Transkønnede – overemne Magt og afmagt. Projektopgave af Melani Pedersen den 16. december 2016.

Vist 0 gange.
Projektopgave af Melani Pedersen

Projektopgave af Melani Pedersen

Melani Pedersen skrev den 16. december 2016 følgende til mig i en e-mail:
Kære Tina
Mit navn er Melani Pedersen og jeg skal i uge 50 have projekt uge. Vores overemne er magt og afmagt, og jeg har ud fra dette emne valgt at skrive om transkønnede. Jeg ser det som et interessant emne at undersøge nærmere, og vil derfor høre om du ville være interesseret i at hjælpe mig. Jeg vil høre om jeg måtte få lov at stille dig nogle sprøgsmål, om hvad det er I hjælper folk med, og hvad I har i gang lige nu. Så ville jeg høre om du kunne hjælpe mig med at komme i kontakt med en, som jeg måtte have lov at stille nogle spørgsmål. Spørgsmålene vil være noget omkring “Hvad følte du inden du tog den her store beslutning”, “Hvad har det haft af konsekvenser for dig at du valgte at skifte køn“.
Jeg håber rigtig meget på at høre fra dig, hurtigst muligt.
Mange hilsner
Melani Pedersen, Skødstrup Skole, 9 klasse.

* * *
Det førte til udveksling af flere e-mail, hvor Melani stillede spørgsmål, som jeg besvarede.
Den 20. januar 2017 skrev Melani følgende til mig i en e-mail:
Hej Tina
Evaluering af mit projekt
Mit projekt er gået over alt forventning, Jeg endte ud med et flot 12 tal, i min afgørende projektuge.
Lærerne var meget begseteret over min måde at undersøge emnet på, og var meget overrasket over mit produkt.
Mit produkt gik ud på at jeg havde lavet forslag til en APP til unge. APP’en var et produktforslag til LGBT Danmark.
Så endnu engang tusind tak for hjælpen.
Håber på jeg kan have været med til, at give en større viden om transseksuelle, blandt os unge.
Kærlig hilsen
Melani.

* * *
Med tilladelse fra Melani Pedersen gengives hendes projekt, der består af to dele, herunder.
Projektopgaven
Produktforslaget

* * *
Projektopgaven

Melani Pedersen
16. december 2016

Transkønnede
overemne Magt og afmagt

Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Indledning
Hvad vil det sige at være transkønnet?
Er det at være transkønnet noget medfødt, eller en påvirkning?
Hvad er LGBT?
Lili Elbe
Er der love omkring transseksuelle, det med at skifte identiet og krav for at få operation
Hvad tilbyder systemet de transkønnede?
Produkt
Konklusion

Problemformulering
Vi har en magt her i Danmark til at kunne skifte køn, men vi har ikke magten over vores følelser og tanker. Hvad er baggrunden for vores valg, og hvilken betydning har det for os?

Indledning
Jeg har valgt under overemnet “MAGT OG AFMAGT,” at skrive om transkønnede.
Transkønnet er et meget diskuteret emne, og et emne som fylder meget i medierne for tiden. Jeg vil prøve at give dig en forståelse hvad det vil sige at være transkønnet, og måske en viden eller større viden om de fysiske muligheder de har. Hvad er LGBT, og hvad er deres gøremål?
Selvom vi er et lille ubetydeligt punkt, i det store verdens kort, har vi alligevel et stort råb i det store. Lili Elbe er en verdens kvinde, hun har givet mod til 1000 vis af kvinder, til at kæmpe for at blive sig selv. Lili var den første mand i verden, der ændrede sig til en kvinde.
Mit produkt skal gøre det langt mindre sårbart og hårdt, for de unge som går med en tvivl om deres seksualitet. Måske har de brug for en ro omkring deres bekymringer, eller råd til at fortælle om deres situation. Appen skal være nem og funktionel.

Hvad vil det sige at være transkønnet?
“En person, hvis kønsidentitet adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen, og som derfor ønsker at leve og blive anerkendt som tilhørende det modsatte køn.” [1] Der er folk som har en anderleds opfattelse af deres køn, end mange af os andre har. De fleste er ikke i tvivl om hvilket køn de tilhører, men for nogle kan kønnet være en tvivl. Der er to måder at skildre de her personer ad på, der er dem som fuldt ud føler sig som det andet køn, og så er der dem som føler de er noget midt i mellem.
De her to forskellige måder at opfatte sig selv på, vil man skildre i transkønnede og transvestitter. Der er nemlig stor forskel på at være transkønnet, og så være transvestit. Som transvestit er du fascineret af det modsatte køn, og der er nogle ting fra det modsatte køn som tiltaler dig mere end fra dit eget. Man kan sige det på den måde at du lever lidt dit liv i begge køn, nogle gange optræder du som kvinde og andre gange som mand. Som transkønnet ser du dig selv fuldtud som det modsatte køn, end hvad du biologisk set er. Man ønsker at overlade sit liv til det modsatte køn, og ønsker ikke længere at leve det andet.

Jeg har valgt i min opgave at fokusere på transkønnede personer, og ikke det at være transvestit.

Er det at være transkønnet noget medfødt eller en påvirkning af miljøet?
Flere og flere begynder at dokumentere at transkønnet er ikke bare er noget du bliver men noget du medfødt med.

Man beviser en teori af det at være transkønnet, er noget medfødt. Der en lille defekt som sker oppe i hypothalamusen, hypothalamusen er en lille del af hjernen, som er det overordne center for hormonsystemet og har os noget at gøre med vores seksuelle adfærd. Hormoner fra hypothalamusen er med til at styrer hypofysens hormon produktion som er med til vores køns udvikling. Det er sådan at udfra MR scanninger har man set at mænds hypothalamus er ca dobbelt så store som kvinders. Det som gør det er spænende i den her sammenhæng er at Man har scannet en transkønnet (mand til kvinde) og set at hans hypothalamus var tættere på en biologisk kvindes.

Som det siges skal man jo tro at det at være transkønnet, er noget som vi er født med. Det handler nok bare om hvornår den defekt sker, og hvornår personen indser det.

Hvad ønsker transkønnede at nå ud til folket med?
Det man ønsker er at få forståelse og accept, for at være den man er. Håbet om at man ikke betragter transpersoner anderleds end andre mennesker.

Man oplever større og større forståelse i det store billedet, i forhold til transkønnede og transvestitter. Der er dog stadig langt vej til et samfund hvor det er fuldt acceptabelt, mange transkønnede og transvestitter oplever desværre at have svære ved at få job på arbejdesmarkedet på baggrund af at de ad skildre sig fra det normale jeg tror på det er muligt at skabe et samfund hvor det er accepteret at være anderleds.

Jeg tror bare på det er noget som kommer med tiden, samtidig med det måske også bliver mere normalt og udbredt. Der vil dog altid være folk i samfund, som ikke vil finder det acceptabelt.

Hvad er LGBT?
LGBT Danmark er en interesseorganisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Foreningen blev stiftet d. 23 juni 1948, manden bag foreningen er Axel Lundahl Madsen.
Axel var selv homoseksuel, og blev i 1950 forlovet med hans kommende mand, Eigil Eskildsen. Efter 50 års forlovelse blev de gift på Københavns rådhus 1 oktober 1989 som det første viede homoseksuelle par. (Axgil)

LGBT er den største forening, og den forening der har størst gennemslagskraft i det danske samfund. Det er os den forening som har fået flest forbedringer angående bøsser, lesbiske, biseksuelle, og transpersoners rettigheder.

Transpersoner blev en del af LGBT i år 2008

“Det var før hen mest folk i slutningen af 30 erne som kom, men i gennem tiden er der kommet en meget større aldersgruppe. Idag er der selv unge under 18 som kommer med deres forældre, eller forældre der kontakter angående deres børn.” [2]

“I dag er der lige mænd og kvinder som kommer, og ønsker at skifte køn, men før hen var der flest mænd” [3]

LGBT arbejder under 3 områder

Politik
Rådgivning
Netværk

Hvilke projekter har de gang i lige nu?

dette projekt er dog gået i gennem og bliver vedtaget og fjernet fra listen af psykiske lidelser i starten af det nye år 2017.

Lili Elbe
Lili Elbe er en dansk kvinde fra 1882, oprindelig født som Einar Wegener. Lili Elbe var den første person som fik en kønsskifte operation i verden. Desværre kom der komplikationer efter operationen, som kostede hende livet.

1882 bliver Einar Wegener født i Vejle, som det fjerde barn i familieflokken. Han blev udannet malersvend.
I år 1902 beslutter han sig for at flytte til københavn, for at studere på Det kongelige danske akademi. Her møder han kunstmaleren Gerda Wegner, som han giftede sig med i 1902.

Gerda brugte ofte Einar Wegener som kvindelige model under navnet Lili Elbe.

I 1930 møder Lili Lægen, Kurt Warnekros, der sammen med sin kompagnon, Magnus Hirschfeld, drev en kvinde klinik i Dresden. De mente Lili var en kvinde fanget i en mandekrop.

Lili bliver indlagt på kvinde klinikken i slutningen af 1930 erne, her får hun fjernet sine mandlige kønsdele. yderlige efter fik Lili to operationer hvor hun fik kvindlige kønsdele. I juni 1931 blev Lili genindlagt på klinikken i Dresden. De forsøgte at indsætte en livmoder, men operationen kom Lili sig ikke over. Hun døde d. 13 september 1931 som 48 årig.

4. februar 2015 var der præmiere, på filmen The Danish Girl. Filmen omhandler Lili Elbe, og hendes hård transformation fra mand til kvinde.

Er der love omkring transseksuelle, det med at skifte identitet, og krav for at de må få fortaget en operation?
“I Danmark er det ikke muligt bare at få fortaget en operation, du skal i gennem en lang række samtaler hos Sexologisk Klinik, og hvis du der bliver godkendt venter en lang ventetid”. [4]

En henvisning fra din læge, til Sexologisk Klinik, er typisk den måde det hele starter på.
Sexologisk Klinik indkalder dig til en for samtale, hvor de vil snakke om dit liv. De vil snakke om fortid, og nutid, alså hvordan har du oplevet dit liv? De vil udfra samtalen vurdere om de kan tilbyde dig et forløb.

Tilbyder de dig et forløb, vil du komme til første forløb, hvor du i gennem et forløb på cirka en måned vil komme til samtaler. Samtalerne vil blive brugt på forskellige spørgeskemaer, en fysisk undersøgelse, og en samtale med dine forældre. De vil her udfra vurdere, om de vil lade dig forsætte.

Andet forløb er udelukkende samtaler, som strækker sig over 6 måneder. Samtalerne vil hovedsagligt handle om din fortid, nutid, og fremtid. Derudover varier det meget forskelligt hvad folk snakker om til samtalerne.

Et krav du stort set altid møder, før at du kan ændre på noget er at du er fyldt 18 år.

Inden for det seneste år er der sket en masse forbedringer angående rettigheder for transkønnede. angående juridisk kønsskifte, og forflyttelse af transkønnet fra listen af psykiske lidelser.

Hvad tilbyder systemet egentligt de transkønnede?
Transpersoner kan af det offentlige få hjælp til”
Som samfund her i Danmark, tilbyder vi faktisk en del række muligheder for transkønnede. Der er selvfølgelig kommet en del flere gennem tiden, men det har gjordt at vi den dag i dag kan tilbyde en lang række muligheder. Der selvfølgelig stadig en masse ting vi kan gøre for at det bliver endu bedre.

  1. juridisk kønsskifte:
    1 september 2014 blev det muligt at få fortaget juridisk kønsskifte, det betyder at du får nyt personnummer, som passer til det køn du ønsker. Kvinders personnummer ender altid på et lige hvor mænds altid ender på et ulige.
  2. Tilladelse til operativt kønsskifte:
    Når du har ønske om at leve dit liv i det modsatte køn, og derved ønsker operation vil du først blive sendt til Sexologisk Klinik. Du vil starte med at komme til en forsamtale, om du må gå videre til første forløb.
  3. Behandling med det modsattes køns kønshormoner: Det er muligt af få behandling med det modsattes køns kønshormoner. En dreng f.eks. få østrogen, hvor en pige kan få testosteron. Behandlingingen gør at du udvikler dig lidt mere i det andet kønsretning
  4. Tilladelse til at skifte navn: For at kunne skifte navn kræver det at du er fyldt 18 år. Du skal os enten, være blevet godkendt i gennem Sexologisk Klinik til det eller have fået juridisk kønsskifte.
  5. Hjælp til ændring af stemmen: Stemmen kan være en afslørende ting angående kønsskifte, da den udvikler sig forskelligt udfra om du er en pige eller dreng. Det forgår på den måde at du kommer til en logopæd, som er en der er specialiseret inden for tale stemme. Du kan enten søge om at det offentlige tilbyder dig det, ellers kan du selv betale dig til det.

Produkt
I mit kreative produkt har jeg valgt at fremstille en App. Appen skal være en nem måde for unge at stille spørgsmål, finde råd, og få ro på nogle af de bekymringer de går med angående deres seksualitet. Appen er primært henvendt til unge mellem 13-20 år.

Jeg har valgt at opkalde Appen efter den internationale forening LGBT, da jeg vil bruge det som et produkt forslag til foreningen.

Jeg vil nå ud med Appen ved at komme ud de steder hvor de unge holder til, f.eks de sociale medier, skolerne,og læger og sundhedsplejersker som har en kontakt til de unge mennesker.

Appen forkommer både på dansk og engelsk, så den kan bruges internationalt også.
Appen er delt ind i seks kategorier, som du ser på billedet, herud fra vælger du så en. Her kommer ind og kan vælge mellem nye katgorier, selvfølgelig inde for den kategori du har valgt.

Her har vi valgt at gå ind under info, hvor du herinde kan vælge og gå ind og læse om de forskellige seksualiteter.

Her kan du læse informationen om kategorien du har valgt

Konklusion
Man kan konkludere at man som transkønnet, tildels har en magt til ændre sig hvis man ønsker det. Selvom det siges at man har en magt til at bestemme om man vil ændre sit medfødte køn, kan man alligevel side med en knude i maven da dette ikke altid er sådan.

Ud fra de angivende informationer om transkønnede har man kun en mulighed for at søge om kønsændring, men derefter er skæbnen om en endelig godkendelse op til andre og det kan derfor konkluderes at beslutningen ikke kun er ens egen.

Da det kan konkluderes at det ikke kun er op til en selv at tage en beslutning om kønsændring, kan man side med en følelse af at andre har magten til at bestemme over ens liv. Man kan komme med den konklusion at vi tilstrækkerligt har magt over vores egne beslutning, men at vi i sidste ende faktisk ikke sidder med magten om denne beslutning kan fuldføres.

Lili Elbe har været og er stadig en betydningsfuld kvinde inden for transkønnede. Hun gav mod til mange kvinder og mænd til at ændre sig til det køn de inderligt føler sig som.
Hun var en modig og stærk kvinde som kæmpede for at blive sig selv.

Man kan derudover konkludere at samfundet i dag tilbyder en lang række muligheder og tilbud for at man som transkønnet, kan få lov at blive den person man ønsker at være. Bag disse tilbud er en række krav som sikre at folk ikke laver fejltagelser ved at gøre det de nu er ved at fortage sig. Der er dog befolkningsgrupper som, arbejder på at gøre det nemmere for de transkønnede at få fortaget mulighederne. En af tingene man ønsker er at man håber meget på at kunne rykke aldersgrænsen ned. Aldersgrænsen lige nu på 18 år.

LGBT er en stor international forening, som arbejder for de forskellige seksualiteters rettigheder. De rådgiver, og tilbyder en lang række muligheder for hjælp, og kæmper for at forbedre forholdene for transkønnet.

Sidst men ikke mindst kan det konkluderes at emnet transkønnet er et meget omtalt og diskuteret der har været meget oppe og vende det sidste år. Det er et område hvor der er sket mange fremskridt og hvor der er blevet arbejdet hårdt for at opnå ændringer. Med årene er det blevet mere accepteret, og flere og flere offentligøre deres ønske om kønsændring. Man kan derfor kun formode at dette er et område hvor der i fremtiden vil ske ændringer og forbedringer.

Litteraturliste
http://www.faktalink.dk/titelliste/transkonnede/hele-faktalinket-om-transkonnet
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lili-elbe-einarwegener-1882-1931/?no_cache=1
http://www.transseksuel.dk/articles.php?article_id=19
http://www.thranesen.dk/tt-koensidentitetartikel/
http://www.thranesen.dk/vejledning-om-ansoegning-om-juridisk-koensskifte/
https://transfaq.info/sexologisk-klinik/

Noter
  1. [Retur] Citat fra Tina Thranesen
  2. [Retur] Citat fra Tina Thranesen
  3. [Retur]
  4. [Retur] Citat fra Tina Thranesen

Projektopgaven i pdf-format.

* * *
Produktforslag til en APP til unge

LGBT
– En APP til unge som er i tvivl om deres seksualitet
Lavet af
– Melani
Mit produkt

  • En APP til unge som er i tvivl om deres seksualitet
  • Skal fungere som nødhjælp for unge
  • Nemmere at få information
  • Målgruppen er unge piger og drenge, i Aldersgruppen 13 – 20 år
Hvordan vil jeg komme i kontakt med målgruppen?

  • Sundhedsplejersken
  • Reklame via Facebook
  • Folkeskoler og gymnasium
Mit mål med Appen
Skal give unge svar på deres spørgsmål omkring det med at have en anderledes seksualitet.

Skal hjælpe unge til at tør at stå frem med deres seksualitet, hvordan kan man fortælle sine pårørende det på en god måde? Hvordan kommer man i kontakt med andre som har det på samme måde?

Hvad vil det sige at være bøsser, lesbisk, biseksuel og transkønnet?

Hvordan hjælper man sin bekendte omkring det med at have en anderledes seksualitet?

App_MP-01 App_MP-02
App_MP-03 App_MP-04
App_MP-05 App_MP-06
App_MP-07 App_MP-08
App_MP-09 App_MP-10
Tak for jeres opmærksomhed!

* * *
Projektopgaven i pdf-format.
Produktforslaget til en APP til unge som Power Point præsentation.

Transkønnede. Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup. 18. marts 2016.

Vist 0 gange.
Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup

Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup

Under det overordnede emne “Grænser” har Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup, 9. klasse, Brændkjærskolen skrevet en opgave med titlen “Transkønnede“, som de fik et 12 tal for i karakter.

Herunder bringes deres projekt.

Indholdsfortegnelse

PROJEKTOPGAVEN
9. ÅRGANG 2016 BRÆNDKJÆRSKOLEN

Elevnavn(e): Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup
Overordnet emne: Grænser
Delemne: Transkønnede
Teori: Transkønnethed betragtes som et tabu i det danske samfund

Beskrivende spørgsmål:
Hvad betyder det at være transkønnet?
Hvilke former for transseksualitet findes?
Hvornår foretog man den første kønsoperation? Og hvor?
Hvem var den første til at skifte køn?
Hvem skal man gå til, hvis man ønsker at skifte køn?
Hvad kræver det at skifte køn? Skal man have specielle præferencer?
Hvad skal der til, for at man få lov til at skifte køn?
Hvilken behandling skal man igennem for at skifte køn? Hvad indebærer behandlingen?
Hvor lang tid tager behandlingen?
Hvor stor en rolle spiller staten ift. at skifte køn?
Hvem skifter oftest køn? Mænd eller kvinder?
Hvor mange transkønnede er der i Danmark?
Hvad er den sociale stilling for transkønnede i Danmark?
Hvor stor en minoritet er transkønnede i Danmark ift. f.eks. homoseksuelle?
Hvilke foreninger/klinikker for transkønnede findes i Danmark?
Hvad gør foreningerne/klinikkerne for dét “at være transkønnet“?

Forklarende spørgsmål:
Hvordan er man transseksuel – psykisk eller biologisk?
Hvordan finder man ud af, at man ønsker at skifte køn?
Har samfundet indflydelse på, om man bliver transkønnet?

Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?
Hvilke rettigheder har en transkønnet i Danmark?
Hvilke slags lovgivninger findes for transkønnede i Danmark?
Hvilken indsats gør samfundet generelt for de transkønnede?
Hvis indsatsen fra samfundet er betydelig, har den så også indflydelse på samfundets generelle syn på transkønnede?
Har indsatsen indflydelse på, at flere kunne interessere sig for tabuet om transkønnede?

Hvad er samfundets definition af “at være transkønnet“?
Hvordan betragter samfundet transkønnede?
Har samfundet fordomme omkring transkønnede? Har vi specifikke stereotyper?
Hvis vi har fordomme, skyldes de så uvidenhed?
Hvad kan gøre, at samfundet er mere åbne overfor transkønnede?
Hvad kan gøre, at samfundet ikke er åbne overfor transkønnede?
Hvis en transkønnet er bange for at stå ved sin identitet, skyldes det så samfundet?

Har transkønnede ret i, at de ikke længere har kontrol over deres egen krop og deres egne beslutninger?
Har forholdene i Danmark indflydelse på, at antallet af transkønnede muligvis falder?
Hvor mange transkønnede vælger at tage sagen i egen hånd og selv begynde på f.eks. hormonbehandling?
Hvorfor vælger transkønnede at tage sagen i egen hånd og selv begynde på f.eks. hormonbehandling?
Hvilke betydninger har det, at transkønnede vælger at tage sagen i egen hånd?

Hvordan har forholdene for transkønnede ændret sig i løbet af de sidste par år?
Hvordan har samfundets syn på transkønnede ændret sig i løbet af de sidste par år?
Har transkønnede indflydelse på, hvordan samfundet betragter dem?
Hvad har indflydelse på samfundets syn på transkønnede?
Hvad har størst indflydelse på samfundets syn på transkønnede?
Har medierne og internettet indflydelse på samfundets syn på transkønnede?
Hvordan portrætteres transkønnede og deres situation i medierne?
Har portrætteringen af transkønnede på TV og i film indflydelse på samfundet?
Hvordan portrætteres transkønnede på TV og i film?

Hvorfor kan “at være transkønnet” være et tabu?
Hvor meget ved unge og voksne egentligt om transkønnede?
Hvor lærer samfundet om transkønnede?
Hvad gør samfundet for, at unge og voksne lærer om “at være transkønnet“?
Indgår transseksualiteter i seksualundervisningen?

Vurderende spørgsmål og handlespørgsmål:
Hvordan kan vi blive bedre til at tolerere mennesker, der er anderledes end os selv?
Kan samfundet gøre noget for, at tolerancen bliver bedre?
Kan staten nedsætte evt. priser, ventetider osv. for at fremme udvikling?
Kan organisationerne/klinikkerne hjælpe med at fremme udvikling?
Hvordan kan vi forhindre, at den positive udvikling for transkønnede i Danmark går i stå?
Hvad kan man gøre for, at unge og voksne bliver mere informerede om transkønnede?

Produkt: Vanity Fair, en Prezi og en video
Målgruppe: Elever i 9. klasse

Kontakter:
Annamaria Giraldi
Institut for Klinisk Medicin
Region Hovedstadens Psykiatri, Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Tlf.: +45 38 64 71 50
E-mail.: annamaria.giraldi@regionh.dk

Tina Thranesen
Stifter af foreningen Trans-Danmark [1] E-mail.: tina@thranesen.dk

Linda Thor Pedersen
Politisk fremtrædende for LGBT
E-mail.: linda@lgbt.dk

Alice Sommerlund
Biologilærer på Brændkjærskolen

Udstyr: Computer
Kilder:
Godkendt:

Ugeplan Ugeplan
[Indhold] Dagbog
Vi startede forberedelser til projektopgaven ved at ville skrive om Christiania. Vi var begge interesserede i fristaden, og Laura havde aldrig været der før, så vi var overbeviste om, at det var det rigtige emne – efter en del overvejelser og efter at have kontaktet dem for at planlægge en evt. tur til København for at besøge dem, blev vi enige om, at der egentligt ikke var noget, der undrede os omkring Christiania. Vi kunne altså derfor ikke skrive en opgave om Christiania.

Vi kom efter nogle overvejelser derfor på emnet transkønnede. Laura havde snakket med sin faster, som havde skrevet om transvestitter for mange år siden i sin projektopgave, og vi blev inspirerede. Vi begyndte altså derfor at researche på emnet. I starten havde vi svært ved at definere de mange begreber, og vi blev en del overvældede over hvor meget, vi egentligt kunne tage fat i og skrive en problemformulering omkring. Vi var allerede sikre på, at vi ville perspektivere de transkønnede ift. samfundet, men der var stadigt en masse muligheder, selvom vi havde indskærpet. Idéer havde vi rigeligt af, og Laura kontaktede igen sin faster for hjælp, og vi begyndte derfra at overveje selve problemstillingen.

I mellemtiden havde vi kontaktet diverse klinikker og personer som f.eks. Sexologisk Klinik. Vi nåede at kontakte en del uden rigtigt at få svar – nogle var dog også hurtige til at vende tilbage, og vi blev ved med at kontakte, mens vi langsomt blev ved med at indskærpe, hvad vi ville skrive om. Vi havde rigtig svært ved at skrive en god problemstilling med nogle relevante spørgsmål, og vi brugte også nogle eftermiddage på Kolding Bibliotek på at tænke, mens vi fandt evt. brugbare materialer.

Mange af dagene blev umiddelbart brugt på at få overblik over de spørgsmål, vi havde skrevet, og hvem der kunne give os svar på dem. Vi nåede at vælge nogle af vores kontakter fra, og vi kontaktede også nogle nye som f.eks. LGBT. Vi fortsatte derefter med at få styr spørgsmål og problemstilling. Vi havde stadigt en masse vinkler, der kunne blive skrevet om – men vi var tæt på at være, hvor vi ville være!

Fredag d. 29/1 var klassen på Kolding Bibliotek. Vi havde jo materiale i forvejen, men det lykkedes os dog alligevel at finde en bog, som vi måske kunne bruge. Mandag d. 1/2 var vi i biografen for at se “The Danish Girl“. I løbet af resten af uge 5 fik vi for alvor taget kontakt til dem, vi skulle bruge til at få svar på spørgsmål, og vi indskærpede endnu engang vores emne. Vi fik derudover skrevet den første e-mail til én af vores kontakter, Tina Thranesen, og vi fik lavet et spørgeskema. Spørgeskemaet blev lagt ud på Facebook, og efter et par timer havde vi allerede en del besvarelser, fordi det var blevet delt af bl.a. vores forældre.

Mandag d.8/2
I dag vil vi skrive personlig motivering og baggrundsviden for transkønnede – altså forskellen på de forskellige begreber. Vi vil derudover kontakte Linda Pedersen, som arbejder med LGBT, og også kontakte Annamaria Giraldi, som arbejder på Sexologisk Klinik. Derudover begynder Caroline at skrive om den første transkønnede, der blev opereret, Lili Elbe. Vi skal også have finpudset teori samt spørgsmål.
Vi startede dagen ud med at få finpudset vores spørgsmål, så de passede til de indskærpelser, som vi havde lavet ift. emnet. Vi skrev derudover en mail til Annamaria. Efter frikvarteret skrev vi personlig motivering, og Caroline gav sig til at se en video med Bubber, som handlede om transvestitter. Laura prøvede at få styr på hvilke spørgsmål, der skulle stilles til Linda, og da videoen med Bubber var færdig, hjalp Caroline. Vi skrev derefter individuelt – Caroline om Lili Elbe, og Laura om kønsidentitet, hvilket vi begge fik færdiggjort i løbet af lidt tid. Laura finpudsede også dagbogen for forløbet inden projektugen. Vi gik efter skole i bageren og hjem til Laura som bevægelse, og da vi kom derhjem, begyndte Laura at skrive om/kigge på svar på spørgeskemaerne og Tina, mens Caroline begyndte at skrive om filmen “The Danish Girl“. Vi fik ikke ringet til Linda.
Tirsdag d.9/2
I dag skal vi have færdiggjort den personlige motivering. Vi skal ringe til Linda Pedersen og skrive nogle flere spørgsmål til Tina Thranesen. Laura skal kigge og skrive videre omkring de generelle ting indebærende at være transkønnet i Danmark, mens Caroline skal læse artikler om “The Danish Girl” og perspektivere videre. Vi skal muligvis også have analyseret spørgeskemaet.
Vi startede dagen ud med at fortsætte med at skrive om de emner, som vi hver især begyndte på i går eftermiddags. Laura skrev altså om udrednings- og observationsforløb, og Caroline skrev om “The Danish Girl“. Vi skrev derudover begge på vores personlige motivering, men vi fik ikke finpudset den. Derefter gik Laura i gang med analyse af spørgeskemaet, men Caroline tog hurtigt over, da hun blev færdig med at skrive om “The Danish Girl“. Laura fortsatte derfor med at skrive om udrednings- og observationsforløb samt holdninger i Danmark, mens hun læste op på, hvad man egentligt skal igennem i en behandling. Vi ringede efter 2. frikvarter til Linda Pedersen og snakkede med hende i nogle minutter. Vi skrev derefter videre individuelt, og Laura pendlede lidt frem og tilbage mellem at skrive om udredningsforløbet og foreninger for transkønnede i Danmark. Vi fik derudover skrevet flere spørgsmål til både Annamaria og Tina. Efter skole gik Laura på biblioteket for at aflevere en film som bevægelse, og da hun kom hjem, valgte hun at skrive videre om udredning- og observationsforløbet, og Caroline analyserede spørgeskemaerne færdigt. Carolines motion var 1 times dans om aftenen. Vi fik ikke skrevet personlig motivering færdig.
Onsdag d. 10/2
I dag skal Laura have skrevet arket om udredning- og observationsforløbet færdig, og så skal hun også have færdiggjort størstedelen af arket omkring foreninger for transkønnede i Danmark. Caroline kigger på nogle svar, som vi fik af Tina i går og skriver dem ned.
Vi startede dagen ud med, at Laura fik skrevet siden om udredning- og observationsforløbet færdigt, og Caroline fortsatte med at analysere lidt af spørgeskemaet, mens hun kiggede på svar fra Tina. Laura begyndte derefter på at skrive om foreninger for transkønnede i Danmark samt de generelle forhold og evt. lovgivninger, mens Caroline i stedet for spørgeskemaet begyndte at designe en forside. Da hun kørte død i det, besluttede hun sig for at lave en Prezi. Laura blev færdig med siden om foreninger og generelle forhold for transkønnede i Danmark, og Caroline begyndte på at lave en tidslinje over vigtige tidspunkter for transkønnede. Vi skrev derudover lidt flere spørgsmål til Tina. Efter skole analyserede Laura på spørgeskemaet, og hun forberedte på at skrive om indflydelserne på danskernes holdninger om transkønnede – hendes bevægelse blev at gå rundt i Kolding Storcenter. Caroline tog på arbejde, og dét blev hendes bevægelse. Bag efter arbejde skrev hun videre på tidslinjen.
Torsdag d. 11/2
I dag skal Laura have skrevet siden om indflydelserne på danskernes holdninger om transkønnede, og hun skal have finpudset de andre sider, hun har skrevet. Caroline finpudser tidslinje, og skriver evt. et input til siden om foreninger for transkønnede i Danmark og til siden om indflydelserne på danskernes holdninger. Hvis vi har tid, begynder vi på en konklusion.
Vi startede dagen ud med begge at skrive på siden om indflydelserne på danskernes holdninger – Laura om det generelle og The Rocky Horror Picture Show, mens Caroline skrev om Caitlyn Jenner. Derefter begyndte Caroline på at lave diverse små detaljer og en Prezi. Laura prøvede på at få styr på alle de sider, som vi havde skrevet, og hun addede lidt her og der. Vi prøvede at få styr på, hvad vi havde lavet, og hvad vi skulle nå inden afleveringen i morgen. Efter skole lavede Laura bilag og kildefortegnelse. Hun læste også opgaven igennem for at se, hvor der manglede de sidste detaljer, og der, hvor der manglede detaljer, skrev hun lidt mere på. Hun skrev også kort på evalueringen, og hendes bevægelse blev at cykle til og fra skole. Caroline gik ned i byen som bevægelse, og hun arbejde på Prezien, da hun kom hjem.
Fredag d. 12/2
Vi skal have læst opgaven igennem igen, så vi kan få rettet de sidste detaljer og skrevet en konklusion. Vi skal derudover have sat opgaven sammen, få skrevet evaluering og en plan for fremlæggelsen.
Vi fik nået at lave alt, hvad vi skulle, og vi afleverede opgaven til tiden. Vi brugte en del af dagen på at sætte opgaven sammen og få rettet de sidste detaljer, men da den færdige opgave endeligt var skrevet, var/er vi også temmelig tilfredse. Bevægelse for os begge i dag blev at gå rundt på skolen.

