Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af 12. januar 2015.

Vist 201 gange. Sundhedsstyrelsen har på sin hjemmeside den 12. janar 2015 haft den herunder gengivne beskrivelse.
Pr. 18. april 2016 konstateredes det, at beskrivelsen var fjernet.
Med muligheden for juridisk kønsskifte er det heller ikke nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen skal anerkende et kønsskifte foretaget i udlandet.
Beskrivelsen må derfor betegnes som forældet.

* * *
Beskrivelsen, da den fandtes.

Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.

Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering.

Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel som udvendig. Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sag skønnes nødvendigt.

Det er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, at følgende er opfyldt:

  1. Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
  2. penis er fjernet (penektomi)
  3. og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.

Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.

Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, Sundhedsloven, afsnit VIII (kap. 29 – 33) om sterilisation og kastration
Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration

* * *
Historisk
Den nuværende beskrivelse fra Sundhedsstyrelsen var tidligere punkt 4 i Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte – VEJ nr. 10077 af 27. november 2006.

Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte – VEJ nr. 10077 af 27. november 2006 på Retsinformation. Historisk – ikke gældende.

Fortsat hormonbehandling til transkønnede – meddelte Sundhedsstyrelsen den 8. oktober 2014.

Vist 0 gange.

Sundhedsstyrelsen har opfordret Region Hovedstaden til at sikre, at transkønnede i hormonbehandling kan få en hurtig vurdering og relevant behandling.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at en speciallæge, der hidtil har varetaget hormonbehandling af et antal transkønnede, nu er ophørt med dette. Det kan umiddelbart efterlade disse personer uden behandlingstilbud, og nogle har udtrykt bekymring for, at tilgang af disse patienter til den højtspecialiserede teamfunktion på Rigshospitalet (Sexologisk Klinik) vil øge ventetiden til vurdering og behandling.

Sundhedsstyrelsen har derfor netop sendt et brev og opfordret Region Hovedstaden til at sikre, at patienter, som hidtil har været i hormonbehandling hos den praktiserende speciallæge, ved behov kan få en hurtig vurdering og et relevant behandlingstilbud ved den højtspecialiserede teamfunktion på Rigshospitalet.

Gældende udmelding
Indtil Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transkønnede træder i kraft, gælder Sundhedsstyrelsens udmelding af 23. november 2012 om hormonbehandling til transkønnede fortsat. Praktiserende speciallæger, der på dette tidspunkt havde myndige transkønnede i hormonbehandling,
kan derfor fortsætte denne behandling. Når Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transkønnede foreligger, vil det være kravene heri, der gælder.

Ny vejledning til transkønnede
Sundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre den ny vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Den omfatter også hormonbehandling. Vejledningen træder i kraft i november måned, når alle høringssvar er gennemgået og vurderet.

* * *
Meddelelsen hos Sundhedsstyrelsen.

* * *
Udkastet til vejledning, som er under behandling, som omtales i meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.

CPR-kontorets praktiske og it-mæssige oplysninger vedr. tildeling af nyt personnummer. (19. september 2014). Forældet.

Vist 0 gange. Forældet. Der henvises til CPR-kontorets information af 3. marts 2015: Systemudfordringer i forbindelse med tildeling af nyt personnummer til personer, som oplever sig som tilhørende det andet køn.

CPR-kontoret er blevet gjort opmærksom på en række praktiske og it-mæssige udfordringer, som transkønnede, der får tildelt nyt personnummer, oplever som følge af, at der i forskellige systemer ikke foretages en koblingen mellem data i forbindelse med tildeling af nyt personnummer til personer i forbindelse med kønsskifte.

På den baggrund skal CPR-kontoret oplyse følgende:

CPR-systemet er indrettet således, at når en person tildeles nyt personnummer, kobles det nye og det tidligere tildelte personnummer sammen, ligesom oplysningerne fra det tidligere tildelte personnummer overføres til det nye, hvorunder nye oplysninger fremover registreres. Dette indebærer, at oplysninger om det nye personnummer og aktuelle persondata altid er tilgængelige i CPR, uanset hvordan en bruger tilgår sy-stemet.

Når en person tildeles nyt personnummer i CPR-systemet, sendes der endvidere samme dag besked til de offentlige og private it-systemer, der aftager data fra CPR.

Der henvises i den forbindelse både til det nye personnummer og det tidligere tildelte personnummer. Det sker for at de modtagende systemer kan foretage den nødvendi-ge kobling mellem de to personnumre og sikre, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.

CPR-kontoret kan oplyse, at oplysningerne udsendes i det daglige ændringsudtræk. Oplysningerne vil fremgå i udtrækket i recordtype 001 (Personoplysninger) samt i recordtype 009 (hændelser) med hændelseskoden P03.

CPR-kontoret skal på den baggrund opfordre til, at der i de systemer, som aftager data fra CPR findes løsninger, som sikrer, at der foretages den nødvendige kobling mellem de to personnumre og drages omsorg for, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.

Vejledning og ansøgningsformular til ansøgning om juridisk kønsskifte af 25. august 2014 fra CPR-kontoret. Ikke gyldig mere.

Vist 0 gange. Ikke gyldig mere.

CPR-kontoret offentliggjorde den 25. august 2014 en vejledning til og en ansøgningsformular om ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn (juridisk kønsskifte).

Proceduren giver desværre ikke mulighed for at ansøge om nyt personnummer og et eventuelt nyt kønsbestemt fornavn svarende til det nye køn på én gang.
Skal en ansøger have nyt kønsbestemt fornavn, er det derfor nødvendigt at ansøge særskilt om nyt fornavn, efter at have fået det nye personnummer.

Herunder gengives:
Vejledningen
Ansøgningsformularen
Link til vejledningen og ansøgningsformularen

[Til top] Vejledningen

Vejledning til ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn
1. Nye regler gør det muligt at ansøge om nyt personnummer
Med virkning fra den 1. september 2014 bliver det muligt at få tildelt nyt personnummer, hvis man oplever sig som tilhørende det andet køn.

Ansøgning om nyt personnummer skal indgives skriftligt til Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor. Det anbefales, at ansøgning indgives via digital post ved brug af NemID eller som et almindeligt brev. Baggrunden herfor er, at ansøgningen kan indeholde personfølsomme oplysninger og derfor kun bør sendes som sikker post og ikke via f.eks. almindelig e-mail.

2. Hvad skal ansøgningen indeholde?
Ansøgningen om nyt personnummer skal indeholde en erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Ansøgningen må ikke være begrundet i andre forhold.

Ansøgningen skal også indeholde oplysninger om dit personnummer, navn og adresse. Herved kan CPR-kontoret identificere dig korrekt i CPR.

Ansøgningen bør også være underskrevet og dateret.

Det anbefales at gøre brug af CPR-kontorets standardformular til indgivelse af ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
Du finder formularen her

Det er en betingelse, at du er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet.

3. Hvad sker der, når jeg har indgivet ansøgning?
Når CPR-kontoret har modtaget din ansøgning, sender CPR-kontoret en skriftlig bekræftelse til dig om, at din ansøgning er modtaget. Bekræftelsen vil indeholde oplysninger om datoen for modtagelsen af ansøgningen. Datoen har betydning for beregningen af den refleksionsperiode på normalt 6 måneder, som skal gå, hvorefter du skal bekræfte din ansøgning.

Den skriftlige bekræftelse vil indeholde nærmere vejledning om konsekvenserne af at få tildelt nyt personnummer tilhørende det andet køn, bl.a. vejledning om adgangen til udstedelse af nye personlige dokumenter og deltagelse i kønsspecifikke screeningsundersøgelser. Disse oplysninger kan indgå i dine overvejelser om det juridiske kønsskifte i refleksionsperioden.

4. Du skal skriftligt bekræfte din ansøgning efter udløbet af refleksionsperioden
Det er en betingelse for at få tildelt et nyt personnummer, at du efter udløbet af refleksionsperioden skriftligt bekræfter din ansøgning overfor CPR-kontoret.

Det anbefales, at også bekræftelsen indgives via digital post ved brug af NemID eller som et almindeligt brev.

Bekræftelsen er en skriftlig tilkendegivelse om, at du ønsker at fastholde din ansøgning om nyt personnummer som følge af en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Refleksionsperioden er normalt 6 måneder fra ansogningstidspunktet – dvs. det tidspunkt, hvor din ansøgning er modtaget i CPR-kontoret.

Hvis du inden den 1. september 2014, hvor de nye regler træder i kraft, har ansøgt om

  • tilladelse til at bære et fornavn, der betegner det modsatte køn,
  • tilladelse til at få kønsbetegnelsen X i dit pas, eller
  • tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte

regnes refleksionsperioden på 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom. Har du indgivet ansøgning om to eller flere af de nævnte tilladelser, regnes refleksionsperioden fra tidspunktet for indgivelsen af den første ansøgning.

Har du f.eks. den 1. april 2014 indgivet ansøgning om tilladelse til at bære et fornavn, der betegner det modsatte køn efter reglerne i navneloven, udløber refleksionsperioden den 1. oktober 2014.

I sådanne tilfælde skal du til CPR-kontoret indsende dokumentation for tidspunktet for din ansøgning om en af de nævnte tilladelser, f.eks. i form af en kopi af din ansøgning om tilladelse til at bære et fornavn, der betegner det modsatte køn.

5. CPR-kontoret giver dig meddelelse om det nye personnummer
Når din skriftlige bekræftelse af ansøgningen om nyt personnummer er modtaget i CPR-kontoret, tildeler CPR-kontoret dig et nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, som du oplever at tilhøre.

Du bliver orienteret om det nye personnummer pr. brev. CPR-kontoret fremsender samtidig en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret om dig i CPR, herunder både det tidligere tildelte personnummer, som bliver stående i CPR som historisk, og det nye personnummer, hvorunder nye oplysninger fremover vil blive registreret.

6. Nærmere oplysninger
Har du spørgsmål i forbindelse med en ansøgning om nyt personnummer som følge af en oplevelse af at tilhøre det andet køn, som du ikke har fået svar på gennem denne vejledning, er du velkommen til at rette henvendelse til CPR-kontoret telefonisk på telefon 72 26 96 06. CPR-kontoret vil om nødvendigt henvise dig til rette myndighed.

* * *
[Til top] Ansøgningsformularen

Ansøgning og erklæring om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn

Undertegnede, p.nr. ________________, ansøger herved Økonomi- og Indenrigsministeriet, CPR-kontoret, om nyt personnummer. Det erklæres, at ansøgningen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Jeg erklærer ved min underskrift, at ovennævnte oplysninger er korrekte.

Jeg er bekendt med, at jeg efter en refleksionsperioden på normalt 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt skal bekræfte min ansøgning over for Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor.

Navn:           Adresse:

Dato:

Underskrift:

Det anbefales, at ansøgningen indsendes elektronisk ved brug af digital signatur eller som et almindeligt brev, da ansøgningen kan indeholde følsomme personoplysninger.

Behandling af transseksuelle. Præcisering af regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november 2012.

Vist 82 gange. SundhedsstyrelsenBehandling af transseksuelle. Præcisering af regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november 2012.

Personer med transseksualitet skal have adgang til et sundhedsfagligt behandlingstilbud af høj kvalitet og behandling af transseksualisme, herunder vurdering af indikation for kønsskifteoperation, er derfor en højt specialiseret funktion i det offentlige sundhedsvæsen.

På baggrund af medieomtale af aktuelle sager om behandling af transseksuelle ønsker Sundhedsstyrelsen at præcisere, at placeringen af behandlingen ét sted i landet er sket på linje med andre højt specialiserede funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen. Det er sket ud fra en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at sundhedsfagligt personale har særlig viden og kompetencer og et tilstrækkeligt patient- og erfaringsgrundlag. Baggrunden er at sikre patienterne en høj kompetence og kvalitet i behandlingen.

Autoriserede sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres udredning og behandling, både når der er tale om offentlig behandling, omfattet reglerne for specialeplanlægning, og når der er tale om private behandlingstilbud.

I de aktuelle sager i medierne har problemet primært været, at de behandlende læger ikke har sikret en ordentlig udredning inden behandling. Når Sundhedsstyrelsen tager sådanne sager op, er det, fordi vi fører tilsyn med lægernes virke, i modsætning til en klagesag, som bliver rejst af patienten selv.

Sundhedsstyrelsen arbejder på en vejledning, der præciserer kravene til udredning og behandling af transseksuelle også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte. Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der i dag er en del transpersoner, der får hormonbehandling udenfor det højtspecialiserede behandlingstilbud. De læger, der i dag har myndige transseksuelle i behandling, kan indtil videre fortsætte med de patienter, de allerede behandler, forudsat at behandlingen som minimum overholder principperne i de internationale Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health, 7th edition, hvad angår kontraindikationer, kontrol med blodprøver og andre undersøgelser, mv. Nye henvendelser skal henvises til Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København. Når Sundhedsstyrelsens vejledning foreligger, vil det være kravene i denne, der skal overholdes.

Unge transpersoner under 18 skal henvises til Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, der fra 2013 vil have et udrednings- og behandlingstilbud til unge transseksuelle i samarbejde med specialister i børnesygdomme og i børne- og ungdomspsykiatri. Sundhedsstyrelsen vil desuden undersøge, om udrednings- og behandlingstilbuddene til voksne transpersoner i Danmark kan forbedres.

Er du transperson over 18 år og allerede i hormonbehandling, kan du indtil videre fortsætte hos den læge, der allerede behandler dig. Når Sundhedsstyrelsens nye vejledning foreligger, vil den blive lagt på vores hjemmeside. Den kan medføre ændringer i dit behandlingstilbud, men der vil være et behandlingstilbud til dig.

Præcisering af regler af 23. november 2012 fra Sundhedsstyrelsen om behandling af transseksuelle.

Straffelovens §§ 266 b og 81, nr. 6, Rigsadvokatmedd. til politiet og anklagemyndigheden om beh. af sager vedr. overtrædelse af. Medd. nr. 2/2011 af 140911.

Vist 65 gange. Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2011 af 140911 til politiet og anklagemyndigheden om beh. af sager vedr. overtrædelse af straffelovens §§ 266 b og 81, nr. 6.
Forældet. Meddelelsen er afløst af nr. 2/2011 af 20. november 2015.

Rigsadvokaten
Meddelelse nr. 2/2011
Dato 14. september 2011
J.nr. RA-2010-609-0080

Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b,
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.,
og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6

Indholdsfortegnelse:

  1. Indledning
  2. Sager vedrørende straffelovens § 266 b.
    1. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b
      1. Straffelovens § 266 b, stk. 1
        1. “Offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”
        2. “Udtalelse eller anden meddelelse”
        3. “Gruppe af personer”
        4. “Trues, forhånes eller nedværdiges” (grovhedskriteriet)
        5. “På grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”
      2. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 2 (propagandavirksomhed)
      3. Forholdet til ytringsfriheden
    2. Efterforskningen i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b
    3. Strafpåstanden
    4. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
      1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
      2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
  3. Sager vedrørende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
    1. Strafpåstanden
    2. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
      1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
      2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
  4. Sager om forbrydelser begået med baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 6
    1. Behandlingen af sager, hvor anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
      1. Efterforskning, herunder indikatorer for, at der foreligger et hadmotiv
      2. Tiltalen mv.
  5. Ophævelse af tidligere gældende retningslinjer

Bilag – Rundskrivelse om indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund

[Til indhold] 1. Indledning
I
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006, som nu afløses af denne meddelelse, var der
fastsat retningslinjer om, at der i sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse
af straffelovens § 266 b, samt i sager vedrørende
straffelovens § 266 b, hvor efterforskningen
indstilles efter retsplejelovens § 749,
stk. 1 eller 2, skulle ske forelæggelse for/underretning af den overordnede anklagemyndighed.

Forelæggelses- og indberetningsordningen videreføres i afsnit 2 i denne meddelelse. Afsnittet er – med henblik på at sikre en fortsat ensartet behandling af sagerne – udbygget med et underafsnit, hvor betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b er beskrevet bl.a. under henvisning til relevant retspraksis. Herudover er der indsat underafsnit om forholdet til ytringsfriheden samt om efterforskningen og strafpåstanden i disse sager.

Ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006 blev der endvidere etableret en indberetnings- og forelæggelsesordning vedrørende afgørelser i sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. Med henblik på fortsat at sikre en ensartet behandling af disse sager videreføres indberetnings- og forelæggelsesordningen i afsnit 3 i denne meddelelse. Afsnittet er udbygget med et underafsnit om betingelserne for anvendelse af loven.

Endelig er afsnit 4 i den tidligere meddelelse om anvendelse af bl.a. straffelovens § 81, nr. 6, i sager, hvor forbrydelsen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, udbygget med retningslinjer for sagernes behandling og med eksempler fra retspraksis. Formålet er at sikre, at politi og anklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af straffesager er opmærksomme på omstændigheder, der kan indikere, at lovovertrædelsen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det fremhæves bl.a., at politiet, når sådanne omstændigheder foreligger, skal sikre, at dette aspekt af sagen belyses i fornødent omfang under efterforskningen, og at anklagemyndigheden skal tilrettelægge bevisførelsen således, at der kan føres det fornødne bevis for, at der foreligger skærpende omstændigheder som nævnt i straffelovens § 81, nr. 6.

Afsnittet i den tidligere meddelelse om indberetning af sager om forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens § 81, nr. 7, udgår som følge af, at indberetningsordningen er ophørt. Politi og anklagemyndighed skal ved behandling af straffesager fortsat have fokus på, om straffelovsovertrædelsen har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat om samfundsspørgsmål af f.eks. politisk, religiøs, etisk eller faglig karakter. Det er således også i disse sager væsentligt, at politiet i givet fald søger at belyse et sådant motiv under efterforskningen, og at anklagemyndigheden tilrettelægger bevisførelsen således, at der kan føres det fornødne bevis for, at der foreligger skærpende omstændigheder som nævnt i straffelovens § 81, nr. 7.

Afsnit 5 vedrører ophævelse af tidligere Rigsadvokatmeddelelse.

Som bilag er medtaget rundskrivelse af 21. januar 2009 fra Politiets Efterretningstjeneste om indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund.

[Til indhold] 2. Sager vedrørende straffelovens § 266 b
Straffelovens § 266 b har følgende ordlyd:

“§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”

I de følgende afsnit gennemgås betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b, ligesom der fastsættes retningslinjer for politiets efterforskning og anklagemyndighedens tiltalerejsning og strafpåstande i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b. Endelig er der fastsat retningslinjer om forelæggelse for og underretning af den overordnede anklagemyndighed i disse sager.

[Til indhold] 2.1. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b
Straffelovens § 266 b blev indsat i straffeloven ved lov nr. 87 af 15. marts 1939, og bestemmelsen fik – på baggrund af betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination – sin nuværende ordlyd ved lov nr. 288 af 9. juni 1971.

Nedenfor gennemgås betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b med henvisninger bl.a. til relevant retspraksis. Utrykte afgørelser fra 2000 og frem er angivet med det domsnummer, de har i Rigsadvokatens oversigt over retspraksis vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b. Oversigten findes på Rigsadvokatens hjemmeside) og på AnklagerNet (vidensbasen).

