Institutionsordbog

Institutionsordbogen

Vist 0 gange.
Institutionsordbogen, der blev startet den 16. august 2013, indeholder korte beskrivelser af primært offentlige og private institutioner og organisationer i Danmark, Europa og resten af verden, som på forskellig vis beskæftiger sig med LGBTI forhold.
Indeholder opslagsord henvisende til emner.
Direkte til:
Stikords- og opslagsregister
Forklaringer og henvisinger
Information om funktion mm.
Tryk for vise/skjule tekst
Indhold
  • Forkortelser og navne på institutioner i FN, EU, Europarådet og Folketinget.
  • Forkortelser og navne på offentlige, private og foreningsmæssige organisationer i Danmark og den øvrige verden.
  • Beskrivelse af de optagne institutioner og organisationer og deres virke. I de fleste tilfælde er der anført et link til yderligere information.
  • Love, konventioner, direktiver mv. er i begrænset omfang medtaget og beskrevet med link til dem.
  • Engelske og danske ord/begreber, som anvendes af institutioner, organisationer, love, konventioner, direktiverne mv., og deres betydning.
  • Der er primært optaget LGBTI-relaterede informationer.

Opbygning
Fortegnelsen består af to dele: “Stikords- og opslagsregister” og “Forklaringer og henvisinger”.
I “Stikords- og opslagsregister” er der i de fleste tilfælde flere opslagsord til samme emne, idet der kan være anført både forkortelser og fulde navn, ligesom et emne kan indeholde underemner til hvilke, der også er anført opslagsord.
I “Forklaringer og henvisninger” er der nærmere beskrivelse og i de fleste tilfælde link til yderligere information samt oplysning om, hvortil beskrivelsen henhører.
Hvert enkelt emne indledes med de opslagsord, som fra “Stikords- og opslagsregister” fører til emnet.
I kolonnen “Henhører under” er der både i “Stikords- og opslagsregister” og “Forklaringer og henvisinger” anført hvortil opslagsordet/beskrivelsen hører.
Med “institution” menes et offentligt foretagende. Med “organisation” menes et privat/foreningsmæssigt foretagende.

Sortering
  1. Sorteringen ændres i:
    “Stikords- og opslagsregister” ved tryk på “Stikords- og opslagsregister” henholdsvis “Henhører under”.
    “Forklaring og henvisning” ved tryk på “Forklaring og henvisning” henholdsvis “Henhører under”.
  2. Ved ændret sortering følger “Stikords- og opslagsregister” og “Henhører under” henholdsvis “Forklaring og henvisning” og “Henhører under” hinanden.
  3. Som standard er der sorteret alfabetisk efter “Opslagsordet”. (Tegn (f.eks. §), 0 – 9, A – Å).
  4. Ved klik på “Stikords- og opslagsregister” henholdsvis “Forklaring og henvisning” skiftes mellem alfabetisk og omvendt alfabetisk rækkefølge.
  5. Ved klik på “Henhører under” sorteres efter de anførte navne i “Henhører under”.
    Alfabetiseringen af “Stikords- og opslagsregister” henholdsvis “Forklaring og henvisning” genstarter ved hvert nyt navn under “Henhører under”. Det er derved muligt at få vist alle opslagsord henholdsvis emner samlet og i alfabetisk rækkefølge efter de institutioner og organisationer, de henhører under.

Mangler
Mener du, at der mangler noget, så send mig venligst information derom via e-mail tina@thranesen.dk.

Forbehold
Uagtet jeg har været meget omhyggelig med udfærdigelsen og oversættelser, tages der forbehold for eventuelle fejl. Ved brug som dokumentation henvises derfor til de originale tekster.

Stikords- og opslagsregister
Direkte til: Forklaringer og henvisinger

Tina Thranesen.

Stikords- og opslagsregister Henhører under
000§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse Folketinget
1. behandling Folketinget
2. behandling Folketinget
3. behandling Folketinget
Advocate.com Organisation, Udl.
AFET EU
AFRO EU
Afgørelser EU
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder EU
AGRI EU
AISBL Ord/begreber
Aktstykke Folketinget
ALDE EU
ALE EU
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa EU
Alm. del Folketinget
Almindelig del Folketinget
Almindelige beslutningsprocedure EU
Almennyttig organisation Ord/begreber
Amnesty International Danmark Organisation, Dansk
Amnesty International Organisation, Udl.
Amsterdamtraktaten EU
Andenbehandling Folketinget
Andragender EU
Asociacion Internacinal de Lesbianas, Gays, Bisexuales, Trans e Intersex para America Latina y el Caribe Organisation, Udl.
Ankestyrelsen Institution, Dansk
Association internationale sans but lucratif Ord/begreber
Asyl EU
BKI nr. 6 af 16. januar 1992 FN
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder FN
Bekæmp diskrimination EU
Beretning Folketinget
Beskæftigelse og Sociale Anliggender EU
Beslutningsforslag Folketinget
Betænkning Folketinget
Betænkning nr. 1546 FN
Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet FN
Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender EU
Bortfald Folketinget
BUDG EU
Budget EU
Budgetkontrol EU
Børnekonventionen FN
CEDAW FN
CEDAW-rapporter – vejledning om nationale rapporter FN
Centralt personregister Institution, Dansk
CESCR EU
CFREU EU
Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige Folketinget
Charter of fundamental rights of the European Union EU
Christian Democrats EU
CM Europarådet
COE Europarådet
COHOM EU
College of Europe Institution, Udl.
Commission against Racism and Intolerance Europarådet
Commissioner for Human Rights Europarådet
Commissioner for Human Rights FN
Committee of Ministers Europarådet
Committee on Economic, Social and Cultural Rights EU
Committee on the Rights of the Child (CRC) FN
Committee on the Elimination of Discrimination against Women FN
Common Security and Defence Policy EU
Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left EU
CONT EU
Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women FN
Convention on the Rights of the Child FN
Council of Europe Commissioner for Human Right Europarådet
Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence Europarådet
Council of Europe Europarådet
Council of the European Union EU
Court of Justice of the European Union EU
CPR Institution, Dansk
CPT Europarådet
CRC (Committee on the Rights of the Child) FN
CRC (Convention on the Rights of the Child) FN
Cross-learning Ord/begreber
CSDP EU
CULT EU
CVRIA EU
Danish Refugee Council Organisation, Dansk
Danish UN Association Organisation, Dansk
Danmarks Statistik Institution, Dansk
Dansk Flygtningehjælp Organisation, Dansk
Dansk Institut for Internationale Studier Institution, Dansk
Dansk Psykiatrisk Selskab Organisation, Dansk
Danske parlamentsmedlemmer EU
Datatilsynet Institution, Dansk
De danske forbehold EU
De danske undtagelser EU
De Europæiske Konservative og Reformister EU
De fire forbehold EU
De fire undtagelser EU
De Forenede Nationer FN
De Forenede Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa FN
De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance EU
De særlige procedurer FN
Degrees of murder – USA Ord/begreber
Deloverenskomster Ord/begreber
Demarche Ord/begreber
Den Danske Komité for Europakollegiet Institution, Udl.
Den Europæiske Centralbank EU
Den Europæiske Fri Alliance EU
Den Europæiske Frihandelssammenslutning EFTA
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance Europarådet
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Europarådet
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Europarådet
Den Europæiske Tilsynssammenslutning Institution, Udl.
Den Europæiske Union EU
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder EU
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder EU
Den Europæiske Unions Domstol EU
Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre EU
Den internationale domstol FN
Den mellemfolkelige domstol FN
Den Parlamentariske Forsamling Europarådet
Den sociale platform Organisation, Udl.
DER EU
Det Centrale Personregister Institution, Dansk
Det Etiske Råd Institution, Dansk
Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater) EU
Det Europæiske Fællesskab – nu EU EU
Det Europæiske Ligestillingsinstitut EU
Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad – nedlagt, erstattet af FRA EU
Det Europæiske Råd EU
Det Europæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering Institution, Udl.
Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde EØS
Det kriminalpreventive råd Institution, Dansk
Det nationale kompromis EU
Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet EU
Det økonomiske og sociale råd FN
Det Økonomiske og Sociale Udvalg EU
DEVE EU
Development Programme FN
DFH Organisation, Dansk
DIIS Institution, Dansk
Direktiv 2011/95/EU EU
Direktiver EU
DKR Institution, Dansk
Domstolen EU
DPS Organisation, Dansk
Drabsbetegnelser i USA Ord/begreber
DROI EU
EBRD EU
ECB EU
ECHR Europarådet
ECON EU
Economic and Social Committee EU
Economic and Social Council FN
ECOSOC FN
ECR EU
ECRI Europarådet
ECU Organisation, Udl.
EDM Europarådet
EEAS EU
EESC EU
EF – nu EU EU
EF-traktaten EU
EFA EU
EFD EU
EFTA EFTA
EIDHR EU
EIGE EU
EIUC Institution, Udl.
EKR EU
EMPL EU
ENVI EU
EP EU
EP-udvalg EU
EPG EU
EPP EU
EPSCO EU
EPSO Institution, Udl.
Equality Challenge Unit Organisation, Udl.
Equality and Human Rights Commission Institution, Udl.
Equinet Organisation, Udl.
Etisk Råd Institution, Dansk
EU EU
EU Bookshop EU
EU-Databaser Opslagsværk
EU-Domstolen EU
EU Indeks A – Å Opslagsværk
EU-jargon Opslagsværk
EU-lande EU
EU Leksikon Opslagsværk
EUMC – nedlagt, erstattet af FRA EU
EU-Oplysningen Opslagsværk
EU-ordbog Opslagsværk
EU-Rådet EU
EU-Tidende EU
EUR EU
EUT EU
Euro EU
Europa-Kommissionen EU
Europa-Parlamentet EU
Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe vedrørende LGBT rettigheder EU
Europa-Parlamentsgrupper EU
Europa-Parlamentsudvalg EU
Europakollegiet Institution, Udl.
European Bank for Reconstruction and Development EU
Europarådet Europarådet
Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf Europarådet
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet Europarådet
Europarådets menneskerettighedskommissær Europarådet
Europaudvalg, Folketingets Folketingets
Europe of Freedom and Democracy Group EU
European Commission against Racism and Intolerance Europarådet
European Commission for Democracy through Law Europarådet
European Commission EU
European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment Europarådet
European Council EU
European Court of Human Rights Europarådet
European Free Trade Association EFTA
European Institute for Gender Equality EU
European Instrument for Democracy and Human Rights EU
European Network of Equality Bodies Organisation, Udl.
European Parliament EU
European Partnership for Supervisory Organisations in Health Services and Social Care Institution, Udl.
European Party Groups EU
European Union EU
Europæiske Centralbank EU
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder EU
EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik EU
EU-traktaten EU
EU-traktaten EU
External Action Service EU
EØF-traktaten EU
EØS EØS
EØS-lande EØS
EØSU EU
Fagbevægelsens Interne Uddannelser Organisation, Dansk
Felony Murder – USA Ord/begreber
FEMM EU
First Degree Murder – USA Ord/begreber
FIU Organisation, Dansk
Fiskeri EU
Fjernsyn fra Folketinget Folketinget
Flygtning FN
Flygtningehøjkommissariat FN
Flygtningehøjkommissær FN
FN FN
FN-byen FN
FN-forbundet Organisation, Dansk
FN frimærker FN
FN’s menneskerettighedserklæring FN
FN’s Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa FN
FN’s struktur og organisation Opslagsværk
FN’s udviklingsfond for kvinder FN
FN’s Udviklingsprogram FN
Folketinget Folketinget
Folketingets EU-oplysning Opslagsværk
Folketingets Europaudvalg Folketinget
Folketingets fjernsyn Folketinget
Folketingets forretningsorden Folketinget
Folketingets leksikon Opslagsværk
Folketingets Ombudsmand Institution, Dansk
Folketingets TV Folketinget
Folketingssamling Folketinget
Folketingstidende Folketinget
Folketingsudvalg Folketinget
Folketingsår Folketinget
Foranstaltninger udadtil EU
Forbehold EU
Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf Europarådet
Forenede Nationer FN
Forespørgsel Folketinget
Forordning EU
Forretningsorden Folketinget
Forslag til motiveret dagsorden – begrebet er udgået Folketinget
Forslag til vedtagelse Folketinget
FRA EU
Frihedsrettigheder Folketinget
Fundamental Rights Agency EU
Førstebehandling Folketinget
Gay, Lesbian & Straight Education Network Organisation, Udl.
GD’er EU
Gender Institute (London) Organisation, Udl.
GenderKalenderN Institution, Udl.
Generaldirektorater EU
GLBTA, University of Minnesota Institution, Udl.
Globalt Fokus Organisation, Dansk
Glossary Opslagsværk
GLSEN Organisation, Udl.
Greens/EFA EU
GREVIO Europarådet
Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe EU
Group of the European People’s Party (Christian Democrats) EU
Group of the Greens/European Free Alliance EU
Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament EU
Grundloven Folketinget
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa EU
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance EU
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) EU
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet EU
Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati EU
Grønne/EFA EU
GUE/NGL EU
Guide til EU-jargon Opslagsværk
Guide to Shadow Reporting Ord/begreber
Hasteforespørgsel Folketinget
Head Of Mission Ord/begreber
Henstillinger Folketinget
High Commissioner for Human Rights FN
High Commissioner for Refugees FN
Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU EU
History Mounth Organisation, Udl.
HoM Ord/begreber
Homicide – USA Ord/begreber
HRC Organisation, Udl.
Human Rights Campaign Organisation, Udl.
Human rights country strategies EU
Human Rights Council FN
Human Rights Directorate Europarådet
Human Rights Watch Organisation, Udl.
Human Rights Working Group EU
Højkommissær for menneskerettigheder FN
Højkommissærens embede for menneskerettigheder FN
Høring Folketinget
Høringsnotat Folketinget
Høringssvar Folketinget
ICAO Institution, Udl.
ICJ FN
ICJ Organisation, Udl.
IGLYO Organisation, Udl.
IKAS Institution, Dansk
Ikke-statslige organisationer Ord/begreber
ILGA International Organisation, Udl.
ILGA Trans Secretariat Organisation, Udl.
ILGA Organisation, Udl.
ILGA-Europe Organisation, Udl.
ILGALAC Organisation, Udl.
IMCO EU
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EU
Industri, Forskning og Energi EU
Initiativret EU
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Institution, Dansk
International Non-Profit Organization Ord/begreber
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association for Latin America and the Caribbean Organisation, Udl.
INTA EU
Interesseorganisationer Folketinget
Intergroup on LGBT Rights EU
Interights Organisation, Udl.
International Commission of Jurists Organisation, Udl.
International Court of Justice FN
International Handel FN
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans- and Intersex Association Organisation, Udl.
International Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer Youth and Student Organisation Organisation, Udl.
Istanbul Convention Europarådet
Istanbul-konventionen Europarådet
ITRE EU
JCI Organisation, Udl.
Joint Commission International (JCI) Organisation, Udl.
JURI EU
Kilden Institution, Udl.
Kinsey Institute Institution, Udl.
Kommissionen EU
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber – begrebet er udgået EU
Kommissær for menneskerettigheder Europarådet
Kommissær EU
Konsoliderede udgaver EU
Konsolideret lovgivning EU
Konstitutionelle Anliggender EU
Konvention Europarådet
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder FN
Konvention om Barnets Rettigheder FN
Konventionsflygtning FN
Kristelige Demokrater EU
Kultur og Uddannelse EU
Kvindekommissionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder FN
Kvinders Rettigheder og Ligestilling EU
KVINFO Institution, Dansk
KVINFO’s bibliotek Institution, Dansk
Kvoteflygtning FN
Køn, Viden, Information og Forskning Institution, Dansk
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter EU
Lande – stavemåde og forkortelse Opslagsværk
Landestrategier for menneskerettigheder EU
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Organisation. Dansk
Lesbian Gay Bisexual Trans History Month Organisation, Udl.
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Organisation. Dansk
LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer Opslagsværk
LGBT History Mounth Organisation, Udl.
LIBE EU
Ligebehandlingsnævnet Institution, Dansk
Lissabontraktaten EU
Lov Folketinget
Lovforslag Folketinget
Lovtidende Folketinget
LSE Organisation, Udl.
Manslaughter – USA Ord/begreber
Menneskerettigheder EU
Menneskerettighedsarbejdsgruppe EU
Menneskerettighedsdirektoratet Europarådet
Menneskerettighedsdomstol Europarådet
Menneskerettighedserklæringer Opslagsværk
Menneskerettighedshøjkommissær FN
Menneskerettighedskommissæren Europarådet
Menneskerettighedskonvention Europarådet
Menneskerettighedsrådet FN
MF Folketinget
MEP Ord/begreber
Miljø Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Folketinget
Minister Folketinget
Ministerkomitéen Europarådet
Ministerrådet EU
Motiveret dagsorden – begrebet er udgået Folketinget
Maastricht Treaty EU
Maastricht-traktaten EU
Nationale kompromis – De danske forbehold EU
NELFA Organisation, Udl.
Network of European LGBT Families Associations Organisation, Udl.
NGO Ord/begreber
NI EU
Nice-traktaten EU
Non-Governmental Organizations Ord/begreber
Nordic Green Left EU
Nordisk Grønne Venstre EU
Nordisk Ministerråd Organisation, Dansk
Nordisk Råd Organisation, Dansk
Nærhedsprincippet Ord/begreber
OECD Institution, Udl.
Office of the High Commissioner for Human Rights FN
OHCHR FN
Ombudsmanden Institution, Dansk
OPCAT Institution, Udl.
Open Society Foundations Organisation, Udl.
Optional Protocol to the Un Convention Against Torture Institution, Udl.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa Institution, Udl.
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling Institution, Udl.
Organisationsdiagram for FN FN
Organization for Security and Co-operation in Europe Institution, Udl.
Organizational chart The United Nations System FN
OSCE Institution, Udl.
PACE Europarådet
Panbloggen Opslagsværk
Parlamentsmedlemmer, Danske EU
Parliamentary Assembly Europarådet
PECH EU
Partiel agreements Ord/begreber
Personnummer Institution, Dansk
PETI EU
Pink News Organisation, Udl.
Platform of European Social NGOs Organisation, Udl.
Platformen for europæiske sociale ngo’er Organisation, Udl.
Plenarmøder EU
Politiske grupper i Europa-Parlamentet EU
PPE-DE EU
Press Pass Q Nyhedsmedie, Udl.
Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment Europarådet
Præsidiet Folketinget
Recast Ord/begreber
Redegørelse Folketinget
Refworld FN
Regeringsgrundlag Folketinget
Regeringskonference EU
REGI EU
Regionaludvikling EU
Resolution Ord/begreber
Resolution 44/25 af 20. november 1989 FN
Resolution 60/251 af 15. marts 2016 om dannelse af FN’s Menneskerettighedsråd FN
Retsakt Ord/begreber
Retslægerådet Institution, Dansk
Retsudvalget EU
RFSL Institution Udl.
Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter Institution Udl.
Riksförbundet för sexuellt likaberättigande Institution Udl.
Rivendell Media. Inc. Nyhedsmedie, Udl.
Rom-traktaten EU
Rådet EU
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik EU
Rådet for Den Europæiske Union EU
S&D EU
Samråd Folketinget
Samrådsspørgsmål Folketinget
Second Degree Murder – USA Ord/begreber
SEDE EU
Sekundær viktimisering Ord/begreber
Sexual Orientation and Gender Identity Ord/begreber
Sexually Transmitted Disease Ord/begreber
Shadow report Ord/begreber
Shengen EU
Sikkerhed og Forsvar EU
Sikkerhedsrådet FN
Skyggerapport Ord/begreber
Social Platform Organisation, Udl.
SOGI NEWS Institution Udl.
SOGI Ord/begreber
Special Procedures of the Human Rights Council FN
Specialrapportører FN
SPT Institution, Udl.
Spørgetiden Folketinget
Spørgetimen Folketinget
Spørgsmål til en minister Folketinget
STD Ord/begreber
Stop diskriminationen EU
Subsidiaritetsprincippet Ord/begreber
Subcommittee on Prevention of Torture Institution, Udl.
Særlige rapportører FN
Tackling discrimination EU
TEU EU
TEUF EU
TGEU Organisation, Udl.
The European Commission for Democracy through Law Europarådet
The European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation Institution, Udl.
The European Parliament’s Intergroup on LGBT Rights EU
The European Transgender Network Organisation, Udl.
The Gay, Lesbian, Bisexual, Transgender, Ally Organisation, Udl.
The Human Rights Directorate Europarådet
The Human Rights Working Group EU
The Kinsey Institute Institution, Udl.
The London School of Economics and Political Science Organisation, Udl.
The Office of High Commissioner for Human Rights FN
The Organisation for Economic Co-operation and Development Institution, Udl.
The Refugee Agency FN
The Universal Declaration of Human Rights FN
Tilbagetagelse Folketinget
TLC Organisation, Udl.
Traktat Ord/begreber
Traktaten om Den Europæiske Union EU
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde EU
Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab EU
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab EU
TRAN EU
Transgender Europe Organisation, Udl.
Transgender Law Center Organisation, Udl.
Treaty of Amsterdam EU
Transport og Turisme EU
Treaty of Lisbon EU
Treaty of Maastricht on European Union EU
Treaty of Nice EU
Treaty on the Functioning of the European Union EU
Tredjebehandling Folketinget
Tredjelande Ord/begreber
TV fra Folketinget Folketinget
Uafhængige eksperter FN
Udenrigstjenesten EU
Udenrigsudvalget EU
Udformning af EU-publikationer Opslagsværk
Udtalelser Ord/begreber
Udvalget for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder FN
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse Folketinget
Udvikling – DEVE EU
UNDP FN
UN Structure and Organization Opslagsværk
UN Stamps FN
UN Women FN
UN FN
Underudvalg vedrørede forebyggelse af tortur Institution, Udl.
Undtagelser – De danske forbehold EU
UNESCO FN
UNIFEM FN
Ung i Norden Organisation, Dansk
Ungdommens Nordiske Råd Organisation, Dansk
UNHCR FN
UNHCR’s regionale kontor for de baltiske og nordiske lande FN
United Nations FN
United Nations Development Fund for Women FN
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization FN
United Nations Postal Administration FN
United Nations Regional Information Centre for Western Europe FN
United Nations Stamp FN
Universal Periodic Review FN
Universel Periodisk Bedømmelse FN
UNPA FN
UNR Organisation, Dansk
UNRIC FN
UNs Regional Information Centre for Western Europe FN
UPR FN
Valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur Institution, Udl.
Vejledning i udformning af EU-publikationer Opslagsværk
Vejledning om skyggerapportering Ord/begreber
Venedig-kommissionen Europarådet
Venice Commission Europarådet
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne FN
Verdenssundhedsorganisationen FN
VERT/ALE EU
Viktimisering Ord/begreber
WHO FN
World Health Organization FN
Yogyakarta Principles Organisation, Udl.
Yogyakarta principperne Organisation, Udl.
Ytringsfrihed Folketinget
Ændringsforslag Folketinget
Økonomi og Valuta EU

Forklaring og henvisning Henhører under
000§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Spørgsmål til en minister
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
Samrådsspørgsmål
Spørgetimen
Spørgetiden

Medlemmer stiller spørgsmål til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag. Der kan også stilles spørgsmål som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. I folketingsregi er der flere muligheder for at stille spørgsmål til en minister.
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
Et folketingsmedlem kan gennem et udvalg, hvor vedkommende er medlem, stille skriftlige spørgsmål til en minister. Spørgsmålene kan enten vedrøre et forslag, der er til behandling i udvalget, eller vedrøre et emne, der ligger inden for udvalgets sagsområde. Udvalgsspørgsmålene stilles i udvalgsformandens navn, selv om initiativet stammer fra et enkelt medlem af udvalget. Spørgeren kan dog også godt få sit navn på spørgsmålet. Et folketingsmedlem kan også stille spørgsmål om faktuelle forhold via et udvalg, selv om han eller hun ikke er medlem af udvalget.
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Et folketingsmedlem kan også stille spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Disse spørgsmål kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden. Spørgsmålet kan være ledsaget af en begrundelse. § 20-spørgsmål skal angå ministerens holdning. Ministeren skal besvare § 20-spørgsmål inden for 6 hverdage. Ministerens svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse sendes direkte til spørgeren, men offentliggøres også på folketinget.dk.
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samråd. I et åbent samråd besvarer ministeren samrådsspørgsmålet for åbne døre i udvalget. Der skal være mindst 3 medlemmer af udvalget, som ønsker, at samrådet skal afholdes som et åbent samråd. Derudover er den eneste betingelse, at samrådet optages på bånd eller andet medie. Desuden er proceduren for åbne og lukkede samråd ens.
Spørgetimen Den såkaldte spørgetime er spørgsmål til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen om onsdagen kl. 13.00. Her kan folketingsmedlemmerne stille spørgsmål direkte til den eller de ministre, der deltager i spørgetimen. Spørgsmålene besvares med det samme. Ministrene kender altså ikke spørgsmålene på forhånd. Medlemmerne får oplysning om, hvilke ministre der deltager i spørgetimen, dagen før. Spørgetimen slutter, når der er gået 1 time, eller før, hvis der ikke er flere spørgsmål.
Spørgetiden
Den såkaldte spørgetid dækker over § 20-spørgsmål til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen, som afholdes om onsdagen efter spørgetimen. Spørgsmålene i spørgetiden adskiller sig fra spørgsmålene i spørgetimen, ved at ministeren kender spørgsmålene på forhånd. Spørgsmål skal være modtaget i Folketingets Lovsekretariat senest fredag kl. 1200 for at kunne blive besvaret af ministeren i Folketingssalen den følgende onsdag.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Spoergsmaal.aspx.
Folketingets forretningsorden: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/ Forretningsorden_for_Folketinget.aspx.
Folketingets forretningsorden i pdf-format: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/ Pdf_publikationer/Folketinget/2011_forretningsorden.pdf.ashx.