[Indhold] Motivering
Vi har valgt at skrive om transkønnede, fordi vi blev inspireret af en samtale, som Laura havde med sin faster. Hun snakkede om, at hun i sin projektopgave for mange år siden skrev om transvestitter, og vi konstaterede med os selv, at vi egentligt ikke vidste en del om transkønnede – vi kunne knap nok forskellen på at være transkønnet og at være transvestit! Vi besluttede os altså derfor for at undersøge, hvad det vil sige at være transkønnet med fokus på Danmark og det danske samfund. Vi synes, at emnet er spændende, fordi der er en masse forskellige vinkler at kunne tage fat i emnet på, og derudover er emnet lige pt. super aktuelt! Inden for det sidste år, har vi for alvor stiftet bekendtskab med transkønnethed og er blevet gjort opmærksomme på transkønnethed. I medierne og i TV har personer som Caitlyn Jenner fyldt meget, og det har gjort et indtryk på os.

Carolines motivering
Jeg har valgt at skrive om transkønnede, fordi jeg finder emnet interessant. Sidste år skrev jeg om homoseksualitet. Jeg går meget ind for, at folk skal have lov til at være den, de er, og at der ikke burde være noget skamfuldt i at være anderledes. Derudover har transkønnede været ekstremt meget oppe i medierne det seneste år, så der er nok at tage fat i. Jeg vil derudover også gerne vide mere om emnet. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan deres rettigheder er i det danske samfund, hvordan man foretager en kønsskifteoperation og generelt hvordan det danske samfund ser på dem.

Lauras motivering
Jeg har valgt at skrive om transkønnede, fordi jeg synes, at emnet virker spændende. Jeg har egentligt altid været fascineret af transkønnede og transvestitter, og den måde, som de lever på, fordi det virker til at være så glamourøst – det gælder selvfølgeligt kun på film, men alligevel! Så derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant virkeligt at finde ud af, hvad det vil sige at være transkønnet i et samfund og så med fokus på Danmark.

Hvad vil vi perspektivere til i opgaven og hvorfor?
Vi vil finde ud af, hvordan det er at være transkønnet i Danmark – og det er fra forskellige vinkler! Vi vil undersøge, hvad samfundet egentligt mener om transkønnede, og hvordan transkønnede bliver behandlet i Danmark.

Vi har derfor valgt at sætte fokus på 3 vinkler

Vi har valgt at fokusere på udredning- og observationsforløbet, fordi der lige nu er en del uenighed om, hvorvidt forløbet er nødvendigt eller ej. I medierne skrives der umiddelbart kun negative ting om forløbet, og når der sker en misforståelse mellem dem, der er en del af forløbet, og dem, som forløbet påvirker – så kan man sagtens sige, at transkønnede i den forbindelse hurtigt bliver til et tabu, fordi der er opstået et større problem. Vi sætter med denne vinkel også fokus på, hvordan transkønnede bliver behandlet i Danmark.

Vi har også valgt at fokusere på de generelle forhold, som transkønnede lever under i Danmark, fordi de spiller en stor rolle ift., om man kan tolke samfundets syn på transkønnede som et tabu – hvad gør de egentligt for danskernes forståelse for transkønnede? Hvis forholdene er dårlige, kommer man hurtigt ligesom ved udredning- og observationsforløbet ind i en diskussion præget af negativitet. Vi vil derudover også undersøge, hvilke lovgivninger og foreninger, der findes for transkønnede. Vi vil finde ud af, hvad foreningerne egentligt gør for samfundets forståelse for transkønnedes situation i Danmark, og også hvilke forbedringer som danskerne evt. selv kunne gøre, når det kommer til at lære om transkønnede.

Til slut har vi valgt at fokusere på danskernes holdninger til transkønnede for at få et generelt indtryk af, om de egentligt betragter transkønnede som et tabu, eller om man bare er blevet for god til at fremstille transkønnede som noget negativt – derudover er danskernes holdninger også relativt vigtige for at finde ud af, om samfundet betragter transkønnede som et tabu, fordi de kan defineres som samfundet i sig selv. Vi vil derudover også fokusere på, hvor danskerne har deres holdninger fra, og hvorfor indflydelserne er vigtige.

Vi vil opnå alt den information ved at kontakte samtlige personer, der har en indflydelse for transkønnede i Danmark og også lave spørgeskemaer. Vi vil altså udelukkende kigge på samfundets syn og de problemer, som transkønnede forbindes med i dag, samt hvad der har indflydelse på samfundets syn, og hvilken rolle diverse foreninger spiller og også gå i dialog med transkønnede om deres oplevelse.

Vi synes, at emnet passer ind under “grænser”, fordi transkønnede netop ikke har været så omtalt et emne indtil nu. Det har derfor ikke været let for danskerne at få et ordentligt forhold til transkønnede, og når man ikke har et forhold til noget eller ikke er vant til at snakke om det, så kan det let blive grænseoverskridende at skulle forholde sig til.

[Indhold] Kønsidentitet
I Danmark og det meste af verden har man en generel overbevisning, at der findes to køn – man kan enten være mand eller kvinde! Vi er altså dermed vant til, at man skelner mellem de to køn, og at nogle træk er feminine, mens andre træk er maskuline. Man kan ikke være placeret i mellem de to køn. Man kalder denne overbevisning for socialt køn, fordi det er den forståelse, som vi har af køn.
  • Det biologiske køn er dét køn, man bliver født som og er anatomisk/genetisk tildelt
  • Det oplevede køn er dét køn, man føler og identificerer sig selv som
  • Det udtrykte køn er dét køn, man ønsker at blive opfattet som – dette opnås bl.a. ved påklædning, adfærd osv.

Man kan altså sagtens være født som det ene køn og føle sig som det modsatte, så man behøver nødvendigvis ikke at føle sig presset af overbevisningen om det sociale køn. Man skal derimod nærmere følge den personlige opfattelse af køn. Kønsidentitet er nemlig et personligt emne, der umiddelbart kun vedrører den enkelte – og der findes en del definitioner på, hvad det vil sige at være mand, kvinde eller midt imellem.

Hvad vil det egentligt sige at være trans?
At være transperson kan betyde mange ting. Man kan ikke fuldt ud definere, hvad det indebærer, da det kan tolkes på forskellige måder af forskellige mennesker.

At være transperson er en betegnelse, der dækker over en person, der ønsker at blive opfattet eller defineret som det modsatte køn – dét køn, man føler sig som, stemmer altså ikke overens med dét køn, man blev født som.

Man kan vælge at være transperson på forskellige niveauer. Nogle vælger at sige, at de overhovedet ikke føler sig tilpas i dén krop, de blev tildelt ved fødslen, og de gennemgår derfor en kønsmodificerende behandling for at kunne føle sig tryg i sin egen krop. Andre vælger blot at leve som det modsatte køn på nogle punkter, så de kun klæder og identificerer sig som det modsatte køn, når de har lyst. Når man vælger kun at klæde og identificere sig som det modsatte køn, ønsker man nødvendigvis ikke en kønsskifteoperation. Man er tilfreds med dén krop, man har.

2 væsentlige betegnelser for transpersoner
I Danmark og det meste af verden har man en generel overbevisning, at der findes to køn – man kan enten være mand eller kvinde! Vi er altså dermed vant til, at man skelner mellem de to køn, og at nogle træk er feminine, mens andre træk er maskuline. Man kan ikke være placeret i mellem de to køn. Man kalder denne overbevisning for socialt køn, fordi det er den forståelse, som vi har af køn.
  • Transkønnet er, når man ikke føler sig tilpas i sin egen krop, og man vælger derfor at gennemgå et kønsskifte for at kunne opnå det ultimative billede af, hvordan man ser sig selv
  • Transvestit er, når man kan lide at føle og udtrykke sig som det modsatte køn i visse tilfælde – man er altså derfor ikke nødvendigvis utilfreds med sin krop

[Indhold] Utilfredshed omkring behandlingen, som transkønnede får i Danmark
I Danmark betragtes transkønnethed som en slags psykisk sygdom, og man skal altså derfor som patient igennem en længere behandling, hvor klinikken Sexologisk Klinik er involveret – faktisk er Sexologisk Klinik den eneste klinik, som transkønnede kan blive henvist til, hvis de har et ønske om kønsmodificerende behandling. Når der nu kun er én klinik at henvende sig til, bliver ventetiden på at kunne få lov til at komme i dialog og starte på den kønsmodificerende behandling med et udredning- og observationsforløb som første led derfor lang.

Ventetiden skyldes bl.a., at Sexologisk Klinik som sagt nu er den eneste klinik, som transkønnede kan henvende sig til. Siden 1. januar 2015 har Sundhedsstyrelsen bestemt, at man ikke længere som transkønnet med et ønske om kønsmodificerende behandling kan henvende sig til en privat lægeklinik – og hvis man så endeligt gør det, så kan lægeklinikken muligvis blive lukket ned.

Sundhedsstyrelsen har bestemt, at man skal gennemgå et udredning- og observationsforløb, før man kan få lov til at gennemgå en hormonbehandling og evt. også komme i dialog med en plastikkirurg om den endelige del af at skifte køn. Sexologisk Klinik er blot dét sted, hvor den kønsmodificerende behandling gennemgås og diskuteres.

Hvad er et udredning- og observationsforløb?
For at man kan få lov til at gennemgå et udrednings- og observationsforløb, skal man have konstateret diagnosen transseksualitet, som i Sundhedsstyrelsen diagnosefortegnelse beskrives:

“Diagnosen transseksualitet (F64.0) er i henhold til WHO’s ICD-10 klassifikation en kønsidentitetsforstyrrelse, som er karakteriseret ved et ønske om at leve og blive anerkendt som medlem af det modsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling, for at ændre disse i retning af det foretrukne kønVejledning om udredning og behandling af transkønnede

Når man ønsker at få foretaget et kønsskifte og er over 18 år, har man som sagt mulighed for at gennemgå et udredning- og observationsforløb. Hvis man er under 18 år, ændres forløbet og kræver en del mere ekspertise. Udredning- og observationsforløbet for personer over 18 års formål er at sikre, at patienten er fast besluttet på at skifte køn og også afgøre, om patienten er psykisk stabil nok.

Vigtigheden i forløbet ligger altså dermed i, at man skal forsøge at undgå at foretage kønsmodificerende behandlinger på personer, der egentligt ikke ønsker eller for den sags skyld har kvalifikationerne til at gennemgå den hårde behandling. Man er nødt til at undersøge, om personen er klar over de vedvarende konsekvenser, som en kønsmodificerende behandling har eller kan have.

De 3 hovedforløb inden for et udredning- og observationsforløb

I udredning- og observationsforløbet vil der bl.a. være speciallæger uddannet i psykiatri, gynækologi, plastikkirurgi osv., som tilsammen danner et team, der skal hjælpe og vurdere patienten – speciallægerne har altså til job konstant at observere og se, om der sker en udvikling, og ud fra disse iagttagelser vil de finde en endelig konklusion i slutningen af forløbet.

Som patient skal man være informeret omkring, hvad udredning- og observationsforløbet vil indebære, inden forløbet starter, og man vil, hvis nødvendigt, også være i kontakt med en psykolog gennem hele forløbet.

Utilfredsheden uddybes
At ventetiden og det lange udredning- og observationsforløb får mange negative kommentarer sker i forbindelse med, at antallet af synlige transkønnede stiger, betyder, at der naturligt opstår en fejde mellem Sexologisk Klinik samt Sundhedsministeriet og transkønnede.

Mange ser det som om, at den lange “indledning” til en kønsmodificerende behandling er lidt af et problem, og det er tydeligt overalt i medierne, at foreningerne for transkønnede i Danmark er utilfredse med udredningog observationsforløbet – de sammenligner med, hvordan transkønnede behandles i andre lande, og påstår, at Danmark er ét af de dårligste lande i verden at være transkønnet i.

I en artikel, der blev skrevet af Trine Christensen fra Amnesty International og Lars Henriksen fra bestyrelsen i Copenhagen Pride, lægges der enorm vægt på, hvor stort et problem de synes, at udredning- og observationsforløbet egentligt er blevet, og hvorfor det er krænkende og et besværligt hump på vejen for mange transkønnede.

Aske, der selv er transkønnet, nævner i samme artikel: “De snakker til én, som om man er syg i hovedet og har et problem, der skal løses. De snakker ikke ud fra et ønske om at hjælpe én til at komme videre i ens transition, men om hvordan de skal få dig til at lade være med at tro, at du er transkønnet

Denne udtalelse fra Aske er dømmende, og den kan let få Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen til at fremstå som dårlige til at håndtere transkønnede, som ønsker en kønsmodificerende behandling.

Hvis man derimod tager en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, siger de: “Udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker”

Når man sætter de to udtalelser op imod hinanden, bliver det tydeligt, at der er opstået en misforståelse i, hvordan man hver især opfatter udredning- og observationsforløbet. Man snakker altså om en forskel på holdninger, der indebærer, at Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen blot prøver på at gøre deres arbejde så godt som muligt ved at sikre, at der ikke foretages kønsmodificerende behandling på nogle, der egentligt ikke ønsker at skifte køn i sidste ende – og arbejdet skal altså udføres med en forståelse og medfølelse.

Men måden, som Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen gør deres arbejde på, er jo dét, som så mange er utilfredse med. Når de stiller så mange spørgsmål for at sikre, at de ikke giver de forkerte lov til at få foretaget kønsmodificerende behandling, føler mange af patienterne sig krænket og udsat – og udtalelsen fra Aske nævner endda, at den forståelse, som der burde være, også mangler. Man mener altså, at der mangler ordentligt rådgivning og støtte.

Problemet ligger dermed i, at Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen er for påpasselige med, hvem de giver lov til gennemgå en kønsmodificerende behandling. Tina Thranesen, der selv er transkønnet, er enig. Hun mener, at udredning- og observationsforløbet er reguleret for meget ud fra en form for sikkerhed for, at der ikke skal være én eneste, der fortryder, at de har fået foretaget en kønsmodificerende behandling – hun mener, at man altså hellere vil sige nej til mange, der burde have tilladelsen, end at sige ja til én enkelt, som ikke burde.

“Konsekvensen er, at der er mange, som lider resten af deres liv på grund af, at andre bar besluttet, at de ikke må få deres ønskede kønsskifteoperation. Jeg ser hellere og kan let leve med, at en enkelt eller nogle få fortryder en kønsskifteoperation, som de selv har ønsket og bedt om”

Tina har dog ikke selv gennemgået en kønsmodificerende behandling.

Vi har snakket med Annamaria Giraldi, der i længere tid har haft med Sexologisk Klinik at gøre, og spurgt hende om, hvorfor hun tror, at der er så stor forskel på synet af udredning- og observationsforløbet. Hun siger:

“Jeg tror, at det er fordi, at det også opfattes som andet end en behandling – det opfattes mere som en menneskerettighed. Og mange af dem, der kommer til klinikken, ved jo godt, hvad de vil og føler. Og de er voksne mennesker. Så kan det føles meget forkert at skulle sidde og tale om sit ønske, når nu man har taget beslutningen og været gennem sin egen proces”

Lige netop dét er Linda Thor Pedersen, der selv er transkønnet, enig med Annamaria omkring. Vi har snakket med Linda i forbindelse med, at hun valgte at tage sagen i egen hånd – hun ville altså ikke vente på, at hun kunne få lov til at gennemgå en fuld kønsmodificerende behandling, fordi hun skulle have bekræftelse fra speciallæger først. Hun var fuldt afklaret med sig selv som et voksent menneske, og hun var sikker på, at dét her var, hvad hun ville, og derfor følte hun sig latterliggjort i og med, at hun ifølge Sundhedsstyrelsen var nødt til at diskutere sine beslutninger.

“Tidshorisonten var det, der gjorde, at jeg valgte at tage sagen i hånd. At få godkendt hormonbehandlingen – at det skulle tage 1 år, det er fuldstændig grotesk. Jeg er kommet så langt i livet og er så afklaret med, hvad jeg vil, at jeg ville ikke vente yderligere 3 år på dét”

Hun afklarer dog også, at der selvfølgeligt kan være situationer, hvor det er svært at stille den nødvendige diagnose, fordi der kan være andre ting, der spiller ind – men det er altså ikke nok til, at dem, der er afklarede med sig selv, skal vente i så lang tid på at færdiggøre udredning- og observationsforløbet. Når man er afklaret, så behøver man ikke mere en to samtaler med en speciallæge. Hun mener, at det har en del omkostninger for dem, der vælger at gå igennem forløbet.

Linda var udmærket klar over konsekvenserne ved selv at tage hormonbehandling, og hun vidste allerede en del om forløbet, som hun valgte fra – så valget var altså bevidst. Hun var til en samtale på Sexologisk Klinik, og hun gjorde opmærksom på, at hun havde taget hormoner, og at hun agtede at fortsætte med at tage dem. Alligevel tog det lang tid for Sexologisk Klinik at forholde sig til, hvad der skulle ske med Linda.

“Så der kan man sige, at her har de et tilfælde, hvor de har at gøre med patient, der tager hormonerne i forvejen – så det er ikke et spørgsmål, om patienten skal have hormonerne eller ej, men det er et spørgsmål, om det skal foregå som selvdefinering, eller om det skal foregå under kontrollerede forhold. Dér burde de jo sige, at når vi alligevel ikke kan gøre noget ved det, så vil vi sørge for, at gøre det så sikkert som muligt. Det ville være en mere rimelig betragtning”

Linda tror altså ikke på, at det gør så stor skade at tage sin egen hormonbehandling, og hun er også enig med Tina i hendes påstande omkring Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen, og hvordan de giver tilladelse til en kønsmodificerende behandling til alt for få. Hun siger, at hvis man nu alligevel fortryder, så ville det ikke have så stor betydning.

Hun mener faktisk, at det stadigt burde være en mulighed at kunne gå til sin egen læge i stedet for en speciallæge – “de kender dig jo trods alt bedst, og de ved, om der skulle være evt. forhindrende faresignaler”, som Linda forklarer det. Linda mener altså, at systemet fungerede en del bedre for nogle år siden.

Linda er langt fra den eneste, der vælger at tage sagen i hånden, fordi de er utilfredse med formålet med udredning- og observationsforløbet. Faktisk er der mange, der vælger at tage til udlandet for at få gennemgået en kønsmodificerende behandling. I USA kan man f.eks. let få tilladelse til en kønsmodificerende behandling – så længe, der ikke er noget, der taler imod.

Til personer der, ligesom Linda, vælger selv at foretage hormonbehandlinger, har Annamaria dette at sige:

“Vi er selvfølgelig kede af, at nogle føler sig krænkede. Vi er i tæt dialog med brugerne om, hvordan det kan gøres bedre. Samtidig skal man huske på, at der er en meget stor del af vores klienter, der ikke klager og ikke har lyst til at stå frem som transkønnede, men bare lever deres gode liv. Så det er ikke alle der føler sig krænkede”

Annamaria gør derudover opmærksom på, hvordan man prøver at gøre udredning- og observationsforløbet bedre ved at kommunikere med patienterne. Faktisk er de netop i dialog med patienterne omkring at gøre forløbet mere individuelt, så de, der er klar kan komme forholdsvist hurtigt igennem, mens de, der har brug for mere vejledning, bruges mere tid på.

Tina bekræfter også Annamaria i disse udtalelser:

“I den kommende tid – ikke fra den ene dag til den anden – men inden for en overskuelig fremtid, vil forholdene blive forbedret. Der vil blive taget større hensyn til den enkeltes ønske, og udredningen vil blive mere og mere tilpasset den enkeltes situation. Det vil gøre, at nogle vil komme betydeligt hurtigere og lettere igennem udredningen, end tilfældet er i dag”

[Indhold] Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?
I Danmark er transkønnede uden tvivl en minoritet – specielt, hvis man tager ift. homoseksuelle. Men transkønnede er blevet langt mere synlige nu, end de var for nogle år siden, og de gør altså derfor automatisk deres situation en del mere aktuel for danskerne. Mange vælger at stå frem og sige deres mening om bl.a. forholdene for transkønnede i Danmark. Man kan derfor sige, at der ikke nødvendigvis kommer flere transkønnede, men der er bare flere, der bliver synlige.

Når man nu sammenligner transkønnede med homoseksuelle, så kan man finde mange ligheder i deres udvikling. homoseksuelle har gennemgået en lang udvikling for at kunne være dér, hvor de er i dag, og de har skullet finde sig i meget – faktisk blev de af Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse betegnet som psykisk syg helt indtil 1981. Man kan altså derfor let sige, at transkønnede følger i de homoseksuelles fodspor, og det er også håbet for mange, at transkønnede snart opnår samme status som homoseksuelle og mødes med samme mængde af accept.

Vi har igen snakket med Linda, som nævnt tidligere, om forholdene for transkønnede i Danmark. Linda er nemlig, sammen med sin kollega David Zeranno, politisk fremtrædende for transkønnede i LGBT. Hun mener, at forholdene helt klart er blevet en del bedre i løbet af de sidste år, selvom der stadigt er nogle udfordringer. Man kan takke de flere synlige transkønnede for den positive udvikling – synlighed fremmer forståelse, som hun siger.

“Når man har hørt om os, så finder man hurtigt ud af, at vi er ligesom alle andre mennesker. Vi er ikke farlige. Man bliver jo let bange for noget, som man ikke ved noget om – derfor er synligheden udelukkende positiv”

Men den positive udvikling er stadigt i proces. I takt med at forholdene for transkønnede i Danmark bliver bedre, forbliver den sociale stilling i samfundet lav, og transkønnede er en udsat gruppe. Faktisk er halvdelen af transkønnede i Danmark arbejdsløse, og det skyldes bl.a., at mange transkønnede bruger en del af deres ressourcer på at få anerkendt deres kønsidentitet, hvilket kan være stressende og nedslidende – derfor har mange svært ved at holde på et arbejde.

Sagen om Michelle Holst-Fischer
I 2012 blev en transkønnet kvinde ved navn Michelle Holst-Fischer ansat hos vikarbureauet Jysk Mandskabsservice. Hun var blevet sendt i arbejdsprøvningen af kommunen, og på hendes første arbejdsdag fik hun som opgave at udføre lagerarbejde. Michelle synes egentligt, at dagen var gået helt fint, da hun pludseligt fik en besked fra sin arbejdsgiver om, at “hun skulle skrue ned for sin feminitet” – så det gjorde hun altså, men det havde åbenbart ingen indflydelse på arbejdsgiveren, da hun dagen efter blev ringet op for at blive fortalt, at de hos Jysk Mandskabsservice ikke ønskede ansatte “ligesom hende”.

Michelle lagde sag an mod Jysk Mandskabsservice sammen med fagforeningen 3F og LGBT Danmark, og hun vandt – dog først i 2015 og med lidt hjælp fra en ansat på Århus Jobcenter, der havde skrevet bevis ned på, hvordan Michelle udelukkende blev fyret grundet sit udseende.

Michelle blev altså udsat for alvorlig diskrimination, og sagen viser, hvordan arbejdsmarkedet kan være med til at forhindre transkønnede i at hæve deres sociale stilling. Sagen er den første, hvor en transkønnet har vundet, og den er også et stort fremskridt for beskyttelsen af transkønnede i Danmark. I dommen står nemlig beskrevet, at den forskelsbehandling, som Michelle er blevet udsat for, ville have haft samme betydning “uanset om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit” – i dette tilfælde er Michelle sagsøgeren, og beskrivelsen fortæller altså dermed, at man sagtens kan blive beskyttet af direktivet om diskrimination på baggrund af køn, selvom man ikke nødvendigvis har fået foretaget et kønsskifte. Michelle havde ikke fået foretaget en kønsskifteoperation.

Lovgivning og rettigheder
I Danmark findes egentligt kun to lovgivninger, der vedrører transkønnede – lovgivningen om juridisk kønsskifte, og lovgivningen om tilladelse til kønsskifteoperation.

Hvis man får foretaget et juridisk kønsskifte, betyder det, at man får et nyt CPR-nummer og dermed bliver registreret som det modsatte køn i samfundet. Loven blev vedtaget af Folketinget d. 11. juni 2014 og trådte i bekræftelse d. 1. september 2014.

Tidligere skulle man både have fået stillet diagnosen “transseksuel” og være blevet kastreret, for at man kunne få lov til at få et juridisk kønsskifte – dette blev dog betragtet som krænkende, og kravene er derfor ikke længere gældende for tilladelse til et juridisk kønsskifte. Hvis man i dag ønsker et juridisk kønsskifte, skal man sende en ansøgning med begrundelse. Man skal derefter vente i ca. 6 såkaldte “reflekterende” måneder, hvorefter man derefter igen skal bekræfte, at man stadigt ønsker et juridisk kønsskifte.

Hvis man skal have foretaget et kønsskifte og altså gennemgå en kønsmodificerende behandling, skal man have tilladelse først – hvilket også blev nævnt i forbindelse med beskrivelsen af udredning- og observationsforløbet. Man kan altså ikke bare gennemgå en kønsmodificerende behandling uden tilladelse.

I supplering til diskussionen om udredning- og observationsforløbet samt loven om juridisk kønsskifte, er de også vigtige led i forbedring af de rettigheder, som transkønnede har i Danmark. LGBT har lavet en oversigt over, hvad de mener, at transkønnede har af problemer, og hvad der evt. kan gøres for at forbedre både de forhold, som er under udvikling, og de forhold, der endnu ikke er tænkt over. Oversigten hedder “Retten til at være den, du er! – Transpolitik". LGBT nævner bl.a. ud over de forhindringer, de oplever i forbindelse udredning- og observationsforløbet, at man burde gøre mere for at lære danskere om transkønnede.

Foreninger for transkønnede i Danmark
Vi har i Danmark flere foreninger, der gerne vil sikre transkønnede en god fremtid ved at indgå i bl.a. politik, og deres formål er derfor at forbedre de forhold og de rettigheder, som transkønnede i Danmark har i dag. Indsatsen fra foreningerne indebærer derudover også, at de vil forsøge at lære så godt fra sig som muligt, så danskerne kan få en bredere viden om transkønnede.

Foreningen, der i dag er størst, hedder LGBT Danmark. LGBT blev oprettet i 1948. Ved LGBT går man ind for, at alle skal accepteres, som de er – og det er egentligt en forening for både homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. LGBT vil være med til at gøre en forskel, og deres formål er at opnå ligestilling for alle former for seksualitet på bl.a. arbejdsmarkedet og i den sociale del af samfundet.

Udover at være politisk fremtrædende, har LGBT også rådgivning for både unge og voksne. LGBT vil gerne være et forbillede og et sted, man kan komme til, hvis man mangler vejledning eller bare at møde andre, der minder om én selv – LGBT har derfor flere grupper, som man som transkønnet kan melde sig ind i.

Vi har spurgt Linda, der som sagt er politisk fremtrædende for transkønnede i LGBT, om, hvad foreningen gør for, at samfundet kan få en bedre forståelse for transkønnede. Hun siger:

“Vi fortæller om det. Vi snakker med politikere – og hver gang, der kommer nogle lovforslag, så gennemgår vi dem for at se, om der kan komme noget, der er transrelateret ind i lovgivningen. F.eks. ved beskyttelseslovene om, at man ikke må diskriminere pga. køn, race eller etnicitet. Der er vi ikke nævnt”

Linda fortsætter med at forklare, at det derfor hurtigt bliver lettere at diskriminere transkønnede – fordi de ikke specifikt bliver nævnt i lovforslagene. Ved LGBT gør de derfor alt, hvad de kan, for at gøre opmærksomme på, hvor lidt transkønnede bliver nævnt, og at der burde gøres mere for transkønnede i Danmark.

Copenhagen Pride er også nævneværdig, når det kommer til at kæmpe for transkønnedes rettigheder. Copenhagen Pride er en festival med fokus på LGBT, som hvert år bliver afholdt i august. Festivallen varer egentligt en uge – men den er nok mest kendt for deres farverige parade, der foregår om lørdagen. Paraden løber fra Frederiksberg Rådhus til København Rådhusplads. Man er altid velkommen ved Copenhagen Pride, og det er uanset seksualitet, men festivallen er udelukkende oprettet for at fejre homoseksuelle, biseksuelle og transeksuelle.

Hvad kan man i hverdagen gøre for, at danskere lærer mere om transkønnede?
Man kunne evt. indføre kønsidentitet – eller generelt forskellige seksualiteter – ind i seksualundervisningen i folkeskolen. Man lærer dermed om transeksuelle fra “barnsben”, og det bliver automatisk et mere vant emne og derfor mindre af et tabu. Tit er uvidenhed lig med fordomme, og det bliver derfor lettere for danskere at dømme transeksuelle, hvis de ikke har nok viden omkring transeksuelle.

Vi har snakket med Alice Sommerlund, der er biologilærer på Brændkjærskolen, og drøftet idéen med hende. Hun mener, at det ville være godt for den generelle viden, men der ville også opstå diverse problemer i undervisningen for læreren – hun/han skal nemlig forholde sig neutralt, og hvis læreren nu f.eks. er imod transseksualitet, ville det blive vanskeligt at fortælle om, uden at man kom til at give indflydelse på elevernes holdninger.

“Hvis man skal undervise i det, skal man præsentere stoffet og forblive neutral. Man må ikke opfordre til noget – men heller ikke dømme det, og derfor kan det blive svært at undervise i det, hvis man er imod det”

Danskernes holdninger og generelle syn på transkønnede
Vi lagde et spørgeskema med 10 spørgsmål ud på Facebook for folk at svare på, hvor vi generelt spurgte, hvad deres holdning til transkønnede og hvilke forhold, de tror, at transkønnede har i Danmark – de konklusioner, der bliver fremsagt her, kommer fra spørgeskemaet. Aldersgruppen omhandler umiddelbart voksne i alderen 3050 år. Svarene er derudover baseret ud fra 100 deltagende.

Hvis man spørger en dansker, hvad en transkønnet er, får man varierede svar. Alle har ikke den samme specifikke definition, men alligevel går det igen, at man ved, at en transkønnet er en person, der ikke føler sig som sit fødte køn – og så er der jo forskellige måder at formulere dét på.

“Et menneske der er født med et andet køn, end det vedkommende føler de er – dernæst har skiftet køn” – Anonym fra spørgeskema

“En person, der ikke er født i den rigtige krop – altså en der måske er født som pige, men som hellere vil være en dreng” – Anonym fra spørgeskema

Tina, der som nævnt tidligere selv er transkønnet, og også den transkønnede Linda definerer nogenlunde kønsidentiteten på samme måde. Definitionen af at være transkønnet kan som sagt være meget forskellig, og den kommer også an på, hvor meget viden, man har – men når man som transkønnet har den samme definition som en “almindelig” dansker, er det positivt. Det viser, at der ikke er misforståelser, og dermed opstår de problemer, som transkønnede har i Danmark, ikke allerede her som en form for diskrimination.

Vi spurgte derfor også ind til, hvor meget, man vidste om transkønnede. Svarene derfra viser, at størstedelen med sikkerhed ville kunne fortælle lidt omkring transkønnede, men ikke nødvendigvis ville være i stand til at svare på lettere komplicerede spørgsmål. 51% og altså ca. halvdelen af deltagerne havde valgt svarmuligheden, “Ok – jeg ved da, hvad det er!”

Hvor meget ved du om transkønnede?

Hvor meget ved du om transkønnede?

Viden fandt vi ud af, at de fleste af deltagerne har fra TV og film. Hvis de ikke havde viden derfra, ville svaret enten være fra internettet eller skolen, arbejdet osv. Vi havde valgt at have en svarmulighed, hvor man kunne skrive, hvor man havde fået sin viden fra, hvis den ikke hørte under de tre andre, og størstedelen af deltagerne valgte netop dén, hvorefter de så i kommentarfeltet skrev “TV”!

Tilsvarende havde vi faktisk også spurgt deltagerne, om de havde set programmer om transkønnede, og hvis de havde, om programmerne så havde haft indflydelse på deres holdning. Fordelingen blandt deltagerne var næsten 50/50 – lidt flere havde set programmer end dem, der ikke havde. I tilfælde af, at de så havde set et program, mener størstedelen dog, at programmerne ikke har givet indflydelse på deres holdning. Hvis programmerne havde haft indflydelse, svarede de fleste, at det havde været positiv indflydelse.

Alt i alt har størstedelen af deltagerne faktisk en relativt positiv holdning til transkønnede – 75% og altså dermed langt de fleste vælger svarmuligheden “Det er helt fint – det er jo deres valg!”, og svaret kan let tolkes som forholdsvist neutralt. Vi mener dog, at mange af holdningerne ville være mere positive end negative.

Hvad er dit forhold til transkønnede?

