Endelig mand. Radiointerview den 27. september 2014 på Radio 24Syv med Bo Høiland Martinsen.

Vist 0 gange. Endelig mand. Bo har vidst siden han var barn, at han var født i en forkert krop – en pigekrop. Hør hans smertelige men også lykkelige historie om at finde hjem – i sig selv – og blive til en mand.
Vært: Lisbeth Zornig Andersen. Tilrettelægger: Louise Krage.

Bo Høilund Martinsen (KtM) fra Ringkøbing har i en årrække boet i Norge. Han blev født som pige i 1980 og har en storebroder og en lillesøster.

Katarinas historie: – Min far hedder Betina. 14. januar 2014.

Vist 0 gange.
Katarinas historie: - Min far hedder Betina.

Katarinas historie: – Min far hedder Betina.

Jeg er en 14-årig pige med en næsten normal hverdag, men en knap så normal far. Da jeg var syv år, fortalte min far mig, at han er transseksuel. Det vil sige, at han er en kvinde indeni og født i den forkerte krop. Derfor går min far i dametøj, har flot langt hår og alt, hvad der ellers hører til at være en kvinde. Jeg kalder også min far hun, for det virker mest naturligt for mig. Min far og jeg har et helt fantastisk forhold til hinanden. Vi kan snakke om alt. Derfor vil jeg gerne fortælle min historie i bladet.
Kærlig hilsen Katarina.

Således starter en artikel skrevet af Betina Hvejsels datter – Katarina.

Katarinas artikel i sin helhed i pdf-format.

B 116. Bilag 2. Spgsm. 6. Skrivelse fra Betina Hvejsel den 19. maj 2013 om B 116 og spgsm. om skrivelsen den 21. maj 2013. Svar 29. maj 2013.

Vist 0 gange. Betina Hvejsel indsendte den 19. maj 2013 skrivelse til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om beslutningsforslag B 116 om fjernelse af transkønnede fra sygsomslisten over psykiske lidelser.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 21. maj 2013 spørgsmål 6 – Samling: 2012-13 – om kommentar til skrivelsen til Sundheds- og Forebyggelsesminister, Astrid Krag (S), der svarede den 29. maj 2013.

Indhold
Skrivelsen fra Betina Hvejsel
Spørgsmål af 21. maj 2013
Svar af 29. maj 2013
Kildehenvisninger

[Indhold] Skrivelsen fra Betina Hvejsel
Nr. Bork d. 19. maj 2013

Information til hjælp til B116.

Hej, mit navn er Gry Betina Hvejsel.

Jeg har levet som kvinde i 6år. Er gift med min dejlige Bodil (født kvinde) og tilsammen har vi 3 piger på 10, 12 og 13 år, som bor hos os 12 ud af 14 dage.

Jeg har i 6 år modtaget hormonbehandling, 2 x 50mg Androcur/dag og 2 x 2mg Østradiol/dag. Jeg har været MEGET glad for hormonbehandlingen, som har hjulpet mig meget. Da Sexologisk Klinik har afvist at behandle mig som transseksuel, har jeg været tvunget til at gå alternative veje, for at få hjælp. Gynækolog Erik Holk Poulsen i Randers (nu pensioneret) gav mig hormonbehandlingen, da han mente det var en urimelig behandling jeg havde fået på Sexologisk Klinik. Den tilses nu af min egen læge.

Som det kan ses i de vedhæftede dokumenter [1], har jeg fået en meget dårlig behandling på Sexologisk Klinik, og iflg. flere læger og psykologer jeg har talt med, har beskrevet min behandling som urimelig og nærmest uforsvarlig. For et år siden, bad jeg min nuværende læge om at henvise mig til Sexologisk Klinik igen, men Sexologisk Klinik afviste med svaret at de ”henviser til deres tidligere afgørelse.”

For snart 4 år siden, blev jeg indlagt på Apopleksiafdelingen på Århus Sygehus. Jeg blev grundigt undersøgt og skannet, men de kunne ikke se nogle blodpropper. Jeg udviste dog alle tegn på at have blodpropper i hjernen. Ingen vidste noget om transseksuelle og ingen stillede spørgsmålstegn ved min hormonbehandling.

D. 10. september 2012 blev jeg indlagt (med ambulance) på Holstebro Hospital, med en håndfuld blodpropper i hjernen. Jeg blev medicineret med blodfortyndende medicin og kolesterolsænkende medicin.

Igen vidste ingen noget om transseksuelle, og mens jeg lå og var halvvejs bevistløs, blev jeg spurgt om jeg skulle være på damestue eller herrestue. Min krop har udviklet tydelige feminime træk. Jeg har pæne bryster og bærer dameundertøj. Så spørgsmålet virkede ret stødende. Jeg var dog i stand til at fremstamme ”damestue”, hvor jeg så blev kørt ind, med dæk-skærme, så ingen skulle se mig!

Efter at jeg blev udskrevet fra hospitalet, tog jeg kontakt til min gynækolog, for at høre om hormonbehandlingen kunne være grunden til blodpropperne. Han fortalte mig at Androcur (antitessteteron) var en meget farlig medicin at tage når man havde fået konstateret blodpropper.

Jeg forsøgte derfor – i samråd med min læge – at reducere den daglige dosis af Androcur. Det har vist sig, at jeg ikke kan komme under 75mg/dag, uden at få alvorlige fysiske og psykiske problemer.

På grund af at Sexologisk Klinik har afvist at jeg er transseksuel, har jeg ingen mulighed for at få fjernet mine testikler. Hvis jeg fik lov til dette, behøvede jeg ikke at spise Androcur mere. Og som sagt er Androcur direkte livstruende for mig.

Jeg har igennem de sidste 6-8 år udviklet depression og post-traumatisk stress syndrom. På grund af dette, er jeg nu i flexjob i egen virksomhed. Jeg forsøger at finde en glad hverdag sammen med min dejlige familie. Men mit liv er først og fremmest et venteværelse, hvor jeg venter på at livet slutter.

Så når I nu behandler B116, vil jeg bede jer om at tænke over konsekvensen af at min diagnose står under psykiske sygdomme. I princippet har Sexologisk Klinik – med politikkernes mandat – sagt at jeg er sindsyg og ikke er i stand til selv at vurdere hvad der er bedst for mig. Og dermed har de effektivt lukket døren bag mig. Som et af de eneste sundhedsområder i Danmark, er der INGEN ankemulighed over Sexologisk Kliniks afgørelser!

Efter min bedste evner, har jeg undersøgt forholdende i mange andre lande. Som jeg har set det, er Danmark et af de værste lande i verden at være transseksuel i! Det er chokkerende!

Med håb om at regeringen snarest vil finde en værdig løsning, så jeg og mine ligesindede kan leve resten af vores liv med lidt værdighed og livsglæde!

Venlig Hilsen
(Gry) Betina Hvejsel.

[Indhold] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. maj 2013 fra Betina Hvejsel, jf. B 116 – bilag 2.

[Indhold] Svar
Den konkrete henvendelse fra Betina Hvejsel vedrører faglige spørgsmål i et konkret patientforløb, som jeg ikke har mulighed for at tage stilling til.

Jeg skal dog bemærke, at det ikke er korrekt, når Betina Hvejsel anfører, at diagnosen transseksuel anses for en psykisk sygdom. Danmark følger WHO’s internationale klassificeringssystem ICD-10, hvor diagnosen transseksualitet indgår under kapitel V om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, og her indgår blandt de adfærdsmæssige forstyrrelser i gruppen F 64.0 om kønsidentitetsforstyrrelser.

Jeg kan som nævnt ikke kommentere faglige spørgsmål i et konkret patientforløb. Jeg kan imidlertid oplyse, at Sundhedsstyrelsen aktuelt arbejder på en ny vejledning om lægers pligter og ansvar i forbindelse med udredning og behandling af personer med kønsidentitetsproblemer, der blandt andet præciserer kravene til udredning og behandling af transseksuelle. Vejledningen, der vil tage udgangspunkt i principperne i de internationale ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health, udarbejdes i øvrigt på baggrund af en dialog med repræsentanter for FATID og LGBT.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
[Indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende bilag 2 – skrivelsen fra Betina Hvejsel.
Skrivelsen fra Betina Hvejsel i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret af 11. juni 2013 hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [1] “de vedhæftede dokumenter”
    1. Betinas forløb på SK findes her i Vidensbanken.
      Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.
    2. Skrivelse fra Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center Rigshospitalet til Betina Hvejsel
      Betina Hvejsel
      Dato: 17. juli 2009

      Kære Betina Hvejsel!
      Hermed kopi af din journal, som vi beklager at du ikke har modtaget, da vi fremsendte den sidste år i august.
      Mht. dit andet spørgsmål i mailen, hvorfor du ikke kan se dit forløb på Sundhed.dk bliver jeg dig lidt svar skyldig.
      Overlæge Ellids Kristensen er på ferie p.t. og forventes hjem 27.07.09. Jeg vil lægge din mail til hende, så vil hun vende tilbage med svar på dit spørgsmål.

      Med venlig hilsen.

      * * *
      Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.

The Boy Who Was Not A Lesbian & Other True Stories

Vist 0 gange.
The Boy Who Was Not A Lesbian & Other True Stories

The Boy Who Was Not A Lesbian & Other True Stories

Titel The Boy Who Was Not A Lesbian
& Other True Stories
Forfatter Kristin Lyseggen
Fotograf Kristin Lyseggen
Forlag SFINX Publishing
Udgivet 1. december 2012
Sprog Engelsk
Antal sider 200
ISBN-10 098562440X
ISBN-13 978-0985624408

Da fotojournalist Kristin Lyseggen flyttede tilbage til sit hjemland, Norge i 2007, begyndte hun at søge deltagere til et projekt for at øge forståelsen af mennesker, der er født i en krop, der ikke svarer til deres tildelte køn.
Fem år senere – i 2012 – er det blevet til bogen om fire kvinder og syv mænd fra England, Cuba, Schweiz, Danmark, Spanien, Norge og USA, der generøst og frygtløst har delt deres livserfaringer med hende.
12 kapitler og 107 fotografier.

Blandt de portrætterede er Bo Høilund Martinsen (KtM) fra Ringkøbing i Danmark, der i en årrække boede i Norge. Han blev født som pige i 1980. Han har en storebroder og en lillesøster. Det er Bo på bogens omslagsfoto.

Kristin Lyseggren er fra Norge. Hun er fotojournalist og bor dels i Californien og dels i Oslo.

* * *
Bogens hjemmeside, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

Helle Bundgaard. Nekrolog. Død den 27. november 2012.

Vist 76 gange.

Helle Bundgaard

KorsSort

Født den 9. april 1941 – død tirsdag 27. november 2012

Helle Bundgaard

Af Charlotte Isabella.
Vi har desværre erfaret, at en af grundpillerne i de danske transvestitforeninger døde den 27. november 2012 efter længere tids sygdom.

Helle Bundgaard var tidligt medlem af og i en periode også formand for FPE-NE, som var den første transvestitforening i Danmark. Efter mange medlemmers alvorlige uoverensstemmelser med FPE’s bestyrelse var Helle en af de 7 entusiastiske piger, som stiftede TiD i maj 1994.
Helle erklærede sig ofte som livsvarigt medlem af TiD, og hun engagerede sig meget aktivt i foreningslivet i mange år.

Helle var bl.a. foreningens første kasserer og påtog sig fra august 1996 det store arbejde som redaktør af medlemsbladet TiD’s, som dengang udkom 4 gange om året. Helle nåede sammen med Rebecca Holm at lave 20 fyldige numre i en flot, fantasifuld og varieret opsætning. Det skal bemærkes, at redaktionsarbejdet dengang foregik med saks og lim på spisebordet!

Helle holdt meget af den nøgleposition, hun som redaktør havde i TiD, men da tiden i 2001 var moden til digitalisering af arbejdet, sagde Helle fra, fordi, som hun sagde, hun ville savne det hyggelige samarbejde i redaktionen.

Og det var netop så karakteristisk for Helle, at hun elskede samværet med os i foreningen, hvor hun var en trofast gæst til møderne, indtil helbredet begyndte at gøre det vanskeligt for hende at være med. Helle havde stor indsigt i mange af livets forhold og deltog gerne i diskussioner om mange emner.

I det hele taget var Helle et meget synligt medlem i TiD, og også ved nogle af de tidlige fester var Helle en af de (få) modige, som gav et bidrag til underholdningen. Helle holdt meget af dans og var med i TiD’s lanciersgruppe, så længe den eksisterede.

I 1997 blev Helle valgt som årets transvestit.

Vi husker Helle som en livsglad veninde, som altid var i godt humør, og som gerne hjalp nytilkomne medlemmer med råd og dåd.

Bisættelsen fandt sted i Mørdrup Kirke den 4. december 2012.

Æret være Helles minde.

Charlotte Isabella.

Jens Pilegaard Bjarnesen, speciallæge fik kritik af Patientombudet den 1. november 2012 for den 4. juli 2011 af have fjernet brysterne på den dengang 15-årige transmand, Caspian Drumm.

Vist 189 gange. I løbet af sommeren 2011 omtalte medierne i en længere række artikler, fjernsynsindslag mm. den dengang 15-årige Caspian Drumm, der den 4. juni 2011 operativt fjernet sine bryster.
Lige så langt tilbage, Caspian kunne huske, havde han følt sig som en dreng. I begyndelsen af 2011 kom han som 15 årig igang med en behandling med mandlige kønshormoner og den 4. juni 2011 fik han i fuld overensstemmelse med sin forældre operativt fjernet sine bryster af speciallæge og kirurg, Jens Pilegaard, på privathospitalet H.C. Andersen-klinikken i Odense.

Sagen skabte som nævnt stor opmærksomhed med det resultat, at sundhedsminister Astrid Krag ville have undersøgt, om privatklinikken havde levet op til det, man må forvente af en læge og ville derfor have Sundhedsstyrelsen til at undersøge sagen, hvilket hun både udtalte til medierne og oplyste i sine svar på § 20 spgsm. S 258 og § 20 spgsm. S 259 den 28. oktober 2011.

Den 1. november 2011 offentliggjorde Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn sin afgørelse i sagen.
I den offentliggjorte afgørelse er Caspian Drumm ikke nævnt, men omtalt som <****> .

Det korte i afgørelsen er, at diciplinærnævnet finder, at fjernelsen af brysterne på Caspian Drumm ikke kan betragtes som en kosmetisk operation – se Bekendtgørelse om kosmetisk behandling og Vejledning om kosmetisk behandling – og at patienter, der ønsker kønsskifteoperationer eller indgreb, der kan betragtes som dele af et kønsskifte, ikke opereres uden forudgående sexologisk vurdering, hvilket ikke var set i tilfældet Caspian Drumm.

Herunder gengives afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sin helhed

Kritik for behandling – speciallæge i… Jens Pilegaard Bjarnesen
Sagsnummer: 1294528. Kritik for behandling – speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen (autorisationsID 0030P)
Kritik for behandling – speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen (autorisationsID 0030P)

Personer:
Kritik af: Behandling
Sagsnummer: 1294528
Offentliggørelsesdato: 1. november 2012
Faggruppe: Læger
Speciale: Plastikkirurgi

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen (autorisationsID 0030P) for hans behandling af <****> i perioden fra den 17. maj til den 4. juli 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ‘normen for almindelig anerkendt faglig standard’. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

INDBERETNINGEN
Sundhedsstyrelsen har den 7. marts 2012 indberettet speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesens behandling af <****> i perioden fra den 17. maj til den 4. juli 2011.

BEGRUNDELSE
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

<****> var den 17. maj 2011 til forundersøgelse hos speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen med henblik på en brystreduktion. <****> var på undersøgelsestidspunktet 15 år og var ved undersøgelsen ledsaget af sin mor.

Ifølge journalen ønskede <****> sine brystkirtler fjernet helt (‘pt. ønsker fjernelse af mamma’), og videre fremgår, at <****> af speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen blev betragtet som transkønnet, jfr. det under diagnoser anførte.

Videre fremgår, at <****> og moderen oplyste, at <****> siden den tidlige barndom havde opført sig og fremstået som en dreng. <****> havde siden brystudviklingen begyndte haft et ønske om at få et mindre bryst.

Tillige fremgår det, at <****> var påbegyndt behandling med mandligt kønshormon, og at <****> ønskede at fremtræde som hankøn.

<****> fremstod ved den objektive undersøgelse klart maskulin, men med moderat store bryster. Det fremgår forskellige steder i journalen, at <****> fremstod med skægvækst, dyb stemme, ældre end svarende til alderen og i det hele taget ‘klart maskulin’. Der fremgår ikke beskrivelser af kønsorganer eller andre objektive fund.

