Er Danmark de transkønnedes paradis? Fortællinger og forhandlinger af maskulinitet i dokumentarfilmen Nobody Passes Perfectly. 7. april 2010.

Vist 1.130 gange.

Tobias Raun
Tobias Raun
Tobias Raun, født 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur
og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og
visuel kultur studier fra Aarhus
Universitet, hvor han også har
undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige
transformationer i reality tv og transkønnedes
video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og
transteori med henblik pÃ¥ at undersøge “trans-” i dets
mange konfigurationer og betydninger.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen har også været bragt i:
Trikster РNordic Queer Journal #4 p̴ engelsk, og i Modkraft p̴ dansk.
[Modkraft lukkede den 1. februar 2021. Tina Thranesen]

Af Tobias Raun.
Når jeg taler med venner eller bekendte fra USA eller England, tror de, altid at Danmark er et mekka for transkønnede. De tror, at transkønnede har ubegrænset adgang til medicinsk og juridisk hjælp, at der anvendes den nyeste teknologi til de operative indgreb og at hele herligheden er gratis.

Jeg formoder, at denne opfattelse beror på en general opfattelse af Danmark som frisindets land, eftersom Danmark var det første land i verden, der legaliserede pornografiske tekster og billedpornografien i henholdsvis 1967 og 1969, såvel som det første land i verden, der tillod registreret partnerskab for homoseksuelle i 1989.

Forestillingen om Danmark som de transkønnedes paradis hænger sandsynligvis også sammen med den rolle Danmark har spillet i forhold til historiske kønsskifteoperationer. Det var nemlig en dansker, kunstneren Einar Wegener / Lili Elbe, der blev kendt som en af de første, der gennemgik en kønsskifteoperation. Operationerne blev foretaget i starten af 1930erne på The Institute of Sexual Science in Berlin under ledelse af Dr Magnus Hirschfeld. Den kommende film The Danish Girl med Nicole Kidman og Gwyneth Paltrow sætter netop fokus på denne skelsættende historie.

Da Christine Jorgensen i 1952 gennemgik sin kønsskifteoperation vakte det stor opmærksomhed i hendes hjemland.
Da Christine Jorgensen i 1952 gennemgik sin kønsskifteoperation vakte det stor opmærksomhed i hendes hjemland.
Adskillige år senere spillede Danmark igen en vigtig rolle, nemlig da den første offentlig kendte kønsskifteoperation blev foretaget. Det var i 1952, da Christine
Jorgensen
blev en mediesensation og var på forsiden af New York Daily News under overskriften »Ex-GI Becomes Blonde Beauty«. Overskriften refererede til Jorgensens kønsskifteoperation i Danmark, der ifølge avisen var den første af sin slags. Dette var ikke helt sandt, men noget var dog nyt i Jorgensens tilfælde, nemlig den tilføjede ordination af hormon.

Danmark har dog ikke videreført sin historiske position som et progressivt land i forhold til trans-relaterede spørgsmål. Danmark er altså langt fra at være et paradis for transkønnede. Denne artikel sætter fokus på transkønnethed i Danmark med afsæt i dokumentarfilmen Nobody Passes Perfectly af Saskia Bisp, der blev vist på Copenhagen
Gay and Lesbian Film Festival
samt Copenhagen Dox 2009. Filmen omhandler i særdeleshed transmænd – et emne og en gruppe som er uudforsket i en dansk kontekst. Men før jeg bevæger mig ind i en nærmere undersøgelse af filmen, er det nødvendigt at kontekstualisere filmen i forhold til transkønnedes aktuelle politiske situation i Danmark.

Hvor er de transkønnedes menneskerettigheder?
Transkønnedes manglende menneskerettigheder blev manifesteret sidste sommer, da kommissæren for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg, besøgte København i forbindelse med World Outgames’ konference om menneskerettigheder. Kommisæren præsenterede 12 menneskerettigheder, der bør være gældende for alle transkønnede i Europa (1). Danmark lever ikke op til ni af disse punkter, og de tre sidste lever man kun delvist op til (2). Det mest graverende punkt er den tvungne kastration, som transkønnede mÃ¥ gennemgÃ¥ for at kvalificere til at fÃ¥ ændret sit juridiske køn. For en transmands vedkommende betyder dette, at han kan have været pÃ¥ hormon i adskillige Ã¥r samt have fÃ¥et diverse operationer, sÃ¥ledes at han er »genkendelig« som mand. Men i rødbedepasset og pÃ¥ det gule sygesikringskort kan han ikke fÃ¥ lov til at stÃ¥ anført som mand, før han fratages muligheden for at reproducere sig. Dette indgreb gør ham selvsagt ikke mere synlig som mand, lige som det heller ikke tjener et direkte sundhedsmæssigt hensyn for den transkønnede.

