Kønsskiftevejledninger. Tina Thranesen, den 1. marts 2016.

Vist 1.765 gange.
Transkønnede kan ofte være i tvivl om hvilke muligheder, de har for at få hjælp, behandling, ændret deres fornavn, juridisk kønsskifte m.v.

Forældre til transkønnede børn og unge kan ligeledes være i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvilke muligheder for hjælp og støtte de kan få, og hvilke behandlingsmuligheder der er for deres transkønnede børn og unge.

Herunder er der vejledninger om de forskellige forhold og muligheder.
Vær opmærksom pÃ¥, at det ikke er “køreplaner” for, hvordan de enkelte transkønnede eller deres forældre, skal takle problemerne, eller hvordan den enkeltes behandling vil forløbe, men alene vejledninger og praktiske oplysninger.

I nogle situationer skal der indgives en ansøgning eller en erklæring, som skal have et bestemt indhold.
Der gives eksempler på formulering af sådanne ansøgninger og erklæringer.
Tina Thranesen.

Indhold (Alfabetisk efter overskrifter). Indhold (Rækkefølgen af vejledningerne).
  1. Juridisk kønsskifte
  2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
  3. Kønshormonbehandling
  4. Real life experience
  5. Anden kønsskiftebehandling
  6. Stemmetræning
  7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
  8. Retslægerådet
  9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
  10. Kønsskifteoperationen
  11. Ventetidsgaranti
  12. Efter operationen
  13. Fornavneskift
  14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
  15. Transkønnede børn og unge under 18 år
  16. Springe ud før pubertetens start
  17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
  18. Springe ud efter pubertetens start
  19. X som kønsbetegnelse i pas

1. Juridisk kønsskifte – nyt personnummer
[Til indhold] [Retur til 4] [Retur til 5]
Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Juridisk kønsskifte betyder, at du får tildelt et nyt personnummer med et endetal svarende til det modsatte køn i forhold til dit nuværende registrerede køn. Herefter betragtes du som tilhørende det nye køn med de rettigheder og forpligtigelser, som dette medfører.
  • Du skal ikke gennem nogen undersøgelse, og der skal ikke udfærdiges nogen form for lægeerklæring.
    Det kræver alene, at du indsender en ansøgning, som skal være begrundet i, at du oplever dig som tilhørende det andet køn (i forhold til dit nuværende registrerede køn).
  • Seks mÃ¥neder senere skal du indsende en bekræftelse pÃ¥, at du fastholder din ansøgning om juridisk kønsskifte. De seks mÃ¥neder kaldes en reflektionsperiode.
  • Kort efter fÃ¥r du fra CPR-kontoret tilsendt en skrivelse med det nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn. Du fÃ¥r ogsÃ¥ tilsendt et nyt sundhedskort.
  • Skrivelsen fra CPR-kontoret kan du bruge som dokumentation, hvis du skal have nyudstedet kørekort, pas, eksamensbeviser mv.
  • Hvis dit fornavn efter dit juridiske kønsskifte ikke mere er kønskorrekt eller et sÃ¥kaldt unisex-navn, sÃ¥ skal du have ændret dit fornavn. Se under: Fornavneskift [1].
  • NemID. Hvis dit personnummer indgÃ¥r i dit NemID-login, sÃ¥ bør du ændre det, inden du bekræfter din ansøgning om juridisk kønsskifte, sÃ¥ dit personnummer ikke indgÃ¥r i dit NemID-login.
    Det skyldes, at du, efter modtagelsen af dit nye personnummer, ikke mere kan logge ind, hvis det gamle personnummer indgår i dit NemID-login.
    Hvis du ønsker det, kan du efter modtagelse af dit nye personnummer igen ændre dit NemID-login, så dit personnummer (det nye) igen indgår i dit NemID-login.
Der er ikke gebyr for at få juridisk kønsskifte.

Ansøgning om juridisk kønsskifte
De nødvendige ansøgningsblanketter og udførlige vejledninger findes hos CPR-kontoret.


2. Kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation)
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

En kønsskifteoperation (nedre kønskorrigerende operation) medfører kastration (fjernelse af testikler henholdsvis fjernelse af æggestokke og livmoder) og kræver ifølge sundhedsloven tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hvis du ønsker en kønsskifteoperation, skal du have en henvisning til Sexologisk Klink via din egen læge.
Sexologisk Klink vil efter, at du har været gennnem forskellige undersøgelser og test vurdere, om du
  • er transseksuel
  • om dit ønske om kønsskifteoperation er vedholdende og
  • om du kan overskue konsekvenserne.
  • Afhængig af hvor afklaret du er med hensyn til ønsket om at skifte køn og Sexologisk Klinks vurderinger, sÃ¥ kan det vare op til et flere Ã¥r, inden du eventuelt fÃ¥r tilladelse til operationen.
  • Du skal gennem en længere række samtaler, test og undersøgelser.
  • Du kan ikke fÃ¥ noget forhÃ¥ndstilsagn om, hvad forløbet ender med.
  • I starten af forløbet træffer Sexologisk Klink afgørelse om, de kan tilbyde dig et udrednings- og behandlingsforløb med henblik pÃ¥ kønsskiftebehandlingen.

Hvis Sexologisk Klink ikke finder dig egnet til et sådant forløb, kan de tilbyde dig samtaler for, at du bedre kan komme videre med dit liv.

Kønsskiftebehandlingen kan ske til den grad, som du ønsker, når betingelserne og forudsætningerne efter Sexologisk Klinks vurdering i øvrigt er opfyldt.
Det vil sige, at ønsker du f.eks. kun tilladelse til behandling med kønshormoner og/eller fjernelse af bryster, så kan du stoppe, når du har fået tilladelse dertil.

3. Kønshormonbehandling
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønshormonbehandling betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.
Du skal derfor bede din egen læge om en henvisning til Sexologisk Klink.

Under forløbet vurderes det, om du kan få tilladelse til at begynde på behandling med det modsatte køns kønshormoner.

For mand til kvinde vil virkningen primært være en ændring af fedtdepoterne i kvindelig retning – bredere hofter og udvikling af bryster – og styrkelse af hovedhÃ¥ret.
Kønshormonbehandlingen kan ikke ændre stemmen.
For kvinde til mand vil virkningen primært være øget kropsbehåring, skægvækst og en dybere stemme.

Får du tilladelse til kønshormonbehandling, vil den blive indledt på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Når din kønshormonbehandling er stabil, og der ikke er komplicerende faktorer, kan din vedligeholdelsesbehandling med kønshormoner varetages på et andet sygehus, hos en praktiserende speciallæge i gynækologi/obstetrik eller hos din egen læge.
Vedligeholdelsesbehandling varer resten af dit liv.
Du skal kontakte den læge, som du ønsker skal overtage vedligeholdelsesbehandlingen. Vil denne overtage behandlingen, aftaler denne det med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

4. Real life Experience
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Du skal ogsÃ¥ gennem en sÃ¥kaldt “Real life Experience” – det vil sige, at du skal leve fuldtids som det køn, du ønsker at skifte til. Her lægges der vægt pÃ¥ din pÃ¥klædning og adfærd – det vil sige dit kønsudtryk – og hvor godt du befinder dig i dit ønskede køn.

5. Anden kønsskiftebehandling
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Enhver behandling af transkønnede, som er begrundet i en persons kønsidentitet, betragtes af Sundhedsstyrelsen som en kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) og kræver derfor en tilladelse efter et gennemgået forløb på Sexologisk Klink.

Du har under forløbet mulighed for (men ikke ret til) at få forskellige former for kønsmodificerende behandlinger.
Det kan afhængig af det køn, du fik tildelt ved fødslen f.eks. bestå af:

  • henvisning til audiologopæd (stemmetræning),
  • kirurgi pÃ¥ adamsæble,
  • stemmelæber,
  • epilering (fjernelse af uønsket behÃ¥ring),
  • paryk som kompensation for manglende hÃ¥rvækst,
  • fjernelse af bryster,
  • indsættelse af brystimplantater og
  • deponering og nedfrysning af sædceller.

6. Stemmetræning
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Lov om specialundervisning for voksne

Se den særskilte vejledning om mulighederne for stemmetræning (taleundervisning).

7. Beslutning, om du kan få tilladelse til kønsskifteoperation
[Til indhold]
På et tidspunkt er Sexologisk Klink klar til at afgive en erklæring til Sundhedsstyrelsen om deres vurdering af dig. Det sker efter den sidste af en række beslutningskonferencer, som Sexologisk Klink afholder, og hvor du ikke kan deltage.

