Karen M. Larsens interview den 8. april 2009 med Alexandra P. om at være kristen og transseksuel.

Vist 238 gange. At være kristen er en del af min identitet
I interviewet af Karen M. Larsen fortæller Alexandra P. om, hvordan det for hende er at være kristen og transseksuel.

Hvilken rolle spiller den kristne tro i dit liv? Hvilke aspekter ved troen er mest vigtige for dig?
Min tro spiller en mere og mere central rolle i mit liv. Det at være kristen er en del af min identitet og påvirker både min dagligdag og min verdensanskuelse. Jeg synes, at alle aspekter ved kristendommen er vigtige: Både den uvurderlige rolle den har spillet for den vestlige civilisations udvikling gennem historien, men selvfølgelig også, på det mere intime plan, dens budskab om tro, håb og kærlighed, som alle mennesker har brug for.

Er du åben transseksuel i kristne sammenhænge og har du fundet en menighed som accepterer dig som den du er?
Jeg er oprindeligt døbt i den ortodokse tro, men allerede som meget ung begyndte jeg at sympatisere med den romersk-katolske kirke. Indtil for nylig gik jeg til messe i den katolske kirke dog uden at kunne modtage nadveren dér, da ortodokse og katolikker ikke må deltage i eukaristien hos hinanden. Ingen i kirken kendte til min fortid. Lige nu går jeg i den anglikanske kirke, hvor jeg fra starten valgte at være åben omkring min fortid overfor præsten. Jeg ønsker at tilhøre en menighed, som bygger på de oprindelige trosbekendelser og de traditionelle sakramenter, og som ikke benægter Jomfru Marias guddommelige natur og helgenerne. Alt det kan man finde hos anglikanerne, som i øvrigt er meget internationale, og hvor alle kristne kan modtage nadveren uden at konvertere. Af og til overværer jeg dog stadig gudstjenester i såvel den ortodokse som den katolske kirke.

Har din tro hjulpet dig eller hæmmet dig mht. din selverkendelse og coming out som transseksuel?
Min tro har på intet tidspunkt været med i mine overvejelser under min beslutningstagen og min coming out. Min selverkendelse som transseksuel kom ikke lige pludselig. Den har været der hele tiden (det er bare ikke altid man tør tage det første skridt), og det har ikke forhindret mig i at være praktiserende kristen. Da min coming out endelig fandt sted, kom det som en eksplosion, der overskyggede alt. Pludselig turde jeg være ærlig overfor mig selv, og jeg ville aldrig lade familien, vennerne, samfundet, kirken eller nogle andre fortælle mig, hvad jeg måtte og ikke måtte gøre.

Oplever du at dit forhold til Gud har forandret sig siden du erkendte, at du er en kvinde?
Det gør jeg ikke. Men det havde jeg faktisk forventet, at det ville gøre. Da jeg kom i gang med skiftet, fyldte det rigtig meget i mit liv. Alt handlede om at blive bekræftet som kvinde. I den periode fjernede jeg mig faktisk fra Gud. Jeg begyndte at føre en udsvævende og promiskuøs tilværelse, der primært handlede om overfladiske ting som penge, udseende, byture, mænd osv. Og jeg var faktisk overbevist om, at nu hvor jeg endelig var mig selv, havde jeg ikke brug for min tro mere. Men dér tog jeg fejl. Denne udsvævende periode varede ikke længe, før jeg indså, at mit væsen stadig var det samme og at jeg hungrede efter at få Gud ind i mit liv igen.

Hvordan forklarer du at en del kristne mener, at det er forkert, at leve som transseksuel/transperson?
Jeg tror, at mange mennesker har en generel tendens til at dæmonisere ting de ikke forstår. Jeg har skrevet en artikel om Biblen og transkønnede, som også blev bragt på religion.dk for et par måneder siden. I en kommentar til artiklen skrev en meget forarget herre, at transseksualitet skyldtes en dæmonbesættelse. Nu ved jeg ikke, hvilken religiøs gruppe denne mand tilhører, men i de etablerede kirker har besatte nogle helt konkrete, umiskendelige symptomer, og ingen af de symptomer peger i retning af, at den besatte ønsker at leve i det modsatte køns rolle. Sagen er den, at det er meget nemmere at se dæmoner overalt, i stedet for at sætte sig
ind i en ny situation og prøve at forstå den.