Hvad er dit forhold til transkønnede?

I supplering til deltagernes holdninger, spurgte vi, hvordan de troede, at de ville reagere, hvis én af deres bekendte sprang ud som transkønnet – og 57% og dermed størstedelen ville reagere passivt, mens 41% ville reagere positivt. Vi bruger altså dermed også dette spørgsmål til at bakke op omkring, hvorfor det tidligere spørgsmål skal tolkes som positivt.

Linda, der som nævnt tidligere selv er transkønnet, mener også, at danskerne i dag har et positivt syn på transkønnede. I løbet af de sidste par år, er der sket en udvikling, og dén udvikling er uden tvivl fremskridt.

“Synet på transkønnede er generelt positivt – vi oplever større imødekommenhed!”

Vi mener dog, at hvis én af bekendte nu havde været en kæreste eller et tæt familieforhold, så relationen altså dermed kom på personligt hold, så ville reaktionerne ikke være ligeså åbne. Mange ville sikkert stadigt være positive omkring Kønsidentiteten, men det ville tage lidt mere tid for dem at kapere, og derfor ville størstedelen af de positive reaktioner nok blive mere passive – det kan jo være svært at acceptere, og det er naturligt at reagere negativt på så stor og forandrende en nyhed, som man måske ikke havde set komme.

Hvis man derimod spørger en dansker, om transkønnede har det let eller svært i Danmark, er de alle enige i, at transkønnede har det svært. Mange mener, at det både skyldes bl.a. lovgivninger, men også at det er en svær psykisk kamp – der er mange, der siger, at det må være svært at være fanget i den forkerte krop. Mange var også overbeviste om, at selvom det må være svært at være transkønnet i Danmark, så var vi helt klart forbilleder og et af de nemmere lande at være transkønnet i.

“De har det svært – både med sig selv og med fordommene” – Anonym fra spørgeskema

“Jeg tror, det er ekstremt svært i vores land at være anderledes. Især hvis man bor uden for Kbh” – Anonym fra spørgeskema

Vi sluttede af med at spørge om forslag til, hvordan man kunne gøre forholdene for transkønnede bedre. Størstedelen af deltagerne er enige i, at forholdene ville være en del bedre, hvis vi var mere åbne og rummelige overfor transkønnede. Vi skulle være mere accepterende – derudover ville det gøre situationen lettere at forholde sig til, hvis man gav mere viden fra sig om transkønnede.

Tina Thranesen giver deltagerne i spørgeskemaet ret. Hun siger:

“Dem, vi spurgte, foreslår åbenhed og accept. Man skulle give mere viden til borgerne, og evt. indføre kønsidentitet som en del af skolens seksualundervisning. Alt i alt ville det jo betyde mere information til borgerne. Tit betyder had uvidenhed”

[Indhold] Indflydelser på danskernes holdninger
I dag har diverse medier stor indflydelse på dét førstehåndsindtryk, som danskerne får af transkønnede. Overalt ses transkønnede, der gør sig synlige for at tale for deres sag og give andre større forståelse for, hvad de skal gå igennem for at kunne få lov til at blive dén, de drømmer om at være – og det gælder både inden for modeverdenen, på internettet, i film og på TV.

Medierne tegner dog også ofte et negativt billede af transkønnede, fordi de transkønnede netop gør opmærksomme på deres problemer – og problemer bliver aldrig forbundet med noget positivt! Hvis man f.eks. tager alle de artikler og debatindlæg, der i dag bliver skrevet om udredning- og observationsforløbet, skal man være heldig, hvis man finder én, der værdsætter det.

Film og TV’s indflydelser på danskernes holdninger
Vi fandt fra vores spørgeskema ud af, at de fleste danskere har deres viden om transkønnede fra netop TV, og derfor er det vigtigt, at transkønnede bliver portrætteret ordentligt og respektfuldt – de fleste af de programmer, der bliver lavet i dag, har også transkønnede i hovedrollen, og de handler umiddelbart om at følge dem i deres hverdag.

Transkønnede er derfor inden for de sidste par år blevet et aktuelt emne at diskutere, og når størstedelen af deltagerne fra spørgeskemaet påstår, at de har deres viden fra TV, beviser det jo også, at medierne gør en del for at gøre transkønnede almindeligt at tale om. Ingen tvivl om, at man gerne vil væk fra, at transkønnede skal være et tabu.

Tina Thranesen, som vi tidligere har snakket med, spurgte vi også ind til, hvorfor hun tror, at film og TV har så stor indflydelse på danskernes holdning. Hun siger:
“Film – både i fjernsynet og i biografen – ses af mange mennesker. Når en film – på fjernsynet eller i biografen – får stor medieomtale, så er der mange, som ser den. Og selv om alle inderst inde ved, at det sjældent om nogensinde er den fulde sandhed, som skildres, så efterlader en film indtryk. Det vil sige, at film alt andet lige er med til at rykke danskernes holdninger”

Vi fandt dog også fra vores spørgeskema ud af, at danskerne ikke nødvendigvis mener, at de programmer, som de ser, har haft indflydelse på deres holdning – men man kan jo tolke på, at hvis deres viden kommer derfra, er det jo stadigt vigtigt, hvilket førstehåndsindtryk, som det gør. Holdningen kommer så sandsynligvis an på, hvilket program, man har set, og portrætteringen af transkønnede spiller derfor en stor rolle i, hvordan samfundet betragter transkønnede.

Faktisk er transkønnede blevet portrætteret på mange måder i løbet af de sidste mange år – der er blevet lavet en del flere film og mere TV, end man regner med. Vi ved det bare ikke, fordi emnet som sagt ikke har været aktuelt før nu. Hvis man i dag nævner f.eks. Caitlyn Jenner, ved de fleste med sandsynlighed, hvem hun er i den ene eller anden sammenhæng.

2 eksempler på, hvordan transkønnede er blevet portrætteret på film og i TV igennem tiden
  • The Rocky Horror Picture Show
  • I am Cait

The Rocky Horror Picture Show
The Rocky Horror Picture Show var originalt en teatermusical, der i 1975 blev filmatiseret som en parodi af samtlige sciencefiction- og horrorfilm. Filmen omhandler et uskyldigt par, der sidder fast på en vej en nat grundet et fladt dæk, og de må søge ly og en telefon ved den nærmeste bygning, som tilfældigvis er et slot. På slottet møder de så en gruppe af mærkværdige mennesker, der er ansat af den videnskabsmand Frank-N-Furter, som er i gang med at skabe det perfekte menneske. Frank-N-Furter er transvestit, og vi følger karaktererne gennem filmen ved hjælp af sang og godt skuespil. Filmen er nu blevet til et kulthit.

Måden, som Frank-N-Furter bliver portrætteret på, er bygget på stereotyper. Han er feminin, og han er ikke bange for at stå ved sin identitet. Han er nærmest intimiderende – men han er samtidigt også så tryg og sikker på sig selv, at hans personlighed skinner igennem. Han var nok lidt af en overvældende karakter for mange, der så filmen, da den udkom i 1975, og der er også gjort en del for, at han ikke var en karakter, som man ville misse eller glemme foreløbigt. Han gør dermed folk mere opmærksomme på transkønnede, hvilket jo ikke er en negativ ting, og han viser derudover også, hvor langt man er kommet i portrætteringen af transkønnede på TV og i film.

I am Cait
William Bruce Jenner, bedre kendt som Bruce Jenner, er en tidligere amerikansk atlet. Mange kender ham nok bedst for “Keeping up with the Kardashians”. I 1991 giftede han sig med Kris Kardashian, og de fik efterfølgende 2 døtre, Kylie og Kendall. I 2015 sprang Bruce ud som kvinde, og kort efter annoncerede han i modebladet Vanity Fair, at han nu gik under navnet Caitlyn Jenner. Dokumentarserien ‘I am Cait’ omhandler Caitlyn Jenner og hendes møde med verdenen. I serien prøver hun at hjælpe andre samtidig med, at hun prøver at finde sig selv. Der er 8 episoder i første sæson – og så er der i øvrigt en anden sæson på vej!

Serien viser et godt billede over hvilke udfordringer, en transkønnet skal igennem- men det er dog ikke Caitlyn, der oplever disse udfordringer. Hun er nemlig så heldig at have en ekstremt støttende familie. I serien deltager Caitlyn dog bl.a. i en støttegruppe for transkønnede, der mere realistisk viser, hvordan det er at være transkønnet i dag. Ikke alle fra støttegruppen har haft så meget medgang, som Caitlyn har, og det har også en del med Caitlyns status at gøre. Når nu Caitlyn er kendt, har hun sandsynligvis haft mere medgang end de fleste, fordi resten af verdenen nærmest hyldede hende for hendes ærlighed. Bestemt ikke alle oplever det samme, og serien viser netop begge sider, når Caitlyn f.eks. besøger en støttegruppe.

Udvikling i portrætteringen af transkønnede på film og i TV
Portrætteringen af transkønnede på film og i TV har udviklet sig meget igennem årene. Om udviklingen mener Tina, at den er blevet bedre – men den er også i konstant udvikling. Hun nævner at i takt med, at man får en større forståelse for transkønnede, stiger forventningerne og kravene til portrætteringen. Når man ser de ældre film om transkønnede, er det ofte for at få et indblik i hvilken udvikling, der er sket, inden for forståelsen for transkønnede.

“For år tilbage var det ikke muligt at lave en fjernsynsudsendelse om transforhold uden, at den med djævelens vold og magt skulle fokusere på den transkønnedes seksualitet. Seriøsiteten og forståelsen for de transkønnede i fjernsynsudsendelser er i dag væsentlig forbedret”

Internettets indflydelse på danskernes holdninger
I dag bliver der som sagt skrevet en del artikler og diverse debatindlæg om transkønnede. Hvis man ser på dem som indflydelse på danskernes holdning, kan de både betyde, at danskerne ret hurtigt får dannet et billede af, at det ikke er let at være transkønnet i Danmark, og dermed gøre flere interesserede i at hjælpe – men de kunne derimod også smitte af på danskerne med alt den negativitet, som de ofte er prægede af.

Vi spurgte Tina, som nævnt tidligere selv er transkønnet, om hun troede, at internettet og medierne havde stor indflydelse på danskernes holdninger – og hvis ja, hvorfor? Tina er ret overbevist. Hun er sikker på, at begge dele har en stor indflydelse på danskernes holdninger. Hun mener, at medierne og internettet samlet set er den væsentligste informationskilde til viden, og at de derfor er perfekte til at søge information for dem, der netop mangler viden. Når man som f.eks. journalist skal skrive en artikel om transkønnede, er man nødsaget til at fremskaffe de korrekte oplysninger, og man bliver derfor være påpasseligt med, hvad man skriver, og så er artiklen automatisk blevet mere pålidelig for de danskere, der søger viden.

Hun skriver en liste af begrundelser for, hvorfor medierne og internettet har pålidelig indflydelse
  • Internettet og medierne er i en vis udstrækning smeltet sammen, idet medierne bruger internettet til at bringe deres budskaber!
  • Internettet giver danskerne hurtig og let adgang til informationer, når og hvor de ønsker informationen!
  • Internettet giver foreninger, organisationer og enkeltpersoner let mulighed for at publicere deres budskaber og orientere om de forhold, som de står for!
  • Internettet giver interesserede let adgang til at stille spørgsmål og få svar fra kompetente personer – og desværre også fra inkompetente, men dermed stilles der også krav til brugerne af internettet om at være kritiske til de informationer, de modtager og altså lave kildekritik

[Indhold] The Danish Girl
Den danske pige” er en film fra 2015, der er filmatiseret ud fra bogen af samme navn, og netop omhandler Einar Wegeners transformation til Lili Elbe. Man kom egentligt allerede på idéen til filmen i 2004, men det var som sagt først i 2015, at den udkom. I løbet af årene er der mange velkendte skuespiller, som har været interesseret i hovedrollerne i filmen, og specielt mange har villet bringe Gerda Wegener til live – deriblandt Charlize Theron, Gwyneth Paltrow og Uma Thurman.

I 2010 blev det offentliggjort, at filmen ville blive lavet. Den svenske instruktør Lasse Hallström havde sat sig for, at han ville give filmen et forsøg. I hovedrollerne var Nicole Kidman som Einar Wegener/Lili Elbe og Rachel Weisz som Gerda Wegener. Indspilningerne skulle starte i juni 2011 i Tyskland, men inden filmen overhovedet nåede at få skudt én scene, blev det i maj offentliggjort, at både instruktøren Lasse Hallström og hovedrollerne havde forladt projektet.

D. 28 april 2014 var filmen dog allerede på trapperne igen, og denne gang ville instruktøren Tom Hooper prøve kræfter med historien. Han havde castet den engelske Eddie Redmayne i rollen som Einar Wegener/Lili Elbe, og den svenske Alicia Vikander fik rollen som Gerda Wegener.

Referat af filmen
Filmen omhandler maleren Einar Wegener, både før og efter han stifter bekendtskab med sin indre kvinde. Filmen starter i midt 20’erne i København, og Gerda beder Einar om at stå model for hende i en kjole, fordi hun skal færdiggøre et kvindeligt portræt – derefter laver de sjov med at klæde Einar ud som en dame og tage med til en fest, som en af deres venner holder. De fortæller alle, at det er Einars kusine Lili fra Jylland, som Gerda har med til festen. Under festen er der en mandlig gæst ved navn Henrik, der lægger an på Lili. Lili ender så med at kysse Henrik. Gerda ser det, og hun bliver frustreret af sin forvirring. Einar begynder derefter at tvivle på hans egen kønsidentitet.

Einar klæder sig i smug ud som Lili, mens Gerda fastholder at male portrætter af ham i sin kvindelige rolle. Parret finder hurtigt ud af, at København er for lille for både Einar og Lili, og de flytter derfor til Paris, hvor Gerda udstiller sine portrætter af Lili, og Einar kan udleve Lili i offentligheden. Men at klæde sig ud som Lili er ikke nok for Einar. Han føler sig fanget i den forkerte krop, og parret kontakter adskillige læger til ingen nytte. Mange af dem vil indlægge ham, fordi de mener, at han er psykisk syg. I sidste ende finder de den tyske læge Kurt Warnekros. Han har før mødt mænd i samme situation som Einar. Kurt tilbyder en operation til Einar, men den er livsfarlig, da den ikke er blevet udført før. Einar takker dog alligevel ja til operationerne, selvom han kender konsekvenserne, fordi han så inderligt ønsker at blive til en kvinde. Gerda er urolig for ham, men hun vælger dog at støtte ham – han har brug for hende.

Parret drager til Dresden i Tyskland for at få foretaget operationerne. Den første operation, hvor man fjerner de mandlige kønsdele, går godt, og Lili skal hvile sig. Når hun så er frisk igen, vil man fortsætte. Lili er desværre for ivrig efter at blive til en rigtig kvinde, så da hun går i gang med de sidste operationer, giver hendes krop op, og hun dør af udmattelse. I mellemtiden har Lili været i København og er blevet tætte venner med den homoseksuelle Henrik.

Filmen ender i Einars/Lilis fødeby, Vejle. Gerda og Einars barndomsven Hans står og betragter et landskab i Vejle, som Einar tidligere har malet igen og igen og var kendt for. Gerda bærer et tørklæde om halsen, som hun har fået af Lili tidligere, og vinden tager pludseligt tørklædet, så flyver afsted med Einars/Lilis ånd.

Kritik af filmen
Filmen har dog, til trods for de smukke billeder, fået en del kritik, da instruktøren undlod en del vigtige detaljer – den går altså meget hurtigt ift., hvad Einar/Lili egentligt skulle igennem. Man har altså valgt af udlade nogle af de detaljer, der netop kunne have været med til at gøre portrætteringen af Einar/Lili mere respektfuld i manges øjne. Historien bliver fortalt ud fra en såkaldt “pæn vinkel”. Filmen er blevet til en rørende kærlighedshistorie, hvor Gerda følger Einar/Lili igennem tykt og tyndt. Men Gerda var ikke med til de sidste operationer.

Nogle af de vigtigste detaljer, der bliver udeladt, er bl.a. tiden, som processen strækker sig over. I virkeligheden strækker processen fra han finder ud af, at han vil være en kvinde, til at han får den sidste kønsoperation, sig på omkring 25 år. I filmen får de det til at virke, som om det kun tager et par år. Man får derudover ikke noget at vide om Gerdas seksualitet. Hun har en ret stor rolle i filmen, så det er ikke så forståeligt, hvorfor instruktøren har undladt dette. Nogle af scenerne, som skulle forestille sig at være filmet ved Vejlefjord i Danmark, er også forkerte. Man har valgt at filme ved et landskab i Norge. Hvis man er fra et andet land, vil man højest sandsynligt ikke lægge mærke til det – det er nok fordi, at vi er fra Danmark, og vi kender landskabet.

I virkeligheden var Lili faktisk slet ikke den første, der fik en kønsskifteoperation. Hun var måske nummer 10 eller nummer 15. Hendes historie er bare blevet så kendt, fordi den har været så dramatisk, og fordi hun simpelthen ender med at dø. Derudover blev der også udgivet en roman af samme navn i år 2000 af forfatteren David Heberhoff, og derfor har mange haft muligheden for at kunne læse og lære om Einars/Lilis historie.

Mange af kritikerne har måske overset, at filmen er baseret på romanen, som er løst baseret på virkeligheden – og det er altså derfor alene ikke instruktørens skyld, at så mange vigtige detaljer mangler.

Faktisk har et par lande i Mellemøsten gjort filmen forbudt – lande som Kuwait, Oman, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan. Quatar var dog det første land med et forbud. Begrundelserne for, hvorfor filmen skal være forbudt, er bl.a. at filmen er “moralsk fordærvende”, og at den fremmer homoseksualitet og kønsskifte.

To transkønnedes meninger om filmen
D. 4/2 2016 interviewede Sofie Hviid den 24-årige Laura Tams, der er transkønnet. Interviewet skulle tage udgangspunkt i den nye biograffilm “Den danske pige“. Laura ejer ikke selv et tv, og ser derfor heller ikke programmer eller film om transkønnede – men hvis hun gjorde, ville hun ikke vide hvilken kanal, hun skulle vælge. Hun mener nemlig, at medierne i mange år har fremstillet transkønnede som en skræmmende stereotyp, men at det dog i løbet af de sidste par år er blevet en del bedre, fordi det har gjort folk mere opmærksomme.

Laura fremhæver selv den amerikanske serie “Her Story”, der er lavet af transkønnede og handler om transkønnede. Hun ser den som et af de få eksempler på populær kultur, som hun kan spejle sig i. Hun er holdt op med at se film eller serier, der er lavet til alle os andre – ganske enkelt fordi hun føler sig usynlig. Hun mener, at det er forkert, at personer som Eddie Redmayne, der ikke selv er transkønnet, skal portrættere så vigtig en karakter.

“Vores historie fortælles hele tiden gennem nogle andres filter. Der hersker en idé om, at trans er noget tragisk. Det er en sygdom, man ikke selv kan gøre for, og det er synd for én. Mange tænker, at hjernen er forskellig fra kroppen, og at vi er født i et forkert køn. Den lykkelige trans findes ikke – tror man. Så går man ud og leder efter de her historier. Trans er blevet et virkemiddel i film. Der er kæmpe overrepræsentation i film med transpersoner, der bliver udsat for vold eller dør”

Selvom “Den danske pige” er succesfuld i andres øjne, er den altså ikke populær hos Laura. Hun mener ikke, at hvis man vil blive klogere på livet som transkønnet, så skal tage ind for at se filmen. Hun siger, at den er med til stadigt at portrættere transkønnede som en overdreven stereotyp, fordi de i filmen fokuserer en del på, at Einars overgang til Lili involverer alt for meget kiggen i et spejl, og at der er ganske få transkønnede, som rent faktisk ville opføre sig, som Einar gjorde – hun opfordrer dermed igen til, at danskerne i stedet burde se en serie som “Her Story”, og fastslår, at Lili Elbe absolut ikke er hendes forbillede.

Lili er en fuldkommen modsætning til alt det, jeg stræber efter at være. Og jeg ved allerede, at jeg i kølvandet på denne film igen vil være tvunget til at fortælle endnu flere mennesker i min hverdag som familie, kolleger og venner, at sådan er transkvinder altså ikke”

Tina Thranesen, der som sagt selv er transkønnet, er ikke nødvendigvis enig med Laura. Hun mener, at det er helt fint, at personer som Eddie Redmayne, der ikke selv er transkønnet, portrætterer en transkønnet – så længe skuespilleren er dygtigt. For Tina handler det nemlig om, hvordan skuespilleren fremstiller rollen, og ikke så meget om hvilken kønsidentitet, skuespilleren har.

Hun kan dog godt give Laura ret i, at portrætteringen af transkønnede stadigt ikke er så god, som den kunne og burde være. Hun siger:

“På mange punkter kommer portrætteringerne endog meget tæt på virkeligheden – men der er stadig en tendens til, at “den kunstneriske frihed” gør, at dramaet i portrætteringen går ud over kvaliteten og dermed virkeligheden”

[Indhold] Lili Elbe
Einar Mogens Andreas Wegener blev født den 28. september 1882 i Vejle. Han var udlært maler og elev på Vejle Tekniske Skole. I 1902 flyttede han til København, hvor han studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og d. 8. juni giftede Einar sig med Gerda Marie Frederikke Gottlieb, som også var elev på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Gerda brugte ofte Einar som model for hendes kvindeportrætter. Hér opstod Lili Elbe først. Einar blev så tilfreds med rollen som Lili, at han tog den ud i virkeligheden – han begyndte at bære kjoler, sminke, paryk og alt andet der hører til. København blev dog hurtigt i forbindelse med Lili for lille for Einar. Han valgte derfor at drage igennem Italien og Frankrig sammen med Gerda. I 1912 slog parret sig permanent ned i Paris.

Da de var flyttet til Paris, kunne Lili leve som en fri kvinde. Gerda følte dog, at hun mistede sin mand, og hun begyndte derfor nu at udforske sin seksualitet som lesbisk. I Paris arbejdede parret tæt sammen i kunster miljøet. Gerda fortsatte med at male portrætter af Lili.

Selvom Lili levede som kvinde, mente hun stadig, at der var noget, der manglede. Hun følte sig ikke tilpas i sin krop og led derfor af søvnløshed samt stærke selvmordstanker. Parret opsøgte adskillige læger – de diagnosticerede hende alle enten med hysteri, som er en sindslidelse, hvor man reagerer på en bestemt måde uden en egentligt grund, eller homoseksualitet. I 1930 mødte Lili dog den tyske læge Kurt Warnekros, som drev en kvindeklinik i Dresden sammen med Magnus Hirschfeld. Kurt Warnekros var overbevist om, at Lili Elbe var en kvinde fanget i en mands krop, og denne teori tog Lili fuldstændig til sig. Hun havde endeligt fundet én, der kunne hjælpe hende.

Da Lili havde fået troen på, at en kønsskifteoperation var mulig, skrev parret til den daværende konge af Danmark, Christian d. 10., i september 1930 – deres ægteskab blev erklæret ugyldigt med den begrundelse, at de jo nu var af samme køn, og de kunne derfor ikke længere leve sammen. Gerda Wegener giftede sig herefter, med Lilis velsignelse, med den 11 år yngre italienske major Fernando Porta.

Den første operation, som Lili gennemgik, foregik på Instituttet for Sexologi i Berlin, hvor de mandlige kønsdele blev fjernet. Kort efter dette gennemgik hun to yderligere operationer, hvor hun fik indsat friske og kvindelige kønskirtler. Einar fik senere ændret navn til Lili Elbe og også ændret køn i kirkebogen. I begyndelsen af 1931 flyttede Lili tilbage til København. Hun følte sig dog let ensom, fordi hun følte skyld over, “at hun have slået Einar ihjel”.

Lili blev genindlagt på klinikken i Dresden i juni i 1931, hvor lægen Kurt Warnekros forsøgte at skabe en livmoder, så Lili dermed kunne være i stand til at føde børn. Indgrebet kom Lili sig dog aldrig over. Hendes krop begyndte at frastøde de nye organer, og hun gav allerede op d. 13. september 1931. Hun blev kun 48 år gammel.

[Indhold] Konklusion
Vi kan efter en uges arbejde konkludere, at de tre vinkler, som vi har valgt at perspektivere med, faktisk har en del med hinanden at gøre. Overordnet spiller medierne en stor rolle for transkønnede i det danske samfund, og det gælder både ift. danskernes holdninger – men også ift. til, at de er vejen frem for transkønnede, når nu vi har fundet ud af, at transkønnede generelt har en del problemer, som de gerne vil af med.

Vi fandt ud af, at samfundet ikke nødvendigvis betragter transkønnede som et tabu – det kommer helt an på i hvilken sammenhæng, man vælger. Vi kan altså dermed kun delvist bekræfte vores teori.

Hvis man nu tager danskernes holdninger, kan vi konkludere, at de faktisk er forholdsvist neutrale eller positive, når det kommer til deres holdninger om transkønnede, og dermed har de altså ikke indflydelse på det negative billede, der sommetider bliver tegnet af transkønnede.

Negativiteten opstår ofte gennem medierne, TV og film. TV og film er også den største indflydelse på danskernes holdninger, og de er derfor usandsynligt vigtige for, at den positive udvikling for transkønnede ikke går i stå – derudover er det også vigtigt, at man sørger for at lære unge og voksne om transkønnede, selvom det kan have sine konsekvenser, som vi fandt ud af fra interviewet med Alice.

Man kan jo derfra informere om transkønnede allerede fra folkeskolen eller igennem medierne, film og TV. Når man har viden omkring et emne, konkluderer vi, at tolerancen bliver bedre, og man er ikke så hurtig til at dømme – mange danskerne mener også, at accept er vejen frem for bedre for transkønnede i Danmark. Samfundet gør dermed også en indsats for, at tolerancen bliver bedre.

Vi fandt derudover i forbindelse med de dårlige forhold for transkønnede ud af, at rigtig mange transkønnede vælger at trodse systemet og tage sagen i hånd, fordi de er utilfredse med den behandling, som de får. Vi konkluderer, at de få og strikte lovgivninger samt de dårlige forhold påvirker dette – der er altså dermed plads til forbedringer.

Utilfredsheden blandt transkønnede opstod typisk i forbindelse med, at de skulle vente i mange måneder på at kunne få tilladelse til at gennemgå en kønsmodificerende behandling, hvilket vi undersøgte nærmere ved at tage fat på udredning- og observationsforløbet. Vi konkluderer i den sammenhæng, at der er lang vej til, at transkønnede får en behandling, som de kan være tilfredse med, fordi Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen ikke er til at rokke på – men hvis de nu var til at rokke på, ville de have stor indflydelse på udviklingen for transkønnede i Danmark, og de ville også fremme, at medierne ikke længere ville tegne et negativt billede af transkønnede.

Vi konkluderer dermed overordnet, at synet på transkønnede og de generelle forhold for transkønnede er under positiv udvikling – men der er stadig lang vej for transkønnede til at opnå dén status, som de ønsker, og det vil kræve kompromis. Vi fandt ud af, at transkønnethed ikke nødvendigvis betragtes som et tabu i det danske samfund, men der forbindes stadig en del problemer med at være transkønnet.

  • Hvad mener du om udredningsforløbet? Er det nødvendigt? Hvis ja, hvorfor?
  • Hvad er din holdning til, at så mange vælger selv at foretage f.eks. hormonbehandling, fordi de mener, at udredningsforløbet er nærmest krænkende og tager for lang tid?
  • Hvorfor tror du, at mange har den holdning?
  • Hvordan tror du, at det er gået til, at man ser så forskelligt på formålet og nødvendigheden af udredningsforløbet?
  • Og hvorfor tror du, at man ser på udredningsforløbet med så forskellige øjne?

  • Hvad vil det sige at være transkønnet? Hvad er din definition?
  • Hvad er din oplevelse af “at være transkønnet” i Danmark?
  • Hvordan synes du, at samfundet ser på transkønnede?
  • Hvordan synes du, at transkønnede portrætteres på film? Uddyb gerne!
  • Hvad er din holdning til, at ciskønnede portrætterer transkønnede på film og i TV?
  • Tror du, at internettet og medierne har stor indflydelse på danskernes holdninger?
  • Og hvis ja, hvorfor?

Spørgeskema
  • Hvor gammel er du?
  • Hvor meget ved du om transkønnede?
  • Hvor har du din viden fra?
  • Når du hører ordet transkønnet, hvad tænker du så?
  • Hvad er dit forhold til transkønnede?
  • Hvordan ville du reagere, hvis én af dine bekendte sprang ud som transkønnet?
  • Har du set programmer, film osv. om transkønnede som f.eks. Caitlyn Jenner eller Jazz?
  • Hvis ja, har de programmer, film osv. haft indflydelse på din holdning omkring transkønnede?
  • Hvilke forhold tror du, transkønnede har i Danmark? Har de det let/svært?
  • Hvordan synes du, at man kan gøre forholdene for transkønnede lettere i Danmark?

[Indhold] Kildefortegnelse
Kønsidentitet

http://lgbt.dk/wp-content/uploads/DenLilleGroenneOmLGBT.pdf

http://www.thranesen.dk/vidensbankens-ordbog/

Udredning- og observationsforløb

Debatindlæg fra Jyllands-Posten

Svar fra Annamaria Giraldi, Linda Thor Pedersen og Tina Thranesen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

http://www.information.dk/548400

Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?

Svar fra Linda Thor Pedersen

Svar fra Alice Sommerlund

http://politiken.dk/indland/samfund/ECE2791941/transkoennet-vikar-blev-fyret-for-at-vaere-for-feminin/

http://modkraft.dk/artikel/storml-b-mod-sundhedsstyrelsens-nye-retningslinjer-transk-nnede

http://modkraft.dk/artikel/ny-lov-lettere-adgang-til-juridisk-k-nsskifte

http://lgbt.dk/wp-content/uploads/Transpolitik_LGBT-Danmark.pdf

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landsforeningen-for-boesser-lesbiske-biseksuelle-og-transseksuelle-lgbt-danmark-1948/

https://da.wikipedia.org/wiki/LGBT_Danmark

http://www.copenhagenpride.dk/da

https://da.wikipedia.org/wiki/Copenhagen_Pride

Indflydelser på danskernes holdninger

Svar fra Tina Thranesen

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Rocky_Horror_Picture_Show

https://www.youtube.com/watch?v=ZCZDWZFtyWY

https://da.wikipedia.org/wiki/Caitlyn_Jenner

https://www.youtube.com/watch?v=JaqLG3myKUk

The Danish Girl

http://www.dr.dk/nyheder/udland/mellemoestlige-lande-forbyder-film-om-dansk-transkoennet

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Danish_Girl_(film)

http://www.dr.dk/nyheder/webdok/danishgirl

Svar fra Tina Thranesen

http://www.alt.dk/kultur/interview/jeg-indser-det-da-jeg-er-18-ar.-for-helvede-jeg-er-trans/

http://www.alt.dk/kultur/kulturliv/anmeldelse-jeg-foler-mig-latterliggjort-som-transkonnet-kvinde-af-den-danske-pige/

Lili Elbe

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lili-elbe-einar-wegener-1882-1931/

https://da.wikipedia.org/wiki/Lili_Elbe

https://da.wikipedia.org/wiki/Gerda_Wegener

Spørgeskema

Svar fra Tina Thranesen og Linda Thor Pedersen

https://da.surveymonkey.com/analyze/NGZuHpEYY4EX1ASMDcHfzAtr5iqy9l8eFD2fJuaSLOE_3D

[Indhold] Plan for fremlæggelsen
  • Præsenter delemne og teori
    Overordnet emne: Grænser
    Delemne: transkønnede
    Teori: Transkønnethed betragtes som et tabu i det danske samfund
  • Kønsidentitet
    Hvad er kønsidentitet?
    Hvad betyder det at være transkønnet?
  • Utilfredshed omkring behandlingen, som transkønnede får i Danmark
    Hvad er et udredning- og observationsforløb?
    Hvorfor er der lige pt. utilfredshed omkring forløbet?
  • Hvad er forholdene for transkønnede i Danmark?
    De generelle forhold, lovgivninger og rettigheder for transkønnede i Danmark
    Foreninger i Danmark og deres indsats
    Hvad kan man i hverdagen gøre for, at danskere lærer mere om transkønnede?
  • Resultater fra spørgeskema
    Danskernes syn på transkønnede og indflydelserne på deres holdninger
  • Indflydelser på danskernes holdninger
    Hvad har indflydelse på danskernes holdninger? + Vanity Fair og videoer
  • The Danish Girl
    Referat og kritik af filmen
  • Lili Elbe
    Hvem var Lili Elbe?
  • Konklusion
    Hvad har vi fundet ud af?

