Han og Hun, hvor Han får et ønske opfyldt. Eila Neergaard den 16. august 2002.

Vist 340 gange.
Af Eila Neergaard den 16. august 2002.
Han og Hun, hvor Han får et ønske opfyldt. Et eventyr om “Han og Hun”.
Eva og Tony holdt meget af hinanden. Eva studerede, Tony arbejdede i en bank og var glad for sit arbejde. Når noget var gået skævt for en af dem, kunne de altid få trøst og varme hos den anden, dels ved at tale sammen og dels i sengen, og den næste dag var verden meget lysere igen.
En gang imellem var Tony ikke rigtigt sig selv, så blev han tungsindig, og det arbejde, som han ellers havde let ved, blev næsten ikke til at klare.

Eva spurgte : “Hvad er du ked af?”
“Det ved jeg ikke,” sagde han først.
Men Eva spurgte igen : “Ved du slet ikke noget om, hvad det har at gøre med?”
“Nej, – jo måske lidt; men det er helt tåbeligt.”
“Sig det bare til mig!” sagde Eva venligt og tog fat i Tonys hænder.
Tony tøvede: “… det har at gøre med, at jeg altid har ønsket og indeni stadig ønsker at være en pige.”
“Du er da ellers helt rigtig, som du er ! – jeg kan så godt lide dig sådan.” sagde Eva.
“Holder du meget af mig?” sagde Tony.
“Jeg elsker dig!” sagde Eva.
“Det at du holder af mig – er det et spørgsmål om, hvad for en frisure jeg har?” spurgte Tony.
“Nej da, – sikke et dumt spørgsmål!”
“Ja, men – er det da slet ikke et spørgsmål om, hvordan jeg ser ud? – og at jeg f.eks. ikke har bryster som en pige?”
“Forstår du da ikke, at alt det ydre er ligegyldigt? – jeg har hverken giftet mig med en frisure eller nogle brede skuldre eller en pik.. – Du har meget misforstået, hvis du tror det er det centrale i min tilværelse! – og for øvrigt ved du, at jeg meget lettere får orgasme, når du bruger tungen, end når du bruger din pik. Det er mennesket bagved facaden, – og ikke alle de ydre træk – jeg holder af!”
“Dejlige pige!” sagde Tony, og så kyssede de hinanden.

I den følgende tid kunne Tony dårligt koncentrere sig. Ønsket om at være en pige dukkede op igen og igen. Han havde altid været meget tiltrukket af piger; nu måtte han indrømme for sig selv, at han også var misundelig på dem. Han blev opmærksom på, at han undgik at se sig i spejle og mærkede nu det hidtil vel undertrykte had til den krop, han aldrig nogen sinde havde følt sig hjemme i. En tidlig morgen stod han ud af sengen, standsede foran spejlet, og fortvivlelsen var ikke mere til at standse: “Kære Gud, jeg er jo en pige indeni, hvorfor skal jeg have en han-krop? – lad mig få en piges krop, for jeg har en piges sjæl!” Mens Eva stadig sov, gik han i den tidlige morgen ned ad gaden, ud af byen, langt ud på landet. Et sted var der et hus, hvor en ældre dame passede en have fuld af dejlige blomster. Hun så, at Tony var forfærdelig træt og ked af det og bad ham ind i haven at hvile sig. Da han havde hvilet sig, spurgte hun : “Hvad er du så ked af?” Han græd og fortalte om sit inderlige ønske om at være en pige. Kvinden så på ham og sagde: “Hvis du ønsker stærkt nok, vil dit ønske opfyldes!”

Det var sen aften, da Tony meget lykkelig nåede hjem til Eva. De omfavnede hinanden i døren. “Det er godt, du er hjemme igen – jeg var bange, der var sket dig noget..”
“Jeg er så lykkelig!” hviskede Tony.
Tony tog anorakken af, og langt smukt hår faldt ned over skuldrene. Eva var fuldstændig målløs; så gik hun et par skridt baglæns og gispede: “.. jamen Tony… ! !”
Og Tony sagde: “det har jeg ønsket, og det er sket, og det er mig!” og fortsatte: “Jeg er så glad for endelig en gang at kunne være mig selv.”
Tony tog blusen af, og Eva stirrede forstenet på de nøgne pigebryster. Lidt efter fremstammede Eva: “… Du.. vil ikke sige, at…”
“Jo !” sagde Tony og tog bukserne af: “Nu er jeg mig selv.”
Eva gispede og sank om på sengen. Da hun rejste sig, var hun hvid i ansigtet og sagde: “Lad mig være – – rør mig ikke.”
Den nat græd Eva i sengen og Tony på sofaen i stuen; men Tony var også så glad for endelig at kunne føle sig hjemme i sin krop og tænkte, at Eva naturligvis måtte have tid at vænne sig til det, så Tony sov snart.

