Spgsm. 82 den 16. november 2015, om behandlingstiden for transkønnede fra den indledende visitation til påbegyndelse af hormonbehandling i 2013, 2014 og 2015. Svar 14. december 2015.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 16. november 2015 spørgsmål 82 – SUU Alm. del 2015-16 – om den gennemsnitlige behandlingstid for transkønnede fra den indledende visitation til påbegyndelse af hormonbehandling i 2013, 2014 og 2015 til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 14. december 2015.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse længden af den gennemsnitlige behandlingstid for transkønnede fra den indledende visitation (udrednings- og observationsforløb) til påbegyndelse af hormonbehandling i sager, hvor Sexologisk Klinik har truffet beslutning om at ordinere hormonbehandling af den transkønnede i henholdsvis 2013, 2014 og 2015 (pr. primo november)?

Svar
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Region Hovedstaden. Region Hovedstaden oplyser i deres bidrag følgende:
”Behandlingen af transkønnede personer, der påbegynder hormonbehandling, følger på Sexologisk Klinik et standardforløb efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Sexologisk Klinik består et udredningsforløb for transkønnede personer af en indledende visitationssamtale (forvisitation) efterfulgt af 7 konsultationer på 7 uger (udredningsprogram). Besluttes det, at personen skal have tilbud om henvisning til kønshormonbehandling, følges vedkommende efter udredningsprogrammet i et observationsforløb med kontakt til Sexologisk Klinik i ½-1 år. Sexologisk Klinik kan henvise til hormonbehandling, men ikke ordinere. Ordinationen står gynækologer for, og der kan også opleves en ventetid her.

Udredningsprogrammet blev indført i 2013. Der har været en ventetid på mellem 6-9 måneder fra forvisitation til start af udredningsprogram. Dette skyldes primært et stigende antal henviste. Antallet af henvisninger til Sexologisk Klinik er steget siden 2010. I 2010 lå tallet på 80 henvisninger og i 2015 (frem til ultimo sept.) er der henvist 227 personer.

Der er aktuelt højst en måneds ventetid fra henvisning til forvisiterende samtale, jf. udredningsretten. De fleste transkønnede kommer efter forvisitationen i udredningsforløb. Nogle få tages der ekstra samtaler med. En lille gruppe afsluttes eller aflyser selv efter de forvisiterende samtaler.

Grundet ændringer i Sundhedsstyrelsens vejledning skal alle transkønnede personer, der ønsker at påbegynde hormonbehandling, ses på Sexologisk Klinik. Dette forventes at betyde et yderligere øget antal henvisninger. Der kan derudover være ventetid til 1-års vurderingen efter observationsperioden, på grund af kapaciteten til psykologisk testning.

Overordnet følger størstedelen af de henviste, der skønnes at skulle i hormonbehandling, standardforløbet. For de personer, hvor dette ikke er tilfældet, skyldes det oftest, at Sexologisk Klinik er i tvivl om, hvorvidt vedkommende skal i et forløb pga. af eventuel psykisk lidelse eller ustabilitet, eller at den transkønnede selv forlader programmet.

Sundhedsstyrelsens nye vejledning, hvor det er gjort muligt at henvise en bredere gruppe til hormonbehandling samt indførelse af det nye udredningsprogram, betyder, at der er stor variation i behandlingsforløbene – og længden.
  • Hvis den transkønnede ved henvisning er i lægeordineret hormonbehandling og denne læge fx er stoppet med at udskrive hormoner, vil den transkønnede i langt de fleste tilfælde blive henvist til hormonbehandling efter forvisitationen og eventuelt 1-2 yderligere samtaler. I de fleste tilfælde sker dette indenfor 1-2 måneder.
  • Hvis den transkønnede ikke er i hormonbehandling og alene ønsker hormonbehandling, vil vedkommende i de fleste tilfælde være henvist hertil ca. 6 måneder efter, at udredningsprogrammet er påbegyndt.
  • Hvis den transkønnede ønsker kirurgi og ikke er i hormonbehandling, gennemgår den transkønnede et udredningsforløb og dernæst et observationsforløb. Et år efter start på udredningsforløb tages der stilling til, om der kan henvises til hormonbehandling forud for indstilling til kirurgisk indgreb.

I forløbene er der en mindre gruppe, der ikke får tilladelse eller kommer ind i et mindre formaliseret forløb, fx af mere rådgivende karakter. Dette er tilfældet, hvis det skønnes, at der er omstændigheder, der gør, at vedkommende ikke kan anbefales at indgå i et forløb, eller at vedkommende ikke kan komme til de tilbudte tider.

Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) kan ikke i de eksisterende databaser trække de efterspurgte data ang. gennemsnitlige behandlingstid for personer, der er påbegyndt hormonbehandling. I det nuværende system registreres diagnosekoden ’kønsidentitetsforstyrrelse’ for alle personer i denne målgruppe, men ikke hvilken specifik form for kønsmodificerende behandling, der gives (hormonbehandling og mastektomi, kastration og/eller genital plastikkirurgi).

Oplysningerne fremgår af patientjournalerne, men de efterspurgte data vil kræve en manuel optælling af op imod 400 patientjournaler for at besvare spørgsmålene. En så omfattende journalgennemgang er ikke muligt inden for tidsfristen.

Region Hovedstadens Psykiatri ønsker at kunne monitorere området nærmere og har igangsat et arbejde med at etablere en database. Der er indhentet tilbud på etablering af databasen og udviklingsarbejdet går i gang snarest.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 99 den 1. september 2015, om at overflytte en del af Sexologisk Kliniks kompetence til Jylland. Svar den 15. september 2015.

Vist 0 gange. Sundheds- og Ældreudvalget stillede efter ønske fra Liselott Blixt (DF) den 1. september 2015 spørgsmål 99 – SUU Alm. del 2014-15 (2. samling) – om at overflytte en del af Sexologisk Kliniks kompetence til Jylland, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede 15. september 2015.

Spørgsmål
”Vil ministeren se på, om det var muligt at overflytte en del af sexologisk kliniks kompetence til en afdeling/klinik i Jylland, så man får samme mulighed for hjælp vest for Storbælt?”

Svar
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 98 (alm. del) fra Sundheds- og Ældreudvalget, hvoraf det bl.a. fremgår, at der etableret et samarbejde mellem Rigshospitalet og de gynækologiske afdelinger ved universitetshospitalerne i Odense og Aalborg vedrørende varetagelse af opfølgning på iværksat kønsmodificerende behandling, herunder vedligeholdende hormonbehandling.

Jeg er som anført i denne besvarelse enig med Sundhedsstyrelsen i, at etableringen af dette samarbejde er meget hensigtsmæssigt i forhold til at sikre geografisk dækkende tilbud.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.

Spørgsmål om Rigspolitiet modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas. REU spgsm. 23. 14. august 2013. Svar 7. november 2013.

Vist 0 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Retsudvalget, REU har den 14. august 2013 på vegne af Pernille Skipper (EL) stillet spørgsmål 23 – Alm. del 2012-13 – om det er korrekt, at Rigspolitiet modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas i stedet for et F eller et M, til justitsminister, Morten Bødskov (S), der svarede den 7. november 2013

Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere REU alm. del bilag 406 (2012-13) og oplyse, om det er korrekt, at Rigspolitiet som anført i henvendelsen modtager og opbevarer Sexologisk Kliniks vurderinger af transkønnede, som har ønsket et X i deres pas i stedet for et F eller et M. I givet fald ønskes samtidig en nærmere beskrivelse af baggrunden for denne arkivering samt for karakteren af de oplysninger, der opbevares hos Rigspolitiet. Samtidig ønskes ministerens kommentarer til forslaget om, at ansøgninger om et X i passet efter newzealandsk forbillede behandles i Borgerservice, hvor pasansøgeren blot underskriver en erklæring under strafansvar.

Svaret
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af pasbekendtgørelsens § 5, stk. 5, (bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.), at Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.

Ved modtagelse af en ansøgning om X i passet i stedet for et F eller et M anmoder Rigspolitiet ansøgeren om at underskrive en fuldmagt, hvormed Rigspolitiet kan indhente en erklæring fra Sexologisk Klinik til brug for Rigspolitiets behandling af ansøgningen.

Erklæringen fra Sexologisk Klinik indeholder oplysninger om social anamnese, familiær disposition, psykiatrisk anamnese, somatisk anamnese, medicin, kønsskifteønske, seksualitet, klinisk indtryk samt en konklusion.

Når erklæringen fra Sexologisk Klinik modtages, journaliseres den på den pågældende sag. Erklæringen indgår herefter som grundlag for Rigspolitiets afgørelse.

Erklæringen opbevares efter journalisering og afgørelse i Rigspolitiets Hovedjournals arkiv. Opbevaringen sker i overensstemmelse med reglerne i arkivlovens § 8 og arkivbekendtgørelsens § 1-3. Opbevaringen sker i lokaler, som journalmedarbejdere umiddelbart alene har adgang til.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der i januar 2013 blev nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte, som har til opgave at opstille og vurdere modeller for juridisk kønsskifte uden krav om kastration. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse blandt andet beskrive og analysere den gældende paslovgivning.

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2013, således at der i regeringen kan tages stilling til, om der som opfølgning på arbejdet skal fremsættes lovforslag i foråret 2014. Der vil i den forbindelse endvidere blive taget stilling til, om der er grundlag for at ændre pasbekendtgørelsens regler om kønsbetegnelsen i pas for transkønnede.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 219 af 21. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om, hvilke internationale forskningsundersøgelser, som Sexologisk Klinik baserer sine behandlingsformer på. Svar 5. februar 2013.

Vist 358 gange. Den 21. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 219 – Alm. del 2012-13 – om, hvilke internationale forskningsundersøgelser, som Sexologisk Klinik baserer sine behandlingsformer på, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 7. januar 2013 og endeligt den 5. februar 2013.

Spørgsmål
I forlængelse af svaret på spørgsmål 155 ønskes en uddybende redegørelse for hvilke internationale forskningsundersøgelser, som sexologisk klinik baserer sine behandlingsformer på.

