Skr. fra Lisa Andersen den 17. maj 2017 om SST’s faglige begrundelse for behandlingsvejledning og kvaliteten af dens bidrag til ministres svar på spgsm. m.m.

Vist 0 gange. Lisa Andersen, professor emeritus har den 17. maj 2017 skrevet til Sundheds- og Ældreudvalget med kommentarer til Sundhedsstyrelsens udkast til Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.
I skrivelsen krittiserer hun skarpt udkastet, Sundhedsstyrelsens fastholdelse af, at behandling af transpersoner er højt specialiseret, og kvaliteten af Sundhedsstyrelsens bidrag til ministres besvarelse af spørgsmål.

Skrivelsen gengives herunder.

København maj 2017

Lisa Andersen (Prof. Emer.)

Til Sundheds- og ældreudvalget

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål vedrørende faglige
begrundelser for behandlingsvejledningen for transkønnede og for at klassificere
behandlingen af disse som ’højt specialiseret’.

Sundhedsstyrelsen (SST) har, på vegne af Sundheds- og ældreministeren, besvaret et konkret spørgsmål stillet af Sundheds- og ældreudvalget ved Flemming Møller Mortensen, som anmoder ministeren om at oplyse, ”hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at kønshormonbehandling af transpersoner betegnes som højt specialiseret” (spørgsmål nr. 622 med tilhørende svar).

Et lignende spørgsmål blev stillet i april 2016 vedr. den faglige baggrund for behandlingsvejledningen fra 2014 (spørgsmål nr. 490 med tilhørende svar).

I begge tilfælde er svarene indholdsmæssigt nærmeste enslydende og meget lidt konkrete:

Kønsmodificerende medicinsk behandling (kønshormonbehandling) kan have irreversible
effekter og potentielle skadevirkninger, og forudsætter derfor en grundig faglig vurdering af
indikation og evt. kontraindikationer.

Dette gælder vel stort set alt behandling – selv vitaminer kan man få for mange af. Men er ikke i sig selv begrundelse for at behandlingen anses for ’højt specialiseret’.

Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng taget udgangspunkt i såvel videnskabelig
litteratur som gældende praksis i andre lande, vi sammenligner os med. Væsentligst at
nævne er den faglige retningslinje ’Standards of Care’ (SOC)
.

Så kan man selv læse videre og i øvrigt stole på SST udlægning af SOC [I] og selv finde argumenter i den videnskabelige litteratur.

Videre hedder det så, hvad også blev fremført i 2014, at ”øvelse gør mester”, hvilket må siges at være en temmelig triviel og ikke særligt velbegrundet argumentation – hvor mange års øvelser skal der mon til? Resten er hvad man sædvanligvis og populært betegner som ”varm luft”:
helhedsorienteret, omhu og samvittighedsfuldhed, hensyn og respekt for den transkønnede, team-arbejde og tværfaglighed i sundhedsregi, irreversibilitet og meget kompliceret behandling, potentielle skadevirkninger osv.

Behandlingen fastholdes som højt specialiseret uden nogen som helst faglig dokumentation, hverken i svar til ministeren og sundhedsudvalg, i deres eksisterende vejledning fra 2014 eller i udkastet til den nye vejledning (noget må være galt siden man allerede finder en ny vejledning nødvendig). Desværre gentager SST (og Sexologisk Klinik (SK)) naturligvis) ekkoagtigt deres egne indholdstomme svar i endnu en skrivelse til Sundheds- og ældreudvalget (af 16. maj 2017 [II]) som svar på en række spørgsmål stillet af LGBT. På spørgsmålet om at overføre behandlingen af transkønnede til de respektive specialer anføres rutineagtigt og helt uden faglige begrundelser, at ’man synes’ at

det væsentligste ifm med udredning og kønsmodificerende behandling, både medicinsk
og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige faglige
kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at
der i teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at
teamet – ved kirurgisk behandling – suppleres med speciallæge i plastikkirurgi
.”

Og sundhedsministeren (uafhængigt af parti) nikker også som sædvanligt. At man har fjernet transkønnethed fra de psykiatriske sygdomsklassifikationslister, betyder for psykiateren ikke at der ikke á priori er tale om psykiske patienter – den behandlingskultur omdanner man ikke med et pennestrøg, hvis man troede det.

Om man ikke vil eller ikke kan besvare spørgsmålene, må man i dag, som i 2016, gætte sig til.

Noget pragmatisk og lidet fagligt begrundet, anføres dog, at ”såfremt antallet af ny-henviste personer stiger, kan styrelsen…..nedgradere specialiseringsniveauet”. Der synes således ikke at være nogen tvingende faglige begrundelser for at behandlingen fastholdes som højtspecialiseret.

Problemstilling

Hvis man fagligt skal begrunde, at behandling af normale (ikke psykisk syge) transpersoner er så kompliceret, at den må kategoriseres som ’højt specialiseret’, altså det højeste specialiseringsniveau i Danmark, må det bero på:
  • At diagnosticeringen er meget kompliceret og omfatter flere fagområder
  • At behandlingen er meget risikabel og vanskelig
  • At den fortsatte monitorering er kompliceret og omfatter flere faglige specialer

Diagnose. Eftersom personen á priori ikke er psykisk syg eller i øvrigt lider af en sygdom ifølge SST egen fremstilling, er der ikke behov overhovedet for at stille en diagnose. Opgaven består i at undersøge om personen der henvender sig, skulle lide af en psykisk sygdom som kunne medføre ønsket om behandling rettet mod en ændring af den fysiske fremtoning – spørgsmålet om forekomsten af comorbiditet (upræcist eftersom transpersonen jo ikke er syg – hvorfor der ikke kan være tale om co-morbiditet).

Dette forekommer meget sjældent, og det er ikke et højtspecialiseret område indenfor sundhedsvidenskaberne, at afgrænse og afgøre om dette er tilfældet eller ej, men kan foretages af en psykiater eller en klinisk psykolog hvis der var mistanke herom.

Keine hexerei nur behändigskeit“.

Det ville dog være naivt at tro, at lægerne kan behandle transpersoner uden en diagnose, men da den er slettet i Danmark (populært sagt ved en folketingsbeslutning), må der i det skjulte tales om kønsdysfori (som er betegnelsen i den amerikanske sygdomsklassifikationsliste over psykiske sygdomme, DSM 5 ’Gender dysphoria in adolescents and adults’) [III], som forudsætning for behandling, hvilket fremgår af det udkast til behandlingsvejledning [IV] SST har frigivet.

Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af … skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:
– At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om kønsmodificerende medicinsk behandling (udkast til Vejledning 2017, si 6)

For at blive i den traditionelle terminologi, må det konstateres, at det ikke er vanskeligt at stille ’diagnosen’ – i dybeste forstand beror den på den transkønnedes egen oplevelse – der findes ikke diagnostiske redskaber der kan bestemme tilstanden, som er en subjektiv selvforståelse og erkendelse af, at den kønslige fremtoning ikke er kongruent med det subjektive køn. Støtter man sig videre til DSM 5 skal tilstanden være vedvarende og af mindst 6 måneders varighed (ikke seks år som er behandlingstiden på SK). [V]

Behandlingen er heller ikke hverken vanskelig at igangsætte eller monitorere når det gælder behandling med kønshormoner. Risici er efter eksisterende undersøgelser små og begrænsede (se Lisa Andersen: Notat. Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. [VI]) Desuden er behandlingen reversibel indenfor mindst det første år, også i flg. SST, så der er god tid til at følge personen og undersøge om behandlingen understøtter personen i sit liv, hvilket vil gælde for langt de fleste der søger behandling. Øvre kirurgi er normal behandling, der også anvendes af ikke transpersoner og kan ikke beskrives som specialiseret på højt niveau. Dette gælder alene nedre kirurgi, hvor danske læger, ifølge udsagn fra mange transpersoner der søger operation i udlandet, ikke er på højt specialist niveau.

Forsats monitorering og efterfølgende behandling drejer sig først og fremmest om behandlingen med kønshormoner, men dette er så enkelt, at selv SST anfører at personens praktiserende læge kan varetage dette.

Det derfor vanskelig at forstå, at SST fortsat mener at behandlingen af transpersoner skal betragtes som højt specialiseret og kun kan foregå på to klinikker i landet.

Dette synspunkt kan, som anført nedenfor, heller ikke begrundes sundhedsfagligt udfra hverken den videnskabelige litteratur eller anerkendte behandlingsformer andre steder i verdenen.
Tværtimod ses en bevægelse væk fra centraliserede og specialiserede enheder i kontrast til den danske specialelægning og SST’s insisteren på, at kun ganske få sundhedsfaglige personer, samlet i et team, er i stand til at løse denne opgave.

Hertil kommer yderlig den anakronistiske bestemmelse i Sundhedsloven om, at kastration med henblik på kønsskifte skal godkendes af Sundhedsstyrelsen – hvilket naturligvis ikke er tilfældet ved andre indikationer herfor, selv om resultatet bliver det samme.

De nedenfor beskrevne udenlandske behandlinger tager i stedet udgangspunkt hos den transkønnedes egen læge og man kan ikke tale om ’højt specialiseret’ behandling som det gælder i de danske specialeplaner – højst som ’specialiseret’. Selv om de forskellige specialer inddrages efter behov, er der ikke tale om, at behandlingen kun kan gennemføres på en central klinik, og at ”Det samlede sundhedsfaglige tilbud … forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde” som det formuleres i udkast til den nye vejledning. Der er jo ingen der ønsker en dårlig behandling, men man kan insistere så meget på ”helhedsorientering …. og stærkt fagligt samarbejde” at det unødigt vanskeliggører og forlænger behandlingen for de fleste klienter, hvilket behandlingspraksissen på SK desværre er et alt for tydeligt eksempel på.

Desværre til skade for de transkønnede som unødvendigt udsættes for diskriminerende og årelange udrednings- og behandlingsforløb(-forsøg?).


UDDYBNING:  ALTERNATIVE  TILGANGE

IN  CANADA  AND  THE  US,  THERE  IS  INCREASING  RECOGNITION  THAT  TRANS  PEOPLE
CAN   BE  WELL-SERVED  IN  PRIMARY  CARE  SETTINGS  AND  THAT  WITH  SOME  ADDITIONAL
TRAINING  FAMILY  PHYSICIANS  AND  NURSE  PRACTITIONERS  CAN  PROVIDE  MANY
ASPECTS  OF  GENDER  AFFIRMING  CARE.

(VANCOUVER  COASTAL  HEALTH,  CANADA  2017)

It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first and
foremost the client’s decisions. (SOC, si. 25)

I et notat [VII] fra sidste år, fremsendte jeg, med kopi til SST, en række uddybende kommentarer til Vejledningen til behandlingen af transkønnede fra 2014 – en vejledning som man allerede to år senere måtte igangsætte en revision af – den nye version er pt netop udsendt i et foreløbigt udkast og forventes færdig til sommer. At dømme efter dette udkast forbliver alt ved det samme.

En central del i mit notat var en sammenligning mellem Vejledningen fra 2014 og Standards of Care, som også dengang blev nævnt som eneste faglige rettesnor af SST. Resultatet heraf var bl.a., at vejledningen fra 2014, i lighed med tidligere vejledninger og åbenbart også den kommende, er meget mere restriktiv end det der anføres i SOC. Det konkluderedes således i notatet, at

”Hvor SOC ikke angiver særlig præcise tidshorisonter for udredning og behandling, synes forskellene dog klare, og SK kan ikke begrunde deres lange udrednings- og behandlingstider i SOC. Hertil kommer, at SOC henviser til mere konkrete udformninger af behandlingsprotokoller, som er i overensstemmelse med SOC, og betegnes som ”Informed Consent Model Protocols”, der beskrives som fleksible kliniske guidelines. Det anføres således, at ”In the Informed Consent Model, the focus is on obtaining informed consent as the threshold for the initiation of hormone therapy …” Som det fremgår af det foranstående, eksisterer der i dag valid videnskabelig dokumentation om såvel behandlingsformer som behandlingsresultater, der peger på at behandlingen af transkønnede kunne foregå langt mere smidigt og klientorienteret end tilfældet er i Danmark. Endvidere at udrednings- og behandlingstiden i overensstemmelse med internationale anvisninger kan reduceres betydeligt.”

Hvad angår den faglige begrundelse for at anse hormonbehandling af transkønnede som ’højt specialiseret’ kan man heller ikke finde begrundelser herfor i SOC – snarere tværtimod:

“Clinical training may occur within any discipline that prepares mental health professionals for clinical practice, such as psychology, psychiatry, social work, mental health counseling, marriage and family therapy, nursing, or family medicine with specific training in behavioral health and counseling” (side 22).
Hvad angår de faglige forudsætninger for behandleren anføres, at vedkommende skal have hvad der svarer til en kandidatgrad indenfor det sundhedsvidenskabelige område, fx læge eller psykolog i Danmark, som altså ville kunne henvise til en gynækolog for behandling med kønshormoner. Endvidere fremføres det, at udredning og behandling:

“instead [can] be conducted by another type of health professional who has appropriate training in behavioral health and is competent in the assessment of gender dysphoria ….
This professional may be the prescribing hormone therapy provider or a member of that provider’s health care team…… It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first and foremost the client’s decisions …Clients should receive prompt and attentive evaluation, with the goal of alleviating their gender dysphoria and providing them with appropriate medical services.” (side 24-25).

I betragtning af, at alle faglige aktører på området, fra SST til SOC, ikke ser kønsinkongruens eller kønsdysfori som hverken en legemlig eller en psykisk sygdom, så er der tale om faglige forudsætninger enhver læge, gynækolog eller klinisk psykolog let kan erhverve sig med fx et kort supplerende kursus og/eller med støtte i kortfattede udrednings- og behandlingsprotokoller (se nedenfor) – hvis blot SST i samarbejde med Sexologisk Klinik udbød sådanne. Tilsvarende hvad angår iværksættelse af hormonbehandling– retningslinjerne for forundersøgelser, doseringer og monitorering findes tilgængeligt adskillige steder, bl.a. i SOC. Administrationen er ikke mere kompliceret end at en alment praktiserende læge, måske med en mindre faglig opdatering, kan varetage det – og er ikke mere kompliceret, eller potentiel skadelig, end behandling af kvinder i klimakteriet med hormoner eller udskrivning af p-piller.

Der er ikke begrundelser i SOC for at behandlingen er højt specialiseret således som SST anfører – og de fremfører ej heller andre videnskabelige resultater eller betragtninger som understøtter synspunktet.

Internationale vejledninger og behandlingsprotokoller

SST henviser til, at de har orienteret sig internationalt hvad angår praksisformer og behandlingsprotokoller, selv om de ikke anfører eksempler herpå. Ikke desto mindre findes der eksempler på alternative tilgange med baggrund i SOC som afviger betydeligt fra den tilgang SK hidtil, og fremover åbenbart med baggrund i den kommende bekendtgørelse, vil anvende.

Callen Lorde Community Health Center

Callen Lorde Community Health Center [VIII], fremhæves i SOC som et blandt flere eksempler på klinikker, der arbejder med meget enkle og korterevarende procedurer for udskrivning af hormoner til transkønnede, baseret på informeret samtykke. På baggrund af 2-3 møder udredes og undersøges transpersoner og der igangsættes hormonbehandling baseret på informeret samtykke – altså behandlingsprotokoller under SOC, men som i løbet af kort tid vil kunne udskrive hormoner – og hvis klienten allerede har brugt/bruger hormoner, fortsætte behandlingen samtidigt med udredningen.

Guidance for GPs, other clinicians and health professionals on the care of gender variant people (NHS 2008)

Allerede i 2008 udgav det engelske sundhedsministerium en vejledning [IX] om behandling af transkønnede personer rettet mod den alment praktiserende læge:
GPs are usually at the centre of treatment for trans people, often in a shared care arrangement with other clinicians. GPs may prescribe hormones and make referrals to other clinicians or services, depending on the needs of the particular service user.
Sometimes a GP has, or may develop, a special interest in gender treatment and may be able to initiate treatment, making such local referrals as necessary. Otherwise referrals may be made to a specialist Gender Identity Clinic (GIC) where there are multidisciplinary teams of professionals. Private treatment with a gender specialist may be preferred by the service user. (side 5, mine fremhævninger).

Som det fremgår, anses den privatpraktiserende læge som central I behandlingen og kan selv igangsætte behandling med kønshormoner. Det fremgår videre, at klinikker rettet mod behandling af transkønnede, med multifaglige teams fungerer fint for mange, man at de ikke passer alle, hvorfor mindre centraliserede tilbud er en mulighed:
GICs provide several services in-house… Many service users do very well under the GIC regimes, but others have found that these are too inflexible to meet their needs….It is, therefore, desirable that service users are offered the choice of a local service, …. Although severe gender discomfort raises some complex issues, most elements of the treatment are relatively straightforward and can be sourced locally. … It is not essential that all services are under one roof. This approach to treatment may be less traumatic for the service user since it usually results in more flexibility of treatments, less travelling to appointments, and shorter waiting times. ( side 8, mine fremhævelser).

Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit (2017)
Tilsvarende tilgange til behandling af kønsinkongruens ses også i en vejledning udgivet af Vancouver Coastal Health, Canada i 2017:
Transgender people are an underserved population who continue to face societal stigma and discrimination in many areas including health care settings. … As primary care providers, nurse practitioners (NPs) and family physicians (GPs) are uniquely well positioned to address these health disparities and increase access to gender affirming health care.

Samtidigt gøres op med den traditionelle psykiatriske tilgang til behandling af transkønnede, og som andre steder i verdenen har været på retur I de sidste årtier:
Historically, transgender care was provided in highly specialized gender clinics, but in the last decade there has been a shift toward distributed care models. In Canada and the US, there is increasing recognition that trans people can be well-served in primary care settings and that with some additional training family physicians and nurse practitioners can provide many aspects of gender affirming care.

Og man går imod den traditionelle behandlingsmodel, som så tydeligt har præget den danske psykiatri i 50 år og som SK og SST åbenbart ønsker at fortsætte I fremtiden.
Trans people have the right to respectful, dignified, gender affirming health care in their home communities, … this Primary Care Toolkit is intended to support GPs and NPs who are relatively new to providing care to trans people. It includes some basic information about gender-affirming treatment options and tools to assist with initiating and/or maintaining hormone therapy. … This toolkit has been informed by the collective clinical expertise of the members of our Primary Care Working group and by existing guidelines from Canada and the US. (side 1)

Her kunne SST lære noget.

Som det fremgår, er der internationalt flere eksempler på, at behandlingen af transpersoner med baggrund i SOC kan foregå lokalt og kan varetages af det almindelige eller let specialiseret sundhedspersonale. Med større vægt på patientens samtykke som tærskel for igangsættelse af behandlingen end på årelange udrednings- og observationstider, som er sædvanen på SK.

Konklusion

Havde SST set sig lidt mere omkring i verdenen ville de ikke kunne hævde, at behandlingen må anses som højt specialiseret med baggrund i internationale erfaringer, ligeså lidt som de kan begrunde det udfra SOC. Når SST således, uden faglige eller videnskabelige begrundelser, fastholder behandlingen som højt specialiseret, kan man alene tale om, at man ønsker at fastholde praksis uafhængigt af udviklingen i international praksis og videnskabelig dokumentation.

Informeret samtykke er blevet centralt i internationale behandlingsprotokoller og fremhæves også af interesseorganisationer i Danmark som forudsætning for behandling. Dette er også blevet klart for SST og SK, som anfører mange almindeligheder herom i deres nye udkast til behandlingsvejledning, men med den modsatte pointe end man sædvanligvis møder indenfor diskussioner af forudsætninger for behandling af transkønnede: patienten har ikke ret til behandling selv om vedkommende forstår konsekvenserne af behandlingen, den ret tilfalder alene psykiateren som stadig er den bestemmende person i SST og SK’s system. Informeret samtykke er altså at være enig med psykiateren om behandlingen, ifølge SST – psykiatrisk diagnose eller ej.

At SST gentagne gange besvarer Sundheds- og ældreudvalget og ministerens legitime spørgsmål som de gør, må skyldes enten ukendskab til eksisterende litteratur på området, eller at man ignorerer denne viden, hvilket bidrager til en forståelse af, hvorfor den kommende Vejledning til behandling af transkønnede tilsyneladende kun bliver omskrevet tekstligt, men ikke indholdsmæssigt.

So, if gender is a biological phenomenon, treating transgenderism medically rather than as a psychological issue represents the “best treatment option” and is “fabulously successful. [X]

Noter
  1. [Retur] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010.
    [www.wpath.org]
  2. [Retur] http://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b83/spm/1/svar/1407225/1757613.pdf
  3. [Retur] ”For a person to be diagnosed with gender dysphoria, there must be a marked difference between the individual’s expressed/experienced gender and the gender others would assign him or her, and it must continue for at least six months. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5)
  4. [Retur] Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Udkast 06-03- 2017.
  5. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013.
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
  6. [Retur] Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
    http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
  7. [Retur] Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
    http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf
  8. [Retur] Protocols for providing hormone therapy.
    http://callen-lorde.org/transhealth/.
    Guidance for GPs and other clinicians on the treatment of gender variant people. London Department of Health: GIRES. 2008.
    www.dh.gov.uk/publications
  9. [Retur] Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit. Vancouver Coastal Health, Canada i 2017.
    http://www.vch.ca/public-health/health-topics-a-z/topics/lgbt2q+
  10. [Retur] Joshua Safer, MD, director of endocrinology education at Boston University School of Medicine, Massachusetts, speaking here at the recent Endocrine Society Hormones & Health Science Writers Conference – citeret efter:
    Medscape Medical News > Conference News
    Veronica Hackethal, MD: Paradigm Shift Occurring in Transgender Care. December 21, 2015
    http://www.medscape.com/viewarticle/856234.

* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

In between days. Aktion Børnehjælp viser filmen den 2. april 2017 kl. 1900 i Husets Biograf.

Vist 0 gange.
In between days

In between days

Aktion Børnehjælp afholder den 2. april 2017 kl. 1900 – 2100 Indian Movie Night i Husets Biograf, Rådhusstræde 13, 1466 København K. med visning af dokumentfilmen In between days. Filmen handler om de 16-årige Bubai og Chiranjit, 2 transkønnede barndomsvenner fra et fattigt kvarter i Kolkata, som begynder at prostituere sig for penge. Vi følger dem i modgang og medgang og får et indblik i livet som transkønnet i Indien.

Filmen bliver præsenteret af Aktion Børnehjælps ambassadør Manu Sareen og efter filmen er der Q&A med Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark. Overskuddet går til at give børn og unge en bedre og lysere fremtid.

* * *
Omtale af filmvisningen hos Aktion Børnebjælp.
Omtale af filmvisningen på Aktion Børnehjælps facebookside.
Omtale af filmvisningen hos Billetto med mulighed for at købe billet. Pris 65 kr. pr. billet.
Direkte link til køb af billet hos Billetto.

Den 4. morgen

Vist 0 gange.
Den 4 morgen

Den 4. morgen

Titel Den 4. morgen
Teater Bora Bora
Koncept og iscenesættelse Signe Klejs & Jon R. Skulberg
Medvirkende Lisbeth Sonne Andersen
Anne Mette Gravgaard
Malene Andreasen
Finn Adrian Jorkjen
Irmelin Rønsholdt/Alma Stent
Vises 31. januar – 3. februar 2017
Sprog Dansk

Et videoværk og en forestilling, der skaber et billede af det senmoderne menneske – i et møde mellem tanke og handling.
En skabelsesberetning forklarer hvordan den velkendte verden begyndte og hvordan mennesket kom ind i den. Skabelsesberetninger bliver udfordret i forholdet mellem religion og videnskab. Kan man overhovedet referere til dem i vores tid, hvor sekulære tanker og rationelle forklaringer dominerer? Og kan et samfund overhovedet eksistere uden?
Uanset hvordan menneskets skabelse fandt sted, er det et faktum, at vi er en konsekvens af den. At vi vågner om morgenen og stiger ud af sengen, er en forlængelse af denne bevægelse, der startede for milliarder af år siden.
En ny morgen, en ny begyndelse, en ny fortælling.

Fænomener som teknologi, kirurgi og globalisering har medført et stort udvalg af muligheder for både menneskelig skabelse og genskabelse. Hvilken betydning har det for den måde, vi anskuer og handler i vores liv?

I “Den 4. morgen” møder vi tre personer i rollen som sig selv. Bla. præst Anne Mette Gravgaard, der har mistet en arm og et ben i en trafikulykke, transkønnede Malene Andreasen og Finn Adrian Jorkjen, hvis ophav stammer fra hver sin side af jorden. Performer Lisbeth Sonne Andersen gestalter Den Gådefulde. Forestillingens fortæller er et barn.

I et visuelt og koreografisk forløb mødes variationer af kropslige erfaringer, levet liv og det mystiske, samlet i et san- sende rum i forandring.

* * *
Omtale hos Bora Bora, hvor der også kan købes billet.
Omtale hos Convoi Exceptionnel.

Menneskerettighedsprisen 2016 fra Rådet for Menneskerettigheder går til flere end 20 transaktivister. 23. november 2016.

Vist 0 gange. Rådet for Menneskerettigheder oplyste den 23. november 2016, at Rådets Menneskerettighedspris i 2016 går til flere end 20 transaktivister fordi de har skabt synlighed og debat i Danmark – ikke kun om transkønnedes rettigheder, men også om kønsstereotyper og kønsroller.

I samarbejde med det danske civilsamfund har de været med til at få transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme, så transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få adgang til hormoner og operationer.

Juryen bag Menneskerettighedsprisen har valgt at tildele prisen til følgende personer:
Niels Jansen, Laura Mølgaard Tams, Mark Nielsen, Elias Magnild, Elvin Axel Pedersen-Nielsen, Jonas Sebastian Heilmann, Sandy Lee Mondrup, Linda Thor Pedersen, Tanya Randstoft, Charlie Sigge Hedman, Nat Aske Pan Ravn, Nevan Solagna, Loui Jensen, Vibe Grevsen, Miki Kristiansen, Ro Hamrobot, Alice Minor, Marie Elisabeth Lind Thomsen, Nor Karim, Daniel Hansen, Malene Andreasen, David Zennaro og Lai Balsig samt andre,

der har valgt at stå frem.

Prismodtagerne har sat ansigt på problemet for de mange transkønnede, der har oplevet modstand i forhold til kønsskifte og behandlingstilbud og synliggjort de urimeligt lange udredningsforløb.

* * *
Den fulde meddelelse om pristildelingen hos Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettighedsprisen er en hæderspris, der gives til en person, gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark.

Det fremgår ikke af meddelelsen, men modtagerne har alle medvirket med bidrag til rapporten “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.

Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en række civilsamfundsorganisationer og myndigheder, der mødes for at drøfte Institut for Menneskerettigheders virke.

Et forsvar for feminiteten. Lisa Andersen den 16. september 2016.

Vist 0 gange.
Whipping Girl

Whipping Girl

Vigtig bog om transkønnede med udgangspunkt i den transseksuelles særegne situation. Skrevet af en amerikansk kvinde med en ph.d. i biokemi og som med vægt og overbevisende argumenter placerer sig midt i mellem et biologisk og et socialt/socialkontruktivistisk perspektiv på kønnet.

Julia Serano
Whipping girl. A transsexual woman on sexism and the scapegoating of femininity. Seal Press. Berkeley, 2007.

Lisa Andersen

Dette er en vigtig og god bog, som jeg desværre først nu ved et tilfælde faldt over, flere år efter den blev udgivet i USA. Bogen er meget omfattende og diskuterer i dybden så at sige alle relevante temaer omkring transkønnede – i forhold til det omgivende samfund, i forhold til mediedækning og omtale af transkønnede, i forhold til kvindebevægelserne og her især de grene heraf der kraftigt fordømte (fordømmer?) og tog afstand til transkønnede. Men diskuterer også helt centrale forståelsesmæssige og teoretiske positioner til begribelse af transkønnede og de mange variationer her indenfor, diagnosesystemer, behandlingsformer og mangel på samme, hormoner og kønsbekræftende operationer.

Bogen er til dels en sammenskrivning af tidligere tekster og dette har betydet at bogen ikke kun er lang (390 sider) men også, især mod slutningen rummer nogen gentagelser og stilmæssigt svinger mellem den solide formidling af stoffet i et sprog rettet både mod den ’almindelige trans’ og den nysgerrige lægmand’, som er hoveddelen af bogen, og mere selvstændige og essayistiske indlæg. Men dette skal ikke ses som en væsentlig kritik, der er rigeligt med kød på hele vejen igennem og bogen er en fornøjelse af læse – ikke mindst af undertegnede, der i det store hele er helt enig med de positioner forfatteren indtager, der ligger på linje med de synspunkter jeg gennem årene har advokeret.

Diskriminering af kvinder, det feminine og transkvinden
Som en understrøm gennem bogen løber diskussionen om kønsmæssige fordomme, sexismen, i alle dens forskellige variationer: nedvurdering af det kvindelige, af feminiteten, af den transkønnede, af den transseksuelle osv. – derfor bogens titel: den transseksuelle som syndebuk: ”…for at understrege de måder hvorpå mennesker der er feminine, uanset om de er kvinder, mænd og/eller transkønnede, næsen universelt fordømmes og nedgøres sammenlignet med deres maskuline modparter” (si. 5).

Afsættet er traditionelt feministisk, der fremhæver at kvinder i al almindelighed tilskrives lavere værdi og at maskuline synspunkter og perspektiver er dominerende. Når kvinder derfor diskrimineres i sig selv, så gælder dette i dobbelt forstand transkvinden. En mand der vælger at leve som kvinde er vanskelig at forstå, og ses som en trussel mod de maskuline værdier: ”I et mandscentreret køns hierarki, hvor det antages at mænd er bedre end kvinder og at maskulinitet er femininitet overlegen, er der ingen større oplevet trussel end transkvinden, som til trods for at være født som mand og besiddende en mands privilegier, vælger at blive kvinde i stedet for” (si 15).

En følge af dette er ifølge Serano, at transkvinder næsten aldrig omtales blot og bar som ’kvinde’ på lige fod med andre kvinder. Typisk, især i massemedierne, drejer interessen for transkvinder sig især om transformationen: altid skal hele omklædnings- og make-up seancen beskrives og vises i alle detaljer og hvor transkvinden som regel fremstilles som hyperfeminin der alene er optaget af stereotypt og sexet kvindetøj og højhælede sko. Hele transformationsprocessen skal med, således at betragteren aldrig bliver i tvivl om at det er en mand – uanset hvor feminint det endelige resultat end er. Ofte antydes også det ’luderagtige’ hvorved de transkønnede fremstilles som sexfixerede der alene er ude på at bedrage mænd og måske ligefrem tjene penge på det. Alternativt ses transkvinden som en ynkelig stakkel der uanset hvad, aldring vil kunne ’komme til at ligne en rigtig kvinde’, men optræder som en mand i dametøj.

Mens transmænd kan blive diskrimineret fordi de bryder kønsnormerne, bliver de aldrig diskrimineret fordi de vælger at udtrykke sig maskulint, mens transkvinder diskrimineres dobbelt både som transperson og som feminin – transmisogyni.

En anden form for diskrimination udspringer af ciskønnedes manglende accept af en persons kønsidentitet som det centrale og vigtigere end de sekundære kønstræk: ”De formoder, at vi på en eller anden måde prøver at hævde, at vi ved hvordan andre kvinder føler, når det eneste vi siger er, at en kvindes identitet mest er i harmoni med vores oplevede køn. Men ved at insistere på, at vi transkvinder umuligt kan vide hvad det vil sige at føle som en kvinde, er det dem der er bedrevidende: både ved arrogant at antage, at andre kvinder oplever det kvindelige på samme måde som de selv gør og ved at hævde, at de ved hvordan transkvinder føler, så de kan hævde, at vi ikke med nogen ret kan opleve os selv som kvinder” (si 226-227). Serano anfører videre, at nok kan der remses en række kvinde specifikke forhold op: at være født og socialiseret som kvinde, oplevelse af menstruation og menopause, graviditet eller ej, ægtemand eller ej, social status, race osv. osv. alle er forhold der er med til at forme en som kvinde, men at det er naivt at hævde, at ethvert af disse forhold er en forudsætning for at kalde sig en kvinde. Desværre er dette synspunkt ikke reserveret de ciskønnede, også mange transkønnede giver udtryk for lignende meninger.

Teoretisk position
Gennem det meste af bogen, og som afsæt for dens analyser, er en forståelse af den transkønnede, og især den transseksuelle (se nedenfor), der bygger på en antagelse om, at der biologisk set er visse udtryk for femininitet og maskulinitet i hver enkelt person som udgør ’kønnet’, det førbevidste køn (subconscious sex) som Serano kalder det. Dette ’førbevidste’ køn kan beskrives som en tilbøjelighed, en trang eller drift, en følelsesmæssig tilknytning til og drift rettet mod et givet køns livsrum og udtryk. Modellen betegnes som en ”model for en indre drift” (intrinsic inclination model, si 99), hvis kerne er en biologisk betinget tilbøjelighed til at udtrykke sig feminint eller maskulint uafhængigt af opvækst, socialisering og tilforordnet køn, men farvet heraf.

Modellen antager (a) at det nævnte førbevidste køn, kønsudtryk/det sociale køn (gender expression) og seksuel orientering repræsenterer adskilte tilbøjeligheder hvis forekomster er bestemt uafhængig af hinanden. (b) Men de betragtes delvist som del af den biologiske bagage på et dybt førbevidst niveau, som er uafhængigt af personens socialisering og opvækst og (c) eftersom man ikke har fundet nogen enkel genetisk, anatomisk, hormonel, miljømæssig eller psykologisk årsagsfaktor der er i stand til at forklare disses forekomster, betragtes de som træk der er tilstede i varierende grader i det enkelte individ. Da de desuden samvarierer resulterer de ikke i kategoriske opdelinger (f.eks. enten ren maskulin eller ren feminin, heteroseksuel eller homoseksuel) men i uendeligt mange forskellige forekomster og variationer. Eftersom disse drivkræfter i de fleste tilfælde (d) groft sagt korrelerer med det fysiske køn resulterer det i to normalfordelte overlappende forekomster for hvert køn, ligesom det er tilfældet med andre kønsspecifikke forekomster som højde og vægt, men med en tydelig centrering i det feminine respektive det maskuline. Modellen forklarer således almindelige typiske kønsforekomster, men også, fordi de forskellige dimensioner varierer uafhængigt af hinanden, at nogle mennesker ikke passer ind i det traditionelle binære kønsbillede hvis f.eks. det førbevidste køn ikke er kongruent med det fysiske kønsudtryk: dvs. hvor det subjektive køn ikke modsvarer det fra fødslen tilskrevne køn, som jo er temaet for bogen.

Det centrale i teorien er, som jeg udlægger den, at det enkelte menneske, i bagagen rummer en kerne med en enten feminin eller maskulin overvægt eller centralisering, som vi fra fødslen orienterer os ud fra og hvorpå den kønsspecifike socialisering opbygges. Kønsidentiteten er altså ikke blot noget vi erhverver og socialiseres til gennem opvæksten, men er en identitet der bygger ovenpå en medfødt disponering.

Men da der netop er tale om grader og ikke kategorielle forskelle, betyder det også, at alle de forskellige kønsudtryk vi ser, er resultater af normale variationer, nogle mere sjældne end andre, der ikke kan betragtes som ’fejl’ eller en sygdom, endsige en psykisk afvigelse (som f.eks. ’kønsidentitetsforstyrrelse’).

Forskningsresultater peger i denne retning, men disse resultater er stadig ikke konklusive, men understøtter disse antagelser om det førbevidste køn, som Serano forsøger at gøre begribeligt ved at omtale sine egne erfaringer: ”…det synes, på et eller andet niveau, som om min hjerne forventer at min krop skal være en kvindes” (si 80).

Argumenterne herfor bygger som nævnt på egen oplevelse af hvorledes dette førbevidste køn trængte sig på, på trods af en helt traditionel opdragelse til dreng og en bevidsthed om at være dreng og siden mand. Men også på videnskabelig understøttelse fra hjerneforskning og fra kliniske eksempler med børn med usikkert køn (interkøn) ved fødslen eller som mistede penis ved omskæring, og som blev opereret og ’erklæret’ som pige – men som senere udvikler sig mod det oprindelige køn, til trods for, at al behandling og socialisering gennem årene havde understøttet det tildelte køn. Det førbevidste køn bygger således på en hjernemæssig disposition som er medfødt (”the brain-hardwirring hypothesis”, si. 81) som overtrumfer al socialisering, som det udtrykkes. Ciskønnede har samme disposition, men her er der ingen inkongruens med det fysiologiske. Spørger man ciskønnede om de ville skifte køn hvis de fik en million, som Serano har gjort, svarer stort ses alle, at det ’ville ikke føles rigtigt’ og lign. Og de afslår millionen!

Modellen er måske ikke særlig sofistikeret eller videnskabeligt underbygget, men modellers værdi skal prøves i forhold til, om de bedre end andre modeller kan forklare de forskelligartede forekomster vi ser inden for det transkønnede område. Modellens styrke er bl.a. at den bedre er i stand til forklare de mange forskelligartede transkønnede forekomster end f.eks. biologiske binære kønsmodeller eller socialkonstruktivistiske modeller der antager, at kønnet ikke eksisterer i sig selv, men er en social konstruktion. Ved at se transkønnethed som en normal, men sjældnere, variation kan det ikke betragte som en fejludvikling eller som en sygdom.

Teorien adskiller sig således fra en traditionel kønsstereotyp antagelse om, at det fysiologiske køn entydigt korresponderer med det psykologiske køn med en tilhørende enkel adskillelse mellem ’mænd’ og ’kvinder’ som har været den fremherskende forståelse af kønsforskelle i hundredvis af år. Ifølge denne forståelse er mennesker der afviger herfra ’unormale’ eller i sværere tilfælde lidende af en kønsidentitetsforstyrrelse. Denne opfattelse ligger bag den traditionelle lægevidenskab og kommer til udtryk i behandlingsanvisninger og behandling af transpersoner – i Danmark på Sexologisk Klinik med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Helst skal man undgå at gribe ind i ’normale’ kroppe med hormoner eller skære i sundt væv, og først hvis personen, efter lange forløb, fastholder sin forstyrrelse behandler man nødtvunget.

Teorien adskiller sig også fra nyere socialkonstruktivistiske teorier der antager, at kønnet som biologisk konstruktion er uden betydning og at alene det socialiserede køn bestemmer kønsidentiteten. ’Kvinde er ikke noget man er, men noget man bliver’ som en berømt feminist engang udtrykte det. Denne tilgang har blot meget svært ved at forklare netop transpersoners trang til også fysisk at få en fremtoning der modsvarer deres kønsidentitet. Langt de fleste transpersoner er opvokset helt traditionelt i overensstemmelse med deres tildelte køn, alligevel er de ikke tilpasset dette køn, men insisterer på at tilhøre det andet køn og går gennem ild og vand for at realisere dette. Nogle manifesterer dette helt tidligt i opvæksten inden den traditionelle kønssocialisering er afsluttet, andre vokser op i det tildelte køn, men uden at kønssocialiseringen for alvor bliver ’indvendig’ – på et tidspunkt ’kræver’ den sande identitet at komme frem i lyset. [I]

Men at disse træk ses som fundamentalt biologisk baserede betyder ikke at de viser sig på en entydig måde uafhængig af tid og sted – det er her socialiseringen kommer ind og præger den måde det enkelte individ ’udlever’ og realiserer disse tilbøjeligheder og som forøger variationerne i det uendelige.

