Vidensbankens 3 års fødselsdag. 26. oktober 2003.

Vidensbankens 3 års fødselsdag. 26. oktober 2003.

Vist 160 gange.
Af Tina Thranesen.
Min hjemmeside har nu eksisteret i tre år. Derfor vil jeg som ved et års dagen og to års dagen for dens oprettelse beskrive lidt om udviklingen på den og om, hvad jeg i øvrigt har været engageret i i det forløbne år.
For et Ã¥r siden, da min hjemmeside havde eksisteret i to Ã¥r, indledte jeg med ordene: “Der er sket meget i løbet af de to Ã¥r, jeg har haft min hjemmeside – ikke mindst i løbet af det sidste Ã¥r”.
Disse ord kan jeg med lige så stor berettigelse bruge som indledning i år. For der er sket meget.
Informationsmængden på min hjemmeside om transvestisme og transseksualisme er stærkt forøget.
Oprettelsen af mit leksikon har samtidig gjort det nemmere at finde oplysningerne.

Besøgende
For to Ã¥r siden – pÃ¥ min hjemmesides 1 Ã¥rs fødselsdag – havde den haft 78.131 besøgende.
For et Ã¥r siden – pÃ¥ dens 2 Ã¥rs fødselsdag – havde den haft 203.495 besøgende svarende til 125.364 besøgende i løbet af det sidste Ã¥r.
I dag – pÃ¥ den 3 Ã¥rs fødselsdag – har den haft 317.561 besøgende svarende til 114.066 besøgende i løbet af det sidste Ã¥r. Ikke sÃ¥ mange som sidste Ã¥r, men efter danske forhold alligevel et flot besøgstal.

Indsamlingen til fordel for Kitt
Den 24. april 2002 oploadede jeg en større omtale af Kitt i forbindelse med, at der blev indledt en indsamling med det formål at skaffe midler, så hun kan få sin kønsskifteoperation i Thailand, idet hun ikke kan få tilladelsen herhjemme.
Indsamlingen løb i et år og blev en fiasko.
Komiteen bag indsamlingen har derfor ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at tilbagesende pengene til bidragsyderne, hvilket forventes imødekommet.

Kontaktnettet
I maj måned 2002 etablerede jeg Kontaktnettet, hvor der er 19 transpersoner er anført. De har alle stillet sig til rådighed med deres viden og erfaring for at hjælpe andre.
For et år siden var der 20, men en enkelt har udtrykt ønske om ikke at deltage i Kontaktnettet.
Kontaktnettet virker, da de tilknyttede med mellemrum modtager henvendelse fra personer, der ønsker hjælp og/eller yderlig information.

trans-danmark.dk
trans-danmark.dk har nu eksisteret i ca. halvandet år. Foreningen blev jo stiftet på initiativ af Karin Astrup, Tina Larsen og mig som en fortsættelse af den løse sammenslutning kaldet Netstrømperne. På dens stiftende generalforsamling blev jeg indvalgt i bestyrelsen og på det konstituerende bestyrelsesmøde valgt som sekretær. En post, som jeg efter den ordinære generalforsamling i år, fortsat bestrider.
På generalforsamlingen skete der en mindre udskiftning af bestyrelsen, idet Solveig Lerches ikke blev genvalgt. Det betød samtidig, at foreningen fik Charlotte Nielsen som ny kasserer.
Efter ca. et halvt år var det nødvendigt igen at skifte kasserer, idet Charlotte Nielsen ikke ønskede at fortsætte som kasserer. I dag er det derfor Qvickie, som er foreningens kasserer.
Seneste udvikling er, at foreningen er inviteret til møde med det af Folketinget nedsatte Navnelovsudvalg i november i år.

Patientforeningen for transseksuelle (PfT)
Den 1. april i år blev der stiftet en ny forening Patientforeningen for transseksuelle, som jeg selvfølgelig straks linkede til.
Der er nu tre foreninger, som i stor udstrækning har samme formÃ¥l – Transvestitforeningen i Danmark (TiD), trans-danmark.dk og Patientforeningen for transseksuelle (PfT).
Vi lever jo i foreningernes land. Men det ville nok være en fordel for alle, hvis vi kunne samles i én forening. Men om det er muligt, må tiden vise.

Debatforum
I august 2002 oploadede jeg et debatforum på min hjemmeside. Det blev ikke til nogen stor succes. Der blev kun tilføjet ganske få indlæg med ganske få kommentarer. Derfor har jeg fjernet det fra min hjemmeside.

ICQ
ICQ er et dejligt kommunikationsprogram, og jeg har stadig mange på min adresseliste. Men der føres ikke mere den samme korrespondance, som tidligere.
I juli 2002 oploadede jeg en funktion, så alle via min hjemmeside kunne bruge deres egen ICQ. Tyve personer har gjort brug af muligheden for at skrive deres navn og ICQ-nummer på en liste, så den er ved hånden, når de skal bruge deres ICQ via min hjemmeside.
Ikke nogen stor succes, men et lille tilbud.

