Sanesha Stewart, transkvinde dræbt af knivstik den 9. februar 2008

Vist 49 gange.
Sanesha Stewart

Sanesha Stewart

Lørdag den 9. februar 2008 omkring kl. 6 om morgenen fandt politiet den sorte transkvinde, Sanesha Stewart dræbt af adskillige knivstik i sin lejlighed i Beaumont Avenue, Bronx, New York.

Da politiet ankom til lejligheden, traf de den 37 årige Steve McMillan. Han erkendte straks drabet og blev med det samme anholdt.
Steve McMillan forklarede, at han blev ophidset, da han fandt ud af, at hun “ikke var en rigtig kvinde”, og dolkede hende igen og igen i brystet og halsen.
McMillan var kort forinden løsladt efter afsoning af 8 års fængsel for narkohandel.

Obduktionen af Sanesha Stewart viste, at hun var stukket med en kniv adskillige gange i halsen og i brystet, at lungen var gennemboret, og at hun havde flere snitsår på hænderne – såkaldte afværgesår, hvilket indikerede, at hun havde forsøgt at værge for sig.

Sanesha Stewart blev født i 1985 som dreng og fik navnet Talib Stewart.
Hun var vellidt af sine naboer, der betegnede hende som en venlig person.
Hun var 182 cm høj og kendt for at klæde sig i en noget provokerende stil og med høje hæle. Hun havde gennemgået forskellige former for feminiseringskirurgi og havde fået indsat brystimplantater. Hun fik cirka et år før sin død officielt ændret sit navn til Sanesha Stewart. Hun var dog også kendt under den kortere form af sit fornavn: Nesha Stewart.

Der er modstridende oplysninger om, hvorvidt Sanesha Stewart var prostitueret eller ej, om Steve McMillan var en kunde, og om han og Sanesha Stewart havde kendt hinanden gennem nogen tid.

Artikel den 10. februar 2008 hos Daily News om drabet.

* * *
Dailey News oprindelige artikel havde overskriften “Fooled John Stabbed Bronx Tranny”. Dette og avisens brug af betegnelsen “han” og om Sanesha Stewart bragte mange sind i oprør og afstedkom, at flere amerikanske transorganisationer, herunder GLAAD – Gay Lesbian Alliance Against Defamation – gik voldsomt i rette med avisen, hvilket endte med, at avisen ændrede artiklens overskrift.
Artikel den 12. februar 2008 hos Pink News derom.

* * *
Mindeliste over dræbte transkønnede.

Derya Y., 35-årig tyrkisk transkkvinde, fundet dræbt den 8. februar 2010 i sit hjem i Antalya, Tyrkiet.

Vist 53 gange. Derya Y., en 35-årig tyrkisk transkkvinde, blev fundet af politiet i soveværelset i sit hjem i den centrale del af Antalya i Tyrkiet. Hun var død af blodtab som følge af knivstik i halsen.
Politiet blev alarmeret af en ven til Derya mandag den 8. februar 2010 omkring kl. 2330, idet Derya ikke reagerede, da vennen ringede på hendes dørklokken.

* * *
Artikel den 10. februar 2010 hos Bianet om drabet.

Myra Chanel Ical, transkvinde blev den 10. januar 2010 fundet dræbt i Houston.

Vist 74 gange.
Myra Chanel Ical

Myra Chanel Ical

Myra Chanel Ical var født den 12. maj 1958 som mand og fik navnet Ruben Dario Ical. Der er ikke mange tilgængelige oplysninger om hendes liv.
Den 10. januar 2010 blev Myra Chanel Ical fundet dræbt og delvist afklædt på en ubebygget grund på Garrot St. tæt ved Richmond Avenue i Houston, Texas, USA. Politiet oplyste, at der var tale om et meget voldsomt drab.
Myra Chanel Ical havde kæmpet voldsomt for sit liv og havde adskillige knivstik herunder afværgelæsioner og blå mærker på kroppen. Dødsårsagen var dog strangulering. Politiet var uden konkrete spor i sagen.

Området, hvor Myra Ical blev fundet, var kendt som tilholdssted for prostituerede og stofmisbrugere, men politiet har gjort opmærksom på, at der ikke er noget, som forbinder Myra Ical med hverken prostitution eller narko.
Lokale transorganisationer har beskyldt de lokale medier for respektløs omtale af Myra Ical og bebrejdet dem, at de konsekvent har omtalt Myra Ical som “han”.

Mandag den 25. januar 2010 kl. 1800 – 1830 blev der på den ubebyggede grund, hvor Myra Ical blev fundet, afholdt en mindehøjtidelighed. Under mindehøjtideligheden var der to gange 1 minuts stilhed. Først for Myre Ical og derefter for de øvrige transkønnede, der siden 1999 var blevet dræbt i Houston.

I juni 2010 modtog politiet et anonymt brev med oplysninger om drabet og drabsmanden. Brevet indeholdt fornavnet på gerningsmanden, men desværre ikke tilstrækkelige oplysninger til identifikation af gerningsmanden.
Brevet beskrev to situationer, hvor brevskriveren havde set en person og hørt enkelte bemærkninger fra denne person, som gjorde, at han formodede, at der var tale om drabsmanden,

Lucky Ward

Lucky Ward

Den 4. november 2010 foretog politiet anholdelse af den hjemløse mand Lucky Ward, født den 1. november 1964 – også kendt som Lawayne Jackson – for drab på en kvinde.
Under efterforskningen blev det konstateret, at hans DNA svarede til DNA fundet på den 40-årige transkvinde, Carlos T. Rodriguez kendt under navnet Gypsy, som blev fundet dræbt i sin lejlighed, 207 Frawley, Houston den 13. september 2010 omkring kl. 8 om morgenen. Lucky Ward blev derfor sigtet for drabet.

Den 28. februar 2011 meddelte politiet i Houston i en pressemeddelelse, at Lucky Ward var blevet sigtet for to drab – en kvinde og transkvinden, Carlos T. Rodriguez – og mistænkes for yderligere tre drab herunder drabet på Myra Ical.

Pr. 3. januar 2016 har det ikke været muligt at finde nyere oplysninger.

* * *
Mindeliste over dræbte transpersoner.

* * *
Artikel den 23. januar 2010 hos Advocate.com om sagen.
Artikel den 22. januar 2010 hos Planettransgender om sagen.
Artikel den 24. september 2010 hos abc13 om det anonyme brev.
Artikel den 5. november 2010 hos Chron om anholdelsen af Lucky Ward.
Pressemeddelelse den 28. februar 2011 fra Houston Police Department om anholdelse af og mistankerne mod Lucky Ward.
Artikel den 28. februar 2011 hos Chron om, at Lucky Ward var sigtet for drab på en transkvinde og mistænktes for drabet på bl.a. Myra Ical.
Artikel med videoreportage den 28. februar 2011 hos KHOU om, at Lucky Ward var sigtet for drab på en transkvinde og mistænktes for drabet på Myra Ical.

Wong

Vist 646 gange. En 64-årig transperson kun kendt som Wong blev fredag den 1. januar 2010 omkring kl. 0715 fundet død i sit værelse på anden sal i en treetagers forretningsejendom på Jalan Wong Ah Fook nær centrum i Johor Haharu på Malaysia.
Wong var dræbt af flere knivstik i højre side af maven og venstre side af brystet og havde snitsår på højre hånd – afværgelæsioner. Wong lå på maven kun iført undertøj.
Politiets foreløbige efterforskning viser, at der forud for, at Wong blev fundet død, var hørt skænderi i værelset. Politiet formoder, at Wong kendte sin drabsmand, idet der ikke var tegn på indbrud, og fordi Wongs tegnebog med penge var til stede.
Der er ikke yderligere oplysninger om Wongs transkønnethed.

* * *
Artikel om drabet hos Trans Talk den 1. januar 2010.

Destiny Lauren, 29-årige transkvinde, dræbt den 5. november 2009. Gerningsmanden, Leo Fyle idømt livsvarigt fængsel den 29. september 2010.

Vist 126 gange.
Destiny Lauren

Destiny Lauren

Den 29-årige transkvinde, Destiny Lauren, der blev født som dreng og fik navnet Justin Samuels, blev torsdag den 5. november 2009 kl. 1255 fundet livløs i sin lejlighed Leighton Crescent, London. I en tilkaldt ambulance blev hun bragt til Royal Free Hospital, hvor hun kl. 1335 blev erklæret for død. En efterfølgende obduktion viste, at hun var blevet kvalt. Det var kendt, at hun var prostitueret.

Den 15. februar 2009 foretog politiet anholdelse af den 21-årige Leo Fyle fra Laleham Road, Catford, der er uden beskæftigelse, og sigtede ham for drabet på Destiny Lauren. Leo Fyle blev den 16. november 2009 af retten i Westminster – City of Westminster Magistrates’ Court – tiltalt for drabet og varetægtsfængslet frem til den 22. februar 2010, hvor han på ny skal fremstilles i retten.

Leo Fyle

Leo Fyle

Den 22. februar 2010 om morgenen erklærede Leo Fyle sig ikke-skyldig i drabet. Han var ikke personligt til stede i retten – Old Bailey – i London, idet retsmødet blev afholdt via videotransmission.
Hans varetægtsfængsling blev forlænget.

Under politiets efterforskning blev der sikret en videooptagelse fra et overvågningskamera, der viste Leo Fyle i færd med at tage sorte handsker på umiddelbart inden, han gik ind i ejendommen, hvor Destiny Lauren boede.
Det blev endvidere konstateret, at hun blev stranguleret med sine strømpebukser. En DNA undersøgelse af spyt fra hendes ene brystvorte viste, at spyttet stammede fra Leo Fyle.
Det blev også konstateret, at gerningsmanden havde stjålet kontanter, smykker og en mobiltelefon fra Destinys lejlighed.
Politiet fik også konstateret, at Leo Fyle efter drabet tog en bus til Kings Cross, hvor han besøgte et bordel og betalte 250 £ for sex med to kvinder.

Den 9. august 2010 blev Leo Fyle, der til det sidste nægtede sig skyldig, af et nævningeting i Snaresbrook Crown Court kendt skyldig i drabet.
Den 28. september 2010 blev straffen af retten udmålt til livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse de første 21 år.

* * *
Artikel den 9. november 2009 hos Pink News om drabet.
Artikel den 16. november 2009 hos BBC News om anholdelsen af Leo Fyle og fremstillingen af ham i retten.
Artikel den 9. august 2010 hos Pink News om, at Fyle var kendt skyldig i drabet.
Artikel den 29. september 2010 hos BBC News om strafudmålingen.

Andrea Waddell blev torsdag den 15. oktober 2009 kort før kl. 24 fundet dræbt i sin lejlighed i Brighton, England.

Vist 149 gange.
Andrea Waddell

Andrea Waddell

Naboer alarmerede sent torsdag aften den 15. oktober 2009 brandvæsenet, da de opdagede ildløs i Andrea Waddells lejlighed på første sal på Upper Lewes Road, Brighton, England. Da brandmændene kom ind i hendes lejlighed, fandt de hende liggende død i soveværelset. Politiets undersøgelser viste, at hun var blevet kvalt. Der er ikke frigivet nærmere oplysninger om, hvorledes branden var opstået, men politiet formodede, at gerningsmanden havde forsøgt at slette spor efter sig ved at sætte ild til lejligheden.. Hendes bil, en Suzuki har politiet sikret for nærmere undersøgelser.
Andrea blev sidst set i live i løbet af torsdagen den 15. oktober 2009.

Andrea Waddell blev 29 år. Hun var født som mand og fik navnet Alexander John Waddell. Hun voksede op i Reading, Berkshire.
Da hun var 14 år, blev det konstateret, at hun havde en alvorlig rygskævhed (scoliosis) og efter en operation fik hun diagnosticeret kroniske smerter i led og muskler (fibromyalgi).

På grund af kønsidentitetsproblemer kom hun som teenager i behandling hos en psykiater. Medens hun studerede filosofi ved Durham University, begyndte hun behandling med kvindelige kønshormoner, og da hun afsluttede det treårige studieforløb, levede hun som kvinden Andrea Johanne Waddell. På det tidspunkt havde hun endnu ikke fået foretaget kønsskifteoperation.
Andrea Waddell flyttede i 2004 flyttede til Brighton og fortsatte sine studier ved University of Sussex hvorfra hun fik sin kandidatgrad i 2006.
Under studierne på University of Sussex fik hun foretaget kønsskifteoperation.
Hun var selskabelig og vellidt og ikke kendt for at drikke eller tage stoffer. Hun havde et nært forhold til sin familie – forældrene Sonia and Robin – og broderen Nick.
Grundet de kroniske smerter i led og muskler har hun været i Thailand for at studere massage og aromaterapi.

For at betale for sine studier arbejde hun som prostitueret, og selv om hun var meget diskret, var det kendt, at hun lejlighedsvis tog kunder med hjem til sin lille lejlighed. Familien vidste formentlig ikke noget om hendes prostitution.

Lørdag aften den 17. oktober 2009 foretog politiet anholdelse af den 41-årige Neil McMillan, der boede i Bennett Road, Brighton og sigtede ham for drabet på Andrea Waddell. Han blev mandag den 19. oktober fremstillet for en dommer og varetægtsfængslet. Han skal fremstilles i retten igen den 6. november 2009

Ved retsmødet den 6. november 2009 i Lewes Crown Court bestemtes det, at næste retsmøde skal finde sted den 8. januar 2010.
Den 13. november 2009 oplystes det, at Neil McMillan bliver tiltalt for drab og brandstiftelse, og at retssagen starter den 10. maj 2010. Retssagen forventes at vare i tre uger.

Pink News oplyste (formentlig) den 9. juni 2010, at Neil MacMillan, der nægtede sig skyldig, var kendt skyldig i drabet og idømt 22 års fængsel.

Den 21. juni 2012 udkom en digtsamling af Andrea Waddell: Sounds of the Soul: Adventures in Time. Det er familien, der har samlet og fået udgivet de digte, som Andrea Waddell skrev i perioden fra 2003 til sin død i 2009.

* * *
Artikel den 23. oktober 2011 i The Independent om drabet. Datoen for artiklen er ændret. Datoen var oprindeligt den 17. oktober 2009.
Artikel den 23. oktober 2011 i The Independent om drabet. Datoen for artiklen er ændret. Datoen var oprindeligt den 19. oktober 2009.
Artikel den 4. juni 2010 i BBC News om drabet.
Artikel (formentlig) den 9. juni 2010 i Pink News om dommen over gerningsmanden.

Paulina Ibarra, transkvinde dræbt af knivstik den 28. august 2009 i Hollywood.

Vist 63 gange.
Paulina Ibarra

Paulina Ibarra

Fredag den 28. august 2009 omkring kl. 20 blev transkvinden Paulina Ibarra dræbt af knivstik i sin lejlighed 939 North Mariposa Avenue Hollywood, Los Angeles. Politiet blev tilkaldt til lejligheden efter anmeldelse om kvindeskrig fra lejligheden. Da politiet ankom til lejligheden, fandt de Paulina Ibarra liggende på gulvet – dræbt af knivstik.

Paulina Ibarra var en 24 år gammel transkvinde. Hun blev født som dreng og fik navnet Pepe Iberra. Hun var i processen mod et kønsskifte.

Paulina Ibarra

Paulina Ibarra

Politiet afholdt torsdag den 17. september 2009 kl. 1500 et pressemøde, hvor de bad om befolkningens hjælp til at finde den 24-årige Jesus Catalan, som de havde konstateret var til stede i lejligheden umiddelbart op til tidspunktet for drabet.
Politiet ville ikke ligefrem mistænke Jesus Catalan for drabet, men omtale ham som værende en person, der var interessant at tale med, der havde for vane at frekventere transkønnede prostituerede.

Jesus Catalan blev af politiet beskrevet som: mand, 24 år gammel, spansktalende, 175,3 cm, 63,5 kg, tatovering på højre arm.
Han var også kendt som Brian Nanes og som Luis Santiago.
Politiet formodede, at Catalan var bevæbnet og betegnede ham som farlig.

Jesus Catalan var prøveløsladt og uden fast bopæl. Efterlysningen af ham blev begrundet med, at han havde overtrådt prøveløsladelsesvilkårerne.

Politiet mente ikke, at drabet på Paulina Ibarra var begået, fordi hun var transkønnet, men at gerningsmanden dog nok var klar over det. Politiet mener heller ikke, at der var tale om en hadforbrydelse, men vil ikke udelukke det.

Jesus Catalan

Jesus Catalan

Den 2. juli 2010 blev Jesus Catalan anholdt af det mexicanske politi i forbindelse med et slagsmål på Tijuana hotel.
Da han opholdt sig illegalt i Mexico, blev han overgivet til politiet i San Diego, USA, der ved hjælp af fingeraftryk konstaterede, at han var efterlyst af politiet i Los Angeles for drabet på Paulina Ibarra den 28. august 2009. Efter overførsel til Los Angeles politi, blev han af en domstol fængslet for drabet uden mulighed for løsladelse mod kaution.

Den 15. juli 2011 oplystes det hos TransGriot, at anklagemyndigheden og Jesus Catalan havde indgået en aftale.
Jesus Catalan erkendte sig skyldig i manslaughter (uagtsomt manddrab) og ville modtage en dom på 12 års fængsel uden mulighed for prøveløsladelse de første 10 år.
Anklagemyndigheden bemærkede, at de indgik aftalen, idet det kunne blive vanskeligt at overbevise et nævningeting om, at der var tale om overlagt drab, idet Paulina Ibarra og Jesus Catalan tilsyneladende kendte hinanden og var kommet op at slås. Under slagsmålet blev Paulina Ibarra stukket med en kniv, så hun døde, men Jesus Catalan blev også såret.

* * *
LAPD indkaldte den 16. september 2009 til pressemøde torsdag den 17. september 2009 kl. 1500 i forbindelse med drabet den 28. august 2009 om aftenen på Paulina Ibarra og for at bede om offentlighedens hjælp til at finde Jesus Catalan, som politiet gerne vil tale med i forbindelse med drabet.
LAPD bragte den 17. september 09 en omtale af drabssagen og efterlysning af Jesus Catalan.
Artikel den 11. marts 2010 hos Southern California Public Radio om, at politiet havde udlovet en dusør på 50.000 US $ for oplysninger, som ville føre til anholdelse af den mistænkte Jesus Catalan.
Artikel den 10. juli 2010 hos KPCC om anholdelsen af Jesus Catalan.

Joshua Mack – 21-årig transkvinde dræbt den 26. august 2009 af knivstik i Washington.

Vist 213 gange.
Joshua Mack

Joshua Mack

To transkvinder blev onsdag den 26. august 2009 kl. 1430 overfaldet og stukket med en kniv af en ukendt mand først i 30’erne og klædt helt i sort på 209 Q Street i det nordvestlige Washington tæt på det private hjælpecenter for transkønnede Transgender Health Empowerment, Inc., hvor Joshua Marck var klient.

Da politi og ambulance kom til stedet fandt de de to transkvinder liggende på fortovet blødende fra stiksår. Begge blev bragt til hospital.
På Howard University Hospital blev det kort efter kl. 15 konstateret, at den ene var død. Den døde blev identificeret som den 21-årige Joshua Mack fra Clinton, Maryland. Hun boede 7500 block of Clinton Vista Lane i Clinton. Joshua Mack var også kendt som Na Na Boo og Tyli’a Mack.

Den anden, som blev bragt til et andet hospital, overlevede. Pågældendes identitet er ikke oplyst.

Inde i et supermarked indledte en mand, der var i selskab med en kvinde, skænderi med Joshua Mack og hendes veninde. Det fortsatte ude på gaden, hvor manden fulgte efter dem og fortsatte skænderiet. Pludselig udartede det sig til slagsmål, hvorunder manden stak begge kvinder og derefter undløb.

Motivet til overfaldet er ukendt. Det skete to blokke fra et kontor, hvor der ydes hjælp til transkønnede. Vidner så gerningsmanden løbe fra stedet.

The Metropolitan Police Departmen har udlovet en dusør på op til 25.000 $ for oplysninger, der fører til anholdelse og pådømmelse af gerningsmanden/ene.
Politiet oplyste baseret på oplysninger fra den overlevende transkvinde om gerningsmanden sprogbrug, at der kunne være tale om en hadforbrydelse.

Den 28. august 2009 blev der om aftenen holdt en udendørs mindehøjtidelighed for Joshua Marck på stedet, hvor hun blev dræbt. Mindehøjtiden blev arrangeret af Transgender Health Empowerment, Inc.

Joshua Mack blev begravet den 4. september 2009. Hun blev lagt i kisten iført en kjole.

Det fremgik af en artikel den 22. september 2009, at politiet ikke havde nogen mistænkt for knivstikkerierne.
Siden er der ikke informationer om sagen, og drabet må anses for uopklaret.

* * *
Artikel den 26. august 2009 hos Washington City Paper om drabet.
Artikel den 27. august 2009 hos Washington City Paper om mindehøjtidelighed for den dræbte.
Artikel den 29. august 2009 hos On Top Magazine om drabet.
Artikel den 14. september 2009 hos Washingtons’s other Monuments med billeder fra mindehøjtideligheden.
Artikel den 22. september 2009 hos Rod Online om, at politiet ikke havde nogen mistænkt for knivstikkerierne.

Algersk transkvinde myrdet i Algier i starten af august 2009.

Vist 53 gange. Af Randa Lamri, transaktivist
Den 7. september 2009.
Jeg modtog nyheden i dag fra en af mine venner, en algerisk LGBT-aktivist, som nu er Belgien, hvor han har søgt om asyl.

Et brutalt mord tog livet af en ung transseksuel kvinde. Hun havde en bachelorgrad i spansk fra universitetet i Algier. Hendes familie smed hende på gaden.
Da hun ikke kunne finde noget arbejde, må hun nu ernære sig ved prostitution. Hun boede i Algier og var hver aften på hjørner og gader, der frekventeres af prostituerede og deres kunder.
En nat, for fire uger siden, blev hun angrebet af en gruppe fremmede, der slog hende hårdt.
Hun blev hårdt såret bragt til et hospital, hvor hun kort efter døde.
Hun er én blandt mange andre transseksuelle, der i den arabiske verden hele tiden – dag ud og dag ind – kæmper for deres liv. Jeg hører om mange transseksuelle, der hvert år dør i Algeriet.
Det tilfælde blev fortalt til min ven af en person, der arbejder i det nationale af hiv-forebyggelse program.
Hvor mange andre tilfælde bliver ikke anmeldt? Myndighederne er upåvirket af forskelsbehandlingen, og alle os, der er tavse er medskyldige i disse mord.

Hvil i fred, lille søster, og hvis Gud findes, så lad ham vide, at jeg er rasende over denne uretfærdighed.

Randa Lamri, transaktivist.

* * *
Oplysningen om drabet stammer fra Beghsoos.com.
Der er ikke andre informationer om drabet, som ikke kan bekræftes via andre kilder.

Archie Avis Brooks, 47-årig transmand fra Hattiesburg, Mississippi, USA dræbt af knivstik den 26. juli 2009.

Vist 44 gange. Den 26. juli 2009 blev den 47-årige transmand, Archie Avis Brooks dræbt af knivstik i sin lejlighed på anden sal i West Fourth Street i Hattiesburg, (ca. 175 km nordøst for New Orleans) Mississippi, USA. Drabet blev først opdaget mandag den 3. august 2009, da underboen opdagede, at der dryppede blod fra loftet og derfor alarmerede politiet. Da politiet kom ind i lejligheden, fandt de Archie Avis Brooks dræbt.
Den tilkaldte retslæge konstaterede, at Archie Avis Brooks var dræbt af talrige knivstik, og at drabet var sket ca. en uge tidligere omkring den 26. juli. Liget var i opløsning og lugtede fælt.

Politiet foretog samme dag, den 3. august 2009 anholdelse af den 28-årige Devin Daniel Fortune, der samlevede med den dræbte, og sigtede ham for drabet.

Archie Avis Brooks blev ifølge hans moder, Mavis McElveen, der bor i samme lejlighedskompleks, født som Karen Brooks.
Moderen har oplyst, at Archie Avis Brooks tidligere havde arbejdet som sikkerhedsvagt i New Orleans, men var flyttet til Hattiesburg sammen med Devin Daniel Fortune seks måneder titligere. De levede sammen på tidspunktet for Archie Avis Brooks’ død.
Archie Avis Brooks fremstod ifølge sin nabo stadig som en kvinde. Naboen beskrev Archie Avis Brooks som “meget sød” og “venlig”.
Archie Avis Brooks var arbejdsløs på dødstidspunktet, men søgte arbejde som sikkerhedsvagt.

Devin Daniel Fortune havde tidligere været sikkerhedsvagt i Mandeville, Los Angeles. Han var også arbejdsløs og havde flere gange været i fængsel.

Politiet har ikke fundet noget motiv for drabet og heller ikke fundet gerningsvåbnet.

Devin Daniel Fortune blev varetægtsfængslet og anbragt i Forrest County Jail. Der blev fastsat en kaution å 1 mio $, hvis han skulle undgå varetægtfængsling. Under varetægtsfængslingen erkendte han, at han havde dræbt Archie Avis Brooks under et skænderi dem imellem.

Den 1. april 2011 blev Devin Daniel Fortune fundet død i sin celle i fængslet. Han døde af akut lungebetændelse.
En efterfølgende klage til myndighederne fra hans moder om, at det var myndighedernes forsømmelse og manglende behandling af hans sygdom, der var skyld i hans død, blev afvist af retten som ubegrundet.

* * *
Artikel den 5. august 2009 hos WDAM.
Artikel den 23. september 2013 i gulflive.com om Devin Daniel Fortunes død.

Kamilla dræbt af skud af sin kæreste og samlever i Volgograd, Rusland primo juni 2009.

Vist 46 gange.
Vladimir og Kamilla

Vladimir og Kamilla

Den russisk mand, Vladimir F. 33 år, dræbte i begyndelsen af juni 2009 sin kæreste gennem to år, da han fandt ud af, at hun engang var en mand.
Den 33-årige Vladimir F. og den 30-årige Kamilla fra Volgograd i Ruslands Volga-regionen mødte hinanden under en rejse til St. Petersborg.

