CPR-nummer, Kriterierne for, at transkønnede kan få ændret. Spgsm. 97 til SUU den 30. oktober 2013. Svar 11. november 2013.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, SUU har den 30. oktober 2013 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Louise Schack Elholm (V) stillet spørgsmål 97 – Alm. del 2013-14 – om at redegøre for kriterierne for, at transkønnede kan få ændret CPR-nummer, til økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, der svarede den 11. november 2013.

Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for kriterierne for, at transkønnede kan få ændret CPR-nummer. [1]

Svar:
Nærmere regler om personnummerets opbygning er fastsat i bekendtgørelse om folkeregistrering m.v. (bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 med senere ændringer). Det fremgår af bekendtgørelsens §1, stk. 2, at de sidste 4 cifre i personnummeret er et løbenummer, hvis sidste ciffer er lige for kvinder og ulige for mænd.

Efter § 3, stk. 5, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013) tildeler Økonomi- og Indenrigsministeriet nyt personnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der indgår i deres personnummer. Sådanne fejl kan bl.a. vedrøre køn.

Af bemærkningerne til CPR-lovens § 3, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 3, Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 21, fremgår bl.a. følgende:

”Bestemmelsen i stk. 5 vil i overensstemmelse med hidtidig fast praksis også betyde, at personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får tildelt et nyt personnummer, når Indenrigsministeriet fra Civilretsdirektoratet har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet. Derimod kan ændring af personnummeret ikke foretages alene på grundlag af en persons angivelse af at føle sig mere som en person af det modsatte køn i forhold til det registrerede.”

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får i overensstemmelse hermed tildelt et nyt personnummer, når Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller i udlandet.

Der er som opfølgning på regeringsgrundlaget fra 2011 under Justitsministeriets formandskab nedsat en arbejdsgruppe, der inden udgangen af året skal opstille og vurdere modeller for juridisk kønsskifte uden krav om kastration. Det indgår i dette arbejde, på hvilket grundlag nyt personnummer kan tildeles.

Med venlig hilsen
Margrethe Vestager

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] Vejledning om folkeregistrering.
    Uddrag af vejledningen.
    2.1.3. ændring af personnummer
    Efter § 3, stk. 5, i CPR-loven er det kun fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fødselsdato og køn, der kan begrunde tildeling af et nyt personnummer. Hvis den person, som mener at have fået registreret en forkert fødselsdato, er født her i landet, må vedkommende rette henvendelse til den myndighed, hvis registrering af fødslen har dannet grundlag for indrapporteringen til CPR, dvs. personregisterføreren (i Sønderjylland: personregisterføreren i kommunen). For fødsler, der har fundet sted i udlandet, henvises til bilag 1, afsnit 5.1.

    Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får først tildelt et nyt personnummer svarende til deres nye køn, når Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet. Der kan således ikke ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn end det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en ændring af personnummeret for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Statsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der betegner det modsatte køn, jf. § 13, stk. 3, i navneloven (lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012).

Spgsm. 1044 af 14. juni 2011 om et alias til et personnummer. Svar den 30. juni 2011.

Vist 34 gange. Den 14. juni 2011 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål nr. 1044 – Alm. del 2010-11 – om det er muligt at lave et “alias” til et CPR-nummer, således at ofre for identitetstyveri kan stoppe bestillinger i deres navn, til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 30. juni 2011.

Spørgsmål
“Under henvisning til ministerens besvarelse af REU alm. del spørgsmål 941 bedes ministeren uddybe om det ikke er muligt at lave et “alias” til et CPRnummer, således at ofre for identitetstyveri kan stoppe bestillinger i deres navn. Dette kendes fra mailadresser, hvor man skifter fra en mailadresse til en ny, således at disse to refererer til hinanden?”.

Svar
Rent teknisk er der intet til hinder for, at personer, som har været udsat for identitetstyveri, i CPR-systemet tildeles et nyt personnummer, og at det nye og det gamle personnummer kobles sammen i CPR-systemet, således at de refererer til hinanden. En sådan ordning forudsætter dog, at CPR-loven ændres.

Jeg er som udgangspunkt åben over for initiativer, som kan bidrage til, at identitetstyveri forebygges, men samtidig er jeg påpasselig med at indføre ordninger, som kan give borgerne en falsk tryghed. I de tilfælde af identitetstyveri, som har været omtalt i medierne, er problemet jo, at kriminelle tilsyneladende blot ved at forevise et stjålent sundhedskort har kunnet oprette en kreditkonto i et stormagasin eller købe en mobiltelefon, eller blot ved at oplyse et personnummer har kunnet købe varer på internettet eller hæve penge på den forurettedes konto, uden at der foretages den nødvendige identitetskontrol.