<****> blev sammen med sin mor informeret om indgrebet og accepterede dette.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at <****> ved undersøgelsen havde kønsidenditetsproblemer i form af diskrepans mellem følelsen af at være en dreng og fremstå som pige.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at ønsket om fjernelse af brystkirtlerne således var begrundet i ønsket om en ændret kønsfremtoning og ikke begrundet i gener fra for store bryster.

Der blev fra speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesens side ikke gjort nogen overvejelser i den anledning.

Ifølge udtalelse til sagen fra speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen blev han ikke på noget tidspunkt præsenteret for et specifikt ønske fra <****> om at skifte køn, og fik ikke oplyst, at <****> var blevet afvist på <****>s sexologiske klinik på grund af sin alder.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at dette ikke fritager speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen fra at sikre sig en kompetent sexologisk vurdering, eller fra at afstå fra et irreversibelt indgreb, indtil en sådan måtte foreligge.

Den 4. juli 2011 blev indgrebet udført uden komplikationer.

På baggrund af den foreliggende operationsbeskrivelse var der tale om en komplet fjernelse af brystkirtlerne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at dette ikke sædvanligvis foretages ved en brystreduktion, idet der her efterlades et normalt udseende, men formindsket bryst.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at en brystreducerende operation er klart forskellig fra en total fjernelse af brystkirtlen, og de to operationstyper kan sædvanligvis ikke substituere hinanden.

Det er samlet på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at den gennemførte operation havde til formål helt at fjerne brystkirtlerne.

Speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen har i udtalelse til sagen anført, at indgrebet ikke var irreversibelt, da man kan rekonstruere et bryst, for eksempel med en protese.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det foretagne indgreb må anses for irreversibel, da brystkirtlerne blev fjernet komplet, og da der således ikke vil være mulighed for i fremtiden at få et fysiologisk fungerende bryst, men alene en prominens på brystet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det foretagne indgreb ikke kan betragtes som et kosmetisk indgreb, da det drejede sig om radikal fjernelse af brystkirtlerne på <****> på baggrund af et ønske hos <****> om ikke at have bryster, men fremstå maskulin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter, der ønsker kønsskifteoperationer eller indgreb, der kan betragtes som dele af et kønsskifte, ikke opereres uden forudgående sexologisk vurdering.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at disse patientgrupper betragtes som patienter, der skal behandles på specialafdelinger, der foretager kønsskifteoperationer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det i forbindelse med behandling af kønsidentitetsproblemer blandt unge mennesker er særdeles vigtigt, at få udelukket, om patienten skulle have andre mulige differentialdiagnoser. Derudover er der hos disse patienter i mange tilfælde en psykiatrisk comorbiditet, som det er vigtigt at forholde sig til, inden en eventuel behandling iværksættes. Der skal derfor efter nævnets opfattelse, inden foretagelse af irreversible operative indgreb som led i en kønsskifteproces, foranlediges eller indhentes eksisterende oplysninger om psykiatrisk og sexologisk udredning.

Disciplinærnævnet finder herefter, at speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen har handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****>.

Disciplinærnævnet finder videre, at det skal indskærpes speciallæge Jens Pilegaard Bjarnesen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Offentliggørelse
Denne afgørelse vil i medfør af klage- og erstatningslovens § 17 og § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet blive offentliggjort på www.sundhed.dk [1] og Patientombuddets hjemmeside www.patientombuddet.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID/fødselsdato, for så vidt angår speciallæge i plastikkirurgi Jens Pilegaard Bjarnesen. Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne
på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

Oprettet: 01.11.2012

* * *
Note
  1. [Retur] Afgørelsen findes ikke mere på sundhed.dk. 28. januar 2014. Tina Thranesen

Nicole Crisial. Nekrolog. Død den 12. marts 2012.

Vist 118 gange.

Nicole Crisial

KorsSort

den 12. marts 2012 – 65 år gammel

Nicole Crisial

Nicole Crisial – En god og kærlig veninde er her desværre ikke mere. Efter længere tids kamp mod en alvorlig sygdom måtte Nicole opgive kampen i en alder af kun 65 år.
Ellen og jeg lærte Nicole at kende som et fantastisk hjælpsomt og optimistisk menneske, og hun havde til det sidste troen på, at hun skulle fortsætte arbejdet i den fantastiske, parklignende have, som hun har anlagt sammen med sin elskede hustru i de senere år på trods af sin svære sygdom.
Nicole fik sin ilddåb i TiD som dirigent på generalforsamlingen i 1999 på sit allerførste møde i foreningen! Nicole vil vi bevare i vor erindring med glæde over det, hun gav, og med sorg over det, vi mistede. Bisættelsen fandt sted i Jelling Kirke i uge 12.
Charlotte Isabella.

Kønsskifteoperationer for unge. Karen M. Larsen den 28. oktober 2011.

Karen M. Larsen

Karen M. Larsen

Af Karen M. Larsen den 28. oktober 2011.
Det har skabt et bemærkelsesværdigt røre i medierne at en 15-årig transkønnet dreng, Caspian, med sine forældres opbakning, har fået fjernet sine bryster på et privathospital.
Nu er det i mine øjne etisk problematisk at diskutere en sådan sag, der vedrører en navngiven person. Dem der mener, at det er helt utilstedeligt at foretage en sådan operation på en 15-årig må i hvert fald forholde sig til, at den berørte dreng selv har fremhævet, at han er meget glad for operationen og gerne vil have sig frabedt at andre blander sig i hans livsvalg. Men nu er debatten her – og så kan vi nok også lige så godt tage den.

Jeg er nødt til at lægge ud med, at jeg ikke er glad for kønsskifteoperationer og andre kirurgiske indgreb for transkønnede. Som socialkonstruktivist ser jeg ikke kønnet som noget, der bestemmes af vores krop – og jeg ville rigtigt meget ønske, at vi levede i et samfund, hvor man kunne have den kønsidentitet man nu har uden at skulle kunne fremvise en bestemt type krop for at blive ”anerkendt som autentisk” i forhold til sit køn. Men desværre lever vi ikke i en perfekt verden. Vi lever i en verden hvor vi bliver bedømt, bliver anerkendt eller nægtes anerkendelse pga. vores kroppe. Og vi lever i en verden, hvor ganske mange transkønnede får forhøjet deres livskvalitet væsentligt ved at få en kønsskifteoperation eller sommetider er også kun dele heraf, som f.eks. at få fjernet brysterne, nok. Og selvom teorier og visioner for fremtiden er vigtige hvis man gerne vil arbejde for en bedre verden, så er det altid en meget god ide at have begge ben solidt placeret i virkelighedens verden. Og til den hører altså at man, hvis man nægter en transkønnet de operationer som denne er overbevist om at han/hun har brug for, så nægter man også vedkommende at få et godt liv.

Nu kunne man jo så sige, at det måske er rigtigt nok, men med 15 år er man alt for ung til at kunne tage så afgørende en beslutning. Men hvad nu hvis Caspian havde været en 15-årig biologisk dreng, der havde udviklet markante bryster. Ville man så være forarget over, at han fik dem bortopereret? Ville man da have sagt: ”Ved du hvad, du kan ikke vide, om du med 25 udvikler en identitet som kvinde og derfor vil fortryde bittert, at du som 15-årig fik fjernet dine bryster”? Hvordan kan det være, at det altid er dem, hvis identitet afviger fra majoritetens, der bliver bedt om at vente – og om at overveje om de nu virkelig er det som de nu tror, at de er, mens majoriteten aldrig bliver bedt om at genoverveje deres identitet og de deraf afledte behov?

Som transkønnet psykolog må jeg sige, at jeg aldrig har hørt om transmænd, der har fortrudt en brystoperation. Simon Gjerløv den 28. oktober 2011.

Vist 635 gange.
Simon Gjerløv

Simon Gjerløv

Simon Gjerløv er transmandtranskønnet psykolog med 11 års psykologerfaring inden for børne-unge-området. Han er en af de heldige få, der på Sexologisk Klinik har fået diagnosen transseksuel. Han valgte selv at betale 30.000 kr. for at få fjernet sine bryster af en privatpraktiserende plastikkirurg.

* * *
Af Simon Gjerløv en 28. oktober 2011.
Både som fag- og privatperson er det glædeligt, at der via Caspiansagen er kommet fokus på behandlingsmulighederne – eller rettere sagt manglen på samme – af unge og voksne transkønnede i Danmark.

Umiddelbart forstår jeg skepsissen og forargelsen blandt fagfolk, politikere m.fl., når de hører om en 15-årig “pige”, der har fået bortopereret sine bryster.

Men denne reaktion bunder i generaliseringer ud fra gængse køns-, modenheds- og identitetsopfattelser og manglende kendskab til transkønnethed, behandlingssystemet og det konkrete unge menneske.

Sagen drejer sig imidlertid om en ekstraordinært moden, psykisk stabil 15-årig, der hele livet har følt, at han var en dreng.

Som 13-årig indsamlede Caspian viden om navnelovgivningen m.m. og anmodede sine forældre om navneskifte. Han har turdet stå frem over for sine klassekammerater, venner, familie og flere medier.

Caspian opsøgte for et år siden T-gruppen under Landsforeningen af Lesbiske, Bøsser (gay), Biseksuelle og Transpersoner, hvor han – med en moden tænksomhed og grundighed, mange voksne, der udtaler sig om hans situation, kunne lære meget af – opsamlede viden, lyttede til råd og erfaringer. Således var det velovervejet i forhold til risikomomenterne, at han valgte et fuldt kønsskifte fra, men i sommer valgte at få fjernet brysterne.

I alle sociale sammenhænge bliver man i langt højere grad, end de fleste mennesker gør sig bevidst, bedømt og behandlet ud fra sit køn.

Kvindebryster er ekstremt socialt belastende og hæmmende for enhver, der føler sig som en dreng/mand.

Herudover er brysterne for de fleste transmænd (kvinde til mand) en forhindring for kram, mange former for fysisk berøring, fysisk udfoldelse og intim kontakt.

Som transkønnet psykolog med 11 års psykologerfaring inden for børne-unge-området, der via T-gruppen har et personligt godt kendskab til og interessefællesskab med hovedpersonen, er jeg bestemt ikke uvildig. For at kunne udtale sig om sagen må man have sat sig ind i det meget svært tilgængelige, restriktive behandlingssystem for transkønnede, hvorunder der ikke eksisterer behandlingsgarantier, gennemskuelige behandlingsplaner og reelle klage- og ankemuligheder, som det gør sig gældende i det øvrige behandlingssystem.

Sexologisk Klinik Rigshospitalet (SK) har i 25 år via Sundhedsstyrelsen haft statsmonopol på behandlingen af transseksuelle i Danmark.

Danmark er et af de få lande, hvor transseksualitet stadigvæk er en psykiatrisk diagnose, ligesom homoseksualitet indtil 1981 var. Den officielle diagnose “transseksuel” er en dårlig og misvisende oversættelse af den engelske betegnelse “transgender“, der ret beset betyder transkønnet. Det er ikke seksualiteten, men kønsidentiteten, der er det centrale i problematikken.

“Behandlingen” af danske transkønnede foregår stadigvæk ligesom “behandlingen” for homoseksualitet for 30 år siden ud fra en psykiatrisk synsvinkel, hvor man på alle tænkelige, særdeles grænseoverskridende, krænkende, nedværdigende og manipulerende måder forsøger at overbevise personen om, at denne tager fejl – og ikke selv ved, hvad og hvem vedkommende er og føler.

Da behandlingen foregår på Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum.

Ligesom alle andre patienter på klinikken, der til forskel fra de transkønnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transkønnede inden første visitationssamtale skriftligt svare på et udførligt, særdeles grænseoverskridende og stødende standardskema angående deres seksualitet.

Gamle patient-, skole- og kommunale journaler m.m. indhentes. Disse 2.-, 3.- og x.-hånds oplysninger vægtes højere end patientens egne ord. Uanset i hvilken kontekst disse oplysninger er indhentet, og hvor overfladiske og fejlfulde de end måtte være.

På to forvisiterende samtaler hos to forskellige psykologer eller psykiatere bruges det meste af tiden på at gentage de samme seksuelle, intimiderende og krænkende spørgsmål, man skriftligt har svaret på. Proceduren er den samme uanset alder eller problematik.

Sexologisk Klinik holder så behandlingskonference, hvorfra patienten ikke får journaludskrift og ikke har mulighed for at kende til, eller rette, fejloplysninger. Under en tredje visiterende samtale oplyses patienten om diagnosen, Sexologisk Klinik er kommet frem til, og om der eventuelt kan tilbydes et indledende observationsforløb på mindst et år, før klinikken tilbyder førstedelen af den egentlige behandling.

Som psykiatriske patienter bliver transkønnede betragtet som ustabile mennesker, der i praksis via lovgivningen på mange måder også er umyndiggjorte. Transkønnede må ikke selv bestemme over deres krop, hvad de vil hedde, eller hvilken kønsbetegnelse de bliver tiltalt – og som de i journaler m.m. bliver omtalt med.

Det gør sig gældende i alle forhold i offentligt regi, i kontakter til kommuner, hospitaler, læger, apoteker m.m. Også i forhold til pas, NemID, banker, forsikrings- og teleselskaber samt andre virksomheder, der automatisk indhenter oplysninger i cpr-registeret.

Transkønnethed giver naturligvis voksenindivider seksuelle problemer, men selve problematikken er relateret til kønsopfattelsen, der skal være kontinuerlig siden barndommen for på Sexologisk Klinik at berettige til transseksualismediagnosen F64.0 – jævnfør det officielle internationale diagnosesystem ICD-10. For at “bevise” dette kræves der bl.a. én pårørendesamtale. Helst med patientens forældre. Dette er på mange måder problematisk.

Selv om Sexologisk Klinik har statsmonopol på behandling af transkønnede, og som universitetshospital har forskningsforpligtelser, har klinikken først lige igangsat sit første forskningsprojekt angående transseksualitet.

Behandlingsprocedurerne og -kriterierne afspejler forældede, stereotype kønsrolleforestillinger og et forældet samfundssyn på problematikken.

Til forskel fra andre somatiske eller psykiatriske patienter kan transkønnedeSexologisk Klinik ikke få oplyst kontakter til patient- eller interessegrupper.

Normal adfærd bliver ofte sygeliggjort.

Patienterne bliver forsøgt overtalt til at se sig som medlemmer af deres biologiske køn.

Alle følelsesmæssige kvaler, som den transkønnede har i forbindelse med transtilstanden, bliver bagatelliseret, ignoreret og ofte slet ikke skrevet ind i journalen, som på senere behandlingskonferencer danner grundlaget for behandlingstiltag.

De fleste 70-80 personer, der årlig konsulterer Sexologisk Klinik pga. kønsidentitetsproblemer, får en anden diagnose end transseksuel – som ofte “kønsidentitetsforstyrrelse uspecifik”, der ikke giver behandlingsmuligheder.

Mange, der på SK får denne og andre diagnoser, opfylder diagnosekriterierne for transseksualitet.

Selv om Sexologisk Klinik er en psykiatrisk afdeling på et offentligt hospital, undlades det systematisk at bruge det officielle internationale diagnosesystem objektivt. Som psykolog inden for børneområdet ville jeg også finde det betænkeligt, hvis en 15-årig “pige” havde fået fjernet brysterne ved en kosmetisk operation. Fjernelse af transmænds bryster er imidlertid ikke primært kosmetiske operationer, da de er identitetsrelaterede.

Transmænd er ikke piger, men mænd med anderledes kroppe.

Det er bespottende og en udtalt mangel på forståelse af problematikken, samt manglende respekt for personen, at kalde en transmand for en pige.

Kirurg og direktør på H.C. Andersen Klinikken i Odense Jens Pilgaard, der udførte Caspians brystoperation, har udført sådanne på voksne transmænd, men ikke tidligere på et barn.

Pilgaard har sikkert kunnet mærke den usædvanlige modenhed og grundige velovervejethed, som alle vi, der kender Caspian, ved, at han sin unge alder i betragtning i stor grad besidder.

Her er ikke tale om uansvarlige forældre, der føjer deres teenager i en ungdomsgrille.

Den eneste hjælp, Caspian har fået af det etablerede behandlingssystem, er tre skabelonagtige, forvisiterende samtaler, der foregik på den beskrevne, særdeles grænseoverskridende, krænkende, unødvendigt seksual– og kønsorganfokuserede måde. Hvorefter Caspian blev afvist, da han er tre år for ung til at kunne blive behandlet.

Burde det ikke være ulovligt at udsætte 15-årige børn for en så ydmygende og uetisk “behandling”?

