeren fastsætter i medfør af paslovens § 1, stk. 2, de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitiet, jf. pasbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

  “Angivelsen af køn på personsiden i danske pas sker i overensstemmelse med de internationale standarder i ICAO, doc. 9303, part 1, sixth edition. For så vidt angår kønsangivelsen i pas fremgår det, at indehaverens køn skal fremgå ved angivelse af et enkelt bogstav, og at der kan angives F (for female), M (for male) og X (for unspecified). Der er ikke i Danmark udstedt pas, hvor betegnelsen X er anvendt.

Det er i den forbindelse Rigspolitiets opfattelse, at kønsangivelsen på datasiden i et pas skal tjene som identifikation for det biologiske køn, og at dette gælder, uanset om pasindehaveren fremtræder som det modsatte køn. Efter Rigspolitiets opfattelse vil det endvidere kunne give anledning til problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens køn ikke er i overensstemmelse med kønsangivelsen i passet, hvilket vil fremgå af det i passet anførte cpr-nummer.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse og kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets besvarelse af 13. februar 2007 af spørgsmål nr. S 2619 fra medlem af Folketinget Lone Møller (S).

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Transseksuelles forhold i Sverige om ændring af legitimation uden kønsskifteoperation. Spgsm. S 2618. 6. februar 2007. Svar 19. marts 2007.

Vist 358 gange.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. marts 2007 besvaret et spørgsmål S 2618 – folketingssamling 2006-07 – fra folketingsmedlem Lone Møller (S) af 6. februar 2007, der lød:
  “Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har fået foretaget et kønsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med ændring af sygesikringsbevis og pas?”

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen svarede således:
Jeg har anmodet Udenrigsministeriet om via de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande at bidrage til besvarelsen. Efter aftale med Justitsministeriet vedrører bidragene både spørgsmålet om pas, som hører under Justitsministeriest ressort og sygesikringsbeviser, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.

Jeg fremsender bidragene fra de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande direkte til spørgeren.

Herunder vises svaret fra den danske repræsentation i Sverige.
  Lis Fladstrup
Fra: Martin Bang [marban@um.dk] Sendt: 20. februar 2007 14:15
Samtale: Amb. Stockholm. Høringssvar- transseksuelle
Sendt til: Kontorpost Regional sundhed
Emne: Amb. Stockholm. Høringssvar transseksuelle

Ref.: EUK-mail af 9. februar 2007

Ambassaden har til brug for besvarelsen af henvendelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om transseksuelle samtalt med Anna Billing, Socialdepartementet (og sekretær for Konstillhorighetsutredningen, jf. neden for). Følgende fremkom:

Der findes i Sverige ikke et identifikationskort, der direkte modsvarer det danske sygesikringsbevis. Vedørende ændring af identifikationspapirer gælder det overordnet, at oplysninger om køn i pas og lignende ikke kan ændres før den pågældende person har fået en retslige afgørelse om ændring af køn. Det er rådet for retslige sociale og medicinske spørgsmål i Socialstyrelsen (Rattsliga rådet), som træffer den juridiske afgørelse. Med den nuværende lovgivning er det ikke et krav, at man skal have gennemgået en kønsmodificerende operation for at få en retslig afgørelse om ændring af køn (lov 1972:119 om faststallande av konstillhorighet i vissa fall vedhæftes). Dette skyldes til dels, at mange fravælger at få foretaget en operation, da man venter på forbedrede operationsteknikker. Transseksuelle personer, som ikke har fået foretaget kønsmodificerende indgreb, har således mulighed for at ændre deres køn i pas og lignende identifikationspapirer, hvis de har fået den retslige afgørelse om kønsskifte fra Socialstyrelsen.

En person antages at kunne ændre fornavn uden retslig afgørelse, hvis han eller hun undergår en såkaldt “undersøgelse før transseksualitet” (TS-undersøgelse) med henblik på forestående kønsskifte. Praksis er dog ikke helt klar på området, men en person har under alle omstændigheder ret til at skifte navn til et kønsneutralt fornavn. Når personen har fået nyt fornavn, kan han/hun ændre navnet i sit pas og lignende identifikationspapirer med det samme.

Socialstyrelsen har udarbejdet retningslinierne for TS-undersøgelserne. Der findes et lille antal specialiserede klinikker i Sverige, hvor de fleste transseksuelle vælger at få foretaget deres undersøgelser. Det er ikke et direkte lovkrav, at personen skal have gennemgået en TS-undersøgelse for at få den retslige afgørelse om kønsskifte fra Socialstyrelsen, men det har udviklet sig til praksis på området. Det skyldes blandt andet, at lovgivningen kræver, at man skal have levet i en vis periode (Real Life Experience), hvilket kan undersøges gennem en TS-undersøgelse, hvor læger såvel som psykologer er involveret.