Har du oplevet diskrimination i kristne sammenhænge?
Nej, jeg har ikke oplevet noget diskriminerende i kristne sammenhænge. Men som sagt har jeg aldrig ført mig frem som trans i en kirkelig kontekst. Når jeg går i kirke, så er det ikke for at bekræfte mit nye køn, men for at lovprise Gud i fællesskab med andre. Og generelt tror jeg heller ikke, at man som transperson vil opleve noget åbenlyst fjendtligt, hvis man bare overværer gudstjenester. Derimod ville jeg uden tvivl opleve modvilje og forargelse, hvis jeg fx insisterede på at aflægge nonneløfter. Sådan er det i hvert fald i mange af de gamle, etablerede kirker. Det er dog min oplevelse, at det er på diverse ‘kristne’ fora på nettet, at man kan finde de mest intolerante udtalelser. Virkeligheden er ikke så slem.

Har du oplevet, at transseksuelle eller andre transpersoner har behandlet dig dårligt pga. din tro?
Selvom jeg oplever, at nogen smågriner ad mig, når jeg fx afslår en invitation til en bytur lørdag aften, fordi jeg skal i kirke søndag morgen, er jeg ikke direkte blevet behandlet dårligt af andre transpersoner pga. min tro. Jeg har haft en mindre konfrontation med nogle af mine homoseksuelle bekendte, der nærmest sammenlignede mig med en folkefjende, fordi jeg som trans støttede en religion, der er så intolerant overfor vores minoritetsgrupper. Fordomme florerer desværre i begge lejre.

Har du et eller flere gode råd til kristne transseksuelle og andre transpersoner?
Til de transpersoner, som oplever en indre konflikt mellem deres tro og kønsidentitet, vil jeg gerne sige, at man kan være kristen og trans på samme tid. Gud er kærlighed, og han elsker alle sine børn, også de transkønnede. Det ville være useriøst at påstå andet. Jeg ved, at det til tider føles som om man er den eneste person i hele verden, som er i den situation. Sådan er det ikke. Jeg synes derfor, at det ville være spændende og meget nyttigt, hvis flere kristne transpersoner fortalte deres historie.

Paula Nielsen, verdens første trans-evangelist.

Vist 2.546 gange.
Paula Nielsen

Paula Nielsen

Af Alexandra P. den 22. marts 2009.
70-årige Paula Nielsen er kendt for at være en af USA’s succesrige evangelister og prædikanter, som har sit eget tv-show, hvor hun under navnet Søster Paula forkynder evangeliet på sin helt egen måde. Søster Paula har følt sig kaldet til at forkynde det glædebudskab, siden hun var 12, og dette kald har ikke forladt hende efter, hun i begyndelsen af 60’erne skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde. Søster Paulas show bliver fulgt af adskillige samfundsgrupper, og hun er anerkendt for sit virke af diverse kirkelige kredse.

En farverig prædikant
Da jeg for første gang så en video med søster Paula, var jeg et kort øjeblik i tvivl, om det var en joke, et underholdningsnummer, eller alvor. Klædt i en farverig kjole, med håret sat op, pyntet med store øreringe og kunstige øjenvipper sad hun dér og talte om Jesus og Guds kærlighed på sin helt egen, specielle måde. Men efter jeg havde vænnet sig til synet og var begyndt at lytte til hendes tale, gik det op for mig, at det budskab, hun kom med, var meget alvorligt og utrolig rammende. Jeg besluttede mig for at undersøge nærmere, hvem denne Søster Paula var, og efter jeg havde besøgt hendes hjemmeside – www.sisterpaula.org – skrev jeg til hende for at takke hende for hendes inspirerende engagement. Nogle dage efter fik jeg et svar, hvor hun takkede mig for, at jeg tog hendes prædikener seriøst. Jeg foreslog hende at skrive en artikel om hende og hendes virke til Vidensbanken. Hun blev meget glad for tilbuddet og sendte mig en del materiale, som ligger til grundt for denne artikel.