Foreløbigt svar den 7. januar 2013
Jeg har bedt Region Hovedstaden om en udtalelse til brug for min besvarelse og besvarer spørgsmålet endeligt, når udtalelsen foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 5. februar 2013
Region Hovedstaden har fremsendt følgende udtalelse til mig som uddybning af besvarelsen af SUU alm. del spm 155.:

“Behandling af transseksualitet er baseret på den tilgængelige forskning, der eksisterer, hvor man bl.a. har set på fortrydelse, samtidig alvorlig sygdom, social funktion, brug af sundhedsydelser og selvmord samt på internationale guidelines. Der er ingen større randomiserede undersøgelser, som det ses inden for mange andre specialer, og derfor er guidelines primært baseret på follow-up-undersøgelser af større eller mindre grupper af patienter.

Derudover baseres behandlingen på klinisk erfaring og udveksling af erfaring med specialister i primært Skandinavien, men også i resten af Europa. Derved forsøges behandlingen tilpasset danske forhold og lovgivning, samt udviklet i takt med især de andre Skandinaviske lande, ændringer i guidelines og nye forskningsresultater.

Der henvises til følgende, som opsummerer den øvrige litteratur på området:
  1. Report of the American Psychiatric Association Task Force on Treatment of Gender Identity Disorder 2012.
  2. WPATH’s Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender and Gender Nonconforming People 7th version.”

Jeg kan henholde mig til regionens oplysninger. Regionen har endvidere til brug for min besvarelse af SUU alm. del spm. 197 oplyst, at Sexologisk Klinik har taget initiativ til forskning på området. Det er positivt, at klinikken på den måde bidrager med ny viden på området.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 199 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om ansattes opførsel overfor transkønnede på Sexologisk Klinik. Svar 280113.

Vist 257 gange. Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 199 – Alm. del 2012-13 – om ansattes opførsel overfor transkønnedeSexologisk Klinik, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 2. januar 2013 og endeligt den 28. januar 2013.

Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om
  1. det er rigtigt, at Sexologisk Klinik spørger patienter om de står op eller sidder ned når de tisser, og i bekræftende fald oplyse hvad den faglige relevans er for sådanne spørgsmål?
  2. hvordan Sexologisk Klinik tiltaler patienter, der fremtræder som kvinder, men som biologisk er mænd (som han eller hun)?
  3. hvilken hjælp man tilbyder transkønnede, der får afslag på behandling på Sexologisk Klinik? og
  4. om der har været klager over leder eller ansattes opførsel overfor transkønnedeSexologisk Klinik?

Foreløbigt svar den 2. januar 2013.
Jeg har bedt Region Hovedstaden om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare spørgsmålet endeligt, når regionens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013
Jeg har modtaget følgende udtalelse fra Region Hovedstaden om behandlingen på Sexologisk Klinik:

Er det rigtigt at Sexologisk Klinik spørger patienter om de står op eller sidder ned og tisser, og hvis ja hvad er den faglige relevans?
Under udredning og samtaler på Sexologisk Klinik vedr. ønsket om kønsskifte er en del af evalueringen at få oplysninger om, i hvilket omfang den henviste patient lever som det modsatte køn. Ligeledes spørges der til, i hvilket omfang patienten fra barnsben har følt sig som det modsatte køn. Ofte vil det at personen føler sig som det modsatte køn indebære, at patienterne ændrer vaner eller altid har haft vaner, der mere traditionelt ses som hørende til det modsatte køns.
Disse informationer har klinisk relevans i udredningen af, hvor gennemgribende transkønnetheden er, samt hvordan patienten lever som det modsatte køn, hvor det sidstnævnte er nødvendigt for stillingtagen til evt. kønsskifteoperation. Dette er en del af standardudredningen ikke bare ved Sexologisk Klinik, med også på de centre/klinikker, som Sexologisk Klinik indgår i samarbejde med.

Hvordan tiltaler Sexologisk Klinik patienter, der fremtræder som kvinder, men som biologisk er mænd (som han eller hun)?
Personalet tilstræber altid at tiltale patienten, som de foretrækker at blive tiltalt.
Journalen er behandlernes arbejdsinstrument og som sådan et udtryk for den enkelte behandlers umiddelbare notater efter en samtale med patienten. Patienter med kønsidentitetsproblemer vil i behandlingsforløbet være i forskellige faser og ofte en overgangsfase mellem de to køn. Beskrivelserne i journalen er et udtryk herfor. Det tilstræbes i både det skrevne og talte sprog at følge patientens ønske, men der kan være tilfælde, hvor der sker en sammenblanding, især i overgangsperioden.

Hvilken hjælp tilbyder man transkønnede, der får afslag på behandling på Sexologisk Klinik?
Alle tilbydes rådgivende samtaler inden for de rammer og ressourcer, som Sexologisk Klinik har til rådighed. Alternativt anbefales kontakt til egen læge, til privatpraktiserende psykiater eller privatpraktiserende psykolog, hvis det skønnes, at det vil være en bedre støtte for patienten.

Har der været klager over leder eller ansattes opførsel overfor transkønnedeSexologisk Klinik?
Sexologisk Klinik har i 2012 modtaget klager fra otte personer henvist under diagnosen transseksualitet over deres forløb på klinikken. Patienterne, der klagede, havde gået i længere eller kortere forløb på klinikken. Sexologisk Klinik har behandlet alle klagerne i samarbejde med centerledelsen på Psykiatrisk Center København.

Jeg kan henholde mig til ovenstående og gør opmærksom på, at det efter min opfattelse er en selvfølge, at behandlingen på Sexologisk Klinik skal ske med respekt for patienterne og herunder patienternes egen opfattelse af kønsidentiteten, samtidig med at sundhedspersonerne får grundlaget for at lave en kvalificeret faglig vurdering af patientens behandlingsbehov, der opfylder patientens krav på patientsikkerhed. Det er en vanskelig og fintfølende balancegang.

Som oplyst ved tidligere besvarelser gør jeg endvidere opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at se på, om behandlingstilbuddene kan forbedres, og at præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Ud over bedre kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen giver det både sundhedspersoner og transkønnede bedre overblik over mulighederne for behandling.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 198 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om antal henvendelser til og afslag fra Sexologisk Klinik vedr. transkønnethed. Svar 28. januar 2013.

Vist 66 gange. Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 198 – Alm. del 2012-13 – om antal henvendelser til og afslag fra Sexologisk Klinik på behandling for transkønnethed til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 2. januar 2013 og endeligt den 28. januar 2013.

Spørgsmål
Hvor mange henvender sig årligt vedrørende transkønnethedSexologisk Klinik og hvor mange af dem får afslag på behandling?

Foreløbigt svar den 2. januar 2013
Jeg har bedt Region Hovedstaden om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare spørgsmålet endeligt, når regionens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013
Jeg har modtaget nedenstående udtalelse fra Region Hovedstaden med oplysninger
om søgningen til Sexologisk Klinik:

”De seneste år er der set omkring 60 nyhenviste patienter årligt. En del af disse har ikke ønsket egentligt kønsskifte, mens nogle allerede er opererede og ønsker støttende samtaler.

I 2012 er der lavet 7 kønsskifteoperationer på Rigshospitalet ved Plastikkirurgisk Klinik og Gynækologisk Klinik. Derudover laver plastikkirurgisk afdeling følgende operationer i tilknytning til kønsskifte:
  1. Fjernelse af bryster (mastektomi): ca. 10 pr. år.
  2. Peniskonstruktion (phalloplastik): 2-3 pr. år.

Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at udforme detaljerede opgørelser over, hvilket forløb de enkelte henviste har, og det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålene fyldestgørende. Det er forventningen, at denne type opgørelser vil kunne foretages, når pilotprojektet omtalt i svar på spg. 197 er gennemført. Dette forhold er samtidig en af grundene til, at pilotprojektet er iværksat.

Det kan generelt oplyses, at nogle henviste aldrig møder op til indledende samtaler, at nogle afsluttes efter typisk 2-3 samtaler, da det vurderes, at det er en anden problematik end transseksualitet, samt at nogle selv afslutter forløbet.

En gruppe fortsætter i et egentlig observationsforløb mhp. hormonbehandling og senere operation. Af disse falder nogle fra på forskellige tider i forløbet, og nogle stopper efter hormonbehandlinger. Af de, der fortsætter mhp. at blive opererede, gennemfører nogle hele forløbet og får operation, andre får tilladelsen, men skyder operationen,
og nogle fravælger alligevel til sidst operationen.

Når Sexologisk Klinik i konkrete tilfælde ikke kan anbefale, at et patientforløb fortsættes til næste trin i processen, er årsagen oftest, at det ikke vurderes at dreje sig om en transseksuel tilstand, eller at der er sociale eller psykiatriske kontraindikationer. Gynækologerne og plastikkirurgerne kan også afvise hormonbehandling og kirurgi. Ofte ses helbredsmæssige somatiske kontraindikationer, der gælder for alle, der overvejer at starte hormonbehandling, samt for den kirurgiske del også overvægt.”

Jeg kan henholde mig til regionens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 197 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om, hvordan Sexologisk Klinik forsker i transseksualitet. Svar 28. januar 2013.

Vist 65 gange. Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 197 – Alm. del 2012-13 – om, hvordan Sexologisk Klinik forsker i transseksualitet, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 2. januar 2013 og endeligt den 28. januar 2013.

Spørgsmål
Kan ministeren oplyse hvordan Sexologisk Klinik forsker i transseksualitet?

Foreløbigt svar den 2. januar 2013
Jeg har bedt Region Hovedstaden om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare spørgsmålet endeligt, når regionens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013
Jeg har modtaget nedenstående udtalelse fra Region Hovedstaden om, hvordan Sexologisk Klinik forsker i transseksualitet:

  Sexologisk Klinik har midler svarende til en halv reservelægestilling til forskning inden for sexologi. Af disse midler er der brugt svarende til en kvart reservelægestilling siden 2011 til et ph.d.-forløb, der har til formål at beskrive patienter, som har fået foretaget en kønsskifteoperation via klinikken i årene 1977 – 2007. Sexologisk Klinik har gennem længere tid søgt både eksterne og interne midler mhp. at øge forskningsindsatsen, dog uden at opnå bevillinger.

