Vist 391 gange.
Det populærvidenskabelige netmagasin World Science bragte den 11. maj 2005 artiklen “Genes behind transsexualism possibly found”, i hvilken videnskabsmænd hævder, at de muligvis har fundet gener, som kan medvirke til at forklare, hvorfor en lille procentdel af mænd ser sig selv som kvinder, der er fanget i den forkerte krop.
World Scince har givet tilladelse til, at artiklen bringes i dansk oversættelse i Vidensbanken.
Nanna Nielsen har lavet oversættelsen.
Tina Thranesen.
* * *
Oversættelse: Nanna Nielsen
Af Susanne Henningsson m.fl., World Science
Videnskabsmænd hævder, at de muligvis har fundet gener, som kan medvirke til at forklare hvorfor en lille procentdel af mænd ser sig selv som kvinder, der er fanget i den forkerte krop.
Forskerne gør opmærksom pÃ¥, at resultaterne er meget foreløbige, og at de skal fortolkes “med den yderste forsigtighed”, idet der er tale om en meget lille gruppe, som er undersøgt.
Ikke desto mindre fastholder de, at resultaterne kaster en smule lys over den sjældent forekommende transseksualitet. Transseksualitet menes at berøre 1 ud af 30.000 mænd, hvoraf en del tager konsekvensen af deres følelser omkring deres rette køn og får foretaget en kønsskifteoperation.
Set i et bredere perspektiv er det muligt, at undersøgelsen kan medvirke til at forklare et af de mest bevidsthedsmæssige og dÃ¥rligt forklarede spørgsmÃ¥l indenfor biologien, nemlig: Hvad er det, der skaber kønsidentiteten, – den opfattelse de allerfleste mennesker har af, om de er kvinder eller mænd?
Denne fornemmelse er normalt ret dybtliggende. Folk behøver ikke undersøge deres kroppe for at bekræfte deres opfattelse. Følelsen menes også at være klart adskilt fra spørgsmålet om, hvem en person føler seksuel tiltrækning imod.
Spørgsmålet er langt mere hvordan gener, kultur eller begge dele samspiller om at skabe en kønsidentitet.
Transseksualitet “rejser vigtige spørgsmÃ¥l vedrørende den mÃ¥de, hvorpÃ¥ kønsidentiteten dannes hos mennesker”, skriver forskerne, som blandt andet var Susanne Henningsson fra Göteborgs Universitet og Michael Landén fra Karolinska Instituttet i Göteborg og Stockholm.
De beskriver deres forskning i August-udgaven af det videnskabelige magasin “Psychoneuroendocrinology”.
Hvis deres resultater er korrekte, sÃ¥ kan risikoen for at blive transseksuel delvis bero pÃ¥ længden af visse segmenter af DNA, hvor koden sÃ¥ at sige “stammer”. Dvs. at ganske fÃ¥ “bogstaver” i Dna-koden gentager sig selv i den samme rækkefølge mange gange.
Som noget særligt bemærkelsesværdigt opdagede forskerne i en undersøgelse fra december 2004, at disse gentagelser måske er sædet for nogle af de mest almindelige genetiske mutationer, og at de derfor ligger bag nogle af de hurtigste udviklingsmæssige forandringer i historien om livet. Udviklingsteorien formoder, at mutationer skaber udvikling, fordi mutationer, som indebærer fordele spredes i befolkningen og ændrer deres karakteristika. Med tiden vil der således dannes nye arter.
I undersøgelsen fra 2004 fandt forskerne for eksempel, at længden på snuden hos hunde var bestemt af længden af en af disse gentagelser.
I studiet af transseksualitet undersøgte forskerne en gentagelsessekvens i hvert af de tre gener, som man ved styrer udviklingen af hjernen. De håbede derigennem, at kunne kaste lys over transseksualiteten. De studerede adskillige kendte varianter, som bestemmer længden af disse gentagelser hos forskellige mennesker.
Disse varianter er “langt mere almindelige end transseksualitet“, skrev de. Derfor var mÃ¥let med undersøgelserne ikke sÃ¥ meget at finde den primære Ã¥rsag til transseksualitet, men nok sÃ¥ meget at være medvirkende til at finde et svar pÃ¥, om de undersøgte gener fremmer eller hindrer transseksualitet.