Det sker, at svenske statsborgere søger til udlandet (oftest til Thailand) for at få foretaget en kønsmodificerende operation. I disse sager kan der opstå problemer i forhold til identifikationspapirerne, hvis de ikke har fået den retslige afgørelse om kønsskifte fra socialstyrelsen og derfor ikke har fået ændret kønnet i deres pas. Den problematiske situation opstår ved hjemrejsen, da de besidder et pas, der viser et andet køn, end deres nu opnåede biologiske køn. Dette problem er fra svensk side blevet afhjulpet ved, at svenske læger, som har foretaget den forudgående behandling i Sverige, har udstedt et vidnesbyrd eller en erklæring, som dokumenterer, at den pågældende person ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation. Dokumentet kan så forevises af den opererede ved hjemrejsen.

Regeringen nedsatte i 2006 et specialudvalg (Konstillhörighetsutredningen), som har til opgave at gennemgå lovgivningen på området og komme med forslag til ændringer. En rapport fra udvalget skal foreligge den 19. marts i år og vil være tilgængelig på www.sou.gov.se (Avslutade utredningar – Socialdepartementet).

Ambassaden Stockholm/Jakob Nørgaard-Petersen & Martin Bang

* * *
Svaret fra Sverige i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Svaret af 19. marts 2007 fra indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i pdf-format, hvori henvises til ovenfor gengivne svar fra Sverige.

§ 20-spørgsmål S 2619 af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas. Svar den 14. februar 2007.

Vist 0 gange. Lone Møller (S) stillede § 20-spørgsmål S 2619 – Samling: 2006-07 – af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 14. februar 2007.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har fået foretaget et kønsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med ændring af sygesikringsbevis og pas?

Svaret
For så vidt angår spørgsmålet om de øvrige nordiske lande henviser Justitsministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar af 12. februar 2007 på spørgsmål nr. S 2618 fra samme spørger, hvoraf det bl.a. fremgår, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om via de danske repræsentationer at bidrage til besvarelsen, og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sende bidraget direkte til spørgeren, når det foreligger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at anmodningen til Udenrigsministeriet omfatter både spørgsmålet om pas, som hører under Justitsministeriets område, og spørgsmålet om sygesikringsbeviser, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets område. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet vil redegøre for den danske ordning vedrørende sygesikringsbeviser direkte over for spørgeren.

For så vidt angår den danske ordning på pasområdet kan Justitsministeriet oplyse, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitiet, jf. pasbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization), doc. 9303, part 1, sixth edition. For så vidt angår kønsangivelsen i passet, fremgår det af specifikationerne, at indehaverens køn skal fremgå ved angivelse af et enkelt bogstav, og at der kan angives F (for female), M (for male) og X (for unspecified).

Kønsangivelsen i passet skal tjene til identifikation af det biologiske køn, og dette gælder efter Justitsministeriets opfattelse uanset, om pasindehaveren umiddelbart fremtræder som det modsatte køn, idet det bl.a. vil kunne give unødige problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens biologiske køn ikke er i overensstemmelse med kønsangivelsen i passet.

På den baggrund kan transseksuelle, som har fået foretaget en medicinsk kastration, men ikke et kønsmodificerende indgreb, alene få udstedt pas med en kønsangivelse, der svarer til personens biologiske køn.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20-spørgsmål S 2618 af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas. Svar den 19. marts 2007.

Vist 0 gange. Lone Møller (S) stillede § 20-spørgsmål S 2618 – Samling: 2006-07 – af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 19. marts 2007.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har fået foretaget et kønsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med ændring af sygesikringsbevis og pas?

Svaret
Jeg har anmodet Udenrigsministeriet om via de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande at bidrage til besvarelsen. Efter aftale med Justitsministeriet vedrører bidragene både spørgsmålet om pas, som hører under Justitsministeriets ressort og sygesikringsbeviser, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.

Jeg fremsender bidragene fra de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande direkte til spørgeren.

Jeg er bekendt med, at justitsministeren ved besvarelsen af spørgsmål S 2619 har redegjort for den danske ordning på pasområdet.

For så vidt angår spørgsmålet om sygesikringsbeviset – fra den 1. januar 2007, sundhedskortet – kan jeg oplyse, at sundhedskortet bl.a. skal indeholde oplysninger om sikredes personnummer og navn, jf. bekendtgørelse nr. 1113 af 1. november 2006 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.

Spørgsmålet om evt. ændring af personnummeret reguleres af reglerne i CPR-lovgivningen. Efter § 3, stk. 5, i CPR-loven er det kun fejl i de oplysninger, der indgår i personnummeret, det vil sige fødselsdato og køn, der kan begrunde tildeling af nyt personnummer.

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får først tildelt et nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet.
Der vil således aldrig kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn end det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en ændring af personnummeret for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af statsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der ikke er kønskorrekt, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006 om navne.

Det følger af bekendtgørelsen om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v., at der ved ændring af personnummer ikke kræves et gebyr for ændring af sundhedskortet.

* * *
Bidraget fra Sverige.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.