Hårfjerning. Uønsket hår- og skægvækst. Af Tina Sandie Nielsen. 6. august 2003.

Vist 3.777 gange. Hvordan fjernes uønskede hår og skæg bedst?
Da mange har stillet dette spørgsmål, har jeg fået Tina Sandie Nielsen til at skrive denne artikel om forskellige former for hår- og skægfjerning.
Tina Thranesen.

* * *
Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen er 49 år og læge.
I en pause fra lægegerningen arbejdede hun nogle år som edb-systemudvikler.
Men hun vendte tilbage til lægegerningen og arbejder nu som radiolog.
Hun fik i år 2000 foretaget kønsskifteoperation.

Af Tina Sandie Nielsen.
Uønsket hårvækst
Både transvestitter og transseksuelle kan have et ønske om at få fjernet uønsket hårvækst.
Uønsket hårvækst kan opdeles i to hovedområder: kropsbehåring og skægvækst.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan gøres ved det. Derfor vil hvert område blive omtalt hver for sig.
Hårfjerning kan være permanent eller en behandling, som må gentages med jævne mellemrum. Det er lidt af en følelsesmæssig sag hvilken metode, der passer den enkelte.

Lidt om hår
Inden jeg vil begynde at omtale metoder til fjernelse af hår, vil jeg kort gennemgå, hvorledes hår vokser og hvilke hårtyper, der findes.

Hår kan inddeles i to typer – lanugohår og terminalhår.
Lanugohår er korte, fine og ofte uden farve.
Terminalhårene er lange, grovere og gerne pigmenterede (farvede) og er knyttet til bestemte regioner af kroppen – hovedhår, øjenbryn, øjenvipper, næsehår, øregangshår, skæg, hår i armhuler og kønsbehåring.
Det er terminalhårene, der kan give gener, så det er i virkeligheden dem, man ønsker fjernet visse steder.

Levetiden for et hår er forskellig fra sted til sted. Øjenbryn er dem, der skiftes hurtigst – ca. hver femte måned, medens hovedhår kan blive vekslende mellem to og fire år eller endnu længere.

Hårene er en del af huden. Hårløget findes i hårsækken. Det er herfra væksten sker. Hårsække har forskellig dybde. De forløber mere eller mindre skråt ned i huden. Nogle på et par millimeter andre op til fem eller mere. Huden er delvis gennemsigtig så selv med en virkelig tæt barbering, vil der være en synlig skygge især hos meget mørkhårede.

Håret har en cyklus med en vækstfase, en hvilefase, hvor håret ikke vokser, og en afstødelsesfase.
I hvilefasen er hårsækkens bund lukket. På et tidspunkt begynder der i den lukkede del igen at dannes et hårløg, der bryder op og udstøder det gamle hår.
Mennesket har i modsætning til dyr ikke nogen egentlig fældningsperiode. Hårene udskiftes hele tiden og er i forskellig fase. Dette er af betydning for, hvorledes den permanente hårfjerning har succes.

Uønskede hår i ansigt
Almindelig barbering kan være en ganske udmærket og tilstrækkelig metode, og den er ikke skadelig i den forstand, at hårene ikke forsvinder permanent.
Ret lyshårede har ikke nogen synlig skygge fra et barberet skæg.
Mørkhårede vil ofte have en skygge, som eventuelt kan dækkes af en foundation eventuelt i form af pancake makeup også kaldet kamuflage makeup. Væksthastigheden er dog så stor, at selv ved en grundig barbering om morgenen vil hårene hen ad eftermiddagen både kunne føles og ses igen.
Ved barbering skæres håret over, og spidserne vil derfor være hårde og ru.

Andre ikke permanente metoder til fjernelse af skæg er plukning med pincet. Nogle er ret hardcore og anvender epileringsmaskiner. Dette vil jeg omtale længere fremme i denne artikel.

Derfor kan der være et ønske om permanent fjernelse af disse hår. Det kaldes epilering.
Der findes to hovedtyper for epilering. Den traditionelle med elektrolyse eller diatermi (brænding) og laser.

