Freja Nordam sendte den 22. december 2008 bemærkninger til Familiestyrelsen om navneændringsudkastet.

Vist 107 gange. Familiestyrelsen
Kristineberg 6,
2100 København Ø
att. fuldmægtig Merethe Johansen

Viborg, den 22. december 2008

Revision af navneloven
Justitsministeren fremsatte den 12. december 2008 forslag til revision af navneloven. Forslaget tager bl.a. sigte på transpersoner der ikke ønsker operation. Dermed er jeg selv med i målgruppen for de skitserede ændringer.

Som udgangspunkt, kan man undre sig over at Justitsministeren i en borgerlig/liberal regering finder det nødvendigt at lovgive om myndige personers ret til at vælge det navn, den enkelte finder passende.

Denne undren skal dog ikke afholde mig fra at forholde mig pragmatisk til forslaget. Jeg vil derfor tillade mig at udtrykke mine forbehold til forslaget som følger:

1. Det kan undre at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet (RHSK) skal involveres. Jeg vil foreslå at ansøgningen om navneændring vedlægges en erklæring fra ansøgerens egen læge. Det må formodes at denne kender ansøgeren betydeligt bedre end en forholdsvis tilfældig person fra RHSK.

2. Såfremt Retsudvalget og dermed Folketinget fastholder kravet om konsultation hos RHSK, bør det fastlægges hvor mange konsultationer der maksimalt kan være tale om, før en afgørelse træffes. Umiddelbart burde ét besøg være tilstrækkeligt.

3. Såfremt ansøgning om navneskift afvises, bør ansøgeren have en klar beskrivelse af sin klageadgang.

Ad. 1. Af ministerens overvejelser fremgår det at man formoder at der umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse vil være et forøget antal ansøgninger om navneskifte. For at undgå for stor belastning af systemet, kan man overveje en lempelse for de personer der allerede nu (jvnfr. seneste revision af navneloven ) har fået et ikke kønsspecifikt mellemnavn, og at disse efter ansøgning kan få deres tillagte mellemnavn som fornavn
Denne lempelse kunne være en erklæring fra enten kordegn eller egen læge. Erklæringen skulle i givet fald bevidne at ansøgeren fremtræder i det køn, som det ønskede navn antyder.

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69, dør 118
8800 Viborg
fre-ja@mail.dk

Stafetten. Freja Nordam den 30. november 2008. Som barn var jeg ikke god til stafet.

Vist 950 gange. Af Freja Nordam, der modtog stafetten fra Tina Vyum

Som barn var jeg ikke god til stafet. Særlig atletisk har jeg nemlig aldrig været. At denne stafet er beregnet til at skrive sig ud af, gør at jeg godt tør tage udfordringen jeg modtog fra Tina Vyum op.
På denne tid af året er der traditioner for at man gør status over årets gang, og hvordan det har formet sig. Det vil jeg tillade mig at gøre, men som bekendt er bakspejle mindre end vindspejle, derfor vil jeg bruge mest energi på nogle visioner for næste år.

Den absolut største og mest betydningsfulde begivenhed i 2008, var at jeg den 6. oktober blev bedste til lille August. Det er helt vidunderligt, og kan ikke beskrives. Samtidig er jeg også “tante af reserven” til Lukas fra Viby, der så småt er begyndt at gå. Glæden og fornemmelsen ved at have en af disse små på armen er ubeskrivelig.
Tidligt på året blev jeg tilkendt førtidspension. Jeg vælger at betragte det som en positiv udvikling i mit liv. Nu har jeg ro til at finde mig selv igen, efter en række meget turbulente år. Hvad det dækker over er meget privat, men jeg vil gøre en enkelt bemærkning: Jeg fejrede titlen som førtidspensionist med at anskaffe mig en spritny cykel. Det er klart den bedste gave jeg har givet mig selv i rigtig mange år. Forsynet med kurve både foran og bag er der plads til at tage til byen og gå på shopping.

