Jess Herbst, borgmester i New Hope, Texas sprang den 1. februar 2017 ud som transkvinde.

Vist 0 gange.
Jess Herbst. Foto: jessherbst.com

Jess Herbst
Foto: http://jessherbst.com/

Åbent brev til borgere i New Hope.

Som den nye borgmester i New Hope vil jeg fortælle alle, hvilket privilegie der er at tjene jer. Siden 2003 har jeg haft det privilegium at være en rådmand, vejkommissær og fungerende borgmester. I maj 2016 blev jeg din borgmester.

Min kone har boet i New Hope siden hun var 2 år gammel. Sammen med vores to døtre, har vi siden 1999 boet på farmen, hvor min kone voksede op. Jeg er født og opvokset i Greenville, Texas.

Som din borgmester skal jeg fortælle dig noget, som har været med mig siden mine tidligste erindringer. Jeg er transkønnet. For to år siden startede jeg med støtte fra min kone, mine døtre og min svigersøn med kønshormonbehandling. På det tidspunkt forestillede jeg mig ikke, at jeg ville forblive som bormester, men her er jeg.

Jeg ved, at transpersoner er blevet synlige i vores samfund, og vi har gjort store fremskridt i de sidste par år. Med berømtheder som den olympiske guldmedaljevinder Caitlyn Jenner, Laverne Cox fra showet “Orange is the new Black” og populære shows som “Transparent”, har samfund endelig fået en chance for at se og lære om, hvem vi er. Det er min kønsidentitet, ikke min seksuelle præference, det drejer sig om for mig. Jeg elsker min kone, og hun elsker mig, og vi har ingen intentioner om forandringer. Mine døtre har ubøjeligt støttet mig og er stolte af at fortælle folk, at deres far er transkønnet.

Jeg er selvstændig og alle mine kunder har været forstående og støttende.

Nu lever jeg mit liv som kvinde, og jeg vil udføre mit hverv for byen som kvinde. Jeg har lavet en hjemmeside, hvor jeg dokumenterer min proces og mine erfaringer som transkønnet, og jeg tror du ville finde, at den indeholder megen information. Adressen er: http://jessherbst.com/

Jeg er ikke specielt følsom over for, hvilket pronomen, jeg bliver tiltalt med, og jeg forventer, at det tager nogen tid for folk at vænne sig til ændringen. Jeg bruger navnet Jess, en simpel ændring fra Jeff.

Jeg vil fortsætte som borgmester og håber at gøre det bedste for byen. Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller kommentarer, min e-mail er jess@Herbst.com. Det månedlige byrådsmøde er den sidste tirsdag i hver måned på rådhuset på Rockcrest. Mødet begynder kl. 1930. Der er plads til kommentarer fra borgerne ved begyndelsen af hvert møde, hvis du ønsker at tale med mig eller byrådet om dette eller andre sager. Jeg opfordrer dig til at gøre det. Det er virkelig den bedste måde for byrådet at vide, hvad der spørges om.

Tak for din opmærksomhed.
Jess Herbst

* * *
Det åbne brev på hjemmesiden for Town of New Hope, Collin County, Texas.
Jess Herbsts hjemmeside.

* * *
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til det originale åbne brev.
Tina Thranesen.

Geraldine B. Roman. Den 9. maj 2016 indvalg i det filippinske parlament.

Vist 0 gange.
Valgplakat for Geraldine Roman

Valgplakat for Geraldine Roman

Geraldine B. Roman blev født som dreng i på Filippinerne. Hun var det andet af de fire børn, som hendes forældre fik.

Faderen, Antonino Pascual Roman, Jr. blev født den 31. maj 1939. Han døde den 8. januar 2014. Han var medlem af det filippinske parlament valgt i Bataan-distriktet fra 1998 til 2007. Da han stoppede overtog hustruen, Herminia pladsen.
Moderen Herminia B. Roman blev født den 9. juli 1940. Da hendes mand, Antonino stoppede sit politiske virke, stillede hun op og blev i 2007 indvalgt i det filippinske parlament. Hun overtog så at sige sin mands plads i parlamentet – en plads, hun bestred indtil 2016. Da hun stoppede overtog hendes datter, Geraldine Roman hendes plads.

Geraldine tilbragte de første år af sin barndommen i Orani, Bataan. Hun blev mobbet meget i sin skoletid, men hendes far lærte hende at stole på sig selv.

Hun fik et stipendium og studerede journalistik på University of the Basque Contry in Spain (universitetet i baskerlandet i Spanien) og fik to kandidatgrader.

Hun arbejdede herefter som journalist og som ledende redaktør for et spansk nyhedsbereau, indtil hun i 2012 vendte tilbage til Filippinerne for at tage sig af sin far, som var blevet alvorligt syg.

I 1990 gennemgik hun som 26’årig en mand til kvinde kønsskifteoperation i New York. Efter operationen fik hun officielt ændret sit fornavn til Geraldine og sin kønsbetegnelse til kvinde.
Hun har siden 1998 dannet par med en spansk mand, men de er ikke gift.
Hun taler spansk, fransk og italiensk og er katolik.

Geraldine stillede op til valg til det filippinske parlament i 2016, da hendes moder, Herminia ikke genopstillede. Geraldine blev valgt den 9. maj 2016, og overtog dermed pladsen i parlamentet, som både hendes far og mor havde haft.
Geraldine er den første transkønnede indvalgt i det filippinske parlament. Hun vandt overlegent med 23.814 stemmer mod sin modkandidats 10.325 stemmer. Hun tiltrådte parlamentet den 30. juni 2016.

* * *
Den 30. juni 2016 fremsatte Geraldine B. Roman lovforslag om forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.

Artikel den 11. maj 2016 om Geraldine Roma hos TransGriot.
Interview med Geraldine den 29. maj 2016 hos Lifestyle.
Artikel den 10. maj 2016 om Geraldine Roman hos BBC News.

Marissa Dainton skiftede køn tre gange fra 1992 til 2004.

Vist 127 gange. Marissa Dainton har skiftet køn tre gange i perioden fra fra 1992 til 2004.
Hun var sygeplejerske hos NHS og tidligere patient hos Russel Reid.
Hun fik i 1992 sin første MtK kønsskifteoperation og tog navnet Patricia Vincent. Fire år senere skiftede hun tilbage til sin mandlige identitet og tog sit gamle fornavn, Mark.

Hun kom limidlertid ind i en evangelisk kirke og efter nogen tid mente hun, at det var en synd, at hun havde fået sig kønsskifte, hvorfor hun skiftede tilbage til sin mandlige identitet.
Hun blev også gift og fik fjernet den vagina, hun fik dannet ved sit første kønsskifte, så hun ikke havde nogen nedre synlige kønskarakteristika. Begrundelsen var, at hustruen følte sig bedre tilpas ved intimt samvær, hvis Mark/Marissa ikke havde en vagina.
Hun stoppede samtidig sin behandling med det kvindelige kønshormon, østrogen og begyndte at tage det mandlige kønshormon, testosteron og fik skæg og kropsbehåring.

Men i maj måned 2004, nu 36 år gammel, besluttede hun igen, at hun ønskede at leve som kvinde.
Hun stoppede med testetoronbehandlingen og begyndte igen med de kvindelige kønshormoner, østrogen og fik med laserbehandling fjernet skæg og kropsbehåring, ligesom hun igen tog fornavnet Marissa.

* * *
Artikel den 20. juli 2004 hos The Guardian om Marissa Dainton.
Artikel hos Transgender Christian om Marissa Dainton.
Artikel den 31. juli 2004 hos Free Republic om Marissa Dainton.
Artikel den 25. maj 2007 hos The Guardian om Marissa Dainton.

Lucy Parker – en af Englands yngste transseksuelle medvirkde i 2007 i to BBC-dokumentarudsendelser.

Vist 2.120 gange.
Lucy Parker

Lucy Parker

Lucy Parker, der er født som dreng og fik navnet Richard Parker, var i 2007 en af Englands yngste transseksuelle.
I 2007 fyldte hun 18 år og var da allerede i behandling med kvindelige kønshormoner, havde samme år fået indopereret brystimplantater og stilede efter en mand til kvinde kønsskifteoperation.

Ligeledes i 2007 medvirkede Lucy medvirkede i to BBC fjernsynsdokumentarer.
Den første fik titlen: Lucy: Teen Transsexual. Den blev sendt på BBC3 søndag den 25. marts 2007 og genudsendt den 9. og den 11. april 2007. I udsendelsen forklarede hun om transseksualitet og om, hvordan det var at være ung transseksuel.

Den anden fik titlen: Lucy: Teen Transexual. Den blev vist i slutningen af september 2007. I denne dokumentar fulgte et fjernsynshold Lucy til Thailand, hvor hun fik sin mand til kvinde kønsskifteoperation, som blev udført af Dr. Suporn Watanyusakul.

* * *
Omtale hos BBC af den første dokumentar. Filmen kan ikke vises.
Omtale hos BBC af den anden dokumentar. Filmen kan ikke vises.
Omtale den 29. august 2007 af dokumentarfilmene hos Pink News.

Ellen Murray, 22 årig transkvinde stillede den 14. januar 2016 op til det nordirske parlament.

Vist 0 gange.
Ellen Murray

Ellen Murray

Ellen Murrays opstillingsannoncering

Ellen Murrays opstillingsannoncering

Ellen Murray er 22 år, transkvinde og politisk aktiv for partiet “The Green Party” i Nordirland og har i flere år arbejdet for maginaliserede unge mennesker.

Torsdag den 14. januar 2016 meddelte Ellen Murray, at hun stiller op i West Belfast til valg til det nordirske parlament for The Green Party.
Det er første gang en åben transkønnet stiller op til valg til det nordirske parlament.

Nordirlands parlamentsbygning

Nordirlands parlamentsbygning

Nordirlands parlamentsbygning

Nordirlands parlamentsbygning

Valget til det nordirske parlament finder sted den 5. maj 2016.
Det nordirske parlament kaldes også for Stormont efter navnet på den statelige bygning, hvor det har hjemme.

Ellen Murray voksede op i en kærlig familie. Da hun nåede puberteten meldte forvirringen sig om, hvad og hvem hun var. Hun søgte og erkendte, at hun var transseksuel.
Hun blev LGBTQ-aktivist og kæmper især for transseksuelles sundhedsforhold i Nordirland. I 2013 stiftede hun foreningen Gender Jam NI for unge transpersoner og er foreningens formand. Hun er også bestyrelsesmedlem af Cara-Friend og konsulent for flere offentlige institutioner vedrørende unge transpersoners forhold.

* * *
Ellen Murrays hjemmeside.
Annoncering den 14. januar 2016 hos The Green Party af Ellen Murrays opstilling.
Artikel den 14. januar 2016 hos Belfast Telegraph om Ellen Murrays opstilling.
Artikel den 14. januar 2016 hos Pink News om Ellen Murrays opstilling.
Artikel den 15. januar 2016 hos NTRSCT om Ellen Murrays opstilling.


Sanesha Stewart, transkvinde dræbt af knivstik den 9. februar 2008

Vist 49 gange.
Sanesha Stewart

Sanesha Stewart

Lørdag den 9. februar 2008 omkring kl. 6 om morgenen fandt politiet den sorte transkvinde, Sanesha Stewart dræbt af adskillige knivstik i sin lejlighed i Beaumont Avenue, Bronx, New York.

Da politiet ankom til lejligheden, traf de den 37 årige Steve McMillan. Han erkendte straks drabet og blev med det samme anholdt.
Steve McMillan forklarede, at han blev ophidset, da han fandt ud af, at hun “ikke var en rigtig kvinde”, og dolkede hende igen og igen i brystet og halsen.
McMillan var kort forinden løsladt efter afsoning af 8 års fængsel for narkohandel.

Obduktionen af Sanesha Stewart viste, at hun var stukket med en kniv adskillige gange i halsen og i brystet, at lungen var gennemboret, og at hun havde flere snitsår på hænderne – såkaldte afværgesår, hvilket indikerede, at hun havde forsøgt at værge for sig.

Sanesha Stewart blev født i 1985 som dreng og fik navnet Talib Stewart.
Hun var vellidt af sine naboer, der betegnede hende som en venlig person.
Hun var 182 cm høj og kendt for at klæde sig i en noget provokerende stil og med høje hæle. Hun havde gennemgået forskellige former for feminiseringskirurgi og havde fået indsat brystimplantater. Hun fik cirka et år før sin død officielt ændret sit navn til Sanesha Stewart. Hun var dog også kendt under den kortere form af sit fornavn: Nesha Stewart.

Der er modstridende oplysninger om, hvorvidt Sanesha Stewart var prostitueret eller ej, om Steve McMillan var en kunde, og om han og Sanesha Stewart havde kendt hinanden gennem nogen tid.

Artikel den 10. februar 2008 hos Daily News om drabet.

* * *
Dailey News oprindelige artikel havde overskriften “Fooled John Stabbed Bronx Tranny”. Dette og avisens brug af betegnelsen “han” og om Sanesha Stewart bragte mange sind i oprør og afstedkom, at flere amerikanske transorganisationer, herunder GLAAD – Gay Lesbian Alliance Against Defamation – gik voldsomt i rette med avisen, hvilket endte med, at avisen ændrede artiklens overskrift.
Artikel den 12. februar 2008 hos Pink News derom.

* * *
Mindeliste over dræbte transkønnede.

Jennifer Liddle, transkvinde, blev indvalgt i byrådet i Cambridge, England i 2000.

Vist 229 gange.
Jennifer Liddle

Jennifer Liddle

Jennifer Liddle blev født som dreng i 1958 eller 1959. Hun var utilpads med sit mandlige køn og var i 1993 i behandling med kvindelige kønshormoner og fik en MtK kønsskifteoperationen.
I 2000 blev hun indvalgt i byrådet i Cambridge for Liberal Democrat.
Medens hun i 1993 var i hormonbehandling mødte hun Jenny Bailey. De flyttede sammen i 1994 og blev gift (registreret partnerskab) den 22. september 2011.
Da Jenny Bailey den 24. maj 2007 indsat som borgmester i Cambridge, blev hun “borgmesterfrue”. I det år Jenny var borgmester, tog Jennifer orlov fra byrådet.
Jennifer havde sæde i byrådet i 10 år – fra 2000 til 2012 med orlov i 2007 og 2007, medens Jenny Bailey var borgmester.
Jennifer arbejder med EDB-programmering.

* * *
Artikel den 24. september 2011 hos Daily Express om Jennifer og Jenny, herunder om, at de var blevet gift.
Oversigt over byrådsmedlemmer i Cambridges byråd, hvoraf fremgår, hvornår og hvor længe Jennifer Liddle og Jenny Bailey havde sæde i byrådet.

Kael McKenzie blev den 17. december 2015 den første transkønnede dommer i Canada.

Vist 0 gange. Den 17. december 2015 blev Kael McKenzie udnævnt som provinsdommer i Manitoba-regionen i Canada og blev dermed den første transkønnede dommer i Canada.

Kael McKenzie blev født som pige i 1971. Han har hele livet været klar over, at han var transkønnet, men sprang som 17-årig (som pige) ud som lesbisk, men det var først under sit jurastudie, at han erkendte med sig selv, at han ikke kunne leve hele sit liv som kvinde.
Kael McKenzie gjorde som kvinde tjeneste i det canadiske militær i flere år, inden han startede på jurastudiet. Den maskuline atmosfære i militæret gjorde, at han ikke behøvede at være iført feminint tøj, men da han begyndte at studere jura, følte han sig tvunget til at have et kvindeligt kønsudtryk.
Kael McKenzie fik juridisk embedseksamen fra universitetet i Manitoba i 2006 og praktiserede som advokat både i private virksomheder og som offentlig anklager.

Hans transition fra kvinde til mand foregik i 2011 til 2012, medens han var ansat hos advokatfirmaet Capman Goddard Kagan. Selv var han bekymret for, at hans transition ville betyde enden på hans karriere som advokat, at det var for voldsomt for andre, at det ville blive meget ubehageligt, og at hans klienter ville forlade ham, men ikke en eneste af hans bekymringer hold stik. Tværtimod fik han stor støtte i firmaet og fra sine klienter og sin familie.

Da han fortalte indehaverne i advokatfirmaet, at han agtede at skifte køn fra kvinde til mand, svarede den ene af indehaverne: “Ved du hvad? Jeg er ligeglad med, om du havde grøn hudfarve, så længe du er en god advokat”.
Derefter udsendte advokatfirmaet en skrivelse til hans klienter om kønsskiftet – og de var alle forstående og støttende.

Keal McKenzie har været vicepresident for “Manitoba Bar Association”, bestyrelsesmedlem i “Manitobas Canadian Bar Association” og president i provinsens “Rainbow Resource Centre for Manitoba’s LGBT and two-spirit communities”. [“Bar Association” er advokatsammenslutninger.] Keal McKenzie var dirigent ved “Canadian Bar Association’s Sexual Orientation and Gender Identity’s” konferencer i 2012, 2013 og 2014.

Kael McKenzie er gift og har to sønner fra et tidligere ægteskab. Både hustruen og sønnerne støtter ham fuldt ud.

* * *
Pressemeddelelse den 17. december 2015 fra Manitoba regionens regering om udnævnelsen af Kean McKenzie som regionsdommer.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale pressemeddelelse. Tina Thranesen.

Pressemeddelelsen
Manitoba offentliggør udnævnelse af ny provinsdommer

Justitsminister, Gord Mackintosh offentliggjorde i dag udnævnelsen af Kael McKenzie tildommer ved provinshovedstadens domstol.

“Dommer McKenzie bringer et unikt perspektiv til provinsens domstol med en kombination af juridisk og faglig ekspertise, der vil tjene ham godt ved afgørelse i forhold, der er vigtige for borgerne,” udtalte justitsminister, Mackintosh. “Han har også været en aktiv frivillig i vores samfund, og brugt sin tid og dedikation i mange kulturelle og lovrelaterede organisationer.”

Efter at have modtaget sin juridiske embedseksamen fra universitetet i Manitoba i 2006 praktiserede McKenzie inden for familie-, virksomheds- og civilret hos Chapman Goddard Kagan i Manitoba. Han har været offentlig anklager i provinsen i fem år. Tidligere tjente McKenzie i det canadiske militær og har haft ansvaret for sikkerheden på et lokalt universitet.

McKenzie har tjent samfundet som frivillig i en lang række civile organisationer herunder the Canadian Bar Association og i Manitoba Bar Association [to advokatsammenslutninger] og Winnipeg Folk Festival, St. James Historical Museum, the North American Indigenous Games and Rainbow Resource Centre.

Kean McKenzie blev valgt ud fra en liste over kandidater indstillet af et uafhængigt retsligt indstillingsudvalg, ledet af chefdommer Ken Champagne. Dette udvalg omfattede også en repræsentant fra the Law Society of Manitoba og the Manitoba branch of the Canadian Bar Association samt en dommer fra provinsdomstolen. Ansættelsen sker med øjeblikkelig virkning.

* * *
I forbindelse med udnævnelsen udtalte justitsminister, Gord Mackintosh bl.a. “Det er spændende, at han også er trans. Jeg tror, at det er en ekstra styrke” […] “forskellighed er en styrke” […] “Manitoba er afgjort klar til en transkønnet dommer”.

I tiden efter udnævnelsen har flere transorganisationer og enkeltpersoner udtalt, at de betragter Kean McKenzie som en rollemodel. At det er en styrke for andre transpersoner, at en transmand er nået en topstilling i samfundet.

Den 12. februar 2016 blev der afholdt en højtidelighed, hvor Keal McKenzie officielt aflagde ed om forvaltning af sit dommerembede i overværelse af dommerkolleger, familie og venner samt mange andre.

* * *
Pressemeddelelsen den 17. december 2015 fra Manitoba provinsregering om udnævnelsen af Kael McKenzie som dommer.
Artikel den 18. december 2015 hos CBC News om Kael McKenzies udnævnelse til dommer.
Artikel den 18. december 2015 hos The Globe and Mail om Kael McKenzie og hans udnævnelse til dommer.
Artikel den 12. februar 2016 hos CTV News om edsaflæggelse ledsaget af et videoindslag om tiltrædelsen.

Bennie Lee Ferguson. Bliver den næste præsident i USA en transvestit? 24. januar 2008.

Vist 168 gange.
Bennie Lee Ferguson

Bennie Lee Ferguson

Det er nok ikke særlig sandsynligt, at den næste præsident i USA bliver en transvestit, men en kendsgerning er det, at Ben Ferguson stiller op som uafhængig kandidat til posten som præsident.

Ben Ferguson

Ben Ferguson

Ben Ferguson er transvestit og identisk med Bennie Lee Ferguson og er antageligvis den første transperson, som kandiderer til præsidentposten.
Han stiller også op til en plads i repræsentanternes hus (state House of Representatives) i Kansas og lægger ikke skjul på, at han ikke forventer at blive valgt som præsident for USA, men benytter mest sit præsidentkandidatur som en måde at få ekstra opmærksomhed i sine bestræbelser på at blive indvalgt i repræsentanternes hus i Kansas.

Ben Ferguson er født den 25. februar 1953 i Hutchinson, Kansas, hvor han også bor i dag. Han er fraskilt og har et barn.
Som Bennie Lee Ferguson optræder hun som guitarist med sit Bennie Ferguson Band.

* * *
Omtale af Bennie Lee Ferguson som præsidentkandidat hos Mental_floss. Scroll ned til nr. 12.
Biografiske informationer om Bennie Lee Ferguson hos Vote Smart.

Ian Benson, 16-årig transmand begik selvmord den 29. oktober 2007.

Vist 164 gange. Ian var født som pige og fik pigenavnet Meghan Guarr.
Han var tæt på at få offentlig godkendelse af sit drengenavn, idet retten onsdag den 3. november 2007 ville have godkendt hans navneskift som led i hans proces mod et kønsskifte fra pige til dreng.
Ian var fra byen Holland i staten Michigan i USA, hvor han gik på Black River Public School.
Hans familie støttede ham fuldt hans ønske om kønsskifte.

Mandag den 29. oktober 2007 begik Ian Benson sekvmord. Ingen ved hvorfor.
Torsdag den 1. november 2007 holdt elever fra skolen en mindehøjtidelighed.

Artikel den 8. november 2011 hos Pride Source om selvmordet.

Sandy Brown, transkvinde og strafafsoner fik den 1. april 2015 dom for, at fængslet i Maryland krænkede hende.

Vist 0 gange. Sandy Brown, 40 årig transkvinde med fødenavnet Neon Brown afsonede 5 års fængsel for overfald i et fængsel i Maryland, USA. I fængslet udsatte fængselspersonalet hende for gentagne ydmygelser, alene fordi hun var transkvinde. Hun klagede derover, og fik hjælp af den civile retshjælpsorganisation FreeState Legal, der den 27. maj 2014 anlagde en retssag mod fængslet. Sagen blev vundet ved domsafsigelse den 1. april 2015, og Sandy Brown blev herunder tildelt 5.ooo $ i erstatning.

FreeState Legal udsendte den 24. september 2015 den herunder i dansk oversættelse gengivne pressemeddelelse om sagen. Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede pressemeddelelse og dom.
Tina Thranesen.

* * *
Pressemeddelelsen af 24. september 2015 fra FreeState Legal

FreeState Legal vinder banebrydende sejr om beskyttelse af transpersoner i fængsel

Maryland fængsler skal nu sikre reel beskyttelse mod chikane og vold.

Baltimore, Maryland, USA den 24. september 2015 – FreeState Legal, der er en civil retshjælpsorganisation, der giver gratis juridisk bistand til lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og queer (LGBTQ) personer (LGBTQ)
med små indkomster i Maryland, annoncerer en banebrydende sejr i en sag om chikane og mishandling af en transpersoner, der er indsat i et fængsel i Maryland.

Afgørelsen i sagen Brown mod Patuxent Institution fastslår, at et fængsel i Maryland undlod at handle i overensstemmelse med de nationale standarder til beskyttelse af indsatte mod seksuelle overgreb, idet handlinger begået af fængselspersonale mod FreeState Legals klient, Sandy Brown, er en krænkelse af de nationale standarder i den føderale lov om modvirkning af voldtægt i fængsler fra 2003, og pålægger staten Maryland at fastlægge klare politikker for og obligatorisk uddannelse af fængselspersonale om behandlingen af transkønnede indsatte.

“De holdt mig i isolation, bare fordi jeg er transkønnet. Jeg tilbragte 24 timer i døgnet i isolation og blev kun tilladt en times rekreation i løbet af de 66 dage, jeg var der,” udtalte fr. Brown, sagsøger i sagen. “De betragtede mig ikke, som det menneske er jeg. De behandlede mig som et cirkusnummer. De gloede, pegede og gjorde grin med mig og forsøgte at nedbryde mig psykisk”, tilføjede hun.

“Tænk, hvis nogen trak forhænget til side hver gang, du tog et brusebad, og stirrede på dig. Hvad, hvis de tilkaldte andre personer for at se og ydmyge dig? Hvordan ville det føles, hvis nogen fortalte dig, at du skal slå dig selv ihjel og fik dig til at føle dig mere som et dyr end som et menneske? Det er det, denne sag handler om", sagde Rebecca Earlbeck, advokat i FreeState Legal, der repræsenterede fr. Brown sammen med Jer Welter, vicedirektør og ledende advokat i FreeState Legal.

“Fr. Brown, en transkvinde, blev holdt i isolation i 66 dage, alene fordi hun er transkønnet, og mens hun var der, latterliggjorde fængselsbetjente hende, opfordrede hende til at begå selvmord, og trak endog bruseforhænget tilbage, så en gruppe af fængselspersonale kunne se på hendes nøgne krop”, sagde Earlbeck. “Hun var så ydmyget og bange, at hun faktisk overvejet at begå selvmord”.

I afgørelsen konkluderede en dommeren i Marylands forvaltningsdomstol, at disse forseelser var en overtrædelse af de nationale standarder for beskyttelse af indsatte transpersoner, og at fr. Brown burde have kompensation for den nedbrydelse af hendes selvrespekt og den ydmygelse, hun var udsat for. Lederen af Maryland Department of Public Safety & Correctional Services modtog dommerens afgørelse om, at Maryland skal vedtage nye, omfattende politikker til beskyttelse af transkønnede indsatte i fængsler, for visitationer og samværet mellem vagter og transkønnede fanger, samt at der skal indføres obligatorisk undervisning af alt fængselspersonale om disse politikker.

De nationale standarder, der blev krænket i fr. Browns sag, blev oprettet ved det amerikanske justitsministeriet i 2012 i henhold til lov om afskaffelse af voldtægt i fængsler (the Prison Rape Elimination Act – PREA), for at forhindre personer, der er fængslet fra at blive chikaneret og misbrugt. Ifølge en undersøgelse fra 2011, blev næsten 40 % af transkønnede i fængsel chikaneret af fængselspersonale på grund af deres kønsidentitet. Fordi transkønnede er særligt sårbare over for misbrug i fængsel, indeholder de nationale standarder bestemmelser, der specifikt beskriver hvordan fængsler bør behandle transkønnede indsatte, hvordan visitation af transkønnede indsatte bør gennemføres, og om forholdene generelt mellem vagterne og de transkønnede indsatte. Desværre indeholder standarderne ikke en håndhævelsesregel, og standarderne ignoreres ofte.

“Så vidt vi ved, er dette den første sag i dette land, at en transperson har været i stand til at vinde en retssag og herunder få en økonomisk erstatning for overtrædelser af de nationale PREA-standarder”, udtalte Earlbeck. “Vi mener, denne sag skaber en ramme for håndhævelsen af de nationale standarder, som transpersoner, der er fængslet i andre stater og deres fortalere, kan følge for at medvirke til at sikre, at andre ikke skal udsættes for den smerte og traume, som fr. Brown oplevede", tilføjede hun.

Earlbeck påpegede også vigtigheden af at have juridisk assistance i sager som denne. “Hvis fr. Brown ikke havde været modig nok til at indgive en klage over sine misbrugere, og hvis hun ikke havde adgang til hjælp fra en civil juridisk organisation som FreeState Legal, så ville hun meget muligt stadig opleve dagligt misbrug og traumer fra fængselsbetjentenes side”.

“Til de andre transkønnede og interkønnede kvinder bag tremmer: Giv ikke op. Der er håb for os”, understregede fr. Brown.

* * *
Pressemeddelelsen fra FreeState Legal i pdf-format.
Dommen af 1. april 2015 fra den administrative domstol i Maryland i pdf-format hos FreeState Legal.
Omtale af sagen den 24. september 2015 i The Guardian.
Omtale af sagen den 24. september 2015 i Huffpost Gay Woices.
Omtale af sagen den 25. september 2015 i Planet Transgender.

Raffi Freedman-Gurspan. 18. august 2015 som den første åbne transkønnede ansat i USA’s præsident Barack Obamas stab.

Vist 0 gange.
Raffi Freedman-Gurspan.

Raffi Freedman-Gurspan.

Raffi Freedman-Gurspan blev født som dreng den 3. maj 1987 i Hondurs og fik navnet Rafael. Som spædbarn blev hun adopteret til et jødisk ægtepar og voksede op i Brookline, Massachusetts.
Som teenager fik hun interesse for Skandinavien og var en sommer elev på en norsk sprogskole i Minnesota.
Hun var i sin studietid medlem af den jødiske studenterorganisation Jewish Students Organization (JSO).
Hun udgik med en bachelor grad i statskundskab og nordiske studier fra St. Olaf College, Minnesota i 2009.
Under sit studie gik hun en periode ved det juridiske fakultet i Oslo, hvor hun studerede menneskerettigheder og kønsligestilling.

Efter sine studier var hun indtil 2011 tilknyttet Massachusetts Transgender Political Coalition (MTPC), samtidig med, at hun var medhjælper hos en professor i kvindestudier ved Boston University.
I januar 2010 blev hun ansat af borgmesteren i Somersville, Massachusetts som kontaktperson til byens LGBT-miljø.
I 2011 blev hun som den første åbne transkønnede medarbejder i Massachusetts State House (delstatsregeringsbygningen), hvor hun var beskæftiget med tilblivelsen af en lov om transkønnedes rettigheder, som blev vedtaget i januar 2012.
I juli 2014 blev hun ansat hos National Center for Transgender Equality (NCTE) i Washington, hvor hun primært arbejdede med sager vedrørende farvede og fattige transpersoner.

Raffi Freedman-Gurspan.

Raffi Freedman-Gurspan.

Tirsdag den 18. august 2015 blev hun ansat i præsident Barack Obamas stab (The Executive Office of the President).
Hendes officielle titel er “outreach and recruitment director for presidential personnel and associate director for public engagement” (direktør for opsøgning og ansættelse af præsidentens personale og associerendet direktør for offentligt engagement).
Hun er derved den første åbne transperson i præsidentens stab.

Der er ikke tilgængelige oplysninger om hendes MtK kønsskifte.

* * *
Pressemeddelelse af 18. august 2015 fra National Center for Transgender Equality (NCTE) om Raffi Freedman-Gurspans ansættelse i The White House.
Artikel den 18. august 2015 hos Advokate om Raffi Freedman-Gurspan og transforhold i øvrigt.
Artikel den 18. august 2015 hos Mail Online om Raffi Freedman-Gurspan.
Artikel den 18. august 2015 hos The Washington Post om Raffi Freedman-Gurspan.
Artikel den 14. marts 2016 hos Advokate om Raffi Freedman-Gurspan og transforhold i øvrigt.

* * *
Raffi Freedman-Gurspan er imidlertid ikke den første transkønnede, som er ansat i Barack Obamas administration.

Dylan Orr blev i 2009 udnævnt som særlig assistent i Labor Department Office of Disability. (Beskæftigelsesafdelingen for handicappede).

Amanda Simpson blev i 2010 ansat som teknisk rådgiver (Senior Technical Advisor) i det amerikanske handelsministerium.

Amelie Koranen blev i april 2014 ansat som it-politisk analytiker med arbejdsplads i Det Hvide Hus.

Shannon Pris Minter blev i juni 2015 som den første transmand transmand ansat i præsident Obamas administration i en nøglepost i Det Hvide Hus’ stipendie-kommission.

Det Hvide Hus har endvidere siden 1995 haft en LGBT-kontaktperson ansat. Det har imidlertid enten været en heteroseksuel kvinde – den første var den af Bill Clinton udpegede Marsha Scott – eller en ciskønnet, bøsse eller lesbisk.

Jeanette Schmid. Baroness Lips von Lipstrill

Vist 1.254 gange.
Jeanette Schmid. Baroness Lips von Lipstrill.

Jeanette Schmid. Baroness Lips von Lipstrill.

Jeanette Schmid (6. november 1924 – 9. marts 2005) blev født i Tjekkiet som mand og fik navnet Rudolf Schmid.
Som ganske ung begyndte hun at klæde sig som kvinde. Hun blev som (dengang) tysk statsborger indkaldt til den tyske værnemagt i 1941 midt under Anden Verdenskrig og blev sendt til Udine i Italien. Blev hjemsendt inden krigen sluttede, da han havde pådraget sig tyfus.
Efter krigen flygtede han til München og begyndte igen at iføre sig kvindetøj.

Hun begyndte at optræde proffessionelt under navnet Jeanette Schmid klædt som kvinde i udfordrende og stramtsiddende tøj. Hendes enestående evner til at fløjte gjorde hende hurtigt kendt.

I 1964 gennemgik hun en mand til kvinde kønsskifteoperation i Cairo, hvor hun boede i femten år.

Hendes evner til at fløjte var formidable, og hun blev verdensberømt som Baroness Lips von Lipstrill.
Hun optrådte for Shaen af Iran i Theran, og har optrådt sammen med verdensstjerner som Frank Sinatra, Marlene Dietrich, Edith Piaf, Josephine Baker og mange andre.

I 2004 blev hun hædret i Wien, hvor hun boede, med “Austrian Decoration of Merit in Gold”.

Hun døde i den 9. marts 2005.


Jennifer N. Pritzker

Vist 0 gange.
Jennifer N. Pritzker

Jennifer N. Pritzker

Jennifer N. Pritzker blev født ind i en meget velhavende jødisk familie i 1950 i Chicago, Illionoise, USA. Hun blev født som dreng og fik navnet James Nicholas Pritzker. Forældrene var Audrey og Robert Pritzker. Forældrene blev skilt i 1979.
Familien Pritzker ejer et omfattende, vidtforgrenet netværk af virksomheder, der har gjort flere af familiemedlemmerne, herunder Jennifer N. Pritzker til milliardærer.
Jennifer N. Pritzker gik som manden James ind i den amerikanske hær i 1974 og gjorde tjeneste til sin pensionering som obertløjtnant i marts 2001. De første 11 år i selve hæren. De resterende år i U.S. National Guard. Blev senere honorær oberst i the Illinois Army National Guard.
Hun har som manden James været gift to gange og har tre børn.

Hun er administrerende direktør for familiefirmaet Tawani Enterprises.

James Nicholas Pritzker

James Nicholas Pritzker

Den 16. august 2013 udsendte hun en erklæring til medarbejderne i virksomhederne, der indikerede, at hun var verdens første åbne transkønnede milliardær. Erklæringen lød:
Pr. 16. august 2013 vil JN Pritzker få juridisk navneændring og vil fremover være kendt som Jennifer Nataya Pritzker. Denne ændring vil afspejle hendes overbevisning om hendes sande identitet, som hun hidtil har holdt skjult, men nu deler med offentligheden. Pritzker identificerer sig nu som kvinde over for alle forretningsområder og personlige virksomheder.

Jennifer N. Pritzker stiftede i 1995 Tawani Foundation. Fondens vision er at påvirke betydelig transformation af organisationer og uddannelsesprogrammer, der øger kendskabet til bevarelse af den militære historie, forbedrer sundhed og velfærd og bevarer unikke steder gennem varig og positiv indvirkning på enkeltpersoner, fællesskaber og samfundet.

Jennifer N. Pritzker stiftede den 23. oktober 2003 Pritzker Military Museum & Library, som er beliggende i Chicago.

* * *
Artikel den 16. september 2013 hos Forbes om, at Jennifer Pritzker blev den første transkønnede milliardær. “Jennifer Pritzker Becomes First Transgender Billionaire”. Det oplystes også, at hun dermed var en af de 48 kvinder på Forbes liste over de 400 rigeste personer i USA, og at Pritzker familien havde 11 milliardærer.
Artikel hos Tawani Enterprises om Jennifer N. Pritzker.
Oversigt over Pritzker familien hos Project Gutenberg Selv-Publishing Press.

Sadie’s Dream for the World. Skrevet af den 11-årige transpige, Sadie Croft den 21. januar 2013.

Vist 0 gange. Den 21. januar 2013 skrev den 11-årige transpige, Sadie Croft et essay – Sadie’s Dream for the World – om de vanskeligheder, hun og andre transbørn står over for i hverdagen og i skolerne, og de problemer, hun og andre transbørn må se frem til at møde, når de bliver voksne.

Sadie blev inspireret af, at USA’s præsident, Barack Obamas talte om homoseksuelle i sin tale efter edsaflæggelsen ved tiltrædelse af den anden embedsperiode.
Medens homoseksuelle over det meste af verden jublede, undrede Sadie sig over, at Obama ikke omtalte de transkønnede.

Sadie slutter sit essay med ordene: “Det er slet ikke så svært at holde af transkønnede, for vi er ligesom alle andre“.

Sadie Croft bor sammen med sine forældre og søskende i det vestlige USA og går i 5. klasse. Hun er født som dreng, men har fra helt lille identificeret sig som pige, og levet som pige, siden hun gik i børnehave. Hun har sammen med sin familie og især sammen med sin moder, Logan Sage Croft været meget åben om sin transkønnethed.

Oversættelse Sadies essay

Sadie's Dream for the World

Sadie’s Dream for the World

Sadies drøm for verden – 21. januar 2013.

Verden ville være et bedre sted, hvis alle havde ret til at være sig selv inklusive personer, der har en kreativ kønsidentitet og kønsudtryk. Transkønnede personer har ikke samme frihed til at gøre ting, som alle andre gør, som at gå til læge, gå i skole, få et job, og endda at få venner.

Transkønnede børn som mig får ikke lov til at gå i de fleste skoler, fordi lærerne mener, at vi er anderledes end alle andre.
Skolerne bliver bange for, hvordan de skal snakke med de andre børnenes forældre, og det holdes hemmeligt, at et barn er transkønnet, eller det får forbud mod at komme der mere. Børn får at vide, at de ikke må være venner med transkønnede børn, hvilket gør os meget ensomme og kede af det.

Når de vokser op og bliver voksne, har de som transkønnede svært ved at få et job, fordi chefen tror, kunderne vil blive skræmt væk. Læger er bange for at behandle transkønnede patienter, fordi de ikke ved, hvordan de skal tage sig af dem, og nogle læger ønsker slet ikke at hjælpe dem. Transkønnede patienter som mig rejser til andre lande for at få en god læge.

Det ville være en bedre verden, hvis alle vidste, at transkønnede har de samme håb og drømme, som alle andre. Vi kan godt lide at få venner og ønsker at gå i skole.
Transkønnede personer ønsker at få gode jobs og gå til læge ligesom alle andre. Det er slet ikke så svært at holde af transkønnede, for vi er ligesom alle andre.

Uddrag af USA’s præsident, Barack Obamas tale den 21. januar 2013 i forbindelse med hans edsaflæggelse ved tiltrædelse af den anden embedsperiode.

Barack Obama

Barack Obama

Vi, folket, erklærer i dag, at den mest indlysende sandhed er – at vi alle er skabt lige – stjernen, der stadig leder os, ligesom den har ledet vores forfædre gennem Seneca Falls, og Selma, og Stonewall, ligesom den har ledet alle de mænd og kvinder, kendte som ukendte, der satte deres fodspor langs denne store mur, for at høre en prædikant sige, at vi ikke kan gå alene, for at høre en konge proklamere, at vores individuelle frihed er uløseligt bundet til frihed for hver eneste sjæl på jorden. (Bifald).

Det er nu vores generations opgave at fortsætte med det, som disse pionerer begyndte. For vores rejse ikke er afsluttet, før vore hustruer, vore mødre og døtre kan tjene til livets ophold svarende til deres indsats. (Applaus.) Vores rejse er ikke afsluttet før vore homoseksuelle brødre og søstre bliver behandlet som alle andre i henhold til loven – (bifald) – for hvis vi virkelig er skabt lige, så skal den kærlighed vi giver hinanden selvfølgelig også være lige.

* * *
Der tages forbehold over for oversættelsesfejl. Ved brug som dokumentation henvises til originalteksterne. Tina Thranesen.

Essayet og artikel om det i Glaad bragte den 23. januar 2013.
Essayet og artikel om det i HuffPost bragte den 23. januar 2013.
The White House bringer præsident Barack Obamas tale den 21. januar 2013 i forbindelse med hans edsaflæggelse ved tiltrædelse af den anden embedsperiode.

Andrej Pejic, australsk transmodel mødte den Englands dronning Elizabeth. 17. oktober 2011.

Vist 63 gange. På Eurowoman.dk kan der den 17. oktober 2011 læses en kort artikel om, at den australske transmodel, Andrej Pejic sammen med andre australier aflagde den engelske dronning, Elizabeth et visit. Artiklen indledes:

Et møde med dronningen kunne frembringe en tøjkrise i selv den mest hærdede fashionista. Og hvis man så oven i købet er én af de mest omtalte og brugte kvindetøjsmodeller, som oven i købet er mand, er det ikke blot en selv man står til regnskab for, men også hele verdenen.