Hvis du fortsat ønsker kønsskifteoperation, kan du indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Sundhedsstyrelsen beder om en udtalelse fra Sexologisk Klink.

Udtalelsen fra Sexologisk Klink indeholder en lang række faktuelle oplysninger og vurderinger om dig samt en indstilling om, hvorvidt der efter Sexologisk Klinks vurdering er grundlag for at gå mod dit ønske om kastration med henblik på kønsskifte. Det vil sige, om de støtter dit ønske om kønsskifteoperation eller ej.

Ansøgningen
Selv om du principielt kan indgive ansøgningen når som helst, er det hensigtsmæssigt, at du først indgiver ansøgningen, når Sexologisk Klink har truffet beslutning om, hvorvidt de kan støtte eller ikke støtte dit ønske.

Hvis Sexologisk Klink ikke går mod dit ønske (underforstået, at de støtter dit ønske), så vil Sundhedsstyrelsen som hovedregel give tilladelse til kønsskifteoperationen (kastration med henblik på kønsskifte).

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der ikke har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, nuværende fornavn, det ønskede fornavn og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skrÃ¥stregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg ønsker også ændring af mit personnummer.
Mit fornavn ønsker jeg ændret fra [nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn].

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

Ansøgningseksempel om kastration med henblik på kønsskifte for dem, der har fået juridisk kønsskifte.
Teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes.
I teksten “mand til kvinde/kvinde til mand” slettes det ikke gældende og skrÃ¥stregen.

Til:
Sundhedsstyrelsen
Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab,
Islands Brygge 67,
2300 København S.

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ansøger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde/kvinde til mand.

Jeg har fået juridisk kønsskifte.

Mit udrednings- og observationsforløb er foregået hos Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København.

Jeg giver sammen med ansøgningen tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra Sexologisk Klinik og fra Retslægerådet.

Med venlig hilsen
[Underskrift]

8. Retslægerådet
[Til indhold]
Giver erklæringen fra Sexologisk Klink anledning til tvivl, så kan Sundhedsstyrelsen bede Retslægerådet om en udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen.
Hvis udtalelsen fra Retslægerådet støtter dit ønske, træffer Sundhedsstyrelsen sin afgørelse og giver dig besked derom.
Støtter Retslægerådet ikke dit ønske, bliver du partshørt, det vil sige, at du får mulighed for at kommentere Retslægerådets udtalelse, hvorefter Sundhedsstyrelsen træffer sin afgørelse og meddeler dig denne.

9. Tilladelsen til kønsskifteoperation
[Til indhold]
Når Sundhedsstyrelsen har givet dig tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte (kønsskifteoperation), skal du kontakte Sexologisk Klink, og bede dem om en henvisning til at få foretaget operationen.
Operationen vil blive foretaget på Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling.

10. Kønsskifteoperationen
[Til indhold]
Du vil få en indkaldelse fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårshehandling, hvor du vil få en samtale med lægen, der skal foretage operationen. Du skal besvare en række spørgsmål, der har til formål at sikre, at du rent fysisk kan tåle at gennemgå operationen. Du vil sædvanligvis også få en samtale med en narkoselæge og få taget blodprøver.
Derefter får du en indkaldelse til operationen.
Du skal regne med at være indlagt omkring en uge. Derefter følger en rekonvalcensperiode.

For transmænds vedkommende foregår tildannelse af penis hos Universitetsklinikken i Gent, Belgien.

Der er ikke noget gebyr for ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte, og operationen betales af det offentlige.

11. Ventetidsgaranti
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (Ventetidsgaranti)
Faglig vejledning om behandling af transkønnede

Kønsskifteoperationen, og det vil efter Sundhedsstyrelsens definition sige al kønsskiftebehandling (kønsmodificerende behandling) af transkønnede, der er begrundet i deres kønsidentitet, er specifikt undtaget fra ventetidsreglerne. Så selv om du har fået en tilladelse, så kan der være lang ventetid, inden du får behandlingen.

12. Efter operationen
[Til indhold]
Når kønsskifteoperationen er foretaget, giver afdelingen, der har foretaget operationen, meddelelse derom til Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at CPR-kontoret ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt personnummer med et endetal svarende til dit nye køn.
CPR-kontoret sender dig en meddelelse med det nye personnummer.

Har du et fornavn, som kønsligt ikke svarer til dit nye køn, så skal du ansøge om et nyt fornavn, som enten kønsligt svarer til dit nye køn eller er et unisex-navn. Se nærmere under: Fornavneskift [2].