Folketinget [Til registeret]
1. behandling
Førstebehandling

1. behandling = førstebehandling. Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen, før det kan vedtages. Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange. Ved Folketingets 1. behandling af et forslag bliver de store linjer i forslaget drøftet. Efter 1. behandling af et forslag i Folketingssalen arbejder et af Folketingets udvalg normalt videre med forslaget.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/1_behandling.aspx.

Folketinget [Til registeret]
2. behandling
Andenbehandling

2. behandling = andenbehandling: Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag.
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen, før det kan vedtages. Ved 2. behandling af et lovforslag drøftes lovforslaget både generelt og i dets enkelte dele. Hvis et folketingsmedlem eller en minister har stillet ændringsforslag til forslaget, afsluttes 2. behandling med, at Folketinget stemmer om ændringsforslagene. Et lovforslag går efter 2. behandling sædvanligvis direkte til 3. behandling, men Folketinget kan også beslutte, at udvalget skal arbejde videre med lovforslaget.
Et beslutningsforslag behandles kun to gange. Ved 2. (sidste) behandling af et beslutningsforslag er eventuelle ændringsforslag til debat og afstemning. Til slut stemmer Folketinget om hele beslutningsforslaget.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/2_behandling.aspx.

Folketinget [Til registeret]
3. behandling
Tredjebehandling

3. behandling = tredjebehandling:
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen, før det kan vedtages.
Hvis et folketingsmedlem eller en minister har stillet nye ændringsforslag siden 2. behandling af forslaget, kommer de nye ændringsforslag til debat og afstemning under 3.behandling.
Herefter debatterer Folketinget lovforslaget i sin helhed, og til slut stemmer Folketinget om den endelige vedtagelse af forslaget.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/3_behandling.aspx

Folketinget [Til registeret]
Advocate.com

The Advocate er et amerikansk LGBT magasin og i dag også en stor nyhedshjemmeside. Både magasin og hjemmeside har en redaktionel fokus på nyheder, politik, holdning, og kunst og underholdning af interesse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede – LGBT – personer.
Magasinet, der er etableret i 1967, er den ældste og største LGBT publikation i. Det udkom oprindeligt en gang om måneden. I dag hver anden måned.

Advocate.com: http://www.advocate.com/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Afgørelser

For at udøve Unionens beføjelser vedtager institutionerne forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.
Afgørelser er bindende for dem, som de er rettet mod – det kan være alle medlemslande, et enkelt medlemsland eller en virksomhed.
Om afgørelser hedder det i art. 288 TEUF, at: “En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Når den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.”
Eksempler på afgørelser kan findes inden for konkurrenceområdet. Her har Kommissionen hjemmel til at afgøre sager om virksomheders overtrædelse af konkurrencereglerne.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/saadan_lovgiver_eu/lovgivning

EU [Til registeret]
Aktstykke
Folketinget tildeler hvert år ministerierne et beløb over finansloven. Beløbet skal dække de udgifter, ministeriet har inden for sit arbejdsområde.
Hvis en minister har brug for flere af statens penge, f.eks. til nye projekter, kan ministeren sende en ansøgning til Folketingets Finansudvalg. En sådan ansøgning kaldes et aktstykke.
Finansudvalget vurderer ansøgningen og beslutter, om ministeren kan få de ekstra penge.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Aktstykke.aspx.

Folketinget [Til registeret]
AISBL
Association internationale sans but lucratif. (Fransk)
International Non-Profit Organization. (Engelsk)
Almennyttig organisation

En almennyttig organisation arbejder uden egne økonomiske interesser for almenheden – dog ofte afgrænset til specielle området.

Ord/begreber [Til registeret]
Alm. del
Almindelig del

Arbejdet i Folketingets udvalg er opdelt i en “forslagsdel” og en “almindelig del”.
I “forslagsdelen” behandler udvalgene de lov- og beslutningsforslag, der efter 1. behandling er henvist til behandling i udvalget.
I “almindelig del” tager udvalget andre spørgsmål op inden for deres sagsområde. Det gør de bl.a. for at holde øje med, hvordan ministrene administrerer lovgivningen.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Alm_del.aspx

Folketinget [Til registeret]
Amnesty International
Amnesty International Danmark

Amnesty er en verdensomspændende, demokratisk medlemsorganisation med over 80 nationale sektioner og aktiviteter i 150 lande.
Amnesty har i Danmark mere end 100.000 medlemmer og verdensplan 3,2 millioner.
Amnesty arbejder ved at dokumentere grove menneskerettighedskrænkelser over hele kloden.
Amnestys researchere tager på fact-finding-missioner og samarbejder med lokale menneskerettighedsforkæmpere og organisationer.
Amnesty arbejder også gennem offentlige aktioner og internationale kampagner.

Amnesty International: http://www.amnesty.org/ Amnesty International Danmark: http://www.amnesty.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Amsterdamtraktaten
Treaty of Amsterdam

Underskrevet: 2. oktober 1997. Trådte i kraft: 1. maj 1999.
Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.
Største forandringer: Ændring, omnummerering og konsolidering af EU’s og EØF’s traktater. Indførelse af en mere gennemsigtig beslutningsproces (øget anvendelse af den fælles beslutningsprocedure).

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/da/treaties/dat/11997D/htm/11997D.html

EU [Til registeret]
Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er klageinstans på social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen blev oprettet i 1973, og er en styrelse under Social- og Integrationsministeriet. Styrelsen har desuden en del opgaver for Beskæftigelsesministeriet samt mindre opgaver for en række andre ministerier.
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed og er ikke bundet af instruktioner fra social- og integrationsministeren ved afgørelsen af de enkelte sager.
Ankestyrelsen har de senere år fået tilført flere opgaver inden for nye lovområder, herunder bl.a. familieretten, Klagenævnet for Specialundervisning og Ligebehandlingsnævnet.

Ankestyrelsen: http://www.ast.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Asyl
Direktiv 2011/95/EU

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse. Det er ligeledes nødvendigt at indføre en fælles opfattelse af forfølgelsesgrunden “tilhørsforhold til en bestemt social gruppe”.
Med henblik på afgrænsningen af en bestemt social gruppe bør der tages hensyn til faktorer i forbindelse med ansøgerens køn, herunder kønsidentitet og seksuel orientering, som kan være forbundet med visse retstraditioner og skikke, der f.eks. fører til genital lemlæstelse, tvangssterilisation eller tvungen abort, for så vidt som disse faktorer er forbundet med ansøgerens velbegrundede frygt for forfølgelse.

EU-Lex: http://www.euo.dk/dokumenter/retsakter/direktiv/2011/32011L0095/ http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:337:0009:0026:DA:PDF.

EU [Til registeret]
Beretning

Når et udvalg har afsluttet sit arbejde med et forslag, skriver udvalget en betænkning. Men hvis udvalget ønsker at have mere tid og arbejde videre med forslaget i den følgende folketingssamling, kan udvalget vælge at skrive en beretning i stedet for.
En beretning indeholder udvalgsmedlemmernes holdning til forslaget. Hvis disse holdninger deles af et flertal i Folketinget, vælger ministeren typisk at tage højde for det og ændre forslaget, når ministeren genfremsætter det i den følgende folketingssamling.
Udvalget kan også skrive beretninger over emner, der ikke har været behandlet som forslag i Folketingssalen. F.eks. kan udvalget tildele en minister en “næse” i en beretning.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Beretning.aspx

Folketinget [Til registeret]
Beslutningsforslag

Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte beslutningsforslag.
Et beslutningsforslag kan f.eks. have følgende tekst: Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der ændrer xxx, så yyy. Et sådant forslag er hurtigt at skrive og fremsætte.
Modsat ville et lovforslag om ændring af en lov kræve mange måneders forberedelse.
Regeringen fremsætter også beslutningsforslag. Det sker f.eks., når regeringen skal have Folketingets samtykke til at sende danske styrker til udlandet eller til at tiltræde internationale traktater.
Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange i Folketingssalen.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Beslutningsforslag.aspx

Folketinget [Til registeret]
Betænkning

Når et af Folketingets udvalg har arbejdet med et forslag, der er fremsat i Folketinget, skriver udvalget en rapport. Denne rapport kaldes en betænkning. Hvis der stilles ændringsforslag, står de normalt i betænkningen. Det er også her, udvalgsmedlemmerne fortæller, hvad de mener om forslaget, og hvad de anbefaler deres folketingsgruppe at stemme, når forslaget kommer til afstemning i Folketingssalen.
Ved at læse betænkningen får man derfor et fingerpeg, om forslaget bliver vedtaget eller ej.
En betænkning indeholder også en oversigt over de papirer, som udvalgsmedlemmerne har modtaget under arbejdet med forslaget.
Denne oversigt kaldes en bilagsoversigt.

Næsten alle bilag kan hentes på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Betaenkning.aspx

Folketinget [Til registeret]
Bortfald

Et forslag bortfalder, hvis det ikke er færdigbehandlet i Folketinget, inden folketingsåret eller folketingssamlingen udløber. Men forslagsstilleren kan vælge at genfremsætte forslaget i den nye folketingssamling, og det gælder, uanset om det er en minister eller et medlem af oppositionen, der er forslagsstiller.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Bortfald.aspx

Folketinget [Til registeret]
Børnekonventionen
BKI nr. 6 af 16. januar 1992
Betænkning nr. 1546
Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
Committee on the Rights of the Child (CRC)
Convention on the Rights of the Child
CRC (Committee on the Rights of the Child)
CRC (Convention on the Rights of the Child)
Konvention om Barnets Rettigheder
Resolution 44/25 af 20. november 1989

Børnekonventionen har, som det ses i overskrifterne mange navne.
Børnekonventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 20. november 1989 med ikrafttrædelse den 2. september 1990.
Danmark ratificerede konventionen den 31. maj 1991 med ikrafttrædelse den 18. august 1991.

Børnekonvention er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den indeholder en lag række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN’s Børnekomite.

Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark uanset hvor i verden, de kommer fra.
Børnekonvention indeholder en række grundlæggende rettigheder, der kan deles op i fire grupper af rettigheder:
  • De grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed).
  • Ret til udvikling (skolegang, leg, fritid og information).
  • Ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse).
  • Ret til medbestemmelse (ytringsfrihed (Artikel 13), indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse (Artikel 12)).

Konventionen fastslår bl.a.
Artikel 8
1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Artikel 12
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Forkortelsen “CRC” i betydningen “Convention on the Rights of the Child” er meget udbredt, men forkert.
“CRC” er forkortelse for “Committee on the Rights of the Child”, som er et udvalg på 18 uafhængige eksperter, der overvåger implementeringen af Børnekonventionen.

Der rejses fra tid til anden forslag om, at Børnekonventionen i sin helhed bør indskrives i dansk lovgivning. Det er endnu ikke sket.

Den 21. december 2012 blev der af regeringen nedsat et udvalg om inkorporering m.v. inden for menneskeretsområdet.
Udvalget afgav betænkning nr. 1546 den 14. august 2014. Der var i udvalget uenighed om det hensigtsmæssige i at indskrive Børnekonventionen i dansk lovgivning. (Betænkningens kapitel 7 (side 9 nederst)).

http://www.ohchr.org/en/professionalinterest/pages/crc.aspx Unitet Nations Human Rights om “Convention on the Rights of the Child” (resolution 44/25 aof 20. november 1989).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 Retsinformation om Børnekonventionen (Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder (BKI nr. 6 af 16. januar 1992)).
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CRC/Pages/CRCIndex.aspx Unitet Nations Human Rights om Committee on the Rights of the Child (CRC).
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/
Betaenkning_1546.pdf
Betænkning nr. 1546 af 14. august 2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet hos Justitsministeriet i pdf-format.

FN [Til registeret]
Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige

Charteret bygger på tillid, gensidighed og et stærkt ønske om at samarbejde. Bag charteret står regeringen, en række frivillige foreninger og organisationer, råd, FTF, LO, udvalgte borgmestre, KL og Danske Regioner. Chartret blev offentliggjort den 1. juli 2013.

Social- og Integrationsministeriets omtale: http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?
NewsItem=997
Chartret: http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2013/Frivillighedscharter.pdf

Folketinget [Til registeret]
COHOM
The Human Rights Working Group
Human Rights Working Group
Menneskerettighedsarbejdsgruppe

Menneskerettighedsarbejdsgruppe oprettet under Rådet for Den Europæiske Union i 1987 (med udvidelse af dets mandat i 2003), og er ansvarlig for menneskerettighedsspørgsmål i de ydre relationer.

EU: http://eeas.europa.eu/human_rights/workgroup/index_en.htm

EU [Til registeret]
Common Security and Defence Policy
CSDP
EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Tidligere betegnet: European Security and Defence Policy – ESDP. For at gøre det muligt for EU til fuldt ud at påtage sig sine modydelser til krisestyring, besluttede Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 at oprette permanente politiske og militære strukturer.

EU: http://www.consilium.europa.eu/eeas/security-defence/
csdp-structures-and-instruments?lang=da
EU: http://www.iss.europa.eu/topics/csdp/

EU [Til registeret]
CPR Centralt personregister
Det Centrale Personregister
Personnummer

CPR har til opgave at levere oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder og private. CPR tager sig endvidere af drift, vedligeholdelse og udvikling af CPR-systemet, ligesom kontoret er ankeinstans i sager vedrørende folkeregistrering.
Siden 1924 har der eksisteret en systematisk registrering af oplysninger om navne, adresser, civilstand, fødselsregistreringssted og andre grundlæggende oplysninger om enhver borger i Danmark.
I 1968 blev der etableret et edb-baseret centralt personregister – CPR – indeholdende de hidtidige oplysninger fra folkeregistrene og dermed fungere som et landsdækkende folkeregister. Samtidig blev hver enkelt borger identificeret ved et unikt personnummer, som også holdt styr på borgerens oplysninger i CPR.

CPR: http://www.cpr.dk/cpr/

Institution, Dansk [Til registeret]
Cross-learning

En proces, hvor to lande søger at støtte hinanden i udvikling eller implementering. Landene kan udveksle ideer, erfaringer og ressourcer i skabelsen af deres planer.

Ord/begreber [Til registeret]
Danmarks Statistik

Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, hvis opgave det er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Danmarks Statistik: http://dst.dk/da/

Institution, Dansk [Til registeret]
Dansk Flygtningehjælp
Danish Refugee Council
DFH

Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation grundlagt i 1956, som arbejder på baggrund af humanitære principper og menneskerettigheder med alle aspekter af flygtningesagen, med det overordnede mål, at hjælpe med at skabe varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne.
Dansk Flygtningehjælp er en paraplyorganisation med 29 medlemsorganisationer og frivilliggrupper. Organisationen er åben for ikke parti-politiske, landsdækkende og internationale humanitære organisationer, som arbejder på et demokratisk grundlag i overensstemmelse med Dansk Flygtningehjælps målsætning. Organisationen arbejder i mere end tredive lande rundt omkring i verden. Dens midler kommer fra det offentlige, fra private og institutionelle donorer og fra salg af konsulentydelser i forhold til humanitært arbejde.
Dansk Flygtningehjælps højeste myndighed er repræsentantskabet, der består af op til tre repræsentanter fra hver medlemsorganisation, seks repræsentanter fra frivilliggrupper og frivilligrådgivninger, der har samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp, samt af DFH’s forretningsudvalg.
Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary er protekter for Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp: http://flygtning.dk/forside/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Dansk Psykiatrisk Selskab
DPS

Dansk Psykiatrisk Selskabs egen beskrivelse: Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er et lægevidenskabeligt selskab, der har det som hovedopgave at fremme dansk psykiatri samt dansk forskning inden for dette område.
Vi arbejder for at sikre den bedst mulige uddannelse af fagets udøvere, og for at befolkningen til stadighed har adgang til optimale psykiatriske behandlingstilbud.
Det er desuden et vigtigt mål for os at udbrede kendskabet til psykiatri, og dermed være med til at nedbryde og i sidste ende fjerne de mange fordomme, der stadig findes på området.
Som medlemmer kan optages læger.

Dansk Psykiatrisk Selskab: http://www.dpsnet.dk/

Organisation, Dansk
[Til registeret]
Dansk Institut for Internationale Studier
DIIS

En uafhængig, statslig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Udfører forskning og analysearbejde på en vifte af områder inden for globalisering, sikkerhed og udvikling.

DIIS: http://www.diis.dk/sw162.asp

Organisation, Dansk [Til registeret]
Datatilsynet

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Datatilsynet består af et råd – Datarådet – og et sekretariat. Datatilsynet bl.a. rådgiver og vejleder, behandler klager og gennemfører inspektioner hos myndigheder og virksomheder.

Datatilsynet: http://datatilsynet.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
De danske forbehold
Forbehold
Det nationale kompromis
De danske undtagelser
De fire undtagelser
Undtagelser
Nationale kompromis

I 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik den danske regering forhandlet en aftale på plads, som – efter vælgernes ja til aftalen i 1993 – førte til dansk godkendelse af traktaten med fire forbehold. De danske forbehold er en aftale med resten af EU om, at der er dele af samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene omfatter retlige og indre anliggender, forsvar, euroen og unionsborgerskab.

EU-oplysningen om de danske forbehold:
http://www.eu.dk/danmark%20i%20eu/de%20danske%20forbehold
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Nationale%20kompromis.aspx

EU [Til registeret]
De Forenede Nationer
Forenede Nationer
FN
United Nations
UN
Sikkerhedsrådet
FN-byen
Organisationsdiagram for FN
Organizational chart The United Nations System
FN’s start

FN er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af selvstændige stater, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt.
Tanken om De Forenede Nationer – FN – blev til under anden verdenskrig (1939-1945).
Navnet, De Forenede Nationer, blev foreslået af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt. Det blev første gang officielt brugt i 1942, da repræsentanter for 26 lande underskrev De Forenede Nationers erklæring. Repræsentanter for 50 stater underskrev FN’s pagt den 26. juni 1945 i San Francisco.
Polen, der på dette tidspunkt endnu ikke havde nogen regering på grund af eftervirkningerne af verdenskrigen, underskrev senere og blev således det 51. oprindelige medlem af FN.
Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. På San Francisco-konferencen besluttede de tilstedeværende at vedtage det navn, som præsident Roosevelt havde foreslået. Det skete ikke mindst som en hyldest til præsidenten, der var død nogle få uger før undertegnelsen af pagten.
FN’s hovedkvarter ligger i New York. På generalforsamlingensførste møde, som fandt sted i London, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA. Det, som afgjorde valget, var en gave på 8,5 millioner dollars fra John D. Rockefeller til købet af grunden på First Avenue.
FN-pagten indeholder et sæt retningslinjer, der udstikker medlemslandenes rettigheder og pligter, og hvad de bør gøre for at nå de mål, de har sat sig. Når en stat bliver medlem af FN, tiltræder den samtidig pagtens bestemmelser.

De Forenede Nationer arbejder inden for områderne:
  • Fred og sikkerhed
  • Menneskerettigheder
  • Udviklingsaktiviteter
  • Udviklingsaktiviteter.
De seks hovedorganer:
  • Generalforsamlingen
  • Sikkerhedsrådet
  • Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC)
  • Formynderskabsrådet
  • Den internationale domstol
  • Sekretariatet
  • Den internationale Domstol

Domstolen ligger i Haag i Holland. De øvrige hovedorganer findes ved FN’s hovedkvarter i New York.
Særorganisationer og programmer 14 organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder på så forskellige områder som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN’s seks hovedorganer dét og kaldes samlet for FN-systemet.
Økonomisk drift
FN’s medlemmer betaler driften af organisationen, der ikke har adgang til anden indkomst.
Generalforsamlingen er FN’s centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag. Alle FN’s medlemmer har en plads i Generalforsamlingen, og hver nation har én stemme. Vigtige spørgsmål afgøres ved to tredjedeles flertal.
Sikkerhedsrådet blev oprettet med henblik på at skabe en vogter af verdensfreden. Sikkerhedsrådet sig kun af spørgsmål vedrørende fred og sikkerhed. Alle FN’s medlemmer har forpligtet sig til at efterleve Sikkerhedsrådets beslutninger. Sikkerhedsrådet har 15 medlemslande. Fem af disse er permanente: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De øvrige ti medlemslande vælges af Generalforsamlingen for perioder på to år.
Det økonomiske og sociale råd (Economic and Social Council) – ECOSOC beskæftiger sig bl.a. med økonomiske udfordringer som handel, transport og industrialisering.
Desuden beskæftiger ECOSOC sig med sociale spørgsmål som befolkning, børn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velfærd, ungdomsproblemer, miljø og fødevarer. Rådet fremsætter også henstillinger vedrørende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Fokus er på at fremme respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Kommissionen for menneskerettigheder Arbejde i ECOSOC er for omfattende til, at det alene kan behandle alle sager i detaljer. Det har derfor en række kommissioner der bidrager til arbejdet – bl.a. Kommissionen for menneskerettigheder. http://www.un.org/en/ecosoc/index.shtml
Den internationale domstol
Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. Organer inden for FN kan også bede om rådgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Nederlandene og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som vælges af Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Ni dommere skal være enige, før en beslutning kan tages.
http://www.icj-cij.org/homepage/index.php?lang=en
FN i Danmark København er med sine 1.100 ansatte – fordelt på otte forskellige FN-organisationer – verdens sjettestørste FN-by blandt donorlande. FN-byen Det danske udenrigsministerium og FN har sammen besluttet at samle FN-organisationerne i en “FN-by” på Marmormolen, Marmorvej 52, Nordhavn, 2100 København Ø. FN-byen
blev indviet den 4. juli 2013.

