Menneskerettighedsprisen 2016 fra Rådet for Menneskerettigheder går til flere end 20 transaktivister. 23. november 2016.

Vist 0 gange. Rådet for Menneskerettigheder oplyste den 23. november 2016, at Rådets Menneskerettighedspris i 2016 går til flere end 20 transaktivister fordi de har skabt synlighed og debat i Danmark – ikke kun om transkønnedes rettigheder, men også om kønsstereotyper og kønsroller.

I samarbejde med det danske civilsamfund har de været med til at få transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme, så transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få adgang til hormoner og operationer.

Juryen bag Menneskerettighedsprisen har valgt at tildele prisen til følgende personer:
Niels Jansen, Laura Mølgaard Tams, Mark Nielsen, Elias Magnild, Elvin Axel Pedersen-Nielsen, Jonas Sebastian Heilmann, Sandy Lee Mondrup, Linda Thor Pedersen, Tanya Randstoft, Charlie Sigge Hedman, Nat Aske Pan Ravn, Nevan Solagna, Loui Jensen, Vibe Grevsen, Miki Kristiansen, Ro Hamrobot, Alice Minor, Marie Elisabeth Lind Thomsen, Nor Karim, Daniel Hansen, Malene Andreasen, David Zennaro og Lai Balsig samt andre,

der har valgt at stå frem.

Prismodtagerne har sat ansigt på problemet for de mange transkønnede, der har oplevet modstand i forhold til kønsskifte og behandlingstilbud og synliggjort de urimeligt lange udredningsforløb.

* * *
Den fulde meddelelse om pristildelingen hos Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettighedsprisen er en hæderspris, der gives til en person, gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark.

Det fremgår ikke af meddelelsen, men modtagerne har alle medvirket med bidrag til rapporten “Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark“.

Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en række civilsamfundsorganisationer og myndigheder, der mødes for at drøfte Institut for Menneskerettigheders virke.

Stemmetræning. Vejledning om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag. Tina Thranesen den 11. september 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen, den 11. september 2016.
Vejledning til transpersoner om ansøgning om (henvisning til) stemmetræning (taleundervisning) for at få tilpasset stemmen, så den lyder mere som det køn, de lever som, og om klage ved afslag.

Transpersoner (især transpiger og transkvinder), der først begynder deres kønsmodificerende behandling efter, at puberteten er startet eller overstået for år tilbage, kan have behov for hjælp til at ændre deres stemme, så den lyder mere som det køn, de lever som.

Der er stor forskel på en kvindestemme og en mandestemme. Forskellen starter for alvor i puberteten, hvor den unges stemme ændres fra drenge- til mandestemme henholdsvis pige- til kvindestemme.

Hvis en transperson først begynder sin kønsmodificerende behandling under eller efter puberteten, vil stemmen ofte volde problemer ved kontakt til andre personer – det være sig personligt som telefonisk. Samtalepartneren vil undres over stemmen, da den ikke lyder som forventet i forhold til navn og/eller kønsudtryk. Stemme vil måske endog være det eneste, som “afslører”, at pågældende er transkønnet.

Der er imidlertid mulighed for at få hjælp hos en logopæd til at ændre stemmen, så den bedre passer til det køn, som pågældende lever som. Den enkelte kan selv betale for at få hjælp hos en logopæd, men det er også muligt at få hjælpen betalt af det offentlige.

Denne vejledning beskriver mulighederne for at få hjælp gennem det offentlige.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af Lov om specialundervisning for voksne, Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og Vejledning om specialundervisning for voksne.

Indhold
Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Hjælp til ændring af stemmen
  Henvisning (ansøgning)
  Afdækning (udredning)
  TVQ (MtF) spørgeskema
Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
  Klagenævnets afgørelse
Regelgrundlaget

[Til indhold] Transpiger og transkvinder (tildelt drengekøn ved fødslen)
Drenges og dermed også transpigers strubehoved vokser under puberteten i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble. Det kaldes, at stemmen går i overgang.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Puberteten giver derfor transpiger store problemer med hensyn til stemmen.

Disse og andre problemer kan undgås ved, at transpiger behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det kvindelige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transpiges strubehoved vil udvikle sig som hos piger, hvorved transpiger ikke får den dybere mandestemme og heller ikke et adamsæble, men en kvindestemme.

Transkvinder, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en mandestemme. Deres stemme kan ikke ændres til en kvindestemme ved behandling med kvindelige kønshormoner, idet kønshormonbehandlingen ikke får strubehovedet og dermed stemmelæberne og adamsæblet til at blive mindre.

[Til indhold] Transdrenge og transmænd (tildelt pigekøn ved fødslen)
Pigers og dermed også transdrenges strubehoved vokser under puberteten i højden, men ikke i dybden og bredden, som hos drenge. Stemmebåndene bliver derved kun en smule længere, og der dannes ikke noget adamsæble. Pigernes stemme ændres derfor ikke nær så meget som drengenes, men dog nok til, at der sædvanligvis er tydelig forskel på pigestemmen og kvindestemmen.

Puberteten giver derfor ikke piger og transdrenge de store problemer med hensyn til stemmen.

Puberteten giver imidlertid transdrenge andre problemer, som kan undgås ved, at de behandles med stophormoner, som udsætter puberteten, efterfulgt af behandling med det det mandlige kønshormon.

Denne behandling gør, at en transdrengs strubehoved, som hos drenge, vil vokse i højden, dybden og bredden, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

Transmænd, der ikke har fået behandling under puberteten, har derfor en kvindestemme. Ved behandling med mandlige kønshormoner vil deres stemme imidlertid ændres, idet kønshormonbehandlingen vil få strubehovedet til at vokse i højden, dybden og bredden som hos drenge i puberteten, hvorved stemmebåndene bliver længere, og der dannes et mere eller mindre synligt adamsæble.

Slutresultatet er en dybere stemme – en mandestemme.

[Til indhold] Hjælp til ændring af stemmen
Transpiger, hvis stemme er kommet i overgang – det vil sige, at stemmen har ændret sig i mandlig retning – og transkvinder kan få hjælp af en logopæd til at få en mere kvindelig stemme.
Det er også muligt operativt at forkorte stemmelæberne, så stemmen bliver lysere. Det er en kompliceret operation og der er ingen vished for resultatet.

Transdrenge og transmænd vil kun i sjældne tilfælde have behov for sådan hjælp, men muligheden er også tilgængelig for dem.

[Til indhold] Henvisning (ansøgning)
Transpersoner, som har stemmeproblemer og er i behandling på Sexologisk Klinik, kan få Sexologisk Klinik til at lave en henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og i sjældne tilfælde for mand til kvinde en henvisning til kirurgi på adamsæble, stemmelæber m.v., hvis stemmetræning m.v. har vist utilstrækkelig effekt.

Hjælp til stemmetræning gives efter reglerne i Lov om specialundervisning for voksne.
Ifølge denne lov har kommunerne pligt til at tilbyde hjælp til personer med talevanskeligheder for at øge deres mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Hjælpen foregår på en undervisningsinstitution (et kommunikationscenter), som drives af Regionen.
Taleproblemet skal dog have et omfang, hvor der er tale om en funktionsnedsættelse, der giver begrænsninger i den pågældendes livsførelse, herunder eventuel beskæftigelse.

Transpersoner, der ikke er i behandling på Sexologisk Klinik har samme mulighed.
De kan ansøge deres kommune om at få en henvisning til stemmetræning (taleundervisning).
De kan også bede deres egen læge om en henvisning til en øre-næse-halslæge, som kan udfærdige en erklæring og en henvisning til Regionens kommunikationscenter. Hvis kommunikationscentret vurderer, at der er behov for taleundervisning, anbefaler de bopælskommunen om at visitere pågældende til et behandlingstilbud.

Uanset, hvordan ansøgningen/henvisningen foregår, så er det bopælskommunen, som afgør, om de vil tilbyde pågældende et behandlingstilbud.

Det er vigtigt, at henvisningen til/ansøgningen om stemmetræning (taleundervisning) er så fyldestgørende som muligt, og at alle forhold, der taler for en godkendelse, er beskrevet.
Lige så vigtigt er det, at konsekvenserne ved en manglende stemmetræning (taleundervisning) er medtaget.

[Til indhold] Afdækning (udredning)
Kommunen vil foranledige, at der laves en afdækning (udredning) af pågældendes færdigheder, behov og forudsætninger for undervisning, hvorefter kommunen beslutter, om de vil henvise til stemmetræning (taleundervisning) på Regionens kommunikationscenter.
Skal der indhentes erklæringer eller laves undersøgelser, skal den pågældende godkende, at det sker. Det er kommunen, som skal betale eventuelle regninger.
Hvis de laver henvisningen, så udfærdiger Regionen i samarbejde med kommunen og efter samråd med personen, der skal modtage undervisningen, en undervisningsplan, hvori undervisningens mål, indhold og omfang beskrives.
Kommunen betaler for undervisningen.
Kommunen kan give afslag på ønsket om stemmetræning (taleundervisning), men afslaget må ikke være af økonomiske grunde.

I forbindelse med afdækningen (udredningen) er det vigtigt at påse, at alle relevante oplysninger, der taler for behovet for stemmetræning (taleundervisning), bliver medtaget og beskrevet.
Er der tale om unge, må forældrene påse, at det sker.
Er den pågældende eller den unges forældre usikre på, at det sker, må det anbefales at søge sagkyndig bistand.

[Til indhold] TVQ (MtF) (Transsexual Voice Questionnaire (Male-to-Female)
Det er et spørgeskema beregnet til at klarlægge, hvor generende en transpige eller en transkvinde oplever sin stemme i forskellige situationer.
Udbredelsen af skemaets anvendelse er ukendt.
Hvis skemaet anvendes, er det vigtigt at være meget omhyggelig ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål.
Hvis det er unge, der skal besvare skemaets spørgsmål, er det vigtigt at sikre, at de forstår formålet med skemaet og forstår spørgsmålene.

[Til indhold] Klage over afslag på hjælp til stemmetræning (taleundervisning)
Hvis kommunen giver afslag på den ansøgte hjælp, skal kommunen give en klar og forståelig skriftlig begrundelse for afslaget og en klagevejledning.
Et afslag kan dog være ledsaget af et andet tilbud, som kommunen finder relevant.

Det kan kun i et vist omfang klages over kommunens afgørelse.
Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt til klageren.
Klagen sendes til Klagenævnet for Specialundervisning.
Der er et klageskema på Klagenævnets hjemmeside.

Der kan ikke klages over kommunens skønsmæssige afgørelse af behovet for stemmetræning (taleundervisning).
Der kan kun klages over det, der hedder retlige spørgsmål, hvilket vil sige
  • om de lovgivningsmæssige betingelser i loven og bekendtgørelsen er opfyldt,
  • om bekendtgørelsens procedureregler er fulgt,
  • om der er fortaget partshøring,
  • om der er givet begrundelse for afslaget, og
  • om der er givet klagevejledning, eller
  • hvis de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og
  • over retlige mangler, hvilket vil sige, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Inden der klages over et afslag, bør der laves en samlet gennemgang af hele “sagen” for at vurdere, om der er grundlag for at klage.

Sædvanligvis vil de formelle regler (de retslige spørgsmål) være overholdt.
En klage vil derfor i de fleste tilfælde skulle begrundes i, at de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, og/eller, at afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag.

Om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for afgørelsen, ikke er korrekte, eller om afslaget er truffet på et mangelfuldt grundlag, kan kun vurderes fra sag til sag. Det kan der ikke gives generel vejledning om.

Selv om der ikke kan klages over kommunens skønsmæssige afgørelse, så bør det også undersøges, om de foreliggende oplysninger åbenlyst er vurderet forkert. Er dette tilfældet, må det antages, at det i sig selv kan begrunde en klage, og i hvert fald styrke en klage, som primært er begrundet i andre forhold.

Det bør derfor undersøges, om alle relevante undersøgelser er lavet, og at alle relevante udtalelser fra sagkyndige, pårørende (relevant vedrørende unge), institutioner som f.eks. skole og/eller uddannelsessted og eventuelt fra arbejdsplads foreligger.

[Til indhold] Klagenævnets afgørelse
Hvis Klagenævnet for Specialundervisning giver medhold i klagen, tilbagesendes sagen til kommunen, som derefter skal genbehandle sagen.
Giver Klagenævnet ikke medhold i klagen, så kan der ikke klages videre.
Det er dog muligt at indbringe et afslag for domstolen, men det er både en langvarig og bekostelig proces.

Det må anbefales at søge kvalificeret hjælp til udfærdigelse af en klage over et afslag.

* * *
[Til indhold] Regelgrundlaget
Lov om specialundervisning for voksne
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne
Vejledning om specialundervisning for voksne

Selv om titlerne lyder på “voksne”, så gælder reglerne også for unge.

Se evt. også:
Stemmeundervisning tilbydes voksne transkønnede af Kommunikationscentret i Hillerød.
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, pkt. 2,4 Anden behandling.

* * *
Vejledningen om ansøgning om/henvisning til stemmetræning (taleundervisning) og om klage ved afslag i pdf-format.

Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling. Tina Thranesen den 27. juni 2016.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen den 27. juni 2016.
Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelse om hvilke love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.
Redegørelsen er bl.a. nyttig i forbindelse med udarbejdelse af høringsskrivelser til beslutningsforslag og/eller lovforslag om kønsmodificerende behandling og drøftelse med myndigheder om vilkårene for kønsmodificerende behandling, da er det vigtigt, ja nødvendigt, at have kendskab til de relevante love og administrative bestemmelser på området for at kunne lave velbegrundede høringsskrivelser og argumentere for forbedringer af vilkårene.

Indhold
Bekendtgørelsen om sterilisation og kastration
Udredning
  Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
  Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Diagnoser
  Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
  Flytning af transrelaterede diagnoser
Hvem kan iværksætte en behandling
Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
Informeret samtykke
Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
  Hovedfunktionsniveau
  Specialfunktionsniveau
  Regionsfunktion
  Højt specialiseret funktion
  Højt specialiseret behandling i udlandet
  Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledning for psykiatri
    Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
    Specialevejledning for plastikkirurgi
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Sexologisk Klinik
Sundhedsstyrelsen
Retslægerådet
Konklusion
  Erklæring fra Sexologisk Klinik
  Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
  Særlig tilladelse
  Udredning i det psykiatriske system
  Informeret samtykke
  Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
  Lovændring eller administrativ ændring
  Flytningen af transdiagnoserne
  Samlet kan det konstateres
Oversigt over love og administrative bestemmelser

[Til indhold] Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget vedrørende transforhold. Bekendtgørelsen, nr. 957 af 28. august 2014 er udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).

[Til indhold] Udredning
Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at pågældendes ønsker eller behov bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives. En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.
Indgangsvinkling erpersonens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner” vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

[Til indhold] Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

[Til indhold] Faglig vejledning om behandling af transkønnede
Vejledningen er udstedt den 19. januar 2015 af Sundhedsstyrelsen og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

[Til indhold] Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

[Til indhold] Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i “Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“.

[Til indhold] Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde har imidlertid i besvarelsen af spørgsmål 13 om at kommentere LGBT Danmarks skrivelse af 18. april 2016 til Sundheds- og Ældreudvalget under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er “Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil “tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017″.

Ministerens meddelelse indebærer, at det ikke alene er diagnosekoden for transseksualitet, men alle transrelaterede diagnosekoder, som bliver flyttet, samt at de skal have nye betegnelser, hvilket fremgår af Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16), hvori der bl.a. anføres “Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.”

[Til indhold] Hvem kan iværksætte en behandling
En persons ønsker eller behov kan være begrundet i en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke) eller en medfødt tilstand eller lidelse.
Uanset årsagen, så kan behandlingen, når der er stillet en diagnose, iværksættes af enten den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet under iagttagelse af “Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner”.

Der skal med få undtagelser ikke indhentes tilladelse fra en højere myndighed.

[Til indhold] Undtagelser, der kræver særlig tilladelse
  1. Hvis en gravid person ønsker svangerskabsafbrydelse eller at få reduceret antallet af fostre efter 12. svangerskabsuge, skal der indhentes tilladelse dertil hos et regionalt samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
    Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt eller få reduceret antallet af fostre, hvis det f.eks. er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. (sundhedslovens kapitel 25 og 26).
  2. Ønsker en person at blive steriliseret, så skal personen (med enkelte undtagelser) være fyldt 18 år. (sundhedslovens afsnit VIII).
  3. Ønsker en person at blive kastreret skal personen (sundhedslovens kapitel 33 (§§ 115 – 117))
    1. have stillet diagnosen transseksualitet,
    2. have et vedholdende ønske om kastration,
    3. kunne overskue konsekvenserne heraf,
    4. være fyldt 18 år og
    5. have ansøgt derom og fået tilladelse dertil fra Sundhedsstyrelsen.
    En person kan også få tilladelse til kastration,
    1. hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
  4. Ved “eksperimentelle” behandlinger skal der indhentes tilladelse fra ministeren, inden behandlingen iværksættes. (Sundhedslovens kapitel 72 (§ 233)).

[Til indhold] Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet).
Et informeret samtykke består af en række elementer:
  1. Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  2. Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  3. Samtykket skal være frivilligt.
  4. Samtykket skal være udtrykkeligt.
  5. Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  6. Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  7. Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  8. Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  9. Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.

[Til indhold] Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialeplanen opererer med følgende begreber, der afgør hvor en given behandling må foregå.
[Til indhold]
  1. Hovedfunktionsniveau
    På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.
  2. Specialfunktionsniveau
    På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
  3. Regionsfunktion
    En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.
  4. Højt specialiseret funktion
    De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
    1. af betydelig kompleksitet og
    2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
    3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
    4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
    5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
    6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
    7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
    8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
  5. Højt specialiseret behandling i udlandet
    Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.
  6. Placeringen af specialfunktionerne
    Specialevejledningerne for de enkelte specialer fastlægger, hvor de forskellige behandlinger må udføres.

[Til indhold] Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at “Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på “Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

[Til indhold] Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at “transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på “Rigshospitalet (Transseksualisme i samarbejde med Sexologisk Klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

[Til indhold] Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at “Kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger begyndte at blive udformet i midten af 1990’erne.
Sundhedsstyrelsen anfører, at “et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at “øvelse gør mester”; dvs. at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet af behandlinger samles”.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.
For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen.
Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

[Til indhold] Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra “ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.
Bestemmelsen har fået en alvorligere betydning, idet Sundhedsstyrelsen siden efteråret 2012 har defineret “kønsskifteoperation” som enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet“, som værende et led i en kønsskifteoperation. Dette fremgår ikke skriftligt, men er de facto forholdet.

[Til indhold] Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik blev oprettet som en del af det psykiatriske system på Rigshospitalet den 1. april 1986.
Samtidig bestemtes det, at Sexologisk Klinik skulle være det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner skulle foregå, og at selve kønsskifteoperationen kun skulle foregå på Rigshospitalet.
I dag hører Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og er jf. specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet stadig det eneste sted i landet, hvor udredning og behandling af transpersoner må foregå.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er den øverste lægefaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen udfærdiger en lang række vejledninger om lægelige forhold, herunder også om kønsmodificerende behandlinger.
Sundhedsstyrelsen er også tilsynsmyndighed – dvs., at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, om læger, klinikker og hospitaler følger de regler, som er fastsat i love og administrative bestemmelser.
Det er også Sundhedsstyrelsen, der jf. sundhedslovens § 116 giver tilladelse til kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Når en person ansøger Sundhedsstyrelsen om en sådan tilladelse, rekvirerer Sundhedsstyrelsen en udtalelse fra Sexologisk Klinik, inden de træffer afgørelse.

[Til indhold] Retslægerådet
Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Sundhedsstyrelsen kan, hvis erklæringen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl, om der er grundlag for at give ansøgeren tilladelse til kastration som led i kønsskifte, indhente en udtalelse fra Retslægerådet, inden der træffes afgørelse.

[Til indhold] Konklusion

[Til indhold] Erklæring fra Sexologisk Klinik
Erklæringen, som Sundhedsstyrelsen rekvirerer hos Sexologisk Klinik, er af afgørende betydning for, om Sundhedsstyrelsen giver tilladelsen eller giver afslag på en ansøgning om kønsskifteoperationen, eller som det er betegnet i sundhedslovenkastration som led i kønsskifte“.
Her skal det bemærkes, at Sexologisk Klinik i erklæringen aldrig udtrykker støtte til ansøgerens ønske om en kønsskifteoperation. Sexologisk Klinik kan derimod godt i erklæringen udtrykke, at ansøgerens ønske ikke kan støttes – altså reelt fraråde, at der gives tilladelse til kønsskifteoperationen.
Hvis erklæringen ikke kan støtte ansøgerens ønske, så er det så godt som sikkert, at Sundhedsstyrelsen giver afslag på ønsket om kønsskifteoperation.

[Til indhold] Sundhedsstyrelsens administrative skærpelse
Sundhedsstyrelsen udsendte den 23. november 2012 en præcisering om, at al kønsmodificerende behandling af transpersoner var højt specialiseret og derfor kun måtte foregå hos/efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer og kirurger uden klager fra dem, der modtog behandlingerne. Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledningen for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt “Vurdering for kønsskifteoperation“.
Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en “kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet “kønsskifteoperation“.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation. Det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM.
Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken “Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning”, “Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning” eller fra “en faglig arbejdsgruppe”, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet “kønsskifteoperation“.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Til indhold] Særlig tilladelse
Kønsskifteoperation – forstået som nedre operation – er den eneste behandling, som kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse. Det er lovbestemt jf. sundhedslovens § 116.
Nedre operation, det vil sige operativ ændring af kønsorganerne ved fjernelse af penis og testikler og tildannelse af en vagina for MtK og fjernelse af æggestokke og livmoder og eventuelt tildannelse af en penis for KtM medfører jo en kastration.

Her er det værd at erindre, at siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration blev overført til den nye sundhedslov og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om at åndsvage ikke skulle få børn) og for at forhindre voldtægtsforbrydere i at begå nye voldtægter.
Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer.
Det gjorde også, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer,
  • som led i “deres kønsskifte” og
  • hvis ansøgerens “kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Her skal ikke konkluderes om spørgsmålet om rimeligheden i, at det kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration begrundet i “hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Derimod bør det revurderes, om der er et sagligt behov for at kastration som led i en persons kønsskifte behøver en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som f.eks. i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller uheld, hvor testiklerne er beskadiget.

[Til indhold] Udredning i det psykiatriske system
Gentagne gange har såvel Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsen og politikere tilkendegivet, at transkønnethed hverken er en somatisk eller psykiatrisk sygdom.
Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system – hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri.
Det er en følge af sundhedslovens §§ 115 – 117 og Sundhedsstyrelsens Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner.

[Til indhold] Informeret samtykke
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke er derfor allerede i dag naturligt i forbindelse med kønskorrigerende behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner (også betegnet som ciskønnede, ciskvinder, cismænd) kan få efter henvisning fra egen læge og alene på baggrund af informeret samtykke, ikke også kan tillades transpersoner alene på baggrund af informeret samtykke.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, få fjernet uønsket hårvækst alene med baggrund i informeret samtykke og uden en særlig udredning i det psykiatriske system.
Det er svært at se begrundelsen for, at tilsvarende behandlinger af transpersoner ud over informeret samtykke er betinget af en udredning i det psykiatriske system og efterfølgende særlig tilladelse.

En kønsskifteoperation (nedre operation) er en alvorlig ting. Derfor er det også rimeligt, at personen, som ønsker en sådan behandling har et “vedholdende ønske om kastration” og kan overskue konsekvenserne heraf, som det er anført i sundhedslovens § 115.
At kunne overskue konsekvenserne er indeholdt i informeret samtykke.

Dét, at det ikke er specifikt nævnt i informeret samtykke, om en person “har et vedholdende ønske om kastration“, er en svag begrundelse for en langvarig udredning i det psykiatriske system.
For det første er begrebet “vedholdende ønske” meget upræcist og svært at definere. Det er reelt kun den pågældende person selv, som kan afgøre, om pågældende har et sådant vedholdende ønske.
For det andet, kan det gøres meget enklere og lige så sikkert ved f.eks. at anføre det i en administrativ bekendtgørelse eller vejledning.

[Til indhold] Samlet om udredning i det psykiatriske system og informeret samtykke
Der ses ikke at være saglige endsige videnskabeligt belæg for at kræve en udredning i det psykiatriske system for at tillade kønsmodificerende behandling.
Betingelserne i informeret samtykke synes at være alt tilstrækkelige som betingelse for at udføre kønsmodificerende behandlinger.
Der er derfor heller ikke grundlag for at bibeholde sundhedslovens bestemmelser om “kastration som led i kønsskifte“, hvorfor sundhedsloven bør ændres.

[Til indhold] Lovændring eller administrativ ændring
Det kan hermed konstateres, at sundhedsloven er den eneste lov, som indeholder bestemmelser om kønsmodificerende behandling. Alle andre bestemmelser derom er administrativt fastsat.

Det kan endvidere konstateres, at de væsentligste administrative bestemmelser
er udstedt af Sundhedsstyrelsen.

[Til indhold] Flytningen af transdiagnoserne
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhdes bebudede flytning af transdiagnoserne kan gennemføres administrativt.
For at blive i overensstemmelse med Sundheds- og Ældreudvalgets beretning til beslutningsforslag B 7 (SUU. Bilag 10. Samling: 2015-16) er det nødvendigt, at transdiagnoserne udover at blive flyttet også skal have nye betegnelser og beskrivelser, så diagnoserne ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.

Flytningen og tildelingen af nye betegnelser må nødvendigvis medføre ændringer i Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de tilhørende specialevejledninger.
Det kan gøres administrativt.

Nye betegnelser kan afhængig af hvilke betegnelser, der vælges, føre til, at sundhedslovens § 115, der indeholder diagnosebetegnelsen “transseksualitet“, må ændres.
Det kræver en lovændring.

[Til indhold] Samlet kan det konstateres, at langt de fleste forbedringer af kønsmodificerende behandling af transpersoner i sundssystemet kan gennemføres administrativt. Det er kun et spørgsmål, om viljen dertil er til stede.

[Til indhold] Oversigt over love og administrative bestemmelser
Oversigten er opstillet efter hvem, der har udstedt lovene og de administrative bestemmelser og dermed også kan ændre dem.

Folketinget
Kan ændres af Folketinget ved vedtagelse af en ændringslov.

Sundheds- og Ældreministeriet
Kan ændres administrativt af ministeren.

Sundhedsstyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen
Kan ændres administrativt af Sundhedsdatastyrelsen.

[Til indhold]

* * *
Redegørelsen i pdf-format.

Kønsskiftevejledninger. Tina Thranesen, den 1. marts 2016.

Vist 0 gange. Transkønnede kan ofte være i tvivl om hvilke muligheder, de har for at få hjælp, behandling, ændret deres fornavn, juridisk kønsskifte m.v.

Forældre til transkønnede børn og unge kan ligeledes være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvilke muligheder for hjælp og støtte de kan få, og hvilke behandlingsmuligheder der er for deres transkønnede børn og unge.

Herunder er der vejledninger om de forskellige forhold og muligheder.
Vær opmærksom på, at det ikke er “køreplaner” for, hvordan de enkelte transkønnede eller deres forældre, skal takle problemerne, eller hvordan den enkeltes behandling vil forløbe, men alene vejledninger og praktiske oplysninger.

I nogle situationer skal der indgives en ansøgning eller en erklæring, som skal have et bestemt indhold.
Der gives eksempler på formulering af sådanne ansøgninger og erklæringer.
Tina Thranesen.

Indhold (Alfabetisk efter overskrifter). Indhold (Rækkefølgen af vejledningerne).
  1. Juridisk kønsskifte
  2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
  3. Kønshormonbehandling
  4. Real life experience
  5. Anden kønsskiftebehandling
  6. Stemmetræning
  7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
  8. Retslægerådet
  9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
  10. Kønsskifteoperationen
  11. Ventetidsgaranti
  12. Efter operationen
  13. Fornavneskift
  14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
  15. Transkønnede børn og unge under 18 år
  16. Springe ud før pubertetens start
  17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
  18. Springe ud efter pubertetens start
  19. X som kønsbetegnelse i pas

1. Juridisk kønsskifte – nyt personnummer
[Til indhold] [Retur til 4] [Retur til 5] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Juridisk kønsskifte betyder, at du får tildelt et nyt personnummer med et endetal svarende til det modsatte køn i forhold til dit nuværende registrerede køn. Herefter betragtes du som tilhørende det nye køn med de rettigheder og forpligtigelser, som dette medfører.
  • Du skal ikke gennem nogen undersøgelse, og der skal ikke udfærdiges nogen form for lægeerklæring.
    Det kræver alene, at du indsender en ansøgning, som skal være begrundet i, at du oplever dig som tilhørende det andet køn (i forhold til dit nuværende registrerede køn).
  • Seks måneder senere skal du indsende en bekræftelse på, at du fastholder din ansøgning om juridisk kønsskifte. De seks måneder kaldes en reflektionsperiode.
  • Kort efter får du fra CPR-kontoret tilsendt en skrivelse med det nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn. Du får også tilsendt et nyt sundhedskort.
  • Skrivelsen fra CPR-kontoret kan du bruge som dokumentation, hvis du skal have nyudstedet kørekort, pas, eksamensbeviser mv.
  • Hvis dit fornavn efter dit juridiske kønsskifte ikke mere er kønskorrekt eller et såkaldt unisex-navn, så skal du have ændret dit fornavn. Se under: Fornavneskift [1].
  • NemID. Hvis dit personnummer indgår i dit NemID-login, så bør du ændre det, inden du bekræfter din ansøgning om juridisk kønsskifte, så dit personnummer ikke indgår i dit NemID-login.
    Det skyldes, at du, efter modtagelsen af dit nye personnummer, ikke mere kan logge ind, hvis det gamle personnummer indgår i dit NemID-login.
    Hvis du ønsker det, kan du efter modtagelse af dit nye personnummer igen ændre dit NemID-login, så dit personnummer (det nye) igen indgår i dit NemID-login.
Der er ikke gebyr for at få juridisk kønsskifte.

Ansøgning om juridisk kønsskifte
CPR-kontoret har på deres hjemmeside de nødvendige ansøgningsblanketter og udførlige vejledninger.

Formular til ansøgning om nyt personnummer (juridisk kønsskifte) i Word-format.
Formular til bekræftelse af ansøgningen i Word-format.
Vejledning til ansøgningen og bekræftelsen.
Vejledende information til personer, som har søgt om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
Udstedelse af dokumentation for nyt personnummer.


2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

En kønsskifteoperation (nedre kønskorrigerende operation) medfører kastration (fjernelse af testikler henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder) og kræver ifølge sundhedsloven tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du ønsker en kønsskifteoperation, skal du have en henvisning til Sexologisk Klink via din egen læge.
Sexologisk Klink vil efter, at du har været gennnem forskellige undersøgelser og test vurdere, om du
  • er transseksuel
  • om dit ønske om kønsskifteoperation er vedholdende og
  • om du kan overskue konsekvenserne.
  • Afhængig af hvor afklaret du er med hensyn til ønsket om at skifte køn og Sexologisk Klinks vurderinger, så kan det vare op til et flere år, inden du eventuelt får tilladelse til operationen.
  • Du skal gennem en længere række samtaler, test og undersøgelser.
  • Du kan ikke få noget forhåndstilsagn om, hvad forløbet ender med.
  • I starten af forløbet træffer Sexologisk Klink afgørelse om, de kan tilbyde dig et udrednings- og behandlingsforløb med henblik på kønsskiftebehandlingen.

Hvis Sexologisk Klink ikke finder dig egnet til et sådant forløb, kan de tilbyde dig samtaler for, at du bedre kan komme videre med dit liv.

Kønsskiftebehandlingen kan ske til den grad, som du ønsker, når betingelserne og forudsætningerne efter Sexologisk Klinks vurdering i øvrigt er opfyldt.
Det vil sige, at ønsker du f.eks. kun tilladelse til behandling med kønshormoner og/eller fjernelse af bryster, så kan du stoppe, når du har fået tilladelse dertil.

3. Kønshormonbehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønshormonbehandling betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.
Du skal derfor bede din egen læge om en henvisning til Sexologisk Klink.

Under forløbet vurderes det, om du kan få tilladelse til at begynde på behandling med det modsatte køns kønshormoner.

For mand til kvinde vil virkningen primært være en ændring af fedtdepoterne i kvindelig retning – bredere hofter og udvikling af bryster – og styrkelse af hovedhåret.
Kønshormonbehandlingen kan ikke ændre stemmen.
For kvinde til mand vil virkningen primært være øget kropsbehåring, skægvækst og en dybere stemme.

Får du tilladelse til kønshormonbehandling, vil den blive indledt på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Når din kønshormonbehandling er stabil, og der ikke er komplicerende faktorer, kan din vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner varetages på et andet sygehus, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi/obstetrik eller hos din egen læge.
Vedligeholdelsesbehandling varer resten af dit liv.
Du skal kontakte den læge, som du ønsker skal overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Vil denne overtage behandlingen, aftaler denne det med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

4. Real life Experience
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Du skal også gennem en såkaldt “Real life Experience” – det vil sige, at du skal leve fuldtids som det køn, du ønsker at skifte til. Her lægges der vægt på din påklædning og adfærd – det vil sige dit kønsudtryk – og hvor godt du befinder dig i dit ønskede køn.

5. Anden kønsskiftebehandling
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Enhver behandling af transkønnede, som er begrundet i en persons kønsidentitet, betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.

Du har under forløbet mulighed for (men ikke ret til) at få forskellige former for kønsmodificerende behandlinger.
Det kan afhængig af det køn, du fik tildelt ved fødslen f.eks. bestå af:

  • henvisning til audiologopæd (stemmetræning),
  • kirurgi på adamsæble,
  • stemmelæber,
  • epilering (fjernelse af uønsket behåring),
  • paryk som kompensation for manglende hårvækst,
  • fjernelse af bryster,
  • indsættelse af brystimplantater og
  • deponering og nedfrysning af sædceller.

6. Stemmetræning
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om specialundervisning for voksne

Se den særskilte vejledning om mulighederne for stemmetræning (taleundervisning).

7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
[Til indhold] På et tidspunkt er Sexologisk Klink klar til at afgive en erklæring til Sundhedsstyrelsen om deres vurdering af dig. Det sker efter den sidste af en række beslutningskonferencer, som Sexologisk Klink afholder, og hvor du ikke kan deltage.

Hvis du fortsat ønsker kønsskifteoperation, kan du indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen beder om en udtalelse fra Sexologisk Klink.

Udtalelsen fra Sexologisk Klink indeholder en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om dig samt en indstilling om, hvorvidt der efter Sexologisk Klinks vurdering er grundlag for at gå mod dit ønske om kastration med henblik på kønsskifte. Det vil sige, om de støtter dit ønske om kønsskifteoperation eller ej.

Ansøgningen
Selv om du principielt kan indgive ansøgningen når som helst, er det hensigtsmæssigt, at du først indgiver ansøgningen, når Sexologisk Klink har truffet beslutning om, hvorvidt de kan støtte eller ikke støtte dit ønske.

Hvis Sexologisk Klink ikke går mod dit ønske (underforstået, at de støtter dit ønske), så vil Sundhedsstyrelsen som hovedregel give tilladelse til kønsskifteoperationen (kastration med henblik på kønsskifte).

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der ikke har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, nuværende fornavn, det ønskede fornavn og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg ønsker også ændring af mit personnummer.
Mit fornavn ønsker jeg ændret fra [nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn].

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skråstregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg har fået juridisk kønsskifte.

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

8. Retslægerådet
[Til indhold] Giver erklæringen fra Sexologisk Klink anledning til tvivl, så kan Sundhedsstyrelsen bede Retslægerådet om en udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen.
Hvis udtalelsen fra Retslægerådet støtter dit ønske, træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse og giver dig besked derom.
Støtter Retslægerådet ikke dit ønske, bliver du partshørt, det vil sige, at du får mulighed for at kommentere Retslægerådets udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse og meddeler dig denne.

9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
[Til indhold] Når Sundhedsstyrelsen har givet dig tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation), skal du kontakte Sexologisk Klink, og bede dem om en henvisning til at få foretaget operationen.
Operationen vil blive foretaget på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling.

10. Kønsskifteoperationen
[Til indhold] Du vil få en indkaldelse fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling, hvor du vil få en samtale med lægen, der skal foretage operationen. Du skal besvare en række spørgsmål, der har til formål at sikre, at du rent fysisk kan tåle at gennemgå operationen. Du vil sædvanligvis også få en samtale med en narkoselæge og få taget blodprøver.
Derefter får du en indkaldelse til operationen.
Du skal regne med at være indlagt omkring en uge. Derefter følger en rekonvalcensperiode.

For transmænds vedkommende foregår tildannelse af penis hos Universitetsklinikken i Gent, Belgien.

Der er ikke noget gebyr for ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte, og operationen betales af det offentlige.

11. Ventetidsgaranti
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Ventetidsgaranti)
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønsskifteoperationen, og det vil efter Sundhedsstyrelsens definition sige al kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) af transkønnede, der er begrundet i deres kønsidentitet, er specifikt undtaget fra ventetidsreglerne. Så selv om du har fået en tilladelse, så kan der være lang ventetid, inden du får behandlingen.

12. Efter operationen
[Til indhold] Når kønsskifteoperationen er foretaget, giver afdelingen, der har foretaget operationen, meddelelse derom til Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at CPR-kontoret ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn.
CPR-kontoret sender dig en meddelelse med det nye personnummer.

Har du et fornavn, som kønsligt ikke svarer til dit nye køn, så skal du ansøge om et nyt fornavn, som enten kønsligt svarer til dit nye køn eller er et unisex-navn. Se nærmere under: Fornavneskift [2].

Ønsker du mere detaljeret information, så skal du læse i: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.


13. Fornavneskift
[Til indhold] [Retur til 1] [Retur til 2] Lovgrundlaget:
Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Ifølge navneloven må et fornavn som hovedregel ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
På trods af dette, så har du som transkønnet flere muligheder for at få et fornavn, der svarer til det køn, du identificerer dig som.
Der skal betales gebyr for navneændring.

Ansøgningen
[Retur til 3] [Retur til 6]
  1. Ansøgning om navneskift kan du foretage online via det fællesoffentlige login med NemID.
    Efter login kan du udfylde en digital ansøgningsblanket. Følg vejledningen.
    Ansøgningsblanketten kan også printes til manuel ansøgning. Vejledningen indeholder et indbetalingskort til betaling af gebyr.
  2. Ansøgningen kan også foregå manuelt ved, at du afleverer eller fremsender ansøgningen til personregisterføreren (kordegnekontoret/præsten) i det sogn, hvor du bor. I Sønderjylland til folkeregistret i din kommune.
Transkønnede, der ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen, har følgende muligheder.
  1. Unisex-fornavn
    Ankestyrelsen har en funktion, hvor du kan finde fornavne (unisex-navne), der er godkendt både som pigefornavn og drengefornavn.
    Det også muligt at finde godkendte pigefornavne og godkendte drengefornavne.
    Navnelisterne med søgefunktion hos Ankestyrelsen.
  2. Undtagelse for transseksuelle
    Transseksuelle har mulighed for at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.
    Det kræver en udtalelse fra Sexologisk Klink at bruge denne mulighed.
    Er du i et forløb på Sexologisk Klink, kan du gøre brug af denne mulighed.
    Er du ikke i et forløb på Sexologisk Klink, vil du efter indgivelse af ansøgningen blive indkaldt til et sådant forløb på Sexologisk Klink.
    Denne mulighed kan derfor reelt kun anvendes, hvis du er i et forløb på Sexologisk Klink.
    1. Indgiv en ansøgning som anført i starten under “Ansøgningen” [3].
    2. Sexologisk Klink afgiver en erklæring om, hvorvidt de vurderer, om du er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    3. Giver vurderingen fra Sexologisk Klink giver anledning til tvivl derom, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    4. Ansøgningen bør derfor vedlægges en tilladelse til, at der må indhentes en erklæring fra Sexologisk Klink og en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

      Eksempel på en sådan tilladelse, idet teksterne i [ ] udskiftes med ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

Dato

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] giver hermed tilladelse til, at der i forbindelse med min ansøgning om fornavneskift fra [det nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn] indhentes en erklæring hos Sexologisk Klinik om, hvorvidt jeg er transseksuel eller ganske kan ligestilles hermed, samt at der i tvivlstilfælde indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

[Underskrift]

  1. Fornavn som mellemnavn
    Du kan tages et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.
    En person, der har fået tildelt kvindeligt køn ved fødslen og har fået navnet Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn og komme til at hedde Tina Michael Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Michael Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som T. Michael Jensen.
    Tilsvarende kan person, der har fået tildelt mandligt køn ved fødslen og har fået navnet Ole Jensen få Lene som mellemnavn og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Lene Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som O. Lene Jensen.
  2. Børn og unges fornavneskift
    Det kræver forældremyndighedsindehavernes samtykke for, at et barn kan skifte navn.
    Er barnet fyldt 12 år, kan forældremyndighedsindehaverne ikke ændre barnets navn uden barnets skriftlige og i nogle situationer også mundtlige samtykke over for myndigheden.

    Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebragt på en måde, der er afpasset barnet modenhed og sagens omstændigheder.

    Ansøgning indgives som anført i starten under “Ansøgning”.

  3. Juridisk kønsskifte
    Fornavneskift i forbindelse med juridisk kønsskifte. Se under Juridisk kønsskifte [4].
  4. Efter en kønsskifteoperation
    Har du fået en kønsskifteoperation, underretter afdelingen, der har foretaget operationen Sundhedsstyrelsen derom. Sundhedsstyrelsen underretter CPR-kontoret, der ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt kønskorrekt personnummer.
    Du kan herefter få foretaget fornavneskift til et kønskorrekt fornavn eller et unisex-fornavn.


14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Efter en kønsskifteoperation foretaget i udlandet kan du, hvis du ikke allerede har fået juridisk kønsskifte, inden du fik operationen i udlandet, ansøge om juridisk kønsskifte, når du kommer hjem.
Se nærmere under: Juridisk kønsskifte [5].

Det er en god ting at få en erklæring, der nøje specificerer operationen, fra den opererende læge.


15. Transkønnede børn og unge under 18 år
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, (afsnit “3. Rådgivnings-, udrednings og observationsforløb
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Transkønnede børn og unge har behov for hjælp og støtte fra deres forældre.
Det er ikke muligt at give præcis vejledning for, hvordan forældrene eller de transkønnede børn og unge skal forholde sig.
Denne vejledning er derfor også kun vejledende og alene beregnet til at give forældrene, de transkønnede børn og unge og andre et elementært kendskab til transforhold og give oplysning om, hvordan og hvor, der kan fås hjælp og støtte.

Unge, der er fyldt 15 år, kan ifølge Sundhedslovens § 17 selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal dog jf. § 16 inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det indebærer dog ikke, at de selv kan bestemme, hvilken behandling, de vil have. Det informerede samtykke giver ikke ret til behandling.

Transkønnede børn og unge under 18 år kan ikke få juridisk kønsskifte.

Sexologisk Klink har et særligt tilbud til udredning og behandling af transkønnede børn og unge.
Tilbuddet består af rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.
En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykiatri i teamet skal have det overordnede ansvar for forløbet.

16. Springe ud før pubertetens start
[Til indhold] Der er flere måder at blive opmærksom på et barns kønsatypiske adfærd.
Et barns kønsatypiske adfærd kan være begrundet i transkønnethed, men behøver ikke at være tilfældet.
Små piger vil typisk være iført lyserødt tøj og ofte en kjole. Små drenge typisk i lyseblåt tøj og sædvanligvis bukser.
Børn kommer typisk i dagpleje og i børnehave fra de er helt små og er dermed sammen med andre børn – både drenge og piger.
Små børn lærer hurtigt, at der er forskel på piger og drenge. Det sker i samværet med forældre, søskende og med andre børn.
Det forekommer, at en lille pige i tale og adfærd giver udtryk for at være en dreng, og tilsvarende, at en lille dreng giver udtryk for at være en pige.
Sproget hos f.eks. en treårig er selvfølgelig ikke færdigudviklet, men barnet vil typisk have så stort et ordforråd, at det vil være tydeligt, hvis barnet protesterer mod sit køn.
Vedrørende barnets adfærd, så vil det ofte vise sig gennem protester mod forælderens valg af deres tøj eller legetøj.
Den lille pige vil ikke have lysrødt tøj og kjoler på eller viser stor interesse for drengetøj og er ikke særligt interesseret i typisk pigelegetøj, men mere i drengelegetøj.
Tilsvarende vil den lille dreng ikke have lyseblåt tøj og bukser på eller viser stor interesse for pigetøj og er ikke særligt interesseret i typisk drengelegetøj, men mere i pigelegetøj.

Hvis en sådan kønsatypisk adfærd er vedholdende (altså forekommer igen og igen), så kan det være fordi, at barnet er transkønnet, og så er det vigtigt ikke at ignorere det.
Forældrene bør derfor overveje, hvordan de bedst sikrer, at barnet ikke udsættes for mobning og chikane.

Hvordan hjælper forældrene bedst deres barn?
Primært ved at vise tillid og forståelse over for barnet og ved at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være et transkønnet barn.
  • Det er forståeligt, hvis forældrene er tilbageholdende med at føje det lille barn, men er barnets adfærd vedholdende, er det bedst at gøre det.
    Går det over, altså hvis det kun er en kortere periode, så er der ikke sket nogen skade.
    Er det derimod vedholdende, så gør forældrene deres barn en stor tjeneste ved at føje barnet og støtte det i udlevelsen og etablering af dets kønsidentitet.
  • Vær helt klar over, at hverken barnet eller forældrene er skyld i det, hvis barnets kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Årsagen er ikke endelig klarlagt, men det er alment anerkendt, at det er medfødt.
  • Inddrag personalet i dagplejen, børnehaven og skolen, så disse voksne har kendskab til og får forståelse for barnets situation.
  • Henstil til vuggestue, børnehave og skole, at de respekterer barnets kønsidentitet og påklædningsønsker mv. og til- og omtaler barnet i overensstemmelse hermed.
  • Søg eventuelt professionel hjælp.
    Afhængig af barnets alder kan dette ske til familiens læge, der kan henvise til en børnepsykolog, eller ved konsultation af skolepsykologen.
    Det er også muligt at få en henvisning fra egen læge til Sexologisk Klink.
    Hvad der vælges, afhænger af barnets alder.
  • Deltagelse i sociale netværk og sociale grupper for transbørn og transforældre kan være en god støtte.

