Bentes besøg i Gjøvik ved de norske transvestitters julefest den 28. november 2009.

Vist 402 gange. Af Bente Thorsen den 7. januar 2010.
I år fik jeg muligheden for at være sammen med transvestitter fra mit gamle fædreland ved deres julefest 28. og 29. november 2009.

Det var en rigtig hyggelig fest med ca. 40 deltagere. Nogle havde deres ægtefælder med, og vi var to som kom den lange vej fra Danmark. Det begyndte med at mingle en times tid, inden vi satte os ved bordet. Det var en fin anledning til at tale med nogle af dem, jeg mødte i Båstad i sommers, og at stifte nye bekendtskaber. Det er så dejligt at komme i kontakt med medsøstre hjemme og ude, og jeg føler, at jeg har fået flere nye veninder.

Det blev serveret en tre retters julemenu med traditionel norsk julemad. Det var dejligt for mig at få serveret den mad, jeg forbinder med julen, og som jeg er vokset op med. Der var taler undervejs, og mange gode betragtninger at høre.

Men inden selskabet nåede til julemiddagen om aftenen, var der transegudstjeneste i Hof Kirke uden for Gjøvik. Det er en ret unik begivenhed som jeg desværre ikke kunne nå at være med på. Men det gør jeg næste år!

Det er Marion og Harald som har stået for denne julefest i ti år. De driver Stensveen Ressurssenter, hvor de har skabt en fantastisk atmosfære, og jeg kunne forstå af samtaler med flere af dem, jeg talte med, at Marion og Harald betyder meget for dem og deres tilværelser som transvestitter og transseksuelle.

I denne weekend kom Bente meget længere ud af skabet end nogen sinde før. Det blev to dage, hvor jeg var ude blandt andre mennesker og få oparbejdet meget større selvtillid end før.

Jeg kom med toget fra Oslo uden mulighed for at skifte til Bente inden ankomst til hotellet. Det tog kun fem minutter at gå fra stationen til hotellet. Det var ret mærkeligt, at henvende sig i receptionen som mand og forklare, at der var bestilt værelse til Bente Thorsen, og at jeg skulle være med på transearrangementet. Men den meget venlige dame i receptionen blødte hele situationen op og sagde, at hun var meget spændt på at se alle de smukke kjoler senere på aftenen.

Jeg tog op på værelset, fik et bad og skiftede til Bente så hurtigt, jeg kunne. Jeg var ivrig efter at møde de andre, jeg skulle tilbringe aftenen sammen med. Men først henvendte jeg mig i receptionen og lod receptionisten se min transformation. Og der vankede komplimenter! Hvor dejligt!

Nede i receptionen kom jeg i snak med formanden i den norske transvestitforening, Foreningen for Transpersoner, og mødte i tur og orden de tre, som jeg også mødte i Båstad i sommers. To af os tog elevatoren ned i kælderen og gik over til de lokaler, hvor festen skulle holdes. Det viste sig, at vi skulle gennem en restaurant fuld af spisende gæster. En lille ilddåb for mig at defilere forbi bordene med restaurantgæster! Senere om aftenen skulle jeg op på værelset en tur og bestemte mig for, at tage op i receptionen for at slippe for de mange gæster i restauranten. Men der var fuldt af nye hotelgæster, så igen defilerede jeg forbi mange mennesker. Men jeg må skynde mig at sige, at ingen af disse oplevelser var ubehagelige. Tvært imod var det en fin måde at gøre Bente meget mere selvsikker.

Der sker meget i mediebilledet i Norge for transvestitternes vedkommende i øjeblikket. De sidste scener af en serie i flere afsnit blev taget under festen og træffet på Stensveen Ressurssenter om søndagen. Disse programmer bliver vist i norsk fjernsyn den kommende vinter.

Jeg vil takke Marion og Harald og de norske transvestitter, jeg var sammen med ved denne anledning, for en fantastisk oplevelse. Og jeg vil meget gerne være med næste år.