De otte FN-organisationer i Danmark:
  • FN’s Udviklingsprogram – UNDP
  • FN’s Miljøprogram – UNEP
  • FN’s Befolkningsfond – UNFPA Det nordiske kontor og det globale indkøbskontor
  • FN’s Børnefond – UNICEF
  • FN’s Kontor for Projektledelse – UNOPS Det globale hovedkontor og det regionale kontor for Asien, Europa og Mellemøsten
  • FN’s Fødevareprograms nordiske kontor – WFP
  • UN WOMEN FN organisation vis mandat er, at styrke ligestilling mellem kvinder og mænd, og forbedre kvinders levevilkår og selvstændighed. Som global forkæmper for kvinders og pigers rettigheder blev UN Women etableret med det formål, at fremskynde udviklingen, og imødekomme kvinder og pigers behov i hele verden. http://www.un.org/en/
  • Verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa – WHO.

FN’s hjemmeside:
http://www.un.org/en/
Organisationsdiagram for FN (Organizational chart The United Nations System) pr. oktober 2011: http://www.un.org/en/aboutun/structure/pdfs/un-system-chart-color-sm.pdf
FN i Danmark:
http://un.dk/da/
FN’s historie i store træk på FN’s regionale informationskontor for Vesteuropa:
http://www.unric.org/da/information-om-fn/25950?showall=1
FN-forbundet i Danmark om FN:
http://www.fnforbundet.dk/fakta-om-fn

FN [Til registeret]
De Forenede Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa
FN’s Nationers Regionale Informationskontor for Vesteuropa
United Nations Regional Information Centre for Western Europe
UNs Regional Information Centre for Western Europe
UNRIC

Åbnede i Bruxelles den 1. januar 2004. Kontor erstattede de ni tidligere informationskontorer i Europa (Athen, Bonn, Bruxelles, København, Lissabon, London, Madrid, Paris, Rom), der lukkede den 31. december 2003 som besluttet på FN’s 58. Generalforsamling. UNRIC servicerer de vesteuropæiske lande med information og dokumentation, når ud til alle dele af samfundetog organiserer fælles projekter og events i samarbejde med hovedaktører som regeringer, medier, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og lokale myndigheder. UNRIC distribuerer også informationsmateriale, større FN-rapporter og -dokumenter,
presseinformationsmateriale, plakater og informationsbrochurer.

UNRIC’s hjemmeside: http://www.unric.org/da/

FN [Til registeret]
De særlige procedurer
Særlige rapportører
Specialrapportører
Special Procedures of the Human Rights Council
Uafhængige eksperter

Uafhængige menneskerettighedseksperter (betegnet som: Særlige rapportører; Specialrapportører; Uafhængige eksperter), som henhører under Menneskerettighedsrådet, med mandater til at rapportere og rådgive om menneskerettigheder fra et tematisk eller landespecifik perspektiv. Systemet med særlige procedurer er et centralt element i FN menneskerettighedssystem og dækker alle menneskerettigheder: civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale.

Office of the High Commissioner for Human Rights:
http://www.ohchr.org/en/HRBodies/SP/Pages/Welcomepage.aspx

FN [Til registeret]
Deloverenskomster
Partiel agreements

En større eller mindre gruppe blandt medlemsstaterne kan udbygge samarbejdet mellem sig på konkrete områder.

Ord/begreber [Til registeret]
Demarche En formel persolig henvendelse ad diplomatisk vej til et andet lands regering eller en international organisation. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Demarche Ord/begreber [Til registeret]
Den Europæiske Centralbank
ECB

Centralbanken, der blev stiftet den 1. juni 1998 og ligger i Frankfurt, Tyskland, er den fælles centralbank for eurolandene og forvalter euroen – EU’s fælles valuta – og fastholder prisstabiliteten i EU. Centralbanken er også ansvarlig for at fastlægge rammerne for EU’s økonomiske og monetære politik og dens gennemførelse.
ECB’S hjemmeside: http://www.ecb.int/home/html/index.en.html
Europa.dk om centralbanken: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/ecb/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/fakta%20om%20eu/institutioner/centralbanken
Nationalbanken med publikationer fra centralbanken: http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/ side/Publikationer_fra_Den_Europaeiske_Centralbank_!OpenDocument

EU [Til registeret]
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance
European Commission against Racism and Intolerance
ECRI

Et organ for menneskerettigheder i Europarådet oprettet i 1995 bestående af uafhængige eksperter, der overvåger problemer med racisme, forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, statsborgerskab, farve, religion og sprog, samt fremmedhad, antisemitisme og intolerance, udarbejder rapporter og anbefalinger til medlemsstaterne.

Europarådet: http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/default_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Menneskerettighedskonvention

Vedtaget den 4. november 1950 af Europarådets dengang 13 medlemsstater og indeholder centrale borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. retten til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, frie valg, retfærdig rettergang osv. Indeholder også bestemmelser om klagesystemet – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12

Europarådet [Til registeret]
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Charter of fundamental rights of the European Union
CFREU

Notice No 2000/C 364/01 Chartret blev underskrevet og proklameret af formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommission på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000. Charter samler for første gang i europæisk historie i én tekst de europæiske borgeres samlede borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder samt rettighederne for alle personer, der opholder sig inden for Unionens grænser.

Europa-Parlamentet med chartret på dansk (og andre sprog):
http://www.europarl.europa.eu/charter/default_da.htm
Europa-Parlamentet med chartret i pdf-format på dansk:
http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
EUR-Lex journal om chartret med link til det på flere sprog:
http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2000:364:SOM:en:HTML
EUR-Lex med chartret i pdf-format på dansk:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2000:364:0001:0022:DA:PDF
EUR-Lex med chartret i pdf-format på engelsk:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2000:364:0001:0022:DA:PDF

EU [Til registeret]
Den internationale domstol
Den mellemfolkelige domstol
International Court of Justice
ICJ

Domstolen blev oprettet i juni 1945 og begyndte sit arbejde i 1946. Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. Organer inden for FN kan også bede om rådgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Nederlandene og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som vælges af Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Ni dommere skal være enige, før en beslutning kan tages.

Domstolen har to primære funktioner:
  • at afgøre tvister af juridisk karakter forelagt af stater, og
  • at afgive responsa vedrørende juridiske forhold på anmodning fra FN eller fra organisationer, der har fået særskilt autorisation dertil.

ICJ’s hjemmeside: http://www.icj-cij.org/homepage/index.php?lang=en

FN [Til registeret]
Det Etiske Råd
Etisk Råd

Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 og er et uafhængigt råd.
Rådet skal i sit virke arbejde ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for naturen og miljøet. Respekt for menneskets integritet og værdighed omfatter også det menneskelige livs første faser, herunder befrugtede menneskelige æg og fosteranlæg. Respekt for naturen og miljøet hviler på den forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv.
Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.
Rådet består af 17 medlemmer, som beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for en tre-årig periode med mulighed for genudpegning én gang.

Det Etiske Råds hjemmeside.
Lov om Det Etiske Råd – LOV nr 440 af 09/06/2004 – på Retsinformtion.

Institution, Dansk [Til registeret]
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
EØSU
Economic and Social Committee
EESC

Rådgivende organ for EU. Det blev oprettet i 1957 og yder ekspertbistand til de store EU-institutioner (Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet) blandt andet ved at afgive “udtalelser” om EU-lovgivningsforslag. Desuden udarbejdes såkaldte “initiativudtalelser” og behandles spørgsmål, som udvalget synes, bør tages op. En af udvalgets vigtigste opgaver er at “bygge bro” mellem EU’s institutioner og det “organiserede civilsamfund”. Udvalget er med til at styrke den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller, ved at indgå i en “struktureret dialog” med interesseorganisationer i EU’s medlemslande og i resten af verden.

Udvalgets hjemmeside: http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.da.home
Europa.eu med omtale af udvalget på dansk: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/ecosoc/index_da.htm

EU [Til registeret]
Det Europæiske Ligestillingsinstitut
European Institute for Gender Equality
EIGE

EIGE er et EU-agentur fra 2007, der støtter medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner (især Kommissionen) i deres arbejde på området. EIGE har til opgave at:
  • at indsamle og analysere sammenlignelige data om kønsspørgsmål
  • at udvikle metodiske redskaber, især for at gøre det lettere at integrere ligestilling på alle politikområder
  • at gøre det lettere at dele bedste praksis og skabe dialog blandt interessenterne
  • at øge den offentlige bevidsthed om emnet.

Instituttets budget for perioden 2007-2013 beløber er 52.500.000 €. Instituttet beskæftiger cirka 30 medarbejdere i løbet af 2010 og har planer om at rekruttere udstationerede nationale eksperter for at styrke sin ekspertise inden for ligestilling mellem kønnene.

Eige: http://eige.europa.eu/
Institut for Menneskerettigheder om EIGE: http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/europa,+oplysning+og+rettigheder/eige

EU [Til registeret]
Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhadnedlagt, erstattet af FRA
EUMCnedlagt, erstattet af FRA

Observationscenteret, der startede i 1997, blev i 2007 erstattet af Agenturet for grundlæggende rettigheder i EU. EUMC skulle forsyne EU og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme i EU, som kunne være til hjælp, når de på deres respektive kompetenceområder traf eller fastlagde foranstaltninger.

Europa.eu: http://europa.eu/legislation_summaries/other/c10411_da.htm

EU [Til registeret]
Det europæiske Råd
DER
European Council

Blev oprettet ved en beslutning på et møde i december 1974. Det Europæiske Råd består af stats- og regeringslederne fra EU’s medlemslande, Kommissionens formand og Rådets formand. Det er altså statsministeren, der deltager på Danmarks vegne, når Det Europæiske Råd holder møder. Møderne kaldes for EU’s topmøder. Det Europæiske Råd mødes to gange hvert halve år (betegnes som topmøder), hvor de overordnede linjer for EU og de store spørgsmål på EU’s dagsorden diskuteres. F.eks. om nye lande skal optages, om traktaterne skal ændres, og hvordan EU skal se ud i fremtiden. I Det Europæiske Råd skal alle være enige for at træffe en beslutning. Det
Europæiske Råd har hverken egne ansatte eller egen bygning. Når Det Europæiske Råd træder sammen, mødes det i Bruxelles i Ministerrådets bygning.
Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft 1. december 2009, fik Det Europæiske Råd en fast formand, han kaldes ofte for EU’s præsident i daglig tale.

Rådet for Den Europæiske Union:
http://www.european-council.europa.eu/home-page.aspx?lang=da
Folketinget om Rådet for Den Europæiske Union:
http://www.ft.dk/Demokrati/EU/Institutioner/Det%20Europaeiske%20Raad.aspx
EU-Oplysningen om Det Europæiske Råd: http://www.eu.dk/da/leksikon/DER
Europa.nu:
http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-council/index_da.htm
Bemærk: Må ikke forveksles med Rådet for Den Europæiske Union, der er en anden EU-institution, eller med Europarådet, der ikke er et EU-organ”.

EU [Til registeret]
Det Europæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering
The European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation EIUC

EIUC er et tværfagligt videncenter oprettet i 2002 af 41 universiteter fra alle EU’s medlemsstater med en forpligtelse til at realisere de værdier, som støttes af EU, og på et højt tværfagligt niveau fremme undervisning i menneskerettigheder, forskning, uddannelse og kultur og en fælles global forståelse af menneskerettigheder og demokrati. EIUC er beliggende i Venedi, Italien. Modtager økonomisk bistand fra EU’s Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder – EIDHR.

Organisationens hjemmeside: http://www.eiuc.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
Det kriminalpreventive råd DKR
DKR forebygger kriminalitet og skaber et tryggere samfund. Til det bidrager rådets medlemmer med indsatser på de områder, hvor de har særligt kendskab og kompetence. Medlemmerne mødes i rådet og udveksler erfaringer og aftaler indsatser, som kan angribe kriminalitetsproblemet fra mange vinkler. Rådet arbejder også gennem information til offentligheden og ved at støtte lokalt kriminalpræventivt samarbejde.

DKR: http://www.dkr.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Direktiver

Gælder ikke direkte som national ret i medlemsstaterne. Medlemslandene skal gennemføre direktivet i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet. Når et medlemsland har gennemført direktivet i national ret, skal det underrette Kommissionen herom.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/saadan_lovgiver_eu/lovgivning

EU [Til registeret]
Drabsbetegnelser i USA
Homicide – USA
Degrees of murder – USA
First Degree Murder – USA
Second Degree Murder – USA
Felony Murder – USA
Manslaughter – USA

Drabsbetegnelser i USA.
Betegnelserne i USA for drab er temmelig indviklede og detaljerede. Ydermere, så kan betegnelserne variere lidt fra stat til stat.
Overordnet kan betegnelserne opdeles og beskrives på følgende måde.

Homicide betyder manddrab og er betegnelsen for at dræbe en anden person.
Homicide opdeles i tre kategorier, hvor de to første betegnes “Justifiable” og “Excusable”, hvilket nogenlunde kan oversættes til berettiget og undskyldeligt drab, hvilket i dansk forståelse vil sige drab begået som nødværge eller som en nødretshandling, og som derfor kan medføre straffrihed eller nedsat straf.
Den tredje kategori betegnes som “Criminal Homicide”, hvilket kan oversættes som et kriminelt drab. Denne tredje kategori opdeles sædvanligvis i flere grader betegnet “degrees of murder”. De mest anvendte er “murder” og “manslaughter”.

Degrees of murder (graden af drab) henviser til gerningsmandens hensigt til at begå drabet eller til alvoren af det begåede drab.

First Degree Murder (Drab af første grad) er den mest alvorlige form for drab og bruges i sager, hvor det er anklagemyndighedens opfattelse, at drabet er overlagt, planlagt eller særligt groft udført.
Second Degree Murder(Drab af anden grad) bruges i sager, hvor det er anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke er nogen undskyldelige elementer for at begå drabet, men hvor det ikke er planlagt eller særligt groft udført.
Kan f.eks. anvendes, hvis gerningsmanden har til hensigt at dræbe en bestemt person, men i stedet kommer til at dræbe en anden.
Felony Murder anvendes i nogle stater og er betegnelsen for et drab, der sker under udførelse af en forbrydelse. Drabet er ikke nødvendigvis planlagt eller tilsigtet, men sket i forbindelse med udførelsen af forbrydelsen.
Manslaughter (Uagtsomt manddrab) anvendes, når drabet ikke var tilsigtet, men en uagtsom følge af en lovlig eller mindre alvorlig ulovlig handling.

* * *
What is homicide? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/offenses_homicide.htm
What are the degrees of murder? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/degrees.murder.htm
First Degree Murder vs. Second Degree Murder http://www.diffen.com/difference/First_Degree_Murder_vs_Second_Degree_Murder
Second Degree Murder Overview http://criminal.findlaw.com/criminal-charges/second-degree-murder-overview.html
What is voluntary manslaughter? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/voluntary_manslaughter.htm
What is involuntary manslaughter? http://criminal-law.freeadvice.com/criminal-law/violent_crimes/involuntary_manslaughter.htm

Ord/begreber [Til registeret]
EF – nu EU
Det Europæiske Fællesskab
EØF-traktaten
Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Overnational organisation, der ophørte med at eksistere den 1. december 2009. Blev oprettet ved Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab – også kaldet EF-traktaten og Rom-traktaten. Traktaten blev undertegnet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957 trådte i kraft den 1. januar 1958. EF-traktaten er i dag erstattet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Se punktet: Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72116

EU [Til registeret]
ECOSOC
Det økonomiske og sociale råd
Economic and Social Council

ECOSOC udgøres af 54 FN-medlemslande, som vælges af Generalforsamlingen for perioder af 3 år. Som i Generalforsamlingen gælder princippet om, at hvert land har én stemme uanset størrelse.
Danmark var i 2005-2007 medlem af ECOSOC. Det var ottende gang, Danmark var medlem. Forrige gang var i perioden 1999-2001.
ECOSOC beskæftiger sig bl.a. med økonomiske udfordringer som handel, transport og industrialisering. Desuden beskæftiger ECOSOC sig med sociale spørgsmål som befolkning, børn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velfærd, ungdomsproblemer, miljø og fødevarer. Rådet fremsætter også henstillinger vedrørende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Fokus er på at fremme respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Det er ECOSOC, som tildeler civile organisationer status som Non Governmental Organisation (NGO).

ECOSOC’s hjemmeside.
FN i København om ECOSOC.

FN [Til registeret]
EFTA
Den Europæiske Frihandelssammenslutning
European Free Trade Association

International frihandelsorganisation med følgende fire medlemsstater:
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-er-efta-og-eoes

EFTA [Til registeret]
Den Europæiske Tilsynssammenslutning
European Partnership for Supervisory Organisations in Health Services and Social Care
EPSO

EPSO har til formål at forbedre kvaliteten af sundhedspleje i EU- og EFTA-landene ved udveksling af informationer om god og dårlig praksis, resultater af forskning, fremme af fælles samarbejde inden for sundhedspleje, uddannelse og formidling af viden og på andre måder oprette forbindelse mellem tilsynsmyndigheder, organisationer og de organisationer, der er involveret i kvalitetskontrol på sundhedsydelser.
EPSO analyserer også sundhedsindstitutioner og afgiver rapport med vurdering af institutionernes funktion.

EPSO: http://www.epsonet.eu/

Institution, Udl.
[Til registeret]
EPSCO
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

EPSCO-Rådet arbejder for at øge beskæftigelsesniveauet og forbedre leve- og arbejdsvilkårene og sikrer således et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau i EU.
EPSCO-Rådet består af alle EU-medlemsstaternes ministre for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik. De relevante EU-kommissærer deltager også i samlingerne.
Der er generelt 4 EPSCO-samlinger om året. 2 af samlingerne drejer sig som regel udelukkende om beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik.

EPSCO:
http://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/configurations/epsco/

EU [Til registeret]
Equality and Human Rights Commission
EHRC

Det britiske Equality and Human Rights Commission – EHRC (Ligestillings- og menneskerettighedskommissionen) henhører under Government Equalities Office (Ligestillingsministeriet) med kontorer i London, Manchester, Glasgow og Cardiff. EHRC har en lovbestemt opgave om at fremme og overvåge menneskerettighederne og beskytte, håndhæve og fremme ligestilling på tværs af de ni beskyttelsesgrunde: alder, handicap, køn, race, religion og tro, graviditet og barsel, ægteskab og registreret partnerskab, seksuel orientering og kønsskifte.

EHRC:
http://www.equalityhumanrights.com/
Government Equalities Office:
https://www.gov.uk/government/organisations/government-equalities-office

Institution, Udl. [Til registeret]
Equality Challenge Unit
ECU

Organisationen arbejder for at fremme og støtte ligestilling og mangfoldighed hos de ansatte og studerende på videregående uddannelser på tværs af alle fire nationer i Storbritannien, og i gymnasier i Skotland.
ECU arbejder tæt sammen med gymnasier og universiteter i bestræbelserne på at sikre, at medarbejdere og studerende ikke bliver uretfærdigt udelukket, marginaliserede eller dårligere stillet på grund af alder, handicap, kønsidentitet, ægteskabelige eller partnerskabsforhold, graviditet eller barsel, race, religion eller tro, sexualitet eller seksuelle orientering, eller ved en kombination af disse egenskaber eller anden uretfærdig behandling.
Ved at tilbyde en central kilde af ekspertise, forskning, rådgivning og ledelse, ydes støtte til institutioner med opbygningen af en kultur, der giver både lige muligheder og udbytte samt fremme af gode relationer, og vider dermed værdierne og fordelene ved mangfoldighed og er samtidig en model for ligestilling for det bredere britiske samfund.

Equality Challenge Unit (ECU) er oprettet i et fællesskab bestående af universiteter, højere uddannelsesinstitutioner, gymnasier og forskellige ministerier.

Equality Challenge Unit: http://www.ecu.ac.uk/

Organisation. Udl. [Til registeret]
Equinet
European Network of Equality Bodies

Europæisk netværk af ligebehandlingsnævn og -ombud, som har som mål at udvikle samarbejdet mellem de forskellige ligebehandlingsombud og -nævn.
Equinet består af 41 organisationer fra 31 lande i Europa. Stadig flere lande og organisationer kommer til. Netværket har base i Bruxelles.

Equinet: http://www.equineteurope.org/

Organisation. Udl. [Til registeret]
EU
Den Europæiske Union
EU-lande
European Union

Forpligtende samarbejde mellem 28 lande i Europa.
Opbygning, medlemslandene, økonomi, lovgivningsprocedure og de vigtigste traktater
Opbygning – EU’s institutioner

Der er formelt syv EU-institutioner
  1. Europa-Kommissionen
    Europa-Kommissionen består af en politisk ledelse med 28 kommissærer med ansvar for hver sit politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslandene har én kommissær.
    Kommissionen har som hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag i EU. Herefter er det oftest Rådet gerne i samarbejde med Europa-Parlamentet, der vedtager lovene. Men Kommissionen kan også i nærmere afgrænsede tilfælde selv vedtage regler.
  2. Europa-Parlamentet
    Europa-Parlamentet består af politikere fra alle medlemslandene. Der er 766 medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvert medlemsland vælger sine repræsentanter ved direkte valg, der finder sted hvert femte år – senest i juni 2009. Antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets størrelse. Danmark har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet.
    Europa-Parlamentet er medlovgiver sammen med Rådet, når man benytter den almindelige lovgivningsprocedure til EU-lovgivning. Den almindelige lovgivningsprocedure indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet skal være enige om et lovforslag, før en retsakt kan blive vedtaget.
  3. Ministerrådet
    Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for “Ministerrådet” eller blot “Rådet”. Når man siger, at medlemslandenes ministre mødes i Rådet, betyder det ikke, at alle ministrene mødes på én gang. Hvis emnet er miljø, stiller landene med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med landbrugsministeren og så videre. Man kan altså tale om forskellige rådsformationer, som der i alt er ti af.
    Rådet er sammen med Europa-Parlamentet de lovgivende institutioner i EU
  4. Det Europæiske Råd
    Det Europæiske Råd (DER) består af EU’s faste formand, stats- og regeringscheferne i EU samt af Europa-Kommissionens formand. Det Europæiske Råd mødes mindst fire gange årligt til de såkaldte EU-topmøder. Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske Råd.
    Det er i Det Europæiske Råd, at EU’s overordnede politiske retningslinjer fastlægges. Det er også her, stats- og regeringscheferne træffer centrale beslutninger om EU’s fremtid, vedtager traktatændringer og drøfter mere problematiske beslutninger.
  5. EU-Domstolen
  6. Den Europæiske Revisionsret
  7. Den Europæiske Centralbank

EU-lande
EU består af 28 medlemslande – den 1. juli 2013 blev Kroatien det 28. medlemsland.
De 28 lande:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EU’s samlede befolkning på 508 mio. spænder lige fra medlemslande som Tyskland med en befolkning på 81,8 millioner til medlemslande som Malta med en befolkning på 414.000. Tilsvarende varierer bruttonationalproduktet pr. indbygger fra 79.500 euro i Luxembourg til 4.800 euro i Bulgarien.
Af de 28 medlemslande deltager de 17 i eurosamarbejdet, og Schengensamarbejdet omfatter 22 af medlemslandene.
Økonomi
Alle EU’s forskellige aktiviteter og tiltag finansieres over EU’s budget. I 2013 er EU-budgettet på omkring 150,9 mia. euro, hvilket svarer til ca. 1.124 mia. danske kroner. EU betaler bl.a. til de forskellige programmer for forskning og udvikling, struktur- og samhørighedsfonde samt landbrugsstøtte og udvikling af landdistrikterne.
Indtægterne til EU kommer fra EU’s egne indtægter, som omfatter landbrugsafgifter, toldindtægter og et bidrag fra medlemslandene baseret på deres momsbase. Langt den største del af indtægterne – omkring 73 procent – kommer dog i form af bidrag fra medlemslandene baseret på deres relative velstandsniveau, hvilket vil sige en procentsats af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI).
Danmarks andel af medlemslandenes samlede betalinger til EU-budgettet svarer til ca. to procent – omkring 20 mia. danske kroner i 2013.