Ønsker du mere detaljeret information, så skal du læse i: Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.


13. Fornavneskift
[Til indhold] [Retur til 1] [Retur til 2]
Lovgrundlaget:
Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Ifølge navneloven må et fornavn som hovedregel ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
På trods af dette, så har du som transkønnet flere muligheder for at få et fornavn, der svarer til det køn, du identificerer dig som.
Der skal betales gebyr for navneændring.

Ansøgningen
[Retur til 3] [Retur til 6]
  1. Ansøgning om navneskift kan du foretage online via det fællesoffentlige login med NemID.
    Efter login kan du udfylde en digital ansøgningsblanket. Følg vejledningen.
    Ansøgningsblanketten kan også printes til manuel ansøgning. Vejledningen indeholder et indbetalingskort til betaling af gebyr.
  2. Ansøgningen kan også foregå manuelt ved, at du afleverer eller fremsender ansøgningen til personregisterføreren (kordegnekontoret/præsten) i det sogn, hvor du bor. I Sønderjylland til folkeregistret i din kommune.
Transkønnede, der ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen, har følgende muligheder.
  1. Unisex-fornavn
    Ankestyrelsen har en funktion, hvor du kan finde fornavne (unisex-navne), der er godkendt både som pigefornavn og drengefornavn.
    Det også muligt at finde godkendte pigefornavne og godkendte drengefornavne.
    Navnelisterne med søgefunktion hos Familieretshuset.
  2. Undtagelse for transseksuelle
    Transseksuelle har mulighed for at skifte til et fornavn, der betegner det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tildelt ved fødslen.
    Det kræver en udtalelse fra Sexologisk Klink at bruge denne mulighed.
    Er du i et forløb på Sexologisk Klink, kan du gøre brug af denne mulighed.
    Er du ikke i et forløb på Sexologisk Klink, vil du efter indgivelse af ansøgningen blive indkaldt til et sådant forløb på Sexologisk Klink.
    Denne mulighed kan derfor reelt kun anvendes, hvis du er i et forløb på Sexologisk Klink.
    1. Indgiv en ansøgning som anført i starten under “Ansøgningen” [3].
    2. Sexologisk Klink afgiver en erklæring om, hvorvidt de vurderer, om du er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
    3. Giver vurderingen fra Sexologisk Klink giver anledning til tvivl derom, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
    4. Ansøgningen bør derfor vedlægges en tilladelse til, at der må indhentes en erklæring fra Sexologisk Klink og en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

      Eksempel på en sådan tilladelse, idet teksterne i [ ] udskiftes med ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

Dato

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] giver hermed tilladelse til, at der i forbindelse med min ansøgning om fornavneskift fra [det nuværende fornavn] til [det ønskede fornavn] indhentes en erklæring hos Sexologisk Klinik om, hvorvidt jeg er transseksuel eller ganske kan ligestilles hermed, samt at der i tvivlstilfælde indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

[Underskrift]

  1. Fornavn som mellemnavn
    Du kan tages et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner.
    En person, der har fået tildelt kvindeligt køn ved fødslen og har fået navnet Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn og komme til at hedde Tina Michael Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Michael Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som T. Michael Jensen.
    Tilsvarende kan person, der har fået tildelt mandligt køn ved fødslen og har fået navnet Ole Jensen få Lene som mellemnavn og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. I daglig tale kan pågældende derved kalde sig Lene Jensen og underskrive sig og anføre sit navn som O. Lene Jensen.
  2. Børn og unges fornavneskift
    Det kræver forældremyndighedsindehavernes samtykke for, at et barn kan skifte navn.
    Er barnet fyldt 12 år, kan forældremyndighedsindehaverne ikke ændre barnets navn uden barnets skriftlige og i nogle situationer også mundtlige samtykke over for myndigheden.

    Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte navneændring tilvejebragt på en måde, der er afpasset barnet modenhed og sagens omstændigheder.

    Ansøgning indgives som anført i starten under “Ansøgning”.