Derudover er der pr. 1. januar 2013 påbegyndt et pilotprojekt ved Sexologisk Klinik, der har til formål at:
  1. Beskrive psykologisk profil og evt. forekomst af psykiatriske symptomer eller diagnoser af voksne (17 år og opefter) henvist med transseksualitetsproblematik mhp. at opnå større viden, forbedre behandlingen samt undersøge, om der er forskelle mellem patienter, der får tilladelse til kønsskifteoperation og de, der ikke får.
  2. Indsamle data på alle unge (yngre end 17 år), der henvises til Sexologisk Klinik med kønsidentitetsproblematik mhp. at beskrive psykologisk profil og evt. forekomst af psykiatriske symptomer eller diagnoser samt udredningsresultat og forløb af alle unge med transseksualitet i Danmark.

Jeg kan henholde mig til regionens oplysninger og finder det positivt, at der er igangsat forskningsprojekter, der kan bidrage til at belyse området yderligere.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 196 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om, hvilken viden der skal til for at behandle transkønnede. Svar 280113.

Vist 30 gange. Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 196 – Alm. del 2012-13 – om, hvilken højt specialiseret viden der skal til for at behandle transkønnede, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der gav foreløbigt svar den 2. januar 2013 og endeligt svar den 28. januar 2013.

Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse hvilken højt specialiseret viden Sundhedsstyrelsen mener, at der skal til for at behandle transkønnede.

Foreløbigt svar den 2. januar 2013
Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare spørgsmålet endeligt, når styrelsens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013

Jeg har modtaget følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om, hvilken højt specialiseret viden der skal til for at behandle transkønnede:

  Diagnostik og behandling af transseksualitet er af Sundhedsstyrelsen jf. Sundhedsloven § 208, fastsat som en højtspecialiseret funktion i sygehusvæsenet i specialet gynækologi og obstetrik ved Rigshospitalet samt i specialet psykiatri ved Sexologisk Klinik (Rigshospitalet), der varetager specialfunktionen vurdering af indikation for kønsskifteoperation, og i specialet plastikkirurgi ved Rigshospitalet, der foretager kønsskifteoperationen,
evt. i samarbejde med udenlandsk center. Sexologisk Klinik vurderer indikationen for sterilisation og kastration med henblik på kønsskifte i henhold til Sundhedsloven kap. 33, bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 samt Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 10077 af 27. nov. 2006 (kønsskiftevejledningen).

I henhold til Sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner (højtspecialiserede funktioner), herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende specialeplanlægningsudvalg. Sundhedsstyrelsen godkender herunder efter ansøgning lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse og fastsætter nærmere regler om visitation af patienter til behandling på disse afdelinger efter høring af det rådgivende specialeplanlægningsudvalg.

Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i den offentlige patientbehandling, herunder at fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling. Et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at “øvelse gør mester”, og kun ved at samle funktioner, der vedrører sjældne og komplekse tilstande og behandlinger, som evt. endvidere også kan være ressourcetunge, bl.a. fordi de stiller krav om en multidisciplinær indsats, kan den fornødne kvalitet sikres.

Fastsættelsen af en funktion som højtspecialiseret i sygehusvæsenet tager udgangspunkt i disse kriterier. Endvidere har Sundhedsstyrelsen i processen frem til de gældende specialevejledninger været i dialog med repræsentanter for de lægevidenskabelige faglige specialselskaber og repræsentanter for regionerne. Der er således et bredt faglig grundlag for styrelsens indplacering af funktionerne.

Diagnostik og behandling af transseksualitet kræver ekspertise og erfaring. I lande, vi sammenligner os med, er det således et generelt krav, at der indgår et tværfagligt kompetent behandlingsteam i udredning og behandling af transseksuelle, fx. jf. Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health, 7th. edition.

Personen skal dels igennem en personlig afklaringsproces vedr. sin kønsidentitet og eventuelle ønsker om kønsmodificerende behandling, dels skal man fagligt udelukke fejldiagnostik og kunne bekræfte diagnosen transseksualitet, hvilket vil være forudsætning for tilbud om kønsmodificerende medicinsk og kirurgisk behandling, hvor nogle er uigenkaldelige og irreversible. Der skal i den forbindelse endvidere også tages stilling til eventuelle individuelle risikofaktorer og andre tilstedeværende tilstande eller sygdomme, der kan udgøre kontraindikationer for gennemførelse af kønsmodificerende indgreb. Selve indgrebene kan endvidere være komplicerede og have en lang række følgevirkninger.

Jeg kan henholde mig til ovenstående og bemærker endvidere, at jeg synes det er naturligt, at der stilles krav til de behandlingstilbud, der gives til transkønnede. Det er med til at sikre den faglige kvalitet og patientsikkerheden. Som oplyst ved tidligere besvarelser gør jeg endvidere opmærksom på, at styrelsen er i gang med at se på, om behandlingstilbuddene kan forbedres, og præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Ud over bedre kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen giver det både sundhedspersoner og transkønnede bedre overblik over mulighederne for behandling.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 155 af 26. november 2012 til min. for sundh. og forebyg. om, hvad SK får for deres opgaver i forhold til transkønnede og hvilken forskning SK har foretaget. Svar 14. december 2012.

Vist 272 gange. Den 26. november 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 155 – Alm. del 2012-13 – om, hvor mange penge Sexologisk Klinik får i refusion for deres opgaver i forhold til transkønnede fra hver Region, og om forskning i transkønnethedSexologisk Klinik, til Sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 28. november 2012 og endeligt den 14. december 2011.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge Sexologisk Klinik får i refusion for deres opgaver i forhold til transkønnede fra hver Region.
  1. Der ønskes en oversigt over hvor mange midler Sexologisk Klinik har brugt på at forske i transkønnethed de seneste 10 år.
  2. Der ønskes en oversigt over hvilke artikler, der er blevet publiceret på baggrund af Sexologisk Kliniks forskning i transkønnethed de seneste 10 år.
  3. Der ønskes en redegørelse for hvilke forskningsresultater Sexologisk Klinik baserer sine behandlingsformer på.

Foreløbigt svar af 28. november 2012
Jeg har bedt Region Hovedstaden om de ønskede oplysninger og besvarer spørgsmålet endeligt, når jeg har modtaget regionens svar.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 14. december 2011.
Til brug for besvarelsen har jeg modtaget følgende udtalelse fra Region Hovedstaden, som jeg henviser til.

Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København varetager, jfr. Sundhedsstyrelsens specialeplan, den højt specialiserede funktion for behandling af transseksuelle. I 2011 har klinikken haft 138 patienter, hvoraf mange er i langvarige afklarende forløb, som kan strække sig over flere år. De patienter, som har været tilknyttet klinikken i 2011, har tilsammen haft knap 500 besøg i 2011.

Da funktionen kun findes i Region Hovedstaden køber de øvrige regioner ydelserne dér, på samme måde, som det er tilfældet med andre højt specialiserede hospitalsbehandlinger. Der er tale om ambulante ydelser, som afregnes til en fast takst pr. besøg. I 2011 har de 4 øvrige regioner betalt ca. 1,4 mio. kr. i takster til Region Hovedstaden for behandling af transseksuelle ved Sexologisk Klinik. Region Hovedstaden betaler ikke takster til sig selv, men har udgifterne ved at drive klinikken. Omregnet svarer den aktivitet, der har været knyttet til borgere fra Region Hovedstaden, til en takstindtægt på ca. 1,2 mio. kr. i 2011.

Aktiviteten og takstbetalingerne (og for Region Hovedstadens vedkommende den beregnede takstbetaling) vedr. transseksuelle patienter fremgår af tabellen nedenfor.
2011
  Patienter besøg kr.
Region Hovedstaden 63 228 1.199.508
Region Sjælland 15 58 305.138
Region Syddanmark 19 75 394.575
Region Midtjylland 30 98 515.578
Region Nordjylland 10 33 173.613
Færøerne 1 7 36.827
I alt 138 499 2.625.239

Sexologisk Klinik har ingen eksterne forskningsmidler til forskning i transseksualitet. Sexologisk Klinik har til al forskning inden for sexologi, hvad der svarer til en halv reservelægestilling. Af disse midler er der brugt svarende til en kvart reservelægestilling siden 2011 til et ph.d-forløb, der har til formål at beskrive alle de patienter, der har fået foretaget kønsskifteoperation via klinikken i årene 1977 – 2007.

Sexologisk Klinik har gennem længere tid søgt både eksterne og interne midler til at øge forskningsindsatsen, dog uden at der er blevet bevilliget midler.
Det omtalte ph.d-forløb er fortsat ikke finansieret.

Det kan oplyses, at der i resultataftalen 2013 for afdelingen er indgået aftale om at starte pilot-projekt i forskning vedr. transseksualitet.

Der er ikke publiceret forskningsartikler om transseksualitet.

Sexologisk Klinik baserer sine behandlingsformer på de internationale forskningsundersøgelser, der eksisterer, og har derudover tæt samarbejde med de andre nordiske lande samt England vedr. standarder for behandling.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 154 af 26. november 2012 til ministeren for sundhed og forebyggelse om, hvilke opgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transkønnede. Svar 21. december 2011.

Vist 131 gange. Den 26. november 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmål nr. 154 – Alm. del 2012-13 – om, hvilke opgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transkønnede, til Sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 28. november 2012 og endeligt den 21. december 2011.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for hvilke opgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transkønnede.

Foreløbigt svar af 28. november 2012
Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om de ønskede oplysninger og besvarer spørgsmålet endeligt, når jeg har modtaget Sundhedsstyrelsens svar.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar af 21. december 2012
Jeg har modtaget nedenstående oplysninger fra Sundhedsstyrelsen om, hvilke opgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transkønnede.

“Diagnostik og behandling af transseksualitet er en højtspecialiseret funktion i sygehusvæsenet i gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi placeret på Rigshospitalet i samarbejde med Sexologisk Klinik, som vurderer indikationen for kastration med henblik på kønsskifte. Sexologisk Klinik varetager denne funktion som landsfunktion i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedsloven § 208.

For at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, skal ansøgerens nuværende genitale køn medføre betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse, jf. sundhedsloven § 115, stk. 1. Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte.

I følge Sundhedsstyrelsens vejledning om kønsskifte skal en person, som ønsker at ansøge om kønsskifte af en læge henvises til et observationsforløb.
Dette foregår i praksis alene på Sexologisk Klinik, og strækker sig sædvanligvis over mindst 2 år.