Om morgenen var Eva tavs, indtil hun usikkert sagde: “Hvordan,… hvordan går du på arbejde?”
“Sådan!” sagde Tony og tog sit vanlige jakkesæt på og gik til banken. Men Tonys hår fik de ellers stilfærdige bankfunktionærer til at gispe, et par af dem skreg. Lidt efter blev Tony kaldt ind til personalechefen, som ophidset udtrykte: “.. en funktionær i denne bank kan ikke pludselig komme på arbejde med en frisure, som i den grad er et brud på skik og brug! – forsvind omgående, og når De møder i morgen, er det med et anderledes harmonisk udseende!”
Tony sagde ikke noget, og på vej ud af banken holdt kammeraterne sig i nogle skridts afstand.
Vejen gik ikke til nogen frisør, men til afdelingerne for kjoler, strømper og sko i det nærmeste stormagasin. Og så til Eva. Men Eva blev nu ikke chokeret over, hvad Tony havde med hjem, og Eva tænkte: “Han er ikke blot glad for sin krop, men med sit nye tøj får han en balance, han aldrig har haft.. ” “…han aldrig…” ordene ekkoede i Evas hoved: “han” “… men han er jo en kvinde nu…. hvem er han? er han.. er hun stadig min elskede Tony – ? ?”

Tony kunne se Evas forvirrede tanker og kom ganske stille hen og tog hendes hænder, mens deres øjne mødtes. Helt blidt tog Tony om Eva – og Eva var ikke i tvivl om, at det var Tony, den Tony hun elskede, men med en indre ro og glæde, som var ny. De havde en dejlig nat sammen, og om morgenen gik Tony til sin bank, og de nye sko og kjolen var lige ved at danse hen ad gaden.
Der var kun kommet een af de andre, da Tony kom. Han så undrende på Tony, som om han aldrig havde set Tony før; men i næste sekund røg han et par meter baglæns og stod med stirrende øjne som klistret op ad væggen. Få minutter efter at personalechefen var mødt, hentede han personligt Tony ind på sit kontor, hvor han gav Tony en konvolut med et års løn og sagde: “Det her er simpelthen for meget. Gå og kom ikke igen!” Tony var godt nok parat til lidt af hvert, men syntes det var for groft og sagde: “Men banken har da masser af andre kvindelige funktionærer, og jeg lover, jeg er bedre til at passe mit job end nogensinde før…”
Personalechefens ansigtsfarve skiftede til en ny nuance, og stemmen lystrede ikke helt, men Tony var ikke i tvivl om, at ordene var: “Ud – – ! – – nu!”

Tony gik ud i byen og satte sig på en bænk ved et anlæg. Oplevelsen i banken vibrerede længe i hovedet, men så begyndte nærværelsen i nuet at vende tilbage: småfuglene, buskene med nye blade, mennesker som passerede. “De ser jo ud omtrent som ellers, som de går der, men deres blik, når de kigger på mig i forbifarten, er alligevel helt anderledes. Det er vel det samme, som jeg selv ser anderledes på en pige end på en fyr. Ham der, han kan åbenbart godt lide at se på mig; men de der fyre – – jeg ville gerne undvære det anstrøg af begær, som lyser ud af øjnene. Og pigerne – – hvor er den varme, som ellers er i mange pigers øjne? ! Nå, der er Hanne, hun er altid så venlig, mon hun ikke skulle have tid at snakke, bare et øjeblik? – Nu har hun fået øje på mig, – hun ser ganske distræt ud – nu kan hun genkende mit blik – – – men hvad er det, der sker med hende – ? – og nu vender hun pludselig bort og går, – – så hurtigt at hun er lige ved at falde over sine egne ben… Det var pokkers ! – er det sådan mit liv skal være: de mennesker jeg kender, vil slet ikke se mig, – – de fyre, jeg ikke bryder mig om, bliver tiltrukket af mig, og de piger jeg så gerne vil have kontakt med, er ikke interesseret? ! – – det er godt, jeg har Eva!”

Da Tony kom hjem, var Eva ikke hjemme, men lidt efter faldt Tonys blik på et brev, som lå på bordet:
“Kære Tony!
– jeg kan slet ikke klare det her, jeg er ved at blive vanvittig. Jeg har altid levet regulært og haft et rigtigt og normalt kønsliv. Jeg har aldrig været lesbisk, og jeg vil under ingen omstændigheder blive det. Jeg kommer ikke tilbage – og du skal ikke prøve at opspore mig. Eva.”
Det blev grådens og fortvivlelsens nat. “Åh Gud, – Du har opfyldt mit inderligste ønske, men knust min verden! – – – jeg følte han-kroppen som en forbandelse, og jeg løb fra den – – nu ser jeg, at det var en udfordring, jeg var bange for at tage op. – -“
Pludselig dukkede en erindring frem: “Hvis du ønsker stærkt nok, vil dit ønske opfyldes.”
Tony rejste sig op: “Jeg prøver igen!”.

Eila Neergaard.