[Til indhold] 2.1.1. Straffelovens § 266 b, stk. 1
I de følgende afsnit gennemgås de enkelte elementer i straffelovens § 266 b, stk. 1, bl.a. med eksempler fra retspraksis.

[Til indhold] 2.1.1.1. “Offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds”
Udtalelser eller meddelelser på offentlige møder, i aviser, radio og tv og i elektroniske udgaver af disse medier må anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Herudover må udtalelser fremsat i offentlige debatfora på hjemmesider og udtalelser på blogs på internettet som hovedregel anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der kan f.eks. henvises til dom 1.2.9. (udtalelser fremsat i tiltaltes blog) og U2003.2259V (sang lagt på tiltaltes hjemmeside), hvor retten i begge tilfælde vurderede, at udtalelserne var fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Ligeledes må udtalelser fremsat til journalister i anledning af interviews mv. som hovedregel anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Udtalelser fremsat til journalister kan dog ikke i alle tilfælde anses for fremsat med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der henvises til dom 1.4.1., hvor tiltalte blev frifundet for udtalelser fremsat til en tredje person, mens en journalist var til stede. Landsretten udtalte, at journalisten ikke havde bedt om et interview eller i øvrigt gjort det klart for tiltalte, at hans udtalelser ville blive gengivet ordret i avisen. Det havde således ikke fremstået som overvejende sandsynligt for tiltalte, at hans udtalelser ville blive udbredt til en videre kreds.

Udtalelser fremsat over for en enkeltperson på steder, der ikke er offentligt tilgængelige, f.eks. i et undersøgelsesrum på et hospital, i detentionen på en politistation, i en privat bolig, i en taxa eller i en privat have kan som udgangspunkt ikke anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der kan henvises til dom 1.4.6., hvor tiltalte havde fremsat udtalelser inde i sine forældres plejebolig på et plejehjem, hvor de dels blev overhørt af en person, som uden tiltaltes vidende befandt sig på et offentligt gangareal på plejehjemmet, dels af en person, der befandt sig inde i plejeboligen. Tiltalte blev frifundet, da retten fandt det betænkeligt at anse det for bevist, at der var tale om offentligt fremsatte udtalelser eller udtalelser med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Udtalelser fremsat over for en enkeltperson på offentligt tilgængelige steder, f.eks. på gaden, i offentlige transportmidler, i forretninger, på restaurationer og på banegårde kan efter omstændighederne anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Det er i denne situation efter retspraksis normalt en betingelse, at udtalelsen er overhørt af flere tilfældige udenforstående, og at dette må have stået den person, der har fremsat udtalelsen, klart (eller han eller hun i øvrigt har handlet forsætligt). Som eksempler på domme, hvor der sker domfældelse for udtalelser fremsat over for enkeltpersoner i det offentlige rum, kan der henvises til dom 1.2.6. (udtalelser ved busstoppested i overværelse af ca. 10 udenforstående personer), dom 1.1.12. (råbte i offentlig bus i overværelse af en del udenforstående personer), dom 1.2.8. (råbte i en shawarmabar i overværelse af flere personer), dom 1.1.31. (udtalelser fremsat utallige gange på banegård i flere personers påhør og over en længere periode) samt dom 1.1.32. (råbte til sikkerhedsvagt foran ambassade i flere personers påhør). Vedrørende symbolanvendelse over for enkeltpersoner kan henvises til domme nævnt under afsnit 2.1.1.2.

Udtalelser, der fremsættes i en lukket kreds af personer, f.eks. i bestyrelsen i en forening eller lignende, kan som udgangspunkt ikke anses for at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Et eksempel herpå er dom 1.4.2., hvor tiltalte i forbindelse med en fodboldkamp havde fremsat udtalelser inde i den bus, hvor spillerne fra det rivaliserende hold befandt sig. Retten fandt, at udtalelserne, der var fremsat under omstændigheder, hvor de kun kunne høres af en begrænset kreds, ikke var fremsat offentligt.

[Til indhold] 2.1.1.2. “Udtalelse eller anden meddelelse”
Udtrykket “udtalelse eller anden meddelelse” omfatter både skriftlige og mundtlige udtryksformer. Ved ordene “anden meddelelse” udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder eller karikaturer.

Handlinger, der indebærer anvendelse af almenkendte racistiske symboler, kan indebære en overtrædelse af § 266 b. Der kan henvises til U1994.993/1Ø, hvor placeringen af et brændende kors ved vejen ud for et hus beboet af en tyrkisk familie, blev anset for “en anden meddelelse” i straffelovens § 266 b’s forstand. Der kan endvidere henvises til dom 1.1.14., hvor afbildning af tre hagekors på murværket til en grillbar tilhørende en mand af tyrkisk herkomst blev anset for en overtrædelse af straffelovens § 266 b.

[Til indhold] 2.1.1.3. “Gruppe af personer”
Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, skal der være tale om en udtalelse, hvorved “en gruppe af personer” trues, forhånes eller nedværdiges.

Om denne betingelse anføres det i forarbejderne til § 266 b (FT 197071, Tillæg A, sp. 1187-88 og betænkning nr. 553/1969, s. 34), at “udtalelser rettet mod en enkeltperson må, hvis de ikke kan ses som udtryk for forhånelse eller forfølgelse af den gruppe, til hvilken den pågældende hører, bedømmes i henhold til straffelovens almindelige regler om freds- og æreskrænkelser.”

Hvorvidt en udtalelse rettet mod en enkeltperson tillige må anses som udtryk for en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af en gruppe af personer, beror på en samlet konkret vurdering af udtalelsens indhold, den situation, hvori udtalelsen fremsættes, samt baggrunden for udtalelsen.

Udtalelser fremsat over for enkeltpersoner, som gerningsmanden ikke har nogen anledning til at rette henvendelse til, og som gerningsmanden ikke har nogen forudgående relation til, vil kunne anses som udtryk for forhånelse mv. af den gruppe, som den forurettede person tilhører. Et eksempel på domfældelse i en sådan sag er dom 1.1.5., hvor tiltalte på offentlig gade til en tilfældig kvinde af irakisk afstamning råbte: “Rejs hjem, hvor du kommer fra. Rejs hjem til Khomeini. Unge indvandrere voldtager og voldtager. Frit Europa”. Et andet eksempel er dom 1.1.12., hvor udtalelserne blev fremsat i en offentlig bus over for en gruppe somaliske piger, der var passagerer i bussen, idet tiltalte råbte: “Perkersvin”, “sorte so”, “sorte svin” og “skrub hjem til det land I kommer fra”, samt dom 1.2.6., hvor den pågældende ved et busstoppested i overværelse af ca. 10 udenforstående uden anledning eller forudgående kontakt sagde til en kvinde: “Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo”.

Hvis udtalelserne er fremsat f.eks. under et skænderi eller en konflikt mellem to (eller flere) personer, og skænderiet ikke er begrundet i det forhold, at den forurettede person tilhører en bestemt gruppe af personer omfattet af straffelovens § 266 b, må udtalelserne som udgangspunkt antages at have karakter af skældsord, der tager sigte på at fornærme den forurettede personligt. I en sådan situation vil udtalelserne normalt ikke være fremsat med forsæt til at true, forhåne eller nedværdige den gruppe af personer, som den forurettede tilhører. Dette kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor der er tale om længerevarende nabostridigheder, eller sager, der udspringer af færdselsmæssige uoverensstemmelser. Udtalelserne vil, når sådanne omstændigheder foreligger, i stedet kunne være omfattet af straffelovens almindelige regler om freds- og æreskrænkelser.

Visse personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, er i kraft af deres hverv særligt udsat for udtalelser, som kan være af truende, forhånende eller nedværdigende karakter. Det drejer sig f.eks. om polititjenestemænd, togførere, buschauffører, fængselsbetjente mv. Når det på baggrund af udtalelsernes karakter og sagens konkrete omstændigheder må lægges til grund, at udtalelserne bliver fremsat på grund af disse personers udførelse af deres tjeneste eller hverv (f.eks. gennemførelse af en politiforretning eller billetkontrol) og ikke på grund af disse personers tilhørsforhold til f.eks. bestemte etniske grupper, vil der som udgangspunkt ikke skulle rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Der må således normalt antages at være tale om skældsord mv. rettet mod den pågældende enkelte offentlige ansatte som følge af utilfredshed med vedkommendes udførelse af sit arbejde og ikke en udtalelse rettet mod f.eks. den etniske gruppe, som den forurettede tilhører. Det vil i stedet – afhængigt af udtalelsernes karakter – kunne være relevant at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, eller § 121.

På samme måde vil f.eks. privatansatte vagter, dørmænd og butiksdetektiver mv. på grund af karakteren af deres arbejde være særligt udsat for sådanne udtalelser. Også i disse tilfælde vil der som udgangspunkt ikke skulle rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvis det på baggrund af omstændighederne i sagen må lægges til grund, at udtalelserne er fremsat på grund af de pågældendes udøvelse af deres erhverv og ikke f.eks. på grund af disse personers race eller seksuelle orientering.

[Til indhold] 2.1.1.4. “Trues, forhånes eller nedværdiges” (grovhedskriteriet)
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 266 b (FT 1970-71, Tillæg A, sp. 1187-88 og betænkning nr. 553/1969, s. 34), “at forhold af mindre grovhed holdes uden for det strafbare område”. Det fremgår endvidere, at videnskabeligt fremsatte teorier om racemæssige, nationale eller etniske forskelligheder falder uden for bestemmelsen, og at der formentlig også med hensyn til udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig sammenhæng, men på anden måde som led i en saglig debat, kan være anledning til at regne med et område af straffrihed.

Disse bemærkninger havde sammen med forslaget om at begrænse anvendelsesområdet til udtalelser og andre meddelelser, der fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, jf. afsnit 2.1.1.1., til formål at sikre, at der ved anvendelsen af straffelovens § 266 b tages fornødent hensyn til ytringsfriheden.

Hensynet til ytringsfriheden blev yderligere understreget ved, at udtrykket “gøres til genstand for nedsættende omtale” i det oprindelige forslag til formulering af § 266 b under Folketingets behandling af lovforslaget blev ændret til “nedværdiges” (FT 1970-71, Tillæg B, sp. 3001).

Det følger af retspraksis, at udtalelser, der indebærer, at en bestemt gruppe generelt mangler værdi som mennesker, som udgangspunkt opfylder grovhedskriteriet i straffelovens § 266 b. Det gælder f.eks. ved negativt ladede sammenligninger med dyr.

Som eksempler på domme om sammenligninger med dyr, hvor grovhedskriteriet blev anset for opfyldt, kan bl.a. nævnes dom 1.1.6. (“yngler som rotter”), dom 1.1.11. (“formere sig som rotter”), dom 1.1.12. (“Perker svin, sorte so, sorte svin”), dom 1.1.16. (“den eneste forskel på muhamedanere og rotter er, at rotter ikke får socialhjælp”), dom 1.1.24. (“du ligner en abe”, “det er meget værre, at du er fra Marokko – I er en flok aber” mv.) og dom 1.1.31. (“Alle sorte skal ud af landet”, “sorte svin”, “abe”,” tag ned og spis bananer i palmetræerne” mv.).

Herudover er der i en række sager sket domfældelse ved sammenligninger med sygdomme. Det gælder f.eks. U1999.296V (“De sorte breder sig alle steder. Det er ligesom en kræftsygdom!”) og U1995.889H, hvor jøder blev betegnet som en pest.

Også generaliserende påstande om grov kriminalitet er efter retspraksis som udgangspunkt tilstrækkeligt til, at grovhedskriteriet må anses for opfyldt. Eksempler på domfældelser i anledning af beskyldninger om grov kriminalitet er dom nr. 1.1.5. (“unge indvandrere voldtager og voldtager”), dom 1.1.7. (“nej til flere muhammedanervoldtægter”), dom 1.1.9. (“Massevoldtægter, grov vold, bandekriminalitet”), dom 1.2.1. (“kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os”) og dom 1.2.7. (“især muslimerne, der laver vold, kriminalitet og begår voldtægt”). Derimod var det i U1980.465Ø ikke en overtrædelse af straffelovens § 266 b at udtale, at “fremmedarbejderne misbruger vort socialsystem”.

Det bemærkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten bør modsætte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at føre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor Højesteret tilkendegav, at der ikke havde været grundlag for at give tiltalte adgang til den ønskede bevisførelse, der bl.a. havde til formål at godtgøre, at tiltaltes udtalelser hvilede på videnskabelige undersøgelser.

Blandt andre eksempler på sager, hvor grovhedskriteriet er anset for opfyldt, kan nævnes dom 1.1.2., hvor tiltalte som tilskuer til en fodboldkamp gentagne gange råbte: “Dem, der hader negere, klapper nu”, og klappede, samt dom 1.2.6., hvor det blev anset for strafbart til en kvinde i børnenes påhør at udtale: “Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig”.

Strafbarheden afhænger ikke af, om den pågældende gruppe rent faktisk har følt sig truet, forhånet eller nedværdiget. Strafbarheden beror på en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenhæng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forhånende og/eller nedværdigende.

[Til indhold] 2.1.1.5. “På grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”
Med “race” henvises der ifølge forarbejderne til den inddeling, der foretages i antropologien af menneskeslægten på grundlag af arvelige egenskaber, mens der med “etniske oprindelse” henvises til en inddeling på grundlag af kulturelle kendetegn.

Med “national oprindelse” forstås formentlig en persons tilhørsforhold til en nation eller oprindelse i denne nations befolkning, og der skal i den forbindelse næppe udelukkende lægges vægt på statsborgerskab.

Begrebet “tro” er ikke nærmere defineret i forarbejderne, mens der med “seksuelle orientering” efter forarbejderne forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling. Udtrykket tager navnlig sigte på homoseksualitet, men dækker også f.eks. transvestitisme.[1] [Til indhold] 2.1.2. Betingelserne for anvendelse af straffelovens § 266 b, stk. 2 (propagandavirksomhed)
Straffelovens § 266 b, stk. 2, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 309 af 17. maj 1995 om ændring af straffeloven (Racediskrimination mv.).

Det fremgår af forarbejderne til loven (lovforslag L 46, Folketingsåret 1994-95, de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. og 3.2.), at baggrunden for lovændringen var stadig mere fremtrædende tendenser til intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark og i udlandet, og at den seneste tids begivenheder i Danmark kunne tages som tegn på, at nynazister – især fra Tyskland – opfattede Danmark som et fristed, hvorfra der kunne udbredes litteratur mv. med nazistiske og racistiske ytringer.

Efter forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 2, skal begrebet “propaganda” forstås som udøvelsen af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen.

Det vil kunne tale for at henføre forholdet under stk. 2, hvis overtrædelsen er begået af flere i forening. Dette gælder navnlig, hvis de pågældende personer har samvirket i mere end en enkeltstående situation, herunder hvis de tilhører samme forening eller organisation, og fremsættelsen af ytringer af den omhandlede karakter må anses for at være sket som led i den pågældende organisations virke.
Også en mere omfattende udbredelse af ytringer kan tale for at bringe § 266 b, stk. 2, i anvendelse. Der må i den forbindelse navnlig lægges vægt på, om ytringerne er fremsat i et medium, der indebærer en større udbredelse, eksempelvis et trykt skrift, radio, tv, internettet eller andet elektronisk medium.

Der er med bestemmelsen ikke tilsigtet en udvidelse af det strafbare område i forhold til stk. 1, herunder forudsætningen om, at ytringen skal være af en vis grovere karakter. Imidlertid skal der, når forholdet har karakter af propagandavirksomhed, efter forarbejderne foretages en helhedsvurdering, således at en systematisk anvendelse af stærkt negativt ladede udtalelser og påstande vedrørende bestemte grupper af personer, der er beskyttet af bestemmelsen, efter omstændighederne kan føre til, at kravet om grovhed må anses for opfyldt, selv om de enkelte udtalelser mv. ikke isoleret set fuldt ud opfylder dette krav.

Der er i retspraksis vedrørende straffelovens § 266 b, stk. 2, bl.a. lagt vægt på, om udtalelserne hidrører fra medlemmer af en politisk organisation, om de er fremsat som led i udbredelsen af denne organisations politiske holdninger, om de er fremkommet igennem en længere periode, og om de har til formål at påvirke meningsdannelsen.

Som eksempler på domme, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, kan nævnes: dom 2.2.1. (om en artikel lagt ud en politisk listes hjemmeside på internettet), U2003.1428Ø (dom 2.2.3), hvor en forening på internettet og på løbesedler havde udbredt udtalelser omfattet af § 266 b, U2003.1947Ø (dom 2.2.4.), hvor medlemmer af en politisk organisation fremstillede annonce og plakater, samt U2004.734H (dom 2.2.5.), hvor udtalelserne var fremsat som led i en valgkamp og på den pågældende politikers hjemmeside. Herudover kan nævnes dommene 2.2.6. og 2.2.7. (udtalelserne var fremsat på et debatmøde, i et fjernsynsprogram og i radioudsendelser, vedrørte et emne, som den pågældende i en årrække havde udtalt sig om, og havde til formål at påvirke meningsdannelsen).

Der skete frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, i dom 1.1.8. (debatindlæg på politisk partis hjemmeside), idet retten ikke fandt det godtgjort, at fremsættelsen af udtalelserne havde karakter af propagandavirksomhed. Også i dom 1.1.13. skete der frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2. Retten lagde vægt på, at der var tale om en privat hjemmeside, og at tiltalte ikke havde foretaget foranstaltninger med henblik på, at et stort antal personer skulle besøge hjemmesiden eller blive gjort opmærksom på denne.

[Til indhold] 2.1.3. Forholdet til ytringsfriheden
Straffelovens § 266 b skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som indeholder en beskyttelse af ytringsfriheden. Beskyttelsen er ikke absolut, idet der kan foretages indgreb i retten til ytringsfrihed, hvis betingelserne i artikel 10, stk. 2, er opfyldt, dvs. hvis et indgreb i ytringsfriheden er nødvendig i et demokratisk samfund ud fra nærmere angivne formål.

Af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende artikel 10 fremgår bl.a., at politikeres ret til ytringsfrihed tillægges meget stor betydning. Domstolen har således udtalt, at mens retten til ytringsfrihed er vigtig for enhver, er den i særdeleshed vigtig for folkevalgte politikere, idet de repræsenterer deres vælgere, henleder opmærksomheden på vælgernes interesser og forsvarer deres interesser. Indgreb i en valgt politikers ytringsfrihed vil derfor blive undergivet en meget intensiv prøvelse af Domstolen ved vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund.

Der skal i den enkelte sag foretages en konkret proportionalitetsafvejning af, om et indgreb i ytringsfriheden kan anses for at være nødvendigt i et demokratisk samfund. Et indgreb kan f.eks. være begrundet i hensynet til at beskytte en gruppe af personer mod racediskriminerende udtalelser, og der skal i sådanne tilfælde foretages en afvejning af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til at beskytte grupper af personer mod sådanne racistiske ytringer mv.