Den danske stat har udpeget Sexologisk Klinik som den instans, der skal foretage den psykologiske evaluering af transkønnede, tilbyde og monitorere hormoner og operationer samt anbefale hvem, der kvalificerer til et navneskifte og et juridisk kønsskifte. Det påhviler ligeledes Sexologisk Klinik at udvikle og indhente forskning om transkønnethed. Klinikken har imidlertid ikke iværksat eller publiseret forskning i emnet siden dens oprettelse i 1989. Desuden er det et fåtal af personer, der ifølge klinikken kvalificerer sig til at kunne få de hormoner og operationer, som de har ansøgt om.

Sammenlignet med andre skandinaviske lande fører Danmark en yderst restriktiv politik på området. En statistisk sammenligning fra 1996 til 2005 viser, at Sverige tillod 91% af ansøgerne at få en kønsskifteoperation, mens Danmark kun tillod 37% det samme (Hvejsel 2009). Der er endvidere en lang behandlingsproces på Sexologisk Klinik, idet man er forpligtet på månedlige samtaler, der måske eller måske ikke kvalificerer til tildeling af hormoner (dog tidligst efter et år) og operationer (dog tidligst efter to år). De restriktive krav samt vægringen mod at blive patologiseret får mange til at søge hjælp andre steder (Ringkøbing 2006), dvs. skaffe hormonerne på anden vis og/eller få operationer i lande, der ikke kræver en psykologisk henvisning fra Sexologisk Klinik.

I Danmark er det ikke kun Sexologisk Klinik, der ikke forsker i trans-relaterede emner, men også den øvrige forskningsverden. Dette peger på og medvirker til transkønnedes generelle usynlighed i Danmark. Det er heller ikke mere end et par måneder siden (d. 21 november 2009), at foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner inkluderede et T i deres navn LGBT Danmark og dermed for alvor inkluderede transkønnede i deres politiske formålserklæring.

At sætte ord og billede på en minoritet
Det er pÃ¥ grund af denne usynlighed og de manglende rettigheder for transkønnede, at Saskia Bisps dokumentarfilm Nobody Passes Perfectly er sÃ¥ vigtig. Den 45-minutter lange film følger to transmænd – Tomka og Erik – og dermed fokuserer den pÃ¥ en gruppe mennesker, der ikke bare udgør en minoritet i en LGBT sammenhæng, men ogsÃ¥ inden for transkønnethed som sÃ¥dan.

Når og hvis transkønnede får tale- og sendetid er det overvejende transkvinder, hvilket bl.a. er tilfældet i film som Normal (2003) og Transamerica (2005) samt i reality shows som Americas Next Top Model (med Isis) og There is something about Miriam (et dating program med den mexicanske model Miriam). Det er dog aldrig en transkønnet, der selv står bag kameraet eller manuskriptet, hvorfor repræsentationen ofte har en tendens til at blive sensationel og spektakulær. Dette er heldigvis ikke tilfældet i Nobody Passes Perfectly, der fokuserer på, hvordan de to transmænd oplever sig selv og deres (hverdags)liv.

Nobody Passes Perfectly består af en række løseligt forbundne scener, hvor vi henholdsvis følger Tomka, en transmand i starten af trediverne og den lidt ældre transmand Erik, der er i slutningen af fyrrene.

Det er en dokumentarfilm, der har en (minoritets)politisk dagorden men vælger at formidle den i et visuelt æstetisk formsprog. De valgte »locations« er alle steder, hvor kønnede og seksuelle identiteter konstrueres og kontrolleres. Vi befinder os i en svømmehal, et fitness center, et badeværelse, en seng, et diskotek, en bar og en restaurant. Mange af disse rum kræver, at du er »readable at a glance« og hvis du ikke er, så vil du blive opfattet som »gender deviant«, som kulturteoretikeren Judith Halberstam skriver (1998; s. 21 + 23).