Under sådanne omstændigheder hjælper det ikke, at et offer for identitetstyveri har fået udstedt et nyt personnummer.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgmsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 841 af 15. april 2011 om det, at kønnet fremgår af personnummeret, er i modstrid med Europarådets ministerkomités anbefaling. Svar den 29. april 2011.

Vist 68 gange. Den 15. april 2011 stillede Retsudvalget på foranledning af Mogens Jensen (S) spørgsmål nr. 841 – REU, Alm. del 2010-11 – om ministeren enig i, at ministerens svar på spørgsmål nr. 497 – REU, Alm. del 2010-11 – om det, at køn er opført i CPR som særskilt dataelement, er i modstrid med Europarådets ministerkomités anbefaling CM/Rec(2010)5, til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 29. april 2011.

Spørgsmål
Er ministeren enig i, at ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål nr. 497 er i modstrid med Europarådets ministerkomités anbefaling CM/Rec(2010)5?

Svar
Jeg er ikke enig  i,  at min besvarelse af spørgsmål 497  er  modstrid med Europarådets anbefalinger i CM/Rec(2010)5.
Jeg kan henvise til min besvarelse den 30. august 2010 af spørgsmål 1395, REU, alm. del.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med skrivelsen den 20. februar 2011 til Datatilsynet fra LGBT Danmark.

Spgsm. 499 af 10. januar 2011 om modulus 11 kontrollen af personnummeret er fjernet. Svar 20. januar 2011.

Vist 144 gange. Den 10. januar 2011 stillede Retsudvalget på foranledning af Mogens Jensen (S) spørgsmål nr. 499 – REU, Alm. del 2010-11 – om modulus 11 kontrollen af personnummeret er fjernet, til justitsminister Lars Barfoed, der svarede den 20. januar 2011.

Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at man allerede tidligere har fjernet kodningsregler fra personnummeret, nærmere bestemt modulus 11 kontrollen, og at der derfor ikke i sig selv er noget til hinder for at fjerne kodningsregler.

På udvalgets vegne
Peter Skaarup
formand

Svar
Jeg kan oplyse, at et personnummer som udgangspunkt fortsat tildeles med modulus 11 kontrol, men jeg kan samtidigt bekræfte, at CPR-systemet siden år 2000 har været indrettet således, at det er muligt at udstede personnumre, der ikke opfylder modulus 11 kontrollen, hvis der er datoer, hvor der ikke kan dannes et tilstrækkeligt antal personnumre, der opfylder denne kontrol. Det første personnummer, der ikke opfyldte modulus 11 kontrollen, blev tildelt i 2007, og der er indtil nu tildelt 18 sådanne personnumre.

Jeg kan herudover oplyse, at alle aftagere af data fra CPR forud for ændringen af CPR i 2000 blev orienteret om den fremtidige mulighed for, at der kunne udstedes personnumre, der ikke opfylder modulus 11 kontrollen, således at de kunne indrette deres it-systemer derpå. Offentlige myndigheder og private virksomheder anvender imidlertid fortsat i vidt omfang modulus 11 kontrollen i deres it-systemer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er noget til hinder for at fjerne kønsangivelsen i personnummeret, kan jeg henvise til min besvarelse den 30. august 2010 af spørgsmål 1395 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgmsålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 498 af 10. januar 2011 om et kønsneutralt personnummer vil have indflydelse på personregistrets anvendelse. Svar den 20. januar 2011.

Vist 31 gange. Den 10. januar 2011 stillede Retsudvalget på foranledning af Mogens Jensen (S) spørgsmål nr. 498 – REU, Alm. del 2010-11 – om et kønsneutralt personnummer vil have indflydelse på personregistrets anvendelse, til justitsminister Lars Barfoed, der svarede den 20. januar 2011.

Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at det at gøre personnummeret kønsneutralt ikke vil have nogen indflydelse på personregistrets administrative anvendelser, idet personregistret fortsat vil indeholde præcis de samme opysninger om den enkelte borger som hidtil.

