L 54. 30. oktober 2009. Lovforslag om ændring af sundhedsloven bl.a. udvidet adgang til aktindsigt. Vedtaget.

Vist 137 gange.

Sundhed og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen (KF) fremsatte den 30. oktober 2009 lovforslag L 54 – Samling: 2009-10 – om ændring af Sundhedsloven.

Denne omtale begrænses til omtale af lovforslagets udvidede adgang til aktindsigt i egne journaloptegnelser.
Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, at enhver får fuld adgang til egne journaloptegnelser – dog kun til journaloptegnelser tilført efter lovændringens ikrafttrædelse.
Den udvidede adgang til aktindsigt kommer ikke til at gælde for eksisterende journaloptegnelser, hvor det fortsat vil være muligt at nægte aktindsigt.

Lovforslaget blev efter 1. behandlingen den 19. november 2009 henvist til Sundhedsudvalget, der afgav betænkning den 9. december 2009.
Forslaget blev 2. behandlet den 15. december 2009 og vedtaget ved 3. behandlingen den 18. december 2009 med ikrafttrædelse den 1. januar 2010.

Indhold

Resume
Forslag til ny formulering af §§ 37 til 39 vedrørende aktindsigt
2. Lovforslagets hovedpunkter – Gennemgang af lovforslaget afsnit om patienters ret til aktindsigt
1. 2.4.1. Gældende ret
2. 2.4.2. Overvejelser og lovforslag
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Bilag. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

[Til indhold] Resumé
Lovforslaget udvider retten til udvidet frit sygehusvalg til at omfatte diagnostiske undersøgelser, som patienter henvises til af alment praktiserende læge eller alment praktiserende speciallæge. Patienterne får også frit valg til disse undersøgelser på offentlige sygehuse m.v.
Der etableres en uafhængig voldgiftsinstitution, som skal afklare eventuel uenighed mellem regionerne og de private sygehuse om vilkårene for aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og den udvidede undersøgelses- og behandlingsret på det psykiatriske område.
Sundhedsstyrelsens adgang til at evaluere virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen tydeliggøres.
Patienter får fremadrettet ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser. Dette gælder også for psykiatriske patienter. Den eksisterende mulighed for at begrænse forældres adgang til indsigt i mindreårige børns journaler opretholdes.
Endelig indebærer lovforslaget, at Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at målrette et generelt tilskud til et lægemiddel til bestemte persongrupper.

L 54 Forslag til lov om ændring af Sundhedsloven.(Frit
valg til diagnostiske undersøgelser, voldgiftsnævn, udvidet aktindsigt m.m.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (KF)
Samling: 2009-10

[Til indhold] Forslag til ny formulering af §§ 37 til 39 vedrørende aktindsigt
[Til indhold] 1. § 37 affattes således:
»§ 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter stk. 1, formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses i det omfang, forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.
Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.«
[Til indhold] 2. § 38 affattes således:
»§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk eller ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.«
[Til indhold] 3. I § 39 indsættes efter »til dækning af«: »eventuelle«.

[Til indhold] 2. Lovforslagets hovedpunkter
2.4. Patienters ret til aktindsigt
[Til indhold] 2.4.1. Gældende ret
Patienter har efter gældende ret som udgangspunkt ret til at se deres egen journal, jf. sundhedslovens § 37, stk. 1. Undtaget herfra er alene tilfælde, hvor patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser, jf. sundhedslovens § 37, stk. 2. Reglerne gælder også for elektroniske patientjournaler og indebærer et krav om, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der er oplysninger i journalen, der bør undtages fra aktindsigt eller formidles til patienten på anden måde. Sundhedspersonalet har pligt til at journalføre et helt eller delvist afslag på aktindsigt.

Er patienten mindreårig og under forældremyndighed, indtræder forældremyndighedsindehaveren i den mindreåriges ret til aktindsigt i egen patientjournal, jf. sundhedslovens § 14. En mindreårig patient, der er fyldt 15 år, er dog også selv berettiget til aktindsigt, jf. sundhedslovens § 17, stk. 3.

[Til indhold] 2.4.2. Overvejelser og lovforslag
Der findes ikke præcise oplysninger om, hvor ofte der gives afslag på aktindsigt. Baseret på en opgørelse af antallet af afslag på aktindsigt i e-journal i oktober og november 2008 i Region Hovedstaden kan det skønnes, at der i sygehusvæsenet på landsplan årligt gives afslag på aktindsigt i størrelsesordenen 150 tilfælde årligt. Hertil kommer de afslag på aktindsigt, som i øvrigt gives i sundhedssektoren, herunder hos de praktiserende læger. Det skønnes, at der samlet set kun gives afslag på ganske få promille af alle aktindsigtsanmodninger.