Sundhedsminister Astrid Krag og overlæge, chef for tilsyn og patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons m.fl. har i medierne udtalt, at det bør undersøges, om Jens Pilgaard ved at operere Caspian har forbrudt sig mod loven om at vise »omhu og samvittighedsfuldhed«. Da Pilgaard “kun” har haft én grundig forvisiterende samtale med Caspian og hans mor, Cecilie.

Pilgaard forvissede sig om, at Caspian var svært belastet af sine bryster, har haft alvorlige, trivselshæmmende kønsidentitetsproblemer hele livet, tilsyneladende ikke har andre psykiske eller sociale vanskeligheder; at Caspian og hans forældre har gennemtænkt, handlet på og overvejet diverse tiltag igennem længere tid, samt i mindst tre år ingen offentlige behandlingsmuligheder har haft.

Jens Pilgaard understreger, at han som læge vurderede, at Caspians livskvalitet, trivsel og videre udvikling i betragtelig grad ville kunne blive forbedret af brystoperationen. I dette lever Jens Pilgaard op til sit lægeløfte. Disse lægelige overvejelser og omsorg, mærker man som patient på Sexologisk Klinik ikke meget til.

Jeg kender ca. 100 transpersoner, der har været til de frygtede og forhadte forvisiterende samtaler på klinikken, og kender mange, som i et eller andet omfang er kommet videre i et behandlingsforløb dér.

Samtlige af disse transpersoner har fundet forløbet, især de visiterende samtaler på Sexologisk Klinik, særdeles krænkende, ydmygende og i et stort omfang irrelevant for problematikken.

Mange transkønnede har efter de visiterende samtaler på klinikken og den næsten obligatoriske afvisning fået det så dårligt, at de har været selvmordstruede, fået depressioner m.m.

Man burde spørge Astrid Krag og Anne Mette Dons m.fl., om de har undersøgt, hvordan transkønnede bliver og føler sig “behandlet” i det statsmonopoliserede behandlingssystem, og om de mener, at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i sin behandling af, og i særdeleshed i sine forvisiterende samtaler med, transkønnede lever op til loven om at vise »omhu og samvittighedsfuldhed«?

Jeg har aldrig hørt om transmænd, der har fortrudt brystoperationen. Nogle har fortrudt, de fik foretaget den på Rigshospitalet, der ofte ikke retter op på beskæmmende fejl og mangler, og hvor ventetiden er nedbrydende lang.

Jeg er en af de heldige få, der på Sexologisk Klinik har fået transseksueldiagnosen.

Jeg er bl.a. berettiget til brystoperation. Jeg valgte selv at betale 30.000 kr. for indgrebet hos en privatpraktiserende plastikkirurg. Det er ubetinget mit livs bedste investering.

Generelt mener jeg ikke, at alle 15-årige transmænd er modne og velovervejede nok til at få fjernet brysterne. Nogle 15-årige som Caspian er, andre voksne transmænd er ikke.

Det er betænkeligt lovmæssigt at fastsætte en aldersgrænse.

I hvert enkelt tilfælde må man lave en grundig, individuel vurdering.

De, der offentligt udtaler sig om, at 15-årige ikke er færdigudviklede, og at det er et irreversibelt indgreb, har på den ene side ret, men tager på den anden side gruelig fejl.

Tænk på alle os danske reelt transkønnede. Vi må alle resten af livet trækkes med store fysiske og psykiske ar og gener, pga. den skade vores biologiske køns pubertet har forvoldt os.

Jeg har selv ar fra armhule til armhule. Har gennemgået en transplantation af brystvortevævet, hvor nervetrådene og følesansen definitivt blev overskåret.

Unge småtbarmede transmænd, som Caspian, har mulighed for at få foretaget den meget mindre omfattende og mindre beskæmmende operation, der kun efterlader små ar, hvor brystvorten løftes, brystvævet fjernes og følesansen bevares. De kommer således ikke resten af livet til at være beskæmmet af arrene efter den uundgåelige, irreversible pubertetsproces, som ikke stemte overens med deres livslange kønsidentitet.

Kønsidentiteten etableres tidligt. Udenlandsk forskning påviser, at de fleste transkønnede teenagere, der led af gender identity disorder som småbørn, forbliver transkønnede resten af livet.

Udenlandske transkønnede børn behandles ofte med pubertetsudsættende medikamenter for at give dem mere tid til at leve i og overveje deres identitetsmæssige køn, inden kønskorrigerende behandling eventuelt iværksættes.

I Danmark burde man også have klinikker, hvor man tog børn i alle aldre i behandling. Forældrene, barnet og dets nærmiljø kunne støttes, rådgives og vejledes, så udvikling af tillægsproblematikker som depression m.m. kunne begrænses eller undgås.

Observationsforløbet ville ofte have stået på i årevis, når barnet blev 18, så en behandling straks kunne sættes i gang. Så transformationen foregik mere harmonisk, udramatisk og mindre problemfyldt uden årelang identitetskrise med manglende accept og forståelse.

I nogle tilfælde er problematikken så tydelig og barnet så afklaret og modent, at hormonelle og kirurgiske behandlingstiltag bør påbegyndes før 18-års alderen.

Her er fokusset på transmænd. Man bør også påtænke fordelene ved en tidlig behandlingsindsats over for transkvinder (mand til kvinde), der ofte livet igennem plages af store afslørende hænder, fødder, dyb stemme og mandehøjde m.m.

Behandlingsklinikker for voksne med et mere lødigt, støttende og oplysende transbehandlingstilbud burde også oprettes i Danmark.

Ud over store menneskelige besparelser ville sådanne klinikker give samfundsøkonomiske gevinster, da mange transpersoner er så belastede af deres biologiske kroppe og manglende behandlingsmuligheder, at de ikke kan arbejde eller studere, er på overførselsindkomster eller belaster behandlingssystemet med depression, social angst og andre belastningsrelaterede lidelser, der ofte letter eller forsvinder, når kroppen kommer til at stemme overens med kønsidentiteten.

Efter brystoperationen er Caspian tydeligvis blevet en meget gladere, mere udadvendt og selvtilfreds ung mand, der på sin egen prisværdige og tænksomme måde har valgt at stå frem og være et forbillede for andre unge transkønnede.

Transmiljøet rummer megen desperation, frustration og mange hårdtprøvede sjæle. Det er svært, når man som Caspian og jeg er tilbageholdende og selektiv i forholdet til, hvem og hvornår man udleverer navne og data på de stadigvæk få, men stigende antal speciallæger, der de seneste år har brudt SK’s monopol mht. hormonbehandling og brystoperationer.

Det afspejler, at samfundets rummelighed og tolerance har “overhalet” det etablerede behandlingstilbud.

Mange speciallæger har observeret den åbenlyse mistrivsel og de mange tragiske skæbner, manglen på behandling i det etablerede behandlingssystem forårsager blandt transkønnede i Danmark.

§ 20 spgsm. S 259 af 17. oktober 2011 om bortoperation af en ung piges bryster. Svar 28. oktober 2011.

Vist 268 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 17. oktober 2011 stillede Liselott Blixt (DF) § 20 spørgsmål S 259 – Samling: 2011-12 – om bortoperation af en ung piges bryster, til Ministeren for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF), der svarede den 28. oktober 2011.

På trods af spørgsmålets ordlyd og det anonymiserede form, der spørgsmålet direkte knyttet til den meget offentlighed, der i den forudgående uges tid har været om den unge transmand, Caspian Drumm, der den 4. juli 2011 som 15-årig fik bortopereret sine bryster.
Tina Thranesen.

Spørgsmålets ordlyd
Hvad er ministerens holdning til, at en læge bortopererer en 15-årig piges bryster efter en times samtale pga. kønsskifte?

Svar
Jeg kan henholde mig til min besvarelse på spørgsmål nr. S 258 om samme sag, idet jeg ikke ønsker at foregribe resultatet af Sundhedsstyrelsens vurdering.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format på Folketingets hjemmeside.

Se også det samme dag stillede § 20 spgsm. S 258.

§ 20 spgsm. S 258 af 17. oktober 2011 om bortoperation af en ung piges bryster. Svar 28. oktober 2011.

Vist 92 gange.
Christiansborg

Christiansborg

Den 17. oktober 2011 stillede Liselott Blixt (DF) § 20 spørgsmål S 258 – Samling: 2011-12 – om bortoperation af en ung piges bryster, til Ministeren for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF), der svarede den 28. oktober 2011.
Uagtet spørgsmålets ordlyd og dets anonymiserede form, er det direkte knyttet til den meget offentlighed, der i den forudgående uges tid har været om den unge transmand, Caspian Drumm, der den 4. juli 2011 som 15-årig fik bortopereret sine bryster.
Tina Thranesen.

Spørgsmål
Mener ministeren, at et ungt menneske på 15 år selv er i stand til at beslutte, om den pågældende vil have bortopereret sine bryster?

Svar
Den i medierne omtalte sag frembyder efter min opfattelse flere problemstillinger, herunder den i spørgsmålet omtalte, og jeg forstår godt, at man kan undre sig over, om det er rimeligt at bortoperere en 15-årig piges bryster med begrundelse i et kønsidentitetsproblem.

Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen er ved at undersøge, om indgrebet er overensstemmelse med lægens pligt efter autorisationsloven til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret på Folketingets hjemmeside.

Se også det samme dag stillede § 20 spgsm. S 259.

Pressemeddelelse af 14. oktober 2011 fra Trans-Danmark om en ung transmand, der har fået fjernet bryster.

Vist 0 gange.
Trans-Danmark

Trans-Danmark

Den 14. oktober 2011 udsendte Trans-Danmark en pressemeddelelse i anledning af den megen medieomtale af Caspian Drumm foranlediget af, at det medicinske nyhedsmagasin Dagens Medicin samme dag bragte en artikel derom.

PRESSEMEDDELELSE

En 15 årig transseksuel har fået fjernet brysterne med støtte fra sine forældre, på et dansk privathospital.
Landsforeningen Trans-Danmark er ikke uvidende om at der findes transseksuelle børn og unge i Danmark og rundt om i verden, og der er eksempler på børn helt ned i 4-5 års alderen der føler de er født i den forkerte krop. Det er stadig et stort tabu for både børn og unge og deres forældre. I Danmark skal man være 18 år før man kan starte i en visitationsproces og en evt. hormonbehandling på Sexologisk Klinik [1] som hører under [2] Sundhedsstyrelsen. Denne proces er meget langvarig.

På en Høring om transkønnedes forhold i Danmark på Christiansborg den 14. marts 2011, hvor også sundhedsstyrelsen og sexologisk klinik var til stede, var der en massiv kritik af de procedurer som i dagens Danmark er gældende for transkønnede, og vi i Trans-Danmark forstår godt at der er forældre der tager affære for at sikre deres barns livskvalitet.
Mange transseksuelle unge er selvmordstruede og udsat for nogle meget svære livsbetingelser, herunder depressioner, hvis de ikke får støtte og hjælp. Og støtte og hjælp er ikke hvad sexologisk klinik er kendt for blandt transseksuelle i Danmark. Historierne er mange om ydmygende og særdeles langtrukne samtaler hvor det kan vare op til 5-6 år før der træffes en afgørelse.
I det danske sundhedsvæsen er dette helt og aldeles uhørt og ikke menneskeligt og slet ikke for unge mennesker der ønsker et godt og indholdsrigt liv.

Er man 15 år og lever i en svær situation som født i den forkerte krop, er det en tidshorisont som næsten er uoverskuelig, og da alle erfaringer peger på, at jo hurtigere man behandler unge transseksuelle med fks. kønshormoner eller foretager kønsmodificerende indgreb, nu bedre bliver resultaterne, og af den grund vælger en del unge, samt deres forældre, behandling på privathospitaler her i landet eller i udlandet.

Vi i Trans-Danmark har længe påpeget behovet for en undersøgelse af de procedurer som sundhedsstyrelsen og sexologisk klinik egenrådigt bestemmer som blandt andet bygger mere på sygeliggørelse, end på livskvalitet og ikke er i overensstemmelse med den nyeste version af det internationale anerkendte Standard of Care, som anbefaler behandling af unge transseksuelle ned til 12 års alderen.

Ledende overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik, Ellids Kristensen, udtaler ifølge Dagens Medicin, at “En operation kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis vedkommende fortryder, og det skal hverken forældre eller den 15-årig selv kunne bestemme. Her skal de professionelle være professionelle og vurdere, om en operation er det rigtige”.

Trans-Danmark er enig i at man skal være forsigtig med irreversible indgreb, men støtter også at man sætter de unges trivsel og livskvalitet højere end sygeliggørelsen, og opfordrer til hjælp og støtte til disse udsatte unge og deres forældre.

Vi vil opfordre den nye sundhedsminister til at se på procedurerne for hjælp til transseksuelle unge under 18 år, og til transkønnede i Danmark i øvrigt, og vi opfordrer til at Danmark følger det internationale anerkendte Standard of Care, samt de anbefalinger som kommer fra EU og Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammerberg.

Med venlig hilsen
Landsforeningen Trans-Danmark
Susanne Selmer og Irene Haffner
Kontakt 97997701 – Irene Haffner
Presseansvarlig

Pressemeddelelsen i pdf-format.

* * *
Jyllands Posten bragte samme dag en artikel foranlediget af pressemeddelelsen, der indledes: “transkønnede: Vi forstår brystfjerning” – “Forening frygter, at de nuværende regler for kønsskifte kan føre til depression og selvmord” på baggrund af den udsendte pressemeddelelse.
Politiken bragte ligeledes samme dag en artikel foranlediget af pressemeddelelsen, der indledes: “Transforening bifalder 15-årigs brystfjerning. Debatten har været ophedet om den 15-årige Caspian, der har fået sine bryster fjernet, fordi han ikke føler sig som en pige, men en dreng”.

Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Det er ikke korrekt, at man i Danmark skal være 18 år, før man kan starte i en visitationsproces og en evt. hormonbehandling på Sexologisk Klinik.
    Der er i lovgivningen ikke nogen nedre aldersgrænse for, hvor gammel en person skal være for at komme i behandling på eller få ordineret kønshormoner af Sexologisk Klinik. Det er imidlertid kendt, at Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende for ikke at sige afvisende for at tage unge transkønnede i behandling.
  2. [Retur] Sexologisk Klinik hører ikke under Sundhedsstyrelsen. Klinikken er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed og har dermed tilsyn med bl.a. også Sexologisk Klinik, ligesom styrelsden udfærdiger rammerne for den specialiserede behandling på sygehusene i Danmark.

TV2 Østjyllands omtale af transkønnede i nyhedsudsendelse den 7. januar 2011.

Vist 200 gange. TV2 Østjylland bragte fredag den 7. januar 2011 et indslag om et “Nyt magasin for homoseksuelle“, hvor studieværten, Søren Ø. Jensen, havde et interview med Tine Kristensen, der er indehaver og redaktør af det nye magasin: Proud! Magazine.
I interviewet fokuserede Søren Ø. Jensen på artiklen “Da far blev til mor” om Betina Hvejsel, hustruen, Bodil og deres tre børn.
Søren Ø. Jensen omtalte næsten konsekvent Betina som “han” og kom bl.a. med denne udtalelse:

Har du gjort dig nogle overvejelser om, om ikke der er en grænse for – hvad skal man sige – hvor specielle sådan nogle artikler kan blive i deres udtryk, altså hvor går grænsen for et kærligt portræt af sådan en kvinde, mand til et decideret freakshow, altså med særlinge med perverse lyster?”

Søren Ø. Jensens måde at omtale Betina Hvejsel på og udtalelser generelt gav efterfølgende anledning til adskillige kritiske indlæg såvel i interne postlister som offentligt så som i Panbladet og et ønske om at sende en misbilligende skrivelse til TV2 Østjylland.

Betina Hvejsel har den 29. januar 2010 skrevet til Sundhedsudvalget om transsekuelles rettigheder. Alm. del – bilag 209.

Vist 220 gange. BetinaHvejsel3-t.jpg
Fredag den 29. januar 2010 skrev Betina Hvejsel en e-mail til Leif Lahn Jensen med det herunder gengivne indhold. Han anbefalede Betina Hvejsel at sende det til Sundhedsudvalget, hvilket hun gjorde. Sundhedsudvalget registrerede henvendelsen som SUU, Alm. del – bilag 209.

Skrivelsen gengives herunder

Fra: Betina Hvejsel [betina@hvejsel.dk] Sendt: 29. januar 2010 08:41
Til: slelj@ft.dk
Emne: Vedr. transseksuelles rettigheder…

Hej Leif.

Jeg ved ikke om du stadig husker mig, men jeg var med til det lille møde hos Jane og Erwin i Vivild i sommer.