Lovgivningsprocedure
Europa-Kommissionen fremsætter et forslag til en retsakt, som Rådet og Europa-Parlamentet herefter vedtager i fællesskab. De fleste gange kræver det kun én behandling i Rådet og Europa-Parlamentet – nogle gange to behandlinger og yderst sjældent skal der en tredje behandling til i det såkaldte forligsudvalg.
De vigtigste traktater
  • Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – EUF-traktaten
  • Traktaten om Den Europæiske Union, EU-traktaten, Maastricht-traktaten – TEU
  • Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab – Euratom-traktaten (Omtales ikke yderligere i dette dokument)
  • Lissabontraktaten.

Europa.eu om Den Europæiske Union:
http://europa.eu/index_da.htm
The ABC of European Union law af Professor Klaus-Dieter Borchardt:
http://europa.eu/documentation/legislation/pdf/oa8107147_en.pdf
Hvad laver EU? Folketingets korte information:
http://www.ft.dk/Demokrati/EU/Hvad_laver_EU.aspx
Se emnet: Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/
EU-oplysningen om traktater: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater

EU [Til registeret]
EU Bookshop

Netboghandel og arkiv over publikationer fra EU-institutionerne. Den forvaltes af Den Europæiske Unions Publikationskontor i Luxembourg. Bøger, brochurer, plakater, kort, foldere, tekniske dokumenter, tidsskrifter, cd-rommer, dvd’er m.m. lavet af EU-institutionerne — siden 1952 — om EU’s aktiviteter og politikker, tekniske dokumenter, tidsskrifter, cd-rommer, dvd’er m.m. lavet af EU-institutionerne — siden 1952 — om EU’s aktiviteter og politikker. De fleste kan både købes i papirformat og downloades i pdf-format.

EU Bookshop: http://bookshop.europa.eu/da/home/

EU [Til registeret]
EU-Domstolen
Den Europæiske Unions Domstol
Court of Justice of the European Union
Domstolen

Domstolen, der blev oprettet i 1952 og ligger i Luxembourg, fortolker EU’s lovgivning for at sikre, at den anvendes på samme måde i alle EU-lande. Den afgør også retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan også indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution.

Europa.eu om domstolen:
http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm
EU-Oplysningen om domstolen:
http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/domstolen
CVRIA, hvori der kan søges information om domstolen og om domstolens sager:
http://curia.europa.eu/jcms/jcms/j_6/

EU [Til registeret]
EU-Oplysningen
Folketingets EU-oplysning
EU-Databaser
EU-Leksikon

Saglig og neutral informationer om EU.

EU-Oplysningen er en del af Folketingets Internationale Sekretariat:
http://www.eu.dk/
EU-Leksikon
Forklaringer på en række ord og begreber relateret til EU med links til relevante dokumenter og hjemmesider:
http://www.eu.dk/da/leksikon/leksikon

Opslagsværk [Til registeret]
EU-ordbog
EU-jargon
Glossary
Guide til EU-jargon
EU –Indeks A – Å
EU-jargon

EU-ansatte og medier, der beskæftiger sig med EU-stof, bruger ofte EU-jargon, dvs. ord og udtryk, som ingen andre forstår. EU-jargon kan være forvirrende for den brede befolkning. Vejledning med forklaringer i klart og tydeligt sprog. Europa.nu:
http://europa.eu/abc/eurojargon/index_da.htm
EU –Indeks A – Å
Informationer fra a – å, hvor informtionerne i nogle tilfælde ikke er på dansk.
http://europa.eu/geninfo/atoz/da/index_1_da.htm
EU-ordbog/Glossary
Termer vedrørende det europæiske samarbejde, EU-institutionerne og EU-aktiviteterne. I definitionerne redegøres der for, hvorledes de forskellige begreber har udviklet sig i årenes løb, og der henvises, hvis det er relevant, til traktaterne. Via disse links kan man få svar på spørgsmål om EU’s historie, EU-institutionernes funktion, de forskellige EU-procedurer og EU-politikker samt på mange andre spørgsmål.
Europa.nu: http://europa.eu/legislation_summaries/glossary/index_da.htm

Opslagsværk [Til registeret]
EU-Tidende
EUT

Den Europæiske Unions Tidende (EUT) er den officielle samling af EU’s lovgivning (L-serien) og andre officielle dokumenter fra EU’s institutioner, organer og agenturer (C-serien og supplementer). Den offentliggøres hver dag fra tirsdag til lørdag på EU’s officielle sprog og er tilgængelig i forskellige formater.

EU-Tidende: http://eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html

EU
Euro
EUR

Euroen er det mest håndgribelige bevis på den europæiske integration – den fælles valuta er indført i 17 af de 28 EU-lande og bruges hver dag af omkring 332 millioner mennesker. Fordelene ved den fælles valuta er umiddelbart indlysende for enhver, der rejser til udlandet eller handler online på hjemmesider i andre EU-lande.
Euroen blev lanceret den 1. januar 1999 som en virtuel valuta til kontantløse betalinger og regnskaber. Pengesedlerne og mønterne blev indført den 1. januar 2002. Sedlerne er ens i alle lande i euroområdet. Mønterne har et fælles motiv på den ene side og et motiv fra det enkelte land på den anden.
Den Europæiske Centralbank – ECB – kan som den eneste give de nationale centralbanker i euroområdet tilladelse til at udstede eurosedler. Ansvaret for at producere dem og sætte dem i omløb deles af de nationale centralbanker. Mønterne udstedes af de EU-lande, der er med i euroområdet. Mængderne godkendes hvert år af ECB, og produktionen overlades til de nationale møntanstalter.
Danmark er ikke med i euroområdet og anvender derfor sin egen nationale valuta: Kroner og øre.

Europa.nu:
http://europa.eu/about-eu/basic-information/money/euro/index_en.htm
http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/index_da.htm

EU [Til registeret]
Europa-Parlamentsudvalg
AFET
AFRO
AGRI
Andragender
Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
BUDG
Budget
Budgetkontrol
CONT
CULT
DEVE
DROI
ECON
EMPL
ENVI
EP-udvalg
FEMM
Fiskeri
IMCO
Industri, Forskning og Energi
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
INTA
International Handel
ITRE
JURI
Konstitutionelle Anliggender
Kultur og Uddannelse
Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
LIBE
Menneskerettigheder
Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
PECH
PETI REGI

Regionaludvikling
Retsudvalget
SEDE
Sikkerhed og Forsvar
TRAN
Transport og Turisme
Udenrigsudvalget
Udvikling – DEVE
Økonomi og Valuta

Europa-Parlamentet har en lang række udvalg med hvert sit sagsområde, hvoraf kun følgende beskrives nærmere:

* * *
Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender – LIBE, hvis centrale sagsområde omfatter:
  1. beskyttelse af borgernes rettigheder, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder på Den Europæiske Unions område, herunder beskyttelse af mindretal, som fastslået i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
  2. de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling med undtagelse af forskelsbehandling på grund af køn og forskelsbehandling, der finder sted på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet,
  3. lovgivning om gennemsigtighed og beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
  4. indførelse og udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder især:
    1. foranstaltninger vedrørende personers indrejse og bevægelser, asyl og migration,
    2. foranstaltninger vedrørende integreret forvaltning af de ydre grænser,
    3. foranstaltninger vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager,
  5. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europol, Eurojust, Cepol og andre organer og agenturer inden for samme område,
  6. fastslåelse af, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder principper, som medlemsstaterne har til fælles.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

* * *

Kvinders rettigheder og ligestilling – FEMM, hvis centrale sagsområde omfatter:

  1. fastlæggelse, fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder i Unionen og hertil knyttede fællesskabsforanstaltninger,
  2. fremme af kvinders rettigheder i tredjelande,
  3. ligestillingspolitik, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og lige behandling på arbejdet,
  4. fjernelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn,
  5. gennemførelse og videreudviklingen af politikken med generel hensyntagen til kønsaspektet (“gender mainstreaming”) i alle sektorer,
  6. opfølgning og gennemførelse af internationale aftaler og konventioner af betydning for kvinders rettigheder,
  7. informationspolitik vedrørende kvinder.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

* * *
Menneskerettigheder – DROI, hvis sagsområde omfatter:

Underudvalget om Menneskerettigheder er et underudvalg under Udenrigsudvalget. Dets sagsområde er beskrevet under punkt 5 i Udenrigsudvalgets mandat:
“spørgsmål vedrørende menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal og fremme af demokratiske værdier i tredjelande. I denne sammenhæng bistås udvalget af et underudvalg om menneskerettigheder. Med forbehold af de relevante bestemmelser indbydes medlemmer fra andre udvalg og organer med ansvar inden for sit område til at deltage i underudvalgets møder.”

Udvalget for Menneskerettigheder.

* * *

Retsudvalget – JURI, hvis sagsområde omfatter:
  1. fortolkning og anvendelse af EU-retten, EU-retsakternes overensstemmelse med den primære ret, navnlig valget af retsgrundlag og overholdelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne,
  2. fortolkning og anvendelse af folkeretten i det omfang, den vedrører Den Europæiske Union,
  3. forenkling af fællesskabslovgivningen, navnlig forslag til retsakter med henblik på officiel kodifikation heraf,
  4. retlig beskyttelse af Parlamentets rettigheder og prærogativer, herunder ved Parlamentets deltagelse i sager ved Domstolen og Retten i Første Instans,
  5. fællesskabsretsakter, der påvirker den enkelte medlemsstats retsorden, navnlig inden for:
    1. civil- og handelsret,
    2. selskabsret,
    3. intellektuel ejendomsret,
    4. procesret,
  6. foranstaltninger vedrørende retligt og administrativt samarbejde i civilretlige spørgsmål,
  7. miljøansvar og sanktioner over for miljøkriminalitet,
  8. etiske spørgsmål i forbindelse med nye teknologier, under inddragelse af de relevante udvalg efter proceduren med associerede udvalg,
  9. statutten for medlemmerne og De Europæiske Fællesskabers personalevedtægt,
  10. spørgsmål vedrørende medlemmernes privilegier og immuniteter og prøvelse af medlemmernes mandater,
  11. Domstolens organisation og statut,
  12. Harmoniseringskontoret for det Indre Marked.

Retsudvalget.

* * *
Samlet udvalgsoversigt:
Udenrigsudvalget – AFET;
Menneskerettigheder – DROI (Underundvalg under Udenrigsudvalget);
Sikkerhed og Forsvar – SEDE (Underundvalg under Udenrigsudvalget);
Udvikling – DEVE;
International Handel – INTA;
Budget – BUDG;
Budgetkontrol – CONT;
Økonomi og Valuta – ECON;
Beskæftigelse og Sociale Anliggender – EMPL;
Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed – ENVI;
Industri, Forskning og Energi – ITRE;
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse – IMCO;
Transport og Turisme – TRAN;
Regionaludvikling – REGI;
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter – AGRI;
Fiskeri – PECH;
Kultur og Uddannelse – CULT;
Retsudvalg – JURI;
Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender – LIBE;
Konstitutionelle Anliggender – AFRO;
Kvinders Rettigheder og Ligestilling – FEMM; Andragender – PETI.

Liste over samtlige udvalg med link til de enkelte udvalg hos Europa-Parlamentet.

EU [Til registeret]
Europakollegiet
College of Europe
Den Danske Komité for Europakollegiet

Eliteuniversitet med hovedsæde i Brugge, Belgien, og siden 1993 filial i Natolin, Polen. Det tilbyder etårige studieprogrammer inden for statskundskab, jura og økonomi og leverer blandt andet medarbejdere til EU’s institutioner.
Europakollegiet er etableret i 1949 som det første universitet, der udbød uddannelsesprogrammer indenfor europastudier. Der optages årligt omtrent 400 studerende.
Universitets- og handelsskolestuderende, som har studeret økonomi, jura eller statskundskab i mindst 4 år og har gode sprogkundskaber i fransk og engelsk kan søge optagelse.

Europakolegiet. Den Danske Komité For Europakollegiet, c/o Den Danske Europabevægelse

Institution, Udl. [Til registeret]
Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder European Instrument for Democracy and Human Rights EIDHR

Blev oprettet i 2006, er designet til at hjælpe civilsamfundet at blive en effektiv drivkraft for politiske reformer og forsvar af menneskerettighederne. Med udgangspunkt i sin centrale styrke, som er evnen til at operere uden behov for værtslandets godkendelse, EIDHR er i stand til at fokusere på følsomme politiske spørgsmål og innovative fremgangsmåder og til at samarbejde direkte med lokale civilsamfundsorganisationer, som har brug for at bevare uafhængighed af de offentlige myndigheder, hvilket giver stor fleksibilitet og øget kapacitet til at reagere på skiftende omstændigheder.
Arbejde med, for og gennem civilsamfundsorganisationer giver til EIDHR sin kritiske profil. Bistand under EIDHR supplerer andre værktøjer, som anvendes til at gennemføre EU-politikkerne for demokrati og menneskerettigheder. Disse spænder fra politisk dialog og diplomatiske initiativer til forskellige instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder udvikling Samarbejde instrumentet og ENPI. Den supplerer også de mere kriseorienterede interventioner stabilitetsinstrumentet.
Bistand under EIDHR kan antage følgende former:
  • projekter og programmer,
  • tilskud til finansiering projekter indgivet af civilsamfundet og/eller internationale/mellemstatslige organisationer
  • mindre tilskud til menneskerettighedsforkæmpere,
  • tilskud til at dække driftsudgifter til embedet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder og Det Europæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering (EIUC)
  • menneskelige og materielle ressourcer til EU-valgobservationsmissioner
  • offentlige kontrakter

Baseret på den nye finansforordning indeholder EIDHR mulighed under visse omstændigheder at finansiere ikke kun registrerede organisationer, men også ikke-juridiske enheder. Det giver desuden mulighed for at “re-tildeling”, hvilket betyder, at for at styrke menneskerettighederne i situationen var de er mest udsatte, kan civilsamfundsorganisationer i ansvaret for projektets gennemførelse tildele små tilskud til andre lokale organisationer, ikke-juridiske enheder eller individuelle menneskerettighedsforkæmpere.

EIDHR: http://www.eidhr.eu/
EIDHR om LGBTI forhold: http://www.eidhr.eu/side-panels/highlights/lgbti-women-children-minorities/lgbti
EIDHR om at Fremme af menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande:
http://europa.eu/legislation_summaries/human_rights/ human_rights_in_third_countries/r10101_en.htm

EU [Til registeret]
Europa-Kommissionen
European Commission
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber – begrebet er udgået
Kommissionen
Generaldirektorater
GD’er
Initiativret

Europa-Kommissionen er en af EU’s vigtigste institutioner. Den repræsenterer og varetager EU’s samlede interesser. Den udarbejder forslag til ny EU-lovgivning – Initiativretten. Den står for den daglige drift, dvs. gennemførelsen af EU’s politikker og forvaltningen af EU-midler.
Sammensætning
De 28 kommissærer – en fra hvert EU-land – udgør Kommissionens politiske ledelse i løbet af deres femårige embedsperiode. Hver Kommissær får tildelt ansvar for specifikke politikområder af formanden. Formanden udnævnes af Det Europæiske Råd. Rådet udpeger også de andre kommissærer i overensstemmelse med den udnævnte formand. Udnævnelsen af alle kommissærer, herunder formanden, er betinget af, at Europa-Parlamentet godkender den. De forbliver ansvarlige over for Parlamentet, som alene kan afskedige Kommissionen. Kommissionens daglige drift varetages af Kommissionens personale – administratorer, jurister, økonomer, oversættere, tolke, sekretærer osv., som er organiseret i afdelinger, der kaldes generaldirektorater – GD’er. Begrebet “Kommissionen” kan bruges om de 28 individuelle kommissærer, om det faste personale eller om hele institutionen.

Formål
Kommissionen repræsenterer og varetager EU’s samlede interesser. Den fører tilsyn med og gennemfører EU’s politikker ved at:
  1. fremlægge forslag til ny lovgivning for Parlamentet og Rådet
  2. forvalte EU’s budget og tildele støtte
  3. håndhæve EU-lovgivning (sammen med Domstolen)
  4. repræsentere EU internationalt, f.eks. ved at forhandle aftaler mellem EU og andre lande.

1. Forslag til ny lovgivning Kommissionen har “initiativretten” – dvs. den kan forslå ny lovgivning til beskyttelse af EU’s og borgernes interesser. Det gør den udelukkende på områder, der ikke kan behandles effektivt på nationalt, regionalt eller lokalt plan (subsidiaritetsprincippet). Når Kommissionen fremlægger forslag om en lov, prøver den at tilgodese så mange forskellige interesser som muligt. For at få styr på de tekniske detaljer rådfører den sig med de eksperter, der sidder i dens forskellige udvalg og arbejdsgrupper. Den afholder også offentlige høringer. Kommissionens afdelinger udarbejder udkast til den foreslåede nye lov. Hvis mindst 14 af de 27 kommissærer er enige i udkastet, sendes det videre til Rådet og Parlamentet. Efter at have drøftet og foretaget ændringer i udkastet beslutter de, om det kan vedtages som en ny lov.
2. Forvaltning af EU’s budget og tildeling af støtte
Kommissionen fastsætter sammen med Rådet og Parlamentet overordnede langsigtede prioriteter for EU i EU’s “finansielle ramme”. Den udarbejder også et forslag til det årlige budget, der skal godkendes af Parlamentet og Rådet, og fører tilsyn med, hvordan EU’s midler anvendes – f.eks. af agenturer og nationale og regionale myndigheder. Kommissionens forvaltning af budgettet gennemgås nøje af Revisionsretten. Kommissionen forvalter støtte til EU’s politikområder.
3. Håndhævelse af EU-lovgivningen
Som “traktaternes vogter” holder Kommissionen øje med, at alle medlemslandene anvender EU-reglerne korrekt. Hvis den mener, at en national regering ikke følger EU’s regler, sender den først et officielt brev, hvor den beder om, at der bliver rettet op på problemet. Som en sidste udvej indbringer Kommissionen sagen for Domstolen. Domstolen kan pålægge sanktioner, og dens afgørelser er bindende for EU’s medlemslande og institutioner.
4. Repræsentation af EU internationalt
Kommissionen taler på vegne af alle EU-landene i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Den forhandler også internationale aftaler for EU.
Beliggenhed
Kommissionen har hjemsted i Bruxelles og Luxembourg og har kontorer (repræsentationer) i hvert EU-land og delegationer i hovedstæder rundt om i verden.

Europa-Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/index_da.htm
Generaldirektoraterne: http://ec.europa.eu/about/ds_da.htm
Repræsentationen i Danmark: http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm
Europa.eu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-commission/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/kommissionen

EU [Til registeret]
Europa-Parlamentet
European Parliament
EP
Almindelige beslutningsprocedure
Plenarmøder

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af EU’s vælgere hvert femte år og repræsenterer således folket. Parlamentet er sammen med Rådet for Den Europæiske Union (“Rådet”) en af EU’s vigtigste lovgivende institutioner.
Europa-Parlamentet har tre hovedopgaver:
  • at drøfte og vedtage EU’s love sammen med Rådet
  • at kontrollere de andre EU-institutioner, særlig Kommissionen, for at sikre, at de er demokratiske
  • at drøfte og vedtage EU’s budget sammen med Rådet.

Vedtagelse af EU-lovgivning
På mange områder, såsom forbrugerbeskyttelse og miljø, arbejder Parlamentet sammen med Rådet (som repræsenterer de nationale regeringer) for at blive enige om indholdet af EU-love og officielt vedtage dem. Denne proces kaldes “den almindelige beslutningsprocedure” (tidligere “den fælles beslutningsprocedure”). Med Lissabontraktaten er antallet af politikområder, der hører under den nye almindelige lovgivningsprocedure, steget, hvilket giver Parlamentet større indflydelse på lovenes indhold inden for områder som landbrug, energipolitik, indvandring og EU-midler. Endvidere kræves Parlamentets samtykke til andre vigtige beslutninger, f.eks. om optagelse af nye lande i EU.
Demokratisk kontrol
Parlamentet har indflydelse på andre EU-institutioner på forskellige måder. Når en ny Kommission er udpeget, kan de 28 medlemmer – et fra hvert EU-land – først tiltræde, når Parlamentet har godkendt dem. Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke kan godkende en kandidat, kan de afvise hele kandidatlisten. Parlamentet kan også kræve, at Kommission træder tilbage i utide. Dette kaldes et “mistillidsvotum”. Parlamentet kontrollerer Kommissionen ved at gennemgå dens rapporter og ved at stille spørgsmål til kommissærerne. Her spiller dets udvalg en vigtig rolle. Parlamentsmedlemmer ser på andragender fra borgerne og nedsætter undersøgelsesudvalg. Når de nationale ledere mødes ved Det Europæiske Råds topmøder, fremsætter Parlamentet sin udtalelse om de emner, der er på dagsordnen.
Tilsyn med budgettet
Parlamentet vedtager EU’s årlige budget sammen med Rådet for Den Europæiske Union. Parlamentet har et udvalg, der fører tilsyn med, hvordan budgettet anvendes, og som hvert år udtaler sig om Kommissionens gennemførelse af det foregående års budget.
Sammensætning
Antallet af parlamentsmedlemmer fra hvert land er stort set proportionelt med dets befolkning. Ifølge Lissabontraktaten kan intet land have under 6 eller over 96 medlemmer. Medlemmerne er grupperet efter politisk tilhørsforhold, ikke nationalitet. Beliggenhed Europa-Parlamentet har tre arbejdssteder, nemlig Bruxelles (Belgien), Luxembourg og Strasbourg (Frankrig). Administrationen (“Generalsekretariatet”) ligger i Luxembourg. Når hele Parlamentet træder sammen i “plenarmøder”, sker det i Strasbourg og Bruxelles. Udvalgsmøderne holdes også i Bruxelles.

Europa-Parlamentets hjemmeside: http://www.europarl.europa.eu/portal/da
Europa.nu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-parliament/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner

EU [Til registeret]
Europarådet
COE
Council of Europe
Committee of Ministers
Ministerkomitéen
CM
Den Parlamentariske Forsamling
Parliamentary Assembly
PACE

Danmark var blandt medstifterne af Europarådet den 5. maj 1949. Består i dag af 47 stater – herunder samtlige 28 EU-lande – der samarbejder om næsten alle forhold bortset fra militært forsvar. En central del af samarbejdet gælder menneskerettigheder. Europarådet vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Parlamentariske Forsamling (Parliamentary Assembly – PACE) er det rådgivende organ i Europarådet. Det består af 318 repræsentanter (og det samme antal stedfortrædere) og udpeges af de 47 medlemslandes nationale parlamenter. Ved afstemninger landets størrelse antallet af stemme. Det største antal er atten, det mindste to.
Ministerkomitéen (Committee of Ministers – CM) er Europarådets besluttende organ. Kommitéen består af medlemsstaternes udenrigsministre eller deres faste diplomatiske repræsentanter i Strasbourg. Kommitéen er både et statsligt organ, hvor de nationale holdninger til europæiske forhold kan diskuteres på
lige fod, og et kollektivt forum, hvor holdningerne til sådanne forhold formuleres. I samarbejde med den parlamentariske forsamling vogter det over Rådets grundlæggende værdier og medlemsstaternes overholdelse deraf. Ved afstemninger har hver medlemsstat én stemme.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (European Court of Human Rights) henhører under Europarådet.
Europarådets menneskerettighedskommissær (Council of Europe Commissioner for Human Rights) henhører under Europarådet.

Europarådets hjemmeside: http://hub.coe.int/
Committee of Ministers:L http://www.coe.int/T/CM/aboutCM_en.asp
Parliamentary Assembly: http://assembly.coe.int/defaultE.asp
Ministerkomitéen http://www.coe.int/t/cm/home_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf
Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf
European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment
Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment
CPT

Med henblik på at vurdere, hvordan frihedsberøvede personer behandles, organiserer CPT besøg til steder, hvor sådanne personer tilbageholdes. Disse steder omfatter: fængsler, institutioner for frihedsberøvede unge, politistationer, centre for tilbageholdte immigranter, psykiatriske hospitaler, plejehjem o. lign. CPT delegationer har ubegrænset adgang til sådanne steder, og har ret til at færdes uhindret på området uden nogen form for begrænsning. De kan samtale privat med frihedsberøvede personer og kommunikere frit med enhver, der kan bidrage med oplysninger. Efter hvert besøg fremsender CPT en detaljeret rapport til den pågældende stat. Denne rapport omfatter delegationens iagttagelser og konklusioner, dens henstillinger, kommentarer og anmodninger om oplysninger. CPT anmoder tillige om en detaljeret besvarelse på de spørgsmål, som er rejst i rapporten.

