Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Vist 0 gange.
Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Inklusion af transkønnede på arbejdspladsen

Titel Inklusion af transkønnede
på arbejdspladsen
Udfærdiget af FIU-Ligestilling
i samarbejde med LGBT Danmark
Medvirkende Linda Thor Pedersen
Tina Vyum
Annemarie, tillidsrepræsentant
Rune Asmussen
Offentliggjort 19. august 2015
Spilletid 4 minutter 56 sekunder
Sprog Dansk

FIU-Ligestilling har i samarbejde med LGBT Danmark lavet en lille film om, hvordan tillidsvalgte kan bidrage til ligestilling af deres trans-kollegaer på arbejdspladsen.

FIU står for: Fagbevægelsens Interne Uddannelser.
Linda Thor Pedersen er er MtK og transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.
Tina Vyum er MtK og var i adskillige år aktiv i transforeninger.
Rune Asmussen er advokat (H) i 3F. Han førte sagen for Michelle Holst-Fischer og 3F, hvor Retten i Aarhus den 9. juni 2015 fastslog, at det var ulovligt at fyre en transperson på grund af dennes kønsudtryk.

I tilslutning til filmen har FIU-Ligestilling udarbejdet en folder: LGBT-Ligestilling på arbejdspladsen.

Stafetten. Tina Vyum den 16. november 2008. Lad os starte fra begyndelsen.

Vist 453 gange.
Tina Vyum

Tina Vyum

Af Tina Vyum, der modtog stafetten fra Jytte Witt.

Den 30. oktober 2008 overgav Jytte Witt stafetten til mig, så nu må jeg jo “samle handsken op, og møde udfordringen”.

Hvem er jeg så? Ja langt de fleste kender mig fra foreningen Trans-Danmark, hvor jeg har været medlem siden starten. Sidenhen er jeg trådt ind i bestyrelsen, hvor jeg udfylder rollen som både næstformand og webmaster, så til tider har jeg mere end rigeligt at se til.

Men lad os starte fra begyndelsen. Jeg er født i 1960 og har haft en udmærket barndom, så det er ikke traumer fra barndommen eller andre mystiske ting der har ført til, at jeg nu lever 100 % som en kvinde. Gennem hele min barndom, benyttede jeg enhver “legal” lejlighed til, at “lege” pige, i de unge år var det sådan nogenlunde i orden med mine forældre. Men efterhånden som jeg blev ældre, så var det pludselig slet ikke længere i orden? Hvilket jeg da overhovedet ikke kunne forstå, men jeg fandt da gemmesteder til mit pigetøj, desværre fandt min mor ret ofte disse gemmesteder, og der blev en forfærdelig ballade i huset.

Men med tiden lærte jeg, at finde bedre gemmesteder, som hun ikke fandt. Det var også nødvendigt, jeg havde jo ikke uanede mængder af penge til rådighed, jeg tror jeg fik 60 kr. om måneden i lommepenge, og selv om vi er tilbage i tiden omkring 1974 – 75 stykker, så var tøj altså stadigvæk ikke gratis. Ligeledes var det heller ikke just nemt, for mig at få fat i noget nyt pigetøj, vi havde kun den lokale brugs at handle i, og alle kendte alle i den lille by, så de vidste jo så udmærket godt at jeg ikke havde nogen søskende på min egen alder, så der blev kigget og af og til stillet spørgsmål, når jeg købte pigetøj, så jeg blev verdensmester i at finde på små historier, for at forklare mit tøj indkøb, og af og til tog jeg helt til nabobyen for, at købe tøj og makeup.

Så kom tiden da jeg skulle ind til forsvaret og være soldat, det blev starten på en meget lang karriere i hæren, og samtidig også en periodisk afslutning på den tilværelse, som jeg hidtil havde ført. I en længere periode (over 5 år) levede og åndede jeg udelukkende for forsvaret, og var ganske enkelt en pestilens for de civile venner jeg havde. Så kom tiden med de første store nedskæringer i forsvaret, og jeg indså meget hurtigt, at ville jeg blive i systemet så måtte jeg forbedre mig på mange områder.

Jeg søgte og fik bevilliget et ophold på Kalø Sproghøjskole, det var et KÆMPE kulturchok for mig, en såkaldt “øjenåbner”. Jeg fandt ud af, at der rent faktisk var en verden udenfor forsvaret, og at den også kunne være interessant og spændende.

Under opholdet på Kalø, mødte jeg mange søde mennesker, og jeg fandt ud af, at det egentlig var ok at være anderledes. Da jeg var færdig på Kalø, var jeg forandret – ikke fysisk men psykisk, og jeg var så absolut IKKE længere “gift” med systemet.

Kort efter at jeg kom hjem fra Kalø mistede jeg min mor, det var et hårdt slag, da det skete meget pludselig og uden varsel. Nogen tid efter blev min enhed reduceret i styrke, og jeg blev forflyttet til det Vestlige Jylland, der trivedes jeg så absolut ikke. På dette tidspunkt var jeg så blevet klar over, at jeg var mindst lige så meget kvinde som jeg var mand, det betød at jeg af og til “luftede” skørterne… Jeg fandt MEGET hurtigt ud af, at det nok ikke lige var det bedste sted i landet, jeg der havde valgt, til at “komme ud af skabet” så jeg besluttede mig for, at holde meget lav profil, og bare passe mit arbejde.

Efter et par år i det vestjyske, fik jeg tilbudt en stilling i Fredericia, det krævede ikke mange sekunders overvejelse, at takke ja til dette tilbud, men det skulle nu vise sig, ikke at være helt nemt at slippe bort fra det Vestjyske, men efter nogen tid, og efter at have trukket i nogle “tråde”, lykkedes det så endelig, men det blev gjort HELT klart, at jeg ikke behøvede, at tænke på at søge tilbage dertil, såfremt det ikke gik i Fredericia.

Jeg flyttede til Fredericia efter endt prøvetid, og købte egen bolig der. Dette gjorde, at jeg nu havde mulighed for, at anskaffe en noget større garderobe. I takt med at min selvtillid voksede, så gjorde min kvinde garderobe ligeledes.

Nå men hidtil havde jeg jo begrænset mig til små ture til fods rundt i Fredericia og altid først efter, at det var blevet mørkt. Jeg var så småt begyndt, at spekulere lidt på om ikke der skulle være andre, der havde det på samme måde som jeg? Nu var internettet jo ikke på nogen måde udbredt og almindeligt som det er i dag, så det var noget med at købe den blå avis, og så bladre kontaktannoncerne igennem for at se om det skulle være muligt, at finde en ligesindet, hvor der ikke var noget seksuelt involveret.

Efter lang tids søgen, var der endelig gevinst- ganske vist ikke i Fredericia, men på Fyn. Nå men pyt med det, jeg fik skrevet et lille brev og af sted med det til Fyns land. Der gik en rum tid, uden at jeg hørte noget som helst, men så en dag lå der et brev fra en Gitte Paulsen. Hun skrev en masse ting, som jeg på daværende tidspunkt ikke fattede ret meget af, en masse om transvestitter og transseksuelle..?? Nå ja ja tænkte jeg bare, jeg finder nok ud af hvad det går ud på.

Jeg fik taget mig sammen til, at svare på brevet og så var den kontakt etableret. Det blev så mit første rigtige møde med transverdenen. Jeg fandt hurtig ud af hvad forskellen på transvestitter og transseksuelle var, allerede dengang var fronterne trukket op. Dog slet ikke i det omfang jeg desværre alt for ofte oplever i dag. Gitte var transseksuel og levede på fuld tid som kvinde, og gik til kontrol/samtale på Sexologisk Klinik med henblik på, at opnå tilladelse til kønsskifte. Denne tilladelse fik hun ikke, hun skaffede selv de fornødne midler og fik foretaget operationen i Thailand.

Desværre mistede jeg kontakten med hende lige omkring dette tidspunkt, senere erfarede jeg, at hun havde taget sit eget liv forholdsvis kort tid efter, at hun var kommet hjem.

Det blev jeg meget ked af, at høre men jeg kunne jo ikke gøre noget. Jeg mistede på den måde, min kontakt til transmiljøet for en længere periode, men så kom internettet jo. På et eller andet tidspunkt, fik jeg også adgang til dette nye vidunder fra min computer, og efterhånden som jeg blev fortrolig med at bruge det, så fandt jeg ud af, at der rent faktisk var mange i dette lille land, som havde det på samme måde som mig. Det var som om en helt ny verden pludselig slog dørene op for mig, nu kunne jeg pludselig finde en masse informationer samt nogen at snakke med om tingene.

Med tiden fik jeg etableret kontakt til nogle mennesker i København, vi chattede jo lystigt sammen. En dag blev vi enige om, at jeg skulle komme til København og besøge dem, når jeg havde tid og råd. Som sagt så gjort, vi fik aftalt dato samt tid og sted, så var der jo lige det der med, hvordan man så ud? Og om jeg kom omklædt, lød spørgsmålet. Omklædt. Hele vejen fra Fredericia med tog til København!!! De måtte saftsuse mig have slugt et eller andet… Jeg skulle aldeles IKKE nyde noget af, at tage toget helt derover omklædt, hidtil havde jeg kun lige haft mod til at tage toget til Vejle ved højlys dag, for så at tage med næste tog hjem igen og så skynde mig hjem, gennemblødt af sved.