Epilering med diatermi (brænding) og elektrolyse
Metoden har været anvendt i mange år. Først kom elektrolyse siden diatermi.
I begge tilfælde går behandlingen ud på, at der føres en meget tynd nål ned i hårsækken oven på håret, der vokser skråt ud.
På undersiden findes en udførselsgang for en talgkirtel, der er med til at holde huden smidig og hindre udtørring.
Nålen føres til bunden af hårsækken, hvor håret vokser ud fra. Ved elektrolyse sendes en ret svag strøm gennem personen. Effekten er størst ved hårsækken, og her vil der ske en elektrolyse af den væske, der er i cellerne i hårsækken og omliggende hertil. Derved dannes natronlud, der virker ætsende, og dette hæmmer eller ødelægger de celler, hvorfra væksten af håret udgår fra.

Ved diatermi er princippet, at der anvendes en højfrekvent strøm (ligesom en radiosender). Der sker en varmeudvikling lige i og omkring nålen. Derved hæmmes eller ødelægges cellerne.
Der dannes lidt arvæv, som bevirker, at der ikke kommer blod og dermed næring og ilt til cellerne i hårsækken. Det gør virkningen permanent.

Ved elektrolyse skal nålen, der føres ned i hårsækken sidde i ca. tyve sekunder for at opnå en tilfredsstillende virkning, og da der er ca. 600 hårsække pr. cm2, bliver man nærmest aldrig færdig med denne behandlingsmetode. (Ved diatermi kan en kyndig epilør klare temmelig mange hår på den tid).

Det kan lyde voldsomt at brænde håret på denne måde, men der anvendes en afmålt effekt i nogle få millisekunder. Der bør testes for hvor stor effekt og tid, der er tilstrækkeligt til, at behandlingen virker.
Når en gruppe hår er behandlet, skal de fjernes med en pincet. Hvis håret slipper uden videre og uden, at det gør ondt, så har det fået, hvad der skal til.
Der er risiko for sårdannelse med ar til følge.

Elektrolysen er imidlertid stort set helt afløst af diatermi.

Når man skal epilere, bør der udvises stor renlighed. Afvaskning med kloramin eller klorhexedin bør foretages for at mindske risikoen for at føre bakterier ude fra huden med ned i hårsækken.

Hver kunde bør have sine egne nåle hos epiløren. Der findes mange typer af nåle til brug ved epilering. Det er lidt en temperamentssag hvilke nåle, der føles bedst.

Det er kun medens håret er i vækstfasen, at hårløget kan rammes, så der er succes. Det er ikke muligt at vide hvilken fase, håret befinder sig i, så i princippet skal alle hårene have en tur.

Hvis behandlingen er korrekt udført, vil der være en genvækstratio på ti til femten procent.

Fordelen ved behandlingen er, at den er virkelig dokumenteret permanent.

Bagdelen ved metoden er, at den ikke er helt smertefrit. Især på overlæben er det for de fleste ret ubehageligt. Der kan forsøges med lokalbehandling med Elma under okklution (påføring af en creme med lokalbedøvelse, der dækkes med noget film, som skal sidde mindst en time, før behandlingen påbegyndes).

Virkningen kan være rimelig og fjerne en del af ubehaget. Ellers kan der hos vedkommendes tandlæge træffes aftale om egentlig lokalbedøvelse.

En anden bagdel ved metoden er, at der skal behandles i hver eneste hårsæk og med et antal på omkring 600 pr. cm2, vil behandlingen strække sig over mere end et år.
En fuld epilering kan derfor også let løbe op i omkring 70.000 kr. Det bør undersøges, om der er rabatordninger ved at få sammenlagt behandling til eksempelvis en time eller mere ad gangen, hvorved der kan spares en del penge. For epiløren er der den fordel, at der spares tid med klargøring før og oprensning efter behandlingen, hvilket sædvanligvis ikke er indregnet i behandlingstiden.

Der kan optræde komplikationer med infektion med bylder til følge. Endelig kan der opstår ar.

Andre mindre bivirkninger ved behandlingen er hævelse og rødme, der kan vare fra timer op til et par dage.

Det er ofte kosmetologer, der tilbyder epilering. Der findes også hårklinikker, hvor det er læger, der tilbyder behandling. Endelig kan man i visse tilfælde blive henvist til dermatologiske afdelinger.
Det er meget forskelligt, om der kan opnås tilskud fra ens kommune til behandlingen – uanset hvad man er.

