In between days. Aktion Børnehjælp viser filmen den 2. april 2017 kl. 1900 i Husets Biograf.

Vist 0 gange.
In between days

In between days

Aktion Børnehjælp afholder den 2. april 2017 kl. 1900 – 2100 Indian Movie Night i Husets Biograf, Rådhusstræde 13, 1466 København K. med visning af dokumentfilmen In between days. Filmen handler om de 16-årige Bubai og Chiranjit, 2 transkønnede barndomsvenner fra et fattigt kvarter i Kolkata, som begynder at prostituere sig for penge. Vi følger dem i modgang og medgang og får et indblik i livet som transkønnet i Indien.

Filmen bliver præsenteret af Aktion Børnehjælps ambassadør Manu Sareen og efter filmen er der Q&A med Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark. Overskuddet går til at give børn og unge en bedre og lysere fremtid.

* * *
Omtale af filmvisningen hos Aktion Børnebjælp.
Omtale af filmvisningen på Aktion Børnehjælps facebookside.
Omtale af filmvisningen hos Billetto med mulighed for at købe billet. Pris 65 kr. pr. billet.
Direkte link til køb af billet hos Billetto.

Menneskerettighedsprisen 2016 fra Rådet for Menneskerettigheder går til flere end 20 transaktivister. 23. november 2016.

Vist 0 gange. Rådet for Menneskerettigheder oplyste den 23. november 2016, at Rådets Menneskerettighedspris i 2016 går til flere end 20 transaktivister fordi de har skabt synlighed og debat i Danmark – ikke kun om transkønnedes rettigheder, men også om kønsstereotyper og kønsroller.

I samarbejde med det danske civilsamfund har de været med til at få transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme, så transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få adgang til hormoner og operationer.

Juryen bag Menneskerettighedsprisen har valgt at tildele prisen til følgende personer:
Niels Jansen, Laura Mølgaard Tams, Mark Nielsen, Elias Magnild, Elvin Axel Pedersen-Nielsen, Jonas Sebastian Heilmann, Sandy Lee Mondrup, Linda Thor Pedersen, Tanya Randstoft, Charlie Sigge Hedman, Nat Aske Pan Ravn, Nevan Solagna, Loui Jensen, Vibe Grevsen, Miki Kristiansen, Ro Hamrobot, Alice Minor, Marie Elisabeth Lind Thomsen, Nor Karim, Daniel Hansen, Malene Andreasen, David Zennaro og Lai Balsig samt andre,

der har valgt at stå frem.

Prismodtagerne har sat ansigt på problemet for de mange transkønnede, der har oplevet modstand i forhold til kønsskifte og behandlingstilbud og synliggjort de urimeligt lange udredningsforløb.

* * *
Den fulde meddelelse om pristildelingen hos Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettighedsprisen er en hæderspris, der gives til en person, gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark.

Det fremgår ikke af meddelelsen, men modtagerne har alle medvirket med bidrag til rapporten “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.

Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en række civilsamfundsorganisationer og myndigheder, der mødes for at drøfte Institut for Menneskerettigheders virke.

Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016. Linda Thor Pedersen, 25. august 2016.

Vist 0 gange. Af Linda Thor Pedersen, den 25. august 2016.
Det første transkønnede barn i Danmark startede behandling med stophormoner den 17. maj 2016.

Det første transkønnede barn i Danmark – en transpige – startede tirsdag den 17. maj 2016 på sin behandling med stophormoner. Det har sat hendes pubertet på pause, og når hun bliver 16 år, har hun mulighed for at få kvindelige kønshormoner, og den ønskede kvindelige pubertet vil begynde.

I LGBT Danmark har vi i flere år arbejdet for, at transkønnede børn og unge skal tilbydes behandling. Derfor var vi glade for, at SundhedsstyrelsensVejledning om udredning og behandling af transkønnede” af 19. december 2014 indeholdt et særskilt afsnit om behandling af transkønnede børn og unge.
Vejledningen var længe undervejs, så vi havde en forventning om, at behandlingen af de transkønnede børn og unge ville starte umiddelbart efter vedledningens ikrafttrædelse, men dér blev vi skuffede.

For et år siden blev jeg kontaktet af en mor, som var ulykkelig over sin datters desperation over de fysiske forandringer, der så småt var ved at komme på grund af datterens begyndende pubertet. Hendes datter var tildelt drengekøn ved fødslen, men var helt entydigt allerede fra helt lille en pige. Moren bad mig og foreningen om hjælp til at fremme behandlingen, så hendes datter ikke kom til at udvikle mandlige kønskarakteristika. Jeg besøgte familien, og jeg fik en fuldmagt fra forældrene til at handle på familiens vegne. (Uden en fuldmagt må sundhedspersonale ikke udtale sig om konkrete personer).

Jeg har siden talt mange gange med professor Annamaria Giraldi, der er leder af Sexologisk Kliniks behandling af transkønnede, om den unge transpige.
Det største problem var, at der ikke var afsat penge til behandling af transkønnede børn og unge.
Sundhedsstyrelsen burde i tide have informeret Region Hovedstaden, som er den eneste region, der reelt kunne byde på opgaven, så regionen kunne have indregnet behandlingen i budgettet for 2015. Regionen har kun modtaget et beskedent tilskud fra Sundhedsstyrelsen til udvikling og behandling i 2015. En anonym embedsmand i regionens administration har udtalt: “Sundhedsstyrelsen designer en Rolls Royce vel vidende, at vi kun har råd til en Mini”.

Da Region Hovedstaden reelt var den eneste region, som kunne byde på behandlingen, der af Sundhedsstyrelsen betegnes som højt specialiseret, måtte ansøgningsprocessen betragtes som en proformaproces. Først den 2. marts 2015 ansøgte Region Hovedstaden om specialefunktionen, og først den 1. juni 2015 modtog regionen Sundhedsstyrelsens godkendelse. Et halvt år spildt med bureaukrati, mens transkønnede børn og unge fortsat led.

Den 30. juni 2015 mødtes LGBT Danmark med Sundhedsstyrelsen. Vi udbad os dokumentation for baggrunden for vejledningens afsnit om behandlingen af transkønnede børn og unge. Den kunne ikke fremskaffes. I stedet fik vi en mundtlig forklaring: “Vi har talt med kollegaer i vores nabolande og læst en hollandsk rapport”. Rapporten kunne de ikke huske titlen på.

Efter mødet blev jeg hurtigt klar over, hvad det var for en rapport, idet jeg havde kendskab til, at Holland var langt fremme med behandling af transkønnede børn og unge. Rapporten var en videnskabelig artikel skrevet af blandt andet professor Peggy T. Cohen-Kettenis.

Jeg skrev til Peggy T. Cohen-Kettenis og bad om en kopi af artiklen og spurgte samtidig, om hun kunne anbefale andre artikler. To dage senere modtog jeg artiklen og 14 andre.

Med den viden, jeg fik gennem disse artikler, blev det klart for mig, at afsnittet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 19. december 2014 om behandling af børn og unge er en gang makværk.
Samtidig var den manglende finansiering med til at forsinke etablering af et behandlingstilbud. Regionen mente Sundhedsstyrelsen burde finansiere opstarten, og Sundhedsstyrelsen mente det modsatte.

Den 11. august 2015 skrev jeg på vegne af LGBT Danmarks transpolitiske udvalg til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde. Jeg fremhævede de gode erfaringer, de havde i Holland, som åbnede en specialiseret kønsidentitetsklinik for børn og unge i 1987. Brevet til ministeren sluttede med to spørgsmål:
“Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at sikre, at der hurtigst muligt etableres et velfungerende behandlingstilbud for transbørn og -unge?
Vil ministeren sikre og i givet fald hvordan, at “den dybe tallerken” ikke skal genopfindes i Danmark, når der findes 3 årtiers forskning i behandling af transbørn og -unge?”

Ministeren svarede os den 9. november 2015. I sit svar skrev ministeren bl.a.: “Jeg er også enig i, at vi i Danmark bør lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig i udlandet, fx i Holland. Derfor hæfter jeg mig positivt ved, at Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik fra september til december 2015 forventer at igangsætte internationalt samarbejde og læring på området, herunder fra Holland.”

LGBT Danmark har et tæt samarbejde med Sexologisk Klinik. Vi har medvirket til at kvalitetssikre behandling af transkønnede børn og unge. Regionen har etableret “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge“, som består af Sexologisk Klinik, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

I november 2015 præsenterede “Teamet for behandling af transkønnede børn og unge” det planlagte behandlingstilbud. Den danske model for udredning og behandling af transkønnede børn og unge er baseret på den hollandske model. En model, som vi har arbejdet intenst på at få indført. Vi har en tæt dialog med teamet for at sikre, at modellen implementeres optimalt.

For børn med en kønsidentitet, der ikke svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen, er puberteten et mareridt.
I LGBT Danmark er vi derfor bekymrede over de rigide aldersgrænser, som Sundhedsstyrelsen har anført i vejledningen af 19. december 2014. Ifølge vejledningen må behandling med stophormoner tidligst anvendes, når den unge er fyldt 12 år. Mange af disse børn vil imidlertid være nået langt ind i puberteten inden de fylder 12 år. De får derfor uoprettelige skader eller skader, der kræver operationer at afhjælpe. Transmænd får bl.a. uønskede bryster, der skal fjernes operativt; brede hofter og lavere slut-højde i forhold til andre mænd. Transkvinder får bl.a. uønsket hår- og skægvækst, som kun delvist kan fjernes med laser og elektrolyse; adamsæble, som kan fjernes operativt; en dyb mandsstemme og højere slut-højde i forholde til andre kvinder.
Det er derfor utroligt vigtigt, at de transkønnede børn og unge har mulighed for en ordentlig og rettidig behandling.

Behandlingsforløbet af transkønnede børn og unge består indledningsvis af fem samtaler på Sexologisk Klinik, to samtaler på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg og en undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Behandlingsforløbet tilpasses individuelt til barnet/den unge.

Jeg har deltaget i to af samtalerne, som transpigen, der den 17. maj 2016 starter behandling med stophormoner, har haft på Sexologisk Klinik.
Overordnet finder jeg behandlingen god, men der er plads til forbedringer. Det kan heller ikke forventes, at behandlingen er perfekt for det første barn, der gennemgår behandlingsforløbet. Det glæder mig derfor, at personalet lytter til familiernes og LGBT Danmarks forslag og kritik af behandlingen og deres store velvilje til at forbedre behandlingen.

En kold decemberdag i 2015 blev jeg ringet op af Annamaria Giraldi, som fortalte mig, at indkaldelsen til den unge transpiges første samtale på Sexologisk Klinik var afsendt samme dag. Vi aftalte, at jeg skulle overbringe nyheden til moderen.
Det var en stor glæde at viderebringe den gode nyhed. Dagen efter modtog moderen brevet med indkaldelsen til samtale den 4. januar 2016. Datteren blev lykkelig. “Det er den bedste julegave, jeg kan få”, udbrød hun.

Tirsdag den 10. maj 2016 fik familien den næste gode nyhed. Datteren skulle have den første stophormonbehandling tirsdag den 17. maj 2016 kl. 12.00.
Behandlingen består i en indsprøjtning i låret med stophormoner, men da hun ikke bryder sig om nåle, var det med en hvis frygt, hun gik ind til behandlingen. Efter behandlingen udtalte hun: “Det kunne næsten ikke mærkes”. Siden har hun fået to behandlinger mere. Hun er forskånet for bivirkninger, og den eneste gene familien oplever, er, at blot fordi hun er transkønnet, skal de rejse til København for en simpel behandling, som andre børn modtager lokalt.

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark

* * *

Kønsskiftetilladelse meddeldt af Sundhedsstyrelsen til Linda Thor Pedersen den 29. januar 2016.

Vist 0 gange. Linda Thor Pedersen fik den 29. januar 2016 af Sundhedsstyrelsen tilladelse til kastration med benblik på kønsskifte fra mand til kvinde.

Skrivelsen gengives herunder.

Sundhedsstyrelsen

29. januar 2016.

Linda Thor Pedersen.

Tilladelse til kønsskifte

Sundhedsstyrelsen har nu på baggrund af erklæring af 8. december fra Sexologisk Klinik behandlet din ansøgning om tilladelse til kastration med benblik på kønsskifte fra mand til kvinde.