Nå men på en eller anden måde, fik de mig jo overtalt til at gøre forsøget, jeg fik bestilt plads og købt billet således, at alt var i orden til min rejse. Natten før jeg skulle af sted, erindre jeg med gru, søvn fik jeg ikke meget af, jeg var sikker på, at jeg ville blive totalt til grin i hele toget. Det blev morgen og jeg fik mig gjort færdig, rystende af skræk bevægede jeg mig over på banegården og op til perronen hvorfra toget skulle afgå.

Men ak og ve, DSB havde åbenbart besluttet sig for, at udsætte mig for alverdens prøvelser. Toget kom ganske vist til tiden, men det var mig totalt umuligt, at finde en togvogn der matchede nummeret på min pladsbillet. Jeg må jo have set rimelig forvirret og hjælpeløs ud, pludselig kom en DSB mand hen til mig, og sagde “De ser mig noget forvirret ud, lille frue?” Tak skæbne tænkte jeg, hvad skal jeg nu gøre? Nå men jeg fik da fundet en rimelig lys stemme frem, og fremstammet, at jeg ikke kunne finde den rigtige vogn. Det vidste sig hurtigt, at det bare var DSB, der for gud ved hvilken gang, havde kludret med vognnumrene. Problemet var løst, og jeg fik fundet min plads.

Jeg så mig forsigtigt om i toget, men det virkede ikke som om nogen havde lagt mærke til mig. Jeg faldt til ro, og resten af turen forløb uden problemer. Mit besøg i København forløb ligeledes rigtig godt, men som altid når man hygger sig i selskab med gode venner, så flyver tiden af sted. Jeg skulle jo også hjem igen, men kom altså for sent til det tog jeg havde reserveret plads i. Nå ulykken var så ikke større, end at der jo gik et tog en time senere.

Dette betød jo så desværre, at jeg skulle vente en HEL TIME inde på Hovedbanegården. Tak skæbne hvor var jeg nervøs, anede simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Gemme mig kunne jeg jo ikke, men jeg turde næsten heller ikke blive stående på samme sted hele tiden, for tænk om der nu var nogen der talte til mig…

Nå men på en eller anden måde lykkedes det mig, at overleve ventetiden. Jeg fandt toget til Fredericia og fik mig sat godt til rette, ville egentlig bare lægge mig til at sove, det havde jo været en meget lang dag og jeg var ved at være godt brugt. Men netop som jeg var ved at falde i søvn, kommer et ungt selskab ind i kupéen og sætter sig i stolegruppen skråt overfor mig. De unge mennesker var alt andet end ædru, nå tænkte jeg, du ignorere dem bare så lader de nok dig være i fred, men ak nej så nemt gik det ikke.

Jeg kunne mærke, at kvinden i selskabet blev ved med, at stirre på mig hvilket selvfølgelig var rimelig ubehageligt. Jeg forsøgte efter bedste evne, ikke at lade mig mærke med noget, men nej den gik ikke, pludselig siger hun MEGET højt, “det der” og så pegede hun over på mig, “det er en TRANS!!” Jeg kan dårlig nok beskrive hvad jeg tænkte i dette øjeblik, og da slet ikke sige, hvor jeg ønskede den dumme kælling hen. Nå men jeg fik samlet mod sammen til, at svare igen: “Ja jeg er trans, har du nogen problemer med det?” Det havde hun så absolut ikke og mente så, at jeg skulle sætte mig over til dem og få en bajer!! Jeg satte mig derovre, men undlod klogelig, at drikke øl (jeg var så træt, så jeg var bange for, at falde i søvn) vi fik sludderet om løst og fast og så skulle de så af. Lige inden de gik, gav hun mig sin billet, på bagsiden havde hun skrevet sin e-mail adresse ned (hun må åbenbart have spillet mere fuld, end hun egentlig var) og sagde, at jeg jo bare kunne skrive til hende hvis jeg turde.

Se den tur havde jo givet mig en masse selvtillid, så naturligvis skrev jeg en mail til hende og takkede for godt og hyggeligt selskab i toget til Jylland. Det blev starten på et godt og meget tæt venskab, som består den dag i dag.

Lotte som hun hedder, har en stor del af æren for, at jeg er nået dertil hvor jeg er nu. Det er så absolut IKKE forløbet uden diskussioner og sure miner fra min side, men på nogen områder har jeg måtte give hende ret.

Efterhånden som jeg blev ældre, voksede min forvirring, Jeg søgte mere og længere ind i det kvindelig univers. Det kunne ikke undgås, at mine kollegaer i forsvaret bemærkede noget, og i den verden spredes rygterne hurtigere end en steppebrand og det at være “anderledes”, det er ikke velset i dette MEGET stivnakkede og fordomsfulde system.

Jeg knækkede til sidst psykisk og gik ned med en svær og langvarig depression. En svær depression kan man ikke komme ud af uden hjælp, jeg fik taget mig sammen til, at forklare min læge hvordan tingene de hang sammen. Min læge gjorde hvad han kunne for, at hjælpe mig videre, men det var ikke ligefrem hans speciale, så han sendte mig videre i systemet.

Jeg havnede så hos en psykiater, som kort og godt forklarede mig, at jeg måtte træffe et valg. Han var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg havde to køn i mig og på dette tidspunkt foregik der en kamp inde i mig, om hvilket køn der skulle være det dominerende, og det kunne jeg ikke håndtere rent psykisk. Så hvis han skulle hjælpe mig, så måtte jeg beslutte en gang for alle, hvilket køn jeg ville leve som. Det var jo noget af en beslutning, at skulle tage sådan mere eller mindre på stående fod.

Jeg gik hjem og satte mig til at tænke, gode og nære venner blev kontaktet og bedt om hjælp. På en ene side, var jeg godt klar over, at jeg ikke på nogen måde kunne fortsætte med at leve på den måde som jeg gjorde nu. Ja at leve var måske så som så, jeg befandt mig i en konstant gråzone, intet smagte af noget, jeg følte ingen glæde ved livet og var tæt på at gøre en ende på det. Alting blev dulmet af en høj dosis lykkepiller. Men på den anden side, vidste jeg jo, at det ville blive en svær kamp såfremt jeg besluttede mig for, at smide manden væk og lade kvinden få overtaget. Men for mine nærmeste venner var der ingen tvivl, så efter lang tids overvejelse traf jeg en beslutning, en beslutning der for stedse kom til at vende op og ned på min tilværelse.

Jeg vendte tilbage til min psykiater, men denne gang var det som kvinde. Jeg havde nu besluttet mig for, at leve som en kvinde. Nu var der så lige det med navnet, det kunne man jo så ikke bare lige skifte. Det kom der så også en løsning på, man kunne jo bare tage et navn fra den kønsneutrale liste, og så lige vælge et kvindenavn som mellemnavn. Som sagt så gjort, nu er der nok et par stykker, der omgående vil komme med diverse paragraffer og lovtekster og sige at man jo ikke må “bortkaste sit fornavn og så bare anvende sit mellemnavn” selvfølgelig har de ret i det, men brug nu alle de der lovtekster og paragraffer som optændingspapir i kakkelovnen, det kan godt være loven siger dit og dat, men virkeligheden ude i samfundet er heldigvis en helt anden.

Jeg har ikke oplevet problemer med, at få diverse institutioner til, at undlade at bruge mit egentlige fornavn og i stedet anvende mit mellemnavn, så det kan altså også lade sig gøre.

Nu stod det jo rimelig klart, at en fremtid i det danske forsvar var udelukket, jeg ville aldrig blive accepteret, og en række mindre skavanker var i mellemtiden dukket op. Et enkelt møde ved regimentet, afgjorde mere eller mindre sagen, de udbad sig en udtalelse fra min læge, alternativet var en undersøgelse på infirmeriet, det havde jeg ikke lyst til. De fik deres lægelige udtalelse, og derefter gik den sag sin sædvanlige gang, og en fyring af helbredsmæssige årsager blev enden på den karriere.

Jeg blev IKKE afskediget fordi jeg var transseksuel, det blev ikke på noget tidspunkt bragt på bane, der var tale om en regulær afskedigelse af helbredsmæssige årsager. Men som sagt, det ville aldrig være gået.

Nu er jeg så gået i gang med at uddanne mig indenfor ældreplejen, der har det ikke den store betydning hvad du er, så længe du respektere borgerne og er villig til at give dem den omsorg der er behov for.

Som nævnt i starten, er jeg både næstformand og webmaster i Trans-Danmark, et arbejde jeg virkelig brænder for, og hvorfor så det?

Jo for det første er jeg af den overbevisning, at INTET kommer af sig selv, og da slet ikke rettigheder til minoriteter som os transpersoner, dem skal vi kæmpe for med næb og klør ad politisk vej, og det kan og vil Trans-Danmark (uanset hvad visse personer så måtte mene om den sag).

For det andet, så husker jeg kun alt for tydeligt hvordan jeg måtte lede med lys og lygte efter hjælp og støtte, da jeg selv i sin tid sprang ud som trans. Det kan og vil jeg ændre på, således at intet ungt menneske behøver lede forgæves efter informationer og nogen, at tale med om det at være trans.