Hensynet til ytringsfriheden indebærer ikke, at f.eks. politikere ikke kan straffes for udtalelser omfattet af straffelovens § 266 b. Der foreligger således en række afgørelser fra bl.a. Højesteret, hvor danske politikere er blevet straffet for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Der henvises til dommene U2000.2234H (stifter af politisk parti samt i flere perioder medlem af Folketinget), dom 1.1.7. (næstformand i politisk parti), U2003.1947Ø (fire medlemmer af politisk organisation), U2003.2435V (udtalelser fremsat på politisk partis landsmøde), U2004.734H (spidskandidaten for et politisk parti) og dom 1.2.7. (kandidat for politisk parti). Som det fremgår af disse afgørelser, skal der foretages en konkret vurdering af, om udtalelsen er omfattet af straffelovens § 266 b, således som bestemmelsen skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hensynet til ytringsfriheden kan også få betydning f.eks. i sager, hvor journalister formidler udtalelser, der er fremsat af andre. Et eksempel herpå er Domstolens afgørelse i sagen Jersild mod Danmark (23/9 1994), hvor en journalist i tvprogrammet “Søndagsavisen” interviewede nogle “Grønjakker”, der fremkom med en række udtalelser omfattet af straffelovens § 266 b. Domstolen fandt, at hensynet til ytringsfriheden i den foreliggende sag måtte veje tungere end hensynet til at beskytte medlemmerne af de befolkningsgrupper, som de “mere end krænkende” udtalelser rettede sig imod. Domstolen anførte i den forbindelse bl.a., at det var en afgørende omstændighed ved sagen, at journalisten ikke selv fremkom med de krænkende udtalelser.

[Til indhold] 2.2. Efterforskningen i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b
Når politiet modtager en anmeldelse, eller hvis politiet bliver opmærksom på udtalelser mv., iværksætter politiet efterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at der er begået en overtrædelse af straffelovens § 266 b, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan en anmeldelse afvises, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, og efterforskningen kan efter stk. 2, 1. pkt., indstilles, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.

I sager, hvor politiet modtager en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b, bør der bl.a. for at klarlægge formålet med og baggrunden for udtalelsen mv. som altovervejende hovedregel foretages afhøring af den person, som har fremsat udtalelsen eller meddelelsen, ligesom der bør ske afhøring af den forurettede (anmelder) i sagen. Det gælder dog ikke, hvis det er helt åbenbart, at der efter udtalelsens indhold og karakter mv. ikke foreligger en overtrædelse af straffelovens § 266 b.
Det vil i forbindelse med afhøringen af den pågældende være relevant bl.a. at få belyst nærmere, hvad der er sagt, hvor det er sagt, og om udenforstående har overhørt ytringen. Hvis dette er tilfældet, bør der ske afhøring af disse vidner. Herudover bør det under afhøringen søges belyst, om der forud for udtalelsens eller meddelelsens fremsættelse har været uoverensstemmelser mellem parterne eller lignende.

Er der tale om udtalelser eller meddelelser fremsat i medierne eller via internettet, bør der tilvejebringes en kopi af den pågældende artikel, video eller lignende.

FN’s Racediskriminationskomité har i to klagesager – Gelle mod Danmark fra marts 2006 (klagesag nr. 34/2004) og Adan mod Danmark fra august 2010 (klagesag nr. 43/2008) – givet udtryk for, at det udgør en krænkelse af FN’s Racediskriminationskonvention, hvis der ikke gennemføres en effektiv efterforskning med henblik på at beslutte, om der er sket en racediskriminerende handling.

Begge sager drejede sig om udtalelser i anledning af, at Dansk Somalisk Forening var blevet hørt over et lovforslag om forbud mod kvindelig omskæring. I den ene sag havde en politiker i et læserbrev udtrykt kritik af, at foreningen var blevet hørt, og i den anden sag havde en anden politiker i en radioudsendelse tilsluttet sig denne kritik. Eftersom den ene udtalelse blev fremsat i et læsebrev og den anden i en radioudsendelse, lå indholdet af udtalelserne fast. I den første sag blev der efter en juridisk vurdering ikke indledt en egentlig efterforskning i anledning af anmeldelsen. I den anden sag blev efterforskningen indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, under henvisning til, at “udtalelsen ikke gik ud over den særligt vidtgående ytringsfrihed, som gælder for politikere om kontroversielle samfundsanliggender”. Ingen af de to politikere blev afhørt forud for afgørelsen af sagerne.

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) klagede over afgørelserne til FN’s Racediskriminationskomité, der fandt, at Danmark havde krænket artikel 2, stk. 1, litra d, og artikel 4 i FN’s Racediskriminationskonvention ved ikke at gennemføre en effektiv efterforskning med henblik på at beslutte, om der var sket en racediskriminerende handling eller ej.

På den baggrund skal det understreges, at der i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, uanset at det nærmere indhold af udtalelsen må anses for at ligge fast, som altovervejende hovedregel bør foretages en afhøring af de personer, der er involveret i sagen, jf. også ovenfor.

[Til indhold] 2.3. Strafpåstanden
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, er i førstegangstilfælde som udgangspunkt bøde. Sagerne kan afgøres ved, at tiltalte vedtager et udenretligt bødeforelæg.

Ved overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, om propagandavirksomhed, bør anklagemyndigheden i almindelighed nedlægge påstand om frihedsstraf.

Der henvises i øvrigt til oversigten over retspraksis vedrørende sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, der findes på Rigsadvokatens hjemmeside (www.rigsadvokaten.dk) og på AnklagerNet (Vidensbasen).

[Til indhold] 2.4. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
[Til indhold] 2.4.1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
Alle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvor der er rejst sigtelse, forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

I de tilfælde, hvor der rejses tiltale mod personer omfattet af medieansvarsloven, følger Rigsadvokatens tiltalekompetence også af medieansvarslovens § 28.

Hvis Rigsadvokaten kan tiltræde indstillingen, sendes sagen til statsadvokaten, som udfærdiger anklageskrift, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 3.

Hvis det indstilles, at påtale opgives, eller hvis Rigsadvokaten ikke kan tiltræde en indstilling om tiltalerejsning, sender Rigsadvokaten sagen til politidirektøren med en begrundelse for, at Rigsadvokaten finder, at påtale skal opgives.

Politidirektøren underretter snarest sigtede og andre, der må antages at have en rimelig interesse heri, om påtaleopgivelsen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, 1. pkt. Politidirektørens underretning skal indeholde Rigsadvokatens begrundelse for afgørelsen samt vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremgå, at 2-månedersfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2, for omgørelse af afgørelsen regnes fra det tidspunkt, hvor Rigsadvokatens afgørelse er truffet, ligesom det skal fremgå, at afgørelsen kan påklages til Justitsministeriet.

[Til indhold] 2.4.2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
Alle sager, hvor politidirektøren finder, at en anmeldelse om overtrædelse af § 266 b bør afvises efter retsplejelovens § 749, stk. 1, eller hvor der efter § 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at fortsætte efterforskningen, skal forelægges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen bør afvises, eller efterforskningen indstilles.

Hvis statsadvokaten tiltræder indstillingen, underretter politidirektøren snarest dem, der må antages at have rimelig interesse heri, om afgørelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Underretningen skal indeholde statsadvokatens begrundelse for afgørelsen og vejledning om klageadgang. Det skal fremgå, at afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten skal underrettes om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter, herunder kopi af de udtalelser eller meddelelser, som sagen vedrører.

[Til indhold] 3. Sager vedrørende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. trådte i kraft i 1971 for at muliggøre Danmarks ratifikation af FN´s Racediskriminationskonvention. Loven blev ændret i 1987, hvor diskriminationsgrunden “seksuel orientering” blev indsat.
§ 1 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. har følgende ordlyd:

“§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.”

Af forarbejderne til bestemmelsen (FT 1970-71, Tillæg A, sp. 1167-68 og betænkning nr. 553/1969, s. 35-37) fremgår, at den omfatter enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsmæssigt eller almennyttigt øjemed stilles til rådighed for almenheden. Omfattet af bestemmelsen er f.eks. ydelser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver art, uanset deres karakter af butik, værksted, klinik eller lignende, adgang til læge- og tandlægebehandlings samt advokat- og arkitektbistand, adgang til befordring af enhver art med befordringsmidler, der udbydes til almenheden, samt adgang til betjening i restauranter, hoteller, pensionater mv. Endvidere omfatter bestemmelsen erhvervsmæssigt salg og udlejning – herunder fremleje – af fast ejendom, lejlighed eller del heraf samt udlejning inden for almennyttige boligselskaber.

Virksomheden behøver ikke at være indehaverens hovederhverv, og det er uden betydning, om den giver og/eller tilsigter at give overskud. Bestemmelsen omfatter den, der udøver eller giver ordre til udøvelse af forskelsbehandling, uanset om han eller hun er den ansvarlige for virksomheden eller blot er ansat.

Nægtelse af betjening foreligger såvel ved udtrykkeligt afslag på en fremsat anmodning som ved undladelse uden egentligt afslag.

Krav om højere pris eller på andre måder ugunstigere vilkår over for personer af bestemte racer eller lignende omfattes af bestemmelsen, jf. udtrykket “på samme vilkår som for andre”.

Loven omfatter ikke uagtsomt forhold, jf. § 2.

Det følger af § 3, at der kan pålægges selskaber bødeansvar for overtrædelse af § 1. Der bør rejses tiltale mod såvel den person, som udøver forskelsbehandlingen, som den ejer, leder eller lignende, herunder et selskab, som måtte have pålagt en medarbejder at udøve forskelsbehandlingen.

[Til indhold] 3.1. Strafpåstanden
Der bør som udgangspunkt nedlægges påstand om bødestraf i sager om overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race mv. Hvis der findes grundlag for at rejse tiltale mod både den person, der har udøvet forskelsbehandling, og en ejer/leder, herunder en juridisk person, skal der nedlægges påstand om, at ejeren/lederen idømmes en skærpet bøde.

Fra retspraksis kan nævnes:

I U1999.1286Ø blev en dørmand idømt en bøde på 1.000 kr. for at have nægtet en person adgang til et diskotek på grund af dennes etniske oprindelse.

I U2003.2438V blev en pizzariaejer for overtrædelse af § 1, stk. 1, idømt en bøde på 5.000 kr. for at have nægtet at sælge pizzaer til tyskere og franskmænd.

I U2004.641V blev to dørmænd for overtrædelse af § 1, stk. 2, idømt hver en bøde på 1.000 kr. for at have nægtet en eller flere personer adgang til en restaurant. Endvidere blev bestyreren idømt en bøde på 5.000 kr. og bevillingshaveren (et aktieselskab) en bøde på 10.000 kr. for henholdsvis at have pålagt og udstedt retningslinjer til dørmændene om at modvirke, at der i restaurationen skete grupperinger af personer, der havde anden etnisk oprindelse end dansk.

I Retten i Hillerøds dom af 10. december 2008 blev en vicevært idømt en bøde på 500 kr., idet han ikke ville leje et forsamlingshus ud til en familie på grund af familiens etniske oprindelse.

I U2009.2068Ø blev en dørmand idømt en bøde på 1.000 kr. for at have nægtet 5 personer af brasiliansk afstamning adgang til restauranten på grund af deres etniske oprindelse.

Ligeledes kan nævnes Københavns Byrets udeblivelsesdom af 24. august 2010, hvor et diskotek blev idømt en bøde på 10.000 kr. ved som bevillingshaver at have været ansvarlig for, at dørmænd, der var ansat ved diskoteket, nægtede flere personer adgang til diskoteket på grund af deres etniske oprindelse.

[Til indhold] 3.2. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed
[Til indhold] 3.2.1. Sager, hvor der er rejst sigtelse
Alle sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., hvor der er rejst sigtelse, forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

I de tilfælde, hvor det indstilles, at der rejses tiltale, og Rigsadvokaten kan tiltræde indstillingen, sendes sagen til politidirektøren, som udfærdiger anklageskrift og indbringer sagen for retten.

Hvis det indstilles, at påtale opgives, eller hvis Rigsadvokaten ikke kan tiltræde en indstilling om tiltalerejsning, sender Rigsadvokaten sagen til politidirektøren med en begrundelse for, at Rigsadvokaten finder, at påtale skal opgives.

Politidirektøren underretter snarest sigtede og andre, der må antages at have en rimelig interesse heri, om påtaleopgivelsen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, 1. pkt. Politidirektørens underretning skal indeholde Rigsadvokatens begrundelse for afgørelsen samt vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremgå, at 2-månedersfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2, for omgørelse af afgørelsen regnes fra det tidspunkt, hvor Rigsadvokatens afgørelse er truffet, ligesom det skal fremgå, at afgørelsen kan påklages til Justitsministeriet.

[Til indhold] 3.2.2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse
Alle sager, hvor politidirektøren finder, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. bør afvises efter retsplejelovens § 749, stk. 1, eller hvor der efter § 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at fortsætte efterforskningen, skal forelægges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen bør afvises, eller efterforskningen indstilles.

Hvis statsadvokaten tiltræder indstillingen, underretter politidirektøren snarest dem, der må antages at have rimelig interesse heri, om afgørelsen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 3. Underretningen skal indeholde statsadvokatens begrundelse for afgørelsen og vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremgå, at afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten skal underrettes om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter.

[Til indhold] 4. Sager om forbrydelser begået med baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 6
Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 6, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen (lovforslag L 99, Folketingsåret 2003-2004, de specielle bemærkninger), at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives forhold som offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også kunne anvendes f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.

Fortolkningen af ordene “etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal efter forarbejderne ske med udgangspunkt i straffelovens § 266 b.

Bestemmelsen finder anvendelse både ved fastsættelse af bødestraf og fængselsstraf.

Rigsadvokaten afgav i april 2008 en redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. Redegørelsen indeholder en nærmere gennemgang af anvendelsen af bl.a. straffelovens § 81, nr. 6, i retspraksis. Der henvises til redegørelsen, der kan findes på Rigsadvokatens hjemmeside (www.rigsadvokaten.dk) og AnklagerNet (Vidensbasen).

[Til indhold] 4.1. Behandlingen af sager, hvor anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, kan være relevant
Det er en forudsætning for en effektiv bekæmpelse af hadforbrydelser, at politi og anklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af straffesager er opmærksomme på omstændigheder, der kan indikere, at lovovertrædelsen helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Retningslinjerne i de følgende afsnit har til formål at sikre, at politiet, når sådanne omstændigheder foreligger, under efterforskningen iværksætter de undersøgelser, der er nødvendige for at belyse dette aspekt af sagen, og at anklagemyndigheden i sådanne sager tilrettelægger bevisførelsen således, at der kan føres det fornødne bevis for, at der foreligger skærpende omstændigheder som nævnt i straffelovens § 81, nr. 6.

[Til indhold] 4.1.1. Efterforskning, herunder indikatorer for, at der foreligger et hadmotiv
Politiet skal ved modtagelse af anmeldelser og under efterforskningen af straffesager være opmærksom på, om der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at lovovertrædelsen helt eller delvist kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende – om der foreligger et såkaldt hadmotiv.

Er der indikation for, at der i sagen kunne foreligge et sådan hadmotiv, skal dette motiv søges nærmere belyst under efterforskningen.

En indikation for, at der kunne foreligge et hadmotiv, kunne f.eks. være oplysninger om, at den mistænkte umiddelbart inden, under eller i forlængelse af lovovertrædelsen fremkom med (negative) tilkendegivelser vedrørende forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Et eksempel herpå er dom nr. 3 i Rigsadvokatens redegørelse fra april 2008, hvor der opstod diskussion om, hvorvidt forurettede var homoseksuel. Den tiltalte opfordrede forurettede til at kysse sig, hvorefter han nikkede forurettede en skalle. Retten fandt det bevist, at volden i hvert fald delvist havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering. Et andet eksempel er dom nr. 6 i Rigsadvokatens redegørelse. I denne sag spurgte tiltalte umiddelbart inden voldsudøvelsen forurettede, om han var homoseksuel, hvilket forurettede bekræftede, og retten fandt på denne baggrund, at der forelå skærpende omstændigheder, jf. § 81, nr. 6.

En anden indikation for tilstedeværelsen af et hadmotiv kunne være oplysninger om, at den mistænkte har opsat plakater eller lavet graffiti eller lignende på gerningsstedet eller andre steder, der henviser til en organisation eller forening, der tilskrives f.eks. stærkt racistiske eller homofobiske synspunkter.

Også oplysninger om, at den mistænkte har et tilhørsforhold til eller sympatier for en sådan organisation, forening mv. vil kunne være en indikation for et hadmotiv. Der kunne f.eks. være oplysninger i sagen om, at den mistænkte på gerningstidspunktet eller almindeligvis var iført tøj med symboler eller påskrifter, der henviser til en organisation, forening mv., der tilskrives stærkt racistiske eller homofobiske synspunkter. Som et eksempel på en sådan sag kan f.eks. henvises til U2007.1679Ø, hvor tiltalte i en sag om bl.a. vold efter straffelovens § 244 mod en person af anden etnisk herkomst end dansk, var iført en T-shirt med påskriften “Dansk Front”. Straffen blev skærpet under henvisning til straffelovens § 81, nr. 6. Der kan endvidere henvises til sag nr. 1 i Rigsadvokatens redegørelse fra april 2008, hvor tiltalte i en sag om bl.a. forsøg på vold efter straffelovens § 245, jf. § 21, mod en person af anden etnisk herkomst end dansk var iført en T-shirt med påskriften “Patriot”, ligesom den pågældende var medlem af foreningen Dansk Front. Også i denne sag blev straffen skærpet under henvisning til straffelovens § 81, nr. 6.

Herudover kan det være en indikation for, at der foreligger et hadmotiv, at forurettede på tidspunktet for lovovertrædelsen deltog i en aktivitet, som relaterede sig til forurettedes etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering (f.eks. en bøn, et møde eller en demonstration), eller at lovovertrædelsen var rettet mod eller fandt sted på en lokalitet, der må anses for at være almindelig kendt som mødested for personer med en bestemt etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering (f.eks. kirke, moske, synagoge, kulturhuse, beværtninger eller bestemte parker). Endelig kan det være en indikation for, at der er tale om en hadforbrydelse, hvis der tidligere har været lignende episoder på eller rettet mod den samme lokalitet, eller hvis forurettede forud for episoden har været udsat for chikane f.eks. i form af negative mails, telefonopkald eller verbale overfald på grund af sin etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

De oplysninger, som politiet modtager i forbindelse med anmeldelsen af lovovertrædelsen eller indsamler umiddelbart efter, at lovovertrædelsen er begået, har afgørende betydning for, om politiet senere under efterforskningen er opmærksom på at søge at få klarlagt, om lovovertrædelsen har baggrund i de forhold, der er nævnt i straffelovens § 81, nr. 6, og dermed også for anklagemyndighedens muligheder for under en senere straffesag at føre bevis for, at lovovertrædelsen var begrundet i den forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Politiet skal, når en eller flere af ovennævnte indikatorer er tilstede, eller hvis der er andre omstændigheder i sagen, der peger i retning af et hadmotiv, under efterforskningen søge at belyse motivet nærmere under afhøringen af forurettede, mistænkte/sigtede og eventuelle vidner til episoden. Herudover vil det afhængig af sagens karakter og de konkrete omstændigheder i øvrigt kunne være relevant at afhøre mistænktes familie og bekendtskabskreds med henblik på f.eks. at afdække et tilhørsforhold til eller sympatier for organisationer eller foreninger, der tilskrives stærkt racistiske eller homofobiske synspunkter, ligesom det vil kunne være relevant at foretage ransagning af den mistænktes bopæl, herunder computer.