  3. Juridisk kønsskifte
    Fornavneskift i forbindelse med juridisk kønsskifte. Se under Juridisk kønsskifte [4].
  4. Efter en kønsskifteoperation
    Har du fået en kønsskifteoperation, underretter afdelingen, der har foretaget operationen Sundhedsstyrelsen derom. Sundhedsstyrelsen underretter CPR-kontoret, der ændrer din kønsbetegnelse og tildeler dig et nyt kønskorrekt personnummer.
    Du kan herefter få foretaget fornavneskift til et kønskorrekt fornavn eller et unisex-fornavn.


14. Anerkendelse af kønsskifteoperation foretaget i udlandet
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Efter en kønsskifteoperation foretaget i udlandet kan du, hvis du ikke allerede har fået juridisk kønsskifte, inden du fik operationen i udlandet, ansøge om juridisk kønsskifte, når du kommer hjem.
Se nærmere under: Juridisk kønsskifte [5].

Det er en god ting at få en erklæring, der nøje specificerer operationen, fra den opererende læge.


15. Transkønnede børn og unge under 18 år
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Sundhedsloven
Kastrationsbekendtgørelsen
Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, (afsnit “3. RÃ¥dgivnings-, udrednings og observationsforløb
Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (ventetidsgaranti)
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Navneloven
Navnebekendtgørelsen
Navnevejledningen
Cirkulæreskrivelse om navneændringsgebyr

Transkønnede børn og unge har behov for hjælp og støtte fra deres forældre.
Det er ikke muligt at give præcis vejledning for, hvordan forældrene eller de transkønnede børn og unge skal forholde sig.
Denne vejledning er derfor også kun vejledende og alene beregnet til at give forældrene, de transkønnede børn og unge og andre et elementært kendskab til transforhold og give oplysning om, hvordan og hvor, der kan fås hjælp og støtte.

Unge, der er fyldt 15 år, kan ifølge Sundhedslovens § 17 selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal dog jf. § 16 inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det indebærer dog ikke, at de selv kan bestemme, hvilken behandling, de vil have. Det informerede samtykke giver ikke ret til behandling.

Transkønnede børn og unge under 18 år kan ikke få juridisk kønsskifte.

Sexologisk Klink har et særligt tilbud til udredning og behandling af transkønnede børn og unge.
Tilbuddet består af rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde. Det omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.
En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller i psykiatri i teamet skal have det overordnede ansvar for forløbet.

16. Springe ud før pubertetens start
[Til indhold]
Der er flere måder at blive opmærksom på et barns kønsatypiske adfærd.
Et barns kønsatypiske adfærd kan være begrundet i transkønnethed, men behøver ikke at være tilfældet.
Små piger vil typisk være iført lyserødt tøj og ofte en kjole. Små drenge typisk i lyseblåt tøj og sædvanligvis bukser.
Børn kommer typisk i dagpleje og i børnehave fra de er helt smÃ¥ og er dermed sammen med andre børn – bÃ¥de drenge og piger.
Små børn lærer hurtigt, at der er forskel på piger og drenge. Det sker i samværet med forældre, søskende og med andre børn.
Det forekommer, at en lille pige i tale og adfærd giver udtryk for at være en dreng, og tilsvarende, at en lille dreng giver udtryk for at være en pige.
Sproget hos f.eks. en treårig er selvfølgelig ikke færdigudviklet, men barnet vil typisk have så stort et ordforråd, at det vil være tydeligt, hvis barnet protesterer mod sit køn.
Vedrørende barnets adfærd, så vil det ofte vise sig gennem protester mod forælderens valg af deres tøj eller legetøj.
Den lille pige vil ikke have lysrødt tøj og kjoler på eller viser stor interesse for drengetøj og er ikke særligt interesseret i typisk pigelegetøj, men mere i drengelegetøj.
Tilsvarende vil den lille dreng ikke have lyseblåt tøj og bukser på eller viser stor interesse for pigetøj og er ikke særligt interesseret i typisk drengelegetøj, men mere i pigelegetøj.

Hvis en sådan kønsatypisk adfærd er vedholdende (altså forekommer igen og igen), så kan det være fordi, at barnet er transkønnet, og så er det vigtigt ikke at ignorere det.
Forældrene bør derfor overveje, hvordan de bedst sikrer, at barnet ikke udsættes for mobning og chikane.