Det fremgår videre, at der i den trykte udgave af Eurowoman, der udkommer torsdag den 20. oktober 2011, er mere om den 20-årige transmodel, Andrej Pejic.

Artikel den 17. oktober 2011 hos Eurowoman.dk om Andrej Pejics møde med den engelske dronning.

Tammy Lobel er som 11-årig i sommeren 2011 begyndt med pubertetsbremsende behandling.

Vist 47 gange.
Tammy Lobel flankeret af sine mødre - Debra (tv) og Pauline (th).

Tammy Lobel flankeret af sine mødre – Debra (tv) og Pauline (th).

Pauline Moreno og Debra Lobel er et lesbisk par fra Berkeley i Californien, der adopterede en lille 2-årig dreng, der fik navnet Thomas Lobel. Lige fra 3 års alderen fastholdt Thomas, at han er en pige. Fra 8-års alderen fik Tomas lov til at leve leve som pige og bruge navnet Tammy.

Nu – som 11-årig i 2011 – lever Tammy stadig som pige, klæder sig som en pige, opfattes af omgivelserne som en pige og går i skole som pige. Tammy begyndte i sommeren behandling med pubertetsbremsende medicin, så puberteten udskydes til 14 – 15 års alderen, så Tammy får længere tid til at blive helt afklaret om sin kønsidentitet og dermed, om livet fortsat skal leves som pige.

* * *
Artikel den 27. september 2011 hos CNN bragte om Tammy Lobel.
Artikel den 17. oktober 2011 hos Fox News om Tammy Lobel.
Artikel den 18. oktober 2011 hos Ekstra Bladet bragte om Tammy Lobel.

Ayla Holdom identisk med transseksuelle helikopterpilot Ian Holdom blandt gæsterne ved prins Williams og Kate Middletons bryllup 29. april 2011.

Vist 62 gange.
Ayla Holdom/Ian Holdom

Ayla Holdom/Ian Holdom

Når Prins William og Kate Middleton den 29. april 2011 bliver viet i Westminster Abbey, London er der inviteret omkring 1.000 gæster.
Blandt de inviterede er den 29-årige flyverløjtnant Ian Holdom, der er gift med Wren. Ian Holdom er transseksuel og i færd med processen mod et kønsskifte til kvinde med navnet Ayla Holdom.
Royal Air Force bekræftede den 23. april 2010, at de var bekendt med Ian Holdoms igangværende kønsskifte, som ikke blev betragtet som et problem for RAF.

Prins William og Kate

Prins William og Kate

Prins William Arthur Philip Louis blev født den 21. juni 1982. Prinsen er ældste søn af prins Charles og afdøde prinsesse Diana og nummer to efter sin fader i arvefølgen til den engelske trone.
Catherine Elizabeth Middleton, bedre kendt som Kate Middleton er født den 9. januar 1982.
Prins William er uddannet helikopterpilot i Royal Air Force og flyverløjtnant ved Search and Rescue Force, og hans kolleger fra derfra er inviteret med til bryllyppet.

* * *
Artikel den 1. april 2011 hos The Sun derom.
Artikel den 23. april 2011 hos Pink News om, at Ian Holdoms kønsskifte ikke er noget problem for RAF.

Bell Nuntita tryllebandt den 13. marts 2011 dommerpanelet i det thailandske talentshow Got Talent.

Vist 130 gange.
Bell Nuntita. Foto: Thailands Got Talent.

Bell Nuntita. Foto: Thailand’s Got Talent.

27-årige Bell Nuntita også kendt som Nuntrita Khampriranon tryllebandt det thailandske dommerpanel og vakte jubel blandt publikum i den thailandske udgave af "Got Talent" med sin flotte lyse sangstemme. Midt i sit nummer overraskede hun alle, da hun skiftede til en maskulin mandestemme.

Alle tre dommere i talentkonkurrencen vendte tommelfingeren opad og sendte hende videre i konkurrencen.

Bell Nuntita er transseksuel – noget, hendes fader aldrig har accepteret. Hun fortalte efter sin optræden, at hendes fader har slået hende, men at hun alligevel elsker ham. Hun har også været udsat for ubehagelige tilråb.

* * *
Artikel den 17. marts 2011 hos Life is real beautifull bragte en omtale under overskriften: Bell Nuntita – Thailand’s Susan Boyle.
Fanside for Bell Nuntita.

Chris Tina Foxx Bruce

Vist 157 gange.
Chris Tina Foxx Bruce

Chris Tina Foxx Bruce

Chris Tina Foxx Bruce blev født den 25. februar 1969 i Washington DC. Den 24. december 2010 bekendtgjorde hun, at hun stiller op i Texas som kandidat til Senatetet i USA.

Hun voksede op i Atlanta, Georgia, USA og gik på Georgia State University, som hun forlod med en sportsmedicinsk eksamen.
Helt tilbage i barneårene vidste Chris, at hun var anderledes en de andre børn – hun blev født som dreng og fik navnet Christopher Gary Bruce.

Efter sin eksamen etablerede Chris sig som en sælger, men tog så en stor risiko og investerede en betydelig del af sine penge i en nystartet engrosvirksomhed. Nogle år senere var det blevet til en multi-million-dollar engrosvirksomhed, som han senere solgt med en god fortjeneste.
Samtidig giftede han sig med sin kæreste fra gymnasietiden. Sammen fik de to børn – en dreng og en pige.
Sideløbende dyrkede hans sin store interesse for fitness og bodybuilding.

Christopher Gary Bruce

Christopher Gary Bruce

Lige fra drengeårene klædte Chris sig ofte i kvindetøj, men var meget diskret. Da han blev voksen, rejste han meget i sit arbejde som sælger. Han begyndte at udnytte rejserne til at være klædt som kvinde i længere tid ad gangen. I 2005 gik han første gang ud offentligt som kvinde under et ophold i Houston. Derefter færdedes Chris oftere og oftere som kvinde, når han fik lejlighed til det.

I 2007 blev Chris og hans kone imidlertid skilt, da hans kone havde fundet ud af, at han klædte sig som kvinde. Hun hadede det og var bange for, hvordan det ville påvirke deres børn. De har dog til nu taget det godt.
Efter skilsmissen blev Chris afklaret med sin indre kønsidentitet og besluttede at stile mod et kønsskifte til kvinde.

Christopher Gary Bruce skiftede navn til Chris Tina Foxx Bruce og gemmer sig ikke længere på hotelværelser, men lever åbent som kvinde. Hun har fortalt sin familie om det. Hendes moder og søster har været meget støttende, hvorimod hun ikke har talt med sin fader, siden hun sprang ud som kvinde.
Hun fik foretaget en ansigtfeminiseringsoperation og indsat brystimplantater den 26. december 2009.

Interessen for fitness og bodybuilding er ikke blevet mindre.
Chris har også etableret træningscentret Discover Health and Fitness (senere navneændret til Transforming Lives) og virker også lejlighedsvis som model. Ved siden af er hun også freelance skribent.
Hun er 185 cm. høj. Som mand nåede hun op på 104 kg. Nu vejer hun 81,6 kg.

Chris Tina Foxx Bruce har stiftet non-profit transligestillingsorganisation Be Bold Be Proud.
Det, der tidligere var en godt skjult hemmelighed, er nu en del af hendes offentlige identitet, som hun er stolt af. Hun har sat sig som mål at lade verden vide hvem hun er og lade alle forstå, at det, at være transkønnet, ikke er noget som bør være skjult.

* * *
Artikel den 26. december 2011 hos WND "Finally! The untold Facts on all Senate Candidates". Scroll ned til Chris Tina Foxx Bruce.
Transforming Lives – hjemmeside for det fittnesscenter Chris Tina Foxx Bruce har etableret.
Artikel den 18. november 2010 hos Feast of Fun.com om, at Chris, fitness, bodybuilding og transkønnethed har en del lighedspunkter.

Kye Allums. KtM transkønnet universitetsstuderende, der fra den 2. november 2010 spiller på universitetets kvindelige basketballhold som mand.

Vist 53 gange.
Kye Allums

Kye Allums

Kye Allums blev født den 23. oktober 1989 som pigen Kay-Kay Allums i Hugo i staten Minnesota som den ældste af fire søskende.
Han er atletikstuderende på George Washington University i Washington og spiller på universitetets kvindelige baskethold. Han er 180 cm. høj.

Under sin opvækst blev Allums betegnet som en tomboy – en drengepige – og følte sig bedst tilpas i drengetøj, men moderen forsøgte at fjerne drengetøjet og få ham til at iføre sig pigetøj. Hun tog så blot en bluse og et par baskettballshorts med i skoletasken og skiftede tøj undervejs til skolen.
På gymnasiet mødte han flere piger, der klædte sig på samme måde, og gennem de næste få år betragtede han sig selv om lesbisk – selv om han følte, at han heller ikke rigtigt hørte hjemme dér.
En dag i sit første år på George Washington University kom lidt af en åbenbaring. Det var såmænd en seddel fra hans moder, hvori der stod “Who do you think you are, young lady?” Da stod det pludselig helt klart: Han var ikke en ung dame.
Han havde længe haft kendskab til trans-både-det-ene-og-det-andet, men nærmest betraget disse mennesker som halvskøre.
Efter at have modtaget sedlen fra sin moder, søgte han om transforhold på internettet. Det fik tingene til at falde på plads. Der var jo ikke tale om halvskøre mennesker, og – han var jo selv én af dem.

I løbet af det næste års tid rettede han folk, når de brugte kvindelige ord som “hun” og “pige” om ham, til, at de skulle bruge “han” og “dreng/mand”, ligesom han distancerede sig fra sit navn Kay-Kay og begyndte at bruge navnet Kye. I starten blev han drillet med det, og der blev lavet vittigheder om ham. Men da seriøst forklarede sig, blev hans ønske accepteret – ja det blev faktisk accepteret så meget, at hans nærmeste venner korrigerede andre, der om- og tiltalte ham som “hun” og “pige”.
Han havde imidlertid svært ved at få fortalt om det til sin chefftræner, Mike Bozeman, men da lejligheden bød sig en dag tog han mod til sig og forklarede så godt han kunne om, at han var en mand og altid havde følt sig som en mand. I starten af samtalen vidste Bozeman ikke rigtigt, hvordan han skulle forholde sig, men forståelsen blev større som samtalen skred fremad.
Til slut spurgte Bozeman: Hvorfor tror du, at jeg ikke mere vil have dig på holdet. Jeg har trænet dig og hjulpet dig frem til det, du er i dag. Tror du, jeg bare vil vende dig ryggen på grund af det, du har fortalt mig? Nej. Jeg elsker dig og vil altid være her for dig.”
Derefter blev tingenes sammenhæng forklaret for skolens ledelse og resten af basketballholdet, der alle støttede Key. Hans navn blev i skolesammenhænge ændret fra Kay-Kay til Key og hans kønsbetegnelse fra kvinde til mand.
For at få alt på det rene om de regelmæssige forhold, blev National Collegiate Athletic Association (NCAA) forespurt om eventuelle problemer eller forhold, der skulle iagttages. Da Key imidlertid havde tilkendegivet, at han ikke ville starte på nogen hormonbehandling, så længe han spillede på basketballholdet, var der ingen problemer i, at han fortsatte på kvindeholdet, selv om han blev anført som mand.
Han forventer at påbegynde kønshormonbehandling i april måned 2012, men vil allerede næste sommer forsøge at få fjernet brysterne.

Udtalelser den 2. november 2010 på universitets hjemmeside
Robert Chernak, seniorviserektor og seniorvicepresident for studenternes akademiske støtteforening:
“Atletikstuderende, Kye Allums har besluttet at leve som mandlig studerende og betragtes som en mand. The George Washington University støtter Kye og hans ret til at træffe denne beslutning. Kye har meddelt universitetet, at han ikke vil begynde nogen medicinsk behandling, mens han er atletikstuderende. Universitetet har forespurgt National Collegiate Athletic Association (NCAA) vedrørende hans konkurrencemæssige stilling. Kye vil fortsat være medlem af kvindernes basketball hold. Kye har underrettet sine holdkammerater, og universitetet har med Kyes samtykke meddelt atletiktrænere og andre relevante derom.”

Mike Bozeman, kvindernes basketholds cheftræner:
“The George Washington University, kvindernes basketballhold, inklusive mig selv, støtter Kyes ret til at træffe denne beslutning.”

Kye Allums, mandlig spiller på George Washington Universitys kvindelige basketballhold:
“George Washington University har støttet mig i denne overgangsperiode. Dette betyder en masse. Jeg valgte ikke at blive født i denne krop og føle den måde, jeg gør. Jeg besluttede kønsskiftet og at ændre mit navn og kønsbetegnelse, fordi det generede mig at skjule, hvem jeg er, og derved forsøge at hjælpe mig selv og andre til at være den, de er. Jeg fortalte det først til mine holdkammerater, der sammen med mine trænere har støttet mig. Mine holdkammerater har taget mig til sig som en storebror på holdet. De er min familie, og jeg elsker dem alle.”
Onsdag den 13. november 2010 vil han være på universitetets kvindelige basketballhold i en kamp i Minneapolis mod universitetsholdet fra University of Wisconsin-Green Bay.

* * *
Profil på George Washington Universitys hjemmeside.
Udtalelse fra George Washington University om Key Allums.

Victoria Kolakowski blev den 2. november 2010 som den første transseksuelle i USA valgt som dommer.

Vist 127 gange.
Victoria Kolakowski

Victoria Kolakowski

Victoria Kolakowski blev født som mand i 1961 i Queens, New York og voksede op i Brooklyn. I 1989 begyndte hun kønsskiftet fra mand til kvinde og fik i 1991 foretaget selve kønsskifteoperationen.
Hendes far, Martin Kolakowski var fabriksarbejder, men avancerede til fabrikschef. Hendes mor, June Kolakowski var kontorassistent ved en kirke. De er begge pensionerede. Hun har en lillebror, Thomas, der er revisor.
Hun udgik af Stuyvesant High School i New York.
Hun har juridisk embedseksamen fra Louisiana State University og har siden 1989 virket som praktiserende advokat primært arbejdet med sager med særlig fokus på civilret. Hun har også virket som administrativ dommer ved forvaltningsretten ved California Public Utilities Commission, der bl.a. har med el- og telekommunikationen at gøre.
Derudover har hun en mastergrad i biomedicinsk teknik, elektroteknik og offentlig administration, en kombineret mastergad i jura og offentlig administration med hovedvægt på budgettering og finansiering og en mastergrad i religion fra Pacific School of Religion i Berkeley, og er ordineret præst i Metropolitan Community Church.

I 1994 mødte hun Cynthia Laird.
Cynthia Laird, født i 1961, er nyhedsredaktør hos Bay Area Reporter. Hun er udgået fra California State University i Sacramento med en BA-grad i journalistik. Hun er datter af Carol Hollingworth og Stanley Laird, der begge er døde.
Victoria Kolakowski og Cynthia Laird blev gift den 12. februar 2004 på den første dag, efter ægteskab mellem to personer af sammen køn blev lovligt i San Francisco. Ægteskabet blev senere annulleret af den californiske højesteret.
Mandag 16. juni 2008 blev de gift igen, idet den californiske højesteret nu anerkendte ægteskab mellem to personer af samme køn. Vielsen foregik i Oakland City Hall og blev forrettet af borgmester Ronald V.
Dellums.
Victoria Kolakowski og Cynthia Laird bor i Oakland.

I forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg den 2. november 2010 blev der ud over valg til Repræsentanternes Hus og Senatet også afholdt en lang række valg til lokale embeder i de forskellige stater.

I Alameda County, Oakland var der således valg til et dommerembede. Valget stod mellem den 58-årige John Creighton og Victoria Kolakowski.
John Creighton, der havde 25 års erfaring som offentlig anklager, opnåede 48,7 % af stemmerne.
Victoria Kolakowski opnåede 50, 2 % og vandt dermed posten og blev samtidig den første transseksuelle dommer i staten.
Valget gælder en 6-årig periode.

Der var tale om anden valgrunde til dommerembede, idet første valgrunde fandt sted den 8. juni 2010. Ved første valgrunde fik Victoria Kolakowski knap 46 % af stemmerne. Da ingen opnåede absolut flertal, var det nødvendigt med anden valgrunde, som fandt sted i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg den 2. november 2010.

* * *
Artikel den 2. november 2010 i Inside Bay Area bragte med resultatet af valget til dommerembedet.

Victoria McCloud blev den 23. juni 2010 udnævnt som dommer i England.

Vist 0 gange.
Victoria McCloud

Victoria McCloud

Victoria McCloud blev født som dreng og fik navnet Jason Williams.
Som Jason Williams læste hun psykologi på Christ Church College i Oxford, hvor hun i 1993 fik en doktorgrad. Hun læste videre og fik i 1995 ret til at praktisere som advokat og specialiserede sig i civil- og familieret.
I forbindelse med sit MtK kønsskifte tog hun navnet Victoria Williams.
I 2010 udgav hun en lærebog i civilretssagers behandling: Civil Procedure Handbook.
Hun virkede som advokat i 15 år, indtil hun i 2010 blev udnævnt til dommer.

I 2006 indgik hun i registreret partnerskab med Annie McCloud og fik hendes efternavn, så hendes navn blev Victoria McCloud.
Anni McClaud er psykiater og ligeledes transkønnet. De bor i London.

Den 23. juni 2010 blev Victoria McCloud, 46 år gammel, udnævt til Master i High Court. Det svarer nogenlunde til dommer i landsretten i Danmark.
Som dommer har hun ledet flere højt profilerede sager.
Hun er meget tilbageholdende med at udtale sig om sin transkønnethed, hvorfor der så at sige ikke er offentlige oplysninger derom.

* * *
Den engelske High Court behandler ankesager fra første instans-domstolene Magistrates Court (kriminalsager), County Court (civilretslige sager) og Family Court (familieretslige sager). Sager behandlet i High Court kan afhængig af, hvilken domstol, der har behandlet dem i første instans videreankes til Court of Appeal eller direkte til UK Supreme Court, der er den højeste domstol.
High Court er placeret i London, men kan afholde retsmøder andre steder i landet.
High Court består af tre afdelinger, Queeen’s Bench Division, the Family Division og the Chancery division. Dommerne er tilknyttet en af afdelingerne.
Dommerne er udnævnt af Dronningen efter indstilling.

* * *
Artikel den 6. februar 2016 hos Mail Online om Victoria McCloud.
Grafik over det engelske retssystem.
Oversigt over Masters i High Court, hvoraf fremgår, at Victoria McCloud blev udnævnt den 23. juni 2010.
Omtale af hendes lærebog Civil Procedure Handbook fra 2010 hos Amazon, hvor den også kan købes.

Flo McGarrell, transmand og kunstner omkom under jordskælvet på Haiti den 12. januar 2010.

Vist 1.423 gange.
Flo McGarrell

Flo McGarrell

Flo McGarrell blev født den 31. august 1974 i Italien som pige og fik navnet Flores. Fra lille følte Flo sig mere som en dreng end som en pige. Han levede som og blev betragtet som en mand. Gennem de seneste seks år var han i behandling med kønshormoner med henblik på kønsskifte, men havde ikke gennemgået nogen form for kirurgisk indgreb.
Da Flo blev født, var forældrene midlertidigt bosiddende i Rom. Da han var otte år, flyttede familien hjem til USA og bosatte sig i Newbury, Vermont. Hans fader, James McGarrell var kunstner og moderen, Ann McGarrell var forfatter og oversætter.

Flo rejste meget og udviklede en særlig kærlighed til Haiti, dets befolkning, kultur. Siden 2008 boede og arbejdede han på Haiti, hvor han var leder af FOSAJ – Foundation Sant D’A Jakmel – et nonprofit kunstcenter i Jacmel.

Flo var på vej hjem fra lufthavnen i Port-Au-Prince efter et besøg hos forældrene. Han havde netop sat en bekendt af ved hotel Peace of Mind i Jacmel, da jorskælvet satte ind og lagde hotellet i ruiner. Det formodedes, at Flo blev dræbt på stedet.

Flo McGarrell studerede kunst på Maryland Institute College of Art fra 1992 til 1998.
I 1997 var han medstifter Little Big Bang – en nonprofit kunstorganisation, der udførte og udstillede så forskellige steder som Baltimore Museum of Art, American Visionary Art Museum, samt i lokale gallerier, på festivaler og på gaderne.
Efter sin første kandidatgrad i kunst underviste han i video og elektronisk kunst på Maryland Institute College of Art og Baltimore School for the Arts gennem nogle år.
Som kunstner arbejdede han med fremstilling af agro-skulpturer – skulpturer fremstillet af genanvendte organiske materialer og planter.
Flo var også kunstnerisk instruktør på filmen Maggots and Men (Maddiker og mænd), der er en eksperimenterende historisk genfortælling af opstanden 1921 i Kronstadt i Rusland.

* * *
Artikel den 28. august 2009 af Georgia Kotretsos hos art 21 om kunstneren Flo McGarrell.
Nokrolog den 15. januar 2010 hos MICA (Maryland Institute College of Art) over Flo McGarrell.

Myra Chanel Ical, transkvinde blev den 10. januar 2010 fundet dræbt i Houston.

Vist 74 gange.
Myra Chanel Ical

Myra Chanel Ical

Myra Chanel Ical var født den 12. maj 1958 som mand og fik navnet Ruben Dario Ical. Der er ikke mange tilgængelige oplysninger om hendes liv.
Den 10. januar 2010 blev Myra Chanel Ical fundet dræbt og delvist afklædt på en ubebygget grund på Garrot St. tæt ved Richmond Avenue i Houston, Texas, USA. Politiet oplyste, at der var tale om et meget voldsomt drab.
Myra Chanel Ical havde kæmpet voldsomt for sit liv og havde adskillige knivstik herunder afværgelæsioner og blå mærker på kroppen. Dødsårsagen var dog strangulering. Politiet var uden konkrete spor i sagen.

Området, hvor Myra Ical blev fundet, var kendt som tilholdssted for prostituerede og stofmisbrugere, men politiet har gjort opmærksom på, at der ikke er noget, som forbinder Myra Ical med hverken prostitution eller narko.
Lokale transorganisationer har beskyldt de lokale medier for respektløs omtale af Myra Ical og bebrejdet dem, at de konsekvent har omtalt Myra Ical som “han”.

Mandag den 25. januar 2010 kl. 1800 – 1830 blev der på den ubebyggede grund, hvor Myra Ical blev fundet, afholdt en mindehøjtidelighed. Under mindehøjtideligheden var der to gange 1 minuts stilhed. Først for Myre Ical og derefter for de øvrige transkønnede, der siden 1999 var blevet dræbt i Houston.

I juni 2010 modtog politiet et anonymt brev med oplysninger om drabet og drabsmanden. Brevet indeholdt fornavnet på gerningsmanden, men desværre ikke tilstrækkelige oplysninger til identifikation af gerningsmanden.
Brevet beskrev to situationer, hvor brevskriveren havde set en person og hørt enkelte bemærkninger fra denne person, som gjorde, at han formodede, at der var tale om drabsmanden,

Lucky Ward

Lucky Ward

Den 4. november 2010 foretog politiet anholdelse af den hjemløse mand Lucky Ward, født den 1. november 1964 – også kendt som Lawayne Jackson – for drab på en kvinde.
Under efterforskningen blev det konstateret, at hans DNA svarede til DNA fundet på den 40-årige transkvinde, Carlos T. Rodriguez kendt under navnet Gypsy, som blev fundet dræbt i sin lejlighed, 207 Frawley, Houston den 13. september 2010 omkring kl. 8 om morgenen. Lucky Ward blev derfor sigtet for drabet.

Den 28. februar 2011 meddelte politiet i Houston i en pressemeddelelse, at Lucky Ward var blevet sigtet for to drab – en kvinde og transkvinden, Carlos T. Rodriguez – og mistænkes for yderligere tre drab herunder drabet på Myra Ical.

Pr. 3. januar 2016 har det ikke været muligt at finde nyere oplysninger.

* * *
Mindeliste over dræbte transpersoner.

* * *
Artikel den 23. januar 2010 hos Advocate.com om sagen.
Artikel den 22. januar 2010 hos Planettransgender om sagen.
Artikel den 24. september 2010 hos abc13 om det anonyme brev.
Artikel den 5. november 2010 hos Chron om anholdelsen af Lucky Ward.
Pressemeddelelse den 28. februar 2011 fra Houston Police Department om anholdelse af og mistankerne mod Lucky Ward.
Artikel den 28. februar 2011 hos Chron om, at Lucky Ward var sigtet for drab på en transkvinde og mistænktes for drabet på bl.a. Myra Ical.
Artikel med videoreportage den 28. februar 2011 hos KHOU om, at Lucky Ward var sigtet for drab på en transkvinde og mistænktes for drabet på Myra Ical.

Wong

Vist 646 gange. En 64-årig transperson kun kendt som Wong blev fredag den 1. januar 2010 omkring kl. 0715 fundet død i sit værelse på anden sal i en treetagers forretningsejendom på Jalan Wong Ah Fook nær centrum i Johor Haharu på Malaysia.
Wong var dræbt af flere knivstik i højre side af maven og venstre side af brystet og havde snitsår på højre hånd – afværgelæsioner. Wong lå på maven kun iført undertøj.
Politiets foreløbige efterforskning viser, at der forud for, at Wong blev fundet død, var hørt skænderi i værelset. Politiet formoder, at Wong kendte sin drabsmand, idet der ikke var tegn på indbrud, og fordi Wongs tegnebog med penge var til stede.
Der er ikke yderligere oplysninger om Wongs transkønnethed.

* * *
Artikel om drabet hos Trans Talk den 1. januar 2010.

Robyn Stott

Vist 50 gange. Robyn Stott er den første transseksuelle bowlingspiller i Queensland i Australien. Hun er fuldt accepteret medlem af den konservative Edge Hill Ladies Bowls Club i Cairns.
Robyn Stott er i forløbet mod et kønsskifte fra mand til kvinde og ifølge Bowls Queensland den eneste transseksuelle bowlingspiller i staten. Selv mener hun, at medlemskabet af den 54 år gamle bowlingklub for kvinder er et vigtigt led i hendes fulde forvandling til kvinde. Hun begyndte at bowle for halvandet år siden og blev medlem af kvindeklubben. Ifølge Robyn Stott har klubben en fornem adfærdskodeks, som betyder, medlemmer ikke må diskrimineres, men hun har aldrig haft brug for denne beskyttelse – medlemmerne har været meget støttende og tolerente. Præsidenten for klubben, Pat Elliott synes, at Robin Stott er faldtet godt til i klubben.

Robin Stott, der er 36 år (pr. oktober 2009) og IT-ekspert, er født og opvokset i Cairns og begyndte processen mod et kønsskifte for fire år siden og kom i et lægeligt ledet forløb for to et halvt år siden.
Fra hun var en lille dreng, var hun klar over, at hun var anderledes end de andre drenge og identificerede sig som pige fra omkring 10-års alderen. Da hun var først i teenageårene, begyndte hun at klæde sig som kvinde og levede faktisk et dobbeltliv.

På hendes arbejdsplads har de været meget positive og støttende, og det samme har været tilfældet i den gymnastikforening for kvinder, hun også er medlem af. Generelt føler hun sig accepteret i samfundet.
Hårfjerning, især i ansigtet og kønshormonbehandling har kostet hende tusindvis af dollars. Hendes næste skridt blever selve kønsskifteoperationen, som hun forventer at få foretaget i Thailand.

I juledagene 2009 gennemgik hun en 10 timer lang kønsskifteoperation fra mand til kvinde i Thailand til en pris af 19.000 dollars.

* * *

Den 16. oktober 2009 bragte Liberty Avenue en artikel om Robyn Stott.
Den 12. juli 2010 bragte ABC Far North Qld – Australian Broadcasting Corporation en artikel om Robyn Stott.

Dylan Orr blev den 7. december 2009 som den første transseksuelle ansat i præsident Barack Obamas administration.

Vist 87 gange.
Dylan Orr

Dylan Orr

Dylan Orr blev den 7. december 2009 som den første transseksuelle ansat i USA’s præsident Barack Obamas administration. Hans titel i Obama-administrationen er “Assistant to Assistant Secretary Kathy Martinez at the Department of Labor Office of Disability Employment Policy”, hvilket vil sige rådgiver for Kathy Martinez, der er leder af beskæftigelsesministeriets afdeling for handicappedes beskæftigelsesforhold. (Kathy Martinez er selv født blind).

Dylan Orr, der er 30 år og kvinde til mand transseksuel, udgik i 1997 fra Garfield High School i Seattle, Washington og i 2001 fra Smith College. I 2009 blev han advokat fra University of Washington School of Law. Hans juridiske og politiske arbejde har fokus på borgerrettigheder, handicappedes rettigheder, beskæftigelse og indvandringsforhold.

Han har været ansat i advokatfirmaet MacDonald Hoague og Bayless, der som et hovedområde beskæftiger sig med borgerrettighedssager. Dylan har også arbejdet som frivillig i flere organisationer og var som studerende medlem af flere elevudvalg og formand for universitetets LGBT studenterorganisation.

* * *
Artikel i Pride Source den 7. januar 2010 om Dylan Orr og hans ansættelse i Obama-administrationen. I artiklen omtales også Amanda Simpson, der også er transseksuel, og som blev ansat i Obama-administrationen kort tid efter Dylan blev ansat.
Artikel hos Univerwsity of Washington, School of Law den 14. januar 2010 en artikel om Dylan Orr.

Brenda. Brasliansk transseksuel blev den 13. november 2009 fundet død i en udbrændt lejlighed i Rom.

Vist 108 gange.
Brenda

Brenda

Brenda var en braziliansk transkvinde, der levede i Italien. Hun ernærede sig ved prostitution.
Hun blev fredag den 13. november 2009 fundet død i en udbrændt kælderlejlighed, 180 Via Due Ponti, i Rom i et kvarter, der huser megen prostitution.
Brenda var halvnøgen og delvist brændt. To pakkede kufferter stod ved døren, og ved siden af hende stod en flaske whisky.
Brenda blev identificeret som Wendell Mendes Paes født i Brasilien den 28. november 1977.

Brendas død bliver af politiet efterforsket som et muligt drab, bl.a. fordi der blev fundet spor af brændbar væske tæt ved, hvor hun blev fundet liggende.
Hendes pc blev fundet i en vask i den udbrændte lejlighed. Politiet har taget den i bevaring for at undersøge, om dens indhold kan kaste lys over, hvad der er sket.

Brenda var den ene af to prostituerede transkvinde, der er involveret i en skandalesag med den tidligere guvernør for Lazio-regionen i Italien, Piero Marrazzo.
Politiet optog hemmeligt den 3. august 2009 en videofilm, hvor Piero Marrazzo havde sex med en transseksuel prostitueret kvinde ved navn Natalie og hvorpå det ses, at han bruger kokain.

Piero Marrazzo

Piero Marrazzo

Med baggrund i videooptagelserne forsøgte nogle politibetjente at afpresse Piero Marrazzo 80.000 euro, ligesom de uden held forsøgt at sælge videooptagelsen til en række nyhedsmedier, herunder et sladderblad ejet af den italienske premiereminister Silvio Berlusconi.
Politiet fik kendskab til sagen og indledte en efterforskning, som førte til, at fire politibetjente blev suspenderet, og at to af dem blev fængslet.

Piero Marrazzo erkendte at have taget kokain og trådte tilbage fra sin post den 27. oktober 2009, da sagen kom frem.
Marrazzo blev som medlem af Italiens Democratic Left Party i 2005 valgt som guvernør i Lazio-regionen, der omfatter Rom. Han var tidligere journalist ved det statslige tv-selskab RAI.

Brenda afgav inden sin død forklaring til politiet om sit kendskab til sagen. Herunder oplyste hun, at hun på sin pc havde en videooptagelse af Piero Marrazzo, hvor han var sammen med en transprostitueret kvinde ved navn Natalie, og hvor han tog kokain. Det var ikke politiets videooptagelse, hun havde kopi af, men en anden. Hun havde imidlertid ødelagt videooptagelsen, da hun var bange for at have den, men oplyste, at Natalie havde en kopi af videooptagelsen.

Brenda

Brenda

Den 9. november 2009 – en uge efter Brenda for anden gang havde afgivet forklaring til politiet – blev hun udsat for røveri på en gade i Rom og bl.a. fik frarøvet sin mobiltelefon.

Luca Petrucci, der er advokat for Piero Marrazzo, har udtalt, at han finder det virkelig bekymrende, at Brenda er fundet død i en udbrændt lejlighed og kræver politibeskyttelse af Natalie, den anden transkvinde i sagen.
Petrucci finder det endvidere påfaldende, at Brenda først blev udsat for røveri og få dage senere fundet død i en udbrændt lejlighed. Han synes, at det minder om begyndelsen af 1990’erne, hvor en gruppe politifolk begik røverier og derefter dræbte vidnerne til røverierne.

Natalie, den transprostituerede, der blev filmet med Piero Marrazzo, har efter Brendas død udtalt, at hun ikke var bange, fordi hun ikke havde gjort noget forkert, og at hun ikke kendte Brenda.

Politiet betragter den 42-årige prostituerede brasilianske transseksuelle “Barbara” som hovedmistænkt i Brendas død.
Politiet bar beslaglagt en del af Barbaras tøj, herunder den pelsfrakke, som hun havde på den nat, Brenda omkom.
Politiets teknikere er ved at analysere pelsen for spor af røg og aske og spor af blod og kropsvæsker.

Obduktionen af Brenda viste, at hun døde af røgforgiftning. Det konstateredes endvidere, at hun havde adskillige snitsår på armene, som formodedes at være tilføjet hende op til 36 timer før hendes død.

Da Barbara blev afhørt af politiet om natten den 19. november, hvor Brenda døde, forklarede hun, at hun omkring kl. 0130 vendte hjem til sin lejlighed, der er beliggende tæt ved Brendas.

I tiden umiddelbart efter Brendas død optrådte Barbara som en selvbestaltet talsmand for Roms transseksuelle prostituerede miljø og fortalte medierne, at hun og hendes kolleger troede, Brenda var blevet myrdet, at de alle levede i frygt og at politiet ikke gjorde noget for at beskytte dem.

Den 27. maj 2015 oplystes det på Il Tempo.it, at anklageren i Rom, Rodolfo Sabelle, at drabsundersøgelsen var indstillet, idet der ikke var grundlag for yderliger efterforskning af påstandende om, at der forelå et drab.

* * *
Artikel den 20. november 2009 hos Pink News om sagen.
Artikel den 20. november 2009 hos Ansa.it om sagen.
Artikel den 4. december 2009 hos Thaindian News bragte om, at politiets mistankte for drabet rettedes mod en brasilianske transseksuel ved navn Barbara.
Artikel den 27. maj 2015 hos Il Tempo.it (på italiensk) om, at anklageren i Rom havde indstillet drabsefterforskningen.

Sandra Alvino, 64 år og Fortune Talotta, 58 år blev viet den 25. oktober 2009. Præsten, der forestod vielsen, er suspenderet.

Vist 88 gange.
Sandra Alvino og Fortune Talotta

Sandra Alvino og Fortune Talotta

Den katolske præst, Alessandro Santoro fra Piaggio, en industriforstad til Firenze viede Sandra Alvino og Fortune Talotta ved en religiøs ceremoni søndag den 25. oktober 2009.
Bruden, den 64 årige Sandra Alvino fik foretaget skifte en mand til kvinde kønsskifteoperation for mere end 30 år siden. Hun har i 25 år dannet par med den 58 årige mand, Fortune Talotta. De ønskede en kirkelig velsignelse af deres samliv.

Ærkebiskop i Firenze, Giuseppe Betori Santoro har udtalt, at han har opfordret Alessandro Santoro til at “holde fri nogen tid for refleksion og bøn”, efter at Alessandro Santoro ignorerede protester fra den katolske kirke om at foretage vielsen.
Ærkebiskoppen beskrev parrets bryllup som blottet for værdi, da vielsen ikke havde det nødvendige religiøse indhold til et ægteskab. Ærkebiskoppen betegnede handlingen som særlig alvorlig, fordi den var vildledende for de to berørte personer og skabte “forvirring” blandt kristne og i den brede offentlighed, der kunne få den tanke, at de væsentlige betingelser for et religiøst ægteskab ændret.

Alessandro Santoro forsvarede sin handling og har udtalt, at det ikke var et oprør, men derimod en loyal handling over for menigheden, kirken og de folk, han elskede, og at det var hans pligt.

Kardinal Renato Martino, en højtstående embedsmand i Vatikanet, har stærkt kritiseret vielsen af parret og udtalt, at han ikke forstod, hvordan sådan noget kunne ske. Det var imod naturen, og det tilførte ikke noget til Kirken, som ikke anerkender samkønsægteskab; Gud skabte manden og kvinden, og det kan ikke ændres ved at snyde.

Den katolske præst, Alessandro Santoro blev født i Livorno i 1965. Fra udgangen af 1994, har han virket som præst i Piaggio, en forstad nordvest for Firenze, hvor han sammen med lokale beboere i kvarteret grundlagt af “Le Piagge Base Community”, der som den grundlæggende ide har at tale med folk i stedet for at tale til dem.
Han er nu suspenderet, og der er indledt en disciplinærsag mod ham.

* * *
Artikel den 26. oktober 2009 hos iol om sagen.

Olin Yuri Winn-Ritzenberg, transmand i New York fik den 21. oktober 2009 ret til fornavneskift.

Vist 88 gange.
Olin Yuri Winn-Ritzenberg

Olin Yuri Winn-Ritzenberg

State Supreme Court – Højesteret – i New York fastslog den 21. oktober 2009, at en transkønnet person, der søger navneskift, ikke behøver at fremlægge bevis for medicinske begrundelser for navneændringen, som en underret havde bestemt. Domstolen bestemte dermed, at der ikke kunne stilles krav til transkønnede, som ikke blev stillet til andre borgere, der ønskede fornavneskift.

Den 18. februar 2009 ansøgte den 26-årige transmand, Olin Yuri Winn-Ritzenberg om rettens tilladelse til at skifte sit fødenavn, Leah Uri Winn-Ritzenberg til sit selvvalgte navn Olin Yuri Winn-Ritzenberg, idet han ønskede, at fornavnet skulle svare til hans mandlige kønsidentitet. Olin Yuri Winn-Ritzenberg er født i Louisiana, og hans fødselsattest anfører, at han er en kvinde. Han har ikke været gift, har ingen børn, har aldrig været i konflikt med loven og er ikke insolvent

Den 27. februar 2009 nægtede Civil Court (underretten) i New York ham ret til det ønskede fornavneskift med begrundelsen, at der manglede en erklæring fra en læge, psykolog eller socialrådgiver om, at navneændringen var en nødvendighed. Dommeren, J. Mendez, har nægtet flere andre transkønnede fornavneskift med samme korte begrundelse.

Den 21. oktober 2009 afgjorde the Supreme Court i New York (Højesteret) sagen ved at meddele, at ønsket om navneskiftet skulle imødekommes. Der var ingen lovmæssige grunde til at nægte ønsket, og der var ikke lovmæssig grund til at kræve erklæringer fra læge, psykolog eller socialrådgiver.
Rettens afgørelse blev truffet på grundlag af skriftlige indlæg.

Det skal anføres, at lovgivningen i New York ikke stiller specielle krav for at få tilladelse til navneskift – heller ikke fornavneskift – og der er ingen bestemmelser om, at fornavnet skal være kønsbestemt.

Olin Yuri Winn-Ritzenberg fik bistand fra organisationen Transgender Legal Defense & Education Found (TLDEF), der stillede advokatbistand til rådighed i appelsagen.
På deres hjemmeside omtaler de den vigtige retsafgørelse og slutter af med ordene:
Det er mange måneder siden, vi indgav ankeskrift i denne sag. Vi stillede spørgsmålene: Hvem bestemmer? Hvem bestemmer, hvad din kønsidentitet er? Læger, embedsmænd eller administratorer? Eller er det hver enkelt af os som selvstændige individer? Efter disse mange måneder er vi meget glade for at have lukket cirklen med en sejr for frihed og selvbestemmelse.

Da afgørelsen var offentliggjort, udtalte Olin Yuri Winn-Ritzenberg, at det betød, at han endelig kan ændre sit navn og komme videre med sit liv, at hans kønsskifte har været en lang rejse, og at ingen er bedre til at vide, om et navneskift er bedst for ham, end han selv er.

* * *
Ankeskriftet af 11. maj 2009 fra Transgender Legal Defense & Education Found til New York Supreme Court, der yderst detaljeret redegør for, at underrettens afgørelse bør omgøres og tilladelse til navneskiftet gives.
Supplement af 7. juli 2009 til ankeskriftet med detaljeret gennemgang afsagen, erklæringer fra en længere række juridiske specialister, detaljeret gennemgang aflovgrundlaget m.m. afsluttende med påstand om, at navneskiftet skal tillades.
Domsudskrift af 21. oktober 2009 fra Supreme Court, der kort meddeler, at navneskiftet skal tillades.
Artikel den 21. oktober 2009 hos Transgender Legal Defense & Education Found om dommen.

Michael Steven Adams Jr., MtK transkønnet dræbte den 14. juli 2009 sin hustru i deres hjem i Belton, Missouri.

Vist 60 gange.
Michael Steven Adams Jr.

Michael Steven Adams Jr.