Jeg er nu kommet på noget mere krudt til debatten om transseksuelles rettigheder i sundhedssystemet.
Jeg opdagede i forgårs en lille knude i mit højre bryst. Heldigvis skulle jeg alligevel til doktor dagen efter, Så der bad jeg hende om at undersøge den for mig. Hun mente dog at det var en simpel fiberknude.
Men det fik mig til at tænke på hvordan mennesker som jeg falder igennem systemet.

Jeg har været i hormonel behandling i snart 3 år, og min krop reagerer derfor primart som en kvindes.
Dvs. at jeg får de samme sygdomme som fødte kvinder får.
Men i sundhedssystemet er jeg en MAND… Og derfor kommer jeg ikke i betragtning til f.eks. regelmæssig mammografi skanninger, som kvinder over 46 år får tilbudt.

Hvis sexologisk klinik havde lavet en korrekt diagnose fra starten, havde jeg måske allerede nu fået en kønsskifteoperation, og dermed et kvindeligt personnummer. Og dermed havde jeg været inde i behandlingssystemet for kvinder.

Et andet problem er at folketinget (hvilket ses af den nylige debat om stramninger af straffen for hatecrimes), betragter transseksuelle som mennesker med “anden seksuel orientering“. Dermed kan de jo nemt afvise særlige vilkår for mennesker som jeg.
Transseksuelle burde nærmere betragtes som mennesker med et medfødt handicap, som i stor grad kan afhjælpes.

Jeg ville gerne finde en måde at formilde mit budskab til alle medlemmer af folketinget, men jeg ved ikke hvordan.
Har du et forslag?

Som supplerende information til ovenstående, tillader jeg mig at henvise til følgende links:

Referat af mit forløbSexologisk Klinik

Overlæge og forsker ved Sveriges SK, har lavet en undersøgelse af livsvilkår for 324 opererede Transseksuelle [Siden findes ikke mere. 27. august 2015. TT.]

Kærlig hilsen
Betina Hvejsel
Tlf: 21 497 222 for evt. uddybende spørgsmål.

Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.

Bentes besøg i Gjøvik ved de norske transvestitters julefest den 28. november 2009.

Vist 402 gange. Af Bente Thorsen den 7. januar 2010.
I år fik jeg muligheden for at være sammen med transvestitter fra mit gamle fædreland ved deres julefest 28. og 29. november 2009.

Det var en rigtig hyggelig fest med ca. 40 deltagere. Nogle havde deres ægtefælder med, og vi var to som kom den lange vej fra Danmark. Det begyndte med at mingle en times tid, inden vi satte os ved bordet. Det var en fin anledning til at tale med nogle af dem, jeg mødte i Båstad i sommers, og at stifte nye bekendtskaber. Det er så dejligt at komme i kontakt med medsøstre hjemme og ude, og jeg føler, at jeg har fået flere nye veninder.

Det blev serveret en tre retters julemenu med traditionel norsk julemad. Det var dejligt for mig at få serveret den mad, jeg forbinder med julen, og som jeg er vokset op med. Der var taler undervejs, og mange gode betragtninger at høre.

Men inden selskabet nåede til julemiddagen om aftenen, var der transegudstjeneste i Hof Kirke uden for Gjøvik. Det er en ret unik begivenhed som jeg desværre ikke kunne nå at være med på. Men det gør jeg næste år!

Det er Marion og Harald som har stået for denne julefest i ti år. De driver Stensveen Ressurssenter, hvor de har skabt en fantastisk atmosfære, og jeg kunne forstå af samtaler med flere af dem, jeg talte med, at Marion og Harald betyder meget for dem og deres tilværelser som transvestitter og transseksuelle.

I denne weekend kom Bente meget længere ud af skabet end nogen sinde før. Det blev to dage, hvor jeg var ude blandt andre mennesker og få oparbejdet meget større selvtillid end før.

Jeg kom med toget fra Oslo uden mulighed for at skifte til Bente inden ankomst til hotellet. Det tog kun fem minutter at gå fra stationen til hotellet. Det var ret mærkeligt, at henvende sig i receptionen som mand og forklare, at der var bestilt værelse til Bente Thorsen, og at jeg skulle være med på transearrangementet. Men den meget venlige dame i receptionen blødte hele situationen op og sagde, at hun var meget spændt på at se alle de smukke kjoler senere på aftenen.

Jeg tog op på værelset, fik et bad og skiftede til Bente så hurtigt, jeg kunne. Jeg var ivrig efter at møde de andre, jeg skulle tilbringe aftenen sammen med. Men først henvendte jeg mig i receptionen og lod receptionisten se min transformation. Og der vankede komplimenter! Hvor dejligt!

Nede i receptionen kom jeg i snak med formanden i den norske transvestitforening, Foreningen for Transpersoner, og mødte i tur og orden de tre, som jeg også mødte i Båstad i sommers. To af os tog elevatoren ned i kælderen og gik over til de lokaler, hvor festen skulle holdes. Det viste sig, at vi skulle gennem en restaurant fuld af spisende gæster. En lille ilddåb for mig at defilere forbi bordene med restaurantgæster! Senere om aftenen skulle jeg op på værelset en tur og bestemte mig for, at tage op i receptionen for at slippe for de mange gæster i restauranten. Men der var fuldt af nye hotelgæster, så igen defilerede jeg forbi mange mennesker. Men jeg må skynde mig at sige, at ingen af disse oplevelser var ubehagelige. Tvært imod var det en fin måde at gøre Bente meget mere selvsikker.

Der sker meget i mediebilledet i Norge for transvestitternes vedkommende i øjeblikket. De sidste scener af en serie i flere afsnit blev taget under festen og træffet på Stensveen Ressurssenter om søndagen. Disse programmer bliver vist i norsk fjernsyn den kommende vinter.

Jeg vil takke Marion og Harald og de norske transvestitter, jeg var sammen med ved denne anledning, for en fantastisk oplevelse. Og jeg vil meget gerne være med næste år.

Fire transkønnede opstillet til valg ved kommunal- og regionalvalget den 17. november 2009.

Vist 792 gange. Anette Egelund opstillet for Liberal Alliance i København, Region Hovedstaden.
Hun var opstillet som nr. 7 på listen. Der var sideordnet opstillingsform.
Liberal Alliance fik 3.508 stemmer. Anette Egelund fik 117 personlige stemmer i hele regionen, deraf 60 i København. Hun blev ikke indvalgt.
Valgresultatet for hele regionen.
Valgresultatet for delvalget i Københavns Kommune, hvor Anette Egelund var opstillet.

Elizabeth Japsen opstillet for Enhedslisten – De Rød-Grønne i Århus Kommune.
Hun var opstillet som nr. 6 på listen. Der var partiliste opstillingsform.
Enhedslisten – De Rød-Grønne fik 5.718 stemmer. Elizabeth Japsen fik 45 personlige stemmer. Hun blev ikke indvalgt.
Valgresultatet Århus Kommune.

Erwin Maria Jöhnk opstillet for Socialdemokraterne i Nordjurs Kommune.
Han var opstillet som nr. 16 på listen. Der var sideordnet opstillingsform.
Socialdemokraterne fik 7.539 stemmer. Erwin Maria Jöhnk fik 8 personlige stemmer. Han blev ikke indvalgt.
Valgresultatet Norddjurs Kommune.

Irene Haffner opstillet for Socialistisk Folkeparti (SF) i Thisted Kommune.
Hun var opstillet som nr. 5 på listen.Ukendt opstillingsform, men formentlig
listeopstilling, hvilket SF sædvanligvis bruger.
Socialistisk Folkeparti fik 1.873 stemmer. Irene Haffner fik 34 personlige stemmer. Hun blev ikke indvalgt.
Valgresultatet Thisted Kommune.

Anette Egelund blev den 8. oktober 2009 opstillet for Liberal Alliance ved valget den 17. november 2009 til Region Hovedstaden.

Vist 244 gange. Anette Egelund opstiller for Liberal Alliance til valg til Region Hovedstaden
ved valget den 17. november 2009.
Anette var inden sin MtK kønsskifteoperation i januar 2004 som manden Hugo Holm medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet.
Efter først en tur omkring Det Radikale Venstre var Anette Egelund medlem af Simon Emil Ammitzbølls Borgerligt Centrum og fulgte siden Simon Emil Ammitzbøll videre over i Liberal Alliance.

Ritzaus Bereau bragte oplysningen om opstillingen den 8. oktober 2009. Samme dag blev oplysningen videregivet af de fleste elektroniske medier og den 9. oktober 2009 i mange trykte medier.

* * *
Ekstra Bladet bragte den 8. oktober 2009 en artikel om opstillingen.

Mit første møde med Båstad – 4. til 6. september 2009.

Vist 264 gange. Af Bente Thorsen den 6. september 2009.
I begyndelsen af september 2009 var jeg på mit første transetræf i Båstad. Jeg havde hørt om Båstad træffet i nogen tid, og syntes, det lød fantastisk, at der findes en sådan mulighed for, at møde andre transvestitter fra mange kanter af Norden. Båstad træffet blev første gang arrangeret i maj 1997, så det er en godt indarbejdet tradition, hvor transer mødes en eller flere gange årligt. Gennem disse 12 år har der været hele 26 træf.

Som så mange transvestitter har jeg haft denne længsel til dametøj gennem hele livet men er først begyndt at gå ud for nylig. Og efter at have været sammen med andre transvestitter fra foreningen nogle gange, havde jeg nu lyst til, at være med på denne begivenhed, hvor der kommer så mange transer også fra vore nabolande.

Jeg var med fra fredag den 4. til søndag den 6. september 2009, men træffet startede allerede om onsdagen. Vi var indkvarterede på Pensionat Enehall med halvpension til meget gunstige priser, og stedet er en fin ramme om dette flotte arrangement.

På vejen derover skiftede jeg i bilen og ankom til stedet som Bente. Undervejs var jeg i Kingsize Skor i Arlöv nær Malmö og købte et par sandaler. Det var første gang, jeg vovede mig ind i en forretning som Bente i fuldt dagslys, og det var en fin oplevelse der fik jeg en rigtig god behandling og god service.

Vel fremme og efter at have installeret mig på mit værelse, gik jeg med spænding og forventning over i hovedbygningen, hvor jeg mødte nogle af dem, jeg kendte fra før, og kom i snak med nye bekendtskaber. Og det var jo lidt af tanken, at udvide min kreds af venskaber blandt ligesindede.

Til middag var jeg i godt selskab med både gamle og nye venner, og det blev rigtig hyggelig. Der var underholdning i form af transe-mannequinopvisning, og der var mange flotte syn at skue.

Efter middagen var der tid til at gå i byen, og langt fleste af os samledes på Peppes bodega, hvor transvestitterne til at begynde med var i flertal. Men der kom andre gæster fra byen, og snart var der fuldt af liv og musik og højt humør. Nogle af os trak os tilbage efter nogen tid, men der var mange som hang ude og nød livet.

Lørdag eftermiddag blev der afholdt High Heel Race på torvet i Båstad, og vi var ca. 75 transvestitter som blandede os med de 500 lokale som var mødt frem for at se denne sjove konkurrence efter deres lørdagsindkøb.

Der var to klasser at deltage i, en for kvinder og en for transvestitter, og det eneste krav var, at de 92 meter skulle løbes i sko med minimum 8 cm. stilethæle.

Der blev løbet godt til, og der var stor jubel og applaus da deltagerne susede forbi. Vinderen i klassen for transvestitter blev Jeanette Mingelpingla, fulgt af Cassandra og Petra Bossom. Så der var svensk dominans.

En tak til Katja Tordrup og Sara Lund, som begge og på hver sin måde har meget af æren for Båstadtræffet og denne konkurrence. Sara var konferencier for arrangementet og det var meget sjovt og vittigt at lytte til hendes humoristiske – og skarpe – bemærkninger om tolerance og menneskesyn.

Der var gallamiddag lørdag aften, og her kom de flotteste kjoler frem. Det var feststemning og gode samtaler over den dejlige mad vi fik serveret, og bagefter var der dans i den ene sal og hyggelig snak i den anden.

Jeg havde en sjov oplevelse denne aften. Under en samtale med en transvestit fra min barndoms by, fandt vi ud, at vi er vokset op kun et par hundrede meter fra hinanden. Der er to år mellem os, vi har gået i den samme skole og vi købte vores Anders And blade i den samme tobaksforretning skråt over gaden for huset der jeg er vokset op. Og somrene har vi begge tilbragt i forældrenes sommerhus ved den samme kyststrækning kun ca. fem kilometer fra hinanden. Tænk, om vi havde kendt til hinanden den gang! I stedet rumsterede vi begge i vores mødres spændende ting, og troede, vi var helt alene i verden om denne hemmelige trang til at gøre os kendt med kvindernes verden.

Den sidste morgen oprandt, og vi mødtes for at fortsætte der vi slap om natten, og for at sige farvel for denne gang. Der var nogle, der havde pakket deres feminine tøj ned og kom til morgenmaden som mænd. Det var ret overraskende, at se, hvor forskellige mange af os ser ud. Jeg syntes det var lidt mærkeligt, at der kom en vildt fremmed mand og satte sig over for mig, og helt uden at præsentere sig – men efter et par sekunder opdagede jeg, at det var Pernilles bror! Jeg så også en anden fremmed mand komme over mod vores bord, og da han begyndte at tale viste det sig, at det var Janes bror!

Så måske skal jeg ikke være så bange for at blive genkendt, når jeg går omklædt?

På vej hjem kørte jeg næsten helt hjem som Bente. Efter at have fået styrket min selvtillid efter denne fantastiske weekend, standsede jeg undervejs og købte lidt at spise i et bageri. To unge kvinder på vej ud registrerede mig slet ikke, og ekspedienten, ligeledes en ung kvinde, gav mig en venlig og god behandling, næsten bedre, end hvad jeg normalt oplever som mand.

Men så var denne utrolige rejse over også for mig. Bentes tøj og smykker blev pakket ned, og den gamle, kedelige mand jeg er til daglig, åbenbarede sig igen efter to dages fravær.

Jeg vil takke Båstad gruppen for dette unikke arrangement og frirum, og jeg retter en varm tak til gamle og nye veninder for nogle dejlige dage. Tak for denne gang! Vi ses garanteret igen i Båstad!

Betina Hvejsels forløb på Sexologisk Klinik. (18. maj 2009).

Vist 857 gange.
Betina Hvejsel

Betina Hvejsel

Jeg skal indledningsvis oplyse, at referatet er nedskrevet af en god bekendt, som har en fortid som expert i forhør. De 5 referater er nedskrevet over 3 dage, med mange timers “forhør” og sammenligninger af oplyste data og grundig kontrol og på baggrund af notater som er taget efter hvert besøg.

Efter mit 5. møde med SK, blev jeg indkaldt til endnu et møde med Ellids Kristensen, som min hustru også deltog i. Det er nu ved at være så længe siden, at jeg har opgivet at få lavet referat af dette møde, men nederst kan du læse hvad jeg husker fra mødet, og hvad min hustru husker.

* * *
Betina Hvejsel var til sit første møde på Sexologisk Klinik den 7. juni 2007. Det blev til frem møder. Herunder gengives med venlig tilladelse fra Betina hendes referater fra hendes første fem møder på Sexologisk Klinik.

* * *
Blev henvist til Sexologisk Klinik af egen læge.
Modtog brev fra SK med indkaldelse til en orienterende samtale.
I brevet vedlagt et skema til udfyldelse om eget liv.

7. juni 2007 kl. 13 til 1345.
Orienterende samtale med psykolog Rikke Kildevæld Simonsen.
Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, afsnit 7411, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Tlf. 35457657 eller 35457120.

Kom for sent til dette første møde, da det viste sig vanskeligere at finde frem, end forventet.
Indfandt mig i receptionen på 1. sal og blev henvist til et venteværelse, hvor jeg ville blive afhentet af Rikke Kildevæld.
I venteværelset var der tre andre personer.

Ind i venteværelset kom en kvinde og sagde højlydt: Bjarke.
Jeg følte mig forlegen ved at blive kaldt frem ved brug af navnet Bjarke – mit gamle drengenavn, når jeg helt og fuldt fremstod som en kvinde, både i min påklædning, mit hår og min makeup.
Fra min læge er jeg klar over, at henvisningen til Sexologisk Klinik var lavet med angivelse af navnet Betina.
Men jeg rejste mig og gik hen til kvinden og fornemmede, at det var en form for afprøvning af mig og min reaktion.

