Nekrolog over Katja Tordrup, der døde den 9. april 2010.

Vist 1.902 gange.

Katja Tordrup

KorsSort

døde fredag eftermiddag den 9. april 2010

Katja Tordrup. 13. februar 2009.

Katja Tordrup.
13. februar 2009.

Pernille Feline, formand for TiD meddelte søndag den 11. april 2010 kl. 1434 følgende:

  Kære veninder i TiD

Det er med en stor klump i halsen jeg bliver nød til at viderebringe denne besked.
Jeg blev ringet op idag søndag af Kim som er søn til Ole eller Katja Tordrup.
Han fortalte mig at Katja efter sin vellykkede operation for prostatakræft, blev udskrevet i fredags og på vej ned til den ventende taxibil faldt Katja om og vågnede ikke op igen…..

Så kære veninder, vi har nu desværre pludseligt mistet en stor personlighed i transemiljøet.

Katja har været en stor drivkraft i TiD i en årerække, og været en rigtig god ven for mange af os. Hun har også været den første kontakt for hundredevis af transvestitter, og hjulpet dem på vej til at blive hele mennesker. Dette gælder ikke mindst mig selv, som Katja tog sig kærligt af, lige fra starten af for 5 år siden.
Katja har også været en rigtig god ambassadør i det offentlige, én af de få.
Så at Katja ikke er blandt os mere, bliver svært for mange af os at forstå.
Kim kendte ikke tidspunktet for bisættelsen, men han gav udtryk for at alle var velkomne til at komme til bisættelsen. Jeg vil holde kontakt til Kim, og viderebringe de nærmere detaljer.

Katja var jo en klog kone, og hun plejede at sige at Gud tager altid de bedste sidst. Jeg synes nu at ham/hende Gud har dummet sig her. Men vi skal jo videre med ligvognen som Katja også plejede at sige, så lad os ære Katja’s minde og fortsætte med at vise os ude på gader og stræder. Det er den bedste måde hvorpå vi kan gøre det lettere for alle vore medsøstre som har det svært med transvestismen. Dette vil glæde Katja.

Så op med humøret, og vel mødt ude på gader og stræder.

En MEGET ked af det
Pernille Feline
Formand for TiD, Transvestitforeningen i Danmark.

Tid og sted for Katja Tordrups bisættelse og mindeord for Katja.

Katja Tordrup. 13. februar 2009.

Katja Tordrup.
13. februar 2009.

Kære medlemmer i TiD, Trans-Danmark, veninder og venner til Katja Tordrup både i Sverige, Norge, Danmark og Brasilien.

Jeg tror, at I alle efterhånden har fået den sørglige besked om, at Katja Tordrup ikke er hos os mere.
I den forbindelse vil jeg hermed fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske.

Familien givet udtryk for, at I er alle velkomne til at deltage i selve ceremonien ved Katjas bisættelse
Efter ceremonien trækker familien sig tilbage til et lokale, hvor de allernærmeste venner er inviteret til lidt kaffe og kage.
Hvis du ikke har fået personlig henvendelse per e-mail eller telefonisk om andet, så slutter ceremonien i kirken.

Vi er ved at finde ud af, om vi TV/TS‘er måske skal mødes allesammen efter ceremonien. Vi kunne jo for eksempel drikke en gravøl til Katja’s ære et sted.

Der er bestilt 100 gule roser og 100 røde roser, så alle dem af os, der kommer, får en gul og en rød rose hver. Lea fra Mølholt, der desværre ikke kan komme, har sørget for roserne.

Tid og sted for bisættelsen oplyses ved henvendelse til
Pernille Feline pr. e-mail pernille@transvestit.dk
eller telefonisk på
tlf. 22119658 eller 70229977. (Det er måske “Per” der tager telefonen).

Mindeord over Katja Tordrup

KorsSort

Af Pernille Feline
Katja Tordrup er ikke blandt os mere. En kær ven og en stor ressource er pludselig revet væk fra os.

Katja, du har været transvestit hele dit liv. Du meldte dig ind i Transvestitforeningen i Danmark, TiD i 1998. Hele dit liv har du levet og åndet for transvestismen. I TiD fik du ret hurtig en rolle som 1. suppleant under formand, Solveig Lerche i 1998. Derefter har du hjulpet til med at sætte dit præg på foreningen.
Du var redaktør for dit eget elektroniske blad Tranny Scandinavia, som udkom i transmiljøet fra 2002 til 2004.
Derefter kulminerede dit arbejde i TiD som formand fra februar 2004 til februar 2008. Du fik masser af ting ud af hænderne i din periode som formand for TiD. Jeg har helt sikkert glemt noget af alt det, du har lavet, men jeg vil trods alt gøre et forsøg.