Michael Steven Adams Jr., 37 år (født den 13. juli 1972) boede sammen med sin hustru, Amber Hartwig, 36 år og deres to børn – den 18 årige datter, Alicia Adams født den 10. marts 1991, og en 10 årig søn – i en villa i bunden af den blinde vej, Robie Drive i Belton i den sydlige udkant af Kansas City, Missouri, USA.

Michael Steven Adams Jr. var tømrer. Han havde i et par år klædt sig som kvinde, var i behandling med kvindelige kønshormoner og brugte navnet Michelle som fornavn.
Hustruen Amber Hartwig arbejdede i en lokal optikerforretning. Hun stammede fra Iowa, hvor hendes forældre stadig bor.
I løbet af vinteren 2008/09 fik hun behov for at tale med nogen om, at hendes mand, som hun havde kendt siden de gik i skole, var begyndt at klæde sig som kvinde, og fortalte om det til sine forældre, herunder også, at hun forsøgte at få det til at fungere – primært af hensyn til børnene.

Tirsdag aften den 14. juli 2009 var de på vej hjem efter at have været ude at købe slik til børnene i en dagligvareforretning. Under kørslen hjem forsøgte Michael at springe ud af bilen, men blev holdt tilbage af sin datter.
Hustruen sagde herefter til børnene, at når de kom hjem, skulle de pakke lidt tøj og tage med hende, da hun ville forlade hjemmet og tage dem med sig.

Da de ved 2230-tiden var kommet hjem, skyndte børnene sig ud af bilen og ind i huset. Michael og hustruen fulgte efter.
Ganske kort efter lød der to skud. Datteren skyndte sig ind i køkkenet og så sin mor ligge på gulvet og sin far sidde på gulvet rygende en cigaret.
Hun greb en telefon og ringede til alarmcentralen og fortalte, at hendes far havde skudt hendes mor. Hun blev instrueret om at få fat i sin broder og skynde sig at forlade huset.

Politifolkene, som ankom til stedet, fandt en død kvinde og en levende, men såret mand. De tilkaldte straks en ambulance, som bragte den sårede mand til hospitalet. Manden sagde gentagne gange, at han var blevet skudt, at Amber ikke var død, og at han selv ønskede at dø.
På hospitalet blev Michael behandlet for et overfladisk skudsår i brystet og indlagt til observation.
Medens Michael var på hospitalet, blev han afhørt af politiet, men påstod, at han ikke huskede noget om, hvad der var sket og ikke var i stand til at besvare spørgsmål om, hvor han boede eller navnene på sine børn.

Retsmedicineren, der undersøgte Amber oplyste, at skuddet, der dræbte hende, var affyret på mindst en meters afstand, og at der derfor var tale om drab.
Michael havde brugt en kaliber 45 revolver, da han skød sin hustru, Amber i hovedet.

Den 20. december 2011 faldt der dom i sagen.
Michael S. Adams Jr. erkendte sig skyldig i second-degree murder og blev idømt 15 års fængsel. Han erkendte sig også skyldig i ulovlig anvendelse af et skydevåben, for hvilket han fik yderlig fire års fængsel. De 15 og 4 års fængsel skal afsones i forlængelse af hinanden.

* * *
Retsbogsudskrift fra den 15. juli 2009.
Artikel den 21. december 2011 hos Globe Gazette om dommen.

Renee Ramsey, 77 år gammel fik en MtK kønsskifteoperation i juni 2009.

Vist 72 gange.
Renee Ramsey som Richard

Renee Ramsey som Richard

Renee Ramsey

Renee Ramsey

Renee Ramsey fra New Jersey, USA fik i dagene den 15. til 18. juni 2009 en MtK kønsskifteoperation. Det er der efterhånden ganske mange, der har. Det særlige ved Renees tilfælde er, at hun var 77 år gammel og om ikke den ældste i verden, der har fået foretaget en kønsskifteoperation, så i hvert fald en af de ældste.
Operationen blev foretaget på The Philadelphia Center For Cosmetic and Reconstructive Surgery af Dr. Sherman Leis.

Renee fortæller, at hun har set frem til operationen i årtier.
Renee, der inden kønsskiftet, hed Richard, har en godt og vel 20 år lang militærkarriere bag sig. Hun har været tjenstgørende i De Grønne Baretter og deltaget i Vietnamkrigen. En hård hund, der privat drømte om at være iført kjoler. Hun klædte sig også lejlighedsvis i kjole, men måtte hver gang stoppe på grund af militærtjenesten.

Renee fortæller, at hun har været gift to gange. Da hendes sidste hustru døde, besluttede hun sig for, at nu skulle det være. Da Renees helbred var godt, gik operationen fint – trods hendes alder. Nu er hun så glad, som en kvinde kan blive.


* * *
Artikel den 9. november 2009 hos Philly.com om Renee Ramsey.
Artikel den 29. september 2014 hos Citizen-Soldiers om Renee Ramsey.

Paula Nielsen, verdens første trans-evangelist.

Vist 2.546 gange.
Paula Nielsen

Paula Nielsen

Af Alexandra P. den 22. marts 2009.
70-årige Paula Nielsen er kendt for at være en af USA’s succesrige evangelister og prædikanter, som har sit eget tv-show, hvor hun under navnet Søster Paula forkynder evangeliet på sin helt egen måde. Søster Paula har følt sig kaldet til at forkynde det glædebudskab, siden hun var 12, og dette kald har ikke forladt hende efter, hun i begyndelsen af 60’erne skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde. Søster Paulas show bliver fulgt af adskillige samfundsgrupper, og hun er anerkendt for sit virke af diverse kirkelige kredse.

En farverig prædikant
Da jeg for første gang så en video med søster Paula, var jeg et kort øjeblik i tvivl, om det var en joke, et underholdningsnummer, eller alvor. Klædt i en farverig kjole, med håret sat op, pyntet med store øreringe og kunstige øjenvipper sad hun dér og talte om Jesus og Guds kærlighed på sin helt egen, specielle måde. Men efter jeg havde vænnet sig til synet og var begyndt at lytte til hendes tale, gik det op for mig, at det budskab, hun kom med, var meget alvorligt og utrolig rammende. Jeg besluttede mig for at undersøge nærmere, hvem denne Søster Paula var, og efter jeg havde besøgt hendes hjemmeside – www.sisterpaula.org – skrev jeg til hende for at takke hende for hendes inspirerende engagement. Nogle dage efter fik jeg et svar, hvor hun takkede mig for, at jeg tog hendes prædikener seriøst. Jeg foreslog hende at skrive en artikel om hende og hendes virke til Vidensbanken. Hun blev meget glad for tilbuddet og sendte mig en del materiale, som ligger til grundt for denne artikel.

Fra Larry til Paula
Paula Nielsen skiftede sin kønsidentitet fra mand til kvinde i 60’ernes USA i en tid, hvor det stadig var strafbart for transvestitter at færdes omklædte på offentlige steder. På sig havde hun altid et brev udstedt af den berømte doktor Harry Benjamin, så hun altid kunne dokumentere, at hun var transseksuel, hvis hun blev stoppet af politiet. I 1963 skiftede hun officielt navn til Paula og flyttede til Sydcalifornien, hvor hun blev ansat som sekretær for et advokatfirma samtidig med, at hun var aktiv i pinsekirken. På det tidspunkt var hun ikke åben omkring sin fortid, og hverken på arbejdet eller i
kirken vidste de, at Paula var transkønnet.

Et vendepunkt
Meget ændrede sig en søndag i 1969, da Paula kom til en søndagsgudstjeneste i Metropolian Community Church (MCC), en ny kristen menighed, som året før var blevet grundlagt af pastor Troy Perry, en præst som blev ekskommunikeret af pinsekirken, da øvrigheden fandt ud af, at han var homoseksuel. (MCC’s københavnske afdeling er Markens liljer). På trods af den nye kirkes inkluderende politik var Paula ikke klar til at springe ud som trans. “Forstår du, alle de kirker, jeg var aktiv i, såvel som alle mine arbejdsgivere, anede jo ikke, at Paula havde en fortid som Larry,” skriver søster Paula. “Alle mine aktiviteter foregik i heteroverdenen. Jeg indså pludselig, at hvis omgivelserne ikke vidste, at jeg var trans,
var jeg fuldstændig accepteret. Så jeg var i tvivl, om jeg ønskede at involvere mig i en homokirke.”
Og selvom Paula ikke sprang ud af skabet den søndag morgen i 1969, satte det nogle tanker i gang hos hende. Og da hun i 1976 flyttede tilbage til sin fødeby Portland i delstaten Oregon, sprang hun ud af skabet og blev et aktivt medlem i MMC.

Drag og prædikant
I 1980’erne begyndte Paula at arbejde som entertainer på Portlands berømte drag klub Darcelle XV – http://www.darcellexv.com/. I fritiden tog hun et brevkursus for at blive forkynder af evangeliet. Det resulterede i, at hun i 1987 fik lov til at prædike på en lokal tv-kanel og efterfølgende fik sit eget show, hvor hun prædikede under navnet Søster Paula. Disse shows gjorde Søster Paula kendt i hele landet og førte til, at hun blev en populær gæst på landsdækkende fjernsyn. Selv betragter Søster Paula sit virke som Guds kald, som hun fik allerede som 12-årig. “Jeg er ikke pastor. Gud har ikke kaldet mig til at grundlægge en menighed. Gud har kaldet mig til at forkynde, da jeg var 12 år gammel”, fortæller Søster Paula og fortsætter: “Min mission er at være evangelist. Folk i heteroverdenen ville ikke selv gå på den anden side af gaden for at høre en transkønnet prædike. Men med den offentlige adgang til fjernsynet kan jeg også nå den heteroseksuelle del af kirken. Og ud fra den respons jeg har fået gennem tiderne, lytter de til, hvad jeg siger i fjernsynet”.

Søster Paula i dag
I februar 2005 overlevede Søster Paula et voldsomt hjertetilfælde. I 2006 fik hun egen hjemmeside til at køre og fortsatte med sine tv-udsendelser. Hun har medvirket i flere dokumentarprogrammer, som han ses online. I øjeblikket arbejder søster Paula på sin selvbiografi.

22. marts 2009. Alexandra P.

* * *
Søster Paula Nielsen er født 1938 og har levet som kvinde siden 1. maj 1963. Hun startede som fjernsynsprædikant som "sister Paula Nielsen" i 1987.
Hendes selvbiografi udkom den 28. november 2012 med titlen: The Trans-Evangelist: The Life and Times of a Transgender Pentecostal Preacher.


Ruben Noe Coronado, 25 årige spansk transmand er gravid og venter tvillinger til september 2009. 21. marts 2009.

Vist 53 gange.
Esperanza Ruiz (tv) og Ruben Noe Coronado (th)

Esperanza Ruiz (tv) og Ruben Noe Coronado (th)

Ruben Noe Coronado er født som kvinde og fik navnet Estefania Coronado, men er i gang med processen mod et kønsskifte til mand. Imidlertid ønskede han sammen med sin partner, den 43 årige Esperanza Ruiz at få et barn sammen. Esperanza Ruiz har i forvejen to børn, men kan ikke få flere.
Parret besluttede derfor, at Ruben Noe Coronado skulle stoppe med sin kønshormonbehandling, og da han ikke har fået fjernet livmoder og æggestokke, ville det være muligt for ham at blive gravid.
Med hjælp fra en anonym sæddonor blev Ruben Noe Coronado kunstigt befrugtet. Det gav resultat, og Ruben venter nu tvillinger.

Ruben Noe Coronado besluttede at fortælle offentligheden om situationen og at sælge billeder, da andre ellers nok ville tage nogele og tjene på dem. Dog vil han ikke sælge billeder af børnene, når de bliver født, da han ønsker at beskytte dem.
Coronado er fra Malaga, men forventer at fødslen skal foregå på et hospital i Barcelona, hvor han har levet de seneste måneder.

18 uger henne i graviditeten aborterede Ruben Noe Coronado efter at læger havde konstaterede, at begge fostre var døde.
Ruben Noe Coronado er imidlertid allerede gået igang med en fornyet fertilitetsbehandling for at blive gravid.

* * *
Artikel den 21. marts 2009 hos Telegraph om Ruben Noe Coronados graviditet.
Artikel den 24. marts 2009 hos Avisen.dk om Ruben Noe Coronados graviditet.
Artikel den 28. september 2009 om, at Ruben Noe Coronado havde aborteret.

Westerly Windina, australsk surfer, meddelte den 19. juli 2008, at hun skiftede køn fra mand til kvinde.

Vist 148 gange.
Westerly Windina

Westerly Windina

Westerly Windina blev født den 30. juni 1949 i Australien som dreng og fik navnet Peter Drouyn. Som ung var Peter en rigtig macho fyr. Muskuløs, korngult hår og godt udseende – og så blev han Australiens dygtigste surfer – ja i perioder endog verdens bedste.
Gennem hele sit liv har Westerly Windina boet i Tweed Heads i det nordøstlige New South Wales lige ved grænsen til Queensland – de første mange år som Peter Drouyn og siden som Westerly Windina.

Peter Drouyns medalje fra Open Mens Championship

Peter Drouyns medalje fra Open Mens Championship

Peter fandt interesse i surfing og boede også det helt rigtige sted med gode muligheder.
I de mange år var surfing en form for terapi for Peter. Det var sufring, som gjorde livet værd at leve. Det kronedes derfor også med masser af medaljer og stor anerkendelse – både som amatør og som professionel. I 1999 blev han optaget i the Gold Coast Sporting Hall of Fame. Da han stoppede som aktiv konkurencesurfer, var han aktiv som arrangør og på anden måde behjælpelig i sporten.
Han medvirkede i flere surferfilm.

Men hele tiden var der noget, der ikke helt var, som det skulle være. Der gik imidlertid ganske mange år, inden Peter fuldt ud erkendte sin indre kønsidentitet og startede processen mod en kønsskifteoperation.

Medens familierne i Australien lørdag den 19. juli 2008 sad og så fjernsyn, tonede Peter Drouyn frem på skærmen. Han stod på Guldkystens strand i en neongul badedragt med læbestift, skulderlangt lyst hår og fortalte, at han ikke længere var en mand, men en kvinde ved navn Westerly Windian, og at kønsskifteoperationen ville bleve foretaget, så snart økonomien tillod det. Det er uvist, om hun har gennemgået operationen.
Sit nye navn – Westerly Windina – valgte hun på grund af minderne om at surfe i vestenvinden – “surfing during westerly winds” – på den australske guldkyst.

Efter surferkarrieren læste Westerly Windina jura i fem år og etablerede i 2009 advokatkontor i Tweed Heads, hvor hun vil betjene den lokale befolkning primært i sager om forskelsbehandling, handicap og ældreforhold. Hun ønsker at hjælpe mennesker i nød, som ikke har råd til juridisk hjælp og vil i vidt omfang yde gratis hjælp.
Westerly Windina har fortsat ambitioner og vil gerne blive Australiens første transseksuelle surfedommer.

* * *
The Angels bragte den 1. oktober 2008 en artikel om, at Peter Drouyn var i gang med processen mod et kønsskifte.
Surf bragte den 20. oktober 2009 en artikel om Peters skift til Westerly.
Surfboards in Australia med konkurenceresultater for Peter Drouyn.
Gold Coast Sporting Hall of Fame med biografisk artikel om Peter Drouyn – primært omkring surfing.
Tweed Daily News bragte den 30. juli 2009 en artikel om Peter Drouyn og dennes skift til kvinden Westerly Windina.

Loise, 73 år, Sverige, er formentlig verdens ældste kønsskifteopererede. 1. juni 2008.

Vist 186 gange. På Karolinska Instituttet i Stockholm blev der den 1. juni 2008 foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation på en 73-årig. Operationen forløb uden komplikationer.
Den 73 årige Loise, der fik kønsskifteoperationen, har følt sig som kvinde lige siden 3 års alderen. Ifølge Loises psykiater, Bengt Lundström, var gunden til tilladelsen primært, at Loise ønskede at dø som kvinde.
Loise, der samlever med en kvinde, er dermed formentlig den ældste i verden, der har fået foretaget en kønsskifteoperation.

Den 15. til 18. juni 2009 fik Renee Ramsey som 77 årig foretaget en kønsskifteoperation. Loise er dermed ikke mere den ældste, som har fået foretaget en kønsskifteoperation.

* * *
Artikel den 18. april 2008 hos Politiken om Loise.
Artikel den 10. april 2007 hos Aftonbladet om, at Loise skal have kønsskifteoperation.
Artikel den 1. april 2008 hos Aftonbladet om Loise og psykiateren Bengt Lundström.
Artikel den 1. juni 2008 hos Aftonbladet om Loises kønsskifteoperation.

Jan Hamilton gennemgik den 1. februar 2008 som den første officer den britiske hær en kønsskifteoperation fra mand til kvinde.

Vist 413 gange.
Jan Hamilton

Jan Hamilton

Jan Hamilton er den første officer i den britiske hær, der har fået foretaget en kønsskifteoperation fra mand til kvinde. Jan blev født den 8. december 1964 i Stonehaven ca. 25 km. syd for Aberdeen i Skotland som dreng og fik navnet Ian Hamilton.

Ian Hamilton var kaptajn i faldskærmsregimentet og en af de højst dekorerede officerer i den britiske hær. Han gjorde tjeneste i Nordirland, Bosnien, Afghanistan og Irak. Den 1. februar 2008 blev han den første officer og faldskærmsjæger i de britiske væbnede tyrkers historie, som gennemgik en kønsskifteoperation.

Ian havde ikke nogen lykkelig barndom. Han var et udadvendt barn med en stærk personlighed, men han blev hurtigt klar over, at han hellere ville være pige.
Da han jo var en dreng, meldte han sig efter skoletiden til militæret i håb om ad denne vej at bevise for sig selv, at han var en rigtig mand.
Han startede i the Royal Irish Rangers i 1983 og gjorde tjeneste i Nordirland. I 1987 fik han orlov fra militæret og arbejdede som kameramand for et fjernsynsselskab. Med hans militære baggrund var det oplagt, at han udsendt til Golfen for at lave reportager fra første krig mod Irak i 1990 – ’91. Derefter dækkede han borgerkrige i Angola, Afghanistan og Bosnien.
I 1995 vendte Hamilton tilbage til militæret og i 2003 startede han i faldskærmsregimentet (Parachute Regiment), der er en luftbåren eliteenhed trænet til at operere bag fjendens linjer. Han deltog herunder i operationer i Bosnien, Nordirland, Afghanistan og invasionen af Irak i 2003.

Jan Hamilton i Vogue

Jan Hamilton i Vogue

I 2006 vendte han hjem til England for at få en rekreationsperiode efter flere års aktiv tjeneste i udlandet. Derefter var han igen i Afghanistan med NATO-styrkerne, men blev sendt hjem grundet nogle alvorlige infektioner.
Han søgte hjælp på grund af sin kønsidentitetsforstyrrelse, da han ikke kunne undertrykke, at han inderst følte, han var en kvinde. Tidligt i 2007 blev han diagnosticeret som transseksuel og begyndte at forberede sig på et kønsskifte. Et 10-år gammelt ægteskab endte med en skilsmisse.

Den 23. august, 2007 fik Jan Hamilton foretaget feminiseringskirurgi i ansigtet og indsat brystimplantater. Operationen varede i 12 timer og foregik på et hospital i Thailand.
Den 1. februar 2008 fik hun foretaget selve kønsskifteoperationen. Den blev foretaget af Dr. Suporn, i Choniburi, Thailand. Yderlig har hun gennem et år fået foretaget skægfjerning med laser.

Hamilton orienterede sin nærmeste foresatte om sine planer om et kønsskifte og fik derfor ikke en chefpost på Cibraltar. Gennem de næste fjorten måneder nægtede Hamiltons foresatte at mødes med hende eller drøfte hendes fremtidige karriere. En anden officer fortalte, at han var faldet fra at være helt til at være et nul. Det førte også med sig, at Hamilton blev forment adgang til faldskærmsregimentets årlige officersmiddagsselskab. Men også familien slog hånden af hende. De sendte hende et brev: “Vores søn er død – kontakt os aldrig mere”.

Jan Hamilton som manden Ian Hamilton

Jan Hamilton som manden Ian Hamilton

I april 2007 inden sin kønsskifteoperation, men efter hun var begyndt at leve fuldtids som kvinde skulle Jan Hamilton til en militær helbredsundersøgelse. Det blev forlangt, at Hamilton mødte i sin mandlige uniform. Det nægtede hun, hvilket førte til en afskedigelse.
Hamilton stævnede forsvarsministeriet for at have været udsat for uberettiget fyring og sexdiskrimination.
Via en advokat forsøgte Hamilton at få en ordning med militæret. Det førte til, at Hamilton accepterede sin afskedigelse fra militæret og modtog en takkeskrivelse for lang og trofast tjeneste fra chefen for faldskærmsregimentet.

Jan Hamilton besluttede tidligt ikke at holde noget hemmeligt om sit kønsskifte. Derfor fik hun en aftale i stand med det engelske fjernsynsselskab – Channel 4 – om, at de skulle følge hende i tiden forud for kønsskifteoperationen og følge med til Thailand, hvor operationen skulle foregå.
Det resulterede i udsendelsen “Sex Change Soldier” – en åbenhjertig udsendelse, der detaljeret fortalte om hendes rejse fra faldskærmsjæger til kvinde.
Udsendelsen medførte megen presseomtale, og Jan Hamilton har siden deltaget i en lang stribe interview i såvel den trykte presse som den elektroniske.

I marts måned 2008 blev der indgået forlig med det britiske forsvarsministerie, der udbetalte 250.000 £ til Jan Hamilton som erstatning for “sårede følelser”.

* * *
Artikel den 31. marts 2007 i Mail Online om Jan Hamilton.

Deanne Dudley sprang ud som transvestit under sit bryllup i 2005.

Vist 344 gange.
Deanne Dudley og hustruen Robyn

Deanne Dudley og hustruen Robyn

Dean Dudley, 35 år fra Barnsley, South Yorkshire, England, er fabriksarbejder i Sheffield.
Da han i 2005 blev gift med Robyn Overton, 28 år, var det kun hende, der kendte til hans transvestisme.

De mødte tilfældigt hinanden i 2003 på dametoilettet på et Chicago Rock Cafe in Barnsley, hvor Dean var der som Deanne. Deanne så, at Robyn forsøgte at bringe orden i sit hår med fingrene, og tilbød hende at låne sin hårbørste. Først, da Deanne talte, opdagede Robyn , at Deanne var en mand. Det tog hun ganske roligt. De snakkede lidt med hinanden og udvekslede telefonnumre. Det førte til mere og endte med, at de blev gift i 2005.

Dean og Robyn

Dean og Robyn

Ved receptionen efter selve bryllupceromonien forsvandt Dean en kort tid for at vende tilbage som Deanne – klædt i en hvis hellang selskabskjole.
Flere bl.a. Deans tante spurgte, hvor Dean var blevet af. Først lidt efter lidt fandt de ud af, at Dean faktisk var til stede i skikkelse af Deanne.
Familien tog det ganske afslappet.
Under bryllupsceromonien var Dean klædt som mand i jakkesæt, da han ikke ville stjæle billedet fra Robyn, der var iført en dybblå brudekjole.
Efterfølgende er det blevet alment kendt, at Dean er transvestit – også på hans arbejde. Overalt både i familien og på arbejdet er det blevet taget ganske afslappet. Dog vil hans moder ikke rigtigt tale om det.

Deanne og Robyn

Deanne og Robyn

Dean har fortalt, at han har klædt sig i dametøj helt tilbage fra han var 6 år. Han har formået at holde det skjult både for sin mor, sin øvrige familie, venner og bekendte.
Når han tager på diskotek, så tager det ham ti minutter at gøre sig klar som Dean, medens det tager to en halv time at gøre sig klar som Deanne.
Han og Ronbyn tager ofte på diskotek sammen – og for det meste med Dean som Deanne.

Brylluppet blev filmet af den engelske fjernsynskanal Sky One til brug i en udsendelse om kvinder – Transvestite Wives – der gifter sig med transvestitter og udsendt den 10. januar 2008. Da udsendelsen blev optaget i programoversigterne, resulterede det i en massiv omtale i medierne.

* * *
Artikel den 10. januar 2008 hos Ekstra Bladetom parrets bryllup.
Artikel den 10. januar 2008 hos Daily Mail om Dean/Deanne.
Artikel den 10. januar 2008 hos The Star om parret.
Artikel den 10 januar 2008 hos The Star bragte en artikel om parret.

Chloe Bradley, transseksuel blev den 4. oktober 2007 idømt 2 ½ års fængsel for to røverier mod samme tankstation i London.

Vist 218 gange. Chloe Bradley, der er en 23 årig endnu ikke kønsskifteopereret transseksuel, begik røveri mod en Texaco tankstation i London to gange inden for tre uger iført miniskørt og legginds med huller til øjnene trukket over hovedet.

Første gang var den 12. december 2006, hvor Chloe sprang over disken og stjal et ikke oplyst beløb fra kassen.
Anden gang var den 31. december 2006. Også denne gang sprang Chloe over disken – denne gang bevæbnet med en stor kniv. Udbyttet blev denne gang omkring 100 £.
Billeder optaget under røveriet gjorde, at en politimand genkendte røveren som Bradley, der plejede at arbejde som bartender på en pub.

Chloe Bradley blev anholdt og fremstillet i retten i Kingston, men løsladt af dommeren på grund af usikkerhed om, hvorvidt Chloe skulle anbringes i et mande- eller kvindefængsel.
Men i marts måned var det ikke muligt at komme i kontakt til Chloe Bradley, hvorfor hun blev anholdt påny og denne gang fængslet til sagen kommer for retten den 4. oktober 2007. Chloe Bradley blev anbragt i et mandefængsel.

Under retssagen erkendte Clo Bradley sig skyldig i de to røverier og blev idømt 2 ½ års fængsel. Afsoningen kommer til at ske i et mandefængsel.

* * *
Artikel den 11. september 2007 hos Pink News om røverisagen.
Artikel den 12. oktober 2007 hos Your Local Guardian om dommen.
Artikel den 12. oktober 2007 hos 24dash.com om dommen.

Kellie Telesford, 40-årig MtK transseksuel fundet dræbt den 21. november 2007. Den tiltalte Shanniel Hyat blev den 14. august 2008 frikendt.

Vist 254 gange.
Kellie Telesford

Kellie Telesford

Torsdag den 14. august 2008 blev den 18-årige Shanniel Hyat frikendt for at have dræbt den 40-årige MtK transseksuelle Kellie Telesford. Shanniel blev også frikendt for uagtsomt manddrab. Retssagen startede i Old Bailey i London den 5. august 2008. Shanniel tilbageholdes nu af immigrationsmyndighederne for afklaring af, om han skal udvises for ulovligt ophold i England.

* * *
Den 40-årige MtK transseksuelle, Kellie Telesford blev onsdag den 21. november 2007 fundet dræbt ved kvælning i sin lejlighed, Thornton Heath, London, idet bekendte havde alarmeret politiet, da de var bekymrede over ikke at kunne komme i kontakt med hende.
Kellie var kendt i LGBT-kredse og havde i adskillige år levet fuldtids som kvinde. Hendes mandlige navn var Kayiode Dexter Telesford.

I forbindelse med efterforskning, søgte politiet oplysninger om, hvor Kellie Telesford havde været i perioden fra den 15. til 21. november 2007, og om, hvem hun havde været sammen med. Til hjælp i efterforskningen offentliggjorde politiet samtidig det viste billede af hende.

Den 29. november 2007 blev Shanniel Hyatt, 18 år, fra Northborough Road, Norbury, Sydøstlondon og en 20 årig kvinde anholdt af politiet og sigtet for drabet. De blev den 30. november 2007 fremstillet i Croydon Magistrates’ Court, hvor de blev varetægtsfængslet.

Tirsdag den 15. januar 2008 blev Shanniel Hyatt fremstillet i retten Old Bailey, hvor der blev rejst tiltalt mod ham for drabet. Shanniel Hyatt har ikke udtalt sig om sagen – han ville kun bekræfte sit navn. Hans varetægtsfængsling blev forlænget indtil sagen kommer endelig for retten. Datoen er ikke fastsat.
Den 20 årige kvinde havde politiet løsladt på et tidligere tidspunkt, men sigtelsen mod hende opretholdes.
Croydon Guardien bragte den 26. november 2007 omtale af sagen.
BBC News bragte den 16. januar 2008 omtale af fremstillingen af Shanniel Hyatt i Old Bailey.

Tirsdag den 5. august 2008 startede retssagen i Old Bailey i London mod den 18-årige Shanniel Hyat, der er tiltalt for den 17. november 2007 at have kvalt den transseksuelle Kellie Telesford med et brunt tørklæde i hendes lejlighed på Leander Road i Thornton Heath, London. Shanniel Hyat nægter sig skyldig.

Ifølge anklageren, Sally O’Neill, havde Shanniel Hyat og Kellie Telesford mødt hinanden og var taget hjem til hende. De havde herefter et sexuelt forhold, hvorunder Shanniel opdagede, at Kellie var født som mand, og derfor kvalte hende, da han følte, at han var blevet pisset på, da han fandt ud af det.
Han stjal derefter hendes cd-afspiller, en mobiltelefon, diverse andre effekter og hendes kreditkort. Såvel, da de ankom sammen, som da Shanniel alene forlod lejligheden blev de “fanget” af videoovervågningskameraer. Shanniel Hyat brugte kreditkortet til at betale for busbilletten hjem. Mobiltelefonen forærede han til sin veninde.

Kellie Telesford blev født i Trinidad som mand og fik navnet Kayode Dester Telesford.
Shanniel Hyat blev født på Jamaica og var 17 år, da drabet fandt sted.

Forsvareren fremførte, at offeret, Kellie Telesford var i live, da hendes klient, Shanniel Hyat forlod lejligheden. Hun fremførte også, at offeret havde for vane at tage mænd med hjem og var vældig god til at skjule for dem, at hun rettelig var en mand. Hun forklarede juryen, at de også blev nødt til at overveje, om døden skyldes en sexuel leg, der gik galt – enten af offeret alene eller sammen med en anden og ukendt person.
Croydon Advertiser bragte den 5. august 2008 en artikel om retsmødet.
Retssagen fortsætter.

Den 12. august 2008 fortsatte retssagen. Retsmødet blev i stor udstrækning brugt til gennemgang af bl.a. DNA spor og mangel på DNA spor på det tørklæde, som Kellie Telesford blev kvalt med.
Croydon Advertoser bragte den 12. august 2008 en artikel om retsmødet.
Retssagen fortsætter.

Torsdag den 14. august 2008 blev den 18-årige Shanniel Hyat frikendt for at have dræbt den transseksuelle Kellie Telesford. Shanniel blev også frikendt for uagtsomt manddrab. Retssagen startede i Old Bailey i London den 5. august 2008.
Shanniel tilbageholdes nu af immigrationsmyndighederne for afklaring af, om han skal udvises for ulovligt ophold i England.
BBC News bragte den 14. august 2008 en artikel om frikendelsen.


Josephime Von Isaak, transseksuel drabsdømt stævner fængselsvæsenet i Idaho, USA for ikke at ville behandle hende med østrogen. 9. oktober 2007.

Vist 54 gange. Josephime Von Isaak, Pocatello, Idaho, USA afsoner livsvarigt fængsel for drab. Hun har anlagt retssag mod staten og fængselsvæsenet, idet de ikke vil behandle hende med det kvindelige kønshormon østrogen.

Isaak fik livsvarigt fængsel med mulighed for prøveløsladelse tidligst efter afsoning af 20 år efter at have erklæret sig skyldig i uagtsomt manddrab i 1995, hvor han dræbte den 53 årig mand Jack Herridge. De boede begge i det samme boligkompleks i Pocatello.
Retssagen blev ekstra kompliceret på grund af Isaaks mentale tilstand. Han blev diagnosticeret som værende skizofren, men egnet til at gennemgå retssagen og til almindelig straf.
Under retssagen forklarede Isaak retspsykriaterne, at han gav Jack Herridge skylden for, at han ikke kunne få en kønsskifteoperation.

Isaak skiftede officielt navn i 2006 fra Augustus Joseph Isaak.
Under afsoningen søgte Isaak fængselsledelsen om at blive behandlet for kønsidentitetsforstyrrelse ved at få behandling med det kvindelige kønshormon østrogen med henblik på at få en mand til kvinde kønsskifteoperation.
Det blev afslået med henvisning til Isaaks skizofreni og hans biologiske køn.
Den 15. september 2004 kastrerede Isaak sig selv med en barberkniv og skar i juli 2005 spidsen af sin penis.

Isaak hævder, at staten behandler hende grusomt ved at straffe hende unødigt hårdt og ved, at fængselslægen medicinerer hende forkert.
Staten og fængselsvæsenet benægter anklagerne.
Derfor har Isaak har anlagt sag mod fængselsvæsenet.
Datoen for retssagen er ikke fastsat endnu.

I første omgang forsøgte fængselsvæsenet at få sagen afvist eller overført fra den lokale domstol til en føderal, men dommer B. Lynn Winmill ville ikke afvise sagen og fastslog, at sagen hørte under hans område.

* * *
Der er ikke nogen afgørelse på sagen tilgængelig.

Sagen minder meget om sagen om Jenniffer Spencer tidligere Randall Garmmett, hvor Dommer Mikel Williams i Idaho, USA den 27. juli 2007 bestemte, at Jenniffer Spencer, der er født som mand, og som afsoner en fængselsdom for tyveri, skal behandles med det kvindelige kønshormon østrogen under resten af sin afsoning.

Violet, der var født som drengen Armand, begyndte at leve som pige som 10-årig den 19. august 2007.

Vist 3.946 gange. Robert og Danielle var lykkelige forældre til sønnen Armand. Men meget meget tidligt i Armands liv blev det klart, at hans adfærd ikke var som andre små drengebørns. Som 2-årig fandt han et gammel Minie Mouse kostume, som forældrene havde købt under et besøg i Disney World til Armands storesøster, Melina.
For at beskytte familien er kun deres fornavne oplyst.
Forældrene kunne ikke forklare Armand, at det var pigetøj, og Armand nægtede at tage Minie Mouse kostumet af.
I den følgende tid og de følgende år blev det værre og værre. Armand ville kun have pigetøj på, og hans adfærd var mere som en piges end som en drengs.
Det gjorde, at forældrene, da Armand var omkring 5 år, accepterede, at han klædte sig som pige, når han var hjemme.
Situationen udviklede sig imidlertid, så forældrene på et tidspunkt så sig nødsaget til at søge hjælp for at klare situationen, som de ikke forstod og efterhånden ikke kunne håndtere. De var i kontakt med adskillige læger, men uden resultat.

Efter adskillige år fik de kontakt til en psykolog, som var specialist i kønsidentitetsforhold. Efter to måneders konsultation var psykologens diagnose klar – kønsidentitetsforstyrrelse.
På det tidspunkt var Armand 10 år. Han ønskede at blive kaldt for Violet og ønskede at forældrene betragtede og behandlede ham som en pige.
På grundlag af diagnosen og konsultationerne hos psykologen accepterede forældrene at betragte deres søn som en pige og lade ham bruge navnet Violet.

Den 19. august 2007 begyndte Violets liv.
Forældrene støtter fuldt ud deres nye datter, Violet og vil inden længe forsøge at få hende sat i behandling med pubertetsudsættende medicin.
Da Violet begyndte i skolen igen – som Violet var hun rystende nervøs, men det forløb godt. Skolen har været meget forstående og støttende.
I tiden, som er forløbet, siden Violet begyndte sit nye liv, har tilværelsen været meget lettere for hele familien.

* * *
Den 8. maj 2008 bragte npr, der er hjemmehørende i Washington, DC og har radiostationer spredt over det meste af USA, en artikel om Violet og hendes forældre med supplerende informative oplysninger fra bl.a. Norman Spack, endocrinologist og lærer ved Harvard Medical School og en af initiativtagerne til oprettelsen af Gender Management Service Clinic på Childrens Hospital i Boston.

Ligeledes den 8. maj 2008 deltog Violet sammen med forældrene, Robert og Danielle og storesøsteren Melina i et radioprogram. I programmet deltog også Polly Carmichael, psykolog ved The Portman Clinic og Normank Spack.
Programmet drejede sig både om Violets forhold og om behandlingen af unge transkønnede.
Afskrift af radioudsendelsen.

Jenniffer Spencer, transkønnede strafafsoner i Idaho, USA, har ifølge en dommer ret til behandling med østrogen. 27. juli 2007.

Vist 81 gange. Dommer Mikel Williams i Idaho, USA bestemte fredag den 27. juli 2007, at Jenniffer Spencer, der er født som mand, og som afsoner en fængselsdom for tyveri, skal behandles med det kvindelige kønshormon østrogen under resten af sin afsoning.

Jenniffer Spencer, som skiftede navn fra Randall Garmmett, efter hun blev indsat til afsonig af en fængselsdom i 2000 for professionelle biltyverier og flugt, levede fuldtid som kvinde og tog p-piller for at få kvindelige former.
Da hun blev indsat til afsoning, fortalte hun ikke noget om, at hun led af kønsidentitetsforstyrrelse. Det gjorde hun først, da hun i september 2003 blev klar over, at staten havde en egentlig politik for behandlingen af indsatte transpersoner.

Hun fremsendte herefter 75 ansøgninger om behandling for sin kønsidentitetsforstyrrelse, men fængselslægen ville ikke tiltræde denne diagnose.

I august 2007 forsøgte Spencer at hænge sig i sin celle, men overlevede. To måneder senere forsøgte hun at kastrere sig selv, hvilket i første omgang mislykkedes. Da hun gentog forsøget ti dage senere lykkedes det for hende at kastrere sig selv.

Spencer anlagde derfor retssag mod fængselsvæsenet i Idaho for at tilsidesætte hendes grundlovssikrede rettigheder og for at udsætte hende for hensynsløs og brutal behandling, idet fængselslægen ikke ville diagnostisere, at hun led af kønsidentitetsforstyrrelse, og derfor nægtede hende behandling med kvindelige kønshormoner, men i stedet gentagne gange ordinerede det mandlige kønshormon testoteron.

Under det indledende retsmøde fredag den 27. juli 2007 bestemte dommeren, at staten skulle yde Spencer psykoterapi og behandling med det kvindelige kønshormon østrogen under retssagen.
Dommeren bestemte videre, at da det var tvivlsomt, om retssagen kunne nå at blive færdigbehandlet, inden Spencer om to år skulle løslades, fandt han ikke grundlag for at gennemføre retssagen, og at hans beslutning om behandling og ordination af østrogen derfor var endelig.

Statens advokat gjorde gældende, at fængselslægen ikke havde fundet holdepunkter for, at Spencer led af kønsidentitetsforstyrrelse, og at det ville være uansvarligt at behandle Spencer med et medikament, der kunne være skadevoldende.

Dommeren var ikke enig i dette og fastslog, at det var retten bekendt, at behandling med kvindelige kønshormoner ikke kunne forvolde skade på mænd, der ikke længere selv producerede testoteron.
Videre var dommeren bekendt med, at andre strafafsonere allerede var i behandling med kvindelige kønshormoner, og at staten derfor var i stand til at håndtere eventuelle komplikationer, som måtte opstå, hvis Spencer fik østrogen.

Dommeren vurderede, at Spencer havde en god chanche for at vinde retssagen, hvis den blev gennemført, hvilket var baggrund for den trufne afgørelse.

Jennifer Spencer blev løsladt i slutningen af 2009.

* * *
Artikel den 31. juli 2007 i NBC News om sagen.
Artikel den 31. juli 2007 i Pink News om sagen.

Rhiannon O´Donnabhain sagsøgte skattevæsnet i Boston, USA den 17. juli 2007 vedrørende skattefradrag for behandlingsudgifter ved kønsskifte og vandt sagen den 2. februar 2010.

Vist 799 gange.
Rhiannon O´Donnabhain

Rhiannon O´Donnabhain

Rhiannon O´Donnabhain (udtales oh-DON-oh-vin) har været gift, har fået tre børn og er tidligere sømand ved den amerikanske kystvagt og bygningsarbejder ved store byggeprojekter.

Gennem hele sit liv har hun imidlertid vidst, at hun inderst inde var en kvinde. I 1996 kunne hun ikke mere leve i sin mandlige rolle og kom derfor i behandling og gennemgik i 2001 en mand til kvinde kønsskifteoperation, til 25.000 $.

Dette beløb trak hun fra på sin selvangivelse for 2001, hvilket skattevæsnet (Internal Revenue Service – IRS) i 2003 meddelte, at de ikke ville godkende, idet de betragtede en kønsskifteoperation som en kosmetisk operation, hvilket ikke kunne fradrages på selvangivelsen
Det ville O´Donnabhain ikke acceptere og stævnede derfor skattevæsenet. Sagen startede ved retten i Boston den 24. juli 2007. O´Donnabhain fik bistand fra organisationen Gay & Lesbian Advocates & Defenders (GLAD).
Pressemeddelelse den 18. juli 2007 fra GLAD om sagen.

Den 2. februar 2010 blev sagen afgjort af “United States Tax Court” (Skattedomstol). Domstolen bestemte, at kønsmodificerende behandling ikke var kosmetisk behandling, men lægelig behandling, hvorfor udgifterne var derfor fradragsberettiget i skatten.

* * *
Resume af sagen pr.den 2. februar 2010 hos Gay & Lesbian Advocates & Defenders (GLAD), der stillede advokatbistand til rådighed for Rhiannon O´Donnabhain.
Udskrift af dombogen fra United States Tax Court den 2. februar 2010. Dommen er på 139 sider og gennemgår og analyserer alle aspekter i sagen, herunder om der er tale om kosmetisk behandeling eller lægelig behandling.
Meddelelse ajourført januar 2012 fra GLAD med resume af dommen.

