Bæftigelsesministeriets høringsbrev af 9. februar 2012 vedr. lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 76 gange.
Beskæftigelsesministeriet udsendte sammen med udkast til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet ogsÃ¥ et høringsbrev – Beskæftigelsesudvalget, Alm. del 2011-12: Bilag 95 – som bl.a. kommenterer de høringssvar, som indkom i sommeren 2011, da udkast til lovforslaget var i høring – herunder høringssvaret fra LGBT Danmark.
Det fremgÃ¥r bl.a., under afsnittet “Udvidelse af den materielle beskyttelse”, at der var fremsat ønske om en særlig beskyttelse af transkønnede, men at Beskæftigelsesministeriet valgte ikke at imødekomme dette ønske. GÃ¥ direkte til dette afsnit.
Ønsket var fremsat af LGBT Danmark i foreningens høringssvar af 10. juni 2011.

Herunder gengives høringsbrevet fra Beskæftigelsesministeriet i sin helhed.

9. februar 2012

Høring over lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet

Beskæftigelsesministeriet sender hermed udkast til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet i høring.

Efter Lov om Ligebehandlingsnævnets § 18 skal beskæftigelsesministeren fremsatte forslag til revision af loven i folketingsåret 2011-12. Derfor gav Beskæftigelsesministeriet i sommeren 2011 organisationer og myndigheder lejlighed til at byde ind med synspunkter og relevante problemstillinger med udgangspunkt i temaet:
“Ligebehandlingsnævnets rolle i henhold til lovgivningen, herunder oplysning om der er tilstrækkeligt kendskab til nævnet og de muligheder, som nævnet har for at træffe afgørelser”.

Beskæftigelsesministeriet modtog en lang rakke bidrag, der er indgået i ministeriets overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag.

I det store og hele er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at nævnet lever op til målsætningen om at være et godt alternativ til de almindelige domstole, og at nævnet også i det store og hele er respekteret blandt borgere, organisationer og organer. Sagsantallet har været stigende siden etableringen i 2009, hvilket tyder på, at nævnet og dets funktion med tiden er blevet mere kendt i offentligheden.

Flere temaer er gået igen i de indkomne bidrag. Det gælder bl.a. ønske om udvidelse af nævnets generelle kompetence, herunder kompetence til at tage sager op af egen drift, samt forslag relateret til, at nævnet behandler klager på skriftligt grundlag.

[Retur] Udvidelse af den materielle beskyttelse
Flere har fremsat ønske om en udvidelse af nævnets kompetence, så nævnet gives mulighed for at behandle klager over samtlige diskriminationsgrunde og på alle samfundsområder. Endvidere er det foreslået, at der indsættes en særlig beskyttelse af transkønnede.

Beskæftigelsesministeriet har valgt ikke at imødekomme disse ønsker. Nævnets kompetence følger den lovgivning, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling. Det betyder i praksis og i forhold til gældende ret, at beskyttelsen mod forskelsbehandling ikke er ens for alle kriterierne. Det er ministeriets opfattelse, at en ændring af beskyttelsen i forhold til de enkelte kriterier ikke bør ske ved en ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, der alene bør afspejle det bagvedliggende lovgrundlag.

I forhold til en særlig beskyttelse af de transkønnede bemærkes, at diskrimination af transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.

Egen drift kompetence
Flere har foreslået, at nævnet gives kompetence til at tage sager op af egen drift.
Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at det også af regeringsprogrammet fremgår, at regeringen ønsker at give Ligebehandlingsnævnets mulighed for at tage sager op af egen drift.

Ministeriet har vurderet, at der er behov for yderligere analyse af, hvordan dette ønske skal gennemføres, bl.a. set i lyset af, at Institut for Menneskerettigheder allerede har kompetence til at tage visse sagstyper op af egen drift. Derfor er det besluttet, at netop dette tema samt relaterede spørgsmål ikke medtages i dette lovforslag. Som eksempel på et relateret spørgsmål kan nævnes et ønske om, at nævnet skal kunne tage sager op, hvor der ikke nødvendigvis er en enkel forurettet, men derimod en bred kreds af personer, der bliver diskrimineret.