Første del af observationsforløbet strækker sig over ½ – 1 år. I denne periode møder patienten til samtaler med behandler mindst én gang om måneden, der foretages kromosomanalyse samt måling af kønshormonniveau. Der er en legemlig undersøgelse, pårørendesamtale, samt yderligere psykologiske testninger. I denne periode lever og klæder patienten sig som det modsatte køn, således at patienten kan have den såkaldte ‘real life experience‘. Samtalerne bruges til at give patienten mulighed for at reflektere over, hvorvidt kirurgisk og medicinsk kønsskifte er det han/hun ønsker. Endvidere behandles eventuel psykisk komorbiditet, og der rådgives om de specifikke problemer, der kan opstå som følge af kønsskifte. Første del af observationsforløbet afsluttes med at behandlerne på Sexologisk Klinik afholder 1. beslutningskonference, hvor forløbet, diagnosen og alle undersøgelser samles. Hvis patienten har et vedvarende ønske om kønsmodificerende indgreb, og forløbet og undersøgelserne i første periode bestyrker diagnosen transseksualitet, og der ikke er fundet kontraindikationer mod at gå videre, henviser Sexologisk Klinik kvinder, som ønsker kønsskifte til mand, til mastektomi (fjernelse af brysterne) på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, og begge køn til behandling med det modsatte køns hormoner (testosteron/østrogen) på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Anden del af observationsforløbet varer omkring 1 år. Patienten møder til fortsatte samtaler med behandleren hver måned, og man observerer, hvorledes patienten reagerer på hormonbehandlingen og den eventuelle mastektomi (fjernelse af brysterne), samt om der stadig er et stabilt ønske om kønsmodificerende indgreb. Derefter afholder behandlerne 2. beslutningskonference, hvor der tages stilling til, om der er grund til at gå imod patientens ønske om kønsmodificerende indgreb.

Mange forhold kan forlænge observationstiden, fx:
  1. Patienten skal have et stabilt fremmøde. Nogle patienter vælger at afbryde kontakten i kortere eller længere tid.
  2. Patienten kan have en overvægt der umuliggør mastektomi (kvinde til mand) før vægttab har fundet sted. Og kønsskifteoperation kommer først på tale, når man i en periode har kunnet observere, hvorledes patienten reagerer på fjernelse af brysterne.
  3. Der kan gå flere måneder til år, før en patient beslutter sig for at leve fuldtids som det ønskede køn.
  4. En del af de personer, der starter i et observationsforløb, ophører af sig selv undervejs.

Patienten kan efter et afsluttet observationsforløb ansøge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte. For at opnå Sundhedsstyrelsens tilladelse skal der foreligge en erklæring fra Sexologisk Klinik, der angiver diagnosen transseksualitet og støtter kastration med henblik på kønsskifte i forhold til vejledningens krav og forudsætninger for tilladelse. Hvis patienten får tilladelse til kønsskifte, henvises patienten til at få indgrebet/indgrebene fortaget Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling og Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet.

Sexologisk Klinik tilbyder således aktuelt følgende:
  1. Observation og behandling af transseksuelle, som ønsker kastration med henblik på kønsskifte.
  2. Personer i observationsforløb, der ikke ønsker kastration med henblik på kønsskifte, tilbydes i begrænset omfang og hvis indiceret, rådgivende samtaler.
  3. Unge under 18 år og deres forældre tilbydes rådgivende og støttende samtaler, indtil de kan begynde et observationsforløb ved 17 års alderen.

Sexologisk Klinik kan endvidere afgive erklæringer om transseksuelle personer, som ikke har gennemgået kønsskifte, med henblik på at disse kan få tilladelse til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn samt vedr. muligheden for anførelse af et X i passet som kønsbetegnelse. Dette forudsætter, at personen vurderes at være transseksuel eller ganske at ligestille hermed.

Under forudsætning af bevillinger, planlægger Sexologisk Klinik fra årsskiftet 2013 et standardiseret udredningsforløb på ½ år, som alle deres patienter derefter tilbydes.

Sundhedsstyrelsen drøfter i øjeblikket, med Sexologisk Klinik, mulighederne af et tilbud særligt målrettet børn og unge med kønsidentitetsproblemer indenfor rammerne af den højt specialiserede funktion. Sundhedsstyrelsen arbejder endvidere på en vejledning, der præciserer kravene til udredning og behandling af transseksuelle også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte i form af kastration.

Sundhedsstyrelsen undersøger endvidere, om udrednings- og behandlingstilbuddene til voksne transseksuelle i Danmark kan udvides.”

Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger. Særligt har jeg hæftet mig ved, at Sundhedsstyrelsen er ved at præcisere kravene til udredning og behandling af transseksuelle og i den forbindelse undersøger mulighederne for at udvide behandlingstilbuddene, uden det går ud over patientsikkerheden og kvaliteten af tilbuddene.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 119 af 15. november 2012 til min. for sundh. og forebyg. om rejse- og menneskelige omkostninger, hvis transpersoner skal til SK for at få udskrevet hormoner. Svar 12. december 2012.

Vist 52 gange. Den 15. november 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget efter ønske fra Stine Brix (EL) spørgsmål 119 – Alm. del 2012-12 – om, hvis transpersoner fra hele landet skal til Rigshospitalet, hver gang de skal have udskrevet hormoner, til Sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede den 12. december 2012.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvorledes det allerede omfattende behandlingsmonopol hos Sexologisk Klinik giver mening økonomisk og menneskeligt i lyset af det faktum, at regionerne er forpligtet til at dække rejseomkostninger til Sexologisk Klinik – en praksis der må formodes at være stærkt fordyrende hvis transpersoner fra hele landet skal til Rigshospitalet hver gang de skal have udskrevet hormoner.

Svar
For mig er det afgørende, at patienter i vores sundhedsvæsen får behandling med den fornødne kvalitet. Men samtidig skal det ikke være hverken mere besværligt for patienterne eller dyrere for sundhedsvæsenet som helhed end hensynet til patientsikkerheden og sundhedsfaglig kvalitet tilsiger. Sundhedsstyrelsen har her en vigtig rolle i at vurdere denne balance og udstikke sundhedsfaglige retningslinjer for behandlingen, hvor det er sundhedsfagligt nødvendigt – af hensyn til patientsikkerheden. Jeg henviser til min besvarelse af spgsm. 117, hvor styrelsen redegør for overvejelserne bag specialeplanlægningen.

Endvidere kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med arbejdet på en ny vejledning om kønsskiftebehandling – der præciserer kravene til udredning og behandling af transseksualitet, også hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte – vil vurdere, i hvilket omfang personer, som er udredt på Sexologisk Klinik, vil kunne fortsætte en igangsat hormonbehandling hos praktiserende gynækologer.

Det vil alt andet lige gøre det praktisk lettere for nogle transkønnede at komme til og fra behandling.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 118 af 15. november 2012 til min. for sundh. og forebyg. om der foregår dialog med Sexologisk Klinik i forhold til Standards of Care. Svar 12. december 2012.

Vist 31 gange. Den 15. november 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget efter ønske fra Stine Brix (EL) spørgsmål 118 – Alm. del 2012-12 – om der foregår dialog med Sexologisk Klinik i forhold til Standards of Care, til Sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede den 12. december 2012.

Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om der foregår en dialog med Sexologisk Klinik om den massive kritik, der gentagne gange er fremført af klinikkens praksis i forhold til internationale Standards of Care, og om der i givet fald er planlagt tiltag, der kan imødekomme kritikken?

Svar
Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at behandlingen af transpersoner som minimum skal overholde principperne i de internationale Standards of Care fra World Professional Association For Transgender Health, 7th edition, hvad angår kontraindikationer, kontrol med blodprøver og andre undersøgelser mv. Disse guidelines ligger også til grund for behandlingen på Sexologisk Klinik.

Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst, at styrelsen er i en tæt dialog med Rigshospitalet og Sexologisk Klinik bl.a. med henblik på at afklare transseksuelles behov for behandling og relevante tiltag og tilbud bl.a. inden for rammerne af de højtspecialiserede funktioner i sygehusvæsenet.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 117 af 15. november 2012 til min. for sundh. og forebyg. om problemer pga. lægers ophør med at udskrive hormoner til transpersoner. Svar 12. december 2012.

Vist 53 gange. Den 15. november 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget efter ønske fra Stine Brix (EL) spørgsmål 117 – Alm. del 2012-12 – om, når praktiserende læger og speciallæger, som tidligere har behandlet transpersoner, ophører med at udskrive hormoner til transpersoner, til Sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede den 12. december 2012.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for om der er planlagt tiltag i forhold til den patientgruppe, der kan komme i klemme, når praktiserende læger og speciallæger, som tidligere har behandlet transpersoner, ophører med at udskrive hormoner til transpersoner, som følge af Sundhedsstyrelsens aktuelle undersøgelse af om der udvises rettidig omhu og kvalitet i behandlingstilbuddet.

Svar
Jeg har indhentet følgende oplysninger fra Sundhedsstyrelsen:

Transpersoner skal have adgang til et sundhedsfagligt tilbud af høj kvalitet og behandlingen af transseksualitet, herunder vurdering af indikation for kønsskifteoperation, er derfor en højt specialiseret funktion i det offentlige sundhedsvæsen.

Placeringen af behandlingen ét sted i landet er foretaget på linje med andre højt specialiserede funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen i henhold til specialeplanen, jf. sundhedsloven § 208. Det er sket ud fra en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at sundhedsfagligt personale har særlig viden og kompetencer og et tilstrækkeligt patient- og erfaringsgrundlag. Baggrunden er at sikre patienterne en høj kompetence og kvalitet i behandlingen.

Autoriserede sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres udredning og behandling, både når der er tale om offentlig behandling, omfattet reglerne for specialeplanlægning, og når der er tale om private behandlingstilbud.

I de aktuelle sager i medierne har problemet primært været, at de behandlende læger ikke har sikret en ordentlig udredning inden behandling. Når Sundhedsstyrelsen har taget sådanne sager op, er det sket som led i styrelsens tilsyn med lægernes virke.

Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt på en vejledning om kønsskiftebehandling, der præciserer kravene til udredning og behandling af transseksuelle også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte.

