Betænkning over L 119 afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. maj 2012.

Vist 181 gange.
Beskæftigelsesudvalget afgav den 16. maj 2012 betænkning over L 119 – Samling: 2011-12 – om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Betænkningen gengives herunder

1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2012 og var til 1. behandling den 19. april 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 10. februar 2012 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 95. Den 28. marts 2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig lovforslaget, som det foreligger. V og KF finder det dog ikke tilstrækkeligt oplyst, hvordan Ligebehandlingsnævnet forventer at kunne opfylde de opsatte mål for reducering af sagsbehandlingstiderne med nævnets nuværende ressourcer, sådan som det også er påpeget i høringssvarene fra bl.a. Ankestyrelsen og Institut for Menneskerettigheder.

V og KF er enige i, at der i fremtiden bør være større åbenhed i Ligebehandlingsnævnets afgørelser, herunder afgørelser om afvisning af klagesager, sådan som det ønskes i høringssvarene fra bl.a. Akademikernes Centralorganisation og FTF.

V og KF mener endvidere, at der bør ses på ideen med såkaldte formalitetsafgørelser, således at det på forhånd vurderes, om en konkret sag er egnet til behandling ved nævnet, sådan som DA fremfører det i sit høringssvar.

Endelig finder V og KF det bekymrende, at regeringen ønsker, at Ligebehandlingsnævnet i fremtiden skal have mulighed for at tage sager op af egen drift. V og KF mener, at Folketinget bør være lydhør over for høringssvarene fra KL og DA, hvori det påpeges, at en sådan ændring vil svække Ligebehandlingsnævnets objektivitet og dermed retssikkerheden generelt.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget. I forlængelse af dette har EL stillet to ændringsforslag, som betyder, at »kønsidentitet« tages med som antidiskriminatorisk beskyttelsesgrundlag.

EL støtter pÃ¥ linje med LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i deres høringssvar af 29. februar 2012 definitionen af kønsidentitet som en selvstændig og fyldestgørende kategori for transpersoner. Kategorien understreger, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet, idet kønsidentiteten bør anskues adskilt fra personens seksualitet, ej heller er transpersoner dækket af begrebet køn, idet transkønnethed ikke udgør et selvstændigt (biologisk) køn, men derimod er en identitetskategori. Ved tidligere fremsættelser af lignende krav er dette blevet afvist, med henvisning til at transpersoner er beskyttet af den eksisterende lovgivning, men EL anser dette for at være utilstrækkeligt, ikke mindst idet de fÃ¥ prøvede sager har været ført under forskellige lovgivninger. Dette burde bevise, at retsstillingen for transpersoner er præget af tilfældighed og skiftende klassifikationer, jf. LGBT Danmarks høringssvar af 29. februar 2012.

Indføjelsen bør ske for at bringe Danmark pÃ¥ linje med andre europæiske lande, der allerede har indføjet kønsidentitet i deres antidiskriminationslovgivning, og for at følge den aktuelle udvikling i EU-lovgivningen, hvor man i Europa-Parlamentets ligestillingsdirektiv [1] og i Parlamentets asyldirektiv [2] har indføjet kønsidentitet som diskriminations- og forfølgelsesÃ¥rsag. Desuden har EU‘s menneskerettighedskommissær [3], Thomas Hammarberg, i 2010 anbefalet alle EuroparÃ¥dets medlemslande at implementere kønsidentitet som en selvstændig kategori i relevante nationale lovgivninger.

EL ønsker på sigt at få indføjet kategorien kønsidentitet i alle relevante antidiskriminatoriske lovgivninger og vil i efteråret stille et overordnet forslag herom.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af et mindretal (EL):
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 1, stk. 1, indsættes efter køn: », kønsidentitet«.«
[Ligebehandlingsnævnet behandler klager over diskrimination på grund af kønsidentitet]

Af et mindretal (EL):
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 1, stk. 3, indsættes efter seksuel orientering: », kønsidentitet«.«
[Konsekvensændring]

Ændringsforslagene indebærer, at kategorien kønsidentitet inkluderes som antidiskriminatorisk beskyttelsesgrund på linje med kategorierne køn og seksualitet [4].

1. [Retur] Ligestillingsdirektiv 2006/54/EF fra Europa-Parlamentet af 5. juli 2006.
2. [Retur] Asyldirektiv P7_TA(2011)0469 af 27. oktober 2011 Europa-Parlamentet om minimumsstandarder for anerkendelse asyl.
3. [Retur] Der er rettelig tale om Europarådets menneskerettighedskommissær.
4. [Retur] Der er rettelig tale om og burde have stået: seksuel orientering.

* * *
Folketingets journal vedrørende betænkningen.
Betænkningen i pdf-format hos Folketinget.