Derudover kan der være behov for særligt lokalkendskab eller kontakter til interesseorganisationer med henblik på eksempelvis at få afdækket, om en bestemt lokalitet er kendt som et lokalt mødested for homoseksuelle eller personer tilhørende bestemte etniske grupper.

En forudgående konflikt mellem mistænkte/sigtede og forurettede udelukker ikke, at der samtidig kan være tale om et hadmotiv, idet det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det også skal anses for en skærpende omstændighed, når forbrydelsen kun delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering mv.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor det forhold, at der i forbindelse med lovovertrædelsen er fremsat krænkende udtalelser, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der foreligger et hadmotiv til lovovertrædelsen. Dette har i retspraksis navnlig været tilfældet i sager, hvor konflikten opstår under forurettedes udførelse af sit hverv (f.eks. under gennemførelse af en politiforretning eller i forbindelse med billetkontrol), og hvor det på baggrund af omstændighederne i sagen må antages, at det udelukkende er den pågældendes udførelse af sit hverv, der er årsagen til lovovertrædelsen, jf. også afsnit 2.1.1.3. ovenfor om straffelovens § 266 b.

Et eksempel herpå er U2008.65Ø, hvor tiltalte udøvede vold mod en buschauffør efter straffelovens § 119, stk. 1, og samtidig kaldte ham for bl.a. “perker” og “perkersvin” og bl.a. fremkom med bemærkningen “hvorfor kommer I her til landet?”. Landsretten fandt, at volden – uanset de samtidig fremsatte krænkende udtalelser – ikke med den fornødne sikkerhed kunne anses for at have baggrund i buschaufførens etniske oprindelse, men udelukkende skyldtes irritation over, at buschaufføren ikke var stoppet og havde taget tiltalte med. Straffelovens § 81, nr. 6, fandt således ikke anvendelse.

Et andet eksempel er dommen gengivet i U2009.83Ø, hvor tiltalte havde udøvet vold mod en togrevisor efter straffelovens § 119, stk. 1, og samtidig kaldt forurettede for “perker”. Tiltalte havde bl.a. forklaret, at han var “stangstiv”, og at han havde kaldt forurettede for “perker”, som var en fællesbetegnelse, han brugte om alle udlændinge, uden at han lagde noget i det. Landsretten fandt – uanset tiltaltes udtalelser under overfaldet – ikke grundlag for at forhøje straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6, idet det ikke fandtes bevist, at overfaldet havde baggrund i togrevisorens etniske oprindelse.

[Til indhold] 4.1.2. Tiltalen mv.
Anklagemyndigheden skal inden tiltalerejsning være opmærksom på, hvorvidt der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at forbrydelsen helt eller delvis kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. afsnit 4.1.1. ovenfor.

Hvis dette er tilfældet, skal anklagemyndigheden påse, at dette motiv er søgt belyst i tilstrækkeligt omfang under efterforskningen. Hvis et eventuelt hadmotiv ikke er søgt afdækket i tilstrækkelig grad, skal anklagemyndigheden sende sagen retur til politiet med henblik på yderligere efterforskning af motivet.

Hvis motivet efter anklagemyndighedens vurdering er belyst tilstrækkeligt, og betingelserne for at anvende straffelovens § 81, nr. 6, må anses for opfyldt, skal straffelovens § 81, nr. 6, som udgangspunkt citeres i anklageskriftet/retsmødebegæringen. Endvidere skal der i fornødent omfang indkaldes vidner eller ske bevisførelse i øvrigt, der kan belyse dette aspekt af sagen.

Under hovedforhandlingen skal anklagemyndigheden sørge for at belyse et eventuelt hadmotiv ved afhøring af vidner og dokumentation af relevante oplysninger herom. Herudover skal anklagemyndigheden under proceduren vedrørende straffastsættelsen fremhæve et eventuelt hadmotiv som en skærpende omstændighed. Dette gælder også i tilfælde, hvor straffelovens § 81, nr. 6, ikke måtte være citeret i anklageskriftet, men hvor betingelserne for anvendelse af bestemmelsen ikke desto mindre må anses for opfyldt.

Endelig skal anklagemyndigheden opfordre til, at retten i dommen udtrykkeligt forholder sig til spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6.

[Til indhold] 5. Ophævelse af tidligere gældende retningslinjer
Denne meddelelse erstatter Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006, der samtidig ophæves.

Jørgen Steen

[Til indhold] Afskrift

Informationsejer
Rigspolitiet, PET
Dato (første udgivelse)
21. januar 2009
Kontakt
PET
Jour.nr. 2008-60-7

Rundskrivelse
Indberetning af kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund
Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle forhold, der kan have racistisk baggrund, og som er rettet mod udlændinge. Ordningen blev ved rundskrivelse af 18. december 2001 udvidet til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold er rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst.

Formålet med indberetningsordningen er navnlig at give efterretningstjenesten mulighed for at vurdere, om der kan konstateres tegn på udøvelse af en mere organiseret og systematiseret kriminel virksomhed, der udspringer af racisme og fremmedhad. Denne vurdering foretages ved at sammenholde de indberettede forhold indbyrdes og med efterretningstjenestens øvrige oplysninger. Herudover tilvejebringer ordningen grundlag for en orientering af offentligheden om bl.a. omfanget af disse forhold.

Som meddelt i rundskrivelse af 1. juli 2007 anser Politiets Efterretningstjeneste det for hensigtsmæssigt at udvide den eksisterende indberetningsordning til også at omfatte kriminalitet, der udspringer af andre ekstremistiske holdninger. Formålet med udvidelsen af ordningen er et ønske om en bredere og mere samlet kortlægning af kriminalitet, der har sammenhæng med ekstremistiske holdninger, og at styrke efterretningstjenestens mulighed for løbende at vurdere, om der kan konstateres tegn på mere organiseret og systematiseret udøvelse af sådanne former for kriminalitet.

Omfattet af indberetningsordningen er herefter alle kriminelle forhold, der muligt har ekstremistisk baggrund.

Ved kriminelle forhold forstås handlinger eller undladelser, hvor der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået. Det er i den forbindelse uden betydning, hvorledes det kriminelle forhold er kommet til politiets kendskab, og om forholdet er undergivet betinget offentlig påtale eller privat påtale.

Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge egentligt bevis for det kriminelle forholds ekstremistiske baggrund, og det er således tilstrækkeligt, at der blot foreligger en mistanke herom.

Om et forhold muligt har ekstremistisk baggrund beror på en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger om gerningsmanden, omstændighederne i forbindelse med det kriminelle forhold, forurettedes opfattelse af forholdets karakter samt oplysninger om gerningsstedet og forurettede eller genstanden for det kriminelle forhold. Der vil i den forbindelse skulle lægges vægt på, om det kriminelle forhold må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Med henblik på forenkling og effektivisering af den nuværende indberetningsordning har Politiets Efterretningstjeneste besluttet at ændre ordningen således, at efterretningstjenesten fremover kan indhente de relevante oplysninger direkte fra POLSAS og POLMAP. Denne omlægning vil efter efterretningstjenestens opfattelse gøre det muligt fremover at tilvejebringe et mere fyldestgørende og retvisende billede af udviklingen på et område, som dog fortsat bærer præg af, at alle kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund ikke nødvendigvis kommer til politiets kendskab.

For fremtiden påhviler det derfor politikredsene løbende at sikre, at alle opdateringer i POLSAS, der må anses for omfattet af indberetningsordningen, moduskodes i POLMAP med søgeordet “EKSTREMISME”. Der skal således ikke længere ske indberetning til Politiets Efterretningstjeneste via den hidtil anvendte blanket.

Det bemærkes i den forbindelse, at denne ordning ikke erstatter den løbende udveksling af oplysninger mellem politikredsene og Politiets Efterretningstjeneste om foretagender og handlinger mv., der må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden, herunder i første række de i straffelovens kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser.

Politiets Efterretningstjeneste vil på baggrund af de indhentede oplysninger udarbejde en årlig redegørelse for udviklingen på området. Redegørelsen vil blive offentliggjort på Politiets Efterretningstjenestes hjemmeside www.pet.dk.
Inden udgangen af 2008 vil Politiets Efterretningstjeneste tage kontakt til de enkelte politikredse med henblik på at drøfte den praktiske iværksættelse og gennemførelse af den ændrede indberetningsordning.
Denne rundskrivelse, der erstatter tidligere rundskrivelser med tilhørende bilag om indberetning af forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, træder i kraft den 1. januar 2009.

Med venlig hilsen

Jakob Scharf
[Til indhold]

* * *

Note af Tina Thranesen.

  1. [Retur] Forarbejderne, som nævnes, findes ikke på hverken Retsinformation eller Folketingets hjemmeside.
    Under behandlingen af beslutningsforslag B 50 af 10. november 2009 om en styrket indsats mod hadforbrydelser fik Tina Thranesen den 11. marts 2010 af Thomas Klyver, Justitsministeriets Civil- og Politiafdelingen tilsendt forarbejderne, som er indeholdt i Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering). LFF 1986-1987.1.196. Fremsat i Folketinget den 12. februar 1987.

Kastrationsvejledning. VEJ nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte. Ophævet

Vist 276 gange. Ophævet – historisk – ikke gældende.
Vejledningen blev den 28. august 2014 tilknyttet den nyudstedte Kastrationsbekendtgørelsen. BEK nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration.
Vejledningen blev ophævet og afløst af: Vejledning nr. 10353 af 19. december 2014 om udredning og behandling af transkønnede.

Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte – VEJ nr. 10077 af 27. november 2006 – populært betegnet Kastrationsvejledningen – henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte og Sundhedsloven, som den 28. august 2014 blev erstattet af bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014 om sterilisation og kastration.

* * *
Vejledningen

1. Almindelige bemærkninger
Vejledningen omfatter personer, der har fået stillet diagnosen transseksualisme.
Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i Sundhedsloven kapitel 33. Af Sundhedsloven § 116 fremgår det, at det er indenrigs- og sundhedsministeren, der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen.
Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. Sundhedsloven § 104.

2. Betingelser
Efter Sundhedsloven § 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. Typisk vil der inden ansøgning indsendes foreligge en observationsfase, der sædvanligvis strækker sig over mindst 2 år. Begrundelsen for kravene er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb.
Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af et kønsskifte, med hvad deraf følger som fx personnummerskift.

3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte

Ansøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn.
I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå:

  • Navn, adresse og cpr. nummer,
  • om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand,
  • at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, se nedenfor i dette afsnit,
  • på hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregået,
  • at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pågældende afdeling/klinik og Retslægerådet
  • samt på hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.

Ansøgningen skal dateres og underskrives.
Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det af Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vil fremgå hvilket/ hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.
Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform.
Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge.
Efter Familiestyrelsen bekendtgørelse nr. 146, af 6. marts 2006 er der mulighed for, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

3.1 Indhentelse af erklæring
Styrelsen indhenter en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling/ klinik, der har stået for observationsforløbet. Erklæringen forelægges herefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering af ansøgeren. Når retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefter endelig stilling til ansøgningen.

3.2 Erklæringens indhold
En erklæring vil typisk indeholde følgende oplysninger:

  • Navnet på den læge og andre behandlere patienten har haft kontakt med i forbindelse med observationsforløbet,
  • varighed af ansøgerens kontakt til den læge og andre behandlere, der har stået for observationsforløbet,
  • psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene,
  • kontakt med andre afdelinger
  • samt kontakt med andre relevante personer/institutioner.

Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:

  • Sociale forhold,
  • legemlige sygdomme,
  • medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,
  • tidligere og nuværende psykiske tilstand,
  • seksuel udvikling,
  • kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),
  • pårørendesamtale (med ansøgerens forældre eller en slægtning der har kendt ansøgeren livslangt og med nuværende betydningsfulde personer i ansøgerens liv),
  • kønshormonbehandling,
  • psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),
  • objektiv legemlig undersøgelse,
  • objektiv psykisk undersøgelse,
  • samlet konklusion. Et kort resume, ansøgerens holdning til kønsskifteønsket, reaktion på eventuelt afslag. Ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling, både psykisk og fysisk. Testpsykologisk og klinisk indtryk. Lægens vurdering af kønsskifteønsket, herunder hvad taler for og imod, og om nuværende genitalia m.m. medfører betydelige sjælelige lidelser,
  • samt en vurdering af, hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling, herunder ansøgerens mentale ressourcer.

3.3 Praktiske forhold efter indgrebet
Når kastration og kønsmodificerende indgreb er foretaget, underrettes Sundhedsstyrelsen herom af den læge/afdeling der har foretaget indgrebene samt af ansøgeren selv. Styrelsen anerkender herefter, at ansøgeren har skiftet køn.
Styrelsen sørger samtidig for, at ansøgerens nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.
Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye køn. Dette sker ved, at ansøgeren henvender sig til kordegnen i sit bopælssogn medbringende en kopi af brev fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at styrelsen har anerkendt kønsskiftet.
Herefter har ansøgeren mulighed for at få udstedt pas, kørekort, fødselsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye køn, navn og personnummer.
Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn.
Udgifterne i anledning af kastration afholdes efter Sundhedsloven § 246 af staten.

4. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet
Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.
Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering.
Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel som udvendig. Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sag skønnes nødvendigt.

Det er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, at følgende er opfyldt:

  • Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
  • penis er fjernet (penektomi)
  • og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.

Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.
Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.
Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Sundhedsstyrelsen, den 27. november 2006 Anne Mette Dons
/Katrine Winkel

Vejledningen på Retsinformation.Ophævet – historisk – ikke gældende.

Specialebeskrivelse Plastikkirurgi. Region Hovedstaden. 8. februar 2006. Ikke gældende

Vist 163 gange. Specialebeskrivelse Plastikkirurgi, der blev udgivet af Region Hovedstaden den 8. februar 2006, indeholder følgende om kønsskifteoperationer.

3.7 Kønsskifteoperation
Der henvises 5-10 patienter hvert år fra Sexologisk Klinik til Klinikken for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling som har landsfunktion, med henblik på kønsskifteoperation. Der henvises dobbelt så mange mænd til kvinder (MTF) som kvinder til mænd (FTM).

Udredning
Den egentlige udredning foregår på Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, og følger de internationale retningslinjer. Patienterne gennemgår derefter en almindelig præoperativ udredning.

Behandling
I tilfælde af mand til kvinde(MTF) ændres ved operation i narkose mandlige ydre kønsorganer til kvindelige kønsorganer. Indlæggelsestid er af ca. 1 uges varighed. Indsættelse af brystproteser ved utilstrækkelig vækst af bryster kan eventuelt foregå på anden plastikkirurgisk afdeling. I til-fælde af kvinde til mand (FTM) tildannes ydre kønsorganer ved mikrokirurgisk procedure. Der kræves ca. 1 uges indlæggelse.

Rehabilitering
Postoperativ rekonvalescens-periode er tre uger. Der er behov for livslang psykologisk og social rehabilitering, som foregår i sexologisk regi.

Forventet udvikling og forskning
Sexologerne forventer, at der vil komme øget efterspørgsel efter kønsskifteoperationer. Klinikken samarbejder med Sexologisk Klinik om en større retrospektiv og prospektiv undersøgelse af kønsskifteopereredes fysiske og psykiske forhold.

Brugerinvolvering
Der er adskillige patientforeninger for transseksuelle og transvestitter. Patientforeningerne bliver inviteret til et årligt møde med behandlerteamet (sexologer, plastikkirurg og gynækolog).

Kompetencer og kvalifikationer
Kønsskifteoperationer er teknisk vanskelige og kræver betydelig oplæringstid. Samtidig er det en patientgruppe, som kræver særlig ekspertise, hvorfor behandlingen bør ligge på få hænder.

Bilag 2B: Rigshospitalet, Plastikkirurgisk Klinik
Kønsskifteoperationer ca. 8 (om året).

Kønsskifteoperation. Informationsfolder fra RH om kønsskifteoperation fra mand til kvinde. Januar 2006. Forældet.

Vist 199 gange.
Informationsfolder om kønsskifteoperation fra MtK

Informationsfolder om kønsskifteoperation fra MtK

Forældet. Afløst oktober 2016 af Information fra RH om kønsskifteoperation fra mand til kvinde.

Kønsskifteoperationer i Danmark foretages på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.
I januar måned 2006 udgav klinikken en lille folder “Information om Kønsskifteoperation – fra mand til kvinde“.
Informationsfolderen forklarer om forløbet fra indlæggelsen over tiden umiddelbart efter operationen til de nærmeste måneder efter operationen.

Information om Kønsskifteoperation – fra mand til kvinde
Rigshospitalet. Klinik tor Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.
HovedOrtoCentret

I denne pjece vil vi gerne informere dig om din indlæggelse i forbindelse med din operation, hvor du skal have foretaget en kønsskifteoperation fra mand til kvinde.

Hvad skal der ske der inden operationen?
Det er vigtigt, at dine tarme er tømte inden operationen, da en fyldt tarm kan gøre operationen vanskelig. Du vil derfor to dage før operationen få nogle afføringspiller og du skal i de dage kun spise flydende kost. Aftenen før operationen vil du få et lavement, dvs. et flydende afføringsmiddel.
For at forebygge blodpropper vil du før operationen få en indsprøjtning af blodfortyndende medicin.
Du må ikke spise fra klokken 24.00 aftenen før operationen. Indtil klokken 6.00 om morgenen må du kun drikke vand, saft og te/kaffe uden mælk medmindre du har fået anden besked.

Selve operationsdagen
For at forebygge infektion er det vigtigt, at du tager brusebad om morgenen. Se badevejledning i baderummet.
Om morgenen, før operationen, vil du eventuelt få noget beroligende medicin, hvis du dagene før har aftalt det med en narkoselæge.
En portør vil køre dig til operationsgangen, hvor du vil blive modtaget af en sygeplejerske.

