Nekrolog over Randi Juel Kressner, der døde den 19. oktober 2011. Af Rebecca Holm den 7. november 2011.

Vist 111 gange.

Randi Juel Kressner

KorsSort

Randi var født den 6. juni 1920 og døde den 19. oktober 2011. Hun blev 91 år.

Randi Juel Kressner

Af Rebecca Holm den 7. november 2011.
Randi var et kendt og elsket medlem af TiD lige fra foreningens start i 1994, og var medlem afTiD’s bestyrelse i årene 1996 til 1999, hvor hun blandt andet fungede som PR ansvarlig. Det var også i disse år foreningen virkelig fik sat transvestisme på landkortet og gjort medierne interesserede i at dokumentere de problemer transkønnede støder ind i, når de udfordrer samfundets normer. Transkønnede blev pludselig meget synlige ved deres optræden på TV i de år. Som én af de første deltog Randi selv (sammen med Michelle Fridan) i DR1 dokumentaren “Mandsmod i kvindeklæder” (1996) Den var produceret af Kris Gudiksen, og herefter fulgte Pernille Aalunds debatprogrammer Mors Hammer (1997) og Pernilles Univers (1998) samt flere interviews på TVLorry og DK4.

Randi havde valgt at leve åbent som kvinde i sit nærmiljø, og da hun fejrede sin 80 års fødselsdag i 2000 var det da også omgivet af en skønsom blanding af naboer, venner, familie og medlemmer af TiD. Og dansen gik til den lyse morgen akkompagneret af et lokalt sømandsorkester hun kendte. Fødselaren var for længst var gået i seng inden de sidste gæster afsluttede festen. Og som Randi selv udtrykte det: “Så må det jo have været en god fest!”

Randi blev i 2006 udnævnt som æresmedlem af TiD på baggrund af hendes mangeårige medlemskab og store indsats for transvestismen i Danmark.
Sine sidste år levede hun på Nørremarkens Plejehjem i Køge.

Æret være Randi Juel Kressners minde.

Nekrolog over Randi Juel Kressner, der døde den 19. oktober 2011.

Vist 111 gange.

Randi Juel Kressner

KorsSort

Født den 6. juni 1920.
Død den 19. oktober 2011 – 91 år gammel – på Nørremarkens Plejehjem i Køge.

Randi Juel Kressner

Randi Juel Kressner var medlem af TiD’s bestyrelse fra den 25. oktober 1996 til den 15. oktober 1999 og virkede bl.a. som PR ansvarlig.
Hun blev den 10. marts 2006 udnævnt som æresmedlem af TiD på grund af sit mangeårige medlemskab og hendes store indsats for transvestismen i Danmark.
Hun levede sine sidste år på Nørremarkens Plejehjem i Køge.
Bisættelsen har fundet sted.

Æret være Randi Juel Kressners minde.

Tina Thranesen.