Tilføj links og se på andres
Med denne funktion, som blev oploadet i juli 2002 fik besøgende på min hjemmeside mulighed for at tilføje links til hjemmesider, som de gerne ville anbefale til andre.
Det er blevet en succes. Der er i dag 46 links. De vises sorteret med mest anvendte links øverst. Det mest anvendte links er til nu anvendt1.144 gange, og det sidst tilføjede links er anvendt 40 gange, siden det blev tilføjet den 13. oktober i år.
Altså en fin måde at omtale andre hjemmesider på og få genereret besøgende til dem.

“Frække billeder”
Da jeg startede min hjemmeside for tre år siden, skulle der jo fyldes noget på, så der var noget at kigge på.
Som sÃ¥ mange andre lavede jeg nogle billedgallerier med “frække billeder”.
De er nu fjernet, idet jeg dels ikke havde tilføjet nye billeder i ca. halvandet Ã¥r og dels fordi jeg ikke mere fandt, at de helt passede med mine ønsker om at min side skulle være “stedet”, hvor den seriøse information om transvestisme og transseksualisme kunne findes.
Af statistikken til min hjemmeside kan jeg imidlertid se, at billedgallerierne var flittigt besøgte.
At min hjemmeside derfor i det forløbne sidste år alligevel har haft 113.853, synes jeg er yderst tilfredsstillende.

Risiko for afsløring af min identitet
Min gæstebog og den meget detaljerede biografi om mit liv som Tina følte jeg mig for et halvt år siden tvunget til at fjerne, da mit ønske om diskretion og anonymitet var bragt i fare.
Jeg vil ikke gå i detaljer, men blot konstatere, at der i en periode var stor risiko for, at min sande identitet ville blive offentligt kendt.
Denne risiko er drevet over, men jeg har alligevel valgt ikke at genoploade hverken gæstebogen eller den detaljerede biografi.
Dog regner jeg med, at min biografi vil blive oploadet igen, men ikke så detaljeret.

Arrangementer
Næsten fra starten på min hjemmeside har jeg omtalt sammenkomster for transvestitter og transseksuelle.
Denne service er fortsat i drift og det glæder mig, at jeg fortsat er i stand til at omtale langt de fleste sammenkomster af interesse for transvestitter og transseksuelle.
Og heldigvis er der flere og flere, som selv benytter sig af muligheden til at få en arrangement omtalt på min hjemmeside.

Postlister
Postlisten Transgender DK, som blev oprettet 3. januar 2001 trives fortsat fint. Den blev oprettet af Anna Louise. Fra starten blev jeg tilknyttet den, så jeg kunne være med til at administrere den. I dag administreres den alene af mig.
Den ligger stabilt med godt 100 tilmeldte.
Debatten på postlisten er lejlighedsvis meget personlig og periodevis med mange negative tilkendegivelser og personlige angreb.
Gennemgående finder jeg dog, at postlisten opfylder et stort behov, og at debatten på listen generelt er et stort plus for os alle.
Der har gennem årene været oprettet flere andre postlister, men ingen af dem trives særligt godt og flere af dem er lukkede.
Derfor har jeg også valgt på min hjemmeside alene at linke til og omtale postlisten Transgender DK.
Det er stadig muligt at tilmelde sig postlisten fra min hjemmeside. Og godt en tredjedel af medlemmerne har givet tilladelse til, at de figurerer på en medlemsliste oploadet på min hjemmeside.
Ind i mellem er der nogle, som har problemer med tilmelding til postlisten eller med at modtage meddelelser fra den. I sådanne tilfælde er jeg til rådighed i forsøg på at få tingene til at fungere. Det lykkes som regel.

Leksikon
Den største nyskabelse på min hjemmeside inden for det sidste år er oprettelsen af leksikonet.
I november m̴ned sidste ̴r begyndte jeg at lave leksikonet. Det resulterede i flere separate afdelinger Рordbog, artikler m.fl.
Informationerne blev samlet i databaser og indholdet kunne vises på separate sider og der kunne søges i databaserne.
Men jeg havde store problemer med at få kædet afdelingerne sammen, så det kunne vises som en helhed.Men så tilsmilede heldet mig. Jeg fik kontakt til Carina Lautsen.Med hendes hjælp lykkedes det at få kædet afdelingerne sammen, således at leksikonet i en sammenhængende form kunne præsenteres på min hjemmeside den 20. marts i år.
Carina konstaterede imidlertid hurtigt, at jeg havde grebet det forkert an.
Mit held fortsatte, da Carina fattede stor interesse for mine intentioner med leksikonet.
Hun begyndte derfor et regulært udviklingsarbejde, som resulterede i, at der blev skabt et helt nyt leksikon efter de mest professionelle principper.
Programmeringen var omfattende og systemet blev testet yderst omhyggeligt. Og endelig Рden 8. august i ̴r kunne leksikonet i en helt ny og yderst avanceret udgave tages i brug.
Men udviklingen af leksikonet stoppede ikke. Den 21. august i Ã¥r blev næste version af leksikonet med nye og forbedrede søgemuligheder og nye afdelinger tages i brug. Og sÃ¥ sent som i gÃ¥r – den 25. oktober – blev endnu flere forbedringer implementeret i leksikonet. I dag vil jeg vove pÃ¥standen, at leksikonet pÃ¥ min hjemmeside er den mest omfattende database med informationer om transvestisme og transseksualisme her i landet.
Leksikonet indeholder en ordbog, en omfattende artikelsamling med faktuelle og informative informationer, omtale af film, bøger og magasiner med og om transvestisme/transseksualisme, omtale af personer i form af biografier og personlige oplevelser, gode tips, korte meddelelser om nyt fra hele verden om transvestisme og transseksualisme, og ikke mindst links til formentlig samtlige hjemmesider tilhørende danske transvestitter
og transseksuelle.
Alle disse informationer kan vises eller fremsøges på mange avancerede måder.
Og samtidig er det muligt for besøgende på min hjemmeside at hjælpe med at gøre leksikonet endnu bedre ved selv at tilføje oplysninger til leksikonet via skemaer, så deres tilføjelser straks er tilgængelige for alle.Udviklingen af leksikonet fortsætter og der vil i den kommende tid komme en speciel nyudviklet afdeling med links til og omtale af forretninger. Det vil her være muligt at søge efter forretninger både efter arten af forretning og efter varesortiment.
Og senere følger en speciel afdeling med links til andre hjemmesider, som har relation for eller betydning for transvestisme/transseksualisme.
Jo der sker sandelig noget.