Svar
Jeg kan henvise til min besvarelse af 30. august 2010 af spørgsmål 1395 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgmsålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 497 af 10. januar 2011 om, at køn er et særskilt dataelement, og kønsangivelse i CPR-nummeret er overflødigt. Svar den 20. januar 2011.

Vist 0 gange. Den 10. januar 2011 stillede Retsudvalget på foranledning af Mogens Jensen (S) spørgsmål nr. 497 – REU, Alm. del 2010-11 – om, at køn er et særskilt dataelement, og kønsangivelse i CPR-nummeret er overflødigt, til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 29. april 2011.

Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at køn er opført i personregistret som et særskilt dataelement, og at kønsangivelsen i personnummeret i denne sammenhæng er overflødigt.

Svar
Jeg kan bekræfte, at køn er registreret i et særskilt felt i CPR udover i selve personnummeret. For så vidt angår behovet for kønsangivelse i personnummeret henvises til min besvarelse af 30. august 2010 af spørgsmål 1395 (Alm.del) ligeledes fra Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 1395 af 10. august 2010 om kønsneutrale CPR-numre og om hr/fru på valgkort. Svar 30. august 2010.

Vist 209 gange. Den 10. august 2010 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål nr. 1395 – Alm. del 2009-10 – om mulighed for kønsneutrale CPR-numre og om hr/fru på valgkort, til transkønnede til indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, der svarede den 30. august 2010.

Spørgsmål
Vil ministeren medvirke til at transkønnede også får mulighed for at få kønsneutrale CPR-numre samt tilsikre, at valgkort ikke udskrives med “forkerte” kønsbetegnelser for transkønnede, jf. at der står hr/fru på dem.

Svar
At imødekomme de transkønnedes ønske om at få mulighed for at få et kønsneutralt personnummer vil kræve en generel ændring af CPR, som berører samtlige registrerede, da et kønsneutralt personnummer i modsat fald netop vil vise, at vedkommende er transkønnet.

CPR er et grundregister, hvis data, herunder køn, anvendes i hele den offentlige administration og i vidt omfang også i den private sektor. Det kræver en enkel og smidig adgang til oplysning om bl.a. køn. Som et eksempel fra den offentlige administration kan jeg nævne administrationen i forbindelse med indkaldelse til aftjening af værnepligt.

Personnummeret anvendes tillige ofte som del af et identifikations- og legitimationsgrundlag i både offentlige og private sammenhænge. Det siger sig selv, at personnummerets angivelse af køn i den forbindelse har stor værdi.

Hertil kommer, at både offentlige og private it-systemer ofte udleder kønnet direkte af personnummeret, hvorfor en omlægning af CPR til at være baseret på kønsneutrale personnumre tillige vil kræve en ændring af disse systemer.

Jeg finder derfor, at oplysning om køn fortsat bør fremgå af personnummeret, og jeg finder ikke, at der er grundlag for en omfattende omlægning af CPR.

For så vidt angår kønsangivelsen på valgkortet kan jeg oplyse, at det efter valglovgivningen er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for på grundlag af de maskinelt udarbejdede valglister forud for hvert valg/folkeafstemning at udarbejde og udsende valgkort.

Der er ikke i valglovgivningen krav om, at valgkortet skal indeholde oplysninger om vælgerens køn. Kommunerne har imidlertid gennem en årrække fulgt den praksis, at vælgerens køn på valgkortet markeres med “Hr.” eller “Fr.”.

Formålet med kønsangivelsen er at forhindre uberettiget stemmeafgivning særligt i forbindelse med fremmedartede eller kønsneutrale fornavne, da det i praksis er forekommet, at vælgere har søgt at stemme to gange ved at opgive f.eks. ægtefællens navn anden gang.

Jeg har derfor ikke aktuelle planer om gennem lovgivningen at forhindre, at kommunerne kan angive vælgerens køn på valgkortet. Endvidere bemærkes det, at da valgkortene ligesom valglisterne udskrives på grundlag af oplysningerne i CPR, har kommunerne ikke mulighed for på valgkortet at angive en kønsbetegnelse, der afviger fra oplysningerne herom i CPR.

Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Carsten Grage

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgmsålet og svaret.
Svaret og spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 285 af 2. april 2007 om, hvad der kan gøre for at lette transseksuelles muligheder for at få en nemmere tilværelse. Svar 14. maj 2007.