Alexis Arquette fik mand til kvinde kønsskifteoperation i 2007.

Vist 251 gange.
Alexis Arquette

Alexis Arquette

Alexis Arquette blev født som dreng i Los Angeles, California den 28. juli 1969 og fik navnet Robert Arquette. Hun blev født ind i en familie af skuespillere. Faderen er Lewis Arquette, hun er barnebarn af Cliff Arquette og er søster til Richmond, David, Patricia og Rosanna Arquette. Hun er også selv skuespillerinde og har deltaget i en lang række B-film – primært som manden Robert Arquette. Hun har anvendt kunstnernavnet Eva Destruction. Som Robert Arquette var hun åben homoseksuel.

Mest opmærksomhed skabte hun i juli 2007, da hun fik foretaget sin mand til kvinde kønsskifteoperation. Gennem halvandet år op til kønsskifteoperationen blev hun fulgt af et filmhold, hvilket resulterede i filmen: Alexis Arquette: She’s My Brother.

* * *
TV.com bringer en lang række af informationer om Alexis Arquette.
Famous Fix med omtale af Alexis Arquette og en oversigt over film, hun (primært som Robert) har deltaget i.
Wikipedia med biografisk artikel om Alexis Arquette.
SE og Hør Norge bragte den 28. april 2007 artiklen: Arquette vil bli jente.
SE og Hør bragte den 8. september 2008 artiklen: David Arquette: Min bror er en kvinde.

Drew Phoenix, methodistpræst i Baltimore genindsat i sit embede efter kønsskifte. 26. maj 2007.

Vist 89 gange.
Drew Phoenix

Drew Phoenix

Den kvindelige methodistpræst, Ann Gordon havde virket i fem år i St. John’s United Methodist Church i Baltimore, USA, da hun på den årlige konference i “the United Methodist Church” 24. til 26. maj 2007 blev genudnævnt som præst.

Det specielle er, at hun har fået foretaget en kønsskifteoperation fra kvinde til mand. Det var dermed manden Drew Phoenix, der fik sin genudnævnelse som præst i methodistkirken.
På konferencen modtog Drew Phoenix applaus fra de 1.600 deltagere efter at have fortalt om, at han igennem det sidste år efter at have skiftet navn og modtaget medicinsk behandling havde gennemgået en spirituel forvandling. Han udtalte bl.a.: “Det er min intention og mit håb, at jeg ved at dele min historie, medvirker til at vi bliver bevidste om os selv som kristne og at United Methodist bliver mere vidende om det komplicerede i kønnene. Hver af os er et elsket barn af Gud – uden undtagelse”.

Methodistkirkens domstol – The Judicial Council traf den 27. oktober 2007 beslutning om, at Drew Phoenix kan fortsætte i sit præsteembede.

* * *
Artikel hos Transfaith om Drew Phoenix og the United Methodist Church.
Udtalelse fra Drew Phoenix den 24. maj 2007 hos Baltimore-Washington Conference. The United Methodist Church.
Kort artikel den 31. oktober 2007 om, at Methodistkirkens domstol havde afgjort, at Drew Phoenix kan forblive i sit embede.

Jenny Bailey. Englands første transseksuelle borgmester blev indsat i embedet den 24. maj 2007.

Vist 229 gange.
Jenny Bailey

Jenny Bailey

Jenny Bailey (født i 1962) blev torsdag den 24. maj 2007 indsat som borgmester i Cambridge, England for en 1-årig periode.
I 1993 fik hun MtK kønsskifteoperationen på en privat klinik. Jenny blev dermed den første transseksuelle borgmester i England.
Hun blev indvalgt i byrådet i maj 2002 for Liberal Democrat.
Da hun stillede op til valget til byrådet for Liberal Democrat, blev hun af partiet spurgt: “Er der noget i din fortid, som kan volde problemer”.
Hun svarede, at hun var transseksuel, hvortil de svarede: “Nej, er der noget i din fortid, som kan volde problemer”.

Jenny Bailey blev født i 1962 i Doncaster fængslet, hvor hendes fader var fængselsbetjent. Hun følte sig lige fra 6-7 års alderen utilpads med sit mandlige køn. Hun blev uddannet som radioingeniør og arbejdede i telekommunikationsindustrien.
Jenny mødte sin tidligere hustru som 24-årig. Hun troede, at det at gifte sig og stifte familie ville få hende til at føle sig “normal”.
Men hun var ude af stand til at fungere som mand. Hun startede derfor i 1990 som 29-årig på kønshormonbehandling og blev samtidig skilt. De har sammen to sønner.

Jennys tidligere hustru, som ikke ønsker sit navn frem udtaler, at hun er “enormt stolt” over Jenny, som hun beskriver som fuldstændig uselvisk, som kun ønsker at hjælper andre og gøre noget positivt for samfundet. Hun slutter med at udtale, at “Jeg tror, at hun vil blive en fortræffelig borgmester”.

Jenny Baileys byrådskolleger har kun rosende ord om hende.
Jenny Bailey havde sæde i byrådet i 6 år – fra 2002 til 2008 – og var borgmester fra 2007 til 2008.

Tilbage i 1993 mødte Jenny og den 49 årige Jennifer Liddle hinanden, medens de begge var i behandling med henblik på kønsskifteoperation. De flyttede sammen i 1994 og blev gift (registreret partnerskab) den 22. september 2011.

* * *
Artikel den 24. maj 2007 hos Daily Mail "Meet the sex-change lady mayor and mayoress".
Artikel den 24. maj 2007 hos 24dash: "Applause as UK’s first transgender mayor sworn in".
Artikel den 24. maj 2007 hos BBC NEWS: "First sex-swap mayor is sworn in" ledsaget af et billede af hende med borgmesterkæden og borgmesterkappen på.
Artikel den 24. september 2011 hos Daily Express om Jenny og Jennifer, herunder om, at de var blevet gift.
Oversigt over byrådsmedlemmer i Cambridges byråd, hvoraf fremgår, hvornår og hvor længe Jenny Bailey og Jennifer Liddle havde sæde i byrådet.

Melanie McPryce gennemgik MtK kønsskifteoperation som 18 årig i begyndelsen af 2007.

Vist 1.471 gange.
Melanie McPryce som Tom.

Melanie McPryce som Tom.

Melanie McPryce

Melanie McPryce

Melanie McPryce har siden hun var 5 år vidst, at hun var en pige. Men hun blev født som en dreng og fik navnet Tom McGlone.
Heldigvis havde hun en forstående moder, så hun kom meget tidligt i behandling for kønsidentitetsforstyrrelse.
Da hun fyldte 18 år, var hun godkendt til at få foretaget en kønsskifteoperation.
Operationen, der kostede 12.000 £, fik hun som 18 års fødselsdagsgave af sin moder.
For at få midler til operationen optog moderen, Denise lån i deres hus.
Operationen, der fandt sted i Thailand, varede i 10 timer.
I et interview oplyste Melanie, at hun først fik kendskab til muligheden for en kønsskifteoperation, da hun så realityshowet Big Brother med Nadia Almada.
Medens moderen hele tiden støttede Melanie, så var det sværere for faderen, Charlie at acceptere, at hans søn ville være en pige. Men efter operationen har han fuldt ud accepteret det.

Melenie led som teenager meget af angst og havde også andre psykiske problemer. Det er nu overstået.
Hun har allerede haft sin første drengekæreste. Han kendte intet til hendes fortid som dreng.

* * *
Artikel den 3. april 2007 hos Aftonbladet om Melanie.

Julie Marie Nemecek. Transseksuel universitetsprofessor i Michigan fyret december 2006.

Vist 1.188 gange.
Julie Marie Nemecek

Julie Marie Nemecek

Det private kristne universitet Spring Arbor University, 145 kilometervest for Detroit, Michigan, USA fyrede i slutningen af december 2006 en af deres ansatte professorer, John Nemecek få dage efter han havde meddelt, at han ville skifte køn fremover leve og klæde sig som kvinde og officielt havde fået navneskift til Julie Marie Nemecek.

Julie Marie Nemecek, der er 55 år er seksuelt orienteret mod kvinder, men kun mod én kvinde, nemlig sin hustru gennem 35 år.
Julie var tæt på selvmord, men erkendte for sig selv, at hun ikke begik nogen synd ved at være den, hun er. Hun fortalte derfor sin hustru og øvrige familie, herunder deres tre voksne børn og sine forældre om sit ønske om at være kvinde. Alle støttede hende.
Inden ansættelsen ved Spring Arbor University for 16 år siden, var Julie ordineret præst og virkede gennem en halv snes år ved en baptist kirke i Grand Rapids, Michigan.

Universitetet har udsendt en pressemeddelelse om fyringen, hvori de skriver, at den primære grund for fyringen er Johns beslutning om ikke at opfylde ansættelseskontrakten, og at de vil betale John løn til maj 2007, hvor skoleåret ender.

Julie har indgivet en klage over kønsdiskrimination, som blev behandlet af retten den 6. marts 2007.
Rettens afgørelse er ikke offentliggjort ud over, at begge parter udtrykker tilfredshed, og at Julie ikke fortsætter på universitetet.

* * *
Artikel den 20. marts 2007 af Joanna Grossman, der er juraprofessor i New York, har på Find Law skrevet en interessant artikel fyringen af transseksuelle og omtaler herunder fyringen af Julie Marie Nemecek.
I videoen “From John to Julie: Spring Arbor University dean John Nemecek decides to be true to his inner woman” fortæller Julie og hendes hustru om dem selv ledsaget af billeder. (4 minutter og 36 sekunder).

Drusilla Marland, MtK fra England fik den 17. december 2006 medhold i en retssag om diskrimination og chikane på arbejdspladsen.

Vist 145 gange.
Drusilla Marland

Drusilla Marland

Den 48 årige Drusilla Marland fra Bristol i England, der har fået foretaget en MtK kønsskifteoperation fik dom for, at hun havde været udsat for sexdiskrimination og chikane på sin arbejdsplads på grund af sit kønsskifte og blev tilkendt en erstatning på 64.862 £ svarende til 721.622 kr.

Drusilla Marland var ansat på en kanalfærge fra selskabet P O Ferries, hvor hun var beskæftiget i maskinrummet.
Gennem to år i perioden fra 2002 til 2005 måtte hun tåle de værste verbale og psykiske chikanerier fra de andre ansatte, så hun til sidst ikke så anden udvej end at sige op.
Hun anlagde sag mod færgeselskabet.

I forbindelse med domsafsigelsen udtalte retten bl.a. at hun i næsten to år frem til sin fratrædelse blev tvunget til at arbejde i en atmosfære med trusler og en fjendtlig indstillet holdning på grund af den kendsgerning, at hun havde gennemgået en kønsskifteoperation.
Hun havde også måtte udholde kommentarer fra sine kolleger så som “når Gud skabte mennesket, var det Adam og Eva, ikke Adam og Steve”.

Det kom under retsagen endvidere frem, at denne adfærd blandt de ansatte blev tolereret, fremmet og godkendt af de ledende ansatte.
Det blev således forlangt, at hun skulle anvende mændenes omklædningsrum, og hun blev tiltalt og omtalt som “han” og “det” og måtte tåle at høre bemærkninger som “Vi er kun mænd her”.

* * *
Artikel den 9. august 2006 hos BBC News om sagen.
Artikel den 17. december 2006 hos BBC Newsom afgørelsen af sagen.

Tanya Bowie, transseksuel, idømt 2 års fængsel for checfalskneri i Philadelphia, men hvor skal hun afsone? (14. november 2006).

Vist 512 gange.
Tanya Bowie

Tanya Bowie

Tanya Bowie er 33 år, fra Philadelphia og født som mand med navnet Anthony Bowie.
Hun gennemgik i 1999 første del af en kønsskifteoperation, hvorved hun stadig har mandlige kønsorganer.

Hun har gjort sig skyldig i dokumentfalsk ved at udstede mere end 350 falske check med et udbytte på over 90.000 US $ og anvende forskellige falske navne, for hvilket hun blev idømt 2 års fængsel.
Men det er for hende næsten det mindste. Det store problem for hende er, hvor og under hvilke forhold, hun skal afsone sin fængselsdom.

På grund af den ikke fuldt gennemførte kønsskifteopertion, betragtes hun af fængselsvæsenet som en mand.
Men de ved ikke, hvad de skal stille op med hende? Skal hun afsone i mandefængsel eller i kvindefængsel?

Hun var først i et alm. mandefængsel, men det gik ikke på grund af chikanerier fra de mandlige fanger.
Så kom hun i en ungdomsafdeling – fortsat i mandefængslet, men det var også problematisk på grund af chikanerier.
Nu er hun anbragt i et statsfængsel i Delaware, men i isolation og uden samkvem med de øvrige fanger for ikke at blive forulempet af dem.

* * *
Artikel den 17. november 2006 i Pink Nerws om sagen.

Deborah Bershel, praktiserende læge skiftede køn den 29. juni 2006.

Vist 236 gange.
Deborah Bershel

Deborah Bershel

I midten af juni måned 2006, da Roy Berkowitz-Shelton havde virket som alment praktiserende læge (familielæge) i 18 år med lægepraksis på adressen 260 Elm Street, Davis Square, Somerville, Massachusetts, USA, tog han sit livs nok største beslutning.
Han skrev et brev til alle sine patienter, hvori han forklarede, at han var transseksuel, og at den 29. juni 2006 ville holde ferie i tre uger. Når han vendte tilbage, ville det være som kvinden Deborah Bershel.
Han havde forinden forklaret det samme til sit personale.

Bykort over Boston med Deborah Bershels praksis

Bykort over Boston med Deborah Bershels praksis

Roy Berkowitz-Shelton var på det tidspunkt 52 år. Han var blevet gift med Alison omkring 25 år tidligere. Hun arbejdede som klinikassistent i hans lægepraksis. I 1985 fik de deres første barn – en dreng – og i 1988 det andet – en pige.

Boston Globe bragte den 16. juli en artikel om, at Roy Berkowitz-Shelton havde meddelt sine patienter om sin beslutning om fremover at leve sit liv som kvinden Deborah Bershel.
I tiden derefter var Deborah meget spændt og usikker på, hvordan patienterne ville reagere. Gennemgående reagerede de dog positivt.
Margaret Connolly, der havde haft Roy Berkowitz-Shelton som læge i fjorten år, skrev den 14. juli 2006 et sødt og venligt brev.

Deborah Bershel fortæller på sin hjemmeside om sig selv, har en kopi af sit brev til patienterne og forskellig information om transseksualitet, herunder nogle links til yderligere information.

Deborah (Roy Shelton) (født den 24. oktober 1953) voksede op i en tiltalende og velfungerende jødisk familie i Flushing, som er den nordlige del af Queens i New York. Hun opførte sig i det store og hele som en almindelig dreng og tilpassede sig vilkårene.
Roy var lille og ikke særlig atletisk og brød sig ikke meget om udendørs lege – som boldspil – med de andre drenge i kvarteret. Hans moder skubbede ofte til ham for at få ham til at lege udendørs.
Han havde en tre år yngre søster.
Da Roy var omkring fem år elskede han at “lege dukke” med søsteren (Amy, senere gift Lembo), og Deborah erindrede, at hun omkring samme alder første gang prøvede sin mors sko, og at hun følte velbehag ved det.
I skolen erindrede Roy, at han ønskede, at han var en af lærerinderne.
Efter skoletiden kom han på “Bronx High School of Science”. Han var meget genert over for pigerne og tilbragte det meste af tiden med at studere sammen med sine mandlige venner, men var ikke seksuelt tiltrukket af drenge/mænd. Når han så en attraktiv kvinde på gaden, så fantaserede han mere om at være hende end om at være sammen med hende. Dette betragtede han imidlertid blot som et udslag af forvirrede teenage-tanker.

Roy Berkowitz-Shelton

Roy Berkowitz-Shelton

I 1979, da han studerede på Georgetown University School of Medicine, husker han, at han og en af hans medstuderende besluttede at holde en fest. Roy foretog indkøb til festen i et lokalt supermarked, og dér traf han den 25 årige Alison, der sad ved kasseterminalen. Han spurgte hende, om hun ville med til festen, men hun svarede nej.
Tre måneder senere inviterede han hende med til en anden fest. Hun svarede ja, men ringede og undskyldte sig med, at hun var blevet syg.
Det udviklede sig alligevel, og de begyndte at gå ud sammen. Den 7. juni 1981 blev de gift. I forbindelse med ægteskabet tilføjede han Alisons efternavn “Berkowitz” til sit eget “Shelton”, så han kom til at hedde Roy Berkowitz-Shelton.

Han købte stadig ind imellem en læbestift til sig selv, men følte samtidig, at hans forhold til Alison var perfekt. Han elskede hende og følte en dyb samhørighed med hende og regnede med, at det var det perfekte grundlag at bygge et tilfredsstillende liv på. Han ønskede at blive en god ægtemand, en dygtig læge og så i øvrigt at følge den jødiske tro.

Militæret havde betalt for Roys studier, og han var derfor kontraktligt forpligtet til at gøre militærtjeneste, hvilket foregik som læge på et militærhospital i Tyskland.
Da han imidlertid ikke kunne modstå det behov for at iklæde sig kvindetøj, som han altid havde haft, tog han endelig mod til sig og fortalte sin hustru om det.
Hun var ikke begejstret, men udviste forståelse og tog med ham på indkøbstur for at købe damesko og nylonstrømper til ham. Men der er forskel på at være åben og så at være interesseret og det skinnede tydeligt igennem, at Alison ikke brød sig om det, så Roy “lagde det bag sig” og smed sit dametøj bort.

Luftfoto over Davis Square med Deborah Bershels praksis

Luftfoto over Davis Square med Deborah Bershels praksis

Der var også meget andet at fylde tankerne med. I 1985 fik de deres første barn, og to år senere vendte de tilbage til USA. I 1988 fik de deres andet barn, og samme år flyttede de til Newton, hvor Roy åbnede sin lægepraksis på Davis Square. Roy byggede nu sin tilværelse op om sin familie og sin lægepraksis, hvor Alison blev lægesekretær.
Indvendig var Roy imidlertid forvirret og usikker på sin kønsidentitet.

Roy havde tillagt sig fuldskæg. I sommeren 2000 spurgte han Alison, om hun havde noget imod, at han barberede skægget af. Men selv om hun var indforstået med det, så gik der alligevel næsten to år, før han fjernede det. Han ville helst glæde Alison, og vidste, at hun kunne lide hans skæg. Og samtidig var han bange for, at hvis han fjernede skægget, så var det kun første skridt på en “længere rejse”, som han ikke vidste hvor endte.

Pludselig en januardag i 2004, da Alison og Roy sad i deres bil på parkeringspladsen ved et varehus, udbrød han pludselig “Alison, jeg føler, jeg er en kvinde”. Han græd og det gjorde Alison også.
Det var ikke planlagt – og hvem ville dog også planlægge at komme med sådanne sindsoprivende nyheder på en parkeringsplads? Men tankerne havde for længe hobet sig op i hans sind. Lige siden tiden i Tyskland, havde han fortrængt sine inderste følelser, selv om han lejlighedsvis havde klædt sig i dametøj, når han var alene. Han havde lejlighedsvis købt strømper og parykker, men hver gang smidt dem ud igen. Men sine følelser kunne han ikke smide bort. Og nu var tiden så kommet, hvor han ikke kunne undertrykke sine tanker og følelser.
Han havde gennem sine mange år som læge lyttet til sine patienters problemer. De havde været ærlige over for ham. Men havde han været ærlig over for sig selv?

Der var derfor ingen vej uden om. Han var nødt til at snakke med Alison om det. Men han ønskede også at bevare deres ægteskab og deres fælles liv. Han elskede hende, sine børn og livet.

Alison forsøgte at være forstående, men sagde til ham, at han var nødt til at finde ud af, hvem han var, før de kunne afgøre, hvad det ville betyde for deres ægteskab.
Roy begyndte derfor at søge information og blev chokeret over, hvor lidt han egentlig vidste og sugede informationerne til sig.
Han blev klar over, at hans ønske om at blive en kvinde var voksende, samtidig med, at han stadig var usikker på, hvad han egentlig var. Hvis det nu var tilstrækkeligt for ham leve som kvinde i det skjulte, så ville det måske kunne lade sig gøre at bevare ægteskabet.

I april måned 2004 begyndte Roy hos sexologen Ellen Rottersmann og forklarede hende om sine to prioriteter: at udleve sin kvindelige identitet og bevare sit ægteskab. Efter få konsultationer, klædte Roy sig som kvinde ved konsultationens start og tog navnet Jessica. Ellens Rottersmann tiltalte ham som “hun” og med navnet Jessica under konsultationerne. Når konsultationerne var ovre, blev Jessica igen til Roy.

Senere på året begyndte Roy behandling med kvindelige kønshormoner.
Til sin 51 årige fødselsdag i oktober 2004 fik han en rød dagbog. På den første side havde hun skrevet: “Ingen ved, hvad fremtiden bringer. Tingene sker, hele tiden, første gang, den eneste gang”.

Et par uger senere skrev Roy: “Min overbevisning, min inderste overbevisning af at være en kvinde er meget stærk. Jeg håber, at min familie ikke vil forlade mig, når jeg springer ud over for dem. Jeg ønsker at blev set som et kærligt, omsorgsfuldt og normalt menneske, som jeg alt andet lige ser mig selv. Jeg har blot gennem alle disse år gjort den store fejl at skjule, hvem jeg virkelig er”.

Næste måned skete et stort spring. Alison indvilligede i at ledsage Roy – som Jessica – en weekend til Newport, Rhode Island. Det var en befrielse for ham selv om Jessicas udseende tiltrak sig nogen opmærksomhed. Roy skrev bagefter: “Jeg følge mig behageligt tilpas med mit kvindelige udseende, selv om det ikke var helt godt. Der var nok nogle gange, hvor Alison følte sig ubehageligt til mode. Hun var meget hjælpsom, men det skinnede igennem, at hun ikke havde det let”.

Herefter begyndte Roy at undersøge mulighederne for bedre at kunne passere som kvinde. Han tog timer hos en talepædagog for at lære at tale med en mere feminin stemme. Han begyndte også på epilering for at få fjernet skægvæksten. Og sluttelig ændrede han sit kvindelige navn til Deborah, som han fandt passede bedre til en kvindelig læge i hans alder.

Roy havde ansat en kvindelig læge – Bari Brodsky – i sin praksis, og de havde talt om, at hun efter to års forløb skulle være partner. Der var nu ved at være gået to år.
Bari Brodsky og Roy spiste i frokost sammen en dag i februar 2005. Bari Brodsky troede, de skulle tale om partnerskabet, men Roy fortalte i stedet om den forvandling, han var i færd med, og at han havde tænkt sig begynde at leve fuldtids som kvinde, og at han ikke havde nogen ide om, hvor mange patienter, de risikerede at miste derved.
Hun var imponeret over hans mod, men samtidig også forvirret. Det var jo ikke, hvad hun havde forventet, de skulle tale om under frokosten.

I april 2005 deltog Roy som Deborah i en sammenkomst for transpersoner i New York, efter at han havde stiftet bekendtskaber via internettet med andre transpersoner.
Få dage efter han kom hjem var Roy igen i konsultation hos sexologen Ellen Rottersmann og havde forinden i hendes konsultation klædt sig om til Deborah. Da konsultationen var færdig, brød Deborah sammen og udbrød: “Jeg vil ikke tage dette tøj af. Det føles så godt at være Deborah”.
Men den kommende tid skulle bringe mange flere tårer og problemer. Men der var ingen vej tilbage.

Indtil nu havde Roys to børn ikke kendt noget til hans begyndende forvandling til kvinde.
Det blev der rådet bod på i december 2005, da Roy og Alison satte sig sammen med deres børn og fortalte dem om det.
I begyndelsen af 2006 fik Roy også fortalt sine forældre om det.
De var alle rystede. Men nogle af reaktionerne kom bag på Roy. Han havde forventet, at deres datter havde været forstående end deres søn, men det var nærmest omvendt. Datteren blev såret og vred, og moderen havde lettere ved at acceptere det, end faderen. Hans søster, Amy Lembo, fortalte, at hun støttede og elskede ham, men måtte indrømme, at hun ikke kunne forstå det.

Da Roy havde truffet beslutning om at leve fuldtids som kvinde, bestemte han sig også for, at han ønskede at ligne en kvinde bedst muligt.
Han fik derfor truffet aftale om at få foretaget feminiseringskirurgi i ansigtet den 29. juni 2006.

Den 7. juni 2006 var Roy og Alisons sølvbryllupsdag. Den forbigik de uden at fejre den. Roy følte en særlig form for befrielse blandet med en forventning om det, der lå foran ham i det nye liv. Man han havde kvaler over den pine, han vidste han var årsag til at Alison måtte gennemgå.
Roys søster ringede til ham og gav udtryk for, at hun syntes, at han skulle revurdere sin beslutning. Han blev ked af det. Og da søsteren spurgte, om han var villig til at ofre sit ægteskab, svarede han hende, at han var sikker på, at Alison ville stå bag ham.

I begyndelsen af juni sendte han det tidligere omtalte brev til sine patienter og oprettede sin hjemmeside. Han meddelte også, at hans kommende navn ville være Deborah Bershel. Efternavnet var en sammentrækning af de første stavelser i hans hidtidige efternavn Berkowitz-Shelton.
Yderlig afholdt han i sin konsultation tre “spørg og svar” møder, hvor hans patienter kunne komme og stille spørgsmål.
Ved det første møde kom der 60 af hans patienter.
Efter det første af disse møder bad han sit personale om at vente i venteværelset. Han havde lovet dem at præsentere dem for Deborah. Han klædte sig om og iførte sig sin paryk – han var næsten skaldet, og gik så ind til personalet. Og så gik snakken.

Den 29. juni 2006 fik Deborah foretaget feminiseringskirurgi. Det blev udført af en plastikkirurg fra “Boston University School Of Medicine”.
Næsen blev gjort smallere, der blev ændret på øjenbrynene og overlæben, hårgrænsen blev trukket frem og adamsæblet blev formindsket. Syv en halv time varede operationen.
I alt kostede operationerne 24.000 $.

Herefter fulgte et par ugers ferie for at komme sig efter operationen, inden hun den 24. juli vendte tilbage til sin lægepraksis.
Hun havde praktiseret som læge i næsten atten år som den mandlige læge, Roy. Nu skulle hun virke over for de samme patienter som den kvindelige læge Deborah.
Alison var meget hjælpsom og støttede Deborah. Men – hun gjorde det klart for Deborah, at der var en grund til, at hun havde giftet sig med en mand.
Deborah accepterede derfor at flytte til en lejlighed i Brighton, som de havde anskaffet, og bo der indtil deres datter flyttede for at starte på sin universitetetsuddannelse.

Da Deborah begyndte igen i sin lægepraksis, var det lidt af et antiklimaks. Ingen af personalet kommenterede hendes udseende. Hun kunne ikke selv fornemme, om det var fordi, hun tog sig dårligt ud, eller fordi de følte sig ubehagelig berørte ved at tale om det. Det kunne jo også være af hensyn til hendes hustru, Alison, der jo også arbejdede i klinikken, eller det var måske simpelthen fordi, de nu ønskede at komme tilbage til de gamle rutiner efter al den ståhej, der havde været i klinikken på det seneste.

På trods af dette, og det, at hun ikke selv var helt tilfreds bl.a. med sin stemme, så var helhedsindtrykket, at hun var blevet ti år yngre. Flere af hendes patienter komplimenterede hende. Komplimenterne var en støtte for Deborah.

I november måned besøgte Deborahs forældre dem og mødte dermed Deborah for første gang.
Hun tog på shoppingtur med sin mor, og begge nød det – moderen udtrykte det ved at sige, at hun havde haft det dejligt sammen med sin datter.

Faderen forsøgte også at være imødekommende og nævnte, at han følte sig meget berør over, at hans eneste søn var vokset op i stor pine. Men han var også bedrøvet over, at det var blevet holdt skjult i så mange år.

Da deres datter var flyttet vendte Deborah tilbage til deres fælles hjem. De var enige om, at de ville prøve at leve sammen det næste år. Men allerede efter nogle få måneder blev alt forandret.
Deres datter vendte hjem, og Alison bad Deborah om at finde et andet sted at bo. Deborah fik derfor travlt med at finde noget at bo i og fortalte, at Alison ikke var interesseret i at være gift med en kvinde.

Nogle få måneder tidligere havde hendes søster, Amy Lembo, advarende talt om, at det ville kunne koste ægteskabet.
Alligevel var Deborah skuffet – de havde jo været gift i 25 år, men Alison ønskede ikke at fortsætte ægteskabet. Men Deborah kunne godt se, at Alison var helt uden skyld i, hvad der var sket.

Den 19. januar 2007 deltog Deborah i et stort møde for transpersoner på hotel Burlington Marriott. Det var den 27. årlige konference afholdt af transforeningen Tiffany Club i New England.
På konferencen blev der bl.a. talt om problemerne med at finde arbejde, og Deborah følte sig privilegeret ved at have sin egen praksis og også pengene, så hun kunne betale de ca. 20.000 $, som en kønsskifteoperation ville koste hende.
På konferencen hørte Deborah på et foredrag af Pierre Brassard om kønsskifteoperation. Efter foredraget var Deborah overhovedet ikke i tvivl om, at hun ville have foretaget en kønsskifteoperation.

Bari Brodsky, den kvindelige ansatte læge, meddelte i marts 2007 Deborah, at hun søgte en anden stilling og derfor forlod Deborah. Det var ikke på grund af Deborah, men efter fire års ansættelse, måtte hun erkende, at hun som partner ikke ville kunne opretholde sin indkomst. Hun havde nu fået mulighed for at drive en forretning som medicinsk direktør i et helsecenter i Cambridge.
Deborah var glad på hendes vegne, men var bekymret for, hvad det ville betyde for hendes lægepraksis. Bari Brodsky havde haft mange patienter, og en del ville sikker ikke blive.
Men allerede i april skete det næste uheldige. En assistent, der havde været ansat i tretten år meddelte, at hun også stoppede. Hun var 61 år og ønskede at gå på pension.

Deborah måtte nu sande, at det økonomiske grundlag for at få kønsskifteoperationen var forsvundet.

På trods af, at Alison havde gjort det klart, at hun ikke ønskede at fortsatte ægteskabet, tog hun med Deborah til et ugentligt møde hos en ægteskabsrådgiver. Det gav Deborah det håb, at Alison ville skifte mening, så deres ægteskab kunne forblive intakt. Men i løbet af foråret måtte Deborah erkende, at ægteskabet ikke kunne fortsætte.

Deborah talte med Alison om, hvordan hun ville have det, hvis hun – Deborah – begyndte at gå ud og møde andre mennesker. Alison havde ikke noget imod det.
Derfor besluttede Deborah at indrykke kontaktannoncer på et par dating-hjemmesider. Men hvilken type kontaktannonce skulle det være. Var hun interesseret i at mødes med mænd eller med kvinder.
Roy havde aldrig været tiltrukket af mænd. Men efter at være begyndt med kønshormonbehandlingen begyndte det at ændre sig. Men Deborah var stadig i tvivl.

Da Deborah den 1. april gik en tur i en park med deres hund kom hun i snak med en mørkhåret kvinde i begyndelsen af 50-erne. Hun hed Berni Zisserson. De talte godt sammen og gik ind et sted og drak kaffe. Berni fik fortalt, at hun arbejdede inden for psykiatrien og havde været åben lesbisk siden hun var 25 år. Inden de skiltes, udvekslede de telefonnumre.

Deborah kunne ikke lade være med at tænke på Berni. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle få fortalt hende, at hun var transseksuel. Hvis hun fortalte om det for tidligt, så ville det måske skræmme Berni væk, inden der blev tale om et egentligt forhold., Ventede hun for længe, ville Berni måske blive skuffet over, at Deborah ikke udviste større tillid til hende.
Det endte med, at Deborah samme aften ringede til Berni og fortalte om sin transseksualitet.

Berni svarede, at det vidste hun da godt. Da Deborah spurgte, hvordan hun kunne vide det, svarede Berni, at ingen kvinde ville spise en kage i så store mundfulde, som Deborah havde gjort. De talte sammen i mere end en time.
En fredag aften tre måneder efter de havde mødt hinanden, var de ude at spise sammen. Deborah fortalte herunder, at det var etårs jubilæum – at det var et år siden, hun var begyndt at leve fuldtids som kvinde.
Det fik Berni til at udbryde, at det skulle de da fejre.
Men Deborah følte ikke trang til at fejre det. Det havde kostet hende dyrt at begynde at leve fuldtids som kvinde. Fra hun fik foretaget feminiseringskirurgien og det første halve år frem, havde det kostet ægteskabet, der var problemer i forholdet til datteren. Deborah ønskede, at det havde været muligt for hende at finde en måde at leve livet på, så det ikke havde kostet så meget for familien. Men samtidig havde det også ført mange glæder med sig. Deborah følte sig befriet for at leve på en løgn og var taknemmelig for den støtte, hun havde fået fra sine patienter og især fra sin søn, og hun følte, at hendes lægepraksis nok skulle overleve.
Men det sidste halve års tid havde budt på flere nedture. To ansatte havde forladt hende, økonomien var blevet stram og hun ville være nødsaget til at lægge sine tanker om en kønsskifteoperation på hylden, da hun ikke kunne lukke sin lægepraksis, når hun var alene.
Deborah tog Bernis hånd og sagde, at bortset fra hendes forhold til Berni, så havde de seneste måneder været temmelig stressfulde.

Men Deborahs ønske om at leve som kvinde var uændret.

I begyndelsen af august 2007 fik Deborah ansat to nye i sin praksis. Og allerede samme dag fik hun aftale om en foreløbig dato for sin kønsskifteoperation.

Boston Globe bragte den 19. august 2007 en lang artikel om Roy Berkowitz-Shelton/Deborah Bersel.

Margaret Wente fra Globe and Mail offentliggjorde den 24. august 2007 en artikel i hvilken hun reflekter over den sympatiske artikel, som Boston Globe netop havde bragt om Roy Berkowitz-Shelton/Deborah Bersel.
I artiklen bemærket Margaret Wente forskellige forhold om Deborahs holdninger og måde at forholde sig til sin situation.
Deborah er tilsyneladende uforstående over for, at familien, efter hun begyndte at leve fuldtids som kvinde, ikke blev knyttet nærmere sammen, men blev splittet, og at datteren havde det svært og hustruen ikke ønskede at fortsætte ægteskabet, hvilket Deborah tilsyneladende ikke føler nogen skyld over.
Det, at Deborah knytter forbindelse til til den lesbiske Berni, får Margaret Wente til at fremdrage de teorier om transseksuelle, som psykologen J. Michael Bailey fra Northwestern University fremført i sin bog The Man Who Would Be Queen i 2003. Teorierne går kort ud på, at en mands ønske om at blive kvinde bunder i en seksuelt betonet fantasi om at være kvinde, og at begrebet “kvinde født i en mands krop” er en forkert måde at forklare tingene på. Dette betegnes som autogynephilia og hidhører fra studier i 1980erne og 1990erne på Torontos Clarke Institute.
Margaret Wente fremdrager også de holdninger, som Paul McHugh M.D., der var direktør og chefpsykiater ved Johns Hopkins Gender Indentity Clinic og grundliggende var imod kønsskifteoperationer.

Boston.com (tidligere Boston Globe) bragte den 28. februar 2010 en artikel om, at Deborah den 11. december 2007 kørte til Montreal, hvor hun fik udført sin kønsskifteoperation. Den blev foretaget af Pierre Brassard. Deborah og hustruen, Alison blev skilt og solgte deres hus. De ses fortsat lejlighedsvis.
Deborahs kønsskifte har også medført, at hun blandt sine patienter har omkring 50 transpersoner.

Jessica Diane Bussert krævede den 27. maj 2006 26,5 millioner kr. i erstatning fra Hitachi for uberettiget fyring.

Vist 195 gange. Jessica Diane Bussert, der er født den 9.april 1965, er i gang med processen mod et mand til kvinde kønsskifte.
Hun blev født som mand med navnet Josh og boede indtil april måned 2004 i USA sammen med sin kone, Sharon og deres børn.
Jessica er højt uddannet og arbejder inden for IT branchen og beklædte ind til for nylig højt betalte topposter – senest hos Hitachi.

Hun følte sig utryg ved at bo i Indiana, USA på grund af flere alvorlige overgreb mod transseksuelle.
De besluttede derfor at flytte og valgte London, hvor Jessica fortsat skulle arbejde for Hitachi.

Jessica begyndte at arbejde for Hitachi i januar 2001.
I slutningen af 2003 fik hun diagnostiseret, at hun var transseksuel og begyndte processen mod kønsskiftet fra mand til kvinde. Hun havde siden, hun var ganske lille følt sig som pige. Hun begyndte at indtage kvindelige kønshormoner, fik fjernet skægvækst i ansigt og på kroppen og lod sit hår gro.

Jessica havde inden flytningen en samtale med den person hos Hitachi i London, som skulle være hendes nærmeste foresatte. Den pågældende var yderst liberal og havde ingen problemer med, at Jessica var i færd med et kønsskifte til kvinde.

Da Jessica begyndte at arbejde hos Hitachi i London, levede hun udadtil på arbejdet stadig klædt som mand.

Imidlertid var der sket udskiftning i ledelsen, så hun fik en anden foresatte, som ikke havde samme tolerence. Da han blev gjort bekendt med Jessicas igangværende kønsskifteproces, udtalte han “Det gør du ikke imod mig. Jeg har tidligere arbejdet sammen med “sådanne nogen”, og det var uudholdeligt”.

I tiden, der fulgte blev Jessica frataget sine primære arbejdsopgaver og sat til at beskæftige sig med ting, som nærmest havde karakter af sekretærarbejde.

Det resulterede i, at Jessica måtte sygemelde sig med en arbejdsbetinget depression.
I februar 2006 stoppede Hitachi med at udbetale løn til hende.

Jessica har nu stævnet Hitachi for kønsdiskrimination med krav om erstatning fra Hitachi i London på 2,5 millioner £ og fra Hitachi i USA på 3,9 millioner $ svarende til i alt ca. 26,5 millioner kroner.

* * *
Mandag den 8. januar 2007.
Jessica Diane Bussert tabte mandag den 8. januar 2007 sagen, som hun havde anlagt mod Hitachi i London for kønsdiskrimination.

Af afgørelsen fra “Tribunal Service” fremgår, at Jessica forlod Hitachi af egen fri vilje, og at Hitachi ikke havde begået fejl over for hende i relation til hendes kønsskifte.

Employment Tribunals er en engelsk institution, der arbejder som en domstol og som tager sig af bl.a. ulovlige fyringer, diskriminationssager m.m.

Hitachi har efter afgørelsen udtalt, at de var yderst tilfreds med afgørelsen.

* * *
Artikel den 27. maj 2006 hos The Guardian: Transsexual seeks £2.5m damages after demotion from senior IT job.

Erika Sadowski, MtK transseksuel kidnappede den 17. marts 2006 de børn, hun passede gennem fem år.

Vist 186 gange.
Erika Sadowski

Erika Sadowski

Erika Sadowski – 59 år – boede gennem fem år, fra 2001 til 2006 hos parret Robert Smith og Sarah Garner i Delaware, Tennessee, USA og passede deres to børn, Meagan Smith og Breanna Garner på 1 og 5 år.

Fredag den 17. marts 2006 omkring kl. 19 tog hun børnene med, da hun skulle på indkøbstur.
Da hun og børnene ikke var vendt tilbage kl. 1 om natten (lørdag den 18. marts 2006) blev politiet tilkaldt, og Sadowski og børnene blev efterlyst gennem “Tennessee’s Amber Alert” – en hjemmeside, hvor bl.a. sådanne efterlysninger offentliggøres.
Allerede om morgenen (lørdag den 18. marts 2006) efter ca. 14 timers fravær blev de alle tre fundet i god behold efter at være genkendt på grundlag af radioomtale af efterlysningen.
Det var en kvinde, der i sin bil fik øje på bilen, som Sadowski kørte i og genkendte nummerpladen, hvis nummer var nævnt i radioen.
De kørte da på en landevej uden for byen.
Det konstateredes, at de ikke havde været i det supermarked, hvor de formodedes at skulle handle.

I fængslet, hvor Sadowski blev anbragt under politiets efterforskning, blev hun underkastet en lægeundersøgelse. Herunder konstateredes det, at den 59 årige Erika Sadowski biologisk var en mand og rettelig hed Edward Sadowski.

Ægteparret, hvis børn Sadowski havde passet, var rystede, da de blev gjort bekendt med det, og forklarede, at det forekom dem helt uvirkeligt. Sadowski havde boet hos dem igennem fem år, og de havde aldrig næret tvivl om, at hun var en kvinde.

Under et retsmøde tirsdag den 14. marts 2006 blev Sadowski løsladt af dommeren mod en kaution på 100.000 $.

I juni måned 2006 oplystes det af dommeren, at han havde modtaget en lægeerklæring fra et “Veterans hospital” (hospital for tidligere militærfolk), hvoraf fremgik, at det var konstateret, at Sadowski havde lungekræft, der havde bredt sig til hjerne og lever, og at Sadowski opholdt sig hos familie i Delaware.

Retssagen blev berammet til den 29. august 2006, men Sadowski mødte ikke frem.
Lørdag den 9. september 2006 døde Erica Sadowski.