Du introducerede mannequinshowet på vores kulturnatsarragement i Huset i Magstræde første gang i 2006. Du fik lavet en ny hjemmeside, efter at den gamle var gået i stå. Denne hjemmeside administrerede du alene i din tid som formand.
Du skrev en stor del af det materiale, som blev publiceret i vores Nyhedsbrev i din periode som formand. Du fik også oprettet foreningens elektroniske arkiv – TiD arkiverne – som vi stadig arbejder på at udbygge.

Du var ophavskvinde for den internationale Spring ud dag – the world transgender coming out day – som er blevet fejret i Danmark og i en stor del af vore nabolande den 30/5 siden 2006.
Du er blevet interviewet af et væld af interesserede sociologer, antropologer samt skolebørn og blade. Du har også holdt et stort antal foredrag rundt omkring i det danske land.

Du har også levet og åndet for Båstadtræffet, som jo har været et tilbagevendende arrangement to gange hvert år siden 1997. Du har underholdt os alle sammen deroppe med din musik og dine glade og sjove indfald og idéer.
Siden 2007 har du været primus motor i Båstadgruppen, som står for arrangementet. Du har ved et enormt arbejde arrangeret to gange High Heel Race for transvestitter deroppe, og du introducerede oveni et ekstra træf om vinteren for dem, der ikke havde tid eller råd til de store træf i maj og september måned.
Oppe i Båstad opstod idéen, at der skulle laves en film om selve Båstadtræffene. Du prøvede med ildhu at skrabe sponsorer hjem til denne film og var godt på vej. Siden har du været i kontakt med Maja Friis og Kristian Almblad fra Eyeworks i 2009, og da du blev filmet sammen med Bubber i hans udsendelsesrække “Verden ifølge Bubber”, opstod idéen, at der i stedet blev lavet en film om to danske transvestitters liv, deres besøg på Båstadtræffet, deres liv før og efter Båstadtræffet, samt deres inderste tanker om det at være transvestit.

Dokumentarfilmen – Mænd i høje hæle – blev vist første gang den 17. februar 2010 i DR 1 kl. 2000. Den er blevet rost til skyerne. Filmen står som et monument over din gøren og laden. Filmen er blevet genudsendt adskillige gange siden. Jeg er virkelig lykkelig over, at du nåede at fuldføre opgaven med filmen, Katja. Den har virkelig gjort indtryk på masser af danskere – og vil fortsætte med at gøre det i lang tid fremover.

I hele din periode som formand i TiD, var det dig, som tog telefonen, når der var en transvestit, som ringede til vores kontakt telefon. Personen kunne ringe adskillige gange, og du vejledte ufortrødent og gav gode råd til, hvordan de skulle håndtere deres vanskelige situation. På denne måde har mange af os, som har taget kontakt til transvestitforeningen fået kontakt til dig. Og det har hjulpet mange af os til at blive hele mennesker. Det gælder ikke mindst mig selv, som du så kærligt tog dig af i 2005, da jeg første gang turde dukke op på et møde. Siden dengang har vi fulgtes i vådt og tørt.

Jeg vil så længe, jeg lever have et tydeligt og meget lyst minde af dig, Katja. Især din evne til at få noget ud af hænderne, din utrættelige sjove humor, din store viden og dét, at du altid var der for dine venner. Hvis folk trængte til et godt råd, fik de det – døgnet rundt.

Din positive indgangsvinkel til alt, hvad du satte i gang, var umiskendelig.

Kære Katja! Du plejer at sige, at Gud tager de bedste sidst! Jeg synes hende Gud har dummet sig her. Din ildhu og dit glade sind er dybt savnet af os alle sammen.

Pernille Feline. Formand for Transvestitforeningen i Danmark.

Æret være Katja Tordrups minde!

TiD’s nytårskur, lørdag den 14. januar 2012 med Pernille Felines nytårstale.

Vist 262 gange.
TiD's nytårskur 2012. Festligt pyntet lokale.

TiD’s nytårskur 2012.
Festligt pyntet lokale.