[Indhold] Evaluering
Hvad synes du om delemnet?
Carolines mening
Jeg synes, at emnet har været ekstremt spændende at arbejde med. Dog har det været svært at begrænse sig, da emnet er meget bredt, og der ikke er noget korrekt svar på noget. Jeg havde måske en lille fordel, da jeg skrev om homoseksualitet sidste år.

Lauras mening

Jeg synes, at delemnet har været utroligt interessant at arbejde med – det har dog også været svært for at indskærpe, og i den forbindelse har jeg haft vanskeligheder med at få et overblik. Da jeg endeligt fik overblik, blev jeg dog hurtigt opslugt af at læse op på min problemstilling og se, hvad der egentligt var af holdninger.

Hvordan er det gået med planlægningen? Indsamling af materialer? Kontakter?
Vi har været i god tid. Vi har brugt masser af tid ugerne optil på at finde ud af, hvad vi egentligt ville fokusere på, fordi emnet er så bredt, og derfor gik ugen ret godt. Vi fik et positivt syn på at skrive projekt. I forbindelse med, at vi brugte så lang tid på at finde ud af, hvad vi ville skrive om, havde vi indsamlet en masse materialer i tilfælde af, at vi kunne bruge dem – og det samme gælder kontakter! Så da vi nærmede os ugen, fandt vi hurtigt ud af, at vi ikke kunne bruge de fleste af materialerne eller kontakterne alligevel. Vi vil dog ikke påstå, at det har været spild af tid.

Hvor meget hjemmearbejde har I haft?
Vi har arbejdet en del derhjemme. Laura har brugt mange timer på at fokusere på selve opgaven og de vinkler, vi ville perspektivere til, mens Caroline derimod fokuserede på at lave den kreative del af opgaven som f.eks. Prezi, en forside osv. – vi vil dog ikke mene, at vi har arbejdet meget derhjemme, fordi vi ikke fik lavet noget i løbet af tiden på skolen. Vi var bare enige om, at vi ville være i god tid, så vi ikke skulle stresse, og at vi ville skrive en god opgave.

Nåede du, hvad du regnede med?
Carolines mening
Jeg havde ikke rigtig nogen idé om, hvor stor opgaven kunne blive, men vi tog det stille og roligt. En dag ad gangen. Hvis vi ikke nåede det, vi ville i løbet af dagen, så arbejdede vi med det derhjemme. Det har i hvert fald ikke været et problem.

Lauras mening

Jeg havde ikke store forventninger til, hvad jeg ville nå at skrive, eller hvor lang opgaven ville blive. Jeg er derfor faktisk ret tilfreds med, hvad jeg har skrevet, og jeg synes selv, at jeg har fundet det rigtige materiale og de rigtige kontakter til at supplere hinanden.

Har I lært noget? Hvad?
Vi har lært en masse generelle begreber indenfor at være transkønnet – både når det gælder forskellene på de forskellige former for transseksualitet, men også ift. forholdene for transkønnede og hvem, der har stor indflydelse. Vi har fået en del mere viden omkring at være transkønnet i Danmark. Vi har derudover lært at kontakte andre på en høflig måde, og at vi for at skulle skrive en ordentligt opgave, egentligt er ret afhængige af de rigtige kontakter.

Er du tilfreds med din arbejdsindsats?
Carolines mening
Hvis jeg skal være helt ærlig, føler jeg ikke helt, at jeg har lavet en særlig stor del af opgaven. Men Laura har også lagt flere tanker i opgaven, end jeg havde, så hun havde nok en større idé om, hvordan det hele skulle være – derfor har jeg nok bare gjort, hvad Laura bedte mig om.
Lauras mening
Jeg har haft øjeblikke, hvor jeg ikke følte, at jeg havde fået lavet noget – men jeg har alligevel vedligeholdt min vilje til at få lavet noget, så jeg ikke ville føle mig presset konstant. Jeg synes faktisk, at jeg har fået skrevet en del, og at jeg samlet set har arbejdet godt.

Hvordan var materialet at arbejde med?
Materialet var helt fint! Vi har ikke brugt så meget materiale andet end internettet.

Hvordan passede tiden?
Vi synes, at en uge er nok, hvis man koncentrerer sig og forbereder sig optil. Vi har altså derfor ikke oplevet stress i løbet af ugen – så skulle det for Lauras vedkommende være torsdag aften, da det gik op for hende hvor lang tid, det egentligt tager at læse en opgave igennem.

Hvad synes du om at arbejde projektorienteret?
Carolines mening
Jeg kan godt lide det. Det, at vi ikke alle skriver om det samme, er helt klart en fordel. Jeg har det også meget bedre med fremlæggelsen, fordi det kun er os, der ved det, som vi fremlægger.
Lauras mening
Jeg kan rigtig godt lide det! Jeg synes, at det er godt, at man kan få lov til at sætte sig ind i et emne og virkeligt arbejde med det – derudover vælger man jo også sit emne selv, så det bliver en del

Hvorfor har I valgt det produkt, I har, og er I tilfredse?
Vi har valgt at lave en Prezi, fordi det er en let supplering til fremlæggelsen, og det holder også modtagerne vågne, når de har noget at kigge på! Vi har derudover valgt at låne et blad, fordi det er relevant ift. emnet, og hvad vi kommer ind på i opgaven – videoerne er med til at vise, hvordan portrætteringen af transkønnede har udviklet sig igennem årene. Vi er tilfredse.

Hvilke tanker gør I jer om fremlæggelsen?
Vi tror, at det bliver en god fremlæggelse. Vi har masser af tid til at forberede os, og derfor bliver fremlæggelsen automatisk lettere og bedre. Vi har derudover som nævnt tidligere nogle videoer, vi vil vise, og de er sammen med Prezi’en med til at gøre, at modtagerne kan holde sig vågne – de er også interessante.

Er der noget lærerne burde gøre anderledes?
Nej, det synes vi ikke – de har været der, hvis vi havde brug for dem!

Ville du selv gøre noget anderledes en anden gang? Hvad? Hvordan?
Carolines mening
Måske tænke mere specifikt over, hvad jeg skulle skrive om inden ugen kom – altså indskærpe det noget bedre!
Lauras mening
Jeg ville måske øve mig i at koncentrere mig i længere tid og ikke tænke nær så meget over, hvordan jeg formulerer mig, og derimod bare skrive ned! Jeg ville derudover nok også være bedre til at indskærpe emnet i god tid, hvis der er meget at tage fat i.

Er der noget du helt sikkert ville gøre på samme måde? Hvad og hvorfor?
Lauras mening
Jeg vil helt sikkert være ligeså forberedt – måske endnu mere!

Hvis du har arbejdet i en gruppe: Hvordan var samarbejdet? Lavede I lige meget?
Carolines mening
Vi har suppleret hinanden godt, men Laura har nok lavet mest af opgaven. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville, men fordi hun havde lidt mere styr på tingene samt lagt flere timer i opgaven, end jeg havde. Men alt i alt har vi fået fordelt opgaverne godt, synes jeg.

Lauras mening

Jeg synes, at samarbejdet har været fint. Jeg har nok skrevet mest, når det kommer til selve opgaven, men det er også fordi, at jeg har haft opgaven i mit hoved – jeg har jo brugt masser af timer på at tænke over, hvad vi ville skrive om, og derfor er det også mig, der har taget stilling til, hvad der skulle skrives. Jeg synes dog også, at vi har været gode til at fordele arbejdet.

* * *
Projektet i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Det skal bemærkes, at Tina Thranesen var stifteren, men én af stifterne af Trans-Danmark.

Katoey Land

Vist 157 gange.
Katoey Land

Katoey Land

“Katoey Land” er David Høgsholts hovedopgave på Danmarks Journalisthøjskole i 2005. Den beskriver i tekst og billeder livet for katoeyer i Thailand. Tekstdelen af opgaven er ikke er offentliggjort.
Billederne findes på David Høgsholts hjemmeside.
På hjemmesiden staver han sit navn: David Hogsholt.

Billederne fra fotoopgaven på David Høgsholts hjemmeside.
Billederne fra fotoopgaven i pdf-format på David Høgsholts hjemmeside.

Barnets dannelse af kønsidentiteten. 15. december 2014.

Vist 0 gange.
Barnets dannelse af kønsidentiteten

Barnets dannelse af kønsidentiteten

Titel Barnets dannelse af kønsidentiteten
Udfærdiget af Katja Rohde
Mia Holm Hansen
Cecilie Kim Nimb Williams
Helena Heðinsdóttir À Krákusteini
Udgivet af Roskilde Universitet
Udgivet 15. december 2014
Sprog Dansk
Antal sider 94

Projektet omhandler, hvorledes børns kønsidentitet dannes. Hertil inddrages forældres, pædagogers, andre børns og samfundets indvirkning samt de hjernemæssige forskelle mellem kønnene som influerende faktorer.
For at undersøge, hvordan de forskellige faktorer kan siges at påvirke barnets kønsidentitet, er der indsamlet store mængder egen-empiri i form af en surveyundersøgelsen, der bl.a. viser, hvilke kønsstereotyper, der ligger til grund for kønsnormativiteten i samfundet og dermed påvirker børns muligheder for kønsidentitetsdannelsen.
Hvorledes disse kønsforskelle skal forstås som biologisk funderede eller som byggende på vilkårlige konstruerede sandheder undersøges derfor ud fra to teorier af Dorte Marie Søndergaard og Ann-Elisabeth Knudsen, der har gjort sig bemærkede i den offentlige kønsdebat, og som hver varetager en af disse tilgange til køn.
Datamaterialet bliver sammenanalyseret med teorierne for at kunne undersøge de to kønsforståelsers aktualisering og validitet i forhold til børns adfærd i prasis.
Konkluderende på bearbejdningen af empirien kan det siges, at børns kønsidentitetsdannelse kan tolkes som værende delvist determineret af biologiske forudsætninger, men samtidig præget af de samfundsmæssige forståelser af kønsegenskaber, hvormed rammerne for kønnene begrænses.

I et bilag (Bilag 1 til 8) til rapporten findes stillede spørgsmål, transskriberinger, diagrammer mm.

* * *
Omtale af rapporten hos Roskilde Universitet.
Rapporten i pdf-format hos Roskilde Universitet.
Bilaget til rapporten i pdf-format hos Roskilde Universitet.

Kønsidentitet i børnehaven – En empirisk feltundersøgelse af børns muligheder for kønsidentitetsdannelse i børnehaven. 22.maj 2013.

Vist 0 gange.
Kønsidentitet i børnehaven

Kønsidentitet i børnehaven

Titel Kønsidentitet i børnehaven
En empirisk feltundersøgelse
af børns muligheder for
kønsidentitetsdannelse
i børnehaven
Udfærdiget af Signe Johansen og Sofie Gaard
Udgivet af Roskilde Universitet
Udgivet 22. maj 2013
Sprog Dansk
Antal sider 64

Dette projekt tager udgangspunkt i en fænomenologisk sociologisk og samfundskritisk teoretisk empirisk undersøgelse om kønsidentitet i børnehaven og ligeså en objektrelationsteoretisk udviklingspsykologi.
Vi er af den overbevisning, at køn både er biologisk og socialt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i, hvordan børns muligheder for selvudfoldelse (i forhold til køn) er i børnehaven. For at få et billede af dette, har vi set på er tre interaktionsdimensioner: børn-børn, pædagog-barn og institutionelle rammer-barn.
Børnenes egen kultur er ikke mobbende eller ekskluderende.
Pædagogerne synes at have en ligestillingspædagogik, men der ses dog stadig, at de behandler drenge og piger forskelligt. De institutionelle rammer er ikke optimale.
Trods dette vurderes det, at børnene har gode muligheder for at udfolde deres (køns)identitet. Disse kunne dog godt optimeres.

* * *
Omtale af rapporten hos Roskilde Universitet.
Rapporten i pdf-format hos Roskilde Universitet.

Transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet. Af Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen, RUC. 22. maj 2012.

Vist 89 gange.
Transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet
Researchtung produktion
Modul 2
22. maj 2012
Vejleder: Mads Kæmsgaard Eberholst

Af: Maria Arndt
Maria Vedel Larsen
Pernille Guldbæk Rasmussen

Indhold
Introduktion til artikelserien Transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet
Transkønnede bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet
Hvordan ser dine kønsorganer ud?
»Hvordan gør man sig selv ikke-mærkelig?«
Logbog
Kildeliste

[Indhold] Introduktion til artikelserien Transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet
Vi har til denne researchtunge produktion valgt at skrive en nyhedsartikel, en baggrundsartikel og en caseartikel til Politiken. Tanken er, at artiklerne i en lørdagsudgave skal være Dagens Tema. Derfor skal nyhedsartiklen på forsiden med en henvisning til de to andre artikler på side fire, hvor Dagens Tema er at finde.

Vi har valgt at formidle vores stof i de nævnte genrer, fordi vi mener, at nyheden bruges til at fastslå det overordnede problem: transkønnede diskrimineres på arbejdsmarkedet. Her bliver også fremhævet et løsningsforslag, som vi ofte stødte på i vores research: lovgivningen skal ændres, således at kønsidentitet skrives ind som et særskilt beskyttelseskriterium.

Baggrundsartiklen breder derefter problematikken ud og sætter fokus på en anden løsning: mangfoldighedspolitikker på arbejdspladserne. Samtidig bruges et intimt møde med miljøet (mødet hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) som et formidlingsmæssigt værktøj, som også giver de transkønnede en stemme i artiklen. Det er også i denne artikel, vi får vores egen data i spil i form af vores spørgeskemaundersøgelse, som forskeren Tobias Raun forholder sig til.

Caseartiklen bruges til at give et konkret eksempel på, hvordan en fyring der falder sammen med en ny kønsidentitet opleves fra henholdsvis den fyrede og arbejdsgivers side. Denne artikel giver et dybere indblik i den fysiske og psykologiske proces for en transkønnet, samt de udfordringer de kan møde på arbejdsmarkedet.

Vi har valgt Politiken, fordi avisen ofte har fokus på arbejdsmarkedet og de menneskelige historier bag en problematik, og fordi de ikke har skrevet om transkønnede på denne måde før. Der kommer kun tre artikler op, når ‘transkønnede‘ skrives i søgeboksen på deres hjemmeside. Derfor mener vi, der er gode chancer for, at avisen vil tage artiklerne.

[Indhold] Transkønnede bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet
Det er svært at skifte køn uden at miste sit arbejde. Diskriminationsloven bør ændres, så de transkønnede lettere kan føre sager, mener juraprofessor og flere organisationer.

Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen

Transkønnede, dvs. personer, der ønsker at skifte køn eller har skiftet køn, bliver ofte udsat for chikane på jobbet, fravalgt til jobsamtaler og forfremmelser eller lige frem fyret.

Op mod halvdelen af alle transkønnede har oplevet diskrimination på arbejdspladsen. Det viser undersøgelser fra blandt andet USA, Spanien, Storbritannien og Finland.

Herhjemme bliver tendensen bekræftet af Tina Vyum, formand for foreningen Trans-Danmark. Foreningen har cirka 30 transkønnede medlemmer, hvoraf fem er arbejdsløse og resten ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Formanden har specifikt kendskab til mindst otte sager om diskrimination på jobbet.

»Det er næsten nemmere at vinde i lotto end at komme ind på arbejdsmarkedet som transkønnet,« skriver Tina Vyum i en mail.

Ifølge Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), er der kun få transkønnede, som vælger at anmelde sager om diskrimination.

»Sådan som reglerne er skruet sammen, kan det være svært at løfte bevisbyrden i sager om forskelsbehandling. Procentvist er der mange flere sager i Sverige, og det, tror jeg, handler om, at staten har gjort problemet mere synligt,« siger talsperson for LGBT Danmarks arbejdsmarkedspolitiske udvalg, Rikke Voergård-Olesen.

Loven bør ændres
Transkønnede skal nævnes direkte i diskriminationslovgivningen, mener EU’s Fundamental Rights Agency, Institut for Menneskerettigheder og LGBT Danmark. I princippet er transkønnede beskyttet af loven imod kønsdiskrimination, men det er ikke tilstrækkeligt, mener chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, Mandana Zarrehpavar:

»Deres (de transkønnedes, red.) problemer er så specifikke, at de ikke kan komme i samme kategori som køn,« siger hun.

Juraprofessor ved CBS, Lynn Roseberry, mener, at lovgivningen bør ændres ved at tilføje ‘kønsidentitet‘ til de øvrige beskyttelsesgrunde, som fx handicap eller etnicitet. Kønsidentitet er den måde, man oplever sit eget køn på, og dækker over, at en person, der fx er født som kvinde, godt kan føle sig som mand. Derfor er der forskel på, om personer bliver diskrimineret på grund af, at de er mænd, kvinder eller transkønnede.

»Jeg tror, de færreste har den opfattelse, at køn omfatter kønsidentitet. Og det er det, diskriminationen handler om for transkønnede. Derfor kræver det en lovændring, så det bliver helt eksplicit, at det ikke er tilladt at diskriminere transkønnede,« siger Lynn Roseberry.

Det mener politikerne:
FOR:
SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er positive over for, at transkønnede bliver nævnt i de love, der beskytter forskellige befolkningsgrupper mod diskrimination. Det gælder blandt andet forskelsbehandlingsloven, der dækker arbejdsmarkedet samt ligestillingsloven og ligebehandlingsloven, der forbyder diskrimination
på baggrund af køn.

Ligestillingsordfører Jørgen Arbo-Bæhr (EL) siger: »Enhedslisten vil stille et forslag om, at ‘kønsidentitet‘ skal med i ligebehandlingsloven og i ligestillingsloven

Ordfører for LGBT-spørgsmål Flemming Møller Mortensen (S) hverken be- eller afkræfter, at transkønnede bør nævnes eksplicit i diskriminationslovgivningen, men ønsker at rette fokus på problemerne i forhold til diskrimination af transkønnede.

Liberal Alliance vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til en eventuel lovændring.

IMOD:
Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative går ikke ind for en lovændring. Ligestillingsordfører Fatma Øktem (V) mener, »at de begreber, der er i lovgivningen nu, dækker meget bredt, og de dækker alle minoriteter.« Ligestillingsordfører Pia Adelsteen (DF) tilføjer: »Diskrimination forsvinder ikke, fordi loven bliver ændret, men det gør måske, at der kan føres nogle flere sager.«

Ordbog
Transkønnet/transperson: Personer, der oplever, at deres kønsidentitet skiller sig ud fra normen, eller personer der ikke føler sig tilpas som deres biologiske køn, men identificerer sig et andet sted på kønsskalaen. At være transkønnet har intet med seksuel orientering at gøre.
Kønsidentitet: Hvordan man opfatter sit eget køn – om man føler sig som kvinde, mand eller derimellem.
LGBT Danmark anslår, at 1 promille af befolkningen permanent lever som det modsatte køn.
Kilde: LGBT Danmark

[Indhold] Hvordan ser dine kønsorganer ud?
Grænseoverskridende spørgsmål om kønsorganer er hverdag for mange transkønnede. Trods få succeshistorier oplever transkønnede stadig diskrimination på arbejdsmarkedet. Forskere og interesseorganisationer peger på mangfoldighedspolitikker som vejen frem.

Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen

Tre fyldte kaffekopper står på bordet ved siden af småkagerne fra Netto. Den ene drikker 21-årige James af. Han er til møde hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) for første gang.

»Jeg fandt ud af, at jeg er transkønnet for et år siden. Jeg fandt betegnelsen på nettet. Før har jeg troet, at jeg var psykisk syg. Det lyder meget stort, men da jeg fandt ud af, at jeg er transkønnet, følte jeg, at jeg begyndte at leve igen,« fortæller han. James er født kvinde, og med mødet i aften tager han hul på at lære mere om transkønnede og deres forhold herhjemme.

Mødet er for transkønnede og bliver afholdt en aften hver anden uge. Det er et sted, hvor transkønnede frit kan samles og tale sammen. Der er ingen faste samtaleemner, men i dag fortæller de tre deltagere deres egne historier. Aftenens fremmøde er lille, men medstifter af møderne, Malene Andreasen, er mødt op, og senere kommer Robin til. Og så er der Tina Nielsen. Hendes lange, lilla negle omslutter koppen og matcher øjenskyggen og stenen i den store fingerring.

En af de ting, de ældre deltagere kan blive enige om, er de udfordringer, mange transkønnede møder på arbejdsmarkedet. De er alle tre arbejdsløse.

»Det er næsten 80 procent af de transkønnede, jeg kender, som er på overførselsindkomst,« siger Robin og støttes af de to kvinder.

Malene Andreasen og Tina Nielsen har haft dårlige oplevelser på arbejdsmarkedet, efter de begyndte at leve som kvinder. De er egentlig født som mænd, men har altid følt sig som kvinder. Tina Nielsen arbejdede som pædagog, indtil den dag en forælder klagede over, at hun havde strømpebukser på. En episode hun selv kalder: »Hadeforbrydelse så det brager,« fordi Tina Nielsen følte det som diskrimination af hendes person.

Kvindernes historier bliver bekræftet af de folk og interesseorganisationer fra miljøet, som Politiken har talt med. Diskrimination på arbejdspladsen er stadig et stort problem for landets transkønnede.

Tendenser peger på, at James ikke vil støde ind i lige så store problemer som den ældre generation, der stadig har det svært på arbejdsmarkedet. Trods få positive historier i medierne i den seneste tid er spørgsmålet stadig, hvad der skal til for helt at sikre, at James ikke ender som arbejdsløs trans.

Uvidenhed dominerer
»Transkønnede har problemer på arbejdsmarkedet. De er, hvor homoseksuelle var for 30 år siden,« siger kønsforsker på RUC, Tobias Raun.

»Det nytter ikke at sammenligne transkønnede med, hvordan mænd og kvinder bliver behandlet på jobbet, for de transkønnede bliver behandlet dårligere end alle andre,« udtaler Lynn Roseberry, juraprofessor med speciale i køn ved CBS. Hun tilføjer:

»Der er en meget bred opfattelse af, at man gerne må diskriminere transkønnede. De bliver opfattet som noget mærkeligt.«

Hun fremhæver et eksempel fra en B&O butik, hvor en transkvinde (en biologisk født mand som lever og føler sig som kvinde, red.) blev sendt væk med beskeden om at tage noget ordentligt tøj på, hvis vedkommende ønskede at købe noget hos dem.

LGBT Danmarks T-gruppe på Facebook, som er en gruppe for foreningens transpersoner, deler medlemmerne forskellige oplevelser som handlende kunder. James skriver i en kommentar den 7. maj: »Jeg måtte på et tidspunkt kæmpe med en sælger, der virkelig ikke kunne forstå, at når jeg sætter en mandeparfume på disken og siger ‘nej tak’ til at få den pakket ind, så skal han ikke diskutere med mig, hvorvidt jeg bør tage den kvindelige version.«

Lynn Roseberry mener ikke, der i retlig forstand er tale om diskrimination i den situation, men hun tilføjer:

»Det viser jo, at der er for meget uvidenhed. Rigtig mange mennesker forstår ikke, hvad det er, de møder hos transkønnede

Etisk køreplan nødvendig
En spørgeskemaundersøgelse, som Politiken har udarbejdet, tegner et broget billede af, hvordan transkønnede bliver behandlet på arbejdsmarkedet. Noget deltagerne til mødet også kan genkende. Kopperne fyldes på ny, mens Malene Andreasen fortæller:

»Jeg har svært ved at få arbejde. Men om det er, fordi jeg er transkønnet, eller fordi jeg har passeret de 52, er svært at sige.«

Undersøgelsen er ikke repræsentativ. Størstedelen af respondenterne er enten under uddannelse eller i arbejde, og dem, der har haft gode oplevelser på arbejdsmarkedet, har blandt andet været på arbejdspladser, som gjorde noget aktivt for at sikre, at overgangen fra et køn til et andet var god.

Tina Nielsen for bordenden vil gerne arbejde med make-up. Derfor skal hun på et make-up kursus, som hun har fået gennem arbejdsformidlingen. Malene Andreasen ses til venstre i billedet, og James lytter opmærksomt i midten.

Tina Nielsen for bordenden vil gerne arbejde med make-up. Derfor skal hun på et make-up kursus, som hun har fået gennem arbejdsformidlingen. Malene Andreasen ses til venstre i billedet, og James lytter opmærksomt i midten.

Og den aktive indsats fra arbejdspladsen betyder meget, mener kønsforsker Tobias Raun:

»Jeg er tilhænger af, at man har en etisk køreplan på arbejdspladsen, der siger, hvordan man skal opføre sig. Hvis man har en transkønnet ansat, så skal ledelsen tage ansvar og sætte de rigtige rammer. Det forpligter den enkelte medarbejder mere, når ledelsen går ind i det, frem for at det er op til den enkelte transperson at rende rundt og fortælle, om der skal siges ‘han’ eller ‘hun’.«

Undersøgelsen viser netop, at flere har haft dårlige oplevelser med, at kollegaerne ikke respekterede ønsket om at bruge deres nye navn.

»Den allervigtigste regel i sådan en etisk køreplan er aldrig at spørge til en persons kønsorganer. Det oplever transkønnede hele tiden, men det spørger man jo aldrig andre om. Hvis man virkelig er interesseret i at vide det, så kan man gå hjem og google det,« siger Tobias Raun.

DA imod mangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik er et andet ord for den etiske køreplan, som Tobias Raun efterlyser. Det er en politik for arbejdspladser, der skal fremme rummelighed og plads til forskellighed på arbejdspladsen.

Til mødet er kaffekopperne ved at være tomme. Småkagerne efterlader sig afslørende krummer på bordet. Malene Andreasen har fortalt James sin historie. Hun blev fyret fra sit sidste job som it-medarbejder på et gymnasium, da hendes arbejdsopgaver forsvandt.

»Jeg sprang ud som kvinde på gymnasiet, og da jeg efterfølgende havde en snak med rektoren, blev det sagt, at det ikke var gået som lærer. Jeg kom heller ikke med til den næste forældredag, selvom jeg altid var der som teknisk hjælp før. Men nu var jeg et dårligt eksempel. Gymnasiet ville ikke have det. De ville ikke forsvare mig. De ville ikke forsvare mangfoldigheden,« fortæller hun.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er ikke begejstret for idéen om at lave flere regler for de danske virksomheder.

»Jeg tror ikke, det er relevant for de fleste virksomheder at have en politik for ansattes kønsskifte,« siger ansættelsesretschef i DA, Flemming Dreesen, der er ikke kender til diskrimination blandt foreningens medlemmer. Det er op til den enkelte virksomhed at finde ud af, hvilke politikker de har brug for, mener han.

54-årige Kirsten Mols, it-produktionschef i Coop, sprang for tre år siden ud som kvinde. Coop har en personalepolitik, der lægger vægt på, at medarbejderne respekterer hinandens forskelle. Personalepolitikken var det sidste skub for Kirsten Mols, der efter en snak med topledelsen fik fuld opbakning til at gå fra mand til kvinde.

»Virksomheden skal støtte de her ting. Dengang kvinder kom på arbejdsmarkedet, skulle der gøres en indsats for at acceptere det. Det samme gjaldt for indvandrere og homoseksuelle. Nu er det så os transkønnede, det gælder. Vi er nødt til at gøre noget. Ledelsen skal være garanter for, at vi vil det her,« siger hun.

Jo tidligere, jo bedre
Også fra LGBT Danmarks side er der opbakning til mangfoldighedspolitikker i de danske virksomheder. Det siger Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem og del af organisationens transpolitiske udvalg. Hun henviser blandt andet til DSB og Microsoft som gode eksempler.

»Mangfoldighedspolitikker kan eksempelvis afklare, hvilke toiletter og uniformer den transkønnede skal bruge, hvordan en navneændring skal håndteres, og hvordan medarbejderne skal informeres,« siger Vibe Grevsen.

Mødet er slut. James’ historie er endnu ikke så lang, men han kan se frem til at få en nemmere tilværelse, end Malene Andreasen og Tina Nielsen har haft. De to kvinder sprang ud sent i deres voksenliv. James er lige startet på sit liv som transmand. Mødet denne aften var første gang, han for alvor fik sat ord på sine oplevelser som transkønnet over for fremmede mennesker, fortæller han. Nu ser han frem til at få hormonbehandling og blive endnu mere tilpas med sin identitet og krop. Tina Nielsen reagerer med begejstring:

»Jo tidligere man begynder på hormoner, jo bedre bliver det. Det bliver bare så godt,« udbryder hun og slår hænder sammen med et smil.

Hverken James eller Robin ønsker at få sit efternavn i avisen. Deres fulde navne er kendt af redaktionen.

Det gør virksomhederne
DSB modtog i 2011 prisen for Mangfoldighed i Arbejdslivet, også kaldet MIA-prisen, af Institut for Menneskerettigheder. DSB’s ansatte kan selv vælge, om de vil bære en dame- eller herreuniform. Samtidig har virksomheden et netværk for LGBT-personer samt en mangfoldighedskonsulent ansat.

Coop har en mangfoldig personalepolitik, der bygger på respekt for menneskelig forskellighed, bl.a. i forhold til køn.

Microsoft ønsker »at være en attraktiv arbejdsgiver uafhængig af kulturel baggrund, køn, religion, seksuel orientering, alder, livsfaser og andre mangfoldighedskriterier.« Dette følges bl.a. op af deres mere end 40 råd, der arbejder med mangfoldighed (Diversity Advisory Councils).

Note
Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 28 transkønnede. Den er ikke repræsentativ. 20 respondenter er skiftet fra mand til kvinde, og otte fra kvinde til mand. Besvarelserne er indhentet via LGBT Danmarks T-Gruppen på Facebook, som er en gruppe for transpersoner, foreningen Sabaahs facebookside, og det blev sendt ud til foreningen Trans-Danmarks medlemmer.

LGBT Danmark anslår, at 1 promille af befolkningen permanent lever som det modsatte køn.

[Indhold] »Hvordan gør man sig selv ikke-mærkelig?«
I takt med at Madi Kruse Madsen skiftede køn fra mand til kvinde forsvandt accepten og respekten på arbejdspladsen. I dag er hun afklaret med sig selv, men arbejdsløs. Arbejdsgiveren mener ikke, der var tale om diskrimination, da Madi Kruse Madsen blev fyret.

Maria Arndt, Maria Vedel Larsen og Pernille Guldbæk Rasmussen

»Min kone sagde, at jeg ville blive fyret. Men det sagde min mavefornemmelse mig ikke,« fortæller Madi Kruse Madsen fra sin plads i den røde sofa på gården i Hillerød.
»Jeg følte mig sikker i sadlen, for jeg var en klar nøglemedarbejder i virksomheden, så objektivt set tænkte jeg, at det måtte falde ud til min fordel. Måske ville jeg blive en mærkeligere medarbejder, men jeg ville beholde mit job. Derfor turde jeg gøre det,« siger hun. Under bordet har den 14-årige border collie Darwin fundet sig til rette.

Madi Kruse Madsen er blandt de mange transkønnede, der ifølge forskere og interesseorganisationer har store problemer med at beholde jobs, når de går i gang med at ændre køn eller få arbejde, efter de har skiftet køn. Madi Kruse Madsen blev efter tre års ansættelse fyret som projektchef fra den danske virksomhed Capto A/S i september 2011 og har været arbejdsløs siden.

Madi Kruse Madsen er 53 år, uddannet cand.merc. og født som mand. Hun har altid følt sig som kvinde og ønsket at leve som kvinde, men på grund af frygten for de »sociale tæv« et kønsskifte ville medføre, besluttede hun først i starten af 2011 at gå fra mand til kvinde på jobbet.

»Jeg begyndte at tage hormoner for tre år siden for at komme i gang med processen og forberede mig psykisk. I januar sidste år var jeg klar til at holde et møde med ledelsen, hvor jeg fortalte dem om mine planer om at leve mere som kvinde,« siger Madi Kruse Madsen, som gik fra mødet med en følelse af fuld opbakning og en forståelse af, at hun trygt kunne gå videre med sine planer. Det gjorde hun ved at gå i mere kønsneutralt tøj, og da hun følte sig helt sikker i sin identitet som kvinde, blev alt mandetøjet smidt ud og erstattet med kvindetøj og sko, smykker og make-up.

Men et halvt år efter blev hun fyret. Fyringen faldt sammen med, at hun var klar til at »hoppe over midten« og leve helt som kvinde.