Fra Larry til Paula
Paula Nielsen skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde i 60’ernes USA i en tid, hvor det stadig var strafbart for transvestitter at færdes omklædte på offentlige steder. På sig havde hun altid et brev udstedt af den berømte doktor Harry Benjamin, så hun altid kunne dokumentere, at hun var transseksuel, hvis hun blev stoppet af politiet. I 1963 skiftede hun officielt navn til Paula og flyttede til Sydcalifornien, hvor hun blev ansat som sekretær for et advokatfirma samtidig med, at hun var aktiv i pinsekirken. På det tidspunkt var hun ikke åben omkring sin fortid, og hverken på arbejdet eller i
kirken vidste de, at Paula var transkønnet.

Et vendepunkt
Meget ændrede sig en søndag i 1969, da Paula kom til en søndagsgudstjeneste i Metropolian Community Church (MCC), en ny kristen menighed, som året før var blevet grundlagt af pastor Troy Perry, en præst som blev ekskommunikeret af pinsekirken, da øvrigheden fandt ud af, at han var homoseksuel. (MCC’s københavnske afdeling er Markens liljer). På trods af den nye kirkes inkluderende politik var Paula ikke klar til at springe ud som trans. “Forstår du, alle de kirker, jeg var aktiv i, såvel som alle mine arbejdsgivere, anede jo ikke, at Paula havde en fortid som Larry,” skriver søster Paula. “Alle mine aktiviteter foregik i heteroverdenen. Jeg indså pludselig, at hvis omgivelserne ikke vidste, at jeg var trans,
var jeg fuldstændig accepteret. Så jeg var i tvivl, om jeg ønskede at involvere mig i en homokirke.”
Og selvom Paula ikke sprang ud af skabet den søndag morgen i 1969, satte det nogle tanker i gang hos hende. Og da hun i 1976 flyttede tilbage til sin fødeby Portland i delstaten Oregon, sprang hun ud af skabet og blev et aktivt medlem i MMC.

Drag og prædikant
I 1980’erne begyndte Paula at arbejde som entertainer på Portlands berømte drag klub Darcelle XV – http://www.darcellexv.com/. I fritiden tog hun et brevkursus for at blive forkynder af evangeliet. Det resulterede i, at hun i 1987 fik lov til at prædike på en lokal tv-kanel og efterfølgende fik sit eget show, hvor hun prædikede under navnet Søster Paula. Disse shows gjorde Søster Paula kendt i hele landet og førte til, at hun blev en populær gæst på landsdækkende fjernsyn. Selv betragter Søster Paula sit virke som Guds kald, som hun fik allerede som 12-årig. “Jeg er ikke pastor. Gud har ikke kaldet mig til at grundlægge en menighed. Gud har kaldet mig til at forkynde, da jeg var 12 år gammel”, fortæller Søster Paula og fortsætter: “Min mission er at være evangelist. Folk i heteroverdenen ville ikke selv gå på den anden side af gaden for at høre en transkønnet prædike. Men med den offentlige adgang til fjernsynet kan jeg også nå den heteroseksuelle del af kirken. Og ud fra den respons jeg har fået gennem tiderne, lytter de til, hvad jeg siger i fjernsynet”.

Søster Paula i dag
I februar 2005 overlevede Søster Paula et voldsomt hjertetilfælde. I 2006 fik hun egen hjemmeside til at køre og fortsatte med sine tv-udsendelser. Hun har medvirket i flere dokumentarprogrammer, som han ses online. I øjeblikket arbejder søster Paula på sin selvbiografi.

22. marts 2009. Alexandra P.

