Kellie Telesford, 40-årig MtK transseksuel fundet dræbt den 21. november 2007. Den tiltalte Shanniel Hyat blev den 14. august 2008 frikendt.

Vist 413 gange.

Kellie Telesford
Kellie Telesford
Torsdag den 14. august 2008 blev den 18-årige Shanniel Hyat frikendt for at have dræbt den 40-årige MtK transseksuelle Kellie Telesford. Shanniel blev også frikendt for uagtsomt manddrab. Retssagen startede i Old Bailey i London den 5. august 2008. Shanniel tilbageholdes nu af immigrationsmyndighederne for afklaring af, om han skal udvises for ulovligt ophold i England.

* * *
Den 40-årige MtK transseksuelle, Kellie Telesford blev onsdag den 21. november 2007 fundet dræbt ved kvælning i sin lejlighed, Thornton Heath, London, idet bekendte havde alarmeret politiet, da de var bekymrede over ikke at kunne komme i kontakt med hende.
Kellie var kendt i LGBT-kredse og havde i adskillige år levet fuldtids som kvinde. Hendes mandlige navn var Kayiode Dexter Telesford.

I forbindelse med efterforskning, søgte politiet oplysninger om, hvor Kellie Telesford havde været i perioden fra den 15. til 21. november 2007, og om, hvem hun havde været sammen med. Til hjælp i efterforskningen offentliggjorde politiet samtidig det viste billede af hende.

Den 29. november 2007 blev Shanniel Hyatt, 18 Ã¥r, fra Northborough Road, Norbury, Sydøstlondon og en 20 Ã¥rig kvinde anholdt af politiet og sigtet for drabet. De blev den 30. november 2007 fremstillet i Croydon Magistrates’ Court, hvor de blev varetægtsfængslet.

Tirsdag den 15. januar 2008 blev Shanniel Hyatt fremstillet i retten Old Bailey, hvor der blev rejst tiltalt mod ham for drabet. Shanniel Hyatt har ikke udtalt sig om sagen – han ville kun bekræfte sit navn. Hans varetægtsfængsling blev forlænget indtil sagen kommer endelig for retten. Datoen er ikke fastsat.
Den 20 årige kvinde havde politiet løsladt på et tidligere tidspunkt, men sigtelsen mod hende opretholdes.
Your Local Guardien bragte den 26. november 2007 omtale af sagen.
BBC News bragte den 16. januar 2008 omtale af fremstillingen af Shanniel Hyatt i Old Bailey.

Tirsdag den 5. august 2008 startede retssagen i Old Bailey i London mod den 18-årige Shanniel Hyat, der er tiltalt for den 17. november 2007 at have kvalt den transseksuelle Kellie Telesford med et brunt tørklæde i hendes lejlighed på Leander Road i Thornton Heath, London. Shanniel Hyat nægter sig skyldig.

Ifølge anklageren, Sally O’Neill, havde Shanniel Hyat og Kellie Telesford mødt hinanden og var taget hjem til hende. De havde herefter et sexuelt forhold, hvorunder Shanniel opdagede, at Kellie var født som mand, og derfor kvalte hende, da han følte, at han var blevet pisset pÃ¥, da han fandt ud af det.
Han stjal derefter hendes cd-afspiller, en mobiltelefon, diverse andre effekter og hendes kreditkort. SÃ¥vel, da de ankom sammen, som da Shanniel alene forlod lejligheden blev de “fanget” af videoovervÃ¥gningskameraer. Shanniel Hyat brugte kreditkortet til at betale for busbilletten hjem. Mobiltelefonen forærede han til sin veninde.

Kellie Telesford blev født i Trinidad som mand og fik navnet Kayode Dester Telesford.
Shanniel Hyat blev født på Jamaica og var 17 år, da drabet fandt sted.

Forsvareren fremførte, at offeret, Kellie Telesford var i live, da hendes klient, Shanniel Hyat forlod lejligheden. Hun fremførte ogsÃ¥, at offeret havde for vane at tage mænd med hjem og var vældig god til at skjule for dem, at hun rettelig var en mand. Hun forklarede juryen, at de ogsÃ¥ blev nødt til at overveje, om døden skyldes en sexuel leg, der gik galt – enten af offeret alene eller sammen med en anden og ukendt person.
Retssagen fortsætter.

Den 12. august 2008 fortsatte retssagen. Retsmødet blev i stor udstrækning brugt til gennemgang af bl.a. DNA spor og mangel på DNA spor på det tørklæde, som Kellie Telesford blev kvalt med.
Retssagen fortsætter.

Torsdag den 14. august 2008 blev den 18-årige Shanniel Hyat frikendt for at have dræbt den transseksuelle Kellie Telesford. Shanniel blev også frikendt for uagtsomt manddrab. Retssagen startede i Old Bailey i London den 5. august 2008.
Shanniel tilbageholdes nu af immigrationsmyndighederne for afklaring af, om han skal udvises for ulovligt ophold i England.
BBC News bragte den 14. august 2008 en artikel om frikendelsen.