Sundhedsstyrelsen giver dig herved tilladelse til kastration som led i kønsskifte efter Sundhedsloven § 116, stk. 1, jf. § 115, stk. 1.

Indgrebet foretages på Rigshospitalet, og du bedes henvende dig til Sexologisk Klinik for at få en henvisning til indlæggelse.

Sexologisk Klinik modtager kopi af dette brev.

Hvis du ønsker at få erklæringen fra Sexologisk Klinik, kan du rette henvendelse herom til Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

(Underskriften er udeladt i denne gengivelse).

* * *
Tilladelsen i pdf-format.

Kvinde maler kvinde. Om Arkens Gerda Wegener-udstillingen. Merle Baeré den 17. november 2015.

Vist 0 gange. Af Merle Baeré.
En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.

Maleriet En Sommerdag fra 1927 kan for tiden ses på Arken.
Foto Morten Pors.

ATLAS inviterede LGBT Danmarks transpolitiske talsperson med på Arken til en snak om den nye Gerda Wegener udstilling. En udstilling der går på tværs af køn og har en af verdens første transkønnede, som blev opereret, i hovedrollen som muse.

En kvinde ligger henslængt over en rokokoinspireret lænestol med rødt og grønt betræk. I højre hånd bærer hun en vifte, fødderne er dækket af et par højhælede sko. Ellers er hun nøgen. Kvinden. Mens hun vender ryggen til beskueren.

»Det er også derfor, jeg ikke har noget spejl på mit badeværelse. Så ser jeg ikke det. Der er en del af min krop, jeg ikke kigger på,« siger Linda Thor Pedersen da hun ser Gerda Wegeners billede Sommervarmen fra 1924.

Linda Thor Pedersen er transkønnet og transpolitisk talsperson for LGBT Danmark. Maleriet hun kigger på, forestiller Lili Elbe, som var verdens første transkønnede, der fik foretaget en kønsskifteoperation.
En kvinde der i øjeblikket kan opleves som muse og ægtefælde til kunstneren Gerda Wegener på Arken.

»Jeg kan forestille mig, det er noget, Lili gerne ville have, fordi det her billede er malet, før hun blev opereret, og der er noget foran, hun ikke har ønsket at udstille. Heller ikke en gang overfor Gerda, selvom Gerda formentlig har set det. Der er en del af Lili, der ikke bryder sig om den del af hendes krop – af hende,« tilføjer Linda
Thor Pedersen
, mens hun fortsat betragter maleriet.

Lili Elbe, som i sin mandlige form hed Einar Wegener, giftede sig med Gerda Wegener i 1904. Gerda var biseksuel og Lili transkønnet – en kombination der ikke blev set på med forstående øjne i Danmark i starten af 1900-tallet. Derfor flyttede parret til det mere frigjorte Paris i 1920, hvor Gerda blev elsket af franskmændene for sin kunst i den genkendelige art deco stil.

Der er ingen kunstmuseer i Danmark, der ejer Gerda Wegeners værker. Arken bliver dermed de første herhjemme til at udstille dem og vække kunstneren til live efter hendes død i 1940. Kurator Andrea Karberg Rygg kalder derfor selv udstillingen »en hyldest til tolerance og frihed.« Hun mener, at værkerne har fået en fornyet aktualitet i en tid, hvor den binære kønsopfattelse er til debat.

Et kvindeligt blik
Linda Thor Pedersen stopper op ved en af de pastelfarvede vægge, der udgør bagtæppet til Gerda Wegeners værker. Væggen, hendes øjne hviler på, er fyldt med tekst til højre og har et stort, grynet sort-hvid fotografi til venstre.

»Det første jeg tænker, det er ”transkvinde”, hvorfor ikke bare ”kvinde”? Men det er jo fordi, hun er kendt som trans. Men i virkeligheden så er det jo en kvinde. Jeg gad godt læse en indledning, hvor man starter med at kalde hende kvinde, og så kan man senere i teksten komme ind på, at hun er transkønnet. For det, der er epokegørende er jo, at en kvinde maler kvinder. Så den indledning havde jeg foretrukket,« siger hun konstaterende, så snart hun har læst teksten færdig.

Gerda Wegener var revolutionerende i den forstand, at hun som kvinde malede andre kvinder. I starten af 1900-tallet havde det mandlige køn domineret med malerpenslen i hånden, mens kvinderne var placeret som stilsiddende objekter. Men i Gerda Wegeners værker blev kvinderne gjort til medskabere. Andrea Karberg Rygg kalder hende for »en medsøster« til dem, hun malede. Det var også i særdeleshed tilfældet med Lili Elbe, som udover at være hendes ægtefælle også var hendes yndlingsmotiv.

»Gerda har forstået Lili, det har hun,« siger Linda Thor Pedersen, da vi går videre til endnu et portræt af Gerda Wegener. Hun pointerer Lilis relativt store bagdel, som er malet tydeligt frem i de fleste portrætter af hende.

»Mig bekendt fik Lili Elbe ikke hormonbehandling, og derfor har hun ikke kunnet udvikle de her former selv. Så jeg tror, Gerda Wegener har malet dem. Det er sådan Lili ser sig selv, og hun vil have Lilis opfattelse af sig selv frem i billederne.«

Linda Thor Pedersen tager sig til hofterne og fortsætter, »det er også en af de ting, der fylder rigtig meget hos os transkvinder. Nu har jeg været på hormoner i to år, og jeg kan godt mærke det, altså der er virkelig kommet noget.« Hun kigger ned på sine to hænder, der solidt er plantet på begge sider af hofterne og viser mig, at de tydeligt troner frem under kjolen.

»Det var ellers en af de ting, jeg var bekymret for ikke skulle komme,« afslutter hun.

I midten af det pastelfarvede rum hænger et stort maleri i en rektangulær form. Det er malet i 1927 og bærer titlen En sommerdag. Gerda Wegener har valgt at male Einar Wegener og Lili Elbe ind i et og samme billede, selvom de i virkeligheden er den samme person. Det minder om en leg med masker, som Andrea Karberg Rygg også understreger, og viser samtidig at Gerda Wegener var langt forud for sin tid i forhold til at performe køn.

»Det her, synes jeg, er ganske sjovt. Det er jo lidt som at sætte et før- og efterbillede ind sammen. Det har nok været et bevidst valg; at hun har ønsket at vise den diametrale modsætning og forskel. Man kan også se, hvordan lysstrålerne skiller billedet ad. De skærer det igennem, så man får en opfattelse af, at det er to billeder, der er klippet sammen,« siger Linda Thor Pedersen og fører hånden op fra højre hjørne og diagonalt ned for at vise det meget kraftige lysindfald i billedet, der nærmest skærer det midt over.

»Lige under rosen kan du se to negle. Det er helt tydeligt, hvordan de bliver trukket frem i billedet,« siger hun og peger på Lili Elbe midt i maleriet, der sidder med en rose. Neglene er tydeligt fremhævet, de er lange og dråbeformede. Linda Thor Pedersen stikker sine egne hænder frem og viser ti lakerede negle frem i en lilla farve. »Ligesom mine,« griner hun.

Tvivlen og paradokset
Einar og Gerda Wegener mødte hinanden på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor også Einar uddannede sig til kunstner. Han var landskabsmaler og har kun malet i det navn. Lili malede aldrig. Som en del af udstillingen kan man derfor også opleve et par af Einars malerier. Et interessant sted ses to portrætter af Gerda: et malet af hende selv og et malet af Einar.

Linda Thor Pedersen bider hurtigt mærke i den radikalt forskellige måde, den samme kvinde er portrætteret på. I Einars version af Gerda er hun meget androgyn; brystkassen er flad, og håret er gemt væk under en hat. I Gerdas egen version af sig selv er det helt omvendt.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.

Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.

»Det er meget mere feminint end det andet. Det vil sige, hun ser sig selv meget mere feminin end måden, Lili ser hende. Det kan sige noget om, at Gerda har haft et mere afslappet forhold til sin seksualitet, end Lili har haft. Gerda har ikke noget problem med at portrættere sig selv som kvinde, mens det for Lili er vigtigt at fremhæve det maskuline i Gerda – for at gøre det lidt mere hetero

Vi befinder os i samme hjørne, da blikket falder på det eneste billede i udstillingen, hvor Gerda har malet Einar som Einar og ikke som Lili. Her ser vi et billede fra 1914, hvor Einar har bakkenbarter. Linda Thor Pedersen forklarer, at det kan være et spørgsmål om tvivl. Bakkenbarterne tager noget tid at gro ud, hvilket kan antyde, at Lili har valgt at leve som Einar lidt længere eller måske endda søgt tilbage til det.

»Det er den tvivl, vi nogle gange bliver ramt af – hvad har vi gang i? Det har jeg også oplevet selv. Den kan opstå helt spontant ud af ingenting. Jeg sad på en parkeringsplads på et tidspunkt og tænkte, er du nu sikker på, det er det her, du vil? Jeg tænkte, at jeg godt nok ville fortryde det, hvis det viste sig at være forkert.«

Linda Thor Pedersen fortæller om sine tanker omkring sin egen operation. Hun fortæller også, at det er blevet nemmere i takt med, at der er kommet mere synlighed på området. Hun nævner Caitlyn Jenner og Laverne Cox som forbilleder. Men der er også et indbygget paradoks. I udstillingskataloget har kønsforsker Tobias Raun skrevet et essay, hvori han betoner modsætningsforholdet i, at der er stadig større fokus på transkønnede i kulturen og i medier, men at vi samtidig har en række lovgivninger, der klassificerer transkønnethed som en psykisk lidelse.

Linda Thor Pedersen bruger ord som »umyndiggørende,« »rigidt« og »sygeliggørelse,« når hun taler om sundhedsvæsnets behandling af transkønnede. Derfor får hun også flere gange under udstillingen et trist udtryk, når hun tænker på Gerda og Lilis leveforhold i 1930erne.

»Jeg synes, billedet giver udtryk for, at der er mere i historien om Lili, end vi ved. Nogle gange bliver det fremstillet meget idyllisk, at hun valgte at leve som kvinde. Men det har nok også givet nogle udfordringer. Og der har været situationer, hvor det har været svært at tackle,« siger hun, da vi står overfor et billede af Lili Elbe i Rom, som er malet i akvarel.

Rundt om os på de pastelfarvede vægge er smukke kvinder i blomstrede, florlette kjoler, stærke farver og solstråler så tydelige, at man nærmest kan føle på dem. Dét virker idyllisk. Men under farvelaget stikker en lidt mere dyster historie frem om de to kvinders indviklede liv.

»Hun er trist på det her billede. Hendes øjne er mørke og måden hun tager hånden om til hjertet på, er der noget symbolik i,« hun kigger fortsat på billedet af Lili i Rom, som er et af de eneste billeder, hvor Lili ser afkræftet ud.

Efter et par timers sirligt studie af udstillingen, sætter vi os på en bænk midt i rummet. Linda Thor Pedersen fortæller, at hun også har brugt det meste af sit liv på at kæmpe en hård kamp, som hun til sidst opgav og dermed ”tabte” til sin sande kønsidentitet. En tabersag, der kun var til det bedre. Med klikkende hæle rejser hun sig og betræder trappen på vej op og væk fra udstillingen. Med et sidste blik på de farvestrålende malerstrøg siger hun, »jeg tror, jeg ser nogle ting i de her billeder, som andre ikke ser, fordi billederne reflekterer mine egne følelser.«

* * *
Artiklen bringes med tilladelse fra Merle Baeré.

Linda Thor Pedersen har den 1. november 2015 søgt om tilladelse til kastration som led i kønsskifte.

Vist 0 gange.
Linda T. Pedersen

Linda T. Pedersen

Dateret den 6. november 2015 har Sundhedsstyrelsen sendt en bekræftelse til Linda Thor Pedersen for modtagelse af hendes ansøgning.
Bekræftelsen gengives herunder.

Sundhedsstyrelsen
Danish Health and Medicines Authority

6. november 2015.