Trans-Danmark har gennem det forgangne år afholdt mange gode arrangementer. Jeg har deltaget i den del jeg har kunnet overskue, og ikke mindst – det som økonomien har kunnet række til. Det har været dejligt på den måde at udbygge og fastholde tilknytningen til andre i vores lille minoritet. Det har også været herligt at træffe nye transpersoner, der har mod på at opleve livet, borte fra PC-skærmene.
Desværre har der på nettet været nogle debatter hvor man ikke har ønsket at være progressiv og positiv. Det er ærgerligt, og hvorfor det opstår, vil jeg ikke gå ind i en analyse af. Først og fremmest fordi det er så trættende at beskæftige sig med negative energier, men også fordi vi næppe slipper af med personer, der ikke formår at elske sig selv. (I mangel på personlig succes, er andres fiasko ikke at kimse af).

Medierne er i denne tid tykke af svulstige slogans, “Change can happen” er et af dem og baseret på valget af Obama, og med ham trækkes der tråde tilbage til John F. Kennedy, der i sin tiltrædelsestale 20. januar 1961 blandt andet sagde: “Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for dit land.”
Hvis vi nu alle udskifter land med Trans-Danmark, så bliver vi virkelig en slagkraftig styrke af kreative transkønnede, der kan forbedre livsvilkår og rettigheder for vores gruppe.

Det stof mine drømme, håb og visioner er gjort af, handler først og fremmest om at de tre elementer i B 65 bliver gennemført.
Det vil sige – at vi får en ret til at bære et ikke kønsbestemt fornavn, at vi kan få lov til at skifte CPR nummer således at det modsvarer det køn vi ønsker at udtrykke, og endeligt at der foretages en vurdering af det forløb, personer der ønsker kønsskifteoperation, gennemgår på RHSK.
Drømmen er også at Trans-Danmark kan fastholde sin gennemslagskraft i medierne. Naturligvis på en sober måde, og på baggrund af relevante spørgsmål, på samme måde som det har været tilfældet i efteråret 2008.

Håbet er at 2009 kan blive året hvor fraktioner og enkeltpersoner vælger at slutte op om Trans-Danmark, på trods af at det vil betyde at nogle kameler skal sluges. Konstante nålestik ind i foreningen fører ikke til noget som helst, andet end den enkelte isoleres mere og mere fra et udviklende fællesskab.

Visionen er at vi vil være flere der indgår direkte i den politiske debat, således at vi kan blive synlige blandt de virkelige beslutningstagere. Debatter på nettet kan være meget underholdende, men batter de noget? Jeg er overbevist om at det direkte møde med politikere kan være en stærkt medvirkende årsag til at få vore drømme og håb til at blive virkelighed. Irene Haffner har på det seneste skrevet om sine positive erfaringer ved at melde sig ind i et parti som transkønnet, og også om den positive modtagelse hun så efterfølgende har fået. I skrivende stund er partierne ved at forberede næste års valgkamp om pladserne i kommunalbestyrelsen. Således også i mit parti, men mit navn kommer ikke til at fremgå af nogen liste. Det må jeg erkende at min psyke ikke er stærk nok til: Men derfor vil jeg alligevel søge at gøre min indflydelse gældende, i valgkampen.
Jeg håber at andre som Irene Haffner og jeg vil slutte op om partier der aktivt viser at de støtter kampen for transkønnedes rettigheder.
Jeg har den overbevisning at der ikke findes nogen større sag at kæmpe for, end kampen for sine rettigheder.

I sommer blev der pjattet en del om en Tour de Transer. Den ide vil jeg gerne arbejde videre med, således at det kan blive til en konkret begivenhed til sommer. Jeg forestiller mig en hyggelig cykeltur i og omkring Viborg, hvor vi kan nyde hinanden og naturen. Doping i form af kaffe eller the vil være obligatorisk under turen, der kan føre os gennem skove, hedelandskaber og hvad det midtjyske morænelandskab ellers kan byde på. Jeg tror at vi på den måde kan få en mulighed dels for at eksponere vores gruppe på en positiv måde, samtidig med at vi udvikler vores fællesskab.
I det lidt længere perspektiv har Irene Haffner søsat ideen om en sommerhøjskole. Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen af dette projekt, og håber det kan blive en realitet allerede i 2010. Igen et tiltag der kan føre os videre.