Vejledningen bliver udarbejdet på baggrund af en dialog med repræsentanter for Fatid og LGBT Danmark, som er foreninger for transpersoner.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der i dag er en del transseksuelle personer, der får hormonbehandling udenfor det højtspecialiserede behandlingstilbud. De læger, der i dag har myndige transpersoner i behandling, kan indtil videre fortsætte med de patienter, de allerede behandler, forudsat at behandlingen som minimum overholder principperne i de internationale Standards of Care fra World Professional Association For Transgender Health, 7th edition, hvad angår kontraindikationer, kontrol med blodprøver og andre undersøgelser, mv. Nye henvendelser om transseksualitet skal henvises til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Når Sundhedsstyrelsens vejledning foreligger, vil det være kravene i denne, der skal overholdes.

Unge transpersoner under 18 skal (videre)henvises til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, der vil varetage deres behandling. Sexologisk Klinik planlægger fra 2013 at have et nyt udrednings- og behandlingstilbud til unge transseksuelle i samarbejde med specialister i børnesygdomme og i børne- og ungdomspsykiatri.”

Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

§ 20 spgsm. S 358 den 31. oktober 2012 om hormon- og kirurgisk behandling af transkønnede. Svar 8. november 2012.

Vist 314 gange. Den 31. oktober 2012 stillede Jane Heitmann (V) § 20 spgsm. S 358 – Samling: 2012-13 – om hormon- og kirurgisk behandling af transkønnede, til sundheds- og forebyggelseminister, Astrid Krag (SF), der svarede den 8. november 2012.

Spørgsmål
Er det ministerens opfattelse, at ordningen for så vidt angår behandling af transkønnede er tilfredsstillende set ud fra den vinkel, at hormon- og kirurgisk behandling af transkønnede over 18 år foregår på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, mens de praktiserende læger og gynækologer har mulighed for at behandle patienter under 18 år, dog uden tilbud om psykologhjælp, og vil ministeren i så fald oplyse, hvorvidt ministeren mener, at de to ordninger komplementerer hinanden?

Svar
Spørgsmålet vedrører et sundhedsfagligt komplekst område. Sundhedsstyrelsen har derfor bistået med oplysninger om behandlingstilbuddene til børn og unge såvel som voksne.

Det fremgår heraf, at kønsskiftebehandling af transkønnede i specialeplanen er kategoriseret som en højt specialiseret funktion i gynækologi og obstetrik og i plastikkirurgi placeret på Rigshospitalet i samarbejde med Sexologisk Klinik.
Klinikken vurderer indikationen for kønsskifteindgreb, og heri indgår bl.a. indgår en psykisk udredning.

Der er i specialeplanen ikke fastsat en aldersgrænse, og funktionen omfatter derfor ifølge Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt alle aldersgrupper. For så vidt angår børn og unge under 18 år oplyser Sundhedsstyrelsen, at man er meget tilbageholdende med at tilbyde irreversible medicinske og kirurgiske indgreb og hidtil i sygehusregi alene har tilbudt afklarende samtaler, idet barnet/den unge jo stadig er under såvel fysisk som psykisk udvikling. Dette er i overensstemmelse med, at sundhedslovens § 15 angiver et udgangspunkt om, at kastration af personer under 21 år, herunder med henblik på kønsskifte, ikke må tillades medmindre særlige grunde taler derfor.

Sundhedsstyrelsen drøfter i øjeblikket med Sexologisk Klinik mulighederne af et tilbud særligt målrettet børn og unge med kønsidentitetsproblemer inden for rammerne af den højt specialiserede funktion.

Der er set eksempler på, at transkønnede har modtaget behandlingstilbud uden for sygehusregi. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at en ordination af f.eks. kønshormon kan være lægeligt begrundet i mange andre forhold end kønsskifte og kan gives af f.eks. gynækologer inden for rammerne af lægens lovfæstede pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn under Patientombuddet har for nylig forholdt sig til rammerne for kirurgisk behandling begrundet i et ønske om ændret kønsfremtoning. Nævnet finder, at det er i strid med omhu og samvittighedsfuldhed at tilbyde kirurgisk fjernelse af brystkirtler uden forudgående sexologisk vurdering til patienter, der ønsker kønsskifteoperation eller indgreb, der kan betragtes som dele af et kønsskifte. Nævnet betragter disse patientgrupper som patienter, der skal behandles på specialafdelinger, der foretager kønsskifteoperationer.
Endvidere udtaler nævnet, at der inden foretagelse af irreversible operative indgreb som led i kønsskifteproces skal foranlediges eller indhentes oplysninger om psykiatrisk og sexologisk udredning, og at der er tale om en højt specialiseret behandling, der ifølge specialeplanen tilbydes på Rigshospitalets Sexologisk Klinik.

Sundhedsstyrelsen forventer i øvrigt at præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed i relation til lægelig behandling af transkønnede ved en kommende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning om kønsskifte.

Jeg kan fuldt ud støtte Sundhedsstyrelsens fokus på behandlingstilbuddene til børn og unge med kønsidentitetsproblemer og en yderligere præcisering af kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Det er min forventning, at det vil styrke kvaliteten i behandlingstilbuddene og endvidere give både sundhedspersoner og transkønnede bedre overblik over mulighederne for behandling.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

LGBT Danmarks skr. 22. juli 2010 til SUU bilag 446 vedr. diagnosticeringen og troværdigheden på Sexologisk Klinik og spgsm. 746 til JM derom.

Vist 150 gange. Den 22. juli 2010 har Sundhedsudvalget – SUU, Alm. del. 2009-10: Bilag 446 – fra LGBT Danmark modtaget den herunder gengivne henvendelse vedr. diagnosticeringen og troværdigheden på Sexologisk Klinik.
Den 27. juli 2010 stillede Sundhedsudvalget på foranledning af Per Clausen, Enhedslisten, spørgsmål 746 – SUU, Alm. del 2009-10 – om at kommentere henvendelsen til justitsminister, Lars Barfoed, der gav et foreløbigt svar den 24. august 2010.
Ministeren fik ikke svaret endeligt inden folketingsårets udløb, hvorfor spørgsmålet forbliver ubesvaret.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Foreløbigst svar
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
21. juli 2010

Vedrørende diagnosticeringen og troværdigheden på Sexologisk Klinik
Ifølge Ellids Kristensen anvender Sexologisk Klinik Harry Benjamin-kriterierne (1), der blev udarbejdet i 1966 (2) i vurderingen af transkønnede klienter. I én af de få videnskabelige artikler om transseksualisme i Danmark kan man desuden læse, at Thorkil Sørensen og Preben Hertoft anvendte en personkarakteristik af transseksuelle hentet helt tilbage fra 1922 og fra et værk, der intet havde med transseksuelle at gøre til at udlede kriterier for udvælgelse af den kernegruppe af transseksuelle, som man mente kunne tåle at blive opereret (3). Da artiklen er blandt de seneste danske artikler på området må den forventes at have haft en vis indflydelse på den praksis, der blev ført under Preben Hertoft tid og derned også for den nuværende praksis på klinikken.
Ikke overraskende illustreres det i landsforeningerne Trans-Danmark og LGBT Danmarks fælles høringssvar af 21. maj 2010 vedrørende ændring af pasbekendtgørelsen (bilag 1) med udgangspunkt i et eksempel afgivet af Sexologisk Klinik selv hvorledes deres praksis strider imod gældende diagnosekriterier fra verdenssundhedsorganisationen og vejledninger som Standards of Care for Gender Identity Disorders.

I landsforeningen LGBT Danmarks henvendelse af 20. juli 2010 til Retsudvalget (bilag 2) afdækkes det hvorledes Sexologisk Klinik af flere omgange har afgivet ukorrekte eller vildledende oplysninger til forhenværende Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og til en repræsentant for Sundhedsstyrelsens Tilsyn.

Landsforeningen LGBT Danmark vil gerne have en kommentar til at Sexologisk Klinik, som specialafdeling med landsfunktion, anvender kriterier, der er et halvt århundrede gamle og strider imod gældende internationale diagnosekriterier og kliniske vejledninger på deres område. Derudover vil landsforeningen LGBT Danmark gerne vide hvad sundhedsministeren vil gøre ved at Sexologisk Klinik gentagne gange har afgivet urigtige oplysninger til hans forgænger.

Med venlig hilsen

Elizabeth Japsen, Robin Svegaard og Vibe Grevsen

Transpolitisk Udvalg
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Postboks 1023
1007 København K
transpol@lbl.dk
http://www.lgbt.dk www.lgbt.dk

Bilag:
  1. [Retur] Høringssvar af 21. maj 2010 fra landsforeningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark.
  2. [Retur] Henvendelse af 20. juli 2010 fra landsforeningen LGBT Danmark til Retsudvalget.

Referencer:
  1. [Retur] Kristensen E. Besvarelse af Trans-Danmarks spørgsmål til Sexologisk Klinik om klinikken og dens procedure. 5. marts 2003.
    URL: http://www.thranesen.dk/artikler/TD-20030305_SK_Svar-spgsm.pdf
  2. [Retur] Benjamin, H. The transsexual phenomenon. Julian Press, 1966. s. 23.
    Se desuden Wyndzen MH. Dr. Harry Benjamin’s Gender Disorientation Scale.
    URL: http://www.genderpsychology.org/transsexual/benjamin_gd.html http://www.genderpsychology.org/transsexual/benjamin_gd.html
  3. [Retur] Sørensen T, Hertoft P. Transsexualism as a nosological unity in men and women. Acta Psychiatrica Scandinavica, 1980;61:135-151. s. 141-142.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra LGBT Danmark (SUU alm. del – bilag
446) inklusiv (under) bilag 1 og 2 i henvendelsen.

[Til indhold] Foreløbigst svar af 24.
august 2010

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en udtalelse. Når udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til spørgsmålet.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og det midlertidige svar – spgsm. 746.
Det foreløbige svar på spgsm. 746 af 24. august 2010 hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende bilag 446 hos Folketinget.
Henvendelsen – bilag 446 – hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 568 af 15. juni 2009 om Sexologisk Klinik vil godtage en privatpraktiserende speciallæges diagnose. Svar 2. september 2009.

Vist 451 gange. Den 15. juni 2009 stillede Sundhedsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 568 om Sexologisk Klinik vil godtage diagnosen F-64.0 transseksualitet til minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, der den 30. juni 2009 givet et foreløbigt svar og endeligt svar den 2. september 2009.