Da de vendte tilbage til Volgograd, begyndte de at komme sammen, og flyttede snart efter sammen i Vladimirs lejlighed. Kamilla ville ikke tale ret meget om sit tidligere liv, men det bekymrede ikke Vladimir.
Han vidste kun, at hun var født i Tiraspol, havde studeret ved universitetet i Chisinau, og at hun ikke havde afsluttet studierne med eksamen.

To år senere friede Vladimir til Kamilla, der svarede, at hun var ikke parat til et så alvorligt skridt, og havde brug for mere tid. Det gjorde, at Vladimir begyndte at spekuledre på, om Kamilla bedrog ham med en anden, hvorfor han brød ind i hendes e-mail postkasse.
Han fandt ingen spor af utroskab, men blev chokeret, da han så, at Kamilla i mange af sine e-mail underskrev sig som “Kirill”.
Det gjorde ham både forvirret og nysgerrig, så han begyndte at korrespondere med Kamillas gamle bekendte, idet han udgav sig for at være Kamilla.
På den måde fandt Vladimir ud af, at Kamilla for flere år siden var rejst til Australien, hvor hun fik foretaget en kønsskifteoperation og blev kvinde, og at hun efterfølgende fik ændret sine papirer, så hun også juridisk blev en kvinde.

Vladimir følte sig voldsomt bedraget og var ikke i stand til at håndtere denne afsløring. Han fik anskaffet sig en pistol, og da Kamilla kom hjem, skød og dræbte han hende. Han skød hende bl.a. flere gange i skridtet. Vladimir transporterede liget af Kamilla til en jernbanestation i nærheden af Volgograd, hvor han efterlod liget ved en perron.

Derefter forsøgte Vladimir at begå selvmord. Han skar sig i håndleddene, men overlevede. I et afskresbrev havde han skrevet, at han ikke kunne leve med sin elskedes “forræderi”.

Liget af Kamilla blev fundet og umiddelbart efter, blev Vladimir anholdt af politiet i Volgograd og sigtet for drabet på hende. Han blev herefter varetægtsfængslet indtil sagen kommer for retten.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om den nøjagtige dato for drabet, eller hvad der er sket videre i sagen.

* * *
Artikel den 24. juni 2009 hos Pravda om drabssagen.

Diksy Jones, 64-årig transvestit blev den 6. maj 2009 fundet dræbt i sin lejlighed i Upper Hutt, New Zealand.

Vist 44 gange.
Diksy Jones

Diksy Jones

Diksy Jones, 64-årig transvestit blev den 6. maj 2009 fundet dræbt i sin lejlighed i Upper Hutt, New Zealand.
Diksy Jones, hvis mandlige navn var Richard Milton Jones, blev fundet død i sin lejlighed i Totara Park Road i Upper Hutt cirka 50 km nordøst for Wellington i New Zealand kl. 1520 med svære kvæstelser i hovedet af politi og redningspersonale efter en anmeldelse fra naboer om larm fra lejligheden.

Politiet har anholdt to mænd fra Upper Hutt og sigtet dem for drabet. De blev begge fremstillet i retten den 7. maj 2009. En begæring fra dem om navneforbud blev afvist af dommeren.
Den ene, den 18-årige David Shaun Galloway blev varetægtsfængslet frem til den 12. maj og en anmodning om løsladelse mod kaution blev afslået.
Den anden, den 41-årige Phillip Christopher Sanders blev løsladt af dommeren, men blev pålagt at møde i retten den 12. maj.

David Shaun Galloway

David Shaun Galloway

Den dræbte Richard Milton Jones var møbelsnedker, levede et roligt liv og var vellidt.
Richard Milton Jones’ datter, den 23-årige Verity Jones, udtalte ved sin faders begravelse i Wellington, at han var en blid person, og at det var frygteligt, at han skulle dø på en så grusom måde.

Under retssagen, der startede den 1. november 2010 forklarede beskyldte begge de tiltalte den anden for drabet.
Phillip Christopher Sanders forklarede, at han flere gange havde købt hash af Diksy Jones. Han erkendte, at han havde slået Jones en enkelt gang på siden af hovedet, fordi Diksy truede ham med en kniv. David Shaun Galloway ankom og slog Diksy i hovedet og kastede et fjernsyn efter ham.
David Shaun Galloway derimod forklarede, at Diksy allerede var bevidstløs, måske død, da han ankom. Han slog Diksy to gange, men var i lejligheden i mindre end et minut inden politiet ankom.

Phillip Christopher Sanders

Phillip Christopher Sanders

En patolog fortalte, at den spinkle Diksy havde mere en 60 kvæstelser.

Juryen, der bestod af syv kvinder og fem mænd, kendte begge mænd skyldige i drab, men ikke i overlagt, planlagt drab.

Den 12. oktober 2010 blev David Shaun Galloway idømt ti års fængsel for drabet, der blev betegnet som en hadforbrydelse. Under sagen udtalte han “Jeg tror på Adam og Eva – ikke på Adam og Steve”, og at “transvestitter ikke fortjente at leve”.
Phillip Christopher Sanders blev idømt 9 års fængsel for drabet. Hans deltagelse blev ikke betegnet som en hadforbrydelse.
Begge beskyldte den anden for at være den første til at slå offeret.

* * *
Artikel den 6. maj 2009 hos Voxy om fremstillingen i retten af de to anholdte.
Artikel den 2. november hos stuff.co.nz om retssagen.
Artikel den 5. november hos stuff.co.nz om juryens afgørelse.
Artikel den 10. december 2010 hos stuff.co.nz om dommenes længde.

Eduardo Padilla og Ramón Martínez, transprostituerede dræbt tirsdag den 21. april 2009 i Santiago, Den Dominikanske Republik.

Vist 380 gange. Både den 23 årige Eduardo Padilla og den 26 årige Ramón Martínez, der begge var kendte som transprostituerede, havde været udsat for en barbarisk mishandling – tortur – inden de blev dræbt, ja nærmest henrettet.

Den ene af dem var blevet dolket 40 gange, havde fået øjnene stukket ud og havde kraftige slagmærker og stikmærker på kønsorganer, arme, ansigt og på andre dele af kroppen.

Den anden var blevet dolket mange gange, havde brændemærker og brækkede ben og var blevet anbragt i en sæk med bundne hænder.

Det er ikke oplyst hvem af dem, der havde hvilke skader, ligesom der ikke foreligger yderligere oplysninger om de dræbte, om baggrunden for drabene, eller hvordan de blev begået.

Politiets talsmand, Jesús Cordero Paredes har oplyst, at ligene blev fundet i det nordlige Santiago. Identiteten på de dræbte transvestitter blev først fastlagt, da deres identitetspapirer blev fundet cirka en kilometer fra ligene.

Efter oplysninger fra de dræbtes bekendte har politiet anholdt to mænd for drabene, men politiet vil ikke oplyse de anholdtes identitet.

* * *
Artikel den 28. april 2009 hos ON Top om drabene.
Artikel den 28. april 2009 hos Latin American Herald Tribune om drabene.

Melek Köklü, transkvinde blev den 11. april 2009 dræbt af knivstik i sit hjem i Ankara, Tyrkiet.

Vist 47 gange. Melek Köklü blev født i 1985 som dreng og fik navnet Turgut Köklü.
Melek var transseksuel, journalist og menneskerettighedsforkæmper samt medlem af Pink Life – Tyrkiets første transforening.
Lørdag den 11. april 2009 blev hun dræbt af knivstik i sit hjem i Kavaklıdere distriktet i Ankara, Tyrkiet.

Den 26-årige Tayfun Polat. blev anholdt i Şereflikoçhisar disrtiktet i Ankara lørdag den 18. april 2009 og sigtet for drabet på Melek.
Tayfun Polat har forklaret, at han tog med Melek hjem til hendes bopæl. De begyndte at skændes, da han opdagede, at hun var transseksuel. Han forklarede videre, at Melek trak en kniv, og da han forsøgte at forsvare sig, endte det med, at hun selv blev stukket med kniven.
Han forsøgte at finde de penge, han havde givet hende. Da han ikke kunne finde pengene tog han hendes mobiltelefon og bærbare pc.

Drabet blev efterforsket af General Directorate of Security i Ankara og sagen var for retten den 9. juli 2009, hvor den blev udsat.

I en rapport af 15. juni 2011 fra COWI for The Danish Institute for Human Rights “Study on Homophobia, Transphobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity. Legal Report: Turkey by lawyer Yasemin Öz” omtales drabet på Melek Köklü på side 21. Det fremgår, at drabsmanden blev fanget, at han erkendte drabet, og at retten den 15. oktober 2009 idømte ham livsvarigt fængsel for drabet, der blev betegnet som en hadforbrydelse.

* * *
Artikel den 20. april 2009 hos Bianet om anholdelsen af Tayfun Polat.
Rapporten af 15. juni 2011 fra COWI.

Noor Azlan Khamis, transvestit dræbt den 1. februar 2009 af knivstik.

Vist 54 gange.
Kort over Jahor Malaysia

Kort over Jahor Malaysia

Noor Azlan Khamis, 29 år og lagerchef i en møbelforretning, blev søndag den 1. februar 2009 mellem kl. 04 og 07 dræbt af knivstik i sin lejlighed på Taman Molek, der er et bolig- og industriområdet beliggende i den nordlige udkant af Johor Bahru nord for Singapore i Malaysia. Khamis boede alene i lejligheden.
Khamis var transvestit og havde været på en karaokebar, som han forlod ved tretiden natten til søndag.
Hen under aften – ved 1830 tiden – om søndagen svarede han ikke, da en af hans venner ringede til ham. Vennen, som boede i nærheden, tog over til hans lejlighed, men der blev ikke åbnet, da han bankede på indgangsdøren. Vennen kiggede derfor ind gennem et vindue og så Khamis liggende på en sofa.
Vennen blev nervøs for, at der var noget alvorligt galt og bankede igen hårdt på indgangsdøren uden resultat. Da han tog i døren var den ikke låst. Han kom ind i lejligheden og fandt Khamis liggende i en blodpøl. Han alarmerede straks politiet.

Politiets undersøgelser viste, at Khamis var blevet dræbt på et tidspunkt mellem kl. 04 og 07 om søndagen ved knivstik i halsen.
Fjernsynet og lys i lejligheden var tændt, og der var ikke tegn på slagsmål eller opbrydning af døre eller vinduer.

Yderligere oplysninger har det ikke været muligt at finde.

* * *
Kort artikel den 3. februar 2009 hos High Beam om drabet.

Taysia Elzy, transkvinde og kæresten Michael Hunt dræbt den 25. december 2008 i Indianapolis, USA.

Vist 38 gange.
Taysia Elzy

Taysia Elzy

Da politiet fredag den 26. december 2008 omkring kl. 0430 kom ind i parcelhuset 5853 Rosslun Avenue i Indianapolis’ nordøstlige bydel i Indiana fandt de den 34-årige Taysia Elzy og den 22-årige Michael Hunt liggende i soveværelset dræbt af skud. I boligen var der også fire pitbull hunde, hvoraf den ene også var dræbt af skud.
Politiet var blevet tilkaldt af bekendte til Taysia Elzy og Michael Hunt, der var bekymret for dem, da de ikke havde set dem siden den 24. december og ikke kunne få kontakt til dem.

Michael Hunt

Michael Hunt

Taysia Elzy var transkvinde med fødenavnet Avery Elzy og boede sammen med sin kæreste – Michael Hunt. Hun havde ikke fået foretaget kønsskifteoperation.
Ifølge søsteren Theresa Elzy, var Taysia Elzy en glad, udadvendt og hjælpsom person.
Michael Hunt var meget interesseret i musik – især rap – og studerede ved Kaplan College og håbede at blive sygeplejerske.

Politiets efterforskning viste, at drabene var sket den 25. december 2008. Mistanken rettedes hurtigt mod den 20-årige Christopher Conwell, der havde fået husly hos Taysia og Michael, idet han havde problemer derhjemme.
Christopher Conwell var fra Fort Wayne, der ligger godt 200 km nordøst for Indianapolis.
Taysias bil, en blå Mercury Sable årgang 2001 med døre, der åbner ligesom en Lamborghini med registreringsnummer KW1329 og ordene “Sexet og Independent” skrevet på bagenden manglede og blev efterlyst af politiet, der formodede, at Christopher Conwell havde stjålet den.

Theresa Elzy, Taysias søster oplyste, at Taysia havde kendt Christopher Conwell i et par måneder, og at han havde besøgt Taysia og Hunt et par gange og senest omkring en uges tid før drabene ved hvilken lejlighed, hun havde mødt ham.

Hunts søster, April oplyste, at hun havde mødt Christopher Conwell hos Taysia og Michael den 22. december, og at Christopher havde beundret Taysias bil

Politiet efterlyste derfor Christopher Conwell og Taysias bil.

Onsdag den 31. december 2008 omkring kl. 10 om formiddagen blev den 20-årige Christopher Conwell anholdt af politiet i Fort Wayne i en studenterlejlighed ved Purdue University i Fort Wayne. Hans forsøg på ved anholdelsen at flygte fra politiet mislykkedes.
Taysias efterlyste bil blev også fundet i Fort Wayne.

Christopher Conwell førtes senere samme dag til politiet i Indianapolis, hvor han over for efterforskerne erkendte at have dræbt både Taysia Elzy og Michael Hunt med skud, ligsom han også havde havde dræbt hunden. Han oplyste, at han var kommet I kontakt med dem via chat på internettet og var blevet inviteret på besøg.

Under et retsmøde i Indianapolis den 5. januar 2009 gentog Christopher Conwell sin tilståelse og erkendte sig også skyldig i ulovlig våbenbesiddelse. Han blev varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.
Det næste retsmøde blev fastsat til den 18. marts og starten på selve retssagen fastsat til den 23. marts.

Omstændighederne, der førte til drabene og motivet dertil efterforskes stadig, og resultatet af obduktionen foreligger ikke endnu.

Af retsbogen fra Court of Appeals of Indiana den 26. april 2011 fremgår følgende hændelsesforløb (her i korte træk):

Christopher Conwell

Christopher Conwell

Christopher Conwell 2008 ankom i december i bil til Taysia Elzy og Michael Hunts bopæl. På et tidspunkt under opholdet viste Christopher Conwell en besøgende i boligen, at han havde en sort kaliber 38 revolver. Juledag var der samlet omkring 20 personer, som alle drak alkohol og røg marijuana. Omkring kl. 2330 var der kun Taysia Elzy, Michael Hunt og Christopher Conwell tilbage. På et tidspunt efter midnat kaldte Christopher Conwell på Taysia Elzy og spurgte om vej til Fort Wayne.
Om morgenen ringede Taysia Elzy mor til Elzy, men ingen svarede. Omkring middag ankom en ven til Elzys hus og bemærkede at garagedøren var åben, hvilket var usædvanligt. Han bemærkede også, at Taysia Elzys blå bil var borte. han tilkaldte politiet.
I løbet af eftermiddagen ankom politiet til stedet og åbnede døren til huset. Der var blod i entreen. I et værelse lå en død hund. I soveværelset blev Taysia Elzy og Michael Hunt fundet. Elzy var dræbt af et enkelt skud i baghovedet, og Michael Hunt var dræbt af to skud i hovedet.
Det konstateredes, at alle skuddene stammede fra den samme kaliber 38 revolver.
Det konstateredes videre, at Taysia Elzys to mobiltelefoner manglede.
Kort over Indiana med Indianapolis og Fort Wayne

Kort over Indiana med Indianapolis og Fort Wayne

Vennen, der havde deltaget i julesammenkomsten ringede til Elzys mobiltelefonnumre. På et tidspunkt besvarede en kvinde et af opkaldene. Hun oplyste, at hun havde fundet en taske med en mobiltelefon nær sin bopæl. Politiet i Fort Wayne blev kontaktet og tog tasken og mobiltelefonen i bevaring. Mobiltelefonen indeholdt flere billeder og en videooptagelse af Taysia Elzy, Michael Hunt, Christopher Conwell og af af Taysia Elzys bil.
Efter indhentning af en retskendelse fik politiet oplyst, at der fra den anden af Taysia Elzys mobiltelefoner havde været foretaget opkald til en person ved navn Wesley Williams i byen Marion. Da politiet kontaktede Wesley Williams oplyste han, at opkaldene måtte være til hans datter, Jazy. Hun oplyste, at hun kendte Christopher Conwell.
Den videre efterforskning viste, at Christopher Conwell var ankommet til en bekendt i Fort Wayne kørende i Taysia Elzys bil. Christopher Conwell havde oplyst, at han netop havde købt bilen.
Om morgenen den 31. december 2008 blev Christopher Conwell anholdt af politiet i Fort Wayne.

Christopher Conwell blev overført til politiet i Indianapolis. Han nægtede indledningsvis ethver kendskab til drabene, men endte med at erkende, at han havde dræbt både Taysia Elzy og Michael Hunt med skud i deres hoveder.

Christopher Conwell blev sigtet for begge drab og for ulovlig våbenbesiddelse.

Christopher Conwell fremførte flere klager i hvilke, han bla.a påstod, at anholdelsen af ham var sket på en ulovlig måde. Det blev afvist af en domstol.

Taysia Elzy og Michael Hunt

Taysia Elzy og Michael Hunt

Den 14. juli 2010 blev Christopher Conwell fundet skyldig i begge drab og idømt 55 års fængsel for hver af drabene, således at de skulle afsones i forlængelse af hinanden. endvidere fik han 1 års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, som skulle afsones i forlængelse af de 2 gange 55 års fængsel.
Christopher Conwell ankede dommen.

I retsbogen var der intet anført om motivet til drabene.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om der blev ført en ankesag.

* * *
Artikel den 31. december 2008 hos Indiana News om anholdelsen af Christopher Conwell.
Artikel den 5. januar 2009 hos Indiana’s News Center om fremstillingen i retten af Christopher Conwell.
Artikel den 24. januar 2009 Eyewitness News om identificeringen af ofrene. (Dateringen er af ukendt grund ændret til den 2. april 2014).
Retsbogsudskrift af 26. april 2011.

Lateisha Green, 22 årig transkvinde dræbt i New York den 14. november 2008.

Vist 78 gange.
Lateisha Green

Lateisha Green

Lateisha Green var en 22-årig sort transkvinde, der blev kaldt Teish. Hun var det midterste af forældrenes tre børn. Efter fødslen fik hun mandenavnet Moses Cannon.
Hun begyndte som 15-årig at klæde sig i kvindetøj og levede fuldt nu ud som kvinde og var i gang med kønsskifteprocessen.
Hendes broder, Mark Cannon var18 år og homoseksuel.
Familien var fuldt bekendte med Lateishas transseksualitet og ønske om at være kvinde, og at hendes broder, Mark var homoseksuel, og accepterede og støttede dem begge.
Efter Lateisha begyndte at leve som kvinde, var hun udsat for mange ubehagelige oplevelser – både på gaden og i skolen. Hun har været udsat for voldelig adfærd og for dødstrusler. Hun havde derfor kun få venner.

Fredag den 14. november 2008 om aftenen var Lateisha og Mark på vej til en fest. De kørte i en bil med Mark som fører og Lateisha på forreste passagersæde og en veninde på bagsædet.
Mark Cannon havde netop stoppet bilen på 411 Seymour Street, Syracuse i New York, da Dwight DeLee med en kaliber 22 riffel på klods hold skød gennem det nedrullede sidevindue. Projektilet sårede Mark i armen og ramte derefter Lateisha Green i brystet. Hun var død på stedet. Samtidig hermed råbte Dwight DeLee homofobiske bemærkninger: “Ve don’t play that faggot shit” og “Get you faggots, get out of here … get the fuck out of here”.

Dwight DeLee anholdt søndag den 16. november 2008 og sigtet for drabet.
Han nægtede sig skyldig.

Retssagen startede mandag den 13. juli 2009. Den 16. juli 2013 blev de afsluttende bemærkninger fremført i retssagen, og nævningene trak sig tilbage for at votere.

Fredag den 17. juli 2009 tidligt om morgenen meddelte nævningene, at de havde fundet Dwight DeLee skyldig i en hadforbrydelse i form af særlig grov vold med døden til følge på Lateisha Green. (First-degree manslaughter as a hate crime).
Dwight DeLee blev dermed frikendt for tiltalen for manddrab (second-degree murder as a hate crime).
Tirsdag den 18. august blev straffen udmålt til fængsel i 25 år.
Dommen blev anket af Dwight De Lee.

Det var første gang i New York, at drabet af en transperson i dommen blev betegnet som en hadforbrydelse.

Fredag den 19. juli 2013 blev dommen omstødt af “New York Supreme Court’s 4th Appellate Division” med begrundelsen, at der var sket en fejl i behandlingen af den første retssag, idet dommeren ikke gav nævningene en korrekt retsbelæring. Dwight DeLee blev derfor løsladt.

Den 9. december 2013 tilkendegav New Yorks højesteret, at retten ville se på, om sagen kunne indbringes for højesteretten.
I november 2014 tillod New Yorks højesteret, at sagen kunne indbringes for højesteretten.

Ikke yderligere oplysninger tilgængelige om sagen. Det må derfor formodes, at sagen endnu ikke har været behandlet i af højesteretten.

* * *
Artikler hos Glaad om drabssagen.
Artikel den 17. juli 2009 hos Feministe om, at nævningene havde fundet Dwight DeLee skyldig.
Retsbogsudskrift af 19. juli 2013, hvor “The Supreme Court of The State of New York, Appellate Division, Fourth Judicial Department” bestemte, at dommen af 17. juli 2009 var ugyldig.
Artikel den 22. juli 2013 hos Syracuse om, at “The Fourth Department Appellate Division” omstødte dommen af 17. juli 2009.
Artikel den 18. august 2013 hos Syracuse Onondaga County om strafudmålingen.
Skrivelse af 4. oktober 2013 på 44 sider fra menneskeretigheds- og transorganisationer til domstolen med gennemgang af sagen.
Artikel den 9. december 2013 hos WAER om, at New Yorks højesteret ville tillade at se på, om sagen kunne indbringes for højesteretten.
Artikel den 24. november 2014 hos Syracuse om, at sagen kunne indbringes for New Yorks højesteret.

Duanna Johnson blev tævet af en betjent den 12. februar 2008 og dræbt af skud på gaden i Memphis den 9. november 2008.

Vist 92 gange.
Duanna Johnson

Duanna Johnson

Duanna Johnson var en afrikansk-amerikansk transkvinde. Hun blev født som en dreng og fik navnet Dwayne Johnson og boede sine første år i det nordlige Memphis. Som 12-årig flyttede hun sammen med familien til Chicago. Da Duanna blev 18 år fortalte hun sin moder, at hun var en pige og ønskede at leve som pige. Hun begyndte at tage kvindelige kønshormoner og så frem til at få en kønsskifteoperation. Duanna flyttede tilbage til Memphis i slutningen af 2007 og boede i sin bedstemoders hus. Duanna var 183 cm. høj.

Mandag den 12. februar 2008 blev en dramatisk dag for Duanna Johnson
Som så mange gange før forsøgte hun at tjene nogle penge som prostitueret ved at trække på gaden.
Hun kontaktede en mand i en bil og satte sig ind til ham. Det viste sig at være en politimand. Da hun opfordrede ham til seksuelt samvær, blev hun anholdt.

Betjenten forklarede, at Duanna satte sig ind i hans bil og tilbød ham sex for 30 $ og en øl. Hun blev anholdt og ført til Shelby County Criminal Justice Center. I hendes taske blev fundet lidt narko.
Shelby County Criminal Justice Center er et fængsel for anholdte og varetægtsfængslede personer, men ikke til personer, der afsoner idømte fængselsstraffe.

Bridges McRae

Bridges McRae

Inde i modtagelseslokalet i fængslet blev Duanna Johnson anbragt på en bænk midt i lokalet. Kort efter udviklede den ellers rolige situation sig dramatisk.
Duanna Johnson har senere forklaret, at hun var vant til at folk kiggede på hende med foragt. Imidlertid blev hun vred, da en politimand, der skulle tage hendes fingeraftryk, kaldte på hende med udtryk som “faggot” og “han-hun”. Duanna svarede betjenten, at hendes moder ikke havde givet hende disse navne, og at hun ikke ville komme, før han tiltalte hende ved hendes rigtige navn.
Betjenten, der blev identificeret som Bridges McRaee, tog ifølge Duanna et par handsker på og sine håndjern om sin ene hånd samtidig med, at han kom over mod hende og sagde, at det var sidste chance, han gav hende for at rejse sig.

James Swain

James Swain

Da Duanna blev siddende slog Bridges McRae hende gentagne gange i hovedet med den højre knyttede næve, der var omsluttet af hans håndjern, så de virkede som knojern.
Duanna forsøgte forgæves at værge for sig. Herunder kom en anden betjent, identificeret som James Swain til stede, og greb bagfra Duanna om skuldrene og holdt hende fast.
Bridges McRae slog videre – i alt seks gange. Herunder fik Duanna vredet sig løs og kom op at stå. Da hun stod op slog afværgende ud efter Bridges McRae uden at ramme. Det fik dog Bridges McRae til at stoppe med at slå.
Straks efter satte Duanna sig igen på bænken.

Umiddelbart efter vendte Bridges McRae tilbage til Duanna og sprøjtede noget i hendes ansigt – tåregas eller pebberspray, hvorefter han fik hende op at stå og derefter lægge sig på gulvet, hvor hendes arme blev lænket med håndjern på ryggen.

Kort efter ankom en sygeplejerske. Hun ignorerede Duanna og gik direkte til betjenten Bridges McRae og tilså ham.

Hele episoden blev optaget på af fængslets interne videoovervågningskamera.

Videooptagelsen blev i juni måned 2008 lækket til pressen og fjernsynsstationen WMC tv, der bragte videooptagelsen onsdag den 18. juni 2008 i den bedste sendetid.
Efterfølgende er videooptagelsen lagt ud på You Tube.

Den 20. juni 2008 udtalte Memphis politidirektør, Larry Godwin om videooptagelsen, at det gjorde ham syg at se det, at han blev rasende og havde indberettet det skete til FBI, da det er nødvendigt at få undersøgt, om denne persons menneskerettigheder var blevet krænket, ligesom han havde foranlediget, at både FBI og District Attorney’s Office (anklagemyndigheden) havde fået en kopi af videooptagelsen.