Med disse ord vil jeg sende stafetten videre til Karen M. Larsen, der er kendt som en ganske ivrig debattør af rettighederne for alle grupper der hører under “Regnbuefamiliens” paraply.

Kærlig hilsen. Freja

* * *
Oversigt over stafetartikler.

Efterårsfest i Trans-Danmark den 25. oktober 2008 i Den Gamle Kro i Hornslet.

Vist 695 gange.
Den Gamle Kro Hornslet

Den Gamle Kro Hornslet

Af Freja Nordam
Lørdag, den 25. oktober 2008 havde 15 – 20 festklædte kvinder sat hinanden stævne på Hornslet Gamle Kro på Djursland for at nye hinandens selskab og en typisk dansk kro-menu: Gammeldags oksesteg og isdessert. Maden var virkelig veltillavet og serveringen var perfekt. På den baggrund kan det ikke undre at snakken gik lystigt hen over bordet – der var dækket op og pyntet, som om vi var til fødselsdag.

En af de tilstedeværende kvinder var psykoterapeut Sarah Alice Thorsen. Hun havde indvilliget i at holde et oplæg om hvordan man gennem psykoterapi kan opnå større forståelse af sig selv.
Sarahs hjertevarme udstråling betog vist os alle. Særlig da hun loyalt og kærligt fortalte hvorledes hendes søn, for nogle år siden sprang ud som transvestit. Anna er nu en fast bestanddel i families liv.

Sarah Alice Thorsen

Sarah Alice Thorsen

Sarah havde mange gode hint til os alle om hvordan vi kan arbejde med vores eget jeg. Det blev vel også lysende klart for alle de tilstedeværende, hvordan en person “udefra” kan være med til at skabe klarhed over vores liv.
Da Sarah gennem en times tid, havde vandret frem og tilbage i lokalet og fortalt om “overjeget” om kønsroller i indianerstammer og meget mere, blev der tid til at stille spørgsmål og diskutere. Lysten til at deltage var stor, men Signe styrede begivenhederne med kærlig og kyndig hånd, således alle fik lejlighed til at komme til orde.
Ikke uventet handlede en del af spørgsmålene om det nære miljø. Om at kunne forholde sig til familien og jobbet. Sarah kunne ikke give konkrete svar, men pege på nogle retninger og løsningsmodeller.

Sammenkomst i Trans-Danmark

Sammenkomst i Trans-Danmark

Hornslet Gamle Kro er et fantastisk sted at besøge. Her kan man virkelig få sig en kulinarisk oplevelse, der står mål med hvad andre gode madsteder kan byde på. Samtidig er det lokale, der stilles os til rådighed, hyggeligt og rart og beliggende så diskret, at de der ikke er rutinerede i at færdes åbent, kan føle sig trygge.

Jeg vil hermed sende de varmeste hilsner til alle der deltog, med særlig tak til Ulla (Ulva), og Signe.
Men en ganske særlig hilsen skal gå til Sarah og Sheila, der vist har haft en finger med i spillet ved at engager Sarah.

Kærlig hilsen
Freja

B 65. Bilag 4. Spgsm. 3. Freja Nordams henvendelse den 16. april 2008 til Sundhedsudvalget. Spgsm. den 22. april 2008 til ministeren. Svar den. 22. maj 2008.

Vist 124 gange. Freja Nordam fremsendte dateret den 16. april 2008 en skrivelse til Sundhedsudvalget med bemærkninger til beslutningsforslag B 65 – Samling: 2007-08 (2. samling).
Den 22. april 2008 stillede Sundhedsudvalget spørgsmål nr. 3 om kommentar til henvendelse af 16. april 2008 fra Freja Nordam – bilag 4 – til sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen, der svarede den 22. maj 2008.

* * *
Indholdsfortegnelse
Freja Nordams skrivelse af 16. april 2008
Spørgsmålet til ministeren
Ministerens svar på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Freja Nordams skrivelse af 16. april 2008.

Til: Folketingets Sundhedsudvalg

Vedr. B 65, Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Med stor interesse fulgte jeg med i transmissionen af Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 65, fremsat af Enhedslisten, den 26. februar 2008.