Nobody Passes Perfectly udspiller sig pålocations, fx i en svømmehal, hvor kønsidentitet normalt opretholdes og kontrolleres.
Nobody Passes Perfectly udspiller sig pålocations, fx i en svømmehal, hvor kønsidentitet normalt opretholdes og kontrolleres.
Filmen formår at integrere et æstetisk interessant formsprog med substantielle dialoger, der yder hovedpersonerne ret. Der er ikke en klassisk, fremadskridende fortælling, og dermed adskiller filmen sig fra et ellers velkendt trans-narrativ, hvor man følger hovedpersonens transition fra aflæselig kvinde til aflæselig mand. Det velkendte trans-narrativ har således fokus på erkendelsen af at være trans og senere den kropslige transformation. Denne plotstruktur er fremherskende i både litterære trans-selvbiografier (Prosser 1998), trans-dokumentarfilm og ikke mindst i de mange transkønnedes videoblogs på YouTube.

Nobody Passes Perfectly undersøger derimod transkønnethed som en følelse eller en opfattelse af sig selv, mere end som en række transformative fysiske manifestationer. Publikum indvies derfor heller ikke i de medicinske procedurer, og hvordan disse forandrer kroppen. Kun implicit får vi fortalt, at begge hovedpersoner, Tomka og Erik, tager testosteron og at Erik har fået opereret overkroppen. Filmen har tydeligvis ikke som sit ærinde at være en faktuel trans-guide, ligesom den heller ikke leverer en eksplicit kritik af transkønnedes vilkår i Danmark.

Dens afsæt er i stedet af mere personlig eller psykologisk karakter, nemlig instruktørens egen undring over, hvorfor og hvordan nogle vælger at blive mænd – og hvad denne transition betyder for et kærlighedsforhold, som tidligere blev aflæst som lesbisk (3). Undersøgelsen er ligefrem og rørende, og Saskia Bisp lader os komme helt tæt pÃ¥ personerne pÃ¥ skærmen gennem de lange uklippede scener, der indeholder mange close-ups af nøgne eller halv-nøgne kroppe og private samtaler.

Nogle gange virker filmen næsten lidt for intim, hvorfor jeg som beskuer får en lettere klaustrofobisk følelse. Jeg overvældes af scenernes og samtalernes tilsyneladende private karakter, der giver mig følelsen af, at jeg overværer noget, som det ikke var meningen, at jeg skulle overvære. Følelsen af at invadere andres private rum er selvfølgelig paradoksal eftersom scenerne åbenlyst er iscenesatte og æstetiserede, men måske netop derfor virker de så intime og ærlige.

Kønballade i medierne
Pressedækningen af Nobody Passes Perfectly vidner om en generel usynlighed og uvidenhed om transkønnethed i Danmark. To velrenomerede filmeksperter har tydeligvis misforstået filmens tema i deres ellers åbenlyst positive anmeldelser.

Filmkritiker Michael Bo skriver, »Et ungt par ligger i sengen, en langhåret, feminin kvinde og en korthåret, maskulin trans, som er på vej til at blive kvinde, men rent teknisk stadig er mand« (Bo, 2009). Michael Bo refererer til hovedpersonen Tomka (»korthåret, maskulin trans, som er på vej til at blive kvinde, men rent teknisk stadig er mand«) og kæresten Lotte (»langhåret, feminin kvinde«). Men Tomka er ikke født med et mandligt kropstegn og derfor er hele filmens omdrejningspunkt netop, hvordan han kan påtage sig prædikatet »mand«, når det ikke er ham givet i dåbsgave.

Citatet vidner om, at mange mennesker forbinder transkategorien med transkvinder, transmænd er således en usynlig og næsten utænkelig gruppe af mennesker. Fejllæsningen bekræfter dog også noget andet, nemlig at mange FtMs (Female to Male), i modsætning til mange MtFs (Male to Female), »passerer« som det ønskede køn efter blot nogle få måneder på hormon.

