Klip fra dagbogen.

Vist 317 gange.

Rebecca Holm
Rebecca Holm
Af Rebecca Holm den 12. december 2001.
Rebecca Holm bringer uddrag fra sin dagbog.
Så er sæsonen i TiD i fuld gang og den ser bestemt ikke ud til at blive kedelig med vores dejlige nye værested og masser af spændende nye muligheder for at gå i byen sammen og more sig.

Jeg kom tilbage fra min efterÃ¥rsferie til Italien lige tidsnok til at deltage i Kulturnatten fredag d. 12. oktober pÃ¥ Queen Victoria, og det var endnu en gang en dundrende succes. Jeg havde aftalt med Sara Lund at hun kunne komme her forbi inden vi drog derind, og efter en hyggelig snak og en masse omklædning, da hun havde tasken fuld af nyindkøbt tøj, kørte vi ind til Park Hotel, hvor der stod endnu tre svenske veninder og ventede. Der var en ny veninde med, og da de havde lovet hende at hun kunne blive kørt til døren i Snaregade begyndte vi at cirkle rundt i den indre by for at finde en parkeringsplads i nærheden af Queen Victoria, hvilket selvfølgelig viste sig at være totalt umuligt denne aften. Efter to forgæves rundture bag om Nationalmuseet og Gammel Strand fandt vi endelig en ledig plads helt oppe ved brandstationen bagved RÃ¥dhuset og det lykkedes mig at overtale dem til at snuppe den, da det med garanti var den eneste ledige plads i hele byen. PÃ¥ den nye venindes tøvende spørgsmÃ¥l om ikke der sÃ¥ var meget langt at gÃ¥ skyndte jeg mig at forvisse hende om at det bare var et lille hurtigt smut forbi brandstationen, sÃ¥ var vi der – næsten. Vi nÃ¥ede da ogsÃ¥ frem under megen munterhed, og som sagt var aftenen en fantastisk succes med massevis af nysgerrige gæster og unge mænd som fik lagt makeup.

Fredag d. 19. oktober var der arrangeret en aften i parykforretningen Frida Davidsens Eftf. i Nørre Farimagsgade, og da jeg i mange år kun har hørt godt om denne forretning fra veninder som har handlet der var jeg meget interesseret i at møde dem selv. Da der denne aften ikke rigtig var nogen som havde tilbudt at komme forbi og hente mig besluttede jeg mig for at snuppe herrecyklen derind da der faktisk ikke er særlig langt fra min bopæl. Da jeg havde klædt mig på og var på vej ud af døren kom jeg lige til at tænke på om nederdelen var for stram at cykle i og satte jeg mig ned og lavede cykelbevægelser. Og ganske rigtigt. Nederdelen havnede helt oppe om ørerne, og i en fart fik jeg skiftet til en med lidt mere vidde og kom af sted.

De var fantastisk søde og gode til at finde frem til frisurer som klædte ens ansigt, og selvom jeg ikke havde tænkt mig at købe noget denne aften tilbød jeg naturligvis at være model for en aften og gav dem totalt frie hænder m.h.t. hvad de kunne tænke sig at finde frem af forskellige parykker. Så jeg havde alle mulige forskellige farver og klipninger på hovedet, lige fra rødt og sennepsfarvet strithår til sort page som ikke er set siden de gamle stumfilm. Samtidig fik de fortalt en masse fornuftige ting omkring pleje af parykker, og salget var vist også ganske godt. Ellen, Charlotte Isabella og jeg sluttede aftenen af med en tur på Café Intime hvor de var masser af dejlige mennesker som ville snakke med os, og Monica og en af gæsterne sang duetter. Turen hjem ved halv totiden var noget kølig; men jeg trak de røde krøller godt ned i panden og nederdelen op om ørerne og susede hjemover i en vældig fart.

Skuespillerinden Ulla Jessen som mange af jer også kender som den dejlige og slagfærdige bartenderske fra vores fester og Kulturnatten på Restaurant Queen Victoria optrådte med sit eget show på Restaurant Kelleren torsdag d. 25. oktober. Kelleren er et dejligt nyt sted med bar, café og restaurant og har på kun 1 år formået at blive et af de mest populære gay/tranny spisesteder i København. De har levende musik og underholdning hver weekend, og ser ud til at have viljen til at løfte arven efter Restaurant Queen Victoria som Hardy Dræby jo desværre afhænder med udgangen af december måned.