Af debatten fremgik det at ingen af ordførerne har tætte relationer til transseksuelle. Jeg er selv diagnosticeret F 65, Transseksuel iht. ICD 10, og lever nu på 3 år som non-opereret MtK TS. På den baggrund føler jeg mig i stand til at kommentere 1. behandlingen af forslaget.

Forslaget består som bekendt af 3 områder.

Første område handler om retten til frit at vælge navn.

Det frie navnevalg, som VKO blokken beskrev under 1. behandlingen af forslaget er ikke så frit endda.
Frit er det at tage et ikke kønsspecifikt mellemnavn. Den mulighed har været tilgængelig siden den reviderede navnelov trådte i kraft i foråret 2006. Den særlige regel for transseksuelle, som fremgår af Bekendtgørelse nr. 438 af 11. maj 2007 beskrives i kapitel 4 § 13:

For personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan der gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2. Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af statsforvaltningen.

Det kan undre at det er nødvendigt at besøge Sexologisk Klinik i sådan en sag. En smidigere løsning kunne være at den enkeltes læge udfærdigede en erklæring som blev bilagt ansøgningen til den lokale kirkebogsfører.

Under 1. behandlingen kom ordføreren fra Det Radikale Venstre ind på at der allerede nu findes mange “nye” navne i det danske samfund, der ikke entydigt afslører personens køn.

Sophie Løhde fra Venstre, gav udtryk for: Vi har fundet en god balance med den nuværende navnelovgivning, som den er i sin udformning i dag. Man kan sige, at hvis der var fuldstændig frit valg, kan jeg den ene dag kalde mig for Oskar og den næste dag for Lisette,

Den bemærkning fandt jeg hverken morsom, eller passende. Først og fremmest er det en ganske alvorlig sag at erkende sig som transseksuel. Det indebærer mange svære overvejelser og spekulationer. Når man så har fået sig betroet til sine nærmeste, og er sprunget ud, så opstår der naturligt et behov for at få et passende navn. Navnet er ikke noget man bare leger med. dertil kommer at et navneskifte udløser et gebyr, samt krav om nyt pas og kørekort.

Andet område handler om hvilken kønsidentitet transseksuelles cpr-nummer og pas skal udtrykke

Folketinget har ingen problemer med at personer der gennemgår en såkaldt kønsmodificerende operation får et nyt cpr.nummer. For mig rejser det en filosofisk diskussion:

Hvad er udslagsgivende for den transseksuelles opfattelse af sit køn.?
Med de regler vi til dato er underlagt, betragter samfundet åbenbart kønet som en fysisk tilstand. Reelt kan en ændring af kønnet ikke foretages. Det eneste en såkaldt kønsskifteoperation kan ændre, er alene kønsorganernes udseende. Organer der tilhører biologiske kvinders fysiologi, kan ikke tilføres en født mand, og det samme gør sig gældende for fødte kvinder, der ønsker at fremstå som mænd.
Samtlige ordførere udtrykt forståelse for at denne type af operationer er forbundet med store risici, og er irreversibel. Det kan derfor undre at man alligevel kræver at transseksuelle skal gennemgå en operation, der medfører kasteration og sterilisation, før man kan få ændret sin kønsmæssige status.

Tredje område handler om en friere tilgang til kønsskifteoperationer.

Med undtagelse af Enhedslistens Per Clausen, var alle ordførere skeptiske overfor at gøre en kønsskifteoperation til den enkelte transseksuelles ansvar. Jeg deler den samme skepsis. Dog er der en del områder som man kunne gøre smidigere. F. eks. forstår jeg ikke at egen læge ikke kan få lov til at bidrage til det udredningsarbejde, som efter min mening bør gå forud for en afgørelse. Jeg er enig med såvel Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet og Karl H. Bornhøft, Socialistisk Folkeparti.