Sadowski havde ifølge politiet ikke forklaret, hvorfor hun kidnappede børnene. Men hendes forsvarer har oplyst, at hun havde en god grund – uden dog at oplyse nærmere derom.

Sadowski ændrede sit navn omkring 1986 efter at være afskediget fra U.S. Air Force efter en 20 årig lang karriere.
Sadowski indtog kvindelige kønshormoner, havde udviklet bryster, havde en typisk kvindelig menstruel cyklus og havde langt mørkt hår.

Inden Sadowski kom til parret Robert Smith and Sarah Garner, havde hun været ansat hos to andre familier, hvis børn hun passede uden at nogen af dem nogen sinde opdagede hendes “hemmelighed”, og det oplystes, at børnene elskede hende.

Kristen Worley

Vist 414 gange.
Kristen Worley

Kristen Worley

Kristen Worley er en talentfuld canadisk kvindelig cykelrytter, der den 22. februar 2006 meddelte, at hun stiler efter at kvalificere sig til at deltage i OL i Beijing år 2008.
For få år siden gennemgik hun en kønsskifteoperation fra mand til kvinde.
Kristen Worley ligner en kvinde, lyder som en kvinde og ingen ville få mistanke om hendes fortid, hvis de ikke kendte til den.
Hendes status som kvindelig idrætsudøver er godkendt af Canadian Cycling Association, der forventer, at hun også vil blive godkendt af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Kirsten Worley er antageligvis den første kønsskifteopererede idrætsudøver, der stiler efter deltagelse i OL efter Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i 2004 ændrede deres regler, så kønsskiftede kan deltage, såfremt de opfylder bestemte kriterier.

Det lykkedes ikke for Kristen Worley at kvalificere sig til OL i Beijing 2008.

Richard Curtis

Vist 399 gange.
Richard Curtis/Vanda Zadorozny

Richard Curtis/Vanda Zadorozny

Psykiateren Richard Curtis, der er født i 1967, er den første kønsskifteopererede (kvinde til mand), der er blevet godkendt af “General Medical Council” som praktiserende læge efter de nye engelske regler om kønsskifte, som trådte i kraft i april 2005.

Han blev født som pige og fik navnet Vanda Zadorozny. Faderen var minearbejder i Yorkshire.
Efter et to årigt forløb fik han i januar 2005 fjernet livmoderen (hysterektomi), og et halvt år senere fik han fjernet brysterne (mastektomi), og siden marts måned har han fået det mandlige kønshormon testosteron. Han har selv betalt for sine operationer.

Han er single, har ingen børn, men har som Vanda et par heteroseksuelle forhold bag sig.
I 1991 blev han færdig med sit lægestudie fra “St. Bartholomews Medical College”, London.

Den 9. februar 2006 overtog han den private praksis The London Institute, som psykiateren Russell Reid havde drevet i London.
Curtis omdøbte klinikken til Transheallth. The London Institute og har også konsultation i Manchester.
Han tilbyder alt inden for kønsidentitetsbehandling (dog ikke selve operationerne).

Mimi Marks – en af verdens smukkeste kvinder.

Vist 662 gange.
Mimi Marks

Mimi Marks

Mimi Marks betegnes som en af verdens smukkeste kvinder.
Hun blev født i 1967 som dreng i Waterloo, Iowa, USA og fik navnet Mark Kammeyer. Hun har to ældre brødre og en ældre søster. Familien var og er stadig tæt knyttet, selv om hendes forældre blev skilt, da hun var teenager.

Fra lille følte Mimi sig som en pige. Hun føler, at hun har haft en god barndom og levet temmelig almindeligt. Hun legede meget med søsterens dukker og ville hellere være sammen med sin søster end med sine brødre, der var ivrige hockey spillere. Hun klædte sig også ofte i søsterens tøj – ja hun var næsten søsterens skygge.
Hjemme i den lille by vidste de ikke noget om transseksualitet, så hun selv og familien var nok mest af den opfattelse, at sådan var hun nu bare. Lige fra hun fortalte sin familie om sit ønske om at leve som kvinde, har de alle støttet hende.
Men hun drømte som lille om et større og bedre sted at være end sin lille hjemby – et sted med flere farver, et mere farverigt liv.

Mimi har levet som kvinde, siden hun var 21 år gammel. Hun har ikke fået nogen kønsskifteoperation, men har bryster. Hun forventer at gennemgå en kønsskifteoperation inden for et par år. (Udtalte hun i et interview den 15. december 2005).

Det var en veninde, som tidligt gav hende fornavnet “Mimi”. Efternavnet “Mark” tog hun, da hun gerne ville beholde noget af sit gamle navn. (Mark var jo hendes drengefornavn).
Sin seksuelle orientering vil hun ikke definere, men hun “dater” som kvinde.
Hun har aldrig været udsat for uhehagelige oplevelser og føler, at bun bliver behandlet både pænt og respektfuldt af andre mennesker, men hun opsøger heller ikke steder, hvor risikoen for uhehageligheder er til stede.

I dag lever hun et farvestrålende liv.
Hun er skuespiller og model og optræder bl.a. i cabareklubben The Baton i Chicago, Illinois, USA og er blevet tilbudt flere roller i Hollywood.

I september 1992 vandt hun Miss Continental, der betegnes som den største skønhedskonkurrense for transvestitter og transseksuelle i USA.
I 2004 vandt hun The Worlds Most Beautiful Transsexual skønhedskonkurrencen i Las Vegas.
I 2006 udkom dokumentarfilmen Trantasia, der er optaget bag scenen under afholdelse af The Worlds Most Beautiful Transsexual konkurrencen i 2004.
Den 29. oktober 2005 vandt hun Miss International Queen 2005 skønhedskonkurrencen i Thailand.

Artikel den 4. januar 2006 – et par måneder efter hun vandt Miss International Queen 2005 skønhedskonkurrensen i Thailand – bragte Windy City Media Group et stort interview med Mimi Marks.




Judy Lively

Vist 230 gange.
Judy Lively

Judy Lively

Judy Lively blev født formentlig i 1957 som dreng, fik navnet Judson Lively. Som manden, Judson Lively blev hun læge og blev en af de administrerende overlæger på Kaiser Permanentes hospital i The Bay Area i San Francisco, USA. Havde forinden gjort tjeneste i hæren som kirurg.

Judson Lively blev i 1985 med Karen, der medbragte en 3 årig datter, som han adopterede.
Fra dreng var han klar over, at han var transseksuel, men troede og håbede, at det ville forsvinde eller kunne undertrykkes. Men sådan gik det ikke.

I 2002 fortalte han sin kone, at han følte sig som kvinde og ønskede at skifte køn. Hustruen støttede ham.
Derfor begyndte han hormonbehandling med kvindelige kønshormoner. Da datteren fyldte 21 år, fortalte han hende om sin beslutning. Da moderen fortalte datteren, at hun accepterede og støttede hendes fars beslutning, gjorde datteren det også.
Herefter begyndte han hjemme at klæde sig som kvinde og lade håret gro. Datteren kaldte ham for “Mum”.

I begyndelsen af marts måned 2005 stillede Judson Lively sig foran ca. 100 af
sine kolleger på hospitalet og fortalte om sin transseksualitet og beslutning
om at skifte
køn
. Ved hans side var hans hustru, Karen og datter, Jennie. Han fortsatte,
at han ville holde to ugers ferie. Når han kom tilbage var det som Judy Lively.
Kollegerne modtog hans besked til dem med stående klapsalver.
Også den øvrige familie og næsten alle venner og bekendte har også taget det pænt og støtter ham.

* * *
Artikel om Judson/Judy Lively den 16. marts 2005 hos San Francisco Cronicle, hvor der også kan ses nogle billeder af hende.

Samukeliso Sithole blev 9. februar 2005 anholdt for at udgive sig for kvinde og for blufærdighedskrænkelse. Vandt i 2004 medaljer for Zimbabwe som kvindelig atlet.

Vist 172 gange.
Samukeliso Sithole

Samukeliso Sithole

Samukeliso Sithole var en kun 17 årig kvindelig atletikstjerne fra Zimbabwe. Hun har vundet talrige medaljer i spring og løb.

Blandt andet deltog hun i “the Southern Region Championships” i Botswana og vandt guldmetalje for Zimbabwe.

Efter en anmeldelse for blufærdighedskrænkelse fra en kvindelig sportsudøver, der havde badet i samme baderum som Sithole, blev Sithole anholdt onsdag den 9. februar 2005. Hun var klædt som kvinde. En lægeundersøgelse godtgjorde imidlertid, at hun var en mand.

Nu har flere af hendes idrætsveninder anmeldt hende for blufærdighedskrænkelse, idet de ved forskellige lejligheder har været mere eller mindre afklædte, medens hun har været til stede, idet de var af den opfattelse, at hun var en ung kvinde.

Sithole blev fremstillet for en dommer, der afsagde kendelse om, at hun skulle være varetægtsfængslet til et retsmøde den 3. marts 2005.
I retten forklarede Samukeliso Sithole til sit forsvar, at hun blev født med både kvindelige og mandlige kønsorganer, og at hendes forældre konsulterede en “healer”, som gav dem et planteudtræk, som ville sikre, at hun voksede op som kvinde. Men hendes forældre betalte kun heleren halvdelen af prisen. Derfor voksede hendes penis.

Hun lovede i retten at betale “healeren” det skyldige beløb, for så ville hendes penis forsvinde, og så ville hun blive en rigtig kvinde.

Den 15. juli 2005 blev Samukeliso Sithole af retten i Kwekwe i det centrale Zimbabwe idømt 4 års fængsel, hvoraf et halvt år gjort betinget.
Det kom under retssagen frem, at Samukeliso Sitholes rigtige navn var enten Fadzai Fuzani eller Mduduzi Ngwenya.
Faderen til den rigtige Samukeliso Sithole har forklaret, at Fadzai Fuzani den 7. april 2004 kom hjem til ham og oplyste, at en lærer på skolen (Ndhamathuli Secondary School) i Silobela havde bedt hende hente Samukeliso Sitholes fødselsattest, idet hun var blevet udvalgt til at reprecentere skolen. Hun skulle også bruge nogle oplysninger om Samukeliso Sitholes fader og moder, oplysninger, som faderen oplyste.
Faderen var efterfølgende blevet bekendt med, at Fadzai Fuzani udgav sig for at være Samukeliso Sithole. Han opsøgte derfor skolens leder, som imidlertid oplyste, at alt var under kontrol.
Det var faderen dog ikke tilfreds med, hvorfor han indgav en politianmeldelse om sagen.
Det kom også frem, at Samukeliso Sithole havde besøgt en veninde, fru. Mudondiro. Da Samukeliso Sithole ankom var Mudondiro delvist afklædt, da hun skulle i bad, men var ikke foruroliget, da hun jo betragtede Samukeliso Sithole som en veninde.
Ved et senere besøg den 15. januar 2005 gik fru. Mudondiro også i bad, hvorved Samukeliso Sithole igen så hende delvis nøgen.
Dette førte til anholdelsen af Samukeliso Sithole (Fadzai Fuzani eller Mduduzi Ngwenya).

I december 2007 blev Samukeliso Sithole løsladt før tid på grund af god opførsel.

* * *
Artikel den 10. februar 2005 i New York Times om, at Sithole var anmeldt, anholdt og varetægtsfængslet.
Artikel den 11. februar 2005 hos smh.com.au. om anmeldelsen og varetægtsfængslingen.
Artikel den 15. juli 2005 fra Reuters bragt af the.age.com.au om dommen.
Artikel den 11. december 2009 hos Newzimbabwe.com om sagen.
Endnu en artikel den 11. december 2009 hos Newzimbabwe.com om sagen.

Joe Stevens danner sammen med Ingrid Elizabeth Eyen duoen Coyote Grace.

Vist 59 gange.
Joe Stevens danner sammen med Ingrid Elizabeth Eyen duoen Coyote Grace

Joe Stevens danner sammen med Ingrid Elizabeth Eyen duoen Coyote Grace

Pige møder pige. Pige bliver dreng. Pige og dreng danner par og bliver til folkesanger-duoen Coyote Grace. Duoen består af Joe Stevens og Ingrid Elizabeth Eyen.

Joe Stevens blev født den 9. april 1982 i Santa Monica, Californien som pige, men har i perioden 2004 til 2006 været gennem processen frem til og gennemgået en kvinde til mand kønsskifteoperation.
Hans fulde navn er Joseph Greenwood Stevens. Han tog i 2004, medens han stadig var pige, en bachelorgrad i musik fra Cornish College of the Arts.
Han voksede op omgivet af musik hos sine forældte, der var studiemusikere og uddannede musikere. Han begyndte selv at skrive musik, da han var lille pige.

Ingrid Elizabeth Eyen, født den 7. april 1981 i Columbus, Ohio.

I december 2004 mødtes Joe Stevens og Ingrid Elizabeth Eyen og har dannet par siden. De ønskede at spille musik sammen, men Joes kønsskifte greb forstyrrende ind. I de efterfølgende to år, var det ikke meget, han kunne gøre ved sin musikudøvelse. De spillede dog lidt sammen rundt omkring.
Ingrid optrådte dengang under kunstnernavnet Amazing Grace og Joe som Coyote Joe.
Da Joe efter sit kønsskifte fik styr på sin stemme, og den var blevet dybere, begyndte de for alvor at samarbejde.

De smeltede deres kunstnernavne sammen til Coyote Grace, som navn på den duo, de siden har optrådt som over hele USA.
Flere af deres sange drejer sig om kønsskifte.

* * *
Coyote Graces hjemmeside med information om duoen, og bl.a. mulighed for at lytte til og købe deres musik.

Sandy Clarissa Gast, kønsskifteopereret frikendt for dokumentfalsk i Kansas, USA. 12. november 2004.

Vist 73 gange.
Sandy Clarissa Gast (tv) og George Somers "Georgi" (th)

Sandy Clarissa Gast (tv) og George Somers “Georgi” (th)

Den 48 årige Sandy Clarissa Gast fra Kansas, USA blev født som mand og fik navnet Edward. Han blev gift og fik en datter. Da datteren blev voksen blev de skilt, og Sandy har siden levet som kvinde og gennemgik i oktober 2004 en kønsskifteoperation.
Hun lever nu sammen med George Somers kaldet Georgi, der også er transseksuel, men som ikke har gennemgået kønsskifteoperation.
I februar 2004 ønskede de at indgå ægteskab og udfyldte de nødvendige papirer. I disse anførte Sandy, at hun var kvinde.
Sandy har tidligere helt legalt fået udstedt kørekort med navnet Sandy og sit køn anført som kvinde.
To dage før brylluppet skrev Sandys datter til myndighederne, at Sandy ikke var en kvinde, og at begge – både Sandy og George – var mænd, som levede som kvinder.
Det resulterede i, at Sandy blev anholdt og sigtet for dokumentfalsk ved falskeligt at have skrevet i bryllypsformularen, at hun var en kvinde.
Hun blev afkrævet en bøde på 500 $.
Sagen endte for retten, hvor dommeren den 12. november 2004 frikendte Sandy.
Dommeren begrundede det med, at Sandy berettiget havde opfattet sig som kvinde.

Lovgivningen i Kansas tillader ikke transseksuelle at få ændret deres fødselsattest, men alene andre legitimationspapirer så som kørekort, hvorfor de heller ikke kan indgå ægteskab med en person af samme køn, som de var inden kønsskiftet.

* * *
Artikel den 22. marts 2004 hos cjonline.com om, at Sandy Clarissa Gast blev sigtet for dokumentfalsk.
Artikel den 17. november 2004 hos cjonline.com om frifindelsen af Sandy Clarissa Gast.
Artikel den 17. november 2004 hos The Spokesman-Review om frifindelsen af Sandy Clarissa Gast.

Sarah Jones, MtK kønsskiftet blev den 24. september 2004 som den første åbne transkønnede ordineret som præst i England.

Vist 223 gange.
Sarah Jones og biskop Anthony Priddis

Sarah Jones og biskop Anthony Priddis

Sarah Jones 43 år fra Ross on Wye in Herefordshire, England levede de første 33 år af sit liv som mand. Hun er tidligere ordineret som hjælpepræst.
Lørdag den 24. september 2004 blev hun ordineret som præst af biskoppen i Herefordshire, Anthony Priddis. Hun var dermed den første åbne transkønnede i England, som blev ordineret som præst.
Under ordinationen udtalte Anthony Priddis: “Hvad er vigtigt, er, at hun er en person, lavet af Gud, elsket af Gud og givet gaver af Gud, som føler, at hun er kaldet til at være præst, og det er et kald, der er strengt er blevet eksamineret af kirken … kønsskifteoperation hjælper løse dette forhold, og det handler om at gøre krop og sind til en helhed. Jeg ser dette som noget genoprettende og helbredende”.

Sarah Jones var omkring 23 år gammel, begyndte hun besluttede sig for at få en kønsskifteoperation.
Forinden havde hun store overvejelser om, hvorvidt det var i orden med en kønsskifteoperation i forhold til hendes kristne tro, men følte, at hun ikke havde noget valg.
Kønsskifteoperationen fik hun, da hun som 29 årig var blevet dimitteret fra St. Hughs College i Oxford.
Inden sit kønsskifte var hun som manden Colin Jones blevet både gift og skilt.

I årene efter sin ordinering har hun foruden sin gerning som præst også holdt foredrag rundt om i verden om transkønnethed suppleret med hendes egne sange og guitarspil.

* * *
Sarah Jones’ egen hjemmeside.
Artikel den 24. septemer 2005 hos BBC News om Sarah Jones.
Interview den 2. november 2006 med Sarah Jones hos Church Times.
Radiointerview den 12. januar 2013 (6 minutter og 57 sekunder) med Sarah Jones hos DW Made for minds.
Artikel den 9. oktober 2015 hos Stuff.co.nz om Sarah Jones.

Anna Taylor. Hendes ægtemænd vidste ikke, hun var født som dreng. 18. august 2004.

Vist 454 gange. Anna Taylor fra Cleethorpes, Lincs i England er 45 år. Hun har været gift to gange. Hendes første mand døde af kræft, da de havde været gift i 13 år. Hun har nu været gift i 5 år med sin anden mand, men de er blevet separeret.

Men Anna er født som dreng. Straks efter fødslen konstateredes det, at hendes genitalier ikke var helt rigtige. Lægerne anbefalede at vente med at få registreret den nyfødtes køn, men faderen ønskede en dreng og fik registreret den nyfødte som en dreng.
Men drengen fandt sig ikke til rette og som otte årig flyttede han til sin bedsteforældre, hvor han opvoksede som pige.
De første tre skoleår var han dog iklædt drengetøj i skoletiden. Så skiftede han skole og skolelederen accepterede, at registrere ham som pige.
Siden har Anna levet som pige – fuldstændig som alle andre piger. Hun fik enddog senere udstedt pas i sin kvindelige identitet.

Som 13 årig konsulteredes lægerne, for at hun kunne få kvindelige kønshormoner, men de ville ikke medvirke på grund af hendes unge alder.
I Amsterdam lykkedes det imidlertid at finde en læge, der var mere forstående og ordinerede hormonerne. Lægen forklarede imidlertid, at hun ikke kunne få foretaget kønsskifteoperation i pupertetsalderen. Hun skulle have været opereret som helt lille, men måtte nu vente, til hun var udvokset. Anna fik sin kønsskifteoperation tre dage efter hun fyldte atten år.

Anna blev gift. Hun fik aldrig fortalt sin mand, at hun var født som dreng. Et par år efter hendes første mand døde af kræft blev hun gift igen. Ægteskabet var ikke rigtigt lykkeligt og efter 5 år blev de separeret.
Anna er klar over, at begge hendes ægteskaber faktuelt på grund af den engelske lovgivning har været ulovlige, men hun har på grund af det pas, hun fik som ung, aldrig haft nogen problemer af den grund. (Og nu er den engelske lovgivning ændret).
Anna er ikke hendes rigtige navn. Det er ændret, da hun ikke ønsker at stå offentligt frem. Men hun ville gerne fortælle sin historie.

* * *
Artikel den 18. august 2004 i Mirror om Anna Taylor.

Kim Petras kom i behandling med kønshormoner som 12-årig, fik ændret civilretslig status som 14-årig og kønsskifteoperation som 16-årig.

Vist 1.334 gange.
Kim Petras

Kim Petras

Kim Petras er fra Nordrhein-Westfalen, Tyskland. Hendes fødselsdato er ikke kendt, men hun er født i 1992. Siden hun var 12 år har hun været i behandling med det kvindelige kønshormonøstrogen. Kim er nemlig født som en dreng og fik drengenavnet Tim Petras, men lige så langt tilbage, hun kan huske, har hun følt sig som en pige.
Hun er antageligvis verdens yngste, der er i gang med processen mod en kønsskifteoperation. Da hun fyldte 14 år, fik hun ændret sin civilretslige status fra mand til kvinde, og fik udstedt nye legitimationspapirer, hvor hendes køn var anført som kvinde, og hendes navn ændret fra det mandlige Tim Petras til det kvindelige Kim Petras.

Kims far, der kun er kendt som Lutz. P., har udtalt, at familiens liv er ganske almindeligt. De ser kun Kim som en pige, men nu, hvor Kim er ved at være i pubertetsalderen, giver hun udtryk for angst for, at hendes stemme på trods hormonbehandlingen vil gå i overgang og blive dyb, og at hun vil begynde at få skægvækst.

De læger, som har haft og har Kim i behandling, er enige om, at det så absolut er det bedste for Kim, at der er taget skridt mod en kønsskifteoperation, idet det ville være psykisk ødelæggende, hvis hun skulle vokse op som mand.
Bern Meyenburg, læge med speciale i transseksualitet og leder af klinikken for børn og voksne med identitetsforstyrrelse ved universitetet i Frankfurt, har diagnosticeret Kim som transseksuel. Han betegner Kim som mentalt godt udviklet, glad og i balance med sig selv. Der er heller ingen tvivl om, at hendes ønske er stabilt og reelt og har været til stede siden hendes tidlige barndom, og at Kims ønske er både seriøst og stabilt.
Han skrev i sin diagnose: “Kim er et mentalt velfungerende barn, der fremstår glad og velafbalanceret”.
Meyenburg finder, at det vil være meget forkert at lade Kim vokse op som mand, og at det er dejligt, at have et så entydigt tilfælde.

Kim har blondt hår, blå øjne og begyndende bryster. Og i weekender får hun lov til at bruge makeup. Hun har ingen drengekæreste, men hendes forældre oplyser, at hun er interesseret i drenge.
Hendes behandling har til nu koster 18.000 £, som er betalt af det offentlige.

Selv om hun endnu ikke har fået foretaget selve kønsskifteoperation, så har hun fået nyt sygesikringsbevis med sit pigenavn – Kim – anført, ligesom hendes køn er angivet som værende kvinde.
Det har ikke været nødvendigt for hende at skifte skole. De øvrige elever i skolen har derfor kendt hende som drengen Tim, men har fuldt ud accepteret hende som pige.

Kim klæder sig moderne som andre unge piger. Hun drømmer om at flytte til Paris og blive en berømt designer.
Faderen har oplyst, at som lille legede hun med Barbie dukker og har siden hun var to år givet udtryk for, at hun var en pige.

Forældrene har konsulteret psykiatere over helt Tyskland.
Nogle af dem var klart imod at indlede en behandling med henblik på et kønsskifte og anbefalede forældrene, at deres barn i stedet blev holdt under observation.
Andre fandt imidlertid, at det deres barn burde have behandling, da det ville være ødelæggende for hende at vokse op som mand.

Selve kønsskifteoperationen kan først blive foretaget om fire år.
Tysk lov tillader hormonbehandling af mindreårige, men en person skal være fyldt 18 år for at få tilladelse til en kønsskifteoperation.

Den hidtil yngste, der har fået en kønsskifteoperation, er den engelske Angel Paris-Jordan, der blev født som dreng og fik navnet Oliver Weadon.

Som 16-årig fik Kim Petras i november 2008 foretaget sin kønsskifteoperation – antageligvis som den yngste i verden.

* * *
Kim Pertras’ My Space med mulighed for at lytte til flere af hendes musiknumre, læse andres bemærkninger om hende mm.

Kims sag har været omtalt i flere medier:
Artikel den 28. februar 2007 hos Daily Mail.
Artikel den 18. september 2008 hos Daily Telegraph.
Artikel den 4. februar 2009 hos The Sun om Kim Petras.
Artikel den 5. februar 2009 hos om Kim Petras.

Tove Bergman, svensk kommunalpolitiker i Halmstad starter på MtK kønsskifteprocessen. 4. april 2004.

Vist 187 gange.
Tove Bergman

Tove Bergman

Mats Bergman, 46-årig svensk kommunalpolitiker i Halmstad, Sydsverige indrykkede den 4. april 2004 dagbladsannoncer om, at han var begyndt behandling med henblik på kønsskifte til kvinde, og fremover ville anvende navnet Tove Bergman.
Den 24. september 2004 mødte Tove frem til byrådsmødet og lod sig fotografere. Hun er indvalgt for “Miljøpartiet de grønne”.

Tove Bergman bor sammen med en kvinde, der støtter hende i kønsskiftet. Sammen har de to børn.
Tove er startet med samtaler med en psykiater og har fået henvisning til Lunds Universitetssygehus, hvor det skal undersøges, om hun er psykisk og fysisk rask. Hun forventer at starte på kønshormonbehandling inden årets udgang.

Op til julen 2005 blev hun udsat for en ondskabsfuld spøg fra Halmstad-socialdemokraterne. På deres hjemmeside havde et anonymt partimedlem lavet nogle satiriske tekster. En af dem var rettet mod Tove Bergman og gik ud på, at hun skulle have en dildo i julegave med inskriptionen “Grønt er skønt”. Partiet undskyldte, men Tove Bergman fik ikke megen støtte fra nogen, hvorfor hun i marts 2006 indgav sin ansøgning om at stoppe som byrådsmedlem.

Tove Bergman fortsatte imidlertid i kommunalpolitik og var i hvert fald så sent som 12. januar 2015 medlem af Halmstad kommunalstyrelse.
Tove Bergman har fået sin MtK kønsskifteoperation og fået et nyt, et kvindeligt personnummer.

* * *
Artikel den 24. september 2004 hos Kvälssposten med overskriften: “Politikeren Mats: Nu är jag kvinnan Tove”.
Artikel den 24. marts 2006 hos Kvällsposten om "dildo-spøgen".
Miljøpartiet de grønnes hjemmeside om Tove Bergman.
Halmstad kommunes hjemmeside om Tove Bergman pr. 12. januar 2015.
Artikel den 17. marts 2015 hos Hemmets om Tove Bergman.

Chen Lili, MtK kønskifteopereret nægtet deltagelse i Miss Universe konkurrencen. 25. februar 2004.

Vist 301 gange.
Chen Lili

Chen Lili

Chen Lili blev født som dreng i februar 1980 i Nanchong i Sichuan provinsen i Kina, og fik navnet Cheng Yongjun.
Hun fik sin MtK kønsskifteoperation i Qingdao, Kina i november 2003. Den 11. februar 2004 fik hun sit nye ID-kort fra “the Public Security Bureau of Nanchong” med den nye kvindelige identitet.
Hun er 173 cm. høj.
Hun forsøgte at komme til at deltage i Miss Universe konkurrencen, som afholdes 1. juli 2004 i Ecuador.
Miss Universe ledelsen i New York nægtede hende deltagelse med den begrundelse, at konkurrencen var for fødte kvinder mellem 18 og 27 år. Og da Lili var født som mand, kunne hun ikke deltage.
Lili fik dog lov til at deltage i den regionale kvalifikationsrunde i Southwestern Sichuan Province, Kina for at fortælle publikum om sit liv som dreng ude på landet. Hun fremførte også sangen “Wind Season” på kantonesisk.

* * *
Artikel den 8. marts 2004 hos Taipai Thimes om, at Chen Lili ikke kunne deltage i Miss Universe konkurrence.

Alan Finch fra Australien fortryder sin MtK kønsskifteoperation. 1. september 2003.

Vist 389 gange.
Alan Finch

Alan Finch

Alan Finch blev født i Lancaster, England i 1967. Hans moder blev skilt fra Alans fader, da Alan var 15 år. Da han var 18-årig begyndte han behandling med kvindelige kønshormoner. Som 19-årig flyttede han med sin moder og søster til Australien, hvor han fortsatte behandlingen. Han fik afslag på kønsskifteoperation første gang, han søgte. Imidlertid havde han lært de rigtige svar på psykiaternes spørgsmål, og anden gang, han søge, fik han tilladelse til kønsskifteoperation.
Da både hans moder og de proffessionelle behandlere støttede ham, fik han som 21 årig foretaget en MtK kønsskifteoperation og blev til Helen.
Helen blev gift med en mand, men ægteskabet blev opløst. Siden havde Helen et forhold til en kvinde.

Som 30 årig fortrød Helen kønsskifteoperationen og begyndte at indtage mandlige kønshormoner og igen at leve som manden Alan. Som 35-årig ønsker Alan at få rekonstrueret sin penis.

Alan Finch følte, at de læger, som gav tilladelse til hans mand til kvinde operation fejlede og burde have indset, at hans ønske om at blive kvinde ikke var den rigtige måde at flygte fra de psykiske problemer, han havde.
Til støtte for dette udtaler en læge, at det var manglen på en faderrolle, da Alan var ung, som dybest set var årsagen til situationen.

* * *
Foromtalt den 31. august 2003 i theage.com til udsendelsen den 1. september 2003 på den australske fjernsynskanal “ABC TV’s Australian Story”, hvor Alan Finch fortalte om sit liv.
Artikel den 31. august 2003 hos ssmh.com.au: Man who became woman wants to be a man again.
Artikel den 22. marts 2008 hos A Gender Variance Who’s Who om Alan Finch.
Artikel hos The University of Western Australis om “sagen Alan Finch”.

Harisu – Lee Kyung-eun

Vist 377 gange.
Harisu

Harisu

Harisu blev født den 17. februar 1979 i Seongnam tæt ved Seoul, Syd Korea som dreng og fik navnet Lee Kyung-yup
19 år gammel fik hun i 1998 foretaget en MtK kønsskifteoperation i Japan, hvor hun også begyndte at synge i forskellige klubber.
Hun var den første entertainer i Korea, der stod offentligt frem om, at hun havde gennemgået en kønsskifteoperation.

Den 13. december 2002 fik hun rettens (The Inchon District Court) tilladelse til at få ændret sin kønsidentitet i de officielle registre og at skifte navnet Lee Kyung-yup til dets femminie stavemåde Lee Kyung-eun.
Retten udtalte “Selv om Lee genetisk er en mand med en mands kromosomer, så er det mest korrekt, at vi anset Lee for fysisk at være en kvinde. Det, at hun både før og efter sin kønsskifteoperation lever som kvinde, vil gøre det grusomt at tvinge Lee til at leve resten af sit liv som en mand”.

Bryllup. Micky Jung og Harisu.

Bryllup. Micky Jung og Harisu.

Harisu har gjort en fornem karriere som sangerinde med flere pladeudgivelser bag sig spændende fra techno til rhythm and blues. Endvidere har hun deltaget i flere film og fjernsynsudsendelser og er meget anvendt i annoncer for mange forskellige produkter og firmaer.

Den 13. april 2004 indgik hun en kontrakt om over en tre måneders periode at reklamere for menstrautionsbind for det koreanske firma UFT, der producerer hygiegneartikler.
Hun er dermed antageligvis den første kønsskifteopererede i verden, der har har medvirket i en sådan annoncekampagne.
Hun fik 100 mill won i honoar svarende til ca. 620.000 danske kroner.

Den 19. maj 2007 giftede hun sig med Micky Jung, en rapper med det rigtige navn Jung Yong-jin. De mødtes i 2005, men gik fra hinanden i 2006. De genoptog imidlertid kontakten og giftede sig.

* * *
Artikel hos China View om vielsen.
Biografisk artikel på Wikipedia.



Michelle Kosilek – drabsdømt transseksuel livstidsfange i USA fører retssager mod det offentlige for at få kønsskifteoperation.

Vist 103 gange.
Michelle Kosilek

Michelle Kosilek

Michelle Kosilek blev født i 1949 som dreng og fik navnet Robert Kosilek.
Robert blev gift, men i 1990 var hans hustru, Cyril så uheldig, at hun kom til at spilde varm te på hans kønsorganer. Det var et meget fatalt uheld, da det resulterede i, at Robert kvalte sin hende til døde. I retten hævdede han, at det var sket i lovligt selvforsvar. Den forklaring købte juryen ikke og dømte ham skyldig i drab og fastsatte straffen til livsvarigt fængsel.

Tidlige i starten af sin afsoning gav Robert Kosilek udtryk for, at han havde en kvindelig kønsidentitet og ønskede en kønsskifteoperation og behandling med kvindelige kønshormoner. Han blev nøje undersøgt, og det blev godtgjort, at hun var transseksuel, og siden hun var helt lille har følt sig som en pige og som voksen som en kvinde.

I 1993 fik Robert Kosilek officiel tilladelse til at skifte fornavn til Michelle Kosilek.
Dommer Mark Wolf bestemte i 2002, at Michelle Kosilek var berettiget til behandling for sin kønsidentitetsforstyrrelse i form af kvindelige kønshormoner og epilering. Michelle Kosilek fik også tilladelse til at være iført kvindeundertøj og adgang til at bruge lidt makeup.
Spørgsmålet om tilladelse til en kønsskifteoperation blev ikke afgjort.
Michelle Kosilek lever som kvinde i et mandefængsel i Norfolk.

Michelle Kosilek anlagde igen i 2005 sag ved retten i Boston mod fængselsvæsenet for at få rettens dom for, at hun har krav på at få en kønsskifteoperation, og at det offentlige skal betale for den.
Michelle Kosilek finder, at det er grusomt og en ekstra straf at skulle leve i en mandekrop.
Denne sag er endnu ikke afgjort.
Fængselsvæsnet modsætter sig kønsskifteoperation, idet de finder, at det vil udgøre et sikkerhedsproblem, da hun vil være i fare, uanset om hun efter en eventuel operation bliver anbragt i et kvinde- eller i et mandefængsel.

Udgifterne til lægelig ekspertbistand ved behandling af sagen er vokset til over 52.000 US $, da begge parter og dommerne har gjort brug af eksperter – og det er skatteyderne, der betaler for det.

Michelle Kosileks tilfælde bliver nøje fulgt af andre transseksuelle strafafsonere. Ingen transseksuel strafafsoner har hidtil fået dømt det offentlige til at dække udgifter til en kønsskifteoperation.
I 2005 formodedes det, at der var 12 stærkt belastede kriminelle i amerikanske fængsler, der ønskede kønsskifteoperation.
En kønsskifteoperation koster omkring 20.000 US $, så denne retssag har allerede kostet mere end det kønsskifteoperation.
Men der er også andre, som følger nøje med i sagen.
Den republikanske senator, Scott Brown, der uden held har forsøgt at få gennemført et lovforslag om, at strafafsonere ikke kan få tilladelse til kønsskifteoperation, har udtalt:
“De er fanger. Det er de, fordi de har brudt loven. Andre, der ønsker at få disse typer af operationer, er nødt til at gå gennem deres sygeforsikring eller spare op til selv at betale. Skal det være muligt, at de, der er i fængsel, kan få det gjort gratis? Det vil være helt urimeligt”.

Michelle har forsøgt selvmord to gange. Hun modtager medicinsk behandling for kønsidentitetsforstyrrelse i form af behandling med kvindelige kønshormoner og psykoterapi, men siger, at det er ikke tilstrækkeligt, og at hun ikke ønsker at leve på denne måde.
Eksperterne er uenige om, hvorvidt Michelle Kosilek har behov for en kønsskifteoperation.

Da fængselsvæsenet stoppede hendes epilerings-behandlinger, anlagde Michelle Kosilek sag ved retten for at få dom for, at hun var berettiget til fortsat behandling mod uønsket hårvækst og krævede, at det skulle være i form af elektrolysebehandling.
Under retssagen fremførte Michelle Kosileks advokat, Joseph Sulman, at der var et alvorligt medicinsk behov for elektrolysebehandlingerne, da den manglende behandling havde en negativ påvirkning af Michelle Kosileks mentale sundhed.
Fængselsvæsenets advokat fremførte, at der var billigere alternativer til hårfjerning, herunder barbering.
Advokat, Joseph Sulman imødegik dette ved at anføre, at barbering var en decideret mandlig aktivitet.

Den 11. august 2009 afsagde dommer Mark Wolf fra den føderale domstol i Boston dom om, at Michelle Kosilek skulle have tilladelse til elektrolyse behandling.

Dommer Mark Wolf fandt imidlertid ikke, at Michelle Kosilek havde krav på den ønskede behandling, idet hun ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at hendes rettigheder var blevet krænket. Dommeren tilkendegav dog, at han var villig til at tage spørgsmålet op igen, såfremt der fremkom nye relevante oplysninger.

Michelle Kosileks sag om at få tilladelse til og offentlig betalt kønsskifteoperation var ikke til behandling i denne retssag og er fortsat ikke afgjort.

* * *
Artikel den 27. juni 2009 i Digital Journal om sagen.
Retsbogsudskrift af 28. august 2002 fra distriktsdomstolen i Massachusetts i sagen Michelle Kosilek mod Michael T. Maloney (fængselsinspektør), der konkluderede, at Michael T. Maloney ikke havde draget tilstrækkelig omsorg for Michelle Kosileks helbred. Derimod var der ikke ført bevis for, at Michael T. Maloney havde overtrådt forfatningen, hvorfor Maloney blev frikendt. Det vil sige, at Michelle Kosilek ikke fik rettens ord for, at hun skulle have en kønsskifteoperation.
Artikel den 4. maj 2015 i Boston Globe om, at Højesteret afviser en Michelle Kosileks ønske om en appelsag.

Angel Paris-Jordan var i 2002 som 17-årig den yngste i England, der fik foretaget kønsskifteoperation.

Vist 1.068 gange.
Angel Paris-Jordan

Angel Paris-Jordan

Angel Paris-Jordan blev født i 1984 som dreng og fik navnet Oliver Weadon. Allerede som ganske lille var hun klar over, at hun var en pige, som desværre havde fået en drengs krop. Som otteårig begyndte hun at tage sin moders hormonpiller, og som elleveårig købte hun med sin moders kreditkort kønshormoner via internettet.

Hun havde en svær barndom, men da hendes forældre endelig forstod, hvordan det hang sammen, støttede de hende fuldt ud og fik hende i behandling.

I juni måned 1999, da hun var 14 år, fik hun diagnosen transseksuel af psykiater Russell Reid i London.
Derefter levede Angel fuldtids som kvinde og fik tilladelse til mand til kvinde kønsskifteoperation.
Operationen blev foretaget den 20. februar 2002, da hun var sytten år, af kirurgen Timothy Terry på Leicester’s Nuffield Hospital i London.
Angel var dermed på dette tidspunkt den yngste i England, der fik en kønsskifteoperation.

En lokal fond sponserede de 7.290 £, som operationen kostede.
Der har siden været stor mediebevågenhed om hende.

* * *
Angel Paris-Jordan var i 2002 den yngste i England, der fik foretaget kønsskifteoperation.

Sestre

Vist 337 gange.
Sestre

Sestre

Transvestittrioen “Sestre” repræsenterede Slovenien ved Det Europæiske Melodi Grand Prix den 9. februar 2002 i Tallin i Letland med deres sang Samo Ljubezen (Only love).

Trioen bestod af:
Marlena (Tomaz Mihelic)
22 årig student fra Radlje ob Dravi, en lille by i det nordlige Slovenien.

Daphne (Srecko Blas)
Studerende og danser i “The Ljubljana Dance Theater

Emperatrizz (Damjan Levec)
Makeup artist og studerende ved en frisørskole og fra Litija, en lille by ca. en times kørsel fra Ljubijana.

De blev nr. 22 ud af 24 deltagere.

* * *
Eurovision Song Contest 2002 med omtale og resultatliste.

Tammy Lynn Felbaum, MtK transseksuel blev i december 2001 dømt for uagtsomt manddrab ved at kastrere sin mand, der ikke overlevede.

Vist 228 gange.
Tammy Lynn Felbaum

Tammy Lynn Felbaum

Tammy Lynn Felbaum var 42 år i 2001 og gift med James John Felbaum på 40 år. Han var hendes sjette ægtemand.
De boede i en trailer i en trailerpark i Harrisville, ca. 80 km. nord for Pittsburgh i staten Pennsylvania, USA.
Tammy blev i december 2001 dømt for uagtsomt manddrab ved i marts måned 2001 at have kastrere sin mand, hvilket han ikke overlevede.

Tammy blev født som dreng og fik navnet Tommy Wyda.
I 1980 kastrerede hun sig selv for at fremme en legal udført kønsskifteoperation, som hun ønskede. Det lykkedes også for hende, og hun fik officielt ændret sin kønsbetegnelse til kvinde.
Inden da havde hun ernæret sig som kvindelig stripper og ved at krølle tomme sodavandsdåser sammen ved at hamre sit bryst ned over dåsen.