I en anden anmeldelse skriver professor i filmvidenskab Ib Bondebjerg følgende: »Kroppe er der også i Saskia Bisps intense udforskning af homoseksuelle identiteter i Nobody Passes Perfectly. Her er vi blandt almindelige mennesker og par, som bakser med kønslig identitet og kropslige problemer, der knytter sig til at overskride sit biologiske køn« (Bondebjerg, 2009). Filmen handler altså ifølge Bondebjerg hovedsagelig om »homoseksuelle identiteter«, hvilket ikke helt er korrekt. Citatet peger således ikke bare på trans-kategoriens utænkelighed, men også på dens sammenblanding med homoseksualitet.

Dette skyldes sandsynligvis den ofte anvendte kliniske betegnelse transseksualitet. Men en transkønnet person har ikke én bestemt seksuel observans, vedkommende kan som alle andre definere sig som homoseksuel, heteroseksuel, biseksuel, panseksuel m.m. Trans betegner således snarere end kønslig identitet end en seksuel observans.

Seksuelle prædikater er dog et spørgsmÃ¥l, der tages op i filmen, idet der spørges til, hvilke kategoriseringer et par falder ind under, nÃ¥r den ene gÃ¥r i transition. Som da Tomka spørger, »What are the categories for it?«, hvorefter han mÃ¥lretter spørgsmÃ¥let til Lotte, »What categories fit for you – lesbian?« Lotte identificerer sig tilsyneladende som lesbisk, men hun er, som Tomka pÃ¥peger, »together with a man«.

Spørgsmålet er, hvorvidt lesbisk er den rette kategorisering af parret nu eller tidligere for den sags skyld, samtidig som heteroseksuel måske heller ikke giver mening for dem. For Lotte er det springende punkt ikke, om Tomka identificerer sig som mand eller ikke. Det vil ikke ændre hendes følelser eller deres forhold, men hun frygter, at de som par vil blive aflæst anderledes. Tomkas transition vil, som hun påpeger, utydeliggøre parrets »queerness«, og dermed vil hendes position forandre sig. Hun vil blive aflæst anderledes, når hun er sammen med en kæreste, der passerer som mand, end når hun er sammen med en, der passerer som kvinde. Som hun siger, vil hun nu blive opfattet som »en kvinde«.

Dette udsagn illustrerer en følelse af at blive kvindeliggjort i andres øjne, når hun er sammen med en, der aflæses som mand, som om mandighed installerer og forstærker kvindelighed. Det er tydeligvis ikke mandighed eller maskulinitet per se, der er problemet for Lotte, men snarere den rolle hun tilskrives, i det øjeblik hun aflæses som heteroseksuel.

Kan man være lesbisk sammen med en transmand? Filmen viser hvordan seksuel orientering og kønslig identitet er komplekse konstruktioner, der ikke uden videre lader sig reducere til homo/hetero/bi eller mand/kvinde.
Kan man være lesbisk sammen med en transmand? Filmen viser hvordan seksuel orientering og kønslig identitet er komplekse konstruktioner, der ikke uden videre lader sig reducere til homo/hetero/bi eller mand/kvinde.
Lotte synes at abonnere på lesbisk mere som en identitetskategori end som en seksuel orientering. Tomka og Lottes diskussion peger dog på, hvordan seksuelle kategorier er ufuldstændige og til tider direkte misvisende i deres karakteristik af et pars kønslige identitet og seksuelle praksis. Seksuel orientering og kønslig identitet er komplekse konstruktioner, der ikke uden videre lader sig reducere til homo/hetero/bi eller mand/kvinde. Transkønnede illustrerer i særdeleshed, hvor utilstrækkeligt det er at antage eller udlede en persons seksuelle orientering ud fra det køn, hans/hendes partner tilskrives.

Sproget kommer til kort og er ude af stand til at benævne det, der ikke er mand eller kvinde, lige så vel som sproget ikke kan fange en transkønnets bevægelse mellem kønslige positioner over tid.

Transmaskulinitet og feministiske teorier
Nobody Passes Perfectly udfordrer på flere måder en binær opfattelse af kønnet. Der peges således på, at ikke-transmænd ikke har ejerskab over maskulinitet eller mandighed. På et kropsligt plan aspirer filmens transmænd ikke entydigt til mandighed, i stedet favner de på forskellig vis trans-kroppen som et signifikant og anderledes kropsligt udtryk. Der er måske netop tale om en »queering« af maskulinitet, en mangfoldiggørelse og recirkulering
af kategorien »mand« uden at den nødvendigvis behøver være knyttet til en krop med en aflæselig penis.