Trives barnet som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen, så vil barnet formentlig på et tidspunkt insistere på at få et kønskorrekt fornavn – altså et fornavn, der kønsligt svarer til det køn, som barnet føler sig som.
  • Barnet har mulighed for fornavneskift som beskrevet under: Fornavneskift [6].
    Hvis barnet på et tidspunkt fortryder, så er det muligt at skifte tilbage til det oprindelige fornavn.

17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
[Til indhold] Børn og unge, der er usikre på deres kønsidentitet, og dem, der giver udtryk for at være afklarede om, at de ønsker et kønsskifte, har mulighed for at komme i et udredning- og behandlingsforløb, som foregår på Sexologisk Klink i samarbejde med Børne- og ungdompsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forældrene og barnet skal være særlig opmærksomme, når barnet nærmer sig puberteten.
  • Trives barnet med sin kønsidentitet, så er det på tide, hvis det ikke allerede er sket, at barnet kommer i det udrednings- og behandlingsforløbet.

I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer – det vil sige den kropslige udvikling, som er typisk for henholdsvis piger og drenge.
For piger primært udvikling af bryster og start på menstruation.
For drenge primært udvikling af kropsbehåring og skægvækst, og at stemmen går i overgang og bliver dybere (bliver til en mandestemme).
De fleste transbørn frygter at komme i puberteten, idet de ikke ønsker den kropslige udvikling, som puberteten medfører.

Denne behandling kræver, at barnet (den unge) er i et udrednings- og behandlingsforløb på Sexologisk Klink.

Den pubertetsudsættende hormonbehandling kan udsætte puberteten i to til tre år.
  • Den pubertetsudsættende hormonbehandling er uden bivirkninger, hvis barnet (den unge) fortsat er vedholdende i ønsket om at leve som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen.
  • Hvis barnet (den unge) derimod i denne periode kommer til erkendelsen af, at det ønsker at leve i overensstemmelse med det køn, det fik tildelt ved fødslen, så kan behandlingen indstilles.
    • For piger vil der ikke bivirkninger af behandlingen.
    • For drenge kan behandlingen have den bivirkning, at de ikke når den samme voksenhøjde og får samme muskelmasse, som uden behandlingen.
  • Fælles er, at de ikke kønsmodnes i takt med andre børn (unge) på samme alder.

Når den unge bliver 16 år er det muligt for den unge at komme i behandling med det modsatte køns kønshormoner.
Det vil herunder blive vurderet, om den pubertetsudsættende hormonbehandling skal fortsætte, idet den fortsat kan modvirke udviklingen af de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Kønshormonbehandlingen vil udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge identificerer sig som.

Den unge vil herefter fortsætte i udrednings- og behandlingsforløbet til det fyldte 18 år, hvorefter den unge vil overgå til voksenbehandlingen.

18. Springe ud efter pubertetens start
[Til indhold] Forældre og andre, som er tæt på unge under 18 år vil ofte ikke være klar over, at den unges kønsidentitet ikke svarer til det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Når unge transkønnede springer ud, vil forældre og andre tæt på den unge dog ofte erindre forskellige situationer, som får dem til at tænke på, hvorfor de dog ikke var mere opmærksomme på det, så de kunne støtte deres barn på et tidligere tidspunkt.
Det kan der ikke ændres på, men forældre og andre kan udvise forståelse og støtte den unge, når den unge springer ud – den unge har behov for denne forståelse og støtte.
Selv om forældre og andre ikke har været opmærksomme på det, så har den unge selv været klar over det gennem mange år.

Grundene til, at den unge ikke tidligere har fortalt om sine kønsidentitetsproblemer, kan være mange, men skyldes oftest frygt for omgivelsernes reaktion.

Hvordan hjælper forældrene bedst den unge?
  • Vise den unge tillid og forståelse.
  • Sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være trankønnet.
  • Få via familiens læge en henvisning til Sexologisk Klink, så den unge kan komme i et udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er puberteten kun lige startet, så er det muligt, at den unge kan tilbydes en pubertetsudsættende hormonbehandling – også betegnet som en supprimerende hormonbehandling.
    Virkningen er ikke helt så god, som hvis behandlingen var påbegyndt før pubertetens start.
    Trods dette, så vil behandlingen sikre, at der ikke sker yderligere uønsket kropslig udvikling.


19. X som kønsbetegnelse i pas
[Til indhold] Lovgrundlaget:
Pasbekendtgørelsen
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Generelt om ansøgning om pas.
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i en kommunes borgerservice. Du kan frit vælge hvilken kommune.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas.
Der skal betales gebyr for udstedelse af pas. Det koster ikke ekstra at få X som kønsbetegnelse i passet.
Der kan opkræves et gebyr for optagelse af fingeraftrykket.

Ansøgningen
Du skal medbringe:
  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys,
  • original dåbs- eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen,
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgår af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort, og
  • et vellignende foto.
    Det er hos de fleste kommuner muligt mod betaling at få taget et digitalt pasfoto til brug i passet.
    Fotoet kan også laves hos fotohandlere. Mange fotohandlere tilbyder at sende fotoet digitalt direkte til pasudstederen. Tal med fotohandleren derom.

Det tager 10 til 14 dage, før du får dit nye pas. Passet bliver sendt til den af dig opgivne adresse.

Specielt vedrørende X som kønsbetegnelse i pas
ur skal afgive en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller at den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Erklæringseksempel 1 – begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

Ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

[Underskrift]

Erklæringseksempel 2 – begrundet i juridisk kønsskifte, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, dato for det nye personnummer (juridisk kønsskifte) og underskrift og [ ] slettes.
Sammen med ansøgningen og erklæringen skal der afleveres en kopi af skrivelsen fra CPR-kontoret om tildelingen af nyt personnummer (juridisk kønsskifte).

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v..

Ønsket er begrundet i, at jeg [dato] fik tildelt nyt personnummer (juridisk kønsskifte) efter § 3, stk. 6 i lov om Det Centrale Personregister.

[Underskrift]

B 7. 1. beh. torsdag den 25. februar 2016. Notat om behandlingen af Tina Thranesen og videooptagelse af debatten.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
Folketinget havde torsdag den 25. februar 2016 1. behandling af beslutningsforslag B 7 om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling. Ingen havde indvending imod dette.

I bunden af siden kan debatten ses.

Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde indledte med at takke for forslaget. Hun bemærkede, at sundhedsvæsenet krævede en diagnose for at kunne tilbyde en behandling. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at fjerne diagnoserne fra Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen. Hun var imidlertid overordnet positivt stillet over for hensigterne med beslutningsforslag og fandt, at den nuværende placering var krænkende, stigmatiserende og diskriminerende, hvorfor transdiagnoserne ikke hørte hjemme i et psykiatrisk afsnit. Hun udtalte, at der ikke var nogen tvivl om, at det skulle laves om.
Danmark følger WHO’s diagnosefortegnelse (ICD-10), og WHO er ved at revidere sin diagnosefortegnelse, og at transdiagnoserne ville få en ny placering. Danmark bør følge WHO.
Hun kunne ikke støtte hovedformålet – at få fjernet diagnoserne – men ville gerne indgå i drøftelser om, at diagnoserne blev flyttet til et andet eller et nyt afsnit.
Hun omtalte, at Sundhedsudvalget havde afholdt et lukket samråd om forholdene.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, indledte med at oplyse, at der var en fejl i beslutningsforslaget. Hensigten var ikke at fjerne diagnosekoderne, men at få dem flyttet.
Hun spurgte ministeren, om hun kunne garantere, at WHO ville være færdig med en ny diagnosefortegnelse i 2018. Og om ministeren var indstillet på, at Danmark gik forrest ved selv at flytte diagnoserne, hvis WHO’s diagnosefortegnelse blev forsinket.

Ministeren svarede, at det var godt at få rettet fejlen. Hun kunne ikke garantere, at WHO’s diagnose ikke risikerede at blive udskudt, men mente, at der var en god sandsynlighed for, at det ikke skete. Der var overvejelser om at lave en note eller lignende til Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen, der klart tilkendegav, at transdiagnoserne ikke var at betragte som en sygdom eller en lidelse.

Stine Brix (Enhedslisten), der var en af forslagsstillerne, gav udtryk for, at Danmark skulle gå foran og selvstændigt flytte transdiagnoserne. Hun spurgte om ministerens holdning til at fjerne DF651, fetichistisk transvestisme, som ikke blev brugt.

Ministeren udtrykte velvilje om at slette DF651.

Rasmus Nordqvist (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, spurgte, om det ikke var vigtigere at vægte minoritetsgrupper højere end hensynet til international enighed om diagnoser, og at en flytning ikke ville gøre behandlingen dårligere.

Ministeren svarede, at det var vigtigere med sundhedsfaglig korrekt behandling end at slette diagnosekoderne. Diagnosekoderne var et vigtigt arbejdsredskab i sundhedsvæsenet og for internationalt samarbejde.
Hun inviterede til dialog om beslutningsforslaget.

Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne) nævnte, at det var utroligt vigt at holde fokus på transpersoners forhold. Folketinget skal lytte til minoriteter. Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen bygger på WHO’s diagnosefortegnelse, men der er plads til forbedringer. Den nuværende placering af transdiagnoserne var krænkende.
Der blev lavet en vigtig betænkning i 2013 om transseksuelle forhold, som der var fuld enighed om i Sundhedsudalget.
Han mente, at Danmark kunne gå foran, så længe det skete uden at ændre på placeringerne i forhold til WHO, men at en omplacering måtte være mulig. Hvis det var muligt, så skulle diagnosekoderne flyttes til et andet kapitel. Hvis ikke, så måtte der ventes på, at WHO fik færdiggjort deres nye diagnosefortegnelse.
Han foreslog, at LGBT Danmark blev inddraget i drøftelserne.

Jeppe Jakobsen (Dansk Folkeparti) udtrykte glæder over, at WHO var ved at rykke sig mht. diagnosekoderne.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) bragte udredningsforløbet på Sexologisk Klinik ind i debatten ved at spørge, hvad folketingsmedlemmerne ville synes om at få stillet følgende spørgsmål, som blev stillet under udredningen: “Tænker du på dine forældre, når du onanerer?”

Jane Heitmann (Venstre) nævnte, at beslutningsforslag lignende det, der nu var under behandling, var stillet tidligere. Hun delte udgangspunktet i beslutningsforslaget. Diagnoserne skal flyttes. Det er det klare mål. Diagnoserne må ikke virke stigmatiserende. Har derfor sympati for forslaget.
Hun havde noteret sig LGBT Danmarks høringssvar [1a] til beslutningsforslaget og anbefalede, at LGBT Danmark blev inviteret til drøftelser om beslutningsforslaget.
Overordnet ønskede hun dog, at afvente WHO’s nye diagnosefortegnelse, og kunne derfor ikke støtte forslaget.

Stine Brix (Enhedslisten) nævnte, at LGBT Danmark og Amnesty flere gange hade fremført problemet med at diagnoserne er diskriminerende..

May-Britt Kattrup (Liberal Alliance) fandt, at beslutningsforslaget havde et positivt formål. Hun fandt, at både diagnoserne og behandlingen af transkønnede burde ændres. Hun fandt imidlertid beslutningsforslaget uklart.

Lotte Rod (Radikale Venstre) var betænkelig ved, at Danmark skulle gå alene med ændringer af diagnosekoderne. Hun bad om fremskaffelse af, hvordan diagnosekoderne var i Frankrig og Malta.
Hun håbede på en løsning, så diagnosekoderne blev flyttet.

Stine Brix (Enhedslisten) spurgte Lotte Roed, om hun var ved at bakke ud fra tilslutningen som anført i betænkningen fra 2013.

Lotte Rod (Radikale Venstre) svarede, at hun gerne først ville blive klogere, men at hun gerne ville se på muligheden for at flytte diagnosekoderne.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) udtrykte ønske om, at diagnosekoderne blev flyttet. Det var på høje tid, at Danmark gik forrest. Behandlingen af transkønnede måtte dog ikke svække.
Hun henviste til LGBT Danmark høringsskrivelse [1b] om, at diagnosekoderne skulle flyttes til en placering, hvor de ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.

Carolina Magdalene Maier (Alternativet) fremførte, at det hidtil havde været småt med handling. Den nuværende placering var uværdig og utilsvarende.
Hun sluttede med at oplyse, at de ville lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget.

  1. [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016.

Transkønnethed handler om mere end genitalier. Den 4. februar 2016 af Kristian Lindberg.

Vist 0 gange.
Kristian Lindberg er Berlingskes filmredaktør.
Artiklen bringes med tilladelse fra
Kristian Lindberg og blev oprindeligt bragt
den 4. februar 2016 i Berlingske.

Af Kristian Lindberg den 4. februar 2016.
»Transkønnethed handler om mere end genitalier«

Den biografaktuelle film “Den Danske Pige” hævder at vise sympati for de transkønnede, men ifølge transgender-forskeren Tobias Raun er filmen ikke anderledes end tidligere spillefilm, der beskriver transkvinder udefra – som tragiske skæbner og som en trussel for de ikke-transkønnede. Berlingskes filmredaktør Kristian Lindberg får afprøvet sin opfattelse af køn.

Det er nydelige billeder, der bruges i “Den Danske pige“, den biografaktuelle spillefilm, der handler om den danske landskabsmaler Einar Wegener, bedre kendt som Lili Elbe, som i 1931 blev en af de første transpersoner, der kirurgisk skiftede køn.

Datidens København fremstår som en kultiveret hovedstad med ballet og malerkunst, hvor Einars hustru, Gerda Wegener, får succes med at male sin mand i kvindetøj, det tøj, der i filmen portrætteres som det, der gradvist fører til Einars erkendelse af sin indre, sande natur som kvinde.

Einar optræder mere og mere i rollen som Lili for til slut at få sin kønsskifteoperation, og filmen slutter med en efterskrift, hvor Lili Elbe hyldes som en pionér for verdens transkønnede.

Ifølge den danske kønsforsker fra Roskilde Universitetscenter, Tobias Raun, er “Den Danske Pige” dog ikke et pionérarbejde, hvad angår en større forståelse for transkønnede. Tværtimod er filmen i hans øjne endnu et nedslående eksempel på, hvor svært mainstreamkulturen har det med at lave portrætter af transkønnede, der ikke blot skal bekræfte majoritetens fordomme.

Som filmanmelder har jeg indimellem overvejet, hvordan kønslige minoriteter selv forholder sig til såvel negative og som positive fremstillinger i Hollywood-film, og ifølge Tobias Raun er det snarere reglen end undtagelsen, at spillefilm om transkønnede går galt i byen, når de prøver at være mest fordomsfri.

Transkønnede som en andethed
Hvorfor er der så mange film om transkønnede – Google lister 70 spillefilm og 60 Tv-serier, der helt eller delvist handler om transkønnede?

Transkønnede er for mange en grænsefigur, der både fascinerer og skræmmer. Der er en lang tradition indenfor film for at skildre identitetstransformationer af forskellig art, og her virker kønstransition for mange som den ultimate forandring.

Men samtidig portrætteres den transkønnede ofte sådan, at man bekræfter, at kønnet netop ikke helt står til at forandre. Det anderledes – og ikke mindst det visuelt anderledes – er også noget, film dyrker, og her bliver de transkønnede ofte en form for andethed.”

Hvilken fejl laver Hollywood altid i film om transkønnede personer?

“Fejl er måske et drastisk ord, men skal man sammenfatte de mange, meget forskellige film, så er det mest påfaldende, at den person som publikum skal identificere sig med, aldrig er den transkønnede person.

»Men i »Transamerica« griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende,« siger Tobias Raun.Foto: Fra »Transamerica«

»Men i »Transamerica« griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende,« siger Tobias Raun. Foto: Fra »Transamerica«

Samtidig er der en meget skæv fordeling af transkønnede i spillefilm. Der er stort set altid tale om transkvinder (personer, der er født mænd, men som identificerer sig som kvinder, red.), hvilket formentlig skyldes, at transitionen fra mand til kvinde er mere krævende og mere spektakulær. Transkvinder er således ofte nødsaget til at tage hormoner i årevis og få forskellige kirurgiske indgreb (ex. ansigt, bryster, genitalier) for at blive fuld genkendelig som kvinde.

Desuden gør kvindetøj, smykker og make-up sig bare bedre filmisk som del af en transformationsproces. Og transitionen, altså rejsen fra det ene køn til det andet, er altid det, der dvæles ved, når transkønnede optræder i film. Transkønnede på film er sjældent nogen, der bare hviler i sig selv og deres kønslige udtryk. De portrætteres ofte i smerte – og på en kønsrejse.”

Portrætteres udefra
The Crying Game” (1992), “Transamerica” (2005) og “Den Danske Pige” (2015) – tre film, der i hvert sit årti skildrer transkønnede karakterer. Ser du en udvikling i de tre film, hvad angår den skildring?

The Crying Game rummer for så vidt et sympatiserende portræt af transkvinden, Dil, men det er ikke desto mindre en film, der følger en tvivlsom filmtradition med at skildre transkønnede som “fordækte”.

Da vi ser transkvindens mandlige genitalier, er det konstrueret som en afsløringsscene. Denne scene er central for hele filmens handling, og der ledes op til den som en chokscene, og dermed understreges skildringen af den transkønnede som en “ulv i fåreklæder”.

Det var en scene, man snakkede meget om i 1990erne…

“Ja, det skyldtes, at de fleste blev overrasket og chokeret på samme måde som filmens hovedperson. Men filmen skal have ros for at vise en transperson, der tilsyneladende ikke vil lave om på sig selv. Hvor det ikke handler om de operationer, hun vil have. Men også her ser vi kun den transkønnede udefra, gennem hovedpersonen blik.”

Det er på tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transkønnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det »The Crying Game« fra 1992.Foto: Fra filmen.

Det er på tide, at Hollywood kommer videre fra altid at skildre transkønnede som tragiske eller komiske, siger transgender-forsker Tobias Raun. Her er det »The Crying Game« fra 1992. Foto: Fra filmen.

Hvordan er blikket på transkvinden i “Den Danske Pige” i forhold til i “The Crying Game“?

“Det er slående, at selv om “Den Danske Pige” giver sig ud for at handle om transkvinden Lili Elbe, så er det reelt hendes hustru Gerda Wegener, som publikum skal identificere sig med.

I begge film er det en anden, der betragter transkvinden udefra. Forskellen er, at “Den Danske Pige” handler om Lili Elbes kamp for at skifte køn, og hendes hustrus kvaler med at acceptere det skifte, mens kampen i “The Crying Game” udelukkende udspiller sig inde i IRA-manden, der skal finde ud af, om han fortsat kan have en relation til transkvinden.

Det spørgsmål afklares delvist, da de fortsætter med at have en relation til hinanden, hvorimod Lilis transition i “The Danish Girl” fremstilles som en trussel, og som noget, der ødelægger ægteskabet.”

Overhovedet ikke solidarisk
Den Danske Pige” ligner stedvist næsten en horrorfilm. Hver gang Einar nærmer sig sin kvindelige identitet ved for eksempel at tage en damesko på, hører man ildevarslende gyserfilmsvioliner…?

“Ja, og det skyldes netop, at det er Lilis hustru Gerda Wegeners blik, filmen adopterer, men i forhold til virkelighedens Gerda på en meget forsimplet måde. Virkelighedens Gerda Wegener lavede utallige malerier og tegninger af lesbiske og kønsambivalente par, og ikke mindst mange malerier af Lili Elbe, der afslører et udsyn og et blik for kønslige og seksuelle tvetydigheder.

Filmen kunne have udforsket dette komplekse forhold mellem maleren Gerda og modellen Lili meget mere, og de lesbiske antydninger som deres relation med al sandsynlighed også har haft.

Men i stedet vælger filmen ensporet at skildre Gerdas rene gru ved, at Lili optræder mere og mere som kvinde. Vi får en entydig fortælling om tabet af en mand, men i forhold til den historiske virkelighed er det tvivlsomt, om Gerda kun har været til mænd og om deres relation har været entydigt heteroseksuel.”

Så når filmen postulerer at være solidarisk med transkønnede, og at den skulle skildre Einar/Lili som en pionér for transkønnede, er det en hul påstand?

“Den er overhovedet ikke solidarisk, nej. I det hele taget repræsenterer de tre film, der over tredive år præsenterer tre forskellige billeder af transkvinder, slet ikke nogen udvikling mod et mere nuanceret billede. I alle tre tilfælde er den transkønnede noget, der holdes ud i strakt arm foran det “normale” publikums blik.

I tilfældet “Transamerica” er der i en henseende dog sket en form for udvikling. Tidligere var transkvinder hyppigt et komisk element i film, hvor man typisk brugte meget store mænd i kvindetøj, som for eksempel i “Hotel New Hampshire”. Men i “Transamerica” griner man for første gang med transkvinden og ikke ad hende. Man griner af Brees forstokkede forældre, og har sympati for hende.

Til gengæld er Bree en helt afseksualiseret karakter, og det aseksuelle bliver et greb, der skal forhindre, at vi som publikum skal føle os ukomfortable ved hendes seksuelle udstråling og ageren. Vi bliver dermed ikke sat i en situation, hvor vi skal forhandle med os selv om det begær, som en mere seksualiseret karakter kunne have vakt.”

Der dvæles ved operationen

Transamerica” har vel det til fælles med “Den Danske Pige“, at det er en meget lidelsesfuld transition for hovedkarakteren?

“Ja, og i det hele taget er fokus i begge film uddelukkende på transitionen, altså rejsen fra det ene til det andet køn, hvor endemålet er kønsskifteoperationen. Det er det, der dvæles ved, som om operationer er alt, hvad transkønnethed handler om. Generelt er der uforholdsmæssigt mange genitalier med i film om transkønnede.

Vi skal altid se pikken i film, der handler om transkvinder, hvilket kun for ganske nylig er ved at blive mere almindeligt i film om ikke-transkønnede, som i “Shame”. Men transkønnethed handler om mere end genitalier. Der er mange flere og meget mere komplekse problemstillinger forbundet med at blive genkendelig som mand/kvinde.

»Den Danske Pige« handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe.Foto: Fra filmen.

»Den Danske Pige« handler om landskabsmaleren Einar Wegener bedre kendt som Lili Elbe. Foto: Fra filmen.

Der er også store dele af en transpersons liv, der handler om bare at leve et almindeligt liv men på nogle lidt andre præmisser end mange andre – og hvordan det er muligt i en verden, hvor transkønnethed fortsat er mærkeligt og uforståeligt for mange.”

Jeg kommer til at tænke på de ganske mange film fra tidligere tider, hvor homoseksuelle altid skildres som så ulykkelige, at de ender med at begå selvmord.

Den Danske Pige” skyder sig lige præcis ind i den sørgelige Hollywood-tradition. Selvfølgelig døde Lili Elbe også i virkeligheden, men da det nu engang er film, vi snakker om, kunne man have skåret den del af historien på 100 andre måder end den dybt tragiske. Man kunne have lavet en film, der betonede det frirum, som Lili Elbe opnår i kunstens rum som kvindelig model for Gerda, men i stedet er hele filmen en rejse ind i et mørkt sted, hvor døden venter,” siger Tobias Raun.

Publikum undervurderes

Men er det ikke ganske forventeligt, at Hollywoods film fokuserer på de transkønnedes kampe og konflikter, snarere end bruge de transkønnedes eget blik for så at sige at normalisere deres tilstand? For gør man det sidste, fjerner man også dramaet i historien?

“Ja, det er netop det argument som altid bruges, når Hollywood vil forklare, hvorfor man igen gør, som man altid har gjort. Men se så på de nye TV-serier, der indeholder stærke transkønnede karakterer, såsom “Transparent” og “Orange Is The New Black”.

Sidstnævnte serie om et kvindefængsel er en af de første TV-serier, der rent faktisk bruger en virkelig transkvinde til at spille en transkvinde, nemlig den Emmy-nominerede Laverne Cox.

Og kvinderne er netop ikke skildret på majoritetens præmisser som “lækre lesbiske“, der skal tilfredsstille et heteroseksuelt mandligt blik – de er i alle størrelser og former, og der er flere meget maskuline kvinder. Den serie har fået enorm omtale og stor seerudbredelse.”

Så en autentisk fremstilling af transkønnede behøver ikke stå i vejen for mainstream-udbredelse?

“Nej. Man undervurderer, hvad publikum vil have – som i “Den Danske Pige” trods alle dens gode intentioner. De mange seere til “Orange Is The New Black” tyder på, at folk er interesserede i at få nogle nye synsvinkler ind.”

»Den Danske Pige« havde premiere i danske biografer i går.

Judge & Jury: Når institutionen undersøger sig selv. Tobias Raun den 16. december 2015.

Vist 0 gange.
Tobias Raun

Tobias Raun

Tobias Raun, født 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og visuel kultur studier fra Aarhus Universitet, hvor han også har undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige transformationer i reality tv og transkønnedes video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og transteori med henblik på at undersøge “trans-” i dets mange konfigurationer og betydninger.
Tobias Raun er adjunkt på Kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen er den 13. december 2015 også bragt i
peculiar.dk

Tobias Raun den 16. december 2015.
Jeg fik i går en henvendelse fra journalist, der gerne ville have mig til at kommentere på to nye forskningsartikler omhandlende danske transkønnede. Dette blev anledningen til, at jeg satte mig ned og læste de udgivelser, der er kommet ud af forskningsprojektet ”Transseksualitet. En psykologisk/psykiatrisk beskrivelse samt efterundersøgelse”, der har forløbet fra 1. Januar 2010 til 1. December 2015.

Forskningen forestås af henholdsvis den tidligere leder af Sexologisk Klinik Ellids Kristensen og den nuværende leder Annamaria Giraldi samt psykolog på klinikken Rikke Kildevæld Simonsen. Derudover er Gert Martin Hald også forsker på projektet , udover at være vores alle sammens “Gift ved første blik”-psykolog, er han også den eneste, der ikke samtidig er ansat som fungerende psykolog/psykiater på Sexologisk Klinik.

Forskningsprojektets formålForskningsprojektets formål, der beskrives på hjemmesiden for regionens psykiatri, lyder således: ”At beskrive gruppen af kønsskifteopererede transseksuelle pt fra 1978-2008, samt deres tilfredshed efter kønsskifte”.

Forskningen er baseret på gennemgang af alle journaler, udtræk fra Sundhedsstyrelsens registre og lægemiddelregistret. Derudover har projektet udført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på livskvalitet og generel tilfredshed med kastration, og kosmetisk kirurgi.

Det er der kommet to artikler ud af: ”Long-term follow-up of individuals undergoing sex reassignment surgery: Psychiatric morbidity and mortality”, som er udgivet i Sexual Medicine (Simonsen et al. 2015) og “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism”, som er udgivet i Nordic Journal of Psychiatry (Simonsen et al. 2014). Begge artikler indskriver sig således i en medicinsk og psykiatrisk forskningstradition, som længe havde patent på at producere viden om transkønnede – og hvis fokus ofte eksklusivt har været på diagnose, klassifikation og behandling.

Begge artikler peger på, at forskningen i transkønnethed inden for en dansk kontekst er sparsom, tenderende til ikke eksisterende. Der er således kun et andet studie, nemlig T. H. Sørensens fra 1981.

Denne mangel kan jeg kun bekræfte, og derfor er det vigtigt at få igangsat så meget og mangeartet forskning som muligt. Jeg kan også kun hilse velkommen, at artiklen “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism” erklærede formål er at få en større forståelse for transkønnede i forhold til socio-demografiske variabler som alder, seksuel orientering, ægteskab, forældreskab, skole, uddannelse og beskæftigelse.

At indsamle denne viden er for at kunne udvikle ”appropriate and effective treatment and intervention strategies for this group” (Simonsen et al. 2014: 109). Altså er det erklærede formål prisværdigt: at skaffe sig mere viden for at kunne forbedre behandlingsprocedurerne.

Men spørgsmålet er, om artiklen leverer tilstrækkelig viden om netop disse sociodemografiske variabler til reelt at kunne indrette behandlingen efter dem. Derudover glimrer Sexologisk Kliniks kriterier og procedurer for evaluering og behandling ved sit fravær. Klinikkens kriterier og procedurer er således the dark passenger eller the ghost in the machine, som aldrig direkte adresseres. Mere om det senere.

Transkønnet = psykisk syg
Men lad mig starte med artiklen ”Long-term follow-up of individuals undergoing sex reassignment surgery: Psychiatric morbidity and mortality”, der undersøger 98 procent af de transkønnede (dvs. 104 personer), som fra 1978 til 2010 gennem Sexologisk Klinik har gennemgået en omfattende evaluering. De er alle blevet godkendt til kønskorrigerende indgreb og har fået dem foretaget.<
Artiklen fokuserer på hvor mange af disse transkønnede, der havde psykiske sygdomme før og efter, de påbegyndte behandlingen. Hovedkonklusionen er, at der er en høj prævalens af psykiske sygdomme blandt transkønnede, både før (27,9 %) og efter (22,1 %) – dog med et lille fald efter kønskorrigerende indgreb (Simonsen et al. 2015: 5). Hovedparten af psykiske sygdomme udgøres her af angst, depression og neuroser (ibid.: 5). Det konkluderes også, at transmænd overordnet set har flere psykiatriske diagnoser end transkvinder (ibid.: 6).

Artiklen synes således at geninstallere forestillingen om, at transkønnede er psykisk syge. Her er det måske ikke transkønnethed i sig selv, der udpeges som en psykisk sygdom, men ikke desto mindre bliver transkønnethed og psykisk sygdom to nært forbundne størrelser.

Der diskuteres imidlertid på intet tidspunkt i artiklen, hvorfor transkønnede har en forholdsvis høj prævalens af psykiske problemer. Dermed forbliver psykisk sygdom en individualiseret størrelse, som sat på spidsen formodes at ligge i den transkønnedes DNA.

At konkludere noget sådan, uden at tage højde for eventuelle medvirkende faktorer og årsager, reproducerer i forskudt form den velkendte forestilling om transkønnethed som en anormal psykologi og en mental forstyrrelse.

Men det kræver ikke mere end et hurtigt tjek på nettet i eksempelvis statistikken over sundhed og sygdom i Danmark fra 1987-2010 for at se, at dårligt mentalt helbred er større blandt folk med forskellige former for socio-økonomiske problemer (Christensen et al. 2012: 49). Den større prævalens af psykiske sygdomme blandt transkønnede er måske ikke så mærkeligt taget i betragtning, at mange oplever massiv social og kulturel eksklusion og diskrimination (FRA 2010, FRA 2014, Amnesty 2014a).

Seksualitet som et springende punkt
At transkønnede er en diskrimineret gruppe, peger artiklen “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism” også på, om end utilsigtet. Det fremgår således af talene for gennemsnitlige ventetider, at systemet selv udøver en væsentlig diskrimination, uden at dette dog benævnes som sådan. Mere om det senere. Derudover er undersøgelsen i sig selv et eksempel på, hvordan transpersoners egne stemmer, erfaringer, ønsker og fortolkninger af egne identiteter ignoreret. Det sker fx når der i forhold til seksualitet konkluderes, at transmænd oftere lever i et stabilt forhold med en såkaldt ”same-sex” partner, og udtrykker en seksuel tiltrækning til ”same assigned sex” end transkvinder (Simonsen et al. 2014: 110). Denne rapporterede tiltrækning er steget for både transmænd og transkvinders vedkommende, når de når til godkendelse af kønskorrigerende indgreb (ibid.:113).

Jeg studser her over flere ting, men først og fremmest over begrebet ”same-sex” partner, der står ukommenteret . At transmænd overvejende har en ”same-sex” partner antyder, at de er i forhold med en af samme køn, ergo at de lever i et homoseksuelt forhold. Og omvendt, at transkvinder overvejende er sammen med folk af et andet køn, i et heteroseksuelt forhold. Men det statsligt tilskrevne køn er ikke på nogen måde nødvendigvis dækkende for, hvordan den kønslige og seksuelle relation er parterne imellem.

Ergo, produceres der ikke dybere viden om transkønnedes seksuelle orientering, som ellers er et erklæret formål, da noget sådant ville kræve, at de transkønnedes egne definitioner og erfaringer blev inkluderet. Artiklen giver således ikke et bredere indblik i transkønnedes seksuelle orienteringer, hvilket ellers kunne være anvendeligt i forhold til at kunne udøve støttende og anerkendende vejledning.

Denne omstændighed omtales dog ikke i artiklen, men der nævnes i en bisætning, at stigningen i tiltrækningen af samkønnede kan indikere et forsøg på at levere socialt accepterede svar (ibid.: 113). Transkønnede har dog længe givet udtryk for, at netop seksuel orientering virker til at være et springende punkt i forhold til, hvorvidt Sexologisk Klinik godkender en til kønskorrigerende indgreb eller ej.

Transkønnede har således i forløbet på Sexologisk Klinik skulle fortælle om ”deres seksuelle adfærd (om de var ‘seksuelt udfarende’ eller ‘passivt modtagende’) og om den seksuelle adfærd var typisk for det køn, som de mente, var det rigtige” (Amnesty 2014b).

Man kan således stærkt betvivle validiteten af forskningsresultaterne omkring transkønnedes seksuelle orientering, idet man undersøger noget, som man selv som institution har opmuntret til. Vi har altså at gøre med en institution som på én gang agerer dommer/gatekeeper og objektiv forsker, hvilket der er et fundamentalt validitets- og forskningsetisk problem med.

At forsvare og legitimere sig som institution
Generelt er det vanskeligt at læse disse to artikler uden at have den massive kritik af Sexologisk Klinik in mente, som både er kommet fra de transkønnede selv men også fra rettighedsorganisationer såsom Amnesty International.

Mest opsummerende er Amnestys rapport ”The State Decides who I am. Lack of legal gender recognition for transgender people in Europe” fra 2014. Rapporten kritiserer blandt andet kravet om, at den transkønnede skal tildeles en psykiatrisk diagnose før medicinsk behandling kan påbegyndes. Selve behandlingsprocedurerne på Sexologisk Klinik kritiseres for at være uigennemsigtige, langvarige, umyndiggørende og baseret på et forældet og stereotypt kønssyn. Denne rapport nævnes ikke i nogen af de to artikler.

Artiklen “Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism” berører som nævnt spørgsmålet om lange ventetider og stadfæster (for første gang sort på hvidt), at den gennemsnitlige tidsramme fra henvisning til godkendelse af kønskorrigerende indgrebSexologisk Klinik er 8,1 år for transkvinders vedkommende og 5,9 år for transmænds vedkommende. Dette er gældende for tidsperioden 1978-2008 (Simonsen et al. 2014: 112). Forfatterne anfører, at dette er i strid med internationale anbefalinger, men forsikrer at dette ikke reflekterer den nuværende praksis på klinikken (ibid.: 115).

Derudover gives der udtryk for, at transkvinder måske i særlig grad har været underlagt restriktive krav for godkendelse, hvorfor det anbefales, at disse lempes, ikke mindst for at undgå, at de opsøger og får hormoner på egen hånd uden for Sexologisk Klinik (ibid.: 115).

Her bliver det eksplicit, at artiklen er skrevet af systemets egne repræsentanter, som på den ene side er pressede til at anerkende kritikken af de lange ventetider, men som på den anden side også forsøger at legitimere og fastholde sin egen eksistensberettigelse ved både at bekræfte og opfordre til en ændret praksis a’la ’sådan gør vi ikke mere’ og ’det må ændres’.

Men disse fortidige såvel som nuværende behandlingspraksisser og procedurer udfoldes eller diskuteres dog aldrig nærmere, hvilket virker mærkværdigt taget i betragtning, at det erklærede mål netop er at få ny viden for at kunne forbedre disse. At disse behandlingspraksisser og procedurer glimrer ved deres fravær er også med til at underspille, hvorledes Sexologisk Klinik selv er indskrevet i og medproducent af den viden om transkønnede, som forskningen foregiver objektivt at belyse.

Det er således interessant, at den ene artikel stadfæster, at transkønnede i gennemsnit har skulle vente i 6-8 år, før de fik godkendt kønskorrigerende indgreb, mens den anden peger på en høj frekvens af psykiske sygdomme blandt transkønnede både før og efter disse indgreb. En eventuel sammenhæng omtales aldrig, men det synes nærliggende at spørge til, om ikke månedlige samtaler i 8 år, der hver gang føles som at være til ”en mundtlig eksamen” (Amnesty 2014b), og hvor man holdes hen i uvished omkring tidshorisonten og kriterierne for en eventuel godkendelse, pålægger den enkelte et sådant følelsesmæssigt pres, at der kan komme psykiske følgesygdomme som effekt af selve forløbet.

I begge artikler problematiseres det, at transkønnedes opsøger hormoner på egen hånd uden for Sexologisk Klinik. Dette dæmoniseres som en farlig forteelse, upåagtet at flere af de gynækologer, der har forsynet transkønnede med hormoner, har omfattende og årelange erfaringer hermed. Man kan dermed spørge, om ikke artiklerne i høj grad også er et partindlæg, der skal sikre, at Sexologisk Klinik fortsat har monopol på behandlingen af transkønnede?

Transområdet beskrives af Sundhedsstyrelsen som et højt specialiseret område, hvilket har været begrundelsen for, at styrelsen i de senere år har indskærpet, at det kun er Sexologisk Klinik, der må udrede transpersoner.

Dermed er transkønnede endnu mere afhængige af Sexologisk Klinik end tidligere, da alternative muligheder er lukket ned og derudover er ventetiderne for bare en indledende udredningssamtale steget fra to til ni måneder (Amnesty 2015).

Med disse artikler fremviser Sexologisk Klinik, at institutionen bedriver forskning i transkønnethed, hvilket både tilbageviser den kritik, der har været af, at institutionen netop ikke havde lavet noget nævneværdig forskning på området siden 1981, og samtidig bliver det en legitimering af, at Sundhedsstyrelsen vedbliver at tildele Sexologisk Klinik en magtfuld position på transområdet.

Nu er jeg skolet for meget i feministisk teori til at tro på, at forskning kan være helt neutral og uafhængig af egen situerethed, men man kan spørge, om ikke det er problematisk, at forskerne har så stærke aktier i at legitimere egen position? I hvert fald når samme legitimation går gennem en påstand om objektivitet og uafhængighed.

Er det ikke forskningsetisk problematisk, at den eneste omfattende forskning i danske transkønnedes sociodemografi udøves af folk fra den institution, som har fået massiv kritik for at være uforstående over for netop transkønnedes livserfaringer, selvopfattelser og behov? Og er det ikke forskningsmetodisk problematisk, at forskningen bedrives af folk, som i høj grad har bidraget til at producere de udsagn og subjektspositioner, som de undersøger?

Litteratur

Gerda Wegener. Udstillingskatalog.

Vist 0 gange.
Gerda Wegener. Udstillingskatalog

Gerda Wegener. Udstillingskatalog

Titel Gerda Wegener
Redaktion Christian Gether, Stine Høholt,
Andrea Rygg Karberg
Bidrag af Nicolaj Pors, Andrea Rygg Karberg,
Tobias Raun, Frank Claustrat og
Amalie Grubb Martinussen
Udgivet af Arken Museum for Moderne Kunst
Udgivet 7. november 2015
Sprog Dansk
Antal sider 90
ISBN-13 978-8-7787-5112-6

Katalog udgivet i forbindelse med Arkens udstilling den 7. november 2015 til den 16. maj 2016 af værker af Gerda Wegener.

Gerda Wegener er en unik skikkelse i dansk kunst. Hun skilte vandene i København og fik stor succes i Paris. Kokette pigebørn, elegante damer og sensuelle kvinder befolker hendes billeder. Som kvindelig kunstner skildrer hun kvinders skønhed med lige dele indlevelse, forståelse og fascination. Hun giftede sig med landskabsmaleren Einar Wegener, der i dag er kendt som transkvinden Lili Elbe. Lili blev Gerda Wegeners yndlingsmodel, og kunsten blev det frirum, hvor Lili kunne udvikle sin kvindelige identitet. Dette katalog stiller skarpt på på et kunstnerisk virke, der bryder med de traditionelle kønsrelationer mellem maler, muse og model.

Indhold

* * *
Kataloget kan købes hos Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj tlf. 43540222.

Transkvinden som model og medskaber. Om modstand og tilblivelse hos den rygvendte Lili Elbe. Arkens udstilling om Gerda Wegener. Tobias Raun den 6. november 2015.

Vist 0 gange.
Tobias Raun

Tobias Raun

Tobias Raun, født 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og visuel kultur studier fra Aarhus Universitet, hvor han også har undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige transformationer i reality tv og transkønnedes video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og transteori med henblik på at undersøge “trans-” i dets mange konfigurationer og betydninger.
Tobias Raun er adjunkt på Kommunikation ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen er den 6. november 2011 også bragt i:
peculiar.dk

Af Tobias Raun.
I dag den 5. november har kunstmuseet Arken fernisering på udstillingen om maleren Gerda Wegener. Gerda Wegener har i flere år været en overset kunstner i den danske kunsthistorie, og huskes måske hovedsagelig som transkvinden Lili Elbes kone.

Peculiar bringer i denne forbindelse en katalogtekst til udstillingen, skrevet af Tobias Raun. Vi takker Arken for at måtte bringe teksten (og billederne), så den kan komme ud til flere læsere – også dem, som ikke har mulighed for eller har råd til at købe kataloget. Vi opfordrer til at besøge udstillingen, som er en chance for at se, det Raun fremlæser som en usædvanligt bemyndiggørende repræsentation af transkvindelighed.

Portrætterne af Lili Elbe karakteriseres af Raun som et kollaborativt kunstnerisk projekt, som eksperimenterer med køn og seksualitet – og samtidig giver disse portrætter også Elbe mulighed for at manifestere sig som kvinde. Raun tager afsæt i de rygvendte portrætter af Elbe, der læses som en modstand mod det krav om den blotlæggelse af tanker, følelser og krop, som både psykologer, læger og mainstream medier ellers igennem årtier har fordret af transkønnede. Analysen indkredser således det affektive rum, som netop rygvendtheden måtte udspringe af og og indskrive sig i hos både model og beskuer.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.

Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.

Gerda Wegeners ægtefælle og model, Lili Ilse Elvenes (bedre kendt som Lili Elbe), er i øjeblikket genstand for stor international opmærksomhed, da der netop her i 2015 er ved at blive indspillet en Hollywood portrætfilm med titlen The Danish Girl. Men det er ikke bare den historiske transkvinde (1) Lili, der har været i mediernes søgelys i den seneste tid, også Caitlyn Jenner (tidligere kendt som Bruce Jenner) har cirkuleret vidt og bredt, efter at hun stillede op til et interview på den amerikanske TV kanal ABC og senest var på forsiden af magasinet Vanity Fair.

I fiktionens verden myldrer det også frem med transkønnede karakterer, bl.a. i de populære serier Transparent (2014-) og Orange is the New Black (2013-), der henholdsvis har transkvinden Maura i hovedrollen, spillet af Jeffrey Tambor, og transkvinden Sophia, spillet af Laverne Cox, i en af de væsentlige biroller. Laverne Cox er efterfølgende blevet den første transkvinde, der har optrådt på forsiden af Time Magazine (maj 2014).

Verden er tilsyneladende ved at få øjnene op for transkønnede, hvis man skal tro den stigende eksponering, og der tales ligefrem om “et afgørende vendepunkt”, hvilket var overskriften på artiklen i Time med Cox. (2) Den øgede synlighed står i modsætning til en række lovgivninger verden over, der fortsat klassificerer transkønnethed under “psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” og afkræver omfattende psykiatriske undersøgelser, førend eventuelle hormonelle, kirurgiske indgreb og juridisk kønsskifte tillades. Samtidig er transkønnede ofte genstand for overgreb og diskrimination, hvilket flere rapporter dokumenterer. (3)

Lili Elbe figurerer i dag som den første transkvinde, der fik foretaget kønsmodificerende indgreb, og dermed som en “moderfigur” for transpersoner og -bevægelser verden over. (4) Men allerede i 1910erne eksperimenterede man med kønsmodificerende operationer, ikke mindst i Tyskland. Her stadfæstede Magnus
Hirschfelds
Institut for Seksualvidenskab i Berlin sig i 1920erne som foregangssted. (5) Det var også her (og senere i Dresden), at Lili fra 1930 fik foretaget adskillige operationer, hvoraf den sidste førte til hendes død i 1931. (6)

Disse transformerende indgreb kom offentligheden for øje i 1931, hvor både danske og tyske aviser dækkede historien. (7) Lilis historie blev senere, efter hendes død, udgivet i en omdiskuteret (selv)biografi Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser (1931). Som påpeget af flere forskere er det uvist, hvem der har ført pennen, og der er således flere andre forfattere end Lili selv, der har konstrueret og fortalt historien. (8)

Sabine Meyers forskning i den danske presses dækning af Lilis operationer og historie viser, hvordan hun havde et begrænset tale-og handlingsrum. Bogen Fra mand til kvinde forelå allerede som manuskript, da Lili fortalte sin historie i et interview i Politiken 28. februar 1931. Dette manuskript skrevet på og af forskellige forfattere har dermed med al sandsynlighed virket handlingsanvisende i forhold til, hvordan Lili Elbe kunne fortælle sit liv og sin historie frem. Intervieweren Loulou Lassen havde selv en dobbeltrolle som skribent af artiklen og som kurator for bogen, ergo tjente det ofte citerede interview måske mest af alt til at markedsføre bogen.(9)

Det er således uvist, hvilken stemme Elbe taler med i bogen såvel som i interviewet. Men det måske vigtigste spørgsmål er: Hvad kan Lili sige i starten af 1930erne for at blive forstået og accepteret som (trans)kvinde? (10) Som den efterfølgende række af artikler i datidens danske aviser illustrerer, placeres magten til at definere Lilis transkønnede historie og identitet hovedsagelig hos medicinske og juridiske eksperter – hun patientliggøres og patologiseres. (11)

Som Meyer argumenterer for, danner mediedækningen af Lili præcedens for, hvordan den danske presse senere og frem til i dag rapporterer om transpersoner. Her er der overvejende fokus på transformationen fra én entydig kønsidentitet til en anden, typisk under overskriften “Manden, der blev kvinde.” Retten til at definere den transkønnedes sande identitet placeres hos lægevidenskabelige og juridiske eksperter. (12)

Men hvad sker der, hvis vi betragter Lilis historie gennem Gerda Wegeners malerier – tillades hun så et andet mulighedsrum for selvdefinition? Og hvad kan disse malerier fortælle os om Gerda og Lilis forhold, ikke mindst set fra et nutidigt perspektiv med nyere kønsteorier in mente? Denne artikel ser nærmere på disse spørgsmål med afsæt i to rygvendte portrætter af Lili, malet i starten af 1920erne. Man kunne i forlængelse heraf argumentere for, at det er tid til at tage malerierne alvorlige som mulige kilder til en forståelse af Lili – og af forholdet mellem Gerda og Lili. Fremfor at vende tilbage til Fra mand til kvinde som sandhedsvidnet – som om skriftsproget automatisk er sandt eller transparent – bør vi prøve at vende os mod billederne, som vi ved, at det udelukkende er Gerda (og Lili), der står bag.