Kvinden sagde blot: Vi skal lige herop.
Vi gik op til 2. sal. Hun tog en nøgle frem og låste op til et kontor.
Kommet ind bad hun mig tage plads. Det var et lille kontor med et skrivebord og et par stole med et lille bord imellem. Dér satte vi os over for hinanden.
Kvinden præsenterede sig ikke, men jeg gik ud fra, at det måtte være Rikke Kildevæld Simonsen.

Rikke Kildevæld: Vi har fået en henvisning fra din læge. Hvorfor er du her?
Betina: Jeg har udfyldt dette. (Rakte den egenbeskrivelse frem mod hende, som jeg havde medbragt). Og undskyld, at den ikke er indsendt til jer.
Forklarede, at jeg havde fået en depression og dermed også en skriveblokering, så jeg ikke kunne få taget mig sammen til at få den skrevet så betids, at den kunne sendes, hvorfor jeg medbragte den i stedet.

Jeg fortsatte med at besvare Rikke Kildevælds spørgsmål: Jeg er her for at få en kønsskifteoperation, og synes, at det er et underligt spørgsmål, da det må være åbenlyst, hvorfor jeg er her.

Rikke Kildevæld modtog egenbeskrivelsen og lagde den i en mappe.

Rikke Kildevæld: Fortæl om dit liv.
Betina: Hvad skal jeg fortælle?
Rikke Kildevæld: Start med din familie.
Betina: Fortalte i 10 til 15 minutter generelt om mit livsforløb.
Rikke Kildevæld: Fortæl om dit arbejdsliv og dit uddannelsesforløb.
Betina: Fortalte derom i ca. 20 minutter.
Rikke Kildevæld: Hvordan er dit sexliv – onanerer du?
Betina: Op til tidspunktet, hvor jeg startede med hormonbehandling, onanerede jeg en smule.
De gange, jeg har onaneret, har det været på grund af et frustrerende fysisk behov, som blev lettet ved onani. Ofte dog uden udløsning. Og hver gang har det efterfølgende været forbundet med lede ved at have gjort det.
Det må være noget rent fysiologisk styret af testoteronen, for straks jeg startede med hormonbehandlingen med Androcur forsvandt enhver trang til onani.
Rikke Kildevæld: Hvor hyppigt onanerede du.
Betina: Sjældent – højst en til to gange om måneden, højst tre gange.

Fortalte om et kortvarigt forhold til en kvinde. Jeg havde ikke nogen som helst lyst og gjorde det kun for at glæde hende, men det seksuelle samvær føltes nærmest som en voldtægt.

Fortalte om et besøg på PAN i århus, hvor en mand udviste interesse. Det, at en mand viste interesse, føltes godt, men interessen var ikke gensidig.

Fortalte om, at jeg var flyttet sammen med min genbo. Havde kendt hende som beboer i samme ejendom gennem flere år. Der var en indre følelse af, at vi hørte sammen.
Vi eksperimenterede med vores sexliv. Herunder også med min penis, men jeg havde ingen glæde eller fornøjelse ved det, og det havde min hustru heller ikke. Den blev nærmest brugt som en dildo, og jeg havde ikke udløsning. Vores forhold er dog så nyt – vi har kun været sammen i lidt over fjorten dage – så meget kan jo ændre sig.

Rikke Kildevæld: Tiden er gået, vi må slutte nu.
Betina: Hvad skal der så ske nu?
Rikke Kildevæld: Jeg vil gennemgå det, du har fortalt og de papirer, der foreligger.
Vi skal nu holde en konference, hvorefter du vil få besked om to tre uger.

Under konsultationen var der ingen afbrydelser fra Rikke Kildevæld. Hun skrev adskillige sider notater.

Gav hånd og sagde farvel.

Rikke Kildevæld åbnede døren og gik først ud af kontoret.

Rikke Kildevæld (da jeg stod i døråbningen): Min personlige mening er, at du ikke er transseksuel.

Jeg blev nærmest lamslået og paf. Kunne slet ikke samle mig til at svare eller spørge om noget.
Jeg gik ned til min hustru, der sad i bilen. Jeg var helt rystet og chokeret og tæt på at græde.

Konsultationen hos Rikke Kildevæld var ikke behagelig. Hun virkede ikke rar eller tillidsvækkende, og blot det at tænke på samtalen med hende er ubehagelig.
Har svært ved at omtale hende som Rikke Kildevæld og vil hellere omtale hende som Rikke Kildevæld Simonsen, da brugen af hendes fulde navn ligesom er med til at gøre hende mere upersonlig.

Jeg finder også hele konsultationen lidt underlig, idet den forinden var omtalt som et orienterende møde, hvorfor jeg havde forventet at blive orienteret om, hvordan forløbet på klinikken skulle foregå. Men intet fik jeg fortalt.

Jeg fik ikke nogen besked som nævnt af Rikke Kildevæld, men alene en indkaldelse til mødet med Jørgen Bech-Jessen.

* * *
13. august 2007 kl. 1400 til 1445.
Samtale med psykolog Jørgen Bech-Jessen.

Indfandt mig i receptionen og blev henvist til venteværelset.

En mand kom ind i venteværelset og spurgte: Bjarke Hvejsel?
Fulgtes med ham til hans kontor. Det var en del større end det kontor, Rikke Kildevæld Simonsen havde. Derfor fik jeg indtryk af, at han var mere betydningsfuld, end Rikke Kildevæld.

Gensidig præsentation.
Jørgen: Hvorfor kommer du her?
Betina: Jeg ønsker en kønsskifteoperation og gerne hjælp til min stemme, men ved ikke rigtigt i hvilket omfang I kan hjælpe mig.
Jørgen: Fortæl om dig selv.

Jeg opfattede det derhen, at jeg skulle fortælle om mig selv som person.
Fortalte, at jeg mistet tilliden til Sexologisk Klinik på grund af samtalen med Rikke Kildevæld. Jeg var rystet over, at hun efter tre kvarter kunne afgøre hele mit liv, efter kun at have stillet helt banale spørgsmål. Det havde gjort, at min tillid var meget lille.
Var på et tidspunkt under fortællingen lige ved at græde, fik tårer i øjnene og mine læber sitrede, da det var ubehageligt at fortælle om.

Der var ingen reaktioner fra Jørgen over det.

Jørgen: Vi er der bl.a. for at teste jer af, og det kan godt blive personligt og virke stødende.

Jeg slog mig til tåls med forklaringen, men sagde, at det havde virket meget uheldigt.

Jørgen: Jeg kan jo ikke bestemme, hvordan de andre gør tingene, men det kan da godt virke forkert, at gøre det under første konsultation.

Jeg brugte derefter en halv time på at forklare om min kønsidentitet, lige fra jeg var barn og frem til nu, og at jeg i dag kan se, at der var mange tegn, da jeg var lille, som jeg i dag kan forstå.

Jørgen: Det er jo et problem, at du har en datter – er det på otte år?

Betina: Hvorfor. Hun ser jo aldrig mine kønsdele.

Jørgen kommenterede ikke.

Betina: Jeg lever som og klæder mig som kvinde, og min datter opfatter mig som en kvinde.
Jørgen: Ok.
Jørgen: Vi har ikke mere tid. Hvis du lige vil vente udenfor, så kommer jeg med en attest om, at konsultationen har fundet sted.

Jørgen kom med den et par minutter senere.
Det var en attest til brug for refusion af transportudgifter.

Jørgen havde virket rar og behagelig og var en tillidsskabende person.
Men alligevel var der ikke meget nærvær, som det må forventes ved en meget intim og fortrolig samtale.
Der var ingen synlige reaktioner under mine fortællinger. Det var såmænd lidt ligesom at tale til en båndoptager.

* * *
9. september 2007 kl. 1400 til 1445.
Samtale med Rikke Kildevæld Simonsen.

Indfandt mig i receptionen og blev henvist til venteværelset.
Jeg mødte betydelig mere forventningsfuld op til samtalen, end jeg gjorde sidste gang.

Rikke Kildevæld indfandt sig i venteværelset og spurgte: Bjarke?
Jeg rejste mig og gik over til hende. Sammen gik vi op til hendes kontor. Der var ingen given hånd eller hilsen på hinanden. Hun virkede nærmet irriteret.

Rikke Kildevæld: Vi har jo givet dig diagnosen transvestisk fetichist. Det betyder, at du ikke kan komme i betragtning til en kønsskifteoperation.

Jeg var chokeret over at få sådan en diagnose og spurgte: Hvordan kan I stille sådan en diagnose?

Rikke Kildevæld: Der er slet ikke nogen lamper, der er tændt om, at du er transseksuel.
Betina: Hvordan kan du nå den diagnose? Hvilke konkrete ting kan få dig til at tænke sådan?
Rikke Kildevæld: Der er ingen lamper, der er tændt for mig.
Betina: Hvilke lamper, og hvilke kriterier er ikke opfyldt?
Rikke Kildevæld: Ja – nu vil jeg jo ikke diskutere faglighed med dig.
Betina: Hvordan kan du på tre kvarter med banale spørgsmål afgøre, om jeg er transseksuel? Det virker ikke særlig seriøst.
Rikke Kildevæld: Med min erfaring er der overhovedet ingen ting, der tyder på, at du er transseksuel.
Betina: Hvordan kan du sige det. (Samtidig pegede jeg “sigende” på mine bryster).
Rikke Kildevæld: Vil ikke anfægte dit udseende. Det er nydeligt.
Betina med en angribende tone: Du kan da ikke seriøst mene, at jeg er en mand, der går i dametøj af seksuelle årsager?
Rikke Kildevæld: Jamen, du er ikke transseksuel, så du vil ikke blive lykkeligere af en kønsskifteoperation. Men derfor kan vi godt hjælpe dig.
Betina: Hvordan?
Rikke Kildevæld: Ved at få dig til at acceptere dét, du er.
Betina: Jeg kan ikke acceptere det, du siger, jeg er. Det vil jeg ikke have nogen gavn eller glæde af. Jeg er transseksuel.
Din diagnose er forkert. Den må du lave om.
Rikke Kildevæld: Det vil ikke være professionelt af mig, hvis jeg ændrer min diagnose.
Vi er sat her for at forvalte og administrere et sæt regler lavet af Sundhedsministeriet. Vi er lige glade med den enkeltes problemer, hvis de ikke kommer ind under det, og så er det sådan set lige meget, om det er det rette for den enkelte person.
Betina: Jo, det vil netop være professionelt at indrømme, at du har taget fejl.

Rikke Kildevæld: Jeg mener ikke, at jeg har taget fejl.
Betina: Sådan for afklaringens skyld, så betyder transvestisk fetichist en mand, der klæder sig i dametøj på grund af sex?
Rikke Kildevæld: Nej, det kan man ikke sige. Det kan betyde meget andet.
Betina: OK – men vi kan vel blive enige om, at transvestisk fetichist betyder en mand, der går i dametøj af sexuelt relaterede årsager?

Rikke Kildevæld: Ja – det kan man godt sige.
Betina: Jamen, så har jeg jo ikke anden mulighed end at tage til Thailand for at blive opereret.
Rikke Kildevæld: Jamen jeg kan da ikke udelukke, at du vil blive lykkeligere af at få en operation i Thailand.
Betina: Du har jo lige sagt, at jeg ikke vil blive lykkeligere af en kønsskifteoperation. Hvordan kan du så sige dette?

Rikke Kildevæld: Jamen de to ting har ikke noget med hinanden at gøre.

Jeg kiggede forundret på hende, men valgte at opgive at forfølge dette emne yderligere.

Betina: Jeg synes, jeg spilder min og jeres tid, hvis din konklusion ikke kan ændres, og jeg kan på ingen måde forstå, at du kan sige, at jeg ikke er transseksuel.
Du må da kunne forklare, hvilke kriterier, jeg ikke opfylder.
Rikke Kildevæld: Nu vil jeg ikke diskutere faglighed.
Hvorfor kom du ikke meget tidligere? F. eks., da du var nitten år?
Betina: Jeg anede intet om dette, da jeg var i den alder. Der var ingen information, og I reklamerede jo ikke om jer selv. Jeg troede, at jeg var pervers og blot måtte lære at leve med det. Da jeg fandt ud af tingene senere i livet, søgte jeg jo også hjælp.

Men jeg føler, at I vil presse mig ned i en firkantet boks. Men jeg har nogle pikke, der stritter ud, så jeg passer ikke i boksen. Jeg kan jo knække pikkene af, men så er jeg ikke mig selv mere.
Jeg vil godt have, at du forklarer, hvorfor jeg efter din mening, ikke er transseksuel.

Rikke Kildevæld: Jamen, du vil jo være sammen med kvinder. Du har været gift i mange år og har haft et godt ægteskab.
Betina: Hvor ved du fra, at jeg har haft et godt ægteskab?
Rikke Kildevæld: Og du klarer dig jo godt i det liv, du har med din hustru.
Betina: Ja følelsesmæssigt er jeg lykkelig, men jeg er ikke glad for mine fysiske tilværelse og har aldrig været det.
Rikke Kildevæld: Ja, men du har jo ikke lidt nok.
Betina: Hvordan ved du, hvordan jeg har lidt?
Rikke Kildevæld: Det kan jeg jo se i papirerne.
Betina: Det passer jo ikke. Jeg har aldrig fortalt nogen offentlig person om, hvordan jeg har lidt, så hvordan kan du vide det?
Det er ikke længere siden end i januar måned, at jeg seriøst overvejede at tage livet af mig selv, men dog valgte at prøve at leve som den, jeg er.
Så du må ændre din diagnose, for den er forkert.
Hvis du ikke vil det, så spilder vi jo hinandens tid. Så kan jeg bruge tiden bedre til at tjene penge til at tage til Thailand.
Rikke Kildevæld: Det vil ikke være professionelt af mig at ændre min diagnose. Men du kan få en samtale med Ellids Kristensen.
Betina: Vil det ændre noget? Ellers spilder jeg jo blot mere tid.
Rikke Kildevæld: Jeg kan lave en aftale, så du kommer til at tale med Ellids Kristensen.
Betina: Hvis du mener, at det kan ændre noget, så kan vi godt prøve det.
Rikke Kildevæld: Så laver jeg en aftale med Ellids Kristensen.

Samtalen slut.

Under konsultationen virkede det meget hurtigt, som om Rikke Kildevæld var i forsvasrposition, bl.a. grundet hendes gentagne henvisninger til, at jeg kunne få en samtale med Ellids Kristensen.
Fik også indtryk af, at Rikke Kildevæld måske ville ændre sin diagnose, når jeg havde haft en samtale med Ellids Kristensen. Det virkede som om, at Rikke Kildevæld først ville kunne ændre sin diagnose efter jeg havde haft en samtale med Ellids Kristensen.

* * *
22. oktober 2007 kl. 1400 til 1445.
Samtale med Ellids Kristensen.

Indfandt mig i receptionen og blev også denne gang henvist til venteværelset.
En kvinde indfandt sig og kaldte: Bjarke Hvejsel.

Samtalen forløb næsten som med Jørgen Bech-Jessen.
Ellids Kristensen var tillidsvækkende, virkede ærlig og rar at tale med.

Ellids Kristensen: Tag plads.

Lille kunstpause.

Betina: Jeg skal lige fortælle dig om mit nye navn. Jeg har fået officiel navneændring til Gry Betina Hvejsel og anvender navnet Betina som tiltale- og kaldenavn.
Ellids Kristensen: Men det kan du da ikke hedde. Gry er da et pigenavn.
Betina: Jeg har taget det netop fordi Gry af de fleste opfattes som et pigenavn, men jeg har undersøgt tingene. Gry er også et godkendt drengenavn.
Ellids Kristensen: Nå.
(Det blev udtalt på en måde, som tvivlede hun på, hvad jeg fortalte).
Betina: Jeg har haft samtale med Rikke Kildevæld, der mente, at jeg skulle tale med dig, da jeg føler, at jeg spilder min tid med Rikke Kildevæld, hvis hun mener jeg er transvestisk fetichist.
Ellids Kristensen: Fortæl om dig selv.
Betina: Jeg får også hormoner – antitestoteronbehandling og østrogenbehandling, og så får jeg behandling til fjernelse af mit skæg.
Ellids Kristensen: Men det kan man da ikke.
Betina: Jo. Hormonerne har jeg fået ordineret af en gynækolog i Randers og fjernelse af skægvækst har jeg fået efter henvisning fra min egen læge.
Ellids Kristensen: Men hvor har du fået det gjort?
Betina: På Marseilesborg hospital i århus. Der har de en laserklinik.
Ellids Kristensen:
(Stadig på den der tvivlende måde).
Betina: Du skal tænke på, at det er mit liv, og jeg gør, hvad jeg kan for at gøre det så godt som muligt. Det er jo også derfor, jer kommer her.
Ellids Kristensen: Hvorfor kommer du her?
Betina: Jeg er meget utryg ved at få foretaget en kønsskifteoperation i udlandet. Vil hellere have den her.
Ellids Kristensen: Fortæl om dit liv.