Afsluttende bemærkninger om min hjemmeside
I starten var min hjemmeside yderst enkelt opbygget. Det kan jeg ikke påstå i dag. Den er tværtimod yderst avanceret. Og fik jeg ikke hjælp, så ville jeg i dag ikke magte at videreudvikle den.
Derfor er jeg også meget taknemmelig for den hjælp, som jeg modtager fra Qvickie og Carina.
De hjælper mig begge med stort og småt, og deres viden og hjælpsomhed er stor.
Jeg vil fortsætte udviklingen og udbygningen af min hjemmeside og tilstræbe, at den er overskuelig og til at navigere rundt i.
Mine tanker og ideer til en fortsat udbygning af min hjemmeside er stadig stor, og i det kommende år vil der som i de forløbne tre år til stadighed blive tilføjet nyt.

Kontakt til andre
Min kontaktflade er ganske stor. Men desværre må jeg konstatere, at nogle, som tidligere var meget aktive og ofte online på nettet, glider bort og kun meget få fortæller hvorfor.
I det forløbne år har jeg fået 26 henvendelser, som fordeler sig på følgende måde:
6 fra skoleelever med spørgsmål til projekter/opgaver.
1 fra en journalister fra DR, der ville lave en radioudsendelse med en ung transseksuel. Jeg hjalp med konktakt til Julie Sandbjerg. Det resulterede i en radioudsendelse sendt på DR den 26. september i år.
1 om hjælp med kontakt til bestemte personer.
2 fra studerende på videregående uddannelse til deres afgangsprojekter.
1 fra en pædagog, som søgte information for at hjælpe en patient med problemer.
7 fra enkeltpersoner om personlige identitetsproblemer om “er jeg det ene eller det andet”, information om hormonbehandling og om procedure ved kønsskifte.
1 fra en udlænding om forholdene her i landet for transvestitter, da pågældende skulle på besøg her i landet.
2 fra pårørende som ønskede information for at få større forståelse og nogle gode råd.
5 om kontaktformidling.
Derudover et ikke optalt antal henvendelser fra forskellige, som udtrykte glæde ved min hjemmeside.
Alle har fået svar. Nogle af henvendelserne har endog strakt sig over adskillige e-mails mellem spørgeren og mig.

Fremtiden
Om fremtiden vil jeg udtrykke, som jeg gjorde for et år siden:
Det er som sagt svært at spå om fremtiden.
Men det er min hensigt at fortsætte med udbygningen af min hjemmeside og forsøge at fastholde eller øge kvaliteten og tilbuddene på den, så den stadig er attraktiv at besøge.
Med hensyn til mit transvestitliv vil jeg nok fortsætte som hidtil. Værne om min diskretion, men alligevel deltage i fællesskabet.

Tak
Til sidst vil jeg udtrykke en tak til alle de mange – kendte som ukendte, som har gæstet min hjemmeside, som har kontaktet mig, og som jeg har mødt.
Uden den store respons og den glæde ved at have lært så mange at kende, ville jeg ikke kunne bibeholde lysten til at arbejde med min hjemmeside.

En særlig tak
En særlig tak skal lyde til Qvickie. Hun er stadig meget hjælpsom, når jeg støder på særlige problemer. Bekendtskabet har udviklet sig til et nært venskab, som jeg sætter stor pris på.
Også en særlig tak til Carina Lautsen for det kæmpe arbejde, hun har lagt i udviklingen af leksikonet.
Uden deres hjælp var min hjemmeside ikke blevet, hvad den er.

Med ønsket om endnu et godt år sender jeg de kærligste hilsener til alle.
Søndag den 26. oktober 2003.
Tina Thranesen.