Desværre er der en forfærdelig masse fnidder og ballade i transkredse, det betyder at der er en del transpersoner, som simpelthen ikke vil ind i nogen foreninger, det i sig selv er naturligvis ingen katastrofe. Men det er jo en trist udvikling, hvis de slet ikke kommer ud af skabet men blot bliver ved med at gemme sig. Vi har alle et ansvar for hvad vi siger og skriver i det offentlige rum, jeg vil ikke på NOGEN måde begrænse nogen i deres grundlovs sikrede ret til, at skrive og sige hvad de tænker og mener.

Men det ville være formålstjenligt, om vi kunne standse den evige “mudderkastning” som finder sted i det offentlige rum. Desværre er dette nok næppe muligt, visse selvbestaltede “orakler” synes at have sat sig som mål her i tilværelsen, at chikanere Trans-Danmark mest muligt.

Uanset hvad vi foretager os, så er det forkert, eller sågar skadeligt!! Set ud fra disses personers synspunkt. Jeg fatter ganske enkelt ikke, at de ikke bare holder bøtte, og lader os som forening forsøge, at arbejde på den måde vi nu gør. Det var noget andet, hvis disse personer meldte sig ind i foreningen og ad den vej forsøgte, at få indflydelse på vores politik, men nej det er åbenbart mere spændende, at sidde på fløjene og brokke sig! Nå det er jo også en form for aktivitet, og den er jo praktisk, man behøver end ikke bevæge sig ned i et af kommunens aktivitetscentre.

Ligeledes ville det være fint, om vi kunne finde ud af, at samarbejde på tværs af foreningsgrænser. Skal vi “overleve” som minoritet bliver vi nødsaget til, at bilægge vore stridigheder,transvestitter og transseksuelle må og skal til finde ud af, at kunne opholde sig i samme rum. Kan vi ikke finde ud af dette, så har alt arbejde været totalt spildt, og fremtiden for transpersoner i dette land vil se ret så dyster ud.

For kort tid siden, havde jeg sammen med Pia Nielsen, foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget. Det blev en meget lang og hektisk dag, med et pænt medieopbud, langt mere end vi overhoved havde forventet.

Kritiske røster, var jo omgående fremme, og fortælle at vi ikke fik noget ud af dette foretræde. Det er korrekt, at der ikke blev givet nogen løfter (det gør der aldrig ved et foretræde) og sidenhen har udvalgets formand da også udtalt, at han ikke vil hjælpe os. Men lad os nu se hvad fremtiden den bringer, en klog mand, har engang udtalt, at det er svært at spå – især om fremtiden *S*

Om ikke andet, så har vi da fået en masse omtale i medierne og dermed sat lidt fokus på os som minoritet. Jeg er så udmærket klar over, at dette fokus lynhurtigt bliver flyttet, så derfor gælder det om, at sørge for at vi ikke bliver glemt. I meget nær fremtid, kan det meget vel tænkes, at der igen kommer fokus på vores sag.

Jeg har overdraget stafetten til Freja Nordam.

Kh. Tina Vyum

* * *
Oversigt over stafetartikler.

Fornavn som mellemnavn. Tina er mellemnavn – Torben Tina Schuldt er det fulde navn – Tina Schuldt er det anvendte navn. 19. juni 2006.

Vist 262 gange. Fornavn som mellemnavn – mellemnavn som fornavn.

Tina Schuldt er født som mand og døbt Torben, men lever i dag fuldtids som kvinde.

Da den nye navnelov trådte i kraft den 1. april 2006, søgte “Tina” straks om tilladelse til at få pigenavnet “Tina” som mellemnavn. Efter navnelovs § 11, stk. 1, pkt. 4 er det nemlig muligt at få et fornavn, der betegner det modsatte køn, som mellemnavn.

Ansøgningen blev imødekommet, så Tinas fulde navn er nu Torben Tina Schuldt.
I hende bank er de bekendt med, at Tina lever fuldtids som kvinde.
Da Tina fortalte banken om navneændringen, imødekom de hendes ansøgning om et nyt Visa-dankort lydende på navnet Tina Schuldt.

I mange situationer kan Tina anvende sit Visa-dankort som legitimation, hvorved Tina kan undgå mange pinlige situationer, da der nu er overensstemmelse mellem hendes kvindelige udseende og navnet på Visa-dankortet.

Det er dog ikke muligt at få udstedt kørekort, pas eller sygesikringsbevis alene lydende på mellemnavn og efternavn.

Tina Schuldt er antageligvis den første transseksuelle, som har anvendt denne mulighed for at få så stor overensstemmelse mellem sit indre køn, sit kønsudtryk og sit navn.
Tina Schuldt foretrækker at anvende ordet transkønnet i stedet for transseksuel. Ordet transkønnet blev indført af den norske forening Landsforeningen for transkjønnete (LFTS) den 23. april 2005).

Tina Schuldt har siden skiftet navn til Tina Vyum.

Transvestitter & Transseksuelle OG Deres rettigheder. Hovedopgave af Tina Schuldt (senere navneskiftet til Tina Vyum) den 1. juni 2006.

Vist 195 gange. Tina Schuldt afleverede den 1. juni 2006 sin hovedopgave som afslutning på sit HF-studie.
Ikke overraskende valgte hun at skrive om transvestitter og transseksuelle. Hun fik et 10-tal for opgaven.
Tina Schuldt har givet tilladelse til at hendes hovedopgave bringes i Vidensbanken.
Efterfølgende har Tina Schuldt skiftet navn til Tina Vyum.
Tina Thranesen.

* * *
Af Tina Schuldt.

Kursist nr.: 7.934
Tina Schuldt
Da2B.1/6 2005

Projektopgave

Transvestitter & Transseksuelle
OG
Deres rettigheder

TinaSchuldtHovedopgave.gif

Indholdsfortegnelse:
Forord
Problemformulering
Transer “landsbytosser eller psykopater”
Erkendelsen
Behandlingsfasen
Operationsfasen
Fremtidsperspektiver
Konklusion
Litteraturliste

Oversigt over anvendte forkortelser Bilag 1
(Litteraturlisten og efterfølgende bilag medtages ikke i denne visning)
Oversigt over lovgivningen i Tyskland og Norge Bilag 2
Dr. Harry Benjamin´s kriterier Bilag 3
Bekendtgørelse om sterilisation og kastration Bilag 4
Høring over navnebekendtgørelsen Bilag 5
Brev1 til Lars Barfoed Bilag 6
Brev 2 til Lars Barfoed Bilag 7
Undersøgelsesprocedure Sexologisk Klinik Bilag 8
Love m.v af betydning for transseksuelle og eller transvestitter Bilag 9
Lever som kvinde på fuldtid Bilag 10
Svar fra Lars Barfoed Bilag 11
Brev til Sexologisk Klinik Bilag 12
Svar fra Sexologisk Klinik Bilag 13
2. Høring vedr. navnebekendtgørelsen Bilag 14
Bemærkninger vedr. navneloven Bilag 15

[Til indholdsfortegnelsen]

Kursist nr:: 7.934
Tina Schuldt
Da2B.1/6 2005
Lærer: Marianne F. Nielsen

[Til indholdsfortegnelsen] Forord
Jeg har valgt, at lade denne opgave handle om en minoritetsgruppe, nemlig transpersoner.

Hvad er transpersoner så? Det er transvestitter og Transseksuelle. Jeg har valgt at skrive om lige netop denne minoritetsgruppe, da jeg selv er diagnosticeret transseksuel af det psykiatriske behandlings-system. Og har derfor på egen “krop” måtte føle hvilke vanskeligheder og fordomme man som transperson risikere at blive mødt med.

Efter min opfattelse, så er problemet ofte begrundet i manglende information.
Derfor har jeg besluttet at tage “kampen” op og da pennen langt oftere er stærkere end sværdet, så har jeg valgt denne som mit “våben” i kampen mod manglende information og misinformation for den sags skyld.

Jeg er dog ganske bevist om, at det ville være meget svært ja måske næsten håbløst, at forsøge og udkæmpe dette meget store “slag” alene. Den erkendelse er der flere personer, der er nået frem til. Sammen har vi så dannet foreningen “Trans-Danmark.” Foreningen har som formål, at påvirke vore folkevalgte politikere og deres embedsmænd. Og ad den vej forsøge, at skabe bedre forhold for transpersoner her i landet.

Tilknytningen til pensum, er retfærdiggjort, i det vi har arbejdet en del med debatindlæg og læserbreve. Samt læst “Besindelsen”. Kronik om Tim.

[Til indholdsfortegnelsen] Problemformulering
Mange personer er stadigvæk af den opfattelse at, transvestisme og transseksualitet (hvis de da overhovedet kender forskellen på de to begreber) er lig med homoseksualitet, eller det der er langt værer. Transpersoner mødes ofte med skæve smil og nogle gange tilråb og af og til med tæv. Det sidste sker dog heldigvis meget sjældent her i landet, men det sker. Nogle betragter transpersoner som landsbytosser eller blot småtossede, seksuelt forstyrrede personer.

Behandlingssystemet her i landet, virker ikke som om det helt er “gearet” til behandlingen af transseksuelle. Ligeledes virker det heller ikke som om, at der er politisk velvilje til at skabe bedre vilkår for transpersoner generelt her i landet.