Onsdag formiddag den 20. juni 2008 udsendte Memphis Police Department følgende pressemeddelelse:
Memphis Police Department tolererer ikke embedsmisbrug fra betjentene, at de miskrediterer politistyrken eller krænker borgernes rettigheder eller sikkerhed.

Da det drejer sig om hændelsen i februar, som skete i fængselet, har politiet gennemført en grundig undersøgelse. De nærmere detaljer om udtalelser fra klageren, vidner og de retshåndhævende myndigheder er en del af den igangværende undersøgelse, og kan ikke frigives på dette tidspunkt.

Som standard er det departementets politik, at der vil blive foretaget en grundig og upartisk høring om den anklagede betjent.

Memphis Police kan bekræfte, at betjenten, J. Swain var ansat på prøve og er blevet afskediget fra Memphis Police Department, og at betjenten, Bridges McRae er blevet suspenderet til en administrativ høring kan finde sted.

Memphis Police kan også bekræfte, at Federal Bureau of Investigation er blevet underrettet og anmodet om at undersøge klagen yderligere.

Hilsen

Detective Monique Y. Martin
Memphis Police Department
Office of Public Information / Media Relations

Torsdag den 21. juni 2008 udtalte Sherif Mark Luttrell, der fører tilsyn med fængsel, at sygeplejersken ikke ignorere Duanna Johnson, men foretog en visuel vurdering af Johnson og vurderede, at skaderne ikke var livstruende.

Duanna Johnson fik efter offentliggørelse af videooptagelsen beskikket advokat, Murray Wells til at bistå sig.
Advokaten har oplyst, at han sammen med Duanna Johnson vil sagsøge byen Memphis for 1,3 millioner dollars.

Duanna Johnsons liv har ikke været let. Huset, hun boede i, var forfaldent, og der var lukket for både vand og strøm, da hun ikke havde betalt sine regninger.
Venlige naboer lod hende trække en forlængerledning fra deres hus, så hun kunne bruge lidt elektricitet, og hun får også lov til at bade og vaske op hos dem.
Naboerne blev først efter offentliggørelsen af videooptagelsen klar over, at Duanna Johnson var transkønnet.

Den 28. juli 2008 var Duanna Johnson i retten i forbindelse med sigtelserne for prostitution og narkobesiddelse. Sagen blev ikke færdigbehandlet.

Den 9. november 2008 blev den sidste dag i Duanna Johnsons liv.

Sent søndag den 9. november 2008 modtog Politiet i Memphis en anmeldelse om skyderi i det nordlige Memphis i området ved Hollywood nær Staten Aveneu og kørte til stedet. Kort før midnat fandt de en død kvinde på gaden, der var skudt i hovedet.
Politiet fik identificeret den dræbte kvinde som værende Dwayne Johnson – identisk med Duanna Johnson.
Politiet fik oplysninger om, at der var set tre personer løbe væk fra stedet, og at Duanna Johnson ofte færdedes i området.

Advokat Murray Wells oplyste, at Duanna Johnson ønskede at forlade Memphis og vende tilbage til Chicago, og at han havde hjulpet hende med at købe en busbillet til Chicago.

Drabet er uopklaret. Duanna Johnson blev 42 år.

Videoreportage om, at Duanna Johnson var dræbt.
Korte interview med Duanne, hendes advokat og nogle af hendes naboer.

Onsdag den 19. november 2008 erklærede den suspenderede Memphis politimand, Bridges McRae sig ikke-skyldig i i anklagen om, at han havde overtrådt en transseksuel prostituerets menneskerettigheder ved den 12. februar 2008 i Shelby County Criminal Justice Center at have brugt unødvendig magt mod den anholdte Duanna Johnson.
Han blev løsladt mod kaution. Der er ikke fastsat dato for sagens videre behandling.
Bliver han kendt skyldig kan han imødese op til ti års fængsel og en bøde på 250.000 $.

* * *
Artikel den 18. juni 2008 hos The Huffington Post om volden i fængslet. Artiklen er ledsaget af en videooptagelse af volden og interview med Johnson og dennes advokat, og hvor det også ses, at en sygeplejerske går lige forbi Johnson for at tilse betjenten, der slog.
Artikel den 10. november 2008 hos Bilerico om sagen.
Artikel den 12. november 2008 hos Nashville Scene om sagen.
Artikel den 17. november 2008 hos New York Times om sagen.

Nakhia Williams, transkvinde blev den 20. august 2008 dræbt af skud i Louisville, Kentucky, USA.

Vist 145 gange.
Nakhia Williams

Nakhia Williams

Den 29-årige transkvinde, Nakhia Williams blev dræbt af skud få måneder før, hun fyldte 30. Nakhia var født som dreng med navnet Nikki Williams. Hun var i gang med processen mod et kønsskifte til kvinde.
Nakhia Williams blev om onsdag morgen den 20. august 2008 fundet liggende på jorden uden for sin lejlighed på West Market Street.
Hun blev bragt til hospitalet, men afgik ved døden lørdag den 30. august. En retsmediciner oplyste, at hun døde af et skudsår.
Politiet efterforskning viste, at hun opholdt sig inde i sin lejlighed, hvor der også befandt sig en mand. Pludselig trængte flere ukendte mænd ind i lejligheden, og umiddelbart efter blev Nakhia skudt. Der er ikke frigivet nærmere oplysninger om manden i lejligheden – om han var blevet såret, eller hvordan Nakhia kom ud af lejligheden.
Politiet eftersøger fire sorte mænd.

Nakhia Williams var kendt som rolig og stilfærdig. Hun havde en pæn omgangskreds og kontakt til sin familie.
I 2005 deltog hun fra den 14. til den 18. september i Transsistahs-Transbrothas’ konference i Galt House Hotel i Louisville, Kentucky, hvor deltagerne drøftede emner og spørgsmål af særlig betydning for transkønnede af afrikansk afstamning. Transsistahs-Transbrothas er en forening for transkvinder og transmænd af afrikansk afstamning.

I juli måned 2012 blev Damon Malone sigtet for indbrud, røveri og drab ved sammen med Reginald Grider, 18 år at have brudt ind i Nakhia Williams bolig, hvor de stjal nogle ting, hvorefter Damon Malone tvang Nakhia Willams med uden for, hvor han skød hende i baghovedet – et skud, hun døde af nogle dage senere.
Damon Malone erkendte sig skyldig i alle sigtelser og accepterede en dom på 35 års fængsel.
Reginal Grider, der ikke deltog i drabet, havde tidligere erkendt sig skyldig i indbrud og røveri og modtaget en dom på 15 års fængsel.

* * *
Artikel den 4. september 2008 hos VLKY om drabet.
Artikel den 17. juli 2012 hos WDRB om dommene over gerningsmændene.

Angie Zapata, 18-årig transkønnet dræbt den 17. juli 2008. Gerningsmanden idømt livsvarigt fængsel + 60 års fængsel for drab og hadforbrydelse.

Vist 275 gange.
Angie Zapata

Angie Zapata

Onsdag den 22. april 2009 kort efter kl. 15 kendte en jury Weld District Court i Colorado, USA den tiltalte Allen Ray Andrade født den 19. december 1976 skyldig i
* overlagt drab ved den 17. juli 2008 med knytnæveslag og slag med en ildslukker at have dræbt Angela Zapata, der blev født den 5. august 1989,
* at drabet som en skærpende omstændighed var at betegne som en hadforbrydelsehate crime,
* at have stjålet hendes bil og for
* identitetstyveri ved at have stjålet og anvendt hendes kreditkort.

Allen Ray Andrade hører på domsafsigelsen.

Juryen brugte mindre end to timer til at nå til deres afgørelse.
I umiddelbar forlængelse af juryens kendelse blev Allen Ray Andrade af dommer Marcelo Kopcow idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse for drabet.
Allen Ray Andrade viste kun få følelser, da dommen blev afsagt. Han pillede sig i sit skæg og ved knapperne i sin skjorte med sin ene hånd.

Strafudmålingen for de resterende tre forhold blev udsat og afsagt den 8. maj 2009, hvor dommer Marcelo Kopcow idømte Allen Ray Andrade:
* 12 års fængsel for den skærpende omstændighed, at drabet var at betegne som en hadforbrydelsehate crime,
* 24 års fængsel for tyveriet af bilen og
* 24 års fængsel for identitetstyveriet ved at have stjålet og anvendt hendes kreditkort.
De sammenlagte 60 års fængsel skal afsones i forlængelse af den tidligere afsagte dom på livsvarigt fængsel for drabet og uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er første gang i USA, at en delstats lov om hate crime blev bragt i anvendelse i en dom om drab på en transkønnet.

* * *
Angie Zapata født den 5. august 1989 blev fundet død i sin lejlighed i Greeley, Weld County, Colorado, USA af sin søster, Monica Zapata torsdag den 17. juli 2008, der indfandt sig i lejligheden, da hun ikke kunne komme i telefonisk kontakt til Angie. Søsteren fandt Angie liggende på gulvet i dagligstuen dækket af et tæppe, men død. Hun havde været udsat for grov vold og var voldsomt kvæstet i hoved og ansigt.
Hendes bil var tilsyneladende stjålet.

Angie Zapata var født som mand med navnet Justin Zapata, men levede og betragtede sig selv som en kvinde. Familien støttede hende fuldt ud. Hun havde tre ældre søstre – Monica Zapata, Ashley Zapata og Stephanie Zapata.
Angie Zapata var ikke kendt for nogen form for kriminalitet. Hun havde fået et par færdselsbøder og af den grund tre gange været i retten. Hver gang under navnet Justin Zapata og to af gangene identificeret som en mand og en gang som en kvinde.

Angie Zapata

Angie Zapata

Politiet efterlyste Zapatas bil. Tidligt om morgenen onsdag den 30. juli 2008 opdagede Thornton politi Zapatas efterlyste bil. I bilen befandt sig en mand ved navn Allen Ray Andrade. Han blev anholdt og overdraget til politiet i Greeley.

Allen Ray Andrade var 31 år og fra Thornton. Han havde afsonet nogle års fængsel for tyveri og hæleri.
Han erkendte under politiets afhøring af ham, at han havde forvoldt Zapatas død og forklarede, at han og Zapata have opnået kontakt via et datingsite og aftalte at mødes med hinanden.
Den 15. juli 2008 hentede Angie Zapata ham i Thornton i sin bil. De kørte sammen til hendes lejlighed i Greeley. De var sammen om natten i Zapatas lejlighed, og Zapata havde oralsex med ham, men hun ville ikke have, at han rørte ved hende.

Monica Zapata – Angies søster.

På et tidspunkt var han alene i hendes lejlighed. Herunder så han nogle billeder og begyndte at spekulere på, om Zapata nu også var en kvinde. Da hun kom hjem igen, spurgte han hende direkte, om hun var en mand eller en kvinde. Zapata svarede, at hun var fuldt ud en kvinde – “I am all woman”.

Allen Ray Andrade

Allen Ray Andrade

Da han forlangte, at hun beviste det, nægtede hun, hvorfor han stak sin hånd ned i skridtet på hende og fik fat i hendes mandlige kønsorganer.
Han blev vred og slog hende med en knyttet næve i ansigtet og derefter to gange i hovedet med en ildslukker. Han forklarede videre, at han troede, at han havde slået hende ihjel, men da hun lavede gurglende lyde og forsøgte at rejse sig op, slog han hende igen med ildslukkeren.
Under afhøring hos politiet udtalte Andrade, at han troede, at han havde “slået det ihjel”, idet han med ordet “det” hentydede til Zapata.

Derefter flygtede han fra lejligheden i Zapatas bil, som han brugte indtil han blev anholdt. Den 28. juli brugte han også hendes kreditkort til at købe benzin med. Han erkendte også, at han, da han forlod lejligheden stjal hendes taske og mobiltelefon.

* * *
Retssagen startede som nævnt tirsdag den 14. april 2009 i Weld District Court i Colorado under forsæde af dommer Marcelo Kopcow.
Juryen bestod af 14 personer – 4 kvinder og 10 mænd. 2 af dem var reserver. De fleste var hvide og flere var ældre.

Forud for retssagen havde dommer Marcelo Kopcow bestemt, at en afhøring af Andrade foretaget af politiet ikke kunne anvendes i retten, idet Andrade under afhøringen havde udtalt “Jeg er færdig. Ja – jeg vil ikke tale lige nu” (“I’m done. Yeah, I’m not talking right now”), hvilket dommeren udlagde som en klar tilkendegivelse om, at Andrade ikke ønskede at udtale sig til politiet. Da afhøringen imidlertid fortsatte, ville han ikke tillade, at de udtalelser, som Andrade fremkom med under den fortsatte afhøring blev anvendt i retten.
Ligeledes bestemte dommeren, at anklageren ikke måtte føre ekspertvidner, der kunne udtale, at Andrage var medlem af en bande, som rutinemæsigt straffede deres medlemmer – ja til tider dræbte dem – hvis det blev opdaget, at de havde homoseksuelle forhold, idet det ikke med sikkerhed kunne fastslå, om ekspertvidnet konkret havde en sådan viden.

Allen Ray Andrade hører på dommerens bemærkninger efter dommen.

Anklager, Brandi Nieto udtalte i sin åbningstale, at Allen Ray Andrade, da han dræbte Zapata, i 36 timer havde vidst, at hun var en transseksuel kvinde. Hans brug af en ildslukker til at slå hende ihjel viser hans brutalitet mod hende. Han har senere omtalt Zapata som “det” og udtalt, at alle “bøsseting er nødt til at dø”. Anklageren udtalte videre, at ingen fortjente at dø på den måde. Zapatas korte liv endte brutalt, fordi hun var transseksuel.

Forsvareren, Annette Kundelius udtalte i sin åbningstale, at Andrade ikke kunne dømmes for overlagt drab. Han var blev lokket af billeder af den 18-årige Zapata klædt meget provokerende som kvinde, men da han opdagede, at Zapata var en biologisk mand slog det kli for ham. Det er en sag om bedrag, og hans umiddelbare reaktion var, at han var blevet vildledt og snydt, og at han ikke selv var klar over, at han havde den slags raseri i sig. Han kan derfor ikke dømmes for overlagt drab eller for hadforbrydelsehate crime, da han ikke har handlet med overlæg.
Kapata var ikke en pige, han var ikke en dreng, han var en mand, fremførte forsvareren.

Angela Zapatas gravsten

Angela Zapatas gravsten

Under retssagen brugte anklageren betegnelsen “hun” og enten fornavnet Angie eller efternavnet Zapata om den dræbte, medens forsvareren brugte betegnelsen “han” og fornavnet Justin eller efternavnet Zapata.

Under retssagen blev der afspillet en båndoptaget telefonsamtale fra fængslet mellem Allen Ray Andrada og en tidligere veninde til ham, Angie Tyree, hvori Andrada bl.a. sagde:
“Det er ikke det samme, som hvis jeg skød en lærerinde i hovedet. Forstår du, hvad jeg mener? Det er ikke det samme, som hvis det var en almindelig lovlydig borger” “It’s not like I just went up to a schoolteacher and shot her in the head, you know what I mean? It’s not like I went up to a law-abiding, straight citizen”.

Retsmediciner, James Wilkerson forklarede jurymedlemmerne, at den 18-årige Angie Zapata døde som følge af kraftige slag i hovedet. Der var flænger og blodudtrækninger omkring Zapatas øjne, ører og læber, og der var flere knoglebrud i kraniet.
Han forklarede videre, at der også var blodudtrækninger i Zapatas hjerne, som kunne være forårsaget af slagene med ildslukkeren.

Under retssagen blev der afgivet forklaring af mere end 20 personer. Det drejede sig om politimænd, der havde deltaget i efterforskningen og bekendte og familie til den dræbte Angie Zapata og den tiltalte Allen Ray Andrade.

Den 8. maj 2009 blev strafudmålingen for de resterende tre forhold afsagt af dommer Marcelo Kopcow.
Umiddelbart efter udsendte en pressemeddelelse derom.

Den 9. april 2011 var der premiere på dokumentarfilmen om hende: Photos of Angie.

Pressekonference efter domsafsigelsen.

* * *
The Post Chronicle den 31. juli 2008 med artikel om sagen med en indsat videonyhedsreportage om sagen.
ABC News den 31. juli 2008 med en artikel om sagen.
Westword Denver den 16. april 2009 om retssagens start med de indledende bemærkninger.
Denver Post den 22. april 2009. Andrade gets life for murder of transgendered woman.
Denver Post den 16. april 2009. Retssagen den 16. april 2009 minut for minut.
Denver Post den 17. april 2009. Retssagen den 17. april minut for minut.
Denver Post den 20. april 2009. Retssagen den 20. april 2009 minut for minut.
Denver Post den 20. april 2009. Opsumering af retssagen.
7 News Denver den 22. april 2009. Allen Ray Andrade fundet skyldig i drab og hate crime.
CNN den 23. april 2009. Artikel om domsafsigelsen.
Denver Post den 23. april 2009. Fængsel på livstid til drabsmanden.
Denver Post den 8. maj 2009. Allen Ray Andrade får fængsel på livstid plus 60 års fængsel oven i.
Denver Post den 9. maj 2009. Life plus 60 for Zapata’s killer.
Westword Denver den 27. maj 2009. Hvem var Angie Zapata? Retssagen fortalte ikke hele historie. Interview med famile og venner.


Jaylynn L. Namauu blev dræbt af knivstik den 17. juli 2008 i Honolulu, Hawaii.

Vist 58 gange.
Kort visende drabsstedet

Kort visende drabsstedet

Den 17. juli 2008 sad en mand og en kvinde i en bil – en Ford Focus. Bilen var parkeret under Keeaumoku Street, hvor den føres over motorvejen Lunalillo Fwy. lige ved parken Cartwright Field i Honolulu. Den havde holdt der i godt en times tid og flere vidner havde hørt voldsomt skænderi mellem en mand og en kvind i bilen. Omkring kl. 1830 hørtes voldsomme skrig fra kvinden.
Flere vidner – mest hjemløse, der holdt til i området – og som havde bemærket den parkerede bil, skyndte sig over til bilen og så en kvinde, der blødte fra brystet. Manden, der sad på førersædet ved siden af kvinden, havde en kniv i hånden. Manden smed kniven fra sig og forsøgte at køre fra stedet. Imidlertid var der en af de tililende, der rev bildøren op og fik trukket nøglen ud af tændingslåsen. Manden sprang ud af bilen og løb fra stedet, men blev forfulgt af de tililende.
En af de andre tililende skyndte sig ind i et hus og fik tilkaldt en ambulance og politiet.
Umiddelbart efter ankom en ambulance, der bragte den sårede kvinde til Queen’s Medical Center. Det lykkedes ikke lægerne at redde hendes liv. Kl. 1914 blev hun erklæret for død som følge af 20 knivstik i brystet, hvoraf to havde perforeret lungerne.
Manden, der flygtede, nåede ikke langt. Forfølgerne udpegede ham for politiet ved Times Supermarked, og han blev anholdt kl. 1910.

Jaylynn L. Namauu

Jaylynn L. Namauu

Den dræbte kvinde var Jaylynn L. Namauu, der var transkønnet og klædt som kvinde.
Hun blev født den 31. juli 1972 i Wailuku, Hawaii som dreng og fik navnet Jason L. Namauu. Blandt venner og i familien kendt som Jay.

Den anholdte gerningsmand til drabet var Joel Chris Allen, 63 år gammel. Han var en gammel kending af politiet og tidligere dømt for biltyverier, andre former for tyveri og tre tilfælde af grov vold – herunder mod en politibetjent.
Joel Chris Allen blev sigtet for manddrab og næste dag stillet for en dommer og varetægtsfængslet. Han kunne ikke løslades, da han ikke kunne betale kautionen, der af dommeren blev fastsat til 150.000 $.

James L. Namauu (Jaylynn L. Namauu) boede hos sine forældre indtil han var først i 20’erne. Jason havde gået på Baldwin High School, men fik ikke den afsluttende eksamen
Jaylyn var også kendt af politiet – både som Jaylynn og som James.
James havde lavet noget fusk med en check fra en ejerlejlighedsadministrator på Maui i september 1996. Han fik en betinget dom med fem års prøvetid, men overtrådte vilkårerne ved ikke at holde kontakt til sin tilsynsværge og ved ikke at møde frem til kontrol for narkomisbrug.
Den betingede dom blev derfor ændret til en fængselsdom på 5 år, hvoraf de 20 måneder skulle afsones.
Efter sin løsladelse fra fængslet, blev James dømt for to tilfælde af mindre alvorlig kriminalitet og som Jaylynn for prostitution.

Familien til Jaylynn L. Namauu holdt lørdag den 2. august 2008 en mindehøjtidelighed på Ballard Family Mortuary.
Jaylynn efterleves af faderen, Georg K. Namauu, moderen, Gertrude K. Namauu Sr., søsteren Valerie H. Namauu, halvsøsteren, Rene Kaaihue og tre brødre, George K. Namauu Jr., Jeffrey C.K. Namauu og Justin P. Namauu.

Joel Chris Allen

Joel Chris Allen

Joes Chris Allen

Joes Chris Allen

Der er ikke fremkommet oplysninger om motivet til drabet, men efter politiets opfattelse, var der ikke tale om en hadforbrydelse.
Vidnerne forklarede politiet, at de ikke tidligere havde set hverken offeret eller gerningsmanden i området.

Den 2. september 2009 blev det i et retsmøde bestemt, at Joes Chris Allen – nu 64 år – var mentalt egnet til almindelig straf, hvorfor retssagen mod ham kunne gennemføres. Retssagen blev fastsat til at starte den 2. november 2009.

Den 25. november 2009 kendte et nævningeting efter en enkelt dags votering Joes Chris Allen skyldig i forsætligt drab (Second-degree murder) på Jaylynn L. Namauu og den 27. januar 2009 bliver straffen udmålt i retten af dommer Michael A. Town. Straffen kan blive op til 15 års fængsel eller livstidsfængsel.

* * *
Artikel den 19. juli 2008 i Honolulu Advertiser om drabet.
Artikel den 2. august 2008 hos Star Bulletin om drabet.
Artikel den 15. november 2009 hos Star Bulltin om, at Joes Chris Allen fremførte, at han handlede i nødværge og derfor nægtede sig skyldig.
Artikel den 27. november 2009 hos Trans Talk om, at Joes Chris Allen blev kendt skyldig i drab.

Ebony Whitaker dræbt af skud i Memphis den 1. juli 2008.

Vist 41 gange.
Ebony Whitaker

Ebony Whitaker

Ebony Whitaker blev født i 1988 som dreng og fik navnet Rodney Whitaker.
Tirsdag den 1. juli 2008 omkring kl. 0715 blev hun fundet død – dræbt af skudt på en parkeringsplads, hvor det flød med brugte kondomer, bag en børnehave på Whitebrook Plaza i det sydøstlige Memphis, Tennessee.
Hun var set gående rundt i området af Lamar og Old Getwell omkring kl. 4 om morgenen samme dag.
Hun havde været transprostitueret, siden hun var 16 år.

Prostituerede i miljøet mener, at en af Ebonys kunder fandt ud af, at hun ikke var en biologisk kvinde og derfor skød og dræbte hende.

Søndag den 6. juli 2008 kl. 14 – 16 blev der afholdt en bisættelseshøjtideligbed over Ebony Whitaker/Rodney Whitaker hos kapellet M.J. Edwards Funeral Home, 1165 Airways Blvd. Selve bisættelsen fandt sted mandag den 7. juli 2008 kl. 12.
Ved bisættelseshøjtideligheden var foruden familien også mange repræsentanter for transorganisationer til stede.

Claudia Blair, Ebonys tante og Porshia, Claudias datter og dermed Ebonys kusine udtalte i forbindelse med bisættelseshøjtideligheden, at familien ikke vidste, at Ebony var transkønnet og prostitueret. De var af den opfattelse, at han var bøsse, hvorfor de også omtalte Ebony som Rodney og som “han”. De udtrykte håb om – på egne vegne og på vegne af alle transkønnede, at drabsmanden måtte blive fundet og stillet til ansvar for sin grusomme handling.

Drabet er uopklaret.

* * *
Mindeside for Ebony Whitaker.
Artikel den 8. juli 2008 hos Out & About Nashville om sagen.

Lawrence King, 15 år blev den 12. februar 2008 dræbt af skud af den 14-årige klassekammerat Brandon McInerney.

Vist 101 gange.
Larry King

Larry King

Den 12. februar 2008 kl. 0815 blev Lawrence Forbes King kaldet Larry dræbt af to skud i hovedet af klassekammeraten Brandon McInerney i deres skole i overværelse af alle klassekammeraterne i 8. klasse – Lawrence King var kun lige fyldt 15 år.
Han bar ofte makeup og ørenringe. Ifølge skoleledelsen var det ikke et problem, at han brugte accessories sammen med sin skoleuniform. Begge køn måtte bruge smykker, som det andet køn brugte.

Larry King blev født den 13. januar 1993 i Oxnard, Ventura, Californien, USA. Som 2-årig blev han adopteret af Dawn og Gregory King. Han gik i 8. klasse i E.O. Green Junior High School in Oxnard. Larry King blev erklæret hjernedød om eftermiddagen, men blev holdt kunstigt i live i to dage med henblik på eventuel organdonation.

Brandon McInerney flygtede straks efter drabet fra skolen, men blev kort efter anholdt af politiet nogle få gader fra skolen og senere samme dag fremstillet for en dommer, der varetægtsfængslede ham sigtet for drab. Der blev fastsat en kaution på 770.000 $.
Brandon McInerney blev født den 24. januar 1994 i Ventura, Californien. Hans moder havde en kriminel fortid og brugte amfetamin.

Larry King var transvestit og homoseksuel og tiltrukket af – ja af netop Brandon McInerney, som dræbte ham. En eller to dage før drabet havde Lawrence på en basketballbane spurgt Brandon, om han ville være hans “date” til en Valentinefest. Det førte til, at de øvrige basketballspillere drillede Brandon McInerney.

Onsdag den 18. marts 2009 blev faderen til Brandon McInerney fundet død kort før kl. 8 om morgenen i dagligstuen i sit hjem af en ven, som skulle hente ham og køre ham til et retsmøde mod sønnen Brandon. Hans død er betegnet som et ulykkestilfælde.
Brandon McInerney deltog torsdag den 2. april 2009 i sin faders bisættelse. Efter bisættelsen blev han ført tilbage til Ventura County fængslet, hvor han har været anbragt siden drabet.