* * *
Søster Paula Nielsen er født 1938 og har levet som kvinde siden 1. maj 1963. Hun startede som fjernsynsprædikant som "sister Paula Nielsen" i 1987.
Hendes selvbiografi udkom den 28. november 2012 med titlen: The Trans-Evangelist: The Life and Times of a Transgender Pentecostal Preacher.


Transseksuelle har også brug for Gud. 11. marts 2009.

Vist 245 gange. Af Alexandra P. den 11. marts 2009.
Bibelen siger ikke noget direkte om transseksualitet. Alligevel accepterer de færreste kirker kønsskifte fuldt ud, påpeger en kristen transseksuel.

Mange transseksuelle med kristen baggrund kommer ofte i konflikt med deres tro, når de vælger at skifte køn. Af egne erfaringer ved jeg, at denne indre konflikt kan opleves som en tung byrde, der slider op på ens selvaccept og fører til selvhad.

Størstedelen af de etablerede kirker og trossamfund accepterer ikke kønsskiftet fuldt ud, og på adskillige kristne fora på internettet møder transseksuelle fordømmelse fra andre troendes side. Ikke desto mindre kan man ikke se bort fra, at transseksuelle kvinder og mænd er en reelt eksisterende gruppe i vores samfund, mange af dem er født i den kristne tro og opdraget med det kristne budskab.
For at undgå konfrontationen vælger størstedelen desværre at forlade kirkens fællesskab, men der er også nogle, hvor hvem det er vigtigt at slutte fred med deres tro. Sagen er den, at transseksualitet – til forskel fra f.eks. homoseksualiteten – ikke er nævnt i Bibelen direkte.

Der er dog nogle enkelte bibelvers, der indirekte berører problemstillinger, som kan have relevans for transseksuelle. I det nedenstående vil jeg reflektere over nogle af de vers, som man normalt bruger, når man omtaler transseksualitet og Biblen.

5. Mos. 22,5: En kvinde må ikke bære mandsdragt, og en mand må ikke iføre sig kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er Herren din Gud en vederstyggelighed.

Denne passage bliver ofte brugt af de trossamfund, som afviser transseksuelle og transvestitter. Dette er ikke nyt. Som bekendt blev den hellige Jeanne d’Arc beskyldt for kætteri, bl.a. fordi hun gik klædt som mand.

Men selvom verset er meget ekskluderende over for folk, der vælger at fremtræde i det modsatte køns rolle, skal man i hvert fald være opmærksom på, at det er taget ud af sin kulturelle og historiske kontekst.

Derfor kunne man til at begynde med prøve at placere verset i en kulturhistorisk sammenhæng. Forbuddet fremstår nemlig som et af punkterne i den jødiske lovgivning på Det Gamle Testamentes tid. Mange af de love, som er nævnt i dette kapitel, bliver af gode grunde ikke fulgt af troende kristne nu om dage, tilsyneladende fordi de er ubrugelige i et moderne samfund.

Således er forbuddet mod at klæde sig i det modsatte køns tøj nævnt ved siden af love som: Du må ikke så to slags sæd i din vingård (22,9), Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen (22,10), og Du skal sætte kvaster i de fire hjørner af din kappe, som du hylder dig i (22,12). Og man kan blive ved.

I mine øjne kan dem, der f.eks. ikke sætter kvaster i de fire hjørner af deres kappe, heller ikke tillade sig at pege fingre ad dem, som har valgt at fremtræde som det modsatte køn.

I mangel af direkte omtale af transseksualitet i Bibelen refererer man ofte til passager, der handler om eunukker i stedet. Eunukker er mænd, som blev kastreret på et tidspunkt i deres liv. Selvom eunukker stadig levede som mænd efter operationen, svarer deres situation teknisk set til de transseksuelles, der gennemgår en kønsskifteoperation. F.eks. hører de danske transseksuelle, som bliver opereret på Rigshospitalet, ind under den gældende kastrationslov. Ligeledes kan man opnå en såkaldt kemisk kastration efter en længerevarende hormonbehandling.