Lilis tilblivelsesproces
Maleriet Lili med fjervifte, 1920 skildrer Lili Elbe med langt lyst, opsat hår, stående rygvendt iført strutskørt, tætsiddende bluse, halskæde og handsker (s. 40). Hendes krop er let drejet, og hun har den ene hånd placeret på hoften, mens den anden hånd holder en pompøs fjervifte, der folder sig ud bag hendes nakke og halvvejs falder i med det storblomstrede tapet i baggrunden. Hendes ansigt er sminket, halvt drejet mod beskueren, men blikket ser ned, skråt til venstre, forskudt for os.

Den kokette attitude antyder, at hun bevidst poserer for os, og dog kan hun også blot være fanget i en bevægelse. Det er uvist, om hun netop i dette øjeblik vender sig mod os eller væk fra os. Måske poserer hun slet ikke, måske anråbes hun – og responderer på tiltalen ved at vende sig. Hun fremstår både opmærksom og uopmærksom på vores tilstedeværelse – vendt halvt mod os, men uden at se på os. Hun virker tilnærmelig/utilnærmelig, inviterende/afvisende i én og samme bevægelse, som hun står der malet i let frøperspektiv. Armen i siden inviterer os til at lade blikket vandre rundt og rundt i den ornamentale form, som hendes krop danner.

Men den lukker også af for, at vi kan komme om på den anden side af Lili – vi tillades altså ikke ubegrænset adgang til hendes krop. Denne saboterede adgang understøttes også af hendes afmålte, næsten overlegne blik. Lili optrådte som kvindelig model for Gerda Wegener allerede fra 1904, kort efter indgåelsen af deres ægteskab. (13) Efter sigende var anledningen til dette en model, der ikke mødte op, hvorfor Lili tog hendes plads og dermed sikrede, at Gerda kunne arbejde på billedet alligevel. Lili skulle senere blive Gerdas ”Yndlingsmodel”, og i Fra mand til kvinde skrives Lili frem som “en moderne Kvindetype, skabt af en Kunstners Fantasi.” (14)

Som også litteraten Dag Heede skriver i sin analyse af bogen, antydes det, at Lili er ’et kunstprodukt’, skabt i kunstens billede og af kunstneren Gerda. Den maleriske skabelse af Lili er samtidig også ifølge Heede den konkrete forudsætning for Gerdas kunstneriske og materielle succes og for parrets flytning til Paris. (15)

Men Lili er næppe kun et produkt af en række tilfældigheder og af Gerdas maleriske talent og kunstneriske øje. Og det anes i portrættet. Lili har givetvis også selv budt muligheden for at posere som kvinde velkommen, og hun har måske endda selv plantet ideen i Gerda. I hvert fald blev rollen som modellen Lili
en mere og mere integreret del af hendes selvidentifikation og liv, hvorfor hun i slutningen af 1920erne opsøgte mulighederne for medicinsk/kirurgisk transition. (16) Det har været vanskeligt for Lili at få informationer om disse indgreb før da, og hun har med al sandsynlighed både manglet sprog og begreber for at kunne italesætte denne kvindelige selvidentifikation, hvorfor realiseringen heraf har fremstået som en umulighed.

Frembringelsen af Lili på lærredet er ikke kun resultatet af Gerdas maleriske talent, men også Lilis evne til at posere og agere som kvinde. Som beskrevet fremstår Lili selvbevidst om sin egen tiltrækningskraft som kvindeligt skueobjekt og billede. Hun synes bevidst at posere – og antyder dermed, at dét at gøre sig til et kvindeligt skueobjekt ikke kun er en passiv, men også en aktiv subjektiverende akt. (17) Det kan være en måde at få genkendelse og legitimitet som kvindeligt subjekt. Samtidig antyder den selvbevidste posering, at hun er klar over, at der må ’arbejdes’ for kvindeligheden.

Kvindelighed, ikke mindst en attråværdig af slagsen, er et ’skuespil’, der kræver visse rekvisitter og stiliseringer af kroppen. Kvindelighed kan således i kønsteoretiker Judith Butlers termer siges at være performativt indstiftet, fremmanet gennem ord, handlinger og symboler. (18) Dette gælder for os alle – ikke kun for transpersoner. Køn foreligger således som et historisk foranderligt manuskript, og det ledsages ofte af et socialt pres om at blive citeret. Skuespillet foreligger altså, før man selv træder frem på scenen – dvs. manuskriptet er der på forhånd og er allerede blevet ’øvet’ af andre, men der behøves kontinuerligt nye skuespillere, der kan legemliggøre det. (19)

Hver tid, kulturel og social sammenhæng har således sine idealer for, hvordan den kønnede krop bør bæres og arrangeres. Eller som psykoanalytiker Joan Riviere argumenterede tilbage i 1929: ”Læseren kunne nu spørge, hvordan jeg definerer kvindelighed, og hvor jeg trækker grænsen mellem ægte kvindelighed og ’maskerade’. Mit forslag er imidlertid, at der ingen forskel er.” (20) Feministiske teoretikere af forskellige generationer har således peget på i særdeleshed den kvindelige tilblivelse som en ’optræden’ og som en ’gøren’, bl.a. Joan Riviere i slutningen af 1920erne, Simone de Beauvoir i slutningen af 1940erne og Judith Butler fra slutningen af 1980erne.

En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.

En sommerdag, 1927.
Foto Morten Pors.

Som landskabsmaler og amatørskuespiller havde Lili måske en særlig sensibilitet i forhold til repræsentation (det at fremmane et særligt billede eller udtryk), der kom hende til gode i forhold til hendes egen æstetiske og fysiske transformation. (21) Der er sandsynligvis flere grunde til, at hun stoppede med at male, da hun officielt blev anerkendt som Lili, (22) men måske var en af grundene, at hun var sit eget største skaberværk, og da det blev realiseret, var der ingen grund til at fortsætte en kunstnerisk praksis. En sådan læsning lægges der også op til i maleriet En sommerdag, 1927, hvor Lili
både optræder som henslængt rygvendt kvindelig nøgenmodel og som kønsambivalent maler (s. 10-11). Her antydes det, at den, der agerer model, også er maler og medskaber.

Eftersom Lili står model allerede kort efter, at hun og Gerda er blevet gift, må man formode, at deres relation ikke har været stringent heteronormativ. Begrebet heteronormativitet betegner en forestilling om, at mænd og kvinder er to givne, entydige og væsensforskellige kategorier, der naturligt tiltrækkes af hinanden som plus- og minuspoler. (23) Deres forhold har måske fra begyndelsen involveret en mere tvetydig kønsrollefordeling. Sikkert er det dog, at karakteren Lili bliver en integreret del af Gerdas kunst, og at hun begynder at dukke op udenfor lærredet også til sociale sammenkomster. (24)

Deres forhold bliver således i stigende grad alt andet end et traditionelt heteroseksuelt forhold (hvis det nogensinde har været det), hvilket bl.a. billedet Melodi fra Capri, 1924 illustrerer. Her er Gerda og Lili portrætteret som to velklædte kvinder, der står tæt sammen. Relationen imellem dem er tydeligvis intim, omend det er uvist, om det er venskabelig ømhed eller flirtende begær, der gemmer sig i deres blikke. Maleriet er tvetydigt: Er de to kvinder veninder, elskende eller noget helt tredje?

Homosocialitet (venskabelige samkønnede relationer) og homoseksualitet folder sig ind og ud af hinanden i disse billeder, og grænsen imellem dem kan være svær at definere. Som queer-teoretikeren Eve Kosofsky Sedgwick påpeger, er seksuelle kategorier og prædikater ikke altid dækkende for de måder, hvorpå vi tænker os selv, vores seksuelle praksisser og relationer. At mennesker er forskellige er et selvindlysende faktum, og alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor indskrænkede muligheder vi sprogligt og begrebsmæssigt har for at italesætte dette faktum, ikke mindst når det drejer sig om køn og seksualitet. (25) Som Sedgwick husker os på:

”Selv identiske seksuelle handlinger betyder forskellige ting for forskellige mennesker […] Seksualitet er for nogle en stor del af deres selvoplevede identitet, mens det for andre er af mindre betydning […] For nogle mennesker er det vigtigt, at sex er ladet med betydning, fortællinger og har forbindelse til andre aspekter af deres liv. For andre er det vigtigt, at dette ikke er tilfældet, mens det igen for andre slet ikke falder dem ind, at det kunne være det.

For nogle mennesker har præferencen for et bestemt seksualobjekt, en handling, rolle, zone eller et scenarie varet ved og været praktiseret så længe, at det opleves som noget medfødt/naturligt. For andre opfattes det som noget, der kommer til senere, eller det føles tilfældigt eller som et tilvalg […] Nogle mennesker, homo-, hetero- og biseksuelle, oplever, at deres seksualitet er stærkt forbundet med normative kønsbetydninger og -forskelle. Andre af hver af disse seksualiteter gør ikke.” (26)

For nogle er det vigtigt, at partnerens krop ser ud på en helt bestemt måde – og at den seksuelle akt udspiller sig i forhold til et bestemt kønsskema, mens det for andre er de mere flydende roller, der vækker begæret. Enkelte kropsdele og kønsudtryk kan således have flere og ambivalente betydninger. Dette synes særligt relevant at have in mente i relation til Gerda og Lili. Deres kønslige og seksuelle samliv, ikke mindst som det fremtræder i utallige malerier, er sandsynligvis langt mere flertydigt og fluktuerende, end både de og vi har begreber for. At relationen mellem parret Wegener
ikke bare kan siges at være ’heteroseksuel’ for så senere at blive til et aseksuelt ’venindeforhold’ (som det ellers ofte antages), vidner Wegeners øvrige malerier om.

Her er der nemlig en kontinuerlig udfordring og udforskning af kønnets og seksualitetens grænser. Wegener har således tegnet flere eksplicit erotiske lesbiske scenerier (s. 74). Hendes billeder er også fulde af par, hvoraf den ene er skildret så kønsambivalent, at det kan være vanskeligt at afgøre, om det er to kvinder eller en kvinde og en mand. Hun har ligeledes malet adskillige portrætter, hvor kvinderne maskuliniseres og mændene feminiseres, hvorved et binært kønssystem (mand/kvinde) virker begrænsende og ufuldstændigt i forhold til at beskrive den polyfoni af kønnede individer, der optræder på lærrederne.

I sommervarmen,1924.

I sommervarmen,1924.

En transkønnet odalisk
Maleriet I sommervarmen, 1924, skildrer en afklædt Lili, igen rygvendt med ansigtet halvt drejet, så vi ser hende i profil (s. 51). Hun ligger henslængt på en stol, hvis ornamenterede armlæn hun næsten smyger sig ind i og ud af. Hun har lyst pagehår og er sminket med rød læbestift og rouge, der matcher stolens røde, blomstrede stof. Hun er iført højhælede slippers, som vi kender det fra Édouard Manets Olympia, 1863; et billede, der vakte skandale ved åbenlyst at portrættere en sexarbejder, nemlig den lesbiske Victorine Meurent. (27).

Modsat Olympia ser Lili dog ikke konfronterende på beskueren, i stedet ser hun fraværende, måske endda sørgmodigt på viften, som hun holder i hånden. I baggrunden ses tillukkede skodder, som vi kender det fra mange af Henri Matisses malerier. Som billedets titel antyder, er det varmt, hvilket delvist forklarer skodderne, viften og også Lilis nøgenhed, men samtidig refererer disse elementer også til markante kunsthistoriske motiver og temaer. Skildringen af den afklædte kvinde er et udbredt motiv i den vestlige kunsthistorie. Som den feministiske kunsthistoriker Lynda Nead skriver:

”Enhver, der undersøger den vestlige kunsthistorie, må forbløffes over antallet af billeder af den kvindelige krop. Den nøgne kvindekrop forbindes således med begrebet ”kunst” mere end noget andet motiv. Det indrammede billede af den kvindelige krop, ophængt på kunstmuseets væg, er selve billedet på kunst; det er et ikon på vestlig kultur, et symbol på civilisation og menneskets ypperste bedrifter.” (28)

Kunsthistorien er rig på kvindelige nøgenmodeller, der optræder som kunstobjekter par excellence. Repræsentationen af Lili lægger sig i forlængelse heraf. Men hun er samtidig iscenesat som en særlig form for afklædt kvinde, nemlig som odalisk; en kvindefigur, som var meget udbredt i den vestlige malerkunst i det 18., 19. og tidlige 20. århundrede, især i fransk kunst.

Kvindetypen ses indenfor den såkaldte orientalisme, hos bl.a. Jean Auguste Dominique Ingres, Jean-Léon Gérôme og Eugène Delacroix, men også Matisse malede odalisker. Orientalismen er en malestil, der er forbundet med Europas kolonialistiske ekspansioner i 1700-tallet. (29) Som kunsthistoriker Linda Nochlin skriver om orientalismen, eksisterede Nærøsten for nogle malere “som et faktisk sted, der kunne indhylles i mystik ved brug af realistiske effekter, for andre kunstnere eksisterede det som en udløber af forestillingsevnen, et fantasisted eller en skærm, hvorpå stærke længsler ustraffet kunne projiceres – erotiske, sadistiske eller begge dele.” (30)

Gerdas billede af Lili bringer mindelser om Ingres’ La Grande Odalisque, 1814, der skildrer en liggende, halvvejs rygvendt kvinde, der ser ud mod beskueren med en vifte af påfuglefjer i hånden, omgivet af støvede blå draperier. Hos Wegener er divanen skiftet ud med en rokokostol, men posituren er den samme; det samme vrid i hoften, der skaber et schwung i rygsøjlen og et markeret hofteparti. Den kurvede krop fremstår i begge malerier både som et symbol på kvindelighed og som en abstrakt form i sig selv. Hos Ingres ser vi tydeligt det ene
bryst, der dog ligger halvt gemt bag den ene arm.

I portrættet af Lili er et eventuelt bryst kun antydet, i stedet synes bagpartiet at være særlig fremhævet som erotisk markør. Som hun ligger der, er ballerne og sprækken imellem dem blottet – tilgængelige for betragterens (begærlige) blik. Billedet af Lili refererer således til en orientalistisk tradition, hvor en afklædt/delvist afklædt kvinde iscenesættes som erotisk skueobjekt og gerne med såkaldte ’orientalske’ rekvisitter (som her viften), der inviterer til en implicit mandlig beskuers visuelle og imaginære taktile nydelse.

Store dele af kunsthistorien bygger på en klassisk rollefordeling imellem mand og kvinde: “Mænd handler, og kvinder optræder. Mænd betragter kvinder. Kvinder ser sig selv blive betragtet.” (31) Eller som Laura Mulvey argumenterede for i sin nu kanoniske tekst om kvinderepræsentationen i 1930ernes, 1940ernes og 1950ernes Hollywoodfilm: Kvinderne er skueobjekt og billede ”med et udseende, som er kodet til at have en så stærk visuel og erotisk virkning, at de kan siges at signalere ’to-be-looked-at-ness’.” (32)

At Lili portrætteres i overensstemmelse med en sådan kvinderepræsentation er, hvad der sikrer en læsning af hende som kvinde. Hun er i kropspositur og udtryk gengivet i overensstemmelse med kunsthistoriske koder for femininitet, og hun repræsenteres således som en del af og i forlængelse af nøgenmodeltraditionen. Ifølge kunsthistoriker Kenneth Clark er ’nøgenmodellen’ en idealiseret version af kropslighed, der igennem kunsthistorien er blevet inkarneret af både mænd og kvinder. (33) Og som Clark skriver: ”ingen nøgenmodel, uanset hvor abstrakt, må undgå at vække en vis form for erotisk følelse i beskueren.” (34)

Alligevel illustrerer en af datidens mandlige skribenters omtale af Gerdas Lili-portrætter, at det langt fra er ligegyldigt hvilken model, der vækker beskuerens begær: “Den Ting har saare mig bedrøvet og din er skylden, skønne Tegner! Tænk! Jeg har glædet mig ved Former, Der rim’ligvis har tilhørt Ejnar!” (35) Dette citat er sandsynligvis ment som et humoristisk indslag, men i humoren gemmer sig en alvor – en latterliggørelse af dels kunstneren Gerda Wegener, der lader sin ægtefælle posere for sig som kvinde, og dels af den transkønnede
akt, dvs. det at klæde sig og posere som kvinde, når man ikke er født med en genkendelig kvindekrop. De kvindelige former og den femininitet, som denne mandlige betragter efter sigende har glædet sig over, forkastes nu som falske og lutter blændværk. Han er med andre ord blevet ført bag lyset – han har ladet sig narre.

En sådan forståelse af den transkønnede bliver senere til én af de to arketyper for repræsentation af transkvinder i mainstream medier. Som transteoretiker Julia Serano argumenterer for, skildres transkvinder ofte som enten ’patetiske’ eller ’bedrageriske’ – som enten sølle, forfejlede udgaver af kvinder eller som fordækte personager, der ’bedrager’ andre til at tro, at de er kvinder. (36)

Den ’bedrageriske transkønnede’ er bl.a. en fremherskende forståelsesramme i filmen The Crying Game (1992) og i reality-serier som There’s Something About Miriam (2004) og Fristet – hvor langt vil du gå? (2011) med den transkønnede Maria Haaning. Her ses en række transkvinder, der lever og genkendes som kvinder, og som installeres som uventede plot twists. De positioneres som ’falske’ kvinder, hvis ’hemmelighed’ afsløres i et dramatisk øjeblik, ofte efter at de har forført heteroseksuelle mænd, der alle iscenesættes som uskyldige og/eller uvidende. (37)

Transkønnetheden bliver per se til en hemmelighed, og til en identitet, der ikke kan sameksistere med eller være en del af kvindeligheden. Man kan ikke både være kvinde og transkønnet, hvorfor det at gøre sig til et begærsobjekt for et mandligt blik bliver fortalt frem som en bedragerisk akt. Den transkønnede kvinde antages således grundlæggende set at være ’mand’, ligegyldig hvilke og hvor mange operationer hun har fået foretaget. I den citerede passage er det ikke Lilis kønslige fremtoning og ageren i maleriet, der lægger en dæmper på skribentens begærlige blik, men snarere hans begrænsede forestillinger om, hvad og hvem der kan agere disse.

Det rygvendte portræt inviterer til en læsning af Lili som kvinde, ikke mindst fordret af iscenesættelsen som odalisk, men det åbner også for, at kvinden på billedet måske ikke har (alle) de kropslige tegn, som man typisk forbinder med kvinder. Beskueren må således selv ’fuldende’ kroppen og forestille sig, hvordan hun ser ud forfra. Måske netop derfor er det rygvendte nøgenportræt en oplagt måde at repræsentere den her endnu ikke kirurgisk transitionerede Lili. Vi får nemlig ikke visuelt adgang til de kropstegn, som vi har en tendens til at gøre til sandheden om kønnet, upåagtet hvad resten af udtrykket måtte signalere, og hvad hendes egen selvopfattelse er.

Kunsten som mulighedsrum
I Gerda Wegeners malerier af Lili Elbe udgør kunsten et mulighedsrum. Her eksperimenteres der med kønnet, og samtidig bliver det også stedet, hvor kønnet får lov til at manifestere sig. Lili tillades således en fuldgyldig eksistens som kvinde, hvilket hun har haft svært ved få adgang til i sit øvrige liv. Kunstens rum bliver smeltedigel for nye og potentielt ambivalente køns- og seksualitetsrelationer mellem Gerda og Lili, hvad enten det er som kunstner og model eller som afbildede karakterer. Måske begynder Lili som et kollaborativt kunstnerisk projekt, eller måske har hun altid været en integreret del af Wegeners ægteskab, men har først senere manifesteret sig for offentligheden som model på lærredet. Dette kan vi kun gisne om.

De rygvendte portrætter af Lili er modernistiske formeksperimenter, hvor baggrunden udgøres af en vis ornamenteret fladhed, der får modellen til at træde frem. Lili har i begge tilfælde et knæk i hoften, hvilket gør hendes krop til en kurvet, svungen, ornamenteret form. Rygvendtheden synes både at invitere til, men også afholde os fra at få adgang til hendes krop. At vende ryggen til kan være en konkret fysisk måde at afvise nogen eller noget.

Men Lili vender kun delvist ryggen til os – hendes positur er dermed ikke en entydig afvisning, men måske snarere en måde at skærme eller beskytte sig. Det kan aflæses som en måde at kontrollere, hvad vi får adgang til – og dermed en måde at styre sit eget selvbillede. At det kan være nødvendigt at skærme eller beskytte sig, vidner historien os om, idet den transkønnedes krop og identitet har været og fortsat er defineret og kontrolleret af andre. Psykologer og læger kræver fuld adgang til den transkønnedes tanker, følelser og krop igennem årelange samtaler og undersøgelser.
Det er disse psykologer og læger, der har legitimitet og autoritet til at definere, hvorvidt den transkønnede kvalificerer sig til at få foretaget kønsmodificerende indgreb.

Også i mainstream medier forventes den transkønnede at fortælle intime historier om sin krop og seksualitet. Som transforsker Viviane Namaste argumenterer for, forventes den transkønnede at forklare sig for en evig nysgerrig ikketranskønnet interviewer. (38) Intervieweren efterspørger, at den transkønnede redegør for sin krops udseende, herunder om genitalierne er blevet modificerede kirurgisk eller ej. At blotlægge sig er således ikke kun noget, man afkræves for at få adgang til hormoner og operationer, men også for at få lov til at komme til orde – og for at blive forstået og accepteret i en bredere offentlighed. Set i det lys kan man læse Lilis halvt rygvendte positur som et selvbeskyttende værn og en modstandsstrategi – som en måde at sikre en vis ejerskab og magt over sin egen krop og identitet – og som en måde at signalere, at det ikke rager os, hvad der er på forsiden.

Noter
  1. [Retur] En transkvinde er en person, der ved fødslen er udpeget som dreng, men som identificerer sig og præsenterer sig som kvinde. Nogle transkvinder ønsker at benytte østrogen og/eller operative indgreb til kønsmodifikation/korrektion, begge dele for at ‘feminisere’ kroppen. En transkvinde bør altid omtales som ‘hun’, medmindre personen selv giver udtryk for andet (nogle ønsker eksempelvis at blive omtalt med det kønsneutrale pronomen ‘hen’) (Tobias Raun, Mons Bissenbakker Frederiksen, Michael Nebeling Petersen, ”Indledning” til temanummer om Trans, Kvinder, Køn & Forskning, 2011:9, Nr. 3-4, 3-13, og Anna Sofie Bach, ”Sprog og kønsneutralitet”, Friktion. Magasin for køn, krop og kultur, 1.3.2014).
  2. [Retur] Overskriften var ”A Transgender Tipping Point” (se også Tobias Raun, Out Online: Trans Self-Representation and Community Building on YouTube, Surrey: Ashgate, 2016).
  3. [Retur] Se bl.a. Amnesty International, The State Decides who I am. Lack of legal gender recognition for transgender people in Europe, 2014.
  4. [Retur] Lili Elbe omtales ofte som den første, der gennemgik kønsmodificerende indgreb, men det var sandsynligvis transmanden Alan Lucill Hart tilbage i 1917. Han blev efterfølgende kendt som en succesrig radiolog og forfatter (Joanne Meyerowitz, ”Sex Change and the Popular Press: Historical Notes on Transsexuality in the United States, 1930–1955”, GLQ: A Journal of Lesbian and Gay Studies 4.2 (1998), 161-162). En transmand er en person, der er udpeget som pige, men som identificerer og præsenterer sig som mand. Nogle transmænd ønsker at benytte testosteron og/eller operative indgreb til kønsmodifikation/korrektion, begge dele for at ‘maskulinisere’ kroppen. En transmand bør altid omtales som ‘han’, medmindre personen selv giver udtryk for andet (nogle ønsker eksempelvis at blive omtalt med det kønsneutrale pronomen ‘hen’) (Raun, Bissenbakker Frederiksen & Nebeling Petersen, Indledning, og Bach 2014).
  5. [Retur] Meyerowitz, 162.
  6. [Retur] Meyerowitz, 162-163.
  7. [Retur] Eliza Steinbock, ”The violence of the cut: transsexual homeopathy and cinematic aesthetics”, Gewalt und Handlungsmacht: Queer_Feministische Perspektiven, Frankfurt og New York: Campus Publication, 2012, 164.
  8. [Retur] Se Sabine Meyer, ”Mit dem Puppenwagen in die normative Weiblichkeit. Lili Elbe und die journalistische Inszenierung von Transsexualität in Dänemark”, Nordeuropaforum. 20, 2010, 33–6, Sabine Meyer, ’Wie Lili zu einen richtigen Mädchen wurde’. Lili Elbe: zur konstruktion von geschlecht und identität zwischen medialisierung, regulierung und subjektivierung, Transcript Verlag 2015 og Dag Heede, ”At gøre kvinde. Lili Elbe. Fra Mand til Kvinde”, Handicaphistorisk Tidsskrift, 2003:9, 17-38.
  9. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 40.
  10. [Retur] Se også Tobias Raun,“Trans as Contested Intelligibility. Interrogating how to Conduct Trans Analysis with Respectful Curiosity”, Lambda Nordica, 2014:1, 13-37.
  11. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 47-59.
  12. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 60.
  13. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 35.
  14. [Retur] Lili Elbe, Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser, København: Skippershoved, 1988 (2. udgave), 13.
  15. [Retur] Heede, 20.
  16. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 38. Fra lovgivningsmæssig side benyttes hovedsageligt begreber som ”kønsskifte” og ”kønsskifteoperation”, mens transforskere og -personer oftere taler om ”transition”, ”kønskorrigering”, ”kropsmodifikation” eller ”at blive synlig mand/kvinde”. Dette gør man bl.a., fordi begrebet kønsskifte antyder, at man som transperson befinder sig helt og holdent i den af samfundet tildelte kønskategori for derefter pludseligt (og alene pga. operation, hormonbehandling og navneskift) at skifte helt og holdent til en anden. Dette stemmer dog dårligt overens med mange transpersoners oftest årelange erfaringer med at leve som det køn, de identificerer sig som, forud for eventuelle officielle ‘skift’, ligesom transitionen for mange er en langvarig social og medicinsk/kirurgisk proces, hvor man langsomt skifter kønsligt udtryk og status (Raun, Bissenbakker Frederiksen & Nebeling Petersen, Indledning, 10).
  17. [Retur] Kunsthistoriker Amelia Jones læser bl.a. kunstneren Hannah Wilke på denne måde, se Amelia Jones, Body Art/Performing the Subject, Minneapolis: University of Minnesota Press, 1998, 151-195.
  18. [Retur] Judith Butler, Gender Trouble, New York og London: Routledge, 1990.
  19. [Retur] Judith Butler, ”Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory”, Theatre journal,1988, 519-531.
  20. [Retur] Joan Riviere, “Kvindelighed som maskarade”, i Charlotte Engberg og Bodil Marie Thomsen (red.) Maskerade: teori, tekst, billeder, Århus: Århus Universitetsforlag, 1992, 194.
  21. [Retur] Steinbock, 155.
  22. [Retur] Meyer, Mit dem Puppenwagen, 41-42.
  23. [Retur] Se bl.a. Butler, Gender Trouble.
  24. [Retur] Heede, 19-20.
  25. [Retur] Eve Kosofsky Sedgwick, Epistemology of the Closet, Berkeley og Los Angeles: University of California Press, 1990, 22.
  26. [Retur] Sedgwick, 25-26.
  27. [Retur] Se T. J. Clark, ”Olympia’s Choice”, i The Painting of Modern Life. Paris and the Art of Manet and His Followers, London: Thames and Hudson, 1985, 79-146 og Lisa Moore, “Sexual agency in Manet’s Olympia”, Textual Practice 3.2.1989, 222-233.
  28. [Retur] Lynda Nead, The Female Nude. Art, Obscenity and Sexuality, London og New York: Routledge, 1992, 1.
  29. [Retur] Linda Nochlin, ”The Imaginary Orient”, i The Politics of Vision: Essays on Nineteenth-Century Art and Society, New York: Harper & Row, 1989, 33-34.
  30. [Retur] Nochlin, 41.
  31. [Retur] John Berger, At se på billeder, København: Christian Ejlers’ Forlag, 1984, 47.
  32. [Retur] Laura Mulvey, ”Skuelysten og den fortællende film”, Tryllelygten, 1991:1, 74.
  33. [Retur] Hos K. Clark benævnt som ”the nude” (modsat ”the naked”).
  34. [Retur] Kenneth Clark, The Nude: A Study in Ideal Form, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, 1984, 8.
  35. [Retur] Viggo Afzelius, Ekstra Bladet, 4.3.1913, citeret i Meyer, Mit dem Puppenwagen, 36.
  36. [Retur] Julia Serano, Whipping Girl: A Transsexual Woman on Sexism and the Scapegoating of Femininity, Berkeley: Seal Press, 2007, 38-40.
  37. [Retur] Serano, 36-37.
  38. [Retur] Viviane Namaste, Sex Change, Social Change: Reflections on Identity, Institutions, and Imperialism, Toronto: Women’s Press 2005, 49.

Vidensbankens 15 års fødselsdag. 26. oktober 2015.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
15 år – er det lang eller kort tid? Det afhænger vel af omstændighederne. Men uanset om det er lang eller kort tid, så har Vidensbanken om kønsidentitet i dag, den 26. oktober 2015 eksisteret i 15 år. Jeg synes selv, at det er lang tid.
Vidensbankens informationer og dens ordbøger udgør tilsammen et omfangsrigt opslagsværk.

Vidensbankens nedbrud og reetablering
Vidensbanken fik den 28. februar 2013 et totalt nedbrud. For et år siden var jeg godt i gang med at genindlæse artiklerne i det nye system. I det forløbne år har jeg brugt en stor del af min tid på at genindlæse endnu flere artikler. Jeg mangler fortsat nogle artikler, men de fleste er indskrevet.
Forretningsguiden er jeg ikke nået til endnu. Jeg overvejer også, om der er behov for en sådan guide i dag. Der er sket meget, siden jeg for mange år siden startede forretningsguiden. Der er meget mere åbenhed om transforhold, og det er blevet meget lettere at færdes offentligt som transperson og at købe tøj, sko, makeup mm. i forretninger.
Arrangementekalenderen var blevet genetableret, men har fået problemer, som jeg ikke har fået løst.

Lidt statistik
For et år siden, den 26. oktober 2014 havde Vidensbanken i alt haft 1.340.909 besøgende, havde 1.433 forekomster og 1.045 opslagsord fordelt med 476 i Vidensbankens ordbog, 527 i Institutionsordbogen og 42 i Kosmetikordbogen.

I dag, den 26. oktober 2015, har Vidensbanken i alt haft 1.411.008 besøgende, har 2.419 forekomster og 1.152 opslagsord fordelt med 547 i Vidensbankens ordbog, 563 i Institutionsordbogen og 42 i Kosmetikordbogen.
I det forløbne år indtil i dag, den 26. oktober 2015 har Vidensbanken haft 70.099 besøgende svarende til 192 besøgende i døgnet i gennemsnit.
Det største antal besøg på et enkelt døgn fandt sted den 27. februar 2015, hvor der var 1.372 besøgende. Jeg har ingen ide om, hvad der har været årsagen til dette høje besøgstal.

Institutionsordbogen
Institutionsordbogen blev etableret den16. august 2013.
Foreninger og organisationer – private som offentlige – anvender ofte ord, betegnelser og forkortelser, som ikke er alment kendte. Derfor lavede jeg en ordbog med forklaringer på disse ord, betegnelser og forkortelser. Når et ord, betegnelse eller forkortelse forekommer i en artikel i Vidensbanken, er der et internt link, som fører til forklaringen i Institutionsordbogen.
Den 26. oktober 2014 var den vist 4.083 gange og havde 527 opslagsord henvisende til 189 emner.
I dag, den 26. oktober 2015 er den vist 4.700 gange og har 563 opslagsord henvisende til 190 emner.

Vidensbankens ordbog
Ordbogen er vist 5.417 gange og indeholder 547 primært transrelaterede opslagsord med tilhørende forklaringer.

Tidslinjen
Vidensbankens tidslinje indeholder en omfattende oversigt over personer og begivenheder m.v., som på den ene eller anden måde og i større eller mindre grad har haft betydning for transperson gennem årene. Alle disse personer og begivenheder er med til at give en forståelse og indsigt i vilkårene for transpersoner gennem tiderne og dermed vilkårene for transpersoner i dag.
Den 26. oktober 2014 var den vist 259 gange og indeholdt 461 forekomster med interne links til de tilhørende artikler.
I dag, den 26. oktober 2015 er den vist 3.847 gange og indeholder 536 forekomster med henvisninger til artikler spændende over mytologi, før vor tidsregning frem til i dag. Tidslinjen er fuldt rekonstrueret i forhold til før nedbruddet og ajourført frem til i dag.
Det findes næppe mere omfattende tidslinjer vedrørende transforhold.

Interne links
For et år siden, den 26. oktober 2014 var der 6.115 interne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden artikel i Vidensbanken.
I dag, den 26. oktober 2015 er der 9.899 interne links i Vidensbanken.
Der gøres i vid udstrækning brug af interne links. Det gør, at det er let at få yderligere information om ting, som nævnes i artikler, i lovtekster m.v.
I omtale af love, lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål til ministre, er der ofte henvisning til/omtale af andre love, tidligere lovforslag m.v. På Folketingets hjemmeside og i Retsinformation er der ikke links til disse henvisninger. Dér overlades det til læseren selv at finde informationerne, og det kan godt være vanskeligt.
I Vidensbanken har jeg gjort dette arbejde – de interne links fører til henvisningerne. Derved er Vidensbanken sædvanligvis et bedre opslagsværk end både Folketingets hjemmeside og Retsinformation, når det drejer sig om på en nem måde at få vist information, der henvises til/omtales. Der er også interne links til forklaring om en lang række ord og begreber og oplysninger om personer, foreninger, institutioner m.v., der nævnes i artiklerne.

Eksterne links
For et år siden, den 26. oktober 2014 var der 3.304 eksterne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden hjemmeside.
I dag, den 26. oktober 2015 er der 5.113 eksterne links i Vidensbanken.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forløbne år har jeg som tidligere år besvaret adskillige henvendelser med spørgsmål om transrelaterede forhold og deltaget i enkelte interviews.

Retssager
I det forløbne år var jeg involveret i to retssager – den ene indirekte, den anden direkte.

Ulovligt at fyre en transperson pga. dennes kønsudtryk
Sagen startede den 12. marts 2012, da Michelle Holst-Fischer, der er transkvinde, påbegyndte et jobprøvningsarbejde hos Jysk Mandskabsservice. To dage senere blev Michelle fyret – eller mere korrekt betegnet, så blev jobprøvningen bragt til ophør af Jysk Mandskabsservice.
Den 17. marts 2012 gennemgik jeg nøje sagen med Michelle og udfærdigede et notat derom. Herefter forelagde jeg sagen for Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der besluttede at LGBT Danmark skulle gå ind i sagen.
LGBT Danmark forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af.
3F meldte kort efter tilbage, at de ville følge op på sagen og stille advokatbistand til rådighed.
3F indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der imidlertid den 28. august 2013 (afgørelse nr. 171/2013) afviste at behandle sagen, da den krævede afgivelse af vidneforklaringer, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke har mandat til.
Retten i Aarhus behandlede sagen den 12. maj 2015 og dommen blev afsagt den 9. juni 2015.
I dommen anføres, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk, og at den dermed skete diskrimination af Michelle var omfattet af såvel ligebehandlingsloven som af forskelsbehandlingsloven, hvorfor Jysk Mandskabesservice blev kendt skyldige og pålagt at betale en erstatning til Michelle på 30.000 kr.
Sagen blev fra LGBT Danmarks side håndteret af Søren Laursen og Tina Thranesen og fra 3F’s side af Hans Jørgen Kjærsgaard, Transport, Logistik og Byg, Århus, og Rune Asmussen, advokat (H), Juridisk Sekretariat.

Jeg blev udsat for outning
I midten af november 2014 modtog jeg en ubehagelig e-mal.
En person, som jeg havde kendt i adskillige år og haft et godt og fortroligt forhold til, meddelte i e-mailen, at pågældende havde skrevet personlige informationer om mig på en hjemmeside. I e-mailen var der et link til hjemmesiden.
Pågældende har, lige fra vi lærte hinanden at kende, vidst, at jeg ikke var sprunget ud som trans, og at jeg ikke ønskede oplysninger om min mandlige identitet offentlig kendt.
Jeg måtte konstatere, at pågældende ganske rigtigt havde anført en lang række yderst private informationer om mig på hjemmesiden.
Jeg tog en kopi af siden med de private informationerne om mig og tog direkte til en advokat, som jeg forklarede situationen. Advokaten var enig med mig i, at outningen var ulovlig.
Det aftaltes derfor, at advokaten skulle indlede en retssag mod pågældende.
Retten var hurtig til at behandle sagen, som blev afgjort på følgende måde.
Citat fra retsbogen:
“Derfor bestemmes:
Det forbydes sagsøgte, at omtale [navnet udeladt] ved navn eller ved andre personlige oplysninger, der er egnede til at identificere ham som transvestit, transkønnet eller tilsvarende.
Det påbydes sagsøgte at fjerne sin omtale af [navnet udeladt] fra hjemmesiden [url’en udeladt].
Inden 14 dage skal sagsøgte betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 5.300 kr.
Hvis forbuddet og påbuddet overtrædes, kan det medføre straf- og erstatningsansvar.”
Pågældende fjernede siden med de private oplysninger om mig – og betalte de pålagte omkostninger.

Foreningsengagement
Jeg er fortsat medlem af Transvestitforeningen i Danmark (TiD) og LGBT Danmark.

Trans-Danmark
For et år siden skrev jeg, at Trans-Danmark nok måtte betragtes som værende død. Nu er der gået et år mere.
Det er utroligt, at den sidste bestyrelse i Trans-Danmark eller dele af den, samtidig med at de udgjorde bestyrelsen, stiftede en ny forening – FATID – og derefter blot forlod Trans-Danmark. Det er den sidste bestyrelse, som sidder inde med medlemskartoteket og dermed de eneste, som kan indkalde til en generalforsamling, så foreningen kan blive opløst på en anstændig måde. Men det har de forsømt, og nu sker det formentlig aldrig.
Desuagtet, så har Trans-Danmark gjort en forskel. Da Trans-Danmark begyndte sit transpolitiske virke i 2002 var der f.eks. ikke mange i Folketinget, som anede noget om transforhold. I dag er der næppe nogen, som ikke har i hvert fald et vist kendskab til transforhold. Trans-Danmark gjorde i sin levetid en markant forskel – Trans-Danmark satte transforhold på den politiske dagsorden. Trans-Danmark
lagde grundlaget for de forbedringer, som er sket og fremover vil ske for transpersoner i Danmark. Det er værd at huske.

Transvestitforeningen i Danmark (TiD)
Det er stadig glædeligt at konstatere, at TiD fungerer og afholder mange arrangementer, hvor jeg deltager i de fleste i København. TiD holder nemlig også mange arrangementer i Aarhus, men dem har jeg ikke deltaget i.

LGBT Danmark
I dag må det fortsat betragtes som en kendsgerning, at LGBT Danmark er den forening, som på det politiske område i dag gør mest for transpersoner i Danmark.
Jeg har været medlem af LGBT Danmark i efterhånden en del år og er med i flere af foreningens udvalg – bl.a. Transpolitisk udvalg.
Transpolitisk udvalg har haft et travlt år, men det har også transpolitisk været et udbytterigt år.

Arrangementer og møder jeg har deltaget i
  1. Lørdag den 8. november 2014. Sammenkomst i TiD. Hyltebjerggård, Vanløse.
  2. Mandag den 17. november 2014. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  3. Lørdag den 22. november 2014. Butiksbesøg hos Skowolter, Middelfart arrangeret af TiD.
  4. Torsdag den 27. november 2014. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  5. Lørdag den 29. november 2014. Julefrokost i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse
  6. Lørdag den 10. januar 2015. Nytårskur i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  7. Lørdag den 7. februar 2015. Generalforsamling i TiD, Hotel Postgården, Fredericia.
  8. Fredag den 27. februar 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  9. Lørdag den 7. marts 2015. Foreningspolitiskmøde i LGBT Danmark, Peder Lykke Skolen, Amager.
  10. Lørdag den 28. marts 2015 Butiksbesøg hos Butik Rosa i Bagsværd arrangeret af TiD med efterfølgende sammenkomst Hyltebjerggård, Vanløse.
  11. Onsdag den 15. april 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  12. Lørdag den 23. maj 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  13. Lørdag den 23. maj 2015. Sammenkomst i TiD Hyltebjerggård, Vanløse, hvor Michelle Klæstrup fortalte om sig selv og sin bog, Forklædt som mand: Da far blev mor.
  14. Søndag den 31. maj 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  15. Onsdag den 3. juni 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  16. Fredag den 12. juni 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  17. Fredag den 26. juni 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  18. Tirsdag den 7. juli 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  19. Onsdag den 22. juli 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  20. Tirsdag den 4. august 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  21. Onsdag den 19. august 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  22. Lørdag den 22. august 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.
  23. Onsdag den 23. september 2015. Transpolitisk møde i LGBT Danmark.
  24. Fredag den 16. oktober 2015. Sammenkomst i TiD, Hyltebjerggård, Vanløse.

Politik
Juridisk kønsskifte
Med vedtagelse af lovforslag L 182 den 11. juni 2014, der betød en ændring af CPR-loven med ikrafttrædelse den 1. september 2014 blev det muligt at få juridisk kønsskifte.
Folketinget vedtog heldigvis den enkle erklæringsmodel (beskrevet i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport af 27. februar 2014), der sætter den enkelte persons selvbestemmelse i højsæde, og som blev anbefalet af LGBT Danmark. FATID’s ønske, om at et juridisk kønsskifte skulle forudsætte en udtalelse fra egen læge eller en psykolog, hvorved psykisk sygdom udelukkes, blev heldigvis afvist.
I løbet af det første år (frem til 31. august 2015) søgte 393 om juridisk kønsskifte og 263 fik tildelt nyt personnummer. Da der på opgørelsestidspunktet var verserende sager, kan det ikke udledes hvor mange, der fik afslag.

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Sundhedsstyrelsen udstedte den 19. december 2014 Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Vejledningen er desværre meget formynderisk – nærmest ud fra tanken “vi ved, hvem du er, og vi ved, hvad der er bedst for dig”. Vejledningen viderefører Sundhedsstyrelsens præcisering af 23. november 2012 om at ordinering af kønshormonbehandling kræver udredning på Sexologisk Klinik, hvilket har ført til længere ventetider.
Glædeligt var det dog, at vejledningen for første gang indeholdt et afsnit om behandling af transbørn og transunge. Imidlertid var Sexologisk Klinik ikke klar til at modtage transbørn og -unge under 18 år, som derfor fortsat afvises.

Folketingsvalg
Torsdag den18. juni 2015. Rød blok (Socialdemokraterne og de radikale) mistede regeringsmagten. Venstre dannede mindretalsregering. Tiden må vise, om regeringsskiftet får betydning i relation til transpersoner.

Fremtiden
Mine tanker om fremtiden for Vidensbanken er, at den fortsat skal være stedet, hvor der findes seriøs og troværdig information om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme, samt at informationerne som hovedregel skal være på dansk.
Og så er det min hensigt fortsat at være transpolitisk aktiv, som jeg har været siden før tiden med Netstrømperne i 2001, der førte til dannelse af Trans-Danmark.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte – som har gæstet Vidensbanken, til dem som i anden anledning har kontaktet mig, og til dem, som jeg har mødt.
Den respons, jeg herunder har modtaget, og glæden ved at have lært så mange at kende, er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Videnbanken og med transpolitik.