Spørgsmål
Såfremt en person har fået diagnosen F-64.0 transseksualitet iht. WHO’s klassifikation efter ICD-10, hos en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri, vil RHSK (Sexologisk Klinik) så godtage denne diagnosticering?

Foreløbigt svar den 30. juni 2009
Nærværende spørgsmål må ses i sammenhæng med spørgsmål nr. 854-869 [1] (alm. del), som Retsudvalget den 4. juni 2009 har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse vedrørende Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

Besvarelsen af spørgsmålet fra Sundhedsudvalget samt spørgsmålene fra Retsudvalget forudsætter indhentelse af betydeligt materiale fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik via Region Hovedstaden.

Jeg vil vende tilbage til Sundhedsudvalget og Retsudvalget med endeligt svar, når jeg har modtaget bidragene fra Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

Endeligt svar den 2. september 2009
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

“De diagnoser, patienter henvises med til en specialafdeling i sygehusvæsnet, vil inden for alle specialer kunne ændres i forløbet.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og det foreløbige svar af 30. juni 2009 i pdf-format hos Folketinget.
Spørgsmålet og det endelige svar af 2. september 2009 i pdf-format hos Folketinget.

Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur] Spørgsmål nr. 854-869
    herunder overskrift og link til de nævnte spørgsmål:

    • Spgsm. 854 af 4. juni 2009 om antal personer med ulige cpr-nr. i behandling med estradiol uden indikation for canser. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 855 af 4. juni 2009 om antal personer med ulige cpr-nr. i behandling med estradiol på indikation af transseksualisme. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 856 af 4. juni 2009 om antal personer, der var i kønshormonbehandling inden start på Sexologisk Klinik. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 857 af 4. juni 2009 om Sexologisk Klinik i forhold til transseksuelle. Svar den 2. september 2014.
    • Spgsm. 858 af 4. juni 2009 om varighed af observationsforløb, der ender med tilladelse til kønsskifte. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 859 af 4. juni 2009 om varighed af observationsforløb, der ender med afvisning af kønsskifteoperation. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 860 af 4. juni 2009 om konkrete elementer i Standards of Care, der indgår i et forløb hos SK. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 861 af 4. juni 2009 om hvilke samtaleområder Sexologisk Klinik typisk finder relevante. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 862 af 4. juni 2009 om Sexologisk Kliniks kommentar til behandlingsanbefalingerne i Transgender Health Program. Svar 7. september 2009.
    • Spgsm. 863 af 4. juni 2009 om hvad der hindrer SK i at tage stilling til ansøg. om navneændring inden et år. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 864 af 4. juni 2009 om social accept ved brug af en persons kaldenavn. Svar 7. september 2009.
    • Spgsm. 865 af 4. juni 2009 om Sexologisk Kliniks praksis med at anvende personers navne. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 866 af 4. juni 2009 om hvilket køn Sexologisk Klinik anvender om personer i journaler. Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 867 af 4. juni 2009 om hvilke kvalitetsmål, Sexologisk Klinik har sat for behandlingen? Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 868 af 4. juni 2009 om, hvordan Sexologisk Klinik sikrer, at de lever op til kvalitetsmålene? Svar 2. september 2009.
    • Spgsm. 869 af 4. juni 2009 om overvejelser eller tiltag fra Sexologisk Klinik på baggrund af skepsis fra transskønnede. Svar 2. september 2009.

§ 20-spørgsmål S 2378 af 4. juni 2009 om rimeligheden i at karakterisere transkønnethed som en psykiske lidelse. Svar 11. juni 2009.

Vist 105 gange. Per Clausen (EL) stillede den 4. juni 2009 § 20-spørgsmål S 2378 – Samling: 2008-09 – om rimeligheden i at karakterisere transkønnethed som en psykiske lidelse til ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 11. juni 2009.

Spørgsmål:
Mener ministeren, at det er rimeligt generelt at karakterisere transkønnede som lidende af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, jf. svar på spørgsmål nr. S 2242?

Svar:
Mit svar på S 2242 karakteriserer ikke generelt transkønnede som lidende af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Forholdet er imidlertid det, at nogle transkønnede modtager behandling i sundhedsvæsenet – herunder ganske omfattende behandling (operation, hormonbehandling m.v.) – og der må naturligvis være mulighed for at journalføre og registrere, hvad indikationen er for disse kontakter med og behandling i sundhedsvæsenet.

Som oplyst i mit svar på S 2242 benyttes hertil i Danmark såvel som i andre lande WHO’s sygdomsklassifikation ICD-10, hvor transkønnethed optræder i kapitlet vedr. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der i WHO’s sygdomsklassifikation også optræder et overordnet kapitel, der hedder svangerskab, fødsel og barselstid, ligesom den rummer klassifikationen ‘rask ledsager’. WHO’s sygdomsklassifikation rummer således ikke alene sygdomme, men også andre årsager til kontakt med sundhedsvæsenet.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 869 af 4. juni 2009 om overvejelser eller tiltag fra Sexologisk Klinik på baggrund af skepsis fra transskønnede. Svar 2. september 2009.

Vist 159 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 869 – Alm. del 2008-09 – om overvejelser eller tiltag fra Sexologisk Klinik på baggrund af den skepsis transskønnede udtrykker til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Hvilke konkrete overvejelser eller tiltag har klinikken gjort sig på baggrund af den skepsis mange transskønnede udtrykker overfor klinikken?

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

“Skepsis og kritik af behandlingen af transseksuelle forekommer i alle lande. Skepsis og kritik tvinger alle relevante myndigheder til konstant at evaluere de procedurer og behandlinger, man anvender. På Sexologisk Klinik giver kritikken fra transskønnede patienter anledning til dialog med patienten, til interne evalueringer, til forhandlinger med Sundhedsstyrelsen og til kontakt med kolleger i andre lande.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 868 af 4. juni 2009 om, hvordan Sexologisk Klinik sikrer, at de lever op til kvalitetsmålene? Svar 2. september 2009.

Vist 25 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 868 – Alm. del 2008-09 – om, hvordan Sexologisk Klinik sikrer, at man lever op til kvalitetsmålene til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Hvordan sikrer klinikken at man lever op til disse mål?

Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 867 vedrørende kvalitetssikring.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 867 af 4. juni 2009 om hvilke kvalitetsmål, Sexologisk Klinik har sat for behandlingen? Svar 2. september 2009.

Vist 51 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 867 – Alm. del 2008-09 – om hvilke kvalitetsmål, Sexologisk Klinik har sat for behandlingen til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Om kvalitetssikring bedes ministeren indhnete oplysning fra Sexologisk Klinik om, hvilke kvalitetsmål, klinikken har sat for behandlingen m.h.t. gennemførelsesprocent, observationsforløbets længde, brugertilfredshed og udbytte af forløbet på klinikken?

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

Sexologisk Klinik er en afdeling af Psykiatrisk Center Rigshospitalet, som sammen med Rigshospitalet er blevet akkrediteret efter Joint Commission Internationals standarder i 2002 og igen i 2005 og 2008. Den opnåede akkreditering er en kvalitetssikring baseret på 368 standarder for kvalitet.”

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 866 af 4. juni 2009 om hvilket køn Sexologisk Klinik anvender om personer i journaler. Svar 2. september 2009.

Vist 35 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 866 – Alm. del 2008-09 – om Sexologisk Kliniks praksis med at anvende personers navne til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
I forlængelse af foregående spørgsmål bedes ministeren indhente Klinikkens overvejelse om, hvilket køn man omtaler en person i journalen med såvel som i anden korrespondance, idet det forekommer uhensigtsmæssigt, at forskellige behandlere omtaler samme person forskelligt. Kunne en løsning være at spørge til patientens ønskede stedord i det selvbiografiskema, der sendes til nye patienter og så efterfølgende respektere dette eller alternativt helt at undlade at omtale patienter med kønsspecifikke pronominer?

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

Journalen er behandlernes arbejdsinstrument og som sådan et udtryk for den enkelte behandlers umiddelbare notater efter en samtale med patienten. Patienter med kønsidentitetsproblemer vil i behandlingsforløbet være i en overgangsfase mellem de to køn. Beskrivelserne i journalen er et udtryk herfor.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 865 af 4. juni 2009 om Sexologisk Kliniks praksis med at anvende personers navne. Svar 2. september 2009.

Vist 30 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 865 – Alm. del 2008-09 – om Sexologisk Kliniks praksis med at anvende personers navne til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Ministeren bedes med reference til samme afsnit indhente Sexologisk Kliniks overvejelser m.h.t. klinikkens praksis med at anvende personers cpr-registrerede navne såvel mundtligt som skriftligt, da denne kan forekomme selvmodsigende og stødende.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst, at både mundtligt og skriftligt tilstræber Sexologisk Klinik at anvende det navn, patienterne ønsker.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 864 af 4. juni 2009 om social accept ved brug af en persons kaldenavn. Svar 7. september 2009.

Vist 34 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalg på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 864 – Alm. del 2008-09 – om social accept ved brug af en persons kaldenavn til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 7. september 2009.

Spørgsmål
På klinikkens hjemmeside (den tredje af de førnævnte referencer) fremhæves det som udtryk for social accept, at f.eks. bank og bibliotek ofte tillader at bruge en persons kaldenavn. Ministeren bedes med reference til ovennævnte afsnit indhente Sexologisk Kliniks redegørelse for, om de finder denne begrænsning hensigtsmæssig.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en kommentar fra Region Hovedstaden, som på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, har oplyst nedenstående:

“Den pågældende hjemmeside opsummerer den bevægelse, der samfundsmæssigt er sket i løbet af de seneste år i retning af en større forståelse for og social accept af transseksuelle. Sexologisk Klinik betragter det som en positiv udvikling, idet der i forhold til tidligere nu er færre begrænsninger for transseksuelle.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 863 af 4. juni 2009 om hvad der hindrer SK i at tage stilling til ansøg. om navneændring inden et år. Svar 2. september 2009.