Vist 88 gange. Justitsministeren og Indenrigs- og sundhedsministeren fik begge den 2. april 2007 stillet spørgsmål 285 – Retsudvalget. Alm. del Samling 2006-07 – om, hvad der kan gøre for at lette transseksuelles muligheder for at få en nemmere tilværelse, idet der henvistes til en i spørgsmålet vedlagt artikel, hvis indhold ikke fremgik af spørgsmålet.
Spørgsmålet blev den 14. maj 2007 samlet besvaret af indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Den “vedlagte artikel” har Folketinget tilsendt mig ordlyden af. Det var en artikel bragt i avisen.dk, men artiklen er ikke mere tilgængelig.

Det fremgår imidlertid af ordlyden i artiklen, at den drejede sig om, at transseksuelle først efter en gennemført kønsskifteoperation kan få ændret personnummer og kønsbetegnelse i deres pas, så det også svarer til det køn, de fremtræder som.

I artiklen udtalte Anne Baastrup fra SF: “Vi mangler simpelthen lovgivning på området. Det er diskriminerende, at transseksuelle ikke kan skifte personnummer som passer på deres køn“.

Helle Sjelle, Konservative udtalte i artiklen, “jeg har aldrig før hørt om, at det skulle være et problem. Men det er klart, at vi ikke ønsker en lovgivning, som er diskriminerende for transseksuelle“.

Det fremgår ligeledes af artiklen, at medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Lone Møller, Socialdemokraterne, har bedt Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre om at se på, om loven kan ændres, og udtalte: “Det er håbløst gammeldags, at vores lovgivning ikke tager højde for transseksuelle. Det er en lille gruppe mennesker, men det er et meget stort problem for disse mennesker“.

I artiklen er der fejlagtigt henvist til Lov om sterilisation og kastration fra 1932. Den er ophævet og bestemmelserne om kastration med henblik på kønsskifte findes nu i Sundhedsloven.

Tina Thranesen.

* * *
Spørgsmål
Vil ministrene med henvisning til vedlagte artikel overveje, hvad man kan gøre for at lette transseksuelles muligheder for at få en nemmere tilværelse?

Svar
Spørgsmålet er stillet til såvel indenrigs- og sundhedsministeren som justitsministeren. Efter aftale er der i det følgende foretaget en sammenskrivning af besvarelsen af spørgsmålet fra indenrigs- og sundhedsministeren henholdsvis justitsministeren.

I spørgsmålet henvises til en artikel af 9. februar 2007, som omhandler transseksuelles manglende mulighed for at få tildelt et nyt personnummer med en ændret kønsangivelse henholdsvis at få ændret kønsangivelsen i deres pas.

Med hensyn til reglerne om ændring af personnummer, som henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kan følgende oplyses:

Efter § 3, stk. 5, i CPR-loven er det kun fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fødselsdato og køn, der kan begrunde tildeling af et nyt personnummer.

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får tildelt et nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet.

Personer, som ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, har ingen fejl i deres personnummer og kan derfor ikke tildeles et nyt personnummer. Der vil således ikke kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn end det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en ændring af personnummeret
for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af statsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der ikke er kønskorrekt, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006 om navne.

For sådanne personer, der ikke har gennemgået et egentligt kønsskifte, vil der ikke ske en ændring i ministerialbogen af den pågældendes kønsstatus fra mand til kvinde eller omvendt.

Oplysningerne i CPR skal være overensstemmende med de grundregistrerende myndigheders oplysninger, f.eks. i ministerialbogen.

Kravet om overensstemmelse med registreringen i ministerialbogen er uomgængeligt. Hertil kommer, at CPR-registret har karakter af et grundregister, som altid skal være korrekt udvisende. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at ændre lovgivningen på dette punkt.

Med hensyn til reglerne om udstedelse af pas, som henhører under Justitsministeriet, kan følgende oplyses:

Justitsministeren fastsætter i medfør af paslovens § 1, stk. 2, de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitiet, jf. pasbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

  “Angivelsen af køn på personsiden i danske pas sker i overensstemmelse med de internationale standarder i ICAO, doc. 9303, part 1, sixth edition. For så vidt angår kønsangivelsen i pas fremgår det, at indehaverens køn skal fremgå ved angivelse af et enkelt bogstav, og at der kan angives F (for female), M (for male) og X (for unspecified). Der er ikke i Danmark udstedt pas, hvor betegnelsen X er anvendt.

