Nobody Passes Perfectly

Vist 393 gange.
Nobody Passes Perfectly

Nobody Passes Perfectly

Titel Nobody Passes Perfectly
Produktionsselskab Bullitt Film
Instruktør Saskia Bisp
Medvirkende Erik Hansen
Tomka Weiss
Premiere 18. oktober 2009
Spilletid 43 minutter
Sprog Dansk, Engelsk og Tysk

Dansk dokumentarfilm, hvor Saskia Bisp på fordomsfri og innovativ manér skildrer, hvordan køn kan redefineres.
Gennem en række tableauer, der fokuserer på to forskellige personer, deres køn og tilværelser, undersøger filmen, hvordan det er muligt at indgå i et inderligt parforhold og samtidig selv definere sit køn.
Filmen nærmer sig kønsforskelle fra mange vinkler – som fysisk fængsel eller fristende leg, der får gnister til at flyve. I sidste ende fejrer den muligheden for at “gøre køn”, præcis som man har lyst.

Filmen fik danmarkspræmiere under Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival i 2009 i Cinemateket søndag 18. oktober 2009 kl. 1845.
Filmen vistes endvidere i Cinemateket:
Søndag den 18. oktober 2009 kl.1900.
Onsdag den 21. oktober 2009 kl.1845.
Lørdag den 24. oktober 2009 kl.1845.
Søndag den 25. oktober 2009 kl.2115.

Erik Hansen i Nobody Passes Perfectly

Erik Hansen i Nobody Passes Perfectly

Tobias Raun skrev den 7. april 2010 en analyserende artikel Er Danmark de transkønnedes paradis? Fortællinger og forhandlinger af maskulinitet i dokumentarfilmen Nobody Passes Perfectly med udgangspunkt i filmen.

Omtale af filmen hos Filmkontakt Nord.
Omtale af filmen hos Det Danske Filminstitut.
Omtale af filmen hos Imdb.

Stafetten. Erik Hansen den 26. marts 2009. Transformationen gør dig ikke til en mand eller kvinde – den gør dig til dig selv!

Vist 405 gange.
Erik Hansen

Erik Hansen

Af Erik Hansen, der modtog stafetten fra Elizabeth Japsen.

Hvordan føles det være transkønnet?
Det er ikke blot et ønske om at bære det modsatte køns klædedragt.
At være transkønnet, enten kvinde eller mand, er en følelse af at være fanget i den forkerte krop – at være helt anderledes end andre af det samme køn.
Et liv, som oftest er præget af en massiv identitetskamp og splittelse.

I mit eget tilfælde opdagede jeg meget tidligt fornemmelsen af at være anderledes.
Da jeg var omkring 5 år gammel havde jeg en legekammerat, en dreng som var ensom og ilde set som jeg. Vi plejede at gemme os i buskadset i hans forældres baghave og bytte tøj. Uden at vide hvad det egentlig handlede om, opdagede vi gennem disse lege, at vi begge følte os forkerte, men havde ikke ord for hvad der skete med os.

Jeg voksede op med en følelse af at være hverken fugl eller fisk. Da jeg er født og opvokset i et meget klassisk heteronormativt middelklasseliv, prøvede jeg at passe ind så godt jeg kunne, at udfylde min rolle som pige og senere som voksen kvinde. Fik endda børn. Og slæbte mig igennem tilværelsen, altid stemplet som en smule “underlig”.
I 1996 faldt ti-øren så endelig. At mit liv ikke nødvendigvis behøvede at være sådan.
Jeg mødte en kvinde, som instinktivt kunne fornemme den mand i mig, jeg så indædt prøvede at undertrykke. Og så kom han ud! Med et brøl og en masse ballade.
Jeg opsøgte Sexologisk Klinik i 1997 første gang. Det blev et kort besøg. Angsten for alle konsekvenserne ved et kønsskifte blev for massiv og jeg flygtede i desperation tilbage til mit “kvindeliv”. Min stædige klyngen til dette halmstrå kastede mig ud i en depression, der skulle vare i ti lange år.

For 3 år siden traf jeg den endelige beslutning og startede i behandling på Sexologisk Klinik. Det første år var meget tungt og opslidende for mig, indtil jeg forstod at jeg selv måtte være ansvarlig for min transformation.
Jeg startede i hormonbehandling hos en privat gynækolog efter ca. 1 år. Dette bragte mig hurtigt nærmere til den manddom jeg eftertragtede, min stemme forandrede sig hurtigt og hår begyndte at gro frem de mest absurde steder.
Min krop blev hurtigt firskåren og senet. I 2008 forærede jeg mig selv en tur hos plastic-kirurgen som betød, at jeg i dag har en flot mande-torso (og skylder i banken).