Det feminine
Det centrale omdrejningspunkt i boger er således antagelsen om en feminin respektive maskulin kerne. Det er bogens fortjeneste at trække dette vigtige punkt frem, eftersom det, som det fremgår af det ovenstående, er en forudsætning for modellens opbygning og dermed begribelse af fænomenet trans. Nu er bogens forfatter som nævnt en kvinde, og det er forfatterens egne erfaringer der danne baggrund for den forståelse der bygges op. Det vanskelige er at omkredse og fastholde substansen i denne antagelse om det feminine (respektive det mandlige). Det kan ikke enkelt defineres eller sættes på begreb, men er udtryk for en erfaring og individuel erkendelse og følelse af at være ’feminin’. Som citeret ovenfor anfører Serano, at det er ”… som om min hjerne forventer at min krop skal være en kvindes”. Derfor driften mod at ændre på kroppen og kroppens fremtoning. I sig selv vigtigt, men også i forhold til at færdes i det sociale rum – at klæde sig og opfører sig i overensstemmelse hermed og blive set som sådan af det omgivende samfund. Det at andre oplever en som tilhørende det køn der svarer til kønsidentiteten, bekræfter én selv samtidigt med at det realiserer personens totale identitet hvor krop, fremtoning og psyke er i overensstemmelse [II]. Hertil kommer en orientering i livet mod det man hverdagsagtigt betegner som feminine værdier: det emotionelle, empatiske, nærvær, modtagelighed osv. – der når de remses op let kan komme til at virke som stereotypier, hvad de i en vis forstand også er, men som de ikke kun er. De er også et livsrum for kvinder i al almindelighed og dermed også for transkvinder.

Transkønnede = forskellige grupper med forskellige egenskaber og behov
En af konsekvenserne at dette teoretiske udgangspunkt er, at forskellige grupper af transkønnede – hvor transkønnede her bruges som overordnet begreb – har forskellige forekomster af ’kønnet’ og derfor også forskellige behov. Hvis begrebet transkønnet gøres til overbegreb og samtidigt forklares på én måde fælles for alle, mister man de forskellige variationer under vejs. Hvis man f.eks. med afsæt i en antagelse om, at kønnet er socialt konstrueret, så kan alle mulige transkønnede problemer tilskrives, at samfundet i dag håndhæver en ciskønnet virkelighed uden hensyn til disse variationer. Hvis samfundet i stedet åbent rummede alle variationer, kunne alle være glade for netop deres ’trans-position’. Der var f.eks., ingen grund til at lave noget om med hormoner og operationer fordi samfundet rummede, at man kunne klæde sig som man ville og udtrykke sit eget køn som det passede én selv og ikke nogle samfundsskabte normer. Serano citerer Germaine Greer for at have skrevet, at ”Kønsændrende kirurgi er dybest set konservativt, idet skarpt kontrasterede kønsroller forstærkes fordi individet omformes således at det passer ind i disse” (si 150, Germaine Greer The Whole Woman, 1999).

Men da transpersonen, som Serano beskriver det, typisk føler at deres krop er forkert i forhold til deres køn, er netop hormoner og fysiske ændringer ofte nødvendige trin i denne persons selvrealisering – selv om de samme indgreb ville være helt irrelevante for en anden trans-variant. Derfor bruger Serano begrebet ’transsexual’ eller ’trans’ (her er brugt begrebet ’transperson’ – se nedenfor) om den gruppe af transkønnede der lever, eller er på vej mod, at leve som medlem af det modsatte køn af det tildelte (og det uanset hvilke, om nogle overhovedet, behandlinger der anvendes).

Således udskiller Serano de transseksuelle som en særlig undergruppe af de transkønnede, med deres specifikke behov – behandlingsmæssigt er det først og fremmest kønshormoner der hjælper personen til at realisere en vellykket ændring, eftersom disse hormoner resulterer i stort set samme ændringer i den voksne som hos den unge i puberteten. Kønshormonerne forårsager de afgørende kropslige og psykiske udviklinger hos den enkelte, de såkaldte sekundære kønskarakteristika, som er altafgørende for hvorledes vi i hverdagen bestemmer en persons køn– og ikke personens kromosomer eller forplantningsorganer. På den måde vil en trans-kvinde, hvis førbevidste køn opleves som det centrale – jeg er en kvinde – og som har taget hormoner f.eks. i et halvt år eller mere, med fuld ret kunne beskrives som kvinde på samme niveau som andre kvinder. At de primære kønskarakteristika er forskellige modsvarer til en vis grad, at dette også gælder for mange ’normale’ mennesker. I dag antages det således at ca. 1.7% af alle nyfødte er interkønnede med anderledes kromosomsammensætning og sekundære kønskarakteristika, så den transkønnede kan blot betragtes som endnu en variation. Og der er jo ingen der karakteriserer en interkønnet som lidende af en kønsidentitetsforstyrrelse ligesom deres behandling ikke foregår på en psykiatrisk klinik for seksuelle forstyrrelser, hvor årelange udredninger primært varetages af psykologer og psykiatere, fremfor almenmedicinske specialister !

Sprogforbistring
Det er ikke alene på dansk, at begrebet ’transgender’ – transkønnet – giver problemer. Som Serano skriver (si 26f), henviser ’gender’ til flere forskellige ting og bruges ofte synonymt med det angelsaksiske ’sex’ (som i transsexual) selv om ’gender’ ofte og især anvendes om kønsudtrykket, mens ’sex’ henviser til det fysiologiske køn. Transgender derimod blev i 1990’erne og frem i stigende grad, også i Danmark, brugt som et paraply-begreb, for alle de der ikke levede op til de sociale forventninger og formodninger der var rettet mod mandlighed og kvindelighed. Herunder de der levede i det modsatte køn af det tildelte (transseksuelle), interkønnede personer, ’genderqueer’ (hvis identitet ligger ud over mand/kvinde) samt alle de hvis kønsudtryk er forskelligt fra deres anatomiske eller oplevede køn (transvestitter, drag-performers, maskuline kvinder og feminine mænd). Hensigten var at samle alle disse forskellige undergrupper i en fælles ’protestbevægelse’ og ’transgender’ begrebet var først og fremmest en politisk term, som skulle bringe forskellige grupperinger sammen og kæmpe for fælles mål. Men dette giver samtidigt problemer på en anden måde; begrebets bredde ”kan i høj grad være problematisk fordi det ofte slører eller udsletter forskellene” (si. 26). Desuden kan nogle undergrupper ikke identificere sig med termen, dette gælder mange interkønnede personer og mange transseksuelle, som ikke ser sig selv som personer der først og fremmest ønsker overskride traditionelle kønsnormer, men netop i de fleste tilfælde alene ønsker at leve som ’almindeligt’ medlem af det modsatte af det ved fødslen tildelte køn.

Serano bruger her det traditionelle udtryk ’transsexual’ – transseksuel – som er kommet i vanry især i ikke-angelsaksiske lande på grund af dets associationer til ’-seksuel’, altså seksuel orientering. Men i de angelsaksiske sprogområder betegner ’sex’ primært det fysiologiske køn, genitalierne, mens ’gender’ betegner fremtrædelsen, de sekundære og tertiære træk – og derfor, anføres det, er begrebet ’trans-sexual’ retvisende, eftersom det subjektive køn er det oprindelige, kernen, mens det er det fysiologiske ’sex’ der skal laves om med hormoner og operationer. Som Serano også gør opmærksom på, er såvel kønsidentiteten som den seksuelle orientering uafhængige af hinanden ligesom hos andre mennesker, hvorfor nogle transseksuelle er hetero-, andre homoseksuelle og atter andre er noget midt imellem. Og da vi ikke på dansk har ord for henholdsvis ’gender’ og ’sex’, eller snarere kun har ét ord: ’køn’, har vi et sprogligt problem.

Men Serano bruger også det mere neutrale ord ’trans’ som betegnelse for de der på et eller andet niveau kæmper med en inkongruens mellem deres tildelte køn og deres ’rigtige’ køn og som typisk oplever en følelsesmæssig dissonans i form af en stærkere eller svagere følelsesmæssig smerte eller tristhed. Mange bruger ordet ’trans’ som en forkortelse for ’transkønnet’, så her bruges ’transperson’ synonymt med transseksuel, og mere snævert som udtryk for en person der ønsker at leve som medlem af det modsatte køn, typisk med ønske om at understøtte dette liv ved hjælp af større eller mindre indgreb – f.eks. hormoner, hårfjerning, brystfjernelse og/eller fuld operation.

Andre erklærer så at det er lige meget med alle disse kasser, men i virkeligheden afspejler de forskellige gruppering også forskellige varianter og, hvad der især er vigtigt, grupper med forskelligartede behov især i forholdet til det offentlige og sundhedssystemet. Det var måske derfor på tide atter at reetablere et mere snævert begreb for de transseksuelle. I forlængelse af Serano kunne man reservere ’transperson’ til betydningen beskrevet ovenfor: en person der lever/ønsker at leve som det modsatte køn end det tilskrevne og oftest med ønsker om større eller mindre kønskorrigerende behandling. Transkønnede kunne således forsat dække over hele bredden.

Psykisk sygdom og behandling
Det blev beskrevet ovenfor, at transkønnede personer må ses som naturlige variationer og ikke som en afvigelse eller psykisk sygdom. Men det er netop således moderne lægevidenskab har betragtet transseksuelle i nyere tid. Det anføres af Serano, at omfattende forskning vedrørende transseksuelle blev gennemført op gennem 1900’tallet, bl.a. baseret på den mængde data man fik i hånden når transkønnede blev nødsaget til at underkaste sig udredning og undersøgelser for at få behandling og eventuelt kønsskifte. Det anføres at Harry Benjamin, der var endokrinolog, oprindeligt især så på de lidelser den transkønnede person led under når han mødte dem, og så hormonel behandling som en væsentlig hjælp til ”følelsesmæssig forbedringer”.

Men denne åbne holdning til de transkønnede blev hurtigt ændret, af de læger der argumenterede for en begrænsning af hormoner og operationer til at alene at være tilgængelige for personer der ville være i stand til – efter behandling – gnidningsløst at glide ind i samfundet som medlem af det modsatte køn. Disse blev betragtet som de ’ægte transseksuelle’: de skulle være i stand til at passere og de skulle give udtryk for en heteroseksuel orientering (efter transition) samt udtrykke traditionelle, køns specifikke værdier i forhold til det valgte køn. ”Sådanne kriterier sikrede at ciskønnede fordomme om foretrukne størrelser og former på kvinder og mænds kroppe ville blive den ultimative barrierer for om en trans person ville få lov til at transitionere eller ej” (si 122). Selve behandlingsforløbet blev i bedste fald bestemt af anvisningerne i Standards of Care, og de mange krav og observationsforløb var med til at forlænge og vanskeliggøre mulighederne for hjælp og bidrog til at forringe transpersoners psykiske velbefindende. I stedet for at se det som deres opgave som læger at hjælpe til at formindske deres smerte og ubehag, var man mere optaget af at begrænse tilgangen til behandling baseret på nogle udvendige kriterier – ”kontrolpersonernes (gatekeepers) villighed til at nægte transseksuelles behandling (til trods for deres viden om, hvor almindeligt det var for denne gruppe at blive deprimerede og suicidale når de ikke var i stand til at skifte køn) alene baseret på det overfladiske kriterium om hvorvidt de var i stand til at passere eller ej” (si. 123), ses som udtryk for gate-keepernes forsøg på at beskytte den ciskønnede verden mod de transkønnedes eksistens. Under dække af, kan man tilføje, af indgrebenes irreversibilitet, hvorfor transpersonen i årevis overfor det sundheds’faglige’ personale skulle demonstrere, at de virkeligt mente det.

Alt dette er desværre al for bekendt også i Danmark.

Nok er dette sat på spidsen, men også i Danmark har det gennem mange år været et krav, at den transseksuelle skulle tilhøre, det Sexologisk Klinik selv betegner som, en kernegruppe og som betragtes som de egentlig transseksuelle, mens resten, flertallet åbenbart, afgrænses til gruppen af “transvestitiske mænd” som afvises behandling med diagnosen “Fetichistisk transvestisme” (F65.1 i ICD-10, [III]). På den måde har man i årevis underbehandlet de transseksuelle baseret på en forældet klassifikation [IV]. Bemærkelsesvis fremgår det dog af ICD-10, at fetichistisk transvestismekan forekomme som en tidligere fase i udviklingen af transseksualisme“.

Sammenfatning
Som det fremgår, og gennemgangen og diskussionen på baggrund af bogen er langt fra udtømmende, er der tale om en bog, der kommer vidt omkring i det transkønnede univers. Med viden og indsigt og med en personlig erfaringsbaggrund teoretiseres og diskuteres helt centrale problemstillinger i forhold til ikke alene transpersoner, men i forhold til hele det transkønnede univers. Det er en af de få fremstillinger, der formår at kombinere en videnskabelig tilgang med en personlig på en så konstruktiv måde som tilfældet er her. Hvor forfatteren originalt byder ind med en seriøs forklaringsmodel for transpersoner og transkønnede i det hele taget, som er meget vigtig og læseværdig. Ikke kun indenfor en snæver samfundsmæssig gruppe af transkønnede, men også i forhold til hele behandlingssystemet.

Noter
  1. [Retur] Lisa Andersen (2016) Det transseksuelle blik – eller om ikke at kunne se skoven for bar træer.
    En kritisk kommentar til et socialkonstruktionistisk perspektiv på transseksuelle med udgangspunkt i en bacheloropgave præsenteret i Vidensbanken: Case Study: Caspian Drumm, kønnede praksisser og fællesskaber – af Anne Maabjerg Mikkelsen.
    http://www.thranesen.dk/det-transseksuelle-blik/
  2. [Retur] Lisa Andersen (2014). Gennem livets dør.
    Realiseringen af det indre køn går gennem en transformationsproces, i hvilken kønsidentiteten materialiseres ved at klæde sig som og agere i overensstemmelse med det indre køn – og at konfrontere dette ’selv’ med omverdenen.
    http://www.thranesen.dk/gennem-livets-doer/
  3. [Retur] ICD-10: http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/F60-F69
  4. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
    Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.
    http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf

* * *
Anmeldelsen af bogen i pdf-format.

Stemmetræning. Vejledning om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag. Tina Thranesen den 11. september 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen, den 11. september 2016.
Vejledning til transpersoner om ansøgning om (henvisning til) stemmetræning (taleundervisning) for at få tilpasset stemmen, så den lyder mere som det køn, de lever som, og om klage ved afslag.

Transpersoner (især transpiger og transkvinder), der først begynder deres kønsmodificerende behandling efter, at puberteten er startet eller overstået for år tilbage, kan have behov for hjælp til at ændre deres stemme, så den lyder mere som det køn, de lever som.

Der er stor forskel på en kvindestemme og en mandestemme. Forskellen starter for alvor i puberteten, hvor den unges stemme ændres fra drenge- til mandestemme henholdsvis pige- til kvindestemme.

Hvis en transperson først begynder sin kønsmodificerende behandling under eller efter puberteten, vil stemmen ofte volde problemer ved kontakt til andre personer – det være sig personligt som telefonisk. Samtalepartneren vil undres over stemmen, da den ikke lyder som forventet i forhold til navn og/eller kønsudtryk. Stemme vil måske endog være det eneste, som “afslører”, at pågældende er transkønnet.

Der er imidlertid mulighed for at få hjælp hos en logopæd til at ændre stemmen, så den bedre passer til det køn, som pågældende lever som. Den enkelte kan selv betale for at få hjælp hos en logopæd, men det er også muligt at få hjælpen betalt af det offentlige.

Denne vejledning beskriver mulighederne for at få hjælp gennem det offentlige.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af Lov om specialundervisning for voksne, Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og Vejledning om specialundervisning for voksne.

Indhold
Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Hjælp til ændring af stemmen
  Henvisning (ansøgning)
  Afdækning (udredning)
  TVQ (MtF) spørgeskema
Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
  Klagenævnets afgørelse
Regelgrundlaget

[Til indhold] Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Drenges og dermed også transpigers strubehoved vokser under puberteten i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble. Det kaldes, at stemmen går i overgang.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Puberteten giver derfor transpiger store problemer med hensyn til stemmen.

Disse og andre problemer kan undgås ved, at transpiger behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det kvindelige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transpiges strubehoved vil udvikle sig som hos piger, hvorved transpiger ikke får den dybere mandestemme og heller ikke et adamsæble, men en kvindestemme.

Transkvinder, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en mandestemme. Deres stemme kan ikke ændres til en kvindestemme ved behandling med kvindelige kønshormoner, idet kønshormonbehandlingen ikke får strubehovedet og dermed stemmelæberne og adamsæblet til at blive mindre.

[Til indhold] Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Pigers og dermed også transdrenges strubehoved vokser under puberteten i højden, men ikke i dybden og bredden, som hos drenge. Stemmebåndene bliver derved kun en smule længere, og der dannes ikke noget adamsæble. Pigernes stemme ændres derfor ikke nær så meget som drengenes, men dog nok til, at der sædvanligvis er tydelig forskel på pigestemmen og kvindestemmen.

Puberteten giver derfor ikke piger og transdrenge de store problemer med hensyn til stemmen.

Puberteten giver imidlertid transdrenge andre problemer, som kan undgås ved, at de behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det mandlige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transdrengs strubehoved, som hos drenge, vil vokse i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Transmænd, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en kvindestemme. Ved behandling med mandlige kønshormoner vil deres stemme imidlertid ændres, idet kønshormonbehandlingen vil få strubehovedet til at vokse i højden, dybden og bredden som hos drenge i puberteten, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

[Til indhold] Hjælp til ændring af stemmen
Transpiger, hvis stemme er kommet i overgang – det vil sige, at stemmen har ændret sig i mandlig retning – og transkvinder kan få hjælp af en logopæd til at få en mere kvindelig stemme.
Det er også muligt operativt at forkorte stemmelæberne, så stemmen bliver lysere. Det er en kompliceret operation og der er ingen vished for resultatet.

Transdrenge og transmænd vil kun i sjældne tilfælde have behov for sådan hjælp, men muligheden er også tilgængelig for dem.

[Til indhold] Henvisning (ansøgning)
Transpersoner, som har stemmeproblemer og er i behandling på Sexologisk Klinik, kan få Sexologisk Klinik til at lave en henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og i sjældne tilfælde for mand til kvinde en henvisning til kirurgi på adamsæble, stemmelæber m.v., hvis stemmetræning m.v. har vist utilstrækkelig effekt.

Hjælp til stemmetræning gives efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne.
Ifølge denne lov har kommunerne pligt til at tilbyde hjælp til personer med talevanskeligheder for at øge deres mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Hjælpen foregår på en undervisningsinstitution (et kommunikationscenter), som drives af Regionen.
Taleproblemet skal dog have et omfang, hvor der er tale om en funktionsnedsættelse, der giver begrænsninger i den pågældendes livsførelse, herunder eventuel beskæftigelse.

Transpersoner, der ikke er i behandling på Sexologisk Klinik har samme mulighed.
De kan ansøge deres kommune om at få en henvisning til stemmetræning (taleundervisning).
De kan også bede deres egen læge om en henvisning til en øre-næse-halslæge, som kan udfærdige en erklæring og en henvisning til Regionens kommunikationscenter. Hvis kommunikationscentret vurderer, at der er behov for taleundervisning, anbefaler de bopælskommunen om at visitere pågældende til et behandlingstilbud.

Uanset, hvordan ansøgningen/henvisningen foregår, så er det bopælskommunen, som afgør, om de vil tilbyde pågældende et behandlingstilbud.

Det er vigtigt, at henvisningen til/ansøgningen om stemmetræning (taleundervisning) er så fyldestgørende som muligt, og at alle forhold, der taler for en godkendelse, er beskrevet.
Lige så vigtigt er det, at konsekvenserne ved en manglende stemmetræning (taleundervisning) er medtaget.

[Til indhold] Afdækning (udredning)
Kommunen vil foranledige, at der laves en afdækning (udredning) af pågældendes færdigheder, behov og forudsætninger for undervisning, hvorefter kommunen beslutter, om de vil henvise til stemmetræning (taleundervisning) på Regionens kommunikationscenter.
Skal der indhentes erklæringer eller laves undersøgelser, skal den pågældende godkende, at det sker. Det er kommunen, som skal betale eventuelle regninger.
Hvis de laver henvisningen, så udfærdiger Regionen i samarbejde med kommunen og efter samråd med personen, der skal modtage undervisningen, en undervisningsplan, hvori undervisningens mål, indhold og omfang beskrives.
Kommunen betaler for undervisningen.
Kommunen kan give afslag på ønsket om stemmetræning (taleundervisning), men afslaget må ikke være af økonomiske grunde.

I forbindelse med afdækningen (udredningen) er det vigtigt at påse, at alle relevante oplysninger, der taler for behovet for stemmetræning (taleundervisning), bliver medtaget og beskrevet.
Er der tale om unge, må forældrene påse, at det sker.
Er den pågældende eller den unges forældre usikre på, at det sker, må det anbefales at søge sagkyndig bistand.

[Til indhold] TVQ (MtF) (Transsexual Voice Questionnaire (Male-to-Female)
Det er et spørgeskema beregnet til at klarlægge, hvor generende en transpige eller en transkvinde oplever sin stemme i forskellige situationer.
Udbredelsen af skemaets anvendelse er ukendt.
Hvis skemaet anvendes, er det vigtigt at være meget omhyggelig ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål.
Hvis det er unge, der skal besvare skemaets spørgsmål, er det vigtigt at sikre, at de forstår formålet med skemaet og forstår spørgsmålene.

[Til indhold] Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
Hvis kommunen giver afslag på den ansøgte hjælp, skal kommunen give en klar og forståelig skriftlig begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Et afslag kan dog være ledsaget af et andet tilbud, som kommunen finder relevant.

Det kan kun i et vist omfang klages over kommunens afgørelse.
Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt til klageren.
Klagen sendes til Klagenævnet for Specialundervisning.
Der er et klageskema på Klagenævnets hjemmeside.

Der kan ikke klages over kommunens skønsmæssige afgørelse af behovet for stemmetræning (taleundervisning).
Der kan kun klages over det, der hedder retlige spørgsmål, hvilket vil sige
  • om de lovgivningsmæssige betingelser i loven og bekendtgørelsen er opfyldt,
  • om bekendtgørelsens procedureregler er fulgt,
  • om der er fortaget partshøring,
  • om der er givet begrundelse for afslaget, og
  • om der er givet klagevejledning, eller
  • hvis de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og
  • over retlige mangler, hvilket vil sige, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Inden der klages over et afslag, bør der laves en samlet gennemgang af hele “sagen” for at vurdere, om der er grundlag for at klage.

Sædvanligvis vil de formelle regler (de retslige spørgsmål) være overholdt.
En klage vil derfor i de fleste tilfælde skulle begrundes i, at de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og/eller, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, eller om afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag, kan kun vurderes fra sag til sag. Det kan der ikke gives generel vejledning om.

Selv om der ikke kan klages over kommunens skønsmæssige afgørelse, så bør det også undersøges, om de foreliggende oplysninger åbenlyst er vurderet forkert. Er dette tilfældet, må det antages, at det i sig selv kan begrunde en klage, og i hvert fald styrke en klage, som primært er begrundet i andre forhold.

Det bør derfor undersøges, om alle relevante undersøgelser er lavet, og at alle relevante udtalelser fra sagkyndige, pårørende (relevant vedrørende unge), institutioner som f.eks. skole og/eller uddannelsessted og eventuelt fra arbejdsplads foreligger.

[Til indhold] Klagenævnets afgørelse
Hvis Klagenævnet for Specialundervisning giver medhold i klagen, tilbagesendes sagen til kommunen, som derefter skal genbehandle sagen.
Giver Klagenævnet ikke medhold i klagen, så kan der ikke klages videre.
Det er dog muligt at indbringe et afslag for domstolen, men det er både en langvarig og bekostelig proces.

Det må anbefales at søge kvalificeret hjælp til udfærdigelse af en klage over et afslag.

* * *
[Til indhold] Regelgrundlaget
Lov om specialundervisning for voksne
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne
Vejledning om specialundervisning for voksne

Selv om titlerne lyder på “voksne”, så gælder reglerne også for unge.

Se evt. også:
Stemmeundervisning tilbydes voksne transkønnede af Kommunikationscentret i Hillerød.
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, pkt. 2,4 Anden behandling.

* * *
Vejledningen om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag i pdf-format.

Hvordan tager jeg T

Vist 0 gange.
Hvordan tager jeg T

Hvordan tager jeg T

Titel Hvordan tager jeg T
Produceret af T-Lounge Society
Malene Andreasen
Ide, medvirken og foto David Zennaro
Video og klip Malene Andreasen
Premiere 5. august 2016
Spilletid 5 minutter 36 sekunder
Sprog Dansk

T-Lounge Society udsendte den 12. august 2016 den herunder gengivne pressemeddelse om filmen.

Pressemeddelelse
Ny Youtube-video på dansk viser, hvordan man selv tager testosteron

T-Lounge Society udgiver video for at vise, hvordan man tager testosteron selv. Den er henvendt til de transmænd, som enten ikke kan få eller vil vente på at få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
[Fortsættes under filmen.]

“Der er stadig ‘unge’ transmænd, som vælger at gå andre veje end Sexologisk Klinik. Tidligere havde de mulighed for at gå til gynækologer uden for hospitalerne, men den mulighed er blevet lukket for et par år siden af Sundhedsstyrelsen. De udsendte dengang en vejledning, som gjorde den praksis ulovlig, med mindre man havde været i behandling i 2 år. Det har betydet, at de som enten ikke kan eller vil vente på Sexologisk Klinik, får det fra andre kanaler. Og vi vil gerne hjælpe dem med at tage testosteronen på en sikker måde.” udtaler David Zennaro, som i videoen demonstrerer på sig selv, hvordan man gør.

Tidligere blev mange afvist på Sexologisk Klinik, fordi kravene var meget strammere end de er i dag. Men der er stadig nogle som bliver afvist – normalt på grund af psykiske problemer:

Malene Andreasen, som er projektleder i T-Lounge Society fortæller at det har været vigtigt at øge sikkerheden, fordi: “Det er stadig ikke alle, som kan få tilladelsen gennem Sexologisk Klinik. Det kan for eksempel skyldes, at man har for mange psykiske problemer. Og ubehandlede transkønnede har mange psykiske problemer, for det er en stor belastning, så længe man ikke er i behandling. Det er en ond cirkel at havne i, og vi ser det desværre stadig jævnligt i vores rådgivning. Atter andre har bare ikke lyst til at komme ind i det offentlige system.”

Testosteron kaldes det mandlige kønshormon, men både mænd og kvinder har det, bare i forskellige niveauer. Det testosteron man sprøjter ind, er modificeret, så det kan holde mere end en enkelt dag. Der er flere forskellige præparater på markedet. Nogle tages hver 2.-3. uge, mens andre kan holde op til 3 måneder. Der findes også testosteron-præparater, som man smører ind på huden hver dag. Derimod kan man ikke behandle transmænd med piller, da man ikke kan få høj nok dosis på den måde.

Testosteron opfattes normalt som et doping-præparat, og alle har hørt om de farlige bivirkninger, som bodybuildere og andre mænd får, når de tager det. Desuden er det ikke et lægemiddel, som ret mange læger har kendskab til. Derfor er det svært at få læger til at udskrive det, og det var det også før den nye vejledning. Testosteron er farligt i for store doser, men kroppen har selv et forsvar mod det, i den omdanner det overskydende til østrogen. Men generelt får transmænd ikke højere niveauer af testosteron end cismænd, og bivirkninger derfor ret sjældne.

Det er ikke lovligt for læger at påbegynde en behandling med testosteron, men det er stadig lovligt at hjælpe patienter med at overvåge dem med blodprøver mm.
For yderligere oplysninger om emnet, henvendelse til David Zennaro, 2068 8068.

T-Lounge Society er en kulturel og social forening, som arbejder for at forbedre transkønnedes liv og rettigheder. Foreningen arrangerer kulturelle og sociale events og arbejder målrettet på at give transkønnede et ansigt i samfundet.

T-Lounges hjemmeside: http://www.tlounge.dk/
T-Lounge Society
Projektleder Malene Andreasen

Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling. Tina Thranesen den 27. juni 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen den 27. juni 2016.
Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelse om hvilke love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelsen er bl.a. nyttig i forbindelse med udarbejdelse af høringsskrivelser til beslutningsforslag og/eller lovforslag om kønsmodificerende behandling og drøftelse med myndigheder om vilkårene for kønsmodificerende behandling, da er det vigtigt, ja nødvendigt, at have kendskab til de relevante love og administrative bestemmelser på området for at kunne lave velbegrundede høringsskrivelser og argumentere for forbedringer af vilkårene.

Indhold
Bekendtgørelsen om sterilisation og kastration
Udredning
  Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Diagnoser
  Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
  Flytning af transrelaterede diagnoser
Hvem kan iværksætte en behandling
Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
Informeret samtykke
Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
  Hovedfunktionsniveau
  Specialfunktionsniveau
  Regionsfunktion
  Højt specialiseret funktion
  Højt specialiseret behandling i udlandet
  Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledning for psykiatri
    Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
    Specialevejledning for plastikkirurgi
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Sexologisk Klinik
Sundhedsstyrelsen
Retslægerådet
Konklusion
  Erklæring fra Sexologisk Klinik
  Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
  Særlig tilladelse
  Udredning i det psykiatriske system
  Informeret samtykke
  Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
  Lovændring eller administrativ ændring
  Flytningen af transdiagnoserne
  Samlet kan det konstateres
Oversigt over love og administrative bestemmelser

[Til indhold] Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget vedrørende transforhold. Bekendtgørelsen, nr. 957 af 28. august 2014 er udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).

[Til indhold] Udredning
Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at pågældendes ønsker eller behov bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives. En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.
Indgangsvinkling erpersonens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner” vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

[Til indhold] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

[Til indhold] Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Vejledningen er udstedt den 19. januar 2015 af Sundhedsstyrelsen og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

[Til indhold] Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

[Til indhold] Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i “Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“.

[Til indhold] Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde har imidlertid i besvarelsen af spørgsmål 13 om at kommentere LGBT Danmarks skrivelse af 18. april 2016 til Sundheds- og Ældreudvalget under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er “Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil “tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017″.

Ministerens meddelelse indebærer, at det ikke alene er diagnosekoden for transseksualitet, men alle transrelaterede diagnosekoder, som bliver flyttet, samt at de skal have nye betegnelser, hvilket fremgår af Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16), hvori der bl.a. anføres “Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.”

[Til indhold] Hvem kan iværksætte en behandling
En persons ønsker eller behov kan være begrundet i en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke) eller en medfødt tilstand eller lidelse.
Uanset årsagen, så kan behandlingen, når der er stillet en diagnose, iværksættes af enten den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner”.

Der skal med få undtagelser ikke indhentes tilladelse fra en højere myndighed.

[Til indhold] Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
  1. Hvis en gravid person ønsker svangerskabsafbrydelse eller at få reduceret antallet af fostre efter 12. svangerskabsuge, skal der indhentes tilladelse dertil hos et regionalt samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
    Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt eller få reduceret antallet af fostre, hvis det f.eks. er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. (sundhedslovens kapitel 25 og 26).
  2. Ønsker en person at blive steriliseret, så skal personen (med enkelte undtagelser) være fyldt 18 år. (sundhedslovens afsnit VIII).
  3. Ønsker en person at blive kastreret skal personen (sundhedslovens kapitel 33 (§§ 115 – 117))
    1. have stillet diagnosen transseksualitet,
    2. have et vedholdende ønske om kastration,
    3. kunne overskue konsekvenserne heraf,
    4. være fyldt 18 år og
    5. have ansøgt derom og fået tilladelse dertil fra Sundhedsstyrelsen.
    En person kan også få tilladelse til kastration,
    1. hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
  4. Ved “eksperimentelle” behandlinger skal der indhentes tilladelse fra ministeren, inden behandlingen iværksættes. (Sundhedslovens kapitel 72 (§ 233)).

[Til indhold] Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).
Et informeret samtykke består af en række elementer:
  1. Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  2. Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  3. Samtykket skal være frivilligt.
  4. Samtykket skal være udtrykkeligt.
  5. Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  6. Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  7. Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  8. Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  9. Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.

[Til indhold] Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialeplanen opererer med følgende begreber, der afgør hvor en given behandling må foregå.
[Til indhold]
  1. Hovedfunktionsniveau
    På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.
  2. Specialfunktionsniveau
    På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
  3. Regionsfunktion
    En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.
  4. Højt specialiseret funktion
    De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
    1. af betydelig kompleksitet og
    2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
    3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
    4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
    5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
    6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
    7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
    8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
  5. Højt specialiseret behandling i udlandet
    Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.
  6. Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledningerne for de enkelte specialer fastlægger, hvor de forskellige behandlinger må udføres.

[Til indhold] Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at “Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på “Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

[Til indhold] Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at “transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på “Rigshospitalet (Transseksualisme i samarbejde med Sexologisk Klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

[Til indhold] Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at “Kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger begyndte at blive udformet i midten af 1990’erne.
Sundhedsstyrelsen anfører, at “et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at “øvelse gør mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet af behandlinger samles”.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.
For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen.
Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

[Til indhold] Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra “ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.
Bestemmelsen har fået en alvorligere betydning, idet Sundhedsstyrelsen siden efteråret 2012 har defineret “kønsskifteoperation” som enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet“, som værende et led i en kønsskifteoperation. Dette fremgår ikke skriftligt, men er de facto forholdet.

[Til indhold] Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik blev oprettet som en del af det psykiatriske system på Rigshospitalet den 1. april 1986.
Samtidig bestemtes det, at Sexologisk Klinik skulle være det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner skulle foregå, og at selve kønsskifteoperationen kun skulle foregå på Rigshospitalet.
I dag hører Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og er jf. specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet stadig det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner må foregå.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen udfærdiger en lang række vejledninger om lægelige forhold, herunder også om kønsmodificerende behandlinger.
Sundhedsstyrelsen er også tilsynsmyndighed – dvs., at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, om læger, klinikker og hospitaler følger de regler, som er fastsat i love og administrative bestemmelser.
Det er også Sundhedsstyrelsen, der jf. sundhedslovens § 116 giver tilladelse til kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Når en person ansøger Sundhedsstyrelsen om en sådan tilladelse, rekvirerer Sundhedsstyrelsen en udtalelse fra Sexologisk Klinik, inden de træffer afgørelse.

[Til indhold] Retslægerådet
Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Sundhedsstyrelsen kan, hvis erklæringen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl, om der er grundlag for at give ansøgeren tilladelse til kastration som led i kønsskifte, indhente en udtalelse fra Retslægerådet, inden der træffes afgørelse.

[Til indhold] Konklusion

[Til indhold] Erklæring fra Sexologisk Klinik
Erklæringen, som Sundhedsstyrelsen rekvirerer hos Sexologisk Klinik, er af afgørende betydning for, om Sundhedsstyrelsen giver tilladelsen eller giver afslag på en ansøgning om kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Her skal det bemærkes, at Sexologisk Klinik i erklæringen aldrig udtrykker støtte til ansøgerens ønske om en kønsskifteoperation. Sexologisk Klinik kan derimod godt i erklæringen udtrykke, at ansøgerens ønske ikke kan støttes – altså reelt fraråde, at der gives tilladelse til kønsskifteoperationen.
Hvis erklæringen ikke kan støtte ansøgerens ønske, så er det så godt som sikkert, at Sundhedsstyrelsen giver afslag på ønsket om kønsskifteoperation.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
Sundhedsstyrelsen udsendte den 23. november 2012 en præcisering om, at al kønsmodificerende behandling af transpersoner var højt specialiseret og derfor kun måtte foregå hos/efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer og kirurger uden klager fra dem, der modtog behandlingerne. Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledningen for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt “Vurdering for kønsskifteoperation“.
Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en “kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet “kønsskifteoperation“.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation. Det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM.
Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken “Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning”, “Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning” eller fra “en faglig arbejdsgruppe”, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet “kønsskifteoperation“.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Til indhold] Særlig tilladelse
Kønsskifteoperation – forstået som nedre operation – er den eneste behandling, som kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse. Det er lovbestemt jf. sundhedslovens § 116.
Nedre operation, det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM medfører jo en kastration.

Her er det værd at erindre, at siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration blev overført til den nye sundhedslov og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om at åndsvage ikke skulle få børn) og for at forhindre voldtægtsforbrydere i at begå nye voldtægter.
Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer.
Det gjorde også, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer,
  • som led i “deres kønsskifte” og
  • hvis ansøgerens “kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Her skal ikke konkluderes om spørgsmålet om rimeligheden i, at det kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration begrundet i “hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Derimod bør det revurderes, om der er et sagligt behov for at kastration som led i en persons kønsskifte behøver en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som f.eks. i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller uheld, hvor testiklerne er beskadiget.

[Til indhold] Udredning i det psykiatriske system
Gentagne gange har såvel Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsen og politikere tilkendegivet, at transkønnethed hverken er en somatisk eller psykiatrisk sygdom.
Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system – hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.
Det er en følge af sundhedslovens §§ 115 – 117 og Sundhedsstyrelsens Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner.

[Til indhold] Informeret samtykke
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke er derfor allerede i dag naturligt i forbindelse med kønskorrigerende behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner (også betegnet som ciskønnede, ciskvinder, cismænd) kan få efter henvisning fra egen læge og alene på baggrund af informeret samtykke, ikke også kan tillades transpersoner alene på baggrund af informeret samtykke.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, få fjernet uønsket hårvækst alene med baggrund i informeret samtykke og uden en særlig udredning i det psykiatriske system.
Det er svært at se begrundelsen for, at tilsvarende behandlinger af transpersoner ud over informeret samtykke er betinget af en udredning i det psykiatriske system og efterfølgende særlig tilladelse.

En kønsskifteoperation (nedre operation) er en alvorlig ting. Derfor er det også rimeligt, at personen, som ønsker en sådan behandling har et “vedholdende ønske om kastration” og kan overskue konsekvenserne heraf, som det er anført i sundhedslovens § 115.
At kunne overskue konsekvenserne er indeholdt i informeret samtykke.

Dét, at det ikke er specifikt nævnt i informeret samtykke, om en person “har et vedholdende ønske om kastration“, er en svag begrundelse for en langvarig udredning i det psykiatriske system.
For det første er begrebet “vedholdende ønske” meget upræcist og svært at definere. Det er reelt kun den pågældende person selv, som kan afgøre, om pågældende har et sådant vedholdende ønske.
For det andet, kan det gøres meget enklere og lige så sikkert ved f.eks. at anføre det i en administrativ bekendtgørelse eller vejledning.

[Til indhold] Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
Der ses ikke at være saglige endsige videnskabeligt belæg for at kræve en udredning i det psykiatriske system for at tillade kønsmodificerende behandling.
Betingelserne i informeret samtykke synes at være alt tilstrækkelige som betingelse for at udføre kønsmodificerende behandlinger.
Der er derfor heller ikke grundlag for at bibeholde sundhedslovens bestemmelser om “kastration som led i kønsskifte“, hvorfor sundhedsloven bør ændres.

[Til indhold] Lovændring eller administrativ ændring
Det kan hermed konstateres, at sundhedsloven er den eneste lov, som indeholder bestemmelser om kønsmodificerende behandling. Alle andre bestemmelser derom er administrativt fastsat.

Det kan endvidere konstateres, at de væsentligste administrative bestemmelser
er udstedt af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Flytningen af transdiagnoserne
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhdes bebudede flytning af transdiagnoserne kan gennemføres administrativt.
For at blive i overensstemmelse med Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (SUU. Bilag 10. Samling: 2015-16) er det nødvendigt, at transdiagnoserne udover at blive flyttet også skal have nye betegnelser og beskrivelser, så diagnoserne ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Flytningen og tildelingen af nye betegnelser må nødvendigvis medføre ændringer i Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger.
Det kan gøres administrativt.

Nye betegnelser kan afhængig af hvilke betegnelser, der vælges, føre til, at sundhedslovens § 115, der indeholder diagnosebetegnelsen “transseksualitet“, må ændres.
Det kræver en lovændring.