Mandag den 26. oktober 2015.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Vist 0 gange.
Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Titel Inklusion af transkønnede
på arbejdspladsen
Udfærdiget af FIU-Ligestilling
i samarbejde med LGBT Danmark
Medvirkende Linda Thor Pedersen
Tina Vyum
Annemarie, tillidsrepræsentant
Rune Asmussen
Offentliggjort 19. august 2015
Spilletid 4 minutter 56 sekunder
Sprog Dansk

FIU-Ligestilling har i samarbejde med LGBT Danmark lavet en lille film om, hvordan tillidsvalgte kan bidrage til ligestilling af deres trans-kollegaer på arbejdspladsen.

FIU står for: Fagbevægelsens Interne Uddannelser.
Linda Thor Pedersen er er MtK og transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.
Tina Vyum er MtK og var i adskillige år aktiv i transforeninger.
Rune Asmussen er advokat (H) i 3F. Han førte sagen for Michelle Holst-Fischer og 3F, hvor Retten i Aarhus den 9. juni 2015 fastslog, at det var ulovligt at fyre en transperson på grund af dennes kønsudtryk.

I tilslutning til filmen har FIU-Ligestilling udarbejdet en folder: LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen.

Ulovligt at fyre en transperson pga. dennes kønsudtryk fastslog byretten i Aarhus den 9. juni 2015.

Vist 0 gange.
Michelle Holst-Fischer

Michelle Holst-Fischer

Af Tina Thranesen.
Det er den første dom i Danmark om fyring af en transperson på grund af dennes kønsudtryk – det vil sige dennes påklædning og udseende.

Kort om sagen og dens forløb frem til dommen
Den 12. marts 2012 påbegyndte Michelle Holst-Fischer, der er transkvinde, et jobprøvningsarbejde med mulighed for et fleksjob hos Jysk Mandskabsservice, der leverede arbejdskraft til Føtex (Dansk Supermarked A/S) i Aarhus, hvor Michelle skulle arbejde på lageret.
Efter to dage blev Michelle fyret – eller mere korrekt betegnet, så blev jobprøvningen bragt til ophør af Jysk Mandskabsservice.
Begrundelsen var ifølge en ansat i det kommunale jobcenter, at driftschefen fra Føtex til Jysk Mandskabsservice havde sagt, at de ikke kunne have Michelle gående, pga. hendes fremtoning.
Jysk Mandskabsservice havde ikke haft noget at udsætte på Michelles arbejdsindsats, men valgte at bringe jobprøvningen til ophør.

Den 17. marts 2012 gennemgik jeg nøje sagen med Michelle og udfærdigede et notat derom. Herefter forelagde jeg sagen for Søren Laursen, forperson for LGBT Danmark, der besluttede at LGBT Danmark skulle gå ind i sagen.
LGBT Danmark forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af.
3F meldte kort efter tilbage, at de ville følge op på sagen og stille advokatbistand til rådighed.

3F indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der imidlertid den 28. august 2013 (afgørelse nr. 171/2013) afviste at behandle sagen, da den krævede afgivelse af vidneforklaringer, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke har mandat til. Ligebehandlingsnævnet lavede på trods deraf alligevel en grundig gennemgang af klagen ud fra det skriftlige materiale, som nævnet havde modtaget.

3F indbragte herefter sagen for domstolen.
Inden sagen kom for retten blev der ført en omfattende korrespondance mellem advokaten for 3F og modpartens advokat.
LGBT Danmark var herunder advokaten for 3F behjælpelig med referencer til relevant dansk og europæisk lovgivning, udtalelser fra menneskerettighedsorganisationer, definitioner m.v.

Byretten i Aarhus behandlede sagen den 12. maj 2015 (sag nr. BS 72-45/2014) i et dagslangt retsmøde. Retsmødet sluttede med, at dommeren oplyste, at dommen ville blive afsagt den 9. juni 2015 kl. 1300.

Dommen den 9. juni 2015 fra Byretten i Aarhus fastslog, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk.

Dansk Supermarked A/S blev frikendt, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at det var Dansk Supermarked A/S, der foranledigede, at arbejdsprøvningen af Michelle blev afbrudt.

I dommen anføres, at afbrydelsen af jobprøvningen (fyringen) var begrundet i Michelles “påklædning og udseende” – altså Michelles kønsudtryk, og at den dermed skete diskrimination af Michelle var omfattet af såvel ligebehandlingsloven som af forskelsbehandlingsloven, hvorfor Jysk Mandskabesservice blev kendt skyldige og pålagt at betale en erstatning til Michelle på 30.000 kr.

Advokaten for Dansk Supermarked A/S havde under sagen bl.a. fremført, at Michelle slet ikke var omfattet af de beskyttelsesgrunde, som var anført i de to love, idet hverken transseksualitet eller transvestisme var anført som beskyttelsesgrunde i lovene. Advokaten fremførte endvidere, at Føtex (Dansk Supermarked A/S) ikke havde noget med hverken ansættelsen eller fyringen af Michelle at gøre.

Jysk Mandskabsservice, der efterfølgende var gået konkurs, var ikke repræsenteret af en advokat. Indehaveren tilsluttede sig argumentationerne fremført af advokaten for Dansk Supermarked A/S.

I dommen vurderes det ikke, om Michelle på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit, idet ejeren af Jysk Mandskabsservice og driftschefen i Føtex begge i retten forklarede, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme.

Ankefristen er udløbet, og ingen af parterne har anket sagen. Dommen er dermed endelig.

Retten i Aarhus

Retten i Aarhus

Rettens begrundelse og resultat
Kommunens notat om sagen, der er udarbejdet af Ronnie Vilstrup Andersen, er udarbejdet på baggrund af samtaler, som Ronnie Vilstrup Andersen har haft med enten Claus Nielsen og/eller Jan Steen Johansen fra daværende Jysk Mandskabsservice. Ronnie Vilstrup Andersen har ikke selv talt med nogen fra Føtex eller fra Dansk Supermarked A/S. Herefter, og efter de for klaringer, der i øvrigt er afgivet, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at det var sagsøgte 1, Dansk Supermarked A/S, der foranledigede, at arbejdsprøvningen af sagsøgeren blev afbrudt. Allerede af den grund, tages sagsøgte 1, Dansk Supermarked A/S’ frifindelsespåstand til følge.

Det må herefter, jf. også forklaringerne fra Claus Nielsen og Jan Steen Johansen, bevismæssigt lægges til grund, at det var Dansk Mandskabsservice, der foranledigede jobprøvningen afbrudt. Det må efter de afgivne forklaringer endvidere lægges til grund, at det ikke var sagsøgerens arbejdsindsats, der var grunden til, at arbejdsprøvningen blev afbrudt. Efter det, der er forklaret om beklædningsreglementet, herunder de modstridende forklaringer om, hvorvidt sagsøgeren fik udleveret en personalehåndbog, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at afbrydelsen skyldtes, at sagsøgeren ikke fulgte beklædningsreglementet. Afbrydelsen findes derfor at være sket alene på grund af sagsøgerens påklædning og udseende. Såvel Claus Nielsen som Jan Steen Johansen har forklaret, at de ikke kendte forskel på transseksualitet og transvestisme, og den (forskels)behandling, som Dansk Mandskabsservice udsatte sagsøgeren for, berettiger sagsøgeren til samme godtgørelse uanset, om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit.

Af de grunde, som sagsøgeren har anført, er forskelsbehandlingen af sagsøgeren omfattet af såvel ligebehandlings– som forskelsbehandlingsloven og af en så diskriminerende og krænkende karakter, at godtgørelsen bør fastsættes til 30.000 kr., også selv om sagsøgeren var 2 dage henne i et arbejdsprøvningsforløb, som kunne have ført til et flexjob. Godtgørelsen skal forrentes således, som sagsøgeren har påstået.

Med hensyn til sagens omkostninger skal 3F som mandatar for sagsøgeren erstatte Dansk Erhvervs udgifter til advokatbistand som mandatar for Dansk Supermarked A/S med 20.000 kr. og til vidneførsel med 114,80 kr., og sagsøgte Claus Nielsen skal erstatte 3F’s advokatudgifter med 20.000 kr.

Dansk Erhverv og Claus Nielsen skal efter omstændighederne ikke betale sagsomkostninger til hinanden.

Retten bemærker angående Claus Nielsen, at sagsøgeren og 3F, selv om retten fastsætter fuldbyrdelsesfrist for og forrentning af godtgørelseskravet og sagsomkostningerne, bør undersøge, om kravet, herunder sagsomkostningerne, skal indgå i gældssaneringsagen.

Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Dansk Supermarked A/S, frifindes.
Sagsøgte, Claus Nielsen, skal inden 14 dage til 3F som mandatar for sagsøgeren, Gry Michelle Holst-Fischer, betale 30.000 kr. med procesrente fra den 31. oktober 2012.
[…]

* * *
Dommen af 9. juni 2015 fra Retten i Aarhus i pdf-format.
Notat af 17. marts 2012 udfærdiget af Tina Thranesen.

60 år af dansk transpolitik. Artikel af Tina Thranesen i Friktion nr. 5; 2. årg.; marts 2015.

Vist 0 gange. 60 år af dansk transpolitik af Tina Thranesen.

Som Tina Thranesen har jeg været aktiv i transpolitisk arbejde siden 2000. Jeg var en af initiativtagerne til stiftelsen af Trans-Danmark og er i dag medlem af LGBT Danmark og TiD.
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle blev stiftet i 2002 med det formål “at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold”.

Tina Thranesen

Stiftelsen af foreningen skete i erkendelse af, at der var et stort behov for at få moderniseret de love og administrative regler, som transpersoner var underlagt. Foreningen fik transforhold på den politiske dagsorden, satte store fingeraftryk på navneloven og sundhedsloven og sikrede indførelse af X som kønsbetegnelse i pas.

Desværre ophørte foreningen med at eksistere 2012/2013, da ledende bestyrelsesmedlemmer stiftede en ny forening og lod Trans-Danmark dø.

LGBT Danmark inkluderede transpersoner i sin vedtægt i 2008 og har et meget aktivt transpolitisk udvalg. I dag er LGBT Danmark den væsentligste, stærkeste og mest markante aktør for forbedring af forholdene for transpersoner. Frem til Trans-Danmark døde, blev transpolitiske tiltag koordineret mellem Trans-Danmark og LGBT Danmark, så de to foreninger ikke fremsatte modsatrettede ønsker.

Vidensbanken om kønsidentitet (www.thranesen.dk), der ejes og drives af mig, indeholder Danmarks største samlede mængde informationer om transforhold.

Sexologisk Klinik blev oprettet i 1986 som det eneste sted, der må behandle transpersoner, som ønsker en kønsskifteoperation.

Ordet
Transrelaterede ord og begreber er i de fleste tilfælde klare. Ordene “transkønnet” og “transseksuel” anvendes dog forskelligt.”Transseksuel” er en oversættelse af det engelske “transsexual“.

Transkønnet” er en oversættelse af “transgender“, der er en fællesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle. Derfor er det nærliggende at bruge ordene på samme måde i Danmark. Nogle bryder sig ikke om ordet “transseksuel“, der på grund af endelsen “seksuel” kan opfattes som noget seksuelt.
At være transseksuel eller transvestit har ikke noget med seksualitet at gøre. Det er et udtryk for en persons kønsidentitet – altså den enkeltes egen følelse af sit køn. Derfor ønsker nogle ordet “transseksuel” erstattet af “transkønnet“, som dermed ikke skal være en fællesbetegnelse.

Forholdene for transpersoner er forbedret den sidste halve snes år. Medierne omtaler i dag gennemgående transforhold seriøst, og de fleste politikere har forståelse for transpersoners særlige forhold. Fælles for transvestitter og transseksuelle er, at forbedringer for den ene gruppe også er en forbedring for den anden.

Loven
Christine Jorgensen fik i 1951/52 den første kønsskifteoperation i Danmark.
En kønsskifteoperation medfører kastration. Det krævede derfor ifølge kastrationsloven justitsministerens tilladelse. Justitsminister, Helga Pedersen (V) gav tilladelsen.

Kastrationsloven går tilbage til 1929 og blev lavet som beskyttelse mod tvangssterilisation og tvangskastration. Efter kastrationsloven kunne der gives tilladelse til kastration, hvis “ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse”. Denne formulering var det retslige grundlag for at give tilladelse til kønsskifteoperationer frem til 2005, hvor loven blev erstattet af den nugældende sundhedslov.

Navneloven blev ændret i 2005. Bestemmelsen om kønsbestemte fornavne blev opretholdt. Med loven indførtes ordet transseksuel for første gang i dansk lovgivning, idet det blev muligt at få et fornavn, som betegnede det modsatte køn, hvis Sexologisk Klinik vurderede, at “ansøgeren er transseksuel” og i 2009 udvidet med “eller ganske må ligestilles hermed”, så personer, som Sexologisk Klinik ikke vurderede som transseksuelle, men som levede fuldtids som det modsatte køn, kunne få et fornavn svarende til deres kønsudtryk.

Sundhedsloven blev vedtaget i 2005. Bestemmelserne fra kastrationsloven blev næsten uændret indsat i loven, men med den væsentlige tilføjelse, at kastration kunne ske “med henblik på kønsskifte“.

X som kønsbetegnelse i pas blev muligt i 2009. X’et betyder uspecificeret. Det medførte, at personer, som Sexologisk Klinik vurderede var transseksuelle, kunne få et X i deres pas. Ordningen blev i 2010 udvidet med “eller ganske må ligestilles hermed”.
I 2013 blev det ændret, så X’et kan tildeles efter en skriftlig erklæring, ligesom ved juridisk kønsskifte.

Juridisk kønsskifte blev indført den 1. september 2014. Det er nu muligt for en person at blive juridisk anerkendt som det køn, pågældende føler sig som. Derefter har personen samme rettigheder og pligter, som gælder for dette køn. Hidtil kunne juridiske kønsskifte først ske efter en kønsskifteoperation. Det juridiske og behandlingsmæssige i et kønsskifte blev herved adskilt fra hinanden.
Betingelsen for juridisk kønsskifte er en skriftlig ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, en skriftlig bekræftelse efter 6 måneder og at ansøger er fyldt 18 år.

Magten
Sundhedsstyrelsen markerede fra efteråret 2012 stærkt, at de er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. De indskærpede reelt, at al behandling af transpersoner var et led i et kønsskifte og derfor “højt specialiseret” og krævede udredning på Sexologisk Klinik. Hidtil – helt tilbage fra starten af 1950’erne – havde privatpraktiserende læger haft transpersoner i behandling uden, at det medførte problemer eller klager.

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede blev udstedt af Sundhedsstyrelsen i december 2014. Vejledningen er overordentligt formynderisk over for og en umyndiggørelse af transpersoner. Det virker nærmest som om vejledningen er skrevet ud fra betragtningen: “Vi (Sundhedsstyrelsen) ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig”. Udkastet til vejledningen var i høring, men høringssvar blev kun i ringe omfang imødekommet.

Behandlings- og ventetidsgaranti er et gode, som dog ikke gælder for transpersoner, og behandlingsforholdene for transpersoner er desværre blevet forringet gennem de sidste to år.

Fremtiden
Fremadrettet er der meget, som venter på at blive bedre for transpersoner. Informeret samtykke i stedet for udredning er et væsentligt ønske. Den enkelte transperson skal have selvbestemmelse over sin egen krop. Den enkelte ved selv, hvad der er bedst og rigtigst. Derfor skal informeret samtykke indføres, så sundhedssystemet ikke skal lave årelange og ydmygende psykiatriske udredninger, men alene påse, at den pågældende er klar over, hvad en behandling går ud på. Herunder eventuelle bivirkninger og fysiske og sociale forhold under og efter behandlingen.

Beskyttelseslovene er en række love, som dels forbyder diskrimination og dels påbyder ligebehandling. Transpersoner er omfattet af lovene, men under begreberne “køn” eller “seksuel orientering“. Transkønnethed er ikke et selvstændigt køn, og det er ikke en seksuel orientering, hvorfor lovene i sig selv må betragtes som diskriminerende over for transpersoner. Derfor bør transkønnethed/kønsidentitet/kønsudtryk indføres som specifikke beskyttelsesgrunde på lige fod med f.eks. “køn, race, seksuel orientering“.

Navneloven bør ændres, så voksne mennesker selv kan bestemme deres fornavn, uanset hvilket køn navnet betegner. Forbedringer af transpersoners forhold kommer ikke af sig selv, men gennem en seriøs, vedholdende og indsigtsfuld kamp. Kampen vil blive ført – og vundet.

* * *
Ovenstående artikel blev til ved, at jeg den 7. januar 2015 modtog denne e-mail:

Fra: Anna Sofie Bach annasofiebach@gmail.com
Til: tina@thranesen.dk
Emne: Artikel til Friktion om transpolitik
Kære Tina

Vi mødtes for efterhånden flere år siden i forbindelse med, at Anna Wilroth og jeg skrev en opgave på sociologisk institut, hvor vi interviewede dig.
Jeg sidder nu i redaktionen på Friktion – magasin for køn, krop og kultur, som er et uafhængigt feministisk magasin. (se evt. mere her http://friktionmagasin.dk/) Vores næste nummer, som udkommer d. 1 marts, handler om trans*.
Jeg skriver for at høre, om du måske har tid og lyst til, eller har et godt bud på en, der kunne have tid og lyst til, at skrive en (kortere) artikel til os om den danske transpolitik. Det kunne være interessant at have et bidrag fra en eller flere af jer, der har været en del af kampen gennem mange år. Hvad er det I kæmper for og hvad er der sket. Og noget, der kunne forklare de af vores læsere, der ikke er så meget inde i det hele, hvad problemerne med Sexologisk Klinik og lovgivningen er.
Er det noget du kunne have lyst til? Eller har du et forslag til, hvem jeg ellers kan prøve at spørge? Bidrag skal meget gerne være redaktionen i hænde d. 1 februar, så det er desværre med lidt kort frist. Til gengæld behøver det heller ikke nødvendigvis at være så omfattende eller langt (og ikke over 7500 anslag).

De bedste hilsner
Anna Sofie Bach

* * *
Jeg tilbød at skrive en artikel.
Det blev til artiklen herover, der blev bragt i Friktion nr. 5; årgang 2; marts 2012.
Direkte link til artiklen hos Friktion.

Vidensbankens 14 års fødselsdag. 26. oktober 2014.

Vist 0 gange.
Vidensbankens forside den 21. oktober 2013 - for et år siden.

Vidensbankens forside den 21. oktober 2013 – for et år siden.

Af Tina Thranesen.
Nu er det igen den 26. oktober, og jeg bringer derfor sædvanen tro en artikel om, hvad der er sket med og for mig i det forløbne år. Utroligt, så hurtigt et år forløber.

Vidensbankens nedbrud og reetablering
Reetablering af Vidensbanken efter nedbruddet den 28. februar 2013 har lagt beslag på endog megen af min tid i det forløbne år.
Jeg havde backup af tilnærmelsesvis alle artikler i Vidensbanken, men systemet kunne ikke reetableres; der skulle laves et nyt.
Med uvurderlig hjælp fra Linda T. Pedersen og på baggrund af WordPress-systemet blev der udviklet et nyt system, som i det store og hele svarede til det nedbrudte – ja på nogle områder endog bedre.
Den 5. september 2013 var det bagvedliggende system gjort klar, og jeg begyndte at indskrive indholdet.
Da det er nødvendigt at indskrive artiklerne en ad gangen er det et stort arbejde, og jeg har knoklet med i det forløbne år. Det, at jeg skal have fat i hver enkelt artikel, gør, at jeg sammenskriver nogle artikler. Det betyder færre artikler, men et større overblik, men tager tid.
Det går imidlertid fremad. Meget mangler stadig at blive tilføjet, men det kommer.

Institutionsordbogen
Institutionsordbogen er en nyskabelse, som kom til den 16. august 2013.
Foreninger og organisationer – private som offentlige – anvender ofte ord, betegnelser og forkortelser, som ikke er alment kendte. Derfor lavede jeg en ordbog med forklaringer på disse ord, betegnelser og forkortelser. Når et ord, betegnelse eller forkortelse forekommer i en artikel i Vidensbanken, er det lavet til et internt link, som fører til forklaringen i Institutionsordbogen. Det samme gør sig gældende med hensyn til indholdet i Vidensbankens ordbog.

Tidslinjen
Vidensbankens tidslinje indeholder en omfattende oversigt over personer og begivenheder m.v., som på den ene eller anden måde og i større eller mindre grad har haft betydning for transpersoner gennem årene. Alle disse personer og begivenheder er med til at give en forståelse og indsigt i vilkårene for transpersoner gennem tiderne og dermed vilkårerne for transpersoner i dag.
Tidslinjen er vokset ganske betragteligt. Der er nu 461 tidsmæssige henvisninger til artikler spændende over mytologi, før vor tidsregning frem til i dag. Den er fuldt rekonstrueret frem til og med 2006. Fra 2006 til i dag mangler fortsat nogle henvisninger med tilhørende artikler.
Det findes næppe nogen tidslinje vedrørende transforhold, der er omfattende end denne.

Lidt statistik
Ved nedbruddet den 28. februar 2013 havde Vidensbanken haft 1.279.236 besøgende, havde 6.063 forekomster og 5.795 eksterne links (dvs. links fra Vidensbanken til andre hjemmesider).

For et år siden, den 26. oktober 2013 havde Vidensbanken haft 1.289.578 besøgende, havde 254 forekomster og
739 opslagsord tilsammen i Vidensbankens ordbog, Institutionsordbogen og Kosmetikordbogen.

I dag, den 26. oktober 2014, har Vidensbanken haft 1.340.909 besøgende, har 1.433 forekomster og samlet 1.045 opslagsord fordelt med 476 i Vidensbankens ordbog, 527 i Institutionsordbogen og 42 i Kosmetikordbogen. De udgør dermed tilsammen et ganske omfangsrigt opslagsværk.

I det forløbne år har Vidensbanken haft 51.331 besøgende svarende til 141 besøgende om dagen i gennemsnit. Det er væsentligt lavere end inden nedbruddet. Jeg finder det dog forståeligt, da Vidensbanken have været ude af drift i cirka et halvt år og endnu ikke har samme omfang som tidligere.
Imidlertid kan jeg se, at i takt med Vidensbankens rekonstruktion, så stiger besøgstallet. De sidste tre 3 måneder har besøgstallet været 15.489 svarende til 168 besøgende om dagen i gennemsnit.

Interne links

Vidensbankens forside den 26. december 2013 - to måneder før nedbruddet.

Vidensbankens forside den 26. december 2013 – to måneder før nedbruddet.

Der er 6.115 interne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden artikel i vidensbanken.
Der gøres i vid udstrækning brug af interne links. Det gør, at det er let at få yderligere information om ting, som nævnes i artikler, i lovtekster m.v.
I omtale af love, lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål til ministre, er der ofte henvisning til andre love, tidligere lovforslag m.v. På Folketingets hjemmeside og i Retsinformation er der ikke links til disse henvisninger. Dér overlades det til læseren selv at finde informationerne, og det kan godt være vanskeligt.
I Vidensbanken har jeg gjort dette arbejde – de interne links fører til henvisningerne. Derved er Vidensbanken ofte et bedre opslagsværk end både Folketingets hjemmeside og Retsinformation, når det drejer sig om transrelaterede emner.

Eksterne links
Der er 3.304 eksterne links i Vidensbanken – dvs. links, som fører til en anden hjemmeside.

Transdebat
Som jeg skrev for et år siden, så gik debatforummet, Transdebat ned sammen med Vidensbanken, og indholdet er definitivt tabt.
I det forløbne år har jeg modtaget flere henvendelser om at genåbne Transdebat. Om det sker, ved jeg på nuværende tidspunkt ikke. Reetableringen af Vidensbanken har førsteprioritet.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forløbne år har jeg besvaret adskillige henvendelser med spørgsmål om transrelaterede forhold og deltaget i enkelte interviews – senest onsdag den 22. oktober 2014.

Foreningsengagement
Jeg er fortsat medlem af Transvestitforeningen i Danmark (TiD), af LGBT Danmark og pr. definition af Trans-Danmark.

Trans-Danmark
Når jeg skrev, at jeg pr. definition er medlem af Trans-Danmark, så skyldes det, at jeg har betalt kontingent, men at foreningen nok må betragtes som værende død.
I fødselsdagsartiklen den 26. oktober 2013 skrev jeg nærmere om Trans-Danmarks hensygnende tilstand.
Det er ikke blevet bedre i det forløbne år.
Det er utroligt, at den sidste bestyrelse i Trans-Danmark eller dele af den, samtidig med at de udgjorde bestyrelsen, stiftede en ny forening og derefter blot forlod Trans-Danmark. Da det er den sidste bestyrelse, som sidder inde med medlemskartoteket, er de også de eneste, som kan indkalde til en generalforsamling og dermed få opløst foreningen på en anstændig måde. Men det har de forsømt.

TiD
Her kan det til gengæld og med glæde konstateres, at foreningen fungerer og afholder mange arrangementer, hvor jeg deltager i de fleste.

LGBT Danmark
I dag må det betragtes som en kendsgerning, at LGBT Danmark er den forening, som på det politiske område i dag gør mest for transpersoner i Danmark.
Jeg har været medlem af LGBT Danmark i efterhånden en del år og er med i flere af foreningens udvalg – bl.a. Transpolitisk udvalg.
Transpolitisk udvalg har haft et travlt år, men det har også transpolitisk været et udbytterigt år.

Politik
Juridisk kønsskifte
Den 1. september 2013 fik vi indført juridisk kønsskifte i Danmark. Det skete med vedtagelse af lovforslag L 182 om ændring af lov om Det Centrale Personregister, som blev fremsat den 28. februar 2014.
Transpolitisk udvalg under LGBT Danmark var meget aktiv under behandlingen af lovforslaget og kan med tilfredshed konstatere, at Folketinget vetog erklæringsmodellen, og at ændringsforslaget vedrørende reflektionsperioden i foreningens høringsskrivelse blev imødekommet.

Sundhedsstyrelsens udkast til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Sundhedsstyrelsen sendte den 2. juni 2014 et udkast til: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” i høring.
Udkastet kan kun betegnes som overordentligt formynderisk over for og umyndiggørende af de transpersoner, som opsøger sundhedsvæsenet med henblik på rådgivning om kønsidentitet og/eller kønskorrigerende behandling, og at det virker som om udkastet er skrevet ud fra betragtningen: “Vi ved bedst, hvad du er, og hvad der er bedst for dig.” Det er ikke en holdning, som er værdig i dagens Danmark.
Der arbejdes fra LGBT Danmark ihærdigt på at få Sundhedsstyrelsen til at ændre holdning.

Foredrag
Fredag den 30. april 2014 om aftenen holdt jeg efter anmodning fra Malene Andreasen et halvandet time langt foredrag i Warehouse 9 om Christine Jorgensen og Lili Elbe med afstikkere både længere tilbage og frem i tiden med nogle væsentlige transbegivenheder rundt om i verden og her i Danmark.

Fremtiden
Mine tanker om fremtiden er, at Vidensbanken fuld ud skal reetableres, så den fortsat vil være stedet, hvor der findes seriøs og troværdig information om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme, samt at informationerne som hovedregel skal være på dansk.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte – som har gæstet Vidensbanken; dem, som har givet udtryk for, at de glade for Vidensbanken igen er i drift; dem, som i anden anledning har kontaktet mig; og dem, som jeg har mødt.
Denne respons og glæden ved at have lært så mange at kende er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Videnbanken.

En særlig tak
En særlig tak skal igen i år rettes til Linda T. Pedersen, som har været en meget stor hjælp og støtte med reetableringen af Vidensbanken.

Søndag den 26. oktober 2014.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

Den tvekønnede morder

Vist 0 gange.

Titel Den tvekønnede morder
Selskab DR i samarbejde med
Storm Productions
Tilrettelæggelse Sarah von Essen
Premiere 29. august 2014
Spilletid 37 minutter
Sprog Dansk

I februar 1893 findes 15-årige Volmer Sjögren død i en seng på børnehjemmet Kana i København. Den tilkaldte læge skriver blodprop på dødsattesten, men snart kommer det frem, at børnehjemmets plejemoder Vilhelmine Møller har haft et forhold til den unge dreng. Og det er ikke den eneste mørke hemmelighed, som børnehjemmet og Vilhelmine gemmer på.

Udsendelsen kunne ses online indtil den 28. september 2014.

Vidensbankens 13 års fødselsdag. 26. oktober 2013.

Vist 0 gange.
Vidensbankens forside den 31. oktober 2007

Vidensbankens forside den 31. oktober 2007

Af Tina Thranesen.
Indledning.
Det har udviklet sig til en tradition for mig at bringe en artikel den 26. oktober om, hvad der er sket med Vidensbanken og for mig i det forløbne år. Den 26. oktober 2000 så Vidensbanken dagens lys første gang. Der er sket meget med den siden. I starten var det mest en lille privat hjemmeside, men den udviklede sig hurtigt og blev til den største hjemmeside om transforhold i Danmark. Vokseværket gjorde, at den er blevet omlagt et par gange og herunder fået tilføjet avancerede funktioner.

Vidensbankens nedbrud og reetablering.
Torsdag morgen den 28. februar 2013 gjorde jeg en meget ubehagelig opdagelse. Vidensbanken kunne ikke vises. For at gøre det kort, så var harddisken til den server, som Vidensbanken lå på gået død. En yderst professionel virksomhed med speciale i at redde data fra defekte harddiske måtte opgive og sendte harddisken til en samarbejdspartner i London. I begyndelsen af juli 2013 måtte de også opgive og konstatere, at det ikke var muligt at genskabe indholdet. Det skal til begge virksomheders ros nævnes, at de gjorde det uden beregning.

Stedet, hvor jeg gennem flere år havde haft Vidensbanken liggende lukkede med udgangen af september 2012. Indehaveren lavede og opsatte en server for mig og overførte hele Vidensbanken til den, så jeg fra den 1. oktober 2012 havde Vidensbanken liggende og kørende på min egen server.
Desværre blev der ikke lavet noget backupsystem.
Imidlertid havde jeg manuel backup af tilnærmelsesvis alt indholdet, så det ville være muligt at genskabe Vidensbanken. Det bagvedliggende system og herunder databasestrukturen var derimod uigenkaldeligt tabt.

I løbet af april måned begyndte jeg efter anbefaling at kigge på WordPress-systemet, som er et open-source-system oprindeligt udviklet som et blog-system. Jeg fandt, at det var muligt at lave noget, som i vid udstrækning svarede til den gamle Vidensbank.

Det lysnede.
I midten af juli måned lysnede det pludselig for mig.
Linda T. Pedersen tilbød sin hjælp. Jeg havde fortalt om nogle problemer, som hun mente, hun kunne løse. I de efterfølgende måneder har Linda hjulpet utroligt meget. De backup-filer, jeg havde af Vidensbankens indhold indeholdt en masse formateringskoder. Det fik Linda nærmest i et snuptag fjernet, så indholdet nu fremstår rent og næsten lige til at indlæse i det nye system.
Hun har også lavet flere funktioner, som både designmæssigt og funktionsmæssigt har forbedret Vidensbanken.
Imidlertid skal indholdet fra den gamle Vidensbank indskrives med en artikel ad gangen. Ved nedbruddet var der godt 6.000 artikler, så det kommer til at tage en del tid, inden alt er på plads.

Fortrøstningsfuld – nu kører det igen.
Den 5. september 2013 var det bagvedliggende system gjort klar, og jeg begyndte at indskrive indholdet.
Det tager tid, men Linda udvikler til stadighed funktioner, som både gør det lettere og forbedrer systemet.
Da alt indholdet ikke kan komme på plads på én gang, har jeg været nødsaget til at lave en prioritering.
Prioriteringen blev, at omtale af love, konventioner, lovforslag, beslutningsforslag og andet lovstof herunder omtale af og link til offentlige institutioner fik førsteprioritet og er næsten alle på plads. De er gavnlige som indgangsvinkel og kildegrundlag ved det transpolitiske arbejde. Sideløbende er der også blevet tilføjet flere ordbøger, en arrangementsfortegnelse og andre typer artikler.
Samtidig bliver der tilføjet nye ting, så Vidensbanken fremadrettet vil være ajour. Bagudrettet vil jeg så hurtigt som muligt tilføje det manglende.

Der er derfor al mulig grund til at besøge Vidensbanken, når der søges transrelateret information.
Hvis det søgte ikke findes i Vidensbanken, så kontakt mig. Jeg hjælper gerne med at fremfinde informationer.

Lidt statistik.
For et år siden, den 26. oktober 2012 havde Vidensbanken haft 1.256.866 besøgende, havde 5.900 forekomster og 5.540 links. til ekstern information.

Ved nedbruddet den 28. februar 2013 havde Vidensbanken haft 1.279.236 besøgende, havde 6.063 forekomster og 5.795 links.

I dag har Vidensbanken haft 1.289.578 besøgende, har 254 forekomster plus samlet 739 opslagsord i Vidensbankens ordbog, Kosmetikordbogen og Instutionsordbogen. (Som forekomster tæller ordbøgerne i denne nye version af Vidensbanken kun for 3 forekomster i modsætning til i den gamle, hvor hvert enkelt opslag var lavet som en forekomst. Det vil samlet set svare til, at der i alt er lavet 990 tilføjelser til denne nye version af Vidensbanken).

Besøgstallet indtil nedbruddet svarer forholdsmæssigt til besøgstallet det forudgående år.
Samlet for det forløbne år, så er det naturligvis væsentligt lavere. Dels var Vidensbanken inaktiv i cirka et halvt år, og dels tager det selvfølgelig nogen tid at komme op på samme daglige besøgstal som tidligere.
Fra opstarten med den nye version den 5. september til nu har Vidensbanken haft 10.342 besøgende
svarende til 206 besøgende om dagen i gennemsnit, hvilket er knap 2/3 af det gennemsnitlige daglige besøgstal før nedbruddet. Efter et halvt års nedbrud, finder jeg imidlertid besøgstallet endog særdeles tilfredsstillende.

Det var meget om nedbruddet og starten på den nye version, men det har og fylder fortsat meget i min tilværelse – både mentalt og tidsmæssigt.

Transdebat.
Debatforummet, Transdebat gik ned sammen med Vidensbanken. Den havde jeg ikke nogen manuel backup af, så alt dens indhold er definitivt tabt.
Om Transdebat bliver genåbnet ved jeg på nuværende tidspunkt ikke.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner.
På grund af arbejdet med rekonstruktionen af Vidensbanken har jeg ikke deltaget i interview. Samtidig har henvendelserne også været få. Jeg har besvaret de henvendelser og spørgsmål, jeg har fået, og har derudover henvist til andre.

Foreningsengagement.
Jeg er fortsat medlem af Transvestitforeningen i Danmark (TID), LGBT Danmark og pr. definition af Trans-Danmark.

Trans-Danmark.
Når jeg skrev, at jeg pr. definition er medlem af Trans-Danmark, så skyldes det, at jeg har betalt kontingent, men at det må konstateres, at foreningen er inaktiv.
Torsdag den 15. september 2011 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Trans-Danmark på grund af utilfredshed med den siddende bestyrelse. Resultatet blev en ny bestyrelse.
Lørdag den 17. marts 2012 blev der afholdt ordinær generalforsamling. Formanden, som blev valgt på den ekstraordinære generalforsamling i september 2011, ønskede ikke genvalg og var ikke til stede. Der var derfor lagt op til, at kunne der ikke vælges en ny formand eller en fuldtallig bestyrelse, så var der forslag om ophævelse af foreningen.
Der blev valgt en formand og en bestyrelse.
Det havde været bedre, om foreningen var blevet ophævet. Splid og ballade førte til, at bestyrelsen med undtagelse af to bestyrelsesmedlemmer nedlagde deres mandater.
Det kunne samtidig konstateres, at de samme personer havde stiftet en ny forening udelukkende for transseksuelle.
Den 6. oktober 2012 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få valgt en ny bestyrelse eller ophævet foreningen.
Grundet manglende revision af regnskab og et ønske fra en enkelt om at søge at finde tilslutning til at danne en ny bestyrelse blev generalforsamlingen afbrudt uden noget resultat.
Forsøget på at finde personer til en ny bestyrelse er tilsyneladende ikke lykkedes. Den ordinære generalforsamling i marts måned blev ikke afholdt og ønsker om at få afholdt en ny ekstraordinær generalforsamling er ikke blevet imødekommet.
Det er trist, at en forening på den måde er blevet ødelagt, men endnu mere trist, at den ikke kan blive ophævet på en ordentlig måde.

TID.
Her kan det til gengæld og med glæde konstateres, at foreningen fungerer og afholder mange arrangementer. Jeg har deltaget i mange af arrangementerne. Dog sprang jeg et par arrangementer over i efteråret 2012 og foråret 2013.

LGBT Danmark.
Det er nu nogle år siden, jeg indmeldte mig i LGBT Danmark. Det var en naturlig ting for mig, da jeg gennem flere år haft et tæt samarbejde med foreningens retspolitiske talsperson, Søren Laursen.
Dette samarbejde er fortsat i det forløbne år. Samtidig har arbejdet i foreningens transpolitiske udvalg krævet adskillige møder og en stor e-mail korrespondance.
I forhold til Folketinget har det været et temmelig roligt år rent transpolitisk. Der er nedsat et tværministerielt udvalg, som skal barsle med en rapport inden årets udgang vedrørende juridisk kønsskifte.

Fremtiden.
Mine tanker om fremtiden er, at Vidensbanken fuld ud skal reetableres, så den igen kan være det sted, hvor der kan findes seriøs og troværdig information om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme, samt at informationrne som hovedregel skal være på dansk.

Tak.
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte – som har gæstet Vidensbanken; dem, som har givet udtryk for, at de savner Vidensbanken; dem, som i anden anledning har kontaktet mig; og dem, som jeg har mødt.
Denne respons og glæden ved at have lært så mange at kende er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Videnbanken.

En særlig tak.
En særlig tak skal imidlertid rettes til Linda T. Pedersen, som har været en meget stor hjælp og støtte med reetableringen.

Lørdag den 26. oktober 2013.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering, og at transkønnede derfor allerede er omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6 og ligestillingsloven. 13. maj 2013. Tina Thranesen.

Vist 167 gange. Af Tina Thranesen.
13. maj 2013.
Ministres betegnelse af kønsidentitet som seksuel orientering,
og at transkønnede derfor allerede er omfattet
af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6
og ligestillingsloven

  1. 18. januar 2013. 1. behandlingen af B 28. Ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen
    Under 1. behandlingen den 18. januar 2013 af B 28 – Forslag til folketingsbeslutning om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning – (Samling: 2012-13) udtalte ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen ifølge det officielle referat bl.a.:
    Punkt 2 – start kl. 1141 – afsnit 3:
    Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven [1]. Så sent som i november kom en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor kønsidentitet ansås for at være beskyttet på samme måde som køn. Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen [2]. Også straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremgår af bemærkningerne til straffeloven [3a]. Kønsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den gældende lovgivning. Indførelse af kønsidentitet som selvstændig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesmæssig betragtning ikke nødvendigt.
    Ministeren fremførte med lidt andre ord det samme i et senere indlæg – punkt 6 – start kl. 1144.

    Efter debatten blev beslutningsforslaget henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
    Folketingets officielle referat hos Folketinget.

  2. 26. januar 2009. 1. behandling af B 50. Samling: 2009-10. Justitsminister, Brian Mikkelsen
    Under 1. behandlingen den 26. januar 2009 af B 50 – Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser) – (Samling: 2009-10) udtalte justitsminister, Brian Mikkelsen ifølge det officielle referat bl.a.:
    Punkt 2 – start kl. 1850 – afsnit 14:
    Regeringen pålægges også at fremsætte et lovforslag, så offerets køn, alder og handicap tilføjes til straffelovens § 81, nr. 6 om forhold, som i almindelighed skal tillægges skærpet vægt ved strafudmålingen. For så vidt angår forslaget om at tilføje køn, er det anført i bemærkningerne til forslaget, at der hermed sigtes til at medtage forbrydelser rettet mod transkønnede. Hertil skal jeg bemærke, at straffelovens § 81, nr. 6 allerede henviser til forurettedes seksuelle orientering som en strafskærpende omstændighed.
    Det skal således allerede i dag indgå i skærpende retning, at en forbrydelse er motiveret i, at ofret er transkønnet eller transseksuel. Så der er altså ikke nogen merværdi på det her punkt i forslaget. […]

    Folketingets officielle referat hos Folketinget.

  3. 28. januar 2010. B 50. Bilag 3. Trans-Danmark
    Trans-Danmark udtrykte den 28. januar 2010 i sin skrivelse til Retsudvalget beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering. Folketingets journal vedr B 50, Bilag 3 hos Folketinget.
    Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.

  4. 19. februar 2010. Justitsministerens svar på spørgsmål 2 og 3 under B 50
    Spørgsmål 2 vedrører bilag 2, høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2012 til beslutningsforslaget.
    Spørgsmål 3 vedrører bilag 3, henvendelse fra Trans-Danmark med beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering.

    I sit svar på spørgsmål 3 henviste ministeren til sit svar på spørgsmål 2, hvori ministeren bl.a. skrev:

    Pkt. 3.
    Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det efter straffelovens § 81, nr. 6, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
    Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene “eller lignende”.

    Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at anvendelsesområdet skal forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige.

    Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. § 266 b, stk. 2.

    Med “seksuelle orientering” menes ifølge forarbejderne til § 266 b ikke blot homoseksualitet, men også andre former for seksuel orientering. Som eksempel på en sådan anden form for seksuel orientering er nævnt “transvestitisme”.

    Det må på den baggrund antages, at ’seksuel orientering’, således som dette udtryk må forstås med hensyn til anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b – og dermed også for § 81, nr. 6, jf. ovenfor – også omfatter “kønsidentitet”.

    Dette er også baggrunden for, at jeg under 1. behandlingen af B 50 med henvisning til straffelovens § 81, nr. 6, gav udtryk for, at lovgivningen allerede i dag fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse er motiveret af, at den forurettede er transkønnet/transperson.

    Folketingets journal vedr B 50, bilag 3, skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 til Retsudvalget med beklagelse over, at justitsministeren betegnede kønsidentitet som en seksuel orientering.
    Skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 i pdf-format hos Folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50 spørgsmål 3 vedr. skrivelsen fra Trans-Danmark af 28. januar 2010 til Retsudvalget.
    Spørgsmål 3 og svaret i pdf-format hos folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50, bilag 2, høringsskrivelse fra LGBT Danmark af 10. januar 2010 vedrørende beslutningsforslaget hos Folketinget.
    Høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 1010 i pdf-format hos Folketinget.
    Folketingets journal vedr. B 50, spørgsmål 2 vedr. høringsskrivelsen fra LGBT Danmark af 10. januar 2010 hos Folketinget.
    Spørgsmål 2 og svaret i pdf-format hos Folketinget.

  5. 11. marts 2010. Justitsministeriets svar til Tina Thranesen med baggrundsmateriale for justitsminister, Brian Mikkelsens bemærkninger under 1. behandlingen og svaret på spørgsmål 2 og 3.
    Foranlediget af Justitsministerens bemærkning rettede Tina Thranesen den 23. februar 2010 henvendelse til Justitsministeriet og bad om henvisning til/kopi af relevant materiale til belysning af udtalelsen.

    Justitsministeriet svarede [3], at
    1. forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1 nr. 6, findes i LOV nr 218 af 31/03/2004 – Historisk – på Retsinformation.
    2. og det tilhørende lovforslag på Retsinformation.
      (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.). 2003/1 LF 99.
    3. straffelovens § 266 b blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering – på Retsinformation.
    4. de tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987, hvoraf bl.a. følgende anføres:
      Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. [4]

      Det fremgår af lovforslaget, at den anførte tekst hidhører fra Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår. [5] Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 om lovforarbejderne.
      Lovforslaget i pdf-format.

  6. 22. september 2008. Beskæftigelsesministeren fastslog, at transkønnede er omfattet af antidiskriminationslovene [6]
    Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen oplyste den 22. september 2008 i en skrivelse til Trans-Danmark,
    1. at der i ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven, der alle havde en EU-retslig baggrund, allerede var forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked,
    2. at EF-Domstolen havde fastslået, at personer, der har gennemgået et kønsskifte var omfattet af ligebehandlingsprincippet, og
    3. at diskrimination af en person på grund af dennes køn eller kønsskifte vil være omfattet af den delte bevisbyrde.

    Vedrørende transvestitter, oplyste Ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at også transvestitter var omfattet forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Noter
  1. [Retur] Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven
    Ligestillingsnævnet har behandlet ikke tre, men fire klager fra transkønnede personer. I tre af dem er der klar henvisning til ligestillingsloven, medens der i en enkelt ikke er nogen lovhenvisning anført. Sagens karakter er dog, så også denne sag må henføres til ligestillingsloven.

    Det må derfor lægges til grund, at uagtet det ikke direkte er nævnt i loven for Ligebehandlingsnævnet, at de kan behandle klager vedrørende kønsidentitet, så behandler nævnet sådanne sager.

    1. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at personalet på et hospital havde fremsat nedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en kønsskifteoperation.
      21. november 2001
      Afgørelse nr. 23/2001

      Ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at personalet på hospital havde fremsat nedsættende udtalelser over for en patient i forbindelse med, at denne gennemgik en kønsskifteoperation.

      Klageren klagede over nedsættende udtalelser fremsat af personalet på et hospital i forbindelse med en kønsskifteoperation. Indklagede anførte, at ingen kunne genkende de udtalelser, som refereres i klagen. Ligestillingsnævnet bemærkede, at klagen, som den var formuleret, var omfattet af Ligestillingsnævnets kompetence, men nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at ligestillingslovgivningen var overtrådt af hospitalets personale i det foreliggende tilfælde. Ligestillingsnævnet tog derfor ikke klagen til følge.