Mine personlige betragtninger:

Jeg har været bekendt med min transseksualisme siden min tidligste barndom. (Jeg er født i 1954. ) Mit hjem var præget af Indre Mission, så dette område var ikke naturligt at tale om.
Mine teenageår var et rent helvede, men jeg fornægtede tankerne om min anderledes kønsopfattelse. Fik en uddannelse, blev gift og fik børn. Levede et liv der på overfladen var lykkeligt og succesfuldt, men måtte i en moden alder indse at jeg ikke længere kunne leve på “en løgn”.

Gennem min læge er jeg blevet henvist til et gynækolog, der har taget mig i behandling med Østradiol (østrogen) samt Androcur. (anti testosteron) Som følge heraf er mit udseende ændret meget i feminin retning.

Transseksuelle ønsker ikke at vække opsigt. Derfor er det vigtigt for os at samfundet finder et måde at hjælpe os. Det er ubehageligt at skulle afsløre sig selv som mand – når man i mange sammenhænge bruger sit gule sygesikringsbevis. Hvad enten det er på apoteket, ved henvendelser til det kommunale system, eller man bare skal låne en bog på biblioteket.
På samme måde vækker det nogen undren når jeg afleverer mit valgkort, der er udstedt til Hr Xxxxxx Freja Nordam.

Antallet af transseksuelle i Danmark er ukendt. Men det drejer sig sikkert om promiller af befolkningen. Derfor vil en ændring af Cpr systemet, så det kan imødekomme de intentioner som ligger i B 65, ikke betyde at der kommer uorden i statistikkerne.

Når man betragter CPR området, så skal man jo tænke over at dette ikke er indstiftet af en himmelsk urkraft – men af danske embedsmænd i slutningen af 1960erne. Dengang var det stadigt forbudt at færdes offentligt i det modsatte køns tøj. (Jvn.fr. Københavns politivedtægt, 1967) Samtidig var regnekraften i datidens “datamaskiner” stærkt begrænset, og hvert enkelt ciffer var derfor informationsbærende.

Det er mit håb at Udvalget vil tillægge min skrivelse betydning, ved det fortsatte arbejde med B65

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69 dør 118
8800 Viborg
86 67 48 33

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2008 fra Freja Nordam, jf. B 65 – bilag 4.

[Til indholdsfortegnelsen] Svar
I henvendelsen har Freja Nordam dels redegjort for sine personlige oplevelser som transseksuel, dels for sine synspunkter på de forslag, der er fremsat med beslutningsforslag nr. B 65.

Jeg har ingen bemærkninger hertil.

Jeg kan om regeringens synspunkter på forslagene henvise til min tale ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget.

* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

B 142. Bilag l7. Spgsm. 39. Freja Nordams henvendelse af 16. juli 2007 til Sundhedsudvalget. Spørgsmål 39 derom til ministeren. Svar den 27. september 2007.

Vist 91 gange. Freja Nordam fremsendte den 16. juli 2007 i anledning af beslutningsforslag B 142 en skrivelse til Sundhedsudvalget, der den 19. juli 2007 i spgsm. nr. 39 bad indenrigs- og sundhedsministeren, Lars Løkke Rasmussen, om at kommentere henvendelsen, hvilket skete i svar af 27. september 2007.

Indhold
Henvendelsen fra Freja Nordam i sin helhed
Spørgsmål nr. 39 af 19. juli 2007 til indenrigs- og sundhedsministeren
Svar den 27. september 20074 fra ministeren på spgsm. nr. 39 Kildehenvisninger

[Til top] Henvendelsen i sin helhed.

Emne: Forslag B 142 angående Transseksuelles forhold

Til udvalget

Som et af de mennesker som føler sig omfattet af forslaget tillader mig hermed at fremsende mine synspunkter på det fremlagte forslag.
Det er mit håb at udvalget vil finde anledning at tage mine tanker i betragtning, ved forslagets fremtidige behandling.

Jeg er naturligvis til jeres rådighed, såfremt der er elementer i min skrivelse som i ønsker at få belyst yderligere.

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69/118
8800 Viborg

* * *
Til Sundhedsudvalget
Christiansborg,
1240 København K.

