Sarah Bernhardt

Vist 407 gange.
Sarah Bernhardt

Sarah Bernhardt

Sarah Bernhardt blev født i Paris den 22. oktober 1844. Hendes fødenavn var Henriette Rosine Bernhard. Hun var en af sin tids mest berømte skuespillerinder og døde den 26. marts 1923.

Sarah Bernhardt var nærmest identisk med glamour og drama. Hun var noget af en personlighed. Hun malede, lavede skulpturer og skrev selv skuespil – ofte med sig selv i hovedrollen.
Endvidere var hun også en dygtig forretningskvinde. Hun var årsag til og medvirkende i adskillige skandaler i datidens Paris – ikke mindst fordi hun ofte førte sig frem iført mandebukser, ligesom hun også spillede manderoller i nogle af de teaterstykker, hun medvirkede i.
Hun havde adskillige kærlighedsaffærer – både med mænd og kvinder.

Sarah Bernhardt startede som tretten årig med at blive undervist i skuespil. Og i 1866 spillede hun på Odeon Theater.
Hendes stemme og talent faldt i publikums smag, og hendes population steg til store højder.

I 1880 begyndte hun på en tourne, som bragte hende rundt i Europa og også til USA.
Hun blev kendt for den enorme mængde bagage og de ekstravagante kostumer, hun medbragte. Hun blev endnu mere populær, og hendes fans elskede hendes kvikke replikker.

I 1893 blev Sarah Bernhardt leder af sit første teater Théâtre de la Renaissanceog kort efter Théâtre Nations, hvis navn hun ændrede til Théâtre Sarah Bernhardt.
På Théâtre Sarah Bernhardt spillede hun både gamle sikre stykker og nye produktoner. Hun selv skrev flere så som L’Aveu i 1888 og Un Coeur d’hommei 1909.

Sarah Bernhardt

Sarah Bernhardt

Som nævnt spillede hun ofte manderoller, og hun elskede at chokere sit publikum.
I 1864 fik hun en søn uden for ægteskab.
I 1882 giftede hun sig med den græske skuespiller Jacques Damala, men fortsatte med at have erotiske forhold ved siden af – bl.a. Prince Albert Edward af Wales.
Derimod var hun mere diskret med sine lesbiske forhold, som der ikke vides så meget om.

Sarah Bernhardt havde også et nært venskab gennem mere end tyve år til Oscar Wilde, der var homoseksuel, og som på hendes anmodning skrev stykket Salome for hende i 1892.

I 1905 kom Sarah Bernhardt alvorligt til skade med sit højre knæ. Det vedblev at volde hende store kvaler, og i 1915 blev benet amputeret.
Hun fortsatte ukueligt sine aktiviteter helt frem til sin død den 26. marts 1923,

Sarah Bernhardt skrev flere bøger, bl.a. selvbiografien Ma Double Vie i 1907. På engelsek: My Double Life.

* * *
Hjemmeside om Sarah Bernhardt med megen omtale om hendes skuespil, bøger, plakater o.m.a.