Hvad skal der ske efter operationen?
Du bliver observeret nogle timer på en fælles opvågningsafdeling, før du kommer tilbage til klinikken.
  • Du vil have en tampon siddende i skeden. Det er normalt, at der siver blod fra skeden de første dage.
  • Du har et drop, som er et tyndt plastikrør i en blodåre, hvorigennem du får væske.
  • Det er normalt at have ondt efter operationen, og du vil derfor få smertestillende medicin flere gange i døgnet. Hvis du trods dette alligevel har ondt, er det vigtigt, at du henvender dig til svgeplejersken.
  • For at holde operationsområdet tørt og dermed give operationsområdet de bedste betingelser for at hele, vil du få lagt et kateter i blæren under operationen. Katetret skal du have i ca. svv dage.
  • Du vil eventuelt have et eller to sugedræn i operationsområdet.
    Sugedrænet er en tynd plastikslange, som leder overskydende lymfevæske/blod fra operationsområdet ud i en plastikbeholder.
    Sygeplejersken fjerner drænene, når der siver mindre end 20 ml lymfevæske/blod ud pr. døgn.
  • For at mindske risikoen for forstoppelse, som kan genere operationsområdet, skal du have flydende kost i 5-7 dage. Desuden får du medicin, som bevirker at din afføring ikke bliver for hård.
  • Du skal ligge i sengen ca. en uge. For at ungå belastning af operationsområdet, skal du ligge næsten fladt i sengen. Plejepersonalet vil en gang dagligt rense operationsområdet med vand og sæbe.
  • Syv dage efter operationen kommer du til en undersøgelse på operationsgangen, hvor lægen vil undesøge det område, der er opereret og fjeme eller skifte tamponen. Denne undersøgelse vil foregå i en kort bedøvelse. I forbindelse med undersøgelsen får du som regel fjernet urinblærekatetret.
    Efter denne undersøgelse vil du som regel få lov at komme ud af sengen.
    Du må spise afmindelig mad, og ved behov kan du få medicin som bevirker, at din afføring ikke bliver for hård.

Hvordan undgår jeg, at skeden vokser sammen igen?
Efter at tamponen er fjernet er det stadig vigtigt, at skeden udvides dagligt, så den ikke vokser sammen igen. Du får derfor udleveret en plastikstav (dilatator), som du skal have i skeden 2 gange 10 minutter om dagen. Hvor længe du skal fortsætte med dette er individuelt spørg derfor lægen, som har opereret dig. Inden du sætter plastikstaven op er det meget vigtigt, at du vasker dig grundigt i skridtet og på hænderne. Efter brug skal plastikstaven vaskes grundigt med vand og sæbe.

Hvor længe skal jeg være indlagt?
Du skal være indlagt ca. ti dage efter operationen. Du skal komme til ambulant kontrol tre måneder efter operationen i Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandlings ambulatorium. Du finder ambulatoriet i alsnit 3004 (opgang 3, stuen).

Hvor længe skal jeg være sygemeldt?
Eller tre uger kan du normalt genoptage ikke fysisk belastende arbejde. Men sygemeldingsperioden vil altid være individuel og afhængig af dit arbejdes beskaffenhed. Spørg derfor lægen som har opereret dig.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på efter udskrivelsen?
  • Ugen efter udskrivelsen skal du tage den med ro. Du må gerne gå i bad, gå en lille tur og lave mad.
  • To uger efter udskrivelsen må du gå ture, cykle og lave lettere huslige aktiviteter.
  • Tre uger efter må du genoptage dit normale aktivitetsniveau derhjemme og fx handle ind og bære tunge indkøbsposer.

En måned efter operationen må du starte med at dyrke motion igen.

I hvilke situationer skal jeg kontakte klinikken?
Hvis du får feber, hvis det siver/bløder mere fra skeden end da du blev udskrevet eller hvis du får mere ondt, skal du kontakte klinikken.

* * *
Folderen i pdf-format.

Undersøgelses- og behandlingsprocedure ved ønske om kønsskifte. Sexologiske Klinik den 31. juli 2004. Historisk – Ikke gældende.

Vist 99 gange. Rigshospitalet
Hovedstadens Sygehusfællesskab
Sexologisk Klinik

31. juli 2004

Undersøgelses- og behandingsprocedure vedrørende patienter, der søger Rigshospitalets Sexologiske Klinik med ønske om kønsskifte
Der findes i Danmark ikke nogen lov, der direkte vedrører kønsskifte, så tilladelse til kønsmodificerende indgreb gives i henhold til lov om sterilisation og kastration. Det er Justitsministeriets Civilretsdirektorat, der giver tilladelse til kastration.

Der er fra Sexologisk Klinik flere gange blevet opfordret til, at Civilretsdirektoratet tager skridt til at sætte et udvalgsarbejde i gang mhp. udarbejdelse af en lovgivning vedrørende behandlingen af denne gruppe patienter.

Patienten må skriftligt og personligt ansøge Justitsministeriets Civilretsdirektorat, om tilladelse til kastration i forbindelse med kønsskifte. Patienten kan fra Sexologisk Klinik få udleveret en paradigme på en ansøgning.

Civilretsdirektoratet indhenter derefter en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvis patienten forudgående er blevet undersøgt her. Denne erklæring forelægges af Civilretsdirektoratet for Reslægerådet til udtalelse.

Hvis Civilretsdirektoratet efterfølgende giver tilladelse, bliver indgrebet for biologiske mænds vedkommende foretaget på Plastikkirurgisk afd. S, Rigshospitalet.

For biologiske kvinders vedkommende bliver selve kastrationen foretaget på en gynækologisk afdeling Rigshospitalet. Senere operation på ydre kønsorganer (tildannelse af penis, scrotum og indlæggelse af testisproteser) forgår på plastikkirurgisk afdeling S, Rigshospitalet, hvis patienten ønsker denne operation foretaget.

Efter operation skal patienten selv søge Civilretsdirektoratet om ændring af cpr. nummer og evt. navn(e), hvis det ikke allerede er sket Jævnf. Lov om personnavne.

Sexologisk Klinik påtager sig det koordinerende arbejde vedrørende disse patienter, hvis observation og behandling kræver mange instansers nære samarbejde. Herværende undersøgersøgelses- og behandlingsprocedure er udarbejdet på grundlag af hidtidige erfaringer med disse patienter på de involverede afdelinger.

De senere års besparelser i sygehusvæsnet har vanskeliggjort færdigbehandlingen af patienterne, idet såvel foniatrisk behandling som epilering er ophørt på sygehusene i mange amter. Det har vist sig vanskeligt at få behandling i privat regi dækket via socialvæsnet.

Fra 2002 har Civilretsdirektoratet efter forslag fra Sexologisk Klinik indført en forsøgsordning omhandlende mulighed for fornavnændring for transseksuelle, selvom et egentligt kønsskifte ikke/endnu ikke har fundet sted. Civilretsdirektoratet beskriver de to grupper således:

  1. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.
    Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik, er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.
  2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.
    Sexologisk Klinik afgiver en udtalelse om, at der er tale om en transseksuel, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

Civilretsdirektoratet forelægger evt. de konkrete sager for Reslægerådet. Hvis patienten søger Civilretsdirektoratet om navneskifte, udfærdiger Sexologisk Klinik på anmodning fra Civilretsdirektoratet en kort udtalelse/erklæring.

Undersøgelsesforløb:
Observation/behandling forud for tilladelse til kastration/kønsmodificerende operation foregår på Sexologisk Klinik og strækker sig over minimum 2 år, i hvilken periode patienten skal være i hormonbehandling i minimum 1 år og have levet i den modsatte kønsrolle full-time, i det meste af perioden. Sexologisk Klinik henholder sig til HBIGDA’s internationale retningslinier for behandling af transseksuelle. Øvrige kriterier er følgende:

Kriterier for kastration i forbindelse med kønsmodificerende indgreb

  1. Formelle kriterier, der skal være opfyldt:
    1. Tilladelse til kastration (via Justitsministeriet/Reslægerådet) gives kun til personer med fast ophold i Danmark.
    2. Personen er personlig myndig og skal være fyldt 21 år.
    3. Personen er gift eller lovformelig skilt, såfremt ægtefællen lever. I specielle tilfælde, hvor ægtefælde/registreret partner ønsker dette, er der åbnet for muligheden for omformning af ægteskab til registreret partnerskab, og omvendt, hvis ægtefællen er indforstået.
  2. Andre absolutte kriterier:
    1. Alle andre former for behandling skønnes uden effekt (cave bl.a. temporallapsepilepsi).
    2. Patienten er apsykotisk og normalt begavet
    3. Patienten er tilstrækkelig psykisk integreret og social stabil til, at man skønner patienten kan klare belastningen.
    4. Patienten skal have haft et langvarigt, stabilt ønske om at undergå operation.
  3. Øvrige kriterier:
    1. Patienten skal forinden have levet i det andet køns rolle i længere tid (mere end et år).
    2. For mænds vedkommende: Genitalier skal føles uden attraktion og virke generende eller vække direkte aversion.
    3. For kvinders vedkommende: Især mammae skal føles generende eller vække direkte aversion.
    4. Der må ikke foreligge overvægt, idet dette kan udgøre en medicinsk risiko i forbindelse med såvel hormonbehandling som operation.
    5. Patienten skal forinden have undergået hormonbehandling i mindst et år og have befundet sig vel herved.
    6. Pårørende (helst forældre og/eller søskende, der har kendt patienten siden barndommen -endvidere helst evt. samlever) skal have givet oplysninger nogenlunde samstemmende med patientens oplysninger.
    7. En nærtstående person (samlever, familiemedlem etc.) må så vidt muligt kunne tjene som en effektiv støtteperson før, under og efter operationsfasen.
    8. Patienten må være indstillet på at blive fulgt af behandleren også efter operationen.

1. Første observationsfase.
Denne fase, som varer minimum 1 år, bruges til at lære patienten grundigt at kende og til at få indsamlet nødvendige oplysninger.

Patienten må, så vidt det er ham/hende muligt, bruge observationsfasen som en periode, hvor han/hun endnu engang overvejer om løsningen på hans/hendes konflikt ligger i et kønsmodificerende indgreb, og man må understrege, at han/hun når som helst kan fragå sit ønske om kønsmodificerende indgreb.

I løbet af observationsfasen foranlediger Sexologisk Klinik følgende undersøgelser oftest foretaget i nævnte rækkefølge:

  1. Klinisk psykiatrisk undersøgelse ved den primære behandler (ofte flere samtaler).
  2. Indhentning af epikriser fra tidligere indlæggelser/ambulante kontakter, såvel psykiatriske som somatiske. Eventuelt også forespørgsel til egen læge.
  3. Indkaldelse af eventuel pensionserklæring, eller andre akter fra social- og sundhedsforvaltninger.
  4. Patienten udarbejder en selvbiografi og denne suppleres af primærbehandler i samråd med patienten.
  5. Udvalgte fotografier fra barndommen kopieres til journalen.
  6. Samtaler med pårørende (forældre, søskende, samlever), dvs. personer vi vurderer som vigtige oplysere, og som er villige til at tale med os, helst ved personligt fremmøde ellers telefonisk.
  7. Henvisning til samtale på Plastikkirurgisk afdeling S, RH (overlæge Søren Partoft), for information om det operative indgreb; hvad er muligt for den pågældende.
  8. Social anamneseoptagelse (uddannelse, erhverv, økonomi, bolig m.m.) ved socialrådgiver.
  9. Psykologisk testning, der belyser personlighed og intelligens.
  10. Somatisk undersøgelse ved læge, patienten helt afklædt, inklusive almindelig neurologisk
  11. Eventuel kromosomundersøgelse (karyotype) (Kromosomlab. Y 4052, lokalnr. 5683).
  12. Eventuelt EEG (NF 3064, neurofys. tidsbest. lokalnr. 53069).
  13. Ved stemmeproblemer eventuel henvisning til foniatrisk ambulatorium eller lokalt taleinstitut. Henvisning fremsendes til overlæge Niels Rasmussen, Øre-næse-halskirurgisk Klinik F, afsnit 2072, RH.

2. Foreløbig bestutningsfase
Foreløbig beslutningskonference med deltagelse af involveret personale og overlægen afslutter observationsfasens første del. Resultatet af konferencen anføres i Journalen med angivelse af, hvem der har deltaget i konferencen. Hvis vi fortsat ikke vil afvise kønsmodificerende operation går vi videre til næste fase.

Det kan ske, at der er brug for en længere observationsperiode, indhentning af flere oplysninger eller undersøgelser, før beslutning kan tages.

3. Anden observationsfase – med hormonbehandling
Hvis den foreløbig status munder ud i, at patienten tilbydes hormonbehandling (og mastektomi for biologiske kvinder), henvises patienten, både biologiske mænd og kvinder, til afdelingslæge Dorthe Hartwell, Gynækologisk afd. Y 4032, RH, der foretager de laboratorieundersøgelser, der findes nødvendige, herunder hormonanalyse. Afd. Y har ansvaret for denne del af undersøgelsesproceduren. Endvidere forestår afd. Y den hormonelle behandling.

Den psykiatriske undersøgelse samt et afsluttende notat bilægges henvisningen til afd. Y. Af henvisningsnotatet i journalen må fremgå, om vi henviser mhp. forundersøgelser før eventuel hormonbehandling, eller mhp. iværksættelse af hormonbehandling eller mhp. kontrol af allerede iværksat hormonbehandling.

Afd. Y sender løbende kopi af journalnotater til Sexologisk Klinik.

Observationstiden fortsætter minimum 1 år, hvor patienten sideløbende får hormonbehandling. Patienten skal have levet i den modsatte kønsrolle full-time over 1 år inden eventuel operation. I denne fase observeres hvorledes patienten konsoliderer sig i den nye kønsrolle.

Der kan være behov for yderligere eller gentagne undersøgelser og indhentning af yderligere oplysninger jvf. den indledende observationsfase.

4. Beslutningsfasen
Der afholdes en beslutningskonference med deltagelse af involveret personale og overlægen, hvor der tages stilling til, hvor vidt der i henhold til tidligere nævnte kriterier findes grund til at gå imod patientens ønske om kønsmodificerende operation eller ikke. Resultatet og deltagere i konferencen noteres i journalen. Patienten meddeles denne konklusion.

Hvis patienten ikke allerede forinden selv har fremsendt ansøgning til Justitsministeriets Civilretsdirektorat om tilladelse til kastration mhp. kønsskifte, må han/hun fremsende denne ansøgning nu. I denne ansøgning er det praktisk, at patienten samtidig oplyser, at han/hun har gået til observation her, og at vi er villige til at udstede en erklæring derom samt giver sin tilladelse til, at Civilretsdirektoratet indhenter oplysninger, og forelægger sagen for Reslægerådet. Endvidere på hvilket hospital indgrebet ønskes foretaget, og at han/hun anmoder om opfølgende ændring af cpr.nr., fornavn(e) og eventuelt efternavn. Ansøgningen skal vedlægges kopi af dåbs/navneattest. Patienten kan få hjælp til udformning af ansøgningen af sin behandler.

5. Udfærdigelse af erklæring
Først når Civilretsdirektoratet anmoder derom, udsteder vi en omfattende erklæring, der skrives af patientens behandler på Sexologisk Klinik.

Vi kan aldrig direkte anbefale et kønsmodificerende indgreb, kun udtale os om, hvor vidt vi vurderer, at de tidligere nævnte kriterier er indfriet, og man således ikke kan modsætte sig patientens ønsker. I vores erklæring har vi pligt til at give direkte udtryk for, om vi på denne baggrund kan gå imod patientens ønske eller ikke, og klart begrunde hvorfor.

Erklæringen skal altid (med)underskrives af en speciallæge i psykiatri. Erklæringen forelægges overlægen inden afsendelse til Justitsministeriets Civilretsdirektorat.

Der sendes kopi af erklæringen til gynækologisk afdeling Y og patienten.

6. Operationsfasen
Selvom denne fase overvejende foregår på Rigshospitalets plastikkirurgiske afd. S, er det væsentligt, at patienten fortsat kan få den støtte fra Sexologisk Klinik som er nødvendig.

Den kirurgiske afd. bedes underrette Sexologisk Klinik om, hvornår patienten kan modtages til operation, således at den primære behandler, kan holde kontakten ved lige med patienten under indlæggelsen på kirurgisk afd. og træffe aftaler mht. efterbehandling.

  1. Fra mand til kvinde:
    Patienten opereres på rekonstruktionskirurgisk afd./plastik kirurgisk afd.
  2. Fra kvinde til mand:
    Der gælder specielle forhold afhængig af indgrebets art og omfang. Underlivsindgreb foretages på gynækologisk afd.
    Mastektomi og eventuel konstruktion af penis foretages på plastikkirurgisk afdeling
    (Mastektomi vil dog oftest være foretaget på plastikkirurgisk afdeling i observationsfasen).

7. Efterbehandlingsfasen
Patienten vil i denne nye livsfase ofte støde på større problemer end han/hun forudså.

En effektiv støtte i denne fase kan være afgørende for det endelige resultat.

I denne fase bør patienten have kontakt med:

  1. Den kirurgiske afd., der varetager den kirurgiske efterbehandling og holder Sexologisk Klinik orienteret om forløbet.
  2. Gynækologisk afd. Y, der fortsat varetager den hormonelle behandling og anden somatisk behandling, der naturligt kan henlægges til denne afd.
  3. Sexologisk Klinik, der vil bistå patienten med de psykologiske/psykiatriske og sociale problemer der kan opstå.
  4. Klinik, der tager sig af skæg/hårproblemer, hvis patienten har brug for dette.
  5. Eventuelt foniatrisk laboratorium, afd. F, eller taleinstitut mhp. skoling af tale og sprog i relation til den nye kønsrolle.

Retningslinier for behandling af kønsskiftesager ved operation foretaget i udlandet
Patienten må ansøge Civilretsdirektoratet om ændring af navn og cpr.nr., hvorefter Civilretsdirektoratet anmoder Sexologisk Klinik eller anden speciallæge om erklæring vedrørende kønsskifteoperationen.

  1. Operativt kønsskifte fra mand til kvinde
    Forudsætningen for, at kønsskifte umiddelbart kan bekræftes er:

    1. Gonaderne er fjernet (orchidektomi)
    2. Penis er fjernet (penektomi)
    3. Vaginoplastik og tildannelse af kønslæber.
      Det er ønskeligt, at der foreligger en erklæring fra den opererende læge i udlandet, hvoraf det fremgår, hvor, hvornår og hvor vidt ovennævte indgreb er foretaget. Operationen verificeres ved objektiv undersøgelse, eventuelt suppleret med speciallægeundersøgelse ved gynækolog og/eller urolog.

      Det er ønskeligt, men ikke afgørende, at der foreligger oplysninger om hormonel status, behandling med kønshormoner m.m.

  2. Operativt kønsskifte fra kvinde til mand
    Forholdene varierer en del, herunder både hvilke indre kønsorganer, der er fjernet og hvilke ændringer, der i øvrigt er sket, herunder mastektomi (fjernelse af begge bryster) og phalloplastik, (tildannelse af penis). Civilretsdirektoratet beder derfor oftest Sexologisk Klinik om udtalelse vedrørende kønsskifteoperationer fra kvinde til mand.


Undersøgelsesprocedure vedr. transseksuelle
Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Juli 2004/EK


Undersøgelses- og behandingsproceduren af 2004 i pdf-format.

OL tillader transseksuelle at deltage i OL. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ændrer regler. 17. maj 2004. Forældet.

Vist 66 gange. Den Internationale Olympiske Komité (The International Olympic Committee – IOC) har på et møde mandag den 17. maj 2004 bestemt, at transseksuelle, der fuldt ud har gennemført kønsskifte, som er godkendt af de officielle myndigheder, allerede i år i august måned 2004 kan deltage i De Olympiske Lege i Athen.