Vist 46 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 863 – Alm. del 2008-09 – om hvad der forhindrer Sexologisk Klinik i at tage stilling til ansøgning om navneændring inden et års observation til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Om navne og kønsspecifikke stedord bedes ministeren indhente Sexologisk Klinik angivelse (med kilde) af den specifikke forordning eller lov, der forhindrer dem i at tage stilling til en ansøgning om navneændring, inden der er foretaget et års observation.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, Region Hovedstaden, som oplyser nedenstående:

Sexologisk Klinik følger betingelserne som anført i bemærkninger til Forslag til Navnelov L 152: “Transseksuelle, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn,
kan få tilladelse til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn. Herudover giver forsøgsordningen adgang til, at transseksuelle, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, kan få en sådan tilladelse, hvis ønsket om at leve som det andet køn er stabilt, og ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 862 af 4. juni 2009 om Sexologisk Kliniks kommentar til behandlingsanbefalingerne i Transgender Health Program. Svar 7. september 2009.

Vist 36 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 862 – Alm. del 2008-09 – om Sexologisk Kliniks kommentar til behandlingsanbefalingerne i Transgender Health Program til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 7. september 2009.

Spørgsmål
Ministeren bedes indhente Sexologisk Kliniks kommentar til behandlingsanbefalingerne (Treatment principles) fremsat af Transgender Health Program (den anden af de førnævnte referencer), s. 41.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en kommentar fra Region Hovedstaden, som på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, har oplyst nedenstående:

“Det drejer sig om en grundig guideline, der er baseret på minimumskriterierne i WPATHs Standards of Care. Sexologisk Klinik er overordnet set enig i guidelinen.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 861 af 4. juni 2009 om hvilke samtaleområder Sexologisk Klinik typisk finder relevante. Svar 2. september 2009.

Vist 38 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 861 – Alm. del 2008-09 – om hvilke samtaleområder Sexologisk Klinik typisk finder af relevante til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Hvilke samtaleområder finder Sexologisk Klinik typisk af relevans for rådgivning om og vurdering af kønsskifteønsker?

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst, at alle områder vedrørende patientens liv vil være relevante.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 860 af 4. juni 2009 om konkrete elementer i Standards of Care, der indgår i et forløb hos SK. Svar 2. september 2009.

Vist 41 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 860 – Alm. del 2008-09 – om konkrete elementer i Standards of Care, der indgår i et forløb hos Sexologisk Klinik til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Om indholdet i et forløb hos SK bedes oplyst, hvilke af de konkrete elementer i WPATHs anbefalede Standards of Care for behandling af kønsidentitetskonflikter afsnit VI og IX, der indgår i et forløb hos Sexologisk Klinik – og hvorfor ikke alle?

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

“De fleste elementer i de omtalte kapitler indgår i et forløb på Sexologisk Klinik. Der er enkelte undtagelser, der afspejler de lokale forhold. F.eks. er skægfjernelse i de fleste regioner ikke en del af behandlingstilbuddene i det offentlige sygehusvæsen. Dette rammer transseksuelle patienter, som oftest selv må bekoste fjernelse.”

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 859 af 4. juni 2009 om varighed af observationsforløb, der ender med afvisning af kønsskifteoperation. Svar 2. september 2009.

Vist 37 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 859 – Alm. del 2008-09 – om varighed af observationsforløb, der ender med afvisning af kønsskifteoperation til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Hvor lang er kontakten mellem patienten og SK m.h.t. middelværdi og spredning af de forløb, der ender med afvisning af kønskorrektion og hvor mange pct. drejer det sig om?

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

“Afvisning af kønskorrektion finder sted i løbet af observationsperioderne, dvs. forløbenes varighed er oftest under 2 år. For patienter, der har DF 64.0, og som gennemfører begge observationsperioder, vil det kun undtagelsesvis ende med at Sexologisk Klinik går imod patientens ønske om kønskorrektion. Den endelige tilladelse eller afslag får patienten efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 858 af 4. juni 2009 om varighed af observationsforløb, der ender med tilladelse til kønsskifte. Svar 2. september 2009.

Vist 75 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 858 – Alm. del 2008-09 – om varigheden af observationsforløbene, der ender med tilladelse til kønsskifte, til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Om varighed af observationsforløbene bedes oplyst, hvor lang kontakten mellem patienten og SK er m.h.t. middelværdi og spredning af de forløb, der ender med tilladelse til kønskorrektion og hvor mange pct. det drejer sig om.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

“P.t. er observationsperioden før hormonordination 1 år, og observationsperioden efter henvisning til hormonbehandling er 1 år. Herefter kommer sagsbehandling i Sundhedsstyrelse/Retslægeråd, som varer 2 -3 måneder, og i nogle tilfælde længere. Herefter kommer ventetid på kirurgisk behandling, og da kønsskifteoperationer ikke er omfattet af ventetidsgarantien, kan den være lang, dvs. 2 – 12 måneder. Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med kønskorrektion, vil derfor minimum være 2 år og 4 måneder. Sexologiske, psykiatriske, somatiske og sociale forhold kan medføre forlængelser af observationsperioderne, ligesom patienter kan komme i tvivl, og derved selv forlænger observationsperioderne, så disse kan strække sig over mange år. En middelværdi for varigheden fra kontakten med Sexologisk Klinik til kønskorrektion er derfor uden mening. Mht. hvor mange der opnår kønskorrektion, skønnes det at være omkring halvdelen, set over Sexologisk Kliniks levetid. Dette gælder for personer med diagnosen transsexualisme, DF 64.0 i ICD-10. Personer med andre kønsidentitetsdiagnoser opereres ikke i Danmark, men kan opereres i visse andre lande.”

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 857 af 4. juni 2009 om Sexologisk Klinik i forhold til transseksuelle. Svar den 2. september 2014.

Vist 77 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 857 – Alm. del 2008-09 – om Sexologisk Klinik i forhold til transseksuelle, til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
I følge Standards of Care afsnit VII udgivet af World Professional Association for Transgender Health (den første af de nævnte referencer) anbefales det, at den person, der ønsker hormonsubstitution har levet tre måneder som sit følte køn eller gennemgår psykoterapi, som skønnet af behandleren, dog minimum tre måneder. Og i Counseling and Mental Health Care for Transgender Adults and Loved Ones fra Vancouver Coastal Healths Transgender Health Program (den anden af de nævnte referencer) anbefales på side 4, at den indledende evaluering foretages i løbet af 1-3 samtaler. Ministeren bedes indhente Sexologisk Kliniks reflektion over, om man ved at afkorte den obligatoriske observationsperiode inden hormonordination kunne samle nogle af de personer op, som søger andre alternativer i frustration over trægheden i den nuværende praksis og dermed få mulighed for at rådgive og vejlede personer, som ellers risikerer at tage uovervejede beslutninger senere i forløbet.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst nedenstående:

”På basis af tidligere internationale anbefalinger har Sexologisk Klinik siden sin start i 1986 anvendt en observationsperiode på 1 år inden hormonordination. På basis af nyere internationale anbefalinger overvejer Sexologisk Klinik om denne observationsperiode i nogle tilfælde kan gøres kortere. Anbefalinger af kortere observationsperioder visse steder i verden skal måske ses i lyset af, at der mange steder er lange ventetider, op til et år, før observationsperioden starter på en Sexologisk Klinik. I Danmark derimod er der højest 2-3 måneders ventetid fra henvisningen modtages på Sexologisk Klinik, til patienten ses første gang, og herefter er der ingen ventetid før observationsperioden starter.
For alle andre patienter (dog ikke seksualkriminelle) er ventetiden til start af behandling på Sexologisk Klinik op til et år.”

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 856 af 4. juni 2009 om antal personer, der var i kønshormonbehandling inden start på Sexologisk Klinik. Svar 2. september 2009.

Vist 51 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 856 – Alm. del 2008-09 – om antal personer i kønshormonbehandling inden de startede på Sexologisk Klinik, til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Ministerens bedes indhente oplysning fra Sexologisk Klinik om, hvor mange personer med ulige cpr-nummer, der efter klinikkens skøn var påbegyndt hormonsubstitution, allerede inden de startede i et forløb på klinikken.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst, at under 10 personer med ulige cpr-nummer i gennemsnit om året er påbegyndt hormonsubstitution, allerede inden starten på et forløb på klinikken.

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 855 af 4. juni 2009 om antal personer med ulige cpr-nr. i behandling med estradiol på indikation af transseksualisme. Svar 2. september 2009.

Vist 37 gange. Den 4. juni 2009 stillede Retsudvalget på foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørgsmål 855 – Alm. del 2008-09 – om ordinering af estradiol-præparater til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. september 2009.

Spørgsmål
Ministeren bedes indhente oplysning fra Sexologisk Klinik om, hvor mange personer med ulige cpr-nummer, der har fået ordineret estradiol-præparater på indikation af transseksualisme på baggrund af en anbefaling fra klinikken.

Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har på baggrund af bidrag fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, oplyst, at under 5 personer med ulige cpr-nummer i gennemsnit årligt har fået ordineret estradiol-præparater på indikation af transseksualisme på baggrund af en anbefaling fra klinikken.

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

§ 20-spørgsmål S 2242 af 18. maj 2009 om at få fjernet transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Svar 3. juni 2009.

Vist 99 gange. Den 18. maj 2009 stillede Per Clausen (EL) § 20-spørgsmål S 2242 – Samling: 2008-09 – om fjernelse af transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 3. juni 2009.

Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til at få fjernet transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme?

Svar:
I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

“Danmark følger WHO’s sygdomsklassifikation ICD-10, hvor transseksualitet indgår i gruppen “kønsidentitetsforstyrrelser” under et afsnit der omhandler en række tilstande og adfærdsmønstre af klinisk betydning, som oftest er vedvarende og fremtræder som udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv og andre. Transkønnethed indgår således ikke under afsnit om sindssygdomme. Det overordnede kapitel hedder psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, hvilket rummer vidt forskellige tilstande.

Danmark følger WHO’s klassifikation, men der er mulighed for at de enkelte lande foretager mindre rettelser efter lokale forhold. WHO klassifikationen er et arbejdsredskab, der sikrer entydighed.

Sundhedsstyrelsen kan yderligere oplyse, at denne patientgruppe vurderes og behandles på sexologisk klinik på Rigshospitalet i relation til ønske om kønsskifte. Også i andre lande behandles gruppen af psykiatere med særlig sexologisk efteruddannelse ofte på såkaldte “gender clinics”. Vurdering ved en sexologisk klinik er en forudsætning for imødekommelse af anmodning om kønsskifte, som behandles af Sundhedsstyrelsen.
Eventuelle indgreb herunder kønsskifteoperation forudsætter ligeledes vurdering fra sexologisk klinik.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 224 af 14. februar 2008 om hvorfor Sexologisk Klinik ikke anvender Standards of Care. Svar 2. april 2008.