      Ligestillingsnævnet fandt sagen omfattet af nævnets kompetence jf. EF-Domstolens dom i sag C-13/94
      C-13/94:
      P mod S. og Cornwall County Council

      EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde kønsskifteopereret fra England var berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006).
      Sammendrag:
      Når henses til formålet med direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, er direktivets artikel 5, stk. 1, til hinder for afskedigelse af en transseksuel på grund af dennes kønsskifte. Da det er en af menneskets grundlæggende rettigheder ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af køn, kan direktivets anvendelsesområde ikke skulle indskrænkes til blot at omfatte den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn. Direktivet finder også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte, idet en sådan forskelsbehandling væsentligst, hvis ikke udelukkende, finder sted på grundlag af den pågældendes køn, idet afskedigelse af en sådan person med den begrundelse, at den pågældende har til hensigt at gennemgå eller har gennemgået et kønsskifte udsætter vedkommende
      for en behandling, som er mindre gunstig set i forhold til personer af det køn, som vedkommende ansås at tilhøre før operationen.

      EUR-Lex med sagen på dansk.

      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelse.

    2. Ligestillingsnævnet fandt ikke, at det var godtgjort, at en teaterskoles henstilling til en elev om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet.
      25. januar 2006
      Afgørelse nr. 32/2005

      Klageren, der var transseksuel, blev optaget på en teaterskole fra den 30. august 2004. Efter færdiggørelsen af første år på skolen anbefalede skolen klageren at tage orlov for at overveje sin fremtid på skolen. Klageren anførte, at henstillingen skyldtes klagerens seksualitet. Skolen bestred dette og anførte, at klageren ikke havde opnået de færdigheder, der var en forudsætning for et videregående kursus på skolen.
      Nævnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at henstillingen fra indklagede om at overveje det videre forløb på skolen skyldtes klagerens seksualitet, hvorfor klagen ikke blev taget til følge.

      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelsen.

    3. Ligestillingsnævnet gav ikke en transseksuel med mandligt personnummer medhold i hendes klage over ubehagelig behandling hos en kommunal forvaltning, der ifølge klageren tiltalte hende som “han”
      11. november 2011
      Afgørelse nr. 166/2011

      Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med en kommunes behandling af klager, som var transseksuel. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven. Nævnet lagde til grund, at klager oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt. Nævnet fandt det dog ikke godtgjort, at klagers kønsidentitet havde haft indflydelse på indklagedes sagsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

      * * *
      Det skal bemærkes, at klageren var transkvinde med et mandligt personnummer, og at hendes klage drejede sig om, at hun derfor blev tiltalt som “han”. Disse forhold ses ikke beskrevet i nævnets vurdering og afgørelse.

      Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelsen.

    4. Ligestillingsnævnet gav ikke medhold til en transseksuel, som klagede over at havde været udsat for cikane fra andre beboere i et ejendomskompleks, og at boligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne
      21. november 2012
      Afgørelse nr. 418/2012

      Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med indklagedes håndtering af klager over chikane. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var noget, der tydede på, at klagers kønsidentitet var blevet tillagt betydning i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af klagers henvendelser om påstået chikane. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

      * * *
      Det skal yderligere bemærkes, at sagen vedrører, at en transkvinde følte sig cikaneret af andre beboere i ejendomskomplekset pga. sin kønsidentitet, og at boligselskabet ikke gjorde nok ved problemerne.

      Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen med henvisning til Lov om ligestilling af mænd og kvinder.

      Sagen er specifikt LGBT Danmark bekendt.
      Ligebehandlingsnævnet – resume.
      Ligebehandlingsnævnet – afgørelsen.

  2. [Retur]Desuden har EU-Domstolen i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen

    De to sager fra EU-Domstolen kan ikke bruges til at konkludere, at transkønnede personer generelt er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination.
    Herunder kort omtale af de to domme med link.

    1. C-13/94.
      EF-Domstolen fastslog, at en mand til kvinde kønsskifteopereret fra England var berettiget til pension fra kvinders pensionsalder. (27. april 2006)
      Se nærmere beskrivelse af sagen under note 1.1.

      EUR-Lex med omtale af dommen og link til dokumenter om sagen.
      Curia viser dommen af 30. april 1996 i sin helhed i pdf-format.
      Curia viser forslag til afgørelse af 14. december 1995.

    2. C-117/01.
      Sagen drejede sig om hvorvidt K.B., der har fået foretaget kønsskifte kunne oppebære efterladtepension fra sin samlever.

      Artikel 141 EF er i princippet til hinder for en lovgivning, der i strid med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, hindrer et par som K.B. og R i at opfylde den nødvendige betingelse om ægteskab for, at den ene kan nyde godt af en del af den andens løn. Det påhviler den nationale ret at efterprøve, om en person i K.B.’s situation i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede kan støtte ret på Artikel 141 EF med henblik på at opnå, at dennes partner får tillagt ret til efterladtepension.

      EUR-Lex med dommen på dansk.
      Curia med omtale af dommen.

    3. C-423/04.
      Sagen drejer sig om Sarah Margaret Richards, der havde gennemgået en kønsskifteoperation fra mand til kvinde, havde ret til at få udbetalt alderspension fra det fyldte 60. år.
      I England kan (kunne) kvinder født før den 6. april 1950 få alderspension som 60 årige og mænd som 65 årige.
      Domstolens afgørelse
      1. Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning, som nægter alderspension til en person, som i overensstemmelse med de i national ret opstillede betingelser har gennemgået et kønsskifte fra mand til kvinde, fordi denne ikke er fyldt 65 år, uanset at samme person ville have været berettiget til en sådan pension ved det 60. år, hvis hun efter national ret var blevet anset for at være en kvinde.
      2. Det er ufornødent at begrænse denne doms tidsmæssige virkning.

      EUR-Lex med dommen på dansk.
      Curia med dommen på dansk.

      I sagen C-13/94 skal det bemærkes, at personen havde til hensigt at gennemgå en kønsskifteoperation og allerede havde gennemgået flere mindre operationer.
      I sagen C-117/01 skal det bemærkes, at personen havde gennemgået kønsskifteoperation.
      I sagen C-423/04 skal det bemærkes, at personen havde gennemgået kønsskifteoperation.

      Det skal også tages i betragtning, at dommene er fra henholdsvis 1994, 2001 og 2004, hvor begrebet kønsskifte entydigt var forbundet med, at der var sket eller ville blive foretaget en kønsskifteoperation, og først derefter skete en juridisk anerkendelse og ændring af pågældendes civilretslige status (kønsbetegnelse) – det såkaldte juridiske kønsskifte.

      I dag betragtes en kønsskifteoperation og det juridiske kønsskifte som selvstændige og af hinanden uafhængige forhold.
      Der er i dag således ganske mange, som ikke ønsker kønsskifteoperationen, men alene det juridiske kønsskifte.

      Det skal også erindres, at førende menneskerettighedseksperter fastslår, at krav om medicinske eller operative indgreb som betingelse for et juridisk kønsskifte er en overtrædelse af elementære menneskerettigheder.

      De to domme kan derfor ikke umiddelbart bruges som retsgrundlag for, at alle transkønnede personer – dvs. alle transseksuelle og transvestitter er omfattet af lovgivningen mod diskrimination.

      Det skal yderligere bemærkes, at personen nævnt i C-117/01 i Danmark i dag på alle måder ville være at betragte som en person af det nye køn, jf. Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, og at personen i C-13/94 ville blive det, når den tiltænkte kønsskifteoperation var gennemført.
      Retsinformation.

  3. [Retur] Justitsministeriets svar af 11. marts 2010 til Tina Thranesen:
    Civil- og Politiafdelingen
    Kontor:
    Sagsbeh:
    Sagsnr.:
    Dok.:
    Politikontoret
    Søs Carstensen
    2010-955-4282
    SSC40021
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    Telefon 7226 8400
    Telefax 3393 3510

    JUSTITSMINISTERIET
    Dato: 11. marts 2010

    Tina Thranesen
    tina@thranesen.dk

    Justitsministeriet har modtaget Deres e-mail af 31. januar 2010 om svar på spørgsmål nr. 2 (B 50) fra Folketingets Retsudvalg om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet mv. (hadforbrydelser).

    I Deres e-mail beder De om en henvisning til et sted, hvor forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6, samt forarbejderne til straffelovens § 266 b findes online.

    Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at forarbejderne til straffelovens § 81, stk. 1 nr. 6, er tilgængelige via www.retsinfoffilation.dk ved at søge på lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.), og det dertil hørende lovforslag nr. 99, som blev fremsat den 26. november 2003.

    For så vidt angår straffelovens § 266 b kan Justitsministeriet oplyse, at den eksisterende antidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. til også at omfatte seksuel orientering. De tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart på hverken rets information eller Folketingets hjemmeside. Der vedlægges derfor en kopi til Deres orientering.

    Med venlig hilsen
    Thomas Klyver
    Civil- og Politiafdelingen

    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk

  4. (3a) [Retur 3a] [Retur 4] “de tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987″
    I lovforslag nr. 196 fremsat den 12. februar 1987 gengives konklusionen af Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår, (se note 5) hvori bl.a. står:
    Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

    Det skal bemærkes, at lovforslaget blev fremsat inden offentliggørelsen af af Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår (se note 5), hvilket kan være årsagen til, at der i lovforslaget bruges betegnelsen “konklussion”, hvor der i betænkningen anvendes “overvejelser”, ligesom der i betænkningen anføres “heteroseksuel transvestisme”, hvilket i lovforslagets gengivelse af “konklussionen” er reducderet til “transvestisme”, idet ordet “heteroseksuel” ikke er med.

    Herunder den fulde “konklussion”, som den er gengivet i lovforslaget:
    Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
    (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering). LFF 1986-1987.1.196.
    Fremsat den 12. februar 1987.

    KOMMISSIONENS KONKLUSION
    Nærværende lovforslag er identisk med det, der anbefales af et klart flertal fra den danske kommisson.

    Kommissionens konklusion har følgende ordlyd:
    “Det betimelige i overhovedet at indføre straffebestemmelser om diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle må først overvejes. Udgangspunktet er imidlertid, at der allerede eksisterer diskriminationsregler i straffelovens § 266 b og i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Den generelle diskussion om det rimelige i at indføre strafsanktionerede regler mod diskrimination og forskelsbehandling af minoritetsgrupper har kommissionen derfor ikke fundet anledning til at rejse på ny.

    Under drøftelserne er fremhævet det uheldige i, at det fra opregningen i de gældende diskriminationsregler kan sluttes, at homoseksuelle ikke er omfattet. Deres behov for beskyttelse er måske større end behovene hos nogle af de minoritetsgrupper, der allerede er omfattet af bestemmelserne. Dette taler for, at der bør lovgives mod diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle. I den forbindelse henvises til, at der er en om end sparsom retspraksis vedrørende nugældende regler.

    Dernæst har det været overvejet, om indførelse afbestemmelser om homoseksuelle skal ske ved en udvidelse af de gældende antidiskriminationsregler eller ved særskilt lovgivning. Det er fremhævet, at det forekommer mest naturligt at samle lovgivningen på området i så få bestemmelser som muligt. Rent lovteknisk vil det være ganske enkelt at udvide de gældende regler til også at omfatte diskrimination og forskelsbehandling, f.eks. på grund af seksuel eller homoseksuel orientering.

    Til støtte for at indføre særskilte bestemmelser om homoseksuelle kan det anføres, at de gældende antidiskriminationsbestemmelser har en speciel baggrund, nemlig at skabe mulighed for ratifikation af den ovenfor … omtalte FN-konvention. Endvidere vil særskilt lovgivning antagelig indebære, at man bliver mindre bundet af den praksis, der har udviklet sig omkring de gældende bestemmelser, end hvis disse udvides til at omfatte homoseksuelle.

    Efter drøftelse er der i kommissionen enighed om, at lovgivning på området i givet fald bør ske ved en udvidelse af de nugældende bestemmelser.
    . . .
    Forslagene indebærer, at der i opregningen af forhold, som ikke må danne grundlag for diskrimination, indsættes “seksuel orientering”.
    Om baggrunden herfor henviser flertallet først til de synspunkter, der er fremsat af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske over for kommissionen, og som gengives ovenfor … Hertil kommer, at den politiske og psykologiske effekt af lovændringerne vejer tungere end den indskrænkning af den åbne debat, en ændret lovgivning medfører.
    Med en vedtagelse i Folketinget af, at der ikke må gøres forskel på grund af “seksuel orientering”, vil de homoseksuelle få samfundets accept af deres livsform. Dette vil være af stor betydning for dem, for holdningen hos andre og tor ligestillingen. Selvom udvidelsen af antidiskriminationsreglerne vil have en positiv betydning i sig selv, vil det være naturligt, at lovændringerne følges op af oplysning over for befolkningen.

    Om ordene “seksuel orientering” bemærkes, at i de tilsvarende norske bestemmelser,jf. ovenfor … , anvendes formuleringen “homotillegning, leve form eller orientering”, hvor begrebet “legning” må oversættes med det danske ord “anlæg”. Kommissionen har ikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage sådanne begreber i de danske bestemmelser, idet man finder, at “orientering” er dækkende.
    Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.”

    Det skal tilføjes, at to medlemmer af kommissinen ikke har givet tilslutning til denne konklusion og det foreslåede lovforslag. Det ene medlem har ikke ønsket at tage stilling til den foreslåede udvidelse af de nugældende antidiskriminationsbestemmelser. Det andet medlem har betvivlet værdien af lovbestemmelser som de foreslåede, “idet de næppe vil påvirke den faktiske diskrimination af homoseksuelle, men alene har karakter af moralske vurderinger, som, hvor enig man end kan være i dem, ikke naturligt hører hjemme i lovbestemmelser”.

    Forslagsstillerne kan imidlertid tilslutte sig kommissionens overvejende flertal og betragter forslaget som værende afvæsentlig holdningsmæssig og psykologisk betydning. I betragtning heraf og i betragtning af den formentlig begrænsede praktiske anvendelse tinder man det endvidere ubetænkeligt at foretage en udvidelse af antidiskriminationsbestemmelserne som de foreslåede.

    Lovforslaget i pdf-format i Vidensbanken.

  5. [Retur] Betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår
    I betænkningen, der blev afgivet den 25. januar 1988 om fremgår bl.a. følgende:
    “Kapitel 4”. “Afsnit 4.6. Kommissionens overvejelser”. Side 42.
    lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1, stk. 1, vil få følgende formulering:

    § 1, stk. 1: Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.

    Side 43.
    Også andre former for “seksuel orientering” end homoseksualitet, f.eks. heteroseksuel transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.

    Betænkningen i sin helhed på statensnet.dk

  6. [Retur] 22. september 2008. Beskæftigelsesministeren fastslog, at transkønnede er omfattet af antidiskriminationslovene
    Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september 2008 til Trans-Danmark i sin helhed.

    Beskæftigelsesministeriet
    22. september 2008

    Trans-Danmark
    Landsforeningen af Transvestitter og Transseksuelle
    Fousbjergvej 20
    7100 Vejle

    Sagsnr.: 2008-0000898

    Kære Pia Nielsen

    Jeg takker for Trans-Danmarks henvendelse om den retlige beskyttelse af transvestitter og transseksuelle på arbejdsmarkedet. Bl.a. peger I på nogle tilpasninger og mulige forbedringer i Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

    Som l selv er inde på, gælder der allerede et forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af køn og seksuel orientering på det danske arbejdsmarked. Det gælder i kraft af ligebehandlingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

    Alle disse love har en EU-retlig baggrund, og det er gennem EF-Domstolens praksis fastslået, at fx. personer, der har gennemgået et kønsskifte, er omfattet af ligebehandlingsprincippet. Dette indgår altså allerede i forståelsen af kriteriet “køn”.
    Diskrimineres en person på grund af sit køn/kønsskifte, vil denne fx være omfattet af den delte bevisbyrde, der gælder i kønsdiskrimineringssager.

    Endnu er der ikke mig bekendt faldet afgørelser om transvestitter, men der er ingen tvivl om, at også transvestitter er omfattet af forbuddet mod at blive forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet.

    De danske love følger de underliggende EU-direktivers sprogbrug og skal selvfølgelig forstås i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Jeg ser på den baggrund ikke behov for at ændre i lovgivningen. Tværtimod kunne det ligefrem skabe en uklarhed på området, som ikke er heldig.

    Til jeres bemærkninger om høje og mærkbare erstatninger vil jeg bemærke, at der i dag ikke er lofter for godtgørelsens størrelse i diskrimineringssagerne. De retlige instanser udmåler godtgørelsen under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

    Samtidig vil jeg særligt pege på, at jeg har taget initiativ til, at der med virkning fra 1. januar 2009 etableres et nyt ligebehandlingsnævn, som kan behandle klagesager efter såvel ligebehandlingsloven, ligelønsloven som forskelsbehandlingsloven. Der indføres altså en ny gratis administrativ klagevej på området og ikke mindst en forbedret beskyttelse i de sager, hvor flere diskrimineringskriterier indgår, fx køn og seksuel orientering. Jeg er interesseret i at få bekæmpet diskrimination inden for alle de beskyttede kriterier i lovgivningen.

    Da jeg for øjeblikket ikke har planer om ændre i de nævnte love og heller ikke finder behov herfor, ser jeg ikke for nuværende det fornødne grundlag for et møde med Trans-Danmark, men I skal være meget velkomne til at skrive til ministeriet, hvis I har yderligere forslag, som I ønsker skal indgå i ministeriets overvejelser.

    Venlig hilsen
    Claus Hjort Frederiksen

    Skrivelsen i pdf-format i Vidensbanken.

Notatet i pdf-format.

Referencer relateret til kønsskifte af Tina Thranesen den 12. maj 2013.

Vist 0 gange. Notatet “Referencer relateret til kønsskifte” er udarbejdet den 12. maj 2013 af Tina Thranesen til brug for LGBT Danmark.

Referencer relateret til kønsskifte.

Indhold
1. Menneskerettighedskonventioner o.lign.
2. EU-direktiver
3. Menneskerettighedsanbefalinger o.lign.
4. Behandlingsvejledninger, diagnoser, anbefalinger o.lign.
5. Udenlandske love og domme
6. Diverse

Referencerne er kontrolleret primo januar 2017. Herunder er nogle enkelte døde link slettet. Enkelte andre er rettet pga. ændret placering.
Den 11. januar 2014. Tina Thranesen.

  1. [Til top] Menneskerettighedskonventioner o.lign.
    1. FN’s menneskerettighedserklæring * Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
      10. december 1948.
      http://www.unric.org/da/menneskerettigheder/15
    2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      Konventionen blev vedtaget den 4. november 1950 af Europarådets dengang 13 medlemsstater. Konventionen indeholder centrale borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. retten til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, frie valg, retfærdig rettergang osv. Desuden indeholder Konventionen bestemmelser om klagesystemet.
      Der er en domstol – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – knyttet til konventionen for at sikre, at menneskerettighederne er en realitet.
      Artikel 1 – 14 i konventionen indeholder grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder.
      Artikel 15 – 18 vedrører nogle begrænsninger i menneskerettighederne, som staterne kan foretage under særlige omstændigheder.
      Artikel 19 – 51 gennemgår klagesystemet, der er knyttet til konventionen.
      1. Menu vedrørende konventionen på Council of Europes hjemmeside.
        http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list
      2. Konventionen på dansk på Europarådets hjemmeside.
        http://www.echr.coe.int/Documents/Convention_DAN.pdf
      3. Tillægsprotokollerne
        http://www.coe.int/en/web/conventions/search-on-treaties/-/conventions/treaty/results/subject/3
      4. Retsinformation med lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 af lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til gældende dansk ret.
        https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12
      5. Retsinformation med bekendtgørelse nr. 749 af 19. oktober 1998. Bekendtgørelsen er historisk dvs., at den ikke mere er gældende. Der linkes til den, idet den som bilag indeholder selve konventionen og tillægsprotokoller nr. 4, 6, 7 og 11 på dansk.
        https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24
      6. Konventionen på dansk hos Institut for Menneskerettigheder – IMR.
        http://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-eu/europaeiske-menneskerettighedskonvention
    3. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
      2000/C 364/01. 7. december 2000
      Artikel 3
      Ret til respekt for menneskets integritet
      1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet. […] http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
    4. FN’s børnekonvention
      Konventionen trådte i henhold til artikel 49, stk. 1, i kraft den 2. september 1990. For Danmarks vedkommende trådte den i henhold til artikel 49, stk. 2, i kraft den 18. august 1991.
      Artikel 3
      1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
      Artikel 12
      1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
      2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
      1. Retsinformation
        https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6083
  2. [Til top] EU-direktiver
    1. EU-direktiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 om minimumsstandarder for anerkendelse af asyl
      Anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse.
      Det fremgår af direktivet, at en persons kønsidentitet kan gøre, at den pågældende kan betragtes som tilhørende en social gruppe, der som nævnt i FN’s flygtningekonvention kan være berettiget til flygtningsstatus – asylgrund.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0469&language=DA&ring=A7-2011-0271
    2. Ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006.
      Pkt. 3. Ifølge Den Europæiske Unions Domstol kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn.
      Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte.
      http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:204:0023:0036:DA:PDF
    3. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.
      1. EUR-Lex:
        http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:373:0037:0043:DA:PDF
  3. [Til top] Menneskerettighedsanbefalinger o.lign.
    1. Thomas Hammarbergs rapport – Issue Paper – af 29. juli 2009 med 12 anbefalinger, som bør være gældende for alle transkønnede i Europa.
      https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365
    2. Yogyakarta principperne om seksuel orientering og kønsidentitet af 26. marts 2007.
      1. Princippernes hjemmeside:
        http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/
      2. Principperne i pdf-format:
        http://www.yogyakartaprinciples.org/wp/wp-content/uploads/2016/08/principles_en.pdf
      3. Principperne oversat til dansk af Tina Thranesen
        http://www.thranesen.dk/yogyakarta-principperne-dansk/
    3. Europarådet. Betænkning: Tvungne sterilisationer og kastrationer: “Aldrig igen”
      Europarådets forårssession, den 22. til 26. april 2013
      “Aldrig igen”, erklærede Liliane Maury Pasquier (Schweiz, SOC) i dag ved fremlæggelsen sin betænkning om tvungne sterilisationer og kastrationer til PACE Committee on Social Affairs, Health and Sustainable Development (Den parlamentariske forsamlings udvalg for sociale anliggender, sundhed og bæredygtig udvikling). Med enstemmig vedtagelse af hendes betænkning fordømte udvalget tvungne, ikke-reversible sterilisationer og kastrationer som alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed.
      Selv om antallet af tvungne sterilisationer og kastrationer i Europarådets medlemslande er få, kan de ikke legitimeres på nogen måde i det 21. århundrede, understregede udvalget og krævede klare garantier mod fremtidig overgreb på de primære ofre, romakvinder, dømte seksualforbrydere, transpersoner og personer med handicap, og marginaliserede, stigmatiserede eller dem, som ikke er i stand til at klare sig selv.
      Udvalget opfordrede derfor medlemsstaterne til om nødvendigt at revidere deres love, tilkende passende erstatning til ofre – økonomisk kompensation såvel som officielle undskyldninger – og anbefalede forebyggende arbejde for at ændre mentaliteten, herunder formynderiske holdninger i lægestanden.
      1. Council of Europe med omtale af betænkningen:
        http://assembly.coe.int/ASP/NewsManager/EMB_NewsManagerView.asp?ID=8673
      2. Betænkningen i sin helhed
        http://www.assembly.coe.int/CommitteeDocs/2013/Asocdoc25revprov_2013.pdf
    4. FN-rapport – A/HRC/22/53 – fra FN’s særlige rapportør, Juan E. Méndez af 1. februar 2013 om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
      Resumé
      Rapporten fokuserer på visse former for misbrug i sundhedssektoren, der kan overskride grænsen for mishandling og dermed betegnes som tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
      Den identificerer de politikker, der fremmer denne praksis og eksisterende huller i beskyttelsen.
      Ved at illustrere nogle af disse misbrug inden sundhedssektoren, kaster rapporten lys over ofte uopdagede former for misbrug, der opstår inden for rammerne af sundhedssektorens politikker og understreger, hvordan visse behandlinger kører på kant af forbuddet mod tortur og mishandling.
      Den identificerer omfanget af staternes forpligtelser til at regulere, kontrollere og overvåge sundhedssektoren med henblik på at forebygge mishandling uanset begrundelsen.
      Den Særlige Rapportør gennemgår en række af de rapporterede misbrug i sundhedssektoren og beskriver, hvordan reglerne mod tortur og mishandling skal anvendes i disse situationer. De beskrevne eksempler på tortur og mishandling i sundhedssektoren udgør sandsynligvis kun en lille del af dette globale problem.
      Rapporten, der er på 23 sider, blev forelagt på den 22. ordinære samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 25. februar til 22. marts 2013.
      B. Henstillinger
      3. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede personer
      Den Særlige Rapportør opfordrer alle stater til at ophæve enhver lov, der tillader indgribende og irreversible behandlinger, herunder tvungen genitalnormaliserende kirurgi, ufrivillig sterilisering, uetiske eksperimenter, medicinsk overvågning, “genoprettende behandlinger” eller “konverterings-behandlinger, når de er tvungne eller administreres uden frit og informeret samtykke fra den pågældende person. Han opfordrer også staterne til i alle sammenhænge at forbyde tvungen sterilisation og give særlig beskyttelse til personer, der tilhører marginaliserede grupper.
      1. Rapporten i sin helhed i pdf-format:
        http://www.ohchr.org/Documents/HRBodies/HRCouncil/RegularSession/Session22/
        A.HRC.22.53_English.pdf
    5. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder afleverede 17. november 2011 sin rapport – A/HRC/19/41 – om diskriminerende love og praksis vedrørende voldshandlinger mod personer på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet – til FN’s Menneskerettighedsråd, som blev bestilt af FN’s Menneskerettighedsråd den 15. juni 2011 i forbindelse med den herunder nævnte resolution A/HRC/17/19.
      1. Rapporten hos FN:
        http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
      2. Rapporten på dansk oversat af Tina Thranesen.
        http://www.thranesen.dk/fn-rapport-ahrc1941-20111117-diskriminerende-love-praksis/
    6. Europa-Parlamentets beslutning P7_TA(2011)0427 af 280911 om at opfordre WHO til at ændre transkønnethed til en ikke-sygeliggørende placering i ICD.
      http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2011-0427&language=DA
    7. FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 15. juni 2011 resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet.
      Hænger sammen med den herover omtalte FN rapport A/HRC/19/41 af 171111.
      http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/19session/A.HRC.19.41_English.pdf
    8. Ministerkomitéen i Europarådet vedtog den 7. april 2011 konvention – CM(2011)49 – om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder.
      Det er den første juridisk bindende internationale aftale nogensinde, som omfatter seksuel orientering og kønsidentitet og bekræfter dermed, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnedeLGBTI – personers rettigheder udgør en integrerende del af de universelle menneskerettigheder.
      1. Konventionen hos Council of Europe
        https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cd162
      2. Konventionen hos Folketinget i pdf-format.
        http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/liu/bilag/77/1265083.pdf
    9. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon udtalte den 25. januar 2011 bla.:
      Vi må afvise forfølgelse af mennesker på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
      https://www.un.org/sg/en/content/sg/speeches/2011-01-25/remarks-human-rights-council
    10. Spørgsmål E-9039/2010 til Europa-Kommissionen af 3. november 2010 om depatologisering af kønsidentitetsforstyrrelse.
      I svaret den 4. januar 2011 henvises bl.a. til spørgsmål P-2625/10 til Europa-Kommissionen af 15. april 2010.
      1. Spørgsmålet på dansk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2010-9039+0+DOC+XML+V0//DA&language=DA
      2. Spørgsmålet på engelsk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2010-9039+0+DOC+XML+V0//EN
      3. Svaret – findes kun på engelsk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2010-9039&language=DA
    11. Spørgsmål – E-9039/2010 – af 23. oktober 2010 til Europa-Kommissionen om at fjerne sygdomsbetegnelsen kønsidentitetsforstyrrelse.
      I svaret oplyser kommissionen bl.a., at den vil være opmærksom på forholdene nævnt i spørgsmålet.
      1. Spørgsmålet på dansk
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2010-9039+0+DOC+XML+V0//DA
      2. Spørgsmålet på engelsk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2010-9039+0+DOC+XML+V0//EN
      3. Svaret – findes kun på engelsk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2010-9039&language=EN
    12. Spørgsmål P-2625/10 til Europa-Kommissionen af 15. april 2010 om at fjerne transseksualitet fra listen over psykiske lidelser.
      I svaret den 11. maj 2010 anfører kommissionen bl.a., at den ikke har eget diagnosesystem, men bruger ICD-10. Ved den igangværende revision vil Kommissionen søge at sikre, at personer, der ønsker at skifte køn, kan få den fornødne hjælp og støtte, og vil herunder tage hensyn til alles interesser.
      1. Spørgsmålet på dansk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+P-2010-2625+0+DOC+XML+V0//DA
      2. Spørgsmålet på engelsk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+P-2010-2625+0+DOC+XML+V0//EN
      3. Svaret – findes kun på engelsk:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=P-2010-2625&language=DA
    13. Anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europarådet om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
      1. Justitsministeriets oversættelse den 28. oktober 2010 til dansk:
        http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/ministerkomitéens%20rekommandation.pdf
      2. Tina Thranesens oversættelse den 6. april 2010 til dansk
        http://www.thranesen.dk/anbefaling-cm-rec-2010-5/
    14. NGO‘ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsråd den 22. marts 2010.
      1. Erklæringen hos Vidensbanken om kønsidentitet i pdf-format
        http://www.thranesen.dk/artikler/hrc_ngo_joint_statement_20100322.pdf
      2. Erklæringen hos Vidensbanken om kønsidentitet
        http://www.thranesen.dk/ngoers-faelleserklaering-seksuel-orientering-koensidentitet-22-marts-2010/
    15. FN’s udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder kritiserede den 5. februar 2010 Hollands krav om sterilisering af transkvinder og manglende betaling for transkvinders brystimplantater.
      http://www2.ohchr.org/english/bodies/cedaw/docs/co/CEDAW-C-NLD-CO-5.pdf
    16. EF-DomstolenC-423/04 – fastslog den 27. april 2006, at det er ulovligt at forskelsbehandle kønsskifteopererede inden for arbejdsmarkedet og sociale forhold.
      Sagen vedrører Sarah Margaret Richards, der har gennemgået en mand til kvinde kønsskifteoperation, men som de engelske myndigheder nægtede pension fra hun fyldte 60 år, hvilket er normal pensionslader for kvinder. Myndighederne ville først tildele hende pension, fra hun fyldte 65 år, som er normal pensionsalderen for mænd.
      EF-Domstolen fik forelagt sagen og fremsatte den 15. december 2005 forslag til afgørelse og den 27. april 2006 endelig dom i sagen.
      Såvel forslaget til afgørelse og selve dommen går i korthed ud på, at Sarah Margaret Richards var berettiget til pension fra hun var 60 år.
      http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=da&num=C-423/04
    17. Europa-Kommissionens svar på spørgsmål E-1842/02 af 28. juni 2002 om, at diskrimination af transseksuelle ifølge Kommissionen falder ind under EF-traktatens artikel 13 og er omhandlet af direktivet om forskelsbehandling på arbejdspladsen.
      1. Spørgsmålet på Europa-Parlamentets hjemmeside:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+E-2002-1842+0+DOC+XML+V0//DA
      2. Svaret på Europa-Parlamentets hjemmeside:
        http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2002-1842&language=DA
  4. [Til top] Behandlingsvejledninger, diagnoser, anbefalinger o.lign.
    1. ICD-10 * WHO’s klasifikationsystem (2007).
      http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en
    2. DSM-IV-TR USA.
      http://behavenet.com/apa-diagnostic-classification-dsm-iv-tr
    3. DSM-5
      Næste version, der under forberedelse.
      https://www.psychiatry.org/psychiatrists/practice/dsm
    4. Endocrine Treatment of Transsexual Persons:An Endocrine Society Clinical Practice Guideline
      http://jcem.endojournals.org/content/94/9/3132.abstract
    5. Standards of Care – Version 7 fra 2011.
      1. Omtale hos WPATH
        http://www.wpath.org/site_page.cfm?pk_association_webpage_menu=1351&pk_association_webpage=4655
      2. Standards of care – Version 7 i pdf-format
        https://s3.amazonaws.com/amo_hub_content/Association140/files/Standards%20of%20Care%20V7%20-%202011%20WPATH%20(2)(1).pdf
    6. Top 10 punkter om Standards of Care – 7. udgave ifølge National Center for Transgender Equality den 26. september 2011
      http://transgenderequality.wordpress.com/2011/09/26/the-top-10-things-trans-people-should-know-about-the-new-standards-of-care/
    7. Den Danske Kvalitetsmodel – DDKM – er et fælles kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen. Akkrediteringsstandarder for sygehuse 2. version 2. udgave, juni 2013., juni 2013.
      http://www.ikas.dk/FTP/PDF/D12-6522.pdf
    8. Internationale standarder for hospitaler
      4. udgave. Ikrafttrædelse den 1. januar 2011.https://www.jcrinc.com/assets/1/14/EBIAS400D_Sample_Pages.pdf
    9. Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling
      Region Syddanmark, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. September 2006.
      http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm436395
    10. Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet
      Region Syddanmark, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. September 2006.
      http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm436572
  5. [Til top] Udenlandske love og domme
    1. Albanien
      Udvidede den 6. maj 2013 beskyttelsen af bl.a. transpersoner i deres straffelovs § 50, så hadforbrydelser mod transpersoner anses for en skærpende omstændighed
      http://www.gayalliance.org/emptycloset/2013/05/albania-passes-hate-crimes-bill/
      Informationen er ikke verificeret med reference til loven eller andet officielt kildemateriele.
    2. Argentina
      Kønsskiftelov – 7243-D-10 – af 30. november 2011 – 7243-D-10 – om ret til kønsidentitet
      Artikel 3 – Anvendelse. Alle personer kan anmode om, at få ændret deres registrerede køn, fornavn og billede, når disse ikke svarer til deres selvdefinerede kønsidentitet.
      1. Engelsk oversættelse:
        http://www.facebook.com/notes/gate-global-action-for-trans-equality/
        argentina-gender-identity-law-english-translation/289859481050307?mid=5519354
      2. Spansk
        http://www.parlamentario.com/noticia-41442.html
      3. Dansk oversættelse af Tina Thranesen i Vidensbanken om kønsidentitet
        http://www.thranesen.dk/argentinas-koensidentitetslov/
    3. Australien
      1. Transkønnede kan fra den 14. september 2011 få et X som kønsbetegnelse i deres pas.
        Kønsskifteoperation er ikke en forudsætning at udstede et pas i et nyt køn.
        Ansøgerens fødsels- eller statsborgerskabsattester behøver ikke at være ændret for at for få udstedt et pas i det foretrukne køn.
        Et brev fra en læge, som attesterer, at personen har modtaget eller modtager hensigtsmæssig klinisk behandling for kønsskifte, eller at de er interkønnet og ikke identificere sig med det køn de fik tildelt ved fødslen, er tilstrækkeligt.
        Brevet vil dog kun blive accepteret fra praktiserende læger, som er registreret hos Medical Board of Australia (eller tilsvarende udenlandske myndighed). “Hensigtsmæssig klinisk behandling” behøver ikke at være specificeret.
        Et fuldgyldigt pas i det nye kan også udstedes til ansøgere, der har gennemgået kønsskifteoperation og har fået registreret kønsændringen hos folkeregistret (Births, Deaths and Marriages – RBDM) eller hos Immigrationsdepartementet (Department of Immigration og Borgerrettigheder – DIAC).
        Et pas kan udstedes til kønsafvigende personer med M (mand), F (kvinde) eller X (ubestemt/uspecificeret/interkønnet).
        Ansøgere skal opfylde alle andre normale paskrav, såsom at fremvise legitimationsdokumenter til dokumentation af deres identitet.
        Denne politik fjerner unødvendige hindringer for at anføre en persons foretrukne køn i dennes pas, og er udformet i tæt samråd med relevante organisationer i Australien.
        Politikken er i tråd med den australske regerings løfte om at fjerne forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
        Yderligere information og oplysning fås hos Australian Passport Information Service på 131232 eller Passport Policy Section om
        passports_policy@dfat.gov.au.
        https://www.passports.gov.au/Web/SexGenderApplicants.aspx
      2. Austaliens højesteret fastslog den 6. oktober 2011, at to transmænd, der har været i testoteronbehandling, som har fået fjernet deres bryster, men ikke deres kvindelige reproduktive kønsorganer, skal anerkendes som mænd.
        Højesteret i Australien bragte den 6. oktober 2011 et resume af sagerne:
        http://www.hcourt.gov.au/assets/publications/judgment-summaries/2011/hca42-2011-10-06.pdf
    4. Canada
      Vedtog den 20. marts 2013 en lov, der gør det ulovligt at diskriminere transkønnede personer.
      Jeg har ikke fået verificeret oplysningen og derfor heller ikke link til selve lovteksten. /Tina Thranesen.
      http://www.cbc.ca/news/canada/story/2013/03/20/pol-transgender-rights-bill-approved.html
    5. England
      Transseksuelle kan få udstedt to ID-kort – et på deres biologiske køn og et på det køn, de lever som. (22. november 2008).
      ID-kort-loven af 2006 blev ophævet den 21. december 2010 og udstedte kort gjort ugyldige.
      Vidensbanken om kønsidentitet om den engelske ID-kort-lov:
      http://www.thranesen.dk/england-id-kort-lov-2006/
    6. Italien
      Kirurgisk indgreb er ikke en betingelse for tilladelse til kønsskifte, fastslog en Italiensk domstol den 11. marts 2011.
      http://www.articolo29.it/decisioni/tribunale-di-roma-sezione-prima-civile-sentenza-11-3-2011-n-5896/
    7. New Zealand
      Ændring af kønsbetegnelse i pas i New Zealand. (14. juni 2010).
      Efter kønsskifteoperation
      En transkønnet, der har fået ændret sit køn i sin fødselsattest efter godkendelse af New Zealand Family Court kan umiddelbart få udstedt et pas med det nye køn anført.
      Uden kønsskifteoperation
      Transkønnede, der ikke er kan fremlægge nogen af de ovennævnte dokumenter, kan få sit pas udstedt med et X i feltet for køn, hvis de udfylder en lovpligtige erklæring med oplysning om, hvor længe har de levet i deres aktuelle køn.
      http://www.passports.govt.nz/Transgender-applicants
    8. Norge
      Lovforslag om forbud mod diskrimination pga. kønsidentitet og kønsudtryk fremsat den 22. marts 2013.
      Lovforslaget – Prop. 88 L (2012-2013) – indeholder under pkt. 16 forslag til en selvstændig lov:
      Lov om forbud mot diskriminering på grunn av seksuell orientering, kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk.
      I samme lovforslag er der forslag om nye love til erstatning for eksisterende diskriminations- og ligestillingslove. Overordnet sker der ikke ændring i disse, men da der er mange lovtekniske og sproglige ændringer, er det vurderet at være mere overskueligt at fremsætte forslag til nye love i stedet for forslag om ændring i de eksisterende.
      Lovforslaget blev vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016.
      1. Lovforslagets indholdsfortegnelse med link til de tilhørende tekster:
        http://www.regjeringen.no/nb/dep/bld/dok/regpubl/prop/2012-2013/prop-88-l-20122013.html?showdetailedtableofcontents=true&id=718741
      2. Hele lovforslaget i pdf-format
        https://www.regjeringen.no/contentassets/c9d7105d05cc45e9ad9114120c8a6230/no/
        pdfs/prp201220130088000dddpdfs.pdf
      3. Den vedtagne lov:
        https://www.stortinget.no/globalassets/pdf/lovvedtak/2012-2013/vedtak-201213-093.pdf
    9. Portugal
      1. Procedure for ændring af køn og navn i civile registre
        Lov nr. 7/2011 af 15. marts 2011
        http://dre.pt/pdf1sdip/2011/03/05200/0145001451.pdf
      2. ILGA-Europe
        Gender Identity in the Portuguese Criminal Code – Kønsidentitet i Portugals straffelov
        21. januar 2013
        Kønsidentitet i Portugals straffelov
        Det portugisiske parlament har godkendt, at “kønsidentitet” indsættes som en kategori beskyttet mod diskrimination
        http://old.ilga-europe.org/home/guide_europe/country_by_country/portugal/
        gender_identity_in_the_portuguese_criminal_code
      3. Decreto N. 72/XII – Bekendtgørelse nr. 72/XII
        om studerendes og skolers etik
        Artikel 7 og artikel 10 indeholder bl.a. tekster noget i denne retning:
        Den studerende har ret til at blive behandlest med respekt og korrekthed […] og må på ingen måde blive diskrimineret på grund af […] seksuel orientering, alder, kønsidentitet […] http://app.parlamento.pt/webutils/docs/doc.doc?path=6148523063446f764c3246795a5868774
        d546f334e7a67774c336470626d526c59334a6c6447397a4c31684a5353396b5a574d334d
        69315953556b755a47396a&fich=dec72-XII.doc
      4. Uddrag af: Decreto N. 68/XI – Bekendtgørelse nr. 68/XI
        Proceduren for ændring af navn og køn i de civile register
        http://app.parlamento.pt/webutils/docs/doc.pdf?path=6148523063446f764c3246795a5868774
        d546f334e7a67774c336470626d526c59334a6c6447397a4c31684a4c32526c597a59344
        c56684a4c6d527659773d3d&fich=dec68-XI.doc
    10. Sverige
      1. Dom af 28. september 2009 fastslår, at voksne selv må bestemme deres fornavn uanset navnets kønskarakter.
        http://www.domstol.se/Domstolar/regeringsratten/Avgöranden/2009/September/2893-09.pdf
      2. Betænkning af 11. juni 2012 – 2011/12:SoU23 – “Ändrad könstilhörighet”
        Indeholder forslag om at fjerne kravet om sterilisation som betingelse for tilladelse til kønsskifte – altså reelt forslag om indførelse af juridisk kønsskifte.
        1. Rigsdagens journal vedrørende betænkningen:
          http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Utskottens-dokument/Betankanden/ndrad-konstillhorighet_GZ01SoU23/
        2. Betænkningen i pdf-format:
          http://data.riksdagen.se/fil/D54627B7-C858-4AF5-893A-407BD0DBEE7A
      3. Kammarrätten i Stockholm, Sverige udsendte den 19. december 2012 en pressemeddelelse i anledning af, at Kammarrätten samme dag havde afsagt dom om, at krav om sterilisering ved kønsskifte strider mod den svenske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
        1. Pressemeddelelsen og dommen:
          http://www.thranesen.dk/kammarraetten-20121219/
      4. Lovforslag fremsat 14. februar 2013 af den svenske regering om at fjerne kravene om sterilisering og om ikke at være forplantningsdygtig i kønstilhørsloven fra 1972 som betingelser for at give tilladelse til kønsskifte. Det er hensigten, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2013.
        Derved bliver juridisk kønsskifte indført, ligesom det bliver muligt at deponere kønsceller før kønsskiftet med henblik på senere kunstig befrugtning. Det gør det muligt for en transmand at blive gravid og en transkvinde at levere egen sæd til befrugtning, hvorved de kan blive forældre til genetisk egne børn.
        1. Lovforslaget i pdf-format:
          http://www.regeringen.se/49bbcb/contentassets/f480b353fc7c435bb1d7efc2e354b47b/
          upphavande-av-kravet-pa-sterilisering-for-andrad-konstillhorighet
        2. Omtale af lovforslaget på Regeringskansliets hjemmeside:
          http://www.regeringen.se/rattsdokument/lagradsremiss/2013/02/upphavande-av-kravet-pa-sterilisering-for-andrad-konstillhorighet/
    11. Tyskland
      Tysk lovgivning indeholder særlige bestemmelser om transkønnedes navneforhold og kønsangivelse i pasloven og i en særlig lov om transkønnede.
      Fornavn og kønsbetegnelse i tyske pas
      Den tyske paslov giver transkønnede mulighed for at få deres selvvalgte fornavn og køn anført i deres pas – også selv om de ikke har gennemgået en kønsskifteoperation.
      I den tyske paslov af 19. april 1986 med ændringer senest den 20. juli 2007 fremgår det af kaptel 1, sektion 4, punkt 1,
      1. at personens fornavn(e) og køn skal være anført i passet,
      2. personens køn skal være det samme, som er anført i “folkeregisteret”,
      3. har en person har fået ændret sit fornavn(e) ved en domstolsafgørelse i medfør af § 1 i lov om transseksuelle kan kønsbetegnelsen anføres, så den svarer overens med det køn, som fornavnet indikerer, selv om kønsangivelsen dermed ikke er i overensstemmelse med det køn, som er anført for den pågældende i “folkeregistret”.
      Under pkt. 2 er anført, at
      1. kønsangivelsen sker med “F” for kvinder og “M” for mænd.
      I sektion 6, pkt. 2a er anført, at
      1. hvis en pasansøger angiver et andet køn end dét, som er anført i “folkeregistret” som pågældende ved fødslen, skal pasansøgeren fremvise en retsbeslutning om ændring af fornavn i medfør af § 1 i lov om transseksuelle, og at
      2. en forskel i kønsangivelsen i passet i forhold til kønsangivelsen i “folkeregistret” i øvrigt ikke har nogen lovmæssig effekt.