De her angivne vilkår er forældede. Den Internationale Olympiske Komité vedtog i november 2015, at transkønnede kan deltage i sport uden kirurgisk kønsskifte.

Vilkårerne:
IOC approves consensus with regard to athletes who have changed sex
Consensus based on ad-hoc committee
The consensus ois based on an ad-hoc committee convened by the IOC Medical Commission that met on 28 October 2003 in Stockholm to discuss and issue recommendations on the participation of individuals who have undergone sex reassignment(male to female and vice versa)in sport. The group was composed of: Prof. Arne Ljungqvist (SWE), Prof. Odile Cohen-Haguenauer (FRA), Prof. Myron Genel (USA), Prof. Joe Leigh Simpson (USA), Prof. Martin Ritzen (SWE), Prof. Marc Fellous (FRA) and Dr Patrick Schamasch (FRA).
Sex reassignment before puberty
The group confirms the previous recommendation that any “individuals undergoing sex reassignment of male to female before puberty should be regarded as girls and women” (female). This also applies to individuals undergoing female to male reassignment, who should be regarded as boys and men (male).
Sex reassignment after puberty
The group recommends that individuals undergoing sex reassignment from male to female after puberty (and vice versa) be eligible for participation in female or male competitions, respectively, under the following conditions:
  • Surgical anatomical changes have been completed, including external genitalia changes and gonadectomy
  • Legal recognition of their assigned sex has been conferred by the appropriate official authorities
  • Hormonal therapy appropriate for the assigned sex has been administered in a verifiable manner and for a sufficient length of time to minimise gender-related advantages in sport competitions.
Two years after gonadectomy
In the opinion of the group, eligibility should begin no sooner than two years after gonadectomy.
It is understood that a confidential case-by-case evaluation will occur.
In the event that the gender of a competing athlete is questioned, the medical delegate (or equivalent) of the relevant sporting body shall have the authority to take all appropriate measures for the determination of the gender of a competitor.

* * *
Forløbet
12. november 2003
Statement of the Stockholm consensus on sex reassignment in sports On 28 October 2003, an ad-hoc committee convened by the IOC Medical Commission met in Stockholm to discuss and issue recommendations on the participation of individuals who have undergone sex reassignment (male to female and converse)
in sport.

18. maj 2004
The Executive Board of the International Olympic Committee (IOC) today approved the consensus proposed by the IOC Medical Commission stating the conditions to be respected for a person who has changed sex to compete in sports competitions. These conditions will be applied as of the Games of the XXVIII Olympiad in 2004 in Athens.
Afslutningsvis anføres:
The present recommendation is the result of an updating of the IAAF guidelines by a panel of experts and to which clear requirements have been added with respect to eligibility for competition under the new gender following sex reassignment after puberty. The most debated aspects have been: (A) For how long will the hormonal influence of the earlier puberty be of importance? (B) Will the testosterone influence on the muscular strength during male puberty ever disappear? (C) For how long should the treatment with female hormones last in order to be considered sufficient? (D) How can one make sure that the required treatment with female hormone does really take place? All those questions were addressed by the panel, which also sought advise from further outside experts, before the enclosed recommendations were agreed upon.

Arne Ljungqvist
IOC Medical Committee Chairman
Ovenstående i pdf-format.

19. maj 2004
The Executive Board (EB) of the International Olympic Committee (IOC) concluded two-and-a-half days of discussions in Lausanne today.
Anfører bl.a.
On the medical front, the EB approved the consensus proposed by the IOC Medical Commission setting out the conditions to be respected for a person who has changed sex to take part in sports competitions. These conditions will be applied starting from the Games of the XXVIII Olympiad in 2004 in Athens, and can be found on the IOC website: www.olympic.org.

Midlertidig ordning om fornavneændring for transseksuelle indført af Civilretsdirektoratet i begyndelsen af maj 2002.

Vist 37 gange.
Civilretsdirektoratet

Civilrets-
direktoratet

Civilretsdirektoratet indførte i begyndelsen af maj måned 2002 en midlertidig ordning efter hvilken transseksuelle under visse betingelser kunne få bevilliget nyt selvvalgt fornavn svarende til det køn, de ønsker at leve som.
Forsøgsordningen blev indarbejdet i den nyenavnelov, som trådte i kraft den 1. april 2006.

* * *
Transseksuelle kan få nyt fornavn uden operation

Civilretsdirektoratet afsluttede i begyndelsen af maj måned 2002 sine overvejelser og drøftelser om lempelse af praksis om, hvornår transseksuelle kan få navneforandring med følgende resultat:

  1. Der er tale om en forsøgsordning, hvor kun patienter, der lever fuldtids som tilhørende det andet køn, kan komme i betragtning til en fornavnsændring.
  2. Der er aftalt en fremgangsmåde med Sexologisk Klinik, hvor personer, der ønsker ændring af fornavn, indsender en ansøgning til Civilretsdirektoratet. Civilretsdirektoratet indhenter fra Sexologisk Klinik enten blot en bekræftelse (jf. nedenfor pkt. 3) eller en egentlig erklæring (jf. nedenfor pkt. 4).
    Vi mener, det er væsentligt at pointere, at forsøgsordningen alene omfatter transseksuelle.
    Som udgangspunkt er der to grupper af transseksuelle, som kan få mulighed for at få navneforandring, selvom et egentligt kønsskifte ikke/endnu ikke har fundet sted.
    De to grupper og sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgningen om ændring af fornavn kan beskrives således:
  3. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.
    Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte fra Sexologisk Klinik, er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn.
  4. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker kønsskifte, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.
    Sexologisk Klinik afgiver en udtalelse om, at der er tale om en transseksuel , der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte.
    Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt , og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.
  5. Civilretsdirektoratet forbeholder sig endvidere muligheden for i tvivlstilfælde at forelægge de konkrete sager for Retslægerådet.

Som det fremgår, omfatter forsøgsordningen alene personer, der har kontakt med Sexologisk Klinik i et omfang, der gør Sexologisk Klinik i stand til at afgive en udtalelse til brug for Civilretsdirektoratets vurdering af ansøgningen.

Specialeplan 2001 for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. Forældet

Vist 0 gange.
Specialeplanlægning 2001

Specialeplanlægning 2001

Titel Specialeplanlægning og
lands- og landsdelsfunktioner
i sygehusvæsenet
Udfærdiget
og udgivet af
Sundhedsstyrelsen
Udgivet December 2001
Sprog Dansk
Antal sider 139
ISBN-10 87-91093-85-6

Forældet – afløst af Specialeplan 2010 for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet.

Sundhedsstyrelsens Vejledning vedr. specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet fastlægger lands- og landsdelsfunktionerne og deres placering på sygehuse.

Placering af funktioner i sygehusvæsenet
I sygehusvæsenet skelnes mellem to hovedtyper af funktioner: basisfunktioner og højt specialiserede funktioner. Placeringen af funktionerne i sygehusvæsenet tager udgangspunkt i to niveauer: basisniveauet og lands- og landsdelsniveauet.
På basisniveauet varetages de hyppige og almindeligt forekommende opgaver. Basisfunktioner er funktioner, der ikke er defineret som højt specialiserede. Lands- og landsdelsniveauet varetager de højt specialiserede funktioner.
Indenfor de fleste lægelige specialer og grenspecialer findes både basisfunktioner og lands- og landsdelsfunktioner. Landsdelsniveauet omfatter kun en lille del af ydelserne i det samlede sygehusvæsen. Gennem en årrække har sengedagsforbruget på landsdelsniveau udgjort i størrelsesordenen ca. 10% af det samlede sengedagsforbrug.
Lands- og landsdelsfunktionerne samles på bestemte landsdelssygehuse.
På basisniveauet bør nogle mindre hyppige funktioner, under hensyn til patientunderlaget og kompleksiteten, samles ét sted i amtet, oftest på hovedsygehusniveau. Mange funktioner vil kunne varetages på flere sygehuse.

Lands- og landsdelsniveau
På Lands- og landsdelsniveauet varetages de funktioner som er fastlagt som højt specialiserede funktioner dvs. som er lands- og landsdelsfunktioner.
Den enkelte funktion kan findes på samtlige landsdelssygehuse, eller på nogle af disse. I enkelte tilfælde varetages en funktion kun ét sted, dvs. at funktionen er en landsfunktion.
Enkelte specialer skal udelukkende varetages på landsdelsniveauet.

Landsdelsniveau med satellitfunktioner på basisniveau
I nogle tilfælde er der mulighed for, at en funktion, der i øvrigt er højt specialiseret dvs. er en landsdelsfunktion, kan varetages decentralt af en konkret basisafdeling på amtsligt hovedsygehusniveau i et tæt aftalt samarbejde med landsdelsafdelingen. Herved kan hensynet til nærhed tilgodeses. Det kan f.eks. dreje sig om enkelte faser i et langvarigt forløb eller lettere tilfælde inden for en given sygdomstilstand. Et klart og skriftligt fælles aftalt samarbejde – en satellitaftale mellem basisafdelingen og landsdelsafdelingen generelt og om de konkrete patienter er en forudsætning herfor. I nogle tilfælde forudsætter indgåelse af satellitaftale en specifik sundhedsplanændring.

Basisniveau
Basisfunktioner varetages på basisniveau af alle amter. Den enkelte funktion kan findes èt sted i amtet, typisk på hovedsygehusniveau, eller ved flere sygehuse i amtet.Dette vil afhænge af patientunderlaget, kvalitetshensyn, de teknologiske og kompetancemæssige krav, det enkelte amts sygehusstruktur m.v.
I enkelte tilfælde f.eks. geriatri og arbejdsmedicin er alle funktioner indenfor et speciale basisfunktioner, men almindeligvis vil der også være lands- og landsdelsfunktioner indenfor specialet.

Gynækologi og Obstetrik (Side 30)
Indeholder ikke noget om transpersoner.

Plastikkirurgi
Lands- og landsdelsfunktioner (Side 76)
Transseksualisme, operation efter visitation fra Sexologisk klinik: H:S (Rigshospitalet) (10).

Psykiatri
Lands- og landsdelsfunktioner (Side 127)
Svære sexologiske lidelser, herunder transseksuelle mhp. eventuel kønsskiftevurdering: H:S (Rigshospitalet, sexologisk klinik) (50).

* * *
Specialeplanlægningen på Statsnet i pdf-format.

Undersøgelses- og behandlingsprocedure på Sexologiske Klinik ved ønske om kønsskifte pr. august 1999. Historisk – Ikke gældende.

Vist 960 gange. I august 1999 offentliggjorde Sexologisk Klinik “Undersøgelses- og behandlingsprocedure vedrørende patienter, der søger Rigshospitalets Sexologiske Klinik med ønske om kønsskifte“.

Historisk – Ikke gældende.

* * *
Rigshospitalet
Hovedstadens Sygehusfællesskab
Neurocentret
Sexologisk Klinik

Undersøgelses- og behandlingsprocedure vedrørende patienter,
der søger Rigshospitalets Sexologiske Klinik med ønske om kønsskifte

Der findes i Danmark ikke nogen lov, der direkte vedrører kønsskifte, så tilladelse til kønsmodificerende indgreb gives i henhold til lov om sterilisation og kastration (se denne). Det er Justitsministeriets Civilretsdirektorat, der giver tilladelse til kastration.
Der er fra Sexologisk Klinik flere gange, sidst juli 1999, blevet opfordret til at Civilretsdirektoratet tager skridt til at sætte et udvalgsarbejde i gang mhp. udarbejdelse af en lov vedrørende behandlingen af denne gruppe patienter.
Patienten må skriftligt og personligt ansøge Justitsministeriets Civilretsdirektorat om tilladelse til kastration i forbindelse med kønsskifte.
Civilretsdirektoratet indhenter derefter en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvor patienten forudgående er blevet undersøgt. Denne erklæring forelægges af Civilretsdirektoratet for Retslægerådet til udtalelse.
Hvis Civilretsdirektoratet efterfølgende giver tilladelse, bliver indgrebet for biologiske mænds vedkommende foretaget på Plastikkirurgisk afd. S, Rigshospitalet (enkelte gange århus Kommunehospital).
For biologiske kvinders vedkommende bliver selve kastrationen foretaget på en gynækologisk afdeling, oftest Rigshospitalet. Senere operation på ydre kønsorganer (tildannelse af penis, scrotum og indlæggelse af testisproteser) forgår på plastikkirurgisk afdeling, hvis patienten ønsker denne operation foretaget.
Efter operation skal patienten selv søge Civilretsdirektoratet om ændring af cpr. nummer og evt. navn(e), hvis det ikke allerede er sket (jævnf. Lov om personnavne).
Sexologisk Klinik påtager sig det koordinerende arbejde vedrørende disse patienter, hvis observation og behandling kræver mange instansers nære samarbejde. Herværende undersøgelses- og behandlingsprocedure er udarbejdet på grundlag af hidtidige erfaringer med disse patienter på de involverede afdelinger.
De senere års besparelser i sygehusvæsnet, har vanskeliggjort færdigbehandlingen af patienterne, idet såvel foniatrisk behandling som epilering er ophørt på sygehusene i mange amter. Det har vist sig vanskeligt at få behandling i privat regi dækket via socialvæsnet.

Undersøgelsesforløb:
Observation/behandling forud for tilladelse til kastration/kønsmodificerende operation foregår på Sexologisk Klinik og strækker sig over minimum 2 år, i hvilken periode patienten skal være i hormonbehandling i minimum 1 år og have levet i den modsatte kønsrolle, så vidt muligt full-time jvf. de internationale Harry Benjamin kriterier.
øvrige kriterier er følgende:

Kriterier for kastration i forbindelse med kønsmodificerende indgreb

I. Formelle kriterier, der skal være opfyldt:
  1. Tilladelse til kastration (via Justitsministeriet/Retslægerådet) gives kun til personer med fast ophold i Danmark.
  2. Personen er personlig myndig og er fyldt 21 år.
  3. Personen er ugift eller lovformelig skilt [2], såfremt ægtefællen lever. (Det er ved at blive undersøgt om dette fortsat gælder, efter indførelse af lov om registreret partnerskab).
II. Andre absolutte kriterier:
  1. Alle andre former for behandling skønnes uden effekt (cave bl.a. temporallapsepilepsi).
  2. Patienten er apsykotisk og normalt begavet.
  3. Patienten er tilstrækkelig psykisk integreret og social stabil til, at man skønner patienten kan klare belastningen.
  4. Patienten skal have haft et langvarigt, stabilt ønske om at undergå operation.
III. øvrige kriterier:
  1. Patienten skal forinden have levet i det andet køns rolle i en rimelig lang tid (helst mere end et år).
  2. For mænds vedkommende: Genitalia skal føles uden attraktion og virke generende eller vække direkte aversion.
  3. For kvinder vedkommende: Især mammae skal føles generende eller vække direkte aversion.
  4. Patienten skal forinden have undergået hormonbehandling i mindst et år og have befundet sig vel herved.
  5. Pårørende (helst forældre og/eller søskende, der har kendt patienten siden barndommen – endvidere helst evt. samlever) skal have givet oplysninger nogenlunde samstemmende med patientens oplysninger.
  6. En nærtstående person (samlever, familiemedlem etc.) må så vidt muligt kunne tjene som en effektiv støtteperson før, under og efter operationsfasen.
  7. Patienten må være indstillet på at blive fulgt af terapeuten også efter operationen.
1.
Observationsfasen.
Denne fase, som varer minimum 1 år, bruges til at lære patienten grundigt at kende og til at få indsamlet forskellige oplysninger.
Patienten må, så vidt det er ham/hende muligt, bruge observationsfasen som en periode, hvor han/hun endnu engang overvejer om løsningen på hans/hendes konflikt ligger i et kønsmodificerende indgreb, og man må understrege, at han/hun når som helst kan fragå sit ønske om kønsmodificerende indgreb.
I løbet af Observationsfasen foranlediger Sexologisk Klinik følgende undersøgelser foretaget i nogenlunde nævnte rækkefølge:
  • Klinisk psykiatrisk undersøgelse ved den primære behandler (ofte flere samtaler).
  • Indhentning af epikriser fra tidligere indlæggelser/ambulante kontakter, såvel psykiatriske som somatiske. Eventuelt også forespørgsel til egen læge.
  • Indkaldelse af eventuel pensionserklæring. eller andre akter fra social- og sundhedsforvaltninger.
  • Patienten udarbejder en selvbiografi og denne suppleres af primærbehandler i samråd med patienten.
  • Udvalgte fotografier fra barndommen kopieres til journalen.
  • Samtaler med pårørende (forældre, søskende, samlever), dvs. personer vi vurderer som vigtige oplysere, og som er villige til at tale med os, helst ved personligt fremmøde ellers telefonisk.
  • Eventuel henvisning til samtale på Plastikkirurgisk afdeling S [1] , for at få oplysning om operationsmuligheder.
  • Social anamneseoptagelse (uddannelse, erhverv, økonomi, bolig m.m.).
  • Psykologisk testning, der belyser personlighedsudvikling og intelligens.
  • Somatisk undersøgelse ved læge, patienten helt afklædt, inklusive almindelig neurologisk undersøgelse.
  • Kromosomundersøgelse (karyotype) (Kromosomlab. Y 4032).
  • Eventuelt fotografering.
  • Eventuelt EEG (NF 3063).
  • Ved stemmeproblemer eventuel henvisning til foniatrisk ambulatorium eller lokalt taleinstitut.
2. Foreløbig beslutningsfase
Foreløbig beslutningskonference med deltagelse af involveret personale og overlægen afslutter observationsfasens første del. Resultatet af konferencen anføres i journalen med angivelse af, hvem der har deltaget i konferencen. Hvis vi fortsat ikke vil afvise kønsmodificerende operation går vi videre til næste fase.
Det kan ske, at der er brug for en længere observationsperiode, indhentning af flere oplysninger eller undersøgelser, før beslutning kan tages.

Observationsfase med hormonbehandling
Hvis den foreløbige status munder ud i, at patienten tilbydes hormonbehandling, henvises patienten, både biologiske mænd og kvinder, til Gynækologisk afd. Y 4032, der foretager de laboratorieundersøgelser, der findes nødvendige, herunder hormonanalyse. Afd. Y har ansvaret for denne del af undersøgelsesproceduren. Endvidere forestår afd. Y den hormonelle behandling.
Den psykiatriske undersøgelse samt et afsluttende notat bilægges henvisningen til afd. Y. Af henvisningsnotatet i journalen må fremgå, om vi henviser m.h.p. forundersøgelser før eventuel hormonbehandling, eller m.h.p. iværksættelse af hormonbehandling eller m.h.p. kontrol af allerede iværksat hormonbehandling.
Afd. Y sender løbende kopi af journalnotater til Sexologisk Klinik; hvis ikke, rekvireres disse.
Observationstiden fortsætter ca. 1 år, hvor patienten sideløbende får hormonbehandling. Patienten skal helst have levet i den modsatte kønsrolle, så vidt muligt full-time, mindst 1 år inden eventuel operation. I denne fase observeres hvorledes patienten konsoliderer sig i den nye kønsrolle. Tilbagegang til den primære kønsrolle kan være tegn på ambivalens.
Der kan være behov for yderligere eller gentagne undersøgelser og indhentning af yderligere oplysninger jvf. den indledende observationsfase.