Fredag den 14. januar 2012 havde Transvestitforeningen i Danmark (TiD) inviteret til nytårskur. Traditionen med afholdelse af nytårskur i TiD blev startet i 2006 af daværende formand, Katja Tordrup. Det flotte arrangementsnavn dækker over en hyggelig sammenkomst med fællesspisning og masser af snak.
Selv kørte jeg hjemmefra klokken halv fem for at hente Rebecca Holm. Vi ankom sammen til BeboerBrugsen på Enghavevej i Københavns Sydvestkvarter lidt i syv. Vi trådte ind i et festligt pyntet lokale og blev mødt af de mange, der allerede var ankommet. I løbet af den næste korte tid ankom de sidste, således at vi i alt var 25 forsamlede.
Efter en velkomst nød ved et glas champagne og ønskede hinanden: Godt nytår. Herefter satte vi os til bordet for at nyde den dejlige mad ledsaget af velvalgte ord og instruktioner om menuen mm. fra Lisbeth Nielsen, der som sædvanlig med myndighed og sprudlende humør stod for pyntning af lokalet, borddækning og anretning mm.
En stor tak til Lisbeth.
Maden var lækker og snakken var livlig. Efter maden, men inden kaffen med kransekage, holdt formanden for TiD, Pernille Feline en nytårstale, der gengives herunder.

Pernille Felines nytårstale
Kære veninder!
Atter igen er vi samlet her til nytårskur i BeboerBrugsen for at nyde hinandens selskab under hyggelige og trygge rammer. Det er altid så hyggeligt at gense dem man kender og få en snak om hvad man har lavet siden sidst. Det gælder nok de fleste foreninger. Vores forening er dog lidt speciel. Vi har jo en lidt særlig tilgang til det her med at mødes. For dem der er nye kan det være en meget stor overvindelse at overhoved ringe til Transvestitforeningen. Endvidere sved på panden ved at overhoved dukke op på ét af vore møder. Jeg husker det selv som var det i går.
Jeg kom til brystprotese aften i Settlementet på Dybbølsgade i november 2005. Katja holdt foredrag om sine Fætter BR balloner og hvad man ellers kunne bruge dem til. Det var startskuddet for mig. Jeg skulle bare have gjort det for længe siden.

I dag har vi også nogle nye mennesker med os. Det er også altid så dejligt at se nye ansigter. De skal være hjerteligt velkomne og jeg håber at de vil finde sig tilrette hos os. Vi bider jo ikke.

Det her sted BeboerBrugsen har været vores base de sidste 5 år. Det ligger lidt afsides og meget diskret med indgang fra gaden. Dette passer en stor del af vore medlemmer vældig fint. Så vi har været meget glade for at være her. Vi (især mig) har også været meget glad for at vores kogekone Lisbeth Nielsen har lagt sit liv og sjæl i disse lokaler i forbindelse med alle vore møder. Hun har hjulpet os meget. Se bare borddækningen!

Der er sket det lille aber dabei i december, at Københavns kommunes Sundheds og Omsorgsforvaltning hvor vi igennem omveje har fået adgang til disse lokaler, skal spare penge. Og vi er sandsynligvis husvild i midten af 2012. Men I skal ikke mistrøste!
Bestyrelsen arbejder på højtryk for at klare denne udfordring. Dette kommer I nok til at høre mere om inden for kort tid.

I Danmark har vi en dronning. Hun hedder Margrethe. Hvis I spørger mig som jo er svensker, skal I være stolte af hende. Eller sagt på en lidt anden måde hun har gjort det godt. Hun har løftet arven som dronning og gjort det på en folkelig måde, en nede på jorden måde. Jeg synes selv at hun skal have ros for det hun har gjort. Man kan synes hvad man vil om monarki eller ej, men jeg tror at vi alle inderst inde trænger til at spejle os i en verden hvor der er lidt glamour og jet set. Det er lidt uopnåeligt på én eller anden måde. Bland andet derfor har TiD lavet det til en tradition at holde nytårskur parallelt med dronning Margrethes nytårskur. Hvor vi kan tage det fineste tøj på og føle os en smule hævet over normalen for en aften. Margrethe kunne desværre selv ikke komme i aften, men hun sender sine hilsener til os alle.
Hun ved ikke hvad hun går glip af, for her I aften sidder der jo en hel masse dronninger som fortjener en hel masse ros for deres mod, væremåde og næstekærlighed.
Jeg synes vi udbringer en fælles skål til hinanden!