[Til indhold] Samlet kan det konstateres, at langt de fleste forbedringer af kønsmodificerende behandling af transpersoner i sundssystemet kan gennemføres administrativt. Det er kun et spørgsmål, om viljen dertil er til stede.

[Til indhold] Oversigt over love og administrative bestemmelser
Oversigten er opstillet efter hvem, der har udstedt lovene og de administrative bestemmelser og dermed også kan ændre dem.

Folketinget
Kan ændres af Folketinget ved vedtagelse af en ændringslov.

Sundheds- og Ældreministeriet
Kan ændres administrativt af ministeren.

Sundhedsstyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsdatastyrelsen.

[Til indhold]

* * *
Redegørelsen i pdf-format.

SUU bilag 570. Skrivelse af 9. juni 2016 fra Lisa Andersen til Sundheds- og Ældreudvalget vedr. behandling af transkønnede.

Vist 0 gange. Den 9. juni 2016 modtog Sundheds- og Ældreudvalget den herunder gengivne skrivelse – Alm. del 2015-16: Bilag 570 – fra prof. emeritus, Lisa Andersen om praksis på Sexologisk Klinik, Vejledning om udredning og behandling af transkønnede udstedt af Sundhedsstyrelsen mm.

Skrivelsen gengives herunder.

København juni 2016

Til Sundheds- og ældreudvalget

I en artikel på Medscape Medical News i 2015 anfører Joshua Safer, MD, (director of endocrinology education at Boston University School of Medicine), at der er sket et paradigmeskift I behandlingen af transpersoner. Han fremhæver, at “Gender identity, broadly speaking, is a durable biological phenomenon that even from birth we cannot change, So, if gender is a biological phenomenon, treating transgenderism medically rather than as a psychological issue represents the “best treatment option” and is “fabulously successful,” Det fremhæves at der er overbevisende biologisk evidens for kønidentiteten.

Dr. Safer er medlem af det amerikanske ’Endocrine Society’ som er i gang med at revidere retningslinjerne fra 2009 for den medicinske behandling af transkønnede

Et lignende paradigmeskift er også nødvendigt i Danmark, som det fremgår af vedlagte Notat ”Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik”, der påpeger, at behandlingen af transpersoner har stået i stampe i 75 år, indebærer invalide og ubegrundede behandlingsforløb på i gennemsnit 6 og 8 år og 34 interviews med medarbejdere på Sexologisk Klinik og med udtalt klientutilfredshed til følge. SundhedsstyrelsensVejledning for behandling af transkønnede” blev senest revideret i 2014, men fastholdt status quo.

Med baggrund i Sundheds- og ældreudvalgets beretning over beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – ’om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste’, indebærer at transkønnethed ikke betragtes som en sygdom, endsige en psykiatrisk sygdom. Derfor en helt ny vejledning påkrævet, der gør op med ’vanebehandlingen’ af transkønnedeSexologisk Klinik og baserer sig på princippet om informeret samtykke, hvorved området kan betragtes som et specialområde som så mange andre. Samtidigt bør § 115 i Sundhedsloven, (En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf) fjernes som overflødig og yderligt begrænsende for den transkønnede.

Med venlig hilsen
Lisa Andersen
Prof. emeritus

* * *

Notat
Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for
transkønnede
og den praksis for behandling der
foregår på Sexologisk Klinik
[Retur]

Lisa Andersen
Prof. Emer.
København juni 2016

Transpersoner: fra behandlingsmæssig umyndiggørelse til juridisk selvbestemmelse

So, if gender is a biological phenomenon, treating transgenderism medically rather
than as a psychological issue represents the “best treatment option” and is “fabulously
successful,” [I]

Med en bebudet fjernelse af transpersoner fra en indplacering blandt de psykiske sygdomme samt en udmelding fra politisk hold om, at transkønnede skal ”opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats”, må der samtidigt stilles krav til Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en ny vejledning for behandling af transpersoner til erstatning for vejledningen fra 2014, der blot bekræftede status quo i behandlingen på Sexologisk Klinik. En ny vejledning må adskille hormon- og ekstern plastikkirurgisk behandling fra genitalkirurgi og samtidigt ’nedskrive’ området fra det højeste specialiseringsniveau og baseres på informeret samtykke. Eftersom alle nu er enige om, at transkønnethed ikke er en psykisk sygdom, skal en udredning alene tage stilling til, om behandlingsønsket er udtryk for personens kønsidentitet og ikke er forårsaget af en psykisk lidelse. En sådan udredning bør kunne foretages af kvalificeret sundhedspersonale (psykiater/psykolog) og behandling med hormoner foretages af speciallæger som gynækologer og endokrinologer som tilfældet er i andre lande. Desuden må behandlingsprotokoller forenkles og præciseres og bringes i overensstemmelse med principper anvendt i Standards of Care og beslægtede behandlingsvejledninger baseret på informeret samtykke, hvorved udrednings- og behandlingstiden kan reduceres betragteligt.

Indledning
I et netop udgivet Udkast til Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste [II] (maj 2016) anføres det, at ”.. det også [er} udvalgets forventning, at man ikke som transkønnet i Danmark skal gennemgå et nedværdigende psykiatrisk udredningsforløb, men at man skal tilbydes værdige, afklarende og vejledende samtaler i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.” Dette blev desværre modificeret i den endelige beretning til: ”På den baggrund er det også udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.” [III] Nu skal forløbet blot være ”værdigt og afklarende”, hvilket i sagens natur må være ganske indlysende, mens et politisk krav om at indskrænke den psykiatriske udredning til det nødvendige, nemlig at udgrænse psykiske sygdomme, ville give et kraftigere signal til Sundhedsstyrelsen. Men under alle omstændigheder må man vel sige, at det, at man fra udvalgets side overhovedet drager behandlingsmæssige konsekvenser, om end nok så beskedne, i sig selv er et signal til Sundhedsstyrelsen.

Med denne politiske udmelding kan der måske blive håb om, at Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik vil skifte spor efter mere end 75 års tilstand for henholdende behandling af transpersoner. At det faktisk forholder sig således, fremgår desværre med al tydelighed, når Sundhedsstyrelsen i april i år, på et spørgsmål om den faglige baggrund for deres behandlingsvejledning fra 2014 [IV], anfører følgende: ”Det faglige udgangspunkt for udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning var bl.a., at ’øvelse gør mester’, og at sundhedsfaglig udredning og behandling af transpersoner kræver særlig ekspertise og erfaring. I udarbejdelsen af vejledningen inddrog Sundhedsstyrelsen input fra hjemlige fagfolk på området, ligesom udenlandske erfaringer og internationale retningslinjer blev inddraget i arbejdet, herunder retningslinjer for kompetencer og tværfaglighed som beskrevet i ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health.” (Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 490, 25. april).

At den øverste sundhedsfaglige myndighed synes det er i orden at henvise til, ”at øvelse gør mester” taler for sig selv. Efter årtiers henholdende og uændret behandlingspraksis, massevis af kritik fra de transpersoner der er blevet holdt hen eller direkte afvist og en gennemsnitlig behandlingstid på seks til otte år (se nedenfor), er det patienterne der er ofre for de psykiatere der har varetaget den daglige ”behandling”. Implicit henviser Sundhedsstyrelsen i svaret til Sexologisk Klinik, der som eneste universitetsklinik i landet burde besidde den højeste videnskabelige viden på området og som selvsagt har bidraget til Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning. Som konsekvens heraf er vejledningen så tilpas uspecifik, at Sexologisk Klinik stort set har kunnet fortsætte som den altid har gjort. Det eneste validt faglige grundlag der anføres er Standards of Care, men som det skal dokumenteres nedenfor, lever man ikke op til disses behandlingsforslag.

Baggrund
Med den nye lov fra forrige år, der muliggør juridisk kønsskifte, blev vilkårene for transpersoner klart forbedrede. Ved at muliggøre at transpersoner kunne skifte juridisk køn, uden at skulle gennemgå lange observationsforløb og tvangsbehandling for at få anerkendt sin kønsidentitet socialt og samfundsmæssigt, lettedes levevilkårene betragteligt for mange – 3-400 personer er det blevet til. Altså en lille gruppe hvis levevilkår på denne måde, samfundsmæssigt og socialt, fik lige vilkår med andre borgere.

Omtrent samtidigt blev behandlingsformerne også taget op til vurdering af Sundhedsstyrelsen, og den nye vejledning der blev offentliggjort af Sundhedsstyrelsen med udgangen af december samme år, blev til gengæld et tilbageskridt i behandlingen af de transkønnede [V]. Ikke alene skærper man et behandlingsmonopol hos Sexologisk Klinik, men værre er, at selve diagnosticerings grundlaget, og dermed de årelange udredningstider og en høj afvisningsprocent, tilsyneladende fastholdes – om end der senest meldes om bedre planlægning og kortere forløb for folk der allerede er i behandling med hormoner.

Dette har resulteret i, at behandlingens varighed og mangelfulde kvalitet i det store og hele har kunnet fortsætte, hvilket afspejler sig i, at en lang række transpersoner har givet udtryk for utilfredshed med behandlingen og afvisningsbegrundelserne, ligesom mange giver udtryk for umyndiggørende og krænkende behandling af sundhedspersonalet.

Dette kommer klart til udtryk i en undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed [VI] (2015), der på opdrag fra Københavns Kommune, har undersøgt bl.a. transpersoners oplevelse af behandlingsmuligheder og indhold. I alt 171 transpersoner havde udfyldt et spørgeskema og denne population er vel den største der er undersøgt i Danmark.

Resultaterne viser bl.a., at 42% angiver at have fået/får behandling, men halvdelen af disse er ikke tilfreds med den behandling de får. Yderligere 37% svarer ja til at de gerne vil behandles, men har ikke opsøgt behandling begrundet i, at de oplever ikke at blive imødekommet af sundhedssystemet. Men dette til trods, tegnes et billede af en klientgruppe, der i udtalt grad er utilfreds med behandlingsvilkårene og –mulighederne. Dette indtryk underbygges af, at af de 72 personer der var i gang med behandling havde 7% fået behandling i udlandet og yderligere 35% i både udlandet og i Danmark. Der er vist ikke andre behandlingskrævende personer end transpersoner der i så udbredt grad har valgt behandling uden for landets grænser.

Dette billede suppleres til fulde af en rapport fra Amnesty International (2016) om Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark. [VII] Undersøgelsen er en interviewundersøgelse af 21 personer der har været/er i behandling på Sexologisk Klinik. Datamaterialet kan ikke siges at være repræsentativt, men alligevel tegnes der på baggrund af disse personer et deprimerende billede af en behandlingsinstitution, der så åbenbart ikke har patienten i fokus for at sige det mildt. Det fremhæves sammenfattende bl.a., at man tvinger transkønnede igennem årelange og ydmygende udredningsforløb, krav om at voksne mennesker skal møde op sammen med deres forældre til samtale, uværdig og overdreven fokusering på seksuelle spørgsmål, herunder hvordan og hvor ofte personen onanerer, nedværdigende behandling (”du ligner jo ikke en kvinde”), manglende anerkendelse af personens køn ved anvendelse af forkerte personlige pronomener og navn. Flere angiver at have svaret usandt på spørgsmål ud fra en betragtning om, at der er en ’facitliste’ som fører til godkendelse i systemet. Der tegnes et billede af et behandlingssystem, der ikke opleves som værende til for patienterne skyld, men ses som kontrollerende instans der kun lader de udvalgte få slippe gennem nåleøjet. Mistro, mistillid, utilfredshed, frustration og følelser af at være blevet krænket og uværdigt behandlet er det billede der tegner sig.

Behandlingssystemet
Sundhedsstyrelsen betragter behandling af transpersoner som et højt specialiseret område, hvor kun Rigshospitalets Sexologiske Klinik har lov til at behandle transpersoner – hvilket eksempelvis vil sige, at vel kun 3-5 psykiatere i landet er kompetente til at diagnosticere en transperson og afklare comorbiditet! Sådan har det i princippet været altid, men inden for en årrække var en række især gynækologer begyndt at hormonbehandle transpersoner på baggrund af, hvad man kunne beskrive som informeret samtykke. Hvis personen, der ønskede behandling, fremstod som normal og uden umiddelbare legemlige eller psykiske problemer, undertiden bekræftet af en udtalelse fra en psykolog eller psykiater, fik vedkommende ordineret hormoner og monitoreret. Dette blev stoppet med den nye behandlingsvejledning. Hvorfor? – man mente ikke at de behandlende gynækologer udviste tilstrækkelig omhu. Som det fremgår af indledningen: ”Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede” – det er vist den eneste vejledning Sundhedsstyrelsen har udsendt der præciserer ”omhu og samvittighedsfuldhed” – et vel i sagens natur ganske selvindlysende krav man må stille til al behandling, hvorfor teksten tydeligvis har et politisk sigte mere end et egentligt behandlingsmæssigt. [VIII]

Så hvorfor skal transpersoner trækkes gennem årelange udrednings- og observationsforløb?

Behandlingstider og frasortering
En del af svaret ligger i, at det har man altid gjort på Sexologisk Klinik. En foreløbig første og nærmest enkeltstående videnskabelige undersøgelse blandt transseksuelle fra 2015 [IX], som denne universitets- og forskningsklinik nogensinde har fået offentliggjort, fremgår det med chokerende tydelighed, at behandlingstiderne blandt alle behandlede (108 personer) mellem 1978 og 2008 på SK har været utroligt lange, men uden nogen evidens for bedre prognoser og sikkerhed for fejlbehandling:

Deltagerne havde i gennemsnit 34 interviews (mellem 2 og 115) ved SK før de fik tilladelse til SRS. I gennemsnit tog evaluering og behandling 8.1 år fra den første henvisning til tilladelse til at gennemgå SRS for MtF og 5.9 år for FtM

Ikke så mærkeligt havde mere end halvdelen af MtF og en fjerdedel af FtM taget hormoner på eget initiativ inden behandling på SK.

Men ikke alene bruger man mange år og udredningssamtaler, men meget tyder også på, at man afviser flere end i andre lande. I et svar fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeren i 2013, hvor de var blevet bedt om at vurdere antallet af kønsskifteoperationer i Danmark i sammenligning med resten af Europa, fremgår det, at man over en årrække på otte år (2005-2013) har modtaget ialt 54 ansøgninger, hvoraf der er givet afslag til 7 (som alle vedrører MtK), eller 13 %. [X]

Hvad angår sammenligninger, kan man kun finde tal frem fra Sverige (perioden 2004-2007) hvor man i gennemsnit har modtaget 37 ansøgninger om året. Hvis man forsigtigt regner med dette gennemsnit, vil det sige, at man i Sverige i perioden på otte år, dækkende samme periode som de danske tal, skulle have modtaget minimum 296 ansøgninger. Afslag gives i gennemsnit kun i 2 % af tilfældende svarende til 6 personer.

Justeret for forskellene i befolkningsstørrelse, er tallene bemærkelsesværdige af to grunde: der er mere end tre gange så mange ansøgninger og godkendelser i Sverige sammenlignet med Danmark, der til gengæld giver afslag seks gange så ofte – og stort set alene til MtK.
Det mest enkle svar på disse forskelle er, at de diagnostiske udvælgelseskriterier er forskellige i de to lande. Danmark fører åbenbart en langt mere restriktiv sundhedspolitik på dette område end tilfældet er i Sverige (og mange andre lande) – hvilket til dels understøttes af de mange kritiske reaktioner og utilfredshed med Sexologisk Kliniks diagnosticerings-, behandlings- og afvisningspolitik i forhold til transpersoner, se ovenfor.

Årsagen til den lavere forekomst fremgår imidlertid direkte af Sexologisk Kliniks jubilæumsskrivelse fra 2010, hvor man anfører, at “I Sverige er der de seneste år blevet opereret en del flere transseksuelle patienter, idet man her har givet gruppen af tidligere transvestitiske mænd mulighed for operation” [XI] (Kristensen & Giraldi (2010, si. 78). Dette fordi Sexologisk Klinik deler de transseksuelle op i en kernegruppe, som de betragter som de egentlig transseksuelle, mens resten, flertallet åbenbart, tilsyneladende afgrænses til gruppen af “transvestitiske mænd” som afvises behandling med diagnosen “Fetichistisk transvestisme” (F65.1 i ICD-10).

På den måde har man i årevis underbehandlet de transseksuelle baseret på en forkert diagnostisk sondring. Således fremgår det af ICD-10, [XII] at fetichistisk transvestisme “kan forekomme som en tidligere fase i udviklingen af transseksualisme” – et forhold som man ikke tager med i sine betragtninger, når man skal adskille de der kan få behandling og de der ikke kan – men som andre moderne behandlingstilgange har blik for, jf. tallene fra Sverige. Sexologisk Kliniks kriterier er ubegrundede i forhold til gældende diagnosekriterier – og har været det i årevis.

Behandling: Sundhedsstyrelsens vejledning og praksis på SK

Ifølge den nyeste Vejledning vedr. behandling af transpersoner fremgår det, at man for at opnå behandling skal man have ovenfor nævnte diagnose transseksuel – men som det fremgår, burde det være forholdsvis enkelt at stille denne diagnose ud fra de angivne kriterier.

Men Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen opstiller et udredningsforløb der skal sikre mod at ’de irreversible ændringer’ af evt. behandling ikke fortrydes:

Gennemførelse af kønsmodificerende behandling er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. …. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes…”

En udredning inden behandling gennemføres primært for at sikre sig mod comorbiditet i forhold til andre psykiske sygdomme og sikre at patientens ønske er stabilt, således at vedkommende ikke senere vil fortryde indgrebet.

Men spørgsmålet er, om denne udredning behøver at tage så mange år som de selv dokumenterer det gør, og om man ikke hurtigere skulle kunne stille en diagnose om ”kønsidentitets forstyrrelse [XIII]”, men psykiaterne ved bedre end folk selv, hvorfor personen skal gennemleve flere års ”reflektionsperiode”. Man kunne jo med god grund spørge, om SK og Sundhedsstyrelsen har belæg herfor? Med en gennemsnitlig behandlingstid på seks til otte år og 34 interviews må man sige, at ’reflektionsperioden’ synes at være det væsentligste behandlingsinstrument.

Desuden må det anføres, at bestemmelsen af transseksualisme i følge ICD-10 alene forholder sig til, at “personen har et ønske om at leve og blive accepteret som et medlem af det modsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag med eller af utilstrækkelighed med ens anatomiske køn, og et ønske om at få operation og hormon behandling for at gøre sin krop så kongruent som muligt med ens foretrukne køn” (F64.0). Tilsvarende anfører den amerikanske klassifikationsliste DSM-5, at ”For a person to be diagnosed with gender dysphoria, there must be a marked difference between the individual’s expressed/experienced gender and the gender others would assign him or her, and it must continue for at least six months.” [XIV].

Det er indlysende, at danske psykiatere nok kan stille en diagnose, baseret på en tilstand der mindst skal have varet i ½ år, og udelukke comorbiditet på kortere tid end 8 år – så bagved må ligge antagelser om, at personerne er psykisk syge, og derfor ikke kan forstå deres egne ønsker. Eller måske at personerne nok ikke mener det alvorligt, så hvis man blot trækker tiden ud, så fortryder de nok. Eller som et dagsfrisk Facebook opslag anfører: ”Det var bedst hvis vi ikke skulle behandle” – sagt til en transperson i behandling på SK. Eller skulle det være så svært at afgøre om der forekomme comorbiditet, at det skal tage mange år at afklare?

Man må derfor undre sig over, hvad Sexologisk Klinik haf haft som skjult dagsorden og tilsvarende stille spørgsmålet, om Sundhedsstyrelsen, der i årtier har haft tilsynspligt med behandlingen af transpersoner, mener at denne behandling har været udtryk for en ”højt specialiseret behandling” som lever op til kravene om ”omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede”.

Konsekvenser af manglende behandling
Et væsentligt argument i Sundhedsstyrelsens vejledning synes at være, at fordi der er tale om til dels irreversible indgreb, er det vigtigt at personen skal (tvinges) til at tænke sig grundigt om inden behandling iværksættes. Dette kan måske også forklare noget af baggrunden for de lange behandlingstider.

Men det fremgår bl.a. af rapporten fra Amnesty (se ovenfor), at netop de lange ventetider, lange behandlingstider og usikkerhed om der overhovedet bliver nogen behandling, er stærkt psykisk belastende. Desuden bliver konsekvenserne, som det fremgår af begge de nævnte rapporter, at transpersonerne selvmedicinerer og søger behandling i udlandet.

Desuden viser internationale undersøgelser, at behandling med hormoner har en positiv helbredsmæssig effekt for transpersoner, således i en ny oversigtsartikel fra 2016 (baseret på 3 studier): ”. hormonal therapies given to individuals diagnosed with having Gender identity disorder (i.e., gender dysphoria) improve psychological functioning. However,… this review is unable to offer conclusive evidence regarding the effects of hormone therapy on quality of life for transgender individuals overall” –men alene for MtF. I same artikel omtales resultater af en anden oversigtsartikkel fra 2010 (baseret på 27 studier), der ser på effekterne af både hormonbehandling og kirurgisk behandling, og hvor resultaterne herfra sammenfattes således: “… the …review did find that the studies assessing sex reassignment surgery together with hormone therapy were strongly associated with improved psychological functioning.” [XV)

Ikke alene viser videnskabelige undersøgelser således en positiv behandlingseffekt, men også, at behandling nedsætter selvmords risikoen. At selvmords forekomsten er meget høj blandt transpersoner fremgår af en ny cannadisk undersøgelse fra 2015, der anfører, at “Studies in Canada, Europe, and the United States have reported suicide attempt prevalences within the trans population that range from 22 to 43 % over the lifetime and 9 to 10 % for the past year…In contrast, 3.7 % of all Canadians had seriously considered, and 0.6 % attempted, suicide in the past year.” Undersøgelsen ser på de modererende effekter, og konkluderer: “Our findings strongly suggest that interventions aimed at increasing social inclusion, reducing transphobic discrimination and violence, and facilitating access to medical transition should be considered as part of a comprehensive approach to suicide prevention in trans populations, and evaluated to assess effectiveness” [XVI]

Med de lange udrednings- og behandlingstider, udsættes transpersoner således for unødige lidelser som følge af manglende behandling. Det er derfor ikke rimeligt, at store grupper af transpersoner med behov for behandling der mindsker lidelserne, bliver brugt som ’gidsler’ for at undgå at nogle få behandlede efterfølgende skulle fortryde.

Dette ikke mindst set i lyset af, at kun få fortryder: Ifølge Dr. Safer: “The numbers who regret having made these interventions is tiny, less than for most of our medical interventions. And research backs this up,…. According to a Dutch study of 1285 individuals who changed their genders hormonally and/or surgically, 99% were satisfied with their decision (Arch Sex Behav. 1996;25:589-600).” [XVII]

Det forekommer at Sundhedsstyrelsen og SK i uforståelig høj grad søger at sikre de få på bekostning af de mange der afvises, eller tvinges til at gennemgå årelange udredningsforløb med de lidelser og risici der er forbundet hermed.

Hertil kommer, at når Sundhedsstyrelsen henviser til, at behandlingen irreversibel, så gælder dette kun delvist for behandling med kønshormoner, der af eksperter anses for reversibel indenfor de første 1-2 år, og derfor kan igangsættes umiddelbart uden større risiko. Behandlingen betragtes desuden forbundet med få risici ifølge videnskabelige undersøgelser.

Ifølge Dr. Asscheman har behandlingen kun få bivirkninger: “More than 2000 patients from 15 US and European centers participated in the retrospective study, called Comorbidity and Side Effects of Cross-Sex Hormone Treatment in Transsexual Subjects, and nearly 1600 received at least 1 year of follow-up, the authors reported. Our results are very reassuring…There are mostly minor side effects and no new [adverse events] observed in this large population.” [XVIII]

Tilsvarende konkluderer Dr. Safer: “All things considered, though, hormone therapy in humans is “pretty safe…We worry about clot risk with estrogen. It’s catastrophic, and we want to avoid it, but it really isn’t a common event…Possible heart disease with testosterone is still only a small degree [of risk], and if it’s otherwise an appropriate intervention, it’s not keeping me awake at night.”[XIX]

Sundhedsstyrelsens behandlings protokol sammenlignet med SOC
Som nævnt ovenfor henviser Sundhedsstyrelsen til, at de arbejder på baggrund af den vejledning, Standards of Care som er udarbejdet af The World Professional Association for Transgender Health7. edt.: Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. (2010).

Men sammenlignes kravene herfra med Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning ses væsentlige forskelle. Der kan således ikke findes belæg for påstanden om, at behandling af transkønnede er højt specialiseret, SOC angiver således at en kandidatgrad indenfor ”clinical behavioral science field” som minimumskrav samt kendskab til transkønnede og vurdering heraf. Godkendelse til behandling med hormoner forudsætter henvisning fra én ekspert og operation fra to eksperter i modsætning til Sundhedsstyrelsens behandlingsteam ”med særlig ekspertise”.

Tidsforløb for såvel udredning som behandling forekommer også meget længere i det danske system, selv om klare tidsangivelser ikke angives. Men mindst et halvt års ’real-life’ angives som forudsætning ved SK, mens tilsvarende krav ikke findes i SOC. For operation angives i Danmark mindst to års samlet observation, 1 års real-life og 1 års hormonbehandling, mens SOC alene anviser 1 års hormonbehandling.

Der er således i SOC ingen krav om reflektionsperiode eller real life ved hormonbehandling. Ved kirurgisk behandling kræves alene et år med hormonbehandling. Samlet kan det anslås at et forløb ifølge SOC vil vare ca: Homonbehandling 1 måned, kirurgisk behandling: 1 år. Samlet varighed 1-1½ år i modsætning til en gennemsnitsbehandlingstid på mellem seks og otte år og 34 interviews ifølge SK’s egne opgivelser.

Hertil kommer yderligere et unødigt kontrollerende element, idet Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til kastration efter indstilling fra SK (§ 115 i Sundhedsloven), og hvor Giraldi & Gram anfører: ”Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge specialeplanlægnings-vejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform.” Et krav som vist ikke forekommer mange andre steder i verdenen.

Sexologisk Klinik [XX] SOC [XXI]
Behandlingskompetence Behandlingskompetence
Udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde, som omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Endvidere indgår andet personale med indsigt og kompetence på området, herunder psykologer m.fl., typisk i det multidisciplinære teamsamarbejde.

Behandling af transkønnede betragtes som højt specialiseret og er pt kun godkendt på Sexologisk Klinik

1. A master’s degree or its equivalent in a clinical behavioral science field.
2. Competence in using the Diagnostic Statistical Manual of Mental Disorders and/or the International Classification of Diseases for diagnostic purposes.
3. Ability to recognize and diagnose co-existing mental health concerns and to distinguish these from gender dysphoria.
4. Documented supervised training and competence in psychotherapy or counseling.
5. Knowledgeable about gender nonconforming identities and expressions, and the assessment and treatment of gender dysphoria.
6. Continuing education in the assessment and treatment of gender dysphoria
Hormonbehandling og brystreducerende kirurgi: Criteria for Feminizing/Masculinizing Hormone Therapy (one referral or chart documentation of psychosocial assessment).
  • At patienten har levet et halvt ar som det modsatte køn, kan overskue konsekvenserne af behandlingen og giver sit informerede samtykke hertil
  • Ikke vasentlige forhold der taler imod (somatiske, sociale, psykiatriske)
1. Persistent, well-documented gender dysphoria;
2. Capacity to make a fully informed decision and to consent for treatment;
3. Age of majority in a given country (if younger, follow the SOC for children and adolescents);
4. If significant medical or mental concerns are present, they must be reasonably well-controlled.
Hormone therapy can be initiated with a referral from a qualified mental health professional.
Krav til kastration og kirurgi på genitalier Criteria for genital surgery (two referrals)
  • Tilladelse fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af erklæring fra Sexologisk Klinik – normalt kræves mindst 2 års observationsforløb
  • 18 år
  • 12 måneders sammenhængende års real life og fulgt af den for forløbet ansvarlige speciallæge
  • 12 måneders kontinuerlig hormonbehandling med mindre der er kontraindikation
  • Samtale med speciallæge i kirurgi
1. Persistent, well documented gender dysphoria;
2. Capacity to make a fully informed decision and to consent for treatment;
3. Age of majority in a given country;
4.If significant medical or mental health concerns are present, they must be well controlled;
5. 12 continuous months of hormone therapy as appropriate to the patient’s gender goals (unless the patient has a medical contraindication or is otherwise unable or unwilling to take hormones).

Hvor SOC ikke angiver særlig præcise tidshorisonter for udredning og behandling, synes forskellene dog klare, og SK kan ikke begrunde deres lange udrednings- og behandlingstider i SOC. Hertil kommer, at SOC henviser til mere konkrete udformninger af behandlingsprotokoller, som er i overensstemmelse med SOC, og betegnes som ”Informed Consent Model Protocols”, der beskrives som fleksible kliniske guidelines.

Det anføres således, at ”The difference between the Informed Consent Model and SOC, Version 7 is that the SOC puts greater emphasis on the important role that mental health professionals can play in alleviating gender dysphoria and facilitating changes in gender role and psychosocial adjustment. … In the Informed Consent Model, the focus is on obtaining informed consent as the threshold for the initiation of hormone therapy in a multidisciplinary, harm-reduction environment. Less emphasis is placed on the provision of mental health care until the patient requests it, unless significant mental health concerns are identified that would need to be addressed before hormone prescription”.

Som eksempel kan nævnes at Callen Lorde Community Health Center [XXII] der på baggrund af 2-3 møder udreder og undersøger transpersoner og igangsætter hormonbehandling baseret på informeret samtykke – altså behandlingsprotokoller under SOC, men som i løbet af en måneds tid i normale tilfælde vil kunne udskrive hormoner – og hvis klienten allerede har brugt/bruger hormoner fortsættes behandlingen samtidigt med udredningen.

Sammenfatning
Det er slående, at Sundhedsstyrelsen allerede to år efter deres sidste behandlingsvejledning har planlagt en ny vejledning – hvilket kunne tyde på, at også de selv er klar over, at den eksisterende vejledning er utilstrækkelig og dårligt funderet. Som det fremgår af det foranstående, eksisterer ser i dag valid videnskabelig dokumentation om såvel behandlingsformer som behandlingsresultater, der peger på at behandlingen af transkønnede kunne foregå langt mere smidigt og klientorienteret end tilfældet er i Danmark. Endvidere at udrednings- og behandlingstiden i overensstemmelse med internationale anvisninger kan reduceres betydeligt, således at Sundhedsstyrelsens vejledning ikke behøver at basere sig på princippet, at ”øvelse gør mester”. Det er barokt, at Sundhedsstyrelsen, der igen og igen i Vejledningeng og i svar til Sundheds- og ældreudvalget har understreget behovet for at udvise ”omhu og samvittighedsfuldhed” kombineret med ”særlig ekspertise og erfaring” i sit eget arbejde ikke henviser til valid videnskabelig litteratur og man kan med rette spørge, om Sundhedsstyrelsen i sin seneste vejledning har levet op til disse krav. I forlængelse heraf kan man tvivle på, om Sundhedsstyrelsen og SK besidder de tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage dette område, når man allerede efter et år ser sig nødsaget til at omarbejde en behandlingsvejledning.

Et paradigmeskift er påkrævet i behandlingen af danske transpersoner.

* * *
Noter
  1. [Retur] Joshua Safer, MD, director of endocrinology education at Boston University School of Medicine, Massachusetts, speaking here at the recent Endocrine Society Hormones & Health Science Writers Conference – citeret efter: Medscape Medical News > Conference News
    Veronica Hackethal, MD: Paradigm Shift Occurring in Transgender Care. December 21, 2015 http://www.medscape.com/viewarticle/856234.
  2. [Retur] Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. maj 2016 Udkast til Beretning
  3. [Retur] Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. maj 2016 Beretning over
    Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste
  4. [Retur] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede (VEJ nr 10353 af 19/12/2014)
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172
  5. [Retur] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, 2014.
  6. [Retur] Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Bjarne Laursen & Knud Juel (2015).
    LGBT-sundhed: Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
  7. [Retur] Amnesty International (2016): Briefing: Transkønnede adgang til sundhed i Danmark – en opfølgning på Amnestys rapport fra 2014
  8. [Retur] Ser vi eksempelvis på ”Vejledende materiale til læger og p-pillebrugere om p-piller” (2015) fremhæves ”omhu og samvittighedsfuldhed” ikke, til trods for, at man nu kommer med en opfordring til lægerne om ”Som udgangspunkt bør 2. generations p-piller være første valg” – man fraråder altså brugen af 3. generationspiller som har endnu højere risiko for blodpropper end 2. generationspillerne.
    Altså risikoaspekter ved hormonbehandling af sunde kvinder, men hvor man ikke forbyder brugen af 3. generationspiller, som har været tilladt i årevis, til trods for kendt øget risiko, og uden løftet pegefinger. Transpersoner derimod, kan man ikke nøjes med at informere om øget risiko – som vel hverken er større eller mindre end ved brugen af p-piler – de skal udredes og testes og diagnosticeres som psykisk syge inden de får adgang til en for dem vigtigere behandling med hormoner end p-piler kan siges at være for kvinder.
  9. [Retur] Simonsen, R., Hald, G., Giraldi, A. & Kristensen, E. (2015). Sociodemographic study of danish individuals diagnosed with transsexualism. Sex. Med. 2015;3:109-117.
    (http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/sm2.48/full)
  10. [Retur] Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige, foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013
    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm
  11. [Retur] Kristensen, E & Giraldi, A.: 25 år med Sexologisk Klinik. København 2010.
  12. [Retur] ICD-10: http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/F60-F69
  13. [Retur] “Kønsidentitetsforstyrelse” (GID) er betegnelsen i ICD10 og var diagnosebetegnelsen i den amerikanske klassificering af psykiske sygdomme, men er nu fjernet til fordel for betegnelsen “gender dysphoria”. Betegnende nok for det danske sundhedsvæsen fastholder man denne diskriminerende betegnelse om identitetsforstyrrelse til trods for, at man pro forma anfører at ”Diagnosen er ikke udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand”.
    Hvad hjertet er fuld af, løber munden over med.
  14. [Retur] Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5)
  15. [Retur] White Hughto and Sara Reisner: A Systematic Review of the Effects of Hormone Therapy on Psychological Functioning and Quality of Life in Transgender Individuals; Transgender Health 2016, 1.1
    http://online.liebertpub.com/doi/10.1089/trgh.2015.0008
    og
    Murad MH, Elamin MB, Garcia MZ, et al. Hormonal therapy and sex reassignment: a systematic review and meta-analysis of quality of life and psychosocial outcomes. Clin Endocrinol (Oxf). 2010;72:214–231.
  16. [Retur] Greta R. Bauer; Ayden I. Scheim; Jake Pyne; Robb Travers; Rebecca Hammond: Intervenable Factors Associated With Suicide Risk in Transgender Persons: A Respondent Driven Sampling Study in Ontario, Canada. BMC Public Health. 2015;15(525)
  17. [Retur] Joshua Safer, MD, director of endocrinology education at Boston University School of Medicine, Massachusetts, speaking here at the recent Endocrine Society Hormones & Health Science Writers Conference – citeret efter: Medscape Medical News > Conference News Veronica Hackethal, MD: Paradigm Shift Occurring in Transgender Care. December 21, 2015
    http://www.medscape.com/viewarticle/856234.
  18. [Retur] Kathleen Louden (2014): Largest Study to Date: Transgender Hormone Treatment Safe.
    http://www.medscape.com/viewarticle/827713.
  19. [Retur] Joshua Safer, MD, director of endocrinology education at Boston University School of Medicine, Massachusetts, speaking here at the recent Endocrine Society Hormones & Health Science Writers Conference – citeret efter:
    Medscape Medical News > Conference News
    Veronica Hackethal, MD: Paradigm Shift Occurring in Transgender Care. December 21, 2015
    http://www.medscape.com/viewarticle/856234.
  20. [Retur] Baserett på Sundhedsstyrelsens vejledning og Sexologisk Kliniks oplæg ved Annamaria Giraldi, Professor, Overlæge, Ph.d & Eva Grahn, Psykolog: Transkønnede/transseksuelle i Danmark. Bilag 8. Sexologisk Kliniks præsentation ved det lukkede ekspertmøde den 26. april 2016 om B7.
  21. [Retur] World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th Version 2010. [ www.wpath.org]
  22. [Retur] Protocols for providing hormone therapy. http://callen-lorde.org/transhealth/

* * *
Folketingets journal vedrørende skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

Eila

Vist 0 gange.
Eila

Eila

Titel Eila
Produceret af Cecilie Krebs Nørgaard
Instruktør Cecilie Krebs Nørgaard
Medvirkende Eila Neergaard som sig selv
Premiere 19. maj 2016 ved ligestillingskonferencen
Women Deliver
Spilletid 13 minutter
Sprog Dansk med engelske undertekster

Filmen er et sanseligt, fagligt funderet, eksistentielt orienteret portræt af Eila – en nu 85-årig transkønnet og lesbisk kvinde, der ti år efter transitionen, stadig kæmper for at blive klogere på sig selv som kvinde – og på, at dén handling, der endelige gjorde hende hel, halverede andre. Eilas historie minder os om, at det aldrig er for sent at blive sig selv.

* * *
Omtale af filmen hos Cecilie Nørgaard.
Omtale af filmen hos Mix Copenhagen.

Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016. Linda Thor Pedersen, 25. august 2016.

Vist 0 gange. Af Linda Thor Pedersen, den 25. august 2016.
Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016.

Det første transkønnede barn i Danmark – en transpige – startede tirsdag den 17. maj 2016 på sin behandling med stophormoner. Det har sat hendes pubertet på pause, og når hun bliver 16 år, har hun mulighed for at få kvindelige kønshormoner, og den ønskede kvindelige pubertet vil begynde.

I LGBT Danmark har vi i flere år arbejdet for, at transkønnede børn og unge skal tilbydes behandling. Derfor var vi glade for, at SundhedsstyrelsensVejledning om udredning og behandling af transkønnede” af 19. december 2014 indeholdt et særskilt afsnit om behandling af transkønnede børn og unge.
Vejledningen var længe undervejs, så vi havde en forventning om, at behandlingen af de transkønnede børn og unge ville starte umiddelbart efter vedledningens ikrafttrædelse, men dér blev vi skuffede.

For et år siden blev jeg kontaktet af en mor, som var ulykkelig over sin datters desperation over de fysiske forandringer, der så småt var ved at komme på grund af datterens begyndende pubertet. Hendes datter var tildelt drengekøn ved fødslen, men var helt entydigt allerede fra helt lille en pige. Moren bad mig og foreningen om hjælp til at fremme behandlingen, så hendes datter ikke kom til at udvikle mandlige kønskarakteristika. Jeg besøgte familien, og jeg fik en fuldmagt fra forældrene til at handle på familiens vegne. (Uden en fuldmagt må sundhedspersonale ikke udtale sig om konkrete personer).

Jeg har siden talt mange gange med professor Annamaria Giraldi, der er leder af Sexologisk Kliniks behandling af transkønnede, om den unge transpige.
Det største problem var, at der ikke var afsat penge til behandling af transkønnede børn og unge.
Sundhedsstyrelsen burde i tide have informeret Region Hovedstaden, som er den eneste region, der reelt kunne byde på opgaven, så regionen kunne have indregnet behandlingen i budgettet for 2015. Regionen har kun modtaget et beskedent tilskud fra Sundhedsstyrelsen til udvikling og behandling i 2015. En anonym embedsmand i regionens administration har udtalt: “Sundhedsstyrelsen designer en Rolls Royce vel vidende, at vi kun har råd til en Mini”.