4. Beslutningsfasen
Der afholdes en beslutningskonference med deltagelse af involveret personale og overlægen, hvor der tages stilling til, hvor vidt vi kan støtte patientens ønske om kønsmodificerende operation eller ikke. Resultatet og deltagere i konferencen noteres i journalen. Patienten meddeles denne konklusion.
Hvis patienten ikke allerede forinden selv har fremsendt ansøgning til Justitsministeriets Civilretsdirektorat, om tilladelse til kastration m.h.p. kønsskifte, må han/hun fremsende denne ansøgning nu. I denne ansøgning er det praktisk, at patienten samtidig oplyser, at han/hun har gået til observation her, og at vi er villige til at udstede en erklæring derom samt giver sin tilladelse til, at Civilretsdirektoratet indhenter oplysninger, og forelægger sagen for Retslægerådet. Endvidere på hvilket hospital indgrebet ønskes foretaget, og at han/hun anmoder om opfølgende ændring af cpr. nr., fornavn(e) og eventuelt efternavn. Patienten kan få hjælp til udformning af ansøgningen af sin terapeut.
Husk, at der skal søges kaution til afd. Y.
5. Udfærdigelse af erklæring
Først når Civilretsdirektoratet anmoder derom, udsteder vi en omfattende erklæring, der skrives af patientens terapeut på Sexologisk Klinik.
Vi kan aldrig direkte anbefale et kønsmodificerende indgreb, kun udtale os om, hvor vidt vi synes, man bør imødekomme/ikke bør modsætte sig patientens ønsker. I vores erklæring har vi pligt til at give direkte udtryk for, om vi støtter patientens ønske eller ikke, og klart begrunde hvorfor. Vi må fremlægge præmisserne klart, både når vi går ind for kønsmodificerende operation, og når vi ikke gør det.
Erklæringen skal altid (med)underskrives af en speciallæge i psykiatri. Erklæringen forelægges overlægen inden afsendelse til Justitsministeriets Civilretsdirektorat.
Der sendes kopi af erklæringen til gynækologisk afdeling Y og patienten.
Hvis patienten på eget initiativ i et andet land har fået foretaget kastration, er proceduren vedr. ændring af cpr. nr. og navn denne:
Patienten anmoder om ændring af navn og cpr. nr. i et brev stilet til Civilretsdirektoratet (Sexologisk Klinik kan eventuelt hjælpe patienten med udfærdigelsen af dette brev). Taler og skriver patienten ikke dansk, skal brevet alligevel udfærdiges på dansk. Der skal vedlægges så mange oplysninger som muligt om operationen.
Der skal tydeligt angives, at patienten allerede har fået foretaget kastration, i hvilket land og helst navnet på det hospital eller den klinik, hvor operationen er foretaget. Epikrise eller anden skriftlig bekræftelse bør vedlægges.
Civilretsdirektoratet vil herefter eventuelt bede Sexologisk Klinik udfærdige en “stor” erklæring, der må følge de sædvanlige retningslinier.
6. Operationsfasen
Selv om denne fase overvejende foregår på Rigshospitalets plastikkirurgiske afd. S (eller eventuel anden plastikkirurgisk afd., f.eks. århus Kommunehospital), er det væsentligt, at patienten fortsat kan få den støtte fra Sexologisk Klinik som er nødvendig.
Den kirurgiske afd. bedes underrette Sexologisk Klinik om, hvornår patienten kan modtages til operation, således at den primære terapeut, kan holde kontakten ved lige med patienten under indlæggelsen på kirurgisk afd. og træffe aftaler mht. efterbehandling.
  a. Fra mand til kvinde:
Patienten opereres på rekonstruktions kirurgisk afd./plastik kirurgisk afd.
Når der er gives tilladelse til operation, henvises patienten til dermatologisk afd. eller anden instans, der tager sig af skæg/hårproblemer, hvis dette ikke er sket tidligere.
  b. Fra kvinde til mand:
Der gælder specielle forhold afhængig af indgrebets art og omfang. Underlivsindgreb foretages på gynækologisk afd.
Mastectomi og eventuel konstruktion af penis foretages på plastikkirurgisk afdeling.
7.
Efterbehandlingsfasen
Patienten vil i denne nye livsfase ofte støde på større problemer end han/hun forudså. En effektiv støtte i denne fase kan være afgørende for det endelige resultat. I denne fase bør patienten have kontakt med:
  1. Den kirurgiske afd., der varetager den kirurgiske efterbehandling og holder Sexologisk Klinik orienteret om forløbet.
  2. Gynækologisk afd. Y, der fortsat varetager den hormonelle behandling og anden somatisk behandling, der naturligt kan henlægges til denne afd.
  3. Sexologisk Klinik, der vil bistå patienten med de psykologiske/psykiatriske og sociale problemer der kan opstå.
  4. Dermatologisk afd. eller anden instans, der tager sig af skæg/hårproblemer, hvis patienten har brug for dette.
  5. Eventuelt foniatrisk laboratorium, afd. F, eller taleinstitut m.h.p. skoling af tale og sprog relation til den nye kønsrolle.
Retningslinier for behandling af kønsskiftesager ved operation foretaget i udlandet
Patienten må ansøge Civilretsdirektoratet om ændring af navn og cpr. nr., hvorefter Civilretsdirektoratet anmoder Sexologisk Klinik eller anden speciallæge om erklæring vedrørende den formodede kønsskifteoperation.
1. Operativt kønsskifte fra mand til kvinde
Forudsætningen for, at kønsskifte umiddelbart kan bekræftes er
  1. Gonademe er fjernet (orchidektomi)
  2. Penis er fjernet (penektomi)
  3. Vaginoplastik og tildannelse af kønslæber.
Det er ønskeligt, at der foreligger en erklæring fra den opererende læge i udlandet, hvoraf fremgår hvor, hvornår og hvor vidt ovennævnte indgreb er foretaget. Operationen verificeres ved objektiv undersøgelse, eventuelt suppleret med spedallægeundersøgelse ved gynækolog og/eller urolog.
Det er ønskeligt, men ikke afgørende, at der foreligger oplysninger om hormonal status, behandling med kønshormoner m.m.
2. Operativt kønsskifte fra kvinde til mand
Forholdene varierer en del, herunder både hvilke indre kønsorganer, der er fjernet og hvilke ændringer, der i øvrigt er sket, herunder mammektomi (fjernelse af begge bryster) og phalloplastik, (tildannelse af penis, hvilket sjældent forekommer her i landet). Civilretsdirektoratet beder derfor oftest Sexologisk Klinik om udtalelse vedrørende kønsskifteoperationer
fra kvinde til mand.

Undersøgelses procedure vedr. transseksuelle
Sexologisk Klinik, Rigshospitalet
August 1999/EK
Blegdamsvej 9, 2100 København ø. Telefon 3545 3545

Note i vejledningen
  1. [Retur] Pt. overlæge Søren Partoft. Husk der skal søges kaution til afd. S.

Note ved Tina Thranesen
  1. [Retur] Det er ikke en betingelse for tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, at ansøgeren er ugift, eller at ansøgerens ægteskab eller registrerede partnerskab opløses, forinden tilladelse meddeles.
    Det oplyste Justitsministeren den 30. maj 2008 som svar på spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg under behandling af lovforslag L 67 om forslag til lov om ægteskab mellem to personer af samme køn. (Lovforslaget blev ikke vedtaget, men det ændrer ikke ved ministerens svar).

* * *
Undersøgelses- og behandlingsproceduren i pdf-format.

Registreret partnerskab, Lov om. Partnerskabsloven. 1. oktober 1989. Ophævet – historisk – ikke gældende.

Vist 143 gange. Loven om registreret partnerskab blev vedtaget i Folketinget den 26. maj 1989 med ikrafttrædelse søndag den 1. oktober 1989. (Ophævet – historisk – ikke gældende)
Bekendtgørelse af lov om registreret partnerskab – nr. 938 af 10. oktober 2005 – er en sammenskrivning af den oprindelige lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab med de ændringer, der følger af lov nr. 821 af 19. december 1989, § 36 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, lov nr. 360 af 2. juni 1999, § 6 i lov nr. 446 af 9. juni 2004 og § 4 i lov nr. 525 af 24. juni 2005.

Loven var den første af sin art i verden og blev omtalt verden over. I løbet af 1990’erne indførte de andre nordiske lande tilsvarende lovgivning, og mange andre lande rundt om i verden har siden indført tilsvarende lovgivning.

Partnerskabsloven blev ophævet den 12. juni 2012 med virkning fra den 15. juni 2012, hvor det blev muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab. Loven finder dog fortsat anvendelse på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.

Par, der har indgået registreret ægteskab kan få ændret deres partnerskab til et ægteskab. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af anmodninger om omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab, hvilket er sket i Vejledning om behandling af ægteskabssager. VEJ nr. 49 af 13. juni 2012.

Denne omtale af partnerskabsloven vises både under “Gældende danske love mm.” og under “Historiske ikke gældende”, idet den er ophævet, men fortsat finder anvendelse på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.

* * *
Partnerskabsloven gav mulighed for, at to personer af samme køn kunne lade deres partnerskab registrere. Et registreret partnerskab havde med få undtagelser samme juridiske virkning som et ægteskab.
I partnerskabsloven henvises i stor udstrækning derfor også til den gældende ægteskabslov.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen beskrev den 29. maj 2007 forskellene på retsvirkningerne af et ægteskab og et partnerskab på denne måde:

Registreret partnerskab har som hovedregel samme retsvirkninger som ægteskab. Bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller, anvendes således tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere. Der findes dog 4 undtagelser hertil
  1. Bestemmelserne i adoptionsloven om ægtefæller finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab. Forældremyndighed kan heller ikke tillægges registrerede partnere i forening. En registreret partner kan dog adoptere den anden partners barn (“stedbarnsadoption”), medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.
  2. Registrerede partnere kan ikke have fælles forældremyndighed over et barn, medmindre der er sket stedbarnsadoption, jf. ovenfor.
  3. Bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab. Det gælder bl.a. i relation til faderskab.
  4. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.

* * *
Ophævningen af partnerskabsloven og indførelse af, at par af samme køn kan indgå ægteskab.
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) LOV nr. 532 af 12. juni 2012 er en såkaldt ændringslov, som indeholder en række ændringer i forskellige love.
I lovens § 1 anføres, at i Ægteskabsloven ændres § 1 til denne ordlyd: “Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn”.
I § 4 anføres, at loven træder i kraft den 15. juni 2012.
I § 4, stk. 2 anføres: “Lov om registreret partnerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005, ophæves, men finder fortsat anvendelse på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012”.

Disse bestemmelser blev indført i Ægteskabsloven – LBK nr. 1052 – af 12. november 2012 og samtidig blev ændringsloven (LOV nr. 532) ophævet.

* * *
Lov om registreret partnerskab på Retsinformation. (Ophævet – historisk – ikke gældende)
Ændringsloven – Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab. LOV nr. 532 af 12. juni 2012. (Ægteskab mellem to personer af samme køn). (Ophævet – historisk – ikke gældende).

Kastrationsbetænkning. Betænkning nr. 333 af 1. juni 1964 om sterilisation og kastration.

Vist 80 gange.
Betænkning nr. 333 af 1. juni 1964 om sterilisation og kastration

Betænkning nr. 333 af 1. juni 1964 om sterilisation og kastration

Titel Betænkning om sterilisation og kastration:
Betænkning nr. 333
Forfatter Det af justitsministeriet den
30. december 1958 nedsatte udvalg
Forlag Justitsministeriet
Udgivet 1. juni 1964
Sprog Dansk
Antal sider 137

Sterilisation og kastration har været lovreguleret siden 1929, hvor den første Lov om sterilisation og kastration blev vedtaget. Loven blev revideret i 1935.
I 1958 nedsatte justitsministeriet et udvalg, som skulle overveje en revision af reglerne om sterilisation og kastration. Udvalget barslede med en betænkning den 1. juni 1964.
Ud over at anbefale, at tvangsmæssig kastration blev afskaffet, fandt udvalget, at de daværende regler i det store og hele var gode nok og havde virket efter hensigten. Der gik da også tre år mere, inden loven i 1967 blev ændret. Siden den 1. januar 2007 har sterilisation og kastration været reguleret i Sundhedsloven.

I betænkningen ses det tydeligt, at loven primært var rettet med sædelighedskriminelle. Kun ganske få gange og kun sporadisk berøres, at loven også fandt anvendelse som det juridiske grundlag for at give tilladelse til kønsskifteoperation. Understregningerne er lavet af mig for tydelighedens skyld. Tina Thranesen.

Herunder gengives de små afsnit af betænkningen, hvor transkønnethed er nævnt.

(Betænkningens side 5)
Indledning
Udvalgets nedsættelse m.v.
Ved skrivelse af 30. december 1958 nedsatte justitsministeriet et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om en revision af reglerne om sterilisation og kastration. Anledningen til udvalgets nedsættelse var dels, at der i et under socialministeriet nedsat udvalg angående revision af bestemmelserne om åndssvageforsorg var rejst spørgsmål om at ændre de i lov af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage indeholdte regler om sterilisation af åndssvage, dels at justitsministeriet fandt, at bestemmelserne i lov af 11. maj 1935 om adgang til sterilisation og kastration burde gennemgås med henblik på, om de under hensyn til den siden 1935 stedfundne udvikling burde ændres.

Til medlemmer af udvalget beskikkedes:
Højesteretsdommer Th. Gjerulff, formand,
Professor, overaccoucheur, dr. med. E. Brandstrup,
Overlæge, dr. med. Carl Clemmesen,
Kontorchef i justitsministeriet, nu politimester Mogens Grau,
Overlæge Henrik Hoffmeyer,
Kontorchef i socialministeriet W. Johannsen,
Amtmand J. L. Saurbrey, Hillerød,
Overlæge ved forsorgscentret for Nordsjælland P. A. Schwalbe-Hansen, Birkerød,
Direktør for mødrehjælpsinstitutionen for København, m.v., cand. jur. Vera Skalts,
Overlæge ved forsorgscentret for Nordjylland G. Wad.
Som sekretær for udvalget beskikkedes sekretær i justitsministeriet J. Gersing.

(Side 42, 2. spalte nederst og side 43, 1. spalte øverst)
III. kastration
A. Gældende ret.
b. Lovens anvendelse.
Godt 80 % af de kastrerede havde før kastration begået seksualforbrydelser, og inden for disse udgør uterlighed over for drenge og piger de største grupper. De knapt 20 %, der intet seksuelt kriminelt havde begået, udgøres dels af personer, som på hospitaler for åndssvage og sindssyge havde udvist en sådan adfærd, at man måtte forvente, at de ville begå seksuelle lovovertrædelser under friere forhold, dels af personer, som selv befrygtede, at deres kønsdrift kunne medføre, at de forbrød sig seksuelt, eller hvis kønsdrift i det hele påførte dem sjælelige lidelser eller social forringelse. Sådanne lidelser forekommer hyppigt ved hyperseksualitet, homoseksualitet, pædofile tendenser, seksuelle perversioner m. m. Visse tilfælde af transvestitisme, d.v.s. en seksuelt betonet sjælelig abnormitet, hvorved den pågældende særlig finder sin tilfredsstillelse i at iføre sig det modsatte køns klædedragt, kan også falde ind under denne gruppe, nemlig når der tillige foreligger et fikseret ønske om totalt kønsskifte.

(Betænkningens side 46)
Den legale kastration i Danmark gennem 30 år (1929 -1959)
En oversigt af professor, dr. med. & h. c. Knud Sand, fhv. Retslægerådets formand (1929-1959), i samarbejde med medlemmer af Retslægerådet, overlægerne, dr. P. Dickmeiss, Filadelfia, og P. Schwalbe-Hansen, Ebberødgård.

(Betænkningens side 46, 2. spalte, 2. afsnit)
Eftersom jeg altså nu skal redegøre skriftligt om kastration, skal jeg lige nævne, at min tilknytning til kastration og det senere legale kastrationsvæsen jo er af gammel oprindelse, stammende fra min sexual-biologiske forskning siden 1914, netop udgående fra kastrationer og transplantationer og videre op gennem årene over den normale og abnorme sexualitet, belyst bl.a. ved experimentelt kønsskifte hos pattedyr og fugle, også med experimentel hermafroditisme;
dertil over tvekønnethed og andre “mellemstadier ” hos mennesker, såsom transvestitisme; sluttelig overførelse af denne udstrakte forskning til dens medicolegale interesse for forståelsen af specielt den abnorme sexualisme hos mennesket, hvorunder også den “kriminal-terapeutiske legale kastration” henhører.

(Betænkningens side 57 nederst)
Tilføjelse: Materialet vedr. hermafroditisme, transvestitisme og navneskifte m. v. er forbeholdt andre afhandlinger (Sand).

Som bilag 12 på side 135 – 137 er der en redegørelse af 13. marts 1962 om kastration af mænd og virkningerne deraf.

* * *
Betænkning nr. 333 af 1. juni 1964 om sterilisation og kastration.

Pornografi lovliggøres i 1967 henholdsvis i 1969.

Vist 0 gange. Siden 1933 havde utugtige skrifter, billeder og genstande været forbudt. Med “utugtige” menes pornografiske. Ordet “pornografi” var blot ikke opfundet dengang.
I 1967 blev forbuddet mod pornografiske skrifter ophævet og i 1969 fulgte ophævelse af forbuddet mod pornografiske billeder og genstande.

Ifølge § 234 i straffeloven af 1930 med ikrafttrædelse i 1933 var utugtige skrifter, billeder og genstande ulovlige.
Ordlyden var:
 
§ 234. Med Bøde, Hæfte eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 6 Maaneder straffes den, som
  1. tilbyder eller overlader en Person under 18 Aar utugtige Skrifter, Billeder eller Genstande,
  2. offentliggør eller udbreder eller i saadan Hensigt forfærdiger eller indfører utugtige Skrifter, Billeder eller Genstande,
  3. foranstalter offentligt Foredrag, Forestilling eller Udstilling af utugtigt Indhold.”
I 1939 blev der med lov nr. 87 af 15. marts 1939 tilføjet 2 stykker til § 234 med følgende ordlyd:
  Stk. 2. Begaas de ovenfor nævnte Handlinger i erhvervsmæssigt Øjemed, kan kun under særlig formildende Omstændigheder Straf af Bøde anvendes.
Stk. 3. Den, der for Vindings Skyld offentliggør eller udbreder eller i saadan Hensigt forfærdiger eller indfører Skrifter eller Billeder, der, uden at de kan anses for egentlig utugtige, udelukkende maa antages at have forretningsmæssig Spekulation i Sanselighed til Formaal, straffes med Bøde eller Hæfte indtil 1 Aar.