      1. TS Road Map bragte en artikel dateret august 2008 om tyske pasforhold i relation til transkønnede.
        http://www.tsroadmap.com/reality/name/germany.html
      2. ILGA-Europe bragte en artikel dateret 20. december 2005 om, at den tyske forfatningsdomstol ved en enstemmig afgørelse har styrket de transkønnedes – navnlig de ikke kønsskifteopereredes – rettigheder. (Datoen skal ses i sammenhæng med datoen for den tyske paslov.)
        http://old.ilga-europe.org/europe/guide/country_by_country/germany/landmark_
        transgender_case_in_german_constitutional_court
      Fornavne og kønsidentitetforhold i lov om transseksualitet
      Den tyske lovgivning indeholder to forskellige procedurer for ændring af transseksuelles identitet – henholdsvis for ikke-kønsskifteopererede og for kønsskifteopererede.
      Ikke-kønsskifteopererede
      Personer, der er
      1. tyske statsborgere
      2. statsløse udlændinge uden hjemland, der er bosat i Tyskland, eller
      3. flygtninge eller asylansøgere, der er bosat i Tyskland,
      kan få ændret deres fornavn til et mere hensigtsmæssigt i forhold til deres kønsidentitet, hvis
      1. de er fyldt 25 år, og
      2. det må antages, at deres følelse af at tilhøre det andet køn er vedvarende,
      3. at de selv indbringer sagen for deres regionale domstol og
      4. kan fremlægge erklæringer fra to eksperter i transseksualisme, som kan bekræfte, at det ikke er sandsynligt, at følelsen af at tilhøre det andet køn vil ændres.
      Hvis pågældende senere fortryder navneskiftet, kan denne ansøge om at få de gamle navne igen.
      Dette gælder dog ikke, hvis pågældende
      1. har adopteret eller fået barn efter sit navneskift, eller
      2. er blevet gift under det nye navn.
      Kønsskifteopererede
      Retten kan godkende, at de tilhører det modsatte køn i forhold til det, der er anført i deres fødselsattest, hvis
      1. de ikke er gift,
      2. de vedvarende ikke er i stand til at reproducere,
      3. har gennemgået en kønsskifteoperation,
      4. oplyser det ønskede fornavn, og
      5. fremviser en erklæring fra en ekspert, der erklærer, at kriterierne er opfyldt.
      Fra den dato retten godkender ansøgningen vil pågældende være at betragte som tilhørende det modsatte køn med dette køns rettigheder og pligter.
      Såfremt pågældende har børn, vil forældre-barn relationer ikke berøres. Den pågældende vil stadig være forældre til sin børn, og børnenes arveforhold ændres ikke.
      Ligeledes sker der ingen ændringer i eksisterende pensionsrettigheder – heller ikke for en tidligere ægtefælles ret til ægtefællepension.
      1. GER-2007-1-002 – Tysk lov om transseksualisme.
      2. Grundlov for Forbundsrepublikken Tyskland – Basic Law for the Federal Republic of Germany på engelsk.
    12. Uruguay
      Indførte den 25. oktober 2009 loven – Ley Nº 18.620 – om fri adgang for alle over 18 år til at få ændret kønsbetegnelse og navn.
      Loven giver enhver person over 18 år ret til frit at udvikle og udtrykke deres kønsidentitet uafhængigt af biologiske, genetiske, anatomiske, hormonelle eller andre forhold, at blive identificeret og anerkendt i overensstemmelse med deres kønsidentitet og at få ændret deres kønsbetegnelse og navn på alle deres officielle dokumenter – herunder fødselsattester og pas.
      Der er ikke krav om gennemførelse af kønsskifteoperation.
      1. Loven på spansk:
        https://legislativo.parlamento.gub.uy/temporales/leytemp3826823.htm
      2. BBC omtalte den 13. oktober 2009 loven:
        http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/8304123.stm
      3. Advocate.com omtalte den 13. oktober 2009 loven:
        http://www.advocate.com/news/daily-news/2009/10/13/sex-changes-legal-uruguay
    13. USA
      Transkønnede fik fra den 10. juni 2010 lettere ved at få ændret kønsbetegnelsen i deres pas.
      Efter de nye regler kan de få anført kønsbetegnelsen på det køn, de er i processen til at skifte til, alene ved at vedlægge deres pasansøgning en erklæring fra den behandlende læge om, at de er i processen mod et kønsskifte.
      https://travel.state.gov/content/passports/en/passports/information/gender.html
  6. [Til top] Diverse
    1. Regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 for den nye regering vedrørende ligestilling, seksuel orientering, kønsskifte og etnisk ligestilling.
      Den nye regering, der blev præsenteret den 3. oktober 2011, og som består af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radeikale Venstre, offentliggjorde deres regeringsgrundlag under overskriften “Et Danmark, der står sammen”.
      I afsnittet underafsnittet “Seksuel ligestilling” og i afsnittet “Ligestilling og mangfoldighed” omtales transkønnede indirekte under begrebet “andre grupper” i teksten:
      Regeringen vil styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper.
      I samme afsnit anføres følgende om kønsskifte:
      Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.
      http://www.statsministeriet.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/
      Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf
    2. Kønsbetegnelse i pas
      1. ICAO-standarden om maskinlæsbare rejsedokumenter og pas
        Indeholder under afsnit IV-11, pkt. 11/II bestemmelse om, at et pas skal være forsynet med oplysning om pasindehaverens køn bestående af et enkelt stort bogstav i form af F (female (kvinde)), M (male (mand)) eller X (unspecified (uspecificeret))
        http://www.icao.int/publications/Documents/9303_p4_cons_en.pdf
      2. EU’s ministerråds forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004, der omhandler standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, indeholder under “2. Persondatasiden” bl.a. følgende
        Passet skal indeholde en maskinlæsbar persondataside, der overholder de specifikationer, som er anført i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare pas (del 1), og udfærdigelsesprocedurerne skal overholde de specifikationer for maskinlæsbare pas, som er fastsat i nævnte dokument.
        http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004R2252:DA:HTML
    3. EU værktøjskasse om LGBT menneskerettigheder. (17. juni 2010).
      I Rådet for Den Europæiske UnionEU’s ministeråd – har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og offentliggjort et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer (LGBT-personer).
      Det skal bemærkes, at der er en oversættelsesfejl i den officielle danske oversættelse.
      I det engelsksprogede originaldokument anvendes ordet transgender, der i engelsk sprogbrug er en fællesbetegnelse om transvestitter og Transseksuelle.
      I den danske oversættelse er ordet “transgender” fejlagtigt oversat som transseksuelle, hvor det korrekte er transkønnede eller transpersoner, der er danske fællesbetegnelser.
      Det vil sige, at de i værktøjssættet anførte anbefalinger gælder for alle transpersoner uanset om der er tale om transvestitter eller Transseksuelle.
      Tina Thranesen.
      1. Officiel dansk oversættelse:
        http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2011179%202010%20INIT
      2. Engelsk officiel version:
        http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/st11179.en10.pdf
    4. Transgender Persons Rights in the EU Member States. Rapport fra Europa-Parlamentet af 9. juli 2010.
      Rapport fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker – European Parliament’s Directorate-General for Internal Policies – om transkønnede personers rettigheder i de enkelte medlemsstater i EU.
      Rapporten indeholder desuden en kopi af den første vedtagelse om transkønnedes rettigheder vedtaget den 12. september 1989 af Europa-Parlamentet, og slutter med et omfattende bilag om de juridiske forhold i de enkelte medlemsstater.
      Rapporten afspejler nødvendigvis ikke holdningen hos Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Europa-Parlamentet eller The European Parlament’s Intergroup on LGBT Rights.
      http://www.lgbt-ep.eu/wp-content/uploads/2010/07/NOTE-20100601-PE425.621-Transgender-Persons-Rights-in-the-EU-Member-States.pdf
    5. FN-rapport A/64/211 af 5. august 2009 kritiserer terrorbekæmpelsesforsanstaltninger set i relation til bl.a. transkønnede.
      I rapporten anføres, at den skærpede kontrol – især i forbindelse med flyrejser – har medført store vanskeligheder for transkønnede personer, idet de let bliver ofre for mistanke og udsættes for urimelig chikane og mistanke.
      Ligeledes medfører den skærpede sikkerhed omkring udfærdigelse og udstedelse af rejsedokumenter og pas, at det er blevet vanskeligere for transkønnede at få disse udfærdiget på en måde, så de svarer til deres personlige fremtræden.
      http://www2.ohchr.org/english/issues/terrorism/rapporteur/docs/A-64-211.pdf
    6. Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven
      Af Jesper Olesen, Kenneth Aggersholm og Jette Kofoed. Marts 2008.
      Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

      Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har for minister for ligestilling gennemført observationsstudier i tre børnehaver i 2007. På baggrund af undersøgelsen blev rapporten udarbejdet.

      Fra indledningen citeres følgende brudstykker. Denne undersøgelse om køn og ligestilling i børnehaven er blevet til på baggrund af et opdrag fra minister for ligestilling. I sin perspektiv- og handlingsplan for 2007 fremsatte minister for ligestilling som sit mål ‘at børn og voksne skal have mulighed for at udfolde sig’. Omgivelsernes fastlåste forventninger til drenge og piger, kvinder og mænd, ‘må ikke begrænse det frie valg for det enkelte menneske’. Herunder formulerede ministeren en række delmål, hvor det første retter sig mod børns og unges institutioner, som skal gøre det muligt for børn og unge at lege, lære og udvikle sig fri for fastlåste kønsroller.

      Køn i børnehaven
      Vi foreslår kulturanalyse som en slags ‘fremkaldervæske’. Uden at negligere den biologiske modning som betydningsfuld i børns udvikling retter denne undersøgelse sig mod de sociale og kulturelle processer, der har betydning for, at drenge bliver drenge på en særlig måde, og piger bliver piger på en særlig måde. Man kan sige, at vi interesserer os for kulturelt specificeret ‘drengethed’ og ‘pigethed’. Nyere kønsforskning sætter fokus på de mange måder, det er muligt at være pige og dreng på.
      At køn ikke blot er et resultat af noget i personen iboende men produceres og gøres i konkrete kontekster, er et centralt perspektiv inden for denne form for tænkning. Dette perspektiv trækkes med ind i nærværende undersøgelse. At køn ‘gøres’, skal forstås således, at mennesker ‘kønnes’.

      I tilslutning til rapporten blev der udarbejdet en inspirationsguide Børnehaver med plads til Pippiprinser og Piratprinsesser
      http://www.thranesen.dk/artikler/Flere-end-to-slags-boern.pdf

[Til top]

* * *
Notatet i pdf-format.

Love, bekendtgørelser mv., som 24. februar 2013 regulerer transkønnedes forhold.

Vist 47 gange. Af Tina Thransen den 24. februar 2013.
For LGBT Danmark har jeg udarbejdet en oversigt over love, bekendtgørelser mv., som pr. 24. februar 2013 regulerer transkønnedes forhold.

Gennemgangen tager udgangspunkt i nugældende love, bekendtgørelser m.v. og er struktureret med baggrund i LGBT Danmarks transpolitik af 3. marts 2013. (Tranpolitikken er den 23. september 2015 afløst af en ajourført version.)

Transforhold i Danmark. Udviklingen 2003 – 2013. Tina Thranesen den 12. februar 2013.

Vist 11 gange.
Christine Jorgensen

Christine Jorgensen

Af Tina Thranesen.
For ti år siden – altså den 12. februar 2003 skrev jeg en kronik – Transforhold i Danmark – dels om Christine Jorgensen, men lige så meget om transforholdene i Danmark gennem de 50 år, der var forløbet siden Christine Jorgensen rejste hjem til USA.

Hvad er der så sket af betydning for transpersoner i Danmark i de forløbne 10 år – altså fra den 12. februar 2003 til i dag? Ikke meget, men dog noget.

Sexologisk Klinik er stadig den væsentligste faktor i spørgsmålet, om en person får tilladelse til et kønsskifte – nøjagtig som da klinikken blev oprettet i 1986 og som for 10 år siden.

Den formelle tilladelse blev for 10 år siden givet af Civilretsdirektoratet, som hørte under Justitsministeriet. Det er ændret. Nu er det Sundhedsstyrelsen, som hører under Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.
Proceduren er imidlertid uændret, tidsforløbet lige så uacceptabelt langt og muligheden for at få tilladelse til kønsskifte er ikke blevet større – tværtimod.
Sundhedsstyrelsen er samtidig den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og et eventuelt afslag fra dem kan ikke indbringes for nogen højere myndighed.
Altså nogle organisatoriske ændringer, men ingen forbedringer.

* * *
For 10 år siden blev en tilladelse til kønsskifteoperation givet i medfør af Lov om sterilisation og kastration.
Det blev ændret den 1. januar 2007, da kastrationsloven blev ophævet og forholdene om kastration blev indført i sundhedsloven, der trådte i kraft samme dato.
§ 13 i Lov om sterilisation og kastration lød:
  En person, som har bopæl her i landet, kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.

§ 115 i sundhedsloven lyder:
  En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.

Der er forskel i ordlyden, men den er sandelig ikke ret stor. Reelt har ændringen ikke gjort nogen forskel.

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, betegner fortsat kønsskifte som højt specialiseret, og at udredningen skal foregå på Sexologisk Klinik.

* * *
For 10 år siden var det med en lille undtagelse kun tilladt at ændre fornavn til et modsatkønnet, når en kønsskifteoperation havde fundet sted, men så kom fornavnet jo også til at svare til det nye køn, (så reelt kan det betegnes som et krav).
Den lille undtagelse var en midlertidig forsøgsordning, som Civilretsdirektoratet indførte i maj måned 2002. Det gjorde, at to grupper fik mulighed for at skifte fornavn uden en forudgående kønsskifteoperation.
Den ene gruppe var dem, der var i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.
Den anden gruppe var dem, som Sexologisk Klinik afgav en udtalelse om, at de var transseksuelle og gennem længere tid havde levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte.
Det var en forbedring.

Den 24. juni 2005 blev en ændring af navneloven – lovforslag L 27 – vedtaget med ikrafttrædelse den 1. april 2006.
Et fornavn må fortsat ikke betegne det modsatte køn, men der blev indført en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætter nærmere regler om transseksuelles fornavneskift.

Ministeren udstedte navnebekendtgørelsen af 11. maj 2007, som fastsatte de nærmere betingelser for transseksuelles fornavneskift.
Indholdet var kort sagt, at der kunne gøres undtagelse for personer, som ikke havde gennemgået et kønsskifte, men som af Sexologisk Klinik vurderedes at være transseksuelle.
Det var en forbedring.

I 2009 blev navneloven og dermed også navnebekendtgørelsen ændret og kom til foruden at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle også at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes ganske må ligestilles hermed.
Det var også en forbedring.

Samtidig bliver der flere og flere godkendte fornavne, som er godkendt både som pigenavne og som drengenavne.
Det er selvfølgelig også godt, men det er ikke rimeligt, at voksne myndige personer ikke frit kan vælge deres eget fornavn, men kun kan vælge mellem et begrænset antal navne.

Der er sket forbedringer på fornavneområdet i løbet af de sidste 10 år, men et fornavn må stadig ikke være modsatkønnet – det enkelte myndige menneske kan stadig ikke frit vælge sit fornavn.

* * *
I 2009 blev det muligt at få et X som kønsbetegnelse i sit pas. Det skete ved en ændring af pasbekendtgørelsen.
Det kræver imidlertid, at personen, der ønsker det af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed.

* * *
Både med hensyn til tilladelse til fornavneskift og til at få et X som kønsbetegnelse skal Sexologisk Klinik altså afgive en erklæring. Det er helt urimeligt.
Reglen om kønsbestemte fornavne bør ophæves i relation til voksne myndige personer, og et X som kønsbetegnelse i et pas bør tillades alene på grund af et fremsat ønske i forbindelse med ansøgning om udstedelse af pas.

* * *
Fra den 26. oktober 2012 blev det muligt for LGBT personer, der flygter fra deres hjemland på grund af forfølgelse på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering at opnå opholdstilladelse i Danmark med status som konventionsflygtning.
Se nærmere herom.
Det er en positiv og god ændring, idet transkønnede i adskillige lande er udsat for massiv forfølgelse både fra deres medborgere og fra myndighederne – og nogle dræbes.

* * *
Ordet transseksuel blev fra den 24. juni 2005 for første gang brugt i dansk lovgivning.
Det skete med vedtagelse af navneloven og sundhedsloven den 24. juni 2005.
Ikke noget, der i sig selv medførte store forandringer, men en kraftig markering af, at embedsmænd og politikere var blevet opmærksomme på denne persongruppes eksistens og dens særlige forhold.

* * *
Trans-Danmark indgav den 25. november 2006 politianmeldelse mod indehaveren af en B & O forretning i Viborg for tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole på samme vilkår som andre i sin forretning, fordi han var iført kjole.

Direktøren for forretningen (indehaveren, Steffen Berg) vedtog den 24. august 2007 et bødeforlæg på 2.000 kr. for overtrædelse af § 1, stk. 1 i lov om forskelsbehandling på grund af race m.v., og aktieselskabet, der ejede forretning vedtog den 14. september 2007 en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.

Ligebehandlingsnævnet har fra 2009 i flere tilfælde statueret eksempler på, at der ikke må opkræves forskellige entreer eller priser for mænd, kvinder eller transpersoner.

Transkønnede er omfattet af beskyttelseslovene mod forskelsbehandling og diskrimination, men desværre skal beskyttelsen henføres under de forkerte begreber “seksuel orientering” og “køn“, hvilket reelt er diskriminerende i sig selv. Aktuelt er beslutningsforslag – B 28 – om indførelse af kønsidentitet som beskyttelsesgrund i beskyttelseslovene og i straffeloven under behandling i Folketinget. Der er desværre ikke ret megen forståelse for behovet for at give transkønnede ligestilling i lovene.

* * *
Den 1. november 2012 udtalte Patientombuddet kritik over for en speciallæge, Jens Pilegaard Bjarnesen for den 4. juli 2011 at have fjernet brysterne på den dengang 15-årige transmand, Caspian Drumm, og Sundhedsstyrelsen indførte skærpede midlertidige retningslinjer samtidig med, at Sundhedsstyrelsen tilkendegav, at de ville udarbejde nye retningslinjer for behandlingen af transkønnede.
Det er et stort problem for de mange transseksuelle, som er i kønshormonbehandling. Nu er det spændende, hvordan Sundhedsstyrelsens vnye retningslinjer kommer til at se ud. Transforeningerne skal nok vide at følge arbejdet nøje og søge at øve indflydelse på udformningen.

* * *
Indtil 2001 var transkønnethed nærmest ukendt på Christiansborg.
I de forløbne ti år har transforeningerne med talrige henvendelser til politikere, embedsmænd, styrelser m.fl. formået at sætte forholdene for transkønnede på den politiske dagsorden den ene gang efter den anden.
Enkelte politikere har været lydhøre og har fremsat beslutningsforslag til Folketinget om forbedring af transkønnedes forhold og stillet spørgsmål til forskellige ministre på baggrund af foreningernes henvendelser.
I dag er der næppe nogen politiker på Christiansborg, som ikke i et eller andet omfang er bekendt med, at transkønnede ønsker bedre forhold.
Det er en positiv udvikling.

* * *
Transvestisme og transseksualisme, transvestitter og transseksuelle har alle dage haft mediernes interesse. Men de senere år er der sket en markant ændring i mediernes tilgang til emnerne. Hvor de for blot få år tilbage næsten uden undtagelse søgte at få en seksuel vinkel i deres omtale, så ser vi i dag den ene seriøse artikel og udsendelse efter den anden i de trykte medier, i radio og fjernsyn.
På dette område er der sket en markant forbedring de seneste år.

Mange skoleelever, journaliststuderende og universitetsstuderende har søgt hjælp hos transforeninger og enkeltpersoner for at få viden om transforhold. Herunder er der givet talrige interview.
Det er glædeligt at se denne interesse for transforhold, og den hjælp foreningerne og enkeltpersoner yder, kommer helt sikker mangefold tilbage. Hvert eneste projekt eller opgave er med til at øge forståelsen for og kendskabet til transkønnede og deres forhold. Og så vil en del af dem, som laver disse projekter og rapporter, i løbet af de kommende år være at finde blandt de førende meningsdannere og beslutningstagere i landet.
Det vil forhåbentligt medvirke til bedre forståelse.

* * *
Internationalt er der derimod sket store forbedringer.
Flere og flere lande tillader i dag juridisk kønsskifte uden krav om behandling med kønshormoner eller operative indgreb – altså uden sterilisation eller kastration. Og flere og flere lande tillader skift af fornavn, ændring af kønsbetegnelse i officielle registre m.v.

Internationale organisationer som FN, EU og Europarådet har de senere år fremsat denne ene resolution og anbefaling efter den anden om forbedring af transkønnedes forhold, og Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt flere domme til fordel for transkønnede.
Danmark negligerer det.

Hvad vil de næste 10 år bringe inden for transområdet?
Det er svært at spå.
Nogle politikerne er imidlertid blevet mere lydhøre, flere har fået større viden og forståelse og nogle, bl.a. Regeringen og de nuværende regeringspartier har givet løfter om at forbedre forholdene for transkønnede – og de vil være under konstant pres fra transforeninger og udviklingen i resten af verden.
Tiden må vise, hvad der sker. Det vil være dejligt, hvis der de kommende 10 år sker større forbedringer for de transkønnede end i de forrige 10.

Danmark bør være helt i front med hensyn til den måde transkønnede behandles på.
I dag halter Danmark langt, langt bagefter. Det kan de danske politikere ikke være bekendt.

Danmark var helt i front den 12. februar 1953, da Christine Jorgensen rejste hjem til USA. Det kan Danmark komme igen!

Tina Thranesen.

Vidensbankens 12 års fødselsdag. 26. oktober 2012.

Vist 0 gange. Af Tina Thranesen.
Indledning
Det forløbne år, siden jeg sidst skrev om, hvad der var sket på Vidensbanken og mig, har været rigtigt spændende. Noget har ikke været så godt eller så behageligt, men det positive har været det dominerende.

På det transpolitiske område synes jeg, at det har været et godt år. Der har været megen fokus på transkønnedes forhold – både i Folketinget og i medierne. Der er også på det foreningsmæssige område sket både gode og mindre gode ting.

Vidensbanken fik sit nuværende udseende og funktion i 2007. På forskellige områder kunne jeg godt ønske nogle ændringer og forbedringer, men må erkende, at mine programmeringsmæssige evner ikke rækker til at lave dem. Derfor fortsætter Vidensbanken uændret, som den ser ud, og som den fungerer. Når alt kommer til alt, må det også være det indholdsmæssige, som vægter højest.

Med knebent 5.600 forekomster af større eller mindre omfang og godt 5.170 links til yderlig information synes jeg også, at den med rette kan betegnes som en videnbank.
Især vil jeg bemærke, at der er omtale af knap 250 transrelaterede bøger og knap 200 transrelaterede film.
Det lovmæssige indhold finder jeg også anledning til at fremhæve.
Vidensbanken er det eneste sted, hvor der findes en samlet oversigt over love, bekendtgørelser, vejledninger mm., lov- og beslutningsforslag fremsat i Folketinget og internationale konventioner o.lign., som på den ene eller anden måde har transrelation.
Tidslinjen vil jeg også fremhæve. Med godt 500 forekomster fra mytologisk art over forhold fra før vor tidsregning frem til i dag, er det en enestående oversigt over transudviklingen.

PC- og servernedbrud
Søndag morgen den 19. juni 2011 konstaterede jeg, at min pc var “død”. Jeg konstaterede også, at Vidensbanken ikke kunne vises, idet serveren, hvorpå Vidensbanken ligger også var brudt ned.
Onsdag den 22. juni 2011 havde Betina Hvejsel fået serveren i gang igen, og Vidensbanken kunne vises, og fra den 1. juli 2011 kunne jeg også lave tilføjelser til Vidensbanken. Data tilføjet mellem den 6. juni og 19. juni 2011 var dog tabt.
Tirsdag den 28. juni 2011 havde jeg med hjælp fra Betina fået min pc til at køre igen, men det var ikke muligt at redde harddisken, så mine data var tabt.
Min backup var desværre ikke helt ajour, så en del korrespondance, adresselister, indsamlede informationer mm. var uigenkaldeligt tabt. Trist, men en lærestreg om at sørge for altid at have en ajourført backup.

Besøgende
For et år siden, onsdag den 26. oktober 2011 havde Vidensbanken haft 1.144.844 svarende til 285 pr. døgn i hele Vidensbankens levetid.
I dag – torsdag den 26. oktober 2012 – er besøgstallet nået op på 1.256.866 svarende til 287 pr. døgn i hele Vidensbankens levetid.
Den nuværende version af Vidensbanken blev taget i brug den 9. maj 2007. Fra dette tidspunkt til nu har Vidensbanken haft 643.939 besøgende svarende til 322 besøgende pr. døgn.
I det forløbne år har der været 112.022 besøgende svarende til 306 pr. døgn. Det er er en tilbagegang i besøgstallet på 16.016 i forhold til det forudgående år, hvor besøgstallet var 128.038.
Tilbagegangen skyldes primært to servernedbrud på henholdsvis et lille døgn og knap to gang samt overflytningen til ny server hjemme hos mig selv, hvilket medførte, at Vidensbanken ikke kunne vises i knap fire døgn.
Nu er antallet af besøgende ikke det væsentligste – det er trods alt indholdet, men besøgstallet viser alligevel noget om interessen for en hjemmeside. Og jeg synes faktisk, at Vidensbanken har ganske flotte besøgstal, når det tages i betragtning, at det er en dansksproget hjemmeside med et “smalt område”.

Tidslinjen vil jeg også fremhæve. Med godt 500 forekomster fra mytologisk art over forhold fra før vor tidsregning frem til i dag, er det en eneståënde oversigt over transudviklingen. Den vokser ikke så voldsomt fra år til år, men det skyldes, at det kun er ganske få tilføjelser i Vidensbanken, som er af en karakter, så de bliver optaget i Tidslinjen.

Hetz og outning
De sidste to år har jeg skrevet om hetz om outning. Hetz og outning ser desværre ud til at være noget, som er svært at komme til livs.

Sidste år skrev jeg, at jeg i løbet af august og september måned 2010 var meget tæt på at lukke både Vidensbanken og Transdebat, idet der kørte, hvad jeg betegnede som en hetz mod mig. Dengang fandt jeg ikke anledning til at sætte navn på, hvem der førte hetzen.
Det kunne jeg imidlertid roligt have gjort, idet GNOEQA [1] i Transdebat med flere indlæg startende den 26. oktober 2010 gjorde det klart for alle, at det var hende.
Det ebbede imidlertid ud, og Vidensbanken og Transdebat fortsatte.
Jeg må imidlertid konstatere, at GNOEQA er en meget vedholdende person, som ikke alene fører hetz, men nu også begynder at oute mig.

På Transdebat startede jeg den 12. oktober 2011 en debat: Er det i orden at oute – afsløre en persons kønsidentitet?

Adresseringen af brev modtaget fra GNOEQA. De sorte overstregninger med hvid tekst er foretaget af mig.

Adresseringen af brev modtaget fra GNOEQA. De sorte overstregninger med hvid tekst er foretaget af mig.

Heri forsvarer GNOEQA adresseringen af sit brev til mig med, at hun ville sikre, at jeg fik det. Det kunne hun bedre have gjort ved alene at adressere til mig med anførsel af mit mandlige navn og min adresse. Måden at adressere brevet kan derfor kun være et helt bevidst forsøg på at oute mig.

Lad det imidlertid være helt klart: Ingen – heller ikke GNOEQA – vil få noget ud af at oute mig – det skulle da lige være en indre ondskabsfuld selvtilfredsstillelse.

Torsdag den 26. juli 2012 slettede jeg indlæg fra Irene Haffner i Tråden “Familie & Venner” grundet outning af GNOEQA.

Egen server
Mandag den 30. september 2012 til torsdag den 4. oktober 2012 var Vidensbanken og Transdebat lukket grundet flytning til egen server. Stor hjælp og indsats fra Betina Hvejsel.

Dansk information
Det har hele tiden været min intention, at Vidensbanken skal være på dansk. For år tilbage kunne jeg i det store og hele nå at lave omtale på dansk af det meste af det, som jeg fik kendskab til. Imidlertid er mængden af transrelateret information, som jeg modtager fra den vide verden blevet så omfattende, at det kun er muligt at omtale en meget lille del af det.
Det er dog stadig min intention, at omtale det væsentligste af det, som sker rundt om i verden.
Derfor har jeg oversat flere artikler/domme/mm. til dansk.

Postlisten – Transgender DK
Postlisten har ikke været anvendt i det forløbne år. Den vil imidlertid forblive aktiv – mest af historiske grunde.

Transdebat
Debatforummet er et tilbud. Det går op og ned med debatterne. Nogle perioder er der stor debatlyst – andre perioder er der ret stille. Nogle gange er der endog nogle, der gør sig store anstrengelser for at være ubehagelige over for andre, og det er ubehageligt for alle at læse – og vidner mest om skribentens egen karakter.
Som nævnt, så er det et tilbud – hvor meget, det bruges, er alene op til brugerne.

Arrangementsfortegnelsen
Fortegnelsen er stadig det sted, hvor der er størst mulighed for at følge med i, hvad der er af arrangementer af interesse for transkønnede – uanset hvem, der er arrangør. Det tilstræbes at omtale alle transrelaterede arrangementer. Imidlertid kan det knibe for mig at holde mig ajour med, hvad der foregår rundt omkring, så det er formentlig ikke alle transrelaterede arrangementer, som er blevet omtalt. Det ville være dejligt med underretning om kommende arrangementer, så de kan blive optaget i arrangementsfortegnelsen.
Trods det, så er der i det forløbne år omtalt 64 arrangementer i arrangementsfortegnelsen, og selv om det er færre en det foregående, så ikke der stadig meget.
Arrangementerne er mangeartede og består bl.a. af foreningernes generalforsamlinger, almindelige hygge-/cafémøder, jubilæums-/fødselsdagsfester, biograf- og teaterforestillinger, debatmøder og udstillinger mm. Der må siges at være noget for enhver smag.
Det er samtidig det eneste sted, hvor det er muligt at se annoncering mm, at arrangementer, som er afholdt.
Arrangementsfortegnelsen indeholder pt. 8 kommende og 488 afholdte arrangementer fra 24. februar 2001 frem til i dag.

Kontakt til skoleelever, studerende, medier og enkeltpersoner
I det forgangne år har jeg haft henvendelser fra skoleelever, journaliststuderende, journalister og universitetsstuderende m.fl. med spørgsmål af næsten enhver art, anmodning om hjælp til interview mm.
Der har kun være en enkelt henvendelse fra en skoleelev i folkeskolen i det forgangne år, men i modsætning fra tidligere år har jeg haft to henvendelser fra udenlandske journalister, som bad om informationer om forholdene for transkønnede i danmark.
Selv har jeg medvirket ved fire interview, og med få undtagelser er det lykkedes at hjælpe de forskellige herunder at skaffe de ønskede kontakter.
I alt blev det til 10 henvendelser i det forløbne år.

Gammelt materiale om transforhold
Gennem årene har jeg flere gange slået til lyd for at få indsamlet gammelt materiale om transforhold – materiale fra tidligere foreninger, foreningsblade, protokoller, breve, billeder og andet, hvad transkønnede og andre personer nu kan ligge inde med, så det ikke går tabt for fremtiden. Husk, at det er historisk materiale – transhistorie og dermed danmarkshistorie.
Vil benytte lejligheden til at opfordre alle til ikke at smide gammelt transrelateret materiale ud. Lad i stedet mig overtage det.

Tøj mm. fra Michelle Fridan
Meget af tøjet, som jeg overtog fra Michelle Fridan sidste år, har fundet nye ejere og nogle har også betalt for det. TiD har på denne måde til modtaget godt 600 kr.

Materiale fra FPE-NE
Indfandt mig hos Jonna Olsen kl. 17 og fik en masse materiale – der var bøger, papirer, sko og brystproteser. Det skal nu gennemgås.

Arrangementer mm., som jeg i årets løb har deltaget i
  1. Fredag den 4. november 2011. Rikke Kildevæld Simonsen fra Sexologisk Klinik besøger TiD i Kbh.
  2. Lørdag den 3. december 2011. Julefrokost i TiD i Kbh.
  3. Onsdag den 11. januar 2012. Til premiere i Riddersalen til stykket: Jeg er min egen kone. Inviteret af Riddersalen. Deltog sammen med Rebecca Holm.
  4. Lørdag den 14. januar 2012. Nytårskur i TiD i Kbh.
  5. Fredag den 20. januar 2012. Jeg er min egen kone – teaterstykke på Riddersalen, som jeg selv havde arrangeret til en yderst fordelagtig pris.
  6. Tisdag den 24. januar 2012. Sammen med Rebecca Holm på besøg i Riddersalen, hvor de fik overrakt en masse korsage og sko, som primært stammede fra det tøj, jeg havde modtaget hos Michelle Fridan.
  7. Fredag den 3. februar 2012. TiD i Kbh. holder åbent hus aften.
  8. Søndag den 12. februar 2012. Møde i LGBT Danmark, Transpolitisk udvalg, Nygade 7, Kbh. Malene Andreasen, Elizabeth Japsen, Pippin Hoeg Lorenzen, Vibe Grevsen og mig.
  9. Mandag den 13. februar 2012. Møde i LGBT Danmark, Transpolitisk udvalg, Nygade 7, Kbh. Malene Andreasen, Søren Laursen, David Zennaro og mig.
  10. Lørdag den 25. februar 2012. Generalforsamling i TiD i Kbh.
  11. Fredag den 9. marts 2012. Medvirkede ved interivew hos Ida Bischoff i Kbh. om eftermiddagen.
  12. Fredag den 9. marts 2012. TiD i Kbh. holder åbent hus aften.
  13. Lørdag den 17. marts 2012. Generalforsamling i Trans-Danmark.
  14. Fredag den 30. marts 2012. Skodesignere besøger TiD i Kbh.
  15. Lørdag den 21. april 2012. TiD i Kbh. Salg af brystproteser.
  16. Fredag den 18. maj 2012. Åbent hus møde i TiD – ikke noget specielt program.
  17. Tirsdag den 19. maj 2012. Deltog i møde i LGBT Danmark, Kompetenceudvalget, Nygade 7, Kbh.
  18. Lørdag den 26. maj 2012. Pinsefest i Dalbyneder – Trans-Danmark.
  19. Lørdag den 2. juni 2012. TiD i København – Kirsten Mols og bazar.
  20. Tirsdag den 19. juni. Møde i LGBT Danmark, Nygade 7, Kbh. om ordlister.
  21. Lørdag den 30. juni 2012. Trans-Danmarks 10-års jubilæumsfest.
  22. Tirsdag den 4. september 2012. Møde i LGBT Danmark, Kompetenceudvalget, Nygade 7, Kbh. om ordlister.
  23. Fredag den 7. september 2012. Kosmetikkens mysterier. TiD i Kbh.
  24. Lørdag den 6. oktober 2012. Ekstraordinær generalforsamling i Trans-Danmark i Åby Bibliotek ved Aarhus.
  25. Torsdag den 25. oktober 2012. Så filmen The Queen i Cinematektet. Introduktion til filmen af Rebecca Holm.

Foreningsengagement
Jeg er medlem af foreningerne Trans-Danmark, TiD og LGBT Danmark.

LGBT Danmark
Gennem adskillige år har jeg haft et stadigt stigende samarbejde med Søren Laursen, retspolitisk talsperson i LGBT Danmark – især omkring transpolitiske forhold.
Derfor syntes jeg, at det efterhånden var på tide, at jeg meldte mig ind i LGBT Danmark, hvilket skete den 4. maj 2011.
Kort efter fik jeg af Søren Laursen en opfordring til at indtræde i Retspolitisk udvalg, hvilket jeg med glæde gjorde.
Gennem året har jeg medvirket til udformningen af de fleste af de transpolitiske skrivelser fra LGBT Danmark.

Trans-Danmark
Torsdag den 15. september 2011 blev den ekstraordinær generalforsamling i Trans-Danmark afholdt i Slogs Herreds Hus i Bylderup i Sønderjylland.
Det var på samme dag, som der blev afholdt folketingsvalg, men adskillige forsøg på at få bestyrelsen til at flytte den ekstraordinære generalforsamling var forgæves.
På generalforsamlingen blev jeg i kampvalg valgt som dirigent.
Kort om valgdagen.
På den ekstraordinære generalforsamling blev der valgt ny bestyrelse. Nu må fremtiden vise, hvad den formår.

Transvestitforeningen i Danmark (TiD)
Har deltaget i mange af foreningens sammenkomster og var dirigent ved foreningens generalforsamling den 19. februar 2011, hvor der bl.a. blev vedtaget en ny vedtægt for foreningen udarbejdet af et udvalg, som jeg var medlem af.

Fremtiden
Mine tanker om fremtiden er fortsat at Vidensbanken skal være det sted, hvor der kan findes seriøs og troværdig information om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme ved til stadighed at ajourføre informationerne og tilføje nye.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte, som har gæstet Vidensbanken, som har kontaktet mig, og som jeg har mødt.
Denne respons og glæden ved at have lært så mange at kende er med til, at jeg bevarer lysten til at arbejde med Vidensbanken.

Onsdag den 26. oktober 2011.
Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

Note
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.

Biograftur den 25. oktober 2012, hvor Rebecca Holm introducerede filmen The Queen.

Vist 418 gange.
Rebecca Holm i Cinemateket ved plakater for filmfestivalen arrangeret af MIX Copenhagen.

Rebecca Holm i Cinemateket ved plakater for filmfestivalen arrangeret af MIX Copenhagen.

Af Tina Thranesen.
Sammen med Rebecca Holm var jeg torsdag den 25. oktober 2012 i Cinemateket for at se den 44 år gamle film The Queen – en af mange Transrelaterede film, som blev vist under LesbianGayBiTrans Film Festival i oktober 2012 arrangeret af MIX Copenhagen.

Billet til The Queen.

Billet til The Queen.

Hvilken betydning har en 44 år gammel film om nogle amerikanske dragqueens, der deltager i en skønhedskonkurrence?

Filmen havde premiere i USA den 17. juni 1968 og fik premiere i Danmark et år senere, den 30. juni 1969, hvor den blev vist i Carlton Bio på Vesterbrogade i København.
Det er en dokumentarfilm, en dokumentarfilm om en dragqueenkonkurrence i New York. Men dybere set er det en dokumentarfilm om nogle menneskers liv. Selv om filmen kun spænder over nogle få dage, så giver den et indblik i deres liv, deres homoseksualitet, deres drømme og håb, misundelse og interne skænderier.
Selv om det ikke er en dokumentarfilm om transkønnede, så er den alligevel med til at skildre transhistorien.
Set med nutidens øjne er filmen teknisk set ikke noget at råbe hurra for. Men, når den vurderes, skal det anstændigvis ske med datidens øjne. Det gør, at dens tekniske kvalitet faktisk er med til at give den en stor styrke og gennemslagskraft.

Kirstine Mølgaard byder velkommen og introducerer Rebecca Holm.

Kirstine Mølgaard byder velkommen og introducerer Rebecca Holm.

Interessen for at se The Queen var, må jeg desværre konstatere, minimal, da der kun var 21 personer i salen, da den blev vist i Cinemateket torsdag den 25. oktober 2012 under filmfestivalen arrangeret af MIX Copenhagen.
Vi bør imidlertid være glade for, at denne film er lavet.
Filmen er med til at give yngre generationer af homoseksuelle og transkønnede en større forståelse for tidligere tiders forhold og dermed også for deres egen situation i nutiden.
Derfor skal der også lyde en stor tak til MIX Copenhagen, at de tog filmen med i programmet.

Filmen har derfor stor betydning – den er historieskrivning.

Foruden min historiske interesse, havde jeg en ekstra grund til at se filmen, idet Rebecca Holm skulle introducere filmen.
I 1969, da Rebecca var 17 år, så hun filmen i Carlton Bio. Og da Rebecca åbent har færdes i både homo- drag- og transmiljøet lige siden, så var hun den helt rigtige til at introducere filmen og sætte den i det rette perspektiv.

Rebecca Holm og hendes gode ven gennem mange år, Kurt og jeg kørte sammen ind til Cinemateket. Vi var så heldige, at vi kunne parkere på Gothersgade, næsten lige ud for indgangen.
På vej over gaden så jeg til min store overraskelse og glæde Tine Petersen stå ved indgangen til Cinemateket. Hun var taget turen fra Odense for at se The Queen, godt inspireret af, at Rebecca skulle introducere filmen.
Vi var i god tid. Vi ankom kl. 1820, og filmen skulle først vises kl. 19, så der var tid til at sludre sammen.
Rebecca havde også en aftale med formanden for MIX Copenhagen, Kirstine Mølgaard om at aftale det sidste om Rebeccas introduktion af filmen. Kirstine Mølgaard havde jeg i øvrigt mødt ved et møde den 12. januar 2011, hvor vi snakket fik lidt om transrelaterede film.

Rebecca Holm introducerer filmen.

Rebecca Holm introducerer filmen.

Kort efter kom Jytte Witt. Det var et dejligt gensyn, da det var temmelig længe siden, jeg havde set hende. Jytte var for et par måneder siden flyttet fra Nordjylland til Sjælland.
En veninde til Rebecca gennem mange år, Nanne dukkede også op. Mere rigtigt ville det nok være, at sige, at Nanne var veninde til Rebeccas mandlige ego og ikke tidligere havde mødt Rebecca, men kun set billeder af hende. Da Nanne erfarede, at Rebecca skulle introducere filmen, måtte hun nødvendigvis overvære det.

Lidt efter kom Kirstine Mølgaard, og sammen gik vi alle ned i kælderetagen, hvor vi ud for indgangen til biografsalen fik sludret om film og meget andet. Rebecca fik også talt lidt med Kirstine om introduktionen.

Så var det tid at tage plads i biografsalen.
Kirstine Mølgaard bød velkommen og fortalte, at Rebecca havde skrevet til hende om, at hun havde set filmen i 1969, da den blev vist i Danmark. Hun havde derfor spurgt Rebecca, om hun ville introducere filmen. Og da Rebecca havde svaret “Ja”, havde hun nu glæden at give ordet til Rebecca Holm.

Kirstine Mølgaard og Rebecca Holm.

Kirstine Mølgaard og Rebecca Holm.

I sin introduktion fik Rebecca Holm på fornem vis forklaret om tiden og forholdene, da filmen blev optaget, og da den blev vist i Danmark, og dermed trukket linjerne op frem til nutiden.
Godt rustede og spændte blev filmen herefter vist.

Da filmen godt en time efter var slut, gik snakken lystigt i forhallen uden for biografsalen. Der var enighed om, at den var en positiv oplevelse, og at der godt nok var sket meget i de efterfølgende år frem til i dag.

Da vi alle havde lyst til en forfriskning og til at sludre endnu mere, gik vi op i Cinematekets restauration, hvor Rebecca var giveren af et dejligt glas rødvin. Kirstine Mølgaard kunne desværre ikke deltage, da hun skulle mødes med filmfestivalens ledelse.

I Cinematekets restauration. Fra venstre: Kurt i hvid bluse, Nanne, Tine Petersen, Rebecca Holm og Jytte Witt.

I Cinematekets restauration. Fra venstre: Kurt i hvid bluse, Nanne, Tine Petersen, Rebecca Holm og Jytte Witt.

Den næste times tid gik snakken lystigt både om filmen, dens betydning for nutiden og nok især om udviklingen for transkønnede. Også på det punkt kunne der drages paralleller fra filmen til
nutiden i den danske transverden. I slutningen af filmen talte, ja nærmest råbte den ene af deltagerne i kraftige og yderst nedsættende vendinger om vinderen af konkurrencen. Og netop brugen af nedsættende sprogbrug om andre er noget, som vi i høj grad også kan nikke genkende til hos nogle enkelte i den danske transverden.

Alle hyggelige stunder får en ende. Det fik denne også, men klokken var også blevet næsten halv ti.
Rebecca inviterede imidlertid Tine Petersen til at køre med os hjem til hende, så vi kunne sludre videre over en kop kaffe.
Hjemme hos Rebecca fik vi endnu et glas dejligt rødvin og et par kopper kaffe og snakken gik lystigt til godt midnat.

Alt i alt en rigtig dejlig aften, der kan tænkes tilbage på med glæde.

Tina Thranesen.

Transords betydning hos statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger mv. rundt om i verden. 6. juli 2012. Opdateret 17. januar 2014.

Vist 90 gange.
Af Tina Thranesen.
[Indholdsfortegnelsen] Forord
Der er blandt enkeltpersoner og blandt foreninger, der beskæftiger sig med transforhold megen uenighed om brugen og betydningen af de transrelaterede ord:
trans, transkønnet, transperson, transkønnet person, transseksuel, transvestit m.fl.

og de engelske ord, som de er oversat/stammer fra.

Herunder har jeg lavet en redegørelse med en lang række eksempler på, hvordan forskellige statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger m.fl. rundt om i verden bruger disse ord.
Beskrivelserne er anført i to kolonner. I den venstre den originale tekst og i den højre den danske oversættelse. Der er før beskrivelsen anført navn på organisationen, hvorfra teksten stammer og link til originalteksten.
Jeg har lavet en analyse af de enkelte organisationer m.fl.s anvendelse af de nævnte ord/begreber, som bringes umiddelbart efter indholdsfortegnelsen og dermed før beskrivelserne.

Da redegørelsen beskriver, hvorledes de nævnte transrelaterede ord anvendes rundt om i verden, er der for at undgå forvirring eller misforståelser om betydningerne ikke interne links til andre steder i Vidensbanken med beskrivelser, forklaringer om ordene/begreberne.

Den 6. juli 2012.
Tina Thranesen.

Jeg har tjekket de anførte adresser og sider. Nogle adresser er ændret og nogle sider findes ikke mere. Enkelte har ændret formuleringerne. Jeg har gjort notat ved hved enkelt forekomst ændringerne i forhold til, hvad der fandtes for halvandet år siden, da jeg lavede redegørelsen.

Den 17. januar 2014.
Tina Thranesen.