Eunukker bliver omtalt både i Det Gamle og i Det Nye Testamente.

5. Mos. 23,1: Ingen, der er gildet (kastreret) ved knusning eller snit, har adgang til Herrens forsamling.

Samme sted bliver både Israels fjender (23,3) og skøger og mandsskøger (23,17) ramt af den samme hårde og kontante dom: ingen adgang til Herrens forsamling! Udmeldingen er klar og tydelig, og der er ingen tvivl om dens ekskluderende ordlyd. Derfor bliver man overrasket, når man lidt senere, nemlig hos profeten Esajas, læser det modsatte.

Es. 56,4-5: Thi så siger Herren: Gildinger (eunukker), som holder mine sabbatter, vælger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, der ikke skal slettes.

Denne passage er meget inkluderende og modsiger direkte verset fra Femte Mosebog. Det er især interessant at læse Esajas’ vers i lyset af, at de forekommer i Det Gamle Testamente, ved siden af versene fra Femte Mosebog.

I Apostlenes Gerninger læser vi en beretning om evangelisten Filip, som møder en etiopisk eunuk. Filip hjælper eunukken med at læse og forstå en passage fra Esajas, som tilsyneladende handler om Jesu komme, hvorefter eunukken beder evangelisten om at døbe ham. Ifølge traditionen var det denne eunuk, som bragte kristendommen til Afrika.

Denne beretning viser tydeligt, at ens fysiske tilstand med evt. modificeringer ikke er nogen hindring i at modtage dåb, blive accepteret i den kristne familie og tjene Gud – igen modsat udmeldingen i Femte Mosebog.

Matt, 19, 12: Thi der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, kan fatte det!’

Jeg har altid syntes, at indholdet i dette vers er temmelig utydeligt (men det er jo ret karakteristisk for Jesu stil). Gennem tiden har man forsøgt at fortolke verset på mange forskellige måder. Nogle mener, at der er tale om livet i cølibat, andre læser det mere ordret og taler i den forbindelse om hermafroditter/tvekønnede (“som er født således’) og om transseksuelle (“som er gildede af mennesker’).
Passagen er i hvert fald meget værdifuld, da vi hører Jesus tale direkte til os. Efter min opfattelse er hovedbudskabet her, at folk i forskellige fysiske tilstande kan gøre sig fortjent til Himmeriget – dem, som kan modtage det, kan modtage det!

Selvom Bibelen er tavs om tilfælde af transseksualitet, har vi set, at der findes flere eksempler, som indirekte berører dette emne. Og selvom vi støder på negative udmeldinger i starten af Det Gamle Testamente, bliver de modsagt senere. I Det Nye Testamente hører vi derimod ingen ekskluderende erklæringer.

Derudover synes jeg ikke, man skal glemme, at troen på Gud er et mysterium – mysterium fidei, som man synger i den romerske liturgi. Den bygger på en levende og mystisk samtale med Gud og ikke udelukkende på Bibelen som en opslagsbog.

* * *
Alexandra P. er cand.mag. og har selv gennemgået en kønsskifteoperation.
Artiklen bringes med tilladelse af 11. marts 2009 fra Alexandra P. og blev den 11. marts 2009 også bragt på religion.dk.

Markens Liljer – et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske og transkønnede. 24. januar 2009.

Vist 436 gange.
Markens Liljer

Markens Liljer

Af Alexandra P. den 24. januar 2009.
Der er ikke særlig mange transkønnede, der har hørt om den åbne kristne menighed Markens Liljer.

Menigheden holder gudstjenester i hjertet af København og fungerer som et åndeligt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk. Jeg har nu været til flere søndagsgudstjenester i Markens Liljer og vil gerne fortælle om mine oplevelser.