»De havde i ekstrem overdreven grad gjort alt muligt for at komme med gode forklaringer på fyringen, som ikke havde noget med min transformation at gøre,« fastslår Madi Kruse Madsen og fortsætter:

»Jo mere kvinde jeg blev, jo mindre lyttede man til mig, og jo mindre blev jeg taget seriøst. Jeg blev simpelthen kørt ud på et sidespor. Det var en meget forbløffende oplevelse.«

Rådgivning gav ikke pote
Som projektchef styrede Madi Kruse Madsen hele leveranceapparatet. Hun havde mange møder og meget kundekontakt.

»Kundekontakten var helt klart virksomhedens største skræk. Hvis jeg havde haft et job, hvor jeg kunne være blevet gemt væk inde bag ved, så kan det godt være, at jeg stadig havde mit job i dag.«

I stedet for at blive fritstillet efter fyringen fortsatte Madi Kruse Madsen med at arbejde hos Capto indtil medio januar 2012, fordi der var så mange projekter, hun skulle afslutte.

»I bagklogskabens lys var det en god oplevelse at fortsætte med at arbejde der. Det var positivt at mærke, at de kunder, jeg arbejdede sammen med, accepterede mig som kvinde,« siger Madi Kruse Madsen smilende, mens hun hælder en kop te op. Der kom aldrig klager fra de kunder, Madi Kruse Madsen havde kontakt med.

I afviklingsperioden fik hun professionel rådgivning til at få et nyt job, men det kom der ikke noget ud af.

»Det har ikke givet pote på jobmarkedet, men det har afklaret, hvor svært det rent faktisk er for mig at få et job. De folk, som var erfarne med at skaffe mennesker som mig et job, var fuldstændig sikre på, at det kunne lade sig gøre baseret på mine kvalifikationer, erfaringer og kompetencer. Da de så havde prøvet i et halvt år, blev de enige med sig selv om, at det i praksis var stort set umuligt,« forklarer hun.

Et hundekor på 40 border collies møder enhver, der begiver sig ned ad gårdens indkørsel. Madi Kruse Madsen og hendes kone igennem syv år avler den intelligente hunderace.

Et hundekor på 40 border collies møder enhver, der begiver sig ned ad gårdens indkørsel. Madi Kruse Madsen og hendes kone igennem syv år avler den intelligente hunderace.

Over 90 procent af knap 6.500 adspurgte transkønnede har oplevet diskrimination eller chikane på jobbet. Næsten halvdelen svarede, at de havde oplevet at blive fyret, forbigået ved forfremmelser eller ikke blive ansat, fordi de var transkønnede. Det viser en amerikansk undersøgelse fra 2011.

»Vi er rummelige«
Madi Kruse Madsens overgang fra mand til kvinde havde intet med fyringen at gøre, siger Bo Kruse, Captos administrerende direktør.

»Fyringen af den pågældende medarbejder skyldtes helt andre årsager, som jeg af respekt og loyalitet over for vedkommende ikke synes, kommer andre ved,« siger Bo Kruse. Senere i interviewet uddyber han, at fyringen skyldtes økonomiske årsager, der krævede, at stillingen som projektchef blev nedlagt.

Capto har 27 ansatte og er blandt de mange små og mellemstore virksomheder, som ikke har en mangfoldighedspolitik. Alligevel understreger Bo Kruse, at Capto er rummelig over for alle typer af mennesker.

»Jeg går meget op i, at vi er kendt for rummelighed. Derfor kan det godt være, at vi med fordel kan beskrive vores personalepolitik bedre, for jeg ville være meget ked af, at man sagde, at vi havde fyret en medarbejder, fordi vedkommende tilhørte en minoritetsgruppe,« fastslår han.

»Lamaer er meget kultiverede og højt begavede dyr,« fortæller Madi Kruse Madsen. De har i alt syv lamaer på gården, som går sammen med de får, ægteparret også opdrætter.

»Lamaer er meget kultiverede og højt begavede dyr,« fortæller Madi Kruse Madsen. De har i alt syv lamaer på gården, som går sammen med de får, ægteparret også opdrætter.

Ikke socialkontor for transvestitter
Et af de tre steder, hvor det siden fyringen er lykkedes Madi Kruse Madsen at komme til samtale, reagerede en af lederne meget negativt på, at hun er transkønnet.

»Hans holdning var, at sådan en som mig skulle de i hvert fald ikke have, selvom de andre ledere var meget positive ud fra mine professionelle kompetencer. Han sagde: ‘Vi er ikke et socialkontor for transvestitter‘. Så der blev jeg ikke ansat,« siger Madi Kruse Madsen.

»Men jeg har jo altid haft det sådan, at jeg er den, jeg er. Jeg kan det, jeg kan. Giv mig en halv time så holder folk jo op med at synes, at man er mærkelig. Det er svært at gøre sig selv ikke-mærkelig. Hvordan gør man det?« siger hun og slår ud med armene.

En anden virksomhed, som Madi Kruse Madsen kom til samtale hos, havde en personalepolitik med fokus på mangfoldighed.

»Hos dem var min transformation intet problem. Tværtimod. Mine professionelle kompetencer passede bare ikke ind,« siger Madi Kruse Madsen.

Selvom Madi Kruse Madsen havde en positiv oplevelse med den virksomhed, tror hun ikke nødvendigvis på regler for erhvervslivet.

»Det er for svært at styre virksomheders adfærd med tonsvis af regler. Jeg tror meget på, at man i samfundet må ændre opfattelsen af, at de her mennesker også er OK. Som jeg oplever det, er jeg gået fra at være en højt respekteret og skattet medarbejder til at være mere ildeset end en kvindelig fremmedarbejder med tørklæde.«

Trods den svære situation på jobmarkedet fortryder Madi Kruse Madsen ikke, at hun har valgt at leve som kvinde.

»Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne holde ud at leve et liv, hvor jeg skulle være to forskellige personer. Jeg ville ikke kunne holde ud at være mand på arbejdet og kvinde i fritiden. Det har jeg prøvet i en periode, og det er for frustrerende. Det kan man ikke holde til i længden. Jeg blev nødt til at have en sammenhængende kønsidentitet i mit liv.«

[Indhold] Logbog
Forudgående research
Vi har i april lavet et spørgeskema via Google survey. Det er sendt til:

Landledelsesmedlem hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), Vibe Grevsen, samt postet på T-gruppen (Facebookgruppe for transpersoner administreret af LGBT Danmark). Betina Hvejsel, indehaver af hjemmesiden wimbs.org, Sabaah, forening for etniske danske LGBT-personer, Trans-Danmark og Solveig Lerche, indehaver af hjemmesiderne transseksuel.dk og solveig-lerche.dk.

1. maj havde 37 svaret på spørgeskemaet. T-gruppens medlemmer har anbefalet materiale og diskuteret arbejdsmarkedet på siden. Det har givet os et indblik i og en forståelse for miljøet.

Vi har i april kontaktet:
  1. LGBT’s T-gruppe ved Vibe Grevsen
  2. Tobias Raun, kønsforsker, RUC. Han har hjulpet os ved at tilsende materiale.
  3. Maja Bissenbakker Frederiksen. Professor, KU, Kønsstudier. Henviste til Tobias Raun.
  4. Karen Sjørup. Køns- og arbejdsmarkedsforsker, RUC. Henviste os til magasinet Kvinder, Køn og Forskning og til Tobias Raun.
  5. Fagforeninger, heriblandt HK, 3F, KRIFA, Dansk Arbejdsgiverforening samt 14 af Dansk Arbejdsgiverforenings lokalafdelinger. Ingen har erfaringer med transkønnede.
  6. Solveig Lerche – vil ikke medvirke.
  7. Wimbs.org (Women in Male Bodies) der bliver kørt af Bettina Hvejsel.
  8. Trans-Danmark, forening der arbejder for transkønnede og transvestitters rettigheder. Vi har pr. 1. maj ikke fået svar.
  9. Sabaah, forening for homo-, bi- og transpersoner med anden etnisk baggrund. Vi har pr. 1. maj ikke fået svar.

Madi Kruse Madsen mailede os efter at have svaret på spørgeskemaet på Facebook. Vi mener, at Madi er en god case, fordi hun har gode kvalifikationer og har siddet i en fremtrædende stilling hos Microsoft, men oplevede at blive fyret, da hun besluttede sig for at leve som kvinde. Vi skal interviewe hende i næste uge.

1. maj
I dag har vi gennemgået seks rapporter (se kildelisten) samt afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet siden år 2000. Der har været tre sager om transkønnede. Ingen af klagerne fik medhold.

2. maj
Rapporterne blev færdiglæst, og vi skrev referater med fakta, konklusioner og gode pointer.

3. maj
  1. Spørgsmål til Madi.
  2. Diskuteret, hvilket medie vi skriver til. Vi har valgt Politiken af flere grunde:
    1. Broadsheet formatet giver flere muligheder ift. layout og længde
    2. Politiken har tradition for at være mere genreeksperimenterende
    3. I forhold til udgivelse mener vi ikke, at de har skrevet så meget om transkønnede, og derudover lægger Politiken også vægt på arbejdsmarkedsstof. Vi mener derfor, at der er mulighed for, at de trykker vores artikler. Vi overvejede flere andre dagblade og magasiner som fx Fagbladet, Kristeligt Dagblad, Børsen og Information, men vurderede, at vores vinkling af historierne ville passe bedst til Politiken.
  3. Diskuteret, hvilke former for artikler vi vil skrive. Det bliver: en nyhedsartikel, en baggrund, en case (Madi Kruse Madsen) og evt. reportage fra T-mødet, hvis vi må være der (afventer stadig svar).
  4. Efter vi fandt en artikel på hjemmesiden Homotropolis med Q-Factor og Microsoft, der omhandler Microsofts værdipolitik om mangfoldighed, har vi fået ideen til at kontakte Microsoft i næste uge og holde dem op på Madis sag. Vi overvejer også at gøre det til en vinkel i nyhedsartiklen.
  5. Trans-Danmark og Sabaah har meddelt, at de har lagt spørgeskemaet ud på deres Facebook-side.

4. maj
  1. Startet på kildeliste
  2. Fundet relevant sundhedsfagligt materiale
  3. Lavet spørgsmål til vores interviews med Tobias Raun og Madi i næste uge.
  4. Vi fandt en meget vigtig EU-rapport fra 2009, Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation, European Union Agency for Fundamental Rights, der netop bekræfter negative forestillinger om transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet.

5.-6. maj: weekend

7. maj
  1. Afsluttet vores egen spørgeskemaundersøgelse og analyseret resultaterne. Det viste sig, at en enkelt transvestit har svaret (undersøgelsen er kun målrettet transkønnede), samt at en enkeltperson har sendt sit svar 16 gange. Dermed røg antal respondenter fra 44 til 28. Vi blev dog enige om, at den kan bruges til at fortælle noget vejledende om miljøet, og at undersøgelsen kan invitere til en diskussion af indholdet og resultaterne i interviews med kilder.
  2. Kontaktet NGO’en Q-Factor, som specifikt arbejder for bedre forhold for transkønnede på arbejdsmarkedet. De står bl.a. bag en af de undersøgelser, vi læste i sidste uge og deltager også ved IDAHO-arrangementet d. 16. maj.
  3. Mailet til Sexologisk Klinik i et forsøg på at få et ca. tal på, hvor mange transkønnede der findes i DK. Artikler fra bl.a. Information hentyder til, at de holder information om transkønnede meget tæt til kroppen. Dansk Statistik er kontaktet igen, og de har ingen information på transkønnede, idet alle registreres ud fra CPR-nr.
  4. Maria V og Pernille tager til T-Møde hos LGBT Danmark i København om aftenen.
  5. Kontaktet Tina Vyum, formand for Trans-Danmark, og lavet en interviewaftale.
  6. Sabaah har svaret, at de ikke har relevant viden.

8. maj
  1. Vejledermøde.
  2. Pernille og Maria A tog til Hillerød og interviewede Madi Kruse Madsen til vores caseartikel. Vi mangler at få afklaret, om hun tør stå frem med navns nævnelse på den virksomhed, hun blev fyret fra, men vi kontakter hende i morgen med opklarende spørgsmål.
  3. Andre gennemførte interviews:
    1. Pernille Steckhahn-Strohmer, medstifter af organisationen Q-Factor.
    2. Vibe Grevsen, formand for LGBT Danmark’s transpolitiske udvalg.
    3. Tina Vyum, formand for Trans-Danmark.
    4. Der blev sendt mail til Tina Thranesen, indehaver af vidensbanken om kønsidentitet, transkønnede og transvestitter thranesen.dk, efter opfordring fra Thranesen selv i hendes besvarelse af spørgeskemaet.

9. maj
  1. Tina Thranesen mailede ni siders svar på spørgsmål fra i går. De bruges til baggrundsviden.
  2. Madi indvilliger i at give navnet på sin tidligere arbejdsgiver, og vi finder ud af, at virksomheden hedder Capto og som sådan ikke har noget med Microsoft at gøre – de sælger blot deres produkter. Misforståelse fra vores side.
  3. Mail sendt til Institut for Menneskerettigheder. Tog ikke telefonen. De skal forholde sig til, at lovgivningen ikke dækker over kønsidentitet.
  4. Mail til Rikke Karen Voergård-Olesen, Talsperson for arbejdsmarkedspolitisk udvalg i LGBT Danmark. Hun tog ikke telefonen. Hun skal være mere konkret, end Vibe Grevsen var ift., hvad LGBT Danmark gør og arbejder for, når det gælder arbejdsmarkedsforhold for transkønnede.

10. maj
  1. Tina Thranesen har svaret på mail, at vi gerne må citere hende.
  2. Researchet videre på forskelsbehandlingsloven, ligestillingsloven samt det seneste lovforslag til lov om ændring af Ligebehandlingsnævnet (L 119) og partiernes politik på området.
  3. Opfølgende mail til Tina Vyum for info om hvilke fagforeninger, hun har haft kontakt til og været ude at holde oplæg for. Det har været svært for os at komme igennem til fagforeningerne, hvilket Tina var lidt skeptisk overfor, fordi hun selv har haft kontakt med dem i forbindelse med at arbejde for bedre forhold for transkønnede.

Forsøgt kontaktet:
  1. Juraprofessor Eva Smith. Først tilbage på kontoret d. 14.05.
  2. Jens Elo Rytter, juraprofessor ved KU med speciale i menneskerettigheder. Vi blev henvist til ham af KU’s presseservice. Han havde ikke tid til at tale i telefon, men har sendt mail.
  3. Amnesty International svarede ikke, besked indtalt på telefonsvaren.
  4. 3F, konsulent Jane Egholm. Hun vil ringe tilbage i morgen.
  5. Rikke Voergård-Olesen, talsperson for arbejdsmarkedspolitisk udvalg hos LGBT Danmark, forsøgt kontaktet igen. Mail sendt.
  6. Dansk Arbejdsgiverforening, telefonisk kontakt, de vender tilbage med den ansvarlige.

Gennemførte interviews:
  1. Claus Haagen Jensen, juraprofessor ved CBS og tidligere formand for Institut for Menneskerettigheder. Interviewet pr. telefon. Han mente, at transkønnede i teorien var dækkede af forskelsbehandlingsloven, men kunne ikke sige, om det også gjaldt i praksis.
  2. Chefkonsulent Mandana Zarrehpavar, Institut for Menneskerettigheder
  3. Bo Kruse, adm. Direktør hos Capto (den virksomhed, Madi blev fyret fra). Bo gav oplysninger, som Madi ikke gav, så der er et par opfølgende spørgsmål til Madi, – fx at mindst en anden stilling blev nedlagt samtidig med Madis (det oplyste hun ikke), samt flere arbejdsopgaver overgik til ledelsen pga. økonomiske omstændigheder. Der er i dag ikke ansat en ny projektchef (Madis
    stilling). Capto betalte ligeledes for professionel rådgivning ifm. ny jobsøgning til Madi.

11. maj
  1. Tobias Raun er blevet interviewet af Maria A.
  2. Jens Elo Rytter har svaret, at han ikke har tid til et interview og anbefaler, at vi kontakter juraprofessorer på CBS Ruth Nielsen eller Lynn Roseberry. Mails er sendt til begge.
  3. Vi har sat os ind i lovforslag L 119 om Ligebehandlingsnævnet. Dér har Enhedslisten, som det eneste parti, ønsket, at “kønsidentitet” skulle skrives ind. Vi har derfor interviewet ordfører Stine Brix, som gav os nyttige informationer og ligeledes vil kunne bruges til citat. Mht. andre ordførere, så har vi været uheldige, idet mange ikke har haft tid til at tale med os.
  4. Interviewet Jane Egholm fra 3F. Hun fortalte, at der i 2005 blev oprettet et netværk for tillidsrepræsentanter mm. omhandlende LGBT-personer. Vi vil vurdere, om vi skal lægge mere tid og kræfter i det.

12.-13. maj: weekend.

14. maj
Vi har haft kontakt til følgende politikere:
  1. Sofie Carsten Nielsen (R). Hun henviste til Nadeem Farooq (R), som vender tilbage i morgen efter at have sat sig ind i L 119.
  2. Fatma Øktem (V) vender tilbage i morgen efter at have sat sig ind i L 119.
  3. Mike Legarth (K) ville ikke udtale sig i fredags, men Mai Henriksen (K – ligestillingsordfører) henviste til ham, da vi kontaktede hende i dag. Mike har fået en mail, men vi har ikke fået svar.
  4. Pia Adelsteen (DF) fik vi et interview med.
  5. Simon Emil Ammitzbøll (LA) har både fået en sms og indtalt besked på telefonsvaren, men intet svar.
  6. Özlem Cekic (SF) vil ikke tale med studerende, så hendes sekretær henviste til Lisbeth Beck Poulsen, som heller ikke har tid. Hun henviser til Lars Brandstrup Nielsen, som er byrådsmedlem og kontaktperson for SF’s homonetværk. Han er på ferie tom. i dag, så vi ringer til ham i morgen.
  7. Rasmus Horn Langhoff (S) ringede vi til igen. Han henviste til Sophie Hæstorp Andersen eller Flemming Møller Mortensen – sidstnævnte har været ordfører på spørgsmål om transkønnede. Indtalt besked på telefonsvaren. Sophie Hæstorp Andersen vil gerne udtale sig i morgen, hvis Flemming Møller Mortensen ikke er til at komme i kontakt med, da han er den, som har beskæftiget sig mest med emnet.
  8. Madi Kruse Madsen blevet interviewet med de opfølgende spørgsmål, som opstod efter interviewet med Capto.
  9. Juraprofessor Eva Smith er forsøgt kontaktet igen, hun henviser til Jens Kristiansen, som vi allerede har haft mail kontakt med, og som henviste os til Lynn Roseberry, som vi har interviewaftale med i morgen.
  10. Rikke Overgård-Olesen fra LGBT Danmarks arbejdsmarkedspolitiske udvalg er blevet interviewet.

15. maj
  1. Politikere vi har interviewet:
    1. Lars Brandstrup Nielsen (SF)
    2. Nadeem Farooq (R) vil ikke udtale sig, før partiet har snakket om L 119 på et møde, som formentlig bliver i morgen.
    3. Mailet med Mai Henrikesen.
    4. Flemming Møller Mortenssen (S)
  2. Simon Emil Ammitzbøll har vi ringet til igen, men uden held.
  3. Interviewet juraprofessor Lynn Roseberry fra CBS
  4. Taget kontakt til FOA og L.O. Vi er i tvivl om, hvorvidt fagforeningerne skal skrives ind i artiklerne i forhold til problematikken omkring, hvorvidt de har haft sager om diskrimination, men også hvad de gør for transkønnede.

16. maj
  1. Vejledermøde med Mads. Talte om muligheden for at skrive fire artikler.
  2. Caseartiklen, nyhedsartiklen og baggrundsartiklen blev påbegyndt.
  3. Vi interviewede FOA, LO og Nadeem Farooq (R).
  4. Om aftenen var vi alle tre til IDAHO-arrangement, der er arrangeret af Q-Factor. Arrangementet bestod af en paneldebat med fokus på transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet. Madi Kruse Madsen deltog i panelet. Vi tænker, at IDAHO-arrangementet skal være fortællerammen i den fjerde artikel, der bliver en miljøskildring. Efter arrangementet talte vi kort med Pernille Steckhahn-Strohmer fra Q-Factor samt fik en interviewaftale med Kirsten Mols fra Coop, som har været meget i medierne pga. sin lederstilling og skift fra mand til kvinde.

17. maj
  1. Kirsten Mols blev interviewet.
  2. Vi skrev videre på nyheds- og caseartikel.

18. maj
  1. Vi fortsatte med at arbejde på baggrundsartiklen, nyheden og vores reportage/miljøskildringsartikel.
  2. Interviews: Ligestillingsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA) og ligestillingsordfører Fatma Øktem (V). Vi forsøgte at få fat på Amnesty International, for at finde ud af om de også støtter en lovændring, men har desværre ikke fået svar, selvom der blev indtalt to telefonbeskeder.
  3. Nadeem Farooq (R) blev interviewet for at få en mere uddybende kommentar, men han vil stadig ikke svare på spørgsmål om lovgivningen. Forsøgte derfor at få fat i ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen, men uden held.

19. maj
  1. Vi mødtes og gennemgik sammen baggrund, nyhed og miljøskildringen. Arbejdede efter feedback videre på artiklerne.
  2. Vi havde nogle diskussioner ift. vores case, Madi, som til interviewet ikke oplyste os om, at hun er medlem af LGBT Danmark’s arbejdsmarkedspolitiske udvalg. Det fortalte hun til gengæld til IDAHO-arrangementet. Er det noget, vi skal oplyse? Vi talte også om, hvordan det virker for læseren, at både Madi og Malene optræder i to artikler hver. Med et så lille miljø herhjemme, er det svært at undgå at løbe ind i de samme mennesker, men det skal formidles ordentligt til læseren.

20. maj
  1. Baggrundsartiklen og nyheden er blevet rettet til, og vi har foretaget forskellige rettelser samt gjort os overvejelser omkring layout.
  2. Miljøskildringen er blevet droppet. Den fungerede ikke formidlingsmæssigt, og den bragte ikke noget til artikelserien, som ikke blev sagt bedre i de tre andre artikler.

21. maj
  1. Sidste omgang rettelser og korrekturlæsning, samt print.
  2. Kilder, som vi har kontaktet enten pr. mail eller telefon, men som stadig ikke har svaret tilbage:
    1. Sexologisk Klinik
    2. Amnesty International
  3. HK har svaret, at de heller ikke har haft nogle sager om transkønnede og heller ikke har haft fokus på diskrimination af denne befolkningsgruppe.
  4. Kort interview med Lynn Roseberry.

22. maj
Aflevering af artikler inden deadline kl. 12.

[Indhold] Kildeliste
Rapporter
  1. Corporate Equality Index 2011. Rating American Workplaces on Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Equality. Human Rights Campaign Foundation, Washington, USA, 2011. – mærkning af virksomheder
  2. Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in Europe. Council of Europe ved Thomas Hammarberg, september 2011. – fra Thranesen.
  3. http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/2665/pernille_steckhahn-strohmer.pdf DSB Celebrates Diversity. A case study of LGBT diversity integration through DSB Pride. Pernille Steckhahn-Strohmer, Copenhagen Business School, september 2011.
  4. Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity in the EU Member States Part II – The Social Situation, European Union Agency for Fundamental Rights, 2009.
  5. http://transequality.org/press/releases/injustice-every-turn-look-black-respondents-national-transgender-discrimination Injustice at Every Turn – A report of the National Transgender Discrimination Survey, National Center for Transgender Equality and National Gay and Lesbian Task Force, Washington, USA, 2011.
  6. Just one of the guys? How Transmen Make Gender Visible at Work. Kristen Schilt, University of California, Los Angeles. Gender and Society, Published by SAGE, 2006.
  7. Legal Study on Homophobia and Discrimination on the Grounds of Sexual Orientation and Gender Identity, European Union Agency for Fundamental Rights, 2010.
  8. Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, CASA ved Leyla Gransell og Henning Hansen, juni 2009.
  9. Status of the Danish LGBT Workplace, Q-Factor, 2011.
  10. Transkønnedes forhold på arbejdsmarkedet. Maria Arndt, Pernille Guldbæk Rasmussen og Maria Vedel Larsen, Google Survey. April-maj 2012.

Erfaringskilder
  1. Madi Kruse Madsen, arbejdsløs.
    Fastnet: 48 24 40 43. Mobil: 20 81 90 30. E-mail: mkm@blueborder.dk
  2. Kirsten Mols, it-produktionschef i Coop.
    Mobil: 51 59 46 48. E-mail: kirsten.mols@coop.dk
  3. Malene Andreasen, arbejdsløs.
    Mobil: 20 91 11 65. E-mail: malene@lgbt.dk
  4. Tina Nielsen, arbejdsløs.
    Mobil: 26 60 57 18. E-mail tinanielsen8@gmail.com
  5. Tina Thranesen indehaver af vidensbanken thranesen.dk.
    E-mail: tina@thranesen.dk
  6. Betina Hvejsel, indehaver af wimbs.org. Indledende research.
    E-mail: info@wimbs.org

Partskilder
  1. Bo Kruse, administrerende direktør, Capto AS.
    Mobil: 20 84 90 00. E-mail:bok@capto.dk
  2. Flemming Dreesen, ansættelsesretschef hos Dansk Arbejdsgiverforening.
    Kontor: 33 38 94 10. Mobil: 29 20 04 10. E-mail: fld@da.dk
  3. Jane Egholm, konsulent, 3F.
    Kontor: 88 92 09 22. Mobil: 21 41 94 41. E-mail: jane.egholm@3f.dk
  4. Lene Schmidt Sørensen, assistent, Krifa.
    Kontor: 72 27 71 21. E-mail: lss@krifa.dk
  5. Jens Folkersen, konsulent, FOA.
    Tlf.: 46 97 23 06
  6. Birgitte Hougaard, pressechef, HK.
    Tlf. 33 30 48 81
  7. Jette Lykke, konsulent på ligestillingsområdet, LO.
    Tlf.: 35 24 61 57
  8. Mails sendt i indledende research: AI-BOA, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, DI Overenskomst I, Dansk Mode & Textil, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Danske Malermestre, Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland, Grafisk Arbejdsgiverforening, HORESTA Arbejdsgiver, Rederiforeningerne, Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark, SAMA og TEKNIQ Installatørernes Organisation
  9. Vibe Grevsen, talsperson for LBGT’s transpolitiske gruppe.
    Mobil: 29 72 52 12. E-mail: grevsen@gmail.com
  10. Rikke Overgård-Olesen, talsperson for LGBT Danmark’s arbejdsmarkedspolitiske udvalg.
    Tlf.: 65 50 91 46 eller 61 44 61 44
  11. Tina Vyum, formand for Trans-Danmark.
    Mobil: 28 11 41 58. E-mail: formand@transdanmark.dk
  12. Q-Factor, Pernille Steckhahn-Strohmer.
    Mobil: 27 57 35 73. E-mail: info@qfactor.dk
  13. Jacob Lolck, bestyrelsesmedlem hos Sabaah. Indledende research.
    E-mail: jacob@sabaah.dk
  14. Amnesty International, Ole Hoff-Lund.
    Tlf.: 33 45 655 5
  15. Mandana Zarrehpavar, chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder.
    Tlf.: 32 69 88 92

Ekspertkilder
  1. Tobias Raun, kønsforsker, RUC.
    Mobil: 24 91 16 99. E-mail: tobiasra@ruc.dk
  2. Lynn Roseberry, juraprofessor, CBS.
    Kontor: 38 15 26 16. Mobil: 20 22 86 71. E-mail: lr.jur@cbs.dk
  3. Claus Haagen Jensen, juraprofessor CBS.
    Kontor: 38 15 26 74. E-mail: chj.ckk@cbs.dk

Politikere
  1. Jørgen Arbo-Bæhr, medlem af Ligestillingsudvalget. Deler posten som ligestillingsordfører med Johanne Schmidt-Nielsen.
    Kontor: 33 37 50 03. E-mail: jorgen.arbo-baehr@ft.dk
  2. Stine Brix (EL), sundhedsordfører og medlem af Ligestillingsudvalget.
    Kontor: 33 37 50 12. E-mail: stine.brix@ft.dk
  3. Sofie Carsten Nielsen (RV), ligestillingsordfører
    Kontor: 33 37 47 22. E-mail: sofie.carsten.nielsen@ft.dk
  4. Nadeem Farooq (RV), arbejdsmarkedsordfører og medlem af Beskæftigelsesudvalget
    Kontor: 33 37 47 08. E-mail: nadeem.farooq@ft.dk
  5. Simon Emil Ammitzbøll, ligestillingsordfører (LA)
    Kontor: 33 37 49 03. E-mail: simon.ammitzboll@ft.dk
  6. Mai Henriksen (K), ligestillingsordfører
    Kontor: 33 37 42 27. E-mail: mai.henriksen@ft.dk
  7. Pia Adelsteen (DF), ligestillingsordfører
    Kontor: 33 37 51 21. E-mail: pia.adelsteen@ft.dk
  8. Rasmus Horn Langhoff (S), ligestillingsordfører
    Kontor: 33 37 40 03. E-mail: rasmus.langhoff@ft.dk
  9. Fatma Økten (V), ligestillingsordfører
    Kontor: 33 37 45 38. E-mail: fatma.oktem@ft.dk
  10. Flemming Møller Mortensen (S), har beskæftiget sig meget med LGBT-spørgsmål.
    Mobil: 6162 46 91. E-mail: flemming.m.mortensen@ft.dk
  11. Lars Brandstrup Nielsen (SF), kontaktperson for SF’s LGBT-netværk
    Mobil: 61 62 46 91. E-mail: larsbrandstrup@larsbrandstrup.dk

* * *
Rapporten i pdf-format.

Trans – et nyt socialfagligt videns- og indsatsområde? – En socialkonstruktivistisk analyse af mødet mellem Københavns Kommune og byens transkønnede borgere. 21. december 2011.

Vist 7 gange.
Trans - et nyt socialfagligt videns- og indsatsområde

Trans – et nyt socialfagligt videns- og indsatsområde

Titel Trans – et nyt socialfagligt
videns- og indsatsområde?
– En socialkonstruktivistisk
analyse af mødet mellem
Københavns Kommune
og byens transkønnede borgere
Bachelorprojekt af Anne Foged og Jan E. K. Pedersen
Uddannelsesinstitution Sociale Højskole i København
Udgivet 21. december 2011
Sprog Dansk
Antal sider 55

Den 21. december 2011 afleverede Anne Foged og Jan E. K. Pedersen deres balchelorprojekt om “de udfordringer Københavns transkønnede befolkning lever med”.
Herunder gengives starten af afsnit 1 “Indledning”, afsnit 5 “Konklusion” og afsnit 6 “Forslag til social indsats”.

1 Indledning
“Trans, hvad for noget?” Det var en af de mange forskellige uforstående kommentarer vi fik, da vi gav os i kast med at skrive om de udfordringer Københavns transkønnede befolkning lever med. Det kom ikke som en overraskelse, at mange af vores medstuderende på studiet ikke vidste, hvad transkønnet betød, og hvorfor socialrådgiverprofessionen skulle være optaget af denne befolkningsgruppe. Længe er deres historier gået ufortalt hen, men via dette projekt vil vi give læseren en dybere indsigt i en rig, mangfoldig og til tider hjerteskærende verden i forandring. Med dette projekt vil vi anskueliggøre, hvorfor socialrådgiver-professionen ikke har beskæftiget sig med den transkønnede
befolkning, hvorfor det burde være et relevant og hvilke forhindringer der ligger i vejen for at socialrådgiverprofessionen opnår en faglig viden på området.

5 Konklusion
På baggrund af projektets analyse kan vi overordnet konkludere følgende:
  1. At konstruktionen af transkønnethed som værende et patologisk problem er dominerende i Danmark.
  2. At den transkønnede befolkning er overrepræsenteret, hvad angår en lang række sociale og sundhedsmæssige risikofaktorer sammenlignet med den øvrige cis-kønnede og heteroseksuelle befolkning.
  3. At transkønnede borgere i Københavns Kommune risikerer at blive mødt af en heteronormativ praksis i form af diskrimination, overfokusering og usynliggørelse.
  4. At Københavns Kommune, jf. Socialborgmesteren og en transkønnet borger, har en sparsom socialfaglig viden om den transkønnede befolkning.

6 Forslag til social indsats
På baggrund af ovenstående konklusion foreslår vi følgende socialfaglige tiltag: Advocacy-kampagnen ‘Køn, seksualitet og diversitet’, et HBTQ-certificeringsprogram og opsøgning på transidentitetsbaserede netværk. Disse forslag til handling udarbejder vi ud fra HBTQ-pressionsgruppernes konstruktion af transkønnethed som et socialt problem, grundet de forhøjede risikofaktorer, som et resultat af at besidde en kønsminoritetsidentitet i et heteronormativt samfund. Vi planlægger disse aktiviteter ud fra trin 4 i Kitsuse og Spectors konstruktion af sociale problemers tilblivelse som parallelle institutioner forstået som modsvar til de etablerede patologiske procedure.

