Forord til artikelserie om Kitt.

Vist 766 gange.

Kitt
Kitt
Af Tina Thranesen den 23. marts 2002.

Foran mig sidder en køn ung kvinde. Selv om hun har cowboybukser på, udstråler hun femininitet.
Den unge kvinde er Kitt. Men hendes ydre fortæller ikke hele sandheden om hende.
Det er netop grunden til, at jeg er på besøg hos hende og hendes kæreste, Flemming, som hun lever og bor sammen med.

Da Kitt for 27 år siden blev født spillede højere magter falsk. Et uægte kort blev smidt på bordet. Kitt opdagede hurtigt falskspillet og hendes familie og bekendtskabskreds har også opdaget, at der blev spillet falsk.
Men der er stadig nogen, som nægter at indse, at der blev spillet med falske kort, da Kitt blev født, selv om falskspillet er indlysende.

Kitt’s fulde navn er Kelli Kitt Skotte. Hun er oprindeligt døbt med et traditionelt drengefornavn, men fik for nogle Ã¥r siden navneskift til det kønsneutrale Kelli, der mÃ¥ bæres af bÃ¥de drenge og piger.

Kitt rejser sig og begynder at lave kaffe. Som hun gÃ¥r omkring i det lille køkken, fÃ¥r jeg rig mulighed for at se hende fra flere vinkler – forfra, fra siden og bagfra.
Hun er slank, omkring 170 cm. høj og har en velformet kvindelig krop med lidt små bryster. Håret er kortklippet. Hendes hænder er smalle og hendes fødder er omkring størrelse 39.
Kitt sludrer lystigt, medens hun får gang i kaffemaskinen. Hendes stemme er behagelig at høre på med en charmerende lille hæs klang, der kun gør det mere interessant at lytte til hende.
Kitt er en pige, som enhver mand vil dreje hovedet af led og kigge efter, hvis han møder hende på gaden; og som store drenge vil pifte efter.

Men som jeg nævnte, sÃ¥ blev der spillet falsk, da Kitt blev født – hun blev nemlig født i en drengs krop.
Når jeg kigger nærmere efter, kan jeg godt se, at Kitt har nogle træk i ansigtet, som er lidt maskuline, ligesom jeg kan ane en svag mørk skygge i huden på hendes kæbeparti, der vidner om, at hun er nødt til at barbere sig. Og jeg må erkende, at hendes stemmes hæshed og dybde skyldes, at hun er fanget i en ung mands krop.
Men det er alligevel svært at forlige sig med denne kendsgerning, når den samlede fremtoning så tydelig er en ung kvindes og stemmen trods sin dybde og hæshed alligevel lys som en kvindestemme.
Skulle jeg, hvad der faktisk er umuligt, se på Kitt som en ung mand, vil jeg betegne fremtoningen som lille og spinkel, ja nærmest kvindelig.

Da vi har sludret et par timer klæder går Kitt ind i sit soveværelse og kommer kort efter tilbage iført en flot kort kjole, der klæber til hendes slanke velformede og yderst kvindelige krop. Hun har selv syet den.
Det giver mig også mulighed for at se, at hun har pæne, velformede ben.
Iført nylonstrømper og kjole og med et par sko med stilethæle bliver hun endnu mere feminin at skue.

Kitt
Kitt
Som aftenen skrider frem fortæller Kitt mig sin livshistorie.
Hun har ikke haft en udpræget lykkelig opvækst. Alligevel eller måske netop derfor får jeg indtryk af, at hun er meget afklaret omkring sin specielle situation. Det er helt tydeligt, at hun opfatter sig selv som en pige. Ja faktisk vil det virke underligt, hvis hun ikke gjorde det. Derfor er hendes ønske om at få foretaget sin kønsskifteoperation også forståelig.
Kitt fortæller også om, hvordan hun kom i gang med at tage kvindelige kønshormoner og om, hvordan hun oplevede sine konsultationer på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

To dage før denne samtale fandt sted havde Kitt på Sexologisk Klinik fået besked om, at de ikke ville indstille hende til den operation, som skulle rette op på det falskspil, som naturen spillede, da hun blev født.
Skuffelsen og fortvivlelsen lyser ud af Kitt, men samtidig udviser hun en fast beslutsomhed om, at det sidste ord ikke er sagt.
Kan de ikke på Sexologisk Klinik indse, at de ikke har fattet spor og overhovedet ikke har forstået hende, så vil hun søge andre udveje!
Det betyder en operation i udlandet – formentlig i Thailand, hvor de sidder inde med nok verdens største ekspertise pÃ¥ omrÃ¥det.

En operation i udlandet er dyrt Рomkring 75.000 kroner, og s̴ mange penge har Kitt ikke.

Det blev et langt besøg med en lang samtale, hvorunder Kitt fortalte mig sin livshistorie. Det var midt på natten, inden jeg brød op og kørte hjem.
Men da var min beslutning også klar.
Der er i mit sind ingen tvivl om, at Sexologisk Klinik har taget gruelig fejl.

Kitt og jeg besluttede os for at fortælle hendes livshistorie og hendes kamp for at få sin kønsskifteoperation.
Vi aftalte, at hun skulle nedskrive alt, hun kunne huske om sig selv, og at jeg skulle redigere det og skrive historien om hendes liv og hendes livs kamp.

Når du har læst artiklerne om Kitts historie og set billederne af hende, vil du være klar over, at Sexologisk Klinik har taget fejl

Lørdag den 23. marts 2002.
Tina Thranesen.