Brandon McInerney

Brandon McInerney

Under et retsmøde i juni 2009 blev det oplyst, at Brandon McInerney var fascineret af nynazismen, og at politiet ved ransagning af Brandon McInerneys soveværelse havde fundet forskellig nazilitteratur – herunder syv af Hitlers taler oversat til engelsk. Det kom også frem, at Brandon over for flere kammerater havde pralet af, at han havde flere skydevåben.
På trods af, at Brandon kun var 14 år på drabstidspunktet, blev sagen på grund af grovheden behandlet, som var han en voksen.

Den første retssag startede den 5. juli 2011 og endte den 1. september 2011, idet nævningene ikke kunne når til enighed om, hvorvidt sagen skulle betragtes som First Degree murder, Second degree murder eller Manslaughter og om, hvorvidt drabet kunne betegnes som en hadforbrydelse, hvorfor sagen skulle gå om.

Mandag den 19. december 2011 blev Brandon McInerney under den anden retssag idømt 21 års fængsel for drabet.
Inden starten på den anden retssag var der indgået en aftale mellem Brandons forsvarer og anklagemyndigheden om, at erkendte Brandon sig skyldig i Second degree murder, ville anklagemyndigheden droppe tiltalen for First Degree murder og at drabet var en hadforbrydelse.

* * *
Artikel den 26. februar 2008 hos Ekstra Bladet om sagen.
Artikel den 28. marts 2008 hos NBC News om sagen.
Artikel den 19. december 2011 hos CBS News om dommen.
Detaljeret artikel i Murderpoedia om sagen og domsbehandlingen.

Kellie Telesford, 40-årig MtK transseksuel fundet dræbt den 21. november 2007. Den tiltalte Shanniel Hyat blev den 14. august 2008 frikendt.

Vist 254 gange.
Kellie Telesford

Kellie Telesford

Torsdag den 14. august 2008 blev den 18-årige Shanniel Hyat frikendt for at have dræbt den 40-årige MtK transseksuelle Kellie Telesford. Shanniel blev også frikendt for uagtsomt manddrab. Retssagen startede i Old Bailey i London den 5. august 2008. Shanniel tilbageholdes nu af immigrationsmyndighederne for afklaring af, om han skal udvises for ulovligt ophold i England.

* * *
Den 40-årige MtK transseksuelle, Kellie Telesford blev onsdag den 21. november 2007 fundet dræbt ved kvælning i sin lejlighed, Thornton Heath, London, idet bekendte havde alarmeret politiet, da de var bekymrede over ikke at kunne komme i kontakt med hende.
Kellie var kendt i LGBT-kredse og havde i adskillige år levet fuldtids som kvinde. Hendes mandlige navn var Kayiode Dexter Telesford.

I forbindelse med efterforskning, søgte politiet oplysninger om, hvor Kellie Telesford havde været i perioden fra den 15. til 21. november 2007, og om, hvem hun havde været sammen med. Til hjælp i efterforskningen offentliggjorde politiet samtidig det viste billede af hende.

Den 29. november 2007 blev Shanniel Hyatt, 18 år, fra Northborough Road, Norbury, Sydøstlondon og en 20 årig kvinde anholdt af politiet og sigtet for drabet. De blev den 30. november 2007 fremstillet i Croydon Magistrates’ Court, hvor de blev varetægtsfængslet.

Tirsdag den 15. januar 2008 blev Shanniel Hyatt fremstillet i retten Old Bailey, hvor der blev rejst tiltalt mod ham for drabet. Shanniel Hyatt har ikke udtalt sig om sagen – han ville kun bekræfte sit navn. Hans varetægtsfængsling blev forlænget indtil sagen kommer endelig for retten. Datoen er ikke fastsat.
Den 20 årige kvinde havde politiet løsladt på et tidligere tidspunkt, men sigtelsen mod hende opretholdes.
Croydon Guardien bragte den 26. november 2007 omtale af sagen.
BBC News bragte den 16. januar 2008 omtale af fremstillingen af Shanniel Hyatt i Old Bailey.

Tirsdag den 5. august 2008 startede retssagen i Old Bailey i London mod den 18-årige Shanniel Hyat, der er tiltalt for den 17. november 2007 at have kvalt den transseksuelle Kellie Telesford med et brunt tørklæde i hendes lejlighed på Leander Road i Thornton Heath, London. Shanniel Hyat nægter sig skyldig.

Ifølge anklageren, Sally O’Neill, havde Shanniel Hyat og Kellie Telesford mødt hinanden og var taget hjem til hende. De havde herefter et sexuelt forhold, hvorunder Shanniel opdagede, at Kellie var født som mand, og derfor kvalte hende, da han følte, at han var blevet pisset på, da han fandt ud af det.
Han stjal derefter hendes cd-afspiller, en mobiltelefon, diverse andre effekter og hendes kreditkort. Såvel, da de ankom sammen, som da Shanniel alene forlod lejligheden blev de “fanget” af videoovervågningskameraer. Shanniel Hyat brugte kreditkortet til at betale for busbilletten hjem. Mobiltelefonen forærede han til sin veninde.

Kellie Telesford blev født i Trinidad som mand og fik navnet Kayode Dester Telesford.
Shanniel Hyat blev født på Jamaica og var 17 år, da drabet fandt sted.

Forsvareren fremførte, at offeret, Kellie Telesford var i live, da hendes klient, Shanniel Hyat forlod lejligheden. Hun fremførte også, at offeret havde for vane at tage mænd med hjem og var vældig god til at skjule for dem, at hun rettelig var en mand. Hun forklarede juryen, at de også blev nødt til at overveje, om døden skyldes en sexuel leg, der gik galt – enten af offeret alene eller sammen med en anden og ukendt person.
Croydon Advertiser bragte den 5. august 2008 en artikel om retsmødet.
Retssagen fortsætter.

Den 12. august 2008 fortsatte retssagen. Retsmødet blev i stor udstrækning brugt til gennemgang af bl.a. DNA spor og mangel på DNA spor på det tørklæde, som Kellie Telesford blev kvalt med.
Croydon Advertoser bragte den 12. august 2008 en artikel om retsmødet.
Retssagen fortsætter.

Torsdag den 14. august 2008 blev den 18-årige Shanniel Hyat frikendt for at have dræbt den transseksuelle Kellie Telesford. Shanniel blev også frikendt for uagtsomt manddrab. Retssagen startede i Old Bailey i London den 5. august 2008.
Shanniel tilbageholdes nu af immigrationsmyndighederne for afklaring af, om han skal udvises for ulovligt ophold i England.
BBC News bragte den 14. august 2008 en artikel om frikendelsen.


Roslan Abdul Rahim, transkvinde dræbt i Jalan Sungai i Malaysia den 8. november 2007.

Vist 53 gange.
Roslan Abdul Rahim

Roslan Abdul Rahim

Roslan Abdul Rahim, en 37 årig apotekerassistent blev torsdag den 8. november 2007 kl. 1530 fundet dræbt i sin lejlighed i Jalan Sungai i Malaysia af en bekendt. Politiet blev straks tilkaldt.
Roslan Abdul Rahim var transseksuel og havde fået brystimplantater, men endnu ikke gennemgået selve mand til kvinde kønsskifteoperationen. Om aftenen og om natten var hun en yppig og smuk model. Hun var kendt under navnene Rose og Rosnita.

Roslan Abdul Rahum blev fundet i sit soveværelse bundet på hænder og fødder. Hun var blevet slået voldsomt med et stumpt instrument i hovedet, havde knivstik i ansigtet og på kroppen. Dødsårsagen var imidlertid kvælning, hvilket formodedes var sket med en pude over hendes hovede. Der var ikke tegn på seksuelle overgreb.
Der var ikke tegn på indbrud i lejligheden og der manglede tilsyneladende ikke noget i lejligheden, hvorfor det formodedes, at drabsmanden og Roslan Abdul Rahim kendte hinanden.

Fredag den 9. november 2007 foretog politiet anholdelse af en 42-årig mand, der på sin bopæl i Balik Palau var i besiddelse af Roslan Abdul Rahims bankbog.

Der er ikke flere informatiner tilgængelige.

* * *
Artikel den 10. november 2007 hos The Star om drabet.
Artikel den 15. november 2007 hos The Star om, at der var anholdt en mistænkt.

Ruby Ordenana, 24-årig transkvinde dræbt den 16. marts 2007 i San Francisco.

Vist 107 gange.
Ruby Ordenana/Ruby Rodriguez

Ruby Ordenana/
Ruby Rodriguez

Den unge transkvinde, Ruby Ordenana, der blev fundet dræbt den 16. marts 2007 på hjørnet af Cesar Chavez og Indiana Streets i Mission District, San Francisco, Californien, USA.
Liget blev dog først identificeret den 22. marts 2007 af bekendte til Ruby Ordenana. Hun var fra Nicaragua. Hun var også kendt under navnet Ruby Rodriguez.
Hun var blevet voldtaget og havde knivstik på armene, men dødsårsagen var strangulering.

På liget blev fundet DNA, som formodedes at stamme fra drabsmanden. På grund af en fejl fik politiet ikke med det samme tjekket om det fundne DNA var kendt i politiets registre. Det skete først to år senere, hvor det blev matchet til Donzell Francis, som blev anholdt.
Politiet formoder, at Donzell Francis i de forløbne to år har forøvet seksuelle overgreb på mindst tre andre transkvinder.

Donzell Francis

Donzell Francis

Den 10. september 2007 overfaldt han transkvinden Lena H. i Tenderloin distriktet. Det lykkedes hende dog at slippe fri.

Den 24. september 2007 overfaldt han yderlig en 39-årig transkvinde (benævnt D.H.), der var prostitueret.
D.H. har forklaret politiet, at hun gik mod sit hotel i nærheden af Tenderloin om morgenen. Hun accepterede et tilbud fra Donzell Francis om at køre med ham. Han krævede oransex, men hun afslog. Han tvang hende imidlertid til at tage sin penis i munden samtidig med, at han slog hende og tog hende om halsen, så hun mistede bevidstheden. Da hun kom til sig selv tvang hen hende igen til at tage sin penis i munden. Han fik sædafgang, men hun spyttede hans sperm ud. Donzell Francis ludtalte, at han ville voldtage hende og derefter slå hende ihjel. Han slog hende, og hun mistede bevidstheden. Da hun igen kom til sig selv, var hendes hænder brundet med reb. Derefter blev hun voldtaget og sluttelig smidt ud af bans bil.
Hun skyndte sig at anmelde det skete til politiet og blev undersøgt på et hospital, som sikrede spærm fra gerningsmanden.
En analyse af spermen for DNA godtgjorde, at den hidhørte fra Donzell Francis.

Den 4. februar 2008 overfaldt han en 28 eller 31-årig prostitueret transkvinde (benævnt E.S.) i Tenderloin-distriktet. Hun blev fundet nøgen og voldsomt forslået på det nærliggende Potrero Hill. Hun overlevede, men måtte tilbringe 15 dage på hospitalet på grund af de påførte skader. Hun var på vej hjem, da hun tog mod et tilbud fra Donzell Francis om at køre med ham. Han kørte imidlertid til et øde sted, låste bildørene, og rev tøjet af hende samtidig med, at han forlangte sex. Han slot hende hoved mod bilen og smed hende ud af den. Da hun vågnede, lå hun nøgen på gaden. Hun fik tilkaldt politiet og bragt til et hospital, hvor hun tilbragte flere uger for at komme sig. Hospitalet sikrede sperm fra gerningsmanden. En DNA-analyse
godtgjorde, at det stammede fra Donzell Francis.

Den 5. februar 2008 overfaldt han en transkvinde, Jessie G. Sigtelsen mod ham i dette forhold omfatter kidnapning, voldtægt, røveri og vold med alvorlige skader til følge.

Donzell Francis blev i 2007 prøveløsladt efter at være blevet fængslet i 2001 for vold mod en kvinde.

Mandag den 25. januar 2010 blev Donzell Francis idømt 17 år og 8 måneders fængsel for de seksuelle overgreb, han havde begået.

I november 2011 afslog en domstol at genoptage sagen mod Donzell Francis, hvor han fik 17 år og 8 måneders fængsel.

Tirsdag den 27. april 2010 erklærede Donzell Francis i retten sig ikke-skyldig i drabet på Ruby Ordenana. Anklagemyndigheden krævede dødsstraf.

Det har ikke været muligt at finde en afgørelse på sagen.

* * *
Artikel den 22. marts 2007 hos Bay Area Reporter om fundet af den dræbte.
Artikel den 23. november 2009 hos True Crime Report om Donzell Francis’ gerninger.
Artikel den 26. januar 2010 hos SF Gate om domfældelsen af Donzell Francis.
Artikel den 28. april 2010 hos SF Gate om at anklagemyndigheden krævede dødsstraf eller livsvarigt fængsel over Donzell Francis.
Retsbogsudskrift af 24. november 2011.

Gisberta – 22 årig transseksuel tortureret og dræbt i Portugal den 22. februar 2006.

Vist 368 gange.
Gisberta

Gisberta

Henvendelsen fra Jó Bernardo og Sérgio Vitorino fra Portugal, der nærer stor bekymring for den måde drabet den 22. februar 2006 på den 22 årige transseksuelle Gisberta omtales på i de portugisiske medier og den manglende forståelse for transseksuelles forhold, som tilsyneladende hersker i Portugal, og for, at drabssagen skal blive tiet ihjel.

De opfordrer derfor i den herunder gengivne skrivelse alle europiske transorganisationer til at få deres politikere til at lægge pres på Portugal, så drabssagen bliver hehandlet ordentligt.

GISBERTA

MORD PÅ EN TRANSSEKSUEL I PORTUGAL OG ET FORTSAT FORSØG PÅ AT TIE SAGEN IHJEL

HASTE-APPEL OM INTERNATIONAL HANDLING!

APPEL

På grund af:
  1. en grusom forbrydelse, som mere og mere ligner en “hadforbrydelse
  2. den ensidige udeladelse at de seksuelle og transfobiske elementer i sagen
  3. den usammenhængende reaktion fra majoriteten af LGBT foreninger i Portugal, som medvirkede til den enorme forvirring og desinformation i medierne, fordi de hverken evnede at informere korrekt om mordofferets identitet eller om forskellene mellem homofobi og transfobi
  4. mediernes og politikernes forsøg på at minimalisere forbrydelsen
  5. udeladelsen af had-komponeneterne i mordet på et menneske, som lider under så mange sociale problemer
  6. forsøget på at gøre offeret til den skyldige
  7. den offentlige neddyssen af denne sag

appellerer vi om omgående støtte fra alle LGBT foreninger og sammenslutninger over hele verden med det formål:
  1. på det skarpeste at tage afstand fra de faktuelle hændelser i Portugal, specielt indenfor foreningerne og indenfor såvel nationale som internationale media
  2. at protestere over den måde LGBT foreninger, offentlige myndigheder, politiske partier og media har behandlet denne sag
  3. at vise solidaritet overfor de kræfter, som forsøger at ændre denne dramatiske situation
  4. og at sætte maksimalt internationalt pres på Portugal.

KONKRET OM SAGEN
Den 22. februar 2006 blev den 22-årige Gisberta fundet død. Gisberta var brasiliansk indvandrer, transseksuel, HIV-smittet, narkoman, prostitueret og hjemløs.

Hun blev fundet i bunden af en 10 meter dyb brønd ved et ikke færdigt byggeri i Oporto, som er den næststørste by i Portugal. Forbrydelsen blev begået og tilstået af en gruppe på 14 drenge i alderen mellem 10 og 16 år, som for de flestes vedkommende
boede på en institution til beskyttelse af børn, ejet og drevet af den katolske kirke, men finansieret af staten.

Detaljer om den frygtelige forbrydelse er fremkommet gennem drengenes tilståelse.
Offeret havde et meget dårligt helbred, og hun blev ofte chikaneret af disse drenge med hån og tilråb.
Den 19. februar trængte en gruppe af disse drenge ind i den ufærdige og forladte bygning, hvor Gisberta levede, bandt hende, kneblede hende og overfaldt hende med ekstrem voldsomhed med spark, slag med slagvåben og stenkast. Gruppen har endvidere tilstået, at de sodomiserede Gisberta ved indførelse af forskellige instrumenter i hendes endetarm. Til slut efterlod de Gisberta kraftigt forslået og med mærker af cigaretgløder over hele kroppen.

Den 20. og den 21. februar 2006 vendte de tilbage og gentog mishandlingen. Ved daggry natten mellem den 21. og den 22. februar 2006 kastede de hende ned i brønden i et forsøg på at skjule forbrydelsen. En obduktion vil afgøre, om hun stadig var i live på dette tidspunkt. Den kendsgerning, at hendes krop ikke blev fundet flydende i brønden, men liggende på bunden, indikerer, at hun døde af drukning.

OM REAKTIONERNE OG DEN GENERELLE TRANSFOBI
Sagen blev omfattende omtalt i de portugisiske media den 23. og den 24. februar på en uhyre tendentiøs og fejlbehæftet måde.

Selv om enkelte media omtalte hende som “transvestit“, så omtalte de fleste udelukkende hendes status som “hjemløs” eller “hjemløs narko-luder”. I visse sammenhænge blev Gisberta omtalt som Gisberto, som var hendes mandlige, officielle navn. I sammenhæng med disse udeladelser – og før der var kendskab til nogen som helst detaljer om forbrydelsen og offerets identitet – fremkom adskillige aviser gennem artikler, klummer og udtalelser fra meningsdannere (som på forhånd var kendte i Portugal for deres modstand mod LGBT-rettigheder) med ytringer, som støttede, at denne forbrydelse ikke kunne komme ind under begrebet “hadforbrydelse“, og at det ikke ville være korrekt at antage, at Gisbertas transseksualitet spillede en rolle for forbrydelsen. De allerfleste hæftede sig derimod mere ved gerningsmændenes lave alder.

På samme tid blev pressemeddelelser fra de portugisiske LGBT-sammenslutninger, herunder Panteras Rosa og trans-sammenslutningen (@t) ignoreret, hvilket stadig er tilfældet. Disse pressemeddelelser beskæftigede sig med at belyse begrebet “transseksualitet” og med offerbeskrivelse, idet de kræver såvel lovgivningsmæssige som sociale tiltag for at forhindre “hadforbrydelser” begrundet i kønsidentitet, seksuel orientering, social status, sygdom og nationalitet. Der var dog spredte henvisninger til en solidatitets-demonstration – et borgerinitiativ støttet af LGBT-sammenslutningerne – den 24. februar om aftenen. Igen blev sammenslutningernes argumenter om, at offerets transseksualitet samt den transfobiske diskrimination skulle inddrages som grunde til forbrydelsen, ignoreret af medierne.

Idet man undgik at nævne “hadforbrydelse” i sammenhæng med de skyldiges lave alder undlod alle politiske partier – på nær enkelte politikere, som udtrykte deres personlige opfattelse – at udtale sig eller endsige fordømme forbrydelsen. Den eneste reaktion fra regeringen kom fra ministeren med ansvar for institutioner for unge under den kriminelle lavalder. Han udtrykte blot en “følelse af chok” uden yderlige kommentarer, og krævede en undersøgelse af den institution hvor drengene boede. Drengene – på nær en 16 årig dreng, som allerede er kriminelt ansvarlig og er indsat i varetægtsfængsel – blev sendt tilbage til institutionen og bor under relativ frihed. Der blev så vidt vides ikke taget nogen andre tiltag overfor de skyldige. Som for eksempel psykologhjælp til den 10-årige?

De fleste aviser undlod at vise billeder af den dræbte. Medierne og meningsdannerne fokuserede deres “chok” over forbrydelsen i retning af de skyldiges lave alder og ikke en borgers død. De fremkom med beskyldninger mod den præst, som leder institutionen for mindreårige, og beskrev, at en dreng fra institutionen var blevet misbrugt af en pædofil, hvilket skulle tjene som “formildende omstændigheder”. Disse oplysninger førte ikke til nogen form for offentlig reaktion. I modsætning til, hvad der er normalt, blev de oplysninger, som fremkom den 24. februar vedrørende offerets udsættelse for seksuel chikane samt oplysningerne om at Gisberta muligvis var i live, da hun blev smidt i brønden, kun bragt i en enkelt af Oports aviser.

Kun fire dage efter forbrydelsen blev kendt, er mediernes tavshed så godt som fuldkommen, og det ser meget ud til, at det fortsat vil være tilfældet.

Jó Bernardo
Sérgio Vitorino

(Oversat tirsdag den 28. februar 2006 af Nanna Nielsen).

* * *
Kopier den herunder viste støtteerklæring og send den til de portugisiske myndigheder og medier.
Relevante e-mail adresser i bunden af støtteerklæringen.

* * *

We have just known that Gisberta, brasilian imigrant, transexual, HIV positive, drug user, sex worker and homeless, was found dead on the 22th of February in an unfinished building in the city of Oporto, and that the crime was confessed by a group of 14 boys, aged from 10 to 16 years old, most of them coming from a child protection institution.

We were also informed that the victim had a deeply fragile health condition, and she was frenquently chassed by these boys, with insults and harassment.

That on the 19th, a group of this boys entered the unfinished and abandoned building where Gisberta was staying, tied her up, gagged and assaulted her with extreme violence, kicking her, and beating her up with sticks and stones. That the group also confessed to have introduced sticks in Gisberta’s anus, whose body presented great injuries, and have abandoned her at the scene. That her body presents also cigarette burning marks. That on the 20th and 21st, they have returned to the scene and repeated the aggresions. That by dawn, from the 21st to 22nd, they finnally threw her to the pit, attempting to hide the crime. That the autopsy will clarify if she was still alive, since her body wasn’t floating, yet submerged in the bottom of the pit, indicates that she died drowned.

This case was widely spread by the portuguese media on the 23rd and 24th in a biased and erroneous way. While some of the portuguese media mentioned the murder of a “tranvestite”, most of them mentioned only her “homeless”, or “homeless, sex worker, drug addict ” condition. Gisberta was, also in some media, called Gisberto, her (masculine)legal name. According with this omition, and even before any details about the murder or about the identity and personal caractheristics of the victim were knowed, many newspapers, in opinion columns, printed articles from opinion-makers (already knowed in Portugal for their personal oposition to LGBT rights), defendind that this couldn’t be considered as a “hate crime”, and that it wouldn’t be legitim to consider any connection with Gisberta’s transexuality amoung the motivations to the crime. Usually, the arguments were around the under age of most agressors.

We have also known that at the same time were, and still are, being ignored by the media the press releases of the portuguese lgbt associations, including the Panteras Rosa and the trans association (@t), clarifying the “transexuality” and victims identity, demanding legal and social measures against discriminations and protection against hate crimes motivated by gender identity, sexual orientation, social condition, disease or national origin, though it was vaguelly mentioned a solidarity vigilance (a citizen’s iniciative supported by the lbgt associations) in the 24th evening, but, once again, the media ignored the arguments of the associations, asking the transexuality of the victim to be mentioned, as well as the transphobic discrimination as one of probable crime motivations.

It becomes clear that, by avoiding mentioning “hate crime” with the argument of the under age of the agressors, with the exception of a few oliticians that expressed their personal opinion, no portuguese political party as such took a stand nor condemned this crime. From the Government, the only reaction came from the minister responsable for this under age institutions, that simply stated “the feeling of shock”, without any more words or comments, and demanded an inquiry to the institution where the agressors were. These, with the exception of a 16 year boy, already criminaly responsable and who is alrealy in preventive inprisionment, were sent back to the institution and are in a semi-liberty regime. None other measure is known to be taken towards the agressors. Psicological support for the 10 year old boys, for example?
  1. We find odd that no photo of the victim was printed in most newspapers. The media and the opinion-makers focused the “shock” of the crime in the under age of the agressors, and not in the death of a citizen. They gave voice to insinuations of the responsable priest for the under age institution, that even said publicly that a boy from the institution was being “abused” by a pedophile, and this would be a “extenuating circumstance”. These declarations didn’t lead to the publication of any reaction. Contrary to the current praxis, the data revealed on the 24th about the victim’s sexual harassment, aswell the possibility of Gisberta being still alive when she was throwed at the pit, were only printed by an Oporto’s newspaper. Only four days after the crime was denounced, a sudden media silence about it is almost absolut, and everything
  2. Facing a terrible murder that configurates as a most likely hate crime, facing tendencious omitions of the sexual and transphobic component of the crime, facing an aparent mediatical and political attempt of devalorizing of the crime itself, facing the omition of the “hate” component in the death of a person that acumulated so many social exclusions, facing attempts to responsabilise the victim, and publicly silencing this case, we came this way to express:
  3. our complete solidarity with the victim and the portuguese activists that are trying to clear the facts and honour the memory of Gisberta, and demading prevention and combat measures against the discrimations, without excludind protective legistation against the transphobic, lesbophobic, homophobic and biphobic discrimination and violence;
  4. our demand of respect for the positions defended by the same activists and efectivation of the measures that they have been defending as urgent;
  5. our complete incomprehension of the way the portuguese political responsable and media are dealing with the crime, of the manipulation of the facts and the absence of adequate answers to the described situation.
  6. A situation that, being confirmed, represents a total desrespect for the most elementar humam rights, that cannot be qualified only as unnaceptable in a country of the European Union, XXI century.