Hvordan hjælper forældrene bedst deres barn?
Primært ved at vise tillid og forståelse over for barnet og ved at sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være et transkønnet barn.
  • Det er forstÃ¥eligt, hvis forældrene er tilbageholdende med at føje det lille barn, men er barnets adfærd vedholdende, er det bedst at gøre det.
    Går det over, altså hvis det kun er en kortere periode, så er der ikke sket nogen skade.
    Er det derimod vedholdende, så gør forældrene deres barn en stor tjeneste ved at føje barnet og støtte det i udlevelsen og etablering af dets kønsidentitet.
  • Vær helt klar over, at hverken barnet eller forældrene er skyld i det, hvis barnets kønsidentitet ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn. Ã…rsagen er ikke endelig klarlagt, men det er alment anerkendt, at det er medfødt.
  • Inddrag personalet i dagplejen, børnehaven og skolen, sÃ¥ disse voksne har kendskab til og fÃ¥r forstÃ¥else for barnets situation.
  • Henstil til vuggestue, børnehave og skole, at de respekterer barnets kønsidentitet og pÃ¥klædningsønsker mv. og til- og omtaler barnet i overensstemmelse hermed.
  • Søg eventuelt professionel hjælp.
    Afhængig af barnets alder kan dette ske til familiens læge, der kan henvise til en børnepsykolog, eller ved konsultation af skolepsykologen.
    Det er også muligt at få en henvisning fra egen læge til Sexologisk Klink.
    Hvad der vælges, afhænger af barnets alder.
  • Deltagelse i sociale netværk og sociale grupper for transbørn og transforældre kan være en god støtte.

Trives barnet som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen, sÃ¥ vil barnet formentlig pÃ¥ et tidspunkt insistere pÃ¥ at fÃ¥ et kønskorrekt fornavn – altsÃ¥ et fornavn, der kønsligt svarer til det køn, som barnet føler sig som.
  • Barnet har mulighed for fornavneskift som beskrevet under: Fornavneskift [6].
    Hvis barnet på et tidspunkt fortryder, så er det muligt at skifte tilbage til det oprindelige fornavn.

17. Udredning og behandling af transkønnede børn og unge
[Til indhold]
Børn og unge, der er usikre på deres kønsidentitet, og dem, der giver udtryk for at være afklarede om, at de ønsker et kønsskifte, har mulighed for at komme i et udredning- og behandlingsforløb, som foregår på Sexologisk Klink i samarbejde med Børne- og ungdompsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Forældrene og barnet skal være særlig opmærksomme, når barnet nærmer sig puberteten.
  • Trives barnet med sin kønsidentitet, sÃ¥ er det pÃ¥ tide, hvis det ikke allerede er sket, at barnet kommer i det udrednings- og behandlingsforløbet.

I puberteten udvikles de sekundære kønskarakterer – det vil sige den kropslige udvikling, som er typisk for henholdsvis piger og drenge.
For piger primært udvikling af bryster og start på menstruation.
For drenge primært udvikling af kropsbehåring og skægvækst, og at stemmen går i overgang og bliver dybere (bliver til en mandestemme).
De fleste transbørn frygter at komme i puberteten, idet de ikke ønsker den kropslige udvikling, som puberteten medfører.

Denne behandling kræver, at barnet (den unge) er i et udrednings- og behandlingsforløb på Sexologisk Klink.

Den pubertetsudsættende hormonbehandling kan udsætte puberteten i to til tre år.
  • Den pubertetsudsættende hormonbehandling er uden bivirkninger, hvis barnet (den unge) fortsat er vedholdende i ønsket om at leve som det modsatte køn i forhold til det køn, det fik tildelt ved fødslen.
  • Hvis barnet (den unge) derimod i denne periode kommer til erkendelsen af, at det ønsker at leve i overensstemmelse med det køn, det fik tildelt ved fødslen, sÃ¥ kan behandlingen indstilles.
    • For piger vil der ikke bivirkninger af behandlingen.
    • For drenge kan behandlingen have den bivirkning, at de ikke nÃ¥r den samme voksenhøjde og fÃ¥r samme muskelmasse, som uden behandlingen.
  • Fælles er, at de ikke kønsmodnes i takt med andre børn (unge) pÃ¥ samme alder.

Når den unge bliver 16 år er det muligt for den unge at komme i behandling med det modsatte køns kønshormoner.
Det vil herunder blive vurderet, om den pubertetsudsættende hormonbehandling skal fortsætte, idet den fortsat kan modvirke udviklingen af de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Kønshormonbehandlingen vil udvikle de sekundære kønskarakterer for det køn, den unge identificerer sig som.