Da Region Hovedstaden reelt var den eneste region, som kunne byde på behandlingen, der af Sundhedsstyrelsen betegnes som højt specialiseret, måtte ansøgningsprocessen betragtes som en proformaproces. Først den 2. marts 2015 ansøgte Region Hovedstaden om specialefunktionen, og først den 1. juni 2015 modtog regionen Sundhedsstyrelsens godkendelse. Et halvt år spildt med bureaukrati, mens transkønnede børn og unge fortsat led.

Den 30. juni 2015 mødtes LGBT Danmark med Sundhedsstyrelsen. Vi udbad os dokumentation for baggrunden for vejledningens afsnit om behandlingen af transkønnede børn og unge. Den kunne ikke fremskaffes. I stedet fik vi en mundtlig forklaring: “Vi har talt med kollegaer i vores nabolande og læst en hollandsk rapport”. Rapporten kunne de ikke huske titlen på.

Efter mødet blev jeg hurtigt klar over, hvad det var for en rapport, idet jeg havde kendskab til, at Holland var langt fremme med behandling af transkønnede børn og unge. Rapporten var en videnskabelig artikel skrevet af blandt andet professor Peggy T. Cohen-Kettenis.

Jeg skrev til Peggy T. Cohen-Kettenis og bad om en kopi af artiklen og spurgte samtidig, om hun kunne anbefale andre artikler. To dage senere modtog jeg artiklen og 14 andre.

Med den viden, jeg fik gennem disse artikler, blev det klart for mig, at afsnittet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 19. december 2014 om behandling af børn og unge er en gang makværk.
Samtidig var den manglende finansiering med til at forsinke etablering af et behandlingstilbud. Regionen mente Sundhedsstyrelsen burde finansiere opstarten, og Sundhedsstyrelsen mente det modsatte.

Den 11. august 2015 skrev jeg på vegne af LGBT Danmarks transpolitiske udvalg til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde. Jeg fremhævede de gode erfaringer, de havde i Holland, som åbnede en specialiseret kønsidentitetsklinik for børn og unge i 1987. Brevet til ministeren sluttede med to spørgsmål:
“Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et velfungerende behandlingstilbud for transbørn og -unge?
Vil ministeren sikre og i givet fald hvordan, at “den dybe tallerken” ikke skal genopfindes i Danmark, når der findes 3 årtiers forskning i behandling af transbørn og -unge?”

Ministeren svarede os den 9. november 2015. I sit svar skrev ministeren bl.a.: “Jeg er også enig i, at vi i Danmark bør lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i udlandet, fx i Holland. Derfor hæfter jeg mig positivt ved, at Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik fra september til december 2015 forventer at igangsætte internationalt samarbejde og læring på området, herunder fra Holland.”

LGBT Danmark har et tæt samarbejde med Sexologisk Klinik. Vi har medvirket til at kvalitetssikre behandling af transkønnede børn og unge. Regionen har etableret “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge“, som består af Sexologisk Klinik, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

I november 2015 præsenterede “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge” det planlagte behandlingstilbud. Den danske model for udredning og behandling af transkønnede børn og unge er baseret på den hollandske model. En model, som vi har arbejdet intenst på at få indført. Vi har en tæt dialog med teamet for at sikre, at modellen implementeres optimalt.

For børn med en kønsidentitet, der ikke svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen, er puberteten et mareridt.
I LGBT Danmark er vi derfor bekymrede over de rigide aldersgrænser, som Sundhedsstyrelsen har anført i vejledningen af 19. december 2014. Ifølge vejledningen må behandling med stophormoner tidligst anvendes, når den unge er fyldt 12 år. Mange af disse børn vil imidlertid være nået langt ind i puberteten inden de fylder 12 år. De får derfor uoprettelige skader eller skader, der kræver operationer at afhjælpe. Transmænd får bl.a. uønskede bryster, der skal fjernes operativt; brede hofter og lavere slut-højde i forhold til andre mænd. Transkvinder får bl.a. uønsket hår- og skægvækst, som kun delvist kan fjernes med laser og elektrolyse; adamsæble, som kan fjernes operativt; en dyb mandsstemme og højere slut-højde i forholde til andre kvinder.
Det er derfor utroligt vigtigt, at de transkønnede børn og unge har mulighed for en ordentlig og rettidig behandling.

Behandlingsforløbet af transkønnede børn og unge består indledningsvis af fem samtaler på Sexologisk Klinik, to samtaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og en undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Behandlingsforløbet tilpasses individuelt til barnet/den unge.

Jeg har deltaget i to af samtalerne, som transpigen, der den 17. maj 2016 starter behandling med stophormoner, har haft på Sexologisk Klinik.
Overordnet finder jeg behandlingen god, men der er plads til forbedringer. Det kan heller ikke forventes, at behandlingen er perfekt for det første barn, der gennemgår behandlingsforløbet. Det glæder mig derfor, at personalet lytter til familiernes og LGBT Danmarks forslag og kritik af behandlingen og deres store velvilje til at forbedre behandlingen.

En kold decemberdag i 2015 blev jeg ringet op af Annamaria Giraldi, som fortalte mig, at indkaldelsen til den unge transpiges første samtale på Sexologisk Klinik var afsendt samme dag. Vi aftalte, at jeg skulle overbringe nyheden til moderen.
Det var en stor glæde at viderebringe den gode nyhed. Dagen efter modtog moderen brevet med indkaldelsen til samtale den 4. januar 2016. Datteren blev lykkelig. “Det er den bedste julegave, jeg kan få”, udbrød hun.

Tirsdag den 10. maj 2016 fik familien den næste gode nyhed. Datteren skulle have den første stophormonbehandling tirsdag den 17. maj 2016 kl. 12.00.
Behandlingen består i en indsprøjtning i låret med stophormoner, men da hun ikke bryder sig om nåle, var det med en hvis frygt, hun gik ind til behandlingen. Efter behandlingen udtalte hun: “Det kunne næsten ikke mærkes”. Siden har hun fået to behandlinger mere. Hun er forskånet for bivirkninger, og den eneste gene familien oplever, er, at blot fordi hun er transkønnet, skal de rejse til København for en simpel behandling, som andre børn modtager lokalt.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

* * *

Lili Elbes gravsted genskabt og indviet den 22. april 2016.

Vist 0 gange.
Lili Elbes genskabte gravsted. Foto: Steffi Eckold.

Lili Elbes genskabte gravsted.
Foto: Steffi Eckold.

Lili Elbes gravsted er blevet rekonstrueret ud fra historiske fotografier af det oprindelige gravsted.
Det nye gravsted blev indviet fredag den 22. april 2016 på Dresdner Trinitatisfriedhof (Dresden Treenigheds Kirkegård) præcis på det sted, hvor Lili Elbe blev bisat efter sin død den 13. september 1931.
Det oprindelige gravsted blev sløjfet på et ikke nærmere kendt tidspunkt i 1960’erne.

Indvielsen af det nye gravsted skete i overværelse af omkring 100 personer herunder den danske ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen; David Ebershoff, forfatter til den biografiske roman om Lili Elbe, Den danske pige fra 1999 og Lucinda Coxon, manuskriptforfatter til filmen The Danish Girl fra 2015, der bygger på David Ebershoffs bog.

Det er produktionsselskabet til filmen The Danish Girl, som har finansieret gravstedet. Gravstenen har inskriptionen: “Lili Elbe – Geboren in Dänemark – Gestorben in Dresden” (Lili Elbe – Født i Danmark – Død i Dresden) og over hendes navn en jugenstil-ornamentering. (Tysk stilart, der var fremherskende især i tiden omkring århundredeskiftet 1800 til 1900).

* * *
Artikel den 22. april 2016 hos Dresdner Neueste Nachrichten om indvielsen af det nye gravsted.

Kønsskiftevejledninger. Tina Thranesen, den 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Transkønnede kan ofte være i tvivl om hvilke muligheder, de har for at få hjælp, behandling, ændret deres fornavn, juridisk kønsskifte m.v.

Forældre til transkønnede børn og unge kan ligeledes være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvilke muligheder for hjælp og støtte de kan få, og hvilke behandlingsmuligheder der er for deres transkønnede børn og unge.

Herunder er der vejledninger om de forskellige forhold og muligheder.
Vær opmærksom på, at det ikke er “køreplaner” for, hvordan de enkelte transkønnede eller deres forældre, skal takle problemerne, eller hvordan den enkeltes behandling vil forløbe, men alene vejledninger og praktiske oplysninger.

I nogle situationer skal der indgives en ansøgning eller en erklæring, som skal have et bestemt indhold.
Der gives eksempler på formulering af sådanne ansøgninger og erklæringer.
Tina Thranesen.

Indhold (Alfabetisk efter overskrifter). Indhold (Rækkefølgen af vejledningerne).
  1. Juridisk kønsskifte
  2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
  3. Kønshormonbehandling
  4. Real life experience
  5. Anden kønsskiftebehandling
  6. Stemmetræning
  7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
  8. Retslægerådet
  9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
  10. Kønsskifteoperationen
  11. Ventetidsgaranti
  12. Efter operationen
  13. Fornavneskift
  14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
  15. Transkønnede børn og unge under 18 år
  16. Springe ud før pubertetens start
  17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
  18. Springe ud efter pubertetens start
  19. X som kønsbetegnelse i pas

1. Juridisk kønsskifte – nyt personnummer
[Til indhold] [Retur til 4] [Retur til 5] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Juridisk kønsskifte betyder, at du får tildelt et nyt personnummer med et endetal svarende til det modsatte køn i forhold til dit nuværende registrerede køn. Herefter betragtes du som tilhørende det nye køn med de rettigheder og forpligtigelser, som dette medfører.
  • Du skal ikke gennem nogen undersøgelse, og der skal ikke udfærdiges nogen form for lægeerklæring.
    Det kræver alene, at du indsender en ansøgning, som skal være begrundet i, at du oplever dig som tilhørende det andet køn (i forhold til dit nuværende registrerede køn).
  • Seks måneder senere skal du indsende en bekræftelse på, at du fastholder din ansøgning om juridisk kønsskifte. De seks måneder kaldes en reflektionsperiode.
  • Kort efter får du fra CPR-kontoret tilsendt en skrivelse med det nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn. Du får også tilsendt et nyt sundhedskort.
  • Skrivelsen fra CPR-kontoret kan du bruge som dokumentation, hvis du skal have nyudstedet kørekort, pas, eksamensbeviser mv.
  • Hvis dit fornavn efter dit juridiske kønsskifte ikke mere er kønskorrekt eller et såkaldt unisex-navn, så skal du have ændret dit fornavn. Se under: Fornavneskift [1].
  • NemID. Hvis dit personnummer indgår i dit NemID-login, så bør du ændre det, inden du bekræfter din ansøgning om juridisk kønsskifte, så dit personnummer ikke indgår i dit NemID-login.
    Det skyldes, at du, efter modtagelsen af dit nye personnummer, ikke mere kan logge ind, hvis det gamle personnummer indgår i dit NemID-login.
    Hvis du ønsker det, kan du efter modtagelse af dit nye personnummer igen ændre dit NemID-login, så dit personnummer (det nye) igen indgår i dit NemID-login.
Der er ikke gebyr for at få juridisk kønsskifte.

Ansøgning om juridisk kønsskifte
CPR-kontoret har på deres hjemmeside de nødvendige ansøgningsblanketter og udførlige vejledninger.

Formular til ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte) i Word-format.
Formular til bekræftelse af ansøgningen i Word-format.
Vejledning til ansøgningen og bekræftelsen.
Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Udstedelse af dokumentation for nyt personnummer.


2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

En kønsskifteoperation (nedre kønskorrigerende operation) medfører kastration (fjernelse af testikler henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder) og kræver ifølge sundhedsloven tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du ønsker en kønsskifteoperation, skal du have en henvisning til Sexologisk Klink via din egen læge.
Sexologisk Klink vil efter, at du har været gennnem forskellige undersøgelser og test vurdere, om du
  • er transseksuel
  • om dit ønske om kønsskifteoperation er vedholdende og
  • om du kan overskue konsekvenserne.
  • Afhængig af hvor afklaret du er med hensyn til ønsket om at skifte køn og Sexologisk Klinks vurderinger, så kan det vare op til et flere år, inden du eventuelt får tilladelse til operationen.
  • Du skal gennem en længere række samtaler, test og undersøgelser.
  • Du kan ikke få noget forhåndstilsagn om, hvad forløbet ender med.
  • I starten af forløbet træffer Sexologisk Klink afgørelse om, de kan tilbyde dig et udrednings- og behandlingsforløb med henblik på kønsskiftebehandlingen.

Hvis Sexologisk Klink ikke finder dig egnet til et sådant forløb, kan de tilbyde dig samtaler for, at du bedre kan komme videre med dit liv.

Kønsskiftebehandlingen kan ske til den grad, som du ønsker, når betingelserne og forudsætningerne efter Sexologisk Klinks vurdering i øvrigt er opfyldt.
Det vil sige, at ønsker du f.eks. kun tilladelse til behandling med kønshormoner og/eller fjernelse af bryster, så kan du stoppe, når du har fået tilladelse dertil.

3. Kønshormonbehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønshormonbehandling betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.
Du skal derfor bede din egen læge om en henvisning til Sexologisk Klink.

Under forløbet vurderes det, om du kan få tilladelse til at begynde på behandling med det modsatte køns kønshormoner.

For mand til kvinde vil virkningen primært være en ændring af fedtdepoterne i kvindelig retning – bredere hofter og udvikling af bryster – og styrkelse af hovedhåret.
Kønshormonbehandlingen kan ikke ændre stemmen.
For kvinde til mand vil virkningen primært være øget kropsbehåring, skægvækst og en dybere stemme.

Får du tilladelse til kønshormonbehandling, vil den blive indledt på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Når din kønshormonbehandling er stabil, og der ikke er komplicerende faktorer, kan din vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner varetages på et andet sygehus, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi/obstetrik eller hos din egen læge.
Vedligeholdelsesbehandling varer resten af dit liv.
Du skal kontakte den læge, som du ønsker skal overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Vil denne overtage behandlingen, aftaler denne det med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

4. Real life Experience
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Du skal også gennem en såkaldt “Real life Experience” – det vil sige, at du skal leve fuldtids som det køn, du ønsker at skifte til. Her lægges der vægt på din påklædning og adfærd – det vil sige dit kønsudtryk – og hvor godt du befinder dig i dit ønskede køn.

5. Anden kønsskiftebehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Enhver behandling af transkønnede, som er begrundet i en persons kønsidentitet, betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.

Du har under forløbet mulighed for (men ikke ret til) at få forskellige former for kønsmodificerende behandlinger.
Det kan afhængig af det køn, du fik tildelt ved fødslen f.eks. bestå af:

  • henvisning til audiologopæd (stemmetræning),
  • kirurgi på adamsæble,
  • stemmelæber,
  • epilering (fjernelse af uønsket behåring),
  • paryk som kompensation for manglende hårvækst,
  • fjernelse af bryster,
  • indsættelse af brystimplantater og
  • deponering og nedfrysning af sædceller.

6. Stemmetræning
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om specialundervisning for voksne

Se den særskilte vejledning om mulighederne for stemmetræning (taleundervisning).

7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
[Til indhold] På et tidspunkt er Sexologisk Klink klar til at afgive en erklæring til Sundhedsstyrelsen om deres vurdering af dig. Det sker efter den sidste af en række beslutningskonferencer, som Sexologisk Klink afholder, og hvor du ikke kan deltage.

Hvis du fortsat ønsker kønsskifteoperation, kan du indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen beder om en udtalelse fra Sexologisk Klink.

Udtalelsen fra Sexologisk Klink indeholder en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om dig samt en indstilling om, hvorvidt der efter Sexologisk Klinks vurdering er grundlag for at gå mod dit ønske om kastration med henblik på kønsskifte. Det vil sige, om de støtter dit ønske om kønsskifteoperation eller ej.

Ansøgningen
Selv om du principielt kan indgive ansøgningen når som helst, er det hensigtsmæssigt, at du først indgiver ansøgningen, når Sexologisk Klink har truffet beslutning om, hvorvidt de kan støtte eller ikke støtte dit ønske.

Hvis Sexologisk Klink ikke går mod dit ønske (underforstået, at de støtter dit ønske), så vil Sundhedsstyrelsen som hovedregel give tilladelse til kønsskifteoperationen (kastration med henblik på kønsskifte).

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der ikke har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, nuværende fornavn, det ønskede fornavn og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg ønsker også ændring af mit personnummer.
Mit fornavn ønsker jeg ændret fra [nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn].

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg har fået juridisk kønsskifte.

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

8. Retslægerådet
[Til indhold] Giver erklæringen fra Sexologisk Klink anledning til tvivl, så kan Sundhedsstyrelsen bede Retslægerådet om en udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen.
Hvis udtalelsen fra Retslægerådet støtter dit ønske, træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse og giver dig besked derom.
Støtter Retslægerådet ikke dit ønske, bliver du partshørt, det vil sige, at du får mulighed for at kommentere Retslægerådets udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse og meddeler dig denne.

9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
[Til indhold] Når Sundhedsstyrelsen har givet dig tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation), skal du kontakte Sexologisk Klink, og bede dem om en henvisning til at få foretaget operationen.
Operationen vil blive foretaget på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling.

10. Kønsskifteoperationen
[Til indhold] Du vil få en indkaldelse fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling, hvor du vil få en samtale med lægen, der skal foretage operationen. Du skal besvare en række spørgsmål, der har til formål at sikre, at du rent fysisk kan tåle at gennemgå operationen. Du vil sædvanligvis også få en samtale med en narkoselæge og få taget blodprøver.
Derefter får du en indkaldelse til operationen.
Du skal regne med at være indlagt omkring en uge. Derefter følger en rekonvalcensperiode.

For transmænds vedkommende foregår tildannelse af penis hos Universitetsklinikken i Gent, Belgien.

Der er ikke noget gebyr for ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte, og operationen betales af det offentlige.

11. Ventetidsgaranti
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Ventetidsgaranti)
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønsskifteoperationen, og det vil efter Sundhedsstyrelsens definition sige al kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) af transkønnede, der er begrundet i deres kønsidentitet, er specifikt undtaget fra ventetidsreglerne. Så selv om du har fået en tilladelse, så kan der være lang ventetid, inden du får behandlingen.

12. Efter operationen
[Til indhold] Når kønsskifteoperationen er foretaget, giver afdelingen, der har foretaget operationen, meddelelse derom til Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at CPR-kontoret ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn.
CPR-kontoret sender dig en meddelelse med det nye personnummer.

Har du et fornavn, som kønsligt ikke svarer til dit nye køn, så skal du ansøge om et nyt fornavn, som enten kønsligt svarer til dit nye køn eller er et unisex-navn. Se nærmere under: Fornavneskift [2].

Ønsker du mere detaljeret information, så skal du læse i: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.


13. Fornavneskift
[Til indhold] [Retur til 1] [Retur til 2] Lovgrundlaget:
Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Ifølge navneloven må et fornavn som hovedregel ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
På trods af dette, så har du som transkønnet flere muligheder for at få et fornavn, der svarer til det køn, du identificerer dig som.
Der skal betales gebyr for navneændring.

Ansøgningen
[Retur til 3] [Retur til 6]
  1. Ansøgning om navneskift kan du foretage online via det fællesoffentlige login med NemID.
    Efter login kan du udfylde en digital ansøgningsblanket. Følg vejledningen.
    Ansøgningsblanketten kan også printes til manuel ansøgning. Vejledningen indeholder et indbetalingskort til betaling af gebyr.
  2. Ansøgningen kan også foregå manuelt ved, at du afleverer eller fremsender ansøgningen til personregisterføreren (kordegnekontoret/præsten) i det sogn, hvor du bor. I Sønderjylland til folkeregistret i din kommune.
Transkønnede, der ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen, har følgende muligheder.
  1. Unisex-fornavn
    Ankestyrelsen har en funktion, hvor du kan finde fornavne (unisex-navne), der er godkendt både som pigefornavn og drengefornavn.
    Det også muligt at finde godkendte pigefornavne og godkendte drengefornavne.
    Navnelisterne med søgefunktion hos Ankestyrelsen.
  2. Undtagelse for transseksuelle
    Transseksuelle har mulighed for at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.
    Det kræver en udtalelse fra Sexologisk Klink at bruge denne mulighed.
    Er du i et forløb på Sexologisk Klink, kan du gøre brug af denne mulighed.
    Er du ikke i et forløb på Sexologisk Klink, vil du efter indgivelse af ansøgningen blive indkaldt til et sådant forløb på Sexologisk Klink.
    Denne mulighed kan derfor reelt kun anvendes, hvis du er i et forløb på Sexologisk Klink.
    1. Indgiv en ansøgning som anført i starten under “Ansøgningen” [3].
    2. Sexologisk Klink afgiver en erklæring om, hvorvidt de vurderer, om du er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    3. Giver vurderingen fra Sexologisk Klink giver anledning til tvivl derom, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    4. Ansøgningen bør derfor vedlægges en tilladelse til, at der må indhentes en erklæring fra Sexologisk Klink og en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

      Eksempel på en sådan tilladelse, idet teksterne i [ ] udskiftes med ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

Dato

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] giver hermed tilladelse til, at der i forbindelse med min ansøgning om fornavneskift fra [det nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn] indhentes en erklæring hos Sexologisk Klinik om, hvorvidt jeg er transseksuel eller ganske kan ligestilles hermed, samt at der i tvivlstilfælde indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

[Underskrift]

  1. Fornavn som mellemnavn
    Du kan tages et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.
    En person, der har fået tildelt kvindeligt køn ved fødslen og har fået navnet Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn og komme til at hedde Tina Michael Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Michael Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som T. Michael Jensen.
    Tilsvarende kan person, der har fået tildelt mandligt køn ved fødslen og har fået navnet Ole Jensen få Lene som mellemnavn og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Lene Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som O. Lene Jensen.
  2. Børn og unges fornavneskift
    Det kræver forældremyndighedsindehavernes samtykke for, at et barn kan skifte navn.
    Er barnet fyldt 12 år, kan forældremyndighedsindehaverne ikke ændre barnets navn uden barnets skriftlige og i nogle situationer også mundtlige samtykke over for myndigheden.

    Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebragt på en måde, der er afpasset barnet modenhed og sagens omstændigheder.

    Ansøgning indgives som anført i starten under “Ansøgning”.

  3. Juridisk kønsskifte
    Fornavneskift i forbindelse med juridisk kønsskifte. Se under Juridisk kønsskifte [4].
  4. Efter en kønsskifteoperation
    Har du fået en kønsskifteoperation, underretter afdelingen, der har foretaget operationen Sundhedsstyrelsen derom. Sundhedsstyrelsen underretter CPR-kontoret, der ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt kønskorrekt personnummer.
    Du kan herefter få foretaget fornavneskift til et kønskorrekt fornavn eller et unisex-fornavn.


14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Efter en kønsskifteoperation foretaget i udlandet kan du, hvis du ikke allerede har fået juridisk kønsskifte, inden du fik operationen i udlandet, ansøge om juridisk kønsskifte, når du kommer hjem.
Se nærmere under: Juridisk kønsskifte [5].

Det er en god ting at få en erklæring, der nøje specificerer operationen, fra den opererende læge.


15. Transkønnede børn og unge under 18 år
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, (afsnit “3. Rådgivnings-, udrednings og observationsforløb
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Transkønnede børn og unge har behov for hjælp og støtte fra deres forældre.
Det er ikke muligt at give præcis vejledning for, hvordan forældrene eller de transkønnede børn og unge skal forholde sig.
Denne vejledning er derfor også kun vejledende og alene beregnet til at give forældrene, de transkønnede børn og unge og andre et elementært kendskab til transforhold og give oplysning om, hvordan og hvor, der kan fås hjælp og støtte.

Unge, der er fyldt 15 år, kan ifølge Sundhedslovens § 17 selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal dog jf. § 16 inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det indebærer dog ikke, at de selv kan bestemme, hvilken behandling, de vil have. Det informerede samtykke giver ikke ret til behandling.

Transkønnede børn og unge under 18 år kan ikke få juridisk kønsskifte.

Sexologisk Klink har et særligt tilbud til udredning og behandling af transkønnede børn og unge.
Tilbuddet består af rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.
En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykiatri i teamet skal have det overordnede ansvar for forløbet.

16. Springe ud før pubertetens start
[Til indhold] Der er flere måder at blive opmærksom på et barns kønsatypiske adfærd.
Et barns kønsatypiske adfærd kan være begrundet i transkønnethed, men behøver ikke at være tilfældet.
Små piger vil typisk være iført lyserødt tøj og ofte en kjole. Små drenge typisk i lyseblåt tøj og sædvanligvis bukser.
Børn kommer typisk i dagpleje og i børnehave fra de er helt små og er dermed sammen med andre børn – både drenge og piger.
Små børn lærer hurtigt, at der er forskel på piger og drenge. Det sker i samværet med forældre, søskende og med andre børn.
Det forekommer, at en lille pige i tale og adfærd giver udtryk for at være en dreng, og tilsvarende, at en lille dreng giver udtryk for at være en pige.
Sproget hos f.eks. en treårig er selvfølgelig ikke færdigudviklet, men barnet vil typisk have så stort et ordforråd, at det vil være tydeligt, hvis barnet protesterer mod sit køn.
Vedrørende barnets adfærd, så vil det ofte vise sig gennem protester mod forælderens valg af deres tøj eller legetøj.
Den lille pige vil ikke have lysrødt tøj og kjoler på eller viser stor interesse for drengetøj og er ikke særligt interesseret i typisk pigelegetøj, men mere i drengelegetøj.
Tilsvarende vil den lille dreng ikke have lyseblåt tøj og bukser på eller viser stor interesse for pigetøj og er ikke særligt interesseret i typisk drengelegetøj, men mere i pigelegetøj.

Hvis en sådan kønsatypisk adfærd er vedholdende (altså forekommer igen og igen), så kan det være fordi, at barnet er transkønnet, og så er det vigtigt ikke at ignorere det.
Forældrene bør derfor overveje, hvordan de bedst sikrer, at barnet ikke udsættes for mobning og chikane.

Hvordan hjælper forældrene bedst deres barn?
Primært ved at vise tillid og forståelse over for barnet og ved at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være et transkønnet barn.
  • Det er forståeligt, hvis forældrene er tilbageholdende med at føje det lille barn, men er barnets adfærd vedholdende, er det bedst at gøre det.
    Går det over, altså hvis det kun er en kortere periode, så er der ikke sket nogen skade.
    Er det derimod vedholdende, så gør forældrene deres barn en stor tjeneste ved at føje barnet og støtte det i udlevelsen og etablering af dets kønsidentitet.
  • Vær helt klar over, at hverken barnet eller forældrene er skyld i det, hvis barnets kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Årsagen er ikke endelig klarlagt, men det er alment anerkendt, at det er medfødt.
  • Inddrag personalet i dagplejen, børnehaven og skolen, så disse voksne har kendskab til og får forståelse for barnets situation.
  • Henstil til vuggestue, børnehave og skole, at de respekterer barnets kønsidentitet og påklædningsønsker mv. og til- og omtaler barnet i overensstemmelse hermed.
  • Søg eventuelt professionel hjælp.
    Afhængig af barnets alder kan dette ske til familiens læge, der kan henvise til en børnepsykolog, eller ved konsultation af skolepsykologen.
    Det er også muligt at få en henvisning fra egen læge til Sexologisk Klink.
    Hvad der vælges, afhænger af barnets alder.
  • Deltagelse i sociale netværk og sociale grupper for transbørn og transforældre kan være en god støtte.

Trives barnet som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen, så vil barnet formentlig på et tidspunkt insistere på at få et kønskorrekt fornavn – altså et fornavn, der kønsligt svarer til det køn, som barnet føler sig som.
  • Barnet har mulighed for fornavneskift som beskrevet under: Fornavneskift [6].
    Hvis barnet på et tidspunkt fortryder, så er det muligt at skifte tilbage til det oprindelige fornavn.

17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
[Til indhold] Børn og unge, der er usikre på deres kønsidentitet, og dem, der giver udtryk for at være afklarede om, at de ønsker et kønsskifte, har mulighed for at komme i et udredning- og behandlingsforløb, som foregår på Sexologisk Klink i samarbejde med Børne- og ungdompsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forældrene og barnet skal være særlig opmærksomme, når barnet nærmer sig puberteten.
  • Trives barnet med sin kønsidentitet, så er det på tide, hvis det ikke allerede er sket, at barnet kommer i det udrednings- og behandlingsforløbet.

I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer – det vil sige den kropslige udvikling, som er typisk for henholdsvis piger og drenge.
For piger primært udvikling af bryster og start på menstruation.
For drenge primært udvikling af kropsbehåring og skægvækst, og at stemmen går i overgang og bliver dybere (bliver til en mandestemme).
De fleste transbørn frygter at komme i puberteten, idet de ikke ønsker den kropslige udvikling, som puberteten medfører.

Denne behandling kræver, at barnet (den unge) er i et udrednings- og behandlingsforløb på Sexologisk Klink.

Den pubertetsudsættende hormonbehandling kan udsætte puberteten i to til tre år.
  • Den pubertetsudsættende hormonbehandling er uden bivirkninger, hvis barnet (den unge) fortsat er vedholdende i ønsket om at leve som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen.
  • Hvis barnet (den unge) derimod i denne periode kommer til erkendelsen af, at det ønsker at leve i overensstemmelse med det køn, det fik tildelt ved fødslen, så kan behandlingen indstilles.
    • For piger vil der ikke bivirkninger af behandlingen.
    • For drenge kan behandlingen have den bivirkning, at de ikke når den samme voksenhøjde og får samme muskelmasse, som uden behandlingen.
  • Fælles er, at de ikke kønsmodnes i takt med andre børn (unge) på samme alder.

Når den unge bliver 16 år er det muligt for den unge at komme i behandling med det modsatte køns kønshormoner.
Det vil herunder blive vurderet, om den pubertetsudsættende hormonbehandling skal fortsætte, idet den fortsat kan modvirke udviklingen af de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Kønshormonbehandlingen vil udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge identificerer sig som.

Den unge vil herefter fortsætte i udrednings- og behandlingsforløbet til det fyldte 18 år, hvorefter den unge vil overgå til voksenbehandlingen.

18. Springe ud efter pubertetens start
[Til indhold] Forældre og andre, som er tæt på unge under 18 år vil ofte ikke være klar over, at den unges kønsidentitet ikke svarer til det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Når unge transkønnede springer ud, vil forældre og andre tæt på den unge dog ofte erindre forskellige situationer, som får dem til at tænke på, hvorfor de dog ikke var mere opmærksomme på det, så de kunne støtte deres barn på et tidligere tidspunkt.
Det kan der ikke ændres på, men forældre og andre kan udvise forståelse og støtte den unge, når den unge springer ud – den unge har behov for denne forståelse og støtte.
Selv om forældre og andre ikke har været opmærksomme på det, så har den unge selv været klar over det gennem mange år.

Grundene til, at den unge ikke tidligere har fortalt om sine kønsidentitetsproblemer, kan være mange, men skyldes oftest frygt for omgivelsernes reaktion.

Hvordan hjælper forældrene bedst den unge?
  • Vise den unge tillid og forståelse.
  • Sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være trankønnet.
  • Få via familiens læge en henvisning til Sexologisk Klink, så den unge kan komme i et udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er puberteten kun lige startet, så er det muligt, at den unge kan tilbydes en pubertetsudsættende hormonbehandling – også betegnet som en supprimerende hormonbehandling.
    Virkningen er ikke helt så god, som hvis behandlingen var påbegyndt før pubertetens start.
    Trods dette, så vil behandlingen sikre, at der ikke sker yderligere uønsket kropslig udvikling.


19. X som kønsbetegnelse i pas
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Pasbekendtgørelsen
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Generelt om ansøgning om pas.
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i en kommunes borgerservice. Du kan frit vælge hvilken kommune.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas.
Der skal betales gebyr for udstedelse af pas. Det koster ikke ekstra at få X som kønsbetegnelse i passet.
Der kan opkræves et gebyr for optagelse af fingeraftrykket.

Ansøgningen
Du skal medbringe:
  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys,
  • original dåbs- eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen,
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort, og
  • et vellignende foto.
    Det er hos de fleste kommuner muligt mod betaling at få taget et digitalt pasfoto til brug i passet.
    Fotoet kan også laves hos fotohandlere. Mange fotohandlere tilbyder at sende fotoet digitalt direkte til pasudstederen. Tal med fotohandleren derom.

Det tager 10 til 14 dage, før du får dit nye pas. Passet bliver sendt til den af dig opgivne adresse.

Specielt vedrørende X som kønsbetegnelse i pas
ur skal afgive en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller at den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Erklæringseksempel 1 – begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

Ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

[Underskrift]

Erklæringseksempel 2 – begrundet i juridisk kønsskifte, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, dato for det nye personnummer (juridisk kønsskifte) og underskrift og [ ] slettes.
Sammen med ansøgningen og erklæringen skal der afleveres en kopi af skrivelsen fra CPR-kontoret om tildelingen af nyt personnummer (juridisk kønsskifte).

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v..

Ønsket er begrundet i, at jeg [dato] fik tildelt nyt personnummer (juridisk kønsskifte) efter § 3, stk. 6 i lov om Det Centrale Personregister.

[Underskrift]

B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Notat om behandlingen af Tina Thranesen og videooptagelse af debatten.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
Folketinget havde torsdag den 25. februar 2016 1. behandling af beslutningsforslag B 7 om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling. Ingen havde indvending imod dette.

I bunden af siden kan debatten ses.

Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde indledte med at takke for forslaget. Hun bemærkede, at sundhedsvæsenet krævede en diagnose for at kunne tilbyde en behandling. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at fjerne diagnoserne fra Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen. Hun var imidlertid overordnet positivt stillet over for hensigterne med beslutningsforslag og fandt, at den nuværende placering var krænkende, stigmatiserende og diskriminerende, hvorfor transdiagnoserne ikke hørte hjemme i et psykiatrisk afsnit. Hun udtalte, at der ikke var nogen tvivl om, at det skulle laves om.
Danmark følger WHO’s diagnosefortegnelse (ICD-10), og WHO er ved at revidere sin diagnosefortegnelse, og at transdiagnoserne ville få en ny placering. Danmark bør følge WHO.
Hun kunne ikke støtte hovedformålet – at få fjernet diagnoserne – men ville gerne indgå i drøftelser om, at diagnoserne blev flyttet til et andet eller et nyt afsnit.
Hun omtalte, at Sundhedsudvalget havde afholdt et lukket samråd om forholdene.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, indledte med at oplyse, at der var en fejl i beslutningsforslaget. Hensigten var ikke at fjerne diagnosekoderne, men at få dem flyttet.
Hun spurgte ministeren, om hun kunne garantere, at WHO ville være færdig med en ny diagnosefortegnelse i 2018. Og om ministeren var indstillet på, at Danmark gik forrest ved selv at flytte diagnoserne, hvis WHO’s diagnosefortegnelse blev forsinket.

Ministeren svarede, at det var godt at få rettet fejlen. Hun kunne ikke garantere, at WHO’s diagnose ikke risikerede at blive udskudt, men mente, at der var en god sandsynlighed for, at det ikke skete. Der var overvejelser om at lave en note eller lignende til Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen, der klart tilkendegav, at transdiagnoserne ikke var at betragte som en sygdom eller en lidelse.

Stine Brix (Enhedslisten), der var en af forslagsstillerne, gav udtryk for, at Danmark skulle gå foran og selvstændigt flytte transdiagnoserne. Hun spurgte om ministerens holdning til at fjerne DF651, fetichistisk transvestisme, som ikke blev brugt.

Ministeren udtrykte velvilje om at slette DF651.

Rasmus Nordqvist (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, spurgte, om det ikke var vigtigere at vægte minoritetsgrupper højere end hensynet til international enighed om diagnoser, og at en flytning ikke ville gøre behandlingen dårligere.

Ministeren svarede, at det var vigtigere med sundhedsfaglig korrekt behandling end at slette diagnosekoderne. Diagnosekoderne var et vigtigt arbejdsredskab i sundhedsvæsenet og for internationalt samarbejde.
Hun inviterede til dialog om beslutningsforslaget.

Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne) nævnte, at det var utroligt vigt at holde fokus på transpersoners forhold. Folketinget skal lytte til minoriteter. Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen bygger på WHO’s diagnosefortegnelse, men der er plads til forbedringer. Den nuværende placering af transdiagnoserne var krænkende.
Der blev lavet en vigtig betænkning i 2013 om transseksuelle forhold, som der var fuld enighed om i Sundhedsudalget.
Han mente, at Danmark kunne gå foran, så længe det skete uden at ændre på placeringerne i forhold til WHO, men at en omplacering måtte være mulig. Hvis det var muligt, så skulle diagnosekoderne flyttes til et andet kapitel. Hvis ikke, så måtte der ventes på, at WHO fik færdiggjort deres nye diagnosefortegnelse.
Han foreslog, at LGBT Danmark blev inddraget i drøftelserne.

Jeppe Jakobsen (Dansk Folkeparti) udtrykte glæder over, at WHO var ved at rykke sig mht. diagnosekoderne.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) bragte udredningsforløbet på Sexologisk Klinik ind i debatten ved at spørge, hvad folketingsmedlemmerne ville synes om at få stillet følgende spørgsmål, som blev stillet under udredningen: “Tænker du på dine forældre, når du onanerer?”

Jane Heitmann (Venstre) nævnte, at beslutningsforslag lignende det, der nu var under behandling, var stillet tidligere. Hun delte udgangspunktet i beslutningsforslaget. Diagnoserne skal flyttes. Det er det klare mål. Diagnoserne må ikke virke stigmatiserende. Har derfor sympati for forslaget.
Hun havde noteret sig LGBT Danmarks høringssvar [1a] til beslutningsforslaget og anbefalede, at LGBT Danmark blev inviteret til drøftelser om beslutningsforslaget.
Overordnet ønskede hun dog, at afvente WHO’s nye diagnosefortegnelse, og kunne derfor ikke støtte forslaget.

Stine Brix (Enhedslisten) nævnte, at LGBT Danmark og Amnesty flere gange hade fremført problemet med at diagnoserne er diskriminerende..

May-Britt Kattrup (Liberal Alliance) fandt, at beslutningsforslaget havde et positivt formål. Hun fandt, at både diagnoserne og behandlingen af transkønnede burde ændres. Hun fandt imidlertid beslutningsforslaget uklart.

Lotte Rod (Radikale Venstre) var betænkelig ved, at Danmark skulle gå alene med ændringer af diagnosekoderne. Hun bad om fremskaffelse af, hvordan diagnosekoderne var i Frankrig og Malta.
Hun håbede på en løsning, så diagnosekoderne blev flyttet.

Stine Brix (Enhedslisten) spurgte Lotte Roed, om hun var ved at bakke ud fra tilslutningen som anført i betænkningen fra 2013.

Lotte Rod (Radikale Venstre) svarede, at hun gerne først ville blive klogere, men at hun gerne ville se på muligheden for at flytte diagnosekoderne.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) udtrykte ønske om, at diagnosekoderne blev flyttet. Det var på høje tid, at Danmark gik forrest. Behandlingen af transkønnede måtte dog ikke svække.
Hun henviste til LGBT Danmark høringsskrivelse [1b] om, at diagnosekoderne skulle flyttes til en placering, hvor de ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) fremførte, at det hidtil havde været småt med handling. Den nuværende placering var uværdig og utilsvarende.
Hun sluttede med at oplyse, at de ville lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget.

  1. [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016.

Anmeldelse af Den danske pige (The Danish Girl) – En god film – den 6. februar 20196 af Malene Andreasen.