For at få løst op for bare nogle få af problemerne, skal begreberne Transvestisme og Transseksualitet “Afmystificeres”. Her er medierne et glimrende redskab. Men “Tør” vi bruge dem?

Jeg gør, derfor denne kronik, som skal oplyse og informere.

[Til indholdsfortegnelsen] “TRANSER” Landsbytosser eller psykopater!!
Betegnelsen TS i sig selv kan skabe problemer, den hentyder til noget seksuelt og i manges øjne må det jo så absolut dreje sig om noget seksuelt, når en mand tager kvindetøj på fra inderst til yderst.

En TV behøver ikke nødvendigvis, at leve 100% som kvinde. Et begreb, som hyppigt optræder, er “Skabstranser“. Dette er transpersoner, som holder deres isme meget meget hemmelig, ofte er der overhovedet ingen andre der kender til det.

Så er der Fritidstranser. Det er personer som blot klæder om lejlighedsvis når de har fri.

Fuldtidstranser, er personer som lever 100% som det køn de nu engang har valgt.

Transseksuelle derimod, de føler sig fanget i den forkerte krop og har det meget dårligt med det liv, som deres nuværende køn mere eller mindre “tvinger” dem til at leve.

De ønsker sig ofte en kønsskifteoperation, som engang for alle skal hjælpe dem til at få det køn og det liv, som de mener at skulle have haft fra fødslen.

Men det er ikke alle personer med “kønsforvirring” som fra barnsben er bevidste om hvad det er der er galt med dem.

Ofte er det heller ikke noget, de mærker til, før relativt sent henne i deres liv. Disse personer vil meget ofte opleve langt større vanskeligheder i behandlingssystemet, end de personer som fra barnsben har været bevidste om, hvad de var, og hvad de ville.

Selve betegnelsen TS, stammer fra det amerikanske ord Transsexsual, vi har så bare oversat til det dansk og anvender det nu i dagligdagen.

Det er ikke noget jeg bryder mig specielt meget om, heldigvis har vi her i Norden et andet begreb som jeg syns langt bedre om, nemlig transkønnet.
Det er efter min opfattelse langt bedre, skaber færre problemer eftersom det ikke relaterer til noget med sex. Og så beskriver det langt bedre, sagens kerne nemlig, at det er selve kønnet det er galt med.

Men stadigvæk blander mange mennesker tingene sammen, og det skaber ofte problemer. Usikkerheden på, hvad det her egentlig er for noget får kollegaer på arbejdspladsen til, at snakke og en fjer bliver jo meget hurtigt til mindst 10 høns og så begynder balladen.

Inden man får set sig om, så har man både forbrudt sig mod børn, rendt rundt og voldtaget jeg ved snart ikke hvor mange, og langt an på flere af de mandlige kollegaer på arbejdspladsen. Der hviskes i krogene og til sidst går man ned med flaget, hvis man da ikke forinden har fået en fyreseddel.

Ingen skal komme og fortælle mig, at den slags ikke finder sted her i lille Danmark, fordi det VED jeg det gør, jeg har været igennem hele den proces jeg beskrev.

Ja det er korrekt, at nogen TV og TS dyrker sex med personer af samme køn som dem selv, og hvad så? Hvis begge parter i den “leg” er indforstået så kan det da være andre udenforstående fuldstændig ligegyldigt, om den ene part er iført lak, læder, latex eller bare ganske normalt sødt, frækt, sexet undertøj.

Hvis to mennesker opnår en seksuel tilfredsstillelse på den måde, jamen så herregud da.

Men nej den slags er perverst og derfor skal den eller de personer “kanøfles” De er med et ord ANDERLEDES end det store flertal. Men hvorfor er de anderledes? Jeg vil vove den påstand, at mange biologiske kvinder også kan blive seksuelt ophidsede af, at have de før nævnte beklædningsstykker på. Hvis ikke dette var tilfældet, ja så blev de jo næppe produceret, sexindustrien er jo en industri som alt mulig andet, det handler om udbud og efterspørgsel.

Og hvorfor er det i øvrigt kun mænd der bliver kigget skævt til? Piger kan så sandelig da også være både TV og TS.

Men selvfølgelig der er ikke mange der kikker skævt til en pige/kvinde, der kommer svansende forbi i et par MEGET stramme jeans og en T-shirt, nøhhh det er skam helt fint. Men kommer en mand forbi iført en nederdel, så har vi balladen. Vi skriver nu år 2006, hvorfor er vi ikke nået længere? Kan vi ikke være ligeglade med folks påklædning? Det er trods alt den samme person der er inde bag tøjet og makeuppen.

[Til indholdsfortegnelsen] Erkendelsen
TV finder relativt tidligt i livet ud af, hvad der er galt med dem, og de har ikke de helt store og voldsomme problemer med det.

De “klæder” sig ud som kvinder og har det fint med det. Resultatet af denne udklædning kan for nogles vedkommende være MEGET komisk, og nogle opfører sig så sandelig stadigvæk som mænd på alle måder, de har så absolut heller ikke den store lyst til, at andre udenforstående skal se dem, så de holder sammen i små lukkede selskaber og gør i øvrigt ikke det store væsen ud af sig selv, jeg vil nærmest betegne mange af dem som direkte sky.

TS eller Transkønnede personer, se det er en noget anden sag. Det kan godt være, de i starten tror, at de er TV.

Men når de møder andre TV‘er og efterhånden som de har været sammen med dem nogle gange, så finder de ud af, at der ligger mere bag.

Men nu er det ikke sådan at de finder ud af dette i en alder af 13 – 14 år.
Nej desværre undertrykker langt de fleste, de følelser og tanker. De holder dem for sig selv eller deler dem måske med nogle ganske få tætte venner.

Resultatet af dette bliver jo ofte, at de gifter sig og stifter familie. Men på et tidspunkt omkring de 35 til 40 år begynder disse følelser og tanker hos mange transpersoner for alvor at melde sig. Men nu kan de ikke længere undertrykkes, kvinden i manden VIL ud. Hvad sker der så nu, ja på en eller anden måde skal man jo have fortalt det til sin partner, sine børn og sin familie.

Det er ikke nogen nem opgave, og ofte ender det jo med et brud. Og så er det ofte, at balladen begynder. En “normal” skilsmisse kan være hård, især hvis der er børn i ægteskabet. Men når bruddet skyldes, at manden er “sprunget ud” som transperson ja så er det ofte sådan, at tonen lige skærpes en hel del.

Det sædvanlige slagsmål om samkvem med børnene, forværres ofte væsentligt. Statsamterne vælger MEGET ofte at se på manden, som om han var en pervers forbryder. Naturligvis fordi der bliver hældt “benzin på bålet” af den tidligere ægtefælde.

Jeg kan nævne et eksempel som ikke er så gammelt, og som på mange måder er tankevækkende.

J er gift med T, sammen har de 2 børn. J finder ud af, at han er TS, og begynder i al hemmelighed at tage kvindetøj på. Hans kone T finder ud af det, og de får en snak om det. Hun synes faktisk det er fint nok. Hun opfordrer J til at tage kvindeundertøj på når de elsker, J indvilliger, og i en periode er alt ok. Efterhånden bliver T træt af den leg og får pludselig nok af det hele, finder en ny fyr og vil skilles.

De flytter hver til sit og bliver skilt. I starten fungerer samværet med børnene fint, men T har fået tilføjet i samværsaftalen, at J IKKE må vise sig som kvinde når børnene er på weekend hos ham.

Dette er ikke holdbart for J i længden. Og J klager derfor til amtet. Nu begynder slagsmålet for alvor, det kulminere, da 2 kriminalbetjente ringer på hos J og foreviser en anmeldelse for pædofili. J har taget billeder af sine børn mens de var i bad!!, (der er det vel ganske naturligt, at ungerne ikke har tøj på) Ungerne fik billederne med hjem på en CD efter weekendopholdet.

Dette fik T til at anmelde J for pædofili. Resultatet blev, at politiet rykkede ud ransagede J´s bopæl tog computere videobånd og alle medier med til teknisk undersøgelse.
J måtte indtil undersøgelsen var afsluttet ikke have samkvem med sine børn.

Alt dette skyldes, at T ikke kunne klare tanken om, at børnene skulle se deres far som kvinde.

Dette er desværre langt fra noget enestående eksempel. Det offentlige (Børnehaver, skoler, Kommunen, Statsamtet) reagere med store fordomme over for transpersoner, specielt når der er børn involveret.

[Til indholdsfortegnelsen] Behandlingsfasen
Den transkønnede har nu taget det første skridt, og skal nu i kontakt med det danske behandlingssystem. Hvis personen tidligere havde problemer så er de for intet, at regne med dem, som der nu vil komme.

Såfremt det er lykkedes indtil nu at holde det hemmeligt, at man er transkønnet over for sine arbejdskollegaer, så vil dette meget snart ændre sig.

Som transkønnet person, henvender man sig nu til sin læge og skal forsøge, at overbevise ham/hende om at man altså hellere vil være en kvinde end en mand.

En læge skal naturligvis behandle en med den fornødne respekt, men er det en læge som hele familien har, så kan der godt komme nogle små bemærkninger.

Lægen skal nu tage stilling til, om han/hun vil indlede en hormonbehandling, det er nemlig første skridt på vejen.