Linda Thor Pedersen

Vedr. din ansøgning om tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget dit brev af l. november 2015 med ansøgning om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at tilladelse til kastration som led i kønsskifte kræver, at du har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Disse krav fremgår af sundhedsloven § 115, stk. l og § 116 samt vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Til brug for behandling af din ansøgning indhenter vi nu en erklæring fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. Nå den foreligger, vil vi tage stilling til, om du opfylder betingelserne for at få tilladelse til kastration som led i kønsskifte og meddele dig vores afgørelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i tvivlstilfælde forelægge erklæringen fra Sexologisk Klinik for Retslægerådet til udtalelse. I givet fald vil vi – når Retslægerådets udtalelse foreligger – træffe afgørelse vedrørende din ansøgning og sende den til dig.

Vi vil samtidigt orientere Sexologisk Klinik om afgørelsen med henblik på dit videre behandlingsforløb og eventuelt Retslægerådet.

Hvis du ønsker aktindsigt i Sexologisk Kliniks erklæring – og i givet fald Retslægerådets udtalelse – kan du rette henvendelse dertil eller her til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen
Jette Vind Blichfeldt

* * *
Bekræftelsen i pdf-format.

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Vist 0 gange.
Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Titel Inklusion af transkønnede
på arbejdspladsen
Udfærdiget af FIU-Ligestilling
i samarbejde med LGBT Danmark
Medvirkende Linda Thor Pedersen
Tina Vyum
Annemarie, tillidsrepræsentant
Rune Asmussen
Offentliggjort 19. august 2015
Spilletid 4 minutter 56 sekunder
Sprog Dansk

FIU-Ligestilling har i samarbejde med LGBT Danmark lavet en lille film om, hvordan tillidsvalgte kan bidrage til ligestilling af deres trans-kollegaer på arbejdspladsen.

FIU står for: Fagbevægelsens Interne Uddannelser.
Linda Thor Pedersen er er MtK og transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.
Tina Vyum er MtK og var i adskillige år aktiv i transforeninger.
Rune Asmussen er advokat (H) i 3F. Han førte sagen for Michelle Holst-Fischer og 3F, hvor Retten i Aarhus den 9. juni 2015 fastslog, at det var ulovligt at fyre en transperson på grund af dennes kønsudtryk.

I tilslutning til filmen har FIU-Ligestilling udarbejdet en folder: LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen.

Transpersoner har fået en stemme i amerikansk popkultur. DR 1 tirsdag den 28. juli 2015. Linda Thor Pedersen medvirker.

Vist 0 gange.
Linda T. Pedersen

Linda T. Pedersen

“I Am Cait” (Kate), “Becoming Us” og “I am Jazz” er tre forskellige dokumentarserier med en transperson i hovedrollen, der alle har haft premiere i USA indenfor den seneste måned. Og det er ikke kun i dokumentarserier, at transpersoner bliver portrætteret – også i fiktionen har transkønnede fået en plads. Forgangskvinderne er for eksempel Lavern Cox i “Orange is The New Black” og i den helt nye Netflix-serie Sense8 er en af hovedkaraktererne spillet af Jamie Clayton, som er transkønnet i både serien og i sit borgerlige liv.

Medvirkende: Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson fra LGBT Danmark og Thomas Westergaard, reporter DR.

Indslaget med Linda Thor Pedersen varer 11 minutter.

* * *
Hør udsendelsen.

Kvindestemmer. Linda Thor Pedersen: Har 100 år med stemmeret givet kvinder ligeret?

Vist 0 gange.
Kvindestemmer

Kvindestemmer

“Kvindestemmer” er en dokumentarserie, hvor danske kvinder taler ud om bryster, oprør, karriere, vold, kærlighed, abort, sexchikane, amning, porno, moderskab – og mænd.
“Kvindestemmer” fejrer 100 års jubilæet for kvinders stemmeret ved at stille skarpt på spørgsmålet: Har 100 år med stemmeret givet ligeret?

Den 5. juni (grundlovsdagen) 2015 var det 100 år siden kvinder fik stemmeret i Danmark. I den forbindelse har produktionsselskabet Copenhagen Film & Tv Aps for for fjernsynsstationen, dk4 lavet dokumentarserien “Kvindestemmer”, der består af 30 portrætter. Hvert enkelt portræt sætter fokus på kvinders status – her og nu i 2015. For har stemmerret også givet ligeret?
Portrætterne sendes på dk4 tirsdage og fredage.

Jeg fik en henvendelse fra Copenhagen Film & Tv Aps om, at de gerne ville have en kvinde, der var født som mand, med blandt de 30 portrætter i dokumentarserien “Kvindestemmer” i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret.
Portrættet skulle være cirka tre minutter langt, og jeg måtte selv bestemme indholdet.

Optagelserne varede 4½ time. Sekvenserne blev optaget igen og igen til produceren var tilfreds. Han drillede mig mellem klippene, da han mente det gjorde mig mere levende. Han var ret streng, men jeg drillede tilbage. Vi fik nogle gode grin.

Da jeg kom hjem, var jeg så udmattet af anstrengelserne, at jeg gik i seng kl. 20. Nu, hvor jeg har set portrættet, synes jeg bestemt, det har været besværet værd.

Linda Thor Pedersen

“Kvindestemmer” med Linda Thor Pedersen

dk4’s præsentation af portrætserien “Kvindestemmer”

* * *
Omtale af “Kvindestemmer” hos dk4.

CPR-kontoret har den 23. april 2015 udstedt bekræftelse til Linda Thor Pedersen om hendes nye personnummer.

Vist 0 gange.
Dokumentationsskrivelse for personnummerskift.

Dokumentationsskrivelse for personnummerskift.

CPR-kontoret har den 23. april 2015 udstedt en bekræftelse til Linda Thor Pedersen om, at hun den 7. november 2014 er tildelt nyt personnummer.

Lige fra de første fik juridisk kønsskifte efter det blev muligt den 1. september 2014 har CPR-kontoret udstedt en dokumentationsskrivelse. Den oprindelige skrivelse indeholdt imidlertid oplysning om, at tildelingen af det nye personnummer skyldes en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Det var en oplysning, som LGBT Danmark fandt irrelevant og meget uheldig og sendte en skrivelse derom til CPR-kontoret med forslag til en anden formulering af dokumentationsskrivelsen.
Den 15. april 2015 meddelte CPR-kontoret, at de ville følge forslaget fra LGBT Danmarks .

Dateret den 23. april 2015 modtog Linda Thor Pedersen en dokumentationsskrivelse om sit personnummerskift fra CPR-kontoret, der formuleringsmæssigt svarer til forslaget fra LGBT Danmarks forslag. Skrivelsen indeholder dermed kun oplysninger om Linda Thor Pedersen og er dermed velegnet som dokumentation
over for myndigheder, arbejdsgivere, forsikringsselskaber mv.

Dokumentationsskrivelsen gengives herunder.

Linda Thor Pedersen Økonomi og
Indenrigsministeriet

IT og CPR
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Telefon 72 28 24 00
cpr@cpr.dk
www.cpr.dk

Sagsnr.
2014- 20689

Doknr.
227001

Dato
23-04-2015

Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hermed bekræfte, at Linda Thor Pedersen den 7. november 2014 er tildelt nyt personnummer.

Linda Thor Pedersen har fået tildelt følgende personnummer: xxxxxx-xxxx

Linda Thor Pedersens tidligere personnummer var: xxxxxx-xxxx

Med venlig hilsen

Underskrift.

* * *
Dokumentationsskrivelsen i pdf-format.

Indkaldelse den 21. januar 2015 af Linda Thor Pedersen til forundersøgelse ifb. med henvisning til behandling med kønshormoner.

Vist 0 gange. Foranlediget af, at Sexologisk Klinik har sendt en henvisningfor Linda Thor Pedersen til Gynækologisk Ambulatorium på Rigshospitalet mhp. på kønshormonbehandling, har Gynækologisk Ambulatorium den 21. janur 2015 indkaldt hende til forundersøgelse.

Indkaldelsen gengives herunder uden hendes CPR-nummer og adresse, der er fjernet af diskretionshensyn.

* * *

Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København ø

Pedersen, Linda Thor
(Adresen slettet)

Center: Juliane Marie Centret
Afdeling: Gynækologisk Klinik
Afsnit: 4004Y9
Telefon: 35 45 44 86
Dato: 21.01.15
Cpr.: (Slettet)

kære Linda Thor Pedersen

Vi har den 19.01.2015 modtaget en henvisning fra
REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI og indkalder dig derfor til forundersøgelse
i Gynækologisk Ambulatorium, afsnit 4004Y9, Rigshospitalet.

Dato: Tirsdag 05.05.2015
Tidspunkt: Kl.09.40
Sted: 4004Y9, opgang 4, stuen

Undersøgelsen er en del af din udredning.

Hvis du er forhindret i at møde til aftalte tid, skal du ringe afbud.
På den måde kan en anden patient få gavn af tiden.

Telefonnummer ved afbud/ændring af tid: 35 45 44 86.
Hverdage mellem kl. 08.30-12.00.

Da du er henvist til højt specialiseret udredning/behandling, som er samlet på Rigshospitalet, er der desværre ikke mulighed for udredning/behandling et andet sted med kortere ventetid.
Vi arbejder løbende på at få ventetiden bragt ned.

Såfremt du ikke har mulighed for at printe oplysningsskemaet samt samtykkeerklæringen ud hjemmefra, er du velkommen til at møde et kvarter før din planlagte tid og få dem udleveret til udfyldelse her.
Disse er væsentlige for din konsultation.

Med venlig hilsen
På klinikledelsens vegne
GITTE BULOW
SYGEPLEJERSKE

* * *
Skrivelsen i pdf-format.

Linda Thor Pedersen i TV Lorry tirsdag den 16. december 2014.

Vist 0 gange.
Foto: TV Lorry. Cecilie Rosdah og Linda Thor Pedersen.

Foto: TV Lorry.
Cecilie Rosdah og Linda Thor Pedersen.

Foto: TV Lorry. Stine Sylvestersen, Cecilie Rosdah og Linda Thor Pedersen.

Foto: TV Lorry.
Stine Sylvestersen, Cecilie Rosdah og Linda Thor Pedersen.

Linda Thor Pedersen deltog tirsdag den 16. december 2014 kl. 1130 i TV Lorrys udsendelse Lounge.
Udsendelsen var en samtale mellem studieværten, Stine Sylvestersen, Cecilie Rosdahl, der er forfatter af bogen Pink, og Linda Thor Pedersen, der er landsledelsesmedlem og transpolitisk talsperson i LGBT Danmark samt kasserer i TiD.
Samtalen tog udgangspunkt i bogen Pink og drejede sig om transpersoner i bred forstand.

Inklusiv programindledningen varer samtalen 10 minutter.

* * *
Udsendelsen hos TV Lorry.

Linda T. Pedersen blev den 2. november 2014 indvalgt i LGBT Danmarks landsledelse.

Vist 0 gange.
Linda Thor Pedersen ved en af hovedindgangene til DTU

Linda Thor Pedersen ved en af hovedindgangene til DTU

Linda T. Pedersen, der er MtK transseksuel, blev den 2. november 2014 indvalgt i LGBT Danmarks landsledelse under foreningens landsmøde, som fandt sted lørdag den 1. til søndag den 2. november 2014.

Tina Thranesen.

Studiestart og transseksuel. Den 10. oktober 2014.

Vist 0 gange.
Linda Thor Pedersen ved DTU

Linda Thor Pedersen ved DTU

Af Linda Thor Pedersen den 10. oktober 2014.
I 2001 fik jeg en svær depression, måtte slutte min ansættelse hos DSB, hvor jeg havde været ansat i 17 år, og blev førtidspensioneret i 2003. I dag er jeg rask og vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet. Det virkede dog urealistisk, da mine kvalifikationer fra DSB ikke var brugbare. Jeg var derfor nødt til at få opgraderet/ajourført min uddannelse. Jeg følte mig studieegnet, men for at afklare det, meldte jeg mig til et 3-ugers adgangskursus i august 2013. Kurset forløb godt, og jeg søgte optagelse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

På det tidspunkt havde jeg levet to år som transvestit og behovet for at leve som kvinde var blevet stort. I september 2013 valgte jeg i første omgang at leve som kvinde i 2 – 3 måneder for at finde ud af, om det var det, jeg ville, og om jeg kunne magte de udfordringer, det ville give. Jeg følte også, at skiftet fra mand til kvinde, ville være lettere før studiestart.

