Vist 249 gange.
Den 23. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmål nr. 3 om kommentar til henvendelsen fra Trans-Danmark til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning
[Til indhold] Henvendelsen
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K.
19. februar 2009
Anmodning om foretræde.
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, skal herved anmode om foretræde for Retsudvalget i forbindelse med behandlingen af L 107.
Foreningen er bekymret over udsigten til, at transseksuelle personer, som ønsker at forbedre deres livskvalitet væsentligt, ved at ændre deres fornavn til et, der passer til deres ydre fremtoning og kønsidentitet, kan se frem til at skulle konsultere Sexologisk Klinik på Rigshospitalet et ukendt antal gange over et ligeså ukendt antal år. Skal ansøgeren følge de kendte procedurer, vil udgiften for den enkelte region løbe op i minimum 130.000 DKK pr. person. (24 x ca. 5.500 DKK.) Dette vil efter foreningens opfattelse være helt uforsvarligt at bruge skatteydernes penge på denne måde.
SÃ¥fremt en transseksuelle person IKKE ønsker et kønsmodificerende indgreb, ser foreningen ikke det formÃ¥lstjenlige i, at personen skal konsultere sexologer og lignende. Det mÃ¥ siges, at man i sÃ¥danne tilfælde “Skyder grÃ¥spurve med kanoner”. Under folketingsdebatten bemærkede vi, at der blev talt meget om mobning. At blive mobbet, kan gÃ¥ meget hÃ¥rdt ud over det psykiske velbefindende sÃ¥vel hos børn som hos voksne.
At skulle leve med et “forkert” fornavn, er mindst ligesÃ¥ belastende for en transseksuel person. Der er i forbindelse med ønsket om navneskifte udelukkende tale om myndige personer. Efter vores opfattelse vil ingen myndig person ønske et fornavn, der ikke passer med den pÃ¥gældendes opfattelse af sit køn – det gælder ogsÃ¥ i forbindelse med et navneskifte!!
Det er korrekt, at man sÃ¥ “bare” kan tage et navn fra fælleslisten, eller man kan vælge et kønsbestemt fornavn som mellemnavn, og samtidig henstille til, at det faktiske fornavn ikke benyttes. Dette er dog pÃ¥ ingen mÃ¥de en tilfredsstillende løsning, da det ofte vil være nødvendigt med en forklaring, før det lader sig gøre.
Foreningen anbefaler derfor, at voksne myndige personer frit kan vælge det fornavn, de mener passer til dem. Men da dette lige for øjeblikket, næppe kan finde politisk flertal i folketinget, skal vi således tillade os, at fremsætte forslag til en anden løsning.
- Man indsender ønsket om navneændring til Familiestyrelsen, der derefter sagsbehandler ansøgningen. Styrelsen kan anmode ansøger om at tilvejebringe behørig dokumentation for, at ansøger rent faktisk lever som det modsatte køn, og således vil opnå en væsentlig forbedring af livskvaliteten ved at ændre sit fornavn. Denne dokumentation kunne f. eks være udtalelse fra ansøgerens egen læge, arbejdsgiver, uddannelsesinstitution eller lignende.
Denne procedure skal naturligvis kun bruges, såfremt ansøger udelukkende ønsker at ændre sit kønsbestemte fornavn. Såfremt personen har ønske om at få foretaget et kønsmodificerende indgreb, så skal dette ske ved henvendelse til egen læge. - Såfremt man fastholder kravet om, at ansøgeren skal konsultere Sexologisk Klinik, ønsker foreningen, at der fastsættes et krav om, at ansøgeren skal færdig vurderes efter maximalt 2 besøg. Såfremt Sexologisk Klinik ikke vurdere, at ansøgeren vil opnå en forbedret livskvalitet ved at skifte navn, skal dette begrundes udførligt, og ansøger skal have mulighed for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen.
Tina Vyum
Næstformand
Hostrupsvej 7
7000 Fredericia
Tlf. 28114158
* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19/2-09 fra Trans-Danmark, jf. L 107 – bilag 6.
[Til indhold] Svaret
1. Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle fremsætter i deres henvendelse til Folketingets Retsudvalg bl.a. et forslag om, at der bør fastsættes særlige krav til Sexologisk Kliniks inddragelse i sager, hvor en person ønsker et navn, der betegner det modsatte køn.
Det anføres i den forbindelse i henvendelsen, at der bør fastsættes et krav om, at disse sager skal færdigvurderes af Sexologisk Klinik efter maksimalt 2 besøg, samt at Sexologisk Klinik vil skulle begrunde deres vurdering udførligt, ligesom ansøgeren skal have mulighed for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen.
2. Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn, indhentes en erklæring fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik.
Det er med lovforslaget hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til de egentlige transseksuelle.
For så vidt angår forslaget om, at Sexologisk Klinik skal færdigvurdere en sag efter maximalt 2 besøg, er det Justitsministeriets opfattelse, at Sexologisk Klinik som den sagkyndig instans på området i hvert enkelt tilfælde konkret skal kunne tilrettelægge det praktiske og fornødne forløb for vurderingen af de pågældende sager.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark – bilag 6.
Henvendelsen fra Trans-Danmark i pdf-format – bilag 6.
Folketingets journal vedrørende spørgsmÃ¥let – spørgsmÃ¥l nr. 3 – og svaret.
Spørgsmål og svar i pdf-format hos Folketinget.