Allerede her opstår de første problemer i behandlingsfasen, langt de fleste praktiserende læger kender intet eller kun ganske lidt til begrebet transkønnethed. De vil derfor ofte være meget tilbageholdende med, at indlede en behandling og man ender derfor ofte som “kastebold” i systemet.
Efter en kortere eller længere periode som “kastebold” ender man på Rigshospitalets Sexologiske Klinik (SK).

Nu er man endelig på rette vej, eller er man? Hvis man møder op med en forestilling om, at det bare lige er noget, der skal overstås, så har man taget så grundigt fejl.

Et behandlingsforløb på SK kan nemt vare 2 år eller længere. Det første, der sker, er, at man indkaldes til en førstegangssamtale på SK.

Denne samtale vare en time, måske lidt mere, og amtet hvori man bor skal betale en masse penge til SK. Plus personens rejseudgifter, det er så absolut ikke småpenge, der tales om, SK forlanger for den første samtale 6.200 kr. ? Kan det have sin rigtighed ?.

Nå, men hvis SK efter den første samtale vurderer, at der er noget der kunne tyde på, at personen virkelig er transkønnet, så skal der naturligvis mange flere samtaler til.

Ja, rent faktisk skal personen til samtale på SK en gang hver måned, hver samtale koster den nette sum af ca. 5,675 kr. for bare 45 min.?

Ja jeg kan godt forstå, at SK er en af de få afdelinger i HS (Hovedstadens sygehuse), der giver overskud, er det bare en pengemaskine eller hvad?

Når SK skal bedømme om en person er TS, så anvender de noget, der kaldes Harry Benjamins kriterier. Det er en række spørgsmål med tilhørende kriterier.

Der er naturligvis ikke hverken helt rigtige eller helt forkerte svar på disse spørgsmål. Benjamin har i sine kriterier blot angivet retningslinier.

Denne metode er forældet og ikke retvisende, og i øvrigt kan man finde de nødvendige retningslinier på nettet og så anvende dem, når man skal svare på de spørgsmål der stilles på SK.

Altså er den metode ikke noget værd, så hvorfor bliver den så stadig anvendt?

SK har mange andre underlige kriterier for hvornår man er TS. Jeg har set eksempler på, at de ikke mener at personer med mindreårige børn kan være TS.

Jamen for katten, hvor er vi nu henne? Om man har børn eller ej, det har da ikke nogen betydning for om man er TS eller ej. Ligeledes ser de meget på ens påklædning, hvad har det nu med det hele at gøre, om man går i nederdel eller bukser har da heller ikke nogen betydning, eller har det?

Man vil også opleve, at man skal have sine forældre med til en af disse mange samtaler. De skal fortælle lægerne på SK, om ens barndom om man legede med dukker og den slags ting.

Ligeledes er der meget fokus på ens seksualitet. For at kunne godkendes som TS skal man føle direkte lede ved sine kønsorganer (for kvinders vedkommende ligeledes brysterne) og det er et plus hvis man er homoseksuel, hmm jeg var ikke klar over at ens køn var placeret imellem benene, jeg havde en opfattelse af, at kønsopfattelsen var noget psykisk og derfor var placeret i hjernen, derfor hedder transsexualitet også Gender Dysphoria Syndrom, og da jeg i sin tid blev uddannet i anatomi sad hjernen IKKE imellem ens ben.

Men det er selvfølgelig også mange år siden, at jeg havde anatomi, så det kan jo godt have ændret sig siden, eller har det?

Mens man er i behandlingsforløbet på SK, er man også i gang med en hormonbehandling. Fint nok, men kunne man ikke bare have fået den hos sin praktiserende læge, og hvorfor skal man gå til kontrol hos SK?

Under hele behandlingsforløbet, er det et ufravigeligt krav, at man lever 100 % som det køn man har valgt at ville skifte til. Det giver problemer i hverdagen, for det første så bliver man som nævnt meget ofte fyret. Så går man på Arbejdsformidlingen (AF). De er da både søde og flinke, men et job det skal man ikke regne med at de finder til en, næhh man må forudse at blive “parkeret” på et sidespor, og til sidst ender man på offentlig forsørgelse, og det på trods af at der er tale om personer i alle samfundslag. Har samfundet råd til dette?

I behandlingsforløbet er der ingen mulighed for at få ændret sine legitimationspapirer (Pas, sygesikringsbevis), og ens udseende ændres altså meget under det forløb, så der opstår ofte pinlige episoder, hvor man skal forklare hvorfor der står Peter det ene sted, men man ligner altså en Pia, hvorfor kan myndighederne her i landet ikke finde ud af at gøre noget ved det problem?
I Tyskland er det ikke noget, der volder de store problemer, der kan man næsten problemløst få tilladelse til at ændre fornavn. Man møder op i retten, medbringende en erklæring fra en læge og en psykolog, der siger, at man er transkønnet, så giver retten tilladelse til, at navnet ændres.

I Norge er det endnu nemmere, man møder bare op i retten og siger, at man er transkønnet, lever som kvinde, og at man derfor ønsker at ændre sit navn. Det er alt, hvad der skal til, man behøver ikke at være i behandling eller noget.

Når SK på et tidspunkt træffer en afgørelse om man er TS eller ej, så skal man søge Sundhedsstyrelsen (SST) om tilladelse til kønsskifte. Sammen med Retslægerådet træffer de den endelige afgørelse på baggrund af udtalelser fra SK.

Denne afgørelse kan ikke ankes på nogen måder. Får man afslag af helbredsmæssige årsager, kan man måske få tilladelse til et juridisk kønsskifte, det betyder egentlig blot, at ens fornavn ændres, andet sker der ikke, cpr-nr. forbliver uændret.

[Til indholdsfortegnelsen] Operationsfasen
Gives der tilladelse til kønsskifte, skal man igen til at vente, til det passer ind i Rigshospitalets kram, og det kan godt tage sin tid.

Selve operationspresset er ikke særlig stort, en henvendelse til SK viste at i perioden 1988 til 2004 var der 93 ansøgninger, en blev trukket tilbage.

Af 92 var der i gennemsnit 16 personer pr. år, der søgte om tilladelse til kønsskifte. 36 personer ansøgte om tilladelse til ændring af Cpr-nr.

Vi kan ikke sige, at vi har nogen særlig stor ekspertise i den slags operationer her i Danmark. I Thailand som for tiden er et populært sted, at få foretaget en kønsskifteoperation, opereres der i gennemsnit 1 person om dagen, i Danmark opereres der max. 25 personer om året.

Altså vil de fleste jo nok gerne have operationen i Thailand, men så skal de selv betale. En sådan operation koster ca. 15.000$.

Kan det være rimeligt, at man skal tvinges til, at blive opereret af læger, som ikke har den store erfaring på området?

Andre patientgrupper kan godt blive henvist til operation og behandling i et andet EU-land, hvis erfaringen skønnes større i dette land. Artikel 60 i EU-traktaten handler jo om en vares fri bevægelighed over grænserne inden for EU, lægelige ydelser er at betragte som en vare, hvorfor er det så ikke muligt frit, at vælge, hvor man vil have operationen gennemført.

[Til indholdsfortegnelsen] Fremtidsperspektiver
Danmark har meget travlt med, at profilere sig selv som et åbent og meget fordomsfrit land. Efter min mening ligger disse påstande et temmelig stort stykke væk fra sandheden.

Fordommene lever skam i bedste velgående, selv om vi skriver år 2006. Folk fyres på grund af deres seksualitet, nej ikke det er ikke det der står på fyresedlen det ville være diskrimination; men vil man af med en person, så er det ikke svært.

Hvad kan vi så gøre ved det problem?
Ja vi kunne jo oplyse noget mere om hvad det egentlig vil sige at være transkønnet, vi kunne forsøge at få det væk fra den udskrevne liste over tabuer som man helst ikke vil røre for meget ved.

Arbejdsgiverne kunne godt være noget mere fleksible med hensyn til, at ansætte transkønnende de problemer det måtte give i hverdagen, er ganske små og hurtige, at løse. Men det er naturligvis ikke kun arbejdsgivere der skal være med til at løse problemerne, vi skal også selv gøre en indsats.

Og skal denne indsats bære frugt, så må vi se, at blive meget meget mere synlige i hverdagen.

Politikkerne skal også se, at vågne op vi har brug for at få justeret eksisterende love samt få lavet nogle nye, som specifikt henvender sig til transkønnende og deres behandling.

I EU er der MEGET stor forskel på hvordan man behandler transpersoner i de forskellige lande, men kunne med fordel se lidt på de modeller der i dag, anvendes i Norge og Tyskland.

Det ville spare alle parter en masse tid og penge, såfremt man overlod dele af behandlingen til privat praktiserende læger, sexologer og gynækologer eller oprettede regionale centre i de kommende storregioner.

Den endelige operation kunne man sagtes lade gennemføre i et andet land, det ville spare penge samt højne kvaliteten af operationen, og dermed også livskvaliteten hos den transkønnende hvilket i sidste ende ville komme samfundet til gode.

Personer der af en eller anden grund ikke kan få tilladelse til det operative indgreb, bør tilbydes en udvidet form for juridisk kønsskifte, der ud over tilladelse til navneændring også omfatter ændring af personnummer og kønsbenævnelse. Naturligvis vil der også her være en del krav der skal opfyldes, men i og med der ikke er tale om et operativt indgreb, bør kravene også stå i relation dertil.