Senere i 1980 indfandt Tammy Wyda sig på det offentlige kontor for ægteskabssager i Greensburg. Tammy ønskede en ægteskabsblanket for at indgå ægteskab med en mand ved navn Tim Barner.
Med sig medbragte Tammy et glas og oplyste, at hendes testikler lå i formaldehyd i glasset, så de på kontoret kunne se, at hun ikke mere var en mand.
På det grundlag fik hun dog ikke udleveret den ønskede blanket, hvorfor hun løftede op i sin bluse og blottede sine bryster for dermed at bevise, at hun var en kvinde.
Hun blev fortsat afvist.
Senere vendte Tammy dog tilbage medbringende et dokument, der viste, at hun var en kvinde. Så fik hun udleveret blanketten og giftede sig derefter med Tim Barner. Ægteskabet holdt dog kun i to år.

I 1992, da Tammy havde efternavnet Lipnicky eller Lipnicki. I forbindelse med et af sine ægteskaber, var hun indblandet i en sag om salg af amfetamin fra sit hjem i Penn Township, Butler County, hvor hun dengang boede.

Den 22. februar 2001 kom James, hendes sjette ægtemand, hjem efter at have været på et behandlingscenter for stofmisbrugere.
Tammy var som ved flere tidligere lejligheder ophidset, da hun troede at James var hende utro.

Da Tammy vågnede næste dag, fandt hun James liggende i sengen. Han havde kastreret sig selv og rakte hende sine testikler og sagde “Sig aldrig, at jeg ikke elsker dig”.
Men han havde kludret med kastrationen, og bad Tammy om at hjælpe sig ved at gøre færdig, herunder sy sårene sammen.
Tammy indvilligede i at gøre det, men fik først James til at underskrive en erklæring om, at han ønskede hjælpen.
Tammy fik anbragt James på et interimistisk operationsbord i stuen og færdiggjorde operationen og syede sårene sammen.

Om aftenen omkring kl. 19 ankom Charles Adams – en bekendt til dem – og fandt James liggende i en blodtilsølet seng. James fortalte, at han var kommet til skade ved et færdselsuheld. Vennen forsøgte forgæves at overtale James til at komme på hospitalet.

Søndag den 25. februar 2001 kl. 0352 tilkaldte Tammy telefonisk hjælp via alarmcentralen, da hun fandt James liggende bevidstløs. Hun forklarede, at James havde indtaget mange smertestillende piller og formodede, at hans bevidstløshed skyldes en overdosis.
Redningsfolkene fandt James liggende i blodigt sengetøj samtidig med, at han havde brunligt opkast.
James blev kørt til hospitalet i den nærliggende by – Grove City. Forsøg på at redde hans liv var dog forgæves. Han døde på hospitalet.

I de første dage var det lægernes opfattelse, at James var død af en overdosis smertestillende medicin. Først da resultatet af medicinske analyser viste, at det ikke var tilfældet, blev der den 5. marts 2001 gennemført en obduktion.
Her konstateredes det, at James var blevet kastreret, og at døden var forårsaget af kvælning i opkast. Det konkluderedes, at en kombination af smerter fra kastrationen og bivirkninger fra de smertestillende piller, havde hindret hans vejrtrækning og evne til at synke.

Ved politiets efterforskning herunder ransagning af Tammy og James trailerbolig og fandt de blodige bandager, blodigt sengetøj, et stykke papir med dato, puls og temperatur og en underskrevet erklæring fra James, i hvilken han bad sin kone om at færdiggøre den kastration, han selv havde påbegyndt.
Yderligere fandt de ligene af flere dyr – hunde, katte og fugle – hængende i træer i baghaven.
Tammy blev anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab og uautoriseret lægevirksomhed samt dyremishandling.

Under retssagen blev Tammys første ægtemand Tim Barner nu Lynn Barner ført som vidne.
Hun forklarede, at hun tidligere var en mand med navnet Tim Barner. Som mand blev han gift med Tammy i 1980. De blev dog skilt efter to år.
Lynn forklarede videre, at efter skilsmissen blev Tammy gift igen. Selv ønskede Lynn at skifte køn og blive en kvinde.
Da hun vidste, at Tammy var rutineret i at kastrere dyr, bad hun Tammy om at kastrere sig. Når Tammy kunne kastrere en hund på under fem minutter, så kunne hun jo nok også kastrere en mand. Kastrationen foregik i hjemmet hos Tammy og dennes anden ægtemand.

I december 2001 blev Tammy fundet skyldig i uagtsomt manddrab og uautoriseret lægegerning samt dyremishandling ved at have gennemført en grusom kastration på sin mand og dermed forvoldt hans død samt grusom behandling og aflivning af dyr.
I februar 2002 blev straffen udmålt til mellem 5 ½ og 11 års fængsel.

Den 21. september 2006 blev Tammy Felbaum sigtet af politiet for at have sendt trusselbreve til den offentlige anklager i Butler County og for at have spyttet på en politibetjent, idet hun på parkeringspladsen ved politistationen havde spyttet på politibetjent Dorothy Boyd.

Under afhøringen erkendte hun, at hun havde sendt breve til dommerne William Shaffer og Sue Haggerty, der dømte hende i sagen om kastrationen af hendes mand, samt anklageren i sagen, Tim McCune. Hun erkendte også at have spyttet på politibetjenten.

I et af brevene skrev hun bl.a.:
“Du skal vide, at jeg kommer efter dig og de andre, og du kan ikke gøre en skid for at forhindre det.
I har alle begået en kriminel handling mod mig. Hvis jeg ikke kan straffe jer, så vil jeg straffe mig selv.
Jeg er jeres gud og jeres tage er talte. Fængsel vil ikke være at frygte i forhold til det, jeg vil gøre – – – Retfærdigheden vil ske fyldest”.

* * *
Artikel den 14. marts 2001 i PG News om sagen.

Rita Hester

Vist 329 gange.
Rita Hester


Rita Hester

Rita Hester blev født den 30. november 1963 i Allston vest
for Boston i Massachusetts som dreng og fik navnet William Hester og fik en søster
ved navn Diana. Moderen var Kathleen Hester.
Rita var afro-amerikaner og levede sine sidste ti år som kvinde. For at give sin krop en mere fiminin fugur havde hun fået indopereret brytstimplantater.
Hendes venner kendte hende kun som Rita.

Lørdag den 28. november 1998 omkring kl. 0620 ringede en nabo til politiet om
larm fra Ritas lejlighed i Allston. Da politiet kort efter ankom, fandt de Rita
liggende liggende hårdt såret af talrige – femogtyve – knivstik i kroppen og mærker
efter slag i hovedet og på skuldrene. Hun havde også fået hjertestop. I en tilkaldt
ambulance blev hun hurtigt bragt tl Beth Israel Deaconess Hospital, hvor det konstateredes,
at hun var død.
Politiets efterforskning viste, at hun havde forladt en klub (værtshus) sammen med en måske to personer.
Rita var en stor pige – ca. 190 cm. og ca. 100 kg. – og var kendt for at kunne passe på sig selv. Det formodes derfor, at hun blev dræbt af en person, som hun kendte.
Drabet er uopklaret.

* * *
Drabet på Rita Hester var den direkte anledning til indstiftelse af International Transgender Day of Remembrance (TDOR). Den 28. november 1999, på et-årsdagen for hendes død, blev der afholdt flere et mindearrangement for hende i Boston. Det gav Gwendolyn Ann Smith inspiration til at gøre dagen til en mindedag for alle dræbte transpersoner.
Rita Hesters dødsdag blev herefter brugt som en tilbagevendede mindedag for alle dræbte transpersoner rundt om i verden.
Datoen blev dog i 2002 flyttet til den 20. november for ikke at kollidere med den amerikanske Thanksgiving day.

Janne Monsen. Norsk bowlingspiller

Vist 320 gange.
Janne Monsen

Janne Monsen

Janne Monsen fortryder ikke noget – og dog! Hun fortryder, at hun ikke skiftede køn for længe siden.

Janne er en meget dygtig bowlingspiller – så dygtig, at hun er på det norske kvindelige bowlingslandshold. Derudover spiller hun på “pensjonistbowlerlag”, for at holde træningen ved lige.

Janne er født som dreng i 1965 og fik navnet Roy og voksede op i Solsvik på Sotra
ved Bergen i et indremissionsk hjem og havde store indre problemer med, hvem/hvad
hun var og sin egen kønsidentitet.
Hun erindrer, at hun lige fra hun var fem år havde følt sig som en pige.
Hendes indre var i oprør og især puperteten var et sandt helvede for hende.

I 1989 læste Janne – dengang Roy – i en lokal avis om en transseksuel, der gerne ville i kontakt med andre transseksuelle. Janne fik kontakt til pågældende og fik derigennem også hjælp og information om, hvordan hun skulle forholde sig for at få et kønsskifte.

Herved kom Janne i behandling på “Rikshospitalet” i Olso og måtte gennem en masse fysiske og psykiske prøver, udføre IQ-test og svare på flere hundrede spørgsmål, samt skrive sin egen biografi. Alt for at lægerne kunne være helt sikre på, at hun vidste, hvad hun ville og gjorde.

I 1995 fik Janne grønt lys til at begynde en behandling med kvindelige kønshormoner. Efter seks måneders behandling med kønshormoner, var den kropslige forandring synlig. Og efter to års behandling fik hun tilladelse til en kønsskifteopertionen, som blev gennemført i oktober 1997.

Jannes yngre broder tog stærkt afstand fra kønsskiftet, medens forældrene var mere liberale i der indstilling og støttede hende.

Janne var ansat i elkraftselskabet BKK. I Elværket havde de Jannes sag til behandling på et møde. Hun fik støtte både fra fagforeningen og kollegerne, og hendes kønsskifte blev ikke betraget som noget problem.

Efter kønsskiftet i oktober 1997 fortsatte hun med at spille bowling.
Men så opstod der problemer, – for hvilken klasse skulle hun spille i? Og det skortede i starten ikke på fornærmende og spydige bemærkninger så som “Det er da uretfærdigt, at vi skal spille mod dig, når du ikke er en rigtig kvinde”, lød det fra flere kvindelige bowlingspillere.
Op mod VM i bowling i 2002 måtte “World Tenpin Bowling Association (WTBA) i USA indkalde til et ekstraordinært møde for at afgøre sagen og Janne måtte afgive blodprøver, og Janne nærede ikke de store forhåbninger om at få lov at deltage i VM’et.
Men afgørelsen fra WTBA var klar. Janne havde det køn, som stod i hendes pas (kvinde), og hun var derfor berettiget til at spille som kvinde. Dermed var hendes plads på det norske kvindelandshold i VM i bowling i 2002 sikret.

I dag fire år senere er der ingen problemer. Alle har accepteret hende som kvinde.

Ved de norske “Evje Open International 2006” blev Janne Monsen fra klubben Metro BK, Norge nr. 3 og bedste kvindelige spiller.
Den 12. maj 2013 blev Janne Monsen norgesmester for damer oplyses det hos Norges Bowlingforbund.

Janne Monsen er lokalpolitisk aktiv for Fremskrittspartiet i Fjell kommune og har været opstillet flere gange til byrådet uden at blive indvalgt.


Robyn Browne blev dræbt den 28. februar 1997. Drabsmanden, James Hopkins blev den 22. januar 2009 idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Vist 235 gange.
Robyn Browne

Robyn Browne

Et nævnengeting i Old Bailey (retten i London) kendte mandag den 19. januar 2009 den 42 årige James Hopkins skyldig i drab i 1997 på den 23-årige MtK Robyn Browne.

BBC News oplyste den 27. juni 2007, at drabsafdelingen fra Metropolitan Polic i London onsdag den 27. juni 2007 havde anholdt en mand for drabet den 28. februar 1997 på den 23 årige transseksuelle Robyn Browne.
Manden, hvis navn endnu ikke kendes, blev anholdt på sin bopæl i Leeds og overført til en politistation i London.
Anholdelsen skete på grundlag af resultaterne af tekniske undersøgelser, som ikke var til rådighed for ti år siden, da drabet fandt sted.

Robyn Browne, hvis fødenavn var James Errol Browne, var også kendt under navnene
Jenna.
Hun arbejdede som prostitueret fra sin lejlighed i Marylebone, som hun delte med en nær veninde, Natasha Brentwood. De var begge kendte i transmiljøet i London. Robyns forældre kendte til hendes transseksualitet, men kunne ikke acceptere hendes måde at leve på. Robyn havde kun familiemæssig kontakt til en søster. Robyn var i processen mod et MtK kønsskifte, men havde ikke fået foretaget kønsskifteoperation.

Sidst Robyn blev set i live var tidligt på aftenen den 28. februar 1997, da hun var ved at gøre klar til at modtage en klient.
To drenge, der boede i samme ejendom fortalte politiet, at de lukkede en mand ind af gadedøren og så, at han gik mod Robyns lejlighed. En af drengene beskrev ham som en hvid mand med blond hår, glatbarberet og klædt i sort tøj. Moderen til drengen fortalte politiet, at hun hørte slagsmål inde fra Robyns lejlighed.

Politiet koncentrerede deres efterforskning om Robyns bekendtskabskreds og adskillige personer blev identificeret og afhørt, ligesom deres alibier blev kontrolleret, men uden at det førte til opklaringen af sagen.
Det er oplyst, at der blev sikret et blodigt fingeraftryk i lejligheden.
Drabet gav ikke anledning til megen omtale i pressen.

Torsdag den 5. oktober 2007
BBC News oplyste, at den anholdte mand er den 41 årige James Hopkins fra Leeds havde været fremstillet i West London Magistrates ret sigtet for drabet på Robyn Browne, og at han vil blive holdt fængslet til sagen kommer for retten.

Tirsdag den 6. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at retssagen mod James Hopkins nu var startet.
James Hopkins, nu 42 år, var tiltalt for drabet i 1997 på den dengang 23 årige transseksuelle Robyn Browne. Efterforskningen dengang førte ikke til opklaring. Imidlertid havde den teknologiske udvikling i de forløbne år ikke stået stille. Da der ved politiets undersøgelser på drabsstedet blev fundet et blodigt fingeraftryk, blev der i 2007 registreret et match. Aftrykket blev identificeret som tilhørende den nu tiltalte James Hopkins.
Under retsmødet kom det frem, at James Hopkins, der ved anholdelsen den 27. juni 2007 nægtede ethvert kendskab til drabet, nu erkendte at have en vis viden og tilknytning til det. Det kom også frem, at politiet var kommet i besiddelse af nogle breve, som James Hopkins fra fængslet havde sendt til sin samlever og til sin søn. I brevene omtaler han drabet på en måde, som er tæt på en tilståelse.
Retssagen fortsætter.

Lørdag den 10. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at James Hopkins samlever, Donna Abbort havde afgivet vidneforklaring i retten. Hun forklarede, at James Hopkins under et af hendes besøg hos ham i fængslet havde tilstået drabet på Robyn Browne. Han havde fortalt hende, at han af nogle fra underverdenen havde givet ham besked på at skaffe Robyn Brownes adressebog, idet den indeholdt navne på prominente personer, som hun havde lavet pengeafpresning over for. Da han kom ind i lejligheden udviklede det sig til skænderi og slagsmål, hvorunder han stak Robyn Browne med en kniv i nakken og i brystet.

Tirsdag den 13. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at James Hopkins i retten fortalte, at Robyn Browne blev dræbt af en mand fra Jamaica, som han kendte som “Appee”.
Han fortalte retten, at han og “Appee” indfandt sig i Robyn Brownes lejlighed for at få fat i en adressebog. Under opholdet i lejligheden kom “Appee” op at slås med Robyn Browne. Der var en masse blod omkring Robyns bryst og mage. Senere under slagsmålet blev Robyn stukket af “Appee” oppe omkring halsen. James Hopkins forklarede sluttelig, at han var helt i chok.
Sagen fortsætter.

James Hopkins

James Hopkins

Fredag den 16. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at der ikke ville blive ført nogen kendte personligheder som vidner under retssagen i Old Bailey. Anklageren, Nicoilas Hilliard oplyste, at den dræbte, Robyn Browne formentlig som prostitueret havde haft nogle ganske kendte personer som kunder, men at det ikke ville blive oplyst, hvem de var. De var blevet afhørt af politiet og havde oplyst, at de ikke havde været udsat for pengeafpresning. Der var derfor ingen grund til at indkalde dem som vidner. Yderligere fremførte anklageren, at den tiltale, James Hopkins, havde afgivet løgnagtige forklaringer hele vejen igennem under efterforskningen og under retssagen, og ved udsmugling af breve fra fængslet til sin samlever, Donna Abbott, havde han forsøgt at få hende
til at ændre sine tidlige forklaringer for politiet, så hendes forklaringer kunne støtte hans benægtelse af at have begået drabet.

Mandag den 19. januar 2009
BBC News oplyste, at domstolen havde fundet den 42 årige James Hopkins fra Leeds skyldig i drab ved den 28. februar 1997 med ni knivstik at have dræbt den dengang 23-årige transseksuelle Robyn Browne.
Det var et enstemmigt nævneting, som fandt James Hopkin skyldig i drabet. Strafudmålingen bliver afgjort senere i denne uge.

Onsdag den 21. januar 2009
Yorkshire Evening Post bragte en artikel om den drabsdømte James Hopkins, hvoraf kort fremgik, at naboer betragtede ham som et venligt og socialt menneske, der passede sig arbejde. Inden han flyttede til Bawn Drive i Farnley, hvor han flyttede ind hos sin veninde, Donna og hendes søn, boede han i Armley i omegnen af Leeds. James Hopkins arbejdede som tagdækker og var fanatisk Glasgow Celtic fodboldfan. Hans moder og andre fra hans familie bor i Skotland.

Yorkshire Evening Post bragte en artikel i hvilken Robyn Brownes søster, den 44-årige Louise Yearwood fortalte, at hun var vidende om, at hendes broder (Robyn) levede som mandlig escort, ligesom hun vidste, at han også gjorde det klædt som kvinde, og at han ønskede en kønsskifteoperation. Hun havde aldrig set sin broder klædt som kvinde. Hun fortalte videre, at broderen flyttede hjemmefra til London i en alder af 19-20 år og fik arbejde på forskellige kaffebarer. Før drabet var broderen blevet testet HIV positiv.
Det var frygteligt, da politiet fortalte hende og forældrene om drabet. Der var glæde i familien over, at drabet blev opklaret og gerningsmanden dømt. Gerningsmanden kendte hun ikke. Hun udtrykte stor tilfredshed med politiet, der havde været helt fantastiske over for familien.

22. januar 2009
Yorkshire Evening Post oplyste, at retten i dag idømte James Hopkins livsvarigt fængsel for drabet på Robyn Browne. Dommeren oplyste samtidig, at der tidligst kunne ske løsladelse efter 17 år.


Erin Swenson. Kønsskifteopereret og ordineret som præst i Californien.

Vist 244 gange.
Erin Swenson

Erin Swenson

Erin Swenson blev født i 1947 som mand og fik navnet Eric K. Swenson og blev i 1973 ordineret som præst i Presbyterian Church, Californien, USA.
I 1996 gennemførte han åbentlyst et kønsskifte (MtK) samtidig med, at han forblev i sit embede – nu som kvinde med fornavnet Erin. Efter kønsskiftet blev ordinationen som præst bekræftet. Erin Swenson er dermed formentlig den første præst, der efter et kønsskifte er forblevet i sit præsteembede.
Erin Swenson er også godkendt familie- og ægteskabsterapeut.
Hun har som mand været gift og har sammen med sin eks-hustru to døtre. Hun efter sit kønsskifte et godt forhold til dem og til resten af sin familie.

Den 26. februar 2005 blev Erin Swenson hædret med prisen “The Lazarus Award” for
hendes store og mangeårige arbejde for at forbedre forholdene for bøsser,
lesbiske
og transpersoner.
Prisen uddeles af The West Hollywood Presbyterian Church (WHPC), som med deres “Lazarus Project” netop søger at fremme forholdene for bøsser, lesbiske og transpersoner.

* * *
Erin Svendsons hjemmeside.

Maddison Hall, dræbte den 22. december 1987 en mand, blev dømt og fik kønsskifteoperation i australsk fængsel.

Vist 131 gange.
Lyn Saunders

Lyn Saunders

Maddison Hall blev prøveløsladt fra Dillwynia kvindefængsel i Windsor, New South Wales, Australien efter at have afsonet 20 år af en dom på 22 år for drab. Det særlige ved Maddison Hall er, at hun fik foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation under sin afsoning.

Kort

Kort

  1. Gol Gol, hvor liget af
    Lyn Saunders blev fundet.
    Se det andet kort.
  2. Adelaide, hvortil Lyn Saunders
    var på vej for at holde jul.
  3. Broken Hill, hvorfra politiet
    ledte undersøgelsen.
  4. Campbelltown, hvor
    Noel Crompton Hall boede
    med sin kone.
  5. Mulawa Correctional Center
    senere omdøbt til
    Silverwater Women’s
    Correctional Centre.
  6. Junee mandefængsel.
  7. Dillwynia kvindefængsel.

Den 22. december 1987 var den 28-årige Lyn Saunders i sin bil på vej hjem til sin moder, Marrion Saunders i Adelaide i det sydlige Australien for at fejre julen sammen med hende og sine to brødre. Han nåede aldrig frem.
Liget af Lyn Saunders blev fundet af en tilfældig trafikant ved Murray River uden for Gol Gol – en lille by ved den nordlige bred af Murray River tæt ved Mildura i New South Wales.
Politiet i Broken Hill konstaterede, at Lyn Saunders var skudt i ryggen med et oversavet jagtgevær og derefter direkte ind i munden, så hele hans baghoved var sprængt bort.
Det gik 18 måneder, før politiet kunne anholde drabsmanden. Det skete umiddelbart efter, at sagen var omtalt i fjernsynsprogrammet: Australiens Most Wanted.
En anonym kvinde ringede efter programmet til politiet og henledte opmærksomheden på den dengang 26-årige Noel Crompton Hall, der boede sammen med sin kone, Sharon i Campbelltown, sydøst for Sidney.
Tippet viste sig at være rigtigt, og den 1. august 1989 blev Noel Crompton Hall anholdt og sigtet for drabet, som han erkendte at have forøvet.

Noel Crompton Hall havde givet Lyn Saunders et lift, da han stod på vejen og tomlede, da hans egen bil var brudt sammen.
Grunden til drabet var ifølge Noel Crompton Hall, at Lyn Saunders til gengæld for liftet tilbød at skaffe noget marihuanna. Da det ikke lykkedes, blev Noel Crompton Hall vred og skød Lyn Saunders to gange. Den sidste gang – i munden – for at stoppe hans skrig.

I forbindelse med efterforskningen viste det sig, at Noel Crompton Hall på et tidligere tidspunkt havde brugt det samme gevær til at true sin hustru, Sharron i deres fælles hjem i Nowra, hvor de boede med deres to børn.

I 1989 blev Noel Crompton Hall idømt livsvarigt fængsel for drabet. Det tog kun nævningene 12 minutter at nå frem til afgørelsen. Dommeren, Kep Enderby udtalte ved domsafsigelsen, at der ikke var nogen formildende omstændigheder.

Gol Gol, hvor Lyn Saunders lig blev fundet

Gol Gol, hvor Lyn Saunders lig blev fundet

Maddison Hall blev født i 1964 som dreng og fik navnet Noel Crompton Hall.
Omkring tidspunktet for domsafsigelsen i 1989 fortalte Noel Crompton Hall, at han i sit indre følte sig som en kvinde – at han i virkeligheden var en kvinde fanget i en mandekrop – og ønskede at blive fuldgyldig kvinde.

Et stykke tid inde i afsoningen ønskede Noel Crompton Hall at blive overført fra et mandefængsel til et kvindefængsel, idet han i sit indre følte sig som kvinde. Han var på dette tidspunkt kommet i behandling med kvindelige kønshormoner.
I august 1999 anbefalede Forvaltningskomiten for alvorlige lovovertrædelser – Serious Offenders Management Committee, at hun blev flyttet til kvindefængslet i Mulawa. Fængslet, der senere blev omdøbt til Silverwater Women’s Correctional Centre, er et kvindefængsel med højeste sikkerhedsniveau beliggende i Silverwater, New South Wales ca. 20 km vest for Sidney.
Opholdet i kvindefængslet kom kun til at vare i tre måneder.
En anklage for at have voldtaget kvinden, hun delte celle med og anklager for at have forulempet flere andre kvinder seksuelt, førte til, at Noel Crompton Hall blev flyttet tilbage til mandefængslet Junee, der er et mandefængsel med mellemste sikkerhedsniveau beliggende ca. 450 km vest for Sidney og er det første privatdrevne fængsel i New South Wales.
Sigtelsen for voldtægt blev senere frafaldet, da offeret var blevet løsladt og var rejst hjem til New Sealand.
Der var forlydende om, at Noel Crompton Hall i mandefængslet prostituerede sig for narkotika.

Noel Crompton Hall

I november 2001 fik Noel Crompton Hall sin livstidsdom forelagt for Højesteret.
Noel Crompton Hall mødte i retten som en velnæret og muskuløs mand med kraftige, muskuløse overarme opnået ved løfte jern i fængslets fitnesscenter og med kraftig skægskygge.
I retten blev det oplyst, at Noel Crompton Hall var høflig og passede sit fængselsarbejde med behandling af genbrugsmaterialer på tilfredsstillende måde.
Den 29. november 2001 ændrede Højesteret livstidsdommen til fængsel i 22 år uden mulighed for prøveløsladelse de første 16 ½ år.

Guvernøren for Junee fængslet, Ron Woodham forsøgte at holde Noel Crompton Hall i mandefængslet. Det blev en hård og langvarig kamp, som guvernøren tabte. Noel Crompton Hall udnyttede med hjælp fra den offentligt finansierede forening Strafafsoneres juridiske hjælpetjeneste – Prisoners Legal Service – alle juridiske muligheder. Herunder sagsøgte Noel Crompton Hall fængselsvæsenet – Department of Corrective Services, idet han hævdede, at han led af psykiske traumer ved ikke at få lov til at være den kvinde, han følte sig som, og ved at være i et mandefængsel. Han vandt sagen og fik tilkendt en erstatning på 25.000 $.

Noel Crompton Halls kamp for at få tilladelse til en kønsskifteoperation blev en prestigesag for Gender Centre, der er finansieret af det offentlige Department of Community Services, der beskæftiger sig med styrkelse af familiemæssige forhold. Det er senere omdøbt til Community Services. Kampen endte med tilladelse til en kønsskifteoperation, der blev gennemført i 2003 og kostede 25.000 $. Samtidig skiftede Noel Crompton Hall navn til Maddison Hall.
Under behandlingen forud for kønsskifteoperationen oplyste Noel Crompton Hall, at hun i 1985 – to år før drabet på Lyn Saunders – havde konsulteret en læge om sine kønsidentitetsproblemer.
En retspsykiater skrev i sin rapport: “Fru Halls eneste psykiatrisk diagnose er kønsidentitetsforstyrrelse af den transseksuelle art. Den vellykkede adoption af kvindelig identitet og en fortsættelse af behandling med kønshormoner kan godt nedbringe hendes aggressivitet”.

På et ikke angivet tidspunkt blev Maddison Hall igen overført til kvindefængslet i Mulawa – Silverwater Women’s Correctional.

I januar 2006 søgte Maddison Hall om prøveløsladelse, da hun nu havde afsonet de 16 ½ års fængsel, som Højesteret havde anført skulle forløbe, inden der var mulighed for prøveløsladelse.
Prøveløsladelseskomiteen – State Parole Authority – afholdt derfor en høring.
Maddison Hall, som deltog i høringen via video, fremstod som blondine med en touperet frisure.
Som registreret offer blev Marrion Saunders, moder til den dræbte Lyn Saunders, informeret om høringen og opfordret til at fremsætte bemærkninger. Hun indledte med at kritisere, at hun skulle betale 10 dollars pr. side, der blev udskrevet fra høringen. Derefter udtalte hun, at hun ikke ville modsætte sig prøveløsladelsen, blot det blev sikret, at Maddison Hall blev omhyggeligt overvåget uden for fængslet mure.
Noel Crompton Hall tidligere hustru, Sharron skrev til prøveløsladelseskomiteen, at Noel Crompton Hall gentagne gange var voldelig i løbet af deres tid sammen.
Hun skrev videre, at hun helt ærligt ikke troede, at Noel Hall havde respekt for nogen eller kunne vise hensyn for andre end sig selv. Hun beskrev ham som en egoistisk og selvoptaget person, der kun bekymrede sig for sine egne ønsker og behov.
Prøveløsladelseskomiteen besluttede, at Maddison Hall skulle prøveløslades den 15. april 2006. Som betingelser blev fastsat nogle meget strenge betingelser, herunder at Maddison Hall 24 timer i døgnet skulle bære en elektronisk fodlænke.
Beslutningen om prøveløsladelse blev imidlertid indbragt for flere retsinstanser, senest for Højesteret, der stadfæstede beslutningen om, at Maddison Hall skulle prøveløslades.
Den 25. august 2006 meddelte prøveløsladelseskomiteen imidlertid, at prøveløsladelsen var annulleret, og at den nu 42-årige Maddison Hall derfor skulle forblive fængslet.
Prøveløsladelseskomiteen begrundede annulleringen med Maddison Halls voldelige fortid og risiko for tilbagefald, og at den beskyttede bolig for personer med HIV/AIDS i Sydney, som Maddison Hall skulle have boet i, ikke længere til rådighed.
Maddison Hall, som medvirkede i høringen via video, blev tydeligt ophidset, da det viste sig, at hun skulle forblive fængslet.
Den 21. september 2006 meddelte prøveløsladelseskomiteen, at Maddison Hall skulle forblive fængslet i yderligere mindst 15 måneder, før der kunne blive tale om prøveløsladelse.
Det blev samtidig oplyst, at fængselsvæsenet – Serious Offences Review Council – i New South Wales havde udarbejdet et særligt program for Maddison Hall, som ville holde hende fængslet i hvert fald indtil slutningen af 2007. Programmet, der var det første program af sin art i New South Wales, gik ud på, at Maddison Hall en gang ugentlig skulle deltage i en to timer lang samtale med en vejleder, som skulle observere Maddison Hall for tegn på, vrede, anger og Maddison Halls seksuelle tilbøjeligheder.
Ordningen var udviklet specielt for Maddison Hall, da der ikke var andre strafafsonere, der havde fået foretaget kønsskifteoperation.
Maddison Halls advokat, Phil Young mente, at ordningen var en kynisk udtænkt plan for fortsat at holde Maddison Hall fængselet.

Den 15. august 2006 – inden høringen om prøveløsladelsen var helt tilendebragt – sagsøgte Maddison Hall guvernøren for Mulawa kvindefængsel, Karen Boyko for ulovlig forskelsbehandling ved
  1. at have fortalt de andre indsatte, at hun havde AIDS,
  2. at nægte hende besøg,
  3. at en vagt kaldte hende for “ham”, og sagde, at hun ikke var kvindelig, og i øvrigt kom med nedsættende bemærkninger om hende, og ved
  4. at hun var adskilt fra andre fanger, fordi hun er HIV-positiv.

Fængslet ville ikke kommentere anklagerne, men oplyste dog, at adskillelsen ikke skyldes, at Maddison Hall var HIV-positiv, men at hun på grund af sin adfærd var til fare for de andre indsatte.
(Det har ikke været muligt at finde resultatet af søgsmålet. Tina Thranesen).

Den 21. september 2007 blev der stillet spørgsmål i parlamentet i New South Wales til justitsministeren om “strafafsoneren, Noel Crompton, kendt som Maddison Hall”.
Det ærede medlem, Fred Nile:
Jeg vil gerne stille justitsministeren et spørgsmål, der vedrører et svar, han tidligere har givet. Er det en kendsgerning, at dømte morder, Noel Crompton, fik lov til at foretage en kønsskifteoperation under afsoning? Er det en kendsgerning, at Noel Crompton, nu kendt som Maddison Hall, blev overført fra afdelingen for mandlige indsatte til den kvindelige afdeling i Mulawa fængslet? Er det en kendsgerning, at han er blevet anklaget af kvindelige fanger for voldtægt, seksuelle overgreb og intimidering? Vil regeringen forbyde enhver kønsskifteoperation for fanger, og vil regeringen holde mandlige kønsskifteopererede fanger som Noel Crompton i en speciel fængselsafdeling og ikke anbringe dem i en kvindeafdeling?

Justitsminister, Tony Kelly:
Som jeg sagde tidligere, er det bekræftet, at Madison Hall vil forblive i fængsel. Det er påstået, at Madison Hall overfaldt en anden fange, men politiet var ude af stand til at forfølge sagen, fordi den person, der blev angrebet, har forladt landet efter sin løsladelse fra fængslet, så sagen er stadig et påstået overfald. Ganske vist har regeringen ikke på nogen måde støttet fanger med kønsskifteoperation, og det vil fortsat være vores politik. Men regeringen er bundet af bestemmelserne i antidiskriminationsloven med hensyn til, hvor de indsatte skal opholde sig -selvfølgelig baseret på rådgivning fra psykologer og psykiatere, som det er tilfældet i forbindelse med Madison Hall. De ærede medlemmer kan være forvisset om, at jeg holder et vågent øje med præcis hvor, sådanne fanger anbringes.

Den 26. september 2007 blev der stillet spørgsmål i parlamentet i New South Wales til finansministeren om Gender Centre Inc. og Noel Crompton.
Det ærede medlem, Fred Nile:
Mit spørgsmål er rettet til finansministeren. Har Gender Centre Inc., som er beliggende på Morgan Street 75, Petersham, ydet finansiering og støtte til Noel Cromptons kønsskifteoperation til 25.000 $, medens han var fængslet for mord? Hvad er den samlede støtte Gender Centre Inc. modtager fra New South Wales regering eller fra ministerier, styrelser mm.? Hvilke skridt vil regeringen tage for at vurdere de finansielle og andre aktiviteter hos Gender Centre Inc., især hos medlemmerne af dets støttegruppe for unge transkønnede, som er i alderen 16 til 25? Tilskynder centeret aktivt til kønsskifteoperation?

Finansminister, Michael Costa:
Klart, jeg har brug for til at søge rådgivning i relation til dette spørgsmål, og jeg vil.

Det ærede medlem, Duncan Gay:
Det er meget klogt.

Finansminister, Michael Costa:
De råd jeg har fået er, at det begyndte som en Commonwealth finansieret organisation. Jeg vil indhente nærmere oplysninger og give dem til det ærede medlem, Fred Nile.

(Det har ikke været muligt at finde et efterfølgende svar. Tina Thranesen).

Den 18. marts 2010 blev ikke en god dag for Maddison Hall, nu 46 år. Det var forventet, at hun ville blive prøveløsladt samme morgen, men det skete ikke.
Årsagen, til at prøveløsladelsen blev annulleret, forbliver hemmelig, idet offentligheden og medierne blev udelukket fra høringen, mens beviserne fra et hemmeligt vidne blev fremlagt.
Høringen blev herefter udsat til den 1. april 2010.

Den 1. april 2010 meddelte Prøveløsladelseskomiteen, at Maddison Hall ville blive prøveløsladt på et tidspunkt mellem den 15. og 22. april 2010, men at hun ville være under 24-timers elektronisk overvågning i form af en elektronisk fodlænke, og at hun ikke på nogen måde måttetage kontakt til den dræbtes familie, prøveløsladelsesperioden blev fastsat til 3 år under tilsyn af Kriminalforsorgen, og der var tilknyttet yderlig en række vilkår.
Maddison Hall havde fået arbejde og et sted at bo, men hvor ville blive hemmeligholdt for at undgå mediernes intense opmærksomhed.
Det blev videre oplyst, at Maddison Halls fulde afsoning ville udløbe til juli næste år, og at det var i alles interesse, at hun inden da blev prøveløsladt under tilsyn.
Maddison Hall lyttede med et stenansigt via video fra Dillwynia kvindefængsel i Windsor.
Ved prøveløsladelsen ville Maddison Hall have afsonet 20 af de 22 år, som Højesteret nedsatte straffen til.

Den 22. april 2010 om morgenen blev Maddison Hall, nu 46 år, prøveløsladt fra Dillwynia kvindefængsel efter at have afsonet godt 20 år for drabet på Lyn Saunders.
Maddison Hall forlod fængslet iført mørke briller og en hue. Hun steg ind i en ventende bil for at blive kørt til sin nye bopæl. Hun skal fortsætte sit arbejde hos det firma, hvor hun allerede har arbejdet nogle måneder, og hvor hun allerede er blevet forfremmet en enkelt gang.

(Der er ikke tilgængelige oplysninger om, hvornår Maddison Hall blev overført til Dillwynia kvindefængsel, der er et mellemsikret kvindefængsel beliggende 5 km syd for Windsor, New South Wales. Tina Thranesen).

* * *
Henvisninger til artikler mm. om Maddison Hall og sagen.
Prøveløsladelseskomisionens skrivelse af 1. april 2010 om prøveløsladelsen og vilkårerne for den i pdf-format.
Artikel den 15. august 2006 hos Smh.
Artikel den 25. august 2006 hos Smh.
Artikel den 21. september 2006 hos Daily Telegraph.
Artikel den 18. februar 2010 hos Adelaide Now.
Artikel den 18. marts 2010 hos Daily Telegraph.
Artikel den 1. april 2010 hos Adelaide Now.
Artikel den 3. april 2010 hos Daily Telegraph.
Artikel den 3. april 2010 hos Daily Telegraph.
Artikel den 14. april 2010 hos South Coast Register.
Artikel den 22. april 2010 hos Same Same.
Artikel den 22. april 2010 hos Daily Telegraph med videoreportage fra løsladelsen.

Diane Delia. Dræbt den 7. oktober 1981. Et dødeligt kærlighedsdrama.

Vist 282 gange.
Diane Delia som model

Diane Delia som model

Diane Delia fik MtK kønsskifteoperation, blev gift med Robert og dræbt den 7. oktober 1981. Et dødeligt kærlighedsdrama.

Den 28. oktober 1981 blev liget af en kvinde bjærget fra Hudson River, New York. Liget var svøbt i et tæppe og i øvrigt kun iført en lavendelfarvet undertrøje med spaghetti-stroppen og lavendelfarvede trusser. Der var fire skudhuller i kraniet.
Ved obduktionen konstateredes det, at kvindens skede var unormal stor, og at hun hverken havde livmoder eller æggestokke. Endvidere blev der konstateret tilstedeværelse af prostata.
Kriminalpolitiet i Manhattan konstaterede, at omkring 2 uger tidligere var en kvinde ved navn Diane Delia, 24 år, der var forsvundet fra sit hjem i Yonkers. Det konstateredes også, at Diane Delia indtil november 1980 havde været en mand ved navn John Delia.
Det var starten på en af de mest bizarre kriminalsager i New York.

Efter tre måneders efterforskning foretog politiet anholdelse af to personer – en 26 årig sygeplejerske ved navn Robyn Arnold, der havde været tæt på at blive gift med Delia, da Delia var manden John, og en 22-årig bartender ved navn Robert Ferrara, der var blevet gift med Delia kort efter hendes kønsskifte til kvinden Diane.

Robert Ferrara var vokset op i Rockland County, men flyttede som ung sammen med familien til Berwick, Pennsylvanien, hvor de boede langt ude på landet. Efter endt skole meldte hans sig til marinen, men fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var noget for ham, så han udeblev fra tjenesten og arbejdede som tjener på forskellige barer. Han blev imidlertid anholdt og måtte en kort tid i fængsel, hvorefter marinen hjemsendte ham. Efter løsladelsen arbejdede han igen som tjener og mødte John Delia, som han blev kæreste med.

John Delia var født i Riverdale i 1957 som anden søn af Joan og Bruno Delia, der havde et entreprenørfirma. Medens storebroderen mest fulgtes med faderen, var John helst hjemme hos moderen og hjalp hende med rengøring, indkøb og madlavning og moderen morede sig med at iføre John sit tøj, sætte hans hår og lægge makeup på ham.
Da John blev ældre og kom i skole følte han sig anderledes end de andre drenge. Derefter blev han optaget på Manhattan’s High School of Art & Design og viste talent for optræden, sang og musik og havde en smuk stemme. Snart begyndte John at optræde på diskoteker som dragqueen. Der var dog delte meninger om, hvor god han var. Nogle fandt, at især hans optræden som Diana Ross var fantastisk, andre, at det kun var middelmådigt, idet han kun mimede til sangene. Alle var dog enige om, at han havde humor og udstråling.
Som 21-årig i 1978 var John sprunget ud som homoseksuel og havde flere forskellige forhold – bl.a. til Robert Ferrara, der var bartender på The Playroom.
John Delia optrådte som dragqueen i Zippers – et diskotek i New Rochelle, der fortrinsvis blev frekventeret af bøsser. Bedst var hans rolle som Diana Ross. Derudover var han en kendt gæst på mange diskoteket og værtshuse. John Delia begyndte at blive kendt og optrådte lejlighedsvis på større og mere kendte steder. Han talte om, at han gerne ville være model eller komme med i film.

John Delia og Robert Ferrara havde tilsyneladende meget til fælles. Begge håbede de at blive model, dyrkede motion og vægtløftning og var interesseret i at designe tøj. Og begge var usikre om deres seksuelle orientering.

For John Delia gav det udslag i, at han oftere gav udtryk for, at han ikke rigtigt nød at have sex med mænd. Det var nogle dybere og anderledes følelser i ham, når han havde sex – som om han oplevede sig som en kvinde, der havde sex med mænd.
I 1979 begyndte han at konsultere en psykiater til hvem, han gav udtryk for, at han ønskede at få en kønsskifteoperation og blive en kvinde. Han begyndte også på en kønshormonbehandling og besluttede at få en feminiseringsoperation af sin næse.

