LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet. Epinion-undersøgelse. 18. august 2016.

Vist 0 gange. Analyseinstituttet Epinion har for LO, FTF og Akademikerne gennemført en undersøgelse fra 28. juli til 10. august 2016 af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet, som blev offentliggjort den 18. august 2016
Undersøgelsen er et led i en større undersøgelse blandt 17.000 repræsentativt udvalgte danskere. Af dem har 500 personer svaret, at de definerer sig som andet end alene heteroseksuelle. Det er svar fra disse 500, som undersøgelsen af LGBT-personer på arbejdsmarkedet bygger på.

I undersøgelsen er der blevet stillet følgende spørgsmål:

  1. I hvilken grad er du på din arbejdsplads åben om din seksualitet eller kønsidentitet?
  2. I hvilken grad er du på din arbejdsplads åben om din seksualitet og kønsidentitet? (beskæftigede/alder)
  3. Har du på en nuværende eller tidligere arbejdsplads fortrudt, at du har været åben om din seksualitet eller kønsidentitet?
  4. Hvordan har dine kolleger forholdt sig til din åbenhed?
  5. Hvilke årsager har du haft til ikke at være åben om din seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen?
  6. Har du følt dig diskrimineret på baggrund af din seksualitet eller kønsidentitet på din nuværende eller tidligere arbejdsplads?
  7. Hvordan har du følt dig diskrimineret?
  8. Oplever du, at du kan gå til din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening med de bekymringer, der kan opstå, hvis du er åben om din seksualitet eller kønsidentitet?
  9. I hvilken grad føler du, at du kan være lige så åben om dit privatliv som dine heteroseksuelle kolleger?
  10. I hvilken grad føler du, at du er nødt til at forklare din seksualitet eller kønsidentitet over for dine kolleger?
  11. Er du på din nuværende eller tidligere arbejdsplads af din overordnede blevet bedt om ikke at være åben om din seksualitet eller kønsidentitet over for kunder eller samarbejdspartnere?

Omtale af rapporten hos LO.
Rapporten hos LO.
Omtale af rapporten hos FTF.
Rapporten hos FTF.
Omtale af rapporten hos Ugebrevet A4.

* * *
Bemærkning af Tina Thranesen.
Undersøgelsen og dermed også rapporten lider af den svaghed, at hvert spørgsmål reelt består af to spørgsmål.
Alle mennesker har en kønsidentitet – nogle er ciskønnede, andre er transkønnede.
Underforstået i spørgsmålene ligger endvidere, at der med seksualitet primært menes seksuelle orientering.

Da alle mennesker – både ciskønnede og transkønnede – i en eller anden udstrækning har en seksualitet, havde det været hensigtsmæssigt, hvis hvert enkelt spørgsmål havde været opdelt i to spørgsmål, som f.eks.:
Hvor åben er du om din kønsidentitet?
Hvor åben er du om din seksuelle orientering?

Som spørgsmålene er formulerede, kan det reelt ikke udledes, om der svares på åbenhed om “seksualitet” (underforstået “seksuelle orientering“) eller på åbenhed om “kønsidentitet“.

Endvidere bruges i de redaktionelle omtaler af rapporten næsten kun “seksualitet“, hvorved “kønsidentiteten” bliver til en del af seksualiteten, uagtet seksualitet og kønsidentitet er to forskellige forhold.

På trods af dette, så er det glædeligt, at kønsidentitet er indtænkt i undersøgelsen.
Og så viser rapporten, at der er stor åbenhed på arbejdspladserne, men også, at der er plads til store forbedringer.

Transpersoners adgang til sundhedsydelser: Analyse af love og administrative bestemmelser: Nødvendige ændringer

Vist 0 gange.
Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Transpersoners adgang til sundhedsydelser

Titel Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Analyse af love og administrative bestemmelser
Nødvendige ændringer
Udgivet af LGBT Danmark
Udgivet 16. august 2016
Antal sider 20
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-982907-0-4

LGBT Danmarks rapport redegør for de forskellige love og administrative bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til kønsmodificerende behandling og mulighed for rådgivning og støtte.
LGBT Danmark finder, at en lang række ændringer er nødvendige for sikre en ordenligt behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet. Som systemet er skruet sammen i dag, oplever transpersoner, at adgangen til sundhedsydelser er overreguleret.

Rapporten gengives herunder.

Indhold
  1. Forord
  2. Introduktion
    1. Vejen til sundhedsydelser
    2. Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
  3. Lovhjemlet regulering
    1. Sundhedsstyrelsens rolle
  4. Specialeplanlægning
    1. Funktionsniveauer
    2. Al behandling som højt speciale
    3. Kravet om psykiatrisk udredning
  5. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
    1. Udredning
    2. Informeret samtykke
    3. Gældende vejledning
    4. Rammer for en vejledning
  6. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
  7. Konklusion
  8. Referencer
  9. Bilag: LGBT Danmarks transpolitik

[Indhold] Forord
Transpersoners adgang til sundhedsydelser er overreguleret, og konsekvenserne er mange, herunder unødvendigt langvarige og unødvendigt centraliserede behandlingsforløb.
Dette fører til dårlig trivsel og øget selvmedicinering.
Der er tale om et systemisk problem, som skal løses på flere beslutningsniveauer.

Med nærværende rapport ønsker LGBT Danmark at bidrage til den fortsatte forbedring af transpersoners adgang til sundhedsydelser i Danmark.
Hele sundhedsområdet er gennemreguleret, men for transpersoners adgang til sundhedsydelser findes en række særlige bestemmelser, som skaber forhindringer.
Disse bestemmelser findes i forskellige former for regulering, som er delvis sammenknyttede. Det gør det vanskeligt at overskue konsekvenserne af disse, ligesom det er vanskeligt at gennemskue vejen til at få gennemført forandringer.

I det følgende beskrives de forskellige former for regulering.
Samtidig redegøres for den ønskede tilstand, og det beskrives, hvad der skal til, for at komme dertil.

[Indhold] 1. Introduktion
LGBT-DK_Rapp_01Denne rapport handler om transpersoners adgang til sundhedsydelser. I almindelighed er adgangen til sundhedsydelser styret af en række lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser. I forhold til transpersoners adgang til sundhedsydelser er disse bestemmelser restriktive, formynderiske og umyndiggørende.

Indledningsvis skal den overordnede ramme for reguleringen beskrives. I de efterfølgende kapitler beskrives de forskellige områder nærmere.

En patient skal her forstås som en person, der har behov for ydelser i sundhedsvæsenet. For at få adgang til sådanne ydelser, skal patienten udredes, og på basis heraf skal der træffes en beslutning om behandling.

Hvis det besluttes, at der kan behandles, skal patienten give samtykke. I ganske få tilfælde skal der gives særlig tilladelse til behandling. Er alt dette på plads, gives en henvisning til behandling, som så kan gå i gang.

[Indhold] 1.1 Vejen til sundhedsydelser
Sundhedsloven sætter rammerne for den overordnede proces. Det er Folketinget, der fastlægger lovgivningen.
I sundhedsloven er det bestemt, at kastration som led i kønsskifte er en af de ganske få undtagelser, som kræver særlig tilladelse.

I bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling fastlægger sundheds- og ældreministeren de nærmere regler om adgang til sundhedsydelser på sygehusene.
Af bekendtgørelsen fremgår, at behandling i forbindelse med kønsskifte som en af de få undtagelser er undtaget ventetidsgarantien.

Specialeplanlægningen bestemmer, hvem der må udføre hvilke opgaver. Specialeplanlægningen forestås af Sundhedsstyrelsen.
I specialeplanlægningen er det fastsat, at kønsmodificerende behandling er det, der betegnes som højt speciale.

Fortolkningen af specialeplanen gør, at tilnærmelsesvis al behandling af transpersoner betragtes som højt speciale og derfor kun må foregå på Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og forskellige klinikker under Rigshospitalet.

Gennem specialeplanlægningen er Rigshospitalet tildelt specialefunktionen vedr. udredning og behandling af transpersoner.

Der udarbejdes faglige vejledninger for sundhedspersoner for hele forløbet, hvori der for et givet område beskrives de nærmere processer, faglige kriterier osv. Det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder vejledninger.
Den gældende vejledning er udarbejdet på en måde, der ikke fremmer transpersoners sundhed, men institutionaliserer et formynderisk system.

[Indhold] 1.2 Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
Transpersoner kan have brug for forskellige former for behandlinger. Det er forskelligt, hvad den enkelte ønsker.

Rådgivning
Rådgivning tilbydes i dag ikke som en del af forløbet på Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling
Kønshormonbehandling er en vidt udbredt behandling. Ikke desto mindre betragtes kønshormonbehandling af netop transpersoner som et højt speciale.

Brystkirurgi
Brystkirurgi er en vidt udbredt behandling.
Men hvis brystfjernelse eller -tildannelse skal udføres på netop transpersoner, betragtes det som et højt speciale. Konsekvensen er krav om udredning og behandling på Sexologisk Klinik og Rigshospitalet på trods af, der er masser af kvalificerede behandlingssteder over hele landet.

Genitalkirurgi
Tildannelse af genitalier er kompliceret og fordrer særlige kompetencer. Her er tale om et højt speciale, hvilket giver god mening.

Anden behandling
Epilering, stemmetræning, kirurgi på adamsæble og stemmelæber, feminiseringskirurgi og maskuliniseringskirurgi er eksempler på andre former for behandling af betydning for transpersoners transition.

[Indhold] 2. Lovhjemlet regulering

Der findes i dansk lovgivning særlige bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til behandling. Det drejer sig om Sundhedslovens §§ 115 og 116, som vedrører kastration.
Der opstilles heri en række betingelser for tilladelse til kastration som led i kønsskifte:

[Indhold] 2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.

