Mit første møde med BÃ¥stad – 4. til 6. september 2009.

Vist 393 gange.
Af Bente Thorsen den 6. september 2009.
I begyndelsen af september 2009 var jeg på mit første transetræf i Båstad. Jeg havde hørt om Båstad træffet i nogen tid, og syntes, det lød fantastisk, at der findes en sådan mulighed for, at møde andre transvestitter fra mange kanter af Norden. Båstad træffet blev første gang arrangeret i maj 1997, så det er en godt indarbejdet tradition, hvor transer mødes en eller flere gange årligt. Gennem disse 12 år har der været hele 26 træf.

Som så mange transvestitter har jeg haft denne længsel til dametøj gennem hele livet men er først begyndt at gå ud for nylig. Og efter at have været sammen med andre transvestitter fra foreningen nogle gange, havde jeg nu lyst til, at være med på denne begivenhed, hvor der kommer så mange transer også fra vore nabolande.

Jeg var med fra fredag den 4. til søndag den 6. september 2009, men træffet startede allerede om onsdagen. Vi var indkvarterede på Pensionat Enehall med halvpension til meget gunstige priser, og stedet er en fin ramme om dette flotte arrangement.

På vejen derover skiftede jeg i bilen og ankom til stedet som Bente. Undervejs var jeg i Kingsize Skor i Arlöv nær Malmö og købte et par sandaler. Det var første gang, jeg vovede mig ind i en forretning som Bente i fuldt dagslys, og det var en fin oplevelse der fik jeg en rigtig god behandling og god service.

Vel fremme og efter at have installeret mig på mit værelse, gik jeg med spænding og forventning over i hovedbygningen, hvor jeg mødte nogle af dem, jeg kendte fra før, og kom i snak med nye bekendtskaber. Og det var jo lidt af tanken, at udvide min kreds af venskaber blandt ligesindede.

Til middag var jeg i godt selskab med både gamle og nye venner, og det blev rigtig hyggelig. Der var underholdning i form af transe-mannequinopvisning, og der var mange flotte syn at skue.

Efter middagen var der tid til at gå i byen, og langt fleste af os samledes på Peppes bodega, hvor transvestitterne til at begynde med var i flertal. Men der kom andre gæster fra byen, og snart var der fuldt af liv og musik og højt humør. Nogle af os trak os tilbage efter nogen tid, men der var mange som hang ude og nød livet.

Lørdag eftermiddag blev der afholdt High Heel Race på torvet i Båstad, og vi var ca. 75 transvestitter som blandede os med de 500 lokale som var mødt frem for at se denne sjove konkurrence efter deres lørdagsindkøb.

Der var to klasser at deltage i, en for kvinder og en for transvestitter, og det eneste krav var, at de 92 meter skulle løbes i sko med minimum 8 cm. stilethæle.

Der blev løbet godt til, og der var stor jubel og applaus da deltagerne susede forbi. Vinderen i klassen for transvestitter blev Jeanette Mingelpingla, fulgt af Cassandra og Petra Bossom. Så der var svensk dominans.

En tak til Katja Tordrup og Sara Lund, som begge og pÃ¥ hver sin mÃ¥de har meget af æren for BÃ¥stadtræffet og denne konkurrence. Sara var konferencier for arrangementet og det var meget sjovt og vittigt at lytte til hendes humoristiske – og skarpe – bemærkninger om tolerance og menneskesyn.

Der var gallamiddag lørdag aften, og her kom de flotteste kjoler frem. Det var feststemning og gode samtaler over den dejlige mad vi fik serveret, og bagefter var der dans i den ene sal og hyggelig snak i den anden.

Jeg havde en sjov oplevelse denne aften. Under en samtale med en transvestit fra min barndoms by, fandt vi ud, at vi er vokset op kun et par hundrede meter fra hinanden. Der er to år mellem os, vi har gået i den samme skole og vi købte vores Anders And blade i den samme tobaksforretning skråt over gaden for huset der jeg er vokset op. Og somrene har vi begge tilbragt i forældrenes sommerhus ved den samme kyststrækning kun ca. fem kilometer fra hinanden. Tænk, om vi havde kendt til hinanden den gang! I stedet rumsterede vi begge i vores mødres spændende ting, og troede, vi var helt alene i verden om denne hemmelige trang til at gøre os kendt med kvindernes verden.

Den sidste morgen oprandt, og vi mødtes for at fortsætte der vi slap om natten, og for at sige farvel for denne gang. Der var nogle, der havde pakket deres feminine tøj ned og kom til morgenmaden som mænd. Det var ret overraskende, at se, hvor forskellige mange af os ser ud. Jeg syntes det var lidt mærkeligt, at der kom en vildt fremmed mand og satte sig over for mig, og helt uden at præsentere sig – men efter et par sekunder opdagede jeg, at det var Pernilles bror! Jeg sÃ¥ ogsÃ¥ en anden fremmed mand komme over mod vores bord, og da han begyndte at tale viste det sig, at det var Janes bror!

Så måske skal jeg ikke være så bange for at blive genkendt, når jeg går omklædt?

På vej hjem kørte jeg næsten helt hjem som Bente. Efter at have fået styrket min selvtillid efter denne fantastiske weekend, standsede jeg undervejs og købte lidt at spise i et bageri. To unge kvinder på vej ud registrerede mig slet ikke, og ekspedienten, ligeledes en ung kvinde, gav mig en venlig og god behandling, næsten bedre, end hvad jeg normalt oplever som mand.

Men så var denne utrolige rejse over også for mig. Bentes tøj og smykker blev pakket ned, og den gamle, kedelige mand jeg er til daglig, åbenbarede sig igen efter to dages fravær.

Jeg vil takke BÃ¥stad gruppen for dette unikke arrangement og frirum, og jeg retter en varm tak til gamle og nye veninder for nogle dejlige dage. Tak for denne gang! Vi ses garanteret igen i BÃ¥stad!