Bachelorprojektet i pdf-format på professionshøjskolernes hjemmeside.

Det stof, mænd er gjort af

Vist 30 gange.
Det stof, mænd er gjort af

Det stof, mænd er gjort af

Titel Det stof, mænd er gjort af
Konstruktionen af maskulinitetsbegreber
i forskningsprojekter om testosteron i
Danmark fra 1910’erne til 1980’erne
Forfatter Marie-Louise Holm og
Morten Hillgaard Bülow
Forlag Institut for Kultur og Identitet,
Roskilde Universitetscenter
Udgivet 2008
Sprog Dansk
Antal sider 223

Et integreret filosofisk og historisk speciale om naturvidenskabelig forskning i køn i Danmark. Specialet undersøger traditionen for forskning i det såkaldt mandlige kønshormon testosteron fra 1920’erne til i dag med særlig fokus på konstruktionen af maskulinitetsbegreber.

Specialets konklusion indledes med:
Der er i danske naturvidenskabelige forskningsprojekter fra 1910’erne til 1980’erne blevet konstrueret en stærk forbindelse mellem testosteron og maskulinitet. Hormonet testosteron er blevet tæt forbundet med kønskategorien mænd, og der er blevet formuleret en hypotese, der er blevet opretholdt igennem hele perioden, om, at testosteron er den biologiske årsag til det, der på et givent tidspunkt er blevet defineret som maskuline legemlige, psykiske og adfærdsmæssige træk.

Fra side 132 til side 135 beskæftiger specialet sig med Christian Hamburger og den forskning, han foretog på Seruminstituttet og herunder hans medvirken ved det kønsskifte, som Christine Jorgensen fik foretaget på Rigshospitalet i København

* * *
Marie-Louise Holm og Morten Hillgaard Bülow er begge cand.mag. i filosofi/videnskabsteori og historie fra RUC.

Specialet i pdf-format hos RUC.

Transseksuel identitet. En analyse af to transseksuelles kønsidentitet. 29. maj 2008.

Vist 15 gange.
Transseksuel identitet.

Transseksuel identitet.

Titel Transseksuel identitet
– En analyse af to transseksuelles kønsidentitet
Forfatter Anette Leegaard Larsen, Maja Christensen Duckert,
Martin Kjærby Hansen, Michael Celon Abilon,
Rikke Christensen og Suzan Sargin
Forlag Anette Leegaard Larsen, Maja Christensen Duckert,
Martin Kjærby Hansen, Michael Celon Abilon,
Rikke Christensen og Suzan Sargin
Udgivet 29. maj 2008
Sprog Dansk
Antal sider 113

Projekt fra seks studerende på 4. semester på Roskilde Universitet – RUC.
På grundlag af interview med to transseksuelle foretages en analyse af deres kønsopfattelse og selvforståelse, og hvorvidt transseksuelles opfattelse af køn trækker på en biologisk opfattelse eller socialt konstrueret forståelse af køn.

Omtale af rapporten hos Roskilde Universitet.
Selve rapporten kan kun downloades med særlig adgangstilladelse.

I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II

Vist 520 gange.
I samfundets sprækker - studier i upassende sociologi II

I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II

Titel I samfundets sprækker
– studier i upassende sociologi II
Redigeret af Michael Hviid Jacobsen
Forlag Aalborg Universitetsforlag
Udgivet 3. august 2007
Sprog Dansk
Antal sider 298
ISBN-13 978-877307791-7
Deltitel Kønsforvirring? – en undersøgelse
af kønsidentitet blandt transvestitter
Forfattere Dorte Raaby Andersen og
Malene Frøkjær Krogsgaard

I bogen er der interview med flere transvestitter – foretaget i marts måned 2005.
I samfundets sprækker findes en lang række menneskeskæbner, hændelser og mærkværdige oplevelser, man som regel ikke er opmærksom på eller bevidst om. Her lever mennesker, der grundet en anderledes livsførelse eller selvforståelse befinder sig i skyggen, udkanten eller sprækkerne af ´normalitetens´ verden.

I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II præsenterer en lang række mikrosociologiske og mikroøkologiske undersøgelser af livsformer, lokaliteter og mennesker, der befinder sig i samfundets margin, eller som i deres dagligdag må søge at håndtere deres anderledeshed gennem en række forskellige strategier eller praksisser. Vi møder blandt andet prostituerede, infantilister, indsatte i fængsler, højreradikale sympatisører, vagabonder, dødsarbejdere, transvestitter og medvirkende i intim-tv. Fælles for alle kapitlerne er deres fokus på identitet og interaktion og deres metodisk kvalitative og eksplorative forskningsvinkel.

I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II henvender sig til alle, der har en interesse for sociologiske undersøgelser af afsondrede livsformer, mikromiljøer, håndteringsstrategier og identitetskonstruktioner, eller som blot er nysgerrige i forhold til den menneskelige mangfoldighed, som findes mange steder i vores samfund og ikke mindst i dets sprækker.

Bogen er redigeret af lektor i sociologi, Michael Hviid Jacobsen (f. 1971), der har en lang række bøger om sociologisk teori og metode bag sig. Han redigerede også forløberen til denne bog Upassende Sociologi (2004), der ligeledes udkom på Aalborg Universitetsforlag.

Indhold:
  1. At trænge ind i samfundets sprækker – om normalitet og afvigelse i det moderne hverdagsliv.
    Af: Michael Hviid Jacobsen.
  2. I dødens rige – håndteringsstrategier blandt dødsarbejdere på et dansk hospital.
  3. Infantilister – blebørn i voksne kroppe.
    Af:
    Helle Bendix Lauritzen, Stine Lyngborg & Camilla Holmskov Nellemann.
  4. Intim-tv – kunsten at konstruere et offentligt privatliv.
    Af: Christina Hvas Andersen m.fl.
  5. Fængslende fortællinger – et studium af fængslets betydning for de indsatte.
    Af: Sara Vogelsang Gallop & Anne-Kirstine Mølholt.
  6. Den passende død – om de professionelles rolle i døendes sociale netværk.
    Af: Betina Verwohlt & Louise Lund Thomsen.
  7. Når man forsvinder fra sig selv – om fornægtelse og fortielse som grundvilkår i prostitution.
    Af: Line Bagger Elmegaard & Nadja Kirchhoff Hestehave.
  8. Højradikale biografier – fortællinger om fremmedgørelse, vrede og modstand.
    Af: Jeppe Lyng.
  9. Kønsforvirring? – en undersøgelse af kønsidentitet blandt transvestitter.
    Af: Dorte Raaby Andersen & Malene Frøkjær Krogsgaard.
  10. Livet på landevejen – et sociologisk studium af vagbondkulturen.
    Af: Joan Kirkebak m.fl.

* * *
Torsdag den 10. marts 2005 modtog jeg en e-mail fra to sociologistuderende ved Aalborg universitet, Malene Krogsgaard og Dorte Raaby Andersen, der spurgte, om jeg kunne hjælpe dem med kontakt til transvestitter, der ville medvirke i et interview til deres bachelor opgave omhandlende emnerne identitet og socialt køn.
Jeg lavede en efterlysning for dem i Vidensbanken og kontaktede flere transvestitter derom.
Det resulterede i, at Malene Krogsgaard og Dorte Raaby Andersen fik lavet de ønskede interviews.
Jeg selv var en af dem, der blev interviewet, hvilket foregik i Århus lørdag den 2. april 2005 kl. 1030.
Efterfølgende fik jeg en e-mail med mange tak for hjælpen og en kopi af deres opgave, ligesom der er anført en rosende omtale af hjælpen i forordet til deres opgave.
Opgaven er nu i lettere redigeret form indgået i bogen: I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II.
Tina Thranesen.

* * *
Omtale af bogen hos Arnold Busck, hvor den også kan købes som e-bog.
Omtale af bogen hos Academic books, hvor den også kan købes som e-bog.
Omtale af bogen hos Aalborg Universitetsforlag, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Aalborg Universitetsforlag, hvor den også kan købes som e-bog.

Transvestitter & Transseksuelle OG Deres rettigheder. Hovedopgave af Tina Schuldt (senere navneskiftet til Tina Vyum) den 1. juni 2006.

Vist 195 gange. Tina Schuldt afleverede den 1. juni 2006 sin hovedopgave som afslutning på sit HF-studie.
Ikke overraskende valgte hun at skrive om transvestitter og transseksuelle. Hun fik et 10-tal for opgaven.
Tina Schuldt har givet tilladelse til at hendes hovedopgave bringes i Vidensbanken.
Efterfølgende har Tina Schuldt skiftet navn til Tina Vyum.
Tina Thranesen.

* * *
Af Tina Schuldt.

Kursist nr.: 7.934
Tina Schuldt
Da2B.1/6 2005

Projektopgave

Transvestitter & Transseksuelle
OG
Deres rettigheder

TinaSchuldtHovedopgave.gif

Indholdsfortegnelse:
Forord
Problemformulering
Transer “landsbytosser eller psykopater”
Erkendelsen
Behandlingsfasen
Operationsfasen
Fremtidsperspektiver
Konklusion
Litteraturliste

Oversigt over anvendte forkortelser Bilag 1
(Litteraturlisten og efterfølgende bilag medtages ikke i denne visning)
Oversigt over lovgivningen i Tyskland og Norge Bilag 2
Dr. Harry Benjamin´s kriterier Bilag 3
Bekendtgørelse om sterilisation og kastration Bilag 4
Høring over navnebekendtgørelsen Bilag 5
Brev1 til Lars Barfoed Bilag 6
Brev 2 til Lars Barfoed Bilag 7
Undersøgelsesprocedure Sexologisk Klinik Bilag 8
Love m.v af betydning for transseksuelle og eller transvestitter Bilag 9
Lever som kvinde på fuldtid Bilag 10
Svar fra Lars Barfoed Bilag 11
Brev til Sexologisk Klinik Bilag 12
Svar fra Sexologisk Klinik Bilag 13
2. Høring vedr. navnebekendtgørelsen Bilag 14
Bemærkninger vedr. navneloven Bilag 15

[Til indholdsfortegnelsen]

Kursist nr:: 7.934
Tina Schuldt
Da2B.1/6 2005
Lærer: Marianne F. Nielsen

[Til indholdsfortegnelsen] Forord
Jeg har valgt, at lade denne opgave handle om en minoritetsgruppe, nemlig transpersoner.

Hvad er transpersoner så? Det er transvestitter og Transseksuelle. Jeg har valgt at skrive om lige netop denne minoritetsgruppe, da jeg selv er diagnosticeret transseksuel af det psykiatriske behandlings-system. Og har derfor på egen “krop” måtte føle hvilke vanskeligheder og fordomme man som transperson risikere at blive mødt med.

Efter min opfattelse, så er problemet ofte begrundet i manglende information.
Derfor har jeg besluttet at tage “kampen” op og da pennen langt oftere er stærkere end sværdet, så har jeg valgt denne som mit “våben” i kampen mod manglende information og misinformation for den sags skyld.

Jeg er dog ganske bevist om, at det ville være meget svært ja måske næsten håbløst, at forsøge og udkæmpe dette meget store “slag” alene. Den erkendelse er der flere personer, der er nået frem til. Sammen har vi så dannet foreningen “Trans-Danmark.” Foreningen har som formål, at påvirke vore folkevalgte politikere og deres embedsmænd. Og ad den vej forsøge, at skabe bedre forhold for transpersoner her i landet.

Tilknytningen til pensum, er retfærdiggjort, i det vi har arbejdet en del med debatindlæg og læserbreve. Samt læst “Besindelsen”. Kronik om Tim.

[Til indholdsfortegnelsen] Problemformulering
Mange personer er stadigvæk af den opfattelse at, transvestisme og transseksualitet (hvis de da overhovedet kender forskellen på de to begreber) er lig med homoseksualitet, eller det der er langt værer. Transpersoner mødes ofte med skæve smil og nogle gange tilråb og af og til med tæv. Det sidste sker dog heldigvis meget sjældent her i landet, men det sker. Nogle betragter transpersoner som landsbytosser eller blot småtossede, seksuelt forstyrrede personer.

Behandlingssystemet her i landet, virker ikke som om det helt er “gearet” til behandlingen af transseksuelle. Ligeledes virker det heller ikke som om, at der er politisk velvilje til at skabe bedre vilkår for transpersoner generelt her i landet.

For at få løst op for bare nogle få af problemerne, skal begreberne Transvestisme og Transseksualitet “Afmystificeres”. Her er medierne et glimrende redskab. Men “Tør” vi bruge dem?

Jeg gør, derfor denne kronik, som skal oplyse og informere.

[Til indholdsfortegnelsen] “TRANSER” Landsbytosser eller psykopater!!
Betegnelsen TS i sig selv kan skabe problemer, den hentyder til noget seksuelt og i manges øjne må det jo så absolut dreje sig om noget seksuelt, når en mand tager kvindetøj på fra inderst til yderst.

En TV behøver ikke nødvendigvis, at leve 100% som kvinde. Et begreb, som hyppigt optræder, er “Skabstranser“. Dette er transpersoner, som holder deres isme meget meget hemmelig, ofte er der overhovedet ingen andre der kender til det.

Så er der Fritidstranser. Det er personer som blot klæder om lejlighedsvis når de har fri.

Fuldtidstranser, er personer som lever 100% som det køn de nu engang har valgt.

Transseksuelle derimod, de føler sig fanget i den forkerte krop og har det meget dårligt med det liv, som deres nuværende køn mere eller mindre “tvinger” dem til at leve.

De ønsker sig ofte en kønsskifteoperation, som engang for alle skal hjælpe dem til at få det køn og det liv, som de mener at skulle have haft fra fødslen.

Men det er ikke alle personer med “kønsforvirring” som fra barnsben er bevidste om hvad det er der er galt med dem.

Ofte er det heller ikke noget, de mærker til, før relativt sent henne i deres liv. Disse personer vil meget ofte opleve langt større vanskeligheder i behandlingssystemet, end de personer som fra barnsben har været bevidste om, hvad de var, og hvad de ville.

Selve betegnelsen TS, stammer fra det amerikanske ord Transsexsual, vi har så bare oversat til det dansk og anvender det nu i dagligdagen.

Det er ikke noget jeg bryder mig specielt meget om, heldigvis har vi her i Norden et andet begreb som jeg syns langt bedre om, nemlig transkønnet.
Det er efter min opfattelse langt bedre, skaber færre problemer eftersom det ikke relaterer til noget med sex. Og så beskriver det langt bedre, sagens kerne nemlig, at det er selve kønnet det er galt med.

Men stadigvæk blander mange mennesker tingene sammen, og det skaber ofte problemer. Usikkerheden på, hvad det her egentlig er for noget får kollegaer på arbejdspladsen til, at snakke og en fjer bliver jo meget hurtigt til mindst 10 høns og så begynder balladen.

Inden man får set sig om, så har man både forbrudt sig mod børn, rendt rundt og voldtaget jeg ved snart ikke hvor mange, og langt an på flere af de mandlige kollegaer på arbejdspladsen. Der hviskes i krogene og til sidst går man ned med flaget, hvis man da ikke forinden har fået en fyreseddel.

Ingen skal komme og fortælle mig, at den slags ikke finder sted her i lille Danmark, fordi det VED jeg det gør, jeg har været igennem hele den proces jeg beskrev.

Ja det er korrekt, at nogen TV og TS dyrker sex med personer af samme køn som dem selv, og hvad så? Hvis begge parter i den “leg” er indforstået så kan det da være andre udenforstående fuldstændig ligegyldigt, om den ene part er iført lak, læder, latex eller bare ganske normalt sødt, frækt, sexet undertøj.

Hvis to mennesker opnår en seksuel tilfredsstillelse på den måde, jamen så herregud da.

Men nej den slags er perverst og derfor skal den eller de personer “kanøfles” De er med et ord ANDERLEDES end det store flertal. Men hvorfor er de anderledes? Jeg vil vove den påstand, at mange biologiske kvinder også kan blive seksuelt ophidsede af, at have de før nævnte beklædningsstykker på. Hvis ikke dette var tilfældet, ja så blev de jo næppe produceret, sexindustrien er jo en industri som alt mulig andet, det handler om udbud og efterspørgsel.

Og hvorfor er det i øvrigt kun mænd der bliver kigget skævt til? Piger kan så sandelig da også være både TV og TS.

Men selvfølgelig der er ikke mange der kikker skævt til en pige/kvinde, der kommer svansende forbi i et par MEGET stramme jeans og en T-shirt, nøhhh det er skam helt fint. Men kommer en mand forbi iført en nederdel, så har vi balladen. Vi skriver nu år 2006, hvorfor er vi ikke nået længere? Kan vi ikke være ligeglade med folks påklædning? Det er trods alt den samme person der er inde bag tøjet og makeuppen.

[Til indholdsfortegnelsen] Erkendelsen
TV finder relativt tidligt i livet ud af, hvad der er galt med dem, og de har ikke de helt store og voldsomme problemer med det.

De “klæder” sig ud som kvinder og har det fint med det. Resultatet af denne udklædning kan for nogles vedkommende være MEGET komisk, og nogle opfører sig så sandelig stadigvæk som mænd på alle måder, de har så absolut heller ikke den store lyst til, at andre udenforstående skal se dem, så de holder sammen i små lukkede selskaber og gør i øvrigt ikke det store væsen ud af sig selv, jeg vil nærmest betegne mange af dem som direkte sky.

TS eller Transkønnede personer, se det er en noget anden sag. Det kan godt være, de i starten tror, at de er TV.

Men når de møder andre TV‘er og efterhånden som de har været sammen med dem nogle gange, så finder de ud af, at der ligger mere bag.

Men nu er det ikke sådan at de finder ud af dette i en alder af 13 – 14 år.
Nej desværre undertrykker langt de fleste, de følelser og tanker. De holder dem for sig selv eller deler dem måske med nogle ganske få tætte venner.

Resultatet af dette bliver jo ofte, at de gifter sig og stifter familie. Men på et tidspunkt omkring de 35 til 40 år begynder disse følelser og tanker hos mange transpersoner for alvor at melde sig. Men nu kan de ikke længere undertrykkes, kvinden i manden VIL ud. Hvad sker der så nu, ja på en eller anden måde skal man jo have fortalt det til sin partner, sine børn og sin familie.

Det er ikke nogen nem opgave, og ofte ender det jo med et brud. Og så er det ofte, at balladen begynder. En “normal” skilsmisse kan være hård, især hvis der er børn i ægteskabet. Men når bruddet skyldes, at manden er “sprunget ud” som transperson ja så er det ofte sådan, at tonen lige skærpes en hel del.

Det sædvanlige slagsmål om samkvem med børnene, forværres ofte væsentligt. Statsamterne vælger MEGET ofte at se på manden, som om han var en pervers forbryder. Naturligvis fordi der bliver hældt “benzin på bålet” af den tidligere ægtefælde.

Jeg kan nævne et eksempel som ikke er så gammelt, og som på mange måder er tankevækkende.

J er gift med T, sammen har de 2 børn. J finder ud af, at han er TS, og begynder i al hemmelighed at tage kvindetøj på. Hans kone T finder ud af det, og de får en snak om det. Hun synes faktisk det er fint nok. Hun opfordrer J til at tage kvindeundertøj på når de elsker, J indvilliger, og i en periode er alt ok. Efterhånden bliver T træt af den leg og får pludselig nok af det hele, finder en ny fyr og vil skilles.

De flytter hver til sit og bliver skilt. I starten fungerer samværet med børnene fint, men T har fået tilføjet i samværsaftalen, at J IKKE må vise sig som kvinde når børnene er på weekend hos ham.

Dette er ikke holdbart for J i længden. Og J klager derfor til amtet. Nu begynder slagsmålet for alvor, det kulminere, da 2 kriminalbetjente ringer på hos J og foreviser en anmeldelse for pædofili. J har taget billeder af sine børn mens de var i bad!!, (der er det vel ganske naturligt, at ungerne ikke har tøj på) Ungerne fik billederne med hjem på en CD efter weekendopholdet.

Dette fik T til at anmelde J for pædofili. Resultatet blev, at politiet rykkede ud ransagede J´s bopæl tog computere videobånd og alle medier med til teknisk undersøgelse.
J måtte indtil undersøgelsen var afsluttet ikke have samkvem med sine børn.

Alt dette skyldes, at T ikke kunne klare tanken om, at børnene skulle se deres far som kvinde.

Dette er desværre langt fra noget enestående eksempel. Det offentlige (Børnehaver, skoler, Kommunen, Statsamtet) reagere med store fordomme over for transpersoner, specielt når der er børn involveret.

[Til indholdsfortegnelsen] Behandlingsfasen
Den transkønnede har nu taget det første skridt, og skal nu i kontakt med det danske behandlingssystem. Hvis personen tidligere havde problemer så er de for intet, at regne med dem, som der nu vil komme.

Såfremt det er lykkedes indtil nu at holde det hemmeligt, at man er transkønnet over for sine arbejdskollegaer, så vil dette meget snart ændre sig.

Som transkønnet person, henvender man sig nu til sin læge og skal forsøge, at overbevise ham/hende om at man altså hellere vil være en kvinde end en mand.

En læge skal naturligvis behandle en med den fornødne respekt, men er det en læge som hele familien har, så kan der godt komme nogle små bemærkninger.

Lægen skal nu tage stilling til, om han/hun vil indlede en hormonbehandling, det er nemlig første skridt på vejen.

Allerede her opstår de første problemer i behandlingsfasen, langt de fleste praktiserende læger kender intet eller kun ganske lidt til begrebet transkønnethed. De vil derfor ofte være meget tilbageholdende med, at indlede en behandling og man ender derfor ofte som “kastebold” i systemet.
Efter en kortere eller længere periode som “kastebold” ender man på Rigshospitalets Sexologiske Klinik (SK).

Nu er man endelig på rette vej, eller er man? Hvis man møder op med en forestilling om, at det bare lige er noget, der skal overstås, så har man taget så grundigt fejl.

Et behandlingsforløb på SK kan nemt vare 2 år eller længere. Det første, der sker, er, at man indkaldes til en førstegangssamtale på SK.

Denne samtale vare en time, måske lidt mere, og amtet hvori man bor skal betale en masse penge til SK. Plus personens rejseudgifter, det er så absolut ikke småpenge, der tales om, SK forlanger for den første samtale 6.200 kr. ? Kan det have sin rigtighed ?.

Nå, men hvis SK efter den første samtale vurderer, at der er noget der kunne tyde på, at personen virkelig er transkønnet, så skal der naturligvis mange flere samtaler til.

Ja, rent faktisk skal personen til samtale på SK en gang hver måned, hver samtale koster den nette sum af ca. 5,675 kr. for bare 45 min.?

Ja jeg kan godt forstå, at SK er en af de få afdelinger i HS (Hovedstadens sygehuse), der giver overskud, er det bare en pengemaskine eller hvad?

Når SK skal bedømme om en person er TS, så anvender de noget, der kaldes Harry Benjamins kriterier. Det er en række spørgsmål med tilhørende kriterier.

Der er naturligvis ikke hverken helt rigtige eller helt forkerte svar på disse spørgsmål. Benjamin har i sine kriterier blot angivet retningslinier.

Denne metode er forældet og ikke retvisende, og i øvrigt kan man finde de nødvendige retningslinier på nettet og så anvende dem, når man skal svare på de spørgsmål der stilles på SK.

Altså er den metode ikke noget værd, så hvorfor bliver den så stadig anvendt?

SK har mange andre underlige kriterier for hvornår man er TS. Jeg har set eksempler på, at de ikke mener at personer med mindreårige børn kan være TS.

Jamen for katten, hvor er vi nu henne? Om man har børn eller ej, det har da ikke nogen betydning for om man er TS eller ej. Ligeledes ser de meget på ens påklædning, hvad har det nu med det hele at gøre, om man går i nederdel eller bukser har da heller ikke nogen betydning, eller har det?

Man vil også opleve, at man skal have sine forældre med til en af disse mange samtaler. De skal fortælle lægerne på SK, om ens barndom om man legede med dukker og den slags ting.

Ligeledes er der meget fokus på ens seksualitet. For at kunne godkendes som TS skal man føle direkte lede ved sine kønsorganer (for kvinders vedkommende ligeledes brysterne) og det er et plus hvis man er homoseksuel, hmm jeg var ikke klar over at ens køn var placeret imellem benene, jeg havde en opfattelse af, at kønsopfattelsen var noget psykisk og derfor var placeret i hjernen, derfor hedder transsexualitet også Gender Dysphoria Syndrom, og da jeg i sin tid blev uddannet i anatomi sad hjernen IKKE imellem ens ben.

Men det er selvfølgelig også mange år siden, at jeg havde anatomi, så det kan jo godt have ændret sig siden, eller har det?

Mens man er i behandlingsforløbet på SK, er man også i gang med en hormonbehandling. Fint nok, men kunne man ikke bare have fået den hos sin praktiserende læge, og hvorfor skal man gå til kontrol hos SK?

Under hele behandlingsforløbet, er det et ufravigeligt krav, at man lever 100 % som det køn man har valgt at ville skifte til. Det giver problemer i hverdagen, for det første så bliver man som nævnt meget ofte fyret. Så går man på Arbejdsformidlingen (AF). De er da både søde og flinke, men et job det skal man ikke regne med at de finder til en, næhh man må forudse at blive “parkeret” på et sidespor, og til sidst ender man på offentlig forsørgelse, og det på trods af at der er tale om personer i alle samfundslag. Har samfundet råd til dette?

I behandlingsforløbet er der ingen mulighed for at få ændret sine legitimationspapirer (Pas, sygesikringsbevis), og ens udseende ændres altså meget under det forløb, så der opstår ofte pinlige episoder, hvor man skal forklare hvorfor der står Peter det ene sted, men man ligner altså en Pia, hvorfor kan myndighederne her i landet ikke finde ud af at gøre noget ved det problem?
I Tyskland er det ikke noget, der volder de store problemer, der kan man næsten problemløst få tilladelse til at ændre fornavn. Man møder op i retten, medbringende en erklæring fra en læge og en psykolog, der siger, at man er transkønnet, så giver retten tilladelse til, at navnet ændres.

I Norge er det endnu nemmere, man møder bare op i retten og siger, at man er transkønnet, lever som kvinde, og at man derfor ønsker at ændre sit navn. Det er alt, hvad der skal til, man behøver ikke at være i behandling eller noget.

Når SK på et tidspunkt træffer en afgørelse om man er TS eller ej, så skal man søge Sundhedsstyrelsen (SST) om tilladelse til kønsskifte. Sammen med Retslægerådet træffer de den endelige afgørelse på baggrund af udtalelser fra SK.

Denne afgørelse kan ikke ankes på nogen måder. Får man afslag af helbredsmæssige årsager, kan man måske få tilladelse til et juridisk kønsskifte, det betyder egentlig blot, at ens fornavn ændres, andet sker der ikke, cpr-nr. forbliver uændret.

[Til indholdsfortegnelsen] Operationsfasen
Gives der tilladelse til kønsskifte, skal man igen til at vente, til det passer ind i Rigshospitalets kram, og det kan godt tage sin tid.

Selve operationspresset er ikke særlig stort, en henvendelse til SK viste at i perioden 1988 til 2004 var der 93 ansøgninger, en blev trukket tilbage.

Af 92 var der i gennemsnit 16 personer pr. år, der søgte om tilladelse til kønsskifte. 36 personer ansøgte om tilladelse til ændring af Cpr-nr.

Vi kan ikke sige, at vi har nogen særlig stor ekspertise i den slags operationer her i Danmark. I Thailand som for tiden er et populært sted, at få foretaget en kønsskifteoperation, opereres der i gennemsnit 1 person om dagen, i Danmark opereres der max. 25 personer om året.

Altså vil de fleste jo nok gerne have operationen i Thailand, men så skal de selv betale. En sådan operation koster ca. 15.000$.

Kan det være rimeligt, at man skal tvinges til, at blive opereret af læger, som ikke har den store erfaring på området?

Andre patientgrupper kan godt blive henvist til operation og behandling i et andet EU-land, hvis erfaringen skønnes større i dette land. Artikel 60 i EU-traktaten handler jo om en vares fri bevægelighed over grænserne inden for EU, lægelige ydelser er at betragte som en vare, hvorfor er det så ikke muligt frit, at vælge, hvor man vil have operationen gennemført.

[Til indholdsfortegnelsen] Fremtidsperspektiver
Danmark har meget travlt med, at profilere sig selv som et åbent og meget fordomsfrit land. Efter min mening ligger disse påstande et temmelig stort stykke væk fra sandheden.

Fordommene lever skam i bedste velgående, selv om vi skriver år 2006. Folk fyres på grund af deres seksualitet, nej ikke det er ikke det der står på fyresedlen det ville være diskrimination; men vil man af med en person, så er det ikke svært.

Hvad kan vi så gøre ved det problem?
Ja vi kunne jo oplyse noget mere om hvad det egentlig vil sige at være transkønnet, vi kunne forsøge at få det væk fra den udskrevne liste over tabuer som man helst ikke vil røre for meget ved.

Arbejdsgiverne kunne godt være noget mere fleksible med hensyn til, at ansætte transkønnende de problemer det måtte give i hverdagen, er ganske små og hurtige, at løse. Men det er naturligvis ikke kun arbejdsgivere der skal være med til at løse problemerne, vi skal også selv gøre en indsats.

Og skal denne indsats bære frugt, så må vi se, at blive meget meget mere synlige i hverdagen.

Politikkerne skal også se, at vågne op vi har brug for at få justeret eksisterende love samt få lavet nogle nye, som specifikt henvender sig til transkønnende og deres behandling.

I EU er der MEGET stor forskel på hvordan man behandler transpersoner i de forskellige lande, men kunne med fordel se lidt på de modeller der i dag, anvendes i Norge og Tyskland.

Det ville spare alle parter en masse tid og penge, såfremt man overlod dele af behandlingen til privat praktiserende læger, sexologer og gynækologer eller oprettede regionale centre i de kommende storregioner.

Den endelige operation kunne man sagtes lade gennemføre i et andet land, det ville spare penge samt højne kvaliteten af operationen, og dermed også livskvaliteten hos den transkønnende hvilket i sidste ende ville komme samfundet til gode.

Personer der af en eller anden grund ikke kan få tilladelse til det operative indgreb, bør tilbydes en udvidet form for juridisk kønsskifte, der ud over tilladelse til navneændring også omfatter ændring af personnummer og kønsbenævnelse. Naturligvis vil der også her være en del krav der skal opfyldes, men i og med der ikke er tale om et operativt indgreb, bør kravene også stå i relation dertil.

Igen vil samfundet vinde mere end det vil tabe ved at lade en person, der ønsker at leve som det modsatte af deres biologiske køn gøre dette og så hjælpe dem ved, at udstede den fornødne legitimation.

At transkønnende er perverse, eller pædofile og hvad der ellers kan findes på, at sige om dem det bunder i uvidenhed og fordomme. Det skal der ændres på, det offentlige bør komme det til livs med mere oplysning og information.

Er vore politikere og embedsmænd i tvivl om hvordan de skal gribe det an, så spørg de transkønnende, de brænder for at hjælpe.

Afskaf brugen af Harry Benjamins kriterier, ansæt transkønnende personer, der har været hele turen igennem. Og placer dem i de Regionale sundhedscentre, her kan de være med til at råde og vejlede andre transkønnende personer.
Det vil spare samfundet mange penge, dels vil selve evalueringsfasen blive væsentlig forkortet, da en transkønnet som har været det hele igennem, meget hurtigt vil være i stand til at bedømme hvor alvorlig ønsket om et kønsskifte er ment. Og dels kan de langt bedre vejlede disse personer som ønsker et kønsskifte. Fejloperationer og frustrationer vil blive væsentlig reduceret.

Der er jo meget stor forskel på, hvordan transkønnende behandles og opfattes i EU. Derfor afholdes der nu konferencer organiseret af Transgender Council i EU. Det er en privat interesseorganisation, som har sat sig for at undersøge og om muligt forbedre transpersoners rettigheder i EU.

Den første konference blev afholdt i Wien i november måned 2005. Den næste skal efter planen afholdes her i Danmark i 2007. Hvor den forening som jeg tilhører sammen med Patientforeningen for Transseksuelle skal være værter. Det er en kæmpemæssig opgave der ligger forude.