Efter 1½ måned var jeg ikke i tvivl. Jeg fik en henvisning til Sexologisk Klinik med henblik på godkendelse af Linda som fornavn og kønshormonbehandling. I følge navneloven kan “personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” få tilladelse til at anvende et fornavn, der tilhører det modsatte køn.

Jeg ansøgte om optagelse på diplom-elektro vinterstart 2014 på DTU og blev optaget. Jeg fik en velkomstpakke og meldte mig til rusturen. På min brugerprofil på DTU var der et feminint billede og et mandligt fornavn, hvilket forvirrede mange.

Et par dage før rusturen fik jeg en sms fra en vektor (en ældre studerende, der er vejleder for nye studerende):
  Hej! 🙂
Jeg skriver til dig, fordi vi har modtaget dine oplysninger i forbindelse med rusturen på Klinteborg her i weekenden.
Med al respekt spørger jeg nu, for vi vil meget gerne tage hensyn 🙂 Vil du kaldes “han” eller “hun”, og skal der på dit navnebadge skrives “Linda”?
Jeg håber, du forstår, at jeg ikke spørger af mangel på respekt – vi vil bare sikre os, at vi ikke støder nogen 🙂
Med venlig hilsen
SmølfLee,
vektor på DTUs vinterrustur ’14

Jeg blev meget glad, da jeg modtog den sms, især de forsigtige formuleringer for at undgå at støde mig, hvilket de absolut ikke gjorde. Samtidig blev jeg klar over, at det måske ville blive mere indviklet, end jeg havde forestillet mig. For at gøre det lettere for de andre deltagere på rusturen, valgte jeg at skrive en meddelelse på Facebook:
  Kære medstuderende

Når I ser mit navn og mit profilbillede, gør I jer måske nogle tanker. Der er måske nogle spørgsmål, I gerne vil have besvaret, som I dog er for høflige til at stille.

Jeg er transseksuel. Jeg bruger Linda som kaldenavn og foretrækker at blive omtalt som “hun”. Siden september 2013 har jeg levet som kvinde. Hvis I ønsker at vide mere om, hvad det vil sige at være transseksuel, må I gerne spørge mig.

Kærlig hilsen
Linda

Mere information:
Vidensbanken om kønsidentitet
Mine artikler

Fra LGBT Danmarks ordbog:
Transseksuel:
Person, hvis kønsidentitet adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn.
Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner og/eller kirurgiske indgreb.
Begrebet vedrører således kønsidentitet, og har ikke noget med seksuel orientering at gøre.
Latinsk oprindelse afledt af trans og sexus.
Trans er en forstavelse til andre ord med betydningen: over til, modsat. Sexus refererer til køn og ikke til seksualitet.

Linda Thor Pedersen ved en af hovedindgangene til DTU

Linda Thor Pedersen ved en af hovedindgangene til DTU

På rusturen blev jeg godt modtaget. Langt de fleste spurgte mig om, hvordan det er at være transseksuel, hvorfor jeg har valgt at leve offentligt med det, og om jeg har oplevet diskrimination. For mange var det grænseoverskridende at spørge, og der var flest spørgsmål om aftenen.

Jeg glemte, at give mine undervisere og hjælpelærer samme tilbud om at spørge, som jeg gav mine medstuderende. Måske var jeg træt af at tale om mig selv på det tidspunkt.
Jeg er blevet godt behandlet, og hvis der er nogle, der har fordomme, har de skjult det godt.

Det eneste, der har generet mig, er at skulle skrive fulde navn på afleveringsopgaver og til eksamen. Jeg er dog sikker på, at havde jeg forelagt problemet for DTU eller lærerne, var der blevet fundet en løsning. Da jeg helst ikke ville være til besvær, undlod jeg det. Samtidig følte jeg, at det kun var et midlertidigt problem.

Der er mange, der har undret sig over, at jeg ikke bare har taget “Linda” som fornavn. Navneloven foreskriver imidlertid, at et fornavn skal svare overens med det biologiske køn. Der kan dog dispenseres, hvis man fra Sexologisk Klinik får en erklæring, der fastslår, at man er “transseksuel eller ganske må ligestilles hermed”. Jeg fik en sådan erklæring i juni i år og hedder nu “Linda Thor Pedersen”.
Den 11. juni i år blev der vedtaget en lov om “Juridisk skønsskifte”. Man skal indsende en ansøgning og efter en refleksionsperiode på 6 måneder, skal man bekræfte ansøgningen. Herefter modtager man et nyt cpr-nr.
Jeg søger selvfølgelig om juridisk kønsskifte.

Linda Thor Pedersen.

Copenhagen Trans Fashion Show, fredag den 11. oktober 2013. Kulturnat 2013.

Vist 0 gange.
TiD_20131011-116-Show

Fra venstre mod højre:
Eva Erikson , Joanna, Pernille Feline, Jessie Isaksen, Jane Sørensen.
Foto: Henriette Jørgensen

Af Linda T. Pedersen.
Jeg havde en aftale hos Carina, Salon Diablond, om sminkning. Da jeg var meget usikker på hvilken kjole og hvilke smykker, jeg skulle bære, havde jeg forinden luftet mit dilemma over for Carina Hun foreslog, at jeg tog et udvalg med. Derfor blev den sportstaske, som jeg har fået gratis fra ellos.com (Hvis de kendte mig bedre, ville de aldrig givet noget sporty.) pakket med kjoler, bælter og smykker.

Før besøget hos Carina fik jeg ordnet negle. Denne gang fik jeg lagt gelish neglelak. Den skal være ekstra robust, har jeg ladet mig fortælle. Den holder endnu, så jeg har intet at udsætte på holdbarheden. Da negle vokser med ca. 0,1 mm pr. dag, er spørgsmålet, om de stadig er pæne efter tre uger. Personligt synes jeg ikke, de er så pæne de sidste dage.

Hos Carina fik jeg lagt en flot makeup. Hun vurderede ved samme lejlighed mit hår, og dommen var, at jeg nok vil kunne få en kvindelig frisure om to år og en frisure der svarer til mine ønsker, om tre – fire år. Det er en lang tidshorisont, men bare det, at det er muligt, glæder mig meget.

Trans Fashion Show 2013

Fra venstre mod højre:
Madi Kruse Madsen, Marianne Peuckert.
Foto: Henriette Jørgensen

Det kom lidt bag på Carina, at jeg ikke var skulle være mannequin ved Copenhagen Trans Fashion Show. Jeg forklarede, at det kunne jeg ikke finde ud af. Det, syntes hun, var noget sludder; og det har hun ret i. Ind imellem tager jeg nogle sider af min mandlige identitet over i min kvindelige uden grund. Nu tænker jeg mere på, hvad jeg skal have på, end om jeg skal være mannequin.

Min ekskone, min stedsøn (Peter) og hans kammerat kom og så den første af de tre opvisninger af Copenhagen Trans Fashion Show.

Det var første gang jeg som kvinde mødte min stedsøn. Hans ubetingede accept af mig som kvinde var en vidunderlig oplevelse.

Det første show så jeg sammen med mine tre gæster på første række. (Jeg havde været så fræk at reservere pladser). Aftenens konferencier, TiD’s formand, Marianne Peuckert, fortalte blandt andet, at transvestitter godt kan have familie, uden at det nødvendigvis er et problem. Da Pernille Feline, tidligere formand for TiD, kom ind på catwalken med hustru og søn, blev publikum overbevist om rigtigheden af Mariannes ord og de var meget bejstrede. En stor tak til Pernilles hustru.

Efter det første show spurgte Peter, om vi skulle mødes et sted i byen efter det sidste show. Sidste år spiste vi en bid natmad efter showet, og det ville være dejligt, hvis Peter mødtes med os. Efter det sidste show ringede jeg til Peter, men det lykkedes ikke at finde et egnet sted. Det blev derfor pludseligt til en bytur på Peters præmisser.

Trans Fashion Show 2013

Eva Erikson .
Foto: Henriette Jørgensen

På et diskotek, hvor jeg skulle på toilettet, stod fire unge kvinder i kø. Når man skiller sig ud fra det normale klientel, må man være forberedt på spørgsmål. Jeg fik spørgsmålet: Må jeg spørge dig om noget? Jeg svarede selvfølgelig: Ja, det må du da. Spørgsmålet kom lidt bag på mig. Hun spurgte: “Hvor gammel er du?”

Mange af dem, vi mødte, spurgte, hvad vi havde lavet på Kulturnatten, og jeg fortalte om Trans Fashion Show. Jeg fik flere spørgsmål om, hvordan det er at være transvestit. De øvrige berørte ikke emnet.

Det var en dejlig dag med mange gode oplevelser. Jeg er særdeles glad for de unge menneskers tollerance over for transpersoner. Jeg glæder mig til næste års Kulturnat.

TV Bella optog aftenens første show, som kan ses på deres hjemmeside. Søg efter “Transvestitter på Cat Walk”. For at se programmet, skal man oprette sig som bruger.

Linda T. Pedersen.

Da to fjer blev til ni høns. 8. september 2013.

Vist 0 gange.
Linda T. Pedersen til Båstadtræf.

Linda T. Pedersen til Båstadtræf.

Af Linda T. Pedersen.
Forhistorie.
I ugerne op til Båstadtræffet 2013 knækkede seks af mine negle, to af dem helt ind til kødet. For hver negl der knækkede faldt mit humør da jeg gerne ville se præsentabel ud på træffet. Dagen før jeg skulle til Båstad havde jeg en aftale med Carina hos Salon Diablond, da min paryk skulle trimmes. Efter klipning fortalte jeg om mit negleproblem og hun anbefalede mig, at tale med en negleklinik længere oppe ad gaden.

Gruppebillede fra Båstadtræffet forår 2013.

Gruppebillede fra Båstadtræffet forår 2013.

Da jeg stod udenfor negleforretningen tog jeg en dyb indånding og gik ind. Mit førstehånds indtryk var at mandlige kunder var en sjældenhed. Jeg var heldig at de havde en ledig tid med de samme. Seks negle blev repareret med acryl.

Da forskellen på de behandlede negle og de ubehandlede var for stor uden neglelak valgte jeg at få de sidste fire lavet efter jeg kom hjem fra Båstad. Neglene skal behandles hver tredje uge.

Onsdag den 12. juni 2013
Jeg havde tid hos neglespecialisten. Vi havde aftalt at ud over acrylbehandling skulle neglene også lakeres. Jeg har åbenbart en enestående evne til at kvaje mig! Jeg burde have spurgt om det var i orden at jeg kom som kvinde, men det havde jeg glemt, så jeg mødte op som mand. Turen hjem med bussen med knald røde negle som mand var en surrealistisk oplevelse.

Linda T. Pedersen hos Venus og Mars.

Linda T. Pedersen hos Venus og Mars.

Torsdag den 13. juni
TiD’s arrangement hos Venus og Mars bød på en udfordring. Da jeg har buskort (med et billede af mig som mand) og jeg har en modvilje mod at betale for den samme vare to gange tog jeg bussen som kvinde for første gang. Chaufføren så på mit kort og på mig, og så fik jeg et usædvanligt stort smil fra ham. Jeg håber at han syntes jeg så bedre ud end på billedet, men det var nok fordi han var glad for den ærlighed jeg udviste ved så tydeligt at indrømme at jeg er transvestit.

Hos Venus og Mars blev vi budt velkommen af indehaveren og personalet. Vi fik tip om makeup og valg af tøj. Jeg prøvede fire kjoler, fandt tre af dem meget lækre og købte en.

Fredag den 14. juni
Fest i TiD i Vanløse. Det var en perfekt anledning til at besøge Femme-Fatale på vejen og prøve et nyt korset. Jeg fandt et korset jeg kunne lide men var i tvivl om farven, overvejede at købe et hvidt så jeg også kunne bruge hvide kjoler. Det er godt at have et netværk og i Vanløse spurgte jeg om erfaringer med farve og fik det samme svar fra alle: Spørg hos Femme-Fatale.

Midsommersammenkomst i TiD.

Midsommersammenkomst i TiD.