Disse rapporter og svar udgør en del af den vedvarende dialog med de pågældende stater.
Dansk: http://www.cpt.coe.int/danish.htm
Engelsk: http://www.cpt.coe.int/en/

Europarådet [Til registeret]
Europarådets menneskerettighedskommissær
Menneskerettighedskommissæren
Kommissær for menneskerettigheder
Council of Europe Commissioner for Human Rights
Commissioner for Human Rights

Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at kommissæren fremme uddannelse og bevidsthed om menneskerettigheder og sikre en effektiv efterlevelse af Europarådets konventioner mv. om menneskerettigheder. Kommissæren skal respektere kompetencen hos andre overvågende organer etableret i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre af Europarådets menneskerettighedsinstrumenter. Kommissæren skal ikke behandle konkrete klagesager. Kommissæren skal udføre sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter. Menneskerettighedskommissærens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende.

Europarådet om menneskerettighedskommissæren:
http://www.coe.int/t/commissioner/About/welcome_en.asp
Europarådet om menneskerettighedskommissærens mandat:
http://www.coe.int/t/commissioner/Activities/mandate_en.asp
Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær:
https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=458513& BackColorInternet=9999CC&BackColorIntranet=FFBB55&BackColorLogged=FFAC75

Europarådet [Til registeret]
Europaudvalg, Folketingets
Folketingets europaudvalg

Udvalg i Folketinget, der specielt beskæftiger sig med EU-sager. Udvalgets hovedopgave er at udøve parlamentarisk kontrol og påvirkning af regeringens EU-politik. Inden ministrene i den danske regering tager til møde i Bruxelles med deres ministerkolleger fra de andre EU-lande, skal de forelægge EU-sagerne for Folketingets Europaudvalg. På den måde sikrer den danske regering, at der ikke er et flertal i Folketinget imod regeringens EU-politik og de sager, der skal drøftes i Bruxelles.

Europaudvalget: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/ Udvalg/Europaudvalget.aspx

Folketinget [Til registeret]
European Bank for Reconstruction and Development
EBRD

Det er en udviklingsbank, som blev oprettet 1990 med det formål at yde lån til fremme af den økonomiske genopretning i de central- og østeuropæiske lande. Banken blev oprettet på initiativ af EU’s medlemslande.
EU-landene har sammen med EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank aktiemajoritet i banken. Banken yder betydelige lån til en række forskellige formål med det primære sigte at fremme udviklingen af den private produktive sektor. Som noget enestående er det en betingelse for at opnå lån fra banken, at modtagerlandene bekender sig til markedsøkonomi og flerpartidemokrati.
Banken er meget aktiv med hensyn til at fremme menneskerettighederne i de lande, som banken yder løn.

European Bank for Reconstruction and Development
Danmark og EBRD – Det danske engagement og den danske repræsentant i banken.

EU [Til registeret]
EØS
Det Europæiske økonomiske Samarbejdsområde
EØS-lande

Betegnelse, som bruges om det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene og EU. Samarbejdsområdet blev etableret 1. januar 1994. De tre EFTA-medlemsstater Norge, Island og Liechtenstein har indgået en samarbejdsaftale med EU, den såkaldte EØS-aftale. EØS-aftalen betyder at EU’s bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande. EØS-aftalen omfatter dog ikke EU’s toldunion samt fiskeri og landbrug.
EØS-landene består af de 28 lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt af Island, Liechtenstein og Norge.

EU-oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/EOES

EØS [Til registeret]
FIU
Fagbevægelsens Interne Uddannelser

Organisationen blev dannet den 1. oktober 2005 som et partnerskab mellem de faglige organisationer 3F, Dansk Metal og HK for at fremme ligestilling på arbejdspladserne og herunder uddanne tillidsrepræsentanterne i ligestillingsforhold.

FIU: http://fiu-ligestilling.dk/
LO: http://www.lo.dk/Politik/Uddannelse/FIU.aspx

Organisation, Dansk [Til registeret]
Flygtning
Konventionsflygtning
Kvoteflygtning

Flygtning
En person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning.
Konventionsflygtning
En flygtning, som anses for omfattet af FN’s Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser.
Kvoteflygtning
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens § 8.

Ny i Danmark.dk med information om flygtninge- og asylforhold.

FN [Til registeret]
Flygtningehøjkommissariat
The Refugee Agency
UNHCR
UNHCR’s regionale kontor for de baltiske og nordiske lande
Flygtningehøjkommissær
High Commissioner for Refugees

Embedet for De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge blev oprettet den 14. december 1950 af De Forenede Nationers Generalforsamling og ledes af flygtningehøjkommissæren. Det har til opgave at lede og koordinere den internationale indsats for at beskytte flygtninge og løse flygtningeproblemer på verdensplan. Dets primære formål er at beskytte flygtninges rettigheder og velfærd. Det bestræber sig på at sikre, at alle flygtninge kan udøve deres ret til at søge asyl og finde et sikkert tilflugtssted i en anden stat med mulighed for frivilligt at vende hjem, integrere sig lokalt eller at bosætte sig i et tredjeland. Det har også et mandat til at hjælpe statsløse personer.
Regionalkontoret i Stockholm, Sverige. Embedet s vigtigste opgave er at støtte regeringer i regionen med gennemførelsen af Flygtningekonventionen fra 1951. Embedet hjælper blandt andet ved at rådgive om anvendelse af internationale traktater, uddanne personer og organisationer i flygtningeret samt bistå med oplysninger om flygtninge- og asylspørgsmål.

UNHCR’s hjemmeside: http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/home
UNHCR’s regionale kontor for de baltiske og nordiske lande: http://www.unhcr.se/dk/home.html

FN [Til registeret]
FN-forbundet
Danish UN Association

FN-forbundet er en selvstændig forening (ngo), der har til formål at styrke interessen for FN. Samtidig søger vi med kritiske øjne at påvirke og præge FN. I FN-forbundet arbejdes lokalt, nationalt og internationalt med borgere, politikere, organisationer og andre FN-forbund for bl.a. at:
  • skabe grobund for demokrati og respekt for menneskerettighederne i Danmark og resten af verden
  • opnå international fred og sikkerhed
  • fremme ligestilling og forbedre udsatte gruppers vilkår og rettigheder
  • sikre en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling, lokalt og globalt virkeliggøre FN’s 2015 mål.

FN-forbundet: http://www.fnforbundet.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
FN’s struktur og organisation
UN Structure and Organization

Omfattende opslagsværk, der giver god adgang til information om FN’s opbygning og struktur.

FN: http://www.un.org/en/aboutun/structure/index.shtml

Opslagsværk [Til registeret]
FN’s Udviklingsprogram
UNDP
Development Programme

UNDP er FN’s globale udviklingsnetværk, som arbejder i hele verden og samarbejder med nationale partnere for at fremme bæredygtig menneskelig udvikling.
UNDP arbejder for at bekæmpe fattigdom og styrke bæredygtige, demokratiske og legitime institutioner, som kan forbedre folks liv.

FN’s Udviklingsprogram UNDP’s nordiske kontor i Danmark:
http://www.dk.undp.org/denmark/da_dk/home.html
UNDP: http://www.undp.org/content/undp/en/home.html

FN [Til registeret]
Folketinget
MF
Det danske parlament kaldes Folketinget. Det består af 179 personer: De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland og 2 vælges på Færøerne. Disse 179 personer kaldes medlemmer af Folketinget, og det forkortes MF.
Nogle lande har et såkaldt tokammersystem, hvor forslag skal vedtages i begge kamre. Det gælder f.eks. England, hvor der er et underhus og et overhus.
Danmarks parlament bestod indtil 1953 også af to kamre; Folketinget og Landstinget. Men en grundlovsændring afskaffede Landstinget, så der nu kun er et kammer: Folketinget.

Folketinget: http://www.ft.dk/
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Folketinget.aspx

Folketinget [Til registeret]
Folketingets leksikon

Leksikon med beskrivelse af ord og begreber, som anvendes i Folketinget.

Folketingets leksikon : http://www.ft.dk/Leksikon.aspx

Opslagsværk [Til registeret]
Folketingets TV
Fjernsyn fra Folketinget
Folketingets fjernsyn

Se direkte transmission fra Folketingets debatter i Folketingssalen eller fra åbne udvalgsmøder – eller gense debatterne. Folketingets TV viser også en række informative videoer om lovgivningsproceduren, Folketingets arbejde, internationalt samarbejde og meget andet.

Folketingets TV: http://www.ft.dk/webTV.aspx

Folketinget [Til registeret]
Folketingsår

Folketingsåret går fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det følgende år.
Hvis der i løbet af folketingsåret afholdes folketingsvalg, deles folketingsåret op i to folketingssamlinger: Den første samling går fra folketingsårets start til det nyvalgte Folketing træder sammen, og den anden fra det nyvalgte Folketing træder sammen, til folketingsåret slutter.
Folketingsåret 2007-08, der løb fra tirsdag den 2. oktober 2007 til tirsdag den 7. oktober 2008 var delt op i to samlinger, fordi der var folketingsvalg den 13. november 2007. 2007-08.
1. samling, løb fra den 2. oktober 2007 frem til tirsdag den 27. november 2007, hvor det nyvalgte Folketing mødtes første gang. 2007-08.
2. samling, løb fra tirsdag den 27. november 2007 frem til folketingsårets afslutning tirsdag den 7. oktober 2007.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Folketingsaar.aspx

Folketinget [Til registeret]
Folketingssamling

Folketingsåret går fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det følgende år. Hvis der i løbet af folketingsåret er folketingsvalg, deles folketingsåret op i to folketingssamlinger: Den første samling går fra folketingsårets start, til det nyvalgte Folketing træder sammen, og den anden fra det nyvalgte Folketing træder sammen, til folketingsåret slutter.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Folketingssamling.aspx

Folketinget [Til registeret]
Folketingstidende

Alt, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol, bliver optaget digitalt, og det hele bliver efterfølgende skrevet ned. Talerne kan herefter læses på folketingstidende.dk eller her på Folketingets hjemmeside.

Folketingstidendes hjemmeside: http://www.folketingstidende.dk/
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Folketingstidende.aspx

Folketinget [Til registeret]
Folketingsudvalg

Folketinget har en række faste udvalg. Der er 26 faste udvalg pr. 9. januar 2013. Hertil kommer en række særlige udvalg, kommissioner og delegationer. Hvor mange pladser hver folketingsgruppe har i de enkelte udvalg, afhænger af gruppens størrelse og de valgforbund, som grupperne indgår med hinanden.
Hvert udvalg har et bestemt fagområde, som det beskæftiger sig med. Det mest almindelige er, at området svarer til et ministeriums område. F.eks. arbejder Arbejdsmarkedsudvalget med samme fagområder som Beskæftigelsesministeriet.
Et udvalgs vigtigste opgave er at behandle lov- og beslutningsforslag, efter at de har været førstebehandlet i Folketingssalen. Men udvalgene følger også med i, hvad der sker inden for deres arbejdsområder, og deltager aktivt i at kontrollere regeringen. F.eks. stiller udvalgene spørgsmål til “deres” minister, som ministeren enten besvarer skriftligt eller besvarer mundtligt under et samråd på et udvalgsmøde.
Udvalgene kan også holde høringer om et bestemt emne, hvor de inviterer eksperter og personer med praktisk erfaring fra det virkelige liv for at høre deres mening om emnet.
En gang om året tager de fleste udvalg på studietur i udlandet for at se, hvordan andre lande løser de samme problemer, som findes i Danmark.
De fleste udvalg har 29 udvalgsmedlemmer.

Folketingets udvalg: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg.aspx
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Folketingsudvalg.aspx

Folketinget [Til registeret]
Forespørgsel

Hvis et eller flere folketingsmedlemmer ønsker at få en sag eller et emne til debat i Folketingssalen, kan de stille en såkaldt forespørgsel til en minister. Godkender Folketinget forespørgslen, skal ministeren besvare den i en forespørgselsdebat.
Partigrupperne udpeger ordførere til at deltage i debatten. Under selve debatten kan medlemmerne stille forslag, som Folketinget til sidst skal stemme om. Disse forslag hedder forslag til vedtagelse. Tidligere hed de forslag til motiveret dagsorden.
Der kan kun vedtages ét forslag til vedtagelse under hver debat, og når ét forslag er vedtaget, bortfalder de andre.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Forespoergsel.aspx

Folketinget [Til registeret]
Forordning

Retsakt, der anvendes i EU.
En forordning er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at dens retsvirkning indtræder uden national indarbejdelse.
Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/saadan_lovgiver_eu/lovgivning

EU [Til registeret]
Forretningsorden
Folketingets forretningsorden

Der er faste regler for, hvordan arbejdet i Folketinget skal fungere. Reglerne er samlet i Folketingets forretningsorden.
Nogle af reglerne har deres udspring i grundloven. Det er de mere overordnede bestemmelser for Folketingets arbejde, f.eks. at et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages, og at mindst halvdelen af folketingsmedlemmerne skal være til stede og deltage i afstemningen, før et lovforslag kan vedtages.
Ud over grundlovens bestemmelser er der også en række andre mere detaljerede bestemmelser om den måde, arbejdet skal foregå på, og om opretholdelse af orden.
Folketinget fastlægger selv disse regler i Udvalget for Forretningsordenen.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Forretningsorden.aspx
Folketingets forretningsorden hos Folketinget.

Folketinget [Til registeret]
Forslag til vedtagelse
Forslag til motiveret dagsorden – begrebet er udgået.
Motiveret dagsorden – begrebet er udgået.

Under forespørgsels- og åbningsdebatter kan et eller flere folketingsmedlemmer fremsætte en særlig form for beslutningsforslag, som kaldes forslag til vedtagelse. Tidligere hed de forslag til motiveret dagsorden.
En folketingsvedtagelse er en politisk udtalelse, der som regel er rettet til regeringen. Den fremsættes, ved at medlemmet, der stiller forslaget, læser forslagets tekst op og derefter afleverer en skriftlig udgave af forslaget til Folketingets formand. Formanden læser forslaget op endnu en gang og meddeler, at forslaget nu indgår i forhandlingen. Folketinget stemmer om disse forslag til sidst.
Der kan kun vedtages ét forslag til vedtagelse under hver debat, og når ét forslag er vedtaget, bortfalder de andre.
Folketingets formand bestemmer, i hvilken rækkefølge Folketinget stemmer om de fremsatte forslag til vedtagelse.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Forslag_til_vedtagelse.aspx

Folketinget [Til registeret]
FRA
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
Fundamental Rights Agency

Agenturet, der blev oprettet 1. marts 2007 (Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007) som erstatning af EUMC, er et af EU specialiserede agenturer og har til formål at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende grundlæggende rettigheder til Fællesskabets og EU-medlemsstaternes institutioner.

FRA’s hjemmeside: http://fra.europa.eu/en
Europa.eu: http://europa.eu/legislation_summaries/human_rights/ fundamental_rights_within_european_union/l14169_da.htm

EU [Til registeret]
Frihedsrettigheder
Ytringsfrihed

Kapitel 8 i grundloven handler om borgernes rettigheder og friheder. Kapitlet kaldes for grundlovens friheds- eller menneskerettighedskapitel.
Folketinget vedtog i 1992, at bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder som lov i Danmark. Mange af menneskerettighedskonventionens regler går videre i beskyttelsen af menneskerettigheder, end den danske grundlov.
Ytringsfrihed
Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag.
Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden navn. I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.
Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel.
Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.
I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.
Se også: Frihedsrettigheder. (Folketinget).

Folketingets leksikon om frihedsrettigheder: http://www.ft.dk/Leksikon/Frihedsrettigheder.aspx
Folketingets leksikon om ytringsfrihed: http://www.ft.dk/Leksikon/Ytringsfrihed.aspx
Grundloven på Retsinformation – se kapitel 8: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Folketinget [Til registeret]
GenderKalenderN

Kalenderen indeholder omtale af konferencer, seminarer, forskningskurser og vigtige møder både i og uden for Norden. Det er et samarbejde mellem nordiske kønsforskningsinstitutioner.

GenderKalenderN: http://www.nordkalender.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
GLBTA, University of Minnesota
The Gay, Lesbian, Bisexual, Transgender, Ally

GLBTA er dedikeret til at forbedre universitets klima for alle ved at udvikle og støtte en mere inkluderende forståelse af køn og seksualitet. GLBTA: https://diversity.umn.edu/glbta/

Institution, Udl. [Til registeret]
Globalt Fokus

En samlende platform for danske foreninger og folkelige organisationer, engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter.
Foreningen arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for fattigdom og udøve deres menneskerettigheder, båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund.
Foreningen blev dannet den 27. maj 2015 ved en sammenlægning af NGO-FORUM og Concord Danmark.

LGBT Danmark er en af de tilsluttede foreninger. Der var pr. 6. januar 2015 tilsluttet 78 foreninger/organisationer.

Globalt Fokus: http://www.globaltfokus.dk/

Organisation, Dansk [Til registeret]
GLSEN
Gay, Lesbian & Straight Education Network

GLSEN blev dannet i 1990 af en lille, men dedikeret gruppe af lærere i Massachusetts, som ønskede at forbedre uddannelsessystemet, der ofte mobbede og diskriminerede lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) studerende. Den lille gruppe er vokset til at blive den førende nationale organisation inden for uddannelsessystemet med fokus på sikre skoler for alle studerende.

GLSEN: http://www.glsen.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
GREVIO
Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
Istanbul-konventionen
Istanbul Convention

Europarådet vedtog den 7. april 2011 konventionen CM(2011)49 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – også kaldet Istanbulkonventionen (Istanbul Convention). I medfør afartikel 66 i konventionen blev der oprettet en gruppe af uafhængige eksperter – Group of experts on action against violence against women and domestic violence – betegnet GREVIO bestående af 10 til 15 medlemmer, som skal overvåge implementeringen af konventionen og efterfølgende, hvordan konventionen efterleves af de enkelte lande. GREVIO kan i deres arbejde indhente informtioner fra staterne, statslige organisationer, ikke-statslige organisationer og fra civilsamfundet i øvrigt.
Der afgiver rapporter om deres undersøgelser til generalsekretæren GREVO består af de fremhævede bogstaver: GRoupExpertsVIOlence.

Konventionen på engelsk:
https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1772191
Konventionen på dansk:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/liu/bilag/77/1265083.pdf
Europarådet om Istanbul-konventionen:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/convention-violence/about_en.asp
Council of Europe om GREVIO:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/convention-violence/monitoring_en.asp

Europarådet [Til registeret]
Grundloven

Den vigtigste lov i Danmark. Den bliver ofte kaldt for alle andre loves moder.
Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig.
I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme i forhold til den enkelte borger.
Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.

Grundloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Grundlov.aspx
Folketinget om Grundloven: http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven.aspx

Folketinget [Til registeret]
HRC
Human Rights Campaign

Den største borgerlige menneskerettighedorganisation i USA, der arbejder på at opnå ligestilling for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede amerikanere. Human Rights Campaign er hjemmehørende i Washington. Organisationen repræsenterer mere end 1,5 millioner medlemmer og tilhængere.
Human Rights Campaign, HRC blev grundlagt i 1980.
HRC arbejder på vegne af amerikanske LGBT personer, mobiliserer græsrodsbevægelser til handling i forskellige samfund og udbreder kendskabet til LGBT forhold til offentligheden.

HRC: http://www.hrc.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Human Rights Watch

International menneskerettighedsorganisation, der blev oprettet i USA i 1978 med det formål at dokumentere, påtale og eksponere menneskeretskrænkelser i alle dele af verden.
Arbejdet ledes fra kontorer i Washington, D.C., New York og Bruxelles i nært samarbejde med aktivister i de berørte lande.
Human Rights Watch er en ikke-statslig organisation (NGO), som støttes af fonde og enkeltpersoner. For at bevare en fuldstændig uafhængighed modtager organisationen ingen støtte fra regeringer.

http://www.hrw.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Højkommissær for menneskerettigheder
Menneskerettighedshøjkommissær
High Commissioner for Human Rights
Commissioner for Human Rights
Højkommissærens embede for menneskerettigheder
Office of the High Commissioner for Human Rights
The Office of High Commissioner for Human Rights
OHCHR
Menneskerettighedsrådet
Human Rights Council
Resolution 60/251

Embedet for De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder (Office of the High Commissioner for Human Rights – OHCHR) repræsenterer verdens engagement i universelle idealer om menneskelig værdighed. Embedet har et unik mandat fra det internationale samfund til at fremme og beskytte alle menneskerettigheder.
Ledelse
Højkommissæren for menneskerettigheder er den vigtigste menneskerettighedsembedsmand i FN. Embedet er en del af De Forenede Nationers sekretariat med sit hovedkvarter i Genève. Embedet s prioriteringer er beskrevet i to centrale strategiske dokumenter, nemlig OHCHR handlingsplan og dets OHCHR Management Plan 2012-2013. Disse prioriteter omfatter større engagementer i landene i tæt arbejde med partnere på lande- og lokalt niveau med henblik på at sikre, at de internationale menneskerettighedsstandarder er implementeret på jorden.
FN menneskerettighedssystem
Embedet støtter også arbejdet i de Forenede Nationers Menneskerettighedsråds mekanismer, såsom Menneskerettighedsrådet (Human Rights Council) og de centrale traktatfæstede organer (core treaty bodies), der er oprettet for at overvåge, at de statslige parterne overholder de internationale traktater om menneskerettigheder, fremme retten til udvikling, koordinere FN undervisning i menneskerettigheder og de offentlige informationsaktiviteter, og styrker menneskerettighederne i FN-systemet.
Embedet arbejder for at sikre håndhævelsen af universelt anerkendte menneskerettighedsnormer, bl.a. ved at fremme både den universelle ratifikation og gennemførelse af de store traktater om menneskerettighederne og respekt for retsstaten.
Struktur
Embedet har et kontor i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York og kontorer i en lang række lande og regioner. Ud over forretningsudvalget for højkommissær (the Executive Office) og en række enheder, der rapporterer til den assisterende højkommissær har OHCHR to store divisioner og fire filialer.
Embedet finansieres af De Forenede Nationers almindelige budget og fra frivillige bidrag fra medlemsstaterne, mellemstatslige organisationer, fonde og enkeltpersoner.

Menneskerettighedsrådet, der blev skabt af FN’s generalforsamling den 15. marts, 2006 ved resolution 60/251 og har til huse i Genève, er direkte underlagt Generalforsamlingen. Rådet har 47 medlemmer fordelt på 13 fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra Østeuropa, 8 fra Latinamerika og de caribiske stater og 7 fra Vesteuropa.
Alle medlemmer vælges af Generalforsamlingens medlemmer for en treårig periode. De kan genvælges – dog kun for to perioder.