I 1965 blev “Hæfte indtil 1 Aar” i stk. 3 med lov nr. 212 af 4. juni 1965 ændret til “hæfte”, idet hæftestraffen generelt blev ændret til højst 6 måneder. Hæftestraf er senere helt udgået og erstattet af fængselsstraf.

I 1967 blev forbuddet mod utugtige skrifter ophævet med lov nr. 248 af 9. juni 1967, således at forbuddet alene gjaldt pornografiske billeder og genstande.

Ophævelsen af strafbestemmelserne vedrørende utugtige skrifter trådte først i kraft den 16. august 1968, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 19. december 1967 fra Justitsminister K. Axel Nielsen.
Ikrafttrædelsen måtte afvente Danmarks udtræden af en international overenskomst.
Reelt fik ophævelsen for så vidtangår dansk-sprogede pornografiske skrifter dog virkning allerede fra den 1. juli 1967, idet rigsadvokaten i en cirkulæreskrivelse af 30. juni 1967 bl.a. instruerede politiet og anklagemyndigheden om at sætte verserende sager ibero, ikke at indlede undersøgelser i nye sager og at frigive beslaglagte skrifter.

I 1969 blev også forbuddet mod pornografiske billeder og genstande med lov nr. 224 af 4. juni 1969 ophævet.
Samtidig blev aldersgrænsen fra 1930-loven om at tilbyde eller overlade utugtige billeder eller genstande ændret til, at det var forbudt at sælge sådanne billeder eller genstande til en person under 16 år – dvs. en lidt ændret formulering og nedsættelse af aldersgrænsen.

I 2012 i Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser – Betænkning nr. 1534 af september 2012 – anføres:
  Straffelovrådet finder på denne baggrund, at straffelovens § 234 kan ophæves som betydningsløs i praksis.

I straffeloven af 22. august 2013 (den pr. nuværende gældende) findes paragraffen stadig med denne formulering:
  § 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde.

* * *
Lov nr. 248 af 9. juni 1967, der ophævede forbuddet mod pornografiske skrifter (utugtige skrifter):

Lov om ændringer i horgerlig straffelov.
(Forældelse, pornografi, homoseksuel prostitution m. v.).

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmnark, de Venders og Goters,
Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ l.

I borgerlig Straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 276 af 30. juni 1965, foretages følgende ændringer:

Punkterne 1 – 10 udeladt.

11. § 234 affattes således:
“§ 234. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder straffes den, der

  1. tilbyder eller overlader en person under 18 år utugtige billeder eller genstande.
  2. offentliggør eller udbreder eller i sådan hensigt forfærdiger eller indfører utugtige billeder eller genstande.
  3. foranstalter offentlige foredrag, forestillinger eller udstillinger af utugtigt indhold.”

Punkterne 12 – 15 udeladt her.

§ 2.

Stk. 1. Loven træder i kraft den l. juli 1967. Den ændring af borgerlig straffelovs § 234, stk. l, nr. l og 2, som er foretaget ved § l, nr. 11, træder dog først i kraft efter justitsministerens bestemmelse.

Stk. 2 – 5 udeladt her.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne.

Givet på Amalienborg, den 9. juni 1967.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
K. Axel Nielsen.

Lov nr. 248 af 9. juni 1967 i sin helhed i pdf-format.

* * *
Bekendtgørelse nr. 474 af 19. december 1967 om ikrafttræden af ændring af borgerlig straffelovs § 234.

Den ændring af borgerlig straffelovs § 234, stk. l, nr. l og 2, som er foretaget ved § l, nr. 11, i lov nr. 248 af 9. ju1i 1967 om ændringer i borgerlig straffelov, træder i kraft den 16. august 1968.

Justitsministeriet, den 19. december 1967.
K. Axel Nielsen.

Bekendtgørelse nr. 474 i pdf-format.

* * *
Lov nr. 224 af 4. juni 1969, der ophævede forbuddet mod pornografiske billeder eller genstande (utugtige billeder eller genstande):

Lov om ændring i borgerlig straffelov.
(Pornografiske hilleder m. v.)

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters,
Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ l. I borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. august 1967, affattes § 234 således:
“Den, som sælger utugtige billeder eller genstande. til en person under 16 år, straffes med, bøde.”

§ 2. Loven træder i kraft den l. juli 1969.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne.

Givet på Amalienborg, den 4. juni 1969.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Knud Thestrup

Lov nr. 224 af 4. juni 1969 i pdf-format.



Sterilisation og kastration, Lov om.

Vist 131 gange. Lige siden Christine Jorgensen i 1952 fik foretaget sin kønsskifteoperation på Rigshospitalet i København, har § 13 i “Lov om sterilisation og kastration” været benyttet som det retslige grundlag for at give tilladelse til kønsskifteoperation, idet en sådan operation jo medfører en kastration.

Loven er meget gammel.
Historisk set var lov nr. 130 af 1. juni 1929 den første lov på kastrationsområdet. Den blev revideret ved lov nr. 176 af 11. maj 1935, der blev efterfulgt af lov nr. 234 af 3. juni 1967 og igen af lov nr. 318 af 13. juni 1973.
Det blev den sidste lov om sterilisation og kastration, idet der dog blev foretaget ændringer i den jf. § 4 i lov nr. 254 af 12. juni 1975, lov nr. 280 af 26. maj 1976 , § 15 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 og lov nr. 1136 af 22. december 1993.
Sammenskrivning i lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.
Endvidere enkelte konsekvensrettelser som følge af ændringer i andre love jf. LOV nr. 389 af 14. juni 1995, LOV nr. 145 af 25. marts 2002 og LOV nr. 435 af 10. juni 2003..

Loven blev ophævet 1. januar 2007, da forholdene om sterilisation og kastration blev indført i Sundhedsloven, der trådte i kraft samme dato.

I § 13 anføres, at en person, kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse og i § 14, at tilladelsen gives af Justitsministeren.

Loven blev oprindelig lavet som en beskyttelse mod tvangssterilisation og tvangskastration primært af sædelighedskriminelle og åndsvage.
De seneste mange år blev loven udelukkende anvendt som retsgrundlag for at give tilladelse til kønsskifteoperationer.
Sædelighedskriminelle og åndsvage blev i stedet medicinsk behandlet.

* * *
Herunder vises i sin helhed den sidste udgave af “Lov om sterilisation og kastration”.

Bekendtgørelse af lov om sterilisation og kastration

Herved bekendtgøres lov nr. 318 af 13. juni 1973 om sterilisation og kastration med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 254 af 12. juni 1975, lov nr. 280 af 26. maj 1976 , § 15 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 og lov nr. 1136 af 22. december 1993.

Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion (kastration), samt på andre indgreb, der varigt ophæver forplantningsevnen (sterilisation).
Stk. 2. Indgreb og behandlinger for at helbrede legemlig sygdom omfattes ikke af loven.
Kapitel 2
Sterilisation
§ 2. Enhver, der er fyldt 25 år og har bopæl her i landet, har ret til at blive steriliseret.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er umyndiggjort i personlig henseende, sindssyge eller åndssvage.
§ 3. Selv om en kvinde er under 25 år, kan hun blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet.
Stk. 2. Hvis betingelserne i Stk. 1 er opfyldt, og kvindens ægtefælle eller samlever er under 25 år, kan han i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 4, Stk. 3.
§ 4. Er betingelserne i § 2 eller § 3 ikke opfyldt, kan personer, som har bopæl her i landet, få tilladelse til sterilisation, hvis:
1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fødsler,
2) ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, åndssvaghed eller svag begavelse i øvrigt, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde,
3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser, eller
4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter, og om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på anden måde.
Stk. 3. Sterilisation af personer under 18 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler derfor.
Kapitel 3
Samråd og ankenævn
§ 5. Sager efter § 3, Stk. 2, § 4, § 6,Stk. 2, § 7 og § 8 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse.
Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse.
Stk. 3. Samrådet og ankenævnet tiltrædes af en særligt beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der:
1) er under 18 år,
2) er undergivet foranstaltninger i henhold til borgerlig straffelovs §§ 68-70,
3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på statshospital i medfør af loven om sindssyge personers hospitalsophold eller
4) modtager hjælp i henhold til lovgivningen om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede.
Stk. 4. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.
Stk. 5. Justitsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter Stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan omfatte flere samråd.
Kapitel 4
Fremgangsmåden
§ 6. Anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages.
Stk. 2. Er denne på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. Samrådets afgørelse kan af værgen indbringes for ankenævnet.
§ 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, umyndig, sindssyg eller åndssvag, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller værgen, eventuelt en særligt beskikket værge. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.
§ 8. Samrådet kan tillade sterilisation efter § 2 eller § 4, selv om ansøgeren ikke har bopæl her i landet, hvis den pågældende har en særlig tilknytning hertil.
§ 9. Anmodning om sterilisation fremsættes overfor en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg kommunen.
Stk. 2. Hvis betingelserne i § 2 eller § 3, Stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 6, Stk. 2, eller § 7, henviser lægen eller amtskommunen (kommunen) den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for amtsrådet (kommunalbestyrelsen).
Stk. 3. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 6,Stk. 2, eller tiltræde anmodningen efter § 7.
§ 10. (Ophævet).
§ 11. Udgifterne i anledning af sterilisation afholdes af bopælsamtskommunen i henhold til lov om sygehusvæsenet eller lov om offentlig sygesikring.
§ 12. Justitsministeren fastsætter regler om anmodning om sterilisation og om behandling af sager herom.
Kapitel 5
Kastration
§ 13. En person, som har bopæl her i landet, kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
Stk. 2. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
§ 14. Tilladelse til kastration gives af justitsministeren.
Stk. 2.§§ 6-8 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De afgørelser, der efter § 6, Stk. 2, § 7 og § 8 ved sterilisation træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog ved kastration af justitsministeren.
Stk. 3. § 9, Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse ved kastration.
§ 15. Udgifter i anledning af kastration afholdes af statskassen.
§ 16. Justitsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom.
Kapitel 6
Straf, ikrafttræden m.v.
§ 17. Den, der ulovligt foretager sterilisation eller kastration, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. juli 1973.
Stk. 2. Lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og kastration ophæves.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 12. juli 1994
Erling Olsen
/ C. Rosholm

Kastrationsloven – LOV 1136 af 22. december 1993 – på Retsinformation. (Historisk – ikke gældende).
Bekendtgørelse af lov om sterilisation og kastration – LBK nr. 661 af 12. juli 1994 på Retsinformation (Historisk – ikke gældende).





Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920.

Vist 0 gange. Danmark fik ny grundlov den 5. juni 1915. Grundet Første Verdenskrig trådte den først i kraft den 21. april 1918. Danmark var neutral under verdenskrigen, og de folkevalgte ønskede ikke en valgkamp under krigen. Efter Verdenskrigen fik Danmark en del af det i 1864 tabte Slesvig tilbage. Genforeningen nødvendiggjorde en ændring af grundloven, som blev vedtaget den 10. september 1920. Den nye grundlov fik derefter navnet: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920, som gengives herunder.

DANMARKS RIGES GRUNDLOV
af 5. Juni 1915
med ændringer af 10. September 1920

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

I

§ 1. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.
Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II fastsatte.

§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende
Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes
som saadan af Staten.

II

§ 4. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande.

§ 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

§ 6. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder
om de kongelige Prinser.

§ 7. Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet en højtidelig Forsikring, ubrødelig at ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Forsikring, tiltræder han umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.

§ 8. Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

§ 9. Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.
Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld.

§ 10. For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.

III

§ 11. Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre.

§ 12. Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov.

§ 13. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

§ 14. Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.

§ 15. Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.

§ 16. Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.

§ 17. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven.
Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.
Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov.

§ 18. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke erklære Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophæve Forbund eller slutte Handelstraktater eller afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

§ 19. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter.

§ 20. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.

§ 21. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling.

§ 22. Kongen kan opløse Folketinget.
Om Opløsning af Landstinget gælder følgende:
Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et Fællesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernæst Folketinget efter dettes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennævnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. – I øvrigt kan Landstinget kun opløses i Tilfælde af Grundlovsforandring (jfr. § 94).
Opløses et af Tingene, naar Rigsdagen er samlet, skal det andet Tings Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen igen træder sammen. Dette skal ske inden to Maaneder efter Opløsningen.

§ 23. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 94).

§ 25. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget.

§ 26. Kongen kan benaade og give Amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

§ 27. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.

§ 28. Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.

IV

§ 29. Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget.

§ 30. Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:
  1. ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlig Mening vanærende Handling uden at have faaet æresoprejsning,
  2. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,
  3. er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse.

§ 31. Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette.

§ 32. Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven, men maa ikke overstige 152.
Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse.
Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed.

§ 33. Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.

§ 34. Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har fyldt sit 35. Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.

§ 35. Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.
Til Valgbarhed for de 19 landstingsvalgte Medlemmer af Landstinget, jfr. § 36, kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget.

§ 36. Antallet af Landstingets Medlemmer er maa ikke overstige 76.
10 vælges i København med Frederiksberg, indtil 48 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. 19 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.
Endelig Bestemmelse om Antallet af Landstingets Medlemmer og de nærmere Regler for disses Valg fastsættes ved Valgloven.

§ 37. Landstingets Medlemmer vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget af en Valgforsamling bestaaende af Landstingets folkevalgte Medlemmer.
Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene.

§ 38. Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nævnte Landstings kredse tilsammen.

§ 39. Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen eller saa nær som muligt Halvdelen af de folkevalgte afgaar hvert 4. Aar. De 19 landstingsvalgte Medlemmer afgaar alle paa een Gang efter 8 Aars Forløb.
Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer.

V

§ 40. Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.

§ 41. Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.

§ 42. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.

§ 43. Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love

§ 44. Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen.

§ 45. Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som offentlige Myndigheder.
Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade.

§ 46. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov.

§ 47. Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.
Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget.

§ 48. Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.

§ 49. Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. – Det aarlige Statsregnskab – med Revisorernes Bemærkninger – forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.
Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.
Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget.

§ 50. Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.
Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov.

§ 51. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget.

§ 52. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig.

§ 53. Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.

§ 54. Ethvert nyt Medlem aflægger en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven, naar hans Valg er godkendt.

§ 55. Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.

§ 56. Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

§ 57. Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg.

§ 58. Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd.

§ 59. Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.

§ 60. Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen.

§ 61. Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.

§ 62. Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.

§ 63. Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 64. Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.

§ 65. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen.

VI

§ 66. Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. – Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.
Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.
Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.

§ 67. Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil.

§ 68. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.

§ 69. Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsættes ved Lov.

§ 70. Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens Befaling.

§ 71. Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

§ 72. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.
I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninger indføres.

VII

§ 73. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.

§ 74. Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

§ 75. Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§ 76. De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov.

§ 77. Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.

VIII

§ 78. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.
Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

§ 79. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.

§ 80. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.
Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag.

§ 81. Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov.

§ 82. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder.

§ 83. De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.

§ 84. Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.

§ 85. Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse.

§ 86. Borgerne har Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

§ 87. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles.

§ 88. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.

§ 89. Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov.

§ 90. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

§ 91. Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom.

§ 92. For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter.

IX

§ 93. Under i øvrugt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§ 17, 30, 31, 34 og 35 og er knyttede til dansk Indfødsret.

X

§ 94. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordent lige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.

Midlertidige Bestemmelser

1.

Naar Landstinget første Gang efter Grundlovsforandringens Gennemførelse i Henhold til § 36 foretager Valg af landstingsvalgte Medlemmer, vælges kun 18. Det 19de Medlem vælges umiddelbart efter den nye Rigsdags Sammentræden og Mandaternes Godkendelse af de i Sønderjylland boende Medlemmer af det nye Landsting.
De af Kongen tidligere udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 19 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:
De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 19 Medlemmer tilsteder.

2

Forud for det første Valg til Rigsdagen, som skal finde Sted, efter at de sønderjyske Landsdeles Genforening med Danmark er fuldbyrdet, kan Landstinget opløses uden Iagttagelse af Reglerne i § 22, 2det Stykke.

3

Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nærværende Grundlovs § 66 gør fornødne.

Politivedtægten af 1913 § 9. Mandspersoner må ikke færdes offentligt i kvindedragt. (Historisk, ikke gældende).

Vist 123 gange.
Politivedtægt for København af 1. marts 1913.

Politivedtægt for København af 1. marts 1913.

I politivedtægten af 1. marts 1913 fremgår af § 9, 3. pkt.:
Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden.

Ifølge § 9, 3. pkt. var det ulovligt for mænd at færdes offentligt i kvindedragt.

§ 9, 3. pkt.:
Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden.
Om § 9, 3. pkt.:
Ad. 3.Pkt.: Ifølge Bestemmelsen er det bl. a. ulovligt, at Mandspersoner færdes offentligt i Kvindedragt.

Det fremgår ikke direkte af politivedtægten, at det var ulovligt, at mænd færdedes offentligt i kvindedragt. Imidlertid fortolkede både politiet og domstolen § 9, 3. pkt., at det, at en mand færdedes offentligt i kvindedragt var stridende mod velanstændigheden og kunne fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden. Gennem årene er mange transpersoner idømt bøder for at færdes offentligt klædt som kvinder.
Denne fortolkning fremgår tydeligt i “Politivedtægt for København af 1. marts 1913 med ændringer senest af 3. december 1938 forsynet med kommentar ved politiinspektør, Carsten Arbøl og politikommissær, F. Cederquist”.

Som kommentar til § 9, 3. pkt. anføres:
Ad. 3.Pkt.: Ifølge Bestemmelsen er det bl. a. ulovligt, at Mandspersoner færdes offentligt i Kvindedragt.

Der er ikke nogen tilsvarende kommentar om, at det er ulovligt for kvinder at færdes i mandsdragt.

,
En ny politivedtægt – JM’s bkg. nr. 430 af 21. november 1967 – med ikrafttrædelse den 1. januar 1968 blev udstedt af Justitsministeriet. I denne politivedtægt, der er historisk, ikke gældende, var der ikke en sådan bestemmelse.

Straffeloven af 1866.

Vist 0 gange. I 1866 fik Danmark sin første egentlige straffelov. Loven blev vedtaget den 10. februar 1866 efter et udkast udarbejdet af straffelovskommissionen af 1859 og trådte i kraft den 1. juli 1966.

Straffeloven af 1866 indledes således:

Almindelig borgerlig Straffelov
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt:
Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Herunder enkelte udvalgte paragraffer

§ 177. Omgængelse mod Naturen straffes med Forbedringshuusarbeide.

§ 178. Naar Personer af forskjelligt Kjøn uagtet Øvrighedens Advarsel om at fjerne sig fra hinanden vedblive at føre et forargeligt Samliv, straffes de med Fængsel.

§ 185. Den, som ved uteerligt Forhold Krænker Blufærdigheden eller giver offentlig Forargelse, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshuusarbeide.

§ 186. Den, som forsætlig skiller et andet Menneske ved Livet, straffes med Tugthuusarbeide fra 8 Aar indtil paa Livstid, eller under skjærpende Omstændigheder paa Livet.

§ 305. Denne Lov træder i Kraft den 1ste Juli 1866.

Hele straffeloven af 1866 i pdf-format.