Der skal skaffes ca. 1,5 til 2 millioner kr. for, at den kan gennemføres. Det rent logistiske skal også løses, så der er nok at tage fat på.

[Til indholdsfortegnelsen] Konklusion
Her i landet halter vi langt bagefter, hvad angår procedurer og love som omhandler transpersoner. Sagsbehandlere i det offentlige system lader oftere og oftere deres egne fordomme komme til syne, når de behandler sager, hvori transpersoner er indblandet..

Det kunne virke som om, man fra regeringens side, bevidst prøver at negligere transpersoner og deres særlige behov, ved konstant at lægge hindringer i vejen således, at vejen som en transperson skal følge, igennem det offentlige behandlingssystem bliver mere og mere besværlig. Måske håber man på den måde, at personen enten helt opgiver sit forehavende ellers rejser til udlandet og får foretaget en operation der. Under alle omstændigheder ville den Danske stat slippe meget billigere.

Det er blot sørgeligt, at tænke på de mange mennesker der på grund af disse omstændigheder ender i situationer som de ikke kan klare ved egen hjælp. Mange af disse personer ender på evig offentlig forsørgelse.

Mange børn anbringes uden for familien i forbindelse med skilsmisse, blot fordi sagsbehandlere lader sig styre af deres fordomme, i stedet for at se objektivt på sagen.

Min hensigt med at skrive denne kronik var at oplyse, og informere om de problemer vi transpersoner næsten dagligt konfronteres med. Dette mål mener jeg at have opnået såvel i denne opgave, som i det “virkelige” liv hvor jeg efterhånden er blevet opsøgt af en del journalister.

Ligeledes har jeg deltaget i en række møder med diverse ministre og politiske udvalg, samt afholdt en del foredrag bla. I forbindelse med Copenhagen Pride 2005, alt sammen med henblik på at skabe åbenhed omkring det at være transperson.

[Til indholdsfortegnelsen] Litteraturliste
Bilag 1. Oversigt over anvendte forkortelser

TS = Transseksuel
TV = Transvestit
RH = Rigshospitalet
RHSK = Rigshospitalets Seksologiske Klinik
SST = Sundhedsstyrelsen
SK = Seksologisk Klinik
[Til indholdsfortegnelsen]

* * *
Hovedopgaven i pdf-format.

Tasja og Maria. Anderledes – transseksualisme. Ultimo maj 2005.

Vist 113 gange. Tasja og Maria, der går i 8. klasse i en jysk skole, rettede henvendelse til mig den 16. maj 2005, idet de skulle lave en projektopgave inden for det overordnede emne “anderledes” og havde valgt at beskæftige sig med transseksualisme.
De bad om hjælp til at finde en transseksuel, som ville medvirke i et interview, ligesom de gerne ville have svar på forskellige spørgsmål.
De har givet mig tilladelse til at vise deres projektopgave, der består af en rapport og en “dagbog”, som kan ses herunder.
Tina Thranesen.

Projektopgaven i pdf-format.

* * *
Af Tasja og Maria.

Den transe Verden – hvis du vil vide noget om deres liv. Britt Røjkjær den 23. marts 2005.

Vist 177 gange. Britt Røjkjær er 16 år og skrev i marts måned 2005 under sit ophold på Skovlund Efterskole i Ansager en projektopgave om transvestitter.
Brit fik 10 i karakter for opgaven. Tillykke.
Tina Thranesen.

Med tilladelse fra Britt Røjkjær bringes hendes projektopgave herunder.

Den transe Verden
– hvis du vil vide noget om deres liv
Den transe Verden

Indholdsfortegnelse.
Mit emne.
Emnebegrundelse.
Problemformulering.
Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole.
Interviews.
– Tina.
– Henriette.
– Carl Mar Møller.
– Pia Struck.
Det alle vil vide.
Skema.
Perspektivering.
Konklusion.
Litteraturliste.

Projekt opgave 9 klasse
– Skovlund efterskole 2005

[Indholdsfortegnelse] Mit emne
Transvestitter

[Indholdsfortegnelse] Emnebegrundelse
Det er meget simpelt.
Jeg synes vi skal begynde at åbne øjnene for transvestisme.
Det kan ikke passe man skal skære ned på sig selv, fordi det ikke er blevet acceptabelt endnu.
Det var også fordi jeg utrolig gerne vil vide mere om det. Det er et spændende emne, med mange udfordringer
Men den største grund er nok, at jeg vil have folk til at forstå at det ikke er ulækkert eller perverst.

[Indholdsfortegnelse] Problemformulering
Hvorfor vælger nogle mænd at blive transvestitter?
Hvor for de lysten fra?
Hvad er transvestisme?
Hvordan tager familien det, når farmand kommer hjem i dametøj?
Hvordan kan det være at det ikke er acceptabelt at være trans i Danmark, og hvad kan vi gøre for det bliver det?

[Indholdsfortegnelse] Ole Bole gik i skole, med sin mors fine kjole.
Denne sætning kan nemt gå hen og blive alvor. Der er ikke mange der tænker over det, men faktisk er 5-6 % af alle mænd i Danmark transvestitter. Det er mange hvis du sammenligner det med andre lande.

For nogle kan denne lille beskæftigelse bare være en periode, men for andre kan det gå hen og blive en livsstil. Der er mange der starter det når de er helt små, de tager mors tøj på og betragter dem selv foran spejlet. De for en utrolig dejlig oplevelse af det, men når man ikke er så gammel, kan det være svært at forstå at man ikke må tage det tøj på. Det kan så blive starten på et liv med problemer.

Man siger Danmark er et frit land, og vi har ytringsfrihed, og godt nok er transvestisme også lovligt i Danmark, men hvor meget hjælper det når vi har så mange fordomme over for alt det som ikke lige er normalt i vores hverdag, at se en mand i dametøj kan for nogle være dybt krænkende, pga. de normer, og fordomme vi har imod det. Det er et problem!

Alle de blikke, og tilråb de kan få, når de bevæger sig ned til bageren, eller brugsen. Det er nogle af årsagerne til at det ikke er alle det tør springe ud af skabet.

Det med at fortælle familien at man er bleven transvestit kan være et stort problem. Mange frygter for deres reaktion, det med at børene skal vide deres far godt kan lide at gå i dametøj kan være et stort problem, en del af børnene ved ikke helt hvordan de skal takle det.

Det er mest de ældre børn som nogle gange har svært ved at acceptere at den person som man ser op til, har en ustyrlig trang til at gå i det modsattes køns tøj.

Nogle familier vælger at holde det hemmeligt før børnene, og kun vise sig i kjole og strømper når de ikke er der. Men heldigvis findes der linjer man kan ringe op til og være anonym, der kan du fortælle om dine problemer ved at have en far der er transvestit og lidt hjælp, eller hvis du vil vide mere om hvordan det er at være transvestit.

Ordet transvestit, det er nærmest noget folk afskyer, og det er forkert, vil nogle mene.
Hvorfor skal de ikke have lov til at udtrykke sig selv, som den de nu vil?
For at det kan blive mere forståeligt i Danmark, skal folk have åbnet øjnene for det. Folk skal vide hvad det er, og hvad det indebærer.
Mange forvekslet det med dragqueens, og det er bestemt ikke det samme. Transvestitter går i dametøj fordi der er noget som tiltrækker dem ved det, noget som de ikke selv kan styrer.
[
En anden grund kan også være at det handler om udsmykning. Hvis du tænker på hvor meget en dame kan gøre hvis hun vil stase dig op. Der har manden ikke rigtig så meget han kan gør. Måske handler det også om det feminine ved det.
Godt nok findes der også damer som er transvestitter, men dem hører vi ikke så meget om, en af grundene er nok også at man ikke rigtig ligger mærke til, at der kommer en korthåret dame gående hen af gaden i mandetøj.

Men hvor er ligestillingen henne i moden? En dame kan tage stort set tage alt på uden at folk bliver chokeret.

Men hos mændene er det helt anderledes. Mange mennesker tænker da, og vender lige hoved en ekstra gang efter dem.
Det må da snart være på tide at gør op med de fordomme, Nu er det ikke min mening at smide alle mænd ned i en kjole. Jeg føler bare at, nu er det på tide at det skal blive acceptabelt, uden at man straks skal klassikere dem som perverse, eller homoseksuelle.

Jeg har interviewet nogle transvestitter, og psykologer over telefonen, og har fået en masse positivt ud af det. De har fortalt en masse om dem selv, og har hjulpet mig meget.

[Indholdsfortegnelse] Interviews

Tina Thranesen

Tina Thranesen

[Indholdsfortegnelse] I mit interview med Tina, fortalte hun om hendes egne oplevelser. Jeg fik et indblik i hvor svært, og indviklet det kan være, ikke at kunne fortælle omverden det hun godt kan lide at lave.

Hun lever nærmest et form for dobbeltliv, hun har valgt at holde meget lavt profil om det, ikke engang hendes familie ved noget om det.
Når hun vågner om morgenen og skal på arbejde er hun ikke Tina, der er hun bare en af mængden. Men når hun så kommet hjem, skiller hun sig lidt ud. Derhjemme kan hun få lov til at udtrykke sin feminine side, hun tager en kjole eller nederdel på, og en flot bluse. Og så er hun Tina.

En af grundene til at hun ikke har fortalt det, er fordi hun er bange for hendes børns reaktion, hvad vil de sige?
Det samme med resten af familien, for man håber jo på de er forståelige, men hvad hvis de ikke er?
Hun fortalte mig også at hvis hun havde været 35 vil det have været helt anderledes, så havde hun et helt liv foran sig. Men nu hvor hun er i midten af 50’erne så føler hun at det er bleven for svært at fortælle dem det. Jo længere man holder på hemmeligheden, jo svære bliver den også at få frem.

Da jeg var inde på hendes side, fik jeg en masse gode informationer som jeg kunne bruge.
Og alt i alt tror jeg ikke jeg kunne have fundet alt det, på min egen hånd. Kendte jo ikke så meget til den verden, før nu.
Tak Tina.

Konen Lis og Henriette

Konen Lis og Henriette

[Indholdsfortegnelse] Den anden jeg snakket med var en der hed Henriette, hun var også utrolig sød at snakke med. Jeg fandt et nummer på en hjemmeside som man kunne ringe til så det gjorde jeg.
Henriette har i forhold til Tina valgt at fortælle hendes familie om det, og det havde de taget fint.

Henriette er gift med en Dame på 30. Hun valgte at tage det helt afslappet, måske men en smule forargelse i starten. Det er jo lidt en stor mundfuld at få.
Henriettes er med i transvestitforeningen i Danmark, sammen med hendes kone, Da jeg ringet ind til linjen i deres forening fik jeg fadt på hende Henriette, hun var utrolig åben og ville fortælle mig alt det jeg ville vide.

Hun har også været i fjernsynet på tv2 for 2 år siden.
Programmet hed min mand som kvinde, og her for et ½ år siden blev det genudsendt.
Det handlet om ham og hans kone, programmet var i 2 udgaver det første handlet om konen som fortalte hvordan det var at have en mand som var transvestit.
Den anden udgave handlet om Henriette der fortalte hvordan hun hade det med at være transvestit.

Jeg har virkelig også fået meget brugbart ud af hende…

Tak Henriette…

Jeg har foretaget et nogle andre opkald, det har været med nogle psykologer.

Carl Mar Møller

Carl Mar Møller

[Indholdsfortegnelse] Den ene var Carl Mar Møller

I mit interview med ham spurgte jeg om der var et mønster i de mænd som valgte at blive transvestitter? Til det svarede han således.
Nej, der er ikke et bestemt mønster, der er forskellige grunde til det. For de fleste starter det i de små år. De prøver mor, eller søsters tøj. De mærker en god følelse inde i dem, fx noget dejligt og seksuelt.

Jeg spurgte også hvorfor det var de så gerne vil være transvestitter, når de skal så meget igennem, for at blive accepteret? Til det svarede han
Det er ikke noget du vælger at være, der er en lyst inde i en som driver en ud i det. Mange transvestitter vælger ikke at fortælle andre om det, og det kan der være mange årsager til.
Man kan blive bange for at miste
Hvis man ikke er stærk nok som person, kan det være svært at leve med at man ikke kan blive accepteret

Da jeg så spurgte ham om hvad vi mennesker kunne gøre for at det kunne blive acceptabelt? Der fik jeg det her svar.
Fx tv kan være et godt element, Den kan formere andres budskab. Radio og Internettet er også godt. For 50 år siden kunne du komme i fængsel for at være bøsse, men i dag er det mere eller mindre acceptabelt, så transvestitter bliver forhåbentlig acceptabelt med tiden.

Tak til Carl Mar Møller

Pia Struck

Pia Struck

[Indholdsfortegnelse] Det andet opkald jeg lavet var til en Pia Struck.

Jeg spurgte hende om hun kunne beskrive med 3 ord, hvad transvestisme var? Til det svarede hun.
Det er selvfølgeligt en mand i dametøj, en der er tro modsig selv, og sine behov, en der er tilfreds med sig selv. men det er også meget mere, det handler om at vise andre hvad man indeholder. Og det gør de.

Da jeg så spurgte hende om hvad man kunne gøre for at få andre mennesker til at forstå det? Der sagde hun.
Hvis du fx går sammen med nogle af dine venner, og der kommer en transvestit hen mod jer. Så forklar dem du går sammen med at det ikke er ulækkert, eller noget. Men at de skal have ret til at udtrykke den de er.

Da jeg så spurgte, hvor kom lysten fra? Fortalte hun mig,
Lysten kan komme mange forskellige steder fra, men for de fleste kommer den i barndommen. De kan have nogle misundelse på deres lillesøster, eller veninder. Eller at de måske prøver deres mors tøj.

Vil gerne sige stort tak til Pia, fik en masse godt oplysninger af hende, som jeg har brugt i hele opgaven…
Tak til Pia Struck.

[Indholdsfortegnelse] Der er noget som jeg ikke lad være med at spørge mig selv om igen, og igen.

Hvor kommer lysten fra?
Hvorfor blive trans?
Hvad er en transvestit?

De spørgsmål har jeg forsøgt at spørge alle de transvestitter. Alle har sagt det var et meget svært spørgsmål, De har haft problemer for at komme med et ordentligt svar, Men det ikke det vi alle undre os over?

Jeg har bestemt mig for ikke at give efter, jeg vil finde svarene.

Hvor kommer lysten fra?
Lysten er svært at forklare, det vil være nemt at sige det lå i generne. Men det tror jeg ikke helt det gør.
Vi mennesker har både maskuline og feminine sider, dem som har lysten til at påklæde sig i dametøj, har bare en større side af det feminine.
Det handler også meget om forskellen mellem dame, og herretøj.

Hvis du vil klæde dig fint på som mand er der ikke så mange valgmuligheder, du kan tage en smoking på eller et flot sæt tøj, vi damer har bare flere muligheder. Det kan også være der den ligger, men for næsten alle transvestitter har det lagt lang tid tilbage i barndommen. De prøver det andet køns tøj. Og finder det som noget dejligt.

Hvorfor så blive trans?

Det er noget helt andet, Nogle sider det ligger i blodet, men det tror jeg ikke på. Har faktisk lavet min egen lille teori om det, ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det på den bedst mulige måde, men. Forestil dig at der ligger et lille foster i maven på moderen, Det lille foster er ved at udvikle sig. Det udvikler sig til en mand, men for nogle af de kvindelige sider. Håber du kan se hvad jeg mener.

Hvad er transvestit?
Hvis man ser helt firkantet på det, er det en mand der klæder sig i dametøj. De for en behageligoplevelse af det, fx seksuel eller følelsesmæssigt. mange transvestitter begynder at kunne mærke det, i de tidlige år af deres liv. De mærker den feminine side af dem selv, ikke kun for dametøjet, men også for det feminine udtryk.

Her er en list over de positive og negative ting ved at fortælle omverdenen det,
Skrevet af:
Tina.

[Indholdsfortegnelse] Der kan ikke entydigt opstilles en liste over fordele og ulemper ved at springe ud som transvestit, altså ved at fortælle omverdenen om sin transvestisme.
Dels er det individuelt, og dels kan en transvestit ikke på forhånd vide, hvordan det vil blive i hans tilfælde.
Især er det meget usikkert med hensyn til ulemperne, som derfor også vægter mere i overvejelsen end fordelene.

Uvisheden om andres reaktion er i de fleste tilfælde grunden til,
at transvestitter skjuler deres transvestisme.
Fordele/Positiv reaktion. Ulemper/Negativ reaktion.
Intet hemmelighedskræmmeri. Skilsmisse/brudt forhold.
Behøver ikke at gemme sit kvindetøj. Børn tager afstand fra deres far.
Hjælp/råd/vejledning af hustru/kæreste. Drillerier.
Kan gå ud offentligt uden frygt for genkendelse. Miste anseelse på arbejde og/eller hos bekendte.
Kan deltage i sammenkomster med andre tv’er.
(Mange i parforhold kan ikke deltage, da de ikke kan finde nogen undskyldning til at være
Fyres fra sit arbejde
(Ulovligt, men en fyringsgrund kan jo altid fabrikeres)
Hustru/kæreste kan deltage i sammenkomster. Hustru/kæreste accepterer det, men vil ikke se sin mand omklædt.
Lettere at købe tøj, makeup, sko, smykker m.v. Svært at udleve sin transvestisme fuldt ud, da socialt samvær som ”pige” næsten kun vil være med andre TV’er.
Kan bede ekspedienter om hjælp.  
Kan prøve tøj i forretninger.  

Af oversigten kan det ses, at de frygtede ulemper er ret så vægtige i forhold til de forventede fordele.
Fordelene er ret så konkrete og vil i det store og hele opfyldes, når en transvestit springer ud.
Derimod er der megen usikkerhed på ulempesiden, idet det ikke på forhånd kan vides, hvordan omgivelsernes reaktion vil blive.

[Indholdsfortegnelse] Perspektivering
Hvad er forskellen på transvestitter og transseksuelle?

Der er meget stor forskel på transvestitter og transseksuelle. Den store forskel er selve operationen, fra mand til kvinde.

Transvestitter har valgt ikke at tage springet fra mand, til kvinde.
Transseksuelle har valgt det store spring. De har fået en operation på riget.

Nogle vil mene at det ikke gør den store forskel, at få lavet den operation. Når du går ud af døren om morgenen for at hente avisen, kan folk ikke se du er en dame. Uden makeup og med tøj på, kommer du til at ligne en mand.
Andre mener at det betyder meget når du bare selv ved at du ikke har en penis hængene mellem benene.

Riger er det eneste sted i Danmark, hvor de foretager sådan noget operationer.
En enkelt operation koster ca. mellem 75-100.000 danske kroner, i Danmark bliver der foretaget 5-7 operationer. Der er kun en læge i hele Danmark der kan foretage de operationer.
Selv om det lyder utrolig, så går der infektion i 3-4 af de operationer.

[Indholdsfortegnelse] Konklusion.
I min opgave om transvestitter, her jeg fundet ud af en del.
Jeg har fundet ud af at:
  • At være transvestit, handler om at kunne udtrykke sin identitet
  • Gøre det som man godt kan li
  • I lille Danmark er der en stor del af befolkningen som synes det er perverst, andre mener at det er op til dem selv, mest den sidste lille del af landet er ligeglad med det og syntes det er fint nok.

Min egen mening hører til hos den meget lille del af befolkningen.
Jeg synes det er helt i orden at gøre det, man skal ikke holde sig tilbage for andre mennesker, hvis man vil udtrykke sig selv.

Jeg mener også at vi dansker skal til at droppe alle de fordomme vi har imod dem, jeg har snakket med flere transvestitter, og jeg må indrømme at det har været en fed oplevelse. At lærer noget om det liv de har, det har virkelig været interessant!

[Indholdsfortegnelse] Litteraturliste.
Min største hjælp af alle var på http://www.tv-girls.dk/tina/ [Gammel url for Vidensbanken. Ny url: http://www.thranesen.dk. Denne hjemmeside. Den 9. april 2015. Tina Thranesen.] Tina, hende som jeg også interviewet, står for hjemmesiden. Hun gør et kæmpe stykke arbejde i at formidle hendes information af den transe verden. Hun har virkelig været en stor hjælp for mig.

En anden stor hjælp har været på hjemmesiden http://www.tid.dk/ [Gammel url for Transvestitforeningen i Danmark. Ny url: http://www.transvestit.dk. Den 9. april 2015. Tina Thranesen.] Det var der jeg snakket med Henriette.

Det er de sider som jeg har brugt som hjælp, så har jeg været inde på nogle private hjemmesider, Bl.a.

http://www.dreamgirl.dk/ [Tidligere hjemmeside for Tina Vyum. Domænenavnet er i dag registreret til en virksomhed. Den 9. april 2015. Tina Thranesen.] http://home.worldonline.dk/gogirl/ [Gammel url for Rebecca Holms hjemmeside. Ny url: http://www.rebeccaholm.dk/. Den 9. april 2015. Tina Thranesen.] http://www.nannablonder.webbyen.dk/ [Gammel url for Nanna Nielsens hjemmeside. Siden findes ikke mere. Den 9. april 2015. Tina Thranesen.] http://geocities.com/lakjannie/ [Gammel url for transvestits hjemmeside. Siden findes ikke mere. Den 9. april 2015. Tina Thranesen.] På de her sider har jeg læst en del i deres biografi og hvordan deres liv har Forandret sig.

* * *
Projektopgaven i pdf-format.

Kønsskifteoperation. En projektopgave af to femtenårige drenge. 28. januar 2005.

Vist 117 gange. De to femtenårige drenge, Mikkel og René, har skrevet en projektopgave over emnet kønsskifteoperationer.
De rettede henvendelse til mig og bad om svar på nogle spørgsmål.
Da de havde afleveret deres projektopgave, sendte de den til mig. Med deres tilladelse bringes den her.

Projekt 8. klasse
Overordnet emne – overgange
Kønsskifteoperation
Lavet af René og Mikkel
Illustration

Indholdsfortegnelse.

Side 1: Emnebegrundelse.
Side 2: Problemformulering.
Side 3: Hvorfor vælger nogle at få skiftet køn.
Side 4: Hvor meget koster det.
Side 5: Hvem tager ansvaret for det.
Side 6: Kildeangivelser.
Side 7: Svar fra Tina.
Side 8: Svar fra Tina.
Side 9: konklusion.
Side 10: Dagbog.

Projekt 8. klasse
Overordnet emne – overgange
Emnebegrundelse

Vi har valgt kønsskifteoperation som vores emne, fordi at vi havde overgange som overordnede emne, så derfor syntes vi at det her lød meget spændende sådan lige at blive fra en mand til en dame eller omvendt for det er jo noget a en forvandling og så ville vi også godt lære noget om det.

Problemformulering

Hvorfor vælger nogle folk at skifte køn? Og hvilke konsekvenser er der med en kønsskifteoperation? Og hvilken betydning får det den køns opereret persons identitet? Hvor er det man får lavet en kønsskifteoperation? Er det flest damer eller mænd der får en kønsskifteoperation? Hvor meget er det at det koster? Er der nogle specielle regler der skal overholdes nå man får en operation? Kan man få noget støtte eller anden slags for hjælp med betaling?

Hvorfor vælger nogle mennesker at få skiftet køn?

De mennesker der vælger at få lavet en kønsskifteoperation gør det fordi at de i meget lang tid har følt at de er født i den forkerte krop, som om de er spæret inde i et fængsel i deres egen krop. Så de får lavet en operation så de kan føle sig tilpas og 100% dem selv i deres krop. En person, som ønsker at skifte køn er transseksuel og må ikke forveksles med en transvestit. Den transseksuelle føler i sit indre, at han/hun er det modsatte køn i forhold til det køn, den pågældendes biologiske er født som. En persons kønsidentitet er en persons egen opfattelse af hvilket køn den Pågældende er. Hos den transseksuelle er der derfor er et misforhold mellem pågældendes Kønsidentitet og kroppens biologiske køn. Det vil sige, at en mandlig transseksuel (forkortes ofte MtK (Mand til Kvinde) biologisk er født som en mand, men i sit indre føler sig som en kvinde. Tilsvarende for en kvindelig transseksuel (forkortes ofte KtM (Kvinde til Mand).

Hvor meget koster det?

Men det er ikke billigt, for det koster ca. mellem 75-100.000 danske kroner. Men det er også kun vis det er at man tager til udlandet som f.eks. Thailand, Indonesien eller i det hele taget i Øst Asien. Men man kan også få lavet en kønsskifteoperation her hjemme i Danmark men det koster bare 3-4 gange ca. 300-500.000 danske kroner mere her hjemme, fordi at man skal hen på en privat kirurg og få det lavet. De penge man skal have for at betale operationen må man selv skaffe for der er nemlig ingen der vil give støtte til det.

Hvem tager ansvaret for det?
Illustration

Endelig søger de fleste transseksuelle også at ændret kroppens ydre fysiske kendetegn på kønnet – altså at få lavet en kønsskifteoperation.
MtK vil have fjernet penis og testikler og have en skede og bryster.
KtM vil have fjernet sine bryster og have dannet en penis.
Det er ikke tilladt at få lavet disse operationer uden tilladelse fra Justitsministeren. I praktis er det Civilretsdirektoratet, der giver tilladelsen.
Inden en sådan tilladelse gives, skal den transseksuelle i behandling på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
Alt dette er et meget langt forløb og den transseksuelle er i de fleste tilfælde over 30 år, inden en sådan kønsskifteoperation bliver gennemført.
Også selv om den transseksuelle har levet som det køn, den pågældende føler Sig som i mange år.
Når den transseksuelle så endelig har fået sin kønsskifteoperation giver myndighederne også tilladelse til at ændre fornavn til et kønsbestemt fornavn, som svarer til det nye køn og et personnummer med det rette endetal, ligesom der kan udstedes nye legitimationspapirer så som pas, kørekort, Dankort m.v. på den nye identitet.
Den transseksuelle føler derfor en voldsom stor befrielse.
Det er en stor følelse af endelig at være et helt og et rigtigt menneske.

Kildeangivelse.

1. www.anetteegelund.dk: sendt en mail til men ikke fået svar.
2. www.google.dk: søgt efter kønsskifteoperation men fandt ikke noget.
3. www.trans-danmark.dk: har kun fundet Tinas hjemme side.
4. paradiset er ikke til salg: har ikke fundet noget.
5. familiens store lægeleksikon: har ikke fundet noget.
6. mit livs hemmelighed: har ikke fundet noget.
7. ned til kvinderne: har ikke fundet noget.
8. tina_thranesen@hotmail.com: Tina Thranesen: vi har sendt mail til hende og har fået svar. Hun var rigtig sød og sende rigtig gode svar på det vi spurgte om.

Dagbog.

Mandag: Vi fandt materialer.
Tirsdag: Det gik i vasken, vi fik stort set ikke lavet ret meget.
Onsdag: vi fik lavet en hel masse og skrev til Anette men har ikke fået svar.
Torsdag: Vi fik lavet en hel masse og fik skrevet til en der hedder Tina Thranesen.
Fredag: Fremlæggelse håber det går godt.

* * *
Projektopgaven i pdf-format.

Transvestitter og deres tøj. Joan Jørgensens eksamensopgave som håndarbejdslærer. 21. juli 2003.

Vist 2.337 gange. Af Joan Jørgensen
Den 25. marts 2003 blev jeg kontaktet af Joan Jørgensen, der var i gang med sin eksamensopgave som håndarbejdslærer.
Joan bad mig udfylde et skema, idet besvarelserne ville være en stor hjælp for hende.
Da jeg gerne ville hjælpe hende, blev skemaet efter aftale med Joan anbragt på min hjemmeside således, at alle, der besøgte min hjemmeside, kunne udfylde skemaet, der så blev sendt til Joans e-mail adresse.
Joan har nu bestået sin eksamen og har givet mig lov til at bringe hendes eksamensopgave.
Herunder bringes først Joans tak til alle, der udfyldte hendes spørgeskema, og derefter hendes eksamensopgave.

Kære Joan – du ønskes hjertelig tillykke med den beståede eksamen.
Fredag den 18. juli 2003. Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

* * *
Kære alle jer der svarede på mit spørgeskema og alle jer der har lyst til at læse min eksamensopgave.
Jeg er nu færdiguddannet håndarbejdslærer og jeres svar på spørgeskemaet var med til at højne niveauet på min opgave. Det er jeg meget taknemmelig for!
Venlige hilsner Joan Jørgensen.

Transvestitter og deres tøj
– en eksamensopgave af Joan Jørgensen

Begrundelse for valg af emne:
Lige siden jeg i 2001 syede kostume til min gode ven Claus, som er dragqueen, har jeg interesseret mig for disse mænd, der kan lide at klæde sig på som divaer og give den hele armen og mere til på scenen.
Jeg er efterhånden blevet opmærksom på, at det ikke kun er dragqueens, der vælger at klæde sig i dametøj, men at der findes mænd, som ynder at være dame uden at stå på en scene. Det er transvestitter.
Mine fordomme kommer til overfladen, når jeg ser disse mænd i dametøj. Jeg er ikke fordømmende over for transvestittens valgte levemåde, det handler faktisk mere om deres tøj. For hvor kan en mand se uheldig ud i en alt for spraglet, storblomstret og flagrende kjole. Den overdrevne feminine påklædning springer mig i øjnene og jeg spørger mig selv, om de ikke hellere vil være neutrale i stedet for at træde frem, så alle lægger mærke til dem.

Problemformulering:
  1. Hvad er transvestisme og hvilke teorier bruger transvestitter selv til at forklare deres anderledes livsstil?
  2. Hvordan kan man sy feminint tøj til en mand, og hvilke dele af beklædningsdelene skal understreges for at frembringe kvindelige former?

Metode:
Undersøgelse af transvestisme
Undersøgelse af transvestitters måde at forklare deres anderledes livsstil teoretisk
Analyse af deres tøjvalg og de signaler, de sender via tøjet.
Undersøgelse af mulighederne for at forme dametøj på en mandekrop.