Igen vil samfundet vinde mere end det vil tabe ved at lade en person, der ønsker at leve som det modsatte af deres biologiske køn gøre dette og så hjælpe dem ved, at udstede den fornødne legitimation.

At transkønnende er perverse, eller pædofile og hvad der ellers kan findes på, at sige om dem det bunder i uvidenhed og fordomme. Det skal der ændres på, det offentlige bør komme det til livs med mere oplysning og information.

Er vore politikere og embedsmænd i tvivl om hvordan de skal gribe det an, så spørg de transkønnende, de brænder for at hjælpe.

Afskaf brugen af Harry Benjamins kriterier, ansæt transkønnende personer, der har været hele turen igennem. Og placer dem i de Regionale sundhedscentre, her kan de være med til at råde og vejlede andre transkønnende personer.
Det vil spare samfundet mange penge, dels vil selve evalueringsfasen blive væsentlig forkortet, da en transkønnet som har været det hele igennem, meget hurtigt vil være i stand til at bedømme hvor alvorlig ønsket om et kønsskifte er ment. Og dels kan de langt bedre vejlede disse personer som ønsker et kønsskifte. Fejloperationer og frustrationer vil blive væsentlig reduceret.

Der er jo meget stor forskel på, hvordan transkønnende behandles og opfattes i EU. Derfor afholdes der nu konferencer organiseret af Transgender Council i EU. Det er en privat interesseorganisation, som har sat sig for at undersøge og om muligt forbedre transpersoners rettigheder i EU.

Den første konference blev afholdt i Wien i november måned 2005. Den næste skal efter planen afholdes her i Danmark i 2007. Hvor den forening som jeg tilhører sammen med Patientforeningen for Transseksuelle skal være værter. Det er en kæmpemæssig opgave der ligger forude.

Der skal skaffes ca. 1,5 til 2 millioner kr. for, at den kan gennemføres. Det rent logistiske skal også løses, så der er nok at tage fat på.

[Til indholdsfortegnelsen] Konklusion
Her i landet halter vi langt bagefter, hvad angår procedurer og love som omhandler transpersoner. Sagsbehandlere i det offentlige system lader oftere og oftere deres egne fordomme komme til syne, når de behandler sager, hvori transpersoner er indblandet..

Det kunne virke som om, man fra regeringens side, bevidst prøver at negligere transpersoner og deres særlige behov, ved konstant at lægge hindringer i vejen således, at vejen som en transperson skal følge, igennem det offentlige behandlingssystem bliver mere og mere besværlig. Måske håber man på den måde, at personen enten helt opgiver sit forehavende ellers rejser til udlandet og får foretaget en operation der. Under alle omstændigheder ville den Danske stat slippe meget billigere.

Det er blot sørgeligt, at tænke på de mange mennesker der på grund af disse omstændigheder ender i situationer som de ikke kan klare ved egen hjælp. Mange af disse personer ender på evig offentlig forsørgelse.

Mange børn anbringes uden for familien i forbindelse med skilsmisse, blot fordi sagsbehandlere lader sig styre af deres fordomme, i stedet for at se objektivt på sagen.

Min hensigt med at skrive denne kronik var at oplyse, og informere om de problemer vi transpersoner næsten dagligt konfronteres med. Dette mål mener jeg at have opnået såvel i denne opgave, som i det “virkelige” liv hvor jeg efterhånden er blevet opsøgt af en del journalister.

Ligeledes har jeg deltaget i en række møder med diverse ministre og politiske udvalg, samt afholdt en del foredrag bla. I forbindelse med Copenhagen Pride 2005, alt sammen med henblik på at skabe åbenhed omkring det at være transperson.

[Til indholdsfortegnelsen] Litteraturliste
Bilag 1. Oversigt over anvendte forkortelser

TS = Transseksuel
TV = Transvestit
RH = Rigshospitalet
RHSK = Rigshospitalets Seksologiske Klinik
SST = Sundhedsstyrelsen
SK = Seksologisk Klinik
[Til indholdsfortegnelsen]

* * *
Hovedopgaven i pdf-format.

Tanker næsten et år efter Tina. Af Tina Schuldt den 15. november 2002. Senere navneskiftet til Tina Vyum.

Vist 170 gange.
Tina Schuldt (Tina Vyum

Tina Schuldt (Tina Vyum

Af Tina Schuldt. Senere navneskiftet til Tina Vyum.
Årsberetning
Jeg er blevet opfordret til at skrive endnu en artikel – jeg har jo skrevet et par stykker i løbet af året.
Men nok om det. Til december er det et år siden, at jeg for alvor kom ud af “skabet”, og lagde den store “farlige” verden for mine fødder, og hvad har dette år så bragt?? Ja det er så det, jeg skal prøve, om jeg kan fortælle lidt om i denne artikel.

Jeg føler selv, at jeg er kommet meget langt i min udvikling, for det er jo en udvikling, jeg er startet på, en hastigt fremadskridende udvikling, og det er ganske enkelt pragtfuldt.
Nu kan de læsere, som ikke kender mig personligt, måske nok få det indtryk, at det bare har været så let at springe ud som trans Til dem vil jeg sige dette: “Tænk jer grundigt om, før I springer ud. Det er ikke nogen nem leg, og risikoen for at komme til “skade” er stor, hvis man ikke som jeg meget hurtigt fik en masse nye venner, som jeg kunne trække på. Jeg orker ikke at nævne dem alle, men er sikker på, at de selv ved, hvem de er, og jeg takker dem alle for den store tålmodighed og hjælpsomhed, de har vist mig i årets løb Det har virkelig gjort det hele meget nemmere.”

De første skridt
I december måned sidste år sprang jeg ud som trans. Jeg kendte ikke nogen, som kunne hjælpe mig, men jeg følte bare, at jeg ikke længere kunne leve med min transvestisme, som jeg hidtil havde gjort og der var Internettet til en kolossal hjælp. Også siden hen i årets løb, har dette medie bragt megen glæde, og jeg har fundet mange venner her igennem.
Mit første møde med de mennesker, som senere er blevet mine venner, fandt sted i januar måned Det krævede en hel del overvindelse at rejse over til dem, da de bor i Købehavn, og jeg bor i Jylland, så rejsen måtte ske med tog Og jeg lod mig sågar overtale til at komme omklædt. Kors hvor var jeg nervøs. Men det var tilsyneladende det spark, jeg havde brug for, for nu færdes jeg fuldt offentligt omklædt, og det er pragtfuldt.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Problemerne
Nu kunne jeg jo fristes til at sige, at der ikke er nogen problemer, men det ville ikke være helt rigtigt, for der er da problemer ved at være trans.
For det første skal man jo til at forklare den nærmeste familie det, og det er ikke lige nemt. Nogen har jeg sådan langsomt “fodret” med små bidder af gangen, og andre fik bare det hele “klasket” i hovedet på engang, Så ku’ de ellers for resten gøre, hvad de ville, fordi sådan var jeg altså, og det kunne der ikke ændres på.
Men egentlige problemer med at færdes i samfundet som trans, føler jeg ikke, at jeg har haft.
Naturligvis er der da nogle, der absolut skal komme med en bemærkning af og til, men det er faktisk også det hele.
Og jeg har med tiden udviklet mig så meget, at jeg nu færdes fuldstændig som alle andre kvinder. Og er der nogen, som har problemer, er jeg klar til at tage kampen op. Jeg har ligeså megen ret til at være her, som de har, og kan de ikke acceptere det, må de jo bare gå et andet sted hen.

Oplevelser
Ja dem er der nok af, hvis man tør! – For mit vedkommende har året budt på mange oplevelser – positive såvel som negative. Jeg skal ikke nævne dem alle sammen her, blot nøjes med at trække et par stykker frem og kommentere dem.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Randersmødet i foråret var første gang, jeg var sammen med så mange transer på engang, og jeg var meget usikker på, hvordan de ville behandle sådan en som mig. Men alle bekymringer blev gjort til skamme, og vi havde en dejlig aften.
I løbet af foråret kom jeg også på postlisten Transgender DK. Ih du milde der er jo mange mennesker på denne liste??? Men hvor dælen gemmer alle disse mennesker sig henne, når der er fester og møder rundt om i det lille land??? Det forbavser mig lidt, at det er de sammen personer, som bliver ved med at dukke op???
Foråret bød ligeledes på den spæde start af en ny forening for transer. Det var et dejligt initiativ som en lille gruppe der fik. Jeg følte meget hurtigt, at den forening har fat i noget af det rigtige. Ikke fordi jeg ser noget forkert i makeup og paryk kurser eller kurser i at finde sin personlige tøjstil, fordi det skal man i allerhøjeste grad også ha banket på plads.
Men hvad nytter det hele, hvis vi stort set ingen rettigheder har?? Og det er jo lige netop dér trans-danmark.dk kommer ind i billedet. Vi prøver jo med alle lovlige midler at skabe kontakt til de folkevalgte politikere for derigennem at få indflydelse på de love som sætter os i båse og begrænser vores liv. Så jeg synes, at man bør støtte denne forening.
Så kom sommeren endelig, og den bød på mange sjove og dejlige oplevelser, samt nye venskaber.
Jeg har efterhånden været i byen i København nogen gange, og jeg har faktisk ikke nogen negative oplevelser ved at gå på bar og restaurant i København. Jeg bevæger mig fint og ubesværet rundt i storbyens natteliv, og har stort set kun fået positive bemærkninger ud af det. Naturligvis er der idioter, som ikke fatter tingene, når man siger dem pænt, og det skal man være forberedt på.

