CPR-kontorets praktiske og it-mæssige oplysninger vedr. tildeling af nyt personnummer. (19. september 2014). Forældet.

Vist 166 gange.
Forældet. Der henvises til CPR-kontorets information af 3. marts 2015: Systemudfordringer i forbindelse med tildeling af nyt personnummer til personer, som oplever sig som tilhørende det andet køn.

CPR-kontoret er blevet gjort opmærksom på en række praktiske og it-mæssige udfordringer, som transkønnede, der får tildelt nyt personnummer, oplever som følge af, at der i forskellige systemer ikke foretages en koblingen mellem data i forbindelse med tildeling af nyt personnummer til personer i forbindelse med kønsskifte.

På den baggrund skal CPR-kontoret oplyse følgende:

CPR-systemet er indrettet således, at når en person tildeles nyt personnummer, kobles det nye og det tidligere tildelte personnummer sammen, ligesom oplysningerne fra det tidligere tildelte personnummer overføres til det nye, hvorunder nye oplysninger fremover registreres. Dette indebærer, at oplysninger om det nye personnummer og aktuelle persondata altid er tilgængelige i CPR, uanset hvordan en bruger tilgår sy-stemet.

NÃ¥r en person tildeles nyt personnummer i CPR-systemet, sendes der endvidere samme dag besked til de offentlige og private it-systemer, der aftager data fra CPR.

Der henvises i den forbindelse både til det nye personnummer og det tidligere tildelte personnummer. Det sker for at de modtagende systemer kan foretage den nødvendi-ge kobling mellem de to personnumre og sikre, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.

CPR-kontoret kan oplyse, at oplysningerne udsendes i det daglige ændringsudtræk. Oplysningerne vil fremgå i udtrækket i recordtype 001 (Personoplysninger) samt i recordtype 009 (hændelser) med hændelseskoden P03.

CPR-kontoret skal på den baggrund opfordre til, at der i de systemer, som aftager data fra CPR findes løsninger, som sikrer, at der foretages den nødvendige kobling mellem de to personnumre og drages omsorg for, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.

* * *
CPR-kontorets praktiske og it-mæssige oplysninger vedr. tildeling af nyt personnummer i pdf-format. Forældet.