Hvad er en transvestit?
I bund og grund er det en mand, der klæder sig i kvindetøj. En mand der enten får seksuel eller følelsesmæssig stimulans ved at optræde som kvinde.
Der er mange transvestitter, der fortæller om en barndom, hvor de tidligt begynder at mærke interesse for det feminine – ikke kun for pigetøjet, men også for det feminine udtryk.
De bliver tit drillet, fordi de opfører sig anderledes, og de føler sig oftest selv frustrerede, da de ikke kan forstå, hvorfor de mærker de “forbudte” lyster.
Forældre til små drenge, der har lyst til at tage kjole på oftere end hans kammerater, bliver i starten lidt forskrækkede. Det er heldigvis sådan i dag, at flere forældre er blevet mere åbne over for at lade deres børn prøve alle sider af deres person af for sig selv, hvor imod mange ældre transvestitter fortæller om, at deres fædre især har forbudt dem at tage kjoler på og afprøve deres feminine sider.
Jeg tror på, at hvis man forbyder et barn noget, så vil barnet undertrykke dette ønske og senere opsøge det. Dermed mener jeg ikke, at alle transvestitter udspringer fra en dårlig barndom, hvor de er blevet undertrykt. Jeg mener, at hvis den dreng havde fået lov til at lege i kjoler, så kunne han selv have valgt, om det virkelig var sådan han ville leve eller ej.
Transvestitter er tit kuet af samfundets måde at udstøde mennesker, der vælger at leve deres liv anderledes.
Transvestitter har svært ved at finde accept fra den almindelige borger, da mange tit føler sig trådt over tæerne, når de finder ud af at den pæne dame, der lige gik forbi, faktisk var en mand. Alle fordommene vælder op i os. F.eks. så tror de fleste mennesker, at alle Transvestitter er homoseksuelle, hvilket i de fleste tilfælde er forkert. Der er selvfølgelig nogle homoseksuelle transvestitter, men for det meste er transvestitten en heteroseksuel mand, der har levet i heteroseksuelle forhold i mange år.
Derudover ser man ofte en transvestit i overdrevent feminint og meget farverigt tøj.
Problemet er, at alle transvestitter ikke kan puttes ned i den samme kasse, som samfundet så tit gør med mennesker, der skiller sig ud. Transvestitter er vidt forskellige mennesker, og de er transvestitter ud fra vidt forskellige baggrunde.
Da de er så forskellige er det umuligt at give et klart billede af, hvad de er for nogle mennesker, og hvad der har gjort dem til det, de er i dag. Det vigtigste er dog at huske, at de er almindelige mennesker med almindelige liv.
Jeg har altid haft sympati for mennesker, der enten er udstødt af samfundet, eller som føler sig udstødt af samfundet. Derfor valgte jeg også at være i praktik på et kreativt værksted for mennesker i aktivering og arbejdsprøvning. Mange af kursisterne havde ikke været i arbejde længe enten på grund af en arbejdsskade eller af andre ofte psykiske problemer. Disse mennesker har af flere årsager et dårligt selvværd. De føler derfor ofte, at de er udstødt af samfundet, og at andre mennesker ser ned på dem.
Jeg er via Internettet [1] kommet i kontakt med Transvestitforeningen TID, hvor igennem jeg kontaktede Henriette Sørensen, der er foreningens formand. Foreningen består fortrinsvis af transvestitter, men har også enkelte transseksuelle medlemmer. Foreningen er et tilbud til transvestitter, der føler at de har brug for støtte og hjælp. Nyudsprungne transvestitter finder tit god støtte. Her finder de ligesindede, gode råd og hjælp til alle tænkelige situationer, som f.eks. tøj og paryk indkøb.
Da jeg talte med Henriette for første gang, fortalte hun mig, at der senere ville blive sendt et tv-program på TV2, som hed “Min mand som kvinde” [2]. Dette program viser hvordan Henrik, som Henriette hedder, når hun ikke har dametøj på, og en anden transvestit, der hedder Jacky/Allan, lever sammen med deres koner. Programmet giver et billede af, hvordan konerne på forskellig vis har accepteret deres mænds valg.
Udadtil kan det synes, at en transvestit har flere personligheder. Hvis man snakker med en transvestit, så lever mande-siden og dame-siden oftest på to vidt forskellige måder. Hvor manden f.eks. er en smule indadvendt, kan kvinden ofte være meget udadvendt.
Da jeg talte med Henriette første gang, fortalte hun mig, at hun tit tager ud og holder foredrag, men at Henrik er alt for genert til at stille sig op og tale foran en større forsamling. Hun fortalte mig også, at Henrik aldrig ville kunne glemme Henriette, men at Henriette tit glemmer alt om Henrik. Dette kan i mine ører godt lyde som en dobbelt personlighed.
Hvis man ser Henrik og Henriette i tv-programmet “min mand som kvinde” kan man også se en betydelig forskel på før og efter udviklingen.
Min teori i denne forbindelse er,at Henrik som Henriette nu er et helt menneske. Henrik har levet et langt liv, før han springer ud som transvestit, og det er faktisk først i en alder af 52, han sætter ordet transvestit på den del af ham, som har manglet. Henrik har altid vidst, at han var anderledes og er blevet mobbet, men han har aldrig lånt sin kones eller andre kvinders tøj. En ting er dog sikker, at da han og hans kone en dag sidder og ser et tv-program, der omhandler transvestitter, falder brikkerne på plads. Det der manglede var Henriette.
Lis, som er Henriks kone og Henriettes veninde i dag, har måtte meget igennem for at kunne acceptere Henriks valg om at lukke Henriette ind i deres liv. Denne accept er der nok ikke mange kvinder, der vil kunne give en ægtemand, da det udadtil ville ligne et lesbisk forhold. Transvestitter kalder sig derfor også for lesbiske mænd. (En mand klædt som kvinde i et heteroseksuelt forhold).
Der er på denne baggrund mange forhold, der går i opløsning. Det synes jeg er sørgeligt, for på en eller anden måde burde man sætte pris på, at den man elsker nu er blevet et helt menneske, en person der har fundet sig selv.
I programmet “min mand som kvinde” ser man også det yngre par, Anja og Jacky/Allan. Kort tid efter de mødte hinanden, blev Allan mere indadvendt og Anja blev bekymret for, om der var noget galt med hende, hun prøvede endda at lave om på sig selv, men en dag satte de sig ned og talte om problemerne, og Allan fortalte om Jacky. Dette ændrede deres forhold og Anja accepterede Allans kvindelige side, og deres forhold blev meget mere indholdsrigt. De shopper sammen som piger, de sminker sig sammen, og faktisk tænder Anja også på Jacky seksuelt, så man kan sige, at Anja er meget fordomsfri, og ud fra et subjektivt syn er der en “homoseksuel” side hos Anja. At sige sådan synes jeg ikke er fordomsfuldt fra min side, for i mine øjne er det meget normalt, at hvis hun elsker Allan, så elsker hun hele Allan og derfor også Jacky. Jeg ser det derfor ikke som en homoseksuel side af Anja, men som en kvinde, der elsker sin mand helt.
Her går det dog over mine grænser. Hvis min kæreste en dag kom og fortalte mig, at han var transvestit, så ville jeg helt klart cceptere det, men ligefrem at gå i seng med ham klædt som kvinde, det er jeg ikke helt i stand til at forestille mig.
Alle transvestitter er vidt forskellige, men til syvende og sidste er de mænd i dametøj.
Det er mænd der har ét problem: De vil oftest skille sig ud fra mængden, når de går i dametøj.

Holdningen til transvestitter
Før og Nu.

En kort eskrivelse af hvordan transvestitter er blevet behandlet igennem de seneste århundrede:
  1. For et par hundrede år siden blev transvestitter henrettet i Frankrig og før 2. Verdenskrig blev danske transvestitter tvangs opererede. (De fik skåret penis af)
  2. Under 2. Verdenskrig blev transvestitter slået ihjel sammen med jøder og homoseksuelle.
  3. I 1960erne blev transvestitter påført en slags sindssyge i en hård behandling med LSD på Frederiksberg Hospital.
  4. I 1967 blev det endelig tilladt for en transvestit at gå på gaden i Danmark. Inden da brugte politiet blasfemiparagraffen (straffelovens §232) fra 1913 imod dem. I § 9 stod, at det er mænd forbudt at færdes offentligt i dametøj. Det vil sige at, politiet havde lov til at arrestere dem.
  5. I 1975 udgav Gyldendals forlag værket “Psykiatri” i sin pædagogiske lærebogsserie. Bogen blev skrevet af Clarence Blomquist. I denne pædagogiske lærebog erklærede C. Blomquist, at transvestitter altid er homoseksuelle, selv om de ikke behøver at være aktive homoseksuelle, eller i øvrigt være klar herover”. [3]

Så sent som i 1994 blev transvestisme stadig betragtet som en sygdom. De danske myndigheder lå på linje med WHO’s “klassifikationer af sygdomme” med diagnosen: – Kønsidentitets forvirring! [4] Ud fra denne beskrivelse kan man se, at transvestitter ikke har haft det nemt gennem tiden. Den almene holdning jeg har hørt, når jeg har fortalt om mit emne, er da også, at transvestitterne er nogle syge bøsser. Dette er set fra mange mænds synsvinkel, og mange kvinder mener det samme, men siger det bare på en pænere måde. Man kan da håbe, at den opmærksomhed transvestitter selv prøver at skabe via medierne for tiden, hjælper dem på den rette vej mod forståelse f.eks. deres medvirken i TV2-programmet og deres medvirken i Bianco skos reklamekampagne for efteråret skomode 2002. [5] For det, som det hele kommer an på, er oplysning. De reaktioner folk kommer med, når de hører ordet transvestit, kommer helt klart af uvidenhed.

Eksistentialisme og Freud.
Transvestitter prøver selv at forklare deres anderledes livsform. Nogle gør det gennem historiske eksempler, og andre gør det ud fra psykoanalytiske teorier.
Tobias Hobbe skriver under sit mandenavn, men han er transvestit. Han fortæller, at der på Kreta for 5000 år siden fandtes kulturer, hvor det var kvinderne, der dominerede. Guderne man tilbedte var kvinder, og regenten var dronning. Dronningens mand (kongen) “vikarierede” til tider for dronningen, men gjorde det iført kjole og falske bryster.
Hobbe konkluderer herudaf, at man ikke kan kalde mændene i et sådant samfund for lesbiske mænd, selv om de var tildelt kvinderollen. Det var her den naturlige rollefordeling.
Hobbe skriver også, at der i Ægypten for 3000 år siden var en lignende levemåde, hvor arve- og ejendomsret var kvindernes, og dronningen stod over kongen. I ægteskabskontrakten lovede manden at adlyde kvinden.
Både mænd og kvinder havde brede skuldre. Og Herodot, som besøgt, landet, kan berette, at det er kvinderne, som går på torvet og driver handel, mens mændene bliver hjemme i huset og væver. Han beretter også, at kvinderne står op, mens de lader deres vand, mændene derimod sidder ned.” [6] Hobbe vil sammenligne disse to historiske uddrag med vores kultur i dag, som man kan sige er meget modsat de gamle levemåder.
Det er vores samfunds måde at sige, “mænd skal gå i mandetøj, fordi de jo er mænd, og sådan har det i øvrigt altid været”, som han prøver at modbevise. Jeg synes han har ret. Jeg kunne som kvinde godt tænke mig at prøve at leve i den omvendte verden. Tænk hvis USA’s præsident varen kvinde. Jeg tror, der går mange år inden det sker. Og forestil dig at det var manden, der valgte arbejdet fra for at gå hjemme hos børnene. Jeg ved godt, at det allerede sker i dag, og at rollerne er blevet mere lige, men til stadighed er det kvinderne, der går hjemme og mændene, der styrer verden. I Norden kan jeg kun komme på Norge og Island, der har haft kvindelige statsministre.
Hvor vil jeg hen med det her? Jo, idealistisk set så ville jeg gerne leve i en verden, hvor man selv måtte vælge. Mændene måtte selv vælge, om de ville gå i kvindetøj, og kvinderne havde større ambitioner om at blive den styrende del af verden. Jeg er glad for at transvestitterne selv er begyndt at fortælle åbenlyst om deres liv, for det er det, der skal til for at de til stadighed vil blive forstået, som f.eks. bøsser og lesbiske bliver det i dag i højere grad.
Catherine Anderson, der er transvestit, bruger internettet til at fortælle om transvestisme. Hun har haft svært ved at acceptere, at hun er transvestit, da hun inderst inde føler, at hun hellere ville være fri af denne “last”, som det har været for hende. Da hun til sit første møde med andre transvestitter ytrer dette ønske, svarer en anden transvestit, “det ville vi alle sammen gerne”. Det får hende til at se sig om efter et svar på, om det i virkeligheden er et valg alle transvestitter har. Hun forsøger udfra dele af Freuds og Jungs psykoanalytiske teorier at forklare transvestisme og ud fra et eksistentialistisk synspunkt spørger hun om transvestitter selv kan vælge, om de vil leve som lesbiske mænd.
  1. Eksistentialisme = eksistens over essens – altså intet er mere vigtigt end denne virkelighed og vi må alle hver især beslutte hvad der er godt eller dårligt for os.
  2. Eksistentialismen bekræfter om en person er i stand til at vælge sin egen skæbne – altså er eksistentialisme det personlige ansvar. Hun stiller et spørgsmål, som jeg synes er vigtigt.
    Hvis andre transvestitter også havde trang til at slippe for transvestismen, og hvis denne trang var større end trangen til at gå i dametøj, burde de så ikke følge denne trang i stedet for?
    Den almindelige holdning til transvestitter, hvis de spørger “skal, skal ikke?”, er “der er ikke noget du kan gøre ved din trang til at gå i dametøj, så du kan lige så godt give op og acceptere det!”.
    Det er denne holdning Catherine Anderson gerne vil give lidt modspil.

Hvorfra stammer en transvestits trang til at klæde sig og udtrykke sig som kvinde?
At manden klæder sig i dametøjet er hans eget valg. Men hvor fra stammer trangen? Er den medfødt?
Eller er det ydre påvirkninger gennem opvæksten, der føre til transvestisme?
Disse spørgsmål svarer til de to sætninger om eksistentialisme. En mand, der føler trang til at gå i kvindetøj, skal vælge om det er godt eller dårligt for ham at gå linen ud og klæde sig i dametøj, men han bliver nødt til at forholde sig til denne trang, for den er der. Han har et personligt ansvar over for sig selv.

Catherine Anderson finder ikke via eksistentialisme noget svar på om det er ydre påvirkninger gennem opvæksten, der gør at nogle mænd er transvestitter, men beskriver at mænd, der prøver at undertrykke deres feminine trang, kan gøre det ved at opbygge et mere maskulint udseende og associere med mennesker, der underbygger hans maskulinitet. Derudover kunne han prøve at finde større tilfredsstillelse i hans forhold til kvinden.
Jeg ved ikke, om jeg tror på at disse metoder, da de kun virker overfladisk. Og da transvestisme foregår i hovedet, tror jeg ikke metoderne kan “kurere” transvestisme hos den enkelte, men de kan være med til at skjule den feminine side.
Som før skrevet har man så sent som i 1960erne prøvet at kurere transvestisme med medicin, og man har da også fået mænd til at opføre sig som mænd, men disse mænd har stadig haft trangen til at udtrykke det feminine, men har valgt at undertrykke dette for at slippe for behandling. I bund og grund tror jeg ikke på, at transvestisme er en sygdom, som mange mennesker før og i dag påstår. Det kan dog virke sådan, når man hører om en dobbelt personlighed. Men sidder man overfor en transvestit i dametøj, så er det simpelthen det mest naturlige, og jeg kan godt sætte mig ind i, at man viser forskellige sider af sig selv ved at lave om på sit udseende. Jeg går f.eks. ikke med makeup til hverdag, men skal jeg til fest, vil jeg gerne vise noget andet end den helt almindelige hverdags Joan. Jeg vil gerne se mere lækker ud, så derfor tager jeg også noget pænere tøj på, og det vil jeg mene at en ret stor del af verdens befolkning gør, når de tager til fest. Dette gør os ikke til syge mennesker. Der er ikke nogen, der beder os om at se ens ud både til hverdag og fest. Men er det ikke underligt at jeg og mange andre alligevel har brug for at ligne noget andet, når vi skal til fest? Jeg tror, at alle mennesker har forskellige sider af personligheden, og det der gør, at transvestitter ikke har fået lov til at vise deres anden side frem er, at de fremstår meget markeret, hvilket jeg synes, de skal have lov til.
Man kan ikke altid vælge omstændighederne, men man kan altid vælge en reaktion. Valget af reaktion er det vigtigste ansvar. [7] – altså er det transvestittens eget valg, om hun vil fremstå markeret.
Ying og Yang tegnet giver mening, hvis man ser på det. Tegnet har to sider manden og kvinden (sort og hvid). Inde i hver del er der en lille del af den anden. Det er et gammelt japansk tegn, der betyder, at vi alle har lidt af det andet køn i os. Det synes jeg er en meget flot beskrivelse af, hvad transvestisme egentlig er. Mænd der udtrykker deres feminine side.
Nu vil jeg ikke gå så langt til at sige, at alle mænd skal gøre det samme, for der er mange mænd i dag som er bevidste om deres feminine side, men som lever 100 % som mænd, og det bifalder jeg.
Catherine Anderson prøver at forklare transvestismen gennem Freuds teori om Ødipuskomplekset.
Sagnet om Kong Ødipus er skrevet af grækeren Sofokles for mere end 4000 år siden. I sagnet spås den nyfødte Ødipus af oraklet, at han skal giftes med sin moder og slå sin fader ihjel.
Freud udvikler mange psykoanalytiske teorier, f.eks. teorien om, at menneskets sind er opdelt i tre: Superego, ego og id, og hans teorier om barnets seksuelle faser.
I Freuds seksuelle studier ud fra ødipuskomplekset, skriver han om den ødipale frygt Det er en af de teorier Catherine Andersson bruger til at forklare transvestismens start hos den lille dreng.
Set fra psykiaters øjne er en drengs eneste seksuelle objekt moderen, og af frygt for faderens vrede projekterer han sin lyst over på det feminine hos moderen – hendes tøj. Når han derved i moderens tøj ser sig selv som “kvinde”, bliver han til sit eget seksuelle objekt.
Det bliver næsten til Ødipus møder Narssisus.
Narssisus er også en græsk sagnfigur der var blændende smuk, og som kun havde øje for sig selv. Han blev derved opslugt af sig selv.
Catherine Anderson skriver om incest tabuet i den ødipale frygt. Drengen ved, at det er forkert at gøre moderen til sit seksuelle objekt – en omvendt incest-følelse. Alle mennesker har fra naturen et instinkt, der fortæller dem, at incest er forkert, så derfor viger drengen naturligt fra det. Han vender igen sit syn fra moderen og over på dametøj og på sig selv.
Den teori, jeg finder mest spændende, er den hvor Catherine Andersson skriver om de genetiske faktorer. Herved mener hun altså, at transvestisme kan være medfødt, og hvis en dreng med disse gener i sin opvækst f.eks. bliver præsenteret for kvindetøj, så vil lysten til at klæde sig i kvindetøj være vakt.
Catherine skriver selv, at der er mange faktorer, der gør sig gældende, når en dreng udvikler sig og bliver transvestit, men en ting slår hun fast: Er lysten først vakt, så vil den kun udvikle sig. Jeg tror på, at transvestisme kan være medfødt, ligesom mange mener homoseksualitet er, og at det er noget, der udvikler sig med alderen. Jeg tror, at det er som med homoseksualitet at drengen/manden først selv skal forstå det eller opleve det, før han kan erkende, at han er transvestit.
Jeg læste en ung transvestits historie. Han fortalte om engang, hvor han som lille blev klædt i pigetøj af en vens moder. Efter den dag prøvede han gang på gang at snige sig til at klæde sig i dametøj, fordi han syntes, det var dejligt at have pigetøjet på. Det er dog ikke alle, der har det sådan, f.eks. Henrik/Henriette, der jo aldrig havde tænkt den tanke, før han sad og så et tv-program sammen med hans kone. Op til den dag havde han bare vidst, at han var anderledes.

Transvestitters krop og tøj.
Det indtryk jeg fik da jeg i slutningen af 1980’erne første gang så en transvestit og ved at se i Lisbeth Holtens bog “det drømme er gjort af” er, at langt de fleste transvestitter klæder sig konet, med blomstrede kjoler og skjorter, lange vide nederdele og stilethæle. Altid velklædte og meget feminine. Mit syn på deres beklædning var meget negativ, fordi jeg ikke vidste, hvorfor de valgte denne slags tøj. Efter at have set tv-programmet og efter at have mødt Henriette forstår jeg, at de vælger det meget feminine tøj, fordi de på ingen måde vil fremstå som maskuline. De vælger det tøj, der gemmer det maskuline og fremhæver det feminine, desværre er der nogle maskuline kropsdele, der er svære at skjule og nogle feminine kvindelige former, der er svære at fremhæve,
når de ikke er der.

Af maskuline træk kan man nævne:
  1. Højden – nogle mænd er så høje, at de er svære at overse, og her hjælper et par stiletter ikke.
  2. Skægget – dukker frem hen på morgenen, så det kræver nogle gange en transportabel barbermaskine.
  3. Skuldrene – er hos mænd bredere end en kvindes.
  4. Overarmene – er oftest bredere på en mand med en hvis størrelse end den er hos en kvinde af lignende størrelse.
  5. Armlængden – er længere end kvindens, hvilket er relativt, da det jo passer sammen med højden.
  6. Taljen – mænd har også talje, den er dog meget minde markeret.
  7. Topmave – hvis en mand ikke passer på vægten er det et af de første steder det viser sig og det sætter sig på en meget karakteristisk maskulin måde.
  8. Hofter – dem har mænd ikke.
  9. Ben – er oftest lange, og mænd har slankere ben i forhold til kvinder, der har bredere lår.
  10. Fødder – det er meget få voksne mænd, der kan sige sig fri for at havde store fødder, og det kan derfor være svært at finde feminine sko.

Min forestilling om transvestitter er opstået i slutningen af 1980erne og Lisbeth Holtens Bog er fra 1992, så tøjstilen var en helt anden dengang, end den er i dag. Efter møder med Henriette har jeg set, at hun i hvert tilfælde er meget modebevidst (hun vælger moden for kvinder på hendes alder), og ved at kigge på billeder af andre transvestitter i dag skal jeg revurdere min mening om deres tøjvalg. De vælger stadig det super feminine tøj, og de vil også gerne gå i hofteholdere med tilhørende strømper, og dette gør de på en helt almindelig hverdagsaften, hvilket de fleste kvinder i dag holder sig langt fra, da vi måske forbinder dette sæt med noget helt andet, noget man holder i soveværelset.
Ud fra transvestittens synspunkt kan jeg godt se, hvorfor de vælger hofteholderen. Det er i smukt undertøj, at kvinden føler sig allermest feminin, og ved at bære dette under tøjet føler transvestitten sig nærmest sin feminine side. Mange transvestitter bærer deres feminine undertøj, selv når de er mænd, da det jo nemt kan skjules, men de har derved deres feminine side med sig.

Der findes endnu en transvestitforening, Trans-Danmark [8], som består af både transvestitter og transseksuelle. Via disse hjemmesider fandt jeg mailadresser på enkelte transvestitter, som jeg mailede et spørgeskema til.
Tina Thranesen er sekretær i Trans-Danmark og indehaver af Danmarks største hjemmeside for, om og til transvestitter og transseksuelle. Hun har hjulpet mig i mit arbejde med at få besvaret mit spørgeskema ved at lægge det ud på hjemmesiden, hvor transvestitter, der besøgte hjemmesiden, kunne besvare det, hvis de havde tid og lyst. Alt i alt har jeg fået 24 besvarelser, hvilket er mange flere end jeg havde regnet med. Jeg har brugt besvarelserne i mit analyserende arbejde med udformning af beklædningsgenstande der kan fremhæve/forme kvindelige former på en mandekrop.

Besvarelserne viser:
Aldersfordeling:
  1. 18 – 76 år. Gennemsnitsalder 46 år.
Ordet Dametøjs betydning for svarer:
  1. 6 pers. svarer, at det får dem til at føle sig veltilpas og at det har gode kombinationsmuligheder.
  2. 5 pers. svarer, at det betyder farverigt tøj.
  3. 4 pers. svarer, at det betyder feminint og blødt i stof og udtryk.
  4. 2 pers. svarer, at det er sjovere end herretøj, mere sexet, dejligt, frækt og smukt og at det betyder frihed.
  5. 1 pers. svarer, at det betyder luftigt tøj, attraktivitet, skønhed og kønsbevidsthed.
  6. En enkelt svarer at ordet ikke betyder noget specielt for vedkommende.
Foretrækker svareren Nederdel eller bukser? (24 har svaret):
  1. 20 pers. svarer nederdel, hvilket svarer til 83 %
  2. 1 pers. svarer bukser, hvilket svarer til 4 %
  3. 3 pers. svarer begge dele, hvilket svarer til 13 %
Hvilke kropsdele vil svareren have understreget?:
  1. Brysterne, 11 pers.
  2. Benene, 13 pers.
  3. Numsen, 5 pers.
  4. Hofterne, 3 pers.
  5. Taljen, 2 pers.
  6. Torsoen, 1 pers.
  7. Den kvindelige side, 3 pers.
  8. Hele kroppen, 3 pers.
Hvilke kropsdele vil svareren gerne gemme?:
  1. Penis, 8 pers.
  2. Maven, 7 pers.
  3. Brede skuldre, 7 pers.
  4. Brystkassen, 2 pers.
  5. Taljen, 2 pers.
  6. Smalle hofter, 2 pers.
  7. Halsen, 1 pers.
  8. Benene, 1 pers.
  9. Den lange lige krop, 1 pers.
  10. De dele af kroppen med for mange kilo, 1 pers.
  11. Intet, 1 pers.
Går svareren i farvestrålende eller afdæmpet tøj?(23 har svaret):
  1. 5 pers. svarer farvestrålende, hvilket svarer til 22 %
  2. 11 pers. svarer afdæmpet, hvilket svarer til 48 %
  3. 7 pers. svarer begge dele, hvilket svarer til 30 %
Hvilke signaler vil svarer gerne udsende ved at gå klædt i dametøj?:
  1. Kvindelighed/femininitet, 11 pers.
  2. Modebevidsthed, 5 pers.
  3. Elegance, 5 pers.
  4. Sexet person, 2 pers.
  5. Selvbevidsthed, 2 pers.
  6. Selvstændighed, 1 pers.
  7. Kostbarhed, 1 pers.
  8. Sensualitet, 1 pers.
  9. Vovet person, 1 pers.
  10. Flot kvinde, 1 pers.
  11. Fræk kvinde, 1 pers.
  12. Klassisk, 1 pers.

Ud fra alle menneskekroppe kan man analysere, hvilket snit tøjet skal have, for at det komplimenterer den enkelte krop bedst. Man kan ved hjælp af udskæringer, gennemskæringer og mange andre forskellige tilskæringsmetoder bygge tøjet op, så man enten skjuler eller fremhæver forskellige kropsdele. Ud fra svarene på spørgeskemaet kan jeg finde ud af, hvilke kropdele det er, transvestitterne gerne vil have fremhævet og skjult. Ud fra hver kropsdel vil jeg fortælle, hvordan man kan enten fremhæve eller skjule den.

Kropsdele der skal understreges:
Brysterne:
Egentlig behøver man ikke at gøre særligt meget for at understrege brysterne. Man kan med held gå med kortærmede bluser, da ærmet slutter lige ud for brystet. Dette vil få det øje, der ser på det, til at lægge mærke til brystet. Tøjet må gerne være kropsnært, og hvis man samtidig understreger taljen med f.eks. et bælte vil barmen også være mere synlig.
Benene: Mænd har ofte de ben, alle kvinder godt kunne tænke sig – lange og slanke. Dem viser man bedst med korte nederdele eller med nederdele med lang slids.
Numsen: Numsen fremhæver man bedst ved ikke at dække den for meget til. Det vil sige ikke for lange jakker og ikke for vide nederdele.
Hofterne: Skal hofterne syne større (det er jo den omvendte verden end når kvinder kigger på tøj) så skal man finde tøj, der fylder omkring hofterne, eller man kan bruge bælte over en jakke eller skjorte så taljen bliver mindre og hofterne derfor syner større.
Taljen: Taljen er svær at få frem på en mand. Især hvis der er en synlig mave. Jeg har hørt fra nogle transvestitter at de vælger at gå med korset, da det holder maven på plads. Derudover kan et bælte være løsningen, eller man kan vælge at købe nederdele med linning, da denne også får taljen til at træde frem.
Den kvindelige side: Her tror jeg svarerne mener det feminine og de kropsdele der er typiske på en kvindekrop, som f.eks. brysterne, hofterne, og taljen.

Kropsdele der skal skjules:
Penis:
Mit bedste bud er at man sørger for at købe trusser, hvor stykket mellem benene er bredt og gerne i et elastisk materiale, så der er bedre komfort.
Maven: Er man fra naturen rund, kan man vælge tøj, der falder blødt om kroppen og ikke sidder for stramt. Her er en dyb V-udskæring i f.eks. en jakke meget flot. Det får kroppen til at syne slankere. Min personlige mening er, at man ikke skal gemme sig bare fordi man har for mange kilo på kroppen, man skal ikke købe tøj i oversize eller kun gå i sort, fordi man tror at det skjuler dellerne. Man skal vælge farver, der passer til person og humør og vælge at købe tøj i butikker, hvor de kan vejlede om hvilket tøj, der fremhæver de gode sider vi alle har i stedet for at gemme dem.
Brede skuldre: Dette kan afhjælpes på en enkel måde. Påsatte ærmer gør at skuldrene fremstår bredere, hvor raglanærmer og flagermusærmer får brede skuldre til at virke smallere. Påsatte ærmer med puf og skulderpuder får et bredt skulderparti til at stå meget frem. Udskæringen på bluser kan også have en god effekt, dybe udskæringer fjerner fokus fra skuldrene f.eks. en V-udskæring eller en dyb oval udskæring, hvorimod en bådudskæring vil få skuldrene til at virke bredere.
Halsen: Er halsen bred vil en V-udskæring få halsen til at syne slankere. Har man problemer med en lang hals, kan det hjælpe, at binde et lille tørklæde omkring, eller man kan bære tøj med forskellige ståkraver. En rullekrave kan få en bred hals til at syne smallere.
Den lange lige krop: Mange mænd er som regel højere end kvinder. I beklædningen kan det afhjælpes ved at tøjet har måde vil et øje, der ser på tøjet se på tværs af kroppen og øjet vil hvile ved hver gennemskæring og kroppen, der bærer tøjet vil ikke virke så lang. Lange lodrette linjer får kroppen til at virke længere, da øjet, der ser det, vil kigge oppe fra og ned på en gang. Små mænd vil derfor kunne gøre god brug af denne metode for at virke højere.
Mønstre:Er man glad for opmærksomhed, kan man med held vælge mønstret tøj, hvorimod ensfarvet tøj virker mere afdæmpet.
Kig også på mønsterstørrelsen. Er kroppen lille kan et storblomstret mønster stjæle fokus fra kroppen, og er kroppen stor vil den kun fremstå større, hvis materialet f.eks. er småblomstret.

Jeg har valgt ikke at analysere det tøj, transvestitterne går i, da det jo er almindeligt dametøj, og jeg synes udfordringen, at undersøge hvilket tøj de selv vælger, sammenlignet med hvilke snit, der ville klæde dem bedst, er den største.

Ud fra disse guidelines har jeg valgt, hvilke egenskaber det tøj jeg skal sy skal have. Det skal virke meget feminint, og skabe rundere former. Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at der samtidig holdes fast i de personlige fordele min model har.
Jeg er så heldig at Henriette vil stå model for mig. Når man ser på Henriettes krop, som jo er en mandekrop, så er der mange feminine træk, som f.eks. tynde overarme og tynde håndled, samt en forskel fra taljemål til hoftemål på 5 cm, hvilket er lig nogle kvinders mål. Henriette har derudover lange flotte ben.

Konklusion:
Når man møder transvestitter, og lærer dem at kende, så finder man ud af at de er helt almindelige mennesker, der som resten af jordens befolkning, er vidt forskellige. Gennem historiske og psykoanalytiske teorier prøver transvestitter selv at forklare deres anderledes livsstil, og selvom de er grundige kan de ikke fortælle præcis, hvorfor de er blevet transvestitter.
Ved hjælp af forskellige snit og mønstre i og på beklædningen kan man visuelt understrege eller gemme forskellige kropsdele. De brede skuldre og den lange lige krop, der er så udpræget maskuline, kan herved gemmes, og de feminine former kan hurtigt frembringes ved hjælp af f.eks. et bælte.
Transvestitter vælger ofte det meget feminine tøj for at gemme manden, og for at ligne det de helst vil nemlig en meget feminin kvinde.

Joan Jørgensen. 2003.

Kildeangivelse:
Bøger:
  • Falk, Regitze
    Det gyldne menneske
    Bogen er sat med Times
    Udgivet i Danmark i 1994 af forlaget Lindhardt og Ringhof
  • Holten, Lisbeth
    Det drømme er gjort af – en bog om transvestitter og kønsroller
    Trykt i duplex hos Olsen Offset Viborg
    Udgivet i Danmark i 1992 af forlaget Tiderne skifter
  • Hobbe, Tobias
    Den lesbiske mand
    Bogen er sat med Baskerville
    Udgivet i Danmark i 1986 af forlaget Vindrose A/S
  • Hvad er transvestisme?
    Udgivet af PHI PI EPSILON – Dansk udgave 1970
  • Couperus, Mattie og Maris, Sjaan
    MØNSTRE – konstruktion & design for Kvinder, Mænd og Børn
    Oversat fra Hollandsk af Bielfeldt, Inge
    Original titel: Patroon-tekenen
    Dansk udgave udgivet af © Borgens forlag 1989
Tv program:
  • Min mand som kvinde TV2
    Sendt kl. 20:00 d. 19. og 26. Marts.
Artikler:
  • BT Søndag Artikel om Transvestisme
Div. Internet sider:
  • http://geocities.com/westhollywood/stonewall/8505/soge_crossdressing.html
  • http://www.vonbuller.dk/jung/j.html
  • http://ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg.html
    Anderson, Catherine; 2001, is crossdressing “incurable”?
  • http://ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg.inv.html
    Anderson, Catherine; 2001, Freuds sexualinversions hypothesis and crossdressing
  • http://ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg/anima.html
    Anderson, Catherine; 2001: Jungs anima theory and how it relates to crossdressing
Noter:
  1. [Retur] www.transvestit.dk
  2. [Retur] Vedlægger videobånd med programmet “Min mand som kvinde” der blev sendt kl. 20:00 d. 19. og 26. marts 2003.
  3. [Retur] Citat: Falk, Regitze, Det gyldne menneske S. 10
  4. [Retur] Fra: Falk, Regitze, Det gyldne menneske S. 9
  5. [Retur] Vedlægger kalender og postkort fra reklamekampagnen
  6. [Retur] Citat: Hobbe, Tobias, Den lesbiske mand S. 9
  7. [Retur] Citat: Anderson, Catherine; 2001, is cross-dressing “incurable”?
  8. [Retur] www.trans-danmark.dk