Lørdag den 15. juni
Planen var at fjerne neglelakken. I stedet blev det en kjole og indkøb Kvickly, dvs. da jeg havde taget bussen til Buddinge kom jeg i tanke om den eyeliner som Cecilie fra Venus og Mars havde anbefalet. Bus videre til Lyngby. I Magasin købte jeg eyelineren og sagde “Nu håber jeg, at jeg kan lære det”, uagtet at det afslørede mig som transvestit.

Søndag den 16. juni
Dagen startede fredeligt. Jeg fik en sms fra en veninde der ville på shoppingtur tirsdag. Senere fik jeg en mail fra Marianne Peukert med tilbud om transport til arrangement i Vejle fredag. Turen tirsdag sagde jeg ja til, men turen fredag var jeg lidt mere betænkelig ved, da det ville indebære fem dage mere som kvinde.

Mandag den 17. juni
Det blev til en indkøbstur med bussen, jeg nyder min nyvundne frihed. Udfordringer er til for at blive overvundet så jeg valgte at maile til Marianne at jeg gerne ville med til Vejle.

Linda T. Pedersen på havnen i Korsør.

Linda T. Pedersen på havnen i Korsør.

Tirsdag den 18. juni
Min veninde kom på besøg hos mig og klædte om. Da vi var færdige (1 ½ time senere end planlagt) kørte vi ind til København og hentede Henriette Jørgensen. Derefter satte vi kursen mod Korsør hvor Boutique Isabel nu holder til. Bagefter gik vi en tur på gågaden og fik en kop kaffe/ the på en restaurant. Efter en tur langs havnen vendte vi tilbage restauranten og spiste middag.

Onsdag den 19. juni
Da jeg ikke havde behov for at handle eller på nogen anden bevæge mig ud, blev jeg hjemme og filosoferede over mine oplevelser. Spørgsmålene hober sig op:

Kan jeg leve som kvinde fuldtid?
Vil jeg betale prisen for det?
Hormoner? Ja hvis jeg vil leve fuldtid som kvinde.
Kirurgi? Nogle billige behandling kan komme på tale, men langt de fleste er udelukket af økonomiske årsager.

Torsdag den. 20. juni
Da jeg skulle ud og handle overvejede jeg meget hvor meget makeup jeg skulle lægge. Valget faldt på en tæt barbering, mascara og læbestift. Jeg har helt sikkert brugt for meget makeup tidligere i forhold til hvad kvinder bruger, men det var alligevel udfordrende at bruge så lidt.

Fredag den 21. juni
Marianne og jeg havde aftalt at mødes på Københavns Hovedbanegård. Lisa fra Sverige kørte også med fra Hovedbanegården. Vores næste mål var at samle Alice op og derefter satte vi kursen mod Jylland.

Temaet for aftenen var at give hinanden gode råd. Bianca fortalte om hudpleje med vægt på ansigtspleje. De af rådene som jeg kendte i forvejen kan jeg kun sige er rigtige. Selv bruger jeg skintonic to gange dagligt henholdsvis før jeg bruger dagcreme og natcreme. Ca. en gang om ugen bruger jeg en peel-off maske. Barbering er ikke længere det store problem da de fleste hår er fjernet med laser.

Lørdag den 22. juni
Omkring 2-3 tiden var jeg hjemme igen. Syv otte timer senere, hen på formiddagen om lørdagen skulle jeg imidlertid en tur til Sverige som mand, så jeg måtte fjerne neglelakken. Det føltes lidt brutalt at sige farvel til min kvindelige identitet efter ni dage, men hvem ved hvad der sker næste gang, jeg er kvinde?

Linda T. Pedersen.

In between days

Vist 0 gange.
In between days

In between days

Titel In between days
Original titel Dui Dhuranir Golpo
Produktionsselskab Moromiya Pictures
Instruktør Sankha Sankhajit Biswas
Medvirkende Bubai og Chiranjit som sig selv
Premiere 6. november 2012
Spilletid 58 minutter
Sprog Bengali

Dokumentarfilm, der viser historien om de 16-årige transkønnede barndomsvenner, Chiranjit og Bubai fra Kolkata (tidligere Calcutta, der er hovedstaden i den indiske stat Vestbengalen i det østlige Indien). De kommer fra fattige og uuddannede familier. De blev udsat for seksuelle overgreb i en tidlig alder og begynder at prostituere sig for penge.
Bubai, der ofte blev mishandlet i sin familie, søger kærlighed og omsorg udenfor familien. Han forelsker sig i en dreng kun at blive dumpet til en “rigtig” pige.
Chiranjit er enebarn og relativt accepteret af sine forældre. Han ønsker sig et godt arbejde. Men ingen ønsker en feminin dreng i deres firma.
I 2009 sluttede de sig Manas Bangla, en non-profit organisation, der arbejder med LGBT og HIV forhold.
Dagene går. Bubai får en ny kæreste. Han er glad. Chiranjit bliver forfremmet i Manas Bangla og bliver Bubai foresatte. Men succes har en pris. Snart stoppet de med at tale til hinanden.

* * *
Aktion Børnehjælp afholder den 2. april 2017 kl. 1900 – 2100 Indian Movie Night i Husets Biograf, Rådhusstræde 13, 1466 København K. med visning af dokumentfilmen. Filmen præsenteres af Aktion Børnehjælps ambassadør, Manu Sareen. Efter filmen er der Q&A med Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.

Røde Mølle. TiD sommerweekend 15. – 17. juni 2012.

Vist 1.544 gange.
Linda T. Pedersen.

Linda T. Pedersen.

Af Linda T. Pedersen.
Jeg meldte mig til arrangementet sidst i april og har forberedt mig siden. Sommertøj var noget af det, jeg manglede. Efter en del søgen på nettet fandt jeg frem til nogle kjoler. Et par af dem var uden ærmer. Hvis jeg købte dem, ville jeg være nødt til at barbere armhulerne. Ti minutter senere var der ingen hår under armene, og kjolerne blev bestilt.

På min sidste tur til pinsefesten i Trans-Danmark fandt jeg ud af, at nylonstrømper kan være meget varme. Mine studier af kvinder de sidste uger viste, at enten har de leggings på, eller også har de bare ben på denne årstid. Jeg har ikke prøvet leggings, men jeg tror, de ville være for varme. Derfor faldt valget på bare ben. Benene blev først epileret og dernæst barberet. Jeg ville være sikker på at alle hår var væk.

Fredag morgen kom min veninde hjem til mig. Vi spiste morgenmad og gik så i gang med omklædningen. Når man, som jeg, er meget usikker på makeup, er det dejligt at have at spørge undervejs. Symmetrien omkring øjenmakeup er noget, jeg frygter meget. Jeg vil helst ikke ligne en kikset teenager.

Efter frokost kørte vi ind til København og samlede en veninde op. Turen kan gøres på to timer, vi brugte fire. Første stop var Ringsted, hvor vi drak kaffe og the. Min venindes korset sad for højt, og hun havde brug for hjælp til at rette det.

Marianne Peuckert. Formand for TiD.

Marianne Peuckert. Formand for TiD.

Der var herre, dame og handicaptoilet. Jeg foreslog handicaptoilettet, da det er størst. Korsettet blev rettet, og min veninde skulle også bruge toilettet alene. I mellemtiden var en far gået ind i gangen med sin søn og datter. Han sagde til datteren, at hun skulle gå ind på dametoilettet, men hun ville hellere vente i gangen, da hun ikke skulle tisse. Jeg forlod toilettet i håb om, at de ikke lagde mærke til mig.

I Svendborg blev det også til nogle butiksbesøg. I Glitterbutik købte jeg en taskeholder. Den er fin, hvis man sidder ved bordenden, men ellers ubrugelig

Vi ankom meget sent til Røde Mølle. Laila Jørgensen tog imod og bød os velkommen. Vi var 15 kvinder fredag aften, og Bianca Alexio og Laila Jørgensen havde sørget for en god middag til os.

Lørdag morgen trængte jeg til en kop the, før jeg lagde makeup. Jeg iførte mig min røde morgenkåbe med flæser og gik ud i køkkenet. Det var en underlig oplevelse at se nogle af de kvinder, jeg havde lært at kende, som mænd. Da det var formiddag, valgte jeg at lægge en diskret makeup.

Stiletter og bare fødder ikke går ustraffet hen. Det blev til en vabel på begge fødder. Min veninde og jeg tog til Svendborg og besøgte Matas. De har to slags compeed til hælene – den almindelige til 55 kr. og model Caroline Wozniacki til 65 kr. Jeg valgte den sidste, da jeg følte den var mest feminin.

Carina fra Salon Diablond.

Carina fra Salon Diablond.

Da vi kom tilbage til Røde Mølle, var Carina fra Salon Diablond og hendes mand ankommet. Hun klippede min paryk, så jeg fik pandehår i stedet for skilning. Jeg var spændt på, hvad de andre damer syntes om min nye frisure. Alle var enige i, at det var pænere end før, jeg blev klippet. Jeg ved nu, at det første man skal gøre efter man har købt en paryk, er at få den klippet.

Gode råd? Skal vi give dem opfordret? Nej! Jeg har begået en stor fejl. Jeg burde have benyttet mig af mit nye netværk til at få hjælp med makeup, tøj og paryk. Det er nok frygten for et negativt svar, der afholder os fra at spørge. Når vi spørger om hjælp, tror jeg det bedst at afgrænse ens spørgsmål til f. eks. “Hvad synes du om min øjenskygge, og hvordan kan jeg forbedre den?” Generelle spørgsmål som “Hvad kan jeg gøre bedre?”, kan give flere svar end man kan håndtere.

Marianne Peuckert fortalte mig, hvordan hun selv lægger makeup. Set i bakspejlet kan det opfattes lige fra “Det er totalt kikset, hvad du gør” til “Du gør det godt, og det her kan hjælpe dig til at gøre det bedre”. Af hensyn til min selvtillid valgte jeg den sidste fortolkning.

Inden middagen blev makeuppen peppet op. Kjolen blev skiftet til en lidt mere festlig model. Det var første gang, jeg prøvede at øge makeuppen i løbet af dagen. Jeg indrømmer, at det var planlagt, men samtidig føltes det rigtigt.

Før Linda T. Pedersen blev klippet.

Før Linda T. Pedersen blev klippet.

Klipningen gav et mere naturligt udsende.

Klipningen gav et mere naturligt udsende.

Middagen var fremragende. Laila Jørgensen og Bianca Alexio havde sørget for en seks retters menu – to forretter, to hovedretter og to deserter. Vi hyggede os og talte om alt muligt. En stor del af emnerne vi talte om, var hvad man typisk vil opfatte som mandesnak. Det er naturligt, da de fleste af os er opdraget som drenge/mænd. Den tyske racerkører Sabrina ved nok mere om biler end de fleste af os, og hun er født kvinde.

I løbet af aftenen blev jeg spurgt, om jeg kom til Båstad træffet. Båstad koster det samme som en tur til London, Berlin eller Paris.

Min oprindelige plan var at tage til London i løbet ad efteråret. Det er en stor by med mange transbutikker. Der ville jeg med stor sandsynlighed kunne finde sko, jeg kunne passe, til en fornuftig pris. Efter at have prøvet sko fra Mia Man vil jeg afvente deres vinterkollektion, før jeg køber flere sko.

Båstad eller London? Efter Røde Mølle tror jeg at det bliver Båstad. Jeg har lært meget i denne weekend, og jeg tror jeg kan lære mere på Båstad træffet.

Søndag formiddag var mere surrealistisk end lørdag. Nogle var klædt som mænd, og jeg kunne ikke kende dem. Min veninde, som jeg havde kørt samen med på udturen, var blevet til min ven. Selvom hun nu var mand, var den indre kvinde meget tydelig i samtalen på turen hjem.

Linda T. Pedersen.

Tvivl. Den 9. juni 2012.

Vist 475 gange.
Linda T. Pedersen.

Linda T. Pedersen.

Af Linda T. Pedersen.
Jeg troede, at jeg var afklaret om mig selv, jeg havde fundet ud af, hvad jeg var. Den seneste tids debat om, hvad de forskellige ord betyder bringer mig i tvivl. I virkeligheden var jeg nok ikke afklaret, men havde bare sendt mine overvejelser til hjørne.