En særlig variant forekom at være specielt knyttet til hyppigheden af transseksualitet. Denne specielle variant blev fundet i et gen, som er ansvarlig for dannelsen af et molekyle, som kaldes ER-Beta. ER-Beta fungerer som en slags adgangsventil, som kontrollerer strømmen af hormonet østrogen gennem hjernen under fostrets udvikling.
Østrogen antages at være anvarligt for, at hjernen udvikles maskulint inden fødslen. Dette uanset at hormonet pudsigt nok er bedre kendt som det kvindelige kønshormon. Dette skyldes, at det – efter fødslen – har indflydelse pÃ¥ udviklingen af kvindelige kønskarakteristika.
Genet, som producerer ER-Beta molekylet indeholder en sekvens, som kaldes CA-sekvensen. Dette navn skyldes, at de to bogstaver “C” og “A”, to af bogstaverne i den genetiske kode, netop her gentages mange gange i træk.
Forskerne kom frem til, at jo længere gentagelsen af CA var, jo større var hyppigheden for transseksualitet i den undersøgte gruppe, som omfattede 29 MtK transseksuelle og 229 normale mænd.
Det er usikkert hvor meget denne ændring af ER-Beta-genet medvirker til transseksualitet, skriver forskerne. Genet kan tænkes at udvikle forskellige varianter af den molekylære ventil, men det er ikke kendt om en eller flere af disse er baggrunden for denne effekt eller om grunden er en anden.
Herudover fandt forskerne, at to andre gener også så ud til at have indflydelse på risikoen for at blive transseksuel. Men ingen af disse gener kunne alene forklare denne risiko. I stedet er der tegn på, at specifikke samtidige kombinationer af alle tre varianter er hyppigere blandt transseksuelle.
De to yderligere gener, som blev undersøgt var de gener, som koder de molekyler, som kaldes aromastase og androgen receptor. Disse gener menes at have betydning for, i hvor høj grad hjernen maskuliniseres.
I denne sammenhæng betyder “mere maskulin” at visse hjernestrukturer er relativt større eller mindre hos mænd end hos kvinder, og at de derved afspejler disse hjernestruktrers betydning for hvert køn for sig.
Forskningen har vist, at dele af den forreste hjernelap, hvor en stor del af tankevirksomheden finder sted, og den limbriske cortex, som er indblandet i følelserne, er større end i forhold til andre af hjernens områder hos kvinder end hos mænd. Dele af tindingelapperne, som har med opfattelsen af rumlighed at gøre, og amygdala, som reagerer på følelsesmæssig ophidsende information, er større hos mænd. En del af hypothalamus, som er den del af hjernen, der regulerer trangen til at formere sig, forekommer også større hos mænd.
I det mindste en del af hjernen – ogsÃ¥ her en del af hypothalamus – er konstateret forskellig hos henholdsvis heteroseksuelle og homoseksuelle mænd. Ny forskning har endvidere vist, at der hos henholdsvis homoseksuelle og heteroseksuelle mænd er en forskel pÃ¥, hvordan hjernen reagerer pÃ¥ duften af mandlig sved.
Forskerne ved dog ikke, om homoseksualitet og transseksualitet har noget til fælles – ud over at de af nogle mennesker opfattes som afvigende, og ud over at de nu begge ser ud til at være genetisk begrundet.
Ideen om, at der er genetiske forhold bag transseksualitet, i hvert fald blandt de mænd, som ønsker at være kvinder, har fÃ¥et øget tilslutning via undersøgelser af tvillingesøskende og ikke-tvillingesøskende, som begge “havde denne meget sjældne lidelse og fra undersøgelse af familier med mere end et transseksuelt medlem” skriver Henningsson og kollegerne.
Kønsidentiteten etableres typisk mellem 18 og 24-mÃ¥neders alderen, nÃ¥r “drenge bliver bevidste om at de er drenge og piger om at de er piger” (citat The Merck Manual of Diagnosis and Therapy, 17. udgave).
Visse mennesker optræder pÃ¥ en mÃ¥de, som anses for at være mere naturlig for det andet køn, men dette gør dem ikke til transseksuelle sÃ¥ længe de stadig er tilfredse med deres biologiske køn. Transseksuelle opfatter sig derimod “som offer for en biologisk ulykke, og at de pÃ¥ den værst tænkelige mÃ¥de er fanget i en krop, som er uforenelig med deres kønsidentitet“.
* * *
Originalartiklen findes ikke mere hos World Science. [28. april 2018. Tina Thranesen.]