Jeg fortalte om mit liv generelt og som præget af problemer, hvoraf flere set i baglyset peger på de nuværende identitetsproblemer.
Fortalte om familiens manglende accept, om problemer i skolen med drengene, der mobbede. Kunne ikke forstå drengenes vitser og deres væremåde.
Forsøgte at fortælle om de ting, jeg mente var vigtige for at få hende til at forstå, at jeg er transseksuel. Og herunder om ting, som Rikke Kildevæld havde omtalt, at jeg ikke havde lidt af eller under.

Ellids Kristensen: Du har jo brugt din penis.
Det er jo lidt af et problem, at du har brugt din penis for så kort tid siden, det vidner jo om, at du er glad ved den, så det kan komme på tale at holde en pause på et års tid.
Betina: Det er også ok, blot det ikke går ud over den samlede behandlingstid. Så kan jeg sagtens leve med det.
Begyndte at forklare, at brugen af sin penis aldrig havde været forbundet med lyst, og at den nærmest var blevet brugt som et redskab for at få kærlighed i ægteskabet.
Ellids Kristensen afskar og sagde: Det er ligegyldigt. Det væsentligste er, at du har brugt den for nyligt. Det er det eneste, der tæller.

Ellids Kristensen noterede og stillede i øvrigt ingen spørgsmål eller kommenterede noget.

Ellids Kristensen: Nu skal vi til at stoppe. Du vil få besked inden for et par uger.

* * *
Under den sidste del af samtalen virkede det, som om at det mest var et spørgsmål om tid, men at Ellids Kristensen ville se tiden an et års tid.

For at få mulighed for at uddybe min brug af min penis skrev jeg den 23. oktober 2007 kl. 1354 en e-mail til Ellids Kristensen:

Fra: Betina Hvejsel
Sendt 23. oktober 2007 13:54
Til: sexologi@rh.hosp.dk
Emne: Ellids Kristensen

Jeg vil gerne takke for en behagelig og saglig konsultation i går d. 22. okt. Kl. 14.
Jeg ved ikke om det vil gøre nogen forskel i din diagnose, men jeg føler at jeg manglede at oplyse dig om nogle fakta vedr. min seksualitet.
Som jeg nævnte, har min hustru og jeg kortvarigt “eksperimenteret” med min penis i slutningen af maj i år.
Ingen af os fandt dog nogen fornøjelse ved det. Dette er allerede blyst.
Men hvad jeg føler der wskal føjes til er at, siden juni 2006, har jeg ikke haft en fysisk udløsning, eller leget med min penis.
Jeg var på det tidspunkt udsat for noget jeg nærmest vil betegne som voldtægt af en kvindelig bekendt, og efterfølgende følte jeg endnu større lede ved mit fødte køn. Den sidste gang jeg havde samleje med sædafgang var tilbage i starten af januar 2006.
I perioden fra januar 2006 til juni 2006 har jeg masturberet et par gange om måneden, når den fysiske trang blev for stor og mit psykiske velbefindende blev for ringe. Den fysiske trang tilskriver jeg dog tilstedeværelsen af testeteron i kroppen, da jeg ikke i den forbindelse havde nogle seksuelle fantasier eller nogen egentlig nydelse ved det. Masturbationen har aldrig været efterfulgt af et ekstremt lille selvværd og stor samfuldhed over at jeg havde givet efter for mit fysiske behov.

Jeg ved ikke om dette ændrer noget i forhold til diagnosen, men jeg følte at jeg havde brug for at fortælle det.

Venlig hilsen
Betina Hvejsel.

* * *
Da jeg ikke hørte noget fra Sexologisk Klinik, sendte jeg den 30. november 2007 denne e-mail:

Fra: Betina Hvejsel
Sendt: 30. november 2007 11:35
Til: sexologi@rh.hosp.dk
Emne: Vedr. konsultation med Ellids Kristensen d. 22. okt. 2007

Hejsa.

Ved min konsultation d. 22. oktober 2007 kl. 14.00, sagde Ellids at jeg ivlle høre mere indenfor 2-3 uger. Nu er der gået over en måned, uden at jeg har hørt noget. Mon jeg snart kan regne med at høre noget igen?

I forbindelse med,a t jeg skal til at søge om refusion af befordringsgodtgørelse igen, har jeg opdaget at min attstation fra min seneste konsultation d. 11. sept. 2007 med Rikke Kildevæld Simonsen, er bortkommet. Vil det være muligt for jer at tilsende mig en ny?

Venlig hilsen

Betina Hvejsel

* * *
Modtog kort efter en indkaldelse til konsultation hos Rikke Kildevæld den 17. december 2007.

* * *
17. december 2007 kl. 1200 til 1245.
Samtale med Rikke Kildevæld Simonsen.

Indfandt mig i receptionen og blev også denne gang henvist til venteværelset.
Rikke Kildevæld indfandt sig og kaldte: Bjarke. Vi gik op på hendes kontor.
Jeg fandt det stødende, at blive kaldt på ved anvendelse af navnet Bjarke, da jeg jo havde fået navneændring og også fortalt det til Ellids Kristensen ved mødet med hende.

Rikke Kildevæld: Du er ikke transseksuel og vil aldrig blive betragtet som transseksuel og vil aldrig komme i et observationsforløb eller i betragtning til en operation.
Betina: Og det står ikke til at ændre?
Rikke Kildevæld: Nej. Det bliver aldrig anderledes.
Betina: Men det kan jeg ikke forstå. Ellids Kristensen talte om at vente et års tid.
Rikke Kildevæld (Ledte lidt i sine papirer): Det står der ikke noget om her.
Betina: Hør her. I tager fejl. Det er simpelthen en forkert diagnose.
Hvad vil der ske ved, at jeg kommer i et observationsforløb, så I kan se, at I tager fejl?
Rikke Kildevæld: Det vil aldrig komme på tale.
Betina: Hvis jeg kommer igen om et par år, hvad så?
Rikke Kildevæld: Det vil ikke ændre noget.
Betina: Men så giver du mig reelt kun to valgmuligheder – Thailand eller selvmord.

Rikke Kildevæld svarede ikke – sad blot stille.

Betina: Det skal du tænke på, når du går i seng om natten, og når du behandler dine næste patienter.
Rikke Kildevæld: Jeg har ingen problemer med at sove om natten.
Betina: Men så kan jeg jo lige så godt gå. Så har vi jo ikke mere at snakke om.
Rikke Kildevæld: Jo. Du kan da sagtens gå i behandling her.
Betina: Og hvad? Lære at være det, du siger, jeg er? Du tager fejl. Jeg er ikke transvestisk fetichist. Jeg er transseksuel.
Rikke Kildevæld: Men vi kan jo godt hjælpe dig f.eks. med at klare en operation i Thailand.
Betina: Jeres system er forkert.
Du siger det er et problem, at jeg har været gift og har børn. Du siger, at det er et problem, at jeg klarer mig godt, at jeg er orienteret mod kvinder.
Jeg kan fremlægge dokumentation på i hvert fald tre fire personer, som er opereret her i Danmark, og som har haft en lignende situation som mig.
Rikke Kildevæld: Det kan jeg ikke kommentere. Så må de have løjet og snydt systemet.
Betina: Efter hvad jeg ved, har de fortalt alt, så jeg tror ikke, de har snydt systemet.
Rikke Kildevæld: Det kan jeg ikke tage mig af – hvad andre har gjort før mig.
Betina: Jamen de kriterier, du har stillet op passer jo ikke engang med det, I skriver. I skriver, at I går ud fra standarden, men den overholder I jo slet ikke.
Rikke Kildevæld: Ja, nu sidder vi her igen, hvor du anklager mig for systemet, og det synes jeg er urimeligt.
Betina: Jeg er jo patient. Du er behandler. Hvem ellers skal jeg henvende mig til?
Rikke Kildevæld: Det skulle du have klaget over, da du talte med Ellids Kristensen i stedet for at sidde og angribe mig.
Betina: Jeg angriber ikke dig personligt. Jeg angriber jeres system og jeres måde at diagnosticere på.
Rikke Kildevæld: Kan godt lave et nyt møde med Ellids Kristensen til dig.
Betina: Hvorfor kan du ikke bare fortælle Ellids Kristensen, hvad jeg siger.
Rikke Kildevæld: Det er jo ikke min opgave.
Betina: Helt ærligt, jeg er patient – du er behandler. Jeres interne problemer kan jeg ikke tage mig af. Jeg må gå ud fra, at du går videre med mine ting.
Rikke Kildevæld: Det er urimeligt for mig, at vi skal sidde i den her situation igen.
Betina: Vil det hjælpe, at jeg taler med Ellids Kristensen igen?
Rikke Kildevæld: Nej. Det er definitivt.
Betina: Ved du hvad – nu siger jeg noget, jeg normalt ikke siger. Det er ikke rettet mod dig personligt, men mod hele systemet: Men Fuck You.
Rikke Kildevæld: Skal vi så sige, at forløbet er afsluttet her!
Betina: Nej. Jeg ønsker bestemt ikke at afslutte forløbet. Skal du skrive noget, så skal det være, at I har afsluttet forløbet.
Rikke Kildevæld: OK.

Betina: (Mimrede med læberne og kunne næsten ikke tale på grund af grædefærdighed): Nu kan jeg ikke mere.

Jeg rejste mig, gav hende hånd og sagde farvel – og gik.

* * *
15. januar 2008.
Modtog brev fra Sexologisk Klinik dateret 14. januar 2008:
Kære Gry Betina Hvejsel.
Vi har drøftet din sag her på klinikken, og du vil snarest få tilsendt en tid hos overlæge Ellids Kristensen.

Med venlig hilsen.
Rikke Kildevæld Simonsen psykolog.

* * *
Brevet frustrerede mig meget, da jeg følte mig som en kastebold. Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde.
Jeg fandt det underligt at sende et brev med et sådan nærmest intetsigende indhold. Der burde da i det mindste være anført en dato for samtalen med Ellids Kristensen og også gerne en oplysning om hensigten med mødet med hende set i relation til den måde min sidste samtale med Rikke Kildevæld var forløbet, hvor hun totalt afviste behandling med henblik på en kønsskifteoperation.

Afsluttende bemærkninger
Til det sidste møde med Ellids Kristensen, mødte jeg op sammen med min dejlige hustru. Jeg havde haft en voldsom ubehagelig følelse over at skulle til dette møde, da jeg ved sidste møde havde fået gjort klart at jeg ALDRIG skulle kunne forvente deres godkendelse. Jeg følte mig, som da jeg skulle i landsretten i en sag om forældremyndighed over min datter.

Da vi bliver kaldt ind til mødet og får sat os ned i sofaen, præsenterer jeg min hustru for Ellids. Hendes næste spørgsmål er “Hvem af jer kører bilen?” – For hun kunne åbenbart lugte at jeg havde fået er par drinks (Da jeg var meget utilpas over mødet). Vi fortalte at det var Bodil, og hvorfor jeg havde følt at det var nødvendigt med disse drinks.
Ellids Kristensens kommentar til dette var at “Du jo udviser en svag psyke, og det er jo ikke godt.”

Alt i alt følte jeg at jeg fik en meget nedladende behandling, og da vi gik derfra var det med en følelse af ENDNU engang at være holdt for nar.

Da jeg er kommet ud på gangen, vender jeg om og går tilbage til Ellids Kristensens kontor, og udbeder mig akt-indsigt. Selvom jeg har rykket for det på mail, har jeg endnu ikke modtaget noget fra SK.

Det underlige er at der i mine personlige oplysninger på sundhed.dk, står at sagen stadig er åben… Selvom Ellids Kristensen har gjort det klart at jeg aldrig kommer i betragtning til diagnosen DF640 (Transseksuel)

Kærlig hilsen
Betina

Min hustru har givet mig lov til at bringe hendes oplevelser herunder.
En Journaliststuderende lavede i marts en artikel om Betina og behandler teamet på SK.

Her et uddrag om:
Klart defineret regelsæt

Jørgen Bech-Jessen sidder i den instans, der anbefaler og godkender de transseksuelle inden de sendes videre i systemet. Og da det er store beslutninger som berører mennesker dybt, har Sundhedsstyrelsen formuleret nogle retningslinjer, for hvordan de transseksuelle bør behandles. Netop disse retningslinjer følger psykologerne i deres arbejde, fortæller Jørgen Bech-Jessen, og gør det klart, at sagsforløbet er et spil mellem følelser og jura: “Vi er bundet af vores offentlige mandat, og følger det offentlige regelsæt. Der forpligter os til at hjælpe den transseksuelle kvalificeret.
Vi må derfor tage stilling til om der er tale om en vedvarende problemstilling, så personen kan få den rigtige hjælp.”

Udgangspunktet er gennem samtaler at vurdere, om kønsskiftet kan føre til et ordentligt liv for klienten, derfor skal personen opfylde en række psykologisk krav for at overhovedet at komme i betragtning til en operation. “Vi har flere samtaler med klienten, hvor vi finder ud af, hvad det er for en person. Er personen i stand til at føre et ordentligt liv, som det ønskede køn. Er der psykisk stabilitet. Vi godkender ikke psykisk syge. De skal have en stærk psyke, ikke være begavelsesmæssigt uformående. Derefter tager vi så stilling til, hvor udtalt lidelsesmomentet er.” Jeg er af den overbevisning at med de reglsæt kan de helgardere sig mod enhver videre behandling.

I øvrigt har min hustru følgende bemærkninger til det sidste møde med Ellids Kristensen.
Til den sidste samtale på SK, spurgte jeg om det ville være i orden at jeg tog med som bisidder, da jeg ønskede at opleve miljøet på nært hold. Havde da vendt og hørt en del om SK gennem Betina`s beretninger når hun havde været afsted. Dog med et neutralt øre, da jeg mener det er vigtigt at man hører begge parters side i en sag.
Er vant til at bruge en god portion empati gennem flere år i ældreplejen. Derfor var det vigtigt for mig at se det lidt fra den anden side og til min forundring virkede det ikke som om empati eller indlevelsesevnen blev brugt fra stedets side. Det virkede, med det jeg så og hørte, som om det var et overbebyrdet sted med mange sager liggende ( kunne se der lå nogle bunker af sagsmapper på psykologens bord). Samtalen forløb kort og afdæmpet med besked om til sidst, at nu havde hun ikke mere tid. Der var et par udsaglige små angreb undervejs fra psykologens side. Men da vi gik ud derfra havde jeg en fornemmelse af, at det ikke havde haft noget formål, at vi havde været der. Inden vi gik derfra bestilte Betina aktindsigt, som dog aldrig er dukket op.

/Bodil

Anette Egelund søger den 15. maj 2009 opstilling til Folketinget hos Borligt Centrum.

Vist 262 gange. TV 2 bragte fredag den 15. maj 2009 kl. 1944 i sin nyhedsudsendelse oplysningen om, at Anette Egelund søger opstilling til Folketinget for Borgerligt Centrum. En betingelse for, at Anette Egelund kan opstille, er dog, at Borgerligt Centrum, der er stiftet af Simon Emil Ammitzbøll, får samlet tilstrækkeligt med underskrifter til, at de bliver opstillingsberettigede ved næste folketingsvalg.
I udsendelsen var der interview med Anette Egelund og Simon Emil Ammitzbøll.
Anette Egelund fik i januar 2004 foretaget sin mand til kvinde kønsskifteoperation i Thailand. Hun har været medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet under navnet Hugo Holm.

Karen M. Larsens interview den 8. april 2009 med Alexandra P. om at være kristen og transseksuel.

Vist 238 gange. At være kristen er en del af min identitet
I interviewet af Karen M. Larsen fortæller Alexandra P. om, hvordan det for hende er at være kristen og transseksuel.

Hvilken rolle spiller den kristne tro i dit liv? Hvilke aspekter ved troen er mest vigtige for dig?
Min tro spiller en mere og mere central rolle i mit liv. Det at være kristen er en del af min identitet og påvirker både min dagligdag og min verdensanskuelse. Jeg synes, at alle aspekter ved kristendommen er vigtige: Både den uvurderlige rolle den har spillet for den vestlige civilisations udvikling gennem historien, men selvfølgelig også, på det mere intime plan, dens budskab om tro, håb og kærlighed, som alle mennesker har brug for.