Viborg, den 16. juli 2007

Kommentarer til forslag B142

Forslaget er udtryk for et meget visionært livssyn, og består som bekendt af fire hovedelementer. Som en af de personer, der i høj grad ville kunne få sit liv påvirket af de intentioner, der udtrykkes i forslaget, tillader jeg mig hermed at kommentere på de enkelte delelementer i forslaget, nemlig:
– at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn,
– at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke,
– at myndige mennesker – efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne – selv afgør, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rådighed for borgerne, og
– at alle mennesker uanset køn og seksuel orientering skal have de samme muligheder, herunder muligheden for at adoptere børn.

Jeg lever i dag på fuld tid som en kvinde. Det har øget min livskvalitet ganske betydeligt. Jeg bestræber mig i høj grad på at falde i et med mine omgivelser. Det betyder at jeg opfører og klæder mig som enhver anden kvinde på min alder. Derfor vækker jeg heller ikke opsigt.

Jeg blev født i 1954. Siden min tidligste barndom har jeg følt at der var noget der ikke var rigtigt hos mig, og ikke var som hos andre drenge! I min barndom/ungdom var der ikke nogen særlig stor viden omkring transvestisme og transseksualitet. Selv den dag i dag er der meget begrænset viden om dette område.
Jeg lagde dengang låg på disse tanker, for det kunne jo ikke nytte noget. Fysisk var jeg mand, og måtte agere i overensstemmelse med dette. Tog en uddannelse, blev gift og fik børn. Jeg har en lang karriere bag mig med teknisk projektsalg, nationalt som internationalt. Som det fremgår har jeg dog ikke kunnet holde min feminine side indespærret.
Det har haft store personlige omkostninger at “komme ud af skabet” i 2001. Disse omkostninger har været skilsmisse, et problematisk forhold til det ene af mine to børn, samt tab af karriere.

Samfundet er indtil dato indrettet efter det forhold at der kun findes 2 biologiske køn. Desværre er vi nogle få, der ikke passer helt ind i disse kasser. Alt efter temperament benævner vi os selv som transvestitter, transseksuelle, transkønnede, eller slet og ret transer.
Nogle få ændringer fra det officielle Danmark ville gøre vores hverdag nemmere, og desuden være medvirkende til en større accept i samfundet.
Det er også vigtigt at forholde sig til at vi som gruppe er meget få, og derfor kan vi være meget udsatte. Når vi ikke engang selv, til fulde, ved hvorfor vi agerer som vi gør, hvordan skal man så kunne forvente at omgivelserne kan forstå os? Derfor er det meget vigtigt at lovgivning og administrative regler lettes, således at vi kan blive en mere naturlig del i samfundet.

– at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn,
Da den reviderede navnelov sidste år trådte i kraft, benyttede jeg lejligheden til at tilføje Freja Nordam til mit navn. Desværre er Freja ikke på den liste over navne som både kan anvendes af mænd og kvinder.
Navnet har stor symbolværdi i ens selvopfattelse. Derfor er det for mig ikke nogen løsning at tilføje et kønsneutralt navn foran det navn, jeg har valgt. Det er næppe tænkeligt at myndighederne ville påtvinge andre persongrupper i samfundet at deres ret til frit at vælge navn, skulle reduceres. Jeg accepterer naturligvis at der overordnet set kan være navne som virker anstødelige, og derfor er problematiske at anvende. Det er dog næppe den slags navne målgruppen for B 142 ville vælge, såfremt navneloven blev lempet.

– at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke,
Såvel navn som den påhæftede kønsidentitet, har stor betydning for ens selvværd. For mig virker det paradoksalt at de østrogenpiller som jeg indtager, udskrives til den mand, som jeg engang var, men som jeg kun har min fortid til fælles med. Det er også ydmygende at jeg ved alle de henvendelser som jeg har til det officielle Danmark er nød til, billedligt talt, at afsløre indholdet i mine trusser. Det krænker min blufærdighed.
Virksomheder, jeg er i kontakt med, har ikke haft noget problem med at foretage de administrative ændringer så deres databaser er i overensstemmelse med den person som er kunde hos dem. Det er eksempelvis tilfældet hos TDC, FDM og Falck. Optagelsen i diverse telefonbøger stemmer også overens med det navn, som jeg i dag identificeres med.