Mit første møde med Båstad – 4. til 6. september 2009.

Vist 264 gange. Af Bente Thorsen den 6. september 2009.
I begyndelsen af september 2009 var jeg på mit første transetræf i Båstad. Jeg havde hørt om Båstad træffet i nogen tid, og syntes, det lød fantastisk, at der findes en sådan mulighed for, at møde andre transvestitter fra mange kanter af Norden. Båstad træffet blev første gang arrangeret i maj 1997, så det er en godt indarbejdet tradition, hvor transer mødes en eller flere gange årligt. Gennem disse 12 år har der været hele 26 træf.

Som så mange transvestitter har jeg haft denne længsel til dametøj gennem hele livet men er først begyndt at gå ud for nylig. Og efter at have været sammen med andre transvestitter fra foreningen nogle gange, havde jeg nu lyst til, at være med på denne begivenhed, hvor der kommer så mange transer også fra vore nabolande.

Jeg var med fra fredag den 4. til søndag den 6. september 2009, men træffet startede allerede om onsdagen. Vi var indkvarterede på Pensionat Enehall med halvpension til meget gunstige priser, og stedet er en fin ramme om dette flotte arrangement.

På vejen derover skiftede jeg i bilen og ankom til stedet som Bente. Undervejs var jeg i Kingsize Skor i Arlöv nær Malmö og købte et par sandaler. Det var første gang, jeg vovede mig ind i en forretning som Bente i fuldt dagslys, og det var en fin oplevelse der fik jeg en rigtig god behandling og god service.

Vel fremme og efter at have installeret mig på mit værelse, gik jeg med spænding og forventning over i hovedbygningen, hvor jeg mødte nogle af dem, jeg kendte fra før, og kom i snak med nye bekendtskaber. Og det var jo lidt af tanken, at udvide min kreds af venskaber blandt ligesindede.

Til middag var jeg i godt selskab med både gamle og nye venner, og det blev rigtig hyggelig. Der var underholdning i form af transe-mannequinopvisning, og der var mange flotte syn at skue.

Efter middagen var der tid til at gå i byen, og langt fleste af os samledes på Peppes bodega, hvor transvestitterne til at begynde med var i flertal. Men der kom andre gæster fra byen, og snart var der fuldt af liv og musik og højt humør. Nogle af os trak os tilbage efter nogen tid, men der var mange som hang ude og nød livet.

Lørdag eftermiddag blev der afholdt High Heel Race på torvet i Båstad, og vi var ca. 75 transvestitter som blandede os med de 500 lokale som var mødt frem for at se denne sjove konkurrence efter deres lørdagsindkøb.

Der var to klasser at deltage i, en for kvinder og en for transvestitter, og det eneste krav var, at de 92 meter skulle løbes i sko med minimum 8 cm. stilethæle.

Der blev løbet godt til, og der var stor jubel og applaus da deltagerne susede forbi. Vinderen i klassen for transvestitter blev Jeanette Mingelpingla, fulgt af Cassandra og Petra Bossom. Så der var svensk dominans.

En tak til Katja Tordrup og Sara Lund, som begge og på hver sin måde har meget af æren for Båstadtræffet og denne konkurrence. Sara var konferencier for arrangementet og det var meget sjovt og vittigt at lytte til hendes humoristiske – og skarpe – bemærkninger om tolerance og menneskesyn.

Der var gallamiddag lørdag aften, og her kom de flotteste kjoler frem. Det var feststemning og gode samtaler over den dejlige mad vi fik serveret, og bagefter var der dans i den ene sal og hyggelig snak i den anden.