Vist 0 gange.
Den danske pige

Den danske pige

Af Malene Andreasen
En god film
På grund at mit engagement i sagen for transkønnede, læste jeg uundgåeligt de anmeldelser, der var af filmen “Den danske pige“, før jeg selv så den. Jeg må sige, jeg genkender ikke den kritik, en del har rejst om denne film. Jeg opfatter den som en god film, der bygger frit over historien om Lili Elbe.

Når jeg ser filmen, “Den danske pige“, der er fiktion over nogle historiske personer og deres samtid, vil jeg se den som enhver anden fiktions-film. Indeholder den nogle elementer jeg kan relatere mig til? Her må jeg i dette tilfælde forholde mig til en anden tid end nutiden.
Vi bliver præsenteret for nogle kunstmalere, hvis passion er portrætter og landskaber, men som alle andre kunstnere må de også have en anden indtægt, henholdsvis som illustrator og kulissemaler. De lever i en tid hvor kvinder mildest talt har en meget ringere værdi, ja det har vi jo stadig i dag og vi kan faktisk sætte en procent på det, 16 % (lønforskellen mellem mænd og kvinder).

Der sker noget med personen Einar, da han tager noget tøj på, som ikke tilhører det køn han er født som… det vækker nogle følelser han har inden i. Det gjorde der også for mig, da jeg som 11-12-årig tog min søsters tøj på, når min mor ikke var hjemme.
Vi får at vide, at Einar engang som barn legede med en kammerat og havde noget på, der lignede en kjole. Hans kammerat kyssede ham, fordi han syntes han var så sød.. Da jeg stod foran spejlet, husker jeg også, at jeg syntes det ville være meget bedre, hvis jeg havde langt hår og en kjole på. Jeg følte i 5 års alderens doktorlege, at en revne var meget bedre end en tap – som jeg havde.

Einar viser en stor trang til at udtrykke sig i tøj, der signalerer kvinden (Lili) i ham, til trods for generthed og skam, der skal overvindes med det udtryk han kommer frem til; det kommer indefra.
Behovet for at klæde sig i kvindetøj var stort hos mig, så jeg blev nødt til det, først i skjul og senere åbent; for også mit tilfælde var det en følelse der kom indefra.

Gerda (Einars kone) har det lidt svært med det, for hun kan ikke forstå, hvad der sker. Hun har i starten den opfattelse, at det er en leg.
Det havde min partner også, hun prøvede; men kom aldrig til at forstå, at det var alvor for mig.

Einar går i en transformation – det at acceptere den grundlæggende følelse, at være født anderledes – det er en proces, hvor ens partner også bliver involveret. Det kan være svært at følges ad i den, fordi der er så mange ting, som skal afprøves. Gerda prøver meget ihærdigt at følge med og hun kan det også! et langt stykke af vejen. Min egen partner stod desværre af her.

Einar bevæger sig nu tættere på sin indre kvinde, Lili. Undervejs får hun også bugt med mere af sin generthed og fremstår mere som sig selv. I processen vil Gerda og Lili gerne have hjælp til at forstå, hvad der sker, så det er nærliggende at opsøge en psykiater for at få svar. Dog er det en blindgyde. Ingen af de opsøgte psykiatere forstår det. Dog bruger de den viden de har, men det giver ikke noget svar. Det bliver illustreret i en læges diagnose: Skizofreni.
Lili flygter ud af vinduet, da lægen er på vej med to stærke herrer og en spændetrøje.
Jeg var dog mere bevidst om, at dette med psykiatrisk hjælp var en blindgyde, for jeg har aldrig betragtet mig selv som psykisk syg. Tak til filmen for at illustrere dette, for det er stadig et problem den dag i dag, Vi er ikke fjernet fra listen over psykiske lidelser.(WHO´s liste over sygdomme)

Da Lili hører om en kirurg, der kan lave kvindelige genitalier på hende, vækker det interesse, for det er ikke bare tøjet der gør hende til Lili. Vi ser Lili opfatte sig og socialisere sig som kvinde. Hun opsøger i form af et nært venskab med en homoseksuel, en ligesindet, som en bedre måde at forstå sig selv. Jeg syntes også det bliver illustreret, at Lili ikke skifter personlighed, blot kønsligt udtryk.
Jeg har også samme mening, at det er vigtigt, at samle transkønnede i sociale grupper for accept, forståelse og information. Jeg har brugt LGBT-segmentet som udgangspunkt, idet vi har nogle fælles interesser.

Vi er her i filmen i en tid, hvor større kirurgi i sin helhed er meget farligt. Men Lilis trang til at blive et helt menneske, er større end hendes frygt; hun har modet. Lægerne er dog lidt overmodige i deres kamp for viden. Det ender med at koste Lili livet.
Igennem tiden har jeg draget nytte af andre transkønnedes mod og lægers indhentede viden. I dag er det ikke helt så farligt og smertefuldt at blive kønsskifteopereret, men der findes trods alt en del risici, som jeg valgte at sige ja til for at blive et helt menneske.

I kan læse, at filmens handling har en hel del sammenfald med mine egne oplevelser, men det at være transkønnet er jo meget forskelligt, lige som alle mennesker er forskellige. Jeg syntes det er en fantastisk god film, som formår at beskrive nogle af os transkønnedes.

Det transseksuelle blik – eller om ikke at kunne se skoven for bar træer. Den 6. februar 2016 af Lisa Andersen.

Vist 0 gange. Lisa Andersen
En kritisk kommentar til et socialkonstruktionistisk perspektiv på Lisa Andersen med udgangspunkt i en bacheloropgave præsenteret i Vidensbanken: Case Study: Caspian Drumm, kønnede praksisser og fællesskaber – af Anne Maabjerg Mikkelsen.

Et traditionelt socialpsykologisk syn på hvorledes individet lever sit liv i en social kontekst, fik på et tidspunkt i slutningen af 1900-tallet sin særlige radikale udformning i den såkaldte ’socialkonstruktionisme’ som i mange tilfælde udarter sig til en særegen blindhed over for verdenens mangfoldighed, fordi alting skal ses som en social konstruktion, herunder ikke mindst synet på køn og transseksualitet. Det nævnte bac-studie er et fint eksempel herpå. Det var nok ikke umagen værd at beskæftige sig med dette ud over i eksamenslokalet, men dels er det bragt i Vidensbanken og dels kan man ofte i transkønnede kredse støde på forståelsesformer og – antagelser der har sin rod i dette syn på verdenen og den transkønnede, hvorfor det kunne være på sin plads at pege på nogle åbenbare blinde pletter i dette perspektiv.

Den store præstinde i dette verdenssyn er en amerikansk forsker Judith Butler, som også trækkes ind i denne eksamensopgave. Hendes formuleringer bliver som regel meget håndfast udlagt i stil med den måde Mikkelsen her gør det:

“Judith Butler mener, at kønnet er performativt, med hvilket hun mener følgende: ”… performative in the sense that the essence or identity that they otherwise purport to express are fabrications manufactured and sustained through corporeal signs and other discursive means.” …Butler ønsker med sin teori at gøre op med forståelsen af, at kønnet er essentielt og dermed årsag til vores handlinger. Det er derimod noget, der skabes gennem handlinger – vi gør vores køn. Handlingerne er en gentagen og citeret praksis, hvormed de fremstår som en essens.”

Kønnet er altså ikke noget personen iboende, det er ikke essentielt, men er noget vi skaber i vores sociale kontekst som en slags social praksis. Som eksempel på hvorledes vi skaber vores eget køn analyseres en transperson Caspian, født som pige, men som ifølge forfatteren skaber sit eget køn som dreng/mand:

Caspians profil, fremstår som en drejebog for, hvordan man kan ”blive” mand. Dette verificerer Butlers teori om kønnet som værende performativt. Caspian selv understreger mange gange, hvordan han træner sin krop, … og klæder sig som mand. Udseende, beklædning og herigennem selvfremstilling som mand er central.
For Caspian er der på ingen måde et problem i, at hans kønsorganer tilhører en kvindes krop, da kønnet for ham sidder i handlinger, opførsel og fremstilling frem for i kønsorganet: ”I am a man, and my equipment down there doesn’t change that.”.

Uden at gå ind i analysen af casepersonens liv som sådan, kan man dog helt naivt spørge, hvorfor Caspian dog skal skabe et nyt køn for sig selv? Hvis kønnet er en social konstruktion, så er det jo ikke den nyfødte der selv konstruerer sit eget køn, men at dette sker qua opvæksten, socialiseringen som det hedder, at kønnet ’skabes’ for den enkelte. Men hvis denne kønsidentitet alene er produktet af den sociale påvirkning og en afspejling af hvad barnet og senere den voksne forstår som sit køn i den sociale kontekst, hvorfor pokker er der så ikke overensstemmelse mellem det køn Caspian er blevet socialiseret til og det køn han føler han har? Udsagnet “I am a man” er jo et udtryk for, at den pige-socialisering og sociale konstruktion af Caspians køn som ’pige’ har slået fejl, og at Caspian har en drengs/mands kønsidentitet ’inderst inde’. Med Mikkelsen kunne man sige, at hvis kønnet er en performance som er erhvervet i socialiseringen, hvorfor performer Caspian ikke som pige, når han nu er opdraget hertil? Dette og lignende spørgsmål tages sjældent op indenfor socialkonstruktionismen.

Det er jo svært at se bort fra, at den transkønnede, og især den transseksuelle/transpersonen, netop har sit køn ’med i bagagen’ om jeg så må sige; at der er en medfødt konstitutionel faktor indbygget der styrer personen bort fra det – konstruerede og indsocialiserede – køn og hen mod et køn som er personen iboende.

Var kønnet ikke andet end en social konstruktion, en række handlinger og udtryk som afspejler den forhåndenværende sociale forståelse af kønnet, ville der vel slet ikke eksisterer transpersoner, eftersom vi alle stort set vokser op i en social kontekst der stærkt og ubønhørligt presser personens kønsidentitet i én bestemt retning hen mod det fra fødslen tildelte køn. Men at denne ’indre’ identitet, som også Caspian giver udtryk for, er så stærk, at mange må gå gennem, om jeg så må sige, ild og vand for at realisere sin ydre, samfundsmæssige, identitet i overensstemmelse med sit indre køn, mere end antyder at der er nogle endda stærke drivkræfter på spil. Hvilket ironisk nok klart nok illustreres i opgaven:

Caspian er et eksempel på et individ, der aldrig har følt sig som den pige, han blev født som. Siden tre-årsalderen har han benægtet sit biologiske køn, og han ønskede dengang at hedde Christoffer. .. Han har aldrig været feminin og har altid haft drengevenner. .. Han understreger, hvorledes han siden folkeskolen forsøgte at gøre som drengene: ”I tried to play really tough … and I wore a leather jacket.”. .. Her er der tale om en citation af drenge-adfærden, hvilket ifølge Butler afslører kønnets performative karakter… Hans største ønske er at blive accepteret af samfundet, som den mand, han føler sig som…”

Mikkelsens tolkning, i forlængelse af Butler, at kønnet er socialt, demonstrerer at begge er blinde for den realitet der udspiller sig for øjnene af dem, skoven kan ikke ses for bar træer. Citatet underbygger jo snarere det modsatte: at kønsidentiteten er iboende. Men da man er socialiseret til det modsatte køn, så nødsages transpersonen til at lære at spille en rolle, for at kunne realisere sit egentlige køn i det sociale rum. Kønnet har altså både en indre personlig kerne, kønsidentiteten, og en ydre performativ del for at bruge Butlers ordvalg, der til en given tid afspejler den rådende sociale kønsforståelse. Men i modsætning til Butler og Mikkelsen, er den indre side årsag til den ydre optræden, og derfor er netop det at kunne passere i det offentlige rum, en vigtig bekræftelse af transpersonens kønsidentitet, det indre køn.

Sædvanen tro indenfor denne forståelsesramme bliver der afslutningsvist peget på, at det er samfundets der er skyld i misseren:

”Hans største ønske er at blive accepteret af samfundet, som den mand, han føler sig som og dermed undgå den eksklusion i samfundet, der er forbundet med at blive stemplet ”freak”. Samfundet er struktureret omkring et binært, heteroseksuelt system, der kræver overensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet, og som opererer i to kategorier: Mand og kvinde.”

Men det er ikke bare samfundet der ’kræver overensstemmelse mellem biologisk køn og kønsidentitet’ som forfatteren skriver, det er også den transseksuelles største ønske, som det også fremgår af citaterne af Caspian. Men da det hele ifølge Mikkelsen er en social konstruktion, så er det denne konstruktion der skal laves om (man kan i mellemtiden undre sig over, hvorfor denne konstruktion er blevet som den er, her under hvorfor 95 % af befolkningen i alle lande og til alle tider finder sig godt tilrette med en binær kønsopdeling):

”Hvis kønnet er performativt og en virkning (frem for årsag), da kan vi ikke dømme nogen som værende forkerte eller sande køn, eftersom alt er processuelt. ..kønskategorierne skal åbnes op, og der skal være plads til den kvinde, der ønsker at leve som en mand – dette uden en operation. ” Hvis samfundet blot var mere pluralistisk ville der være plads til alle og den transseksuelle behøvede slet ikke at skulle gå gennem ild og vand for socialt at realisere sit indre køn. Og lidt patroniserende kan Mikkelsen konkludere, at:

”Den transseksuelle forsøger gennem kønsskifteoperationen at skabe en overensstemmelse mellem biologisk og socialt køn, hvilket reproducerer de allerede eksisterende normer. Den transseksuelles valg om kønsskifteoperation underbygger Butlers … tese om en for snæver kønsstruktur, hvilket … Caspian … også eksemplificerer. ”

Men det er faktisk ikke det hverken Caspian eller mange andre transpersoner giver udtryk for, når de så vidt muligt efterstræber en overensstemmelse mellem deres sociale/fysiske fremtræden og deres kønsidentitet. De identificerer sig som kvinde(mand) og ønsker at blive set som sådan i samfundet, præcist som Caspian har givet udtryk for. Derfor er hormoner og evt. operationer for den enkelte, for netop at opleve harmoni mellem krop og sjæl. Det er også derfor hormonerne i sig selv giver denne ’indre ro’ og tilfredsstillelse. Ikke af hensyn til de andre, men af hensyn til sig selv. [1]

Og selv om pluraliteten skulle blive så rummelig at man kan klæde sig og fremtræde som man vil i samfundet uden nogen løfter et øjenbryn, vil transpersonen alligevel søge at udtrykke sig som den person de oplever de er: mand eller kvinde og indgå i de sociale kontekster der er typiske herfor.

PS Transkønnethed er et paraplybegreb der dækker over mange forskellige former, så når der ovenfor er talt om transpersoner/transseksuelle så er dette den undergruppe af transkønnede som oplever, at deres kønsidentitet er inkongruent med deres fysiologiske køn og at dette så vidt muligt skal harmoniseres. Der findes andre former for transkønnede med mere flydende grænser som ikke er behandlet her.

Note
  1. [Retur] For en uddybning se Lisa Andersen: Gennem livets dør. 2014

* * *
Artiklen i pdf-format.

Transkønnethed handler om mere end genitalier. Den 4. februar 2016 af Kristian Lindberg.

Vist 0 gange.
Kristian Lindberg er Berlingskes filmredaktør.
Artiklen bringes med tilladelse fra
Kristian Lindberg og blev oprindeligt bragt
den 4. februar 2016 i Berlingske.

Af Kristian Lindberg den 4. februar 2016.
»Transkønnethed handler om mere end genitalier«

Den biografaktuelle film “Den Danske Pige” hævder at vise sympati for de transkønnede, men ifølge transgender-forskeren Tobias Raun er filmen ikke anderledes end tidligere spillefilm, der beskriver transkvinder udefra – som tragiske skæbner og som en trussel for de ikke-transkønnede. Berlingskes filmredaktør Kristian Lindberg får afprøvet sin opfattelse af køn.

Det er nydelige billeder, der bruges i “Den Danske pige“, den biografaktuelle spillefilm, der handler om den danske landskabsmaler Einar Wegener, bedre kendt som Lili Elbe, som i 1931 blev en af de første transpersoner, der kirurgisk skiftede køn.

Datidens København fremstår som en kultiveret hovedstad med ballet og malerkunst, hvor Einars hustru, Gerda Wegener, får succes med at male sin mand i kvindetøj, det tøj, der i filmen portrætteres som det, der gradvist fører til Einars erkendelse af sin indre, sande natur som kvinde.

Einar optræder mere og mere i rollen som Lili for til slut at få sin kønsskifteoperation, og filmen slutter med en efterskrift, hvor Lili Elbe hyldes som en pionér for verdens transkønnede.

Ifølge den danske kønsforsker fra Roskilde Universitetscenter, Tobias Raun, er “Den Danske Pige” dog ikke et pionérarbejde, hvad angår en større forståelse for transkønnede. Tværtimod er filmen i hans øjne endnu et nedslående eksempel på, hvor svært mainstreamkulturen har det med at lave portrætter af transkønnede, der ikke blot skal bekræfte majoritetens fordomme.

Som filmanmelder har jeg indimellem overvejet, hvordan kønslige minoriteter selv forholder sig til såvel negative og som positive fremstillinger i Hollywood-film, og ifølge Tobias Raun er det snarere reglen end undtagelsen, at spillefilm om transkønnede går galt i byen, når de prøver at være mest fordomsfri.

Transkønnede som en andethed
Hvorfor er der så mange film om transkønnede – Google lister 70 spillefilm og 60 Tv-serier, der helt eller delvist handler om transkønnede?

Transkønnede er for mange en grænsefigur, der både fascinerer og skræmmer. Der er en lang tradition indenfor film for at skildre identitetstransformationer af forskellig art, og her virker kønstransition for mange som den ultimate forandring.

Men samtidig portrætteres den transkønnede ofte sådan, at man bekræfter, at kønnet netop ikke helt står til at forandre. Det anderledes – og ikke mindst det visuelt anderledes – er også noget, film dyrker, og her bliver de transkønnede ofte en form for andethed.”

Hvilken fejl laver Hollywood altid i film om transkønnede personer?

“Fejl er måske et drastisk ord, men skal man sammenfatte de mange, meget forskellige film, så er det mest påfaldende, at den person som publikum skal identificere sig med, aldrig er den transkønnede person.

»Men i »Transamerica« griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende,« siger Tobias Raun.Foto: Fra »Transamerica«

»Men i »Transamerica« griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende,« siger Tobias Raun. Foto: Fra »Transamerica«

Samtidig er der en meget skæv fordeling af transkønnede i spillefilm. Der er stort set altid tale om transkvinder (personer, der er født mænd, men som identificerer sig som kvinder, red.), hvilket formentlig skyldes, at transitionen fra mand til kvinde er mere krævende og mere spektakulær. Transkvinder er således ofte nødsaget til at tage hormoner i årevis og få forskellige kirurgiske indgreb (ex. ansigt, bryster, genitalier) for at blive fuld genkendelig som kvinde.

Desuden gør kvindetøj, smykker og make-up sig bare bedre filmisk som del af en transformationsproces. Og transitionen, altså rejsen fra det ene køn til det andet, er altid det, der dvæles ved, når transkønnede optræder i film. Transkønnede på film er sjældent nogen, der bare hviler i sig selv og deres kønslige udtryk. De portrætteres ofte i smerte – og på en kønsrejse.”

Portrætteres udefra
The Crying Game” (1992), “Transamerica” (2005) og “Den Danske Pige” (2015) – tre film, der i hvert sit årti skildrer transkønnede karakterer. Ser du en udvikling i de tre film, hvad angår den skildring?

The Crying Game rummer for så vidt et sympatiserende portræt af transkvinden, Dil, men det er ikke desto mindre en film, der følger en tvivlsom filmtradition med at skildre transkønnede som “fordækte”.

Da vi ser transkvindens mandlige genitalier, er det konstrueret som en afsløringsscene. Denne scene er central for hele filmens handling, og der ledes op til den som en chokscene, og dermed understreges skildringen af den transkønnede som en “ulv i fåreklæder”.

Det var en scene, man snakkede meget om i 1990erne…

“Ja, det skyldtes, at de fleste blev overrasket og chokeret på samme måde som filmens hovedperson. Men filmen skal have ros for at vise en transperson, der tilsyneladende ikke vil lave om på sig selv. Hvor det ikke handler om de operationer, hun vil have. Men også her ser vi kun den transkønnede udefra, gennem hovedpersonen blik.”

Det er på tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transkønnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det »The Crying Game« fra 1992.Foto: Fra filmen.

Det er på tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transkønnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det »The Crying Game« fra 1992. Foto: Fra filmen.

Hvordan er blikket på transkvinden i “Den Danske Pige” i forhold til i “The Crying Game“?

“Det er slående, at selv om “Den Danske Pige” giver sig ud for at handle om transkvinden Lili Elbe, så er det reelt hendes hustru Gerda Wegener, som publikum skal identificere sig med.

I begge film er det en anden, der betragter transkvinden udefra. Forskellen er, at “Den Danske Pige” handler om Lili Elbes kamp for at skifte køn, og hendes hustrus kvaler med at acceptere det skifte, mens kampen i “The Crying Game” udelukkende udspiller sig inde i IRA-manden, der skal finde ud af, om han fortsat kan have en relation til transkvinden.

Det spørgsmål afklares delvist, da de fortsætter med at have en relation til hinanden, hvorimod Lilis transition i “The Danish Girl” fremstilles som en trussel, og som noget, der ødelægger ægteskabet.”

Overhovedet ikke solidarisk
Den Danske Pige” ligner stedvist næsten en horrorfilm. Hver gang Einar nærmer sig sin kvindelige identitet ved for eksempel at tage en damesko på, hører man ildevarslende gyserfilmsvioliner…?

“Ja, og det skyldes netop, at det er Lilis hustru Gerda Wegeners blik, filmen adopterer, men i forhold til virkelighedens Gerda på en meget forsimplet måde. Virkelighedens Gerda Wegener lavede utallige malerier og tegninger af lesbiske og kønsambivalente par, og ikke mindst mange malerier af Lili Elbe, der afslører et udsyn og et blik for kønslige og seksuelle tvetydigheder.

Filmen kunne have udforsket dette komplekse forhold mellem maleren Gerda og modellen Lili meget mere, og de lesbiske antydninger som deres relation med al sandsynlighed også har haft.

Men i stedet vælger filmen ensporet at skildre Gerdas rene gru ved, at Lili optræder mere og mere som kvinde. Vi får en entydig fortælling om tabet af en mand, men i forhold til den historiske virkelighed er det tvivlsomt, om Gerda kun har været til mænd og om deres relation har været entydigt heteroseksuel.”

Så når filmen postulerer at være solidarisk med transkønnede, og at den skulle skildre Einar/Lili som en pionér for transkønnede, er det en hul påstand?

“Den er overhovedet ikke solidarisk, nej. I det hele taget repræsenterer de tre film, der over tredive år præsenterer tre forskellige billeder af transkvinder, slet ikke nogen udvikling mod et mere nuanceret billede. I alle tre tilfælde er den transkønnede noget, der holdes ud i strakt arm foran det “normale” publikums blik.

I tilfældet “Transamerica” er der i en henseende dog sket en form for udvikling. Tidligere var transkvinder hyppigt et komisk element i film, hvor man typisk brugte meget store mænd i kvindetøj, som for eksempel i “Hotel New Hampshire”. Men i “Transamerica” griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende. Man griner af Brees forstokkede forældre, og har sympati for hende.

Til gengæld er Bree en helt afseksualiseret karakter, og det aseksuelle bliver et greb, der skal forhindre, at vi som publikum skal føle os ukomfortable ved hendes seksuelle udstråling og ageren. Vi bliver dermed ikke sat i en situation, hvor vi skal forhandle med os selv om det begær, som en mere seksualiseret karakter kunne have vakt.”

Der dvæles ved operationen

Transamerica” har vel det til fælles med “Den Danske Pige“, at det er en meget lidelsesfuld transition for hovedkarakteren?

“Ja, og i det hele taget er fokus i begge film uddelukkende på transitionen, altså rejsen fra det ene til det andet køn, hvor endemålet er kønsskifteoperationen. Det er det, der dvæles ved, som om operationer er alt, hvad transkønnethed handler om. Generelt er der uforholdsmæssigt mange genitalier med i film om transkønnede.

Vi skal altid se pikken i film, der handler om transkvinder, hvilket kun for ganske nylig er ved at blive mere almindeligt i film om ikke-transkønnede, som i “Shame”. Men transkønnethed handler om mere end genitalier. Der er mange flere og meget mere komplekse problemstillinger forbundet med at blive genkendelig som mand/kvinde.

»Den Danske Pige« handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe.Foto: Fra filmen.

»Den Danske Pige« handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe. Foto: Fra filmen.

Der er også store dele af en transpersons liv, der handler om bare at leve et almindeligt liv men på nogle lidt andre præmisser end mange andre – og hvordan det er muligt i en verden, hvor transkønnethed fortsat er mærkeligt og uforståeligt for mange.”

Jeg kommer til at tænke på de ganske mange film fra tidligere tider, hvor homoseksuelle altid skildres som så ulykkelige, at de ender med at begå selvmord.

Den Danske Pige” skyder sig lige præcis ind i den sørgelige Hollywood-tradition. Selvfølgelig døde Lili Elbe også i virkeligheden, men da det nu engang er film, vi snakker om, kunne man have skåret den del af historien på 100 andre måder end den dybt tragiske. Man kunne have lavet en film, der betonede det frirum, som Lili Elbe opnår i kunstens rum som kvindelig model for Gerda, men i stedet er hele filmen en rejse ind i et mørkt sted, hvor døden venter,” siger Tobias Raun.

Publikum undervurderes

Men er det ikke ganske forventeligt, at Hollywoods film fokuserer på de transkønnedes kampe og konflikter, snarere end bruge de transkønnedes eget blik for så at sige at normalisere deres tilstand? For gør man det sidste, fjerner man også dramaet i historien?

“Ja, det er netop det argument som altid bruges, når Hollywood vil forklare, hvorfor man igen gør, som man altid har gjort. Men se så på de nye TV-serier, der indeholder stærke transkønnede karakterer, såsom “Transparent” og “Orange Is The New Black”.

Sidstnævnte serie om et kvindefængsel er en af de første TV-serier, der rent faktisk bruger en virkelig transkvinde til at spille en transkvinde, nemlig den Emmy-nominerede Laverne Cox.

Og kvinderne er netop ikke skildret på majoritetens præmisser som “lækre lesbiske“, der skal tilfredsstille et heteroseksuelt mandligt blik – de er i alle størrelser og former, og der er flere meget maskuline kvinder. Den serie har fået enorm omtale og stor seerudbredelse.”

Så en autentisk fremstilling af transkønnede behøver ikke stå i vejen for mainstream-udbredelse?

“Nej. Man undervurderer, hvad publikum vil have – som i “Den Danske Pige” trods alle dens gode intentioner. De mange seere til “Orange Is The New Black” tyder på, at folk er interesserede i at få nogle nye synsvinkler ind.”

»Den Danske Pige« havde premiere i danske biografer i går.

Da Lili blev en rigtig kvinde: Den sande historie bag “The Danish Girl”.

Vist 0 gange.
Da Lili blev en rigtig kvinde: Den sande historie bag "The Danish Girl".

Da Lili blev en rigtig kvinde: Den sande historie bag “The Danish Girl”.

Titel Da Lili blev en rigtig kvinde
Den sande historie
bag “The Danish Girl
Selskab Danmarks Radio
Webdokredaktør Hans Christian Kromann
Tekst og video Rikke Østergård og
Heidi Skibsted
Vist 4. februar 2016
Spilletid 5 videoindslag på:
1 minut 13 sekunder,
3 minutter 27 sekunder,
3 minutter 10 sekunder,
3 minutter 40 sekunder
og 3 minutter og 26 sekunder
Sprog Dansk og engelsk
med danske undertekster

Danmarks Radio har lavet et dokumentarportræt med informative tekster om Lili Elbe suppleret med videooptagelser fra de steder i København, Berlin, Paris og Dresden, hvor Lili Elbe færdedes, og afsluttende med optagelser fra udstillingen på Arken om ægtefællen, Gerda Wegener.
I videooptagelserne er der intereview med forskellige personer om Lili Elbe.

* * *
Artiklen med videooptagelserne hos Danmarks Radio.

Kønsskiftetilladelse meddeldt af Sundhedsstyrelsen til Linda Thor Pedersen den 29. januar 2016.

Vist 0 gange. Linda Thor Pedersen fik den 29. januar 2016 af Sundhedsstyrelsen tilladelse til kastration med benblik på kønsskifte fra mand til kvinde.

Skrivelsen gengives herunder.

Sundhedsstyrelsen

29. januar 2016.

Linda Thor Pedersen.

Tilladelse til kønsskifte

Sundhedsstyrelsen har nu på baggrund af erklæring af 8. december fra Sexologisk Klinik behandlet din ansøgning om tilladelse til kastration med benblik på kønsskifte fra mand til kvinde.

Sundhedsstyrelsen giver dig herved tilladelse til kastration som led i kønsskifte efter Sundhedsloven § 116, stk. 1, jf. § 115, stk. 1.

Indgrebet foretages på Rigshospitalet, og du bedes henvende dig til Sexologisk Klinik for at få en henvisning til indlæggelse.

Sexologisk Klinik modtager kopi af dette brev.

Hvis du ønsker at få erklæringen fra Sexologisk Klinik, kan du rette henvendelse herom til Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

(Underskriften er udeladt i denne gengivelse).

* * *
Tilladelsen i pdf-format.

Judge & Jury: Når institutionen undersøger sig selv. Tobias Raun den 16. december 2015.

Vist 0 gange.
Tobias Raun

Tobias Raun

Tobias Raun, født 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og visuel kultur studier fra Aarhus Universitet, hvor han også har undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige transformationer i reality tv og transkønnedes video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og transteori med henblik på at undersøge “trans-” i dets mange konfigurationer og betydninger.
Tobias Raun er adjunkt på Kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen er den 13. december 2015 også bragt i
peculiar.dk

Tobias Raun den 16. december 2015.
Jeg fik i går en henvendelse fra journalist, der gerne ville have mig til at kommentere på to nye forskningsartikler omhandlende danske transkønnede. Dette blev anledningen til, at jeg satte mig ned og læste de udgivelser, der er kommet ud af forskningsprojektet ”Transseksualitet. En psykologisk/psykiatrisk beskrivelse samt efterundersøgelse”, der har forløbet fra 1. Januar 2010 til 1. December 2015.

Forskningen forestås af henholdsvis den tidligere leder af Sexologisk Klinik Ellids Kristensen og den nuværende leder Annamaria Giraldi samt psykolog på klinikken Rikke Kildevæld Simonsen. Derudover er Gert Martin Hald også forsker på projektet , udover at være vores alle sammens “Gift ved første blik”-psykolog, er han også den eneste, der ikke samtidig er ansat som fungerende psykolog/psykiater på Sexologisk Klinik.

Forskningsprojektets formålForskningsprojektets formål, der beskrives på hjemmesiden for regionens psykiatri, lyder således: ”At beskrive gruppen af kønsskifteopererede transseksuelle pt fra 1978-2008, samt deres tilfredshed efter kønsskifte”.

Forskningen er baseret på gennemgang af alle journaler, udtræk fra Sundhedsstyrelsens registre og lægemiddelregistret. Derudover har projektet udført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på livskvalitet og generel tilfredshed med kastration, og kosmetisk kirurgi.

Det er der kommet to artikler ud af: ”Long-term follow-up of individuals undergoing sex reassignment surgery: Psychiatric morbidity and mortality”, som er udgivet i Sexual Medicine (Simonsen et al. 2015) og “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism”, som er udgivet i Nordic Journal of Psychiatry (Simonsen et al. 2014). Begge artikler indskriver sig således i en medicinsk og psykiatrisk forskningstradition, som længe havde patent på at producere viden om transkønnede – og hvis fokus ofte eksklusivt har været på diagnose, klassifikation og behandling.

Begge artikler peger på, at forskningen i transkønnethed inden for en dansk kontekst er sparsom, tenderende til ikke eksisterende. Der er således kun et andet studie, nemlig T. H. Sørensens fra 1981.

Denne mangel kan jeg kun bekræfte, og derfor er det vigtigt at få igangsat så meget og mangeartet forskning som muligt. Jeg kan også kun hilse velkommen, at artiklen “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism” erklærede formål er at få en større forståelse for transkønnede i forhold til socio-demografiske variabler som alder, seksuel orientering, ægteskab, forældreskab, skole, uddannelse og beskæftigelse.

At indsamle denne viden er for at kunne udvikle ”appropriate and effective treatment and intervention strategies for this group” (Simonsen et al. 2014: 109). Altså er det erklærede formål prisværdigt: at skaffe sig mere viden for at kunne forbedre behandlingsprocedurerne.

Men spørgsmålet er, om artiklen leverer tilstrækkelig viden om netop disse sociodemografiske variabler til reelt at kunne indrette behandlingen efter dem. Derudover glimrer Sexologisk Kliniks kriterier og procedurer for evaluering og behandling ved sit fravær. Klinikkens kriterier og procedurer er således the dark passenger eller the ghost in the machine, som aldrig direkte adresseres. Mere om det senere.

Transkønnet = psykisk syg
Men lad mig starte med artiklen ”Long-term follow-up of individuals undergoing sex reassignment surgery: Psychiatric morbidity and mortality”, der undersøger 98 procent af de transkønnede (dvs. 104 personer), som fra 1978 til 2010 gennem Sexologisk Klinik har gennemgået en omfattende evaluering. De er alle blevet godkendt til kønskorrigerende indgreb og har fået dem foretaget.<
Artiklen fokuserer på hvor mange af disse transkønnede, der havde psykiske sygdomme før og efter, de påbegyndte behandlingen. Hovedkonklusionen er, at der er en høj prævalens af psykiske sygdomme blandt transkønnede, både før (27,9 %) og efter (22,1 %) – dog med et lille fald efter kønskorrigerende indgreb (Simonsen et al. 2015: 5). Hovedparten af psykiske sygdomme udgøres her af angst, depression og neuroser (ibid.: 5). Det konkluderes også, at transmænd overordnet set har flere psykiatriske diagnoser end transkvinder (ibid.: 6).

Artiklen synes således at geninstallere forestillingen om, at transkønnede er psykisk syge. Her er det måske ikke transkønnethed i sig selv, der udpeges som en psykisk sygdom, men ikke desto mindre bliver transkønnethed og psykisk sygdom to nært forbundne størrelser.

Der diskuteres imidlertid på intet tidspunkt i artiklen, hvorfor transkønnede har en forholdsvis høj prævalens af psykiske problemer. Dermed forbliver psykisk sygdom en individualiseret størrelse, som sat på spidsen formodes at ligge i den transkønnedes DNA.

At konkludere noget sådan, uden at tage højde for eventuelle medvirkende faktorer og årsager, reproducerer i forskudt form den velkendte forestilling om transkønnethed som en anormal psykologi og en mental forstyrrelse.

Men det kræver ikke mere end et hurtigt tjek på nettet i eksempelvis statistikken over sundhed og sygdom i Danmark fra 1987-2010 for at se, at dårligt mentalt helbred er større blandt folk med forskellige former for socio-økonomiske problemer (Christensen et al. 2012: 49). Den større prævalens af psykiske sygdomme blandt transkønnede er måske ikke så mærkeligt taget i betragtning, at mange oplever massiv social og kulturel eksklusion og diskrimination (FRA 2010, FRA 2014, Amnesty 2014a).

Seksualitet som et springende punkt
At transkønnede er en diskrimineret gruppe, peger artiklen “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism” også på, om end utilsigtet. Det fremgår således af talene for gennemsnitlige ventetider, at systemet selv udøver en væsentlig diskrimination, uden at dette dog benævnes som sådan. Mere om det senere. Derudover er undersøgelsen i sig selv et eksempel på, hvordan transpersoners egne stemmer, erfaringer, ønsker og fortolkninger af egne identiteter ignoreret. Det sker fx når der i forhold til seksualitet konkluderes, at transmænd oftere lever i et stabilt forhold med en såkaldt ”same-sex” partner, og udtrykker en seksuel tiltrækning til ”same assigned sex” end transkvinder (Simonsen et al. 2014: 110). Denne rapporterede tiltrækning er steget for både transmænd og transkvinders vedkommende, når de når til godkendelse af kønskorrigerende indgreb (ibid.:113).

Jeg studser her over flere ting, men først og fremmest over begrebet ”same-sex” partner, der står ukommenteret . At transmænd overvejende har en ”same-sex” partner antyder, at de er i forhold med en af samme køn, ergo at de lever i et homoseksuelt forhold. Og omvendt, at transkvinder overvejende er sammen med folk af et andet køn, i et heteroseksuelt forhold. Men det statsligt tilskrevne køn er ikke på nogen måde nødvendigvis dækkende for, hvordan den kønslige og seksuelle relation er parterne imellem.

Ergo, produceres der ikke dybere viden om transkønnedes seksuelle orientering, som ellers er et erklæret formål, da noget sådant ville kræve, at de transkønnedes egne definitioner og erfaringer blev inkluderet. Artiklen giver således ikke et bredere indblik i transkønnedes seksuelle orienteringer, hvilket ellers kunne være anvendeligt i forhold til at kunne udøve støttende og anerkendende vejledning.

Denne omstændighed omtales dog ikke i artiklen, men der nævnes i en bisætning, at stigningen i tiltrækningen af samkønnede kan indikere et forsøg på at levere socialt accepterede svar (ibid.: 113). Transkønnede har dog længe givet udtryk for, at netop seksuel orientering virker til at være et springende punkt i forhold til, hvorvidt Sexologisk Klinik godkender en til kønskorrigerende indgreb eller ej.

Transkønnede har således i forløbet på Sexologisk Klinik skulle fortælle om ”deres seksuelle adfærd (om de var ‘seksuelt udfarende’ eller ‘passivt modtagende’) og om den seksuelle adfærd var typisk for det køn, som de mente, var det rigtige” (Amnesty 2014b).

Man kan således stærkt betvivle validiteten af forskningsresultaterne omkring transkønnedes seksuelle orientering, idet man undersøger noget, som man selv som institution har opmuntret til. Vi har altså at gøre med en institution som på én gang agerer dommer/gatekeeper og objektiv forsker, hvilket der er et fundamentalt validitets- og forskningsetisk problem med.

At forsvare og legitimere sig som institution
Generelt er det vanskeligt at læse disse to artikler uden at have den massive kritik af Sexologisk Klinik in mente, som både er kommet fra de transkønnede selv men også fra rettighedsorganisationer såsom Amnesty International.

Mest opsummerende er Amnestys rapport ”The State Decides who I am. Lack of legal gender recognition for transgender people in Europe” fra 2014. Rapporten kritiserer blandt andet kravet om, at den transkønnede skal tildeles en psykiatrisk diagnose før medicinsk behandling kan påbegyndes. Selve behandlingsprocedurerne på Sexologisk Klinik kritiseres for at være uigennemsigtige, langvarige, umyndiggørende og baseret på et forældet og stereotypt kønssyn. Denne rapport nævnes ikke i nogen af de to artikler.

Artiklen “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism” berører som nævnt spørgsmålet om lange ventetider og stadfæster (for første gang sort på hvidt), at den gennemsnitlige tidsramme fra henvisning til godkendelse af kønskorrigerende indgrebSexologisk Klinik er 8,1 år for transkvinders vedkommende og 5,9 år for transmænds vedkommende. Dette er gældende for tidsperioden 1978-2008 (Simonsen et al. 2014: 112). Forfatterne anfører, at dette er i strid med internationale anbefalinger, men forsikrer at dette ikke reflekterer den nuværende praksis på klinikken (ibid.: 115).

Derudover gives der udtryk for, at transkvinder måske i særlig grad har været underlagt restriktive krav for godkendelse, hvorfor det anbefales, at disse lempes, ikke mindst for at undgå, at de opsøger og får hormoner på egen hånd uden for Sexologisk Klinik (ibid.: 115).