Er jeg transvestit eller transseksuel? Jeg ville ønske, at jeg vidste det. Hidtil har jeg kun bevæget mig ud som kvinde i forbindelse med arrangementer. Jeg opfatter mig selv mest som en “socialtrans”, som en af Rebekka Holms venner engang kaldte det.

Hver gang jeg har været ude, har det været i forbindelse med et arrangement, hvor andre har kunnet bekræfte mig. To gange har jeg taget turen til Dalbyneder, begge gange har jeg kørt sammen med Tina Thranesen fra Korsør. Turen mellem Bagsværd og Korsør tager ca. 2 timer, så lidt virkelighed har jeg oplevet undervejs.

Under vores sidste tur spurgte Tina, om jeg var afklaret om min situation. Ja, jeg er socialtrans, den efterfølgende snak afslørede, at jeg er bestemt ikke afklaret.

Det sociale betyder meget for mig, men følelsen af at blive opfattet som kvinde, når jeg er alene betyder nok mere.

Den seneste togtur til Korsør var noget af en oplevelse. Jeg havde købt nye sko. Der var ingen siddepladser i toget, og jeg måtte stå op i en time; mine fødder blev mere og mere ømme. Der var en kvinde med en barnevogn og en skrigende baby. Hun sendte mig et smil, underforstået at jeg som kvinde har forståelse for babyer nogle gange græder. Det blev til mange smil også fra mig

På Korsør station spurgte en mormor mig, om jeg vidste noget “togdriften”. Det bekvemme svar ville være “nej”. Efter at have arbejdet 18 år i DSB ville det være en løgn. Stemmelejet blev løftet en oktav, og jeg svarede “ja”. Det er første gang, at jeg har oplevet at tale med en anden uden at blive afsløret (her tæller personale i butikker ikke med, de har en pligt til at lade som ingenting).

Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg er? Jeg vil prøve at leve som kvinde i to – tre dage. Min største frygt lige nu er, om jeg kan lide det. Det vil i så fald betyde en voldsom ændring af mit liv, som jeg har svært ved at overskue lige nu.

Linda T. Pedersen.

Vi, som lever på en stor fod. Den 27. marts 2012.

Vist 1.094 gange.
Linda med nye øreringe.

Linda med nye øreringe.

Af Linda T. Pedersen.
Jeg var klar til at prøve rigtige øreringe for første gang. Da jeg var bange for, at jeg ikke kunne få dem i uden hjælp, besøgte jeg min ekskone, så hun kunne hjælpe mig, hvis det gik galt. Først blev et par øreringe med vedhæng og tilhørende halskæde prøvet. Der sad jeg med smykker, da min yngste datter kom ind af døren. Hun blev meget overrasket og glad. Jeg kunne ikke så godt tage hjem med store øreringe, så jeg skiftede til ørestikker. Efter at have fumlet i tyve minutter sad de på plads.

Fredag den 30. marts 2012 var der sammenkomst i BeboerBrugsen. Vi havde besøg af Line og Thomas fra Mia Man, som laver og sælger sko i størrelse 41 – 44.

Jeg har hidtil været meget forsigtig med min makeup, da jeg er nervøs for at overdrive. En mulighed var at få lagt makeup hos en frisør, men jeg er lidt for nærig. I stedet har jeg valgt at hyre min ældste datter – så bliver pengene i det mindste i familien.

Vi mødtes kl. to i Matas, og hun valgte en brunlig farvekombination til min øjenskygge. De blå nuancer, som jeg har købt i Magasin, kan hun ikke lide.

Marianne Peuckert byder velkommen.

Marianne Peuckert byder velkommen.

Først lakerede hun mine negle. Derefter lagde jeg selv concealer og foundation. Så gik hun ellers i gang med at jævne foundation ud. Derefter pudder, øjenbryn, mascara, øjenskygge og læbestift. Jeg klædte om og tog min paryk på. Min datter rettede mit hår og satte øreringene i mine øre.

Jeg var i god tid, troede jeg indtil jeg opdagede, at mit dameur stadig gik på vintertid. Min datter er den første i min familie, som har set mig som kvinde. Jeg var klædt i det tøj, som hun har sammensat.

Jeg ankom til BeboerBrugsen ti minutter før, vi skulle spise. Næste gang begynder jeg noget tidligere. Jeg tror, vi var omkring tyve fremmødte inklusiv vores to gæster. Vi spiste en hyggelig middag.

Marianne Peuckert, Thomas Willemoes Høyer og Line Rebecca Rumhult til højre.

Marianne Peuckert kigger på strømper. Thomas Willemoes Høyer i midten. Line Rebecca Rumhult til højre.

Da vi havde spist, fortalte Thomas om deres baggrund, om ideen til firmaet og alle de problemer, de havde med at få produceret sko i en ordentlig kvalitet. De havde brugt meget tid i Kina, men forgæves. Efter finanskrisen var de europæiske skofabrikker blevet mere interesserede i at fremstille sko i mindre serier, og de fandt en fabrik i Østeuropa, som de har et godt samarbejde med.

Det særlige ved deres sko er, at de fra start er designet til størrelse 42. Når en sko, der er designet til størrelse 37 bliver fremstillet i størrelse 44, bliver proportionerne i skoen forvredet. Det gør, at mange store sko ser klodsede ud, og får samtidig foden til at virke større. Deres sko er derimod designet til at få foden til at virke mindre.

Thomas Willemoes Høyer.

Thomas Willemoes Høyer fortalte om deres firma.

Line Rebecca Rumhult.

Line Rebecca Rumhult fortalte om styling.

Line fortalte os om styling. Hun forklarede, hvordan hun havde valgt sit tøj, sko og hvorfor, hun havde sat sit hår op. Det er vigtigt at der er et samspil mellem de forskellige delelementer.

Vi blev spurgt om hvor mange af os, der havde tænkt over vores påklædning, det havde alle. Hvor mange, der havde planlagt i flere dage, næsten alle. Hvor mange, der havde talt med en stylist, ingen. Hemmeligheden bag de kendte kvinders flotte påklædning er, at de alle bruger en stylist.

Linda prøver røde sandaler.

Linda prøver røde sandaler.

Efter foredraget blev skokollektionen stillet frem. Jeg kikkede lidt på dem uden særlig interesse, da jeg bruger størrelse 45 og derfor ikke ville kunne passe dem. Der var et par lækre røde sandaler og efter lidt tid tænkte jeg, der sker jo ikke noget ved at prøve dem. De passede perfekt.

Pludseligt blev det meget mere spændende. Først prøvede jeg et par røde sandaler – de var utrolig lækre. Derefter et par sorte sandaler. De var for store i størrelse 44, men størrelse 43 passede perfekt. Jeg havde aldrig troet, at en størrelse 44 ville være for stor. Det åbner en ny verden af muligheder. De sko, jeg gerne ville have, var desværre udsolgt i min størrelse.

Da jeg kom hjem, skulle de store øreringe ud, da de ikke er egnet til at sove med. Jeg var træt og havde ikke lyst til at bruge tyve minutter på at putte de små ørestikker i ørene. Nå, men man kan jo altid prøve. Efter et halvt minut sad de på plads.

Linda T. Pedersen.

Mine første ture i det fri som kvinde. Den 24. marts 2012.

Vist 640 gange.
Linda T. Pedersen i Dalbyneder Forsamlingshus

Linda T. Pedersen i Dalbyneder Forsamlingshus

Af Linda T. Pedersen.
Lørdag d 25. februar 2012 var der generalforsamling i Transvestitforeningen i Danmark og fest bagefter. Det måtte jeg melde mig til, da jeg havde så gode oplevelser den første aften i TiD. Jeg syntes, det var besværligt at medbringe en stor taske og klæde om i BeboerBrugsen, så jeg besluttede, at jeg ville tage hjemmefra som kvinde. Det betød, at jeg måtte orientere min nærmeste familie om, at jeg er transvestit. Jeg kunne ikke bære risikoen for, at de fandt ud af det på en uheldig måde.

Gradvis gik konsekvenserne af min beslutning op for mig. Jeg skulle bruge en dametaske og undersøgte mulighederne på ellos.dk. Da der var for lang leveringstid, måtte jeg finde på en anden løsning. Jeg fandt en genbrugsbutik i København og fandt en taske til 48 kr. Den var ubrugt, og samme taske kostede 600 kr. på ellos.dk. Desværre havde de ikke en pæn pung, men jeg fandt en jeg kunne lide i Magasin.

Næste problem var valg af tøj. Jeg havde købt to kjoler, men har det bedst med nederdele. Til det første arrangement i TiD havde jeg en hvid skjorte, sort nederdel og blazer på. Der var én, der konstaterede, at jeg nok var forretningskvinde i mit valg af tøj. Som mand har jeg altid valgt kedeligt tøj, og jeg følte ikke, der var grund til at gentage den fejl som kvinde. Valget faldt på en rød nederdel og en hvid top med lidt gennemsigtigt mønster. Begge dele godskendt af min ekskone.

Linda ved mindestenen på Ejer Baunehøj.

Linda ved mindestenen for genforeningen med Sønderjylland på Ejer Baunehøj med tårnet i baggrunden.

Ugen inden dagen blev brugt til at teste de forskellige trin i omklædning, og alt gik godt. Selve dagen gik alting galt. Jeg var så nervøs, at alt tog den dobbelte tid. Mit billige dameur rev hul i mine strømper, og jeg fik en flænge på knæet. Ingen reservestrømper med denne dag (Nu har jeg et reservepar) og plaster på knæet, men til sidst så jeg nogenlunde ud og bestilte en taxi. (Jeg var meget sent på den). For at undgå en akavet situation, valgte jeg at fortælle chaufføren, at jeg var transvestit. Vi havde en behagelig samtale under turen.

Bon for frokost.

Bon for frokost på Moncarch motorvejscafeteriaet ved Ejer Baunehøj.

Jeg ankom et kvarter før generalforsamlingen begyndte. Den varede kun en time. Jeg sad skråt overfor Tine Petersen, som jeg havde snakket godt med på min teatertur. Efter at have sikret mig, at det var Tine, spurgte jeg hende, om hun kunne kende mig. Selvfølgelig kunne hun ikke det, men hun blev meget glad for at se mig igen. Tine og jeg havde talt om, hvordan man fortæller det til sin familie, og jeg har lyttet til hendes råd. Hun var derfor meget glad for, at det gik så godt for mig.

Da plastret på mit knæ var faldet af og knæet pludseligt begyndte at bløde igen, måtte jeg finde en løsning. Det eneste, vi havde, var en serviet og klisterbånd. Ikke særligt behageligt.

På vej hjem, fandt jeg ud af hvor korte skridt, man kan tage, med en pencil-nederdel. Jeg var på stationen 19 minutter før næste tog. I S-toget satte jeg mig i stillekupeen, og ingen lagde mærke til mig Efter et par stationer satte en kvinde sig overfor mig. Hun gloede lidt på mine ben, men i februar måned uden strømper, med klisterbånd og serviet på knæet? Hvem vil ikke glo en ekstra gang?

Da jeg kom hjem fjernede jeg min makeup. Min ekskone har rådet mig til at gøre det inden, jeg går i seng. Siden har jeg erfaret, at det er vigtigt. De næste to dage gik med at bearbejde alle de følelser og indtryk, jeg oplevede.

To uger senere var der sammenkomst i BeboerBrugsen igen. For at undgå problemer med uret (Et af den slags man får som gave, når man køber hos Yves-Rocher) købte jeg et dameur i en forretning. Jeg følte ikke, det var nødvendigt, at forklare at jeg er transvestit, når jeg bare skulle købe et ur. Uret blev valgt. “Skal det pakkes ind som gave?” “Nej tak.” “Du ved godt, det er et dameur?” Så måtte jeg forklare, at jeg er transvestit, så fremover siger jeg det hellere en gang for meget end for lidt.

Sammen med min ældste datter havde jeg valgt det tøj, jeg skulle have på. Desværre var der forsinkelse i leveringen af tøjet, så jeg måtte finde en nødløsning. Det blev en kjole. Hun har også valgt en deodorant til mig.