Robert Farrara havde efter nogen tid sammen med John Delia et forhold til en kvinde, som han kortvarigt levede sammen med, samtidig med, at han vedblev at være sammen med John.

John Delia mødte Robyn Arnold i december 1979. Hun var sygeplejerske hos plastikkirurgen Peter Friess på Park Avenue.

Robyn Arnold

Robyn Arnold

Robyn Arnold fødenavn var Roberta, men hun ændrede det til Robyn. Hun var jøde, datter af øre-, næse- og halskirurgen, Leon Arnold og havde gået til ballet i 16 år. Faderen havde også foræret hende en Cadillac med nummerpladen “ROBIN-1” og fra hendes bedstefader, der havde været børnelæge, havde hun arvet 80.000 $.
Hun fandt John Delia spændende og “havde aldrig tidligere mødt nogen som ham”.
Robyn var født på Manhattan, men voksede op i et stort og dejligt hjem på Audubon Avenue i Mount Vernon. I skolen var hun imidlertid ikke særlig populær blandt de andre piger. Trods dette havde hun tilsyneladende en god ungdom, gik til ballet, og studerede musik, stod på ski, spillede tennis og var en uforbederlig shopper. De sidste to års skolegang foregik på en privatskole i Tarrytown. Efter skolegangen besluttede hun at blive sygeplejerske. Hele hendes familie var inden for sundheds- og lægeverdenen. Hendes far og bedstefar var læger, en kusine var sygeplejerske og hendes eneste broder planlagde at læse medicin. Hun gennemgik sygeplejerskeuddannelsen på Lehman College i Bronx og fik arbejde som sygeplejerske på Montefiore Hospital i Bronx en kort tid.

John Delia og Robyn Arnold blev kærester, og John stoppede med at tage kønshormoner og begyndte i stedet vægttræning i håb om at de bryster, der var begyndt at blive synlige som følge af hormonbehandlingen, ville forsvinde. Både John og Robyns forældre var glade for deres forhold. Til Walentinsdag i 1980 fik Robyn foræret et par safir-ørenringe af John og senere på året annoncerede de, at de skulle giftes.
Imidlertid kunne John ikke gemme sit ønske om at blive kvinde bort. Han drøftede dette med Robyn, der accepterede, at hvis han ønskede en kønsskifteoperation, så skulle han have det og tilbød at betale for operationen.

I november 1980 rejste John med fly til Colorado, hvor han fik foretaget en kønsskifteoperation af Stanley Biber – betalt af Robyn Arnold. Efter operationen tog John navnet Diane Delia – efter Diana Ross, der havde været hans favorit som dragqueen.
Kort tid efter operationen arbejdede Diane Delia som værtinde i en natklub i Montreal. Derefter var hun med i sin første – og eneste – skønhedskonkurrence udskrevet af Avon Products, som hun vandt.
På et fotografi, der blev kendt over hele USA efter drabet på hende blev kendt, poserer hun i en ikke særlig klædelig nylonbadekåbe. Billedet bragte Avon i forlegenhed, men gav Diane den berømthed, som hun havde længtes efter, da hun levede.

Efter kønsskifteoperationen følte Diane behov for at få sin nye kvindelighed bekræftet seksuelt og begyndte at have seksuelle forhold til forskellige fremmede mænd. I et af tilfældene spurgte manden imidlertid, om Diane tidligere havde været en mand. Da Diane ærligt svarede “Ja”, tog manden sit tøj på og forlod hende. Det fik Diane til at græde
Formentlig på grund af disse forhold begyndte deres forhold at vakle, og i løbet af sommeren 1981 besluttede Diane at gifte sig med sin gamle mandlige kæreste Robert Ferrara.
Robert Farraras forældre forsøgte at tale Robert fra giftemålet, men uden held. En borger indgav protest mod ægteskabet til myndighederne, med den begrundelse, at de begge var mænd. Men en erklæring fra Stanley Biber og en nyudstedt fødselsattest afklarede forholdene. Diane Delia og Robert Ferrara gift.
Deres ægteskab havde Robyn Arnolds fulde velsignelse, og hun betalte oven i købet for en ring til Diane – en guldring snoet af tre ringe påsat syv diamanter. Det var begyndelsen til et nyt eventyrligt liv for Diane.

Ægteskabet var dog ikke lutter idyl. Robert var ikke glad for Dianes nye køn – han var jo bøsse, og Diane var ikke mere en mand. Samtidig havde Diane fortsat behov for seksuelt at blive bekræftet i, at hun var en kvinde, og hun havde flere affærer med fremmede mænd. Ikke alle forhold var lige rare for Diane. En mand, som hun på et tidspunkt var sammen med, som hun kendte fra Zipperz, sagde, at han ikke kunne gennemføre det, da han jo vidste, at Diane havde været en mand.

Med sin sædvanlige impulsive måde besluttede Diane at flytte ud af Roberts lejlighed og genoptage sit liv sammen med Robin Arnold og flyttede ind hos hende i hendes lejlighed.
Flere bekendte hjalp med flytningen. Da den var overstået festede de alle gennem flere dage. Herunder var Diane meget intim over for flere – både mænd og kvinder – og endte med at sove sammen med en kvinde. Ifølge Patricia Delia – en søster til Diane – havde Robyn fortalt hende, at hun havde set Diane sove sammen med kvinden med armene om hinanden.

Næste aften skulle Diane have en snak med Robert om deres ægteskab. De forlod sammen Robyns lejlighed i Robyns bil. Flere huskede, at Diane var noget fetichagtigt klædt – kun iført en kort lavendelfarvet undertrøje med spaghetti-stroppen og lavendelfarvede trusser samt lilla sko med høje hæle.
Derefter så ingen noget til Diane Delia, før hendes lig blev fisket op af Hudson Riwer den 28. oktober 1981.

Politiet indledte drabsefterforskning og afhørte flere og flere fra Diane Delias omgangskreds.
Et gennembrud kom ved afhøring af Dominick Giorgio, der var anholdt i forbindelse med en narkotikasag. Han fortalte politiet, at han havde hørt både Robyn og Robert fortælle, at de havde dræbt Diane Delia.

Robert Farrara

Robert Farrara

Få dage senere – i januar 1982 – blev både Robyn Arnold og Robert Ferrara anholdt og sigtet for i fællesskab at have dræbt Diane Delia.

Under de indledende retsmøder i sagen i Manhattan Supreme Court, sås det ofte, at Robyn og Robet sludrede med hinanden. Deres venskab var ingen overraskelse for andre, for efter at Diane forsvandt, havde de boet sammen i Robyns lejlighed. Dette forklarede Robyn med, at Robert ikke havde råd til at betale sin husleje, hvorfor hun blot var venlig mod ham.
Robyn Arnold fremstod under disse retsmøder som en prinsesse med rødligt skinnende hår, velmanicurerede fingernegle, solbrun, atletisk krop og klædt forskelligt hver dag i stilfulde toppe og flagrende nederdele.
Hun var imidlertid enten helt sikker på sin uskyld eller helt uden sans for passende opførsel. Under alle omstændigheder var det svært at forestille sig hende forelsket i Diane Delia. Robyn Arnold blev løsladt mod en kaution på 25.000 $.

Anderledes var det med Robert. Han var deprimeret, angst og klart mindre velstillet, da han altid var iført det samme jakkesæt. Robert Ferrara blev ikke løsladt mod kaution.

Den endelige retssag blev indledt den 16. september 1981 i Manhattan Supreme Court og varede i fire uger. Der deltog 12 nævninge – 6 mænd og 6 kvinder.
Under retssagen nærmest ignorerede Robyn Arnold og Robert Ferrara gensidigt hinanden.
Retssagen blev nærmest et bemærkelsesværdigt drama med ekstraordinære vidneudsagn og en 11 timers lang vidneafhøring.
Da nævningene skulle votere, var de tæt på at køre fast og først efter fire dages votering, nåede de til enighed om en kendelse.
Retssagen blev ledet af dommer Harold Rothwax. Som anklager fungerede Steve Saracco. Robyn Arnold havde som forsvarer advokat Michael Rosen, og Robert Ferrara havde advokat Robert Tilts.

I anklageren, Steve Saraccos indledende fremlæggelse af sagen, anførte han, at det var anklagemyndighedens opfattelse, Robyn Arnold og Robert Ferrara natten til den 7. oktober 1981 kørte Delia ud til en skovområde i Rockland County og dræbte hende ved, at de hver skød hende to gange i hovedet. Våbenet blev ikke fundet. To uger senere kørte Robert tilbage til drabsstedet, da liget af Delia ikke var blevet fundet. Han svøbte hendes lig ind i et gult tæppe og droppende det i Hudson River, hvor det flød med strømmen.

Herefter blev der afhørt en lang række af personer – familiemedlemmer til alle tre, Delia, Robyn og Robert samt bekendte – herunder også fra diskoteksmiljøet – om deres kendskab til forholdene de tre imellem. Ingen af dem kunne forestille sig, at Robyn og/eller Robert havde dræbt Delia.
Delias moder fortalte herunder, at kort før Delias forsvinden, havde hun talt i telefon med Delia, der beklagede sig over, at hendes ægtemand, Robert, ikke var så aktiv i soveværelset som tidligere. Flere vidner var af den mening, at Robyn havde haft en nærmest tvangspræget forelskelse i Delia, hvor hun på den ene side accepterede Delias ægteskab med Robert, men samtidig ønskede at være den eneste kvinde i Delias liv.

Det kom også frem under afhøringerne, at Robin havde et alibi for timen op mod midnat den aften, hvor Delia forsvandt. Hun havde fået ordnet sine negle hjemme hos en veninde, der var professionel makeupartist.
Men anklageren fremførte, at Robyn havde været sammen med Robert senere samme nat og havde ringet til Roberts chef på Zipperz og fortalt, at Robert ikke kunne komme på arbejde, da han var kommet til skade, så hans ansigt var fuld af ridser.
Andre af anklagerens vidner fremført, at Robert havde pantsat Delias vielsesring, som hun formentlig havde båret, da hun blev dræbt; at Robyn var blevet ophidset, da hun erfarede, at Delias lilla sko var taget fra hende; og at Robyn havde opført sig ekstremt rystet, da en ven havde gjort opmærksom på, at hendes seng manglede et velkendt gult tæppe. Både skoene og tæppet blev væsentlige elementer under retssagen. Var skoene de røde sko, som Delia havde på, da hun forsvandt, og var Robyns gule tæppe dét, som Delias lig var svøbt i, da hun blev fundet?

Dominick Giorgio

Dominick Giorgio

Halvanden uge inde i retssagen skete noget uventet. En skriftlig tilståelse fra Robert blev fremlagt for retten.
Den skriftlige tilståelse var et brev fra Robert til Dominick Giorgio, som havde forlagt og ikke kunne finde det igen. Det var imidlertid en bekendt, der havde taget det og nu havde afleveret det til retten.

I brevet skrev Robert, at Delia havde sendt ham og Robyn til Pennsylvania for at købe en pistol, som hun ville bruge til et røveri mod en mand for at få kokain og penge, som de skulle dele.
Derefter anføres noget lidt kryptisk om, at noget lydudstyr var blevet stjålet fra Cuckoo’s Nest (diskotek) og formodentlig gemt i skoven i Rockland.
Videre i brevet fremgår det, at Robert sammen med Robyn og Delia tog ud til Rockland for at finde lydudstyret. De ankom til stedet, og han og Delia gik mod skoven, da Robyn skød Delia i hovedet bagfra. Robert løb, men vendte tilbage og skød selv Delia to gange for at gøre en ende på hendes lidelser.

Robert erkendte at have skrevet brevet, og Dominick Giorgio blev indkaldt som vidne.

Giorgio bekræftede, at han havde modtaget brevet. Han forklarede derefter, at han havde dyrket oralsex med de involverede, og at han fire gange havde hørt mordet omtalt.
Første gang havde han overhørt, at Robyn i en telefonsamtale med en eller anden havde sagt “Se, du skød hende, og jeg skød hende”. Anden gang havde han hørt Robyn sige noget om mordet til Robert og derefter sagt til Giorgio, “Nu er du indblandet”. Sluttelig havde han to gange havde Robert tilstået drabet ved at sige, “Robyn skød Delia to gange, og jeg skød hende også to gange”.

Spørgsmålet meldte sig imidlertid, hvor troværdig Giorgio var. Efter Delia var forsvundet, var han blevet Roberts elsker og Robert havde sagt til ham, at han var hans bedste ven. Samtidig var det oprindeligt Giorgios forklaring, der førte til Robert og Robyns anholdelse og fængslingen af Robert, og at han var villig til at gentage sine forklaringer i retten. Anklageren fremhævede, at der ikke var lavet nogen handel med Giorgio vedrørende hans forklaring og den sag, han dengang var anholdt for.
Samtidig havde Giorgio opretholdt kontakt til Robert under dennes fængsling, udvekslet kærlighedsbreve og besøgt ham i fængslet, ligesom han havde forsøgt at smugle narko ind til ham i fængslet.

Begge forsvarsadvokater forsøgte hver på deres måde at miskreditere Giorgio og så tvivl om hans ærlighed og hans motiver for at forklare, som han havde gjort.
Afhøringen af Giorgio varede i to dage.
Efter afhøringen var slut indløb der telefontrussel om, at Giorgio ville blive skudt, hvorfor han fik politibeskyttelse.

Efter tre uger med vidneforklaringer nærmede sagen sig sin afslutning.
I deres procedurer stillede begge forsvarsadvokater sig tvivlende over for Giorgios forklaring og forsøgte igen at miskreditere ham bl.a. ved at fremføre, at han havde stjålet narkotika og forsøgt at smugle narkotika ind til Robert i fængslet. Det fremførte videre, om det taget hans forhold i betragtning, endog ikke var muligt, at den skriftlige tilståelse var skrevet af Giorgio, der jo samarbejdede med politiet?
Advokat Rosen opstillede et andet scenario, som også involverede Giorgio. Han sagde til nævningene: “Forestil jer, at I kører ad Palisades Parkway, da én i bilen pludselig får et hjerteanfald. I skynder jer til skadestuen på Pascack Valley Hospital, hvor I møder sygeplejersken Dominick Giorgio. En kuldegysning risler ned ad ryggen på jer. Hvis I ikke har tillid til at lægge en af jeres kæres liv i hænderne på Dominick Giorgio, så må I heller ikke lægge Robyn Arnolds liv i hans hænder”.

Fire dage senere, da nævningene var færdige med at votere, frikendte de Robyn Arnold – nu 26 år – for drab på Diane Delia, hvorimod Robert Ferrara – nu 23 år – blev kendt skyldig i drabet.

De, der havde overværet retssagen, var forbløffede over disse tilsyneladende modsatrettede afgørelser.
Nogle af nævningene fortalte efterfølgende til nogle journalister, at de havde konkluderet, at grundlæggende havde Giorgio fortalt sandheden – i hvert fald i relation til Robert, men at han havde inddraget Robyn Arnold i sagen i håb om at mindske Roberts skyld.

Robyn Arnold var synligt påvirket ved frifindelsen og faldt sin forsvarsadvokat om halsen, hvorimod Robert Ferrara stille blev ført bort for at afvente strafudmålingen, som ville blive afsagt den 16. november 1982 og forventedes at blive fængsel på mellem 25 år og livstid.

Efter retssagen udtalte Robyn, at hun nu agtede at gifte sig med sin kæreste – en tandlæge. Hun havde aldrig elsket Diane Delia, men været fascineret af spændingen og livsstilen, men at det var nu ovre.

Robert Ferrara blev idømt fængsel i 25 år til på livstid.

Biografisk artikel om Diane Delia hos A Gender Variance Who’s Who.
Artikel om sagen den 17. januar 1983 i New York Maqgazine gengivet i Google Books.

Bülent Ersoy feteret kønsskifteoperaret tyrkisk klassisk sangerinde.

Vist 150 gange.
transseksualitet

transseksualitet

Bülent Ersoy er en kendt og feteret tyrkisk klassisk sangerinde, der blev født den 9. juni 1952 i Istanbul. I 1980 begyndte hun behandling med kønshormoner og 1981 fik hun foretaget en mand til kvinde kønsskifteoperation i London. Hun beholdt sit fornavn Bülent uagtet det er mere udbredt som et mandligt fornavn i Tyrkiet
De tyrkiske myndigheder anerkendte den gang ikke kønsskifteoperationer, og hendes ansøgning om officielt at få ændret sin kønsstatus fra mand til kvinde blev i januar 1982 afslået, hvilket medførte, at hun forsøgte selvmord.
Bülent Ersoy blev konservatorieuddannet klassisk sanger inden sit kønsskifte og var allerede inden kønsskifteoperation blevet kendt. Karrieren genoptog hun efter kønsskifteoperation.
Imidlertid blev hun på grund af den officielle homo- og transfobiske holdning udelukket fra al offentlig optræden. Dette og den manglende anerkendelse af hendes kønsstatus gjorde, at hun flyttede til Tyskland, hvor hendes karriere blomstrede. Hun indspillede adskillige plader og deltog i flere tyrkiske film indspillet i Tyskland.

I 1988 ændredes lovgivningen i Tyrkiet således, at kønsskifteopererede officielt kunne få ændret deres kønsbetegnelse, hvilket Bülent også fik gjort.
Flere af de sange og film, som hun deltog i, skabte røre hos både de tyrkiske myndigheder og i religiøse kredse.
I 1998 giftede Bülent sig med den tyve år yngre Cem Adler. Det vakte megen forargelse. Ikke på grund af hendes transseksualitet, men på grund af, at han var så meget yngre end hun. I 1999 blev hun alvorligt skadet i et færdselsuheld men kom sig. Senere samme år blev hun skilt fra Cem Adler grundet hans utroskab. I januar 2007 giftede hun sig med Armagan Uzun, men har dog i januar 2008 indgivet begæring om at blive skilt fra ham.
På trods af det røre, som hun lejlighedsvis skabte, blomstrede hendes karriere, og hun har i dag nærmest status som en diva og omtales som “Abla” (storesøster). Hun er også blevet dommer i fjernsynsshowet “Popstars Alaturka”.

I februar 2008 skabte hun på ny røre, idet hun under en liveudsendelse i fjernsynet kritiserede det de tyrkiske generaler for at sende unge soldater i døden under deres invasion i det nordlige Irak i kampen mod den kurdiske organisation, PKK, idet hun udtalte: “”Martyrer dræbt i aktion dør ikke; landet vil aldrig blive delt”. Det er klichér at sige sådan og resultatet er, at drenge kommer ind i militæret og dør, og at tårerne vil strømme. Disse krige er ikke som dem i fortiden. De er besluttet af mennesker, som sidder ved deres skriveborde, og disse beslutninger betyder, at nogle drenge vil dø. Jeg er ikke en mor, så jeg kan ikke føle en mors smerte, når hun hører hendes søn er død. Men jeg er et menneske. Hvorfor finder vi ikke en fuldstændig løsning?”
Det medførte, at den offentlige anklager indledte en undersøgelse mod hende, idet sådanne udtalelser ifølge den tyrkiske straffelovs § 318 kan give tre års fængsel.
I Tyrkiet er det obligatorisk for mænd over 20 år at aftjene værnepligt i militæret, og det er ulovligt at tale nedsættende om militæret.
Den 18. juni 2008 blev der afholdt retsmøde i Istanbul, hvor Bülent Ersoy blev tiltalt for anti-militære udtalelser og for “at afskrække folk fra at aftjene værnepligt”. Den offentlige anklager Ali Çakir krævede hende idømt 3 års fængsel
Da Bülent Ersoy ikke var til stede under retsmødet, blev der berammet et nyt retsmøde den 24. september 2008. Bülent Erwsoys forsvarer fik oplyst, at hvis Bülent Ersoy ikke mødte ved dette retsmøde, ville hun blive anholdt.
Den 19. december 2008 blev hun frikendt af retten.

* * *
Artikel den 13. marts 2008 hos nrp om Bülent Ersoy.
Artikel den 18. juni 2008 hos msnbc World om Bülent Ersoy.
Artikel den 3. marts 2008 hos Information om Bülent Ersoy og retssagen mod hende.
Artikel den 18. juni 2008 hos Ekstra Bladet om Bülent Ersoy og retssagen mod hende.
Artikel den 20. juni 2008 hos Berlingske bragte om Bülent Ersoy og retssagen mod hende.
Artikel den 19. december 2012 hos HuffPost om Bülent Ersoy.

Yasmene Jabar

Vist 0 gange.
Yasmene Jabar. Til venstre som 20 årig. Til højre som knap 50 årig

Yasmene Jabar. Til venstre som 20 årig. Til højre som knap 50 årig

Yasmene Jabar blev født som dreng den 25. december 1956 i North Carolina, USA og havde to storebrødre, der var seks og tolv år ældre.
Hun følte sig som pige fra hun var ganske lille og nød at klæde sig i sin mors tøj. Moderen og mormoderen syntes, det var sødt. Da hun var omkring ti år begyndte det at blive et problem for forældrene, som mente, at det var på tide, at hun begyndte at opføre sig som en dreng, og hun måtte fremover klæde sig som pige i det skjulte.
Som tolv årig læste hun om Christine Jorgensen, som var cirka jævnaldrende med hendes egne forældre og som gav udtryk for de samme indre følelser, som hun selv.

I en lokal avis læste hun om en transseksuel ved navn Angela, der var i sit forløb mod en kønsskifteoperation og forsøgte gennem avisen at komme i kontakt til hende, men avisen ville ikke videresende hendes brev til Angela.
Hun fandt en annonce for Micheal Salems TV Boutique og bestilte adskillige bøger om transseksualitet.
Som 13 årig stak hun af hjemmefra klædt som pige og kørende i sin moders VW. Turen varede dog kun kort, inden hun blev standset af politiet og bragt hjem.
Forældrene sendte hende til en læge, der forklarede hende, at tankerne om at blive en pige, kunne hun godt glemme, da det ganske enkelt var umuligt.

Som seksten årig begyndte hun fast hver week-end at tage hjemmefra klædt som pige. Hun havde på det tidspunkt som så mange andre unge i begyndelsen af 1970’erne fået langt hår, og med makeup og i pigetøj færdedes hun ubesværet overalt. Lejlighedsvis var hun ledsaget af sin fætter

Da hun i 1975 fyldte atten år flyttede hun sammen med fætteren til Charlotte N.C. Han havde en ide om at finde arbejde som dragqueen og planen var, at de gennem arbejde skulle spare sammen til hendes kønsskifteoperation.
Men inden et halvt år rejste fætteren hjem.
Selv var hun fortsat fuldt besluttet på at få sin kønsskifteoperation som ung, så hun kunne begynde at leve rigtigt som pige i så ung en alder som muligt.

Hun fik først indopereret brystproteser, hvilket kostede 1.000 $ og efterfølgende kønsskifteoperationen, som kostede 2.500 $.

Men hun manglede hormonbehandling kontakt til en læge og selve kønsskifteoperationen. Hun begyndte at optræde som pige i "the Saturday Night House Show", havde job som servitrice, som sælger i en kosmetikforretning og forskelligt andet, men endte som prostitueret for at tjene penge nok og hurtigt nok.
Samtidig levede hun også et muntert liv sammen med andre unge. Tog til fester, havde kærester og et par forelskelser. De færreste af hendes kærester fandt ud af, at hun ikke var en "rigtig pige".

Den 4. august 1977, da hun var knap tyve år, fik hun foretaget sin kønsskifteoperation af Stanley Biber i Trinida, Colorado.

Efter operationen tog initiativ til at stifte foreningen The Biber Girls. Foreningen, der ikke eksisterer mere, bestod af mand til kvinde opererede, der alle har fået deres operation af Stanley Biber.

Seksuelt fungerede hun fint efter operationen og fik ofte orgasme.
Efter sin kønsskifteoperation har hun kun følt støtte og hjæpsomhed – både hos familie, venner og elskere.
Men det var alligevel som at være tolv år igen. Alt skulle læres forfra – alle de ting som piger og unge kvinder lærer lidt efter lidt skulle læres rigtigt.

Hun havde efter operationen igen nogle løse seksuelle forhold til mænd, men blev gift inden der var gået et år.
Hun mødte sin mand, der var araber, på universitetet, hvor hun var begyndt at studere. Hun gennemførte dog ikke studierne.
Ægteskabet holdt dog ikke, da manden ikke kunne holde sig fra andre kvinder.

Hendes anden mand var fra Jordan. Hun mødte ham via internettet.
De mødte først hinanden efter fire års chat og e-mail udveksling. Han havde boet i Tyskland i seksten år og sendt hende en billet, så hun kunne komme og besøge ham.
Under besøget friede han til hende, og hun sagde "ja", men de levede adskildt i endnu et år, til han havde færdiggjort sine studier og var flyttet tilbage til Amman i Jordan, hvor hans familie boede.
Hun rejste til Amman, hvor de fik et traditionelt muslimsk bryllup.
Hendes mand kendte til hendes fortid som dreng, hvilket hun havde fortalt om under deres chat på internettet, men hans familie kendte ikke noget til det.

Navnet Yasmene var i starten et kælenavn, hendes mand gav hende. Siden brugte hun det som kunstnernavn i perioden, hvor hun arbejdede som fotograf. Men siden blev det hendes rigtige navn.

Hun var blevet muslim og var konverteret til islam, inden hun mødte sin anden mand.

Først i det nye årtusinde startede hun hjemmesiden Cafe Trans Arabi, The Middle Eastern Transsexual Community, da hun intet seriøst kunne finde i mellemøsten om transseksualitet.

Hun har gennem mange år været aktiv debatør og foredragsholder og forkæmper for transseksuelles rettigheder og har stiftet foreningen The International Transsexual Sisterhood.

Yasmene Jabars hjemmeside.

Vanessa Van Durme

Vist 119 gange.
Vanessa Van Durme

Vanessa Van Durme

Vanessa Van Durme blev født som dreng i 1948 og var om ikke den første, så en af de allerførste i Belgien, som fik foretaget en kønsskifteoperation.

Som ung mand studerede hun drama og teater på Konservatoriet i Gent i Belgien og debuterede som ung mandlig skuespiller på Nederlands Toneel Gent – nu kendt som NTGent.

I sine unge år troede hun længe, at hun var homoseksuel, men som tiden gik, kom hun til den erkendelse, at det ikke var tilfældet – hun ønskede ikke at være sammen med en mand som mand og følte afsky ved sin penis. Den gang i begyndelsen af 1970’erne var der ikke megen information om transkønnethed, og kønsskifte var endnu mindre kendt. Vanessa blev alligevel bekendt med, at det var muligt at få foretaget en kønsskifteoperation. Da hun først var blevet klar over det, blev hun også klar over sin kønsidentitet og begyndte at leve som kvinde. Efter nogle år traf hun den for hende uundgåelige beslutning, at hun ville have foretaget en kønsskifteoperation.

Som 27-årig, fik hun i 1975 foretaget sin kønsskifteoperation af Georges Burou i Casablanca, Marokko. Hun betegner Georges Burou som en ren troldmand med en utrolig dygtig teknik. Dengang var kønsskifteoperationer meget sjældent og foregik kun få steder og under helt andre vilkår end i dag. Der var ikke noget med at ringe eller skrive i forvejen. Vanessa solgte sine smykker og rejste til Casablanca, og fandt frem til Georges Burous klinik i en lille sidegade. Hun havde en samtale med en klinikassistent, der mest var interesseret i betalingen. Samme dag fik hun foretaget kønsskifteoperationen.
Kønsskiftet medførte imidlertid, at hun måtte opgive sin teaterkarriere.
Gennem de næste 15 år arbejdede hun fortrinsvis som prostitueret.

Tyve år efter sin kønsskifteoperation vendte hun tilbage til sin oprindelige gerning og gav sig til at skrive komedier. Hun skrev snesevis af manuskripter til forskellige fjernsynsselskaber.
Gennem fem år var hun en populær radiopersonlighed og havde den længst kørende komedie på belgiske radio.
Vanessa blev gift med en tysk antikvitetshandler. De blev skilt efter 16 år ægteskab.

I 2004 havde Vanessa en birolle i den belgiske film Steve + Sky om to unges forelskelse og vanskeligheder.

Hendes gennembrud på teater kom, da den belgiske koreograf og teaterinstruktør Alain Platel gav hende rollen som moderen til fire børn i stykket Tosca.
Efter to års turne med forestillingen blev hun i 2005 tilknyttet Victoria Theatre Company i Gent for at medvirke i White Star, som var baseret på en idé fra hende inspireret af Lothar Berfelde bedre kendt som Charlotte von Mahlsdorf. Denne forestilling turnerede hun med i Europa i to år.

Vanessa skrev den selvbiografisk bog: Kijk mama, ik dans – på engelsk: Look Mummy, I’am dancing. (Se mor, jeg danser). Bogen dannede baggrund for monologen af samme navn, som hun har fremført mere end 200 gange i hele Europa, i Amerika og i Australien. Hun har fremført monologen på flamsk, fransk og engelsk, selvom hun ikke taler alle sprogene. Hun lærer sig teksterne udenad og er ved at forberede sig på at fremføre monologen på spansk.
I monolog taler Vanessa åbent om sit kønsskifte og håber derigennem, at hun kan være med til at fjerne offentlige fordomme ved at vise, at mennesker, der er “lidt anderledes” også er mennesker. Tolerance og accept af personer, der er “anderledes”, er vigtige punkter for hende.
I stedet for at satse på det spektakulære, bruger hun intimiteten – tætheden til sit publikum – til at afsløre sin egen søgen efter lykke. I monologen, der varer halvanden time, spiller hun ti forskellige roller herunder sin egen mor, sin egen far og sig selv som lille dreng i syv års alderen. Det er en ældre kvinde, næsten “nøgen”, der ærligt fortæller sin historie.
Opførelsen er instrueret af Frank Van Laecke og premieren fandt sted i 2006 på teatret Minard i Gent, Belgien.

Vanessa afsluttede i efteråret 2009 arbejdet på teaterstykket Femme Blanche, som hun blev inspireret til af optøjerne i de parisiske forstæder i 2005.
Handlingen foregår i 1925 i Marokko, der dengang var et fransk protektorat. Vanessa har selv hovedrollen som en belgisk-fransk enke, der efter hendes mands begravelse taler med sin unge mandlige tjener. Deres samtale bliver meget bitter og åbner gabende sår på grund af deres forskellige sociale og kulturelle baggrund.
Stykket fik premiere den 19. december 2009.

* * *
Omtale den 14. oktober 2009 af Vanessa Van Durme hos The Age.
Omtale den 12. december 2008 af Vanessa Van Durme hos A Gender Variance Who’s Who.
Omtale den 10. januar 2013 af Vanessa Van Durme hos Daily Extra.
Omtale af forestillingen Look Mummy, I’am dancing i pdf-format.
Artikel den 1. april 2009 hos The Skinny om Vanessa Van Durme og forestillingen Look Mummy, I’am dancing.
Artikel den 14. oktober 2009 hos Arts Hub om Vanessa Van Durme og forestillingen Look Mummy, I’am dancing.
Artikel bragte den 14. oktober 2009 hos The Age om Vanessa Van Durme og forestillingen Look Mummy, I’am dancing.

Jacquie Grant, transkvinde medvirkede den 12. september 2007 som lægdommer i New Zealands højesteret.

Vist 114 gange.
Jacquie Grant

Jacquie Grant

Jacquie Grant (Jacqueline Grant), der kaldes Tranny Granny, er så vidt vides den første transseksuelle, der medvirker som lægdommer i et lands Højesteret.

Grant blev født som dreng i 1943 eller 1944 i Gippslan, Australien og voksede op på et børnehjem i Melbourne. I 1964 flygtede hun til New Zealand for at undgå at blive fængslet for at færdes offentligt klædt i kvindetøj. Hun har siden fået statsborgerskab i New Zealand.
Hun var derefter i flere år i handelsflåden. Da hun gik i land blev hun ejer af en natklub.
I 1970 gennemgik hun mand til kvinde kønsskifteoperation og tog fornavnet Jacquie. Ligeledes i 1970 blev gift med en maori-mand. Sammen drev de et børnehjem, hvor de opfostrede mere en 70 børn.
I 1998 blev hun hædret for sin indsats med Dronning Elizabeth II’s “The New Zealand Order of Merit ( MNZM)“. Hun er anført på “New Year Honours List 1998, som er dateret den 31. december 1997.

Gennem 15 år havde og drev hun sammen med sin mand også en zoologisk have ved Lake Brunner.
Sideløbende har hun gennem 30 år samlet på strømpestrikkemaskiner og har mere end 200 af slagsen, som hun udstiller i sit eget museum.
Samtidig hermed har hun også opbygget en maskinfabrik til fremstilling af strømpestrikkemaskiner.

I 1982 døde hendes mand.

Onsdag den 12. september 2007 medvirkede hun som lægdommer i en appelsag ved New Zealands højesteret i Wellington.
Hun var den ene af to lægdommere udpeget af New Zealands menneskerettighedsdomstol, som hun i flere år havde haft sæde i.
I de efterfølgende år har hun været lægdommer flere gange.

* * *
Artikel den 18. januar 2010 hos A Gender Variance Who’s Who om Jacquie Grant.
Interview den 15. februar 2014 med Jacquie Grant hos The Heroines of My Life.


Aya Kamikawa var i 2003 den første transseksuelle i Japan, der bev valgt til et offentligt embede.

Vist 305 gange.
Aya Kamikawa

Aya Kamikawa

Aya Kamikawa blev født den 25. januar 1968 som dreng. Hun blev den 27. april 2003 indvalgt i byrådet i Tokyo, Japan for en fireårig periode. Hun var den første transseksuelle i Japan, der blev valgt til et offentligt embede. Hun har fået diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse.
Under stor mediebevågenhed blev hun valgt som nr. 6 ud af 72 kandidater, der kæmpede om de 52 pladser i Tokyo-bydelen Setagaya, der har 800.000 indbyggere.

Fra hun var ganske lille, havde hun det svært med at være en dreng.
Men hun gennemførte en uddannelse og arbejdede som mand i fem år. Så kunne hun ikke klare det mere og kvittede sit job i 1995.
Hun var på det tidspunkt blevet bekendt med begrebet kønsidentitetsforstyrrelse – en diagnose, hun fik i 1998.
Hun rejste til Singapore og derefter til San Francisco, men kunne ikke få nogen hjælp til kønsskifte.

Hun besluttede derfor selv at gøre noget og stillede op til valg til byrådet som kvinde, uagtet hun var registreret som mand.
Indenrigsministeriet godkendte, at hun stillede op som kvinde, selv om hun i de offentlige registre var anført som værende en mand.
I begyndelsen stillede alle sig uforstående over for hende og hendes forklaringer om sin kønsidentitetsforstyrrelse.
Men lidt efter lidt var der flere og flere, som støttede hende, og hun nåede op på at få 200 frivillige hjælpere.
Under valgkampen fik hun stor støtte fra sine forældre.
Det resulterede alt sammen i megen medieomtale, og hun blev indvalgt i byrådet med 5.024 personlige stemmer.

I 2005 fik hun officielt ændret sin kønsstatus til kvinde.
I 2007 blev hun genvalgt til byrådet.

* * *
Kort profil for Aya Kamikawa på engelsk på en ellers japansksproget hjemmeside – formentlig hendes egen hjemmeside.


Gwendolyn Ann Smith

Vist 845 gange.
Gwendolyn Ann Smith

Gwendolyn Ann Smith

Gwendolyn er født 1967 i Californien, USA. I 1994 gennemgik hun kønsskifteoperation fra mand til kvinde.
Siden 1997 bosiddende tæt på San Francisco sammen med sin kvindelige samlever – Bonnie.
Hun er uddannet webdesigner og meget aktiv på nær sagt alle fronter for fremme af transkønnedes rettigheder.
Således var hun i 1999 initiativtager til Transgender Day of Remembrance (TDOR).

Jin Xing

Vist 236 gange.
Jin Xing

Jin Xing

Jin Xing er født den 13. august 1967. Hu har haft en fantastisk liv. Hun blev født som mand og gjorde karriere i det kinesiske militær, indtil hun som 33 årig og som den første i Kina i 1995 fik foretaget kønsskifteoperation.
Herefter har hun haft en imponerende karriere som balletdanserinde og har sit eget balletkompagni: Jin Xing Dance Teater.
Især hendes moder har støttet hende, og med hendes hjælp er det lykkedes for Jin Xing at adoptere en baby, så hun også er blevet mor.

* * *
Pressemeddelelse fra Danmarks Radio den 19. marts 2002 forud for udsendelsen af programmet “Oberst Jin Xings mærkelige skæbne” på DR1 den 21.april 2002 kl. 2200.

Oberst Jin Xings mærkelige skæbne Den sensuelle og yndefulde Jin Xing er den første moderne koreograf, der har opnået anderkendelse i det kommunistiske Kina. Indtil 1995 var hun en mand og oberst i Folkets Befrielseshær

“Der er over en milliard kinesere, så hvorfor skulle det ske for mig? Det var som om himlen faldt ned over mig.”

Jin Xings mor var ikke begejstret for sønnens ønske om at skifte køn. Det er hun stadig ikke, men hun har accepteret det, og det var hende, der sørgede for, at Jin Xing for nylig blev mor til en adopteret søn. Aftenens franske dokumentarprogram er et portræt af Kinas første officielle transseksuelle og førende dronning indenfor moderne dans.

Dans er kun for piger

Jin Xing blev født den 13. august 1969 i Manchuriet. Som niårig blev han, meget mod sine forældres vilje, optaget på den prestigefyldte Folkets Befrielseshærs danseskole. Forældrene er af koreansk afstamning, og i den koreanske kultur er dans kun noget for piger.

Sådan følte Jin Xing sig også, men der gik lang tid tid, før han fortalte nogen om det. Træningen på skolen var hård. En af Jin Xings barndomsvenner fortæller: “Det var svært for os at lære at blive smidige. Lærerne bandt vores fødder sammen og hængte os med hovedet nedad. Vi kunne hænge der i op til en time.”

Studieophold i USA
I 1984 hædrede hæren Jin Xing ved at udnævne ham til Kinas bedste danser, og som attenårig fik han et studieophold i moderne dans i USA. Under sit studieophold begyndte han at læse om kønsskifteoperationer, men der skulle gå flere år, før hans drøm om blive forvandlet til en kvinde, blev til virkelighed.

I 1989 sluttede hans studieophold, men det faldt sammen med studenteropstanden i Kina. Han valgte derfor at leve i eksil i USA og Europa i fire år, før hans hjemve tvang ham tilbage til Kina.

Pige!
I 1995 opsøgte Jin Xing Kinas førende plastikkirurg, professor Yang. Hendes arbejde bestod normalt i at operere personer med tvetydige kønsorganer eller redde unge, der havde skåret i sig selv i forsøg på at skifte køn. Og hun var overrasket. I Kina er der mange piger, der ønsker at være drenge, men det var første gang, hun var stødt på en mand, der drømte om at blive kvinde.

Dobbelt pioner
I dag har den tidligere oberst et dansekompagni for moderne dans i Shanghai, et dansekompagni som hun styrer med jernhånd. Jin Xing har ikke alene været en pioner med sin dans, men også med hensyn til sin kønsidentitet.

Før Jin Xings operation blev transseksuelle spærret inde i fængsler og på psykiatriske afdelinger. Efter 1995 har hundredvis af kinesere skiftet køn.

* * *
I 2001 var der præmiere på den dokumentariske film om hende Colonel Jin Xing: a unique destiny.

Jin Xing Dance Teater.
Pressemeddelelse den 21. april 2002 fra Danmarks Radio: Oberst Jin Xings mærkelige skæbne.
Aftenposten i Norge bragte den 28. januar 2010 et interview af Bodil Fuhr med Jin Xing i anledning af, at Jin Xing var i Norge, idet hun skal spille Ibsens Nora i en opførsel i Shanghai.

Erika Schinegger

Vist 322 gange.
Erika Schinegger

Erika Schinegger

Den 19. april 1948 blev Erika Schinegger født i en lille landsby i Kaernten bjergene i Østrig. Som barn løb omkring klædt i kjole og hjalp sine forældre på deres gård, lærte at strikke, brodere, sy, stryge tøj, gøre rent og lave mad, ganske som alle andre små piger på den tid.
Som otteårig fik hun sine første par ski og blev hurtig dygtig – ja endog meget dygtig til at løbe på ski, og som tolvårig vandt hun sin første slalomkonkurrence. Hun var så hurtig, at hun løb fra mange af de mandlige skiløbere – til deres store fortrydelse.

Som sekstenårig kom hun på Østrigs ungdomslandshold. Hun blev også ansat hos skikproducenten Kneissl og fik sponseret sine ski, transportudgifter til konkurrencer og et mindre salær og lovet store penge, hvis hun gjorde det så godt, at hun vandt guldmedaljer.
I 1966 blev hun udtaget til at repræsentere Østrig ved VM i Portillo i Chile og vandt guld. Tusindvis af mennesker hyldede hende, da hun kom hjem.

Derfor var det også naturligt, at hun skulle repræsentere Østrig ved De Olympiske Lege i 1968.
Der var imidlertid blevet indført kønstest, og i 1967 rejste Erika til Innsbruck, hvor hun afleverede en spytprøve på universitetshospitalet. Et par uger senere fik hun besked om, at der skulle laves en ekstra test.
Resultatet af begge test viste, at hun var en mand, og hendes verden brød nærmest sammen.
I det østrigske skiforbund var det nærmest panik. Og Erika blev nærmest tvunget til at underskrive en erklæring om, at hun af personlige grunde opgav sin skikarriere.