De fleste af os har sikkert mindst én gang fået at vide, at den måde, vi har valgt at leve på, er unaturlig og syndig. Af egne erfaringer ved jeg, at frygten for at blive konfronteret med folks negative reaktioner og fordømmelser især for nyudsprungne transkønnede kan være årsagen til, at mange ikke tør være sig selv i kirkelig sammenhæng. Der er dog ikke særlig mange der ved, at der rent faktisk eksisterer en kristen menighed, hvor transkønnede er velkomne, som de er. I København er sådan et sted Markens Liljer – en økumenisk [1] kristen menighed, der fungerer som et spirituelt fristed for bøsser, lesbiske, transkønnede og andet godtfolk.

Mia Andersen

Mia Andersen

For nogle måneder siden så jeg for første gang Markens Liljers hjemmeside [2] på internettet, hvorefter jeg kontaktede menighedens præst, pastor Mia Andersen, for at fortælle lidt om mig selv og høre mere om gudstjenesterne. Allerede den næstkommende søndag besluttede jeg at komme forbi og hilse på de andre. Pastor Mia bød mig venligt velkommen og præsenterede mig for sin kone, Laurence, som også prædiker til gudstjenester nogle gange. Ud over søndagsgudstjenesterne afholder menigheden et fællesspisnings-arrangement i et privat hjem en gang om måneden.

Da der kun kommer nogle få mennesker til gudstjenesterne, er den venlige og meget intime stemning det første, man lægger mærke til. Man føler sig afslappet og velkommen – og man forbliver ikke ubemærket. Da der ikke er særlig mange lignende menigheder andre steder i Danmark, kan man i Markens Liljer møde folk, der kommer fra nær og fjern. Sidste gang hilste jeg f.eks. på et lesbisk par fra Nordjylland. Den ene af pigerne havde rod i den jyske Indre Mission, men plejede altid at overvære en gudstjeneste i Markens Liljer, når hun var på besøg i København.

Gudstjenesterne foregår som meget afslappende møder, hvor der er plads til bøn, oplæsning af evangelierne, prædiken, sang af såvel kendte danske salmer som rytmiske vers, men også til stilhed og meditation. Under forbønnen har man mulighed for at fortælle om sine problemer, tvivl eller smerter, så at alle de tilstedeværende i fællesskab kan bede om det. I Markens Liljer er nadveren åben. På den måde ønsker man at understrege, at vi er ved Jesu bord og ikke kirkens eller præstens. Men det er ikke bindende at deltage i alle kirkehandlingerne, man vælger selv, hvor aktiv en del, man ønsker at tage i dem. Hvis man f.eks. ikke kan se meningen med nadveren, kan man blive siddende og meditere for sig selv. Under gudstjenesten forsøger man så vidt muligt at bruge et inkluderende sprog og undgå at omtale Gud udelukkende som Vorherre og Han. Som en fin lille detalje kan man også nævne et Guds Moders ikon, som pastor Mia har med til hver søndagsgudstjeneste. Efter gudstjenesten er der så mulighed for et hyggeligt samvær, hvor man over en kop te eller kaffe kan tale både om spirituelle og dagligdags emner med folk i samme situation.

Alle de gange, jeg har været til gudstjeneste i Markens Liljer, har jeg dog aldrig mødt andre transkønnede. Jeg synes, det ville være rigtig hyggeligt, hvis flere piger og drenge kom ud af busken og kiggede forbi Nygade 7 på Strøget – hos LBL – til en times meditation over det kristne budskab og det efterfølgende hyggelige samvær med ligesindede. Hvis I gerne vil vide mere om menighedens historie, præst, trosbekendelse mm., kan I besøge Markens Liljers hjemmeside. De, der ønsker at modtage et nyhedsbrev, skal skrive til pastor Mia Andersen, hvis e-mail-adresse I også finder på hjemmesiden.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse.
    Med rod i det oldgræske ord for “den beboede verden” betegner økumenien således grundlæggende bestræbelsen på en enhed eller gensidig forståelse, der omfatter alle kirker i hele verden.
    På dansk oversættes “økumenisk” ofte til mellemkirkelig.
  2. [Retur] Hjemmesiden for Markens Liljer findes ikke mere.