Dalbyneder Forsamlingshus

Dalbyneder Forsamlingshus

Jeg klædte om i god tid uden problemer og var klar to timer før, jeg skulle af sted. Det var anden gang, jeg forlod min lejlighed som kvinde, Da jeg havde god tid, var jeg ikke stresset, men derimod god tid til at blive nervøs. Med nerverne på højkant forlod jeg min lejlighed og gik ned på gaden. Det var koldt og blæste, så efter 30 sekunder var det kulden, der fyldte mest i mine tanker.

I BeboerBrugsen havde Jette C. lavet koteletter i fad, og jeg tænkte: Åh nej. Min ekskone laver den ret rigtigt godt, og det er en ret jeg holder meget af. Hvordan ville denne her smage? Mine bekymringer blev gjort til skamme. Jettes er mindst lige så god. Det vil sige fremragende.

Da jeg kom hjem, var jeg træt. Jeg sad et par timer og tænkte over dagens oplevelser og gik i seng uden at fjerne makeup! Det var dumt! Dagen efter havde jeg meget ømme øjne. Jeg håber, at jeg har lært det nu, men jeg tvivler.

Trans-Danmarks bestyrelse valgt på generalforsamlingen den 17. marts 2017.

Bestyrelsen for Trans-Danmark valgt på generalforsamlingen den 17. marts 2017.
Fra venstre: Irene Haffner, Ulla Rørvig, Camilla Voss, Michelle Holst-Fischer, Gry Victoria Simonsen, Tina Vyum og Patricia Larsen.

Ugen efter var der generalforsamling i Trans-Danmark. Jeg tog klædt som kvinde toget til Korsør station, hvor Tina Thranesen samlede mig op. Vi kørte mod Dalbyneder. Undervejs gjorde vi ophold ved Ejer Baunehøj og var oppe i tårnet, der er rejst i 1923 som minde om genforeningen med Sønderjylland i 1920. Derefter spiste vi en let frokost på motorvejscafeteriaet ved Ejer Baunehøj. Da vi gik ind på cafeteriaet, tænkte jeg ikke over, at jeg er transvestit. Mine største bekymringer var priserne på drikkevarer og mad.

Efter generalforsamlingen havde vi en hyggelig aften. Da både Tina og jeg havde aftaler søndag, var vi nødt til at tage tidligt hjem, så vi forlod festen kl. 22.30 – et kvarter senere end planlagt. Linda kagler for meget.

Efter at have set billederne fra generalforsamlingen var der ingen tvivl. Jeg skulle have et par damebriller. Jeg tog hen til min optiker og fortalte, at jeg er transvestit, Jeg mødte i forretningen som mand. Servicen var i top. Kan det være en fordel at være transvestit?

Fredagen ugen senere var jeg sammen med to veninder i Hillerød. Vi shoppede og gik en tur på gågaden. En kvinde råbte “I ser godt ud piger”. Jeg vendte mig om og sagde “Tak”. Ud fra tonefaldet kunne jeg høre, at det var ment som et kompliment. Hun havde gennemskuet, at vi var transvestitter. Og gør det noget? Hendes kompliment varmede meget.
Er min måde at takle min udvikling fornuftig? Næppe, men den virkede fint for mig. Husk, udviklingsforløbet er individuelt. Det der var godt for mig kan, være uheldigt for andre. Jeg var heldig med mine valg.

Uanset hvad andre må tænke om mig, så er en retur til skabet udelukket. Jeg vil nyde livet fremover.

Linda T. Pedersen.

Da jeg fortalte min familie, at jeg er transvestit. (16. marts 2012)

Linda T. PedersenVist 620 gange. Af Linda T. Pedersen.
Efter min første aften i BeboerBrugsen grublede jeg meget over hvad der ville ske, hvis min familie fandt ud af at jeg er transvestit. Jeg tror, de ville være forstående, men at det vil være svært for dem at vide det uden at kunne tale med mig om det. De eneste løsninger jeg kunne finde var enten at gemme mig i skabet eller fortælle dem det.

Som det fremgår af artiklen er jeg skilt, og jeg vil gerne understrege at skilsmissen intet har at gøre med min transvestisme.

Mandag den 6. februar 2012
Jeg ringede og fortalte min ekskone, at jeg er transvestit. Vi talte om min bekymring, hvis mine døtre skulle finde ud af det på en dårlig måde. Vi blev enige om, at det bedste var, at jeg fortalte det til dem.
Da min ældste datter og hendes kæreste boede i England, måtte jeg vente til de flyttede til Danmark. Hun skulle egentlig allerede have været i Danmark, men hun har købt en kat i England, og den er ikke let at få til Danmark. Min ekskone havde forgæves forsøgt at hjælpe min datter, men havde ikke haft held. Vi aftalte, at jeg skulle prøve at undersøge mulighederne, da jeg er bedre til engelsk.

Jeg undersøgte flere forskellige flyselskabers betingelser for transport af katte fra England. Lavprisselskaberne tillader ikke dyr i deres fly. Hos SAS skulle den sendes i forvejen som fragt. Efter en række opkald til SAS i England viste det sig imidlertid, at det ikke kunne lade sig gøre. Det næste selskab, jeg undersøgte, var Lufthansa, og de skrev, at dyr kan medbringes til alle EU-lande undtagen Danmark og Østrig. Da transportkassen ikke var for stor, kunne de medbringe den i kabinen. Dagen efter fik de bestilt flybilletter til Hamburg og togbilletter videre til København.

Som tiden gik voksede min frygt for, hvordan mine døtre vil reagere. De er meget tolerante, men tolerance kan godt blive sat på en prøve, når det er så ens egen familie.

Tirsdag den 21. februar 2012
Jeg hentede min datter og hendes kæreste på Hovedbanegården og fulgte dem hjem til min ekskone. De var trætte og havde meget at bære på, så de var glade for at jeg hjalp dem.
Vi havde aftalt, at jeg skulle besøge min ekskone klokken seks, så vi kunne fortælle det sammen. Jeg ankom med en god portion nerver. Mine døtre viste godt, at jeg ville fortælle noget vigtigt, og at det ikke havde noget med mit helbred at gøre. Ellers havde de måske tænkt, at jeg var alvorlig syg. Kæresten blev bortført af min stedsøn. Min yngste datter spurgte, om hun var adopteret, om jeg var hendes far, om jeg skulle flytte til udlandet og til sidst: Hvad er der så? Med en klump i halsen svarede jeg: “Jeg er transvestit”.
De var meget positive og stillede et hav af spørgsmål, som jeg svarede på. De ville også gerne vide, hvordan jeg så ud, så jeg viste dem fire billeder. Det var slet ikke meningen, at de skulle se dem. Jeg havde kun taget dem med, så min stedsøn kunne se dem. De blev vildt begejstrede. Deres storebror fik at vide, at de ikke længere behøvede gå tur med hunden.
Da han kom tilbage, viste mine døtre billederne til ham. Han spurgte, hvem det var, og de svarede: “Det er min far”. Som forventet var han positiv. Han var den eneste, jeg var sikker på. Lige som mine døtre kunne han ikke forstå, hvordan jeg havde kunnet holde det skjult; mest hvordan jeg har kunnet gemme tøjet, uden at de havde fundet det.
Vi spiste middag sammen, så min ekskone har nok forventet, at det ville gå godt. Vi snakkede om tøj og makeup. Det var en fantastisk aften.

Torsdag den 23. februar 2012
Jeg spiste frokost med mine forældre. Da vi havde talt sammen et par timer, fortalte jeg dem, at jeg var transvestit. De reagerede, som jeg havde ventet, ikke fordømmende, men de skal have tid til at tænke over det. Det er min fornemmelse, at de har vænnet sig til tanken nu.

Mandag den 27. februar 2012
Min ældste datter og hendes kæreste besøgte mig. Vi talte om tøjstil, og hun hjalp mig med at finde tøj, der passer til min blomstrede nederdel. Senere på dagen mødtes vi igen og gik over til guldsmeden. Det var hos den samme guldsmed, begge mine døtre fik deres første hul i ørene. Nu var det min tur, og jeg var glad for, at hun var med. Hun syntes ikke de første markeringer sad rigtigt. Jeg var selv i tvivl. Prikkerne blev rettet, og boltpistolen blev affyret to gange. Der er lidt poetisk retfærdighed over, at hun var med.

Linda T. Pedersen.

Linda som fotomodel den 1. februar 2012.

Vist 1.417 gange.
En lang lilla festkjole med fjerboa og handsker.

En lang lilla festkjole
med fjerboa og handsker.

Af Linda T. Pedersen.
Efter min tur i teatret – Riddersalen – hvor jeg så forestillingen: Jeg er min egen kone, fik jeg lyst til at prøve at være fotomodel. Jeg ville finde ud af, hvordan jeg så ud med paryk og makeup. Desuden skulle jeg have en paryk og tænkte, at det var en god måde at finde den rigtige på.

Selvfølgelig er jeg ikke en fotomodel, men Salon Isabel tilbyder en service, så man kan få sig en oplevelse som fotomodel. Nu har jeg grublet over, om jeg tør, og hvilken pakke jeg skal vælge. Valget faldt på guldpakken.

Guldpakken består af tre forskellige outfits, det eneste man behøver at medbringe er en badekåbe, et par sorte og et par hvide trusser. Jeg har valgt, at det ene outfit kun må indeholde ting jeg selv ejer. Nogle ting vil blive købt på dagen.

Onsdag den 25. januar 2012.
Jeg ringede til Isabel og fik fremstammet mine ønsker.
Det ene outfit, mit eget, er en sort blazer, sort nederdel, hvid skorte, et tørklæde om halsen, lingeri, lidt smykker og et par stiletter. Hvorfor er netop det outfit så vigtigt? Fordi det var det første, jeg valgte, efter at jeg forstod at transvestisme ikke er sygt. Jeg følte mig som født på ny, og derfor har netop det tøj stor betydning for mig.
Isabel mente at min stil var Classic Woman, hvilket passer med over 90 % af mine indkøb. Hun spurgte til de to andre outfit. Mine ønsker var, at jeg ikke var for sexet og ikke kom til at lignede en teenager. Vi aftalte næste onsdag.

Lilla bluse, sorte gamacher og sort lakkorset.

Lilla bluse, sorte gamacher og sort lakkorset.
Jeg synes korsettet giver en flot talje.

Ti minutter sener ringede jeg igen til hende. Vi aftalte, at hvis vejret tillod det, blev det Covergirl i stedet, som er det samme som guldpakken med et outfit udendørs. Hun spurgte, om det skulle være et øde sted, et sted med få mennesker eller et befærdet sted. Dum som jeg er, valgte jeg et sted, hvor der ikke er for mange mennesker. (Det kan jeg stadig ændre). Steder, hvor der er mange mennesker, ser stort set ingen hinanden. Steder, hvor der er få mennesker, ser man alle.

Det er mit eget tøj

Det er mit eget tøj og mine egne sko med den paryk, jeg købte.
Til arrangementet i TiD havde jeg støvler på i stedet.

“Er jeg en kylling, eller holder jeg fast i mit første valg? Jeg er lidt i tvivl, om jeg skal ønske godt eller dårligt vejr. Jeg tror, jeg håber på godt vejr, så jeg kan lufte min flotte hvide frakke. Min sorte dunfrakke er lidt for ungdommelig efter min smag”.

Dagene imellem
Torsdag: Så ud til at blive godt vejr på onsdag, men koldt.
Fredag: Vask af morgenkåbe, godt vejr onsdag.
Lørdag: Dårligt vejr onsdag.
Søndag: Vask af sort tøj. Godt vejr onsdag.
Mandag: Måske godt vejr onsdag.
Tirsdag: Stryge tøj og pakke, lidt sne onsdag.

Tirsdag den 31. januar 2011.
“Det er i morgen, jeg skal være model”. Sommerfuglene i maven var blevet til kongeørne. Det at stryge tøj er faktisk utroligt beroligende. Jeg har tænkt på at købe en mindre taske, da den jeg har, er på 110 liter, og jeg følte den er lidt for stor til formålet. Efter at have pakket indså jeg, at min taske ikke var for stor.