Tina Schuldt (Tina Vyum

Tina Schuldt (Tina Vyum

Så vil jeg benytte lejligheden til at fortælle lidt om nogle lidt negative oplevelser jeg har haft ærgerligt nok er det indenfor vores egne rækker, jeg oplever flest problemer.
Transgender DK postlisten er et godt sted at begynde. Sjælden har jeg da oplevet en postliste, hvor en snæver kreds af personer opføre sig så tåbeligt. Det kan da ikke passe, at en flok på højst 4 – 5 personer, skal ødelægge det så meget, at andre ligefrem melder sig ud af denne liste???. Jeg er sikker på, at de berørte personer ganske udmærket er klar over, hvem de er, og at de fremover måske vil tænke en ekstra gang over, hvad de skriver på diverse lister.

Afslutning
Til slut vil jeg endnu engang sige tak til alle mine venner og til dem, som støtter mig og hjælper mig i min udvikling. Jeg ved ikke, hvor den slutter, eller hvordan den slutter.
Men jeg ved, at jeg i løbet af dette år er blevet langt mere afklaret på en del områder, end jeg tidligere har været.
Jeg savner dog en ting meget, – kontakten til andre transer i nærområdet???
For pokker – hvor gemmer I jer henne kære venner??? Jeg VED, at I er der. Det kan jeg jo se, når jeg af og til chatter på OFIR og SCOR???
Hvad med at få lukket den skabsdør op og så se at komme ud??? Verden er altså ikke så slem og fordomsfuld længere.

Kærlig hilsen. Tina Schuldt.

To tøser på bytur. Af Tina Schuldt den 5. juli 2002. Senere navneskiftet til Tina Vyum.

Vist 254 gange.
Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Af Tina Schuldt. Senere navneskiftet til Tina Vyum.
Som nogle måske husker fra min forrige artikel, (Grænseflytning) så mødte jeg jo i toget hjem fra København en kvinde, der spottede mig som trans.
Hvad de færreste ved, er, at vi har holdt forbindelsen, ja mere end det, den er blevet udbygget til et venskab ikke bare til mig, men også til min familie.

Lotte, som hun hedder, og jeg havde længe gået og snakket om, at vi skulle på indkøbstur i København som to kvinder. Men det er jo ikke altid lige nemt at få det hele til at gå op i en højere enhed, men til sidst lykkedes det.
Så i forbindelse med at jeg sammen med min bedre halvdel skulle til sammenkomst og generalforsamling lørdag den 29./6. 2002, blev vi enige om, at vi kom omkring Lotte for at aftale de nærmere detaljer.

Dagen for vores afrejse oprandt, og vi tog omkring Lotte. Vi blev godt modtaget begge to, og sad længe alle tre og sludrede, så nu kender min kone og min bedste veninde hinanden, og det er dejligt.
Og så vil jeg, inden nogen begynder at få sjove tanker, skynde mig at fortælle, at det var med min hustrus fulde accept, at vi tog den bytur, jeg nu vil berette om.

Tidspunktet for den videre rejse mod København oprandt, og min kone og jeg brød op fra Lottes hyggelige selskab.
Vel ankommet til København fik vi stuvet bagagen væk, og gik ud i byen og så os lidt om, inden vi tog ud til Qvickie og Jeanette. Min hustru var noget beklemt ved situationen. Hun havde aldrig før mødt transer, altså lige bortset fra mig. Men da vi først var ankommet, og hun havde fået hilst på de gæster, som på dette tidspunkt var dukket op, fortog nervøsiteten sig hurtigt, og Qvickie og Jeanette blev accepteret.
Så en stor tak til Jeanette, Qvickie, Tina Thranesen og Charlotte for den modtagelse I gav min hustru *S*,
Det var efterhånden blevet sent og næste dag var jo den store dag, så vi gik til ro.

Det blev lørdag, og der blev afholdt generalforsamling og sammenkomst. Begge dele må siges at være yderst vellykkede.

Søndag formiddag brød vi op og tog tilbage til Lotte, hvor vi var nogle timer, hvorefter min hustru rejste hjem, og Lotte og jeg begyndte at forberede os på vores bytur.
Som i alle venskaber kan der opstå misforståelser og små uoverensstemmelser, og de udeblev da heller ikke, da Lotte stort set kasserede alt, hvad jeg havde af makeup.
Nå, – men jeg havde jo selv bedt om hjælp, og måtte også ved selvsyn konstatere, at der var noget om snakken. Det nytter ikke noget, at man render rundt og ligner en farvebutik i hovedet. Det er der ikke mange “rigtige” kvinder, der gør. Og de fleste af os stræber vel efter at kunne passe ind i gadebilledet uden, at man lægger mærke til os på en negativ måde – jeg gør i hvert fald. Så jeg lyttede til de vise ord og vil fremover forsøge at tilpasse min garderobe og makeup.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Om mandagen tog vi ind til København og fandt det sted, hvor vi skulle bo. Vi klædte os om og gjorde os i stand, hvorefter vi drog ud i byen. Jeg havde en stak indkøb, jeg skulle have foretaget, så det gik en stor del af eftermiddagen så med.
Da vi endelig var færdige med dagens indkøb, var vi blevet tørstige, så vi tog på bartur og endte i en af Nyhavns små knejper, hvor vi satte os ved et bord og bestilte fadøl.
Der var såmænd ikke nogen, der tog notits af “de to tøser henne i hjørnet”. *S*
Men som de tøser vi jo er, kunne vi ikke holde tiden, og det endte med, at vi fik lidt travlt. Vi skulle nemlig ud at spise, men skulle lige klæde om og gøre os lækre først.

Det gik der lige et par timer med, men så var vi dæleme også et par rigtig flotte tøser.
Vi ankom til restauranten med en god halv times forsinkelse, men også her gik det hele uden problemer.
Da vi var færdige med vores hyggelige middag, var det blevet tid til at stifte bekendtskab med det Københavnske natteliv, og det kan jeg lige hilse og sige, at vi gjorde, og det var ikke just steder, hvor man plejer at komme som trans.
Men der var ikke en eneste, som løftede så meget som et øjenbryn, så det kan altså sagtens lade sig gøre at gå i byen som trans uden, at man behøver at holde sig til de steder, hvor transer normalt kommer.

På et tidspunkt havnede vi på en bar inde i Centrum. Den var ganske hyggelig; oki det var ikke just mennesker i den modne alder, der var der, meeeen skidt med det.
Vi fik os plantet ved et bord i hjørnet. På vægen var der spejle, så vi kunne se de gæster, som sad ved baren.
Vi var jo et par lækre tøser, og jeg havde sat mig for ikke at falde ud af rollen, så da mit blik fangede blikket fra en af de søde unge fyre ved baren – tjahhhh så *SS* brød jeg vist nok lige alle regler for, hvad man gør og ikke gør som trans. *SS*
Men det var sgu sjovt. Af og til måtte Lotte lige hive fat i mig og spørge, om jeg var der endnu, eller hvad jeg havde gang i. *GGGGGGGGGGGG* Nå sjovt var det sgu.

Efter et par fadøl eller 3 ?? – var for længst holdt op med at tælle dem, drog vi videre ud i natten.

Næste dag skulle vi bare slappe af i byen og nyde livet.
Vi brugte lige en time på banegården, så jeg kunne få en billet hjem. Dernæst gik vi ned i Istedgade og så på legetøj til voksne *S*
Igen! Ingen problemer. Blot blev vi standet af en enkelt fyr, som åbenbart mente, at vi lignede et par ludere og som gerne ville vide, hvad vi kostede. *S* Han fik dog klar besked på, at vi ikke var til salg.
Turen gik videre ned gennem Istedgade og ned i diverse små listige butikker, hvor vi blev godt overbegloet. *S* Nååå, men vi var vist også et par være frække tøser. *S*

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Efter at have fået vore lyster med hensyn til legetøjet styret, måtte vi have noget mad, så denne gang måtte Jensens Bøfhus holde for, og det forløb ligeledes uden problemer.
Bagefter skulle jeg købe noget tøj, så jeg var på besøg i diverse strøgbutikker, hvor jeg fik købt noget tøj. Så jeg fik også lært at åbne munden. *S*
Resten af dagen forløb uden de store begivenheder, og vi måtte sige farvel til hinanden for denne gang, da vi skulle med hver sit tog. Turen hjem til Jylland forløb uden problemer af nogen art, så jeg kom helskindet hjem.

Så kære venner! Det kan altså sagtens lade sig gøre at færdes i samfundet som trans. Vi skal bare lige bruge indersiden af hovedet og så klæde os og sminke os som man har figur og alder til – og så i øvrigt tænke på, hvad man gør. *S*

Efterfølgende er såvel Lotte som jeg enige om, at det havde været smadder hyggeligt. Vi glemte begge to meget hurtigt, at jeg var trans. Vi var altså bare to “tøser” på bytur. Vi pjattede og hyggede os og havde det dejligt, så det var så absolut ikke sidste gang, vi lavede sådan en tur. *S*

Kærlig hilsen. Tina Schuldt.