Siden vedtagelsen af de gældende regler om patienters adgang til aktindsigt er der sket en udvikling i sundhedsvæsenet med hensyn til indførelse af ny teknologi og deraf følgende ændringer i arbejdsgange og organisering. Samtidig er der i dag i langt højere grad fokus på patientsikkerhed, sammenhængende behandling, åbenhed og aktiv inddragelse af patienten som en ressource i behandlingen.

Regeringen ønsker at skabe rammer for et sundhedsvæsen, hvor digitalisering bidrager til at forbedre service til og inddragelse af patienterne. Den digitale kommunikation skal foregå, når det er relevant og på måder, som patienter oplever som tilfredsstillende. Åbenhed kan være med til at fremme mulighederne for, at patienten i højere grad opnår indsigt i egen sundhedstilstand og dermed bedre bliver i stand til at drage omsorg for eget helbred – for eksempel via selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse.

Der findes allerede elektroniske patientjournaler, for eksempel e-journal, som kan give patienter adgang til egne elektroniske helbredsoplysninger. Udviklingen går i retning af, at journalføringen i sundhedsvæsenet i større og større omfang sker elektronisk, og det er målet, at it skal udbredes til hele sundhedsvæsenet.

Denne udvikling aktualiserer behovet for at give patienterne fuld indsigt i egne helbredsoplysninger, og det foreslås derfor at udvide patienternes adgang til aktindsigt.

Med fuld indsigt i egne sygdomsforløb og egen sundhedstilstand kan patienterne være mere aktive parter i egne behandlingsforløb.

Det foreslås derfor, at patienterne fremadrettet får fuld indsigt i, hvad der er registreret i patientjournalen, herunder hvad andre har oplyst til journalen, og de kan på den måde forholde sig til og få mulighed for at korrigere oplysningerne. En øget indsigt i egen behandling vil endvidere give patienterne et bedre grundlag for overvejelser om at klage over behandlingen. En ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser muliggør også, at patienterne fremadrettet kan kontrollere kvaliteten af de registrerede oplysninger, herunder gøre opmærksom på eventuelle fejlagtige og forældede oplysninger.

Det vil i dag være praktisk urealiserbart at give patienter adgang til elektroniske journaler, idet de gældende regler forudsætter, at en sundhedsperson, hver gang en patient anmoder om aktindsigt, foretager en konkret vurdering af, om det er fornødent at begrænse aktindsigten.

Det foreslås derfor, at patienterne fremover får ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser – både elektroniske og papirbaserede.

Efter forslaget vil det fortsat være muligt at begrænse forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i deres mindreårige børns journaler i det omfang, forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor følsomme journaloplysninger om fx abort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, kan komme den mindreårige til skade, hvis de kommer til forældremyndighedsindehaverens kendskab.

Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til om nødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser i patientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovens ikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der ville være mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigt ud fra sådanne afgørende hensyn.

Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patienters adgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- eller familieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørende måtte have givet til patientjournalen.

Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang foreslås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at Dansk Psykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journaler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de samme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme.

[Til indhold] Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
[Til indhold] Til nr. 1 (§ 37)
Det fremgår i dag af lovens § 37, stk. 2, og af overskriften til lovens kapitel 8, at bestemmelsen angår aktindsigt, men lovens § 37, stk. 1, er formuleret som en indsigtsregel. Det findes derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at der er tale om en aktindsigtsregel, så det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at den enkelte patient har en ret til aktindsigt i egne helbredsoplysninger, og at patienten derudover som hidtil – i form af en indsigtsregel – har ret til efter anmodning herom at få oplyst, om der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler, og hvis det er tilfældet, at få oplysning om, hvilke oplysninger der behandles samt oplysninger om formålet med behandlingen og meddelelse om, hvorfra disse oplysninger stammer, hvis der er tilgængelig information herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 1, indebærer, at patienter som hovedregel får ubegrænset adgang til aktindsigt i egne fremtidige patientjournaler m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 2, opretholder dog en begrænsningsmulighed for forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i deres mindreårige børns patientjournaler under omstændigheder, hvor forældremyndighedsindehaverens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Baggrunden herfor er, at der i enkelte tilfælde kan foreligge følsomme oplysninger om eksempelvis abort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, som kan være til skade for den mindreårige, hvis de kommer til en forældremyndighedsindehavers kendskab.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 3, fastholder endvidere den hidtidige adgang til om nødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser i patientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden den 1. januar 2010. For sådanne journaloptegnelser kan retten efter den foreslåede § 37, stk. 1, således begrænses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Det er fundet påkrævet at bevare denne begrænsningsadgang, som svarer til den gældende § 37, stk. 2, for at respektere, at oplysninger kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der ville være mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigt ud fra sådanne afgørende hensyn.