Onsdag den 1. februar 2012.
Tidligt op, i bad og tæt barbering. I toget grublede jeg meget over, hvad jeg havde rodet mig ud i. Nerverne var på højkant. Jeg mødte Isabel, og hurtigt følte jeg mig helt tryg. Hun viste mig forslag til outfit. Jeg ville ikke selv have fundet på dem, men syntes de var gode.
Der sad jeg så med min røde morgenkåbe med lingeri og brystproteser under. Jeg fik lagt makeup inklusiv kunstige vipper, fik en paryk på og håret blev sat med indtil flere hårnåle. Makeup er en større videnskab, end jeg troede. Til sidst fik jeg en lilla selskabskjole, sorte handsker, smykker, fjerboa og højhælede sko på.
Nu var tiden kommet til at se sig selv i spejlet. Jeg forventede at se en mand i dametøj, men det, jeg så, var en kvinde. Selv synes jeg, at jeg er kønnere som kvinde end mand.

Udendørs som Linda for første gang i mit liv - og jeg nød det. Det er min egen frakke og de støvler, jeg købte.

Udendørs som Linda for første gang i mit liv – og jeg nød det.
Det er min egen frakke og de støvler, jeg købte.

Nå – nu var den sværeste del overstået, troede jeg. Når man er model, bliver man kostet rundt af fotografen, sid/stå/lig, sådan, kik op, kik ned. Jeg lærte, hvordan jeg skulle side, og hvordan, jeg skulle placere mine hænder. Efter 100 billeder skiftede jeg til det andet outfit, og Isabel snørede korsettet. Sikke en talje jeg fik. Parykken blev også skiftet. Flere billeder. Til sidst var det mit eget tøj og en ny paryk. Efter endnu flere billeder, spurgte Isabel, om jeg ville have nogle udendørs billeder. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg turde, men tænkte, at det var nu eller aldrig.

Vi gik ned af gågade til et torv foran en lille kirke. Jeg blev overrasket over, at der ikke var nogen, der gloede underligt på mig. Under min teatertur, havde jeg fået at vide, at det ikke var noget problem. Men jeg var ikke helt sikker på, at det også gjaldt mig.

Tilbage hos Isabel blev makeuppen fjernet, da jeg stadig levede skjult med min transvestisme. Jeg købte de støvler, jeg havde på udenfor, lidt tøj og en paryk.

Da jeg kom hjem, var jeg træt. Jeg er ikke vant til at stå op kl. 4.00, så jeg tog en lur. De næste par timer blev brugt på at kikke billeder. Der var over 600. Efter dagens oplevelse var min selvtillid helt i top, og jeg er blevet mere sikker i min erkendelse af, at jeg er transvestit.

Fredag den 3. februar 2012.
Der var arrangement i TiD i København. Jeg ankom med min store taske kl. 18.00. Der var en time til arrangementet begyndte, så jeg havde god tid til at klæde om og lægge makeup. Efter tre kvarter kaldte jeg på Pernille Feline, som havde lovet mig at hjælpe med parykken. Håret blev sat, og jeg gik ud i gangen, hvor den første jeg mødte Tina Thranesen. Hun spurgte “Er det..?” Jeg pippede forsigtigt “ja”. Så sagde Tina, at hun var meget usikker på, om det var den mand, hun havde mødt og talt med i Riddersalen, og at det næsten ikke var til at forstå, at det var tilfældet, og at jeg var en flot kvinde.
Det var dejligt, at hun blev glad for at se mig. Det var en hyggelig aften, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg deltager i en af de sammenkomster, som TiD laver.

Linda T. Pedersen.

Teatertur, men først en forhistorie. Den 24. januar 2012.

Vist 479 gange.
Henriette Jørgensen i midten i samtale med Jakob Højløv Jørgensen. Rebecca Holm (bagerst tv.). Eva (bagerst th.).

Henriette Jørgensen i midten i samtale med Jakob Højløv Jørgensen. Rebecca Holm (bagerst tv.). Eva (bagerst th.).

Af Linda T. Pedersen.
Forhistorie.
Jeg er 47 år og har været transvestit i mere end 30 år. For to måneder siden opdagede jeg, at det at være transvestit er naturligt og ikke perverst. Jeg besluttede, at det tøj jeg havde, ville jeg ikke bruge mere. Der var for mange dårlige minder og følelser af skam tilknyttet det.

Næste skridt blev bestilling af lidt dametøj hos Ellos, en blazer, to nederdele og en skjorte, alt sammen i stilen Classic Woman. Mit valg af tøj er inspireret af et forsidebillede af en kvinde, som jeg synes er utrolig flot og feminin. Da jeg skulle hente pakken i postbutikken, var jeg utrolig nervøs. Lynhurtigt ud og pakken med det samme ned i rygsækken. Efter mit syvende besøg i postbutikken i løbet af ligeså mange uger er det blevet rutine.

Da jeg ikke kunne finde strømper hos Ellos, tænkte jeg, at dem kunne jeg købe i supermarkedet, det kunne vel ikke være noget problem! Jeg har tidlige købt lingeri til min ekskone. Af sted med toget til den nærmeste Kvickly, da jeg ikke havde lyst til at bruge mit lokale supermarked. Så let skulle det ikke gå. Da jeg kom hen til dametøjet, blev jeg bange. Hvad ville andre mon ikke tænke? Ingen strømper den dag.

Indkøb af makeup gik let. Jeg havde fundet de vare, jeg ville have, hjemmefra på matas.dk og skrevet en indkøbsliste. Da det er svært at vurdere farver på nettet, var jeg nødt til at besøge en forretning. Jeg havde gjort op med mig selv, at jeg ville indrømme, at jeg er transvestit, hvilket ikke blev aktuelt. Den søde dame i forretningen hjalp mig med at finde de ting, jeg gerne ville have, og sørgede for at farverne matchede. Hun sagde “Jeg håber, hun bliver glad for makeuppen” og jeg svarede “Det er jeg sikker på”.

Kvinder har bryster, så det måtte jeg også have, men hvor store skulle de være? Efter en del overvejelser kom jeg frem til, at en stor C-skål eller lille D-skål ville passe bedst til min kropsbygning. Måltagning med en muresnor og en tommestok kan ikke anbefales, men det lykkedes. Jeg har siden købt et centimetermål. Jeg bestilte et par brystproteser hos Boutique Isabel. Da det var en bestillingsvare, var der to ugers leveringstid. Det var for mig 14 meget lange dage. Tankerne fløj rundt i mit hoved; er størrelsen nu rigtig; hvordan vil det føles? I mellemtiden havde jeg købt to bøjle-bh’er – en C-skål og en D-skål. Pakken kom, og den blev straks åbnet. Da jeg så, hvor store proteserne var, blev jeg forskrækket. Nu har jeg igen bestilt forkert igen. Skuffelsen var stor, og pakken blev stillet væk. Otte timer senere prøvede jeg dem alligevel. De passede perfekt. En stor C-skål passer godt til min kropsbygning. Når jeg ser tilbage, er det faktisk ganske lidt, jeg har bestilt i forkert størrelse.

Riddersalens scene.

Riddersalens scene.

Det er ikke let at købe sko, når man bruger størrelse 46. Et par stiletter blev bestilt hos Boutique Isabel. Da jeg havde misforstået størrelsen, passede de ikke. I stedet for at gøre som jeg plejer (smide fejlkøb ud), besluttede jeg mig for at bytte dem. Jeg ringede til Isabel, og vi aftalte, at jeg kom forbi hendes butik næste dag. Det var første gang, at jeg viste mig overfor en fremmed, som vidste, at jeg var transvestit. Fem par blev prøvet, og jeg fik et par, der passer godt. Jeg prøvede et rigtigt snørekorset for første gang i mit liv – sikke en figur man kan få.

Bestillingen
Jeg så på thranesen.dk, at man kunne tilmelde sig til en teatertur i Riddersalen til forestillingen: Jeg er min egen kone. En bestilling blev det ikke til, da jeg ikke havde det godt med at være transvestit på det tidspunkt. Dagen forinden havde jeg læst et indlæg på en debat, hvor én mente, at gamle grimme mænd, der klæder sig ud som damer, er med til at skabe fordomme om transkønnede i befolkningen. Det tog mig ikke mange sekunder at beslutte mig for at leve resten af livet i skabet.

Efter en uge blev jeg lidt i tvivl, om det nu også var rigtigt at leve i skabet. Endnu en uge senere ringede jeg til Pernille Feline fra TiD, og vi havde en dejlig samtale, som styrkede mit selvværd. Ved samme lejlighed meldte jeg mig ind i foreningen.

Kunstnerisk leder af Riddersalen, Signe Birkbøll fortæller om teatrets historie. Rebecca Holm sidder og lytter.

Kunstnerisk leder af Riddersalen, Signe Birkbøll fortæller om teatrets historie. Rebecca Holm sidder og lytter.

Den femte januar fik jeg en mail fra foreningen om teaterstykket. Jeg skrev til Tina Thranesen, at jeg gerne ville se stykket, og dagen efter fik jeg bestilt min billet. I mailen brugte jeg mit pigenavn, og ved bestillingen brugte jeg mit drengenavn. Derfor kunne Tina ikke få listerne til at gå op, hun kunne ikke se min bestilling. Jeg skrev tilbage, at jeg ikke var klar til at vise mig som kvinde endnu. Det var i orden, at jeg kom som mand.

Dagen
Eftermiddagen gik med at se fjernsyn iklædt min røde morgenkåbe med flæser. Jeg blev mere og mere nervøs. Det var første gang, at jeg skulle møde andre transvestitter. Hvordan ville jeg reagere efter at have følt skam over min egen transvestisme i 30 år? Mest af alt havde jeg lyst til at blive hjemme, men det følte jeg ikke, jeg kunne være bekendt. Jeg tog mig sammen og kom ud af døren.

Riddersalen
Jeg ankom kl. 18.45. Jeg havde fået at vide, at der ville være én fra TiD fra kl. 19.00. Efter at have købt billet blev nerverne dulmet af en cigaret. Der sad et par damer, og efter jeg havde genkendt et par navne, sagde jeg pænt goddag. Jeg blev modtaget meget venligt, og efter et par minutter følte jeg mig tryg i deres selskab. Der var ingen af de andre teatergæster, som kikkede mærkeligt i vores retning. Det glædede mig.

Selve stykket var fantastisk. Replikken, hvor Charlotte von Mahlsdorf læser op af Magnus Hirschfelds bog, kunne jeg genkende i mig selv. Jeg kan ikke huske den ordret, men jeg gengiver, hvad jeg kan huske: “Alle mennesker har en maskulin og en feminin side i sig. Hos de fleste er den ene side stærkt dominerende. Det hænder, at sindet ikke svarer overens med det biologiske køn. Disse mennesker kaldes transvestitter”.

Efter stykket talte vi længe med Jakob Højlev Jørgensen. Vi fik en rundvisning på teatret af Signe Birkbøll, som har arbejdet i 35 år på teatret. Det var spændende at høre om Riddersalens historie. Da vi kom til kostumelageret, var der mange, der udtrykte ønske om at have en så stor garderobe. Nogle tog hjem og andre ville en tur på Cafe Intime.

Cafe Intime.

Cafe Intime.

Cafe Intime
Vi ankom kl. 22.30. Der var godt nok mange mennesker, og det var svært at komme ind. Underligt nok var der tre ledige stole ved et bord. Tine Petersen fandt en plads, og jeg satte mig ved siden af hende, lidt efter satte Henriette Jørgensen sig på den anden side af mig. Over for os sad to mænd. Vi snakkede først lidt om stykket, men hurtigt gled samtalen hen på det at være transvestit. Jeg havde det så godt i selskab med damerne, at jeg turde tale åbent om min transvestisme, selvom fremmede kunne høre mig.

Kvart i tolv tog Henriette hjem, og et kvarter senere gik Tine og jeg også. Udenfor snakkede jeg lidt mere med Tine. Og, som hun sagde, “Man er sin egen største fjende”, når man skal springe ud som transvestit. En ting er sikkert – Jeg glæder mig som en lille pige til mit første besøg i BeboerBrugsen.

Tak for en uforglemmelig oplevelse – faktisk to! Den ene var teaterstykket og rundvisningen bagefter, den anden var at møde ligesindede for første gang i mit liv.

Linda