Ud over at være rasende professionel i sin metier er Ulla jo en festlig og livsglad dame så jeg tænkte at det kunne blive en rigtig sjov og underholdende aften og gjorde lidt reklame for hendes show via Rebeccas Hjemmeservice, og hurtigt var vi 6-8 stykker som havde lyst til at møde op denne aften. Derfor kontaktede jeg restaurant Kelleren for at høre om jeg kunne reservere et par borde i forvejen. Det var egentlig ikke sædvane derinde da de ikke regnede med at huset blev rendt over ende en almindelig torsdag aften; men da jeg fortalte ham at vi var en masse af Ulla Jessens transvestitgroupies som ville møde op og gøre vores til at få en festlig aften ud af det grinte han hjertelig og sagde, at når nu jeg i telefonen fortalte at jeg torsdag aften hed Rebecca og var vanvittig rødhåret og rasende charmende så ville han da med glæde sørge for plads til os. Og vi havde en pragtfuld aften.

Katja kom og hentede mig og vi fik en fantastisk modtagelse i baren. Lidt senere dukkede Michelle op, og da også Connie, Ellen og Charlotte Isabella var kommet på plads gik Ulla Jessen i gang med sit show. Bagefter fik vi at vide at hun havde været ude i baren og spørge om vi var kommet da hun ikke ville starte før vi var der alle sammen.

Hun gav et flot show med sange og sjove monologer og da hun sagde tak for i aften var publikum bestemt ikke indstillet på at slippe hende, så efter lidt snak med pianisten blev de enige om at give et ekstranummer selvom det ikke var helt på plads endnu. Det var nemlig kun anden gang de optrådte sammen med dette show, men så ok da. Hun gav så et kæmpe potpourri over danske revysange på næsten et kvarter, og så måtte vi altså også modstræbende slippe hende for denne gang.

Bagefter snakkede vi om at det kunne være skægt at hyre hende til at komme og optræde i foreningen, og dagen efter kontaktede jeg hende for at foreslå dette. Hun var bestemt ikke uinteresseret da hun synes vi er nogle pragtfulde piger at være sammen med, men da hun laver revy i Jylland i øjeblikket har vi aftalt at holde kontakten med henblik på at finde ud af et eller andet når det kan passes ind i hendes program.

Fredag d. 2. november kunne vi så fejre 3 års fødselsdag for Butterfly Club på Never Mind, og det blev simpelthen et tilløbsstykke af format. Omkring 30 transvestitter mødte op fra nær og fjern og gjorde denne aften til noget helt fantastisk. Der var simpelthen transvestitter alle vegne: i hyggelig venindesnak i sofakrogene, snakkende og flirtende ved baren og i lange køer ude og checke makeuppen på dametoilettet med regelmæssige mellemrum. Selv en svensk brud dukkede op denne aften. Susanne har nemlig altid drømt om at se sig selv som hvid brud og havde nu købt en brudekjole. Da de svenske piger syntes det skulle fejres med maner havde Sara, Daniela og Mia arrangeret
en polterabend for hende i København. De havde været hele byen rundt med den vordende brud inden de dukkede op på Never Mind, og da de var skrubsultne drog de sammen med Katja ned på Restaurant Kelleren i Studiestræde og fik et måltid mad, inden de vendte tilbage til Never Mind. Også de var meget begejstrede for den modtagelse de havde fået dernede.

Alt i alt må jeg med stor glæde sige at Butterfly Club blev fejret med maner. Selv små fødselsdagsflag på bordene var der sørget for, og havde der været nogle gedigne krystallysekroner i loftet ville der med garanti også have hængt transvestitter der, gyngende frem og tilbage mens de sang fødselsdagsange til overhængende fare for alle de andre gæster, og da så swingorkestret Majken & Fjeldtetten spillede op til dans var der fuld knald på dansegulvet. Denne aften beviste vi til fulde at Butterfly Club er vores sted, nu og her og i fremtiden.

Så kære veninder. Tusind tak for en pragtfuld aften.

Kærlig hilsen Rebecca.