Islam og transpersoner. Af Karen M. Larsen den 1. marts 2011.

Vist 1.183 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen, der er cand. mag. i historie og religion.
Der har i de senere år været en del fokus på islam og homoseksualitet, og emnet diskuteres ofte heftigt i medierne. Som mht. så mange andre problemstillinger, der berører transpersoner, har der imidlertid ikke været nogen nævneværdig interesse for islam og transpersoner.

Scott Siraj al-Haqq Kugle tager heldigvis denne problemstilling op i sin bog Homosexuality in Islam: Critical Reflection on Gay, Lesbian, and Transgender Muslims. Som titlen antyder handler bogen godt nok hovedsageligt om homoseksualitet og islam Рmen Scott Siraj al-Haqq Kugle skriver ogs̴ om trans-problemstillinger.

Ifølge Scott Siraj al-Haqq Kugle er det ofte ikke let at være transperson og muslim, ja faktisk mener han, at transpersoner ofte har større vanskeligheder end homoseksuelle i en muslimsk sammenhæng, fordi de ikke som de sidstnævnte kan skjule, at de afviger fra normen.

Scott Siraj al-Haqq Kugle er overbevist om, at det er i modstrid med islam, nÃ¥r muslimer behandler transpersoner med afvisning, foragt og sommetider direkte forfølgelse. Ifølge ham er transpersoner nemlig, ligesom homoseksuelle, skabt af Gud med den identitet de nu har, og han gør opmærksom pÃ¥, at Koranen opfordrer muslimer til at iagttage, opdage og værdsætte naturens og menneskehedens mangfoldighed. Koranen indeholder i øvrigt ikke noget direkte forbud mod at iføre sig “det andet køns” tøj etc.

Nu tager de fleste muslimer imidlertid ikke udelukkende udgangspunkt i Koranen. For ganske mange muslimer er de såkaldte hadith, dvs. fortællinger om hvad Muhammed sagde og gjorde, næsten lige så vigtige som kilder til Guds vilje som Koranen. Og der findes hadither om, at Muhammed skulle have taget afstand fra en konkret mukhannath, dvs. en biologisk mand, der klæder og opfører sig som en kvinde. Scott Siraj al-Haqq Kugle gør opmærksom på, at disse hadither, som alle kan føres tilbage til en grundfortælling, imidlertid er blevet fejltolket af de muslimske teologer og retslærde. Kigger man nemlig grundfortællingen efter i sømmene kan man se, at der på ingen måde er tale om, at Muhammed generelt afviste kønsoverskridere. Faktisk havde han sågar givet den pågældende mukhannath lov til at være sammen med hans koner uden opsyn, dvs. Muhammed havde i praksis accepteret vedkommende som kvinde. Da Muhammed imidlertid overhører pågældende person lovprise en kvindes seksuelle
potentialer til en mand, beslutter han at vedkommende skal forvises fra det muslimske samfund. MÃ¥ske fordi Muhammed frygtede, at der i dette tilfælde var tale om en almindelig mand, der blot udgav sig som kvinde for at fÃ¥ seksuel adgang til kvinder – eller fordi han opfattede vedkommendes adfærd som et brud pÃ¥ den tillid pÃ¥gældende var blevet mødt med. At udlede, at transpersoner lever i modstrid med islams normer pÃ¥ baggrund af denne historie er, i henhold til Scott Siraj al-Haqq Kugle, derfor en seriøs fejlfortolkning.

I Medina, den muslimske hovedby ved siden af Mekka, var mukhannather i de første 100 Ã¥r efter Muhammeds død, i henhold til Scott Siraj al-Haqq Kugle, et kendt og accepteret fænomen. De arbejdede f.eks. som sangere og musikere, jobs som blev anset som upassende for mænd, og som kunstnere havde de en vis “narrefrihed” mht. at kritisere byens magthavere. MÃ¥ske var det sÃ¥ ogsÃ¥ grunden til, at magthaverne i 700-tallet begyndte at forfølge dem. Dertil kom, at den fremvoksende klasse af muslimske retslærde begynde at se mukhannather som feminine mænd, der indtog den passive part i forbindelse med analsex mellem mænd. Og da en del retslærde i samme tid blev optaget af at bekæmpe analsex mellem mænd betød det, at mukhannather blev permanent forfulgte og at fænomenet generelt i den ligeledes fremvoksende muslimske lovgivning, den sÃ¥kaldte sharia, blev negativt bedømt.

Dog har islam i Sydøst Asien, dvs. Indien, Pakistan og Bangladesh, haft en tradition for at tolerere de såkaldte hijras, biologiske mænd der føler sig som kvinder og som efter en kastration også lever som kvinder. Dog kommer Scott Siraj al-Haqq Kugle ikke nærmere ind på denne problemstilling.

Scott Siraj al-Haqq Kugle gør opmærksom på, at der imidlertid er ved at ske noget. F.eks. har sheik al-Tantawi, Egyptens stormufti og den højeste juridiske autoritet ved det prestigefyldte sunni muslimske universitet al-Azhar, udstedt en fatwa om, at det er forkert at give en person adgang til en kønsskifteoperation blot fordi vedkommende føler, at han eller hun er født i en forkert krop. Men på den anden side er det en pligt at foretage en operativ undersøgelse, hvis der er tvivl om hvorvidt en persons ydre kønsorganer svarer til hvad der egentligt er vedkommendes indre og ægte kønsorganer. Er der uoverensstemmelse her skal en operation sikre, at det køn vedkommende er skabt med også fremgår af de ydre kønsorganer. Usikkerhed om en person rette køn kan nemlig ikke accepteres. Umiddelbart har denne afgørelse ikke bragt forbedringer for transpersoner i Egypten, men måske kan den ses som det første spæde skridt i den rigtige retning.

Noget længere er man faktisk nået i det shia muslimske Iran. Her henvendte sig en transkvinde, Maryam Khatoon Molkara, sig i 1987 til ayattolah Khomeini med en bøn om at få lov til at skifte køn fra mand til kvinde. Efter blot en halv times samtale afgjorde han, at hun skulle have lov til at få foretaget en kønsskifteoperation.

I dag er det ret så nemt at få bevilliget en kønsskifteoperation i Iran. Irans ledende kønsskiftekirurg, dr. Mirjalali, hævder således, at han har foretaget 320 kønsskifteoperationer i de sidste 12 år i Iran, hvad er langt mere end hvad nogen europæisk kønsskiftekirurg kan prale af. Dog er situationen for transpersoner i Iran langt fra ideel. Transpersoner, der ikke er og ikke vil være entydige i deres kønsudtryk og som ikke ønsker en kønsskifteoperation,
bliver fortsat forfulgt. På samme måde kan homoseksuelle opleve, at myndighederne forsøger, at presse dem til en kønsskifteoperation, en operation de i sagens natur ikke er interesseret i.

Det er altsÃ¥ fortsat op ad bakke at være transperson og muslim – men Scott Siraj al-Haqq Kugles bog kan være en inspiration til dem, der ikke vil opgive hverken deres identitet som troende muslimer eller deres kønsidentitet.

* * *
Artiklen bringes med venlig tilladelse af Karen M. Larsen.