En positiv udlægning af trans-maskulinitet har dog ikke været særlig fremherskende i feministiske kredse. Janice Raymond har været en af de mest kritiske stemmer, der betragter transmænd som forræderiske kvinder i bogen The Transsexual Empire fra 1979. Selv i den genoptrykte udgave, udgivet seksten år senere fastholder hun sit standpunkt. Sheila Jeffreys har støttet Raymonds fordømmelser, idet hun betragter transmænd som en moderne opfindelse, ganske enkelt et produkt af en kvindehadende kultur, hvor lesbiske portrætteres som monstre.

Nobody Passes Perfectly er både et forsøg på at tegne et mere positivt og realistisk billede af, hvad trans handler om for de involverede samtidig med, at filmen viser forbindelseslinierne mellem lesbiske, queer og trans subkulturer.

Der er i særdeleshed en scene i filmen, hvor disse overlap eksplicit diskuteres. Denne scene foregÃ¥r pÃ¥ en bar i Tyskland, hvor Tomka taler med nogle venner. Han husker et par Ã¥r tilbage, hvor han var modstander af at tage hormon, da tænkte han at »one should put up with having an ambiguous appearance«. Men, som Tomka nu gør klart, »I just can’t stand it anymore«. At tage testosteron gør, at hans krop og stemme forandrer sig, hvilket fÃ¥r ham til at føle sig bedre tilpas i sin egen krop og ogsÃ¥ letter hans selskab med andre. Det afholder ham fra at blive chikaneret, hvilket var tilfældet før, hvor stemmen »afslørede« ham. Som han siger: »I’m sick of getting into trouble«.

At gøre maskulinitet eller være maskulin uden at blive aflæst som mand kan være farligt og afføde ballade. Men som Tomkas ven siger i filmen: »there is always a new problem«. Som transmand er man altid i fare for at fejle som mand, enten fordi man ikke tager testosteron, ikke har fået mastectomi (fjernelse af bryster), ikke har fået phalloplasty ((re)konstruering af penis) eller bare pga. ens historie. Dette gør adskillige hverdagslige aktiviteter vanskeligt for transmænd, ikke mindst sport, der oftest dyrkes på kønssegregerede hold og hvor man skal klæde sig af eller bade sammen med andre.

En anden ven tilføjer: »You won’t fit the norm as a man, but it has changed a lot for me«. Han fortsætter: »For me it wasn’t the ambiguity that I couldn’t handle. It was being pressed into the female mould. Testosterone has helped me get out of it. It’s a relief not being a woman no matter how people perceive me«. Det binære kønssystem er altomfattende og ikke lige til at omstyrte, hvilket gør det vanskeligt, hvis ikke umuligt at befinde sig imellem disse kategorier. Ligegyldig hvilken kønslig selvrepræsentation du har, vil du altid blive kategoriseret efter, hvad andre opfatter som dit biologisk køn. Dette er en blandt flere motiverende faktorer, der gør, at mange transpersoner vælger at tage hormon eller fÃ¥ foretaget operative indgreb.

Stillbillede fra Nobody Passes Perfectly.
Stillbillede fra Nobody Passes Perfectly.
En af vennerne pÃ¥ baren siger, at han nu passerer som mand pÃ¥ arbejde, hvilket han er glad for, da han befinder sig bedst med mandekategorien, men som han siger: »there is still a very big part of me that isn’t seen. Then I either choose to talk about it or not. But lots of people do not understand what it means to be transgender. But in a way it’s easier, and it makes everyday life easier. But still…«

Det binære kønssystem synes også efter transitionen at være utilstrækkeligt, da det usynliggør og samtidig umuliggør trans-positionen. Den påtvungne assimilation i et rigidt binært kønssystem gør trans til en ambivalent og vanskelig position. Det virker som om, at disse fyre gerne vil betragtes som mænd, men ikke ønsker, at dette indebærer, at de skal fortie eller hemmeligholde deres tidligere kønslige tilskrivning.