Laserbehandling
Laserbehandling er en forholdsvis ny metode til hårfjerning. Den udføres med forskellige typer af lasere. Der er fremhævet forskellige egenskaber ved de forskellige typer lasere, men i virkeligheden er der ingen reel undersøgelse, der kan belyse, hvor effektiv langtidsvirkningen er ved laserbehandling.
Det er en hurtigere metode end traditionel behandling med nål (diatermi eller elektrolyse) til at opnå et hurtigt resultat, hvis man har mørkt hår.
På rødt og lyst hår virker laserbehandling ikke. Det skyldes, at der skal afsættes en varmevirkning, som i teorien bedst sker på materiale, som kan opsuge varme – altså mørke genstande. Derfor vil lyse eller rødlige hår ikke kunne opsuge den varme, der er forudsætningen for behandlingen.

Der foreligger ikke mange regelrette undersøgelser om den egentlige langtidsvirkning ved laserbehandling. De fleste undersøgelser er foretaget alt for kort tid efter behandlingen med laser til at sige, om der kommer genvækst af hår på de behandlede steder.

Sammenfattende kan det siges, at laserbehandling er en hurtig metode til fjernelse af uønsket hårvækst hos folk med mørkt hår.

Bivirkninger er bl.a. sår grundet brandskader, hvilket kan give smerter og føre til ardannelse.

Sammenfattende
Det er lidt vanskeligt at holde den traditionelle diatermi op overfor den nye laserbehandling, idet der mangler beviser for en virkelig permanent virkning af laserbehandlingen.
Der kan således ikke anbefales een metode frem for en anden. Kun kan det siges, at der er bevis for, at den klassiske metode med brænding (diatermi) har en permanent virkning med en genvækstratio på ti til femten procent.

Hår på arme, ben og krop
Modsætningsvis ansigtshår, så er traditionel epilering en affære, som næsten må anses for udsigtsløs fraset behandling på særlige områder som bikinilinien.
Arme og ben er nærmest uoverskuelige at behandle på den måde.
Laser kan her være en langt mere attraktiv behandling.
De fleste, jeg kender, anvender almindelig fjernelse med enten barbering, voksbehandling eller epileringsmaskine.

Barbering er den mest tilgængelige form. Man skære bare hårene væk. Ingen egentlige kendte bivirkninger ved denne metode. Blot ses der mørke hårrester inde i selve huden.

Voksbehandling, som ikke blev omtalt ved uønsket hårvækst i ansigtet, virker bedst på steder, hvor der er tilstrækkeligt med hår.

Ved voksbehandling påføres flydende voks på huden. Når voksen størkner er hårene indstøbt i voksen. Når voksen fjernes i “et hug”, rives hårene ud af huden.

Jeg har ikke hørt om nogen, der har anvendt voks i ansigtet.

Epileringsmaskiner virker ved, at de har nogle roterende pincetter. De griber om hårene og hiver dem ud.
Nogle føler en stor smerte herved og er på nippet til at opgive Det er ikke let at gøre det de første gange, men det bliver faktisk lettere efterhånden. Det gælder om at holde ud!
De første gange kan være en sand gru. Derefter bliver det lidt lettere, og jeg kan da godt sige, at det efterhånden er en hyggelig del af mit morgenritual. Jeg mærker det ikke mere.

I brugsanvisningerne tilrådes det ikke at bruge epileringsmaskiner i ansigtet. Imidlertid har både andre og jeg selv erfaret, at de faktisk er et glimrende alternativ til barbermaskinen i ansigtet.

Det er ikke muligt entydigt at anbefale den ene metode frem for en anden.
Hensigten med denne artikel er at beskrive de forskellige metoder til fjernelse af uønsket hår- og skægvækst. Du må prøve dig frem og selv finde den metode, som du finder bedst.

Kønsskifteoperationen fra mand til kvinde. Af Tina Sandie Nielsen. 17. januar 2002.

Vist 847 gange. Hvordan foregår en kønsskifteoperation. Da mange har stillet disse spørgsmål, har jeg fået Tina Sandie Nielsen til at skrive denne artikel, der beskriver operationen fra mand til kvinde.
Tina Thranesen.