Grænseflytning – tur med tog til København. Af Tina Vyum, tidl. Tina Schuldt den 13. januar 2002.

Vist 191 gange.
Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Af Tina Schuldt senere navneskiftet til Tina Vyum.
Hej – mit navn er Tina Schuldt. Jeg er transvestit og er først kommet frem i lyset i starten af december måned 2001. Jeg har ganske vist været transvestit i mange herrens år, men i december 2001 besluttede jeg altså, at nu skulle det være. Jeg ville i kontakt med andre transer.

Nå – jeg havde jo længe gennemlæst stort set samtlige hjemmesider, der bare lugtede lidt af trans. Jeg fandt Mariannes side, og siden krydsede min vej også Solveigs hjemmeside. Jeg studerede Solveigs side grundigt, og fandt ud af, at hun nok var en person, som kunne hjælpe mig videre.

Jeg fik taget mig sammen til at skrive en mail til hende. Der gik da heller ikke længe, før jeg fik svar.
Da jeg først havde fået det og et par andre adresser og nyttige tips, ja så skal jeg lige hilse og sige, at så gik det pludselig meget stærkt.

Det første, man hitter ud af, når man er kommet på plads i dette nye “univers”, er, at man så absolut ikke er alene og tro mig, det er faktisk dejligt at konstatere dette.

Jeg fik ret hurtigt nogle faste chat venner, deriblandt Qvickie.
Hun er simpelthen et af de dejligste og sødeste mennesker, jeg længe har mødt. Hos hende kunne jeg virkelig hente hjælp.
Ligeledes mødte jeg Sort Rose, som er gift med Qvickie. Hun er også et fantastisk hjælpsomt menneske.

Vi havde efterhånden chattet sammen i et par uger eller tre, da jeg en kold dag i januar 2002 blev enig med mig selv om, at jeg ville en tur til København og lave nogle indkøb. Nu skal det lige siges, at jeg bor i Jylland, og jeg har ikke bil, så turen til København måtte derfor klares med tog.

Men jeg fik fat på Qvickie, og vi sludrede lidt om sagen.
Da jeg havde fortalt hende, hvad det var, jeg skulle købe, spurgte Qvickie, om jeg kom omklædt. OMKLÆDT, tænkte jeg – i toget hele vejen fra Jylland til København. Nej – hun måtte have slået sit hoved, eller der var blevet slået for mange hjerneceller ihjel i forrige måned.
Men jeg snakkede med andre om det, og alle bakkede hende op. “Jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke tog af sted omklædt”, sagde de.
Nå – tænkte jeg og grublede over tingenes rette sammenhæng et stykke tid, inden jeg besluttede, at jeg ville tage turen til København omklædt.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Jeg fik igen fat på Qvickie (endnu engang tak for hjælpen søde), og hun tilbød at køre for mig i København. Det var jo bare alle tiders tilbud, for så slap jeg da for at trave det halve København rundt.
Jeg fik bestilt plads og fik også alle andre praktiske ting ordnet.

Aftnen før jeg skulle af sted, sludrede jeg atter lidt med Qvickie. Jeg fortalte hende om en chat veninde, som jeg har i udlandet, og som jeg mistænkte for at have fået færten af, at jeg var trans.
Qvickie syntes, at jeg skulle tone rent flag og fortælle hende hele sandheden.

Det gjorde jeg så, og så røg resten af aftenen og det halve af natten med at svare på spørgsmål om det at være trans. (Og så på udenbys phyyy, som om det ikke var svært nok på dansk).

Da jeg havde fået hende puttet, skulle jeg selvfølgelig lige sige det det til Qvickie. Ja så røg der også lige en times tid mere, så klokken var tre om natten.
Jeg skulle op klokken seks og have unger sendt i skole og så ellers gøres i stand til min store udflugt.
(Spørg lige, om jeg var nervøs).

Jeg styrtede forjaget rundt i hele hytten for at blive klar.
Det lykkedes mig både at blive klar og at opnå et rimelig hæderligt udseende (sådan da).
Så var det ellers af sted til stationen. Pyhh – jeg nåede det lige. Fire minutter før afgang fik jeg hittet min plads.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Hjertet sad helt oppe i halsen på mig, men samtidig var det jo faktisk også spændende – at sidde der i toget, klædt som kvinde fra inderst til yderst og vide, at alle andre nu så én som kvinde.
Et forsigtigt og meget diskret blik rundt i vognen afslørede ikke tegn på, at nogen havde “spottet” mig.
Jeg satte mig roligt tilbage i sædet og slappede af så godt, som jeg nu kunne.
Over for mig sad en kvinde på omkring de halvtreds, men hun viste heller ikke tegn på, at hun havde opdaget noget, (eller også lod hun sig ikke mærke med det). Så turen forløb uden hændelser af nogen art.

Vi ankom rimelig præcist til København.
Jeg fandt Qvickie, hvor vi havde aftalt at mødes, og jeg fik foretaget mine indkøb.
Og jeg kan hilse at sige, at Qvickie og de andre havde ret. Jeg ville have følt det helt forkert, hvis jeg ikke havde været omklædt.

Resten af dagen tilbragte jeg med Qvickie og Sort Rose, og de var rigtige søde.
Jeg drog derfra hen under aften belæsset med masser af nye indtryk, erfaringer og nye tips og tricks, som jeg uden at vide det meget snart skulle få brug for.
Nå – kvinder som vi jo er, kom vi for sent af sted, eller måske passede mit ur ikke, så jeg nåede ikke mit tog kl. 21.00 fra Hovedbanegården.
Vi kørte så til Valby. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at her havde DSB ikke tænkt sig, at Intercitytoget til Jylland skulle stoppe.
Jeg fik fat på Qvickie, som heldigvis ventede udenfor, og så måtte vi jo tilbage til Hovedbanegården. Ok – der gik jo et tog mere om en time, så vi havde lidt tid til at sludre. Det gjorde vi så indtil cirka ti minutter før toget skulle køre.
Jeg fik sagt pænt farvel og tak og gik ned for at hitte en plads. Det var heldigvis intet problem på denne tid af aftnen.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Jeg fik anbragt mig, og var egentlig begyndt at forberede mig på at skulle hvile mig lidt. Jeg var jo rystende nervøs.
Men lige før toget skulle køre, kom der nogle unge mennesker ca. midt i 30’erne eller yngre. De satte sig i sæderne lige over på den modsatte siden af gangen.
Jeg kunne godt mærke, at kvinden i gruppen studerede mig, men prøvede at lade som ingen ting. Men ak nej – den gik ikke.
Hun stirrede direkte på mig endnu en gang for ligesom at være helt sikker på noget. Så løftede hun fingeren og pegede på mig og sagde rimelig højt til de andre i gruppen: “Det der, det er en trans“.

Ok – jeg var spottet.

Nu havde jeg Qvickies råd for en sådan situation i frisk erindring.
Det går i alt sin enkelthed ud på meget hurtigt at vende situationen til din egen fordel ved at gå direkte til modangreb – at lade være med at sidde stille og lade som ingen ting. Det bliver det muligvis kun værre af.
Jeg vendte mig om stirrede lige på hende og sagde så: “Ja – jeg er en trans, har du nogen problemer med det”?
Se nu var situationen pludselig en helt anden. Nu var hun paf. Men hun fik da hurtigt kontrol over sig igen og meddelte, at hun ikke havde nogen problemer med, at jeg var trans, og om jeg ikke ville komme over og sidde sammen med dem og få en bajer.

“Nå”, tænkte jeg hurtigt: “- hvis jeg gør det, så slipper jeg helt sikkert for flere episoder på denne tur”. Så jeg satte mig derover, men takkede pænt nej til at drikke en øl sammen med dem.

Gruppen bestod af en kvinde og to yngre mænd.
Den ene var tilsyneladende hendes kæreste eller blot en date. Det fandt jeg ikke rigtig ud af, men ingen problemer derfra.

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Tina Schuldt (Tina Vyum)

Den anden fyr, som sad ved siden af mig, havde tilsyneladende et problem med situationen, eller også ville han gerne i nærkontakt med mig. Hans opførsel resulterede i hvert fald i, at jeg atter måtte op på barrikaderne og umisforståeligt gøre ham klart, at jeg ikke var til mænd, men kun til piger, og at såfremt han ikke fik styr på sine poter omgående, ville opleve noget yderst smertefuldt og en efterfølgende temmelig ubehagelig situation.
Det hjalp omgående. Han kunne åbenbart godt tyde det blik, jeg sendte ham.

Og da han skulle af i Slagelse, kravlede han nærmest væk, hvilket frydede mig ret meget.
Resten af turen forløb uden problemer af nogen art.
Vi sad og snakkede og hyggede os, og ingen bemærkede noget som helst.

Se det var en grænseflytning, der ville noget.
Og hvis I nu tror, at det er sidste gang Tina har været i København, så kan I godt tro om igen.

Nu skal der da først for alvor til at ske noget. Næste grænse hedder Never Mind, det skal nok blive sjovt. Men nu skal der lige skrabes penge i kassen igen.

Kærlig hilsen. Tina Schuldt.