Modtagere af protestskrivelsen:

Modtager E-mail/Url
PRESIDENT OF THE REPUBLIC belem@presidenciarepublica.pt
MINISTER’S COUNCIL PRESIDENCY write on-line at http://www.portugal.gov.pt/Portal/PT/Geral/Contactos (limit 4000 c.)
GOVERNMENT
Primeiro Ministro pm@pm.gov.pt
Secretário de Estado Adjunto do Primeiro-Ministro gseapm@pm.gov.pt
Ministro de Estado e da Administração Interna gabinete.ministro@mai.gov.pt
Secretário de Estado Adjunto e da Administração Local gseaal@seaal.gov.pt
Ministro de Estado e dos Negócios Estrangeiros ministro@mne.gov.pt
Ministro dos Assuntos Parlamentares map@map.gov.pt
Secretário de Estado da Juventude e do Desporto sejd@sejd.gov.pt
Ministro do Trabalho e da Solidariedade Social gmtss@mtss.gov.pt
Secretário de Estado da Segurança Social gabinete.sess@mtss.gov.pt
Secretário de Estado do Emprego e Formação Profissional gseef@mtss.gov.pt
Secretária de Estado Adjunta e da Reabilitação gabinete.sear@mtss.gov.pt
Ministra da Educação gme@me.gov.pt
Secretário de Estado Adjunto e da Educação se.adj-educacao@me.gov.pt
Secretário de Estado da Educação se.educacao@me.gov.pt
Ministro da Saúde gms@ms.gov.pt
Secretário de Estado da Saúde gses@ms.gov.pt
Ministra da Cultura gmc@mc.gov.pt
Secretário de Estado da Cultura gsec@mc.gov.pt
Governo civil porto info@govcivilporto.gov.pt
CATHOLIC CHURCH
Secretariado Diocesano de Pastoral Juvenil (SDPJ) juventude@patriarcado-lisboa.pt
Bispo Auxiliar do Porto domantoniocarrilho@diocese-porto.pt
Bispo Diocesano do Porto domarmindo@diocese-porto.pt
PARLIAMENT
GABINETE DO PRESIDENTE DA ASSEMBLEIA DA REPÚBLICA gabpar@ar.parlamento.pt
POLITICAL PARTIES – PARLAMENTARY GROUPS
Grupo Parlamentar do Partido Socialista gp_ps@ps.parlamento.pt
Grupo Parlamentar do Partido Social Democrata gp_psd@psd.parlamento.pt
Grupo Parlamentar do Partido Comunista Português gp_pcp@pcp.parlamento.pt
Grupo Parlamentar do Partido Popular gp_pp@pp.parlamento.pt
Grupo Parlamentar do Bloco de Esquerda blocoar@ar.parlamento.pt
Grupo Parlamentar do Partido Ecologista “Os Verdes” PEV.correio@pev.parlamento.pt
LGBT COLLECTIVES
Associação Ursos de Portugal info@ursosdeportugal.org
ILGA Portugal ilga-portugal@ilga.org
Opus Gay anser@netcabo.pt
rede ex aequo rede@ex-aequo.web.pt
Clube Safo clubesafo@clubesafo.com
PortugalGay.PT info@portugalgay.pt
não te prives naoteprives@yahoo.com
Grupo Lilás revista_lilas@hotmail.com
Panteras Rosa Panteras.Rosa@sapo.pt
PRESS E TVS:
Impresa ( Expresso, Visão) impresa@impresa.pt
Contacto para Imprensa Clix imprensa@co.clix.pt
Jornal Público publico@publico.pt
Jornal de Notícias noticias@jn.pt
Diário de Notícias dnot@dn.pt
Rádio TSF – write on-line (small blue button at the left side – “fale connosco”) http://tsf.sapo.pt/online/primeira/default.asp
Correio da Manhã direccao@correiomanha.pt ; reportagem@correiomanha.pt ; geral@correiomanha.pt; geral@correiomanha.pt ; redaccao@correiomanha.pt
Agência LUSA agencialusa@lusa.pt ; dinformacao@lusa.pt ; redaccao@lusa.pt; nacional@lusa.pt
RTP – write on-line: http://www.rtp.pt/wportal/participe/formulario.php
TVI – write on-line (at the link for “direcção de informação – aqui”): http://www.tvi.iol.pt/artigo.php?id=373399#SIC/ SIC-NOTÍCIAScontacto@siconline.pt; atendimento@sic.pt


Delicious Green, transkvinde blev den 13. august 2004 fundet dræbt på motelværelse i San Francisco.

Vist 51 gange.
Delicious Green

Delicious Green

Delicious Green blev den 13. august 2004 fundet på motelværelse på 3rd Street i San Francisco. Delicious Green var en afrikansk-amerikansk transkvinde, der blev født den 24. juni 1959 som mand og fik navnet Tony Green.
Fredag den 13. august 2004 blev hun fundet død på et værelse på Franciscan Motel på Third Street, San Francisco af en hoteljomfru.
Drabet må betegnes som uopklaret.

Den 22. august 2004 kl. 19 afholdt familie og venner en udendørs mindehøjtidelighed på La Salla Avenue over for Garlington Court i San Francisco.
Lige fra omkring syvårs alderen vidste hun, at hun var en pige og gjorde det klart for alle. Hun kom fra en stor familie. Havde fem søskende og omkring tyver fætre og kusiner. Søsteren, Linda Porter betegnede Delicious som en hjælpsom og hjertevarm person.
Linda Porter har videre fortalt, at Delicious onsdag aften den 20. august 2004 var på en date. Torsdag morgen var hun kortvarigt hjemme for at hente en lejekontrakt, og det var sidste gang hun så Delicious i live.
Bedemanden havde fortalte hende, at Delicious var ilde tilredt, da hun blev fundet.

Drabet blev efterforsket af San Francisco Police Department.

Delicious blev fundet bundet med en knebel i munden. Hun var død af kvælning på grund besvær med vejrtrækningen. Hun havde adskillige mærker efter slag.

Den 7. april 2005 oplyste politiet navnene på to personer, som de mistænkte for drabet på Delicious. Det drejede sig om den 37-årige Earl Wright, og den 39-årige Terrence Hall, der begge var fra San Francisco. De var begge varetægtsfængslet for overtrædelse af prøveløsladelsesvilkår, ulovlig våbenbesiddelse og narkobesiddelse.
Det var politiets opfattelse, at de havde begået røveri mod Delicious, og at der ikke var tale om hate crime.

Imidlertid fandt anklagemyndigheden – District Attorney – ikke, at der var tilstrækkeligt bevis i sagen, hvorfor der ikke blev rejst tiltale mod dem.

Der er til nu ikke kommet nyt frem i sagen.

* * *
Artikel den 21. august 2004 hos San Francisco Chronichle om sagen.
Efterlysning den 6. april 2005 fra politiet i San Francisco af Earl Wright og Terrence Hall.
Mødereferat af 21. marts 2007 fra politikommissionen for San Francisco, hvoraf det på side 5 nederst og 6 øverst fremgår, at anklageren ikke ville rejse tiltale mod de to anholdte.

Nizah Morris også kendt som Roberta Morris blev overfaldet den 22. december 2002 og den 25. december 2002 erklæret død som følge af skaderne.

Vist 100 gange.
Nizah Morris/Roberta Morris

Nizah Morris/Roberta Morris

Nizah Morris (Roberta Morris) blev født i New York i 1955 som dreng og fik navnet Robert Morris. Hun var af afrikansk-amerikansk afstamning. Faderen, der var barber, døde, da Robert var lille. Moderen havde en slikbutik.
Fra helt lille opførte Robert sig ikke helt som de andre drenge. Han klædte sig ofte i både sin søsters og moders tøj og gav sig selv ved pigenavne og foretrak at lege med sin søsters dukker.
Moderen tog Robert med til en psykiater og forklarede om sin drengs væremåde. Psykiateren oplyste, at det var noget, der “lå i generne”.
Moderen accepterede forklaringen og støttede sin dreng. Hun fandt endog på kælenavnet Nizah.
I midten af 1970’erne flyttede familien til Philadelphia. På det tidspunkt – først i 20’erne – var Robert allerede begyndt at leve fuldtids som kvinde og havde taget pigenavnet Roberta. Hun var i behandling med kvindelige kønshormoner og havde fået indsat brystimplantater og drømte om en tur til Thailand for at få foretaget en kønsskifteoperation.

Roberta, der ikke havde havde nogen uddannelse, levede af forskelligt arbejde, men blev i perioden fra 1976 til 1986 anholdt 58 gange af politiet – i de fleste tilfælde for prostitution og i 1994 for overtrædelse af narkotika-lovgivningen.
Roberta, der var 190 cm høj, ernærede sig som entertainer og var især populær med sine imitationer af Eartha Kitt and Peggy Lee.
Ifølge moderen og søsteren, havde Roberta besluttet at starte på et nyt liv og fik arbejde på et dagcenter tæt ved sit hjem i det vestlige Philadelphia, Pennsylvania. Hun var også blevet buddhist.

* * *
Den 22. december 2002 kl. 0200 forlod Roberta en fest, som hun havde deltaget i på Key West Bar på hjørnet af Juniper Street og Chancellor Street i Philadelphia.
Ude på fortovet uden for baren kollapsede hun – på grund af forgiftning. Der er ikke oplysning om hvilken form for forgiftning, men på et senere tidspunkt blev hun af politiet betegnet som meget fuld, så der var måske tale om alkoholforgiftning.

Tililende forsøgte at hjælpe Roberta, der ikke kunne stå ved egen hjælp. Der blev tilkaldt en ambulance, men efter 20 minutter forløb var den endnu ikke ankommet.
Politiet, der var ankommet til stedet, afbestilte ambulancen, da Roberta ikke ville på hospitalet. Hun tog i stedet imod et tilbud fra politiet om at blive kørt hjem af dem. Tilstedeværende hjalp hende ind i politibilen.
Selvom Roberta boede i Walnut Street, bad hun om at blive sat af på hjørnet af 15th Street og Walnut Street. Hun forlod politibilen og begyndte at gå mod 16th Street.

Nogle minutter senere opdagede en tilfældig fodgænger Roberta, der lå på fortovet, blødende fra højre side af panden. Fodgængeren ringede til alarmcentralen og en politipatrulje ankom til stedet.
Betjentene konkluderede, at Roberta var fuld og måtte være faldet, og at skaden i panden stammede fra faldet. De bragte hende i patruljevognen til Thomas Jefferson University Hospital.
På hospitalet blev hendes tilstand betragtet som kritisk. Det var den også, for den 24. december 2002 kl. 0830 blev hun erklæret for død.

Næste dag, den 25. december 2002 konstaterede en retslæge, at Roberta var dræbt af kvæstelser forårsaget af et kraftigt slag fra et fra stumpt instrument og foreslog, at det kunne være fra et koben.
Politiets drabsafdeling var ikke enige deri og klassificerede i stedet dødsfaldet som et uheld, men anmodede om yderligere undersøgelser fra en specialist i hjerneskader.

Nizah Morris/Roberta Morris

Nizah Morris/Roberta Morris

Først næste dag – den 26. december – blev Roberta’ moder – Roslyn Wilkins, 71 år – orienteret om sin datters død af en betjent, som udtalte hende, “Han er død.” Betjenten blev efterfølgende fjernet fra sagen, da Roslyn Wilkins klagede over hans påståede ufølsomhed.

Den 27. december 2002 fik Robertas moder og søster, Andrea Dhunna på retslægens kontor forevist nogle fotografier af Roberta. De udtrykte forundring over nogle mærker på hendes håndled og mente, at mærkerne var afværgelæssioner.

Først den 31. december 2002 blev dødsfaldet omtalt i medierne. Det skete, da The Philadelphia Inquirer bragte en artikel om Roberta’ død. I overskriften blev hun omtalt som prostitueret og i selve artiklen som en “mandlig prostitueret”. Artiklen henviste til kilder i Philadelphia Police Department.

Den 30. januar 2003 meddelte politiet, at de nu betragtede Roberta’ dødsfald som et drab. Den ændrede holdning skyldes, at en retsmediciner i sin obduktionsrapport anførte, at han ved obduktionen af Roberta havde konstateret blødninger i hendes hjerne forårsaget af et kraniebrud efter et hårdt slag.

Ved en mindehøjtidelighed for Roberta i begyndelsen af januar 2003 ved the Soka Gakkai Buddhist Community Center deltog mere end 100 personer.

Der blev efterfølgende rejst stor kritik af politiets behandling af drabet på Roberta og politiets efterforskning.

Moderen, Roslyn Wilkins stævnede i september 2003 byen Philadelphia for at have været medvirkende til, at hendes datter, Roberta døde, ved at politiet ikke ydede den fornødne hjælp. Stævningen var ledsaget af et krav på 250.000 $ i erstatning.
Den 11. maj 2004 blev der indgået forlig mellem Roslyn Wilkins og byen Philadelphia.
Betingelserne i forliget er ikke offentliggjort.
Lee Carpenter, der førte sagen for Roslyn Wilkins udtalte, at selv om Roslyn Wilkins var tilfreds med forliget, så ville hun først være helt tilfreds, når drabsmanden var fundet.
Lee Carpenter udtalte videre: “Vi mener, at forliget konstruktivt vil medvirke til at forbedre forholdet mellem byen og det transkønnede samfund.”

Efter det indgåede forlig blev der nedsat en kommission, som nærmeres skulle undersøge, om der er handlet forkert i sagen.

Undersøgelseskommissionen afgav rapport i begyndelsen af november 2007.
Af rapporten fremgik det, at det, at Roberta havde forladt politibilen efter, at politiet havde kørt hende et kort stykke, ikke havde noget med hendes død at gøre.
Det fremgik også af rapporten, at politiet bør sikre, at personer de som en service giver et lift i deres patruljevogne, kommer sikkert frem. Kommissionen anbefalede derfor, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår og under hvilke omstændigheder politiet kan tilbyde servicekørsel for borgerne.
Med kommissionens rapport er undersøgelsen, om der er begået fejl af politiets afdelinger af enkelte politifolk eller andre dermed afsluttet.

Den 28. marts 2013 afgav endnu en undersøgelseskommission en rapport om drabssagen. Rapporten bragte ikke yderligere lys over sagen.

Drabet på Roberta er fortsat uopklaret.
I de indledende omtaler af sagen, blev hun omtalt som Roberta. Senere er navnet Nizah Morris blevet det mest anvendte.

* * *
Artikel den 1. februar 2003 hos Advocate om drabet.
Artikel den 17. september 2003 hos Advocate om drabet.
Artikel den 22. maj 2004 hos Advocate om drabet.
Artikel den 23. april 2013 hos Glaad – 10 år efter drabet.
Rapport den 30. oktober 2015 hos The Daily Beast om, at politiet dækker over sagen.

Undersøgelseskommissionens rapport af 28. marts 2013 i pdf-format.

Oversigt over rapporter m.v. om sagen hos City of Philadelphia

Gwen Amber Rose Araujo. 17-årig transseksuel dræbt af fire unge mænd i Newark, Californien, USA den 4. oktober 2002.

Vist 237 gange.
Gwen Araujo

Gwen Araujo

Den 17 årige (mand til kvinde) transseksuelle Gwen Amber Rose Araujo fra Newark, Californien, USA blev sidst set i live torsdag den 3. oktober 2002, hvor hun deltog i en privat fest.
Onsdag den 16. oktober 2002 fandt politiet liget af Gwen gemte i en grotte nær Silver Fork Campingplads i Placerville knap 200 km. nordøst for Newark.
Fredag den 25. oktober 2002 blev Gwen bisat fra St. Edward’s Kirke i Newark, Californien. Flere hundrede mennesker var mødt op. Under højtideligheden blev 17 sommerfugle sendt op i luften – en hvor hvert år, Gwen nåede at leve.
Hendes moder udtalte bl.a.: “Angels don’t have a gender and he’s my angel now. I know that he’s safe somewhere where no one can hurt him.”

Gwen blev født den 24. februar 1985 som dreng og fik navnet Edward og blev kaldt Eddie. Imidlertid følte hun sig som pige, og fra hun var 14 år klædte hun sig som pige og lod sit hår gro,
Hun anvendte “Gwen” som fornavn efter sin favoritsangerinde, Gwen Stefani fra gruppen No Doubt. Til tider brugte hun også fornavnet Lida.
Gwen drømte om at blive makeup artist i Hollywood. Hun er beskrevet som smuk – både indvendig og udvendig.

Sylvia Guerrero, Gwens 38 årige moder støttede fuldt ud Gwens ønske om at leve som kvinde.

* * *
Selve drabet, politiets efterforskning og de efterfølgende retssager
Gwen deltog i en privat fest den 3. oktober 2002 hos Jose Antonio Merel.
Da Gwen ikke kom hjem, efterlyste hendes moder, Sylvia Guerrero hendes forsvinden til politiet, der indledte en efterforskning.

Politiets efterforskning førte til anholdelse af den 19-årige unge mand Jaron Chase Nabors.
Nabors forklarede, at han passivt så på, at tre af hans venner trak Gwen ud i en garage, hvor de over ca. to timer forøvede vold mod hende og til sidst strangulerede hende til døde.
De kørte Gwens lig knap 200 km. bort og gemte det i en grotte nær Silver Fork Campingplads i Placerville nordøst for Newark. Jaron Chase Nabors erkendte at have deltaget i bortskaffelsen af liget.

Onsdag den 16. oktober 2002 fandt politiet liget af Gwen, efter at Nabors havde påvist stedet.
Gwen var bundet på hænder og fødder og iført den mininederdel, hun havde på ved festen.
Samme dag blev to af Jaron Chase Nabors venner anholdt.
Det drejede sig om den 22-årige Michael William Magidson og den 23 årige Jose Antonio Merel – begge fra Newark.

Lørdag den 16. november 2002 blev endvidere den 22-årige Jason Michael Cazares fra Fremont anholdt.
Michael William Magidson blev senere løsladt mod kaution for at deltage i et narkoafvænningsprojekt, medens de tre andre forblev fængslede.

Den 10. januar 2003 oplyste den offentlige anklager, at Michael William Magidson havde forklaret, at han var den første, som slog Gwen, og at han bandt et reb om hendes hals.
Anklageren oplyste endvidere, at der var rejst tiltale for drab mod de fire unge mænd – Michael William Magidson, Jose Antonio Merel, Jason Michael Cazares og Jaron Chase Nabors.

Onsdag den 29. januar 2003 blev der afholdt et forberedende retsmøde i Hayward.
Den offentlige anklager fremførte, at den 17-årige Gwen, som var født som mand, men som følte og mente, at hende rigtige køn var en kvindes, af de tiltalte i fællesskab, brutalt og med koldt blod blev slået og stranguleret til døde, ja nærmest likvideret under en fest i Newark, Northern California, da de opdagede, at den kønne pige (Gwen), som de kendte som “Lida”, biologisk var en mand.
Anklageren fremførte videre, at Gwen havde haft seksuelt forhold Michael William Magidson og Jose Antonio Merel i løbet af sommeren 2002, og at de på det seneste havde diskuteret, om hun biologisk var en mand eller en kvinde, og at de under festen besluttede at finde ud af det.

Gennem vidneforklaringerne fra deltagerne i festen kom det frem, at Jose Antonio Merel havde skubbet Gwen op mod en væg og skreget: “Er du en pige”, at Michael William Magidson flere gange slog Gwen i hovedet, så han fik blod på hænderne, og at han klemte om Gwens hals, så hun havde svært ved at trække vejret.

Under et retsmøde, som fandt sted mandag den 24. februar 2003 – Gwens fødselsdag, hvor hun ville være fyldt 18 år – erklærede Jaron Chase Nabors sig skyldig i “manslaughter” (vold med døden til følge). Han erklærede sig endvidere villig til at vidne mod sine venner mod, at tiltalen mod ham selv “kun” ville være “manslaughter”, og at han ville få en dom på højest 11 års fængsel.
Jaron Chase Nabor bekræftede over for dommeren, at han var bekendt med, at han derved både afgav vidneforklaring mod sig selv og de andre tiltalte i drabssagen.

Jaron Chase Nabors forklarede, at Jose Antonio Merel og Michael William Magidson ved tidligere lejligheder havde haft sex med Gwen, og at de var begyndt at blive i tvivl om hendes køn, da de hørte historier om, at hun ikke var en pige, men mand.
Da volden mod Gwen startede, forlod han og Jason Michael Cazares stedet et stykke tid for at købe øl. Da de kom tilbage, sad Gwen i en sofa med blodigt ansigt.
Gwen blev yderlig slået nogle gange af Michael William Magidson, som herefter bandt Gwen på hænder og fødder med noget reb. Med blodet dryppede blev hun trukket ud i en garage.
Han forklarede videre, at han derefter forlod garagen, men nåede at se, at Michael William Magidson lagde et reb om halsen på Gwen.
Da han kom tilbage til garagen, var Gwen lagt på ladet af en pickup.
De kørte herefter alle fire af sted i pickuppen i den hensigt at finde et sted at begrave liget af Gwen.
Under kørslen fortalte Michael William Magidson, at han havde strammet et reb om halsen på Lida (Gwen) og var blevet ved med at stramme rebet.
Cazares fortalte under køreturen, at han havde slået Gwen i hovedet med en skovl for at være sikker på, at hun var død.
På stedet, de valgte at begrave Gwen, gravede de et hul, hvori de lagde hende og smed sten, jord og grene over liget.
Medens dette stod på, sagde Jose Antonio Merel, at han var så gal, at han kunne have slået hende endnu mere.
Herefter kørte de hjem og var enige om ikke at fortælle noget til nogen.

Men, fortalte Jaron Chase Nabors, han ringede alligevel til en ven og fortalte om, hvad der var sket.

Tirsdag den 18. marts 2003 besluttede dommeren, at der var så bestyrket mistanke om, at Jason Michael Cazares, Jose Antonio Merel, og Michael William Magidson havde dræbt Eddie “Gwen” Araujo, og at der var tale om hate crime.
(Flere lande, bl.a. USA har i deres straffelov en paragraf om hate crime, som gør det til en skærpende omstændighed, hvis der begås voldelig kriminalitet mod en person blandt andet på grund af dennes køn. I USA kan det give op til ekstra 4 års fængsel).
Domsforhandling mod Jaron Chase Nabors ville blive behandlet særskilt.

De tiltaltes forsvarere gjorde derimod gældende, at de unge mænd ikke havde haft til hensigt at dræbe Gwen, men at tingene udviklede sig uheldigt ligesom en lille lue, som pludselig var et stort bål. De unge mænd havde følt sig voldsomt forurettede, da de opdagede, at den unge kvinde, nogle af dem havde haft seksuelt forhold til, biologisk var en mand.
Forsvarerne anvendte dermed det i USA meget anvendte begreb køn. Hun fik spredt Gwens ben og tog hende i skridtet, hvor hun fik fat i Gwens mandlige kønsorganer, og skreg: “Jeg kan ikke tro det, men det er helt afgjort en mand”.
Videre forklarede Nicole Brown, at hun sagde til Gwen, at det nok var bedst, at hun forlod huset.
Men da Gwen var på vej mod døren, blev hun stoppet af Michael William Magidson, som sagde “Hvor tror du, at du skal hen?”, hvorefter han først skubbede til Gwen og derefter tog kvælertag på hende. Andre tilstedeværende fik ham dog trukket væk fra Gwen.
Senere så Nicole Brown, at Michael William Magidson havde blod på sine arme.
Nicole Brown forlod kort efter selv huset.

Jason Michael Cazares forklarede i retten, at han var uskyldig.
Han havde set Michael William Magidson og Jaron Chase Nabors i slagsmål med Gwen, og at han flere gange forsøgte at stoppe det, da han jo troede, at Gwen var en kvinde.
Imidlertid fortalte Michael William Magidson ham, at Gwen var en mand. Han gik derefter uden for huset. Da han kom ind igen, forklarede Jason Michael Cazares videre, så han Jaron Chase Nabors komme ind fra garagen. Jaron Chase Nabors så ud, som om han havde set et spøgelse, og sagde: “Hun er død, hun er død”.

Jason Michael Cazares forsvarer beskyldte under sin afhøring af Jaron Chase Nabors denne for at være fuld af løgn, og for at være den, som havde slået Gwen med en skovl, og at han nu forsøgte at “redde sin egen røv” ved at være anklagerens vidne og så beskylde Jason Michael Cazares for at have gjort, hvad han faktisk selv havde bedrevet.

Dette benægtede Jaron Chase Nabors og fastholdt, at han fortalte sandheden.

De tiltalte Jason Michael Cazares, Jose Antonio Merel ønskede ikke at afgive forklaring.

Anklageren i sagen gjorde i sin procedure gældende, at de tre unge mænd – Michael William Magidson, Jose Antonio Merel og Jason Michael Cazares skulle dømmes for “First-degree murder” (forsætligt drab), da de havde været fælles om at forøve vold mod Gwen og om at have stranguleret hende til døde, og at det var hate crime – skærpende omstændigheder, da de havde gjort det efter at være blevet bekendt med Gwens biologiske køn, og at der nærmest havde været tale om en likvidering.

Forsvarerne gjorde i deres procedure gældende, at deres klienter højst kunne dømmes for “Manslaughter” (vold med døden til følge), og at de, da de blev bekendt med Gwen biologisk var en mand, nærmest havde handlet i seksuelt forhold til en mand.

“Manslaughter” (vold med døden til følge) kan i USA give op til 11 års fængsel.
“Second-degree murder” (forsætligt drab) kan give op til 15 års fængsel eller livstidsfængsel.
“First-degree murder” (planlagt/aftalt og forsætligt drab) kan give op til 25 års fængsel eller livstidsfængsel.
kan give en tillægsstraf på op til 4 års fængsel.

Torsdag den 3. juni 2004 trak nævningene sig tilbage for at votere. Nævningene bestod af 8 mænd og 4 kvinder.

Tirsdag den 22. juni 2004 meddelte formanden for nævningene til dommeren, at de måtte opgive at nå frem til en afgørelse. De havde på dette tidspunkt voteret i ni fulde dage og to gange konsulteret dommeren for dels at se videoptagelser af nogle af afhøringerne og dels få afklaret nogle spørgsmål.
Nævningene fastslog, at de tre tiltalte var skyldige i forsætligt drab og forkastede dermed fuldstændig forsvarernes påstand om, at der alene var tale om vold med døden til følge.
Men nævningene kørte fast på spørgsmålet, om de tre var skyldige i “first-degree murder” eller “second-degree murder”, idet der var 10 nævninge, der ville frikende Jose Antonio Merel og Jason Michael Cazares for “first-degree murder”, medens 2 nævninge ville dømme dem..
Vedr. Michael William Magidson var der 7 nævninge, som ville frikende ham for “first-degree murder”, medens 5 nævninge ville dømme ham.

Da nævningene således ikke kunne nå frem til en enig afgørelse, måtte dommeren slutte retssagen uden, at der blev afsagt dom.

Onsdag den 23. juni 2004 meddelte anklageren, at der ville blive indledt en ny retssag, og at der den 30. juli 2004 skulle afholdes et retsmøde, hvor datoen for starten på den nye retssag ville blive fastlagt.

* * *
Søgte navneskift for den dræbte Gwen Araujo
Den 13. februar 2004 bad Sylvia Guerrero, moder til Gwen Araujo offentligt om, at Gwen ikke blev omtalt ved fødenavnet Edward/Eddie, men omtalt og husket som Gwen Amber Rose Araujo.