* * *
Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen

Tina Sandie Nielsen er 49 år og læge.
I en pause fra lægegerningen arbejdede hun nogle år som edb-systemudvikler.
Men hun vendte tilbage til lægegerningen og arbejder nu som radiolog.
Hun fik i år 2000 foretaget kønsskifteoperation.

Af Tina Sandie Nielsen.
Kønsskifteoperation fra mand til kvinde

Der foretages kønsskifteoperationer både fra mand til kvinde og den modsatte vej. Denne artikel gennemgår, hvorledes kønsskifteoperationerne fra mand til kvinde foretages her i Danmark. Der kan være lidt tekniske forskelle på måden, de udføres i andre lande, men principperne er stort set ret ens.

Forberedelse er en indledende samtale forud for den egentlige indlæggelse, hvor personen, der skal opereres i ro og mag snakker det hele igennem med den kirurg, der skal udføre operationen.
Her i Danmark er det udelukkende på Plastikkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet denne type operationer foretages.

Der sker indlæggelse med almindelig journaloptagelse og eventuelle undersøgelser (blodprøver m.v., hvis det skønnes nødvendigt).
Inden operationen foretages en udtømmelse, som er rimelig effektiv, og som skal lette forløbet efter operationen.

Operationen udføres i fuld bedøvelse (naturligvis); og patienten lejres i passende beholdere, da kirurgen foretager det meste fra “bunden af”.

Trin 1: Der foretages fjernelse af testikler og bitestikler.

Trin 2: Selve penis åbnes i begge sider således, at huden skånes.
Der arbejdes videre ind på at fjerne de tre svulmelegemer, som penis er opbygget af, samt urinrøret, hvor det er i forvejen lagt en kateter i til blæren, så det er til at vide, hvor urinrøret er under operationen.

Under denne del af processen skånes nervebaner og blodforsyning til glanspenis, der skal tjene til tildannelse af en klitoris senere.

Trin 3: Der laves derefter en poche – kanal – op lige foran endetarmen. Dens dybde afhænger af, hvor højt oppe bughinden findes. Det kan være et sted mellem femten til atten cm.
Hverken endetarm eller bughinden må perforeres, da det giver væsentlige komplikationer.

Trin 4: Af penishudens to lapper og af en del af huden fra pungen tildannes så selve skeden.
Der er normalt hud nok til formålet, Men ellers kan det være nødvendigt at hente en hudlap fra inderlåret til at supplere med.

Trin 5: Til tildannelse af ydre kønslæber benyttes en del af testikelhuden, som foldes via nogle anlagte snit (hudsnipper).

Trin 6: Klitoris tildannes med den efterladte stilk med kar og nerver samt glanspenis, som reduceres til cirka en tredjedel af oprindelig størrelse. Den anbringes lige under toppen af skamlæberne og syes fast her med kar og nerver.
Urinrørets åbning syes på huden under klitoris, og der foretages endelig lukning.

Der efterlades et par sugedræn, der kan fjernes efter nogle døgn. I vagina efterlades en “pølle”, der skal holde det hele på plads, og der vil ske en tilheling af huden op i den tildannede kanal (under trin 3). Dette tager en uges tid.

Efter sædvane på Rigshospitalet er det herefter sengeleje i den ugestid tilhelingen foregår.
Blærekateteret kan fjernes efter nogle dage, når den værste hævelse har fortaget sig. Dette sker efter skøn.

Trådene, der anvendes ved operation, er af typen, der selv opløses.

Efterbehandling:
Efterbehandlingen er meget vigtig.
Det drejer sig om udvidelsesbehandling, der foretages med en passende stent. (Det kan være en dildo). Det er for, at der dels skabes bedre plads, og dels for, at der ikke indtræder skrumpninger, der kan være svære at behandle bagefter.
Behandling foretages minimum en gang dagligt i mindst ti minutter og skal gennemføres i to år efter operation.

Det er noget forskelligt hvor hurtigt, de opererede kommer sig efter en operation og er klar til at genoptage deres arbejde. Typisk fra tre til fem uger forudsat, der ikke er indtrådt komplikationer under operation, eller indtræder komplikationer med fornøden blodtilførsel til den lange hudstilk.