Den unge vil herefter fortsætte i udrednings- og behandlingsforløbet til det fyldte 18 år, hvorefter den unge vil overgå til voksenbehandlingen.

18. Springe ud efter pubertetens start
[Til indhold]
Forældre og andre, som er tæt på unge under 18 år vil ofte ikke være klar over, at den unges kønsidentitet ikke svarer til det køn, den unge fik tildelt ved fødslen.
Når unge transkønnede springer ud, vil forældre og andre tæt på den unge dog ofte erindre forskellige situationer, som får dem til at tænke på, hvorfor de dog ikke var mere opmærksomme på det, så de kunne støtte deres barn på et tidligere tidspunkt.
Det kan der ikke ændres pÃ¥, men forældre og andre kan udvise forstÃ¥else og støtte den unge, nÃ¥r den unge springer ud – den unge har behov for denne forstÃ¥else og støtte.
Selv om forældre og andre ikke har været opmærksomme på det, så har den unge selv været klar over det gennem mange år.

Grundene til, at den unge ikke tidligere har fortalt om sine kønsidentitetsproblemer, kan være mange, men skyldes oftest frygt for omgivelsernes reaktion.

Hvordan hjælper forældrene bedst den unge?
  • Vise den unge tillid og forstÃ¥else.
  • Sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være trankønnet.
  • FÃ¥ via familiens læge en henvisning til Sexologisk Klink, sÃ¥ den unge kan komme i et udrednings- og behandlingsforløb.
  • Er puberteten kun lige startet, sÃ¥ er det muligt, at den unge kan tilbydes en pubertetsudsættende hormonbehandling – ogsÃ¥ betegnet som en supprimerende hormonbehandling.
    Virkningen er ikke helt så god, som hvis behandlingen var påbegyndt før pubertetens start.
    Trods dette, så vil behandlingen sikre, at der ikke sker yderligere uønsket kropslig udvikling.


19. X som kønsbetegnelse i pas
[Til indhold]
Lovgrundlaget:
Pasbekendtgørelsen
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

Generelt om ansøgning om pas.
Når du ønsker at få et pas, skal du henvende dig personligt i en kommunes borgerservice. Du kan frit vælge hvilken kommune.
Alle nye pas skal indeholde fingeraftryk, så du får taget digitale fingeraftryk, når du bestiller et nyt pas.
Der skal betales gebyr for udstedelse af pas. Det koster ikke ekstra at få X som kønsbetegnelse i passet.
Der kan opkræves et gebyr for optagelse af fingeraftrykket.

Ansøgningen
Du skal medbringe:
  • dit sidst udstedte pas, hvis passet skal fornys,
  • original dÃ¥bs- eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen,
  • sundhedskort (sygesikringsbevis), hvis dit personnummer ikke fremgÃ¥r af attesten eller af din billedlegitimation, og du ikke har et pas i forvejen. Men husk, det ikke er nok kun at medbringe dit sundhedskort, og
  • et vellignende foto.
    Det er hos de fleste kommuner muligt mod betaling at få taget et digitalt pasfoto til brug i passet.
    Fotoet kan også laves hos fotohandlere. Mange fotohandlere tilbyder at sende fotoet digitalt direkte til pasudstederen. Tal med fotohandleren derom.

Det tager 10 til 14 dage, før du får dit nye pas. Passet bliver sendt til den af dig opgivne adresse.

Specielt vedrørende X som kønsbetegnelse i pas
ur skal afgive en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, eller at den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister.

Erklæringseksempel 1 – begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse og underskrift og [ ] slettes:

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.

Ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

[Underskrift]

Erklæringseksempel 2 – begrundet i juridisk kønsskifte, idet teksterne i [ ] udskiftes med dato, ansøgerens navn, CPR-nummer, adresse, dato for det nye personnummer (juridisk kønsskifte) og underskrift og [ ] slettes.
Sammen med ansøgningen og erklæringen skal der afleveres en kopi af skrivelsen fra CPR-kontoret om tildelingen af nyt personnummer (juridisk kønsskifte).

[Dato]

Undertegnede [navn, CPR-nummer, adresse] ønsker et X som kønsbetegnelsen i mit pas jf. pasbekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v..

Ønsket er begrundet i, at jeg [dato] fik tildelt nyt personnummer (juridisk kønsskifte) efter § 3, stk. 6 i lov om Det Centrale Personregister.

[Underskrift]