Indholdsfortegnelse
Forord
Analyse
  1. LGBT Danmark og Trans-Danmark den 26. februar 2012
  2. Transvestitforeningen i Danmark – TiD i skrivelse den 10. april 2012
  3. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – den 19. april 2012
  4. Transvestitforeningen i Danmark – TiD – skrev den 29. april 2012
  5. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – den 22. maj 2012
  6. Europa-Kommissionen – Rapporten af 11. juni 2012: Trans and intersex people
  7. The Home Office is the lead government department for immigration and passports, drugs policy, crime, counter-terrorism and police
  8. NHS – National Health Service – Det offentlige sundhedsvæsen i England
  9. King County, Washington, USA
  10. Ontario – delstat i Canada
  11. Australian Human Rights Commission
  12. Australsk rapport af 9. juli 2012: Beyond the Binary
  13. Kent Police, England
  14. Sussex Police, England
  15. The Crown Prosecution Service, London, England
  16. Associtation of Chief Police Officers in Scotland – ACPOS
  17. Queensland Police, Australien
  18. NSW Police Force, New South Wales, Australien
  19. American Psychological Association – APA
  20. Encyplopedia Britannica
  21. The Free Dictionary by Farlex
  22. University of Georgia – The University Healt Center – USA
  23. Ohio University, USA
  24. The Florida State University, USA
  25. University of California, San Francisco, USA
  26. TS Road Map – Californien, USA
  27. HRC – Human Rights Campaign – Washington, USA
  28. Gender Talk – USA
  29. Transgender Zone
  30. National Gay and Lesbian Task Force
  31. TransGender Association of Florida – TGAF
  32. National Center for Transgender Equality – NTCE
  33. The Beaumont Trust
  34. PFLAG Canada
  35. The Northern Concord
  36. IFGE – The International Foundation for Gener Education
  37. Equality and Human Rights Commission
  38. Transföreningen FPES
  39. ILGA-Europe
  40. Foreningen for Transpersoner – Norge
  41. Aboyt.com Civil Liberties
  42. Transgenders in Nederland: prevalentie en attitudes
  43. GLAAD Media Reference Guide – Transgender Glossary Of Terms
[Indholdsfortegnelsen] Analyse
Ved at gennemgå de efterfølgende beskrivelser fra de forskellige statslige organisationer, universiteter, politimyndigheder, transforeninger mv. rundt om i verden har jeg uddraget følgende anvendelse af de nævnte ord/begreber. Det skal nævnes, at det ikke er et præcist udtryk for holdningerne hos de forskellige, men hvad der kan udledes af beskrivelserne.
  1. Trans
    Fællesbetegnelse: 7.
    Forstavelse for andre ord: 3.
    Forkortelse for ordet transkønnet: 2.
  2. Transkønnet
    Fællesbetegnelse: 23.
    Omfatter ikke transvestitter: 1.
    Beskrivelse om transseksuelle: 5.
    Ønsker betegnelsen transkønnet i stedet for transseksuel: 1.
  3. Transperson
    Fællesbetegnelse: 6.
  4. Transseksuel
    Kræver ønske om hormon- og operation: 4.
    Måske hormonbehandling: 13.
    Måske operation: 16.
    Foretrække begrebet transkønnet frem for transseksuel: 1.
  5. Transvestit (crossdresser)
    Måske ønske om at leve fuldtids: 4.
    Seksuelle grunde anført som årsagen eller som en af flere årsager: 6.

Som det kan ses af optællingen og endny tydeligere ved at studere de enkelte beskrivelser, så er der stor enighed om beskrivelsen af ordene, selv om der er stor forskel i formuleringerne.

Det fremgår tydeligt, at der er en markant overvægt for, at ordene trans, transkønnet og transperson anvendes som fællesbetegnelse/paraplybetegnelse.
Nogle få beskriver ordet transkønnet med en betydning svarende til ordet transseksuel.
ILGA-Europe er den ene af dem.
Europa-Kommississionen anfører som note 1 om ordet transkønnede:
Indtil for nylig var dette udtryk også den primære paraplybetegnelse for alle transpersoner, men denne anvendelse er nu at miste fordel til begrebet “trans”, som opfattes at være mere inklusive alle trans samfund.

Trods omfattende søgning, har det ikke været muligt for mig at konstatere rigtigheden deraf – tværtimod.

Det skal bemærkes, at Silvan Agius, der er den ene af de to forfattere af rapporten fra Europa-Kommissionen er ansat i som politisk direktør i ILGA-Europe.

Begrebet transseksuel beskrives af langt de fleste som en person, der føler sig som det modsatte køn, ønsker at blive betragtet som og leve som dette køn, og ønsker et kønsskifte enten med eller uden behandling med kønshormoner og kirurgiske indgreb.

Begrebet transvestit beskrives af næsten alle som en person, der lejlighedsvis klæder sig som og gennem brug af makeup og adfærd søger at blive opfattet som det modsatte køn, men som generelt er tilfreds med sit medfødte køn og ikke ønsker medicinsk behandling eller kønsskifte.

Begrebet cross dresser anvendes i den engelsksprogede verden i det store og hele på samme måde, som vi i Danmark anvender begrebet transvestit. Begrebet cross dresser er de fleste steder oversat til det fordanskede crossdresser. Enkelte steder, hvor det fremgår af sammenhængen, er det oversat til transvestit. Betydningen er imidlertid i det store og hele den samme.
Flere anfører med forskellige formuleringer, at det ikke er passende at bruge begrebet transvestit, da det føles/kan føles krænkende. Det er dog ikke tilfældet i Danmark.

De enkelte organisationer m.fl.s beskrivelse af de anførte ord/begreber
  1. [Indholdsfortegnelsen] LGBT Danmark og Trans-Danmark fremførte den 26. februar 2012 i en fællesskrivelse nogle ønsker til ordbøgerne til Dansk Sprognævn – DSN – og Det Danske Sprog og Litteraturselskab – DSL.
    Transkønnet – transperson – transkønnet person
    Ordene “transkønnet” og “transperson” (transkønnet person) er fællesbetegnelser om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
    Transvestit
    Person, der i påklædning, adfærd mv. udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.
    Transvestisme
    I større eller mindre grad udtrykke det modsatte køn gennem påklædning, adfærd mv., idet kønsidentiteten i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen.
    Transseksuel
    Person, hvis kønsidentitet adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte.
    Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.
    Transseksualitet
    Ønsket om at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn i forhold til det ved fødslen tildelte. Nogle, men ikke alle, ønsker behandling med kønshormoner eller kirurgisk kønskorrektion.

  2. [Indholdsfortegnelsen] Transvestitforeningen i Danmark – TiD fremførte bemærkninger den 10. april 2012 til Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
    Trans
    I slang og jovial tale benyttes ofte ordet “trans”, som en fællesbetegnelse og som en folkelig forkortelse om personer med kønsudtryk, der afviger fra det køn, personen er tildelt ved fødslen. Ofte anvendes ordet “trans” med en nedgørende klang. Indførelsen af ordet “Transperson” som fællesbetegnelse ville derfor samtidig hæve det sproglige niveau; om end ordet “trans” nok fortsat vil leve i folkemunde.

    Transperson
    Transvestit
    Transvestisme
    Transseksuel
    Transseksualitet
    TiD tilsluttede sig brugen af dem som anført fællesskrivelsen af den 26. februar 2012 fra LGBT Danmark og Trans-Danmark.

    Transkønnet
    Transperson
    Transvestitforeningen gør opmærksom på at sætningen: “det køn de blev tildelt ved fødslen” overordnet set definerer en persons juridiske køn idet kønsbestemmelsen ved fødslen udelukkende baserer sig på personens ydre kønsorganer og ikke på en bestemmelse af det genetiske køn. Det genetiske køn tildeles ud fra en biologisk betragtning ved befrugtningen, når ægcelle og sædcelle smelter sammen. Er personen født med tvetydige ydre kønsorganer taler man om en intersex tilstand som foranlediger udredning med blandt andet kønskromosombestemmelse.

    Transkønnet
    Transvestitforeningen finder ikke, at ordet transkønnet kan anvendes som en fællesbetegnelse, der også omfatter transvestitter.
    Ordet “transkønnet” opfattes og anvendes i befolkningen og i pressen om personer, der ønsker at transformere (ændre) det køn, den pågældende er tildelt ved fødslen. Dette er ikke tilfældet for transvestitter, som i de fleste tilfælde er ganske godt tilfredse med det køn, de er tildelt ved fødslen.
    Den seksuelle orientering blandt transvestitter er ligesom fordelingen i befolkningen i øvrigt, hvor flertallet er heteroseksuelle, og få er biseksuelle eller homoseksuelle.
    Mange transvestitter er gifte og har børn. Især for personer i denne gruppe af transvestitter, der har erkendt med sig selv at være transvestit, og som har indviet sin ægtefælle og andre pårørende i transvestismen eller står for at gøre det, er det uacceptabelt at blive karakteriseret som transkønnet, da det skaber et forklaringsproblem til omverdenen omkring det at leve heteroseksuelt. Hos ægtefællen kan det skabe en ubegrundet tvivl, om ægteskabet kan opretholdes.
    Det er således de færreste transvestitter, der kan identificere sig som værende transkønnede.
    Transvestitforeningen finder derfor ikke, at det er sprogligt korrekt at anvende ordet transkønnet som en fællesbetegnelse, uanset det i nogle kredse anvendes inkluderende.

    Transperson
    Transvestitforeningen finder, at ordet transperson udmærket kan anvendes som en fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen, og hvor det kan være praktisk at omtale disse grupper i generelle vendinger og sammenhænge.
    I slang og jovial tale benyttes ofte ordet “trans”, som en fællesbetegnelse og som en folkelig forkortelse om personer med kønsudtryk, der afviger fra det køn, personen er tildelt ved fødslen. Ofte anvendes ordet “trans” med en nedgørende klang. Indførelsen af ordet “Transperson” som fællesbetegnelse ville derfor samtidig hæve det sproglige niveau; om end ordet “trans” nok fortsat vil leve i folkemunde.

  3. [Indholdsfortegnelsen] Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – v/Lars Trap-Jensen meddelte i e-mail den 19. april 2012, at fælleshenvendelsen fra LGBT Danmark og Trans-Danmark den 26. februar 2012 og henvendelsen fra Transvestitforeningen den 10. april 2012 resulterede i følgende:

    Jeg har læst jeres argumentation og dokumentation med interesse og kan følge jeres ræsonnementer et langt stykke ad vejen. Jeg har derfor gennemset de berørte artikler i Den Danske Ordbog og revideret dem på en række punkter, og i mange tilfælde har jeg fulgt jeres forslag.

    Det gælder dog ikke altid, og derfor sender jeg jer resultatet af min revision til orientering.

    Revisionerne slår igennem på ordbogens hjemmeside næste gang vi opdaterer, hvilket formentlig sker i maj-juni 2012.

    Transkønnet: “med en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, og evt. med ønske om at skifte køn” Syn: “transseksuel”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnet frem for transseksuel da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transkønnethed: “det at en person har en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, evt. ledsaget af et ønske om at skifte køn”, Syn: “transseksualitet”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnethed frem for transseksualitet da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transseksuel: “med en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, og evt. med ønske om at skifte køn” Syn: “transkønnet”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnet frem for transseksuel da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transseksualitet: “det at en person har en kønsidentitet der er i konflikt med det biologiske køn, evt. ledsaget af et ønske om at skifte køn”, Syn: “transkønnethed”, Encykl: “mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnethed frem for transseksualitet da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering”

    Transvestit: “person der (lejlighedsvis) gennem sin påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra vedkommendes biologiske køn”, Syn: “(kortform) trans”; Jf: transkønnet, transseksuel

    Transvestisme: “det fænomen at personer (lejlighedsvis) gennem deres påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, idet deres kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra deres biologiske køn”, JF: “transkønnethed, transseksualitet”

    Trans: “person hvis kønsidentitet el. kønsudtryk i større eller mindre grad er i uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn, fx en transvestit el. en transkønnet person”, Sprogbrug: “nedsættende eller uformelt”, Syn: “transperson”

    Transperson: “person hvis kønsidentitet el. kønsudtryk i større eller mindre grad er i uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn, fx en transvestit el. en transkønnet person”, Syn: “(nesættende eller uformelt) trans”

  4. [Indholdsfortegnelsen] Transvestitforeningen i Danmark – TiD – skrev den 29. april 2012 følgende til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som svar på deres skrivelsde af 19. april 2012 følgende.
    Transvestit
    Transvestisme
    Transvestitforeningens bestyrelse finder den rigtig god, men skal samtidig henlede opmærksomheden på, at “(lejlighedsvis)” i beskrivelserne af henholdsvis Transvestit og Transvestisme ikke er hensigtsmæssige og bør udgå, idet mange transvestitter ikke kun lejlighedsvis gennem deres påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, og at flere transvestitter ønsker at gøre det i fuldt omfang, hvis fordomme i deres omgangskreds og sociale netværk tillod det.
    Derfor ser Transvestitforeningen meget gerne, at “(lejlighedsvis)” udgår de to steder.

  5. [Indholdsfortegnelsen] Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL – v/Lars Trap-Jensen meddelte i en e-mail den 22. maj 2012:
    Vi har nu været gennem opslagsordene en gang mere. Det er gået op for os hvor vanskeligt et område det er, og hvor mange ønsker og følelser der er i spil. Det gør det ikke nemmere at transpersonerne selv internt synes at være uenige. Vi har brugt meget tid på sagen efterhånden, og nu er de involverede artikler endt med at se ud som i vedhæftede dokument. Det er ikke sikkert det sidste ord er sagt i sagen, og I er velkomne til at henvende jer igen med synspunkter og argumenter, men i denne omgang bliver det sådan vi opdaterer næste gang.
    trans sb. fk. -en, -er, -erne; [HtrqnZs] (sex) * fx en transvestit el. en transkænnet person;
    (nedsattende el. uformelt); SYN transperson. Jeg får øjenkontakt med en smuk trans i en nedringet, sort kjole. Hans lyse hår falder ned over skuldrene, og jeg fortaber mig i hans grønne øjne Cupido91. Det var lidt vildt, for man er altid nervøs for at skulle fortælle, at man er trans JyP2012. Vognen er åben for alle, der på en eller anden måde definerer sig selv som trans (transkønnede, transseksuelle, transvestitter, drags, genderbenders, genderqueers osv.) Lbl.dk2011.

    transkønnet adj. -t,..kønnede; [HtrqnZs-] el. [Htrqns-] (sex) med en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og evt. med ønske om at skifte køn; JF transseksuel???. Som transkønnet kvinde bliver det morsomt igen at troppe op med valgkort, der ikke passer til den fysiske fremtoning, men afslører mig som Hr. Xxxxx Freja Nordam Inf2009. Vi henter altså det uni- eller det transkønnede, ikke at forveksle med det androgyne, der blev høj mode i firserne WeekA95
    * (sex) (som sb.) person med en sådan kønsidentitet; SYN transkortform JF transperson. Amnesty finder det problematisk, at transkønnedes ret til lægebehandling betinges af en psykiatrisk diagnose Pol2011. Transkønnede kan vare både hetero-, homo- og biseksuelle og har lige så forskellig seksualitet som alle andre VejAFbl2006. Mange transkønnede føler intet behov for at blive opereret Inf2007. Transkønnede, der vil skifte køn, skal lade sig kastrere for at få et navn og et cpr-nummer, der svarer til det nye køn JyP2012. Det er ikke usædvanligt, at transkønnede brænder alle deres barndomsbilleder, hvor de optræder i en forkert fysisk indpakning JyP2009. Hvorfor skal man gennemgå en smertefuld kønsskifteoperation for at andret et M i passet til et F? De transkønnede samlede sig i går for for at spørge på Christiansborg Urban2011. Derskønnes at være godt 50.000 transkønnede i Danmark Inf2011.
    AFL SUFF transkønnethed Sb.

    transkønnethed sb. fk. -en; [HtrqnZskOnEDBheDZ] el. [Htrqns-] (sex) det at en person har en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, evt. ledsaget af et ønske om at skifte køn; JF transseksualitet. Selvfølgelig kommer den vigtigste erkendelse indefra, men den bliver bestemt ikke lettere, hvis samfundet ikke accepterer, at der er noget, der hedder transkønnethed OutAbout2011. For så vidt tager transkønnetheden snarere sigte på ustandselig at overskride kønnet end på at identificere det WeekA95.

    transperson (trans|person) sb. fk. -en, -er, -erne; [HtrqnZs-] (sex) person hvis kønsidentitet el. kønsudtryk i større eller mindre grad er i uoverensstemmelse med vedkommendes biologiske køn * fx en transvestit el. en transkønnet person; SYN (nedsættende el. uformelt) trans. Mange storbyer i verden har en årlig Pride Parade, hvor bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og heteroseksuelle fester for mangfoldigheden ArhOnsd2011. ét er naturligvislovgivning, noget andet folks holdninger til transpersoner Pol2012. At klubben primært henvender sig til bøsser, lesbiske og transpersoner udelukker ikke andre fra festen ibyen.dk2012. Jeg kendte to lesbiske kolleger, men jeg kendte ikke nogen homoseksuelle mænd og heller ikke biseksuelle eller transpersoner PrideNews2012. En trans-person… har en intens følelse af role-relief, dvs. en befrielse fra manderollen, når jakkesættet smides og kjolen kommer på Inf2000.

    transseksualitet sb. fk. -en; [HtrqnZs-] el. [Htrqns-] (sex) det at en person har en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og har et ønske om at leve fuldt ud som det modsatte køn; JF transkønnethed; ENC mange med en sådan identitet foretrækker betegnelsen transkønnethed frem for transseksualitet da deres kønsidentitet er uafhængig af seksuel orientering. I Holland peger en anerkendt hjerneforskers resultater på, at transseksualitet er et af naturens ’små’ luner Pol98. en række socialdemokratiske politikere markerer, at de vil have transseksualitet fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme Ritzau2009

    transseksuel adj. -t, -le; [HtrqnZs-] el. [Htrqns-] (sex) med en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og med et ønske om at leve fuldt ud som det modsatte køn; JF transkønnet. Den transseksuelt orienterede er.. helt overbevist om, at klæder og sminke kun er den ydre skal TlfLageleks9 * (sex) (som sb.) person med en sådan kønsidentitet; JF transperson, transvestit. Mange transseksuelles største ønske [er at] blive opereret, få omformet kroppen, så den kommer mere i overensstemmelse med sjælen fagb-
    fam.91.

    transvestisme el. transvestitisme sb. fk. -n; transvestisme: [trqnsvaHsdismE] el. [-ve-], transvestitisme: [-vasdiHtismE] el. [-ve-] (sex) det fænomen at personer (lejlighedsvis) gennem deres påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, idet deres kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra deres biologiske køn; JF transkønnethed, transseksualitet. Transvestisme bliver ofte betragtet som anderledes og afvigende fordi vi i vores kultur tanker imodsætninger, og her kommer køn i to udgaver, mand og kvinder RetMag2011. Transvestisme er naturligvis tilladt i Danmark, hvor der gives plads for alle seksuelle minoriteter TlfLageleks90.

    transvestit sb. fk. -ten, -ter, -terne; [trqnsvEHsdid] (sex) person der (lejlighedsvis) gennem sin påklædning og adfærd udtrykker det modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra vedkommendes biologiske køn; SYN transkortform JF transkønnet, transseksuel. Jeanette, Conny og Michelle er transvestitter. De kan lide at klade sig i kvindetøj, men kunne ikke drømme om at gå i seng med en anden mand BT91
    HIST af trans- og afl. af lat. vestis ‘beklædning’.

  6. [Indholdsfortegnelsen] Europa-Kommissionen
    Rapport af 11. juni 2012 forfattet af Silvan Agius og Christa Tobler:
    Trans and intersex people: Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression.
    1. Vidensbankens omtale af rapporten:
      http://www.thranesen.dk/trans-and-intersex-people-discrimination-20120611/.
    2. Rapporten hos Europa-Kommissionen i pdf-format:
      http://ec.europa.eu/justice/discrimination/files/trans_and_intersex_people_web3_en.pdf
    Side 12 og 13 i rapporten
    1. Definitions
    The term trans includes those people who have a gender identity and/or a gender expression that is different from the sex they were assigned at birth. Indeed the term trans is an umbrella term that includes, but is not limited to, men and women with transsexual pasts and people who identify as transsexual, transgender, transvestite/crossdressing, androgyne, polygender, genderqueer, agender, gender variant or with any other gender identity and gender expression which is not standard male or female, and who express their gender through their choice of clothes, presentation or body modifications, including the undergoing of multiple surgical procedures.
    1. Definitioner
    Udtrykket trans omfatter de personer, der har en kønsidentitet og/eller et kønsudtryk, som er forskellig fra det køn, de blev tildelt ved fødslen. Faktisk er ordet trans en samlebetegnelse, der omfatter, men ikke er begrænset til mænd og kvinder med transseksuelle fortid og personer, der identificerer som transseksuel, transskønnet, transvestit/crossdresser, androgyne, polygender, genderqueer, agender, kønsvariant eller med en helt anden kønsidentitet og andet kønsudtryk som ikke er standard mand eller kvinde, og som udtrykker deres køn gennem deres valg af tøj, fremtoning eller et kropsændringer, inklusive dem, som får foretaget flere kirurgiske ændringer.
    Transsexual people identify with the gender role opposite to the sex assigned to them at birth and seek to live permanently in the preferred gender role. This is often accompanied by strong rejection of their physical primary and secondary sex characteristics and a wish to align their body with their preferred gender. Transsexual people might intend to undergo, be undergoing or have undergone gender reassignment treatment (which may or may not involve hormone therapy or surgery). Men and women with a transsexual past fully identify with their acquired gender and seek to be recognised in it without any references to their previous sex and/or the transition process that they undertook to align their sex with their gender. Transseksuelle personer identificere sig med kønsrollen modsat det køn, de fik tildelt ved fødslen, og søger at leve permanent i den foretrukne kønsrolle. Det er ofte ledsaget af en stærk afvisning af deres fysiske primære og sekundære kønskarakterer og et ønske om at tilpasse deres krop til deres foretrukne køn. Transseksuelle personer kan have ønske om at gennemgå, skal gennemgå eller har gennemgået en kønsskiftebehandling (som måske eller måske ikke indebære hormonbehandling eller kirurgi). Mænd og kvinder med en transseksuel fortid identificerer sig fuldt ud sig med deres erhvervede køn og søge at blive anerkendt i det uden nogen henvisning til deres tidligere køn og/eller til overgangsprocessen, som de gennemgik for at tilpasse deres fysiske køn med deres foretrukne køn.
    Transgender [8] people live permanently in their preferred gender. Unlike transsexuals, however, they may not necessarily wish to or need to undergo any medical interventions. Transkønnede [8] lever permanent som deres foretrukne køn. I modsætning til transseksuelle, har de nødvendigvis ikke ønske om eller har brug for at gennemgå eventuelle medicinske indgreb.
    Transvestite/Cross dressing people enjoy wearing the clothing of another gender for certain periods of time. Their sense of identification with another gender can range from being very strong and indeed it being their primary gender, to being a less critical part of their identity. Some transvestite or cross-dressing people may seek medical assistance to transition and live permanently in their preferred gender at some point in their lives. Others are happy to continue cross dressing part-time for the rest of their lives. Transvestit/crossdresser er personer, der nyder at iføre sig det andet køns tøj i visse perioder. Deres følelse af identifikation med et andet køn kan spænde fra at være meget stærk, og kan endog være deres primære køn, til at være en mindre vigtig del af deres identitet. Nogle transvestitter eller crossdessere kan på et tidspunkt i deres liv søge lægehjælp med overgangsperioden og leve permanent i deres foretrukne køn. Andre er glade for at fortsætte med lejlighedsvis omklædning resten af deres liv.
    The terms androgyne, polygender and genderqueer are very similar in their definition and refer to those people who, having a combination of masculine and feminine characteristics, are ‘gender fluid’ and move between genders, and have blurred lines between their gender identity, gender expression and sexual orientation. Agender people do not have a gender identity and refuse to be classified as male or female or in any other way. Begreberne androgyne, polygender og genderqueer er meget ens i deres definition og refererer til de personer, der har en kombination af maskuline og feminine egenskaber, er “kønsflydende” og skifter mellem kønnene, og har udvisket linierne mellem deres kønsidentitet, kønsudtryk og seksuel orientering.
    Agender personer har ikke en kønsidentitet og nægter på nogen måde at blive klassificeret som mandlig eller.
    Gender variant refers to anyone whose gender varies from normative gender identity and the roles of the gender assigned at birth. Kønsvariant refererer til alle hvis køn afviger fra normerne om den ved fødslen tildelte kønsidentitet og kønrolle.
    Intersex people differ from trans people as their status is not gender related but instead relates to their biological makeup (genetic, hormonal and physical features) which is neither exclusively male nor exclusively female, but is typical of both at once or not clearly defined as either. These features can manifest themselves in secondary sexual characteristics such as muscle mass, hair distribution, breasts and stature; primary sexual characteristics such as reproductive organs and genitalia; and/or in chromosomal structures and hormones. The term intersex has replaced the term ‘hermaphrodite’ which was used extensively by medical practitioners during the eighteenth and nineteenth centuries. Interkønnede personer adskiller sig fra transpersoner, da deres status ikke er kønsrelateret, men vedrører i stedet deres biologiske sammensætning (genetiske, hormonelle og fysiske), som hverken er udelukkende mand eller kvinde, men typisk er både og på én gang eller ikke på én gang eller ikke entydigt defineret. Disse forhold kan manifestere sig i de sekundære kønskarakteristika såsom muskelmasse, kropsbehåring, bryster og statur; og/eller de primære kønskarakterer såsom reproduktionsorganer og genitalier og/eller sammensætningen af kromosom og hormoner. Udtrykket interskønnet har erstattet udtrykket hermafrodit, som blev brugt intensivt af praktiserende læger i løbet af det attende og nittende århundrede.
    In this paper a clear distinction applies with regard to the terms sex and gender. Sex refers to biological makeup such as primary and secondary sexual characteristics, genes, and hormones, while gender refers to people’s internal perception and experience of maleness and femaleness, and the social construction that allocates certain behaviours to male and female roles which vary across history, societies, cultures and classes. Gender is hence strongly linked to society’s expectations and is not exclusively a biological matter. This distinction is blurred when discussing the legal meaning of the grounds of sex, primarily because sex has been interpreted broadly to cover aspects of gender. Notably, “[t]he Court of Justice has held that the scope of the principle of equal treatment for men and women cannot be confined to the prohibition of discrimination based on the fact that a person is of one or other sex” (Directive 2006/54/EC, Recital
    3).
    I dette papir er der en klar skelnen med hensyn til begreberne “sex” og “gender”.
    “Sex” refererer til biologiske sammensætning så som primære og sekundære kønskarakteristika, gener og hormoner.
    “Gender” henviser til personers indre opfattelse og oplevelse af mandighed og kvindelighed og den sociale konstruktion, som betegner bestemte adfærdsforhold som mandlige og kvindelige, som varierer på tværs af historie, samfund, kulturer og klasser. “gender” er derfor stærkt knyttet til samfundets forventninger, og er ikke udelukkende et biologisk forhold.
    Denne skelnen er sløret, når vi diskuterer den juridiske betydning af ordet “sex”, primært fordi ordet “sex” er blevet fortolket til at dække brede aspekter af “gender”. Især har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at”rækkevidden af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke kan begrænses til forbuddet mod forskelsbehandling baseret på det faktum, at en person er af det ene eller det andet køn” – direktiv 2006/54/EF, betragtning 3.
    Gender identity refers to each person’s deeply felt internal and individual experience of gender, which may or may not correspond with the sex assigned at birth, including the personal sense of the body (which may involve, if freely chosen, modifications of bodily appearance or function by medical, surgical or other means) and other expressions of gender, including dress, speech and mannerism. [9] Kønsidentitet refererer til hver enkelt persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af sit køn, som måske eller måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, herunder den personlige følelse af kroppen (hvilket, hvis personen frit kunne vælge, kan indebære ændringer af kropslig fremtoning eller funktion af medicinsk, kirurgisk eller anden art) og andre kønsudtryk, herunder påklædning, tale og adfærd. [9]
    Gender expression refers to peoples’ manifestation of their gender identity, and the one that is perceived by others. Typically, people seek to make their gender expression or presentation match their gender identity/identities, irrespective of the sex that they were assigned at birth. Kønsudtryk henviser til personers manifestation af deres kønsidentitet, og som den opfattes af andre.
    Typisk søger personer at få deres kønsudtryk eller fremtoning til at svare til deres kønsidentitet/kønsidentiteter uanset hvilket køn, som de fik tildelt ved fødslen.
    2. Difficulties presented by the binary gender model and gender stereotypes
    Negative attitudes towards trans and intersex people are directly correlated to the importance that a determinate society places on the binary gender model and the level of gender stereotypes, sexism and gender inequalities that exist within it. The binary gender model classifies both sex and gender into two distinct and exclusive forms of masculine and feminine identities. This system is maintained through a cisnormativity [10] system which legitimises and privileges those who are comfortable in the gender belonging to the sex assigned to them at birth through various practices and institutions. Additionally, this norm systematically disadvantages and marginalises all persons whose sex, gender identity and gender expression do not meet social expectations. This happens through the enforcement of wide boundaries between the two sexes (and their corresponding genders) to discourage people from crossing them or establishing alternative third sexes or third genders. Gender stereotypes
    also play a significant role in othering and marginalising trans and intersex people. In fact, gender stereotypes that favour a particular form of ‘masculinity’ in relation to men and a particular form of ‘femininity’ in relation to women expose many trans and intersex people to institutionalised discrimination.
    2. Vanskeligheder ved den binære kønsmodel og kønsstereotyper

    Negative holdninger til trans- og interkønnede personer er direkte forbundet til den betydning, som et afgrænset samfund giver den binære kønsmodel og omfanget af kønsstereotyper, kønsdiskrimination og kønsrelaterede uligheder, der findes i det. Den binære kønsmodel klassificerer både “sex” og “gender” i to særskilte og eksklusive former for maskuline og feminine identiteert. Dette system opretholdes gennem et cisnormativ [10] , der legitimerer og privilegier dem, der er konfortable i det de blev tildelt ved fødslen gennem forskellige praksisser og institutioner. Desuden har denne norm systematiske ulemper og marginaliserer alle personer, hvis køn, kønsidentitet og kønsudtryk ikke lever op til de sociale forventninger. Dette sker gennem opretholdelse af stærke grænser mellem de to køn for at afholde personer fra at krydse dem eller etablere alternative køn eller tredje køn. Kønsstereotyper spiller også en væsentlig rolle i isolering og marginalisering af trans- og interkønnede
    personer. Faktisk udsætter kønsstereotyper, der favoriserer en bestemt form for “maskulinitet” i forhold til “mænd” og en særlig for “kvindelighed” i forhold til “kvinder” mange trans- og interkønnede personer til institutionaliseret diskrimination.

    In addition to the disadvantage emanating out of the binary gender model, trans and intersex people are subjected to transphobia and interphobia which consist of cultural and personal beliefs, opinions, attitudes and behaviours based on prejudice, disgust, fear and/or hatred of trans and intersex people or against variations of sex, gender identity and gender expression. Institutional transphobia and interphobia manifest themselves though legal sanctions and the legal entrenchment of the binary gender system; pathologisation of trans identities and intersex bodies and inexistent/inadequate mechanisms to counter violence and discrimination. Social transphobia and interphobia manifest themselves in the forms of physical and other forms of violence, hate speech, discrimination, threats, marginalisation, social exclusion, exoticisation, ridicule and insults. Ud over den ulempe, den binære køn model medfører, udsættes trans- og interkønnede personer for transfobi og interfobi, som består af kulturelle og personlige overbevisninger, meninger, holdninger og adfærd baseret på fordomme, afsky, frygt og/eller had mod trans- og interkønnede personer eller mod kønsvariationer, kønsidentitet og kønsudtryk. Institutionel transfobi og interfobi manifesterer sig som juridiske sanktioner, og den juridiske forankring af det binære kønssystemet sygeliggørelse af trans identiteter og interkønnede kroppe og ikke-eksisterende/utilstrækkelige mekanismer til at imødegå vold og diskrimination. Social transfobi og interfobi manifesterer sig i form af fysiske og andre former for vold, hadefulde ytringer, diskrimination, trusler, marginalisering, social udstødelse, fremmedgørelse, latterliggørelse og fornærmelser.
    (Noter)
    8. Until recently, this term was also the primary umbrella term referring to all trans people, but this use is now losing favour to the term ‘trans’ which is perceived to be more inclusive of all trans communities.
    Noter
    8. Indtil for nylig var dette udtryk også den primære paraplybetegnelse for alle tranpersoner, men denne anvendelse er nu at miste fordel til begrebet “trans”, som opfattes at være mere inklusive alle transsamfund.
    9. As defined in The Yogyakarta Principles: Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity (2006), (Yogyakarta Principles, for short). 9. Som defineret i The Yogyakarta Principles: Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity (2006). Kort betegnet som Yogyakarta Principperne.
    10. The gender identity and gender expression of cisgender people match the sex they were assigned at birth and the social expectations related to their gender. Cisgender people are considered to constitute the norm within society. 10. Det, at kønsidentitet og kønsudtryk hos cisgender personer svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen, og de sociale forventninger knyttet til deres køn. Cisgender personer anses for at være normen i samfundet.

  7. [Indholdsfortegnelsen] The Home Office is the lead government department for immigration and passports, drugs policy, crime, counter-terrorism and police
    Home Office.
    https://www.gov.uk/government/organisations/home-office (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Transgender equality. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    What we mean by transgendered?
    While there is no agreed definition of transgender (or trans), it is generally used as an umbrella term used to describe people whose gender identity (self-identification as being a woman, man, neither or both) differs from the sex they were registered with at birth.
    The term includes, but is not limited to, transsexual people.
    Hvad forstår vi ved transkønnede?
    Der ikke er nogen aftalt definition af ordene transkønnet eller trans, der generelt bruges som en paraplybetegnelse til at beskrive personer, hvis kønsidentitet (selvidentifikation som kvinde, mand, hverken det ene eller det andeteller begge dele) adskiller sig fra køn, de blev registreret med ved fødslen.
    Begrebet inkluderer, men er ikke begrænset til transseksuelle personer.
    Gender identity and transgenderism are different and separate from sexual orientation. Kønsidentitet og transkønnethed er forskellige og adskiller sig samtidig fra seksuel orientering.
    Sexual orientation is how someone defines their sexual attraction and is not linked to how one defines their internal sense of gender. Transgendered people can identify themselves as gay, lesbian, bisexual or heterosexual. Seksuel orientering er hvordan en person definerer sin seksuelle orientering, og har ikke noget med personens indre kønsidentitet at gøre. Transkønnede personer kan identificere sig som homoseksuel, lesbisk, biseksuel eller heteroseksuel.

  8. [Indholdsfortegnelsen] NHS – National Health Service
    Det offentlige sundhedsvæsen i England
    Gender dysphoria – Definition:
    http://www.nhs.uk/Conditions/Gender-dysphoria/Pages/Definition.aspx
    Transgender health:
    http://www.nhs.uk/Livewell/Transhealth/Pages/Transoverview.aspx
    Cross-dressers (Transvestites)
    Some people with choose to sometimes dress as members of the ‘opposite’ sex, while not choosing to live full-times as a member of that sex.
    Crossdresser (Transvestitter)
    Nogle personer vælger lejlighedsvis at klæde sig som medlemmer af det “modsatte” køn, selv om de ikke vælger at leve fuldtids som medlem af dette køn.
    Trans and transgender are terms used to describe people who don’t conform to the traditional division of male and female.
    Trans embraces many different types of people and lifestyles, including:
    • People who cross-dress (transvestite people). These are people who sometimes wear the clothing of the opposite sex, but don’t want to live full-time as a member of the opposite sex.
    • People who feel that they’re both male and female, or neither male nor female.
    • rag queens, drag kings and other people who don’t appear conventionally masculine or feminine.
    • Transsexual people. These are people who have a strong and constant desire to live and be accepted as a member of the opposite sex. Many transsexual people have gender reassignment treatment to make their appearance more consistent with their preferred gender. This often involves hormone therapy and surgery.
    Trans og transkønnet er udtryk, der anvendes til at beskrive personer, der ikke stemmer overens med den traditionelle opdeling af mænd og kvinder.
    Trans favner mange forskellige typer personer og livsstil, herunder:
    • Personer, der lejlighedsvis klæder sig i det modsatte køns tøj (transvestiter). Det er mennesker, der lejlighedsvis bærer tøj af det modsatte køn, men ikke ønsker at leve fuldtids som medlem af det modsatte køn.
    • Mennesker, der føler, at de er både mandlige og kvindelige eller hverken mand eller kvinde.
    • dragqueens, dragkings og andre personer, der ikke fremtræder traditionelt maskuline eller feminine.
    • Transseksuelle personer. Det er mennesker, der har et stærk og konstant ønske om at leve og blive accepteret som medlem af det modsatte køn. Mange transseksuelle personer får kønsskiftebehandling for at gøre deres udseende mere i overensstemmelse med deres foretrukne køn. Det indebærer ofte hormon behandling og kirurgi.
    Trans people often have complex gender identities (their idea of who they are), and their gender identity may change over time. For example, a man may begin by cross-dressing occasionally, then decide later in life that he wants to live full-time as a woman (which is called transitioning).
    Some people who live full-time as the opposite gender prefer not to use the term ‘trans’ at all. For example, a trans man (someone who has transitioned from female to male) may simply prefer to be called a man.
    Transpersoner har ofte komplekse kønsidentiteter (deres idé om, hvem de er), og deres kønsidentitet kan ændre sig over tid. For eksempel kan en mand begynde lejlighedsvis at klæde sig i kvindetøj, og derefter senere i livet beslutte, at han ønsker at leve fuldtids som kvinde.
    Nogle mennesker, der lever fuldtids som det modsatte køn foretrækker ikke at bruge begrebet trans. For eksempel vil en transmand foretrækker blot at blive kaldt en mand.
    Transsexuals
    Transsexual people have strong and long-lasting feelings of gender dysphoria.
    Trannsexual people can be biological males who gender identify as females, or biological females who gender identify as males. Some transsexual people do not gender identify as either male or female, but feel they are both, or somewhere inbetween.
    Many transsexual people seek to change their biological sex using hormone treatment and surgery.
    Transseksuelle
    Transsexual mennesker har stærke og langvarige følelser af køn dysfori.
    Transseksuelle personer kan være biologiske mænd, hvis kønsidentitet er kvindelig, eller biologiske kvinder, hvis kønsidentitet er mandlig. Nogle transseksuelle personer vil ikke identificeres som hvrken mand eller kvinde, men føler de er begge køn eller et sted derimellem.
    Mange transseksuelle personer søger at ændre deres biologiske køn ved hjælp af hormonbehandling og kirurgi.

  9. [Indholdsfortegnelsen] King County, Washington, USA
    http://www.kingcounty.gov/
    Transgender health. What does transsexual mean? (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    These pages are about the special health concerns of transsexual people, those who want to change their bodies to be like the other sex. The process of changing the body, through hormones, surgeries, and other means, is commonly referred to as “transitioning.” Disse sider handler om transseksuelle personers særlige sundhedsmæssige bekymringer. Transseksuelle ønsker at ændre deres kroppe til at være som det andet køns. Processen med at ændre kroppen gennem hormoner, operations og andre midler, omtales almindeligvis som kønsskifteprocessen.
    Transgendered people are a diverse group, including people who feel a strong identification with the other gender; people who cross-dress occasionally or regularly; and people who actually change their bodies to look and feel more like the other sex. Transkønnede personer er en sammensat gruppe, inklusive personer, der føler en stærk identifikation med det andet køn; mennesker, der lejlighedsvis eller regelmæssigt ifører sig det andet køns tøj, og folk, der rent faktisk ændrer deres kroppe til at se ud som og føles mere som det andet køns.
    Transsexuals are persons who identify so strongly with the other sex or gender (biologic females who identify as men and vice versa) that they change their bodies, through hormones and sometimes surgery, to look and feel more like the other sex. Following transition, transsexual people often function quite normally in society in their sex of reassignment, and often those around them do not know that they were born the other sex. They may be straight, lesbian, gay, or bisexual Transseksuelle identificerer sig så stærkt med det andet køn eller køn (biologiske kvinder, der identificerer sig som mænd og omvendt), at de ændrer deres kroppe ved hjælp af hormoner og sommetider kirurgi for at se ud som og føle sig mere som det andet køn. Efter kønsskifteprocessen fungerer transseksuelle personer ofte fungerer helt normalt i samfundet i deres nye køn. Ofte ved personer omkring dem ikke, at de blev født som andet køn. De kan være heteroseksuelle, lesbiske, bøsser eller biseksuelle.
    – gender identity is neither the same as, nor is it necessarily related to, sexual orientation. Kønsidentitet er ikke det samme som og nødvendigvis ikke relateret til seksuel orientering.

  10. [Indholdsfortegnelsen] Ontario – delstat i Canada
    Ontario Human Rights Commission
    http://www.ohrc.on.ca/en
    Statslig hjemmeside
    What is gender identity hvad er kønsidentitet. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    What is gender identity?
    Gender identity is linked to a person’s sense of self, and the sense of being male or female. A person’s gender identity is different from their sexual orientation, which is also protected under the Code. People’s gender identity may be different from their birth-assigned sex, and may include:
    Hvad er kønsidentitet? Køn identitet er knyttet til en persons følelse af sig selv, og følelsen af at være mand eller kvinde. En persons kønsidentitet er forskellig fra deres seksuelle orientering, som også er beskyttet i henhold til kodeksen. Personernes kønsidentitet kan være forskellig fra deres fødselstildelte køn, og kan omfatte:
    Transgender: People whose life experience includes existing in more than one gender. This may include people who identify as transsexual, and people who describe themselves as being on a “gender spectrum” or as living outside the categories of “man” or “woman.” Transkønnet: Personer, hvis livserfaring inkluderer eksistesen af mere end et køn. Dette kan omfatte personer, der identificerer som transseksuelle, og personer, der beskriver sig selv som værende i et “kønsspektrum” eller som placerer sig uden for kategorierne “mand” eller “kvinde”.
    Transsexual: People who were identified at birth as one sex, but who identify themselves differently. They may seek or undergo one or more medical treatments to align their bodies with their internally felt identity, such as hormone therapy, sex-reassignment surgery or other procedures. Transseksuel: Personer, der blev identificeret ved fødslen med et køn, men som identificerer sig anderledes. De kan ønske eller gennemgår en eller flere medicinske behandlinger for at tilpasse deres kroppe til deres indre følte identitet, såsom gennem hormonbehandling, sex-omplacering kirurgi eller andre procedurer.
    Intersex: People who are not easily classified as “male” or “female,” based on their physical characteristics at birth or after puberty. This word replaces the inappropriate term “hermaphrodite.” Intersex: Personer, som ikke let kan klassificeres som “mandlige” eller “kvindelig”, baseret på deres fysiske karakteristika ved fødslen eller efter puberteten. Dette ord erstatter upassende udtrykket “tvekønnet”.
    Crossdresser: A person who, for emotional and psychological well-being, dresses in clothing usually associated with the “opposite” sex. Crossdresser: En person, der for følelsesmæssige og psykologiske velbefindende, kjoler i tøj normalt er forbundet med “modsatte” køn.
    Trans: An umbrella term used to describe individuals who, to varying degrees, do not conform to what society usually defines as a man or a woman. Trans: En paraplybegreb, som anvendes til at beskrive personer, der i varierende grad, der ikke svarer til, hvad samfundet normalt definerer som en mand eller en kvinde.

  11. [Indholdsfortegnelsen] Australian Human Rights Commission
    Addressing sexual orientation and sex and/or gender identity discrimination: Consultation Report (2011)
    http://www.humanrights.gov.au/publications/addressing-sexual-orientation-and-sex-andor-gender-identity-discrimination-consultation. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Ord og beskrivelser hidhører fra:
    Section 3 – A note on terminology
    http://www.humanrights.gov.au/publications/section-3-note-terminology-addressing-sexual-orientation-and-sex-andor-gender-identity. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Appendix 2: Definitions in state and territory laws
    http://www.humanrights.gov.au/publications/appendix-2-definitions-state-and-territory-laws-addressing-sexual-orientation-and-sex. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Table 2: Gender Identity Grounds in State and Territory Anti-Discrimination Legislation.
    Gender: The term ‘gender’ refers to the way in which a person indentifies or expresses their masculine or feminine characteristics. Gender is generally understood as a social and cultural construction. A person’s gender identity or gender expression is not always exclusively male or female and may or may not correspond to their sex. Køn: Udtrykket refererer til den måde, hvorpå en person indentifirer eller udtrykker deres maskuline eller feminine egenskaber. Køn er generelt forstået som en social og kulturel konstruktion. En persons kønsidentitet eller kønsudtryk er ikke altid udelukkende mandlige eller kvindelige, som måske eller måske ikke svarer til deres køn.
    Trans: The term ‘trans’ is a general term for a person whose gender identity is different to their sex at birth. A trans person may take steps to live permanently in their nominated sex with or without medical treatment. Trans: Udtrykket er en generel betegnelse for en person, hvis kønsidentitet er anderledes end deres køn ved fødslen. En transperson kan tage skridt til at leve permanent i sit foretrukne køn med eller uden medicinsk behandling.
    Transgender: A reference in this Part to a person being transgender or a transgender person is a reference to a person, whether or not the person is a recognised transgender person. Transkønnet: Reference til en person, uanset om personen er genkendt som transperson.

  12. [Indholdsfortegnelsen] Australsk rapport af 9. juli 2012:
    Beyond the Binary: legal recognition of sex and gender diversity in the ACT – Australian Capital Territory
    http://www.justice.act.gov.au/resources/attachments/LRAC_Report_7_June.pdf
    Afsnit: 1.2 Terms used in this report. (Side 13).
    Transgender, is intended to identify the sex and gender identity of people who, having been born as physiologically either male or female, have changed or are changing their identity from one sex and gender to another. Transkønnet er tænkt til at identificere køn og kønsidentitet hos personer, som er født fysiologisk som enten mand eller kvinde, og som har ændret eller er ved at ændre deres identitet fra et køn til et andet.