Hvem skal forklare sig?
Som Tomka siger i begyndelsen af dokumentaren, kan det være vanskeligt at forklare, hvorfor man føler sig mere som det ene køn end det andet:

»Sometimes it might take a really long time to find out [.] But it seems like it was totally clear that I was bound to do that [.] But I find it really hard to explain sometimes [.] I don’t know. It seems like it’s so obvious and clear [.] That’s how it is. And that’s how I’m making myself happy.«

De fleste mennesker vil sikkert genkende Tomkas beskrivelser af, hvor vanskeligt det er at forklare det, som blot føles sÃ¥ selvfølgeligt og sikkert – det, der gør en sÃ¥ glad. Mange afkræves dog heller ikke en forklaring pÃ¥ deres køn eller hvorfra følelsen af at tilhøre et bestemt køn stammer.

Det gør transkønnede. Det er nemlig pÃ¥krævet af staten, at den transkønnede skal forklare sig for en statslig udpeget psykolog, som efterfølgende vurderer, om den transkønnedes forklaring kvalificerer til den psykiatriske diagnose: kønsforstyrrelse (»Gender Identity Disorder«), der er forudsætningen for de medicinske og kirurgiske indgreb. De transkønnedes forklaringer skal leve op til kriterier, der antyder, at kønsnormer er faste og stabile størrelser, hvor det bare handler om at finde den rigtige kategori (The American Psychiatric Association’s Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM, nu i sin fjerde udgave) og The International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD, nu i sin tiende udgave). Desuden antages det, at ubehaget og bekymringerne skyldes den transkønnedes mentale tilstand og ikke kønsnormer, som betragtes som ubøjelige (Butler 2004; s. 95).

I det officielle system afkræves transpersoner historier og forklaringer på deres kønsidentitet.
I det officielle system afkræves transpersoner historier og forklaringer på deres kønsidentitet.
En sammenhængende historie afkræves ikke blot af psykologen, men ofte også af familie og venner. Der synes at være to valgmuligheder: Enten fortæller den transkønnede historien om livslang selvhad og frustration, udløst af at være født i den forkerte krop (hvilket muliggør deres forståelse og sympati, men forudsætter en vis selvpatologisering). Eller også afstår den transkønnede fra at fortælle om selvhad for i stedet at forklare det som et valg (hvilket etablerer fornemmelsen af, at den transkønnede har sin fornuft og sin myndighed i behold, men hvor risikoen er, at folk ikke forstår eller accepterer det for dem dramatiske skifte).
I Nobody Passes Perfectly berører Tomka dette problem, idet han spørger: »What should I explain about it? […] I just want to do what I want to do«. Tomka lægger sÃ¥ledes op til, at køn ogsÃ¥ kan være et eksistentielt valg, der ikke kræver nærmere forklaring udover, at det er et dybfølt ønske. Eller som Christine Overall foreslÃ¥r: »aspirations for sex/gender transition are not necessarily different in kind from other deeply felt and long-held aspirations« (Overall 2009; s. 23).

Fremtiden for transkønnede i Danmark
Nobody Passes Perfectly er yderst vigtig film, ikke mindst fordi den giver tale-og billedtid til en stærkt underrepræsenteret gruppe, nemlig transkønnede og ikke mindst transmænd. Filmen formår desuden at formidle transkønnethed som andet og mere end det velkendte narrativ om »en mand fanget i en kvindes krop«. Personerne i filmen har selvfølgelig en følelse af, at deres kroppe ikke stemmer overens med deres kønsidentitet, men de patologiserer ikke deres ønsker og lyster.

Dermed bidrager filmen til at stille spørgsmålstegn ved, om transkønnethed fortsat bør anses for at være en psykiatrisk diagnose. Man kan i forlængelse heraf spørge til, om transkønnede ikke skal have en større magt over deres egen krop end det er tilfældet nu. Bør man ikke åbne for, at flere får adgang til medicinsk og juridisk kønsskifte? Hvad er begrundelsen for den danske stats kontrol med og overvågning af befolkningens køn

Links
Læs om Trans-Danmark
Læs om Enhedslistens Queerudvalg [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

Filmen fokuserer på at tegne et sympatisk portræt af sine to transkønnede, hvilket er et skridt på vejen mod at få skabt opmærksomhed omkring de livssituationer og diskriminationer, som rammer transkønnede. De mere realpolitiske spørgsmål omkring patologiseringen af transkønnede, patologiseringskriterier, navnelov, adgang til hormoner og den tvungne kastration forfølges ikke i filmen, dem må man selv tage efterfølgende. Disse spørgsmål er på identitetspolitisk vis blevet rejst af »Trans-Danmark« og på anti-identitetspolitisk vis af »Enhedslistens Queerudvalg«.