Et NYT år truer. 2011 er gået i seng med alt hvad det havde med sig til os. Og vi kan hver især sidde og tænke tilbage på det med måske blandede følelser, lidt afhængig af hvordan det er gået. Jeg synes nu at vi skal se frem ad og hilse året 2012 velkomment. 2012 er fuldt af udfordringer. Jeg håber også at I alle har lavet jer et nytårsforsæt. Nytårsforsætter er sunde. Hvad med at love sig selv at blive lidt mere modig? Hvad med at sige fra lidt mere? Hvad med at sige til sig selv at i år skal jeg fortælle min nabo at jeg er trans, så skal det blive spændende at se hans reaktioner. Lad det bære eller briste. For det meste ved jeg med mig selv at det sagtens kan bære. Og ved at tale om det her med transeriet (som jeg kalder det for) når man langt både indadtil og udadtil. Og husk, der er ingen, der kan slå dig ihjel!

Jeg skal hilse fra bestyrelsen, at 2011 har været et stabilt år i foreningen. Medlemstilgangen (og medlemstabet) har været lige så stort som før. Vi vinder måske 20 medlemmer, men vi taber nok også 20 medlemmer. Medlemstallet er stabilt på ca. 110 medlemmer. Vi burde nu være 500 eller 1000 medlemmer eller flere, men vi ved jo hvordan det er med transer – de skal tage tilløb. TiD er jo også en slags sluse for alle de bange og angste transer. Når de så finder ud af at det slet ikke var farligt så kommer de videre og har ikke behov for foreningen mere. Dette anser jeg selv som værendes et godt tegn på at vi har en meget stor berettigelse, endnu!
For hvem ved hvad 2012 og fremtiden bringer?
Forestil Jer, at der slet ikke er brug for en transvestitforening! Det vil jo ske før eller siden. Hvad sker der så? Jo, så har foreningen jo sådan set levet op til sin fornemmeste opgave at gøre sig selv undværlig. Hvad skal man med en forening til, for noget som er helt naturligt? Dette er dog ikke sket endnu, og indtil da lad os have det godt sammen. Hjælp hinanden, løft hinanden under vingerne hvis vi kan, kontakt hinanden, ring hinanden, giv gode råd til hinanden, snak sammen her i aften med hinanden.

Godt nytår alle sammen!

* * *
Snakken fortsatte. En rigtig hyggelig aften, som først sluttede efter midnat – tæt på kl. et.

På vej hjem inviterede Rebecca Holm mig på en kop kaffe. Det blev til yderlig snak, så klokken var tre, inden jeg tog afsted og var hjemme lidt over klokken fire om morgenen – mæt, både af god mad, masser af snak og hyggeligt samvær med rare mennesker.

Tina Thranesen.

Arbejde, arbejdssøgning og transkønnede. Interviews. Avisen.dk 26. juli 2011.

Vist 157 gange. Netavisen Avisen.dk bragte tirsdag den 26. juli 2011 to artikler om transkønnede skrevet af journalist Mette Lauth.

Om mandagen kom jeg på arbejde som kvinde
Artiklen indledes med:
Malene Andreasen sprang ud på sit arbejde til en gallafest. Her kom den 51-årige IT-mand som kvinde, og det har hun været siden. Men det gør det ikke nemmere at søge job
Stemmen i telefonen siger to forskellige ting. Ordene siger “Det er Malene”, men den dybe, ru stemme siger “mand”.
“Når man skifter køn så sent som jeg, så er der nogle ting, man ikke kan lave om med hormonbehandlinger. Jeg kan ikke skjule, jeg har været mand. Så når fremmede ringer til mig, bliver de overraskede over min stemme,” siger Malene Andreasen.

I artiklen fortæller Malene Andreasen om tiden, hvor hun begyndte at leve fuldtids som kvinde.

* * *
Transvestitten kommer ikke til jobsamtale
De transseksuelle står med et svært valg. Hvis de står frem, er det for langt de fleste ensbetydende med arbejdsløshed
Louise har sendt op mod 100 ansøgninger og har selv en annonce på nettet for at få et job. Hun har ikke været til en eneste samtale.

Artiklen beskæftiger sig med transkønnedes vanskeligheder med at få arbejde. Der er interview/udtalelser med/fra Louise, Sebastian Svegaard, talsperson for transpolitiks udvalg i LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Pernille Feline, formand for TiD – Transvestitforeningen i Danmark og Tina Thranesen.

Præsentation den 11. marts 2009 af Pernille Feline, der den 13. februar 2009 blev valgt som formand for TiD.

Vist 576 gange.
Pernille Feline.

Pernille Feline.

Af Pernille Feline den 11. marts 2009.
Hej alle søde venner!