Den 25. maj 2004 indsendte Sylvia Guerrero ansøgning til Fremont Hall of Justice i Californien om at få tilladelse til navneskift for sin dræbte teenager til Gwen Amber Rose Araujo.

Den 23. juni 2004 afsagde retten (California Superior Court) kendelse om, at den dræbte Eddie Arujos navn ændredes til Gwen Amber Rose Araujo.
Der forelå ikke fortilfælde for ændring af en afdød teenagers navn, hvilket var grunden til, at retten var en måned om at træffe afgørelsen.

* * *
Fredag den 30. juli 2004 fastsatte retten, at en ny retssag mod de tre tiltalte skulle begynde den 9. maj 2005.

Mandag den 1. august 2004 kl. 1015 blev Jason Michael Cazares løsladt fra Santa Rita county fængslet i Dublin, Californien efter indbetaling af 1 mill. $ i kaution.

* * *
Den anden retssag
Mandag den 9. maj 2005 startede den anden retssag mod de tre tiltalte.
Jose Merel, Michael Magidson og Jason Michael Cazares afgav denne gang forklaring for retten, hvilket de valgte ikke at gøre under den første.
Forklaringerne var meget modsatrettede, og de bagatelliserede hver især deres egen deltagelse og beskyldte delvist den anden og Jason Cazas for at være de egentlige drabsmænd. De erkendte dog alle at have forvoldt Gwens død, men hævdede, at det ikke var deres hensigt at dræbe hende.
Under den første retssag gjorde forsvarerne meget ud af at postulere, at de unge mænd handlede i sex med en mand og ikke med en kvinde.
Denne påstand blev også omend i noget nedtonet form fremført denne gang.

Forsvareren for Jason Michael Cazares påstod torsdag den 9. juni 2005 i sin afhøring af anklagemyndighedens kronvidne, Jaron Nabors, at denne løj for at gøre sin egen deltagelse i drabet på Gwen mindre.

Torsdag den 8. september 2005 meddelte nævningene, at de var nået til en afgørelse vedrørende to af de tre tiltalte.
Fredag den 9. september spurgte de dommeren, om det ville få indflydelse på deres afgørelse om disse to, hvis de endte med ikke at kunne nå til enighed om en afgørelse om den tredje.
Dommeren svarede, at det ville ikke få nogen indflydelse. Det ville i givet fald være op til retten at afgøre, om der ville kunne føres en tredje retssag mod den tredje tiltalte.
Videoreportage om retssagen.

Mandag den 12. september 2005 kl. 1625 (USA vestkyst tid – tirsdag den 13. september 2005 kl. 0125 dansk tid) meddelte nævningene, at de havde fundet Michael Magidson og Jose Merel skyldige i “second-degree murder”.

Den 18. november ville det i retten blive oplyst, om anklagemyndigheden ville føre en tredje retssag mod Jason Michael Cazares.
De to dømte blev ikke dømt for hate crime.
Strafudmålingen for Michael Magidson og Jose Merel blev ikke afgjort samtidig med offentliggørelse af skyldsspørgsmålet.

Vedr. den tredje tiltalte – Jason Michael Cazares, kunne nævningene ikke nå til enighed. De endte med stemmetallet 9 – 3 for at dømme ham på lige fod med de to andre.

Den 16. december 2005 erkendte Jason Michael Cazares sig i et retsmøde skyldig i uagtsomt manddrab, hvorved det ikke blev nødvendigt med en tredje retssag.

Den 26. januar 2006 offentliggjorde Sylvia Guerrero et læserbrev om sine følelser dagen før retten skulle offentliggøre længden på straffene over de unge mænd, der dræbte hendes datter – Gwen Arujo. Læserbrevet “Livet efter Gwen” i dansk oversættelse.

Den 27. januar 2006 afleverede Sylvia Guerrero et meget følelsesladede brev til retten kort før længden på gerningsmændenes straffe blev bekendtgjort. Sylvia Guerreros brev til retten i dansk oversættelse.

Torsdag den 27. januar 2006 blev udmålingen af straffene mod de tre dømte unge mænd bekendtgjort.
Michael Magidson fængsel i 15 år til livstid.
Jose Merel fængsel i 15 år til livstid.
Jason Michael Cazares fængsel i 6 år.

Den 31. marts 2006 påbegyndte Jason Michael Cazares afsonig af sin 6 år lange fængselsdom. Han var den 1. august 2004 blevet løsladt mod en kaution på 1 mill. $ og havde fået lov til at vente med at påbegynde afsoningen til efter sin søns fødsel.

Den 23. maj 2006 meddeltes, at retssagen mod Jaron Chase Nabors, anklagemyndighedens kronvidne var fastsat til at starte den 4. august 2006. Da han var anklagemyndighedens kronvidne, havde retssagen mod ham afventet den endelige dom over de tre andre unge mænd.

Den 25. august 2006 blev Jaron Chase Nabors idømt 11 års fængsel.
Han havde ved et retsmøde den 24. februar 2003 erklæret sig skyldig i “manslaughter” (vold med døden til følge).
Hermed afsluttedes sagen om drabet på Gwen.

Tilbage sidder familien med smerten. De fire gerningsmænd har efter udstået straf mulighed for at begynde et nyt liv. Det har Gwen ikke.
Men mindet om Gwen Amber Rose Araujo lever. Næppe nogensinde har et drab på en transseksuel medført så megen omtale.

Den 13. maj 2009 blev dommene over Jose Merel og Michael Magidson stadfæstet af appelretten.

* * *
Den 28. september 2006 godkendte den californiske guvernør, Arnold Schwarzenegger en lov, der forbyder at anvende begrebet gay panic i retssager som undskyldende faktor. Loven hedder A.B. No. 1160″ med undertitlen “the Gwen Araujo Justice for Victims Act” som minde om og ære for Gwen Araujo.

Den 19. juni 2006 var der præmiere på fjernsynsfilmen om Gwen: a girl like me.
Den 10. marts 2007 var der præmiere på dokumentarfilmen Trained in the Ways of Men.

* * *
Artikel om Gwens baggrund den 19. oktober 2002 i SF Gate bragte.
Omtale af drabssagen på Wikipedia.

Loni Kai, transkvinde fundet dræbt den 26. august 2001 om morgenen i Oregon, USA.

Vist 61 gange.
Loni Kai

Loni Kai

Søndag den 26. august 2001 klokken otte om morgenen blev liget af transkvinden, Loni Kai fundet på en mark nær vejene Southwest Farmington og Rood Bridge i Washington County, Oregon.
Loni Kai var født som mand med navnet Lorenzo Igisair Okaruru, men havde det meste af sit liv levet som kvinde. Hun var 28 år, 152 cm høj, vejede 59 kg, havde brune øjne og langt sort hår med rødlige striber. Hendes ID-kort var med navnet Lorenzo Okaruru, men med kønnet anført som kvinde.
Da hun blev fundet dræbt, var hun iført kvindetøj.

Det konstateredes, at Loni Kai var dræbt ved voldsomme og brutale slag med formentlig et metalinstrument i hovedet.
Politiet iværksatte en omfattende efterforskning og fik fastlagt Lonis færden de sidste timer før hendes død.
Omkring kl. 2 om natten, den dag hendes lig blev fundet, blev hun set talende med en kvinde ved en 7-Eleven nær Southwest TV Highway og Cornelius Pass Road. Senere blev hun set blaffe langs hovedvejen nær Southwest Murray Boulevard. Klokken 0330 talte en politibetjent fra Beaverton med hende i nærheden af motorvejen og spurgte hende, om hun havde brug for hjælp, men hun afslog. Siden har ingen set hende, før hun kl. 8 blev fundet død på marken.
I forbindelse med efterforskningen efterlyste politiet en mellemstor bil af typen SUV.

Opmærksomhedskort med omtale af drabet på Loni Kai

Opmærksomhedskort med omtale af drabet på Loni Kai

Politiet har mistanke om, at Loni Kai blev taget op at køre i den mellemstore bil, og at føreren og en person mere opdagede, at hun biologisk var en mand og i raseri slog hende ihjel. At der måske har været to personer om drabet underbygger politiet med, at det må have krævet to personer at bære liget af Loni Kai ud på marken.
Ifølge politiet, så er det indtil nu det eneste hate crime drab i deres område.

Politiet udsendte gennem årene flere gange omtale af sagen i håb om at få nye oplysninger, men forgæves. Drabet er fortsat uopklaret.

En lokale menneskerettighedsorganisation afholdt en mindegudstjeneste for Loni Kai i oktober 2001 i Washington County Courthouse.
Der er udlovet en dusør på 4.000 $ for oplysninger, der fører til en anholdelse og domfældelse i sagen.

* * *
Artikel den 17. september 2009 hos Washington County om den fornyede opmærksomhed omkring drabet.
Politimeddelelse den 26. august 2001 med senere tilføjelser om drabet.
Politimeddelelse den 7. september 2001 om drabet.
Politimeddelelse den 18. juni 2010 om drabet.
Artikel den 25. august 2011 hos Oregonlive: Washington County cold cases: 10 years after county’s only known hate-crime killing, detectives aren’t giving up.

Rita Hester

Vist 329 gange.
Rita Hester


Rita Hester

Rita Hester blev født den 30. november 1963 i Allston vest
for Boston i Massachusetts som dreng og fik navnet William Hester og fik en søster
ved navn Diana. Moderen var Kathleen Hester.
Rita var afro-amerikaner og levede sine sidste ti år som kvinde. For at give sin krop en mere fiminin fugur havde hun fået indopereret brytstimplantater.
Hendes venner kendte hende kun som Rita.

Lørdag den 28. november 1998 omkring kl. 0620 ringede en nabo til politiet om
larm fra Ritas lejlighed i Allston. Da politiet kort efter ankom, fandt de Rita
liggende liggende hårdt såret af talrige – femogtyve – knivstik i kroppen og mærker
efter slag i hovedet og på skuldrene. Hun havde også fået hjertestop. I en tilkaldt
ambulance blev hun hurtigt bragt tl Beth Israel Deaconess Hospital, hvor det konstateredes,
at hun var død.
Politiets efterforskning viste, at hun havde forladt en klub (værtshus) sammen med en måske to personer.
Rita var en stor pige – ca. 190 cm. og ca. 100 kg. – og var kendt for at kunne passe på sig selv. Det formodes derfor, at hun blev dræbt af en person, som hun kendte.
Drabet er uopklaret.

* * *
Drabet på Rita Hester var den direkte anledning til indstiftelse af International Transgender Day of Remembrance (TDOR). Den 28. november 1999, på et-årsdagen for hendes død, blev der afholdt flere et mindearrangement for hende i Boston. Det gav Gwendolyn Ann Smith inspiration til at gøre dagen til en mindedag for alle dræbte transpersoner.
Rita Hesters dødsdag blev herefter brugt som en tilbagevendede mindedag for alle dræbte transpersoner rundt om i verden.
Datoen blev dog i 2002 flyttet til den 20. november for ikke at kollidere med den amerikanske Thanksgiving day.

Robyn Browne blev dræbt den 28. februar 1997. Drabsmanden, James Hopkins blev den 22. januar 2009 idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Vist 235 gange.
Robyn Browne

Robyn Browne

Et nævnengeting i Old Bailey (retten i London) kendte mandag den 19. januar 2009 den 42 årige James Hopkins skyldig i drab i 1997 på den 23-årige MtK Robyn Browne.

BBC News oplyste den 27. juni 2007, at drabsafdelingen fra Metropolitan Polic i London onsdag den 27. juni 2007 havde anholdt en mand for drabet den 28. februar 1997 på den 23 årige transseksuelle Robyn Browne.
Manden, hvis navn endnu ikke kendes, blev anholdt på sin bopæl i Leeds og overført til en politistation i London.
Anholdelsen skete på grundlag af resultaterne af tekniske undersøgelser, som ikke var til rådighed for ti år siden, da drabet fandt sted.

Robyn Browne, hvis fødenavn var James Errol Browne, var også kendt under navnene
Jenna.
Hun arbejdede som prostitueret fra sin lejlighed i Marylebone, som hun delte med en nær veninde, Natasha Brentwood. De var begge kendte i transmiljøet i London. Robyns forældre kendte til hendes transseksualitet, men kunne ikke acceptere hendes måde at leve på. Robyn havde kun familiemæssig kontakt til en søster. Robyn var i processen mod et MtK kønsskifte, men havde ikke fået foretaget kønsskifteoperation.

Sidst Robyn blev set i live var tidligt på aftenen den 28. februar 1997, da hun var ved at gøre klar til at modtage en klient.
To drenge, der boede i samme ejendom fortalte politiet, at de lukkede en mand ind af gadedøren og så, at han gik mod Robyns lejlighed. En af drengene beskrev ham som en hvid mand med blond hår, glatbarberet og klædt i sort tøj. Moderen til drengen fortalte politiet, at hun hørte slagsmål inde fra Robyns lejlighed.

Politiet koncentrerede deres efterforskning om Robyns bekendtskabskreds og adskillige personer blev identificeret og afhørt, ligesom deres alibier blev kontrolleret, men uden at det førte til opklaringen af sagen.
Det er oplyst, at der blev sikret et blodigt fingeraftryk i lejligheden.
Drabet gav ikke anledning til megen omtale i pressen.

Torsdag den 5. oktober 2007
BBC News oplyste, at den anholdte mand er den 41 årige James Hopkins fra Leeds havde været fremstillet i West London Magistrates ret sigtet for drabet på Robyn Browne, og at han vil blive holdt fængslet til sagen kommer for retten.

Tirsdag den 6. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at retssagen mod James Hopkins nu var startet.
James Hopkins, nu 42 år, var tiltalt for drabet i 1997 på den dengang 23 årige transseksuelle Robyn Browne. Efterforskningen dengang førte ikke til opklaring. Imidlertid havde den teknologiske udvikling i de forløbne år ikke stået stille. Da der ved politiets undersøgelser på drabsstedet blev fundet et blodigt fingeraftryk, blev der i 2007 registreret et match. Aftrykket blev identificeret som tilhørende den nu tiltalte James Hopkins.
Under retsmødet kom det frem, at James Hopkins, der ved anholdelsen den 27. juni 2007 nægtede ethvert kendskab til drabet, nu erkendte at have en vis viden og tilknytning til det. Det kom også frem, at politiet var kommet i besiddelse af nogle breve, som James Hopkins fra fængslet havde sendt til sin samlever og til sin søn. I brevene omtaler han drabet på en måde, som er tæt på en tilståelse.
Retssagen fortsætter.

Lørdag den 10. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at James Hopkins samlever, Donna Abbort havde afgivet vidneforklaring i retten. Hun forklarede, at James Hopkins under et af hendes besøg hos ham i fængslet havde tilstået drabet på Robyn Browne. Han havde fortalt hende, at han af nogle fra underverdenen havde givet ham besked på at skaffe Robyn Brownes adressebog, idet den indeholdt navne på prominente personer, som hun havde lavet pengeafpresning over for. Da han kom ind i lejligheden udviklede det sig til skænderi og slagsmål, hvorunder han stak Robyn Browne med en kniv i nakken og i brystet.

Tirsdag den 13. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at James Hopkins i retten fortalte, at Robyn Browne blev dræbt af en mand fra Jamaica, som han kendte som “Appee”.
Han fortalte retten, at han og “Appee” indfandt sig i Robyn Brownes lejlighed for at få fat i en adressebog. Under opholdet i lejligheden kom “Appee” op at slås med Robyn Browne. Der var en masse blod omkring Robyns bryst og mage. Senere under slagsmålet blev Robyn stukket af “Appee” oppe omkring halsen. James Hopkins forklarede sluttelig, at han var helt i chok.
Sagen fortsætter.

James Hopkins

James Hopkins

Fredag den 16. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at der ikke ville blive ført nogen kendte personligheder som vidner under retssagen i Old Bailey. Anklageren, Nicoilas Hilliard oplyste, at den dræbte, Robyn Browne formentlig som prostitueret havde haft nogle ganske kendte personer som kunder, men at det ikke ville blive oplyst, hvem de var. De var blevet afhørt af politiet og havde oplyst, at de ikke havde været udsat for pengeafpresning. Der var derfor ingen grund til at indkalde dem som vidner. Yderligere fremførte anklageren, at den tiltale, James Hopkins, havde afgivet løgnagtige forklaringer hele vejen igennem under efterforskningen og under retssagen, og ved udsmugling af breve fra fængslet til sin samlever, Donna Abbott, havde han forsøgt at få hende
til at ændre sine tidlige forklaringer for politiet, så hendes forklaringer kunne støtte hans benægtelse af at have begået drabet.

Mandag den 19. januar 2009
BBC News oplyste, at domstolen havde fundet den 42 årige James Hopkins fra Leeds skyldig i drab ved den 28. februar 1997 med ni knivstik at have dræbt den dengang 23-årige transseksuelle Robyn Browne.
Det var et enstemmigt nævneting, som fandt James Hopkin skyldig i drabet. Strafudmålingen bliver afgjort senere i denne uge.

Onsdag den 21. januar 2009
Yorkshire Evening Post bragte en artikel om den drabsdømte James Hopkins, hvoraf kort fremgik, at naboer betragtede ham som et venligt og socialt menneske, der passede sig arbejde. Inden han flyttede til Bawn Drive i Farnley, hvor han flyttede ind hos sin veninde, Donna og hendes søn, boede han i Armley i omegnen af Leeds. James Hopkins arbejdede som tagdækker og var fanatisk Glasgow Celtic fodboldfan. Hans moder og andre fra hans familie bor i Skotland.

Yorkshire Evening Post bragte en artikel i hvilken Robyn Brownes søster, den 44-årige Louise Yearwood fortalte, at hun var vidende om, at hendes broder (Robyn) levede som mandlig escort, ligesom hun vidste, at han også gjorde det klædt som kvinde, og at han ønskede en kønsskifteoperation. Hun havde aldrig set sin broder klædt som kvinde. Hun fortalte videre, at broderen flyttede hjemmefra til London i en alder af 19-20 år og fik arbejde på forskellige kaffebarer. Før drabet var broderen blevet testet HIV positiv.
Det var frygteligt, da politiet fortalte hende og forældrene om drabet. Der var glæde i familien over, at drabet blev opklaret og gerningsmanden dømt. Gerningsmanden kendte hun ikke. Hun udtrykte stor tilfredshed med politiet, der havde været helt fantastiske over for familien.

22. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at retten i dag idømte James Hopkins livsvarigt fængsel for drabet på Robyn Browne. Dommeren oplyste samtidig, at der tidligst kunne ske løsladelse efter 17 år.


Chanelle Pickett, transkvinde dræbt den 20. november 1995. William C. Palmer blev den 16. maj 1997 idømt 2 ½ års fængsel for vold med døden til følge.

Vist 124 gange.
Gabrielle Pickett (tv) Chanelle Pickett (th)

Gabrielle Pickett (tv) Chanelle Pickett (th)

I 1972 fødtes et par tvillingedrenge i New York, som fik navnene Roman Pickett og Gabriel Pickett. De var sorte – af afrikansk afstamning. Da de var omkring 20 års alderen, var de begge fuldt klar over, at de var transseksuelle og levede begge som kvinder.
Roman anvendte kvindenavnet Chanelle Pickett, og Gabriel navnet Gabrielle Pickett.
I 1995 boede de i Watertown [1], Boston i Massachusetts og havde begge arbejde som kvinder hos NYNEX [2] i Brookline [3].

Imidlertid opstod der problemer i deres forhold til nogle andre ansatte på grund af deres transkønnethed, og de blev udsat for sexchikane. Det endte med, at de blev fyret.
De kunne ikke finde andet arbejde, og da de havde brugt deres opsparing, begyndte de at arbejde som prostituerede.

Playland Cafe. Ca. 1980.

Playland Cafe. Ca. 1980.

Den 19. november 1995 mødte de William C. Palmer på Playland Cafe [4], der var et populært sted for bøsser og transseksuelle i Boston.

William C. Palmer var på det tidspunkt 35 år. Han var edb-programmør, men også småkriminel og narkobruger.
Palmer kom jævnligt på Playland Cafe, og flere af de transseksuelle kvinder havde haft seksuelle forhold med ham.

Chanelle og Gabrielle forlod Playland Cafe sammen med William C. Palmer og kørte sammen i hans bil til Chanelles lejlighed, hvor de fik noget at drikke og røg kokain, som Palmer havde købt i Playland Cafe.
Efter cirka halvanden time forlod Chanelle og Palmer lejligheden for at tage til hans lejlighed i Watertown.

Palmer forklarede i retten, at han og Chanelle Pickett røg kokain i hans lejlighed. Chanelle begyndte at give ham oral sex. Først på tidspunkt opdagede han, at hun var transseksuel og forlangte, at hun skulle forlade hans lejlighed. Chanelle blev imidlertid vred og ophidset og skreg “Gud vil aldrig dø” og “Djævelen er konge” og kastede sig over ham.
Palmer forklarede videre, at han satte sig på hende for at holde hende i ro, men at hun stadig trak vejret, da han slap hende.
En bofælle til Palmer, der opholdt sig i lejligheden forklarede, at han hørte skrig fra Palmers værelse, som om hun blev slået.

Playland Cafe.

Playland Cafe.

Palmer faldt derefter i søvn og sov i seks timer. Da han vågnede henvendte han sig til en advokat, som alarmerede politiet.
I en båndoptaget afhøring forklarede Palmer til politiet, at han havde lagt sin hånd over Picketts hals og grebet hende om halsen, men at hun bed ham i fingeren, hvorfor hans slog hende med knyttet hånd på kæben og blev siddende på hende i cirka ti minutter, før han lagde sig til at sove.

Politiet fandt Chanelle Pickett liggende i en blodpøl i Palmers værelse.
En obduktion viste, at blod havde samlet sig i hendes lunger og hjerne. Sammenholdt med skaderne på hendes hals konkluderede retsmedicineren, at hun var blevet stranguleret og holdt for munden med en klud i mindst otte til ti minutter.

Efterforskerne fandt sæd- og spytpletter på Palmers jeans. Test viste, at spyttet stammede fra Palmer, men ikke sæden. Det konkluderedes, at Chanelle Pickett havde haft sædafgang i Palmers mund, og at Palmer derefter havde spyttet sæden ud over sine jeans.

Den 1. december 1995 erklærede Palmer sig ikke-skyldig i Chanelle Picketts død og blev løsladt mod en kaution på 50.000 $ og mod at bære en elektronisk fodlænke. Endvidere skulle han møde til jævnlige narkotest og måtte ikke have kontakt til nogen af sagens vidner.

Under retssagen forklarede retsmedicineren, Stanley Kessler, at Chanelle Pickett var blevet kvalt ved, at hun i mindst otte minutter var blevet forhindret i at trække vejret, og hendes hals kunne have været fyldt med en klud, og at der var kvæstelser i hendes ansigt og på hendes læber samt blødninger i øjnene.
Han forklarede videre, at kokainniveauet i hendes krop ikke var højt nok til at kunne have forårsaget hende død. Han viste billeder af et blodigt tørklæde, som han forklarede var krøllet sammen, som havde det været trykket ned i en persons hals. Blodet stammede fra Chanelle Pickett, og det svarede til blod fra hendes næse og mund som ved en kvælning.

William C. Palmer.

William C. Palmer.

Den 3. maj 1997 blev Palmer stillet for et nævningeting.
Der kunne være tale om fire gradueringer – overlagt drab, uagtsomt manddrab, vold med døden til følge og voldelig adfærd. I sidstnævnte tilfælde var straffen maksimum 2 ½ års fængsel.
Nævningetinget voterede i to dage. Derefter afsagde de kendelse om, at Palmer ikke var skyldig i drab. Derimod kendte de ham skyldig i vold med døden til følge.

Den 16. maj 1997 blev straffen udmålt til fængsel i 2 ½ år, hvoraf det halve år blev gjort betinget, og 5 års prøvetid.
Da dommer Robert Barton havde afsagt dommen, tilføjede han “Hr. Palmer bør kysse jorden, som forsvareren går på”. Dommeren nævnte også de grusomme billeder af offeret, som han selv havde bestemt, at juryen ikke skulle se.

Beslutningen om, at juryen ikke måtte se disse billeder, blev af flere efterfølgende udlagt som en fejl fra dommerens side.
Forsvareren, Walter Prince udtalte, at sagen ikke drejede sig om køn eller seksuel orientering, men om kokain og en tragisk ulykke.
Anklageren fandt dommen skuffende, og det var tydeligt, at juryen havde været i tvivl om, hvorvidt det var Palmers handlinger, som var årsagen til Chanelle Picketts død.


Tvillingedrengene lever som kvinderne Chanelle Pickett og Gabrielle Pickett.
Noter
  1. [Retur] Watertown er en mindre by vest for og nærmest sammenvokset med Boston i Massachusetts, USA og lidt nord for Brookline.
  2. [Retur] NYNEX. Telefonsselskab. Bogstaverne står for “New York New England” og X repræsenterer den “ukendte fremtid” eller “det uventede” (uneXpected).
  3. [Retur] Brookline er en by på ca. 55.000 indbyggere vest for og nærmest sammenvokset med Boston i Massachusetts, USA og lidt syd for Watertown./li>
  4. [Retur] Playland Cafe på 21 Essex Street var Bostons ældste bøssebar og eksisterede fra 1937 til 1998, hvor den mistede sin bevilling, da der gentagne gange var konstateret narkohandel i cafeen.

* * *
Artikel den 3. maj 1997 hos Gender Talk om sagen.
Artikel hos Massachusette Transgender Political Coalition om sagen.
Artikel den 17. maj 1997 hos Gender Talk om sagen.

Grayce Baxter, 26 årig prostitueret transkvinde dræbt den 8. december 1992 i Toronto, Canada.

Vist 79 gange.
Grayce Baxter

Grayce Baxter

Grayce Baxter stammede fra Clearwater, British Columbia i Canada. Hun blev født som dreng og fik navnet Grant Baxter. I 1985 – altså 19-20 år gammel – fik hun foretaget en kønsskifteoperation og skiftede navn til Grayce Elizabeth Baxter og var blandt venner kendtsom Candace. Hun var 185 cm høj.
Efter kønsskiftet ernærede sig som dominerende luksusprostitueret og boede i en elegant toværelses lejlighed med havneudsigt i Toronto, Canada.