Links
Læs om LGBT Danmark [29. maj 2021. Ny url. Tina Thranesen] Læs om LGBT Danmark
Læs Den lille grønne om LGBT
Læs mere om LGBT Danmarks politik [Det anførte link defekt. Tina Thranesen]
Læs mere om LGBT Danmarks undergrupper [Det anførte link defekt. Tina Thranesen]

Endnu et oplagt sted at rejse disse diskussioner er i det nye LGBT Danmark, der netop har som nyerklæret mål at arbejde for »lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet«. Foreningen har efter navneskiftet udgivet »Den lille grønne om LGBT« (2009), der i pixibogsform både fortæller om kønslig identitet og seksuel orientering.

Men desværre synes dette at være et af de få konkrete initiativer, foldere, rapporter m.m., der tilgodeser og fokuserer på transkønnede. Flere steder virker det som om, at ordet »transpersoner« kun sporadisk er blevet tilføjet, hvorfor det flere steder er blevet glemt. Eksempelvis nævnes de ikke noget sted under rubrikken »Politik«.

Man skal ligeledes lede en ekstra gang, hvis man vil finde T-Gruppen (for transvestitter og transseksuelle) pÃ¥ LGBT Danmarks hjemmeside – den stÃ¥r nemlig ikke side om side med grupperne for »Bøsser«, »Lesbiske« og »Biseksuelle« men er at finde som en undergruppe under »Blandede grupper«. Dette kan dog være vanskeligt at gætte, da de »Blandede grupper« karakteriseres som »For etniske minoriteter, for dig der vil gÃ¥ ud og hjælpe eller oplyse, for dig der ønsker at blive mor eller far, for dig hvor religion er vigtigt, for udenlandske LGBT‘ere og selvfølgelig vores gruppe for homoseksuelle der bruger tegnsprog«. AltsÃ¥ ikke et ord om transkønnede.

Links
Læs om Warehouse9
Læs om Kvindehuset [27. april 2021. Hjemmesiden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

I det Københavnske gå-ud-miljø er der også kommet et par trans-inklusive steder, bl.a. »Warehouse 9«, der markerer sig med kulturelle events og clubbing for et queer/trans publikum. Stedet har bl.a. den månedligt tilbagevenden »T-Lounge«, der er forbeholdt »T-boys, T-girls and everything inbetween«.

Visse dele af den feministiske/lesbiske scene er også så småt begyndt indtænke og åbne for transkønnede, sandsynligvis i erkendelsen af, at nogle lesbiske ikke identificerer sig som kvinder, at der er lesbiske MtFs, at nogle lesbiske bliver FtMs og at nogle lesbiske er kærester med transmænd.

»Kvindehuset« [27. april 2021. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.] er et af disse steder, der nu er Ã¥ben for »alle kvinder, translesbiske, MtF og FtM‘ere m.fl., der føler tilknytning til et lesbisk og feministisk miljø«. Men det er dog fortsat et diskussionspunkt i »Kvindehuset«, hvor og hvordan grænserne for det (køns-)separatiske udgangspunkt defineres.

Alle disse initiativer peger på en begyndende opmærksomhed og synlighed, men der er fortsat lang vej, før Danmark bliver de transkønnedes paradis.