Jeg havde en sjov oplevelse denne aften. Under en samtale med en transvestit fra min barndoms by, fandt vi ud, at vi er vokset op kun et par hundrede meter fra hinanden. Der er to år mellem os, vi har gået i den samme skole og vi købte vores Anders And blade i den samme tobaksforretning skråt over gaden for huset der jeg er vokset op. Og somrene har vi begge tilbragt i forældrenes sommerhus ved den samme kyststrækning kun ca. fem kilometer fra hinanden. Tænk, om vi havde kendt til hinanden den gang! I stedet rumsterede vi begge i vores mødres spændende ting, og troede, vi var helt alene i verden om denne hemmelige trang til at gøre os kendt med kvindernes verden.

Den sidste morgen oprandt, og vi mødtes for at fortsætte der vi slap om natten, og for at sige farvel for denne gang. Der var nogle, der havde pakket deres feminine tøj ned og kom til morgenmaden som mænd. Det var ret overraskende, at se, hvor forskellige mange af os ser ud. Jeg syntes det var lidt mærkeligt, at der kom en vildt fremmed mand og satte sig over for mig, og helt uden at præsentere sig – men efter et par sekunder opdagede jeg, at det var Pernilles bror! Jeg så også en anden fremmed mand komme over mod vores bord, og da han begyndte at tale viste det sig, at det var Janes bror!

Så måske skal jeg ikke være så bange for at blive genkendt, når jeg går omklædt?

På vej hjem kørte jeg næsten helt hjem som Bente. Efter at have fået styrket min selvtillid efter denne fantastiske weekend, standsede jeg undervejs og købte lidt at spise i et bageri. To unge kvinder på vej ud registrerede mig slet ikke, og ekspedienten, ligeledes en ung kvinde, gav mig en venlig og god behandling, næsten bedre, end hvad jeg normalt oplever som mand.

Men så var denne utrolige rejse over også for mig. Bentes tøj og smykker blev pakket ned, og den gamle, kedelige mand jeg er til daglig, åbenbarede sig igen efter to dages fravær.

Jeg vil takke Båstad gruppen for dette unikke arrangement og frirum, og jeg retter en varm tak til gamle og nye veninder for nogle dejlige dage. Tak for denne gang! Vi ses garanteret igen i Båstad!

Bente for anden gang. 9. januar 2009.

Vist 358 gange.
Nytårskur 2009 i Vejle

Nytårskur 2009 i Vejle

Af Bente Thorsen den 9. januar 2009.
Nytårskur fredag den 9. januar 2009 i TiD i Vejle.
Nu skal jeg jo ikke fortælle hele verden hver eneste gang jeg mødes med andre transvestitter og nyder aftenen klædt som kvinde. Men det falder naturligt, at gøre det alligevel, for det er sådan en glæde at mødes med de søde mennesker, og jeg føler allerede, jeg er godt på vej ind i miljøet.

På mit første møde i november var jeg noget af en amatør, og jeg følte lidt, at jeg var en smule bondsk i min påklædning. Den gang havde jeg på en blåviolet overdel og et sjal som changerede i lignende farver, et smykke, som jeg havde lånt af konen, en sort og hvid, stormønstret nederdel, sorte strømper – og herresko!
Denne gang var jeg bedre stillet. På forrige møde købte jeg en paryk, som er meget bedre end den, jeg havde i november, og jeg havde en sort knælang kjole med en sort og sølvglitrende overdel over. Jeg havde en af min kones flotteste halskæder på, det synes jeg i hvert fald selv. Naturfarvede strømpebukser og et par nyindkøbte damesko bidrog til at fuldende den dejlige fornemmelse af at fremstå feminint.

Jeg kan ikke klæde om hjemme, da der er for stor trafik af to teenage-drenge som kommer og går – og naboerne skal heller ikke se noget. Så jeg satte mig i bilen i København og begyndte turen til Vejle klædt som den mand, de fleste kender. Undervejs standsede jeg i Køge, hvor jeg fandt et selvbetjent solcenter. Her betalte jeg for en kabine, hvor jeg skiftede og påførte læbestift og mascara. Herretøjet blev pænt pakket sammen, og så kunne jeg gå ud i mit nye, dejlige tøj.
En ung mand var på vej ind i solcentret, da jeg gik ud, men bortset fra en vis overraskelse fra hans side, skete der ikke mere ved det. Jeg havde omkring hundrede meter at gå hen til bilen, og det var en meget stor tilfredsstillelse.