Det er i den forbindelse Rigspolitiets opfattelse, at kønsangivelsen på datasiden i et pas skal tjene som identifikation for det biologiske køn, og at dette gælder, uanset om pasindehaveren fremtræder som det modsatte køn. Efter Rigspolitiets opfattelse vil det endvidere kunne give anledning til problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens køn ikke er i overensstemmelse med kønsangivelsen i passet, hvilket vil fremgå af det i passet anførte cpr-nummer.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse og kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets besvarelse af 13. februar 2007 af spørgsmål nr. S 2619 fra medlem af Folketinget Lone Møller (S).

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Transseksuelles forhold i Sverige om ændring af legitimation uden kønsskifteoperation. Spgsm. S 2618. 6. februar 2007. Svar 19. marts 2007.

Vist 358 gange.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. marts 2007 besvaret et spørgsmål S 2618 – folketingssamling 2006-07 – fra folketingsmedlem Lone Møller (S) af 6. februar 2007, der lød:
  “Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har fået foretaget et kønsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med ændring af sygesikringsbevis og pas?”

Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen svarede således:
Jeg har anmodet Udenrigsministeriet om via de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande at bidrage til besvarelsen. Efter aftale med Justitsministeriet vedrører bidragene både spørgsmålet om pas, som hører under Justitsministeriest ressort og sygesikringsbeviser, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.

Jeg fremsender bidragene fra de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande direkte til spørgeren.

Herunder vises svaret fra den danske repræsentation i Sverige.
  Lis Fladstrup
Fra: Martin Bang [marban@um.dk] Sendt: 20. februar 2007 14:15
Samtale: Amb. Stockholm. Høringssvar- transseksuelle
Sendt til: Kontorpost Regional sundhed
Emne: Amb. Stockholm. Høringssvar transseksuelle

Ref.: EUK-mail af 9. februar 2007

Ambassaden har til brug for besvarelsen af henvendelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om transseksuelle samtalt med Anna Billing, Socialdepartementet (og sekretær for Konstillhorighetsutredningen, jf. neden for). Følgende fremkom:

Der findes i Sverige ikke et identifikationskort, der direkte modsvarer det danske sygesikringsbevis. Vedørende ændring af identifikationspapirer gælder det overordnet, at oplysninger om køn i pas og lignende ikke kan ændres før den pågældende person har fået en retslige afgørelse om ændring af køn. Det er rådet for retslige sociale og medicinske spørgsmål i Socialstyrelsen (Rattsliga rådet), som træffer den juridiske afgørelse. Med den nuværende lovgivning er det ikke et krav, at man skal have gennemgået en kønsmodificerende operation for at få en retslig afgørelse om ændring af køn (lov 1972:119 om faststallande av konstillhorighet i vissa fall vedhæftes). Dette skyldes til dels, at mange fravælger at få foretaget en operation, da man venter på forbedrede operationsteknikker. Transseksuelle personer, som ikke har fået foretaget kønsmodificerende indgreb, har således mulighed for at ændre deres køn i pas og lignende identifikationspapirer, hvis de har fået den retslige afgørelse om kønsskifte fra Socialstyrelsen.

En person antages at kunne ændre fornavn uden retslig afgørelse, hvis han eller hun undergår en såkaldt “undersøgelse før transseksualitet” (TS-undersøgelse) med henblik på forestående kønsskifte. Praksis er dog ikke helt klar på området, men en person har under alle omstændigheder ret til at skifte navn til et kønsneutralt fornavn. Når personen har fået nyt fornavn, kan han/hun ændre navnet i sit pas og lignende identifikationspapirer med det samme.

Socialstyrelsen har udarbejdet retningslinierne for TS-undersøgelserne. Der findes et lille antal specialiserede klinikker i Sverige, hvor de fleste transseksuelle vælger at få foretaget deres undersøgelser. Det er ikke et direkte lovkrav, at personen skal have gennemgået en TS-undersøgelse for at få den retslige afgørelse om kønsskifte fra Socialstyrelsen, men det har udviklet sig til praksis på området. Det skyldes blandt andet, at lovgivningen kræver, at man skal have levet i en vis periode (Real Life Experience), hvilket kan undersøges gennem en TS-undersøgelse, hvor læger såvel som psykologer er involveret.