I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration overført til den nye sundhedslov, og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.

At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om, at personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke skulle få børn) og for at forhindre seksualforbrydere i at begå nye overgreb.

Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer. Det gjorde, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer, som led i ”deres kønsskifte” eller hvis ansøgerens ”kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.

Men hvor der oprindeligt var tale om tvangsindgreb, anvendes indgrebet altså i dag til behandling, der ikke bare er frivillig, men ønsket. Der findes ingen saglig begrundelse for, at kastration som led i en persons kønsskifte skulle behøve en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det skal i den forbindelse også erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som fx i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller ulykke, hvor testiklerne er beskadiget.

Sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen har ingen mulighed for at forholde sig konkret til den enkelte sag, og styrelsen fungerer i praksis som et gummistempel på ansøgningen, som igen er baseret på udbyttet af udredningen, det vil sige erklæringen fra Sexologisk Klinik. Der er således tale om en falsk sikkerhedsprocedure, som skaber et uhensigtsmæssigt forhold mellem patient og behandler. Dette vil blive uddybet i de næste to kapitler.

Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.

§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

LBK 1202 af 14/11/2014

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.

BEK 957 af 28/8/2014

Nødvendige ændringer
Revider sundhedsloven
Ophæv § 115, stk. 1, så kastration som led i et kønsskifte ikke længere kræver myndighedsgodkendelse.

Kastration som led i et kønsskifte skal kunne gennemføres på basis af et informeret samtykke fra patienten. Det skal således – som med næsten al anden behandling – være lægens og patientens beslutning.

Mandat: Folketinget

[Indhold] 3. Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplanlægningen, som handler om opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer på sygehusene. Der er to elementer: Dels fastsætter styrelsen, hvad der skal betragtes som specialfunktioner i sygehusvæsenet, dels fastsætter den, på hvilke sygehuse disse funktioner skal placeres.

Når styrelsen har fastsat specialefunktionerne kan behandlingsstederne ansøge om at kunne varetage disse funktioner, og styrelsen tildeler på basis heraf specialfunktionerne til de enkelte behandlingssteder.

Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre, at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.

For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.

Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.

Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen af specialerne. Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.

Der er to grundlæggende problemer forbundet med den eksisterende fastlæggelse af specialefunktioner vedr. transpersoner: For det første fortolkningen, at enhver form for behandling i forbindelse med kønsskifte skal betegnes som højt speciale. For det andet kravet om en psykiatrisk udredning. Disse to problemer beskrives nærmere i afsnit 3.2 og 3.3.

  • Fastsættelse af specialfunktioner
  • Placering af specialfunktioner: Tildeling efter ansøgning
Relevante vejledninger i specialeplanen
  • Specialevejledning for psykiatri
  • Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
  • Specialevejledning for plastikkirurgi

[Indhold] 3.1 Funktionsniveauer
I specialeplanlægningen opereres med følgende begreber, der afgør, hvor en given behandling må foregå.

1. Hovedfunktionsniveau
På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.

2. Specialfunktionsniveau
På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

3. Regionsfunktion
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.

4. Højt specialiseret funktion
De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver
  1. af betydelig kompleksitet og
  2. forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
  3. hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
  4. hvor ressourceforbruget er betydeligt.
  5. Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
  6. Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
  7. Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
  8. En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.

5. Højt specialiseret behandling i udlandet
Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.

[Indhold] 3.2 Al behandling som højt speciale
I november 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en meddelelse om præcisering af fortolkningen af, hvad der falder under det høje speciale. Navnligt anførtes, at også når der ikke ønskes ‘fuldt kønsskifte’ (må fortolkes som behandling, der indbefatter genitalkirurgi), er behandlingerne omfattet af specialet og må derfor kun foregå efter henvisning fra Sexologisk Klinik.

Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer, endokrinologer og kirurger uden nævneværdige problemer.
Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.

Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.

Specialevejledning for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt ”Vurdering for kønsskifteoperation”.

Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en ”kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet ”kønsskifteoperation”.
Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation, altså kastration og genitalkirurgi.

Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning, Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning eller fra en faglig arbejdsgruppe, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet kønsskifteoperation.

Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.

[Indhold] 3.3 Kravet om psykiatrisk udredning
I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 7 i samlingen 2015-16 har både Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen udtalt, at det at være transkønnet ikke er en psykisk lidelse, og sundheds- og ældreminiseren har meddelt, at de transrelevante diagnosekoder flyttes fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Et samlet sundhedsudvalg i Folketinget har cementeret meddelelsen i en beretning til beslutningsforslaget.

Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system. Dette skal sammenholdes med den vejledning, der sætter rammerne for udredningen, se næste afsnit.

Hertil kommer, at specialeplanlægningen i dag har placeret udredningen hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Klinikkens praksis i forhold til transpersoner har været genstand for en meget omfattende kritik fra transpersoner, der har været i udredning på klinikken, og andre.

Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner – det vil sige ciskønnede – kan få efter henvisning fra egen læge, kræver en psykiatrisk udredning, når det drejer sig om transpersoner.

Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, og få fjernet uønsket hårvækst uden en særlig udredning i det psykiatriske system.

Nødvendige ændringer
Revider specialeplanen, så alene genitalkirurgi defineres som højt speciale, mens kønshormonbehandling, brystkirurgi og anden behandling for transpersoner ikke er højt speciale.

Revider specialeplanen, så udredning til kønsmodificerende behandling ikke forudsætter psykiatrisk udredning.

Mandat : Sundhedsstyrelsen

[Indhold] 4. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
[Indhold] 4.1 Udredning
En persons ønsker om eller behov for behandling i sundhedsvæsenet kan være begrundet i fx en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke), en medfødt lidelse eller en identificeret tilstand. Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at disse bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives.
En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.

Indgangsvinklen er personens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.

Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af specialeplanen vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.

På baggrund af udredningen træffer lægen beslutning om, hvilken behandling, der skal igangsættes, eller om der evt. ikke skal igangsættes nogen behandling.

Et informeret samtykke består af
  • Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne.
  • Samtykket skal være frivilligt.
  • Samtykket skal være udtrykkeligt.
  • Samtykket kan være mundtligt og/eller skriftligt.
  • Samtykket skal gives til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle situation.
  • Kommer der nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.
  • Samtykket kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.
  • Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til behandling og til videregivelse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson.
Enhver behandling i sundhedssystemet er funderet på informeret samtykke. I langt de fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det overhovedet bliver bragt på bane, men betragtes som givet i og med, at personen har opsøgt en læge for behandling af et problem, en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke inkluderer blandt andet:
  • Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
  • Patienten skal kunne overskue konsekvenserne af behandlingen.

[Indhold] 4.3 Gældende vejledning
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede er et sammenfattende dokument, som på samlet form vejleder sundhedspersoner, som arbejder med udredning og behandling af transpersoner.

Der er tale om en faglig vejledning, og den beskriver blandt andet forholdene fra de foregående kapitler, altså forhold, der følger af specialeplanlægningen og forhold, der følger af sundhedsloven.

Men vejledningen indeholder også en detaljeret beskrivelse af forhold, der ikke er direkte afledt af anden regulering, fx:
  • at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle,
  • at [statusrapporter] skal indeholde en beskrivelse af patientens ”real life experience“,
  • at erklæringen [for opnåelse af tilladelse til kastration] fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget bl.a. skal indeholde oplysninger om sociale forhold og seksuelle udvikling.

Dette er eksempler på problematiske krav.

Det giver fx ikke mening, at en kirurg skal deltage i en udredning af en person, der alene ønsker kønshormonbehandling. Kravet er et udtryk for en manglende forståelse for eller anerkendelse af, at den enkelte kan have vidt forskelligt ønske om, hvilke behandlinger der ønskes.

Når forhold vedrørende “real life experience“, sociale forhold og seksuel udvikling inddrages i udredningen, betyder det, at der opstår et forventningsrum, hvor den enkelte gør sig forestillinger om, hvad der er det “rigtige svar” på de forskellige spørgsmål, hvad der er de “rigtige” normer. Dette er ikke til gavn for den, der søger behandlingen. Hvor mødet med sundhedsvæsenet skulle hjælpe vedkommende til at blive afklaret til at beslutte sig vedrørende behandling, så presses vedkommende i stedet ud i et mummespil for at optimere sine chancer for at opnå behandling.

Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.

Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.

[Indhold] 4.4 Rammer for en ny vejledning
Grundlaget for vejledningen bør være, at det er den enkelte, der bedst kender sin kønsidentitet. Et ønske om kønsmodificerende behandling skal ikke mistænkeliggøres, men betragtes som et legitimt ønske.

Der skal tilbydes rådgivning, som kan hjælpe den enkelte frem til at kunne tage stilling til informeret samtykke.

Adgang til kønshormonbehandling og brystkirurgi skal ikke være genstand for større og andre krav for transpersoner end for andre – altså ciskønnede – patienter.

Brystkirurgi skal derfor kunne udføres af en speciallæge, og kønshormonbehandling skal kunne igangsættes og vedligeholdes af personens alment praktiserende læge. Mener denne sig ikke i stand til at forestå en sådan behandling, skal lægen henvise til fx en endokrinolog eller gynækolog, som kan igangsætte og vedligeholde kønshormonbehandlingen.

Andre sundhedspersoner, herunder egen læge, skal kunne rådgive og henvise til andre former for kønsmodificerende behandlinger.

Genitalkirurgi vil først komme på tale, når patienten er i kønshormonbehandling. Det betyder, at på det tidspunkt vil det være åbenbart, at et ønske om operativt kønsskifte hos vedkommendes er vedholdende.
Udredningen skal derfor på det tidspunkt alene ske i forhold til forudsætningerne for kirurgiske indgreb.

