Homofobi og transfobi blev den 18. januar 2006 fordømt af Europa-Parlamentet – P6_TA(2006)0018.

Vist 196 gange.
Europa-Parlamentet vedtog den 18. januar 2006 under sit plenarmøde med stemmerne 468 for og 114 imod en tekst – P6_TA(2006)0018 – der fordømte homofobi, som de under pkt. A definerede som:
“en irrationel frygt for og uvilje mod homoseksualitet og bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, svarende til racisme, fremmedhad, antisemitisme og sexisme”.

I den engelske tekst anvendes ordet “transgender”, som er en fællesbetegnelse for ordene transseksuel og transvestit. I den danske tekst er alene brugt ordet “transseksuel”, hvilket er en oversættelsesfejl. Det burde være oversat som “transpersoner” eller “transvestitter og transseksuelle”.
Tina Thranesen.

Den fulde tekst følger herunder:

Onsdag den 18. januar 2006 – Strasbourg.

Europa-Parlamentet,
  • der henviser til de internationale og europæiske forpligtelser pÃ¥ menneskerettighedsomrÃ¥det, bl.a. i medfør af FN’s menneskerettighedskonventioner og den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
  • der henviser til EU-lovgivningen vedrørende menneskerettigheder, især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union [1],
  • der henviser til artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvormed Fællesskabet tillægges beføjelse til at bekæmpe forskelsbehandling pÃ¥ grund af bl.a. seksuel orientering og til at fremme princippet om ligestilling,
  • der henviser til RÃ¥dets direktiver 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse [2] og 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv [3], der forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling pÃ¥ grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,
    handicap, alder eller seksuel orientering,
  • der henviser til artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som forbyder “enhver forskelsbehandling pÃ¥ grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold”,
  • der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
  1. der henviser til, at homofobi kan defineres som en irrationel frygt for og uvilje mod homoseksualitet og bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, svarende til racisme, fremmedhad, antisemitisme og sexisme,
  2. der henviser til, at homofobi i de private og offentlige sfærer kommer til udtryk pÃ¥ forskellig mÃ¥de, f.eks. som hadefulde ytringer (“hate speech”) og tilskyndelse til forskelsbehandling, latterliggørelse, verbal, psykisk og fysisk vold, forfølgelse og drab, forskelsbehandling ved overtrædelse af lighedsprincippet og uberettigede og urimelige begrænsninger af rettigheder, der ofte skjules bag begrundelser baseret pÃ¥ den offentlige orden, religionsfrihed og retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde,
  3. der henviser til en række foruroligende tildragelser, der har fundet sted i nogle af EU’s medlemsstater og har fÃ¥et stor omtale i pressen og af ngo’er, og som strækker sig fra forbud mod “gay pride”- og ligestillingsmarcher til fremtrædende politikere, som benytter et ophidsende eller truende sprog eller hadefulde ytringer, politi, der ikke yder den nødvendige beskyttelse eller ligefrem opløser fredelige demonstrationer, voldelige demonstrationer fra homofobe gruppers side og forfatningsændringer for at forhindre ægteskaber eller partnerskaber mellem personer af samme køn,
  4. der henviser til, at der samtidig i nogle tilfælde har været tale om en positiv, demokratisk og tolerant reaktion fra befolkningen, som har demonstreret mod homofobi, og fra retsvæsenet, der har rettet op på skaden efter nogle af de mest eklatante og ulovlige tilfælde af forskelsbehandling,
  5. der henviser til, at partnere af samme køn i nogle medlemsstater ikke nyder samme rettigheder som partnere af forskelligt køn, og at de derfor udsættes for forskelsbehandling og ufordelagtige vilkår,
  6. der henviser til, at stadig flere europæiske lande samtidig er ved at indføre en højere grad af ligestilling, integration og respekt og yder beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsudtryk og kønsidentitet, ligesom de anerkender familier, hvor forældrene er af samme køn,
  7. der henviser til, at Kommissionen har givet udtryk for, at den vil arbejde for at sikre overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder i EU og har nedsat en gruppe af kommissærer med ansvar for menneskerettigheder,
  8. der henviser til, at ikke alle EU-medlemsstater har indført foranstaltninger i deres lovgivning for at beskytte bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transseksuelles