Det sker, at svenske statsborgere søger til udlandet (oftest til Thailand) for at få foretaget en kønsmodificerende operation. I disse sager kan der opstå problemer i forhold til identifikationspapirerne, hvis de ikke har fået den retslige afgørelse om kønsskifte fra socialstyrelsen og derfor ikke har fået ændret kønnet i deres pas. Den problematiske situation opstår ved hjemrejsen, da de besidder et pas, der viser et andet køn, end deres nu opnåede biologiske køn. Dette problem er fra svensk side blevet afhjulpet ved, at svenske læger, som har foretaget den forudgående behandling i Sverige, har udstedt et vidnesbyrd eller en erklæring, som dokumenterer, at den pågældende person ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation. Dokumentet kan så forevises af den opererede ved hjemrejsen.

Regeringen nedsatte i 2006 et specialudvalg (Konstillhörighetsutredningen), som har til opgave at gennemgå lovgivningen på området og komme med forslag til ændringer. En rapport fra udvalget skal foreligge den 19. marts i år og vil være tilgængelig på www.sou.gov.se (Avslutade utredningar – Socialdepartementet).

Ambassaden Stockholm/Jakob Nørgaard-Petersen & Martin Bang

* * *
Svaret fra Sverige i pdf-format.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Svaret af 19. marts 2007 fra indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i pdf-format, hvori henvises til ovenfor gengivne svar fra Sverige.

§ 20-spørgsmål S 2619 af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas. Svar den 14. februar 2007.

Vist 0 gange. Lone Møller (S) stillede § 20-spørgsmål S 2619 – Samling: 2006-07 – af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 14. februar 2007.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har fået foretaget et kønsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med ændring af sygesikringsbevis og pas?

Svaret
For så vidt angår spørgsmålet om de øvrige nordiske lande henviser Justitsministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar af 12. februar 2007 på spørgsmål nr. S 2618 fra samme spørger, hvoraf det bl.a. fremgår, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om via de danske repræsentationer at bidrage til besvarelsen, og at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sende bidraget direkte til spørgeren, når det foreligger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at anmodningen til Udenrigsministeriet omfatter både spørgsmålet om pas, som hører under Justitsministeriets område, og spørgsmålet om sygesikringsbeviser, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets område. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet vil redegøre for den danske ordning vedrørende sygesikringsbeviser direkte over for spørgeren.

For så vidt angår den danske ordning på pasområdet kan Justitsministeriet oplyse, at justitsministeren i medfør af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborgere. Pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitiet, jf. pasbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization), doc. 9303, part 1, sixth edition. For så vidt angår kønsangivelsen i passet, fremgår det af specifikationerne, at indehaverens køn skal fremgå ved angivelse af et enkelt bogstav, og at der kan angives F (for female), M (for male) og X (for unspecified).

Kønsangivelsen i passet skal tjene til identifikation af det biologiske køn, og dette gælder efter Justitsministeriets opfattelse uanset, om pasindehaveren umiddelbart fremtræder som det modsatte køn, idet det bl.a. vil kunne give unødige problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens biologiske køn ikke er i overensstemmelse med kønsangivelsen i passet.

På den baggrund kan transseksuelle, som har fået foretaget en medicinsk kastration, men ikke et kønsmodificerende indgreb, alene få udstedt pas med en kønsangivelse, der svarer til personens biologiske køn.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20-spørgsmål S 2618 af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas. Svar den 19. marts 2007.

Vist 0 gange. Lone Møller (S) stillede § 20-spørgsmål S 2618 – Samling: 2006-07 – af 6. februar 2007 om ændring af transseksuelles sygesikringsbevis og pas til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 19. marts 2007.

Spørgsmålet
Vil ministeren oplyse, hvordan man i de nordiske lande forholder sig til transseksuelle, som ikke har fået foretaget et kønsmodificerende indgreb, men en medicinsk kastration – i forbindelse med ændring af sygesikringsbevis og pas?

Svaret
Jeg har anmodet Udenrigsministeriet om via de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande at bidrage til besvarelsen. Efter aftale med Justitsministeriet vedrører bidragene både spørgsmålet om pas, som hører under Justitsministeriets ressort og sygesikringsbeviser, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.

Jeg fremsender bidragene fra de danske repræsentationer i de øvrige nordiske lande direkte til spørgeren.

Jeg er bekendt med, at justitsministeren ved besvarelsen af spørgsmål S 2619 har redegjort for den danske ordning på pasområdet.