Nødvendige ændringer
Revider Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, så fokus er at hjælpe patienten frem til at kunne afgive informeret samtykke.

Mandat: Sundhedsstyrelsen

Legemlige eller psykiske lidelser må ikke være selvstændige grunde til ikke at give kønsmodificerende behandling. Hvis der opstår formodning om sådanne samtidige lidelser (komorbiditet), skal det afklares, om
  1. der skal iværksættes sideløbende behandlinger for disse forhold, eller
  2. om disse forhold er så alvorlige, at personens afklarethed om ønsket om et operativt kønsskifte må betvivles. I så fald drøftes det med vedkommende, og der udarbejdes en tids- og behandlingsplan for det videre forløb.

[Indhold] 5. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling.

Bestemmelsen har fået en vidtgående betydning, idet Sundhedsstyrelsensom tidligere nævnt – siden efteråret 2012 har defineret enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet, som værende et led i en kønsskifteoperation.

Den heraf følgende centralisering skaber flaskehalse, lange ventetider og ikke mindst selvmedicinering.

Bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling
§ 21. Bestemmelserne i §§ 13 og 19 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation og rekreations- og rehabiliteringsophold.

BEK nr 469 af 23/05/2016

Nødvendige ændringer
Fjern kønsskifteoperation fra undtagelsesbestemmelsen for ventetidsgaranti

Mandat: Sundheds-og ældreministeren

[Indhold] 6. Konklusion
Som beskrevet i de foregående kapitler er transpersoners adgang til sundhedsydelser genstand for en usædvanlig vidtrækkende regulering:
  • Særlig individuel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til operativt indgreb (kastration),
  • krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for ikke-psykiatrisk behandling,
  • krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for behandlinger, som ciskønnede har adgang til uden psykiatrisk udredning
  • centralisering af behandlinger, som ciskønnede har adgang til decentralt,
  • specifik undtagelse fra udrednings- og behandlingsgarantien, som rammer alle transrelaterede behandlinger.

Der er tale om en overregulering, som fører til mistrivsel og selvmedicinering. Der savnes begrundelser for, hvorfor transpersoner skal underlægges anden regulering end resten af befolkningen i forhold til adgang til de samme behandlinger. Det må bringes til ophør.

Denne særlige mistro til transpersoners evner til at tage vare på eget helbred er samtidig med til at stigmatisere alle transpersoner, også dem som ikke ønsker medicisk behandling.

Det skal, som for alle andre, være den behandlende sundhedsperson og patienten, der sammen træffer beslutning om behandling. Sundhedspersonen baserer sin beslutning på den relevante – og kun den relevante – udredning. Patienten baserer sin beslutning på sit ønske og den information, vedkommende har modtaget, og giver på dette grundlag et informeret samtykke.

Denne del af behandlingsforløbet skal sigte på at hjælpe patienten til at træffe beslutning om informeret samtykke.

Revider

Alle andre transrelaterede behandlinger end genitalkirurgi skal nedklassificeres, så de ikke længere betragtes som højt speciale, så de sundhedspersoner, der er eksperter i de respektive behandlinger, får adgang til også at behandle transpersoner.

Den arbitrære beslutning om at lade al transrelateret behandling være undtaget fra behandlingsgarantien må omgøres.

Hvad angår genitalkirurgi er visse behandlinger så komplekse og sjældne, at der ikke kan etableres et selvstændigt behandlingstilbud i Danmark på et betryggende niveau. Derfor må der være bedre adgang til behandlingstilbud på tværs af landegrænser.

[Indhold] 7. Referencer
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget
vedrørende transforhold.

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.

Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.

Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i ”Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, har i besvarelsen af spørgsmål 13 under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er ”Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil ”tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017”.

Et enigt Sundheds- og Ældreudvalg har afgivet en beretning til B 7, som bakker ministerens løsningsforslag op.

Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet).

Specialeplanlægning – Hvor må en behandling foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (Sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).

Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at ”Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på ”Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.

Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at ”Transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på ”Rigshospitalet (transseksualisme i samarbejde med sexologisk klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.

Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at ”kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.

De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.

Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.

Behandling af transseksuelle. Præcisering af regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november 2012
Både fortolkningen af specialeplanerne og af ventetidsgarantien blev væsentligt mere vidtgående med den præcisering Sundhedsstyrelsen udsendte efteråret 2012.

Selvmedicinering
Oplysninger om selvmedicinering findes i SFIs LGBTsundhed, en undersøgelse udført for Københavns Kommune

[Indhold] 8. Bilag:
Retten til at være den du er!
LGBT Danmarks transpolitik

[Gengivis ikke her. Se i stedet LGBT Danmarks transpolitik “Retten til at være den du er!” her.]

* * *
Omtale af rapporten hos LGBT Danmark.
Rapporten i pdf-format hos LGBT Danmark.

Rapporten blev den 17. august 2016 sendt til Sundheds- og Ældreudvalget, der har journaliseret den som bilag 680 – SUU Alm. del 2015-16.
Rapporten var ledsaget af den herunder gengivne følgeskrivelse.

Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
17. august 2016

Vedhæftet fremsendes LGBT Danmarks nye rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser. Rapporten indeholder en analyse af de lovgivningsmæssige og administrative reguleringer af området og kommer med en række konkrete anbefalinger til ændringer. I den forbindelse redegøres også for, hvem der har mandat til at foretage disse ændringer.

LGBT Danmark ønsker med rapporten at fremme processen med at komme den overregulering til livs, der i dag har stor negativ indflydelse på transpersoners trivsel.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
Søren Laursen
Forperson

Folketingets journal vedrørende rapporten.
Følgeskrivelsen hos Folketinget.
Rapporten hos Folketinget.

* * *
Se evt. Tina Thranesens artikel af 27. juni 2016: Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.

Long-term follow-up of individuals undergoing sex reassignment surgery: Psychiatric morbidity and mortality. Rikke Kildevæld Simonsen 19. oktober 2015.

Vist 0 gange. Undersøgelsen, hvis titel kan oversættes som: “Langsigtet opfølgning af personer, der har gennemgået kønsskifteoperation: Psykiatrisk sygdom og dødelighed” er foretaget af Rikke Kildevæld Simonsen, Annamaria Giraldi og Ellids Kristensen fra Sexologisk Klinik samt Gert Martin Hald fra Københavns Universitet, og blev offentliggjort 19. oktober 2015.

Resumé
Baggrund: Der er mangel på langsigtede register-baserede opfølgende undersøgelser af kønsskiftede personer vedrørende dødelighed og psykiatrisk sygdom. Den foreliggende undersøgelse ser både på dødelighed og på psykiatrisk sygdom ved hjælp af stikprøveundersøgelse af transseksuelle personer som omfattede 98 % (n = 104) af alle personer i Danmark.

Mål:
(1) At undersøge psykiatrisk sygdom før og efter kønsskifteoperation (SRS) blandt danske personer, som gennemgik kønsskifteoperation i perioden 1978 – 2010.
(2) At undersøge dødeligheden blandt danske personer, som gennemgik kønsskifteoperation i perioden 1978 – 2010.

Metode: Undersøge registrerede psykiatriske sygdomme og dødeligheden hos 104 kønsskiftede personer, som blev identificeret gennem data fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og Dødsårsagsregisteret.

Resultater: Samlet set var 27,9 % af de undersøgte registreret med psykiatrisk sygdom før kønsskifteoperation og 22,1 % efter kønsskifteoperation (p = ikke signifikant). I alt var 6,7 % af de undersøgte blev registreret med psykiatrisk sygdom både før og efter kønsskifteoperation. Betydeligt flere psykiatriske diagnoser blev fundet før kønsskifteoperation hos dem, som fik tildelt kvindeligt køn ved fødslen. Ti personer blev registreret som døde efter deres kønsskifteoperation. De var 53,5 år, da de døde.

Konklusioner: Der blev ikke fundet væsentlig forskel i psykiatrisk sygdom eller dødelighed mellem mand til kvinde (MtK) og kvinde til mand (KtM) i forhold til det samlede antal psykiatriske diagnoser, hvor KtM samlet set havde et betydeligt højere antal psykiatriske diagnoser. På trods af overrepræsentationen af psykiatriske diagnoser både før og efter kønsskifteoperation viste undersøgelsen, at kun et relativt begrænset antal personer havde fået diagnoser både før og efter kønsskifteoperation. Dette antyder generelt, at en kønsskifteoperation kan reducere psykisk sygdom hos nogle personer og øge den hos andre.

* * *
Undersøgelsesrapporten er på engelsk. Der tages forbehold for ovennævnte oversættelse af resuméet til dansk. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst.
Tina Thranesen.

Undersøgelsens start er beskrevet i “Efterundersøgelse af kønsskifteopererede transseksuelle påbegyndt den 1. maj 2011 af Rikke Kildevæld Simonsen, Sexologisk Klinik“.

* * *
Omtale af undersøgelsen hos PubMed, hvorfra den også kan kan købes.
Omtale af undersøgelsen hos Taylor & Francis Online, hvorfra den også kan kan købes.
Kommentarer til undersøgelsen den 16. december 2015 af Tobias Raun.

Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism. Rikke Kildevæld Simonsen, Sexologisk Klinik. 2015.

Vist 0 gange. Efterundersøgelse, der beskriver gruppen af kønsskifteopererede transseksuelle personer fra 1978 – 2008 og deres tilfredshed efter kønsskiftet. Transseksuelle opereret i udlandet og transseksuelle, som har fået afslag på kønsskifteoperation, indgår ikke i undersøgelsen.
Undersøgelsen blev påbegyndt den 1. maj 2011.