Jeg havde aftalt med Tina Thranesen om at møde hende ved Storebæltsbroen, så vi kunne køre sammen resten af vejen. Det blev en rigtig hyggelig tur både frem og tilbage. Vi fik sludret en del. Det var meget hyggeligt endelig at møde personen bag den imponerende Vidensbank.

Irene Haffner har skrevet et godt referat om mødet her i Videnbanken, så jeg går ikke i detaljer om selve sammenkomsten. Det var meget hyggeligt for mig at være sammen med alle de søde og hyggelige transvestitter. Det betyder så meget at have denne mulighed for at møde andre og selv være omklædt som kvinde sammen med andre.

Tak til jer alle for at gøre det så meget nemmere for mig at tage mine første skridt ud af skabet som transvestit!

Bente for første gang. 7. november 2008.

Vist 501 gange. Af Bente Thorsen den 7. november 2008.
Fredag 7. november 2008 var jeg for første gang sammen med andre transvestitter, og det var et meget hygeligt første møde for mig. Det skete i Vejle og arrangør var TiD, Transvestitforeningen i Danmark. Jeg blev taget så godt imod! Alle sammen var så søde og inkluderende, og alles venlighed fik min tvivl og nervøsitet til at forsvinde næsten lige med det samme!

Efter at have hilst på de ca. 15 fremmødte fik jeg uventet og glædelig assistance til at få noget sminke på. Jeg kom helt usminket og havde kun læbestift, som jeg tog på. Men med erfaren og kærlig hånd fik jeg lagt øjenskygge, mascara og eyeliner, og det gjorde så meget ved mig – og for mig! En flot måde at modtage en ny, uerfaren og lidt nervøs debutant på!

Det er så dejligt, at der findes en forening for os transvestitter og nogen, som stiller sig til rådighed for at hjælpe. Dette arbejde kan næppe overvurderes!

Der blev serveret smørrebrød og øl og vand, og vi fik vist en film fra den modeopvisning, transvestitter arrangerede under Kulturnatten i København. Men inden vi kom så langt, blev der en rigtig god og lidt personlig snak rundt om bordet, og for mig var det meget værdifuldt at høre lidt om de andres erfaringer og oplevelser. Det er så godt at have noget til fælles, som man ellers er tilbageholdende med at indvie andre mennesker i.

I disse dage har jeg tænkt en del på den første transvestit jeg så, eller som jeg lagde mærke til. Det var, da jeg arbejdede i en forretning, i slutningen af 70’erne. Da han skulle betale for sine ting, så jeg de grove hænder og først derefter, at det måtte være en mand. Jeg var ukendt med transvestitter den gang og viste slet ikke, at jeg selv en dag skulle ønske at gå så langt, selv om jeg tit havde leget med min mors undertøj og smykker som barn og selv købte nylonstrømper og feminine trusser nogle gange. Men jeg syntes, han var ret modig, og gik hen til vinduet, efter at han var gået, for at se, om der var nogen, der vendte om på gaden eller kommenterede ham. Det var der tilsyneladende ikke. Men jeg har tit tænkt på, hvor alene han måske følte sig. Der
var jo intet internet den gang, og jeg ved ikke, om der fantes en forening eller nogen andre, han havde kontakt til.

Jeg føler ikke, jeg er alene. Jeg har jo længe haft internettet til at finde information og hjælp fra. Ikke mindst har jeg haft stor glæde og nytte af Vidensbanken. Og nu foreningen, som jeg ved, jeg vil få meget glæde af nu og i fremtiden.

Da vi sagde farvel efter mødet, fik jeg en tak, fordi jeg kom. Men det er mig som takker! Fordi jeg måtte komme, og for at alle modtog mig så åbent og venligt!

Bente