For så vidt angår spørgsmålet om sygesikringsbeviset – fra den 1. januar 2007, sundhedskortet – kan jeg oplyse, at sundhedskortet bl.a. skal indeholde oplysninger om sikredes personnummer og navn, jf. bekendtgørelse nr. 1113 af 1. november 2006 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.

Spørgsmålet om evt. ændring af personnummeret reguleres af reglerne i CPR-lovgivningen. Efter § 3, stk. 5, i CPR-loven er det kun fejl i de oplysninger, der indgår i personnummeret, det vil sige fødselsdato og køn, der kan begrunde tildeling af nyt personnummer.

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får først tildelt et nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet.
Der vil således aldrig kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn end det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en ændring af personnummeret for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af statsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der ikke er kønskorrekt, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006 om navne.

Det følger af bekendtgørelsen om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v., at der ved ændring af personnummer ikke kræves et gebyr for ændring af sundhedskortet.

* * *
Bidraget fra Sverige.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20 spgsm. S 3294 af 31. august 2005 om fornavneskift i forbindelse med kønsskifte foretaget i udlandet. Svar 13. september 2005.

Vist 83 gange. Den 31. august 2005 stillede Louise Frevert, Dansk Folkeparti (DF) spørgsmål S 3294 – Samling: 2004-05 (2. samling) – om anerkendes af kønsskifte foretaget i udlandet til indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), der svarede den 13. september 2005.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en transseksuel udlandsdansker, som er i besiddelse af nyt navn og nyt kørekort, ikke har mulighed for at opnå anerkendelse af sin nye identitet i Danmark, fordi de danske myndigheder kræver alle nødvendige kønsskifteoperationer skal være gennemgået, før en persons nye identitet kan anerkendes, og vil ministeren oplyse, om den danske lovgivning på dette område ikke bør tages op til fornyelse set i forhold til lovgivningen i bl.a. vore nabolande og EU?

Svar
Da spørgsmålet primært vedrører forhold under navnelovgivningen, har jeg til brug for besvarelsen anmodet om et bidrag fra Familiestyrelsen.

Familiestyrelsen udtaler, at navneforandringer foretaget i udlandet, herunder navneforandring til et fornavn, der betegner det modsatte køn, som udgangspunkt anerkendes efter dansk ret, hvis den pågældende havde fast og varig tilknytning (domicil) i det pågældende land på tidspunktet for navneforandringen, og hvis navneforandringen er gyldig efter det pågældende lands regler.

Familiestyrelsen oplyser herudover, at styrelsen (dengang Civilretsdirektoratet) i 2002 i samråd med Rigshospitalets Sexologiske Klinik har etableret en forsøgsordning, hvorefter det er muligt for transseksuelle, der venter på en tilladelse til operation, samt for visse transseksuelle, der ikke kan eller vil opereres, at opnå tilladelse til at få et fornavn, der normalt kun gives til personer af det modsatte køn.

De to grupper, der kan komme ind under forsøgsordningen, kan beskrives således:

1. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.

Ansøgningen om navneforandring vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgeren er transseksuel, befinder sig i ovennævnte forløb og er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.

2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.

Ansøgningen om navneforandring vil i sager under denne gruppe som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at der er tale om en transseksuel, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men som ikke ønsker at gennemgå kønsskifte. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

I tvivlstilfælde, inden for begge sagskategorier, forelægger Familiestyrelsen de konkrete sager for Retslægerådet. Ved en sådan forelæggelse vil der blive lagt afgørende vægt på Retslægerådets udtalelse.

Efter § 7, stk. 3, 2. pkt. og § 13, stk. 2, 2. pkt. i den nye navnelov (lov nr. 542 af 24. juni 2005), der træder i kraft den 1. april 2006, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender for transseksuelle gøre undtagelse fra kravet om, at et patronymnavn og et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Af forarbejderne til bestemmelserne fremgår, at disse vil blive anvendt til at videreføre den gældende forsøgsordning og eventuelt til at justere reglerne, hvis der er behov herfor.

For så vidt angår ændring af CPR-nummeret kan jeg oplyse, at der efter CPR-lovens § 3, stk. 5, kun tildeles et nyt personnummer såfremt der er fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret, det vil sige fejl i fødselsdatoen eller kønsangivelsen.

Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får først tildelt et nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet. Der vil således aldrig kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den pågældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte køn
end det registrere de.

CPR-lovens regler er imidlertid ikke til hinder for, at personen kan skifte navn efter ovenstående regler.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.