Undersøgelsen blev publiceret i juni 2015 på side 109–117 i Sexual Medicine hos Wiley Online Library, Volume 3, Issue 2.
Undersøgelsen er udført af Rikke Kildevæld Simonsen, Gert Martin Hald, Annamaria Giraldi og Ellids Kristensen med Rikke Simonsen som faglig projektleder.

Undersøgelsen hos Wiley Online Library.
Undersøgelsen i pdf-format hos Wiley Online Library.
Undersøgelsen blev publiceret første gang den 26. april 2015 hos ResearchGate.
Kommentarer til undersøgelsen den 16. december 2015 af Tobias Raun.

Undersøgelsen gengives herunder.


ORIGINAL RESEARCH—INTERSEX AND GENDER IDENTITY


Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism

Rikke Simonsen, MA,*† Gert Martin Hald, PhD,‡ Annamaria Giraldi, PhD, MD, FECSM,*† and Ellids Kristensen, MD, FECSM*†

*Psychiatric Center Copenhagen, Sexological Clinic, GIUUC, Copenhagen, Denmark; †Department of Clinical Medicine, University of Copenhagen, Denmark; ‡Department of Public Health, University of Copenhagen, Denmark

Abstract

Introduction. Male-to-female (MtF) and female-to-male (FtM) individuals with transsexualism (International Classification of Diseases-10) may differ in core clinical and sociodemographic variables such as age, sexual orientation, marriage and parenthood, school, educational level, and employment. Assessing and understanding the implication of such differences may be a key to developing appropriate and effective treatment and intervention strategies for this group. However, research in the area remains sparse and is often on small populations, making the generalization of results from current studies on individuals diagnosed with transsexualism difficult.

Aims. (i) To describe and assess key sociodemographic and treatment-related differences between MtF and FtM individuals in a Danish population of individuals diagnosed with transsexualism; (ii) to assess possible implications of such difference, if any, for clinical treatment initiatives for individuals diagnosed with transsexualism.

Methods. Follow-up of 108 individuals who had permission to undergo sex reassignment surgery (SRS, meaning castration and genital plastic surgery) over a 30-year period from 1978 to 2008 through the Gender Identity Unit in Copenhagen, Denmark. The individuals were identified through Social Security numbers. Clinical and sociodemographic data from medical records were collected.

Results. The sex ratio was 1.16:1 (MtF : FtM). Mean age at first referral was 26.9 (standard deviation [SD] 8.8) years for FtM and 30.2 (SD 9.7) for MtF individuals. Compared with MtF, FtM had a significantly lower onset age (before 12 years of age) and lower age when permission for SRS was granted. Further, FtM individuals were significantly more often gynephilic (sexually attracted to females) during research period and less likely to start self-initiated hormonal sex reassignment (SR) (treatment with cross-sex hormones). The MtF and FtM groups did not differ in years of school, educational level, employment, or engagement in marriage and cohabitation.

Conclusions. As approximately half of MtF started cross-sex hormonal SR without attending a gender unit, future treatment needs to focus on this group of MtF individuals in order to accommodate the medical risks of self-initiated hormonal treatment.Earlier intervention with adolescents appears necessary since three-quarters of FtM individuals before age 12 had problems with their assigned sex. For both MtF and FtM, we found problems in areas of school, education, and employment and recommend further help in these core areas.
Simonsen R, Hald GM, Giraldi A, and Kristensen E. Sociodemographic study of danish individuals diagnosed with transsexualism. Sex Med 2015;3:109–117.


© 2015 GIUUC Gender Identity Unit University of Copenhagen. Sexual Medicine     Sex Med 2015;3:109–117
published by Wiley Periodicals, Inc. on behalf of International Society for Sexual Medicine.
This is an open access article under the terms of the Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs
License, which permits use and distribution in any medium, provided the original work is properly cited, the use is non-commercial and no modifications or adaptations are made.


Introduction

In theWorld Health Organization classification system, International Classification of Diseases (ICD)-10, transsexualism is categorized in the group of “disorders of adult personality and behavior,” specifically in the subgroup of “gender identity disorders” [1]. Central to the condition is that an individual with normal somatic sexual differentiation is unalterably convinced that she/he belongs to the opposite sex [2,3].

According to the ICD-10, the following three criteria must be met before an individual may be diagnosed with transsexualism: (i) the person has the desire to live and be accepted as a member of the opposite sex; (ii) usually accompanied by a sense of discomfort with or inappropriateness of one’s anatomic sex; and (iii) a wish to have surgery and/or hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex [1].

The term “transsexualism” was used for the first time by Magnus Hirschfeld, a German doctor who referred the first Danish person for sex reassignment surgery (SRS) in 1930. However, it was the SRS in 1954 of U.S. soldier Christine Joergensen at the University Hospital of Copenhagen, Denmark, that delineated modern SRS using a combination of hormones and surgery [4]. This combination treatment prevails today.

Since the first SRS, several follow-up studies of individuals undergoing SRS have shown that the combination of hormones and SRS is an effective treatment and associated with many subsequent positive life changes, such as reduction in gender dysphoria and increased psychological well-being [4–10].

Cross-cultural research on transsexualism suggests country-specific variation in age at first requesting SRS as well as general differences in sociodemographic characteristics of male-tofemale (MtF) vs. female-to-male (FtM) individuals. Studies from several European countries and one from Singapore investigating the age of requesting SRS show a variation between countries at what age the individuals are requesting SRS as well as a difference between MtF and FtM individuals. Overall, the studies show that in MtF individuals, the request is between the age of 25 and 37 years [9,11–22], while the FtM individuals are younger at their request, ranging from 20 to 30 years [11–13,23–25], for both groups with regional differences. This may reflect the individual differences but also different practices and legal issues in different countries.

In terms of marriage, relationships, and parenting, research suggests that individuals diagnosed with transsexualism at a group level have difficulties in establishing and maintaining marriage and intimate partnership [13,16,20,26,27]. Furthermore, marriage and parenting are significantly more common among MtF individuals as compared with FtM individuals. Having biological children ranges from under 2% [28] to 10% [26] in FtM populations and from zero [29] to 57% [30] in MtF populations [22,31,32]. FtM individuals have been found to more often live in a stable relationship with a same-sex partner as compared with MtF individuals [13,16,20,26,27]. Research on sexual orientation has shown that FtM compared with MtF significantly more often report sexual attraction to same assigned sex [11,12,18,20,22,24–26,28,30,33–35].

Regarding educational differences between the FtM and MtF populations, studies indicate that FtM individuals achieve a higher educational level as compared with MtF individuals [18]. For example, a Japanese study found that although only 1.6% of the general population of Japan did not attend school, 27% of FtM and 31% of MtF individuals did not attend school [36].

Individuals with transsexualism in general hold low employment status [16,20,28] and are often socially marginalized [16,37,38] with MtF populations generally experiencing higher rates of unemployment as compared with FtM individuals [16].

Critical limitations to existing research on transsexualism include small sample sizes, use of nonrepresentative transsexual samples, and/or limitations to the array of variables investigated [28,39,40]. In comparison, the cohort included in the current study comprises almost all Danish individuals with transsexualism who have received permission to undergo SRS during a period of 30 years. They were all diagnosed by a trained psychiatrist at the only Gender Identity Unit in Denmark, Sexological Clinic, University Hospital of Copenhagen (GIUUC). All participants had following sessions with psychiatrist and trained psychologist, psychological testing, and physical examination.

Accordingly, the present study seeks to extend current knowledge about characteristics of transsexualism related to onset age of gender identity problems, referral age, age at permission to undergo SRS, age at start of hormonal sex reassignment (SR), marriage, parenthood, sexual orientation, school, education, and employment by investigating differences between MtF and FtM individuals included. Assessing and understanding the implication of such differences may be a key to developing appropriate and effective treatment and intervention strategies for this group.

Methods

Participants
The study is a follow-up study of the majority (98%) of individuals in Denmark, diagnosed with transsexualism, who in the period from 1978 to 2008 received permission from the Danish Health and Medicines Authority to undergo SRS, and all were included prior to SRS. Four of the 108 individuals did not make use of the permission to undergo SRS. Individuals were referred to GIUUC by GP, and all cost of the treatment were paid by the Danish health care system. In Denmark, all individuals with transsexualism who want SRS are referred to the GIUUC for assessment and clinical evaluation before they can apply for permission to undergo SRS. A diagnose of transsexualism is obligatory in order to be able to get permission for SRS.

The sample comprised 58 MtF (assigned males) and 50 FtM (assigned females) individuals. All participants were diagnosed with transsexualism by a psychiatrist according to ICD-8/ICD-10 criteria [1].

Procedure
The study was approved by The Danish Data Protection Agency and the Danish Health and Medicines Authority. Permission was obtained from The Civil Law Board to identify names and Social Security numbers of all individuals who had received permission to undergo SRS from 1978 to 2008 and who were treated at the GIUUC.

Data on family background, education, employment, partnership, sexual orientation, biological children, and process of SR were obtained from medical records. Medical record data were obtained based on interviews performed by a specialized psychiatrist, psychologist, and medical doctor at the GIUUC during the treatment period.

Measures
Sexual Orientation
Participants were divided into two groups. Group 1 consisted of participants who had sexual contacts with partners of the same assigned sex. Group 2 consisted of participants who had sexual contacts with partners of the opposite assigned sex or with both opposite and same sex partners measured at referral and when they received permission for SRS [18,41].

Cohabitation
Cohabitation was measured at the time of permission to undergo SRS. Participants were divided into two groups based on length of cohabitation, with group 1 consisting of participants who had lived with a partner for 6 or more months and group 2 consisting of participants who lived with a partner less than 6 months or not at all.

Marital Status
The two groups for this comparison were based on official registration of marriage/same-sex partnership at the time of referral. Group 1 consisted of participants who were married, in a registered partnership, or widowed/widowered, and group 2 consisted of participants who were not married/same-sex partnership or who were divorced.