– at myndige mennesker – efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne – selv afgør, om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og at samfundet stiller denne mulighed til rådighed for borgerne.
I sommeren 2006 henvendte jeg mig til min læge, og forelagde ham det forhold at jeg følte en uoverensstemmelse mellem min psyke og min fysiske fremtoning. Jeg fik derpå en henvisning til en gynækolog, der har erfaring i at behandle transseksuelle med det kvindelige kønshormon østrogen (Østradiol DLF 2 mg, 2 x 2 mg. dagligt). Den udvikling som jeg siden opnået, har haft en stor positiv værdi for mig, legemligt som psykisk.

På det personlige plan, er jeg afklaret med at en “kosmetisk operation” i mit skridt ikke vil gøre mig mere kvindelig. Denne operation vil ikke ændre andet end nogle få ting på min krop. Kvindelighed er så meget andet og mere, end et kønsorgan. Som lovgivningen og reglerne er i dag, er jeg imidlertid nød til at frekventere Rigshospitalet gennem flere år, og evt. undergå en meget omfattende operation, for at opnå samfundets accept af at jeg er kvindelig. Jeg finder dette forhold uforståeligt, og jeg vil tillade mig at sige at det er spild af samfundsmæssige ressourcer. Både økonomisk og menneskeligt.

Med til billedet hører naturligvis også at det begrænsede antal såkaldte kønsskifteoperationer i Danmark, betyder at kompetencen på dette område ikke er så stor som den er for mange andre operationstyper. Mange transseksuelle har derfor følt det nødvendigt at betale for deres operation, på et privathospital i Thailand.

I de fleste sammenhænge vil danske statsborgere foretrække at få foretaget deres indgreb inden for landets grænser.
Jeg tror derfor godt man kan få en fornemmelse af den desperation der dybest set ligger bag de mennesker, der hvert år vælger at rejse ud af landet, for at gennemføre en operation.

Jeg har kendskab til en del personer for hvem et “administrativt kønsskifte” ville være tilstrækkeligt til at øge den personlige livskvalitet. Mig selv inklusive. Jeg kunne derfor forestille mig at en smidig løsning kunne være at ens lokale læge ville skrive en erklæring til Civilretsdirektoratet, der kunne danne basis for såvel en navneændring, som en ændring af personnummeret.

– at alle mennesker uanset køn og seksuel orientering skal have de samme muligheder, herunder muligheden for at adoptere børn.
Diskussionen om retten til at adoptere børn bliver ført fra mange sider. Jeg har personligt ikke nogen yderligere ord at tilføre netop den del af forslaget. Derfor vil jeg på dette punkt alene tilslutte mig de synspunkter som LBL (Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske) har.

Som jeg tidligere har nævnt har det officielle Danmarks love og regler stor betydning for den enkelte borgers opfattelse af minoritetsgrupper. Til at belyse dette vil jeg gerne fremdrage loven om registreret partnerskab fra 1989. Denne lov har haft en stor betydning for samfundets opfattelse af homoseksuelle.
Antallet i den målgruppe, som B-142 retter sig imod er ukendt. Mit eget skøn er at det næppe er mere end nogle få hundrede. Med dette indlæg håber jeg at have belyst at de forhold vi, i målgruppen, er underlagt med få midler ændres drastisk i positiv retning. En stor del af os er desværre blevet marginaliseret, pga. af vores medfødte opfattelse af vores køns-id..

Jeg håber derfor at Sundhedsudvalget vil se med stor velvilje på B-142.

Med venlig hilsen
Freja Nordam
Vestervangsvej 69/118
8800 Viborg
86 67 48 33

* * *
[Til top] Spørgsmål nr. 39
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. juli 2007 fra Freja Nordam, jf. B 142 – bilag 7.

[Til top] Svar på spørgsmål nr. 39
Freja Nordam redegør i henvendelsen for sine personlige oplevelser som en biologisk mand, der lever som kvinde, og giver udtryk for sin støtte til de forslag, Enhedslisten fremsatte i beslutningsforslag nr. B 142.

Jeg har ikke bemærkninger hertil.

* * *
[Til top] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 7.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.