Office of the High Commissioner for Human Rights: http://www.ohchr.org/EN/Pages/WelcomePage.aspx
United Nations Human Rights om højkommissæren: http://www.ohchr.org/EN/AboutUs/Pages/HighCommissioner.aspx
Office of the High Commissioner for Human Rights om dets opgaver: http://www.ohchr.org/EN/AboutUs/Pages/WhatWeDo.aspx
Resolution 60/251 hos FN:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/A.RES.60.251_En.pdf

FN [Til registeret]
Høring

Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
En høring i et udvalg er forskellig fra de høringer, som ministerierne sender kommende lovforslag ud i.
At et ministerium sender et lovforslag i høring betyder, at berørte foreninger og organisationer m.fl. bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer til forslaget.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Hoering.aspx

Folketinget [Til registeret]
Høringssvar
Høringsnotat

En del af lovgivningsprocessen går ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. Disse bemærkninger kaldes for høringssvar. Ministeren sender som regel høringssvarene til Folketinget samme dag, som ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget eller senest fredagen før 1. behandling af lovforslaget.
Sammen med høringssvarene sender ministeren et høringsnotat til Folketinget, og begge dele får ofte bilagsnummer 1 til lovforslaget.
Høringsnotatet er ministerens resumé af høringssvarene, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Hoeringssvar.aspx

Folketinget [Til registeret]
Hasteforespørgsel

En hasteforespørgsel minder i formen om en almindelig forespørgselsdebat, men som navnet antyder, bliver den sat til debat i Folketingssalen væsentlig hurtigere end en almindelig forespørgsel.
Normalt går der 4 – 5 uger, før en almindelig forespørgsel kommer til debat i Folketingssalen.
En hasteforespørgsel, hvor der er behov for, at debatten om et aktuelt emne tages op hurtigt, kan derimod komme på dagsordenen i Folketingssalen, inden der er gået en uge.
Hvis en folketingsgruppe ønsker en hasteforespørgsel om et emne, er det Folketingets formand, der beslutter, om den skal genemføres.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Hasteforespoergsel.aspx

Folketinget [Til registeret]
Henstillinger

Henstillinger er ikke bindende. Henstillinger vil som regel blive udstedt på institutionernes eget initiativ.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/saadan_lovgiver_eu/lovgivning

EU [Til registeret]
Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.
9. maj 1950:

Plan fremlagdes om Frankrigs og Tysklands kulsproduktion. 18. april 1951: Det Europæiske kul- og Stålfællesskab, EKSF-traktaten undertegnedes i Paris.
23. juli 1952: EKSF-traktaten trådte i kraft.
25. marts 1957: Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF-traktaten undertegnedes i Paris af Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.
1. januar 1958: EØF-traktaten trådte i kraft.
8. april 1965: Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for de EuropæiskeFællesskaber undertegnes i Bruxelles.
22. januar 1972: Traktaterne om Danmarks, Irlands og Storbritanniens tiltrædelse af EF undertegnedes i Bruxelles.
8. september 1972: Folketinget vedtog en lov om Danmarks tiltrædelse af EF.
2. oktober 1972: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF. 63,3 % stemte ja,
36,7 % nej.
1. januar 1973: Danmark, Irland og Storbritannien trådte ind i EF (nuværende EU).
7. februar 1992: Traktaten om Den Europæiske Union – EU – (Maastricht-traktaten) undertegnedes i Maastricht.
2. juni 1992: Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten. 49,3% stemte ja, 50,7 % nej.
12. december 1992: Danmark får en særaftale, Edinburgh-aftalen – De fire undtagelser.
18. maj 1993: Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten under hensyntagen til særaftalen – De fire undtagelser. 56,7 % stemte ja, 43,3 % nej.
1. november 1993: Traktaten om EU (Maastrichttraktaten) trådte i kraft, og Edinburghaftalen fik virkning.
2. oktober 1997: Amsterdam-traktaten undertegnedes.
28. maj 1998: Amsterdam-traktaten ratificeredes i Danmark ved folkeafstemning. 55,1 % stemte ja, 44,9 % nej.
1.
maj 1999:
Amsterdam-traktaten trådte i kraft.
22. januar 2001: Undertegnelse af Nicetraktaten.
1. juni 2001: Nice-traktaten ratificeredes i Danmark ved lov vedtaget af Folketinget.
1. januar 2002: Euroen indførtes som betalingsmiddel i 12 EU-lande i stedet for deres hidtidige nationale valutaer.
12. – 13. december 2002: Topmøde i København. Optagelsesaftaler med ti central- og østeuropæiske lande afsluttedes.
29. oktober 2004: Traktat om en forfatning for Europa – Forfatningstraktaten – undertegnedes af regeringslederne i Rom.
19. oktober 2007: Der blev opnået politisk enighed om Lissabon-traktaten den 19. oktober 2007 i Lissabon (deraf traktatnavnet).
13.december 2007: Lissabon-traktaten blev undertegnet af EU’s stats- og regeringschefer og udenrigsministre.
24. april 2008: Danmark ratificerede Lissabon-traktaten.

13. december 2009: Lissabon-traktaten trådte i kraft.

EU [Til registeret]
HoM
Head Of Mission

Leder af en mission.

Ord/begreber [Til registeret]
ICAO

Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) er en FN-særorganisation, oprettet i 1944 efter underskrivelsen af konventionen om international civil luftfart (Chicago-konventionen).
ICAO samarbejder med konventionens 191 medlemsstater og globale luftfartsorganisationer om at udvikle internationale standarder og anbefalet praksis.
Herunder har ICAO udarbejdet standarder for udformning af pas og rejsedokumenter, og hvilke oplysninger, der skal være i disse.

ICAO: http://www.icao.int/Pages/default.aspx

FN [Til registeret]
IGLYO
International Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer Youth and Student Organisation

Organisationen, der blev dannet i 1984, er et vigtigt netværk for unge LGBTQ personer i EU. Hjemmehørende i Bruxelles, Belgien.

IGLYO: http://www.iglyo.com/

Organisation, Udl. [Til registeret]
IKAS
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, skal sikre en upartisk vurdering af det danske sundhedsvæsens forudsætninger for at levere ydelser af høj kvalitet. Vurderingen baseres på offentliggjorte kriterier, udarbejdet i samarbejde med sundhedsvæsenets parter og interessenter.
IKAS koordinerer udviklingen af DDKM, Den Danske Kvalitetsmodel, der gennem akkrediteringsstandarder understøtte kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen, og gennem en uafhængig vurdering af opfyldelsesgraden af standarderne evaluere og synliggøre indsatsen.

IKAS: http://www.ikas.dk/

Institution, Dansk
[Til registeret]
ILGA
ILGA International
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans- and Intersex Association
ILGA Trans Secretariat

ILGA er en international organisation, der samler mere end 750 LGBTI grupper fra hele verden, og arbejder for LGBT rettigheder inden for menneske- og borgerrettigheder. ILGA er repræsenteret i mere end 110 lande over hele verden – Latinamerika og Caribien, Nordamerika, Europa, Afrika, Asien; Australien, New Zealand og Stillehavsøerne.
ILGA blev grundlagt den 8. august 1978 som International Gay Association – IGA – i Coventry, England på et møde med deltagelse af 30 mænd, der repræsenterer 17 organisationer fra 14 lande.
I 1986 blev navnet ændret til International Lesbian and Gay Association – ILGA.
I 1979 blev transseksuelle og transvestitter inkludeeret i ILGA’s virke og i 2005 fik en transperson sæde i bestyrelsen.
I 2006 blev der oprettet et særskilt sekrtariat for transforhold – Trans Secretariat – for bedre at synliggøre dette arbejde. Forhold vedrørende biseksuelle og interkønnede personer er også blevet inkluderet i ILGA’s virke.
Forkortelsen ILGA er imidlertid blevet bibeholdt selv om organisationen har inkluderet forhold vedrørende biseksuelle, interkønnede og transkønnede personer i sit virke.

ILGA: http://ilga.org/ilga/en/index.html
ILGA’s transsekretariat: http://trans.ilga.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
ILGA-Europe
Equality for lesbian, gay, bisexual, trans and intersex people in Europe

ILGA-Europe, der blev stiftet i 1996, er den europæiske afdeling af ILGA International.

ILGA-Europe: http://www.ilga-europe.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
ILGALAC
Asociacion Internacinal de Lesbianas, Gays, Bisexuales, Trans e Intersex para America Latina y el Caribe
International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association for Latin America and the Caribbean

Organisationen, der blev stiftet den 10. december 2013, er tilsluttet ILGA International.
ILGALAC dækker landene:
Antigua og Barbuda, Argentina, Bahamas, Barbados, Belize, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Granada, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, St. Kitts og Nevis, Saint Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Trinidad og Tobago, Uruguay og Venezuela.

ILGA-Europe er ILGA’s første region-kontor. ILGALAC bliver med kontor i Buenos Aires, og dækkende Latinamerika og Caribien den anden region i verden, som har eget ILGA-hovedkvarter.

ILGALAC.

Organisation, Udl. [Til registeret]
Interesseorganisationer

Mange borgere vælger at slutte sig sammen i foreninger eller organisationer, hvis de har en fælles interesse.
F.eks. er LGBT Danmark en forening for personer, der arbejder for bedre forhold for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
Interesseorganisationerne forsøger at få indflydelse ved at kontakte politikerne og overbevise dem om, at de skal mene det samme som organisationen. Enten tager de direkte kontakt til folketingsmedlemmerne, eller også møder de op i et folketingsudvalg i deputation, hvor de har 15 minutter til at fremlægge deres sag.
Det kaldes også for lobbyisme, når organisationer forsøger at påvirke politikerne.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Interesseorganisationer.aspx

Folketinget [Til registeret]
Intergroup on LGBT Rights
The European Parliament’s Intergroup on LGBT Rights
Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe vedrørende LGBT rettigheder

Den tværpolitiske gruppe er et uformelt forum for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er forpligtet til at opretholde de grundlæggende rettigheder lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT) personer. Medlemmer af den tværpolitiske gruppe vil normalt tage positivt imod LGBT forhold, når de laver udkast eller ændringer til rapporter, eller når de stemmer i parlamentet.
Den tværpolitiske gruppe har i øjeblikket 153 medlemmer, der alle er demokratisk valgte medlemmer af Europa-Parlamentet.
Dens arbejde er ledet af 6 præsidenter, og det daglige arbejde udføres af sekretariatet for den tværpolitiske gruppe.
Arbejdet for den tværpolitiske består i overvågningen af arbejdet i Den Europæiske Union, at overvåge situationen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede – LGBT – personer i EU-medlemsstaterne, og at holde kontakt med grupper i civilsamfundet for at videreformidle deres bekymringer på europæisk niveau.

Intergroup on LGBT Rights: http://www.lgbt-ep.eu/

EU [Til registeret]
Interights

En international juridisk menneskerettighedsorganisation, der støtte den retlige beskyttelse af menneskerettighederne., arbejder for at sikre, at standarderne for menneskerettighedsforhold beskyttes og fremmes effektivt ved nationale domstole og før regionale og internationale organer.
Organisationen blev stiftet i 1982 og er hjemmehørende i England.

Interights: http://www.interights.org/home/index.html

Organisation, Udl. [Til registeret]
International Commission of Jurists
ICJ

IJC fremmer og beskytter menneskerettighederne ved hjælp af sin enestående juridisk ekspertise til at udvikle og styrke nationale og internationale retssystemer. ICJ, der blev dannet i 1952, er i dag aktiv på fem kontinenter. ICJ består af 60 fremtrædende dommere og advokater fra alle regioner i verden og har til formål gennem deres juridiske ekspertice at fremme, sikre, styrke og videreudvikle de internationale menneskerettigheder, retssystemer og den humanitære folkeret.

ICJ: http://www.icj.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Joint Commission International
JCI

Joint Commission International (JCI) arbejder for at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten af sundhedspleje i det internationale samfund ved at tilbyde uddannelse, publikationer, rådgivning og international akkreditering og certificering.

Joint Commission International (JCI)

Institution, Udl. [Til registeret]
Kilden

Et norsk organ med ansvar for formidling af kønsforskning og af norsk kønsforsking i ind- og udland.

Kilden: http://kilden.forskningsradet.no/

Institution, Udl. [Til registeret]
Kinsey Institute
The Kinsey Institute

Kinsey Instituttet ved Indiana University arbejder for at fremme seksuel sundhed og viden på verdensplan. I mere end 60 år har instituttet været en pålidelig kilde vedrørende undersøger og informationer om kritiske forhold vedrørende sex, køn og reproduktion.

Kinsey Institute: http://www.indiana.edu/~kinsey/

Institution, Udl. [Til registeret]
Kommissær

Et medlem af Europa-Kommissionen kaldes for en kommissær. Siden 1. juli 2007 har Kommissionen bestået af 28 kommissærer med hvert deres porteføjle.
Hvert EU-land har en kommissær.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Kommissaer.aspx

EU [Til registeret]
Konsolideret lovgivning
Konsoliderede udgaver

Konsolidering betyder, at en retsakt integreres med de efterfølgende ændringer og tilføjelser. Det giver større gennemsigtighed og lettere adgang til EU-lovgivningen.

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/da/legis/avis_consolidation.htm
Registret over EU’s konsoliderede lovgivning: http://eur-lex.europa.eu/da/consleg/latest/index.htm
Registret over gældende EU-retsforskrifter: http://eur-lex.europa.eu/da/legis/latest/index.htm

EU [Til registeret]
Konvention

Europarådets konventioner vedtages af Ministerkomitéen med 2/3 flertal, der dog skal udgøre mindst halvdelen af medlemslandene. Konventionerne skal underskrives og normalt ratificeres (godkendes af de nationale parlamenter) for at blive folkeretligt bindende.
I den enkelte konvention er det fastsat, hvor mange lande, der skal have ratificeret for at konventionen kan træde i kraft.

EIUC: http://europaraadet.um.dk/da/om-europaraadet/resultater/

Europarådet [Til registeret]
Kvindekommissionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder
Committee on the Elimination of Discrimination against Women
CEDAW
CEDAW-rapporter – vejledning om nationale rapporter
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women

Kvindekommissionen henhører pr. 1. januar 2008 under Office of the High Commissioner for Human Rights in Geneva og består af 23 uafhængige eksperter, der overvåger gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.
Konventionen
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), der blev vedtaget den 18. december 1979 af FN’s Generalforsamling, bliver ofte beskrevet kvindernes grundlov består af en præambel og 30 artikler, der definerer, hvad der udgør diskrimination mod kvinder, og opstiller en dagsorden for den nationale indsats for at afslutte en sådan diskrimination. Konventionen giver grundlag for at realisere ligestilling mellem kvinder og mænd ved at sikre kvinders lige adgang til og lige muligheder i det politiske og offentlige liv – herunder retten til at stemme og stille op til valg – samt uddannelse, sundhed og beskæftigelse
Staterne er enige om at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning og midlertidige særforanstaltninger, så kvinder kan nyde alle deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Lande, der har tiltrådt konventionen er juridisk forpligtet til at gennemføre bestemmelserne i praksis.
De er også forpligtet til mindst hvert fjerde år at forelægge nationale rapporter for FN om de foranstaltninger, de har truffet for at efterkomme deres traktatmæssige forpligtelser.
Konventionens artikel 1:
I denne konvention betyder udtrykket »diskrimination imod kvinder« enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder.

Danmark ratificerede konventionen ved bekendtgørelse nr. 83 af 9. september 1983, som henhører under Udenrigsministeriet.
Fejlagtigt omtales konventionen ofte og mange steder – også af offentlige myndigheder – som CEDAW, men CEDAW er FN’s forkortelse for: Committee on the Elimination of Discrimination against Women – altså for Kvindekommissionen. United Nations Human Rights Office of the High Commissioner for Human Rights om rådet:
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/CEDAW/Pages/CEDAWIndex.aspx

Omtale af konventionen: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/cedaw.htm
Den fulde tekst af konventionen: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/text/econvention.htm
Retsinformatio: Bekendtgørelse – BKI nr 83 af 09/09/1983 – af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=71519
CEDAW-rapporter – vejledning om nationale rapporter: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/reporting.htm
Dansk Kvindesamfund om CEDAW: http://www.cedaw.dk/cedaw_kvinders_grundlov.html
Dansk kvindesamfund med en artikelsamling om konventionen: http://www.cedaw.dk/Artikelsamling_CEDAW.pdf

FN [Til registeret]
KVINFO
Køn, Viden, Information og Forskning
KVINFO’s bibliotek

KVINFO, der blev oprettet i 19987 og er en selvejende institution under Kulturministeriet, er Danmarks nationale videnscenter og bibliotek for køn, ligestilling og etnicitet, der med at formidle viden, fakta og forskning inden for køn, ligestilling og etnicitet, så borgere, virksomheder og politikere kan basere deres holdninger eller træffe beslutninger på baggrund af konkret viden.
KVINFO kan også være med til at igangsætte ny forskning. På trods af navnet kan lede tanken hen på “kvinder”, så har KVINFO gennem alle årene samlet både kvinde- og mandeforskning, ligesom KVINFOs aktiviteter har haft fokus på begge køns behov. KVINFO beskæftiger sig også med ligestilling for de seksuelle minoriteter og er opmærksomme på de mennesker, som ikke vil puttes i en kønsbås.
Bestyrelse består af både mænd og kvinder.
Navnet “KVINFO” er sammensat af: “K” for Køn. “V” for Viden. “IN” for INformation. “FO” for FOrskning.

KVINFO’s bibliotek
Det er et landsdækkende forsknings- og specialbibliotek, der registrerer, indsamler og formidler dansk og international kvindeforskning, kønsforskning og mandeforskning. Biblioteket har offentligt udlån og kan benyttes af alle interesserede uanset alder eller uddannelsesniveau.

KVINFO: http://webmagasin.kvinfo.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Lande – stavemåde og forkortelse

EU’s fortegnelse over, hvordan navnene på EU’s medlemsstater skrives og forkortes på landets egen stavemåde og på dansk.

Europa.nu: http://publications.europa.eu/code/da/da-370100.htm

Opslagsværk [Til registeret]
Landestrategier for menneskerettigheder
Human rights country strategies

Landestrategier for menneskerettigheder er et nyt værktøj i EU’s “menneskerettighedsværktøjskasse”. Strategierne er baseret på en bottom-up-tilgang med sigte på at integrere EU’s retningslinjer og handlingsplaner om menneskerettigheder i ét sammenhængende politikdokument, som er tilpasset et bestemt land, med konkrete mål, der fastsættes for tre år ad gangen.

Europa-Parlamentet: http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/displayFtu.html?ftuId=FTU_6.1.2.html

EU [Til registeret]
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Interesseorganisation på områderne kønsidentitet og seksuel orientering. Indsats er fordelt på tre søjler: Politisk arbejde, rådgivning og sociale aktiviteter.

LGBT Danmark: http://www.lgbt.dk

Organisation. Dansk [Til registeret]
LGBT History Mounth
Lesbian Gay Bisexual Trans History Month
History Mounth

Frivillig engelsk organisation, som hvert år i februar måned afholder en lang række af arrangementer for at fejre opnåede LGBT resultater og gøre opmærksom på, at der fortsat er noget at kæmpe for. Huske vores historie, fejre vores fortid, skabe vores fremtid!

History Month: http://www.lgbthistorymonth.org.uk/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af:
  • Alder
  • Hudfarve
  • Handicap
  • Religion eller tro
  • National oprindelse
  • Social oprindelse
  • Politisk anskuelse
  • Seksuel orientering
  • Køn – også uden for arbejdsmarkedet
  • Etnicitet – også uden for arbejdsmarkedet

Nævnet offentliggør i anonymiseret form afgørelser truffet af nævnet. Kønsidentitet og kønsudtryk er ikke specifikt nævnt, men nævnet behandler også klager vedrørende disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet: http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
Lissabontraktaten
Treaty of Lisbon

Der blev opnået politisk enighed om Lissabon-traktaten den 19. oktober 2007 i Lissabon (deraf traktatnavnet). Traktaten blev herefter undertegnet af EU’s stats- og regeringschefer og udenrigsministre december i Lissabon den 13.december 2007. Danmark ratificerede traktaten den 24. april 2008. Lissabontraktaten trådte i kraft den. december 2009. Med Lissabontraktaten blev Europa-Parlamentet medlovgiver på størstedelen af de områder, som EU beskæftiger sig med. Man kalder derfor også den procedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet vedtager forslag i fællesskab, for den almindelige lovgivningsprocedure. Lissabontraktaten indførte også to nye topposter i EU-systemet – en fast formand for Det Europæiske Råd samt en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Den faste formand står for at planlægge og lede EU-topmøderne.

Den højtstående repræsentant er ansvarlig for koordineringen af EU’s udenrigspolitik og samtidig næstformand i Europa-Kommissionen. Lissabontraktaten ændrede EU’s to vigtigste traktater:
  • Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og
  • Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), der samtidig blev omdøbt til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten).

Der er knyttet en række protokoller og erklæringer til Lissabontraktaten. Hovedformålet med Lissabon-traktaten er at styrke beslutningsdygtigheden og handlekraften i det udvidede EU og EU’s muligheder for at kunne optræde mere sammenhængende udadtil. Formålet med Lissabontraktaten var at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer, med én stemme.
Største forandringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.
I Lissabontraktaten fastsættes EU’s beføjelser og EU-medlemslandenes beføjelser.

Lissabontraktaten:
På dansk: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
På engelsk: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
Konsolideret traktatudgave (Sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag): http://www.euo.dk/upload/application/pdf/6e9edf30/ld_euo_lissabon_16.pdf
Europa.eu om traktaten: http://europa.eu/lisbon_treaty/full_text/index_da.htm
Europa-Kommissionen om traktaten: http://ec.europa.eu/danmark/presse/guide/lissabon_da.htm
EU-Oplysningen om traktaten: http://www.eu.dk/da/leksikon/Lissabontraktaten

EU [Til registeret]
Lov

Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, skriver dronningen og en minister loven under i statsrådet, og loven udgives på www.lovtidende.dk. Herefter er det en lov, som alle skal rette sig efter.
Hvis en borger eller en virksomhed overtræder loven, står der typisk i loven, hvilken sanktion eller straf, det kan udløse.
Opstår der uenighed om en lov, kan det i sidste ende blive en opgave for domstolene at bestemme, hvem der har ret.
Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte et beslutningsforslag frem for lovforslag. Det er, fordi det er et meget stort arbejde og tager lang tid at skrive et korrekt lovforslag.
Regeringen, dvs. ministrene, har mange folk ansat til den opgave, men det har folketingsmedlemmerne ikke.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Lov.aspx

Folketinget [Til registeret]
Lovforslag

Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Lovforslag.aspx

Folketinget [Til registeret]
Lovtidende

Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, og når ministeren og dronningen har skrevet loven under, bliver den offentliggjort på lovtidende.dk. Først når lovene er offentliggjort, gælder de for borgerne. Lovtidende indeholder alle vedtagne love i Danmark.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon http://www.ft.dk/Leksikon/Lovtidende.aspx

Folketinget [Til registeret]
LSE
Gender Institute (London)
The London School of Economics and Political Science

The Gender Institute blev etableret i 1993 under The London School of Economics and Political Science for på et tværfagligt niveau at forske i de store udfordringer, som et moderne samfund stiller i relation til forholdene mellem kønnene.

http://www.lse.ac.uk/genderInstitute/home.aspx

Organisation, Udl.
[Til registeret]
Maastricht-traktaten
Maastricht Treaty
EU-traktaten
Traktaten om Den Europæiske Union
Treaty of Maastricht on European Union
TEU

Traktaten blev ændret med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009.
Traktaten om Den Europæiske Union – TEU – også kaldet Maastricht-traktaten blev indgået i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det daværende EF og underskrevet den 7. februar 1992. Traktaten trådte i kraft den 1. november 1993, efter at Danmark først havde nedstemt den ved en folkeafstemning den 2. juni 1992 og derefter den 12. december 1992 vedtog den sammen med Edinburghaftalen – De fire undtagelser.
Traktaten består af 53 artikler og omdannede EF til den Europæiske Union –EU.
Formål Traktatens formål er at forberede EU på Den Europæiske Monetære Union og indføre elementer af en politisk union (borgerskab, fælles politik for udenrigs- og indre anliggender).
Største forandringer
Oprettelse af Den Europæiske Union og indførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse på beslutningsprocessen. Indførelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer – for eksempel angående forsvar og retlige og indre anliggender.

EUR_Lex med traktaten på dansk: http://eur-lex.europa.eu/da/treaties/dat/11992M/htm/11992M.html
Den nugældende traktat – TEU – hos EU_Oplysningen: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-eu

EU [Til registeret]
Menneskerettighedsdirektoratet
Human Rights Directorate
The Human Rights Directorate

Menneskerettighedsdirektoratet, der er et af Europarådets direktorater, arbejder for at fremme, beskytte og udvikle menneskerettigheder og retfærdighed gennem fastsættelse af standarder, overvågning og samarbejde.