Den 8. december 1992 deltog hun i en fest på et hotel i Mississauga sydvest for Toronto.
Da hendes venner ikke så noget til hende i dagene derefter, begyndte de at lede efter hende, men forgæves. Da de samtidig konstaterede, at hendes kat var i hendes lejlighed, blev de bange for, at der var sket hende noget slemt og anmeldte hendes forsvinden til politiet.

Politiet indledte en undersøgelse. De konstaterede, at hun efter festen i Mississauga havde besøgt nogle venner i nærheden. Få dage efter blev hendes bil, en sort BMW fra 1989 fundet på en parkeringsplads i Toronto.
Den videre efterforskning viste, at hun havde en liste med 100 velhavende kunder, hvilket skabte en del medieomtale. Mange af kunderne blev afhørt af politiet.
Politiet indhentede også informationer om hendes telefonsamtaler. Det konstateredes herunder, at hun ved tretiden om natten efter at have forladt sine venner i Mississauga havde haft en telefonsamtale med en mand ved navn Patrick Daniel Johnson, der boede i Wynford Heights Crecent i Toronto.

Den 7. januar 1993 rettede politiet henvendelse til Patrick Daniel Johnson og aftalte en afhøring af ham i hans hjem næste dag.
Da politiet ankom til hans lejlighed, fandt de ham med en række selvpåførte ikke livstruende kvæstelser på håndled, ankel og nakke. Han udtalte straks, at de lige så godt kunne tage ham med med det samme, for de vidste jo, at det var ham, der havde gjort det, og at den sidste måned havde været et rent helvede, men at det var et uheld, og at det bare var gået for vidt.

Patrick Daniel Johnson

Patrick Daniel Johnson

Patrick Daniel Johnson blev anholdt og senere varetægtsfængslet.
Til politiet og senere i retten forklarede han, at han om natten ved tretiden telefonisk havde aftalt med Grayce Baxter, at hun skulle komme til hans lejlighed i Wynford Heights Crecent i Toronto, hvor han for 200 $ skulle have sex med hende i 45 minutter. Hun ankom ca. kl. 0330.
Han havde svært ved at få udløsning, og da Grayce Baxter sagde, at den aftalte tid var gået, blev han ophidset og voldelig og kvalte hende.
Han skaffede sig af med liget af Grayce Baxter ved at partere liget med en nedstryger og pakkede ligdelene og hendes ejendele i affaldssække, som han smed i en affaldskontainer bag ved ejendommen.
Han beholdt dog en diamantring og et Rolex-ur, som han 11 dage senere pantsatte for 1.600 $.

Politiets forsøg på at finde ligdelene var forgæves. Det konstateredes, at affaldskontaineren var tømt på en losseplads på Brock Road. Gennem otte ugers gennemgravede politiet den store losseplads, men anstrengelserne var forgæves. Grayce Baxters lig er aldrig blevet fundet.

Patrick Daniel Johnson var fra Wynford Heights Crescent, Toronto og deltidsansat vagt ved et fængsel i Toronto.

Mandag den 18. april 1994 blev Patrick Daniel Johnson, 24 år, idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse de første 10 år for drabet på den 26-årige Grayce Baxter og fradømt retten til besiddelse af skydevåben, ammunition og sprængstoffer for resten af hans liv.

* * *
I bogen – Pink Blood: Homophobic Violence in Canada – der udkom i 2005 gennemgår forfatteren, Douglas Victor Janoff en lang række af de flere hundrede overfald og drab på bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, som har fundet sted siden 1990.
På side 90 oplyser han, at 5 % af drabene var på transkønnede. På samme side omtaler han drabet på Grayce Baxter.

* * *
En række artikler om drabssagen hos Commercial Sex Information service.

0059-drabet. Mand i Nordjylland fik i midten af 1992 ved at udgive sig som kvinde kontakt til en mand via kontakttelefonen 0059, men blev dræbt af ham.

Vist 614 gange. Onsdag den 13. januar 1993 stadfæstede Vestre Landsret dommen over den 22 årige Peter Thorndal på 12 års fængsel, som byretten i Hjørring havde idømte ham for drabet på den 26 årige Martin Agerskov.
Sagen var startet en halvt års tid forinden, da Peter Thorndal via kontakttelefonen 0059 kom i forbindelse med Martin Agerskov.
Der var det specielle ved denne kontakt, at Peter Thorndal udgav sig for at være en kvinde ved navn “Ann-Karina Rosenberg”.
De førte timelange erotiske samtaler.

Martin Agerskov blev forelsket og pressede mere og mere på for, at de skulle mødes. Peter Thorndal/Ann-Karina derimod blev mere og mere betænkelig over forholdets udvikling.
På et tidspunkt angav Peter Thorndal/Ann-Karina, at han skulle til Island i to måneder for sit arbejde.
Da de to måneder var gået kontaktede Martin Agerskov igen “Ann-Karina”.
Under de efterfølgende samtaler lykkedes det for Martin Agerskov at få Peter Thorndal/Ann-Karina til at oplyse sin adresse.

Martin Agerskov meldte sig syg på sit arbejde og kørte af sted for at møde sin udkårne – “Ann-Karina”.
Da han ringede på dørklokken, blev døren åbnet af Peter Thorndal.
Martin Agerskov spurgte efter “Ann-Karina”, og Peter Thorndal svarede, at det var ham.
Det ville Martin Agerskov selvfølgelig ikke tro på.
Først da Peter Thorndal/Ann-Karina ændrede sin stemme og talte, som han gjorde via telefonen, blev Martin Agerskov overbevist.

Han blev vred og følte afsky over bedraget. Han slog ud efter Peter Thorndal og ville derefter gå sin vej.
Men Peter Thorndal forsøgte at holde ham tilbage og bad, om ikke de kunne forblive venner, for de havde jo talt så godt sammen.
Det resulterede i håndgement mellem dem. Herunder greb Peter Thorndal en halvandet kilogram tung mukkert fra en reol og slog Martin Agerskov flere gange i hovedet med den.
Martin Agerskov faldt om og lå blødende og rallende på gulvet.

Først forsøgte Peter Thorndal at få hjælp hos overboen, men der var ingen hjemme.
Da han kom tilbage, lå Martin Agerskov fortsat blødende på gulvet. Han var fortsat i live, da Peter Thorndal kunne høre, han rallede.
Derfor pressede Peter Thorndal en knytnæve mod Martin Agerskovs strube til lydene holdt op, og Martin Agerskov var død. Peter Thorndal trak derefter en plasticpose over Martin Agerskovs blodige hoved og pakkede liget ind i nogle plastiksække.
Han lod liget af Martin Agerskov ligge et par dage.
Så kørte han liget ud på landet i nærheden af den rideskole, hvor han selv havde en hest opstaldet og begravede liget på en mark.

* * *
Drabet blev dog opklaret af politiet. Peter Thorndal blev anholdt og liget fundet.
Først nægtede Peter Thorndal sig skyldig i drab, idet han forklarede, at det slet ikke havde været hensigten, at det skulle ende sådan.
Men senere erkendte han sig skyldig og blev som nævnt af byretten i Hjørring idømt 12 års fængsel for drabet.
Straffens længde ankede han til Vestre Landsret, der som nævnt stadfæstede dommen den 13. januar 1993.

* * *
Inden retssagen var Peter Thorndal blevet mentalundersøgt, og Retslægerådet havde tiltrådt indholdet af mentalerklæringen.
Mentalerklæringen godtgjorde, at Peter Thorndal ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket. Den oplyste også, at Peter Thorndal havde en kønsidentitetskonflikt og i sit indre opfattede sig selv som en kvinde.

* * *
Ifølge referat af retssagen i B.T., så følte Peter Thorndal sig både glad og tilfreds, da han i Vestre Landsret fik stadfæstet dommen på 12 års fængsel.
Så vidt det var oplyst til BT, så havde de psykologer, der havde mentalundersøgt ham, nemlig anbefalet, at han fik en kønsskifteoperation.

Stella Essie, transkvinde blev dræbt i Chicago den 17. juli 1985.

Vist 49 gange. Transkvinden Stella Essie, 33 år, hvis mandlige navn er Jerome Brent, blev den 17. juli 1985 dræbt af slag i hovedet med en forhammer i sit hjem i Chicago, Illinois, USA.
Stella Essie var begyndt at komme sammen med den 22-årige mand, Loveless Austin, men havde ikke fortalt noget om sin mandlige fortid.
Da Loveless Austin i et intimt øjeblik opdagede det, forlod han hende, men vendte tilbage næste dag med en forhammer og en kniv og dræbte hende.
Han stjal forskelligt indbo, som han pansatte hos en pantelåner. Det fandt politiet ud af, og han blev anholdt.

Loveless Austin blev idømt 40 års fængsel.

* * *
Artikel den 12. februar 1989 hos Chicago Tribune om sagen.

Tara O’Hara, transkvinde dræbt i Berlin i 1983.

Vist 29 gange. Der er ikke megen information at finde om Tara O’Hara. Hun var transkvinde og optrådte som showgirl.
Oplysningerne om hendes død er også sparsomme – kun, at hun blev dræbt i Berlin i 1983 ved slag i hovedet.
I bogen – Man Enough To Be A Woman – af Jayne County fremgår det, at hun lå i koma i nogle uger, inden lægerne lod hende dø.

Det synes dog, som om hun var engelsk og færdedes åbenlyst som kvinde i London. I 1980’erne kom hun således på Hippodrome på Leicester Square, som dengang var et hitsted.
Hun var født i en familie, der tilhørte Jehovas Vidner.
Der er dog også oplysning om, at hun voksede op i New Orleans.
Hun arbejdede som engelsklærer i Berlin, da hun blev dræbt.
Hun arbejdede også som showgirl på flere scener i Berlin.

Hun var også selv noget af en showgirl og reagerede på kun, hvis hun blev tiltalt ved sit fulde navn – “Tara O’Hara”. Fornavnet “Tara” alene, reagerede hun ikke på.
Hun var tilsyneladende den type, som andre flokkedes om – hun holdt hof.

Tara O’Hara medvirkede i to film, hvor hun spillede sig selv som Tara O’Hara:
Omtale af filmen Positively Pagan 4 hos IMDb. Premiere i 1993.
Omtale af filmen Stadt der verlorenen Seelen hos IMDb. Engelsk titel: City of Lost Souls. Premiere i 1982.

Diane Delia. Dræbt den 7. oktober 1981. Et dødeligt kærlighedsdrama.

Vist 282 gange.
Diane Delia som model

Diane Delia som model

Diane Delia fik MtK kønsskifteoperation, blev gift med Robert og dræbt den 7. oktober 1981. Et dødeligt kærlighedsdrama.

Den 28. oktober 1981 blev liget af en kvinde bjærget fra Hudson River, New York. Liget var svøbt i et tæppe og i øvrigt kun iført en lavendelfarvet undertrøje med spaghetti-stroppen og lavendelfarvede trusser. Der var fire skudhuller i kraniet.
Ved obduktionen konstateredes det, at kvindens skede var unormal stor, og at hun hverken havde livmoder eller æggestokke. Endvidere blev der konstateret tilstedeværelse af prostata.
Kriminalpolitiet i Manhattan konstaterede, at omkring 2 uger tidligere var en kvinde ved navn Diane Delia, 24 år, der var forsvundet fra sit hjem i Yonkers. Det konstateredes også, at Diane Delia indtil november 1980 havde været en mand ved navn John Delia.
Det var starten på en af de mest bizarre kriminalsager i New York.

Efter tre måneders efterforskning foretog politiet anholdelse af to personer – en 26 årig sygeplejerske ved navn Robyn Arnold, der havde været tæt på at blive gift med Delia, da Delia var manden John, og en 22-årig bartender ved navn Robert Ferrara, der var blevet gift med Delia kort efter hendes kønsskifte til kvinden Diane.

Robert Ferrara var vokset op i Rockland County, men flyttede som ung sammen med familien til Berwick, Pennsylvanien, hvor de boede langt ude på landet. Efter endt skole meldte hans sig til marinen, men fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var noget for ham, så han udeblev fra tjenesten og arbejdede som tjener på forskellige barer. Han blev imidlertid anholdt og måtte en kort tid i fængsel, hvorefter marinen hjemsendte ham. Efter løsladelsen arbejdede han igen som tjener og mødte John Delia, som han blev kæreste med.

John Delia var født i Riverdale i 1957 som anden søn af Joan og Bruno Delia, der havde et entreprenørfirma. Medens storebroderen mest fulgtes med faderen, var John helst hjemme hos moderen og hjalp hende med rengøring, indkøb og madlavning og moderen morede sig med at iføre John sit tøj, sætte hans hår og lægge makeup på ham.
Da John blev ældre og kom i skole følte han sig anderledes end de andre drenge. Derefter blev han optaget på Manhattan’s High School of Art & Design og viste talent for optræden, sang og musik og havde en smuk stemme. Snart begyndte John at optræde på diskoteker som dragqueen. Der var dog delte meninger om, hvor god han var. Nogle fandt, at især hans optræden som Diana Ross var fantastisk, andre, at det kun var middelmådigt, idet han kun mimede til sangene. Alle var dog enige om, at han havde humor og udstråling.
Som 21-årig i 1978 var John sprunget ud som homoseksuel og havde flere forskellige forhold – bl.a. til Robert Ferrara, der var bartender på The Playroom.
John Delia optrådte som dragqueen i Zippers – et diskotek i New Rochelle, der fortrinsvis blev frekventeret af bøsser. Bedst var hans rolle som Diana Ross. Derudover var han en kendt gæst på mange diskoteket og værtshuse. John Delia begyndte at blive kendt og optrådte lejlighedsvis på større og mere kendte steder. Han talte om, at han gerne ville være model eller komme med i film.

John Delia og Robert Ferrara havde tilsyneladende meget til fælles. Begge håbede de at blive model, dyrkede motion og vægtløftning og var interesseret i at designe tøj. Og begge var usikre om deres seksuelle orientering.

For John Delia gav det udslag i, at han oftere gav udtryk for, at han ikke rigtigt nød at have sex med mænd. Det var nogle dybere og anderledes følelser i ham, når han havde sex – som om han oplevede sig som en kvinde, der havde sex med mænd.
I 1979 begyndte han at konsultere en psykiater til hvem, han gav udtryk for, at han ønskede at få en kønsskifteoperation og blive en kvinde. Han begyndte også på en kønshormonbehandling og besluttede at få en feminiseringsoperation af sin næse.

Robert Farrara havde efter nogen tid sammen med John Delia et forhold til en kvinde, som han kortvarigt levede sammen med, samtidig med, at han vedblev at være sammen med John.

John Delia mødte Robyn Arnold i december 1979. Hun var sygeplejerske hos plastikkirurgen Peter Friess på Park Avenue.

Robyn Arnold

Robyn Arnold

Robyn Arnold fødenavn var Roberta, men hun ændrede det til Robyn. Hun var jøde, datter af øre-, næse- og halskirurgen, Leon Arnold og havde gået til ballet i 16 år. Faderen havde også foræret hende en Cadillac med nummerpladen “ROBIN-1” og fra hendes bedstefader, der havde været børnelæge, havde hun arvet 80.000 $.
Hun fandt John Delia spændende og “havde aldrig tidligere mødt nogen som ham”.
Robyn var født på Manhattan, men voksede op i et stort og dejligt hjem på Audubon Avenue i Mount Vernon. I skolen var hun imidlertid ikke særlig populær blandt de andre piger. Trods dette havde hun tilsyneladende en god ungdom, gik til ballet, og studerede musik, stod på ski, spillede tennis og var en uforbederlig shopper. De sidste to års skolegang foregik på en privatskole i Tarrytown. Efter skolegangen besluttede hun at blive sygeplejerske. Hele hendes familie var inden for sundheds- og lægeverdenen. Hendes far og bedstefar var læger, en kusine var sygeplejerske og hendes eneste broder planlagde at læse medicin. Hun gennemgik sygeplejerskeuddannelsen på Lehman College i Bronx og fik arbejde som sygeplejerske på Montefiore Hospital i Bronx en kort tid.

John Delia og Robyn Arnold blev kærester, og John stoppede med at tage kønshormoner og begyndte i stedet vægttræning i håb om at de bryster, der var begyndt at blive synlige som følge af hormonbehandlingen, ville forsvinde. Både John og Robyns forældre var glade for deres forhold. Til Walentinsdag i 1980 fik Robyn foræret et par safir-ørenringe af John og senere på året annoncerede de, at de skulle giftes.
Imidlertid kunne John ikke gemme sit ønske om at blive kvinde bort. Han drøftede dette med Robyn, der accepterede, at hvis han ønskede en kønsskifteoperation, så skulle han have det og tilbød at betale for operationen.

I november 1980 rejste John med fly til Colorado, hvor han fik foretaget en kønsskifteoperation af Stanley Biber – betalt af Robyn Arnold. Efter operationen tog John navnet Diane Delia – efter Diana Ross, der havde været hans favorit som dragqueen.
Kort tid efter operationen arbejdede Diane Delia som værtinde i en natklub i Montreal. Derefter var hun med i sin første – og eneste – skønhedskonkurrence udskrevet af Avon Products, som hun vandt.
På et fotografi, der blev kendt over hele USA efter drabet på hende blev kendt, poserer hun i en ikke særlig klædelig nylonbadekåbe. Billedet bragte Avon i forlegenhed, men gav Diane den berømthed, som hun havde længtes efter, da hun levede.

Efter kønsskifteoperationen følte Diane behov for at få sin nye kvindelighed bekræftet seksuelt og begyndte at have seksuelle forhold til forskellige fremmede mænd. I et af tilfældene spurgte manden imidlertid, om Diane tidligere havde været en mand. Da Diane ærligt svarede “Ja”, tog manden sit tøj på og forlod hende. Det fik Diane til at græde
Formentlig på grund af disse forhold begyndte deres forhold at vakle, og i løbet af sommeren 1981 besluttede Diane at gifte sig med sin gamle mandlige kæreste Robert Ferrara.
Robert Farraras forældre forsøgte at tale Robert fra giftemålet, men uden held. En borger indgav protest mod ægteskabet til myndighederne, med den begrundelse, at de begge var mænd. Men en erklæring fra Stanley Biber og en nyudstedt fødselsattest afklarede forholdene. Diane Delia og Robert Ferrara gift.
Deres ægteskab havde Robyn Arnolds fulde velsignelse, og hun betalte oven i købet for en ring til Diane – en guldring snoet af tre ringe påsat syv diamanter. Det var begyndelsen til et nyt eventyrligt liv for Diane.

Ægteskabet var dog ikke lutter idyl. Robert var ikke glad for Dianes nye køn – han var jo bøsse, og Diane var ikke mere en mand. Samtidig havde Diane fortsat behov for seksuelt at blive bekræftet i, at hun var en kvinde, og hun havde flere affærer med fremmede mænd. Ikke alle forhold var lige rare for Diane. En mand, som hun på et tidspunkt var sammen med, som hun kendte fra Zipperz, sagde, at han ikke kunne gennemføre det, da han jo vidste, at Diane havde været en mand.

Med sin sædvanlige impulsive måde besluttede Diane at flytte ud af Roberts lejlighed og genoptage sit liv sammen med Robin Arnold og flyttede ind hos hende i hendes lejlighed.
Flere bekendte hjalp med flytningen. Da den var overstået festede de alle gennem flere dage. Herunder var Diane meget intim over for flere – både mænd og kvinder – og endte med at sove sammen med en kvinde. Ifølge Patricia Delia – en søster til Diane – havde Robyn fortalt hende, at hun havde set Diane sove sammen med kvinden med armene om hinanden.

Næste aften skulle Diane have en snak med Robert om deres ægteskab. De forlod sammen Robyns lejlighed i Robyns bil. Flere huskede, at Diane var noget fetichagtigt klædt – kun iført en kort lavendelfarvet undertrøje med spaghetti-stroppen og lavendelfarvede trusser samt lilla sko med høje hæle.
Derefter så ingen noget til Diane Delia, før hendes lig blev fisket op af Hudson Riwer den 28. oktober 1981.

Politiet indledte drabsefterforskning og afhørte flere og flere fra Diane Delias omgangskreds.
Et gennembrud kom ved afhøring af Dominick Giorgio, der var anholdt i forbindelse med en narkotikasag. Han fortalte politiet, at han havde hørt både Robyn og Robert fortælle, at de havde dræbt Diane Delia.

Robert Farrara

Robert Farrara

Få dage senere – i januar 1982 – blev både Robyn Arnold og Robert Ferrara anholdt og sigtet for i fællesskab at have dræbt Diane Delia.

Under de indledende retsmøder i sagen i Manhattan Supreme Court, sås det ofte, at Robyn og Robet sludrede med hinanden. Deres venskab var ingen overraskelse for andre, for efter at Diane forsvandt, havde de boet sammen i Robyns lejlighed. Dette forklarede Robyn med, at Robert ikke havde råd til at betale sin husleje, hvorfor hun blot var venlig mod ham.
Robyn Arnold fremstod under disse retsmøder som en prinsesse med rødligt skinnende hår, velmanicurerede fingernegle, solbrun, atletisk krop og klædt forskelligt hver dag i stilfulde toppe og flagrende nederdele.
Hun var imidlertid enten helt sikker på sin uskyld eller helt uden sans for passende opførsel. Under alle omstændigheder var det svært at forestille sig hende forelsket i Diane Delia. Robyn Arnold blev løsladt mod en kaution på 25.000 $.

Anderledes var det med Robert. Han var deprimeret, angst og klart mindre velstillet, da han altid var iført det samme jakkesæt. Robert Ferrara blev ikke løsladt mod kaution.

Den endelige retssag blev indledt den 16. september 1981 i Manhattan Supreme Court og varede i fire uger. Der deltog 12 nævninge – 6 mænd og 6 kvinder.
Under retssagen nærmest ignorerede Robyn Arnold og Robert Ferrara gensidigt hinanden.
Retssagen blev nærmest et bemærkelsesværdigt drama med ekstraordinære vidneudsagn og en 11 timers lang vidneafhøring.
Da nævningene skulle votere, var de tæt på at køre fast og først efter fire dages votering, nåede de til enighed om en kendelse.
Retssagen blev ledet af dommer Harold Rothwax. Som anklager fungerede Steve Saracco. Robyn Arnold havde som forsvarer advokat Michael Rosen, og Robert Ferrara havde advokat Robert Tilts.

I anklageren, Steve Saraccos indledende fremlæggelse af sagen, anførte han, at det var anklagemyndighedens opfattelse, Robyn Arnold og Robert Ferrara natten til den 7. oktober 1981 kørte Delia ud til en skovområde i Rockland County og dræbte hende ved, at de hver skød hende to gange i hovedet. Våbenet blev ikke fundet. To uger senere kørte Robert tilbage til drabsstedet, da liget af Delia ikke var blevet fundet. Han svøbte hendes lig ind i et gult tæppe og droppende det i Hudson River, hvor det flød med strømmen.

Herefter blev der afhørt en lang række af personer – familiemedlemmer til alle tre, Delia, Robyn og Robert samt bekendte – herunder også fra diskoteksmiljøet – om deres kendskab til forholdene de tre imellem. Ingen af dem kunne forestille sig, at Robyn og/eller Robert havde dræbt Delia.
Delias moder fortalte herunder, at kort før Delias forsvinden, havde hun talt i telefon med Delia, der beklagede sig over, at hendes ægtemand, Robert, ikke var så aktiv i soveværelset som tidligere. Flere vidner var af den mening, at Robyn havde haft en nærmest tvangspræget forelskelse i Delia, hvor hun på den ene side accepterede Delias ægteskab med Robert, men samtidig ønskede at være den eneste kvinde i Delias liv.

Det kom også frem under afhøringerne, at Robin havde et alibi for timen op mod midnat den aften, hvor Delia forsvandt. Hun havde fået ordnet sine negle hjemme hos en veninde, der var professionel makeupartist.
Men anklageren fremførte, at Robyn havde været sammen med Robert senere samme nat og havde ringet til Roberts chef på Zipperz og fortalt, at Robert ikke kunne komme på arbejde, da han var kommet til skade, så hans ansigt var fuld af ridser.
Andre af anklagerens vidner fremført, at Robert havde pantsat Delias vielsesring, som hun formentlig havde båret, da hun blev dræbt; at Robyn var blevet ophidset, da hun erfarede, at Delias lilla sko var taget fra hende; og at Robyn havde opført sig ekstremt rystet, da en ven havde gjort opmærksom på, at hendes seng manglede et velkendt gult tæppe. Både skoene og tæppet blev væsentlige elementer under retssagen. Var skoene de røde sko, som Delia havde på, da hun forsvandt, og var Robyns gule tæppe dét, som Delias lig var svøbt i, da hun blev fundet?

Dominick Giorgio

Dominick Giorgio

Halvanden uge inde i retssagen skete noget uventet. En skriftlig tilståelse fra Robert blev fremlagt for retten.
Den skriftlige tilståelse var et brev fra Robert til Dominick Giorgio, som havde forlagt og ikke kunne finde det igen. Det var imidlertid en bekendt, der havde taget det og nu havde afleveret det til retten.

I brevet skrev Robert, at Delia havde sendt ham og Robyn til Pennsylvania for at købe en pistol, som hun ville bruge til et røveri mod en mand for at få kokain og penge, som de skulle dele.
Derefter anføres noget lidt kryptisk om, at noget lydudstyr var blevet stjålet fra Cuckoo’s Nest (diskotek) og formodentlig gemt i skoven i Rockland.
Videre i brevet fremgår det, at Robert sammen med Robyn og Delia tog ud til Rockland for at finde lydudstyret. De ankom til stedet, og han og Delia gik mod skoven, da Robyn skød Delia i hovedet bagfra. Robert løb, men vendte tilbage og skød selv Delia to gange for at gøre en ende på hendes lidelser.

Robert erkendte at have skrevet brevet, og Dominick Giorgio blev indkaldt som vidne.

Giorgio bekræftede, at han havde modtaget brevet. Han forklarede derefter, at han havde dyrket oralsex med de involverede, og at han fire gange havde hørt mordet omtalt.
Første gang havde han overhørt, at Robyn i en telefonsamtale med en eller anden havde sagt “Se, du skød hende, og jeg skød hende”. Anden gang havde han hørt Robyn sige noget om mordet til Robert og derefter sagt til Giorgio, “Nu er du indblandet”. Sluttelig havde han to gange havde Robert tilstået drabet ved at sige, “Robyn skød Delia to gange, og jeg skød hende også to gange”.

