L 182. Bilag 1. Høringsskrivelse fra Finansrådet af 28. marts 2014.

Vist 114 gange.

Høringsskrivelsen fra Finansrådet gengives herunder

NOTAT

28. marts 2014

Til
Økonomi- og Indenrigsministeriet
CPR-kontoret
Sendt til gk@cpr.dk med kopi til cpr@cpr.dk.

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)
Hermed fremsendes Finansrådets bemærkninger til Økonomi- og Indenrigsministeriets høring om ændring af lov om Det Centrale Personregister.

Ad § 3, nyt stykke 6
Finansrådet har ingen bemærkning i forhold til, at lovforslaget åbner for, at personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske kønkøn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk kønsskifte.

Det skal imidlertid bemærkes, at finanssektoren forudsætter, at ændringer som følge af et juridisk kønsskifte opdateres automatisk i CPR-registeret, og at alle ændringer af CPR-numre som følge heraf meddeles bankerne automatisk.

Grundregistrering af personer
Det nuværende CPR-nummer har været og er fortsat et afgørende omdrejningspunkt for digitalisering af såvel den offentlige som den private sektor, og det er helt afgørende også fremadrettet at sikre, at personregistreringen kan vedblive at være et både sammenhængende, effektivt og sikkert fundament for den videre digitalisering.

Hovedparten af finanssektorens forretningsprocesser baserer sig sÃ¥ledes pÃ¥ CPR-numret. Alle ændringer i CPR-numret og –registeret vil derfor have store økonomiske og praktiske implikationer for finanssektoren.

Finansrådet imødeser på den baggrund at blive inddraget i relation til analysen af persondataregistreringen under grunddataprogrammet, der skal munde ud i et forslag til en mere effektiv og sammenhængende personregistrering og distribution af persondata via Den Fællesoffentlige Datafordeler. [1]

Med venlig hilsen

Thomas Nørby Dahl
Direkte +45 3370 1082
tnd@finansraadet.dk

* * *
Høringssskrivelsen i pdf-format.
Høringssskrivelsen sammen med de øvrige høringsskrivelser hos Folketinget som bilag 1 i pdf-format.

  1. [Retur] Den Fællesoffentlige Datafordeler
    Datafordeleren skal forbedre tilgængelighed af data ved at sikre høje oppetider, ensartede tekniske grænseflader og ét sted hvor man finder, indgår aftaler om og henter de offentlige Grunddata. Myndigheder og virksomheder, der bruger grunddata, skal kunne modtage disse hurtigt og pålideligt. Samtidig kan der spares penge i den offentlige sektor ved at distribuere grunddata ad en fælles kanal frem for ad flere forskellige.
    Datafordeler.