Hendes menstruation var også udeblevet, og hun fik ikke bryster, hvilket undrede hende noget. Hun var også mere tiltrukket af piger end af drenge og troede, at hun måtte være lesbisk.
Hun gennemgik herefter en lang række undersøgelser, som viste, at skjult i underlivet lå fuldt funktionsdygtige mandlige kønsorganer, som blot aldrig var vokset ud. Lægerne fortalte Erika, at de med operation og ved behandling med kvindelige kønshormoner kunne sikre hende, at hun kunne fortsætte med at leve sit liv som kvinde.
Men de kunne også med operation få hendes penis og testikler frem, så hun kunne leve resten af sit liv som mand. Erika valgte det sidste og gennemgik over nogle måneder flere vanskelige operationer.

Erik Schinegger

Erik Schinegger 2014

En sommerdag i 1968 forlod Erika hospitalet – nu som en mand med navnet Erik Schinegger.
Men trængslerne var ikke forbi. Erika – nu Erik blev nærmest udstødt i lokalsamfundet og det østrigske skiforbund. De ville ikke have ham til at deltage i konkurrencer.
Men Erik viste sin stærke personlighed.

Nogle år senere mødte han Renate og blev gift med hende. Sammen fik de to børn. Den ældste – datteren Claire venter nu barn, så snart skal Erik være morfar.
I dag har Erik et skisportssted med hotel og restauration og driver skiskole.
Ægteskabet med Renate holdt ikke, og i dag er han gift med Christa.

Da det konstateredes, at Erika var en mand, fik han (Erik) alligevel lov til at beholde sin guldmedalje. Imidlertid afleverede Erik den frivilligt under en højtidelighed i 1996 til Marielle Goitschel, der i 1966 blev nummer to.

I januar 2005 var der premiere på filmen Erik(a), der skildrer Erika/Eriks liv.

Vladimir Luxuria.

Vist 492 gange.
Vladimir Luxuria

Vladimir Luxuria

Vladimir Luxuria blev den 9. april 2006 indvalgt i det italienske parlament for det italienske kommunistparti.
Hun har bl.a. udtalt: “Vi ønsker ikke privilegier – vi ønsker vores ret”.

Vladimir Luxuria med det mandlige navn Wladimiro Guadagno er født i Foggia, Italien den 24. juni 1965, og er en kendt transperson og dragqueen i Italien med optræden på scene og i fjernsyn, arbejde med film, været med til at arrangere gayparader o.m.a.
Med valget er hun den første transperson, der er indvalgt i et europæisk parlament og den anden i hele verden, idet kun Georgina Beyer, New Zealand indtil nu har været indvalgt i et nationalt parlament.

Hun flyttede i 1985 til Rom og studerede sprog og litteratur.
Hun var hovedkraften ved afholdelsen af den første “pride festival” den 2. juni 1994 i Rom.
Hendes søster, Barbara hjælper hende med valg af tøj.

Ved parlamentets åbning mødte hun frem klædt i en tækkelig dragt.

I marts 2006 udtalte Alessandra Mussolini, der er barnebarn af Italiens tidligere diktator, generalisimo Mussolini, og medlem af Italiens parlament for tidligere premiereminister Silvio Berlusconis parti om Vladimir “hellere være en facist end bøsse“.

I oktober 2006 fik Vladimir en konflikt med det kvindelige parlamentsmedlem Elisabetta Gardini, idet denne følte sin blufærdighed krænket ved at møde Vladimir på kvindetoilettet.

Vladimir Luxuria fik forbud mod at være bryllupsvidne
Den 7. november 2007 oplyste Catholic World News med The Italian daily La Repubblica som kilde, at Vladimir Luxuria havde fået forbud mod at være officielt vidne til sin kussines bryllup i Foggia.
Vladimir Luxuria har om forbuddet udtalt, at det er en mørkehandling, der endnu engang demonstrerer afstanden mellem det katolske heraki og det katolske samfund, der bliver mere åbent og tolerant.

Ved parlamentsvaltet den 13. – 14. april 2008 opnåede Vladimir Luxuria ikke genvalg.
Kommunisterne blev de store tabere ved valget, idet de for første gang siden Anden Verdenskrig ikke slet ikke fik indvalgt repræsentanter i parlamentet.
Den store vinder blev den konservative Silvio Berlusconi.

* * *
Vladimir Luxurias hjemmeside (Italiensk).



Agnes. Født i 1958 med både mandlige og kvindelige kønskaraterer.

Vist 531 gange. En gruppe læger (Robert Stoller, Harold Garfinkel og Alexander Rosen) havde i 1958 på University of California (UCLA) i Los Angeles en patient, der var født med både mandlige og kvindelige kønskaraterer.

Patienten var en dengang nitten årig ung person med navnet Agnes.
Agnes havde en penis og var indtil sit syttende år opdraget som dreng, men havde siden sit tolvte år indtaget sin moders østrogenpiller (P-piller) og havde bryster. Hun ønskede hjælp til en kønsskifteoperation, så hun fuldt ud kunne blive kvinde.
Hun havde også en mandlig kæreste.

Behandlingen betegnedes som feminiseringskirurgi. Derudover ikke nogen oplysninger om behandlingen.

Lilo Wanders

Vist 159 gange.
Lilo Wanders

Lilo Wanders

Lilo Wanders er blandt Tysklands bedst kendte transpersoner. Hun fik sit folkelige gennembrud i TV serien Wa(h)re Liebe på TV station VOX. Denne udsendelsesrække har også haft sine tilhængere i Danmark.

Lilo blev født som Ernie Reinhardt den 22. september 1955 i Celle som et produkt af et lidenskabeligt forhold, mellem to mennesker, der ifølge Lilo ikke havde særlig meget andet til fælles end netop lidenskaben. Derfor skiltes de, da Lilo var fire år.
Lilos far døde forholdsvis hurtigt efter bruddet, og Lilos mor fik sit barn anbragt hos en fjern kusine på Lüneburger Heide i nærheden af Dofmark ved Soltau.

Ved starten af femte klasse kom Lilo på et skolehjem. En tid som Lilo selv betragter som spændende – særlig pga. af sin spirende seksualitet. Homoseksualitet, mænd og drenge var meget spændende og førte til det uundgåelige også – bortvisning.

Som ung flyttede Ernie til Bremen og fik sig en uddannelse som boghandler. Efter eget udsagn tog det cirka 2 år at læse sig gennem alle boghandlens bøger. Derefter var der længere ikke nogen bånd, der bandt. Heller ikke til det bøssekor, som Ernie blev medlem af under sin tid som boghandlerelev. Tilfældighedernes vinde blæste mod Hamborg.

I august 1988 åbnede Schmidt Teateret på Reberbahn, og her blev figuren Lilo skabt.
Lilo Wanders var oprindeligt kunstnernavnet for den tyske skuespiller Liselotte Pulver (født 1929 i Bern). Hun var i 50’erne en meget benyttet filmskuespiller. Hun var stort set altid på optagelse et eller andet sted. Når folk spurgte, hvor hun var, svarede familien ofte lettere irriterede: Lilo wandret (Lilo vandrer) – med tiden blev det til hendes kunstnernavn. Et navn som Ernie tog til sig. Navnet er registreret til Ernie Reinhardt hos det tyske varemærke- og patentdirektorat.

I 1985 blev Ernie gift med Birgitte Reinhardt. Sammen har de to sønner og en plejedatter. De lever i et trekantsforhold med en fælles mandlig ven.

I perioden 1994 til 2004 fungerede Lilo som vært i fjernsynsshowet Wa(h)re Liebe på TV station VOX.
Derudover har hun medvirket i et utal af film, teaterforestillinger og kabaretter.
Lilo har været Dame Ednas tyske stemme. De synkroniserer (desværre) næsten alting.

Gitte Hænning og Lilo Wanders sang i 1993 sammen: Song for you.

* * *
Lilo Wanders hjemmeside.

Stephen Whittle

Vist 0 gange.
Stephen Whittle

Stephen Whittle

Stephen Whittle blev født den 29. maj 1955 som kvinde. Han fik ca. 1975 en kvinde til mand kønsskifteoperation.

Dronning Elizabeth II tildelte i januar 2005 Stephen Whittle hædersbevisningen “OBE” (Officer of the Order of the British Empire) for hans store arbejde inden for transbevægelsen.

Stephen blev den 18. juni 2005 gift med Sarah Rutherford i Heaton Mersey Methodist Church, Manchester, England.
På dette tidspunkt havde de imidlertid levet sammen som ægtepar i 26 år. Men først efter den nye engelske lovgivning om transseksualitet fra 2004 blev det muligt for dem at blive rigtigt gift.
De har sammen fire børn, som Sarah har født ved hjælp af kunstig befrugtning og sæddonation.

Stephen Whittle er professor i ligestillingslovgivning ved School of Law ved Manchester Metropolitan University, hvor han også underviser.

Stephen Whittle er vicepræsident i den store engelske transforening Press For Change (PFC), og er en af de seks, der i 1992 stiftede foreningen.
Har været præsident for FTM International, som antageligvis er den ældste og største forening for transmænd.
Hen er med i redaktionsudvalg af Journal of Gender Studies, der udkommer tre gange årligt.
Han er også med i redaktionsudvalget af International Journal of Transgenderism, der udgives af World Professional Association for Transgender Health (WPATH).
Han var i 2007 til 2009 præsident for WPATH.
Han er medlem af det engelske Parliamentary Forum on transsexual rights (parlaments udvalg for transseksuelles rettigheder), hvis formand er parlamentsmedlem Lynne Jones.

Stephen har deltaget i konferencer om transseksualitet over hele verden og holdt foredrag derom på adskillige universiteter, skoler og mange andre steder.
På Båstadstævnet i maj 2005, hvor der blev holdt en transkonference i dagene 7. og 8. maj 2005 holdt Stephen Whittle et foredrag.

I 2002 bragtes i England en fjernsynsudsendelse Make me a Man. Stephen og Sarah havde givet tilladelse til, at et fjernsynshold fulgte deres liv i tiden, hvor han fik foretaget en phalloplasty operation (dannelse af en penis) og under hans arbejde på universitetet m.v.

Foruden dronningens “OBE” har Stephen modtaget flere priser for sit store arbejde i transforeninger og for transpersoner.

Stephen Whittle har et omfattende forfatterskab bag sig i form af bøger, artikler og manuskripter til foredrag fortrinsvis om transpersoners rettigheder (eller mangel på samme).
Her skal nævnes:
Den 1. maj 2001 fik han udgivet The Transgender Debat: The Crisis Surrounding Gender Identity.
Den 19. juli 2006 udkom The Transgender Studies Reader, som han skrev sammen med Susan Stryker.

Citat af Stephen Whittle: “At different times in my adult life, I’ve identified myself differently through the language that I’ve used to describe myself.”
“På forskellige tidspunkter i mit liv har jeg karakteriseret mig selv på forskellige måder, alt efter hvilket sprog jeg har anvendt for at beskrive mig selv”.

Personoplysninger om Stephen Whittle hos Manchester Metropolitan University, School of Law.
Biografisk artikel om Stephen Whittle hos Wikipedia.




Bibiana Manuela Fernández Chica. Også kendt som Bibi Andersen.

Vist 340 gange.
Bibiana Manuela Fernández Chica

Bibiana Manuela Fernández Chica

Bibiana Manuela Fernández Chica blev født den 13. februar 1954 som mand i Tanger, Marocco og fik navnet Manuel Fernández Chica.
Da hun var fire år flyttede hendes forælde fra Tanger til Malaga og derfra til Barcelona, hvor hun boede som teenager.
Medens hun boede i Barcelona indspillede hun sin første plade Lady Champagne.

Som 23 årig fik hun foretaget mand til kvinde kønsskifteoperation i England af dr. James Dalrymple.
Bibiana er også kendt som Bibi Andersen.

I marts 2000 blev Bibiana gift med den cubanske mandlige model Asdrúbal Ametller.

Ud over film har hun medvirket i mange underholdningsudsendelser og serier i fjernsyn og optrådt på cabareer og arbejdet som model.

Oversigt over film hos IMDb, som Bibiana har medvirket i.
Biografisk artikel hos A Gender Variance Who’s Who.

Bibi Andersen – Call Me Lady Champagne (1980)



Roberta Cowell

Vist 383 gange.
Roberta Cowell

Roberta Cowell

Roberta Cowell blev født den 21. maj 1921 i Croydon, England som dreng og fik navnet Robert Cowell.
Faderen var en kendt kirurg, der også var kendt som billehugger, forfatter, foredragsholder og violinist. Moderen var socialrådgiver og en dygtig pianist, der også var stærkt religiøs.
Han havde en ældre søster og en yngre broder.
Robert elskede tennis og fægtning og deltog også på skolens rugbyhold på trods af sin forholdsvis spinkle kropsbygning.

Han forlod skolen som 16, og fik et job på General Aircraft Co, Hanworth, som han så som en god teknisk træning for sin voksende interesse i motorsport. Senere fik han ansættelse hos Royal Army Service Corps (RASC) og blev i 1941 uddannet som pilot.
I maj samme år, giftede han sig med en pige, han havde kendt i nogle år. Sammen fik de to børn.

Under Anden Verdenskrig gjorde Robert tjeneste i RAF (Royal Air Force) som jagerpilot. Han fløj i Spitfire. Under et togt over Tyskland i 1945 blev han skudt ned af antiluftskyts over Rhinen. Han overlevede styrtet, men blev taget til fange af tyskerne og interneret i en krigsfangelejr nær Lübeck. Han blev befriet den 5. maj 1945 af de fremrykkende russiske tropper og kom kort efter hjem til England..

Efter krigen måtte Robert igen i gang med at tjene til livets ophold for sig selv, sin kone og deres to børn. Hans begejstring for fart og motorsport gjorde, at han i 1946 sammen med en forretningspartner og et par hjælpere startede et bilracingfirma. Han byggede også sine egne racerbiler.
Men det gik ikke godt i hans personlige liv. På grund af sit fravær under krigen og sine år som krigsfange kunne han og hustruen ikke få deres ægteskab til at fungere, hvorfor de blev skilt. I 1948 blev Robert syg, deprimeret og lunefuld.

Han var ikke en stor mand, og under krigen havde han tabt sig meget. Han søgte hjælp og kom i behandling hos forskellige psykiatere. Den sidste, han var i behandling hos, fik Robert til at erkende, at han havde en stærk feminine side, som han havde undertrykt.

Efter en squash-kamp sagde hans modstander spøgefuldt: “Du ved, du virkelig burde bære en brystholder!” Denne joke gjorde, at Robert begyndte at spekulere over, hvor meget kvinde, han i virkeligheden var. Nogle få dage senere konsulterede han en sexolog i Harley Street i London.
Sexologen konkluderede, at Robert havde fremtrædende stærkt udviklede kvindelige karaktertræk.

Robert blev undersøgt af flere læger for at få konstateret, hvor feminin hans krop egentlig var. Han ønskede for alt i verden ikke at blive kønsløs, at være en feminin mand eller at blive socialt udstødt.
Lægerne var overraskede over hans feminine krop, som de fandt udadtil virkede kvindelig. De opdagede også, at han havde et overraskende højt niveau af kvindelige kønshormoner.

Lægerne fastslog, at han havde to muligheder – at fortsætte sit liv som hidtil eller at leve resten af sit liv som kvinde. Robert fandt, at der var en tredje mulighed – selvmord, men nåede frem til og accepterede, at naturen oprindeligt havde bestemt, at han skulle have været en kvinde.

Selv om ingen af lægerne havde personligt kendskab til kønsskifte var de (tilsyneladende) ikke ukendte dermed. De foreslog, at han begyndte at bruge kvindelige kønshormoner, fik foretaget en brystforstørrende operation, en ansigtsløftning og en operation, som skulle fjerne hans mandlige kønsorganer.

Robert traf den store beslutning at begynde processen mod at blive kvinde – at blive Roberta.
Han begyndte en behandling med kvindelige kønshormoner. Hans hud blev blødere, hans hovedhår kraftigere og hans muskler blev mindre. Behandlingerne fortsatte i næsten to år.
Han blev herunder nødt til at gå på en streng diæt, da den mere feminine fedtfordeling begyndte at gøre ham tyk. Hans mentale tilstand ændres langsomt til det bedre, og han begyndte at træne sin stemme til at blive lidt højere.

Efter endnu en grundig lægeundersøgelse var Robert klar over, at han snart ville være en kvinde.
Robert flyttede ind hos en god veninde ved navn Lisa og som forberedelse til sit nye liv, begyndte han at iført sig kvindetøj uden for arbejdstiden.

Det var i begyndelsen af 1950’erne, hvor det var muligt straks at få ændret sin fødselsattest. En skriftlig erklæring, som Robert svor på, var rigtigt, var det eneste, der var nødvendigt.
Den 15. maj 1951 – på trods af, at han stadig ledede det meste af tiden som mand – fik han udstedet en ny fødselsattest, der godtgjorde, at han var kvinde og hed Roberta Elizabeth Cowell.

Den 18. maj 1951 gennemførte Sir Harold Delf Gillies en kønsskifteoperation på Robert/Roberta. Operationen varede næsten syv timer hvorunder penis og pung blev fjernet, og der blev tildannet en skede. Operationen, der blev betegnet som en stor succes, var den første mand til kvinde kønsskifteoperation i Storbritannien.

Efter operationen skilte Roberta sig af med sine bilingeniørforretninger. Hun åbnede en forretning med fashionabelt tøj, men skilte sig senere af med den.

I slutningen af 1951 fik hun foretaget en ansigtsløftning, fik gjort sin overlæbe lidt tykkere og sin næse lidt mindre med en lille antydning af tip.
Robertas brystvidde var øget med 12,5 cm., overarmene 5 cm. mindre, livvidde 12,5 cm. mindre og hun havde mistet er par cm. af sin højde. Det sidste var ikke uvæsentligt. Selv om Robert havde været en temmelig lille fyr, så var Roberta i 1950’erne stadig en høj kvinde.
Hendes stemme ikke ændrede sig ikke væsentligt, men hun lærte at modulere stemmen.
I begyndelsen brugte hun paryk, men hendes hår voksede godt, og efter et besøg hos en damefrisør var der ikke længere behov for parykken.

Lisa var hendes mest trofaste veninde og den hårdeste kritiker, og hun hjalp Roberta af med de mandlige manerer.
I de følgende år levede Roberta i ubemærkethed.

Tre år senere udgav Roberta sin selvbiografi – Roberta Cowell’s story – som blev bragt som føljeton af Hulton Press’s Picture Post, ligesom den blev udgivet i bogform.

Michael Dillon

Vist 194 gange. Michal Dillon blev født den 1. maj 1915, men det var ikke det navn, han fik.

Laura Maud Dillon var navnet, han fik, da han blev født. Han blev nemlig født som en velskabt pige og datter af Robert Dillon i Lismullen, England.
Hendes moder døde to dage efter fødslen, og faderen sendte Laura og hendes broder til sine tre ugifte søstre i Folkstone, England.

I 1925 døde både hendes far og farfar og hendes elleve år gamle broder blev Sir Robert Dillon, den ottende baronet.
Laura blev indskrevet i en eksklusiv pigeskole og senere St. Ann’s College i Oxford, hvorfra hun udgik i 1938.

Laura’s tendens til skægvækst og hende dybe stemme underbyggede hendes følelse af, at hun psykisk og følelsesmæssigt var en mand.
Hun tog et arbejde som medhjælper i et autoværksted og levede fuld af psykiske kvaler alene i fire år.

Så fik hun en læge – Dr. Foss – til at give hende mandlige kønshormoner og nogle måneder efter begyndte hun at få et regulært skæg. Resten af sit liv levede hun som mand.
Hun fik i 1942 bortopereret sine bryster.
I 1944 fik hun ændret sin fødselsattest, så der kom til at stå “søn” i stedet for “datter” og navnet “Laurence Michael” i stedet for “Laura Maud”.
Der er ingen oplysninger at finde om, hvorledes hun bar sig ad.
Broderen – Sir Robert” reagerede med forbløffelse og vrede og brød enhver forbindelse mellem dem.

Michael, som han nu kaldte sig indskrev sig på medicinstudiet på Trinity College i Dublin i 1945 under sit nye navn.

Under en lang ferie i 1949 fik Michael foretaget en langvarig og pinefuld operation på et hospital af plastikkirurgen Sir Harold Delf Gillies, som han var kommet i forbindelse med, og fik dermed gennemført sit kønsskifte.

Det formodes, at det var verdens første kvinde til mand kønsskifteoperation. Det formodes ligeledes, at Michael Dillon var den første, som fik ordineret mandlige kønshormoner.

Michael fuldførte sine studier i 1951 og blev efterfølgende skibslæge, hvorved han kom både til Asien, Australien og Amerika.

I 1958 blev hans kønsskifte opdaget af Sunday Express, der skrev flere artikler om det.

Afsløringen af denne hemmelighed tog meget hårdt på Michael og han flugtede til Calcutta og tog ophold i et rufugie i et budhistisk kloster i Sarnath i Bengal.
Her blev han senere ordineret som tibetansk munk og tog navnet Lobzang Jivaha og tilbragte sin til med at studere budhisme og skrive.

Det hårde liv og den uvante vegatarkost tærede på Michael helbred. Han døde på et hospital i Dalhousie i Punjak den 15. maj 1962.

Michael Dillon fik udgivet to bøger i London i l962.

Holly Woodlawn

Vist 0 gange.
Holly Woodlawn

Holly Woodlawn

Holly Woodlawn blev født den 26. oktober 1946 i Juana Díaz, Puerto Rico, som dreng og fik navnet Haroldo Santiago Franceschi Rodriguez Danhakl. Faderen var amerikansk soldat af tysk oprindelse. Moderen, Aminta Rodriguez var fra Puerto Rico. Hun voksede op i Miami Beach.
Holly døde den 6. november 2015, 69 år gammel af kræft.

Hun tog fornavnet Holly efter Andrey Hepburns rolle Holly Golighty i filmen Breakfast at Tiffany’s. Efternavnet Woodlawn tog hun i 1969 efter et tegn, da hun så en episode af den amerikanske serie Love Lucy.
Hun klarede sig godt i skolen, og som 15-årig, i 1962 løb hun hjemmefra. Hun ændrede sit fornavn til Holly, stjal nogle juveler og rejste sammen med nogle cubanske transkvinder mod til New York. Pengene fra salget af juvelerne rakte kun til at nå til Georgia. Derefter tog hun videre på “tommelfingeren” til New York.
I New York levede hun som ung kvinde på gaderne og spekulerede ofte på, hvordan hun skulle få noget at spise næste dag. I sin selvbiografiske bog The Holly Woodlawn Story: A Low Life in High Heels betegner hun tiden som A Low Life in High Heels.

Holly Woodlawn

Holly Woodlawn

Hun mødte en ung fyr, som blev forelsket i hende. Hun boede sammen med ham i seks-syv år. I denne periode begyndte hun at tage kvindelige kønshormoner og ønskede en kønsskifteoperation og at leve som hans hustru. Hun fik aldrig sin kønsskifteoperation. Om dagen arbejdede hun som model for tøjforretninger på Saks Fifth Avenue. Om aftenen var hun go-go-girl (danserinde) i forskellige barer og natklubber i Amsterdam-kvarteret i New York.

Holly mødte Andy Warhol under en prøveoptagelse til filmen Flesh i Andy Warhols studie, The Factory. I oktober 1968 fik hun en lille rolle i filmen. Hun fik 25 $ om dagen under optagelserne. I 1970 var der kræfter, der forsøgte at få hende nomineret til en Oscar som bedste skuespillerinde for sin rolle, men det lykkedes ikke.

I maj 1971 erstattede hun Candy Darling på La MaMa teatret i et stykke skrevet og instrueret af Jackie Curtis.
Ligeledes i 1971 blev hun anholdt af politiet for butikstyveri. Det forbigik dog uden egentlig opmærksomhed. Opmærksomhed gjorde det derimod, da hun blev anholdt af politiet for at udgive sig for at være den franske FN ambassadørs hustru. Hun blev anbragt i detentionens kvindeafdeling, men overført til mandeafdelingen, da hendes biologiske køn blev opdaget.

Holly Woodlawn 2007

Holly Woodlawn 2007

I 1972 medvirkede hun i en lavbudgetfilm, Scarecrow in a Garden of Cucumbers, hvor hun som transkvinde havde den kvindelige hovedrolle uden, at det blev bekendtgjort, at hun var transkønnet. Filmen blev ikke nogen succes.
I 1972 medvirkede hun også i filmen, Women in Revolt.

Lou Reed blev bl.a. inspireret af Holly Woodlaw til sangen A Walk on the Wild Side fra 1972, hvor der er et vers om Holly Woodlaw.

I 1977 flyttede Holly til San Francisco, men vendte tilbage til New York efter et års tid for at deltage i et talk show.
I 1978 blev hun igen anholdt af politiet. Denne gang for at overtræde prøveløsladelsesvilkår. Hun blev dog løsladt efter kort tid.
I 1979 opgav hun sin vaklende filmkarriere, klippede sig hår kort og flyttede hjem til sine forældre i Maiame og fik arbejde som servitrice i et cafeteria.
Men allerede i 1980 vendte hun tilbage til New York, hvor hun blev en feteret sangerinde i natklubber og kom med i flere musicals.

Efter Andy Warhols død den 22. februar 1987 deltog hun i adskillige interviews om hans liv og hans indflydelse.

Holly Woodlawn

Holly Woodlawn

I 1990’erne medvirkede hun i flere beskedne film og fik mindre teaterroller.
I 2006 var hun i England for at promovere en udstilling af malerier af sig selv udført af den engelske kunstner Sadie Lee, der fremviste hende på en mindre glamorous måde.
Sadie Lee har udtalt, at Holly hele sit liv var blevet fotograferet på grund af sit glamourøse udseende. Hun ønskede at male hende, som hun så ud nu.

Hun medvirkede også i den biografiske dokumentarfilm Beautiful Darling om Candy Darling, som havde premiere den 12. februar 2010.

I juni 2015 blev Holly alvorligt syg og blev indlagt på Cedars-Sinai Medical Center in Los Angeles, California, hvor hun fik konstateret kræft.
Der blev lavet en indsamling til hendes fordel. Det gjorde, at der blev penge til, at hun blev udskrevet til et plejehjem, hvor hun døde den 6. december 2015.

* * *
Artikel den 26. april 2007 hos The Guardian: Oh, the things I did!
Artikel den 26. april 2007 hos BBC: Sadie Lee; Painting a Warhol Legend.
Artikel den 7. december 2015 hos The New York Times: olly Woodlawn, Transgender Star of 1970s Underground Films, Dies at 69.
Artikel den 7. december 2015 hos Kristeligt Dagblad: Andy Warhols transkønnede muse er død.
Artikel den 7. december 2015 hos Politiken: Andy Warhols transkønnede muse er død.
Artikel den 8. december 2015 hos Gaffa: Holly fra Lou Reed-klassiker er død – sørgetid på The Wild Side.

Barbara og Lauren Wilcox. De var gift med hinanden, begge fik kønsskifte og blev igen gift med hinanden.

Vist 337 gange. Barbara Wilcox blev født i 1912 som dreng og fik navnet Edward Richards.
Edward Richards gik på Pomono College i Los Angeles i 1930’erne, hvor han mødte og delte kollegieværelse med Arnold Lowman, der senere tog navneforandring til Virginia Prince. Edward arbejde også som sælger i Los Angeles.

Lauren Wilcox blev født som pige og fik navnet Lorraine Wilcox. Hendes fødselsdato og opvækst er ikke kendt.

Edward Richards og Lorraine Wilcox mødte hinanden og blev gift i en ung alder. Lorraine Wilcox fik dermed navnet Lorraine Wilcox Richards.

I juli måned 1941 søgte Edward Richards domstolen – Superior Court – i Californien om tilladelse til at ændre sin kønsbetegnelse til kvinde, idet han fremførte, at to år tidligere havde lægen Marcus Graham undersøgt ham og konstateret en hormonel ændring som følge af sygdom i barndommen, hvilket Marcus Graham havde foredraget om på en lægekonference.
Han søgte samtidig om tilladelse sit navn til at ændre sit fornavn “Edvard” til “Barbara”,
I oktober samme år gav retten tilladelse til begge ændringer.
Kønnet blev derfor ændret fra mand til kvinde, og navnet til Barbara Ann Richards.
Barbara Ann Richards fik efterfølgende foretaget kirurgiske indgreb – det sidste i 1950’erne af urologen Elmer Belt i Los Angeles.
Aviserne fik kendskab til domstolens afgørelse og skrev meget derom .

Lorraine Wilcox Richards var udadtil den hengivene hustru, men fik på et ukendt tidspunkt foretaget en kvinde til mand kønsskifteoperation og skiftede fornavn, så hun nu hed Lauren Richards, uden at aviserne blev bekendt dermed.

I forbindelse med deres kønsskifte var de blevet skilt. De blev imidlertid sammen og giftede sig igen som Barbara Wilcox og Lauren Wilcox.
Den oprindelige ægtemand var nu hustru, og den oprindelige hustru var nu ægtemand.

* * *
Barbara Ann Richards og Lauren Wilcox Richards omtales i bogen How Sex Changed: A History of Transsexuality in the United States. I bogen fremgår det bl.a., at de var gift med hinanden før deres respektive kønsskifte, og at de efter kønsskiftene giftede sig med hinanden igen.

* * *
Barbara og Lauren Wilcox er formentlig identisk med Carol (1913 – 1963) og Christian (1906 – ?) henholdsvis kvinde til mand og mand til kvinde transseksuelle, som omtales i afhandlingen Harry Benjamin’s first ten cases (1938 – 1953): A clinical historical note af Leah Cahan Schaefer og Connie Christine Wheeler fra februar 1995 nederst på side 4, idet der er mange lighedspunkter dem imellem. Navneforskellen har næppe den store betydning, da det var almindeligt, at patienter i lægers offentliggjorte rapporter ikke
omtaltes med deres rette navne.
Det fremgår af artiklen, at Alfred Kinsey i 1949 sendte Carol og Christian til behandling hos Harry Benjamin. De var gift med hinanden, men ganske unge.
Harry Benjamin sendte dem til Elmer Belt, der var en af de første, som udførte kønsskifteoperationer i USA.
Efter deres kønsskifte blev de gift med hinanden igen.
Carol døde som 50 årig i 1963 af en blodprop.

* * *
Artikel af 15. januar 2008 hos A Gender Variance Who’s Who om Barbara og Lauren Wilcox.


Dora Ratjen

Vist 347 gange.
Dora Ratjen

Dora Ratjen

Dora Ratjen blev født den 20. november 1918 i Erichshof nær Bremen i Tyskland. Hun voksede op som pige, men følte sig fra omkring 10-års alderen som dreng.
Det viste sig, at hun var dygtig til højdespring.
Hun blev så dygtig, at hun den 11. til 16. august 1936 deltog i OL i Berlin, Tyskland i højdespring og opnåede en fjerdeplads.
Ved en lægeundersøgelse i 1938 konstateredes det, at hendes kønsorganer var tvetydige.
Det skete i forbindelse med en togrejse, hvor en kontrollør tilkaldte politiet, idet han gjorde dem opmærksom på, at der var en mand klædt som kvinde med i toget.
Ratjen blev anholdt og en lægeundersøgelse blev foretaget. Lægen konstaterede, at Ratjens kønsorganer var tvetydige, og erklærede, at Ratjen var en mand.

Efterfølgende blev Ratjens køn officielt ændret til mandligt, og Ratjen tog fornavnet Heinrich og levede resten af sit liv som mand.
Heinrich Ratjen er også kendt som Herman Ratjen.

I 1957 fremkom Heinrich Ratjen med oplysningen, at han (som kvinden Dora) var blevet tvunget af nazisterne til at deltage i OL som kvinde i håb om, at hun kunne vinde medalje, hvilket jo ikke lykkedes.

Den 22. april 2008 døde Heinrich Ratjen/Dora Ratjen.

Den 10. september 2009 var der premiere på filmen Berlin 36, om OL i Berlin 1936 med fokus på den jødiske kvindelige højdespringer, Gretel Bergman, som ikke kom til at repræsentere Tyskland ved legene, idet Dora Ratjen fik pladsen. I filmen omtales Dora Ratjen som Marie Ketteler.

* * *
Biografisk artikel om Ratjen i Spiegel den 15. september 2009.
Biografisk artikel i A Gender Variance Who’s Who.

Zdenek Koubkov tidl. Zdenka Koubkova

Vist 9.027 gange.
Zdenka Koubkova

Zdenka Koubkova

Zdenek Koubkov blev født den 8. december 1913 i Paskov, Tjekkoslovakiet. Ved fødslen blev det konstateret, at hun var en pige, fik navnet Zdenka Koubkova og voksede selvfølgelig op som pige.
Zdenka Koubkova havde otte søskende. Kort efter fødslen flyttede familien til Brno, Tjekkoslovakiet – i dag Tjekiet. Efter skoletiden flyttede hun til Pragh.
Hun blev en ivrig og dygtig sportspige i længde- og højdespring og især i løb.
Zdenka Koubkova slog i 1934 to gange verdensrekorden i 800 meter løb. Den ene gang var ved the Commonwealth Gamesi London.

En artikel i Time den 24. august 1934 omtaler under overskriften “Medicine: Change of Sex”, Zdenka Koubkova som en mand og anfører, at han er om bord på et skib på vej til New York for at fortælle om “sin interessante sygehistorie” i en kabaret på Manhatten.

Modern Mechanix bringer en kopi og en afskrift af en avisartikel fra januar 1937 med overskriften “Can Sex in Humans Be Changed?”. Heri omtales Zdenka Koubkova med en henvisning til 1935 som manden Zdenek Koubkov, og at professor Milosh Kilcka, leder af et kirurgisk institut i Podol (nu Podil i Kiev, Ukraine) har foretaget en maskuliniseringsoperation, der var så vellykket, at den tjekkoslovakiske regering officielt ændrede Zdeneks køn til mandligt.”
Hun var et halvt års tid i USA.

I midten af 1936 anmodede hun myndighederne om at få ændret sin officielle kønsregistrering fra kvinde til mand. Hun fik tilladelsen og blev registreret som værende en mand og tog navnet Zdenek Koubkov (nogle steder anført som Zdenek Koubek).

Ved en lægeundersøgelse af Zdenek Koubkov (som mand) i forbindelse med udtagelse til OL i 1940 konstateredes det, at var harmafrodit (som det dengang betegnedes), og han blev nægtet deltagelse. Men ikke nok med det. Der blev også taget fotografier af hans kønsdele, der senere blev offentliggjort i en lærebog i medicin.
Medaljerne, han havde vundet som kvinden Zdenka Koubkova, blev frataget ham.

Zdenek Koubkov levede resten af sit liv som mand. Han døde den 12. juni 1986 i Pragh.

Janett Scott

Vist 222 gange.
Janett Scott

Janett Scott

Janett Scott blev født i februar 1934. Hun husker, at hun fra 11 års alderen klædte sig i sin moders tøj. Interessen for at iklæde sig kvindetøj forstækedes gennem livet, og siden 1992 har hun levet fuldtids som kvinde.

Hun aftjente værnepligt i militæret og var nogle år i handelsflåden. Sine sidste erhvervsaktive år var hun teleingeniør.
Janett blev gift og fik børn. Hustruen døde i 1987.

Janett var fra 1972 medlem af Beaumont Society i et par år, men familie og karriere gjorde, at hun ikke kunne få tid til det hele. I 1985 tilsluttede hun sig i en støttegrupe for transvestitter og transseksuelle i Islington, London, og i 1988 indmeldte hun sig igen i Beaumont Society.

Hun blev i 1990 præsident for Beaumont Society – en post, som hun bestred indtil et tidspunkt mellem 2006 og 2008.

Selv om hun siden 1992 har levet fuldtids som kvinde, betegner hun ikke sig selv som transseksuel. Hun indtager ikke kønshormoner og foretrækker at kalde sig Gender Gifted.

Gloria Hemingway døde den 1. oktober 1971 i kvindefængslet i Miami.

Vist 84 gange.
Gloria Hemingway

Gloria Hemingway

Gloria Hemingway var yngste søn af den berømte forfatter, Ernest Hemingway, der begik selvmord i 1961. Hun gennemgik i 1995 en mand til kvinde kønsskifteoperation. Ved fødslen fik hun navnet Gregory Hancock Hemingway.

Sin sidste aften inden anholdelsen den 25. september 2001 tilbragte Gloria ved et lille privat selskab i Coconut Grove, Miami iført en sort cocktailkjole.
Gloria præsenterede sig for vennerne som Vanessa. De forklarede senere, at hun ikke var fuld, men syntes at være i godt humør.
Gloria forlod selskabet omkring midnat. Det er uvist, hvor hun opholdt sig indtil hun tidligt om morgenen blev anholdt i en park. Hun var kun iført undertøj, makeup, neglelak og smykker. Hos sig havde hun en kjole og højhælede sko. Hun oplyste sit navn som Gloria.
Gloria blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og for at modsætte sig anholdelsen.
Ved en lægeundersøgelse konstateredes det, at Gloria var en kvinde, idet hun havde gennemgået en mand til kvinde kønsskifteoperation.
Hun blev fængslet og anbragt i kvindefængslet – Miami-Dade Women’s Detention Center. Hun kunne være blevet løsladt mod en kaution på 1.000 $, men gjorde det ikke, selv om det ikke havde været svært for hende at rejse pengene.
Den 1. oktober 2001 skulle hun bringes til retten for at få sin dom. Imidlertid kollapsede hun, da hun var ved at klæde sig på, og faldt om på gulvet. Det konstateredes, at hun var død.
Dødsårsagen var forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom.

Gregory Hemingway blev født i Kansas City, Missouri den 12. november 1931. Hans moder var Pauline Pfeiffer – Ernest Hemingways anden hustru. Hun døde i 1951. Gregory havde to storebrødre Jack og Patrick, som faderen havde fået med sin første hustru.
Da Pauline var gravid med Gregory, ønskede Ernest Hemingway sig en datter. Gregory blev imidlertid som dreng og ung mand den mest mandige af Ernest Hemingways børn. Han var en god skytte og gik meget på jagt – bl.a. elefantjagt.

Allerede som helt ung iført Gregory sig kvindetøj.
Da hans fader, Ernest Hemingway opdagede, at han tog sin stedmor, Martha Gellhorns kjoler og strømpebukser på, blev han rasende og Gregory kom i psykiatrisk behandling, uden at det hjalp.
Det blev kendt i familien, at Gregory klædte sig i kvindetøj, og det gav flere gange anledning til konflikter.
Den psykiatriske behandling fortsatte også i voksenalderen, bl.a. med elektrochock-behandling. Gregory har på et tidspunkt udtalt “Jeg har brugt flere hundrede tusinde dollars i forsøget på at komme af med min transkønnethed“.

Gregory blev uddannet som læge i 1964 fra University of Miami School of Medicine og virkede derefter som læge i en mindre by i Montane, indtil han i 1988 fik frataget retten til at praktisere på grund af alkoholmisbrug.

Papa: A Personal Memoir

Papa: A Personal Memoir

Titel Papa: A Personal Memoir
Forfatter Gregory Hemingway
Forlag Houghton Mifflin
Udgivet Juni 1976
Sprog Engelsk
Antal sider 119
ISBN-10 0395243483
ISBN-13 978-0395243480

Gregory Hemingway skrev bogen Papa: A Personal Memoir, der blev udgivet i 1976.
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.

Gregory var gift fire gange. Først med Jane i 1951 og sidst i 1992 med Ida Mae Galliher.
Han fik i alt otte børn: Patrick, Edward, Sean, Brendan, Vanessa, Maria, John og Lorian.

Gregory og Ida blev skilt i 1995 og samme år fik Gregory foretaget kønsskifteoperationen og tog navnet Gloria Hemingway. De fortsatte imidlertid samlivet og under en privat ceremoni i 1997, blev de gift igen.
Gloria Hemingway havde det tilsyneladende svært med at give slip på sin mandlige kønsidentitet og levede det meste af tiden som mand.
Nogle gange gav Gloria også anledning til pinlige episoder, som da hun i 1995 i en bus i Miami gjorde seksuelle tilnærmelser til chaufføren og udviste en truende adfærd, hvilket førte til, at politiet blev tilkaldt. Uden for bussen begyndte Gloria at trække op i sin nederdel og sagde til en politibetjent “Lad mig vise dig, at jeg er en kvinde”. Politibetjenten gjorde Gloria opmærksom på, at de var på et offentlig sted og bad hende om at trække sin nederdel ned.
Gloria reagerede ved at sparke betjenten i skridtet. Det måtte tre politibetjente til at overmande hende.

Gloria Hemingways sidst kendte adresse var i Voconut Grove i Miami.
Ved sin død den 1. oktober 2001 efterlod Gloria Hemingway en formue på 7.000.000 US $, som gik til Ida.
Børnene protesterede, idet de fremførte, at Ida ikke kunne være lovformeligt gift med deres fader efter dennes kønsskifte, da staten Florida ikke anerkendte ægteskab mellem to personer af samme køn. Der blev senere indgået et forlig, der ikke er offentliggjort.

* * *
Biografisk artikel om Gloria/Gregory Hemmingway hos A Gender Variance Who’s Who.
Biografisk artikel den 4. oktober 2001 om Gloria/Gregory Hemmingway.
Artikel om Gregory Hemingway: The Strange Saga of Gregory Hemingway.
Artikel om om Gloria/Gregory Hemmingway hos The Free Library.