Her bliver det eksplicit, at artiklen er skrevet af systemets egne repræsentanter, som på den ene side er pressede til at anerkende kritikken af de lange ventetider, men som på den anden side også forsøger at legitimere og fastholde sin egen eksistensberettigelse ved både at bekræfte og opfordre til en ændret praksis a’la ’sådan gør vi ikke mere’ og ’det må ændres’.

Men disse fortidige såvel som nuværende behandlingspraksisser og procedurer udfoldes eller diskuteres dog aldrig nærmere, hvilket virker mærkværdigt taget i betragtning, at det erklærede mål netop er at få ny viden for at kunne forbedre disse. At disse behandlingspraksisser og procedurer glimrer ved deres fravær er også med til at underspille, hvorledes Sexologisk Klinik selv er indskrevet i og medproducent af den viden om transkønnede, som forskningen foregiver objektivt at belyse.

Det er således interessant, at den ene artikel stadfæster, at transkønnede i gennemsnit har skulle vente i 6-8 år, før de fik godkendt kønskorrigerende indgreb, mens den anden peger på en høj frekvens af psykiske sygdomme blandt transkønnede både før og efter disse indgreb. En eventuel sammenhæng omtales aldrig, men det synes nærliggende at spørge til, om ikke månedlige samtaler i 8 år, der hver gang føles som at være til ”en mundtlig eksamen” (Amnesty 2014b), og hvor man holdes hen i uvished omkring tidshorisonten og kriterierne for en eventuel godkendelse, pålægger den enkelte et sådant følelsesmæssigt pres, at der kan komme psykiske følgesygdomme som effekt af selve forløbet.

I begge artikler problematiseres det, at transkønnedes opsøger hormoner på egen hånd uden for Sexologisk Klinik. Dette dæmoniseres som en farlig forteelse, upåagtet at flere af de gynækologer, der har forsynet transkønnede med hormoner, har omfattende og årelange erfaringer hermed. Man kan dermed spørge, om ikke artiklerne i høj grad også er et partindlæg, der skal sikre, at Sexologisk Klinik fortsat har monopol på behandlingen af transkønnede?

Transområdet beskrives af Sundhedsstyrelsen som et højt specialiseret område, hvilket har været begrundelsen for, at styrelsen i de senere år har indskærpet, at det kun er Sexologisk Klinik, der må udrede transpersoner.

Dermed er transkønnede endnu mere afhængige af Sexologisk Klinik end tidligere, da alternative muligheder er lukket ned og derudover er ventetiderne for bare en indledende udredningssamtale steget fra to til ni måneder (Amnesty 2015).

Med disse artikler fremviser Sexologisk Klinik, at institutionen bedriver forskning i transkønnethed, hvilket både tilbageviser den kritik, der har været af, at institutionen netop ikke havde lavet noget nævneværdig forskning på området siden 1981, og samtidig bliver det en legitimering af, at Sundhedsstyrelsen vedbliver at tildele Sexologisk Klinik en magtfuld position på transområdet.

Nu er jeg skolet for meget i feministisk teori til at tro på, at forskning kan være helt neutral og uafhængig af egen situerethed, men man kan spørge, om ikke det er problematisk, at forskerne har så stærke aktier i at legitimere egen position? I hvert fald når samme legitimation går gennem en påstand om objektivitet og uafhængighed.

Er det ikke forskningsetisk problematisk, at den eneste omfattende forskning i danske transkønnedes sociodemografi udøves af folk fra den institution, som har fået massiv kritik for at være uforstående over for netop transkønnedes livserfaringer, selvopfattelser og behov? Og er det ikke forskningsmetodisk problematisk, at forskningen bedrives af folk, som i høj grad har bidraget til at producere de udsagn og subjektspositioner, som de undersøger?

Litteratur

Kvinde maler kvinde. Om Arkens Gerda Wegener-udstillingen. Merle Baeré den 17. november 2015.

Vist 0 gange. Af Merle Baeré.
En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.

Maleriet En Sommerdag fra 1927 kan for tiden ses på Arken.
Foto Morten Pors.

ATLAS inviterede LGBT Danmarks transpolitiske talsperson med på Arken til en snak om den nye Gerda Wegener udstilling. En udstilling der går på tværs af køn og har en af verdens første transkønnede, som blev opereret, i hovedrollen som muse.

En kvinde ligger henslængt over en rokokoinspireret lænestol med rødt og grønt betræk. I højre hånd bærer hun en vifte, fødderne er dækket af et par højhælede sko. Ellers er hun nøgen. Kvinden. Mens hun vender ryggen til beskueren.

»Det er også derfor, jeg ikke har noget spejl på mit badeværelse. Så ser jeg ikke det. Der er en del af min krop, jeg ikke kigger på,« siger Linda Thor Pedersen da hun ser Gerda Wegeners billede Sommervarmen fra 1924.

Linda Thor Pedersen er transkønnet og transpolitisk talsperson for LGBT Danmark. Maleriet hun kigger på, forestiller Lili Elbe, som var verdens første transkønnede, der fik foretaget en kønsskifteoperation.
En kvinde der i øjeblikket kan opleves som muse og ægtefælde til kunstneren Gerda Wegener på Arken.

»Jeg kan forestille mig, det er noget, Lili gerne ville have, fordi det her billede er malet, før hun blev opereret, og der er noget foran, hun ikke har ønsket at udstille. Heller ikke en gang overfor Gerda, selvom Gerda formentlig har set det. Der er en del af Lili, der ikke bryder sig om den del af hendes krop – af hende,« tilføjer Linda
Thor Pedersen
, mens hun fortsat betragter maleriet.

Lili Elbe, som i sin mandlige form hed Einar Wegener, giftede sig med Gerda Wegener i 1904. Gerda var biseksuel og Lili transkønnet – en kombination der ikke blev set på med forstående øjne i Danmark i starten af 1900-tallet. Derfor flyttede parret til det mere frigjorte Paris i 1920, hvor Gerda blev elsket af franskmændene for sin kunst i den genkendelige art deco stil.

Der er ingen kunstmuseer i Danmark, der ejer Gerda Wegeners værker. Arken bliver dermed de første herhjemme til at udstille dem og vække kunstneren til live efter hendes død i 1940. Kurator Andrea Karberg Rygg kalder derfor selv udstillingen »en hyldest til tolerance og frihed.« Hun mener, at værkerne har fået en fornyet aktualitet i en tid, hvor den binære kønsopfattelse er til debat.

Et kvindeligt blik
Linda Thor Pedersen stopper op ved en af de pastelfarvede vægge, der udgør bagtæppet til Gerda Wegeners værker. Væggen, hendes øjne hviler på, er fyldt med tekst til højre og har et stort, grynet sort-hvid fotografi til venstre.

»Det første jeg tænker, det er ”transkvinde”, hvorfor ikke bare ”kvinde”? Men det er jo fordi, hun er kendt som trans. Men i virkeligheden så er det jo en kvinde. Jeg gad godt læse en indledning, hvor man starter med at kalde hende kvinde, og så kan man senere i teksten komme ind på, at hun er transkønnet. For det, der er epokegørende er jo, at en kvinde maler kvinder. Så den indledning havde jeg foretrukket,« siger hun konstaterende, så snart hun har læst teksten færdig.

Gerda Wegener var revolutionerende i den forstand, at hun som kvinde malede andre kvinder. I starten af 1900-tallet havde det mandlige køn domineret med malerpenslen i hånden, mens kvinderne var placeret som stilsiddende objekter. Men i Gerda Wegeners værker blev kvinderne gjort til medskabere. Andrea Karberg Rygg kalder hende for »en medsøster« til dem, hun malede. Det var også i særdeleshed tilfældet med Lili Elbe, som udover at være hendes ægtefælle også var hendes yndlingsmotiv.

»Gerda har forstået Lili, det har hun,« siger Linda Thor Pedersen, da vi går videre til endnu et portræt af Gerda Wegener. Hun pointerer Lilis relativt store bagdel, som er malet tydeligt frem i de fleste portrætter af hende.

»Mig bekendt fik Lili Elbe ikke hormonbehandling, og derfor har hun ikke kunnet udvikle de her former selv. Så jeg tror, Gerda Wegener har malet dem. Det er sådan Lili ser sig selv, og hun vil have Lilis opfattelse af sig selv frem i billederne.«

Linda Thor Pedersen tager sig til hofterne og fortsætter, »det er også en af de ting, der fylder rigtig meget hos os transkvinder. Nu har jeg været på hormoner i to år, og jeg kan godt mærke det, altså der er virkelig kommet noget.« Hun kigger ned på sine to hænder, der solidt er plantet på begge sider af hofterne og viser mig, at de tydeligt troner frem under kjolen.

»Det var ellers en af de ting, jeg var bekymret for ikke skulle komme,« afslutter hun.

I midten af det pastelfarvede rum hænger et stort maleri i en rektangulær form. Det er malet i 1927 og bærer titlen En sommerdag. Gerda Wegener har valgt at male Einar Wegener og Lili Elbe ind i et og samme billede, selvom de i virkeligheden er den samme person. Det minder om en leg med masker, som Andrea Karberg Rygg også understreger, og viser samtidig at Gerda Wegener var langt forud for sin tid i forhold til at performe køn.

»Det her, synes jeg, er ganske sjovt. Det er jo lidt som at sætte et før- og efterbillede ind sammen. Det har nok været et bevidst valg; at hun har ønsket at vise den diametrale modsætning og forskel. Man kan også se, hvordan lysstrålerne skiller billedet ad. De skærer det igennem, så man får en opfattelse af, at det er to billeder, der er klippet sammen,« siger Linda Thor Pedersen og fører hånden op fra højre hjørne og diagonalt ned for at vise det meget kraftige lysindfald i billedet, der nærmest skærer det midt over.

»Lige under rosen kan du se to negle. Det er helt tydeligt, hvordan de bliver trukket frem i billedet,« siger hun og peger på Lili Elbe midt i maleriet, der sidder med en rose. Neglene er tydeligt fremhævet, de er lange og dråbeformede. Linda Thor Pedersen stikker sine egne hænder frem og viser ti lakerede negle frem i en lilla farve. »Ligesom mine,« griner hun.

Tvivlen og paradokset
Einar og Gerda Wegener mødte hinanden på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor også Einar uddannede sig til kunstner. Han var landskabsmaler og har kun malet i det navn. Lili malede aldrig. Som en del af udstillingen kan man derfor også opleve et par af Einars malerier. Et interessant sted ses to portrætter af Gerda: et malet af hende selv og et malet af Einar.

Linda Thor Pedersen bider hurtigt mærke i den radikalt forskellige måde, den samme kvinde er portrætteret på. I Einars version af Gerda er hun meget androgyn; brystkassen er flad, og håret er gemt væk under en hat. I Gerdas egen version af sig selv er det helt omvendt.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.

Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.

»Det er meget mere feminint end det andet. Det vil sige, hun ser sig selv meget mere feminin end måden, Lili ser hende. Det kan sige noget om, at Gerda har haft et mere afslappet forhold til sin seksualitet, end Lili har haft. Gerda har ikke noget problem med at portrættere sig selv som kvinde, mens det for Lili er vigtigt at fremhæve det maskuline i Gerda – for at gøre det lidt mere hetero

Vi befinder os i samme hjørne, da blikket falder på det eneste billede i udstillingen, hvor Gerda har malet Einar som Einar og ikke som Lili. Her ser vi et billede fra 1914, hvor Einar har bakkenbarter. Linda Thor Pedersen forklarer, at det kan være et spørgsmål om tvivl. Bakkenbarterne tager noget tid at gro ud, hvilket kan antyde, at Lili har valgt at leve som Einar lidt længere eller måske endda søgt tilbage til det.

»Det er den tvivl, vi nogle gange bliver ramt af – hvad har vi gang i? Det har jeg også oplevet selv. Den kan opstå helt spontant ud af ingenting. Jeg sad på en parkeringsplads på et tidspunkt og tænkte, er du nu sikker på, det er det her, du vil? Jeg tænkte, at jeg godt nok ville fortryde det, hvis det viste sig at være forkert.«

Linda Thor Pedersen fortæller om sine tanker omkring sin egen operation. Hun fortæller også, at det er blevet nemmere i takt med, at der er kommet mere synlighed på området. Hun nævner Caitlyn Jenner og Laverne Cox som forbilleder. Men der er også et indbygget paradoks. I udstillingskataloget har kønsforsker Tobias Raun skrevet et essay, hvori han betoner modsætningsforholdet i, at der er stadig større fokus på transkønnede i kulturen og i medier, men at vi samtidig har en række lovgivninger, der klassificerer transkønnethed som en psykisk lidelse.

Linda Thor Pedersen bruger ord som »umyndiggørende,« »rigidt« og »sygeliggørelse,« når hun taler om sundhedsvæsnets behandling af transkønnede. Derfor får hun også flere gange under udstillingen et trist udtryk, når hun tænker på Gerda og Lilis leveforhold i 1930erne.

»Jeg synes, billedet giver udtryk for, at der er mere i historien om Lili, end vi ved. Nogle gange bliver det fremstillet meget idyllisk, at hun valgte at leve som kvinde. Men det har nok også givet nogle udfordringer. Og der har været situationer, hvor det har været svært at tackle,« siger hun, da vi står overfor et billede af Lili Elbe i Rom, som er malet i akvarel.

Rundt om os på de pastelfarvede vægge er smukke kvinder i blomstrede, florlette kjoler, stærke farver og solstråler så tydelige, at man nærmest kan føle på dem. Dét virker idyllisk. Men under farvelaget stikker en lidt mere dyster historie frem om de to kvinders indviklede liv.

»Hun er trist på det her billede. Hendes øjne er mørke og måden hun tager hånden om til hjertet på, er der noget symbolik i,« hun kigger fortsat på billedet af Lili i Rom, som er et af de eneste billeder, hvor Lili ser afkræftet ud.

Efter et par timers sirligt studie af udstillingen, sætter vi os på en bænk midt i rummet. Linda Thor Pedersen fortæller, at hun også har brugt det meste af sit liv på at kæmpe en hård kamp, som hun til sidst opgav og dermed ”tabte” til sin sande kønsidentitet. En tabersag, der kun var til det bedre. Med klikkende hæle rejser hun sig og betræder trappen på vej op og væk fra udstillingen. Med et sidste blik på de farvestrålende malerstrøg siger hun, »jeg tror, jeg ser nogle ting i de her billeder, som andre ikke ser, fordi billederne reflekterer mine egne følelser.«

* * *
Artiklen bringes med tilladelse fra Merle Baeré.

Linda Thor Pedersen har den 1. november 2015 søgt om tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

Vist 0 gange.
Linda T. Pedersen

Linda T. Pedersen

Dateret den 6. november 2015 har Sundhedsstyrelsen sendt en bekræftelse til Linda Thor Pedersen for modtagelse af hendes ansøgning.
Bekræftelsen gengives herunder.

Sundhedsstyrelsen
Danish Health and Medicines Authority

6. november 2015.

Linda Thor Pedersen

Vedr. din ansøgning om tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget dit brev af l. november 2015 med ansøgning om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at tilladelse til kastration som led i kønsskifte kræver, at du har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Disse krav fremgår af sundhedsloven § 115, stk. l og § 116 samt vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Til brug for behandling af din ansøgning indhenter vi nu en erklæring fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Nå den foreligger, vil vi tage stilling til, om du opfylder betingelserne for at få tilladelse til kastration som led i kønsskifte og meddele dig vores afgørelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i tvivlstilfælde forelægge erklæringen fra Sexologisk Klinik for Retslægerådet til udtalelse. I givet fald vil vi – når Retslægerådets udtalelse foreligger – træffe afgørelse vedrørende din ansøgning og sende den til dig.

Vi vil samtidigt orientere Sexologisk Klinik om afgørelsen med henblik på dit videre behandlingsforløb og eventuelt Retslægerådet.

Hvis du ønsker aktindsigt i Sexologisk Kliniks erklæring – og i givet fald Retslægerådets udtalelse – kan du rette henvendelse dertil eller her til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen
Jette Vind Blichfeldt

* * *
Bekræftelsen i pdf-format.

Gerda Wegener. Udstillingskatalog.

Vist 0 gange.
Gerda Wegener. Udstillingskatalog

Gerda Wegener. Udstillingskatalog

Titel Gerda Wegener
Redaktion Christian Gether, Stine Høholt,
Andrea Rygg Karberg
Bidrag af Nicolaj Pors, Andrea Rygg Karberg,
Tobias Raun, Frank Claustrat og
Amalie Grubb Martinussen
Udgivet af Arken Museum for Moderne Kunst
Udgivet 7. november 2015
Sprog Dansk
Antal sider 90
ISBN-13 978-8-7787-5112-6

Katalog udgivet i forbindelse med Arkens udstilling den 7. november 2015 til den 16. maj 2016 af værker af Gerda Wegener.

Gerda Wegener er en unik skikkelse i dansk kunst. Hun skilte vandene i København og fik stor succes i Paris. Kokette pigebørn, elegante damer og sensuelle kvinder befolker hendes billeder. Som kvindelig kunstner skildrer hun kvinders skønhed med lige dele indlevelse, forståelse og fascination. Hun giftede sig med landskabsmaleren Einar Wegener, der i dag er kendt som transkvinden Lili Elbe. Lili blev Gerda Wegeners yndlingsmodel, og kunsten blev det frirum, hvor Lili kunne udvikle sin kvindelige identitet. Dette katalog stiller skarpt på på et kunstnerisk virke, der bryder med de traditionelle kønsrelationer mellem maler, muse og model.

Indhold

* * *
Kataloget kan købes hos Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj tlf. 43540222.

Transkvinden som model og medskaber. Om modstand og tilblivelse hos den rygvendte Lili Elbe. Arkens udstilling om Gerda Wegener. Tobias Raun den 6. november 2015.

Vist 0 gange.
Tobias Raun

Tobias Raun

Tobias Raun, født 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og visuel kultur studier fra Aarhus Universitet, hvor han også har undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige transformationer i reality tv og transkønnedes video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og transteori med henblik på at undersøge “trans-” i dets mange konfigurationer og betydninger.
Tobias Raun er adjunkt på Kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen er den 6. november 2011 også bragt i:
peculiar.dk

Af Tobias Raun.
I dag den 5. november har kunstmuseet Arken fernisering på udstillingen om maleren Gerda Wegener. Gerda Wegener har i flere år været en overset kunstner i den danske kunsthistorie, og huskes måske hovedsagelig som transkvinden Lili Elbes kone.

Peculiar bringer i denne forbindelse en katalogtekst til udstillingen, skrevet af Tobias Raun. Vi takker Arken for at måtte bringe teksten (og billederne), så den kan komme ud til flere læsere – også dem, som ikke har mulighed for eller har råd til at købe kataloget. Vi opfordrer til at besøge udstillingen, som er en chance for at se, det Raun fremlæser som en usædvanligt bemyndiggørende repræsentation af transkvindelighed.

Portrætterne af Lili Elbe karakteriseres af Raun som et kollaborativt kunstnerisk projekt, som eksperimenterer med køn og seksualitet – og samtidig giver disse portrætter også Elbe mulighed for at manifestere sig som kvinde. Raun tager afsæt i de rygvendte portrætter af Elbe, der læses som en modstand mod det krav om den blotlæggelse af tanker, følelser og krop, som både psykologer, læger og mainstream medier ellers igennem årtier har fordret af transkønnede. Analysen indkredser således det affektive rum, som netop rygvendtheden måtte udspringe af og og indskrive sig i hos både model og beskuer.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.

Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.

Gerda Wegeners ægtefælle og model, Lili Ilse Elvenes (bedre kendt som Lili Elbe), er i øjeblikket genstand for stor international opmærksomhed, da der netop her i 2015 er ved at blive indspillet en Hollywood portrætfilm med titlen The Danish Girl. Men det er ikke bare den historiske transkvinde (1) Lili, der har været i mediernes søgelys i den seneste tid, også Caitlyn Jenner (tidligere kendt som Bruce Jenner) har cirkuleret vidt og bredt, efter at hun stillede op til et interview på den amerikanske TV kanal ABC og senest var på forsiden af magasinet Vanity Fair.

I fiktionens verden myldrer det også frem med transkønnede karakterer, bl.a. i de populære serier Transparent (2014-) og Orange is the New Black (2013-), der henholdsvis har transkvinden Maura i hovedrollen, spillet af Jeffrey Tambor, og transkvinden Sophia, spillet af Laverne Cox, i en af de væsentlige biroller. Laverne Cox er efterfølgende blevet den første transkvinde, der har optrådt på forsiden af Time Magazine (maj 2014).

Verden er tilsyneladende ved at få øjnene op for transkønnede, hvis man skal tro den stigende eksponering, og der tales ligefrem om “et afgørende vendepunkt”, hvilket var overskriften på artiklen i Time med Cox. (2) Den øgede synlighed står i modsætning til en række lovgivninger verden over, der fortsat klassificerer transkønnethed under “psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” og afkræver omfattende psykiatriske undersøgelser, førend eventuelle hormonelle, kirurgiske indgreb og juridisk kønsskifte tillades. Samtidig er transkønnede ofte genstand for overgreb og diskrimination, hvilket flere rapporter dokumenterer. (3)

Lili Elbe figurerer i dag som den første transkvinde, der fik foretaget kønsmodificerende indgreb, og dermed som en “moderfigur” for transpersoner og -bevægelser verden over. (4) Men allerede i 1910erne eksperimenterede man med kønsmodificerende operationer, ikke mindst i Tyskland. Her stadfæstede Magnus
Hirschfelds
Institut for Seksualvidenskab i Berlin sig i 1920erne som foregangssted. (5) Det var også her (og senere i Dresden), at Lili fra 1930 fik foretaget adskillige operationer, hvoraf den sidste førte til hendes død i 1931. (6)

Disse transformerende indgreb kom offentligheden for øje i 1931, hvor både danske og tyske aviser dækkede historien. (7) Lilis historie blev senere, efter hendes død, udgivet i en omdiskuteret (selv)biografi Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser (1931). Som påpeget af flere forskere er det uvist, hvem der har ført pennen, og der er således flere andre forfattere end Lili selv, der har konstrueret og fortalt historien. (8)

Sabine Meyers forskning i den danske presses dækning af Lilis operationer og historie viser, hvordan hun havde et begrænset tale-og handlingsrum. Bogen Fra mand til kvinde forelå allerede som manuskript, da Lili fortalte sin historie i et interview i Politiken 28. februar 1931. Dette manuskript skrevet på og af forskellige forfattere har dermed med al sandsynlighed virket handlingsanvisende i forhold til, hvordan Lili Elbe kunne fortælle sit liv og sin historie frem. Intervieweren Loulou Lassen havde selv en dobbeltrolle som skribent af artiklen og som kurator for bogen, ergo tjente det ofte citerede interview måske mest af alt til at markedsføre bogen.(9)

Det er således uvist, hvilken stemme Elbe taler med i bogen såvel som i interviewet. Men det måske vigtigste spørgsmål er: Hvad kan Lili sige i starten af 1930erne for at blive forstået og accepteret som (trans)kvinde? (10) Som den efterfølgende række af artikler i datidens danske aviser illustrerer, placeres magten til at definere Lilis transkønnede historie og identitet hovedsagelig hos medicinske og juridiske eksperter – hun patientliggøres og patologiseres. (11)

Som Meyer argumenterer for, danner mediedækningen af Lili præcedens for, hvordan den danske presse senere og frem til i dag rapporterer om transpersoner. Her er der overvejende fokus på transformationen fra én entydig kønsidentitet til en anden, typisk under overskriften “Manden, der blev kvinde.” Retten til at definere den transkønnedes sande identitet placeres hos lægevidenskabelige og juridiske eksperter. (12)

Men hvad sker der, hvis vi betragter Lilis historie gennem Gerda Wegeners malerier – tillades hun så et andet mulighedsrum for selvdefinition? Og hvad kan disse malerier fortælle os om Gerda og Lilis forhold, ikke mindst set fra et nutidigt perspektiv med nyere kønsteorier in mente? Denne artikel ser nærmere på disse spørgsmål med afsæt i to rygvendte portrætter af Lili, malet i starten af 1920erne. Man kunne i forlængelse heraf argumentere for, at det er tid til at tage malerierne alvorlige som mulige kilder til en forståelse af Lili – og af forholdet mellem Gerda og Lili. Fremfor at vende tilbage til Fra mand til kvinde som sandhedsvidnet – som om skriftsproget automatisk er sandt eller transparent – bør vi prøve at vende os mod billederne, som vi ved, at det udelukkende er Gerda (og Lili), der står bag.

Lilis tilblivelsesproces
Maleriet Lili med fjervifte, 1920 skildrer Lili Elbe med langt lyst, opsat hår, stående rygvendt iført strutskørt, tætsiddende bluse, halskæde og handsker (s. 40). Hendes krop er let drejet, og hun har den ene hånd placeret på hoften, mens den anden hånd holder en pompøs fjervifte, der folder sig ud bag hendes nakke og halvvejs falder i med det storblomstrede tapet i baggrunden. Hendes ansigt er sminket, halvt drejet mod beskueren, men blikket ser ned, skråt til venstre, forskudt for os.

Den kokette attitude antyder, at hun bevidst poserer for os, og dog kan hun også blot være fanget i en bevægelse. Det er uvist, om hun netop i dette øjeblik vender sig mod os eller væk fra os. Måske poserer hun slet ikke, måske anråbes hun – og responderer på tiltalen ved at vende sig. Hun fremstår både opmærksom og uopmærksom på vores tilstedeværelse – vendt halvt mod os, men uden at se på os. Hun virker tilnærmelig/utilnærmelig, inviterende/afvisende i én og samme bevægelse, som hun står der malet i let frøperspektiv. Armen i siden inviterer os til at lade blikket vandre rundt og rundt i den ornamentale form, som hendes krop danner.

Men den lukker også af for, at vi kan komme om på den anden side af Lili – vi tillades altså ikke ubegrænset adgang til hendes krop. Denne saboterede adgang understøttes også af hendes afmålte, næsten overlegne blik. Lili optrådte som kvindelig model for Gerda Wegener allerede fra 1904, kort efter indgåelsen af deres ægteskab. (13) Efter sigende var anledningen til dette en model, der ikke mødte op, hvorfor Lili tog hendes plads og dermed sikrede, at Gerda kunne arbejde på billedet alligevel. Lili skulle senere blive Gerdas ”Yndlingsmodel”, og i Fra mand til kvinde skrives Lili frem som “en moderne Kvindetype, skabt af en Kunstners Fantasi.” (14)

Som også litteraten Dag Heede skriver i sin analyse af bogen, antydes det, at Lili er ’et kunstprodukt’, skabt i kunstens billede og af kunstneren Gerda. Den maleriske skabelse af Lili er samtidig også ifølge Heede den konkrete forudsætning for Gerdas kunstneriske og materielle succes og for parrets flytning til Paris. (15)

Men Lili er næppe kun et produkt af en række tilfældigheder og af Gerdas maleriske talent og kunstneriske øje. Og det anes i portrættet. Lili har givetvis også selv budt muligheden for at posere som kvinde velkommen, og hun har måske endda selv plantet ideen i Gerda. I hvert fald blev rollen som modellen Lili
en mere og mere integreret del af hendes selvidentifikation og liv, hvorfor hun i slutningen af 1920erne opsøgte mulighederne for medicinsk/kirurgisk transition. (16) Det har været vanskeligt for Lili at få informationer om disse indgreb før da, og hun har med al sandsynlighed både manglet sprog og begreber for at kunne italesætte denne kvindelige selvidentifikation, hvorfor realiseringen heraf har fremstået som en umulighed.

Frembringelsen af Lili på lærredet er ikke kun resultatet af Gerdas maleriske talent, men også Lilis evne til at posere og agere som kvinde. Som beskrevet fremstår Lili selvbevidst om sin egen tiltrækningskraft som kvindeligt skueobjekt og billede. Hun synes bevidst at posere – og antyder dermed, at dét at gøre sig til et kvindeligt skueobjekt ikke kun er en passiv, men også en aktiv subjektiverende akt. (17) Det kan være en måde at få genkendelse og legitimitet som kvindeligt subjekt. Samtidig antyder den selvbevidste posering, at hun er klar over, at der må ’arbejdes’ for kvindeligheden.

Kvindelighed, ikke mindst en attråværdig af slagsen, er et ’skuespil’, der kræver visse rekvisitter og stiliseringer af kroppen. Kvindelighed kan således i kønsteoretiker Judith Butlers termer siges at være performativt indstiftet, fremmanet gennem ord, handlinger og symboler. (18) Dette gælder for os alle – ikke kun for transpersoner. Køn foreligger således som et historisk foranderligt manuskript, og det ledsages ofte af et socialt pres om at blive citeret. Skuespillet foreligger altså, før man selv træder frem på scenen – dvs. manuskriptet er der på forhånd og er allerede blevet ’øvet’ af andre, men der behøves kontinuerligt nye skuespillere, der kan legemliggøre det. (19)

Hver tid, kulturel og social sammenhæng har således sine idealer for, hvordan den kønnede krop bør bæres og arrangeres. Eller som psykoanalytiker Joan Riviere argumenterede tilbage i 1929: ”Læseren kunne nu spørge, hvordan jeg definerer kvindelighed, og hvor jeg trækker grænsen mellem ægte kvindelighed og ’maskerade’. Mit forslag er imidlertid, at der ingen forskel er.” (20) Feministiske teoretikere af forskellige generationer har således peget på i særdeleshed den kvindelige tilblivelse som en ’optræden’ og som en ’gøren’, bl.a. Joan Riviere i slutningen af 1920erne, Simone de Beauvoir i slutningen af 1940erne og Judith Butler fra slutningen af 1980erne.

En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.

En sommerdag, 1927.
Foto Morten Pors.

Som landskabsmaler og amatørskuespiller havde Lili måske en særlig sensibilitet i forhold til repræsentation (det at fremmane et særligt billede eller udtryk), der kom hende til gode i forhold til hendes egen æstetiske og fysiske transformation. (21) Der er sandsynligvis flere grunde til, at hun stoppede med at male, da hun officielt blev anerkendt som Lili, (22) men måske var en af grundene, at hun var sit eget største skaberværk, og da det blev realiseret, var der ingen grund til at fortsætte en kunstnerisk praksis. En sådan læsning lægges der også op til i maleriet En sommerdag, 1927, hvor Lili
både optræder som henslængt rygvendt kvindelig nøgenmodel og som kønsambivalent maler (s. 10-11). Her antydes det, at den, der agerer model, også er maler og medskaber.

Eftersom Lili står model allerede kort efter, at hun og Gerda er blevet gift, må man formode, at deres relation ikke har været stringent heteronormativ. Begrebet heteronormativitet betegner en forestilling om, at mænd og kvinder er to givne, entydige og væsensforskellige kategorier, der naturligt tiltrækkes af hinanden som plus- og minuspoler. (23) Deres forhold har måske fra begyndelsen involveret en mere tvetydig kønsrollefordeling. Sikkert er det dog, at karakteren Lili bliver en integreret del af Gerdas kunst, og at hun begynder at dukke op udenfor lærredet også til sociale sammenkomster. (24)

Deres forhold bliver således i stigende grad alt andet end et traditionelt heteroseksuelt forhold (hvis det nogensinde har været det), hvilket bl.a. billedet Melodi fra Capri, 1924 illustrerer. Her er Gerda og Lili portrætteret som to velklædte kvinder, der står tæt sammen. Relationen imellem dem er tydeligvis intim, omend det er uvist, om det er venskabelig ømhed eller flirtende begær, der gemmer sig i deres blikke. Maleriet er tvetydigt: Er de to kvinder veninder, elskende eller noget helt tredje?

Homosocialitet (venskabelige samkønnede relationer) og homoseksualitet folder sig ind og ud af hinanden i disse billeder, og grænsen imellem dem kan være svær at definere. Som queer-teoretikeren Eve Kosofsky Sedgwick påpeger, er seksuelle kategorier og prædikater ikke altid dækkende for de måder, hvorpå vi tænker os selv, vores seksuelle praksisser og relationer. At mennesker er forskellige er et selvindlysende faktum, og alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor indskrænkede muligheder vi sprogligt og begrebsmæssigt har for at italesætte dette faktum, ikke mindst når det drejer sig om køn og seksualitet. (25) Som Sedgwick husker os på:

”Selv identiske seksuelle handlinger betyder forskellige ting for forskellige mennesker […] Seksualitet er for nogle en stor del af deres selvoplevede identitet, mens det for andre er af mindre betydning […] For nogle mennesker er det vigtigt, at sex er ladet med betydning, fortællinger og har forbindelse til andre aspekter af deres liv. For andre er det vigtigt, at dette ikke er tilfældet, mens det igen for andre slet ikke falder dem ind, at det kunne være det.

For nogle mennesker har præferencen for et bestemt seksualobjekt, en handling, rolle, zone eller et scenarie varet ved og været praktiseret så længe, at det opleves som noget medfødt/naturligt. For andre opfattes det som noget, der kommer til senere, eller det føles tilfældigt eller som et tilvalg […] Nogle mennesker, homo-, hetero- og biseksuelle, oplever, at deres seksualitet er stærkt forbundet med normative kønsbetydninger og -forskelle. Andre af hver af disse seksualiteter gør ikke.” (26)

For nogle er det vigtigt, at partnerens krop ser ud på en helt bestemt måde – og at den seksuelle akt udspiller sig i forhold til et bestemt kønsskema, mens det for andre er de mere flydende roller, der vækker begæret. Enkelte kropsdele og kønsudtryk kan således have flere og ambivalente betydninger. Dette synes særligt relevant at have in mente i relation til Gerda og Lili. Deres kønslige og seksuelle samliv, ikke mindst som det fremtræder i utallige malerier, er sandsynligvis langt mere flertydigt og fluktuerende, end både de og vi har begreber for. At relationen mellem parret Wegener
ikke bare kan siges at være ’heteroseksuel’ for så senere at blive til et aseksuelt ’venindeforhold’ (som det ellers ofte antages), vidner Wegeners øvrige malerier om.

Her er der nemlig en kontinuerlig udfordring og udforskning af kønnets og seksualitetens grænser. Wegener har således tegnet flere eksplicit erotiske lesbiske scenerier (s. 74). Hendes billeder er også fulde af par, hvoraf den ene er skildret så kønsambivalent, at det kan være vanskeligt at afgøre, om det er to kvinder eller en kvinde og en mand. Hun har ligeledes malet adskillige portrætter, hvor kvinderne maskuliniseres og mændene feminiseres, hvorved et binært kønssystem (mand/kvinde) virker begrænsende og ufuldstændigt i forhold til at beskrive den polyfoni af kønnede individer, der optræder på lærrederne.

I sommervarmen,1924.

I sommervarmen,1924.

En transkønnet odalisk
Maleriet I sommervarmen, 1924, skildrer en afklædt Lili, igen rygvendt med ansigtet halvt drejet, så vi ser hende i profil (s. 51). Hun ligger henslængt på en stol, hvis ornamenterede armlæn hun næsten smyger sig ind i og ud af. Hun har lyst pagehår og er sminket med rød læbestift og rouge, der matcher stolens røde, blomstrede stof. Hun er iført højhælede slippers, som vi kender det fra Édouard Manets Olympia, 1863; et billede, der vakte skandale ved åbenlyst at portrættere en sexarbejder, nemlig den lesbiske Victorine Meurent. (27).

Modsat Olympia ser Lili dog ikke konfronterende på beskueren, i stedet ser hun fraværende, måske endda sørgmodigt på viften, som hun holder i hånden. I baggrunden ses tillukkede skodder, som vi kender det fra mange af Henri Matisses malerier. Som billedets titel antyder, er det varmt, hvilket delvist forklarer skodderne, viften og også Lilis nøgenhed, men samtidig refererer disse elementer også til markante kunsthistoriske motiver og temaer. Skildringen af den afklædte kvinde er et udbredt motiv i den vestlige kunsthistorie. Som den feministiske kunsthistoriker Lynda Nead skriver:

”Enhver, der undersøger den vestlige kunsthistorie, må forbløffes over antallet af billeder af den kvindelige krop. Den nøgne kvindekrop forbindes således med begrebet ”kunst” mere end noget andet motiv. Det indrammede billede af den kvindelige krop, ophængt på kunstmuseets væg, er selve billedet på kunst; det er et ikon på vestlig kultur, et symbol på civilisation og menneskets ypperste bedrifter.” (28)

Kunsthistorien er rig på kvindelige nøgenmodeller, der optræder som kunstobjekter par excellence. Repræsentationen af Lili lægger sig i forlængelse heraf. Men hun er samtidig iscenesat som en særlig form for afklædt kvinde, nemlig som odalisk; en kvindefigur, som var meget udbredt i den vestlige malerkunst i det 18., 19. og tidlige 20. århundrede, især i fransk kunst.

Kvindetypen ses indenfor den såkaldte orientalisme, hos bl.a. Jean Auguste Dominique Ingres, Jean-Léon Gérôme og Eugène Delacroix, men også Matisse malede odalisker. Orientalismen er en malestil, der er forbundet med Europas kolonialistiske ekspansioner i 1700-tallet. (29) Som kunsthistoriker Linda Nochlin skriver om orientalismen, eksisterede Nærøsten for nogle malere “som et faktisk sted, der kunne indhylles i mystik ved brug af realistiske effekter, for andre kunstnere eksisterede det som en udløber af forestillingsevnen, et fantasisted eller en skærm, hvorpå stærke længsler ustraffet kunne projiceres – erotiske, sadistiske eller begge dele.” (30)

Gerdas billede af Lili bringer mindelser om Ingres’ La Grande Odalisque, 1814, der skildrer en liggende, halvvejs rygvendt kvinde, der ser ud mod beskueren med en vifte af påfuglefjer i hånden, omgivet af støvede blå draperier. Hos Wegener er divanen skiftet ud med en rokokostol, men posituren er den samme; det samme vrid i hoften, der skaber et schwung i rygsøjlen og et markeret hofteparti. Den kurvede krop fremstår i begge malerier både som et symbol på kvindelighed og som en abstrakt form i sig selv. Hos Ingres ser vi tydeligt det ene
bryst, der dog ligger halvt gemt bag den ene arm.

I portrættet af Lili er et eventuelt bryst kun antydet, i stedet synes bagpartiet at være særlig fremhævet som erotisk markør. Som hun ligger der, er ballerne og sprækken imellem dem blottet – tilgængelige for betragterens (begærlige) blik. Billedet af Lili refererer således til en orientalistisk tradition, hvor en afklædt/delvist afklædt kvinde iscenesættes som erotisk skueobjekt og gerne med såkaldte ’orientalske’ rekvisitter (som her viften), der inviterer til en implicit mandlig beskuers visuelle og imaginære taktile nydelse.