Denne del af forslaget medfører, at det med hensyn til historiske oplysninger journalført før den 1. januar 2010, ikke vil blive praktisk muligt at give adgang elektronisk. Historiske oplysninger må således søges på traditionel vis. Det vil indebære, at omfanget af patienters elektroniske adgang til journaler vil afhænge af, hvornår oplysningerne er journalført. Det relative omfang af oplysninger, som der ikke vil være elektronisk adgang til, vil dog ifølge sagens natur gradvis mindskes og med tiden helt forsvinde.

Det bemærkes, at lovens § 36, stk. 1, fastlægger anvendelsesområdet for reglerne om patienters adgang til aktindsigt. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger og institutioner, der er omfattet af lovens § 36, stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at præcisere og afgrænse, hvilke elektroniske indeks og registre der betragtes som en patientjournal efter bestemmelsen.

[Til indhold] Til nr. 2 (§ 38)
Den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen svarer til den gældende § 38 med de ændringer, som er fornødne til afspejling af, at patientjournaler ikke længere alene kan foreligge i papirbaseret form, men nu også kan foreligge i elektronisk form og i så fald ikke kan siges at være i myndighedens, institutionens eller sundhedspersonens fysiske besiddelse.

Ved gennemførsel af aktindsigten er det således foreslået, at det er den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne, der træffer afgørelse om retten til aktindsigt.

Som efter gældende ret skal en anmodning om aktindsigt som udgangspunkt besvares inden 10 dage efter, at patienten har anmodet herom.

Gives aktindsigten elektronisk ved, at patienten benytter sig af en adgang til opslag i elektroniske patientjournaler, får patienten enten aktindsigt umiddelbart eller modtager en standardmeddelelse på skærmen, hvis aktindsigt ikke kan gives i medfør af undtagelsesbestemmelserne i den foreslåede § 37, stk. 2 (forældremyndighedsindehaver/mindreårig) eller stk. 3 (oplysninger journalført før lovens ikrafttræden). Ved at give patienterne umiddelbar adgang til deres data i en elektronisk patientjournal er der en risiko for, at patienterne får adgang til kritiske oplysninger, før lægen har nået at meddele og informere patienterne om disse. For at sikre, at en sådan information kan nå at blive meddelt patienten direkte af lægen, vil der i den elektroniske patientjournal skulle være en funktionalitet i form af en forsinkelse på et antal kalenderdage fra det tidspunkt oplysningerne journalføres, og indtil de bliver tilgængelige for patienten i elektronisk form.

Det vil fremgå af den elektroniske patientjournal, at der er en sådan funktionalitet i form af forsinkelse af et antal kalenderdage.

Meddelelse af aktindsigt, der ikke gives elektronisk, kan ikke udsættes af hensyn til, at patienten forinden er informeret af lægen om eventuelle kritiske oplysninger i journalen.

Lovforslaget medfører ikke nogen pligt til at give patienter elektronisk adgang til egne journaloptegnelser. Det er således op til den enkelte, ansvarlige myndighed, institution eller sundhedsperson at afgøre, om elektronisk adgang tilbydes som en mulighed.

[Til indhold] Til nr. 3 (§ 39)
Ministeren for sundhed og forebyggelse kan med hjemmel i sundhedslovens § 39 fastsætte regler om gebyr til dækning af kopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigt i patientjournaler. I de tilfælde, hvor aktindsigt gives i form af patientens opslag i elektroniske patientjournaler, medfører aktindsigten ingen kopierings- eller forsendelsesomkostninger. Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås ændret for at præcisere, at der ikke er hjemmel til at fastsætte regler om gebyr for aktindsigt, der gives ved patientens opslag i elektroniske patientjournaler.

Bilag
[Til indhold] Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering	Lovforslaget
	I Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 539 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 530 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 531 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
	§ 1
	1.§ 37 affattes således:
§ 37. Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der påpatientens begæring og påen let forståelig måde gives patienten meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.	»§ 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har påanmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere påanmodning ret til påen let forståelig måde at fåmeddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter stk. 1, formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses i det omfang, forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.«
	2.§ 38 affattes således:
§ 38. Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Stk. 2. Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi. Stk. 3. Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.	»§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk eller ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.«
§ 39. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om gebyr til dækning af kopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten.	3. I § 39 indsættes efter »til dækning af«: »eventuelle«.
	§ 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

* * *
Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget i Folketingstidende i pdf-format.
Den vedtagne lov – LOV nr. 1521 af 27. december 2009 – på Retsinformation. Loven er efterfølgende blevet historisk, da Sundhedsloven igen blev ændret med virkning fra den 13. juli 2010.