Udpegning af særligt sagkyndige eller lægpersoner
Flere har foreslået, at der udpeges særligt sagkyndige eller lægpersoner til nævnet for at sikre, at nævnet har størst mulig viden, ekspertise og konkret erfaring inden for de enkelte beskyttelsesområder.

Ministeriet har valgt ikke at imodekomme dette ønske. Baggrunden for, at der stilles krav om, at nævnsmedlemmerne skal have juridisk kandidateksamen, er, at nævnsmedlemmerne skal træffe afgørelser på juridisk grundlag. Endvidere bemærkes, at der fortsat er mulighed for, at nævnet indhenter udtalelser fra sagkyndige til brug for sagens behandling. Det er i øvrigt ministeriets opfattelse, at vurderingen af, om der er behov for indhentning af en sådan erklæring, skal ligge hos nævnet.

Vidner og afgivelse af mundtlig forklaring
Flere har ønsket mulighed for mundtlige forklaringer for nævnet.

Det er ministeriets opfattelse, at behandlingen af sager på skriftligt grundlag skal fastholdes for at sikre, at der fortsat vil vare tale om et hurtigt og nemt alternativ til domstolsprøvelse. Ministeriet skal i øvrigt henvise til betænkning nr. 1401 fra Retsplejerådet, hvoraf det fremgår (s. 148), at kompetencen for administrative nævn, der skal afgøre tvister mellem private bør være begrænset til sager, der ikke frembyder en bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaringer.

Der er også stillet forslag om at undtage visse klagere for kravet om skriftlighed.
Ministeriet skal hertil bemærke, at Ligebehandlingsnævnets sekretariat på opfordring fra ministeriet har oplyst, at sekretariatet er behjælpeligt med at vejlede om nævnets arbejde og brugen af klageskema, ligesom sekretariatet i tilfælde af telefoniske oplysninger til brug for sagens behandling noterer disse ned på sagen i overensstemmelse med notatpligten i offentlighedslovens § 6. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i loven.

Sekretariatets kompetence til at afvise sager
Forskellige bemærkninger om sekretariatets kompetence til at afvise sager har medført en ændring af lovens § 5, stk. 4, og lovens § 8.

Navnets sagsbehandlingstid og informationsindsats
Endelig har flere parter gjort sig bemærkninger omkring nævnets sagsbehandlingstid og behovet for at udbrede kendskabet til nævnet.

Ministeriet bemærker hertil, at nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet fra 9,5 måneder i 2010 til 8,7 måneder i 2011, og at målet for 2012 er 6,3 måneder. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at både sekretariatet og nævnet gør en stor indsats for at gøre omverdenen opmærksom på nævnet og nævnets muligheder.

• Præcisering af nævnets kompetence til at behandle sager om chikane
• Konsekvensændring som følge af ophavet lov om børnepasningsorlov
• Kodificering af nævnets praksis med hensyn til at tilkende procesrenter
• Ændring og pracisering af bestemmelsen om formandskabet
• Konsekvensændring som følge af ressortomlægning i oktober 2011
• Præcisering af nævnets mulighed for at afvise klager

Fristen for at komme med bemærkninger til lovudkastet er torsdag den 1. marts 2012, kl. 10. Høringssvar bedes sendt til pjaicenter@bm.dk Hvis De for fremtiden ønsker høringer fra Beskæftigelsesministeriet rettet til en anden e-mail adresse end den benyttede, bedes De venligst gøre ministeriet opmærksom på dette.

Venlig hilsen
Birgitte Buchwald Jørgensen
Fuldmagtig
Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center
T 7220 5082
E bbj@bm.dk

* * *
Folketingets journal vedrørende høringsbrevet.
Høringsbrevet i pdf-format hosFolketinget.