Er du åben transseksuel i kristne sammenhænge og har du fundet en menighed som accepterer dig som den du er?
Jeg er oprindeligt døbt i den ortodokse tro, men allerede som meget ung begyndte jeg at sympatisere med den romersk-katolske kirke. Indtil for nylig gik jeg til messe i den katolske kirke dog uden at kunne modtage nadveren dér, da ortodokse og katolikker ikke må deltage i eukaristien hos hinanden. Ingen i kirken kendte til min fortid. Lige nu går jeg i den anglikanske kirke, hvor jeg fra starten valgte at være åben omkring min fortid overfor præsten. Jeg ønsker at tilhøre en menighed, som bygger på de oprindelige trosbekendelser og de traditionelle sakramenter, og som ikke benægter Jomfru Marias guddommelige natur og helgenerne. Alt det kan man finde hos anglikanerne, som i øvrigt er meget internationale, og hvor alle kristne kan modtage nadveren uden at konvertere. Af og til overværer jeg dog stadig gudstjenester i såvel den ortodokse som den katolske kirke.

Har din tro hjulpet dig eller hæmmet dig mht. din selverkendelse og coming out som transseksuel?
Min tro har på intet tidspunkt været med i mine overvejelser under min beslutningstagen og min coming out. Min selverkendelse som transseksuel kom ikke lige pludselig. Den har været der hele tiden (det er bare ikke altid man tør tage det første skridt), og det har ikke forhindret mig i at være praktiserende kristen. Da min coming out endelig fandt sted, kom det som en eksplosion, der overskyggede alt. Pludselig turde jeg være ærlig overfor mig selv, og jeg ville aldrig lade familien, vennerne, samfundet, kirken eller nogle andre fortælle mig, hvad jeg måtte og ikke måtte gøre.

Oplever du at dit forhold til Gud har forandret sig siden du erkendte, at du er en kvinde?
Det gør jeg ikke. Men det havde jeg faktisk forventet, at det ville gøre. Da jeg kom i gang med skiftet, fyldte det rigtig meget i mit liv. Alt handlede om at blive bekræftet som kvinde. I den periode fjernede jeg mig faktisk fra Gud. Jeg begyndte at føre en udsvævende og promiskuøs tilværelse, der primært handlede om overfladiske ting som penge, udseende, byture, mænd osv. Og jeg var faktisk overbevist om, at nu hvor jeg endelig var mig selv, havde jeg ikke brug for min tro mere. Men dér tog jeg fejl. Denne udsvævende periode varede ikke længe, før jeg indså, at mit væsen stadig var det samme og at jeg hungrede efter at få Gud ind i mit liv igen.

Hvordan forklarer du at en del kristne mener, at det er forkert, at leve som transseksuel/transperson?
Jeg tror, at mange mennesker har en generel tendens til at dæmonisere ting de ikke forstår. Jeg har skrevet en artikel om Biblen og transkønnede, som også blev bragt på religion.dk for et par måneder siden. I en kommentar til artiklen skrev en meget forarget herre, at transseksualitet skyldtes en dæmonbesættelse. Nu ved jeg ikke, hvilken religiøs gruppe denne mand tilhører, men i de etablerede kirker har besatte nogle helt konkrete, umiskendelige symptomer, og ingen af de symptomer peger i retning af, at den besatte ønsker at leve i det modsatte køns rolle. Sagen er den, at det er meget nemmere at se dæmoner overalt, i stedet for at sætte sig
ind i en ny situation og prøve at forstå den.

Har du oplevet diskrimination i kristne sammenhænge?
Nej, jeg har ikke oplevet noget diskriminerende i kristne sammenhænge. Men som sagt har jeg aldrig ført mig frem som trans i en kirkelig kontekst. Når jeg går i kirke, så er det ikke for at bekræfte mit nye køn, men for at lovprise Gud i fællesskab med andre. Og generelt tror jeg heller ikke, at man som transperson vil opleve noget åbenlyst fjendtligt, hvis man bare overværer gudstjenester. Derimod ville jeg uden tvivl opleve modvilje og forargelse, hvis jeg fx insisterede på at aflægge nonneløfter. Sådan er det i hvert fald i mange af de gamle, etablerede kirker. Det er dog min oplevelse, at det er på diverse ‘kristne’ fora på nettet, at man kan finde de mest intolerante udtalelser. Virkeligheden er ikke så slem.

Har du oplevet, at transseksuelle eller andre transpersoner har behandlet dig dårligt pga. din tro?
Selvom jeg oplever, at nogen smågriner ad mig, når jeg fx afslår en invitation til en bytur lørdag aften, fordi jeg skal i kirke søndag morgen, er jeg ikke direkte blevet behandlet dårligt af andre transpersoner pga. min tro. Jeg har haft en mindre konfrontation med nogle af mine homoseksuelle bekendte, der nærmest sammenlignede mig med en folkefjende, fordi jeg som trans støttede en religion, der er så intolerant overfor vores minoritetsgrupper. Fordomme florerer desværre i begge lejre.

Har du et eller flere gode råd til kristne transseksuelle og andre transpersoner?
Til de transpersoner, som oplever en indre konflikt mellem deres tro og kønsidentitet, vil jeg gerne sige, at man kan være kristen og trans på samme tid. Gud er kærlighed, og han elsker alle sine børn, også de transkønnede. Det ville være useriøst at påstå andet. Jeg ved, at det til tider føles som om man er den eneste person i hele verden, som er i den situation. Sådan er det ikke. Jeg synes derfor, at det ville være spændende og meget nyttigt, hvis flere kristne transpersoner fortalte deres historie.

Paula Nielsen, verdens første trans-evangelist.

Vist 2.546 gange.
Paula Nielsen

Paula Nielsen

Af Alexandra P. den 22. marts 2009.
70-årige Paula Nielsen er kendt for at være en af USA’s succesrige evangelister og prædikanter, som har sit eget tv-show, hvor hun under navnet Søster Paula forkynder evangeliet på sin helt egen måde. Søster Paula har følt sig kaldet til at forkynde det glædebudskab, siden hun var 12, og dette kald har ikke forladt hende efter, hun i begyndelsen af 60’erne skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde. Søster Paulas show bliver fulgt af adskillige samfundsgrupper, og hun er anerkendt for sit virke af diverse kirkelige kredse.

En farverig prædikant
Da jeg for første gang så en video med søster Paula, var jeg et kort øjeblik i tvivl, om det var en joke, et underholdningsnummer, eller alvor. Klædt i en farverig kjole, med håret sat op, pyntet med store øreringe og kunstige øjenvipper sad hun dér og talte om Jesus og Guds kærlighed på sin helt egen, specielle måde. Men efter jeg havde vænnet sig til synet og var begyndt at lytte til hendes tale, gik det op for mig, at det budskab, hun kom med, var meget alvorligt og utrolig rammende. Jeg besluttede mig for at undersøge nærmere, hvem denne Søster Paula var, og efter jeg havde besøgt hendes hjemmeside – www.sisterpaula.org – skrev jeg til hende for at takke hende for hendes inspirerende engagement. Nogle dage efter fik jeg et svar, hvor hun takkede mig for, at jeg tog hendes prædikener seriøst. Jeg foreslog hende at skrive en artikel om hende og hendes virke til Vidensbanken. Hun blev meget glad for tilbuddet og sendte mig en del materiale, som ligger til grundt for denne artikel.

Fra Larry til Paula
Paula Nielsen skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde i 60’ernes USA i en tid, hvor det stadig var strafbart for transvestitter at færdes omklædte på offentlige steder. På sig havde hun altid et brev udstedt af den berømte doktor Harry Benjamin, så hun altid kunne dokumentere, at hun var transseksuel, hvis hun blev stoppet af politiet. I 1963 skiftede hun officielt navn til Paula og flyttede til Sydcalifornien, hvor hun blev ansat som sekretær for et advokatfirma samtidig med, at hun var aktiv i pinsekirken. På det tidspunkt var hun ikke åben omkring sin fortid, og hverken på arbejdet eller i
kirken vidste de, at Paula var transkønnet.

Et vendepunkt
Meget ændrede sig en søndag i 1969, da Paula kom til en søndagsgudstjeneste i Metropolian Community Church (MCC), en ny kristen menighed, som året før var blevet grundlagt af pastor Troy Perry, en præst som blev ekskommunikeret af pinsekirken, da øvrigheden fandt ud af, at han var homoseksuel. (MCC’s københavnske afdeling er Markens liljer). På trods af den nye kirkes inkluderende politik var Paula ikke klar til at springe ud som trans. “Forstår du, alle de kirker, jeg var aktiv i, såvel som alle mine arbejdsgivere, anede jo ikke, at Paula havde en fortid som Larry,” skriver søster Paula. “Alle mine aktiviteter foregik i heteroverdenen. Jeg indså pludselig, at hvis omgivelserne ikke vidste, at jeg var trans,
var jeg fuldstændig accepteret. Så jeg var i tvivl, om jeg ønskede at involvere mig i en homokirke.”
Og selvom Paula ikke sprang ud af skabet den søndag morgen i 1969, satte det nogle tanker i gang hos hende. Og da hun i 1976 flyttede tilbage til sin fødeby Portland i delstaten Oregon, sprang hun ud af skabet og blev et aktivt medlem i MMC.

Drag og prædikant
I 1980’erne begyndte Paula at arbejde som entertainer på Portlands berømte drag klub Darcelle XV – http://www.darcellexv.com/. I fritiden tog hun et brevkursus for at blive forkynder af evangeliet. Det resulterede i, at hun i 1987 fik lov til at prædike på en lokal tv-kanel og efterfølgende fik sit eget show, hvor hun prædikede under navnet Søster Paula. Disse shows gjorde Søster Paula kendt i hele landet og førte til, at hun blev en populær gæst på landsdækkende fjernsyn. Selv betragter Søster Paula sit virke som Guds kald, som hun fik allerede som 12-årig. “Jeg er ikke pastor. Gud har ikke kaldet mig til at grundlægge en menighed. Gud har kaldet mig til at forkynde, da jeg var 12 år gammel”, fortæller Søster Paula og fortsætter: “Min mission er at være evangelist. Folk i heteroverdenen ville ikke selv gå på den anden side af gaden for at høre en transkønnet prædike. Men med den offentlige adgang til fjernsynet kan jeg også nå den heteroseksuelle del af kirken. Og ud fra den respons jeg har fået gennem tiderne, lytter de til, hvad jeg siger i fjernsynet”.

Søster Paula i dag
I februar 2005 overlevede Søster Paula et voldsomt hjertetilfælde. I 2006 fik hun egen hjemmeside til at køre og fortsatte med sine tv-udsendelser. Hun har medvirket i flere dokumentarprogrammer, som han ses online. I øjeblikket arbejder søster Paula på sin selvbiografi.

22. marts 2009. Alexandra P.

* * *
Søster Paula Nielsen er født 1938 og har levet som kvinde siden 1. maj 1963. Hun startede som fjernsynsprædikant som "sister Paula Nielsen" i 1987.
Hendes selvbiografi udkom den 28. november 2012 med titlen: The Trans-Evangelist: The Life and Times of a Transgender Pentecostal Preacher.


Transseksuelle har også brug for Gud. 11. marts 2009.

Vist 245 gange. Af Alexandra P. den 11. marts 2009.
Bibelen siger ikke noget direkte om transseksualitet. Alligevel accepterer de færreste kirker kønsskifte fuldt ud, påpeger en kristen transseksuel.

Mange transseksuelle med kristen baggrund kommer ofte i konflikt med deres tro, når de vælger at skifte køn. Af egne erfaringer ved jeg, at denne indre konflikt kan opleves som en tung byrde, der slider op på ens selvaccept og fører til selvhad.

Størstedelen af de etablerede kirker og trossamfund accepterer ikke kønsskiftet fuldt ud, og på adskillige kristne fora på internettet møder transseksuelle fordømmelse fra andre troendes side. Ikke desto mindre kan man ikke se bort fra, at transseksuelle kvinder og mænd er en reelt eksisterende gruppe i vores samfund, mange af dem er født i den kristne tro og opdraget med det kristne budskab.
For at undgå konfrontationen vælger størstedelen desværre at forlade kirkens fællesskab, men der er også nogle, hvor hvem det er vigtigt at slutte fred med deres tro. Sagen er den, at transseksualitet – til forskel fra f.eks. homoseksualiteten – ikke er nævnt i Bibelen direkte.

Der er dog nogle enkelte bibelvers, der indirekte berører problemstillinger, som kan have relevans for transseksuelle. I det nedenstående vil jeg reflektere over nogle af de vers, som man normalt bruger, når man omtaler transseksualitet og Biblen.

5. Mos. 22,5: En kvinde må ikke bære mandsdragt, og en mand må ikke iføre sig kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er Herren din Gud en vederstyggelighed.

Denne passage bliver ofte brugt af de trossamfund, som afviser transseksuelle og transvestitter. Dette er ikke nyt. Som bekendt blev den hellige Jeanne d’Arc beskyldt for kætteri, bl.a. fordi hun gik klædt som mand.

Men selvom verset er meget ekskluderende over for folk, der vælger at fremtræde i det modsatte køns rolle, skal man i hvert fald være opmærksom på, at det er taget ud af sin kulturelle og historiske kontekst.

Derfor kunne man til at begynde med prøve at placere verset i en kulturhistorisk sammenhæng. Forbuddet fremstår nemlig som et af punkterne i den jødiske lovgivning på Det Gamle Testamentes tid. Mange af de love, som er nævnt i dette kapitel, bliver af gode grunde ikke fulgt af troende kristne nu om dage, tilsyneladende fordi de er ubrugelige i et moderne samfund.

Således er forbuddet mod at klæde sig i det modsatte køns tøj nævnt ved siden af love som: Du må ikke så to slags sæd i din vingård (22,9), Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen (22,10), og Du skal sætte kvaster i de fire hjørner af din kappe, som du hylder dig i (22,12). Og man kan blive ved.

I mine øjne kan dem, der f.eks. ikke sætter kvaster i de fire hjørner af deres kappe, heller ikke tillade sig at pege fingre ad dem, som har valgt at fremtræde som det modsatte køn.

I mangel af direkte omtale af transseksualitet i Bibelen refererer man ofte til passager, der handler om eunukker i stedet. Eunukker er mænd, som blev kastreret på et tidspunkt i deres liv. Selvom eunukker stadig levede som mænd efter operationen, svarer deres situation teknisk set til de transseksuelles, der gennemgår en kønsskifteoperation. F.eks. hører de danske transseksuelle, som bliver opereret på Rigshospitalet, ind under den gældende kastrationslov. Ligeledes kan man opnå en såkaldt kemisk kastration efter en længerevarende hormonbehandling.

Eunukker bliver omtalt både i Det Gamle og i Det Nye Testamente.

5. Mos. 23,1: Ingen, der er gildet (kastreret) ved knusning eller snit, har adgang til Herrens forsamling.

Samme sted bliver både Israels fjender (23,3) og skøger og mandsskøger (23,17) ramt af den samme hårde og kontante dom: ingen adgang til Herrens forsamling! Udmeldingen er klar og tydelig, og der er ingen tvivl om dens ekskluderende ordlyd. Derfor bliver man overrasket, når man lidt senere, nemlig hos profeten Esajas, læser det modsatte.

Es. 56,4-5: Thi så siger Herren: Gildinger (eunukker), som holder mine sabbatter, vælger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, der ikke skal slettes.

Denne passage er meget inkluderende og modsiger direkte verset fra Femte Mosebog. Det er især interessant at læse Esajas’ vers i lyset af, at de forekommer i Det Gamle Testamente, ved siden af versene fra Femte Mosebog.

I Apostlenes Gerninger læser vi en beretning om evangelisten Filip, som møder en etiopisk eunuk. Filip hjælper eunukken med at læse og forstå en passage fra Esajas, som tilsyneladende handler om Jesu komme, hvorefter eunukken beder evangelisten om at døbe ham. Ifølge traditionen var det denne eunuk, som bragte kristendommen til Afrika.

Denne beretning viser tydeligt, at ens fysiske tilstand med evt. modificeringer ikke er nogen hindring i at modtage dåb, blive accepteret i den kristne familie og tjene Gud – igen modsat udmeldingen i Femte Mosebog.

Matt, 19, 12: Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, kan fatte det!’

Jeg har altid syntes, at indholdet i dette vers er temmelig utydeligt (men det er jo ret karakteristisk for Jesu stil). Gennem tiden har man forsøgt at fortolke verset på mange forskellige måder. Nogle mener, at der er tale om livet i cølibat, andre læser det mere ordret og taler i den forbindelse om hermafroditter/tvekønnede (“som er født således’) og om transseksuelle (“som er gildede af mennesker’).
Passagen er i hvert fald meget værdifuld, da vi hører Jesus tale direkte til os. Efter min opfattelse er hovedbudskabet her, at folk i forskellige fysiske tilstande kan gøre sig fortjent til Himmeriget – dem, som kan modtage det, kan modtage det!