Store dele af kunsthistorien bygger på en klassisk rollefordeling imellem mand og kvinde: “Mænd handler, og kvinder optræder. Mænd betragter kvinder. Kvinder ser sig selv blive betragtet.” (31) Eller som Laura Mulvey argumenterede for i sin nu kanoniske tekst om kvinderepræsentationen i 1930ernes, 1940ernes og 1950ernes Hollywoodfilm: Kvinderne er skueobjekt og billede ”med et udseende, som er kodet til at have en så stærk visuel og erotisk virkning, at de kan siges at signalere ’to-be-looked-at-ness’.” (32)

At Lili portrætteres i overensstemmelse med en sådan kvinderepræsentation er, hvad der sikrer en læsning af hende som kvinde. Hun er i kropspositur og udtryk gengivet i overensstemmelse med kunsthistoriske koder for femininitet, og hun repræsenteres således som en del af og i forlængelse af nøgenmodeltraditionen. Ifølge kunsthistoriker Kenneth Clark er ’nøgenmodellen’ en idealiseret version af kropslighed, der igennem kunsthistorien er blevet inkarneret af både mænd og kvinder. (33) Og som Clark skriver: ”ingen nøgenmodel, uanset hvor abstrakt, må undgå at vække en vis form for erotisk følelse i beskueren.” (34)

Alligevel illustrerer en af datidens mandlige skribenters omtale af Gerdas Lili-portrætter, at det langt fra er ligegyldigt hvilken model, der vækker beskuerens begær: “Den Ting har saare mig bedrøvet og din er skylden, skønne Tegner! Tænk! Jeg har glædet mig ved Former, Der rim’ligvis har tilhørt Ejnar!” (35) Dette citat er sandsynligvis ment som et humoristisk indslag, men i humoren gemmer sig en alvor – en latterliggørelse af dels kunstneren Gerda Wegener, der lader sin ægtefælle posere for sig som kvinde, og dels af den transkønnede
akt, dvs. det at klæde sig og posere som kvinde, når man ikke er født med en genkendelig kvindekrop. De kvindelige former og den femininitet, som denne mandlige betragter efter sigende har glædet sig over, forkastes nu som falske og lutter blændværk. Han er med andre ord blevet ført bag lyset – han har ladet sig narre.

En sådan forståelse af den transkønnede bliver senere til én af de to arketyper for repræsentation af transkvinder i mainstream medier. Som transteoretiker Julia Serano argumenterer for, skildres transkvinder ofte som enten ’patetiske’ eller ’bedrageriske’ – som enten sølle, forfejlede udgaver af kvinder eller som fordækte personager, der ’bedrager’ andre til at tro, at de er kvinder. (36)

Den ’bedrageriske transkønnede’ er bl.a. en fremherskende forståelsesramme i filmen The Crying Game (1992) og i reality-serier som There’s Something About Miriam (2004) og Fristet – hvor langt vil du gå? (2011) med den transkønnede Maria Haaning. Her ses en række transkvinder, der lever og genkendes som kvinder, og som installeres som uventede plot twists. De positioneres som ’falske’ kvinder, hvis ’hemmelighed’ afsløres i et dramatisk øjeblik, ofte efter at de har forført heteroseksuelle mænd, der alle iscenesættes som uskyldige og/eller uvidende. (37)

Transkønnetheden bliver per se til en hemmelighed, og til en identitet, der ikke kan sameksistere med eller være en del af kvindeligheden. Man kan ikke både være kvinde og transkønnet, hvorfor det at gøre sig til et begærsobjekt for et mandligt blik bliver fortalt frem som en bedragerisk akt. Den transkønnede kvinde antages således grundlæggende set at være ’mand’, ligegyldig hvilke og hvor mange operationer hun har fået foretaget. I den citerede passage er det ikke Lilis kønslige fremtoning og ageren i maleriet, der lægger en dæmper på skribentens begærlige blik, men snarere hans begrænsede forestillinger om, hvad og hvem der kan agere disse.

Det rygvendte portræt inviterer til en læsning af Lili som kvinde, ikke mindst fordret af iscenesættelsen som odalisk, men det åbner også for, at kvinden på billedet måske ikke har (alle) de kropslige tegn, som man typisk forbinder med kvinder. Beskueren må således selv ’fuldende’ kroppen og forestille sig, hvordan hun ser ud forfra. Måske netop derfor er det rygvendte nøgenportræt en oplagt måde at repræsentere den her endnu ikke kirurgisk transitionerede Lili. Vi får nemlig ikke visuelt adgang til de kropstegn, som vi har en tendens til at gøre til sandheden om kønnet, upåagtet hvad resten af udtrykket måtte signalere, og hvad hendes egen selvopfattelse er.

Kunsten som mulighedsrum
I Gerda Wegeners malerier af Lili Elbe udgør kunsten et mulighedsrum. Her eksperimenteres der med kønnet, og samtidig bliver det også stedet, hvor kønnet får lov til at manifestere sig. Lili tillades således en fuldgyldig eksistens som kvinde, hvilket hun har haft svært ved få adgang til i sit øvrige liv. Kunstens rum bliver smeltedigel for nye og potentielt ambivalente køns- og seksualitetsrelationer mellem Gerda og Lili, hvad enten det er som kunstner og model eller som afbildede karakterer. Måske begynder Lili som et kollaborativt kunstnerisk projekt, eller måske har hun altid været en integreret del af Wegeners ægteskab, men har først senere manifesteret sig for offentligheden som model på lærredet. Dette kan vi kun gisne om.

De rygvendte portrætter af Lili er modernistiske formeksperimenter, hvor baggrunden udgøres af en vis ornamenteret fladhed, der får modellen til at træde frem. Lili har i begge tilfælde et knæk i hoften, hvilket gør hendes krop til en kurvet, svungen, ornamenteret form. Rygvendtheden synes både at invitere til, men også afholde os fra at få adgang til hendes krop. At vende ryggen til kan være en konkret fysisk måde at afvise nogen eller noget.

Men Lili vender kun delvist ryggen til os – hendes positur er dermed ikke en entydig afvisning, men måske snarere en måde at skærme eller beskytte sig. Det kan aflæses som en måde at kontrollere, hvad vi får adgang til – og dermed en måde at styre sit eget selvbillede. At det kan være nødvendigt at skærme eller beskytte sig, vidner historien os om, idet den transkønnedes krop og identitet har været og fortsat er defineret og kontrolleret af andre. Psykologer og læger kræver fuld adgang til den transkønnedes tanker, følelser og krop igennem årelange samtaler og undersøgelser.
Det er disse psykologer og læger, der har legitimitet og autoritet til at definere, hvorvidt den transkønnede kvalificerer sig til at få foretaget kønsmodificerende indgreb.

Også i mainstream medier forventes den transkønnede at fortælle intime historier om sin krop og seksualitet. Som transforsker Viviane Namaste argumenterer for, forventes den transkønnede at forklare sig for en evig nysgerrig ikketranskønnet interviewer. (38) Intervieweren efterspørger, at den transkønnede redegør for sin krops udseende, herunder om genitalierne er blevet modificerede kirurgisk eller ej. At blotlægge sig er således ikke kun noget, man afkræves for at få adgang til hormoner og operationer, men også for at få lov til at komme til orde – og for at blive forstået og accepteret i en bredere offentlighed. Set i det lys kan man læse Lilis halvt rygvendte positur som et selvbeskyttende værn og en modstandsstrategi – som en måde at sikre en vis ejerskab og magt over sin egen krop og identitet – og som en måde at signalere, at det ikke rager os, hvad der er på forsiden.

Noter
  1. [Retur] En transkvinde er en person, der ved fødslen er udpeget som dreng, men som identificerer sig og præsenterer sig som kvinde. Nogle transkvinder ønsker at benytte østrogen og/eller operative indgreb til kønsmodifikation/korrektion, begge dele for at ‘feminisere’ kroppen. En transkvinde bør altid omtales som ‘hun’, medmindre personen selv giver udtryk for andet (nogle ønsker eksempelvis at blive omtalt med det kønsneutrale pronomen ‘hen’) (Tobias Raun, Mons Bissenbakker Frederiksen, Michael Nebeling Petersen, ”Indledning” til temanummer om Trans, Kvinder, Køn & Forskning, 2011:9, Nr. 3-4, 3-13, og Anna Sofie Bach, ”Sprog og kønsneutralitet”, Friktion. Magasin for køn, krop og kultur, 1.3.2014).
  2. [Retur] Overskriften var ”A Transgender Tipping Point” (se også Tobias Raun, Out Online: Trans Self-Representation and Community Building on YouTube, Surrey: Ashgate, 2016).
  3. [Retur] Se bl.a. Amnesty International, The State Decides who I am. Lack of legal gender recognition for transgender people in Europe, 2014.
  4. [Retur] Lili Elbe omtales ofte som den første, der gennemgik kønsmodificerende indgreb, men det var sandsynligvis transmanden Alan Lucill Hart tilbage i 1917. Han blev efterfølgende kendt som en succesrig radiolog og forfatter (Joanne Meyerowitz, ”Sex Change and the Popular Press: Historical Notes on Transsexuality in the United States, 1930–1955”, GLQ: A Journal of Lesbian and Gay Studies 4.2 (1998), 161-162). En transmand er en person, der er udpeget som pige, men som identificerer og præsenterer sig som mand. Nogle transmænd ønsker at benytte testosteron og/eller operative indgreb til kønsmodifikation/korrektion, begge dele for at ‘maskulinisere’ kroppen. En transmand bør altid omtales som ‘han’, medmindre personen selv giver udtryk for andet (nogle ønsker eksempelvis at blive omtalt med det kønsneutrale pronomen ‘hen’) (Raun, Bissenbakker Frederiksen & Nebeling Petersen, Indledning, og Bach 2014).
  5. [Retur] Meyerowitz, 162.
  6. [Retur] Meyerowitz, 162-163.
  7. [Retur] Eliza Steinbock, ”The violence of the cut: transsexual homeopathy and cinematic aesthetics”, Gewalt und Handlungsmacht: Queer_Feministische Perspektiven, Frankfurt og New York: Campus Publication, 2012, 164.
  8. [Retur] Se Sabine Meyer, ”Mit dem Puppenwagen in die normative Weiblichkeit. Lili Elbe und die journalistische Inszenierung von Transsexualität in Dänemark”, Nordeuropaforum. 20, 2010, 33–6, Sabine Meyer, ’Wie Lili zu einen richtigen Mädchen wurde’. Lili Elbe: zur konstruktion von geschlecht und identität zwischen medialisierung, regulierung und subjektivierung, Transcript Verlag 2015 og Dag Heede, ”At gøre kvinde. Lili Elbe. Fra Mand til Kvinde”, Handicaphistorisk Tidsskrift, 2003:9, 17-38.
  9. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 40.
  10. [Retur] Se også Tobias Raun,“Trans as Contested Intelligibility. Interrogating how to Conduct Trans Analysis with Respectful Curiosity”, Lambda Nordica, 2014:1, 13-37.
  11. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 47-59.
  12. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 60.
  13. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 35.
  14. [Retur] Lili Elbe, Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser, København: Skippershoved, 1988 (2. udgave), 13.
  15. [Retur] Heede, 20.
  16. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 38. Fra lovgivningsmæssig side benyttes hovedsageligt begreber som ”kønsskifte” og ”kønsskifteoperation”, mens transforskere og -personer oftere taler om ”transition”, ”kønskorrigering”, ”kropsmodifikation” eller ”at blive synlig mand/kvinde”. Dette gør man bl.a., fordi begrebet kønsskifte antyder, at man som transperson befinder sig helt og holdent i den af samfundet tildelte kønskategori for derefter pludseligt (og alene pga. operation, hormonbehandling og navneskift) at skifte helt og holdent til en anden. Dette stemmer dog dårligt overens med mange transpersoners oftest årelange erfaringer med at leve som det køn, de identificerer sig som, forud for eventuelle officielle ‘skift’, ligesom transitionen for mange er en langvarig social og medicinsk/kirurgisk proces, hvor man langsomt skifter kønsligt udtryk og status (Raun, Bissenbakker Frederiksen & Nebeling Petersen, Indledning, 10).
  17. [Retur] Kunsthistoriker Amelia Jones læser bl.a. kunstneren Hannah Wilke på denne måde, se Amelia Jones, Body Art/Performing the Subject, Minneapolis: University of Minnesota Press, 1998, 151-195.
  18. [Retur] Judith Butler, Gender Trouble, New York og London: Routledge, 1990.
  19. [Retur] Judith Butler, ”Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory”, Theatre journal,1988, 519-531.
  20. [Retur] Joan Riviere, “Kvindelighed som maskarade”, i Charlotte Engberg og Bodil Marie Thomsen (red.) Maskerade: teori, tekst, billeder, Århus: Århus Universitetsforlag, 1992, 194.
  21. [Retur] Steinbock, 155.
  22. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 41-42.
  23. [Retur] Se bl.a. Butler, Gender Trouble.
  24. [Retur] Heede, 19-20.
  25. [Retur] Eve Kosofsky Sedgwick, Epistemology of the Closet, Berkeley og Los Angeles: University of California Press, 1990, 22.
  26. [Retur] Sedgwick, 25-26.
  27. [Retur] Se T. J. Clark, ”Olympia’s Choice”, i The Painting of Modern Life. Paris and the Art of Manet and His Followers, London: Thames and Hudson, 1985, 79-146 og Lisa Moore, “Sexual agency in Manet’s Olympia”, Textual Practice 3.2.1989, 222-233.
  28. [Retur] Lynda Nead, The Female Nude. Art, Obscenity and Sexuality, London og New York: Routledge, 1992, 1.
  29. [Retur] Linda Nochlin, ”The Imaginary Orient”, i The Politics of Vision: Essays on Nineteenth-Century Art and Society, New York: Harper & Row, 1989, 33-34.
  30. [Retur] Nochlin, 41.
  31. [Retur] John Berger, At se på billeder, København: Christian Ejlers’ Forlag, 1984, 47.
  32. [Retur] Laura Mulvey, ”Skuelysten og den fortællende film”, Tryllelygten, 1991:1, 74.
  33. [Retur] Hos K. Clark benævnt som ”the nude” (modsat ”the naked”).
  34. [Retur] Kenneth Clark, The Nude: A Study in Ideal Form, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, 1984, 8.
  35. [Retur] Viggo Afzelius, Ekstra Bladet, 4.3.1913, citeret i Meyer, Mit dem Puppenwagen, 36.
  36. [Retur] Julia Serano, Whipping Girl: A Transsexual Woman on Sexism and the Scapegoating of Femininity, Berkeley: Seal Press, 2007, 38-40.
  37. [Retur] Serano, 36-37.
  38. [Retur] Viviane Namaste, Sex Change, Social Change: Reflections on Identity, Institutions, and Imperialism, Toronto: Women’s Press 2005, 49.

Vidensbankens 15 års fødselsdag. 26. oktober 2015.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
15 år – er det lang eller kort tid? Det afhænger vel af omstændighederne. Men uanset om det er lang eller kort tid, så har Vidensbanken om kønsidentitet i dag, den 26. oktober 2015 eksisteret i 15 år. Jeg synes selv, at det er lang tid.
Vidensbankens informationer og dens ordbøger udgør tilsammen et omfangsrigt opslagsværk.

Vidensbankens nedbrud og reetablering
Vidensbanken fik den 28. februar 2013 et totalt nedbrud. For et år siden var jeg godt i gang med at genindlæse artiklerne i det nye system. I det forløbne år har jeg brugt en stor del af min tid på at genindlæse endnu flere artikler. Jeg mangler fortsat nogle artikler, men de fleste er indskrevet.
Forretningsguiden er jeg ikke nået til endnu. Jeg overvejer også, om der er behov for en sådan guide i dag. Der er sket meget, siden jeg for mange år siden startede forretningsguiden. Der er meget mere åbenhed om transforhold, og det er blevet meget lettere at færdes offentligt som transperson og at købe tøj, sko, makeup mm. i forretninger.
Arrangementekalenderen var blevet genetableret, men har fået problemer, som jeg ikke har fået løst.

Lidt statistik
For et år siden, den 26. oktober 2014 havde Vidensbanken i alt haft 1.340.909 besøgende, havde 1.433 forekomster og 1.045 opslagsord fordelt med 476 i Vidensbankens ordbog, 527 i Institutionsordbogen og 42 i Kosmetikordbogen.

I dag, den 26. oktober 2015, har Vidensbanken i alt haft 1.411.008 besøgende, har 2.419 forekomster og 1.152 opslagsord fordelt med 547 i Vidensbankens ordbog, 563 i Institutionsordbogen og 42 i Kosmetikordbogen.
I det forløbne år indtil i dag, den 26. oktober 2015 har Vidensbanken haft 70.099 besøgende svarende til 192 besøgende i døgnet i gennemsnit.
Det største antal besøg på et enkelt døgn fandt sted den 27. februar 2015, hvor der var 1.372 besøgende. Jeg har ingen ide om, hvad der har været årsagen til dette høje besøgstal.

Institutionsordbogen
Institutionsordbogen blev etableret den16. august 2013.
Foreninger og organisationer – private som offentlige – anvender ofte ord, betegnelser og forkortelser, som ikke er alment kendte. Derfor lavede jeg en ordbog med forklaringer på disse ord, betegnelser og forkortelser. Når et ord, betegnelse eller forkortelse forekommer i en artikel i Vidensbanken, er der et internt link, som fører til forklaringen i Institutionsordbogen.
Den 26. oktober 2014 var den vist 4.083 gange og havde 527 opslagsord henvisende til 189 emner.
I dag, den 26. oktober 2015 er den vist 4.700 gange og har 563 opslagsord henvisende til 190 emner.

Vidensbankens ordbog
Ordbogen er vist 5.417 gange og indeholder 547 primært transrelaterede opslagsord med tilhørende forklaringer.

Tidslinjen
Vidensbankens tidslinje indeholder en omfattende oversigt over personer og begivenheder m.v., som på den ene eller anden måde og i større eller mindre grad har haft betydning for transperson gennem årene. Alle disse personer og begivenheder er med til at give en forståelse og indsigt i vilkårene for transpersoner gennem tiderne og dermed vilkårene for transpersoner i dag.
Den 26. oktober 2014 var den vist 259 gange og indeholdt 461 forekomster med interne links til de tilhørende artikler.
I dag, den 26. oktober 2015 er den vist 3.847 gange og indeholder 536 forekomster med henvisninger til artikler spændende over mytologi, før vor tidsregning frem til i dag. Tidslinjen er fuldt rekonstrueret i forhold til før nedbruddet og ajourført frem til i dag.
Det findes næppe mere omfattende tidslinjer vedrørende transforhold.

Interne links
For et år siden, den 26. oktober 2014 var der 6.115 interne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden artikel i Vidensbanken.
I dag, den 26. oktober 2015 er der 9.899 interne links i Vidensbanken.
Der gøres i vid udstrækning brug af interne links. Det gør, at det er let at få yderligere information om ting, som nævnes i artikler, i lovtekster m.v.
I omtale af love, lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål til ministre, er der ofte henvisning til/omtale af andre love, tidligere lovforslag m.v. På Folketingets hjemmeside og i Retsinformation er der ikke links til disse henvisninger. Dér overlades det til læseren selv at finde informationerne, og det kan godt være vanskeligt.
I Vidensbanken har jeg gjort dette arbejde – de interne links fører til henvisningerne. Derved er Vidensbanken sædvanligvis et bedre opslagsværk end både Folketingets hjemmeside og Retsinformation, når det drejer sig om på en nem måde at få vist information, der henvises til/omtales. Der er også interne links til forklaring om en lang række ord og begreber og oplysninger om personer, foreninger, institutioner m.v., der nævnes i artiklerne.

Eksterne links
For et år siden, den 26. oktober 2014 var der 3.304 eksterne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden hjemmeside.
I dag, den 26. oktober 2015 er der 5.113 eksterne links i Vidensbanken.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forløbne år har jeg som tidligere år besvaret adskillige henvendelser med spørgsmål om transrelaterede forhold og deltaget i enkelte interviews.

Retssager
I det forløbne år var jeg involveret i to retssager – den ene indirekte, den anden direkte.

Ulovligt at fyre en transperson pga. dennes kønsudtryk
Sagen startede den 12. marts 2012, da Michelle Holst-Fischer, der er transkvinde, påbegyndte et jobprøvningsarbejde hos Jysk Mandskabsservice. To dage senere blev Michelle fyret – eller mere korrekt betegnet, så blev jobprøvningen bragt til ophør af Jysk Mandskabsservice.
Den 17. marts 2012 gennemgik jeg nøje sagen med Michelle og udfærdigede et notat derom. Herefter forelagde jeg sagen for Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der besluttede at LGBT Danmark skulle gå ind i sagen.
LGBT Danmark forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af.
3F meldte kort efter tilbage, at de ville følge op på sagen og stille advokatbistand til rådighed.
3F indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der imidlertid den 28. august 2013 (afgørelse nr. 171/2013) afviste at behandle sagen, da den krævede afgivelse af vidneforklaringer, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke har mandat til.
Retten i Aarhus behandlede sagen den 12. maj 2015 og dommen blev afsagt den 9. juni 2015.
I dommen anføres, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk, og at den dermed skete diskrimination af Michelle var omfattet af såvel ligebehandlingsloven som af forskelsbehandlingsloven, hvorfor Jysk Mandskabesservice blev kendt skyldige og pålagt at betale en erstatning til Michelle på 30.000 kr.
Sagen blev fra LGBT Danmarks side håndteret af Søren Laursen og Tina Thranesen og fra 3F’s side af Hans Jørgen Kjærsgaard, Transport, Logistik og Byg, Århus, og Rune Asmussen, advokat (H), Juridisk Sekretariat.

Jeg blev udsat for outning
I midten af november 2014 modtog jeg en ubehagelig e-mal.
En person, som jeg havde kendt i adskillige år og haft et godt og fortroligt forhold til, meddelte i e-mailen, at pågældende havde skrevet personlige informationer om mig på en hjemmeside. I e-mailen var der et link til hjemmesiden.
Pågældende har, lige fra vi lærte hinanden at kende, vidst, at jeg ikke var sprunget ud som trans, og at jeg ikke ønskede oplysninger om min mandlige identitet offentlig kendt.
Jeg måtte konstatere, at pågældende ganske rigtigt havde anført en lang række yderst private informationer om mig på hjemmesiden.
Jeg tog en kopi af siden med de private informationerne om mig og tog direkte til en advokat, som jeg forklarede situationen. Advokaten var enig med mig i, at outningen var ulovlig.
Det aftaltes derfor, at advokaten skulle indlede en retssag mod pågældende.
Retten var hurtig til at behandle sagen, som blev afgjort på følgende måde.
Citat fra retsbogen:
“Derfor bestemmes:
Det forbydes sagsøgte, at omtale [navnet udeladt] ved navn eller ved andre personlige oplysninger, der er egnede til at identificere ham som transvestit, transkønnet eller tilsvarende.
Det påbydes sagsøgte at fjerne sin omtale af [navnet udeladt] fra hjemmesiden [url’en udeladt].
Inden 14 dage skal sagsøgte betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 5.300 kr.
Hvis forbuddet og påbuddet overtrædes, kan det medføre straf- og erstatningsansvar.”
Pågældende fjernede siden med de private oplysninger om mig – og betalte de pålagte omkostninger.

Foreningsengagement
Jeg er fortsat medlem af Transvestitforeningen i Danmark (TiD) og LGBT Danmark.

Trans-Danmark
For et år siden skrev jeg, at Trans-Danmark nok måtte betragtes som værende død. Nu er der gået et år mere.
Det er utroligt, at den sidste bestyrelse i Trans-Danmark eller dele af den, samtidig med at de udgjorde bestyrelsen, stiftede en ny forening – FATID – og derefter blot forlod Trans-Danmark. Det er den sidste bestyrelse, som sidder inde med medlemskartoteket og dermed de eneste, som kan indkalde til en generalforsamling, så foreningen kan blive opløst på en anstændig måde. Men det har de forsømt, og nu sker det formentlig aldrig.
Desuagtet, så har Trans-Danmark gjort en forskel. Da Trans-Danmark begyndte sit transpolitiske virke i 2002 var der f.eks. ikke mange i Folketinget, som anede noget om transforhold. I dag er der næppe nogen, som ikke har i hvert fald et vist kendskab til transforhold. Trans-Danmark gjorde i sin levetid en markant forskel – Trans-Danmark satte transforhold på den politiske dagsorden. Trans-Danmark
lagde grundlaget for de forbedringer, som er sket og fremover vil ske for transpersoner i Danmark. Det er værd at huske.

Transvestitforeningen i Danmark (TiD)
Det er stadig glædeligt at konstatere, at TiD fungerer og afholder mange arrangementer, hvor jeg deltager i de fleste i København. TiD holder nemlig også mange arrangementer i Aarhus, men dem har jeg ikke deltaget i.

LGBT Danmark
I dag må det fortsat betragtes som en kendsgerning, at LGBT Danmark er den forening, som på det politiske område i dag gør mest for transpersoner i Danmark.
Jeg har været medlem af LGBT Danmark i efterhånden en del år og er med i flere af foreningens udvalg – bl.a. Transpolitisk udvalg.
Transpolitisk udvalg har haft et travlt år, men det har også transpolitisk været et udbytterigt år.

Arrangementer og møder jeg har deltaget i
  1. Lørdag den 8. november 2014. Sammenkomst i TiD. Hyltebjerggård, Vanløse.
  2. Mandag den 17. november 2014. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  3. Lørdag den 22. november 2014. Butiksbesøg hos Skowolter, Middelfart arrangeret af TiD.
  4. Torsdag den 27. november 2014. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  5. Lørdag den 29. november 2014. Julefrokost i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse
  6. Lørdag den 10. januar 2015. Nytårskur i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  7. Lørdag den 7. februar 2015. Generalforsamling i TiD, Hotel Postgården, Fredericia.
  8. Fredag den 27. februar 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  9. Lørdag den 7. marts 2015. Foreningspolitiskmøde i LGBT Danmark, Peder Lykke Skolen, Amager.
  10. Lørdag den 28. marts 2015 Butiksbesøg hos Butik Rosa i Bagsværd arrangeret af TiD med efterfølgende sammenkomst Hyltebjerggård, Vanløse.
  11. Onsdag den 15. april 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  12. Lørdag den 23. maj 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  13. Lørdag den 23. maj 2015. Sammenkomst i TiD Hyltebjerggård, Vanløse, hvor Michelle Klæstrup fortalte om sig selv og sin bog, Forklædt som mand: Da far blev mor.
  14. Søndag den 31. maj 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  15. Onsdag den 3. juni 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  16. Fredag den 12. juni 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  17. Fredag den 26. juni 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  18. Tirsdag den 7. juli 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  19. Onsdag den 22. juli 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  20. Tirsdag den 4. august 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  21. Onsdag den 19. august 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  22. Lørdag den 22. august 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  23. Onsdag den 23. september 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  24. Fredag den 16. oktober 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.

Politik
Juridisk kønsskifte
Med vedtagelse af lovforslag L 182 den 11. juni 2014, der betød en ændring af CPR-loven med ikrafttrædelse den 1. september 2014 blev det muligt at få juridisk kønsskifte.
Folketinget vedtog heldigvis den enkle erklæringsmodel (beskrevet i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport af 27. februar 2014), der sætter den enkelte persons selvbestemmelse i højsæde, og som blev anbefalet af LGBT Danmark. FATID’s ønske, om at et juridisk kønsskifte skulle forudsætte en udtalelse fra egen læge eller en psykolog, hvorved psykisk sygdom udelukkes, blev heldigvis afvist.
I løbet af det første år (frem til 31. august 2015) søgte 393 om juridisk kønsskifte og 263 fik tildelt nyt personnummer. Da der på opgørelsestidspunktet var verserende sager, kan det ikke udledes hvor mange, der fik afslag.

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Sundhedsstyrelsen udstedte den 19. december 2014 Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Vejledningen er desværre meget formynderisk – nærmest ud fra tanken “vi ved, hvem du er, og vi ved, hvad der er bedst for dig”. Vejledningen viderefører Sundhedsstyrelsens præcisering af 23. november 2012 om at ordinering af kønshormonbehandling kræver udredning på Sexologisk Klinik, hvilket har ført til længere ventetider.
Glædeligt var det dog, at vejledningen for første gang indeholdt et afsnit om behandling af transbørn og transunge. Imidlertid var Sexologisk Klinik ikke klar til at modtage transbørn og -unge under 18 år, som derfor fortsat afvises.

Folketingsvalg
Torsdag den18. juni 2015. Rød blok (Socialdemokraterne og de radikale) mistede regeringsmagten. Venstre dannede mindretalsregering. Tiden må vise, om regeringsskiftet får betydning i relation til transpersoner.

Fremtiden
Mine tanker om fremtiden for Vidensbanken er, at den fortsat skal være stedet, hvor der findes seriøs og troværdig information om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme, samt at informationerne som hovedregel skal være på dansk.
Og så er det min hensigt fortsat at være transpolitisk aktiv, som jeg har været siden før tiden med Netstrømperne i 2001, der førte til dannelse af Trans-Danmark.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte – som har gæstet Vidensbanken, til dem som i anden anledning har kontaktet mig, og til dem, som jeg har mødt.
Den respons, jeg herunder har modtaget, og glæden ved at have lært så mange at kende, er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Videnbanken og med transpolitik.

Mandag den 26. oktober 2015.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

Når Sjælen Brænder – en guide for transkønnede

Vist 0 gange.
Når Sjælen Brænder

Når Sjælen Brænder

Titel Når Sjælen Brænder
– en guide for transkønnede
Forfatter Michelle Klæstrup
  E-bog
Forlag Saxo Publish
Udgivet 24. oktober 2015
Sprog Dansk
ISBN-13 9788740452853

I mange år gik Michelle Klæstrup og kæmpede med angst, lavt selvværd og manglende selvtillid, kæmpede for at omgivelserne skulle opfatte hende som normal og helt almindelig. Hun turde ikke fortælle og inddrage andre i de mange skrækkelige problemer, der var en del af hendes dagligdag i disse mange år. I dag har hun frigjort sig fra de fleste af sine dæmoner, og deler nu med læserne sine mange års erfaringer.

Denne udgivelse berører emnerne kønidentitet, seksualitet og ikke mindst de psykiske og fysiske påvirkninger.

Oprindeligt udgivet under titlen: En guide for transkønnede 2.

* * *
Omtale af bogen hos Saxo hvor den også kan købes.

2 Psykologer diskuterer transkønnethed

Vist 0 gange.
2 Psykologer diskuterer transkønnethed

2 Psykologer diskuterer transkønnethed

Titel 2 Psykologer diskuterer transkønnethed
Medvirkende Karina Kehlet Lins og Simon Gjerløv
Premiere 22. oktober 2015
Spilletid 17 minutter
Sprog Dansk

Karina Kehlet Lins og Simon Gjerløv diskuterer forskellige spørgsmål omkring det at være transkønnet.
Videoen handler blandt andet om, hvordan man forholder sig til transkønnede, om at være pårørende eller partner, om sorg, og om operationer og hormonbehandling.

Kvindernes Blå Bog 2015

Vist 0 gange.
Kvindernes Blå Bog 2015

Kvindernes Blå Bog 2015

Titel Kvindernes Blå Bog 2015
Forfatter Forskellige
Udgivet af FIU-Ligestilling
Udgivet Efteråret 2015
Sprog Dansk
Antal sider 192

Kvindernes Blå Bog blev startet og kørte som projekt i årene 2007 – 2012, for at sætte fokus på og synliggøre kvinder, der har gjort noget betydningsfuldt.

FIU-Ligestilling besluttede at udgive en jubilæumsudgave (Kvindernes Blå Bog 2015) i forbindelse med 100 året for kvinders valgret.
Jubilæumsudgaven har et særligt fokus på at synliggøre fagligt aktive kvinder. Dog er det ikke et kriterium, at de nominerede er fagligt aktive.
I bogen er optaget 174 kvinder.

Bogen kan ikke købes og er trykt i begrænset oplag.

I Kvindernes Blå Bog 2015 er optaget en transkvinde – nemlig Kirsten Mols – med denne begrundelse:
Kirsten Mols

Kirsten Mols

Kirsten Mols (KM) har som en af de få transpersoner med en lederstilling i en stor dansk virksomhed sprunget ud på jobbet såvel som privat. KM optræder jævnligt i medierne med sin historie, og med sin åbenhed bidrager hun til at synliggøre transpersoner, og gøre opmærksom hvilke barrierer for ligestilling transpersoner møder.

Hun har tillige deltaget i aktivistiske tiltag, i regi af LGBT Danmark, i kampen for transkønnedes rettigheder, herunder kampen for retten til juridisk kønsskifte uden krav om kønskorrigerende operation og hormonbehandling. Kirsten kæmper for retten til at blive anerkendt, som den man er, uanset hvordan man ser ud eller klæder sig. F.eks. er det ikke hver dag, hun gider “klæde sig som en kvinde”. “Det gider kvinder ikke altid, og så går jeg på arbejde i noget afslappet tøj og uden paryk og måske bare med lidt eller ingen makeup”, siger Kirsten Mols i artikel i Information 20.4.2012. På den måde bidrager hun til den klassiske feministiske kamp for, at det er den enkelte kvinde, og ikke omgivelserne, der skal bestemme, hvad det er for hende at være kvinde.

KM er aktiv med foredrag og gæsteforelæsninger om at være transkønnet, at springe ud og leve som transkvinde. Hun har også arbejdet med LGBT-Danmarks rådgivning, og her har hun bl.a. af flere omgange rådgivet tillidsvalgte om inklusion af transkønnede på arbejdspladsen, ligesom KM har bidraget med sin viden om mangfoldighed og rummelighed til et seminar i 3F. Tilhørere til KM’s oplæg fortæller, at KM forklarer om transkønnethed på god og forståelig måde, og at hun skaber et trygt rum, hvor deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere. KM gør således et vigtigt uddannelsesarbejde, som er utroligt værdifuldt i forhold til at bringe viden om og ligestilling for transkønnede ud på arbejdspladserne.

* * *
Omtale af bogen hos FIU.
Tidligere årgange af bogen kan læses online.

The Danish Girl – film fra 2015 – Oscar-nomineret og Oscar-vinder

Vist 0 gange.
The Danish Girl

The Danish Girl

Titel The Danish Girl
Dansk titel Den danske pige
Baseret på bogen Den danske pige (The Danish girl)
af David Ebershoff
Selskab Universal
Instruktør Tom Hooper
Manuskriptforfatter Lucinda Coxon
Medvirkende Alicia Vikander som Gerda Wegener
Eddie Redmayne som Einar Wegener/Lili Elbe
Matthias Schoenaerts som Hans Axgil
(barndomsven til Einar
Og mange andre
Vist 5. september 2015 ved Venice Film Festival
12. september 2015 ved
Toronto International Film Festival
Premiere 27. november 2015
Dansk premiere 4. februar 2016 i Kino, København.
Spilletid 120 minutter
Sprog Engelsk med danske undertekster

I København i begyndelsen af 1920’erne beder kunstneren Gerda Wegener sin mand, Einar Wegener om at stå model for hende i stedet for en kvinde, som hun er ved at male et billede af. Det bliver vellykket og fører til, at Gerda bruger sin mand, Einar som kvindelig model til yderligere billeder. Einar bliver tiltrukket af sit kvindelige udseende og begynder at leve som kvinde og tager senere navnet Lili Elbe. Det fører til, at Lili Elbe bliver
den første, som får foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation.
Gerda støtter Lilis beslutning, selv om deres ægteskab bliver anstrengt, idet Gerda kommer til den erkendelse, at Lili er ikke længere den person, hun giftede sig med. En barndomven til Einar, Hans Axgil, dukker op og danner et følelsesladet trekantsdrama med parret.

Den danske pige

Den danske pige

En del af filmen blev optaget i København, så optagelserne foregår, hvor Gerda og Einar/Lili levede.
Scenerne fra hospitalet i Dresden, hvor Lili Elbe fik sin en af sine operationer, blev optaget på Frederiksberg og nogle scener, der skal forestille Paris ved nattetid, blev optaget i Bredegade i København.
Copenhagen Film Fund har skudt seks millioner kroner i filmen.

* * *
Artikel den 4. februar 2016 af Kristian Lindberg om bl.a. The Danish Girl.
Anmeldelse af filmen den 6. februar 2016 v/Malene Andreasen.

* * *
Filmens hjemmeside.
Omtale af filmen hos IMDb.
Den 6. marts 2015 bragte Copenhagen Film Fund en artikel om filmprojektet.
Med deadline den 8. marts 2015 søgtes der via “Online Casting” statister til filmoptagelserne.
Den 23. marts 2015 bragte Politiken en artikel om forberedelserne til optagelser til filmen i København.

* * *
Filmen er nomineret til og har vundet flere priser.
Den fornemmeste pris er vel den amerikanske Academy Awards, Oscar.
Filmen fik tidligt i 2016 fire nomineringer:
Bedste hovedrolle: Eddie Redmayne.
Bedste birolle: Alicia Vikander.
Bedste kostumedesign.
Bedste produktionsdesign.

Alicia Vikander vandt den 28. februar 2016 en Oscar for bedste birolle som Gerda Wegener.
Oversigt over nomineringer og vundne priser hos IMDb.

Omtale den 29. februar 2016 hos The Mirror om, at Alicia Vikander vandt en Oscar for bedste birolle.
Omtale den 29. februar 2016 hos TV2 om, at Alicia Vikander vandt en Oscar for bedste birolle.
Omtale den 29. februar 2016 hos Pink News om, at Alicia Vikander vandt en Oscar for bedste birolle.

Anmeldelse af Cecilie Rosdahls bog Pink den 20. august 2015 af Henriette Jørgensen.

Vist 0 gange. Henriette Jørgensen anmelder bogen Pink.

Martin er tandlæge og gift med Nete. Sammen har de børnene Victor og Malene. Martin har en hemmelighed, han er transvestit, og en dag opdager Nete sin mands hemmelighed, og Martin må flytte.

En uheldig episode i tandklinikken gør, at Martin havner på forsiden af Ekstra Bladet som “Tandtransen”.
Han er flyttet op i familiens sommerhus, og der tager han en beslutning, han må slå sin mandlige del ihjel, og blive til den kvinde, som han elsker at være.

Martin er begyndt at tage hormoner, så hans krop ændres, og han går til samtaler på Sexologisk Klinik og hos en privatpraktiserende psykolog med henblik på at få en kønsskifteoperation i Thailand.

Han må flytte fra sommerhuset, da hans kone, Nete, vil leje det ud, og han må leje et værelse i en ejendom på Frederiksberg. Desværre må han efter et stykke tid fraflytte værelset, da udlejeren opdager at Martin er “Tandtransen”, som har været på forsiden af Ekstra Bladet.

Under et besøg i Botanisk Have er Martin kommet i kontakt med Patricia, og han får lov til at flytte ind i hendes lejlighed. Martin og Patricia rejser til Thailand, hvor Martin skal have en operation på et hospital. Efter hjemkomsten opstår der komplikationer med infektion, og han må i behandling.
Martin beslutter, at han må gøre noget ved sit ansigt og kontakter en specialist i Thailand på The Doctor Supron Clinic. Hans transition mod kvinde skal fuldendes.

Jeg synes, at bogen er meget rørende og rammer transområdet meget præcis. Den har en lykkelig slutning, hvor vi oplever, at Martin tager det fulde skridt med genitaloperation og en brystoperation. Når vi ser på det virkelige liv, sker der desværre triste ting på transområdet.
Bogen fangede mig fra starten, og det er en roman, som jeg anbefaler meget varmt.

Cecilie Rosdahl har lavet et meget flot researcharbejde på området. Hun har fået hjælp fra en psykiater, og hun har overværet dragshow på Christiania. Hun har også fået hjælp fra medlemmer af LGBT Danmark. På forlagets hjemmeside læste jeg, at Cecilie Rosdahl fortæller, at hun har mødt mange transpersoner, både veluddannede og arbejdsløse, men at alle desværre ikke passerer testen hos Sexologisk Klinik for at få en godkendelse til en kønsskifteoperation.

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Vist 0 gange.
Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Titel Inklusion af transkønnede
på arbejdspladsen
Udfærdiget af FIU-Ligestilling
i samarbejde med LGBT Danmark
Medvirkende Linda Thor Pedersen
Tina Vyum
Annemarie, tillidsrepræsentant
Rune Asmussen
Offentliggjort 19. august 2015
Spilletid 4 minutter 56 sekunder
Sprog Dansk

FIU-Ligestilling har i samarbejde med LGBT Danmark lavet en lille film om, hvordan tillidsvalgte kan bidrage til ligestilling af deres trans-kollegaer på arbejdspladsen.