Biological Children
Participants were divided into two groups based on self-reported information about being a biological parent or not (groups 1 and 2, respectively).
The data were collected at the time of permission to undergo SRS.

Age of Onset of Transsexualism
Participants were divided into two groups based on onset age of transsexualism. Group 1 consisted of participants with self-reported information of start of transsexualism before age 12, and group 2 consisted of participants with self-reported onset age later than age 12 [11,17,25,42,43].

Self-Initiated Hormone Treatment
Participants were divided into two groups based on how the participant self-reported prescription of cross-sex hormones. Group 1 consisted of participants who started treatment with cross-sex hormones on the participant’s own initiative and not prescribed by GIUUC. Group 2 consisted of participants who started treatment with cross-sex hormones prescribed by GIUUC after evaluation.

Years in School
The measure of years in school was dichotomized; group 1 consisted of participants with 11 or fewer years of education (primary school), and group 2 consisted of participants with 12 or 13 years of education (high school) [44].

Further Education
Participants were divided into three groups based on level of education after primary or secondary school. Group 1 consisted of participants with no education. Group 2 consisted of participants who had completed an apprenticeship or had up to 3 years of education. Group 3 consisted of participants who had 4 or more years of education [44].

Employment
For employment status, group 1 consisted of participants with a paid job or who had student status.
Group 2 consisted of participants receiving sickness or unemployment benefits or who were receiving social welfare or were pensioners.

Statistics
The statistical analyses were conducted in spss version 19.0 (SPSS, IBM). The sociodemographic and clinical variables were analyzed using descriptive statistics. Means and standard deviations (SDs) were calculated for continuous variables, and frequencies and percentages were generated for nominal and categorical variables. Differences between the MtF and FtM populations were analyzed using the chi-squared (categorical data) or Student’s t-test (continuous data).

Results
The mean age of the total sample at first referral was 28.7 years (SD 9.4; range 14–53). For MtF individuals, the mean age at referral was 30.2 years (SD 9.7) and for FtM individuals 26.9 years (SD 8.8). The participants had an average of 34 interviews (range 2–115) at GIUUC before they had permission to undergo SRS. The average number of years of evaluation and treatment from the first referral to permission to undergo SRS was 8.1 years for the MtF population and 5.9 years for the FtM group.

Tables 1 and 2 shows the results for the variables related to study aim 1: onset age, age at first referral, age at permission to undergo SRS, selfinitiated cross-sex hormone treatment, sexual orientation, marriage, cohabitation, and parenthood.
Significant differences between MtF and FtM were found in age at permission to undergo SRS, with MtF individuals being significantly older than FtM individuals (P < 0.001) and the FtM group being significantly younger at the age of onset of transsexualism than the MtF group (P < 0.001).
Self-initiated hormonal SR was significantly more common in MtF individuals than in FtM individuals, with twice as many MtF participants starting cross-sex hormonal treatment on their own initiative (P < 0.001). A significant difference in sexual orientation was found in the FtM individuals, which more often were gynephilic (attracted to females) both at the time of referral (P < 0.01) and at the time of permission to undergo SRS (P < 0.001). As seen from Table 2, MtF and FtM individuals did not differ in number of years of school, educational level, or employment status.

Table 1 Baseline demographics/sexual orientation/cross-sex hormones/parenthood for MtF and FtM individuals, n (%)
  MtF (n = 58) FtM (n = 50)
Mean age at referral, years (SD) 30.2 (9.7) 26.9 (8.8)
Mean age at permission for SRS, years (SD) 37.4 (9.6) 32.6 (8.0)**
Mean age at initiating hormonal SR, years (SD) 32.0 (9.8) 29.9 (8.3)
Number of sessions at gender unit, n (%)        
  1–30 30 (51.7) 23 (46.0)
  31–60 21 (36.2) 23 (46.0)
  >60 5 (8.6) 2 (4.0)
  Unknown 2 (3.4) 2 (4.0)
Marriage, at referral, n (%)        
  Yes 9 (15.5) 3 (6.0)
  Widow 0   1 (2.0)
  No 41 (70.7) 41 (82.0)
  Divorced 8 (13.8) 5 (10.0)
Cohabitation >6 months, at permission for SRS, n (%)        
  Yes 31 (53.4) 35 (70.0)
  No 27 (46.6) 15 (30.0)
Attracted to one’s own assigned sex orientation at referral, n (%)        
  Yes 22 (37.9) 29 (58.0)*
  No 35 (60.3) 21 (42.0)
  Unknown 1 (1.7) 0  
Attracted to one’s own assigned sex at permission for SRS, n (%)        
  Yes 26 (44.8) 43 (86.0)**
  No 31 (53.4) 7 (14.0)
  Unknown 1 (1.7) 0  
Biological children at permission for SRS, n (%)        
  Yes 13 (22.4) 5 (10.0)
  No 31 (53.4) 7 (14.0)
  Unknown 1 (1.7) 0  
Biological children at permission for SRS, n (%)        
  Yes 13 (22.4) 5 (10.0)
  No 45 (77.6) 44 (88.0)
  Unknown 0   1 (2.0)
Onset age, n (%)        
  Onset age < age 12 24 (41.4) 38 (76.0)**
  Onset age > age 12 33 (56.9) 11 (22.0)
  Unknown 1 (1.7) 1 (2.0)
Self-initiated hormone treatment, n (%)        
  Yes 32 (55.2) 12 (24.0)**
    Prescribed by GP/gynecologist 23 (39.7) 10 (20.0)
    Brought via the Internet 2 (3.4) 1 (2.0)
    Acquired through friends/family 7 (12.1) 1 (2.0)
  No 22 (37.9) 37 (74.0)
  Unknown 4 (6.9) 1 (2.0)
*P < 0.01; **P < 0.001.
FtM = female-to-male; MtF = male-to-female; SRS = sex reassignment surgery.

Table 2 Sociodemographics by MtF and FtM, n (%)
  MtF (n = 58) FtM (n = 50)
Years of primary and secondary education        
  >11 40 (69.0) 38 (76.0)
  12–13 (completion of high school) 16 (27.6) 12 (24.0)
  Missing information 2 (3.4) 0  
Further education beyond primary and secondary school at time of referral        
  None 29 (50.0) 30 (60.0)
  >3 or having received an apprenticeship 21 (36.2) 8 (16.0)
  4 years or more 5 (8.6) 10 (20.0)
  Unknown 3 (5.2) 2 (4.0)
Further education beyond primary and secondary school at the time when permission for SRS was granted        
  None 25 (43.1) 25 (50.0)
  >3 or having received an apprenticeship 21 (36.2) 13 (26.0)
  4 years or more 8 (13.8) 10 (20.0)
  Unknown 4 (6.9) 2 (4.0)
Employment at time of referral        
  Employment 36 (62.1) 31 (62.0)
  Unemployment        
  Sickness or unemployment benefits 12 (20.7) 7 (14.0)
  Social welfare/pensioners 10 (17.3) 12 (24.0)
Employment at the time when permission for SRS was granted        
  Employment 32 (55.2) 27 (54.0)
  Unemployment        
  Sickness or unemployment benefits 5 (8.6) 11 (22.0)
  Social welfare/pensioners 20 34.5) 11 (22.0)
  Unknown 1 (1.7) 1 (2.0)
FtM = female-to-male; MtF = male-to-female; SRS = sex reassignment surgery.

As the results may be influenced by changes of clinical procedures and guidelines over time as well as the cultural acceptance of transsexualism, data were checked for systematic differences between the first 15 years (1978–1993) and the next 15 years (1994–2008). No systematic differences were found.

Discussion
Using a unique sample of 98% of all Danish individuals who received permission to undergo SRS from 1978 to 2008, we found a significant difference in the FtM and MtF populations in terms of age at permission for SRS, with FtM individuals receiving permission on average 5 years earlier than MtF individuals. This result is in line with a majority of other previous studies, indicating that FtM persons seek treatment earlier than MtF [13,16,17,19–21,24].

We found a significant difference in the selfreported intake of cross-sex hormones, with twice as many MtF as FtM individuals initiating crosssex hormonal SR on their own. This indicates that although MtF individuals seek professional treatment later, they are more inclined to start hormonal SR before consulting a gender unit as compared with FtM. This outcome likely explains why we found no difference in age when starting hormonal SR and suggests that the actual age when starting transformation to the opposite sex is similar for the MtF and FtM populations. As discussed by Gomez-Gil et al. [28] and Fischer et al. [32], the reason why MtF individuals start crosssex hormone treatment on their own initiative may be that some MtF individuals have experienced difficulties, in some cases discrimination and stigma [45,46], in seeking medical help from gender units, but nonetheless felt intense discomfort with their assigned sex motivating them to start hormonal treatment on their own initiative.
In this regard, data showed that the majority of self-initiated treatment with cross-sex hormones was prescribed by a GP or a private gynecologist.

Significantly more FtM than MtF participants had a sexual attraction to individuals of their assigned sex. We found that the number of both MtF and FtM participants reporting sexual attraction to individuals of their assigned sex increased from the time of first referral to the time of permission to undergo SRS. This finding corresponds with previous studies indicating that the MtF population may be more heterogeneous than the FtM population and the MtF individuals having a significant gynephilic orientation [10,12,18,20,22,24–26,28,30,33–35]. In this regard, we found that 60% of the MtF population was gynephilic, a relatively high number compared with other research, which may be attributed to the fact that we measured sexual orientation based on sexual behavior and not on sexual fantasies [18,41].We found an increase in reported sexual attraction to individuals of their same assigned sex in both groups during treatment at GIUUC, indicating that sexual orientation may change over time as noted by Lawrence [31]. This change is perhaps because of hormones, flexibility in sexual orientation caused by gender transitioning as noted by Daskalos [47], an effort to give socially desirable answers, and/or an overestimation by MtF individuals of androphilic attraction as indicated in studies from Italian and Spanish studies [28,32]. In this connection, it is important to acknowledge research suggesting that it may not be unusual for gynephilic MtF individuals to present themselves as being androphilic [32] to enhance their chances of SRS as suggested by Gomez-Gil et al. [28].