Vist 41 gange. Sundhedsudvalget stillede den 14. februar 2008 på foranledning af Per Clausen, Enhedslisten spørgsmål 224 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – om hvorfor Sexologisk Klinik ikke anvender Standards of Care, til minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. april 2008.

Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Sexologisk Klinik på Rigshospitalet ikke anvender den internationalt anerkendte Standards of Care i sin behandling af transseksuelle?

Svar
Jeg har anmodet Region Hovedstaden om et bidrag til brug for besvarelsen.

Region Hovedstaden oplyser, at behandlingen af transseksuelle på Rigshospitalets Sexologiske Klinik sker med hjemmel i sundhedslovgivningen og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, som følger de international anerkendte Standards of Care udformet af World Professional Association For Transgender Health.

Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 223 af 14. februar 2008 om videnskabelige produktion om transseksualisme fra Sexologisk Klinik. Svar 2. april 2008.

Vist 39 gange. Sundhedsudvalget stillede den 14. februar 2008 på foranledning af Per Clausen, Enhedslisten spørgsmål 223 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – om den publicerede videnskabelige produktion om transseksualismeSexologisk Klinik til minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. april 2008.

Spørgsmål
Ministeren bedes fremlægge en samlet oversigt over den publicerede videnskabelige produktion om transseksualisme udarbejdet af psykologer eller læger tilknyttet Sexologisk Klinik siden denne blev oprettet i 1986.

Svar
Jeg har anmodet Region Hovedstaden om et bidrag til brug for besvarelsen. Regionen oplyser følgende:

“Rigshospitalets Sexologiske Klinik har ingen publikationer vedrørende transseksualitet i perioden. Man har længe været opmærksom på problemet med den manglende opfølgning, som bl.a. skyldes manglende bevillinger til sexologisk forskning, herunder forskning i transseksualitet.

Sexologiske Klinik har dog en igangværende dataindsamling, der muliggør detaljeret opfølgning på patienter behandlet efter 2002. Derudover er der planlagt et ph.d. projekt, der er en opfølgning på transseksuelle behandlet i klinikken i perioden 1994 – 2002. Projektet er godkendt af Københavns Universitet, men på trods af talrige fondsansøgninger er det ikke lykkedes at få økonomisk støtte til projektet.”

Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

Spgsm. 222 af 14. februar 2008 om lederen af Sexologisk Klinik, Ellids Kristensen, har en ph.d. eller en doktorafhandling. Svar 2. april 2008.

Vist 132 gange. Sundhedsudvalget stillede den 14. februar 2008 på foranledning af Per Clausen, Enhedslisten spørgsmål 222 – Alm. del 2007-08 (2. samling) – om lederen af Sexologisk Klinik, Ellids Kristensen [1] har fået godkendt en ph.d. eller en doktorafhandling, til minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 2. april 2008.

Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at lederen for Sexologisk Klinik på Rigshospitalet ikke har fået godkendt en ph.d. eller en doktorafhandling?

Svar
Jeg har ikke kendskab hertil, og jeg ser ingen grund til at indhente oplysninger herom. Jeg har vanskeligt ved at opfatte spørgsmålet som andet end et forsøg på at beklikke lederens kompetence. Det ønsker jeg ikke at bidrage til.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Det er ikke nævnt i spørgsmålet eller svaret, at lederen af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er Ellids Kristensen.

Spgsm. 330 af 4. april 2006 til artikel om, at danskere skifter køn i udlandet. Svar 3. maj 2006.

Vist 110 gange. Sundhedsudvalget stillede den 4. april 2006 spørgsmål 330 – Alm. del 2005-06 – om at kommentere artikelen fra Politiken den 26. marts 2006 “Danskerne skifter køn i udlandet” til indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, der svarede den 3. maj 2006.

Spørgsmål 330
Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Politiken den 26. marts 2006 “Danskerne skifter køn i udlandet”.

Svar den 3. maj 2006 fra indenrigs- og sundhedsministeriet
Det fremgår af artiklen, at nogle transseksuelle vælger at rejse til udlandet og få foretaget kønsskifteoperation dér, fordi det ifølge danske transseksuelle er vanskeligt at få tilladelse til kønsskifteoperation herhjemme. Blandt andet påpeges det, at Rigshospitalets sexologiske klinik er det eneste sted, hvor der foretages vurdering af de transseksuelle, der ønsker kønsskifte, og det foreslås, at privatpraktiserende sexologer inddrages i vurderingen af transseksuelles operationsønske.

Jeg kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om specialplanlægning og lands- landsdelsfunktioner fra 2001, at området for behandling af svære sexologiske lidelser under det psykiatriske speciale, herunder transseksuelle med henblik på eventuel kønsskiftevurdering, er en højt specialiseret behandlingsform, som det anbefales foregår på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Aktuelt har Sexologisk Klinik på Rigshospitalet således landsfunktion på området.

Som led i kommunalreformen på sundhedsområdet vil Sundhedsstyrelsen gennemføre konkrete gennemgange af de enkelte lægelige specialer med henblik på at fastsætte krav til lands- og landsdelsfunktioner i det enkelte speciale. Der vil i den forbindelse også blive taget stilling til placering af behandling af svære sexologiske lidelser, herunder transseksuelle med henblik på eventuel kønsskiftevurdering, som landsfunktion på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

Jeg kan yderligere oplyse, at Sundhedsstyrelsen i løbet af 2006 vil udarbejde en særskilt vejledning om adgang til kønsskifte. Det bemærkes, at området overgik fra Justitsministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved kongelig resolution af 18. februar 2005, og at der ikke tidligere har foreligget en sådan vejledning. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse holdt møder med flere forskellige foreninger for transseksuelle, Rigshospitalets sexologiske klinik og plastikkirurgiske afdeling samt Retslægerådet om den gældende procedure for anmodning om kønsskifte.

Det vil i den særskilte vejleding om kønsskifte blive præciseret, at det fastsættes i Sundhedsstyrelsens vejledning om specialplanlægning og lands- landsdelsfunktioner hvilke/hvilken højtspecialiseret landsdelsafdeling, som er tillagt kompetence til at indstille til kønsskifte efter et observationsforløb.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

Spgsm. 127 af 28. februar 2001 om behandlingsforløbet forud for en kønskifteoperation.

Vist 61 gange. Sundhedsudvalget stillede den 28. februar 2001 spørgsmål 127 til Sundhedsministeren.
Spørgsmålet
Ministeren bedes redegøre for det almindelige behandlingsforløb, der ligger forud for en kønsskifteoperation.

Svaret
Jeg har bedt Hovedstadens Sygehusfællesskab om en udtalelse.

Rigshospitalet varetager observations- og behandlingsforløbet for patienter, der ønsker en kønsskifteoperation. Rigshospitalet udfører ligeledes den endelige operation, der eventuelt foretages efter et længere observations- og behandlingsforløb.

Rigshospitalets Sexologiske Klinik står for det koordinerende arbejde omkring denne patientgruppe, hvis observation og behandling kræver mange instansers nære samarbejde.

Observation/behandling forud for en eventuel kønsskifteoperation
Det samlede observations- og behandlingsforløb strækker sig som minimum over en periode på 2 år forud for en eventuel køsskifteoperation.

Observationsforløbet på Sexologisk Klinik varer minimum over 1 år. Sexologisk Klinik lærer i denne periode patienten grundigt at kende, og indsamler nødvendige oplysninger om patienten.

I løbet af observationsforløbet foranlediger Sexologisk Klinik, at der foretages en række undersøgelser af patienten, herunder en klinisk psykiatrisk undersøgelse, indhentning af sygehistorie, samtaler med pårørende m.v.

Efter et længere observationsforløb bliver der på en konference taget beslutning om, hvorvidt patienten skal fortsætte med henblik på en eventuel senere kønsskifteoperation, eller om patienten skal afvises.

Patienter, der fortsætter i observation/behandling, vil blive sat i hormonbehandling, og patienten skal helst leve i den modsatte kønsrolle i mindst 1 år inden en eventuel kønsskifteoperation. I denne fase observeres, hvorledes patienten konsoliderer sig i den nye kønsrolle.

Endelig beslutning om en kønsskifteoperation
Der afholdes en beslutningskonference, hvor der tages endelig stilling til, hvorvidt patientens ønske om en kønsskifteoperation kan støttes eller ej. Rigshospitalet kan ikke direkte anbefale et kønsmodificerende indgreb, kun udtale sig om, hvorvidt man finder, at patientens ønske bør imødekommes, eller at man ikke bør modsætte sig patientens ønsker.

Anmodninger om kønsskifte behandles i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i lov om sterilisation og kastration. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal således af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der måtte være forbundet med indgrebet. Anmodningen om kastration skal indgives til Civilretsdirektoratet, der skal give tilladelse til indgrebet.

Operationsfasen
Denne fase foregår overvejende på de kirurgiske afdelinger, idet patienten dog fortsat kan få den nødvendige støtte fra Sexologisk Klinik.

En køsskifteoperation bliver for mænds vedkommende foretaget på Plastikkirurgisk afdeling og for kvinders vedkommende på Gynækologisk afdeling. En eventuel efterfølgende operation på ydre kønsorganer bliver foretaget på Plastikkirurgisk afdeling.

Efterbehandlingsfasen
Patienten kan i denne nye livsfase ofte støde på større problemer, end vedkommende har forudset, og en effektiv støtte i denne fase kan være afgørende for det endelige resultat.

I efterbehandlingsfasen kan patienten bl.a. have kontakt med følgende afdelinger:
  1. Den kirurgiske afdeling, der varetager den kirurgiske efterbehandling
  2. Gynækologisk afdeling, der fortsat varetager den hormonelle behandling og anden somatisk behandling
  3. Sexologisk Klinik, der bistår patienten med de psykologiske/psykiatriske og sociale problemer
  4. Dermatologisk afdeling, der tager sig af skæg/hårproblemer
  5. Øre-næse-hals afdeling m.h.p. skoling af tale og sprog i relation til den nye kønsrolle

Jeg skal henholde mig til H:S Direktionens oplysninger.

* * *
Folketingets arkiv med spørgsmålet og svaret.