  13. [Indholdsfortegnelsen] Kent Police, England
    http://www.kent.police.uk/
    Teksten hentet fra dokumentet:
    Searching of Transgender, Transsexual and Transvestite personshttp://www.kent.police.uk/about_us/policies/m/documents/M17_Searching_of_Transgender.doc
    Transgender person: Transgender is an umbrella term for the wider community of people who have cross gender identification. Individuals may identify as transgender because they cross-dress some of the time, because they cross-gender live much of the time, because they undergo gender reassignment, or just because their gender identity or gender role is not conventional. Transkønnet person: Paraplybetegnelse for det bredere samfund af personer, der har krydsende [1] kønsidentifikation. Enkeltpersoner kan identificeres som transkønnede, fordi de kryds-klæder noget af tiden, fordi de lever på kryds af køn noget af tiden, fordi de gennemgår et kønsskifte, eller blot fordi deres kønsidentitet eller kønsrolle ikke er konventionel.
    Transsexual: Transsexual people have a gender identity, their sense of their own gender differs from their anatomical sex. This clash of sex and gender is medically termed gender dysphoria and it will cause a person so much emotional distress that they may undergo gender reassignment – a process which is undertaken under medical supervision for the purpose of bringing the physical appearance more in line with the gender identity. This may include counselling, hormone treatment or surgery. Transseksuel: Har en kønsidentitet, en følelse af, at deres eget køn adskiller sig fra deres anatomiske køn. Dette sammenstød af anatomiske køn og det indre følte køn kaldes lægeligtfor kønsdysfori, og det vil forårsage en person så megen følelsesmæssig pine, at de måske vil gennemgå et kønsskifte – en proces, der foregår under lægeligt tilsyn med henblik på at bringe den fysiske fremtoning mere på linje med kønidentiteten. Dette kan omfatte rådgivning, hormonbehandling eller kirurgi.
    Transvestism: Transvestism is a compulsion, or wish, to dress in the clothes of the opposite sex. Generally, transvestites do not wish to alter their body and do not experience gender dysphoria. Transvestism is mostly, but not exclusively, practised by men. Transvestisme: Transvestisme er en trang, eller et ønske om at klæde sig i det modsatte køns tøj. Generelt ønsker transvestitter ikke at ændre deres krop og oplever ikke kønsdysfori. Transvestisme praktiseres for det meste, men ikke udelukkende, af mænd.
      Note af Tina Thranesen.
    1. Ordet “krydsende (kønsidentifikation)” er ikke det mest velvalgte, men jeg kunne ikke finde et bedre uden at ændre formuleringen så meget, at den ikke mere var i overensstemmelse med den oprindelige engelske tekst.
    Der menes selvfølgelig, at det er en person, der klæder sig i det modsatte køns tøj.

  14. [Indholdsfortegnelsen] Sussex Police, England
    ttp://www.sussex.police.uk/
    Transgender Employment Policy. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    Transgender
    A generic term commonly used to cover those people whose gender identity does not conform to the existing social and cultural classifications of men and women. It includes:
    Transkønnet
    Et generisk udtryk, der almindeligvis anvendes som betegnelse om de personer, hvis kønsidentitet ikke er i overensstemmelse med de eksisterende sociale og kulturelle klassifikationer af mænd og kvinder. Det omfatter:
    • Transsexual People – have a deep conviction that their gender identity does not match that of their appearance or anatomy and they wish to present to the world in a different gender to that assigned at birth. This is defined as Gender Dysphoria – a recognised medical condition. The majority will undergo hormone replacement therapy (HRT) of oestrogen and testosterone depending upon their birth gender and the gender they wish to acquire. Most will also undergo some surgery to bring their bodies in line with their gender identity.
    • Transseksuelle personer, der har en dyb overbevisning om, at deres kønsidentitet ikke svarer, at deres udseende eller anatomi og som ønsker at præsentere sig for verden som det modsatte køn af, hvad de blev tildelt ved fødslen. Det er defineret som kønsdysfori – en anerkendt medicinsk tilstand. Flertallet ønsker at gennemgå en hormonbehandling (HRT) med østrogen og testosteron afhængig af deres fødselskøn og det køn, de ønsker at erhverve. De fleste vil også gennemgå nogle operation for at bringe deres kroppe i overensstemmelse med deres kønsidentitet.
    • Transvestism – the wearing of clothing appropriate to the opposite sex, normally on an intermittent basis. While a transvestite person is seeking to adopt the appearance of the opposite sex while so dressed, they are normally considered to be distinct from transsexual people as they do not fully identify with the opposite sex or wish to live permanently as a member of the opposite sex. However, a transsexual person is likely to exhibit a period of intermittent cross-dressing while they explore their true gender identity.
    • Transvestisme er, når en person – normalt periodevis – ifører sig det modsatte køns tøj og søger at få et udseendet som det modsatte køn. De adskiller sig normalt fra transseksuelle personer, idet transvestitter ikke fuldt ud identificerer sig som det modsatte køn eller ønsker at leve permanent som et medlem af det modsatte køn.
      Trods dette, så kan en transseksuel person i en periode godt have transvetisk periode, medens de udforsker deres sande kønsidentitet.
    Transgender is generally the preferred term amongst transgender people as it removes the emphasis away from sexuality and towards gender. This term will be used in this document and by Sussex Police personnel. Transkønnet er generelt det foretrukne begreb blandt transkønnede mennesker, da det fjerner fokus fra seksualitet hen imod ligestilling. Dette begreb vil blive anvendt i dette dokument og af personalet ved Sussex politi.

  15. [Indholdsfortegnelsen] The Crown Prosecution Service – CPS, London, England (Anklagemyndigheden)
    http://www.cps.gov.uk/
    Guidance on Prosecuting Cases of Homophobic Crime. (Siden findes ikke mere. Der henvises i stedet til de to herunder anførte adresser til sider med beskrivelser svarende til det citerede. 17. januar 2014).
    Policy for Prosecuting Cases of Homophobic and Transphobic Hate Crime
    Glossary of Terms. (Side 41).
    http://www.cps.gov.uk/publications/docs/htc_policy.pdf
    Proposals for the CPS Equality and Diversity Objectives 2011-14 – Annex C: Explanation of terms and list of abbreviations. (Side 28).
    http://www.cps.gov.uk/consultations/proposals_for_the_cps_equality_and_diversity_objectives_2011_-
    _14_public_consultation_document.doc
    The term “trans person” includes transsexuals and transvestites, that is, people who dress with the desire to adopt the clothes, appearance and behaviour which is associated with the opposite gender. This may be on a full time or temporary basis. It also embraces people who adopt the clothes, appearance and behaviour which is associated with the opposite gender in order to entertain or perform; for example, drag queens are men who impersonate women, and drag kings are women who impersonate men. Begrebet transperson omfatter transseksuelle og transvestitter, det vil sige personer, der klæder sig med ønsket om at adoptere tøj, udseende og adfærd, der forbindes med det modsatte køn. Dete kan være fuldtids eller midlertidigt. Det omfatter også personer, der adopterer tøj, udseende og adfærd, der er forbundet med det modsatte køn med henblik på at underholde eller efterligne som for eksempel dragqueens, der er mænd, der udgive sig for kvinder, og dragkings, der er kvinder, der udgive mænd.

  16. [Indholdsfortegnelsen] Association of Chief Police Officers in Scotland – ACPOS
    http://www.acpos.police.uk/ (Adressen meget ustabil. Derfor ikke aktivt link. 17. januar 2014).
    Transgender People in Employment Guidelines. February 2009. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    Transgender People or Trans People:
    These are inclusive umbrella terms used to describe a diverse range of people whose gender identity or gender expression differ in some way from the gender assumptions made about them when they were born. These terms can include transsexual women and men, cross-dressing people, androgyne people and others. It can be useful to think of the terms ‘transgender’ and ‘trans’ as being similar to the umbrella term ‘ethnic minority’
    Transkønnede personer eller transpersoner:
    Det er inklusive paraplybegreber, der anvendes til at beskrive en bred vifte af mennesker, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk adskiller sig fra de kønslige forudsætninger, de fik, da de blev født. Disse paraplybegreber kan omfatte transseksuelle kvinder og mænd, personer, der ifører sig det modsatte køns tøj, androgyne personer og andre. Det kan være nyttigt at tænke på begreberne transkønnet og trans som svarende til paraplybegrebet etnisk mindretal.
    – within any umbrella term there will be significant diversity of identity, experiences and needs. For example, a Polish person who has recently moved to Scotland and a second-generation Asian-Scot may both come under the umbrella term of ethnic minority but their identities, experiences and needs may differ substantially. Similarly, a transsexual person and a cross-dressing person may both consider themselves to be transgender people but have very different identities, experiences and needs. Inden for ethvert paraplynegreb vil der være betydelige mangfoldigheder af identiteter, erfaringer og behov. For eksempel kan en polsk person, der for nylig er flyttet til Skotland, og en asiatisk-skotsk andengeneration indvandrer komme under paraplybegrebet etniske mindretal, men deres identitet, oplevelser og behov kan variere betydeligt. Ligeledes kan en transseksuel person og en transvestit begge betragte sig selv som transkønnet og alligevel have meget forskellige identiteter, erfaringer og behov.
    Transsexual People:
    This term refers to people who consistently self-identify as the opposite gender from the gender they were labelled at birth based on their physical body. Depending on the range of options and information available to them during their life, transsexual people may try to cope in a variety of ways. Many will manage (some while still children, most as young adults and some much later in life) to find a way to transition (undergo gender reassignment) to live fully in the gender that they self-identify as. Whether people receive medical or surgical interventions can depend on health issues, personal choice, social circumstances and other factors.
    Transseksuel person:
    Dette begreb refererer til personer, der konsekvent identificerer sig som det modsatte køn i forhold til det køn, de blev tildelt ved fødslen på grundlag af deres fysiske krop. Afhængigt af forskellige muligheder og adgang til information til i løbet af deres liv, kan transseksuelle mennesker forsøger at klare sig på en række forskellige måder. Mange vil (nogle, medens de stadig er børn, de fleste som unge voksne og nogle meget senere i livet) klare at finde en måde at komme gennem kønsskifteprocessen (gennemgå et kønsskifte) og fuldt ud leve som det køn, de selv identificerer sig som. Det afhænger af sundhedsforhold, personlige valg, sociale forhold og andre faktorer om personer modtager medicinsk eller kirurgisk indgreb.
    Cross-dressing People (also sometimes called Transvestite People):
    This term refers to people who dress, either occasionally or more regularly, in clothes associated with the opposite gender, as defined by socially accepted norms. Cross-dressing people are generally happy with their birth gender and do not want to permanently alter the physical characteristics of their bodies or change their legal gender. They may dress as the opposite gender for emotional satisfaction, erotic pleasure, or just because they feel more comfortable doing so.
    Crossdresser (også nogle gange kaldet transvestitter):
    Disse begreber refererer til personer, der enten lejlighedsvis eller mere regelmæssigt klæder sig i tøj, der er forbundet med det modsatte køn, som defineret af de socialt accepterede normer. Crossdressere er personer, der generelt er tilfredse med deres fødselskøn ogønsker ikke permanente fysiske ændringer af deres krop eller juridiske ændring af deres køn. De kan klæde sig som det modsatte køn for at opnå følelsesmæssig tilfredsstillelse, erotisk nydelse, eller bare fordi de føler sig mere konfortable ved at gøre det.

  17. [Indholdsfortegnelsen] Queensland Police, Australien
    http://www.police.qld.gov.au/
    Queensland Police Service – Good Practice Guide for Interaction with Transgender Clients
    Understanding the Transgender Community: Definitions/Terms
    http://www.police.qld.gov.au/Resources/QPS/specialist/OSC/cscpb/documents/
    Good%20Practice%20Guide%20Interaction%20with%20Transgender%20Clients%20V12.pdf
    Transgender means a person who is either: Transkønnet betyder enten:
    1. a person who though born physically of one gender, is of the opposite gender in physiological disposition; or
    2. a person who has undergone or is undergoing a gender reassignment operation.
    1. en person, der skønt født fysisk som det ene køn, er af det modsatte køn i fysiologisk forstand, eller
    2. en person, der har gennemgået eller gennemgår en kønsskifte operation.
    Transgender is unrelated to sexual orientation, hence transgender people may be heterosexual, homosexual, lesbian or of any sexual orientation. Transkønnethed er ikke relateret til seksuel orientering, selvom transkønnede personer kan være heteroseksuelle, homoseksuelle, lesbiske eller af enhver anden seksuel orientering.
    NOTE – ‘Transvestite /Cross Dresser / Drag Queen /Drag King” means a person who wears clothing typical of the opposite sex. Typically transvestites are satisfied with their gender and do not undergo any gender reassignment operations. Some transvestites/cross dresser/drag queen/drag king maintain heterosexual relationships and marriages. BEMÆRK
    Transvestit/crossdresser/dragqueen/dragking er begreber om en person, der bærer tøj, der er typisk for det modsatte køn. Typisk er transvestitter tilfredse med deres køn og gennemfår ikke kønsskifteoperationer. Nogle transvestitter/crossdresser/dragqueen/dragking lever i heteroseksuelle parforhold og ægteskaber.
    It is not appropriate to use the term ‘transvestite’ for transgender or cross dressing people. Most people may take offence to the use of this term. Det er ikke passende at bruge begrebet transvestit om transkønnede eller crossdressere. De fleste personer føler brug dette begreb krænkende.

  18. [Indholdsfortegnelsen] NSW Police Force, New South Wales, Australien
    http://www.police.nsw.gov.au/
    NSW Police Force Policy on Sexuality and Gender Diversity 2011-2014.
    Working with gay, lesbian, bisexual, transgender and intersex people
    http://www.police.nsw.gov.au/__data/assets/pdf_file/0007/195154/
    Sexuality_and_Gender_Policy_Doc_LRES.pdf
    .
    “Transgender” or “gender diverse” is a broad category referring to any person who feels their assigned gender does not completely or adequately reflect their internal gender (how they feel).
    Transgender people may or may not take steps to live as a different gender.
    Transsexual is a term sometimes used to refer to people undergoing or who have undergone a gender transition.

    A person from a gender diverse background may express any sexuality – heterosexual, homosexual or bisexual.

    The terms ‘transgender’ and ‘gender diverse’ are used interchangeably in this document.

    Transkønnet eller kønsmangfoldig er en bred kategori, der refererer til alle personer, der ikke føler, at deres tildelte køn helt eller i tilstrækkelig grad afspejler deres indre kønsfølelse.
    Transkønnede personer vil eller vil måske ikke tage skridt til at leve som et andet køn.
    Transseksuel er et begreb, der sommetider bruges til om personer som gennemgår eller har gennemgået et kønsskifte.

    En person en kønsafvigende baggrund kan have enhver seksuel orientering – heteroseksuel, homoseksuel eller biseksuel.

    Begreberne transkønnet og kønsmangfoldig bruges i flæng i dette dokument.

  19. [Indholdsfortegnelsen] American Psychological Association – APA
    http://www.apa.org/
    Transgender People in Employment Guidelines
    February 2009
    http://www.apa.org/topics/sexuality/transgender.aspx
    Nr. 1. What does transgender mean?
    Transgender is an umbrella term for persons whose gender identity, gender expression, or behavior does not conform to that typically associated with the sex to which they were assigned at birth.
    Nr. 1. Hvad betyder transkønnethed?
    Transkønnet er en samlebetegnelse for personer, hvis kønsidentitet, kønsudtryk eller adfærd ikke er i overensstemmelse med, hvad der typisk er forbundet med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.
    Gender identity refers to a person’s internal sense of being male, female, or something else; Kønsidentitet henviser til en person indre følelse af at være mand, kvinde eller noget andet.
    gender expression refers to the way a person communicates gender identity to others through behavior, clothing, hairstyles, voice, or body characteristics. Kønsudtryk refererer til den måde, en person kommunikerer sin kønsidentitet til andre gennem adfærd, tøj, frisurer, tale, eller kroppens egenskaber.
    “Trans” is sometimes used as shorthand for “transgender.” Trans bruges undertiden som forkortelse for transkønnet.
    While transgender is generally a good term to use, not everyone whose appearance or behavior is gender-nonconforming will identify as a transgender person. Selv om transkønnet generelt er et godt udtryk at bruge, er det ikke alle, hvis udseende eller adfærd er i uoverensstemmelse med det køn, som de blev tildelt ved fødslen, som vil identificeres som en transkønnet person.
    The ways that transgender people are talked about in popular culture, academia, and science are constantly changing, particularly as individuals’ awareness, knowledge, and openness about transgender people and their experiences grow. De måder transkønnede personer omtales på i populærlitteraturen, den akademiske verden, og i videnskaben er under konstant forandring, især som følge af de enkeltes voksende bevidsthed, viden og åbenhed om transkønnede personer og deres erfaringer.
    Nr. 2. What is the difference between sex and gender?
    Sex is assigned at birth, refers to one’s biological status as either male or female, and is associated primarily with physical attributes such as chromosomes, hormone prevalence, and external and internal anatomy.
    Gender refers to the socially constructed roles, behaviors, activities, and attributes that a given society considers appropriate for boys and men or girls and women. These influence the ways that people act, interact, and feel about themselves. While aspects of biological sex are similar across different cultures, aspects of gender may differ.
    Nr. 2. Hvad er forskellen mellem sex and gender?
    Ordet “sex” refererer til ens biologiske status som enten mand eller kvinde og er primært forbundet med fysiske egenskaber, såsom kromosomer, hormonforekomst og ekstern og intern anatomi og bestemmes ved fødslen.
    Ordet “gender” henviser til de socialt konstruerede roller, adfærd, aktiviteter, og attributter, som et samfund finder passende for drenge og mænd eller piger og kvinder. Disse forhold påvirker, hvordan personer handler, interagerer og føler om sig selv. Medens de biologisk kønsaspekter er ens på tværs af forskellige kulturer, kan de socialt konstruerede kønroller være forskellige.
    Nr. 4. What are some categories or types of transgender people?
    Many identities fall under the transgender umbrella.
    The term transsexual refers to people whose gender identity is different from their assigned sex. Often, transsexual people alter or wish to alter their bodies through hormones, surgery, and other means to make their bodies as congruent as possible with their gender identities
    Nr. 4. Nogle kategorier eller typer af transkønnede personer.
    Mange identiteter falder ind under transkønnet-paraplyen.
    Udtrykket transseksuelle refererer til personer, hvis kønsidentitet er forskellig fra deres ved fødslen tildelte køn. Transseksuelle personer vil ofte ændre eller ønsker at ændre deres krop gennem hormoner, kirurgi og andre midler for at skabe så stor overensstemmelse som mulig mellem deres kroppe og deres kønsidentiteter.
    People who cross-dress wear clothing that is traditionally or stereotypically worn by another gender in their culture. They vary in how completely they cross-dress, from one article of clothing to fully cross-dressing. Those who cross-dress are usually comfortable with their assigned sex and do not wish to change it. Mennesker, der klæder sig i tøj, som i deres kultur traditionelt eller sædvanligt bæres af det andet køn. De varierer i, hvordan helt de cross-kjole, fra en artikel af tøj til fuldt ud at cross-dressing. De, der på tværs af kjole er normalt godt med deres tildelte køn, og ikke ønsker at ændre det.
    The term drag queens generally refers to men who dress as women for the purpose of entertaining others at bars, clubs, or other events. The term drag kings refers to women who dress as men for the purpose of entertaining others at bars, clubs, or other events. Udtrykket dragqueens henviser generelt til mænd, der klæder sig som kvinder med henblik på at underholde andre på barer, klubber eller under andre begivenheder. Udtrykket dragkings refererer til kvinder, der klæder sig som mænd med det formål at underholde andre på barer, klubber eller under andre begivenheder.
    Genderqueer is a term that some people use who identify their gender as falling outside the binary constructs of “male” and “female.” They may define their gender as falling somewhere on a continuum between male and female, or they may define it as wholly different from these terms. They may also request that pronouns be used to refer to them that are neither masculine nor feminine, such as “zie” instead of “he” or “she,” or “hir” instead of “his” or “her.” Some genderqueer people do not identify as transgender. Genderqueer er et begreb, som nogle personer bruger til at identificerer, at deres køn falder udenfor de binære konstruktioner af “mandlige” og “kvindelige”. De kan definere deres køn er sted på en linje mellem mand og kvinde, eller de kan definere det helt forskellig fra disse begreber. De kan også anmode om, at stedord bruges til at henvise til dem, som hverken maskuline eller feminine, såsom “zie” instead of “he” or “she,” or “hir” instead of “his” or “her”. Nogle genderqueer personer identificerer sig ikke som transkønnede.
    Other categories of transgender people include androgynous, multigendered, gender nonconforming, third gender, and two-spirit people. Exact definitions of these terms vary from person to person and may change over time, but often include a sense of blending or alternating genders. Some people who use these terms to describe themselves see traditional, binary concepts of gender as restrictive. Andre kategorier af transkønnede personer er androgyne, multikønnede, kønsfejlramte, tredje køn og two-spirit” personer. Præcise definitioner af disse udtryk varierer fra person til person og kan ændre sig over tid, men vil ofte inkludere en følelse af at blande eller vekslende køn. Nogle personer, der bruger disse begreber til beskrivelse af dem selv, ser de traditionelle, binære begreber for køn som restriktiv.

  20. [Indholdsfortegnelsen] Encyplopedia Britannica
    Forklaringerne hentet fra flere opslag jf. de under beskrivelserne anførte links.
    Transsexualism, variant of gender identity in which the affected person believes that he or she should belong to the opposite sex. The transsexual male, for example, was born with normal female genitalia and other secondary characteristics of the feminine sex; very early in life, however, he identified with men and behaved in a manner appropriate to the male sex. His sexual orientation is generally one of attraction to other females.
    http://www.britannica.com/EBchecked/topic/
    603183/transsexualism
    Transseksualitet er en variant af kønsidentitet, hvor den berørte person mener, at han eller hun skal tilhøre det modsatte køn. Den transseksuelle mand, for eksempel, blev født med normal kvindelige genitalier og andre sekundære kendetegn for det feminine køn. Meget tidligt i livet identificerede han sig som en mand og opførte sig på en måde, der passer til det mandlige køn. Hans seksuel orientering er generelt rettet mod kvinder.
    Gender identity, an individual’s self-conception as being male or female, as distinguished from actual biological sex. For most persons, gender identity and biological characteristics are the same. There are, however, circumstances in which an individual experiences little or no connection between sex and gender; in transsexualism, for example, biological sexual characteristics are distinct and unambiguous, but the affected person believes that he or she is-or ought to be-of the opposite sex (see transsexualism).
    http://global.britannica.com/EBchecked/topic/
    228219/gender-identity
    Kønsidentitet er den enkeltes selvforståelse som mand eller kvinde, som adskiller sig fra det faktiske biologiske køn. For de fleste personer er der sammenhæng mellem kønsidentitet og biologiske. Der er dog omstændigheder, hvor en person kun oplever en lille eller slet ingen sammenhæng mellem det biologiske køn og det følte køn. For eksempel er de biologiske kønskarakterer ved transseksualitet entydige, men den berørte person mener, at han eller hun er, eller burde være, af det modsatte køn (se transseksualitet).
    Transvestism, practice of wearing the clothes of the opposite sex (cross-dressing), generally to derive some kind of sexual pleasure. It is often mistakenly associated with homosexuality; in fact, however, transvestites may be either heterosexual or homosexual, and the practice of cross-dressing is sometimes even ridiculed among homosexuals. The transvestite must also be distinguished from the transsexual, who desires to become a functioning member of the opposite sex; most transvestites are men who comfortably fill male roles in society and are satisfied with their biological sex.
    http://www.britannica.com/EBchecked/
    topic/603314/transvestism
    Transvestisme er den praksis at iføre sig det modsatte køns tøj (crossdressing) – generelt for at opnå en form for seksuel nydelse. Det er ofte fejlagtigt forbundet med homoseksualitet. I virkeligheden kan transvestitter være enten heteroseksuelle eller homoseksuelle, og transvestisme findes sommetider endog latterlig blandt homoseksuelle. Der skal skelnes mellem transvestitten og den transseksuelle, der ønsker at blive et fungerende medlem af det modsatte køn. De fleste transvestitter er mænd, der komfortabelt udfylder deres mandlige roller i samfundet og er tilfredse med deres biologiske køn.

  21. [Indholdsfortegnelsen] The Free Dictionary by Farlex
    Farlex, Inc. er en uafhængig, privatejet virksomhed hjemmehørende i Huntingdon Valley, Pennsylvanien, USA, der tilbyder online referenceprodukter. Deres flagskib er bl.a. The Free Dictionary.
    Forklaringerne hentet fra flere opslag jf. de under beskrivelserne anførte links.
    Transgender
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      adj.
      1. Appearing as, wishing to be considered as, or having undergone surgery to become a member of the opposite sex.
      2. Of or relating to transgender people.
        n.
        A transgender person.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged adj.
      (Psychology) of or relating to a person who wants to belong to the opposite sex transgendered

    http://www.thefreedictionary.com/transgender

    Transkønnet
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      adj.
      1. Fremtræder som, ønsker at blive betragtet som, eller har gennemgået kirurgi for at blive medlem af det modsatte køn.
      2. Af eller i forbindelse med transpersoner.
        n.
        A transgender person.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      adj.
      (Psykologi) af eller i forbindelse med en person, der ønsker at tilhøre det modsatte køn.
    Transsexual
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      1. One who wishes to be considered by society as a member of the opposite sex.
      2. One who has undergone a sex change.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      N.
      1. (Psychiatry) a person who permanently acts the part of and completely identifies with the opposite sex
      2. (Medicine / Surgery) a person who has undergone medical and surgical procedures to alter external sexual characteristics to those of the opposite sex

      http://www.thefreedictionary.com/transsexual

    Transseksuel
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      1. En, der ønsker at blive behandlet af samfundet som medlem af det modsatte køn.
      2. En, der har gennemgået et kønsskifte.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      N.
      1. (Psykiatri) En person, der permanent opfører sig som og helt identificerer sig med det modsatte køn
      2. (Medicin/kirurgi) en person, der har gennemgået medicinske og kirurgiske behandlinger for at ændre de ydre kønskarakterer svarende til det modsatte køns.
    Transvestite
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      A person who dresses and acts in a style or manner traditionally associated with the opposite sex.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      n.
      (Psychiatry) a person who seeks sexual pleasure from wearing clothes that are normally associated with the opposite sex

    http://www.thefreedictionary.com/transvestite

    Transvestit
    1. The American Heritage® Dictionary of the English Language
      n.
      En person, der klæder og opfører sig i en stil eller måde, der traditionelt forbindes med det modsatte køn.
    2. Collins English Dictionary – Complete and Unabridged
      n.
      (Psykiatri) en person, der søger seksuel nydelse ved at være iført tøj, der normalt forbindes med det modsatte køn.

  22. [Indholdsfortegnelsen] University of Georgia – The University Healt Center – USA
    Transgender Definitions
    http://www.uhs.uga.edu/sexualhealth/LGBT/transgender.html
    Transgender: This is an umbrella term that applies to anyone who does not feel that their gender identity (e.g., identifying as male, female, or other) matches their anatomical/biological sex. Transkønnet: Paraplybegreb, der gælder for alle, der ikke føler, at deres kønsidentitet svarer til deres anatomiske/biologiske køn.
    Transsexual: This is typically used to describe people who identify as transgender who are transitioning toward the gender with which they identify. This may include socially presenting (e.g., clothing, hair, mannerisms, overall gender expression) as the gender with which they identify, or it may include more extensive changes like taking hormones and/or surgical procedures to modify their body. Transseksuel: Bruges typisk til at beskrive personer, der identificeres som transkønnede, der er i kønsskifteprocessen mod det køn, de identificerer sig som. Dette kan inkludere social fremtoning (f.eks tøj, hår, manerer, det samlede kønsudtryk) som det køn, de identificerer sig som, eller det kan inkludere mere omfattende ændringer som at tage hormoner og/eller kirurgiske procedurer til at ændre deres krop.
    Cross Dressers: Wear clothing usually associated with the gender “opposite” to their anatomical sex. Cross dressing may be done full- or part-time in the privacy of the person’s own home or in public. Cross-dressers’ gender identity remains the same as their anatomical sex, and they typically do not seek medical treatment. Erotic pleasure is sometimes the motivation for cross dressing, especially in younger people. Cross-dressers can be attracted to either same-sex or opposite-sex partners, or both. Crossdressere: Ifører sig tøj, der normalt forbindes med det modsatte køn i forhold til deres anatomiske køn. Crossdressing kan være fuldtids eller deltids, i privatlivet, i personens eget hjem eller i offentligheden. Crossdresseres kønsidentitet forbliver den samme som deres anatomiske køn, og de ønsker typisk ikke medicinsk behandling. Erotisk nydelse er nogle gange den motivationen for crossdressing, især hos yngre mennesker. Crossdressere kan blive tiltrukket af enten samme køn, modsatte køn partnere eller begge.

  23. [Indholdsfortegnelsen] Ohio University, USA
    https://www.ohio.edu/lgbt/upload/LGBT-Definitions-and-Information.pdf
    Educate Yourself, Educate Others: Definitions
    Cross Dressing:
    The act of wearing the clothing of the “opposite” sex for performance, sexual encounters, or comfort. Generally, the term cross dresser is preferred to transvestite.
    Crossdresser:
    En person, der bærer det modsatte køns tøj af af seksuelle eller komfortable grunde. Generelt foretrækkes udtrykket crossdresser frem for transvestit. Se transvestit.
    Transgender:
    An umbrella term for people who transgress society’s view of gender and biological sex as necessarily fixed, unmoving, and following from one’s biological sex. They view gender on a spectrum, rather than a polarized, either/or construct. This can range from identification to cross dressing, to undergoing hormone therapy, to sex reassignment surgery and/or to other forms of dress/presentation. Transgender people can include transsexuals, cross-dressers, drag kings/queens, masculine women, feminine men, and all those who defy what society tells them is appropriate for their “gender”.
    Transkønnet:
    En samlebetegnelse om personer, der bryder samfundets syn på køn som en nødvendig stabil følge af ens biologiske køn. De ser kønnet som et spektrum, snarere end som en polariseret enten/eller konstruktionen. Det kan variere fra at crossdressing til at undergå hormonbehandling, til kønsskifteoperation og/eller andre former for påklædning/præsentation. Transkønnede kan inkludere transseksuelle, crossdressere, dragkings, dragqueens, maskuline kvinder, feminine mænd, og alle dem, der trodser, hvad samfundet fortæller dem, er passende for deres køn.
    Transsexual:
    A person whose core gender identity is “opposite” their assigned sex. Transsexuals may live as the opposite sex, undergo hormone therapy, and/or have sex reassignment surgery to “match” their bodies with their gender identity.
    Transseksuel:
    En person, hvis indre kønsidentitet er modsat deres tildelte køn. Transseksuelle kan leve som det modsatte køn, undergå hormonbehandling, og/eller kønsskifteoperation for at “matche” deres kroppe med deres kønsidentitet.
    Transvestite:
    A person who cross-dresses for erotic pleasure or relaxation.
    Transvestit:
    En person, der ifører sig det modsatte køns tøj af erotiske grunde eller afslapning.

  24. [Indholdsfortegnelsen] The Florida State University, USA
    http://sga.fsu.edu/safe_zone/. (Ny adresse. 17. januar 2014).
    Safe Zone – en LGBT organisation funderet under universitetet.
    Definitions and Common Questions about People who are Transgender. (Siden findes ikke mere. 17. januar 2014).
    I stedet findes en side med mere kortfattede definitioner på FSU Trans* Allies under: A Common Language, som i det væsentligste har samme betydningsmæssige beskrivelser.
    Transgender: This term originally meant a pre-operative transsexual who has no desire to have the sexual reassignment surgery (SRS). It later became an umbrella term for transvestites, transsexuals, female and male impersonators, drag queens, intersexuals, gender dysphorics, and those that do not fit any gender label. Transgender best describes someone who does not fit into the standard male or female gender patterns accepted by society. We might also call them gender variant. Transkønnet: Dette udtryk betød oprindeligt en præ-operativ transseksuel, der ikke ønskede en kønsskifteoperation (SRS).
    Det blev senere en samlebetegnelse for transvestitter og transseksuelle, kvindelige og mandlige impersonators, dragqueens, interkønnede, personer med kønsidentitetsforstyrrelse, og dem, der ikke passede til nogen kønskategori. transkønnet kan bedst beskrives som en person, der ikke passer ind i de af samfundet almindelige accepterede mandlige eller kvindelige kønsrollemønstre. Vi kan også kalde dem kønsvarianter.
    Transsexual: People who have a strong and persistent feeling that they are living in the wrong sex. The clinical term for transsexualism is gender dysphoria. Gender dysphoria means that the gender identity enforced by society on the basis of biological sex at birth is difficult to bear and causes the individual significant emotional stress and discomfort. Transseksuel: Personer, der har en stærk og vedvarende følelse af, at de lever i det forkerte køn. Den kliniske betegnelse for transseksualitet er kønsdysfori. Kønsdysfori, der betyder, at kønsidentiten defineres af samfundet på grundlag af biologiske køn ved fødslen, er belastende og forårsager betydelige følelsesmæssig stress og ubehag.
    Cross Dresser is a person who adopts the clothing and sometimes the behavior of the opposite sex.
    Transvestitism is primarily a male practice. This is probably because it is more acceptable for women to wear men’s clothing than for men to cross-dress as women. It is a misconception that cross-dressing is done only for sexual arousal. There are many different categories of transvestitism which include drag queens/kings, who dress with the intent to entertain; fetishistic transvestites, who are sexually stimulated by certain objects; and shaman, who cross-dress during religious/spiritual ceremonies.
    Crossdresser er en person, der lejlighedsvis ifører sig det modsatte køns tøj og undertiden også væremåde.
    Transvestitisme findes primært hos mænd. Det er sandsynligvis fordi det er mere acceptabelt for kvinder at bære mændetøj end for mænd at klæde sig som kvinder. Det er en misforståelse, at crossdressing kun sker for seksuel ophidselse. Der er mange forskellige kategorier af transvestitisme som omfatter dragqueens/-konger, der klæder sig for at underholde; fetishistiske transvestitter, der er seksuelt stimuleret af visse genstande, og shaman, der crossdresser ved religiøse/spirituelle ceremonier.

  25. [Indholdsfortegnelsen] University of California, San Francisco, USA
    http://www.ucsf.edu/
    http://transhealth.ucsf.edu/trans?page=protocol-terminology
    Transgender Terminology
    Trans: shorthand term for a variety of transgender identities. Also, trans people or transpeople. Avoid using this term as a noun: a person is not “a trans”; they may be a trans person. Trans: Kort begetnelse om en række transidentiteter. Undgå at bruge betegnelsen som et navneord: en person er ikke “en trans”, de kan være en transperson.
    Transgender: literally “across gender”; sometimes interpreted as “beyond gender”; a community-based term that describes a wide variety of cross-gender behaviors and identities. This is not a diagnostic term, and does not imply a medical or psychological condition. Avoid using this term as a noun: a person is not “a transgender”; they may be a transgender person. Transkønnet: Bogstaveligt “på tværs af køn”, undertiden fortolket som “hinsides køn”, en forenings-baseret begreb, der beskriver en bred vifte af transadfærd og transidentiteter. Det er ikke en diagnostisk betegnelse, og indebærer ikke en medicinsk eller psykologisk tilstand. Undgå at bruge denne betegnelse som et navneord: en person, er ikke “en transkønnet”, det kan være transkønnet person.
    Transsexual: a medical term applied to individuals who seek hormonal (and often, but not always) surgical treatment to modify their bodies so they may live full time as members of the sex category opposite to their birth-assigned sex (including legal status). Some individuals who have completed their medical transition prefer not to use this term as a self-referent. Avoid using this term as a noun: a person is not “a transsexual”; they may be a transsexual person. Transseksuel: Et medicinsk begreb, der anvendes om personer, der søger hormonal (og ofte, men ikke altid), kirurgisk behandling for at ændre deres kroppe, så de kan leve fuldtids som medlemmer af kønskategorien modsat deres fødsel-tildelte køn (herunder juridisk status). Nogle personer, der har afsluttet deres medicinske kønsskifte foretrækker ikke at bruge denne betegnelse som en selvstændig referent. Undgå at bruge denne betegnelse som et navneord: en person, er ikke “en transseksuel”, det kan være en transseksuel person.
    Transvestite: a psychiatric term applied to male-bodied people who wear female clothing, periodically, episodically, for sexual gratification, and may experience significant distress. Some people who crossdress will use this term as a self-referent, but others reject its potentially stigmatizing psychiatric/diagnostic meaning, or use the term crossdresser in its place because they do not dress for sexual gratification or feel distress about the behavior. Transvestit: Et psykiatrisk begreb, der anvendes om personer med mandekrop, som jævnligt eller periodisk bærer kvindetøj for seksuel tilfredsstillelse, og som kan opleve betydelige pinsler. Nogle mennesker, der klæder sig i det modsatte køns tøj, vil bruge dette udtryk som en selvstændig referent, medens andre afviser dets potentielt stigmatiserende psykiatriske/diagnostiske betydning, eller bruge udtrykket crossdresser i stedet, da de ikke klæder sig af seksuelle grunde eller føler pinsel ved adfærden.

  26. [Indholdsfortegnelsen] TS Road Map – Californien, USA
    En af de største amerikanske hjemmesider om transforhold. Hjemmehørende i Hollywood, Californien, USA
    http://www.tsroadmap.com/start/tgterms.html
    Glossary of transgender terms
    Gender: social phenomena associated with masculinity, femininity. Køn: sociale fænomener forbundet med maskulinitet, femininitet.
    Gender role: The behaviors, traits, thoughts, and dress expected by a culture of members of a particular sex. Kønsrolle: Adfærd, karaktertræk, tanker og påklædning, som kulturelt forventes af medlemmer af et bestemt køn.
    Trans-: a prefix related to transgender, i.e. a trans-friendly business Trans: et præfiks (forstavelse) i relation til transkønnede, f.eks. en transvenlig virksomhed.
    Trans (noun): transgender: “She’s a trans.” Sometimes considered offensive. Trans (navneord): transseksuelle: “Hun er en trans.” Undertiden betragtet som stødende.
    Transgender: An umbrella term used to describe anyone whose gender identity or expression situates them differently than the traditional gender role they were assigned at birth. Some of the countless categories lumped together under this term include crossdressing, drag, transgenderism, transsexualism, androgyny, and many shadings between these larger groupings. Transskønnet: Et paraply begreb, som anvendes til at beskrive enhver, hvis kønsidentitet eller -udtryk placerer dem anderledes end den traditionelle kønsrolle de blev tildelt ved fødslen. Nogle af de utallige kategorier slået sammen under dette udtryk omfatter crossdresser, drag, transgenderism, transseksualitet, androgyne, og mange nuancer mellem disse større grupperinger.
    Transgenderist: A person who lives as their target gender without wishing to change their target sex. Transgenderist: En person, der lever som sit ønskede køn uden ønske om at kønsskifte.
    Transsexual: someone who wishes to take all the steps necessary to be accepted as completely as possible in their chosen gender. Transseksuel: en person, der ønsker at tage alle nødvendige skridt til at blive accepteret så fuldstændigt som muligt i deres valgte køn.
    Transvestite: an outdated term for crossdresser, primarily used as a clinical diagnosis. Transvestit: en forældet betegnelse for crossdresser, der primært anvendes som en klinisk diagnose.
      Note af Tina Thranesen. Transgenderrist.
    Begrebet bruges ikke i Danmark, men svarer bedst til transseksuel.

  27. [Indholdsfortegnelsen] HRC – Human Rights Campaign – Washington, USA
    Organisationen er stiftet i 1980 og er en af de største organisationer for LGBT personer i USA.
    http://www.hrc.org/resources/entry/sexual-orientation-and-gender-identity-terminology-and-definitions Sexual Orientation and Gender Identity: Terminology and Definitions
    Gender identity
    The term “gender identity,” distinct from the term “sexual orientation,” refers to a person’s innate, deeply felt psychological identification as male or female, which may or may not correspond to the person’s body or designated sex at birth (meaning what sex was originally listed on a person’s birth certificate).
    Kønsidentitet
    Betegnelsen, der adskiller sig fra udtrykket “seksuel orientering”, refererer til en persons medfødte, dybtfølte psykologiske identifikation som mand eller kvinde, som måske eller måske ikke svarer til personens krop eller det ved fødslen tildelte køn (dvs. det køn, der oprindeligt blev opført på en persons fødselsattest).
    Gender expression
    Gender expression refers to all of the external characteristics and behaviors that are socially defined as either masculine or feminine, such as dress, grooming, mannerisms, speech patterns and social interactions. Social or cultural norms can vary widely and some characteristics that may be accepted as masculine, feminine or neutral in one culture may not be assessed similarly in another.
    Kønsudtryk
    Betegnelsen henviser til alle de ydre kendetegn og adfærdsmønstre, der er socialt defineret som enten maskuline eller feminine, såsom påklædning, udseende, manerer, talemønstre og sociale interaktioner. Sociale eller kulturelle normer kan variere meget, og nogle karakteristika, der kan accepteres som maskuline, feminine eller neutrale i en kultur, bliver måske ikke vurderet på samme måde i en anden.
    Transgender
    A broad range of people who experience and/or express their gender differently from what most people expect – either in terms of expressing a gender that does not match the sex listed on their original birth certificate (i.e., designated sex at birth), or physically changing their sex.
    It is an umbrella term that includes people who are transsexual, cross-dressers or otherwise gender non-conforming. Not all people who consider themselves (or who may be considered by others as) transgender will undergo a gender transition.
    Transkønnet
    En bred vifte af personer, der oplever og/eller udtrykker deres køn anderledes end de fleste forventer – enten i form af at udtrykke et køn, der ikke svarer til det køn, der er anført på deres oprindelige fødselsattest (dvs. kønsbetegnelsen ved fødslen), eller ved fysisk at ændre deres køn.
    Det er et paraplybegreb, der omfatter personer, der er transseksuelle, crossdressere eller som på anden kønslig måde er ikke-overensstemmende. Ikke alle personer, der betragter sig selv (eller af andre kan betragtes som) transkønnede ønsker at gennemgå et kønsskifte.
    Transsexual
    A transsexual person has changed, or is in the process of changing, his or her physical and/or legal sex to conform to his or her internal sense of gender identity. The term can also be used to describe people who, without undergoing medical treatment, identify and live their lives full-time as a member of the gender opposite their birth sex.
    Transseksuel
    En person, der har skiftet eller er i færd med at skifte, sit fysiske og/eller juridiske køn, så det passer til hans eller hendes indre følelse af kønsidentitet. Udtrykket kan også bruges til at beskrive personer, der, uden at gennemgå medicinsk behandling, identificerer og lever fuldtids som medlem af det modsatte køn i forhold til deres køn ved fødselen.
    Cross-dresser
    A cross-dresser wears the clothing and/or accoutrements, such as makeup and accessories, that are considered by society to correspond to the “opposite sex.” Unlike transsexuals, cross-dressers typically do not seek to change their physical characteristics and/or manner of expression permanently or desire to live full-time as the opposite gender.
    (Cross-dressers are sometimes called “transvestites,” but that term is considered pejorative.)
    Crossdresser
    Betegnelse om en person, der ifører sig tøj og/eller makeup og tilbehør, som af samfundet anses anvendt af det modsatte køn. I modsætning til transseksuelle vil crossdressere typisk ikke søge at ændre deres fysiske egenskaber og/eller kønsudtryk permanent eller at leve fuldtids som det modsatte køn.
    Crossdressere kaldes også transvestitter, men dette begreb betragtes som nedsættende.

  28. [Indholdsfortegnelsen] Gender Talk – USA
    Foruden informationen på hjemmesiden om transforhold, sender organisationen radioudsendelser via internettet – ligeledes om transforhold. Hjemmehørende i Massachusetts, USA.
    http://www.gendertalk.com/info/tgism.shtml
    Transgenderism – Transgressing Gender Norms
    Transvestite: Person who enjoys wearing clothes identified with the opposite gender, often but not always straight. Transvestit: Person, der nyder at iføre sig tøj, som identificeres med det modsatte køn, ofte men ikke altid heteroseksuel.
    Crossdresser: Polite term for transvestite. Crossdresser: Høflig betegnelse for transvestit.
    Transgenderist: Person who lives as gender opposite to anatomical sex, i.e. person with penis living as woman. Sexual orientation varies. Transgenderist: Person, der lever som det modsatte køn i forhold til sit anatomiske køn, dvs. en person med penis lever som kvinde. Seksuel orientering varierer.
    Transsexual: Person whose sexual identity is opposite to their assignment at birth. Not all TS folk undergo ’sex reassignment surgery’ (SRS), for various reasons, including personal preference. Sexual orientation varies. Transseksuel: Person, hvis kønsidentitet er modsat det ved fødslen tildelte køn. Af forskellige grunde – herunder personlige præferencer – er det ikke alle transseksuelle, der gennemgår kønsskifteoperation (SRS). Seksuel orientering varierer.
      Note af Tina Thranesen. Transgenderrist.
    Begrebet bruges ikke i Danmark, men svarer bedst til transseksuel.

  29. [Indholdsfortegnelsen] Transgender Zone
    http://www.transgenderzone.com/
    Stor engelsk transorganisation stiftet i 1998.
    http://library.transgenderzone.com/?page_id=1352. (Ny adresse. Indholdet i beskrivelserne er betydningsmæssigt den samme. 17. januar 2014).
    Labels – the transgender terminology explained
    Cross-dresser: A term for people who dress in clothing traditionally or stereotypically worn by the other sex, but who generally have no intent to live full-time as the other gender.Transkønnet Crossdresser: En betegnelse for personer, der klæder sig i tøj traditionelt eller sædvanli