L 189. Spgsm. 2 af 22. maj 2014 om ændringsforslag om ændringsforslag om rådigivning og støtte ved kønsskifte. Svar 28. maj 2014.

Vist 62 gange.

Christiansborg
Christiansborg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. maj 2014 pÃ¥ foranledning af Özlem Sara Cekic (SF) spørgsmÃ¥l 2 – L 189 Samling: 2013-14 – ændringsforslag om rÃ¥digivning og støtte ved kønsskifte til sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer rådgivning og støtte i forbindelse med kønsskifte?

Svar
Idet spørgsmålet er stillet i tilknytning L 189, der vedrører ændringer af sundhedsloven og loven om assisteret reproduktion, forstår jeg spørgsmålet således, at der er ønskes teknisk bistand til et rådgivningstilbud i forbindelse med kastration som led i kønsskifte. Vedlagt er derfor ændringsforslag herom. Jeg skal samtidig bemærke, at jeg ikke kan tilslutte mig ændringsforslaget, idet der efter min opfattelse allerede i dag er en selvfølge, at der ydes støtte og rådgivning i forbindelse de udrednings- og behandlingsforløb, der finder sted, inden et kirurgisk kønsskifte.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke af spørgsmålet fremgår, hvilken type af rådgivning og støtte der med ændringsforslaget tilsigtes, i hvilket regi dette eventuelt skal leveres og i hvilket omfang, hvorfor ændringsforslagets bemærkninger ikke vedrører dette. Dette bør præciseres, såfremt der arbejdes videre med ændringsforslaget.

Såfremt spørgsmålet måtte vedrøre teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer rådgivning og støtte i forbindelse med et juridisk kønsskifte, bør ske ved et ændringsforslag til L 182 (forslag til ændring af CPR-loven).

Ift. rådgivning i forbindelse med juridisk kønsskifte skal jeg i øvrigt henvise til økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 oversendt til Ligestillingsudvalget den 26. maj 2014. Heraf fremgår det bl.a., at det er hensigten, at der udarbejdes skriftligt vejledende materiale, som udleveres til de personer, der ansøger om nyt personnummer efter L 182. Materialet vil indeholde oplysning om, at tildeling af nyt personnummer efter lovforslaget indebærer, at pågældende juridisk betragtes som en person tilhørende det andet køn. Der vil således blive informeret om modtagelse af nyt sundhedskort og informeret om, hvilke konsekvenser et juridisk kønsskifte har i forhold til indkaldelse henholdsvis deltagelse i kønsspecifikke screeningsundersøgelser m.v. Hertil kommer, at man naturligvis har mulighed for at søge nærmere vejledning i sundhedsvæsenet, herunder ved egen læge, hvis man måtte have ønske om nærmere sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med overvejelser om et juridisk kønsskifte, eksempelvis spørgsmål ift. screeningsprogrammer.

Med venlig hilsen
Nick Hækkerup

Ændringsforslaget

Bilag til besvarelse af SUU spørgsmål nr. 2 (L 189)
Teknisk bistand til ændringsforslag

Ændringsforslag
til
(forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)

Til § 1

2) Efter nr. 18 indsættes som et nyt nummer:

»01. § 115 a. En person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.«

Bemærkninger til ændringsforslaget

Til nr. 2

Med den nye bestemmelsen foreslås det, at en person, der ønsker tilladelse til kastration som led i kønsskifte, skal tilbydes rådgivning herom.

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Ændringsforslaget hos Folketinget i pdf-format.