Noter
  1. [Retur] Member states of the Council of Europe should:
    1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field;
    2. Enact hate crime legislation which affords specific protection for transgender persons against transphobic crimes and incidents;
    3. Develop expeditious and transparent procedures for changing the name and sex of a transgender person on birth certificates, identity cards, passports, educational certificates and other similar documents;
    4. Abolish sterilisation and other compulsory medical treatment as a necessary legal requirement to recognise a person’s gender identity in laws regulating the process for name and sex change;
    5. Make gender reassignment procedures, such as hormone treatment, surgery and psychological support, accessible for transgender persons, and ensure that they are reimbursed by public health insurance schemes;
    6. Remove any restrictions on the right of transgender persons to remain in an existing marriage following a recognised change of gender;
    7. Prepare and implement policies to combat discrimination and exclusion faced by transgender persons on the labour market, in education and health care;
    8. Involve and consult transgender persons and their organisations when developing and implementing policy and legal measures which concern them;
    9. Address the human rights of transgender persons and discrimination based on gender identity through human rights education and training programmes, as well as awareness-raising campaigns;
    10. Provide training to health service professionals, including psychologists, psychiatrists and general practitioners, with regard to the needs and rights of transgender persons and the requirement to respect their dignity;
    11. Include the human rights concerns of transgender persons in the scope of activities of equality bodies and national human rights structures;
    12. Develop research projects to collect and analyse data on the human rights situation of transgender persons including the discrimination and intolerance they encounter with due regard to the right to privacy of the persons concerned.
      Se mere på https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365 Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights.[Retur]
  2. [Retur] For yderligere oplysninger se pressemeddelelsen fra Trans-Danmark den 29. juli 2009: Menneskerettighedskommissærens anbefalinger
  3. [Retur] Ifølge Saskia Bisp til Q&A efter visningen af Nobody Passes Perfectly på Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival, Oktober 2009.

Litteratur
  1. Bo, Michael (2009): “Guide: Filmfestival bryder store tabuer’, Politiken, 15. okt. (“iByen’).
  2. Bondebjerg, Ib (2009): “Talenter med globale fortællinger’, Filmmagasinet Ekko, 6. nov.
  3. Bornstein, Kate (1994): Gender Outlaw: On Men, Women, and the Rest of Us, Routledge, New York.
  4. Butler, Judith (1990): Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity, Routledge, New York and London.
  5. Butler, Judith (1993): Bodies that Matter. On the Discursive Limits of “Sex’ , Routledge, New York and London.
  6. Butler, Judith (2004): Undoing Gender, Routledge, New York and London.
  7. Commissioner for Human Rights (2009): https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365 Human Rights and Gender Identity, 29 July, 2009
  8. Green, Jamison (2004): Becoming A Visible Man, Vanderbilt University Press, USA.
  9. Green, Jamison (2006): “Look! No, don’t! The Visibility Dilemma for Transsexual Men’, in Stryker, Susan & Whittle, Stephen (ed.): The Transgender Studies Reader, Routledge New York.
  10. Feinberg, Leslie (1999): Trans Liberation: Beyond Pink or Blue, Beacon Press, USA.
  11. Halberstam, Judith (1998): Female masculinity, Duke University Press, USA.
  12. Hall, Jacob (2009): “Tracing a Ghostly Memory in My Throat: Reflections on FtM Feminist Voice and Agency”, in You’ve Changed: Sex Reassignment and Personal Identity, ed. Shrage, Laurie J., Oxford University Press Inc., New York.
  13. Hausman, Bernice L. (1995): Changing Sex: Transsexualism, Technology, and the Idea of Gender, Durham, N.C.: Duke University Press.
  14. Hines, Sally (2002): Absent Subjects: Feminist Discourse and Trans Masculinities, paper at Gendys Conference.
  15. Hvejsel, Betina (2009): En kritisk analyse af det danske sundhedsvæsens behandling af transseksuelle [Det anførte link defekt. Tina Thranesen]
  16. Overall, Christine: “Sex/Gender Transitions and Life-Changing Aspirations’, in You’ve Changed: Sex Reassignment and Personal Identity, ed. Shrage, Laurie J., Oxford University Press Inc., New York.
  17. Philips, John (2006): Transgender on Screen, Palgrave Macmillan, New York.
  18. Prosser, Jay (1998): Second skins: the body narratives of transsexuality, New York, N.Y. : Columbia University Press.
  19. Raymond, Janice G. (1994): The Transsexual Empire: The Making of the She-Male, New York: Teachers College.
  20. Shrage, Laurie J. (2009): “Introduction’, in You’ve Changed: Sex Reassignment and Personal Identity, ed. Shrage, Laurie J., Oxford University Press Inc., New York.
  21. Stryker, Susan (2008): Transgender History, Seal Press, USA.
  22. Ringkøbing, Jeannette (2006): “Danskere skifter køn i udlandet’, in Politiken 26. marts.
  23. Wittig, Monique (1992): The Straight Mind and Other Essays, Beacon Press, USA.