I dag er jeg nået til et radikalt punkt i mit liv. Min transformation fra kvinde til mand har ikke været smertefri, men det har givet mit liv kvalitet og indhold.
Jeg nyder at leve!! Jeg har en kæreste, jeg er aktiv kønspolitisk og er blevet lidt af en festabe.
At kunne gå gaden som mand og blive betragtet som mand, er den største og bedste oplevelse i mit liv. Forhåbentlig bliver der plads til mange flere.

Jeg går stadig på Sexologisk Klinik.

Stafetten er videregivet til Kirsten Poulsen (navneskiftet til Kirsten Mols), der er besøgsven i LBL og aktiv i NGP-netværket.

* * *
Oversigt over stafetartikler.

Erik Hansen om oprettelse af en T-gruppe i et interview den 4. marts 2009 af Karen M. Larsen

Vist 142 gange. Intet menneske er statisk
Erik Hansen fortæller i dette interview af Karen M. Larsen den 4. marts 2009 om T-gruppen, et tilbud til transpersoner i LBL-regi, og giver sit bud på en transpolitisk opdate.

Du og Malene Andreasen er i gang med at lave en gruppe for transpersoner i LBL-regi, som I foreløbig kalder for T-gruppen. Hvorfor laver I sådan en gruppe?
T-gruppen er et nyt initiativ, der skal fungere som et samlende forum for alle, der relaterer sig til trans-miljøet.

Hvilke aktiviteter regner I med at T-gruppen skal arrangere og hvem er velkomne til at deltage?
Vores intentioner er at udveksle viden og erfaringer gennem hhv. debatoplæg, filmaftner og sociale/ kulturelle aktiviteter og arrangementer. Gruppen er åben for alle, der har en anderledes kønsorientering.

Hvordan ser du på LBL’s hidtidige indsats for transpersoner?
LBL´s indsats for transpersoner har været af begrænset omfang, da vi først for nylig er blevet inkluderet i foreningen. Den manglende indsats skyldes i høj grad mangel på viden om emnet i LBL samt det faktum, at mange transpersoner har valgt at organisere sig andre steder.

Hvad kan og hvad bør LBL, efter din mening, gøre for transpersoner?
Først og fremmest ser vi gerne LBL som en del af vores organisatoriske bagland. Set i det perspektiv at det bliver en tovejs udveksling. Vi skal dele erfaringer og viden om kønspolitik således at begge parter kan drage nytte af det.

Hvordan ser du på at nogle transpersoner omtaler transvestitter og transseksuelle som personer der her en kønsidentitetsforstyrrede?
Personligt anser jeg det som en fejlagtig opfattelse at anse transpersoner for kønsidentitetsforstyrrede. Udtrykket bruges oftest af psykologer og sexologer i et forsøg på at lave en kategorisering af en gruppe mennesker som man har svært ved at forstå og forholde sig til.

Det er ikke tegn på sygdom, at man erkender sin anderledeshed og lever den ud. Derimod er det et menneskeligt og alment faktum, at man kan blive syg af at undertrykke sin identitet for at leve op til normen.

Er du enig i påstanden om at kønsidentitet og seksuel identitet er to meget forskellige forhold?
Kønsidentitet og seksuel identitet er to vidt forskellige begreber. Det er jo ikke givet, at man har en specifik seksuel identitet fordi man er transperson. Heldigvis! Hvorfor skulle man låses fast på en seksuel præference blot fordi man har en alternativ kønsopfattelse?

Mener du at queer-teorierne er nyttige mht. at opnå en bedre forståelse af alternative køns– og seksuel identitet?
Queer-teorierne kan være nyttige arbejdsredskaber i forhold til en forståelse af alternative kønsidentiteter. Ud fra mit synspunkt er det dog kun en del af vejen. Selverkendelse er det primære arbejdsgrundlag – selvom man skal grave dybt og det kan være smertefuldt. I den situation er det altid godt at have alternative rollemodeller.

Hvilke fordomme vurderer du at der er i de homoseksuelle miljøer mht. transpersoner? Hvilke fordomme vurderer du at der er i transmiljøerne mht. homoseksuelle og biseksuelle?
Desværre eksisterer der fordomme også blandt homoseksuelle og transpersoner. At der nogle gange bliver kastet sten fra begge glashuse er beklageligt, men også et symptom på at vi altså kun er mennesker, der begrænses af mangel på viden. Og det er jo en opgave som lader sig løse gennem synlighed og oplysning.

Hvad har homoseksuelle, biseksuelle transpersoner tilfælles? Hvad kan vi lære af hinanden?
Vi har alle det til fælles at vi træder udenfor normen. Det at vi er meget forskellige mennesker giver til gengæld mulighed for en dynamik, som alle kan lære meget af. Det primære i den forbindelse, synes jeg, er erkendelsen af at intet menneske er statisk og at vi derfor hele tiden må forholde os åbent til forandringer – både som organisation og som enkeltpersoner.

* * *
Interviewet bringes med venlig tilladelse af 4. marts 2009 fra Karen M. Larsen.