FIU står for: Fagbevægelsens Interne Uddannelser.
Linda Thor Pedersen er er MtK og transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.
Tina Vyum er MtK og var i adskillige år aktiv i transforeninger.
Rune Asmussen er advokat (H) i 3F. Han førte sagen for Michelle Holst-Fischer og 3F, hvor Retten i Aarhus den 9. juni 2015 fastslog, at det var ulovligt at fyre en transperson på grund af dennes kønsudtryk.

I tilslutning til filmen har FIU-Ligestilling udarbejdet en folder: LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen.

Pressemeddelelse af 29. juli 2015 fra LGBT Danmark: Michelle var udsat for diskrimination som transkvinde.

Vist 0 gange.
LGBT Danmark

LGBT Danmark

LGBT Danmark udsendte den 29. juli 2015 en pressemeddelelse vedrørende Retten i Aarhus’ dom den 9. juni 2015 om, at Michelle Holst-Fischer havde været udsat for diskrimination, da hun blev fyret – eller mere korrekt betegnet, da jobprøvningen blev bragt til ophør.

Pressemeddelelsen gengives herunder.

Michelle Holst-Fischer

Michelle Holst-Fischer

Michelle var udsat for diskrimination som transkvinde
Nu har hun vundet den første retssag herhjemme om diskrimination på grund af kønsudtryk og kønsidentitet

I foråret 2012 besluttede Aarhus kommunens jobcenter, at Michelle skulle i arbejdsprøvning. Michelle er uddannet bager. Hun arbejdede på en brødfabrik i mange år, men fik slidskader. Siden arbejdede hun blandt andet en årrække som truckfører, men den seneste tid havde hun været ledig. Michelle var glad for muligheden og mødte en tidlig morgen op hos Jysk Mandskabsservice hos en af deres kunder, hvor hun skulle lave lagerarbejde. Michelle er transkvinde og mødte op og arbejdede i sit eget tøj: En pæn rød frakke, lange benklæder, en bluse og sorte støvler med 5 cm kraftig hæl. Hun havde også en smule makeup på.

Michelle syntes selv, det gik godt, og arbejdsgiveren var også tilfreds. Da Michelle senere på dagen kontaktede Jobcentret, fik hun at vide, at arbejdsgiveren var tilfreds, men ønskede, at hun ’skruede ned for sin femininitet’. Efter en snak med arbejdsgiver aftaltes, at hun skulle komme igen næste dag. Hun mødte op, nu med mindre makeup, med et hårbånd, og med nye sikkerhedssko, som Jobcentret havde bevilget. Arbejdet gik igen fint, men senere på dagen, efter hun var kommet hjem, blev hun ringet op af Jobcentret, som forklarede, at Jysk Mandskabsservices kunde ikke ønskede, at sådan en som hende skulle arbejde hos dem. Det var, blev det fortalt, besluttet ‘højere oppe’. Jysk Mandskabsservice kunne ikke opretholde aftalen, hvis ikke kunden ville have hende, så dermed ophørte forløbet.

Michelle var ked af det og følte sig voldsomt diskrimineret. Hun kontaktede LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, og det blev starten på en årelang kamp for retfærdighed.

Landsforeningen fik overblik over Michelles oplevelser og var overbevist om, at der var en “god” sag. Foreningen anbefalede at inddrage hendes fagforening, 3F. 3F gik velvilligt ind i sagen og indbragte den først for Ligebehandlingsnævnet og siden for retten. Landsforeningen har samarbejdet tæt med 3F gennem hele forløbet og har bidraget med en meget detaljeret viden om transforhold, herunder retlige forhold, ligesom foreningen har vejledt Michelle i forbindelse med de til tider omfattende dokumenter.

I første omgang blev det besluttet at føre sagen for Ligebehandlingsnævnet. Da den skulle sendes i høring hos de involverede parter, tog sagsforløbet en rum tid, og nævnets beslutning kom i september 2013. Den var ikke så anvendelig, idet nævnet besluttede, at det ikke kunne træffe afgørelse i sagen, fordi dette ville kræve vidneafhøring, og det har nævnet ikke mandat til. Det er også set i andre sager, så det var ikke den helt store overraskelse. Heldigvis ønskede Michelle, at sagen skulle gå videre, og 3F var også indstillet på at indbringe den for retten.

Både Dansk Mandskabsservice og deres kunde blev indklaget. De indklagede blev repræsenteret ved Dansk Erhverv, som blandt andet forsøgte at så tvivl om, hvorvidt transpersoner overhovedet er beskyttet af dansk lovgivning, nærmere bestemt om der findes en beskyttelse mod diskrimination på grund af kønsudtryk og/eller kønsidentitet.

Retshandlingen fandt sted i maj i år. Det er værd at notere sig, at Jobcentret fastholdt oplysningerne om, hvem der havde sagt hvad. Dette blev dokumenteret i retten af et referat udarbejdet af Jobcentret straks efter samtalerne i foråret 2013.

Dommen blev afsagt i begyndelsen af juni: Jysk Mandskabsservice blev dømt, mens deres kunde blev frikendt, da dommeren ikke mente der var tilstrækkeligt bevis for, at de havde udtalt sig som påstået.

Afgørelsen er vigtig på flere måder. For det første er det den første dom i Danmark i en transdiskriminationssag. For det andet er dommen detaljeret i sin beskrivelse af diskriminationsbeskyttelsen. Det fremgår således, at “forskelsbehandlingen af sagsøgeren [er] omfattet af såvel ligebehandlings– som forskelsbehandlingsloven,” at afbrydelsen af arbejdsforholdet er “sket alene på grund af sagsøgerens påklædning og udseende,” samt at den forskelsbehandling, Michelle blev udsat for, berettiger “til samme godtgørelse uanset, om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit“.

Nu har vi altså rettens ord for, at både kønsidentitet og kønsudtryk er beskyttet under dansk ligebehandlings- og ikke-diskriminationslovgivning, desuagtet hverken disse begreber eller transpersoner er omtalt i lovgivningen. Ankefristen er nu udløbet, så afgørelsen er endelig.

Michelle blev tilkendt en godtgørelse på 30.000 kroner, og 3F har gjort en flot indsats for at sikre, at hun får pengene. Godt tre år skulle der gå, fra Michelle oplevede uretfærdig behandling, til hun fik medhold i, at der var tale om diskrimination. Dette er en vigtig afgørelse, ikke bare for Michelle selv, men også for alle andre transpersoner, som nu har sikkerhed for, at lovens beskyttelse omfatter kønsidentitet og kønsudtryk.

Søren Laursen om sagen
Som forperson for LGBT Danmark glæder jeg mig over afgørelsen i Michelles sag. Jeg var selv involveret gennem hele forløbet og har derfor på nært hold oplevet frustrationen, ventetiden, usikkerheden og til sidst glæden ved at få ret. Jeg glæder mig på Michelles vegne over succesen, og jeg er glad for, at hun har haft overskud og vilje til at stå igennem sagen, for kun på den måde bringer vi loven i anvendelse og skaber afklaring om, hvor langt dens beskyttelse rækker.

Jeg er også tilfreds med den virkelig gode indsats 3F har ydet. Det er selvsagt vigtigt for os, at fagforeningerne lever op til deres ansvar også i situationer med diskrimination på vores område. Og det er til fulde sket her.

Resultatet er, at vi nu har en dansk retsafgørelse om transdiskrimination. Det har været vigtigt for os, at den blev så præcis som muligt, og det er den blevet. Dansk ligebehandlings- og ikke-diskriminationslovgivning er meget mangelfuld: Den omtaler slet ikke kønsidentitet eller kønsudtryk. Mange andre lande har justeret deres lovgivning, så disse områder er specifikt nævnt, men der har ikke været politisk vilje til at gøre noget tilsvarende i Danmark. Nu har vi til gengæld rettens fortolkning af den eksisterende lovgivning, og den fortolkning siger, at usaglig forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk ér diskrimination i lovens forstand.

Yderligere information:
Sagen er omtalt i Vidensbanken om kønsidentitet, hvor der er link til både Ligebehandlingsnævnets og Retten i Aarhus’ behandling af sagen:
http://www.thranesen.dk/retten-aarhus-bs-72-45-2014/

Direkte link til Ligebehandlingsnævnets behandling af sagen:
http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=1247&type=Afgoerelse

Direkte link til Retten i Aarhus’ dom i sagen:
http://www.thranesen.dk/artikler/Michellesagen_20150609_Dombog.pdf

Sagen er fra LGBT Danmarks side håndteret af Søren Laursen og Tina Thranesen og fra 3F’s side af Hans Jørgen Kjærsgaard, Transport, Logistik og Byg, Århus, og Rune Asmussen, advokat (H), Juridisk Sekretariat.

Søren Laursen: sl@lgbt.dk

* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.
Pressemeddelelsen hos LGBT Danmark.

Transpersoner har fået en stemme i amerikansk popkultur. DR 1 tirsdag den 28. juli 2015. Linda Thor Pedersen medvirker.

Vist 0 gange.
Linda T. Pedersen

Linda T. Pedersen

“I Am Cait” (Kate), “Becoming Us” og “I am Jazz” er tre forskellige dokumentarserier med en transperson i hovedrollen, der alle har haft premiere i USA indenfor den seneste måned. Og det er ikke kun i dokumentarserier, at transpersoner bliver portrætteret – også i fiktionen har transkønnede fået en plads. Forgangskvinderne er for eksempel Lavern Cox i “Orange is The New Black” og i den helt nye Netflix-serie Sense8 er en af hovedkaraktererne spillet af Jamie Clayton, som er transkønnet i både serien og i sit borgerlige liv.

Medvirkende: Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson fra LGBT Danmark og Thomas Westergaard, reporter DR.

Indslaget med Linda Thor Pedersen varer 11 minutter.

* * *
Hør udsendelsen.

Ulovligt at fyre en transperson pga. dennes kønsudtryk fastslog byretten i Aarhus den 9. juni 2015.

Vist 0 gange.
Michelle Holst-Fischer

Michelle Holst-Fischer

Af Tina Thranesen.
Det er den første dom i Danmark om fyring af en transperson på grund af dennes kønsudtryk – det vil sige dennes påklædning og udseende.

Kort om sagen og dens forløb frem til dommen
Den 12. marts 2012 påbegyndte Michelle Holst-Fischer, der er transkvinde, et jobprøvningsarbejde med mulighed for et fleksjob hos Jysk Mandskabsservice, der leverede arbejdskraft til Føtex (Dansk Supermarked A/S) i Aarhus, hvor Michelle skulle arbejde på lageret.
Efter to dage blev Michelle fyret – eller mere korrekt betegnet, så blev jobprøvningen bragt til ophør af Jysk Mandskabsservice.
Begrundelsen var ifølge en ansat i det kommunale jobcenter, at driftschefen fra Føtex til Jysk Mandskabsservice havde sagt, at de ikke kunne have Michelle gående, pga. hendes fremtoning.
Jysk Mandskabsservice havde ikke haft noget at udsætte på Michelles arbejdsindsats, men valgte at bringe jobprøvningen til ophør.

Den 17. marts 2012 gennemgik jeg nøje sagen med Michelle og udfærdigede et notat derom. Herefter forelagde jeg sagen for Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der besluttede at LGBT Danmark skulle gå ind i sagen.
LGBT Danmark forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af.
3F meldte kort efter tilbage, at de ville følge op på sagen og stille advokatbistand til rådighed.

3F indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der imidlertid den 28. august 2013 (afgørelse nr. 171/2013) afviste at behandle sagen, da den krævede afgivelse af vidneforklaringer, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke har mandat til. Ligebehandlingsnævnet lavede på trods deraf alligevel en grundig gennemgang af klagen ud fra det skriftlige materiale, som nævnet havde modtaget.

3F indbragte herefter sagen for domstolen.
Inden sagen kom for retten blev der ført en omfattende korrespondance mellem advokaten for 3F og modpartens advokat.
LGBT Danmark var herunder advokaten for 3F behjælpelig med referencer til relevant dansk og europæisk lovgivning, udtalelser fra menneskerettighedsorganisationer, definitioner m.v.

Byretten i Aarhus behandlede sagen den 12. maj 2015 (sag nr. BS 72-45/2014) i et dagslangt retsmøde. Retsmødet sluttede med, at dommeren oplyste, at dommen ville blive afsagt den 9. juni 2015 kl. 1300.

Dommen den 9. juni 2015 fra Byretten i Aarhus fastslog, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk.

Dansk Supermarked A/S blev frikendt, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at det var Dansk Supermarked A/S, der foranledigede, at arbejdsprøvningen af Michelle blev afbrudt.

I dommen anføres, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk, og at den dermed skete diskrimination af Michelle var omfattet af såvel ligebehandlingsloven som af forskelsbehandlingsloven, hvorfor Jysk Mandskabesservice blev kendt skyldige og pålagt at betale en erstatning til Michelle på 30.000 kr.

Advokaten for Dansk Supermarked A/S havde under sagen bl.a. fremført, at Michelle slet ikke var omfattet af de beskyttelsesgrunde, som var anført i de to love, idet hverken transseksualitet eller transvestisme var anført som beskyttelsesgrunde i lovene. Advokaten fremførte endvidere, at Føtex (Dansk Supermarked A/S) ikke havde noget med hverken ansættelsen eller fyringen af Michelle at gøre.

Jysk Mandskabsservice, der efterfølgende var gået konkurs, var ikke repræsenteret af en advokat. Indehaveren tilsluttede sig argumentationerne fremført af advokaten for Dansk Supermarked A/S.

I dommen vurderes det ikke, om Michelle på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit, idet ejeren af Jysk Mandskabsservice og driftschefen i Føtex begge i retten forklarede, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme.

Ankefristen er udløbet, og ingen af parterne har anket sagen. Dommen er dermed endelig.

Retten i Aarhus

Retten i Aarhus

Rettens begrundelse og resultat
Kommunens notat om sagen, der er udarbejdet af Ronnie Vilstrup Andersen, er udarbejdet på baggrund af samtaler, som Ronnie Vilstrup Andersen har haft med enten Claus Nielsen og/eller Jan Steen Johansen fra daværende Jysk Mandskabsservice. Ronnie Vilstrup Andersen har ikke selv talt med nogen fra Føtex eller fra Dansk Supermarked A/S. Herefter, og efter de for klaringer, der i øvrigt er afgivet, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at det var sagsøgte 1, Dansk Supermarked A/S, der foranledigede, at arbejdsprøvningen af sagsøgeren blev afbrudt. Allerede af den grund, tages sagsøgte 1, Dansk Supermarked A/S’ frifindelsespåstand til følge.

Det må herefter, jf. også forklaringerne fra Claus Nielsen og Jan Steen Johansen, bevismæssigt lægges til grund, at det var Dansk Mandskabsservice, der foranledigede jobprøvningen afbrudt. Det må efter de afgivne forklaringer endvidere lægges til grund, at det ikke var sagsøgerens arbejdsindsats, der var grunden til, at arbejdsprøvningen blev afbrudt. Efter det, der er forklaret om beklædningsreglementet, herunder de modstridende forklaringer om, hvorvidt sagsøgeren fik udleveret en personalehåndbog, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at afbrydelsen skyldtes, at sagsøgeren ikke fulgte beklædningsreglementet. Afbrydelsen findes derfor at være sket alene på grund af sagsøgerens påklædning og udseende. Såvel Claus Nielsen som Jan Steen Johansen har forklaret, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme, og den (forskels)behandling, som Dansk Mandskabsservice udsatte sagsøgeren for, berettiger sagsøgeren til samme godtgørelse uanset, om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit.

Af de grunde, som sagsøgeren har anført, er forskelsbehandlingen af sagsøgeren omfattet af såvel ligebehandlings– som forskelsbehandlingsloven og af en så diskriminerende og krænkende karakter, at godtgørelsen bør fastsættes til 30.000 kr., også selv om sagsøgeren var 2 dage henne i et arbejdsprøvningsforløb, som kunne have ført til et flexjob. Godtgørelsen skal forrentes således, som sagsøgeren har påstået.

Med hensyn til sagens omkostninger skal 3F som mandatar for sagsøgeren erstatte Dansk Erhvervs udgifter til advokatbistand som mandatar for Dansk Supermarked A/S med 20.000 kr. og til vidneførsel med 114,80 kr., og sagsøgte Claus Nielsen skal erstatte 3F’s advokatudgifter med 20.000 kr.

Dansk Erhverv og Claus Nielsen skal efter omstændighederne ikke betale sagsomkostninger til hinanden.

Retten bemærker angående Claus Nielsen, at sagsøgeren og 3F, selv om retten fastsætter fuldbyrdelsesfrist for og forrentning af godtgørelseskravet og sagsomkostningerne, bør undersøge, om kravet, herunder sagsomkostningerne, skal indgå i gældssaneringsagen.

Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Dansk Supermarked A/S, frifindes.
Sagsøgte, Claus Nielsen, skal inden 14 dage til 3F som mandatar for sagsøgeren, Gry Michelle Holst-Fischer, betale 30.000 kr. med procesrente fra den 31. oktober 2012.
[…]

* * *
Dommen af 9. juni 2015 fra Retten i Aarhus i pdf-format.
Notat af 17. marts 2012 udfærdiget af Tina Thranesen.

Kvindestemmer. Linda Thor Pedersen: Har 100 år med stemmeret givet kvinder ligeret?

Vist 0 gange.
Kvindestemmer

Kvindestemmer

“Kvindestemmer” er en dokumentarserie, hvor danske kvinder taler ud om bryster, oprør, karriere, vold, kærlighed, abort, sexchikane, amning, porno, moderskab – og mænd.
“Kvindestemmer” fejrer 100 års jubilæet for kvinders stemmeret ved at stille skarpt på spørgsmålet: Har 100 år med stemmeret givet ligeret?

Den 5. juni (grundlovsdagen) 2015 var det 100 år siden kvinder fik stemmeret i Danmark. I den forbindelse har produktionsselskabet Copenhagen Film & Tv Aps for for fjernsynsstationen, dk4 lavet dokumentarserien “Kvindestemmer”, der består af 30 portrætter. Hvert enkelt portræt sætter fokus på kvinders status – her og nu i 2015. For har stemmerret også givet ligeret?
Portrætterne sendes på dk4 tirsdage og fredage.

Jeg fik en henvendelse fra Copenhagen Film & Tv Aps om, at de gerne ville have en kvinde, der var født som mand, med blandt de 30 portrætter i dokumentarserien “Kvindestemmer” i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret.
Portrættet skulle være cirka tre minutter langt, og jeg måtte selv bestemme indholdet.

Optagelserne varede 4½ time. Sekvenserne blev optaget igen og igen til produceren var tilfreds. Han drillede mig mellem klippene, da han mente det gjorde mig mere levende. Han var ret streng, men jeg drillede tilbage. Vi fik nogle gode grin.

Da jeg kom hjem, var jeg så udmattet af anstrengelserne, at jeg gik i seng kl. 20. Nu, hvor jeg har set portrættet, synes jeg bestemt, det har været besværet værd.

Linda Thor Pedersen

“Kvindestemmer” med Linda Thor Pedersen

dk4’s præsentation af portrætserien “Kvindestemmer”

* * *
Omtale af “Kvindestemmer” hos dk4.

Frømand på høje hæle. Af Liv Christensen maj 2015.

Vist 0 gange.
Frømand

Frømand

Soldaten, der udgives af Forsvarets Kommunikationssektion bragte i bladets nr. 4, maj 2015 en artikel med Liv Christensen formet som et interview.
Med tilladelse fra Liv Christensen bringes artiklen herunder.

* * *
Hvordan startede din karriere i Forsvaret?
Jeg startede i 1987, 17 år gammel, i Dronningens Livregiment i Nørresundby. Jeg havde været ude at rejse efter folkeskolen, men havde altid gerne villet prøve kræfter med at være soldat. Jeg kom på tidlig session og fik lov at starte, jeg tror faktisk, at jeg havde en tilladelse med fra mine forældre.

Hvordan udviklede din karriere sig i Forsvaret?
Jeg blev taget til sergent og kom på sergentskole efter tre måneder. Da jeg var færdig på sergentskolen, kom jeg tilbage til Dronningens Livregiment og aftjente resten af værnepligten der, det tog sammenlagt to år den gang.
Da jeg var færdig med min værnepligt, ville jeg gerne fortsætte i Forsvaret og søgte derfor kontrakt. Den fik jeg, men jeg måtte til Bornholms Værn. her var jeg indtil 1994, hvor jeg blev optaget i Frømandskorpset. Jeg blev oversergent i 1992.

Hvor længe har du været aktiv i Forsvaret?
Jeg mener, at jeg afsluttede min kontrakt med i forsvaret i 2004, men jeg havde orlov i et par år, mens jeg prøvede andre ting af.

Hvorfor Frømandskorpset?
Det tror jeg, der er flere grunde til.
Dels var det den type soldat, jeg havde lyst til at være rent fagligt. Jeg syntes, de opgaver, jeg kunne se fandtes der, var meget spændende. Men som så mange andre deroppe var det også noget med at prøve sig selv af for alvor, finde ud til nogle af grænserne og se, om det hele kunne “holde”.
Frømandskorpset virkede som stedet, hvor det var muligt.

Hvilken forandring har du været igennem?
Igennem mit liv har der været mange forandringer. Jeg har “bøvlet” med det der køns-halløj gennem hele livet og prøvet mange metoder af til at “få styr på det” med, alene på den konto har jeg lavet nogle mere eller mindre bevidste sving derudad.
For mig har den store forandring nok været af mental karakter. Det er meget let som transkønnet at fokusere på de fysiske forandringer, men det har været vigtigt for mig at have mig selv med og ikke gå for hurtigt frem.
Desuden er det min opfattelse, at et godt liv består af mange ting. Et job, som er spændende og giver mig udfordringer, er en af de ting, jeg sætter stor pris på. Rigtig mange transkønnede falder gennem jobmarkedet og ender på dagpenge eller lignende.
Jeg har fire børn. Det har været afgørende for mig, at de kunne håndtere processen og forstå det, der foregik. At de forandringer, der skulle ske, foregik i en hastighed, som sikrede deres tryghed, har været altoverskyggende for mig. Men også at de ikke bliver eksempelvis drillet i skolen, fordi de har en far, som er meget anderledes, har været vigtigt. Der kan godt i folks opfattelse være et spring fra at være en far, som har været patruljefører i Frømandskorpset, til at være en transperson, som har fire børn. Jeg har forsøgt at bygge en bro mellem de to punkter.
For mig personligt rummer det ingen modsætninger.
Jeg kender flere transer, som har mistet alt i deres “spring ud-proces”.
Folk, som før har haft store uddannelser, velbetalte job og familie, som bagefter sidder alene tilbage med ingenting på et klubværelse. Det har været vigtigt for mig, at det ikke skete, så jeg har forsøgt at forberede mig på alle de situationer, jeg kunne forudse.
Indtil nu er det gået godt, alle mine fordomme (om alle jer “normale”) er blevet gjort til skamme, jeg er kun blevet mødt pænt og ordentligt. Mange af mine gamle soldaterkammerater har taget kontakt og været rigtig søde og fine, om noget har det at stå frem været en berigelse.

Hvornår og hvordan startede det?
Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes på den her måde, selv før jeg kunne sætte ord på det. Første gang, jeg kan huske at have tænkt over det bevidst, var til min 5-års-fødselsdag. Der er mange teorier om, hvordan “det opstår”, men der er vist ikke rigtig nogen, som har påvist det ordentligt.
Men der har, som jeg opfatter det, altid og i alle kulturer været nogen, som ikke passer ind i de standardiserede kønskasser. Der er bare meget stor forskel på, hvordan det bliver behandlet i de forskellige kulturer.

Hvilke tanker har du haft om det, mens du var ansat i Forsvaret?
Jeg har det altid med, og da jeg var yngre, var jeg meget af den opfattelse, at det kunne bremse mig i nogle af de mål, jeg havde i livet, hvis det slap ud. Nu er Forsvaret jo på mange måder et meget maskulint miljø, og jeg var ikke af den opfattelse, at det ligefrem ville fremme min karriere, så jeg gik meget stille med det.

Som sagt er de fleste af mine fordomme gjort til skamme,
efter at jeg er blevet åben om at være transkønnet.

Har du været personlig begrænset under din tid i Forsvaret?
Ikke i forhold til det med kønnet, jeg valgte jo ikke at prøve det af, men det var mit valg. Som sagt er de fleste af mine fordomme gjort til skamme, efter at jeg er blevet åben om at være transkønnet.
Når det er sagt, har der jo også været en grund til, at jeg valgte, som jeg gjorde. Retorikken i Forsvaret, da jeg var der, gjorde ikke, at man tænkte: “Det skal sgu nok gå”. Men der er rigtig meget, man kunne snakke om der, også i samfundet generelt. Helt banalt er der jo stor forskel i værdiladningen i at være en drengepige og en tøsedreng.

Kan du mærke, om andres syn på dig er blevet anderledes efter din udvikling?
Det er det nok, men jeg er ikke blevet ramt af noget negativt. Det er min opfattelse, at jeg bliver opfattet mere nuanceret, og der er flere, som ligefrem har givet udtryk for, at de har syntes, det var sejt, jeg turde stå frem.

Hvordan har familie, venner og soldaterkammerater taget det?
Mine børn er meget åbne om det og giver udtryk for, at de synes, det er lidt sejt.
Min anden familie har reageret lidt forskelligt, nogle har bare sagt, at det da var helt o.k., mens andre lige skulle gå lidt med det, men alle har virket meget accepterende og o.k. Det samme gælder mine venner. De allerfleste har dog efter kort tid nærmest ikke bemærket det, og livet er ligesom bare gået videre.
Jeg har haft kontakt til flere gamle soldaterkammerater, som alle har reageret positivt.
Alle har dog haft en periode, kort eller lang, hvor de har haft nogle spørgsmål. Så længe jeg har stillet mig til rådighed for det, er alt gået godt.

Har du altid vidst, at du gerne ville være en kvinde?
Som sagt har jeg vidst altid, at jeg var anderledes. Hvis man sammenligner kønnene med stole, kan man sige, at der i de flestes opfattelse, kun eksisterer to slags: mand eller kvinde. Vi får udleveret stolen ved fødslen, og i de flestes opfattelse er der rimeligt langt mellem de to stole.

Det er svært at give gode råd til nogen, man ikke kender.
Jeg kunne jo fyre noget af som:
“Hold hovedet varmt og fødderne tørre”, men…

Jeg har været med til fire fødsler, og fordelingen går stærkt, under et minut efter at barnet er kommet ud, er det sket. “Det er en dreng” eller “det er en pige”. For nogle af os virker den fordeling bare ikke.
Det har været vigtigt for mig, da jeg lettede mig fra min “mandestol”, ikke at få sat mig på en ny stol, jeg heller ikke gad sidde på. Så man kan sige, at jeg har bygget en bænk, hvor jeg kan skifte lidt stilling og plads og se lidt på udsigten. Det virker for mig.

Liv Christensen

Liv Christensen

Hvad har dine tanker været om kønsskifte?
Hvornår kan man sige, at man har skiftet køn? Er det, når man har skiftet juridisk køn? Eller fået en kønsskifteoperation?
Hvad vil det sige at leve som kvinde – er det, når man går med makeup og kjole? Jeg kender mange kvinder, som ikke går med hverken makeup eller kjole, ligesom jeg kender mange kvinder, som er nærmest karseklippede. Guderne skal vide, at jeg elsker makeup og har en decideret svaghed for sko, men gør det mig til kvinde?
Kan man nogensinde skifte køn, vil man altid være ham der, som gerne ville være en hende der. Vil det nogensinde være muligt at blive accepteret på lige vilkår som “almindelige kvinder”, og vil jeg i så fald være interesseret i det?
Jeg kender flere transkønnede, som gerne vil have lavet eksamensbeviser og andre dokumenter om, når de har “skiftet køn”. Mit problem er bare, at jeg har det o.k. med min fortid og historie og er stolt af flere ting i den. Jeg ønsker for fuld kraft at stå ved, hvem jeg er. Jeg tror også, at vi er, hvem vi er i kraft af vores historie. Vores køn er “kun” en af de ting, vi er. For os transkønnede fylder den ene ting bare meget. Det har været vigtigt for mig at blive accepteret som hele mig,
ikke bare som den ene ting, jeg også er.
Spørgsmålet rejser utroligt mange andre spørgsmål, og for at svare fyldestgørende bliver det en meget lang snak, som er for nuanceret til skrift (for mig).
For mig er det nemmere at sige: Jeg er mig, på godt og ondt.

Har du et par gode råd til de værnepligtige?
Det er svært at give gode råd til nogen, man ikke kender. Jeg kunne jo fyre noget af som: “Hold hovedet varmt og fødderne tørre”, men… Jeg vil da stille mig til rådighed, hvis der er nogen som kan bruge mig til noget. Jeg kan findes på facebook: www.facebook.com/liv.christensen.31

At blive et helt menneske: Om mit liv og min lange rejse mod erkendelsen

Vist 0 gange.
At blive et helt menneske

At blive et helt menneske

Titel At blive et helt menneske
Om mit liv og min lange
rejse mod erkendelsen
Forfatter Malene Andreasen
Forlag Lykkemalene
Udgivet 1. juni 2015
Antal sider 28
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-998320-0-2

Forfatteren, Malene Andreasen skriver om sin selvbiografi:
Jeg har tage en beslutning om at ændre mit liv, gøre op med den følelse at skammet mig over mig selv. Det er ikke en let proces, alt det vi mennesker med vores køn ikke tænker over, men tager for givet, skal der gøres op med. Den skam og dermed et faktisk mindre selvværd over at ikke at have det ståsted, som andre har og agere ud fra. Hvert hjørne i mig skal vendes, og hvert hjørne skal accepteres, som den kvinde jeg er. Det er faktisk en ret hård proces, der kræver mod.
Jeg har PLIGT til at få det optimale ud af mit liv.
Jeg har RET til at blive mødt som den, jeg er.

* * *
Selvbiografien i pdf-format på Malene Andreasens hjemmeside, Transperson.

Foreningen der forsvandt. Irene Haffner den 25. maj 2011.

Vist 280 gange. IreneHaffner_140311-t.jpg
Af Irene Haffner.
FORENINGEN DER FORSVANDT

Efter 3 år med Trans-Danmark og med et politisk lobbyarbejde i kølvandet har jeg valgt at træde ud af Trans-Danmarks bestyrelse og senere helt at forlade foreningen.

Det følgende er hverken et smædeskrift eller en personlig vendetta. Problemet er at jeg, og sikkert andre med mig, simpelthen ikke kan finde foreningen mere. Den er forsvundet syd for grænsen til det danske kongerige. Jeg har flere gange prøvet at opklare hvorhen og hvorfor den er forsvundet, men mødes blot af en rungende tavshed. Trans-Danmark er ikke eksisterende i Danmark som andet end en hjemmeside som udadtil er den synlige del af Trans-Danmark. Resten fortoner sig i de europæiske tåger med underforståede og til tider direkte bemærkninger om at det europæiske politiske arbejde er vigtigere end det danske. Som hovedaktør for en netop veloverstået Høring på Christiansborg den 14. marts kan jeg naturligvis ikke sidde en sådan holdning overhørig og da jeg langsomt er begyndt at forstå hvad der sker og er sket, er min beslutning altså at stå af inden foreningens situation, efter min mening, bliver for pinlig. Der er og har været meget forvirring om hvad der egentlig er sket og sandheden er svær at stykke sammen, men her er mit bud:

For tre år siden flyttede foreningens formand Karin Astrup og foreningens kasserer, Pia Nielsen til Tyskland og bosatte sig lidt syd for den danske grænse. De oprettede et firma med kontor i Flensborg. De var og er desuden begge 2 medlemmer af TGEU`s bestyrelse.

TGEU er en europæisk paraply organisation for de små europæiske foreninger, herunder foreningen Trans-Danmark. Det var der naturligvis en del der var stolte af på det tidspunkt, herunder jeg selv. Man skal lægge mærke til at medlemskabet af TGEU altså er et foreningsmedlemskab og derfor er det vigtigt for de 2 danske medlemmer at de havde den danske trans-forening i ryggen. Spørgsmålet er så om der med tiden er opstået en ligegyldighed overfor hvad den danske transforening præsterede i hjemlandet Danmark, og at den væsentligste faktor til at besidde henholdsvis formandsposten og kassererposten i netop Trans-Danmark var og er at disse poster bliver brugt som adgangs billet til bestyrelsesposterne i TGEU. Hvis dette er korrekt, hvilket jeg efterhånden er overbevist om, medvirker 2 danske medlemmer af TGEU`s bestyrelse altså til at en af de små nationale foreninger, som TGEU netop er skabt til at beskytte, forsvinder. Det er vel næppe TGEU`s hensigt? Tilbage i Danmark er et velfungerende politisk talerør ved at forsvinde af mangel på lederskab og engagement fra netop disse 2 tyske bestyrelsesmedlemmer. Trans-Danmark forsvinder lige så stille ned over grænsen og er i fare for at opløses af mangel på aktivitet og dermed medlemmer som finder foreningen attraktiv. Medlemstallet er faldet drastisk de sidste 3 år.

Foreningens høringssvar er ophørt, og blev i øvrigt slet ikke skrevet af foreningens formand, som jeg fejlagtigt troede i starten. Foreningens sociale aktiviteter er næsten døet ud. Vi var nogle bestyrelsesmedlemmer der råbte vagt i gevær og lavede et krisemøde for medlemmer i efteråret 2010 og fra Tyskland blev Pia Nielsen sendt til mødet. Her indtog hun med en fejende direktørstil ledelsen af mødet og inddrog taletid og punkter som slet ikke var planlagt endsige på dagsordenen.. Det hele gik ud på at vise nogle grafer der viste at det gik fremragende for foreningen, som havde mistet over halvdelen af sine medlemmer siden flytningen til Tyskland. Pia Nielsens optimistiske grafer beroede på at der netop var blevet indmeldt 2 nye medlemmer og det gav jo nogle drastiske udslag på kurverne. Jeg følte mig næsten hensat til et møde i Mærskkoncernen og måtte beklage at det ellers velmenende faresignal blev ignoreret og faktisk påtalt som noget vi ikke sådan skulle gå og sprede her i lille Danmark. De fremmødte medlemmer fik ikke meget ud af mødet, ud over de utallige opfordringer til at melde sig til nogle aktiviteter. Det var heller ikke første gang at Pia Nielsen tog sig taletid uden for nummer. Det samme gjorde hun ved høringen på Christiansborg da hun uden for nummer begyndte at tale om sin egen kæphest, arbejdsforhold for transkønnede, og ikke holdt sig til det emne der var til høring. Det var pinligt og uanstændigt, men direktører, uanset om de er nuværende eller tidligere, har jo som bekendt en status der hæver dem op over alle andre.

Forretningen i Tyskland gik, ifølge det vi først hørte, svimlende godt. Jeg hørte om millioner af EURO og Dollars og rejser i den ganske verden. TGEU hørte vi til gengæld meget lidt til. Igennem næsten 2 år har vi i Danmark presset og presset for at få rapporter om hvad de lavede i TGEU, hvad det handlede om og hvilke resultater der forekom på europæisk plan. Og med megen møje er det lykkedes at få 1 – EN lille rapport – om et enkelt møde i Bruxelles. Derudover ved resten af foreningen egentlig ikke noget om hvilket arbejde de 2 tysk bosatte bestyrelses medlemmer egentlig udretter i TGEU. Men det stod efterhånden klart at deres forretningseventyr gik skidt. Rigtig skidt og at millionerne måske ikke var nogen de tjente men nogen de skyldte og når vi i lange perioder ikke hørte fra dem var undskyldningen ofte at de havde travlt med at redde firmaet – meget travlt. Men at man har travlt bør vel ikke gå ud over de få betalende medlemmer som stadig putter 300 kr. i foreningens kasse hvert år. Det gør på nuværende tidspunkt ca. 33 medlemmer, hvoraf nogle stykker kom til efter den overståede høring. Sikkert i troen på at her var en forening som kæmpede de transkønnedes sag i Danmark. De kan gå hen og blive meget skuffede.

I bestyrelsen arbejder Ulla Rørvig ufortrødent med sin TS-kontakt, som i sin tid blev opslugt af Trans-Danmark. Det er en af de aktiviteter der har fungeret upåklageligt, men også helt uden kontakt med det øvrige Trans-Danmark. Ulla har utrætteligt lagt hjem til adskillige møder med op til 10 – 16 fremmødte. En aktivitet som ikke har den store anerkendelse. Men flot gået! Da foreningens mangeårige sociale dynamo, Signe Kruse trak sig i protest mod den måde Trans-Danmark udviklede sig på stoppede al øvrig social aktivitet, og et enkelt medlem i Århus (Michelle) forsøger så godt hun kan, at stable et arrangement på benene her i den kommende pinse. For de fleste sociale arrangementer her i Danmark siger det sig selv at de to tyske medlemmer meget sjældent møder op. Det kan have geografiske årsager, men mistanken om manglende interesse spøger da.

De sociale aktiviteter er naturligvis hæmmet meget af foreningens skrantende økonomi, og på generalforsamling i marts 2011 kom det så frem at ca. ¾ af foreningens penge var brugt på rejser rundt i Europa. Bestyrelsesarbejde skal naturligvis have dækning for transport, men her var der tale om TGEU møder og der var flere bekymrende bemærkninger om et så stort indhug i forenings økonomi var yderst betænkeligt, når der samtidig var stort behov for at gøre foreningen synlig og skabe sociale kontakter hvis foreningen skulle have en chance for at tiltrække flere medlemmer. Skulle vi her i Danmark sige til kommende medlemmer at det de fik for at melde sig ind og betale 300,- kr. var en masse bilag for rejser i TGEU regi.

Det tyske forretningseventyr og dets truende fallit gjorde at der umærkeligt skete et lederskift. Pia Nielsen optrådte mere og mere som leder af foreningen. Hun ledede møderne og satte dagsordenen. Jeg protesterede i en mail og mente ikke at man uden videre kunne skifte ledelse og hvis formanden var inhabil var det naturligt at posten gik til næstformanden. Næstformanden, Formanden og kassereren er nære venner og udgør til enhver tid et flertal i Trans-Danmarks bestyrelse, som består af 5 medlemmer. Så det er næsten umuligt at indføre ændringer i foreningen uden om dette flertal.
Jeg har haft et rigtigt godt samarbejde med næstformanden Tina Wyum som er en slider i foreningen, og netop hendes flid har jeg en stærk mistanke om at de 2 tyske medlemmer tager som en selvfølge og de regner med næstformandens opbakning som sikker og dermed har de ryggen fri til det der flere gange er kommet åbent frem: At bruge Trans-Danmark som adgang til TGEU og så i øvrigt lade den lille forening klare sig så godt den nu kan med næstformandens hiv og slip.

Foreningen – eller rettere landsforeningen Trans-Danmark – er i dag en skygge af sig selv og dens udsigter er desværre ikke for gode. Med manglende aktiviteter vil den hurtigt sygne hen og miste indflydelse. Chancen for at de resterende medlemmer skulle blive ramt af et transpolitisk forår er små, men ikke helt umulige. Det sørgelige i denne sammenhæng er, at os der har været aktive i det politiske system her i Danmark har oplevet et velrenommeret navn, og vi har nok med vilje slået på at vi var en landsforening og undladt at nævne de 33 medlemmer. Det har været en åbning ind til de politiske korridorer at nævne at man kom fra Trans-Danmark. Denne politiske døråbner er der så 2 tyske bestyrelsesmedlemmer der i den grad er ved at ødelægge. De underminerer fremtidige muligheder i Danmark og fratager andre i fremtiden at arbejde konstruktivt for forbedringer i Danmark. Jeg skal kort fremlægge følgende:

Trods påstanden om at det i sidste ende er EU ændringerne kommer fra, kan det ikke bortforklares at der ikke bliver lovgivet om transforhold i Danmark. Vi har set hvordan både Hammarberg-rapp