    rettigheder, som krævet i direktiverne 2000/43/EF og 2000/78/EF, og heller ikke bekæmper forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller fremmer lighed,
  9. der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats på EU-niveau og i medlemsstaterne for at udrydde homofobi og fremme en kultur med frihed, tolerance og lighed mellem borgerne og i lovgivningen,
  1. tager på det kraftigste afstand fra enhver form for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;
  2. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle beskyttes mod hadefulde ytringer af homofobisk karakter og mod vold og sikrer, at partnere af samme køn nyder samme respekt, værdighed og beskyttelse som det øvrige samfund;
  3. tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til kraftigt at fordømme hadefulde ytringer af homofobisk karakter og opildnen til had og vold og sikre, at demonstrationsfriheden, der er garanteret i alle menneskerettighedskonventioner, overholdes i praksis;
  4. opfordrer Kommissionen til at sikre, at forskelsbehandling på grund af seksuel orientering forbydes inden for alle områder, og med henblik herpå supplere bestemmelserne mod forskelsbehandling i medfør af traktatens artikel 13 ved at foreslå enten nye direktiver eller en generel ramme, der omfatter alle former for forskelsbehandling på samtlige områder;
  5. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere bekæmpelsen af homofobi, både gennem uddannelsesforanstaltninger, f.eks. kampagner mod homofobi i skoler, på universiteter og i medierne, og gennem administrative, retlige og lovgivningsmæssige tiltag;
  6. gentager den holdning, Parlamentet har givet udtryk for i forbindelse med forslaget til en afgørelse om et europæisk år for lige muligheder for alle, nemlig at Kommissionen skal sikre, at alle former for forskelsbehandling, som omhandlet i traktatens artikel 13 og i artikel 2 i afgørelsen gøres til genstand for foranstaltninger og behandles ligeligt som fastslået i Europa-Parlamentets holdning af 13. december 2005 [4]; minder Kommissionen om, at den har lovet at følge dette spørgsmål nøje og aflægge beretning til Europa-Parlamentet;
  7. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstater har omsat og på korrekt måde gennemfører direktiv 2000/78/EF, og indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som ikke gør det; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre, at årsberetningen om beskyttelsen af menneskerettighederne i EU også indeholder fuldstændige og udtømmende oplysninger om tilfælde af forbrydelser og vold i forbindelse med homofobi i medlemsstaterne;
  8. anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag til et direktiv om beskyttelse mod forskelsbehandling af alle de grunde, der er omtalt i traktatens artikel 13, og med samme sigte som direktiv 2000/43/EF;
  9. opfordrer Kommissionen til at overveje strafferetlige sanktioner ved overtrædelse af direktiver med retsgrundlag i traktatens artikel 13;
  10. anmoder medlemsstaterne om at træffe enhver anden foranstaltning, som de anser for hensigtsmæssig til bekæmpelse af homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, og fremme og gennemføre lighedsprincippet i samfundet og i lovgivningen;
  11. opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning med henblik på at afskaffe forskelsbehandling af partnere af samme køn med hensyn til arv, ejendomsforhold, lejeforhold, pensioner, beskatning, social sikring osv.;
  12. finder det glædeligt, at en række medlemsstater for nylig har taget skridt til at forbedre bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transseksuelles stilling, og vil afholde et seminar med henblik på udveksling af god praksis den 17. maj (den internationale dag mod homofobi);
  13. gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge forslag, der garanterer fri bevægelighed for unionsborgere og deres familiemedlemmer og registrerede partnere uanset køn, som det fremgår af Parlamentets henstilling af 14. oktober 2004 om fremtiden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed [5];
  14. anmoder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om endelig at anerkende, at homoseksuelle var mål og ofre for naziregimet;
  15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, medlemsstaternes
    regeringer og tiltrædelses- og kandidatlandene.
Noter
  1. [Retur] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
  2. [Retur] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
  3. [Retur] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
  4. [Retur] Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0489.
  5. [Retur] EUT C 166 E af 7.7.2005, s. 58.

Udtalelsen hos Europa-Parlamentet.