Human Rights Directorate: http://www.coe.int/en/web/human-rights-rule-of-law/human-rights-directorate

Europarådet
[Til registeret]
Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
EMD
ECHR
European Court of Human Rights

Domstolen blevetableret i 1959. Den modtager klager fra såvel enkeltpersoner som stater vedrørende brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950.
Domstolens afgørelser er bindende for den krænkende stat, men påvirker indirekte også udstrækningen af menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa.

Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker Domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa, og derfor er konventionen og Domstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag.

Klager kan ikke bringes direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som første instans. Sager skal først behandles færdig af alle statens egne klage- og ankemyndigheder. Hvis en sag derefter bringes til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal den beskrives.
Der skal anvendes en speciel formular (Application form). Anvendes denne ikke, afvises sagen.
Beskrivelse skal indeholde:
  • En kort præsentation af klagen
  • En henvisning til de rettigheder og friheder, som, anklager mener, er blevet krænket
  • En oversigt over de administrative og/eller retlige afgørelser, som myndighederne har truffet i sagen.

Sekretariatet kan bede om flere oplysninger til klagen. Hvis sekretariatet umiddelbart vurderer, at klagen ikke kan behandles, vil sekretariatet meddele det til klageren.
Det er ikke et krav at have en advokat for at klage til domstolen, men hvis sagen bringes videre og behandles, skal klageren som hovedregel være repræsenteret af en advokat.
Sådan vurderes sagen
Når sekretariatet har modtaget klagen, bliver den registreret i EMD som en formel klage. Fra det tidspunkt er der aktindsigt i sagen, medmindre EMD beslutter, at klagesagen, eller en del af den, ikke skal være åben for offentligheden. Klageren kan dog anmode om, at klagerens navn ikke offentliggøres.
Hvis klagen ikke afvises, vil behandlingen fortsætte i det såkaldte Kammer (Chamber). Kammeret, som består af syv dommere, beder om statens opfattelse af klagesagen. Det kan også indkalde klageren og staten til et offentligt retsmøde, hvor parterne kan fremføre deres synspunkter.
Som udgangspunkt vil Kammeret forsøge at få klageren og staten til at indgå et forlig. Hvis det sker, vil Kammeret afslutte sagen ved at træffe en afgørelse, der beskriver sagen og løsningen.
Indgår parterne ikke et forlig, skal Kammeret afsige en dom. Sagen kan også overlades til Storkammeret (Grand Chamber), hvis sagen rejser væsentlige spørgsmål om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kan dog afvises af stat eller klager.
Ankemuligheder
Hvis staten eller klageren mener, at Kammerets dom er forkert, kan de hver især inden tre måneder efter domsafsigelsen bede om, at sagen behandles af Storkammeret. Et udvalg på fem af Storkammerets sytten dommere skal derefter beslutte, om sagen skal behandles hos dem.

* * *
Domstolen: http://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=home
Institut for Menneskerettigheder om domstolen: http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/europa,+oplysning+og+rettigheder/ europar%c3%a5det/den+europ%c3%a6iske+menneskerettighedsdomstol
Justitsministeriet om domstolen:
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/den-europaeiske-menneskerettighedsdomstol
Justitsministeriet om, hvordan der klages til domstolen:
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/saadan-klager-du

Europarådet [Til registeret]
Menneskerettighedserklæringer

Liste over de vigtigste kilder til menneskerettighedernes historie.

Institut for Menneskerettigheder – IMR: http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/kilder+til+historen

Opslagsværk [Til registeret]
MEP

Member of the European Parliament. (Medlem af Europa-Parlamentet).

Ord/begreber [Til registeret]
Minister

En minister er medlem af regeringen. Der er ca. 20 ministre i alt, som hver har sit arbejdsområde.
Regeringens opgave er at styre landet efter de love, som Folketinget vedtager. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens § 3.
Den øverste minister er statsministeren, og det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal være minister. Statsministeren vælger næsten altid ministre, som også er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Minister.aspx
Grundloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Folketinget [Til registeret]
NELFA
Network of European LGBT Families Associations

NELFA er en non-profit europæisk organisation, der er registreret i Belgien.
Den blev stiftet den 12. marts 2012 af 12 organisationer fra Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Holland, Portugal, Spanien, Schweiz og Østrig.
Pr. november 2014 bestod NELFA af 22 foreninger fra 14 europæiske lande.

NELFA arbejder for:
  • At sikre, at børn af LGBT familier i Europa nyder samme rettigheder som børn i andre familier.
  • Tilskynde europæiske lande til at vedtage ligestillingspolitikker i relation til LGBT familier med hensyn til juridiske, finansielle, uddannelsesmæssige, sociale og andre relevante rettigheder.
  • Sikre, at LGBT familier fuldt ud kan nyde godt afEU retten til fri bevægelighed mellem medlemsstaterne.
  • Skaber opmærksomhed om situationen for LGBT familier blandt den brede offentlighed.
  • Opmuntre og fremme initiativer og projekter, der sigter mod at støtte LGBT familier.

NELFA samarbejder med EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre relevante statslige og civile partnere for at nå sine mål.

NELFA http://www.nelfa.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Nice-traktaten
Treaty of Nice

Underskrevet: 26. februar 2001. Trådte i kraft: 1. februar 2003.
Nice-traktaten er ikke en grundlæggende traktat, men indeholder bestemmelser der supplerer og ændrer de tidligere traktater.
Formål: at ændre den institutionelle struktur, så EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande.
Største forandringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem.

Europa.nu: http://europa.eu/legislation_summaries/glossary/nice_treaty_da.htm
EUR_Lex: http://eur-lex.europa.eu/da/treaties/dat/12001C/htm/12001C.html

EU [Til registeret]
NGO
Non-Governmental Organizations
Ikke-statslige organisationer

NGO er en samlebetegnelse for en række større eller mindre private, frivillige organisationer med hver sit særlige interesseområde.
NGO’er er karakteriseret ved at være juridisk og organisatorisk uafhængige af statslige myndigheder. De spiller en væsentlig rolle som supplement til den etablerede politiske proces og medvirker til, at marginaliserede grupper og interesser får større indflydelse.

NGO’er kan ansøge FN om at få konsultativ status. Det er både en hæder og blåstempling af en organisation at få konsultativ status hos FN og invitation til deltagelse i møder m.v. Det giver direkte adgang til at udtale sig over for og påvirke beslutningsprocesserne i FN.

Ord/begreber [Til registeret]
Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd, som blev grundlagt i 1971, er – på trods af navnet – egentlig ikke ét, men flere ministerråd. Det er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. De nordiske fagministre mødes i Ministerrådet et par gange om året.
Beslutninger de nordiske ministerråd skal være vedtaget enstemmigt. Formandskabet for Nordisk Ministerråd varer ét år ad gangen og roterer mellem de nordiske lande.
Nordisk Ministerråd betjenes af et sekretariat, som er beliggende i København.

Nordisk Ministerråd http://www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerraad

Organisation, Dansk [Til registeret]
Nordisk Råd

Nordisk Råd blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.
Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der sker ikke direkte valg til Nordisk Råd.
Nordisk Råd, som ledes af et præsidium, samles til et efterårsmøde, den såkaldte session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold, som de ønsker, at de nordiske regeringer skal finde løsninger på.
Nordisk Råd betjenes af et sekretariat, som er lokaliseret sammen med Nordisk Ministerråds sekretariat i København. Desuden er der nationale sekretariater i de nordiske parlamenter.

Nordisk Råd: http://www.norden.org/da/

Organisation, Dansk [Til registeret]
Nærhedsprincippet
Subsidiaritetsprincippet

Princippet om, at politiske beslutninger skal træffes på det lavest mulige politiske niveau. I den danske EU-debat er princippet omdøbt til nærhedsprincippet.
Princippet er fastsat i artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union.

Ord/begreber [Til registeret]
Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand

Efter hvert folketingsvalg vælger Folketinget en Ombudsmand. Ombudsmandens opgave er at kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, der har ret til at træffe afgørelser om borgerne. Borgerne kan gå til Folketingets Ombudsmand med en sag, de ønsker undersøgt, og Folketingets Ombudsmand kan også selv tage sager op.
Ombudsmanden arbejder uafhængigt af Folketinget.
Frihedsberøvede
Ombudsmandens virksomhed omfatter også frihedsberøvedes forhold på private institutioner m.v., hvor frihedsberøvelsen er sket enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myndighed.
Se nærmere derom under: Underudvalget vedrørede forebyggelse af tortur.

Ombudsmandens hjemmeside: http://www.ombudsmanden.dk/
Ombudsmandsloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143235
Folketinget leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Ombudsmanden.aspx
Folketingets Ombudsmand må ikke forveksles med Forbrugerombudsmanden: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/, der behandler spørgsmål om erhvervsdrivendes markedsføring i relation til primært markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

Institution, Dansk [Til registeret]
Open Society Foundations Open Society Foundations, der er hjemmehørende i New York, og som blev stiftet i 1979, er engageret i den globale kamp for et åbent samfund og arbejder for at opbygge levende og tolerante samfund, hvis regeringer er ansvarlige og åbne for deltagelse af alle mennesker. Open Society Foundation arbejder i alle dele af verden og lægger stor vægt på at styrke retsstaten, respekt for menneskerettigheder og minoriteter og at beskytte og forbedre livet for mennesker i marginaliserede samfund. Open Society Foundations: http://www.opensocietyfoundations.org/ Organisation, Udl. [Til registeret]
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling
The Organisation, Udl. for Economic Co-operation and Development
OECD

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling – OECD – har sæde i Paris.
Organisationen blev oprettet i 1961. Danmark har været medlem af OECD siden begyndelsen.
Under ledelse af en ambassadør varetager en fast delegation af udsendte danskere i samarbejde med tilrejsende embedsmænd Danmarks interesser over for organisationen.
De generelle langsigtede linier udstikkes ved det årlige ministermøde. Typisk er det finansministeren eller udenrigsministeren, som repræsenterer landet.
OECD’s øverste daglige myndighed er rådet, hvor landenes OECD-ambassadører jævnligt mødes. Det faglige arbejde foregår i OECD’s ca. 200 komitéer, hvortil landene sender embedsmænd.
OECD’s administration er sekretariatet, som med en stab på ca. 1.850 medarbejdere (heraf 25 – 30 danskere) bistår komitéerne og producerer statistik og analyser.
Administrationen ledes af en generalsekretær.
OECD har to arbejdssprog: engelsk og fransk.
OECD er en sværvægter på den internationale scene, idet organisationens 34 medlemmer repræsenterer ca. 60 % af det globale BNP, 76 % af verdenshandelen, 95 % af al officiel udviklingsbistand og henholdsvis 38 og 53 % af energiproduktionen og -forbruget på verdensplan. (Jf. Udenrigsministeriets hjemmeside den 8. juli 2013).
Betingelserne for medlemskab er, at et medlemsland fungerer som et retssamfund og bekender sig til demokrati og markedsøkonomi. Det var den danske, nu afdøde, tidligere venstrepolitiker og minister, Thorkild Kristensen, der som organisationens første generalsekretær fra 1961-69 havde til opgave at udmønte de amerikansk-franske tanker om at videreføre Organisationen for Økonomisk samarbejde i Europa (OEEC, 1948 – 1960), efter at denne organisation havde opfyldt sit primære formål: at organisere fordelingen og anvendelsen af Marshall-hjælpen i Europa.
OECD-konventionen blev oprindeligt tiltrådt af 20 lande den 14. december 1960, mens organisationen i dag er vokset til at omfatte 34 lande (http://www.oecd.org/about/membersandpartners/).
OECD har i øjeblikket optagelsesforhandlinger med Rusland som potentielt medlemsland. Der er også indledt et tæt og styrket samarbejde med yderligere fem lande (Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Sydafrika), som udgør verdens største vækstøkonomier.
Udover disse vækstøkonomier inviteres en lang række andre ikke-medlemslande ofte til at indgå i samarbejdet på en række områder, og OECD har således aktive relationer med over 70 lande (http://www.oecd.org/globalrelations/regionalapproaches/), en håndfuld regionale organisationer samt en række ikke-statslige organisationer.

OECD: http://www.oecd.org
Udenrigsministeriet: http://oecd.um.dk/da/info-om-oecd/

Institution, Udl. [Til registeret]
OSCE
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
Organization for Security and Co-operation in Europe

OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 56 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika. Organisationens aktiviteter omfatter konfliktforebyggelse, krisestyring og genopbygning. OSCE er ikke en traditionel international organisation, idet den ikke hviler på et traktatmæssigt grundlag. I stedet arbejder den på basis af de politiske beslutninger, som deltagerlandene kan blive enige om i enighed.

OSCE’s hjemmeside: http://www.osce.org/

Institution, Udl. [Til registeret]
Panbloggen
LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer

Panbloggen er LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer. Her kan findes foreningens høringssvar og kommunikation, oversigtsartikler om politiske emner osv.

Panbloggen: http://panbloggen.wordpress.com/

Opslagsværk [Til registeret]
Pink News

Pink News, der blev oprettet i 2005, bringer nyheder for LGBT personer om religion, politik, underholdning, finans- og samfundsforhold i Storbritannien og resten af verden.

Pink News: http://www.pinknews.co.uk/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Politiske grupper i Europa-Parlamentet
European Party Groups
EPG
ALE
ALDE
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Christian Democrats
Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left
Danske parlamentsmedlemmer
De Europæiske Konservative og Reformister
De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance
Den Europæiske Fri Alliance
Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre
Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater)
Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
ECR
EFA
EFD
EKR
EPP
Europa-Parlamentsgrupper
Europe of Freedom and Democracy Group
Greens/EFA
Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Group
of the European People’s Party (Christian Democrats)

Group of the Greens/European Free Alliance
Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater)
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati
Grønne/EFA
GUE/NGL
Kristelige Demokrater
NI
Nordic Green Left
Nordisk Grønne Venstre
Parlamentsmedlemmer, Danske
PPE-DE
S&D
VERT/ALE

Efter et valg begynder medlemmerne af Europa-Parlamentet at danne grupper på Europa-Parlamentets første møde. Det kræver mindst 25 medlemmer fra mindst en 1/4 af medlemslandene at danne en selvstændig gruppe.
Sammen med formanden for Europa-Parlamentet udgør gruppernes formænd den såkaldte “Formandskonferencen”.
Formandskonferencen har blandt andet det overordnede ansvar for at fastlægge Europa-Parlamentets dagsordener.

Politiske grupper i Europa-Parlamentet efter valget den den 7. juni 2009
Forkortelse/
link til gruppe
Gruppenavn –
engelsk
Gruppenavn –
dansk
Danske partier og
parlamentsmedlemmer
ALDE ALDE Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa Venstre
Jens Rohde,
Morten Løkkegaard,
Anne E. Jensen
ECR/EKR ECR/EKR European Conservatives and Reformists Group De Europæiske Konservative og Reformister Ikke partimedlem.
Anna Rosbach Andersen
EFD EFD Europe of Freedom and Democracy Group Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt
EPP/PPE-DE EPP/PPE-DE Group of the European People’s Party (Christian Democrats) Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater) Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen
GUE/NGL GUE/NGL Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre Folkebevægelsen mod EU
Søren Søndergaard
NI   Løsgængere ikke tilsluttet nogen gruppe.  
S&D S&D Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet Socialdemokraterne
Britta Thomsen,
Christel Schaldemose,
Claus Larsen-Jensen,
Emilie Turunen,
Ole Christensen
VERT/ALE/Greens/EFA VERT/ALE/
Greens/EFA
Group of the Greens/European Free Alliance Gruppen De Gønne/Den Europæiske Fri Alliance SF
Margrete Auken

EU Oplysningen om politiske grupper:
http://www.euo.dk/spsv/off/alle/117_28/
Europa-Parlamentet om parlamentets politiske grupper:
http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/007f2537e0/Political-groups.html
Europa-Parlamentet om parlamentets forretningsorden, artikel 30 om dannelse af politiske grupper:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+RULES-
EP+20090714+RULE-030+DOC+XML+V0//DA&language=DA&navigationBar=YES

EU [Til registeret]
Præsidiet

For at sikre, at reglerne bliver overholdt, og at arbejdet tilrettelægges ordentligt, bliver der efter folketingsvalg og i starten af hvert folketingsår valgt en ledelse, som kaldes Folketingets Præsidium (ordet præsidium stammer fra latin og betyder “de, der sidder foran”). Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Formanden vælges direkte blandt medlemmerne.
Oftest er der kun opstillet én kandidat, og valget kan foregå uden afstemning. Er der flere kandidater, stemmes der i Folketingssalen, og hvis der opstår stemmelighed mellem to kandidater, trækkes der lod, men det sker meget sjældent.
Folketingets fire største partier foruden formandens parti, udpeger hver en næstformand. Folketingets formand og næstformændene leder på skift møderne i Folketingssalen fra formandsstolen lige ved siden af talerstolen.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Praesidium.aspx

Folketinget [Til registeret]
Press Pass Q
Rivendell Media. Inc.

Press Pass Q har siden 1999 publiceret nyheder om LGBT forhold via internettet. Udgives af Rivendell Media. Inc., der er Amerikas førende pressebereau repræsenterende over 200 lokale publikationer for bøsser og lesbiske.

Press Pass Q: http://presspassq.blogspot.dk/
Rivendell Media. Inc.: http://www.rivendellmedia.com/

Nyhedsmedie, Udl. [Til registeret]
Rådet for Den Europæiske Union
EU-Rådet
Ministerrådet
Rådet
Council of the European Union

Rådet er et centralt lovgivende og beslutningstagende organ i EU. Det består af en repræsentant på ministerplan fra hver medlemsstat, som har bemyndigelse til at forpligte den regering, som den repræsenterer samt udøve den nationale stemmeret i Rådet.
Rådets sammensætning af regeringsrepræsentanter varierer alt efter hvilket emne der er på dagsordenen. Hvis det pågældende land ikke har en minister inde for området sendes den nærmeste relevante eller en repræsentant fra Udenrigsministeriet. Det afgørende er, at regeringen sender en, som hjemmefra er bemyndiget til at forpligte medlemlandets regering.

Opgaverne er bl.a.
  1. Vedtagelse af EU-lovgivning.
  2. Samordning af medlemslandenes overordnede økonomiske politikker.
  3. Underskrivelse af aftaler mellem EU og andre lande.
  4. Godkendelse af EU’s årlige budget.
  5. Udvikling af EU’s udenrigs- og forsvarspolitik.
  6. Koordinering af samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi.
(Forsvarspolitik, domstole og politi henhører undr de danske forbehold, hvorfor Danmark ikke har indflydelse deropå, og trufne beslutninger ikke gælder for Danmark). Afstemninger
Rådet for Den Europæiske Union træffer som hovedregel afgørelse ved kvalificeret flertal. Jo større et land er, desto flere stemmer har det, men faktisk vægtes antallet af stemmer til fordel for lande med færre indbyggere:
  • Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien: 29 stemmer
  • Spanien og Polen: 27
  • Rumænien: 14
  • Holland: 13
  • Belgien, Grækenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn: 12
  • Bulgarien, Sverige og Østrig: 10
  • Kroatien, Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet: 7
  • Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien: 4
  • Malta: 3
I alt: 352.
Afstemninger i Rådet afgøres med “kvalificeret flertal”. Der foreligger kvalificeret flertal når:
  • et flertal (nogle gange to tredjedele) af de 28 EU-lande stemmer for et forslag
  • mindst 260 af de mulige 352 stemmer er afgivet

Derudover kan et medlemsland anmode om bekræftelse på, at flertallet repræsenterer mindst 62 % af den samlede befolkning. Hvis dette ikke er tilfældet, kan forslaget ikke vedtages. Ved afstemninger om følsomme emner – såsom sikkerhed og eksterne anliggender – skal Rådets afgørelser træffes enstemmigt. Det betyder, at et enkelt land kan nedlægge veto mod en afgørelse. Fra 2014 vil der blive indført et afstemningssystem med “dobbelt flertal”. For at et forslag bliver godkendt, vil det kræve to typer flertal: et flertal af lande (mindst 15) og et flertal af EU’s samlede befolkning (de lande, der er for forslaget, skal repræsentere mindst 65 % af EU’s befolkning).

Rådet for den Europæiske Union: http://www.consilium.europa.eu/homepage?lang=da
Europa.nu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/council-eu/index_da.htm
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/raadet
Bemærk: Må ikke forveksles med “Det europæiske Råd, der er en anden EU-institution, eller med Europarådet, der ikke er et EU-organ”.

EU [Til registeret]
Recast
Betyder omarbejdet. Anvendes ofte i forbindelse med lovændringer.
Ord/begreber [Til registeret]
Redegørelse

En minister kan give Folketinget en redegørelse for et emne, f.eks. ligestilling, energipolitik eller indsatsen mod terrorisme. Traditionelt er en redegørelse en orientering om et generelt emne, et helt sagsområde eller et lovgivningsområde, der gives i samlet, normalt skriftlig form uden at være svar på spørgsmål fra Folketinget. En redegørelse fremkommer således normalt på initiativ af ministeren, og formålet er ofte at inddrage Folketinget i regeringens overvejelser om ændret lovgivning på et område. Ved at afgive en redegørelse og sikre, at den kommer til debat, får regeringen på et tidligt tidspunkt en tilkendegivelse om folketingsgruppernes holdning. Folketinget inviteres således til at medvirke til at udforme de politiske hovedlinjer i regeringens lovforslag og politik. En redegørelse kan også have baggrund i en lov, en folketingsbeslutning eller en folketingsvedtagelse. Baggrunden er ofte, at der har været et ønske i Folketinget om, at nogle bestemte regler i lovgivningen
bliver evalueret efter en vis periode. F.eks. er der i nogle love indsat en bestemmelse om, at ministeren skal afgive en redegørelse til Folketinget om det pågældende område en gang om året.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Redegoerelse.aspx

Folketinget [Til registeret]
Refworld

Refworld er den førende informationskilde, når det er nødvendigt at træffe velfunderede beslutninger om flygtningestatus. Den indeholder en stor samling af rapporter og oplysninger vedrørende situationen i hjemlandene, politiske dokumenter og holdninger, og dokumenter vedrørende internationale og nationale retlige rammer. Oplysningerne er blevet omhyggeligt indsamlet fra UNHCR’s globale netværk af kontorer i felten, regeringer, internationale, regionale og ikke-statslige organisationer, akademiske institutioner og retsvæsenet. Da den blev indført i 1990’erne, var Refworld kun var tilgængelig i cd-rom-og dvd-formater. Det blev i 2007 ændret til et online innovativt online-værktøj. Refworld opdateres dagligt.

Refworld: http://www.refworld.org/

FN [Til registeret]
Regeringsgrundlag

Et regeringsgrundlag er en programerklæring, som skrives af de partier, der indgår i regeringen efter et valg. Regeringsgrundlaget skal signalere, hvor regeringen vil hen i den kommende regeringsperiode.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Regeringsgrundlag.aspx

Folketinget [Til registeret]
Regeringskonference

Forud for en ny traktat går en længere forhandlingsproces, der indledes med indkaldelse til en såkaldt regeringskonference. En regeringskonference involverer en lang række møder mellem repræsentanter for medlemslandenes regeringer og afsluttes med et topmøde mellem stats- og regeringscheferne. Bestemmelserne om en regeringskonference er anført i Traktaten om den Europæiske Union (Maastricht-traktaten), Artikel 48, Procedurer for revision af traktaterne.

Europa – Resuméer af EU-lovgivningen: http://europa.eu/legislation_summaries/glossary/intergovernmental_conference_da.htm

EU [Til registeret]
Resolution

Ikke bindende erklæring. De benyttes oftest, når internationale, nationale organisationer og myndigheder ønsker at give udtryk for en politiske hensigt.