Spørgsmålet meldte sig imidlertid, hvor troværdig Giorgio var. Efter Delia var forsvundet, var han blevet Roberts elsker og Robert havde sagt til ham, at han var hans bedste ven. Samtidig var det oprindeligt Giorgios forklaring, der førte til Robert og Robyns anholdelse og fængslingen af Robert, og at han var villig til at gentage sine forklaringer i retten. Anklageren fremhævede, at der ikke var lavet nogen handel med Giorgio vedrørende hans forklaring og den sag, han dengang var anholdt for.
Samtidig havde Giorgio opretholdt kontakt til Robert under dennes fængsling, udvekslet kærlighedsbreve og besøgt ham i fængslet, ligesom han havde forsøgt at smugle narko ind til ham i fængslet.

Begge forsvarsadvokater forsøgte hver på deres måde at miskreditere Giorgio og så tvivl om hans ærlighed og hans motiver for at forklare, som han havde gjort.
Afhøringen af Giorgio varede i to dage.
Efter afhøringen var slut indløb der telefontrussel om, at Giorgio ville blive skudt, hvorfor han fik politibeskyttelse.

Efter tre uger med vidneforklaringer nærmede sagen sig sin afslutning.
I deres procedurer stillede begge forsvarsadvokater sig tvivlende over for Giorgios forklaring og forsøgte igen at miskreditere ham bl.a. ved at fremføre, at han havde stjålet narkotika og forsøgt at smugle narkotika ind til Robert i fængslet. Det fremførte videre, om det taget hans forhold i betragtning, endog ikke var muligt, at den skriftlige tilståelse var skrevet af Giorgio, der jo samarbejdede med politiet?
Advokat Rosen opstillede et andet scenario, som også involverede Giorgio. Han sagde til nævningene: “Forestil jer, at I kører ad Palisades Parkway, da én i bilen pludselig får et hjerteanfald. I skynder jer til skadestuen på Pascack Valley Hospital, hvor I møder sygeplejersken Dominick Giorgio. En kuldegysning risler ned ad ryggen på jer. Hvis I ikke har tillid til at lægge en af jeres kæres liv i hænderne på Dominick Giorgio, så må I heller ikke lægge Robyn Arnolds liv i hans hænder”.

Fire dage senere, da nævningene var færdige med at votere, frikendte de Robyn Arnold – nu 26 år – for drab på Diane Delia, hvorimod Robert Ferrara – nu 23 år – blev kendt skyldig i drabet.

De, der havde overværet retssagen, var forbløffede over disse tilsyneladende modsatrettede afgørelser.
Nogle af nævningene fortalte efterfølgende til nogle journalister, at de havde konkluderet, at grundlæggende havde Giorgio fortalt sandheden – i hvert fald i relation til Robert, men at han havde inddraget Robyn Arnold i sagen i håb om at mindske Roberts skyld.

Robyn Arnold var synligt påvirket ved frifindelsen og faldt sin forsvarsadvokat om halsen, hvorimod Robert Ferrara stille blev ført bort for at afvente strafudmålingen, som ville blive afsagt den 16. november 1982 og forventedes at blive fængsel på mellem 25 år og livstid.

Efter retssagen udtalte Robyn, at hun nu agtede at gifte sig med sin kæreste – en tandlæge. Hun havde aldrig elsket Diane Delia, men været fascineret af spændingen og livsstilen, men at det var nu ovre.

Robert Ferrara blev idømt fængsel i 25 år til på livstid.

Biografisk artikel om Diane Delia hos A Gender Variance Who’s Who.
Artikel om sagen den 17. januar 1983 i New York Maqgazine gengivet i Google Books.

Jean Shelley Boushard Fox blev mandag den 15. december 1980 skudt og dræbt af sin ægtemand i deres hjem i Howell, New Jersey, USA.

Vist 58 gange. Jean Shelley Boushard Fox, der var 34 år (i 1980) og født som mand med navnet Donald Shepard, var ved at få foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation, som blev foretaget i tre etaper i Toronto, Canada. Hun havde fået civilretslig status som kvinde og skiftet navn til også kendt som Jeannie Sheppard. Hun var 16 år, da hun begyndte at gå i kjole og gav udtryk for, at hun ikke følte sig som en dreng, men som en pige.
På et tidspunkt mødte hun Robert Fox. Det er uvist, om det var før eller efter kønsskifteoperationerne blev påbegyndt.
De blev gift, da hun havde fået civilretslig status som kvinde, og hun skiftede navn til Jean Shelley Boushard Fox.

Mandag den 15. december 1980 skulle Jean til Canada for at få foretaget den sidste af operationerne.
Hendes mand, Robert Fox havde taget lån i sit hus på Darien Road, Howell, New Jersey, hvor de boede sammen, for at betale for operationen. Om de to første operationer også blev betalt med dette lån, eller det kun var den sidste operation, er uvist. Den sidste operation kostede 5.500 $.
Da Robert hjalp sin kone med at pakke inden afrejsen, fandt han nogle breve, som Jean havde skrevet til en tidligere kæreste i Toronto. Det resulterede i et voldsomt skænderi mellem dem – et skænderi, der endte med, at Robert skød og dræbte sin kone – formentlig omkring kl. 5 om morgenen.

Der gik imidlertid det meste af et døgn, inden politiet fik kendskab til drabet.
På et tidspunkt i løbet af tirsdag den 16. december 1980 fik politiet et telefonopkald fra Robert Fox’ datter, den 19-årige Jeannie, som fortalte om det skete.
Politiet rykkede straks ud til Roberts hus, men Robert havde forskanset sig og ville ikke lukke op.
Detektiv, Thomas Hilliard, der er uddannet af FBI som gidselforhandler, fik telefonisk kontakt til Robert og holdt forbindelsen med ham i omkring 10 timer. Herunder talte de om mange ting, men også om skænderiet og skyderiet. Robert Fox var meget oprevet og gav flere gange udtryk for, at han ville begå selvmord.

Robert overgav sig først omkring midnat mellem tirsdag den 16. og onsdag den 17. december 1980. Det skete efter, at hans lillebroder, som der ikke er nærmere informationer om, fik kontakt til Robert.

Da politiet kom ind i huset, fandt de liget af Jean Shelley Boushard Fox mellem et badeværelse og en entre delvist dækket med et tæppe og nær en væg, der var oversprøjtet med blod. En ladt revolver og ekstra ammunition blev fundet på en kommode. Liget blev bragt til hospitalet i Freehold med henblik på obduktion.
En ballistisk undersøgelse dokumenterede, at det var denne revolver, der havde affyret de dræbende skud.
En foreløbig obduktion viste, at Jean tilsyneladende først var skudt i tyggen på tæt hold og derefter tre gange på klods hold i højre side af hovedet. Obduktionen viste ikke tegn på fysiske overgreb inden skuddene.

Robert Fox, der var 41 år (i 1980) og arbejdede som lastbilchauffør, blev tidligt onsdag den 17. december 1980 fremstillet i retten for dommer Patrick McGann Jr., der varetægtsfængslede ham. Robert Fox blev anbragt i Monmouth County fængslet i Freehold. En kaution blev fastsat til 50.000 US $. Robert Fox stillede sit hus, der blev vurderet til omkring 60.000 US $, som sikkerhed for kautionen, hvorefter han blev løsladt.

Den 20. juli 1981 indledtes retssagen mod Robert Fox, der var tiltalt for med et revolverskud at have dræbt sin hustu.
Under sagen blev der afgivet forklaringer af Robert Foxs arbejdsgiver og en af hans kollegaer. De forklarede bl.a., at Robert Foxs humør og arbejdsindsats blev dårligere i tiden efter giftemålet med Jean. Det er nævnt, at de kun havde været gift i et par måneder, men der er ikke præcis information derom.
Forsvareren hævdede, at Robert Fox var midlertidig sindsyg, da han dræbte sin hustru.
Under retssagen afgav flere familiemedlemmer forklaring om Thomas Fox psykiske tilstand op til drabet.
Retssagen endte med, at nævningene ikke kunne blive enige om en afgørelse, hvorfor retssagen skulle gå om.

Den 13. maj 1982 startede den anden retsag. Den varede seks dage med afhøring af familiemedlemmer og bekendte til både Robert Fox og den dræbte Jean. Endvidere var der forklaringer fra psykiatere om Robert Foxs mentale tilstand, da han begik drabet. Forsvareren fremførte, at Robert Fox skulle erklæres for ikke-skyldig, idet han var sindsyg i gerningsøjeblikket, og at offeret ikke var en smuk ung kvinde ved navn Jeannie Boushard, men en mand ved navn Donald Sheppard.
Også denne retssag endte med, at nævningene ikke kunne blive enige om en afgørelse, hvorfor retssagen skulle gå om.

Den 16. juli 1982 kendte nævningene i den tredje retssag Robert Fox skyldig i drabet.
Juryen, der bestod af seks mænd og seks kvinder, voterede i tre timer torsdag den 15. og seks timer fredag den 16. juli 1982, men kunne derefter meddele, at de var nået frem til den enstemmig kendelse og dermed kendte Robert Fox skyldig i drabet på hane hustru, Jean Shelley Boushard Fox. Dermed forkastede de Robert Fox og hans advokats påstand om, at Robert Fox var sindsyg i gerningsøjeblikket.

Den 6. august 1982 blev straffen over Robert Fox udmålt af dommer Donald J. Cunningham.
Dommen lød på en bøde på 500 US $ og en erstatning på 2.500 US $ til “Violent Crimes Compensation Board” (en form for offerfond) samt en prøvetid på 5 år.
Desuden skylder Robert Fox 35.000 US $ i sagsomkostninger – salærer til sine advokater og honoarer til de psykiatere, der har udfærdiget erklæringer om ham og afgivet vidneforklaringer om, hvorvidt han var sindsyg i gerningsøjeblikket eller ej. En påstand, som nævningene forkastede.
Robert Fox havde, selvom han havde været løsladt under sagen, ikke haft noget arbejde. Det håbede han at få nu.

Den 9. august 1982 oplyste anklageren, Lehrer, at han har planer om at appellere dommen over Robert Fox pålagt af Cunningham til Appellate Division of Superior Court, idet han udtalte “En person, der tager anden persons liv, bør idømmes indespærring”.

* * *
Artikel den 17. december 1980 i The Gadsden Times om drabet gengivet hos Google.
Artikel den 17. december 1980 i The Nevada Dally Mail om drabet gengivet hos Google.

Artikler om sagen i avisen The Daily Register, Monmouth County’s Great Home Newspaper.
[Det er hele aviserne, der er skannede i pdf-format, så det er store filer at åbne. Når de er åbnet, anbefales det at lave en søgning f.eks. på ordet “Fox” for at finde de steder i aviserne, hvor sagen omtales.] Artikel den 20. december 1980.
Artikel den 16. juli 1981.
Artikel den 30. december 1980.
Artikel den 21. juli 1981 om den første retssag.
Artikel den 13. maj 1982 om den anden retssag.
Artikel den 13. maj 1982 om den anden retssag.
Artikel den 25. maj 1982 om den anden retssag.
Artikel den 15. juli 1982 om den tredje retssag.
Artikel den 16. juli 1982 om den tredje retssag.
Artikel den 18. juli 1982 om den tredje retssag, hvor nævningene kendte Robert Fox skyldig i drab.
Artikel den 8. august 1982 om straffen for drabet.
Artikel den 10. august 1982 om, at anklageren har plander om at anke dommen til skærpelse.

Adele Bailey, født 1955 dræbt i Australien 1978.

Vist 78 gange.
Adele Bailey

Adele Bailey

Adele Bailey blev født i 1955 på New Zealand.
Den 19. juli 1995 blev hendes skelet fundet i en lukket minskakt på en privat landbrugsejendom nær Bonnie Doon.
Undersøgelserne viste, at hun var blevet dræbt. Det kom også frem, at hun var transseksuel, og at hun havde arbejdet som prostitueret. Derudover er der så at sige ingen informationer om hende.
Den nedlagte mineskakt var i 1995 ejet af Denis Tanner, der havde været politimand ved Victoria Police siden 1985.

Adele Baileys fulde navn var Adele Evelyn Bailey. Hun boede i en forstad til St. Kilda i Melbourne og arbejdede som prostitueret. Hun forsvandt sporløst i september 1978.
Indtil hendes skelet blev fundet sytten år senere, var der ingen, som vidste noget om, hvad der var blevet af hende. På skelettet var der rester af lingeri, højhælede støvler og nogle smykker.
John Clement, tandlæge og forsker ved Melbourne University School of Dental Science konstaterede, at det fundne skelet var Adele Bailey, hvilket skete ved sammenligning af tænderne fra skelettet og Adele Baileys tandlægejournal.

Denis Tanner, der ejede grunden, hvorpå mineskakten lå, kendte Adele Bailey, idet han havde anholdt hende på et tidspunkt.

Jennifer Ruth Tanner

Jennifer Ruth Tanner

Jennifer Ruth Tanner også kaldet Jenny, der var svigerinde til Denis Tanner og hjemmegående husmor, blev den 14. november 1984 fundet dræbt i sit hjem i Bonnie Doon nær den mineskakt, hvor Adele Baileys lig blev fundet.
Hun skudt to gange i hovedet og i begge hænder.
Efterforskningen viste, at riflen, der var anvendt, skulle genlades efter hvert enkelt skud.

Politimanden Denis Tanner blev mistænkt for begge drab, men har aldrig været sigtet for nogen af drabene.

Under efterforskningen fortalte Adele Baileys søster, Jacqueline Stirrup i 1999 til ligsynsmanden, at Adele Bailey havde skrevet et brev til hende og deri oplyst, at hun havde haft et seksuelt forhold til en politimand ved navn Denis Tanner. Jacqueline havde imidlertid brændt brevet.
Ligsynsmanden anførte imidlertid i sin rapport, at der ikke var nogen reelle ting, som forbandt Adele Baileys død eller forsvinden til Denis Tanner.

Denis Tanner

Denis Tanner

Denis Tanner har altid fastholdt sin uskyld både med hensyn til Adele Bailey og til sin svigerinde Jennifer Tanner, og at han var af den mening, at Jennifer Tanner begik selvmord.

Detective Senior Sergeant, Bill Nash, som efterforskede sagen om Jennifer Tanner død, har udtalt, at han fik røngtentundersøgt de sår, som Jennifer Tanner havde, og at det udelukkede selvmord. Billederne var undersøgt både af australske og oversøs eksperter, som var enige om, at hun ikke kunne have begået selvmord.

I 1999 blev der udlovet en dusør 50.000 $, hvilket ikke førte til fremskridt i efterforskningen af de to drab.
Den 13. oktober 2005 udlovede politiet en dusør på 2 milioner $ i sagen om drabene på Adele Bailey og Jennifer Tanner. Det har heller ikke ført til reelle fremskridt i opklaringen.

Den manglende opklaring af de to drab og nok ikke mindst det, at Adele Baileys skelet blev fundet på politimanden Denis Tanners ejendom, og at Jennifer Tanner var hans svigerinde, førte til spekulationer og rygter om, at politiet holdt hånden over Denis Tanner.
Der har derfor i årenes løb været gennemført flere undersøgelser om politiets efterforskning, uden at disse har ført til noget.

Begge drab er fortsat uopklarede.

* * *
abc-news bragte den 3. juni 1999 en artikel med genopfriskning af sagerne.
The Australian Broadcasting Corporation bragte den 5. februar 2003 artiklen “Australia – Re murdered T* Adele Bailey: Ombudsman finds noevidence of police corruption… [The Australian Broadcasting Corporation”, hvori det oplystes, at den australske ombudsmand ikke havde fundet tegn på politikorruption i sagen, om end der var nogle uregelmæssigheder. En del af hans materaiale efterforskes videre af forbundspolitiet.
abc.net bragte den 13. oktober 2005 en artikel om, at politiet udlovede en dusør på 2 milioner $ i sagen om drabene på Adele Bailey og Jennifer Tanner.
A Gender Variane Whp’s Who bragte den 13. januar 2009 en artikel om Adele Bailey og drabssagen.
TheAge.com bragte den 28. december 2006 en artikel, der primært handler om, at der var udbetalt en erstatning på 400.000 $ til den tidligere politimand, Senior Detective Gerry McHugh, der havde været hemmelig rumaflyttet i drabssagen.

* * *
Robin Bowles udgav i 2007 bogen: No Justice: An Investigation into the Death of Adele Bailey.

Teena Brandon. Ung transseksuel dræbt den 31. december 1993.

Vist 372 gange.
Teena Brandon

Teena Brandon

Den 12. december 1972 i Lincoln, Nebraska, USA fødte JoAnn Brandon en velskabt pige, der fik navnet Teena Renae Brandon.
Faderen, Pat Brandon døde ved et færdselsuheld i april 1972. Hendes farfar var fuldblods Sioux indianer. Teena havde en storesøster ved navn Tammy.

Da Teena var en halvstor pige, blev hun seksuelt forulempet af en mand. Hun kom derfor i 1991 i terapi hos en psykiater og begyndte samtidig at klæde sig i mandetøj og havde pigekærester. Hun udgav sig for at være en mand for at undgå igen at blive seksuelt forulempet af mænd. Samtidig brugte hun ofte sit efternavn, Brandon som fornavn og blev dermed ofte kendt som Brandon Teena.

I 1993 flyttede Teena til Humbolt – en by med ca. 5.000 indbyggere, hvor hun levede som mand. Hun overvejde at få foretaget en kønsskifteoperation.
Hun lærte den unge kvinde Lana Tisdel og dennes moder at kende. Lana havde en otto måneder gammel datter og var ven med Philip DeVine.

Teena blev kort før jul 1993 anholdt af politiet, da hun havde udstedt en dækningsløs check.
Det blev omtalt i de lokale aviser.

Gennem bekendtskabet med Lana mødte Teena mændene John Lotter og Marvin Nissen også kendt som Tom Nissen. På grund af avisomtalen blev de klar over, at Teena ikke var mand, men kvinde og voldtog hende i Falls City, Nebraska.
Brandon anmeldte voldtægten til den lokale sheriff, Charles B. Laux. Efter en afhøring blev John Lotter og Marvin Nissen løsladt.
Den 31. december omkring klokken et, altså godt midnet, blev Teena opsøgt af John Lotter og Marvin Nissen i et lille landhus, hvor hun opholdt sig sammen med Lana Tisdel, dennes lille baby og Philip DeVine.

John Lotter og Marvin Nissen dræbte Teena, Lana og Philip, men skånede babyen.

John Lotter og Marvin Nissen blev dømt for drabene den 21. februar 1996.
John Lotter sidder i dag på dødsgangen i et fængsel og venter på at blive henrettet i den elektiske stol.
Marvin Nissen afsoner fængsel på livstid. At han ikke også blev dømt til døden skyldes, at han gik med til at vidne mod John Lotter.
Grunden til, at de dræbte Teena var, at de på den måde forsøgte at undgå at blive dømt for den voldtægt, som Teena havde anmeldt dem for. De to andre – Lana Tisdel og Philip DeVine blev alene dræbt fordi de var til stede og overværede drabet på Teena.

Den 20. september 2007 påtog Marvin Nissen – også kendt som Tom Nissen – sig ifølge CNN hele skylden for drabene på Teena, Lana Tisdel og Philip og frikendte dermed John Lotter. Det fik ikke retslige følger.

Drabet på Teena Brandon har givet anledning til flere bøger og film:
I 1996 udkom bogen All She Wanted.
I 1998 var der premiere på filmen The Brandon Teena Story.
I 1999 var der premiere på filmen Boys Don’t Cry.
I 2014 opsatte det Københavnske teater, Mungo Park stykket Boys Don’t Cry. Det spillede den 14., 15., og 16. april 2014. Artikel om teaterstykket i Information den 27. marts 2014.

* * *
Artikel om drabssagen hos Crime Library i ni afsnit.
Hjemmeside om Brandon Teena.


Maxwell Confait (Michelle). Dræbt som 26-årig i dagene op til den 22. april 1972.

Vist 47 gange. Maxwell Confait blev født i 1956 eller 1957 og dræbt den 21. april 1972 eller inden for få dage før den 21. april 1972, da det nøjagtige dødstidspunkt aldrig er nøjagtigt fastslået.

Den 22. april 1972 først på natten blev brandvæsenet i London – London Fire Brigade – sendt til Doggett Road 27, i det sydøstlige London. Under brandslukningen blev ligen af en ung mand fundet. Det viste sig at være liget af Maxwell Confait, der var af blandet race, 26 år og kendt som homoseksuel prostitueret og transvestit med navnet Michelle.
De efterfølgende lægelige undersøgelser viste, at Maxwell var blevet kvalt inden brandens startede, og politiets efterforskning fastslog, at branden var påsat. Den 24. april 1972 var der yderligere fem påsatte brande i området.
Efterforskningen førte politiet til Colin Lattimore, en retaderet 18-årig mand, der mentalt var som en 8-årig. Han tilstod, at have dræbt Maxwell Confait og sammen med sine venner Ronnie Leighton på 15 år og Ahmet Salih på 14 år at have påsat branden i Doggett Road.

Under et retsmøde den 25. april 1972 blev Colin Lattimore og Ronnie Leighton begge anbragt på Ashford Remand Centre (ungdoms institution under fængselsfæsenet for unge kriminelle), medens den 14-årige Ahmet Salih blev løsladt mod kaution – alle tre sigtet for brandstiftelsen

Den 11. november 1972 blev Colin Lattimore af et nævningeting fundet skyldig i drab på Maxwell Confait og brandstiftelse i Doggett Road og en brandstiftelse mere. Ved strafudmålingen blev det bestemt, at han skulle anbringes på en institution for sindslidende.
Ronnie Leighton blev fundet skyldig i brandstiftelsen i Doggett Road og en brandstiftelse mere samt et røveri. Hans straf blev udmålt til fængsel på livstid.
Ahmet Salih blev ligesom Ronnie Leighton fundet skyldig i brandstiftelsen i Doggett Road og en brandstiftelse mere samt et røveri, men grundet hans unge alder, besluttedes det, at han skulle anbringes fire år på en skole.
Den 26. juli 1973 blev en ansøgning om en appelretssag afslået af dommeren.

Colin Lattimors fader nægtede imidlertid at tro på, at hans søn var skyldig og skrev mange breve og ansøgninger om genoptagelse af sagen – bl.a. til Dronningen, primiereministeren, indenrigsministeren, parlamentsmedlemmer m.fl.
Kort fortalt, så resulterede det i, at Thames Television lavede en dokumentarudsendelse om sagen, hvori der blev rejst tvivl om på hvilket tidspunkt Maxwell Confait var blevet dræbt, og om Colin Lattimor derfor kunne være skyldig, og den 18. juni 1975 besluttede det engelske parlament, at sagen skulle genoptages i Appeal Court, der fuldstændigt frikendte de tre dømte for alle forhold.

* * *
Drabssagen resulterede i, at der var blevet rejst så mange spørgsmål om politiets og domstolens behandling af sagen, at der i de efterfølgende år blev nedsat flere kommissioner og udarbejdet et utal af rapporter om politiets afhøringsmetoder og de særlige problemer med falske tilståelser, hvilket sluttelig førte til udarbejdelse af nye regler om politiets arbejdsmetoder mv.

Drabet på Maxwell Confait er den dag i dag uopklaret.
Der findes så at sige ingen informationer om Maxwell Confaits liv som transvestit uagtet de mange kommissioner og rapporter.

Detaljeret beskrivelse af sagsforløbet på Wikipedia.
Rapport om sagen den 12. december 1977 fra sir Henry Fisher i pdf-format.

Kostas Tachtsis. Græsk forfatter.

Vist 91 gange.
Kostas Tachtsis

Kostas Tachtsis

Kostas Tachtsis, græsk forfatter, oversætter og digter blev født den 27. oktober 1927 i Thessaloniki i det nordlige Grækenland.

Han lagde ikke skjul på, at han som transvestit i perioder ernærede sig ved prostitution.
Han blev den 27. august 1988 fundet død i sit hjem i Kolonos lidt nordvest for Athen. Det var hans søster, der fandt ham.
Politiet konstaterede, at Kostas var blevet dræbt, og den retsmedicinske undersøgelse viste, at han var blevet kvalt, og at det var sket op til et par dage før, han blev fundet.
Det formodes, at gerningsmanden var seksualpartner – muligvis en prostitutionskunde. Drabet er uopklaret.

Som forfatter blev han meget kendt og vakte betydelig opsigt – ikke kun på grund af sit forfatterskab. Hans turbulente liv, og det, at han kaldte tingene ved rette navn og ikke lagde skjul på, at han som transvestit i perioder ernærede sig ved prostitution og kæmpede for homoseksuelles rettighede, rvar med til at skabe opmærksomhed omkring ham.
Det foregik under det græske diktatur, og han var flere gange i konfrontation med myndighederne.

Hans hovedværk – The Third Wedding – udkom i 1962 og betragtes som en af de mest indflydelsesrige romaner i nygræsk litteratur. I bogen portrætteres det græske småborgerskab i perioden 1920 – 1950.

Hans forældre – faderen, Gregory og moderen, Elli født Zachos – blev skilt, da han var syv år. Det medførte, at han kom til at bo resten af sine barne- og ungdomsår hos sin bedstemoder i Athen.
Kostas blev indskrevet på Det Juridiske Fakultet ved universitetet i Athen, men afsluttede aldrig studiet.
I 1947 begyndte han at aftjene sin værnepligt i hæren og blev hjemsendt med rang af løjtnant i reserven. I 1951 blev han ansat ved vandkraftværket ved dæmningen i Louros i det nordvestlige Grækenland.
Fra begyndelsen af 1954 til udgangen af 1964 rejste og boede han i forskellige lande i Vesteuropa, Afrika, Australien og USA. Han havde forskellige arbejde lige fra matros til medhjælper i et restaurationskøkkenet.
Da han vendte tilbage til Grækenland, arbejdede han som rejseleder og oversætter, inden han til sidst nedsatte sig som professionel forfatter.

Mindre biografisk artikel i Den Store Danske.