Selvom Bibelen er tavs om tilfælde af transseksualitet, har vi set, at der findes flere eksempler, som indirekte berører dette emne. Og selvom vi støder på negative udmeldinger i starten af Det Gamle Testamente, bliver de modsagt senere. I Det Nye Testamente hører vi derimod ingen ekskluderende erklæringer.

Derudover synes jeg ikke, man skal glemme, at troen på Gud er et mysterium – mysterium fidei, som man synger i den romerske liturgi. Den bygger på en levende og mystisk samtale med Gud og ikke udelukkende på Bibelen som en opslagsbog.

* * *
Alexandra P. er cand.mag. og har selv gennemgået en kønsskifteoperation.
Artiklen bringes med tilladelse af 11. marts 2009 fra Alexandra P. og blev den 11. marts 2009 også bragt på religion.dk.

Markens Liljer – et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske og transkønnede. 24. januar 2009.

Vist 436 gange.
Markens Liljer

Markens Liljer

Af Alexandra P. den 24. januar 2009.
Der er ikke særlig mange transkønnede, der har hørt om den åbne kristne menighed Markens Liljer.

Menigheden holder gudstjenester i hjertet af København og fungerer som et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk. Jeg har nu været til flere søndagsgudstjenester i Markens Liljer og vil gerne fortælle om mine oplevelser.

De fleste af os har sikkert mindst én gang fået at vide, at den måde, vi har valgt at leve på, er unaturlig og syndig. Af egne erfaringer ved jeg, at frygten for at blive konfronteret med folks negative reaktioner og fordømmelser især for nyudsprungne transkønnede kan være årsagen til, at mange ikke tør være sig selv i kirkelig sammenhæng. Der er dog ikke særlig mange der ved, at der rent faktisk eksisterer en kristen menighed, hvor transkønnede er velkomne, som de er. I København er sådan et sted Markens Liljer – en økumenisk [1] kristen menighed, der fungerer som et spirituelt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk.

Mia Andersen

Mia Andersen

For nogle måneder siden så jeg for første gang Markens Liljers hjemmeside [2] på internettet, hvorefter jeg kontaktede menighedens præst, pastor Mia Andersen, for at fortælle lidt om mig selv og høre mere om gudstjenesterne. Allerede den næstkommende søndag besluttede jeg at komme forbi og hilse på de andre. Pastor Mia bød mig venligt velkommen og præsenterede mig for sin kone, Laurence, som også prædiker til gudstjenester nogle gange. Ud over søndagsgudstjenesterne afholder menigheden et fællesspisnings-arrangement i et privat hjem en gang om måneden.

Da der kun kommer nogle få mennesker til gudstjenesterne, er den venlige og meget intime stemning det første, man lægger mærke til. Man føler sig afslappet og velkommen – og man forbliver ikke ubemærket. Da der ikke er særlig mange lignende menigheder andre steder i Danmark, kan man i Markens Liljer møde folk, der kommer fra nær og fjern. Sidste gang hilste jeg f.eks. på et lesbisk par fra Nordjylland. Den ene af pigerne havde rod i den jyske Indre Mission, men plejede altid at overvære en gudstjeneste i Markens Liljer, når hun var på besøg i København.

Gudstjenesterne foregår som meget afslappende møder, hvor der er plads til bøn, oplæsning af evangelierne, prædiken, sang af såvel kendte danske salmer som rytmiske vers, men også til stilhed og meditation. Under forbønnen har man mulighed for at fortælle om sine problemer, tvivl eller smerter, så at alle de tilstedeværende i fællesskab kan bede om det. I Markens Liljer er nadveren åben. På den måde ønsker man at understrege, at vi er ved Jesu bord og ikke kirkens eller præstens. Men det er ikke bindende at deltage i alle kirkehandlingerne, man vælger selv, hvor aktiv en del, man ønsker at tage i dem. Hvis man f.eks. ikke kan se meningen med nadveren, kan man blive siddende og meditere for sig selv. Under gudstjenesten forsøger man så vidt muligt at bruge et inkluderende sprog og undgå at omtale Gud udelukkende som Vorherre og Han. Som en fin lille detalje kan man også nævne et Guds Moders ikon, som pastor Mia har med til hver søndagsgudstjeneste. Efter gudstjenesten er der så mulighed for et hyggeligt samvær, hvor man over en kop te eller kaffe kan tale både om spirituelle og dagligdags emner med folk i samme situation.

Alle de gange, jeg har været til gudstjeneste i Markens Liljer, har jeg dog aldrig mødt andre transkønnede. Jeg synes, det ville være rigtig hyggeligt, hvis flere piger og drenge kom ud af busken og kiggede forbi Nygade 7 på Strøget – hos LBL – til en times meditation over det kristne budskab og det efterfølgende hyggelige samvær med ligesindede. Hvis I gerne vil vide mere om menighedens historie, præst, trosbekendelse mm., kan I besøge Markens Liljers hjemmeside. De, der ønsker at modtage et nyhedsbrev, skal skrive til pastor Mia Andersen, hvis e-mail-adresse I også finder på hjemmesiden.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse.
    Med rod i det oldgræske ord for “den beboede verden” betegner økumenien således grundlæggende bestræbelsen på en enhed eller gensidig forståelse, der omfatter alle kirker i hele verden.
    På dansk oversættes “økumenisk” ofte til mellemkirkelig.
  2. [Retur] Hjemmesiden for Markens Liljer findes ikke mere.

Bente for anden gang. 9. januar 2009.

Vist 358 gange.
Nytårskur 2009 i Vejle

Nytårskur 2009 i Vejle

Af Bente Thorsen den 9. januar 2009.
Nytårskur fredag den 9. januar 2009 i TiD i Vejle.
Nu skal jeg jo ikke fortælle hele verden hver eneste gang jeg mødes med andre transvestitter og nyder aftenen klædt som kvinde. Men det falder naturligt, at gøre det alligevel, for det er sådan en glæde at mødes med de søde mennesker, og jeg føler allerede, jeg er godt på vej ind i miljøet.

På mit første møde i november var jeg noget af en amatør, og jeg følte lidt, at jeg var en smule bondsk i min påklædning. Den gang havde jeg på en blåviolet overdel og et sjal som changerede i lignende farver, et smykke, som jeg havde lånt af konen, en sort og hvid, stormønstret nederdel, sorte strømper – og herresko!
Denne gang var jeg bedre stillet. På forrige møde købte jeg en paryk, som er meget bedre end den, jeg havde i november, og jeg havde en sort knælang kjole med en sort og sølvglitrende overdel over. Jeg havde en af min kones flotteste halskæder på, det synes jeg i hvert fald selv. Naturfarvede strømpebukser og et par nyindkøbte damesko bidrog til at fuldende den dejlige fornemmelse af at fremstå feminint.

Jeg kan ikke klæde om hjemme, da der er for stor trafik af to teenage-drenge som kommer og går – og naboerne skal heller ikke se noget. Så jeg satte mig i bilen i København og begyndte turen til Vejle klædt som den mand, de fleste kender. Undervejs standsede jeg i Køge, hvor jeg fandt et selvbetjent solcenter. Her betalte jeg for en kabine, hvor jeg skiftede og påførte læbestift og mascara. Herretøjet blev pænt pakket sammen, og så kunne jeg gå ud i mit nye, dejlige tøj.
En ung mand var på vej ind i solcentret, da jeg gik ud, men bortset fra en vis overraskelse fra hans side, skete der ikke mere ved det. Jeg havde omkring hundrede meter at gå hen til bilen, og det var en meget stor tilfredsstillelse.

Jeg havde aftalt med Tina Thranesen om at møde hende ved Storebæltsbroen, så vi kunne køre sammen resten af vejen. Det blev en rigtig hyggelig tur både frem og tilbage. Vi fik sludret en del. Det var meget hyggeligt endelig at møde personen bag den imponerende Vidensbank.

Irene Haffner har skrevet et godt referat om mødet her i Videnbanken, så jeg går ikke i detaljer om selve sammenkomsten. Det var meget hyggeligt for mig at være sammen med alle de søde og hyggelige transvestitter. Det betyder så meget at have denne mulighed for at møde andre og selv være omklædt som kvinde sammen med andre.

Tak til jer alle for at gøre det så meget nemmere for mig at tage mine første skridt ud af skabet som transvestit!

Når boblen brister. Artikel i Information af Asker Fabrin den 14. november 2008.

Vist 443 gange. I Information har Asker Fabrin, der er uddannet fra forfatterskolen i 2001 under navnet Astrid Fabrin, den 14. november 2008 en artikel, der indledes:

Når boblen brister
Hjælp – det er uhyggeligt at blive forvekslet med en heteroseksuel; og hvad sker der med Transland? Er det en koloni i Heteroland, eller en forstad til Homoland? Eller, eller, eller f-f-f-f-findes det måske slet ikke?”

I artiklen filosoferer Asker Fabrin over dét som KtM transseksuel, der er til piger, at blive forvekslet med en heteroseksuel.

* * *
Artiklen i Information.

Bente for første gang. 7. november 2008.

Vist 501 gange. Af Bente Thorsen den 7. november 2008.
Fredag 7. november 2008 var jeg for første gang sammen med andre transvestitter, og det var et meget hygeligt første møde for mig. Det skete i Vejle og arrangør var TiD, Transvestitforeningen i Danmark. Jeg blev taget så godt imod! Alle sammen var så søde og inkluderende, og alles venlighed fik min tvivl og nervøsitet til at forsvinde næsten lige med det samme!

Efter at have hilst på de ca. 15 fremmødte fik jeg uventet og glædelig assistance til at få noget sminke på. Jeg kom helt usminket og havde kun læbestift, som jeg tog på. Men med erfaren og kærlig hånd fik jeg lagt øjenskygge, mascara og eyeliner, og det gjorde så meget ved mig – og for mig! En flot måde at modtage en ny, uerfaren og lidt nervøs debutant på!

Det er så dejligt, at der findes en forening for os transvestitter og nogen, som stiller sig til rådighed for at hjælpe. Dette arbejde kan næppe overvurderes!

Der blev serveret smørrebrød og øl og vand, og vi fik vist en film fra den modeopvisning, transvestitter arrangerede under Kulturnatten i København. Men inden vi kom så langt, blev der en rigtig god og lidt personlig snak rundt om bordet, og for mig var det meget værdifuldt at høre lidt om de andres erfaringer og oplevelser. Det er så godt at have noget til fælles, som man ellers er tilbageholdende med at indvie andre mennesker i.

I disse dage har jeg tænkt en del på den første transvestit jeg så, eller som jeg lagde mærke til. Det var, da jeg arbejdede i en forretning, i slutningen af 70’erne. Da han skulle betale for sine ting, så jeg de grove hænder og først derefter, at det måtte være en mand. Jeg var ukendt med transvestitter den gang og viste slet ikke, at jeg selv en dag skulle ønske at gå så langt, selv om jeg tit havde leget med min mors undertøj og smykker som barn og selv købte nylonstrømper og feminine trusser nogle gange. Men jeg syntes, han var ret modig, og gik hen til vinduet, efter at han var gået, for at se, om der var nogen, der vendte om på gaden eller kommenterede ham. Det var der tilsyneladende ikke. Men jeg har tit tænkt på, hvor alene han måske følte sig. Der
var jo intet internet den gang, og jeg ved ikke, om der fantes en forening eller nogen andre, han havde kontakt til.

Jeg føler ikke, jeg er alene. Jeg har jo længe haft internettet til at finde information og hjælp fra. Ikke mindst har jeg haft stor glæde og nytte af Vidensbanken. Og nu foreningen, som jeg ved, jeg vil få meget glæde af nu og i fremtiden.

Da vi sagde farvel efter mødet, fik jeg en tak, fordi jeg kom. Men det er mig som takker! Fordi jeg måtte komme, og for at alle modtog mig så åbent og venligt!

Bente

Advarsel til alle transkønnede. Artikel i Information af Asker Fabrin den 12. september 2008.

Vist 393 gange. I Information har Asker Fabrin, der er uddannet fra forfatterskolen i 2001 under navnet Astrid Fabrin, den 12. september 2008 skrevet en kritisk artikel (egentlig en humuristisk – eller måske nærmere en tragikomisk artikel) om sine oplevelser under konsultationerne på Sexologisk Klinik med overskriften:

Advarsel til alle transkønnede. Findes der kun kvinder, mænd – og syge personer, der gerne vil være det modsatte af det, de er?

.
“Jeg undrer mig igen og igen, og det vil jeg formentlig altid gøre; for hvad har afsavede ben at gøre med at være transkønnet?” – sådan indleder Asker Fabrin sin artikel.

Senere i artiklen bliver det klart, at det med ben var noget, som behandleren beskæftigede sig meget med – eller gik meget op i under sin samtale med Asker Fabrin.

* * *
Artiklen i Information.

L 67. REU bilag 249. § 20 spgsm. S 1014. Betina Hvejsel skrev den 3. marts 2008 til Justitsministeren om ægteskabsloven. Spgsm. stillet 25. marts 2008. Svar den 2. april 2008.

Vist 302 gange.
Betina Hvejsel

Betina Hvejsel

Betina Hvejsel skrev den 3. marts 2008 til justitsminister, Lene Espersen om ægteskabsloven.
Den 25. marts 2008 stillede medlem af Folketinget, Mogens Jensen (S) § spørgsmål nr. S 1014 om skrivelsen til Justitsminsteren, der svarede den 2. april 2008.

Fra:Betina Hvejsel [betina@hvejsel.dk] Sendt:3. marts 2008 14:55
Til:lene.espersen@ft.dk
Emne:Vedr. verserende debat om ændring af ægteskabsloven.

Hej Lene Espersen.

Mit navn er Betina Hvejsel og jeg er transseksuel.
Jeg er i øjeblikket i behandling på Rigshospitalets sexologiske klinik, og håber at få tilladelse til kønsskifteoperation.
Nu er det sådan at jeg er gift med min dejlige hustru, Bodil Hvejsel.
Før jeg kan få lov til at bliver kønsskifteopereret, er jeg imidlertidig nødt til at lade mig skille, på trods af min hustrus udtrykkelige ønske om at hun gerne fortsat vil være gift med mig. Sådan tolkes loven i hvert tilfælde nu.
Men i ægteskabsloven står at ægteskabet er en institution mellem mand og kvinde.
Hvordan defineres mand og kvinde i denne sammenhæng.
Er det biologisk mand og kvinde – eller juridisk mand og kvinde?
Hvis det er biologisk, kunne jeg vel med rette hævde at jeg fortsat er en biologisk mand (selvom jeg ikke ønsker at gøre dette) for at vedblive med at være gift med min hustru.
Mine kromosomer kan jo ikke ændres desværre.

Jeg synes dog at det ville være mere ønskværdigt hvis der i loven blev givet dispensation for transseksuelle, som allerede ER gift. til at vedblive at være gift efter en kønsskifteoperation, med begge parters udtrykkelige samtykke.

Venlig hilsen

Betina Hvejsel.
Langenæs allé 50, st.tv.
8000 Århus C

tlf: 21 497 222

* * *
Spørgsmål
Vil ministeren svare på, om hun finder det diskriminerende, at en transseksuel, for at kunne gennemføre en kønsskifteoperation, tvinges til at lade sig skille, selv om begge parter i ægteskabet fortsat ønsker at være gift, og om det ikke ville være rimeligt at lave en dispensation i ægteskabslovgivningen for transseksuelle, der allerede er gift og ønsker at vedblive hermed?

Svar
Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om kastration, herunder tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, findes i sundhedslovens kapitel 33, der hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Spørgsmålet kan således efter Justitsministeriets opfattelse kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for svaret indhentes en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2 [1], som senest affattet ved Folketingsbeslutning nr. B 167 af 1. juni 2007.

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Betina Hvejsel.
Henvendelsen fra Betina Hvejsel i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende § 20 spørgsmål S 1014 fra Mogens Jensen om henvendelsen – bilag 249.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Folketingets forretningsorden
    § 20. Ønsker et medlem at få oplyst en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende på grundlag af information, der er umiddelbart tilgængelig for ministeren, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter reglerne i denne paragraf.
    Stk. 2. Spørgsmålet stilles skriftligt. Det skal være kort og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Det indgives gennem Lovsekretariatet til formanden, som sender en genpart af spørgsmålet tillige med den eventuelle skriftlige begrundelse til ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar. Spørgsmål til skriftlig besvarelse bør være affattet således, at besvarelsen kan holdes inden for et rimeligt omfang. Et medlem kan stille 2 spørgsmål til samme minister til mundtlig besvarelse i en spørgetid.