Ord/begreber [Til registeret]
Retsakt

Dokument, der indeholder en juridisk bindende vedtagelse. I EU udstedes forskellige typer regler, f.eks. direktiver, forordninger og beslutninger. De kaldes med én samlet betegnelse for retsakter.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/fakta%20om%20eu/saadan_lovgiver_eu/lovgivning

Ord/begreber [Til registeret]
Retslægerådet

Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Retslægerådet: http://www.retslaegeraadet.dk/

Institution, Dansk [Til registeret]
RFSL Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter Riksförbundet för sexuellt likaberättigande

RFSL blev grundlagt i 1950 og er en af de ældste organisationer af sin art. RFSL har 33 lokalafdelinger over hele Sverige med omkring 6.000 medlemmer (september 2013).
Organisationen skiftede i 2007 navn fra Riksförbundet för sexuellt likaberättigande til RFSL – Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter RFSL arbejder for, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og queerpersoner, skal have samme rettigheder, muligheder og forpligtelser som andre.
RFSL er en mangfoldig organisation, som arbejder for politisk indflydelse, formidler information, og arrangerer sociale og støttende aktiviteter.

RFSL RFSLhttp://www.rfsl.se/

Institution, Udl. [Til registeret]
Samråd

Folketingsmedlemmer stiller spørgsmål til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag, hvor medlemmerne kan få oplysninger om et emne. De kan også stille spørgsmål som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. Begge typer spørgsmål kan stilles som samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samråd. I et åbent samråd besvarer ministeren samrådsspørgsmålet for åbne døre i udvalget. Der skal være mindst 3 medlemmer af udvalget, som ønsker, at samrådet skal afholdes som et åbent samråd. Derudover er den eneste betingelse, at samrådet optages på bånd eller andet medie. Derudover er proceduren for åbne og lukkede samråd ens.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Samraad.aspx

Folketinget [Til registeret]
Schengen

Schengensamarbejdet omfatter 22 EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Som borger i et af Schengen-landene kan man frit bevæge sig på tværs af grænserne mellem de 26 lande, et område som i alt dækker cirka 4 millioner kvadratkilometer. Danmark har deltaget i samarbejdet siden den 25. marts 2001. Schengen-samarbejdet bygger på Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990, og som havde til formål at nedlægge europæiske grænseposter og fjerne grænsekontrollen inden for Schengenområdet samt harmonisere eksterne grænsekontroller.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/Schengensamarbejdet
Europa.nu:
http://europa.eu/legislation_summaries/justice_freedom_security/ free_movement_of_persons_asylum_immigration/l33020_da.htm

EU [Til registeret]
Shadow report
Skyggerapport
Guide to Shadow Reporting
Vejledning om skyggerapportering

En shadowraport eller på dansk en skyggerapport er en “parallel-rapport”, der typisk laves af en NGO som supplement/alternativ til en officiel rapport, og som selvsagt typisk er mere kritiske end officielle rapporter. De bliver til gengæld ofte læst – det afhænger selvfølgelig af lødigheden, men det er som regel større, anerkendte NGO’er, der laver dem.
Guide to Shadow Reporting Shadowrappporter beskriver forhold, som ikke-statslige organisationer (ngo’er) sender til de organer som overvåger udeladelser, mangler, eller unøjagtigheder i regeringens officielle rapporter. Shadowrapportering proces spiller en afgørende rolle i at holde regeringerne ansvarlige for deres forpligtelser i henhold til ICCPR. Denne vejledning indeholder oplysninger om rapporteringsprocessen, civilsamfundets rolle, og brugen af shadowrapporter til at forbedre rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interskønnede (LGBTI) personer og samfundet.
Vejledninger

Equality and Human Rights Commission:
http://www.equalityhumanrights.com/human-rights/human-rights-practical-guidance/
guidance-from-the-commission/a-guide-to-the-un-disability-convention/
part-3-making-rights-a-reality/how-can-i-get-involved-in-monitoring-and-reporting/ shadow-reports/

Ord/begreber [Til registeret]
Social Platform
Platform of European Social NGOs
Den sociale platform
Platformen for europæiske sociale ngo’er

Den sociale platform blev etableret i 1995 og forener mere end 40 europæiske ikke-statslige organisationer, forbund og netværk, der arbejder for at opbygge et rummeligt samfund.
Medlemmerne repræsenterer tusindvis af organisationer, foreninger og andre frivillige grupper på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, der repræsenterer interesser hos en bred vifte af civilsamfundet. Social Platform og dens medlemmer er forpligtet til at fremme principperne om lighed, solidaritet, ikke-forskelsbehandling og fremme og overholdelse af de grundlæggende rettigheder for alle.
Social Platform er finansieret af en bevilling fra Europa-Kommissionen. Andre midler kommer fra medlemskontingenter og bidrag fra medlemmer og andre.

Social Platform: http://www.socialplatform.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
SOGI
Sexual Orientation and Gender Identity
SOGI NEWS

SOGI er forkortelse for Sexual Orientation and Gender Identity (seksuel orientering og kønsidentitet).
SOGI NEWS informerer om sidste nyt om beslutninger vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet i FN og om globale og regionale LGBTQ begivenheder og aktiviteter. SOGI NEWS drives af den svenske organisation RFSL – Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter, der er en non-profit organisation, som arbejder for rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og queer personer uden partipolitisk eller religiøs tilhørsforhold, og er en del af projekt LGBT Voices finansieret af det svenske internationale udviklingssamarbejde Sida (svensk styrelse for internationalt udviklingsamarbejde).

SOGI NEWS: http://www.soginews.com/.

Institution, Udl. [Til registeret]
STD
Sexually Transmitted Disease

Sygdomme, som overføres fra en person til en anden ved seksuel kontakt – kønssygdomme.

Netdoktoren: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/koenssygdomme.htm

Ord/begreber [Til registeret]
Subcommittee on Prevention of Torture
Underudvalg vedrørede forebyggelse af tortur
SPT
Optional Protocol to the Un Convention Against Torture
Valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur
OPCAT

SPT er et traktatorgan i FN menneskerettighedssystem, der har et rent forebyggende mandat fokuseret på en fornyende, vedholdende og opsøgende tilgang til forebyggelse af tortur og mishandling. FN’s Generalforsamling vedtog i 1984 en konvention mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
I tilknytning hertil vedtog FN’s Generalforsamling den 18. december 2002 tillægsprotokollen konventionen – OPCAT.
Danmark ratificerede protokollen den 25. juni 2004. Protokollen trådte i kraft den 22. juni 2006.
Tillægsprotokollens formål er at etablere et system med regelmæssige besøg foretaget af uafhængige internationale og nationale instanser på steder, hvor folk er berøvet deres frihed, med henblik på at forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De nationale instanser skal gives adgang til alle nødvendige oplysninger om frihedsberøvede og tilbageholdelsessteder samt adgang til alle tilbageholdelsessteder og dertil hørende anlæg og faciliteter.
Folketingets Ombudsmand
Udenrigsministeriet meddelte i oktober 2007, at Folketingets Ombudsmand er tillagt denne funktion, hvilket også fremgår af § 7, stk. 1 i Lov om Folketingets Ombudsmand.

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights om SPT:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/cat/opcat/
Office of the United Nations High Cfommissioner for Human Rights om OPCAT og SPT:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/cat/opcat/
Retsformation med: Bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009 af valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen mod toruru og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127790
Retsinformation om ændring af ombudsmandsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124758
Ombudsmandsloven på Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143235

Institution, Udl. [Til registeret]
Tackling discrimination Stop diskriminationen Bekæmp diskrimination Europa-Kommissionens hjemmeside om bekæmpelse af diskrimination. Der findes baggrundsinformation om de tiltag, som er sat i gang af Europa-Kommissionen. Tackling discrimination: http://ec.europa.eu/justice/discrimination/index_en.htm EU [Til registeret]
TGEU
Transgender Europe
The European Transgender Network

Transgender Europe – TGEU er en europæisk non-profit, ikke-statslig paraplyorganisation, der arbejder for fuld ligestilling og inkludering af alle transpersoner i Europa.
TGEU blev grundlagt på et møde i Wien i 2005 og er registreret som en NGO under østrigsk lov. I september 2011 havde TGEU 38 medlemsforeninger fra 23 lande fra og udenfor Europa.

TGEU: http://tgeu.org/
Organisationens hjemmeside for det stiftende møde i Wien i 2005: http://tgeu.net/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Tilbagetagelse

En forslagsstiller kan tage sit forslag tilbage på ethvert trin i Folketingets behandling af det. Også forespørgsler og § 20-spørgsmål kan tages tilbage. Et forslag kan optages af et andet folketingsmedlem eller af en minister. Forespørgsler og spørgsmål kan ikke optages af andre.
§ 22 stk. 1 og 4 i Folketingets forretningsorden. (Oktober 2011).

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Tilbagetagelse.aspx

Folketinget [Til registeret]
Traktat

Formelt ratificeret aftale indgået mellem to eller flere lande. En traktat er juridisk bindende. Traktaternes bestemmelser udgør grundlaget for al anden EU-ret.

EU-traktaterne på EUR-Lex http://eur-lex.europa.eu/da/treaties/index.htm
EU-Oplysningen http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater

Ord/begreber [Til registeret]
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
Treaty on the Functioning of the European Union
TEUF
Traktat om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
EF-traktaten
Rom-traktaten

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde – TEUF – har ved Lissabon-traktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 erstattet EF-traktaten.
EF-traktaten
EF-traktatens fulde navn er: Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Den blev også kaldet Rom-traktaten. EF-traktaten blev undertegnet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958.
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den den 1. december 2009 blev EF-traktaten omdøbt til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – EUF.

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde – TEUF
Traktaten indeholder 358 artikler. Her skal kort nævnes: Traktaten omhandler Unionens funktionsmåde og fastlægger de områder, der er omfattet af dens beføjelser, samt afgrænsningen af og de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse beføjelser. Traktaten og traktaten om Den Europæiske Union udgør de traktater, som Unionen bygger på. Disse to traktater har samme juridiske værdi.
På nogle områder giver traktaten EU enekompetence, på andre deles den med de enkelte medlemslande.
Artikel 8 indeholder bestemmelse om, at Unionen i sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Artikel 16 indeholder bestemmelse om beskyttelse af borgernes personoplysninger.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:en:PDF http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0047:0200:da:PDF
EU-Oplysningen om EU-traktaten:
http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-euf

EU [Til registeret]
Transgender Law Center
TLC

Amerikansk transorganisation hjemmehørende i San Francisco, Californien, der arbejder for at ændre love, politikker og holdninger, så alle mennesker kan leve trygt og uden frygt for diskrimination uanset deres kønsidentitet eller – kønsudtryk.

Transgender Law Center: http://transgenderlawcenter.org/

Organisation, Udl. [Til registeret]
Tredjelande

Lande, som står uden for et internationalt samarbejde. F.eks. er alle lande, som ikke er medlemmer af EU, tredjelande i forhold til EU-landene.

Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/ Told-_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/tredjelande

Ord/begreber [Til registeret]
Udenrigstjenesten
Foranstaltninger udadtil
External Action Service
EEAS

Udenrigstjenesten støtter EU’s chef for udenrigspolitik (den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik) med at gennemføre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dens delegationer over hele verden arbejder for Europas folk og repræsenterer EU som helhed. Tjenesten fungerer uafhængigt af andre EU-organer, men har et juridisk ansvar for, at dens politikker er i overensstemmelse med andre EU-politikker.

EEAS’s hjemmeside:
Dansk: http://www.eeas.europa.eu/index_da.htm
Engelsk: http://www.eeas.europa.eu/index_en.htm

EU [Til registeret]
Udformning af EU-publikationer
Vejledning i udformning af EU-publikationer

Vejledning om ensartede regler og bestemmelser, som skal følges af alle institutioner, organer og agenturer i Den Europæiske Union.

Europa.nu: http://publications.europa.eu/code/da/da-000100.htm

Opslagsværk [Til registeret]
Udtalelser

Et ikke bindende svar på en henvendelse eller et led i en bestemt procedure.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/saadan_lovgiver_eu/lovgivning

Ord/begreber [Til registeret]
Udvalget for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder
Committee on Economic, Social and Cultural Rights
CESCR

Udvalg af uafhængige eksperter, der overvåger staternes gennemførelse af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Udvalget blev nedsat i henhold til FN’s Økonomiske og Sociale Råds – ECOSOC – resolution 1985/17 af 28. maj 1985.

Office of the United Nationsw High Commissioner for Human Rights: http://www2.ohchr.org/english/bodies/cescr/

FN [Til registeret]
UN Women

FN organisation hvis mandat er, at styrke ligestilling mellem kvinder og mænd, og forbedre kvinders levevilkår og selvstændighed.
Som global forkæmper for kvinders og pigers rettigheder blev UN Women etableret med det formål, at fremskynde udviklingen, og imødekomme kvinder og pigers behov i hele verden.
UN Women bistår FN’s medlemsstater med gennemførelsen af globale standarder for ligestilling, og samarbejder derudover med regeringer og civilsamfund, for at skabe politikker, programmer og tiltag, der er nødvendige for at kunne gennemføre disse standarder.
UN Women’s Nordiske kontor er et forbindelseskontor til nordiske regeringer, parlamentarikere og centrale beslutningstagere, til UN Womens nationale komite i Finland, Island, Norge og Sverige, samt til den private sektor, medierne, civilsamfundet og alle FN-organisationer, som er placeret i København.

UN-Women: http://www.unwomen.org/

FN [Til registeret]
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Overordnet set består UNESCO af tre hovedaktører:
  • Generalkonferencen, der består af fem delegerede fra hvert medlemsland udpeget af de enkelte landes regeringer. Medlemslandene samles hvert andet år til generalkonference. Her godkender medlemslandene det fremtidige program og budget, samt organisationens generelle politik. Endelig er generalforsamling rådgivende organ for FN i spørgsmål vedrørende kernepunkterne uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.
    På generalkonferencen udpeges organisationens styrelsesråd og efter dens anbefaling udpeger generalkonferencen generaldirektøren, der vælges for fire år ad gangen (tidligere var det for en seksårig periode). Hver medlemsstat har én stemme på generalkonferencen.
  • Styrelsesrådet, der består af 58 medlemslande og har til opgave at forberede dagsordenen til generalkonferencen, samt ansvaret for, at det på generalkonferencens vedtagne program bliver udført. Rådet arbejder i princippet på generalkonferensens vegne og ikke som repræsentanter for deres respektive regeringer.
  • Sekretariatet, der er fysisk placeret på organisationens hovedkontor i Paris, er organisationens udøvende organ og søger for implementeringen af programmer vedtaget på generalkonferencerne.

UNESCO blev dannet på en konference i London fra den 1. til den 16. november 1945 og begyndte sit virke den 4. november 1946.
Fra begyndelsen deltog 20 lande i UNESCO’s arbejde. Danmark var ét af dem.

Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-FN-medlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Ligeledes vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UNESCO.

UNESCO:
http://en.unesco.org/
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om UNESCO:
http://uvm.dk/da/Om-os/Ministeriets-internationale-arbejde/UNESCO/Fakta-om-UNESCO
UNESCO i Danmark:
http://www.unesco-asp.dk/da/

FN [Til registeret]
UNIFEM
United Nations Development Fund for Women
FN’s udviklingsfond for kvinder

FN organisation med hovedkvarter i New York, oprettet i 1976 for at fremme kvinders økonomiske, sociale og politiske stilling i ulandene og bidrage til, at der tages hensyn til disse kvinders økonomiske muligheder, deres rolle i samfundslivet og deres rettigheder inden for alle relevante områder af FN’s virksomhed. UNIFEM, som fik sit nuværende navn i 1985, yder faglig og finansiel bistand til nyskabende udviklingsaktiviteter, der kommer kvinder til gode.

UNIFEM

FN [Til registeret]
Ungdommens Nordiske Råd
Ung i Norden UNR

Organisationen er et forum for de politiske ungdomsorganisationer i Norden.
Siden Nordisk Råd blev grundlagt i 1952 har unge politikere fulgt det nordiske arbejde med stor interesse.
I 1971 afholdtes den første egntlige session i UNR og i 2002 etableredes UNR som en selvstændig organisation.
Sekretariatsfunktionen varetages af Föreningarna Nordens Ungdomsförbund og er placeret hos Pohjola-Nordens Ungdomsförbund i Helsingfors, Finland.

Ungdommens Nordiske Råd: http://unginorden.org/

Organisation, Dansk [Til registeret]
UNPA
United Nations Postal Administration
UN Stamps
United Nations Stamp
FN frimærker

UNPA har udstedt frimærker (FN frimærker) siden 1951. Motiverne og teksterne på frimærkerne har altid understreget forhold og problemer af universiel betydning.
FN (UNPA) er den eneste organisation i verden, som hverken er et land eller et område, der har tilladelse til at udstede frimærker. Det er også den eneste postmyndighed, som har tilladelse til at udstede frimærker i tre forskellige valutaer, nemlig amerikanske dollar, schweizerfranc og euro.

FN Stamps: https://unstamps.org/

FN [Til registeret]
UPR Universal Periodic Review
Universel Periodisk Bedømmelse

Alle FN’s medlemsstater skal bedømmes af FN’s Menneskerettighedsråd. Formålet er at undersøge, hvordan landene overholder menneskerettighederne og ikke mindst pege på områder, hvor det enkelte land kan blive bedre til at sikre sine borgeres rettigheder. Selvom de menneskeretlige forhold naturligvis er forskellige landene imellem, skal alle bedømmes.
Danmark blev for første gang bedømt den 2. maj 2011.

UPR’s hjemmeside: http://www.upr-info.org/
Office of the High Commissioner for Human Rights:
http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/UPRMain.aspx
Institut for Menneskerettigheder med information om UPR:
http://menneskeret.dk/udgivelser/temasider/tema+om+universal+periodic+review Social- og Integrationsministeriet om UPR:
http://www.sm.dk/Temaer/International/FN/menneskerettigheder-UPR/ Sider/default.aspx
Udenrigsministeriet om UPR med link til Danmarks nationale rapport til FN, FN’s rapport om Danmarks eksamination den 2. maj 2011 og Danmarks besvarelse derpå:
http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/menneskerettigheder/ dk-til-eksamen-i-menneskerettigheder/

FN [Til registeret]
Venedig-kommissionen
Venice Commission
The European Commission for Democracy through Law
European Commission for Democracy through Law

Den Europæiske Kommission for demokrati gennem lov – bedre kendt som Venedig-kommissionen, da den mødes i Venedig – blev oprettet i maj 1990 og er Europarådets rådgivende organ vedrørende demokratiske forfatninger og institutioner og konstitutionelle anliggender.
Venedig-kommissionen opgave er at yde juridisk rådgivning til sine medlemsstater. Kommissionen skal i særdeleshed hjælpe stater, der ønsker at bringe deres juridiske og institutionelle strukturer på linje med europæiske standarder og internationale erfaringer på linje med en retsstats demokrati og menneskerettigheder. Kommissionen er også med til at sikre udbredelsen og konsolideringen af en fælles forfatningsmæssig arv, spiller en enestående rolle i konflikthåndtering, og giver forfatningsmæssig “førstehjælp” til stater i forandring.
Kommissionen har 59 medlemslande: de 47 Europaråds-stater samt 12 andre lande (Algeriet, Brasilien, Chile, Israel, Kasakhstan, Republikken Korea, Kirgisistan, Marokko, Mexico, Peru, Tunesien og USA).
Europa-Kommissionen og OSCE/ODIHR deltage i plenarmøder Kommissionen.
De individuelle medlemmer er universitets professorer i offentlig og international ret, højesteretsdommere og dommere ved forfatningsdomstole, medlemmer af de nationale parlamenter og en række embedsmænd.
De udpeges for fire år af medlemsstaterne, men handler ud fra deres individuelle kapacitet.

Venice Commission: http://www.venice.coe.int/webforms/events/

Europarådet [Til registeret]
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
FN’s menneskerettighedserklæring
The Universal Declaration of Human Rights

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod. Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen til alle medlemslande, at de offentliggjorde erklæringens fulde tekst. De skulle desuden “foranstalte, at den bliver omdelt, fremlagt, læst og forklaret i særdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner, uden hensyn til de forskellige landes og områders politiske forhold”.
Erklæringens officielle tekst findes på FN’s seks officielle sprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang række af FNs medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erklæringen til det nationale sprog.
Den danske oversættelse er udarbejdet af udenrigsministeriet.

The Universal Declaration of Human Rights:
http://www.un.org/en/documents/udhr/
FN’s regioale informationskontor for Vesteuropa med Verdenserklæringen:
http://www.unric.org/da/menneskerettigheder/15
Institut for Menneskerettigheder om Verdenserklæringen:
http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/kilder+til+historen/
fn’s+verdenserkl%c3%a6ring+om+menneskerettigheder

FN [Til registeret]
Viktimisering
Sekundær viktimisering

Viktimisering betyder “det at blive offer” – og sekundær viktimisering betyder “at blive offer igen” f.eks. på grund af omgivelsernes reaktioner (mistænkeliggørelse eller bagatellisering eller pressens sensationslyst, som kan medføre, at en hændelse fremstilles på en måde, som voldsofferet ikke kan genkende, hvilket forstærker offerets afmagtsfølelse og vrede.

Sekundær viktimisering opstår, fordi offeret er offer. At der opstår noget ubehageligt alene som følge af noget ubehageligt.
Fordi personen har været udsat for noget ubehageligt, følger noget andet ubehageligt efter.
Når offerets angst og bekymring blive mødt med skepsis og benægtelse af sine omgivelser, fordi der jo rent faktisk ikke er sket noget. Herved bliver offeret udsat for en sekundær viktimisering ved først at blive udsat for gerningsmandens trusler og dernæst for omgivelsernes manglende forståelse.

Ord/begreber [Til registeret]
WHO
World Health Organization
Verdenssundhedsorganisationen

En FN-organisation til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948. WHO har hovedsæde i Geneve i Schweiz og har pr. 2013 193 medlemslande.
WHO har kontorer i alle regioner i Verden. Det europæiske kontor ligger i Danmark.

World Health Organization

FN [Til registeret]
Yogyakarta principperne
Yogyakarta Principles

Yogyakarta principperne er udviklet af en gruppe af menneskerettighedseksperter fra forskellige regioner og med forskellige baggrunde herunder dommere, akademikere, en tidligere FN højkommissær for menneskerettigheder, FN særlige procedurer, medlemmer af traktatfæstede organer, NGO’er og andre.

http://www.yogyakartaprinciples.org/
http://www.yogyakartaprinciples.org/principles_en.pdf

Organisation, Udl. [Til registeret]
Ændringsforslag

Et lovforslag kan ændres undervejs fra det fremsættes til det vedtages. Det sker ved hjælp af såkaldte ændringsforslag. Ændringsforslag kan stilles af alle medlemmer af Folketinget og af den minister, som lovforslaget vedrører.
Det mest almindelige er, at ændringsforslagene stilles af ministeren eller af udvalgsmedlemmer.
Der stemmes så om ændringsforslagene i Folketingssalen ved 2. behandling.
Hvis et flertal stemmer for et ændringsforslag, trykkes en ny udgave af lovforslaget med ændringen.
Når loven vedtages ved 3. behandling, er ændringen med, og den endelige lov kommer derfor til at se anderledes ud end det oprindelige lovforslag.
Det mest almindelige er, at ændringsforslagene stilles i udvalgets betænkning, og at Folketinget stemmer om dem ved 2. behandling.
Ændringsforslag kan imidlertid også stilles uden for betænkningen. Her bliver ændringsforslagene formuleret skriftligt på et selvstændigt papir og omdelt til alle medlemmerne ligesom betænkningen.
Ændringsforslag kan også stilles til 3. behandling. De kommer til debat og afstemning først, inden folketingsmedlemmerne stemmer om lovforslaget i dets helhed.

Folketingets leksikon: http://www.ft.dk/Leksikon/Aendringsforslag.aspx

Folketinget [Til registeret]


Udgivet i: Institutionsordbog.
Søgeord: .