The sex ratio in our sample was 1.16:1 (MtF : FtM). This ratio is in line with recent findings from Norway [37] and Sweden [19,48] but in contrast to findings from Belgium [16,18], the Netherlands [12,49], Germany [19], and Spain [17,28] where, in general, the sex ratio of MtF to FtM is three to one (3:1). Also, for comparison, in the only larger scale Danish study [35] from 1982 of 37 individuals with permission to undergo SRS, the sex ratio of MtF vs. FtM was 3.6:1. This indicates that over time, there has been a change in the ratio of individuals who had permission to undergo SRS with an increase in the number of assigned FtM in Denmark, and future studies will show if the same trend will appear in other countries. We have no reason to believe that there has been an accumulation of MtF cases in recent years and that this predominance has only recently been reduced. Due to the heterogeneity of the MtF individuals, one could speculate if there has been a restraint in permission to undergo SRS for MtF individuals.
These MtF individuals may have been led into private treatment abroad [50]. The present study may also indicate that when it comes to permission to undergo SRS, the sexes are equal, which is in line with a the study by Landen et al. on a Swedish population [48]. Thus, gender differences in sex ratio in initial phases of treatment found in other studies may be attributed to heterogeneity in the MtF group [25,41,51,52].

Overall, about 50% of our study group had no education further than primary and secondary school. We do not have a control group, but in the Danish population 15–69 years of age, the percentage of individuals with no education beyond primary and secondary school was about 34% in 2003 [53]. Previous studies [18,26,54] suggest that FtM individuals on average are better educated than MtF individuals. No such difference was found in the current study.
Accordingly, we do not know if the MtF individuals in our study were better educated than in other studies or if the FtM individuals were less well educated than in other studies. We encourage future research to explore this potential discrepancy in research findings.

Individuals on social welfare and pensioners, and the unemployment rate (16–19%) in our study group were equally high in FtM and MtF individuals and were elevated compared with the Danish population in general, in which the unemployment rate in the period 1978–2008 ranged from 4% to 7% [55,56]. This elevated unemployment rate may be caused by lack of schooling and education level, and/or, as it has been found in other studies [28,32,38], because of the marginalization and social exclusion that these persons may suffer [28,32,38]. The employment rates for the population in the present study (54–62%) were lower than the employment rates found in Italian [32] (76%) and Spanish (83%) [28] samples of individuals with transsexualism but comparable with the MtF populations in Belgium (55%) [18] and Sweden (63–70%) [20].

The present rates of unemployment/social welfare/pensioners were high compared with other studies, which may indicate that the Danish welfare system is more supportive than systems in some other European countries, given the lack of evidence suggesting that individuals with transsexualism are more discriminated against in Denmark than in other countries [32,38]. During treatment for transsexualism, we saw an increase in early retirees that was not the result of age because the maximum age for participants in our study who had permission to undergo SRS was 56 years and the mean age for retirement in Denmark is 61.3 years. Additionally, unemployment rates increased, indicating that these persons’ working ability decreased during treatment. The present study cannot explain these changes.

Contrary to previous studies [14,18,20,22,31] indicating that more MtF individuals had been engaged in marriage and parenthood, we found no significant difference in marriage or parenthood in the two groups. However, this may very likely be the result of low statistical power in our sample arising from the fact that very few individuals in our group in fact had been married (i.e., nine MtF vs. three FtM individuals). Alternatively, it may be that individuals diagnosed with transsexualism and approved for SRS during the investigated time period represent a selected group of individuals with transsexualism in which marriage and parenthood are relatively uncommon as seen in a study from Singapore [57].

The length of treatment for MtF and FtM (8.1 and 5.9 years, respectively) cannot be explained by the present study but may reflect different evaluation and clinical procedures over time. Conceptualization, evaluation, and treatment of individuals with GID have undergone substantial changes over the last 30 years, and the current scheduled length of treatment is aimed at being 1.5–2 years to permission for SRS moving more toward a “informed consent model.” Another explanation may be that some individuals had several referrals to GIUUC before having permission for SRS, and the length of treatment was calculated from their first contact with the clinic.

The strength of this study lies in the unique cohort included. Thus, on a national basis and over a 30-year period, 98% of all individuals with transsexualism approved for SRS were included in this study. This gives unique insights into the sociodemographic nature of this sample, core aspects of information related to treatment, and a unique position to assess differences between MtF and FtM on these variables.

The study does have some limitations. First, several of the items assessed were based on selfreport and therefore perhaps not accurate [32].
Second, although we had a very large cohort for this type of study, still, some of our statistics and especially comparisons between MtF and FtM may suffer from low statistical power, thus increasing the changes for type II errors. Third, we are unsure how/if the results may generalize to individuals with transsexualism not attending a public clinic specializing in gender identity disorders.

Despite these limitations, the present study reports the sociodemographic and clinical characteristics of a unique cohort of 108 Danish individuals with transsexualism. It provides different profiles for the MtF and FtM populations and suggests differences in age at onset and permission to undergo SRS, sexual orientation toward own assigned sex, and self-initiated hormonal SRS. This information is important for facilitating attention to and understanding and choice of appropriate treatments and interventions for individuals diagnosed with transsexualism. Providing easier access for MtF individuals to receive cross-sex hormonal SR could avoid intake of cross-sex hormones before psychiatric and psychological evaluation at GIUUC and the possible resulting dangerous and negative side effects. Our research reveals that 76.0% of FtM and 41.4% of MtF individuals who later had permission to undergo SRS had an onset age of transsexualism before 12 years, indicating a need for advisory and treatment facilities for children and adolescents. The average time of treatment from first referral to permission for SRS was 7 years, which seems a long time period compared with recommendations from the World Professional Association for Transgender Health [3] but does not reflect the practice at the GIUUC today.
Issues related to school, education, and employment status may require attention by political and/or health personnel in order to provide adequate help and possibilities to alleviate problems related to these core areas of life.

Conflict of Interest: The authors report no conflict of interest.

