Flerdimensional diskrimineringspolitik i Norden. Rapport af 29. oktober 2008.

Vist 147 gange.

Flerdimensional diskrimineringspolitik i Norden
Flerdimensional diskrimineringspolitik i Norden

Titel Flerdimensional
diskrimineringspolitik
i Norden – en oversigt
Forfatter Rikke Randorff Hegnhøj
Forlag NIKK – Nordisk institutt for
kunnskap om kjønn
Udgivet 29. oktober 2008
Sprog Skandinavisk og engelsk
Antal sider 258
ISBN-13 978-82-7864-023-8

Det finske formandskab i Nordisk Ministerråd har givet Nordisk Institutt for kunnskap om kjønn (NIKK) til opgave at udføre en udredning af aktuelle politiske tiltag for en flerdimensional diskrimineringspolitik i de nordiske lande.

I de seneste år er der i Norden foregået en diskussion om behovet for at samordne eller sammenlægge forskellige enheder, der arbejder med diskrimination.
I Danmark har regeringen fremsat et lovforslag om oprettelse af et samlet klagenævn for ligebehandling (februar 2007).
I Finland er der nedsat en arbejdsgruppe under justitsministeriet, som skal kortlægge behovet for en flerdimensional diskrimineringspolitik.
I Norge sammenlagdes Likestillingsombudet, Likestillingssenteret og Senter mot etnisk diskriminering i 2006 til Likestillings- og diskrimineringsombudet.
I Sverige oprettedes Delegationen för mänskliga rättigheter i 2006 som et resultat af regeringens nationale handlingsplan for menneskerettigheder.

Delegationen skal virke frem til den 31. marts 2010.
Formålet med dette projekt er at give et samlet overblik over de nordiske landes tiltag med hensyn til flerdimensional diskrimineringspolitik.
Udredningen skal:
  1. Præsentere udgangspunkterne for diskussionen om en flerdimensional diskrimineringspolitik i de nordiske lande (bl.a. politisk-ideologisk, juridisk og praktisk-administrativt).
  2. Diskutere de konkrete forslag som er blevet præsenteret i de enkelte lande og hvad de har resulteret i.
  3. I første omgang er tyngdepunktet på Norden, men paralleller til øvrige landes (især EU) skal indgå. Projektet kan evt. senere udvides til en mere systematisk oversigt over situationen i EU med Norden som region.
Udredningen fokuserer på:
  1. Offentlige partsindlæg fra interesseorganisationer.
  2. Offentlig debat generelt.
  3. Dokumenter (fx lovforslag, betænkninger etc.).

* * *
I rapporten er transkønnedes forhold omtalt i følgende omfang:

I omtalen er der flere steder noter. De er for medtaget her i omtalen og anført i umiddelbar forlængelse det sted, hvor de forekommer.

På side 11 om anti-diskrimineringspolitik i EU anføres bl.a.:
“I 1997 vedtog medlemslandene Amsterdamtraktatens artikel 13, der introducerer en bredere anti-diskrimineringsregel. Her slÃ¥s det fast, at: “…the European Parliament, may take appropriate action to combat discrimination based on sex, racial or ethnic origin, religion or belief, disability, age or sexual orientation.[10]”

[10] The concept of sexual orientation covers homosexuality, bisexuality and heterosexuality. Transsexuals are therefore referred to the Equal Opportunities Ombudsman as it is estimated as discrimination based on gender (and the way they express it) rather than based on sexual orientation (Annual report of the Ombudsman against Discrimination on grounds of Sexual Orientation 2006)

På side 12 om forholdene i Storbritannien anføres bl.a.:
“Det har længe været den nuværende regerings ønske at samle lovgivningen i en mere moderne, konsistent og effektiv lovgivning.[18] I juni 2008 fremlagde regeringen derfor et forslag til en samlet lovgivning.”

[18] Trans person is a concept covering all persons who through their gender expressions and/or gender identity differ greatly from a binary gender norm or interpret their biological gender in an unconventional way. Often includes transvestites, transgenderists, drags, transsexuals, intergender and intersexuals.(SOU 2006:22)

På side 45 i rapportens indledende opsumering anføres, at:
“i Sverige har man valgt at tilføje”kønsoverskridende identitet eller udtryk” til listen, hvilket skyldes at man ønsker at give bedre beskyttelse til gruppen af transpersoner”.

På side 64 til 84 i den danske del på dansk (skandinavisk) og i engelsksproget udgave på side 85 til 107:
gennemgås den historiske udvikling af ligestillings- og antidiskriminationslovgivningen i Danmark og de etablerede klagenævn. Videre gennemgås forarbejdet til Lov om Ligebehandlingsnævnet og etablering af det i loven omtalte Ligebehandlingsnævnet, der skal starte sin virksomhed den 1. januar 2009 samtidig med at loven træder ikraft.

På side 110 i den finske omtale anføres det, at:
under de nugældende forhold er transseksuelle formentlig omfattet af diskriminationslovgivningen om kønsdiskrimination – om ikke andet, sÃ¥ grundet EU-lovgivningen, medens det findes uklart hvorvidt transvestitter er omfattet.

På side 196 anføres det under nuværende svensk lovgivning:
“I forbindelse med vedtagelse af de tre diskriminationslove i 1999 blev det ogsÃ¥ vedtaget, at indrette en Ombudsmand mod diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering.[57]”.

[57] Begrebet seksuel orientering dækker homo-, bi- og heteroseksualitet. Transseksuelle henvises derfor til JämO, idet det vurderes at de i højere grad diskrimineres på grund af deres køn (og den måde de udtrykker det på) en på grund af deres seksuelle orientering (HomO årsrapport 2006).

(1. Juli 1980 blev Jämställdhetsombudsmannen (JämO) åbnet som institution, der skulle føre tilsyn med loven og tage imod anmeldelser om kønsdiskriminering, sexchikane og chikane på grund af klager over kønsdiskrimination i arbejdslivet og på videregående uddannelser.)

På side 202 anføres under omtale af kommende svensk lovgivning:
“I lovforslaget foreslÃ¥s endvidere en forøgelse af beskyttede kategorier idet diskrimination skal være forbud pÃ¥ grund af køn, kønsidentitet, etnisk tilhørsforhold, religion eller anden trosopfattelse, funktionsnedsættelse, seksuel orientering og alder. SÃ¥ledes foreslÃ¥s beskyttelsen med tilføjelsen af kategorien “kønsidentitet” ekspanderet til ogsÃ¥ at omfatte alle former for transpersoner.[65]”.

[65] Transperson er et samlingsbegreb for personer der gennem sine kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra en binær kønsnorm eller fortolker sine biologiske køn på en ikke-konventionel måde. Oftest indregnes transvestitter, transgenderister, drag-personer, transseksuelle, intergender og intersexuelle i begrebet. (SOU 2006:22).

På side 207 anføres under omtale af svenske forhold:
“Med den nye Regering (fra september 2006) omorganiseredes arbejdet mod diskrimination pÃ¥ departementalt niveau idet ligestillings- og integrationsministeriet blev slÃ¥et sammen til et fælles departement, som ogsÃ¥ har ansvaret for HBT-spørgsmÃ¥l.[71]”.

[71] HBT = Homo-, Bi- og Transpersoner.

* * *
Rapporten i pdf-format hos NIKK.