Jeg må nok sige, at jeg skulle dreje mit hoved 137 grader rundt efter, at jeg på generalforsamlingen den 13. februar 2009 blev valgt til formand for Transvestitforeningen i Danmark – TiD. Nu er jeg pludselig “på” hele tiden, og det er jo noget, der forpligter. Jeg vidste det jo godt, men det er jo tit sådan, at ting kommer bag på én trods det, at man viste, det vil komme.

Jeg vil gerne præsentere mig selv for dem, der ikke har mødt mig endnu. Jeg er 45 år gammel og bor alene ude på landet i et lille hus med stråtag uden for Glumsø. For 6 år siden splittede min kone og jeg op og flyttede hver til sit. Hun flyttede til Sønderjylland sammen med vores datter, som nu er 15. Én af årsagerne til dette var transvestismen – desværre. Det blev så startskuddet på min løbebane som pige.
Jeg er også svensk statsborger. Jeg har et svensk pas. Så er det sagt. Intet ondt i det. Svenskere er jo også mennesker, har jeg hørt.
Men, der kan altså snige sig nogle stavefejl og ordlyd ind, som ikke hører hjemme i det danske sprog. Og det danske sprog har jeg egentlig aldrig lært 100 %. Jeg har faktisk også tabt det svenske sprog efter 20 år i Danmark, så jeg kan kun skrive og tale svensk og dansk til 80 %. I må leve med det, og kan I ikke forstå, hvad jeg skriver, så vær sød at give mig besked.

I skrivende stund prøver jeg at samle trådene til vores bestyrelse, sådan at vi kan finde vores ben, uden Katja Tordrup.
Katja er der selvfølgelig, men hun skal jo trappe ned på sit “misbrug” af sig selv.

Jeg har taget formandsposten, fordi jeg har et meget svagt hjerte for transvestismen. Jeg havde ikke nogen rigtige venner, inden jeg sprang ud, men jeg skal love for, at jeg fik nogle, da jeg var sprunget ud. Sågar min nabo og hans familie er jeg blevet rigtig god ven med – det var jeg ikke før. De tog det ganske stille og roligt og ret op og ned, da jeg fortalte dem, hvordan det stod til med mig. Siden har vi fået mange gode stunder sammen over en øl.
Nu bor jeg lidt ude på landet, så jeg skal forbi naboen hver gang, jeg skal ud som Pernille, så det var ret uundgåeligt, at de troede at et fremmed kvindfolk havde stjålet Pers bil. Eller det der var værre.

Efter at jeg første gang tog mod til mig og skrev til Katja i oktober 2005, at jeg godt kunne tænke mig at deltag i et af TiD’s møder, er det bare gået støt fremad.

Pernille Feline.

Pernille Feline.

Jeg tror, der gik et par måneder, så havde jeg været på min første indkøbstur i Illum som pige. Det eneste, jeg gjorde, var, at jeg parkerede bilen under Illum, gik op og købte et par skindhandsker til 300,- og løb ned til bilen igen og kørte hjem i en fart. Sveden piblede ud af panden på mig. Jeg tror ikke, at der var nogen, der “opdagede”, at det rent faktisk var en mand, der kom rasende op ad trapperne i Illum (ironi).
Efter den oplevelse fandt jeg ud af, at man faktisk ikke behøver tænke over, hvad folk tænker. De må jo tænke, hvad de vil. Selvfølgelig kigger folk, de kan jo se, at det er et mandfolk, der går der. Og det skal de have lov til. Og de må selvfølgelig endelig også spørge.
Det er faktisk en dejlig fornemmelse, når der er én, der henvender sig til én. De spørger som regel nysgerrigt til fænomenet, og som regel kommer der en sød bemærkning om det tøj, man har på, eller om det er ens eget hår, man har på hovedet.
De, der ikke har prøvet det endnu, skulle tage og prøve det.
Hvis man ikke tør gå ud alene, kunne det måske være en god idé at finde en veninde i foreningen, der “vil tage dig i hånden” og gå en tur.
En god start vil i så fald være at komme til et af vores møder, hvor man jo højst sandsynligt kan finde nogen, der har lyst til en lille pigetur.

Jeg regner ikke med at revolutionere foreningen, for den ser jo ud til at have det godt. Vi skal bare sørge for, at vi har nogle gode møder, og at vi promoverer transvestismen på en god måde. Jeg glæder mig til at se dig til vores møder, og du skal være hjerteligt velkommen. Du kommer selvfølgelig, som du har lyst at komme.

Vi ses
Mange Qnuz
Pernille Feline
Pernilles logo. Formand for TiD, Transvestitforeningen i Danmark.