References
  1. WHO collaborating Centre for Research and Training in Mental Health. WHO ICD-10. 1995.
  2. Lobato IM, Koff WJ, Schestatsky SS, Chaves C, Petry A. Clinical characteristics, psychiatric comorbidities and sociodemographic profile of transsexual patients from an outpatient clinic in Brazil. 2 ed. Int J Transgenderism 2007;10:69–77.
  3. The World Professional Association for Transgender Health.
    Standards of Care. WPATH; 2011.
  4. Roberto LG. Issues in diagnosis and treatment of transsexualism. Arch Sex Behav 1983;12:445–73.
  5. Krege S, Bex A, Lummen G, Rubben H. Male-to-female transsexualism: A technique, results and long-term follow-up in 66 patients. BJU Int 2001;88:396–402.
  6. Lobato MI, Koff WJ, Manenti C, da Fonseca SD, Salvador J, da Graca Borges FM, Petry AR, Silveira E, Henriques AA.
    Follow-up of sex reassignment surgery in transsexuals: A Brazilian cohort. Arch Sex Behav 2006;35:711–5.
  7. Michel A, Ansseau M, Legros JJ, Pitchot W, Mormont C. The transsexual: What about the future? Eur Psychiatry 2002;17:353–62.
  8. Murad MH, Elamin MB, Garcia MZ, Mullan RJ, Murad A, Erwin PJ, Montori VM. Hormonal therapy and sex reassignment: A systematic review and meta-analysis of quality of life and psychosocial outcomes. Clin Endocrinol (Oxf ) 2010;72:214–31.
  9. Rakic Z, Starcevic V, Maric J, Kelin K. The outcome of sex reassignment surgery in Belgrade: 32 patients of both sexes. Arch Sex Behav 1996;25:515–25.
  10. Smith YL, van Goozen SH, Kuiper AJ, Cohen-Kettenis PT.
    Sex reassignment: Outcomes and predictors of treatment for adolescent and adult transsexuals. Psychol Med 2005;35:89–99.
  11. Smith YL, van Goozen SH, Kuiper AJ, Cohen-Kettenis PT.
    Transsexual subtypes: Clinical and theoretical significance.
    Psychiatry Res 2005;137:151–60.
  12. Verschoor AM, Poortinga J. Psychosocial differences between Dutch male and female transsexuals. Arch Sex Behav 1988;17:173–8.
  13. van Kesteren PJ, Gooren LJ, Megens JA. An epidemiological and demographic study of transsexuals in The Netherlands.
    Arch Sex Behav 1996;25:589–600.
  14. Herman-Jeglinska A, Grabowska A, Dulko S. Masculinity, femininity, and transsexualism. Arch Sex Behav 2002;31:527–34.
  15. Tsoi WF. Male and female transsexuals: A comparison. Singapore Med J 1992;33:182–5.
  16. De Cuypere G, Van HM, Michel A, Carael B, Heylens G, Rubens R, Hoebeke P, Monstrey S. Prevalence and demography of transsexualism in Belgium. Eur Psychiatry 2007;22:137–41.
  17. Weitze C, Osburg S. Transsexualism in Germany: Empirical data on epidemiology and application of the German Transsexuals’ Act during its first ten years. Arch Sex Behav 1996; 25:409–25.
  18. De Cuypere G, Janes C, Rubens R. Psychosocial functioning of transsexuals in Belgium. Acta Psychiatr Scand 1995;91:180–4.
  19. Dhejne C, Lichtenstein P, Boman M, Johansson AL, Langstrom N, Landen M. Long-term follow-up of transsexual persons undergoing sex reassignment surgery: Cohort study in Sweden. PLoS ONE 2011;6:e16885.
  20. Landen M, Walinder J, Lundstrom B. Clinical characteristics of a total cohort of female and male applicants for sex reassignment: A descriptive study. Acta Psychiatr Scand 1998; 97:189–94.
  21. Olsson SE, Moller AR. On the incidence and sex ratio of transsexualism in Sweden, 1972–2002. Arch Sex Behav 2003; 32:381–6.
  22. Okabe N, Sato T, Matsumoto Y, Ido Y, Terada S, Kuroda S. Clinical characteristics of patients with gender identity disorder at a Japanese gender identity disorder clinic. Psychiatry Res 2008;157:315–8.
  23. Esteva de Antonio I, Giraldo F, Bergero de Miguel T, Cano Oncala G, Crespillo Gomez C, Ruiz de Adana S. Evaluacion endocrinologia y tratamiento hormonal de la transsexualidad en la Unidad de Trastornos de Identidad de Genero en Andalucia (Malaga). 2001.
  24. Kockott G, Fahrner EM. Male-to-female and female-to-male transsexuals: A comparison. Arch Sex Behav 1988;17:539–46.
  25. Burns A, Farrell M, Brown JC. Clinical features of patients attending a gender-identity clinic. Br J Psychiatry 1990;157:265–8.
  26. Dixen JM, Maddever H, Van MJ, Edwards PW. Psychosocial characteristics of applicants evaluated for surgical gender reassignment. Arch Sex Behav 1984;13:269–76.
  27. Gomez-Gil E, Zubiaurre-Elorza L, Esteva de Antonio I, Guillamon A, Salamero M. Determinants of quality of life in Spanish transsexuals attending a gender unit before genital sex reassignment surgery. Qual Life Res 2014;23:669–76.
  28. Gomez-Gil E, Trilla A, Salamero M, Godas T, Valdes M. Sociodemographic, clinical, and psychiatric characteristics of transsexuals from Spain. Arch Sex Behav 2009;38:378–92.
  29. Tsoi WF, Kok LP, Long FY. Male transsexualism in Singapore: A description of 56 cases. Br J Psychiatry 1977;131:405–9.
  30. Lawrence AA. Sexual orientation versus age of onset as bases for typologies (subtypes) for gender identity disorder in adolescents and adults. Arch Sex Behav 2010;39:514–45.
  31. Lawrence AA. Sexuality before and after male-to-female sex reassignment surgery. Arch Sex Behav 2005;34:147–66.
  32. Fischer A, Bandini E, Casale H, Ferruccio N, Meriggiola M. Sociodemographic and clinical features of gender identity disorder: An Italian multicentric evaluation. J Sex Med 2013;10:408–19.
  33. Blanchard R, Clemmensen LH, Steiner BW. Heterosexual and homosexual gender dysphoria. Arch Sex Behav 1987;16:139–52.
  34. Hoenig J, Kenna J, Youd A. Social and economic aspects of transsexualism. Br J Psychiatry 1970;117:163–72.
  35. Sorensen T, Hertoft P. Male and female transsexualism: The Danish experience with 37 patients. Arch Sex Behav 1982;11:133–55.
  36. Terada S, Matsumoto Y, Sato T, Okabe N, Kishimoto Y, Uchitomi Y. School refusal by patients with gender identity disorder. Gen Hosp Psychiatry 2012;34:299–303.
  37. Kreukels BP, Haraldsen IR, De Cuypere G, Richter-Appelt H, Gijs L, Cohen-Kettenis PT. A European network for the investigation of gender incongruence: The ENIGI initiative.
    Eur Psychiatry 2012;27:445–50.
  38. European Union Agency for Fundamental Rights. European Union lesbian. gay, bisexual and transgender survey. EU publishing office; 2013.
  39. Cohen-Kettenis PT, Gooren LJ. Transsexualism: A review of etiology, diagnosis and treatment. J Psychosom Res 1999;46:315–33.
  40. Cohen-Kettenis PT, Pfafflin F. The DSM diagnostic criteria for gender identity disorder in adolescents and adults. Arch Sex Behav 2010;39:499–513.
  41. Blanchard R. Early history of the concept of autogynephilia. Arch Sex Behav 2005;34:439–46.
  42. Doorn CD, Poortinga J, Verschoor AM. Cross-gender identity in transvestites and male transsexuals. Arch Sex Behav 1994;23:185–201.
  43. O’Gorman E. A Retrospective Study of Epidemiological and Clinical Aspects of 28 Transsexual Patients. 11 ed. 1982.
  44. http://www.eng.uvm.dk. Overview of the Danish Education System. 2014. Available at: http://eng.uvm.dk/Education/Adult-Education-and-Continuing-Training (accessed July 11, 2014).
  45. Poteat T, German D, Kerrigan D. Managing uncertainty: A grounded theory of stigma in transgender health care encounters. Soc Sci Med 2013;84:22–9.
  46. Melendez RM, Pinto R. “It’s really a hard life”: Love, gender and HIV risk among male-to-female transgender persons. Cult Health Sex 2007;9:233–45.
  47. Daskalos CT. Changes in the sexual orientation of six heterosexual male-to-female transsexuals. Arch Sex Behav 1998;27:605–14.
  48. Landen M, Walinder J, Lundstrom B. Prevalence, incidence and sex ratio of transsexualism. Acta Psychiatr Scand 1996; 93:221–3.
  49. Bakker A, van Kesteren PJ, Gooren LJ, Bezemer PD. The prevalence of transsexualism in The Netherlands. Acta Psychiatr Scand 1993;87:237–8.
  50. Bodlund O, Kullgren G, Sundbom E, Hojerback T. Personality traits and disorders among transsexuals. Acta Psychiatr Scand 1993;88:322–7.
  51. Person E, Ovesey L. The transsexual syndrome in males 1. Primary transsexualism. 1 ed. Am J Psychother 1974;28:4–20.
  52. Person E, Ovesey L. The transsexual syndrome in males 2. Secondary transsexualism. 2 ed. Am J Psychother 1974;28:174–93.
  53. Klaus Fribert Jacobsen. Befolkningens uddannelsesniveau.
    Danmarks Statistiks Forlag; 2004.
  54. Vujovic S, Popovic S, Sbutega-Milosevic G, Djordjevic M, Gooren L. Transsexualism in Serbia: A twenty-year follow-up study. J Sex Med 2009;6:1018–23.
  55. Statistics Denmark. Registered Unemployment. 2014. Available at: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx (accessed June 15, 2014).
  56. Undervisningsministeriet. Den aktuelle ledighed og beskæftigelse. 2014. Available at: http://www.ug.dk/job/artikleromjobogarbm/ledighedsstatistik/den_aktuelle_ledighed_og_beskaeftigelse.aspx (accessed June 15, 2014).
  57. Tsoi WF. Developmental profile of 200 male and 100 female transsexuals in Singapore. Arch Sex Behav 1990;19:595–605.

© 2015 GIUUC Gender Identity Unit University of Copenhagen. Sexual Medicine     Sex Med 2015;3:109–117
published by Wiley Periodicals, Inc. on behalf of International Society for Sexual Medicine.

* * *
Kommentarer til undersøgelsen den 16. december 2015 af Tobias Raun.

Status of the Danish LGBT Workplace. Status på danske LGBT arbejdspladser. 31. maj 2011.

Vist 15 gange.
Status of the Danish LGBT Workplace

Status of the Danish LGBT Workplace

Titel Status of the Danish
LGBT Workplace
Dansk oversættelse
af titlen
Status på danske
LGBT arbejdspladser
Skrevet af Pernille Steckhahn-Strohmer
Redigeret af Becky Steckhahn-Strohmer
Udfærdiget og udgivet af Q-Factor
Udgivet 31. maj 2011
Sprog Engelsk
Antal sider 47

Omtale fra Q-Factors hjemmeside
Q-Factor gennemførte i 2011 en unik undersøgelse om LGBT medarbejderes erfaring med arbejdslivet i Danmark. Resultaterne viser problemer og styrker hos danske arbejdsgivere i forhold til LGBT mangfoldighed. Resultaterne peger på specifikke forhold, som arbejdsgivere kan tage for at deres ansatte føler sig accepteret og støttet.
Undersøgelsens resultater gør det muligt at udarbejde et nyt sæt standarder for mangfoldighed og inklusion på danske arbejdspladser. I sidste ende vil integration udmønte sig et bedre indtjeningsresultat for virksomhederne og en sundere arbejdsstyrke.

Rapportens indledning
The Danish LGBT Workplace Survey – Den danske LGBT arbejdsplads undersøgelse – er udført af Q-Factor med støtte fra danske LGBT medier og forskellige danske LGBT organisationer og er det første forskningsresultat fra Q-Factor i Danmark med særligt fokus på LGBT personer på arbejdspladsen. Det er en unik undersøgelse, idet den i modsætning til tidligere undersøgelser har en mere overordnet tilgang og indbefatter:
  1. Arbejdsplads-åbenhed.
  2. LGBT medarbejderes komfortniveau.
  3. Faktorer, som LGBT jobsøgende kigge efter, når de søger job.
  4. Det komplette LGBT spekter med T inkluderet.

4. Konklusion
Investering af tid og støtte til ansatte er en klar fordele og fremmer en bedre indtjeningsevne.
Mangfoldighed på arbejdspladsen fremmer innovation og vækst. Derfor er støtte til forskellige medarbejdergrupper på arbejdspladsen en oplagt forretningsfordel.
Konklusionerne fra undersøgelsen støtter hypotesen om, at arbejdstagerens mulighed for at være åbent om sig selv resulterer i en mere behagelig og effektiv arbejdsplads. Endvidere viser krydsanalyser af undersøgelsens data, at offentlig støtte til LGBT forhold, såsom til en virksomhed, der har ledere, der er sprunget ud, eller til en virksomhed, der sponsorerer en LGBT begivenhed, har stor indvirkning på, hvor velbefindende arbejdstagerne føler sig ved at være åbne. Støtte til ikke-LGBT kollegaer viser sig også at have en positiv indflydelse på arbejdstagernes velbefindende.

Overraskende viser undersøgelsen, at et stort antal ansatte ikke kender deres virksomheds ikke-forskelsbehandlingspolitik. Selv om afsnittet om ansættelse viser, at det ikke nødvendigvis er en afgørende faktor for at søge ansættelse hos en virksomhed, er det stadig arbejdsgiverens ansvar at uddanne medarbejdere om politikken, så de er klar af deres ret til at være fri for diskrimination på arbejdspladsen. Undersøgelsen har konkluderet, at arbejdstagerne i almindelighed, ikke vil acceptere at arbejde på en virksomhed, hvor de ikke har mulighed for være åbne omkring deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Derfor er det vigtigt, at ledelsen kan opretholde en standard af accept og ikke-forskelsbehandling i arbejdsmiljøet.
Konklusionerne forstærker hypotesen, at investering i LGBT medarbejdere via programmer, der sikre, at de føle sig trygge ved at være sig selv og fri for forskelsbehandling, i sidste ende vil gavne virksomhedens indtjeningsevne.

Omtale af rapporten hos Q-Factor.
Læs rapporten online på ISSUU.com.

Efterundersøgelse af kønsskifteopererede transseksuelle påbegyndt den 1. maj 2011 af Rikke Kildevæld Simonsen, Sexologisk Klinik.

Vist 0 gange. Rikke Kildevæld Simonsen, Sexologisk Klinik har startet en efterundersøgelse med det formål at beskrive gruppen af kønsskifteopererede transseksuelle personer fra 1978 – 2008 og deres tilfredshed efter kønskifte. Transseksuelle opereret i udlandet og transseksuelle, som har fået afslag på kønsskifteoperation,
indgår ikke i undersøgelsen.

Undersøgelsen har følgende beskrivelse

Transseksualitet. En psykologisk/psykiatrisk beskrivelse samt efterundersøgelse.

Rikke Kildevæld Simonsen. (Projektleder, faglig).
Gert Martin Hald. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Danmark (Projektleder, organisatorisk).
Annamaria Giraldi. (Projektdeltager).
Ellids Kristensen. (Projektleder, organisatorisk).

Baggrund:
Behandlingen af transseksuelle patienter
Formål:
At beskrive gruppen af kønsskifteopererede transseksuelle pt fra 1978-2008, samt deres tilfredshed efter kønskifte.
Design:
Gennemgang af alle journaler på transseksuelle kønsskifteopererede patienter 1978-2008. Udtræk fra Sundhedsstyrelsens registre, samt lægemiddelregistret. Spørgeskemaundersøgelse med henblik på livskvalitet og generel tilfredshed med kastration, og kosmetisk kirurgi.
Inklusionskriterier:
Alle transseksuelle patienter i Danmark i perioden 1978-2008, der har fået Civilstyrelsens/Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration.
Eksklusionskriterier:
Alle transseksuelle patienter, som ikke fik tilladelse til kastration.
Status:
Igangværende
Periode:
1. januar 2010 til 1. december 2015.

Omtale af undersøgelsen hos Region Hovedstaden, Psykiatri.

* * *
Det er noget uklart, hvornår undersøgelsen startede og skal slutte.
Undersøgelsen ses første gang omtalt af minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen i dennes besvarelse den 14. februar 2008 af spørgsmål 223 – Alm. del 2007-08 (2. samling).
Da omtalen blev offentliggjort på Region Hovedstaden, Psykiatris hjemmeside anførtes, at den startede den 1. maj 2011 og skulle slutte den 1. maj 2014.
Den 30. marts 2014 var datoerne ændret, så undersøgelsen var startet den 1. janiar 2010 og skulle slutte den 1. december 2015.
Personerne, som er tilknyttet undersøgelsen, er også ændret.
Da omtalen af undersøgelsen blev offentliggjort var Helmer Bøving Larsen, Institut for Psykologi, KU, Danmark anført som organisatorisk projektleder, hvorimod Annamaria Giraldi først senere blev tilføjet som projektdeltager.

* * *
Undersøgelsen blev publiceret i to dele under titlerne:
Sociodemographic Study of Danish Individuals Diagnosed with Transsexualism i juni 2015.
Long-term follow-up of individuals undergoing sex reassignment surgery: Psychiatric morbidity and mortality den 19. oktober 2015.

Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse. Udredning nr. 8 af 7. februar 2011 fra Institut for Menneskerettigheder (IMR).

Vist 30 gange.
Hadforbrydelser i Danmark

Hadforbrydelser i Danmark

Titel Hadforbrydelser i Danmark
– vejen til en effektiv beskyttelse
Udredning nr. 8
Redaktion Lisbeth Garly Andersen og Susanne Nour
Tilrettelæggelse Lisbeth Garly Andersen
Cecilia Decara
Mette Foldager
Bjørn Dilou Jacobsen
Stéphanie Lagoutte
Suzanne Rosenkilde Nielsen
Mandana Zarrehparvar
Forlagsredaktør Klaus Slavensky
Forlag Institut for Menneskerettigheder (IMR)
Udgivet 7. februar 2011
Sprog Dansk
Antal sider 111
ISBN-13 978-87-91836-39-8

Rapporten belyser, hvordan hadforbrydelser håndteres i Danmark og indeholder vurderinger af om de procedurer, der er udviklet hos politi, anklagemyndighed og domstole, sikrer en effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser.

Udredningen indeholder desuden en gennemgang af dansk lov og retspraksis samt relevante EU-retlige og menneskeretlige forpligtelser.

Herudover indeholder udredningen en beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens håndtering af hadforbrydelser, og NGO‘ers og forurettedes opfattelse af denne håndtering.

Udredningen er bl.a. bygget på kvalitative interviews med politi og anklagemyndighed på forskellige niveauer i to politikredse, samt interviews med en række frivillige organisationer.

Institut for Menneskerettigheders udredning om hadforbrydelser, indeholder afslutningsvis en opsummering af de problemfelter, der gør sig gældende, og en række forslag til hvordan håndtering af hadforbrydelser kan styrkes i Danmark.

Omtale af rapporten hos Institut for Menneskerettigheder.
Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse. Udredning nr. 8 i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder.

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Vist 488 gange.
Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Titel Lige og ulige?
Homoseksuelle, biseksuelle og
transkønnedes levevilkår
Forfatter Leyla Gransell og Henning Hansen
Forlag CASA
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Udgivet 10. juni 2009
Sprog Dansk
Antal sider 134
ISBN-13 978-87-92384-32-4
ISBN-elektronisk 978-87-92384-33-1
Udvidet rapport
Udgivet 24. juni 2009
Sprog Dansk
Antal sider 188
ISBN-elektronisk 978-87-92384-35-8

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og redegør for HBT-personers – homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes – levevilkår i Danmark.

Levevilkårsundersøgelse blev iværksat på initiativ af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) og udført af Leyla Gransell, uafhængig forsker på Center for Alternativ Samfundsanalyse – CASA – i samarbejde med analyseinstituttet Catinét.
Undersøgelsen blev finansieret af TRYG-fonden, Københavns Kommune og Det Kriminalpræventive Råd.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra 1. december 2009 til 1. februar 2009 og offentliggjort på et pressemøde på Københavns Rådhus onsdag den 10. juni 2009.

Undersøgelsen er udgivet i flere versioner:
  1. En sammenfatning på 13 sider.
    Download en sammenfatning af levevilkårsundersøgelsen i pdf-format. (Kan ikke købes i trykt udgave).
  2. Selve undersøgelsesrapporten på 134 sider. (Kan også købes i trykt udgave).
    Download levevilkårsundersøgelsen i pdf-format.
  3. En udvidet rapport på 188 sider. (Kan ikke købes i trykt udgave).
    Download den udvidede levevilkårsundersøgelse i pdf-format.
  4. En bilagssamling, der indeholder:
    1. Gengivelse af de 124 spørgsmål, som undersøgelsen bygger på
    2. En fokusgruppeanalyse, hvor der er lavet interview med HBT-personer over 60 år.

    Download bilagssamling i pdf-format. (Kan ikke købes i trykt udgave).

Undersøgelsen er opdelt i følgende kapitler:
  1. Indledning
  2. Definition af begreber
  3. Baggrundsvariable
    (Kun i den udvidede rapport)
  4. Seksualliv
  1. Samlivssituation og børn
  2. Åbenhed
  3. Diskrimination
  4. Helbred
  1. Sundhedsadfærd
  2. Psykisk trivsel
  3. Sociale relationer og fritid
  4. Udsat for vold og trusler
    (2 underpunkter mere i den udvidede rapport)
  1. Gode og dårlige levevilkår
  2. Sammenfatning
  3. Litteraturliste

Kapitelnummereringen er ikke ens i den almindelige rapport og i den udvidede rapport.
Den herover viste kapitelinddeling er fra den udvidede rapport.

Rapporten kan også downloades fra Center for Alternativ Samfundsanalyse – CASA.

* * *
Jytte Witt, Jeanette fra Gentofte og Tina Thranesen deltog den 12. november 2008 i et fokusgruppeinterview til brug for rapporten.